L 38 - svar på MFU spm. 10 om teknisk bistand til ændringsforslag, hvor tilsynet placeres ved indsamling frem for ved forbrænding
Tilhører sager:
Aktører:
MOF L 38 - svar på spm. 10.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l38/bilag/0/2933129.pdf
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk J.nr. 2023 - 9870 Den 7. november 2024 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10 til L 38, forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på genbrugspladser) stillet den 31. oktober 2024 af Theresa Scavenius (UFG). Spørgsmål nr. 10 til L 38 ”Vil ministeren yde teknisk bistand til at lave et ændringsforslag med bemærkninger, hvor tilsynet placeres ved indsamling frem for ved forbrænding, og hvor sammenblanding af genanvendeligt materiale med ikke-genanvendeligt materiale bliver forbudt?” Svar Det ønskede ændringsforslag er efter Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering allerede gældende ret. Langt hovedparten af affaldstilsynet finder sted ved affaldsindsamlingen ude hos de affaldsproducerende virksomheder, indsamlingsvirksomheder og sorteringsanlæg. Det vil fortsat være tilfældet, når det styrkede affaldstilsyn træder i kraft den 1. januar 2025. Her skal affaldstilsynet sikre, at alle virksomheder overholder de gældende krav om bl.a. udsortering af genanvendeligt affald. Med den risikobaserede udvælgelsesmodel bliver affaldstilsynet målrettet de virksomheder, hvor der er størst risiko for, at reglerne ikke bliver overholdt, og hvor miljørisikoen er størst. L 38 handler om et understøttende delelement i form af en ændret modtagekontrol på affaldsforbrændingsanlæg. Hovedparten af det styrkede affaldstilsyn gennemføres via bekendtgørelser på baggrund af eksisterende lovhjemler. Endelig følger det af affaldsbekendtgørelsens § 60, at affaldsproducerende virksomheder skal sortere deres affald til særskilt indsamling. Det er således allerede ulovligt at sammenblande affald egnet til materialenyttiggørelse med affald, der ikke er egnet til materialenyttiggørelse. På baggrund af ovenstående lægger jeg til grund, at der ikke er behov for det beskrevne ændringsforslag. Magnus Heunicke / Kasper Rise Offentligt L 38 - endeligt svar på spørgsmål 10 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25