L 47 - svar på spm. 8 om, hvordan kommunen kan afveje volden og dens betydning for barnet mod hensynet til den anden forælders rettigheder, når der ikke skal indhentes oplysninger fra politiet, sundhedsmyndigheder, børnehuse eller andre myndigheder
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Midlertidig fratagelse af en forælders rettigheder efter folkeskoleloven ved en elevs ophold på krisecenter). (Spørgsmål 8)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Midlertidig fratagelse af en forælders rettigheder efter folkeskoleloven ved en elevs ophold på krisecenter). (Spørgsmål 8)
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
- Stiller: Karina Adsbøl
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
- Stiller: Karina Adsbøl
Svar på BUU L 47 - spørgsmål 8.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l47/spm/8/svar/2086594/2933977.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 11. november 2024 Sagsnr.: 24/35319 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på L 47 – spørgsmål 8 I brev af 6. november 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD) stillet mig følgende spørgsmål: L 47 – spørgsmål 8: ”Ministeren svarer jf. L 47 – svar på spørgsmål 1, at krisecentererklærin- ger, der samtidigt indeholder oplysninger om barnet og barnets perspek- tiv på baggrund af volden m.v., oftest vil kunne stå alene og danne grundlag for at træffe en midlertidig afgørelse om fratagelse af rettighe- der efter folkeskoleloven. Hvordan skal kommunen konkret kunne fore- tage en afvejning mellem karakteren af volden og dennes betydning for barnet samt hensynet til den anden forælders rettigheder, når der ikke skal indhentes oplysninger fra politiet, sundhedsmyndigheder, børnehuse eller andre relevante myndigheder, og hvordan sikres det, at alle parter bliver hørt?” Svar: Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 7, vil en afgørelse efter de nye regler være er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, som derfor er underlagt forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, partshøring og begrundelsespligt mv. Der er derfor sikkerhed for, at den anden forælder bliver hørt, ligesom kommunen skal sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Kommunen vil i henhold til lovforslagets bemærkninger skulle træffe af- gørelsen på baggrund af en eventuel udtalelse fra det relevante krisecen- ter samt andre relevante oplysninger fra f.eks. politiet eller de sociale myndigheder om vold i familien mv. Kommunen vil konkret skulle foretage en afvejning mellem karakteren af volden og dennes betydning for barnet samt hensynet til den anden for- ælders rettigheder. Efter omstændighederne er det derfor vigtigt, at kommunen indhenter supplerende oplysninger til sagen fra f.eks. politiet og/eller de sociale myndigheder for at vurdere karakteren af volden og dens betydning for Offentligt L 47 - endeligt svar på spørgsmål 8 Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25 Side 2/2 barnets sikkerhed og trivsel med fokus på barnets mulighed for sikker skolegang. Det skal i øvrigt igen understreges, at formålet med dette lovforslag er at sikre, at børn, der allerede opholder sig på et krisecenter, kan komme i skole, når det af hensyn til barnets sikkerhed bliver nødvendigt at skifte skole. Lovforslaget regulerer derimod ikke spørgsmålet om barnets ophold på krisecenter, som er helt uafhængig af dette lovforslag. Spørgsmålet er med andre ord, om børn, som har fået ophold på et krisecenter i medfør af servicelovens § 109, skal sikres bedre adgang til skolegang eller ikke. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye
Svar på BUU L 47 - spørgsmål 7.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l47/spm/8/svar/2086594/2933978.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 11. november 2024 Sagsnr.: 24/35319 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på L 47 – spørgsmål 7 I brev af 6. november 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD) stillet mig følgende spørgsmål: L 47 – spørgsmål 7: ”Ministeren svarer jf. L 47 – svar på spørgsmål 1, at krisecentererklærin- ger, der samtidigt indeholder oplysninger om barnet og barnets perspek- tiv på baggrund af volden m.v., oftest vil kunne stå alene og danne grundlag for at træffe en midlertidig afgørelse om fratagelse af rettighe- der efter folkeskoleloven. Hvordan sikrer man i den sammenhæng, at man f.eks. i en højkonfliktsag om forældremyndighed ikke kan misbruge dette, og hvordan sikres det, at alle parter bliver hørt?” Svar: Som det fremgår tydeligt af lovforslagets bemærkninger, vil en afgørelse i medfør af de nye regler om midlertidig fratagelse af en forælders ret- tigheder efter folkeskoleloven ved en elevs ophold på krisecenter være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder bl.a., at den forældremyndighedsindehaver, hvis rettigheder begæres frataget, har en række grundlæggende partsbeføjelser, herunder retten til partsaktindsigt og partshøring. Endvidere stilles der en række krav til selve afgørelsen, herunder om begrundelse. Der er derfor sikker- hed for, at den anden forælder bliver hørt, og der vil ikke kunne træffes afgørelse, før alle partsrettigheder i henhold til forvaltningsloven er vare- taget. Da der er tale om et indgreb i en forælders rettigheder i forhold til eget barn foreslås det, at rettigheder efter § 54, stk. 1, 1. pkt., højest vil kunne fratages i 6 måneder, og indgrebet vil falde bort, hvis der inden dette tidspunkt er truffet afgørelse om midlertidig eller endelig placering af for- ældremyndigheden hos den ene forældre efter forældreansvarsloven, el- ler hvis barnet fraflytter et krisecenter til egen bolig. Et ophold på krisecenter og den herved afskårne fysiske kontakt til den anden forældre vil muligvis kunne påvirke sagsgangen i en sag om foræl- dremyndighed, men dette er ikke genstanden for dette lovforslag, som Offentligt L 47 - endeligt svar på spørgsmål 8 Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25 Side 2/2 alene forholder sig til at bidrage til at sikre, at barnet stadig kan komme i skole, når det allerede er på krisecenteret. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye