Tiltrådt aktstykke

Afgjort den 7. november 2024
26
Ministeriet for Grøn Trepart. København, den 23. oktober 2024.
a. Ministeriet for Grøn Trepart anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø kan igangsætte it-projektet ”NRM-It fundament” (herefter Funda-
mentprojektet) for den digitale understøttelse af Ny Reguleringsmodel (NRM) for landbrugets ud-
ledninger af kvælstof med en totaløkonomisk ramme til Fundamentprojektets gennemførselsfase
(2024-2031) på samlet 175,7 mio. kr., ekskl. renter (2024-priser), heraf 5,1 mio. kr. i 2024.
De samlede udgifter afholdes af den på finansloven for 2024 opførte bevilling på § 24.21.01. Land-
brugsstyrelsen. Udgifterne fra 2025 og frem vil søges indarbejdet på kommende bevillingslove. Mid-
lerne bliver overført til Ministeriet for Grøn Trepart ved oprettelse af ministeriets finanslovsparagraf
primo 2025.
b. Projektbeskrivelse
Det er i Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug forudsat, at der som led i kvælstofindsatserne
skal gennemføres en ny og mere omkostningseffektiv reguleringsmodel (NRM). Kernen i NRM er, at
landbrugets udledninger af næringsstoffer og drivhusgasser i højere grad skal baseres på bedriftsnære
opgørelser af udledningerne (bedriftsregnskaber).
På kvælstofområdet opereres der i dag med en form for bedriftsregnskab, der er sammensat af
indrapportering af aktivitetsdata med fokus på opgørelse af balance mellem en bedrifts kvælstof-
kvote og forbruget af kvælstof. Gødningsregnskabet trækker endvidere oplysninger fra andre ind-
beretningssystemer, f.eks. leverandørregisteret, det centrale husdyrregister, Internetmarkkort (IMK)
og Fællesskemaet, som er hovedportalen for erhvervets ansøgninger om landbrugsstøtte m.v. Den
eksisterende regulering opgøres således på baggrund af oplysninger på bedriftsniveau og har fokus
på regulering af input (gødning) og virkemidler (f.eks. efterafgrøder), der kan begrænse tabet af
kvælstof til vandmiljøet.
Med den nye reguleringsmodel skal bedriften i stedet reguleres på baggrund af kvælstoftabet
opgjort ud fra bedriftens dyrkningsdata, hvor landbrugerens valg af afgrøder, gødskningspraksis og
virkemidler indgår som centrale elementer i landbrugerens overholdelse af reguleringen. Denne til-
Aktstykke nr. 26 Folketinget 2024-25
Ministeriet for Grøn Trepart, 2024-5
DM000013
gang forudsætter en helt ny beregningsmodel og indberetning af væsentligt flere aktiviteter end i dag,
hvilket øger mængden og kompleksiteten af databehandlingen i Styrelsen for Grøn Arealomlægning
og Vandmiljø. Med Fundamentprojektet etableres den grundlæggende arkitektur og teknologi for Ny
Reguleringsmodel på kvælstofområdet.
Fundamentprojektet har desuden til formål at konsolidere it-understøttelsen af gødskningsområdet
generelt, idet området i dag understøttes af forældede it-systemer. For at komme sikkert i mål er
Fundamentprojektet brudt ned til en række hovedleverancer, som tilsammen vil danne fundamentet
for det efterfølgende Modelprojekt. Et senere Modelprojekt vil have til formål at sikre udviklingen af
it-funktionaliteten af NRM.
Fundamentprojektet og Modelprojektet udgør således tilsammen et it-program. Denne opdeling
understøttes af anbefalinger fra Statens It-råd. Der vil således senere blive forelagt et aktstykke, hvor
der anmodes om tilslutning til igangsættelse af Modelprojektet.
De tre største hovedleverancer i Fundamentprojektet er følgende:
– It-konsolidering af gødningsområdet, hvor forældede systemer udskiftes eller moderniseres og
kunderegister, kundeadministration og gødningsdatabase konsolideres.
– Digital indberetning af gødningsområdet, som vil supplere den manuelle indberetning og forbere-
de digital indberetning på flere parametre og større datamængder.
– Tekniske afprøvninger af faglige koncepter (Proof of Concepts) til den faglige model (NUAR),
som beregner bedriftens udvaskning af kvælstof på markniveau.
Endvidere skal Fundamentprojektet tilvejebringe viden og tekniske forbedringer, der modner det
efterfølgende Modelprojekt. Konkret vil der efter gennemførelsen af både Fundament- og Modelpro-
jektet indgå fire overordnede elementer i den digitale understøttelse af den nye reguleringsmodel:
1. Markdriftsindberetning, hvor landbrugeren kan indberette data om gødningsforbrug m.v.
2. Udledningsberegner, der giver landbrugeren adgang til et simuleringsværktøj og dermed bedre
mulighed for at planlægge efter kvælstofkravet.
3. Udledningsregnskab, hvor de indberettede data bearbejdes til et samlet regnskab for den enkelte
landbrugsbedrift og et samlet overblik over bedriftens tab af kvælstof.
4. Kontrol- og sagsbehandlersystem, hvor Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø som
myndighed it-understøttes i forvaltningen af punkt 1 og 3.
Det vurderes ikke muligt at gennemføre projektet med udgangspunkt i de eksisterende it-løsninger,
som er delvis forældede samt svært kompatible.
Udgifter ved projektet
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har estimeret de totale udgifter til Fundament-
projektets gennemførelsesfase (2024-2031) til 175,7 mio. kr. ekskl. renter. Totaludgiften består af 1)
aktiverbare projektudgifter (72,4 mio. kr.), dvs. omkostninger til udvikling af den tekniske løsning, 2)
ikke-aktiverbare projektudgifter (103,3 mio. kr.), dvs. omkostninger til anskaffelsesfasen samt øvrige
ikke-aktiverbare aktiviteter i gennemførelsesfasen, hvoraf risikopuljen udgør 28,2 mio. kr. Hertil
kommer omkostninger til renter (7,5 mio. kr.).
Størstedelen af Fundamentprojektet vil efter planen være færdigt i 2026, mens Modelprojektet og
dermed det samlede NRM-It-projekt forventes afsluttet i 2027. Projektets aktiver afskrives over en
femårig tidshorisont.
2
De samlede udgifter afholdes af den på finansloven opførte bevilling på § 24.21.01. Landbrugssty-
relsen. Udgifterne vil blive overført til Ministeriet for Grøn Trepart ved oprettelse af ministeriets
finanslovsparagraf primo 2025.
Tabel 1
Omkostningsbaserede projektudgifter for Fundamentprojektets gennemførelse
mio. kr., 2024-pl Total 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031
Aktiverbare projektudgif-
ter, afskrivninger
72,4 - 0,1 6,4 16,2 16,2 16,2 14,5 2,7
Ikke-aktiverbare projek-
tudgifter
103,3 5,1 43,8 54,3
Heraf risikopulje 28,2 - - 28,2
Total, ekskl. renter 175,7 5,1 43,9 60,8 16,2 16,2 16,2 14,5 2,7
Renter 7,5 - 0,7 1,9 2,1 1,5 0,9 0,3 -
Total, inkl. renter 183,1 5,1 44,6 62,7 18,4 17,7 17,1 14,8 2,7
Anm. : Der er foretaget afrundinger af tallene, hvorfor summen kan afvige fra delmængden.
Kilde: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Gevinster ved projektet
Ikke-økonomiske gevinster
Fundamentprojektet er drevet af politiske ambitioner om gevinster for miljø målt på ikke-økonomi-
ske parametre for udledning af nitrat.
For Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er de styrende gevinster af ikke-økonomisk
karakter følgende:
– Forøget fleksibilitet til videreudvikling af systemunderstøttelsen.
– Afprøvning af løsningsscenariers egnethed til Modelprojektet.
– Forebyggelse af øget indberetningsbyrde.
Økonomiske gevinster
Der foreligger ikke et skøn for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs eventuelle
økonomiske gevinster ved gennemførelsen af Fundamentprojektet. Dette skyldes navnlig, at det
eksisterende systemlandskab er vurderet som legacy (forældelse), hvorfor det ikke vurderes muligt
at beregne, hvor meget systemudviklingen af de forældede platforme vil koste. Herudover vil regule-
ringsmodellens faglige indhold, og dermed estimatet for det samlede program, inklusiv Modelprojek-
tet, afhænge af opfølgningen på Aftale om et Grønt Danmark senere i 2024. Der forventes lavere
tilpasningsomkostninger for landbrugserhvervet ved et givent indsatsbehov ved overgangen til den
nye reguleringsmodel.
Risici og risikoprofil
Projektet er efter dialog med Statens It-råd vurderet i kategorien ”normal”. I overensstemmelse
hermed er der afsat 20 pct. til en risikopulje. Projektets risici vurderes og fremlægges som minimum
ved hvert styregruppemøde.
3
Projektets risikolog opererer med følgende fem største risici samt dertilhørende mitigerende hand-
linger:
1. Nødvendig kapacitetsopbygning under tidspres
Forsinkelsen af den planlagte implementering af projektets leverancer betyder, at Styrelsen for
Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skal opbygge en høj kapacitet på kort tid for at afvikle de
planlagte leverancer. Risikoen mitigeres ved at synliggøre kritiske opgaver mhp. at kunne prioritere i
leverancer samt ved at supplere med eksterne it-konsulenter.
2. Skift af leverandører undervejs i projektet
Fundamentprojektet planlægger at gøre brug af en kombineret leverancemodel, hvor der dels anven-
des leverandørtimer, som angivet i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs rammekon-
trakter, dels specialiserede ressourcer anskaffet via SKI-udbud, som kan være tilknyttet projektet
over en længerevarende periode og modvirke for mange leverandørskift ift. projektets kompeten-
ceopbygning og eksekveringsevne.
3. Øget pres på sagsbehandling
Risikoen for at ændrede krav til landbrugernes indberetningspraksis medfører et midlertidigt tryk på
styrelsens sagsbehandling mitigeres ved, at der udarbejdes en kommunikationsplan for indfasningen
af ændringerne samt ved en midlertidig opskalering af sagsbehandlingskapaciteten.
4. Manglende intern kapacitet
Risikoen for at Fundamentprojektet ikke kan trække tilstrækkeligt på medarbejdernes specialiserede
viden mitigeres ved bl.a. ledelsesmæssige prioriteringer, effektiv onboarding, fyldestgørende doku-
mentation og rekruttering af arkitektressourcer til dialogen med de faglige enheder. Dette udgør
primært en risiko i den tidlige fase af projektet.
5. Manglende repræsentation af vigtige interne interessenter i projektet
Risikoen for at projektet overser at inddrage centrale interessenter rettidigt grundet et stort organisa-
torisk landskab, mitigeres ved at Fundamentprojektet forventes at lægge en plan for kommunikation
og forandringsledelse, hvor både program, relevante fagpersoner og ledelsen inden for it-organisatio-
nen inddrages.
Tidsplan for fremtidige orienteringer af Finansudvalget
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil medio 2027 orientere Finansudvalget om
den afsluttede implementering samt projektstatus i øvrigt samt ca. ét år efter implementeringen
vil Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø yderligere orientere om projektets drift og
effekter, jf. budgetvejledningens pkt. 2.2.18.1.2.
c. Aktstykket forelægges Finansudvalget med henblik på igangsættelse af projektets gennemførselsfa-
se med henvisning til budgetvejledningens pkt. 2.2.18.1.2, hvori det fremgår, at it-projekter, hvor
de samlede budgetterede udgifter udgør 70,0 mio. kr. eller derover, skal forelægges Finansudvalget,
inden et udbud offentliggøres.
4
d. Projektet har været forelagt Statens It-råd, hvis udtalelse er vedlagt som bilag til dette aktstyk-
ke. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø følger anbefalingerne fra Statens It-råd og vil
forelægge halvårlige statusrapporteringer om projektets fremdrift til It-rådet.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at Styrelsen for Grøn Arealomlæg-
ning og Vandmiljø kan igangsætte it-projektet NRM-It fundament.
De samlede projektomkostninger til gennemførselsfasen (2024-2031) er 175,7 mio. kr. ekskl. ren-
ter.
De samlede udgifter afholdes på den på finansloven for 2024 opførte bevilling på §
24.21.01. Landbrugsstyrelsen. Udgifterne fra 2025 og frem vil blive overført til Ministeriet for Grøn
Trepart ved oprettelse af ministeriets finanslovsparagraf primo 2025.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 23. oktober 2024
Jeppe Bruus
/ Cathrine Mary Jørgensen
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 07-11-2024 (udvalget med undtagelse af Det Konservative Folkepartis og
Dansk Folkepartis medlem, der stemte imod aktstykket)
5