L 15 - svar på spm. 5 om de retssikkerhedsmæssige overvejelser bag kravet om, at alle arbejdstagere i Danmark skal kunne fremvise et gyldigt id-kort uden mistanke om strafbare handlinger

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Dina Raabjerg (KF)
Dina.Raabjerg@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
11. november 2024
J.nr. 2024-55390
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 5 (L 15), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dina Raa-
bjerg (KF).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke retssikkerhedsmæssige overvejelser der ligger
bag kravet om at, at alle arbejdstagere i Danmark skal kunne fremvise et gyldigt
ID-kort, selvom der ikke er mistanke om at den pågældende har begået en strafbar
handling?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet et bidrag fra Arbejdstilsynet, som oplyser
følgende:
”Det følger af udstationeringsloven i dag, at enhver der udfører arbejde i Danmark,
efter anmodning fra Arbejdstilsynet, skal oplyse eget navn og navnet på den virk-
somhed, den pågældende udfører arbejde for, til brug for Arbejdstilsynets tilsyn
med udenlandske virksomheders overholdelse af anmeldelsespligten efter udstatio-
neringsloven.
Det er Arbejdstilsynets erfaring, at der kan være vanskeligheder forbundet med at
fastslå, om et navn der oplyses mundtligt, er det samme som det, der er registreret i
RUT, hvis man ikke har mulighed for at se det på skrift. Der er derfor behov for at
understøtte kontrollen med, om de anmeldte oplysninger til RUT er korrekte.
Det følger blandt andet af retssikkerhedsloven, at tvangsindgreb kun må anvendes,
hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet
står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet. Disse betingelser vurderes i
denne sammenhæng opfyldt, da det har vist sig ikke at være tilstrækkeligt, at få op-
lyst den ansattes navn mundtligt, og at formålet med anmodningen om fremvisning
af legitimation er at kunne føre tilsyn med, om den udenlandske virksomhed har
overholdt anmeldelsespligten efter udstationeringsloven.
Det bemærkes, at gyldig legitimation f.eks. kan foreligge i form af pas udstedt i
Danmark eller i udlandet, kørekort eller sundhedskort. For udenlandske lønmodta-
gere kan også visum, ID-kort eller opholdskort være mulige former for legitima-
tion.”
Offentligt
L 15 - endeligt svar på spørgsmål 5
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
Jeg har også indhentet bidrag fra Udlændinge og integrationsministeriet, som oply-
ser følgende:
”Det forhold, at der med lovforslaget også gives hjemmel til, at Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integration på sine kontrolbesøg kan anmode om fremvis-
ning af legitimation fra alle personer, der vurderes at udføre arbejde i virksomhe-
den, ses ikke at rejse retssikkerhedsmæssige overvejelser. Som det fremgår af det
kommenterede høringsnotat, er formålet alene at identificere udlændinge, hvor der
måtte være behov for kontroltiltag. Styrelsen vil ikke foretage sig yderligere i for-
hold til andre personer. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil
retsplejelovens bestemmelser om straffeprocessuelle tvangsindgreb, jf. retssikker-
hedslovens §9, stk. 1, skulle iagttages, såfremt der opstår mistanke om begåede
strafbare forhold.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynet og Udlændinge- og integrationsministeri-
ets oplysninger.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister