KEF alm. del - svar på MFU spm. 12 om konkurrencesituationen på markedet for certificerede energimærkningsfirmaer
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KEF alm. del (Spørgsmål 12)
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller/MFU: Carl Andersen
Svar på KEF alm. del - spm. 12.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/kef/spm/12/svar/2086690/2934136.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 11-11-2024 J nr. 2023-5775 Akt-id 526041 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Svar på KEF alm. del – spm. 12 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 17 oktober 2024 stillet mig følgende alm. del spørgsmål 12, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Carl Andersen (LA). Spørgsmål 12 Vil ministeren redegøre for konkurrencesituationen på markedet for certificerede energimærkningsfirmaer? Ministeren bedes i denne forbindelse forholde sig til det fortsatte behov for politisk fastsatte maksimumpriser på disse virksomheders serviceydelser i form af energimærkninger, taget i betragtning af, at den økono- miske faglitteratur tilsiger, at prislofter generelt fører til et reduceret udbud af, og hermed højere priser på, et givent produkt end alternativscenariet med fri pris- dannelse. Svar Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som oplyser følgende, hvortil jeg kan henholde mig: ”For mindre bygninger, er der fastsat en øvre honorargrænse for prisen på ener- gimærkning. Dette gælder bl.a. for stuehuse til landbrugsejendom, fritliggende enfamiliehuse, række-, kæde- og dobbelthuse og mindre etageboliger mellem 60-299 m2 . Formålet med den øvre honorargrænse er at sikre forbrugere i situationer, hvor det ikke kan forventes, at forbrugerne har tilstrækkelige muligheder for selv at forhandle eller sikre rimelige priser, fx ved salg af enfamiliehuse. Den øvre ho- norargrænse er per 2024 på 7.664 kr. inkl. moms for en bygning på 100-199 m2 . Grænsen varierer efter størrelsen på bygningen, ligesom honorargrænsen ned- sættes ved en række forhold som fx at bygningen tidligere er energimærket. Ho- norargrænsen reguleres af Energistyrelsen hvert år på baggrund af den årlige procentvise ændring i nettoprisindekset. Honorargrænsen offentliggøres årligt på Energistyrelsens hjemmeside. Offentligt KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 12 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25 Side 2/2 Det er Energistyrelsens vurdering, at den gennemsnitlige pris for at få udarbej- det et energimærke, er noget lavere end den nuværende øvre honorargrænse. Dette er bekræftet af branchen for energimærkningsfirmaer. Eftersom priserne ikke ligger omkring den øvre honorargrænse, og der ligeledes ses at være et re- lativt stabilt antal af certificerede energimærkningsfirmaer over de seneste 10 år, vurderes det, at honorargrænsen ikke begrænser fri prisdannelse. Derimod er honorargrænsen en garanti for forbrugerne om rimelige priser på markedet, og dermed en forbrugerbeskyttelse for det lovfastsatte krav, som energimærkning af bygninger er. Det bemærkes, at bygningsejeren altid har ret til at indhente flere tilbud, inden der bestilles en energimærkning af en bygning. For større bygninger, er der ikke fastsat en øvre honorargrænse for prisen på energimærkning. Det gælder bl.a. for offentlige bygninger, erhvervsejendomme og større etageboliger mv. Det betyder, at energimærkningsfirmaer, som tilbyder energimærkning af større ejendomme konkurrerer i et marked med fri prisdan- nelse, hvortil det forventes, at en fri prisdannelse giver de laveste priser og de mest hensigtsmæssige prisstrukturer. Årsagen er, at større bygningsejere må forventes at have tilstrækkelige muligheder for selv at forhandle eller sikre rime- lige priser for en energimærkning. Konkurrencen på energimærkningsmarkedet er ikke geografisk afhængig, da der er flere certificerede energimærkningsfirmaer, der tilbyder energimærkning over hele landet, hvilket dermed er med til at sætte en landsdækkende standard for priserne. Der er endvidere flere firmaer der tilbyder prisgaranti, for at stå stærkere på markedet, og dermed øge konkurrencen.” Med venlig hilsen Lars Aagaard