Fremsat den 12. november 2024 af Mette Thiesen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Fremsat den 12. november 2024 af Mette Thiesen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om styrkelse af ytringsfriheden ved ophævelse af straffelovens § 266 b
Folketinget pålægger regeringen at arbejde for en styrkelse af ytringsfriheden ved at fremsætte lovforslag om at ophæve
straffelovens § 266 b i indeværende folketingsår eller senest med ikrafttræden den 1. januar 2026.
Beslutningsforslag nr. B 44 Folketinget 2024-25
AX030421
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af tidligere
fremsatte beslutningsforslag, senest beslutningsforslag nr. B
51, folketingsåret 2020-2021.
Efter straffelovens § 266 b er følgende strafbart:
»Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en vi-
dere kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved
hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedvær-
diges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske
oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en
særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter
af propagandavirksomhed.«
Efter forslagsstillernes vurdering er ytringsfriheden under
pres i Danmark og skal styrkes ved at give danskerne frihed
og ret til at kunne kritisere og debattere frit, uden at politi-
kerne tvinger domstolene til at lægge unødvendige bånd på
det frie ord.
Denne styrkelse af ytringsfriheden skal ske ved den op-
lagte afskaffelse af straffelovens § 266 b, der begrænser
ytringsfriheden – den fri meningsudveksling – og ved sin
eksistens skaber en uhensigtsmæssig og unødvendig selv-
censur i strid med grundlovens ånd.
For det første indebærer paragraffen efter forslagsstiller-
nes opfattelse uforudsigelighed. Den juridiske bedømmelse
af, hvornår en person trues, forhånes eller nedværdiges på
grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindel-
se, tro eller seksuelle orientering, er vanskelig for borgerne
at foretage.
For det andet anvendes straffelovens § 266 b til at skræm-
me almindelige borgere til at afstå fra at deltage i den
offentlige debat og forfølge visse, som gør, idet det kan
være forbundet med væsentlige omkostninger og ubehag at
benytte ytringsfriheden. § 266 b fører derved til selvcensur,
når borgere afstår fra at debattere svære emner, og det er
netop de svære emner, der kræver frie debatter.
For det tredje bør hensynet til det frie ord og den frie
debat utvivlsomt veje tungere end hensynet til enkelte perso-
ners følelser. Hadtale er udefinerbart. Hadtale for én person
kan være den nødvendige ytrede sandhed for en anden. Had-
tale er fri tale. Der er efter forslagsstillernes opfattelse ingen
pæn måde at udtrykke visse sandheder eller synspunkter
på. Borgerne kan klare sandheden, men ikke censuren.
For det fjerde skal det være borgerne, der dømmer hinan-
den for ytringer, ikke som i dag, hvor det er domstolene. Det
tilkommer enhver at tage til genmæle, afstå fra kommentar
eller tage privat kontakt til andre borgere på baggrund af
deres ytringer. Derfor skal dommen for en ytring ligge hos
borgerne som en naturlig del af den fri meningsudveksling
og interaktion.
For det femte giver straffelovens § 266 b staten mulighed
for sindelagskontrol. Med bestemmelsen i sit arsenal kan
staten forbyde sine borgere at nære visse sympatier og at
ytre visse antipatier. Men borgernes sympatier og antipatier
er en del af borgernes indre liv, og borgernes indre liv skal
staten afstå fra at forme.
For det sjette er ytringsfriheden ikke noget værd, hvis
ytringsfriheden ikke beskytter de ytringer, vi foragter. Det
er netop, når vi afskyr en ytring, at ytringsfriheden skal
beskytte os fra vores ønske om at straffe den.
Det er på denne baggrund, at forslagsstillerne fremsætter
beslutningsforslag om at ophæve straffelovens § 266 b og
gerne ser, at dette allerede sker i indeværende folketingsår
senest med ikrafttrædelse den 1. januar 2026.
Det kan endelig anføres, at det vil indebære en økonomisk
besparelse hos både politi, anklagemyndighed, domstolene
og kriminalforsorgen, hvis straffelovens § 266 b afskaffes.
2
Skriftlig fremsættelse
Mette Thiesen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af
ytringsfriheden ved ophævelse af straffelovens § 266 b.
(Beslutningsforslag nr. B 44)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3