Fremsat den 12. november 2024 af Victoria Velasquez (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL) og Mai Villadsen (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30416

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b40/20241_b40_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 12. november 2024 af Victoria Velasquez (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL),
    Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL) og Mai Villadsen (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om en national handlingsplan for børn af partnervoldsofres rettigheder
    Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en national handlingsplan for børn af partnervoldsofres rettigheder inden
    udgangen af indeværende folketingsår. Formålet med forslaget er at undersøge behovet og mulighederne for at tildele børn af
    partnervoldsofre selvstændige rettigheder. Handlingsplanen skal udarbejdes med inddragelse af relevante fagorganisationer og
    forskere samt arbejdsgruppen om vold mod børn, i det omfang der er mulighed herfor.
    Beslutningsforslag nr. B 40 Folketinget 2024-25
    AX030416
    Bemærkninger til forslaget
    Omfang og konsekvenser af overværelse af vold i hjemmet
    Hvert sjette barn i Danmark er vidne til vold i hjemmet
    (»Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn«, VIVE,
    2021). 12,7 pct. af alle voksne i Danmark har været vidne
    til fysisk partnervold i deres barndom (»Børn i familier med
    partnervold«, Danner, 2024). Antallet af medfølgende børn
    på krisecentre har været stigende siden 2017. I 2023 var ca.
    2.600 børn på krisecenter med deres mor mod 2.300 i 2022
    (»Et stigende antal børn kommer på krisecenter med deres
    mor«, LOKK, 2024). I Danners rådgivning for partnervolds-
    ofre handler knap halvdelen af alle rådgivningssamtaler om
    børn (»Børn i familier med partnervold«, Danner, 2024).
    Det kan være lige så skadeligt at være vidne til vold
    som selv at være udsat for vold og have langvarige kon-
    sekvenser. Børn, der overværer vold i hjemmet, har øget
    risiko for at få posttraumatisk stress og klarer sig dårligere
    i folkeskolen. Børn af partnervoldsofre er ifølge Danner
    dobbelt ramte, fordi de ud over at overvære volden også kan
    opleve omsorgssvigt som følge af volden (»Børn i familier
    med partnervold«, Danner, 2024). Børneforskere anser der-
    for overværelse af vold i hjemmet som en form for psykisk
    vold (»Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn«, VIVE,
    2021).
    Børn af partnervoldsofres manglende rettigheder
    Børn har ret til et liv uden vold, jf. FN-konventionen om
    barnets rettigheder, artikel 19. Dansk lovgivning anerkender
    dog ikke børn af partnervoldsofre som voldsofre i egen ret
    og tildeler dem derfor ikke selvstændige rettigheder, ligesom
    man eksempelvis gør i Norge (»Børn i familier med partner-
    vold«, Danner, 2024).
    Det betyder bl.a., at medfølgende børn på krisecentre efter
    servicelovens § 109 kun har ret til 10 psykologtimer som en
    del af deres ophold. De har ikke ret til at modtage en selv-
    stændig indsats i øvrigt og inkluderes ikke i krisecentrenes
    takster. Medfølgende børn på herberg efter servicelovens §
    110, der også ofte er børn af partnervoldsofre, har ingen
    rettigheder.
    Derudover har børn af partnervoldsofre heller ikke ret til
    andre afgørende former for hjælp, f.eks. ambulant behand-
    ling og efterværn.
    Udarbejdelse af en national handlingsplan for børn af
    partnervoldsofres rettigheder
    En række fagorganisationer, herunder Børns Vilkår, Red
    Barnet og Danner, anbefaler at følge Norges eksempel og
    undersøge behovet og mulighederne for at tildele børn af
    partnervoldsofre egne rettigheder gennem en national hand-
    lingsplan (»Organisationer: Vi har brug for en handleplan
    for voldsudsatte børn«, DR, 2024, og »Et stigende antal
    børn kommer på krisecenter med deres mor«, LOKK, 2024).
    En national handlingsplan for børn af partnervoldsofre bør
    først og fremmest fokusere på deres rettigheder som medføl-
    gende børn på krisecentre og herberg efter servicelovens §§
    109 og 110.
    Dette indebærer at se på mulighederne for at inkludere
    børnene i tilbuddenes takster, så de får ret til selvstændige
    indsatser. Derudover bør det undersøges, hvilke krav der
    skal stilles for at sikre, at disse indsatser beror på en stærk
    børne- og voldsfaglighed. Dette skal også indtænkes i So-
    cialtilsynets kompetencer til at føre tilsyn med en sådan
    børnefaglig indsats på tilbuddene.
    Derudover er der ligeledes behov for at undersøge behovet
    og mulighederne for andre former for hjælp til børn af part-
    nervoldsofre, f.eks. ambulant behandling og efterværn.
    Finansiering
    Arbejdet med udarbejdelsen af handlingsplanen foreslås
    finansieret inden for Social- og Boligministeriets eksisteren-
    de ramme.
    Hvis der i handlingsplanen foreslås initiativer, der medfø-
    rer varige merudgifter, foreslås det, at disse råderumsfinan-
    sieres. Dette skal ses på baggrund af, at det såkaldte finans-
    politiske råderum ad flere omgange de seneste år er blevet
    opjusteret med adskillige milliarder kroner (»Finansministe-
    riet opjusterer råderummet frem mod 2030«, Finansministe-
    riet, 2024).
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Victoria Velasquez (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en national
    handlingsplan for børn af partnervoldsofres rettigheder.
    (Beslutningsforslag nr. B 40)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3