Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Offentligt
L 24 - Bilag 6
Skatteudvalget 2024-25
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk
Høringssvar
25. oktober 2024
Skatteministeriet
lovgivningogoekonomi@skm.dk
mero@skm.dk
J.nr. 2024 32
Høring vedr. lovforslag L 24 om ændring
af ejendomsskatteloven mv.
Finans Danmark takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til
ændringsforslaget til L 24 om en eftergivelses- og tilbagebetalingsordning af
grundskyld i 2024 i visse udstykningstilfælde.
Vi har ikke bemærkninger til selve ændringsforslaget, men vil benytte lejligheden
til at kommentere på en del af lovforslaget L 24, som ikke var i offentlig høring in-
den fremsættelsen. Det drejer sig om lovforslagets § 1, nr. 29, der omhandler den
permanente indefrysningsordning for stigninger i ejendomsværdiskat og grund-
skyld.
Købers hæftelse for sælgers skattegæld
I lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås en ændring af den permanente indefrysnings-
ordning. Boligejere kan under denne ordning indefryse stigninger i boligskatterne,
indtil de en dag sælger deres bolig. Ifølge oplysninger fra Vurderingsstyrelsen er
omkring 75 pct. af boligejerne i 2024 tilmeldt indefrysningsordningen.
Den eksisterende ordning indebærer, at skattemyndighederne har sikkerhed for
den indefrosne skattegæld via et lovbestemt pant i ejendommen. Gælden for-
falder ved ejerskifte, men betaler sælger ikke, hæfter gælden stadig på ejen-
dommen efter et salg. Det medfører, at en køber risikerer at skulle betale sælgers
skattegæld.
Den foreslåede ændring i L 24 betyder, at køber ikke skal hæfte for en gæld,
som køber ikke kan få oplysning om på tidspunktet for købers underskrift på salgs-
aftalen. Konkret drejer det sig om januar måned hvert år, hvor myndighederne
ikke har mulighed for at udstille det foregående års indefrysningslån.
Vi bakker fuldt op om, at en køber ikke skal hæfte for en sælgers gæld i en ejen-
dom, som køber ikke kan få viden om. Vi foreslog i forbindelse med Folketingets
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2
Høringssvar
25. oktober 2024
vedtagelse af ordningen i 2023, at en ejendom altid skal renses for sælgers skat-
tegæld ved et salg. Vi mener, der er principielt forkert, at køber kan komme til at
betale sælgers skattegæld. Samtidig medfører hæftelsen en række udfordringer
i bolighandelssituationer.
Vi kom desværre ikke igennem med forslaget, men den foreslåede ændring af
ordningen viser, at købers potentielle hæftelse for sælgers gæld kan medføre
problemer ved bolighandler og stiller store krav til handlens parter for at undgå,
at nogen kommer i klemme. Den foreslåede ændring rejser spørgsmålet, hvor-
dan skattemyndighederne skal få oplysning om den indgåede aftale før tinglys-
ningstidspunktet, der i praksis kan ligge flere måneder efter underskriftstidspunk-
tet.
Udfordring med at få oplysning om skattegæld
Når køber kan komme til at hæfte for sælgers skattegæld, er det afgørende, at
der er en nem adgang for køber, købers rådgiver eller bank til at gøre sig be-
kendt med, om der er en skattegæld i ejendommen, så man kan handle heref-
ter. Normalt kan alle via tingbogen gøre sig bekendt med, om der er pantsikret
gæld i en ejendom. Det er dog ikke tilfældet for den pantsikrede indefrosne skat-
tegæld. Denne gæld kan køber og dennes rådgiver kun få viden om via ind-
hentning af ejendomsdatarapporten, som kræver fuldmagt fra samtlige ejere af
ejendommen.
Skal en købsaftale underskrives den 1. februar, skal køber indhente ejendomsda-
tarapporten samme dag efter først at have fået fuldmagt fra ejendommens
ejere. Er der netop registreret et indefrysningslån kan det medføre en ændring af
handelsvilkårene, inden køber ønsker at underskrive. Og det kan have betydning
for en evt. forhåndsgodkendelse i banken.
Vi mener, det er problematisk, at køber kun kan få viden om en gæld, som køber
risikerer at hæfte for efter overtagelse, mod at indhente et samtykke fra samtlige
ejere af ejendommen. Vi mener ikke, at ejendomsdatarapporten er egnet til for-
målet, og at der skal ses på alternativer måder, hvorpå køber, rådgivere og ban-
ker kan få viden om, hvorvidt der er skattegæld i en ejendom.
Behov for yderligere justering af indefrysningsordningen
Vi bakker som nævnt op om, at man justerer reglerne om hæftelse for at af-
hjælpe problemet med, at myndighederne ikke kan udstille gældsoplysninger
omkring årsskiftet. Men for os illustrerer denne mindre ændring den store kom-
pleksitet i indefrysningsordningen, som er en følge af, at man har valgt den princi-
pielt forkerte tilgang, at køber kan hæfte for sælgers skattegæld.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 3
Høringssvar
25. oktober 2024
Vi mener i stedet, at indefrysningsordningen skal ændres, så en skattegæld ikke
kan hæfte på en ejendom efter et salg. Skattemyndighederne skal kun kunne
opkræve gælden hos den boligejer, som har optaget gælden. Betaler sælger
ikke sin indefrosne skat i forbindelse med salg, vil myndighederne stadig have et
personligt krav mod sælger, som kan opkræves via de særlige muligheder i skat-
telovgivningen. Ordningen bør ændres nu, inden boligejerne opbygger en større
gæld i ejendommen, og inden der er købere, som kommer i klemme.
FSR danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Telefon +45 7225 5703
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Att. Morten Elmerdahl Rix Olsen
Sendt digitalt til: til mero@skm.dk og lovgivningogoekonomi@skm.dk
25.10 2024
Høringssvar til Høring over udkast til ændringsforslag til L 24 om forslag til
ændring af ejendomsskatteloven, lov om kommunal indkomstskat og
statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne,
ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven, jf.
Skatteministeriets j. nr. 2024-32
FSR danske revisorer takker for modtagelse af nærværende udkast til
ændringsforslag til L 24 om forslag til ændring af ejendomsskatteloven, lov om
kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til
kommunerne, ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven, som
Skatteministeriet har sendt i høring den 7. oktober 2024 med høringsfrist den 25.
oktober 2024.
Generelle bemærkninger
Problemstillingen
ændringsforslaget er udarbejdet som følge af den seneste
mediedækning af situationer, hvor en grundejer, i forbindelse med udstykning af et større
areal til enkeltparceller, har overtaget den fortsættende ejendoms BFE-nummer, og
dermed grundskyldsforpligtelsen for det oprindelige grundareal, men uden indgåelse af
en aftale om forholdsmæssig regulering af grundskylden med sælger, herunder
refusionsopgørelse med øvrige grundejere inter partes.
Med ændringsforslaget vil det således være muligt at få eftergivet eller tilbagebetalt
grundskylden i 2024 i tilfælde, hvor en privat boligejer er blevet opkrævet grundskyld for
hele grundarealet, som det forelå inden udstykning.
problemstilling eller et problem, som er afstedkommet af den nye
ejendomsvurderingslov, ejendomsskattelov eller forsinkelsen for udsendelse af de nye
vurderinger.
Situationen har også været gældende efter den historiske vurderingslov og er en følge af,
Side 2
beskatningsgrundlag. Med overgangen til ejendomsvurderingsloven og
ejendomsskatteloven er brug af beskatningsgrundlaget endda blevet rykket et år frem,
således at der alene er 1 års forsinkelse modsat tidligere 2 år.
FSR er derfor undrende over nødvendigheden i at udarbejde nærværende
ændringsforslag, da der ikke er tale om en ny problemstilling eller et forhold, som er
afstedkommet af overgangen til den nye ejendomsvurderingslov og ejendomsskattelov.
Det er yderligere ændringsforslaget ikke fremstår færdigt, henset til
ufuldstændige lovhenvisninger. Bl.a. kan der henvises til side 4 afsnit 3, hvor af fremgår
en henvisning til § 3, stk. 1, nr. [x], samt gentagelse af formulering og FSR skal derfor
henstille til, at ændringsforslaget og lovbemærkningerne gennemgås for opdatering af
diverse uoverensstemmelser og sprogfejl.
Specifikke bemærkninger
Afgrænsningen af korrektionen til grundskyld i 2024
Det fremgår af ændringsforslaget, at bestemmelsen omhandler eftergivelse- og
tilbagebetaling af grundskyld i 2024.
æ
ejendomsvurderingen og året, hvor den anvendes som beskatningsgrundlag.
Situationen vil derfor også kunne være opstået i 2023 og tidligere, men vil ligeledes også
kunne opstå i 2025 og fremadrettet.
Skatteministeriet bedes derfor venligst redegøre for, hvorfor det alene ønskes at være
muligt at få tilbagebetalt grundskylden i 2024.
Størrelsen på eftergivelsen eller tilbagebetalingen af grundskyld i 2024
I henhold til ændringsforslaget er der mulighed for skattefri eftergivelse eller
tilbagebetaling af grundskyld i 2024, men det er ikke nærmere oplyst, hvorvidt
eftergivelsen eller tilbagebetalingen er for hele beløbet eller alene en andel.
udarbejdelse af refusionsopgørelse og en forholdsmæssig fordeling, ville grundejer skulle
betale andelen af grundskylden som forholdsmæssigt kan opgøres til at være relevant
for grundejers ejendom.
eftergivet eller tilbagebetalt grundskyldsbeløbet for 2024 til fulde og uden opkrævning af
en forholdsmæssig andel, svarende til grundejers andel af den samlede grundskyld.
Henset til at grundejer reelt er forpligtet til at betale grundskyld i 2024, men som
udgangspunkt kun er forpligtet af sin forholdsmæssige andel, finder FSR, at der alene
bør ske eftergivelse eller tilbagebetaling for den andel, som forholdsmæssigt ikke
vedrører andelen for ansøgeren.
Side 3
FSR anbefaler derfor, at der, i forbindelse med skønnet og afgørelsen omkring
eftergivelse eller tilbagebetaling, også udarbejdes et skøn over ansøgerens
forholdsmæssige andel af grundskylden i 2024, og at denne andel fortsat skal betales.
Rentetildeling ved tilbagebetaling af grundskyld i 2024
Det fremgår af lovbemærkningerne, at ved eftergivelse er der både tale om eftergivelse
af grundskyld i 2024 samt eventuelle renter, gebyrer og andre omkostninger pålagt pga.
den manglende betaling af grundskyld.
For grundejere som har betalt grundskylden i 2024, er der ikke oplyst, hvorvidt
tilbagebetalingen tillægges rentegodtgørelse.
FSR skal derfor anmode Skatteministeriet om at redegøre for, hvorvidt der vil blive tillagt
renter til grundejer ved tilbagebetaling af grundskyld for 2024.
Klagemuligheder over Skatteforvaltningens skøn
FSR bemærker, at det fremgår flere steder i bemærkningerne til ændringsforslaget, at
Skatteforvaltningen udøver et skøn i forbindelse med beslutningen om eftergivelse eller
tilbagebetaling af grundskyld i 2024.
Skatteforvaltningen skal bl.a. udøve et skøn ved vurderingen af om ejendommen har
skiftet kategori til ejerbolig, forventes at skifte kategori til ejerbolig, eller, hvorvidt
betingelse nr. 4 er opfyldt omkring manglende opfyldelse af kontraktlig forpligtelse hos
sælger eller manglende fordeling af grundskylden i kontrakten.
Det er i lovbemærkningerne ikke angivet, hvorvidt dette skøn udgør en afgørelse og
herunder, hvorvidt grundejer vil være berettiget til at klage over denne afgørelse.
Skatteministeriet anmodes derfor om at redegøre for, hvorvidt det er muligt for grundejer
at klage over Skatteforvaltningens skøn, og om dette vil udgøre en forvaltningsretlig
afgørelse.
Konsekvenserne ved fravalg af videreførelse af ejendomsbeskatningslovens § 37 a
I forbindelse med overgangen mellem ejendomsvurderinger udarbejdet af dagældende
vurderingslov og den nye ejendomsvurderingslov blev der udarbejdet
overgangsbestemmelser til opkrævning af grundskyld i 2022 og 2023 i
ejendomsbeskatningsloven.
Af ejendomsbeskatningslovens § 37 a fremgik det, at for ejendomme, hvor der var
frastykket mere end 40 pct. af ejendommens grundareal, blev der udarbejdet et
foreløbigt beskatningsgrundlag i 2022 og 2023.
Formålet med bestemmelsen var at undgå dobbeltbeskatning, da forsinkelsen med
udsendelse af de nye vurderinger medførte, at de nyopståede ejendomme modtog
foreløbige beskatningsgrundlag til opkrævning af grundskyld, mens den oprindelige
ejendom blev beskattet af det gamle grundareal.
FSR har bemærket, at denne bestemmelse ikke er videreført i ejendomsskatteloven, men
at det fremgår af ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, at nyopstået ejendomme som bliver
Side 4
omfattet af pligten til at betale grundskyld får udarbejdet et foreløbigt
beskatningsgrundlag.
Det fremgår af lovbemærkningerne til ændringsforslaget, at det ikke forventes, at
vurderinger og omvurderinger pr. 1. januar 2024 er sendt ud inden, at ændringsforslaget
træder i kraft den 2. december 2024, og dermed lægger FSR til grund, at de heller ikke
sendes ud inden opgørelserne for grundskylden i 2025, sendes ud.
dobbeltbeskatning for grundejere ved udstykning af en storparcel i adskillige matrikler,
hvor der vil ske beskatning af både de nye ejendomme, men også den oprindelige
ejendom efter det gamle grundareal.
Grundet manglende videreførelse af ejendomsbeskatningslovens § 37 a er det ikke
muligt for disse grundejere at ændre deres beskatningsgrundlag på den oprindelige
ejendom.
De forsinkede vurderinger og den manglende videreførelse af
ejendomsbeskatningslovens § 37 a medfører ligeledes, at problemet, der forsøges løst
ved ændringsforslaget, fortsat vil være til stede i 2025.
FSR skal derfor henstille til, at Skatteministeriet overvejer disse konsekvenser og
vurderer, hvorvidt der skal indarbejdes bestemmelser herom i ejendomsskatteloven.
Konsekvenserne ved udsendelsen af de endelige vurderinger pr. 1. januar 2023
Af ændringsforslaget fremgår det, at eftergivelsen og tilbagebetalingen baseres på de
foreløbige vurderinger pr. 1. januar 2023, og at der ikke sker en korrektion, når de
endelige vurderinger udsendes.
FSR er enige i dette forhold overfor grundejeren som eftergives eller får tilbagebetalt
grundskylden, da grundskylden er opgjort på baggrund af den foreløbige vurdering pr. 1.
januar 2023.
Det fremgår dog yderligere af ændringsforslaget, at skatteforvaltningen tildeles ret til at
indtræde i eventuelle krav mod sælger for den fulde grundskyld i 2024. Det er ikke
yderligere angivet, hvorvidt en igangværende sag og kravet mod sælger korrigeres, når
de endelige vurderinger pr. 1. januar 2023 sendes ud.
Skatteministeriet bedes venligst redegøre for, hvorvidt et krav og igangværende sag mod
sælger korrigeres, når de endelige vurderinger pr. 1. januar 2023 sendes ud, således at
kravet mod sælger er i overensstemmelse med det endelige beskatningsgrundlag for
2024.
Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm Maria Eun Elkjær
Formand for skatteudvalget Fagchef for skattepolitik
Side 5
Side 1/2
Kontor
Matrikel og Ejendoms-
registrering
Dato
11. oktober 2024
J nr. 121-3090
/ JSTEE
Geodatastyrelsen
Lindholm Brygge 31
9400 Nørresundby
T: 72 54 50 00
E: gst@gst.dk
www.gst.dk
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
J.nr. 2024-32 - Høringssvar over forslag til en eftergivelses- og tilbage-
betalingsordning af grundskyld i 2024 i visse udstykningstilfælde.
Geodatastyrelsen har gennemset ændringsforslaget, der giver anledning til at fore-
slå følgende justering.
Forslag:
§ 82 a. En fysisk person, der ejer en ejendom, der pr. 1. januar 2024 er eller for-
ventes at blive omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller af ejendomsvurderings-
lovens § 3, stk. 1, nr. 1, er efter ansøgning indgivet til told- og skatteforvaltnin-
gen berettiget til en skattefri eftergivelse af ubetalt eller tilbagebetaling af betalt
grundskyld for kalenderåret 2024, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Den fysiske person har i henhold til et autoritativt register overtaget
ejendommen den 1. januar 2023 eller senere.
2) Fra ejendommen blev af en tidligere ejer i perioden fra og med den 1.
januar 2023 til og med den 31. december 2023 udstykket to eller flere
ejendomme.
3) Den nuværende ejer har betalt eller har modtaget en opkrævning af
grundskyld for 2024 i et tilfælde, hvor sælger ikke har opfyldt sin kon-
traktlige forpligtelse vedrørende grundskyld for kalenderåret 2024, eller
hvor en fordeling af grundskylden for 2024 ikke er kontraktuelt regule-
ret.
Bemærkninger til ændringen:
Geodatastyrelsen forstår betingelsen i nr. 2 sådan, at der efter udstykning skal være
dannet mindst to nye ejendomme.
Formuleringen af betingelserne i nr. 2 og 3, kan give indtryk af, at den oprindelige
ejendom efter udstykning er fortid og ”celledelt” i 3 eller flere ejendomme, som alle
Side 2/2
betragtes som nye. Det er ikke tilfældet. Efter Geodatastyrelsens opfattelse bør for-
muleringen tydeliggøre, at der fra ejendommen, blev udstykket to eller flere nye ejen-
domme, så der i eftersituationen består i alt tre eller flere ejendomme – hvoraf reste-
jendommen ikke er en ny ejendom.
Henvisningen til udstykningslovens § 6 er korrekt. Ordet udstykket, vurderer vi i sam-
menhængen, vil blive forstået og fortolket i overensstemmelse med definitionen i ud-
stykningslovens § 6. Når henvisningen til udstykningsloven foreslås slettet, letter det
læsningen af teksten.
Omformuleres nr. 2 som foreslået, bliver betingelsen i nr. 3 overflødig. Ejendommen,
hvorfra der blev udstykket nye ejendomme består fortsat og beholder automatisk sit
BFE-nummer.
Med mindre det bryder med terminologien i lovens i øvrigt, så foreslår vi, at termen
ejendomme anvendes i stedet for grunde. Ordet ejendom giver en mere sikker ter-
minologi på tværs af lovgivningen. Vi vil dog understrege, at ordet grund i sammen-
hængen formentligt ikke giver anledning til misforståelser. Men mens ordet grund vil
typisk referere til det fysiske, nemlig et fysisk jordareal, vil ordet ejendom referere til
det retlige, nemlig en fast ejendom med en ejer, der er pligtsubjekt i forhold til fx
ejendomsskat og den arealregulerende lovgivning, og rettighedssubjekt i forhold til
ejerråden over ejendommen, herunder aflede rettigheder til tredjemand fx servitut-
rettigheder eller pant.
En ændring af terminologien fra grunde til ejendomme bør samtidigt følges i lovbe-
mærkningerne, idet almindeligt anvendte ord som parcelhusgrunde kan videreføres.
I det omfang ovenstående giver anledning til spørgsmål kan undertegnede kontaktes
– også gerne telefonisk.
Med venlig hilsen
Jeppe Steen Sørensen
+45 72 54 51 66
jstee@gst.dk


Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne hø-
ringssvar vedrørende ændringsforslag til L 24 Forslag til lov om ændring af ejendomsskat-
teloven, lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dæknings-
afgift til kommunerne, ejendomsvurderingsloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven.
Rasmus Stoklund
/ Rikke Kure Wendel
8. november 2024
J.nr. 2024 - 32
Offentligt
L 24 - Bilag 6
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Dansk Ejendomsmægler-
forening
Generelle bemærkninger
Dansk Ejendomsmæglerforening
kvitterer for, at Skatteministeriet
med det udsendte ændringsforslag
følger op på én af de uhensigts-
mæssigheder, der er affødt af im-
plementeringen af ejendomsskatte-
reformen i disse år.
Dansk Ejendomsmæglerforening
anfører, at det er meget positivt, at
der gribes ind overfor denne type
af utilsigtede og urimelige konse-
kvenser, når disse viser sig.
Dansk Ejendomsmæglerforening
anfører, at implementere de politi-
ske aftaler fra 2016 og 2017, mens
der sikres rimelige ejendomsbe-
skatning og uden at civilsamfundet
selv skal løse opkrævningsopgaven
har vist sig udfordret i flere situati-
oner.
Dansk Ejendomsmæglerforening
mener, at ethvert skridt imod at
eliminere én af disse situationer,
viser en politisk lydhørhed, som
Dansk Ejendomsmæglerforening
anerkender positivt, og som giver
forhåbninger om, at andre sten
kan ryddes af vejen for en videre
vellykket implementering af refor-
men vedrørende den fremtidige
ejendomsbeskatning med såvel
retssikkerhed og rimelighed for
borgere og virksomheder.
Dansk Ejendomsmæglerforening
noterer sig i øvrigt tilføjelsen efter
høringen, jf. det fremsatte lov-
forslags § 1, nr. 29, som forsøger
Efter fremsættelsen af lovforslaget
den 2. oktober 2024 har det vist
sig, at Skatteforvaltningen ikke har
mulighed for at systemunderstøtte
Side 3 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
at fjerne en boligkøbers risiko for
at hæfte for en boligsælgers ejen-
domsskattelån – vel at mærke den
del af lånet, som boligsælgeren
ikke har mulighed for at give op-
lysning om.
§ 1, nr. 29 i det fremsatte lov-
forslag.
Med ændringsforslaget til 2. be-
handlingen af L 24, jf. Folketings-
tidende 2024-25 (1. samling), tillæg
A, vil det derfor blive foreslået, at
bestemmelsen vil skulle udgå.
Dansk Ejendomsmæglerforening
mener, at det faktum, at bolig-
handlende presses til at sørge for
at statens utinglyste ejendomsskat-
telån indfries ved salg, ved at bo-
ligkøbere hæfter for en boligsæl-
gers ubetalte skat, ikke bidrager til
hverken rimelighed eller retssikker-
hed – endsige tryghed – i boligbe-
skatningen.
Dansk Ejendomsmæglerforening
anfører videre, at når der samtidig
ikke er sikret en kvalificeret adgang
til den til enhver tid værende rest-
gæld, der hæfter på ejendommen,
eller sikret mulighed for køberen
til at sikre sig mod at en sælger be-
vidst eller ubevidst optager lån ef-
ter, at køberen har underskrevet
købsaftalen, så køberen dermed
påtager sig en risiko ved ejendoms-
handlen, så er der ikke rimelighed
for en ganske almindelig boligejer.
Dansk Ejendomsmæglerforening
bemærker, at man i udgangspunk-
tet beder en køber om at forlade
sig på en sælgers evne og vilje til at
oplyse, hvis der er optaget et lån,
størrelsen på dette, og at sælger
ikke mere eller mindre bevidst har
undladt at fravælge et fremtidigt
lån. Dansk
Det følger af svaret til Dansk
Ejendomsmæglerforening i hø-
ringsskemaet til ejendomsskattelo-
ven, at problemstillingen, som
Dansk Ejendomsmæglerforening
påpeger, alene vil omhandle sidste
års indefrysningslån. Indefrys-
ningslån optaget fra andre forud-
gående år vil være tilgængelige på
ejendomsdatarapporten i januar
måned. Det vil sige, at så snart op-
lysningerne om indefrysningslånet
er gjort tilgængelige på ejendoms-
datarapporten, vil de være tilgæn-
gelige, indtil indefrysningslånet
er tilbagebetalt, og derved ikke
længere hæfter på ejendommen, jf.
Folketingstidende 2022-23 (2.
samling), tillæg A, L 113 - bilag 1,
side 31.
For så vidt angår januar måned,
hvor et eventuelt indefrysningslån
for det forudgående indkomstår
ikke er udstillet på ejendomsdata-
rapporten, vil dette eventuelle in-
defrysningslån være udstillet på
sælgers forskudsopgørelse.
Side 4 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Ejendomsmæglerforening mener
derfor, at det kun er rimeligt, at
køberen ikke kan komme til at
hæfte for et lån, som sælgeren ikke
kan oplyse køberen om på tids-
punktet for handlens indgåelse.
Dansk Ejendomsmæglerforening
håber og indstiller til, at den del af
lovforslaget i særlig grad nyder
fremme.
Forslag til yderligere ændringer
Dansk Ejendomsmæglerforening
havde gerne set, at forslaget ligele-
des indeholdt en ligestilling mel-
lem effekten af en omvurdering på
ejendomsværdiskat og grundskyld i
disse udstykningssituationer, såle-
des at begge skatter følger året ef-
ter ændringen, der er årsag til om-
/nyvurdering.
Dansk Ejendomsmæglerforening
bemærker, at det vil fjerne dette
”mellemliggende” år for grund-
skylden, hvor nybyggede ejerboli-
ger betaler ejendomsværdiskat,
men ikke grundskyld iht. den for
den hele ejerbolig første vurdering.
Dansk Ejendomsmæglerforening
oplyser, at det vil løfte grundskyl-
den for det mellemliggende år af
den boligejer, der har overtaget det
oprindelige BFE-nummer, ved at
fordele grundskylden ud på de øv-
rige.
Dansk Ejendomsmæglerforening
mener, at det som minimum må
antages at være provenuneutralt,
og vil samtidig være en forenkling
Det beskrevne falder uden for
rammerne af dette ændringsfor-
slag.
Side 5 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
af opkrævningen af beskatning i
disse situationer.
Det foreslåede § 82 a, stk. 5
Dansk Ejendomsmæglerforening
skal indstille til, at det foreslåede
stk. 5 udvides til også at omfatte
tilsvarende situationer, men hvor
der ikke er truffet afgørelse om ef-
tergivelse eller tilbagebetaling, og
hvor det ikke knytter sig til 2024
specifikt.
Dansk Ejendomsmæglerforening
påpeger, at det vil muliggøre –
hvad der aktuelt er meget vanske-
ligt at regulere i købsaftalerne – at
de øvrige grundejere refunderer
forholdsmæssigt til den oprinde-
lige sælger, der igen kan have en
aftale med den nye ejer af det op-
rindelige BFE-nummer.
Dansk Ejendomsmæglerforening
foreslår derfor, at stk. 5 i stedet af-
fattes som en overgangsregel i
ejendomsskattelovens § 82, stk. 3,
med følgende ordlyd:
”Efterregulering efter stk. 1, foretages
ikke, hvis ejendommen opfylder betingel-
serne i § 82 a, stk. 1, nr. 1 og 3.”.
Dansk Ejendomsmæglerforening
bemærker, at hensigten her er, at
det er muligt for sælger og køber
af ejendommen med det videre-
førte BFE-nummer at træffe aftale
på baggrund af de beløb, der er
kendte på baggrund af de forelø-
bige beskatningsgrundlag.
Det lægges til grund, at der fore-
slås en generel afskaffelse af efter-
reguleringer af grundskyld i til-
fælde, hvor den pågældende ejen-
dom er ejerskiftet. Dette falder
uden for rammerne af dette æn-
dringsforslag.
Side 6 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Dansk Ejendomsmæglerforening
påpeger, at sælger således kan op-
retholde en forholdsmæssig refu-
sion af grundskyld fra de øvrige
nye grunde, og have aftalt at vide-
reføre dette til betalingen af grund-
skyld for grunden med det oprin-
delige BFE-nummer.
Dansk Ejendomsmæglerforening
oplyser, at dette fjerner risikoen
for, at der på et senere tidspunkt
vil skulle efteropkræves eller tilba-
gebetales til de øvrige nye grunde,
når det endelige beskatningsgrund-
lag og dermed den endelige grund-
skyld for den oprindelige ejen-
doms BFE-nummer kendes.
Dansk Ejendomsmæglerforening
anfører, at dette også fjerner et be-
hov for at alle tre parter, i den el-
lers uhensigtsmæssige konstella-
tion, må opretholde en gensidige
sikkerhedsstillelse hos hinanden.
Dansk Ejendomsmæglerforening
oplyser, at når der ikke længere
sker beskatning på foreløbigt
grundlag, kan denne foreslåede be-
stemmelse bortfalde.
Kontraktlig forpligtigelse i § 82 a, stk.
1, nr. 4.
Dansk Ejendomsmæglerforening
bemærker, at det fremgår af den
foreslåede betingelse i nr. 4, at:
”(…) hvor sælger ikke har opfyldt sin
kontraktlige forpligtelse vedrørende
grundskyld for kalenderåret 2024, eller
hvor en fordeling af grundskylden for
2024 ikke er kontraktuelt reguleret.”
Det foreslåede kriterie i ejendoms-
skattelovens § 82 a, stk. 1, nr. 4,
omhandler de tilfælde, hvor der
kontraktuelt er pålagt sælger en
forpligtigelse vedrørende opkræv-
ningen eller betalingen af grund-
skyld for kalenderåret 2024.
Side 7 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Dansk Ejendomsmæglerforening
mener, at det fortjener potentielt
en præcisering, hvilke kriterier, der
kan lægges til grund for om noget
kan anses som kontraktuel regule-
ring.
Dansk Ejendomsmæglerforening
oplyser, at der i de omhandlede si-
tuationer typisk vil indgå en regu-
lering af forholdet mellem sælge-
ren og de udstykkede grunde i den
udstrækning, at disse udstykkede
grundes nye ejere skal forholds-
mæssigt refundere til sælgeren,
indtil de særskilt opkræves.
Dansk Ejendomsmæglerforening
anfører videre, at uagtet at det
næppe er regulerer i den udstræk-
ning, der er formålet med nærvæ-
rende ændringsforslag vedr. efter-
givelse og tilbagebetaling, må det
dog fortsat anses som en kontrak-
tuel regulering af fordelingen af
grundskylden.
Dansk Ejendomsmæglerforening
mener derfor, at det vil være for-
målstjenligt, hvis det præciseres
ved en tilføjelse som f.eks. (med
understregning):
”4) Den nuværende ejer har betalt eller
har modtaget en opkrævning af grund-
skyld for 2024 i et tilfælde, hvor sælger
ikke har opfyldt sin kontraktlige forplig-
telse vedrørende grundskyld for kalender-
året 2024, eller hvor en fordeling af
grundskylden for 2024 ikke er kontrak-
tuelt reguleret, således den nuværende ejer
har haft eller får en uforholdsmæssigt stor
eller på anden måde urimelig
F.eks. at sælger har påtaget sig at
betale opkrævningen af grundskyld
med henblik på en forholdsmæssig
fordeling blandt samtlige bolig-
ejere.
Det foreslåede kriterie vil være op-
fyldt i de tilfælde, hvor sælger ikke
har opfyldt en sådan forpligtigelse,
hvorved en enkelt boligkøber –
den der ejer den såkaldte restejen-
dom – er blevet efterladt med den
samlede grundskyldsbetaling.
Side 8 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
grundskyldsbeskatning i 2024 som følge
heraf.”
Dansk Ejendomsmæglerforening
bemærker, at på en sådan måde vil
en kontraktuel regulering, der eksi-
sterer, men som ikke tilgodeser
formålet med nærværende eftergi-
velses- og tilbagebetalingsordning,
ikke forhindre, at der træffes afgø-
relse om eftergivelse og/eller tilba-
gebetaling.
§ 82 a, stk. 2
Dansk Ejendomsmæglerforening
påpeger, at der ikke fremgår en ud-
tømmende liste over andre om-
kostninger, der kan være påløbet
som følge af manglende betaling.
Dansk Ejendomsmæglerforening
mener, at det dermed ikke udeluk-
kes, at f.eks. rådgiveromkostninger
i forbindelse med nuværende ejers
forudgående forsøg på løsning af
den situation, nærværende eftergi-
velses- og tilbagebetalingsordning
skal løse, kan forsøges medregnet.
Dansk Ejendomsmæglerforening
anfører videre, at der hermed me-
nes rådgivningsomkostninger både
i forbindelse med forsøgt afklaring
med sælger, øvrige ejere i den øv-
rige udstykning, Skatteforvaltnin-
gen og kommunen.
Dansk Ejendomsmæglerforening
er af den opfattelse, at det vil være
fornuftigt at tilføje disse i lovbe-
handlingen, således det specifikt
fremgår af bemærkninger eller
Den foreslåede bestemmelse i
ejendomsskattelovens § 82 a, stk.
2, omhandler de omkostninger,
som en boligejer vil være pålagt di-
rekte af Skatteforvaltningen i for-
bindelse med opkrævning eller
inddrivelse af grundskyld for 2024,
som efterfølgende eftergives eller
tilbagebetales af Skatteforvaltnin-
gen.
Det vurderes, at sådanne omkost-
ningerne vil være omfattet af ”ren-
ter og gebyrer”, hvorfor ”andre
omkostninger” vil udgå af æn-
dringsforslaget.
Rådgiveromkostninger vil dermed
ikke være omfattet af den foreslå-
ede bestemmelse.
Side 9 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
andet, hvordan Skatteforvaltnin-
gen skal fortolke § 82 a, stk. 2.
§ 82 a, stk. 4
Dansk Ejendomsmæglerforening
oplyser, at ikke fremgår klart,
hvilke forpligtigelser, der skal iagt-
tages, og det kan med fordel præci-
seres, at der forventeligt er tale om
eventuelle, misligholdt kontraktu-
elle forpligtigelser overfor den nu-
værende ejer.
Dansk Ejendomsmæglerforening
bemærker, at det må forudsættes,
at der for kontrakter uden regule-
ring af forholdet, der søges afhjul-
pet ved eftergivelses- og tilbagebe-
talingsordningen, vanskeligt kan
antages, at kontraktuelle forpligtel-
ser eksisterer og dermed kan
misligholdes.
Dansk Ejendomsmægler påpeger i
tillæg hertil, at sælger i sagens natur
vil være opkrævet den grundskyld,
som denne eventuelt skal
betale for 2024, og således have
opfyldt sine almindelige forplig-
telse.
Dansk Ejendomsmæglerforening
mener, at såfremt Skatteforvaltnin-
gen skal have en udvidet adgang til
at forfølge krav overfor en sælger
og adgangen ikke præciseres som
ovenstående, bør det som mini-
mum være præciseret i bemærk-
ninger eller andet, hvilke forpligti-
gelser Skatteministeriet lægger til
grund, at en sælger har vedr.
grundskylden.
Det vil blive præciseret i ændrings-
forslaget, at de forpligtigelser, der
skal iagttages i den foreslåede § 82
a, stk. 4, vil være de samme for-
pligtigelser, som sælger ikke har
overholdt i den foreslåede betin-
gelse i § 82 a, stk. 1, nr. 4.
Side 10 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Det fremsatte lovforslags § 1, nr. 29
Dansk Ejendomsmægler håber, at
det til lovforslagets tilføjede nyder
fremme, idet det vil løfte en stor
usikkerhed af boligkøberen og bo-
ligsælgeren.
Dansk Ejendomsmæglerforening
oplyser, at det skyldes, at boligkø-
berne dermed ikke risikerer, at der
efter indgåelse af aftale, pålægges
en hæftelse, som en køber ikke er
eller kunne blive oplyst om.
Dansk Ejendomsmæglerforening
anfører fsva. boligkøberne, at fordi
det ikke risikeres, at der efter ind-
gåelse af aftale, pålægges en hæf-
telse, som en køber ikke er eller
kunne være oplyst – en hæftelse,
som køber vil være nødt til at af-
vikle for herefter at rette krav mod
en sælger, der måske/måske ikke
er betalingsvillig og -dygtig.
Dansk Ejendomsmægler oplyser
fsva. boligsælgerne, at fordi sælger
ikke risikerer uforvarende at
handle ansvarspådragende ved sine
handlinger eller undladelser i et,
for mange, ganske nyt og ukendt
ejendomsskattesystem.
Dansk Ejendomsmæglerforening
oplyser, at der ikke er skabt betryg-
gende adgang til de oplysninger,
der er nødvendige for, at rådgivere
og andre kan hjælpe handlende til
at sikre mod hæftelse.
Dansk Ejendomsmæglerforening
bemærker, at efter deres opfattelse
vil den for staten manglende
Der henvises til svaret ovenfor,
hvor det fremgår, at § 1, nr. 29, i
det fremsatte lovforslag, jf. Folke-
tingstidende 2024-25, L 24 (1.
samling), tillæg A, foreslås at udgå
af systemtekniske hensyn.
Side 11 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
inddrivelsesmulighed være aktuel i
meget få situationer, idet der for
de fleste bolighandler deltager pro-
fessionelle, der hjælper med at
sikre det hæftende beløb indfriet.
Dansk Ejendomsmæglerforening
bemærker hertil, at det derfor til-
nærmelsesvist skulle være et aktivt
valg for en sælger selv at skille det
det ikke-hæftende beløb fra op-
krævningen, og alene med den be-
tydning, at der skal inddrives over-
for sælger, uden lovbestemt pante-
ret i den handlede ejendom. Dansk
Ejendomsmæglerforening mener,
at det alt andet lige vil være meget
sjældent forekommende, at man
bevidst vil forsøge at unddrage sig
noget, der efterfølgende vil blive
søgt inddrevet vha. f.eks. løninde-
holdelse.
Dansk Ejendomsmæglerforening
oplyser, at selv om det antageligt
er få tilfælde, hvori det vil blive re-
levant, der skal inddrives overfor
sælger pba. en ubetalt opkrævning,
så har dét, at der en bestemmelse,
som friholder køber fra at hæfte
for det ukendte beløb, stor betyd-
ning for trygheden i boligskattere-
formen.
Dansk Ejendomsmæglerforening
bemærker hertil, at der potentielt
kan være udfordringer i at syste-
matisere inddrivelsen, hvis inddri-
velsessystemet ikke kan differenti-
ere beløbene.
Dansk Ejendomsmæglerforening
påpeger, at hvis der ikke kan tages
udgangspunkt i Ejerfortegnelsens
Side 12 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
oplysning om købsaftaletidspunkt,
så bør det overvejes, om den fore-
slåede bestemmelse kan ændres til
at være en eftergivelsesbestem-
melse, som det er tilfældet for den
aktuelle eftergivelses- og tilbagebe-
talingsordning for grundskyld.
Dansk Ejendomsmæglerforening
anfører, at på den måde kan en kø-
ber, hvis nødvendigt, mod doku-
mentation afværge inddrivelse af
lånebeløbet, der ikke var kendt på
tidspunktet for indgåelse af købs-
aftalen, og Skatteforvaltningen kan
evt. indtræde i købers krav overfor
sælger.
Dansk Ejendomsmæglerforening
bemærker videre, at det skal tages
med i betragtningen, at forvaltnin-
gen af den permanente indefrys-
ningsordning aktuelt ikke er afkla-
ret endeligt, idet der efter Dansk
Ejendomsmæglerforenings opfat-
telse udestår en afklaring med Vur-
deringsstyrelsen af, hvorvidt en
opkrævning af restgælden som
følge af registreringen af et ejer-
skifte, udelukker at en sælger
(uforvarende) kan optage et nyt lån
efterfølgende, uden at der eksiste-
rer opkrævningshjemmel og -sy-
stem til denne del af gælden.
Dansk Ejendomsmæglerforening
lægger derfor ikke til grund, at sy-
stemet til opkrævning er færdigud-
viklet, og således bør det være mu-
ligt at tilrettelægge dette til at imø-
dekomme de krav, Skatteministe-
riet måtte fastlægge ved dette lov-
forslag.
Side 13 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Finans Danmark Finans Danmark har ikke bemærk-
ninger til selve ændringsforslaget,
men vil benytte lejligheden til at
kommentere på den af lovforslaget
L 24 (2024-25), som ikke var i of-
fentlig høring inden fremsættelsen.
Finans Danmark oplyser, at det
drejer sig om lovforslagets § 1, nr.
29, der omhandler den perma-
nente indefrysningsordning for
stigninger i ejendomsværdiskat og
grundskyld.
Der henvises til svaret ovenfor til
Dansk Ejendomsmæglerforening,
hvor af det fremgår, at § 1, nr. 29, i
det fremsatte lovforslag, jf. Folke-
tingstidende 2024-25, L 24 (1.
samling), tillæg A, foreslås at udgå
af systemtekniske hensyn.
Købers hæftelse for sælgers skattegæld
Finans Danmark bemærker, at der
i lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås
en ændring af den permanente in-
defrysningsordning.
Finans Danmark anfører, at bolig-
ejere under denne ordning kan in-
defryse stigninger i boligskatterne,
indtil de en dag sælger deres bolig.
Finans Danmark påpeger, at ifølge
oplysninger fra Vurderingsstyrel-
sen er omkring 75 pct. af bolig-
ejerne i 2024 tilmeldt indefrys-
ningsordningen.
Finans Danmark bemærker, at den
eksisterende ordning indebærer, at
Skatteforvaltningen har sikkerhed
for den indefrosne skattegæld via
et lovbestemt pant i ejendommen.
Finans Danmark oplyser hertil, at
gælden forfalder ved ejerskifte,
men betaler sælger ikke, hæfter
gælden stadig på ejendommen ef-
ter et salg.
Grundlæggende ændringer til den
lovbestemte pant, herunder dens
hæftelse i tilfælde af ejerskifter, fal-
der uden for rammerne af dette
ændringsforslag.
Side 14 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Finans Danmark anfører, at det
medfører, at en køber risikerer at
skulle betale sælgers skattegæld.
Finans Danmark bemærker, at den
foreslåede ændring i L 24 betyder,
at køber ikke skal hæfte for en
gæld, som køber ikke kan få oplys-
ning om på tidspunktet for købers
underskrift på salgsaftalen.
Finans Danmark oplyser, at det
konkret drejer sig om januar må-
ned hvert år, hvor myndighederne
ikke har mulighed for at udstille
det foregående års indefrysnings-
lån.
Finans Danmark bakker fuldt op
om, at en køber ikke skal hæfte for
en sælgers gæld i en ejendom, som
køber ikke kan få viden om. Fi-
nans Danmark foreslog i forbin-
delse med Folketingets vedtagelse
af den permanente indefrysnings-
ordning i 2023, at en ejendom altid
skal renses for sælgers skattegæld
ved et salg.
Finans Danmark mener, at det
principielt er forkert, at køber kan
komme til at betale sælgers skatte-
gæld. Finans Danmark anfører vi-
dere, at hæftelsen samtidigt med-
fører en række udfordringer i bo-
lighandelssituationer.
Finans Danmark kom desværre
ikke igennem med forslaget, men
den foreslåede ændring af ordnin-
gen viser, at købers potentielle
hæftelse for sælgers gæld kan med-
føre problemer ved bolighandler
og stiller store krav til handlens
Side 15 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
parter for at undgå, at nogen kom-
mer i klemme.
Finans Danmark bemærker, at den
foreslåede ændring rejser spørgs-
målet, hvordan Skatteforvaltnin-
gen skal få oplysninger om den
indgående aftale før tinglysnings-
tidspunktet, der i praksis kan ligge
flere måneder efter underskrifts-
tidspunktet.
Udfordringer med at få oplysninger om
skattegæld
Finans Danmark påpeger, at når
man som køber kan komme til at
hæfte for sælgers skattegæld, er det
afgørende, at der en nem adgang
for køber, købers rådgiver eller
bank til at gøre sig bekendt med,
om der er en skattegæld i ejen-
dommen, så man kan handle her-
efter.
Finans Danmark oplyser, at nor-
malt kan alle via tingbogen gøre
sig bekendt med, om der er pante-
sikret gæld i en ejendom. Finans
Danmark anfører videre, at det
dog ikke er tilfældet for den pante-
sikrede indefrosne skattegæld.
Finans Danmark påpeger, at denne
gæld kan køber og dennes rådgiver
kn få viden om via indhentning af
ejendomsdatarapporten, som kræ-
ver fuldmagt fra samtlige ejere af
ejendommen.
Finans Danmark bemærker, at hvis
en købsaftale skal underskrives
den 1. februar, skal køber indhente
ejendomsdatarapporten samme
Tilgængeligheden af oplysninger
vedrørende lån ydet efter den per-
manente indefrysningsordning fal-
der uden for rammerne af dette
ændringsforslag.
Side 16 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
dag efter først at have fået fuld-
magt fra ejendommens ejere.
Finans Danmark mener derfor
ikke, at ejendomsdatarapporten er
egent til formålet, og at der skal
ses på alternative måder, hvorpå
køber, rådgivere og banker kan få
viden om, hvorvidt der er skatte-
gæld i en ejendom.
Behov for yderligere justeringer af den
permanente indefrysningsordning
Finans Danmark bakker som
nævnt op om, at man justerer reg-
lerne om hæftelse for at afhjælpe
problemet med, at myndighederne
ikke kan udstille gældsoplysninger
omkring årsskiftet.
Finans Danmark anfører, at det
for dem illustrerer denne mindre
ændring den store kompleksitet i
den permanente indefrysningsord-
ning, som er en følge af, at man
har valgt den principielt forkerte
tilgang, at køber kan hæfte for sæl-
gers skattegæld.
Finans Danmark mener i stedet, at
indefrysningsordningen skal æn-
dres, så en skattegæld ikke kan
hæfte på en ejendom efter et salg.
Finans Danmark påpeger, at Skat-
teforvaltningen skal kun kunne op-
kræve gælden hos den boligejer,
som har optaget gælden.
Finans Danmark anfører, at hvis
sælger ikke betaler sin indefrosne
skat i forbindelse med salg, vil
Skatteforvaltningen stadig have et
personligt krav mod sælger, som
Generelle ændringer til den perma-
nente indefrysningsordning falder
uden for rammerne af dette æn-
dringsforslag.
Side 17 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
kan opkræves via de særlige mulig-
heder i skattelovgivningen.
Finans Danmark er derfor af den
holdning, at den permanente inde-
frysningsordning bør ændres nu,
inden boligejeren opbygger en
større gæld i ejendommen, og in-
den der er købere, som kommer i
klemme.
FSR – danske revisorer
(FSR)
FSR takker for modtagelsen af ud-
kast til ændringsforslag til L 24 om
forslag til ændring af ejendoms-
skatteloven, lov om kommunal
indkomstskat og statens afregning
af grundskyld og dækningsafgift til
kommunerne, ejendomsvurde-
ringsloven, skattekontrolloven og
kildeskatteloven.
Problemstillingen
FSR bemærker, at efter deres op-
fattelse er ændringsforslaget udar-
bejdet som følge af den seneste
mediedækning af situationer, hvor
en grundejer, i forbindelse med
udstykning af et større areal til en-
keltparceller, har overtaget den
fortsættende ejendoms BFE-num-
mer, og dermed grundskyldsfor-
pligtelsen for det oprindelige
grundareal, men uden indgåelse af
en aftale om forholdsmæssig regu-
lering af grundskylden med sælger,
herunder refusionsopgørelse med
øvrige grundejere inter partes.
FSR anfører, at det med ændrings-
forslaget således vil være muligt at
få eftergivet eller tilbagebetalt
grundskylden i 2024 i tilfælde,
Det er korrekt, at den omtalte situ-
ation har kunnet opstå i en længere
årrække. Afgrænsningen til 2024
skal ses i lyset af, at Skatteforvalt-
ningen overtog opkrævningen af
grundskyld fra kommunerne fra og
med 2024, hvorfor Skatteforvalt-
ningen alene vil kunne eftergive el-
ler tilbagebetale grundskyld for
2024.
Hertil arbejdes der fremadrettet
yderligere på en løsning, hvor skat-
tepligten på nyudstykkede bolig-
grunde flyttes fra køber til sælger
de første to år efter udstykningen.
Derved kan køberne ikke komme i
klemme, og sælger har mulighed
for fx at tage højde for beskatnin-
gen i salgsprisen på de enkelte
Side 18 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
hvor en privat boligejer er blevet
opkrævet grundskyld for hele
grundarealet, som det forelå inden
udstykningen.
FSR påpeger, at det efter deres op-
fattelse er væsentligt at bemærke,
at dette forhold ikke er en ny pro-
blemstilling eller et problem, som
er afstedkommet af den nye ejen-
domsvurderingslov, ejendomsskat-
telov eller forsinkelsen for udsen-
delse af de nye ejendomsvurderin-
ger.
FSR oplyser, at situationen også
har været gældende efter den hi-
storiske vurderingslov og er en
følge af, at ejendomsvurderingen
anvendes ”forskudt” af beskat-
ningsåret som beskatningsgrund-
lag.
FSR oplyser, at med overgangen til
ejendomsvurderingsloven og ejen-
domsskatteloven er brug af beskat-
ningsgrundlaget endda blevet ryk-
ket et år frem, så der alene er 1 års
forsinkelse modsat tidligere 2 år.
FSR er derfor undrende over nød-
vendigheden i at udarbejde nærvæ-
rende ændringsforslag, da der ikke
er tale om en ny problemstilling el-
ler et forhold, som er afstedkom-
met af overgangen til den nye ejen-
domsvurderingslov og ejendoms-
skattelov.
grunde. Derved vil lignende til-
fælde ikke kunne opstå i fremti-
den, og behovet for en eftergivel-
ses- og tilbagebetalingsordning vil i
forlængelse heraf bortfalde.
For så vidt angår 2022 og 2023 vil
der med ændringsforslaget blive
indsat en tilsvarende ordning,
hvorefter kommunerne vil kunne
eftergive eller tilbagebetale grund-
skyld i tilsvarende særlige udstyk-
ningstilfælde.
FSR anfører videre, at det yderli-
gere er deres opfattelse, at æn-
dringsforslaget ikke fremgår fær-
digt, henset til ufuldstændige
Der kvitteres for bemærkningerne.
Ændringsforslaget er på baggrund
heraf blevet gennemgået.
Side 19 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
lovhenvisninger. FSR bemærker
bl.a., at der kan henvises til side 4,
afsnit 3, hvor af fremgår en hen-
visning til § 3, stk. 1, nr. [x], samt
gentagelse af formuleringer og
FSR skal derfor henstille til, at æn-
dringsforslaget og lovbemærknin-
gerne gennemgås for opdatering af
diverse uoverensstemmelser og
sprogfejl.
Afgrænsning af korrektion til grund-
skyld i 2024
FSR bemærker, at det fremgår af
ændringsforslaget, at bestemmel-
sen omhandler eftergivelses- og til-
bagebetaling af grundskyld i 2024.
FSR påpeger, at situationen også
ville kunne være opstået i 2023 og
tidligere, men vil ligeledes også
kunne opstå i 2025 og fremadret-
tet.
FSR beder derfor Skatteministeriet
redegøre for, hvorfor det alene øn-
skes at være muligt at få tilbagebe-
talt grundskylden for 2024.
Der henvises for så vidt angår af-
grænsningen til kommentaren
ovenfor.
Størrelsen på eftergivelsen eller tilbagebe-
talingen af grundskyld i 2024
FSR bemærker, at der i henhold til
ændringsforslaget er mulighed for
skattefri eftergivelse eller tilbage-
betaling af grundskyld i 2024, men
det er ikke nærmere oplyst, hvor-
vidt eftergivelsen eller tilbagebeta-
lingen er for hele beløbet eller
alene en andel.
FSR oplyser, at såfremt forløbet
havde været i henhold til praksis
Den foreslåede ordning vil om-
fatte den fulde grundskyld for
2024, som de pågældende bolig-
ejere i henhold til gældende ret er
skattepligtige af.
Side 20 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
med udarbejdelse af refusionsop-
gørelse og en forholdsmæssig for-
deling, så vil grundejer efter deres
opfattelse skulle betale andelen af
grundskylden som forholdsmæs-
sigt kan opgøres til at være rele-
vant for grundejers ejendom.
FSR anfører, at ud fra bestemmel-
sens nuværende ordlyd, så er det
deres opfattelse, at grundejeren får
eftergivet eller tilbagebetalt grund-
skyldsbeløbet for 2024 til fulde og
uden opkrævning af en forholds-
mæssig andel, svarende til grund-
ejers andel af den samlede grund-
skyld.
FSR bemærker, at henset til at
grundejer reelt er forpligtiget til at
betale grundskyld i 2024, men som
udgangspunkt kun er forpligtiget
af sin forholdsmæssige andel, fin-
der FSR, at der alene bør ske efter-
givelse eller tilbagebetaling af den
andel, som forholdsmæssigt ikke
vedrører andelen for ansøgeren.
FSR anbefaler derfor, at der i for-
bindelse med skønnet og afgørel-
sen omkring eftergivelse eller tilba-
gebetaling, også udarbejdes et skøn
over ansøgerens forholdsmæssig
andel af grundskylden i 2024, og
det denne andel fortsat skal beta-
les.
Rentetildeling ved tilbagebetaling af
grundskyld i 2024
FSR bemærker, at det fremgår af
lovbemærkningerne, at ved eftergi-
velse er der både tale om eftergi-
velse af grundskyld i 2023 samt
Den i ændringsforslaget foreslåede
eftergivelse eller tilbagebetaling af
eventuelle påløbne renter omhand-
ler eventuelle renter tilskrevet i
Side 21 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
eventuelle renter, gebyrer og andre
omkostninger pålagt pga. den
manglende betaling af grundskyld.
FSR bemærker videre, at for
grundejere, som har betalt grund-
skylden i 2024, er det ikke oplyst,
hvorvidt tilbagebetalingen tillægges
en rentegodtgørelse.
FSR skal derfor anmode Skattemi-
nisteriet om at redegøre for, hvor-
vidt der vil blive tillagt renter til
grundejer ved tilbagebetalingen af
grundskylden for 2024.
forbindelse med opkrævning eller
inddrivelses af grundskylden for
2024.
I det tilfælde, hvor boligejeren har
betalt sin grundskyld rettidigt for
2024, hvorfor der ikke er tilskrevet
eventuelle morarenter, vil boligeje-
ren ikke blive ydet afsavnsrenter.
Det er ud fra en betragtning om, at
grundskylden er blevet opkrævet i
overensstemmelse med gældende
ret, hvorfor boligejeren ikke er ble-
vet opkrævet en forkert eller ube-
rettiget skat, som generelt er de til-
fælde, hvor Skatteforvaltningen
udbetaler afsavnsrenter.
Klagemuligheder over Skatteforvaltnin-
gens skøn
FSR bemærker, at det fremgår
flere steder i bemærkningerne til
ændringsforslaget, at Skatteforvalt-
ningen udøver et skøn i forbin-
delse med beslutningen om efter-
givelse eller tilbagebetaling af
grundskyld i 2024.
FSR påpeger, at Skatteforvaltnin-
gen bl.a. skal udøve et skøn ved
vurderingen af om ejendommen
har skiftet kategori til ejerbolig,
forventes at skifte kategori til ejer-
bolig, eller, hvorvidt betingelse i §
82 a, stk. 1, nr. 4, er opfyldt om-
kring manglende opfyldelse af
kontraktlige forpligtigelse hos sæl-
ger eller manglende fordeling af
grundskylden i kontrakten.
FSR anfører, at det i lovbemærk-
ningerne ikke er angivet, hvorvidt
Der vil i ændringsforslaget blive
indsat en bestemmelse, hvorefter
klageadgangen afskæres for den
foreslåede eftergivelses- og tilbage-
betalingsordning.
Det skal ses i lyset af, at der på nu-
værende tidspunkt både kategori-
seres og beskattes på baggrund af
foreløbige beskatningsgrundlag,
som ikke er mulige at påklage til
anden administrativ myndighed, jf.
ejendomsvurderingslovens § 89 d,
stk. 4.
Det betyder, at skønnet foretaget i
den foreslåede bestemmelse i ejen-
domsskattelovens § 82 a, stk. 1,
vedrørende hvorvidt en ejendom
forventes at blive omfattet af ejen-
domsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3
eller 4, eller af
Side 22 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
dette skøn udgør en afgørelse og
herunder, hvorvidt grundejer vil
være berettiget til at klage over
denne afgørelse.
FSR anmoder derfor Skattemini-
steriet om at redegøre for, hvor-
vidt det er muligt for grundejer at
klage over Skatteforvaltningens
skøn, og om dette vil udgøre en
forvaltningsretlig afgørelse.
ejendomsvurderingslovens § 3, stk.
1, nr. 1, ikke vil kunne påklages an-
den administrativ myndighed.
I det tilfælde, hvor Skatteforvalt-
ningen har skønnet, at en ejendom
ikke vil blive kategoriseret som en
ejendom nævnt i den foreslåede §
82 a, stk. 1, og hvor det ved udsen-
delsen af den endelige vurdering
viser sig, at ejendommen omfattes
af en af disse bestemmelser, vil af-
gørelsen kunne genoptages.
Konsekvenser ved fravalg af videreførelsen
af § 37 a i den nu ophævede lov om
kommunal ejendomsskat
FSR bemærker, at der i forbindelse
med overgangen mellem ejen-
domsvurderinger udarbejdet efter
dagældende vurderingslov og den
nye ejendomsvurderingslov blev
udarbejdet en overgangsbestem-
melse til opkrævning af grundskyld
i 2022 og 20223 i den nu ophæ-
vede lov om kommunal ejendoms-
skat.
FSR anfører, at det fremgik af § 37
a, at for ejendomme, hvor der var
frastykket mere end 40 pct. af
ejendommens grundareal, blev der
udarbejdet et foreløbigt beskat-
ningsgrundlag i 2022 og 2023.
FSR anfører, at formålet med be-
stemmelsen ar at undgå dobbeltbe-
skatning, da forsinkelsen med ud-
sendelse af de nye vurderinger
medførte, at de nyopståede ejen-
domme modtog foreløbige beskat-
ningsgrundlag til opkrævning af
grundskyld, mens den oprindelige
Det er korrekt, at § 37 a i den tidli-
gere gældende lov om kommunal
ejendomsskat, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1463 af 6. oktober 2020,
ikke blev videreført i ejendoms-
skatteloven.
Der er derfor – efter den eksterne
høring af det fremsatte lovforslag
– indsat tre bestemmelser, som har
til hensigt at opfylde samme for-
mål, som den nu ophævede § 37 a
gjorde, jf. § 1, nr. 11, i det frem-
satte lovforslag.
Det bemærkes, at behovet for fo-
reløbige beskatningsgrundlag, som
foreslås med § 1, nr. 11, i det frem-
satte lovforslag, ikke har relation til
den i ændringsforslaget beskrevne
situation.
Det betyder, at hvis § 37 a i den
tidligere gældende lov om kommu-
nal ejendomsskattelov var blevet
videreført, havde den ikke løst
Side 23 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ejendom blev beskattet af det
gamle grundareal.
FSR bemærker, at denne bestem-
melse ikke er videreført i ejen-
domsskatteloven, men at det frem-
går af ejendomsskattelovens § 17,
stk. 4, at nyopståede ejendomme,
som bliver omfattet af pligten til at
betale grundskyld, får udarbejdet
et foreløbigt beskatningsgrundlag.
FSR påpeger, at det fremgår af
lovbemærkningerne til ændrings-
forslaget, at det ikke forventes, at
vurderinger og omvurderinger pr.
1. januar 2024 er sendt ud inden,
at ændringsforslaget træder i kraft
den 2. december 2024, og dermed
lægger FSR til grund, at de heller
ikke sendes ud inden opgørelserne
af grundskyld for 2025, sendes ud.
FSR oplyser, at der efter deres op-
fattelse også vil være et problem i
2025 med foreløbig dobbeltbeskat-
ning for grundejere ved udstykning
af en storparcel i adskillige matrik-
ler, hvor der vil ske beskatning af
både de nye ejendomme, men også
den oprindelige ejendom efter det
gamle grundareal.
FSR anfører, at grundet den mang-
lende videreførelse af ejendomsbe-
skatningslovens § 37 a er det ikke
muligt for disse grundejere at æn-
dre deres beskatningsgrundlag på
den oprindelige ejendom.
FSR oplyser, at de forsinkede vur-
deringer og den manglende videre-
førelse af § 37 a i den tidligere gæl-
dende lov om kommunal
problemstillingen, fordi der netop
alene var tale om foreløbige be-
skatningsgrundlag.
Den med ændringsforslaget fore-
slåede eftergivelses- og tilbagebeta-
lingsordning omhandler den ende-
lige grundskyld.
Side 24 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ejendomsskat medfører, at proble-
met, der forsøges løst ved æn-
dringsforslaget, fortsat vil være til
stede i 2025.
FSR skal derfor henstille til, at
Skatteministeriet overvejer disse
konsekvenser og vurderer, hvor-
vidt der skal indarbejdes bestem-
melser herom i ejendomsskattelo-
ven.
Konsekvenserne ved udsendelsen af de en-
delige vurderinger pr. 1. januar 2023
FSR bemærker, at det fremgår af
ændringsforslaget, at eftergivelsen
og tilbagebetalingen baseres på de
foreløbige vurderinger pr. 1. januar
2023, og at der ikke sker en kor-
rektion, når de endelige vurderin-
ger udsendes.
FSR er enige i dette forhold over-
for grundejeren, som får eftergivet
eller tilbagebetalt grundskylden,
fordi grundskylden er opgjort på
baggrund af den foreløbige vurde-
ring pr. 1. januar 2023.
FSR bemærker videre, at det dog
yderligere fremgår af ændringsfor-
slaget, at Skatteforvaltningen tilde-
les ret til at indtræde i eventuelle
krav mod sælger for den fulde
grundskyld i 2024.
FSR anfører, at det ikke er yderli-
gere angivet, hvorvidt en igangvæ-
rende sag og kravet mod sælger
korrigeres, når de endelige vurde-
ringer pr. 1. januar 2023 sendes ud.
Med den foreslåede bestemmelse i
ejendomsskattelovens § 82 a, stk.
4, indtræder Skatteforvaltningen i
boligejerens eventuelle ret til at
kræve, at den tidligere ejer iagtta-
ger sine forpligtigelser vedrørende
grundskyld for kalenderåret 2024.
Det er korrekt, at på det foreslåede
ikrafttrædelsestidspunkt vil grund-
skylden være opgjort på baggrund
af en foreløbige vurdering eller et
foreløbigt beskatningsgrundlag.
Hvorvidt der i forbindelse med
udsendelsen af den endelige vurde-
ring vil skulle ske en korrigering af
et eventuelt krav mod den tidligere
ejer, vil bero på en konkret for-
tolkning af kontrakten.
Side 25 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FSR beder derfor venligst Skatte-
ministeriet redegøre for, hvorvidt
et krav og igangværende sag mod
sælger korrigeres, når de endelige
vurderinger pr. 1. januar 2023 sen-
des ud, således at kravet mod sæl-
ger er i overensstemmelse med det
endelige beskatningsgrundlag for
2024.
Geodatastyrelsen Geodatastyrelsen foreslår en juste-
ring af § 82 a, stk. 1.
Geodatastyrelsen forstår betingel-
sen i nr. 2 sådan, at der efter ud-
stykning skal være dannet mindst
to nye ejendomme.
Geodatastyrelsen er af den opfat-
telse, at formuleringen af betingel-
serne i nr. 2 og 3, kan give indtryk
af, at den oprindelige ejendom ef-
ter udstykning er fortid og ”celle-
delt” i tre eller flere ejendomme,
som alle betragtes som nye.
Geodatastyrelsen understreger, at
det ikke er tilfældet.
Efter Geodatastyrelsens opfattelse
bør formuleringen tydeliggøre, at
der fra ejendommen, blev udstyk-
ket to eller flere nye ejendomme,
så der i eftersituationen består i alt
tre eller flere ejendomme – hvoraf
restejendommen ikke er en ny
ejendom.
Geodatastyrelsen bemærker, at
henvisningen til udstykningslovens
§ 6 er korrekt, og at ordet udstykket
vurderes at blive forstået og fortol-
ket i overensstemmelse med defi-
nitionen i udstykningslovens
Den foreslåede bestemmelse i
ejendomsskattelovens § 82 a, stk.
1, jf. ændringsforslagets nr. 3, er
justeret således, at betingelsen i nr.
2 er tilrettet samtidig med, at be-
tingelsen i nr. 3 er udgået.
Henvisningen til udstykningsloven
i bestemmelsens nr. 2 er imidlertid
opretholdt, så der ikke forekom-
mer tvivl om, hvad der menes med
”udstykket”.
Side 26 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
§ 6. Geodatastyrelsen foreslår
imidlertid at slette henvisningen til
udstykningsloven, så det letter læs-
ningen af bestemmelsen.
Geodatastyrelsen bemærker, at
hvis nr. 2 omformuleres som fore-
slået, bliver betingelsen i nr. 3
overflødig. Geodatastyrelsen be-
mærker videre, at ejendommen,
hvorfra der blev udstykket nye
ejendomme, fortsat består og be-
holder automatisk sit BFE-num-
mer.
Medmindre det bryder med termi-
nologien i lovens i øvrigt, så fore-
slår Geodatastyrelsen, at termen
ejendomme anvendes i stedet for
grunde, fordi ordet ejendom giver
en mere sikker terminologi på
tværs af lovgivningen. Geodatasty-
relsen understreger dog, at ordet
grund i sammenhængen forment-
ligt ikke giver anledning til misfor-
ståelser, men mens ordet grund ty-
pisk vil referere til det fysiske,
nemlig et fysisk jordareal, vil ordet
ejendom referere til det retlige,
nemlig en fast ejendom med en
ejer, der er pligtsubjekt i forhold til
f.eks. ejendomsskat og den arealre-
gulerende lovgivning, og ret-
tighedssubjekt i forhold til
ejerens råden over ejendommen,
herunder afledte rettigheder til
tredjemand f.eks. servitutrettighe-
der eller pant.
Geodatastyrelsen bemærker afslut-
ningsvist, at en ændring af termi-
nologien fra grunde til ejendomme
samtidigt bør følges i
Ændringsforslaget er justeret såle-
des, at ”ejendom” anvendes i ste-
det for ”grunde” i relation til den
foreslåede eftergivelses- og tilbage-
betalingsordning for grundskyld i
2024 i visse udstykningstilfælde.
Side 27 af 27
Organisation Bemærkninger Kommentarer
lovbemærkningerne, idet alminde-
ligt anvendte ord som parcelhus-
grunde kan videreføres.