Svar på spm. nr. S 223: Hvad er ministerens holdning til, at en 74-årig stærkt dement mand, som har begået vold med døden til følge, pålægges sagsomkostninger for noget, som han ikke husker, og som han heller ikke kan betale?

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. S 223 fra medlem af Folketinget Karina
Lorentzen Dehnhardt:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 223, som medlem af
Folketinget Karina Lorentzen Dehnhardt har stillet til justitsministeren den
4. november 2024.
Peter Hummelgaard
/
Thomas Jørn Rasmussen
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 12. november 2024
Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret
Sagsbeh: Clara Folmer Middelboe
Sagsnr.: 2024-14401
Dok.: 3501509
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
S 223 endeligt svar
2024-25
Side 2/3
Spørgsmål nr. S 223 fra medlem af Folketinget Karina Lorentzen
Dehnhardt:
”Hvad er ministerens holdning til, at en 74-årig stærkt dement
mand, som har begået vold med døden til følge, pålægges
sagsomkostninger for noget, som han ikke husker, og som han
heller ikke kan betale?”
Svar:
Jeg er af principielle grunde meget tilbageholdende med at gå ind i
spørgsmål, der udspringer af konkrete straffesager, der fortsat er under
behandling. Det er op til retten at tage stilling til spørgsmålet om betaling af
straffesagsomkostninger i konkrete straffesager.
Jeg kan dog mere generelt oplyse, at udgangspunktet efter retsplejelovens §
1008, stk. 1, er, at personer, der i en straffesag findes skyldige, skal betale
sagens omkostninger.
I § 1008, stk. 2-5, er der fastsat en række begrænsninger af domfældtes
forpligtelse til at erstatte sagsomkostninger, bl.a. kan retten begrænse
omkostningsansvaret, når den finder, at dette ellers ville komme til at stå i
åbenbart misforhold til domfældtes skyld og vilkår, herunder når domfældte
er omfattet af straffelovens § 16 om utilregnelighed på grund af
sindssygdom mv. eller § 69 om mangelfuld udvikling eller forstyrrelse af de
psykiske funktioner i øvrigt, og idømmes foranstaltninger efter straffelovens
§ 68 eller § 70, jf. stk. 4, 2. pkt.
Der kan i den forbindelse lægges vægt på alle omstændigheder i sagen,
herunder graden af domfældtes psykiske afvigelse, karakteren og grovheden
af den begåede kriminalitet, sagsomkostningernes størrelse og domfældtes
betalingsevne.
Der er således i dag mulighed for, at domstolene efter en konkret vurdering
kan begrænse omkostningsansvaret som følge af den dømtes psykiske
tilstand.
Med henblik på at hjælpe de dømte, der efter endt afsoning står i en situation
med betydelig gæld som følge af straffesagsomkostninger, blev der desuden
i 2022 foretaget en ændring af reglerne om eftergivelse af gæld til det
offentlige i gældsinddrivelsesloven og reglerne om gældssanering i
Side 3/3
konkursloven, således at gæld i form af straffesagsomkostninger sidestilles
med anden gæld.
Med ændringen blev tidligere dømtes adgang til gældssanering og
eftergivelse af gæld fra straffesagsomkostninger udvidet med henblik på at
forbedre muligheden for, at tidligere dømte kan blive fri for gæld fra
straffesagsomkostninger.