1. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2024
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om
kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og
dækningsafgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven
og kildeskatteloven
(Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme, justeringer til pensionistlåneordningen til betaling
af grundskyld m.v.)
[af skatteministeren (Rasmus Stoklund)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 11 ændringsforslag til lovfor-
slaget, herunder om deling af lovforslaget.
2. Indstillinger
<>
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>
4. Ændringsforslag med bemærkninge
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af skatteministeren, tiltrådt af <>:
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
og indhold:
A. »Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven og
lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af
grundskyld og dækningsafgift til kommunerne. (Stignings-
begrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejen-
domme)« omfattende § 1, nr. 12, 13 og 21, § 2 og § 6.«
B. »Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven,
ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskat-
teloven. (Justeringer til pensionistlåneordningen til betaling
af grundskyld og foreløbige beskatningsgrundlag i udstyk-
ningstilfælde m.v.)« omfattende § 1, nr. 1-11, 14-20 og
22-44, og §§ 3-6.«
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag
Til § 6
2) Paragraffen affattes således:
Til lovforslag nr. L 24 Folketinget 2024-25
Journalnummer
DokumentId
Offentligt
L 24 - Bilag 8
Skatteudvalget 2024-25
Ȥ 6
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
c
Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag
Til § 1
3) I den under nr. 11 foreslåede ændring af § 17 indsæt-
tes i stk. 5 efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For en ejerlejlighed, hvorfra der er oprettet to eller flere
ejerlejligheder, og både den eksisterende ejerlejlighed og
de oprettede ejerlejligheder efter opdelingen er omfattet af
ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 2 eller 4, jf. dog
stk. 7, ansætter told- og skatteforvaltningen for det andet
indkomstår eller kalenderår efter opdelingen en foreløbig
afgiftspligtig grundværdi til brug for opkrævning af grund-
skyld frem til udsendelsen af den første almindelige vurde-
ring eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5
eller 6.«
[Indførelse af særskilt regulering af ejerlejligheder]
4) I den under nr. 11 foreslåede ændring af § 17 ændres i
stk. 5, 2. og 3. pkt., der bliver 3. og 4. pkt., »1. pkt.« til: »1.
og 2. pkt.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
5) I den under nr. 11 foreslåede ændring af § 17 ændres i
stk. 7 »ejendomskategorisering» til: »kategorisering«.
[Sproglig rettelse]
6) Efter nr. 19 indsættes som nye numre:
»01. I § 34, stk. 1, indsættes efter »forfaldstid«: », jf. dog
stk. 5«.
02. I § 34 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. I særlige tilfælde kan opkrævningen eller inddri-
velsen af grundskyld og dækningsafgift, herunder tilskriv-
ning af renter, sættes i bero i op til 6 måneder ad gan-
gen. Afgørelser om berostillelse af krav efter 1. pkt. under
opkrævning træffes af told- og skatteforvaltningen. Afgørel-
ser om berostillelse af krav efter 1. pkt. under inddrivelse
træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden. Hviler grund-
skylden og dækningsafgiften på ejendommen i sin helhed
med en pante- og fortrinsret, jf. § 4, stk. 5, 1. pkt., og §
11, stk. 5, 1. pkt., forlænges perioden med pante- og fortrins-
ret tilsvarende med den periode, hvor opkrævningen eller
inddrivelsen har været sat i bero. Afgørelser efter 1. pkt. kan
ikke indbringes for en højere administrativ myndighed.««
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3 og indførelse af en
berostillelse af opkrævning og inddrivelse af grundskyld og
dækningsafgift i særlige tilfælde]
7) Nr. 29 udgår.
[Konsekvens af manglende data]
8) Efter nr. 37 indsættes:
»03. I § 61, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.«
[Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 37]
9) Nr. 38 affattes således:
»38. I § 66, stk. 2, ændres »§§ 56 og 59-64 og § 65, stk. 1«
til: »§§ 56 og 59-65«.«
[Lovteknisk rettelse]
10) Efter nr. 44 indsættes:
»04. Efter kapitel 11 indsættes:
»Kapitel 11 a
Eftergivelses- og tilbagebetalingsordning for grundskyld for
2022-2024 i visse udstykningstilfælde
§ 82 a. En fysisk person, der ejer en ejendom, der pr. 1.
januar 2024 er eller forventes at blive omfattet af § 3, stk.
1, nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurderingslovens § 3, stk.
1, nr. 1, er efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen
berettiget til en eftergivelse af ubetalt grundskyld eller tilba-
gebetaling af betalt grundskyld for kalenderåret 2024, hvis
samtlige følgende betingelser er opfyldt:
1) Den fysiske person har i henhold til et autoritativt re-
gister overtaget ejendommen den 1. januar 2023 eller
senere.
2) Ejendommen er af en tidligere ejer i perioden fra og
med den 1. januar 2023 til og med den 31. december
2023 udstykket, jf. § 6 i lov om udstykning og anden
registrering i matriklen m.v., i to eller flere ejendomme.
3) Grundskylden for 2024 opkræves efter § 33.
4) Den nuværende ejer har betalt eller har modtaget en
opkrævning af grundskyld for 2024 i et tilfælde, hvor
sælger ikke har opfyldt sin kontraktlige forpligtelse
vedrørende grundskyld for kalenderåret 2024, eller
hvor en fordeling af grundskylden for 2024 ikke er
kontraktuelt reguleret.
Stk. 2. Eftergivelse og tilbagebetaling efter stk. 1 omfatter
eventuelle renter og gebyrer, der er påløbet som følge af
manglende eller for sen betaling af grundskylden.
Stk. 3. Opkrævning og inddrivelse, herunder tilskrivning
af renter, af grundskyld m.v. omfattet af stk. 1 og 2 sættes
i bero i perioden fra ejerens ansøgning om eftergivelse eller
tilbagebetaling efter stk. 1, og indtil told- og skatteforvalt-
ningen har truffet afgørelse herom. Hviler grundskylden på
ejendommen i sin helhed med en pante- og fortrinsret, jf. §
4, stk. 5, 1. pkt., forlænges perioden med pante- og fortrins-
ret tilsvarende med den periode, hvor opkrævningen eller
inddrivelsen har været sat i bero.
Stk. 4. Ved eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1
indtræder told- og skatteforvaltningen i den fysiske persons
eventuelle ret til at kræve, at den tidligere ejer iagttager sine
forpligtigelser, jf. stk. 1, nr. 4, vedrørende grundskylden for
kalenderåret 2024.
Stk. 5. Indtræder der en ændring i beskatningsgrundlaget,
som grundskylden for kalenderåret 2024 er opgjort på bag-
grund af, efter der er truffet afgørelse om eftergivelse eller
2
tilbagebetaling, efterreguleres grundskylden for kalenderåret
2024 ikke for den fysiske person efter stk. 1.
Stk. 6. En eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1
og 2 medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 7. Afgørelser efter stk. 1, kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed. Fysiske personer, der har fået af-
slag på en ansøgning om eftergivelse eller tilbagebetaling
efter stk. 1, fordi told- og skatteforvaltningen skønnede, at
ejendommen pr. 1. januar 2024 ikke ville blive omfattet af §
3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurderingslovens § 3,
stk. 1, nr. 1, kan efter anmodning få sagen genoptaget, hvis
skønnet viser sig at være forkert.
§ 82 b. Kommunalbestyrelsen kan for ejendomme, der
er ejet af en fysisk person, efter ejerens ansøgning medde-
le en eftergivelse eller tilbagebetaling af hele eller dele af
den grundskyld, som efter den tidligere gældende lov om
kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af
6. oktober 2020 med senere ændringer, er opkrævet for skat-
teårene 2022 og 2023, hvis begge følgende betingelser er
opfyldt:
1) Den fysiske person har i henhold til et autoritativt re-
gister overtaget ejendommen den 1. januar 2021 eller
senere.
2) Ejendommen er af en tidligere ejer i perioden fra og
med den 1. januar 2021 til og med den 31. december
2023 udstykket, jf. § 6 i lov om udstykning og anden
registrering i matriklen m.v., i to eller flere ejendomme.
Stk. 2. Eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 kan
helt eller delvist omfatte eventuelle renter og gebyrer, der er
påløbet som følge af manglende betaling af grundskylden.
Stk. 3. Opkrævning og inddrivelse, herunder tilskrivning
af renter, af grundskyld m.v. omfattet af stk. 1 og 2, kan sæt-
tes i bero i perioden fra ejerens ansøgning om eftergivelse
eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2, og indtil kommunalbe-
styrelsen har truffet afgørelse herom. Hviler grundskylden
på ejendommen i sin helhed med en pante- og fortrinsret,
jf. § 29, stk. 1, i den tidligere gældende lov om kommunal
ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober
2020 med senere ændringer, forlænges perioden med pante-
og fortrinsret tilsvarende med den periode, hvor opkrævnin-
gen eller inddrivelsen har været sat i bero.
Stk. 4. En eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1
og 2 medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke påklages til an-
den administrativ myndighed.««
[Indførelse af eftergivelses- og tilbagebetalingsordning for
grundskyld for 2022-2024 i visse udstykningstilfælde]
Til § 6
11) I stk. 2 ændres »12-14, 16, 19, 21-43« til: »14, 16, 19,
22-37, 03 og 38-43«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1, 7 og 8]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget i to forslag. Det ene lov-
forslag (A) vedrører indførelse af regler om en stigningsbe-
grænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendom-
me. Det andet lovforslag (B) vedrører justeringer til pensio-
nistlåneordningen til betaling af grundskyld og foreløbige
beskatningsgrundlag i udstykningstilfælde m.v.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensændring
som følge af forslaget om deling af lovforslaget i to lovfor-
slag, jf. ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 3
I den nu ophævede lov om kommunal ejendomsskat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med sene-
re ændringer, fandtes en overgangsbestemmelse i § 37 a,
hvoraf det efter 1. pkt. fulgte, at der af Skatteforvaltningen
ansættes et foreløbigt beregningsgrundlag efter § 27, stk. 3,
til brug
for en foreløbig beregning af grundskylden efter § 27,
stk. 2, for skatteårene 2022 og 2023 for ejendomme, hvorfra
der efter den 1. oktober 2019 er frastykket mere end 40 pct.
af ejendommens samlede grundareal, og for ejerlejligheder,
hvor fordelingstallet efter den 1. oktober 2019 er reduceret
med mere end 40 pct. Det fulgte afslutningsvist af bestem-
melsens 2. pkt., at det foreløbige beregningsgrundlag efter 1.
pkt. ikke er bindende og frit kan ændres af ejendomsejeren.
Det foreslås, at der i lovforslagets § 17, stk. 5, indsæt-
tes efter 1. pkt., som nyt punktum, at for en ejerlejlighed,
hvorfra der er oprettet to eller flere ejerlejligheder, og både
den eksisterende ejerlejlighed og de oprettede ejerlejligheder
efter opdelingen er omfattet af ejendomsvurderingslovens
§ 4, stk. 1, nr. 2 eller 4, jf. dog stk. 7, ansætter told- og
skatteforvaltningen for det andet indkomstår eller kalenderår
efter opdelingen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi til
brug for opkrævning af grundskyld frem til udsendelsen
af den første almindelige vurdering eller omvurdering efter
ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.
Forslaget skal ses i lyset af, at der til ejendomsskattelo-
ven er foreslået et nyt § 17, stk. 5, 1. pkt., jf. lovforslagets
§ 1, nr. 11, hvor Skatteforvaltningen i visse udstyknings-
tilfælde af ejendomme vil skulle fastsætte et foreløbigt be-
skatningsgrundlag, så der sikres en mere korrekt foreløbig
beskatning, indtil Skatteforvaltningen vil kunne udsende den
første almindelige vurdering eller omvurdering.
Et tilsvarende behov findes for ejerlejligheder, hvor en
eksisterende ejerlejlighed f.eks. videreopdeles i flere ejerlej-
ligheder. Hvis en større erhvervsejerlejlighed f.eks. omdan-
nes til en række nye beboelsesejerlejligheder, vil det også
her være relevant at sikre, at ejeren af den eksisterende ejer-
lejlighed efter opdelingen vil skulle betale en mere korrekt
foreløbig grundskyld.
For at blive omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil
ejeren skulle udskille to eller flere nye ejerlejligheder fra
den eksisterende ejerlejlighed. Det vil sige, at der efter ud-
3
skillelsen vil skulle findes 3 eller flere selvstændige ejerlej-
ligheder.
Til nr. 4
Det foreslås, at den under nr. 11 foreslåede ændring af §
17 ændres i stk. 5, 2. og 3. pkt., der bliver 3. og 4. pkt., »1.
pkt.« til: »1. og 2. pkt.«
Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringsfor-
slag nr. 3.
Det følger af det foreslåede § 17, stk. 5, 2. pkt., der med
ændringsforslag nr. 3 bliver til 3. pkt., at det foreløbige be-
skatningsgrundlag efter 1. pkt. fastsættes med udgangspunkt
i forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar
i det første vurderingsår efter ændringen.
Med den foreslåede ændring vil det foreløbige beskat-
ningsgrundlag efter både 1. og 2. pkt. skulle fastsættes med
udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendom-
men – det vil sige grunden eller ejerlejligheden – pr. 1.
januar i det første vurderingsår efter ændringen.
Til nr. 5
Det foreslås, at der i det under nr. 11 foreslåede § 17, stk.
7, ændres »ejendomskategorisering« til »kategorisering«.
Den foreslåede ændring er en sproglig rettelse, som ikke
vil have indholdsmæssig betydning.
Til nr. 6
(Til nr. 01)
Det foreslås med nr. 01, at der i ejendomsskattelovens §
34, stk. 1, indsættes efter »forfaldstid« », jf. dog stk. 5«.
Den foreslåede ændring vil skulle ses i sammenhæng
med den foreslåede bestemmelse i nr. 02 nedenfor, hvor
det foreslås, at Skatteforvaltningen i særlige tilfælde kan
sætte opkrævning og inddrivelse, herunder eventuelle rente-
tilskrivninger, af grundskyld og dækningsafgift i bero i op til
6 måneder ad gangen.
Den foreslåede ændring vil dermed indebære en undta-
gelse til ejendomsskattelovens § 34, stk. 1, fordi en ejer i
visse tilfælde vil kunne blive fritaget for pligt til betaling af
grundskyld og dækningsafgift til forfaldstid.
Det følger af ejendomsskattelovens § 34, stk. 1, at kla-
ge over ansættelse af ejendomsværdiskat, grundskyld og
dækningsafgift, der er opkrævet efter §§ 31 eller 33, ikke
fritager for pligt til betaling til forfaldstid.
(Til nr. 02)
Det foreslås med nr. 02, at der i ejendomsskattelovens §
34 indsættes som stk. 5, 1. pkt., at i særlige tilfælde kan op-
krævningen eller inddrivelsen af grundskyld og dækningsaf-
gift, herunder tilskrivning af renter, sættes i bero i op til 6
måneder ad gangen. Det foreslås i 2. pkt., at afgørelser om
berostillelse af krav efter 1. pkt. under opkrævning træffes
af Skatteforvaltningen. Afgørelser om berostillelse af krav
efter 1. pkt. under inddrivelse træffes af restanceinddrivel-
sesmyndigheden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvalt-
ningen og restanceinddrivelsesmyndigheden i særlige tilfæl-
de, og efter en konkret afgørelse, gives en mulighed for
at sætte opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dæk-
ningsafgift i bero i op til 6 måneder ad gangen.
Med ’ad gangen’ menes, at Skatteforvaltningen eller re-
stanceinddrivelsesmyndigheden – enten af egen drift eller
efter henvendelse fra ejendomsejeren – vil kunne forny be-
rostillelsen ved udløbet af de 6 måneder, hvis Skatteforvalt-
ningen eller restanceinddrivelsesmyndigheden skønner det
nødvendigt. F.eks. fordi en forestående justering af praksis
ikke endeligt er på plads på tidspunktet for udløbet af den
oprindelige berostillelse.
Der vil som udgangspunkt ikke være en begrænsning på
antallet af gange, hvor Skatteforvaltningen og restanceind-
drivelsesmyndigheden vil kunne sætte opkrævningen i bero
forudsat, at der f.eks. en forestående justering af praksis
eller lovgivning er i gang og endnu ikke afsluttet.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i lyset af, at
Skatteforvaltningen er i færd med udrulningen af både et nyt
ejendomsvurderings- og ejendomsskattesystem, som begge
implementeres på baggrund af nye hovedlove.
Bestemmelsen vil også skulle ses i relation til, at Skat-
teforvaltningen pr. den 1. januar 2024 har overtaget op-
krævningen af grundskyld og dækningsafgift fra kommu-
nerne. Skatteforvaltningens overtagelse af opkrævningen af
grundskyld fra kommunerne ses at have belyst visse uhen-
sigtsmæssigheder i forbindelse med enkelte beskatnings-
situationer. Der findes ikke på nuværende tidspunkt reg-
ler, som giver Skatteforvaltningen eller restanceinddrivelses-
myndigheden mulighed for at sætte opkrævnings- og ind-
drivelsesskridt af grundskyld og dækningsafgift, herunder
tilskrivning af renter, i bero. Dette har f.eks. betydet, at
Skatteforvaltningen og restanceinddrivelsesmyndigheden ik-
ke har eller har haft mulighed for at undlade igangsættelse af
opkrævnings- og inddrivelsesskridt over for enkelte bolig-
ejere, der har købt en nyudstykket grund i skatteåret 2023,
mens lovmæssige løsninger på disse uhensigtsmæssigheder
var under udarbejdelse. Det har været medvirkende til, at
enkelte boligejere, der f.eks. har købt en nyudstykket grund
i 2023, er blevet efterladt i en uhensigtsmæssig situation i
2024 med en markant skatteregning i form af grundskyld af
en grund, som de ikke har ejet.
Det har givet anledning til, at der i ændringsforslaget
tillige foreslås indsat regler om en eftergivelses- og tilbage-
betalingsordning for grundskyld i visse udstykningstilfælde
for 2024 i ejendomsskattelovens § 82 a, jf. ændringsforslag
nr. 10.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er således at
sikre, at hvis lignende situationer skulle opstå fremover,
vil Skatteforvaltningen og restanceinddrivelsesmyndigheden
have mulighed for at sætte betalingen i bero i op til 6 måne-
der ad gangen. På den måde sikres det, at en ejendomsejer
ikke risikerer opkrævnings- og inddrivelsesskridt, indtil pro-
blemet er kortlagt, og der er taget stilling til en eventuel
løsning heraf, f.eks. i form af en afdækning af mulighederne
for at anlægge en anden praksis i Skatteforvaltningen.
Det foreslås, at henstandsbestemmelsen alene omfatter
opkrævningen og inddrivelsen af grundskyld og dæknings-
afgift, og ikke ejendomsværdiskat, fordi det alene er grund-
skyld og dækningsafgift, som er overtaget fra kommunerne.
4
Det foreslås som 4. pkt., at hviler grundskylden og dæk-
ningsafgiften på ejendommen i sin helhed med en pante-
og fortrinsret, jf. § 4, stk. 5, 1. pkt., forlænges perioden
med pante- og fortrinsret tilsvarende med den periode, hvor
opkrævningen eller inddrivelsen har været sat i bero.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at pante- og for-
trinsretten, som hviler på den faste ejendom i dens helhed
med en pante- og fortrinsret i 2 år og 3 måneder, jf. ejen-
domsskattelovens § 4, stk. 5, 1. pkt., og § 11, stk. 5, 1. pkt.,
– forudsat ejendommen er omfattet af ejendomsskattelovens
§ 33 – vil få forlænget sin virkningsperiode med samme
antal dage, som en ejers opkrævning eller inddrivelse sættes
i bero efter det foreslåede 1. pkt.
Det betyder, at en ejer, der har ansøgt om eftergivelse
eller tilbagebetaling
af grundskyld for 2024, jf. det foreslåede § 34, stk. 5,
jf. ændringsforslagets § 1, nr. 02, og som får et afslag på
sin ansøgning, vil få forlænget den periode, hvorpå pante-
og fortrinsretten hviler på ejendommen med den samme
periode, som ejerens opkrævning eller inddrivelse sættes i
bero efter det foreslåede 1. pkt.
Det foreslås som 4. pkt., at afgørelser efter 1. pkt. ikke
kan indbringes for en højere administrativ myndighed.
Det indebærer, at afgørelser truffet af Skatteforvaltningen
eller restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende en bero-
stillelse af opkrævningen eller inddrivelsen af grundskyld,
dækningsafgift og renter ikke vil kunne indbringes for Skat-
teankeforvaltningen, Landsskatteretten m.v.
Til nr. 7
Det er foreslået i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 29,
at der i ejendomsskattelovens § 56, stk. 4, indsættes som
2. pkt., at er oplysninger om størrelsen af hele eller dele
af lånet ikke tilgængelige for låntageren på tidspunktet for
aftaleindgåelse om overdragelse af ejendommen, bortfalder
hæftelsen efter stk. 1 for den del af lånet, der ikke er tilgæn-
gelige oplysninger om.
Det foreslås, at § 1, nr. 29, udgår.
Den skyldes, at det efter fremsættelsen af lovforslaget
har vist sig, at den foreslåede bestemmelse ikke vil kunne
administreres af Skatteforvaltningen. Det skyldes, at Skatte-
forvaltningen ikke har tilgængelige data om tidspunktet for
aftaleindgåelse om ejendommens overdragelse.
Til nr. 8
Det er foreslået i § 1, nr. 37, i det fremsatte lovforslag,
at der i ejendomsskattelovens § 59 efter stk. 3, indsættes
et nyt stykke om, at er der ikke tilstrækkelig friværdi, jf. §
57, stk. 2, på tidspunktet for tinglysningen, forbliver allerede
stiftede lån, inklusive påløbne renter, indestående. Afviser
en låntager på tidspunktet for tinglysningen, jf. § 57, stk.
1, 2. pkt., at acceptere tinglysning af sikkerhed for allerede
stiftede lån, jf. § 55, stk. 1, forfalder lån, inklusive påløbne
renter, som ikke er sikret ved tinglyst pant, til betaling den 1.
i måneden, efter Skatteforvaltningen har registreret afvisnin-
gen.
Det foreslås, at der efter lovforslagets § 1, nr. 37, indsæt-
tes, at i ejendomsskattelovens § 61, stk. 1, 1. pkt., ændres
»stk. 4« til »stk. 5«.
Den foreslåede ændring er en manglende konsekvensæn-
dring som følge af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 37.
Til nr. 9
Det følger af ejendomsskattelovens § 66, stk. 2, at lån,
der overtages af Skatteforvaltningen efter stk. 1, omfattes af
betingelserne i §§ 56 og 59-64 og § 65, stk. 1, jf. dog stk. 3
og § 68.
Det er foreslået i § 1, nr. 38 i det fremsatte lovforslag, at i
ejendomsskattelovens § 66, stk. 2, ændres »65, stk. 1« til »§
65«.
Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 38, affattes således,
at »§§ 56 og 59-64 og § 65, stk. 1« til »§§ 56 og 59-65«.
Den foreslåede ændring er en sproglig forbedring, der har
til hensigt at forbedre læsevenligheden, og som ikke vil have
nogen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 10
(Til § 82 a)
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, at
der foretages almindelig vurdering af fast ejendom, jf. dog
§ 9, hvert andet år. Vurderingerne foretages pr. 1. januar i
vurderingsåret, jf. dog § 81, stk. 7, og §§ 87-88 a.
Det følger videre af ejendomsvurderingslovens § 6, stk.
1, nr. 2, at der bl.a. foretages omvurderinger pr. 1. januar
i året efter en almindelige vurdering, jf. dog stk. 2 og §§
87-88 a, af ejendomme, hvis grundareal er ændret med
mindst 25 m2.
Af ejendomsskattelovens § 17, stk. 2, følger det, at be-
skatningsgrundlaget for grundskylden for et indkomstår eller
kalenderår udgør 80 pct. af den grundværdi, der efter ejen-
domsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom
i det forudgående indkomstår eller kalenderår, jf. dog stk. 3
og 4.
Det betyder, at hvis en ejendoms grundareal, f.eks. i
forbindelse med en udstykning, ændrer sig i løbet af et
kalender- eller indkomstår med mere end 25 m2, vil denne
ændring indgå i vurderingen den først kommende 1. janu-
ar. Denne vurdering vil udgøre beskatningsgrundlaget fra og
med det efterfølgende kalender- eller indkomstår.
Ved udstykning af f.eks. nye parcelhusgrunde fra en
større ejendom, beholder én af de nye parcelhusgrunde
ejendommens oprindelige BFE-nummer (Bestemt Fast Ejen-
dom). Det betyder, at ejeren af den udstykkede ejendom,
som beholder det gamle BFE-nummer, vil skulle betale den
samlede grundskyld for hele den oprindelige grund i det
mellemliggende kalenderår.
Eksempel: En ejendom udstykkes i 25 parcelhusgrunde i
februar 2023, der alle sælges den 1. juni 2023. Alle 25 ejen-
domme, herunder restejendommen, som har beholdt den ny
udstykkede ejendoms BFE-nummer, vurderes pr. 1. januar
2024. Vurderingen pr. den 1. januar 2024 anvendes som be-
skatningsgrundlag for grundskylden fra og med 2025. Eje-
ren, der købte restejendommen den 1. april 2023, opkræves
grundskyld på 2. ratebetaling til kommunen for 2023 og
5
begge ratebetalinger i 2024 til Skatteforvaltningen. Grund-
skylden for disse år vil dermed fortsat svare til grundskylden
af restejendommen, som den fremstod inden udstykningen,
fordi udstykningen først afspejles i beskatningen fra og med
2025.
I praksis håndteres grundskyldsbetalingen typisk aftale-
retligt, f.eks. ved at ejendomsudvikleren afholder udgiften til
den indledende betaling af grundskyld og herefter opkræver
et forholdsmæssigt beløb hos samtlige ejere af de nyudstyk-
kede ejendomme – herunder ejeren af restejendommen.
Skatteforvaltningens overtagelse af opkrævningen af
grundskyld fra kommunerne ses at have givet anledning
til visse ændringer af den praktiske håndtering, for så vidt
angår udstykninger til ejerboliger. Det har været medvirken-
de til, at enkelte boligejere, der har købt en nyudstykket
ejendom i 2023, er blevet efterladt i en urimelig situation og
med en markant skatteregning i form af grundskyld af jord,
som de aldrig har ejet.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne),
Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal
Alliance blev på den baggrund den 24. september 2024
enige om, at der skal indføres en eftergivelses- og tilbagebe-
talingsordning for grundskyld for 2024 i visse udstyknings-
tilfælde.
På den baggrund foreslås det med ændringsforslag nr. 10,
at der efter ejendomsskattelovens kapitel 11 indsættes et nyt
kapitel 11 a med §§ 82 a og 82 b om en eftergivelses- og
tilbagebetalingsordning af grundskyld for 2022-2024 i visse
udstykningstilfælde.
Det foreslås i § 82 a, stk. 1, at en fysisk person, der ejer
en ejendom, der pr. 1. januar 2024 er eller forventes at blive
omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurde-
ringslovens § 3, stk. 1, nr. 1, efter ansøgning til Skattefor-
valtningen er berettiget til en skattefri eftergivelse af ubetalt
eller tilbagebetaling af betalt grundskyld for kalenderåret
2024, hvis samtlige nedenstående fire betingelser er opfyldt.
De fire foreslåede betingelser vil således være kumulati-
ve, hvorved de alle vil skulle være opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvalt-
ningen i visse udstykningstilfælde vil skulle eftergive eller
tilbagebetale grundskyld for kalenderåret 2024. En eftergi-
velse eller tilbagebetaling af grundskyld vil være skattefri,
hvorfor den pågældende ejer ikke vil skulle svare indkomst-
skat af beløbet.
Omfattet af bestemmelsen vil alene være fysiske person-
er. Det skal ses i lyset af, at i de omfattede udstykningssa-
ger vil der typisk være tale om en fysisk boligkøber, som
erhverver en nyudstykket ejendom af en professionel aktør,
f.eks. en ejendomsudvikler.
I tilfælde, hvor en juridisk person har erhvervet en rest-
ejendom af en anden juridisk ejer, lægges det til grund, at
begge vil være professionelle aktører, der vil have forudsæt-
ninger for at forhindre eller løse en eventuel tvist om beta-
lingen af grundskyld for 2024 via domstolene, retsmægling
eller lignende.
Det vil også være et krav, at der er tale om en ejendom,
der på vurderingsterminen 1. januar 2024 vurderes som en
ejendom, der omfattes af eller vil blive omfattet af ejen-
domsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller ejendomsvur-
deringslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede afgrænsning svarer til de ejendomme,
herunder ubebyggede ejendomme, hvor ejeren heraf som alt
overvejende hovedregel vil blive opkrævet grundskyld via
personskattesystemerne, jf. ejendomsskattelovens § 31, stk.
1, og dermed vil kunne anses som almindelige ejerboliger.
Nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, er:
- Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter
ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en
særskilt ejendomsværdi og en
særskilt grundværdi.
- Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejen-
domsvurderingslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en sær-
skilt ejendomsværdi og en særskilt
grundværdi.
Nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, er
ejendomme, der er kategoriseret som en ejerbolig, jf. ejen-
domsvurderingslovens § 4.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 4, at ved ejer-
boliger forstås i denne lov følgende ejendomme, hvis de for
bebyggede ejendommes vedkommende højest indeholder to
boligenheder:
1) Ejendomme til helårsbeboelse.
2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse.
3) Sommerhuse og andre fritidshuse.
4) Sommerhusejerlejligheder.
5) Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed
grund.
6) Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme
som nævnt under nr. 5.
7) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzo-
ne, med en grundstørrelse på mindre end 1.400 m2,
og hvor hele grunden er udlagt til helårsbeboelse som
nævnt under nr. 1.
8) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et som-
merhusområde, med en grundstørrelse på mindre end
2.400 m2, og hvor hele grunden alene er udlagt til som-
merhus- eller fritidsboligbebyggelse som nævnt under
nr. 3.
Med »forventes at blive omfattet« tænkes på ejendomme,
der ved modtagelsen af den endelige 2024-ejendomsvurde-
ring, herunder omvurderinger, forventes kategoriseret som
en ejendom nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3
og 4, eller ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, på
baggrund af en udstykning, men som indtil da har været ka-
tegoriseret som en landbrugs-, skov- eller erhvervsejendom.
Skatteforvaltningen vil således skulle skønne, om det må
anses for sandsynligt, at en omkategorisering til ejerbolig vil
indtræde. Et sådan skøn vil kunne baseres på plangrundlaget
eller grundens faktiske anvendelse til en ejerbolig. F.eks.
hvis der er opført et række- eller parcelhus på grunden.
Det vil skulle ses i lyset af, at Skatteforvaltningen på
nuværende tidspunkt ikke har udsendt omvurderinger med
vurderingstermin den 1. januar 2024. Disse vurderinger vil
ikke være udsendt på det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt
den 2. december 2024. For at sikre, at de berørte boligejere
ikke vil skulle vente på udsendelsen af denne vurdering,
6
vil Skatteforvaltningen i konkrete tilfælde kunne skønne,
at den omtalte ejendom vil blive til en ejendom nævnt i
ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller ejendoms-
vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Et sådan skøn vil kunne baseres på plangrundlaget eller
grundens faktiske anvendelse til en ejerbolig. F.eks. hvis der
allerede er opført et række- eller parcelhus på grunden.
Den foreslåede ordning vil både indebære en eftergivelse
og en tilbagebetaling af grundskyld afhængigt af den speci-
fikke situation. I det tilfælde, hvor en boligejer har betalt
det opkrævede grundskyld for 2024 vil der være tale om en
tilbagebetaling af den betalte grundskyld. Har boligejeren
derimod ikke betalt, vil der være tale om en eftergivelse.
Der vil kunne opstå tilfælde, hvor en boligejer f.eks.
har betalt 1. rateopkrævning, men ikke 2. rateopkrævning,
hvorved der både vil skulle ske en eftergivelse og en tilbage-
betaling af grundskyld.
Det vil være uden betydning, hvordan grundskyld er be-
talt. Det vil sige, at det er uden betydning, om betaling
er sket i forbindelse med en opkrævning via skattekontoen
eller er blevet betalt via inddrivelse hos restanceinddrivel-
sesmyndigheden – f.eks. ved lønindeholdelse, jf. § 10 i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige.
For boligejere, som ikke har betalt grundskylden for
2024, vil der være tale om en eftergivelsesordning, herun-
der for ubetalte morarenter, jf. den foreslåede bestemmelse
i ejendomskattelovens § 82 a, stk. 2. Det vil tilsvarende
være uden betydning, om boligejerens grundskyld er under
opkrævning eller under inddrivelse.
Der vil også kunne opstå tilfælde, hvor en boligejer både
vil skulle eftergives og tilbagebetales grundskyld, f.eks. hvis
1. rateopkrævning i 2024 er betalt, mens 2. rateopkrævning
ikke er betalt.
En eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld for
2024 vil udgøre den samlede grundskyld, som den pågæl-
dende boligejer har betalt for 2024. Det vil sige, at hvis bo-
ligejeren har overtaget ejendommen efter 1. rateopkrævning
af grundskyld den 2. april 2024, vil eftergivelsen eller tilba-
gebetalingen alene omfatte den grundskyld, som boligejeren
er blevet opkrævet på 2. rateopkrævning den 1. august 2024.
Det vil sige, at i det tilfælde, hvor boligejeren har overta-
get ejendommen efter 1. rateopkrævning, vil det være uden
betydning, om boligejeren aftaleretligt – f.eks. via refusions-
opgørelsen – er blevet opkrævet en forholdsmæssig andel af
grundskylden betalt af sælger på 1. rateopkrævning.
Det foreslås i nr. 1, at det er en betingelse, at den fysiske
person i henhold til et autoritativt register har overtaget
ejendommen den 1. januar 2023 eller senere.
Den foreslåede betingelse vil indebære, at boligejeren
(den fysiske person), som ansøger om eftergivelse eller til-
bagebetaling af grundskyld, tidligst må være registreret som
ejer af ejendommen den 1. januar 2023 i et autoritativt regis-
ter.
Udstykningen vil, jf. den foreslåede betingelse nr. 2,
skulle være gennemført af en tidligere ejer i perioden fra
og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december
2023. De foreslåede betingelser vil dermed samlet sikre, at
boligejeren har købt sin bolig på et tidspunkt, hvor udstyk-
ningen er gennemført af en tidligere ejer.
Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som
Skatteforvaltningen til enhver tid anvender til at identificere,
hvem der ejer en konkret ejendom. Datakilden vil i alle
tilfælde være administreret af en offentlig myndighed eller
på vegne af den offentlige myndighed. Data fra autoritative
registre vedligeholdes løbende af relevante myndigheder,
hvorfor data fra disse registre anvendes af Skatteforvaltnin-
gens administration. Det autoritative register i dette tilfælde
vil være ejerfortegnelsen, der opdateres af kommunerne og
indeholder oplysninger om de faktiske ejere, dvs. primært
tinglyste ejere, men også andre, hvis ejerforholdet ikke er
tinglyst.
Det foreslås i nr. 2, at det er en betingelse, at ejendom-
men af en tidligere ejer i perioden fra og med den 1. januar
2023 til og med den 31. december 2023 er udstykket, jf. § 6
i lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v., i
to eller flere ejendomme.
Den foreslåede betingelse indebærer, at en tidligere ejer,
det vil typisk sige sælger, vil skulle have udstykket den
oprindelige ejendom – den nuværende restejendom – i to
eller flere grunde.
Det vil sige, at den fysiske person – som ansøger om
eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld – vil have
overtaget ejendommen, som har bibeholdt BFE-nummeret.
Med to eller flere ejendomme menes, at der efter udstyk-
ningen som minimum vil skulle være to nye ejendomme
samt restejendommen – dvs. tre eller flere selvstændige
ejendomme totalt.
Betingelsen vil udgøre en nedre grænse for de udstyk-
ningstilfælde, som vil være omfattet af den foreslåede ef-
tergivelses- og tilbagebetalingsordning. Med to eller flere
ejendomme vil en boligejer, der f.eks. udstykker baghaven
til en selvstændig parcelhusgrund, ikke være omfattet af
ordningen, fordi der i dette tilfælde totalt vil være tale om
to selvstændige ejendomme – den nyudstykkede ejendom og
restejendommen.
Der vil kunne opstå tilfælde, hvor en tidligere ejer har
udstykket ejendommen i f.eks. 10 selvstændige boligejen-
dommen, overdraget dem til tredjemand, som herefter over-
drager dem enkeltvis til 10 eller flere boligejere. Et sådan
tilfælde vil ikke være til hinder for, at en boligejer – som
har købt den såkaldte restejendom – vil kunne opfylde den
foreslåede betingelse.
Det foreslås i nr. 3, at grundskylden for 2024 opkræves
efter § 33.
Den foreslåede betingelse indebærer, at den fysiske per-
son er blevet opkrævet grundskyld af den ejendom – som
der ansøges om en eftergivelse eller tilbagebetaling af
grundskyld for 2024 for – via skattekontoen. Betingelsen
skyldes systemhensyn.
Det foreslås som sidste betingelse i nr. 4, at det er en
betingelse, at den nuværende ejer har betalt eller har mod-
taget en opkrævning af grundskyld for 2024 i et tilfælde,
hvor sælger ikke har opfyldt sin kontraktlige forpligtelse
vedrørende grundskyld for kalenderåret 2024, eller hvor en
7
fordeling af grundskylden for 2024 ikke er kontraktuelt re-
guleret.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det vil være
en betingelse, at sælger ikke har opfyldt sin kontraktlige
forpligtigelse i henhold til fordeling, betaling eller lignende
vedrørende grundskylden i 2024, som måtte fremgå af kon-
trakten for så vidt angår den ejendom, der har fået det vide-
reførte BFE-nummer, eller at en fordeling af grundskylden
for 2024 ikke er kontraktuelt reguleret.
Sælger vil typisk være den tidligere ejer nævnt i det fore-
slåede § 82 a, stk. 1, nr. 2, jf. ændringsforslag nr. 3. Årsagen
til, at der i den foreslåede bestemmelse ikke henvises til den
tidligere ejer i betingelsen er, at der vil kunne være tilfælde,
hvor ejendommen er overdraget til tredjemand, inden den
boligejer, som ansøger om en eftergivelse eller tilbagebeta-
ling, overtager den pågældende ejendom.
F.eks. hvis en større ejendomsudvikler udstykker 50 ejen-
domme med henblik på opførelse af boligparceller og vide-
resælger 10 af disse til en underentreprenør el.lign., som
herefter videresælger dem enkeltvis til fysiske personer.
Betingelsen skal ses i lyset af, at det må antages, at der
har været en mangeårig praksis for en kontraktlig fordeling
af grundskylden i udstykningstilfælde, og at en sådan forde-
ling formentlig vil være en standardklausul i købskontrakter
i udstykningstilfælde.
Det vil være uden betydning, hvordan sælger ikke har op-
fyldt sin kontraktlige forpligtigelse. Det vil sige, at bestem-
melsen ikke alene vil finde anvendelse, når der er tale om
misligholdelse, men f.eks. også i konkurs- eller insolvenstil-
fælde, hvor sælger vil have en intention om at betale, men
bare ikke har en tilstrækkelig betalingsevne.
I tilfælde, hvor en regulering af grundskylden for 2024
ikke er kontraktuelt reguleret, vil den foreslåede betingelse
også være opfyldt. Det vil sikre, at boligejere, der ikke har
været direkte eller indirekte vidende om den faktiske grund-
skyldsbetaling for kalenderåret 2024 i forbindelse med over-
tagelsen af boligen, også vil kunne opfylde den foreslåede
betingelse.
Betingelsen forudsætter, at boligejeren – eller dennes råd-
giver – der ansøger om eftergivelse eller tilbagebetaling af
grundskyld for 2024, vil skulle indsende kopier af relevant
dokumentation i henhold til en vurdering af, om den foreslå-
ede betingelse nr. 4 vil være opfyldt.
Skatteforvaltningen vil i forbindelse med ansøgningen
vejlede boligejeren om, hvilke dokumenter der vil skulle
anses for relevante. F.eks. købskontrakten, salgsopstillingen
og ejendomsdatarapporten.
De umiddelbart relevante dokumenter vil ikke findes i
alle tilfælde, hvorfor det vil være Skatteforvaltningens kon-
krete skøn i det enkelte tilfælde, om den foreslåede betingel-
se i nr. 4 er opfyldt eller ej. Der vil kunne opstå tilfælde,
hvor en boligejer ikke ønsker at udlevere relevante oplysnin-
ger, hvorved den foreslåede betingelse ikke vil være opfyldt.
Ved tvivlstilfælde, hvor det ikke klart og entydigt kan
udledes af faktum, en købskontrakt eller lignende, at sæl-
ger har misligholdt sine forpligtigelser vedrørende grund-
skyld, vil tvivlen skulle komme boligejeren til gode, hvorfor
grundskylden i dette tilfælde vil skulle eftergives eller tilba-
gebetales.
Det foreslås i stk. 2, at eftergivelse og tilbagebetaling
efter stk. 1 omfatter eventuelle renter og gebyrer, der er
påløbet som følge af manglende eller for sen betaling af
grundskylden.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at i tilfælde, hvor
en boligejer enten har misligholdte betalinger under opkræv-
ningen eller under inddrivelsen, og der dermed er påløbet
morarenter og gebyrer, vil disse skulle eftergives eller tilba-
gebetales, hvis boligejeren får eftergivet eller tilbagebetalt
sin grundskyld.
Forslaget omfatter alene morarenter og gebyrer som føl-
ge af manglende eller for sen betaling af grundskyld for
2024. Det vil sige, at hvis boligejeren har øvrige krav
under opkrævning eller inddrivelse, hvorpå der er påløbet
morarenter og gebyrer, vil disse ikke være omfattet af den
foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at opkrævning og inddri-
velse, herunder tilskrivning af renter, af grundskyld m.v.
omfattet af stk. 1 og 2 sættes i bero i perioden fra ejerens
ansøgning om eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1,
og indtil Skatteforvaltningen har truffet afgørelse herom.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvalt-
ningen vil skulle sætte påbegyndte opkrævnings- og inddri-
velsesskridt i bero, når en fysisk ejer indleverer ansøgningen
efter det foreslåede § 82 a, stk. 1, jf. ændringsforslag nr.
3. Berostillelsen vil skulle gives i perioden fra ansøgningen
indgives, og indtil Skatteforvaltningen træffer afgørelsen om
en eventuel eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld
for 2024.
Det vil være uden betydning, om det skyldige beløb i
grundskyld for 2024 er under opkrævning eller inddrivelse.
Bestemmelsen vil ikke omfatte juridiske ejere, der ind-
leverer en ansøgning om eftergivelses- og tilbagebetaling,
fordi disse aldrig vil kunne få medhold i ansøgningen, da
de ikke foreslås omfattet af den foreslåede eftergivelses- og
tilbagebetalingsordning.
Er kravet under opkrævning vil Skatteforvaltningen skul-
le sætte opkrævningen i bero, hvorimod restanceinddrivel-
sesmyndigheden vil skulle gøre det, hvis kravet er under
inddrivelse.
Det foreslås som 2. pkt., at hviler grundskylden på ejen-
dommen i sin helhed med en pante- og fortrinsret, jf. § 4,
stk. 5, 1. pkt., forlænges perioden med pante- og fortrinsret
tilsvarende med den periode, hvor opkrævningen eller ind-
drivelsen har været sat i bero.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at pante- og for-
trinsretten, som hviler på den faste ejendom i dens helhed
med en pante- og fortrinsret i 2 år og 3 måneder, jf. § 4, stk.
5, 1. pkt., vil få forlænget sin virkningsperiode med samme
antal dage, som en boligejers opkrævning eller inddrivelse
sættes i bero efter det foreslåede 1. pkt.
Det betyder, at en boligejer, der har ansøgt om eftergi-
velse eller tilbagebetaling af grundskyld for 2024, jf. det
foreslåede § 82 a, stk. 1, jf. ændringsforslag nr. 3, og som
får et afslag på sin ansøgning, vil få forlænget den periode,
hvorpå pante- og fortrinsretten hviler på sin ejendom med
8
den samme periode, som boligejerens opkrævning eller ind-
drivelse sættes i bero efter det foreslåede 1. pkt.
Det foreslås i stk. 4, at ved eftergivelse eller tilbagebeta-
ling efter stk. 1 indtræder Skatteforvaltningen i den fysiske
persons eventuelle ret til efter dennes kontraktforholdet med
den tidligere ejer at kræve, at den tidligere ejer iagttager sine
forpligtigelser, jf. stk. 1, nr. 4, vedrørende grundskylden for
kalenderåret 2024.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng
med den foreslåede betingelse i § 82 a, stk. 1, nr. 4, jf.
ændringsforslag nr. 3, om, at den nuværende ejer har betalt
grundskyld for 2024 i et tilfælde, hvor sælger ikke har op-
fyldt sin kontraktlige forpligtelse vedrørende grundskylden
for 2024.
Med bestemmelsen vil Skatteforvaltningen blive tillagt
muligheden for at rette henvendelse til sælger og anmode
om, at sælger iagttager sine forpligtigelser – som disse frem-
går af en købskontrakt eller lignende – vedrørende grund-
skylden for 2024. Skatteforvaltningen tildeles dermed en
begrænset partsstatus og tillægges samme retlige interesse
som boligejeren for så vidt angår de kontraktlige forpligtel-
ser vedrørende grundskyld for 2024.
Det vil samtidig indebære, at Skatteforvaltningen vil kun-
ne påbegynde retsskridt mod sælger, herunder anlægge en
sag ved domstolene. Inden påbegyndelse af eventuelle rets-
skridt vil Skatteforvaltningen skulle iagttage den til enhver
tid gældende retssagsvejledning, jf. SKM2018. 517. DEP,
med senere ændringer.
Uanset udfaldet af eventuelle retsskridt vil det ikke have
betydning for en eftergivelse eller tilbagebetaling af grund-
skyld for 2024 efter det foreslåede § 82 a, stk. 1, jf. æn-
dringsforslag nr. 3.
Det foreslås i stk. 5, at indtræder der en ændring i beskat-
ningsgrundlaget, som grundskylden for kalenderåret 2024 er
opgjort på baggrund af, efter der er truffet afgørelse om ef-
tergivelse eller tilbagebetaling, efterreguleres grundskylden
for kalenderåret 2024 ikke for den fysiske person efter stk.
1.
På nuværende tidspunkt er grundskylden for 2024 i den
pågældende type sager beregnet på baggrund af en foreløbig
2023-vurdering, som vil blive afløst af den endelige 2023-
vurdering, når denne udsendes af Skatteforvaltningen.
Det betyder, at en eventuel eftergivelse eller tilbagebeta-
ling af grundskyld vil ske på baggrund af en foreløbig opgø-
relse af grundskylden for 2024, hvorfor der vil indtræde en
efterregulering af grundskylden i forbindelse med udsendel-
sen af den endelige 2023-vurdering.
Henset til, at en boligejer, der har fået eftergivet eller
tilbagebetalt grundskylden for 2024 efter det foreslåede §
82 a, stk. 1, jf. ændringsforslag nr. 3, ikke vil have afholdt
udgiften til grundskylden, foreslås det, at der ikke vil skulle
ske en efterregulering af grundskylden.
Det betyder, at boligejeren hverken vil blive efteropkræ-
vet eller få udbetalt grundskyld ifm. udsendelsen af den
endelige 2023-vurdering. Det betyder videre, at det beløb,
som boligejeren har fået eftergivet eller tilbagebetalt efter
den foreslåede § 82 a, stk. 1, jf. ændringsforslag nr. 3, heller
ikke vil blive efterreguleret i forbindelse med udsendelsen af
den endelige 2023-vurdering.
Det foreslås i stk. 6, at en eftergivelse eller tilbagebeta-
ling efter stk. 1 og 2 ikke medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at en eftergivelse
eller tilbagebetaling af grundskyld, samt eventuelle renter og
gebyrer, vil være fritaget for beskatning.
Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at afgørelser efter stk. 1 ikke
kan påklages til anden administrativ myndighed.
Med den foreslåede bestemmelse vil en ejer ikke kunne
påklage afgørelser efter den foreslåede eftergivelses- og til-
bagebetalingsordning af grundskyld for 2024 i visse udstyk-
ningstilfælde.
I praksis vurderes det, at en afskæring af klageadgangen
hovedsageligt vil have betydning i tilfælde, hvor Skattefor-
valtningen i nogle tilfælde vil skulle skønne, om den pågæl-
dende ejendom vil blive omfattet af ejendomsskattelovens §
3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurderingslovens § 3,
stk. 1, nr. 1 – dvs. blive kategoriseret som en ejerbolig.
Afskæring af klageadgangen vil skulle ses i sammen-
hæng med, at kategoriseringen af de af ordningen omfattede
ejendommen på tidspunktet for lovens ikrafttræden vil være
sket på baggrund af en foreløbig vurdering, som ikke er
tillagt klageadgang, jf. ejendomsvurderingslovens § 89 d,
stk. 1.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 89 d, stk. 1,
at foreløbige vurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§
89 b og 89 c foretages uden partshøring og ikke kan påkla-
ges til anden administrativ myndighed.
Ejendommens kategorisering vil dermed kunne påklages
i forbindelse med udsendelsen af den endelige vurdering. I
tilfælde, hvor en fysisk ejer har fået afslag på sin ansøgning,
fordi Skatteforvaltningen ikke har vurderet, at den pågæl-
dende ejendom vil blive kategoriseret som en ejerbolig, og
som i forbindelse med udsendelsen af den endelige vurde-
ring modtager en kategorisering som en ejerbolig, vil den
fysiske ejer kunne anmode om at få genoptaget afgørelsen
og derved få ændret afslaget, jf. nedenfor om det foreslåede
2. pkt.
Det foreslås i 2. pkt., at fysiske ejere, der har fået afslag
på en ansøgning om eftergivelse eller tilbagebetaling efter
stk. 1, fordi Skatteforvaltningen ikke skønnede, at ejendom-
men pr. 1. januar 2024 ville blive omfattet af § 3, stk. 1,
nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1,
nr. 1, efter anmodning kan få ansøgningen genoptaget, hvis
skønnet viser sig at være forkert.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en fysisk ejer,
der har fået afslag på sin ansøgning med den begrundelse, at
Skatteforvaltningen ikke skønnede at vedkommendes ejen-
dom vil blive omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller
af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, på vurde-
ringsterminen 1. januar 2024, vil kunne anmode om at få
ansøgningen genoptaget, hvis ejendommen bliver omfattet
af disse bestemmelser i forbindelse med udsendelsen af den
endelige vurdering.
Forslaget skal ses i lyset af, at den foreslåede eftergi-
velses og tilbagebetalingsordning i ejendomsskattelovens §
9
82 a, vil i høj grad være en manuel og håndholdt ordning
uden om Skatteforvaltningens systemer. Udsendelsen af de
endelige vurderinger er derimod i vidt omfang automatise-
ret masseadministration. Det betyder, at Skatteforvaltningen
ville blive pålagt en uforholdsmæssigt stor administrativ be-
byrdelse, hvis Skatteforvaltningen selvstændigt ville skulle
genoptage ansøgningerne i forbindelse med udsendelsen af
de endelige 2023-vurderinger.
Det foreslås derfor, at de pågældende fysiske ejere selv
vil skulle henvende sig til Skatteforvaltningen med henblik
på genoptagelse, hvis deres ejendom – mod Skatteforvalt-
ningens forventning – bliver omfattet af ejendomsskattelo-
vens § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurderingslo-
vens § 3, stk. 1, nr. 1, på vurderingsterminen 1. januar 2024.
(Til § 82 b)
Det følger af ejendomsskattelovens § 83, stk. 4, at loven
finder anvendelse for ejendomsværdiskat, grundskyld og
dækningsafgift, der vedrører perioden fra og med den 1.
januar 2024. Det følger videre af stk. 5, at ejendomsværdi-
skatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november
2020, og lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1463 af 6. oktober 2020, ophæves den 1. januar
2024. Det følger afslutningsvist af stk. 7, at de regler, der
ophæves i medfør af stk. 5, finder anvendelse for ejendoms-
værdiskat, grundskyld og dækningsafgift, der vedrører pe-
rioden til og med den 31. december 2023.
For ejendomsskatter, der vedrører perioden til og med
den 31. december 2023, vil de nu ophævede regler i ejen-
domsværdiskatteloven og lov om kommunal ejendomsskat
således fortsat finde anvendelse.
For grundskyld, der vedrører perioden til og med den 31.
december 2023, har kommunalbestyrelsen efter den nu op-
hævede lov om kommunal ejendomsskat en række mulighe-
der for at meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld.
Kommunalbestyrelsen kan således i henhold til § 8 i den
tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, efter visse betin-
gelser, meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld af:
1) Skoler, hospitaler, sygehuse, institutioner godkendt i
henhold til den sociale lovgivning, biblioteker under
offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer
2) Sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts-
og skytteforeninger eller andre organisationer med
samme formål, ejendomme, der anvendes til ungdoms-
lejre og lejrpladser eller til feriekoloni for børn
3 Ejendomme, der ejes af almenvelgørende stiftelser eller
andre institutioner med almennyttigt formål
4) Gas-, vand- og fjernvarmeværker.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter § 8 a og efter
visse betingelser meddele hel eller delvis fritagelse stigning
i grundskylden til ejere af ejendomme, hvor grundværdien
er steget med mere end 20 pct. som følge af en ændret
lokalplan.
Kommunalbestyrelsen kan endelig efter § 9 og efter vis-
se betingelser meddele hel eller delvis fritagelse for grund-
skyld, hvis kommunalbestyrelsen af samfundsmæssige hen-
syn finder det ønskeligt, at private grunde ikke bebygges,
eller at en vis bebyggelse bevares. Fritagelse kan dog efter
denne bestemmelse kun gives for en vurderingsperiode ad
gangen.
Det følger herefter af § 30, at ud over, hvad bestemmel-
serne i den nu ophævede lov om kommunal ejendomsskat
hjemler, kan grundskyld og dækningsafgift hverken eftergi-
ves eller på anden måde lempes.
Skatteforvaltningens overtagelse af opkrævningen af
grundskyld fra kommunerne ses at have givet anledning til
visse ændringer af den praktiske håndtering, for så vidt an-
går udstykninger til ejerboliger. Det har været medvirkende
til, at enkelte boligejere, der har købt en nyudstykket grund
i 2023, er blevet efterladt i en uhensigtsmæssig situation og
med en markant skatteregning i form af grundskyld af jord,
som de aldrig har ejet. Det foreslås derfor i den foreslåede
§ 82 a, jf. ændringsforslag nr. 3, at indføre en eftergivelses-
og tilbagebetalingsordning, som gør det muligt for Skatte-
forvaltningen at eftergive eller tilbagebetale grundskyld for
kalenderåret 2024 under visse betingelser.
Det kan ikke udelukkes, at der, for så vidt angår skatte-
årene 2022 og 2023, findes eksempler på lignende situatio-
ner, eller senere hen vil kunne opstå sådanne situationer i
takt med, at de endelige ejendomsvurderinger udsendes, og
der i den forbindelse vil skulle ske en efterregulering for
disse skatteår.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres en kommu-
nal eftergivelses- og tilbagebetalingsordning for skatteårene
2022 og 2023.
Det foreslås i § 82 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen for
ejendomme, der er ejet af en fysisk person, efter ejerens
ansøgning kan meddele en eftergivelse eller tilbagebetaling
af hele eller dele af den grundskyld, som efter den tidligere
gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, er
opkrævet for skatteårene 2022 og 2023, hvis begge følgende
betingelser er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at kommunalbe-
styrelsen under visse betingelser og efter en ansøgning fra
boligejer vil kunne meddele hel eller delvis eftergivelse eller
tilbagebetaling af grundskyld for skatteårene 2022 og 2023.
Omfattet af bestemmelsen vil alene være fysiske person-
er. Det skal ses i lyset af, at i de omfattede udstykningssa-
ger vil der typisk være tale om en fysisk boligkøber, som
erhverver en nyudstykket ejendom af en professionel aktør,
f.eks. en ejendomsudvikler.
I tilfælde, hvor en juridisk person har erhvervet en rest-
ejendom af en anden juridisk ejer, lægges det til grund, at
begge vil være professionelle aktører, der vil have forudsæt-
ninger for at forhindre eller løse en eventuel tvist om beta-
lingen af grundskyld for 2024 via domstolene, retsmægling
eller lignende.
Ejendommens kategorisering vil være uden betyd-
ning. Det vil skulle ses i lyset af, at for nogle ejendomme
er de endelige vurderinger endnu ikke udsendt. Det betyder,
at der vil kunne være eksempler på ejendomme kategoriseret
som en erhvervsejendom, som faktisk fremstår som en ejer-
bolig, f.eks. fordi der er tale om en 800 m2 grund med et
parcelhus, som endnu ikke har modtaget en omvurdering.
10
Den foreslåede bestemmelse har således i lighed med
det foreslåede § 82 a, stk. 1, jf. ændringsforslag nr. 3, til
hensigt at give mulighed for, at kommunalbestyrelsen i visse
udstykningstilfælde vil kunne eftergive eller tilbagebetale
grundskyld for 2022 og 2023. Bestemmelsen vil f.eks. kun-
ne anvendes i tilfælde, hvor den fysiske ejer har betalt eller
har modtaget en opkrævning af grundskyld for skatteårene
2022 eller 2023, og hvor sælger ikke har opfyldt sin kon-
traktlige forpligtelse vedrørende grundskyld for disse skatte-
år, eller hvor en fordeling af grundskylden for skatteårene
2022 eller 2023 ikke er kontraktuelt reguleret.
Bestemmelsen vil både finde anvendelse for grundskyld,
der foreløbigt er opkrævet i 2022 og 2023, herunder for
ejendomme, som efter § 37 a i den tidligere gældende lov
om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463
af 6. oktober 2020 med senere ændringer, har fået ansat et
foreløbigt beregningsgrundlag, og for et eventuelt efterregu-
leringsbeløb i forbindelse med udsendelsen af den endelige
vurdering.
Ved hele eller dele af grundskylden menes, at kommu-
nalbestyrelsen selv vil kunne beslutte, om hele grundskyl-
den for begge skatteår vil skulle eftergives eller tilbagebeta-
les. Det vil eksempelvis også kunne besluttes, at det alene
vil skulle ske for ét skatteår eller for den periode, den fysi-
ske person (ansøgeren) ikke selv har beboet ejendommen.
Det foreslås i nr. 1, at det er en betingelse, at den fysiske
person i henhold til et autoritativt register skal have overta-
get ejendommen den 1. januar 2021 eller senere.
Den foreslåede betingelse vil indebære, at boligejeren
(den fysiske person), som ansøger om eftergivelse eller til-
bagebetaling af grundskyld, tidligst må være registreret som
ejer af ejendommen den 1. januar 2021 i et autoritativt regis-
ter.
Udstykningen vil, jf. den foreslåede betingelse nr. 2,
skulle være gennemført af en tidligere ejer i perioden fra og
med 1. januar 2021 til og med den 31. december 2023. De
foreslåede betingelser vil dermed samlet sikre, at boligejeren
har købt boligen på et tidspunkt, hvor udstykningen er gen-
nemført af en tidligere ejer.
Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som
kommunen til enhver tid anvender til at identificere, hvem
der ejer en konkret ejendom. Datakilden vil i alle tilfæl-
de være administreret af en offentlig myndighed eller på
vegne af den offentlige myndighed. Data fra autoritative
registre vedligeholdes løbende af relevante myndigheder,
hvorfor data fra disse registre anvendes af Skatteforvaltnin-
gens administration. Det autoritative register i dette tilfælde
vil være ejerfortegnelsen, der opdateres af kommunerne og
indeholder oplysninger om de faktiske ejere, dvs. primært
tinglyste ejere, men også andre, hvis ejerforholdet ikke er
tinglyst.
Det foreslås i nr. 2, at det er en betingelse, at ejendom-
men af en tidligere ejer i perioden fra og med den 1. januar
2021 til og med den 31. december 2023 er udstykket, jf. § 6
i lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v., i
to eller flere ejendomme.
Den foreslåede betingelse indebærer, at en tidligere ejer,
det vil typisk sige sælger, vil skulle have udstykket den
oprindelige ejendom – den nuværende restejendom – i to
eller flere grunde.
Det vil sige, at den fysiske person – som ansøger om
eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld – vil have
overtaget ejendommen, som har bibeholdt BFE-nummeret.
Med to eller flere ejendomme menes, at der efter udstyk-
ningen som minimum vil skulle være to nye ejendomme
samt restejendommen – dvs. tre eller flere selvstændige
ejendomme totalt.
Betingelsen vil udgøre en nedre grænse for de udstyk-
ningstilfælde, som vil være omfattet af den foreslåede ef-
tergivelses- og tilbagebetalingsordning. Med to eller flere
ejendomme vil en boligejer, der f.eks. udstykker baghaven
til en selvstændig parcelhusgrund, ikke være omfattet af
ordningen, fordi der i dette tilfælde totalt vil være tale om
to selvstændige ejendomme – den nyudstykkede ejendom og
restejendommen.
Der vil kunne være tilfælde, hvor en tidligere ejer har
udstykket ejendommen, overdrager den til tredjemand, som
herefter overdrager til boligejeren. Et sådan tilfælde vil ikke
være til hinder for, at en boligejer vil kunne opfylde den
foreslåede betingelse.
Det foreslås i stk. 2, at eftergivelse eller tilbagebetaling
efter stk. 1 helt eller delvist kan omfatte eventuelle renter og
gebyrer, der er påløbet som følge af manglende betaling af
grundskylden.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at i tilfælde, hvor
en boligejer enten har misligholdte betalinger under opkræv-
ningen eller under inddrivelsen, hvor der er påløbet mora-
renter og gebyrer, vil kommunen ligeledes kunne vælge at
eftergive eller tilbagebetale disse, hvis boligejeren får efter-
givet eller tilbagebetalt sin grundskyld.
Forslaget omfatter alene morarenter og gebyrer som følge
af manglende betaling af grundskyld for skatteårene 2022
og 2023. Det vil sige, at hvis boligejeren har øvrige krav
under opkrævning eller inddrivelse, hvorpå der er påløbet
morarenter og gebyrer, vil disse ikke være omfattet af den
foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at opkrævning og inddrivel-
se, herunder tilskrivning af renter, af grundskyld m.v. omfat-
tet af stk. 1 og 2, kan sættes i bero i perioden fra ejerens
ansøgning om eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1
og 2, og indtil kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse
herom.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunalbe-
styrelsen vil kunne sætte påbegyndte opkrævnings- og ind-
drivelsesskridt i bero, når en fysisk ejer indleverer ansøgnin-
gen efter det foreslåede § 82 b, stk. 1, jf. ændringsforslag nr.
3. Berostillelsen vil kunne gives i perioden fra ansøgningen
indleveres og indtil kommunen træffer afgørelsen om en
eventuel eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld for
skatteårene 2022 og 2023.
Det vil være uden betydning, om det skyldige beløb i
grundskyld er under opkrævning eller inddrivelse.
Bestemmelsen vil ikke omfatte juridiske ejere, der ind-
leverer en ansøgning om eftergivelses- og tilbagebetaling,
fordi disse aldrig vil kunne få medhold i ansøgningen, da
11
de ikke foreslås omfattet af den foreslåede eftergivelses- og
tilbagebetalingsordning.
Det foreslås i 2. pkt., at hviler grundskylden på ejendom-
men i sin helhed med en pante- og fortrinsret, jf. § 29, stk.
1, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med sene-
re ændringer, forlænges perioden med pante- og fortrinsret
tilsvarende med den periode, hvor opkrævningen eller ind-
drivelsen har været sat i bero.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at pante- og for-
trinsretten, som hviler på den faste ejendom i dens helhed
med en pante- og fortrinsret i 2 år og 3 måneder, jf. §
29, stk. 1, i den tidligere gældende lov om kommunal ejen-
domsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020
med senere ændringer, vil få forlænget sin virkningsperiode
med samme antal dage, som en boligejers opkrævning eller
inddrivelse sættes i bero efter det foreslåede 1. pkt.
Det betyder, at en boligejer, der har ansøgt om eftergivel-
se eller tilbagebetaling af grundskyld for skatteårene 2022
og 2023, jf. det foreslåede § 82 b, stk. 1, jf. ændringsforslag
nr. 3, og som får et afslag på sin ansøgning, vil få forlæn-
get den periode, hvorpå pante- og fortrinsretten hviler på
sin ejendom, med den samme periode, som boligejerens op-
krævning eller inddrivelse sættes i bero efter det foreslåede
1. pkt.
Det foreslås i stk. 4, at en eftergivelse eller tilbagebeta-
ling efter stk. 1 og 2 medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst
Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at en eftergivelse
eller tilbagebetaling af grundskyld, samt eventuelle renter og
gebyrer, vil være fritaget for beskatning.
Det foreslås i stk. 5, at afgørelser efter stk. 1-3 ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed.
Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i relation til
grundskyld opkrævet efter den tidligere gældende lov om
kommunalejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af
6. oktober 2020 med senere ændringer, er ikke tillagt en
administrative klageadgang til Skatteankeforvaltningen eller
anden myndighed.
Den foreslåede bestemmelse indsættes dog i ejendoms-
skatteloven, hvorfor der vil kunne opstå tvivl om en eventu-
el administrative klageadgang.
Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det der-
med, at der ikke vil være en administrativ klageadgang –
ligesom tilfældet er for øvrige kommunale afgørelse vedrø-
rende grundskyld for skatteåret 2023 og tidligere skatteår.
Til nr. 11
Det foreslås i ændringsforslag nr. 11, at i lovforslagets §
6, stk. 2, ændres »21-43« til »21-37, 03, 38-43«.
Forslaget vil skulle ses i sammenhæng med ændringsfor-
slag nr. 1, hvorefter lovforslaget foreslås delt i to lovforslag.
Lovforslagets § 1, nr. 12, 13 og 21, og §§ 2 og 6, som
vedrører forslag til indførelse af en stigningsbegrænsnings-
ordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme, foreslås
udskilt i L 24 A.
Lovforslagets § 1, nr. 1-11, 14-20 og 22-44, og §§ 3-6,
som vedrører de øvrige elementer, foreslås udskilt i L 24 B.
I ændringsforslaget til det under B nævnte lovforslag
foreslås 9 ændringsforslag, inklusive nærværende ændrings-
forslag nr. 11 om ændringer til lovforslagets bestemmelse
om ikrafttrædelse.
Ændringsforslag nr. 7 og 9 omhandler ændringer til æn-
dringer i lovforslaget, som vil skulle træde i kraft den 1.
januar 2025, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, hvorfor disse ikke
er omtalt i denne foreslåede bestemmelse. Ændringsforslag
nr. 8, hvor der efter lovforslagets § 37 foreslås indsat et nr.
03, vil ligeledes skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
De øvrige elementer i ændringsforslag nr. 3-6 og 10
omhandler berostillelse af opkrævningen og inddrivelsen af
grundskyld og dækningsafgift i særlige tilfælde, to eftergi-
velses- og tilbagebetalingsordninger og ændringer til de i
lovforslagets § 1, nr. 11, foreslåede § 17, stk. 5 og 7, som
alle vil skulle træde i kraft den 2. december 2024. De er
derfor ikke med i ændringsforslag nr. 11.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Ændringsforslaget skønnes ikke at have nævneværdige
økonomiske konsekvenser, fordi det skønnes, at der kun vil
være ganske få tilfælde, hvor der efter de foreslåede regler
vil skulle ske en eftergivelse eller tilbagebetaling af grund-
skyld for 2022-2024.
Ændringsforslaget til L 24 A skønnes ikke at medføre
administrative konsekvenser for Skatteforvaltningen, regio-
nerne og kommunerne.
Ændringsforslaget til L 24 B vedrørende en eftergivelses-
og tilbagebetalingsordning for grundskyld for 2024 i visse
udstykningstilfældeskønnes ikke at medføre nævneværdige
administrative konsekvenser.
Derudover skønnes ændringsforslaget til L 24 B at med-
føre administrative omkostninger i Skatteforvaltningen på
1,6 mio. kr. i 2025 og 1,0 mio. kr. varigt fra 2026 til sagsbe-
handling, kontrol og forretningsafklaringer.
Det bemærkes, at skønnet er forbundet med stor usikker-
hed, da de administrative omkostninger vil afhænge af antal-
let af sager, der for nuværende ikke er kendt.
Ændringsforslaget til L 24 B forventes ikke at have næv-
neværdige konsekvenser for kommunerne.
Ændringsforslaget til L 24 B vurderes ikke at have kon-
sekvenser for regioner.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2024 og var til
1. behandling den 11. oktober 2024. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <1> møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 28. juni
12
2024 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2023-24,
SAU alm. del – bilag 302. Den 2. oktober 2024 og den 8.
november 2024 sendte skatteministeren høringssvarene og
høringsnotater til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <7> bilag på lovfor-
slaget.
[Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <antal>
skriftlige henvendelser om lovforslaget. ]
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <5> spørgsmål
til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Louise Mehnke (S) Jesper Petersen (S) Malte Larsen (S) fmd.
Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V)
Louise Elholm (V) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M)
Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA)
Frederik Bloch Münster (KF) Dina Raabjerg (KF) Lars-Christian Brask (LA) Peter Kofod (DF) Serdal Benli (SF) nfmd.
Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Carl Valentin (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 24
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 15
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Liberal Alliance (LA) 15
Moderaterne (M) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 10
Enhedslisten (EL) 9
Dansk Folkeparti (DF) 7
Radikale Venstre (RV) 6
Alternativet (ALT) 5
Siumut (SIU) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 6
13