Henvendelse af 12. november 2024 fra Daniel Lee Kellerman om kopi af henvendelse til erhvervsministeren om Erhvervsstyrelsens praksis for tvangsopløsning af nystartede virksomheder

Tilhører sager:

Aktører:


    Henvendelse af 12. november 2024 fra Daniel Lee Kellerman om Erhvervsstyrelsens praksis for tvangsopløsning af nystartede virksomheder

    https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/eru/bilag/51/2935253.pdf

    Fra: info@dk-metal.com [mailto:info@dk-metal.com]
    Sendt: 12. november 2024 08:31
    Kære Erhvervsminister Hr. Morten Bødskov,
    Jeg skriver til dig for at udtrykke min dybeste bekymring over Erhvervsstyrelsens beslutning om at
    påbegynde tvangsopløsning af min virksomhed, Dansk Metal Handel ApS (CVR-nr. 44331276), og for at
    fremhæve de bredere konsekvenser, denne praksis kan have for iværksættere og nystartede virksomheder.
    Min sag er blot ét eksempel på en meget bekymrende udvikling, hvor Erhvervstyrelsen ser ud til at anvende
    tvangsopløsning som et standardmiddel, selv i tilfælde af mindre administrative fejl, der kunne rettes
    gennem dialog og vejledning. Dette sagsforløb er stærkt kritisabelt og bør have din og offentlighedens
    interesse.
    Trods utallige henvendelser til den pågældende sagsbehandler, Emilie Trier, har vi desværre oplevet, at der
    ikke blev tilbudt hjælp eller åbenhed for en dialog, der kunne afhjælpe de påståede fejl. Tværtimod har
    sagsbehandlingen virket som en styret proces mod tvangsopløsning, hvilket vi som nystartet virksomhed
    frygter dybt, selv når vi har begået mindre fejl. I korrespondancen med Emilie Trier, herunder e-mails af 3.
    juli 2024, 25. oktober 2024 og 9. oktober 2024, blev vi mødt med generelle standardsvar uden konkret
    vejledning eller mulighed for at præcisere vores dokumentation.
    Denne tilgang synes at skabe en bekymrende præcedens, hvor tvangsopløsning anvendes frem for at give
    virksomheder en reel mulighed for at rette mindre administrative fejl. Om denne fremgangsmåde skyldes
    en individuel beslutning fra den ansvarlige sagsbehandler, Emilie Trier, eller er en generel praksis i
    Erhvervstyrelsen, kan jeg ikke afgøre – men det bør efter min mening undersøges nøje. Hvis
    tvangsopløsning anvendes som en standardmetode til at løse administrative udfordringer, er det en alvorlig
    tendens, der kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder. Mens tidligere sensationssager
    kan have skabt et øget fokus på at imødegå misligholdelse, er det usandsynligt, at det er regeringens
    intention at standardisere en så drastisk fremgangsmåde. I stedet virker det til at være en lettere og billigere
    løsning, dog med alvorlige konsekvenser for de virksomheder, der rammes.
    Manglen på indsigt i årsagerne til tvangsopløsningerne gør det desuden svært for virksomheder at forstå
    og vurdere, hvorfor beslutninger træffes, og hvad de reelt skyldes. En mere oplysende statistik, der skelner
    mellem tvangsopløsninger på grund af alvorlige lovovertrædelser, som manglende indsendelse af
    årsrapporter eller kapitalmangler, og dem, der skyldes mindre administrative fejl, kunne hjælpe både
    Erhvervstyrelsen og virksomheder med at finde effektive løsninger. En sådan statistik ville give mulighed for
    at yde en hjælpende hånd til nystartede virksomheder, så tvangsopløsning virkelig kan forblive en sidste
    udvej frem for et standardmiddel. For virksomheder som min, der allerede har været i dialog med
    Erhvervstyrelsen, burde konstruktiv støtte prioriteres over drastiske foranstaltninger, så administrative fejl
    kunne afhjælpes uden unødig skade. Erhvervstyrelsen er ingen hjælp i sådan en situation men tværtimod en
    modpart af stand skrivelser og hvor udfaldet virker givet på forhånd. De skulle skamme sig i den grad og nu
    er du også bekendt med det. På nuværende tidspunkt er der ca. 2.250 tvangsopløsninger hvor af jeg er
    sikker på at mange kunne være undgået med dialog om det så bare 1 er det 1 for mange. Det mennesker
    ikke maskiner der bag disse tal. Tvangsopløsning skal kun være en sidste udvej. Men der ingen hjælp fra
    Erhvervstyrelsen.
    Offentligt
    ERU Alm.del - Bilag 51
    Erhvervsudvalget 2024-25
    Problematikken i sagsbehandlingen:
    1. Manglende konkret vejledning og dokumentationskrav:
    Gennem hele processen, herunder i vores korrespondance fra den 3. juli 2024 og den 25. oktober 2024, har
    Erhvervstyrelsen henvist til standardskrivelser uden at præcisere, hvad der specifikt mangler i vores
    dokumentation. Min virksomhed har gentagne gange bedt om en konkretisering, som fx i vores e-mail til
    Emilie Trier den 9. oktober 2024, men vi har kun modtaget generelle henvisninger. Denne uklarhed gør det
    umuligt for os at opfylde kravene. Det strider mod forvaltningslovens § 7, som forpligter myndigheder til at
    give tydelig vejledning.
    2. Fejlagtig vurdering af ejerskabsdokumentation:
    Erhvervstyrelsen har påstået uoverensstemmelser i vores ejerskabsdatoer (5., 12., og 20. januar 2024).
    Disse datoer er dog veldokumenterede og relaterer sig til henholdsvis underskriftsdato, opdatering af
    ejerbog, og afslutning af ejerskiftet, som tydeligt fremgår af beslutningsreferatet af 12. januar 2024 og
    overdragelsesdokumenterne fra 29. december 2023 og 5. januar 2024. Vores forklaringer herom er blevet
    overset, selvom de er fremlagt skriftligt.
    3. Overdreven anvendelse af tvangsopløsning:
    Ifølge selskabsloven (§ 225) bør tvangsopløsning være en sidste udvej og forbeholdes tilfælde med
    væsentlige mangler. På trods af at vi har leveret omfattende dokumentation, har Erhvervstyrelsen uden
    videre tilbud om dialog besluttet at fastholde tvangsopløsningen. Det strider imod god forvaltningsskik og
    proportionalitetsprincippet. Denne praksis skaber en præcedens, hvor nystartede virksomheder straffes
    hårdt for småfejl, uden at de gives en reel mulighed for at rette op.
    4. Manglende retssikkerhed og klageadgang:
    Som virksomhed står vi med meget begrænsede muligheder for at appellere en beslutning om
    tvangsopløsning, idet Erhvervsankenævnet er den eneste tilgængelige klageinstans. Denne proces er
    imidlertid både omkostningstung og tidskrævende, da klagegebyret er fastsat til kr. 5.000 eksklusive
    eventuelle advokatudgifter, og klagen har ikke opsættende virkning. Behandlingstiden hos
    Erhvervsankenævnet kan strække sig over cirka et år. Derimod udpeger skifteretterne en likvidator allerede
    inden for tre uger efter Erhvervsstyrelsens anmodning om tvangsopløsning. Dette efterlader virksomheder,
    som min, i en fastlåst situation, hvor enhver afgørelse i virksomhedens favør potentielt vil komme for sent –
    ofte efter, at selskabet er tvunget i konkursbehandling. På det tidspunkt vil der være uoprettelige
    konsekvenser, og muligheden for at opnå kompensation for tab bliver nærmest umulig, idet
    dokumentationen af tabet vil være meget udfordrende.
    Denne problematik synes at være årsagen til, at Erhvervstyrelsen føler sig berettiget til at træffe
    beslutninger, der sjældent påklages, idet de økonomiske og praktiske barrierer for at føre en klagesag er
    meget høje. Som alternativ tvinges virksomheder ofte til at anmode om genoptagelse, hvilket medfører
    yderligere omkostninger og øget arbejdsbyrde for såvel virksomheden som den pågældende sagsbehandler.
    Dette sammenfattende problem, hvor Erhvervstyrelsen tildeler tvangsopløsningsstatus i CVR og på Virk,
    virker ødelæggende for nystartede virksomheder.
    Konsekvenserne for iværksættere og danske virksomheder:
    Erhvervsstyrelsens tvangsopløsningsstatus i CVR og på Virk er ødelæggende for nye virksomheder, der
    forsøger at etablere deres omdømme og opbygge deres forretning. For en nystartet virksomhed kan en
    tvangsopløsningsstatus være dybt skadelig og skabe varige konsekvenser, selv når eventuelle administrative
    fejl kunne udbedres med konkret vejledning. Denne praksis skaber en negativ effekt i erhvervslivet og
    modvirker målet om at fremme danske virksomheders vækst og innovation.
    Hvad jeg anmoder om:
    På vegne af både min egen virksomhed og andre nystartede virksomheder ønsker jeg at gøre opmærksom
    på behovet for en mere fair og samarbejdsvillig tilgang fra Erhvervstyrelsen. Der bør etableres en proces,
    hvor vejledning og støtte tilbydes først, og hvor tvangsopløsning anvendes som en sidste udvej. Jeg
    appellerer til, at Erhvervsministeriet overvejer at vurdere Erhvervsstyrelsens nuværende praksis og
    undersøger, om den nødvendige støtte og retssikkerhed for danske virksomheder reelt er til stede.
    Såfremt De ønsker det, kan jeg fremsende en komplet dokumentation af hele sagsforløbet, enten som en
    ZIP-fil eller via et sikkert link. Denne dokumentation kan rekvireres direkte fra vores juridiske rådgiver,
    Volkan Turan (vt@jtsadvokater.dk), for at give Dem et fuldstændigt og detaljeret overblik over sagen.
    Jeg håber, at De vil tage denne henvendelse seriøst og arbejde for, at Erhvervstyrelsen kan fungere som en
    reel støtte fremfor en hindring for iværksættere og nystartede virksomheder, som uforvarende begår
    mindre fejl. Det er altafgørende for vores samfund at støtte de små og mellemstore virksomheder, der
    udgør rygraden i dansk erhvervsliv, og som ikke har de samme ressourcer til rådighed som de store
    multinationale selskaber. Disse mindre aktører er ofte drivkraften bag innovation og beskæftigelse i
    Danmark, og det er i alles interesse at sikre, at de får den nødvendige hjælp til at lykkes, ikke blot at de
    straffes for fejl, der kunne være afhjulpet gennem dialog og vejledning.
    Med venlig hilsen,
    Daniel Lee Kellerman
    Dansk Metal Handel ApS (Under tvangsopløsning)
    For kontakt og materiale mv.: Hr. Volkan Turan (vt@jtsadvokater.dk)
    CC: Et udvalg af erhvervsordfører, Journalister mfl.