Fremsat den 12. november 2024 af Charlotte Broman Mølbæk (SF), Theresa Berg Andersen (SF) og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Fremsat den 12. november 2024 af Charlotte Broman Mølbæk (SF),
Theresa Berg Andersen (SF) og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre en handicappolitisk handleplan
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at igangsætte arbejdet med en handicappolitisk
handlingsplan.
Beslutningsforslag nr. B 39 Folketinget 2024-25
AX030414
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en revideret genfremsættelse af det tidlige-
re fremsatte beslutningsforslag nr. B 158 om at indføre
en handicappolitisk handleplan, folketingsåret 2023-24. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
2023-24, tillæg A, B 158 som fremsat, og tillæg F, møde
83, kl. 16:01.
Da det mod forventning ikke var muligt at blive enige
om en fælles beretning, valgte forslagsstillerne at tilbagetage
forslaget med henblik på at få det genfremsat og til afstem-
ning i denne samling. Handicapområdet er under pres. Dette
ses meget tydeligt ved kommunernes meget høje procentdel
af fejl i sagsbehandlingen. Omgørelsesprocenten for voksen-
handicapområdet var 37,0 pct. i 2023, mens den på børne-
handicapområdet var 48,4 pct. i 2023 (»Omgørelsesprocen-
ter på voksenhandicapområdet og børnehandicapområdet i
2023«, www.sm.dk, den 6. juni 2024). Tallene er stort set
identiske med omgørelsesprocenterne for 2022. Derudover
må det formodes, at der er et stort mørketal, da det kræver
mange ressourcer at anke sin afgørelse.
For nyligt har Danmark fået skarp kritik af FN for ikke at
leve op til FN’s handicapkonvention (»Concluding observa-
tions on the combined second and third periodic reports of
Denmark«, FN᾽s Handicapkomité, den 5. september 2024).
For første gang i 10 år har Danmark været til eksamen
hos FN᾽s Handicapkomité i Genéve. Komitéen kommer med
en lang række alvorlige kritikpunkter af Danmark og forhol-
dene for mennesker med handicap (»FN rejser skarp kritik
af Danmark«, handicap.dk, den 15. september 2024). Et af
kritikpunkterne er, at Danmark ikke har iværksat en national
handicappolitisk handlingsplan, der går på tværs af alle sek-
torer. Derudover kritiseres Danmark for, at det generelt går
den forkerte vej i Danmark for mennesker med handicap,
og at der bliver brugt meget tvang i psykiatrien. Anvendelse
af tvang er steget med 22 pct. på 10 år. Næsten 20.000
gange blev bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende
medicin brugt med tvang i 2022. Tallene viser, at flere og
flere børn og unge bliver udsat for tvang.
Forslagsstillerne kan tilføje kritikpunkter:
– At Folketinget for nylig har lempet reglerne for brug af
magt over for mennesker med handicap, så det bliver
langt lettere at tilbageholde borgere med fysisk magt i
flere situationer, samtidig med at registreringen af magt-
anvendelse gøres ringere.
– At det langtfra er lykkedes at inkludere flere børn
med handicap i den almene undervisning på en god må-
de. Det har betydet, at langt flere børn ender i ufrivilligt
skolefravær og bliver flyttet til et specialtilbud og væk
fra deres lokale skole.
– At et handicap alt for ofte får negativ betydning for,
hvordan en person bliver mødt og hjulpet, og hvilken be-
handling vedkommende får i kontakten med det danske
sundhedsvæsen. En af konsekvenserne er, at levealderen
for nogle handicapgrupper er markant lavere end hos
resten af befolkningen.
– At der er stor forskel fra kommune til kommune på
den støtte, der er på handicapområdet. Den samme lov
gælder i kommunerne, men det har betydning, om man
bor i Esbjerg eller i Køge.
– At FN᾽s handicapkonvention fortsat mangler at blive
indskrevet i dansk lovgivning. Institut for Menneskeret-
tigheder bakker op om FN᾽s Handicapkomités kritik og
betoner, at der i år er indført lovgivning, som udvider
mulighederne for at anvende magt mod mennesker med
handicap. Kommunerne har fået flere beføjelser til at
anvende magt, bl.a. er det blevet lettere at flytte men-
nesker med handicap uden samtykke. I den forbindel-
se har direktøren for Institut for Menneskerettigheder,
Louise Holck, udtalt følgende: »Senest har Folketinget
stik imod Handicapkonventionens hensigt udvidet mu-
lighederne for at anvende magt mod mennesker med
handicap på botilbud og plejehjem. Vi er bekymrede for,
at det vil føre til en stigning i magtanvendelser. Fokus
bør i stedet være på forebyggelse og omsorg, så brug af
magt kan undgås« (»Handicapkomite kritiserer Danmark
for tilbagegang i rettighedsindsats«, menneskeret.dk, den
16. september 2024).
Kommunerne har store udfordringer med at få økonomien
til at hænge sammen grundet stigninger på det specialiserede
socialområde. Kommunerne har betydelige budgetoverskri-
delser og bliver ikke kompenseret for de ekstra udgifter, de
har grundet prisstigninger og stigningen i antallet af borgere,
der har behov for støtte.
Dette billede understøttes af en lang række enkeltsager,
hvor mennesker med handicap pludselig får fjernet den
hjælp, de var visiteret til, eller hvor unge med handicap ikke
får støtte til at leve et aktivt liv, hvor de både kan passe
uddannelse og job og samtidig pleje fritidsinteresser og et
ungeliv. Mange børn og unge i folkeskolen venter længe på
at få den hjælp, der kan gøre, at de trives og udvikler sig
fagligt i deres skoletilbud. Mange specialiserede skoletilbud
er i de seneste år blevet beskåret, mens den almene folke-
skole ikke har fået tilført flere ressourcer til at indrette en
hverdag på skolen, som passer til børn med handicap.
Der er derfor mange gode grunde til at starte arbejdet
med en handicappolitisk handlingsplan. I dag eksisterer der
ikke nogen overordnet plan på området. I stedet har rege-
ringen valgt at arbejde med mere afgrænsede planer for
politikområder som demens, psykiatri, handicap og beskæf-
tigelse. Derudover opererer Social- og Boligministeriet med
en række principper som grundlag for dansk handicappoli-
tik. Der har senest været en tværgående handlingsplan på
handicapområdet i 2013. Handlingsplanen præsenterede tre
visioner, de handicappolitiske principper og seks udvalgte
temaer med dertilhørende målsætninger (»Handicappolitisk
handlingsplan 2013 – Et samfund for alle«, Social-, Bør-
ne- og Integrationsministeriet, 2013). Denne handlingsplan
modtog imidlertid kritik fra FN’s Handicapkomité for ikke
at have konkrete, målbare indikatorer og målsætninger og et
budget til at føre visionerne ud i livet. Der har ikke siden
2
været en tværgående national handlingsplan på handicapom-
rådet (»National handicappolitisk handlingsplan – Notat om
en handlingsplan, der kan skabe forandring«, Institut for
Menneskerettigheder, 2019).
Andre lande, som vi normalt sammenligner os med, har
allerede udarbejdet eller er ved at udarbejde en national han-
dicappolitisk handlingsplan forankret i FN’s handicapkon-
vention. Det gælder f.eks. Sverige, Norge, Finland, Tyskland
og Irland.
En national handicappolitisk handlingsplan er et vigtigt
redskab til at sikre, at udviklingen i ligebehandlingen af
personer med handicap går den rigtige vej. Der udgives en
handicappolitisk redegørelse hvert andet år af Ministeriernes
Handicapudvalg, et tværministerielt udvalg med Social- og
Boligministeriet i spidsen. Redegørelsen beskriver de handi-
cappolitiske tiltag i forhold til centrale samfundsområder
som uddannelse, arbejdsmarked, sundhed m.v. (»Handicap-
politisk Redegørelse«, Social-, Bolig- og Ældreministeriet,
2023).
I redegørelsen medtages de tiltag, der er specifikt rettet
mod mennesker med handicap. Imidlertid forholder redegø-
relsen sig ikke til, hvordan reformer eller den generelle sam-
fundsudvikling på et givet område har bidraget til enten at
nedbryde barrierer for mennesker med handicap eller måske
at skabe nye barrierer. Det vil forslagsstillerne gerne have
sat fokus på med en ny handicappolitisk handlingsplan.
Den nye handicappolitiske handlingsplan skal indeholde
konkrete målsætninger, så det kan vurderes, om udviklingen
går i den rigtige retning. Således skal handlingsplanen også
imødekomme den kritik, som FN’s Handikapkomité rettede
mod den tværgående handlingsplan på handicapområdet fra
2013. Det er imidlertid væsentligt, at ikke alle målsætninger
gøres op i tal og procenter. Nogle målsætninger egner sig
bedre til andre former for målopfyldelseskriterier. Pointen er
dog i alle tilfælde, at målopfyldelsen skal beskrives entydigt
og præcist, så udviklingen kan følges. Vi kan med fordel
drage nytte af eksempler fra andre europæiske lande på,
hvordan en konkret handicappolitisk målsætning kan sættes
op.
For at sikre arbejdet med den handicappolitiske handlings-
plan bør der nedsættes en styregruppe til at monitorere
og koordinere implementeringen af handlingsplanen. Denne
styregruppe bør rumme repræsentanter for både de offentli-
ge myndigheder og civilsamfundet. Der bør desuden sikres
en stabil og løbende finansiering af statistisk viden på han-
dicapområdet med henblik på at understøtte både handlings-
planen og styringsgruppens monitorering.
Finansiering
Det foreslås at afsætte 3 mio. kr. til iværksættelse og drift
af en handicappolitisk handlingsplan. Det foreslås, at det
finansieres af reserven fra 2023-finanslovsaftalen.
3
Skriftlig fremsættelse
Charlotte Broman Mølbæk (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en
handicappolitisk handleplan.
(Beslutningsforslag nr. B 39)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4