GRU alm. del - svar på spm. 6 om, hvilke anstalter der blev søgt overførsel til, og hvor stor en andel af afslagene der er begrundet i manglende kapacitet, jf. svar på GRU alm. del – spørgsmål 94, folketingsåret 2023-24

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af spørgsmål nr. 6 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/gru/spm/6/svar/2087074/2934881.pdf

Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 6 (Alm. del) fra Folketingets
Grønlandsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. oktober 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Peter Hummelgaard
/
Lennart Houmann
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 12. november 2024
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Ditte Konradsen
Refsgaard
Sagsnr.: 2024-13152
Dok.: 3471437
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 6
Grønlandsudvalget 2024-25
Side 2/4
Spørgsmål nr. 6 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på GRU alm. del –
spørgsmål 94, folketingsåret 2023-24, hvoraf det fremgår, at
domfældte har mulighed for at søge om overførsel mellem åbne
afdelinger, oplyse antallet af overførselsanmodninger, herunder
afslag over de seneste 5 år? Ministeren bedes i besvarelsen
oplyse, hvilke anstalter der blev søgt overførsel til, og hvor stor
en andel af afslagene der er begrundet i manglende kapacitet.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen
af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Kriminalforsorgen i
Grønland, som har oplyst følgende:
”Det kan indledningsvist oplyses, at Kriminalforsorgen i
Grønland kun i stærkt begrænset omfang har adgang til
kriminalforsorgens klientsystem til håndtering af
klientsagsbehandling. De ønskede oplysninger er derfor
tilvejebragt ved en manuel gennemgang af
Kriminalforsorgen i Grønlands Hovedkontors digitale
sagsarkiver, hvorfor der tages forbehold for
registreringsfejl og -mangler.
Oplysningerne fremgår af nedenstående tabel 1-4.
Af tabel 1 fremgår det samlede antal anmodninger om
overførsel fra én åben afdeling til en anden åben afdeling
i perioden 2020-2024 til og med den 18. oktober 2024.
Tabel 1: Antallet af overførselsanmodninger i perioden 2020-2024 fra
åben til anden åben afdeling, jf. kriminallovens § 198, stk. 2, nr. 4
2020 2021 2022 2023 2024 Total
Anmodninger 36 32 16 29 16 129
Note: Ovenstående tal inkluderer anmodninger, hvori der ønskes overførsel til to anstalter,
enten A eller B, hvorfor der ikke er overensstemmelse imellem antallet af
overførselsanmodninger og antallet af anmodninger til bestemte anstalter.
Side 3/4
Af tabel 2 fremgår antallet af meddelte afslag om overførsel fra én åben
afdeling til en anden åben afdeling i perioden 2020-2024 til og med den 18.
oktober 2024.
Tabel 2: Antal meddelte afslag i perioden 2020-2024
2020 2021 2022 2023 2024 Total
Afslag 25 24 5 9 14 77
Note: Ovenstående tal inkluderer ikke sager, hvor der er givet tilladelse til overførsel, men
hvor overførsel af kapacitetsmæssige årsager først kan gennemføres på et senere tidspunkt.
Af tabel 3 fremgår, hvilke anstalter der blev ansøgt om overførsel til i
perioden 2020-2024 til og med den 18. oktober 2024.
Tabel 3: Hvilke anstalter blev der søgt om overførsel til i perioden
2020-2024
Anstalt 2020 2021 2022 2023 2024 Total
Aasiaat 4 4 4 3 1 16
Ilulissat 6 8 1 5 2 22
Nuuk 20 13 3 11 9 56
Qaqortoq 2 1 3 7 2 15
Sisimiut 5 0 0 0 0 5
Tasiilaq 1 6 5 3 4 19
Total 38 32 16 29 18 133
Note: Ovenstående tal inkluderer anmodninger, hvori der ønskes overførsel til to anstalter,
enten A eller B, hvorfor der ikke er overensstemmelse imellem antallet af
overførselsanmodninger og antallet af anmodninger til bestemte anstalter. Det bemærkes,
at anstalten i Sisimiut medio 2020 overgik til at være et rent tilbageholdelsesafsnit.
Af tabel 4 fremgår antallet af afslag på overførsel fra én åben afdeling til en
anden åben afdeling i perioden 2020-2024 til og med den 18. oktober 2024,
der er begrundet i manglende kapacitet.
Tabel 4: Antal afslag, der er begrundet i manglende kapacitet (2020-
2024)
2020 2021 2022 2023 2024 Total
Afslag 22 21 3 8 13 67
Side 4/4
Note: Det noterede antal afslag inkluderer også sager, hvor manglende kapacitet blot indgår
i begrundelsen, men hvor afslaget desuden også begrundes af andet. Det noterede antal
inkluderer ikke sager, hvor der er givet tilladelse til overførsel, men hvor overførsel af
kapacitetsmæssige årsager først kan gennemføres på et senere tidspunkt.”