L 29 - svar på MFU-spm. 1 om Datatilsynets høringssvar, der sår tvivl om, om aftalen om udveksling af oplysninger mellem Grønland og Danmark udgør et tilstrækkeligt overførselsgrundlag for terminaladgang til de grønlandske skattemyndigheder
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, skatteforvaltningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Terminaladgang for skatteforvaltningen i Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret, sanering og modernisering af sanktionsbestemmelser på skatteområdet, indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat m.v.). (Spørgsmål 1)

Aktører:
- Stiller/MFU: Aaja Chemnitz
- Besvaret af: skatteministeren
- Adressat: skatteministeren
- Besvaret af: skatteministeren
- Stiller/MFU: Aaja Chemnitz
- Adressat: skatteministeren
- Besvaret af: skatteministeren
- Stiller/MFU: Aaja Chemnitz
- Adressat: skatteministeren
SAU L 29 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l29/spm/1/svar/2086108/2933346.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 29 - Forslag til Lov om ændring af lov om et indkomstregister, skattefor- valtningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love. (Terminaladgang for skatte- forvaltningen i Grønland til visse oplysninger i indkomstregisteret, sanering og moderni- sering af sanktionsbestemmelser på skatteområdet, indhentelse af kontroloplysninger hos visse tredjemænd til brug for indberetningskontrol og kontrol vedrørende indeholdelse af kildeskat m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 23. oktober 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA). Rasmus Stoklund / Per Hvas 8. november 2024 J.nr. 2024 - 5307 Offentligt L 29 - endeligt svar på spørgsmål 1 Skatteudvalget 2024-25 Side 2 af 3 Spørgsmål Vil ministeren kommentere Datatilsynets høringssvar, hvori der sås tvivl om, hvorvidt den eksisterende aftale om udveksling af oplysninger mellem Grønland og Danmark ud- gør et tilstrækkeligt overførselsgrundlag i forhold til at give de grønlandske skattemyndig- heder terminaladgang? Der henvises til, at Europa-Kommissionen endnu ikke har truffet en tilstrækkelighedsafgørelse i forhold til Grønland, og at Grønland derfor fortsat betrag- tes som et tredjeland i databeskyttelsesretlig sammenhæng. Svar Grønland er ikke medlem af EU og er derfor ikke underlagt Europa-Parlamentets og Rå- dets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for- bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysnin- ger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen). Der er ikke af Europa-Kommissionen truffet en tilstrækkelighedsafgørelse om Grønland efter databeskyttelsesforordningens art. 45, stk. 3, og Grønland betragtes derfor som et usikkert tredjeland i databeskyttelsesretlig sammenhæng. Der skal derfor sikres et overførselsgrundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 46 ved overførsel af personoplysninger til Grønland. En offentlig myndighed kan bl.a. over- føre personoplysninger til en anden offentlig myndighed i et tredjeland på baggrund af et såkaldt retligt bindende instrument efter databeskyttelsesforordningens artikel 46, stk. 2, litra a. De kompetente myndigheder i Danmark og Grønland har den 28. februar 2019 indgået en administrativ aftale om automatisk udveksling af oplysninger. Aftalen er juridisk bin- dende og udgør et overførselsgrundlag i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 46, stk. 2, litra a, for overførsel af personoplysninger til skatteforvaltningen i Grønland. Det følger af den administrative aftale, at der foretages et årligt udtræk af de oplysninger, der skal udveksles med skatteforvaltningen i Grønland, hvorefter disse sendes til skatte- forvaltningen i Grønland. Efter aftalen skal oplysningerne senest sendes til skatteforvalt- ningen i Grønland den 1. marts i det år, der følger efter ethvert kalenderår. Det ligger så- ledes inden for rammerne af aftalen at videregive oplysningerne tidligere og oftere. Med lovforslaget foreslås det, at skatteforvaltningen i Grønland oftere får adgang til de oplysninger i indkomstregisteret, som hidtil har været videregivet med et årligt udtræk. Med lovforslaget ændres ikke på, hvilke oplysninger skatteforvaltningen i Grønland mod- tager. Lovforslaget ændrer således alene på, hvor ofte skatteforvaltningen i Grønland kan modtage oplysningerne. Konkret vil der fortsat ske udtræk af de oplysninger i indkomstregisteret, der skal videre- gives til skatteforvaltningen i Grønland, som herefter vil blive overført til skatteforvalt- ningen i Grønlands it-system. Der er således ikke tale om, at enkeltpersoner i skattefor- valtningen i Grønland får direkte adgang til at indhente oplysninger fra indkomstregistret. Side 3 af 3 Teknisk set er dette ikke, hvad der normalt forstås ved terminaladgang. Når ordet termi- naladgang anvendes i lovforslaget, skyldes det, at den foreslåede bestemmelse knytter an til indkomstregisterlovens § 7, stk. 1, om adgang for offentlige myndigheder, a-kasser og andre til oplysninger i indkomstregisteret. I denne bestemmelse bruges ordet terminalad- gang.