Lovudkast: Udkast til forslag til lov om forsyning med teknisk vand, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/2
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
Høring over forslag til Lov om forsyning med teknisk vand
Energistyrelsen sender hermed vedlagte lovforslag om lov om forsyning med teknisk vand i
høring.
Energistyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest d. 10.
december 2024.
Høringssvaret bedes sendt til ens@ens.dk med kopi til rsoe@ens.dk samt angivelse af
journalnummer 2024-12767.
Energistyrelsen holder et høringsmøde d. 2. december 2024. Her vil der være mulighed for
at stille spørgsmål til vedlagte udkast. Deltagelse i høringsmødet sker praktisk ved at rette
henvendelse til Christina Holmgren Østergaard på choe@ens.dk.
Baggrund og indhold
Baggrunden for lovforslaget er, at der forventes en stigende efterspørgsel efter vand til
industrien, herunder til fx life science og Power-to-X (PtX). For at undgå overudnyttelse af
grundvandsressourcer kan vandbehovet dækkes af ”teknisk vand”, som kan komme fra
mange kilder fx renset spildevand, forurenet drikkevand og havvand.
Lovforslaget indeholder en ny hovedlov om den organisatoriske regulering for selskaber, der
forsyner med teknisk vand. Forsyning med teknisk vand defineres som en selvstændig
forsyningsart.
Lovforslaget indeholder nødvendige ændringer for bl.a. at regulere forholdet mellem
naturlige monopoler i vandsektoren og nye teknisk vand-selskaber. Ændringer foretages i
vandsektorloven, el- og varmeforsyningsloven, vandforsyningsloven, miljøbeskyttelsesloven
og spildevandsbetalingsloven, og medfører bl.a.:
• At teknisk vand-selskaber hverken omfattes af kravene om økonomiske
rammer og effektiviseringer, hvile i sig selv-princippet, eller krav om
kommunal godkendelse af takster og leveringsbetingelser.
• Selskabs- og regnskabsmæssig adskillelse mellem monopolvandselskaber og
teknisk vand-selskaber, og regler for tekniske vand-selskabers forhold til
andre forsyningsselskaber.
• Teknisk vand-selskaber omfattes ikke af forsyningspligt.
• Gældende modregningsregler for vandselskaber videreføres til teknisk vand-
selskaber. Der foretages ændringer af lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner og lov om kommuners afståelse af
vandselskaber.
Kontor/afdeling
Dato
12-11-2024
J nr. 2024 - 12767
/choe
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 68
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/2
Lovforslaget er sendt i høring hos de høringsparter, der fremgår af vedlagte høringsliste.
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til: Rasmus Sørensen, rsoe@ens.dk, tlf. 33
92 68 34, eller Torsten Duer, tsd@ens.dk, tlf. 33 95 58 09
Det foreslås, at loven skal træde i kraft d. 1. juli 2025.
Høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar
samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og mailadresse.
Det bemærkes, at ikke-ministerielle høringssvar vil blive oversendt til Folketingets Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalg.
Med venlig hilsen
Rasmus Sørensen


Side 1/1
Ministeren
Dato
12-11-2024
J nr. 2024 - 2736
Akt-id 515602
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om at lovforslag sendes i høring
Til udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til forslag til lov om
forsyning med teknisk vand.
Formålet med lovforslaget er at understøtte bæredygtigt vandforbrug i fremtiden,
herunder i Power-to-X sektoren. Lovforslaget skal sikre reguleringsmæssige
rammer for teknisk vand som en ny selvstændig forsyningsart på vand, der ikke
falder ind under gældende regelsæt for drikke- og spildevand.
Lovforslaget sendes i ekstern høring d. 12. november 2024 med frist for afgi-
velse af høringssvar den 10. december 2024. Jeg vil i forbindelse med fremsæt-
telsen sende høringssvar og høringsnotat til udvalgets orientering.
Jeg forventer, at lovforslaget kan fremsættes i Folketinget Feb II 2025.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 68
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25


UDKAST
Forslag
til
Lov om forsyning med teknisk vand
Kapitel 1
Formål og definitioner
§ 1. Denne lov har til formål at fastsætte de organisatoriske og økonomi-
ske regler for forsyning med teknisk vand samt at fastsætte regler om orga-
niseringen af kommunale teknisk vand-selskaber.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Forsyningsaktivitet med teknisk vand: Indvinding, behandling, transport
eller levering af vand, der udelukkende foretages med henblik på anden
anvendelse end drikkevand, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om vandforsyning
m.v., og som sker med henblik på levering af vandet til en eller flere afta-
gere efter aftale.
2) Teknisk vand-selskab: En fysisk eller juridisk person, der udøver eller
har til formål at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
3) Kommunalt teknisk vand-selskab: Et teknisk vand-selskab, som helt el-
ler delvist og direkte eller indirekte er ejet af en eller flere kommuner eller
kommunale virksomheder.
Kapitel 2
Forsyningsvilkår
§ 3. Teknisk vand-selskaber aftaler vilkårene for forsyningsaktivitet
med teknisk vand med de enkelte aftagere.
Kapitel 2a
Andre forsyningsselskabers forhold til teknisk vand-selskaber
§ 4. Forsyningsaktiviteter med teknisk vand må ikke udøves i et vand-
selskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller et selskab,
som er helt eller delvist og direkte eller indirekte ejet af et vandselskab
omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5.
Offentligt
KEF Alm.del - Bilag 68
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
UDKAST
2
Kapitel 3
Organisering af kommunale teknisk vand-selskaber
§ 5. En kommune kan alene eller sammen med andre aktører udøve for-
syningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering til aftagere
inden for egen kommunegrænse, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. En kommune kan sammen med andre kommuner, og eventuelle
andre aktører, udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand med henblik
på levering til aftagere i de pågældende kommuner, hvis
1) kommunerne er geografisk tilstødende eller
2) kommunerne i fællesskab helt eller delvist og direkte eller indirekte
ejer et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5.
Stk. 3. En kommune kan alene eller sammen med andre kommuner eller
aktører udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som ikke er omfattet
af stk. 1 og 2, i andre kommuner, hvis forsyningsaktiviteten med teknisk
vand foregår i naturlig forlængelse af teknisk vand-selskabet, som er om-
fattet af stk. 1 eller 2.
§ 6. Kommunens udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand
skal ske som kapitalejer i et kapitalselskab.
Stk. 2. En kommunes udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk
vand skal ske på kommercielle vilkår.
Stk. 3. Der må ikke udøves andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter
med teknisk vand i kommunale teknisk vand-selskaber.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 og § 3, stk. 1, i lov om fjernkøling er ikke
til hinder for, at servicefunktioner for forsyningsaktiviteter med teknisk
vand varetages i et selvstændigt selskab, som også varetager servicefunkti-
oner i forhold til opgaver forbundet med affaldshåndtering efter lov om mil-
jøbeskyttelse samt opgaver omfattet af lov om elforsyning, lov om varme-
forsyning, lov om gasforsyning og vandsektorloven.
§ 7. En kommune eller en kommunal virksomhed må ikke yde tilskud til
teknisk vand-selskaber eller stille garanti for lån til et teknisk vand-sel-
skab, som er omfattet af denne lov, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. En kommune eller en kommunal virksomhed kan i forbindelse
med etablering eller hel eller delvis overtagelse af et teknisk vand-selskab,
jf. § 5, indskyde kapital, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. En kommune eller en kommunal virksomhed kan højst indskyde
kapital efter stk. 2 for den del af teknisk vand-selskabet, som kommunen
eller den kommunale virksomhed ejer eller efter kapitalindskuddet vil eje.
UDKAST
3
Stk. 4. Beslutning om en kommunes eller en kommunal virksomheds ka-
pitalindskud, jf. stk. 2, skal træffes af kommunalbestyrelsen på et møde.
Kapitel 4
Kommunal modregning
§ 8. Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et tek-
nisk vand-selskab, registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved af-
ståelse af ejerandele i kommunale teknisk vand-selskaber, eller selskaber,
der direkte eller indirekte ejer andele i sådanne selskaber.
Stk. 2. Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1, når
de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de selskaber, som berøres
af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i for-
bindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes
forhold i det selskab eller de selskaber, der består efter den selskabsmæssige
omstrukturering. Dette er dog betinget af, at selskabet eller selskaberne er
omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Registrering efter stk. 1 skal omfatte den dato, hvor uddelingen
eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen), og belø-
bets størrelse.
Stk. 4. Ved afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1 til en fond eller anden
selvejende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsdatoen efter
stk. 3, og der skal efter stk. 1 registreres et vederlag, som mindst svarer til
markedsværdien af de pågældende ejerandele.
Stk. 5. Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et
teknisk vand-selskab, indberetter senest den [1. september] hvert år til
Vandsektortilsynet de registreringer, som kommunen har foretaget efter stk.
1, 3 og 4 i det foregående kalenderår, eller afgiver erklæring om, at der ikke
er foretaget sådanne registreringer.
Stk. 6. Indberetning efter stk. 5 skal angive det samlede beløb, der er ble-
vet til rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal led-
sages af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og ve-
derlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetnin-
gen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådig-
hedsdatoer og frem til den 1. november i [det år, hvor der sker meddelelse i
henhold til stk. 9]. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den
1. januar. Vandsektortilsynet kan forlange yderligere dokumentation fra
kommunen eller teknisk vand-selskabet, hvis tilsynet finder, at den ledsa-
gende dokumentation er utilstrækkelig.
Stk. 7. Kommuner kan ved indberetning efter stk. 5 fratrække
UDKAST
4
1) indskudskapital, som kommunen har indskudt i det pågældende tek-
nisk vand-selskab, jf. § 5, stk. 2,
2) nettoprovenu og indskudskapital, som Forsyningstilsynet har god-
kendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt.,
i lov om gasforsyning, og som for nettoprovenuets vedkommende har
ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i
medfør af § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning,
3) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kommuners af-
ståelse af vandselskaber har ført eller samtidig fører til reduktion af
kommunens statstilskud i medfør af § 6 i lov om kommuners afståelse
af vandselskaber, og
4) beløb, som i medfør af [§ 12, stk. 1, eller § 13, stk. 1 eller 6, i lov om
CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren,] § 37, stk. 1, eller § 37 a,
stk. 1 eller 6, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 1, eller § 23 m, stk.
1 eller 6, i lov om varmeforsyning, har ført eller samtidig fører til
reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 37, stk. 10, i lov
om elforsyning eller § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning.
Stk. 8. Vandsektortilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt de indberettede
rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle
fradrag efter stk. 7 kan godkendes. Kan Vandsektortilsynet ikke godkende
disse, fastsætter Vandsektortilsynet rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, bereg-
net forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag.
Stk. 9. Vandsektortilsynet giver [hvert år senest den 1. marts i året efter
indberetningsfristen, jf. stk. 5,] Indenrigs- og Sundhedsministeriet medde-
lelse om de efter stk. 8 godkendte rådighedsbeløb inklusiv beregnet forrent-
ning og med eventuelle fradrag efter stk. 7. Indenrigs- og Sundhedsministe-
riet reducerer herefter kommunens statstilskud efter lov om kommunal ud-
ligning og generelle tilskud til kommuner. Overstiger beløbet efter 2. pkt.
det modregnede beløb i det første modregningsår, beregner Indenrigs- og
Sundhedsministeriet en forrentning af restbeløbet fra [den 1. november i
meddelelsesåret til den 1. juli året efter]. Rentesatsen fastsættes til National-
bankens diskonto den 1. januar i [meddelelsesåret].
Stk. 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
registreringsfri selskabsmæssige omstruktureringer efter stk. 2.
§ 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indbe-
retning efter § 8, stk. 6, og om dokumentation og regnskabsføring for for-
hold omfattet af § 8, stk. 2 og 5, herunder om, at der skal indhentes erklæ-
ringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor.
Kapitel 5
Tilsyn og behandling af oplysninger
UDKAST
5
§ 9a. De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med overhol-
delsen af regler efter denne lov.
§ 10. Myndigheder, som er tillagt opgaver efter loven, og myndigheder,
som tillægges opgaver efter regler udstedt i medfør af loven, kan behandle,
herunder indhente, opbevare og videregive, oplysninger til brug for myn-
dighedernes opgaver og tilrettelæggelsen heraf.
Kapitel 5a
Gebyrer for Vandsektortilsynets opgavevaretagelse
§ 11. Omkostninger forbundet med Vandsektortilsynets drift og opgave-
varetagelse efter § 8, samt regler udstedt i medfør af § 9, betales af de kom-
munale teknisk vand-selskaber, som er omfattet af Vandsektortilsynets op-
gavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om beta-
ling og opkrævning af beløb til dækning af Vandsektortilsynets omkostnin-
ger efter stk. 1.
Kapitel 5b
Straf
§ 12. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straf-
fes med bøde den, der
1) undlader at foretage registrering, jf. § 8, stk. 1,
2) undlader at foretage indberetning, jf. § 8, stk. 5, eller
3) undlader at efterkomme afgørelse efter § 8, stk. 8.
Stk. 2. I regler, som udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf
af bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 6
Ikrafttræden
§ 13. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. §§ 4-6 finder til og med den 31. december 2025 ikke anvendelse
for eksisterende selskaber, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk
vand. Nye aktiviteter må ikke påbegyndes i eksisterende selskaber, der
udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand uden at overholde §§ 4-7.
UDKAST
6
Stk. 3. Eksisterende lånegarantier til forsyningsaktiviteter med teknisk
vand skal afvikles i forbindelse med at forsyningsaktiviteter med teknisk
vand udskilles fra selskabet, som garantien er udstedt til.
Kapitel 7
Ændringer i anden lovgivning
§ 14. I vandsektorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1693 af 16. august
2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 132 af 16. februar 2016 og § 1 i lov nr.
668 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 19, stk. 2, indsættes efter »bestemmelse«: », § 3 i lov om forsyning
med teknisk vand«, og efter »lov om varmeforsyning«: indsættes », lov om
forsyning med teknisk vand«.
§ 15. I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. ok-
tober 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 463 af 15. maj 2017, § 1 i lov nr.
45 af 23. januar 2018, lov nr. 807 af 9. juni 2020, § 1 i lov nr. 898 af 21.
juni 2022 og § 1 i lov nr. 745 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:
1. I § 49 b, stk. 2, indsættes efter »vand- og spildevandsforsyningsaktivi-
teter,«: »forsyningsaktiviteter med teknisk vand,«.
§ 16. I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 602 af 10.
maj 2022, som ændret ved § 11 i lov nr. 900 af 21. juni 2022, § 5 i lov nr.
322 af 2. april 2024, § 1 i lov nr. 412 af 23. april 2024, § 2 i lov nr. 668 af
11. juni 2024 og § 1 i lov nr. 677 af 11. juni 2024, foretages følgende æn-
dring:
1. § 3 affattes således:
»§ 3. I denne lov forstås ved:
1) Grundvand: Vand, som gennem brønde, boringer eller kildevæld ind-
vindes eller kan indvindes fra undergrunden.
2) Overfladevand: Vand i vandløb, herunder søer, damme, kanaler, rør-
lagte vandløb og drænledninger.
3) Drikkevand:
a) Alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling
er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller an-
dre husholdningsformål i både offentlige og private ejendomme, uan-
set vandets oprindelse, og uanset om det leveres gennem distributi-
onsnet eller leveres fra tankvogn eller tankskib.
UDKAST
7
b) Alle former for vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til
fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring af produk-
ter eller stoffer bestemt til konsum.
c) Alle former for vand, der anvendes til fremstilling af lægemidler
eller andre produkter, hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige
krav til vandet.
4) Almen vandforsyning: Den person eller juridiske enhed, der ejer et
eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne
mindst 10 ejendomme hver, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 4, omfatter ikke den person eller juridiske enhed, der
ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, som udelukkende har til formål at
udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand eller levere vand til et teknisk
vand-selskab, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om forsyning med teknisk vand.«
§ 17. I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner,
jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021, som ændret ved § 8 i lov
nr. 923 af 18. maj 2021 og § 30 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages føl-
gende ændringer:
1. I § 15, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »lov om kommuners afståelse af
vandselskaber«: », samt § 8, stk. 9, i lov om forsyning med teknisk vand«.
2. I § 15, stk. 4, 3. pkt., udgår: »med social- og indenrigsministerens god-
kendelse«.
§ 18. I lov om kommuners afståelse af vandselskaber, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1038 af 17. september 2024, som ændret ved § 5 i lov nr. 132 af 16.
februar 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 1 og 2, ændres »eller § 23 l, stk. 1, eller § 23 m, stk. 1 eller 6, i
lov om varmeforsyning.« til: », § 23 l, stk. 1, eller § 23 m, stk. 1 eller 6, i
lov om varmeforsyning eller § 8, stk. 1, i lov om forsyning med teknisk
vand.«
Kapitel 8
Territorialbestemmelse
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ny regulering for forsyning med teknisk vand som egen for-
syningsart
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Andre forsyningsselskabers forhold til teknisk vand-selska-
ber
2.2.1. Selskabs- og regnskabsmæssig adskillelse
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2.2. Serviceselskaber
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.2.2.3. Den foreslåede ordning
2.2.3. Tilknyttet virksomhed
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.2.3.3. Den foreslåede ordning
2.3. Kommunal deltagelse i teknisk vand-selskaber
2.3.1. Selskabsmæssig organisering af kommunale teknisk vand-
selskaber
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.3.1.3. Den foreslåede ordning
2.3.2. Kommunalt indskud
2.3.2.1. Gældende ret
2.3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.3.2.3. Den foreslåede ordning
2.3.3. Kommunal lånegaranti
2.3.3.1. Gældende ret
2.3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.3.3.3. Den foreslåede ordning
UDKAST
9
2.4. Modregningsregler
2.4.1. Kommunal modregning for teknisk vand-selskaber
2.4.1.1. Gældende ret
2.4.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.4.1.3. Den foreslåede ordning
2.4.2. Regler om frigivelse af deponerede midler
2.4.2.1. Gældende ret
2.4.2.2 Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.4.2.3. Den foreslåede ordning
2.4.3. Indberetningsmyndighed
2.4.3.1. Gældende ret
2.4.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.4.3.3. Den foreslåede ordning
2.5. Ændringer i øvrig regulering
2.5.1. Affaldsregler
2.5.1.1. Gældende ret
2.5.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.5.1.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Brint og grønne brændstoffer i form af Power-to-X (PtX) spiller en central
rolle i omstillingen til en fossilfri fremtid og støtter EU's mål om klimaneu-
tralitet senest i 2050. PtX-anlæg anvender store mængder vand, især i elek-
trolyseprocessen til produktion af brint. Samtidig forventes andre industrier,
som eksempelvis lægemiddelsindustrien, at få stigende behov for vand.
Med de nuværende rammer for vandforsyning i Danmark er den letteste løs-
ning for industrien at bruge drikkevand. I flere kommuner er der dog be-
grænsede drikkevandsressourcer, hvilket betyder, at forsyningen af både
UDKAST
10
PtX-anlæg og andre industrier kan blive udfordret. For at beskytte fremti-
dens drikkevandsressourcer og understøtte anvendelsen af andet vand end
drikkevand er der derfor behov for en regulering, der sikrer en mere bære-
dygtig brug af Danmarks vandressourcer.
Regulering skal understøtte øget brug af såkaldt ”teknisk vand” og sikre
bedre adgang til vandressourcer, der ikke kun er grundvand eller drikke-
vand. Adgang til vand er bl.a. fremhævet af PtX-interessentforummet, som
en barriere for udviklingen af PtX-sektoren. Interessentforummet blev ned-
sat som følge af aftale mellem den daværende regering (Socialdemokratiet),
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Kon-
servative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet om
”Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X stra-
tegi)” af 15. marts 2022.
Teknisk vand er en fælles betegnelse for vand, som ikke nødvendigvis egner
sig til drikkevand. Teknisk vand-forsyning kan bruges i sammenhænge,
hvor der ikke er krav om, at vandet er af drikkevandskvalitet og kan have
forskellige kvaliteter afhængigt af de industriens behov. Teknisk vand kan
fx laves af renset spildevand, overfladevand eller forurenet grundvand. Tek-
nisk vand kan derfor være ultrarent vand, vand af drikkevandskvalitet, vand
af lavere kvalitet end drikkevand eller alt imellem.
I dag er vand- og spildevandsforsyningsselskaber naturlige monopoler og
underlagt økonomisk regulering. Det er med til at understøtte forsyningssik-
kerheden og bidrager til at undgå for høje priser for forbrugerne bl.a. ved at
begrænse hvilke aktiviteter, som vandselskaberne må udøve, og hvordan
vandselskaberne må fastsætte deres takster.
Hovedformålet med lovforslaget er at skabe klare rammevilkår for forsy-
ning med teknisk vand til at understøtte bl.a. PtX og industri, og indeholder
en ny hovedlov for regulering af både private og kommunale selskaber, der
leverer teknisk vand. Med lovforslaget bliver forsyning med teknisk vand
en ny, selvstændig forsyningsart i vandreguleringen, som er forskellig fra
vand- og spildevandsforsyning, da det fremover vil skulle operere på mar-
kedsvilkår. Lovforslaget skal dermed sikre bedre konkurrencevilkår mellem
kommunerne og private aktører.
UDKAST
11
Da tekniske vand-selskaber vil skulle operere på markedsvilkår, vil de ikke
blive underlagt den samme økonomiske regulering, som er rettet mod mo-
nopolselskaber og vil dermed kunne aftale priserne for teknisk vand frit med
aftagere.
Med lovforslaget foreslås det, at teknisk vand-selskaber ikke må eje eller-
være ejet af vandselskaber og skal være selskabsmæssigt adskilt fra øvrig
drikke- og spildevandsforsyning. Teknisk vand-selskaber bliver ikke natur-
lige monopoler, og investeringer, aftaler og prissætning vil skulle foregå på
markedsvilkår. Lov-forslaget understøtter , at eksisterende monopolvand-
selskaber ikke foretager store investeringer i forsyning med vand til store
industrikunder f.eks. PtX-anlæg, for at beskytte eksiste-rende vandforbru-
gere mod potentielle omkostninger ved industrikunders konkurs. Med lov-
forslaget målrettes teknisk vand i stedet til industrien, som er villig til at
betale den økonomiske risiko.
Lovforslaget indeholder ikke ændringer til gældende miljøkrav, men fore-
slår, at de bliver videreført med nødvendige konsekvensrettelser.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ny regulering for forsyning med teknisk vand som egen forsyning-
sart
2.1.1. Gældende ret
Den danske vandsektor består af naturlige monopoler. Det betyder, at vand-
selskaber ikke er udsat for konkurrence, og vandsektoren er derfor omfattet
af en økonomisk regulering med henblik på bl.a. at sikre effektivitet og så
lave priser som muligt under hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet og
naturen.
Reguleringen af vandsektoren består af en række love, herunder vandsek-
torloven, vandforsyningsloven, spildevandsbetalingsloven og miljøbeskyt-
telsesloven. Loven indeholder bl.a. regler om den økonomiske og organisa-
toriske regulering af vandselskaberne under Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriets ressort, samt regler om miljø- og forsyning under Miljø- og Li-
gestillingsministeriets ressort.
Vandselskaber, som er almene vandforsyninger, der forsyner eller har til
formål at forsyne 10 ejendomme eller flere, samt spildevandsforsyningssel-
skaber, er altid omfattet af hvile i sig selv-princippet, men kun vandselska-
ber, som er omfattet af afgræsningen i vandsektorlovens § 2, stk. 1, er om-
fattet af vandsektorloven.
UDKAST
12
For så vidt angår den økonomiske regulering, er vandselskaber for det første
omfattet af regler om takster m.v. i lov om vandforsyning m.v. (for vandfor-
syning) og lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v.
(for spildevandsforsyning). Det følger bl.a. heraf, at vandselskaber er under-
lagt et hvile i sig selv-princip, hvorefter alene udgifter, der er nødvendige i
forhold til selskabets almindelige forsyningsaktiviteter, kan indregnes i tak-
sterne. Hvile i sig selv-princippet er lovfæstet i spildevandsbetalingslovens
§ 1, særlig § 1, stk. 4, samt vandforsyningslovens § 52 a. Hvile i sig selv-
princippet betyder konkret, at der hos de tilsluttede forbrugere kun kan op-
kræves bidrag og takster til dækning af de nødvendige udgifter, der direkte
er relateret til de almindelige forsyningsaktiviteter, og at der over en årrække
skal være balance mellem vandselskabets indtægter og udgifter. Hvile i sig
selv-princippet indebærer således, at der ikke kan udtages overskud fra et
vandselskab. Derudover er vandselskaber under spildevandsbetalingsloven
og vandforsyningsloven omfattet af en række regler om takstfastsættelse.
Det indebærer, at der er regler for fastsættelsen af vandselskabets takster og
bidrag, og at disse takster og bidrag skal godkendes af kommunalbestyrel-
sen.
For så vidt angår forsyningsreglerne for vandselskaber, er almene vandfor-
syninger omfattet af vandforsyningslovens regler om forsyningspligt, mens
spildevandsforsyningsselskaber er omfattet af miljøbeskyttelseslovens reg-
ler om tilslutningspligt. Almene vandforsyninger omfattet af vandforsy-
ningsloven er som udgangspunkt forpligtede til at forsyne alle forbrugere i
deres naturlige forsyningsområde. Forbrugerne kan ikke skifte leverandør
uden at flytte til et andet forsyningsområde.
Miljøbeskyttelsesloven indeholder desuden regler om tilslutningspligt for så
vidt angår spildevandsforsyningsselskaber.
For så vidt angår den økonomiske regulering, er visse vandselskaber derud-
over omfattet af vandsektorloven. Vandsektorloven sætter de overordnede
rammer for større vand- og spildevandsforsyninger, som bidrager til, at sel-
skabernes opgaver løses på en effektiv måde, samtidig med at miljø-, klima-
og forbrugerbeskyttelsesmæssige hensyn tilgodeses. Dette fremgår bl.a. af
vandsektorlovens formålsbestemmelse i § 1. Eftersom forbrugerne ikke har
mulighed for at skifte leverandør, har reguleringen i vandsektorloven blandt
andet til formål at bidrage til, at forbrugerne ikke betaler unødigt høje vand-
priser, hvorfor der bl.a. stilles krav til effektiv drift og investeringer.
UDKAST
13
Et vandselskab er ifølge vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 1, et selskab, der
udøver vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter mod betaling. Vandfor-
syningsaktivitet er ifølge vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3, defineret som
»indvinding, behandling, transport eller levering af drikkevand mod beta-
ling«, og spildevandsforsyningsaktivitet er ifølge vandsektorlovens § 2, stk.
8, nr. 4, defineret som »transport, behandling eller afledning af spildevand
mod betaling«.
Vandsektorloven er afgrænset til visse vandselskaber. Det følger af vand-
sektorlovens § 2, stk. 1, at vandsektorloven omfatter de vandselskaber, der
forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, og som falder
ind under en af tre kategorier. Den første kategori, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, om-
fatter vandselskaber, som helt eller delvis, direkte eller indirekte er eller ef-
ter den 1. januar 2010 har været ejet af en kommune. Den anden kategori
omfatter vandselskaber, som ikke er omfattet af nr. 1, og som i 2 på hinanden
følgende år har haft en årlig debiteret vandmængde på mindst 800.000 m3
,
jf. § 2, stk. 1, nr. 2. Den tredje kategori omfatter vandselskaber, som ikke er
omfattet af nr. 1 eller 2, og som i 2 på hinanden følgende år har haft en årlig
debiteret vandmængde på mindst 200.000 m3
, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.
Når et vandselskab er omfattet af vandsektorloven, vil selskabet blive un-
derlagt af en række regelsæt. Dette omfatter bl.a. indtægtsrammer og regn-
skabsmæssige kontrolrammer, hvorefter et vandselskabs samlede årlige ind-
tægter ikke må overstige den ramme, der er tildelt selskabet. Rammerne ju-
steres løbende og kan bl.a. øges via tillæg, hvis selskabet får nye opgaver.
Selskabets ramme er bl.a. baseret på standardafskrivningstider for anlæg.
Der er mulighed for vandselskaber at blive undtaget fra reguleringen med
indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer, hvis vandselskabet
ikke længere er kommunalt ejet eller hvis vandselskabet er forbrugerejet
med en årlig debiteret vandmængde på mindre end 800.000 m3
. Reglerne
om indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer for vandselska-
ber er fastsat i vandsektorloven og nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse
om økonomiske rammer for vandselskaber (herefter benævnt »ØR-bekendt-
gørelsen«).
Vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens regulering med økono-
miske rammer, er også underlagt et løbende effektiviseringskrav for at si-
mulere et konkurrencepres, hvilket betyder, at deres indtægtsramme eller
regnskabsmæssige kontrolramme reduceres lidt hvert år.
UDKAST
14
Kapitel 4 i vandsektorloven omhandler Vandsektortilsynet. Det fremgår af
vandsektorlovens § 9, stk. 1, at Vandsektortilsynet varetager de opgaver,
som er henlagt til tilsynet i medfør af vandsektorloven, regler udstedt i med-
før af vandsektorloven og lovgivningen i øvrigt. Vandsektortilsynet er en
del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen under Erhvervsministeriet.
Vandsektortilsynet træffer bl.a. afgørelser om de årlige indtægtsrammer og
regnskabsmæssige kontrolrammer, herunder om tillæg hertil, for visse sel-
skaber under vandsektorloven.
Efter § 1 i vandsektorloven skal vandsektorloven og dermed Vandsektortil-
synet medvirke til, at vand- og spildevandsforsyningen drives på en effektiv
måde, der er gennemsigtig for forbrugerne, giver lavest mulige, stabile pri-
ser for forbrugerne og samtidig understøtter innovativ udvikling og demon-
stration og eksport af vandteknologiløsninger.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om Vandsektortil-
synets virksomhed, jf. vandsektorlovens § 9, stk. 3. Bemyndigelsen er ud-
møntet i bekendtgørelse nr. 792 af 21. juni 2024 om Vandsektortilsynets
virksomhed.
Konkurrenceankenævnet afsagde den 23. april 2013 en kendelse i sag nr.
2010-0023391. Sagen vedrørte et selskab, der leverede vand ubehandlet og
behandlet (renset) vand til et begrænset antal industrielle kunder med et højt
vandforbrug. Konkurrenceankenævnet fandt i kendelsen, at ordlyden af
vandsektorlovens § 2, stk. 1, sammenholdt med bestemmelsens forarbejder
måtte forstås således, at selskabet ikke skulle vurderes isoleret i forhold til,
om selskabet var omfattet af prisloftsreguleringen, men at selskabet i stedet
måtte vurderes i forhold til den koncern, det indgår i. Henset hertil og til at
der på koncernniveau samlet blev forsynet mere end 10 ejendomme, fandt
Konkurrenceankenævnet, at selskabet var omfattet af vandsektorlovens reg-
ler, herunder den daværende prisloftsregulering. Prisloftsreguleringen er i
dag videreført til reglerne om indtægtsrammer og regnskabsmæssige kon-
trolrammer.
Kendelsen forholdte sig ikke til, at definitionen af vandforsyningsaktivitet i
vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3, kun omfatter drikkevand.
Forsyningsaktiviteter med teknisk vand er således sidestillet med vandfor-
syningsaktivitet. Udgifter forbundet med forsyningsaktiviteter med teknisk
vand vil ud fra praksis som følge af nævnsafgørelsen således kunne betegnes
UDKAST
15
som en nødvendig udgift i forbindelse med vandforsyningsaktiviteter, og vil
derfor kunne indregnes i vandtaksterne.
Retstilstanden er uklar om hvorvidt en almen vandforsyning, som etablerer
en særskilt forsyning med vand, der ikke er drikkevand, til enkelte forbru-
gere, er omfattet af betalingsreglerne efter vandforsyningsloven eller hvor-
dan retstilstanden er for vandforsyninger, som ikke er en almen vandforsy-
ning efter vandforsyningslovens § 3, stk. 3.
For så vidt angår spildevandsforsyningsselskaber, vil udgifter til forsyning
med teknisk vand ikke være nødvendige udgifter, og vil forsyning med tek-
nisk vand derfor ikke kunne indregnes i taksterne.
Praksis som følge af Konkurrenceankenævnets kendelse af 23. april 2013,
som beskrevet foroven, er at forsyningsaktiviteter med teknisk vand bliver
sidestillet med vandforsyningsaktivitet. Denne praksis, sammenholdt med
anvendelsesområdet for vandsektorloven og vandforsyningsloven betyder,
at eksisterende teknisk vand-selskaber falder under den økonomiske regule-
ring og derfor er omfattet af bl.a. reglerne om indtægtsrammer og regnskabs-
mæssige kontrolrammer. Teknisk vand-selskaber falder således under vand-
sektorloven.
Praksis på baggrund af kendelsen er, at selskaber, der leverer vand og er i
koncern med et eller flere vandselskaber, som tilsammen leverer til over 10
ejendomme, er omfattet af vandsektorloven, herunder reglerne om økono-
miske rammer. Dette er uanset om der leveres drikkevand i drikkevandsbe-
kendtgørelsens forstand.
Selskaber, som ønsker at forsyne forbrugere med teknisk vand og ikke alle-
rede er omfattet af den økonomiske regulering, vil som udgangspunkt falde
under den økonomiske regulering, hvis selskabet, sammen med evt. andre
vandselskaber i samme koncern, tilsammen forsyner eller har til formål at
forsyne mindst ti ejendomme. Dette skyldes vandsektorlovens § 2, stk. 2,
hvorefter et vandselskab er omfattet af vandsektorloven, hvis det enkeltvis
eller sammen med andre vandselskaber af samme forsyningsart, som helt
eller delvis, direkte eller indirekte har samme ejerkreds, overskrider de an-
givne grænser, som nævnt i § 2, stk. 1, jf. afsnittet foroven om gældende ret.
UDKAST
16
Det samme princip for vandforsyningslovens anvendelsesområde følger
endvidere af vandforsyningslovens § 3, stk. 3, som omfatter almene vand-
forsyninger, der forsyner eller har til formål at forsyne 10 ejendomme eller
flere.
Bekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2024 om vandselskabers deltagelse i til-
knyttet virksomhed, fastsætter bl.a., at et vandselskab kan sælge vandsel-
skabets rest-, overskuds- eller biprodukter som et led i vandselskabets ho-
vedvirksomhed, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1. Vandselskaber kan
sælge teknisk vand i det omfang det kan betragtes som salg af overskuds-
og restprodukt, herunder en vis bearbejdning med henblik på salg. Dette
vurderes dog ikke at omfatte f.eks. egentlig levering via rørledninger, eller
foretagelse af (yderligere) avanceret rensning. Der henvises i øvrigt til afsnit
2.2.3. om tilknyttet virksomhed.
Begrebet »drikkevand« er ikke nærmere defineret i vandforsyningsloven.
En uddybning af begrebet »drikkevand« fremgår dog af § 3, stk. 1, nr. 2, i
bekendtgørelse nr. 940 af 22. juli 2024 om vandkvalitet og tilsyn med vand-
forsyningsanlæg (herefter omtalt »drikkevandsbekendtgørelsen«). Heraf
fremgår, at »drikkevand« efter drikkevandsbekendtgørelsen skal forstås
som a) alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling er
beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre hus-
holdningsformål i både offentlige og private ejendomme, uanset vandets op-
rindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet eller leveres fra
tankvogn eller tankskib, b) alle former for vand, der anvendes i fødevare-
virksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring
af produkter eller stoffer bestemt til konsum, eller c) alle former for vand,
der anvendes til fremstilling af lægemidler eller andre produkter, hvortil der
stilles særlige sundhedsmæssige krav til vandet.
Definition af begrebet »drikkevand« i drikkevandsbekendtgørelsen er en
implementering af artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand (herefter om-
talt »drikkevandsdirektivet«), hvoraf det fremgår at der ved drikkevand dels
forstås alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling og
uanset vandets oprindelse er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevare-
tilberedning eller andre husholdningsformål i både offentlige og private
ejendomme, og dette uanset om det leveres gennem distributionsnet eller fra
tankvogn eller tankskib, eller om det tappes på flasker eller i anden embal-
lage, herunder kildevand, dels forstås alle former for vand, der anvendes i
UDKAST
17
fødevarevirksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller mar-
kedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum.
Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, at råvand der anven-
des til produktion af drikkevand, skal være enten grundvand eller undtagel-
sesvist overfladevand eller havvand, uanset mængden af produceret eller le-
veret vand pr. dag.
Det følger endvidere af drikkevandsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, 1. pkt., at
Miljøstyrelsen efter ansøgning fra en fødevarevirksomhed undtager helt el-
ler delvist vand, der bruges til en fødevarevirksomheds specifikke formål,
hvis Fødevarestyrelsen har vurderet, at vandets kvalitet ikke kan påvirke den
færdige fødevares sikkerhed, og bekræftet, at forsyningen af vand til disse
fødevarevirksomheder overholder relevante forpligtelser, navnlig i henhold
til procedurerne for risikoanalyse og principperne om kritiske kontrolpunk-
ter og udbedrende foranstaltninger i henhold til relevant EU-lovgivning om
fødevarer.
Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 2, at drikkevandsbekendtgø-
relsen ikke finder anvendelse på naturligt mineralvand, der anerkendes som
sådan af den ansvarlige myndighed, som omhandlet i direktiv 2009/54/EF,
eller vand der betragtes som lægemiddel i henhold til direktiv 2001/83/EF.
Begrebet »drikkevand« omfatter således alle former for vand, der er bereg-
net til eksempelvis drikkebrug, herunder havvand, der anvendes til drikke-
vand.
Det er ikke i gældende lovgivning defineret, hvordan »teknisk vand« skal
forstås.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at den bedste løsning vil
være at forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke bør være omfattet af
den gældende økonomiske regulering for vandsektoren til en ny lov om for-
syning med teknisk vand. Dette vil således betyde at forsyningsaktiviteter
med teknisk vand vil skulle foregå på markedsvilkår. Ministeriet vurderer,
at det er mest hensigtsmæssigt, at dette reguleres i en særskilt lov.
UDKAST
18
Forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil således ikke længere være om-
fattet af monopolregulering, herunder økonomiske rammer og effektivise-
ringskrav. Det er ministeriets vurdering, at forsyningsaktiviteter med tek-
nisk vand bør ikke være underlagt regler om forsynings- eller tilslutnings-
pligt. Forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil være til gavn for industri-
virksomheder, hvor der ikke er behov for samme grad af forbrugerbeskyt-
telse som ved vandforsyningsaktiviteter. Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet vurderer, at der ikke bør videreføres et krav om forsyning af mindst
10 ejendomme for så vidt angår en ny regulering for forsyning med teknisk
vand. Ministeriet vurderer således, at de gældende krav i vandsektorlovens
§ 2, stk. 1, som omfatter vandselskaber, der forsyner eller har til formål at
forsyne mindst 10 ejendomme og som falder ind under lovens kategorier,
samt vandforsyningslovens § 3, stk. 3, som omfatter den person eller juridi-
ske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har
til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver, ikke bør gælde for selska-
ber, som udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Det vurderes derfor
ikke at være behov for at indføre en tilsvarende afgrænsning for teknisk
vand-selskaber, da al forsyning med teknisk vand uanset antal modtagende
virksomheder bør omfattes af samme regulering.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det vil være
uhensigtsmæssigt for teknisk vand-selskaber at være omfattet af effektivi-
seringskrav og hvilke i sig selv-princippet. Indtægtsrammer og regnskabs-
mæssige kontrolrammer forhindrer f.eks. teknisk vand-selskaber i at op-
kræve meget høje takster over en kort periode for et anlæg med en meget
lang forventet levetid, da selskaberne er tvunget til at opkræve takster sva-
rende til de årlige afskrivninger over hele anlæggets forventede levetid. Den
økonomiske regulering af vandselskaberne har til formål at regulere mono-
polselskaber, men da teknisk vand-selskaber vil agere på markedsvilkår, vil
det efter ministeriets vurdering ikke være meningsfuldt at teknisk vand-sel-
skaber skal være omfattet af samme regulering.
I dag består eksisterende kommunalt ejede vandselskaber ofte af spilde- og
drikkevandsselskab i samme koncern. Der er et ønske blandt visse vandsel-
skaber til at kunne forsyne bl.a. Power-to-X-virksomheder med teknisk
vand. Adgang til vand er en forudsætning for Power-to-X-virksomhedernes
produktion.
UDKAST
19
Det skal bemærkes, at regler om f.eks. miljøkrav for teknisk vand-selskaber
ikke foreslås ændret med en ny lov om forsyning med teknisk vand. Miljø-
reglerne vil blive videreført med de nødvendige konsekvensrettelser. De fo-
reslåede ændringer i miljølovgivningen er således udelukkende af praktisk
karakter for at udskille teknisk vand-selskaber fra eksisterende vandselska-
ber.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der er behov for at
minimere risikoen for at udgifter ved forsyning med teknisk vand overvæl-
tes til eksisterende vandforbrugere ved en fremtidig regulering om forsyning
med teknisk vand. Ministeriet vurderer derfor, at det bør fastsættes i lov-
forslaget, at vandselskaber ikke må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk
vand. Det vil heraf følge at et vandselskabs udgifter til forsyningsaktiviteter
med teknisk vand ikke er en nødvendig udgift, og at det derfor ikke må ind-
regnes i taksterne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det vil være uhen-
sigtsmæssigt, at eksisterende vandselskaber kan takstfinansiere udgifter til
forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Dette skyldes, at teknisk vand-an-
læg kan indebære store omkostningstunge projekter, som oftest vil blive op-
ført til gavn for få eller enkelte forbrugere, hvilket vil medføre en stor risiko
for vandforbrugerne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derudover, at selve be-
grebet »teknisk vand« ikke bør defineres eller afgrænses. Dette skyldes, at
en definition eller afgræsning af selve begrebet kan vise sig uholdbar på
længere sigt og i forhold til anden regulering, navnlig på miljøområdet. Tek-
nisk vand bør kunne omfatte alle former for vand, som ikke anvendes som
drikkevand. Det vil f.eks. kunne være ultrarent vand eller vand, som er ren-
set fra renset spildevand, indvinding fra afsaltet havvand, forurenet grund-
vand, terrænnært grundvand osv. Listen er ikke udtømmende. Ministeriet
vurderer i stedet, at det vil være mere hensigtsmæssigt at definere, hvad der
forstås ved »forsyningsaktivitet med teknisk vand«.
Hensynet bag at definere »forsyningsaktivitet med teknisk vand« er at af-
koble afgrænsningen af teknisk vand fra drikkevandskvalitetskrav. Derfor
bør reguleringen omfatte forsyning med vand, der ikke skal anvendes som
drikkevand, uanset hvilken kvalitet vandet har. Det vil derfor være den til-
tænkte anvendelse, når vandet forlader selskabet, som vil være afgørende
for, om der er tale om levering med henblik på anvendelse som drikkevand.
Aftagere af teknisk vand må ikke bruge dette som drikkevand, da det vil
UDKAST
20
være i strid med reglerne i drikkevandsbekendtgørelsen... Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet vurderer, at det ikke er nødvendigt, at en ny regu-
lering om forsyning med teknisk vand skal udelukke bestemte produktions-
typer fra at modtage teknisk vand til andet end drikkevand, da dette regule-
res i vandforsyningslovgivningen.
Vandforsyningsloven regulerer miljø-, forsynings- og betalingsregler for
drikkevandsforsyning. Ressort for vandforsyningsloven er delt mellem
Miljø- og Ligestillingsministeriet, der varetager regulering af miljø- og for-
syningsregler, og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der varetager
reguleringen af vandsektorens organisering og økonomiske forhold, jf. kon-
gelig resolution af 28. juni 2015.
Med udskillelsen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand fra eksisterende
vandselskaber, vil der skulle foretages en række konsekvensrettelser af
vandforsyningsloven. Dette har til hensigt at sikre, at teknisk vand-selskaber
ikke bliver omfattet af de regler under vandforsyningsloven, som kun er re-
levante for almene vandforsyninger eller har med drikkevandsbeskyttelse at
gøre, f.eks. reglerne om forsyningspligt efter vandforsyningslovens kapitel
8 eller reglerne om fastsættelse af og kommunal godkendelse af takster og
regulativer efter vandforsyningslovens kapitel 9. Dette skyldes, at forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand vil være møntet på industrivirksomheder,
hvor der ikke er behov for samme grad af forbrugerbeskyttelse som ved al-
mene vandforsyninger. Teknisk vand-selskaber vil fortsat skulle overholde
gældende miljøregler, hvorfor der ikke lægges op til ændringer af miljøreg-
lerne.
Når begrebet »forsyningsaktivitet med teknisk vand« bør defineres som
vand, der leveres med henblik på anden anvendelse end drikkevand, vil det
være nødvendigt at indsætte en nærmere definition af begrebet »drikke-
vand« i vandforsyningsloven. Der findes i dag en definition af drikkevand i
drikkevandsbekendtgørelsen, men det vurderes, at en definition af drikke-
vand, bør fremgå på lovniveau fremfor på bekendtgørelsesniveau for at sikre
sammenhængen i reguleringen. Dette er allerede tilfældet for definitionen
af en »almen vandforsyning«, som fremgår af vandforsyningslovens § 3,
stk. 3. Der vil derfor blive lagt op til at anvende de gældende begreber i
drikkevandsbekendtgørelsen, jf. drikkevandsbekendtgørelsens § 3, stk. 1,
nr. 4.
Reguleringen af spildevandsforsyningsselskaber fremgår af spildevandsbe-
talingsloven. Der lægges ikke op til ændringer af spildevandsbetalingsloven
UDKAST
21
eftersom forsyningsaktiviteter med teknisk vand med udskillelsen fra eksi-
sterende vandselskaber, ikke længere vil være omfattet af spildevandsbeta-
lingsloven og dermed reglerne om f.eks. takster, vedtægter og kommunal
godkendelse osv.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer således, at der ikke er
behov for justeringer af spildevandsbetalingsloven i forhold til dette, da det
i stedet vil fremgå af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 4.
Tilsynsmyndigheden i vandsektoren i forhold til vandsektorloven er Vand-
sektortilsynet, som føre tilsyn med vandselskaberne, som er omfattet af
vandsektorloven. Vandsektortilsynets tilsyn med teknisk vand-selskaber vil
derfor udgå, da teknisk vand-selskaber ikke længere vil være omfattet af
vandsektorloven.
Vandsektortilsynets primære tilsynsopgave er at føre tilsyn med vandselska-
bernes økonomiske forhold ved at sikre en effektiv vandsektor med så sta-
bile og lave vandpriser som muligt. Eftersom teknisk vand-selskaber ikke
længere vil være omfattet af den økonomiske regulering af vandselskaber,
vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet derfor, at Vandsektortil-
synet ikke vil skulle føre tilsyn med teknisk vand-selskaber.
Eftersom både kommunale og private teknisk vand-selskaber vil skulle ope-
rere på kommercielle vilkår, vil disse i stedet være omfattet af de alminde-
lige konkurrenceretlige regler, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
føre tilsyn med.
Vandsektortilsynet vil fortsat skulle føre tilsyn med vandselskabernes over-
holdelse af vandsektorloven og tilhørende bekendtgørelser, herunder vand-
selskabernes forhold til teknisk vand-selskaber.
Vandsektortilsynet vil således skulle føre tilsyn med, at kravet om regn-
skabsmæssig og selskabsmæssig adskillelse til vandselskaber er gennemført
korrekt i medfør af deres tilsyn for vandselskaber.
Forsyningstilsynet vil skulle føre tilsyn med, at kravet om regnskabsmæssig
og selskabsmæssig adskillelse til andre forsyningssektorer, f.eks. varmefor-
syning, overholdes.
Vandsektortilsynet vil desuden fortsat skulle føre tilsyn med vandselskaber
og herigennem også vandselskabernes forhold til teknisk vand-selskaber.
UDKAST
22
Vandsektortilsynet vil derfor skulle føre tilsyn med vandselskabernes over-
holde af kravet om at aftaler, der indgås af vandselskaber, skal indgås på
markedsvilkår, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 4, at vandselskaber ikke dri-
ver forsyningsaktiviteter med teknisk vand i vandselskaberne, jf. lovforsla-
gets § 4, samt at der sker regnskabsmæssig og selskabsmæssig adskillelse
mellem vandselskaber og teknisk vand-selskaberne.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at forsyningsaktivitet med teknisk vand defineres som sin egen
forsyningsart i vandreguleringen, som er forskellig fra drikke- og spilde-
vandsforsyning, og at dette reguleres i en ny hovedlov om forsyning med
teknisk vand.
Det foreslås at indsætte definitioner af »forsyningsaktivitet med teknisk
vand«, »teknisk vand-selskab« og »kommunalt teknisk vand-selskab« i § 2
i lov om forsyning med teknisk vand. Herefter vil forsyningsaktivitet med
teknisk vand blive defineret som indvinding, behandling, transport eller le-
vering af vand, der udelukkende forsynes med henblik på anden anvendelse
end drikkevand, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om vandforsyning m.v., og som
sker med henblik på levering til en eller flere aftagere af vandet efter aftale.
Et teknisk vand-selskab vil blive defineret som en fysisk eller juridisk per-
son, der udøver eller har til formål at udøve forsyningsaktiviteter med tek-
nisk vand, mens et kommunalt teknisk vand-selskab vil blive defineret som
et teknisk vand-selskab, som helt eller delvist og direkte eller indirekte er
ejet af en eller flere kommuner eller kommunale virksomheder.
Det foreslås at indsætte en definition af »drikkevand« i vandforsyningslo-
ven, således at begrebet skal forstås som alle former for vand, der enten
ubehandlet eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, fø-
devaretilberedning eller andre husholdningsformål i både offentlige og pri-
vate ejendomme, uanset vandets oprindelse, og uanset om det leveres gen-
nem distributionsnet eller leveres fra tankvogn eller tankskib, alle former
for vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til fremstilling, behandling,
konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til kon-
sum, eller alle former for vand, der anvendes til fremstilling af lægemidler
eller andre produkter, hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige krav til
vandet.
UDKAST
23
Det foreslås endvidere at indsætte en bestemmelse i vandforsyningsloven,
hvorefter den gældende afgrænsning af almene vandforsyninger, jf. vand-
forsyningslovens § 3, stk. 3, ikke vil skulle omfatte den person eller juridi-
ske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, som udelukkende har
til formål at forsyne med teknisk vand eller levere vand til et teknisk vand-
selskab, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om forsyning med teknisk vand, jf. lov-
forslagets § 16, nr. 1.
Ændringerne af vandforsyningsloven vil medføre, at en række betalings- og
forsyningsregler ikke vil omfatte teknisk vand-selskaber, f.eks. regler om
takster, regulativer, godkendelse af disse og forsyningspligt. Gældende mil-
jøregler i vandforsyningsloven og dertilhørende bekendtgørelser vil fortsat
have betydning for teknisk vand-selskaber.
Det foreslås, at forsyningsaktivitet med teknisk vand vil blive defineret i lov
om forsyning med teknisk vand som »indvinding, behandling, transport el-
ler levering af vand, der udelukkende foretages med henblik på anden an-
vendelse end drikkevand, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, og som
sker med henblik på levering af vandet til en eller flere aftagere efter af-
tale..«
Det foreslås at indsætte en § 3 i lov om forsyning med teknisk, hvorefter
forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke må udøves i et vandselskab om-
fattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller et selskab, som er helt eller
delvist og direkte eller indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsek-
torlovens § 2, stk. 1 eller 5.
De foreslåede ændringer vil medføre, at den økonomiske og organisatoriske
regulering af teknisk vand-selskaber fremover vil fremgå af den nye lov om
forsyning med teknisk vand frem for vandsektorloven, vandforsyningsloven
og spildevandsbetalingsloven i dag. Det skal i denne forbindelse bemærkes,
at lov om forsyning med teknisk vand ikke regulerer af teknisk vand-selska-
ber i øvrigt, f.eks. de miljømæssige regler, som fortsat vil skulle overholdes.
Teknisk vand-selskaber vil således fortsat skulle indhente og overholde de
relevante tilladelser og krav i miljøreglerne, som er nødvendige for at drive
et teknisk vand-selskab. Det kan f.eks. være indvindings- eller udlednings-
tilladelser, miljøgodkendelser eller regler vedr. affaldshåndtering.
UDKAST
24
Med udskillelsen af teknisk vand-selskaber fra vandsektorloven, vil Vand-
sektortilsynet ikke længere skulle føre tilsyn med teknisk vand-selskaber,
som hidtil har været omfattet af vandsektorloven.
Vandsektortilsynet vil desuden fortsat, i medfør af bestemmelserne i vand-
sektorloven og dertilhørende bekendtgørelser, skulle føre tilsyn med over-
holdelse af reglerne i stk. 1-5, af afgørelser efter stk. 7, 1. pkt., og af påbud
efter stk. 8 om regnskabsmæssig adskillelse, jf. vandsektorlovens § 19, stk.
6.
Regler om miljø- og forsyning vil fortsat høre under kommunalbestyrelser-
nes tilsyn, jf. vandforsyningslovens § 65 og miljøbeskyttelseslovens § 65.
Det foreslås at indsætte en bestemmelse i § 3 i lov om forsyning med teknisk
vand, hvorefter teknisk vand-selskaber bestemmer vilkårene for forsyning
med teknisk vand. Formålet med bestemmelsen er at fastsætte, at teknisk
vand-selskaber ikke længere er omfattet af reglerne om bl.a. forsyningspligt,
leveringsbetingelser, samt takstfastsættelse- og godkendelse. Bestemmelsen
vil medføre, at teknisk vand-selskaber i stedet vil få frie rammer til at vælge
deres aftagere og fastsætte vilkår med disse.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil skulle føre tilsyn med private og
kommunale teknisk vand-selskabers overholdelse med konkurrence- og for-
brugerlovgivningen igennem deres eksisterende tilsyn. Der foreslås ikke
ændringer af dette tilsyn.
Kommunerne og Miljøstyrelsen vil fortsat skulle føre tilsyn med overhol-
delsen af miljø- og forsyningsregler, da der ikke foreslås indholdsmæssige
ændringer af miljøreglerne. Kommunerne vil ikke længere skulle føre tilsyn
med overholdelsen af betalingsreglerne i vandforsyningsloven og spilde-
vandsbetalingsloven, da teknisk vand-selskaber ikke længere vil være om-
fattet af disse.
Der foreslås ikke ændringer af reglerne om, at omkostninger til forsyning
med teknisk vand ikke må overvæltes på vandforbrugere, da dette allerede
vil følge af de gældende regler på vandområdet.
Den foreslåede regulering vil fremover udtømmende regulere kommunernes
forsyningsaktivitet vedrørende teknisk vand.
UDKAST
25
2.2. Andre forsyningsselskabers forhold til teknisk vand-selskaber
2.2.1. Selskabs- og regnskabsmæssig adskillelse
2.2.1.1. Gældende ret
Der findes ikke regler i vandsektorloven eller tilknyttede bekendtgørelser
om, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand skal være selskabsmæssigt
adskilt fra drikkevands- og spildevandsforsyningsaktiviteter.
I forhold til selskabsmæssig adskillelse, stiller vandsektorloven ikke krav
om, at der skal være selskabsmæssig adskillelse mellem på den ene side ak-
tiviteter, der er forbundet med vandforsyning eller spildevandshåndtering,
og på den anden side aktiviteter, der er forbundet med affaldshåndtering,
elforsyning, varmeforsyning eller naturgasforsyning. Der er dog krav om
selskabsmæssig adskillelse i elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven.
I forhold til regnskabsmæssig adskillelse, findes der ikke konkrete regler
om, at der i forbindelse med forsyningsaktiviteter med teknisk vand og drik-
kevands- og spildevandsforsyningsaktiviteter i samme virksomhed skal ud-
arbejdes adskilte regnskaber for de forskellige aktiviteter.
Det følger af vandsektorlovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at aktiviteter forbundet
med vand- eller spildevandsforsyning skal være regnskabsmæssigt adskilt.
Det følger endvidere af vandsektorlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., at aktiviteter
forbundet med vand- eller spildevandsaktiviteter skal være regnskabsmæs-
sigt adskilt fra aktiviteter forbundet med affaldshåndtering efter lov om mil-
jøbeskyttelse samt fra aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om var-
meforsyning og lov om gasforsyning.
Bestemmelsen i vandsektorlovens § 19, stk. 1, indeholder således et generelt
krav om regnskabsmæssig adskillelse mellem på den ene side aktiviteter
forbundet med vand- og spildevandsforsyning og på den anden side aktivi-
teter forbundet med affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse
samt aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og
lov om gasforsyning, i det omfang et vandselskab lovligt kan udføre aktivi-
teter forbundet med affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse
og aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov
om gasforsyning. Forsyningsaktiviteter med teknisk vand bliver efter prak-
sis som følge af nævnsafgørelsen, som nævnt i afsnit 2.1.1., sidestillet med
vandforsyningsaktiviteter, og vil således skulle holdes regnskabsmæssigt
adskilt fra spildevandsforsyningsaktiviteter, men ikke øvrige vandforsy-
ningsaktiviteter.
UDKAST
26
Det følger af vandsektorlovens § 20, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan fastsætte regler om vandselskabers regnskabsføring, herunder
om, at vandselskaber skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrap-
porter i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven, samt
om gennemførelsen af den regnskabsmæssige adskillelse, jf. § 19. Ministe-
ren kan endvidere fastsætte regler om øvrige regnskabs- og forretningsmæs-
sige forhold og om, at der skal indhentes erklæringer fra vandselskabets re-
visor eller en statsautoriseret revisor.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2024 om
vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed. De nærmere regler om
regnskabsmæssige adskillelse fremgår af bekendtgørelsens kapitel 3 om
regnskab, revision og indberetning.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, at vandselskaber i deres interne regn-
skabsføring skal føre et separat regnskab for tilknyttet virksomhed, som ikke
er udskilt i et selvstændigt selskab, med henblik på at undgå krydssubsidie-
ring og konkurrenceforvridning.
Bekendtgørelsens § 7 indeholder nærmere regler om, at vandselskaber, der
deltager i tilknyttet virksomhed, hvert år til Vandsektortilsynet skal ind-
sende en oversigt over vandselskabets tilknyttede virksomhed sammen med
en erklæring indhentet hos vandselskabets revisor om en række forhold om
vandselskabets overholdelse af en række krav i vandsektorloven og be-
kendtgørelsen.
2.2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Der vil med lovforslaget blive lagt op til at enklere vilkår for at både kom-
muner og private kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, samt
klar hjemmel til kommuner kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk
vand.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at omkostnin-
ger knyttet til forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke bør kunne over-
væltes på eksisterende vandforbrugere. Det er således ministeriets vurde-
ring, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke bør kunne varetages i
samme selskab som et vandselskab. Dette vil betyde, at omkostninger til
forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke vil kunne indgå i udgifterne til
vand- og spildevandsforsyning og vil således ikke kunne indregnes i vand-
taksterne.
UDKAST
27
Investeringer i teknisk vand-anlæg forventes at være af en betydelig størrel-
sesorden, og samtidig er markedet for rene teknisk vand-anlæg i Danmark
fortsat i sin opstartsfase og følger udviklingen for Power-to-X. Det betyder,
at der kan være en vis økonomisk risiko forbundet med investeringer i for-
syningsaktiviteter med teknisk vand.
En forudsætning om, at udgifter til forsyningsaktiviteter med teknisk vand
ikke må overvæltes på vandforbrugerne, vil dog ikke fuldstændig beskytte
dem i forhold til den risiko, der vil være forbundet med investeringerne i
forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Der vil således fortsat kunne være
en risiko for forbrugerne i det tilfælde, at vandselskaber, som også udøver
forsyningsaktiviteter med teknisk vand, måtte gå konkurs. I sådan et tilfælde
vil vandforbrugerene kunne risikere at miste deres vandforsyning, ligesom
der vil kunne være andre afledte konsekvenser af konkursen.
For at imødegå en sådan risiko for vandforbrugerene i tilfælde af konkurs,
vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at det vil være mest hen-
sigtsmæssigt, at det bør være et krav, at teknisk vand-selskaber skal være
selskabsmæssigt adskilt fra drikke- og spildevandsselskaber, således at den
økonomiske risiko for vandselskaberne bliver begrænset. Der vil således
skulle stilles krav om, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil skulle
være selskabsmæssigt adskilt fra vandselskaber, hvilket vil medvirke til en
beskyttelse af vandforbrugerene i tilfælde af konkurs forårsaget af forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand.
Selskabs- og regnskabsmæssig adskillelse vil betyde, at hvis en kommune
ønsker at etablere og drive et teknisk vand-selskab, skal dette foregå i et
selvstændigt selskab, som er adskilt fra vandselskaber, hvor der udøves
vand- og spildevandsforsyning. Denne adskillelse har til hensigt at sikre, at
omkostninger knyttet til teknisk vand-aktiviteter ikke overvæltes på vand-
forbrugerne, således at der alene indregnes nødvendige udgifter til vand- og
spildevandsforsyning i taksterne.
Vandsektortilsynet vil være ansvarlig for tilsynet med overholdelsen af reg-
lerne om selskabsmæssig og regnskabsmæssig adskillelse i medfør af Vand-
sektortilsynets tilsynsforpligtelse efter vandsektorlovens kapitel 4.
Der lægges op til at kravet om selskabsmæssig adskillelse vil gælde uanset
ejerskab. Det vil således ikke være afgørende, hvordan vandselskabet er or-
ganiseret, eller hvem der vil være ejer af vandselskabet efter selskabsadskil-
UDKAST
28
lelsen. Der vil således kunne være samme ejer af både teknisk vand-selska-
bet og vandselskabet, og de vil kunne være placeret inden for samme kon-
cern. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at der såle-
des bør blive stillet krav om selskabsmæssig adskillelse, men ikke ejermæs-
sig adskillelse.
Et krav om selskabsmæssig adskillelse for teknisk vand-aktiviteter vil følge
gældende regler om selskabsmæssig adskillelse, som allerede findes for-
skellige forsyningsområder, herunder el- og varmeforsyningsområdet, samt
vandområdet. Det er ministeriets vurdering, at et krav om selskabsmæssig
adskillelse mellem vandselskaber og teknisk vand-aktiviteter, ikke i høj grad
vil hæmme investeringer i teknisk vand-aktiviteter. Det skyldes, at stort set
alle vandforsyning i dag er underlagt krav om selskabsmæssig adskillelse.
2.2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at indsætte i lovforslagets § 6, stk. 3, at der ikke må udøves
andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter med teknisk vand i kommunale
teknisk vand-selskaber. Bestemmelsen vil medføre, at kommunale teknisk
vand-selskaber udelukkende må udøve forsyningsaktivitet med teknisk
vand, som efter en konkret vurdering kan inkludere aktiviteter, der har en
tæt og naturlig sammenhæng til forsyningsaktivitet med teknisk vand. Ek-
sempler på aktiviteter, som efter en konkret vurdering kan udføres i sam-
menhæng med forsyningsaktiviteter med teknisk vand, kan være salg af
rest-, overskuds- eller biprodukter opstået i forbindelse med selve forsy-
ningsaktiviteten, udlejning eller bortforpagtning af overskydende anlægska-
pacitet såsom bygninger, lokaler, ledninger eller fast ejendom i øvrigt, som
uundgåeligt opstår i forbindelse med selve forsyningsaktiviteten eller ud-
nyttelse eller salg af energi opstået i forbindelse med forsyningsaktiviteten.
Der vil desuden blive lavet relevante konsekvensrettelser i andre sektorlove,
herunder el- og varmeforsyningslovene, jf. afsnit 2.5.3.
Der vil dog være mulighed for levering af ydelser mellem teknisk vand-
selskaber og vandselskaber, som er omfattet af vandsektorloven. Sådanne
ydelser vil dog skulle foregå på markedsvilkår, da teknisk vand-selskaber
vil skulle fungere som almindelige parter for vandselskaberne på samme
vilkår som andre parter, f.eks. varmeselskaber eller private virksomheder og
uanset om selskaberne er kommunalt eller privat ejede.
2.2.2. Serviceselskaber
2.2.2.1. Gældende ret
UDKAST
29
I medfør af vandsektorlovens § 19, stk. 2, kan servicefunktioner for vand-
selskaber varetages i et selvstændigt serviceselskab i koncernen. Efter be-
stemmelsen er vandsektorlovens § 19, stk. 1, og § 3 i lov om kommunal
fjernkøling ikke til hinder for, at servicefunktioner varetages i et selvstæn-
digt selskab, som også varetager servicefunktioner i forhold til opgaver for-
bundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt opgaver
omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om gasforsy-
ning.
Ved servicefunktioner forstås anvendelse af fælles tegnestue, projekterings-
afdeling, maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler, opkrævningsfunk-
tioner og andre administrative funktioner og lignende, herunder de admini-
strationsbygninger som er nødvendige for at udøve serviceaktiviteter.
Vandsektorlovens § 19, stk. 2, gør det således muligt at udnytte synergief-
fekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et selvstændigt selskab,
som betjener koncernforbundne forsyningsselskaber.
Det fremgår af vandsektorlovens § 19, stk. 3, at det servicerende selskab
skal holde de enkelte vandselskaber og aktiviteter forbundet med vand- eller
spildevandsforsyning i det enkelte vandselskab regnskabsmæssigt adskilt.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at serviceselskabet skal holde serviceaktivi-
teter i forbindelse med de enkelte vandselskaber regnskabsmæssigt adskilt
fra serviceselskabets øvrige aktiviteter.
2.2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der ikke bør
være noget til hinder for, at et serviceselskab i en forsyningskoncern, som
servicerer et eller flere vandselskaber, også servicerer et selskab med forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand i samme koncern, forudsat at servicesel-
skabet holder forsyningsaktiviteter med teknisk vand regnskabsmæssigt ad-
skilt fra serviceaktiviteterne, der udføres for vandselskabet.
2.2.2.3. Den foreslåede ordning
Det er hensigten med hjemmel i den gældende bemyndigelse i vandsektor-
lovens § 18, stk. 3, at præcisere i bekendtgørelse om vandselskabers delta-
gelse i tilknyttet virksomhed, at vandselskabets aktiviteter vedrørende salg
af vandselskabets rest-, overskuds- eller biprodukter, jf. bekendtgørelsens §
1, stk. 2, nr. 1, og udnyttelse eller salg af energi, der hidrører fra vandsel-
skabets hovedvirksomhed, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 3, ikke om-
fatter forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
UDKAST
30
Det foreslås i forhold til serviceselskaber i forsyningskoncerner, at opgaver
omfattet af lov om forsyning med teknisk vand indsættes i vandsektorlovens
§ 19, stk. 2, på linje med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse og
opgaver omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om
gasforsyning.
Ændringen vil sikre, at vandsektorloven ikke er til hinder for, at et fælles
serviceselskab i en forsyningskoncern, som varetager servicefunktioner i
forhold til et vandselskab, også kan varetage servicefunktioner i forhold til
opgaver omfattet af lov om forsyning med teknisk vand.
Den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 3, hvorefter det
servicerende selskab bl.a. skal holde de enkelte vandselskaber regnskabs-
mæssigt adskilt, vil finde anvendelse, således at de opgaver, som servicesel-
skabet udfører for et vandselskab skal være regnskabsmæssigt adskilt fra
opgaver, serviceselskabet udfører for andre, herunder opgaver, der udføres
for at selskab, der udfører opgaver omfattet af dette lovforslag.
Det foreslås endvidere at indsætte en bestemmelse i § 6, stk. 4, i lov om
forsyning med teknisk vand, hvorefter bestemmelsen i § 6, stk. 3, og § 3,
stk. 1, i lov om fjernkøling ikke er til hinder for, at servicefunktioner for
forsyningsaktiviteter med teknisk vand varetages i et selvstændigt selskab,
som også varetager servicefunktioner i forhold til opgaver forbundet med
affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt opgaver omfattet af
lov om elforsyning, lov om varmeforsyning, lov om gasforsyning og vand-
sektorloven. Bestemmelsen vil medføre, at servicefunktioner for forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand kan varetages i serviceselskaber, hvor der
også varetages servicefunktioner i forhold til andre forsyningsområder.
2.2.3. Tilknyttet virksomhed
2.2.3.1. Gældende ret
Vandselskaber kan i henhold til vandsektorlovens § 18, stk. 1, kun deltage i
anden virksomhed, når denne har nær tilknytning til forsyningsvirksomhe-
den, og når den udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med
begrænset ansvar. Den tilknyttede virksomhed kan have andre ejerskabsfor-
hold end vandselskabet. Kravet om udskillelse i et selvstændigt selskab med
begrænset ansvar gælder dog ikke for tilknyttet virksomhed, hvis den sam-
lede omsætning udgør mindre end 2 mio. kr. årligt. Beløbsgrænsen reguleres
årligt i medfør af § 18, stk. 2, så omsætningsgrænsen i 2024 udgør 2.695.700
kr. Den tilknyttede virksomhed, der ikke er udskilt i et selvstændigt selskab,
UDKAST
31
skal regnskabsmæssigt holdes adskilt fra aktiviteter forbundet med vand-
eller spildevandsforsyning, jf. vandsektorlovens § 18, stk. 1, 4. pkt.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter efter vandsektorlovens §
18, stk. 3, regler om tilknyttet virksomhed. Efter vandsektorlovens § 20 kan
ministeren fastsætte regler om regnskabs- og forretningsmæssige forhold og
om, at der skal indhentes erklæringer fra vandselskabets revisor eller en
statsautoriseret revisor.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2024 om
vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed (herefter bekendtgørelsen
om tilknyttet virksomhed). Vandselskaber må ifølge bekendtgørelsens § 2,
stk. 1, bl.a. alene deltage i tilknyttet virksomhed, når der for det første er en
naturlig og snæver sammenhæng mellem vandselskabets hovedvirksomhed
og den tilknyttede virksomhed, og for det andet at vandselskabets samlede
tilknyttede virksomhed arbejdsmæssigt og økonomisk har et væsentligt min-
dre omfang end hovedvirksomheden. Desuden må vandselskaber kun del-
tage i de former for tilknyttet virksomhed, der er nævnt på positivlisten i
bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Listen er udtømmende og gælder, uanset om
vandselskabet udøver aktiviteterne inden for eller uden for vandselskabet
eller alene eller sammen med et andet selskab. Listen indebærer ikke et krav
om, at vandselskaber skal deltage i de nævnte former for tilknyttet virksom-
hed, men alene en mulighed herfor.
Positivlisten i bekendtgørelsen omfatter bl.a. mulighed for udnyttelse af
uundgåelig fysisk, driftsmæssig og administrativ overkapacitet, der er nød-
vendig af hensyn til vandselskabets sikring af forsyningssikkerheden og af
hensyn til øvrige lovkrav, jf. bekendtgørelses § 2, stk. 2, nr. 1, samt mulig-
hed for udnyttelse af vandselskabets særlige viden fra vandselskabets ho-
vedvirksomhed til eksempelvis kursusvirksomhed, deltagelse i samarbejder
med private aktører, herunder vedrørende private aktørers teknologiudvik-
ling og eksportvirksomhed, jf. bekendtgørelses § 2, stk. 2, nr. 2.
Et vandselskabs samlede årlige omsætning i tilknyttet virksomhed er be-
grænset af et loft, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, medmindre aktiviteten
foregår i et udskilt såkaldt 40/60-selskab, hvor andre aktører end vandsel-
skaber ejer mindst 60 % af selskabet.
Bekendtgørelsen indeholder desuden i § 1, stk. 2, en ikke udtømmende liste
over aktiviteter, som vandselskaber må udøve som en del af deres hoved-
virksomhed, som er forsyningsvirksomhed med vand- og spildevand.
UDKAST
32
Der er heller ikke hjemmel i bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i
tilknyttet virksomhed til, at et vandselskab kan udøve forsyningsaktiviteter
med teknisk vand som tilknyttet virksomhed, da denne aktivitet ikke er op-
ført på den udtømmende liste i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, over aktiviteter,
som et vandselskab må udøve som tilknyttet virksomhed.
Et vandselskab kan derudover tillade, at andre for egen regning opstiller an-
læg til forsyningsaktiviteter med teknisk vand på et vandselskabs anlæg,
forudsat at aktiviteterne er adskilt fra vandselskabs aktiviteter og at vand-
selskabet ikke har udgifter i den forbindelse.
2.2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Der lægges med de foreslåede regler op til, at vandselskaber ikke vil kunne
udøve forsyning med teknisk vand som hovedvirksomhed.
De foreslåede regler vil ikke ændre ved vandselskabers eksisterende mulig-
heder for at sælge teknisk vand som hovedvirksomhed inden for reglerne
for vandselskabers udnyttelse af egne energiressourcer.
De nuværende regler for tilknyttet virksomhed, som beskrevet foroven med
positivlisten i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed, giver
ikke vandselskaber mulighed for at udøve forsyning med teknisk vand som
tilknyttet virksomhed.
En primær årsag til, at forsyning med teknisk vand ikke længere skal udøves
af vandselskaber er hensynet til at undgå økonomisk risiko for monopol-
vandkunderne, da forsyning med teknisk vand vil foregå på markedsvilkår
og dermed indebærer en vis risiko for tab, og samtidig ofte forudsætter store
engangsinvesteringer.
Tilknyttet virksomhed, selv hvis den foregår i et udskilt selskab, indebærer
fortsat en økonomisk risiko for monopolvandkunderne, idet et evt. tab i et
udskilt selskab, ejet af vandselskabet, ikke kan udelukkes at påvirke vand-
selskabets økonomi. Omfanget af den økonomiske risiko vil som udgangs-
punkt være mindre pga. loftet over omsætningen, men loftet er ikke gæl-
dende hvis aktiviteten udøves i et 40/60-selskab.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det vil være uhen-
sigtsmæssigt at udvide vandselskabernes mulighed for at udøve forsyning
UDKAST
33
med teknisk vand som tilknyttet virksomhed ved at tilføje det til positivli-
sten i bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed.
Baggrunden for dette er, at det efter ministeriets vurdering vil kunne risikere
at udhule de foreslåede reglers formål om at fjerne den økonomiske risiko
for vandforbrugerne, som i dag modtager vand fra monopolselskaber.
På den ene side undtages forsyning med teknisk vand specifikt fra hoved-
virksomhed med det formål at få aktiviteten over i et selskab, der ikke er et
vandselskab, og på den anden side ville der så blive åbnet for at vandselska-
ber alligevel kunne udøve aktiviteten på vilkår, der kunne medføre risiko for
monopolvandkunderne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at der ikke bør
ændres på reglerne for vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed,
således at forsyning med teknisk vand ikke kan udøves som tilknyttet virk-
somhed.
Der lægges i stedet op til at give kommuner mulighed for at etablere teknisk
vand-selskaber fremfor at forsyningsaktiviteter med teknisk vand udøves
som tilknyttet virksomhed.
2.2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås ikke at ændre på reglerne for vandselskabers deltagelse i til-
knyttet virksomhed. Forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil således ikke
kunne udøves som hverken hovedvirksomhed eller tilknyttet virksomhed.
2.3. Kommunal deltagelse i teknisk vand-selskaber
2.3.1. Selskabsmæssig organisering af kommunale teknisk vand-
selskaber
2.3.1.1. Gældende ret
En kommune kan efter kommunalfuldmagtsreglerne varetage forsynings-
virksomhed, dvs. forsyning af borgere og virksomheder med vand, elektri-
citet, varme og gas, idet det er et af kommunalfuldmagtens traditionelle op-
gaveområder. Denne adgang til at deltage i forsyningsvirksomhed er en und-
tagelse til udgangspunktet om, at kommuner som udgangspunkt ikke uden
lovhjemmel må drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed.
Adgangen til at drive forsyningsvirksomhed blev dog reguleret i de forskel-
lige sektorlove, herunder elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, vand-
sektorloven og gasforsyningsloven. Kommunernes adgang til at deltage i
forsyningsvirksomhed hviler derfor nu på den skrevne lovgivning, men kan
UDKAST
34
fortsat hvile på kommunalfuldmagtsreglerne i det omfang, den skrevne lov-
givning ikke har erstattet kommunalfuldmagtsreglerne.
Kommuner varetager i dag forsyning med teknisk vand igennem vandforsy-
ningsaktivitet, i det omfang der er lovhjemmel hertil. I det omfang spørgs-
målet ikke er reguleret ved skreven lov, må spørgsmålet bedømmes efter
kommunalfuldmagtsreglerne. Forsyning med teknisk vand er erhvervsvirk-
somhed, som en kommune efter kommunalfuldmagtsreglerne ikke kan va-
retage uden lovhjemmel.
Der er efter de gældende regler hjemmel til, at kommuner kan deltage i for-
syningsaktiviteter med teknisk vand, uden begrænsninger i forhold til drift
og etablering af vandselskaber, foruden de krav der i øvrigt følger af vand-
sektorloven.
2.3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at kommuner vil skulle
have adgang til at deltage i forsyningsaktiviteter med teknisk vand på en
sådan måde, at der sikres lige konkurrencevilkår mellem kommunerne og
private virksomheder. Dette skyldes, at teknisk vand-selskaber kan trække
på viden og kompetencer fra eksisterende kommunalt ejede forsyningskon-
cerner og opnå synergier i både vandforbrug og -forsyning.
Efter ministeriets vurdering bør der således så vidt muligt være ligestilling
mellem kommuner og private virksomheder, som måtte ønske at igangsætte
forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Det betyder bl.a., at der med lov-
forslaget vil skulle sikres, at kommunernes deltagelse i forsyningsaktiviteter
med teknisk vand sker på kommercielle vilkår, således at de kommunale
selskaber vil skulle drives på samme vilkår som private virksomheder. Dette
vil bidrage til at understøtte, at investeringerne er hensigtsmæssige, hvilket
vil være til gavn for borgerne i de deltagende kommuner.
Kommuners udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand håndteres i
dag efter de gældende regler på vandområdet under monopolreguleringen.
Eftersom forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter forslaget ikke læn-
gere vil være omfattet af den økonomiske regulering på vandområdet, finder
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet det hensigtsmæssigt, at forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand vil skulle ske på kommercielle vilkår.
Dette vil således være en forudsætning for kommunal udøvelse af forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand i dette lovforslag.
UDKAST
35
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer dog, at der bør være visse
begrænsninger for kommunal udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk
vand.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det ikke vil være mu-
ligt helt at sidestille kommuner og private virksomheder, idet det bl.a. vil
være nødvendigt at tage hensyn til, at kommunernes udøvelse af forsynings-
aktiviteter med teknisk vand vil kunne medføre en økonomisk risiko for
kommunens borgere. På denne baggrund bør det efter ministeriets vurdering
derfor blive fastsat, at kommuners udøvelse af forsyningsaktiviteter med
teknisk vand vil skulle foregå i selvstændige selskaber med begrænset an-
svar, f.eks. som et aktie- eller anpartsselskab. Selskabslovens § 4, stk. 2,
indeholder regler om minimumselskabskapital, således at aktieselskaber
skal have en selskabskapital svarende til mindst 400.000 kr., og anpartssel-
skaber skal have en selskabskapital svarende til mindst 40.000 kr. På den
måde vil kommunens risiko blive begrænset til det, som kommunen har ind-
skudt af midler i selskabet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvidere, at der bør
være betingelser for hvornår en kommune må etablere, eje, overtage og
drive teknisk vand-selskaber.
Der lægges op til at kommuner bliver begrænset til som udgangspunkt at
kunne eje og drive teknisk vand-selskaber inden for egen kommunegrænse.
Betingelserne har baggrund i kommunalfuldmagtsreglerne, hvorefter kom-
munens opgave som udgangspunkt er begrænset til at udføre opgaver, der
kommer almenvellet og kommunens egne borgere til gode. Der lægges des-
uden op til at kommunen vil kunne eje og drive teknisk vand-selskaber alene
eller sammen med andre aktører. Forsyning med teknisk vand vil komme
beboerne og erhvervslivet i kommunerne til gode, hvorfor det efter Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets vurdering bør være muligt for kommu-
nerne at eje og drive teknisk vand-selskaber. Derudover driver mange kom-
munerne i dag vandselskaber, hvorfor det vil være naturligt for kommuner
at have mulighed for at udnytte allerede opnået viden og kompetencer fra
eksisterende kommunalt ejede forsyningskoncerner og opnå synergier i
både vandforbrug og -forsyning.
Der lægges dog op til at kommuner vil kunne eje og drive teknisk vand-
selskaber sammen med andre kommuner i de pågældende kommuner, hvis
kommunerne enten er geografisk tilstødende eller kommunerne helt eller
delvist ejer et vandselskab, som er ejet i fællesskab. Hensynet bag denne
UDKAST
36
mulighed er, at kommuner allerede i dag driver vandselskaber sammen med
andre kommuner, og at det derfor bør være muligt for samme kommuner, at
drive teknisk vand-selskaber sammen. Dette vil give mulighed for at udnytte
allerede opnået viden og kompetencer fra eksisterende kommunalt ejede
forsyningskoncerner og opnå synergier i både vandforbrug og -forsyning.
Der lægges endvidere op til at kommuner kan forsyne teknisk vand i andre
kommuner, hvor den pågældende kommune hverken ejer eller driver det
teknisk vand-selskab sammen med en anden kommune. Der lægges dog op
til at forsyningen med teknisk vand i dette tilfælde kun vil kunne foregå,
hvis det sker i naturlig forlængelse af det tekniske vand-selskabs eksiste-
rende forsyning. Hensynet bag denne mulighed er at sikre mulighed for for-
syning med teknisk vand i særlige tilfælde, hvor der i den pågældende kom-
mune er et konkret behov for teknisk vand, men hvor den pågældende kom-
mune ikke ønsker eller har mulighed for at eje eller drive et kommunalt tek-
nisk vand-selskab.
Hensynet bag ovenstående betingelser for, at kommuner kan eje og drive
teknisk vand-selskaber er at kommuner bør ikke agere og drive teknisk
vand-selskaber i hele landet. Der lægges dermed op til at kommunerne imø-
dekommer de almindelige kommunalretlige principper for kommuners age-
ren på kommercielle markeder, hvorefter kommunens foranstaltninger skal
komme det kommunale fællesskab til gode.
Reglerne om betingelser for, at kommuner kan eje og drive teknisk vand-
selskaber, vil også gælde for kommuner, som overtager eksisterende teknisk
vand-selskaber, samt for kommunale selskaber, herunder holdingselskaber.
Der lægges således op til at indsætte regler om, at en kommunes etablering,
overtagelse og drift af teknisk vand-selskaber skal ske på kommercielle vil-
kår i selvstændige selskaber med begrænset ansvar, og at der ikke må udøves
andre aktiviteter end forsyning med teknisk vand i kommunale teknisk
vand-selskaber.
Herudover vil en kommune ikke kunne placere et teknisk vand-selskab uden
for kommunegrænsen, medmindre kommunen indgår i et fællesskab med en
anden kommune eller hvor undtagelsen om at en kommune i særlige tilfælde
kan drive teknisk vand-selskab i andre kommuner.
UDKAST
37
Reglerne om, at kommunerne skal registrere modtagne uddelinger fra og
vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af lov om kom-
muners afståelse af vandselskaber (stoploven) med henblik på, at kommu-
nernes statstilskud (bloktilskuddet) vil blive reduceret i overensstemmelse
hermed, vil også kunne medvirke til, at kommuner og private virksomheder
ikke helt vil kunne sidestilles i forbindelse med forsyningsaktiviteter med
teknisk vand. Der henvises nærmere til afsnit 2.4.1. om regler for kommunal
modregning.
Der henvises herudover til afsnit 8. om forholdet til EU-retten vedrørende
statsstøttereglerne.
De foreslåede regler for kommunernes deltagelse i forsyning med teknisk
vand vil overordnet følge gældende reguleringen for etablering og drift af
kommunale fjernkølingsanlæg mv., jf. fjernkølingsloven, [samt om kommu-
nal hjemmel til CO2-fangst, jf. lov om CO2-fangstaktiviteter i forsynings-
sektoren]. Der vil dog være visse forskelle i reguleringen af hensyn til de
konkrete tekniske forskelle i forsyningsarterne.
Det følger af fjernkølingslovens § 2, at en kommune kan udøve fjernkø-
lingsvirksomhed inden for egen kommunegrænse, når kommunen helt eller
delvist ejer en varmeforsyningsvirksomhed, og fjernkølingsvirksomheden
er med til at fremme effektiv fjernkøling.
Det følger desuden af fjernkølingslovens § 2, stk. 2, at en kommune kan
udøve fjernkølingsvirksomhed i andre kommuner, når betingelserne i stk. 1,
nr. 1 og 2 er opfyldt, og når fjernkølingsvirksomheden udøves inden for et
område udlagt til fjernvarme, som forsynes af den varmeforsyningsvirksom-
hed, som kommunen, jf. stk. 1, nr. 1, er helt eller delvist ejer af eller når
fjernkølingsvirksomheden udnytter synergieffekter med den fjernvarme,
som kommunen, jf. stk. 1, nr. 1, er helt eller delvist ejer af.
2.3.1.3. Den foreslåede ordning
Kommunale teknisk vand-selskaber vil skulle overholde de krav, der gene-
relt foreslås at gælde for alle teknisk vand-selskaber, jf. den foreslåede ord-
ning i afsnit 2.1.3. og 2.2.3., hvorefter teknisk vand-selskaber opererer på et
frit marked med minimale begrænsninger, samt kan interagere med vand-
selskaber som almindelige parter.
Derudover foreslås en række specifikke regler for den selskabsmæssige or-
ganisering af kommunale teknisk vand-selskaber, jf. lovforslagets kapitel 3.
UDKAST
38
Der foreslås for det første betingelser for, hvilke tilfælde en kommune må
udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. lovforslagets § 5.
Der foreslås indsat en mulighed i lov om forsyning med teknisk vand, hvor-
efter en kommune alene eller sammen med andre aktører vil kunne udøve
forsyningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering til aftagere
inden for egen kommunegrænse, jf. lovforslagets § 5, stk. 1.
Der vil endvidere blive indsat en mulighed for at en kommune sammen med
andre kommuner, og eventuelle andre aktører, vil kunne udøve forsynings-
aktiviteter med teknisk vand med henblik på levering til aftagere i de pågæl-
dende kommuner. Hertil foreslås der dog krav om, at kommunerne er geo-
grafisk tilstødende eller at kommunerne i fællesskab helt eller delvist og di-
rekte eller indirekte ejer et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2,
stk. 1 eller 5, jf. lovforslagets § 5, stk. 2. Bestemmelsen vil betyde, at kom-
muner kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand på tværs af kom-
munegrænser.
Der vil desuden blive indsat en mulighed for, at en kommune alene eller
sammen med andre kommuner eller aktører udøve forsyningsaktiviteter
med teknisk vand, som ikke er omfattet af stk. 1 og 2, i andre kommuner,
hvis forsyningsaktiviteten med teknisk vand foregår i naturlig forlængelse
af teknisk vand-selskabet, jf. lovforslagets § 5, stk. 3.
Bestemmelserne vil medføre, at kommuner vil kunne etablering nye teknisk
vand-selskaber eller overtage eksisterende teknisk vand-selskaber med hen-
blik på forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Der vil for det andet blive fastsat betingelser for, hvordan en kommune må
udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. lovforslagets § 6.
En kommunes udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil skulle
ske som kapitalejer i et kapitalselskab, jf. lovforslagets § 6, stk. 1. Bestem-
melsen vil medføre, at en kommune vil skulle udøve forsyningsaktiviteter
med teknisk vand i selvstændige selskaber med begrænset ansvar, f.eks. som
et aktie- eller anpartsselskab.
En kommunes udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil der-
udover skulle ske på kommercielle vilkår, jf. lovforslagets § 6, stk. 2. Be-
stemmelsen vil medføre, at kommunale teknisk vand-selskaber vil skulle
drives på kommercielle vilkår.
UDKAST
39
Derudover foreslås det, at indsætte en bestemmelse, hvorefter der ikke må
udøves andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter med teknisk vand i kom-
munale teknisk vand-selskaber, jf. lovforslagets § 6, stk. 3. Bestemmelsen
vil medføre, at kommunale teknisk vand-selskaber, i modsætning til private
teknisk vand-selskaber, kun må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk
vand. Efter den foreslåede § 6, stk. 4, vil denne bestemmelse ikke være til
hinder for, at servicefunktioner kan varetages i et selvstændigt selskab. Der
henvises til afsnit 2.2.2. om serviceselskaber.
Det foreslås endelig at fastsætte regler for kommuners finansiering af kom-
munale teknisk vand-selskaber. Der henvises til jf. afsnit 2.3.2. og 2.3.3. om
kommunalt indskud og lånegaranti.
2.3.2. Kommunalt indskud
2.3.2.1. Gældende ret
I forhold til reglerne for kommunale muligheder for kapitalindskud i vand-
selskaber, kan kommuner kun deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller
spildevandsforsyning omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, nr. 1, hvis
aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller an-
partsselskabsform, jf. dog stk. 2 og § 32. Vederlag i forbindelse med stiftelse
af aktie- eller anpartsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, må udelukkende
bestå af aktier eller anparter i det nystiftede selskab. Dette følger af vand-
sektorlovens § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.
2.3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
For så vidt angår kommunernes mulighed for at indskyde kapital i kommu-
nale teknisk vand-selskaber, lægger Klima-, Energi- og Forsyningsministe-
riet op til, at kommunens deltagelse i forsyningsaktiviteter med teknisk vand
vil skulle ske på kommercielle vilkår. Det betyder, at kommunale teknisk
vand-selskaber vil skulle udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand på
markedsvilkår og vil skulle konkurrere mod andre teknisk vand-selskaber,
herunder privatejede selskaber og andre kommunale teknisk vand-selskaber,
som må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand i andre kommuner.
Kommunernes udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand r vil
skulle ske igennem et kapitalselskab.
Ved etableringen af et teknisk vand-selskab, f.eks. ved opførelsen af anlæg,
der indgår i forsyningsaktiviteter med teknisk vand, kan der være behov for,
at kommunen indskyder kapital i teknisk vand-selskabet. Dette behov er
UDKAST
40
desuden forstærket af, at kommunen vil være afskåret fra at stille kommunal
lånegaranti, jf. afsnit 2.3.3.
Kommunerne vil således skulle bære risiko i form af indskud af egenkapital
i teknisk vand-selskabet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at risikoen vil være stor,
og der lægges derfor op til at begrænse muligheden for indskud efter stiftel-
sen, så risikoen for skatteborgerne ved en evt. konkurs begrænses mest mu-
ligt.
Der er efter de gældende regler i vandsektorloven mulighed for at yde til-
skud til vandselskaber under vandsektorloven.
Der vil være et særligt behov for kapital i forbindelse med etableringen af
et teknisk vand-anlæg, hvorfor det vil være nødvendigt at ejerne tilfører ka-
pital til selskabet.
På denne baggrund vurderer ministeriet, at kommunen vil skulle gives ad-
gang til at indskyde kapital til finansiering af anlægsinvesteringer eller
driftsaktiviteter ved stiftelsen af teknisk vand-selskaber.
Ministeriet vurderer endvidere, at en sådan adgang vil skulle begrænses til
alene at gælde kommunens egne selskaber, og hvis kommunen ejer selska-
bet sammen med andre kommuner eller andre aktører, til alene at gælde ind-
skud af kapital svarende til kommunens egen ejerandel, som den vil være
inden kapitalindskuddet.
En kommune skal efter lovgivningen handle økonomisk forsvarligt. Dette
vil således også gælde i forbindelse med en kommunes beslutning om at
indskyde kapital i et teknisk vand-selskab. Kommunens indskud skal såle-
des ske på markedsvilkår for sikre mod begunstigelse af enkeltselskaber.
Det vil bl.a. kunne indgå i kommunens beslutning, at kommunen ikke efter-
følgende, hvor der f.eks. måtte opstå et overskud i selskabet eventuelt i for-
længelse af det kommunale indskud, vil kunne udtage midler fra selskabet
uden at blive omfattet af regler om modregning i kommunens statstilskud.
Det vil også gælde kommunens indskud i selskabet. Der henvises nærmere
til afsnit 2.4.1. om regler for kommunal modregning. En kommune vil ikke
have en alternativ mulighed for at stille garanti for lånoptagelse til finansie-
ring i selskabet.
UDKAST
41
En kommune må som udgangspunkt kun bære risici, som kommunalbesty-
relsen eksplicit har påtaget sig. Derfor lægges der op til, at beslutninger om
at påtage sig risici vil blive omfattet af et delegationsforbud, således at det
kun vil være kun kommunalbestyrelsen, der kan beslutte at bære risici uan-
set den valgte organisationsform. På den måde vil det blive sikret, at en så-
dan beslutning af en eventuelt større karakter vil blive behandlet i kommu-
nens øverste folkevalgte organ, og at en kommunes eller et kommunalt sel-
skabs beslutning om etablering eller overtagelse af et teknisk vand-selskab
således ikke vil kunne uddelegeres inden for kommunen (udvalg og forvalt-
ningen).
Kommunale kapitalindskud vil skulle stilles på markedsvilkår, så det svarer
til et indskud, som en privat aktør vil indskyde, samt stilles på de betingelser,
som en privat aktør vil stille.
For så vidt angår statsstøttereglerne henvises der til afsnit 8. om forholdet
til EU-retten.
2.3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i lov om forsyning med tek-
nisk vand, hvorefter en kommune eller en kommunal virksomhed ikke må
yde tilskud til teknisk vand-selskaber, jf. lovforslagets § 7, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at det fastsættes i lovforslaget, at en kommune eller
en kommunal virksomhed i forbindelse med etableringen eller hel eller del-
vis overtagelse af et teknisk vand-selskab vil kunne indskyde kapital, jf. lov-
forslagets § 7, stk. 2.
Herudover foreslås det, at det fastsættes i lovforslaget, at en kommune eller
en kommunal virksomhed højst vil kunne indskyde kapital for den del af
teknisk vand-selskabet, som kommunen eller den kommunale virksomhed
ejer eller efter kapitalindskuddet vil eje, jf. lovforslagets § 7, stk. 3.
Endelig foreslås det, at det fastsættes i lovforslaget, at beslutning om en
kommunes eller en kommunal virksomheds kapitalindskud vil skulle træf-
fes af kommunalbestyrelsen på et møde, jf. lovforslagets § 7, stk. 4.
2.3.3. Kommunal lånegaranti
2.3.3.1. Gældende ret
En kommune må ikke efter kommunalfuldmagtsreglerne drive handel,
håndværk, industri eller finansiel virksomhed. En kommune må endvidere
UDKAST
42
ikke i medfør af kommunalfuldmagtsreglerne yde erhvervsstøtte, som f.eks.
at stille garanti for lån, herunder til kommunalt ejede selskaber. En sådan
adgang vil kræve en lovhjemmel, hvilket der i dag findes for vandselskaber
efter de gældende regler i vandsektorlovens § 16.
Kommuner kan i visse tilfælde stille garanti for låneoptagelse i Kommune-
Kredit og private kreditinstitutioner. På områder, hvor muligheden for ga-
rantistillelse ikke er reguleret i særlovgivningen på området, vil spørgsmålet
skulle afgøres efter kommunalfuldmagtsreglerne.
Det følger af vandsektorlovens § 16, stk. 1, at en kommune kan meddele
garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af vandselska-
bets investeringsudgifter i hovedvirksomheden, herunder til indvinding og
distribution af brugsvand samt kloakering og rensningsanlæg, i det omfang
lånet kan indregnes i vandprisen i det pågældende vandselskab.
Kommunen opkræver et vederlag for meddelelse af lånegaranti, som stilles
efter vandsektorlovens § 16, stk. 1 og 2, og vederlaget skal fastsættes på
markedsvilkår. Vandselskaber kan på baggrund af kommunal garantistil-
lelse, jf. vandsektorlovens § 16, stk. 1 og 2, optage lån hos og indgå leasing-
aftaler med KommuneKredit.
2.3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet lægger op til, at udøvelse af for-
syningsaktiviteter med teknisk vand vil skulle ske på kommercielle vilkår.
Det betyder, at kommunale teknisk vand-selskaber vil skulle udøve forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand på markedsvilkår og vil skulle konkurrere
mod andre teknisk vand-selskaber, herunder privatejede selskaber og andre
kommunale teknisk vand-selskaber, som må udøve forsyningsaktiviteter
med teknisk vand i andre kommuner.
Ved etablering af et teknisk vand-selskab og ved drift af selskabet vil der
kunne være behov for at optage lån. F.eks. vil etableringen af et teknisk
vand-selskab til forsyning af 1 GW Power-to-X-anlæg kunne koste op til
250 mio. kr.
Med den foreslåede model for kommunal udøvelse af forsyningsaktiviteter
med teknisk vand, hvorefter vandsektorloven ikke vil omfatte teknisk vand-
selskaber, vil vandsektorlovens § 16 om mulighed for at stille garanti for
lånoptagelse ikke længere omfatte teknisk vand-selskaber.
UDKAST
43
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der vil kunne
være en ikke ubetydelig risiko for kommunens økonomi og hermed ultima-
tivt kommunens borgere, når kommunen vil kunne stille midler til rådighed
af en betydelig størrelse i forbindelse med investeringer i teknisk vand-sel-
skaber. En del af de forventede teknisk vand-selskaber vil f.eks. primært
skulle forsyne enkelte Power-to-X-anlæg. På denne baggrund vurderer
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at det vil være uhensigtsmæssigt,
hvis kommunerne fremadrettet har mulighed for at stille garanti for lån til
teknisk vand-selskaber. Det foreslås i stedet at kommunernes mulighed for
at meddele garanti for lån forbydes for teknisk vand-selskaber. Der lægges
ikke op til ændringer af de gældende regler for vandselskaber, da der er min-
dre risiko ved at stille lånegaranti for et vandselskab.
Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der
bør fastsættes regler i dette lovforslag om, at kommuner ikke må stille låne-
garanti for kommunale teknisk vand-selskaber.
Kommuner vil i stedet skulle finde anden finansiering til etablering af kom-
munale teknisk vand-selskaber, såsom indskud eller lånefinansiering fra pri-
vate aktører eller med kommunens kapitalindskud ved stiftelsen eller over-
tagelsen af teknisk vand-selskabet. Der lægges op til at være mulighed for,
at kommuner vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand sam-
men med andre aktører, jf. lovforslagets § 5. Reglerne for kommunernes
mulighed for udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vil overordnet
svare til gældende regler på fjernkølings- og [CO2-fangsts]området, og reg-
lerne for kommunernes finansiering af teknisk vand-selskaber vil svare til
gældende regler på fjernkølingsområdet.
2.3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i lov om forsyning med tek-
nisk vand, hvorefter en kommune eller en kommunal virksomhed ikke må
stille garanti for lån til et teknisk vand-selskab, som er omfattet af denne lov,
jf. lovforslagets § 7, stk. 1.
2.4. Modregningsregler
2.4.1. Kommunal modregning for teknisk vand-selskaber
2.4.1.1. Gældende ret
De kommunale modregningsregler i lov om kommuners afståelse af vand-
selskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 17. september 2024 (herefter
»stoploven«) finder anvendelse på kommunalt ejede vandselskaber omfattet
af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, jf. stoplovens § 1.
UDKAST
44
Det følger af stoplovens § 2, stk. 1 og 2, at kommunen registrerer modtagne
uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i kommunalt ejede
vandselskaber, der er eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været
omfattet af stoplovens anvendelsesområde.
Kommunen vil ikke skulle registrere vederlag eller uddelinger, hvis udde-
lingen eller vederlaget er registreret eller i medfør af § 37, stk. 1, eller § 37
a, stk. 1 eller 6, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 1, eller § 23 m, stk. 1
eller 6, i lov om varmeforsyning.
Det følger af stoplovens § 2, stk. 3, at kommunen registrerer andre uddelin-
ger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele eller aktiviteter i vandselska-
ber, der er eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været omfattet af
stoplovens anvendelsesområde, når modtageren af uddelingen eller veder-
laget er en af kommunen direkte eller indirekte ejet virksomhed.
Registreringspligten omfatter også alle de virksomheder, som kommunen
direkte eller indirekte har ejerandele i, og som indgår i en ejerskabsstruktur,
der omfatter vandselskaber. Registreringspligten kan dermed også omfatte
virksomheder, der ikke udøver vand- og spildevandsaktiviteter.
Aftaler på markedsvilkår er ikke registreringspligtige overførsler, idet der
er tale om almindelig samhandel mellem vandselskabet og kommunen, hvis
der er overensstemmelse mellem ydelse og vederlag.
Det følger af stoplovens § 2, stk. 4, at selskabsmæssige omstruktureringer
ikke er omfattet af § 2, stk. 1-3, når de ejere, der direkte eller indirekte har
ejerandele i de virksomheder, der berøres af den selskabsmæssige omstruk-
turering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller
indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i den virksomhed eller de
virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette
er dog betinget af, at virksomheden eller virksomhederne er omfattet af stk.
1-3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om registre-
ringsfri selskabsmæssige omstruktureringer efter stk. 4, jf. stoplovens § 2,
stk. 5. Bemyndigelsen er ikke blevet udmøntet.
UDKAST
45
Det følger af stoplovens § 3, stk. 1, at registreringen skal omfatte den dato,
hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen eller virk-
somheden (rådighedsdatoen), og beløbets størrelse. Det følger endvidere af
stoplovens § 3, stk. 2, ved afståelse af ejerandele omfattet af § 2, stk. 1-3, til
en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for rå-
dighedsdato, og der skal efter § 2 registreres et vederlag, som mindst svarer
til markedsværdien af de pågældende ejerandele.
Det følger af stoplovens § 4, stk. 1, at kommuner senest den [1. september]
hvert år indberetter de registreringer, som kommunen i det foregående ka-
lenderår har foretaget efter §§ 2 og 3. Er der ikke foretaget uddelinger, af-
ståelser eller omstruktureringer, afgiver kommunen erklæring herom. Ind-
beretning af registreringer eller erklæring skal ske til Vandsektortilsynet.
Stoplovens § 4, stk. 2, indeholder de nærmere krav til hvad indberetningen
skal indeholde. Det følger således af stk. 2, at indberetningen skal angive
det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rå-
dighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de re-
gistrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer.
Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rådigheds-
beløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i [det år,
hvor der sker meddelelse i henhold til § 6]. Rentesatsen fastsættes til Natio-
nalbankens diskonto den 1. januar. Vandsektortilsynet kan forlange yderli-
gere dokumentation, hvis de indberettede oplysninger er utilstrækkelige.
Stoplovens § 4, stk. 3, indeholder regler om kommuner kan fratrække ved
indberetningen af vederlag ved afståelser, som har ført eller samtidig fører
til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til stoplovens § 6. En kom-
mune kan endvidere ved indberetningen fratrække et nettoprovenu og en
indskudskapital, som Forsyningstilsynet har godkendt eller fastsat i medfør
af § 35, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, og som for nettoprovenuets ved-
kommende har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstil-
skud i henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning.
Det følger af stoplovens § 5, at Vandsektortilsynet træffer afgørelse om,
hvorvidt de indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den beregnede
forrentning og eventuelle fradrag efter § 4, stk. 3, kan godkendes. Kan
Vandsektortilsynet ikke godkende disse, fastsætter Vandsektortilsynet rå-
dighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af even-
tuelle fradrag.
UDKAST
46
Det følger af stoplovens § 6, at Vandsektortilsynet [hvert år senest den 1.
marts i året efter indberetningsfristen, jf. § 4, stk. 1,] giver Indenrigs- og
Sundhedsministeriet meddelelse om de godkendte rådighedsbeløb inklusive
beregnet forrentning og med eventuelle fradrag efter § 4, stk. 3. Indenrigs-
og Sundhedsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud med
hhv. 40 pct. eller 60 pct. af det meddelte beløb alt afhængigt af, om beløbet
deponeres eller ej, jf. § 15 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner. Hvis det godkendte rådighedsbeløb overstiger kommunens
bloktilskud i det første modregningsår, beregner Indenrigs- og Sundhedsmi-
nisteriet en forrentning af restbeløbet fra den 1. november i meddelelsesåret
til den 1. juli året efter. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto
den 1. januar.
Det følger af stoplovens § 7, at vandselskaber kun må deltage i tilknyttet
virksomhed, når denne har nær tilknytning til vandselskabet, og når den ud-
øves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar,
jf. vandsektorlovens § 18. Midler anvendt i strid hermed betragtes som ud-
delinger efter § 2, stk. 3.
Efter § 10 i stoploven, straffes med bøde den, der undlader at registrere efter
§ 2, undlader at indberette efter § 4, eller anvender midler i strid med § 7,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af myndighedsopgaven for Vandsek-
torloven i stoploven, jf. afsnit 2.4.3.1.
Fer er lignende regler for de øvrige forsyningsarter, herunder i [§ 12 i lov
om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren,] varmeforsyningslovens §
23 l og elforsyningslovens § 37.
2.4.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Stoplovens formål er bl.a. at understøtte, at de forbrugerfinansierede vær-
dier, der skabes i vandsektoren, forbliver i sektoren. På denne måde under-
støttes overholdelsen af hvile i sig selv-princippet, og det sikres, at værdi-
erne ikke anvendes til andre formål end vand- eller spildevandsforsyning.
Stoploven har også til formål at undgå at kommuner benytter værdifulde
kommunale forsyningsvirksomheder til at genere midler, som kommunen
herefter vil kunne anvende i de kommunale økonomier til f.eks. velfærds-
ydelser.
De gældende modregningsregler vil indebære, at vederlag og uddelinger fra
et teknisk vand-selskab, der er koncernforbundet med et kommunalt ejet
UDKAST
47
vandselskab omfattet af vandsektorloven, til den kommunale ejer, vil være
omfattet af modregningsreglerne i stoploven.
Forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udføres i et eksisterende vand-
selskab, eller forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udføres i en sær-
skilt virksomhed i koncern med selskaber omfattet af vandsektorloven, vil
således være omfattet af stoplovens eksisterende regler om modregning.
Med den foreslåede lov om forsyning med teknisk vand, vil forsyningsakti-
viteter med teknisk vand ikke længere kunne udføres i et vandselskab. Det
vil dog være muligt for teknisk vand-selskaber, at være i samme koncern
som vandselskaber omfattet af vandsektorloven.
Det vil derimod ikke følge af de gældende modregningsregler, at der skal
ske kommunal modregning af forsyningsaktiviteter med teknisk vand, når
aktiviteten varetages i et særskilt selskab, der alene udøver forsyningsakti-
viteter med teknisk vand, og som desuden ikke er i koncern med andre for-
syningsvirksomhede, hvor der gælder modregningsregler.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer på den baggrund, at der
på trods af det eksisterende regelsæt vil kunne opstå situationer, hvor et
kommunalt ejet teknisk vand-selskab ikke vil være omfattet af de eksiste-
rende regler om modregning, herunder når teknisk vand-selskabet alene
udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand og ikke er i koncern med et
forsyningsselskab, der er omfattet af modregningsregler. Det har ikke været
et ønske, at kommuner skulle kunne benytte deres forsyningsvirksomheder,
herunder de kommercielle, til at generere midler, som kommunen herefter
vil kunne anvende i de kommunale økonomier til f.eks. velfærdsydelser,
uden at der sker modregning.
Det er ministeriets vurdering, at heller ikke midler, som stammer fra forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand, bør kunne anvendes til andre kommunale
aktiviteter uden modregning. Produktion af teknisk vand er en kommerciel
aktivitet, som en kommune med lovforslaget vil kunne udøve på forskellige
måder. Hensigten med at give kommunerne mulighed for at deltage i mar-
kedet for forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil ikke være, at de vil
skulle kunne anvende et overskud herfra. Ministeriet vurderer, at det vil
skabe ensartethed i forsyningssektoren, lette administrative byrder og skabe
lighed mellem forsyningsarter at tage udgangspunkt i de allerede gældende
principper for modregning, således at det ikke har betydning, hvilke mod-
regningsregler en uddeling eller vederlag ved afståelse af ejerandele skal
bedømmes ud fra. På den måde vil også spekulation i selskabskonstruktion
UDKAST
48
og koncernkonstruktion på området for forsyningsaktiviteter med teknisk
vand kunne undgås.
Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at til-
stedeværelsen af modregningsreglerne, som de fremstår i elforsyningsloven
og varmeforsyningsloven, begrunder, at der tages udgangspunkt i en tilsva-
rende videreførelse i denne lov.
Modregningsreglerne i denne lov vil blive struktureret på en anden måde
end stoplovens bestemmelser. Bestemmelserne vil følge strukturen for mod-
regningsreglerne på øvrige forsyningsområder, herunder elforsyningsloven
og varmeforsyningsloven. Indholdet af bestemmelserne vil dog i overve-
jende grad være ens med indholdet af de gældende bestemmelser i stoplo-
ven. Derudover lægger op til at fristerne fra stoploven videreføres med mod-
regningsreglerne i lov om forsyning med teknisk vand.
Det vurderes dog, at bestemmelserne i stoplovens § 2, stk. 3, ikke bør vide-
reføres i modregningsreglerne i lov om forsyning med teknisk vand. Be-
stemmelsen har til formål at sikre, at kommunen også registrerer uddelinger
fra og vederlag ved afståelse af ejerandele eller aktiviteter i vandselskaber
til f.eks. andre virksomheder, som direkte eller indirekte er ejet af kommu-
nen, men hvor kommunen ikke er modtager. Hensynet bag bestemmelsen er
at sikre, at vandtakster bliver i vandsektoren. Det er Klima-, Energi- og For-
syningsministeriets vurdering, at denne bestemmelse ikke er nødvendig at
videreføre til lov om forsyning med teknisk vand, da teknisk vand-selskaber
ikke vil blive finansieret af takster fra forbrugerne på et monopolmarked, og
der ikke vil gælde et hvile i sig selv-princip for teknisk vand-selskaber.
[Med bekendtgørelse nr. […] af [… 2024] om ikrafttræden af § 5, nr. 4-6, i
lov nr. 132 af 16. februar 2016 om ændring af lov om vandsektorens orga-
nisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om beta-
lingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre
love (Opfølgning på politisk forlig om en ny og forbedret regulering af den
danske vandsektor), skal kommunernes indberetninger efter stoploven fra
og med 2025 ske senest den 1. september i stedet for den 1. februar, og
Vandsektortilsynets frist for indberetning til Indenrigs- og Sundhedsmini-
steriet ændres fra den 1. maj i indberetningsåret til den 1. marts i året efter
indberetningsåret. Desuden konsekvensrettes renteberegningsreglerne som
følge af de ændrede frister. Fristerne for kommunernes indberetninger i
modregningsreglerne i denne lov vil følge fristerne for kommunernes ind-
beretninger efter stoploven.]
UDKAST
49
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det er nødvendigt med
strafbestemmelser for modregningsregler, som det allerede er gældende for
stoploven. Stoplovens bestemmelser om straf fremgår af § 10, som blev ind-
sat ved ministerens bidrag til betænkning over lovforslag nr. 145, jf. Folke-
tingstidende 2006-07, tillæg B, side 829. Hensynet for indsættelsen af be-
stemmelsen var at muliggøre strafforfølgning ved manglende indberetning
eller ved manglende registrering, herunder af midler anvendt i strid med for-
buddet mod nye aktivitetstyper. Ministeriet vurderer således, at gældende
strafbestemmelser for manglende overholdelse af modregningsregler med
de nødvendige ændringer bør videreføres fra stoploven til lov om forsyning
med teknisk vand.
Det bemærkes endvidere, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet for-
venter at igangsætte et arbejde med henblik på mulige forenklinger af mod-
regningsreglerne og administrationen generelt i forhold til kommunal mod-
regning.
2.4.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes et kapitel 4 i lov om forsyning med teknisk
vand om kommunal modregning.
Med bestemmelsen i § 8, stk. 1, foreslås det, at kommuner, der helt eller
delvist og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, registrerer
modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i kommu-
nale teknisk vand-selskaber, eller selskaber, der direkte eller indirekte ejer
andele i sådanne selskaber. Bestemmelsen vil også medføre, at et selskab,
som alene varetager forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og som samti-
dig ikke er i koncern med et vandselskab, fortsat vil skulle registrere udde-
linger og vederlag ved afståelse af ejerandele i disse selskaber med henblik
på reduktion af statstilskuddet jf. den foreslåede § 8, stk. 9. Bestemmelsen
vil svare til stoplovens § 2, stk. 1 og 2.
Med bestemmelsen i § 8, stk. 2, foreslås det, at der indsættes en undtagelse
til stk. 1, i de tilfælde hvor en selskabsmæssig omstrukturering medfører, at
ejeren eller ejere af den eller de selskaber, som berøres af omstrukturerin-
gen, ikke vil opnå andet vederlag end direkte eller indirekte ejerandele i
samme indbyrdes forhold i den eller de selskaber, som består efter den sel-
skabsmæssige omstrukturering. Det vil medføre, at selskabsmæssige om-
UDKAST
50
struktureringer, som reelt ikke medfører ændringer i ejerskabet af ejeran-
dele, ikke vil føre til, at der sker reduktion i statstilskuddet. Bestemmelsen
vil svare til stoplovens § 2, stk. 4.
Med bestemmelsen i § 8, stk. 3, foreslås det, at registrering efter stk. 1 vil
skulle omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget vil være til rådig-
hed for kommunen, og beløbets størrelse. Bestemmelsen vil indeholde ret-
ningslinjer for, hvad registreringen efter stk. 1 vil skulle leve op til. Bestem-
melsen vil svare til stoplovens § 3, stk. 1.
Med bestemmelsen i § 8, stk. 4, foreslås det, at når der sker afståelse efter
stk. 1 til en fond eller anden selvejende institution, vil afståelsestidspunktet
blive anset for rådighedsdatoen efter stk. 3, og der vil efter stk. 1 skulle re-
gistreres et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågæl-
dende ejerandele. Bestemmelsen vil fastsætte retstilstanden, når der sker af-
ståelse til en fond eller anden selvejende institution. Bestemmelsen vil svare
til stoplovens § 3, stk. 2.
Med bestemmelsen i § 8, stk. 5, foreslås det, at kommuner, der helt eller
delvist og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, senest den [1.
september] hvert år til Vandsektortilsynet vil skulle indberette de registre-
ringer, som kommunen har foretaget efter stk. 1, 3 og 4 i det foregående
kalenderår, eller afgive erklæring om, at der ikke er foretaget nogle registre-
ringer. Bestemmelsen vil medføre, at Vandsektortilsynet vil blive gjort be-
kendt med de relevante registreringer, en kommune måtte have noteret, med
henblik på, at Vandsektortilsynet vil kunne træffe afgørelse om, hvorvidt
registreringerne vil kunne godkendes efter det foreslåede stk. 8. Bestemmel-
sen vil svare til stoplovens § 4, stk. 1.
Med bestemmelsen i § 8, stk. 6, foreslås det, at indberetning efter stk. 5 vil
skulle angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående
kalenderår, og den vil skulle ledsages af dokumentation for størrelsen og de
registrerede uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele for de regi-
strerede datoer. Indberetningen vil desuden skulle angive en beregnet for-
rentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den
1. november i [det år, hvor der sker meddelelse i henhold til stk. 9]. Rente-
satsen vil være Nationalbankens diskonto den 1. januar. Derudover vil
Vandsektortilsynet kunne forlange yderligere dokumentation fra kommunen
eller teknisk vand-selskabet, hvis tilsynet finder, at den ledsagende doku-
mentation er utilstrækkelig. Bestemmelsen vil angive retningslinjer for,
hvad indberetningen til Vandsektortilsynet vil skulle indeholde, herunder en
UDKAST
51
beregnet forrentning af rådighedsbeløbet, og at Vandsektortilsynet vil kunne
forlange yderligere dokumentation. Bestemmelsen vil svare til stoplovens §
4, stk. 2.
Med bestemmelsen i § 8, stk. 7, foreslås det, at kommuner ved indberetning
efter det foreslåede stk. 5, vil kunne fratrække visse beløb, som allerede har
ført til reduktion i statstilskuddet eller indskudskapital, som kommunen har
indskudt i det pågældende teknisk vand-selskab. Bestemmelsen vil medføre,
at kommuner ikke vil blive modregnet dobbelt eller bliver modregnet, hvis
kommunen trækker indskudskapitalen ud af teknisk vand-selskabet. Be-
stemmelsen vil overordnet svare til stoplovens § 4, stk. 3.
Med bestemmelsen § 8, stk. 8, foreslås det, at Vandsektortilsynet træffer
afgørelse om hvorvidt de indberettede beløb, datoer, den beregnede forrent-
ning og eventuelle fradrag kan godkendes. Hvis Vandsektortilsynet ikke kan
godkende disse, fastsætter Vandsektortilsynet beløbene, datoerne, forrent-
ningen samt eventuelle fradrag. Bestemmelsen medfører, at Vandsektortil-
synet fører tilsyn med kommunernes indberetninger, og endeligt kan vur-
dere hvorvidt de kan godkendes. Bestemmelsen vil svare til stoplovens § 5.
Med bestemmelsen § 8, stk. 9, foreslås det, at Vandsektortilsynet [hvert år
senest den 1. marts i året efter indberetningsfristen, jf. stk. 5,]vil skulle med-
dele Indenrigs- og Sundhedsministeriet om de godkendte rådighedsbeløb ef-
ter stk. 8. Herefter vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer kommu-
nens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner. Bestemmelsen vil medføre, at Vandsektortilsynet videregiver
oplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som er grundlaget for re-
duktionen i statstilskuddet. Bestemmelsen vil svare til stoplovens § 6.
Med bestemmelsen § 8, stk. 10, foreslås det, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om registreringsfri selskabsmæssige
omstruktureringer efter stk. 2. Bestemmelsen vil betyde, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne fastsætte yderligere regler vedrørende
selskabsmæssige omstruktureringer, herunder om at fastsætte særlige krite-
rier for værdiansættelse, som medfører – hvis de opfyldes – at værdiansæt-
telsen ikke udløser modregning. Bestemmelsen vil svare til stoplovens § 2,
stk. 5.
Med bestemmelsen i § 9 foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren fastsætter regler om indberetning efter § 8, stk. 6, og om dokumenta-
tion og regnskabsføring for forhold omfattet af § 8, stk. 2 og 5, herunder om,
UDKAST
52
at der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en statsauto-
riseret revisor. Bestemmelsen vil svare til stoplovens § 9.
Med bestemmelsen i § 12 foreslås det, at medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, vil den, der undlader at foretage registrering, jf. lov-
forslagets § 8, stk. 1, kunne straffes med bøde, jf. nr. 1. Det foreslås endvi-
dere, at den, der undlader at foretage indberetning, jf. lovforslagets § 8, stk.
5, vil kunne straffes med bøde, jf. nr. 2. Herudover foreslås det, at den, der
undlader at efterkomme afgørelse efter lovforslagets § 8, stk. 8, vil kunne
straffes med bøde, jf. nr. 3. Bestemmelsen vil svare til stoplovens § 10.
Øvrige relevante love vil desuden blive konsekvensrettet som følge af disse
ændringer, herunder lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. lovforslagets § 17, nr. 1, samt lov om kommuners afståelse
af vandselskaber, jf. lovforslagets § 18, nr. 1. Derudover forventes bekendt-
gørelser om modregning at blive konsekvensrettet i det omfang, der er be-
hov for justeringer, som følge af disse ændringer.
2.4.2. Regler om frigivelse af deponerede midler
2.4.2.1. Gældende ret
Det følger af § 15, stk. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner, at det deponerede beløb efter § 15, stk. 1, frigives med en
tiendedel årligt. Endvidere kan der hvert år i deponeringsperioden frigives
de til de deponerede beløb tilskrevne renter. Det deponerede beløb kan med
indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse reduceres ekstraordinært,
såfremt kommunen ekstraordinært nedbringer sin gæld. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om deponering og frigi-
velse.
2.4.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at den nuværende bestemmelse
nødvendiggør indsendelse af en ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsmini-
steriet med henblik på indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse, og
at det indebærer en unødig administrativ byrde for kommunerne. Indenrigs-
og Sundhedsministeriet foreslår derfor, at kommunerne fremadrettet ikke vil
skulle indsende en ansøgning til indenrigs- og sundhedsministeren for eks-
traordinært at få frigivet deponerede midler. Kommunerne vil fortsat skulle
opfylde de øvrige betingelser fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren
for ekstraordinært at få frigivet deponerede midler.
2.4.2.3. Den foreslåede ordning
UDKAST
53
Det foreslås, at ændre § 15, stk. 4, 3. pkt., i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner, således at kravet om social- og indenrigsmi-
nisterens godkendelse udgår. Der lægges op til en ren administrativ forenk-
ling, således at kommunerne fremadrettet ikke skal indsende en ansøgning
om ekstraordinær frigivelse af deponerede gevinster på forsyningsområdet,
men fortsat skal opfylde de samme betingelser for at få frigivet deponerede
midler, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 17, nr. 2.
2.4.3. Indberetningsmyndighed
2.4.3.1. Gældende ret
Vandsektortilsynet varetager myndighedsopgaverne efter stoploven.
Vandsektortilsynets opgaver efter stoploven indebærer, at Vandsektortilsy-
net skal modtage registreringerne, som kommunerne indberetter efter stop-
lovens § 4, stk. 1, at Vandsektortilsynet kan forlange yderligere dokumen-
tation, hvis de indberettede oplysninger er utilstrækkelige efter stoplovens §
4, stk. 2, at Vandsektortilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt de indberet-
tede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og even-
tuelle fradrag efter stoplovens § 4, stk. 3, kan godkendes, og hvis Vandsek-
tortilsynet ikke kan godkende disse, fastsætter Vandsektortilsynet rådig-
hedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle
fradrag efter stoplovens § 5, samt at Vandsektortilsynet giver Indenrigs- og
Sundhedsministeriet meddelelse om de godkendte rådighedsbeløb efter
stoplovens § 6.
Vandsektortilsynet er afgiftsfinansieret. Dette fremgår af § 10 i vandsektor-
loven, hvorefter vandselskaberne årligt betaler en afgift til dækning af ud-
gifter forbundet med Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse.
Det følger af stoplovens § 8, at myndigheder, som er tillagt opgaver efter
denne lov, og myndigheder, som tillægges opgaver efter regler udstedt i
medfør af denne lov, kan behandle, herunder indhente, opbevare og videre-
give, oplysninger til brug for myndighedernes opgaver og tilrettelæggelsen
heraf.
2.4.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Med videreførelsen af reglerne om modregning fra stoploven til denne lov,
vil reglerne om modregning omfatte de kommunale teknisk vand-selskaber,
som ikke allerede vil blive omfattet af de gældende modregningsregler. Det
vil bl.a. indebære, at kommuner hvert år vil skulle indberette de registrerin-
ger, som kommunen vil have foretaget i det foregående kalenderår. Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet finder det i den forbindelse hensigtsmæs-
UDKAST
54
sigt, at Vandsektortilsynet fortsat vil skulle kunne varetage myndighedsop-
gaverne efter modregningsreglerne, såsom at træffe afgørelser, som Vand-
sektortilsynet i dag varetager efter stoploven.
Den eksisterende afgift for Vandsektortilsynets omkostninger i forbindelse
med drift og opgavevaretagelse vil ikke kunne dække myndighedsopgaver
med modregningsreglerne efter lov om forsyning med teknisk vand. Der bør
derfor indføres regler om finansiering af Vandsektortilsynets opgavevareta-
gelse efter lov om forsyning med teknisk vand. Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet vurderer således, at omkostningerne forbundet med Vand-
sektortilsynets drift og opgavevaretagelse vil skulle betales af de kommu-
nale teknisk vand-selskaber, som er omfattet af Vandsektortilsynets opga-
vevaretagelse efter denne lov. Dette vil følge principperne på de andre for-
syningsområder, hvor det også vil være de selskaber, som opgavevaretagel-
sen vedrører, som vil skulle betale for omkostningerne hertil.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der bør indsættes en
regel i lov om forsyning med teknisk vand, der svarer til stoplovens § 8,
således at Vandsektortilsynet vil kunne udføre sine myndighedsopgaver på
samme vis, som Vandsektortilsynet kan udføre sine myndighedsopgaver ef-
ter stoploven.
2.4.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Vandsektortilsynet vil skulle udføre myndighedsopgaverne
efter lovforslagets § 8, stk. 5-9, samt regler udstedt i medfør af lovforslagets
§ 9.
Med bestemmelsen i lovforslagets § 11, foreslås det, at omkostninger for-
bundet med Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse efter lovforsla-
gets § 8, samt regler udstedt i medfør af lovforslagets § 9, betales af de kom-
munale teknisk vand-selskaber, som er omfattet af Vandsektortilsynets op-
gavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven. Med
bestemmelsen i lovforslagets § 11, stk. 2, foreslås det endvidere, at klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om betaling og opkræv-
ning af beløb til dækning af Vandsektortilsynets omkostninger efter stk. 1.
Med bestemmelsen i lovforslagets § 10 foreslås det, at myndigheder, som er
tillagt opgaver efter loven, og myndigheder, som tillægges opgaver efter
regler udstedt i medfør af loven, kan behandle, herunder indhente, opbevare
og videregive, oplysninger til brug for myndighedernes opgaver og tilrette-
UDKAST
55
læggelsen heraf. Bestemmelsen vil medføre, at myndigheder, såsom Vand-
sektortilsynet, vil kunne behandle oplysninger til brug for deres opgaveva-
retagelse. Bestemmelsen vil svare til stoplovens § 8.
2.5. Ændringer i øvrig regulering
2.5.1. Affaldsregler
2.5.1.1. Gældende ret
Kommuner kan efter vandsektorlovens § 15, stk. 1, deltage i aktiviteter for-
bundet med vand- og spildevandsforsyning, herunder udnyttelse af de res-
sourcer, der opstår i direkte forbindelse med behandling af drikke- og spil-
devand, hvis aktiviteterne er selskabsudskilte.
Med lov nr. 898 af 21. juni 2022 blev affaldsreglerne i miljøbeskyttelseslo-
ven ændret, således at kommuner ikke må deltage i aktiviteter forbundet
med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, jf. miljøbeskyttel-
seslovens § 49 b, stk. 1. Det var ikke hensigten at ændre på kommunernes
mulighed for at deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevands-
forsyning. Det blev derfor indsat en undtagelse i miljøbeskyttelseslovens §
49 b, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelser fortsat må deltage i aktiviteter
forbundet med vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter. Dette skyldes, at
vand- og spildevandsforsyning i forskellige henseender kan omfatte behand-
ling af affald egnet til materialenyttiggørelse, hvilket med lovforslaget ellers
ville være forbudt for kommuner at deltage i.
2.5.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Forsyningsaktivitet med teknisk vand kan i visse tilfælde indebære håndte-
ring af affald egnet til materialenyttiggørelse, da renset spildevand falder
ind under definitionen af affald. Der er i denne forbindelse behov for en
udvidelse i miljøbeskyttelseslovens undtagelse fra forbud mod, at kommu-
ner behandler genanvendeligt affald, jf. miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk.
1. Forbuddet er aftalt i aftale af 16. juni 2020 om Klimaplan for en grøn
affaldssektor og cirkulær økonomi for at understøtte et velfungerende gen-
anvendelsesmarked. Det vurderes, at der ikke umiddelbart er nogen negative
miljømæssige konsekvenser heraf. Der findes allerede undtagelser fra for-
buddet på andre relevante områder.
Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at for-
syningsaktiviteter med teknisk vand bør undtages fra forbuddet, således at
kommunerne kan deltage i forsyningsaktiviteter med teknisk uden at blive
omfattet af forbuddet i § 49 b, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen ikke
UDKAST
56
må deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materi-
alenyttiggørelse.
2.5.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand indsættes i miljøbe-
skyttelseslovens § 49 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 15, nr. 1, således at kom-
munalbestyrelsen vil kunne deltage i forsyningsaktiviteter med teknisk vand
uden at blive omfattet af forbuddet i § 49 b, stk. 1, hvorefter kommunalbe-
styrelsen ikke må deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald
egnet til materialenyttiggørelse.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre væsentlige økonomiske konse-
kvenser for staten. Derudover vurderes lovforslaget ikke at ville medføre
implementeringskonsekvenser for staten.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser eller imple-
menteringskonsekvenser for regionerne.
Lovforslaget kan have indirekte økonomiske og administrative konsekven-
ser for kommuner, i det omfang lovforslaget fører til etablering og drift af
kommunalt ejede teknisk vand-selskaber. Det kan ikke konkluderes, om de
økonomiske og administrative konsekvenser der følger af oprettelse og drift
af teknisk vand-selskaber vil være positive eller negative.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med principperne om di-
gitaliserings-klar lovgivning. Lovforslagets hovedformål er at skabe klare
rammevilkår for forsyning med teknisk vand. Lovforslaget sikrer hjemmel
og klare rammer for kommuner til at etablere og drive teknisk vand-selska-
ber, mens private aktører forsat vil kunne etablere og drive teknisk vand-
selskaber. Lovforslaget skal dermed sikre lige konkurrencevilkår mellem
kommunerne og private aktører. Med lovforslaget bliver forsyning med tek-
nisk vand en ny, selvstændig forsyningsart i vandreguleringen, som er for-
skellig fra drikke- og spildevandsforsyning. Da tekniske vand-selskaber vil
skulle operere på markedsvilkår, vil med lovforslaget ikke længere blive
underlagt den økonomiske regulering, som er rettet mod monopolselskaber
og vil dermed kunne fastsætte priserne for teknisk vand frit. Dette vil være
i overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare regler. Derudover vur-
UDKAST
57
deres lovforslaget at være i overensstemmelse med princip 4 om sammen-
hæng på tværs, da den nye regulering om forsyning med teknisk vand i høj
grad vil følge gældende struktur og begreber, som er kendt fra andre forsy-
ningsarter, herunder vand- og spildevandsforsyning, samt fjernkølingsom-
rådet [og CO2-fangst].
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslagets dele om forsyning med teknisk vand vurderes ikke at have
væsentlige, direkte konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget kan have indirekte økonomiske og administrative konsekven-
ser for erhvervslivet, i det omfang lovforslaget fører til etablering og drift af
virksomhedsejede teknisk vand-selskaber. Det kan ikke konkluderes, om de
økonomiske og administrative konsekvenser der følger af oprettelse og drift
af teknisk vand-selskaber vil være positive eller negative.
Lovforslaget ændrer ikke ved erhvervslivets muligheder for at etablere for-
syning med teknisk vand, hvorfor der ikke vil være økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
Med lovforslaget bliver det fastsat at teknisk vand-selskaber aftaler vilkå-
rene for levering af teknisk vand med de enkelte aftagere.
Lovforslaget vil medføre, at forsyning med teknisk vand ikke længere bliver
omfattet af den økonomiske regulering af vandsektoren, samt krav om …,
Dette vil være en administrativ lettelse for erhvervslivet, eftersom der ikke
længere vil være krav om f.eks. godkendelse af takster og leveringsbetin-
gelser hos kommunen eller indberetning til Vandsektortilsynet.
Det bemærkes dog, at forsyning med teknisk vand er ikke en traditionel for-
syningsvirksomhed. Markedet forventes at blive præget af relativt få store
erhvervskunder og få leverandører. Det forventes at de nye regler vil være
særligt relevant for erhvervskunder, som etablerer nye produktioner, hvor
der kun skal anvendes teknisk vand. Dette skyldes, at omkostningerne ved
overgang fra forsyning med vand til forsyning med teknisk vand vil være
relativt omkostningstungt, da det vil kræve at eksisterende vandinstallatio-
ner vil skulle adskilles til hhv. drikkevand og teknisk vand.
UDKAST
58
For så vidt angår vand- og spildevandsforsyningsselskaber, bemærkes det at
disse driver monopolvirksomhed, hvorfor der i lovforslagets dele om vand-
selskabers forhold til tekniske vand-selskaber ikke er tale om erhvervsrettet
regulering.
Lovforslaget ændrer ikke på kravene til at teknisk vand-selskaber vil skulle
indhente miljøgodkendelser osv., hvorfor det ikke vurderes, at vil medføre-
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget er understøttende og vurderes ikke at have væsentlige, direkte
klimamæssige konsekvenser.
Der er ikke foretaget en kvantitativ vurdering af lovforslagets klimamæssige
konsekvenser.
Det bemærkes, at lovforslaget kan have indirekte, positive klimamæssige
konsekvenser, i det omfang lovforslaget resulterer i yderligere produktion
og forbrug af Power-to-X-brændsler, som fortrænger fossile brændsler. Det
bemærkes yderligere, at lovforslaget kan have mindre indirekte, negative
klimamæssige konsekvenser, i det omfang lovforslaget resulterer i opsæt-
ning af teknisk vand-anlæg, som kan medføre engangsudledninger ifm. byg-
ningsfasen.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes at have positive miljø- og naturmæssige konsekven-
ser, idet brugen af andet vand end drikkevand vil beskytte drikkevandsres-
sourcer og genbruge spildevand til andre formål.
8. Forholdet til EU-retten
Det vurderes, at lovforslaget ikke vil indebære statsstøtte, idet det bemær-
kes, at det fremgår af afsnit 2.3.2.2, at kommunale kapitalindskud vil skulle
stilles på markedsvilkår, og idet det i øvrigt forudsættes, at teknisk vand-
selskaberne vil skulle overholde statsstøttereglerne, når de aftaler vilkårene
for forsyningsaktivitet med teknisk vand med de enkelte aftagere.
Det vurderes derudover, at lovforslaget i øvrigt ikke indeholder andre EU-
retlige aspekter.
UDKAST
59
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. november 2024 til den
10. december 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndighe-
der og organisationer m.v.:
ADB(Association Dansk Biobrændsel), 92-Gruppen, Advokatrådet - Ad-
vokatsamfundet, Affald Plus, Aktive Energiforbrugere, Alexandra Institut-
tet, Aluminium Danmark, Andel Energi, Andelsboligforeningernes Fælles-
repræsentation, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arcadia eFuels, ARI (Affalds- og Res-
sourceindustrien), Arwos, Better Energy, Billund Vand A/S, Biofos A/S,
Biogas Danmark, Biologiforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bopa
Law, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), BP, Brancheforeningen
Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brintbran-
chen, Brunata, Bryggeriforeningen, Business Region Midtvest, By &
Havn, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggeskadefon-
den, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Bæredygtigt Landbrug,
CEPOS, CEVEA, Clean Energy Invest ApS, CO-industri, Concito, Copen-
hagen Infrastructure, COWI, Crossbridge Energy, DaCES, Daka,
DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald), Dana Petroleum, DA-
NAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmark Frie Au-
tocampere, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Eksportkredit,
Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jæ-
gerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerfor-
bund, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vindmølleforening,
Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Biotek, Dansk Brand-
og Sikringsteknisk Institut, Dansk Brøndejerforening, Dansk Byggeri,
Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæg-
lerforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Fjernvarme, Dansk
Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Idrætsforbund, Dansk
Industri - DI, Dansk Luftfart, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal,
Dansk Methanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Offshore, Dansk
Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Standard, Dansk Transport
og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske
Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Boligadvokater, Danske
Commodities A/S, Danske Havne, Danske Kloakmestre, Danske Rederier,
Danske Regioner, Danske Slagtermestre, Danske Tegl, Danske Udlejere,
Danske Universiteter, Danske Vandløb, Danske Vandværker, DANVA
(Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Dataetisk Råd, Data-
tilsynet (OBS kun ved personretlig relevans], DCA – Nationalt center for
UDKAST
60
fødevarer og jordbrug, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, De-
central Energi, DELTA Dansk Elektronik, Det Nationale Netværk for Kli-
matilpasning - DNNK, DHI, DI, DIN Forsyning, DNV Denmark A/S,
Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU, EjendomDan-
mark, Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energiforum Dan-
mark, Energiklagenævnet, Energinet, Energitjenesten, Energy Cluster
Denmark, EnviNa, Erhvervsfyrtårn Bornholm, Erhvervsfyrtårn Nordjyl-
land, Erhvervsfyrtårn Sydjylland, Erhvervslejernes Landsorganisation, Eu-
ropean Energy, EVA - Udvalget for Erfaringsudveksling i Vandmiljøtek-
nikken, Everfuel, Evida, F&P - Forsikring og Pension, Fagligt Fælles For-
bund (3F), FDO - Danske Olie beredskabslagre, FH - Fagbevægelsens Ho-
vedorganisation, FinansDanmark, Finansforbundet, Fonden Kraka, Forbru-
gerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, FORCE, Forening Danske Re-
visorer, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter
og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af
Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI),
Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Fors A/S, Forsikring
og Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fredericia
Kommune, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frede-
riksberg Kommune, Frie Funktionærer, Fritidshusejernes Landsforening,
FSE - Forskningsrådet for Samfund og Erhverv, FSR Danske revisorer,
GESEK - Komitéen for Grøn Energi og Sektorkobling, Grakom, Green
Hydrogen Systems, Green Power Denmark, Greenpeace, GreenTech Advi-
sor, GTS (Godkendt Teknologisk service), H2 Energy, Havarikommissio-
nen, HK, HOFOR A/S, HORESTA, Huset Byggecentrum, Hydrogen Val-
ley, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for Byggeri, By og
Miljø (BUILD), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-
Branchen, Justitia, Kalundborg Forsyning, Kalundborg Refinery, Klimarå-
det, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekre-
dit, Kommunernes Landsforening, Konkurrenceankenævnet - Nævnenes
Hus, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisa-
tion i Danmark), KRAKA, Københavns Kommune, Københavns Kultur-
center, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes
Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Danske Mælkeprodu-
center, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen af Solcelle-
ejere, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Prak-
tisk Økologi, LCA Center, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Lands-
organisation i Danmark, Lhyfe, Maersk Center for Zero Carbon Shipping,
Mellemfolkeligt Samvirke, Mission Green Fuels, MOE Rådgivende inge-
niører, Momentum, Mærsk, Maabjerg Energy Center - MEC, Nationalban-
ken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Nature Energy, Niras, NISA,
UDKAST
61
NOAH Klimaretfærdighed + Energi, Nordisk Folkecenter for Vedvarende
Energi, Novafos A/S, Nævnenes Hus, Parcelhusejernes Landsforening,
Plan og Projekt, Plastindustrien, Rambøll, Rigsrevisionen, RWE, Rådet for
Grøn Omstilling, SEGES, SERVIA, Serviceforbundet, Siemens Gamesa,
SMVDanmark, Solar Lightning Consultants ApS, Spildevandsteknisk For-
ening, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig Forening, Sy-
nergi, Tekniq Arbejdsgiverne, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Top-
søe, Total SA, TREFOR, Triangle Energy Alliance, Varmepumpefabri-
kantforeningen, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VEKS, VELTEK –
VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove,
Verdo, Vestforsyning, Visit Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall
Nordszee B.V., WWF Verdensnaturfonden, Ældre Sagen, Økologisk
Landsforening, Ørsted, Aalborg Energikoncern, Aalborg Forsyning, Aal-
borg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Århus
Vand
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre-
udgifter (hvis ja, angiv om-
fang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser
for stat, kommu-
ner og regioner
Implemente-
ringskonse-
kvenser for stat,
kommuner og
regioner
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervsli-
vet m.v.
Administrative
konsekvenser
UDKAST
62
for erhvervsli-
vet m.v.
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Forholdet til
EU-retten
(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget indeholder ingen EU-
retlige aspekter.«)
Er i strid med
de fem princip-
per for imple-
mentering af er-
hvervsrettet
EU-regulering
(der i relevant
omfang også
gælder ved im-
plementering af
ikke-erhvervs-
rettet EU-regu-
lering) (sæt X)
Ja
[X]
Nej
[X]
UDKAST
Side 63/122
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det fremgår af den foreslåede § 1 i lov om forsyning med teknisk vand, at
loven har til formål at fastsætte de organisatoriske og økonomiske regler for
forsyning med teknisk vand samt at fastsætte regler om organiseringen af
kommunale teknisk vand-selskaber.
Lovens formål er at sikre ny regulering, hvor forsyning med teknisk vand
fremover defineres som sin egen forsyningsart, som vil være adskilt fra
vand- og spildevandsforsyning, og ikke falder under monopolreguleringen
for vandselskaber. Dette vil omfatte både kommunale og private teknisk
vand-selskaber.
Lovens formål er endvidere, at give kommuner hjemmel til at udøve forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand igennem teknisk vand-selskaber. Disse
selskaber vil skulle være økonomisk og selskabsmæssigt adskilt fra kom-
munernes vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter, således at den økono-
miske risiko for vandforbrugerne begrænses.
Lovens formål er desuden, at sikre bedre vilkår for at fremme brugen af vand
fra andre vandkilder, samt at genbruge spildevand igennem forsyning med
teknisk vand.
Loven har ikke til formål at regulere miljøreglerne for teknisk vand-selska-
ber, som fortsat vil blive reguleret igennem vand- og miljølovgivningen.
Til § 2
Der findes ikke gældende regler om lovforslagets begreber, da lovforslaget
indeholder regler til en ny hovedlov om et nyt lovområde.
Det følger af vandsektorlovens § 2, stk. 1, at vandsektorloven omfatter de
vandselskaber, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejen-
domme, og som falder ind under en af tre kategorier. Den første kategori, jf.
§ 2, stk. 1, nr. 1, omfatter vandselskaber, som helt eller delvis, direkte eller
indirekte er eller efter den 1. januar 2010 har været ejet af en kommune. Den
anden kategori omfatter vandselskaber, som ikke er omfattet af nr. 1, og som
UDKAST
Side 64/122
i 2 på hinanden følgende år har haft en årlig debiteret vandmængde på
mindst 800.000 m3
, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. Den tredje kategori omfatter vand-
selskaber, som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, og som i 2 på hinanden føl-
gende år har haft en årlig debiteret vandmængde på mindst 200.000 m3
, jf.
§ 2, stk. 1, nr. 3.
Vandsektorlovens § 2, stk. 8, indeholder en liste over hvordan en række be-
greber skal forstås i vandsektorloven. Det følger bl.a. af vandsektorlovens §
2, stk. 8, nr. 1, at et vandselskab er defineret som »et selskab, herunder et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i den kommunale styrelseslov, en selvejende
institution, en forening el.lign., der udøver vand- eller spildevandsforsy-
ningsaktiviteter mod betaling«. Efter vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 2, er
forsyningsart defineret som »vandforsyning eller spildevandsforsyning«.
Efter vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3, er vandforsyningsaktivitet defineret
som »indvinding, behandling, transport eller levering af drikkevand mod
betaling«. Efter vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 4, er spildevandsforsy-
ningsaktivitet defineret som »transport, behandling eller afledning af spil-
devand mod betaling«.
Der findes ikke definitioner omkring forsyningsaktiviteter med teknisk vand
i gældende ret.
Det foreslås at indsætte i den foreslåede § 2 en række definitioner for hvor-
dan forskellige begreber skal forstås i lov om forsyning med teknisk vand.
Dette har til formål at afgrænse denne lov til at finde anvendelse for teknisk
vand-selskaber og kommuner, som udøver forsyningsaktiviteter med tek-
nisk vand.
Formålet med bestemmelsen er, at fastsætte definitioner, som kan adskille
reguleringen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand fra den økonomiske
regulering af vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter.
Det foreslås med bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 1, at forsyningsaktivitet med
teknisk vand vil skulle defineres som indvinding, behandling, transport eller
levering af vand, der udelukkende foretages med henblik på anden anven-
delse end drikkevand, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om vandforsyning m.v., og
som sker med henblik på levering af vandet til en eller flere aftagere efter
aftale.
UDKAST
Side 65/122
Definitionen af »forsyningsaktivitet med teknisk vand« har til formål at af-
grænse de forsyningsaktiviteter, der ikke skal omfattes af vandsektorloven,
herunder den økonomiske regulering. Defintionen har endvidere til formål,
at afgrænse kommunernes udøvelse i selvstændige selskaber i at udføre an-
dre aktiviteter end forsyningsaktivitet med teknisk vand, jf. lovforslagets §
4 og § 6, stk. 3.
Bestemmelsen har alene til formål at definere aktiviteten at forsyne med
teknisk vand og er ikke i sig selv afgørende for om et selskab falder under
reguleringen for teknisk vand eller anden regulering. Bestemmelsen skal læ-
ses i sammenhæng med § 2, stk. 1, nr. 2, som definerer et »teknisk vand-
selskab« og den foreslåede tilføjelse af vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr.
4, jf. lovforslagets § 16, stk. 1.
Forslaget indebærer ikke, at selve begrebet »teknisk vand« defineres eller
afgrænses. Dette skyldes, at en definition eller afgræsning af selve begrebet
kan vise sig uholdbar på længere sigt og i forhold til anden regulering, navn-
lig på miljøområdet. På den baggrund vurderes det mere hensigtsmæssigt at
definere, hvad der forstås ved »forsyningsaktivitet med teknisk vand«.
Teknisk vand vil kunne omfatte alle former for vand, som ikke anvendes
som drikkevand. Det vil f.eks. kunne være ultrarent vand eller vand, som er
renset fra renset spildevand, indvinding fra afsaltet havvand, forurenet
grundvand, terrænnært grundvand, osv. Listen er ikke udtømmende.
Ved »udelukkende« skal forstås at hensigten med at levere vand, der ikke
skal anvendes som drikkevand, skal være til stede i alle dele af produktions-
kæden for teknisk vand. Hvis en del af produktionskæden, f.eks. indvindin-
gen og transport, foregår samlet for vandforsyning og forsyning med teknisk
vand, vil forsyningsaktiviteten ikke blive omfattet af definitionen.
Vandet vil udelukkende skulle leveres med henblik på anden anvendelse end
drikkevand, hvilket betyder, at vandet ikke må leveres med det formål, at
det vil blive anvendt som drikkevand. Det er ikke op til den, der udøver
forsyningsaktiviteten med teknisk vand, at afgøre eller kontrollere, at vandet
anvendes til andre formål end drikkevand.
Formålet er at afkoble afgrænsningen af teknisk vand fra drikkevandskvali-
tetskrav. Derfor vil reguleringen omfatte forsyning med vand, der ikke skal
anvendes som drikkevand, uanset hvilken kvalitet vandet har. Det vil være
UDKAST
Side 66/122
den tiltænkte anvendelse, når vandet forlader vandforsyningen, som er af-
gørende for, om der er tale om levering med henblik på anvendelse som
drikkevand og ikke den tiltænkte anvendelse ved den enkelte forbruger. Af-
tagere af teknisk vand må ikke bruge dette som drikkevand, da det vil være
i strid med reglerne i drikkevandsbekendtgørelsen.
Der ligger i den foreslåede bestemmelse ikke er krav om at bestemte pro-
duktionstyper vil kunne udelukkes fra at modtage teknisk vand, da dette re-
guleres i vandforsyningslovgivningen.
Ved »som sker med henblik på levering af vandet til en eller flere aftagere
efter aftale« skal forstås, at det producerede vand skal leveres til en eller
flere aftagere om at modtage vandet. Dette skal foregå efter aftale, men kan
både være med eller uden betaling for vandet.
Med bestemmelsen vil forsyningsaktivitet med teknisk vand ikke omfatte,
at et vandselskab modtager spildevand eller restprodukt fra forsyning med
teknisk vand. Dette vil betyde, at hvis et vandselskab modtager spildevand
eller restprodukt fra forsyning med teknisk vand, vil vandselskabet ikke ud-
øve forsyningsaktivitet med teknisk vand.
Der foreslås ikke ændringer af reglerne for tilslutning til et spildevandsfor-
syningsselskab. Et teknisk vand-selskab vil således kunne tilsluttes et spil-
devandsselskab efter de gældende regler.
Bestemmelsen er endvidere ikke til hinder for at vandselskaber, som er om-
fattet af vandsektorloven, kan sælge og internt anvende egne ressourcer, her-
under spildevand, efter de eksisterende regler, uden at vandselskabet udøver
forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Det foreslås med bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 2, at et teknisk vand-selskab
vil blive defineret som en fysisk eller juridisk person, der udøver eller har
til formål at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en fysisk eller juridisk person,
som udøver eller har til formål at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk
vand, jf. den foreslåede definition i § 2, stk. 1, nr. 1, vil være omfattet af
UDKAST
Side 67/122
begrebet for et teknisk vand-selskab og dermed bestemmelserne i loven,
som omfatter teknisk vand-selskaber, f.eks. lovforslagets § 3.
Bestemmelsen indeholder ikke et krav om forsyning af mindst 10 ejen-
domme. Et sådant krav findes i dag i vandsektorlovens § 2, stk. 1, som om-
fatter vandselskaber, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst ti
ejendomme og som falder ind under en af lovens tre kategorier, samt vand-
forsyningslovens § 3, stk. 3, som omfatter den person eller juridiske enhed,
der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål
at forsyne mindst 10 ejendomme hver. Bestemmelsen indeholder ikke en
tilsvarende afgrænsning for teknisk vand-selskaber, da alle forsyningsakti-
viteter med teknisk vand vil skulle omfattes af samme regulering uanset an-
tallet af aftagere.
Om et selskab, som endnu ikke udøver forsyningsaktiviteter med teknisk
vand, har til formål at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, kan
eventuelt fremgå af aftaler omkring selskabets etablering, samt indvindings-
eller udledningstilladelser. Det påhviler dog en konkret vurdering af selska-
bets faktiske forhold.
Det foreslås med bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 3, at et kommunalt teknisk
vand-selskab vil blive defineret som et teknisk vand-selskab, som helt eller
delvist og direkte eller indirekte er ejet af en eller flere kommuner eller
kommunale virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et teknisk vand-selskab, jf. den
foreslåede definition i § 2, stk. 1, nr. 2, som helt eller delvist og direkte eller
indirekte er ejet af en eller flere kommuner eller kommunale virksomheder,
vil være omfattet af begrebet og dermed de bestemmelser i loven, som om-
fatter kommunale teknisk vand-selskaber.
Definitionen omfatter alle teknisk vand-selskaber, hvor kommunen er en del
af ejerkredsen, uanset hvor stor en kommunens ejerandel er i teknisk vand-
selskabet. Definitionen omfatter både teknisk vand-selskaber, som er ejet
direkte af kommunen eller indirekte af selskaber, som er kommunalejet,
f.eks. holdingselskaber.
Til § 3
UDKAST
Side 68/122
Vandforsyningsloven indeholder en række regler om forholdet mellem
vandforsyninger og forbrugere. Dette omfatter bl.a. regler om regulativer,
takstfastsættelse, forsyningspligt, og forbrugeroplysninger. Disse regler
fremgår særligt af vandforsyningslovens kapitel 9, samt regler udstedt i
medfør af vandforsyningsloven.
Spildevandsbetalingsloven indeholder ligeledes en række regler om forhol-
det mellem vandforsyninger og forbrugere, herunder regler om betalings-
vedtægter og takstfastsættelse.
Vandselskabernes regulativer og betalingsvedtægter fastlægger de nærmere
betingelser for forholdet mellem vandselskabet og tilsluttede forbrugere.
Det fremgår af vandforsyningslovens § 55 a, stk. 1, at almene vandforsynin-
ger skal udarbejde et regulativ om bl.a. retten til forsyning samt andre be-
tingelser vedrørende forholdet mellem den almene vandforsyning og forbru-
gerne. Tilsvarende fremgår det af spildevandsbetalingslovens § 3 b, stk. 1,
at spildevandsforsyningsselskaber skal udarbejde en betalingsvedtægt. Re-
gulativet og betalingsvedtægten skal herefter godkendes af kommunalbesty-
relsen, jf. vandforsyningslovens § 55 a, stk. 2, samt spildevandsbetalingslo-
vens § 3 b, stk. 2.
Det fremgår endvidere af vandforsyningslovens § 53, stk. 1, at en almen
vandforsyning skal fastsætte anlægs- og driftsbidrag. Tilsvarende fremgår
det af spildevandsbetalingslovens § 3, stk. 1 og 2, at et spildevandsforsy-
ningsselskab skal fastsætte størrelser på kubikmetertakster og faste bidrag.
De fastsætte takster og bidrag skal herefter godkendes af kommunalbesty-
relsen, jf. vandforsyningslovens § 54, samt spildevandsbetalingslovens § 3
a.
Bestemmelserne har til formål at beskytte vandforbrugere, som forsynes fra
monopoler.
Det foreslås i § 3, at teknisk vand-selskaber aftaler vilkårene for forsynings-
aktivitet med teknisk vand med de enkelte aftagere.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at teknisk vand-selskaber får frie
rammer til at aftaler vilkårene for forsyningsaktivitet med teknisk vand med
de enkelte aftagere. Dette sker som følge af at teknisk vand-selskaber ikke
længere vil være monopolvirksomheder, og derfor vil de ikke længere skulle
omfattes monopolreguleringen for vandselskaberne, jf. afsnit 2.1.
UDKAST
Side 69/122
Formålet med bestemmelsen er at fastsætte, at teknisk vand-selskaber ikke
længere vil være omfattet af reglerne om bl.a. forsyningspligt, leveringsbe-
tingelser, samt takstfastsættelse- og godkendelse. Teknisk vand-selskaber
vil i stedet få frie rammer til at vælge deres aftagere og aftale vilkår med
disse. Bestemmelsen om fastsættelse af vilkår vil bl.a. omfatte, at pris for
levering af teknisk vand vil skulle aftales mellem teknisk vand-selskabet og
de enkelte aftagere.
Bestemmelsen fastlægger ikke krav til teknisk vand-selskabers aftaleindgå-
else med deres aftagere, kunder eller lignende. Teknisk vand-selskaber vil
skulle operere på markedsvilkår, hvilket kræver, at de agerer i overensstem-
melse med øvrigt gældende lovgivning, herunder almindelig aftale-, forbru-
ger- og konkurrenceret.
Eftersom teknisk vand-selskaber skal udskilles af vandselskaber, vil det tek-
niske vand-selskab blive en almindelige part for et vandselskab, som er om-
fattet af vandsektorloven. Derfor vil et teknisk vand-selskab, som ønsker at
indgå aftaler med vandselskaber, som er omfattet af vandsektorloven, skulle
overholde vandsektorlovens krav om at aftaler, der indgås af vandselskaber,
skal indgås på markedsvilkår, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 4.
Bestemmelsen omfatter både kommunale og private teknisk vand-selskaber.
For så vidt angår statsstøttereglerne henvises der til afsnit 8. om forholdet
til EU-retten.
Til § 4
Forsyningsaktiviteter med teknisk vand betragtes efter gældende ret som
sidestillet med vandforsyningsaktivitet, som er en del af et vandselskabs ho-
vedvirksomhed. Forsyningsaktiviteter med teknisk vand kan derfor indreg-
nes som en nødvendig udgift for vandselskaberne i forbindelse med vand-
forsyning.
Der henvises til afsnit 2.1.1. om gældende ret i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås med bestemmelsen i § 2b, stk. 1, at forsyningsaktiviteter med
teknisk vand ikke må udøves i et vandselskab omfattet af vandsektorlovens
UDKAST
Side 70/122
§ 2, stk. 1 eller 5, eller et selskab, som er helt eller delvist og direkte eller
indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller
5.
Med den foreslåede bestemmelse, vil der et vandselskab ikke længere kunne
udføre eller takstfinansiere forsyningsaktiviteter med teknisk vand i vand-
selskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller et selskab. Be-
stemmelsen medfører også at forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke
længere kan udføres i selskaber, som er helt eller delvist og direkte eller
indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller
5.
Dermed bliver det klart, at vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2,
stk. 1 eller 5, ikke kan udføre forsyningsaktiviteter med teknisk vand, eller
direkte eller indirekte eje eller være medejer af et teknisk vand-selskab.
Desuden er det hensigten, at det præciseres i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om
vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed, at vandselskabets aktivi-
teter vedrørende salg af vandselskabets rest-, overskuds- eller biprodukter
og udnyttelse eller salg af energi, der hidrører fra vandselskabets hovedvirk-
somhed, ikke omfatter forsyningsaktiviteter med teknisk vand.
Til § 5
Det følger af kommunalfuldmagtsreglerne at en kommune kan varetage for-
syningsvirksomhed, dvs. forsyning af borgere og virksomheder med vand,
elektricitet, varme og gas, idet det er et af kommunalfuldmagtens traditio-
nelle opgaveområder. Denne adgang til at deltage i forsyningsvirksomhed
er en undtagelse til udgangspunktet om, at kommuner som udgangspunkt
ikke uden lovhjemmel må drive handel, håndværk, industri eller finansiel
virksomhed. Adgangen til at drive forsyningsvirksomhed blev dog reguleret
i de forskellige sektorlove, herunder elforsyningsloven, varmeforsyningslo-
ven, vandsektorloven og gasforsyningsloven. Kommunernes adgang til at
deltage i forsyningsvirksomhed hviler derfor nu på den skrevne lovgivning,
men kan fortsat hvile på kommunalfuldmagtsreglerne i det omfang, den
skrevne lovgivning ikke har erstattet kommunalfuldmagtsreglerne.
UDKAST
Side 71/122
Forsyning med teknisk vand er erhvervsvirksomhed, som en kommune efter
kommunalfuldmagtsreglerne ikke kan varetage uden særskilt hjemmel.
Kommuner varetager i dag forsyning med teknisk vand igennem vandforsy-
ningsaktivitet, da der er hjemmel hertil.
Det følger af vandsektorlovens § 18, stk. 1, at vandselskaber kun kan deltage
i anden virksomhed, når denne har nær tilknytning til forsyningsvirksomhe-
den, og når den udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med
begrænset ansvar. Den tilknyttede virksomhed kan have andre ejerskabsfor-
hold end vandselskabet. Bestemmelsen gælder både kommunalt og privat
ejede vandselskaber.
Der er således hjemmel i de gældende regler til, at kommuner vil kunne
deltage i forsyning med teknisk vand, uden begrænsninger i forhold til drift
og etablering af vandselskaber, foruden de krav der følger i øvrigt af vand-
sektorloven.
Der henvises endvidere til afsnit 2.1.1. om gældende ret i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et kapitel 3 i lov om forsyning med teknisk vand om
organisering af kommunale teknisk vand-selskaber.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at en kommune alene eller sammen med andre
aktører kan eje og drive teknisk vand-selskaber inden for egen kommune-
grænse, jf. dog stk. 2 og 3.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at fastsætte regler for, hvor
og hvornår en kommune kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand
i et teknisk vand-selskab. Kommuner vil således med den foreslåede be-
stemmelse få hjemmel til at eje og drive teknisk vand-selskaber.
Ved teknisk vand-selskab forstås et selskab, som defineret i den foreslåede
bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 2, hvorefter et teknisk vand-selskab er et sel-
skab, der udelukkende udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand. For-
syningsaktivitet med teknisk vand er defineret i den foreslåede bestemmelse
i § 2, stk. 1, nr. 1, som indvinding, behandling, transport eller levering af
vand, der udelukkende forsynes med henblik på anden anvendelse end drik-
kevand, og som sker efter aftale med en eller flere aftagere. Dette omfatter
UDKAST
Side 72/122
ikke, at et vandselskab modtager spildevand eller restprodukt fra forsyning
med teknisk vand.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en betingelse om geografisk af-
grænsning for kommuners udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk
vand inden for egen kommunegrænse.
Med den foreslåede bestemmelse, vil en kommune som udgangspunkt alene
kunne udføre forsyningsaktiviteter med teknisk vand inden for kommunens
egen grænser. Det betyder, at kommunens teknisk vand-selskab vil skulle
være placeret i kommunen, og kommunen vil endvidere alene kunne vare-
tage kommunale forsyningsaktiviteter med teknisk vand i virksomheder,
som er placeret inden for kommunens grænser.
Bestemmelsen vil give en kommune hjemmel til at eje og drive teknisk
vand-selskaber enten alene eller sammen med andre aktører.
Hvis en eller flere kommuner indgår i et samarbejde med andre aktører, vil
de forudsætninger, som gælder for kommunerne fortsat finde anvendelse
uanset kommunens ejerandel af et fælles teknisk vand-selskab. Dette bety-
der, at hvor et hovedsageligt privatejet teknisk vand-selskab, hvor en kom-
mune ejer en del af selskabet, vil hele selskabet skulle anses som et kom-
munalt teknisk vand-selskab og dermed omfattet af de foreslåede regler i
lovens kapitel 3.
Hensigten med bestemmelsen er således, at sikre hjemmel til at kommuner
kan eje og drive teknisk vand-selskaber inden for egen kommunegrænse.
Det er endvidere hensigten, at den geografiske afgrænsning for udøvelse af
kommunal udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand imødekom-
mer de almindelige kommunalretlige principper for kommuners ageren på
kommercielle markeder, hvorefter kommunens foranstaltninger skal
komme det kommunale fællesskab til gode.
Formålet med bestemmelsen er at sikre at kommunerne får mulighed for at
udnytte allerede opnået viden og kompetencer fra eksisterende kommunalt
ejede forsyningskoncerner og opnå synergier i både vandforbrug og -forsy-
ning.
UDKAST
Side 73/122
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at en kommune sammen med andre kommuner, i
eventuelt fællesskab med andre aktører, kan eje og drive teknisk vand-sel-
skaber i de pågældende kommuner, hvis
1) kommunerne er geografisk tilstødende eller
2) kommunerne helt eller delvist ejer et vandselskab, som er ejet i fællesskab
eller er i samme koncern som et vandselskab, der er ejet af de pågældende
kommuner.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at fastsætte en hjemmel til at
kommuner kan eje og drive teknisk vand-selskaber i andre kommuner, samt
at opstille betingelser for denne mulighed.
Bestemmelsen vil medføre, at en kommune under visse omstændigheder
kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand på tværs af egen kommu-
negrænse.
Den foreslåede bestemmelse indeholder to muligheder for at en kommune
må eje og drive teknisk vand-selskaber i andre kommuner.
Efter stk. 2, nr. 1, vil kommuner kunne eje og drive teknisk vand-selskaber
i andre kommuner, hvis kommunerne er geografisk tilstødende. Hensynet
bag denne mulighed er, at der kan være synergifordele af at eje og drive
teknisk vand-selskaber på tværs af geografisk tilstødende kommuner.
Efter stk. 2, nr. 2, vil kommuner kunne eje og drive teknisk vand-selskaber
i andre kommuner, hvis de pågældende kommuner helt eller delvist ejer et
vandselskab, som er ejet i fællesskab. Hensynet bag denne mulighed er at
kommuner allerede i dag driver vandselskaber sammen med andre kommu-
ner, og at det derfor bør være muligt for samme kommuner, at drive teknisk
vand-selskaber sammen.
Betingelserne er ikke kumulative, men begge betingelser kræver at kommu-
nerne ejer og driver det teknisk vand-selskab sammen med de pågældende
andre kommuner. Andre aktører, herunder private virksomheder, vil også
kunne indgå i et sådanne fællesskab, men ikke som erstatning for en anden
kommunernes deltagelse.
UDKAST
Side 74/122
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 2, vil medføre, at en kommune, der
helt eller delvist ejer et vandselskab, i henhold til vandsektorlovens kapitel
1 a, frit vil kunne etablere et teknisk vand-selskab inden for egen kommu-
negrænse, såfremt kravene i henhold til den foreslåede § 2, stk. 1, er opfyldt.
En kommune, der helt eller delvist ejer et vandselskab, vil således kunne eje
og drive et teknisk vand-selskab i de kommuner, hvor det pågældende vand-
selskab har aktiviteter. Med helt ejerskab af et vandselskab menes de til-
fælde, hvor kommunen ejer et vandselskab 100 pct. Vandselskabet kan være
placeret enten i eller uden for kommunens egen kommunegrænse.
Ved delvist ejerskab af et vandselskab forstås de tilfælde, hvor kommunen
ejer et vandselskab sammen med en eller flere andre kommuner.
Hvor kommuner indgår i et samarbejde med andre kommuner og eksempel-
vis opretter et fælles teknisk vand-selskab, vil disse kommuner også kunne
deltage i forsyningsaktiviteter med teknisk vand uden for sin egen kommu-
negrænse, men fortsat inden for kommunegrænserne i de kommuner, som
der er indgået et samarbejde med.
Det vil ikke være en forudsætning for et samarbejde mellem kommunerne,
at de indgår i et fællesskab efter § 60 i lov om kommunernes styrelse, men
hvor dette vil være tilfældet, vil reglerne herom i lov om kommunernes sty-
relser fortsat finde anvendelse, herunder godkendelse hos Ankestyrelsen.
Hvis en eller flere kommuner indgår i et samarbejde med andre aktører, her-
under private virksomheder, vil de forudsætninger, som gælder for kommu-
nerne fortsat finde anvendelse uanset kommunens ejerandel af et fælles tek-
nisk vand-selskab.
En kommune vil ikke kunne eje og drive et teknisk vand-selskab alene eller
uden samarbejde i en anden kommune, jf. dog den foreslåede undtagelse i
stk. 3.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at en kommune alene eller sammen med andre
kommuner eller andre aktører i særlige tilfælde kan forsyne teknisk vand i
UDKAST
Side 75/122
andre kommuner end stk. 2, hvis forsyningen med teknisk vand foregår i
naturlig forlængelse af teknisk vand-selskabet.
Formålet med bestemmelsen er, at fastsætte en undtagelse til betingelserne
i de foreslåede stk. 1 og 2, hvorefter kommune i særlige tilfælde kan forsyne
med teknisk vand i umiddelbar forlængelse på tværs af kommunegrænser.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en kommune i særlige tilfælde
vil kunne forsyne teknisk vand andre på tværs af kommunegrænser, såfremt
forsyningen foregår i umiddelbar forlængelse af den eksisterende forsyning
med teknisk vand.
Forsyningen kan ske af en kommune alene eller sammen med andre kom-
muner eller andre aktører, jf. stk. 1 og 2.
Forsyning med teknisk vand efter stk. 3, vil skulle ske med samtykke fra
den pågældende kommune, men det er ikke et krav om et egentligt samar-
bejde.
Bestemmelsen vil skulle anvendes i særlige tilfælde, hvor der i den pågæl-
dende kommune er et konkret behov for teknisk vand, men hvor den pågæl-
dende kommune ikke ønsker eller har mulighed for at eje eller drive et kom-
munalt teknisk vand-selskab.
Forsyning med vand og teknisk vand over længere afstande er oftest forbun-
det med store økonomiske omkostninger, hvorfor det ikke er hensigten at
kommunerne vil skulle kunne anvende bestemmelsen til at forsyne teknisk
vand over store afstande eller på tværs af mange kommuner. Forsyning med
teknisk vand efter stk. 3 vil således skulle forgå på en økonomisk hensigts-
mæssigt vis, således at bestemmelsen ikke kan anvendes til at omgå betin-
gelserne, som er fastsat i stk. 1 og 2.
Til § 6
Den danske vandsektor består af naturlige monopoler. Det betyder, at vand-
selskaber ikke er udsat for konkurrence, og vandsektoren er derfor omfattet
af en økonomisk regulering med henblik på bl.a. at sikre effektivitet og så
lave priser som muligt under hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet og
naturen.
UDKAST
Side 76/122
Vandsektorloven sætter de overordnede rammer for større vand- og spilde-
vandsforsyninger, som bidrager til, at selskabernes opgaver løses på en ef-
fektiv måde, samtidig med at miljø-, klima- og forbrugerbeskyttelsesmæs-
sige hensyn tilgodeses. Dette fremgår bl.a. af vandsektorlovens formålsbe-
stemmelse i § 1.
For at sikre samfundets generelle adgang til drikkevand og håndtering af
spildevand, er selskaberne som udgangspunkt forpligtede til at forsyne alle
forbrugere i deres område, og forbrugerne er forpligtede til at være tilsluttet
forsyningsnettet. Forbrugerne kan ikke skifte leverandør uden at flytte til et
andet forsyningsområde. Derfor har reguleringen i vandsektorloven blandt
andet til formål at bidrage til, at forbrugerne ikke betaler unødigt høje vand-
priser, hvorfor der bl.a. stilles krav til effektiv drift og investeringer.
Et vandselskab er ifølge vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 1, et selskab, der
udøver vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter mod betaling.
Vandforsyningsaktivitet er ifølge vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3, define-
ret som »indvinding, behandling, transport eller levering af drikkevand mod
betaling«, og spildevandsforsyningsaktivitet er ifølge vandsektorlovens § 2,
stk. 8, nr. 4, defineret som »transport, behandling eller afledning af spilde-
vand mod betaling«.
Vandsektorloven er afgrænset til visse vandselskaber. Det følger af vand-
sektorlovens § 2, stk. 1, at vandsektorloven omfatter de vandselskaber, der
forsyner eller har til formål at forsyne mindst ti ejendomme, og som falder
ind under en af tre kategorier. Den første kategori, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, om-
fatter vandselskaber, som helt eller delvis, direkte eller indirekte er eller ef-
ter den 1. januar 2010 har været ejet af en kommune. Den anden kategori
omfatter vandselskaber, som ikke er omfattet af nr. 1, og som i 2 på hinanden
følgende år har haft en årlig debiteret vandmængde på mindst 800.000 m3
,
jf. § 2, stk. 1, nr. 2. Den tredje kategori omfatter vandselskaber, som ikke er
omfattet af nr. 1 eller 2, og som i 2 på hinanden følgende år har haft en årlig
debiteret vandmængde på mindst 200.000 m3
, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.
Når et vandselskab er omfattet af vandsektorloven vil selskabet blive under-
lagt af en række regelsæt. Dette omfatter f.eks. indtægtsrammer, hvorefter
et vandselskabs samlede årlige indtægter ikke må overstige den indtægts-
ramme, der er tildelt selskabet. Indtægtsrammen justeres løbende og kan
UDKAST
Side 77/122
bl.a. øges via tillæg, hvis selskabet får nye opgaver. Indtægtsrammen er bl.a.
baseret på standard afskrivningstider for anlæg.
Vandselskaber vil også blive underlagt et løbende effektiviseringskrav for
at simulere et konkurrencepres, hvilket betyder, at deres indtægtsramme re-
duceres lidt hvert år.
Vandsektorloven indeholder endvidere regler om, at vandselskaber er om-
fattet af det økonomisk tilsyn for vandsektoren, Vandsektortilsynet. Vand-
sektortilsynet er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen under Er-
hvervsministeriet og fører tilsyn med vandselskaberne, samt træffer bl.a. af-
gørelser om tillæg og de årlige indtægtsrammer for alle selskaber under
vandsektorloven.
Vandselskaber er ud over vandsektorloven bl.a. omfattet af regler om takster
m.v. i lov om vandforsyning m.v. (for drikkevandsforsyning) og lov om be-
talingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (for spildevandsfor-
syning). Det følger bl.a. heraf, at vandselskaber er underlagt et hvile i sig
selv-princip, hvorefter alene udgifter, der er nødvendige i forhold til selska-
bets almindelige forsyningsaktiviteter, kan indregnes i taksterne. Hvile i sig
selv-princippet er lovfæstet i spildevandsbetalingslovens § 1, særlig § 1, stk.
4, samt vandforsyningslovens § 52 a. Hvile i sig selv-princippet betyder
konkret, at der hos de tilsluttede forbrugere kun kan opkræves bidrag og
takster til dækning af de nødvendige udgifter, der direkte er relateret til de
almindelige forsyningsaktiviteter, og at der over en årrække skal være ba-
lance mellem vandselskabets indtægter og udgifter. Hvile i sig selv-princip-
pet indebærer således, at der ikke kan udtages overskud fra et vandselskab.
Derudover er vandselskaber under spildevandsbetalingsloven og vandforsy-
ningsloven omfattet af en række regler om takstfastsættelse. Det indebærer,
at der er regler for f.eks. fastsættelsen af bidrag for nye tilslutninger til vand-
selskabets net, inddelingen i betalingen for løbende forbrug i et fast årligt
og et variabelt kubikmeterbidrag, og at vandselskabets takster skal godken-
des af kommunalbestyrelsen.
Vandselskaber, som omfatter almene vandforsyninger, der forsyner eller har
til formål at forsyne 10 ejendomme eller flere og spildevandsforsyningssel-
skaber, er altid omfattet af hvile i sig selv-princippet, men kun vandselska-
ber, som er omfattet af afgræsningen i vandsektorlovens § 2, stk. 1, er om-
fattet af vandsektorloven.
UDKAST
Side 78/122
Kendelse afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23. april 2013 i sag nr.
2010-0023391, vedrørte et selskab, som leverede vand ubehandlet og be-
handlet (renset) vand til et begrænset antal industrielle kunder med et højt
vandforbrug. Konkurrenceankenævnet i denne kendelse, at ordlyden af
vandsektorlovens § 2, stk. 1, sammenholdt med bestemmelsens forarbejder
måttes forstås således, at selskabet ikke skal vurderes isoleret i forhold til,
om selskabet er omfattet af prisloftsreguleringen, men at selskabet i stedet
måtte vurderes i forhold til den koncern, det indgår i. Henset hertil og til at
der på koncernniveau samlet forsynes mere end 10 ejendomme, fandt Kon-
kurrenceankenævnet, at selskabet er omfattet af vandsektorlovens regler,
herunder prisloftsreguleringen.
Forsyning med teknisk vand er således sidestillet med vandforsyningsakti-
vitet. Udgifter forbundet med forsyning med teknisk vand vil ud fra den
gældende forståelse af nævnsafgørelsen således kunne betegnes som en
nødvendig udgift i forbindelse med vand- og spildevandsaktiviteter, og vil
derfor kunne indregnes i vandtaksterne.
Derudover følger det af kommunalfuldmagtsreglerne at en kommune kan
varetage forsyningsvirksomhed, dvs. forsyning af borgere og virksomheder
med vand, elektricitet, varme og gas, idet det er et af kommunalfuldmagtens
traditionelle opgaveområder. Denne adgang til at deltage i forsyningsvirk-
somhed er en undtagelse til udgangspunktet om, at kommuner som udgangs-
punkt ikke uden lovhjemmel må drive handel, håndværk, industri eller fi-
nansiel virksomhed. Adgangen til at drive forsyningsvirksomhed blev dog
reguleret i de forskellige sektorlove, herunder elforsyningsloven, varmefor-
syningsloven, vandsektorloven og gasforsyningsloven. Kommunernes ad-
gang til at deltage i forsyningsvirksomhed hviler derfor nu på den skrevne
lovgivning, men kan fortsat hvile på kommunalfuldmagtsreglerne i det om-
fang, den skrevne lovgivning ikke har erstattet kommunalfuldmagtsreg-
lerne.
Forsyning med teknisk vand er erhvervsvirksomhed, som en kommune efter
kommunalfuldmagtsreglerne ikke kan varetage uden særskilt hjemmel.
Kommuner varetager i dag forsyning med teknisk igennem vandforsynings-
aktivitet, da der er hjemmel hertil.
Det følger af vandsektorlovens § 18, stk. 1, at vandselskaber kun kan deltage
i anden virksomhed, når denne har nær tilknytning til forsyningsvirksomhe-
den, og når den udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med
UDKAST
Side 79/122
begrænset ansvar. Den tilknyttede virksomhed kan have andre ejerskabsfor-
hold end vandselskabet. Bestemmelsen gælder både kommunalt og privat
ejede vandselskaber.
Der er således hjemmel i de gældende regler til, at kommuner vil kunne
deltage i forsyning med teknisk vand, uden begrænsninger i forhold til drift
og etablering af vandselskaber, foruden de krav der følger i øvrigt af vand-
sektorloven.
Der henvises endvidere til afsnit 2.1.. om gældende ret i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger, samt til den foreslåede § 2a.
Det foreslås at indsætte en § 4, stk. 1, i lov om forsyning med teknisk vand,
hvorefter en kommunes etablering, overtagelse og drift af teknisk vand-sel-
skaber, jf. § 3 skal ske på kommercielle vilkår, hvor kommunen er kapital-
ejer i et kapitalselskab.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunale forsyningsaktivite-
ter med teknisk vand vil skulle udøves på kommercielle vilkår, hvor kom-
munen er kapitalejer i et kapitalselskab.
Det vil således for det første være en forudsætning for kommunale forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand, at det sker på kommercielle vilkår. Det
vil sige, at kommunens forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil skulle
drives som ethvert andet privatejet selskab, og kommunen vil kunne optjene
et overskud i selskabet. Kommuner vil dog, hvis de modtager uddelinger fra
og vederlag ved afståelse af ejerandele i et teknisk vand-selskab, skulle re-
gistrere disse med henblik på reducering af kommunens statstilskud, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 8a.
Det vil endvidere være en forudsætning, at kommunens forsyningsaktivite-
ter med teknisk vand vil ske som kapitalejer i et kapitalselskab, og etable-
ringen og driften m.v. af det kommunale teknisk vand-selskab vil være om-
fattet af reglerne i selskabsloven. Det følger således af selskabslovens § 5,
nr. 18, at et kapitalselskab vil kunne være et anpartsselskab eller et aktiesel-
skab, herunder et partnerselskab. Det følger videre af selskabslovens § 5, nr.
16, at en kapitalejer vil være enhver ejer af en eller flere kapitalandele, og
at kapitalandele, jf. lovens § 5, nr. 15, vil være en aktie eller anpart.
UDKAST
Side 80/122
Selskabslovens § 4, stk. 2, indeholder endvidere regler om minimumsel-
skabskapital, således at aktieselskaber skal have en selskabskapital svarende
til mindst 400.000 kr., og anpartsselskaber skal have en selskabskapital sva-
rende til mindst 40.000 kr. På den måde vil kommunens risiko blive begræn-
set til det, som kommunen har indskudt af midler i selskabet.
Det betyder, at kommunen alene vil kunne hæfte med sit indskud i selskabet.
Hvor der måtte blive etableret et partnerselskab (P/S) til varetagelse af for-
syningsaktiviteter med teknisk vand, vil kommunen således kun kunne op-
træde som kommanditist og ikke som komplementar, jf. § 2, stk. 2, i lov om
visse erhvervsdrivende virksomheder, medmindre komplementaren er et ka-
pitalselskab, hvor kommunen er kapitalejer.
Det vil ikke være en forudsætning, at kommunen f.eks. selv opretter et ka-
pitalselskab. Kommunen vil også kunne indtræde i et eksisterende aktiesel-
skab ved at erhverve aktier heri. Det kan f.eks. ske gennem et kommunalt
holdingselskab.
Kommunen vil skulle modtage en normal forrentning af en eventuel ind-
skudskapital.
Kommunens deltagelse i forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil skulle
ske på kommercielle vilkår. Det betyder, at kommunale teknisk vand-sel-
skaber vil kunne deltage i forsyningsaktiviteter med teknisk vand på mar-
kedsvilkår og vil skulle konkurrere mod andre teknisk vand-selskaber, her-
under privatejede virksomheder.
[bemærkninger til stk. 1a]
Det foreslås at indsætte en § 4, stk. 2, i lov om forsyning med teknisk vand,
hvorefter der ikke må udøves andre aktiviteter end forsyning med teknisk
vand i kommunale teknisk vand-selskaber.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forsyningsaktiviteter med tek-
nisk vand holdes økonomisk adskilt fra andre forsyningsaktiviteter, såsom
vand- og spildevandsforsyning. Aftaler om levering af ydelser fra vandsel-
skabet til teknisk vand-selskabet skal ske på kommercielle vilkår, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 2a.
UDKAST
Side 81/122
Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 2b om forsyningsselskabers for-
hold til teknisk vand-selskaber.
Formålet med bestemmelserne i § 4, stk. 1 og 2, er at begrænse den økono-
misk risiko for kommunens borgere ved, at kommuners udøvelse af forsy-
ningsaktiviteter med teknisk vand vil skulle ske selvstændige selskaber med
begrænset ansvar. Kommunen vil som kapitalejer således kun kunne hæfte
med deres indskud. Derudover bliver den økonomiske risiko begrænset ved
at fastsætte et krav om, at der ikke drives andre aktiviteter end forsyning
med teknisk vand i teknisk vand-selskaber.
I medfør af vandsektorlovens § 19, stk. 2, kan servicefunktioner for vand-
selskaber varetages i et selvstændigt serviceselskab i koncernen. Efter be-
stemmelsen er vandsektorlovens § 19, stk. 1, og § 3 i lov om kommunal
fjernkøling ikke til hinder for, at servicefunktioner varetages i et selvstæn-
digt selskab, som også varetager servicefunktioner i forhold til opgaver for-
bundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt opgaver
omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om gasforsy-
ning.
Ved servicefunktioner forstås anvendelse af fælles tegnestue, projekterings-
afdeling, maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler, opkrævningsfunk-
tioner og andre administrative funktioner og lignende, herunder de admini-
strationsbygninger som er nødvendige for at udøve serviceaktiviteter.
Vandsektorlovens § 19, stk. 2, gør det således muligt at udnytte synergief-
fekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et selvstændigt selskab,
som betjener koncernforbundne forsyningsselskaber.
Det fremgår af vandsektorlovens § 19, stk. 3, at det servicerende selskab
skal holde de enkelte vandselskaber og aktiviteter forbundet med vand- eller
spildevandsforsyning i det enkelte vandselskab regnskabsmæssigt adskilt.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at serviceaktiviteter i forbindelse med vand-
eller spildevandsforsyning skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra andre
typer forsyningsvirksomhed.
Det er i dag ikke regler om, at visse krav om selskabsmæssig adskillelse af
forskellige forsyningsaktiviteter ikke er til hinder for, at servicefunktioner
for aktiviteterne kan varetages i et selvstændigt selskab for så vidt angår
virksomheder, som ikke er i koncern med et vandselskab.
UDKAST
Side 82/122
Med bestemmelsen § 4, stk. 3, foreslås det, at bestemmelsen i den foreslåede
stk. 2 og § 3, stk. 1, i lov om fjernkøling er ikke til hinder for, at service-
funktioner for forsyningsaktiviteter med teknisk vand varetages i et selv-
stændigt selskab, som også varetager servicefunktioner i forhold til opgaver
forbundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt opga-
ver omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning, lov om gasfor-
syning og vandsektorloven.
I stk. 3 foreslås indsat en undtagelse fra kravet om selskabsmæssig adskil-
lelse for så vidt angår servicefunktioner, som udøves i et selvstændigt sel-
skab i koncernen. Ved servicefunktioner forstås anvendelse af fælles tegne-
stue, projekteringsafdeling, maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler,
opkrævningsfunktioner og andre administrative funktioner og lignende, her-
under de administrationsbygninger, som er nødvendige for at udøve service-
aktiviteter.
Det vil således være muligt at udnytte synergieffekter ved at placere f.eks.
administrativt personale i et selvstændigt selskab, som betjener de forsy-
ningsvirksomheder, som kommunen ejer i eller gennem koncernen.
Det skal understreges, at det alene vil være servicefunktioner, som selskabet
vil kunne udføre for virksomhederne. De præcise grænser for, hvor stor en
del af virksomhedens opgaver, der vil skulle udføres af virksomhedens eget
personale, vil i øvrigt afhænge af virksomhedens størrelse og opgavernes
omfang og karakter.
Til § 7
Kommuner kan i visse tilfælde stille garanti for låneoptagelse i Kommune-
Kredit og private kreditinstitutioner. På områder, hvor muligheden for ga-
rantistillelse ikke er reguleret i særlovgivningen på området, vil spørgsmålet
skulle afgøres efter kommunalfuldmagtsreglerne.
Det følger af vandsektorlovens § 16, stk. 1, at en kommune kan meddele
garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af vandselska-
bets investeringsudgifter i hovedvirksomheden, herunder til indvinding og
distribution af brugsvand samt kloakering og rensningsanlæg, i det omfang
lånet kan indregnes i vandprisen i det pågældende vandselskab.
UDKAST
Side 83/122
Kommunen opkræver et vederlag for meddelelse af lånegaranti, som stilles
efter § 16, stk. 1 og 2, og vederlaget skal fastsættes på markedsvilkår. Vand-
selskaber kan på baggrund af kommunal garantistillelse, jf. § 16, stk. 1 og
2, optage lån hos og indgå leasingaftaler med KommuneKredit.
I forhold til kommunale mulighed for kapitalindskud, kan kommuner kun
deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning omfat-
tet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, nr. 1, hvis aktiviteterne udøves i et eller
flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform, jf. dog stk. 2
og § 32. Vederlag i forbindelse med stiftelse af aktie- eller anpartsselskaber
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, må udelukkende bestå af aktier eller anparter i
det nystiftede selskab. Dette følger af vandsektorlovens § 15, stk. 1, 1. og 2.
pkt.
Der henvises til afsnit 2.3.2. og 2.3.3. om gældende ret i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Det foreslås i den foreslåede § 5, stk. 1, at en kommune eller en kommunal
virksomhed ikke må yde tilskud til teknisk vand-selskaber eller stille låne-
garanti for teknisk vand-anlæg, som er omfattet af denne lov, jf. dog stk. 2-
4.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kommunen ligestilles med andre
private aktører, da private aktører ikke har adgang til kommunal lånegaranti,
samt at sikre skatteborgerne mod økonomisk risiko for kommunale tilskud.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunerne ikke må yde til-
skud til eller stille lånegaranti for teknisk vand-anlæg, som er omfattet af
denne lov. Teknisk vand-selskaber vil skulle finansieres af indskudskapital
og ved fremmedkapital. Kommunen har ikke låneadgang til den ansvarlige
indskudskapital.
Det forudsættes, at selskabet opererer på kommercielle vilkår, og at selska-
bet kan optage lån. Det bemærkes hertil, at kommercielle aktiviteter ikke vil
skulle henregnes til kommunens låneramme, og at låntagningen i disse til-
fælde ikke skal opfylde de i bekendtgørelse nr. 1714 af 13. december 2023
om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. fastsatte krav
til låntagning.
UDKAST
Side 84/122
Kommuner vil således være begrænset til at lave kapitalindskud ved etable-
ringen af teknisk vand-selskab, jf. den foreslåede § 3.
Kommuner kan kun deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spilde-
vandsforsyning omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, nr. 1, hvis aktivite-
terne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartssel-
skabsform, jf. dog stk. 2 og § 32. Vederlag i forbindelse med stiftelse af
aktie- eller anpartsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, må udelukkende
bestå af aktier eller anparter i det nystiftede selskab. Dette følger af vand-
sektorlovens § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Det foreslås i den foreslåede § 5, stk. 2, at en kommune eller en kommunal
virksomhed i forbindelse med etableringen eller hel eller delvis overtagelse
af et teknisk vand-selskab, jf. § 3, kan indskyde kapital, jf. dog stk. 3.
Med den foreslåede bestemmelse vil en kommune have mulighed for at ind-
skyde kapital i et kapitalselskab. Behovet for kapital kan både forekomme i
forbindelse med etableringen af et teknisk vand-selskab eller -anlæg.
Bestemmelsen om kommunalt kapitalindskud vil ikke kun være relevant i
forbindelse med etableringen af et teknisk vand-selskab, men vil også kunne
være relevant i de tilfælde, hvor kommunen helt eller delvist indtræder som
ejer i et eksisterende teknisk vand-selskab.
En kommune vil således kunne overtage en ejerandel, som tilhører en anden
kommune, hvis der f.eks. er tale om et teknisk vand-selskab, som er ejet af
flere kommuner. En kommune vil endvidere helt eller delvist kunne over-
tage et privatejet teknisk vand-selskab. Det vil fortsat være en forudsætning
for overtagelse, at betingelserne for kommunens deltagelse i forsyningsak-
tiviteter med teknisk vand er opfyldt, jf. § 3. Det vil f.eks. sige, at aktivite-
terne skal varetages inden for kommunegrænsen.
En kommune vil ikke kunne indskyde kapital efter etableringen af det tek-
niske vand-selskab.
Kommuners indskud af kapital i et kapitalselskab vil skulle ske i overens-
stemmelsen med reglerne i selskabsloven. Hvor kommunen ejer teknisk
vand-selskabet sammen med en anden aktør eller en anden kommune, vil
kapitalindskuddet medføre, at ejerandelene i selskabet ændres, hvorefter den
indskydende kommunes ejerandele vil blive forøget.
UDKAST
Side 85/122
En kommune vil alene i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne ind-
skyde kapital i et teknisk vand-selskab, som kommunen helt eller delvist
ejer, jf. det foreslåede stk. 3.
En kommune skal inden for rammerne af kommunalfuldmagtsreglerne
handle økonomisk ansvarligt, idet den forvalter kommunens skatteindtæg-
ter. Dette vil således også gælde i forbindelse med en kommunes beslutning
om at indskyde kapital. En kommune skal endvidere ved indskud af kapital
sikre, at indskuddet ikke kommer til at udgøre en form for støtte til selska-
bet. Det vil ikke være i overensstemmelse med kommunalfuldmagten, idet
en kommune ikke må begunstige et enkelt selskab. For så vidt angår stats-
støttereglerne henvises der til afsnit 8. om forholdet til EU-retten.
Det foreslås i den foreslåede § 5, stk. 3, at en kommune eller en kommunal
virksomhed højst kan indskyde kapital efter det foreslåede stk. 2 for den del
af teknisk vand-selskabet, som kommunen eller den kommunale virksom-
hed ejer eller efter kapitalindskuddet vil eje.
Den foreslåede bestemmelse vedrører en kommunes indskud af kapital til
finansiering af etablerings- og anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter i et
teknisk vand-selskab, som kommunen helt eller delvist ejer, eller et eksiste-
rende teknisk vand-selskab, som kommunen overtager.
Kommunen vil højst kunne indskyde kapital for den del af teknisk vand-
selskabet, som kommunen ejer. Medfører kapitalindskuddet en forhøjelse af
kommunens ejerandele i selskabet, vil der her blive taget udgangspunkt i
den ejerandel, som kommunen vil have efter kapitalindskuddet. Bestemmel-
sen vil kunne være relevant i de tilfælde, hvor kommunen ejer et teknisk
vand-selskab sammen med en eller flere andre kommuner eller andre aktø-
rer. Hvor der er tale om et kommunalt fællesskab efter § 60 i lov om kom-
munernes styrelse, vil det afhænge af den indbyrdes ejerfordeling mellem
kommunerne.
Der findes ikke gældende bestemmelser, som fastsætter at en kommunes
beslutning om indskud i forbindelse med hverken drikkevands- og spilde-
vandsforsyning eller forsyningsaktiviteter med teknisk vand skal træffes af
kommunalbestyrelsen.
UDKAST
Side 86/122
Det foreslås i den foreslåede § 5, stk. 4, at beslutning om en kommunes eller
en kommunal virksomheds kapitalindskud, jf. stk. 2, vil skulle træffes af
kommunalbestyrelsen på et møde.
Det vil med den foreslåede bestemmelse således være en forudsætning for,
at en kommune eller en kommunal virksomhed vil kunne indskyde kapital
til finansiering af etablerings- og anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter
i et kommunalt teknisk vand-selskab m.v., eller en kommunes eller en kom-
munal virksomheds overtagelse af et eksisterende teknisk vand-selskab, at
beslutningen herom vil skulle træffes af kommunalbestyrelsen i et møde.
Det betyder, at beslutning om at indskyde kapital uanset størrelsesordenen
heraf ikke vil kunne uddelegeres til et andet af kommunens organer eller
forvaltningen.
Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte kommunale virksomheders
kapitalindskud. Ved virksomheder forstås også selskaber, hvor f.eks. kom-
munale aktieselskaber (A/S), anpartsselskaber (ApS) og interessentskaber
(I/S) vil være omfattede. Bestemmelsen vil omfatte alle kommunale virk-
somheder. Det vil således også her være en forudsætning, at kommunalbe-
styrelsen forinden kapitalindskuddet har truffet beslutning herom på et
møde.
En kommune skal inden for rammerne af kommunalfuldmagtsreglerne
handle økonomisk ansvarligt, idet den forvalter kommunens skatteindtæg-
ter. Dette vil således også gælde i forbindelse med en kommunes beslutning
om at indskyde kapital i et teknisk vand-selskab. Det vil bl.a. kunne indgå i
kommunens beslutning, at kommunen ikke efterfølgende, hvor de f.eks.
måtte opstå et overskud i selskabet eventuelt i forlængelse af det kommunale
indskud, vil kunne udtage midler fra selskabet uden at blive omfattet af reg-
lerne om modregning i kommunens statstilskud. Det vil også gælde kom-
munens indskud i selskabet. Der henvises nærmere til den foreslåede § 8a
og til afsnit 2.3.
Til § 8
Det foreslås at indsætte et kapitel 4 i lov om forsyning med teknisk vand om
regler for kommunal modregning.
UDKAST
Side 87/122
Det følger af stoplovens § 2, stk. 1 og 2, at kommunen registrerer modtagne
uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i kommunalt ejede
vandselskaber, der er eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været
omfattet af stoplovens anvendelsesområde. Der henvises nærmere til afsnit
2.4.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Modregningsreglerne i stoploven gælder også på selskaber i en koncern med
aktiviteter omfattet af stoploven. Et teknisk vand-selskab i koncern med et
vandselskab vil være omfattet af stoplovens modregningsregler.
Med bestemmelsen i § 8a, stk. 1, foreslås det, at kommuner registrerer mod-
tagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i kommunale
teknisk vand-selskaber, eller selskaber, der direkte eller indirekte ejer andele
i sådanne selskaber.
Kommuner vil ved modtagelse af uddelinger fra og vederlag ved afståelse
af ejerandele i kommunale teknisk vand-selskaber omfattet af dette lov-
forslag skulle registrere sådanne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af
ejerandele.
Uddelinger og vederlag ved afståelse vil omfatte enhver form for vederlag,
der tilflyder kommuner, herunder også i form af kapitalandele (f.eks. aktier),
udbytte eller udlodning ved kapitalnedsættelse. Uddelinger og vederlag ved
afståelse vil kunne bestå i kontante beløb, men de vil også kunne bestå i
fysiske aktiver, serviceydelser eller rettigheder, eksempelvis fordringer, her-
under konvertible obligationer m.v., og støtte til aktiviteter, som kommunen
selv lovligt kunne støtte.
Hvis den økonomiske værdi består i andet end kontante beløb, vil der skulle
foretages en ansættelse af markedsværdien af de pågældende uddelinger el-
ler vederlag pr. rådighedsdatoen. Der vil ikke kunne fradrages ved uddelin-
ger og vederlag ved afståelse, dvs. at f.eks. sædvanlige handelsomkostnin-
ger (udgifter til eksterne rådgivere, tingslysningsafgift m.v.) ikke vil kunne
fradrages.
Bestemmelsen vil også gælde, hvis sælgeren eller overdrageren er en virk-
somhed, som kommunen direkte eller indirekte har en kapitalandel i, eller
hvis kommunen opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. af en
UDKAST
Side 88/122
virksomhed, der ejer kapitalandele i et teknisk vand-selskab. Registrerings-
pligten vil omfatte alle de virksomheder, som kommunerne direkte eller in-
direkte har ejerandele i, og som indgår i en koncernstruktur med virksom-
heder, der udøver eller i perioden efter lovforslagets fremsættelse har udøvet
aktiviteter omfattet af lovforslaget, stoploven eller vandsektorloven. Pligten
vil derfor kunne omfatte virksomheder, hvis aktiviteter ikke er omfattet af
dette lovforslag eller el- og varmeforsyningslovene, som f.eks. vand, gas,
biogas og affald.
Det antages, at der ikke i en hel eller delvis kommunalt ejet koncernstruktur
findes virksomheder, som udøver andre aktiviteter end disse øvrige forsy-
ningsaktiviteter, som enten oprindeligt udsprang af aktiviteter reguleret af
dette lovforslag eller af vandsektorloven, eller er aktiviteter omfattet af kom-
munalfuldmagten og dermed underlagt hvile i sig selv-princippet. I det om-
fang, der i koncerner måtte findes virksomheder, der driver andre aktiviteter
end de nævnte, må det tilsvarende antages, at disse oprindeligt er udsprunget
af aktiviteter reguleret af dette lovforslag eller af vandsektorloven, eller er
aktiviteter omfattet af kommunalfuldmagten. Der vil derfor ikke blive fast-
sat undtagelser for uddelinger og vederlag, som måtte kunne henføres til
sådanne aktiviteter.
Bestemmelsens omfang er tilsvarende den gældende modregningsordning
på vandområdet efter stoploven og lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner m.v.
De registrerede uddelinger fra og vederlag ved afståelsen af ejerandele ud-
gør grundlaget for beregningen af modregning i statstilskuddet.
Modregningsreglerne i stoploven regulerer ikke de tilfælde, hvor en virk-
somhed alene varetager forsyningsaktiviteter med teknisk vand og samtidig
ikke er i koncern med enten en virksomhed omfattet af vandsektorloven.
Der er således ikke gældende regler for kommunal modregning af uddelin-
ger og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der alene vare-
tager forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og som samtidig ikke er i kon-
cern med et vandselskab.
De indsatte modregningsregler i dette lovforslag vil dække de tilfælde, så-
ledes at en kommune ikke via selskabsorganiseringen vil kunne omgå mod-
regningsreglerne. Formålet med modregningsreglerne opnås således, at der
UDKAST
Side 89/122
ikke må anvendes midler som stammer fra forsyningssektoren på kommu-
nale opgaver uden modregning. Forsyning med teknisk vand er en kommer-
ciel aktivitet, som en kommune alene vil kunne deltage i som følge af den
positive hjemmel i den foreslåede § 3. Det er ikke meningen, at overskud
fra denne virksomhed vil skulle kunne føres tilbage til kommunen og an-
vendes på kommunale kerneopgaver uden modregning. Der henvises til af-
snit 2.1.4.2. for en nærmere beskrivelse af overvejelserne.
Bestemmelsen vil således medføre, at kommuner, der ejer teknisk vand-sel-
skaber, og som modtager uddelinger eller vederlag fra afståelse af ejeran-
dele fra virksomheder i en koncern med et teknisk vand-selskab, vil blive
pålagt at registrere dem, så registreringen som følge af den foreslåede § 8a,
stk. 9, vil kunne gøres til genstand for modregning i statstilskuddet.
Det følger af stoplovens § 2, stk. 4, at selskabsmæssige omstruktureringer
ikke er omfattet af § 2, stk. 1-3, når de ejere, der direkte eller indirekte har
ejerandele i de virksomheder, der berøres af den selskabsmæssige omstruk-
turering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller
indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i den virksomhed eller de
virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette
er dog betinget af, at virksomheden eller virksomhederne er omfattet af stk.
1-3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om regi-
streringsfri selskabsmæssige omstruktureringer efter stk. 4, jf. stoplovens §
2, stk. 4. Bemyndigelsen er ikke blevet udmøntet. Der henvises nærmere til
afsnit 2.4.1. i de almindelige bemærkninger.
Der er ikke i dag gældende regler for, hvordan selskabsmæssige omstruktu-
reringer omfattet af fusionsskattelovens regler skal håndteres for virksom-
heder, der alene varetager forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og som
samtidig ikke er i koncern med et vandselskab.
Med bestemmelsen § 8a, stk. 2a, foreslås det, at selskabsmæssige omstruk-
tureringer ikke vil være omfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller in-
direkte har ejerandele i de virksomheder, der berøres af den selskabsmæs-
sige omstrukturering, ikke vil opnå andet vederlag i forbindelse hermed end
direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i den virksom-
hed eller de virksomheder, der består af den selskabsmæssige omstrukture-
ring. Dette vil dog være betinget af, at virksomheden eller virksomhederne
er omfattet af stk. 1.
UDKAST
Side 90/122
Det følger således af den foreslåede bestemmelse, at kommuner i visse til-
fælde af selskabsomstruktureringer ikke vil skulle registrere uddelinger eller
vederlag efter det foreslåede stk. 1.
Det vil dog være en forudsætning, at kommunen alene i forbindelse med
omstruktureringen vil opnå ejerandele i samme indbyrdes forhold i den virk-
somhed eller de virksomheder, der består af den selskabsmæssige omstruk-
turering. Hvis en kommune ved en selskabsmæssig omstrukturering opnår
en mindre ejerandel end før omstruktureringen, vil det blive betragtet som
en afståelse af ejerandele, og de overskydende ejerandele vil skulle registre-
res, jf. det foreslåede stk. 1.
Det vil i øvrigt kun i det omfang, hvor de vederlag, som kommunen opnår
som led i den selskabsmæssige omstrukturering, alene vil bestå i ejerandele
i virksomheder omfattet af stk. 1, at registreringspligten ikke vil blive udløst.
En senere realisering af de værdier, som kommunen har i form af ejerandele
i virksomheder omfattet af stk. 1, vil medføre registreringspligt. Pligten vil
således indtræde på det tidspunkt, hvor kommunen faktisk oppebærer de på-
gældende værdier.
Hvis der er tale om en selskabsmæssig omstrukturering, hvor dele af veder-
laget ikke består i ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1, vil der for
disse deles vedkommende være realiseret et afståelsesvederlag, der er om-
fattet af stk. 1.
Med den foreslåede bestemmelse vil det blive sikret, at en kommune ikke i
de nævnte tilfælde af selskabsomstruktureringer vil skulle registrere udde-
linger eller vederlag efter det foreslåede stk. 1, idet selskabsmæssige om-
struktureringer ikke vil blive betragtet som afståelse af ejerandele, der vil
kunne føre til modregning i kommunens statstilskud (bloktilskud) i medfør
af det foreslåede stk. 9.
Det følger af stoplovens § 3, stk. 1, at registreringen skal omfatte den dato,
hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen eller virk-
somheden (rådighedsdatoen), og beløbets størrelse. Der henvises nærmere
til afsnit 2.4.1. i de almindelige bemærkninger.
Der er i dag ikke gældende regler for, hvad registreringen af uddelinger fra
og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der alene varetager
UDKAST
Side 91/122
forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og som samtidig ikke er i koncern
med et vandselskab, skal omfatte.
Med bestemmelsen § 8a, stk. 3, foreslås det, at registrering vil skulle omfatte
den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen
(rådighedsdatoen), og beløbets størrelse.
Bestemmelsen fastsætter de nærmere forudsætninger for, hvad registrering
af uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele i teknisk vand-selska-
ber vil skulle indebære. Det vil således af registreringen skulle fremgå, hvil-
ken dato uddelingen eller vederlaget har været til rådighed for kommunen
eller selskabet, og herudover vil beløbsstørrelsen på uddelingen eller veder-
laget skulle fremgå.
Rådighedsdatoen vil være det tidspunkt, hvor kommunen har haft rådighed
over uddelingen eller vederlaget ved afståelse af ejerandele. Tidspunktet for
rådigheden vil være relevant for de foreslåede § 8a, stk. 4-6, samt stk. 8 og
9.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at reduktion i statstilskuddet (bloktil-
skuddet) først vil ske, når udlodningen er til rådighed for kommunen. Her-
med vil det blive sikret, at der ikke vil blive foretaget modregning i kom-
munens bloktilskud, før kommunen har oppebåret den værdi, som stammer
fra uddelingerne eller vederlaget.
Det følger af stoplovens § 3, stk. 2, ved afståelse af ejerandele omfattet af §
2, stk. 1-3, til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestids-
punktet for rådighedsdato, og der skal efter § 2 registreres et vederlag, som
mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele.
Der er i dag ikke gældende regler for afståelsestidspunktet af uddelinger el-
ler vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der alene varetager
forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og som ikke samtidig er i koncern
med et vandselskab, til fonde eller andre selvejende institutioner.
Med bestemmelsen § 8a, stk. 4, foreslås det, at ved afståelse af ejerandele
omfattet af det foreslåede stk. 1 til en fond eller anden selvejende institution
vil afståelsestidspunktet blive anset for rådighedsdatoen efter det foreslåede
UDKAST
Side 92/122
stk. 3, og der vil efter stk. 1 skulle registreres et vederlag, som mindst svarer
til markedsværdien af de pågældende ejerandele.
Bestemmelsen vil skulle modvirke tvivl om rækkevidden af de foreslåede
stk. 1 og 3, i relation til overdragelser til fonde eller anden selvejende insti-
tution. Efter det foreslåede stk. 1 vil der skulle ske registrering af modtagne
uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet
af dette lovforslag eller virksomheder, der direkte eller indirekte har ejet
andele i sådanne virksomheder.
Uddelinger og vederlag ved afståelse omfatter enhver form for vederlag, der
tilflyder kommuner, herunder også i form af kapitalandele (f.eks. aktier),
udbytte eller udlodning ved kapitalnedsættelse. Uddelinger og vederlag ved
afståelse vil kunne bestå i kontante beløb, men de vil også kunne bestå i
fysiske aktiver, serviceydelser eller rettigheder, eksempelvis fordringer, her-
under konvertible obligationer m.v., og støtte til aktiviteter, som kommunen
selv lovligt vil kunne støtte.
Hvis den økonomiske værdi består i andet end kontante beløb, vil der skulle
foretages en ansættelse af markedsværdien af de pågældende uddelinger el-
ler vederlag pr. rådighedsdatoen jf. det foreslåede stk. 3.
I det omfang vederlaget ved overdragelse af ejerandele til en fond eller an-
den selvejende institution består i, at fonden efter sit formål løbende også
vil skulle varetage kommunale aktiviteter, må rådighedsdatoen allerede fast-
sættes til tidspunktet for kommunens afståelse af ejerandelene til fonden, og
vederlaget vil svare til markedsværdien af de pågældende ejerandele. Det
skyldes, at den fulde værdi af ejerandelene efter overdragelsen vil være til
fri rådighed for aktiviteter uden for dette lovforslag.
Hvis overdragelsen til en fond eller anden selvejende institution sker veder-
lagsfrit, og fonden efter sit formål udelukkende vil skulle varetage aktivite-
ter omfattet af dette lovforslag, kunne der argumenteres for, at kommunen
ikke i relation til det foreslåede stk. 1 vil opnå noget vederlag umiddelbart i
forbindelse med overdragelsen, idet kommunen ikke herved vil opnå nogen
udvidet rådighed over værdien af de pågældende ejerandele.
Vil der imidlertid senere ske en ændring af fondens formål (permutation),
eller måtte midlerne ved fondens opløsning helt eller delvis komme kom-
munen til gode, vil der på dette tidspunkt skulle opgøres og registreres et
UDKAST
Side 93/122
vederlag for kommunen efter stk. 1. Det samme gælder, hvis det i fondens
formål indgår, at denne løbende vil kunne uddele midler eller på anden måde
støtte kommunale aktiviteter uden for fondens egen virksomhed. I så fald
vil vederlaget løbende skulle opgøres og registreres i forbindelse med ydel-
sen af støtten.
Dette anses ikke for en hensigtsmæssig retstilstand.
Overdragelser til kommunale fonde og andre selvejende institutioner vil så-
ledes medføre, at der vil skulle føres tilsyn med fondens vedtægter og virk-
somhed ikke alene ved afståelse af de pågældende ejerandele, men i hele
fondens levetid. Da kommunen typisk vil være stifter eller medstifter af den
pågældende fond eller den anden selvejende institution, som efter sit ved-
tægtsmæssige formål vil varetage nærmere angivne kommunale interesser,
er det fundet rimeligt, at kommunen ved overdragelsen til fonden anses for
at have rådet over værdien af ejerandelene med den virkning, at der på af-
ståelsestidspunktet vil skulle ske modregning i kommunens statstilskud (re-
gistrering af vederlag efter stk. 1).
Endvidere er det fundet rimeligt, at denne modregning vil ske på grundlag
af et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de ejerandele, som
kommunen har rådet over, uanset om kommunen måtte indskyde eller over-
drage de pågældende ejerandele vederlagsfrit til fonden.
Det følger af det anførte, at afståelsestidspunktet vil blive anset for rådig-
hedstidspunkt for det samlede vederlag, selv om kommunen på afståelses-
tidspunktet ikke modtager nogen del af vederlaget, idet dette først vil skulle
betales på et senere tidspunkt, f.eks. i rater over en flerårig periode, eller når
bestemte forudsætninger måtte blive opfyldt. Derved vil fastsættelsen af rå-
dighedsdatoen efter det foreslåede stk. 4 afvige fra fastsættelsen af rådig-
hedsdatoen efter stk. 3, hvor rådighedsdatoen vil være det eller de tidspunk-
ter, hvor vederlaget stilles til disposition for kommunen.
Selv om det senere måtte vise sig, at kommunen samlet har modtaget et ve-
derlag, som overstiger den på afståelsestidspunktet opgjorte markedsværdi,
vil der ikke komme noget yderligere beløb til modregning, idet afregningen
er sket en gang for alle.
Det følger af stoplovens § 4, stk. 1, at kommuner senest den 1. februar hvert
år indberetter de registreringer, som kommunen i det foregående kalenderår
UDKAST
Side 94/122
har foretaget efter §§ 2 og 3. Er der ikke foretaget uddelinger, afståelser eller
omstruktureringer, afgiver kommunen erklæring herom. Indberetning af re-
gistreringer eller erklæring skal ske til Vandsektortilsynet.
Der er i dag ikke gældende regler for tidspunktet for kommuners indberet-
ning til Vandsektortilsynet angående registreringer af uddelinger fra eller
vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der alene varetager for-
syningsaktiviteter med teknisk vand, og som samtidig ikke er i koncern med
et vandselskab.
Med bestemmelsen § 8a, stk. 5, foreslås det, at kommuner senest den 1. fe-
bruar hvert år til Vandsektortilsynet vil skulle indberette de registreringer,
som kommunen har foretaget efter de foreslåede stk. 1, 3 og 4 i det foregå-
ende kalenderår, eller afgive erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne
registreringer.
Den foreslåede bestemmelse vil rette sig mod de kommuner, som varetager
eller direkte eller indirekte deltager i virksomhed omfattet af den foreslåede
stk. 1.
Kommunen vil skulle indberette de registreringer, som er foretaget i det fo-
regående kalenderår, det vil sige fra den 1. januar til den 31. december.
Kommunen vil derudover, såfremt der ikke er foretaget registreringer i den
nævnte periode, skulle afgive erklæring herom. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med den foreslåede § 8c, hvorefter der bl.a. vil blive fastsat
regler om dokumentation og regnskabsføring for forhold, der er omfattet af
stk. 5.
Formålet er dels at lette kommunernes arbejde med at sikre, at de lever op
til kravene i den foreslåede bestemmelse i § 8a og dels at lette tilsynet med,
at de nødvendige registreringer foretages og indberettes. Der henvises i øv-
rigt til bemærkningerne til den foreslåede § 8c.
Stoplovens § 4, stk. 2, indeholder de nærmere krav til hvad indberetningen
skal indeholde. Det følger således af stk. 2, at indberetningen skal angive
det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rå-
dighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de re-
gistrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer.
Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rådigheds-
UDKAST
Side 95/122
beløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i indbe-
retningsåret. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. ja-
nuar i indberetningsåret. Vandsektortilsynet kan forlange yderligere doku-
mentation, hvis de indberettede oplysninger er utilstrækkelige. Der henvises
nærmere til afsnit 2.4.1. i de almindelige bemærkninger.
Der findes ikke gældende regler for, hvad indberetningen af uddelinger fra
og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der alene varetager
forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og som samtidig ikke er i koncern
med et vandselskab, nærmere skal omfatte.
Det foreslås med bestemmelsen i § 8a, stk. 6, at indberetning efter stk. 5 vil
skulle angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående
kalenderår (rådighedsbeløbet), og vil skulle ledsages af dokumentation for
størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede
rådighedsdatoer. Endvidere vil indberetningen skulle angive en beregnet
forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til
den 1. november i indberetningsåret, hvor der efter det foreslåede stk. 9 vil
ske reduktion i kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner. Rentesatsen vil blive fastsat til National-
bankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret. Vandsektortilsynet vil
kunne forlange yderligere dokumentation, hvis den ledsagende dokumenta-
tion er utilstrækkelig.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk.
5, hvorefter kommuner indberetter de registrerede uddelinger og vederlag
efter det foreslåede stk. 1, til Vandsektortilsynet. Bestemmelsen vil endvi-
dere skulle ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 3, som beskriver, at
registreringen efter stk. 1 vil skulle omfatte rådighedsdatoen samt beløbets
størrelse.
Bestemmelsen har sammenhæng med lov om kommunal udligning og ge-
nerelle tilskud til kommuner, idet den vil følge forrentningsbestemmelsen
til den fremrykkede modregning i statstilskuddet, således at der alene vil
blive beregnet forrentning af rådighedsbeløbet frem til den 1. november i
det år, hvor den fremrykkede modregning foretages, dvs. medio i den 3-
måneders afregningsperiode fra begyndelsen af oktober måned til begyndel-
sen af december måned i året efter modtagelsen af rådighedsbeløbet, for de
kommuner, hvor modregningen fuldt ud gennemføres i det første år.
UDKAST
Side 96/122
For øvrige kommuner, hvor modregningen strækker sig ud over det første
år, vil forrentningen blive beregnet indtil 1. juli i det efterfølgende år, såle-
des at forrentningsperioden for disse kommuner vil være uændret i forhold
til den gældende forrentningsbestemmelse.
De berørte kommuner vil beregne forrentningen af rådighedsbeløbet frem
til den 1. november i indberetningsåret. Herefter vil Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet beregne forrentningen af det ved årets udgang resterende mod-
regningsbeløb fra 1. november i indberetningsåret til 1. juli i året efter ind-
beretningsåret. I praksis vil denne forrentning kunne beregnes, når størrel-
sen af det midtvejsregulerede statstilskud kendes.
Renteberegningen vil navnlig have til formål at modvirke spekulation i pe-
riodisering af rådighedsbeløbene.
Det følger af stoplovens § 4, stk. 3, at kommuner ved indberetning efter stk.
3 af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1
kan fratrække forskellige beløb. Der henvises nærmere til afsnit 2.4.1. i de
almindelige bemærkninger.
Der er ikke i dag gældende ret for kommuners mulighed for ved indberet-
ning af registrerede uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i
virksomheder, der alene varetager forsyningsaktiviteter med teknisk vand,
og som samtidig ikke er i koncern med et vandselskab, at fradrage visse
beløb ved indberetningen.
Med bestemmelsen § 8a, stk. 7, foreslås det, at kommuner ved indberetning
efter det foreslåede stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i selskaber
omfattet af stk. 1 vil kunne fratrække beløb, som i medfør af de foreslåede
stk. 2b, har ført eller samtidig fører til reduktion i kommunens statstilskud i
medfør af det foreslåede stk. 9. Kommuner vil endvidere ved indberetning
efter stk. 5 kunne fratrække 1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som
Forsyningstilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af lov om gasforsy-
ning, og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører
til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af lov om gasforsyning, og
2) beløb, som i medfør af lov om kommuners afståelse af vandselskaber har
ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af
lov om kommuners afståelse af vandselskaber.
UDKAST
Side 97/122
Nr. 1 er foreslået indsat for at undgå, at samme beløb vil kunne føre til re-
duktion af statstilskuddet både efter gasforsyningsloven § 35 og det foreslå-
ede stk. 1. Det vil indebære, at der både vil kunne ske fradrag for nettopro-
venu og for indskudskapital, som er blevet godkendt af Forsyningstilsynet,
da indskudskapitalen ellers vil blive modregnet efter dette lovforslags reg-
ler. Et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstilsynet har god-
kendt eller fastsat i medfør af gasforsyningslovens § 35, stk. 5, jf. stk. 1,
eller stk. 9, 2. pkt., og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller
samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 35,
stk. 6-8, i gasforsyningsloven vil kommunen således ved indberetning efter
stk. 5 kunne fratrække.
Nr. 2 er foreslået indsat for at undgå, at samme beløb vil kunne føre til en
reduktion af kommunens statstilskud efter begge de nævnte love. Det vil
medføre, at kommuner i forbindelse med indberetningen efter dette lov-
forslag vil kunne fratrække beløb, der har ført eller samtidig fører til reduk-
tion af kommunens statstilskud i medfør af § 6 om kommuners afståelse af
vandforsyninger og spildevandsforsyninger. Beløb, som i medfør af § 2, stk.
3, eller § 7 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber har ført eller
samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 6 i lov
om kommuners afståelse af vandselskaber, vil kommunen således ved ind-
beretning efter stk. 5 kunne fratrække.
I bestemmelsen fremgår formuleringen ”har ført eller samtidig fører til re-
duktion af kommunens statstilskud”. Der er således to scenarier, der kan
føre til, at et forhold er omfattet af bestemmelsen. Dels vil forhold, som al-
lerede har ført til en reduktion være omfattet, eller med andre ord en reduk-
tion, som er sket på et tidligere tidspunkt. Den anden situation er, når en
reduktion samtidig vil føre til en reduktion efter andre regler. Her er der tale
om et scenarie, hvor en reduktion kan falde ind under to regelsæt samtidig.
I det tilfælde, hvor det andet regelsæt ikke har en tilsvarende fradragsmulig-
hed for registreringer omfattet af § 8a, stk. 1 eller 2b, eller 6, vil det være
det andet regelsæt, hvor registreringen skal ske efter, og fradraget kan ske
efter § 8a, stk. 7. I det tilfælde, hvor det andet regelsæt har en tilsvarende
fradragsmulighed for registreringer omfattet af § 8a, stk. 1 eller 2b, vil der
for kommunen være valgfrihed mellem fradragsreglerne i de to regelsæt.
Det medfører således ikke dobbelt fradrag, at et forhold efter to regelsæt kan
fradrages ved registrering, men i stedet at der er valgfrihed mellem regel-
sættene.
UDKAST
Side 98/122
Bestemmelsens formål er at undgå, at en kommune vil blive modregnet dob-
belt.
Det følger af stoplovens § 5, at Vandsektortilsynet træffer afgørelse om,
hvorvidt de indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den beregnede
forrentning og eventuelle fradrag efter § 4, stk. 3, kan godkendes. Kan
Vandsektortilsynet ikke godkende disse, fastsætter Vandsektortilsynet rå-
dighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af even-
tuelle fradrag.
Der findes i dag ikke gældende regler for afgørelser om, hvorvidt indberet-
tede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og even-
tuelle fradrag efter kan godkendes, og om hvem der kan træffe afgørelse i
disse henseende.
Med bestemmelsen § 8a, stk. 8, foreslås det, at Vandsektortilsynet træffer
afgørelse om, hvorvidt de indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer,
den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stk. 7 kan godkendes.
Kan Vandsektortilsynet ikke godkende disse, fastsætter Vandsektortilsynet
rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af
eventuelle fradrag.
De registreringer, som vil skulle indsendes til Vandsektortilsynet efter for-
slagets stk. 5, vil skulle godkendes af Vandsektortilsynet. Vandsektortilsy-
net må vurdere, om de indsendte registreringer er i overensstemmelse med
dette lovforslag. Finder Vandsektortilsynet, at det ikke er tilfældet, vil
Vandsektortilsynet kunne foretage ændringer i opgørelsen, før den godken-
des.
Med den foreslåede bestemmelse vil det således blive sikret, at Vandsektor-
tilsynet vil have beføjelse til at træffe afgørelse om godkendelse af kommu-
nernes indberetninger, og at Vandsektortilsynet, hvor dette ikke vurderes at
være tilfældet, vil have beføjelse til at kunne fastsætte andre rådighedsbeløb
m.v.
Det følger af stoplovens § 6, at Vandsektortilsynet senest den 1. maj hvert
år giver Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om de godkendte rå-
dighedsbeløb inklusive beregnet forrentning og med eventuelle fradrag efter
§ 4, stk. 3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter kommu-
nens statstilskud med hhv. 40 pct. eller 60 pct. af det meddelte beløb alt
UDKAST
Side 99/122
afhængigt af, om beløbet deponeres eller ej, jf. § 15 i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner. Der henvises nærmere til afsnit
2.4.1. i de almindelige bemærkninger.
Der findes ikke i dag gældende regler om Vandsektortilsynets meddelelse
til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om de efter stk. 8 godkendte rådig-
hedsbeløb med forrentning og eventuelt fradrag, og Indenrigs- og Sundheds-
ministeriets reduktion af kommunens statstilskud efter lov om kommunal
udligning m.v.
Med bestemmelsen § 8a, stk. 9, foreslås det, at Vandsektortilsynet senest
den 1. maj hvert år vil give Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse
om de efter stk. 8 godkendte rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning og
med eventuelle fradrag efter stk. 7. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil
herefter reducere kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner. Overstiger beløbet efter 2. pkt. det mod-
regnede beløb i det første modregningsår, vil Indenrigs- og Sundhedsmini-
steriet beregne en forrentning af restbeløbet fra den 1. november i indberet-
ningsåret til den 1. juli i året efter indberetningsåret. Rentesatsen vil blive
fastsat til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en kommunes statstilskud vil
blive reduceret svarende til det nettoprovenu, kommunen har opnået som
følge af modtagne uddelinger eller vederlag ved afståelse af ejerandele. Det
vil være forudsat, at et eventuelt nettotab ikke vil medføre regulering af
statstilskuddet.
Der vil endvidere blive reduceret for den rentefordel, som salget vil give
kommunen mulighed for. Reduktionen vil efter lovforslaget ikke kunne
finde sted i statstilskud, hvortil der allerede er givet tilsagn af Indenrigs- og
Sundhedsministeriet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil således af hensyn til tilskuds- og ud-
ligningsberegningen skulle have modtaget meddelelse om, at der vil skulle
ske reduktion inden 1. juni i et år, for at reduktionen vil kunne finde sted i
det følgende år. I praksis vil forretningen kunne beregnes, når den samlede
størrelse og tidsfølgen af den eller de statstilskudsreduktioner, der skal fo-
regå, foreligger.
UDKAST
Side 100/122
Forrentningen vil skulle beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen har haft
rådighed over beløbet i overensstemmelse med stk. 3. Den periode, for hvil-
ken renten vil skulle beregnes, vil afhænge af, hvornår reduktionen eller re-
duktionerne finder sted. I det omfang tilskudsreduktionen overstiger kom-
munens samlede statstilskud for et år, vil der ske en reduktion for det bereg-
nede rentebeløb. Der vil her skulle beregnes en rente af det nettoprovenu,
som statstilskuddet vil skulle reduceres med dog med fradrag af de redukti-
oner, der allerede har fundet sted.
For det beløb, som indgår i den første reduktion af statstilskuddet, vil der
således skulle beregnes en forretning fra det tidspunkt, hvor kommunen har
rådighed over beløbet til 1. juli det år, hvor reduktionen finder sted. Kom-
munens rådighed over beløbet vil blive anset således for – som en gennem-
snitsbetragtning – at være ophørt pr. 1. juli i året.
Hvis det fulde beløb ikke vil kunne reduceres i statstilskuddet det første år,
vil der endvidere af det resterende beløb skulle beregnes den forrentning i
endnu et år osv. Der vil ikke blive beregnet ’rentes-rente’.
Med den foreslåede bestemmelse vil det blive sikret, at Vandsektortilsynet
vil give meddelelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om de rådigheds-
beløb, som tilsynet har godkendt. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil her-
efter kunne benytte oplysningerne med henblik på at reducere de pågæl-
dende kommuners statsstilskud (bloktilskud).
[bemærkninger til stk. 10]
Til § 9
Det følger af stoplovens § 9, at klima-, energi- og forsyningsministeren fast-
sætter regler om indberetning efter § 4 og om dokumentation og regnskabs-
føring for forhold omfattet af § 4 herunder om, at der skal indhentes erklæ-
ringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor. Bemyndigel-
sen i § 9 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1212 af 14. oktober 2010 om
kommuners indberetninger og erklæringer efter lov om kommuners afstå-
else af vandforsyninger eller spildevandsforsyninger, samt bekendtgørelse
nr. 319 af 25. marts 2010 om afvikling af mellemværender mellem kommu-
ner og vandselskaber. Der henvises nærmere til afsnit 2.4.1. i de almindelige
bemærkninger.
UDKAST
Side 101/122
Der er i dag ikke gældende regler, om at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren fastsætter regler om indberetning, om dokumentation og regnskabs-
føring samt indhentning af erklæringer i forhold til en virksomhed, som
alene varetager forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og som samtidig
ikke er i koncern med et vandselskab.
Med bestemmelsen § 8c foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren vil fastsætte regler om indberetning efter § 8a, stk. 6, og om doku-
mentation og regnskabsføring for forhold omfattet af § 8a, stk. 2 og 5, her-
under om, at der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en
statsautoriseret revisor.
I medfør af den foreslåede bestemmelse vil der blive fastsat regler om do-
kumentation og regnskabsføring for forhold, der vil være omfattet af de fo-
reslåede § 8a, stk. 5, og § 2b, stk. 3-6. Der vil herunder blive udarbejdet én
eller flere standarderklæringer, som kommunen vil skulle anvende. Der vil
endvidere blive udarbejdet en regnskabs- og revisionsinstruks, som bl.a. vil
fastsætte kravene til den dokumentation, der vil skulle ledsage de årlige er-
klæringer efter § 8a, stk. 5, eller § 2b, stk. 6, herunder revisorerklæringer.
Regnskabs- og revisionsinstruksen vil have en sådan udformning, at Vand-
sektortilsynets tilsyn med overholdelsen af den foreslåede bestemmelse i §
8a, stk. 5, primært vil kunne baseres på en konstatering af, at revisor har
konstateret tilstedeværelsen af den forudsatte dokumentation, samt at der
ikke er konstateret forhold, som burde have givet anledning til registrerin-
ger. På samme måde vil tilsynet med overholdelsen af den foreslåede be-
stemmelse i § 8b, stk. 3, kunne baseres på en konstatering af, at revisor har
erklæret, at der ikke er anvendt midler i strid med stk. 3. Under hensyn til
karakteren af bestemmelserne vil det dog blive forudsat, at der periodevis
vil blive foretaget en stikprøvekontrol, hvis nærmere indhold og omfang vil
afhænge af de konkrete omstændigheder.
Til § 9a
Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
69 af 23. januar 2024, fører Ankestyrelsen tilsyn med, at kommunerne over-
holder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. In-
denrigs- og Sundhedsministeriet er øverste tilsynsmyndighed. Ankestyrel-
sens tilsyn viger, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan
UDKAST
Side 102/122
tage stilling til den pågældende sag, jf. kommunestyrelseslovens § 48, stk.
3. Ankestyrelsen fører ikke tilsyn med kommunale aktie- eller anpartssel-
skaber.
Det foreslås med bestemmelsen i § 9a, at de kommunale tilsynsmyndighe-
der ikke fører tilsyn med overholdelsen af regler efter denne lov.
Bestemmelsen vil medføre, at de kommunale tilsynsmyndigheder, herunder
Ankestyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, ikke fører tilsyn med
kommunalbestyrelsens behandling af sager omfattet af lovforslaget, f.eks.
efter lovforslagets § 7, stk. 4, om at beslutning om en kommunes eller en
kommunal virksomheds kapitalindskud, jf. § 7, stk. 2, skal træffes af kom-
munalbestyrelsen på et møde.
Til § 10
Det fremgår af stoplovens § 8, at myndigheder, som er tillagt opgaver efter
loven, og myndigheder, som tillægges opgaver efter regler udstedt i medfør
af loven, kan behandle, herunder indhente, opbevare og videregive, oplys-
ninger til brug for myndighedernes opgaver og tilrettelæggelsen heraf.
Baggrunden for bestemmelsen er, at det generelt vurderes hensigtsmæssigt
at indsætte udtrykkelig hjemmel hertil for tilsynsmyndighederne på forsy-
ningsområdet.
Det foreslås med bestemmelsen i § 10, at myndigheder, som er tillagt opga-
ver efter loven, og myndigheder, som tillægges opgaver efter regler udstedt
i medfør af loven, kan behandle, herunder indhente, opbevare og videregive,
oplysninger til brug for myndighedernes opgaver og tilrettelæggelsen heraf.
Bestemmelsen vil være relevant for myndigheder, som er tillagt opgaver ef-
ter loven, herunder Vandsektortilsynet og Indenrigs- og Sundhedsministe-
riet, samt andre ministerier og styrelser, som er tillagt opgaver efter loven
eller i medfør af loven.
UDKAST
Side 103/122
Bestemmelsen vil medføre, at myndighederne, også selv om dette ikke
fremgår udtrykkeligt andetsteds i loven, vil kunne behandle, herunder ind-
hente, opbevare og videregive, oplysninger, forudsat at det sker til brug for
myndighedens opgaver og tilrettelæggelsen heraf. Opregningen af former
for behandling er ikke udtømmende.
Den foreslåede bestemmelse vil således omfatte alle typer behandling, her-
under bl.a. også videregivelse af oplysninger fra f.eks. Vandsektortilsynet
til andre relevante myndigheder, f.eks. til Indenrigs- og Sundhedsministe-
riet. Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte videregivelse af oplys-
ninger til andre end myndigheder, hvis det er nødvendigt for myndighedens
opgaver, f.eks. til en ekstern rådgiver, som myndigheden har behov for bi-
stand fra i en konkret sag, eller til det pågældende teknisk vand-selskab eller
kommune, hvis der er behov for at partshøre selskabet eller kommunen i
forhold til oplysningerne.
Bestemmelsen vil ikke omfatte personoplysninger, da behandling af person-
oplysninger reguleres i databeskyttelsesforordningen. Myndighedernes be-
handling af personoplysninger som led i deres opgaver vil henhøre under
offentlig myndighedsudøvelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 1, litra e.
De oplysninger m.v., som myndighederne har behov for i forbindelse med
deres opgaver efter lov om forsyning med teknisk vand, vil i de fleste til-
fælde ikke indeholde personoplysninger, men det vil kunne være tilfældet.
Hvis en person har rettet henvendelse til Vandsektortilsynet, f.eks. med en
anmeldelse af en overtrædelse af lov om forsyning med teknisk vand, vil
tilsynet således f.eks. have behov for at behandle de personoplysninger, som
henvendelsen indeholder.
Myndighederne forudsættes ved behandling, herunder videregivelse af per-
sonoplysninger, at iagttage de almindelige forvaltningsretlige og personda-
taretlige regler, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven, f.eks. regler om information til den registrerede.
Til § 11
Vandsektortilsynet er afgiftsfinansieret. Det fremgår af vandsektorlovens §
10, at vandselskaberne årligt betaler en afgift til dækning af udgifter forbun-
det med Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse. Dette omfatter
UDKAST
Side 104/122
også Vandsektortilsynets opgavevaretagelse som indberetningsmyndighed
efter lov om kommuners afståelse af vandselskaber.
Det følger af den foreslåede § 8g, stk. 1, at omkostninger forbundet med
Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse efter §§ 8a og 8e, samt reg-
ler udstedt i medfør af § 8c, betales af de kommunale teknisk vand-selska-
ber, som er omfattet af Vandsektortilsynets opgavevaretagelse efter denne
lov eller regler udstedt i medfør af loven.
Det pågældende gebyr skal således dække de nødvendige omkostninger,
som er forbundet med Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse om-
fattet af dette lovforslag. Gebyrerne vil løbende blive justeret for at sikre
balance mellem gebyrindtægter og udgifter til tilsyn m.v.
Bestemmelsen har til formål, at sikre at Vandsektortilsynets drift og opga-
vevaretagelse efter denne lov, vil skulle betales af de kommunale teknisk
vand-selskaber, som er omfattet af lov, fremfor de eksisterende vandselska-
ber.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at andre selskaber end de, som der
konkret vil blive ført tilsyn med, eller som der potentielt vil kunne blive ført
tilsyn med, ikke vil skulle betale for omkostningerne til tilsynet.
Det følger af den foreslåede § 8g, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af
Vandsektortilsynets omkostninger efter stk. 1.
Med den foreslåede bestemmelse vil klima-, energi- og forsyningsministe-
ren kunne fastsætte om regler om at kommunale teknisk vand-selskaber vil
skulle betale et gebyr til dækning af Vandsektortilsynets omkostninger efter
stk. 1, samt regler for hvordan gebyrsatserne vil skulle reguleres årligt og
hvor de skal offentliggøres.
Det forventes, at der med bemyndigelsen vil blive fastsætte regler, hvorefter
betalingen af beløbet efter det foreslåede stk. 1 til Vandsektortilsynet vil
afspejle den konkrete kreds af ydelsesmodtagere og være baseret på gebyrer
for generelle grundbeløb, hvor opgaverne omfatter modydelser i bredere
forstand. Det vil bl.a. indebære, at der vil kunne blive udstedt regler om
fordelingen af omkostninger mellem de relevante selskaber, betalingskaden-
cer og opkrævning til tilsynet. Vandsektortilsynets driftsomkostninger og
UDKAST
Side 105/122
andre opgaver, som ikke direkte vil kunne henføres til en bestemt virksom-
hedskategori, herunder bl.a. aktindsigtssager, vil blive fordelt forholdsmæs-
sigt mellem de kommunale teknisk vand-selskaber.
Til § 12
Der findes i stoplovens § 10, stk. 1, regler om, at de nævnte overtrædelser
af loven straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning.
Med bestemmelsen i § 9, stk. 1, foreslås det, at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, vil den, der undlader at foretage registre-
ring, jf. § 8a, stk. 1, kunne straffes med bøde, jf. nr. 1. Det foreslås endvi-
dere, at den, der undlader at foretage indberetning, jf. § 8a, stk. 5, vil kunne
straffes med bøde, jf. nr. 2. Herudover foreslås det, at den, der undlader at
efterkomme afgørelse efter § 8a, stk. 8, vil kunne straffes med bøde, jf. nr.
3.
Den kommune, som undlader at foretage registrering eller indberetning som
angivet i de foreslåede bestemmelser i § 8a vil således kunne straffe med
bøde i medfør af det foreslåede stk. 1, nr. 1.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, vil den, der undlader at ef-
terkomme en afgørelse efter lovforslaget, kunne straffes med bøde.
[bemærkninger til nr. 3]
Herudover vil Vandsektortilsynet kunne træffe afgørelse i medfør af de fo-
reslåede bestemmelser i § 8a, stk. 2b. Disse bestemmelser omfatter kommu-
ner.
[bemærkninger til nr. 3]
Det fremgår af stoplovens § 10, stk. 2, at i regler, der udstedes i medfør af §
9, kan der fastsættes straf af bøde. Bemyndigelsen i § 9 er udmøntet i be-
kendtgørelse nr. 1212 af 14. oktober 2010 om kommuners indberetninger
og erklæringer efter lov om kommuners afståelse af vandforsyninger eller
spildevandsforsyninger, samt bekendtgørelse nr. 319 af 25. marts 2010 om
afvikling af mellemværender mellem kommuner og vandselskaber.
UDKAST
Side 106/122
Det foreslås med bestemmelsen i § 9, stk. 2, at i regler, som udstedes i med-
før af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der overtræder bestem-
melserne i reglerne.
Der vil således i bekendtgørelser, som udmønter bemyndigelser omfattet af
dette lovforslag kunne fastsættes regler om bødestraf, hvor der måtte være
behov herfor. Dette vil svarende til de gældende regler på vandområdet, her-
under stoploven.
Der vil herunder kunne fastsættes regler om bødestraf ved fastsættelsen af
regler i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 8c om indberetning efter
§ 8a, stk. 6, og om dokumentation og regnskabsføring for forhold omfattet
af § 8a, stk. 2 og 5.
Der vil endvidere kunne straffes med bøde samtidig med, at der træffe af-
gørelse i forbindelse med den samme overtrædelse.
Det følger af stoplovens § 10, stk. 3, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det foreslås med bestemmelsen i § 9, stk. 3, at der vil kunne pålægges sel-
skaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Lovforslaget fastsætter regler, som retter sig mod virksomheder og kommu-
ner, men ikke mod borgere. Det vil derfor være nødvendigt i forbindelse
med bestemmelser om bødestraf, at det det fastsættes, at juridiske personer
vil kunne blive pålagt strafansvar. De juridiske personer vil bl.a. være el- og
varmeproduktionsvirksomheder.
Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelser på vandområdet, her-
under stoploven.
Til § 13
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.
[bemærkninger til stk. 2]
UDKAST
Side 107/122
[bemærkninger til stk. 3]
Til § 14
Til nr. 1
I medfør af vandsektorlovens § 19, stk. 2, kan servicefunktioner for vand-
selskaber varetages i et selvstændigt serviceselskab i koncernen. Efter be-
stemmelsen er vandsektorlovens § 19, stk. 1, og § 3 i lov om kommunal
fjernkøling ikke til hinder for, at servicefunktioner varetages i et selvstæn-
digt selskab, som også varetager servicefunktioner i forhold til opgaver for-
bundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt opgaver
omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om gasforsy-
ning.
Ved servicefunktioner forstås anvendelse af fælles tegnestue, projekterings-
afdeling, maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler, opkrævningsfunk-
tioner og andre administrative funktioner og lignende, herunder de admini-
strationsbygninger som er nødvendige for at udøve serviceaktiviteter.
Vandsektorlovens § 19, stk. 2, gør det således muligt at udnytte synergief-
fekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et selvstændigt selskab,
som betjener koncernforbundne forsyningsselskaber.
Det fremgår af vandsektorlovens § 19, stk. 3, at det servicerende selskab
skal holde de enkelte vandselskaber og aktiviteter forbundet med vand- eller
spildevandsforsyning i det enkelte vandselskab regnskabsmæssigt adskilt.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at serviceaktiviteter i forbindelse med vand-
eller spildevandsforsyning skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra andre
typer forsyningsvirksomhed.
Det foreslås med bestemmelsen i § 10, nr. 2, i vandsektorlovens § 19, stk. 2,
at indsætte efter »bestemmelse«: », § 2b, stk. 1 og 5a, i lov om forsyning
med teknisk vand «, og efter »lov om varmeforsyning«: at indsætte: », lov
om forsyning med teknisk vand«.
Ændringen af § 19, stk. 2, i vandsektorloven skal ses i sammenhæng med
den foreslåede lov om forsyning med teknisk vand.
Ændringen af § 19, stk. 2, i vandsektorloven skal sikre, at vandsektorloven
og den foreslåede § 2b, stk. 1 og 5a, i lov om forsyning med teknisk vand
UDKAST
Side 108/122
ikke er til hinder for, at et fælles serviceselskab i en forsyningskoncern, som
varetager servicefunktioner i forhold til et vandselskab, også kan varetage
servicefunktioner i forhold til opgaver omfattet af lov om forsyning med
teknisk vand. Det betyder, at et vandselskab vil kunne få varetaget service-
funktioner i et serviceselskab, der også varetager servicefunktioner i forhold
til opgaver omfattet af lov om forsyning med teknisk vand.
Den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 3, hvorefter det
servicerende selskab bl.a. skal holde de enkelte vandselskaber regnskabs-
mæssigt adskilt, vil finde anvendelse, således at de opgaver, som servicesel-
skabet udfører for et vandselskab skal være regnskabsmæssigt adskilt fra
opgaver, der udføres i serviceselskabet for andre forsyningsvirksomheder,
herunder opgaver, der udføres for at selskab omfattet af lov om forsyning
med teknisk vand.
Til § 15
Til nr. 1
Kommuner kan efter vandsektorlovens § 15, stk. 1, deltage i aktiviteter for-
bundet med vand- og spildevandsforsyning, herunder udnyttelse af de res-
sourcer, der opstår i direkte forbindelse med behandling af drikke- og spil-
devand, hvis aktiviteterne er selskabsudskilte.
Med lov nr. 898 af 21. juni 2022 blev affaldsreglerne i miljøbeskyttelseslo-
ven ændret, således at kommuner ikke må deltage i aktiviteter forbundet
med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, jf. miljøbeskyttel-
seslovens § 49 b, stk. 1. Det var ikke hensigten at ændre på kommunernes
mulighed for at deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevands-
forsyning. Det blev derfor indsat en undtagelse i miljøbeskyttelseslovens §
49 b, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelser fortsat må deltage i aktiviteter
forbundet med vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter. Dette skyldes, at
vand- og spildevandsforsyning i forskellige henseender kan omfatte behand-
ling af affald egnet til materialenyttiggørelse, hvilket med lovforslaget ellers
ville være forbudt for kommuner at deltage i.
Det foreslås, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand indsættes i miljøbe-
skyttelseslovens § 49 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 12, nr. 1.
Forsyningsaktivitet med teknisk vand kan i visse tilfælde indebære håndte-
ring af affald egnet til materialenyttiggørelse, da renset spildevand falder
ind under definitionen af affald.
UDKAST
Side 109/122
Den foreslåede ændring vil betyde, at forsyningsaktiviteter med teknisk
vand bør undtages fra forbuddet. Dette vil betyde, at kommunalbestyrelsen
vil kunne deltage i forsyningsaktiviteter med teknisk vand uden at blive om-
fattet af forbuddet i § 49 b, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen ikke må
deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materiale-
nyttiggørelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommuner vil kunne eje og
drive et teknisk vand-selskab i lighed med vand- og spildevandsforsyning,
da behandling af spildevand ved forsyning af teknisk vand, i visse tilfælde
kan være tale om behandling af affald.
Til § 16
Til nr. 1
Det følger af vandforsyningslovens § 3, stk. 1, at der ved grundvand i denne
lov forstås vand, som gennem brønde, boringer og kildevæld indvindes eller
kan indvindes fra undergrunden.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 3, stk. 1, nr. 1, at der ved grund-
vand forstås vand, som gennem brønde, boringer og kildevæld indvindes
eller kan indvindes fra undergrunden.
Forslaget indeholder en definition af grundvand, og vil betyde, at grundvand
er vand, som indvindes eller kan indvindes fra undergrunden.
Forslaget er en konsekvens af, at bestemmelsen nyaffattes. Det er således
ikke hensigten med forslaget, at foretage en materiel ændring af bestemmel-
sen.
Det følger af vandforsyningslovens § 3, stk. 2, at der ved overfladevand for-
stås vand i vandløb, herunder søer, damme, kanaler, rørlagte vandløb og
drænledninger.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 3, stk. 1, nr. 2, at overfladevand
er vand i vandløb, herunder søer, damme, kanaler, rørlagte vandløb og dræn-
ledninger.
UDKAST
Side 110/122
Forslaget er en definition af overfladevand, og vil betyde, at overfladevand
vil skulle forstås som vand fra vandløb, søer, damme, kanaler, rørlagte vand-
løb og drænledninger. Vandet vil både kunne bestå af ferskvand og saltvand.
Havvand vil ikke være ikke omfattet af begrebet overfladevand.
Forslaget er en konsekvens af, at bestemmelsen nyaffattes. Det er således
ikke hensigten med forslaget, at foretage en materiel ændring af bestemmel-
sen.
Begrebet »drikkevand« er ikke nærmere defineret i vandforsyningsloven.
En uddybning af begrebet »drikkevand« fremgår dog af § 3, stk. 1, nr. 2, i
bekendtgørelse nr. 940 af 22. juli 2024 om vandkvalitet og tilsyn med vand-
forsyningsanlæg (herefter omtalt »drikkevandsbekendtgørelsen«). Heraf
fremgår, at »drikkevand« efter drikkevandsbekendtgørelsen skal forstås
som a) alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling er
beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre hus-
holdningsformål i både offentlige og private ejendomme, uanset vandets op-
rindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet eller leveres fra
tankvogn eller tankskib, b) alle former for vand, der anvendes i fødevare-
virksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring
af produkter eller stoffer bestemt til konsum, eller c) alle former for vand,
der anvendes til fremstilling af lægemidler eller andre produkter, hvortil der
stilles særlige sundhedsmæssige krav til vandet.
Definition af begrebet »drikkevand« i drikkevandsbekendtgørelsen er en
implementering af artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand (herefter om-
talt »drikkevandsdirektivet«), hvoraf det fremgår at der ved drikkevand dels
forstås alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling og
uanset vandets oprindelse er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevare-
tilberedning eller andre husholdningsformål i både offentlige og private
ejendomme, og dette uanset om det leveres gennem distributionsnet eller fra
tankvogn eller tankskib, eller om det tappes på flasker eller i anden embal-
lage, herunder kildevand, dels forstås alle former for vand, der anvendes i
fødevarevirksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller mar-
kedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum.
UDKAST
Side 111/122
Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, at råvand der anven-
des til produktion af drikkevand, skal være enten grundvand eller undtagel-
sesvist overfladevand eller havvand, uanset mængden af produceret eller le-
veret vand pr. dag.
Det følger endvidere af drikkevandsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, 1. pkt., at
Miljøstyrelsen efter ansøgning fra en fødevarevirksomhed undtager helt el-
ler delvist vand, der bruges til en fødevarevirksomheds specifikke formål,
hvis Fødevarestyrelsen har vurderet, at vandets kvalitet ikke kan påvirke den
færdige fødevares sikkerhed, og bekræftet, at forsyningen af vand til disse
fødevarevirksomheder overholder relevante forpligtelser, navnlig i henhold
til procedurerne for risikoanalyse og principperne om kritiske kontrolpunk-
ter og udbedrende foranstaltninger i henhold til relevant EU-lovgivning om
fødevarer.
Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 2, at drikkevandsbekendtgø-
relsen ikke finder anvendelse på naturligt mineralvand, der anerkendes som
sådan af den ansvarlige myndighed, som omhandlet i direktiv 2009/54/EF,
eller vand der betragtes som lægemiddel i henhold til direktiv 2001/83/EF.
Begrebet »drikkevand« omfatter således alle former for vand, der er bereg-
net til eksempelvis drikkebrug, herunder havvand, der anvendes til drikke-
vand.
Det er ikke i gældende lovgivning defineret, hvordan »teknisk vand« skal
forstås.
Det følger af den foreslåede indsættelse af § 3, stk. 1, nr. 3, i vandforsy-
ningsloven, at der ved drikkevand dels forstås alle former for vand, der enten
ubehandlet eller efter behandling og uanset vandets oprindelse er beregnet
til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre husholdnings-
formål i både offentlige og private ejendomme, og dette uanset om det leve-
res gennem distributionsnet eller fra tankvogn eller tankskib, dels forstås
alle former for vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til fremstilling,
behandling, konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer be-
stemt til konsum, dels forstås alle former for vand, der anvendes til fremstil-
ling af lægemidler eller andre produkter, hvortil der stilles særlige sundheds-
mæssige krav til vandet.
UDKAST
Side 112/122
Den foreslåede bestemmelse er identisk med definitionen af begrebet »drik-
kevand« i drikkevandsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2. Begrebet i drikke-
vandsbekendtgørelsen er en gennemførelse af definitionen på »drikkevand«
i artikel 2, nr. 1, i drikkevandsdirektivet.
Med den foreslåede bestemmelse vil der i vandforsyningsloven med »drik-
kevand« skulle forstås alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter
behandling og uanset vandets oprindelse er beregnet til drikkebrug, madlav-
ning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål i både offentlige
og private ejendomme, og dette uanset om det leveres gennem distributions-
net eller fra tankvogn eller tankskib. Derudover vil der med »drikkevand«
skulle forstås alle former for vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til
fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring af produkter el-
ler stoffer bestemt til konsum. Endeligt vil der med »drikkevand« skulle for-
stås alle former for vand, der anvendes til fremstilling af lægemidler eller
andre produkter, hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige krav til vandet.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at der i dag findes en defini-
tion af drikkevand i drikkevandsbekendtgørelsen, og at en definition af drik-
kevand bør fremgå på lovniveau fremfor på bekendtgørelsesniveau for at
sikre sammenhængen i reguleringen. Dette skyldes, at begrebet »forsynings-
aktivitet med teknisk vand« vil tage udgangspunkt i vand, der leveres med
henblik på anden anvendelse end drikkevand, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, nr.
1. Dette er allerede tilfældet for definitionen af en »almen vandforsyning«,
som fremgår af vandforsyningslovens § 3, stk. 3. Der vil derfor blive lagt op
til at anvende de gældende begreber i drikkevandsbekendtgørelsen, jf. drik-
kevandsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 2 om definitionen
af »forsyningsaktivitet med teknisk vand«, hvori der henvises til definitio-
nen af »drikkevand«, jf. den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 4 i vandforsyningslo-
ven.
Den foreslåede indsættelse af drikkevandsbekendtgørelsens definition af be-
grebet »drikkevand« vil ikke få materiel betydning for afgrænsningen af an-
vendelsesområdet for vandforsyningsloven og regler udstedt i medfør heraf.
Det følger af vandforsyningslovens § 3, stk. 3, at ved almene vandforsynin-
ger forstås den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsy-
UDKAST
Side 113/122
ningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejen-
domme hver. Definitionen blev indført i vandforsyningsloven af 1978, som
definerede et »alment vandforsyningsanlæg«. Med lov nr. 132 af 16. februar
2016 blev begrebet ændret til »en almen vandforsyning«, da et »anlæg« efter
en naturlig sproglig forståelse angiver et fysisk anlæg, og ikke den juridiske
enhed.
Det følger af den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 4, at almene vandforsyninger er
den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg,
der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver, jf.
dog stk. 2.
Forslaget er en definition af almene vandforsyninger, og betyder at almene
vandforsyninger vil skulle forstås, som den person eller juridiske enhed, der
ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at
forsyne mindst 10 ejendomme hver.
Med begrebet forstås den person, eller juridiske enhed, der ejer de konkrete
vandforsyningsanlæg, der er forpligtet efter loven som en almen vandforsy-
ning. De 10 ejendomme knytter sig til de enkelte vandforsyningsanlæg. En
almen vandforsyning kan drives i (enhver) selskabsform, og kan således
både drives som et aktie- eller anpartsselskab, en forening, eller selvejende
institution m.v. Almene vandforsyninger, der er omfattet af vandsektorlo-
vens § 2, stk. 1, vil blive betegnet som vandselskaber i vandsektorloven og
dennes bekendtgørelser. I modsætning til almene vandforsyninger står ikke-
almene vandforsyninger, hvor der er tale om en fysisk eller juridisk person,
der ejer et vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne
færre end ti ejendomme. Dette er en videreførelse af den gældende bestem-
melse, idet man ikke i almindelighed har fundet det rimeligt, at ejere af så-
danne mindre anlæg skulle kunne pålægges de forpligtelser, der er indeholdt
i lovens kapitel 8. Der er ikke tilsigtet ændringer i de forpligtelser almene
vandforsyninger har i den gældende regulering.
Forslaget er en konsekvens af, at bestemmelsen nyaffattes. Det er således
ikke hensigten med forslaget, at foretage en materiel ændring af bestemmel-
sen.
UDKAST
Side 114/122
Vandforsyningsloven regulerer både vandforsyninger og almene vandforsy-
ninger, hvilket i dag vil også omfatte teknisk vand-selskaber, som anvender
grund- eller overfladevand til produktion af teknisk vand.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke efter § 3, stk. 2, hvorefter § 3, stk. 1,
nr. 4, ikke omfatter den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere
vandforsyningsanlæg, som udelukkende har til formål at udøve forsynings-
aktiviteter med teknisk vand eller levere vand til et teknisk vand-selskab, jf.
§ 2, stk. 1, nr. 2, i lov om forsyning med teknisk vand.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at teknisk vand-selskaber ikke bli-
ver omfattet af de bestemmelser i vandforsyningsloven, der udelukkende er
rettet mod drikkevand, herunder reglerne om reglerne om forsyningspligt
efter vandforsyningslovens kapitel 8 eller reglerne om fastsættelse af og
kommunal godkendelse af takster og regulativer efter vandforsyningslovens
kapitel 9. Ligeledes vil miljø- og ligestillingsministeren ikke skulle udføre
udpegninger af drikkevandsinteresser efter vandforsyningslovens § 11 a for
tekniske vand-selskaber. Udpegningerne efter § 11 a omfatter blandt andet
indvindingsoplande og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at teknisk vand-selskaber ikke bli-
ver omfattet af de regler under vandforsyningsloven, som kun er relevante
for almene vandforsyninger eller har med drikkevandsbeskyttelse at gøre.
Formålet med bestemmelsen er således at foretage konsekvensrettelser af
vandforsyningsloven, som følge af udskillelsen af forsyningsaktiviteter med
teknisk vand fra eksisterende vandselskaber.
En del af bekendtgørelserne, som er udstedt i medfør af bemyndigelser i
vandforsyningsloven, indeholder henvisninger til definitionen af almene
vandforsyninger, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3. Tilføjelsen af en und-
tagelse til definitionen vil også omfatte bekendtgørelser, som henviser til
vandforsyningslovens § 3, stk. 3. Teknisk vand-selskaber vil således heller
ikke være omfattet af alle regler for almene vandforsyninger udstedt i be-
kendtgørelserne under vandforsyningsloven, men fortsat være omfattet af
de generelle regler, som f.eks. indvindingsbekendtgørelsen. Teknisk vand-
selskaber vil ligeledes fortsat skulle overholde gældende miljøregler, hvor-
for der ikke vil ske ændringer af disse. I denne forbindelse vil teknisk vand-
selskaber fortsat skulle overholde nogle bestemmelser i vandforsyningslo-
ven. Teknisk vand-selskaber vil f.eks. stadig skulle have indvindingstilla-
delser, hvis der indvindes grundvand eller havvand. Der er på nuværende
UDKAST
Side 115/122
tidspunkt ikke fastsat nærmere regler om tilladelser til indvinding af hav-
vand et andre formål end drikkevand. Der er derfor ikke krav om tilladelse
til indvinding af havvand til teknisk vand.
Baggrunden for at teknisk vand-selskaber ikke vil skulle være omfattet af
visse regler under vandforsyningsloven er, at forsyningsaktiviteter med tek-
nisk vand vil være møntet på industrivirksomheder, hvor der ikke er behov
for samme grad af forbrugerbeskyttelse som ved almene vandforsyninger.
Teknisk vand-selskaber vil fortsat skulle overholde gældende miljøregler,
hvorfor der ikke foretages ændringer af miljøreglerne.
Til § 17
Til nr. 1
Det følger af § 15, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner, at de efter § 14 opgjorte tilskud for den enkelte kommune
reduceres med et beløb svarende til 40 pct. af det af Forsyningstilsynet med-
delte rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning, jf. § 37, stk. 10, i lov
om elforsyning og § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning, jf. dog stk. 3,
hvis kommunen deponerer et beløb svarende til rådighedsbeløbet inklusive
beregnet forrentning fratrukket tilskudsreduktionen. Deponeringen sker ved
anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reglerne i § 44 i lov om
kommunernes styrelse. Frigivelse af depotet sker efter stk. 4. Denne bestem-
melse gælder tilsvarende for rådighedsbeløbet inklusive beregnet forrent-
ning, jf. § 6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.
Det foreslås at der i § 15, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »lov om kommu-
ners afståelse af vandselskaber«: », samt § 8, stk. 9, i lov om forsyning
med teknisk vand«.
Bestemmelsen vil blive en konsekvensrettelse som følge af, at der vil blive
indført tilsvarende modregningsregler for selskaber omfattet af lov om for-
syning med teknisk vand, som i dag findes på vandområdet i stoploven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2
UDKAST
Side 116/122
Det følger af § 15, stk. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner, at det deponerede beløb efter § 15, stk. 1, frigives med en
tiendedel årligt. Endvidere kan der hvert år i deponeringsperioden frigives
de til de deponerede beløb tilskrevne renter. Det deponerede beløb kan med
indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse reduceres ekstraordinært,
såfremt kommunen ekstraordinært nedbringer sin gæld. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om deponering og frigi-
velse.
Kommunerne skal i dag indsende en ansøgning til indenrigs- og sundheds-
ministeren for at få godkendt ekstraordinær frigivelse af deponerede midler,
hvor godkendelsen afhænger af betingelserne i de fastsatte regler om depo-
nering og frigivelse.
Det foreslås, at § 15, stk. 4, 3. pkt., ændres således, at kravet om social- og
indenrigsministerens godkendelse udgår.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunerne fremadrettet ikke vil
skulle indsende en ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med
henblik på indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse for ekstraordi-
nært at få frigivet deponerede midler. Kommunerne vil fortsat skulle opfylde
de øvrige betingelser fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren for ekstra-
ordinært at få frigivet deponerede midler.
Baggrunden for forslaget er, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer,
den nuværende bestemmelse, der nødvendiggør indsendelse af en ansøgning
til ministeriet, indebærer en unødig administrativ byrde for kommunerne.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.4.2.
Til § 18
Til nr. 1
Lov om kommuners afståelse af vandselskaber (stoploven) regulerer reduk-
tion af kommuners statstilskud i forbindelsen med kommuners afståelse af
vandselskaber og i forbindelse med uddelinger fra kommunalt ejede vand-
selskaber og i visse tilfælde også andre selskaber, der er i koncern med et
vandselskab. Kommuner skal derfor efter lovens § 2, stk. 1-3, registrere ud-
delinger, som er omfattet af lovens regler om reduktion af statstilskud.
UDKAST
Side 117/122
Da der kan forekomme uddelinger, som er omfattet af registreringspligterne
efter både lov om kommuners afståelse af vandselskaber, [lov om CO2-
fangstaktiviteter i forsyningssektoren], samt lov om elforsyning eller lov om
varmeforsyning, er det i § 2, stk. 1 og 2, i lov om kommuners afståelse af
vandselskaber fastsat, at der ikke skal ske registrering af en uddeling, som
er registreret eller samtidig registreres i medfør af § 37, stk. 1, eller § 37 a,
stk. 1 eller 6, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 1, eller § 23 m, stk. 1 eller
6, i lov om varmeforsyning.
Det foreslås, at foretage ændring af § 2, stk. 1 og 2, i lov om kommuners
afståelse af vandselskaber, således at »eller § 23 l, stk. 1, eller § 23 m, stk.
1 eller 6, i lov om varmeforsyning.« ændres til: », § 23 l, stk. 1, eller § 23
m, stk. 1 eller 6, i lov om varmeforsyning eller § 12, stk. 1, eller § 8, stk. 1,
i lov om forsyning med teknisk vand.«
Forslaget skyldes, at der med nærværende lovforslag foreslås indført nye
regler om modregning, jf. lovforslagets § 8. Med forslaget til ændring af lov
om kommuners afståelse af vandselskaber tages der højde for den situation,
at en konkret uddeling skal registreres efter både disse foreslåede bestem-
melser og efter lov om afståelse af vandselskaber. Forslaget skal ses i sam-
menhæng med det foreslåede § 8, stk. 7. Disse forslag vil til sammen med-
føre, at den samme uddeling ikke vil kunne medføre reduktion i statstilskud
efter de forskellige love.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det foreslåede § 8, stk. 7.
Til § 19
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
De hovedlove, der ændres i kapitel 7, gælder ikke for Færøerne og Grønland,
og kan ikke ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
UDKAST
Side 118/122
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 10. I vandsektorloven, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1693 af 16. au-
gust 2021, som ændret ved § 1 i
lov nr. 132 af 16. februar 2016 og
§ 1 i lov nr. 668 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændringer:
§ 19. ---
Stk. 2. Stk. 1 i denne bestem-
melse og § 3 i lov om kommunal
fjernkøling er ikke til hinder for, at
servicefunktioner varetages i et
selvstændigt selskab, som også va-
retager servicefunktioner i forhold
til opgaver forbundet med affalds-
håndtering efter lov om miljøbe-
skyttelse samt opgaver omfattet af
lov om elforsyning, lov om varme-
forsyning og lov om gasforsyning.
Stk. 3-10. ---
3. I § 19, stk. 2, indsættes efter
»lov om varmeforsyning«: », lov
om forsyning med teknisk vand«.
§ 12. I lov om miljøbeskyttelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af
11. oktober 2024, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 463 af 15. maj 2017, §
1 i lov nr. 45 af 23. januar 2018,
lov nr. 807 af 9. juni 2020, § 1 i
lov nr. 898 af 21. juni 2022 og § 1
i lov nr. 745 af 13. juni 2023, fore-
tages følgende ændring:
UDKAST
Side 119/122
§ 49 b. ---
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
må deltage i aktiviteter forbundet
med vand- og spildevandsforsy-
ningsaktiviteter, behandling af af-
fald produceret på øer uden fast
broforbindelse og behandling af
jord, som er affald.
Stk. 3. ---
1. I § 49 b, stk. 2, indsættes efter
»vand- og spildevandsforsynings-
aktiviteter,«: »forsyningsaktiviteter
med teknisk vand,«.
§ 13. I lov om vandforsyning
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 602
af 10. maj 2022, som ændret ved §
11 i lov nr. 900 af 21. juni 2022, §
5 i lov nr. 322 af 2. april 2024, § 1
i lov nr. 412 af 23. april 2024, § 2 i
lov nr. 668 af 11. juni 2024 og § 1
i lov nr. 677 af 11. juni 2024, fore-
tages følgende ændringer:
§ 3. Ved grundvand forstås i
denne lov vand, som gennem
brønde, boringer eller kildevæld
indvindes eller kan indvindes fra
undergrunden.
Stk. 2. Ved overfladevand for-
stås vand i vandløb, herunder søer,
damme, kanaler, rørlagte vandløb
og drænledninger.
Stk. 3. Ved almene vandforsy-
ninger forstås den person eller juri-
diske enhed, der ejer et eller flere
vandforsyningsanlæg, der forsyner
eller har til formål at forsyne
mindst 10 ejendomme hver.
1. § 3 affattes således:
»§ 3. I denne lov forstås ved:
1) Grundvand: Vand, som gen-
nem brønde, boringer eller kilde-
væld indvindes eller kan indvindes
fra undergrunden.
2) Overfladevand: Vand i vand-
løb, herunder søer, damme, kana-
ler, rørlagte vandløb og drænled-
ninger.
3) Drikkevand:
a) Alle former for vand, der
enten ubehandlet eller efter
behandling er beregnet til
drikkebrug, madlavning, fø-
devaretilberedning eller andre
husholdningsformål i både of-
fentlige og private ejen-
UDKAST
Side 120/122
domme, uanset vandets oprin-
delse, og uanset om det leve-
res gennem distributionsnet
eller leveres fra tankvogn el-
ler tankskib.
b) Alle former for vand,
der anvendes i fødevarevirk-
somheder til fremstilling, be-
handling, konservering eller
markedsføring af produkter
eller stoffer bestemt til kon-
sum.
c) Alle former for vand, der
anvendes til fremstilling af
lægemidler eller andre pro-
dukter, hvortil der stilles sær-
lige sundhedsmæssige krav til
vandet.
4) Almen vandforsyning: Den
person eller juridiske enhed, der
ejer et eller flere vandforsynings-
anlæg, der forsyner eller har til for-
mål at forsyne mindst 10 ejen-
domme hver, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 4, omfatter ikke
person eller juridiske enhed, der
ejer et eller flere vandforsyningsan-
læg, som udelukkende har til for-
mål at forsyne med teknisk vand el-
ler levere vand til et teknisk vand-
selskab, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om
forsyning med teknisk vand.«
§ 14. I lov om kommunal udlig-
ning og generelle tilskud til kom-
muner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63
af 19. januar 2021, foretages føl-
gende ændringer:
UDKAST
Side 121/122
§ 15. De efter § 14 opgjorte til-
skud for den enkelte kommune re-
duceres med et beløb svarende til
40 pct. af det af Forsyningstilsynet
meddelte rådighedsbeløb inklusive
beregnet forrentning, jf. § 37, stk.
10, i lov om elforsyning og § 23 l,
stk. 10, i lov om varmeforsyning,
jf. dog stk. 3, hvis kommunen de-
ponerer et beløb svarende til rådig-
hedsbeløbet inklusive beregnet for-
rentning fratrukket tilskudsredukti-
onen. Deponeringen sker ved an-
bringelse af beløbet i overensstem-
melse med reglerne i § 44 i lov om
kommunernes styrelse. Frigivelse
af depotet sker efter stk. 4. Denne
bestemmelse gælder tilsvarende
for rådighedsbeløbet inklusive be-
regnet forrentning, jf. § 6 i lov om
kommuners afståelse af vandsel-
skaber.
Stk. 2-3. ---
1. I § 15, stk. 1, 4. pkt., indsættes
efter »lov om kommuners afståelse
af vandselskaber«: », samt § 9 i
lov om forsyning med teknisk
vand«.
Stk. 4. Det deponerede beløb fri-
gives med en tiendedel årligt. End-
videre kan der hvert år i depone-
ringsperioden frigives de til de de-
ponerede beløb tilskrevne renter.
Det deponerede beløb kan med so-
cial- og indenrigsministerens god-
kendelse reduceres ekstraordinært,
såfremt kommunen ekstraordinært
nedbringer sin gæld. Social- og in-
denrigsministeren kan fastsætte
nærmere regler om deponering og
frigivelse.
Stk. 5-6. ---
2. § 15, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Det deponerede beløb
frigives med en tiendedel årligt.
Endvidere kan der hvert år i depo-
neringsperioden frigives de til de
deponerede beløb tilskrevne renter.
Det deponerede beløb kan reduce-
res ekstraordinært, såfremt kom-
munen ekstraordinært nedbringer
sin gæld. Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet kan fastsætte nærmere
regler om deponering og frigi-
velse.«
UDKAST
Side 122/122
§ 15. I lov om kommuners afstå-
else af vandselskaber, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1038 af 17. sep-
tember 2024, som ændret ved § 5 i
lov nr. 132 af 16. februar 2016, fo-
retages følgende ændring:
§ 2. Kommuner registrerer mod-
tagne uddelinger fra og vederlag
ved afståelse af ejerandele i forsy-
ningsvirksomheder, der er eller i
perioden efter den 1. februar 2007
har været omfattet af § 1, medmin-
dre uddelingen eller vederlaget er
registreret eller samtidig registre-
res i medfør af § 37, stk. 1, eller §
37 a, stk. 1 eller 6, i lov om elfor-
syning eller § 23 l, stk. 1, eller §
23 m, stk. 1 eller 6, i lov om var-
meforsyning.
Stk. 2. Kommuner registrerer
modtagne uddelinger fra og veder-
lag ved afståelse af ejerandele i
virksomheder, der direkte eller in-
direkte ejer eller i perioden efter
den 1. februar 2007 har ejet ejeran-
dele i forsyningsvirksomheder, der
er eller i perioden efter den 1. fe-
bruar 2007 har været omfattet af §
1, medmindre uddelingen eller ve-
derlaget er registreret eller samti-
dig registreres i medfør af § 37,
stk. 1, eller § 37 a, stk. 1 eller 6, i
lov om elforsyning eller § 23 l, stk.
1, eller § 23 m, stk. 1 eller 6, i lov
om varmeforsyning.
Stk. 3-5. ---
1. I § 2, stk. 1 og 2, ændres »eller §
23 l, stk. 1, eller § 23 m, stk. 1 eller
6, i lov om varmeforsyning.« til: »,
§ 23 l, stk. 1, eller § 23 m, stk. 1
eller 6, i lov om varmeforsyning el-
ler § 8a, stk. 1, eller § 2b, stk. 6, i
lov om forsyning med teknisk
vand.«