REU alm. del - svar på spm. 1344 om, hvilke regler der i dag regulerer, om og hvordan man må bruge biometri i forbindelse med efterforskning

Side 1/3
Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1344 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1344 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. august 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Aviaja Hesby Holm
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 8. november 2024
Kontor: Databeskyttelses- og EU-
retskontoret
Sagsbeh: Ane Caroline Meyer
Nilsson
Sagsnr.: 2024-10146
Dok.: 3395130
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1344
Retsudvalget 2023-24
Side 2/3
Spørgsmål nr. 1344 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke regler der i dag regulerer,
om og hvordan man må bruge biometri i forbindelse med
efterforskning?”
Svar:
1. De retshåndhævende myndigheders, herunder politiets, behandling af
personoplysninger er reguleret af retshåndhævelsesloven.
Det følger af retshåndhævelsesloven, at biometrisk data skal forstås som
personoplysninger, der som følge af specifik teknisk behandling vedrørende
en fysisk persons fysiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige karakteristika
muliggør eller bekræfter en entydig identifikation af vedkommende, f.eks.
ansigtsbilleder eller fingeraftryksoplysninger.
Politiets behandling af biometrisk data med det formål entydigt at
identificere en fysisk person er reguleret af retshåndhævelseslovens § 10,
der angår behandling af følsomme personoplysninger. Efter
retshåndhævelsesloven kan politiet identificere en fysisk person gennem
brug af f.eks. ansigtsgenkendelsesteknologi i forbindelse med
efterforskning, men behandlingen er bl.a. underlagt en streng
nødvendighedsvurdering. Det følger således af retshåndhævelseslovens §
10, stk. 2, at behandlingen af følsomme personoplysninger, herunder
biometrisk data med det formål entydigt at identificere en fysisk person,
alene må finde sted, når det er strengt nødvendigt og sker med henblik på
bl.a. at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger
eller for at forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed. Ud over denne
nødvendighedsvurdering vil behandling af biometrisk data ligeledes skulle
vurderes i forhold til retshåndhævelseslovens øvrige bestemmelser. Det vil
sige særligt de grundlæggende principper om bl.a. god databehandlingsskik
og proportionalitet i lovens § 4 og bestemmelsen om konsekvensanalyse
efter lovens § 25.
Derudover findes der regler i retsplejelovens kapitel 72 om legemsindgreb,
herunder bl.a. optagelse af fingeraftryk og fotografier af legemets ydre samt
udtagelse af spyt- eller blodprøver eller andre tilsvarende prøver. Herudover
er der særregulering, som fastsætter nærmere rammer for politiets brug af
biometrisk data, f.eks. lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det
Centrale Fingeraftryksregister.
Side 3/3
2. I øjeblikket anvender de retshåndhævende myndigheder
ansigtsgenkendelsesteknologi i meget begrænset omfang. Folketinget er den
21. juni 2024 blevet orienteret om politiets forsøg med brug af digitaliseret
offergenkendelse i efterforskning af sager om seksuelt misbrug af børn
(REU Alm. del – Bilag 263 (folketingsåret 2023-24) om politiets forsøg med
digitaliseret offergenkendelse i efterforskning af sager om seksuelt misbrug
af børn). Desuden er Folketinget den 5. september 2024 blevet orienteret
om, at Rigspolitiet har foreslået, at der i Københavns Politi implementeres
en digital løsning, der ved brug af objekt- og
mønstergenkendelsesteknologi, herunder ansigtsgenkendelsesteknologi,
kan gennemgå og analysere store mængder af indsamlet videomateriale i
sager om bl.a. alvorlig personfarlig kriminalitet (REU Alm. del – Bilag 311
(folketingsåret 2023-24) om politiets brug af ansigtsgenkendelsesteknologi
i efterforskning).
Herudover anvender politiet ansigtsgenkendelsesteknologi til verificering af
en rejsendes identitet ved den automatiserede ind- og udrejsekontrol, de
såkaldte ABC-egates (Automatic Border Control), i Københavns Lufthavn
og Billund Lufthavn.
Datatilsynet har den 6. september 2024 rettet henvendelse til Rigspolitiet
om projektet i Københavns Politi om brug af objekt- og
mønstergenkendelsesteknologi, herunder ansigtsgenkendelsesteknologi, i
sager om bl.a. alvorlig personfarlig kriminalitet og anmodet om at få oplyst,
hvilke overvejelser politiet har gjort sig i henhold til retshåndhævelsesloven.
Rigspolitiet har den 27. september 2024 oplyst Datatilsynet om, at en
risikoanalyse og en konsekvensanalyse af projektet vil blive igangsat, så
snart grundlaget herfor er til stede i projektet, som fortsat befinder sig i en
tidlig fase, og at Datatilsynet vil blive orienteret om resultatet.
Der er ingen tvivl om, at ansigtsgenkendelse i visse tilfælde vil kunne hjælpe
politiets efterforskning, men det er naturligvis samtidig afgørende, at
anvendelsen sker på en måde, der ikke kompromitterer grundlæggende
rettigheder, ikke mindst retten til privatliv. Henset til, at politiet i øjeblikket
alene anvender ansigtsgenkendelsesteknologi i meget begrænset omfang,
har regeringen ikke planer om at justere den retlige ramme herfor. En
eventuel justering vil naturligvis ske under sædvanlig inddragelse af
Folketinget, ligesom det er naturligt, at vi i Folketinget i øvrigt løbende
drøfter anvendelse af nye teknologier i politiets efterforskning.


Side 1/2
Orientering om politiets forsøg med digitaliseret offergenkendelse i
efterforskning af sager om seksuelt misbrug af børn
Den daværende regering (Socialdemokratiet) indgik i september 2022 en
aftale med Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk
Folkeparti og Nye Borgerlige om en digital tryghedspakke, der skal gøre det
tryggere at færdes på nettet. National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK)
har som led i udmøntningen af den digitale tryghedspakke i perioden fra
januar 2023 til november 2023 gennemført et forsøg med digitaliseret
offergenkendelse i sager om seksuelt misbrug af børn.
NSK har til brug for forsøget udviklet en applikation med
ansigtsgenkendelsesteknologi, som er anvendt til at sammenholde billeder
af et offer med politiets billeddatabase eller med billedmateriale fra en
konkret sag. Teknologien er alene blevet brugt som hjælpeværktøj til
scanning af billedmateriale, mens den endelige identifikation og
sammenkædning af sager/billedmateriale er foretaget af en efterforsker.
NSK har foretaget en evaluering af forsøget med digitaliseret
offergenkendelse. NSK konkluderer bl.a., at ansigtsgenkendelsesteknologi
vil kunne medføre et markant kvalitetsløft i arbejdet med at identificere ofre
for seksuelt misbrug og øge muligheden for opklaring af sager, herunder
bidrage til en hurtigere identifikation af offeret og øge sandsynligheden for
at stoppe igangværende overgreb og videre distribution af materiale.
Da politiet modtager stadigt større mængder digitalt billedmateriale i sager
om seksuelt misbrug af børn, vurderer Rigspolitiet, at der i fremtiden vil
være et fortsat stigende behov for at kunne anvende
ansigtsgenkendelsesteknologi i disse sager.
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 21. juni 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Ida Schiøler
Sagsnr.: 2024-05766
Dok.: 3266954
Offentligt
REU Alm.del - Bilag 263
Retsudvalget 2023-24
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1344
Retsudvalget 2023-24
Side 2/2
På anbefaling fra Rigspolitiet og i forlængelse af drøftelse med
forligskredsen bag Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi
2021-2023 vil løsningen derfor blive implementeret som hjælpeværktøj og
anvendt i efterforskningen af sager vedrørende seksuelt misbrug af børn i
såvel NSK som i landets øvrige politikredse. Rigspolitiet vil sikre den videre
implementeringsproces i samarbejde med NSK, herunder at en løsning også
vil kunne anvendes på videomateriale i sager om seksuelt misbrug af børn.
Rigspolitiet overvejer i øjeblikket, om der er andre områder, hvor
teknologien på lignende vis kan styrke politiets efterforskning. Det drejer
sig navnlig om områder, hvor større mængder af billed- eller lydmateriale
skal gennemgås, og hvor ny teknologi kan anvendes til indledende screening
af materialet og derved spare vigtige personaleressourcer og tid i
efterforskningen. Jeg vil vende tilbage til Folketingets Retsudvalg herom.
En kopi af dette brev er samtidig sendt til Folketingets Udvalg for
Digitalisering og It.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk


Side 1/2
Orientering om politiets brug af ansigtsgenkendelsesteknologi i
efterforskning
Den 21. juni 2024 orientererede jeg Folketingets Retsudvalg om, at politiets
forsøg med digitaliseret offergenkendelse i sager om seksuelt misbrug af
børn ville blive udrullet som et permanent hjælpeværktøj i politiet i denne
type sager. Jeg orienterede samtidig Folketingets Retsudvalg om, at
Rigspolitiet overvejede, om der er andre områder, hvor teknologien på
lignende vis kan styrke politiets efterforskning.
Rigspolitiet har i forlængelse heraf – og i lyset af de aktuelle sager, hvor
unge svenskere er blevet hyret til at begå drab i Danmark – foreslået, at
Københavns Politi implementerer en digital løsning, der ved brug af objekt-
og mønstergenkendelsesteknologi, herunder ansigtsgenkendelsesteknologi,
kan gennemgå og analysere store mængder af indsamlet videomateriale.
Den digitale løsning vil muliggøre en markant hurtigere gennemgang af
indsamlet videomateriale, hvilket f.eks. kan have afgørende betydning i
forbindelse med eftersøgning af en farlig gerningsperson (”manhunt”).
Desuden vil en digital løsning kunne øge kvaliteten af politiets
videoanalyse, bl.a. fordi det erfaringsmæssigt kan være svært for
efterforskerne at fastholde koncentrationen i timevis i forbindelse med
gennemgang af videomateriale.
Den påtænkte digitale løsning vil både kunne anvendes til at fremfinde
sekvenser med særlige objekter, f.eks. en speciel cykel eller en særlig
beklædningsgenstand, og ansigter. Politiet kan indstille, hvilke søgekriterier
den digitale løsning skal søge efter i indsamlet videomateriale, og dermed
eksempelvis kun søge efter ansigter i sager, hvor det anses for nødvendigt.
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 5. september 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Ida Schiøler
Sagsnr.: 2024-10431
Dok.: 3402559
Offentligt
REU Alm.del - Bilag 311
Retsudvalget 2023-24
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1344
Retsudvalget 2023-24
Side 2/2
Behandlingen af biometriske data, herunder ansigtsgenkendelse, vil blive
afgrænset til efterforskning af sager om alvorlig personfarlig kriminalitet
som f.eks. drab, forsøg på drab, grov vold, voldtægt og lignende
overtrædelser, i sager af betydning for statens sikkerhed, dvs. terrorsager og
lignende, og i operative situationer med en ”manhunt”.
Politiet vil i øvrige sager, hvor der er en større mængde videomateriale, i
relevant omfang gøre brug af den digitale løsning med henblik på at
identificere objekter mv. uden at behandle biometrisk data.
Ansigtsgenkendelsesteknologien fungerer ved, at der ledes efter et mønster,
der kan defineres ud fra ansigter, på tværs af det indsamlede videomateriale.
Det er en opgave, der i dag varetages manuelt af efterforskere og lægger
betydeligt beslag på politiets ressourcer. Der er således ikke tale om at bruge
ansigtsgenkendelsesteknologi i realtid.
Den digitale løsning vil i første omgang blive implementeret i Københavns
Politi med henblik at underbygge og kvalificere, hvorvidt og under hvilke
rammer brugen af henholdsvis objekt- og ansigtsgenkendelsesteknologi i
givet fald kan udbredes nationalt i dansk politi.
Det forventes, at løsningen vil være implementeret i Københavns Politi
senest ved udgangen af 2024. De øvrige politikredse vil have mulighed for
at anvende den digitale løsning, hvis videomaterialet fra politikredsene
bliver sendt eller bragt til Københavns Politi.
En kopi af dette brev er samtidig sendt til Folketingets Udvalg for
Digitalisering og It.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk