UUI alm. del - svar på MFU spm. 541 om mulighederne for at indføre elektronisk overvågning via enten en fodlænke eller anden sporingsenhed af personer på tålt ophold i Danmark

Ministeren
Side 1/2
11. november 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 13465
Akt-id 2808508
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 3. september 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 541 (alm. del), folketingsåret 2023-24, efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Betina Kastbjerg (DD) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 541:
Vil ministeren i forlængelse af besvarelse af spørgsmål nr. 502 (alm. del) af 3. sep-
tember 2024 redegøre for mulighederne for at indføre elektronisk overvågning via
enten en fodlænke eller anden sporingsenhed af personer på tålt ophold i Danmark,
der vurderes at udgøre en fare for statens sikkerhed?
Svar:
1. Jeg vil gerne understrege, at udlændinge uden lovligt ophold, herunder udlæn-
dinge på tålt ophold, skal udsendes, så snart det er muligt. Jeg er derfor også af den
opfattelse, at det er væsentligt at sikre, at der føres en tæt kontrol med udlændinge
på tålt ophold og udvisningsdømte, indtil de kan udsendes.
2. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at en ordning, hvorefter en
person kan pålægges elektronisk overvågning via enten fodlænke eller anden spo-
ringsenhed, afhængigt af den konkrete udformning vil kunne rejse spørgsmål i re-
lation til Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menne-
skerettighedskonventions (EMRK) artikel 5 (retten til frihed og sikkerhed) og 8 (ret-
ten til respekt for privat- og familieliv). Det vil også gælde en ordning, der vedrører
personer på tålt ophold, som vurderes at udgøre en fare for statens sikkerhed. Om
de overordnede retlige rammer efter EMRK artikel 5 og 8 kan der bl.a. henvises til
Udlændinge- og Integrationsministeriets besvarelse af 10. januar 2017 af spørgsmål
nr. 2 til L 51, folketingsåret 2016-17, fra Folketingets Udlændinge- og Integrations-
udvalg.
3. For så vidt angår personer, der vurderes at udgøre en fare for statens sikkerhed,
kan Udlændinge- og Integrationsministeriet henvise til Justitsministeriets besva-
relse af 23. maj 2024 af spørgsmål nr. 403 (alm. del), folketingsåret 2023-24, fra
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 541
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Side 2/2
Som det bl.a. fremgår heraf, afleverede den indsatsgruppe, der blev nedsat af den
daværende justitsminister i 2020, sin anden og sidste delrapport til justitsministe-
ren den 14. marts 2024 med i alt 15 overordnede anbefalinger til, hvordan Danmark
bedst håndterer truslen fra løsladte terrordømte og radikaliserede. Indsatsgruppen
anbefaler bl.a. – i lyset af, at der i udlandet anvendes elektronisk overvågning via
enten fodlænke eller sporing via mobiltelefon til at sikre overholdelse af kontrol-
foranstaltninger vedrørende færden – at det kan overvejes, om det i Danmark på
sigt skal gøres muligt at pålægge terrordømte og radikaliserede, der udgør en ter-
rortrussel, elektronisk overvågning via fodlænke eller sporing via mobiltelefon.
4. Regeringen vil desuden iværksætte en forsøgsordning, med inspiration fra en
ordning i Norge, hvor man bruger omvendt fodlænke til at beskytte ofre i sager om
eksempelvis stalking. Regeringen forventer at fremsætte et lovforslag herom i in-
deværende folketingssamling med henblik på, at forsøgsordningen kan træde i
kraft hurtigst muligt. Når vi har de nærmere afklaringer på plads om en sådan ord-
ning, vil det være oplagt at se på, om noget tilsvarende også kunne være relevant
at indføre på andre områder.
Kaare Dybvad Bek
/
Christina Fløystrup


Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 403 (Alm. del) fra Folketingets Udlæn-
dinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 403 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den
25. april 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
(MFU) Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 23 maj 2024
Kontor: Sikkerhedskontor I
Sagsbeh: Henrik Bjelke Hansen
Sagsnr.: 2024-05938
Dok.: 3275611
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 403
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 541
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Side 2/4
Spørgsmål nr. 403 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af Bjelkerapportens forslag om
elektronisk overvågning af mobiltelefoner fra løsladte terror-
dømte og radikaliserede redegøre for effektiviteten af forslaget,
hvis de overvågede skifter telefon, bruger taletidskort eller stjæ-
ler andre personers telefoner til eget brug? Vil ministeren heru-
dover redegøre for, om elektronisk overvågning via fodlænke er
et bedre værktøj til overvågning og sporing af terrordømte og
radikaliserede?”
Svar:
1. Danskernes sikkerhed er regeringens allerhøjeste prioritet, og regeringen
tager den trussel, som løsladte terrordømte og radikaliserede udgør, ek-
stremt alvorligt. Det er afgørende, at vi sætter målrettet ind over for radika-
lisering – også i forbindelse med løsladelse fra fængslerne og på landets
udrejsecentre – så vi mindsker risikoen for angreb og radikalisering uden
for fængslerne.
Derfor nedsatte den daværende justitsminister en indsatsgruppe, der siden
2020 har arbejdet med tiltag, som skal være med til at styrke indsatsen over
for over for terrordømte og radikaliserede indsatte både i fængslerne og ef-
ter, de er løsladt. Indsatsgruppen har haft deltagelse af repræsentanter fra
Kriminalforsorgen, Hjemrejsestyrelsen, Politiets Efterretningstjeneste
(PET), Justitsministeriet samt Udlændinge- og Integrationsministeriet. Her-
udover har Rigspolitiet været inddraget i arbejdet.
Justitsministeriet oversendte den 14. marts 2024 indsatsgruppens anden og
sidste delrapport om den danske indsats over for løsladte terrordømte og
radikaliserede til Folketingets Retsudvalg samt Udlændinge- og Integra-
tionsudvalget, hvorefter rapporten blev offentliggjort, jf. REU (Alm. del),
Bilag 161.
Indsatsgruppen kommer i rapporten med 15 overordnede anbefalinger til,
hvordan vi bedst håndterer truslen fra løsladte terrordømte og radikaliserede
i fremtiden. Indsatsgruppen anbefaler bl.a. – i lyset af, at der i udlandet an-
vendes elektronisk overvågning via enten fodlænke eller sporing via mobil-
telefon til at sikre overholdelse af kontrolforanstaltninger vedrørende fær-
den – at det kan overvejes, om det i Danmark på sigt skal gøres muligt at
Side 3/4
pålægge terrordømte og radikaliserede, der udgør en terrortrussel, elektro-
nisk overvågning via fodlænke eller sporing via mobiltelefon (anbefaling
10.2). Følgende fremgår af indsatsgruppens opsummering vedr. anbefaling
10.2:
”Der er forskellige styrker og svagheder forbundet med hen-
holdsvis fodlænke og teleobservation via mobiltelefon som mo-
niteringsredskab. Fodlænken er som beskrevet primært nyttig i
forhold til at kunne føre kontrol med andre vilkår, som regulerer
den pågældendes færden, og har dermed først og fremmest en
værdi under prøveløsladelse, hvor de prøveløsladte typisk vil
være underlagt en lang række vilkår. I forhold til situationen ef-
ter afsoning af den fulde straffetid vil en fodlænke udelukkende
have værdi i tilsynet med de terrordømte, der er idømt et op-
holdsforbud, idet teknologien automatisk kan alarmere myndig-
hederne ved overtrædelser. Konkret muliggør teknologien, at
der opsættes særlige zoner omkring forbudte opholdssteder, så-
ledes at overvågningsudstyret afgiver alarm, hvis den terror-
dømte ulovligt indfinder sig. Dette vil potentielt være en styr-
kelse i forhold til i dag, hvor politiets tilsyn med opholdsforbud-
det gennemføres som led i politiets almindelige opgavevareta-
gelse, herunder politiets almindelige patruljeringsopgaver. Det
betyder, at håndhævelsen forudsætter, at politiet i forbindelse
med deres almindelige arbejde træffer og registrerer personen i
et område omfattet af opholdsforbuddet. Det bemærkes, at dan-
ske myndigheder ikke aktuelt råder over denne form for GPS-
baseret fodlænke-teknologi.
Sammenlignet med fodlænke giver sporing via mobiltelefon (te-
leobservation) langt mindre præcise lokalitetsdata og kan sam-
tidig ikke anvendes til automatisk alarmering af myndighederne,
hverken hvis personen overtræder et opholdsforbud eller undla-
der at have telefonen på sig. Det er derudover lettere at omgå
kontrollen med ens færden, idet enheden i modsætning til en
fodlænke ikke er fastmonteret. Der er dog visse fordele ved te-
leobservation, som ikke kan opnås med GPS-fodlænke. Navnlig
at teleobservation – i den schweiziske udformning – gør det mu-
ligt at føre kontrol med ikke bare, hvor personen befinder sig,
men også med hvem, hvornår og hvor længe den overvågede
person er i kommunikation med andre. Dette gør redskabet eg-
net til at føre kontrol med ikke bare opholdsforbuddet, men også
kontaktforbuddet for så vidt angår opkaldsoplysninger. Derud-
over er overvågning via mobiltelefon langt mindre krævende og
belastende for den pågældende person i sammenligning med en
fodlænke, da overvågningen er mindre synlig og dermed mindre
stigmatiserende. I en sammenligning mellem de to former for
elektronisk overvågning er det desuden værd at nævne, at poli-
tiet i forvejen er vant til at arbejde med både teledata og GPS-
overvågning, men ikke med GPS-overvågning via fodlænke,
Side 4/4
hvorfor der kan være en implementeringsmæssig fordel ved at
anvende sporing via teledata.
På baggrund heraf kan det overvejes, om det ligesom i Schweiz
på sigt skal gøres muligt at pålægge terrordømte og radikalise-
rede elektronisk overvågning via enten GPS-fodlænke eller te-
leobservation til at sikre overholdelse af kontrolforanstaltninger
efter løsladelse. I sammenligning med de udenlandske modeller
er der relativt få kontrolforanstaltninger i Danmark vedrørende
terrordømtes færden, og derfor vil fodlænke og/eller teleobser-
vation efter endt afsoning have en relativt begrænset effekt i for-
hold til terrortruslen. Elektronisk overvågning via fodlænke el-
ler teleobservation vil kunne indgå i tilsynet med opholdsforbud
og/eller kontaktforbud, men vil ikke kunne erstatte andre moni-
teringsindsatser. Dertil er det væsentlig at understrege, at elek-
tronisk overvågning via fodlænke eller teleobservation er for-
holdsvist ressourcekrævende.”
2. Indsatsgruppens arbejde er uhyre vigtigt, og de nye anbefalinger indehol-
der bud på vigtige udvidelser af de redskaber, myndighederne har til rådig-
hed i dag. Myndighederne har allerede implementeret de initiativer, der ved-
rører et styrket myndighedssamarbejde om radikaliseringsbekymringer på
udrejsecentrene (anbefaling 15.1-15.3). Herudover har regeringen – i lyset
af, at der allerede i 2024 forventes at blive løsladt en række personer med
aktiv bekymring for radikalisering – besluttet at igangsætte de initiativer i
rapporten, der vedrører en styrkelse af PET’s efterretningsmæssige indsats
(anbefaling 10.3) og forebyggende indsatser på udrejsecentrene (anbefaling
14.1), herunder særligt på Kærshovedgård. Videre har regeringen den 28.
februar 2024 fremsat et lovforslag, der skal sikre yderligere begrænsning af
adgangen til våbentilladelse og medlemskab af skytteforeninger for bl.a. ter-
rordømte (som omtalt i anbefaling 5.1, 5.2 og 6.1). Det er tiltag, som er med
til at styrke sikkerheden omkring terrordømte og løsladte radikaliserede, så
vi mindsker risikoen for terror og radikalisering uden for fængslerne, her-
under også på landets udrejsecentre.
Regeringen overvejer nu indsatsgruppens øvrige anbefalinger og vil herefter
fremlægge en plan for den videre håndtering heraf. Det er dog vigtigt at
understrege, at PET og andre relevante myndigheder allerede i dag er meget
opmærksomme på den trussel, som udgår fra løsladte terrordømte og radi-
kaliserede personer. PET følger relevante miljøer tæt og iværksætter natur-
ligvis de sikkerhedsforanstaltninger, som situationen kræver. Det vil myn-
dighederne naturligvis fortsætte med.


Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 541
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24