Fremsat den 13. november 2024 af Justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Tilhører sager:

Aktører:


    AA14460

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l101/20241_l101_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 13. november 2024 af Justitsministeren (Peter Hummelgaard)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af straffeloven
    (Udvidelse af anvendelsesområdet for forbuddet mod videreførelse af en forening, der foreløbig er forbudt eller opløst ved
    dom)
    § 1
    I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 5.
    november 2024, foretages følgende ændring:
    1. I § 132 a, stk. 1, indsættes efter »en forening«: »eller
    handler på en måde, der er egnet til at fremstå som deltagel-
    se i videreførelsen af en forening«, og »den foreløbig er
    forbudt« ændres til: »foreningen foreløbig er forbudt«.
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. februar 2025.
    Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2024-25
    Justitsmin., j.nr. 2024-05625
    AA014460
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Udvidelse af anvendelsesområdet for straffelovens § 132 a, stk. 1
    2.1. Gældende ret
    2.2. Justitsministeriets overvejelser
    2.3. Den foreslåede ordning
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    6. Klimamæssige konsekvenser
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)
    mener, at det skal være så svært som muligt at være ban-
    demedlem i Danmark. Forbud mod og opløsning af en fore-
    ning er et af de værktøjer, der kan være med til at stække
    banderne. Myndighederne skal derfor have de nødvendige
    redskaber til at håndhæve et forbud eller en opløsning, lige-
    som det også skal have konsekvenser, når et forbud eller en
    opløsning ikke respekteres, og banden videreføres på trods
    heraf.
    I dag følger det af straffelovens § 132 a, stk. 1, at den, der
    deltager i videreførelsen af en forening, efter at den forelø-
    big er forbudt af regeringen eller opløst ved dom, straffes
    med bøde eller fængsel indtil 2 år.
    Rigsadvokaten har oplyst, at det i praksis i visse tilfælde
    har vist sig vanskeligt at løfte bevisbyrden for, at handlinger
    foretaget af medlemmer eller tidligere medlemmer af en
    forbudt eller opløst forening faktisk udgør videreførelse af
    foreningen, og at handlingerne ikke alene har karakter af
    f.eks. et socialt arrangement.
    Det kan således i praksis være vanskeligt at skelne mellem,
    hvornår der er tale om videreførelse af den forbudte eller
    opløste forening, og hvornår der er tale om sociale arran-
    gementer, der ikke kan betragtes som en sådan videreførel-
    se. Det gælder ikke mindst, når der er tale om foreninger,
    som også forud for et forbud eller opløsning har haft sociale
    arrangementer og samvær som en del af foreningens aktivi-
    teter.
    Det kan endvidere være vanskeligt at konstatere, at ulovlige
    aktiviteter udgør en videreførelse af en forbudt eller opløst
    forening i tilfælde, hvor de pågældende ulovlige aktiviteter
    foretages af medlemmer eller tidligere medlemmer af en
    forbudt eller opløst forening. Det gælder navnlig, hvor de
    ulovlige aktiviteter i relation til den udøvede kriminalitet
    eller fremgangsmåde på forskellige punkter adskiller sig fra
    ulovlige aktiviteter foretaget af personer tilknyttet forenin-
    gen før forbuddet eller opløsningen.
    Justitsministeriet finder på den baggrund, at anvendelsesom-
    rådet for bestemmelsen har vist sig for snævert i forhold
    til myndighedernes mulighed for at håndhæve et foreløbigt
    forbud mod eller opløsning af en forening. Formålet med
    lovforslaget er derfor at udvide anvendelsesområdet af straf-
    felovens § 132 a, stk. 1, sådan at det fremover vil være
    lettere for myndighederne at håndhæve et foreløbigt forbud
    eller opløsning af en forening.
    2. Udvidelse af anvendelsesområdet for straffelovens §
    132 a, stk. 1
    2.1. Gældende ret
    Ved lov nr. 715 af 23. marts 2018 om ændring af straffelo-
    ven og retsplejeloven (Retsvirkninger af et foreløbigt forbud
    mod eller opløsning af en forening) blev straffelovens § 132
    a, stk. 1, nyaffattet. Formålet med nyaffattelsen var bl.a.
    2
    at skabe større klarhed over bestemmelsens anvendelsesom-
    råde ved, at der i bemærkningerne blev angivet nærmere
    retningslinjer om, hvilken adfærd mv. der er strafbar efter
    bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L
    208 som fremsat.
    Det fremgår således af straffelovens § 132 a, stk. 1, at den,
    der deltager i videreførelsen af en forening, efter at den fore-
    løbig er forbudt af regeringen eller opløst ved dom, straffes
    med bøde eller fængsel indtil 2 år. Bestemmelsen finder
    anvendelse på videreførelse af en forening fra det tidspunkt,
    hvor den er foreløbig forbudt af regeringen eller opløst ved
    dom.
    Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at den om-
    fatter enhver videreførelse af foreningen, herunder alle for-
    mer for aktiviteter, som kan henføres direkte eller indirekte
    til en forbudt eller opløst forening, jf. Folketingstidende
    2017-18, tillæg A, L 208 som fremsat, s. 7. Det gælder såle-
    des også ellers lovlige aktiviteter, som foreningen udfører,
    og uanset om foreningen efter forbuddet eller opløsningen
    er stoppet med at udføre ulovlige aktiviteter. Bestemmelsen
    omfatter endvidere enhver form for medlemskab af forenin-
    gen, ligesom handlinger, der har til formål at rekruttere nye
    medlemmer til foreningen, er omfattet.
    Brug af foreningens kendetegn, herunder udsmykning, sym-
    boler, navn, logo m.v., er også omfattet af bestemmelsen,
    hvis det kan påvises, at kendetegnet anvendes som led i
    en videreførelse af foreningen. Anvendelse af foreningens
    kendetegn, der ikke kan karakteriseres som en videreførelse
    af foreningen, kan efter omstændighederne være omfattet af
    § 132 a, stk. 2.
    Personer, der opretter eller fremmer virksomheden i en ”ny”
    forening, som i realiteten er en fortsættelse af den forening,
    der foreløbig er forbudt eller opløst ved dom, kan også straf-
    fes i medfør af straffelovens § 132 a, stk. 1. Bestemmelsen
    omfatter således også såkaldte erstatningsforeninger, uanset
    om oprettelsen heraf er sket for at skjule, at der reelt er tale
    om en forbudt eller opløst forening.
    Visse foreninger er meget aktive i det offentlige rum, f.eks.
    ved på forskellig vis direkte og indirekte at søge at spre-
    de et budskab relateret til foreningen. I forhold til f.eks.
    bandegrupperinger kan der være tale om, at personer med
    tilknytning til banden forsamler sig i grupper af varierende
    størrelse i det offentlige rum på nærmere bestemte steder
    afhængig af den pågældende gruppering. Herved forsøger
    gruppen ofte at dominere det pågældende område, som an-
    ses som gruppens territorium.
    Hvis sådanne forsamlinger bestående af fortrinsvis personer,
    der har været medlem af eller tilknyttet en forening, som
    er forbudt eller opløst ved dom, fortsættes – eventuelt uden
    anvendelse af bandens kendetegn – efter tidspunktet for for-
    buddet eller opløsningen, kan der være tale om en viderefø-
    relse af foreningen i strid med § 132 a, stk. 1. Det beror
    imidlertid på en konkret vurdering, om der f.eks. blot er
    tale om et led i personernes sociale aktiviteter, eller om der
    reelt er tale om, at foreningen videreføres. Der kan herved
    lægges vægt på bl.a., om forsamlingen foregår og finder
    sted på væsentlig samme måde som forud for forbuddet eller
    opløsningen. Der kan endvidere lægges vægt på andre om-
    stændigheder, der f.eks. understøtter, at foreningen viderefø-
    res. Den omstændighed, at forsamlingen også består af per-
    soner uden tilknytning til den pågældende bande, indebærer
    ikke i sig selv, at der ikke kan være tale om videreførelse af
    foreningen.
    Det bemærkes, at lignende former for dominans, magtde-
    monstrationer eller manifestationer også ses udført i bande-
    miljøet af enkeltpersoner i områder, som af banden anses
    som bandens territorium. Dette kan f.eks. ske ved, at en
    person virker som vagt i området. Denne form for adfærd
    kan efter omstændighederne straffes som en videreførelse af
    foreningen.
    Der kan også være tale om, at foreningen ønsker at markere
    sig, f.eks. som led i en større demonstration, ved andre
    større begivenheder, i nattelivet eller i forbindelse med rets-
    møder eller løsladelser af foreningens medlemmer mv. Disse
    tilfælde kan også efter omstændighederne være en strafbar
    overtrædelse af bestemmelsen. Det gælder generelt, at der
    kan være grundlag for at straffe for medvirken til overtræ-
    delse af forbuddet mod at videreføre foreningen, herunder af
    personer, som udlejer lokaler til brug for foreningen, som er
    registrant af et domæne på internettet til brug for foreningen,
    eller som fremstiller eller sælger foreningens merchandise,
    hvis det fornødne forsæt kan bevises.
    Det kan i visse tilfælde give anledning til tvivl, om der er
    tale om videreførelse af en forbudt eller opløst forening,
    hvis dens tidligere medlemmer eller andre personer, der
    havde tilknytning til foreningen, fortsætter med sammen
    at foretage sig ellers lovlige aktiviteter, som før forbuddet
    eller opløsningen var en del af foreningens virksomhed. Der
    vil f.eks. kunne være tale om, at medlemmer mv. af en mo-
    torcykelklub som led i foreningens (lovlige) aktiviteter før
    opløsningen kørte i større eller mindre grupper sammen på
    motorcykel. Hvis medlemmerne, efter motorcykelklubben er
    blevet opløst ved dom, fortsætter med at køre på motorcykel
    sammen i større eller mindre grupper, må der tages konkret
    stilling til, om der er tale om en videreførelse af foreningen,
    eller om der blot er tale om, at en række personer i en social
    sammenhæng kører motorcykel sammen.
    Det beror på en konkret vurdering, om der er så mange
    ligheder i måden at udføre aktiviteten på, at det kan lægges
    til grund, at der er tale om at videreføre foreningen. Dette
    kan bl.a. også ses i sammenhæng med, om andre omstæn-
    digheder tilsiger, at foreningen videreføres. Det antages i
    den forbindelse, at den omstændighed, at forbuddet mod at
    anvende foreningens kendetegn, jf. den foreslåede § 132 a,
    stk. 2, respekteres, ikke i sig selv er afgørende for, om der er
    tale om en videreførelse af foreningen.
    Ved Østre Landsrets dom af 25. juni 2021 (S-1373-20, ud-
    3
    givet i Ugeskrift for Retsvæsen 2021, s. 4371), blev syv
    personer frifundet for videreførelse af bandegrupperingen
    Loyal To Familia (LTF), der foreløbig var forbudt. Det blev
    i sagen lagt til grund, at de tiltalte i hvert fald tidligere havde
    været medlem af eller haft tilknytning til LTF. De tiltalte
    havde opholdt sig i et kælderlokale på Griffenfeldsgade på
    Nørrebro. Kælderlokalet var indrettet med bar, PlayStation,
    spillemaskine og pokerbord. Der var ved baren opsat et op-
    slag med ordensregler, bl.a. »Vi tolererer IKKE våben eller
    stoffer Hvis dette medbringes, medføres det karantæne for
    bestandigt.« Endvidere blev der i opslaget refereret til »for-
    eningen« og »frivillige medarbejdere«. Da politiet ankom
    til stedet den 22. marts 2019 i forbindelse med et tilsyn,
    konstaterede politiet, at døren til lokalet var låst, og at der
    blev råbt »Five-0«, da politiets tilstedeværelse blev erkendt
    af de tiltalte. Flere af de tiltalte var berusede. En af de tiltalte
    var i øvrigt i besiddelse af en kniv og en anden af hash til
    eget brug.
    Landsretten lagde endvidere til grund, at de tiltalte ikke an-
    vendte logoer, insigna etc., der var kendetegnende for LTF,
    ligesom de ikke foretog handlinger den pågældende dag,
    der var særligt kendetegnende for LTF, f.eks. at dominere
    gadebilledet eller indgå i kriminelle aktiviteter.
    På ovenstående baggrund frifandt landsretten de tiltalte for
    videreførelse af LTF. Ved frifindelsen lagde landsretten vægt
    på bl.a., at flere af de tiltalte var barndomsvenner og vok-
    set op i området omkring Blågårds Plads, at arrangementet
    fremstod som værende af social karakter, og at arrangemen-
    tet fandt sted i privat regi. Landsretten fandt på den bag-
    grund, at det ikke var bevist, at der ved arrangementet i
    kælderlokalet foregik aktiviteter af en sådan karakter, at det
    udgjorde en overtrædelse af forbuddet mod videreførelse af
    en forbudt eller opløst forening.
    Landsretten fremhævede endvidere, at det navnlig ikke an-
    sås for bevist, at forsamlingen fandt sted på væsentlig
    samme måde, som forsamlinger relateret til LTF foregik
    forud for det foreløbige forbud mod LTF, eller at de tiltalte
    udviste en adfærd, der havde til hensigt at manifestere deres
    tilstedeværelse i eller dominere det nærliggende område om-
    kring Blågårds Plads, som LTF før det foreløbige forbud
    opererede i.
    2.2. Justitsministeriets overvejelser
    Det er Justitsministeriets opfattelse, at det strafferetlige værn
    mod at fortsætte en forening, efter at den med hjemmel i
    grundloven foreløbig er forbudt eller opløst ved dom, skal
    være så effektivt som muligt, så de kriminelle eller sam-
    fundsskadelige aktiviteter, som udføres af sådanne forenin-
    ger, bringes til ophør.
    Rigsadvokaten har oplyst, at det i praksis i visse tilfælde
    har vist sig vanskeligt at løfte bevisbyrden for, at handlinger
    foretaget af medlemmer eller tidligere medlemmer af en
    forbudt eller opløst forening faktisk udgør videreførelse af
    foreningen, og at handlingerne ikke alene har karakter af
    f.eks. et socialt arrangement.
    Det kan således i praksis være vanskeligt at skelne mellem,
    hvornår der er tale om videreførelse af den forbudte eller
    opløste forening, og hvornår der er tale om sociale arran-
    gementer, der ikke kan betragtes som en sådan videreførel-
    se. Det gælder ikke mindst, når der er tale om foreninger,
    som også forud for et forbud eller opløsning har haft sociale
    arrangementer og samvær som en del af foreningens aktivi-
    teter.
    Det kan endvidere være vanskeligt at konstatere, at ulovlige
    aktiviteter udgør en videreførelse af en forbudt eller opløst
    forening i tilfælde, hvor de pågældende ulovlige aktiviteter
    foretages af medlemmer eller tidligere medlemmer af en
    forbudt eller opløst forening. Det gælder navnlig, hvor de
    ulovlige aktiviteter i relation til den udøvede kriminalitet
    eller fremgangsmåde på forskellige punkter adskiller sig fra
    ulovlige aktiviteter foretaget af personer tilknyttet forenin-
    gen før forbuddet eller opløsningen.
    Der er på den anførte baggrund efter Justitsministeriets op-
    fattelse behov for at udvide forbuddet mod at videreføre
    en forbudt eller opløst forening. Det skal således ikke være
    muligt for medlemmer af forbudte foreninger at forsamle
    sig under dække af sociale aktiviteter, når disse for omver-
    denen fremstår som en videreførelse af foreningen, uanset
    at det ikke måtte kunne konstateres, at aktiviteterne reelt
    er et led i videreførelse foreningens aktiviteter. Det gælder
    navnlig i tilfælde, hvor foreningen i øvrigt fortsat er aktiv
    på trods af forbuddet eller opløsningen. Sådanne forsamlin-
    ger vil således efter Justitsministeriets opfattelse under alle
    omstændigheder som udgangspunkt være egnet til at fremstå
    som videreførelse af en forbudt eller opløst forening.
    For at sikre en effektiv håndhævelse af et forbud mod eller
    opløsning af en forening finder Justitsministeriet derfor, at
    der er behov for at udvide anvendelsesområdet for straffelo-
    vens § 132 a, stk. 1, så bestemmelsen også omfatter forsam-
    linger, hvor personer mødes på en måde, der er egnet til
    at fremstå som videreførelse af den forbudte eller opløste
    forening.
    2.3. Den foreslåede ordning
    Det foreslås, at straffelovens § 132 a, stk. 1, udvides til også
    at omfatte den, der handler på en måde, som er egnet til at
    fremstå som deltagelse i videreførelsen af en forening, der
    foreløbig er forbudt eller opløst ved dom. Med ændringen
    vil det således ikke længere være en betingelse for overtræ-
    delse af bestemmelsen, at der med en handling reelt er tale
    om en videreførelse af foreningen.
    Ved vurderingen af, om en handling eller aktivitet er egnet
    til at fremstå som videreførelse af en forbudt eller opløst
    forening, vil der skulle foretages en samlet vurdering af
    omstændighederne omkring den pågældende handling.
    Med udtrykket ”handler” i den foreslåede bestemmelse for-
    4
    stås både egentlige handlinger, mere passive handlinger,
    f.eks. deltagelse i en forsamling, og undladelser. Handlin-
    gerne kan både være ulovlige handlinger og lovlige handlin-
    ger.
    Ved vurderingen af, om en handling er ”egnet til at fremstå”
    som videreførelse af en forbudt eller opløst forening, vil det
    skulle indgå med betydelig vægt, hvis handlingen udøves
    sammen med andre, hvor alle eller de fleste af personerne
    har været medlem af eller har eller har haft tilknytning til
    den pågældende forening, og foreningen på trods af det fore-
    løbige forbud eller opløsningen fortsat udøver aktiviteter i et
    vist omfang og fortsat har flere aktive medlemmer. Det vil
    i den forbindelse ikke være afgørende, om den pågældende
    forening har fortsat sine ulovlige aktiviteter, hvis foreningen
    i øvrigt må anses som fortsat aktiv.
    Det bemærkes, at det ikke vil være afgørende for, at en
    handling er egnet til at fremstå som videreførelse af en
    forbudt eller opløst forening, at den pågældende handling
    foregår på væsentligt samme måde, som handlinger relateret
    til den pågældende forening foregik forud for forbuddet eller
    opløsningen af foreningen. Det er således ikke afgørende,
    om de pågældende mødes samme sted eller i samme områ-
    de, som før forbuddet eller opløsningen, ligesom det ikke
    er afgørende, at de udfører de samme aktiviteter som før
    forbuddet eller opløsningen.
    Der skal foretages en konkret vurdering af, om der er tale
    om handlinger, der er egnede til at fremstå som videreførelse
    af foreningen, eller om der blot er tale om f.eks. et rent
    socialt arrangement, som ikke er egnet til at fremstå som
    relateret til den forbudte eller opløste forening.
    Det forudsættes med forslaget, at f.eks. en situation, hvor
    en gruppe af personer, hvor alle eller de fleste er eller har
    været medlem af eller har haft tilknytning til en forbudt eller
    opløst forening, mødes i et område, der har været forbundet
    med tilstedeværelsen af den pågældende forening, eller sam-
    men foretager aktiviteter, som før forbuddet var en del af
    foreningens virksomhed, som det klare udgangspunkt vil ud-
    gøre en handling, der er egnet til at fremstå som deltagelse
    i videreførelse af den forbudte eller opløste forening. Det
    gælder uanset, om aktiviteterne er lovlige og måtte være af
    social karakter, og uanset at arrangementet måtte foregå i
    privat regi.
    Også forsamlinger eller handlinger der foregår i områder,
    der ikke forbindes med den forbudte eller opløste forening
    vil imidlertid efter omstændighederne kunne være omfattet
    af forbuddet. Der vil i den forbindelse bl.a. kunne lægges
    vægt på antallet af personer, der har eller har haft tilknyt-
    ning til den forbudte eller opløste forening, der indgår i
    forsamlingen. Som eksempel kan i den forbindelse nævnes
    et grillarrangement i en park, et besøg på en restaurant eller
    en beværtning eller kørsel på motorcykel i en gruppe, som
    alle efter omstændighederne vil være egnet til at fremstå
    som deltagelse i videreførelse af en forbudt eller opløst
    forening. Det gælder særligt i de tilfælde, hvor der er tale
    om forsamlinger af mere end blot enkelte personer, hvor
    alle eller de fleste er eller har været medlem af eller har
    haft tilknytning til en forbudt eller opløst forening. Mindre
    forsamlinger vil dog også efter omstændighederne kunne
    være omfattet.
    Særligt for så vidt angår ulovlige handlinger vil det som det
    helt klare udgangspunkt skulle lægges til grund, at sådanne
    handlinger er egnede til at fremstå som videreførelse af en
    forening, når personer, der har eller har haft tilknytning til
    foreningen, i fællesskab begår ny kriminalitet, og foreningen
    foreløbig er forbudt eller opløst bl.a. som følge af, at der
    som led i foreningens virksomhed er begået omfattende og
    alvorlig kriminalitet. Det gælder som udgangspunkt uanset,
    om kriminaliteten er ligeartet med den kriminalitet, forenin-
    gen begik forud for forbuddet eller opløsningen, og uanset
    om kriminaliteten bliver begået et sted, hvor foreningen
    havde sit sædvanlige ophold forud for forbuddet eller opløs-
    ningen.
    Det omfatter eksempelvis tilfælde, hvor en gruppe af per-
    soner, der har eller tidligere har haft tilknytning til en for-
    budt eller opløst forening, nu begår ny kriminalitet, f.eks.
    salg af narkotika eller lignende, uanset om kriminaliteten
    bliver begået et sted, hvor der ikke tidligere er foregået
    ulovlige aktiviteter med relation til foreningen.
    Tilfælde, hvor den ulovlige aktivitet åbenlyst ikke er relate-
    ret til den forbudte eller opløste forening, vil dog ikke være
    omfattet af den foreslåede ændring. Som eksempel herpå
    kan nævnes mindre overtrædelser af færdselslovgivningen,
    f.eks. kørsel over for rødt lys.
    For så vidt angår forbudte eller opløste foreninger, som er
    en del af et internationalt netværk eller sammenslutning,
    bemærkes det, at også handlinger eller aktiviteter, der udfø-
    res sammen med medlemmer af udenlandske afdelinger i
    netværket eller sammenslutningen, vil kunne være omfattet
    af bestemmelsen.
    Også medlemmer af en udenlandsk afdeling af en i Dan-
    mark forbudt eller opløst forening vil kunne straffes for
    overtrædelse af straffelovens § 132 a, stk. 1, i den foreslåe-
    de affatning. Det afgørende vil i den forbindelse være, om
    medlemmer af den udenlandske afdeling deltager i viderefø-
    relsen eller udfører handlinger, der er egnet til at fremstå
    som deltagelse i videreførelse af foreningen. Det kan f.eks.
    være i form af deltagelse i en forsamling med medlemmer af
    den danske afdeling af den forbudte eller opløste forening.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkninger-
    ne hertil.
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    Lovforslaget forventes at medføre merudgifter for politiet på
    ca. 1,5 mio. kr. (2024-pl) i 2025 og frem. Hertil forventes
    merudgifter for anklagemyndigheden på ca. 1,2 mio. kr.
    (2024-pl) årligt i 2025 og frem. Herudover forventes merud-
    5
    gifter for ca. 0,5 mio. kr. (2024-pl) årligt for domstolene i
    2025 og frem. Ligeledes forventes det, at kriminalforsorgen
    vil have udgifter for ca. 1,3 mio. kr. (2024-pl) årligt i 2026
    og frem. Udgifterne håndteres inden for myndigheders eksi-
    sterende økonomiske rammer.
    Det er herudover forventningen, at lovforslaget vil medføre
    et kapacitetsbehov i kriminalforsorgen på ca. 1,7 pladser
    årligt fra 2026 og frem.
    Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser og imple-
    menteringskonsekvenser for kommunerne eller regionerne.
    Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke
    at være relevante for lovforslaget.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admini-
    strative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
    kvenser for borgerne.
    6. Klimamæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
    ser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. september
    2024 til den 14. oktober 2024 (28dage) været sendt i høring
    hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
    Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet
    (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp, Advokatrådet, Amne-
    sty International, Bevismiddeltilsynet, Copenhagen Business
    School (Juridisk Institut), Danske Advokater, Danske Regio-
    ner, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventi-
    ve Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
    Foreningen af Offentlige Anklagere, Institut for Menne-
    skerettigheder, Justitia, KL, Københavns Retshjælp, Køben-
    havns Universitet (Juridisk Fakultet), Landsforeningen af
    Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Odense Rets-
    hjælp, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, samtlige by-
    retter, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Vestre Lands-
    ret, Østre Landsret.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
    angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Lovforslaget forventes at medføre merudgif-
    ter for politiet på ca. 1,5 mio. kr. (2024-pl)
    i 2025 og frem. Hertil forventes merudgifter
    for anklagemyndigheden på ca. 1,2 mio. kr.
    (2024-pl) årligt i 2025 og frem. Herudover
    forventes merudgifter for ca. 0,5 mio. kr.
    (2024-pl) årligt for domstolene i 2025 og
    frem. Ligeledes forventes det, at kriminalfor-
    sorgen vil have udgifter for ca. 1,3 mio. kr.
    (2024-pl) årligt i 2026 og frem. Udgifterne
    håndteres inden for myndigheders eksisteren-
    de økonomiske ramme.
    Implementeringskonsekvenser
    for stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    Ingen Ingen
    Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
    6
    Miljø- og naturmæssige konse-
    kvenser
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    Er i strid med de fem princip-
    per for implementering af er-
    hvervsrettet EU-regulering/Over-
    implementering af EU-retlige mi-
    nimumsforpligtelser
    JA NEJ
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det fremgår af straffelovens § 132 a, stk. 1, at den, der del-
    tager i videreførelsen af en forening, efter at den foreløbig
    er forbudt af regeringen eller opløst ved dom, straffes med
    bøde eller fængsel indtil 2 år.
    Ved Østre Landsrets dom af 25. juni 2021 (S-1373-20, ud-
    givet i Ugeskrift for Retsvæsen 2021, s. 4371), blev syv
    personer frifundet for at have videreført bandegrupperingen
    Loyal To Familia (LTF), der foreløbig var forbudt. Landsret-
    ten lagde vægt på bl.a., at flere af de tiltalte var barndoms-
    venner og vokset op i området omkring Blågårds Plads, at
    arrangementet fremstod som værende af social karakter og
    fandt sted i privat regi, og at det ikke var bevist, at der ved
    arrangementet i kælderlokalet foregik aktiviteter af en sådan
    karakter, at det udgjorde en overtrædelse af forbuddet mod
    videreførelse.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
    bemærkninger.
    Det foreslås, at der i straffelovens § 132 a, stk. 1, efter »en
    forening« indsættes: »eller handler på en måde, der er egnet
    til at fremstå som deltagelse i videreførelsen af en forening«,
    og at »den foreløbig er forbudt« ændres til: »foreningen
    foreløbig er forbudt«.
    Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at straffelovens §
    132 a, stk. 1, også vil omfatte handlinger, som er egnede til
    at fremstå som deltagelse i videreførelse af en forening, der
    foreløbig er forbudt eller opløst ved dom. Det foreslåede vil
    herudover medføre en sproglig ændring af bestemmelsen,
    idet »den foreløbig er forbudt« ændres til: »foreningen fore-
    løbig er forbudt«, uden at dette udgør en indholdsmæssig
    ændring.
    Det foreslås, at straffelovens § 132 a, stk. 1, udvides til
    også at omfatte handlinger, der er egnede til at fremstå som
    deltagelse i videreførelse af en forening, der foreløbig er
    forbudt eller opløst ved dom. Med ændringen vil det således
    ikke længere være en betingelse for domfældelse for over-
    trædelse af bestemmelsen, at der med en handling reelt er
    tale om en videreførelse af foreningen.
    Ved vurderingen af, om en handling eller aktivitet er egnet
    til at fremstå som videreførelse af en forbudt eller opløst
    forening, vil der skulle foretages en samlet vurdering af
    omstændighederne omkring den pågældende handling.
    Med udtrykket ”handler” i den foreslåede bestemmelse for-
    stås både egentlige handlinger, mere passive handlinger,
    f.eks. deltagelse i en forsamling, og undladelser. Handlin-
    gerne kan både være ulovlige handlinger og lovlige handlin-
    ger.
    Ved vurderingen af, om en handling er egnet til at fremstå
    som videreførelse af en forbudt eller opløst forening, vil det
    skulle indgå med betydelig vægt, hvis handlingen udøves
    sammen med andre, hvor alle eller de fleste af personerne
    har været medlem af eller har eller har haft tilknytning til
    den pågældende forening, og foreningen på trods af det fore-
    løbige forbud eller opløsningen fortsat udøver aktiviteter i et
    vist omfang og fortsat har flere aktive medlemmer. Det vil
    i den forbindelse ikke være afgørende, om den pågældende
    forening har fortsat sine ulovlige aktiviteter, hvis foreningen
    i øvrigt må anses som fortsat aktiv.
    Det bemærkes, at det ikke vil være afgørende for, at en
    handling er egnet til at fremstå som videreførelse af en
    forbudt eller opløst forening, at den pågældende handling
    foregår på væsentligt samme måde, som handlinger relateret
    til den pågældende forening foregik forud for forbuddet eller
    opløsningen af foreningen. Det vil således ikke være afgø-
    rende, om de pågældende mødes samme sted eller i samme
    område, som før forbuddet eller opløsningen, ligesom det
    ikke er afgørende, at de udfører de samme aktiviteter, som
    før forbuddet eller opløsningen.
    Der skal foretages en konkret vurdering af, om der er tale
    om handlinger, der er egnede til at fremstå som videreførelse
    af foreningen, eller om der blot er tale om f.eks. et rent
    socialt arrangement, som ikke er egnet til at fremstå som
    relateret til den forbudte eller opløste forening.
    Det forudsættes med forslaget, at f.eks. en situation, hvor
    en gruppe af personer, hvor alle eller de fleste er eller har
    været medlem af eller har haft tilknytning til en forbudt
    eller opløst forening, mødes i et område, der har været
    forbundet med tilstedeværelsen af den pågældende forening
    eller sammen foretager aktiviteter, som før forbuddet var en
    del af foreningens virksomhed, uanset at disse er lovlige og
    måtte være af social karakter, som det klare udgangspunkt
    vil udgøre en handling, der er egnet til at fremstå som vide-
    reførelse af den forbudte eller opløste forening. Det gælder
    uanset, at arrangementet måtte foregå i privat regi.
    7
    Også forsamlinger eller handlinger, der foregår i områder,
    som ikke forbindes med den forbudte eller opløste forening,
    vil imidlertid efter omstændighederne kunne være omfattet
    af forbuddet.
    Der vil i den forbindelse bl.a. kunne lægges vægt på antallet
    af personer, der har eller har haft tilknytning til den forbud-
    te eller opløste forening, som indgår i forsamlingen. Som
    eksempel kan i den forbindelse nævnes et grillarrangement i
    en park, et besøg på en restaurant eller en beværtning eller
    kørsel på motorcykel i en gruppe, som alle efter omstæn-
    dighederne vil være egnet til at fremstå som videreførelse
    af en forbudt eller opløst forening. Det gælder særligt i
    de tilfælde, hvor der er tale om forsamlinger af mere end
    blot enkelte personer, hvor alle eller de fleste er eller har
    været medlem af eller har haft tilknytning til en forbudt
    eller opløst forening. Mindre forsamlinger vil dog også efter
    omstændighederne kunne være omfattet.
    Særligt for så vidt angår ulovlige handlinger vil det som det
    helt klare udgangspunkt skulle lægges til grund, at sådanne
    handlinger er egnede til at fremstå som videreførelse af en
    forening, når personer, der har eller har haft tilknytning til
    foreningen, i fællesskab begår ny kriminalitet, og foreningen
    foreløbig er forbudt eller opløst bl.a. som følge af, at der
    som led i foreningens virksomhed er begået omfattende og
    alvorlig kriminalitet. Det gælder som udgangspunkt uanset,
    om kriminaliteten er ligeartet med den kriminalitet, forenin-
    gen begik forud for forbuddet eller opløsningen, og uanset
    om kriminaliteten bliver begået et sted, hvor foreningen
    havde sit sædvanlige ophold forud for forbuddet eller opløs-
    ningen.
    Det omfatter eksempelvis tilfælde, hvor en gruppe af per-
    soner, der har eller tidligere har haft tilknytning til en for-
    budt eller opløst forening, nu begår ny kriminalitet, f.eks.
    salg af narkotika eller lignende, uanset om kriminaliteten
    bliver begået et sted, hvor der ikke tidligere er foregået
    ulovlige aktiviteter med relation til foreningen. Det samme
    gælder eksempelvis økonomisk kriminalitet, der understøtter
    den forbudte eller opløste forening, selvom foreningen ikke
    forud for forbuddet eller opløsningen blev finansieret helt
    eller delvist ved denne type kriminalitet.
    Tilfælde, hvor den ulovlige aktivitet åbenlyst ikke er relate-
    ret til den forbudte eller opløste forening, vil dog ikke være
    omfattet af den foreslåede ændring. Som eksempel herpå
    kan nævnes mindre overtrædelser af færdselslovgivningen,
    f.eks. kørsel over for rødt lys.
    For så vidt angår forbudte eller opløste foreninger, som er
    en del af et internationalt netværk eller sammenslutning,
    bemærkes det, at også handlinger eller aktiviteter, der udfø-
    res sammen med medlemmer af udenlandske afdelinger i
    netværket eller sammenslutningen, vil kunne være omfattet
    af bestemmelsen.
    Også medlemmer af en udenlandsk afdeling af en i Dan-
    mark forbudt eller opløst forening vil kunne straffes for
    overtrædelse af straffelovens § 132 a, stk. 1, i den foreslåe-
    de affattelse. Det afgørende vil i den forbindelse være, om
    medlemmer af den udenlandske afdeling deltager i viderefø-
    relsen eller udfører handlinger, der er egnet til at fremstå
    som deltagelse i videreførelse af foreningen. Det kan f.eks.
    være i form af deltagelse i en forsamling med medlemmer af
    den danske afdeling af den forbudte eller opløste forening.
    Endelig forudsættes det med lovforslaget, at handlinger, der
    er egnede til at fremstå som videreførelse af en forening,
    som er foreløbig forbudt eller opløst ved dom, vil blive
    straffet med samme niveau, som handlinger omfattet af den
    nugældende bestemmelse i straffelovens § 132 a, stk. 1.
    Der er ud over ovennævnte udvidelse ikke med lovforslaget
    tilsigtet nogen ændring i anvendelsesområdet for straffelo-
    vens § 132 a, stk. 1.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. februar 2025.
    Det følger af straffelovens § 3, stk. 1, at spørgsmål om straf-
    barhed og straf efter lovens ikrafttræden skal afgøres efter
    de foreslåede nye regler, dog at afgørelsen ikke derved må
    blive strengere end efter de regler, der gjaldt på gernings-
    tidspunktet.
    For handlinger begået før lovens ikrafttræden og pådømt
    efter lovens ikrafttræden gælder dermed generelt, at de skal
    bedømmes efter de foreslåede nye regler, men at straf kun
    kan pålægges, hvis handlingen også var strafbar efter de
    hidtil gældende regler, og at straffen ikke må være strengere
    end efter de hidtil gældende regler.
    Handlinger, der er egnede til at fremstå som deltagelse i
    videreførelsen af en forening, straffes dermed kun, hvis de
    er begået efter lovens ikrafttræden.
    De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og
    Grønland og vil ikke kunne sættes i kraft for disse dele af
    riget, da hovedloven ikke gælder og ikke vil kunne sættes
    i kraft for disse dele af riget. Færøerne har pr. 1. marts
    2010 overtaget lovgivningskompetencen på det strafferetlige
    område, mens der for Grønland gælder en kriminallov. Der
    foreslås derfor ingen territorialbestemmelse.
    8
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 5. novem-
    ber 2024, foretages følgende ændring:
    § 132 a. Den, der deltager i videreførelsen af en forening,
    efter at den foreløbig er forbudt af regeringen eller opløst
    ved dom, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
    Stk. 2. ---
    1. I § 132 a, stk. 1, indsættes efter »en forening«: »eller
    udøver en handling, der er egnet til at fremstå som deltagel-
    se i videreførelsen af en forening«, og »den foreløbig er
    forbudt« ændres til: »foreningen foreløbig er forbudt«.
    9