L 28 - svar på spm. 11 om kommentar til henvendelsen af 21/10-24 fra CORIT Advisory P/S

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo-
ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt-
ning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 11 af 21. oktober 2024.
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
11. november 2024
J.nr. 2024 - 2586
Offentligt
L 28 - endeligt svar på spørgsmål 11
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 9
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 21/10-24 fra CORIT Advisory P/S, jf. L 28
– bilag 5?
Svar
Henvendelsen fra CORIT Advisory P/S vedrører den del af L 28, som omhandler ophæ-
velse af beskatningen af selskabers udbytter fra unoterede porteføljeaktier, dvs. skattefri-
hed for udbytter af skattefri porteføljeaktier.
CORIT Advisory P/S stiller en række spørgsmål med særlig fokus på forslaget om, at
danske selskabers skattefrihed af udbytter fra datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier
og skattefri porteføljeaktier gøres betinget af, at selskabet er den retmæssige ejer af udbyt-
teudlodningen. Konkret opfordrer CORIT Advisory P/S til, at betingelsen droppes.
Kommentar:
Betingelsen om, at selskabet er den retmæssige ejer af udbytteudlodningen, opretholdes,
da den er nødvendigt for at værne mod misbrug. Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen
af de enkelte spørgsmål nedenfor.
Udgående udbytter
Spørgsmål 1
CORIT Advisory P/S anmoder Skatteministeriet om at oplyse hvilke ikke EU-lande, der
på nuværende tidspunkt opfylder betingelserne i 9. pkt., hvorved investorer hjemmehø-
rende i disse lande derved kan undtages fra 8. pkt.
Kommentar:
Det kan oplyses, at der på nuværende tidspunkt er to lande uden for EU, der opfylder de
foreslåede betingelser i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 9. pkt., om at være et EØS-land
og have en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. De to lande er Norge og Is-
land.
Spørgsmål 2
Skatteministeriet bedes redegøre for, hvorfor man ikke ønsker skattefrihed for investorer
omfattet af 8. pkt., dvs. hvad er formålet med kravet om, at en retmæssig ejer hjemmehø-
rende udenfor EU ikke må have bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, i det ud-
byttegivende selskab.
Kommentar:
Opretholdelsen af skattepligten på udbytteudlodninger af porteføljeaktier, hvor den ret-
mæssige ejer er hjemmehørende uden for EU og har bestemmende indflydelse over det
udloddende selskab, er med henblik på at sikre ensartede regler, uanset hvordan moder-
selskaber organiseres. I de omhandlede tilfælde har den retmæssige ejer bestemmende
indflydelse over det udloddende selskab, som derfor reelt er et datterselskab.
Side 3 af 9
Udenlandske moderselskaber – der er organiseret som selvstændige skattesubjekter – er
efter gældende regler skattepligtige af datterselskabsudbytter, medmindre beskatningen
skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst.
Udbyttebeskatningen af datterselskabsaktier bør imidlertid ikke afhænge af, om ejerne or-
ganiserer sig i et kapitalselskab, der skattemæssigt behandles som selvstændigt skattesub-
jekt, eller om de organiserer ejerskabet i et kommanditselskab, som skattemæssigt be-
handles som en transparent enhed, eller via en anden aftale om fælles bestemmende ind-
flydelse.
Den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 8. pkt., sikrer, at dattersel-
skabsudbytter kan være skattepligtige, selvom moderselskabet organiseres som en trans-
parent enhed (fx en udenlandsk enhed svarende til et kommanditselskab) eller via en an-
den aftale om fælles bestemmende indflydelse. Udbytteskattepligten opretholdes, i det
omfang de retmæssige ejer er hjemmehørende uden for EU, Norge og Island.
Uden den foreslåede bestemmelse ville retmæssige ejere, der er hjemmehørende i skattely-
lande eller andre lande med meget lave selskabsskatter, kunne undgå beskatningen af ud-
bytter fra danske selskaber ved at lade ejerskabet ligge i fx en transparent moderenhed i
Luxembourg, når de retmæssige ejere hver især ejer mindre end 10 pct. af det danske sel-
skab. Skatteministeriet har igennem en længere årrække sikret udbyttebeskatning i så-
danne tilfælde ved at føre retssager ved EU-domstolen og Højesteret, hvor de retmæssige
ejere forsøgte at omgå beskatningen ved formelt at lade ejerskabet ligge i selvstændige
skattesubjekter i fx Luxembourg, som straks videreudloddede udbytterne.
Spørgsmål 3
Skatteministeriet bedes redegøre for, hvorfor alle DBO-lande ikke undtages, men kun
EØS DBO-lande i 9. pkt.
Kommentar:
Udenlandske moderselskaber er som nævnt i svaret på spørgsmål 2 skattepligtige af dat-
terselskabsudbytter, medmindre beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter moder-
/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Moder-/datterselskabsdirektivet ville i sig selv føre til frafald af beskatningen. Tilsvarende
ville dobbeltbeskatningsoverenskomsterne ofte også medføre, at beskatningen af datter-
selskabsudbytter skal frafaldes efter den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Opretholdte Danmark kildebeskatningen af datterselskabsudbytter, når den umiddelbare
modtager var et moderselskab, ville Danmark derfor ofte skulle frafalde beskatningen alli-
gevel som følge af direktivet eller den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Derimod fører dobbeltbeskatningsoverenskomsterne oftest til, at porteføljeaktieudbytter
kan beskattes i kildelandet (dvs. Danmark) med 15 pct., og at bopælslandet giver nedslag i
Side 4 af 9
skatten for kildelandets beskatning (creditlempelse). Undlader Danmark at beskatte porte-
føljeudbytterne, vil det derfor kunne medføre, at det andet land blot skal give et mindre
nedslag i skatten. I givet fald vil det alene være det andet land, der begunstiges af den dan-
ske skattefritagelse.
På denne baggrund opretholdes kildebeskatningen af porteføljeaktieudbytter til selskaber,
selvom de er hjemmehørende i lande, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Danmark, når porteføljeaktionæren har bestemmende indflydelse i det underliggende sel-
skab. Det følger af reglerne om etableringsfriheden i EØS-aftalen, at skattefriheden også
skal gælde for selskaber hjemmehørende i EØS-lande, der har en dobbeltbeskatnings-
overenskomst med Danmark.
Spørgsmål 4
Skatteministeriet bedes ydermere redegøre for, om Skatteministeriet mener, at begrebet
”bestemmende indflydelse” i ligningslovens § 2 altid er sammenfaldende med EU-dom-
stolens praksis vedrørende afgrænsningen af anvendelsesområdet mellem etableringsfri-
heden og kapitalens fri bevægelighed, eller om der kan opstå situationer, hvor en skatte-
yder har bestemmende indflydelse efter ligningslovens § 2, men fortsat er beskyttet af ka-
pitalens fri bevægelighed.
Kommentar:
Det følger af EU-Domstolens praksis, at en national lovgivning, der kun finder anven-
delse på kapitalandele, der giver mulighed for at udøve en klar indflydelse på beslutnin-
gerne i et selskab og træffe afgørelse om dets drift, henhører under anvendelsesområdet
for artikel 49 TEUF om etableringsfriheden, se fx Kronos C-47/12, præmis 31.
Den bestemmende indflydelse, der fremgår af definitionen i ligningslovens § 2, inkl. fælles
bestemmende indflydelse, giver efter Skatteministeriets opfattelse mulighed for at udøve
klar indflydelse på beslutningerne i selskabet og træffe afgørelse om dets drift. Det be-
mærkes, at definitionen af bestemmende indflydelse (tilknyttet selskab) i skatteundgåelses-
direktivet om hybride mismatch indeholder et begreb (agere sammen), der i høj grad min-
der om fælles bestemmende indflydelse i ligningslovens § 2.
Spørgsmål 5
CORIT Advisory P/S spørger i forlængelse af spørgsmål 4 om, hvorvidt Skatteministe-
riet, hvor sidstnævnte er tilfældet, så enig i, at det vil udgøre en EU-stridig forskelsbe-
handling at pålægge dansk kildeskat.
Kommentar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 4, er det Skatteministeriets opfattelse, at lov-
forslaget er i overensstemmelse med EU-retten.
Side 5 af 9
Indgående udbytter
Spørgsmål 6
CORIT Advisory P/S spørger, om Skatteministeriet kan bekræfte, at den eneste grund og
det eneste scenarie, som ønskes modvirket ved at indføre et krav om retmæssig ejer i sel-
skabsskattelovens § 13, er en frygt for omgåelse af kravet om bestemmende indflydelse i
selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 8. pkt. Såfremt dette ikke er tilfældet, bedes Skatteministe-
riet forklare, hvilke scenarier der yderligere ønskes modvirket, og hvorfor dette behov
skønnes vigtigt.
Kommentar:
Det kan bekræftes, at kravet om retmæssig ejer af udbytteudlodningen i selskabsskattelo-
vens § 13 indføres med henblik på at modvirke omgåelse af bestemmelsen i selskabsskat-
telovens § 2, stk. 8, 8. pkt.
Det skal dog bemærkes, at kravet om, at modtageren skal være retmæssig ejer af udbytte-
udlodningen, indføres som et generelt krav i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3.
Herved modvirkes, at skattefriheden i bestemmelserne misbruges ved at lade udbytter
strømme igennem det danske selskab, hvor opnåelsen af en skattefordel er hovedformålet
eller et af hovedformålene med arrangementet.
Kravet i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, om, at et dansk moderselskab skal være
retmæssig ejer vil således også skulle modvirke det scenarie, der hidtil har været modvir-
ket af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11.-12. pkt. Der er tale om et scenarie, hvor
et dansk moderselskab videreudlodder et udbytte modtaget fra et udenlandsk dattersel-
skab til et udenlandsk moderselskab, og hvor der opnås en skattefordel ved at lade udbyt-
tet strømme igennem det danske moderselskab.
Det kan ikke afvises, at der også kan være andre scenarier, hvor kravet om retmæssig ejer
modvirker misbrug. Skatteministeriet har dog ikke på nuværende tidspunkt nogle speci-
fikke scenarier i tankerne.
Spørgsmål 7
Skatteministeriet bedes ydermere redegøre for, hvorvidt der er foretaget nogen konkrete
vurderinger fra Skatteministeriets side af, hvor ”nemt” det eksempelvis i praksis er for en
kapitalfond at udøve fælles bestemmende indflydelse ”blot ved at oprette et dansk hol-
dingselskab, som oprettes med henblik på at udøve den fælles bestemmende indflydelse”
og simpelthen undgå transparente enheder mellem investorerne og de underliggende in-
vesteringer.
Kommentar:
Det er Skatteministeriets opfattelse, at det vil være relativt nemt.
CORIT Advisory skriver i henvendelsen, at det næppe vil være muligt at erstatte en sæd-
vanlig struktur med kommanditselskaber med danske holdingselskaber af kapitalselskabs-
form. Der ses dog ikke at være argumenter for, hvad det er, der kan opnås i en struktur
Side 6 af 9
med kommanditselskaber, og som ikke vil kunne opnås i en struktur med kapitalselska-
ber. Det er Skatteministeriets opfattelse, at de danske kapitalselskabsregler indeholde be-
tydelig fleksibilitet i forhold til fx stemmerettigheder og udbyttepræferenceaktier.
Det bemærkes i denne forbindelse, at det danske selskab ikke nødvendigvis vil være et
dansk indregistreret aktieselskab eller anpartsselskab. Det kan også være et udenlandsk
indregistreret selskab med ledelsens sæde i Danmark, i hvilket ingen af deltagerne hæfter
personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltager-
nes i selskabet indskudte kapital. Sådanne selskaber anses i skattemæssig sammenhæng for
danske selskaber efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og stk. 6
Selskabet vil derfor eksempelvis kunne være et nederlandsk cooperatief med begrænset
hæftelse. Det fremgår af flere anmodninger om bindende svar, som Skatterådet har be-
handlet, at sådanne enheder i praksis anvendes i investeringsstrukturer. Det fremgår af de
bindende svar, at et nederlandsk cooperatief er en fleksibel enhed, der muliggør, at ejerne
i vidt omfang kan indrette enheden ud fra, hvad der i den konkrete situation kommercielt
er mest hensigtsmæssigt.
Spørgsmål 8
Skatteministeriet bedes ydermere redegøre for, om der er foretaget en propernationalitets-
vurdering, dvs. om målet om at ramme så snæver en omgåelsesmulighed er proportionalt
med midlet om, at alle danske udlodningerne skal forholde sig til en retmæssig ejer vurde-
ring og potentielt indeholde og tilbagesøge udbytteskat.
Kommentar:
Det er Skatteministeriets opfattelse, at det er proportionalt. Omgåelsesmuligheden skal
vurderes i lyset af de retssager om retmæssige ejere af udbytteudlodninger, som Skattemi-
nisteriet har ført i de senere år, og som samlet vedrører manglende kildeskattebetalinger i
milliardstørrelsen. Denne omgåelsesmulighed skal sammenholdes med, at udloddende
selskaber skal foretage en misbrugsvurdering og sikre, at det selskab, der umiddelbart
modtager udbytteudlodningen (den rette indkomstmodtager) også er den retmæssige ejer
af udlodning. Det skal i den forbindelse erindres, at det udloddende selskab vil være et
unoteret selskab, hvorfor antallet af aktionærer/anpartshavere ofte vil være begrænset og
velkendte af det udloddende selskab.
Skatteministeriet har dog genovervejet, hvornår der skal ske indeholdelse af kildeskat på
udlodninger til udenlandske selskaber. Efter gældende regler i kildeskattebekendtgørelsens
§ 32a vil danske aktieselskaber og anpartsselskaber kunne modtage porteføljeudbytter,
hvor der alene er indeholdt en kildeskat på 15,4 pct. Hensigten er, at denne mulighed vi-
dereføres og satsen nedsættes til 0 pct., for så vidt angår danske aktieselskaber og anparts-
selskaber, der modtager udbytter af skattefri porteføljeaktier.
Denne mulighed vil blive udvidet i kildeskattebekendtgørelsen til tilsvarende kapitalsel-
skaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i EU eller lande, som har indgået en dob-
beltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som modtager udbytte af skattefrie
Side 7 af 9
porteføljeaktier, hvor skattesatsen vil være nul som følge af selskabsskattelovens § 2, stk.
8, 4. pkt. Udvidelsen begrænses til tilsvarende kapitalselskaber, da der dermed er rimelig
sikkerhed for, at selskabet ikke skal anses for en transparent enhed. Hvis selskabet er en
transparent enhed, vil det således ikke være enheden men deltagerne i enheden, der er
skattepligtige af udbytter. Det vurderes ikke at være nødvendigt at ændre kildeskattelo-
vens § 65, da skatteministeren efter kildeskattelovens § 65, stk. 3, kan fastsætte regler om,
at der ikke skal indeholdes udbyttekildeskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved opgø-
relsen af modtagerens skattepligtige indkomst.
Det udloddende selskab vil fortsat skulle sikre sig, at udbyttemodtageren kan modtage ud-
byttet skattefrit, idet det udloddende selskab efter kildeskattelovens § 69 vil hæfte for
manglende betaling af kildeskatten, medmindre selskabet godtgør, at der ikke er udvist
forsømmelighed fra dets side. Dette svarer til den eksisterende model ved manglende in-
deholdelse af udbytter af datterselskabsaktier.
Nærmere om begrebet retmæssig ejer ved indgående udbytter
Spørgsmål 9
Hvis kravet om retmæssig ejer fastholdes i selskabsskattelovens § 13 og derved skal an-
vendes i national kontekst bedes Skatteministeriet redegøre nærmere for, hvilket indhold
begrebet skal tillægges, herunder om begrebet automatisk tillægges samme indhold i EU-
retten, i dansk retspraksis eller i lyset af OECD’s modeloverenskomst (herunder statisk
eller dynamisk) med inddragelse af international retspraksis osv.
Kommentar:
Begrebet retmæssig ejer skal fortolkes i overensstemmelse med den retspraksis, der er ud-
viklet i forbindelse med retssagerne om retmæssig ejer. Som det fremgår af lovforslagets
bemærkninger, har Højesteret således forholdt sig til begrebet ”retmæssig ejer”. Af denne
retspraksis fremgår, at begrebet skal forestås i lyset af OECD’s modeloverenskomst og
kommentarerne til denne.
Efter Skatteministeriets opfattelse er der tale om en misbrugsbestemmelse, der uden pro-
blemer kan overføres til national kontekst.
Det er endvidere Skatteministeriets opfattelse, at begrebet i dansk sammenhæng skal for-
tolkes dynamisk på samme vis som kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst for-
tolkes dynamisk. Dette fremgår af OECDkommentarerne til modeloverenskomsten, in-
troduktionen, pkt. 33-36.1.
Spørgsmål 10
CORIT Advisory P/S spørger, om Skatteministeriet kan bekræfte, at det i retmæssig ejer-
vurderingen i selskabsskattelovens § 13 skal vurderes, om der opnås en skattefordel ved
omgåelse af kravet om bestemmende indflydelse (som er hele formålet med at indføre et
krav om retmæssig ejer i selskabsskattelovens § 13), og derigennem vurderes om der er
tale om misbrug eller ej.
Side 8 af 9
Kommentar:
Det vil skulle vurderes, om der er tale om misbrug, hvilket forudsætter, at der opnås en
skattefordel ved, at udbytteudlodningen strømmer igennem det danske selskab.
Spørgsmål 11
CORIT Advisory P/S spørger, hvorledes Skatteministeriet vil sikre tilstrækkelig vejled-
ning til, at Skattestyrelsen ikke ser sig nødtvunget til at anvende betingelsen om retmæs-
sigt ejerskab uden for egentlige misbrugstilfælde, og anvende dette i forhold til helt sæd-
vanlige selskabsstrukturer, herunder hovedaktionærers holdingselskaber med stor usikker-
hed til følge.
Kommentar:
Skattestyrelsen vil fortolke bestemmelsen i overensstemmelse med den eksisterende rets-
praksis om retmæssig ejer. Desuden vil forarbejderne til denne lovændring naturligvis
indgå i fortolkningen.
Spørgsmål 12
CORIT Advisory P/S anfører i forlængelse af ovenstående, at Skatteministeriet i hørings-
skemaet bemærker, at Skattestyrelsen har gennemført en række tiltag, som allerede har bi-
draget til at reducere sagsbehandlingstiden for behandling af ansøgninger om refusion af
udbytteskat, og spørger, om Skatteministeriet venligst kan oplyse den nye reducerede
sagsbehandlingstid for refusion af udbytter.
Kommentar:
Skattestyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Der har tidligere været en lang sagsbehandlingstid for behandling af ansøgninger om re-
fusion af udbytteskat. Skattestyrelsen har derfor gennemført en række tiltag, der allerede
har reduceret sagsbehandlingstiden betydeligt.
Sagsbehandlingstiden varierer fra ansøgning til ansøgning, og den er afhængig af modta-
gelsesår, sagens karakter mv.
Skattestyrelsen kan dog oplyse, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager afgjort
i 2023 estimeres til ca. 2,7 år, mens den for sager afgjort i 2024 estimeres til ca. 2,2 år.
Sagsbehandlingstiden er opgjort fra tidspunktet for modtagelse af en ansøgning, til der
sendes en afgørelse. Dertil kommer, at der er en mindre sagsbehandlingstid for selve ud-
betalingen, som aktuelt er på ca. otte dage.
Det skal bemærkes, at der kan forekomme betydelige variationer i sagsbehandlingstiden i
de enkelte sager. Det er forventningen, at ansøgninger, som modtages fra og med udgan-
gen af 2026, som udgangspunkt vil blive behandlet inden den lovgivningsfastsatte frist på
seks måneder, før der påløber renter.”
Side 9 af 9
Spørgsmål 13
Skatteministeriet bedes ligeledes redegøre for, hvorvidt Skatteministeriet mener, at de nu-
værende regler vedrørende kildeskat og den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens §
3 ikke allerede dækker det eller de misbrugstilfælde, som ønskes modvirket ved at indføre
et krav om retmæssig ejer i selskabsskattelovens § 13.
Kommentar:
Det er Skatteministeriets opfattelse, at der er behov for værnsbestemmelser om retmæssig
ejer ved siden af den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3 på samme vis som
OECD’s modeloverenskomst både indeholder værnsbestemmelserne om retmæssig ejer i
artikel 10-12 og en generel omgåelsesklausul (den såkaldte principle purpose test) i artikel
29, stk. 9.
Samspillet mellem reglerne
Spørgsmål 14
Skatteministeriet bedes med udgangspunkt i nedenstående eksempel redegøre for, hvor-
dan beskatning skal ske, herunder, hvoraf hjemlen til kun at beskatte én gang i en udbyt-
tegennemstrømning fremgår.
Et dansk driftsselskab ejes 100 pct. af et dansk holdingselskab. Det danske holdingselskab
ejes 100 pct. af et andet nyt holdingselskab. Det andet nye holdingselskab ejes af en række
porteføljeinvestorer, der er hjemmehørende uden for EU, Norge og Island. Driftsselska-
bet udlodder et udbytte til det første holdingselskab, som straks videreudlodder til det an-
det nye holdingselskab, som straks videreudlodder til porteføljeinvestorerne.
Kommentar:
Det kan oplyses, at beskatningen i det beskrevne eksempel skal ske af det andet nye hol-
dingselskab. Med beskatningen af det andet nye holdingselskab, er der ikke længere noget
misbrug, og derfor skal det første holdingselskab ikke beskattes. Det bemærkes, at det
forudsættes, at der er tale om misbrug, således at porteføljeinvestorerne er de retmæssige
ejer.