Forelæggelse af endelig rapport om det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for børn og unge i Grønland 2020-2023, fra social- og boligministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Kære medlemmer af Folketingets Grønlandsudvalg
Til jeres orientering forelægges den endelige rapport om projektet ”Det
grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn
og unge i Grønland”, som Social- og Boligministeriet har fået tilsendt af det
grønlandske selvstyre.
Rapporten bekræfter, at det grønlandsk-dansk tværgående arbejde generelt
har medvirket til at styrke indsatsen for udsatte børn og unge i Grønland med
tilvejebringelse af behandlende tilbud, forebyggende tiltag og udvikling af
brugbare redskaber på socialområdet.
Det grønlandsk-dansk tværgående arbejde for udsatte børn og unge i
Grønland har været et meget vigtigt projekt for regeringen, og selvom projektet
nu formelt set er afsluttet, er der fortsat tæt dialog vedrørende de igangsatte
initiativer.
Et projekt i denne skala har ikke tidligere været implementeret på
socialområdet i Grønland, og derfor har vi i fællesskab gjort os vigtige
erfaringer om projektets implementering, som vi tager med os videre i det
fremtidige tætte samarbejde med det grønlandske selvstyre.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Sagsnr.
2021 - 7810
Doknr.
934972
Dato
12-11-2024
Offentligt
GRU Alm.del - Bilag 18
Grønlandsudvalget 2024-25


Departementet for Børn og Unge og Socialstyrelsen
Grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en
styrket indsats for udsatte børn og unge i
Grønland, 2020-2023
Afsluttende rapport
Offentligt
GRU Alm.del - Bilag 18
Grønlandsudvalget 2024-25
1
Redegørelse
Grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland, 2020-
2023. Afsluttende rapport.
Grønlands Selvstyre
Departementet for Børn og Unge
Imaneq 4
Postboks 260
DK-3900 Nuuk
Kalaallit Nunaat // Grønland
iian@nanoq.gl
Tlf. +299 34 50 00
Socialstyrelsen
P.H. Lundsteensvej 2
Postboks 1755
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaat // Grønland
iass@nanoq.gl
Tlf. +299 34 50 00
2
Indholdsfortegnelse
Forord ........................................................................................................................................... 3
Indledning..................................................................................................................................... 4
Baggrund .................................................................................................................................... 4
Forarbejde .................................................................................................................................. 4
Finansiering ................................................................................................................................ 4
Organisering ................................................................................................................................ 5
Resultater og målsætninger ....................................................................................................... 8
Spor I – Styrket tidlig indsats og forebyggelse ............................................................................ 10
Initiativ 1: Styrkelse af forældrekompetencer med fokus på særligt udsatte familier ............... 11
Initiativ 2: Styrket tværfagligt samarbejde mellem de kommunale sagsbehandlere, sundhedsplejer-sker
og jordemødre .......................................................................................................................... 12
Initiativ 3: Opkvalificering og kompetenceudvikling af dagtilbudspersonale............................. 13
Initiativ 4: Styrkede rammer for den frivillige sociale sektor i Grønland ................................... 14
Spor II: Styrket kommunal sagsbehandling på børne- og ungeområdet..................................... 15
Initiativ 5: Nedbringelse af antallet af ubehandlede børne- og ungesager............................... 15
Initiativ 6: Understøttelse af den kommunale sagsbehandling................................................. 17
Initiativ 7: Overblik over eksisterende opkvalificerings- og kompetenceudviklingstilbud på det sociale børne-
og unge område........................................................................................................................ 18
Spor III: Flere tilbud til udsatte børn og unge .............................................................................. 20
Initiativ 8: Forsøg med etablering af væresteder for børn ........................................................ 20
Initiativ 9: Familiecentrenes indsats skal målrettes udsatte børn og unge og deres familier ... 21
Initiativ 10: Behandlingstilbud til udsatte børn og unge, som er ofre for seksuelle overgreb ... 23
Spor IV: Styrket retssikkerhed for børn og unge, som har været ofre for seksuelle overgreb .... 25
Initiativ 11: Forhøjelse af foranstaltningsniveauet i sager om voldtægt af børn ved samleje og
andet seksuelt forhold............................................................................................................... 25
Initiativ 12: Oprettelse af en dedikeret enhed i Grønlands Politi til en styrket indsats mod
seksuelle overgreb mod børn ................................................................................................... 25
Initiativ 13: Programindsats for indsatte i Kriminalforsorgen i Grønland dømt for
seksualforbrydelser................................................................................................................... 25
Initiativ 14: Etablering af behandlingspladser i Anstalten i Nuuk.............................................. 26
Initiativ 15: Integration af Kriminalforsorgen i Grønland i Behandlingsnetværket
.................................................................................................................................................. 26
Initiativ 16: Etablering af et behandlingscenter til voksne personer med seksuel krænkende adfærd mod
børn og unge
under 18 år ............................................................................................................................... 27
Initiativerne efter projektets afslutning......................................................................................... 28
Afsluttende bemærkninger og refleksioner.................................................................................. 30
3
Forord
Vi ved, at det bedste fundament for at skabe en god start på livet for ethvert barn, er at vokse op i trygge,
kærlige og ikke mindst stabile rammer. Selvom flertallet af børn og unge i Grønland trives og vokser op i gode
og trygge rammer, så viser statistikker, at der fortsat er for mange, som oplever det omvendte.
Der forekommer dog positive udviklinger på området. Som samfund udviser vi blandt andet større åbenhed
overfor de udfordringer vi står overfor og drøfter dem aktivt. At vi i højere grad tør tage de svære snakke,
medvirker til en stærk vilje og bevidsthed om, at vi tilsammen kan skabe bedre vilkår for udsatte børn og unge
landet over.
Det er med denne vilje og bevidsthed fra samfundet som helhed, at Naalakkersuisut i sommeren 2019
anmodede den danske regering om hjælp til at styrke indsatsen for udsatte børn og unge i Grønland.
Vi har et særligt ansvar for at hjælpe udsatte børn og unge i vores land, og det tager form på forskellig vis.
Naalakkersuisut har blandt andet vedtaget politiske målsætninger, strategier og handlingsplaner for netop at
styrke indsatsen for udsatte børn og unge, bekæmpe seksuelle krænkelser og generelt forebygge
omsorgssvigt.
Det er med afsæt i de politiske ambitioner, som i forvejen er sat, at fællesprojektet Grønlandsk-dansk
tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland er blevet til. Vigtigheden af at
tage afsæt i Grønlands egen kultur, eget sprog, vores unikke geografiske forhold m.m., har været altafgørende
for at føre dette projekt ud i praksis, og ikke mindst at nå i mål med hvad vi har sat os for.
Grønlandsk-dansk tværgående arbejde har været et ambitiøst projekt, som skulle udarbejdes, implementeres
og forankres på blot 4 år. Processen har ikke været let, og trods de udfordringer som vi har mødt på vejen,
har vi i fællesskab formået at løse disse, nå i mål med indsatserne og mere til. Derfor er det med glæde og
stolthed, at jeg takker alle involverede parter for jeres ihærdige og store indsats. I bærer en betydelig del af
ansvaret for projektets succes. Vigtigst af alt, har I bidraget til at gøre en markant forskel for dem, som det hele
handler om – nemlig de udsatte børn og unge.
At forbedre de forhold, som udsatte børn og unge lever under, har været og er fortsat en kompleks opgave,
som kræver langvarig forankring. Som samfund skal vi derfor fortsætte med at løfte i flok, for at opretholde de
bæredygtige og positive udviklinger, som vi tilsammen allerede har igangsat.
Lad os fortsat tegne en fremtid, hvori alle børn i vort land kan få en værdig start på livet, og vi som samfund
kan skabe en endnu bedre fremtid for Grønland.
Aqqaluaq B. Egede,
Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke
4
Indledning
Baggrund
I sommeren 2019 anmodede Naalakkersuisut den danske regering om hjælp med henblik på at styrke
indsatsen for udsatte børn og unge i Grønland. I denne sammenhæng aftalte formanden for Naalakkersuisut
og statsministeren den 12. juli 2019, at der skulle nedsættes en grønlandsk-dansk tværgående arbejdsgruppe.
Formålet med arbejdsgruppen var at komme med løsningsforslag til at styrke indsatsen på området, kendt
som Grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland 2020-
2023 (herefter Grønlandsk-dansk tværgående arbejde).
Den 10. oktober 2019 underskrev forhenværende Naalakkersuisoq for Departementet for Sociale Anliggender
og Justitsområdet (nu Departementet for Børn og Unge) Martha Abelsen og forhenværende minister for Social-
og Indenrigsministeriet (nu Social- og Boligministeriet) Astrid Krag kommissoriet for arbejdet. I forlængelse
heraf blev der nedsat en fælles grønlandsk-dansk styregruppe bestående af repræsentanter fra Departementet
for Sociale Anliggender og Justitsområdet, Social- og Indenrigsministeriet, Justitsministeriet samt en
repræsentant for de grønlandske kommuner. Formandens Departement, Statsministeriet, Departementet for
Finanser (nu Departementet for Finanser og Skatter) og Finansministeriet deltog som observatører.
I fællesskab blev der analyseret og udarbejdet 16 langsigtede anbefalinger. Forarbejdet blev afsluttet i august
2020, hvor styregruppen offentliggøre sine anbefalinger til at styrke indsatsen for udsatte børn og unge i
Grønland. Naalakkersuisut fik ansvaret for implementering af initiativ 1-10 samt initiativ 16. Justitsministeriet
fik ansvaret for implementering af initiativ 11-15.
Forarbejde
Arbejdsgruppens forarbejde er pågået i perioden oktober 2019 til august 2020. I denne periode har
arbejdsgruppen blandt andet rejst rundt i landets fem kommuner for at indhente erfaringer og input til forslag
til initiativer på området for udsatte børn og unge i Grønland. Her blev afholdt møder med direktører,
sagsbehandlere og andre social- og sundhedsfaglige medarbejdere. Hertil blev der foretaget besøg på
døgninstitutioner, familiecentre, daginstitutioner, krisecentre, skoler, Majoriaq (job-, vejlednings- og
opkvalificeringscenter) m.fl.
Arbejdsgruppen har ydermere indhentet viden fra fagpersoner på uddannelses- og sundhedsområdet,
Grønlands Børnerettighedsinstitution MIO, Grønlands Politi og Kriminalforsorgen. Der blev endvidere afholdt
dialogmøder med en lang række civilsamfundsaktører i Grønland såvel som i Danmark. Under forarbejdet
præsenterede arbejdsgruppen løbende sit arbejde for relevante interessenter med henblik på sparring og
validering af anbefalinger og forslag til indsatser.
Hertil skal det tilføjes, at initiativerne i Grønlandsk-dansk tværgående arbejde i vidt omfang tog udgangspunkt
i den netop udarbejdede National handlingsplan mod forældres omsorgssvigt af børn 2020-2030.
Finansiering
Den danske regering havde med aftale fra november 2019 om udmøntning af reserven til foranstaltninger på
social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (herefter SSA) for 2020-2023, prioriteret en ramme på i alt 80,0
mio. kr. til at understøtte arbejdet på socialområdet i Grønland. Hertil kom det grønlandske bidrag til
medfinansiering på 20,0 mio. kr. I alt blev afsat 100,0 mio. kr. for hele projektperioden, hvad angår Grønlandsk-
dansk tværgående arbejde. Dog har de grønlandske midler været mere omfattende, da der har været et større
behov for ressourcer fra driftsmidlerne, som ikke er medregnet i de 20.0 mio.kr.
5
Desuden lagde den danske regering op til, at der skulle tilvejebringes særskilte midler til initiativerne på
retsområdet (initiativ 11-15) i forbindelse med det kommende års danske bevillingslove.
Efter projektperiodens udløb har Grønland såvel som Danmark haft stor interesse for at fortsætte det gode
samarbejde. I den sammenhæng er der for en årrække afsat midler til videreførelsen af udvalgte initiativer.
I indeværende rapport reflekteres der over de enkelte initiativer med mere dybdegående beskrivelser af, hvad
der er opnået, og der beskrives efterfølgende om udfordringer, der har været undervejs samt den videre proces.
Organisering
Grønlandsk-dansk tværgående samarbejde er et ambitiøst og omfattende projekt. Det blev igangsat på kort
tid med mål samt struktur og ramme, der krævede organisering på anden vis, end hvad der ellers er blevet
udført af projekter på socialområdet i Grønland. Det krævede blandt andet ansættelse af flere medarbejdere,
udarbejdelse af projektbeskrivelser for de enkelte initiativer, løbende orientering om status på projektet samt
afrapportering og budgetopfølgning på forskellige niveauer og på tværs af Grønland og Danmark.
Diagrammet på næste side viser de forskellige mødefora og grupper, der har været en del af Grønlandsk-
dansk tværgående arbejde, fra et organisatorisk og tidsmæssigt perspektiv. Mødernes primære formål har
været at følge projekternes udvikling, status og generelt monitorere processen. På disse møder er der for
eksempel godkendt ændringer i initiativerne, eller relevante parter er blevet orienteret om betydningsfuld
information for projektets forløb.
Til de halvårlige chef- og styregruppemøder er der fra begyndelsen af projektet udarbejdet en række
dokumenter. Materialepakken har bestået af et statusnotat med uddybende beskrivelser af initiativ 1-10 og 16
samt et kort opsummerende statusnotat med trafiklysskema, der visualiserer hvor de enkelte initiativer er i
processen. Dertil er der udarbejdet en statusrapport, der afrapporterer på seks udvalgte kriterier og indikatorer.
Endvidere har der været udarbejdet budget for det kommende år til møderne i efteråret og regnskab fra det
foregående år til møderne i foråret, samt et kort statusnotat fra Justitsministeriet i Danmark om status på
initiativ 11-15. Hertil er udarbejdet andre relevante dokumenter efter behov.
Efter godkendelse hos de respektive instanser (se illustration på side 7), er det korte statusnotat for initiativ 1-
10 og 16, det korte statusnotat for initiativ 11-15 samt statusrapporten blevet offentliggjort på Naalakkersuisuts
hjemmeside. Ydermere er disse dokumenter tilsendt de fem kommuner i Grønland, Inatsisartuts Familie- og
Sundhedsudvalg, Social- og Boligministeriet samt Justitsministeriet i Danmark.
Gennem hele projektperioden har projektledere og medarbejdere videregivet relevante informationer om
initiativerne gennem forskellige chefniveauer og til øverste instans, som i dette tilfælde er Naalakkersuisoq og
ministeren på det pågældende ressortområde.
Hvad angår organisering af det samlede projekt blev der oprettet en sekretariatsfunktion i Departement for
Børn og Unge, samt en koordinerende funktion på tværs af initiativerne i Socialstyrelsen. Dette har været
nødvendigt for at sikre kontinuerlig opfølgning gennem det 4-årige forløb.
6
Nedenfor ses illustrationen over de respektive instanser
Styregruppen
Departementschef i
Social- og Bolig
ministeriet
Departementschef i
Departementet for
Børn og Unge
Afdelingschef i
Justitsministeriet
Velfærdsdirektør i
Qeqqata kommunia
og kommunernes
fælles repræsentant
7
Naalakkersuisoq (GRL)
& minister (DK)
Styregruppe
Departementschefer (GRL/DK)
Justitsministeriet
Socialdirektør (repræsentant for
kommuner i GRL)
Chefgruppe
Styrelseschef (GRL)
Afdelingschefer (GRL/DK)
Embedsfolk (GRL)
Statusmøder
Departement
Styrelse
Kommuner
Statusmøde (GRL)
Departement
Styrelse
Indikatorgruppen
Departement (GRL)
Styrelse (GRL/DK)
Grønlands Statistik (GRL)
Koordinationsmøde (GRL)
Chefer i Departement og
Styrelse
Chefmøder (GRL)
Styrelse
Afdeling for Børns Udvikling
Initiativ 1
Initiativ 2
Initiativ 3
Paarisa
Initiativ 4
Afdeling for Rådgivning til
Sagbehandlere
Initiativ 5
Initiativ 6
Sekretariat
Initiativ 7
Borgerettet afdeling
Initiativ 8
Initiativ 9
Initiativ 10
Initiativ 16
Økonomiafdeling
Økonomiteam
Drift
Ugentlige
møder
Månedlige
møder
Kvartalsvise
møder
Halvårlige mød
ktion – Departement (GRL)
funktion – Styrelse (GRL)
8
En væsentlig del af Grønlandsk-dansk tværgående arbejde, har været det tætte samarbejde mellem
Socialstyrelsen i Grønland og Social- og Boligstyrelsen i Danmark. Samarbejdet har medført direkte sparring
med faste sparringspartnere i Social- og Boligstyrelsen i fire ud af de 11 initiativer, som varetages af Grønland.
Det har været samarbejdspartnere med særlig viden indenfor de initiativer, de var tilknyttet. Denne form for
understøttelse af arbejdet har været særligt givtigt og har højnet kvaliteten af arbejdet. Derudover har Social-
og Boligstyrelsen løbende tilbudt sparringsforløb på de resterende initiativer samt udbudt kurser i henholdsvis
projektstyring, implementering og forankring, facilitering, dataindsamling mv. Sparringen har ligeledes foregået
på ledelsesniveau. Samarbejdet har været yderst givende og højnet kvaliteten på tværs af de forskellige
initiativer.
Resultater og målsætninger
Grønlandsk-dansk tværgående arbejde er det første større projekt på socialområdet, som Grønland har skullet
gennemføre over en fireårig periode. Opstartsperioden kan beskrives som en stejl læringskurve, hvor der
forekom udfordringer af forskellig art, som der kan læses nærmere om i denne rapport. Dog er initiativerne i
det store og hele gennemført i henhold til målsætningerne, og det har kun i få tilfælde været nødvendigt at
foretage justeringer. Det er bemærkelsesværdigt, at flere initiativer har opnået flere aktiviteter, end hvad der
var tiltænkt.
Nedenstående illustration danner et overblik over, hvad de enkelte initiativer har opnået i projektperioden.
Herefter går rapporten i dybden med de enkelte initiativer, blandt andet hvilke justeringer der har været og
hvad der fremtidigt vil fortsætte gennem finanslovsmidler eller anden finansiering.
l
INI 1- Styrkelse af forældrekompetencer med fokus på særligt udsatte familier
- Udvikling af MANU-app til borgere og fagpersoner er påbegyndt.
- MANU for barnet på 5-6 år er færdigudviklet.
- MANU-koordinatorer har været ansat i alle kommuner.
- MANU-koncept for sårbare familier, MANU+, er udviklet.
- Teamet har løbende understøttet fagpersoner der arbejder med MANU lokalt.
INI 2 - Styrket tværfagligt samarbejde mellem de kommunale
sagsbehandlere, sundhedsplejersker og jordemødre
- To nationale seminar er afholdt i september 2022 og oktober 2023.
- Der er udviklet en rådgivningsenhed til fagpersoner.
- Der er udviklet en håndbog til fagpersoner i Tidlig Indsats.
- Der er rejst ud og understøttet lokalt i kommunerne.
- Der er udviklet en national kampagne om Tidlig Indsats til borgerne.
INI 3 - Opkvalificering og kompetenceudvikling af dagtilbudspersonale
- Opkvalificering- og rådgivningsværktøj om tidlig opsporing, forældresamarbejde, faglig ledelse og
læringsmiljø er udviklet.
- 800 dagtilbudspersonale på tværs af alle kommuner er blevet opkvalificeret.
- Der er afholdt fagcheftræf hvert år for pædagogiske konsulenter og fagchefer på førskoleområdet.
- Der er samarbejdet med kommuner, Socialstyrelsen, STUK og pædagogiske konsulenter.
9
INI 4 - Styrkede rammer for den frivillige sociale sektor i Grønland
- En hjemmeside med overblik over indsatser er blevet oprettet.
- Der er skabt dialog på tværs af civilsamfundet, Selvstyret, fonde, kommuner og
andre aktører og løbende afholdt netværksmøder.
- Der er udarbejdet instruktionsvideoer til frivillige organisationer.
- Der er udarbejdet frivillighedskampagner og frivillighedsundersøgelser.
- Der er løbende understøttet forskellige aktører med bæredygtige partnerskaber.
INI 5 - Nedbringelse af antallet af ubehandlede børne- og ungesager
- Sags- og familiebehandling er udført i Qeqqata Kommunia, Avannaata
Kommunia og Kommune Kujalleq.
- Der er understøttet med sagsbehandlingen i kommune Qeqertalik.
INI 8 - Forsøg med etablering af væresteder for børn
- Børneværesteder har været etableret i alle 5 kommuner.
- Værestederne er løbende blevet understøttet og der er afholdt sparringsmøder.
- Der er udarbejdet promoveringsmateriale for at børn og unge kan få kendskab til
værestederne.
INI 9 - Familiecentrenes indsats skal målrettes udsatte børn og unge og deres familier
- Der er oprettet lokale- og et tværkommunalt netværk.
- Der er afholdt fire nationale workshops.
- Der er udarbejdet en bekendtgørelse og faglig grundprofil.
- Der er udarbejdet redegørelse om tilknytning af boenheder.
- Der er udført kompetenceudvikling af familiecentrenes medarbejdere.
INI 7 - Overblik over eksisterende opkvalificerings- og kompetenceudviklingstilbud
på det sociale børne- og ungeområde
- Der er indgået samarbejde om kursusportal og udarbejdet kursusoversigt.
- Der er oprettet modulkurser i samarbejde med PI/SPS.
- Der er udarbejdet behovsafdækning om opkvalificeringsønsker.
- Der er gennemført realkompetencevurderinger (RKV) med henblik på merituddannelser.
INI 6 - Understøttelse af den kommunale sagsbehandling
- Der er afholdt kurser om at sagsbehandle i henhold til Inatsisartutlov om støtte til børn,
samt øvrige kurser i alle kommuner.
- ESDH-system (Get Organized) er blevet implementeret i alle kommuner.
- Der er afholdt kurser for sagsbehandlere om håndtering af sager med seksuelle overgreb.
- Der er udarbejdet instruktionsvideoer til hjælp i sagsbehandlingen og følelseskort til.
samtaler med børn
10
INI 10 - Behandlingstilbud til udsatte børn og unge, som er ofre for seksuelle overgreb
- Der er udviklet undervisningsmateriale indenfor 16 temaer.
- Der er afholdt kurser i de 16 anbefalede temaer og udført supervision til familiecentre m.fl.
- Der er udført rådgivningsforløb for omsorgspersoner.
- Der er behandlet børn i Qasigiannguit, Nuuk, Tasiilaq, Sisimiut, Nanortalik og Upernavik og
igangsat behandling i Maniitsoq, Ilulissat og Paamiut.
- Der er afholdt landsdækkende seminar om traume i oktober 2023.
INI 13 – Programindsats for indsatte i Kriminalforsorgen i Grønland
dømt for seksualforbrydelser
- Programforløbene blev påbegyndt medio februar 2022 og har været i
fuld drift siden foråret 2023.
INI 12 – Oprettelse af en dedikeret enhed i Grønlands Politi til en styrket indsats
mod seksuelle overgreb mod børn
- Der er i Grønlands Politi etableret enheden Overgrebssektionen.
- Overgrebssektionen har været fuldt bemandet siden 1. januar 2022.
INI 11 – Forhøjelse af foranstaltningsniveauet i sager om voldtægt
af børn ved samleje og andet seksuelt forhold
- Ved lov nr. 572 af 10. maj 2022 blev foranstaltningsniveauet forhøjet med
50 procent. Loven trådte i kraft den 1. juli 2022.
INI 14 – Etablering af behandlingspladser i Anstalten i Nuuk
- Motivationsafdelingen Inussuk er etableret.
- Ved lov nr. 572 af 10. maj 2022, som trådte i kraft den 1. juli 2022, blev der som led i
gennemførelsen af initiativet skabt hjemmel til at fravige nærhedsprincippet.
INI 15 – Integration af Kriminalforsorgen i Grønland i
Behandlingsnetværket
- Psykologerne i Anstalten i Nuuk har siden juni 2021 modtaget sparring,
supervision og træning via Behandlingsnetværket.
INI 16 – Etablering af et behandlingscenter til voksne personer med seksuel
krænkende adfærd mod børn og unge under 18 år
- Behandlingscenteret Klinik Killiliisa er åbnet i april 2022.
- Borgere af egen henvendelse behandles på klinikken.
- Klienter henvist af kriminalforsorgen behandles på klinikken.
- Der er udarbejdet visitationsprocedurer til fagpersoner.
- En konkret behandlingsmodel til målgruppen er under udvikling.
11
Spor I – Styrket tidlig indsats og forebyggelse
Initiativ 1: Styrkelse af forældrekompetencer med fokus på særligt udsatte familier
Et vigtigt fokus for MANU-teamet har været at udbrede viden om MANU-konceptet, samt ændre tilgangen til
hvordan MANU-materialet benyttes. Det har skabt nye tiltag indenfor MANU og udvikling af materialet.
Projektgruppen har gennem kontakten til kommunerne og sundhedsvæsenet fundet frem til en forbedring af
den oprindelige tilgang til, hvordan MANU skulle implementeres. Det blev senere bekræfte af resultaterne fra
en Ph.d.-afhandling om implementeringen af MANU. Kun få byer gjorde reelt brug af MANU-materialet. Der
har derfor været et stort fokus på at gøre tilgangen til MANU mere fleksibel og lægge op til, at fagpersonerne
bedre kan tilpasse forældrekurserne til den lokale kontekst og de ressourcer, de har til rådighed.
Projektgruppen har på alle de fora, hvor det var muligt, talt for den nye retning for MANU, i et forsøg på at sikre
større brug af MANU-konceptet på lang sigt.
For at imødekomme behovet for at tilpasse konceptet til mere sårbare familier og muliggøre deltagelse og
forældrekurser for de familier, der ikke dukker op i MANU, er to vigtige tiltag udført:
1. Udvikling af samtalekort for at gøre forældrekurset mere overskueligt for sårbare familier, kaldet
MANU+.
2. Udvikling af en app, der er tilgængelig både for fagpersoner og borgere, så familier der ikke har
mulighed for at deltage i MANU på grund af timelønnet arbejde eller andre forpligtelser, også kan
modtage information om forældreskab. Derudover kan appen nå ud til forældre i de byer og bygder,
hvor MANU ikke bliver tilbudt, så det også her er muligt for forældre at indhente let tilgængelig
information.
Barselspakkekonceptet er blevet justeret. Det skyldes bekymringer om mulig stigmatisering af sårbare familier
i forbindelse med en barselspakke. Samtidig blev belønningsmodellen taget til efterretning, da den utilsigtet
kunne styrke behovet for et belønningssystem i andre sammenhænge. Endelig var der uoverensstemmelse
mellem de økonomiske, praktiske og tidsmæssige ressourcer, der ville blive brugt på udviklingen af et koncept
som barselspakker i forhold til de forventede resultater, det kunne have. Derfor blev konceptet til pædagogiske
virkemidler til at understøtte samtalen med og tilpasse konceptet til den sårbare familie. Det er på nuværende
tidspunkt i form af samtalekort, der er mere simple at tilgå og med tilpassede emner. På sigt kan der kobles
flere elementer og pædagogiske virkemidler på MANU+, for eksempel i form af en bæresele eller andet som
virkemiddel. Det vil dog først kræve, at samtalekortene er velimplementeret, samt en vurdering fra de
fagpersoner der bruger MANU, i forhold til hvad der giver mening at udføre i praksis.
Leverancer Resultater
Kursusforløb til særligt
udsatte
MANU+ samtalekort og et MANU-koncept målrettet sårbare familier.
MANU Barnet 5-6 år MANU-materiale til barnet 5-6 år, samt vejledninger til fagpersoner.
Koncept for intensiv støtte
til sårbare familier
Kommunerne har ansat MANU-koordinatorer til intensiv støtte.
Barselspakker Konceptet for pædagogiske virkemidler (MANU+).
Ekstra leverancer Resultater
MANU-App Som supplement til at udbrede MANU til en større befolkningsgruppe, er
udviklingen af en MANU-app påbegyndt
12
Både tiltag 1 og 2 bidrager til at nå de mål, der var tilsigtet i initiativet. Begge tiltag er blevet udviklet i en
tilpasset form, der kan medføre, at langt flere familier får forældrekompetencer og informationer gennem
MANU.
De primære udfordringer der har været i initiativ 1, har været, at MANU ikke har været velimplementeret i flere
byer, og at det koncept der var tiltænkt at udbygge, havde behov for justeringer. Derfor har projektgruppen
forsøgt at ændre på, hvordan konceptet tilgås og kan bruges, og dertil tilpasset og videreudviklet med stor
inddragelse af de fagpersoner, der skal bruge materialet i praksis.
Særligt i dette initiativ har der været udfordringer med personaleressourcer, og derfor har initiativet i perioder,
især i 2021, manglet medarbejdere. Arbejdet er dog blevet indhentet og leverancerne fuldført.
Initiativ 2: Styrket tværfagligt samarbejde mellem de kommunale sagsbehandlere, sundhedsplejersker
og jordemødre
Teamet har rejst rundt i landet for at indsamle erfaring, afholdt samarbejdsmøder og samlet input fra Tidlig
Indsats grupperne i landet, om de udfordringer de oplever og de behov de har. Ud fra indsamlet viden og
erfaringer fra de forskellige besøg og seminarer, har de udbygget en rådgivningsenhed og skabt et koncept,
der kan understøtte Tidlig Indsats teams, i overensstemmelse med de lokale ønsker. Det betyder, at
rådgivningsenheden løbende kan kontaktes, telefonisk eller på mail, ved behov for sparring og rådgivning.
Teamet har derudover udarbejdet en håndbog til fagpersoner i Tidlig Indsats. Processen har fokuseret på en
omfattende involvering af relevante fagpersoner indenfor socialområdet og sundhedsvæsenet, for at sikre at
indholdet kan benyttes i praksis. Den nationale evaluering af Tidlig Indsats, udarbejdet af Center for
Folkesundhed i Grønland, udkom ultimo 2022. Denne skulle ligeledes danne grundlag for at udarbejde
koncept- og rammebeskrivelse (håndbog) til medarbejdere i Tidlig Indsats. Håndbogen bygger således på
grundig erfaringsindsamling, evaluering og involvering af relevante aktører på området, for at imødekomme
forskellige perspektiver og viden om området.
Tidlig Indsats teamet har afholdt to nationale seminarer om Tidlig Indsats, som blev vel modtaget af deltagerne,
med over 90 procent tilfredshed ved begge seminarer. I begge tilfælde var der ligeledes tegn på, at der var
behov for at mødes om Tidlig Indsats, sætte fokus på området, og afklare arbejdsgange og
samarbejdsudfordringer. Ved at afholde to nationale seminarer har gruppen nået ud til langt flere Tidlig Indsats
medarbejdere, end det ellers havde været muligt ved blot at afholde seminarer lokalt. Det ene nationale
seminar blev afholdt i Ilulissat i 2022 og det andet i Nuuk i 2023. Der er ydermere afholdt mindre workshops
lokalt.
Leverancer Resultater
Koncept- og rammebeskrivelse Håndbog til fagpersoner om Tidlig Indsats.
Landsdækkende
rådgivningsfunktion
Formaliseret rådgivningsenhed.
Seminarer og lokale
samarbejdsmøder
To nationale seminarer og lokale møder og besøg i 7 byer.
Ekstra leverancer Resultater
Kampagne Landsdækkende kampagne om Tidlig Indsats.
13
En ekstra leverance, der er udført, er en videokampagne om Tidlig Indsats, for at promovere tilbuddet og
afstigmatisere området. Relevante fagpersoner blev involveret i udarbejdelsesprocessen, for at sikre at
indholdet stemte overens med de tilbud, der eksisterer lokalt.
Initiativ 3: Opkvalificering og kompetenceudvikling af dagtilbudspersonale
*Der har i alt været 911 deltagere til opkvalificeringskurserne, hvoraf nogle af gengangere. I alt er 800 personer blevet opkvalificeret.
I rejseholdet har der været stort fokus på at inddrage samtlige bosteder og fåreholdersteder i deres
opkvalificering, for at sikre at alt dagtilbudspersonale fik tilbudt opkvalificering og rådgivning.
Opkvalificeringen var delt op i to kursusformer ud fra ”kufferten”, som er rejseholdets værktøj. Den ene
kursusform fokuserer på ledere og souschefer, og er en mere overordnet gennemgang, hvor den anden er
mere dybdegående og i højere grad henvender sig til hele personalet. Kufferten indeholder emnerne
læringsmiljø, forældresamarbejde, børnemappen og faglig ledelse, hvor tidlig opsporing er omdrejningspunktet
for dem alle. Forvaltningerne og de lokale dagtilbud har selv været med til at udpege relevante emner, der
skulle være fokus på, og hvilken medarbejdergruppe der skulle prioriteres. I visse tilfælde har de også tilpasset
konceptet og materialet yderligere, så det passede til de enkelte lokale kontekster. For eksempel har der været
fokus på, at materialet skal være forståeligt og brugbart for alle.
Initiativets rejsehold har haft stort fokus på at inddrage kommuner og forvaltninger i udviklingen af deres
materiale, planlægningen af deres opkvalificering samt den fremtidige forankring og opkvalificering. Det
dybdegående engagement og forsøg på tilpasning lokalt har medført, at dagtilbudspersonalet og
forvaltningerne generelt har vist stor tilfredshed med den opkvalificering, der er blevet udført. Det skyldes
blandt andet, at materialet er tilpasset den grønlandske kontekst, og at hele rejseholdet består af grønlandske
medarbejdere, som forstår sproget, kulturen og konteksten.
Rejseholdet har afholdt årlige fagcheftræf for fagchefer og pædagogiske konsulenter på førskoleområdet.
Samtidig afholdt rejseholdet et større opstartsseminar for de kommunale forvaltninger i efteråret 2021.
Til fagcheftræf og seminaret har et vigtigt fokuspunkt været planlægningen og implementeringen af
opkvalificeringen, samt hvordan samarbejdet skulle organiseres. Det har været med henblik på at give
kommunerne et godt udgangspunkt og sikre ejerskab over projektet. Fagcheftræffet i september 2023 havde
særligt fokus på den fremtidige forankring og udførelse af opkvalificeringen efter projektets udløb, samt status
på projektet hidtil. Her var tilbagemeldingerne overvejende positive og det har gennem evalueringen været
tydeligt, at behovet for opkvalificering i dagtilbuddene har været stort.
En vigtig leverance i initiativet har været at skabe en bæredygtig plan for opkvalificeringen. Tæt samarbejde
med forvaltningerne og de pædagogiske konsulenter har derfor været en forudsætning for, at dette kunne
lykkes. På det seneste fagcheftræf præsenterede kommunerne deres egen plan for opkvalificeringen. Trods
et fortsat behov for understøttelse fra Socialstyrelsen i opkvalificeringen, ser planerne lovende ud og det er
tydeligt, at der i de fleste kommuner også er kommet ejerskab over projektet.
Leverancer Resultater
Opkvalificere dagtilbudspersonale *800 dagtilbudspersonale er opkvalificeret i
bosteder i hele landet.
Udvikle rådgivningsindsats med støtte fra STUK Kufferten som opkvalificeringsværktøj er udviklet.
Samarbejde med forvaltninger (inklusiv
Pædagogiske konsulenter)
Der er indgået samarbejde med alle forvaltninger,
herunder fagchefer og pædagogiske konsulenter.
14
Rejseholdet har siden projektets start haft et tæt samarbejde med Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet
(STUK). Samarbejdet har været med til at sætte retning for initiativet, og STUK har givet relevant sparring og
rådgivning i processen.
Organisatorisk var initiativet placeret i Uddannelsesstyrelsen og der skulle samarbejdes med lignende
projekter i Socialstyrelsen om at finde en gensidig understøttende model for opkvalificeringen. I 2022 blev
førskolekonsulenterne og initiativ 3 i Uddannelsesstyrelsen flyttet til Socialstyrelsen gennem en
ressortændring.
Generelt har rejseholdet haft stor succes med deres opkvalificering, som kan ses i de evalueringsskemaer,
der er udfyldt efter opkvalificeringen. Her er tilbagemeldingerne gennemgående positive.
Initiativ 4: Styrkede rammer for den frivillige sociale sektor i Grønland
Leverancer Resultater
IT-platform med overblik over indsatser Hjemmeside www.paarisa.gl/frivillighed.
Være nationalt kontaktpunkt for danske
fonde
Løbende møder og kontakt til danske fonde i
projektperioden.
Understøtte partnerskaber Nationalt seminar der har skabt dialog på tværs af
civilsamfundet, Selvstyret, fonde, kommuner og andre
aktører.
Udbrede viden om værdien og gevinsten af
frivillighed
Frivillighedskampagne.
Begrebsafklaring omkring frivillighed, samt en
undersøgelse af frivillighed i Grønland.
Ekstra leverancer Resultater
Understøtte partnerskaber Udarbejdet instruktionsvideoer.
En af de vigtigste leverancer i initiativ 4 er IT-platformen, som har resulteret i en hjemmeside som primært
henvender sig til frivillige. På hjemmesiden er der skabt et overblik over indsatser, eksempler på og trin i
partnerskaber, en guideline til at samarbejde på tværs samt eksempler på lokale samarbejder. Hertil giver den
et overblik over, hvilke lokale frivilligmuligheder der er for borgere, og for at se hvilke fonde og puljer der
eksisterer. Den sikrer ligeledes, at inspiration, viden og erfaringer deles på tværs af relevante aktører i landet.
Teamet har afdækket frivilligområdet i samtlige dele af Grønland. Rejserne blev brugt til at undersøge lokale
erfaringer, ressourcer og behov, hvilket har givet værdifuld information til hjemmesiden og forståelsen af de
udfordringer, der er kommunalt og for de frivillige.
Generelt har de i initiativet haft stort fokus på at inddrage de frivillige og sikre, at deres arbejde blev
meningsfuldt for målgruppen. Det har de blandt andet gjort ved at oprette en ekspertgruppe, som har været
med til at sætte dagsordenen og retningen for initiativet. Derudover har de løbende hørt de frivilliges
perspektiver til netværks- og sparingsmøder på tværs af civilsamfundsorganisationer. De har på den baggrund,
som en større ekstra indsats, udarbejdet instruktionsvideoer til frivillige, hvor flere er færdige og de sidste er
under udarbejdelse. Hensigten er at give frivillige forskellige redskaber til deres frivillige virke. De forskellige
temaer i videoerne er bestemt af de frivillige selv og afspejler deres behov. Det er temaer såsom rekruttering
og fastholdelse af frivillige, bestyrelsesarbejde, foreningsøkonomi, psykisk førstehjælp, fundraising m.fl. De
har dermed sikret, at der også efter projektperiodens ophør er værktøjer til at styrke rammerne for de frivilliges
arbejde.
15
Der har desuden været behov for at afklare begrebet "frivillighed" yderligere, og starte en dialog om forståelsen
af frivillighed på grønlandsk. Det resulterede i en workshop med frivillige og sprogsekretariatet, der videregav
deres forståelse til sprognævnet, som nu er blevet godkendt. Ydermere gav det anledning til at lave en
frivilligundersøgelse i samarbejde med Ingerfair1 for at få en større forståelse for frivillighed i Grønland.
For at støtte samarbejde på tværs af områder samt relevante aktører, blev der afholdt et seminar i april 2022
med repræsentanter fra civilsamfundsorganisationer, Selvstyret, kommuner, fonde og erhvervslivet. Formålet
var at skabe dialog og definere "Fremtidens frivillighed" i fællesskab. Ud over at skabe netværk og potentielle
nye samarbejder resulterede seminaret i anbefalinger til forskellige aktører, der skal bidrage til at styrke
rammerne for frivilligt socialt arbejde på lang sigt. Disse anbefalinger markerer en videre proces og
rollefordeling, når projektperioden afsluttes. Anbefalingerne er blevet formidlet til de relevante modtagere.
Dette var blandt andet anbefalinger såsom:
• Fokus på civilsamfundet som del af løsningen.
• Etablering af et frivilligcenter.
• Kommunal sparring.
• Frivillig i arbejdstiden.
• NGO-netværk efter projektperiodens udløb.
• Anerkendelse af frivilligt arbejde på CV.
• Involvere børn og unge i den frivillige tankegang.
Initiativet har medført, at frivillighed er blevet langt mere synligt, særligt gennem medier og andre steder lokalt
i landet. Det er blandt andet gjort ved at udarbejde en omfattende frivillighedskampagne med flere videoer
med historier fra frivillige, der vises på Kalaallit Nunaata Radioa (KNR)2, i lufthavne og på hjemmesiden. Der
er udarbejdet plakater om frivillighed, der kan ses landet over på skoler, arbejdspladser, busskure mv. Sidst
er der indgået samarbejde med influencere, der taler om frivillighed på deres SoMe platforme og dermed når
ud til en endnu bredere målgruppe. For at øge opmærksomheden om hjemmesiden og frivillighed er der tilmed
sørget for, at hjemmesiden er blevet markedsført via KNR, i lufthavne mv. På baggrund af initiativ 4 og de
opgaver der er udført, er der kommet et betydeligt større fokus på frivillighed i Grønland. Det ses blandt andet
ved et øget antal henvendelser på området, såsom gennem hjemmesiden.
I initiativ 4 er der ligeledes arbejdet for, at der fremadrettet er en større bevidsthed om civilsamfundets
potentiale. Generelt mangler der viden, fokus og prioritering af frivilligområdet.
Spor II: Styrket kommunal sagsbehandling på børne- og ungeområdet
Initiativ 5: Nedbringelse af antallet af ubehandlede børne- og ungesager
Leverancer Resultater
Sagsbehandlingshjælp fra danske
kommuner i Avannata kommunia, Kommune
Kujalleq og Qeqqata Kommunia
Der har været sags- og familiebehandlere i alle
kommuner, der har været til stede i fire måneder
forskudt, gennem samarbejdsaftaler med danske
kommuner.
Sagsbehandlingshjælp fra Socialstyrelsens
Task force og/eller freelance sagsbehandlere
Der er ydet distancesagsbehandling og understøttelse
fra Socialstyrelsens Task Force.
1
En uafhængig virksomhed, som udvikler bæredygtige frivilligmiljøer.
2
En selvstyreejet medievirksomhed.
16
Opsamling på læring fra indsatsen Der er igennem møder med kommuner samlet op på
indsatsen, ved at drøfte succeser, udfordringer og den
videre proces.
Ekstra leverancer Resultater
Kommune Qeqertalik Modtaget sagsbehandlingshjælp og ekstra støtte fra
Socialstyrelsens Task Force
I 2020 og 2021 har Qeqqeta
Kommunia, Kommune Kujalleq og
Avannaata Kommunia modtaget
understøttelse til sags- og familie-
behandling fra i alt 30 sags-
behandlere og familiebehandlere
fra de danske kommuner. I
forbindelse med udlånet af
medarbejdere har Socialstyrelsen lavet sagsoprydning og afholdt lovkurser.
De generelle tilbagemeldinger på indsatsen har været positive, trods udfordringer med oversættelser og
sagsoprydning, før sagsbehandlingshjælpen trådte til. Det har blandt andet hjulpet kommunerne med at skabe
overblik over antallet af sager, og har overordnet nedbragt sagstallene i den periode. Det har ligeledes bidraget
til højere kvalitet i sagsbehandlingen og givet mere systematisk og struktureret sagsbehandling i kommunerne.
Nogle tilbagemeldinger fra kommunerne var, at:
• Bekymringsbarometeret viste en forbedring, hvor flere sager gik fra rød til gul eller grøn, hvilket
indikerer færre akutte problemer.
• Myndighedsvejledningen var letforståelig og har skabt ensartet sagsbehandling i flere byer.
• Der har været et godt samarbejde mellem danske og grønlandske sagsbehandlere.
• Sagsbehandlere har holdt oplæg om udvalgte dele af sagsbehandlingen (for eksempel
handlingsplaner eller SFU), hvilket har givet kommunale medarbejdere mere viden.
• Oplæg suppleret med sidemandsoplæring har fungeret hensigtsmæssigt.
• Der er sket en forbedring af skriftlige produkter (handlingsplaner og SFU’er) og flere og bedre
handlingsplaner.
• Nogle steder er sagsbehandlingen blevet mere helhedsorienteret med fokus på hele familien.
• Spørgeteknikken er forbedret, så de får bedre og konkrete svar og information til sagsbehandlingen.
• Kalendere bruges aktivt til planlægning af arbejdsdage, og bedre organisering af egen tid.
• Der vidensdeles internt blandt medarbejdere, og hjælpes ad/samarbejdes på tværs af afdelingerne.
Kommunernes tilbagemelding har generelt været, at medarbejderne har haft stor gavn af sidemandsoplæring
samt de faglige værktøjer, de er blevet præsenteret for.
Kommunerne har oplevet udfordringer vedrørende blandt andet:
• Tolkning og oversættelse af sager i sagsbehandling, både før sagsbehandlerne ankom, undervejs i
sagsbehandlingshjælpen samt i dialogen med borgerne. Udfordringen gjorde sig gældende både fra
dansk til grønlandsk og omvendt.
• Samarbejdsfladerne mellem myndighedsområdet og familiecentre (sagsbehandlere og
familiebehandlere) kan forbedres. Det gælder blandt andet overlevering af sager fra kommunens
socialforvaltning til familiecentrene. Udfordringerne i samarbejdet går dog begge veje.
• Øget sagsbehandlingskvalitet har øget behovet for samarbejde med andre myndigheder. Det er
generelt svært og langsommeligt at indhente oplysninger fra andre myndigheder såsom skolen.
• Der er forskellige behov fra by til by, by til mindre bosted og bosted til bosted, hvilket stiller ekstra krav
til medarbejdere og udlånte sagsbehandlere. Lokalsamfundets ressourcer varierer ligeledes.
17
• Opdateringer af sagslister med hjælp fra Socialstyrelsen har hjulpet mange kommuner. Det bliver dog
fortsat en udfordring at vedligeholde og opdatere listerne fremadrettet.
• Der er fortsat stort arbejdspres i mange kommuner.
Den lokale sagsbehandling er fortsat en væsentlig opgave at løfte, da antallet af ubehandlede sager fortsat er
højt - særligt på nuværende tidspunkt, hvor der er gået en årrække efter sagsbehandlingshjælpen.
Kommune Qeqertalik modtog ikke sagsbehandlingshjælp fra Danmark, da kommunen i stedet anmodede om
sagsbehandlingshjælp fra Socialstyrelsens Task Force eller via grønlandsk talende freelancere. Det har været
en stor udfordring at rekruttere grønlandsktalende sagsbehandlere til kommunen. Derfor har der i stedet været
distance sagsbehandling fra eksterne sagsbehandlere til udarbejdelse af socialfaglige undersøgelser (SFU)
og handleplaner for at nedbringe sagstallene. Hertil samarbejdede Socialstyrelsen med Kommune Qeqertalik
om rekruttering af freelance konsulenter til udarbejdelse af SFU’er og handleplaner i en såkaldt ”bijobs
ordning”. Socialstyrelsens Task Force har ligeledes understøttet kommunen i forbindelse med et
opfølgningsbesøg om implementering af ESDH-systemet i februar 2023 (initiativ 6) og efterfølgende
understøttet med udvidet sidemandsoplæring samt distance sagsbehandling af SFU’er og handleplaner til og
med juni 2023. Derudover har Socialstyrelsen rekrutteret fire eksterne socialrådgivere til timelønnet
distancesagsbehandling, hvilket er betydeligt færre end det ønskede antal eksterne socialrådgivere.
Den sidste kommune, Kommuneqarfik Semersooq, modtog sagsbehandlingshjælp som den første kommune,
inden Grønlandsk-dansk tværgående arbejde gik i gang.
Initiativ 6: Understøttelse af den kommunale sagsbehandling
Leverancer Resultater
Implementere fælles sagsbehandlings-
procedure og skabeloner samt socialfaglig
understøttelse af implementeringen af
ESDH-system (Get organized)
ESDH-systemet er implementeret i alle fem kommuner,
hvortil der er ens arbejdsgange og skabeloner.
Kurser i håndtering af sager med seksuelle
overgreb
Der er afholdt kurser med inddragelse af byer og
bosteder i hele landet.
Instruktionsvideoer og andet
vejledningsmateriale
Alle manuskripter udarbejdes i projektperioden, hvor de
sidste videoer vil blive færdigproduceret primo 2024.
Følelseskort og samtalekort til børnesamtaler3.
Netværk og vidensdeling Der er oprettet brugernetværk.
Ekstra leverancer Resultater
Ekstra sidemandsoplæring Der er i nogle byer ydet ekstra sidemandsoplæring
Understøttelse af den socialfaglige implementering af ESDH-systemet til kommunerne har fra begyndelsen af
projektet været en omfattende opgave. Det er derfor også det delprojekt i initiativ 6, hvor der er lagt flest
ressourcer, både økonomisk og hvad angår medarbejdere. Det blev prioriteret for at understøtte, at systemet
giver faglig mening for sagsbehandlerne og for at give kommunerne de bedst mulige forudsætninger for at få
en succesfuld ibrugtagning af systemet.
Fra januar 2024 blev det lovpligtigt for kommunerne at sagsbehandle jf. Inatsisartutlov om støtte til Børn4 i et
fælles offentligt IT-system.
3
Formålet med kortene er at give børn og sagsbehandlere et redskab til at tale om, hvad barnet føler. Her skal samtalekort til børnesamtale
give konkret vejledning til børnesamtalen, med råd til, hvordan sagsbehandlere kan tale med et barn på en god inddragende måde
4 Jf. § 55 b i Inatsisartutlov nr. 68 af 20. november 2023 om ændring af Inatsisartutlov om støtte til børn.
18
Til kommunernes nye ESDH-system, Get Organized er der udarbejdet arbejdsgange til de 14 mest almindelige
sagstyper, blandt andet underretning, SFU og anbringelser. Der er lavet trin-for-trin vejledninger til alle
arbejdsgange, og Socialstyrelsen har desuden udarbejdet og kvalitetssikret skabeloner, som er lagt i systemet.
Således skal alle kommunerne nu benytte de samme sagsbehandlingsprocedurer og skabeloner i forbindelse
med sagsbehandlingen, og de har adgang til det samme vejledningsmateriale.
Socialstyrelsens Afdeling for Rådgivning til Sagsbehandlere har i forbindelse med implementeringen af Get
Organized afholdt følgende aktiviteter i hver kommune:
• Forandringsledelse for ledere og nøglemedarbejdere samlet i hovedbyen.
• Slutbrugeruddannelse for alle sagsbehandlere og ledere på børne- og ungeområdet samlet i
hovedbyen.
• Opfølgende sidemandsoplæring i alle kommunens byer.
• Afsluttende sidemandsoplæring i alle kommunens byer.
I alt har tilstedeværelse i den enkelte kommune været 4-5 uger med 2-8 medarbejdere fra afdelingen, med
henblik på at understøtte kommunerne bedst muligt.
Der er oprettet et brugernetværk for sagsbehandlere, og kommunerne har efterspurgt et lignende netværk for
ledere, hvilket Afdelingen for Rådgivning til Sagsbehandlere er i gang med at opstarte.
Kurset ’’Håndtering af sager vedrørende seksuelle overgreb’’ er afholdt i alle kommuner. Til alle kurser har der
været en ekstra dag for ledere, hvor der blandt andet blev drøftet beredskabsplan. Derudover har der været
fokus på afholdelse af online oplæg, hvor der i samarbejde med Københavns Professionshøjskole er afholdt
online oplæg for ledere med temaerne ledelse af sagsmøde og forankring af viden fra kurser. Dertil er der
online oplæg for sagsbehandlere, der afholdes løbende og som vil fortsætte i 2024.
Der er afholdt ledelsesseminar i uge 50, i samarbejde med Socialstyrelsens Borgerrettet Afdeling. Her har der
blandt andet været fokus på samarbejdet mellem myndighedsområdet og familiecentrene, såvel som
opsamling på initiativ 6 og retningen for sagsbehandlingsområdet.
Initiativ 7: Overblik over eksisterende opkvalificerings- og kompetenceudviklingstilbud på det sociale
børne- og unge område
Leverancer Resultater
Oversigt over kurser og
opkvalificeringsbehov
Der er indsamlet materiale og viden fra Socialstyrelsens
afdelinger om eksisterende kursusudbud og udviklet en
aktivitetskalender, der er tilgængelig for kommuner m.m. på
Socialstyrelsens hjemmeside.
Workshop for kommunerne for at
klarlægge behovet for kompetence-
udvikling
Projektlederne deltog på forstanderseminar for døgn- og
handicapinstitutioner samt familiecenterworkshop, og afholdte
interviews med deltagerne. Resultaterne er samlet i en rapport
om behovsafdækningen.
Igangsætte realkompetencevurderings-
forløb (RKV)
Der er afholdt RKV-forløb og efterfølgende igangsat forkortet
Socialhjælperuddannelse.
Etablering af kursusportal med
kursuskatalog på Socialstyrelsens
hjemmeside
Kursusportalen er blevet godkendt, og implementeringen er
påbegyndt primo 2024.
Ekstra leverancer Resultater
19
Iværksætte merituddannelse(r) Der er iværksat ni modulkurser på PI/SPS5 for ufaglærte
medarbejdere på døgn- og handicapinstitutioner samt
familiecentre/-huse.
Der har gennem initiativperioden været etableret et tæt samarbejde mellem Socialstyrelsen, PI/SPS,
Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke samt Departementet for Sociale Anliggender, Familier,
Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender. Dette har været for at sikre opstart af henholdsvis RKV-forløb, den
forkortede etårige Socialhjælperuddannelse samt tilpassede modulkurser.
I 2021 blev der afholdt RKV-forløb i Nuuk med 24 deltagere, hvoraf 17 gennemførte og modtog anbefalinger
til mulighed for videre uddannelse. Der blev ligeledes fulgt op på fagpersoner, der havde gennemført RKV-
forløb i 2019, som også fik mulighed for videre uddannelse på baggrund af deres faglige kompetencer.
Relateret til RKV-forløbene var oprettelsen af en ny etårig merituddannelse for Socialhjælpere med start i
september 2022 på PI/SPS. Deltagere fra RKV-forløbene havde blandt andet mulighed for at søge ind på den
etårige merituddannelse på baggrund af deres erhvervserfaring og øvrige kompetencer. Der kan nu drages
nytte af at få opkvalificeret arbejdskraft, og medarbejderne kan blive styrket i deres faglige viden. PI/SPS
forventer at starte et nyt hold i 2024 af den etårige merituddannelse til socialhjælper.
Som et særskilt tiltag er der oprettet modulkurser i samarbejde med PI/SPS med henblik på at gøre det muligt
for personalet på bl.a. døgninstitutioner, døgntilbud og familiecentre at opkvalificere sig inden for specifikke
emner. I boksen ses hvilke modulkurser, der er blevet afholdt. Gennemførelse af alle 9 modulkurser giver også
mulighed for optagelse på den etårige Socialhjælperuddannelse, hvis personen vurderes egnet.
Der blev udarbejdet en større behovsafdækning i 20226, med formålet at afdække kommunernes behov for
faglig opkvalificering af medarbejdere og ledere, samt konkrete løsningsforslag til hvad der kan igangsættes
af tiltag og kurser fra Socialstyrelsens side. Dernæst har projektteamet udarbejdet en rapport med en række
anbefalinger til, hvordan Socialstyrelsens ledelse kan imødekomme og håndtere behovet for faglig
opkvalificering.
5
PI/SPS er Socialpædagoguddannelsen, som er beliggende i Ilulissat
6 I behovsafdækningen er der foretaget dataindsamling via interviews og spørgeskemaer, med en række interessenter på tværs af ledere
og medarbejdere på landets døgn- og handicapinstitutioner, familiecentre/-huse og de kommunale socialforvaltninger. Hertil er der sendt
spørgeskemaer til medarbejdere på alle døgninstitutioner og handicapdøgntilbud, familiecentre/-huse og i de kommunale
socialforvaltninger inden for børne- og ungeområdet. I alt blev det til 22 interviewpersoner og 155 spørgeskemabesvarelser
Modulkurser af PI/SPS for ufaglærte
medarbejdere
2021 Modul 1: Professionsforståelse, uge 46.
Modul 2: Døgninstitutionsanbragte børn
og unge, uge 47.
2022 Modul 3: Fysiske -/psykiske
funktionsnedsættelser og diagnoser, uge 17.
Modul 4: Opvækst- og levevilkår på
en døgninstitution, uge 34.
Modul 5: Fysisk sundhed og trivsel, uge 44.
2023 Modul 6: Kommunikation og samtaleteknik,
uge 9.
Modul 7: Misbrug og vold, uge 19.
Modul 8: Tværfagligt samarbejde og
inddragelse af anbragte børn og unge, uge
38.
20
Anbefalingerne er blevet præsenteret for de
relevante afdelinger i Socialstyrelsen og
Departementet for Børn og Unge, og er også inddraget i planlægningen af kompetenceudviklingsaktiviteter i
2023 og 2024.
Der er blevet fulgt op på og implementeret følgende anbefalinger:
• Lederudviklingsforløb for forstandere på Selvstyreejede institutioner (afsluttet).
• Online undervisning og oplæg om lovgivning for de kommunale sagsbehandlere.
• Kurser i ’’Fysisk konflikthåndtering’’ med uddannelse af instruktører lokalt i blandt andet Qaqortoq,
Ilulissat og Nuuk. Dette var igangsat før Initiativ 7’s opstart, men fortsætter som følge af det store
behov for kompetenceudvikling om fysisk konflikthåndtering.
• Opmærksomhed på at planlægge i bedre tid og i samarbejde med kommuner/institutioner.
• Nye basiskurser i samarbejde med PI/SPS i 2024 målrettet ufaglærte på døgninstitutioner og
døgntilbud samt familiecentre/-huse.
Efter en del tekniske og praktiske udfordringer med oprettelse af kursusportalen, er tilpasning og integration
af den nye kursusportal til Socialstyrelsens hjemmeside påbegyndt primo 2024. Den nye portal vil gøre det
nemt at administrere systemet centralt samtidig med, at det er brugervenligt både for den interne administration
og for de eksterne brugere.
Spor III: Flere tilbud til udsatte børn og unge
Initiativ 8: Forsøg med etablering af væresteder for børn
Oprindelige leverancer Resultater
Etablere et børneværested i alle kommuner Der er etableret børneværesteder i
henholdsvis Sisimiut, Nanortalik, Tasiilaq, Aasiaat
og Ilulissat.
Ekstra leverancer Resultater
Promoveringsmateriale Socialstyrelsen har i samarbejde med værestederne
udarbejdet promoveringsmateriale, for at udbrede
kendskabet til værestederne
Alle væresteder er blevet etableret i 2020 som planlagt, hvorefter børn har været tilbudt mulighed for overnatning
samt trygge rammer hos voksne omsorgsgivere. Nogle steder er værestederne blevet underlagt
skoleforvaltningen, hvilket har skabt en effektiv struktur og forbindelse til skolerne. Andre væresteder er blevet
en del af allerede eksisterende væresteder, hvor åbningstid er blevet udvidet, så det er muligt for børn at søge
dertil om natten og omkring lønningsdag. Der har været en positiv dialog mellem Socialstyrelsen, Departementet
for Børn og Unge og kommunerne i oprettelsen og understøttelsen undervejs i projektet.
Generelt i projektperioden har den primære udfordring bestået i børns manglende brug af værestederne. Dog
er flere af værestederne blevet brugt som sted for akutanbringelse, hvilket ikke er det primære formål. Derudover
har der sjældent været børn, der overnatter på værestederne, hvilket var en central del af formålet.
Det har i begyndelsen været svært at udbrede kendskab til værestederne blandt målgruppen, da det primært er
fagpersoner, der er bekendt med værestederne. Dog medførte det, at der allerede i 2021 blev udarbejdet
promoveringsplakater til og i samarbejde med værestederne. De blev sendt ud til alle byer med et værested for
2024 Modul 9: Kollegial sparring med fokus på
kerneopgaven, uge 3.
21
at sikre, at børnene kendte til tilbuddet. Dette havde dog kun en begrænset effekt. Nogle væresteder har også
været særligt progressive i at promovere på skoler og andre steder, hvor børnene befinder sig, hvor det også
har haft begrænset effekt.
Der har været forskellige forklaringer på, hvorfor børnene ikke har gjort brug af værestederne, blandt andet:
● Børn bruger i stedet hinanden, når de søger alternative overnatningssteder.
● Åbningstiderne på værestederne er i nogle tilfælde begrænsede, hvilket reducerer deres tilgængelighed
og gør det svært for børnene at vide, hvornår det er åbent.
● Der har været frygt for at blive underrettet eller anbragt ved benyttelse af værestederne.
● Værestedernes rammer har ikke i alle tilfælde været hjemlige og tiltrækkende for børn.
Generelle udfordringer hvad angår værestederne, omhandler blandt andet organiseringen og uklarhed om,
hvordan værestederne skal arbejde procesmæssigt. Fra Socialstyrelsens side har der været løbende kontakt
med værestederne, med fokus på at understøtte arbejdet og indhente registreringsskemaer.
I 2022 blev der besluttet, at måden værestederne opererede på, skulle være mere fleksibel, end den oprindelige
samarbejdsaftale beskrev. Der blev givet mulighed for bedre tilpasning til de lokale forhold. Dog resulterede det
ikke i en væsentlig øgning i brugen af værestederne.
Børneværesteder har i andre sammenhænge, hvor de er drevet af kommunerne fungeret langt bedre, dog har
det typisk været i tilfælde, hvor ressourcerne var langt større, og hvor der derfor også var andre muligheder for
at lave opsøgende arbejde, have udvidet åbningstider eller have andre tiltag, som har bevirket, at børnene i
langt højere grad har benyttet sig af værestederne.
Initiativet har derfor skabt grobund for etablering af nye væresteder i flere kommuner, hvor kommunerne har
tilpasset det efter egne ressourcer og behov.
Initiativ 9: Familiecentrenes indsats skal målrettes udsatte børn og unge og deres familier
Leverancer Resultater
Beskrivelse af faglig profil for
børne- og familiecentre
Der er udarbejdet faglig grundprofil for familiecentre/huse med aktiv
involvering af medarbejdere på familiecentre/huse.
Udarbejdelse af bekendtgørelse
om børne- og familiecentre
Der er udarbejdet en bekendtgørelse med input fra familiecentrene.
Omlægning af indsatser Bekendtgørelsen træder i kraft februar 2024.
Udarbejdelse af koncept for
kompetenceudvikling og
gennemførsel heraf
Der er løbende udført kompetenceudvikling af medarbejdere på
familiecentre/-huse.
Udarbejdelse af en redegørelse
om boenheder
Der er udarbejdet en redegørelse om fysiske og bomæssige rammer
for støtte og behandling til udsatte børn, unge og deres familier
tilknyttet familiecentre/-huse.
Ekstra leverancer Resultater
Sidemandsoplæringskoncept Der er i projektperioden støttet op om og finansieret
sidemandsoplæring på tværs af kommuner
Gennem projektperioden for initiativ 9 er der vist stort engagement fra familiecentrenes side. De har aktivt
deltaget i etableringen af et tværkommunalt ledernetværk. De har ligeledes aktivt været involveret i
22
gennemførelsen af workshops, afprøvning af sidemandsoplæringsnetværk samt deltaget i en
familierådslagningsstudietur til Danmark. Der har været stort fokus på en helhedsorienteret indsats at have
barnet i centrum, at fremme det tværfaglige samarbejde, lokal forankring og inddragelse af familie og netværk.
Det er de grundlæggende værdier, der skal støtte op om kerneopgaven i familiecentrene/-husene i fremtiden.
De årlige workshops i familiecenterledernetværket har været omdrejningspunkt for udviklingen af den faglige
grundprofil, samt koncept for kompetenceudvikling og opkvalificering i initiativet. Der er afholdt fire nationale
familiecenterworkshops. I Nuuk ultimo 2021, i Sisimiut medio 2022, i Qaqortoq medio 2023 og igen i Nuuk
ultimo 2023.
Generelt har de fire familiecenterworkshops været velmodtaget med et succesfuldt udbytte. Den første
workshop havde fokus på etablering af samarbejde og netværk på tværs af familiecentre/-huse. Der blev
etableret lokale ledernetværk og et tværkommunalt ledernetværk (den tværkommunale arbejdsgruppe).
Særligt den tværkommunale arbejdsgruppe har været aktiv i at sætte dagsordenen for initiativet, kvalitetssikre
arbejdet og planlægge efterfølgende workshops i resten af projektperioden.
På den anden workshop i Sisimiut i 2022 var fokus at samle input til den faglige grundprofil og bekendtgørelse
for at sikre, at familiecentrene/-husenes behov blev hørt, og at de emner der kom med, var relevante lokalt.
Her og efterfølgende i projektperioden har familiecenterlederne kommet med forslag til, hvordan indsatsen kan
styrkes for de mest udsatte børn, unge og familier gennem en række minimumstilbud. På tværs af større og
mindre familiecentre har der været enighed om at styrke: Familierådslagning, Tidlig indsats, Vejledende
Familiebehandling, Åben rådgivning og Lokal Krisehjælp.
Workshoppen i Qaqortoq havde i høj grad fokus på sparring på tværs, med oplæg fra forskellige familiecentre,
med fokus på familierådslagning, kriseberedskab, sidemandsoplæring, Tidlig Indsats og MANU.
Den sidste workshop i Nuuk havde fokus på den nyligt udarbejdede bekendtgørelse om børn- og familiecentre,
familiehuse og krisecentre.
Der har undervejs i projektperioden været mange drøftelser af familiecentrenes kerneopgaver.
Familiecenterlederne har arbejdet med, hvad det er, de skal lykkes bedre med for at skabe værdi for de mest
udsatte børn, unge og familier. De har inspireret hinanden på tværs af kommunerne gennem workshops og
møder i ledernetværket.
Familiecenterledernetværket har været aktivt involveret i udvikling og afprøvning af nye kompetence-
udviklingstiltag. Et eksempel på dette er afprøvning af sidemandsoplæring på tværs af kommunerne, hvor
medarbejdere fra Sisimiut og Maniitsoq har fået inspiration og indblik i, hvordan tilbud, metoder og
arbejdsgange fungerer i praksis i Nuuk.
Kompetenceudvikling på de områder der nævnes i bekendtgørelsen, er allerede påbegyndt – særligt hvad
angår implementeringen af familierådslagning7. For at understøtte familiecentrenes implementering af
metoden arrangerede Socialstyrelsen en studietur til Danmark med besøg i Esbjerg og Horsens Kommune.
Hertil har familiecentrene og kommunerne opnået kendskab til hinandens arbejdsmetoder og viden gennem
møder og årlige workshops i ledernetværket. De har fået et fortroligt rum til gensidig sparring på udfordringer
og videndeling.
7 Familierådslagning er en metode, hvor familien og barnet/den unges netværk får en stor andel i at planlægge og gennemføre indsatsen
sammen med barnet/den unge selv
23
Familiecentrene har haft stor glæde af de sidemandsoplæringsaktiviteter, der forsøgsvist har været
gennemført på tværs af kommunerne i efteråret 2022. Her har medarbejderne opnået konkret faglig teoretisk
viden samt fået inspiration til, hvordan andre familiecentres tilbud, metoder og arbejdsgange fungerer i praksis.
I projektgruppen er der udarbejdet filmklip (se Socialstyrelsens Facebookside: Isumaginninnermut
Aqutsisoqarfik) og oplæg i samarbejde med familiecenterledere, for at formidle udbyttet af de gennemførte
aktiviteter i projektperioden. Udbyttet rækker imidlertid videre end den enkelte leders personlige udbytte og
kompetenceudvikling. Når netværkstanken kombineres med sidemandsoplæring, kan ledernetværket i
fremtiden bidrage til udvikling af innovationskompetencer på tværs af kommunerne. Det gør ledere og
medarbejdere i stand til sammen at udvikle nye løsninger på de udfordringer, familiecentrene oplever i dag.
Ligeledes kan de netværksbaserede kompetenceudviklingsindsatser fremadrettet medvirke til at understøtte
fastholdelse og tiltrækning af kompetente medarbejdere, som i dag er et stort problem flere steder på kysten
særligt i de mindre byer.
Initiativ 10: Behandlingstilbud til udsatte børn og unge, som er ofre for seksuelle overgreb
Leverancer Resultater
Eksisterende børnerejsehold
fordobles
Børnerejseholdet er fordoblet og er blevet til fastansatte
medarbejdere fremfor eksterne.
Styrke og specialisere
børnerejseholdet, så viden og
behandlingsmetoder forankres i
Grønland
Børnerejseholdet er blevet et specialiseret team inden for
traumeområdet og har udbredt deres viden til andre behandlere
og relevante fagpersoner i hele landet, der arbejder med
målgruppen. Dette er blandt andet sket gennem kurser og
workshops, hvor relevante fagpersoner har modtaget
kompetenceudvikling.
Tiltag som bidrager til at fastholde
og rekruttere psykologer8
Dansk Psykolog Forening er indtrådt i en arbejdsgruppe, med
repræsentanter fra Departementet for Sundhed i Grønland og
Kreds Grønland. De fandt frem til, at det på nuværende tidspunkt
ikke er muligt at etablere en psykologlov i Grønland men i stedet
en bekendtgørelse. Processen med bekendtgørelsen er fortsat i
gang.
Ekstra leverancer Resultater
Terapeutiske samtaler med
omsorgspersoner
Der er afholdt samtaler med omsorgspersoner for at støtte dem
i, hvordan børn der har været udsat for overgreb, skal
håndteres.
Sidemandsoplæring af lokale
psykologer
Børnerejseholdet har sidemandsoplært lokale psykologer dér
hvor der var for mange børn, der havde behov for behandling, til
at børnerejseholdet kunne løse opgaven alene.
Oplæg på skoler Der er afholdt oplæg på skoler, for lærere og elever om emnet.
Krisesamtaler og krisehjælp Børnerejseholdet har udført krisesamtaler, hjælp til
kriseberedskab og afholdt akutsupervision
Opfølgningsrejser og
traumeudredning
Der er udført opfølgningsrejser og lavet traumeudredning med
anbefalinger.
8
Leverancen om fastholdelse og rekruttering af psykologer i Grønland, har vedrørt psykologlovgivningen og derfor været lagt uden for
Departementet for Børn og Unges ressortområde.
24
Samarbejder og supervision Der har været samarbejde med politiet og udført
plejeforældresupervision.
Børnerejseholdet var oprindeligt et hold af eksterne psykologer, der rejste rundt i landet. I dag er det erstattet
med tre hold der er ansat i Socialstyrelsen, og som rejser rundt og behandler i forskellige byer. Det betyder
også, at trods et øget antal behandlere, er omkostningerne væsentligt mindre per behandler. I perioden 2021-
2023 har børnerejseholdet afsluttet behandling i seks byer og opstartet i tre nye. I alt har 95 børn modtaget
behandling i de seks første byer.
Børnerejseholdet aktiveres ved, at en kommune anmoder Socialstyrelsen om en indsats i en by/et bosted. Når
der indgås et samarbejde mellem kommunen og rejseholdet, kan kommunale sagsbehandlere skriftligt henvise
til børnerejseholdets tilbud. Kommuner, der henviser til børnerejseholdet, bevarer deres myndighedsansvar
under hele forløbet. Når børnerejseholdet afslutter en by, bliver der lavet en afsluttende rapport til opfølgning
og med anbefalinger til de børn, der har behov for videre støtteforanstaltninger.
Børnerejseholdets primære opgave er at behandle børn, der har været udsat for overgreb samt børn der har
en seksuelt bekymrende adfærd, eller børn der har en krænkende adfærd over for andre børn. Dertil har de
påtaget sig en anden vigtig opgave i at give støttende terapisamtaler til forældre/nærmeste omsorgspersoner
til børn, der har været udsat for overgreb. Her har omsorgspersoner fået rådgivning til bedst muligt at kunne
støtte børnene, når de har været udsat for overgreb. Der er afholdt over 180 rådgivende samtaler med
omsorgspersoner. Der er tilbudt samtaler til omsorgspersoner hos alle børn, der har modtaget behandling.
Ydermere afholder de kurser for fagpersonerne, der arbejder omkring børn, med henblik på
kompetenceudvikling. Formålet er, at de i fremtiden er bedre klædt på til at kunne tage sig af barnet, der har
været udsat for overgreb samt børn der har en seksuelt bekymrende adfærd, eller børn der har en krænkende
adfærd over for andre børn. De bliver rustet til at tage samtalen med børnene, at registrere bekymringer i
barnets adfærd og lave selvmordsrisikovurderinger. Generelt forsøger børnerejseholdet at aftabuisere emnet,
så fagpersonerne bliver mindre berøringsangste over for de udsatte børn. De giver redskaber til at håndtere
mødet med barnet i mistrivsel, uafhængig af deres faglige baggrund. Der er afholdt over 50 kurser og 130
supervisions- og faglige sparringsmøder.
En vigtig leverance hos børnerejseholdet er, at den traumebelastningsudredning der laves på børnene i starten
af forløbet, er blevet tilpasset til grønlandske forhold og normtal9. Traumeudredningen har til formål at
undersøge belastningsgraden af det eller de traumer, som barnet har været udsat for, for på den måde at
fastslå den bedst mulige behandling. Det betyder, at Grønland nu kan bruge egne tests fremfor at bruge
danske tests, der ikke er standardiseret ud fra en grønlandsk befolkning. Det er udviklet i Grønland af
grønlandske fagfolk og er derfor både tilpasset den grønlandske kultur, animationer samt sprog med henblik
på sprogforskelle i nord, syd, øst og vest Grønland. Det er udviklet med støtte fra Grønlands Sprogsekretariat,
VIVE og Syddansk Universitet (SDU). Børnerejseholdet har sideløbende indsamlet data til det, med hjælp fra
andre afdelinger, for at få grønlandske normtal. Der kan læses mere om tilpasningen af normtal her, i en
forskningsartikel fra SDU.
Under Grønlandsk-dansk tværgående arbejde er der kommet langt større fokus på børnerejseholdet. Det ses
blandt andet i, at antallet af anmodninger fra kommunerne om at få rejsehold til deres pågældende
byer/bosteder, er steget væsentligt i projektperioden. I den seneste anmodningsproces, ultimo 2022, modtog
rejseholdet anmodninger til i alt 11 byer/bosteder til behandling i 2023. Det betyder, at efterspørgslen er blevet
større end det der reelt er rejsehold til. I udvælgelsen er der blandt andet lagt vægt på de steder med mest
9 Normtal refererer til et sæt standardværdier og normer, der betragtes som normale eller gennemsnitlige indenfor et bestemt område
eller målinger inden for en given population. Det refererer til de standarder og normer der gælder i samfundet og kulturen.
25
behov, eller om en by/et bosted har søgt tidligere. Sidst er det forsøgt at imødekomme en geografisk spredning.
Den overvældende mængde ansøgninger afspejler et stort behov.
Som en sidste betydelig leverance har rejseholdet afholdt en national traumekonference med fagpersoner fra
hele landet. Der var stor tilslutning, og i alt deltog 126 fagpersoner. Traumekonferencen var som et ekstra led
i at nå bredt ud, og imødekomme behovet for opkvalificering i hele landet. Formålet med traumekonferencen
har været, at alle fagpersoner uanset uddannelsesbaggrund eller stilling skal klædes på til at styrke indsatsen
omkring behandling og udredning af børn med traumer i Grønland.
Spor IV: Styrket retssikkerhed for børn og unge, som har været ofre for seksuelle
overgreb
I dette spor er initiativ 11-15 varetaget af Justitsministeriet i Danmark, og initiativ 16 er varetaget af
Departementet for Børn og Unge i samarbejde med Socialstyrelsen i Grønland.
Initiativ 11: Forhøjelse af foranstaltningsniveauet i sager om voldtægt af børn ved samleje og andet
seksuelt forhold
Initiativet er gennemført ved lov nr. 572 af 10. maj 2022, hvor foranstaltningsniveauet blev forhøjet med 50
procent. Loven trådte i kraft den 1. juli 2022.
Initiativ 12: Oprettelse af en dedikeret enhed i Grønlands Politi til en styrket indsats mod seksuelle
overgreb mod børn
Overgrebssektionen i Grønlands Politi har været fuldt bemandet siden 1. januar 2022. Overgrebssektionen
består af en politikommissær, en juridisk anklager, en administrativ medarbejder og 9 polititjenestemænd.
Sektionen er desuden blevet opnormeret med en tolk.
Enheden fungerer som et samlet indgangspunkt for sager om seksuelle overgreb mod børn.
Initiativ 13: Programindsats for indsatte i Kriminalforsorgen i Grønland dømt for seksualforbrydelser
Leverancer Resultater
Gennemførelse af
nødvendig lovgivning
Ved lov nr. 572 af 10. maj 2022 blev foranstaltningsniveauet forhøjet med
50 procent. Loven trådte i kraft den 1. juli 2022.
Leverancer Resultater
Oprettelse af en dedikeret
enhed i Grønlands Politi
Der er i Grønlands Politi etableret enheden Overgrebssektionen.
Leverancer Resultater
Udvikling og implementering
af en programindsats
Programforløbene blev påbegyndt medio februar 2022 og har været i fuld
drift siden foråret 2023.
26
En programindsats er et konkret program, som de indsatte skal gennemgå. Programindsatsen skal understøtte
og optimere den kriminalpræventive indsats over for personer dømt for seksualforbrydelser på baggrund af
kendte metoder for målgruppen.
Der er tale om to programmer som de indsatte skal følge over henholdsvis tre og otte uger, hvor de indsatte
arbejder psyko-edukativt10 og kognitivt med problemstillinger målrettet indsatte, der har begået seksuelle
overgreb, med det formål at motivere til videre behandling.
Efter deltagelse i programindsatserne vurderes den indsattes egnethed og behov for henvisning til sexologisk
behandling uden for kriminalforsorgen i regi af Socialstyrelsens Klinik Killiliisa, jf. nærmere nedenfor under
initiativ 16, der tilbyder behandling til personer over 18 år, som har begået seksuelle overgreb mod børn og
unge under 18 år eller har tanker herom.
Initiativ 14: Etablering af behandlingspladser i Anstalten i Nuuk
Kriminalforsorgen har etableret motivationsafdelingen Inussuk i den åbne afdeling i Anstalten i Nuuk med plads
til 8 indsatte, som indgår i motivationsbehandlingsprogrammet, jf. nærmere ovenfor under initiativ 13.
Med henblik på gennemførelse af initiativet blev der ved lov nr. 572 af 10. maj 2022 skabt hjemmel til at fravige
nærhedsprincippet, så seksualforbrydere kan anbringes på motivationsbehandlingsafdelingen i Anstalten i
Nuuk. Loven trådte i kraft den 1. juli 2022.
Initiativ 15: Integration af Kriminalforsorgen i Grønland i Behandlingsnetværket
Behandlingsnetværket består af Herstedvester Fængsel, Sexologisk Klinik, Rigshospitalet; Retspsykiatrisk
afdeling, Middelfart; Retspsykiatrisk afdeling, Århus Universitetshospital, som siden 1997 har varetaget den
såkaldte visitations- og behandlingsordning.
Psykologerne tilknyttet motivationsbehandlingsafdelingen i Anstalten i Nuuk har løbende møder med
Behandlingsnetværket, som blandt andet omfatter supervision og træning i visitation af sædelighedsdømte til
sexologisk udredning- og behandling. Formålet er at kompetenceudvikle de tilknyttede psykologer samt sikre
en ensrettet og evidensbaseret behandling af indsatte dømt for seksualforbrydelser.
Afslutningsvis for initiativ 11-15 skal det bemærkes, at alle initiativerne er gennemført og fortsætter efter
projektperiodens afslutning.
10 Psykoedukation er et begreb der bruges om undervisning af patienter med psykiske lidelser eller deres pårørende. I kriminalforsorgen
undervises de indsatte psykoedukativt om tanker, adfærd og følelser.
Leverancer Resultater
Etablering af
behandlingspladser
Etablering af motivationsafdelingen Inussuk.
Gennemførelse af
nødvendig lovgivning
Ved lov nr. 572 af 10. maj 2022, som trådte i kraft den 1. juli 2022, blev
der skabt hjemmel til at fravige nærhedsprincippet.
Leverancer Resultater
Integration i
Behandlingsnetværket
Psykologerne i Anstalten i Nuuk har siden juni 2021 modtaget sparring,
supervision og træning via netværket.
27
Initiativ 16: Etablering af et behandlingscenter til voksne personer med seksuel krænkende adfærd
mod børn og unge under 18 år
Leverancer Resultater
Oprette et behandlingscenter Oprettet primo 2022.
Udredning og behandling Klinikken har haft over 30 klienter fra hele landet og der
har været opstartet behandling siden januar 2022.
Resocialisering Behandlerne har udført trepartssamtaler og inddraget
partnere i behandlingsforløbet.
Praktisk orienteret forskning Der bliver løbende indsamlet data på målgruppen.
Der er bestilt en historisk udredning om målgruppen.
Ekstra leverancer Resultater
Deltagelse i netværk Klinik Killiliisas medarbejdere har deltaget i forskellige
netværk, både lokalt, på tværs af Grønland og Danmark
og internationalt for at vidensdele og sparre med
relevante aktører på området.
Klinik Killiliisa har fra begyndelsen haft forskellige samarbejdspartnere på tværs i Grønland. Det har blandt
andet været med Kriminalforsorgen, Retten i Grønland, kommunerne og andre relevante aktører. Det har
været vanskeligt at få et samarbejde etableret med psykiatrien, grundet deres arbejdspres.
Der har generelt været stor tilslutning til tilbuddet. Alle klienter, på nær få som er dømt til at få behandling, er i
frivillig behandling. Nogle af dem er i behandling samtidig med, at de afsoner en dom for
sædelighedsforbrydelser imod børn. Omtrent halvdelen kommer altså af egen fri vilje og motivation, og den
anden halvdel kommer på baggrund af information og motivation i anstalten, dog stadig frivilligt.
Særligt dét, at der har været så mange henvendelser fra ikke-dømte, viser, at der er et stort behov for tilbuddet.
Derfor har behandlingstilbuddet en større forebyggende effekt end oprindelig tiltænkt. Det har dog også vist
sig, at målgruppen generelt er en tidskrævende målgruppe, og derfor er der hurtigt opstået venteliste. Der har
været begrænset promovering af tilbuddet for at undgå, at der opstår en lang venteliste, så personer der har
henvendt sig, mister motivationen til at få behandling. Projektlederen har dog været ude i alle kommuner for
at fortælle om tilbuddet, samt holdt oplæg for fagpersoner om, hvordan de kan gøre brug af tilbuddet og
henvise deres borgere.
Behandlerne har løbende arbejdet på en behandlingsmodel for målgruppen, men det kræver et vis antal
afsluttede klienter til at kunne udforme en konkret model. Derfor indsamles der løbende information hertil,
ligesom der løbende indhentes data på målgruppen. Det sker altså med en såkaldt induktiv proces.
Indsamlingen af data bygger på skemaer fra relevante netværk i Danmark, der arbejder med målgruppen.
Efterfølgende tilpasses det den grønlandske kontekst. Det er blandt andet data om demografi, tidligere
kriminalitet, sociale forhold, erkendelsen af skade og ansvar mv., som indsamles anonymt.
Som led i at skabe et billede af seksualforbrydelser i Grønland, har Socialstyrelsen ligeledes bestilt en
udredning fra advokatfirmaet Arctic Law Greenland ApS, om historikken i forhold til lovgivningen og viden
herom. Dette er for at afdække betydningen af og/eller sammenhængen med lovgivningen og udførelsen af
overgreb.
Klinik Killiliisa har igennem de seneste to år opbygget samarbejde og indgået i flere netværk på tværs af
relevante aktører og lande. De er blandt andet med i Behandlingsnetværket, der er et netværk der eksisterer
omkring målgruppen. De deltog derudover på International Association for the Treatment of Sexual Offenders
(IATSO) i september 2023). Det er en verdensomspændende konference for fagpersoner, der arbejder med
28
netop denne målgruppe. Derudover har behandlerne løbende modtaget supervision fra Sexologisk Klinik i
Danmark. Dertil har de også opstartet et samarbejde med en supervisor, som har stort kendskab til oprindelige
folk, med gennemgående erfaring fra både Australien og Canada, for at få supervision, af én der har større
forståelse for det arktiske område, kulturen og oprindelige folk.
Arbejdet med resocialisering udføres i det omfang, det kan lade sig gøre, hvor der blandt andet afholdes
trepartssamtaler. Derudover er der også inddragelse af partnere til klienter, dér hvor det er meningsfyldt at
inddrage dem. Behandlerne giver henvisninger til andre understøttende behandlingstilbud efter behov.
Klinik Killiliisa har arbejdet med at afstigmatisere målgruppen, og har særligt i kontakten med eller gennem
oplæg for fagfolk i kommunerne, haft fokus på at undgå stigma, og hvordan det er hensigtsmæssigt at forholde
sig til målgruppen mv. Der er i den forbindelse også udviklet materiale, der beskriver, hvordan der henvises,
og der arbejdes løbende på at udvikle mere information om og til målgruppen.
Der har været et godt samarbejde med studenterrådgivningen og Allorfik11, som stiller deres lokaler til rådighed
lokalt, så der kan udføres online behandling af borgere i hele landet. Nogle steder stiller kommunen lokaler til
rådighed, såsom i Kommune Qeqertalik. Grønland er efter sigende det første sted i verden, hvor der tilbydes
online og telefonisk rådgivning og behandling af denne målgruppe.
Initiativerne efter projektets afslutning
Det overordnede formål med det 4-årige projekt er at gøre en indsats, som får bæredygtige virkninger på kort,
mellemlang og lang sigt for udsatte børn og unge i Grønland.
Et så omfangsrigt projekt kræver som regel flere år, før det er velimplementeret. Derfor vil de
udviklingsopgaver, der har været i fokus i projektet, som udgangspunkt fortsætte som en del af
Socialstyrelsens drift og finansieret af Inatsisartuts finanslov for 2024 (herefter FL 2024). Der er også på den
danske finanslov 2024 afsat SSA-midler til det fortsatte arbejde. Det betyder blandt andet, at de medarbejdere
som i forvejen er fastansatte, fortsætter med at have fokus på implementering og forankring af de aktiviteter
og udviklingsopgaver, de har igangsat.
Flere initiativer fortsætter i varierende grad. Initiativ 4, 5, 8 og 9 og delvist initiativ 7 er afsluttet i projektperioden
men det undersøges, hvordan dele af initiativerne kan videreføres. Derudover har samtlige initiativer ført
relevante leverancer med sig, som fortsat vil leve videre.
I skemaet nedenfor er det specificeret, hvilke initiativer der fortsætter gennem FL 2024 og hvordan.
Initiativ Fortsætter gennem FL 2024 Ændringer med afslutning af GRL-
DA tværgående arbejde
1 De fastansatte medarbejdere fortsætter. De vil fortsat
arbejde med at:
• Udvikle eller genoptrykke materiale,
• understøtte lokale MANU-instruktører
• sikre at MANU er velimplementeret.
Der ydes ikke længere midler til
medarbejderne i kommunerne
(intensiv støtte, MANU/TI koordinator).
Der vil derudover være mindre fokus
på udvikling og større fokus på
implementering.
11 Allorfik varetager det nationale tilbud om gratis behandling af afhængighed af rusmidler og spil. Læs mere her.
29
2 De fastansatte medarbejdere fortsætter. De vil fortsat
arbejde med at:
• Understøtte de lokale Tidlig Indsats teams gennem
besøgsrejser og online- kurser og møder,
• operationalisere rådgivningsenheden
• og implementere Tidlig Indsats håndbogen, sikre at
fagpersonerne har den nødvendige viden og støtte
lokalt.
Der er ikke afsat midler til afholdelse
af nationale Tidlig Indsats seminarer
3 Ud af seks medarbejdere fortsætter de tre fastansatte
medarbejdere. De vil fortsat arbejde med at:
• Understøtte pædagogiske konsulenter lokalt,
• arrangere og afholde fagcheftræf,
• rådgive og vejlede kommunale forvaltninger,
• afholde kurser og opkvalificering
• og understøtte udvikling af data og statistik på
småbørnsområdet.
Tre projektansættelser afsluttes.
Der er færre midler til tjenesterejser og
opkvalificeringer i kommunerne, og
dermed også væsentlig mindre
aktivitet og opkvalificering af
medarbejdere i dagtilbud.
4 Driften af hjemmesiden fortsætter i Paarisa, med jævnlig
opdatering af NGO’er, kontaktoplysninger mv.
Der vil ikke være en
fuldtidsmedarbejder til området.
5 Der er indledt en dialog med kommunerne om, hvordan der
kan gøres en indsats fremover med
børnesagsbehandlingen.
Projektet er afsluttet, men fokus på
sagsbehandlingshjælp er fortsat stort.
På nuværende tidspunkt arbejdes der
videre på at finde den rette model for
denne indsats fremadrettet.
6 Ud af syv medarbejdere fortsætter de fire fastansatte
medarbejdere. De vil fortsat arbejde med at:
• Udføre rådgivning for sagsbehandlere,
• afholde kurser
• og følge op på implementeringen af Get Organized.
Tre projektansættelser afsluttes.
Arbejdet vil videreføres i en anden
form, hvor der pt arbejdes på et
koncept hertil.
7 Ansættelsen af projektlederen for Initiativ 7 er på baggrund
af forsinkelsen med implementeringen af kursusportalen,
blevet forlænget indtil april 2024 for at sikre integration,
oplæring og ibrugtagning af det nye system.
Driften af kursusportalen fortsætter i
Socialstyrelsen.
8 Værestederne bliver ikke længere finansieret af GRL-DA
tværgående samarbejde. Dog kan kommunerne i stedet
søge midler via TAPI (kursusmidler på FL 2024).
Hvis kommunerne vælger ikke at
finansiere værestederne, lukker de.
Flere kommuner har oprettet
væresteder for egne midler.
9 Ledernetværket vil fortsætte, så længe det er meningsfuldt.
Der vil fortsat være kontakt mellem Socialstyrelsen og
familiecentrene/-husene.
Der er ikke afsat midler til afholdelse
af årlige nationale workshops.
10 Der er afsat midler til alle medarbejdere på FL 2024. De vil
fortsat arbejde med at:
30
• Behandle børn der har været udsat for overgreb,
• udføre terapisamtaler med omsorgspersoner
• og kompetenceudvikle fagpersoner til at håndtere
børn, der har været udsat for overgreb eller udviser
seksuel krænkende adfærd.
16 Klinik Killiliisa fortsætter og er finansieret af FL 2024. De vil
fortsat arbejde med at:
• Behandle voksne der udfører seksuelle overgreb
eller har tanker herom,
• samarbejde på tværs af relevante aktører der
arbejder med målgruppen,
• indsamle data og udarbejde behandlingsmodel
• og arbejde med oplysning om- og til målgruppen.
Der er for en årrække afsat midler til
denne indsats.
Afsluttende bemærkninger og refleksioner
Arbejdet med de 11 initiativer, som varetages af Grønland, påbegyndte i efteråret 2020, hvor enkelte initiativer
blev igangsat. Herunder var initiativ 5 om sagsbehandlingshjælp til kommunerne og initiativ 8 om forsøg med
etablering af børneværesteder til børn. De resterende initiativer gik i gang med rekrutteringsprocessen i
efteråret 2020. Dog blev projektet forsinket i denne proces, blandt andet grundet boligmangel, COVID-19 og
udfordringer med ansættelseskontrakter der trak ud.
Generelt var Grønlandsk-dansk tværgående arbejde et projekt i en skala, som der ikke har været udført i
Grønland før. Derfor har der været behov for at skabe klarhed om organisering og ansvarsfordeling. Udover
ovenstående opstod der forsinkelser, hvad angår midlerne fra Danmark i 2020. Valget i Grønland i foråret
2021 satte også dele af processen på pause. Det resulterede i, at der fra Grønlands side i august 2021 blev
fremsendt et brev til styregruppemedlemmerne i Grønlandsk-dansk tværgående arbejde, med ønske om en
revidering af budget samt tidsplan for implementeringen af initiativerne. Dette er både set i lyset af
forsinkelserne det første år, personalemangel på flere initiativer og vigtigst, at tilskuddet fra Danmark ikke
kunne overføres mellem årene. For at minimere at sætte medarbejderne i Socialstyrelsen og i kommunerne
under et enormt arbejds- og tidspres, samt forringe kvaliteten af arbejdet, blev ønsket imødekommet. Denne
proces medvirkede til, at nogle midler blev omprioriteret indenfor enkelte initiativer, så budgettet og tidsplanen
blev mere realistisk. Det medførte ligeledes, at de enkelte projektledere fik medejerskab i processen og havde
mulighed for at samle erfaringer med samarbejdspartnere og kommuner om de områder, hvor der var behov
for justeringer.
Opstartsprocessen og de udfordringer og justeringer der var undervejs, var afgørende for en succesfuld
implementering.
Der har efterfølgende i projektperioden generelt været mindre forsinkelser løbende grundet personalemangel
og udskiftning af medarbejdere. Dette har været udfordrende i Selvstyret, på samme vis som det ses andre
steder i landet.
Fra et kommunalt perspektiv har der været varierende tilbagemeldinger og oplevelser med de forskellige
initiativer. Kommunerne har haft forskellige udgangspunkter, hvilket også har påvirket deres medvirken i det
Grønlandsk-dansk tværgående arbejde. Det har blandt andet været afhængigt af de ressourcer, de har haft til
rådighed, og den arbejdsmængde de er blevet pålagt. I nogle tilfælde har der været stor tilfredshed, og i andre
tilfælde utilfredshed. Derudover har tilfredshedsgraden også varieret i kommunerne, hvor der i tilfælde har
31
været bekymringer og mindre tilfredshed i den øverste ledelse, men stor tilfredshed hos fagpersonerne og
omvendt.
Som eksempler kan nævnes at:
- Sagsbehandlerne i kommunerne har været glade for sidemandsoplæring fra deres danske
samarbejdspartnere, hvorimod ledelsen har været udfordret af det praktiske omkring det.
- Familiecenterledere og medarbejdere har været tilfredse med de årlige workshops,
sidemandsoplæring og tværgående netværk, hvorimod den øverste kommunale ledelse har været
bekymret for de ændringer, en bekendtgørelse om familiecentrene potentielt ville medføre i praksis.
Overordnet har tilbagemeldingerne fra ledelsen i de respektive kommuner været, at tidshorisonten for
implementering af initiativerne har været for kort, hvilket har medført et stort arbejdspres i kommunerne. Det
er derfor vigtigt at daglig drift, udvikling og ressourcer stemmer overens, når man udfører et projekt i denne
størrelse. Ydermere har kommunerne understreget, at mange af de strukturelle udfordringer der var forinden
projektet, for eksempel mangel på medarbejdere, kompetenceudvikling og opkvalificering af medarbejdere
m.m., stadig gør sig gældende i kommunerne. At de økonomiske ressourcer er tilstrækkelige, er en
nødvendighed, men det er ikke nødvendigvis nok til at skabe langsigtede løsninger og strukturelle ændringer
på socialområdet. Derfor har kommunerne tydeliggjort behovet for projekter, der i højere grad tager højde for
lokale ressourcer og behov. Dette er erfaringer, som Departementet for Børn og Unge og Socialstyrelsen kan
genkende. En vigtig læring er derfor, at kommunerne indtænkes i langt højere grad i planlægningsprocessen.
Der er ligeledes sket en væsentlig øgning i antal af seminarer, workshops, opkvalificeringer mv. med
Grønlandsk-dansk tværgående arbejde, som ofte ikke har været tilstrækkeligt afstemt i forhold til
kommunernes ressourcer. Her har et af problemerne været, at de fagpersoner der arbejder på socialområdet
i kommunerne, ofte favner et bredt område, og derfor er nødsaget til at deltage på samtlige
seminarer/workshops på tværs af initiativer. Dette har selvsagt skabt frustration og affødt en oplevelse af
manglende hensyn til deres ressourcer og tid til at udføre det daglige arbejde. Samtidig har diverse aktiviteter
været styret inden for en økonomisk ramme. En begrænset tidsramme for initiativerne, hvor det var muligt at
afholde diverse aktiviteter, har gjort det svært at lave en alternativ og mere fleksibel planlægning.
Flere initiativer har til formål at styrke og videreudvikle på igangværende indsatser, men det har vist sig, at
ikke alle disse indsatser fungerede efter hensigten, samt det udgangspunkt det var planlagt ud fra. Såsom at
flere samarbejdspartnere var skrevet ind i rapporten, men hvor det viste sig, at det er mere hensigtsmæssigt
at vurdere, hvilke samarbejdspartnere det giver bedst mening at involvere undervejs.
De lokale kontekster i Grønland kan variere fra kommune til kommune, by til by og fra bosted til bosted. Derfor
kan det være en kompliceret opgave at lave projekter, der i en eller anden grad skal fungere på tværs af landet.
Opgaven blev dog løst til trods for omfanget af initiativerne, den begrænsede tidsperiode og de udfordringer
der har været undervejs ved at udføre et projekt i denne skala. Det har resulteret i vigtig læring til fremtidige
projekter, hvor nogle af de vigtigste refleksioner er, at:
a. Der løbende i et projekt som dette er behov for at kommunikere de opnåede resultater samt
brugen af midler ud til samfundets borgere, således der skabes gennemsigtighed udadtil, så
det er tydeligere for borgerne, hvad angår brugen af ressourcer.
b. Tidshorisonterne skal være realistiske med mere fleksible budgetter, så det undgås at
overbebyrde medarbejderne i Selvstyret og kommunerne, med for korte deadlines.
c. Der skal i langt højere grad sættes fokus på inddragelse af kommuner og andre interessenter
på et tidligere tidspunkt for at sikre, at de projekter der udføres, er i overensstemmelse med
de ressourcer og ønsker der eksisterer lokalt.
d. De lokale kontekster samt geografiske forskelle skal i højere grad tænkes ind i projekter af
denne art. Det gælder før, under og efter projektet.
32
Ved afslutningen af Grønlandsk-dansk tværgående arbejde er der gjort væsentlige erfaringer og der er langt
mere viden om, hvordan fremtidige projekter i denne størrelsesorden skal planlægges og håndteres. Der er
for eksempel skabt læring om, hvad der kan være uhensigtsmæssigt lokalt, og hvad der skal være
opmærksomhed på i implementeringen af projekter. Samtidig er der erfaret, et samarbejde mellem
Socialstyrelsen og kommunerne og andre interessenter kan leve op til de krav og målsætninger, der er sat. Et
stort projekt kræver ressourcer og de skal balancere og fordeles hensigtsmæssigt mellem de parter, der er
involveret. Behovet for flere ressourcer på socialområdet er velkendt, men det betyder ikke at
forudsætningerne for at løse dem nødvendigvis er der. Uanset erfaringer, læring og udfordringer har det
Grønlandsk-dansk tværgående arbejde medvirket til at styrke indsatsen for udsatte børn og unge i Grønland
med behandlende tilbud, forebyggende tiltag og udvikling af betydningsfulde redskaber på socialområdet.