IFU alm. del - svar på spm. 238 om, hvor mange børn og børnebørn (efterkommere) de 176.000 naturaliserede siden 2000 har i dag

Tilhører sager:

Aktører:


IFU alm. del - svar på spm. 226.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/ifu/spm/238/svar/2086586/2933953.pdf

Ministeren
Side 1/3
10. september 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 13394
Akt-id 2805949
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 22. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 226
(alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 226:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange danske statsborgerskaber der er blevet
tildelt hvert år siden år 2000, ideelt inklusive bipersoner? Vil ministeren endvidere
redegøre for de 10 nationalitetsgrupper, der har erhvervet tildelt flest statsborger-
skaber i perioden?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet offentliggør årligt antal personer på ved-
tagne lovforslag om indfødsrets meddelelse, herunder de største nationaliteter, i
publikationen Tal og fakta på udlændingeområdet. Ministeriet offentliggør herud-
over ikke selv statistik om, hvor mange skift i statsborgerskab der er årligt. Besva-
relsen af dette spørgsmål bygger derfor på Danmarks Statistiks opgørelse af antal
personer, der har erhvervet dansk statsborgerskab.
Danmarks Statistiks opgørelse af antal personer, der har erhvervet dansk statsbor-
gerskab, er baseret på oplysninger om skift i statsborgerskab i CPR. Det er derfor
vigtigt at være opmærksom på, at disse tal ikke direkte kan sammenlignes med Ud-
lændinge- og Integrationsministeriets opgørelse af antal personer på vedtagne lov-
forslag om indfødsrets meddelelse. Skift i statsborgerskab i CPR omfatter således
både statsborgerskab, der er tildelt ved lov, og andre skift i statsborgerskab, der
registreres i CPR-registeret. Andre typer af skift er fx skift i statsborgerskab på bag-
grund af erklæring, hvilket visse nordiske statsborgere og tidligere danske statsbor-
gere kan afgive. Derudover kan der være skift i CPR i sager om faderskab, adoption
etc.
Som følge af reglerne om deltagelse i en kommunal grundlovsceremoni mv. vil der
også for visse personer siden 2019 være en forskydning mellem tidspunktet for op-
tagelse på vedtagne lovforslag om indfødsrets meddelelse og skift i statsborgerskab
i CPR. Herudover er der visse andre forskelle i periodiseringen, som kan gøre det
vanskeligt at sammenligne Udlændinge- og Integrationsministeriets opgørelse af
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 226
Indfødsretsudvalget 2023-24
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 238
Indfødsretsudvalget 2023-24
Side 2/3
antal personer på vedtagne lovforslag om indfødsrets meddelelse med Danmarks
Statistiks opgørelse. Dette gælder særligt tallene før 2016. Der skal i den forbindelse
henvises til Danmarks Statistiks statistikdokumentation.
Tabel 1 nedenfor viser antal personer, der har erhvervet dansk statsborgerskab i
hvert af årene 2000-2023. Tabel 2 på næste side viser de 10 nationaliteter, som
flest personer havde forud for erhvervelsen af dansk statsborgerskab, samt antal
personer, der har erhvervet dansk statsborgerskab, i 2000-2023. Børn under 18 år
af de personer, der erhverver dansk statsborgerskab, som er omfattet af ansøgnin-
gen, skifter statsborgerskab i CPR sammen med den forælder, der bliver naturalise-
ret eller bliver dansk ved erklæring. Disse børn er derfor medtaget i tabellerne.
Tabel 1: Antal personer, der har erhvervet dansk statsborgerskab (inkl. børn un-
der 18 år, der er bipersoner eller hovedpersoner), år 2000-2023.
År Antal
2000 19.323
2001 11.892
2002 16.662
2003 6.583
2004 14.976
2005 10.197
2006 7.961
2007 4.150
2008 6.111
2009 6.869
2010 3.833
2011 4.467
2012 3.671
2013 1.863
2014 4.786
2015 4.498
2016 [15.028]
2017 7.272
2018 2.836
2019 1.781
2020 7.076
2021 6.483
2022 5.149
2023 3.355
Note: Danmarks Statistiks tal for 2016 er påvirket af en ændring i Danmarks Statistiks opgørelsesmetode, der er
nærmere beskrevet her: https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-02-09-aendret-metode-
betyder-hoejere-tal-for-tildelte-statsborgerskaber. Tallet for 2016 er derfor sat i kantet parentes.
Anm.: Opgørelsen omfatter kun personer, der havde bopæl i Danmark, da de erhvervede dansk statsborgerskab.
Personerne kan efterfølgende være døde eller udrejste af Danmark.
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, DKSTAT.
Side 3/3
Tabel 2: De 10 nationaliteter, som flest personer havde forud for erhvervelsen af
dansk statsborgerskab, og antal personer, der har erhvervet dansk statsborger-
skab (inkl. børn under 18 år, der er bipersoner eller hovedpersoner), år 2000-
2023.
Nationalitet Antal
Irak 19.707
Tyrkiet 18.434
Somalia 13.641
Bosnien-Hercegovina 12.728
Afghanistan 8.696
Statsløs 8.467
Pakistan 5.994
Iran 5.401
Jugoslavien 5.309
Sri Lanka 4.009
Anm.: Antal personer, der har erhvervet dansk statsborgerskab, er beregnet ved at summere tallene for hvert af
årene 2000-2023.
Anm.: Opgørelsen omfatter kun personer, der havde bopæl i Danmark, da de erhvervede dansk statsborgerskab.
Personerne kan efterfølgende være døde eller udrejste af Danmark.
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, DKSTAT.
Kaare Dybvad Bek
/
Anette Görtz


IFU alm. del - endeligt svar på spm. 238.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/ifu/spm/238/svar/2086586/2933954.pdf

Ministeren
Side 1/2
8. november 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 14516
Akt-id 2848167
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 19. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 238
(alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe-
ren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 238:
Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del – svar på spm. 226 redegøre for, hvor
mange børn og børnebørn (efterkommere) de 176.000 naturaliserede siden 2000
har i dag med udgangspunkt i 1. september 2024?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Danmarks Statistik, der har oplyst følgende, som jeg kan hen-
holde mig til:
"Danmarks Statistik har optalt hvor mange børn og børnebørn til personer,
der har skiftet fra udenlandsk til dansk statsborgerskab, som er registreret i
Danmark. Opgørelsen viser, at børn og børnebørn af udgangspopulationen
tæller 222.631 personer. Heraf indgår 68.149 personer i udgangspopulatio-
nen, da disse personer også selv har skiftet til dansk statsborgerskab i perio-
den. Børn og børnebørn, der ikke selv har skiftet til dansk statsborgerskab i
perioden 2000-2023, og dermed ikke er en del af udgangspopulationen, ud-
gør dermed 154.482 personer.
Da opgørelserne om antal børn og børnebørn ikke ajourføres hver måned,
tages der i Danmarks Statistiks svarbidrag udgangspunkt i oplysninger om an-
tal børn og børnebørn pr. 1. januar 2024. Udgangspopulationen, der har skif-
tet fra udenlandsk til dansk statsborgerskab i perioden 2000-2023, er optalt
til 170.129 personer. Dette er lidt lavere end antallet i det stillede spørgsmål
(176.000 personer), da datagrundlaget for årene 2000-2006 er ændret siden
tallene i statistikbanken (DKSTAT) blev dannet."
Jeg kan endvidere oplyse, at dette bidrag fra Danmarks Statistik – i lighed med IFU
alm. del – svar på spm. 226 – bygger på Danmarks Statistiks opgørelse af antal per-
soner, der har erhvervet dansk statsborgerskab. Danmarks Statistiks opgørelse er
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 238
Indfødsretsudvalget 2023-24
Side 2/2
baseret på oplysninger om skift i statsborgerskab i CPR. Det er derfor vigtigt at være
opmærksom på, at disse tal ikke direkte kan sammenlignes med Udlændinge- og
Integrationsministeriets opgørelse af antal personer på vedtagne lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse i publikationen Tal og fakta på udlændingeområdet. Skift i
statsborgerskab i CPR omfatter således både statsborgerskab, der er tildelt ved lov
(naturalisation), og andre skift i statsborgerskab, der registreres i CPR-registeret.
Andre typer af skift er fx skift i statsborgerskab på baggrund af erklæring, hvilket
visse nordiske statsborgere og tidligere danske statsborgere kan afgive. Derudover
kan der være skift i CPR i sager om fx faderskab og adoption.
Kaare Dybvad Bek
/
Anette Görtz