L 37 - svar på MFU spm. 3 om teknisk bistand til et ændringsforslag om, at kun de kommuner, som i dag har en miljøzone, kan indføre en nulemissionszone

Tilhører sager:

Aktører:


MOF L 37 - Svar på spm. 3.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l37/spm/3/svar/2085926/2933016.pdf

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024 - 883
Den 7. november 2024
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 til L 37, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Kommunal mulighed for etablering af nulemissionszoner i afgrænsede byområder,
indførelse af absolut kumulation for overtrædelser af miljøzonereguleringen m.v) stillet den 17.
oktober af Alexander Ryle (LA).
Spørgsmål nr. 3 til L 37
”Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der sikrer, at det kun vil være
de kommuner, som i dag har en miljøzone, der vil få muligheden for at indføre en nulemissionszone?”
Svar
Et ændringsforslag med det ønskede indhold er vedlagt.
I dag har København, Aarhus, Odense, Aalborg og Frederiksberg kommuner miljøzoner. Miljøzonerne
stiller krav til dieselkøretøjers såkaldte Euro-norm, og hvis køretøjet ikke overholder denne norm, da
skal køretøjet have et partikelfilter monteret for at have adgang til at køre i miljøzonerne.
Miljøzoner er kun målrettet dieselkøretøjer og har haft et markant bidrag til reduktion af
partikeludledningen fra disse køretøjer – særligt ved indførelsen af miljøzonerne i 2008-2010, hvor
tunge køretøjer blev omfattet. Indførelsen af miljøzoner var for at sikre bedre luftkvalitet i de størstes
byer og for i sin tid at kunne medvirke til at overholde grænseværdierne for PM2,5 i EU’s
luftkvalitetsdirektiv.
Miljøzoner er større afgrænsede områder i de pågældende kommuner. Kort over zonerne kan ses her.
Nulemissionszoner er mindre afgrænsede byområder, hvor der som udgangspunkt kun må køre
nulemissionskøretøjer. Zonerne får ikke samme betydning for den samlede luftforurening i byerne,
som miljøzoner i sin tid gjorde. Men de forventes at få en mindre effekt lokalt på luft- og
støjforurening.
Da kommunerne har det bedste lokalkendskab, må de også være bedst egnede til at vurdere, om der er
et område i kommunen, hvor det kan være hensigtsmæssigt at etablere en nulemissionszone efter de
foreslåede regler.
Jeg kan derfor ikke støtte ændringsforslaget.
Magnus Heunicke / Morten Pedersen
Offentligt
L 37 - endeligt svar på spørgsmål 3
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
2
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Kommunal mulighed for etablering af nulemissionszoner i afgrænsede byområder,
indførelse af absolut kumulation for overtrædelser af miljøzonereguleringen m.v.) (L
37)
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af (Alexander Ryle):
Til § 1
1) I den under nr. 10 foreslåede § 15 f, stk. 1, indsættes efter "Kommunalbestyrelsen":
”i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Frederiksberg Kommuner".
[Begrænsning af muligheden for at etablere nulemissionszoner til kommuner med miljøzone]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås, at den foreslåede § 15 f, stk. 1, om, at kommunalbestyrelser kan beslutte at etablere én
nulemissionszone, ændres til, at kun nuværende kommuner (dvs. kommunalbestyrelserne i
København, Aarhus, Odense, Aalborg og Frederiksberg), som har en miljøzone, kan beslutte at
etablere nulemissionszone.