L 40 - svar på spm. 6 om regeringen vil arbejde for, at revisionen i henhold til artikel 34 ikke påvirkes af forsinkelsen, men stadig skal finde sted i 2025

Tilhører sager:

Aktører:


MOF L 40 - svar på spm. 6.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l40/bilag/0/2933190.pdf

MINISTERIET FOR GRØN TREPART
J.nr. 2024 – 56
Den 7. november 2024
Ministeren for grøn treparts besvarelse af spørgsmål nr. 6 til L 40, forslag til lov om ændring af lov om
naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger
om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ.
(Supplerende bestemmelser til skovrydningsforordningen om tilsyn, gebyr og konfiskation m.v.) stillet
den 25. oktober 2024 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 6 til L 40
”Vil regeringen arbejde for, at revisionen i henhold til artikel 34 ikke påvirkes af forsinkelsen, men
stadig skal finde sted i 2025? Og vil Danmark arbejde for, at revisionen ikke bliver udnyttet til at
svække forordningen? Der henvises til, at Danmark kan spille en central rolle, når Danmark overtager
EU-formandskabet i sommeren 2025.”
Svar
EU-Kommissionens ændringsforslag lægger ikke op til, at datoerne for de planlagte revisioner af
forordningen udsættes. Ministeriet for Grøn Trepart er ikke bekendt med, at andre medlemslande eller
Europa-Parlamentet ønsker, at revisionerne udsættes.
Regeringen lægger stor vægt på at sikre en ambitiøs og effektiv forordning, der understøtter indfrielsen
af internationale målsætninger på klima- og biodiversitetsområdet. Derfor vil regeringen, uagtet EU-
Kommissionens ændringsforslag, fortsat arbejde for, at EU-Kommissionen gennemfører de i
forordningen fastsatte revisioner som oprindeligt vedtaget.
Jeppe Bruus / Lars Bødker Madsen
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
L 40 - endeligt svar på spørgsmål 6
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25