Henvendelse af 7/11-24 fra Kvinderådet
Tilhører sager:
Aktører:
Henvendelse L 66
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l66/bilag/8/2933414.pdf
7. november 2024 Kære medlem af Socialudvalget Tak for muligheden for foretræde den 10. oktober, hvor Kvinderådet, Dansk Kvindesamfund og Danner på vegne af det samlede Voldsobservatorie kunne dele vores bekymring ang. forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om Familieretshuset. Herunder vores bekymring for at skrive det omstridte begreb ”forældrefremmedgørelse” ind i loven. Vi håber, at 1. behandlingen af lovforslaget i morgen går godt. Vi vil endnu engang understrege, at vi er dybt bekymrede for, at voldsudøvere får et ekstra kort på hånden til at fastholde voldsudsatte børn og mødre i volden, hvis ”forældrefremmedgørelse” skrives ind i loven. Til foretrædet blev der spurgt ind til ”Mors manual”. For god ordens skyld vil vi lige eftersendende lidt fakta om ”Mors manual”. For desværre eksisterer der mange myter om krisecentrenes funktion i samfundet og om kvinder: • På forsiden er opstillet fem punkter til mødre, der ønsker fuld forældremyndighed, bopæl og afskaffelse af samværet med far. • Hjemmesiden indeholder faktuelt forkerte oplysninger, konspiratoriske og dybt problematiske udsagn. Fx opfordrer den til voldsom konfliktoptrapning, brud på samværsaftaler og til at indlogere sig på et krisecenter – uden at være voldsudsat. OBS: Der er ikke dokumentation for, at kvinder indlogerer sig på danske kvindekrisecentre uden at være voldsudsat. • I løbet af årene har hjemmesiden henvist til en lang række professionelle organisationer og instanser, fx Mødrehjælpen, så det fejlagtigt kan tolkes, som at de støtter holdningerne og rådene, der præsenteres på hjemmesiden. • Manden bag hjemmesiden nægter at afsløre sin identitet, men hævder selv at have været udsat for grov chikane af moderen til sit barn, og at han har lavet manualen i “desperation”. Han har udtalt, at han både tænker, at fædre og mødre kan bruge manualen i familieretssager. • Personen bag morsmanual står også bag siden orienteringsret.dk, der også blev oprettet i 2020 og angiveligt tilbyder hjælp til forældre, der har mistet sin del af forældremyndigheden over barnet. Den side indeholder også fejlagtige og misvisende oplysninger. • Hjemmesiden morsmanual.dk blev oprettet 4. juli 2020. Morsmanual.dk blev kortvarigt lukket i 2020. Men åbnede igen i 2021. • Hjemmesidens stifter tilkendegiver sig som “Linda Vangede”. Men det er et falsk navn. I virkeligheden står en mand bag hjemmesiden. Offentligt L 66 - Bilag 8 Socialudvalget 2024-25 Læs evt. mere her: https://www.bt.dk/samfund/opdateret-med-rettelse-far-stod-bag-mors-manual-mener- moedre-bruger-praksis-til-at ; https://ekstrabladet.dk/krimi/fordaekt-far-bag-falsk-skilsmisse- manual/8280583 ; https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/foreningen-far-kontroversiel-hjemmeside- udstiller-reelt-problem/9060800 ; https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/kontroversiel-hjemmeside- vaekker-vrede-staerkt-problematisk/9060683 I er som altid velkomne til at række ud, hvis I har spørgsmål. Bedste hilsner Mette Marie, direktør i Danner & Helene Forsberg, direktør i Kvinderådet De bedste hilsner, Helene Forsberg Direktør +45 22 20 23 15