Henvendelse af 8/11-24 foreningen Grønlandske Børn om foretræde for udvalget om projekt "Styrket Sagsbehandling"

8/11-2024
Folketingets Grønlandsudvalg
Att: Jesper Thinghuus
Kære Grønlandsudvalg
Med denne henvendelse vil vi bede om foretræde for Grønlandsudvalget.
Grønlandske Børn har gennem det seneste år arbejdet med at styrke sagsbehandlingen i
kommunerne i sager vedr. grønlandske familier. Projektet er en del af en samlet bevilling på
Finansloven 2023-2025 vedr. Styrkelse af sagsbehandling og samarbejdet i børnesager med
grønlandske familier (initiativ 6)
I projektet er der etableret et rådgivningsteam bestående af en række fagpersoner, der udover
kendskab til socialområdet har et særligt kendskab til grønlandsk kultur og sprog.
Rådgivningsteamet skal skabe viden i kommunerne om grønlandske forhold og kultur, og rådgive
sagsbehandlere i konkrete anbringelsessager. Se vedhæftede baggrundsnotat.
Vi har gennem de seneste 1½ år gjort os en række erfaringer, opdaget udfordringer og muligheder
som vi gerne vil fremlægge for og drøfte med Grønlandsudvalget, og ser derfor frem til et
foretræde.
Med venlig hilsen
Puk Draiby, generalsekretær
Foreningen Grønlandske Børn
Offentligt
GRU Alm.del - Bilag 14
Grønlandsudvalget 2024-25


1
Styrket sagsbehandling i sager vedr. grønlandske børn og familier
Projekt ’Styrket Sagsbehandling’ blev iværksat sommer 2023. Projektet er en del af en samlet bevilling på
Finansloven 2023-2025 vedr. styrkelse af sagsbehandling og samarbejdet i børnesager med grønlandske
familier (initiativ 6).
I Styrket Sagsbehandling arbejder vi med at styrke kommunikationen og samarbejdet i sager med
grønlandske familier. Det gør vi med konkret rådgivning i enkeltsager og ved at udbrede viden til
sagsbehandlere, der på den måde kan møde de grønlandske medborgere med stærkere forudsætninger og
en større forståelse. Ved at arbejde forebyggende tror vi på, at færre sager ender med at gå i hårdknude og
i yderste konsekvens med anvendelse af indgribende foranstaltninger, som fx en tvangsanbringelse.
I projektet er der etableret et I projektet er der etableret et rådgivningsteam bestående af en række
fagpersoner, der udover kendskab til socialområdet har et særligt kendskab til grønlandsk kultur og sprog.
Rådgivningsteamet opgave er generelt at skabe viden om i kommunerne om grønlandske forhold og kultur
samt rådgive sagsbehandlere i danske kommuner i konkrete anbringelsessager.
Hvordan sikres et vellykket samarbejde i sager vedr. grønlandske børn og familier
I Grønlandske Børn er det vores erfaring, at et vellykket samarbejde mellem en sårbar familie og
kommunen kræver en stor opmærksomhed på følgende:
- Tid til at skabe tillid i samarbejdet med familierne
En del sårbare grønlandske familier har mistillid til det danske system på baggrund af negative erfaringer
med oplevede fordomme om grønlændere i Danmark og mere eller mindre verificerede historier om, at
danske myndigheder har en interesse i at anbringe børnene. Andre familier går ind i sagen med tillid til
systemet, men kan miste tilliden, fordi de hurtigt føler sig misforstået. Det er derfor vigtigt, at der er tid og
kompetencer til at skabe tillid i mødet mellem sagsbehandler og forældre og barn.
-Interesse i og forståelse for forældrenes baggrund
For at skabe tillid mellem myndighed og forældre er det vigtigt, at der skabes større interesse for
forældrenes grønlandske baggrund og den historiske kontekst i forholdet mellem Danmark og Grønland.
Stereotype forestillinger og forforståelser (som kan være gensidige) kan skabe misforståelser og fejlagtige
fortolkninger - også uden, at man er opmærksom på det. Det er derfor vigtigt, at den enkelte sagsbehandler
er opmærksom på egne forforståelser (og forældrenes), er oprigtigt nysgerrig på familiens grønlandske
baggrund, og også at grønlandske familier, ligesom som danske, er ganske forskellige fra hinanden.
- Tydelig kommunikation og anerkendelse af sproglige kompetencer
Det er ekstremt vigtigt, at myndighed/sagsbehandler sikrer sig, at der er en fælles forståelse af hvad
samarbejdet handler om, og hvilke forventninger der er til forældrene. Mange grønlændere taler og forstår
dansk på hverdagsniveau, men er meget udfordret, når sproget bliver mere fagligt. Dette skaber ofte
grobund for helt essentielle misforståelser, der kan skubbe sagsbehandlingen i en uhensigtsmæssig retning.
Det er derfor vigtigt, at den enkelte sagsbehandler, er opmærksom på behovet for tolkebistand.
Offentligt
GRU Alm.del - Bilag 14
Grønlandsudvalget 2024-25
2
Baggrund
Projekt ”Styrket Sagsbehandling” har sit udspring i de seneste års fokus på anbringelser af grønlandske børn
bosiddende i Danmark. I 2021 viste tal fra Danmarks Statistik, at 7 % af børn, der er født i Grønland af
grønlandske forældre, og 5 % af børn, der er født i Danmark af grønlandske forældre, er anbragt uden for
hjemmet. Sammenholdt med at det er 1 % af danske børn, der er anbragt uden for hjemmet, vækker dette
naturligvis bekymring.
I 2022 publicerede VIVE en rapport om grønlandske børn anbragt i danske kommuner. I rapporten peges på
flere udfordringer i samarbejdet mellem sagsbehandler og forældre, og at disse ofte skyldes sproglige og
kulturelle misforståelser. Det dårlige samarbejde kan betyde, at de forebyggende indsatser, som ofte
iværksættes, inden en anbringelse kommer på tale, ikke lykkes godt nok. I sidste ende kan det medføre
anbringelser, der kunne være undgået.
Grønlandske Børn har gennem mange år gennemført en socialfaglig helhedsorienteret indsats for socialt
udsatte grønlandske børn, unge og forældre i Danmark - og Grønland. Hvert år støtter vi omkring 300
grønlandske børn og unge og 200 forældre bosiddende i Danmark. Alle de børn, unge og forældre vi støtter,
har udfordringer med at tilpasse sig livet i Danmark. Mange af forældrene er dobbelt udsatte, idet de ofte
har en tung bagage med fra deres egen opvækst, og samtidig har svært ved at navigere i og forstå det
danske samfund og sprog. Mange af familierne er isolerede og har ikke et støttende netværk.
I vores arbejde oplever vi, at en del forældre har mistillid til det offentlige system, de oplever sig
misforstået, og at kommunikationen og samarbejdet er vanskeligt. Dette fremgår også af VIVE’s rapport,
hvor det bl.a. anføres at sprogvanskeligheder, kulturel forskel i måden at fremstille sig selv på og forskel i
forståelsen af, hvordan man lever op til at være en god forælder, vanskeliggør samarbejdet mellem
sagsbehandler og forældre. Vi oplever ofte, at der i sagsbehandlingen er en manglende indsigt i
forældrenes og børnenes kulturelle og sproglige baggrund, og ikke mindst betydningen af den indsigt for
forståelsen af familiens situation og samarbejdet omkring en løsning for barnet og familien.
I vores praksis ser vi det samme billede, som tegnes i VIVE’s rapport. Og vi genkender behovet for at styrke
sagsbehandlingen i børnesager vedrørende grønlandske børn.
Anbragte grønlandske børn udgør en relativ lille gruppe af anbragte børn i Danmark, og anbringelsessager
vedrørende grønlandske børn udgør derfor et relativt lille sagsområde. Det betyder, at der kan gå langt
imellem, at den enkelte kommune har en anbringelsessag vedrørende et grønlandsk barn. Der er derfor
ikke i det kommunale system tilstrækkelig basis for at sikre, at den enkelte kommune eller sagsbehandler
opøver og fastholder en særlig viden om grønlandske forhold, og om særlige opmærksomhedspunkter i en
sag vedrørende et grønlandsk barn.