Invitation til besøg på Odense Havn – Danmarks største produktionshavn

Tilhører sager:

Aktører:


    Invitation til Folketingets erhvervsudvalg_Odense Havn

    https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/eru/bilag/48/2933472.pdf

    ODENSE HAVN/ODENSE PORT A/S Kystvejen 100, 5330 Munkebo, Danmark
    Tel: 3010 7710, Fax: 3010 7710, info@odensehavn.dk, www.odensehavn.dk
    Bank: Nordea Bank Denmark A/S, Reg.: 2100, Konto: DKK 0551 123445, EUR 5005 566778
    CVR: 38 43 70 11, Registreret firmanavn: Odense Havn/Odense Port A/S
    Invitation til besøg på Odense Havn – Danmarks største produktionshavn
    Odense Havn inviterer Folketingets Erhvervsudvalg til Odense Havn. Vi vil byde jer inden for til:
    1. En guidet tour på Odense Havn af direktør Carsten Aa, hvor I vil opleve det økosystem bestående af 120
    virksomheder inden for havvind og det maritime, der er udviklet efter Lindøværftet lukkede i 2012.
    2. Derudover vil I komme helt tæt på to globalt unikke teknologi– og testcentre i form af LORC og SDU LSP
    – der både vil udvikle helt nye vindmøllekomponenter, og måden hvorpå vi kan bygge skibe til Forsvaret
    i Danmark igen med robotteknologi og nye digitale værktøjer – til gavn for den danske industri.
    3. Til sidst vil vi gerne drøfte de store potentialer og udfordringer danske erhvervshavne står overfor.
    Baggrund om Odense Havn
    Odense Havn er i en rivende udvikling og er i dag Danmarks største produktionshavn inden for havvind og det
    maritime. Havnen har over de seneste år gennemgået en rivende udvikling, siden det gamle Lindøværft lukkede
    for knap 10 år siden.
    I dag er Odense blandt Europas førende produktionshavne inden for havvind og har et stærkt økosystem af nogle
    af de største producenter, testfaciliteter samt underleverandører til vindindustrien. Faktisk er der nu flere medar-
    bejdere beskæftiget på havnen, end da Lindøværftet lukkede tilbage i 2012. Men den positive udvikling sætter
    også pres på havnens arealer, og allerede nu kan manglende kajarealer og en utidssvarende sejlrende blive en
    kritisk flaskehals for fremtidens produktion. Derfor har Odense Havn et kritisk behov for at udvide havnen for at
    kunne imødekomme fremtidens efterspørgsel.
    Udfordringer blandt danske erhvervshavne
    Regeringens havnepartnerskab har for nylig konkluderet, at der er behov for uddybning af sejlrender, øget kajbæ-
    reevne og større arealer i de danske erhvervshavnene, hvis Danmark skal kunne indfri de ambitiøse udbygnings-
    planer af havvind, ligesom Forsvaret får et øget behov for nationalt kritisk havneinfrastruktur til fx nybyg af skibe.
    Odense Havn er et eksempel på at ikke tidssvarende havneinfrastruktur kan blive en flaskehals for at havnen kan
    understøtte Danmarks styrkepositioner – inden for havvind og det maritime. Her kan et besøg på Odense Havn
    være en god lejlighed til at udvalget kan se de udfordringer og muligheder, som fylder på havnen og lignende er-
    hvervshavne, og som også må forventes at fylde meget i det politiske arbejde med en kommende havnestrategi.
    Program til Erhvervsudvalgets besøg på Odense Havn
    - Kl. 09:50: Ankomst og velkommen v. Carsten Aa, Direktør, Odense Havn.
    - Kl. 10:00-10:30: rundtur på Odense Havn for at se produktionsfaciliteter, havnen og vindkomponenter
    - Kl. 10:30-11:00: Besøg hos Lindoe Offshore Renewables Center (LORC), der er verdens største test-
    center for havvindteknologi, som har investeret over 1 mia. DKK på Odense Havn
    - Kl. 11:00 – 11:30: Besøg hos SDU Center for Large Structure Production (LSP), hvor SDU sammen
    med partnere i industrien udvikler nye robotter og digitale værktøjer, der kan automatisere produktionen
    af store strukturer, som f.eks. dele til vindmøller og nybygning af skibe
    - Kl. 11:30 – 12:00: Drøfte de store potentialer og udfordringer erhvervshavne i Danmark står over for.
    - EKSTRA: Hvis tiden tillader det, kan nogen af udvalgets modige og heldige medlemmer få en tur
    op i portalkranen i 110 meters højde – den ikoniske kran der før byggede skibe.
    Nærmere program og ønsker samt dato for besøget kan planlægges efter erhvervsudvalgets ønske.
    Vi håber at kunne byde Folketingets erhvervsudvalg velkommen på Odense Havn.
    Med venlig hilsen
    Carsten Aa, Direktør – Odense Havn
    Offentligt
    ERU Alm.del - Bilag 48
    Erhvervsudvalget 2024-25