GRU alm. del - svar på spm. 2 om det findes hensigtsmæssigt i forhold til trafiksikkerheden i Grønland, at der i færdselsloven for Grønland ikke er hjemmel til, at politiet kan udtage spytprøver

Transportministeriets Logo
Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Grønlandsudvalget
Folketinget
13. november 2024
2024 -4461
Grønlandsudvalget har i brev af 15. oktober 2024 stillet mig føl-
gende spørgsmål (GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren i forlængelse af svar på GRU alm. del – spørgsmål
92, folketingsåret 2023-24, oplyse, om det findes hensigtsmæssigt i
forhold til trafiksikkerheden i Grønland, at der i færdselsloven for
Grønland ikke er hjemmel til, at politiet kan udtage spytprøver i
forbindelse med kørsel i narkopåvirket tilstand? I benægtende fald
vil ministeren da i samarbejde med Justitsministeriet fremlægge et
lovforslag for Naalakkersuisut, som fastsætter grænseværdier for
kørsel i narkopåvirket tilstand, og som samtidig giver politiet mu-
lighed for prøveudtagning ved mistanke om kørsel i påvirket til-
stand?
Svar:
Jeg henviser til besvarelse af spørgsmål nr. 92 (GRU alm. del) af 1.
oktober 2024, spørgsmål nr. 125 (GRU alm. del) af 15. september
2022 samt spørgsmål nr. 2 (GRU alm. del) 22. december 2021.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen
Offentligt
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 2
Grønlandsudvalget 2024-25


Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Grønlandsudvalget
Folketinget
15. september 2022
2022-3964
Grønlandsudvalget har i brev af 14. juni 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 125:
Ministeren oplyser i svar på GRU alm. del – spm. 2, at det er opbak-
ning til og ønske om, at kunne anvende narkometer i Grønland. Vil
ministeren redegøre for, hvad der skal til af uddannelse, udstyr og
lign. for at narkometre kan tages i anvendelse i Grønland? Hvor stor
en udgift vurderer ministeren, at det vil medføre, og kræver det æn-
dringer af lovgivning for at implementere?
Svar:
Den grønlandske færdselslov indeholder ikke en hjemmel, der gør
det muligt at fastsætte nærmere grænser for, hvor høj en koncentra-
tion af bevidsthedspåvirkende stoffer, der er acceptabel for at føre et
motorkøretøj på lovlig vis, ligesom der ikke er hjemmel til, at politiet
kan udtage udåndings-, spyt- eller svedprøve og dermed anvende
narkometer i forbindelse med mistanke om kørsel i påvirket til-
stand.
I § 10 i den grønlandske færdselslov er der fastsat regler om et gene-
relt førerevnekriterie, hvorefter et motordrevet køretøj ikke må fø-
res eller forsøges ført af nogen, der befinder sig i en sådan tilstand,
at den pågældende er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt be-
tryggende måde, f.eks. på grund af narko- eller spirituspåvirkning.
Hvis politiet har mistanke om, at en person fører et køretøj med be-
vidsthedspåvirkende stoffer i blodet, forudsætter det således, at der
føres bevis for den mistænktes manglende førerevne, hvilket blandt
andet kan ske ved en efterfølgende lægelig undersøgelse.
Hvis der er ønske om, at politiet i Grønland skal kunne anvende nar-
kometer som et supplerende screeningsværktøj ved mistanke om
kørsel i påvirket tilstand, vil det kræve en ændring af den grønland-
ske færdselslov, så der skabes hjemmel til, at politiet kan kræve, at
Offentligt
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 2
Grønlandsudvalget 2024-25
Side 2/2
føreren af et køretøj afgiver udåndings-, spyt- eller svedprøve eller
lader sine øjne besigtige.
For så vidt angår udgifterne forbundet med at indføre narkometer i
Grønland, herunder udgifter til uddannelse, udstyr og lignede har
jeg til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra
justitsministeren, som oplyser følgende:
”Til brug for besvarelsen heraf har Justitsministeriet indhentet et
bidrag fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:
Rigspolitiet skal indledningsvis henvise til Transportministeriets
besvarelse af 22. december 2021 af spørgsmål nr. 2 (Alm. del) fra
Folketingets Grønlandsudvalg. Rigspolitiet kan dertil oplyse, at så-
fremt det lovmæssige grundlag for brug af narkometre i Grønland
tilvejebringes, så vil det skulle afdækkes, hvordan måleudstyret kan
implementeres hos Grønlands Politi, herunder udbredelse i politi-
kredsen, økonomi, uddannelse af instruktører og brugere, mv.
Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at uddannelse i brugen af
narkometre sker lokalt i politikredsene ved gennemførelse af et fire
timers kursus. Kurset er målrettet polititjenestemænd og forestås af
lokale instruktører, der således vil skulle uddannes hertil.
Det er Rigspolitiets vurdering, at spørgsmålet om økonomi nødven-
digvis må følge en eventuel kommende implementeringsmodel. Det
er således vanskeligt at vurdere, hvilke udgifter det vil medføre før-
end en model er på plads.”
Med venlig hilsen
Trine Bramsen


Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Grønlandsudvalget
Folketinget
1. oktober 2024
2024-3237
Grønlandsudvalget har i brev af 17. juli 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 92:
En opgørelse fra Rigspolitiet fra 2023, viser at der er langt flere
narkobilister end spritbilister på vejene, jf. artiklen: ” Flere narko-
bilister end spritbilister for femte år i træk”, Nordsoeposten.dk,
den 23. november. På trods af det har politiet i Grønland fortsat
ikke hjemmel til at anvende narkometer, modsat deres danske kol-
legaer. Politiet i Grønland mangler derfor et effektivt våben i kam-
pen mod påvirkede bilister. Vil ministeren oplyse status for tilveje-
bringelse af hjemmel til at anvende narkometer?
Svar:
Et narkometer er et screeningsværktøj, der måler, om der er spor
af ulovlige stoffer i spyttet. Da et narkometer alene er et scree-
ningsværktøj, vil et positivt resultat altid skulle følges op med en
blodprøve, som herefter kan anvendes som bevismiddel i en even-
tuel senere straffesag.
Den grønlandske færdselslov indeholder ikke hjemmel til, at poli-
tiet kan udtage spytprøver. Politiet i Grønland har i stedet mulig-
hed for at fremstille en fører til undersøgelse af en læge, hvis der er
mistanke om, at føreren har kørt narkokørsel.
Jeg er altid indstillet på at drøfte det grønlandske selvstyres ønsker
på færdselsområdet, og hvis det grønlandske selvstyre retter hen-
vendelse med et ønske om ændringer af den grønlandske færdsels-
lovs regler om kørsel i narkopåvirket tilstand og politiets mulighed
for prøveudtagning, er jeg naturligvis åben over for nærmere drøf-
telser. Sådanne drøftelser vil i givet fald skulle ske under
Offentligt
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 2
Grønlandsudvalget 2024-25
Side 2/2
inddragelse af Justitsministeriet og Rigspolitiet, da ændringer af
den omhandlede karakter vil indebære praktiske og økonomiske
konsekvenser for Grønlands Politi.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen


Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Grønlandsudvalget
Folketinget
22. december 2021
2021-2878
Grønlandsudvalget har i brev af 6. oktober 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren oplyse, hvordan man i Grønlands Politi forholder sig
til færdselslovens paragraf 10 om, at et køretøj ikke må føres eller
forsøges ført af nogen, der på grund af påvirkning af opstemmende
eller bedøvende midler er ude af stand til at føre et køretøj på fuldt
betryggende måde? Herunder også om Politiet i Grønland ser for-
dele i at benytte f.eks. narkometre, som man gør i Danmark, samt
om de lovgivningsmæssige rammer i Grønland tillader brugen af
narkometre til både kontrol og som bevis i en sag. Afslutningsvist,
er Regeringen åben for en lovændring på området, såfremt det øn-
skes fremmet?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålets første dele indhentet
bidrag fra justitsministeren, som oplyser følgende:
”Til brug for besvarelsen heraf har Justitsministeriet indhen-
tet et bidrag fra Rigspolitiet, som efter inddragelse af Grøn-
lands Politi har oplyst følgende:
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udta-
lelse fra Grønlands Politi.
Grønlands Politi oplyser for så vidt angår færdselslovens §
10, at bestemmelsen ikke fastsætter nærmere grænser for,
hvor stor en koncentration af opstemmende eller bedøvende
midler, der er acceptabelt for at føre et motorkøretøj på lov-
lig vis. Herudover er det Grønlands Politis opfattelse, at be-
stemmelsen giver anledning til bevismæssige udfordringer,
idet det forudsætter et lægefagligt skøn at vurdere, hvorvidt
en person befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende
er ude af stand til at føre et køretøj af den pågældende art på
Offentligt
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 2
Grønlandsudvalget 2024-25
Side 2/3
fuldt betryggende måde. Såfremt politiet har mistanke om, at
en person fører et køretøj under påvirkning af bevidstheds-
udvidende stoffer, forudsætter det således, at der føres bevis
for den mistænktes manglende førerevne, hvilket blandt an-
det kan ske ved en klinisk undersøgelse.
Grønlands Politi oplyser videre, at der ved mistanke om kør-
sel i den tilstand, hvor en fører ikke er i stand til føre køretø-
jet på forsvarlig vis, oftest vil være grundlag for at mistænke
føreren for spirituskørsel. Som følge heraf udtages der alene i
forbindelse med efterforskningen en blodprøve.
På det tidspunkt, hvor resultatet af blodprøven foreligger, er
det således ikke længere muligt at gennemføre en klinisk un-
dersøgelse af førerevnen på kørselstidspunktet. Det bemær-
kes herved, at det ikke er praktisk muligt i hvert tilfælde,
hvor der er mistanke om spirituskørsel, tillige at foretage en
klinisk undersøgelse om den pågældendes førerevne, for det
tilfælde, at den pågældende tillige måtte være påvirket af
f.eks. THC.
Det er endvidere Grønlands Politis opfattelse, at der med den
nuværende lovgivning ikke er hjemmel til at kræve narkome-
tertest mv., ligesom sådanne test ej heller vil kunne indgå
som (selvstændigt) bevis i en kriminalsag. Som følge heraf
benytter Grønlands Politi ikke narkometre eller lignende på
samme vis som i Danmark.
Det er på denne baggrund Grønlands Politis opfattelse, at
lovændringer, som kriminaliserer al kørsel under påvirkning
af nærmere fastsatte niveauer af indholdet af bevidsthedsud-
vidende stoffer i blodet, og som giver adgang til at benytte
narkometer mv. til kontrol og som bevis i kriminalsager, vil
være hensigtsmæssigt.
Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen fra Grønlands Po-
liti.”
Jeg kan supplerende oplyse, at et narkometer i Danmark
alene anvendes som screeningsværktøj af politiet til på stedet
at screene for tilstedeværelsen af bevidsthedspåvirkende
stoffer i spyttet. Såfremt resultatet på narkometeret er posi-
tivt, vil der efterfølgende skulle udtages en blodprøve.
Et positivt resultat fra et narkometer vil således altid skulle
følges op med en blodprøve, som herefter kan anvendes som
Side 3/3
bevismiddel i en eventuel senere straffesag. Blodprøver udta-
get i trafikrelaterede sager om kørsel under påvirkning af eu-
foriserende stoffer undersøges i Danmark for mere end 400
stoffer, heriblandt THC (hash), ved et retsmedicinsk institut.
Jeg er altid indstillet på at drøfte det grønlandske selvstyres
ønsker på færdselsområdet, så hvis det grønlandske selvstyre
retter henvendelse med et ønske om ændringer af reglerne
om kørsel i narkopåvirket tilstand, er jeg naturligvis åben
over for nærmere drøftelser. Sådanne drøftelser vil i givet
fald skulle ske under inddragelse af Justitsministeriet og
Rigspolitiet, da ændringer af den omhandlede karakter vil
indebære praktiske og økonomiske konsekvenser for Grøn-
lands Politi.
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht