Materiale til Torben Haugaard, formand for Manderådet, og Claes Ludvigsen, formand for Thorvald Netværkets, foretræde for udvalget 14/11-24

Tilhører sager:

Aktører:


    Ekstra materiale til fortræde 14 november 2024

    https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l47/bilag/5/2935616.pdf

    HER ER VORES EKSTRA MATERIALE:
    Til bu udvalget vedr. foretræde i folketinget 14. november 2024
    Manderådet ved formand Torben Haugaard
    Thorvald Netværket ved formand Claes Ludvigsen
    Vi finder, at lovforslaget (L47 2024) ikke bør gennemføres, af hensyn til børn og forældre og af hensyn til
    retssikkerheden. Vores subsidiære forslag kommer længere nede til sidst. Henvisninger er til pdf-udgaven af
    lovforslaget.
    Vores HOVEDSYNSPUNKT er at børn skal beskyttes mod unødvendige brud i værdifulde kontakter blandt
    andre børn og lærere.
    Børn:
    Det er til skade for børn, hvis de hyppigt skal skifte skole. Det fremgår tydeligt af høringssvaret fra Børne- og
    Kulturchefforeningen. Hvis skoleskiftet gennemføres på baggrund af en enkeltstående og midlertidig
    uoverensstemmelse mellem forældrene, forstørres barnets traumatiske oplevelse. Det kan blive til en skade
    for livet.
    Forældre:
    Skoleskiftet kan (udfra bemærkningerne til L47 (side 4, 1. spalte, øverst) komme til at foregå kort efter
    uoverensstemmelser mellem børnenes forældre, og kan let få deres uoverensstemmelser til at vokse. Efter
    forslaget kan den ene forælder blive berøvet kendskab til sit barns skole (og dermed retten til at blive
    orienteret om barnets skolegang i henhold til §23 i forældreansvarsloven), og retten til at klage over
    afgørelsen. Vi finder, at en skoleflytning som beskrevet i lovforslaget er langt mere vidtgående end en
    fratagelse af forældremyndighed. Vi er ikke enige i ministrerens bemærkning herom ved 1. behandlingen.
    Retssikkerhed:
    1) Vi henviser til høringssvaret fra Familieadvokater, der peger på, at eventuelle længevarende problemer
    om barnets skolegang kan løses ved at Familieretshuset træffer en midlertidig afgørelse. Uden på nogen
    måde at ville rose Familieretshuset, finder vil at en afgørelse truffet af en offentlig myndighed med
    klagemuligheder er bedre. Set over for en afgørelse, der de facto ligger hos et krisecenter (jf.
    bemærkningerne side 4, 1. spalte, allerøverst) uden klagemuligheder. Krisecentrene er private
    organisationer, med varierende kompetencer, der normalt ikke hører begge parter.
    2) Flere jurister klager over at krisecentrene misbruges i skilsmissesager. Senest tre, heraf to advokater, i
    Manderådets nyudsendte video podcasts om forældrefremmedgørelse. Og to advokater i Politikens kronik
    den 24. september 2024. Vi har de samme erfaringer fra tidligere sager, hvor vi har rådgivet. Det er ikke
    klogt at overlade vigtige dele af børns og forældres skæbne til centre, der ofte anklages for misbrug.
    3) Flere af de voldsformer, der er nævnt i bemærkningerne til loven (side 3, 1. spalte, midt), er ikke tydeligt
    afgrænset og vil i mange tilfælde være svære at bevise eller modbevise. Der bør overhovedet ikke være
    risiko for at der sker skoleflytning som følge enkeltstående tilfælde af mindre omfattende ”psykisk vold”,
    ”materiel vold” eller ”økonomisk vold”. Det bør ikke overses i den sammenhæng, at en skoleflytning kan
    fungere som alvorlig psykisk vold mod, samt mere fremmedgørelse af, barnet.
    4) Retssikkerhed indebærer også, at lovgivningen formidles overskueligt og forståeligt til borgerne. Derfor er
    det for dårligt, at §29b i forældreansvarsloven blev vedtaget særskilt, sammen med andre små ændringer.
    Og stadig i begyndelsen af november ikke er med i den senest opdaterede lovbekendtgørelse. Forslaget om
    Offentligt
    L 47 - Bilag 5
    Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
    skoleflytninger falder også udenfor, så det kan let opleves som det luskes igennem, at de private
    krisecentre skal gøres til en slags myndighed i skilsmissesager. Der burde være en generel diskussion
    herom.
    Subsidiært 1 (men langt ringere end bortfald af lovændringen) foreslår vi,
    A) at § 54, stk 3 i begyndelsen formuleres således:
    ”Opholder en elev sig i en boform efter § 109 i lov om social service med den ene forælder, og godtgøres
    det efter anmeldelse til politiet, at der foreligger begrundet mistanke om overtrædelse af straffelovens
    regler om vold fra den anmeldte forælder, kan kommunalbestyrelsen……”
    Kravene om politianmeldelse, politiundersøgelse, begrundet mistanke og brug af straffeloven vil mindske
    muligheden for ovennævnte misbrug af krisecentre. Politiet er, efter vores opfattelse, eksperter i hurtig
    undersøgelse af vold. Krisecentrene er ikke.
    Subsidiært 2 foreslår vi,
    at det indsættes i loven, at der føres løbende statistik over antallet af de i loven nævnte skoleflytninger. Det
    vil lette evaluering, og belyse krisecentrenes rolle i det familieretlige system.
    Subsidiært 3 foreslår vi,
    at det indsættes i loven, at en ønsket skoleflytning kun kan gennemføres, hvis den pågældende elevs lærere
    og skole vurderer, at det ikke vil give eleven problemer. Skolens vurdering skal foreligge efter 14 dage.