L 40 - svar på spm. 5 om regeringen vil arbejde for, at Danmark iværksætter den testperiode af systemet – som flere erhvervsorganisationer efterspørger i deres høringssvar
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for grøn trepart
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
- Adressat: ministeren for grøn trepart
MOF L 40 - svar på spm. 5.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l40/bilag/0/2933176.pdf
MINISTERIET FOR GRØN TREPART J.nr. 2024 – 56 Den 7. november 2024 Ministeren for grøn treparts besvarelse af spørgsmål nr. 5 til L 40, forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ. (Supplerende bestemmelser til skovrydningsforordningen om tilsyn, gebyr og konfiskation m.v.) stillet den 25. oktober 2024 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. 5 til L 40 ”Vil regeringen arbejde for, at Danmark iværksætter den testperiode af systemet – som flere erhvervsorganisationer efterspørger i deres høringssvar - i god tid inden forordningens ikrafttrædelse i december 2025, så danske virksomheder kan bruge den forlængede implementeringsperiode optimalt?” Svar Kommissionen følger fortsat den oprindelige tidsplan for åbning af informationssystemet. Det betyder, at informationssystemet forventes at åbne for registreringer af virksomheder i november 2024 og for oprettelse af due diligence erklæringer i december 2024. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er klar til at implementere og vil fortsætte sin vejledningsindsats omkring EUDR til danske virksomheder. Såfremt Kommissionens ændringsforslag om udskydelses af anvendelsesdatoen vedtages i Rådet og Europa-Parlamentet, vil styrelsen i dialog med relevante brancheorganisationer undersøge, hvordan den forlængede implementeringsperiode bedst kan udnyttes. Jeppe Bruus / Lars Bødker Madsen Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Offentligt L 40 - endeligt svar på spørgsmål 5 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25