L 15 - svar på spm. 1 om forslaget medfører yderligere administrative og økonomiske byrder for erhvervslivet

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 1 L15.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l15/spm/1/svar/2086670/2934090.pdf

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Nick Zimmermann (DF)
Nick.Zimmermann@ft.dk
Dina Raabjerg (KF)
Dina.Raabjerg@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
J.nr. 2024 - 5282
CVR 10172748
11. november 2024
J.nr. 2024-55390
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 1 (L 15), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dina Raa-
bjerg (KF) og Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren i lyset af høringssvarene genoverveje, om forslaget medfører yder-
ligere administrative og økonomiske byrder for erhvervslivet, og vil ministeren re-
degøre for, hvad ministeren agter for at sørge for, at lovforslaget ikke medfører
unødigt store byrder for erhvervslivet?”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet som har oplyst følgende for så vidt an-
går ændringerne af udstationeringsloven:
”Lovforslaget indeholder krav om, at
• virksomheder, der vil udstationere tredjelandsstatsborgere til Danmark, skal
uploade ansættelseskontrakter, opholdstilladelser og tjenesteydelsesaftaler for
de beskæftigede personer i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT),
• personer, der udfører arbejde i en virksomhed, skal fremvise gyldig legitima-
tion, hvis Arbejdstilsynet eller Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration anmoder om det, og
• virksomheder, der har udstationeret ansatte til Danmark, skal sørge for at de an-
satte kan fremvise gyldig legitimation.
Det følger af lovforslagets bemærkninger, at forslaget vurderes at medføre begræn-
sede administrative konsekvenser for udenlandske virksomheder, som fremover
skal uploade ansættelseskontrakter mv. i RUT, og at forslaget ikke har nogen kon-
sekvenser for danske virksomheder.
Vurderingen af et lovforslags administrative konsekvenser foretages for dansk er-
hvervsliv og omfatter ikke administrative konsekvenser for udenlandsk erhvervsliv,
da der efter Erhvervsstyrelsens vejledning for beregning af erhvervsøkonomiske
konsekvenser ikke udregnes konsekvenser for udenlandske virksomheder. Uanset
dette, så følger det af lovforslaget, at der også er begrænsede administrative konse-
kvenser for udenlandske virksomheder. Disse konsekvenser er nærmere uddybet
nedenfor.
Der kan muligvis forekomme en afledt effekt, hvor de udenlandske virksomheder
kan overvælte omkostninger for de begrænsede administrative konsekvenser til
Offentligt
L 15 - endeligt svar på spørgsmål 1
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
danske virksomheder. Skulle dette ske, vurderes den afledte effekt at være meget
begrænset.
Upload af dokumenter i RUT
Det er virksomheder beliggende i udlandet, der skal uploade dokumenter i RUT i
forbindelse med anmeldelse af udstationering af ansatte til Danmark. Derfor med-
regnes krav om upload af ansættelseskontrakter, opholdstilladelser og tjenesteydel-
sesaftaler i det omfang udenlandske virksomheder ønsker at udstationere tredje-
landsstatsborgere til Danmark ikke i opgørelsen af administrative konsekvenser.
Det skyldes, at der netop er tale om en forpligtelse, der er pålagt virksomheder be-
liggende i udlandet.
Det bemærkes herudover, at en udenlandsk virksomhed må forudsættes at være i
besiddelse af ansættelseskontrakten for sine ansatte, ligesom virksomheden selv har
indgået tjenesteydelsesaftalen med den danske virksomhed, som danner grundlag
for udstationeringen. Endelig må det forudsættes, at den udenlandske virksomhed
har sikret sig, at en ansat tredjelandsstatsborger har den nødvendige opholds- og ar-
bejdstilladelse, som danner grundlag for, at den ansatte kan arbejde i virksomheden
og dermed også udstationeres af virksomheden til Danmark. Det vurderes derfor
som en begrænset administrativ byrde for disse udenlandske virksomheder, at de
skal uploade disse dokumenter, når de i forvejen skal anmelde udstationeringen af
de pågældende medarbejdere i RUT. Endelig bemærkes det, at de nye krav alene
omfatter udstationering af tredjelandsstatsborgere og ikke udstationering af EU-
borgere.
På dette grundlag vurderes forslaget at medføre begrænsende administrative konse-
kvenser for udenlandske virksomheder, som fremover skal uploade ansættelseskon-
trakter mv. i RUT, jf. også bemærkningerne til lovforslaget. Forslaget vurderes
ikke at have nogen økonomiske konsekvenser for de udenlandske virksomheder.
Fremvisning af gyldig legitimation
For så vidt angår kravet om, at personer der udfører arbejde i en virksomhed skal
fremvise gyldig legitimation, følger det af lovforslagets bemærkninger, at gyldig
legitimation f.eks. kan foreligge i form af pas, kørekort eller sundhedskort. For
udenlandske arbejdstagere kan også visum, ID-kort eller opholdskort udgøre gyldig
legitimation, forudsat at de er udstedt af en offentlig myndighed, og at Arbejdstil-
synet eller Styrelsen for International Rekruttering eller Integration vurderer doku-
menterne egnede som legitimation. Der er således tale om krav om fremvisning af
legitimation, som de ansatte allerede vil være i besiddelse af. Det bemærkes herud-
over, at de ansatte allerede i dag skal oplyse eget navn efter anmodning fra Ar-
bejdstilsynet. På dette grundlag vurderes denne del af forslaget ikke at medføre no-
gen administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Arbejdsgivers ansvar for at ansatte kan fremvise legitimation
I forhold til arbejdsgivernes ansvar for, at de ansatte er i besiddelse af legitimation,
omfatter kravet alene udenlandske tjenesteydere, som udstationerer ansatte til Dan-
mark, som er omfattet af udstationeringslovens regler. Det er således ikke et krav
for danske arbejdsgivere, som ansætter udenlandsk arbejdskraft.
3
Det følger herudover af lovforslagets bemærkninger, at den udenlandske tjeneste-
yder i forhold til egne ansatte kan pålægge disse at være i besiddelse af gyldig legi-
timation under udførelsen af arbejdet efter de almindelige principper om udøvelse
af ledelsesretten. Det er således et almindeligt ansættelsesretligt princip, at en an-
sat, inden for de for ansættelsesforholdet fastlagte rammer i medfør af ledelsesret-
ten, er forpligtet til at følge de anvisninger, som arbejdsgiver udstikker, og at det
kan have konsekvenser i relation til ansættelsesforholdet, hvis anvisningerne ikke
efterleves.
Der er således netop ikke stillet krav om, at den udenlandske tjenesteyder løbende
skal sikre, at de udstationerede ansatte er i besiddelse af legitimation. Det vurderes
derfor, at denne forpligtelse for udenlandske tjenesteydere kan løftes med begræn-
sede administrative konsekvenser, og at denne del af forslaget herudover ikke med-
fører nogen økonomiske konsekvenser for de udenlandske tjenesteydere.”
Jeg kan henholde mig til ovenstående oplysninger om forslagets administrative og
økonomiske byrder for erhvervslivet.
Det er på denne måde tilstræbt, at forslaget ikke vil medføre unødige administra-
tive eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, ved at kravet om uploading
af dokumenter i RUT alene omfatter udstationering af tredjelandsstatsborgere, at
der alene stilles krav om fremvisning af legitimation, som de ansatte allerede har
fået udstedt i anden sammenhæng, og at det alene er udenlandske tjenesteydere,
som udstationerer ansatte til Danmark, som pålægges pligt til at sikre, at de ansatte
efter anmodning fra Arbejdstilsynet fremviser gyldig legitimation. Det vurderes på
denne baggrund, at lovforslaget ikke medfører unødigt store byrder for erhvervsli-
vet, hverken i Danmark eller i udlandet.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister