Ændringsforslag, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 24 - Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om
kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift
til kommunerne, ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskattelo-
ven. (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejendomme,
justeringer til pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld m.v.).
Hermed sendes ændringsforslag til 2. behandlingen af L 24 den 19. november
2024. Efter ønske fra Pelle Dragsted (EL) foreslås forslaget delt i henholdsvis L
24 A - Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven og lov om kommunal
indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommu-
nerne. (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejen-
domme) og L 24 B - Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejen-
domsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven. (Justeringer til
pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld, foreløbige beskatnings-
grundlag i udstykningstilfælde m.v.).
Som varslet til 1. behandlingen af L 24 den 11. oktober 2024 indeholder æn-
dringsforslaget til L 24 B forslag til en eftergivelses- og tilbagebetalingsordning
af grundskyld for 2024 i visse udstykningstilfælde.
Herudover indeholder ændringsforslaget til L 24 B forslag til en kommunal ef-
tergivelses- og tilbagebetalingsordning af grundskyld for 2022 og 2023 i visse
udstykningstilfælde, en mulighed for berostillelse af opkrævningen og inddri-
velsen af ejendomsskatter i særlige tilfælde og nogle mindre justeringer.
Rasmus Stoklund
/ Rikke Kure Wendel
8. november 2024
J.nr. 2024 - 32
Offentligt
L 24 - Bilag 7
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 29
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal ind-
komstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kom-
munerne, ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskattelo-
ven (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejen-
domme, justeringer til pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld
m.v.) (L 24)
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:
A. »Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven og lov om kommunal
indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kom-
munerne. (Stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervs-
ejendomme)« omfattende § 1, nr. 12, 13 og 21, § 2 og § 6.«
B. »Forslag til lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderings-
loven, skattekontrolloven og kildeskatteloven. (Justeringer til pensionistlå-
neordningen til betaling af grundskyld og foreløbige beskatningsgrundlag i
udstykningstilfælde m.v.)« omfattende § 1, nr. 1-11, 14-20 og 22-44, og §§
3-6.«
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag
Til § 6
2) Paragraffen affattes således:
Ȥ 6
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
Side 3 af 29
Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag
Til § 1
3) I den under nr. 11 foreslåede ændring af § 17 indsættes i stk. 5 efter 1.
pkt. som nyt punktum:
»For en ejerlejlighed, hvorfra der er oprettet to eller flere ejerlejligheder, og
både den eksisterende ejerlejlighed og de oprettede ejerlejligheder efter opde-
lingen er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 2 eller 4, jf. dog
stk. 7, ansætter told- og skatteforvaltningen for det andet indkomstår eller ka-
lenderår efter opdelingen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi til brug for op-
krævning af grundskyld frem til udsendelsen af den første almindelige vurde-
ring eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.«
[Indførelse af særskilt regulering af ejerlejligheder]
4) I den under nr. 11 foreslåede ændring af § 17 ændres i stk. 5, 2. og 3.
pkt., der bliver 3. og 4. pkt., »1. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
5) I den under nr. 11 foreslåede ændring af § 17 ændres i stk. 7 »ejendoms-
kategorisering» til: »kategorisering«.
[Sproglig rettelse]
6) Efter nr. 19 indsættes som nye numre:
»01. I § 34, stk. 1, indsættes efter »forfaldstid«: », jf. dog stk. 5«.
02. I § 34 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. I særlige tilfælde kan opkrævningen eller inddrivelsen af grundskyld
og dækningsafgift, herunder tilskrivning af renter, sættes i bero i op til 6 måne-
der ad gangen. Afgørelser om berostillelse af krav efter 1. pkt. under opkræv-
ning træffes af told- og skatteforvaltningen. Afgørelser om berostillelse af krav
efter 1. pkt. under inddrivelse træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Hviler grundskylden og dækningsafgiften på ejendommen i sin helhed med en
pante- og fortrinsret, jf. § 4, stk. 5, 1. pkt., og § 11, stk. 5, 1. pkt., forlænges pe-
rioden med pante- og fortrinsret tilsvarende med den periode, hvor opkrævnin-
gen eller inddrivelsen har været sat i bero. Afgørelser efter 1. pkt. kan ikke ind-
bringes for en højere administrativ myndighed.««
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3 og indførelse af en berostillelse af op-
krævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift i særlige tilfælde]
7) § 1, nr. 29, udgår.
[Konsekvens af manglende data]
8) Efter nr. 37 indsættes som nyt nummer:
Side 4 af 29
»03. I § 61, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
[Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 37.]
9) Nr. 38 affattes således:
»38. I § 66, stk. 2, ændres »§§ 56 og 59-64 og § 65, stk. 1« til: »§§ 56 og
59-65«.
[Lovteknisk rettelse]
10) Efter nr. 44 indsættes:
»04. Efter kapitel 11 indsættes:
»Kapitel 11 a
Eftergivelses- og tilbagebetalingsordning for grundskyld for 2022-2024 i visse
udstykningstilfælde
§ 82 a. En fysisk person, der ejer en ejendom, der pr. 1. januar 2024 er eller
forventes at blive omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurde-
ringslovens § 3, stk. 1, nr. 1, er efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen
berettiget til en eftergivelse af ubetalt grundskyld eller tilbagebetaling af betalt
grundskyld for kalenderåret 2024, hvis samtlige følgende betingelser er op-
fyldt:
1) Den fysiske person har i henhold til et autoritativt register overtaget ejen-
dommen den 1. januar 2023 eller senere.
2) Ejendommen er af en tidligere ejer i perioden fra og med den 1. januar
2023 til og med den 31. december 2023 udstykket, jf. § 6 i lov om udstykning
og anden registrering i matriklen m.v., i to eller flere ejendomme.
3) Grundskylden for 2024 opkræves efter § 33.
4) Den nuværende ejer har betalt eller har modtaget en opkrævning af
grundskyld for 2024 i et tilfælde, hvor sælger ikke har opfyldt sin kontraktlige
forpligtelse vedrørende grundskyld for kalenderåret 2024, eller hvor en forde-
ling af grundskylden for 2024 ikke er kontraktuelt reguleret.
Stk. 2. Eftergivelse og tilbagebetaling efter stk. 1 omfatter eventuelle renter
og gebyrer, der er påløbet som følge af manglende eller for sen betaling af
grundskylden.
Stk. 3. Opkrævning og inddrivelse, herunder tilskrivning af renter, af grund-
skyld m.v. omfattet af stk. 1 og 2 sættes i bero i perioden fra ejerens ansøgning
om eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1, og indtil told- og skatteforvalt-
ningen har truffet afgørelse herom. Hviler grundskylden på ejendommen i sin
helhed med en pante- og fortrinsret, jf. § 4, stk. 5, 1. pkt., forlænges perioden
med pante- og fortrinsret tilsvarende med den periode, hvor opkrævningen eller
inddrivelsen har været sat i bero.
Stk. 4. Ved eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 indtræder told- og
skatteforvaltningen i den fysiske persons eventuelle ret til at kræve, at den tidli-
gere ejer iagttager sine forpligtigelser, jf. stk. 1, nr. 4, vedrørende grundskylden
for kalenderåret 2024.
Side 5 af 29
Stk. 5. Indtræder der en ændring i beskatningsgrundlaget, som grundskylden
for kalenderåret 2024 er opgjort på baggrund af, efter der er truffet afgørelse
om eftergivelse eller tilbagebetaling, efterreguleres grundskylden for kalender-
året 2024 ikke for den fysiske person efter stk. 1.
Stk. 6. En eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 medregnes ikke
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 7. Afgørelser efter stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed. Fysiske personer, der har fået afslag på en ansøgning om eftergi-
velse eller tilbagebetaling efter stk. 1, fordi told- og skatteforvaltningen skøn-
nede, at ejendommen pr. 1. januar 2024 ikke ville blive omfattet af § 3, stk. 1,
nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, kan efter an-
modning få sagen genoptaget, hvis skønnet viser sig at være forkert.
§ 82 b. Kommunalbestyrelsen kan for ejendomme, der er ejet af en fysisk
person, efter ejerens ansøgning meddele en eftergivelse eller tilbagebetaling af
hele eller dele af den grundskyld, som efter den tidligere gældende lov om
kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020
med senere ændringer, er opkrævet for skatteårene 2022 og 2023, hvis begge
følgende betingelser er opfyldt:
1) Den fysiske person har i henhold til et autoritativt register overtaget ejen-
dommen den 1. januar 2021 eller senere.
2) Ejendommen er af en tidligere ejer i perioden fra og med den 1. januar
2021 til og med den 31. december 2023 udstykket, jf. § 6 i lov om udstykning
og anden registrering i matriklen m.v., i to eller flere ejendomme.
Stk. 2. Eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 kan helt eller delvist om-
fatte eventuelle renter og gebyrer, der er påløbet som følge af manglende beta-
ling af grundskylden.
Stk. 3. Opkrævning og inddrivelse, herunder tilskrivning af renter, af grund-
skyld m.v. omfattet af stk. 1 og 2, kan sættes i bero i perioden fra ejerens an-
søgning om eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2, og indtil kommu-
nalbestyrelsen har truffet afgørelse herom. Hviler grundskylden på ejendom-
men i sin helhed med en pante- og fortrinsret, jf. § 29, stk. 1, i den tidligere
gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6.
oktober 2020 med senere ændringer, forlænges perioden med pante- og for-
trinsret tilsvarende med den periode, hvor opkrævningen eller inddrivelsen har
været sat i bero.
Stk. 4. En eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 medregnes ikke
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.«
[Indførelse af eftergivelses- og tilbagebetalingsordning for grundskyld for
2022-2024 i visse udstykningstilfælde]
Side 6 af 29
Til § 6
11) I stk. 2 ændres »12-14, 16, 19, 21-43« til: »14, 16, 19, 22-37, 03 og 38-43«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1, 7 og 8]
Side 7 af 29
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget i to forslag. Det ene lovforslag (A) vedrører
indførelse af regler om en stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af
erhvervsejendomme. Det andet lovforslag (B) vedrører justeringer til pensio-
nistlåneordningen til betaling af grundskyld og foreløbige beskatningsgrundlag
i udstykningstilfælde m.v.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvensændring som følge af forslaget
om deling af lovforslaget i to lovforslag, jf. ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 3
I den nu ophævede lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr.
1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, fandtes en overgangsbestem-
melse i § 37 a, hvoraf det efter 1. pkt. fulgte, at der af Skatteforvaltningen an-
sættes et foreløbigt beregningsgrundlag efter § 27, stk. 3, til brug
for en foreløbig beregning af grundskylden efter § 27, stk. 2, for skatteårene
2022 og 2023 for ejendomme, hvorfra der efter den 1. oktober 2019 er frastyk-
ket mere end 40 pct. af ejendommens samlede grundareal, og for ejerlejlighe-
der, hvor fordelingstallet efter den 1. oktober 2019 er reduceret med mere end
40 pct. Det fulgte afslutningsvist af bestemmelsens 2. pkt., at det foreløbige be-
regningsgrundlag efter 1. pkt. ikke er bindende og frit kan ændres af ejendoms-
ejeren.
Det foreslås, at der i lovforslagets § 17, stk. 5, indsættes efter 1. pkt., som nyt
punktum, at for en ejerlejlighed, hvorfra der er oprettet to eller flere ejerlejlig-
heder, og både den eksisterende ejerlejlighed og de oprettede ejerlejligheder ef-
ter opdelingen er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 2 eller 4,
jf. dog stk. 7, ansætter told- og skatteforvaltningen for det andet indkomstår el-
ler kalenderår efter opdelingen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi til brug
for opkrævning af grundskyld frem til udsendelsen af den første almindelige
vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.
Forslaget skal ses i lyset af, at der til ejendomsskatteloven er foreslået et nyt §
17, stk. 5, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 11, hvor Skatteforvaltningen i visse
udstykningstilfælde af ejendomme vil skulle fastsætte et foreløbigt beskat-
ningsgrundlag, så der sikres en mere korrekt foreløbig beskatning, indtil Skat-
teforvaltningen vil kunne udsende den første almindelige vurdering eller om-
vurdering.
Side 8 af 29
Et tilsvarende behov findes for ejerlejligheder, hvor en eksisterende ejerlejlig-
hed f.eks. videreopdeles i flere ejerlejligheder. Hvis en større erhvervsejerlej-
lighed f.eks. omdannes til en række nye beboelsesejerlejligheder, vil det også
her være relevant at sikre, at ejeren af den eksisterende ejerlejlighed efter opde-
lingen vil skulle betale en mere korrekt foreløbig grundskyld.
For at blive omfattet af den foreslåede bestemmelse, vil ejeren skulle udskille
to eller flere nye ejerlejligheder fra den eksisterende ejerlejlighed. Det vil sige,
at der efter udskillelsen vil skulle findes 3 eller flere selvstændige ejerlejlighe-
der.
Til nr. 4
Det foreslås, at den under nr. 11 foreslåede ændring af § 17 ændres i stk. 5, 2.
og 3. pkt., der bliver 3. og 4. pkt., »1. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«
Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3.
Det følger af det foreslåede § 17, stk. 5, 2. pkt., der med ændringsforslag nr. 3
bliver til 3. pkt., at det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1. pkt. fastsættes
med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. ja-
nuar i det første vurderingsår efter ændringen.
Med den foreslåede ændring vil det foreløbige beskatningsgrundlag efter både
1. og 2. pkt. skulle fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og prisni-
veauet for ejendommen – det vil sige grunden eller ejerlejligheden – pr. 1. ja-
nuar i det første vurderingsår efter ændringen.
Til nr. 5
Det foreslås, at der i det under nr. 11 foreslåede § 17, stk. 7, ændres »ejen-
domskategorisering« til »kategorisering«.
Den foreslåede ændring er en sproglig rettelse, som ikke vil have indholdsmæs-
sig betydning.
Til nr. 6
(Til nr. 01)
Det foreslås med nr. 01, at der i ejendomsskattelovens § 34, stk. 1, indsættes
efter »forfaldstid« », jf. dog stk. 5«.
Den foreslåede ændring vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i nr. 02 nedenfor, hvor det foreslås, at Skatteforvaltningen i særlige
tilfælde kan sætte opkrævning og inddrivelse, herunder eventuelle rentetilskriv-
ninger, af grundskyld og dækningsafgift i bero i op til 6 måneder ad gangen.
Side 9 af 29
Den foreslåede ændring vil dermed indebære en undtagelse til ejendomsskatte-
lovens § 34, stk. 1, fordi en ejer i visse tilfælde vil kunne blive fritaget for pligt
til betaling af grundskyld og dækningsafgift til forfaldstid.
Det følger af ejendomsskattelovens § 34, stk. 1, at klage over ansættelse af
ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift, der er opkrævet efter §§ 31
eller 33, ikke fritager for pligt til betaling til forfaldstid.
(Til nr. 02)
Det foreslås med nr. 02, at der i ejendomsskattelovens § 34 indsættes som stk.
5, 1. pkt., at i særlige tilfælde kan opkrævningen eller inddrivelsen af grund-
skyld og dækningsafgift, herunder tilskrivning af renter, sættes i bero i op til 6
måneder ad gangen. Det foreslås i 2. pkt., at afgørelser om berostillelse af krav
efter 1. pkt. under opkrævning træffes af Skatteforvaltningen. Afgørelser om
berostillelse af krav efter 1. pkt. under inddrivelse træffes af restanceinddrivel-
sesmyndigheden.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltningen og restanceind-
drivelsesmyndigheden i særlige tilfælde, og efter en konkret afgørelse, gives en
mulighed for at sætte opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsaf-
gift i bero i op til 6 måneder ad gangen.
Med ’ad gangen’ menes, at Skatteforvaltningen eller restanceinddrivelsesmyn-
digheden – enten af egen drift eller efter henvendelse fra ejendomsejeren – vil
kunne forny berostillelsen ved udløbet af de 6 måneder, hvis Skatteforvaltnin-
gen eller restanceinddrivelsesmyndigheden skønner det nødvendigt. F.eks.
fordi en forestående justering af praksis ikke endeligt er på plads på tidspunktet
for udløbet af den oprindelige berostillelse.
Der vil som udgangspunkt ikke være en begrænsning på antallet af gange, hvor
Skatteforvaltningen og restanceinddrivelsesmyndigheden vil kunne sætte op-
krævningen i bero forudsat, at der f.eks. en forestående justering af praksis el-
ler lovgivning er i gang og endnu ikke afsluttet.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i lyset af, at Skatteforvaltningen er i
færd med udrulningen af både et nyt ejendomsvurderings- og ejendomsskatte-
system, som begge implementeres på baggrund af nye hovedlove.
Bestemmelsen vil også skulle ses i relation til, at Skatteforvaltningen pr. den 1.
januar 2024 har overtaget opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift fra
kommunerne. Skatteforvaltningens overtagelse af opkrævningen af grundskyld
fra kommunerne ses at have belyst visse uhensigtsmæssigheder i forbindelse
med enkelte beskatningssituationer. Der findes ikke på nuværende tidspunkt
regler, som giver Skatteforvaltningen eller restanceinddrivelsesmyndigheden
mulighed for at sætte opkrævnings- og inddrivelsesskridt af grundskyld og
Side 10 af 29
dækningsafgift, herunder tilskrivning af renter, i bero. Dette har f.eks. betydet,
at Skatteforvaltningen og restanceinddrivelsesmyndigheden ikke har eller har
haft mulighed for at undlade igangsættelse af opkrævnings- og inddrivelses-
skridt over for enkelte boligejere, der har købt en nyudstykket grund i skatte-
året 2023, mens lovmæssige løsninger på disse uhensigtsmæssigheder var un-
der udarbejdelse. Det har været medvirkende til, at enkelte boligejere, der f.eks.
har købt en nyudstykket grund i 2023, er blevet efterladt i en uhensigtsmæssig
situation i 2024 med en markant skatteregning i form af grundskyld af en
grund, som de ikke har ejet.
Det har givet anledning til, at der i ændringsforslaget tillige foreslås indsat reg-
ler om en eftergivelses- og tilbagebetalingsordning for grundskyld i visse ud-
stykningstilfælde for 2024 i ejendomsskattelovens § 82 a, jf. ændringsforslag
nr. 10.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er således at sikre, at hvis lignende
situationer skulle opstå fremover, vil Skatteforvaltningen og restanceinddrivel-
sesmyndigheden have mulighed for at sætte betalingen i bero i op til 6 måneder
ad gangen. På den måde sikres det, at en ejendomsejer ikke risikerer opkræv-
nings- og inddrivelsesskridt, indtil problemet er kortlagt, og der er taget stilling
til en eventuel løsning heraf, f.eks. i form af en afdækning af mulighederne for
at anlægge en anden praksis i Skatteforvaltningen.
Det foreslås, at henstandsbestemmelsen alene omfatter opkrævningen og ind-
drivelsen af grundskyld og dækningsafgift, og ikke ejendomsværdiskat, fordi
det alene er grundskyld og dækningsafgift, som er overtaget fra kommunerne.
Det foreslås som 4. pkt., at hviler grundskylden og dækningsafgiften på ejen-
dommen i sin helhed med en pante- og fortrinsret, jf. § 4, stk. 5, 1. pkt., forlæn-
ges perioden med pante- og fortrinsret tilsvarende med den periode, hvor op-
krævningen eller inddrivelsen har været sat i bero.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at pante- og fortrinsretten, som hviler
på den faste ejendom i dens helhed med en pante- og fortrinsret i 2 år og 3 må-
neder, jf. ejendomsskattelovens § 4, stk. 5, 1. pkt., og § 11, stk. 5, 1. pkt., – for-
udsat ejendommen er omfattet af ejendomsskattelovens § 33 – vil få forlænget
sin virkningsperiode med samme antal dage, som en ejers opkrævning eller
inddrivelse sættes i bero efter det foreslåede 1. pkt.
Det betyder, at en ejer, der har ansøgt om eftergivelse eller tilbagebetaling
af grundskyld for 2024, jf. det foreslåede § 34, stk. 5, jf. ændringsforslagets §
1, nr. 02, og som får et afslag på sin ansøgning, vil få forlænget den periode,
hvorpå pante- og fortrinsretten hviler på ejendommen med den samme periode,
som ejerens opkrævning eller inddrivelse sættes i bero efter det foreslåede 1.
pkt.
Side 11 af 29
Det foreslås som 4. pkt., at afgørelser efter 1. pkt. ikke kan indbringes for en
højere administrativ myndighed.
Det indebærer, at afgørelser truffet af Skatteforvaltningen eller restanceinddri-
velsesmyndigheden vedrørende en berostillelse af opkrævningen eller inddri-
velsen af grundskyld, dækningsafgift og renter ikke vil kunne indbringes for
Skatteankeforvaltningen, Landsskatteretten m.v.
Til nr. 7
Det er foreslået i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 29, at der i ejendomsskatte-
lovens § 56, stk. 4, indsættes som 2. pkt., at er oplysninger om størrelsen af
hele eller dele af lånet ikke tilgængelige for låntageren på tidspunktet for afta-
leindgåelse om overdragelse af ejendommen, bortfalder hæftelsen efter stk. 1
for den del af lånet, der ikke er tilgængelige oplysninger om.
Det foreslås, at § 1, nr. 29, udgår.
Den skyldes, at det efter fremsættelsen af lovforslaget har vist sig, at den fore-
slåede bestemmelse ikke vil kunne administreres af Skatteforvaltningen. Det
skyldes, at Skatteforvaltningen ikke har tilgængelige data om tidspunktet for
aftaleindgåelse om ejendommens overdragelse.
Til nr. 8
Det er foreslået i § 1, nr. 37, i det fremsatte lovforslag, at der i ejendomsskatte-
lovens § 59 efter stk. 3, indsættes et nyt stykke om, at er der ikke tilstrækkelig
friværdi, jf. § 57, stk. 2, på tidspunktet for tinglysningen, forbliver allerede stif-
tede lån, inklusive påløbne renter, indestående. Afviser en låntager på tids-
punktet for tinglysningen, jf. § 57, stk. 1, 2. pkt., at acceptere tinglysning af
sikkerhed for allerede stiftede lån, jf. § 55, stk. 1, forfalder lån, inklusive på-
løbne renter, som ikke er sikret ved tinglyst pant, til betaling den 1. i måneden,
efter Skatteforvaltningen har registreret afvisningen.
Det foreslås, at der efter lovforslagets § 1, nr. 37, indsættes, at i ejendomsskat-
telovens § 61, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til »stk. 5«.
Den foreslåede ændring er en manglende konsekvensændring som følge af det
fremsatte lovforslags § 1, nr. 37.
Til nr. 9
Det følger af ejendomsskattelovens § 66, stk. 2, at lån, der overtages af Skatte-
forvaltningen efter stk. 1, omfattes af betingelserne i §§ 56 og 59-64 og § 65,
stk. 1, jf. dog stk. 3 og § 68.
Side 12 af 29
Det er foreslået i § 1, nr. 38 i det fremsatte lovforslag, at i ejendomsskattelo-
vens § 66, stk. 2, ændres »65, stk. 1« til »§ 65«.
Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 38, affattes således, at »§§ 56 og 59-64 og
§ 65, stk. 1« til »§§ 56 og 59-65«.
Den foreslåede ændring er en sproglig forbedring, der har til hensigt at for-
bedre læsevenligheden, og som ikke vil have nogen indholdsmæssig betydning.
Til nr. 10
(Til § 82 a)
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, at der foretages almindelig
vurdering af fast ejendom, jf. dog § 9, hvert andet år. Vurderingerne foretages
pr. 1. januar i vurderingsåret, jf. dog § 81, stk. 7, og §§ 87-88 a.
Det følger videre af ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 2, at der bl.a. fo-
retages omvurderinger pr. 1. januar i året efter en almindelige vurdering, jf. dog
stk. 2 og §§ 87-88 a, af ejendomme, hvis grundareal er ændret med mindst 25
m2
.
Af ejendomsskattelovens § 17, stk. 2, følger det, at beskatningsgrundlaget for
grundskylden for et indkomstår eller kalenderår udgør 80 pct. af den grund-
værdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom
i det forudgående indkomstår eller kalenderår, jf. dog stk. 3 og 4.
Det betyder, at hvis en ejendoms grundareal, f.eks. i forbindelse med en ud-
stykning, ændrer sig i løbet af et kalender- eller indkomstår med mere end 25
m2, vil denne ændring indgå i vurderingen den først kommende 1. januar.
Denne vurdering vil udgøre beskatningsgrundlaget fra og med det efterføl-
gende kalender- eller indkomstår.
Ved udstykning af f.eks. nye parcelhusgrunde fra en større ejendom, beholder
én af de nye parcelhusgrunde ejendommens oprindelige BFE-nummer (Be-
stemt Fast Ejendom). Det betyder, at ejeren af den udstykkede ejendom, som
beholder det gamle BFE-nummer, vil skulle betale den samlede grundskyld for
hele den oprindelige grund i det mellemliggende kalenderår.
Eksempel: En ejendom udstykkes i 25 parcelhusgrunde i februar 2023, der alle
sælges den 1. juni 2023. Alle 25 ejendomme, herunder restejendommen, som
har beholdt den ny udstykkede ejendoms BFE-nummer, vurderes pr. 1. januar
2024. Vurderingen pr. den 1. januar 2024 anvendes som beskatningsgrundlag
for grundskylden fra og med 2025. Ejeren, der købte restejendommen den 1.
april 2023, opkræves grundskyld på 2. ratebetaling til kommunen for 2023 og
begge ratebetalinger i 2024 til Skatteforvaltningen. Grundskylden for disse år
vil dermed fortsat svare til grundskylden af restejendommen, som den fremstod
Side 13 af 29
inden udstykningen, fordi udstykningen først afspejles i beskatningen fra og
med 2025.
I praksis håndteres grundskyldsbetalingen typisk aftaleretligt, f.eks. ved at
ejendomsudvikleren afholder udgiften til den indledende betaling af grund-
skyld og herefter opkræver et forholdsmæssigt beløb hos samtlige ejere af de
nyudstykkede ejendomme – herunder ejeren af restejendommen.
Skatteforvaltningens overtagelse af opkrævningen af grundskyld fra kommu-
nerne ses at have givet anledning til visse ændringer af den praktiske håndte-
ring, for så vidt angår udstykninger til ejerboliger. Det har været medvirkende
til, at enkelte boligejere, der har købt en nyudstykket ejendom i 2023, er blevet
efterladt i en urimelig situation og med en markant skatteregning i form af
grundskyld af jord, som de aldrig har ejet.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Radikale Venstre, Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance blev på den baggrund den 24. sep-
tember 2024 enige om, at der skal indføres en eftergivelses- og tilbagebeta-
lingsordning for grundskyld for 2024 i visse udstykningstilfælde.
På den baggrund foreslås det med ændringsforslag nr. 10, at der efter ejen-
domsskattelovens kapitel 11 indsættes et nyt kapitel 11 a med §§ 82 a og 82 b
om en eftergivelses- og tilbagebetalingsordning af grundskyld for 2022-2024 i
visse udstykningstilfælde.
Det foreslås i § 82 a, stk. 1, at en fysisk person, der ejer en ejendom, der pr. 1.
januar 2024 er eller forventes at blive omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller
af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, efter ansøgning til Skatteforvalt-
ningen er berettiget til en skattefri eftergivelse af ubetalt eller tilbagebetaling af
betalt grundskyld for kalenderåret 2024, hvis samtlige nedenstående fire betin-
gelser er opfyldt.
De fire foreslåede betingelser vil således være kumulative, hvorved de alle vil
skulle være opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltningen i visse udstyk-
ningstilfælde vil skulle eftergive eller tilbagebetale grundskyld for kalenderåret
2024. En eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld vil være skattefri,
hvorfor den pågældende ejer ikke vil skulle svare indkomstskat af beløbet.
Omfattet af bestemmelsen vil alene være fysiske personer. Det skal ses i lyset
af, at i de omfattede udstykningssager vil der typisk være tale om en fysisk bo-
ligkøber, som erhverver en nyudstykket ejendom af en professionel aktør,
f.eks. en ejendomsudvikler.
Side 14 af 29
I tilfælde, hvor en juridisk person har erhvervet en restejendom af en anden ju-
ridisk ejer, lægges det til grund, at begge vil være professionelle aktører, der vil
have forudsætninger for at forhindre eller løse en eventuel tvist om betalingen af
grundskyld for 2024 via domstolene, retsmægling eller lignende.
Det vil også være et krav, at der er tale om en ejendom, der på vurderingstermi-
nen 1. januar 2024 vurderes som en ejendom, der omfattes af eller vil blive om-
fattet af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller ejendomsvurderings-
lovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede afgrænsning svarer til de ejendomme, herunder ubebyggede
ejendomme, hvor ejeren heraf som alt overvejende hovedregel vil blive opkræ-
vet grundskyld via personskattesystemerne, jf. ejendomsskattelovens § 31, stk.
1, og dermed vil kunne anses som almindelige ejerboliger.
Nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, er:
- Boliger tilhørende landbrugsejendomme, hvor der efter ejendomsvurderings-
lovens § 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en
særskilt grundværdi.
- Boliger tilhørende skovejendomme, hvor der efter ejendomsvurderingslovens
§ 30, stk. 1, 1. pkt., ansættes en særskilt ejendomsværdi og en særskilt
grundværdi.
Nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, er ejendomme, der er ka-
tegoriseret som en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 4.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 4, at ved ejerboliger forstås i denne
lov følgende ejendomme, hvis de for bebyggede ejendommes vedkommende
højest indeholder to boligenheder:
1) Ejendomme til helårsbeboelse.
2) Ejerlejligheder til helårsbeboelse.
3) Sommerhuse og andre fritidshuse.
4) Sommerhusejerlejligheder.
5) Ejendomme som nævnt under nr. 1-4 på fremmed grund.
6) Grunde, hvorpå der udelukkende er opført ejendomme som nævnt under nr.
5.
7) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i byzone, med en grundstør-
relse på mindre end 1.400 m2, og hvor hele grunden er udlagt til helårsbebo-
else som nævnt under nr. 1.
8) Ubebyggede grunde, hvor hele grunden ligger i et sommerhusområde, med
en grundstørrelse på mindre end 2.400 m2, og hvor hele grunden alene er ud-
lagt til sommerhus- eller fritidsboligbebyggelse som nævnt under nr. 3.
Med ”forventes at blive omfattet” tænkes på ejendomme, der ved modtagelsen
af den endelige 2024-ejendomsvurdering, herunder omvurderinger, forventes
Side 15 af 29
kategoriseret som en ejendom nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3
og 4, eller ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, på baggrund af en ud-
stykning, men som indtil da har været kategoriseret som en landbrugs-, skov-
eller erhvervsejendom.
Skatteforvaltningen vil således skulle skønne, om det må anses for sandsynligt,
at en omkategorisering til ejerbolig vil indtræde. Et sådan skøn vil kunne base-
res på plangrundlaget eller grundens faktiske anvendelse til en ejerbolig. F.eks.
hvis der er opført et række- eller parcelhus på grunden.
Det vil skulle ses i lyset af, at Skatteforvaltningen på nuværende tidspunkt ikke
har udsendt omvurderinger med vurderingstermin den 1. januar 2024. Disse
vurderinger vil ikke være udsendt på det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt
den 2. december 2024. For at sikre, at de berørte boligejere ikke vil skulle
vente på udsendelsen af denne vurdering, vil Skatteforvaltningen i konkrete til-
fælde kunne skønne, at den omtalte ejendom vil blive til en ejendom nævnt i
ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, eller ejendomsvurderingslovens §
3, stk. 1, nr. 1.
Et sådan skøn vil kunne baseres på plangrundlaget eller grundens faktiske an-
vendelse til en ejerbolig. F.eks. hvis der allerede er opført et række- eller par-
celhus på grunden.
Den foreslåede ordning vil både indebære en eftergivelse og en tilbagebetaling
af grundskyld afhængigt af den specifikke situation. I det tilfælde, hvor en bo-
ligejer har betalt det opkrævede grundskyld for 2024 vil der være tale om en
tilbagebetaling af den betalte grundskyld. Har boligejeren derimod ikke betalt,
vil der være tale om en eftergivelse.
Der vil kunne opstå tilfælde, hvor en boligejer f.eks. har betalt 1. rateopkræv-
ning, men ikke 2. rateopkrævning, hvorved der både vil skulle ske en eftergi-
velse og en tilbagebetaling af grundskyld.
Det vil være uden betydning, hvordan grundskyld er betalt. Det vil sige, at det
er uden betydning, om betaling er sket i forbindelse med en opkrævning via
skattekontoen eller er blevet betalt via inddrivelse hos restanceinddrivelses-
myndigheden – f.eks. ved lønindeholdelse, jf. § 10 i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige.
For boligejere, som ikke har betalt grundskylden for 2024, vil der være tale om
en eftergivelsesordning, herunder for ubetalte morarenter, jf. den foreslåede be-
stemmelse i ejendomskattelovens § 82 a, stk. 2. Det vil tilsvarende være uden
betydning, om boligejerens grundskyld er under opkrævning eller under inddri-
velse.
Side 16 af 29
Der vil også kunne opstå tilfælde, hvor en boligejer både vil skulle eftergives
og tilbagebetales grundskyld, f.eks. hvis 1. rateopkrævning i 2024 er betalt,
mens 2. rateopkrævning ikke er betalt.
En eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld for 2024 vil udgøre den
samlede grundskyld, som den pågældende boligejer har betalt for 2024. Det vil
sige, at hvis boligejeren har overtaget ejendommen efter 1. rateopkrævning af
grundskyld den 2. april 2024, vil eftergivelsen eller tilbagebetalingen alene om-
fatte den grundskyld, som boligejeren er blevet opkrævet på 2. rateopkrævning
den 1. august 2024.
Det vil sige, at i det tilfælde, hvor boligejeren har overtaget ejendommen efter
1. rateopkrævning, vil det være uden betydning, om boligejeren aftaleretligt –
f.eks. via refusionsopgørelsen – er blevet opkrævet en forholdsmæssig andel af
grundskylden betalt af sælger på 1. rateopkrævning.
Det foreslås i nr. 1, at det er en betingelse, at den fysiske person i henhold til et
autoritativt register har overtaget ejendommen den 1. januar 2023 eller senere.
Den foreslåede betingelse vil indebære, at boligejeren (den fysiske person),
som ansøger om eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld, tidligst må
være registreret som ejer af ejendommen den 1. januar 2023 i et autoritativt re-
gister.
Udstykningen vil, jf. den foreslåede betingelse nr. 2, skulle være gennemført af
en tidligere ejer i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. de-
cember 2023. De foreslåede betingelser vil dermed samlet sikre, at boligejeren
har købt sin bolig på et tidspunkt, hvor udstykningen er gennemført af en tidli-
gere ejer.
Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som Skatteforvaltningen til
enhver tid anvender til at identificere, hvem der ejer en konkret ejendom. Data-
kilden vil i alle tilfælde være administreret af en offentlig myndighed eller på
vegne af den offentlige myndighed. Data fra autoritative registre vedligeholdes
løbende af relevante myndigheder, hvorfor data fra disse registre anvendes af
Skatteforvaltningens administration. Det autoritative register i dette tilfælde vil
være ejerfortegnelsen, der opdateres af kommunerne og indeholder oplysninger
om de faktiske ejere, dvs. primært tinglyste ejere, men også andre, hvis ejerfor-
holdet ikke er tinglyst.
Det foreslås i nr. 2, at det er en betingelse, at ejendommen af en tidligere ejer i
perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023 er
udstykket, jf. § 6 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v., i
to eller flere ejendomme.
Side 17 af 29
Den foreslåede betingelse indebærer, at en tidligere ejer, det vil typisk sige sæl-
ger, vil skulle have udstykket den oprindelige ejendom – den nuværende rest-
ejendom – i to eller flere grunde.
Det vil sige, at den fysiske person – som ansøger om eftergivelse eller tilbage-
betaling af grundskyld – vil have overtaget ejendommen, som har bibeholdt
BFE-nummeret.
Med to eller flere ejendomme menes, at der efter udstykningen som minimum
vil skulle være to nye ejendomme samt restejendommen – dvs. tre eller flere
selvstændige ejendomme totalt.
Betingelsen vil udgøre en nedre grænse for de udstykningstilfælde, som vil
være omfattet af den foreslåede eftergivelses- og tilbagebetalingsordning. Med
to eller flere ejendomme vil en boligejer, der f.eks. udstykker baghaven til en
selvstændig parcelhusgrund, ikke være omfattet af ordningen, fordi der i dette
tilfælde totalt vil være tale om to selvstændige ejendomme – den nyudstykkede
ejendom og restejendommen.
Der vil kunne opstå tilfælde, hvor en tidligere ejer har udstykket ejendommen i
f.eks. 10 selvstændige boligejendommen, overdraget dem til tredjemand, som
herefter overdrager dem enkeltvis til 10 eller flere boligejere. Et sådan tilfælde
vil ikke være til hinder for, at en boligejer – som har købt den såkaldte restejen-
dom – vil kunne opfylde den foreslåede betingelse.
Det foreslås i nr. 3, at grundskylden for 2024 opkræves efter § 33.
Den foreslåede betingelse indebærer, at den fysiske person er blevet opkrævet
grundskyld af den ejendom – som der ansøges om en eftergivelse eller tilbage-
betaling af grundskyld for 2024 for – via skattekontoen. Betingelsen skyldes
systemhensyn.
Det foreslås som sidste betingelse i nr. 4, at det er en betingelse, at den nuvæ-
rende ejer har betalt eller har modtaget en opkrævning af grundskyld for 2024 i
et tilfælde, hvor sælger ikke har opfyldt sin kontraktlige forpligtelse vedrø-
rende grundskyld for kalenderåret 2024, eller hvor en fordeling af grundskyl-
den for 2024 ikke er kontraktuelt reguleret.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det vil være en betingelse, at sælger
ikke har opfyldt sin kontraktlige forpligtigelse i henhold til fordeling, betaling
eller lignende vedrørende grundskylden i 2024, som måtte fremgå af kontrak-
ten for så vidt angår den ejendom, der har fået det videreførte BFE-nummer, el-
ler at en fordeling af grundskylden for 2024 ikke er kontraktuelt reguleret.
Sælger vil typisk være den tidligere ejer nævnt i det foreslåede § 82 a, stk. 1,
nr. 2, jf. ændringsforslag nr. 3. Årsagen til, at der i den foreslåede bestemmelse
Side 18 af 29
ikke henvises til den tidligere ejer i betingelsen er, at der vil kunne være til-
fælde, hvor ejendommen er overdraget til tredjemand, inden den boligejer, som
ansøger om en eftergivelse eller tilbagebetaling, overtager den pågældende
ejendom.
F.eks. hvis en større ejendomsudvikler udstykker 50 ejendomme med henblik
på opførelse af boligparceller og videresælger 10 af disse til en underentrepre-
nør el.lign., som herefter videresælger dem enkeltvis til fysiske personer.
Betingelsen skal ses i lyset af, at det må antages, at der har været en mangeårig
praksis for en kontraktlig fordeling af grundskylden i udstykningstilfælde, og at
en sådan fordeling formentlig vil være en standardklausul i købskontrakter i
udstykningstilfælde.
Det vil være uden betydning, hvordan sælger ikke har opfyldt sin kontraktlige
forpligtigelse. Det vil sige, at bestemmelsen ikke alene vil finde anvendelse,
når der er tale om misligholdelse, men f.eks. også i konkurs- eller insolvenstil-
fælde, hvor sælger vil have en intention om at betale, men bare ikke har en til-
strækkelig betalingsevne.
I tilfælde, hvor en regulering af grundskylden for 2024 ikke er kontraktuelt re-
guleret, vil den foreslåede betingelse også være opfyldt. Det vil sikre, at bolig-
ejere, der ikke har været direkte eller indirekte vidende om den faktiske grund-
skyldsbetaling for kalenderåret 2024 i forbindelse med overtagelsen af boligen,
også vil kunne opfylde den foreslåede betingelse.
Betingelsen forudsætter, at boligejeren – eller dennes rådgiver – der ansøger
om eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld for 2024, vil skulle indsende
kopier af relevant dokumentation i henhold til en vurdering af, om den foreslå-
ede betingelse nr. 4 vil være opfyldt.
Skatteforvaltningen vil i forbindelse med ansøgningen vejlede boligejeren om,
hvilke dokumenter der vil skulle anses for relevante. F.eks. købskontrakten,
salgsopstillingen og ejendomsdatarapporten.
De umiddelbart relevante dokumenter vil ikke findes i alle tilfælde, hvorfor det
vil være Skatteforvaltningens konkrete skøn i det enkelte tilfælde, om den fore-
slåede betingelse i nr. 4 er opfyldt eller ej. Der vil kunne opstå tilfælde, hvor en
boligejer ikke ønsker at udlevere relevante oplysninger, hvorved den foreslåede
betingelse ikke vil være opfyldt.
Ved tvivlstilfælde, hvor det ikke klart og entydigt kan udledes af faktum, en
købskontrakt eller lignende, at sælger har misligholdt sine forpligtigelser ved-
rørende grundskyld, vil tvivlen skulle komme boligejeren til gode, hvorfor
grundskylden i dette tilfælde vil skulle eftergives eller tilbagebetales.
Side 19 af 29
Det foreslås i stk. 2, at eftergivelse og tilbagebetaling efter stk. 1 omfatter
eventuelle renter og gebyrer, der er påløbet som følge af manglende eller for
sen betaling af grundskylden.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at i tilfælde, hvor en boligejer enten har
misligholdte betalinger under opkrævningen eller under inddrivelsen, og der
dermed er påløbet morarenter og gebyrer, vil disse skulle eftergives eller tilba-
gebetales, hvis boligejeren får eftergivet eller tilbagebetalt sin grundskyld.
Forslaget omfatter alene morarenter og gebyrer som følge af manglende eller
for sen betaling af grundskyld for 2024. Det vil sige, at hvis boligejeren har øv-
rige krav under opkrævning eller inddrivelse, hvorpå der er påløbet morarenter
og gebyrer, vil disse ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at opkrævning og inddrivelse, herunder tilskrivning
af renter, af grundskyld m.v. omfattet af stk. 1 og 2 sættes i bero i perioden fra
ejerens ansøgning om eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1, og indtil
Skatteforvaltningen har truffet afgørelse herom.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltningen vil skulle sætte
påbegyndte opkrævnings- og inddrivelsesskridt i bero, når en fysisk ejer indle-
verer ansøgningen efter det foreslåede § 82 a, stk. 1, jf. ændringsforslag nr. 3.
Berostillelsen vil skulle gives i perioden fra ansøgningen indgives, og indtil
Skatteforvaltningen træffer afgørelsen om en eventuel eftergivelse eller tilbage-
betaling af grundskyld for 2024.
Det vil være uden betydning, om det skyldige beløb i grundskyld for 2024 er
under opkrævning eller inddrivelse.
Bestemmelsen vil ikke omfatte juridiske ejere, der indleverer en ansøgning om
eftergivelses- og tilbagebetaling, fordi disse aldrig vil kunne få medhold i an-
søgningen, da de ikke foreslås omfattet af den foreslåede eftergivelses- og til-
bagebetalingsordning.
Er kravet under opkrævning vil Skatteforvaltningen skulle sætte opkrævningen
i bero, hvorimod restanceinddrivelsesmyndigheden vil skulle gøre det, hvis
kravet er under inddrivelse.
Det foreslås som 2. pkt., at hviler grundskylden på ejendommen i sin helhed
med en pante- og fortrinsret, jf. § 4, stk. 5, 1. pkt., forlænges perioden med
pante- og fortrinsret tilsvarende med den periode, hvor opkrævningen eller ind-
drivelsen har været sat i bero.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at pante- og fortrinsretten, som hviler
på den faste ejendom i dens helhed med en pante- og fortrinsret i 2 år og 3 må-
neder, jf. § 4, stk. 5, 1. pkt., vil få forlænget sin virkningsperiode med samme
Side 20 af 29
antal dage, som en boligejers opkrævning eller inddrivelse sættes i bero efter
det foreslåede 1. pkt.
Det betyder, at en boligejer, der har ansøgt om eftergivelse eller tilbagebetaling
af grundskyld for 2024, jf. det foreslåede § 82 a, stk. 1, jf. ændringsforslag nr.
3, og som får et afslag på sin ansøgning, vil få forlænget den periode, hvorpå
pante- og fortrinsretten hviler på sin ejendom med den samme periode, som bo-
ligejerens opkrævning eller inddrivelse sættes i bero efter det foreslåede 1. pkt.
Det foreslås i stk. 4, at ved eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 indtræ-
der Skatteforvaltningen i den fysiske persons eventuelle ret til efter dennes
kontraktforholdet med den tidligere ejer at kræve, at den tidligere ejer iagttager
sine forpligtigelser, jf. stk. 1, nr. 4, vedrørende grundskylden for kalenderåret
2024.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede
betingelse i § 82 a, stk. 1, nr. 4, jf. ændringsforslag nr. 3, om, at den nuværende
ejer har betalt grundskyld for 2024 i et tilfælde, hvor sælger ikke har opfyldt
sin kontraktlige forpligtelse vedrørende grundskylden for 2024.
Med bestemmelsen vil Skatteforvaltningen blive tillagt muligheden for at rette
henvendelse til sælger og anmode om, at sælger iagttager sine forpligtigelser –
som disse fremgår af en købskontrakt eller lignende – vedrørende grundskyl-
den for 2024. Skatteforvaltningen tildeles dermed en begrænset partsstatus og
tillægges samme retlige interesse som boligejeren for så vidt angår de kontrakt-
lige forpligtelser vedrørende grundskyld for 2024.
Det vil samtidig indebære, at Skatteforvaltningen vil kunne påbegynde rets-
skridt mod sælger, herunder anlægge en sag ved domstolene. Inden påbegyn-
delse af eventuelle retsskridt vil Skatteforvaltningen skulle iagttage den til en-
hver tid gældende retssagsvejledning, jf. SKM2018.517.DEP, med senere æn-
dringer.
Uanset udfaldet af eventuelle retsskridt vil det ikke have betydning for en efter-
givelse eller tilbagebetaling af grundskyld for 2024 efter det foreslåede § 82 a,
stk. 1, jf. ændringsforslag nr. 3.
Det foreslås i stk. 5, at indtræder der en ændring i beskatningsgrundlaget, som
grundskylden for kalenderåret 2024 er opgjort på baggrund af, efter der er truf-
fet afgørelse om eftergivelse eller tilbagebetaling, efterreguleres grundskylden
for kalenderåret 2024 ikke for den fysiske person efter stk. 1.
På nuværende tidspunkt er grundskylden for 2024 i den pågældende type sager
beregnet på baggrund af en foreløbig 2023-vurdering, som vil blive afløst af
den endelige 2023-vurdering, når denne udsendes af Skatteforvaltningen.
Side 21 af 29
Det betyder, at en eventuel eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld vil
ske på baggrund af en foreløbig opgørelse af grundskylden for 2024, hvorfor
der vil indtræde en efterregulering af grundskylden i forbindelse med udsendel-
sen af den endelige 2023-vurdering.
Henset til, at en boligejer, der har fået eftergivet eller tilbagebetalt grundskyl-
den for 2024 efter det foreslåede § 82 a, stk. 1, jf. ændringsforslag nr. 3, ikke
vil have afholdt udgiften til grundskylden, foreslås det, at der ikke vil skulle
ske en efterregulering af grundskylden.
Det betyder, at boligejeren hverken vil blive efteropkrævet eller få udbetalt
grundskyld ifm. udsendelsen af den endelige 2023-vurdering. Det betyder vi-
dere, at det beløb, som boligejeren har fået eftergivet eller tilbagebetalt efter
den foreslåede § 82 a, stk. 1, jf. ændringsforslag nr. 3, heller ikke vil blive ef-
terreguleret i forbindelse med udsendelsen af den endelige 2023-vurdering.
Det foreslås i stk. 6, at en eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 ikke
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at en eftergivelse eller tilbagebetaling af
grundskyld, samt eventuelle renter og gebyrer, vil være fritaget for beskatning.
Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at afgørelser efter stk. 1 ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed.
Med den foreslåede bestemmelse vil en ejer ikke kunne påklage afgørelser efter
den foreslåede eftergivelses- og tilbagebetalingsordning af grundskyld for 2024
i visse udstykningstilfælde.
I praksis vurderes det, at en afskæring af klageadgangen hovedsageligt vil have
betydning i tilfælde, hvor Skatteforvaltningen i nogle tilfælde vil skulle skønne,
om den pågældende ejendom vil blive omfattet af ejendomsskattelovens § 3, stk.
1, nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1 – dvs. blive
kategoriseret som en ejerbolig.
Afskæring af klageadgangen vil skulle ses i sammenhæng med, at kategoriserin-
gen af de af ordningen omfattede ejendommen på tidspunktet for lovens ikraft-
træden vil være sket på baggrund af en foreløbig vurdering, som ikke er tillagt
klageadgang, jf. ejendomsvurderingslovens § 89 d, stk. 1.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 89 d, stk. 1, at foreløbige vurderinger
efter ejendomsvurderingslovens §§ 89 b og 89 c foretages uden partshøring og
ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Ejendommens kategorisering vil dermed kunne påklages i forbindelse med ud-
sendelsen af den endelige vurdering. I tilfælde, hvor en fysisk ejer har fået afslag
Side 22 af 29
på sin ansøgning, fordi Skatteforvaltningen ikke har vurderet, at den pågældende
ejendom vil blive kategoriseret som en ejerbolig, og som i forbindelse med ud-
sendelsen af den endelige vurdering modtager en kategorisering som en ejerbo-
lig, vil den fysiske ejer kunne anmode om at få genoptaget afgørelsen og derved
få ændret afslaget, jf. nedenfor om det foreslåede 2. pkt.
Det foreslås i 2. pkt., at fysiske ejere, der har fået afslag på en ansøgning om
eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1, fordi Skatteforvaltningen ikke
skønnede, at ejendommen pr. 1. januar 2024 ville blive omfattet af § 3, stk. 1,
nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, efter anmod-
ning kan få ansøgningen genoptaget, hvis skønnet viser sig at være forkert.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en fysisk ejer, der har fået afslag på
sin ansøgning med den begrundelse, at Skatteforvaltningen ikke skønnede at
vedkommendes ejendom vil blive omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller af
ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, på vurderingsterminen 1. januar
2024, vil kunne anmode om at få ansøgningen genoptaget, hvis ejendommen
bliver omfattet af disse bestemmelser i forbindelse med udsendelsen af den en-
delige vurdering.
Forslaget skal ses i lyset af, at den foreslåede eftergivelses og tilbagebetalings-
ordning i ejendomsskattelovens § 82 a, vil i høj grad være en manuel og hånd-
holdt ordning uden om Skatteforvaltningens systemer. Udsendelsen af de ende-
lige vurderinger er derimod i vidt omfang automatiseret masseadministration.
Det betyder, at Skatteforvaltningen ville blive pålagt en uforholdsmæssigt stor
administrativ bebyrdelse, hvis Skatteforvaltningen selvstændigt ville skulle
genoptage ansøgningerne i forbindelse med udsendelsen af de endelige 2023-
vurderinger.
Det foreslås derfor, at de pågældende fysiske ejere selv vil skulle henvende sig
til Skatteforvaltningen med henblik på genoptagelse, hvis deres ejendom – mod
Skatteforvaltningens forventning – bliver omfattet af ejendomsskattelovens §
3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, på
vurderingsterminen 1. januar 2024.
(Til § 82 b)
Det følger af ejendomsskattelovens § 83, stk. 4, at loven finder anvendelse for
ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift, der vedrører perioden fra
og med den 1. januar 2024. Det følger videre af stk. 5, at ejendomsværdiskatte-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. november 2020, og lov om kommu-
nal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, ophæves
den 1. januar 2024. Det følger afslutningsvist af stk. 7, at de regler, der ophæ-
ves i medfør af stk. 5, finder anvendelse for ejendomsværdiskat, grundskyld og
dækningsafgift, der vedrører perioden til og med den 31. december 2023.
Side 23 af 29
For ejendomsskatter, der vedrører perioden til og med den 31. december 2023,
vil de nu ophævede regler i ejendomsværdiskatteloven og lov om kommunal
ejendomsskat således fortsat finde anvendelse.
For grundskyld, der vedrører perioden til og med den 31. december 2023, har
kommunalbestyrelsen efter den nu ophævede lov om kommunal ejendomsskat
en række muligheder for at meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld.
Kommunalbestyrelsen kan således i henhold til § 8 i den tidligere gældende lov
om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020,
efter visse betingelser, meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld af:
1) Skoler, hospitaler, sygehuse, institutioner godkendt i henhold til den so-
ciale lovgivning, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgæn-
gelige museer
2) Sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og skytteforenin-
ger eller andre organisationer med samme formål, ejendomme, der an-
vendes til ungdomslejre og lejrpladser eller til feriekoloni for børn
3) Ejendomme, der ejes af almenvelgørende stiftelser eller andre institutio-
ner med almennyttigt formål
4) Gas-, vand- og fjernvarmeværker.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter § 8 a og efter visse betingelser med-
dele hel eller delvis fritagelse stigning i grundskylden til ejere af ejendomme,
hvor grundværdien er steget med mere end 20 pct. som følge af en ændret lo-
kalplan.
Kommunalbestyrelsen kan endelig efter § 9 og efter visse betingelser meddele
hel eller delvis fritagelse for grundskyld, hvis kommunalbestyrelsen af sam-
fundsmæssige hensyn finder det ønskeligt, at private grunde ikke bebygges, el-
ler at en vis bebyggelse bevares. Fritagelse kan dog efter denne bestemmelse
kun gives for en vurderingsperiode ad gangen.
Det følger herefter af § 30, at ud over, hvad bestemmelserne i den nu ophævede
lov om kommunal ejendomsskat hjemler, kan grundskyld og dækningsafgift
hverken eftergives eller på anden måde lempes.
Skatteforvaltningens overtagelse af opkrævningen af grundskyld fra kommu-
nerne ses at have givet anledning til visse ændringer af den praktiske håndte-
ring, for så vidt angår udstykninger til ejerboliger. Det har været medvirkende
til, at enkelte boligejere, der har købt en nyudstykket grund i 2023, er blevet ef-
terladt i en uhensigtsmæssig situation og med en markant skatteregning i form
af grundskyld af jord, som de aldrig har ejet. Det foreslås derfor i den foreslå-
ede § 82 a, jf. ændringsforslag nr. 3, at indføre en eftergivelses- og tilbagebeta-
lingsordning, som gør det muligt for Skatteforvaltningen at eftergive eller tilba-
gebetale grundskyld for kalenderåret 2024 under visse betingelser.
Side 24 af 29
Det kan ikke udelukkes, at der, for så vidt angår skatteårene 2022 og 2023, fin-
des eksempler på lignende situationer, eller senere hen vil kunne opstå sådanne
situationer i takt med, at de endelige ejendomsvurderinger udsendes, og der i
den forbindelse vil skulle ske en efterregulering for disse skatteår.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres en kommunal eftergivelses- og
tilbagebetalingsordning for skatteårene 2022 og 2023.
Det foreslås i § 82 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen for ejendomme, der er ejet
af en fysisk person, efter ejerens ansøgning kan meddele en eftergivelse eller
tilbagebetaling af hele eller dele af den grundskyld, som efter den tidligere gæl-
dende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. ok-
tober 2020 med senere ændringer, er opkrævet for skatteårene 2022 og 2023,
hvis begge følgende betingelser er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at kommunalbestyrelsen under visse
betingelser og efter en ansøgning fra boligejer vil kunne meddele hel eller del-
vis eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld for skatteårene 2022 og
2023.
Omfattet af bestemmelsen vil alene være fysiske personer. Det skal ses i lyset
af, at i de omfattede udstykningssager vil der typisk være tale om en fysisk bo-
ligkøber, som erhverver en nyudstykket ejendom af en professionel aktør,
f.eks. en ejendomsudvikler.
I tilfælde, hvor en juridisk person har erhvervet en restejendom af en anden ju-
ridisk ejer, lægges det til grund, at begge vil være professionelle aktører, der vil
have forudsætninger for at forhindre eller løse en eventuel tvist om betalingen
af grundskyld for 2024 via domstolene, retsmægling eller lignende.
Ejendommens kategorisering vil være uden betydning. Det vil skulle ses i lyset
af, at for nogle ejendomme er de endelige vurderinger endnu ikke udsendt. Det
betyder, at der vil kunne være eksempler på ejendomme kategoriseret som en
erhvervsejendom, som faktisk fremstår som en ejerbolig, f.eks. fordi der er tale
om en 800 m2
grund med et parcelhus, som endnu ikke har modtaget en om-
vurdering.
Den foreslåede bestemmelse har således i lighed med det foreslåede § 82 a, stk.
1, jf. ændringsforslag nr. 3, til hensigt at give mulighed for, at kommunalbesty-
relsen i visse udstykningstilfælde vil kunne eftergive eller tilbagebetale grund-
skyld for 2022 og 2023. Bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes i tilfælde,
hvor den fysiske ejer har betalt eller har modtaget en opkrævning af grundskyld
for skatteårene 2022 eller 2023, og hvor sælger ikke har opfyldt sin kontrakt-
lige forpligtelse vedrørende grundskyld for disse skatteår, eller hvor en
Side 25 af 29
fordeling af grundskylden for skatteårene 2022 eller 2023 ikke er kontraktuelt
reguleret.
Bestemmelsen vil både finde anvendelse for grundskyld, der foreløbigt er op-
krævet i 2022 og 2023, herunder for ejendomme, som efter § 37 a i den tidli-
gere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463
af 6. oktober 2020 med senere ændringer, har fået ansat et foreløbigt bereg-
ningsgrundlag, og for et eventuelt efterreguleringsbeløb i forbindelse med ud-
sendelsen af den endelige vurdering.
Ved hele eller dele af grundskylden menes, at kommunalbestyrelsen selv vil
kunne beslutte, om hele grundskylden for begge skatteår vil skulle eftergives
eller tilbagebetales. Det vil eksempelvis også kunne besluttes, at det alene vil
skulle ske for ét skatteår eller for den periode, den fysiske person (ansøgeren)
ikke selv har beboet ejendommen.
Det foreslås i nr. 1, at det er en betingelse, at den fysiske person i henhold til et
autoritativt register skal have overtaget ejendommen den 1. januar 2021 eller
senere.
Den foreslåede betingelse vil indebære, at boligejeren (den fysiske person),
som ansøger om eftergivelse eller tilbagebetaling af grundskyld, tidligst må
være registreret som ejer af ejendommen den 1. januar 2021 i et autoritativt re-
gister.
Udstykningen vil, jf. den foreslåede betingelse nr. 2, skulle være gennemført af
en tidligere ejer i perioden fra og med 1. januar 2021 til og med den 31. decem-
ber 2023. De foreslåede betingelser vil dermed samlet sikre, at boligejeren har
købt boligen på et tidspunkt, hvor udstykningen er gennemført af en tidligere
ejer.
Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som kommunen til enhver tid
anvender til at identificere, hvem der ejer en konkret ejendom. Datakilden vil i
alle tilfælde være administreret af en offentlig myndighed eller på vegne af den
offentlige myndighed. Data fra autoritative registre vedligeholdes løbende af
relevante myndigheder, hvorfor data fra disse registre anvendes af Skattefor-
valtningens administration. Det autoritative register i dette tilfælde vil være
ejerfortegnelsen, der opdateres af kommunerne og indeholder oplysninger om
de faktiske ejere, dvs. primært tinglyste ejere, men også andre, hvis ejerforhol-
det ikke er tinglyst.
Det foreslås i nr. 2, at det er en betingelse, at ejendommen af en tidligere ejer i
perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. december 2023 er
udstykket, jf. § 6 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v., i
to eller flere ejendomme.
Side 26 af 29
Den foreslåede betingelse indebærer, at en tidligere ejer, det vil typisk sige sæl-
ger, vil skulle have udstykket den oprindelige ejendom – den nuværende rest-
ejendom – i to eller flere grunde.
Det vil sige, at den fysiske person – som ansøger om eftergivelse eller tilbage-
betaling af grundskyld – vil have overtaget ejendommen, som har bibeholdt
BFE-nummeret.
Med to eller flere ejendomme menes, at der efter udstykningen som minimum
vil skulle være to nye ejendomme samt restejendommen – dvs. tre eller flere
selvstændige ejendomme totalt.
Betingelsen vil udgøre en nedre grænse for de udstykningstilfælde, som vil
være omfattet af den foreslåede eftergivelses- og tilbagebetalingsordning. Med
to eller flere ejendomme vil en boligejer, der f.eks. udstykker baghaven til en
selvstændig parcelhusgrund, ikke være omfattet af ordningen, fordi der i dette
tilfælde totalt vil være tale om to selvstændige ejendomme – den nyudstykkede
ejendom og restejendommen.
Der vil kunne være tilfælde, hvor en tidligere ejer har udstykket ejendommen,
overdrager den til tredjemand, som herefter overdrager til boligejeren. Et sådan
tilfælde vil ikke være til hinder for, at en boligejer vil kunne opfylde den fore-
slåede betingelse.
Det foreslås i stk. 2, at eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 helt eller
delvist kan omfatte eventuelle renter og gebyrer, der er påløbet som følge af
manglende betaling af grundskylden.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at i tilfælde, hvor en boligejer enten har
misligholdte betalinger under opkrævningen eller under inddrivelsen, hvor der
er påløbet morarenter og gebyrer, vil kommunen ligeledes kunne vælge at ef-
tergive eller tilbagebetale disse, hvis boligejeren får eftergivet eller tilbagebe-
talt sin grundskyld.
Forslaget omfatter alene morarenter og gebyrer som følge af manglende beta-
ling af grundskyld for skatteårene 2022 og 2023. Det vil sige, at hvis boligeje-
ren har øvrige krav under opkrævning eller inddrivelse, hvorpå der er påløbet
morarenter og gebyrer, vil disse ikke være omfattet af den foreslåede bestem-
melse.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at opkrævning og inddrivelse, herunder tilskrivning
af renter, af grundskyld m.v. omfattet af stk. 1 og 2, kan sættes i bero i perio-
den fra ejerens ansøgning om eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2,
og indtil kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse herom.
Side 27 af 29
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunalbestyrelsen vil kunne
sætte påbegyndte opkrævnings- og inddrivelsesskridt i bero, når en fysisk ejer
indleverer ansøgningen efter det foreslåede § 82 b, stk. 1, jf. ændringsforslag
nr. 3. Berostillelsen vil kunne gives i perioden fra ansøgningen indleveres og
indtil kommunen træffer afgørelsen om en eventuel eftergivelse eller tilbagebe-
taling af grundskyld for skatteårene 2022 og 2023.
Det vil være uden betydning, om det skyldige beløb i grundskyld er under op-
krævning eller inddrivelse.
Bestemmelsen vil ikke omfatte juridiske ejere, der indleverer en ansøgning om
eftergivelses- og tilbagebetaling, fordi disse aldrig vil kunne få medhold i an-
søgningen, da de ikke foreslås omfattet af den foreslåede eftergivelses- og til-
bagebetalingsordning.
Det foreslås i 2. pkt., at hviler grundskylden på ejendommen i sin helhed med
en pante- og fortrinsret, jf. § 29, stk. 1, i den tidligere gældende lov om kom-
munal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med se-
nere ændringer, forlænges perioden med pante- og fortrinsret tilsvarende med
den periode, hvor opkrævningen eller inddrivelsen har været sat i bero.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at pante- og fortrinsretten, som hviler
på den faste ejendom i dens helhed med en pante- og fortrinsret i 2 år og 3 må-
neder, jf. § 29, stk. 1, i den tidligere gældende lov om kommunal ejendoms-
skat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer,
vil få forlænget sin virkningsperiode med samme antal dage, som en boligejers
opkrævning eller inddrivelse sættes i bero efter det foreslåede 1. pkt.
Det betyder, at en boligejer, der har ansøgt om eftergivelse eller tilbagebetaling
af grundskyld for skatteårene 2022 og 2023, jf. det foreslåede § 82 b, stk. 1, jf.
ændringsforslag nr. 3, og som får et afslag på sin ansøgning, vil få forlænget
den periode, hvorpå pante- og fortrinsretten hviler på sin ejendom, med den
samme periode, som boligejerens opkrævning eller inddrivelse sættes i bero ef-
ter det foreslåede 1. pkt.
Det foreslås i stk. 4, at en eftergivelse eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2
medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at en eftergivelse eller tilbagebetaling af
grundskyld, samt eventuelle renter og gebyrer, vil være fritaget for beskatning.
Det foreslås i stk. 5, at afgørelser efter stk. 1-3 ikke kan påklages til anden ad-
ministrativ myndighed.
Afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i relation til grundskyld opkrævet
efter den tidligere gældende lov om kommunalejendomsskat, jf.
Side 28 af 29
lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020 med senere ændringer, er ikke
tillagt en administrative klageadgang til Skatteankeforvaltningen eller anden
myndighed.
Den foreslåede bestemmelse indsættes dog i ejendomsskatteloven, hvorfor der
vil kunne opstå tvivl om en eventuel administrative klageadgang.
Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det dermed, at der ikke vil være
en administrativ klageadgang – ligesom tilfældet er for øvrige kommunale af-
gørelse vedrørende grundskyld for skatteåret 2023 og tidligere skatteår.
Til nr. 11
Det foreslås i ændringsforslag nr. 11, at i lovforslagets § 6, stk. 2, ændres »21-
43« til »21-37, 03, 38-43«.
Forslaget vil skulle ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 1, hvorefter
lovforslaget foreslås delt i to lovforslag.
Lovforslagets § 1, nr. 12, 13 og 21, og §§ 2 og 6, som vedrører forslag til ind-
førelse af en stigningsbegrænsningsordning for dækningsafgift af erhvervsejen-
domme, foreslås udskilt i L 24 A.
Lovforslagets § 1, nr. 1-11, 14-20 og 22-44, og §§ 3-6, som vedrører de øvrige
elementer, foreslås udskilt i L 24 B.
I ændringsforslaget til det under B nævnte lovforslag foreslås 9 ændringsfor-
slag, inklusive nærværende ændringsforslag nr. 11 om ændringer til lovforsla-
gets bestemmelse om ikrafttrædelse.
Ændringsforslag nr. 7 og 9 omhandler ændringer til ændringer i lovforslaget,
som vil skulle træde i kraft den 1. januar 2025, jf. lovforslagets § 6, stk. 2,
hvorfor disse ikke er omtalt i denne foreslåede bestemmelse. Ændringsforslag
nr. 8, hvor der efter lovforslagets § 37 foreslås indsat et nr. 03, vil ligeledes
skulle træde i kraft den 1. januar 2025.
De øvrige elementer i ændringsforslag nr. 3-6 og 10 omhandler berostillelse af
opkrævningen og inddrivelsen af grundskyld og dækningsafgift i særlige til-
fælde, to eftergivelses- og tilbagebetalingsordninger og ændringer til de i lov-
forslagets § 1, nr. 11, foreslåede § 17, stk. 5 og 7, som alle vil skulle træde i
kraft den 2. december 2024. De er derfor ikke med i ændringsforslag nr. 11.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Ændringsforslaget skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konse-
kvenser, fordi det skønnes, at der kun vil være ganske få tilfælde, hvor der efter
Side 29 af 29
de foreslåede regler vil skulle ske en eftergivelse eller tilbagebetaling af grund-
skyld for 2022-2024.
Ændringsforslaget til L 24 A skønnes ikke at medføre administrative konse-
kvenser for Skatteforvaltningen, regionerne og kommunerne.
Ændringsforslaget til L 24 B vedrørende en eftergivelses- og tilbagebetalings-
ordning for grundskyld for 2024 i visse udstykningstilfældeskønnes ikke at med-
føre nævneværdige administrative konsekvenser.
Derudover skønnes ændringsforslaget til L 24 B at medføre administrative om-
kostninger i Skatteforvaltningen på 1,6 mio. kr. i 2025 og 1,0 mio. kr. varigt fra
2026 til sagsbehandling, kontrol og forretningsafklaringer.
Det bemærkes, at skønnet er forbundet med stor usikkerhed, da de administrative
omkostninger vil afhænge af antallet af sager, der for nuværende ikke er kendt.
Ændringsforslaget til L 24 B forventes ikke at have nævneværdige konsekvenser
for kommunerne.
Ændringsforslaget til L 24 B vurderes ikke at have konsekvenser for regioner.