Fremsat den 12. november 2024 af Victoria Velasquez (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL) og Mai Villadsen (EL)
Tilhører sager:
Aktører:
AX30416
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b40/20241_b40_som_fremsat.pdf
Fremsat den 12. november 2024 af Victoria Velasquez (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL) og Mai Villadsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan for børn af partnervoldsofres rettigheder Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en national handlingsplan for børn af partnervoldsofres rettigheder inden udgangen af indeværende folketingsår. Formålet med forslaget er at undersøge behovet og mulighederne for at tildele børn af partnervoldsofre selvstændige rettigheder. Handlingsplanen skal udarbejdes med inddragelse af relevante fagorganisationer og forskere samt arbejdsgruppen om vold mod børn, i det omfang der er mulighed herfor. Beslutningsforslag nr. B 40 Folketinget 2024-25 AX030416 Bemærkninger til forslaget Omfang og konsekvenser af overværelse af vold i hjemmet Hvert sjette barn i Danmark er vidne til vold i hjemmet (»Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn«, VIVE, 2021). 12,7 pct. af alle voksne i Danmark har været vidne til fysisk partnervold i deres barndom (»Børn i familier med partnervold«, Danner, 2024). Antallet af medfølgende børn på krisecentre har været stigende siden 2017. I 2023 var ca. 2.600 børn på krisecenter med deres mor mod 2.300 i 2022 (»Et stigende antal børn kommer på krisecenter med deres mor«, LOKK, 2024). I Danners rådgivning for partnervolds- ofre handler knap halvdelen af alle rådgivningssamtaler om børn (»Børn i familier med partnervold«, Danner, 2024). Det kan være lige så skadeligt at være vidne til vold som selv at være udsat for vold og have langvarige kon- sekvenser. Børn, der overværer vold i hjemmet, har øget risiko for at få posttraumatisk stress og klarer sig dårligere i folkeskolen. Børn af partnervoldsofre er ifølge Danner dobbelt ramte, fordi de ud over at overvære volden også kan opleve omsorgssvigt som følge af volden (»Børn i familier med partnervold«, Danner, 2024). Børneforskere anser der- for overværelse af vold i hjemmet som en form for psykisk vold (»Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn«, VIVE, 2021). Børn af partnervoldsofres manglende rettigheder Børn har ret til et liv uden vold, jf. FN-konventionen om barnets rettigheder, artikel 19. Dansk lovgivning anerkender dog ikke børn af partnervoldsofre som voldsofre i egen ret og tildeler dem derfor ikke selvstændige rettigheder, ligesom man eksempelvis gør i Norge (»Børn i familier med partner- vold«, Danner, 2024). Det betyder bl.a., at medfølgende børn på krisecentre efter servicelovens § 109 kun har ret til 10 psykologtimer som en del af deres ophold. De har ikke ret til at modtage en selv- stændig indsats i øvrigt og inkluderes ikke i krisecentrenes takster. Medfølgende børn på herberg efter servicelovens § 110, der også ofte er børn af partnervoldsofre, har ingen rettigheder. Derudover har børn af partnervoldsofre heller ikke ret til andre afgørende former for hjælp, f.eks. ambulant behand- ling og efterværn. Udarbejdelse af en national handlingsplan for børn af partnervoldsofres rettigheder En række fagorganisationer, herunder Børns Vilkår, Red Barnet og Danner, anbefaler at følge Norges eksempel og undersøge behovet og mulighederne for at tildele børn af partnervoldsofre egne rettigheder gennem en national hand- lingsplan (»Organisationer: Vi har brug for en handleplan for voldsudsatte børn«, DR, 2024, og »Et stigende antal børn kommer på krisecenter med deres mor«, LOKK, 2024). En national handlingsplan for børn af partnervoldsofre bør først og fremmest fokusere på deres rettigheder som medføl- gende børn på krisecentre og herberg efter servicelovens §§ 109 og 110. Dette indebærer at se på mulighederne for at inkludere børnene i tilbuddenes takster, så de får ret til selvstændige indsatser. Derudover bør det undersøges, hvilke krav der skal stilles for at sikre, at disse indsatser beror på en stærk børne- og voldsfaglighed. Dette skal også indtænkes i So- cialtilsynets kompetencer til at føre tilsyn med en sådan børnefaglig indsats på tilbuddene. Derudover er der ligeledes behov for at undersøge behovet og mulighederne for andre former for hjælp til børn af part- nervoldsofre, f.eks. ambulant behandling og efterværn. Finansiering Arbejdet med udarbejdelsen af handlingsplanen foreslås finansieret inden for Social- og Boligministeriets eksisteren- de ramme. Hvis der i handlingsplanen foreslås initiativer, der medfø- rer varige merudgifter, foreslås det, at disse råderumsfinan- sieres. Dette skal ses på baggrund af, at det såkaldte finans- politiske råderum ad flere omgange de seneste år er blevet opjusteret med adskillige milliarder kroner (»Finansministe- riet opjusterer råderummet frem mod 2030«, Finansministe- riet, 2024). 2 Skriftlig fremsættelse Victoria Velasquez (EL): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan for børn af partnervoldsofres rettigheder. (Beslutningsforslag nr. B 40) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3