Henvendelse af 11/11-24 fra Rådet for Grøn Omstilling og DAKA A/S om anmodning om foretræde om gode muligheder, såvel som udfordringer, for grøn transport
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KEF alm. del (Bilag 67)
Aktører:
Anmodning om foretræde RGO_DAKA.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/kef/bilag/67/2934442.pdf
Anmodning om foretræde Kære udvalgsformand Rasmus Horn Langhoff (udvalgssekretær Mathias Mæhle og Mille Sofie Brandrup) Danmark er på vej mod målet om en 70 procents reduktion af drivhusgasser inden 2030. Samtidig står vi overfor en revision af biobrændstofloven i forbindelse med implementering af den seneste udgave af VE-Direktivet. Vi går fra ’bare’ at skulle reducere transportens klimabelastning til at skulle have fordelingen af ressourcer på plads og bruge dem optimalt. Med ønsket om at fremlægge grønnere løsninger for transport, vil vi i Rådet for Grøn Omstilling sammen med den danske virksomhed Daka derfor gerne anmode om et foretræde for Energi-, Klima-, og Forsyningsudvalget. Vi vil gerne præsentere de grønne muligheder i den 2. generations biodiesel, som allerede produceres i Danmark. Daka producerer årligt ca. 55.000 tons 2. generations biodiesel fremstillet af affaldsprodukter fra den danske husdyrproduktion. På grund af den nuværende danske lovgivning anvendes den imidlertid ikke på det danske marked, men går udelukkende til eksport til andre EU-lande. Konkret er årsagen, at der i Danmark ikke længere skelnes mellem 2.G biodiesel baseret på affaldsprodukter og 1.G biodiesel baseret på energiafgrøder. Biodiesel af energiafgrøder er billigere at fremstille, hvorfor det danske CO2-fortrængningskrav på transportområdet alene opfyldes med 1.G biobrændstof. 1.G biodiesel lægger imidlertid – i modsætning til 2.G - beslag på landbrugsarealer (ILUC) som kunne være anvendt til foder- eller fødevareproduktion, hvorfor der bæredygtighedsmæssigt ville være en klar gevinst ved at skabe basis for anvendelse af den 2.G bildiesel, der faktisk findes i Danmark. Vi håber i Rådet for Grøn Omstilling og i Daka, at udvalget finder vores forespørgsel interessant, hvor vi ønsker at præsentere de gode muligheder, såvel som udfordringer, for grøn transport. Med venlig hilsen Keld Winther Rasmussen Jeppe Juul DAKA A/S Rådet for Grøn Omstilling Offentligt KEF Alm.del - Bilag 67 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25