Materiale til Torben Haugaard, formand for Manderådet, og Claes Ludvigsen, formand for Thorvald Netværkets, foretræde for udvalget 14/11-24

HER ER VORES EKSTRA MATERIALE:
Til bu udvalget vedr. foretræde i folketinget 14. november 2024
Manderådet ved formand Torben Haugaard
Thorvald Netværket ved formand Claes Ludvigsen
Vi finder, at lovforslaget (L47 2024) ikke bør gennemføres, af hensyn til børn og forældre og af hensyn til
retssikkerheden. Vores subsidiære forslag kommer længere nede til sidst. Henvisninger er til pdf-udgaven af
lovforslaget.
Vores HOVEDSYNSPUNKT er at børn skal beskyttes mod unødvendige brud i værdifulde kontakter blandt
andre børn og lærere.
Børn:
Det er til skade for børn, hvis de hyppigt skal skifte skole. Det fremgår tydeligt af høringssvaret fra Børne- og
Kulturchefforeningen. Hvis skoleskiftet gennemføres på baggrund af en enkeltstående og midlertidig
uoverensstemmelse mellem forældrene, forstørres barnets traumatiske oplevelse. Det kan blive til en skade
for livet.
Forældre:
Skoleskiftet kan (udfra bemærkningerne til L47 (side 4, 1. spalte, øverst) komme til at foregå kort efter
uoverensstemmelser mellem børnenes forældre, og kan let få deres uoverensstemmelser til at vokse. Efter
forslaget kan den ene forælder blive berøvet kendskab til sit barns skole (og dermed retten til at blive
orienteret om barnets skolegang i henhold til §23 i forældreansvarsloven), og retten til at klage over
afgørelsen. Vi finder, at en skoleflytning som beskrevet i lovforslaget er langt mere vidtgående end en
fratagelse af forældremyndighed. Vi er ikke enige i ministrerens bemærkning herom ved 1. behandlingen.
Retssikkerhed:
1) Vi henviser til høringssvaret fra Familieadvokater, der peger på, at eventuelle længevarende problemer
om barnets skolegang kan løses ved at Familieretshuset træffer en midlertidig afgørelse. Uden på nogen
måde at ville rose Familieretshuset, finder vil at en afgørelse truffet af en offentlig myndighed med
klagemuligheder er bedre. Set over for en afgørelse, der de facto ligger hos et krisecenter (jf.
bemærkningerne side 4, 1. spalte, allerøverst) uden klagemuligheder. Krisecentrene er private
organisationer, med varierende kompetencer, der normalt ikke hører begge parter.
2) Flere jurister klager over at krisecentrene misbruges i skilsmissesager. Senest tre, heraf to advokater, i
Manderådets nyudsendte video podcasts om forældrefremmedgørelse. Og to advokater i Politikens kronik
den 24. september 2024. Vi har de samme erfaringer fra tidligere sager, hvor vi har rådgivet. Det er ikke
klogt at overlade vigtige dele af børns og forældres skæbne til centre, der ofte anklages for misbrug.
3) Flere af de voldsformer, der er nævnt i bemærkningerne til loven (side 3, 1. spalte, midt), er ikke tydeligt
afgrænset og vil i mange tilfælde være svære at bevise eller modbevise. Der bør overhovedet ikke være
risiko for at der sker skoleflytning som følge enkeltstående tilfælde af mindre omfattende ”psykisk vold”,
”materiel vold” eller ”økonomisk vold”. Det bør ikke overses i den sammenhæng, at en skoleflytning kan
fungere som alvorlig psykisk vold mod, samt mere fremmedgørelse af, barnet.
4) Retssikkerhed indebærer også, at lovgivningen formidles overskueligt og forståeligt til borgerne. Derfor er
det for dårligt, at §29b i forældreansvarsloven blev vedtaget særskilt, sammen med andre små ændringer.
Og stadig i begyndelsen af november ikke er med i den senest opdaterede lovbekendtgørelse. Forslaget om
Offentligt
L 47 - Bilag 5
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
skoleflytninger falder også udenfor, så det kan let opleves som det luskes igennem, at de private
krisecentre skal gøres til en slags myndighed i skilsmissesager. Der burde være en generel diskussion
herom.
Subsidiært 1 (men langt ringere end bortfald af lovændringen) foreslår vi,
A) at § 54, stk 3 i begyndelsen formuleres således:
”Opholder en elev sig i en boform efter § 109 i lov om social service med den ene forælder, og godtgøres
det efter anmeldelse til politiet, at der foreligger begrundet mistanke om overtrædelse af straffelovens
regler om vold fra den anmeldte forælder, kan kommunalbestyrelsen……”
Kravene om politianmeldelse, politiundersøgelse, begrundet mistanke og brug af straffeloven vil mindske
muligheden for ovennævnte misbrug af krisecentre. Politiet er, efter vores opfattelse, eksperter i hurtig
undersøgelse af vold. Krisecentrene er ikke.
Subsidiært 2 foreslår vi,
at det indsættes i loven, at der føres løbende statistik over antallet af de i loven nævnte skoleflytninger. Det
vil lette evaluering, og belyse krisecentrenes rolle i det familieretlige system.
Subsidiært 3 foreslår vi,
at det indsættes i loven, at en ønsket skoleflytning kun kan gennemføres, hvis den pågældende elevs lærere
og skole vurderer, at det ikke vil give eleven problemer. Skolens vurdering skal foreligge efter 14 dage.