L 28 - svar på spm. 13 om kommentar til henvendelsen af 24/10-24 fra EY

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo-
ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt-
ning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 13 af 24. oktober 2024.
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
11. november 2024
J.nr. 2024 - 2586
Offentligt
L 28 - endeligt svar på spørgsmål 13
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 4
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. oktober 2024 fra EY, jf. L 28 - bilag 8.
Svar
Henvendelsen fra EY vedrører den del af L 28, som omhandler ophævelse af beskatnin-
gen af selskabers udbytter fra unoterede porteføljeaktier, dvs. skattefrihed for udbytter af
skattefri porteføljeaktier.
EY stiller en række spørgsmål rettet mod forslaget om, at selskabers skattefrihed af ud-
bytter gøres betinget af, at selskabet er den retmæssige ejer af udbytteudlodningen.
Spørgsmål 1:
Kan skatteministeren bekræfte, at skattesubjektet efter udbyttebestemmelserne i lov-
forslaget er følgende?
a. selskabsskattelovens § 13 - den rette indkomstmodtager
b. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c - den rette indkomstmodtager
c. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, - den retmæssige ejer
Kommentar:
Det har været hensigten, at skattesubjektet i alle tre tilfælde skal være den rette indkomst-
modtager.
Det er ikke hensigten, at selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., skal være en skattepligts-
bestemmelse. Skattepligten for udenlandske selskabsporteføljeaktionærer skal følge af sel-
skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Skattesatsen/beskatningen af porteføljeaktionæren
(den rette indkomstmodtager) skal herefter som følge af stk. 8 afhænge af, i hvilket om-
fang den rette indkomstmodtager og den retmæssige ejer opfylder en række betingelser.
Dette vil ikke være anderledes end, hvad der gælder i dag, for så vidt angår datterselskabs-
udbytter, hvor beskatningen af den rette indkomstmodtager bl.a. afhænger af, om den ret-
mæssige ejer er beskyttet af moder-/datterselskabsdirektivet eller den relevante dobbelt-
beskatningsoverenskomst.
Det må dog erkendes, at den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 6.
pkt., giver anledning til, at selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., kan finde anvendelse i
tilfælde, hvor den rette indkomstmodtager er et moderselskab, idet det med ændringen er
den retmæssige ejer, der skal eje mindre end 10 pct. af det udloddende selskab. Der vil
blive fremsat et ændringsforslag, som justerer dette.
Spørgsmål 2:
Hvis skattesubjektet for udbytteindkomst er forskelligt efter de nævnte bestemmelser,
bedes skatteministeren bekræfte, at ét udbytte kan blive genstand for beskatning hos
flere skattesubjekter.
Kommentar:
Spørgsmålet bortfalder, idet skattesubjektet som nævnt i svaret på spørgsmål 1 skal være
den rette indkomstmodtager i alle tre tilfælde.
Side 3 af 4
Spørgsmål 3:
Hvis et unoteret dansk driftsselskab er ejet 100 pct. af et aktieselskab i Luxembourg, der
er ejet af 20 indbyrdes uafhængige selskabsaktionærer i EU med hver 5 pct., og det dan-
ske selskab udlodder udbytter til moderselskabet i Luxembourg, som straks videreudlod-
der til de bagvedliggende 20 aktionærer, bedes Skatteministeren oplyse, om den begræn-
sede skattepligt skal vurderes efter SEL § 2, stk. 1, litra c (den rette indkomstmodtager)
eller SEL § 2, stk. 8 (den retmæssige ejer). Resultatet af de to vurderinger synes at ville
være forskellig. Efter stk. 1 vil der foreligge dansk skattepligt med 22 pct., da modersel-
skabet i Luxembourg ikke er retmæssig ejer, og da de bagvedliggende aktionærer ikke
kunne modtage udbytterne direkte uden dansk beskatning. Efter stk. 2 vil de bagvedlig-
gende aktionærer derimod være skattefri, da der er tale om skattefri porteføljeaktier.
Kommentar:
Vurderingen vil skulle foretages efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt., da
den rette indkomstmodtager er det luxembourgske moderselskab, se også besvarelsen af
spørgsmål 1.
Det vil derfor skulle vurderes, om den rette indkomstmodtager (det luxembourgske mo-
derselskab) opfylder betingelsen om, at beskatningen af datterselskabsudbyttet skal frafal-
des eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller den dansk-luxembourgske
dobbeltbeskatningsoverenskomst. I denne vurdering vil indgå, om de bagvedliggende ak-
tionærer opnår en skattefordel ved, at udbytterne strømmer igennem det luxembourgske
moderselskab. Dette synes ikke umiddelbart at være tilfældet, hvis lovforslaget vedtages,
da der er tale om uafhængige selskabsaktionærer i EU, som – selv om det fælles ejede mo-
derselskab har bestemmende indflydelse i det unoterede driftsselskab – ikke ville være
udelukket fra at modtage skattefrie udbytter på skattefrie porteføljeaktier ejet direkte i det
danske driftsselskab.
Spørgsmål 4:
Ifølge svar til Aktive Ejere, bilag 1, side 6, vil et udbytte fra et dansk driftsselskab til et
dansk holdingselskab i en række situationer anses for ikke at være strømmet igennem
til den bagvedliggende aktionær, selv om holdingselskabet straks anvender udbyttet til
at tilbagebetale gæld til aktionæren. Dette begrundes med, at egenkapitalen i holdingsel-
skabet forbliver uændret. Dette svar er umiddelbart et overraskende svar henset til
SKM2003.251, hvor et cypriotisk holdingselskab ifølge Højesteret ikke var retmæssig ejer
af udbytter fra et dansk selskab, da udbytterne straks blev anvendt til afdrag på gæld til
dets moderselskab i Bermuda. I svaret anføres det dog samtidig, at det konkret skal un-
dersøges, om der foreligger et misbrug. På baggrund heraf bedes skatteministeren oplyse,
om denne misbrugsvurdering skal foretages efter retmæssig ejer-reglen eller ligningslo-
vens § 3. Der er givet et tilsvarende svar til KPMG, jf. bilag 1, side 53.
Kommentar:
Det antages, at dommen, der henvises til, er SKM2023.251HR. Det er korrekt, at det cy-
priotiske holdingselskab i den sag ikke var retmæssig ejer af udbytter fra et dansk selskab,
da udbytterne straks blev anvendt til afdrag på gæld til dets moderselskab i Bermuda. I sa-
gen var gælden opstået ved, at det cypriotiske selskab havde lånt købesummen, da det
købte det danske selskab af moderselskabet i Bermuda. Måden, hvorpå gælden var
Side 4 af 4
opstået, medførte, at der var tale om overførsel af midler (gennemstrømning) fra det dan-
ske selskab til Bermuda, og at det cypriotiske selskab ikke var retmæssig ejer af udbyttet.
Dette vil naturligvis også være tilfældet, hvis gælden i Aktive Ejeres eksempel er opstået
på en måde således, at der vil være tale om overførsel af midler til de bagvedliggende
ejere. Misbrugsvurderingen vil ligesom i Højesterets dom kunne foretages efter reglen om
retmæssig ejer.
Spørgsmål 5:
Skatteministeren bedes oplyse, om der i de situationer, der opregnes i spørgsmålet fra
Aktive Ejere, konkret vil foreligge misbrug med den virkning, at holdingselskabet skal
beskattes af udbytterne fra det danske driftsselskab, hvis der om de enkelte situationer
antages følgende:
a. Situation 2: Holdingselskabet betaler både afdrag og renter til den amerikanske
fysiske person, som i USA er skattefri af afdragene (ingen kursgevinst) og beskattes
med 21 pct. af renteindtægterne. Der er ingen dansk beskatning af renterne, da fysi-
ske personer ikke er begrænset skattepligtige til Danmark af renter fra danske kilder.
b. Situation 4: Holdingselskabet betaler både afdrag og renter til selskabet i Dubai,
som i Dubai er skattefri af afdragene (ingen kursgevinst) og beskattes med 9 pct. af
renteindtægterne. Renterne undergives dansk beskatning med 22 pct., da Danmark
ikke har en DBO med Dubai.
c. Situation 5 (ny situation): Holdingselskabet ejes 100 pct. af et amerikansk selskab,
og Holdingselskabet betaler både afdrag og renter til det amerikanske selskab, som i
USA er skattefri af afdragene (ingen kursgevinst) og beskattes med 28 pct. af rente-
indtægterne. Renterne undergives ikke dansk beskatning, da Danmark har afgivet be-
skatningsretten i henhold til DBO’en.
Kommentar:
Eksemplerne fra Aktive Ejere, som der henvises til, indeholdt alle følgende grundstruktur.
A ejer 100 pct. af aktiekapitalen i et dansk holdingselskab. Holdingselskabet ejer 100 pct. i
et dansk driftsselskab. Holdingselskabet har gæld til A, som er opstået ved, at A har ydet
et lån til holdingselskabet. Driftsselskabet udlodder udbytte til holdingselskabet, som
straks anvender udbyttet til at betale gælden til A.
Forskellen mellem EYs eksempler og eksemplerne fra Aktive Ejere er, at holdingselskabet
også anvender udbyttet fra driftsselskabet til at betale renter på gælden.
Det vil fortsat skulle undersøges, om der konkret skulle være tale om misbrug, idet der er
en pengestrøm videre til A. Misbrugsvurderingen vil bero på en konkret vurdering af det
samlede arrangement. Der er ikke tilstrækkeligt med oplysninger, herunder om baggrun-
den for lånet, til at vurdere, om der kan være tale om misbrug.