L 38 - svar på MFU spm. 6 om affaldsstrømmene i Danmark

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2023 - 9870
Den 7. november 2024
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til L 38, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod
destruktion af usolgte forbrugerprodukter og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på
genbrugspladser) stillet den 22. oktober 2024 af Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 6 til L 38
”Vil ministeren oversende et notat om affaldsstrømmene i Danmark, hvor det fremgår klart, hvor
meget af f.eks. den sorterede pap og plast, som bliver genbrugt, og hvor det foregår?”
Svar
Der lægges til grund, at der ønskes information om mængden af affald fra Danmark, samt hvordan det
behandles, og i hvilket omfang det eksporteres samt mængden af affald, der udsorteres til
genanvendelse.
Af Miljøstyrelsens Affaldsstatistik fra 2022 fremgår det bl.a., at 129.000 tons plastikaffald (inkl.
plastikemballage) og 425.000 tons papaffald (inkl. papemballage) blev udsorteret til genanvendelse i
2022 (jf. 2.4 på side 12).
Af statistikken fremgår endvidere, at der i 2022 blev importeret 21.000 tons og eksporteret 99.000
tons plastikaffald (inkl. plastikemballage) til genanvendelse. Det fremgår ligeledes, at der i 2022 blev
importeret 17.000 tons og eksporteret 344.000 tons papaffald (inkl. papemballage) til genanvendelse
(jf. tabel 4.1.2 på side 50 og tabel 4.7 på side 54).
Jeg vedlægger den seneste udgave af Miljøstyrelsens årlige Affaldsstatistik fra 2022, hvor der kan
findes information om øvrige affaldsfraktioner.
Magnus Heunicke / Kasper Rise
./.
Offentligt
L 38 - endeligt svar på spørgsmål 6
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25


Affaldsstatistik 2022
Revideret udgave
Miljøprojekt nr. 2274
August 2024
Offentligt
L 38 - endeligt svar på spørgsmål 6
Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
2 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
Udgiver: Miljøstyrelsen
Redaktion: Miljøstyrelsen
ISBN: 978-87-7038-639-5
Rettelse fra ”Miljøprojekt nr. 2267” til ”Miljøprojekt nr. 2274” på forsiden.
Miljøstyrelsen offentliggør rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren,
som er finansieret af Miljøstyrelsen. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at
det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøsty-
relsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.
Må citeres med kildeangivelse
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 3
Miljøstyrelsens affaldsstatisk hører under begrebet europæisk statistik, og Miljøstyrelsen er
derfor forpligtet til at overholde Europaparlamentets og Rådets forordning om europæiske sta-
tistikker, herunder at alle brugere skal behandles lige og at privilegerede brugere er velbegrun-
dede og meddeles offentligheden. Miljøstyrelsen har privilegerede brugere til affaldsstatistik-
ken.
Følgende modtager statistikken tidligst 72 timer før offentliggørelse:
 Miljøministeriets Departement
Følgende modtager statistikken, når den er færdig:
I forbindelse med Miljøstyrelsens offentliggørelse af Affaldsstatistikken bringes en nyhed på
www.mst.dk. De aktører, der har valgt at modtage nyheder fra Miljøstyrelsen på affaldsområ-
det, får dermed mail om udgivelsen.
4 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
Indhold
Forord 5
1. Indledning 6
2. Dansk affaldsproduktion, behandling og fraktioner 8
2.1 Affaldsfraktioner 12
2.2 Farligt affald 14
2.3 Elektronikaffald 17
2.3.1 Batterier 20
2.4 Jordaffald 22
2.5 Bioaffald og slam 23
3. Affaldskilder i Danmark 27
3.1 Affald fra husholdninger 31
3.1.1 Behandling af affald fra husholdninger 33
3.2 Affald fra servicebranchen 33
3.2.1 Behandling af affald fra servicebranchen 35
3.3 Affald fra industrien 37
3.3.1 Behandling af affald fra industrien 39
3.4 Affald fra bygge- og anlægsbranchen 40
3.4.1 Behandling af affald fra bygge- og anlægsbranchen 42
3.5 Affald fra andet erhverv 42
3.5.1 El-, gas- og gjernvarmeforsyning 43
3.5.2 Landbrug, jagt og skovbrug 45
3.5.3 Rensningsanlæg 46
3.5.4 Andre kilder 47
4. Import og eksport af affald 50
4.1 Import af affald 50
4.2 Eksport af affald 54
5. Husholdnings- og husholdningslignende affald (Municipal Waste) 58
5.1.1 Behandling af husholdnings- og husholdningslignende affald 61
Bilag 1.Affaldsdatasystemet 66
Bilag 2.Kilde- og brancheopdeling 69
Bilag 3.Ny fraktion 71
Bilag 4.Farligt affald, EAK-koder 72
Bilag 5.Bygge- og anlægsaffald, EAK-koder 74
Bilag 6.El-, gas-, og fjernvarmeforsyning, EAK-koder 75
Bilag 7.Husholdnings- og husholdnings-lignende affald 76
Bilag 8.Redegørelse for reel genanvendelse på kommunalt niveau (separat dokument)
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 5
Forord
Statistikken indeholder en detaljeret beskrivelse af, hvor meget affald der er indsamlet i Dan-
mark i perioden 2018-2022, fordelt på affaldstyper og behandlingsformer. Affaldsinformatio-
nerne suppleres med detaljerede oplysninger om hvilke kilder, der har produceret affaldet.
Derudover præsenteres oplysninger vedrørende importerede og eksporterede affaldsmæng-
der. Alle tal fremvist i statistikken er afrundede værdier.
Miljøstyrelsen og kommunerne er sammen ansvarlige for kvalitetssikring af affaldsdata indbe-
rettet til ADS. I forbindelse med løbende kvalitetssikring, opdateres data også bagudrettet. Tal
for de foregående år, som fremgår af denne statistik, er derfor ikke nødvendigvis identiske
med de tal, der er opgivet i tidligere statistikker.
Hovedresultater i Affaldsstatistik 2022:
 Den samlede andel affald indsamlet til genanvendelse1
ligger på 49 % i 2022. Ande-
len af affald indsamlet til anden endelig materialenyttiggørelse er steget fra 24 % i
2021 til 25 % i 2022. Samtidig er andelen af affald til forbrænding faldet fra 23 % i
2021 til 22 % i 2022. Andelen af affald til deponi ligger på 3-4 % i årene 2018-2022
(Se kapitel 2).
 Den samlede andel affald indsamlet til genanvendelse fra husholdninger ligger fortsat
på 55 % i 2022 (Se afsnit 3.1).
 Bygge-anlægsbranchen stod for 43 % af al affald i 2022 (se kapitel 3).
 Servicebranchens samlede andel affald indsamlet til genanvendelse er steget fra 59
% i 2021 til 60 % i 2022 (se afsnit 3.2).
 Industrisektorens samlede andel affald indsamlet til genanvendelse er steget fra 71
% i 2021 til 74 % i 2022 (se afsnit 3.3).
 Andelen af importeret affald til forbrænding på de danske forbrændingsanlæg er fal-
det fra 12 % i 2021 til 11 % i 2022 (se kapitel 4).
 Den nationale reelle genanvendelsesprocent er steget fra 48 % i 2021 til 50 % i 2022
 Mængden af husholdnings- og husholdningslignende affald (Municipal Waste [MW])
per indbygger var i 2021 793 kg pr. indbygger. I 2022 er mængden af MW faldet til
746 kg/indbygger (se kapitel 5).
1
Eksklusiv jord. Dette gælder i hele statistikken, medmindre andet er nævnt.
OBS. Der er forskel på ”indsamlet til genanvendelse” og ”reelt genanvendt”. Indsamlet til genanvendelse
betyder alt det affald, der er indsamlet med henblik på at genanvende det; det er dog ikke ensbetydende
med, at det rent faktisk bliver genanvendt. Der kan være urenheder eller fejlsorteringer i den pågældende
fraktion og lignende, der gør, at den indsamlede mængde bliver mindre, når affaldet genanvendes. Reelt
genanvendt er den mængde af det indsamlede affald, der rent faktisk genanvendes.
6 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
1. Indledning
Affaldsstatistik 2022 tager udgangspunkt i primært produceret affald i Danmark indberettet til
Affaldsdatasystemet (ADS) i perioden 2018 til 2022, medmindre andet er anført. Primært pro-
duceret affald betegner affald fra den, der har produceret affaldet. I modsætning hertil er der
sekundært affald, der stammer fra virksomheder, som modtager affald, f.eks. affaldsindsam-
lere eller virksomheder, der behandler affald. Læs mere om ADS, forskellen mellem primært
og sekundært affald, indsamling, kvalitetssikring og tilpasninger af affaldsdata i Bilag 1.
Affaldsdatamaterialet er i enkelte tilfælde blevet tilpasset og suppleret med data fra eksterne
kilder, f.eks. i forbindelse med opgørelsen af spildevandsslam, hvor der er suppleret med data
fra Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for udbringning af slam på marker. I andre tilfælde
sammenlignes data fra affaldsdatasystemet med data indberettet til Dansk Producentansvar
(DPA). Dette gør sig bl.a. gældende for mængden af WEEE og batterier (se afsnit 2.3.)
Rådata fra ADS, anvendt til udarbejdelsen af denne affaldsstatistik, kan findes på Miljøstyrel-
sens hjemmeside under Affaldsstatistik 20222
.
Statistikkens kapitler
Statistikkens kapitel 2 indeholder en beskrivelse af hvor meget affald, der blev indsamlet i
Danmark i 2022 fordelt på affaldstyper/fraktioner og behandlingsformer. I kapitel 3 er der op-
lysninger om hvilke kilder, der producerer affaldet. Kapitel 4 har fokus på importerede og ek-
sporterede affaldsmængder og i kapitel 5 er der oplysninger om husholdnings- og hushold-
ningslignende affald (Municipal Waste) samt Miljøstyrelsens opgørelse af den reelle genan-
vendelse, jf. affaldsrammedirektivet.
I bilagsmaterialet uddybes ADS-datamodellen over affaldsflow med primært og sekundært af-
fald samt indberetninger til Affaldsdatasystemet. Yderligere findes der kodebeskrivelser samt
en oversigt over, hvordan de forskellige opdelinger, f.eks., branche og fraktioner, er foretaget.
I ADS indberettes affaldstypen med de danske affaldsfraktionskoder3
og de europæiske EAK-
koder4
. I affaldsstatistikken er de præsenterede fraktioner defineret med udgangspunkt i en
kombination af affaldsfraktionskoder og EAK koder vist i Bilag 3.
Behandlingsformer
Når behandlingsformerne forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse, forbrænding,
deponering, særlig behandling, anden endelig materialenyttiggørelse og midlertidig oplagring
nævnes, menes der udelukkende at den pågældende affaldsmængde er indsamlet med hen-
blik på denne behandlingsform og ikke nødvendigvis reelt behandlet. Når det eksempelvis an-
gives at affald genanvendes, menes at affaldet er indsamlet til genanvendelse. Alt affald ind-
samlet til genanvendelse kan ikke blive fuldstændig reelt genanvendt, da en delmængde af af-
faldet har for lav kvalitet, til at det kan lade sig gøre; affaldet kan f.eks. være forurenet, beska-
diget eller indeholde kompositmaterialer, der ikke kan adskilles.
2
MST.dk - Rådata til affaldsstatistikker
3
Affaldsdatabekendtgørelsen (BEK nr. 2078 af 10/11/2021)
4
Affaldsbekendtgørelsen (BEK nr. 2512 af 10/12/2021)
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 7
I kapitlet om husholdnings- og husholdningslignende affald er der dog også foretaget en be-
regning for netop den reelle genanvendelse på national og kommunalt niveau. Den reelle gen-
anvendelsesprocent for 2022 er beregnet ud fra en ny metode, der er anvendt fra 2020-stati-
stikken og frem. Derfor kan procenterne ikke sammenlignes med genanvendelsesprocenter,
som er opgjort før 2020-statistikken.
I Affaldsstatistikken aggregeres behandlingen af affaldet hovedsageligt i følgende tre behand-
lingsformer:
 Genanvendelse
 Forbrænding
 Deponering
Affaldsmængder noteret med behandlingsformen ’midlertidig oplagring’ er lagt sammen med
forbrænding, og mængderne med behandlingsformen ’særlig behandling’ er fordelt til hhv.
genanvendelse, forbrænding og deponering ud fra de europæiske nyttiggørelses- og bortskaf-
felseskoder. Fra 2018 har der været særskilte behandlingskoder for hhv. genanvendelse og
anden endelig materialenyttiggørelse, men da anvendelsen af disse behandlingskoder endnu
er fejlbehæftede5
, har Miljøstyrelsen foretaget en aggregering af disse behandlingskoder ud
fra en faglig vurdering af affaldsbehandling af bygge- og anlægsaffald og restprodukter fra for-
brænding af affald. Anden endelig materialenyttiggørelse er mest relevant i sammenhæng
med bygge- og anlægsaffald, og da bygge- og anlægsaffald er en del af totalaffaldet, vises an-
den endelig materialenyttiggørelse også i Tabel 2.1, hvor primært totalaffald, fordelt på be-
handlingsformer, fremgår.
5
I forbindelse med udvikling af et nyt Affaldsdatasystem, som træder i kraft i januar 2025, sættes der sær-
ligt fokus på at optimere anvendelsen af b.la. behandlingskoder. Dermed forventes fejl i anvendelsen af
koder i indberetning af 2024-data og frem at falde, og statistikkerne for affaldsbehandling forventes frem-
adrettet i højre grad at afspejle virkeligheden.
8 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
2. Dansk affaldsproduktion,
behandling og fraktioner
Den samlede danske affaldsproduktion er i 2022 opgjort til ca. 12,2 mio. ton. Som det fremgår
af Tabel 2.1 og figur 2.1 er den samlede affaldsproduktion faldet siden 2018, dog med et lille
opsving i 2021. Faldet er jævnt fordelt ud over de forskellige affaldsfraktioner. Årsagerne hertil
er formentlig økonomiske udfordringer i samfundet som følge af Covid-19 og Ruslands inva-
sion af Ukraine.
TABEL 2.1. Primært produceret affald (ekskl. jord) i Danmark opdelt på de behandlingsformer affaldet er
indsamlet til.
Genanvendelse
Anden endelig
materialenyttig-
gørelse*
Forbrænding Deponering Total
Ton
(1.000)
Procent
Ton
(1.000)
Procent
Ton
(1.000)
Procent
Ton
(1.000)
Procent
Ton
(1.000)
Procent
2018 5.970 48% 3.018 24% 3.015 24% 446 4% 12.450 100%
2019 6.009 49% 2.889 23% 3.058 25% 421 3% 12.378 100%
2020 5.713 47% 2.993 25% 2.986 25% 422 3% 12.114 100%
2021 6.072 49% 3.040 24% 2.908 23% 400 3% 12.420 100%
2022 5.954 49% 3.064 25% 2.742 22% 431 4% 12.190 100%
* Anden endelig materialenyttiggørelse er betegnelsen for når affaldsmaterialer anvendes for sidste gang
til et nyttiggørende formål, hvor affaldsmaterialerne erstatter anvendelsen af nye materialer. Eksempler
kan være knust beton eller slagge til vejunderlag, støjvolde og anden infrastruktur. Anden endelig materia-
lenyttiggørelse adskiller sig fra genanvendelse idet affaldsmaterialer, der undergår anden endelig materia-
lenyttiggørelse, anvendes for sidste gang, i et nyttiggørende projekt, mens affald indsamlet til genanven-
delse omfatter, at materialer på ny vil indgå i et materialekredsløb i form af nye produkter.
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 9
OBS. Grundet afrunding af tal, vil ikke alle kolonner summere til 100 pct.
FIGUR 2.1. Primært produceret affald (ekskl. jord) i Danmark fordelt på behandlingsform, som affaldet er indsamlet til.
10 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
Andelen af den samlede danske affaldsproduktion til genanvendelse og anden endelig materi-
alenyttiggørelse er steget fra 72 % til 74 % i perioden 2018 - 2022. Andelen af affald til genan-
vendelse ligger mellem 47 – 49 % i perioden 2018 til 2022, imens andelen til anden endelig
materialenyttiggørelse ligger på et niveau mellem 23 % - 25 % i perioden 2018 til 2022. Ande-
len af affald til forbrænding er faldet med to procentpoint siden 2018. Det kan forklares med, at
mængder, der tidligere er blevet forbrændt, nu genanvendes eller anvendes til anden endelig
materialenyttiggørelse. Samtidig er den totale affaldsmængde steget, og stigningen ses i affald
indsamlet til genanvendelse og anden endelig materialenyttiggørelse. Andelen af affald til de-
ponering har stort set været konstant i perioden.
TABEL 2.2. Affald (ekskl. jord) til forbrænding6
.
Forbrænding af affald
Ton (1.000)
2018 2019 2020 2021 2022
Modtaget på danske anlægb
3.925 4.081 3.831 3.660 3.678
Modtaget på danske anlægb
uden import 3.377 3.448 3.179 3.073 3.146
Modtaget på danske anlæg fra Import 549 632 653 588 532
Modtaget på danske anlæg ekskl. speci-
alanlæg
3.514 3.692 3.426 3.255 3.277
Modtaget på danske anlæg uden import
ekskl. specialanlægc
3.127 3.435 3.409 2.893 2.933
Primært produceret affalda
2.994 3.079 3.031 2.746 2.800
a
Mængden indeholder primært produceret affald i Danmark til forbrænding, midlertidig oplagring og særlig
behandling (hvis anvendt i kombination med de europæiske behandlingsformer R1, R13 eller D10.
I Tabel 2.2 ses mængden af genereret affald til forbrænding og den samlede mængde affald
modtaget til forbrænding på danske forbrændingsanlæg. De modtagne mængder omfatter se-
kundære og primære affaldsmængder både med og uden mænger importeret til anlæggene.
Sekundære mængder er her interessante, da affald fra f.eks. midlertidig oplagring eller rejekt
fra sorterings- og genanvendelsesanlæg, som forbrændes, ellers ikke vil blive fremvist. Tabel
2.2 uddyber, hvor meget affald der forbrændes eksklusiv import og/eller forbrænding på speci-
alanlæg. Som det fremgår af anden nederste linje i tabellen, er der i perioden en faldende
mængde af affald modtaget på danske anlæg uden import og ekskl. specialanlæg.
Mængden af henholdsvis dansk affald og importeret affald på danske anlæg er faldet fra 2020
til 2021 og igen fra 2021 til 2022. Covid-19 pandemien har på mange måder haft stor indfly-
delse i 2020 og 2021. Ser man inden for Danmarks grænser, blev der især i 2020, under den
første nedlukning, ryddet op i de danske hjem, som aldrig før. Det skabte en stor mængde af-
fald fra husholdninger. Derimod havde industrien svært ved at skaffe ressourcer til deres pro-
duktion, og producerede derfor ikke så meget affald som i 2019. Manglen på ressourcer og
derved mindre affald, sås fortsat ind i 2021, hvor affald modtaget på danske anlæg faldt yderli-
gere. Selvom mængden af affald modtaget fra import er steget i 2020, må det formodes, at
mængden ville være steget endnu mere fra 2019 til 2020, end tilfældet er, hvis ikke Covid-19
havde indtruffet. Det ses ved det store fald, der er i affald modtaget fra import fra 2020 til 2021.
6
Det påpeges, at en række af de danske affaldsforbrændingsanlæg ligeledes modtager biomasse til for-
brænding, men da denne type biomasse i modsætning til biomasseaffald ikke anses som affald, indberet-
tes denne mængde ikke til ADS og er derfor ikke inkluderet i Tabel 2.2.
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 11
Faldet i import af affald er fortsat ind i 2022, hvilket muligvis kan skyldes Ruslands invasion af
Ukraine. Derved oplevede verden, der i forvejen var udfordret efter Covid-19, en forsynings-
knaphed og energikrise, der havde stor indvirkning på både produktion og samhandel mellem
landene.
TABEL 2.3. Affald til deponi (ekskl. jord) angivet i vægt
Deponering af affald
Ton (1.000)
2018 2019 2020 2021 2022
Modtaget på danske anlæga
391 317 290 291 286
Primært produceret affald 446 421 422 400 431
Tabel 2.3 viser deponering af affald i Danmark. Rækken med mængder modtaget på danske
anlæg i Danmark omfatter både sekundære og primære mængder. Sekundære mængder er
her af interesse, da affald fra f.eks. særlig behandling eller forbrænding, som deponeres, ellers
ikke vil blive fremvist. Rækken med primært produceret affald inkluderer eksporterede mæng-
der. Der ses et fald i mængden af affald, der modtages på deponeringsanlæg fra 2018 til
2022. Ligeledes ses et fald i mængden af dansk affald indsamlet med henblik på deponering
fra 446.000 tons i 2018 til 431.000 tons i 2022.
Ligesom det er tilfældet på forbrændingsområdet, kan der være forskelle mellem den primære
danske affaldsgenerering gående til deponering, og den reelle mængde deponeret affald på
de danske deponeringsanlæg. Forskellen kan skyldes, at noget primært affald bliver indberet-
tet som deponeret, selvom det kun er midlertidigt oplagret eller eventuelt udsorteret til for-
brænding.
12 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
2.1 Affaldsfraktioner
I Tabel 2.4 ses den samlede danske affaldsgenerering for både husholdninger og erhverv, for-
delt på indsamlede affaldsfraktioner7
. I kapitel 3 vises affaldsfraktionerne opdelt efter hushold-
ning og erhvervskilder.
TABEL 2.4. Primært produceret affald (ekskl. jord) i Danmark fordelt på affaldsfraktioner.
7
Affaldsfraktionerne i denne affaldsstatistik afviger i enkelte tilfælde fra de danske affaldsfraktioner (E- og
H-koder), som anvendes i forbindelse med ADS. Afvigelsen bunder primært i sammenlægninger af af-
faldsfraktioner til brug for denne affaldsstatistik. F.eks. er træaffald fra hhv. husholdninger og erhverv lagt
sammen til fraktionen Træ.
8
Animalsk fæces, urin og gødning. Referer til animalske biprodukter, som affaldsrammedirektivet finder
anvendelse på, hvis det er klassificeret som affald og som er bestemt til biogas, kompostering, forbræn-
ding eller deponering.
Nye fraktioner Ton (1.000)
2018 2019 2020 2021 2022
Dagrenovation/Restaffald og lignende 1.263 1.215 1.153 1.032 956
Forbrændingsegnet affald 1.350 1.408 1.384 1.400 1.380
Madaffald 284 313 332 358 401
Papir inkl. aviser og emballage papir 269 253 247 219 183
Emballage pap og andet pap 368 396 397 402 415
Emballage glas 146 133 147 148 156
Glas 41 41 51 55 41
Emballage træ 10 10 12 14 21
Træ 370 402 383 374 342
Emballage plast 55 61 69 72 76
Plast 40 42 52 46 53
Emballage metal 14 16 19 19 20
Blandet emballage 13 14 23 33 46
Jern og metal 998 1.021 1.144 1.210 1.018
Tekstiler 3,5 4,0 3,8 4 6
Elektronik 74 84 97 98 77
Batterier 15 17 20 14 15
Haveaffald 936 980 982 998 872
Slam - Rensningsanlæg 98 111 110 93 87
Slam - Andet 58 121 105 109 114
Dæk 57 45 52 49 59
Blandet bygge- og anlægsaffald 3.808 3.556 3.678 3.653 3.996
Imprægneret træ 86 102 105 113 118
PVC 8 9 8 8 8
Gips 110 81 94 122 109
Deponeringsegnet 154 167 166 183 166
Restprodukter fra forbrænding 579 485 407 503 367
Organisk - andet8
860 938 479 669 683
Andet affald 379 351 397 421 407
Total 12.450 12.378 12.114 12.420 12.190
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 13
Tabel 2.4 viser mængden af affald, der er indsamlet inden for de viste affaldsfraktioner (enten
særskilt eller kombineret). Tabellen viser således ikke den samlede mængde af de forskellige
affaldstyper, da f.eks. restaffald indeholder plast og madaffald, der ikke er blevet udsorteret
men indsamlet som restaffald. I Tabel 2.4 er der en række bredt definerede affaldsfraktioner
såsom Forbrændingsegnet affald og Blandet bygge- og anlægsaffald, der rummer mange for-
skellige affaldsmaterialer. Forbrændingsegnet affald samt Dagrenovation/Restaffald og lign. er
generelt tiltænkt affald gående til forbrænding, men fraktionerne indeholder også affaldsmate-
rialer, der ikke er korrekt sorteret som f.eks. papir og madaffald.
Blandet bygge- og anlægsaffald omfatter mange forskellige affaldsmaterialer så som beton,
mursten og tegl. Bygge- og anlægsaffald kan dog også være placeret under andre affaldsfrak-
tioner f.eks. deponeringsegnet, forbrændingsegnet, træ, glas, gips, imprægneret træ og PVC.
En mere detaljeret gennemgang af bygge- og anlægsaffald er beskrevet i afsnit 3.4. I afsnittet
er affaldet fra bygge- og anlægsbranchen afgrænset efter bygge- og anlægsrelaterede EAK-
koder for at specificere affaldsfraktionen Blandet bygge- og anlægsaffald og for at få relevante
byggeaffaldsmængder med fra affaldsfraktionerne: Deponeringsegnet, Forbrændingsegnet,
Træ, Glas, Gips, Imprægneret træ og PVC.
Fra 2018 til 2022 ses en relativt stor stigning i fraktionen Madaffald (H02/E02). Tidligere hed
koden Organisk affald, men den skiftede navn til Madaffald i 2018 og desuden blev Organisk –
andet oprettet som fraktionskode. Stigningen af madaffald skyldes primært, at der udsorteres
mere madaffald fra servicebranchen og husholdninger. Den øgede udsortering af madaffald
fra husholdninger stemmer godt overens med, at flere kommuner er begyndt at indsamle mad-
affald fra husholdninger i denne periode. Stigningen forventes at fortsætte i et par år, da der
fra 1. juli 2021 har været krav om, at der skal være henteordninger af særskilt madaffald fra
husholdninger i Danmark9
. Stigning i Organisk - andet skyldes hovedsageligt, at biogasanlæg i
højere grad har indberettet denne fraktion til ADS samt evt. fejlregistreringer af madaffald.
Mængden af dagrenovation/restaffald og lignende er støt aftaget fra 2018 til 2022. Dette stem-
mer godt overens med, at de genanvendelige affaldsfraktioner såsom; Madaffald, Emballage-
pap, Emballageglas, Emballagemetal og Emballageplast er steget i samme periode. Der ud-
sorteres altså i stigende grad mere affald fra fraktionen Dagrenovation/restaffald og lignende til
de øvrige fraktioner.
I forbindelse med opgørelse af dagrenovation/restaffald skal det påpeges, at selvom Dagreno-
vation/restaffald og lignende er opgjort separat fra Forbrændingsegnet affald i Tabel 2.4, vil
der være en lille andel af det affald, som er registreret under Forbrændingsegnet affald, som
består af dagrenovationslignende affald. Dagrenovation/restaffald og lignende er primært ble-
vet anvendt til at betegne det affald, der er indsamlet fra husstandene, mens Forbrændingseg-
net affald hovedsageligt betegner mængden af småt brandbart fra genbrugspladserne.
Fraktionerne Jern, Metal, Glas og Plast kan også indeholde emballager, da disse fraktioner
ofte blandes, når de udsorteres. Samtidig er det en udfordring at skelne mellem hhv. en em-
ballagefraktion og den tilsvarende fraktion uden emballager ved indberetning af affaldsdata og
i kvalitetssikringen af data, hvorfor der er risiko for, at visse emballagefraktioner indberettes
forkert.
Restprodukter fra forbrænding skal i forbindelse med den primært producerede affalds-
mængde udelukkende ses som restprodukter, såsom bundaske og flyveaske fra kul- eller bio-
brændselsfyrede kraftværker. Restprodukter fra affaldsforbrænding er sekundært produceret
affald og gengives ikke i Tabel 2.4, idet tabellen udelukkende omhandler den primært produ-
cerede affaldsmængde. Ud over affaldsfraktionen Restprodukter fra forbrænding vil særligt af-
faldsfraktionerne Deponeringsegnet og Gips ligeledes indeholde restprodukter fra kul-, gas- og
9
Affaldsbekendtgørelsen – BEK nr. 2512 af 10/12/2021 – § 20
14 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
biomassefyrede kraftværker. I afsnit 3.5.1 præciseres udviklingen for de vigtigste affalds-
mængder produceret i sektoren el-, gas- og fjernvarmeforsyning.
Affaldsfraktionen Andet affald rummer, som udgangspunkt, affaldstyper, som ikke kan place-
res under de øvrige affaldsfraktioner. Andet affald indeholder bl.a. kemikalieaffald og andet
farligt affald udsorteret til Særlig behandling.
2.2 Farligt affald
Behandlingsformen af den samlede primære produktion af farligt affald i Danmark er præsen-
tereret i nedenstående tabel.
TABEL 2.5. Fordeling af primært produceret farligt affald (ekskl. jord) opdelt på de behand-
lingsformer som affaldet er indsamlet til.
Farligt affald
2018 2019 2020 2021 2022
Ton
(1.000
)
Pro-
cent
Ton
(1.000
)
Pro-
cent
Ton
(1.000
)
Pro-
cent
Ton
(1.000
)
Pro-
cent
Ton
(1.000
)
Pro-
cent
Genanvendelse 163 33% 208 39% 241 43% 158 35% 167 36%
Anden endelig ma-
terialenyttiggørelse
20 4% 34 6% 55 10% 42 9% 30 6%
Forbrænding 192 39% 186 35% 162 29% 178 39% 180 39%
Deponering 112 23% 99 19% 101 18% 72 16% 90 19%
Totalt 487 100% 527 100% 560 100% 450 100% 467 100%
Opgørelsen tæller den samlede primært producerede mængde, der er registreret under af-
faldsfraktionen Farligt affald10
, og/eller registreret med en EAK-kode11
, der angiver, at det er
farligt affald. Det vil altså sige, at affaldet opgøres her, hvis affaldet er indberettet under den
danske fraktionskode E/H 26, uanset hvilken EAK kode det er kombineret med, eller affaldet
er indberettet med en EAK kode, der er registreret som værende farligt affald.
Det skal påpeges, at farligt affald fra den sekundære affaldsproduktion ikke er med i opgørel-
sen af det primært producerede farlige affald. Eksempler på sekundært farligt affald er restpro-
dukter efter forbrænding af affald eller eksporteret farligt affald.
Som det fremgår af Tabel 2.5, er mængden af udsorteret farligt affald steget fra 2018 frem til
2020, med et fald i 2021, for så igen at stige i 2022. Det bemærkes at andelen af det farlige
affald, der går til genanvendelse er steget fra 2018 til 2020 for så igen at falde i 2021 og stige
kun en lille smule igen i 2022.
10
Placeret under Andet affald
11
Se beskrivelse af affaldskoder i Bilag 4.
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 15
TABEL 2.6. Primær produktion af farligt affald (ekskl. jord) fordelt på affaldstype.
Farligt affald
Ton
2018 2019 2020 2021 2022
Affald fra brydning og bearbejdning af mineraler 65 18 45 3 9
Boremudder og andet boreaffald 2.928 3.663 1.772 1.171 1.726
Savsmuld, spåner mv. indeholdende farlige stof-
fer fra træforarbejdning og møbelfremstilling
0 1 6 0 0
Affald fra olieraffinering 7.714 3.302 2.931 6.676 6.558
Affald fra fremstilling, formulering og brug af syrer
og baser
3.159 2.436 2.607 2.216 5.149
Affald fra fremstilling og brug af salte samt metal-
oxider indeholdende cyanider og tungmetaller
133 100 70 79 298
Metalholdigt affald indeholdende kviksølvholdigt
affald
5 6 7 3 18
Affald indeholdende andre tungmetaller 460 446 463 541 366
Halogeneret organisk affald og andet affald fra
fremstilling af organisk-kemiske processer
65.048 54.725 50.826 46.776 51.452
Affald fra fremstilling af maling og lak 9.122 9.628 9.764 10.823 9.448
Affald fra den fotografiske industri 354 388 267 216 169
Syrer og baser fra kemisk overfladebehandling 2.768 2.600 2.295 1.938 2.527
Phosphateringsbade fra kemisk overfladebehand-
ling
2.112 2.268 1.541 2.685 1.259
Slam og filterkager fra kemisk overfladebehand-
ling
2.802 1.652 1.047 870 1.625
Andet farligt affald fra kemisk overfladebehand-
ling
2.113 1.165 1.742 1.359 2.065
Cyanidholdigt affald og andet affald fra hærdning 1.351 5.239 4.013 4.122 2.284
Halogenfrie skæreolier, emulsioner og opløsnin-
ger
5.877 5.925 5.339 4.114 4.718
Affald fra hydraulikolier 956 745 492 569 661
Motor- gear og smøreolieaffald 21.670 22.236 22.015 22.178 25.018
Bundolie fra skibe 21.383 20.629 22.443 18.229 19.788
Olie, slam og andet affald fra olieseparatorer 13.525 19.263 17.775 14.368 22.189
Andet olieaffald 21.100 20.797 15.516 14.316 13.899
16 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
Kasserede organiske opløsnings- og kølemidler 1.366 1.078 1.334 1.230 2.755
Oliefiltre, bremse- og frostvæsker samt andet far-
ligt affald fra udtjente køretøjer
2.378 2.935 2.938 2.634 2.630
Elskrot indeholdende PCB 1.455 984 1.864 88 13
CFC-, HCFC- eller HFCholdigt elskrot 11.487 10.527 13.684 6.381 6.857
Andet elskrot 21.672 29.728 29.350 16.035 23.168
Lysstofrør og andet kviksølvholdigt affald 1.593 737 772 2.348 396
Kasserede kemikalier 12.316 7.636 7.636 7.611 7.675
Blyakkumulatorer, Ni-Cd batterier og Kviksølvhol-
dige batterier
7.042 8.279 11.473 9.752 12.679
Blyakkumulatorer, Ni-Cd batterier og Kviksølvhol-
dige batterier fra husholdninger
6.548 7.621 6.910 4.714 5.397
Beton, mursten, tegl og keramik indeholdende
farlige stoffer
4.436 5.738 5.373 4.890 5.550
Glas, plast og træ, som indeholder eller er forure-
net med farlige stoffer
23.996 31.889 49.390 46.386 47.879
Bitumenholdige blandinger, kultjære og tjærede
produkter
19.794 25.725 53.535 14.843 15.485
Kabler indeholdende olie, kultjære eller andre far-
lige stoffer
111 292 154 152 395
Asbest og andet isolationsmateriale 15.213 19.413 15.574 6.267 9.556
Bygnings- og nedrivningsaffald indeholdende
PCB
15.175 6.462 9.940 5.456 6.263
Andet farligt bygge- og anlægsaffald 12.452 31.222 33.266 17.657 12.099
Sygehus-, lægemiddel, tandpleje- og forsknings-
baseret affald
6.500 6.987 7.780 8.034 8.191
Opløsningsmidler, syrer, baser og fotokemikalier
fra husholdninger og service
1.800 2.034 2.259 2.553 2.470
Pesticider fra husholdninger og service 243 274 354 345 287
Maling- og farveaffald fra husholdninger og ser-
vice
8.166 8.195 9.156 9.130 7.062
Lægemidler fra husholdninger og service 1.524 1.319 1.847 1.859 1.091
Træ indeholdende farlige stoffer fra husholdnin-
ger og service
54.441 61.716 38.945 43.436 41.493
Andet 72.744 78.529 93.227 84.891 75.919
Totalt 487.097 526.554 559.738 449.946 466.539
EAK-koder, der er benyttet til affaldstype-grupperinger, kan findes i Bilag 4.
Andet repræsenterer det resterende farlige affald, som ikke tilhører nogen af de ovennævnte kategorier.
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 17
Tabel 2.6 viser den totale mængde af primært produceret farligt affald i Danmark fordelt på et
detaljeret affaldstypeniveau baseret på EAK-koder. Præciseringen af affaldstyperne stiller i
nogle tilfælde store krav til affaldsaktørerne, der indberetter til ADS. Selv enkelte fejlindberet-
ninger f.eks. ved valg af forkert affaldskode kan skabe store variationer i fordelingen af de en-
kelte affaldstyper. Farligt affald, der er relateret til bygge- og anlægsaffald12
, udgør 21 % af
den samlede mængde farligt affald i 2022.
2.3 Elektronikaffald
Elektronikaffald omfatter elektrisk og elektronisk udstyr samt dele herfra. I Danmark skal elek-
tronikaffald som udgangspunkt indberettes til både DPA13
og ADS. De kollektive ordninger er
fritaget for indberetning til ADS.
TABEL 2.7. Primært produceret elektronikaffald
Elektrisk og elektronisk affald op-
gjort i ADS
Ton
2018 2019 2020 2021 2022
Stort udstyr 22.029 31.977 36.363 61.421 27.313
småt udstyr 22.349 22.161 26.914 12.425 24.499
Småt it- og teleudstyr 5.198 5.745 3.446 699 1.810
Skærme monitorer og udstyr med
skærme
5.626 6.313 7.405 5.702 3.212
Solcellepaneler 9 24 54 47 48
Lyskilder 323 331 80 1.892 155
Udstyr til temperaturudveksling 11.030 10.570 16.687 6.223 19.572
Blandet elektronik 8.964 8.077 6.737 13.662 4.799
Total 75.528 85.197 97.685 102.072 81.409
Tabel 2.7 viser den indsamlede primære mængde elektronikaffald opgjort på baggrund af data
fra ADS. En række EAK-koder14
kan relateres til elektronikaffald, selvom den danske fraktion,
som disse EAK-koder oftest er parret med, f.eks. er Jern og metal, Andet affald eller Blandet
bygge- og anlægsaffald. Dette gælder eksempelvis lysstofrør, der indberettes som Farligt Af-
fald, hvor EAK koden 20 01 21 Lysstofrør og Andet kviksølvholdigt affald indikerer, at der er
tale om elektronikaffald.
Der ses en nogenlunde jævn stigning fra 2018 til 2021, denne stigning gælder særligt for elek-
tronikaffald fra private hustande, herunder Stort udstyr og Udstyr til temperaturudveksling, dog
ses et drop igen i 2022, hvor den samlede mængde falder til lige under 2019 niveauet.
Elektronikaffald opgjort af DPA
Dansk Producentansvar registrerer både markedsførte mængder af elektrisk og elektronisk
udstyr samt mængderne af elektronikaffald indsamlet af henholdsvis kollektive ordninger og
producenter med egne indsamlingsordninger. Tabel 2.8 og Tabel 2.9 viser indsamlede mæng-
der af elektronikaffald opgjort af DPA i henholdsvis 2018 og 2019 til 2022. Årstallene vises i
12
Farlige EAK-koder startende med 17.
13
DPA varetager det nationale producentregister og administrative opgaver forbundet med miljølovgivnin-
gens regler om producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr, batterier og biler.
14
Europæisk affaldskode, læs mere under bilag 1. De udvalgte kombinerede EAK-koder: 16 02 **; 17 04
11; 20 01 21; 20 01 23; 20 01 35; 20 01 36. EAK 17 04 11 består af kabler.
18 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
forskellige tabeller, fordi der fra og med 2019 trådte en ny fraktionsdefinition i kraft, jf. elektro-
nikaffaldsbekendtgørelsen, BEK nr. 1276 af 06/06/2021, hhv. bilag 1 og 3.
TABEL 2.8. Indsamlet elektronikaffald fra husholdninger og erhverv
(Kilde: Producentansvar.dk)
TABEL 2.9. Indsamlet elektronikaffald fra husholdninger og erhverv
Elektronikaffald opgjort af DPA
Ton
2019 2020 2021 2022
Stort udstyr 31.989 34.216 35.020 33.562
småt udstyr 18.354 16.887 15.604 12.784
Småt it- og teleudstyr 2.954 4.861 3.790 2.740
Skærme og monitorer 6.150 6.984 5.881 5.209
Solcellepaneler 24 31 29 104
Lyskilder 878 794 725 571
Udstyr til temperaturudveksling 12.428 14.867 15.684 15.698
Total 72.777 78.640 76.733 73.943
(Kilde: Producentansvar.dk)
Det ses af Tabel 2.8 og Tabel 2.9, at der i DPA sker en stigning fra 2018 til 2020 og så falder
mængden igen frem til 2022. Sammenlignes Tabel 2.7 og Tabel 2.9 fremgår det, at der i alle
årene er blevet indberettet mere elektronikaffald til ADS end DPA. Dette skyldes som tidligere
nævnt primært, at mængderne opgjort i ADS omfatter elektronikaffald indsamlet fra både hus-
holdninger og erhverv, hvor mængderne i DPA primært omfatter elektronikaffald fra hushold-
ninger.
Sammenligning af data for den indsamlede mængde af elektronikaffald
Elektronikaffald opgjort af DPA
Ton
2018
Store husholdningsprodukter 36.806
Små husholdningsprodukter 7.213
IT- og teleudstyr 9.534
Forbrugerudstyr og fotovoltaiske paneler 8.963
Lyskilder 2.861
Elektrisk og elektronisk værktøj 3.341
Legetøj og fritids- og sportsudstyr 1.052
Medicinsk udstyr 186
Overvågnings- og reguleringsinstrumenter 1.201
Automatiske dispensere 12
Total 71.169
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 19
TABEL 2.10. Oversigt over markedsførte mængder af elektronik samt indsamlede mængder
af elektronikaffald.
Markedsførte og indsamlede
mængder af elektronik
Ton
2018 2019 2020 2021 2022
Markedsført (gennemsnit af 3 foregå-
ende år) (DPA)
163.272 171.547 186.502 203.228 227.564
Indsamlet (DPA) 71.169 72.777 78.640 76.733 70.413
Indsamlet (ADS) 75.528 85.197 97.685 102.072 81.409
Indsamlingsprocenter for elektro-
nikaffald
Procent
2018 2019 2020 2021 2022
Indsamlingsprocent (DPA) 40% 41% 39% 34% 28%
Indsamlingsprocent (ADS) 42% 48% 48% 45% 33%
Kilde: Producentansvar.dk (markedsførte mængder og indsamlede mængder indberettet til DPA)
Tabel 2.10 viser en oversigt over markedsførte mængder af elektronik samt indsamlede
mængder af elektronikaffald (WEEE) i årene 2018 til 2022. Forskellen i mængderne af ind-
samlet elektronikaffald indberettet til henholdsvis ADS og DPA ses tydeligt i denne tabel, og
skyldes som nævnt primært forskellen i indberetningsforpligtelser. De angivne indsamlingspro-
center beregnes på baggrund af den mængde elektronikaffald, der er indsamlet det pågæl-
dende år, som andel af den gennemsnitlige markedsførte mængde af elektronik for de tre fore-
gående år.
Tallene for 2018 og 2019 er tidligere blevet præsenteret i ”Handlingsplan for Cirkulær Øko-
nomi”15
, dog med små afvigelser ift. mængderne angivet i Tabel 2.10. Dette skyldes, at der
både i ADS og DPA løbende udføres kvalitetssikring af data, og data derfor ligeledes ændrer
sig. Der kan derfor være mindre afvigelser i data alt efter, hvornår disse er hentet fra databa-
serne.
Data opgjort via ADS viser en stigning i indsamlet elektronikaffald fra 2018 til 2021, en stigning
der ikke i samme grad ses for data opgjort af DPA. For data fra DPA er der tværtimod sket et
fald fra 2020 til 2021 og igen et fald til 2022. Dette fald i mængden afspejles dog også klart i
ADS. Stigningen i ADS data kan skyldes, at der i perioden 2018 til 2020 kørte en forsøgsord-
ning, hvor kollektive ordninger, der normalt kun har pligt til at indberette elektronikaffald til
DPA, også indberettede til ADS. Denne ordning udløb i 2020, så da mængden af indsamlet
elektronikaffald blev opgjort for 2021 forventedes et fald i mængden indberettet til ADS. Dette
blev dog ikke tilfældet, tværtimod. Den øgede mængde af WEEE i både 2020 og 2021 kan til-
skrives Covid19, da mange i øget omfang har ryddet op i gemmerne og skilt sig af med gam-
mel elektronik samt indkøbt nyt. Det kan også forklare det fald i elektronikaffald der ses i 2022.
15
Handlingsplan for cirkulær økonomi, Miljøministeriet, 2021: https://mim.dk/media/224184/handlingsplan-
for-cirkulaer-oekonomi.pdf
20 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
TABEL 2.11. Mængden af elektronikaffald sendt til forberedelse med henblik på genbrug eller
genanvendelse
Behandlingsformer af elektronik-
affald i 2022 opgjort af DPA
Sendt til
behand-
ling
Genbrug*
Genan-
vendt
Genan-
vendel-
sespro-
cent**
EU-mål***
Ton Procent
Stort udstyr 33.562 895 26.377 81% 80%
Småt udstyr 12.784 737 9.707 82% 55%
Småt it- og telekommunikationsud-
styr
2.740 174 2.065 82% 55%
Skærme og monitorer 5.209 875 4.241 98% 70%
Solcelle paneler 104 1 84 82% 80%
Lyskilder 571 0 463 81% 80%
Udstyr til temperaturudveksling 15.698 338 12.280 80% 80%
(Kilde: DPA, producentansvar.dk).
*Miljøstyrelsen har afklaret med DPA, at der med "genbrug" menes forberedelse med henblik på genbrug.
**Andel af elektronik som er forberedt med henblik på genbrug eller genanvendt ud af mængden sendt til
behandling. ***EU-mål er opgjort på andel reel genanvendt af det særskilt indsamlede affald. EU-mål dæk-
ker over de af EU bestemte målsætninger for genanvendelse inkl. forberedelse med henblik på genbrug af
elektronikaffald
Tabel 2.11 viser en oversigt over hvor meget elektronikaffald, inden for hver enkelt kategori,
der blev sendt til behandling, heraf mængderne til genbrug eller genanvendelse. Alle tal i
denne tabel stammer fra DPA. Genanvendelsesprocenterne beregnet i Tabel 2.11 angiver
hvor meget af det behandlede elektronikaffald inden for hver kategori, der enten blev genbrugt
eller genanvendt. Genanvendelsesprocenterne for de forskellige kategorier er holdt op mod
genanvendelsesmål fastlagt af EU.
Bemærk, at den her anvendte metode til at beregne genanvendelsesprocenter er forskellig fra
den metode, der anvendes til at beregne genanvendelsesprocenter af husholdnings- og hus-
holdningslignende affald på baggrund af data fra ADS (se kapitel 5).
2.3.1 Batterier
Batteriaffald opgjort i ADS
Nedenfor ses en opgørelse af primært produceret batteriaffald i perioden 2018-2022.
TABEL 2.12. Primært produceret batteriaffald
Batterier opgjort i
ADS
Ton
2018 2019 2020 2021 2022
Bærbare batterier 4.922 5.160 3.714 2.870 2.959
Bilbatterier 8.838 11.703 15.436 10.947 11.935
Industribatterier 220 343 590 209 250
Andre batterier 617 14 97 1.774 4.219
Total 14.597 17.220 19.837 15.801 19.362
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 21
Fra 2018 blev batteriaffald indberettet på en række nye fraktionskoder. I lighed med elektronik-
affald er disse affaldsfraktioner dog ikke de eneste, der kan indeholde batterier. Affaldsfraktio-
ner såsom Jern og metal samt Andet affald (f.eks. affald indeholdende farlige stoffer) kan ud
fra kombinationen med EAK-koder16
også identificeres som batteriaffald. Der ses en gradvis
stigning i batteriaffald fra 2018 til 2020, for derefter at falde til 2021 og igen stige i 2022.
Batteriaffald opgjort af DPA
Dansk Producentansvar registrerer både markedsførte batterier og indsamlet batteriaffald.
Disse data anvendes af Miljøstyrelsen i forbindelse med indberetning til den europæiske stati-
stikbank Eurostat. De indsamlede mængder af batteriaffald, indberettet til DPA, ses i tabellen
nedenfor.
TABEL 2.13. Indsamlet batteriaffald
Batterier opgjort af DPA
Ton
2018 2019 2020 2021 2022
Bærbare batterier 1.978 2.249 2.655 2.621 2.578
Bilbatterier 13.523 12.320 8.327 5.626 7.010
Industribatterier 8.991 7.796 5.047 8.939 339
Total 24492 22365 16029 17186 9927
(Kilde: Producentansvar.dk)
Sammenligning af data for den indsamlede mængde af batteriaffald
Tabel 2.14 viser en oversigt over mængden af markedsførte batterier og mængden af indsam-
let batteriaffald i årene 2018 til 2022. Der ses en tydelig forskel i mængden af indsamlet batte-
riaffald opgjort af henholdsvis ADS og DPA. Som beskrevet i afsnit 2.3.1 om elektronikaffald,
er der en forskel i, hvem der har pligt til at indberette til henholdsvis ADS og DPA. Forskellen i
mængderne af indsamlet batteriaffald tilskrives dette.
TABEL 2.14. Markedsført mængde batterier samt indsamlet mængde batteriaffald.
Markedsførte og indsamlede mængder af
batterier
Ton
2018 2019 2020 2021 2022
Markedsført, total* (gennemsnit af de sidste
3 år inkl. 2022)
28.027 28.886 28.720 29.037 32.751
Indsamlet, total (DPA)* 24.492 22.365 16.029 17.186 9.927
Indsamlet, total (ADS) 14.597 17.220 19.837 15.801 19.362
Indsamlingsprocenter for batterier
Procent
2018 2019 2020 2021 2022
Indsamlingsprocent, total (DPA) 88% 76% 55% 60% 25%
Indsamlingsprocent, total (ADS) 53% 59% 68% 55% 48%
*Kilde: Producentansvar.dk (markedsførte mængder og indsamlede mængder indberettet til DPA)
16
Europæisk affaldskode, læs mere under Bilag 1. De udvalgte kombinerede EAK-koder: 16 06 **; 20 01
33; 20 01 34.
22 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
Det fremgår, at DPA til og med 2019 registrerede større mængder indsamlet batteriaffald end
ADS. I 2020 og 2021 er mængden registreret i DPA betydeligt lavere end de foregående år,
mens mængden registreret i ADS er steget. Det gælder dog ikke i 2021, hvor der i ADS er sket
et fald og en lille stigning i DPA, men i 2022 ses et stort fald i DPA og en stigning i ADS.
TABEL 2.15. Batteriaffald indsamlet til genanvendelse, kategoriseret efter kemisk type.
Behandling af batteriaf-
fald i 2022 opgjort af
DPA
Ton Procent
Sendt til Be-
handling
Genan-
vendt
Genanvendt EU-mål*
Knapceller (Hg) - - -
Blysyre 4.548 4.247 93% 65%
NiCd 52 45 87% 75%
Andre 2.493 1.668 67% 50%
Kilde: DPA, Producentansvar.dk
* EU-mål er opgjort på andel reel genanvendt af det særskilt indsamlede affald. EU-mål henviser til de af
EU bestemte målsætninger for genvinding af batterier, jf. direktivet 2006/66/EC om batterier og akkumula-
torer.
Tabel 2.15 viser en oversigt over hvor mange batterier inden for de forskellige kemiske kate-
gorier, der i 2022 er sendt til behandling, herunder genanvendelse. Bemærk, at DPA's metode
til at beregne genanvendelsesprocenter ikke er den samme som anvendes, når der beregnes
genanvendelsesprocenter fra ADS af husholdnings- og husholdningslignende affald i denne
statistik (se kapitel 5).
2.4 Jordaffald
I lighed med tidligere affaldsstatistikker er mængden af jordaffald opgjort separat fra det øvrige
primært producerede affald. Dette skyldes, at jordaffald er en stor del af bygge- og anlægspro-
jekter, som kan medføre enorme udslag i den totale affaldsmængde fra år til år. Sådanne ud-
slag risikerer at overskygge udviklingen af de øvrige affaldsfraktioner, og herved gøre det van-
skeligt at se såvel tendenser som udviklinger i mængden og behandlingsformer for andet end
jordaffald.
TABEL 2.16. Primært produceret jordaffald fordelt på jordaffaldstype og behandlingsformer
jordaffaldet er indsamlet til.
Forurenet jord
2018 2019 2020 2021 2022
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Anden ende-
lig materialenyt-
tiggørelse
2.027 71% 2.347 69% 2.050 77% 2.264 75% 2.948 86%
Bortskaffelse 835 29% 1.057 31% 599 23% 768 25% 475 14%
Total 2.861 100% 3.404 100% 2.649 100% 3.032 100% 3.423 100%
Uforurenet
jord17
2018 2019 2020 2021 2022
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
17
Uforurenet jord er inklusiv lettere forurenet jord.
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 23
Anden ende-
lig materialenyt-
tiggørelse
3.437 88% 5.032 91% 3.279 87% 4.165 84% 5.536 86%
Bortskaffelse 454 12% 485 9% 511 13% 801 16% 878 14%
Total 3.891 100% 5.517 100% 3.790 100% 4.966 100% 6.414 100%
Jord i alt
2018 2019 2020 2021 2022
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Anden ende-
lig materialenyt-
tiggørelse
5.464 81% 7.378 83% 5.329 83% 6.429 80% 8.484 86%
Bortskaffelse 1.288 19% 1.542 17% 1.110 17% 1.569 20% 1.352 14%
Total 6.752 100% 8.921 100% 6.439 100% 7.998 100% 9.837 100%
Af Tabel 2.16 fremgår det, hvordan forurenet og uforurenet jord er behandlet. Med behandlin-
gen Anden endelig materialenyttiggørelse menes der jord, der anvendes til f.eks. støjvolde,
terrænregulering, anlægsprojekter, udbringning på landbrugsjorde til gavn for miljøet, landin-
vinding eller lignende nyttiggørelse af jorden. Med jord til Bortskaffelse menes der jord, der de-
poneres i deponeringsanlæg.
Samlet set har mængden af både forurenet og uforurenet jord været stigende gennem perio-
den. Stigningen i jordmængden skyldes til dels forbedrede indberetninger for jord, der i bygge-
og anlægsbranchen ikke tidligere har været betragtet som affald på linje med andet bygge- og
anlægsaffald.
Derudover skyldes svingningerne i perioden antageligt ændringer i byggeaktivitet, samt i typen
af bygge- og anlægsprojekter. Anlægsarbejder som metroarbejde genererer typisk mere jord-
affald end nybyggeri af ejendomme. Til gengæld er jorden sjældnere forurenet ved dybe un-
derjordiske anlægsprojekter. Dette giver variationer i forholdet mellem forurenet og uforurenet
jord. Hvorvidt jorden kan gå til anden endelig materialenyttiggørelse eller må bortskaffes, af-
hænger af, hvor langt væk jorden skal transporteres for at kunne nyttiggøres i f.eks. en støj-
vold eller til landvinding. Hvis der f.eks. ikke er behov for jord til støjvolde eller opfyldning på
Sjælland, kan det typisk ikke betale sig at transportere jorden til Fyn eller Jylland, selvom der
måtte være behov for jord der.
I øvrigt bemærkes det, at jord anvendt til daglig afdækning på deponier også figurerer som
bortskaffet, eftersom det ender på et deponeringsanlæg. Det kan diskuteres, om det i stedet
burde klassificeres som nyttiggørelse.
Mængden af forurenet jord til bortskaffelse har i perioden 2018 til 2022 i gennemsnit været ca.
745.000 tons om året. Mængden af uforurenet jord har i perioden været større end den forure-
nede mængde. Størstedelen af den uforurenede jord nyttiggøres; nemlig 84 % - 91 % i perio-
den 2018-2022, jf. Tabel 2.16.
2.5 Bioaffald og slam
Bioaffald består af bionedbrydeligt have- og parkaffald og mad- og køkkenaffald fra hushold-
ninger, kontorer, restauranter, engrossalg, kantiner, cateringfirmaer og detailforretninger samt
lignende affald fra fødevareforarbejdende virksomheder1819
. Fraktionen Organisk - andet ind-
går ikke i opgørelsen af bioaffald, da denne fraktion primært består af animalsk fæces, urin og
gødning samt materialer uegnet til konsum eller forarbejdning. Det kan også være affald i form
18
Det europæiske affaldsdirektiv Direktiv 2008/98/EF
19
Direktiv 2018/851 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald
24 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
af animalske og vegetabilske vævsdele, som ikke anses for mad samt haveaffald eller lig-
nende affald. Dette afsnit omhandler desuden slam. I de danske affaldsfraktionskoder er der
flere koder, der relaterer sig til bioaffald20
.
TABEL 2.17. Primært produceret bioaffald og slam.
Bioaffald og slam
Ton (1.000)
2018 2019 2020 2021 2022
Slam - Rensningsan-
læg
98 111 110 93 87
Slam - Andet 58 121 105 109 114
Madaffald 284 313 332 358 401
Haveaffald 936 980 982 998 872
Total 1.376 1.526 1.529 1.558 1.473
Tabel 2.17 viser ikke den samlede mængde bioaffald i Danmark, da noget bioaffald ikke ud-
sorteres, men indsamles som en del af dagrenovation (restaffald). Det gælder især madaffald,
hvor ikke alt udsorteres og derfor indsamles med restaffaldet og indberettes som Dagrenova-
tion og lignende i ADS. Tabellen viser de forskellige affaldsfraktioner, der samlet kan karakteri-
seres som bioaffald og slam. Mængden af særskilt indsamlet bioaffald er steget fra 2018 til
2022. Dog ses et fald i mængden af haveaffald i 2022. Der er ikke umiddelbart nogen forkla-
ring på faldet, dog kan noget af faldet skyldes eventuelle manglende indberetninger. Som det
fremgår af Tabel 2.18, genererede f.eks. Forarbejdnings- og fremstillingssektoren totalt
695.475 ton madaffald alene i 2022, hvor samme mængder ikke kan fremfindes i ADS. At
mængden ikke ses i ADS kan bl.a. skyldes, at madaffald kan indgå som delmængde af andre
affaldsfraktioner eller grundet manglende indberetninger fra biogasanlæg. Der har hidtil været
uklarhed om, hvorvidt biogasanlæg er juridisk forpligtet til at indberette til ADS. Miljøstyrelsen
har i foråret 2024 afklaret, at biogasanlæg skal foretage indberetning, såfremt de modtager af-
fald med henblik på biogasproduktion. På baggrund af afklaringen vil Miljøstyrelsen hånd-
hæve, at biogasanlæggene indberetter fra og med dataåret 2024, hvilken forventeligt vil blive
afspejlet i affaldsstatistikken for 2024.
EU-Kommissionen har i 2019 vedtaget retningslinjer om kontinuerlige målinger af medlems-
staternes madaffald (inkl. frivillige målinger af madspild). Reglerne indebærer, at samtlige EU-
lande hvert fjerde år skal foretage en detaljeret opgørelse af madaffald fra fem led i fødevare-
værdikæden, samt beregne mængden af madaffald i hvert af de mellemliggende år. De fem
led i fødevareværdikæden udgøres af: 1) primærproduktion, 2), forarbejdnings- og fremstil-
lingssektoren, 3) detailhandlen, 4) restaurationsbranchen og -tjenester samt 5) husholdninger.
Miljøstyrelsen har undersøgt mængden af madaffald, herunder madspild, gennem seks for-
skellige kortlægninger i perioden i 2018 - 202221
. I perioden er opgørelserne foretaget ud fra
de nye retningslinjer fra EU for alle led i forsyningskæden. Resultaterne af de fem opgørelser
for madaffald og madspild fra fødevareværdikæden vises i Tabel 2.18.
20
Affaldsdatabekendtgørelsen (BEK nr. 2078 af 10/11/2021), bilag 2
21
Overblik over links til diverse rapporter med kortlægninger over madaffald fra de forskellige sektorer
kan findes nederst på følgende side ved at folde ”kortlægninger af madaffald” ud: https://mst.dk/er-
hverv/groen-produktion-og-affald/affald-og-genanvendelse/affaldshaandtering/affaldsdata-og-affaldsdata-
systemet/find-affaldsstatistikker-og-kortlaegning
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 25
TABEL 2.18. Madaffald og madspild fordelt på de 5 led i fødevareværdikæden.
Kilder: a
”Madaffald fra primærproduktion samt forarbejdnings-og fremstillingssektoren”, Miljøstyrelsen
2021; b
”Madaffald fra restaurationsbranchen og restaurationstjenester”, Miljøstyrelsen 2021; c
”Madaffald
fra detailhandel og anden fødevaredistribution”, Miljøstyrelsen 2021; d
Estimater indrapporteret til EU kom-
missionen (Kilde: ec.europa.eu tabel: ENV_WASFW); e
”Affaldskortlægning af husstandsindsamlet affald”,
Miljøstyrelsen 2023; f
Kortlægning af madaffald i primærproduktionen samt forarbejdnings- og fremstillings-
sektoren, Miljøstyrelsen 2024; g
Kortlægning af madaffald og madspild i restaurationsbranchen og restau-
rationstjenester, Miljøstyrelsen 2024.
Der er historisk benyttet forskellige metoder til at kortlægge mængder af madaffald. Undersø-
gelser foretaget inden 2018 bør derfor ikke sammenlignes med de nye opgørelser foretaget fra
2018 og frem, da disse følger kommissionen nye krav til metode. Hver kortlægning, fra hver
sektor, anvender en kombination af data og forskellige metodiske greb, hvor nogle af disse be-
står af data fra Affaldsdatasystemet, produktionsstatistikker, interview, spørgeskemaer og ana-
lyser af affaldets sammensætning.
Som det fremgår af markeringerne (a-g) i Tabel 2.18, er det markeret, når data stammer fra en
detaljeret kortlægning, og når data er estimeret i de mellemliggende år på baggrund af socio-
økonomiske faktorer og den tidligere kortlægning. Estimeringen i de mellemliggende år er før-
ste gang beregnet for data fra 202022
, hvilket skyldes, at det herfra blev obligatorisk for Dan-
mark at indberette disse mængder til EU-Kommissionen. Ud over opgørelsen af madaffald har
Miljøstyrelsen også kortlagt mængden af madspild for de fem led i fødevareværdikæden. Dog
estimeres mængden af madspild ikke selvstændigt i de mellemliggende år.
Når udviklingen i madaffaldsmængderne for hvert led i fødevareværdikæden undersøges, er
det særlig interessant, at mængden af madaffald i primærproduktionen er næsten fordoblet i
2022 sammenlignet med 2018. I fremstilling- og forarbejdningssektoren er mængden ligeledes
steget meget, nemlig med 166.475 ton. Stigningen i de to led skyldes især en øgning i produk-
tion af sukkerroer og industrikartofler, og det forhold at produktionsrester af f.eks. brød og drik-
kevarer ikke tidligere blev anset som madaffald. Sådanne produktionsrester blev afsat som
22
Bilag IV KOMMISSIONENS DELEGEREDE AFGØRELSE (EU) 2019/1597 af 3. maj 2019
Madaffald og
madspild
2018 2019 2020 2021 2022
Affald
inkl. spild
Spild
Affald
inkl. spild
Spild
Affald inkl.
spild
Affald inkl.
spild
Spild
Affald inkl.
spild
Spild
Primærproduktion 59.332a
44.000a
- - 66.452d
57.985d
- 116.629f
42.984f
Forarbejdnings- og
fremstillingssekto-
ren
529.000a
385.000a
- - 596.599d
607.693d
- 695.475f
457.172f
Detailhandel, an-
den fødevaredistri-
bution
- - 99.210c
95.858c
99.500d
99.791d
- 100.355d
Restaurationsbran-
chen og –tjenester
71.000b
42.000b
- - 62.544d
72.081d
- 75.634g
42.000g
Husholdninger - - - - 461.392d
507.000e
235.000e
509.865d
Total 1.286.487d
1.344.550 1.497.958
26 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
minkfoder, men når det ikke kan anvendes som dyrefoder og i stedet bliver affaldsbehandlet,
hører det under EU´s definitionen for madaffald og skal derfor tælle med.
Første kortlægning for restaurationsbranchen- og tjenester blev foretaget i 2018, og udviklin-
gen i branchens omsætning blev anvendt som socioøkonomisk faktor til at estimere mængden
i 2020. Grundet Covid-19 og den tilhørende nedlukning, resulterer dette i et estimat i 2020,
som er lavere end den detaljerede måling i 2018. En ny kortlægning fra sektoren blev foreta-
get for 2022, og mængden af madaffald er kun steget en smule sammenlignet med 2018 og
mængden af madspild vurderes uændret.
Udviklingen i mængden af madaffald i detailhandlen og anden fødevaredistribution og hus-
holdninger kommenteres ikke her, eftersom det først er relevant, når der er lavet to detaljerede
kortlægninger for disse sektorer.
Da det for første gang i 2020 var obligatorisk at indrapportere madaffald til EU-Kommissionen
forventes det, at estimatberegningen af de danske madaffaldsmængder i de mellemliggende
år, vil forbedres i de følgende år.
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 27
3. Affaldskilder i Danmark
Affaldskilder udgør i dette afsnit de primære affaldsproducenter i Danmark. Overordnet er
disse affaldsproducenter opdelt i to hovedkilder (hhv. Husholdninger og Erhverv, hvoraf Er-
hverv består af Servicebranchen, Industri, Bygge og anlæg samt Andet erhverv), hvilket præ-
senteres i Figur 3.1 og Tabel 3.2. Andet erhverv dækker affald fra: El-, gas- og fjernvarmefor-
syning, Landbrug, Jagt og skovbrug, Rensningsanlæg, Andre kilder samt Erhvervsaffald uden
branche. Bilag 2 uddyber hvordan kilderne er defineret ved at aggregere visse branchekoder.
I de efterfølgende afsnit gennemgås affaldsproduktionen for kilderne og, hvor muligt, under-
brancher af de enkelte kilder.
28 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
FIGUR 3.1. Primært produceret affald (ekskl. jord) i Danmark fordelt på affaldskilde og behandlingsformer som affaldet er indsamlet til.
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 29
TABEL 3.1. Primært produceret affald (ekskl. jord) i Danmark fordelt på affaldskilde.
Affaldskilder
Total
Ton (1.000)
2018 2019 2020 2021 2022
Husholdninger 3.312 3.485 3.520 3.384 3.139
Service 1.676 1.661 1.649 1.659 1.574
Industri 977 1.043 1.085 1.144 1.147
Bygge og anlæg 4.800 4.572 4.807 5.052 5.213
Andet erhverv 1.683 1.615 1.052 1.181 1.118
Total 12.448 12.377 12.113 12.420 12.190
30 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
TABEL 19. Primært produceret affald (ekskl. jord) i Danmark fordelt på affaldskilde og behandlingsformer affaldet er indsamlet til.
Kilder
Genanvendelse
Anden endelig materialenyttiggø-
relse
Forbrænding Deponering
Ton (1.000) Ton (1.000) Ton (1.000) Ton (1.000)
2018 2019 2020 2021 2022 2018 2019 2020 2021 2022 2018 2019 2020 2021 2022 2018 2019 2020 2021 2022
Husholdninger 48% 51% 53% 55% 55% 0% 0% 0% 1% 0% 51% 48% 46% 43% 43% 1% 1% 1% 1% 1%
Service 57% 57% 60% 59% 60% 0% 0% 1% 1% 0% 40% 41% 38% 38% 38% 2% 2% 1% 1% 1%
Industri 69% 73% 74% 71% 74% 0% 0% 0% 5% 1% 23% 20% 20% 18% 20% 8% 7% 6% 5% 5%
Bygge og anlæg 38% 34% 32% 36% 33% 51% 53% 54% 50% 54% 6% 7% 8% 8% 7% 5% 6% 6% 5% 5%
Andet erhverv 56% 61% 47% 50% 60% 34% 27% 35% 33% 18% 9% 10% 16% 15% 17% 2% 1% 2% 1% 5%
Total 48% 49% 47% 49% 49% 24% 23% 25% 24% 25% 24% 25% 25% 23% 22% 4% 3% 3% 3% 4%
Den samlede primært producerede affaldsmængde er faldet fra 2018 til 2022; den falder fra 2018 til 2020 for så at stige lidt i 2021 og igen falde i 2022. Dog er både
mængden fra Bygge og anlæg samt mængden fra Industri steget fra 2018 til 2022 (se Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.).
I Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. fremgår det, at kilden Industri indeholder den største procentvise andel af affald gående til genanvendelse i 2022 (74 %), men ser m
an på genanvendelse og anden endelig materialenyttiggørelse tilsammen, er det Bygge og anlæg, der har den største andel, nemlig 87 %. Det skyldes hovedsageligt
den store mængde byggeaffald og asfalt gående til anden endelig materialenyttiggørelse i bygge- og anlægsprojekter. For 2018 til 2022 fremgår det, at 51-54 % af
bygge- og anlægsaffaldet anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse. Husholdninger har den højeste andel af affald, der går til forbrænding, i forhold til de andre
kilder. I den sammenhæng skal det dog nævnes, at siden 2018 er andelen af affald gående til genanvendelse fra Husholdninger steget, hvilket tilsvarende har betydet
en nedgang af andelen af affald til forbrænding på otte procentpoint i perioden 2018 til 2022.
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 31
FIGUR 3.2. Fordeling af primært produceret affald (ekskl. jord) i Danmark fordelt på kilder.
Det bemærkes i Fejl! Henvisningskilde ikke fundet., at kilden Bygge og anlæg genererer 43 %
af den samlede affaldsproduktion i 2022. Herefter kommer kilderne Husholdninger, Service-
branchen, Andet Erhverv og Industri, som udgør henholdsvis 26 %, 13 %, 9 % og 9 % af den
samlede primære affaldsproduktion i Danmark.
3.1 Affald fra husholdninger
Primært produceret affald fra Husholdninger er defineret som alt affald fra husholdninger, på
nær bygge- og anlægsaffald. Som beskrevet i forrige afsnit placeres alt bygge- og anlægsaf-
fald under kilden Bygge og anlæg.
Husholdninger defineres som helårs- og fritidsboliger samt beboelse i institutioner (dvs. villa,
rækkehuse, lejligheder, sommerhuse, kollegier, plejehjem og andre institutioner). Hushold-
ningsaffaldet udgøres af affald, der husstandsindsamles samt af den totale mængde affald,
eksklusiv bygge- og anlægsaffald, der afleveres til en genbrugsplads23
. Ved en husholdning
forstås ikke boliger og beboelsesrum, der er beregnet til tidsbegrænset ophold som en del af
en erhvervsvirksomhed eller offentlig serviceydelse (f.eks. hoteller, skoler og kursusejen-
domme).
TABEL 20. Primært produceret affald (ekskl. jord) fra husholdninger i Danmark opdelt på af-
faldsfraktioner
Husholdninger
Ton (1.000)
2018 2019 2020 2021 2022
Dagrenovation og lignende 1.169 1.123 1.054 959 875
Forbrændingsegnet affald 397 416 458 422 393
Madaffald 85 151 182 216 230
Papir og emballage papir 166 155 144 124 111
Emballage pap og andet pap 76 97 91 95 89
Emballage glas 125 116 134 135 134
Glas 2 2 6 3 3
Emballage træ 0 0 1 1 1
23
En mindre andel af affaldet, der afleveres på en genbrugsstation, stammer fra erhvervsvirksomheder.
Andelen, som kan variere mellem genbrugsstationerne, vurderes til at være lav, hvorfor alt affald fra gen-
brugspladser anses for at være husholdningsaffald ekskl. bygge- og anlægsaffald.
32 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
Træ 164 192 205 182 167
Emballage plast 34 38 45 48 50
Plast 15 15 25 22 26
Emballage metal 14 16 19 19 20
Blandet emballage 13 14 21 33 45
Jern og metal 118 135 150 131 108
Tekstiler 3 4 4 4 6
Elektronik 60 67 79 74 47
Batterier 5 7 8 6 6
Haveaffald 715 785 772 793 696
Dæk 9 11 11 11 9
Imprægneret træ 57 71 46 39 50
PVC 4 6 5 5 5
Gips 0 0 0 0 0
Deponeringsegnet 9 2 3 38 37
Organisk - andet 11 4 1 2 2
Andet affald 26 26 26 23 30
Total 3.405 3.298 3.462 3.537 3.220
I Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. bemærkes et fald i fraktionerne dagrenovation og papir o
g en stigning i fraktionerne madaffald, emballage pap og andet pap samt plast og emballage
plast. Den primære årsag til faldet i affaldsfraktionen dagrenovation skal ses i sammenhæng
med et fokus på udsortering til genanvendelse. Det er også med til at forklare stigningen i den
separate indsamling af genanvendelige affaldsfraktioner som f.eks. madaffald, plast, og pap.
Den udvikling forventes af fortsætte i de kommende år. Fraktionerne dagrenovation og for-
brændingsegnet er blandede fraktioner, der kan bestå af meget forskelligt affald, og som pri-
mært indsamles til forbrænding. Dagrenovation er restaffaldet fra husholdninger, altså det der
ikke udsorteres til særskilte fraktioner, men som indsamles blandet. En del af dagrenovation,
der er angivet i Fejl! Henvisningskilde ikke fundet., stammer reelt fra servicebranchen, da n
oget affald fra mindre erhverv i nogle tilfælde ruteindsamles sammen med affald fra hushold-
ninger. Fraktionen forbrændingsegnet steg fra 2018 til 2020, men er igen faldet frem til 2022,
det antages bl.a. at skyldes den store masse-oprydning der skete i mange husstande mm.
samt et stort byggeboom, som følge af den første nedlukning under Covid-19.
Tabel 3.3 viser en forholdsvis stor stigning i blandet emballage fra 2018 til 2022. Årsagen kan
både findes i det faktum, at mere og mere emballage bliver indsamlet, men også, at flere kom-
muner er begyndt at indsamle forskellige emballagefraktioner i samme kammer. Nogle indbe-
rettere vælger at indberette som blandet emballage, hvor andre vælger at indberette, som den
fraktion, der er mest af.
Miljøstyrelsen har fået foretaget en ny national kortlægning af husstandsindsamlet affald for
dataåret 2021. En sådan kortlægning foretages bl.a. for at undersøge, hvor meget af de gen-
anvendelige fraktioner, som borgerne ikke udsorterer fra restaffaldet, samt at kortlægge
mængden af madaffald, der genereres fra husholdningerne. Kortlægningen24
viser, at ca. 36
% af det husstandsindsamlede affald består af madaffald inkl. madspild, ca. 11 % er papir,
mens ca. 9 % består af hhv. plastik og glas. 62 % af affaldet udgøres af restaffald.
24
”Affaldskortlægning af husstandsindsamlet affald”, Miljøstyrelsen, nr. 2234, 2023
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 33
3.1.1 Behandling af affald fra husholdninger
TABEL 21. Primært produceret affald (ekskl. jord) fra husholdninger fordelt på behandlingsfor-
mer, som affaldet er indsamlet til.
Husholdninger 2018 2019 2020 2021 2022
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Genanvendelse 1.599 48% 1.782 51% 1.877 53% 1.865 55% 1.741 55%
Forbrænding 1.673 51% 1.667 48% 1.607 46% 1.462 43% 1.358 43%
Deponering 40 1% 36 1% 36 1% 39 1% 38 1%
Anden endelig
materialenyttig-
gørelse
0 0% 0 0% 0 0% 18 1% 3 0%
Total 3.312 100% 3.485 100% 3.520 100% 3.384 99% 3.139 100%
Det ses i Tabel 3.4, at andelen af affald fra Husholdninger, der er indsamlet til genanvendelse i
2022, er steget med 8 procentpoint siden 2018. Den positive udvikling i genanvendelsen i peri-
oden 2018 til 2022 vedrører alt affald fra husholdninger. Andelen af primært produceret affald
fra Husholdninger til forbrænding er tilsvarende faldet 8 procent point.
3.2 Affald fra servicebranchen
Affaldsmængden fra servicebranchen var på ca. 1,6 mio. ton i 2022. Servicebranchen består
af både offentlige og private serviceerhverv, som igen består af forskellige ”grupperinger”. Ind-
beretningerne til ADS gør det muligt at opdele servicebranchen på et meget detaljeret niveau.
For ikke at miste overblikket er grupperingerne angivet i Tabel 3.5.
TABEL 22. Primært produceret affald (ekskl. jord) gruppereret inden for servicebranchen
Servicebranchen – grupperinger
Ton (1.000)
2018 2019 2020 2021 2022
Detailhandel 347 356 332 351 341
Salg og reparation af køretøjer 110 109 120 116 124
Jernhandel 103 96 118 91 63
Engroshandel 205 200 199 216 212
Transport og godshåndtering 216 210 219 226 217
Hotel og restauranter 97 106 85 84 104
Kommunikation, kultur, finans og private tjenesteydel-
ser
313 337 364 370 318
Offentlig forvaltning, undervisning, sundheds- og so-
cial væsen
168 167 149 155 158
Uspecificeret serviceerhvervsaffald 117 79 64 50 36
Total 1.676 1.661 1.649 1.659 1.574
34 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
Det fremgår af tabellen, at Detailhandel, samt Kommunikation, kultur, finans og private tjene-
steydelser udgør de største grupperinger inden for servicebranchen. De to grupperinger pro-
ducerede hver mellem 318.000 - 341.000 ton affald i 2022. De fleste af grupperingerne har en
nogenlunde stabil affaldsmængde i årene 2018 til 2022. Dog kan man se, at jernhandel svin-
ger lidt, men det er forventeligt. Jern er et tungt materiale og der skal derfor ikke mange vogn-
læs til, før end der er udsving i data. Ligeledes ses et forholdsvis stort fald i Hotel og restau-
ranter i 2020 og 201, hvilket må formodes at være en direkte årsag af Covid-19.
Det skal bemærkes, at en stor del af mængden i Transport og godshåndtering egentlig hører
til andre kilder, men da en del af indberetterne fejlagtigt angiver affaldstransportøren frem for
affaldsproducenten, vil det se ud som om, at affaldsmængderne hører til Transport og gods-
håndtering. Der arbejdes løbende i Affaldsdatasystemet på at kvalitetssikre data, så denne
type fejl elimineres. Det samme gælder til dels også for Jernhandel, hvor en del jernhandlere
ikke indberetter til ADS. Det betyder, at jernhandlerne fremstår som affaldsproducenter og der-
for registreres der en større mængde jern og metal i servicebranchen end der reelt genereres i
branchen.
TABEL 23. Primært produceret affald (ekskl. jord) inden for servicebranchen fordelt på affalds-
fraktioner
Servicebranchen
Ton (1.000)
2018 2019 2020 2021 2022
Dagrenovation og lignende 75 68 74 52 47
Forbrændingsegnet affald 546 547 491 523 504
Madaffald* 125 118 100 106 131
Papir inkl. aviser og emballage papir 46 43 52 57 39
Emballage pap og andet pap 238 244 243 250 266
Emballage glas 16 14 10 9 18
Glas 3 3 3 5 3
Emballage træ 5 4 5 6 7
Træ 27 38 27 28 28
Emballage plast 10 12 11 11 14
Plast 7 7 6 6 9
Emballage metal 0 0 0 0 0
Blandet emballage 0 0 1 0 0
Jern og metal 211 201 247 179 150
Tekstiler 0 0 0 0 0
Elektronik 10 10 11 7 8
Batterier 9 9 10 8 8
Haveaffald 118 109 118 128 107
Slam - Rensningsanlæg 0 0 0 0 0
Slam - Andet 10 6 9 9 9
Dæk 39 31 37 36 47
Blandet bygge- og anlægsaffald 0 0 0 0 0
Imprægneret træ 2 2 1 2 3
PVC 1 0 1 0 1
Gips 0 0 0 0 0
Deponeringsegnet 2 6 5 13 13
Restprodukter fra forbrænding 0 0 0 0 0
Organisk - andet 27 35 34 50 53
Andet affald 130 138 143 172 110
Totalt 1.659 1.646 1.638 1.659 1.573
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 35
Mængden af indsamlet affald fra servicebranchen kan med ADS også opdeles i forhold til ty-
pen af affald. Tabel 3.6 viser nogle af de væsentligste fraktioner af affald fra servicebranchen.
Forbrændingsegnet affald udgør 504.000 ton i 2022, hvilket er knap en 1/3 af den totale
mængde affald fra servicebranchen. Den indberettede mængde af dagrenovation og lignende
affald var i 2022 på ca. 47.000 ton og vurderes, som for de tidligere år, at være for lav. Det
skyldes, at en del dagrenovation og lignende affald fejlindberettes som forbrændingsegnet af-
fald, men det kan også skyldes, at en del af det dagrenovationslignende affald fra servicebran-
chen ruteindsamles sammen med dagrenovation fra husholdninger, og derfor registreres som
husholdningsaffald.
Tabel 3.6 viser, at der i 2020 og 2021 blev udsorteret en mindre mængde af madaffald sam-
menlignet med de forrige år. Det formodes at hænge sammen med generel nedgang i produk-
tionen på restauranter, caféer, kantiner mv. i 2020 og 2021 på grund af nedlukning som følge
af corona-krisen. Mængden for madaffald steg forventeligt igen i 2022, da der her ingen Covid-
19 restriktioner var. Generelt forventes den reelle mængde af madaffald fra servicebranchen
at være større end den registrerede, idet ikke alt madaffald udsorteres. En anseelig mængde
forventes derfor at havne i dagrenovation/restaffald. Det kan også tænkes, at en del madaffald
fejlregistreres under Organisk – andet, da der i denne fraktion ses en stigning fra 2018 til
2022.
3.2.1 Behandling af affald fra servicebranchen
TABEL 24. Primært produceret affald (ekskl. jord) fra servicebranchen fordelt på behandlings-
form.
Service 2018 2019 2020 2021 2022
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Genanven-
delse
958 57% 950 57% 988 60% 979 59% 951 60%
Anden endelig
materialenyt-
tiggørelse
2 0% 2 0% 17 1% 21 1% 3 0%
Forbrænding 678 40% 677 41% 620 38% 637 38% 596 38%
Deponering 37 2% 33 2% 24 1% 22 1% 23 1%
Total 1.676 100% 1.661 100% 1.649 100% 1.659 100% 1.574 100%
Affald indsamlet til genanvendelse fra servicebranchen har en stigende tendens fra 57 % i
2018 til 60 % i 2022, jf. Tabel 3.7. Stigningen i genanvendelsen skyldes især en bedre udsor-
tering af pap, madaffald samt jern og metal fra servicebranchen. Dette påvirker andelen til for-
brænding, der tilsvarende er faldet. Deponering er i perioden 2018 til 2022 faldet fra 2 % til 1
%.
36 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
FIGUR 3.3. Primært produceret affald (ekskl. jord) fordelt på grupperinger inden for servicebranchen og til hvilken behandlingsform affaldet er indsamlet.
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 37
I Figur 3.3 ses affald fra servicebranchen opdelt i grupperinger og overordnede behandlings-
former. I grupperingerne inden for servicebranchen ses forholdsvis store variationer i behand-
lingsform. Jernhandel har den højeste genanvendelsesprocent, med 93 % i 2022. Salg og re-
paration af køretøjer (der også omfatter autoværksteder og dækservice) har også en høj gen-
anvendelsesprocent på 82 % af det genererede affald. De høje procenter hænger sammen
med, at disse underbrancher primært indsamler jern og metal, egnet til genanvendelse.
Genanvendelsesprocenten for uspecificeret serviceerhvervsaffald er faldet fra 57 % i 2021 til
41 % i 2022. Genanvendelsesprocenten for offentlig forvaltning, undervisning, sundheds- og
socialvæsen samt hotel og restauranter ligger i 2022 på hhv. 45 % og 37%. For disse gruppe-
ringer er det kendetegnende, at meget af affaldet går til forbrænding (53 % til 63 %), og der er
derfor sandsynligvis et forbedringspotentiale for øget genanvendelse i disse brancher.
3.3 Affald fra industrien
Via ADS er det muligt at angive præcist, hvorfra industriens affald stammer.
TABEL 25. Primært produceret affald (ekskl. jord) i industrien fordelt på underbrancher
Industri Ton (1.000)
2018 2019 2020 2021 2022
I-1 Råstofindvinding 9 10 18 13 9
I-2 Fremstilling af fødevarer 240 276 317 406 411
I-3 Fremstilling af drikkevarer og tobaksprodukter 7 8 7 10 10
I-4 Fremstilling af tekstil, beklædning og læder 7 6 6 5 6
I-5
Fremstilling af varer af træ, kork og strå undtagen
møbler
11 11 12 12 11
I-6 Fremstilling af papir og papirvarer 25 24 28 22 22
I-7 Trykning og reproduktion af indspillede medier 55 55 51 34 36
I-8
Fremstilling af koks og raffinerede mineraloliepro-
dukter
1 2 2 2 2
I-9 Fremstilling af kemiske produkter 85 136 120 134 127
I-10
Fremstilling af farmaceutiske råvarer og præpara-
ter
45 36 34 59 67
I-11 Fremstilling af gummi- og plastprodukter 38 35 39 31 28
I-12
Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineral-
ske produkter
30 32 36 35 29
I-13 Fremstilling af metal 54 43 49 70 80
I-14
Jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og
udstyr
127 122 123 104 109
I-15 Fremstilling af elektrisk og elektronisk udstyr 22 21 22 21 21
I-16 Fremstilling af maskiner og udstyr i.a.n. 119 126 119 99 99
I-17 Fremstilling af transportmidler 23 23 27 30 29
I-18 Fremstilling af møbler 44 43 45 29 26
I-19 Anden fremstillingsvirksomhed 6 6 5 8 10
I-20 Reparation og installation af maskiner og udstyr 30 26 25 19 16
Total 977 1.043 1.085 1.144 1.147
NB. Afgrænsning af underbrancher findes i Bilag 2.
Det fremgår af Tabel 3.8, at fremstilling af fødevarer er den mest affaldstunge industriproduk-
tion, og så alligevel formodes mængden at være underestimeret. Som det fremgår af afsnit
38 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
2.20 genererede ”forarbejdnings- og fremstillingssektoren” 695.475 ton madaffald inkl.
madspild alene i 2022, mens den samlede affaldsmængde fra fødevareindustrien ifølge tabel
3.8 blot er 411.000 ton i 2022. Fremadrettet vil Miljøstyrelsen arbejde på, at data fra forarbejd-
nings- og fremstillingssektoren indarbejdes i ADS. Andre store affaldsproducerende under-
brancher er jern- og metalvareindustrien, samt fremstilling af maskiner og udstyr. Affald fra re-
paration og installation af maskiner og udstyr er faldet fra 30.000 ton i 2018 til 16.000 ton i
2022.
TABEL 26. Primært produceret affald (ekskl. jord) i industrien fordelt på affaldsfraktioner
Industri
Ton (1.000)
2018 2019 2020 2021 2022
Dagrenovation og lignende 10 12 12 10 11
Forbrændingsegnet affald 168 158 156 144 153
Madaffald 59 41 47 33 31
Papir inkl. aviser og emballage papir 56 54 50 36 33
Emballage pap og andet pap 48 51 58 50 52
Emballage glas 2 3 3 4 3
Glas 8 8 11 12 6
Emballage træ 4 5 5 4 8
Træ 45 42 43 25 22
Emballage plast 10 10 11 11 10
Plast 12 14 14 11 11
Emballage metal 0 0 0 0 0
Blandet emballage 0 0 1 0 1
Jern og metal 259 250 264 247 231
Elektronik 2 2 2 2 1
Køleskabe med freon 0 0 0 0 0
Batterier 1 1 1 0 1
Haveaffald 4 4 4 5 3
Slam - Rensningsanlæg 0 0 0 0 0
Slam - Andet 31 90 72 84 89
Dæk 7 2 1 2 1
Blandet bygge- og anlægsaffald 0 0 0 0 0
Imprægneret træ 0 0 0 0 0
PVC 0 0 1 0 0
Gips 0 0 5 0 2
Deponeringsegnet 1 1 1 15 17
Restprodukter fra forbrænding 3 3 4 4 13
Organisk - andet 99 151 180 311 304
Andet affald 130 125 125 135 143
Total 960 1.025 1.069 1.144 1.147
Tabel 3.9 viser, hvilke affaldsfraktioner industrien genererer. En endnu mere detaljeret opgø-
relse af industriens affaldsproduktion kan findes ved hjælp af det europæiske affaldskatalog
(EAK-koder). Opgørelser på EAK-niveau kan findes i rådata til denne statistik25
.
De største enkeltfraktioner er jern og metal, forbrændingsegnet affald samt Organisk – andet,
25
MST.dk - Rådata til affaldsstatistikker
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 39
som udgør hhv. 231.000 ton, 153.000 ton og 304.000 ton i 2022. Som det fremgår af afsnit 2.5
forventes mængden af madaffald ligeledes at være underestimeret for den totale industri, som
følge af at meget madaffald ikke udsorteres, men ender i restaffaldet. Desuden vil en betydelig
andel af mængden blive behandlet af biogasanlæg, som Miljøstyrelsen på nuværende tids-
punkt mangler visse indberetninger fra (som nævnt tidligere dæmmes der op for det fra indbe-
retning af 2024-data og frem). Derudover er definitionen på madaffald uklar og grænser til defi-
nitionen på biprodukter afhængig af endelig behandlingsform (eks. er en fødevare ikke madaf-
fald, hvis den anvendes til dyrefoder, men er madaffald hvis den bioforgasses).
Andre store affaldsfraktioner er papir inkl. aviser og emballage papir, emballagepap og andet
pap samt andet affald. Papir inkl. aviser og emballagepapir er faldet stødt siden 2018, hvilket
skyldes den stadigt stigende digitalisering i verden. Emballage pap og andet pap stiger en
anelse fra 2018 til 2022.
3.3.1 Behandling af affald fra industrien
Industrien har traditionelt haft en høj genanvendelsesprocent af sit producerede affald. I
1990’erne var genanvendelsesprocenten mellem 50 % og 60 %. I 00’erne var tallet mellem 60
% og 65 %.
TABEL 27. Industriens primært producerede affald (ekskl. jord) fordelt på behandlingsform,
som affaldet er indsamlet til.
Industri 2018 2019 2020 2021 2022
Ton
(1.000)
Procent
Ton
(1.000)
Procent
Ton
(1.000)
Procent
Ton
(1.000)
Procent
Ton
(1.000)
Procent
Genanvendelse 672 69% 759 73% 800 74% 815 71% 852 74%
Anden endelig
materialenyttiggø-
relse
1 0% 2 0% 4 0% 63 5% 13 1%
Forbrænding 225 23% 211 20% 213 20% 210 18% 225 20%
Deponering 80 8% 71 7% 67 6% 56 5% 57 5%
Total 977 100% 1.043 100% 1.085 100% 1.144 100% 1.147 100%
Tabel 3.10 viser, hvorledes behandlingen af industriens affald har været i perioden 2018-2022.
Behandlingstyperne i industrien er på tværs af årene relativt stabile.
Andelen af affaldsmængder til genanvendelse og anden endelig materialenyttiggørelse fra in-
dustrien er kun præget af mindre variationer gennem perioden fra 2018 til 2022, hvor niveauet
i 2022 ligger på 75 %. I årene før 2018 var anden endelig materialenyttiggørelse en del af gen-
anvendelsesmængden, og de meget lave procenter i denne behandlingskategori tyder på, at
kategoriseringen af denne behandlingsform fortsat ikke er slået igennem her. Affald til anden
endelig materialenyttiggørelse fra industrien er restprodukter fra forbrænding, der nyttiggøres
til opfyldning og lign. Hvis man ser på hvordan behandlingsformerne generelt fordeler sig in-
den for industriens underbrancher i 2022, kan det opsummeres således:
Underbrancher hvor over 70 % af affaldet er indsamlet til genanvendelse:
 Fremstilling af fødevarer
 Fremstilling af drikkevarer og tobaksprodukter
 Trykning og reproduktion af indspillede medier
 Fremstilling af metal
40 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
 Jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og udstyr
 Fremstilling af elektrisk og elektronisk udstyr
 Fremstilling af maskiner og udstyr i.a.n.
 Fremstilling af transportmidler
Underbrancher hvor over 30 % af affaldet er indsamlet til forbrænding:
 Fremstilling af tekstil, beklædning og læder
 Fremstilling af varer af træ, kork og strå undtagen møbler
 Fremstilling af papir og papirvarer
 Fremstilling af koks og raffinerede mineralolieprodukter
 Fremstilling af kemiske produkter
 Fremstilling af farmaceutiske råvarer og præparater
 Fremstilling af gummi- og plastprodukter
 Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter
 Fremstilling af møbler
 Anden fremstillingsvirksomhed
Underbrancher hvor over 25 % af affaldet er indsamlet til deponering:
 -
Nogle underbrancher er relativt små, og variationer vil derfor fremstå procentvis store. I listen
ses det, at Trykning og reproduktion af indspillede medier er en af de underbranche i indu-
strien, som har den højeste genanvendelsesprocent, mens Fremstilling af koks og raffinerede
mineralolieprodukter er en af de underbrancher, der forbrænder den største andel af deres af-
fald og Reparation og installation af maskiner og udstyr er en af de underbrancher, som sen-
der mest affald til deponering.
3.4 Affald fra bygge- og anlægsbranchen
Bygge- og anlægsbranchen står for ca. 43 % af det indsamlede affald i Danmark med en af-
faldsgenerering i 2022 på ca. 5,2 millioner ton. Hvis man medtager jord (beskrevet særskilt i
afsnit 2.4), er mængden på lidt over 14 millioner ton i 2022.
FIGUR 3.4. Generering af affald indenfor bygge- og anlægsvirksomhed (ekskl. jord) og den
økonomiske brutto tilvækst (BVT) for bygge- og anlægssektoren i perioden 2007-2022. Angi-
vet som indeks med 2007=100.
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 41
Mængden af affald fra bygge- og anlægsaktiviteter følger typisk byggeaktiviteten, som igen af-
hænger af de økonomiske konjunkturer. Dette ses af Figur 3.4, hvor udviklingen i bygge- og
anlægsaffald er angivet som indeks i forhold til den økonomiske udvikling for bygge- og an-
lægsbranchen.
Affald fra bygge- og anlægsbranchen opdeles i Tabel 3.11 grupperet efter EAK-koder (se Bilag
5), der er mere specifikke end affaldsfraktionerne. Dette gøres, da størstedelen af affaldet fra
bygge- og anlægssektoren indberettes med fraktionskoden blandet bygge- og anlægsaffald,
der er meget overordnet. Derudover genererer bygge- og anlægssektoren også andre typer
affald end bygge- og anlægsaffald, bl.a. husholdningslignende affald såsom dagrenova-
tion/restaffald.
TABEL 28. Primært produceret bygge- og anlægsaffald (ekskl. jord) fordelt på EAK-grupperin-
ger
Bygge og anlæg Ton (1.000)
2018 2019 2020 2021 2022
Beton 1.093 1.240 1.175 1.232 1.107
Mursten 212 198 217 258 176
Tegl og keramik 106 85 123 92 79
Blandinger eller separerede fraktioner af beton,
mursten, tegl og keramik
519 517 628 624 686
Træ 155 150 172 205 180
Glas 26 27 29 35 26
Plast 5 5 5 5 6
Asfalt og kultjæreholdigt affald 1.214 952 903 982 1.112
Aluminium, kobber, bronze og messing 21 22 22 19 23
Jern og stål 313 326 371 519 362
Bly, zink, tin, blandet metal og andet metal 44 57 51 66 81
Kabler 5 8 10 6 9
Ballast fra banespor 183 25 5 5 427
Isolationsmaterialer 19 19 26 24 26
Asbestholdige byggematerialer 88 94 110 103 102
Gipsbaserede byggematerialer forurenet med
farlige stoffer
72 71 81 85 72
Bygnings- og nedrivningsaffald indeholdende
PCB
15 6 10 5 6
Blandet bygnings- og nedrivningsaffald 384 442 444 442 427
Dagrenovation og dagrenovationslignende affald 43 52 57 59 49
Klapmateriale 46 11 20 19 23
Imprægneret træ 21 26 30 35 39
Andet affald fra byggeri- og anlægsaktiviteter 215 238 319 231 194
Total 4.800 4.572 4.807 5.052 5.213
*Andet affald fra bygge og anlægsaktiviteter udgøres af det affald fra Bygge- og anlægsbranchen, som
ikke er registreret under de øvrige EAK-grupperinger.
42 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
Det fremgår af Tabel 3.11, at Beton samt Asfalt og kultjæreholdigt affald udgør langt de største
affaldsmængder. Tilsammen udgør de ca. 43 % af den samlede mængde, mens Blandet byg-
nings- og nedrivningsaffald, og Blandinger eller separerede fraktioner af beton, mursten, tegl
og keramik står for ca. 21 % i 2022. Visse grupperinger samler flere EAK-koder, hvor nogle
angiver farligt affald, f.eks. i grupperingen Asfalt og kultjæreholdigt affald og Gipsbaserede
byggematerialer. Her kan specifikke mængder for enkelte EAK-koder trækkes fra affaldsstati-
stikkens rådata.
Visse typer bygge- og anlægsaffald varierer fra år til år på grund af store anlægsprojekter.
Dette ses f.eks. ved en stor mængde affald indrapporteret som Ballast fra banespor i 2018 og
igen i 2022, der primært skyldes anlæggelse af jernbaner og andet sporarbejde.
3.4.1 Behandling af affald fra bygge- og anlægsbranchen
Bygge- og anlægsaffald har historisk været angivet med en høj genanvendelsesprocent, hvil-
ket i vidt omfang skyldes, at anden endelig materialenyttiggørelse er blevet opgjort som en del
af genanvendelsesmængderne. Med anden endelig materialenyttiggørelse menes der, at af-
faldsmaterialer anvendes f.eks. i nedknust form under veje og under ad interim veje på bygge-
pladser. Fra og med 2018 opgøres anden endelig materialenyttiggørelse for sig selv, hvorved
genanvendelsesprocenten for bygge- og anlægsaffaldet bliver mindre og dermed ikke er sam-
menlignelig med de foregående år. Da denne opdeling endnu ikke benyttes konsekvent af ind-
beretterne26
, har Miljøstyrelsen siden 2018 vurderet, at bygge- og anlægsaffald af eksempelvis
typerne sten, keramik og klapmateriale, der er indberettet til genanvendelse, burde være ind-
berettet som anden endelig materiale nyttiggørelse. Miljøstyrelsen har derfor ændret behand-
lingsformen hertil. Mængderne i anden endelig materialenyttiggørelse omfatter genbrugsbal-
last, genbrugsstabil, knust asfalt og knust beton, der anvendes til bærelag ved vejanlæg, plad-
ser og lignende, hvor man ellers ville have anvendt jomfruelige materialer.
TABEL 29. Primært produceret bygge- og anlægsaffald (ekskl. jord) fordelt på behandlings-
form, som affaldet er indsamlet til.
Bygge og anlæg 2018 2019 2020 2021 2022
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Genanvendelse 1.806 38% 1.533 34% 1.552 32% 1.817 36% 1.739 33%
Anden endelig ma-
terialenyttiggørelse
2.447 51% 2.443 53% 2.605 54% 2.547 50% 2.839 54%
Forbrænding 285 6% 337 7% 381 8% 423 8% 377 7%
Deponering 262 5% 260 6% 269 6% 265 5% 258 5%
Total 4.800 100% 4.572 100% 4.807 100% 5.052 100% 5.213 100%
Tabel 3.12 viser, at 54 % af bygge- og anlægsaffaldet blev behandlet med anden endelig ma-
terialenyttiggørelse i 2022. Mængden til genanvendelse inkl. anden endelig materialenyttiggø-
relse for bygge- og anlægsaffald har holdt sig på et nogenlunde stabilt niveau i perioden 2018-
2022. Andelen til forbrænding og deponering har ligeledes været forholdsvis stabil i perioden.
3.5 Affald fra andet erhverv
Affaldskilden Andet erhverv er en gruppering af affaldskilderne El-, gas- og fjernvarmeforsy-
ning, Landbrug, jagt og skovbrug, Rensningsanlæg, Affald fra andre kilder og Erhvervsaffald
26
I forbindelse med udvikling af et nyt Affaldsdatasystem, som træder i kraft i januar 2025, sættes der
særligt fokus på at optimere anvendelsen af b.la. behandlingskoden anden endelig materialenyttiggørelse.
Dermed forventes fejl i anvendelsen af koden i indberetning af 2024-data og frem at falde, og statistik-
kerne for affaldsbehandling forventes fremadrettet i højre grad at afspejle virkeligheden.
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 43
uden branche. Fra 2018 og frem er Erhvervsaffald uden branche blevet knyttet til en branche-
kode med udgangspunkt i CVR-nr., hvis der ikke er et p-nummer. Det betyder, at der fra 2018
og frem ikke er noget affald fra denne kilde, hvorfor der i modsætning til før 2018 ikke er noget
særskilt afsnit herfor.
TABEL 30. Primært produceret affald fra affaldskilden Andet erhverv.
Affaldskilder – andet erhverv
Ton (1.000)
2018 2019 2020 2021 2022
El-, gas- og fjernvarmeforsyning 639 519 430 506 370
Landbrug, jagt og skovbrug 818 841 370 403 418
Rensningsanlæg 123 139 142 129 130
Andre kilder 103 117 109 142 199
Total 1.683 1.615 1.052 1.181 1.118
Af Tabel 3.13 fremgår det, at affaldsmængden fra El-, gas- og fjernvarmeforsyning falder over
årene 2018 til 2022, kun med en lille stigning i 2021, det samme gør sig gældende for Land-
brug, jagt og skovbrug, der i perioden 2018 til 2020 falder drastisk, for så igen at stige lidt frem
til 2022. Affaldsmængden fra Rensningsanlæg er svagt stigende i perioden og Affald fra andre
kilder stiger til næsten det dobbelte. I de følgende afsnit uddybes affald fra de nævnte affalds-
kilder. Samlet set falder affaldsmængden for Andet erhverv i perioden 2018-2022.
3.5.1 El-, gas- og gjernvarmeforsyning
Energianlæg genererer affald i forbindelse med produktion af varme og elektricitet. Det drejer
sig om slagge og flyveaske, men også om affald, især gipsaffald, fra rensningen af den røg-
gas, der bliver udledt fra energianlæggene. Dertil kommer, at energianlæggene også produce-
rer andre typer produktionsaffald, såsom olieaffald, transformatorer og metalaffald. Desuden
genererer administrationen på anlæggene almindeligt husholdningslignende affald.
Energiproduktion baseret på kul genererer forholdsvis store affaldsmængder; ca. 1/6 af
brændselsforbruget ender som affald; mindre forbrug af kul, som brændsel, mindsker affalds-
produktion. Anvendelsen af naturgas som brændsel resulterer i en lavere affaldsproduktion, og
selv om biomassebaserede brændsler også skaber affald, så er denne brændselstype mindre
affaldstung end kul. Ændringen i brændselssammensætningen de sidste 25 år har betydet, at
affaldsmængden fra Danmarks energianlæg er faldet til under det halve. Den samlede
mængde primær affald fra kilden El, gas og fjernvarmeforsyning var i 2022 på i alt 370.000
ton.
TABEL 314. Primært produceret affald (ekskl. jord) fra el-, gas- og fjernvarmeforsyning.
El-, gas- og fjernvarmeforsyning
Ton (1.000)
2018 2019 2020 2021 2022
Bundaske, slagge og kedelstøv 189 188 175 183 175
Flyveaske stammende fra kul 328 222 144 183 37
Flyveaske fra kombineret forbrænding 9 9 8 26 23
Flyveaske fra tørv og ubehandlet træ 17 29 25 25 47
Flyveaske fra forbrænding eller pyrolyse af affald 11 11 14 17 13
Calciumbaseret affald fra røggasafsvovling 61 34 34 42 51
Andet affald fra røggasrensning 1 1 1 1 1
Sand fra fluid bed-forbrænding 0 0 5 10 7
44 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
Affald fra brændselsoplagring og -behandling til kulkraftværker 2 0 1 0 0
Andet affald* 22 25 24 18 16
Total 639 519 430 506 370
*Andet affald fra El-, gas- og fjernvarmeforsyning udgøres af det affald, som ikke er registreret under de
øvrige EAK-grupperinger
Tabel 3.14 viser, at hovedparten af primæraffaldet fra energianlæggene er bundaske, slagge
og kedelstøv27
samt flyveaske stammende fra kul28
. Især affaldsmængderne fra flyveaske
stammende fra kul er faldet som følge af udfasning af energiproduktion med kul som brænd-
sel. Siden 2018 har mængden af andet affald fra røggasrensning været lav. Dette skyldes, at
mængderne indrapporteres som calciumbaseret affald fra røggasafsvovling i stedet. Den pri-
mære mængde indeholder som udgangspunkt ikke affald fra affaldsforbrændingsanlæg, da
deres affald stammer fra allerede produceret affald, og dermed vil fremgå som sekundært.
Derudover har tidligere udgivelser angivet affald fra affaldsforbrændingsanlæggene under kil-
den affald fra andre kilder. Fra og med 2020 statistikken er affald fra affaldsforbrændingsan-
læggene (affaldsproducenter med branchekoden 38 21 20) tilføjet til kilden El, gas og fjernvar-
meforsyning, da affaldsforbrændingsanlæg i Danmark producerer el og varme. Affald fra an-
læg, der modtager affald som en del af deres brændselssammensætning, vil I ADS blive note-
ret som sekundært, på trods af at en del af brændslet består af kul og biomasse. Fra og med
2020 statistikken er det fremvist sekundært affald. For at minimere risikoen for dobbeltmæng-
der i sekundært affald er der frasorteret affaldsmængder, som er flyttet internt mellem samme
type affaldsbehandlere. På trods af dette, anses sekundære affaldsmængder stadig som rela-
tivt usikre. Med det in mente indgår de sekundære mængder altså ikke i totalmængden på
370.000 ton. Udvalgte EAK-grupperinger af sekundært affald fra El, gas og fjernvarmeforsy-
ningen ses af Tabel 3.15.
TABEL 32. Primært produceret affald (ekskl. jord) fra el, gas og fjernvarmeforsyning.
Udvalgt sekundært affald fra el-, gas- og fjern-
varme-
forsyning
Ton (1.000)
2018 2019 2020 2021 2022
Bundaske, slagge og kedelstøv 501 532 573 435 647
Flyveaske fra forbrænding eller pyrolyse af affald 28 32 44 52 40
Andet affald fra røggasrensning 9 14 15 10 10
Total 525 506 544 548 417
TABEL 33. Primært produceret affald (ekskl. jord) fra kilden el, gas og fjernvarmeforsyning for-
delt på år og behandlingsformer.
El-, gas- og
fjernvarme-
forsyning
2018 2019 2020 2021 2022
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Genanven-
delse
53 8% 62 12% 54 13% 103 20% 155 42%
Anden ende-
lig materiale-
nyttiggørelse
568 89% 443 85% 365 85% 392 77% 204 55%
27
Europæisk affaldskatalog-kode (EAK) 10 01 01, 10 01 15, 19 01 22 og 19 01 12, se Bilag 6.
28
Europæisk affaldskatalog-kode (EAK) 10 01 02, se Bilag 6
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 45
Forbrænding 7 1% 6 1% 6 1% 6 1% 5 1%
Deponering 10 2% 8 2% 5 1% 5 1% 6 2%
Total 639 100% 519 100% 430 100% 506 100% 370 100%
Tabel 3.16 viser, hvordan det primære affald fra El-, gas- og fjernvarmeforsyningen behandles.
Slagge og flyveaske fra denne branche anvendes bl.a. til nyttiggørende opfyldning og til vejun-
derlag. Behandlinger som dette betragtes som anden endelig materialenyttiggørelse.
3.5.2 Landbrug, jagt og skovbrug
Affald fra landbrugs-, jagt- og skovbrugsaktiviteter udgør i alt ca. 418.000 ton i 2022.
TABEL 34. Primært produceret affald (ekskl. jord) fra landbrug, jagt og skovbrug fordelt på af-
faldsfraktioner
Landbrug, jagt og skovbrug Ton (1.000)
2018 2019 2020 2021 2022
Dagrenovation og lignende 3 3 4 3 3
Forbrændingsegnet affald 48 57 46 55 51
Madaffald 2 1 2 2 1
Papir inkl. aviser og emballage papir 0 0 0 0 0
Emballage pap og andet pap 1 1 1 1 1
Emballage glas 0 0 0 0 0
Glas 0 0 0 0 0
Emballage træ 0 0 1 1 0
Træ 2 2 1 1 0
Emballage plast 0 0 0 0 0
Plast 3 4 4 3 3
Emballage metal 0 0 0 0 0
Blandet emballage 0 0 0 0 0
Jern og metal 5 5 5 5 5
Elektronik 0 0 0 0 0
Batterier 0 0 0 0 0
Haveaffald 25 19 30 19 21
Slam - Rensningsanlæg 0 0 0 0 0
Slam - Andet 3 5 4 2 3
Dæk 1 1 1 1 1
Blandet bygge- og anlægsaffald 0 0 0 0 0
Imprægneret træ 0 0 0 0 1
PVC 0 0 0 0 0
Gips 0 0 0 0 0
Deponeringsegnet 0 0 0 2 1
Restprodukter fra forbrænding 3 1 1 1 2
Organisk – andet 719 738 261 304 321
Andet affald 3 3 4 3 5
Total 817 840 364 403 418
46 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
I 2022 var hovedparten af det genererede affald (Tabel 3.17): Organisk - andet med 321.000
ton, forbrændingsegnet med 51.000 ton, haveaffald med 21.000 ton. Faldet i organisk - andet i
2020 skyldes færre indberettede mængder fra biogasanlæggene. Eftersom organisk –andet er en for-
holdsvis ny fraktion, kan man ligeledes forvente udsving i mængderne i forbindelse med oplæ-
ring i brug af koden. Mængden af madaffald er sandsynlig underestimeret, idet mængden af
madaffald fra primærproduktionen blev kortlagt til 116.62929
i 2022 hvilket peger på mang-
lende indberetninger til ADS eller at mængden blandes med andre fraktioner. Eksempelvis kan
rester af mælk blive bortskaffet med gylle.
TABEL 35. Primært produceret affald (ekskl. jord) inden for landbrug, jagt og skovbrug fordelt
på behandlingsformer.
Landbrug, jagt og
skovbrug
2018 2019 2020 2021 2022
Ton
(1.000
)
Pro-
cent
Ton
(1.000
)
Pro-
cent
Ton
(1.000
)
Pro-
cent
Ton
(1.000
)
Pro-
cent
Ton
(1.000
)
Pro-
cent
Anden endelig ma-
terialenyttiggørelse
0 0% 0 0% 1 0% 0 0% 1 0%
Genanvendelse 735 90% 746 89% 271 73% 310 77% 327 78%
Forbrænding 81 10% 94 11% 92 25% 91 23% 87 21%
Deponering 1 0% 1 0% 6 1% 2 0% 3 1%
Total 818 100% 841 100% 370 100% 403 100% 418 100%
Tabel 3.18 viser, at mellem 73 % og 90 % af affaldet fra landbrugs-, jagt- og skovbrugsaktivite-
ter blev genanvendt i perioden 2018 til 2022. En stor del af organisk affald fra landbrug bliver
dog genanvendt hos landmanden selv og ikke indberettet til ADS. Der stor usikkerhed tilknyttet
genanvendelsesprocenten og mængderne i Tabel 3.18, som formentligt er højere.
3.5.3 Rensningsanlæg
Spildevandsselskabernes rensningsanlæg genererer primært slam som affald jf. Tabel 3.19 i
forbindelse med rensningen. Derudover produceres der sand og ristestof (affald, der frasies
spildevandet før rensning, f.eks. toiletpapir og vatpinde), og rensningsanlæggene producerer
også andre typer af produktionsaffald f.eks. almindeligt husholdningslignende affald. Mæng-
den af slam fra rensningsanlæg var i 2022 på 87.000 ton. Før slammet kan nyttiggøres eller
bortskaffes, skal det normalt forbehandles, hvilket sker ved afvanding, bioforgasning eller
slammineralisering. Afhængig af koncentrationen af tungmetaller og organiske miljøfremmede
stoffer i slammet kan slammet herefter blive endeligt håndteret. Det sker enten ved, at slam-
met bringes ud på landbrugsjord og anvendes som gødning, komposteres, forbrændes med
energiudnyttelse eller, mere sjældent, køres til et deponeringsanlæg. Slammets tørstofprocent
afhænger af, hvilken forbehandling, det modtager inden slutdisponeringen. For at gøre slam-
tallene sammenlignelige opgøres alle mængder i tørstof.
TABEL 36. Affald fra rensningsanlæg fordelt på år og affaldstype
Rensningsanlæg Ton (1.000)
2018 2019 2020 2021 2022
Slam - Rensningsanlæg 98 111 110 93 87
Slam - Andet 4 8 8 8 9
29
Madaffald fra primærproduktion samt forarbejdnings- og fremstillingssektoren, Miljøstyrelsen 2024
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 47
Andet affald 15 17 22 28 35
Total 117 136 140 129 130
OBS. Slammængderne er angivet i tørstof og summeret med ”andet affald”, som ikke er angivet i tørstof.
NB. Slam, der genanvendes på landbrugsjorde, er data fra Landbrugsstyrelsens Leverandørregister fra
rensningsanlæg med 25 % som tørstofprocent i 2020-2022 og med 33% tørstofprocent 2018-2019.
TABEL 37. Affald fra rensningsanlæg fordelt på år og behandlingsform
Slam - Rens-
ningsanlæg
2018 2019 2020 2021 2022
Ton
(1.000
)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Genanvendelse på
landbrugsjord
86 93% 100 94% 99 94% 84 95% 74 93%
Kompostering og
anden genanven-
delse
4 5% 4 4% 4 4% 3 3% 3 3%
Forbrænding 2 2% 2 2% 2 2% 2 2% 3 3%
Deponering 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0%
Total 92 100% 106 100% 105 100% 89 100% 80 100%
Tabel 3.20 viser, at størstedelen af spildevandsslammet fra rensningsanlæg genanvendes på
landsbrugsjord, hvor det anvendes som gødning. Forbrænding med energiudnyttelse af affald
fra rensningsanlæg ligger i perioden 2018 til 2022 rimelig stabilt på 2 % til 3 %. Den samlede
andel spildevandsslam, der genanvendes er på 93 % i 2018 og stiger med 2 procentpoint frem
til 2021 og falder så igen med 2 procentpoint til 2022, så den igen ender på 93 %.
Til sammenligning med ovenstående tal har Konkurrence- og forbrugerstyrelsen ved den se-
neste benchmarking af spildevandsanlæg30
opgjort følgende mængder for 2020: Genanven-
delse på landbrugsjord 75.691 ton, kompostering 12.678 ton, og samlet forbrænding og depo-
nering 34.755 ton. Konkurrence- og forbrugerstyrelsens tal til genanvendelse på landbrugsjord
er lavere end Tabel 3.20, og Konkurrence- og forbrugerstyrelsens summængde til forbrænding
og deponering er højere end i Tabel 3.20. Dette kan skyldes måden, data indberettes og be-
regnes i ADS. Miljøstyrelsen vil undersøge forskellene i opgørelsesmetoder med henblik på at
øge kvalitetssikringen af data.
3.5.4 Andre kilder
Kilden andre kilder består af to underbrancher, dels vandforsyning og dels indsamling, be-
handling og bortskaffelse af affald. Tidligere har affald fra producenter med branchekoden 38
21 20 hørt under statistikkens underbranche indsamling, behandling og bortskaffelse af affald,
men indgår nu under kilden El, gas, og fjernvarme, da den dækker bortskaffelse af affald med
energiproduktion. Primære mængder og behandling af affaldet fra disse to underbrancher ses
i Tabel 3.21
TABEL 38. Primært produceret affald (ekskl. jord) fra ”Andre kilder” – behandlingsform.
Andre kilder
Indsamling og behandling af og bortskaffelse af affald
2018 2019 2020 2021 2022
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Genanvendelse 39 39% 50 45% 41 40% 65 48% 88 45%
Forbrænding 57 58% 56 49% 57 55% 68 50% 80 41%
Deponering 3 3% 7 6% 6 6% 3 2% 27 14%
30
Benchmarking af spildevandsanlæg 2022, bilag 1: Data til brug for fastsættelse af individuelle effektivi-
seringskrav
48 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
Total 100 100% 113 100% 104 100% 136 100% 195 100%
Andre kilder
Vandforsyning
2018 2019 2020 2021 2022
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Genanvendelse 2 66% 2 61% 3 58% 4 78% 2 57%
Forbrænding 1 20% 1 26% 1 21% 1 12% 1 18%
Deponering 1 14% 1 13% 1 21% 1 10% 1 25%
Total 3 100% 4 100% 5 100% 6 100% 3 100%
Ud over affald fra skibsophuggere og produkthandlere omfatter underbranchen indsamling,
behandling og bortskaffelse af affald også affaldsmængder, som oprindeligt stammer fra pri-
mære affaldskilder, såsom servicebranchen, husholdninger eller industri. Årsagen til, at der
genereres primært affald fra underbranchen indsamling, behandling og bortskaffelse af affald,
skyldes til dels manglende indberetning fra disse affaldsbehandlere vedrørende mængder, de
har indsamlet eller modtaget fra de oprindelige affaldsproducenter. Den manglende indberet-
ning for affaldsbehandlere gør, at mængderne fremgår som primære frem for sekundære for
denne underbranche. Miljøstyrelsen har særligt fra 2023 haft fokus på korrekt indberetning og
kvalitetssikring af data. F.eks. foretages der nu i stigende grad håndhævelse af rettidig og kor-
rekt indberetning, samtidig med at der optimeres på fejlsøgninger i datasæt. I forbindelse med
udvikling af et nyt Affaldsdatasystem, som træder i kraft i januar 2025, sættes der yderligere
særligt fokus på at optimere indberetningerne, bl.a. ved at gøre indberetningsmulighederne
mere intuitive og generelt forbedre formidlingen af kodeanvendelser o.l.
Det forventes dermed, at en større del af de primære affaldsmængder på længere sigt vil blive
registreret under de retmæssige kilder, hvormed de bliver sekundære mængder
TABEL 39. Primært produceret affald (ekskl. jord) fra ”Andre kilder” – affaldsfraktioner.
Andre kilder Ton (1.000)
2018 2019 2020 2021 2022
Dagrenovation og lignende 2 6 5 5 15
Forbrændingsegnet affald 49 44 47 58 59
Madaffald 11 1 0 0 8
Papir inkl. aviser og emballage papir 0 1 0 0 1
Emballage pap og andet pap 2 1 1 1 3
Emballage glas 2 0 0 0 0
Glas 0 0 1 1 0
Emballage træ 0 0 0 0 0
Træ 0 5 0 2 0
Emballage plast 0 0 0 0 0
Plast 1 1 1 1 1
Emballage metal 0 0 0 0 0
Jern og metal 14 10 14 34 46
Blandet emballage 0 0 0 0 0
Elektronik 0 3 4 14 19
Køleskabe med freon 0 0 0 0 0
Batterier 0 0 0 0 0
Haveaffald 3 20 12 4 2
Slam - Rensningsanlæg 0 0 0 0 0
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 49
Slam - Andet 3 5 4 5 3
PVC 0 0 0 0 0
Gips 0 0 0 0 0
Deponeringsegnet 0 0 1 2 2
Restprodukter fra forbrænding 3 9 6 4 3
Andet affald 10 11 13 11 35
Total 103 117 109 142 199
Som det er præsenteret i Tabel 3.22 udgør forbrændingsegnet affald samt Jern og metal
mængdemæssigt de største affaldsfraktioner under kilden andre kilder. Variationerne i mæng-
den af jern og metal antages at skyldes svingninger i stålpriserne. En væsentlig andel af
mængden placeret under jern og metal stammer fra skibsophuggere og produkthandlere.
50 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
4. Import og eksport af affald
Tal for import og eksport af affald baseres i dette afsnit alene på data fra Affaldsdatasystemet
(ADS)31
. Den generelle udvikling af import og eksport af affald er præsenteret i Figur 4.1 og
Tabel 4.1.
FIGUR 4,1. Import og eksport af affald
TABEL 40. Import og eksport af affald
Import/Eksport 2018 2019 2020 2021 2022
Ton (1.000) Ton (1.000) Ton (1.000) Ton (1.000) Ton (1.000)
Import 975 1.168 1.217 1.354 1.673
Eksport 2.374 2.140 2.289 2.550 2.749
Det ses af tabel 4.1, at importen af affald er stigende i hele perioden fra 2018 til 2022. I det føl-
gende vil tendenserne indenfor import-området blive yderligere belyst via henholdsvis affalds-
fraktioner, lande og behandlingsformer uddybet vha. nyttiggørelses (R)- og bortskaffelses (D)-
koderne32
.
4.1 Import af affald
TABEL 412. Import af affald fordelt på affaldsfraktion.
Import
2018 2019 2020 2021 2022
Ton
(1.000)
Ton
(1.000)
Ton
(1.000)
Ton
(1.000)
Ton
(1.000)
Dagrenovation og lignende 0 0 0 0 96
Forbrændingsegnet affald 448 524 557 496 431
Madaffald 15 11 1 0 1
31
Data indeholder både anmeldepligtigt affald (farligt affald, blandet affald, orangelistet affald og ulistet
affald) og ikke anmeldepligtigt affald (grønlistet), jf. EU’s transportforordning.
32
Affaldsbekendtgørelsen (BEK nr. 2512 af 10/12/2021)
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 51
Papir inkl. aviser og emballage papir 18 23 26 22 10
Emballage pap og andet pap 24 17 21 16 17
Emballage glas 26 30 33 25 28
Glas 20 19 15 23 16
Emballage træ 0 0 0 0 0
Træ 1 0 0 28 9
Emballage plast 6 5 5 5 5
Plast 13 19 11 6 16
Emballage metal 0 0 0 0 0
Blandet emballage 0 0 0 0 0
Jern og metal 163 201 212 340 354
Tekstiler 9 7 2 0 0
Elektronik 1 1 0 0 1
Batterier 0 1 0 0 0
Haveaffald 2 6 18 27 14
Slam - Rensningsanlæg 0 0 0 0 0
Slam - Andet 1 2 6 3 2
Dæk 3 13 19 16 4
Blandet bygge- og anlægsaffald 18 30 26 9 16
Gips 0 0 0 1 1
Imprægneret træ 0 0 0 0 0
PVC 0 0 0 0 0
Deponeringsegnet 0 0 0 0 9
Restprodukter fra forbrænding 103 49 105 70 170
Organisk - andet 5 89 65 90 112
Andet affald33
97 111 93 164 363
Forurenet jord 0 10 0 9 0
Uforurenet jord 0 0 0 0 0
Total 975 1.168 1.217 1.354 1.673
Mængden af importeret affald er stigende i hele perioden 2018 til 2022. I Tabel 4.2 ses, at ud-
viklingen i mængden overvejende skyldes en stigning i importen af andet affald, jern og metal
samt organisk - andet. Lagring hos indberetterne begrunder til dels variationen af import af
restprodukter fra forbrænding, men skyldes også reel stigning i importen. Den store stigning i
Andet affald skyldes en reel stigning i importen heraf. Ligeledes skyldes stigningen i Dagreno-
vation og lignende fra 0 ton i 2021 til 96.000 ton i 2022, en reel stigning i importen. Den impor-
terede affaldsmængde af restprodukter fra energianlæg består af flyveaske, som nyttiggøres i
Danmark. Den store mængde af importeret forbrændingsegnet affald til de danske affaldsfor-
brændingsanlæg kan bl.a. sammenkobles til den danske stigning i genanvendelsen, især af
affald fra husholdninger, som i en årrække har resulteret i en nedgang af nationale affalds-
mængder gående til forbrænding. Dette har betydet, at de danske forbrændingsanlæg har
øget deres overskudskapacitet og dermed deres mulighed for import. Det fremgår af tabellen,
at både forurenet og uforurenet jord er 0 ton i 2022, dette er udelukkende et udtryk for, hvilke
indberetninger der kommer ind i ADS, der kan derfor reelt set godt være sket import af dette,
blot uden indberetning til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem.
33
For specificering, se bilag 3.
52 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
TABEL 42. Import af affald til forbrænding til affaldsforbrændingsanlæg ekskl. specialanlæg.
Import af forbrændingsegnet
affald
2018 2019 2020 2021 2022
Ton (1.000) Ton (1.000) Ton (1.000) Ton (1.000) Ton (1.000)
Tyskland 148 165 173 187 108
Storbritannien 139 163 85 90 114
Irland 0 44 81 47 36
Norge 5 0 0 14 0
Sverige 0 0 0 0 0
Italien 0 9 38 44 90
Island 0 0 16 0 10
Total 292 380 393 382 358
Tabel 4.3 viser at Danmark især importerer affald til forbrænding34 35
fra Storbritannien, Tysk-
land og Italien. I forhold til import fra Storbritannien ses en nedadgående udvikling indtil 2021.
Dette skyldes bl.a., at Storbritannien har øget sin behandlingskapacitet af husholdningsaffald
og at de generelle markedsforhold har ændret sig som følge af Brexit, dog ses det, at der sker
en stigning igen i 2022 for netop Storbritannien og et fald i import fra Tyskland.
TABEL 43. Import af alt affald til Danmark fordelt på eksportlande
Import af alt
affald
2018 2019 2020 2021 2022
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Tyskland 274 28% 340 29% 364 30% 443 33% 360 22%
Storbritannien 246 25% 244 21% 160 13% 205 15% 237 14%
Italien 106 11% 64 5% 86 7% 92 7% 338 20%
Norge 116 12% 107 9% 108 9% 134 10% 271 16%
Sverige 164 17% 192 16% 184 15% 261 19% 263 16%
Nederlandene 47 5% 132 11% 91 7% 79 6% 107 6%
Øvrige 22 2% 88 8% 223 18% 141 10% 97 6%
Total 975 100% 1.168 100% 1.217 100% 1.354 100% 1.673 100%
I Tabel 4.4 præsenteres de lande, som Danmark samlet set importerer mest affald fra, dette
uafhængigt at behandlingsform eller affaldstype. Tabel 4.4 viser, at niveauet for importeret af-
fald er steget i perioden 2018 til 2022.
TABEL 445. Import af affald fordelt på bortskaffelse og nyttiggørelse.
Import -
behand-
ling
2018 2019 2020 2021 2022
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Bortskaf-
felse
90 9% 106 9% 89 7% 92 7% 72 4%
34
De danske forbrændingsanlæg, som henholdsvis består af dedikerede (22 anlæg) og multifyrede (4 an-
læg). De anlæg, der enten håndterer særligt affald ved forbrænding (f.eks. Fortum (forhenværende Eko-
Kem)), eller som bruger det som brændsel i deres produktion (f.eks. Aalborg Portland), er således ikke
medtaget. Affaldet består af RDF-affald, jvf. også note 56.
35
RDF-affald (Refuse-derived fuel), hvor blandet affald fra industri, servicebranchen, byggeri og hushold-
ninger bliver grovsorteret for genanvendelige materialer, især metal og glas, ligesom affaldet bliver dehy-
dreret.
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 53
Nyttiggø-
relse
886 91% 1.062 91% 1.127 93% 1.262 93% 1.601 96%
Total 975 100% 1.168 100% 1.217 100% 1.354 100% 1.673 100%
NB. Bortskaffelse- og nyttiggørelsesmængderne udgør summen af affald indberettet med henholdsvis D
og R-koder.
Tabel 4.5 viser, at importeret affald, der blev bortskaffet i Danmark, var 9 % i 2018 og 4% i
2022. Tilsvarende var nyttiggørelsen af det importerede affald steget 91 % i 2018 og 96 % i
2022.
TABEL 45. Import af affald til Danmark fordelt på bortskaffelsesmetode (D-koder).
Import –
Bortskaffelse
2018 2019 2020 2021 2022
Ton
(1.000
)
Pro-
cent
Ton
(1.000
)
Pro-
cent
Ton
(1.000
)
Pro-
cent
Ton
(1.000
)
Pro-
cent
Ton
(1.000
)
Pro-
cent
D8 - Biologisk
behandling
1 1% 1 1% 1 1% 0 0% 0 0%
D10 - Forbræn-
ding på landjor-
den
87 97% 84 79% 88 99% 87 95% 72 100%
Andet 2 2% 21 20% 0 0% 4 5% 0 0%
Total 90 100% 106 100% 89 100% 92 100% 72 100%
Importeret affald med specifikke D-koder til bortskaffelse fremvises i Tabel 4.6. Som det ses af
denne tabel bortskaffes importeret affald primært ved D10 - forbrænding uden energiudnyt-
telse, det er oftest i forbindelse med bortskaffelse af farligt affald.
TABEL 46. Import af affald fordelt på nyttiggørelsesmetode (R-koder).
Import –
Nyttiggørelse
2018 2019 2020 2021 2022
Ton
(1.00
0)
Pro-
cent
Ton
(1.00
0)
Pro-
cent
Ton
(1.00
0)
Pro-
cent
Ton
(1.00
0)
Pro-
cent
Ton
(1.00
0)
Pro-
cent
R1 - Energiudnyt-
telse
465 53% 549 52% 576 51% 500 40% 460 29%
R3 - Genvinding af
organiske stoffer
75 8% 82 8% 85 8% 72 6% 186 12%
R4 - Genvinding af
metaller
138 16% 173 16% 182 16% 305 24% 257 16%
R5 - Genvinding af
andre uorganiske
stoffer
157 18% 128 12% 180 16% 149 12% 259 16%
R6 - Regenerering
af syrer eller baser
0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0%
R8 - Nyttiggørelse
af komp. fra kataly-
satorer
0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0%
R9 - Regenerering
af olie
4 0% 3 0% 4 0% 55 4% 100 6%
R10 - Spredning på
jorden med positiv
virkning
14 2% 90 9% 51 5% 71 6% 0 0%
R11 - Anvendelse
af affald fra R1 til
R10
0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0%
54 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
R12 - Udveksling af
affald
23 3% 33 3% 49 4% 63 5% 307 19%
R13 - Oplagring af
affald
8 1% 4 0% 1 0% 48 4% 31 2%
Total 886 100% 1.062 100% 1.127 100% 1.262 100% 1.601 100%
Tabel 4.7 viser, at der er siden 2018 generelt er sket en stigning af affald til R1, forbrænding i
forbindelse med energiproduktion, dvs. import af forbrændingsegnet affald til de danske for-
brændingsanlæg, dog falder mængden igen i 2021 og igen i 2022.
4.2 Eksport af affald
TABEL 47. Eksport af affald fordelt på affaldsfraktion
Eksport
2018 2019 2020 2021 2022
Ton
(1.000)
Ton
(1.000)
Ton
(1.000)
Ton
(1.000)
Ton
(1.000)
Dagrenovation og lignende 0 0 0 0 0
Forbrændingsegnet affald 1 2 0 1 1
Madaffald* 20 8 4 4 2
Papir inkl. aviser og emballage pa-
pir
164 146 119 109 114
Emballage pap og andet pap 329 342 339 363 344
Emballage glas 38 17 26 28 33
Glas 21 22 24 20 20
Emballage træ 0 0 1 0 0
Træ 72 61 112 147 165
Emballage plast 49 48 43 49 49
Plast 16 20 23 44 50
Emballage metal 14 14 16 16 22
Blandet emballage 0 1 0 0 9
Jern og metal 1.209 1.093 1.195 1.394 1.511
Tekstiler 3 3 3 3 6
Elektronik 50 46 52 52 46
Batterier 23 23 28 25 19
Haveaffald 4 0 0 0 0
Slam - Rensningsanlæg 0 0 0 0 0
Slam - Andet 8 8 8 7 6
Dæk 5 2 2 1 0
Blandet bygge- og anlægsaffald 103 72 77 53 101
Imprægneret træ 43 37 50 36 51
PVC 1 2 2 1 1
Gips 0 0 0 1 0
Deponeringsegnet 1 1 0 2 2
Restprodukter fra forbrænding 140 141 146 180 166
Andet affald 41 28 13 14 32
Andet - organisk 0 0 0 0 0
Forurenet jord 11 0 0 0 0
Uforurenet jord 0 0 0 0 0
Total 2.367 2.137 2.285 2.549 2.749
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 55
Eksport af affald er præsenteret på affaldsfraktionsniveau i Tabel 4.8. Eksporten er overve-
jende domineret af affaldstyper, der bruges som genanvendelige materialer til produktion, især
papir og pap samt jern og metal. Eksporten af disse affaldstyper afspejler også, at Danmark
ikke har noget stålværk, der genanvender skrot, ligesom vi kun har få og forholdsvis små pa-
pir- og papfabrikker. Det ses, at eksporten er steget siden 2019.
TABEL 48. Eksport af affald fra Danmark fordelt på importlande.
Eksport
2018 2019 2020 2021 2022
Ton
(1.000
)
Pro-
cent
Ton
(1.000
)
Pro-
cent
Ton
(1.000
)
Pro-
cent
Ton
(1.000
)
Pro-
cent
Ton
(1.000
)
Pro-
cent
Tyskland 675 28% 705 33% 647 28% 918 36% 863 31%
Nederlandene 214 9% 162 8% 122 5% 205 8% 131 5%
Norge 246 10% 206 10% 216 9% 166 7% 270 10%
Sverige 537 23% 397 19% 437 19% 408 16% 372 14%
Tyrkiet 423 18% 384 18% 443 19% 272 11% 644 23%
Øvrige og EU 280 12% 285 13% 425 19% 581 23% 464 17%
Total 2.374 100% 2.140 100% 2.289 100% 2.550 100% 2.744 100%
Tabel 4.9 viser, at der eksporteres mest affald til Tyskland. Mængden til Tyrkiet samt Øvrige
og EU udgør de næststørste eksportmængder i 2022.
TABEL 49. Eksport af affald fordelt på behandlingsform
Eksport
2018 2019 2020 2021 2022
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Bort-
skaf-
felse
137 6% 113 5% 114 5% 77 3% 136 5%
Nyttig-
gørelse
2.238 94% 2.027 95% 2.176 95% 2.473 97% 2.614 95%
Total 2.374 100% 2.140 100% 2.289 100% 2.550 100% 2.749 100%
I forhold til behandlingen af det eksporterede affald, fremgår det af Tabel 4.10, at fra 2018 til
2021 falder mængden, der bortskaffes, fra 6 % til 3 %, men stiger så igen i 2022 til 5 %. Til-
svarende stiger mængden til nyttiggørelse fra 94 % i 2018 til 97 % i 2021, for så at falde igen i
2022 til 95%.
56 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
TABEL 4.11. Eksport af affald fordelt på bortskaffelsesmetoder, som affaldet er eksporteret
med henblik på.
Eksport - Bort-
skaffelse
2018 2019 2020 2021 2022
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
D1 - Deponering 104 76% 87 77% 92 81% 67 87% 113 83%
D3 - Indsprøjt-
ning i dybtlig-
gende formatio-
ner
0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0%
D5 - Deponering
i specielt dep.an-
læg
8 6% 2 1% 1 0% 0 0% 0 0%
D9 - Fysisk-ke-
misk behandling
8 6% 8 7% 0 0% 7 9% 0 0%
D10 - Forbræn-
ding på landjor-
den
9 6% 10 9% 9 8% 0 1% 20 15%
D12 - Permanent
oplagring
7 5% 6 5% 13 11% 3 3% 2 2%
D15 - Oplagring
af affald
0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0%
Total 137 100% 113 100% 114 100% 77 100% 136 100%
Ved bortskaffelse er der hovedsageligt tale om farligt affald, slam samt slagger fra hovedsage-
ligt kraftværker og forbrændingsanlæg, som eksporteres til Tyskland og Norge36
. Eksporteret
affald til bortskaffelse er uddybet i Tabel 4.11. I tabellen bemærkes nogle udsving i enkelte af
de bortskaffelsesmetoder, som affaldet eksporteres med henblik på, bl.a. D1 - deponering, D9
- fysisk-kemisk behandling og D12 - permanent oplagring. D1 - deponering kan skyldes, at der
frem til og med 2021 er en stigende mængde restprodukter fra forbrænding, der er blevet ek-
sporteret og derefter sker der et fald til 2022 i denne mængde. De resterende stigninger og
fald vil primært skyldes en ændret brug af koderne i indberetningerne.
36
Miljøstyrelsen har i en udtalelse af 7. juli 2015 meddelt, at alkalisk affald, der anvendes af NOAH på
Langøya i Norge til neutralisering af affaldssyre, fremover kan klassificeres som nyttiggørelse og ikke
som bortskaffelse.
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 57
TABEL 50. Eksport af affald til Danmark fordelt på nyttiggørelsesmetode, som affaldet er ek-
sporteret med henblik på.
Eksport - Nyttiggø-
relse
2018 2019 2020 2021 2022
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
Ton
(1.000)
Pro-
cent
R1 - Energiudnyttelse 13 1% 14 1% 16 1% 23 1% 96 4%
R2 - Genindvinding af
opløsningsmidler
0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 1 0%
R3 - Genvinding af or-
ganiske stoffer
124 6% 109 5% 102 5% 160 6% 96 4%
R4 - Genvinding af me-
taller
686 31% 684 34% 830 38% 996 40% 1.162 44%
R5 - Genvinding af an-
dre uorganiske stoffer
145 6% 118 6% 109 5% 110 4% 101 4%
R9 - Regenerering af
olie
35 2% 21 1% 6 0% 9 0% 3 0%
R10 - Spredning på jor-
den med positiv virkning
0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0%
R11 - Anvendelse af af-
fald
0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0%
R12 - Udveksling af af-
fald
1.189 53% 1.027 51% 1.040 48% 1.063 43% 981 38%
R13 - Oplagring af af-
fald
44 2% 54 3% 71 3% 112 5% 173 7%
Total 2.236 100% 2.027 100% 2.175 100% 2.473 100% 2.614 100%
Eksporteret affald til nyttiggørelse uddybes her i Tabel 4.12. Som det ses, anvendes hovedsa-
geligt behandlingsformerne R3-genvinding af organiske stoffer, R4-genvinding af metaller, og
R12-udveksling af affald, hvilket hænger godt sammen med den store eksport af træ, pap, pa-
pir og jern og metal. I anvendelsen af R1, ses en stigende tendens til at anvende denne kode.
58 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
5. Husholdnings- og
husholdningslignende
affald (Municipal Waste)
Husholdnings- og husholdningslignende affald, også kaldet Municipal Waste (MW), defineres
ud fra affaldsrammedirektivet (2018/851). Overordnet defineres MW som affald fra husholdnin-
ger og affald fra andre kilder, der med hensyn til type og sammensætning er sammenligneligt
med affald fra husholdninger, dog med visse undtagelser. MW er som udgangspunkt affald,
der er opført i bilag 2 EAK-underkapitel 15 01 og EAK-kapitel 20 i affaldsbekendtgørelsen37
med undtagelse af EAK-koderne 20 02 02, 20 03 04 og 20 03 06. Miljøstyrelsen viser data
vedrørende Municipal Waste inklusiv have-park-affald.
Ifølge definitionen på Municipal Waste medtages affald af følgende type ikke:
- Affald fra større handels- og industrivirksomheder, der ikke ligner affald fra husholdninger
(f.eks. papir fra papirindustrien, jern og metal fra jernfremstillingsvirksomheder)
- Affald fra produktion, landbrug, skovbrug, fiskeri, byggeri og nedrivning, septiktanke, spilde-
vandsledninger og spildevandsbehandling og udrangerede køretøjer.
Det vurderes, at 90 % af det, der er indberettet til ADS som dagrenovationslignende og for-
brændingsegnet affald fra brancherne: Industri, bygge og anlæg, samt andet erhverv i opgø-
relsen, er opstået i forbindelse med produktion og andre ikke-husholdningslignende aktiviteter.
Disse mængder medgår derfor ligeledes ikke i nedenstående opgørelse af husholdnings- og
husholdningslignende affald. Mindre gør-det-selv- samt bygge- og nedrivningsaktiviteter i pri-
vate husstande anses som affald fra byggeri og nedrivning. Af denne grund inkluderes im-
prægneret træ ikke som MW. Bemærk derfor, at mængden af affald fra kilden husholdninger,
afsnit 3.1, ikke er direkte sammenlignelig med opgørelsen af MW grundet en mere uddybet
begrænsning af data. Ligeledes fremgår mængderne MW ikke i afsnit 3.2, 3.3, 3.4, 3.5, da det
udgør en mere detaljeret delmængde. Dette er illustreret i Figur 5.1.
37
Affaldsbekendtgørelsen, BEK nr. 2512 af 10/12/2021
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 59
FIGUR 5.1. Municipal Waste bestanddele med udgangspunkt i affaldstyper (mørkegrøn boks)
TABEL 51. Primær produktion af husholdnings- og husholdningslignende affald.
Municipal Waste
Ton (1.000)
2019 2020 2021 2022
Blandet husholdningsaffald og lignende affald 1.794 1.742 1.621 1.581
Haveaffald 964 935 971 847
Papir og pap samt papir- og pap emballage 580 568 574 555
Storskrald 408 376 364 317
Madaffald 248 278 314 338
Træ og træemballage 205 223 196 192
Glas og glasemballage 133 150 148 154
Metaller og metalemballage 137 159 119 119
Plast og plastemballage 88 100 109 118
Kasseret elektronisk udstyr 76 87 95 72
Andet 35 45 78 54
Blandet emballage 18 40 35 47
Lægemidler, opløsningsmidler, kemikalier og
maling
14 16 17 14
Olie og fedt 7 6 5 5
Batterier 6 5 3 4
Tøj og tekstiler 4 4 4 6
Total 4.717 4.734 4.653 4.423
Det ses af Tabel 5.1, at husholdnings- og husholdningslignende affald hovedsageligt indsam-
les som blandet husholdningsaffald og erhvervsaffald (restaffald); lige knap 36 % i 2022. Ind-
samlingen af bionedbrydeligt køkken- og kantineaffald (madaffald), plast og plastemballage
samt glas og glasemballage er steget støt over de seneste par år. Stigningen skyldes bl.a., at
60 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
flere kommuner gradvis har indført separate indsamlingsordninger for madaffald og plast og
plastemballage samt at udsortering i de eksisterende ordninger kan være forbedret.
Husholdnings- og husholdningslignende affald udgør totalt 36 % af den samlede primære
affaldsproduktion i Danmark i 2022. Der ses et fald i haveaffald fra 2021 til 2022, hvilket der
ikke er en egentligt forklaring på. Forventeligt skyldes det manglende indberetninger.
Miljøstyrelsen har igangsat en særlig håndhævelsesindsats overfor virksomheder, der ikke
indberetter, selvom de er forpligtede til det.
FIGUR 5.2. Husholdnings- og husholdningslignende affald opdelt efter kilde og affaldstype
Det fremgår af Figur 5.2, at olie og fedt, papir og pap samt andet hovedsageligt stammer fra
erhverv, mens haveaffald, glas og glasemballage, træ og træemballage, batterier, blandet em-
ballage og madaffald hovedsageligt stammer fra husholdninger. Det skal holdes in mente, at
husholdningslignende affald, der bliver afleveret på genbrugspladser af virksomheder, stadig
noteres som husholdningsaffald. I den europæiske affaldsliste er der ikke separate koder for
papir og pap, men jf. afsnit 3.1 og 3.2 ses det, at mest pap stammer fra servicebranchen,
mens mest papir stammer fra husholdningerne
TABEL 52. Husholdnings- og husholdningslignende affald pr. indbygger.
Husholdnings- og husholdningslignende affald 2019 2020 2021 2022
Kg/indbygger 809 811 793 746
Tabel 5.2. viser hvor meget husholdnings- og husholdningslignende affald, der er genereret pr.
indbygger i Danmark. Sammenlignet med andre europæiske lande er mængden af hushold-
nings- og husholdningslignende affald pr. indbygger i Danmark høj38
. Det kan til dels skyldes,
at det er svært at sammenligne data på tværs af Europa, da en sammenligning kræver, at alle
de europæiske lande definerer, indsamler og indrapporterer data om husholdnings- og hus-
holdningslignende affald på samme måde. Det danske affaldsdatasystem (ADS) er desuden
veludbygget og bygger primært på datamålinger hos danske affaldsaktører, hvorimod flere
europæiske lande foretager stikprøver og estimerer mængderne. I kraft af det reviderede
affaldsdirektiv vil der fra 2020 blive anvendt en fælles definition i hele EU, hvormed en
opgørelse af mængden af husholdnings- og husholdningslignende affald på tværs af EU-
38
Eurostat, https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/env_wasmun/default/table?lang=en
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 61
medlemslande, forventes at blive mere sammenlignelig. Dog forventes mængden af
husholdnings- og husholdningslignende affald pr. indbygger i Danmark fortsat at være høj
sammenlignet med andre europæiske lande, da Danmark er et velstående land med
tilsvarende højt forbrug og langt de fleste andre EU lande har ikke et lige så detaljeret system
som vores. Det er alt sammen med til at påvirke mængden af husholdnings- og husholdnings-
lignende affald pr. indbygger. I 2020 blev der, grundet Covid-19 nedlukningen, ryddet op og
smidt meget ud i de danske hjem, hvorfor mængden af husholdnings- og
husholdningslignende affald var på sit højeste niveau i 2020. Efterfølgene faldt
affaldsmængden naturligt i 2021, da især husholdingerne ikke kunne producere den samme
affaldsmængde som i 2020. I 2022 faldt mængden pr. indbygger yderligere. Det skyldtes bl.a.
det store fald i haveaffald samt et forholdsvis stort fald i storskrald. Energikrisen, der rammer
grundet Ruslands invadering af Ukraine, kan have en medvirkende årsag til faldet i storskrald,
da mange husstande ikke har helt det samme økonomiske råderum som før, hvorfor der ikke
smides væk og købes nyt, som tidligere.
5.1.1 Behandling af husholdnings- og husholdningslignende affald
MW udgør en stor del (36 %) af den danske affaldsmængde (ekskl. jord). Jf.
affaldsrammedirektivet er totalmængden og behandlingen af husholdnings- og
husholdningslignende affald en parameter som medlemslandene bliver målt og sammenlignet
på.
I dette kapitel vil både behandlingen, som affaldet oprindeligt er indsamlet til, samt den reelle
behandling, fremgå.
TABEL 53. Reelle behandlingsmængder
Husholdnings- og
husholdningslignende
affald
Genanvendelse* Forbrænding Deponering Total
Indsamlet
Reelt gen-
anvendt
Indsamlet
Reelt for-
brændt
Indsamlet
Reelt de-
poneret
Indsamlet
Ton Procent Procent Ton Procent Procent Ton Procent Procent Ton
2019 2.440 52% 47% 2.231 47% 51% 44 1% 1% 4.717
2020 2.541 54% 44% 2.145 45% 54% 48 1% 1% 4.734
2021 2.594 56% 48% 2.002 43% 50% 57 1% 2% 4.653
2022 2.470 56% 50% 1.890 43% 48% 59 1% 2% 4.423
* Genanvendelse inkluderer både genanvendelse og forberedelse med henblik på genbrug
Af Tabel 5.3 ses hvilken behandling husholdnings- og husholdningslignende affald er blevet
indsamlet til fra 2019 til 2022, samt den reelle behandling af affaldet. I perioden 2019 til 2022
er husholdnings- og husholdningslignende affald indsamlet til genanvendelse steget fra 42 %
til 56 %, mens mængden indsamlet til forbrænding tilsvarende er faldet fra 57 % til 43 %.
Mængden af husholdnings- og husholdningslignende affald indsamlet til deponering er stabil
på 1 % i perioden. Det ses ydermere, at den reelle genanvendelse er steget fra 47% i 2019 til
50% i 2022 og reel forbrænding er faldet fra 47% i 2021 til 43% i 2022 og tilsidst ses det, at
reel deponering af steget fra 1% i 2019 til 2% i 2022.
Fra indsamling til den endelige behandling af affald (beregningspunkt jf. affaldsdirektivet39
), vil
noget affald undervejs blive frasorteret og sendt til andre behandlinger end det, som det blev
39
Direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald samt direktiv 2018/851 af 30. maj 2018 om æn-
dring af direktiv 2008/98/EF om affald. Artikel 11, stk. 1, litra c
62 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
indsamlet til. Det kan f.eks. være fejlsorteringer ved indsamlingsleddet, korrekt sorteret affald,
der alligevel ikke kan genanvendes pga. kvalitetskrav, eller affald der er sammensat af
forskellige materialer og i oparbejdningsprocessen udsorteres ift. materialetype. Det er en stor
udfordring at følge affald fra det indsamles ved husstanden eller virksomheden til, at dette
affald oparbejdes på et genanvendelsesanlæg eller på anden vis behandles. Det skyldes bl.a.,
at affald ofte blandes på tværs af kilderne i indsamlings-, sorterings- og
oparbejdningsprocessen – samt at meget affald eksporteres grundet manglende
behandlingskapacitet i Danmark.
I Affaldsstatistik 2019 estimerede Miljøstyrelsen, hvor meget affald der i 2019 reelt blev
genanvendt ift. beregningspunkterne40
, baseret på estimerede gennemsnitlige tabsrater for
hver affaldsstrøm. En tabsrate beskriver, hvor stor en andel af en given affaldstype, der går
tabt inden affald modtages til slutbehandling. Tabsraterne blev estimeret ud fra faglig litteratur
og vidensindsamling fra nogle få anlæg for hver affaldsstrøm og blev lagt til grund for
affaldsstrømmen generelt i hele landet. De estimerede gennemsnitlige tabsrater blev ganget
på de primære affaldsmængder, der er indsamlet til genanvendelse.
Fra og med Affaldsstatistik 2020 har Miljøstyrelsen indført en ny metode til beregning af reel
genanvendelse. Simpelt beskrevet beregner den nye metode den reelle genanvendelse, som
mængden af indrapporteret slutbehandlet affald i ADS (det sidste datapunkt i ADS-værdikæ-
den) til genanvendelse et givent år, som en andel af den indsamlede primære affaldsmængde
indrapporteret til ADS samme år. Dermed opnås en dynamisk model, som ser på reelle indbe-
retninger på alle danske anlæg og beregner en national slutbehandlingsrate for de enkelte af-
faldsstrømme baseret på reelle data. Dette adskiller sig altså fra den tidligere beregning af reel
genanvendelse, der var baseret på faste estimerede tabsrater. Metoden er fortsat under
udvikling og forventes forbedret henover de kommende år, herunder bl.a. en forbedring af
beregningen af behandlet eksporteret affald. Som noget nyt har Miljøstyrelsen udarbejdet en
uddybning af beregningsmetoden (se bilag 8), der redegør for hvordan reel genanvendelse
beregnes på national og kommunalt niveau. Bilag 8 er et selvstændigt bilag, der er publiceret
med nærværende affaldsstatistik.
TABEL 54. Reel genanvendelse og forberedelse med henblik på genbrug af husholdnings- og
husholdningslignende affald.
Husholdnings- og husholdningslig-
nende affald 2022
Total
Husholdnings-
affald ekskl. ha-
veaffald
Haveaffald
fra hus-
holdninger
Husholdningslig-
nende affald fra
erhverv
Indsamlet til genanvendelse 56% 43% 93% 56%
Reel genanvendelse beregnet med den
nye metode
50% 42% 83% 46%
Reel genanvendelse: EU målsætning 2025 55% - - -
Reel genanvendelse: Pejlemærker 2025 - 50% 75% 55%
Som udgangspunkt er husholdnings- og husholdningslignende affald altid eksklusiv
byggeaffald, men inklusiv haveaffald. Dog fremvises genanvendelsesprocenterne for
husholdninger i Tabel 5.4 både med og uden haveaffald, da erfaring viser, at netop mængden
af haveaffald i kommunerne varierer grundet forskelle i sammensætningen af boliger (andel af
hhv. etageboliger, rækkehuse, parcelhuse) og fordi den reelle genanvendelse af haveaffald er
meget høj.
På trods af at den reelle genanvendelse af haveaffald er høj, ses det af Tabel 5.4, at tabet
mellem indsamlet til genanvendelse og reel genanvendelse af husholdninsaffald ekskl.
haveaffald kun er på 1 procentpoint. Umiddelbart kan det synes bemærkelsesværdigt, at tabet
40
Direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald samt direktiv 2018/851 af 30. maj 2018 om æn-
dring af direktiv 2008/98/EF om affald. Artikel 11, stk. 1, litra c
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 63
ikke er større, når det er eksklusiv haveaffald, men det skyldes tilførelsen af genanvendeligt
affald, der er indsamlet som ikke-genanvendeligt i f.eks. restaffaldet. Metal, der er frasorteret
restaffald og tilført mængden af metal der genanvendes, tæller altså med i den reelle
genanvendelse, men tæller ikke med i mængden af affald indsamlet til genanvendelse. Det
samme gør sig gældende for f.eks. metal udsorteret fra slaggen efter forbrænding. Her vil det
også bidrage til en øget genanvendelsesprocent i forhold til den indsamlede mængde. Træ er
ligeledes en af de fraktioner, der bliver tilført efter opgørelsen af den indsamlede mængde.
I Tabel 5.4 sammenlignes der ydermere med pejlemærkerne fra Handlingsplan for cirkulær
økonomi41
og EU-målet for reel genanvendelse af Municipal Waste i 2025.
TABEL 55. Reel genanvendelse* pr. kommune.
Kommune Husholdnings-
affald pr. ind-
bygger (kg)
Hushold-
ningsaffald
(ekskl. have-
affald) reel
genanvendt
(%)
Husholdnings-
og hushold-
ningslignende
affald, reelt
genanvendt
(%)
Haveaffald fra
husholdninger,
reelt genan-
vendt (%)
Hushold-
ningslig-
nende er-
hvervsaf-
fald, reelt
genanvendt
(%)
Albertslund 418 43% 51% 89% 54%
Allerød 421 23% 45% 89% 54%
Assens 328 31% 44% 89% 26%
Ballerup 407 46% 50% 89% 49%
Billund 162 74% 69% 89% 62%
Bornholm 542 38% 47% 89% 40%
Brøndby 409 42% 50% 89% 52%
Brønderslev 433 28% 43% 89% 41%
Dragør 355 22% 39% 89% 44%
Egedal 406 58% 63% 89% 50%
Esbjerg 246 72% 71% 89% 53%
Fanø 814 51% 52% 89% 32%
Favrskov 329 25% 44% 89% 42%
Faxe 442 49% 57% 88% 45%
Fredensborg 491 20% 34% 77% 41%
Fredericia 311 47% 59% 89% 56%
Frederiksberg 240 14% 26% 89% 51%
Frederikshavn 468 30% 43% 87% 41%
Frederikssund 469 63% 65% 89% 46%
Furesø 393 48% 60% 89% 59%
Faaborg-Midt-
fyn
201 20% 39% 0% 57%
Gentofte 421 50% 51% 89% 41%
Gladsaxe 444 65% 62% 89% 40%
Glostrup 537 56% 53% 89% 43%
Greve 322 46% 53% 89% 47%
Gribskov 594 50% 61% 89% 47%
Guldborgsund 523 34% 27% 0% 41%
Haderslev 233 94% 62% 89% 29%
41
Handlingsplan for cirkulær økonomi, Miljøministeriet, 2021: https://mim.dk/media/224184/handlingsplan-
for-cirkulaer-oekonomi.pdf
64 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
Halsnæs 530 58% 64% 89% 38%
Hedensted 484 42% 55% 89% 58%
Helsingør 401 48% 52% 89% 45%
Herlev 414 45% 44% 89% 36%
Herning 278 88% 68% 89% 34%
Hillerød 418 55% 57% 89% 46%
Hjørring 531 44% 50% 89% 42%
Holbæk 327 43% 52% 89% 44%
Holstebro 327 41% 52% 89% 40%
Horsens 412 41% 53% 89% 63%
Hvidovre 272 15% 46% 89% 66%
Høje-Taastrup 400 48% 56% 89% 56%
Hørsholm 395 17% 31% 89% 30%
Ikast-Brande 435 65% 59% 87% 39%
Ishøj 340 34% 43% 89% 49%
Jammerbugt 443 22% 52% 89% 45%
Kalundborg 537 56% 61% 89% 52%
Kerteminde 350 51% 34% 1% 44%
Kolding 376 62% 64% 88% 58%
København 304 26% 32% 89% 37%
Køge 446 49% 59% 89% 61%
Langeland 554 43% 41% 0% 32%
Lejre 344 56% 61% 89% 55%
Lemvig 453 57% 55% 89% 28%
Lolland 638 71% 60% 2% 39%
Lyngby-Taar-
bæk
337 43% 47% 89% 41%
Læsø 282 93% 36% 0% 18%
Mariagerfjord 400 31% 33% 24% 42%
Middelfart 630 37% 53% 89% 63%
Morsø 305 25% 33% 0% 43%
Norddjurs 402 20% 46% 89% 66%
Nordfyns 792 45% 52% 89% 41%
Nyborg 450 32% 26% 0% 31%
Næstved 433 52% 56% 88% 42%
Odder 478 33% 47% 89% 51%
Odense 420 55% 57% 89% 43%
Odsherred 635 53% 59% 89% 40%
Randers 282 18% 27% 89% 40%
Rebild 424 24% 44% 89% 49%
Ringkøbing-
Skjern
480 54% 61% 89% 57%
Ringsted 413 44% 50% 88% 43%
Roskilde 403 55% 53% 89% 35%
Rudersdal 417 23% 45% 89% 54%
Rødovre 411 48% 48% 89% 35%
Samsø 201 97% 76% 0% 15%
Silkeborg 511 63% 57% 89% 38%
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 65
Skanderborg 407 34% 46% 89% 44%
Skive 418 53% 55% 89% 33%
Slagelse 431 42% 49% 88% 40%
Solrød 344 52% 59% 89% 48%
Sorø 416 47% 57% 88% 52%
Stevns 410 57% 61% 88% 27%
Struer 309 33% 46% 89% 34%
Svendborg 372 49% 49% 72% 34%
Syddjurs 425 23% 44% 89% 55%
Sønderborg 168 40% 57% 89% 38%
Thisted 405 26% 29% 0% 37%
Tønder 624 23% 46% 89% 68%
Tårnby 461 14% 34% 89% 47%
Vallensbæk 308 47% 56% 89% 57%
Varde 529 42% 52% 89% 41%
Vejen 402 51% 54% 89% 58%
Vejle 791 40% 49% 89% 50%
Vesthimmer-
lands
441 35% 47% 89% 42%
Viborg 412 62% 61% 89% 38%
Vordingborg 458 47% 53% 88% 29%
Ærø 537 13% 22% 77% 24%
Aabenraa 462 32% 29% 0% 40%
Aalborg 130 53% 56% 89% 45%
Århus 355 33% 50% 89% 46%
* Reel genanvendelse inkluderer både reel genanvendelse og reelt forberedt med henblik på
genbrug.
Af Handlingsplan for cirkulær økonomi fremgår det, at der i forbindelse med udarbejdelsen af
den årlige affaldstatistik vil blive opgjort genanvendelse pr. kommune for hhv.
husholdningsaffald, haveaffald fra husholdninger og husholdningslignende erhvervsaffald.
Endvidere vil mængden af husholdningaffald pr. indbygger også blive opgjort. Denne
opgørelse fremgår i Tabel 5.5, hvor reel genanvendelse er beregnet med den nye metode.
Mængderne, der ligger til grund for kommunernes genanvendelsestal, kan trækkes fra
rådata42
og desuden ses i den dynamiske tabel 3 i bilag 8. Endvidere forklares det i bilag 8,
hvordan reel genanvendelse for den enkelte kommune er beregnet. Opgørelsen af reel genan-
vendelse på kommuneniveau er på et højere detaljeniveau og dermed kan selv mindre ud-
sving i affaldsmængder potentielt påvirke genanvendelsesprocenterne. Det øger vigtigheden
af kvalitetssikring af affaldsdata. Miljøstyrelsen har øget fokus på kvalitetssikring af Municipal
Waste data for at tilstræbe færre usikkerheder i den estimerede reelle genanvendelse på kom-
muneniveau.
42
MST.dk - Rådata til affaldsstatistikker
66 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
Bilag 1. Affaldsdatasystemet
De data, der ligger til grund for denne rapport, er indsamlet via Miljøstyrelsens Affaldsdatasy-
stem. Her gives et overblik over hvordan Affaldsdatasystemet er opbygget og hvilke data, sy-
stemet indhenter.
Bilag 1.1 Hvem skal indberette
Alle indsamlere, modtagere, eksportører og importører af affald er forpligtet til at indberette af-
faldsdata til systemet. Alle indberetninger skal indeholde oplysninger om, hvor affaldet stam-
mer fra og eksportører skal oplyse, hvem modtageren af affaldet er. For affald, der stammer
fra virksomheder og offentlige institutioner, skal virksomhedens/institutionens CVR og P-num-
mer angives som producent. Ligeledes skal CVR og P-nummer for den modtagende virksom-
hed angives.
Bilag 1.2 Princippet i datamodellen
På figur B1 herunder er princippet for indberetning til Affaldsdatasystemet vist. Affaldsprodu-
centerne skal ikke indberette til systemet, medmindre de eksporterer affald, eller hvis de be-
handler deres eget affald. Indsamlere af affald skal altid angive, hvor affaldet stammer fra, og
hvor affaldet afleveres. Modtageanlæg skal angive, hvem de modtager affaldet fra. Hvis et
modtageanlæg modtager affald fra en indsamler, skal modtageanlægget indberette indsamle-
ren som affaldsproducenten. Hvis modtageanlægget modtager affald direkte fra den oprinde-
lige affaldsproducent, skal modtageanlægget indberette denne som affaldsproducent i sin ind-
beretning.
FIGUR B1. Diagram over affaldsflow (sorte pile) og indberetninger til Affaldsdatasystemet (sti-
plede pile).
Bilag 1.3 Primære og sekundære mængder
Det samme læs affald kan potentielt blive indberettet flere gange til systemet, eksempelvis når
både indsamleren registrerer, at denne har indsamlet et læs affald, og når modtageanlægget
registrerer, at de har modtaget det samme læs affald fra indsamleren. Dette skal der naturlig-
vis tages højde for, når den primære mængde (netto-affaldsproduktionen) skal gøres op. Der-
for får alle p-numre på de virksomheder, der har foretaget en indberetning til systemet, en
markering som ”affaldsaktør”. P-numre på virksomheder, der bliver angivet som modtagere af
affald, bliver ligeledes markeret som ”affaldsaktør”. Affald, der angives som produceret af en
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 67
”affaldsaktør”, regnes automatisk som sekundært affald og tæller ikke med i opgørelsen af den
primært producerede mængde. Affald fra virksomheder, der udelukkende eksporterer affald og
ikke indsamler eller modtager affald, regnes dog med i den primære mængde.
Bilag 1.4 Hvilke data skal indberettes?
En indberetning skal indeholde følgende oplysninger:
 Mængden af affald
 Affaldsfraktion (udgøres af 42 husholdningsaffaldskoder og 44 erhvervsaffaldsko-
der)43
og EAK-kode44
 Behandling (bestående 8 danske behandlingskoder, 13 EU nyttiggørelseskoder (R-
koder) og 15 EU bortskaffelseskoder (D-koder) i dataperioden)45
. For de aktører der
ikke selv behandler affaldet, men f.eks. kun indsamler eller eksporterer affald, skal
den forventede behandling af affaldet angives.
Slutbehandling. Aktørerne skal angive om de slutbehandler affaldet. Ved slutbehandling for-
stås at affaldet bringes ud af affaldsstrømmen. Det kan bl.a. ske ved forbrænding, deponering,
genanvendelse eller eksport.
Bilag 1.5 Hvordan fordeles affaldsmængderne på brancher?
Oplysningerne i CVR-registret bruges til bestemmelse af affaldsproducentens branchetilhørs-
forhold efter Danske Branchekode 07 inddelingen og dens geografiske placering. Miljøstyrel-
sen har for overblikkets skyld samlet de forskellige brancher i nogle overordnede grupperinger.
Bilag 1.6 Tilsyn med indberetninger
Reglerne om Affaldsdatasystemet blev i slutningen af 2012 beskrevet i sin egen særskilte be-
kendtgørelse, og som senest er opdateret i 2021. I bekendtgørelsen er det beskrevet, at virk-
somheder, der undlader at indberette rettidigt eller i rette form, kan straffes med bøde. Med
bekendtgørelsen blev tilsynsforpligtelsen flyttet fra kommunerne til Miljøstyrelsen.
Bilag 1.7 Kvalitetssikring af affaldsdata
De indberettede affaldsdata kvalitetssikres i flere omgange. Indberetningsskabeloner og auto-
matisk gyldighedskontrol af bl.a. P-numre er med til at sikre validerede og standardiserede af-
faldsdata, før en indberetning kan gennemføres. Kvalitetssikringen efter indberetningen foku-
serer på udsving af affaldsdata og generelle fejlindberetninger. Den individuelle indberetter
kontaktes, når der identificeres problemstillinger ved indrapporteringen, som efterfølgende bli-
ver rettet, hvis der er tale om fejl. Den individuelle kontakt minimerer risikoen for gentagelse af
samme problemstilling.
For at sikre endnu højere datakvalitet er der udarbejdet vejledninger til bl.a. primært kodevalg,
og der gennem-føres løbende informationsmøder i samarbejde med indberetterne og kommu-
nerne. Dette har til formål at forbedre indberetningerne, så det efterfølgende kvalitetssikrings-
arbejde lettes og datakvaliteten højnes. I forbindelse med udvikling af et nyt affaldsdatasy-
stem, som træder i kraft i januar 2025, er der stort fokus på at gøre indberetningsmetoderne
mere intuitive samt generelt af forbedre formidlingen af hvordan f.eks. affalds- og behandlings-
koder benyttes korrekt.
Årets kvalitetssikring har udover forbedrede affaldsdata for 2022 også resulteret i forbedrede
affaldsdata for årene 2018-2021. Kvalitetssikringsprocessen påvirker således også data fra
tidligere indberetningsår.
43
Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet (BEK nr. 2078 af 10/11/2021)
44
Bekendtgørelse om affald (BEK nr. 2512 af 10/12/2021)
45
Bekendtgørelse om affald (BEK nr. 2512 af 10/12/2021)
68 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
Bilag 1.8 Metadata og tilpasninger
Til at danne datagrundlag for denne Affaldsstatistik er der blevet lavet rådataudtræk fra Af-
faldsdatasystemet (ADS). For alle afsnit i statistikken, med undtagelse af afsnittene om jord og
import og eksport, er der udtrukket data for primære mængder eksklusive mængderne fra im-
porteret affald og jordaffald. Importerede affalds-mængder fortæller ikke noget om selve af-
faldsproduktionen i Danmark, og derfor indgår mængderne kun i afsnittet omkring import.
Mængderne for jordaffald er for volatile til reelt at kunne sige noget om udviklingen i den sam-
lede affaldsproduktion. Jordaffald er derfor ligeledes holdt i et afsnit for sig selv.
Sondringen mellem primært og sekundært produceret affald afgøres udelukkende ud fra, hvor-
vidt producenten er affaldsaktør, dvs. selv foretager indberetning til ADS fra det respektive p-
nummer. Såfremt producenten af affaldet ikke selv indberetter til ADS, er der tale om primære
mængder, og omvendt hvis producenten selv indberetter, er de mængder producenten produ-
cerer dermed sekundære. For at undgå dobbelttælling bruges derfor kun primære mængder til
statistikken med undtagelse af afsnittet om import og eksport.
Selve fundamentet for statistikken udgøres af rådata fra ADS, dog er det nødvendigt at lave
visse tilpasninger, for at data på et mere detaljeret plan afspejler virkeligheden i så stor ud-
strækning som muligt. Kvalitetssikring af affaldsdata er højt prioriteret i Miljøstyrelsen, og det
forventes derfor, at størstedelen af tilpasningerne frem-over bliver integreret i databasen i
ADS, dette bl.a. i forbindelse med at der udvikles et nyt ADS, som træder i kraft i januar 2025.
I Affaldsstatistikken er nogle af affaldsfraktionerne aggregeret med det formål at gøre det let-
tere for læseren at danne sig et overblik, og samtidig udgør nogle af fraktionerne mængde-
mæssigt en meget lille andel af den samlede affaldsproduktion, se bilag 4. Yderligere er be-
handlingsformerne deponering og afgiftsfritaget deponering lagt sammen. Det samme gør sig
gældende for behandlingsformerne forbrænding og afgiftsfritaget forbrænding.
Foruden aggregeringen af affaldsfraktionerne er NACE-koderne tillige blevet aggregeret på
både et overordnet samt på et mere detaljeret niveau. Opdelingen af NACE-koderne er foreta-
get af Miljøstyrelsen ud fra den opdeling, der er mest hensigtsmæssig i forhold til affaldspro-
duktionen, se bilag 3. Dertil er der foretaget tilpasninger af data, således at den oprindelige
NACE-kode i få tilfælde er ændret for at give det mest retvisende billede af affaldskilderne.
I de tilfælde, hvor der ikke er angivet et P-nummer for producenten, og det drejer sig om er-
hvervsaffald, er der dermed heller ikke angivet en NACE-kode, og affaldet vil derfor ikke auto-
matisk blive placeret under en branche. Det er der taget højde for i statistikken, og alt er-
hvervsaffald er derfor blevet henført til en relevant branche, i det omfang det har været muligt.
Nogle aktører indberetter affald fra både et deponeringsanlæg og en genbrugsplads på
samme p-nummer. I dette tilfælde vil affaldet fra genbrugspladsen blive til sekundære mæng-
der og vil derfor ikke umiddelbart indgå i udtrækket for primære mængder. Der er derfor lavet
tilpasninger, så mængderne bliver gjort primære og omvendt i modsatte tilfælde.
Ved indberetning af import/eksport af affald har det tidligere været muligt at angive mere end
én EAK-kode per linje. For at skabe samhørighed med resten af rapporten er import og ek-
sport afsnittet tilpasset, sådan at kun en EAK-kode er valgt. Ved manglende eller fejlagtige
indberetninger er der under specifikke affaldsfraktioner og brancher i nogle tilfælde blevet til-
lagt affaldsmængder, såfremt Miljøstyrelsen har fået bekræftelse på manglende indberetning
af mængder. I få tilfælde er dette sket alene ud fra Miljøstyrelsens vurdering.
Alt bygge- og anlægsaffald er henført bygge- og anlægsbranchen, det gælder også bygge- og
anlægsaffald stammende fra husholdninger.
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 69
Bilag 2. Kilde- og
brancheopdeling
Ny aggregeret branche Overordnet afgrænsning
Husholdninger Affald med fraktionskoder startende med H, samt affald, hvor produ-
cent er genbrugsstationer. Ekskl. affald hvis EAK-kode starter med 17 i
kombination med fraktionskode H24 og H25
Service Al affald med producent NACE-koder startende med 45-99 ekskl. Af-
fald med fraktionskoden E35 og ekskl. affald med EAK 10 13 13. Der-
udover tilføjes
affald med fraktionskoder startende med E, kombineret med produ-
cent-typen ”kommune” ekskl. affald med fraktionskoden E35
Industri Affald hvis producents NACE-kode starter med 05–33
Bygge og anlæg EAK-kode startende med 17, eller affald med fraktionskoderne
"H24","E24","E34","H25","E25", samt affald hvis producents NACE
kode starter med 41, 42 eller 43
El-, gas-, og fjernvarmefor-
syning
Affald hvis producents NACE kode starter 35, 45-99, eller affald hvis
producent har NACE-koden 38 21 20, samt affald med kommune som
producent i kombination med fraktionskoden E35
Landbrug, jagt og skov-
brug
Affald hvis producent NACE-kode starter med 01,02 samt 03
Andre kilder Affald hvis producent NACE-kode starter med 36,38 og 39, samt affald
med producenttypen kommune i kombination med fraktionskoden E35
Erhvervsaffald uden bran-
che
Affald med manglende producent p-nummer i kombination med affald
med fraktionskoder startende med E, og med producent-typen ”Offent-
lig eller privat virksomhed uden P-nummer", Privatadresse eller Matri-
kelnummer”. Affald uden NACE-kode er tilføjet.
Servicebranchen
Hvor producent starter med disse
NACE-koder
Salg og reparation af køretøjer 45
Jernhandel (fircifret NACE-kode) 46.77
Engroshandel undtagen jernhandel (46.77) 46
Detailhandel 47
Transport og godshåndtering 49, 50, 51, 52 og 53
Hotel og restauranter 55 og 56
Kommunikation, kultur, finans og private tjeneste ydelser
58, 59, 60, 61,62, 63, 64, 65, 66, 68, 69,
70, 71,72, 73, 74, 75, 77, 78, 79, 80, 81,
82, 90,91, 92, 93, 94, 95, 96 og 99
Offentlig forvaltning, undervisning, sundheds- og social
væsen
84, 85, 86, 87 og 88
Uspecificeret serviceerhvervsaffald Øvrige NACE-koder (45-98)
70 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
Industribranchen
Hvor producent starter med
disse NACE-koder
I-1 Råstofindvinding 5,6,7,8,9
I-2 Fremstilling af fødevarer 10
I-3 Fremstilling af drikkevarer og tobaksprodukter 11 og 12
I-4 Fremstilling af tekstil, beklædning og læder 13-15
I-5 Fremstilling af varer af træ, kork og strå undtagen møbler 16
I-6 Fremstilling af papir og papirvarer 17
I-7 Trykning og reproduktion af indspillede medier 18
I-8 Fremstilling af koks og raffinerede mineralolieprodukter 19
I-9 Fremstilling af kemiske produkter 20
I-
10
Fremstilling af farmaceutiske råvarer og præparater 21
I-
11
Fremstilling af gummi- og plastprodukter 22
I-
12
Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produk-
ter
23
I-
13
Fremstilling af metal 24
I-
14
Jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og udstyr 25
I-
15
Fremstilling af elektrisk og elektronisk udstyr 26 og 27
I-
16
Fremstilling af maskiner og udstyr i.a.n. 28
I-
17
Fremstilling af transportmidler 29 og 30
I-
18
Fremstilling af møbler 31
I-
19
Anden fremstillingsvirksomhed 32
I-
20
Reparation og installation af maskiner og udstyr 33
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 71
Bilag 3. Ny fraktion
I ADS indberettes affaldstypen med de danske fraktionskoder og de europæiske EAK-koder. I
affaldsstatistikken er de præsenterede fraktioner defineret med udgangspunkt i en kombina-
tion af fraktionskoder og EAK-koder. Afgrænsningen er foretaget med henblik på at inkludere
alle relevante indberetninger og opnå den fulde mængde samt at tag
Ny fraktion Overordnet afgrænsning
Batterier H22, E22, H48, E48, H49, E49, H50 og E50
Blandet bygge- og anlægsaffald
H24, E24, H25, E25 og E34
ekskl. EAK 17 05 03, 17 05 04 og 20 02 02
Blandet emballage
H36 og E36, samt H29 og E31 i kombination med EAK
15 01 05.
Dagrenovation og lignende H01 og E01 ekskl. EAK 17 05 03, 17 05 04 og 20 02 02
Deponeringsegnet H04 og E04
Dæk H31 og E33
Elektronik
H23, E23, H18, E18, H40 – H47 og E40 - E47
Emballage glas H11 og E11
Emballage metal H12 og E12
Emballage pap og andet pap
H06, E06, H10 og E10
Emballage plast H13 og E13
Emballage træ H30 og E32
Forbrændingsegnet affald H03, E03 og H27
Gips H28 og E30
Glas H07 og E07
Haveaffald H17 og E17
Imprægneret træ H16 og E16
Jern og metal H19 og E19
Organisk affald til og med 2017, madaffald
fra 2018
H02 og E02
Organisk - andet H38 og E38
Papir inkl. aviser og emballage papir H05, E05, H09 og E09
Plast H08 og E08
PVC H14 og E14
Restprodukter fra forbrænding E35
Slam - Andet E26, E27, E28 og E37
Tekstiler
E39 og H39, samt H29 og E31 i kombination med enten
EAK 20 01 10 eller 20 01 11.
Træ H15 og E15
Andet affald
H26, E29, H29, E31 ekskl. H29 og E31 i kombination
med enten EAK 20 01 10, 20 01 11 eller
15 01 06. Ekskl. EAK 17 05 03, 17 05 04 og 20 02 02
Slam - Rensningsanlæg -
Uforurenet jord Affald med EAK 17 05 04 og 20 02 02
Forurenet jord Affald med EAK17 05 03
72 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
Bilag 4. Farligt affald, EAK-
koder
Farligt affald Overordnet EAK-kode afgrænsning
Affald fra brydning og bearbejdning af mineraler
Alle koder startende med 01 01 xx, 01 03 xx
og 01 04 xx
Boremudder og andet boreaffald Alle koder startende med 01 05 xx
Savsmuld, spåner mv. indeholdende farlige stoffer fra
træforarbejdning og møbelfremstilling
03 01 04
Affald fra olieraffinering Alle koder startende med 05 01 xx
Affald fra fremstilling, formulering og brug af syrer og
baser
Alle koder startende med 06 01 xx og 06 02
xx
Affald fra fremstilling og brug af salte samt metaloxider
indeholdende cyanider og tungmetaller
06 03 11, 06 03 13 og 06 03 15
Metal holddigt affald indeholdende kviksølvholdigt af-
fald
06 04 04
Affald indeholdende andre tungmetaller 06 04 05
Halogeneret organisk affald og andet affald fra fremstil-
ling af organisk-kemiske processer
Alle koder startende med 07 01 xx, 07 04 xx,
07 05 xx, 07 06 xx og 07 07 xx
Affald fra fremstilling af maling og lak
Alle koder startende med 08 01 xx, 08 03 xx
og 08 04 xx
Affald fra den fotografiske industri Alle koder startende med 09 01 xx
Syrer og baser fra kemisk overfladebehandling 11 01 05, 11 01 06 og 11 01 07
Phosphateringsbade fra kemisk overfladebehandling 11 01 08
Slam og filterkager fra kemisk overfladebehandling 11 01 09 og 11 01 10
Andet farligt affald fra kemisk overfladebehandling
11 01 11, 11 01 12, 11 01 13, 11 01 15, 11 01
16, 11 01 98 og 11 01 99
Cyanidholdigt affald og andet affald fra hærdning 11 03 01 og 11 03 02
Halogenfrie skæreolier, emulsioner og opløsninger 12 01 07 og 12 01 09
Affald fra hydraulikolier Alle koder startende med 13 01 xx
Motor- gear og smøreolieaffald Alle koder startende med 13 02 xx
Bundolie fra skibe Alle koder startende med 13 04 xx
Olie, slam og andet affald fra olieseparatorer Alle koder startende med 13 05 xx
Andet olieaffald
Alle koder startende med 13 03 xx, 13 07 xx
og 13 08 xx
Kasserede organiske opløsnings- og kølemidler Alle koder startende med 14 06 xx
Oliefiltre, bremse- og frostvæsker samt andet farligt af-
fald fra udtjente køretøjer
Koder startende med 16 01 xx undtagen 16 01
04
Elskrot indeholdende PCB 16 02 09 og 16 02 10
CFC-, HCFC eller HFC holddigt elskrot 16 02 11 og 20 01 23
Andet elskrot
16 02 13, 16 02 14, 16 02 15, 16 02 16 , 20 01
35 og 20 01 36
Lysstofrør og andet kviksølvholdigt affald 20 01 21
Kasserede kemikalier 16 05 06, 16 05 07, 16 05 08 og 16 05 09
Blyakkumulatorer, Ni-Cd batterier og Kviksølvholdige
batterier
16 06 01, 16 06 02 og 16 06 03
Blyakkumulatorer, Ni-Cd batterier og Kviksølvholdige
batterier fra husholdninger
20 01 33
Andre batterier 16 06 04 og 20 01 34
Beton, mursten, tegl og keramik indeholdende farlige
stoffer
17 01 06
Glas, plast og træ, som indeholder eller er forurenet
med farlige stoffer
17 02 04
Bitumenholdige blandinger, kultjære og tjærede pro-
dukter
17 03 01, 17 03 02, 17 03 03
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 73
Kabler indeholdende olie, kultjære eller andre farlige
stoffer
17 04 10
Asbest og andet isolationsmateriale Aller koder startende med 17 06 xx
Bygnings- og nedrivningsaffald indeholdende PCB 17 09 02
Andet farligt bygge- og anlægsaffald
Alle koder startende med 17 xx xx undtagen
17 01 06, 17 02 04, 17 03 01, 17 03 02, 17 03
03, 17 04 10, 17 06 xx og 17 09 02
Sygehus-, lægemiddel, tandpleje- og forskningsbaseret
affald
Alle koder startende med 18 01 xx og 18 02 xx
Opløsningsmidler, syrer, baser og fotokemikalier fra
husholdninger og service
20 01 13, 20 01 14, 20 01 15 og 20 01 17
Pesticider fra husholdninger og service 20 01 19
Maling- og farveaffald fra husholdninger og service 20 01 27 og 20 01 28
Lægemidler fra husholdninger og service 20 01 31 og 20 01 32
Træ indeholdende farlige stoffer fra husholdninger og
service
20 01 37
Andet Øvrige EAK-koder benyttet ved farligt affald
74 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
Bilag 5. Bygge- og
anlægsaffald, EAK-
koder
Bygge og anlæg Overordnet EAK-kode afgrænsning
Beton 17 01 01
Mursten 17 01 02
Tegl og keramik 17 01 03
Blandinger eller separerede fraktioner af beton, mur-
sten, tegl og keramik
17 01 06 og 17 01 07
Træ
17 02 01, 19 12 06, 19 12 07, 20 01 37 og 20
01 38
Glas 17 02 02 og 20 01 02
Plast 17 02 03 og 20 01 39
Asfalt og kultjæreholdigt affald 17 03 01, 17 03 02 og 17 03 03
Aluminium, kobber, bronze og messing 17 04 01 og 17 04 02
Jern og stål 17 04 05, 19 10 01, 19 12 02 og 20 01 40
Bly, zink, tin, blandet metal og andet metal
17 04 03, 17 04 04, 17 04 06, 17 04 07, 17
04 09 og 19 12 03
Kabler 17 04 10 og 17 04 11
Ballast fra banespor 17 05 07 og 17 05 08
Isolationsmaterialer 17 06 01, 17 06 03 og 17 06 04
Asbestholdige byggematerialer 17 06 05 og 17 06 06
Gipsbaserede byggematerialer 17 08 01 og 17 08 02
Bygnings- og nedrivningsaffald indeholdende PCB 17 09 02
Blandet bygnings- og nedrivningsaffald 17 09 04
Dagrenovation og dagrenovationslignende affald 20 03 01
Andet affald fra byggeri- og anlægsaktiviteter
Øvrige EAK-koder benyttet ved bygge og an-
læg
Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022 75
Bilag 6. El-, gas-, og
fjernvarmeforsyning,
EAK-koder
Afgrænsningen af EAK-koder for El-, gas- og fjernvarme-forsyning er opdateret i 2021, hvor
visse 19 xx xx koder er tilføjet. Kapitlet er derfor ikke direkte sammenligneligt med Affaldsstati-
stikker udgivet før 2021.
El-, gas- og fjernvarmeforsyning - Grupperinger Overordnet EAK-kode afgrænsning
Bundaske, slagge og kedelstøv 10 01 01, 19 01 11, 10 01 15 og 19 01 12
Flyveaske stammende fra kul 10 01 02
Flyveaske fra kombineret forbrænding 10 01 16 og 10 01 17
Flyveaske fra tørv og ubehandlet træ
10 01 03
Flyveaske fra forbrænding eller pyrolyse af affald
19 01 12 og 19 01 14
Calciumbaseret affald fra røggasafsvovling 10 01 05 og 10 01 07
Andet affald fra røggasrensning 19 01 05, 19 01 07, 10 01 18 og 10 01 19
Sand fra fluid bed forbrænding 10 01 24 og 19 01 19
Affald fra brændselsoplagring og -behandling til kulfy-
rede kraftværker 10 01 25
Andet affald
Øvrige EAK-koder benyttet ved branchen El, gas
og fjernvarme
76 Miljøstyrelsen / Affaldsstatistik 2022
Bilag 7. Husholdnings- og
husholdnings-
lignende affald
I kapitel 5 om husholdnings- og husholdningslignende affald er EAK-koderne grupperet i føl-
gende kategorier.
EAK-koder Gruppering
Tidligere tabsra-
ter
20 03 01 ; 20 03 99 ; 20 01 99
Blandet husholdnings affald og affald fra
servicebranchen(restaffaldet)
0%
20 03 07 Storskrald
0%
20 02 01 Haveaffald
25%
20 01 08 Madaffald
15%
15 01 01 ; 20 01 01
Papir og pap samt papir- og pap embal-
lage
3%
20 01 40 ; 15 01 04 ; 15 01 11 Metaller og metalemballage
13%
20 01 02 ; 15 01 07 Glas og glasemballage
4%
20 01 39 ; 15 01 02 ;15 01 09 Plast og plastemballage
54%
15 01 06 Blandet emballage
13%
20 01 38 ; 15 01 03 Træ og træemballage
9 %
20 01 35 ; 20 01 36 ; 20 01 21 Kasseret elektronisk udstyr
35% ( 0% for 20
01 23 og 20 01
21)
20 01 33 ; 20 01 34 Batterier
0%
20 01 25; 20 01 26 Olie og fedt
0%
20 01 10 ; 20 01 11 Tøj og tekstiler
0%
20 01 13 ; 20 01 14; 20 01 15; 20 01
17 ; 20 01 19; 20 01 27 ; 20 01 28
Lægemidler, opløsningsmidler, kemikalier
og maling
0%
15 01 05 ; 15 01 10 ; 20 02 03; 20 03
03 ; 20 03 02 Andet
28 % for 15 01
05; 0% for 15 01
10 og 20 02 03; 0
% for 20 03 03 og
20 03 02
Miljøstyrelsen
Tolderlundsvej 5
5000 Odense C
www.mst.dk
Affaldsstatistik 2022
Statistikken indeholder en detaljeret beskrivelse af hvor meget affald, der blev produ-
ceret i Danmark i perioden 2018-2022, fordelt på affaldstyper og behandlingsformer
som affaldet er indsamlet til. Denne information er suppleret med detaljerede oplys-
ninger om hvilke kilder, der producer affaldet. Endvidere præsenteres oplysninger
vedr. importerede og eksporterede mængder. Til sidst i statistikken præsenteres en
status på Municipal Waste (husholdnings- og husholdningslignende affald).