L 38 - svar på MFU spm. 4 om, hvorvidt kontrollen sker sted det rigtige sted? Giver det mening at kontrollere på forbrændingsanlægget, når affaldet kommer fra et sorteringsanlæg
Tilhører sager:
Aktører:
MOF L 38 - Svar på spm. 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l38/bilag/0/2932813.pdf
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk J.nr. 2023 - 9870 Den 7. november 2024 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 til L 38, forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (styrket affaldstilsyn, herunder modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod destruktion af usolgte forbrugerprodukter og ophævelse af bestemmelser om genbrugsområder på genbrugspladser) stillet den 21. oktober 2024 af Alexander Ryle (LA). Spørgsmål nr. 4 til L 38 ”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt kontrollen sker sted det rigtige sted? Giver det mening at kontrollere på forbrændingsanlægget, når affaldet kommer fra et sorteringsanlæg, eller når affaldet allerede er neddelt, så det er svært at foretage en visuel kontrol? Er det ikke bedre at kontrollere ved sorteringsanlæg eller ved anlæg for neddeling? Der henvises til høringssvar fra Dansk Erhverv.” Svar Langt hovedparten af det styrkede affaldstilsyn, der træder i kraft 1. januar 2025, finder sted ude hos de affaldsproducerende virksomheder, indsamlingsvirksomheder og sorteringsanlæg. Her skal affaldstilsynet sikre, at alle virksomheder overholder de gældende krav om bl.a. udsortering af genanvendeligt affald. Med den risikobaserede udvælgelsesmodel bliver indsatsen målrettet de virksomheder, hvor der er størst risiko for, at reglerne ikke bliver overholdt, og hvor miljørisikoen er størst. Det kan for eksempel være sorteringsanlæg. Miljøstyrelsen vil som led i de fysiske affaldstilsyn med affaldssorteringsanlæg kontrollere alle anlæggenes affaldshåndteringsprocesser, herunder også at det frasorterede affald ikke indeholder væsentlige mængder affald egnet til materialenyttiggørelse. L 38 handler om et understøttende del-element i form af en ændret modtagekontrol på affaldsforbrændingsanlæg. Hovedparten af det styrkede affaldstilsyn gennemføres via bekendtgørelser. For sorteringsanlæg kan der være et økonomisk incitament til at sammenblande visse dele af det genanvendelige affald med restaffaldet. Det vil ofte være billigere for sorteringsanlægget at afsætte affald til forbrænding end til genanvendelse. Derfor er det nødvendigt, at modtagekontrollen også omfatter det affald fra sorteringsanlæg, der sendes til forbrænding. På samme vis omfattes neddelt affald af modtagekontrollen på affaldsforbrændingsanlæg, da det ellers kan skabe et incitament til at neddele affald for at undgå modtagekontrollen. Magnus Heunicke / Kasper Rise Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Offentligt L 38 - endeligt svar på spørgsmål 4 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25