SUU alm. del - supplerende svar på spm. 123 om, hvordan udvalget vil kunne blive inddraget under processen med vidensafdækningen af ME

April 2024 ME-Foreningen
Rådhustorvet 1,1
3250 Farum
mail@me-foreningen.dk
CVR nr. 19989232
Til Sundhedsstyrelsen, afdeling for Evidensbaseret Medicin (EBM),
Att. Fuldmægtig Amanda Moosdorf Jessen
Tak for at give os muligheden for at kommentere på udbudsmaterialet vedr.:
1. Afdækning af evidensgrundlag for diagnosticering og behandling af ME/CFS, og
2. Afdækning af erfaringer med ME/CFS fra relevante lande
Vi finder det meget positivt, at SST har flyttet opgaven til afdeling for Evidensbaseret medicin, at der i
materialet anvendes den korrekte internationale betegnelse ME/CFS, og at det lægges op til, at
vidensafdækningen skal gennemføres vha. GRAD-metoden.
I det følgende finder I vores samlede høringssvar, som vi håber, I vil indtænke i det reviderede
udbudsmateriale, da vi mener, at det kan være med til at præcisere materialet, så det er i bedre
overensstemmelse med den opgave, der blev stillet:
”Der er afsat 1,5 millioner kroner i 2024 til en afdækning af evidensgrundlaget for diagnosticering og
behandling af lidelsen ME/CFS (Myalgisk Encephalomyelitis/Chronic Fatique Syndrom). Vidensafdækningen
bør inddrage international forskning samt erfaringer i relevante lande. I vidensafdækningen bør inddrages
relevante aktører med faglig viden om ME/CFS”
Vi takker for inddragelsen og glæder os til fortsat samarbejde – og til at blive inddraget i det videre forløb.
På vegne af ME-Foreningen
Med venlig hilsen
Teresa Holmberg (ny kasserer i ME-Foreningen)
Mail: bestyrelse@me-foreningen.dk eller t.holmberg11@gmail.com
______________________________________________________________________________________
1. Vi vurderer, at opgavens tvedeling er uhensigtsmæssig, idet en del viden i de to opgaver overlapper og
forudsætter hinanden. Således er det ikke muligt at afdække forekomst og dødelighed (opgave 2
”Afdækning af erfaringer med ME/CFS fra relevante lande”) uden at have taget stilling til
diagnosekriterier og diagnosekoder, udredning mv (opgave 1 ”Afdækning af evidensgrundlag for
diagnosticering og behandling af ME/CFS”). Kerneaktører til det rådgivende udvalg (nævnt på s. 3 i
opgave 1 ”Afdækning af evidensgrundlag for diagnosticering og behandling af ME/CFS”) formodes
Offentligt
SUU Alm.del - supplerende svar på spørgsmål 123
Sundhedsudvalget 2023-24
ligeledes at overlappe, hvorfor de to opgaver bør befrugte hinanden. Vores vurdering er, at det vil give
mere ballast, hvis opgaverne samles i en – dvs. det samme miljø laver den fulde opgave med de to
underspørgsmål.
Desuden synes fordelingen af pengebeløb til de to opgaver at være skæv, idet der i opgave 2 ”Afdækning
af erfaringer med ME/CFS fra relevante lande” skal indhentes en del selvstændig viden (fx genere nye
opgørelser på baggrund af registerdata, hvilket kan blive svært både inden for budget og tidsramme),
mens opgave 1 ”Afdækning af evidensgrundlag for diagnosticering og behandling af ME/CFS” mest
består af redegørelse for kendt viden.
I beskrivelsen af ”Indhold” i opgave 1 ”Afdækning af evidensgrundlag for diagnosticering og behandling
af ME/CFS” s. 2 vurderer vi, at visse punkter er mere egnede til at afdække en debat end at afdække
evidens. Vi henviser her til vores forslag til spørgsmål fremsendt 7. februar 2024 (se bilag 1 til dette
høringssvar). Det er evidensgrundlaget, ministeren har givet i opgave, ikke en redegørelse for debatten.
Derfor vurderer vi, at flere elementer trænger til præcisering, herunder:
a. ”Er der, i så fald hvilke, vedligeholdelsesfaktorer” Det interessante vil være, om der er
vedligeholdelsesfaktorer specifikke for ME, mens det synes mindre relevant med
vedligeholdelsesfaktorer, der gælder de fleste kroniske sygdomme, fx cancer eller kroniske
smerter. En del vedligeholdelsesfaktorer er alment kendt, men synes ikke relevante i denne
sammenhæng. Punktet bør præciseres.
b. ”Hvad er evidensgrundlaget for at udpege PEM som specifikt symptom for ME?”. PEM er ikke
specifik for ME i den forstand, at det ikke kan findes uden for ME, men det er obligatorisk for
ME, dvs. diagnosen kan ikke stilles uden dette symptom. Punktet bør præciseres.
2. Vi mener, at minimumslisten for baggrundsmaterialet er meget ensidig og mangelfuld, da størstedelen
af den valgte litteratur er uden faglig evidens og blot fremhæver opfattelsen af ME som en funktionel
lidelse. Listen bør gennemgås og revideres, da den ikke er dækkende for området. Kun to af de angivne
publikationer synes at være relevante, hvis man vurderer evidensen (NICE guidelines og CDCs evidens-
gennemgang). De øvrige referencer omhandler enten ikke ME (men en meget bredere gruppe af trætte
patienter, der ikke er relevante for vidensafdækningen), eller er deciderede debatartikler uden evidens-
relevans. To af disse debatartikler er overbevisende tilbagevist. Vores overvejelser vedr. den anførte lit-
teratur fremgår herunder reference for reference:
▪ SST’s rapport om funktionelle lidelser – anbefalinger for udredning, behandling, rehabilitering og
afstigmatisering fra 2018 Der er tale om en rapport og nationale anbefalinger, der ikke er evidens-
baseret.
▪ Updated NICE guidance on chronic fatigue syndrome | The BMJ Relevant.
▪ Kritik af NICE (Anomalies in the review process and interpretation of the evidence in the NICE guide-
line for chronic fatigue syndrome and myalgic encephalomyelitis | Journal of Neurology, Neurosur-
gery & Psychiatry (bmj.com)) Ikke evidensbaseret debatartikel. Artiklen er modsagt overbevisende
af NICE guideline on ME/CFS: robust advice based on a thorough review of the evidence (Neuropsy-
chiatry), se: https://jnnp.bmj.com/content/early/2024/02/28/jnnp-2023-332731
▪ Management of Myalgic Encephalomyelitis/Chronic Fatigue Syndrome (ME/CFS): An Updated Sys-
tematic Evidence Review (cdc.gov) Relevant.
▪ Chronic fatigue syndromes: real illnesses that people can recover from (tandfonline.com) En debat-
artikel, der ikke omhandler ME, men alle træthedstilstande. Irrelevant. Artiklen modsiges som uvi-
denskabelig i et kommende nummer af samme tidsskrift i nær fremtid, underskrevet af førende ME-
forskere fra hele verden.
▪ Diagnosis of Chronic Fatigue Syndrome in Adolescents - PhD af Tarjei Tørre Asprusten, 2022 PhD-
afhandlingen omhandler diagnosticeringsproblemer hos unge i teenageårene og ikke specifikt om
ME. Ikke relevant.
▪ Potential causal factors of CFS/ME: a concise and systematic scoping review of factors researched |
Journal of Translational Medicine | Full Text (biomedcentral.com) Artiklen omhandler ikke ME, men
en langt bredere sygdomsgruppe.
▪ Langvarig utmattelse uten kjent årsak inkludert CFS/ME - Nasjonalt pasientforløp - Helsedirektora-
tet En høringsrapport om brede træthedsfænomener – ikke evidensbaseret. Irrelevant.
▪ A review of the current knowledge status for Myalgic encephalomyelitis/chronic fatique syndrome,
ME/CFS Et svensk 2-siders resume af ukendt forskning uden dato. Ikke relevant.
Vi forslår i stedet, at udbudsmaterialet i stedet inkluderer følgende 10 oversigtsartikler:
1) Overview | Myalgic encephalomyelitis (or encephalopathy)/chronic fatigue syndrome: diagnosis
and management | Guidance | NICE
2) Beyond Myalgic Encephalomyelitis/Chronic Fatigue Syndrome - NCBI Bookshelf (nih.gov)
3) Medicina | Free Full-Text | European Network on Myalgic Encephalomyelitis/Chronic Fatigue
Syndrome (EUROMENE): Expert Consensus on the Diagnosis, Service Provision, and Care of People
with ME/CFS in Europe (mdpi.com)
4) Myalgic Encephalomyelitis/Chronic Fatigue Syndrome: Essentials of Diagnosis and Management -
Mayo Clinic Proceedings
5) Insights from myalgic encephalomyelitis/chronic fatigue syndrome may help unravel the
pathogenesis of postacute COVID-19 syndrome: Trends in Molecular Medicine (cell.com)
6) JCM | Free Full-Text | The Prospects of the Two-Day Cardiopulmonary Exercise Test (CPET) in
ME/CFS Patients: A Meta-Analysis (mdpi.com)
7) Medicina | Free Full-Text | Why the Psychosomatic View on Myalgic Encephalomyelitis/Chronic
Fatigue Syndrome Is Inconsistent with Current Evidence and Harmful to Patients (mdpi.com)
8) Graded exercise therapy should not be recommended for patients with post-exertional malaise |
Nature Reviews Cardiology
9) Medicina | Special Issue : Advances in ME/CFS Research and Clinical Care (mdpi.com)
10) NICE guideline on ME/CFS: robust advice based on a thorough review of the evidence | Journal of
Neurology, Neurosurgery & Psychiatry (bmj.com)
Vi fremsender med dette høringssvar desuden en samlet oversigt over den væsentligste videnskabelige
litteratur om ME, samlet af cand.scient. Vibeke Vind (se bilag 2 til dette høringssvar). Her finder I en
opdateret og redigeret samling af relevant minimumslitteratur til en evidensgennemgang. Listen kan frit
tilsendes den leverandør, der får opgaven, hvis den ikke indgår i udbudsmaterialet.
3. Vi vurderer, at der er afsat meget kort tid til at skrive tilbuddet. Der er ifølge planen kun afsat fra 24.04
til 8.05, hvilket ikke efterlader mange hverdage – ej heller ikke til at samle de relevante aktører (fx til det
rådgivende udvalg (s. 3, opgave 1 ”Afdækning af evidensgrundlag for diagnosticering og behandling af
ME/CFS”). Samlet set er det en relativ stor opgave (de to i kombination), og der er behov for, at de to
miljøer får mulighed for at sætte det bedste hold og gennemtænke det bedste design.
4. Vi vil desuden allokere for, at hver gang Sundhedsstyrelsen skal høres bør ME-Foreningen det også. Fx s.
4, opgave 1 ”Afdækning af evidensgrundlag for diagnosticering og behandling af ME/CFS”, hvor der står:
”leverandøren skal medio november levere 1 udkast til hovedrapporten til kommentering i SST” bør der
tilføjes ”og ME-foreningen” og ”leverandøren præsenterer de foreløbige resultater for en bredere kreds
af mulige interessenter”, her vil det være tillidsskabende, hvis ME-Foreningen nævnes ved navn. Endelig
vurderer vi, at ME-foreningen bør stå angivet som en del af det rådgivende udvalg (s. 3, opgave 1
”Afdækning af evidensgrundlag for diagnosticering og behandling af ME/CFS”.
5. Under ”Baggrund” fremgår en del påstande, som jo netop skal undersøges (om direkte årsager, om
blodprøver, scanninger og andre biomarkører). Fx findes en del biomarkører, som kan skelne mellem
ME-patienter og andre former for kronisk træthed og raske kontroller, ligesom det ikke synes rigtigt at
skrive, at der er ”stor” faglig debat og faglig uenighed. Der er rigtignok debat og uenigheder, men
international er der hovedsagelig konsensus.
I baggrundsafsnittet står endvidere: ”Uanset igangsatte initiativer på området i Danmark de seneste år,
herunder tilvejebringelse af højt specialiseret behandlingstilbud blandt andet målrettet ME/CFS-
patienter”. Denne oplysning er ukorrekt og irrelevant. Der er tale om enkelte sengepladser, hvor det
ikke er oplyst, hvorvidt ME-patienter faktisk har ligget på nogle af dem, hvilket de formentlig ikke har.
Der er således – efter hvad der officielt er meddelt sundhedsministeriet – ikke samlet viden ind om
disse sengepladser og denne behandlingsmetodes effekt på ME, men derimod på andre syndromer.
6. Ved ’Afdækning af erfaringer med ME/CFS fra relevante lande’ s. 2 står: ”... erfaringer i sammenlignelige
lande som Norge, Sverige, Holland og England...”. Vi forslår, at Tyskland inkluderes i denne række, da der
her foregår lovende ME-forskning og behandling – og hvor en stor statslig forskningsbevilling netop er
vedtaget af regeringen.
7. Opgave 1, s 5 (Leverandørens kompetencer). Der står nu hhv.: ”Kendskab til og erfaring med at arbejde
med forskning og litteraturgennemgang både på sundheds- og sygdomsområdet generelt og gerne
inden for ME/CFS. Samt ”Erfaring med skriftlig formidling til brug i en administrativ/national kontekst.”
Vi vurderer, at det her må suppleres med, at leverandøren til opgaven skal have de rette biomedicinske
kompetencer, da størstedelen af evidensmaterialet forudsætter indgående biomedicinsk viden. Vi
foreslår følgende tekst: Den eksterne leverandør må have kompetence til at kunne gennemgå den nye
forskningslitteratur, især de sidste tiårs ME/CFS-forskning. Dette forudsætter, at den eksterne
leverandør har biomedicinske, epidemiologiske, kliniske og sundhedsfaglige kompetencer.
8. Slutteligt er der lidt fejl i beløb og tidspunkter fx i tidsplanen ”Tilbudsindhentning – Afdækning af
erfaringer med ME/CFS fra relevante lande”.


Hermed eftersendes materiale ifm. besvarelse af spørgsmål nr. 123 (Alm. del), som
Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 29.
november 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Runa Friis Hansen (EL).
Spørgsmål nr. 123:
”Ministeren gav under samrådet 28/11-23 positivt tilsagn til, at udvalget vil kunne
blive inddraget under processen med vidensafdækningen af ME. Hvordan påtænker
ministeren konkret at inddrage udvalget?”
Svar:
Sundhedsstyrelsen har som opfølgning på SUU nr. 123 (Alm. del) fremsendt
rammebeskrivelsen for vidensafdækningen af ME (kravsspecifikationer) samt
høringssvar fra ME-foreningen og Dansk Selskab for Funktionelle Lidelser.
Jeg videresender her som lovet disse bidrag.
Det bemærkes, at vidensafdækningen af ME er udskudt til ultimo februar, jf. svar på
SUU alm. del spm. 644.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 05-11-2024
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: ann
Sagsnr.:2023 - 6604
Dok. nr.: 243227
Offentligt
SUU Alm.del - supplerende svar på spørgsmål 123
Sundhedsudvalget 2023-24


1
Dato 24-05-2024 MABV
Sagsnr. 05-9999-153
Kravspecifikation – afdækning af evidensgrundlaget for diagnostice-
ring og behandling af ME/CFS
1. Opgaven
Som led i en samlet vidensafdækning af evidens og erfaringer i forbindelse med lidelsen
ME/CFS (Myalgisk Encephalomyelitis/Chronic Fatigue Syndrome) skal der udføres en systema-
tisk afdækning af evidensgrundlaget for diagnosticering og behandling af ME/CFS.
Nærværende tilbudsindhentning er sendt til fem tilbudsgivere, som Sundhedsstyrelsen har
vurderet vil være i stand til at levere den efterspurgte ydelse.
Tilbuddet må ikke overstige 700.000 kr. ekskl. moms og skal leveres til Sundhedsstyrelsen se-
nest 7. juni 2024 kl. 12.00.
2. Baggrund
ME/CFS går også under navnet kronisk træthedssyndrom, og blandt symptomerne er udtalt
træthed eller udmattelse, og de, der rammes af lidelsen, oplever markant forringet livskvali-
tet. Vi ved endnu ikke, om der kan påvises en direkte årsag til lidelsen gennem sædvanlig di-
agnostik, fx blodprøver, scanninger eller røntgenbilleder. Lidelsen er derfor genstand for faglig
debat både ift. terminologi, diagnostik og behandling. En række patienter oplever sig ikke hørt
eller forstået i tilgangen til lidelsen i dag, og det tyder på, at der også er internationalt faglig
uenighed på området. Endelig vurderes det, at der de seneste år er kommet ny evidens på
området. Der er igangsat initiativer på området i Danmark de seneste år, herunder tilvejebrin-
gelse af højt specialiseret behandlingstilbud blandt andet målrettet ME/CFS-patienter.
På baggrund af ovenstående, er der et behov for at samle og vurdere nyeste viden på områ-
det.
3. Formål & målgruppe
Formål
Formålet med opgaven er at udarbejde en afdækning af evidensgrundlaget for udredning og
behandling af ME/CFS, som skal indgå i Sundhedsstyrelsens samlede vidensafdækning på om-
rådet. For uddybning af rapportens indhold, se afsnit 4.
Offentligt
SUU Alm.del - supplerende svar på spørgsmål 123
Sundhedsudvalget 2023-24
2
Målgrupper
Primære målgruppe
Afdækningens primære målgruppe er Sundhedsstyrelsen.
Sekundære målgruppe
Den sekundære målgruppe for afdækningen af evidensgrundlaget er politikere/beslutningsta-
gere, sundhedsprofessionelle og patienter (patientforeninger).
4. Indhold
Sundhedsstyrelsen ønsker med rapporten at få systematisk afdækket evidens for udredning og
behandling af ME/CFS (Myalgisk Encephalomyelitis/Chronic Fatigue Syndrome). Leverandøren
skal afgrænse opgaven og opstille relevante kliniske problemstillinger, som kan afdækkes med
eksisterende forskning på området i samarbejde med eksperter og patientforeninger på områ-
det.
Spørgsmål som afdækningen skal belyse, hvis muligt inden for opgavens ramme:
- Udredning og diagnosticering af ME/CFS hos børn og voksne
o Hvilke kliniske undersøgelser bør udføres ved mistanke om ME/CFS?
o Hvilke diagnostiske tests bør udføres ved mistanke om ME/CFS?
- Behandling af ME/CFS hos børn og voksne
o Farmakologisk behandling (herunder gavnlige og skadelige effekter)
o Non-farmakologisk behandling, (fx kognitiv adfærdsterapi (CBT), gradue-
ret genoptræning (GET), aktivitetstilpasning/energiforvaltningsterapi
(ATP), diætændringer (herunder gavnlige og skadelige effekter)?
o Kombination af farmakologisk og non-farmakologisk behandling (herun-
der gavnlige og skadelige effekter)
Tilbudsgiver opfordres til at komme med input til rapportens indhold og struktur jf. afsnit 5
om Form og Leverance.
5. Metoder til udarbejdelse af rapporten
Sundhedsstyrelsen ønsker at evidensen på de valgte fokusområder afdækkes transparent, sy-
stematisk og som udgangspunkt ved brug af GRADE metoden eller anden systematisk metode
til opsummering af evidens.
Proces for udførelse bør følge følgende:
- Udarbejde projektprotokol, herunder definere forskningsspørgsmål, beskrive proces og
metodiske valg
3
- Litteratursøgning
- Litteraturscreening og ekstraktion
- Vurdering af kvalitet af evidens
- Datasyntese
- Vurdering af tiltro til evidens
I arbejdet (fx ved formulering af forskningsspørgsmål og i høringsprocessen) skal leverandø-
ren inddrage en følgegruppe bestående af nationale og internationale eksperter samt patient-
foreninger, patienter og deres pårørende.
6. Form & leverance
Indholdet af opgaven formidles i en rapport, der skal være tilgængelig, som digital publikation
på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Leverandøren skal fremlægge deres resultater for Sundhedsstyrelsen før den endelige afleve-
ring af rapport. Den endelige disposition for rapporten kvalificeres nærmere i samarbejde
med en kommende leverandør, men kunne have en lignende fremstilling:
o Dansk og engelsk resumé
o Hovedkonklusioner
o Indledning og baggrund, herunder beskrivelse af feltet
o Gennemgang af hvert de undersøgte spørgsmål, inkl. af litteratur og evidens tilknyttet
spørgsmålet samt leverandørs konklusioner baseret på dette.
o Opsamling
o Referenceliste
Krav til den endelige levering af rapporten:
Leverandøren skal senest medio november levere 1. udkast af hovedrapporten til kommente-
ring i Sundhedsstyrelsen. Her skal de foreløbige resultater præsenteres mundtligt på et sta-
tusmøde i Sundhedsstyrelsen.
Den endelige rapport skal senest 31. december 2024 leveres til Sundhedsstyrelsen.
Leverancer skal overholde Sundhedsstyrelsens designguide: SST_Designguide_juni_2018.ashx
og leve op til gældende krav om webtilgængelighed.
Udover udarbejdning af rapport skal leverandøren afholde et møde i løbet af 2024, hvor leve-
randøren præsenterer de foreløbige resultater for en bredere kreds af mulige interessenter.
Sundhedsstyrelsen kan lægge lokale til og afholde udgifterne til mødet, men ønsker at leve-
randøren faciliterer det.
7. Baggrundsmateriale
Tilbudsgiver bør som minimum være opmærksom på følgende baggrunds- og inspirationsma-
teriale:
4
o SST’s rapport om funktionelle lidelser – anbefalinger for udredning, behandling, reha-
bilitering og afstigmatisering fra 2018
o Updated NICE guidance on chronic fatigue syndrome | The BMJ
o Kritik af NICE (Anomalies in the review process and interpretation of the evidence in
the NICE guideline for chronic fatigue syndrome and myalgic encephalomyelitis | Jour-
nal of Neurology, Neurosurgery & Psychiatry (bmj.com))
o Management of Myalgic Encephalomyelitis/Chronic Fatigue Syndrome (ME/CFS): An
Updated Systematic Evidence Review (cdc.gov)
o Chronic fatigue syndromes: real illnesses that people can recover from (tandfon-
line.com)
o Diagnosis of Chronic Fatigue Syndrome in Adolescents - PhD af Tarjei Tørre As-
prusten, 2022
o Potential causal factors of CFS/ME: a concise and systematic scoping review of factors
researched | Journal of Translational Medicine | Full Text (biomedcentral.com)
o Langvarig utmattelse uten kjent årsak inkludert CFS/ME - Nasjonalt pasientforløp -
Helsedirektoratet
o A review of the current knowledge status for Myalgic encephalomyelitis/chronic fa-
tique syndrome, ME/CFS
o Overview | Myalgic encephalomyelitis (or encephalopathy)/chronic fatigue syndrome:
diagnosis and management | Guidance | NICE
o Beyond Myalgic Encephalomyelitis/Chronic Fatigue Syndrome - NCBI Bookshelf
(nih.gov)
o Medicina | Free Full-Text | European Network on Myalgic Encephalomyelitis/Chronic
Fatigue Syndrome (EUROMENE): Expert Consensus on the Diagnosis, Service Provi-
sion, and Care of People with ME/CFS in Europe (mdpi.com)
o Myalgic Encephalomyelitis/Chronic Fatigue Syndrome: Essentials of Diagnosis and
Management - Mayo Clinic Proceedings
o Insights from myalgic encephalomyelitis/chronic fatigue syndrome may help unravel
the pathogenesis of postacute COVID-19 syndrome: Trends in Molecular Medicine
(cell.com)
o JCM | Free Full-Text | The Prospects of the Two-Day Cardiopulmonary Exercise Test
(CPET) in ME/CFS Patients: A Meta-Analysis (mdpi.com)
o Medicina | Free Full-Text | Why the Psychosomatic View on Myalgic Encephalomyeli-
tis/Chronic Fatigue Syndrome Is Inconsistent with Current Evidence and Harmful to
Patients (mdpi.com)
o Graded exercise therapy should not be recommended for patients with post-exer-
tional malaise | Nature Reviews Cardiology
o Medicina | Special Issue : Advances in ME/CFS Research and Clinical Care (mdpi.com)
o NICE guideline on ME/CFS: robust advice based on a thorough review of the evidence
| Journal of Neurology, Neurosurgery & Psychiatry (bmj.com)
o DSAM - Klinisk vejledning for funktionelle lidelser
o Self-reported symptoms and healthcare seeking in the general population -exploring
“The Symptom Iceberg” | BMC Public Health | Full Text (biomedcentral.com)
o Coping strategies among individuals with multiple physical symptoms: A general popu-
lation-based cross-sectional study - PubMed (nih.gov)
o Irritable bowel, chronic widespread pain, chronic fatigue and related syndromes are
prevalent and highly overlapping in the general population: DanFunD - PMC (nih.gov)
5
o Validity and diagnostic overlap of functional somatic syndrome diagnoses - ScienceDi-
rect
8. Samarbejde, ansvarsfordeling & arbejdsproces
Det er et krav, at leverandøren sørger for
1. Gennemførelse af opgaven og levering af afdækningen i overensstemmelse med ind-
gået kontrakt.
2. At gå i dialog med Sundhedsstyrelsen ved eventuelle tvivlsspørgsmål.
3. At gå i dialog med eksperter og patientforeningerne på området.
Leverandøren kan desuden forvente at indgå i statusmøder med Sundhedsstyrelsen i arbejds-
processen såfremt der er behov for det.
9. Tilbuddets indhold
Sundhedsstyrelsen anmoder om et tilbud, hvor nedenstående punkter står beskrevet. Leve-
randøren bedes følge nedenstående disposition:
Beskrivelse af opgaveløsning:
1. Udvikling af indhold i rapporten, herunder en foreløbig indholdsfortegnelse.
2. Forslag til hvilke forskningsspørgsmål rapporten skal afdække.
3. En beskrivelse af de metoder, der vil indgå i opgaveløsningen, herunder hvordan leve-
randøren vil afdække og udvælge litteratur om ME/CFS, samt eksempler på indhold og
opsætning/layout.
Bemandingsteam:
4. Bemandingsplan inkl. CV’er og funktion i projektet, samt dokumentation om faglig vi-
den og tilkendegivelse af eventuelle interessekonflikter.
5. En beskrivelse af leverandørens kendskab til ME/CFS.
Tidsplan:
6. Tidsplan skal fremgå og være grafisk fremstillet. Tidsplanen skal gerne indeholde et
overblik over relevante milepæle samt møder mfl.
Budget og betalingsplan:
7. Tilbudsgiver anmodes om at give et tilbud med et samlet budget på max 700.000 kr.
ekskl. moms. Der anmodes om at give et samlet tilbud, hvor separat pris for hvert ele-
ment fremgår. Der udbetales ikke honorar for udarbejdelse af tilbud.
8. Budgettet skal være detaljeret og angive antal timer og timepris for de personer/opga-
ver, der involveres i projektet, samt andre eventuelle udgifter.
9. Der ønskes et forslag til en detaljeret leverance- og betalingsplan med udgangspunkt i,
at betalingen faktureres inden udgangen af 2024.
6
10.Leverandørens kompetencer
Leverandøren skal have kompetencerne til at kunne inddrage, læse mv. studier, litteratur mv.
på dansk, øvrige skandinaviske sprog og engelsk i litteraturgennemgang.
Leverandøren skal vedlægge CV for leverandørens tilbudte fagpersoner, dvs. de fagpersoner,
der skal udføre og/eller kvalitetssikre alle dele af litteraturgennemgangen inkl. den endelige
rapport og konklusioner heri. CV’erne skal redegøre for de tilbudte fagpersoners generelle
professionelle erfaring, deres ydelsesspecifikke erfaring og deres konkrete rolle i projektet.
Ved eventuel udskiftning af en tilknyttet medarbejder skal den nye medarbejder have mini-
mum samme kompetence- og erfaringsniveau som den fratrådte medarbejder. Der lægges
vægt på, at leverandørens tilknyttede medarbejdere har:
o Kendskab til og erfaring med at arbejde med forskning, litteraturgennemgang og evi-
densvurdering både på sundheds- og sygdomsområdet generelt og gerne inden for
ME/CFS. Medarbejderne kan med fordel have biomedicinske, epidemiologiske, kliniske
og sundhedsfaglige kompetencer.
o Erfaring med skriftlig formidling til brug i en administrativ/national kontekst.
11. Tidsplan & Leverancer
Sundhedsstyrelsen fastsætter i samarbejde med leverandøren en detaljeret tidsplan.
Dato Milepæl/leverancer
24. maj 2024 Kravspecifikation er sendt til mulig leveran-
dør
7. juni 2024 Deadline for indsendelse af tilbud til Sund-
hedsstyrelsen
Uge 24 2024 Sundhedsstyrelsen har givet svar om valg af
leverandør
Uge 24 2024 Der er indgået kontrakt
Uge 26 2024 Der er afholdt opstartsmøde
Medio november Der afholdes møde/seminar om foreløbige
resultater med invitation til relevante inter-
essenter
31. december 2024 Endelige rapport sendes til Sundhedsstyrel-
sen
Tilbudsgiver vil have mulighed for at stille opklarende spørgsmål fra 27. maj til 6. juni 2024 til
Lærke Hammer Eisenreich Sandersen (lhes@sst.dk).


1
Dato 25-04-2024 AAMN
Sagsnr. 05-9999-138
Kravspecifikation – afdækning af erfaringer i relevante lande med or-
ganisering af behandlingstilbud samt diagnosticering og behandling af
ME/CFS
1. Opgaven
Som led i en samlet vidensafdækning af evidens og erfaringer i forbindelse med lidelsen
ME/CFS (Myalgisk Encephalomyelitis/Chronic Fatigue Syndrome) skal der udføres en systema-
tisk afdækning af erfaringer i relevante lande med organisering af behandlingstilbud samt di-
agnosticering og behandling af ME/CFS.
Nærværende tilbudsindhentning er sendt til to tilbudsgivere, som Sundhedsstyrelsen har vur-
deret vil være i stand til at levere den efterspurgte ydelse.
Tilbuddet må ikke overstige 500.000 kr. ekskl. moms og skal leveres til Sundhedsstyrelsen se-
nest 13. maj 2024 kl. 12.00.
2. Baggrund
ME/CFS går også under navnet kronisk træthedssyndrom, og blandt symptomerne er udtalt
træthed eller udmattelse, og de, der rammes af lidelsen, oplever markant forringet livskvali-
tet. Vi ved endnu ikke, om der kan påvises en direkte årsag til lidelsen gennem sædvanlig di-
agnostik, fx blodprøver, scanninger eller røntgenbilleder. Lidelsen er derfor genstand for faglig
debat både ift. terminologi, diagnostik og behandling. En række patienter oplever sig ikke hørt
eller forstået i tilgangen til lidelsen i dag, og det tyder på, at der også er internationalt faglig
uenighed på området. Endelig vurderes det, at der de seneste år er kommet ny evidens på
området. Der er igangsat initiativer på området i Danmark de seneste år, herunder tilvejebrin-
gelse af højt specialiseret behandlingstilbud blandt andet målrettet ME/CFS-patienter.
På baggrund af ovenstående, er der et behov for at samle og vurdere nyeste viden på områ-
det.
3. Formål & målgruppe
Formål
Formålet med opgaven er at udarbejde en afdækning af erfaringer i sammenlignelige lande
som Norge, Sverige, Holland, Tyskland og England med organisering af behandlingstilbud
samt diagnosticering og behandling af børn og voksne med ME/CFS, som skal indgå i Sund-
Offentligt
SUU Alm.del - supplerende svar på spørgsmål 123
Sundhedsudvalget 2023-24
2
hedsstyrelsens samlede vidensafdækning på området. For uddybning af rapportens indhold,
se afsnit 4.
Målgrupper
Primære målgruppe
Afdækningens primære målgruppe er Sundhedsstyrelsen.
Sekundære målgruppe
Den sekundære målgruppe for afdækningen er politikere/beslutningstagere, sundhedsprofes-
sionelle og patienter (patientforeninger).
4. Indhold
Sundhedsstyrelsen ønsker med rapporten at få systematisk afdækket diagnosekriterier, syg-
domsforekomst, organisering og erfaring med eksisterende udrednings-, behandlings- og reha-
biliteringstilbud af ME/CFS hos børn og voksne i Danmark og sammenlignelige lande som Norge,
Sverige, Holland, Tyskland og England.
Spørgsmål som afdækningen skal belyse, hvis muligt inden for opgavens ramme:
- Hvad er sygdomsforekomsten og dødeligheden (anvendte diagnosekriterier skal
fremgå)?
- Hvad er forekomsten af ME-patienter med hhv. let, moderat, svær og meget svær syg-
dom (definition af sværhedsgrad bør fremgå)?
- Hvor mange hhv. hjemme- og sengebundne ME-patienter er der?
- Hvilke diagnosekoder anvendes?
- Hvor stor en andel af ME-patienter har komorbiditeter og hvilke af disse er de hyppig-
ste?
- Hvordan er udredning af ME/CFE organiseret?
- Hvilke specialer udreder og behandler ME-patienter?
- Hvilke former for behandlingstilbud tilbydes ME-patienter?
- Hvad er erfaringerne ift. efffekt (positive og negative) for de patienter, der behandles i
de offentlige tilbud?
- Hvor lang tid tager det at få stillet diagnosen ME?
- Hvor længe er ME patienter sygemeldte og bliver de arbejdsdygtige igen?
- Hvor mange voksne med ME modtager førtidspension?
Tilbudsgiver opfordres til at komme med input til rapportens indhold og struktur jf. afsnit 5
om Form og Leverance.
5. Metoder til udarbejdelse af rapporten
Sundhedsstyrelsen ønsker at afdækningen af de valgte fokusområder afdækkes transparent,
så det er gennemsigtigt hvorfra og hvordan data er fremkommet, og hvad kvaliteten af data
er.
3
Proces for udførelse bør følge nedenstående:
- Udarbejde projektprotokol, herunder definere forskningsspørgsmål, beskrive proces og
metodiske valg.
I arbejdet (fx ved formulering af forskningsspørgsmål og i høringsprocessen) skal leverandø-
ren inddrage en følgegruppe bestående af nationale og internationale eksperter samt patient-
foreninger, patienter og deres pårørende.
6. Form & leverance
Indholdet af opgaven formidles i en rapport, der skal være tilgængelig, som digital publikation
på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Leverandøren skal fremlægge deres resultater for Sundhedsstyrelsen før den endelige afleve-
ring af rapport. Den endelige disposition for rapporten kvalificeres nærmere i samarbejde
med en kommende leverandør, men kunne have en lignende fremstilling:
o Dansk og engelsk resumé
o Hovedkonklusioner
o Indledning og baggrund, herunder beskrivelse af feltet
o Gennemgang af hvert af de undersøgte spørgsmål, den metodiske tilgang til besvarel-
sen af spørgsmålene, diskussion af afdækningens begrænsninger samt leverandørs
konklusioner baseret på dette.
o Opsamling
o Referenceliste
Krav til den endelige levering af rapporten:
Leverandøren skal senest medio november levere 1. udkast af hovedrapporten til kommente-
ring i Sundhedsstyrelsen. Her skal de foreløbige resultater præsenteres mundtligt på et sta-
tusmøde i Sundhedsstyrelsen.
Den endelige rapport skal senest 31. december 2024 leveres til Sundhedsstyrelsen.
Leverancer skal overholde Sundhedsstyrelsens designguide: SST_Designguide_juni_2018.ashx
og leve op til gældende krav om webtilgængelighed.
Udover udarbejdning af rapport skal leverandøren afholde et møde i løbet af 2024, hvor leve-
randøren præsenterer de foreløbige resultater for en bredere kreds af mulige interessenter.
Sundhedsstyrelsen kan lægge lokale til og afholde udgifterne til mødet, men ønsker at leve-
randøren faciliterer det.
7. Baggrundsmateriale
Tilbudsgiver bør som minimum være opmærksom på følgende baggrunds- og inspirationsma-
teriale:
o SST’s rapport om funktionelle lidelser – anbefalinger for udredning, behandling, reha-
bilitering og afstigmatisering fra 2018
4
o Updated NICE guidance on chronic fatigue syndrome | The BMJ
o Kritik af NICE (Anomalies in the review process and interpretation of the evidence in
the NICE guideline for chronic fatigue syndrome and myalgic encephalomyelitis | Jour-
nal of Neurology, Neurosurgery & Psychiatry (bmj.com))
o Management of Myalgic Encephalomyelitis/Chronic Fatigue Syndrome (ME/CFS): An
Updated Systematic Evidence Review (cdc.gov)
o Chronic fatigue syndromes: real illnesses that people can recover from (tandfon-
line.com)
o Diagnosis of Chronic Fatigue Syndrome in Adolescents - PhD af Tarjei Tørre As-
prusten, 2022
o Potential causal factors of CFS/ME: a concise and systematic scoping review of factors
researched | Journal of Translational Medicine | Full Text (biomedcentral.com)
o Langvarig utmattelse uten kjent årsak inkludert CFS/ME - Nasjonalt pasientforløp -
Helsedirektoratet
o A review of the current knowledge status for Myalgic encephalomyelitis/chronic fa-
tique syndrome, ME/CFS
o Overview | Myalgic encephalomyelitis (or encephalopathy)/chronic fatigue syndrome:
diagnosis and management | Guidance | NICE
o Beyond Myalgic Encephalomyelitis/Chronic Fatigue Syndrome - NCBI Bookshelf
(nih.gov)
o Medicina | Free Full-Text | European Network on Myalgic Encephalomyelitis/Chronic
Fatigue Syndrome (EUROMENE): Expert Consensus on the Diagnosis, Service Provi-
sion, and Care of People with ME/CFS in Europe (mdpi.com)
o Myalgic Encephalomyelitis/Chronic Fatigue Syndrome: Essentials of Diagnosis and
Management - Mayo Clinic Proceedings
o Insights from myalgic encephalomyelitis/chronic fatigue syndrome may help unravel
the pathogenesis of postacute COVID-19 syndrome: Trends in Molecular Medicine
(cell.com)
o JCM | Free Full-Text | The Prospects of the Two-Day Cardiopulmonary Exercise Test
(CPET) in ME/CFS Patients: A Meta-Analysis (mdpi.com)
o Medicina | Free Full-Text | Why the Psychosomatic View on Myalgic Encephalomyeli-
tis/Chronic Fatigue Syndrome Is Inconsistent with Current Evidence and Harmful to
Patients (mdpi.com)
o Graded exercise therapy should not be recommended for patients with post-exer-
tional malaise | Nature Reviews Cardiology
o Medicina | Special Issue : Advances in ME/CFS Research and Clinical Care (mdpi.com)
o NICE guideline on ME/CFS: robust advice based on a thorough review of the evidence
| Journal of Neurology, Neurosurgery & Psychiatry (bmj.com)
o DSAM - Klinisk vejledning for funktionelle lidelser
o Self-reported symptoms and healthcare seeking in the general population -exploring
“The Symptom Iceberg” | BMC Public Health | Full Text (biomedcentral.com)
o Coping strategies among individuals with multiple physical symptoms: A general popu-
lation-based cross-sectional study - PubMed (nih.gov)
o Irritable bowel, chronic widespread pain, chronic fatigue and related syndromes are
prevalent and highly overlapping in the general population: DanFunD - PMC (nih.gov)
o Validity and diagnostic overlap of functional somatic syndrome diagnoses - ScienceDi-
rect
5
8. Samarbejde, ansvarsfordeling & arbejdsproces
Det er et krav, at leverandøren sørger for
1. Gennemførelse af opgaven og levering af afdækningen i overensstemmelse med ind-
gået kontrakt.
2. At gå i dialog med Sundhedsstyrelsen ved eventuelle tvivlsspørgsmål.
3. At gå i dialog med eksperter og patientforeningerne på området.
Leverandøren kan desuden forvente at indgå i statusmøder med Sundhedsstyrelsen i arbejds-
processen såfremt der er behov for det.
9. Tilbuddets indhold
Sundhedsstyrelsen anmoder om et tilbud, hvor nedenstående punkter står beskrevet. Leve-
randøren bedes følge nedenstående disposition:
Beskrivelse af opgaveløsning:
1. Udvikling af indhold i rapporten, herunder en foreløbig indholdsfortegnelse.
2. Forslag til hvilke forskningsspørgsmål rapporten skal afdække.
3. En beskrivelse af de metoder, der vil indgå i opgaveløsningen, herunder hvordan leve-
randøren vil afdække erfaringer i relevante lande med organisering af behandlingstil-
bud samt diagnosticering og behandling af ME/CFS, samt eksempler på indhold og op-
sætning/layout.
Bemandingsteam:
4. Bemandingsplan inkl. CV’er og funktion i projektet, samt dokumentation om faglig vi-
den og tilkendegivelse af eventuelle interessekonflikter.
5. En beskrivelse af leverandørens kendskab til ME/CFS.
Tidsplan:
6. Tidsplan skal fremgå og være grafisk fremstillet. Tidsplanen skal gerne indeholde et
overblik over relevante milepæle samt møder mfl.
Budget og betalingsplan:
7. Tilbudsgiver anmodes om at give et tilbud med et samlet budget på max 500.000 kr.
ekskl. moms. Der anmodes om at give et samlet tilbud, hvor separat pris for hvert ele-
ment fremgår. Der udbetales ikke honorar for udarbejdelse af tilbud.
8. Budgettet skal være detaljeret og angive antal timer og timepris for de personer/opga-
ver, der involveres i projektet, samt andre eventuelle udgifter.
9. Der ønskes et forslag til en detaljeret leverance- og betalingsplan med udgangspunkt i,
at størstedelen af betalingen faktureres inden udgangen af 2024.
10.Leverandørens kompetencer
Leverandøren skal have kompetencerne til at kunne inddrage, læse mv. studier, litteratur mv.
på dansk samt øvrige skandinaviske sprog og engelsk.
6
Leverandøren skal vedlægge CV for leverandørens tilbudte fagpersoner, dvs. de fagpersoner,
der skal udføre og/eller kvalitetssikre alle dele af litteraturgennemgangen inkl. den endelige
rapport og konklusioner heri. CV’erne skal redegøre for de tilbudte fagpersoners generelle
professionelle erfaring, deres ydelsesspecifikke erfaring og deres konkrete rolle i projektet.
Ved eventuel udskiftning af en tilknyttet medarbejder skal den nye medarbejder have mini-
mum samme kompetence- og erfaringsniveau som den fratrådte medarbejder. Der lægges
vægt på, at leverandørens tilknyttede medarbejdere har:
o Kendskab til og erfaring med registerforskning og kvalitativ forskning/interviews på
sundheds- og sygdomsområdet generelt og gerne indenfor ME. Medarbejderne kan
med fordel have biomedicinske, epidemiologiske, kliniske og sundhedsfaglige kompe-
tencer.
o Erfaring med skriftlig formidling til brug i en administrativ/national kontekst.
11.Tidsplan & Leverancer
Sundhedsstyrelsen fastsætter i samarbejde med leverandøren en detaljeret tidsplan.
Dato Milepæl/leverancer
25. april 2024 Kravspecifikation er sendt til mulig leveran-
dør
13. maj 2024 Deadline for indsendelse af tilbud til Sund-
hedsstyrelsen
Uge 20 2024 Sundhedsstyrelsen har givet svar om valg af
leverandør
Uge 21 2024 Der er indgået kontrakt
Uge 22 2024 Der er afholdt opstartsmøde
Medio november Der afholdes møde/seminar om foreløbige
resultater med invitation til relevante inter-
essenter
31. december 2024 Endelige rapport sendes til Sundhedsstyrel-
sen
Tilbudsgiver vil have mulighed for at stille opklarende spørgsmål fra 25. april til 8. maj 2024 til
Amanda Moosdorf Jessen (aamn@sst.dk) Efter den 8. maj 2024 vil det ikke længere være mu-
ligt at stille uddybende spørgsmål.


Bilag 1:
ME-foreningens forslag til spørgsmål som kan søges besvaret i vidensafdækningen af ME
(7. februar 2024)
Vi ser frem til, at en ekstern leverandør snart vil blive udpeget til at gennemføre en systematisk
gennemgang af evidensgrundlaget for udredning og behandling af sygdommen ME. Vi er meget
tilfredse med, at sundhedsministeren på samrådsmødet den 28. november sidste år bekræftede, at det
drejer sig om ”at få lavet en vidensafdækning om ME” og ikke af funktionelle lidelser (FL), da hun
på spørgsmålet om FL også var et led i afdækningen svarede: ”Det korte svar er NEJ”. Derfor kan det
undre, at det er den afdeling af SST, som har ansvaret for FL-området, der ensidigt er blevet bedt om
at udarbejde det udbudsmateriale, som skal anvendes i den eksterne leverandørs vidensafdækning.
For i Danmark betragtes ME som en funktionel lidelse med den bredde betegnelse, ”Kronisk
træthedssyndrom”, der imidlertid inkluderer flere lidelser med andre mekanismer, diagnostiske
kriterier og behandlinger end ME, som fx hyppigst den stress-relaterede lidelse ”udbrændthed”. FL
udredes på centre for funktionelle lidelser, hvor behandlingen er kognitiv adfærdsterapi (CBT) og
gradueret genoptræning (GET), som er behandlinger der internationalt frarådes til ME. Behandlerne
er psykiatere, psykologer, almenmedicinere, socialmedicinere og fysioterapeuter.
Internationalt betegnes sygdommen ME/CFS (Myalgic encephalomyelitis/Chronique Fatigue
Syndrom) med WHO’s diagnosekode: G93.3A (ICD-10) /8E49 (ICD-11), som også er den
betegnelse, der anvendes i indkaldelsen til dette møde. Der er bred international konsensus om at
opfatte ME/CFS som en alvorlig fysisk (somatisk) multisystem sygdom, der behandles med
symptomlindrende medicin behandling og rehabiliterende aktivitetstilpasning og energiforvaltning.
Behandlerne er i udlandet først og fremmest somatiske læger inden for forskellige specialer,
heriblandt hyppigt neurologer og pædiatere.
Siden de nye internationalt godkendte diagnostiske kriterier i løbet af det sidste årti er blevet indført
i udlandet, herunder i alle vores nabolande, er der foretaget megen biomedicinsk, epidemiologisk og
klinisk forskning ved anvendelse af disse nye diagnostiske kriterier. I alle nye internationale kriterier
udgør PEM (anstrengelsesudløst symptomforværring) det obligatoriske hovedsymptom. Begge
europæiske sundhedsfaglige ME-organisationer, EMECC (European ME Clinical Council) og
EMERG (European ME Research Group) anbefaler som diagnostiske kriterier ICC (International
Consensus Criteria) fra 2011, som er en stadfæstelse af de tidligere Canada-kriterier (CCC) fra 2003,
der officielt anbefales i vores nordiske nabolande. Vi gør også opmærksom på, at både det
amerikanske IOM (i dag NAM) i 2015 og det britiske NICE i 2021 udgav store gennemgange af
vidensgrundlaget, og tillige fremlagde vejledninger for behandling af ME. Tilsvarende er foregået i
vores nabolande, som led i deres nyeste anbefalinger for udredning og behandling af ME.
Den eksterne leverandør må derfor have kompetence til at kunne lave en gennemgang af denne nye
forskningslitteratur, herunder de sidste tiårs biomedicinske ME-forskning, selvom der også tidligere
er publiceret betydningsfulde forskningsresultater, som fx om de problemer med den basale
Offentligt
SUU Alm.del - supplerende svar på spørgsmål 123
Sundhedsudvalget 2023-24
energiproduktion, der ligger til grund for hovedsymptomet PEM. Det forudsætter, at den eksterne
leverandør har biomedicinske, epidemiologiske, kliniske og andre sundhedsfaglige kompetencer.
Det kan være svært at sammensætte en arbejdsgruppe med alle disse kompetencer. Det er tillige
langsommeligt og kan grundet høje honorarer til konsulentarbejde ikke afholdes inden for de tilbudte
1,5 millioner kroner, medmindre man vælger nordiske ME-eksperter, som allerede har gennemført
sådanne gennemgange, som fx. ME-eksperten og specialisten i medicinsk rehabilitering, dr.med. Per
Julin fra Karolinska Instituttet i Stockholm. Det ville nok være en fordel, hvis der kunne udpeges en
forskningsenhed eller et analyseinstitut, der har infrastrukturen og erfaringen med at lave den slags
systematiske gennemgange, fx DEFACTUM, der for nylig har gennemført en ”afdækning af viden
om følger af multipel sklerose samt udredning, behandling og sklerosespecifik rehabilitering”. Den
burde i så fald supplere sig selv med de manglende kompetencer.
Vi foreslår, at den systematiske gennemgang søger følgende spørgsmål afklaret:
1. Hvad er ME-sygdommens natur, årsager og triggere?
Er ME en somatisk (neurologisk, immunologisk eller metabolisk), psykiatrisk (fx
”Neurastheni”) eller en funktionel lidelse (BDS, Bodily Distress Syndrom)? Hvilke årsager,
risikofaktorer, og sygdomsmekanismer er muligvis involveret i sygdommen? I hvilken grad
er infektioner mulige triggere eller måske endda årsager? I hvilken grad kan andre
eksponeringer, som fx stress, toksiner eller traumer, udløse sygdommen? I hvilken grad kan
sådanne og andre lignende faktorer også fungere som vedligeholdelsesfaktorer?
1. Hvad er de diagnostiske kriterier, symptomer og objektive fund ved ME?
Hvilke hovedsymptomer indgår i definitionen af ME? Hvorfor opfattes PEM som et
obligatorisk symptom? Hvilke subjektive måleinstrumenter, herunder af PEM, symptomlister,
træthedsskalaer, m.v., er validerede? Hvilke laboratoriefund hænger sammen med
hovedsymptomerne? Hvilke mulige biomarkører er især undersøgt og hvad er evidensen for
deres sammenhæng med hovedsymptomerne? Hvilke objektive test adskiller ME fra andre
former for kronisk træthed? Hvordan defineres de forskellige grader af sygdommens
alvorlighed, og hvilke undersøgelser bygger det på? Er disse grader af alvorlighed forskellig
hos børn og unge sammenlignet med voksne?
2. Hvad er sygdomsforekomsten, risikofaktorer, prognosen og dødeligheden dvs. ME’s
epidemiologi?
Hvor hyppig (prævalens og incidens) er ME estimeret ud fra forskellige diagnostiske kriterier?
Hvor stort skønnes mørketallet at være? Hvilke risikofaktorer adskiller ME-patienter fra andre
patienter med andre former for kronisk træthed eller fra raske kontroller? Hvor stor en andel
af patienter med udtalt kronisk træthed har ME? Hvor stor en andel af ME-patienterne har
komorbiditeter og hvilke af disse er de hyppigste? Hvad er forekomsten af ME-patienter med
hhv. let, moderat, svær og meget svær sygdom? Hvad er prognosen for ME-patienter og
adskiller den sig fra patienter med andre former for kronisk træthed og andre alvorlige
kroniske sygdomme? Har ME-patienter en overdødelighed? Hvor mange hhv. hjemme- og
sengebundne ME-patienter er der i Danmark, og hvor mange er der i vores nordiske
nabolande? Hvor mange af disse sondemades?
3. Hvilke behandlinger (medicinske, ikkemedicinske og alternative) er afprøvet og anvendt
ved ME, og hvilke bivirkninger og risici er omtalt?
Hvilke medicinske (farmakologiske) midler er afprøvet enten pragmatisk eller ved klinisk
kontrollerede forsøg? Er der nogen evidens for virksom kausal behandling dvs. kurativ
behandling som kan fjerne sygdommens årsag, fx antivirale midler, fjernelse af
immunologiske markører, eliminering af stress m.v.? Er der nogen evidens for de afprøvede
symptomatiske behandlinger, herunder behandling for komorbiditet eller følgetilstande? Hvad
er evidensen for ikkemedicinske behandlinger, som f.x. kognitiv adfærdsterapi (CBT),
gradueret genoptræning (GET) og aktivitetstilpasning/energiforvaltning (ATP)? Hvad er
evidensen for diætændringers virkninger? Hvilke bivirkninger er beskrevet for de afprovede
og anvendte behandlinger? Hvilke behandlinger og hvilke alternative behandlinger mener
patienterne selv, de får det bedre af? Er der evidens for positive virkninger af særlige
behandlingsformer for børn og unge? Findes der – og i givet fald hvad viser -
behandlingsopgørelser fra private institutioner med ME-behandlingstilbud både herhjemme
og fra vores nordiske nabolande?
4. Hvad er ME-patienternes kontakter til sundheds- og socialvæsnet og deres opfattelser af
disse kontakter?
Hvordan registreres ME-patienternes kontakter til sundhedsvæsnet? Hvilke diagnosekoder
anvendes herhjemme sammenlignet med udlandet? I hvilken grad udreder og behandler almen
praksis selv lette tilfælde af ME, og i hvor høj grad sender de patienterne til videre udredning
hos speciallæger? Hvilke specialer udreder og behandler ME-patienter herhjemme og i
udlandet? Hvor lang tid tager det inden de får stillet diagnosen ME? Hvor ofte og i hvor høj
grad er kommunerne involveret i støtteforanstaltninger og plejen af ME-patienter? Hvor
mange og hvilken andel af disse patienter modtager herhjemme førtidspension sammenlignet
med udlandet? Hvordan opfatter patienterne selv deres kontakter til sundheds- og
socialvæsnet og til de enkelte personalegrupper (praktiserende læger, fysioterapeuter,
ergoterapeuter, psykologer, speciallæger, herunder psykiatere, personalet på jobcentre, m.fl.)?
Hvordan er og hvordan opfattes disse kontakter blandt de hjemme- og sengebundne patienter?
I hvor høj grad passes de kun af pårørende? I hvor høj grad opfatter patienterne, at deres
sygdom ikke anerkendes, og at de stigmatiseres af personalet i sundheds- og socialvæsnet? I
hvor høj grad må patienterne selv betale for hjælp fra socialrådgiver og jurister for at sikre
deres patientrettigheder over for kommunerne? I hvor høj grad må pårørende til børn med ME
selv betale for privat undervisning i hjemmeskolingen? Er der lavet sundhedsøkonomiske
analyser af omkostningerne ved ME, både personlige og samfundsmæssige? I hvilken grad
har de forskellige personalegrupper fået undervisning om ME? Findes der herhjemme
videreuddannelses kurser om ME? På hvilken måde informeres patienterne om deres sygdom,
behandlingsmuligheder og risici?


Dansk Selskab for Funktionelle Lidelser
DASEFU
23-04-2024
Hermed høringssvar vedr. materiale til tilbudsindhentning ifm. vidensafdækning af
evidens og erfaringer i forbindelse med lidelsen ME/CFS
Den samlede opgave for de to opdrag fremstår meget stor. Man vil normalt beregne et årsværk til en
systematisk litteraturgennemgang, og her skal både epidemiologi, udredning og behandling adresseres. I
forhold til sundhedsministerens ønske om, at der skal laves et solidt stykke arbejde, vurderes det, at
omfanget er større end tidsplanen tillader.
For begge opdrag gælder, at det bør fremgå tydeligt, at der ønskes en systematisk afdækning af
spørgsmålene, fx under pkt. 1.
Betegnelsen ME/CFS bør bruges konsistent, idet det er den internationalt anerkendte betegnelse (nogle
steder står kun ME).
Der anføres, at sundhedsprofessionelle og patienter skal involveres i arbejdet. Der er behov for en
præcisering heraf. Drejer det sig fx om formulering af forskningsspørgsmål eller er det blot i
høringsprocessen? Det vil være vigtigt, at selve forskningsprocessen og vurdering af materiale/evidens
foretages på videnskabeligt grundlag og uafhængigt. Det er også vigtigt på forhånd at overveje, hvilke
patienter, der involveres. Er det kun patientforeninger med medlemmer, der er kronisk syge, eller inviterer
man også patienter med, der er blevet behandlet og evt. er blevet raske? Blot et obs på, at fokus ikke på
forhånd bliver skævvredet.
Alle, der afgiver tilbud, bør tilkendegive interessekonflikter.
Ad afdækning af evidensgrundlaget for diagnosticering og behandling af ME/CFS
• Ad pkt. 4
o Her anføres ” Forslag til hvad afdækningen kan belyse”. Er det ikke alle spørgsmål, man ønsker
besvaret, så vidt det kan lade sig gøre? Det står lige nu som om, det er op til den, der afgiver
tilbud, at afgøre, hvad man ønsker at belyse.
o ”Sygdommens natur, årsager og triggere”. Bør suppleres med mekanismer: Sygdommens natur,
årsager, triggere og mekanismer
o ”Er ME en selvstændig sygdom eller en del af større sygdomsgruppe med udtalt træthed som
dominerende symptom?”. Dominerende foreslås erstattet med ”det primære symptom” – idet
der typisk vil være mange forskellige symptomer hos patienter med ME/CFS. Alternativt blot
skrive: Er ME en selvstændig sygdom eller en del af en større sygdomsgruppe?
o ”Er ME en somatisk sygdom (neurologisk immunologisk eller metabolisk), psykiatrisk (fx
”Neurastheni”) eller en funktionel lidelse (Bodily Distress Syndrom)?”. Funktionel lidelse er
også somatisk og psykiatrisk – og de færreste sygdomme er rene somatiske eller psykiatriske,
det er blot sådan, vi definerer dem. Foreslås erstattet med: Er ME primært en somatisk sygdom
(neurologisk immunologisk eller metabolisk) eller en psykiatrisk sygdom (fx ”Neurastheni”) -
eller er det en interfacesygdom/body-mind-sygdom, dvs. en funktionel lidelse, også kaldet
Offentligt
SUU Alm.del - supplerende svar på spørgsmål 123
Sundhedsudvalget 2023-24
Bodily Distress Syndrom? Alternativt udelade denne pind, idet spørgsmålet ovenfor formodes
at belyse sammenhænge.
o ”Er der, og i så fald hvilke, vedligeholdelsesfaktorer?”. Der vil altid være
vedligeholdelsesfaktorer for sygdomme. I stedet foreslås: hvilke faktorer medvirker til at
vedligeholdelse?
o ”Udredning af ME/CFS hos børn og voksne” foreslås ændret til Udredning og diagnose af
ME/CFS hos børn og voksne
• Ad pkt. 5
o Hvordan skal man forholde sig til litteratursøgning, hvis definitionen viser sig ikke at kunne
indsnævres til ME/CFS? Altså hvis der er overlap til fx Covid-senfølger og andre postinfektiøse
’symptomssygdomme’ og funktionel lidelse? Skal der være et krav om at medtage relevant
viden fra de områder, der ligger tæt opad, så vi ikke skærer en masse betydningsfuld viden fra?
o Evt. tilføje til sidst: Rapporten skal kun rapporter på områder hvor der findes evidens og
undlade at konkludere ud fra kliniske erfaringer eller patienterfaringer .
• Ad pkt. 7 – flg. referencer savnes
o National klinisk vejledning om funktionel lidelse for almen praksis:
https://www.dsam.dk/vejledninger/funktionelle-lidelser
o Symptomepidemiologi i DK
 Elnegaard S, Andersen RS, Pedersen AF, Larsen PV, Sondergaard J, Rasmussen S, et al.
Self-reported symptoms and healthcare seeking in the general population--exploring
"The Symptom Iceberg". BMC Public Health. 2015;15:685.
 Raasthoj I, Rasmussen S, Carstensen TBW, Wehberg S, Rosendal M, Jarbol DE. Coping
strategies among individuals with multiple physical symptoms: A general population-
based cross-sectional study. J Psychosom Res. 2023;165:111140.
o Overlap i diagnoser – og forekomst:
 https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0022399924000850 (pre-proof)
 Petersen MW, Schroder A, Jorgensen T, Ornbol E, Meinertz Dantoft T, Eliasen M, et al.
Irritable bowel, chronic widespread pain, chronic fatigue and related syndromes are
prevalent and highly overlapping in the general population: DanFunD. Sci Rep.
2020;10(1):3273.
Afdækning af erfaringer i relevante lande
Det er et vigtigt indledende spørgsmål, hvordan ME/CFS udredning og behandling er organiseret i det
enkelte land i forhold til det primære, sekundære og tertiære sundhedsvæsen – og under hver af disse,
hvilke specialer der er involveret/behandlingstilbud osv.
I beskrivelsen af hvad afdækningen kan belyse er erfaringsafdækning ikke en hensigtsmæssig tilgang til
besvarelse af flere af de formulerede spørgsmål. De markerede spørgsmål vil bedre kunne besvares ved
systematisk litteratursøgning/registerbaserede analyser. Hvis der skal ske en systematisk afdækgning af
disse spørgsmål, er tilbuddets størrelse sat for lavt – og spørgsmålene hører måske bedre hjemme i det
andet udbud.
Ad pkt. 4: Forslag til hvad afdækningen kan belyse:
1. Hvad er sygdomsforekomsten og dødeligheden i Danmark og sammenlignelige lande (anvendte
diagnosekriterier skal fremgå)?
2. Hvad er forekomsten af ME-patienter med hhv. let, moderat, svær og meget svær sygdom
(definition af sværhedsgrad bør fremgå)?
3. Hvor mange hhv. hjemme- og sengebundne ME-patienter er der i Danmark/sammenlignelige
lande?
4. Hvilke diagnosekoder anvendes?
5. Hvor stor en andel af ME-patienter har komorbiditeter og hvilke af disse er de hyppigste?
6. Hvilke specialer udreder og behandler ME-patienter?
7. Hvilke former for behandlingstilbud tilbydes ME-patienter?
8. Hvad er erfaringerne ift. bedring for de patienter, der behandles i de offentlige tilbud?
9. Hvor lang tid tager det at få stillet diagnosen ME?
10. Hvor længe er ME patienter sygemeldte og bliver de arbejdsdygtige igen?
11. Hvor mange voksne med ME modtager førtidspension?
Derudover foreslås flg. ændringer efter pkt. 5 overnfor:
o Hvordan er udredning organiseret?
o Hvilke former for behandlingstilbud tilbydes ME-patienter?
o Hvilke specialer udreder og behandler ME-patienter?
o Hvad er erfaringerne ift. effekt (pos og neg) for de patienter, der behandles i de offentlige tilbud?
Ad pkt. 5
”Sundhedsstyrelsen ønsker at afdækningen af de valgte fokusområder afdækkes transparent, så det er
gennemsigtigt hvorfra og hvordan data er fremkommet.” Evt. tilføje ”og hvad kvaliteten af data er”.
Ad pkt. 7
I henviser til Holland. Her findes et netværk omkring Persistent Somatic Symptoms, som måske er værd at
henvende sig til i forhold til landets organisering af området:
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S002239992300301X
Med venlig hilsen og på vegne af DASEFU
Marianne Rosendal
Forperson
Seniorforsker, ph.d., speciallæge i almen medicin
Funktionelle Lidelser
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul Jensens Boulevard 11
Forum indgang A Plan 10 (krydspunkt 1003)
DK-8200 Aarhus N
tel: +45 2041 1619
m.rosendal@dasefu.dk


Dansk Selskab for Funktionelle Lidelser
DASEFU
23-04-2024
Hermed høringssvar vedr. materiale til tilbudsindhentning ifm. vidensafdækning af
evidens og erfaringer i forbindelse med lidelsen ME/CFS
Den samlede opgave for de to opdrag fremstår meget stor. Man vil normalt beregne et årsværk til en
systematisk litteraturgennemgang, og her skal både epidemiologi, udredning og behandling adresseres. I
forhold til sundhedsministerens ønske om, at der skal laves et solidt stykke arbejde, vurderes det, at
omfanget er større end tidsplanen tillader.
For begge opdrag gælder, at det bør fremgå tydeligt, at der ønskes en systematisk afdækning af
spørgsmålene, fx under pkt. 1.
Betegnelsen ME/CFS bør bruges konsistent, idet det er den internationalt anerkendte betegnelse (nogle
steder står kun ME).
Der anføres, at sundhedsprofessionelle og patienter skal involveres i arbejdet. Der er behov for en
præcisering heraf. Drejer det sig fx om formulering af forskningsspørgsmål eller er det blot i
høringsprocessen? Det vil være vigtigt, at selve forskningsprocessen og vurdering af materiale/evidens
foretages på videnskabeligt grundlag og uafhængigt. Det er også vigtigt på forhånd at overveje, hvilke
patienter, der involveres. Er det kun patientforeninger med medlemmer, der er kronisk syge, eller inviterer
man også patienter med, der er blevet behandlet og evt. er blevet raske? Blot et obs på, at fokus ikke på
forhånd bliver skævvredet.
Alle, der afgiver tilbud, bør tilkendegive interessekonflikter.
Ad afdækning af evidensgrundlaget for diagnosticering og behandling af ME/CFS
• Ad pkt. 4
o Her anføres ” Forslag til hvad afdækningen kan belyse”. Er det ikke alle spørgsmål, man ønsker
besvaret, så vidt det kan lade sig gøre? Det står lige nu som om, det er op til den, der afgiver
tilbud, at afgøre, hvad man ønsker at belyse.
o ”Sygdommens natur, årsager og triggere”. Bør suppleres med mekanismer: Sygdommens natur,
årsager, triggere og mekanismer
o ”Er ME en selvstændig sygdom eller en del af større sygdomsgruppe med udtalt træthed som
dominerende symptom?”. Dominerende foreslås erstattet med ”det primære symptom” – idet
der typisk vil være mange forskellige symptomer hos patienter med ME/CFS. Alternativt blot
skrive: Er ME en selvstændig sygdom eller en del af en større sygdomsgruppe?
o ”Er ME en somatisk sygdom (neurologisk immunologisk eller metabolisk), psykiatrisk (fx
”Neurastheni”) eller en funktionel lidelse (Bodily Distress Syndrom)?”. Funktionel lidelse er
også somatisk og psykiatrisk – og de færreste sygdomme er rene somatiske eller psykiatriske,
det er blot sådan, vi definerer dem. Foreslås erstattet med: Er ME primært en somatisk sygdom
(neurologisk immunologisk eller metabolisk) eller en psykiatrisk sygdom (fx ”Neurastheni”) -
eller er det en interfacesygdom/body-mind-sygdom, dvs. en funktionel lidelse, også kaldet
Offentligt
SUU Alm.del - supplerende svar på spørgsmål 123
Sundhedsudvalget 2023-24
Bodily Distress Syndrom? Alternativt udelade denne pind, idet spørgsmålet ovenfor formodes
at belyse sammenhænge.
o ”Er der, og i så fald hvilke, vedligeholdelsesfaktorer?”. Der vil altid være
vedligeholdelsesfaktorer for sygdomme. I stedet foreslås: hvilke faktorer medvirker til at
vedligeholdelse?
o ”Udredning af ME/CFS hos børn og voksne” foreslås ændret til Udredning og diagnose af
ME/CFS hos børn og voksne
• Ad pkt. 5
o Hvordan skal man forholde sig til litteratursøgning, hvis definitionen viser sig ikke at kunne
indsnævres til ME/CFS? Altså hvis der er overlap til fx Covid-senfølger og andre postinfektiøse
’symptomssygdomme’ og funktionel lidelse? Skal der være et krav om at medtage relevant
viden fra de områder, der ligger tæt opad, så vi ikke skærer en masse betydningsfuld viden fra?
o Evt. tilføje til sidst: Rapporten skal kun rapporter på områder hvor der findes evidens og
undlade at konkludere ud fra kliniske erfaringer eller patienterfaringer .
• Ad pkt. 7 – flg. referencer savnes
o National klinisk vejledning om funktionel lidelse for almen praksis:
https://www.dsam.dk/vejledninger/funktionelle-lidelser
o Symptomepidemiologi i DK
 Elnegaard S, Andersen RS, Pedersen AF, Larsen PV, Sondergaard J, Rasmussen S, et al.
Self-reported symptoms and healthcare seeking in the general population--exploring
"The Symptom Iceberg". BMC Public Health. 2015;15:685.
 Raasthoj I, Rasmussen S, Carstensen TBW, Wehberg S, Rosendal M, Jarbol DE. Coping
strategies among individuals with multiple physical symptoms: A general population-
based cross-sectional study. J Psychosom Res. 2023;165:111140.
o Overlap i diagnoser – og forekomst:
 https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0022399924000850 (pre-proof)
 Petersen MW, Schroder A, Jorgensen T, Ornbol E, Meinertz Dantoft T, Eliasen M, et al.
Irritable bowel, chronic widespread pain, chronic fatigue and related syndromes are
prevalent and highly overlapping in the general population: DanFunD. Sci Rep.
2020;10(1):3273.
Afdækning af erfaringer i relevante lande
Det er et vigtigt indledende spørgsmål, hvordan ME/CFS udredning og behandling er organiseret i det
enkelte land i forhold til det primære, sekundære og tertiære sundhedsvæsen – og under hver af disse,
hvilke specialer der er involveret/behandlingstilbud osv.
I beskrivelsen af hvad afdækningen kan belyse er erfaringsafdækning ikke en hensigtsmæssig tilgang til
besvarelse af flere af de formulerede spørgsmål. De markerede spørgsmål vil bedre kunne besvares ved
systematisk litteratursøgning/registerbaserede analyser. Hvis der skal ske en systematisk afdækgning af
disse spørgsmål, er tilbuddets størrelse sat for lavt – og spørgsmålene hører måske bedre hjemme i det
andet udbud.
Ad pkt. 4: Forslag til hvad afdækningen kan belyse:
1. Hvad er sygdomsforekomsten og dødeligheden i Danmark og sammenlignelige lande (anvendte
diagnosekriterier skal fremgå)?
2. Hvad er forekomsten af ME-patienter med hhv. let, moderat, svær og meget svær sygdom
(definition af sværhedsgrad bør fremgå)?
3. Hvor mange hhv. hjemme- og sengebundne ME-patienter er der i Danmark/sammenlignelige
lande?
4. Hvilke diagnosekoder anvendes?
5. Hvor stor en andel af ME-patienter har komorbiditeter og hvilke af disse er de hyppigste?
6. Hvilke specialer udreder og behandler ME-patienter?
7. Hvilke former for behandlingstilbud tilbydes ME-patienter?
8. Hvad er erfaringerne ift. bedring for de patienter, der behandles i de offentlige tilbud?
9. Hvor lang tid tager det at få stillet diagnosen ME?
10. Hvor længe er ME patienter sygemeldte og bliver de arbejdsdygtige igen?
11. Hvor mange voksne med ME modtager førtidspension?
Derudover foreslås flg. ændringer efter pkt. 5 overnfor:
o Hvordan er udredning organiseret?
o Hvilke former for behandlingstilbud tilbydes ME-patienter?
o Hvilke specialer udreder og behandler ME-patienter?
o Hvad er erfaringerne ift. effekt (pos og neg) for de patienter, der behandles i de offentlige tilbud?
Ad pkt. 5
”Sundhedsstyrelsen ønsker at afdækningen af de valgte fokusområder afdækkes transparent, så det er
gennemsigtigt hvorfra og hvordan data er fremkommet.” Evt. tilføje ”og hvad kvaliteten af data er”.
Ad pkt. 7
I henviser til Holland. Her findes et netværk omkring Persistent Somatic Symptoms, som måske er værd at
henvende sig til i forhold til landets organisering af området:
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S002239992300301X
Med venlig hilsen og på vegne af DASEFU
Marianne Rosendal
Forperson
Seniorforsker, ph.d., speciallæge i almen medicin
Funktionelle Lidelser
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul Jensens Boulevard 11
Forum indgang A Plan 10 (krydspunkt 1003)
DK-8200 Aarhus N
tel: +45 2041 1619
m.rosendal@dasefu.dk