L 28 - svar på spm. 4 om ministerens kommentar til lovforslagets forbud mod ”omvalg” (fra realisation til lager)

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 28 - svar på spm. 4.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l28/spm/4/svar/2086087/2933316.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontolo-
ven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Udmønt-
ning af dele af Aftale om Iværksætterpakken).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 11. oktober 2024.
Rasmus Stoklund
/ Søren Schou
8. november 2024
J.nr. 2024 - 2586
Offentligt
L 28 - endeligt svar på spørgsmål 4
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 2
Spørgsmål
I relation til lovforslagets forbud mod ”omvalg” (fra realisation til lager) ønskes ministe-
rens nærmere kommentarer hertil, herunder hvilken ”spekulation” der beskrives af mini-
steriet i høringsnotatet, samt om omvalget skulle være skadeligt, specielt når den pågæl-
dende disposition holdes op mod de samfundsøkonomiske fordele ved en valgfrihed, der
vil være ensbetydende med, at aktionærerne ikke tvinges til at sælge aktier for at realisere
et tab?
Svar
Forslaget giver selskaber mulighed for at vælge realisationsbeskatning som et alternativ til
lagerbeskatning af noterede porteføljeaktier. Realisationsbeskatning kan vælges i en mid-
lertidig periode på 7 år fra tidspunktet for børsnotering af selskabet. Valget mellem reali-
sationsbeskatning og lagerbeskatning træffes for hele perioden, og der gives således ikke
mulighed for omvalg.
Formålet med lovforslaget er at imødekomme den udfordring, som især iværksætteres
holdingselskaber har haft i forbindelse med børsnotering af deres (drifts)selskab. Lagerbe-
skatningen af noterede porteføljeaktier kan medføre, at der skal ske beskatning af en urea-
liseret gevinst, inden kursen på selskabets aktier har fundet sit naturlige leje. Hvis kursen i
et sådan tilfælde topper frem mod årsskiftet og falder umiddelbart efter årsskiftet, kan
dette resultere i en skat opgjort efter lagerprincippet, som holdingselskabet ikke umiddel-
bart har likviditet til at betale.
Høringsskemaet til L 28 henviser til muligheden for at overgå til lagerbeskatning inden
udløbet af perioden med det formål at fremrykke fradraget for urealiserede tab. Det er
ikke hensigten med lovforslaget, at holdingselskabet skal kunne overgå til lagerbeskatning
inden udløbet af perioden på 7 år med henblik på at fremrykke et sådan tab. Hensigten
med lovforslaget er derimod at give holdingselskabet mulighed for at undgå beskatning af
en urealiseret gevinst.