Fremsat den 13. november 2024 af Justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 13. november 2024 af Justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven
(Udvidelse af anvendelsesområdet for forbuddet mod videreførelse af en forening, der foreløbig er forbudt eller opløst ved
dom)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 5.
november 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 132 a, stk. 1, indsættes efter »en forening«: »eller
handler på en måde, der er egnet til at fremstå som deltagel-
se i videreførelsen af en forening«, og »den foreløbig er
forbudt« ændres til: »foreningen foreløbig er forbudt«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. februar 2025.
Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2024-25
Justitsmin., j.nr. 2024-05625
AA014460
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Udvidelse af anvendelsesområdet for straffelovens § 132 a, stk. 1
2.1. Gældende ret
2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)
mener, at det skal være så svært som muligt at være ban-
demedlem i Danmark. Forbud mod og opløsning af en fore-
ning er et af de værktøjer, der kan være med til at stække
banderne. Myndighederne skal derfor have de nødvendige
redskaber til at håndhæve et forbud eller en opløsning, lige-
som det også skal have konsekvenser, når et forbud eller en
opløsning ikke respekteres, og banden videreføres på trods
heraf.
I dag følger det af straffelovens § 132 a, stk. 1, at den, der
deltager i videreførelsen af en forening, efter at den forelø-
big er forbudt af regeringen eller opløst ved dom, straffes
med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Rigsadvokaten har oplyst, at det i praksis i visse tilfælde
har vist sig vanskeligt at løfte bevisbyrden for, at handlinger
foretaget af medlemmer eller tidligere medlemmer af en
forbudt eller opløst forening faktisk udgør videreførelse af
foreningen, og at handlingerne ikke alene har karakter af
f.eks. et socialt arrangement.
Det kan således i praksis være vanskeligt at skelne mellem,
hvornår der er tale om videreførelse af den forbudte eller
opløste forening, og hvornår der er tale om sociale arran-
gementer, der ikke kan betragtes som en sådan videreførel-
se. Det gælder ikke mindst, når der er tale om foreninger,
som også forud for et forbud eller opløsning har haft sociale
arrangementer og samvær som en del af foreningens aktivi-
teter.
Det kan endvidere være vanskeligt at konstatere, at ulovlige
aktiviteter udgør en videreførelse af en forbudt eller opløst
forening i tilfælde, hvor de pågældende ulovlige aktiviteter
foretages af medlemmer eller tidligere medlemmer af en
forbudt eller opløst forening. Det gælder navnlig, hvor de
ulovlige aktiviteter i relation til den udøvede kriminalitet
eller fremgangsmåde på forskellige punkter adskiller sig fra
ulovlige aktiviteter foretaget af personer tilknyttet forenin-
gen før forbuddet eller opløsningen.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen har vist sig for snævert i forhold
til myndighedernes mulighed for at håndhæve et foreløbigt
forbud mod eller opløsning af en forening. Formålet med
lovforslaget er derfor at udvide anvendelsesområdet af straf-
felovens § 132 a, stk. 1, sådan at det fremover vil være
lettere for myndighederne at håndhæve et foreløbigt forbud
eller opløsning af en forening.
2. Udvidelse af anvendelsesområdet for straffelovens §
132 a, stk. 1
2.1. Gældende ret
Ved lov nr. 715 af 23. marts 2018 om ændring af straffelo-
ven og retsplejeloven (Retsvirkninger af et foreløbigt forbud
mod eller opløsning af en forening) blev straffelovens § 132
a, stk. 1, nyaffattet. Formålet med nyaffattelsen var bl.a.
2
at skabe større klarhed over bestemmelsens anvendelsesom-
råde ved, at der i bemærkningerne blev angivet nærmere
retningslinjer om, hvilken adfærd mv. der er strafbar efter
bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L
208 som fremsat.
Det fremgår således af straffelovens § 132 a, stk. 1, at den,
der deltager i videreførelsen af en forening, efter at den fore-
løbig er forbudt af regeringen eller opløst ved dom, straffes
med bøde eller fængsel indtil 2 år. Bestemmelsen finder
anvendelse på videreførelse af en forening fra det tidspunkt,
hvor den er foreløbig forbudt af regeringen eller opløst ved
dom.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at den om-
fatter enhver videreførelse af foreningen, herunder alle for-
mer for aktiviteter, som kan henføres direkte eller indirekte
til en forbudt eller opløst forening, jf. Folketingstidende
2017-18, tillæg A, L 208 som fremsat, s. 7. Det gælder såle-
des også ellers lovlige aktiviteter, som foreningen udfører,
og uanset om foreningen efter forbuddet eller opløsningen
er stoppet med at udføre ulovlige aktiviteter. Bestemmelsen
omfatter endvidere enhver form for medlemskab af forenin-
gen, ligesom handlinger, der har til formål at rekruttere nye
medlemmer til foreningen, er omfattet.
Brug af foreningens kendetegn, herunder udsmykning, sym-
boler, navn, logo m.v., er også omfattet af bestemmelsen,
hvis det kan påvises, at kendetegnet anvendes som led i
en videreførelse af foreningen. Anvendelse af foreningens
kendetegn, der ikke kan karakteriseres som en videreførelse
af foreningen, kan efter omstændighederne være omfattet af
§ 132 a, stk. 2.
Personer, der opretter eller fremmer virksomheden i en ”ny”
forening, som i realiteten er en fortsættelse af den forening,
der foreløbig er forbudt eller opløst ved dom, kan også straf-
fes i medfør af straffelovens § 132 a, stk. 1. Bestemmelsen
omfatter således også såkaldte erstatningsforeninger, uanset
om oprettelsen heraf er sket for at skjule, at der reelt er tale
om en forbudt eller opløst forening.
Visse foreninger er meget aktive i det offentlige rum, f.eks.
ved på forskellig vis direkte og indirekte at søge at spre-
de et budskab relateret til foreningen. I forhold til f.eks.
bandegrupperinger kan der være tale om, at personer med
tilknytning til banden forsamler sig i grupper af varierende
størrelse i det offentlige rum på nærmere bestemte steder
afhængig af den pågældende gruppering. Herved forsøger
gruppen ofte at dominere det pågældende område, som an-
ses som gruppens territorium.
Hvis sådanne forsamlinger bestående af fortrinsvis personer,
der har været medlem af eller tilknyttet en forening, som
er forbudt eller opløst ved dom, fortsættes – eventuelt uden
anvendelse af bandens kendetegn – efter tidspunktet for for-
buddet eller opløsningen, kan der være tale om en viderefø-
relse af foreningen i strid med § 132 a, stk. 1. Det beror
imidlertid på en konkret vurdering, om der f.eks. blot er
tale om et led i personernes sociale aktiviteter, eller om der
reelt er tale om, at foreningen videreføres. Der kan herved
lægges vægt på bl.a., om forsamlingen foregår og finder
sted på væsentlig samme måde som forud for forbuddet eller
opløsningen. Der kan endvidere lægges vægt på andre om-
stændigheder, der f.eks. understøtter, at foreningen viderefø-
res. Den omstændighed, at forsamlingen også består af per-
soner uden tilknytning til den pågældende bande, indebærer
ikke i sig selv, at der ikke kan være tale om videreførelse af
foreningen.
Det bemærkes, at lignende former for dominans, magtde-
monstrationer eller manifestationer også ses udført i bande-
miljøet af enkeltpersoner i områder, som af banden anses
som bandens territorium. Dette kan f.eks. ske ved, at en
person virker som vagt i området. Denne form for adfærd
kan efter omstændighederne straffes som en videreførelse af
foreningen.
Der kan også være tale om, at foreningen ønsker at markere
sig, f.eks. som led i en større demonstration, ved andre
større begivenheder, i nattelivet eller i forbindelse med rets-
møder eller løsladelser af foreningens medlemmer mv. Disse
tilfælde kan også efter omstændighederne være en strafbar
overtrædelse af bestemmelsen. Det gælder generelt, at der
kan være grundlag for at straffe for medvirken til overtræ-
delse af forbuddet mod at videreføre foreningen, herunder af
personer, som udlejer lokaler til brug for foreningen, som er
registrant af et domæne på internettet til brug for foreningen,
eller som fremstiller eller sælger foreningens merchandise,
hvis det fornødne forsæt kan bevises.
Det kan i visse tilfælde give anledning til tvivl, om der er
tale om videreførelse af en forbudt eller opløst forening,
hvis dens tidligere medlemmer eller andre personer, der
havde tilknytning til foreningen, fortsætter med sammen
at foretage sig ellers lovlige aktiviteter, som før forbuddet
eller opløsningen var en del af foreningens virksomhed. Der
vil f.eks. kunne være tale om, at medlemmer mv. af en mo-
torcykelklub som led i foreningens (lovlige) aktiviteter før
opløsningen kørte i større eller mindre grupper sammen på
motorcykel. Hvis medlemmerne, efter motorcykelklubben er
blevet opløst ved dom, fortsætter med at køre på motorcykel
sammen i større eller mindre grupper, må der tages konkret
stilling til, om der er tale om en videreførelse af foreningen,
eller om der blot er tale om, at en række personer i en social
sammenhæng kører motorcykel sammen.
Det beror på en konkret vurdering, om der er så mange
ligheder i måden at udføre aktiviteten på, at det kan lægges
til grund, at der er tale om at videreføre foreningen. Dette
kan bl.a. også ses i sammenhæng med, om andre omstæn-
digheder tilsiger, at foreningen videreføres. Det antages i
den forbindelse, at den omstændighed, at forbuddet mod at
anvende foreningens kendetegn, jf. den foreslåede § 132 a,
stk. 2, respekteres, ikke i sig selv er afgørende for, om der er
tale om en videreførelse af foreningen.
Ved Østre Landsrets dom af 25. juni 2021 (S-1373-20, ud-
3
givet i Ugeskrift for Retsvæsen 2021, s. 4371), blev syv
personer frifundet for videreførelse af bandegrupperingen
Loyal To Familia (LTF), der foreløbig var forbudt. Det blev
i sagen lagt til grund, at de tiltalte i hvert fald tidligere havde
været medlem af eller haft tilknytning til LTF. De tiltalte
havde opholdt sig i et kælderlokale på Griffenfeldsgade på
Nørrebro. Kælderlokalet var indrettet med bar, PlayStation,
spillemaskine og pokerbord. Der var ved baren opsat et op-
slag med ordensregler, bl.a. »Vi tolererer IKKE våben eller
stoffer Hvis dette medbringes, medføres det karantæne for
bestandigt.« Endvidere blev der i opslaget refereret til »for-
eningen« og »frivillige medarbejdere«. Da politiet ankom
til stedet den 22. marts 2019 i forbindelse med et tilsyn,
konstaterede politiet, at døren til lokalet var låst, og at der
blev råbt »Five-0«, da politiets tilstedeværelse blev erkendt
af de tiltalte. Flere af de tiltalte var berusede. En af de tiltalte
var i øvrigt i besiddelse af en kniv og en anden af hash til
eget brug.
Landsretten lagde endvidere til grund, at de tiltalte ikke an-
vendte logoer, insigna etc., der var kendetegnende for LTF,
ligesom de ikke foretog handlinger den pågældende dag,
der var særligt kendetegnende for LTF, f.eks. at dominere
gadebilledet eller indgå i kriminelle aktiviteter.
På ovenstående baggrund frifandt landsretten de tiltalte for
videreførelse af LTF. Ved frifindelsen lagde landsretten vægt
på bl.a., at flere af de tiltalte var barndomsvenner og vok-
set op i området omkring Blågårds Plads, at arrangementet
fremstod som værende af social karakter, og at arrangemen-
tet fandt sted i privat regi. Landsretten fandt på den bag-
grund, at det ikke var bevist, at der ved arrangementet i
kælderlokalet foregik aktiviteter af en sådan karakter, at det
udgjorde en overtrædelse af forbuddet mod videreførelse af
en forbudt eller opløst forening.
Landsretten fremhævede endvidere, at det navnlig ikke an-
sås for bevist, at forsamlingen fandt sted på væsentlig
samme måde, som forsamlinger relateret til LTF foregik
forud for det foreløbige forbud mod LTF, eller at de tiltalte
udviste en adfærd, der havde til hensigt at manifestere deres
tilstedeværelse i eller dominere det nærliggende område om-
kring Blågårds Plads, som LTF før det foreløbige forbud
opererede i.
2.2. Justitsministeriets overvejelser
Det er Justitsministeriets opfattelse, at det strafferetlige værn
mod at fortsætte en forening, efter at den med hjemmel i
grundloven foreløbig er forbudt eller opløst ved dom, skal
være så effektivt som muligt, så de kriminelle eller sam-
fundsskadelige aktiviteter, som udføres af sådanne forenin-
ger, bringes til ophør.
Rigsadvokaten har oplyst, at det i praksis i visse tilfælde
har vist sig vanskeligt at løfte bevisbyrden for, at handlinger
foretaget af medlemmer eller tidligere medlemmer af en
forbudt eller opløst forening faktisk udgør videreførelse af
foreningen, og at handlingerne ikke alene har karakter af
f.eks. et socialt arrangement.
Det kan således i praksis være vanskeligt at skelne mellem,
hvornår der er tale om videreførelse af den forbudte eller
opløste forening, og hvornår der er tale om sociale arran-
gementer, der ikke kan betragtes som en sådan videreførel-
se. Det gælder ikke mindst, når der er tale om foreninger,
som også forud for et forbud eller opløsning har haft sociale
arrangementer og samvær som en del af foreningens aktivi-
teter.
Det kan endvidere være vanskeligt at konstatere, at ulovlige
aktiviteter udgør en videreførelse af en forbudt eller opløst
forening i tilfælde, hvor de pågældende ulovlige aktiviteter
foretages af medlemmer eller tidligere medlemmer af en
forbudt eller opløst forening. Det gælder navnlig, hvor de
ulovlige aktiviteter i relation til den udøvede kriminalitet
eller fremgangsmåde på forskellige punkter adskiller sig fra
ulovlige aktiviteter foretaget af personer tilknyttet forenin-
gen før forbuddet eller opløsningen.
Der er på den anførte baggrund efter Justitsministeriets op-
fattelse behov for at udvide forbuddet mod at videreføre
en forbudt eller opløst forening. Det skal således ikke være
muligt for medlemmer af forbudte foreninger at forsamle
sig under dække af sociale aktiviteter, når disse for omver-
denen fremstår som en videreførelse af foreningen, uanset
at det ikke måtte kunne konstateres, at aktiviteterne reelt
er et led i videreførelse foreningens aktiviteter. Det gælder
navnlig i tilfælde, hvor foreningen i øvrigt fortsat er aktiv
på trods af forbuddet eller opløsningen. Sådanne forsamlin-
ger vil således efter Justitsministeriets opfattelse under alle
omstændigheder som udgangspunkt være egnet til at fremstå
som videreførelse af en forbudt eller opløst forening.
For at sikre en effektiv håndhævelse af et forbud mod eller
opløsning af en forening finder Justitsministeriet derfor, at
der er behov for at udvide anvendelsesområdet for straffelo-
vens § 132 a, stk. 1, så bestemmelsen også omfatter forsam-
linger, hvor personer mødes på en måde, der er egnet til
at fremstå som videreførelse af den forbudte eller opløste
forening.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at straffelovens § 132 a, stk. 1, udvides til også
at omfatte den, der handler på en måde, som er egnet til at
fremstå som deltagelse i videreførelsen af en forening, der
foreløbig er forbudt eller opløst ved dom. Med ændringen
vil det således ikke længere være en betingelse for overtræ-
delse af bestemmelsen, at der med en handling reelt er tale
om en videreførelse af foreningen.
Ved vurderingen af, om en handling eller aktivitet er egnet
til at fremstå som videreførelse af en forbudt eller opløst
forening, vil der skulle foretages en samlet vurdering af
omstændighederne omkring den pågældende handling.
Med udtrykket ”handler” i den foreslåede bestemmelse for-
4
stås både egentlige handlinger, mere passive handlinger,
f.eks. deltagelse i en forsamling, og undladelser. Handlin-
gerne kan både være ulovlige handlinger og lovlige handlin-
ger.
Ved vurderingen af, om en handling er ”egnet til at fremstå”
som videreførelse af en forbudt eller opløst forening, vil det
skulle indgå med betydelig vægt, hvis handlingen udøves
sammen med andre, hvor alle eller de fleste af personerne
har været medlem af eller har eller har haft tilknytning til
den pågældende forening, og foreningen på trods af det fore-
løbige forbud eller opløsningen fortsat udøver aktiviteter i et
vist omfang og fortsat har flere aktive medlemmer. Det vil
i den forbindelse ikke være afgørende, om den pågældende
forening har fortsat sine ulovlige aktiviteter, hvis foreningen
i øvrigt må anses som fortsat aktiv.
Det bemærkes, at det ikke vil være afgørende for, at en
handling er egnet til at fremstå som videreførelse af en
forbudt eller opløst forening, at den pågældende handling
foregår på væsentligt samme måde, som handlinger relateret
til den pågældende forening foregik forud for forbuddet eller
opløsningen af foreningen. Det er således ikke afgørende,
om de pågældende mødes samme sted eller i samme områ-
de, som før forbuddet eller opløsningen, ligesom det ikke
er afgørende, at de udfører de samme aktiviteter som før
forbuddet eller opløsningen.
Der skal foretages en konkret vurdering af, om der er tale
om handlinger, der er egnede til at fremstå som videreførelse
af foreningen, eller om der blot er tale om f.eks. et rent
socialt arrangement, som ikke er egnet til at fremstå som
relateret til den forbudte eller opløste forening.
Det forudsættes med forslaget, at f.eks. en situation, hvor
en gruppe af personer, hvor alle eller de fleste er eller har
været medlem af eller har haft tilknytning til en forbudt eller
opløst forening, mødes i et område, der har været forbundet
med tilstedeværelsen af den pågældende forening, eller sam-
men foretager aktiviteter, som før forbuddet var en del af
foreningens virksomhed, som det klare udgangspunkt vil ud-
gøre en handling, der er egnet til at fremstå som deltagelse
i videreførelse af den forbudte eller opløste forening. Det
gælder uanset, om aktiviteterne er lovlige og måtte være af
social karakter, og uanset at arrangementet måtte foregå i
privat regi.
Også forsamlinger eller handlinger der foregår i områder,
der ikke forbindes med den forbudte eller opløste forening
vil imidlertid efter omstændighederne kunne være omfattet
af forbuddet. Der vil i den forbindelse bl.a. kunne lægges
vægt på antallet af personer, der har eller har haft tilknyt-
ning til den forbudte eller opløste forening, der indgår i
forsamlingen. Som eksempel kan i den forbindelse nævnes
et grillarrangement i en park, et besøg på en restaurant eller
en beværtning eller kørsel på motorcykel i en gruppe, som
alle efter omstændighederne vil være egnet til at fremstå
som deltagelse i videreførelse af en forbudt eller opløst
forening. Det gælder særligt i de tilfælde, hvor der er tale
om forsamlinger af mere end blot enkelte personer, hvor
alle eller de fleste er eller har været medlem af eller har
haft tilknytning til en forbudt eller opløst forening. Mindre
forsamlinger vil dog også efter omstændighederne kunne
være omfattet.
Særligt for så vidt angår ulovlige handlinger vil det som det
helt klare udgangspunkt skulle lægges til grund, at sådanne
handlinger er egnede til at fremstå som videreførelse af en
forening, når personer, der har eller har haft tilknytning til
foreningen, i fællesskab begår ny kriminalitet, og foreningen
foreløbig er forbudt eller opløst bl.a. som følge af, at der
som led i foreningens virksomhed er begået omfattende og
alvorlig kriminalitet. Det gælder som udgangspunkt uanset,
om kriminaliteten er ligeartet med den kriminalitet, forenin-
gen begik forud for forbuddet eller opløsningen, og uanset
om kriminaliteten bliver begået et sted, hvor foreningen
havde sit sædvanlige ophold forud for forbuddet eller opløs-
ningen.
Det omfatter eksempelvis tilfælde, hvor en gruppe af per-
soner, der har eller tidligere har haft tilknytning til en for-
budt eller opløst forening, nu begår ny kriminalitet, f.eks.
salg af narkotika eller lignende, uanset om kriminaliteten
bliver begået et sted, hvor der ikke tidligere er foregået
ulovlige aktiviteter med relation til foreningen.
Tilfælde, hvor den ulovlige aktivitet åbenlyst ikke er relate-
ret til den forbudte eller opløste forening, vil dog ikke være
omfattet af den foreslåede ændring. Som eksempel herpå
kan nævnes mindre overtrædelser af færdselslovgivningen,
f.eks. kørsel over for rødt lys.
For så vidt angår forbudte eller opløste foreninger, som er
en del af et internationalt netværk eller sammenslutning,
bemærkes det, at også handlinger eller aktiviteter, der udfø-
res sammen med medlemmer af udenlandske afdelinger i
netværket eller sammenslutningen, vil kunne være omfattet
af bestemmelsen.
Også medlemmer af en udenlandsk afdeling af en i Dan-
mark forbudt eller opløst forening vil kunne straffes for
overtrædelse af straffelovens § 132 a, stk. 1, i den foreslåe-
de affatning. Det afgørende vil i den forbindelse være, om
medlemmer af den udenlandske afdeling deltager i viderefø-
relsen eller udfører handlinger, der er egnet til at fremstå
som deltagelse i videreførelse af foreningen. Det kan f.eks.
være i form af deltagelse i en forsamling med medlemmer af
den danske afdeling af den forbudte eller opløste forening.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkninger-
ne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes at medføre merudgifter for politiet på
ca. 1,5 mio. kr. (2024-pl) i 2025 og frem. Hertil forventes
merudgifter for anklagemyndigheden på ca. 1,2 mio. kr.
(2024-pl) årligt i 2025 og frem. Herudover forventes merud-
5
gifter for ca. 0,5 mio. kr. (2024-pl) årligt for domstolene i
2025 og frem. Ligeledes forventes det, at kriminalforsorgen
vil have udgifter for ca. 1,3 mio. kr. (2024-pl) årligt i 2026
og frem. Udgifterne håndteres inden for myndigheders eksi-
sterende økonomiske rammer.
Det er herudover forventningen, at lovforslaget vil medføre
et kapacitetsbehov i kriminalforsorgen på ca. 1,7 pladser
årligt fra 2026 og frem.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser og imple-
menteringskonsekvenser for kommunerne eller regionerne.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke
at være relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. september
2024 til den 14. oktober 2024 (28dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet
(Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp, Advokatrådet, Amne-
sty International, Bevismiddeltilsynet, Copenhagen Business
School (Juridisk Institut), Danske Advokater, Danske Regio-
ner, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventi-
ve Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Institut for Menne-
skerettigheder, Justitia, KL, Københavns Retshjælp, Køben-
havns Universitet (Juridisk Fakultet), Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Odense Rets-
hjælp, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, samtlige by-
retter, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Vestre Lands-
ret, Østre Landsret.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes at medføre merudgif-
ter for politiet på ca. 1,5 mio. kr. (2024-pl)
i 2025 og frem. Hertil forventes merudgifter
for anklagemyndigheden på ca. 1,2 mio. kr.
(2024-pl) årligt i 2025 og frem. Herudover
forventes merudgifter for ca. 0,5 mio. kr.
(2024-pl) årligt for domstolene i 2025 og
frem. Ligeledes forventes det, at kriminalfor-
sorgen vil have udgifter for ca. 1,3 mio. kr.
(2024-pl) årligt i 2026 og frem. Udgifterne
håndteres inden for myndigheders eksisteren-
de økonomiske ramme.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
6
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering/Over-
implementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af straffelovens § 132 a, stk. 1, at den, der del-
tager i videreførelsen af en forening, efter at den foreløbig
er forbudt af regeringen eller opløst ved dom, straffes med
bøde eller fængsel indtil 2 år.
Ved Østre Landsrets dom af 25. juni 2021 (S-1373-20, ud-
givet i Ugeskrift for Retsvæsen 2021, s. 4371), blev syv
personer frifundet for at have videreført bandegrupperingen
Loyal To Familia (LTF), der foreløbig var forbudt. Landsret-
ten lagde vægt på bl.a., at flere af de tiltalte var barndoms-
venner og vokset op i området omkring Blågårds Plads, at
arrangementet fremstod som værende af social karakter og
fandt sted i privat regi, og at det ikke var bevist, at der ved
arrangementet i kælderlokalet foregik aktiviteter af en sådan
karakter, at det udgjorde en overtrædelse af forbuddet mod
videreførelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås, at der i straffelovens § 132 a, stk. 1, efter »en
forening« indsættes: »eller handler på en måde, der er egnet
til at fremstå som deltagelse i videreførelsen af en forening«,
og at »den foreløbig er forbudt« ændres til: »foreningen
foreløbig er forbudt«.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at straffelovens §
132 a, stk. 1, også vil omfatte handlinger, som er egnede til
at fremstå som deltagelse i videreførelse af en forening, der
foreløbig er forbudt eller opløst ved dom. Det foreslåede vil
herudover medføre en sproglig ændring af bestemmelsen,
idet »den foreløbig er forbudt« ændres til: »foreningen fore-
løbig er forbudt«, uden at dette udgør en indholdsmæssig
ændring.
Det foreslås, at straffelovens § 132 a, stk. 1, udvides til
også at omfatte handlinger, der er egnede til at fremstå som
deltagelse i videreførelse af en forening, der foreløbig er
forbudt eller opløst ved dom. Med ændringen vil det således
ikke længere være en betingelse for domfældelse for over-
trædelse af bestemmelsen, at der med en handling reelt er
tale om en videreførelse af foreningen.
Ved vurderingen af, om en handling eller aktivitet er egnet
til at fremstå som videreførelse af en forbudt eller opløst
forening, vil der skulle foretages en samlet vurdering af
omstændighederne omkring den pågældende handling.
Med udtrykket ”handler” i den foreslåede bestemmelse for-
stås både egentlige handlinger, mere passive handlinger,
f.eks. deltagelse i en forsamling, og undladelser. Handlin-
gerne kan både være ulovlige handlinger og lovlige handlin-
ger.
Ved vurderingen af, om en handling er egnet til at fremstå
som videreførelse af en forbudt eller opløst forening, vil det
skulle indgå med betydelig vægt, hvis handlingen udøves
sammen med andre, hvor alle eller de fleste af personerne
har været medlem af eller har eller har haft tilknytning til
den pågældende forening, og foreningen på trods af det fore-
løbige forbud eller opløsningen fortsat udøver aktiviteter i et
vist omfang og fortsat har flere aktive medlemmer. Det vil
i den forbindelse ikke være afgørende, om den pågældende
forening har fortsat sine ulovlige aktiviteter, hvis foreningen
i øvrigt må anses som fortsat aktiv.
Det bemærkes, at det ikke vil være afgørende for, at en
handling er egnet til at fremstå som videreførelse af en
forbudt eller opløst forening, at den pågældende handling
foregår på væsentligt samme måde, som handlinger relateret
til den pågældende forening foregik forud for forbuddet eller
opløsningen af foreningen. Det vil således ikke være afgø-
rende, om de pågældende mødes samme sted eller i samme
område, som før forbuddet eller opløsningen, ligesom det
ikke er afgørende, at de udfører de samme aktiviteter, som
før forbuddet eller opløsningen.
Der skal foretages en konkret vurdering af, om der er tale
om handlinger, der er egnede til at fremstå som videreførelse
af foreningen, eller om der blot er tale om f.eks. et rent
socialt arrangement, som ikke er egnet til at fremstå som
relateret til den forbudte eller opløste forening.
Det forudsættes med forslaget, at f.eks. en situation, hvor
en gruppe af personer, hvor alle eller de fleste er eller har
været medlem af eller har haft tilknytning til en forbudt
eller opløst forening, mødes i et område, der har været
forbundet med tilstedeværelsen af den pågældende forening
eller sammen foretager aktiviteter, som før forbuddet var en
del af foreningens virksomhed, uanset at disse er lovlige og
måtte være af social karakter, som det klare udgangspunkt
vil udgøre en handling, der er egnet til at fremstå som vide-
reførelse af den forbudte eller opløste forening. Det gælder
uanset, at arrangementet måtte foregå i privat regi.
7
Også forsamlinger eller handlinger, der foregår i områder,
som ikke forbindes med den forbudte eller opløste forening,
vil imidlertid efter omstændighederne kunne være omfattet
af forbuddet.
Der vil i den forbindelse bl.a. kunne lægges vægt på antallet
af personer, der har eller har haft tilknytning til den forbud-
te eller opløste forening, som indgår i forsamlingen. Som
eksempel kan i den forbindelse nævnes et grillarrangement i
en park, et besøg på en restaurant eller en beværtning eller
kørsel på motorcykel i en gruppe, som alle efter omstæn-
dighederne vil være egnet til at fremstå som videreførelse
af en forbudt eller opløst forening. Det gælder særligt i
de tilfælde, hvor der er tale om forsamlinger af mere end
blot enkelte personer, hvor alle eller de fleste er eller har
været medlem af eller har haft tilknytning til en forbudt
eller opløst forening. Mindre forsamlinger vil dog også efter
omstændighederne kunne være omfattet.
Særligt for så vidt angår ulovlige handlinger vil det som det
helt klare udgangspunkt skulle lægges til grund, at sådanne
handlinger er egnede til at fremstå som videreførelse af en
forening, når personer, der har eller har haft tilknytning til
foreningen, i fællesskab begår ny kriminalitet, og foreningen
foreløbig er forbudt eller opløst bl.a. som følge af, at der
som led i foreningens virksomhed er begået omfattende og
alvorlig kriminalitet. Det gælder som udgangspunkt uanset,
om kriminaliteten er ligeartet med den kriminalitet, forenin-
gen begik forud for forbuddet eller opløsningen, og uanset
om kriminaliteten bliver begået et sted, hvor foreningen
havde sit sædvanlige ophold forud for forbuddet eller opløs-
ningen.
Det omfatter eksempelvis tilfælde, hvor en gruppe af per-
soner, der har eller tidligere har haft tilknytning til en for-
budt eller opløst forening, nu begår ny kriminalitet, f.eks.
salg af narkotika eller lignende, uanset om kriminaliteten
bliver begået et sted, hvor der ikke tidligere er foregået
ulovlige aktiviteter med relation til foreningen. Det samme
gælder eksempelvis økonomisk kriminalitet, der understøtter
den forbudte eller opløste forening, selvom foreningen ikke
forud for forbuddet eller opløsningen blev finansieret helt
eller delvist ved denne type kriminalitet.
Tilfælde, hvor den ulovlige aktivitet åbenlyst ikke er relate-
ret til den forbudte eller opløste forening, vil dog ikke være
omfattet af den foreslåede ændring. Som eksempel herpå
kan nævnes mindre overtrædelser af færdselslovgivningen,
f.eks. kørsel over for rødt lys.
For så vidt angår forbudte eller opløste foreninger, som er
en del af et internationalt netværk eller sammenslutning,
bemærkes det, at også handlinger eller aktiviteter, der udfø-
res sammen med medlemmer af udenlandske afdelinger i
netværket eller sammenslutningen, vil kunne være omfattet
af bestemmelsen.
Også medlemmer af en udenlandsk afdeling af en i Dan-
mark forbudt eller opløst forening vil kunne straffes for
overtrædelse af straffelovens § 132 a, stk. 1, i den foreslåe-
de affattelse. Det afgørende vil i den forbindelse være, om
medlemmer af den udenlandske afdeling deltager i viderefø-
relsen eller udfører handlinger, der er egnet til at fremstå
som deltagelse i videreførelse af foreningen. Det kan f.eks.
være i form af deltagelse i en forsamling med medlemmer af
den danske afdeling af den forbudte eller opløste forening.
Endelig forudsættes det med lovforslaget, at handlinger, der
er egnede til at fremstå som videreførelse af en forening,
som er foreløbig forbudt eller opløst ved dom, vil blive
straffet med samme niveau, som handlinger omfattet af den
nugældende bestemmelse i straffelovens § 132 a, stk. 1.
Der er ud over ovennævnte udvidelse ikke med lovforslaget
tilsigtet nogen ændring i anvendelsesområdet for straffelo-
vens § 132 a, stk. 1.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. februar 2025.
Det følger af straffelovens § 3, stk. 1, at spørgsmål om straf-
barhed og straf efter lovens ikrafttræden skal afgøres efter
de foreslåede nye regler, dog at afgørelsen ikke derved må
blive strengere end efter de regler, der gjaldt på gernings-
tidspunktet.
For handlinger begået før lovens ikrafttræden og pådømt
efter lovens ikrafttræden gælder dermed generelt, at de skal
bedømmes efter de foreslåede nye regler, men at straf kun
kan pålægges, hvis handlingen også var strafbar efter de
hidtil gældende regler, og at straffen ikke må være strengere
end efter de hidtil gældende regler.
Handlinger, der er egnede til at fremstå som deltagelse i
videreførelsen af en forening, straffes dermed kun, hvis de
er begået efter lovens ikrafttræden.
De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og
Grønland og vil ikke kunne sættes i kraft for disse dele af
riget, da hovedloven ikke gælder og ikke vil kunne sættes
i kraft for disse dele af riget. Færøerne har pr. 1. marts
2010 overtaget lovgivningskompetencen på det strafferetlige
område, mens der for Grønland gælder en kriminallov. Der
foreslås derfor ingen territorialbestemmelse.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 5. novem-
ber 2024, foretages følgende ændring:
§ 132 a. Den, der deltager i videreførelsen af en forening,
efter at den foreløbig er forbudt af regeringen eller opløst
ved dom, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. ---
1. I § 132 a, stk. 1, indsættes efter »en forening«: »eller
udøver en handling, der er egnet til at fremstå som deltagel-
se i videreførelsen af en forening«, og »den foreløbig er
forbudt« ændres til: »foreningen foreløbig er forbudt«.
9