Svar på spm. nr. S 227: Hvad er ministerens holdning til, at der ifølge Danmarks Lærerforening på 10 år er sket en fordobling af antallet af vikarer i folkeskolen, og hvilke konkrete initiativer vil ministeren igangsætte for at få bragt antallet af vikarer ned?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Minister: børne- og undervisningsministeren
- Spørger: Lotte Rod
- Til: Mattias Tesfaye
Svar på spm. nr. S 227.
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s227/svar/2086043/2933254.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 8. november 2024 Sagsnr.: 24/35151 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Medlem af Folketinget Lotte Rod (RV) har den 5. november 2024 stillet spørgsmål nr. S 227, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 227: Hvad er ministerens holdning til, at der ifølge Danmarks Lærerforening på 10 år er sket en fordobling af antallet af vikarer i folkeskolen, og hvilke konkrete initiativer vil ministeren igangsætte for at få bragt antallet af vi- karer ned? Der henvises til artiklen »DLF råber vagt i gevær: »Sløseri« i skolevæsnet og politik udvander lærerprofessionen« bragt den 29. oktober 2024 på skole- monitor.dk. Svar: Det er en forudsætning for en stærk folkeskole, at eleverne undervises af dygtige og engagerede lærere. Derfor er det også bekymrende, at der er folkeskoler rundt om i landet, hvor en relativ stor andel af det undervisende personale ikke har en læreruddannelse. Når det er sagt, så kan det også være en gevinst for folkeskolen, hvis fag- lærte eller personer med en videregående uddannelse på et tidspunkt i deres arbejdsliv vælger at skifte spor til lærergerningen og f.eks. tager en meritlæreruddannelse. Samtidig er det vigtigt at anerkende, at der er en hverdag, der skal fungere på skolerne. Der kan opstå situationer, hvor skolerne er nødt til at ansætte vikarer, der ikke har en læreruddannelse, for at eleverne kan få den under- visning, de har krav på. Men det skal holdes på et minimum, og kommu- nerne og skolerne skal gøre, hvad de kan for at sikre, at lærerne lever op til de klare kvalifikationskrav, der er fastsat i folkeskoleloven til det undervi- sende personale. Jeg vil også gerne understrege, at kommunerne ikke må ansætte ikke-læreruddannede vikarer frem for uddannede lærere, fordi de kan spare penge på kort sigt, sådan som det fremgår af artiklen. Regeringen har allerede taget initiativ til en række tiltag, som skal bidrage til at løse rekrutteringsudfordringerne i folkeskolen og nedbringe antallet af ikke-læreruddannede undervisere i folkeskolen. Der er lavet en ny lærer- Offentligt S 227 endeligt svar 2024-25 Side 2/2 uddannelse, som skal tiltrække flere studerende til uddannelsen og lærer- gerningen. Mine klare forventning er også, at Aftale om folkeskolens kva- litetsprogram fra marts i år vil styrke folkeskolen og gøre det mere attrak- tivt at være lærer i folkeskolen. Endelig har regeringen senest præsenteret et udspil til en reform af professionsbacheloruddannelserne, der blandt an- det skal styrke merituddannelserne, så flere af de ikke-læreruddannede un- dervisere i folkeskolen kan få mulighed for at tage en meritlæreruddan- nelse. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye