Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Institut for Odontologi og Oral
Sundhed
Aarhus Universitet
Vennelyst Boulevard 9
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 8715 0000
E-mail: ioos@au.dk
Web: dent.au.dk
Notat
Jan Ulrik Rasmussen
Dato: 27. september 2024
Side 1/2
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR ODONTOLOGI OG ORAL SUNDHED
Modtager(e): Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
Afdeling for Patientsikkerhed, Life Science og Internationalt samarbejde
Høringssvar fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet vedr. lov-
forslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af kla-
geadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandtekni-
kere og tandplejere mv.
I det fremsatte lovforslag foreslås at afskaffe patienters mulighed for at klage over fejl
og mangler ved tandbehandling udført af private tandlæger, tandteknikere og tandple-
jere.
Ifølge Styrelsen for Patientklager blev der i 2023 indgivet i alt 860 klager vedrørende
tandbehandlinger, hvoraf 665 sager involverede tandlæger og specialtandlæger i privat
praksis. I 36-38% af tilfældene blev der udtalt kritik, og i tre sager blev der givet kritik
med indskærpelse. Tandlæger udgør den tredje mest klagede faggruppe i sundhedsvæ-
senet.
Hvis dette lovforslag vedtages, vil det få markante konsekvenser for både patienter, be-
handlere og samfundet som helhed:
• Patienter: De mister en væsentlig retssikkerhed, idet de ikke længere kan få
fejl og mangler i diagnostik og behandling af sygdom i tænder, mund og kæber
vurderet af en uvildig instans med faglig ekspertise. I stedet vil de være nødsa-
get til at anlægge civile retssager, hvilket er en langsommelig, dyr og kompleks
proces. Dette kan skabe usikkerhed og mindske tilliden til sundhedssystemet.
• Behandlere: Privatpraktiserende tandlæger mister ligeledes muligheden for
at få klager vurderet af en uvildig instans og står i stedet over for potentielle
civile søgsmål. Dette kan medføre psykisk pres, økonomisk belastning og øge
risikoen for udbrændthed. Desuden kan det fremme en defensiv behandlings-
praksis, hvor tandlægerne i højere grad frygter retssager fremfor at fokusere
på den bedst mulige behandling for patienterne.
• Sundhedssystemet: Forslaget betyder, at privatpraktiserende tandlæger be-
handles anderledes end andre sundhedsfaggrupper, der fortsat vil være omfat-
tet af klagesystemet. Dette skaber en ulighed i retssikkerheden på tværs af
sundhedssektoren.
Et borgernært og velfungerende sundhedsvæsen kræver et effektivt og retfærdigt kla-
gesystem, der sikrer både patienters rettigheder og behandleres sikkerhed. Hvis mulig-
heden for at klage inden for det private tandområde fjernes, kan det forventes:
Offentligt
L 88 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25
AARHUS
UNIVERSITET
INSTITUT FOR ODONTOLOGI OG ORAL SUNDHED
Notat
Jan Ulrik Rasmussen
Dato: 27. september 2024
Side 2/2
• At både patienter og behandlere mister muligheden for mægling, som i dag va-
retages af Styrelsen for Patientklager. Dette kan potentielt føre til en større
konfliktoptrapning mellem de to parter.
• At der opstår øget ulighed i sundhedssystemet, da anlæg af civile søgsmål må
antages at være forbeholdt en mindre samfundsgruppe med økonomisk og
ressourcemæssigt overskud.
• At et øget antal civile retssager vil medføre øgede udgifter til Retslægerådet,
som er involveret i denne type sager.
Med dette forslag sidestiller Sundhedsministeriet tandbehandlinger i privat praksis
med sundhedsfaggrupper, der udfører kosmetiske behandlinger. Dette forekommer
ulogisk af følgende årsager:
• Den private tandplejesektor beskæftiger sig hovedsageligt med behandling af
sygdomme i tand-, mund- og kæbeområdet med offentligt tilskud, hvilket er i
modsætning til kosmetiske behandlinger.
• Det vil øge uligheden mellem offentlig og privat tandpleje, da patienter fortsat
vil kunne klage over tandbehandlinger udført i det offentlige, mens de ikke vil
kunne klage over samme behandling, hvis den er udført i privat regi.
Det fremlagte lovforslag vil, efter vores opfattelse, være uhensigtsmæssigt for både pa-
tienter og behandlere samt samfundet generelt og vil skabe en ulogisk forskel mellem
sygdomsbehandling i tænder og kæber og sygdomsbehandling andre steder i kroppen.
Alzheimerforeningen | Løngangstræde 25, 4. sal, 1468 København K
Telefon: 39400488 | CVR-nr: 15009284 | www.alzheimer.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Att. Specialkonsulent Amila Nuhanovic - amn@sum.dk.
København, den 18/9 2024
Høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet
Alzheimerforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar til ændring af lov om ændring af
sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Vi anerkender regeringens
behov for at reducere statslig administration, men har bekymringer ift. at afskaffe den centrale administration af
utilsigtede hændelser (UTH), herunder pligten til rapportering, ligesom Dansk Patientsikkerhedsdatabase til
rapportering af utilsigtede hændelser foreslås nedlagt.
Grundlæggende handler indberetningen af UTH- rapporteringen om et sanktionsfrit rapporteringssystem, der er
baseret på læring i stedet for ”straf”. Efter 20 års arbejde med udvikling af og arbejdet med patientsikkerhed, er
Alzheimerforeningen bekymret for hvilke konsekvenser afskaffelse af rapporteringspligten af UTH og nedlæggelse
af Dansk Patientsikkerhedsdatabase får.
Ud over rapporteringspligten afskaffes desuden regionernes og kommunernes handlepligt. Det betyder, at hver
enkelt region, hver enkelt kommune, og hver enkelt privatperson selv skal tage stilling til i hvor høj grad, man
ønsker at indrapportere. Ligesom den enkelte medarbejder også selv skal tage stilling til, hvad de skal gøre, hvis de
oplever en utilsigtet hændelse.
Kommentarer til lovforslagets indhold:
Alzheimerforeningen ønsker ikke at afskaffe pligten til at rapportere utilsigtede hændelser, da det vil få alvorlige
konsekvenser for patientsikkerheden og kvaliteten af behandling. Uden rapporteringspligt risikerer vi en kultur,
hvor fejl bliver skjult og ikke bruges til læring, hvilket kan føre til mindre ansvar og svækket tillid mellem patienter
og sundhedsvæsenet. Vi mener også, at hvis rapporteringsansvaret decentraliseres, vil det øge arbejdsbyrden for
de enkelte sundhedsinstitutioner, som nu selv skal håndtere og analysere hændelser uden central støtte. De
besparelser, der opnås på statsligt niveau, vil blot overføres som ekstra omkostninger andetsteds.
På samme måde ønsker vi ikke at rapporteringsdatabasen nedlægges. En central database for utilsigtede
hændelser sikrer gennemsigtighed og giver både myndigheder og sundhedspersonale mulighed for at overvåge og
forbedre sikkerheden i sundhedsvæsenet. Uden en pligt til at rapportere utilsigtede hændelser risikerer vi, at
problemer forbliver lokale og ikke bliver håndteret systematisk. Det kan føre til gentagne fejl flere steder, uden at
der bliver sat ind for at forebygge dem.
Samlet set vil denne lovændring (2.1. Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser) svække
patientsikkerheden og behandlingernes kvalitet, da læring fra fejl er en afgørende del af at skabe forbedringer i
sundhedsvæsenet.
Endelig gør vi opmærksom på, at Alzheimerforeningen ikke fremgik af høringslisten. Fremover ønsker vi at blive
tilføjet, så vi kan bidrage til relevante høringer.
Med venlig hilsen
Birgitte Vølund, Formand Alzheimerforeningen Mette Raun Fjordside, Direktør Alzheimerforeningen
1
Amila Nuhanovic
Fra: Michael Jacobsen <mj@ato.dk>
Sendt: 30. september 2024 11:16
Til: AMN@SUM.DK
Cc: Ole Højbo Andersen
Emne: VS: Høring vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede
hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,
praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv., frist 30. september kl.
12
Vedhæftede filer: Signature-20240930091706.txt
Kære Amila
Ansatte Tandlægers Organisation har følgende bemærkninger vedrørende høring vedr. lovforslag om ophør af
pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,
praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv.
Indledning
ATO har gennemgået det fremsatte lovforslag om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenet. Vi anerkender intentionen med lovforslaget om at reducere bureaukrati og
administrative omkostninger, den dagsorden deler vi til fulde, men vi ser med stor bekymring på de negative
konsekvenser for patientsikkerheden, kvalitetssikringen og patienternes rettigheder, især i den private sektor.
Forslaget om at fjerne både den administrative klageadgang for private tandklinikker og indberetningspligten i
begge sektorer for utilsigtede hændelser (UTH) vil underminere det nuværende system for patientsikkerhed og
skabe ulighed i behandlingen af patienter i offentlig og privat praksis.
1. Fjernelse af administrativ klageadgang – et stort tilbageslag for retssikkerheden og patientsikkerheden
Klagesystemet, som det ser ud nu, er tobenet. Der er forløbsklager som håndteres af Styrelsen for patientklager. Her
vil en eventuel kritik rette sig mod behandlingsstedet. Og så er der klager over en sundhedspersons faglige virke.
Disse klager håndteres af Sundhedsvæsenets disciplinærnævn. Når Styrelsen for patientklager får en klage ind,
vurderer de, om det er en forløbsklage, eller om det er en klage over en eller flere sundhedspersoners virke. Det er
ved disciplinærsagerne, at en sundhedsperson kan risikere at blive offentliggjort med navn, hvis der er handlet
væsentligt under faglig standard (kritik med indskærpelse), eller det er grundlag for kritik for 3. gang inden for 5 år.
Ved forslaget lægges der op til, at begge klagetyper ikke længere kan behandles i forhold til privatpraktiserende
tandlæger. Ved begge instanser har det ved den administrative rekurs været muligt at få ret til omgørelse eller
betaling for omgørelse. Her kan man fremover anlægge civilt søgsmål. I forhold til skader, vil det dog fortsat være
muligt at søge erstatning hos patienterstatningen. Men det er altså klager over egentlige skader – ikke at produktet,
man har fået hos en tandlæge, der ikke lever op til standard.
Efter ATO´s vurdering vil fjernelsen af den administrative klageadgang for patienter i private tandklinikker have
alvorlige konsekvenser for patientsikkerheden og den generelle kvalitet af sundhedsydelser. Den nuværende
ordning giver patienter en hurtig og tilgængelig vej til at få behandlet deres klager, og den sikrer, at fejl og
utilfredsstillende praksis bliver adresseret og korrigeret. Ved at fjerne denne klageadgang risikerer vi, at færre
patienter vil indgive klager, da de vil være tvunget til at føre erstatningssager, som er både dyrere og mere
komplekse.
Dette vil føre til en reduktion i antallet af indrapporterede fejl, hvilket igen kan have en negativ effekt på læring og
forbedring af sundhedssystemet. Det administrative klagesystem har hidtil fungeret som en effektiv
feedbackmekanisme, der har hjulpet tandklinikker med at lære af fejl og forbedre behandlingskvaliteten. Uden
denne mekanisme vil patientsikkerheden i private tandklinikker kunne være i fare.
2. Erstatningssager som eneste klagemulighed i privat tandpraksis– en uholdbar løsning
Ved at gøre erstatningssager til den eneste reelle klagemulighed for patienter i private tandklinikker stilles
patienterne over for væsentlige udfordringer:
 Økonomiske barrierer: Retssager er omkostningstunge, og mange patienter vil undlade at føre sager, fordi
de ikke har råd til det. Dette betyder, at mange problemer aldrig vil blive håndteret, og patienterne vil
opleve at stå uden praktisk klagemulighed, især for mindre alvorlige fejl.
2
 Begrænset omfang af sager: Erstatningssager fokuserer primært på økonomisk kompensation for målbare
skader. Mange patienter klager dog over andre aspekter af behandlingen, såsom dårlig kommunikation eller
mindre fejl, som sjældent vil føre til erstatningskrav. Disse klager vil sandsynligvis ikke blive behandlet,
hvilket underminerer patienternes rettigheder.
 Krav om bevisbyrde: Erstatningssager stiller krav om bevis for en konkret skade, hvilket kan afholde mange
patienter fra at forfølge deres sager. Dette skaber en høj tærskel for at få behandlet klager, og det vil
resultere i, at mange fejl ikke bliver adresseret.
3. Ulighed mellem offentlige og private tandsundhedsydelser
Forslaget om at fjerne den administrative klageadgang for private tandklinikker vil skabe en markant ulighed mellem
patienter i det offentlige og private sundhedsvæsen. Mens patienter i offentlige tandklinikker stadig vil have adgang
til administrative klageinstanser, vil patienter i private tandklinikker blive tvunget til at føre retssager. Dette er en
urimelig forskelsbehandling, der skaber ulighed i patienternes rettigheder og muligheder for at få deres klager
behandlet.
Patienterne bør have lige rettigheder og muligheder for at klage over behandlinger, uanset om de vælger at
modtage behandling i det offentlige eller private sundhedsvæsen. Den foreslåede forskel underminerer princippet
om lige adgang til retfærdighed og kvalitetskontrol i sundhedssektoren.
I forlængelse heraf vil offentliggørelsen af afgørelser, hvoraf nogle vil være med sundhedspersonens navn ikke
længere vil være mulig ift. private tandklinikker. For det første vil det betyde, at sagerne på de tandlæger, der
udfører arbejde der er væsentligt under faglig standard aldrig, ser dagens lys. Det er jo i disse sager, at man opdager
tandlæger, der ikke skal behandle tænder, og hvor man må starte en tilsynssag - som der står på Styrelsens
hjemmeside: Afgørelsen lægges på vores hjemmeside og på sundhed.dk i to år.
Alle afgørelser sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed, der kan beslutte, om der skal startes en tilsynssag. Det sker
dog typisk kun ved en alvorlig sag eller ved gentagne sager.
Så at hævde, at forslaget ikke har betydning for patientsikkerheden, da Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat har
mulighed for at iværksætte tilsyn af egen drift eller efter henvendelse fra borgere og ved det kan træffe afgørelse
om pålæg, sanktioner eller fratagelse af autorisation, vil være en sandhed med store modifikationer. Hvis der ikke er
et formelt forløb for klager, må det antages, at det for det første er de færreste borgere, der henvender sig til
styrelsen. Og for det andet, er der ingen som helst uvildig vurdering af tandlægearbejdet, som kan understøtte
borgernes sag. Indskærpelserne - og i sidste ende - fratagelsen af autorisationer er konsekvenser af det nuværende
klagesystem. Denne mulighed fjernes med lovforslaget.
4. Konsekvenser for kvalitetssikring i private tandklinikker
Den administrative klageadgang har været et vigtigt redskab til at sikre kvalitetssikring i sundhedssektoren. Ved at
fjerne denne mekanisme i private tandklinikker risikerer vi, at fejl og mangler ikke bliver rapporteret, hvilket kan føre
til en forringelse af behandlingskvaliteten. Uden tilstrækkeligt tilsyn vil private tandklinikker ikke have samme
incitament til at forbedre deres praksis, hvilket igen vil påvirke patientsikkerheden negativt.
Fjernelsen af klagesystemet svækker ikke kun patienternes rettigheder, men også sundhedssystemets evne til at
lære af fejl og forbedre sig.
5. Fjernelse af indberetning af utilsigtede hændelser (UTH) – en alvorlig trussel mod patientsikkerheden
Et andet af de mest kritiske aspekter ved forslaget er fjernelsen af pligten til at indberette utilsigtede hændelser
(UTH). Siden 2004 har indberetningen af UTH været en afgørende del af arbejdet med at forbedre
patientsikkerheden i Danmark. Gennem denne ordning har sundhedspersonale kunnet indberette fejl og utilsigtede
hændelser anonymt, hvilket har ført til forbedringer af procedurer, systemer og behandlingspraksisser.
Efter ATO´s vurdering vil fjernelsen af indberetningspligten for UTH kunne være i strid med internationale
standarder og retningslinjer for sundhedspleje, som lægger vægt på løbende læring og rapportering af fejl for at
øge patientsikkerheden. WHO og andre internationale sundhedsorganisationer anbefaler stærkt brugen af systemer,
der sikrer rapportering af utilsigtede hændelser, så sundhedsvæsenet kan lære af fejl og implementere
forebyggende foranstaltninger. Uden denne indberetning vil sundhedssystemet miste en vigtig kilde til information
om fejl og mangler, hvilket kan føre til, at alvorlige systemiske problemer forbliver uopdagede og uadresserede.
Dette er særligt bekymrende i lyset af Danmarks forpligtelse til at sikre patientsikkerhed i overensstemmelse med
internationale sundhedsforskrifter. Fjernelsen af UTH-indberetningen risikerer at bringe Danmark i konflikt med
internationale forpligtelser og svække tilliden til sundhedssystemet.
Indberetningen af UTH er ikke blot en kontrolmekanisme, men også en vigtig læringsproces, der giver tandklinikker
mulighed for at forbedre deres praksis og undgå gentagelse af fejl. Fjernelsen af dette system vil betyde, at både
offentlige og private tandklinikker mister en vigtig kilde til løbende forbedringer.
1. Dels vedrører UTH’erne jo blandt andet sager med dødeligt eller potentielt dødeligt udfald.
3
2. Det næste er præmissen om, at der er skabt en kultur, hvor man kan tale åbent om de utilsigtede
hændelser, således at man kan sløjfe indberetningspligten. ATO savner belæg for denne påstand. Tværtimod
er der risiko for, at en afskaffelse vil skabe en kultur, der vil mindske lysten til at tale om, at man har begået
en alvorlig en fejl og man i stedet risikerer en uhensigtsmæssig tavshedskultur, hvor det er bedst for alle
parter at tie.
6. Øget pres på patienters ressourcer
Erstatningssager kræver ofte betydelige ressourcer fra patienter, både i form af tid, penge og kræfter. For mange
patienter, især dem med begrænsede økonomiske midler, vil muligheden for at føre en erstatningssag være uden
for rækkevidde. Dette vil resultere i en situation, hvor mange patienter simpelthen accepterer fejl i behandlingen
uden at søge retfærdighed, fordi omkostningerne og kompleksiteten ved at føre en sag er for høje.
Dette vil føre til en situation, hvor kun de mest alvorlige fejl bliver rettet, og mindre fejl og mangler forbliver
uadresserede.
7. ATO´s afsluttende bemærkninger
Fjernelsen af den administrative klageadgang for private tandklinikker og indberetningspligten for UTHer et alvorligt
tilbageskridt for patientrettigheder og patientsikkerhed i Danmark. Selvom erstatningssager fortsat vil være mulige
ift. privat tandklinikker, vil det ikke være en praktisk løsning for rigtig mange patienter, og det vil kun dække de mest
alvorlige sager. Det vil skabe en skævvridning i sundhedssystemet, hvor patienter i offentlige tandklinikker har større
rettigheder end dem i private tandklinikker, og det vil føre til et system, hvor læring og forbedring af
behandlingskvaliteten bliver reduceret.
Særligt fjernelsen af UTH-strukturen strider mod internationale sundhedsstandarder, som fremmer løbende
rapportering og læring fra fejl for at beskytte patientsikkerheden. Vi opfordrer derfor kraftigt til, at forslaget
revideres, og at klageadgangen opretholdes for private tandklinikker og at den gældende indberetningspligt for
offentlige og private tandklinikker ligeledes opretholdes. Dette vil sikre, at alle patienter har lige adgang til
retfærdighed, og kvaliteten af sundhedsydelserne i både offentlige og private praksis.
Med venlig hilsen
Michael Jacobsen
Direktør
Mobil: +45 21 15 23 30
Hovednr: +45 33 14 00 65
www.ato.dk
Peter Bangs Vej 30, 4 sal
DK-2000 Frederiksberg
Sekretariatets åbningstider:
Mandag-fredag: Kl. 9 -15
Fra: Ansatte Tandlægers Organisation <info@ato.dk>
Sendt: 2. september 2024 09:14
Til: Ole Højbo Andersen <oha@ato.dk>; Michael Jacobsen <mj@ato.dk>
Emne: VS: Høring vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af
klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv., frist
30. september kl. 12
4
Fra: Amila Nuhanovic <AMN@SUM.DK>
Sendt: 2. september 2024 07:53
Til: Advoksamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; Ansatte Tandlægers Organisation <info@ato.dk>; Dansk
Erhverv (info) <info@danskerhverv.dk>; dhf@danskhandicapforbund.dk; Emballageindustrien <hoering@di.dk>;
dkf@danskkiropraktorforening.dk; lkr@dadl.dk; formand@paediatri.dk; dsam@dsam.dk; gib@dadl.dk;
info@patientsikkerhed.dk; ds@socialraadgiverne.dk; dsr@dsr.dk; dasys@dasys.dk; dbio@dbio.dk;
info@fodterapeut.dk; fysio@fysio.dk; dh@handicap.dk; info@danskepatienter.dk; Danske Regioner
<regioner@regioner.dk>; info@dansktp.dk; info@danske-aeldreraad.dk; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>;
sekretariat@depressionsforeningen.dk; dch@dch.dk; janvestergaard@dadlnet.dk; Diabetesforeningen
<info@diabetes.dk>; rikkehaahr@hotmail.com; etf@etf.dk; ff@farmakonom.dk; foa@foa.dk; fas@dadl.dk;
Gigtforeningen <info@gigtforeningen.dk>; hmr@hmr.fo; admin@hjernesagen.dk; info@hjerneskadeforeningen.dk;
Hjerteforeningen <post@hjerteforeningen.dk>; bjh@dadlnet.dk; info@humanrights.dk;
sek@jordemoderforeningen.dk; Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>; klfformand@gmail.com; Kræftens
Bekæmpelse <info@cancer.dk>; ku@ku.dk; info@lkt.dk; lap@lap.dk; lev@lev.dk; Lægeforeningen <dadl@dadl.dk>;
lvs@dadl.dk; info@osteoporose-f.dk; pebl@patienterstatningen.dk; njl@patientforeningen.dk; plo@dadl.dk;
pto@pto.dk; pf@psykiatrifonden.dk; kontakt@radiograf.dk; ruc@ruc.dk; Rådet for Socialt Udsatte
<post@udsatte.dk>; hej@scleroseforeningen.dk; landsforeningen@sind.dk; sdu@sdu.dk;
info@tandlaegeforeningen.dk; Vive <vive@vive.dk>; yl@dadl.dk; aeldresagen@aeldresagen.dk; aau@aau.dk;
au@au.dk
Cc: DEP Sundhedsministeriet <sum@sum.dk>
Emne: Høring vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af
klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv., frist
30. september kl. 12
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser,
ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og
tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse).
Evt. bemærkninger bedes sendt til sum@sum.dk med kopi til amn@sum.dk senest mandag den 30. september
2024, kl. 12.
Med venlig hilsen
Amila Nuhanovic
Specialkonsulent, Patientsikkerhed og lovkvalitet
Afdeling for Patientsikkerhed, Life Science og Internationalt samarbejde
M 21 65 99 38
@ amn@sum.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tlf. 7226 9000
www.sum.dk
5
19-09-2024
Vedrørende udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Fagligt notat udarbejdet på eget initiativ af Patientsikkerhedsforum Ældre og Omsorg i
Brøndby
Vi ser med bekymring på regeringens nye lovforslag, der bl.a. indebærer et ophør af pligten til at
rapportere utilsigtede hændelser. Et ophør af denne pligt må forventes at gå ud over
patientsikkerheden.
Gennem en længere årrække er der systematisk blevet arbejdet med at opbygge en sund og
lærende patientsikkerhedskultur med en sanktionsfri indrapportering af utilsigtede hændelser.
Den lovbestemte sanktionsfrie indrapportering giver i dag mulighed for, at arbejde med
hændelserne ud fra et lærende perspektiv. Det giver medarbejdere psykologisk tryghed til, at
indrapportere hændelser med fokus på rettet mod læring. En afskaffelse af den sanktionsfrie
indrapportering vil potentielt skabe utryghed hos sundhedspersonalet og mindske deres motivation
for at gøre opmærksom på hændelser.
I lovforslaget lægges op til at ”driftsherrer og arbejdsgivere fortsat bør prioritere og understøtte
denne kultur og udvikling”. Vi er bekymrede for, hvad det vil betyde for patientsikkerheden, når det
er en ”bør” opgave og ikke en ”skal” opgave. På den lange bane frygter vi, det vil betyde, at det
store vedholdende arbejde med patientsikkerheden ebber ud.
Der er ganske mange steder opbygget en kultur, der understøtter arbejdet med utilsigtede
hændelser – ikke mindst i Brøndby, men det er vores indtryk, at det langt fra er alle steder. For, at
et sådan arbejde skal kunne fortsætte og videreudvikles, kræver det et overblik over de hændelser
der sker. Det overblik forsvinder såfremt Dansk Patientsikkerhedsdatabase nedlægges. Da der
umiddelbart ikke er lagt op til en erstatning af det eksisterende system, vil alle nu skulle udarbejde
deres eget system, der kan gøre opmærksom på de utilsigtede hændelser. Det vil efter vores
opfattelse skabe mere arbejde lokalt.
Vi har en særlig bekymring for hvordan tværsektorielle hændelser og i det hele taget hændelser
der vedrører overgange, fremover vil blive håndteret. Det vil være vanskeligt at identificere
”hullerne i osten”, når vi ikke har et fælles overblik og kommunikationsredskab at samarbejde og
lære ud fra. Det vil desuden blive vanskeligt at pege på generelle tendenser og faldgruber, da der
ikke længere vil være et fælles redskab, der understøtter dette.
Hverken borgere, patienter eller pårørende vil have mulighed for at indrapportere hændelser, som
de ønsker vi skal lære af. De bliver nu sat i en vanskelig situation, hvor de vil skulle fortælle om
hændelsen personligt eller anvende klagesystemet.
Den eksisterende database er ikke perfekt og kan med fordel moderniseres, så den bliver lettere
anvendelig. En afskaffelse af databasen og ikke mindst afskaffelse af et centralt fokus på
utilsigtede hændelser, vil dog efter vores opfattelse medføre en væsentlig forringelse af
patientsikkerheden.
Med venlig hilsen
Centerleder Marianne Strømsted på vegne af
Patientsikkerhedsforum Ældre og Omsorg (Brøndby kommune)
Danmarks Apotekerforening
Bredgade 54 · 1260 København K
Telefon 33 76 76 00 · Fax 33 76 76 99
apotekerforeningen@apotekerforeningen.dk · www.apotekerforeningen.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
30-09-2024
RLN/420/00045
Høringssvar: høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven
og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 2. september 2024 udsendt høringsbrev
vedrørende udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstat-
ningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Danmarks Apotekerforening er ikke på høringslisten, men ønsker at afgive hørings-
svar, da apotekspersonalet er en del af de sundhedspersoner, der har pligt til at rap-
portere utilsigtede hændelser. Apotekerne og deres ansatte arbejder for en stærk
patientsikkerhedskultur i det danske sundhedsvæsen; særligt med fokus på medicin-
sikkerheden.
Lovforslaget indeholder:
1. Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæg-
gelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
2. Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende
tandlæger, tandteknikere og tandplejere.
3. Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsopgørelsen.
Dette høringssvar vil udelukkende omhandle lovforslaget om ophør af pligten til rap-
portering af utilsigtede hændelser og nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdata-
base.
Danmark har haft en patientsikkerhedslov siden 2004, og muligheden for at rappor-
tere utilsigtede hændelser sanktionsfrit betyder, at vi i dag har opbygget en unik læ-
ringskultur, der går på tværs af landet, faggrupper og sektorer.
I lovforslaget står, at det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at ord-
ningen har været en succes. Der står endvidere, at ordningen har styrket patientsik-
kerheden ved at understøtte udviklingen af en kultur, hvor der er fokus på læring og
åbenhed om fejl. Det er også Danmarks Apotekerforenings opfattelse af arbejdet
med utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet og patientsikkerhedsloven, men vi –
tilsvarende mange andre aktører - havde ikke troet, at en sådan ordning og et så-
dant fokus havde en udløbsdato.
Som Styrelsen for Patientsikkerhed selv skriver i sin årsberetning 2023, udgivet for
tre måneder siden, er hele formålet med UTH-ordningen, at vi skal lære af det, der
går galt – eller potentielt kunne gå galt – så det ikke sker for den næste patient og
sundhedsperson.
2 af 4
Systematiske fejl opdages kun på nationalt niveau
I årsberetningen fra 2023 viser tallene, at det for alle rapporteringssteder gælder, at
medicineringsfejl er den hyppigst rapporterede form for utilsigtede hændelser i 2022.
Og selvom langt størsteparten af hændelserne medførte ingen eller kun mild pa-
tientskade, så er der fortsat et stort antal af alvorlige eller dødelige hændelser, som
bør reduceres.
På baggrund af rapporteringerne kan Styrelsen for Patientsikkerhed i dag få et over-
blik over hvilke lægemidler, der er særligt patientsikkerhedskritiske, og dermed
skabe fokus på dem. Af eksempler kan gives:
- På baggrund af rapporteringer udsendte Styrelsen for Patientsikkerhed en
OBS-meddelelse vedrørende Tresiba® Flextouch® og doseringsfejl. Utilsigtede
hændelser viste, at patienter var i tvivl om antal enheder, når styrken skif-
tede. Det blev især en udfordring, da den ene styrke gik i restordre. På bag-
grund af den viden kunne Apotekerforeningen sammen med regionale risiko-
managere udvikle et materiale målrettet apotekerne. Derigennem blev apote-
kerne gjort opmærksomme på udfordringen og kunne sikre, at patienter fik
den nødvendige og rette rådgivning.
- Rapporterede, utilsigtede hændelser i forbindelse med lægemidlerne Metho-
trexat og Pradaxa® har afstedkommet, at Apotekerforeningen i samarbejde
med Styrelsen for Patientsikkerhed har udviklet advarselspostkort, som apote-
kerne kan give med, når de udleverer lægemidlerne. Postkortene er målrettet
dem, som håndterer patienternes lægemidler.
- Rapporteringer, særligt fra apotekerne om fejlordinationer af de blodfortyn-
dende midler Fragmin® og Innohep®, gjorde Styrelsen for Patientsikkerhed
opmærksom på, at lægerne i deres systemer ikke kunne skelne mellem de
forskellige sprøjters styrke og mængde og dermed den faktiske dosis. Proble-
met blev løst, og antallet af rapporter om utilsigtede hændelser, der drejer sig
om forvekslinger i ordinationen af forfyldte sprøjter med forskellige mængder,
er siden faldet markant.
Det var data samlet på nationalt niveau, der var med til at synliggøre, at der var sy-
stematiske fejl, der skulle løses, samt hvor i systemet, der skulle ageres. Det ses
ikke, hvis vi sidder i vores enkelte enheder og registrerer, at der er sket en utilsigtet
hændelse.
Hvis det bliver op til driftsherren selv at beslutte, hvordan der skal arbejdes med
utilsigtede hændelser og læring, så bliver det uens. Det betyder, at der kommer ulig-
hed i kvaliteten og patientsikkerheden på tværs af kommuner, regioner, enheder -
om det så er apoteker, plejehjem, botilbud eller sygehusafdelinger. Yderligere bety-
der det også, at fejl, som opdages ét sted, men hvor årsag og læring ligger et andet
sted, potentielt kan ske igen og igen.
Hvis vi også fremadrettet skal kunne måle på patientsikkerheden i det danske sund-
hedsvæsen og kunne igangsætte fornuftige, kvalitetsforbedrende aktiviteter, må vi
have dataindsamling og adgang til data over tid.
Gå forrest
En ny sundhedsreform har til formål at skabe mere lighed og nærhed i sundhed, men
spørgsmålet er nu, om ministeriet ser, at patientsikkerhed og medicinsikkerhed er
vigtigt for et fortsat stærkt sundhedsvæsen.
3 af 4
Tilsynene viser gang på gang, at der er udfordringer med medicinhåndteringen. Der
arbejdes med patientsikkerheden lokalt, og apotekssektorens høje kvalitetsstandard
og kompetencer indenfor lægemidler og medicinhåndtering kan nyttiggøres til at
kompetenceløfte personale, der håndterer borgeres medicin. Men hvis fokus skal be-
vares, og det lokale arbejde med patientsikkerhed skal fortsætte, så er der brug for,
at politikere og de centrale myndigheder går forrest. I skal vise, at patientsikker-
hedsarbejdet prioriteres og være med til at danne de bedste rammer for arbejdet
med patientsikkerhed.
I lovforslaget står, at det er ministeriets opfattelse, at driftsherrer og arbejdsgivere
fortsat bør prioritere og understøtte patientsikkerhedskulturen og udviklingen heraf.
Her må det gentages, at det er Apotekerforeningens opfattelse, at politikere og cen-
trale myndigheder skal vise vejen til de fælles mål – og vise, at vi, i sundhedsvæs-
net, står sammen om hele tiden at forbedre patientsikkerheden - til gavn for både
patienter og medarbejdere. Det kan til dels løftes af de lokale driftsherrer og ar-
bejdsgivere, men det sender et ærgerligt signal fra øverste myndighed, når der ikke
er en national opbakning til arbejdet.
Danmarks Apotekerforeningen er enig i, at arbejdet med utilsigtede hændelser skal
kunne tilpasses lokalt for at give mening, men det er samtidig svært at forestille sig,
at fjernelse af det nationale og centrale system er med til at skabe lighed på tværs af
sundhedsvæsenet. Hvis ordningen ikke længere forankres nationalt, er det Apoteker-
foreningens frygt, at der kommer ulighed i patientsikkerhedsarbejdet – regionalt og
kommunalt. Det harmonerer ikke med regeringens ønsker til en ny sundhedsreform.
Vigtigheden af det sanktionsfrie system
Et sanktionsfrit rapporteringssystem er med til at højne den psykologiske tryghed
hos sundhedsvæsenets medarbejdere og taler ind i den lærende kultur. Fjernes det
sanktionsfrie system, så bliver det sværere for medarbejdere og ledere at have en
åben dialog om fejl og læring.
Lovforslaget lægger op til, at Styrelsen for Patientsikkerhed gennem tilsyn skal skabe
læring i sundhedsvæsenet. Med det forslag får vi ikke skilt det lærende og det sank-
tionerende system ad, som ellers førhen har været styrelsens vigtige pointe.
Apotekerforeningen er medlem af Det Rådgivende Udvalg for Medicinområdet
(DRUM) samt Følgegruppen for Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn, begge under Sty-
relsen for Patientsikkerhed. Som medlem heraf ser vi ikke, at det gennem tilsynser-
faringer ud fra målepunktssæt er muligt at opnå samme type af læring, som der er
blevet arbejdet med i DRUM, og som rapporteringer giver anledning til lokalt.
Forbedr systemet i stedet for at fjerne det
Rapporteringssystemet har længe været under beskydning, og serviceeftersyn og
Rigsrevisionens revision viste også, at der var rigtig meget spildarbejde, og prakti-
kerne har til tider haft svært ved at se værdien af rapporteringerne. Men løsningen
er ikke ophør af pligten og nedlæggelse af databasen. Løsningen vil være at under-
støtte den læring, som allerede er rigtig godt i gang, ved at sikre, at behandlingen af
de utilsigtede hændelser og læringen sker de rette steder.
Med lovændringen i 2023 blev rapporteringspligten tilpasset, og der kom mere fokus
på at bruge tid på at rapportere de hændelser, hvor der var læring at hente. Det var
den rette vej at gå efter 20 års erfaring på sygehusene og 14 år i praksissektoren.
4 af 4
Danmarks Apotekerforening må derfor også opfordre til, at rapporteringssystemet
ikke nedlægges, men opdateres, så vi i Danmark kan blive ved med at generere nyt-
tige data til arbejdet med patientsikkerhed og medicinsikkerhed.
Der bør ses på, hvordan rapporteringssystemet og data gøres mindre komplekst og
knap så administrationstungt. Der bør eksempelvis kigges på, hvorvidt alle data i en
rapportering er relevant for læring, samt om det vil være muligt at benytte AI til da-
tabehandling og generering af mønstre og tendenser.
Lad rapporteringspligten fokusere på de hændelser, der er alvorlige, usædvanlige el-
ler overraskende, og dermed også mest lærerige. Og så skal hændelserne retur til de
sundhedspersoner, som kan arbejde med forbedringer i praksis. De skal ikke kun
ende i oversigter, rapporter og statistikker.
Husk formålet: ”Det må ikke ske for den næste”
741 af de rapporterede utilsigtede hændelser i 2023 var alvorlige eller dødelige. Det
svarer til to om dagen alle ugens dage i løbet af et år. I trafikken dræbes der om-
kring 150 om året, og vi hører om hver enkelt i medierne.
Bag hver enkelt alvorlig eller dødelig hændelse er der nære pårørende. Så hvis vi
ikke lærer af vores fejl på tværs af landet, sektorer og faggrupper, er der mange, der
direkte eller indirekte, rammes.
Vi skylder vores patienter og sundhedspersoner at bevare det nationale fokus på pa-
tientsikkerhed og læring på tværs – så det ikke sker for den næste patient og sund-
hedsperson.
Danmarks Apotekerforening deltager gerne i drøftelser om, hvordan sundhedsvæse-
net kan fortsætte med at have fokus og værktøjer til at arbejde videre med en stærk
og lærende patientsikkerhedskultur set fra apotekernes perspektiv.
Med venlig hilsen
Birthe Søndergaard
Sundhedsfaglig direktør, Danmarks Apotekerforening
DANSK CARDIOLOGISK SELSKAB
DANISH SOCIETY OF CARDIOLOGY
Høring vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede
hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,
praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv.
Tak for muligheden for at indgive høringssvar.
DCS ønsker at udtrykke stærk bekymring for konsekvenserne af lovforslaget
om at afskaffe lægers rapporteringspligt af utilsigtede hændelser (UTH). Denne
pligt har kun eksisteret i 20 år og en kultur, hvor man tør italesætte og arbejde
med fejl på konstruktiv vis er på ingen måde en selvfølge hverken aktuelt eller
fremadrettet.
Antallet af UTH har været stigende siden etableringen af systemet for 20 år
siden. I 2023 blev næsten 410.000 UTH rapporteret, mod eksempelvis 172.000
i 2016, 100.000 i 2011 og 20.000 i 2007. Der er intet plateau, intet tegn på at
kulturen er etableret.
På det specifikke niveau har UTH indberetninger dannet grundlag for listen
over risikolægemidler, hvoraf vi som kardiologer administrerer 3 af de 7
oplistede: antikoagulantia, digoxin og kalium.
Det er helt essentielt for vores viden, læring, opmærksomhed og løbende
monitorering, at disse data fortsat indrapporteres, at kulturen og åbenheden
om fejl opretholdes, og disse data fortsat kan tilvejebringes. Nye lægemidler
lanceres, kultur forandres, og indsatsen bør derfor opretholdes.
På vegne af bestyrelsen
Gro Egholm
Lægelig sekretær
Dansk Cardiologisk selskab
Bestyrelse Board
Formand President
Jens Flensted Lassen
Hjertemedicinsk Afdeling B
Odense Universitetshospital
J. B. Winsløws Vej 4
DK-5000 Odense C
E: jens.flensted.lassen@rsyd.dk
Lægelig sekretær Secretary
Gro Egholm
Hjertemedicinsk Afdeling B
Odense Universitetshospital
J. B. Winsløws Vej 4
DK-5000 Odense C
E: gro.egholm@rsyd.dk
Medlemmer Members
Christian Gerdes
Aarhus Universitetshospital
Michael Rahbek Schmidt
Rigshospitalet
Ashkan Eftekhari
Aalborg Universitetshospital
Jacob Moesgaard Larsen
Aalborg Universitetshospital
Adam Blyme
Holbæk Sygehus
Ole Ahlehoff
Rigshospitalet
Ann Bovin
Sygehus Lillebælt Vejle
Nanna Louise Junker Udesen
Odense Universitetshospital
Sekretariat Secretariat
Vognmagergade 7, 3. sal
1120 København K
T: 31 37 88 54
E: dcs@cardio.dk
1
Amila Nuhanovic
Fra: Maja Mi Thygesen <Maja.Mi.Thygesen2@rsyd.dk>
Sendt: 30. september 2024 10:22
Til: amn@sum.dk
Cc: Per Vadgaard Andersen; Daniel Kjær; Peter Svenningsen
Emne: LVS - Høring vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede
hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,
praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv.,
Vedhæftede filer: Signature-20240930083034.txt
Til Amila.
Vi i Dansk Kirurgisk Selskab takker for muligheden for at afgive høringssvar på: Høring vedr. lovforslag om ophør af
pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,
praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv.,
Vi vil gerne tilkendegive vores opbakning til afbureaukratiseringen af arbejdet med utilsigtede hændelser, hvor fokus
fremover kan blive på læring og det patientnære frem for afrapporteringer.
På vegne af Dansk Kirurgisk Selskab
Venlig hilsen
Sekretær i Dansk Kirurgisk Selskab
Maja Mi Thygesen
Afdelingslæge
Maja.Mi.Thygesen2@rsyd.dk - www.ouh.dk
Tlf. +45 29 69 46 26
Kirurgisk Afdeling A
Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
J. B. Winsløwsvej 4, 5000 Odense C
1
Amila Nuhanovic
Fra: Jeanett Bauer <jeanett.bauer@gmail.com>
Sendt: 30. september 2024 08:11
Til: DEP Sundhedsministeriet
Cc: Amila Nuhanovic
Emne: Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du stoler
på afsenderen.
Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS)
Fokus for DPS´ høringssvar er Indenrigs- og sundhedsministeriets forslag om at afskaffe regionernes pligt til at modtage,
registrere og analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser.
Afskaffelse af sundhedspersoners pligt til at rapportere om utilsigtede hændelser til regionen og af en centraliseret håndtering
af rapporteringerne udgør en risiko for den fortsatte læring af utilsigtede hændelser. En vigtig forudsætning for denne læring
har været sundhedspersoners anonymitet og lovgivningens sikring af fortrolighed, samt at rapporteringssystemet har været
adskilt fra tilsyns- og sanktionsvirksomhed og fra ansættelsesmyndighedernes diciplinære systemer.
DPS er skeptisk overfor Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at ”der med fordel kan ske en frisættelse og
afbureaukratisering af læringsindsatsen, så det lokalt bliver muligt at anvende ressourcer på læring på den måde, der giver
bedst mening og udbytte lokalt, fremfor de nuværende centralt fastsatte regler og styring i forhold til rapportering af
utilsigtede hændelser”. DPS er bekymret for, om frisættelsen i tilstrækkelig grad vil føre til lokale initiativer, der sikrer
fortsættelse af den nuværende, veletablerede understøttelse af patientsikkerheden. Det er DPS´opfattelse, at der er en høj
risiko for at miste en tryg og åben kultur om patientsikkerhedsarbejdet, der har været opbygget over mange år.
Den mest frygtede og fortvivlende utilsigtede hændelse i psykiatrien er selvmord. Via det nuværende rapporteringssystem og
patientsikkerhedsanalyser er der skabt vigtig viden, der har kunnet anvendes i arbejdet med at forebygge selvmord og
selvmordsforsøg. Afgørende for arbejdet har været det fortrolige rum, hvori analyserne har kunnet foregå. Det nuværende
system sikrer at data kan anvendes nationalt, hvilket bla har ført til bygningsmæssige justeringer, der reducerer mulighed for
selvmord, under indlæggelse. I den forbindelse vil DPS gerne minde om, at der Handlingsplan for selvmordsforebyggelse, i afsnit
7.22 står: "Der bliver således ikke systematisk registreret og indsamlet tilstrækkelig viden om udviklingen i - og mønstre på
tværs af selvmord, som kunne være relevante for aktører i både stat, kommuner og regioner, som enten er i kontakt med
mennesker i risiko for selvmordshandling, fx gennem sundheds- og socialfaglige idnsatser eller, som har adgang til at iværksætte
strukturelle tiltag i form af eksempelvis begrænsning af af metoder til selvmord i det offentelige rum. Derudover involveres de
aktører, som har været tæt på personen, der tog sig eget liv og/eller som kan iværksætte forebyggende foranstaltninger for at
forebygge nye selvmordshandlinger ikke i tilstrækkeligt omfang i dag. Der kan gennemføres kerneårsagsanalyser af selvmord i
Danmark. Analyserne vil være 360 graders undersøgelser af de omstændigheder, der har ledt op til selvmordet, anvendte
metoder og hvodan lignende hændelser kan forebygges i fremtiden. Analyserne kan omfatte data fra dødsattesterne, herunder
information som i dag ikke indberettes til dødsårsagsregistret".
Det er således DPS´opfattelse, at det er et paradoks, at der i handlingsplanen peges på behovet for et samlet, detaljeret overblik
over selvmord, samtidig med at ministeriet lægger op til at nedlægge den mulighed, der aktuelt eksisterer for sådan et overblik.
DPS deler i øvrigt ikke ministeriets opfattelse af, at en lokal videreførelse af patientsikkerhedsarbejdet, hvis lovforslaget
vedtages, vil være udgiftsneutralt for regionerne.
På vegne af DPS´ bestyrelse
Jeanett Bauer
Høringssvar vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af
klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og
tandplejere mv.
Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS) takker for muligheden for at kommentere på lovforslag om
ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private
tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv.
DASAMS repræsenterer læger, der arbejder inden for det samfundsmedicinske felt og har en særlig viden
og erfaring om sundhedsvæsenets indretning og udfordringer på både statsligt, regionalt og kommunalt
niveau. Selskabet har særlig viden og erfaring med organisation, kvalitetssikring, patientsikkerhed og
ulighed i sundhed på både patient-, gruppe-, organisationsog samfundsniveau. En kernefunktion i det
samfundsmedicinske speciale er rådgivning, vejledning og samarbejde med sundhedsvæsenets forskellige
sektorer og tilgrænsende områder. Faglig myndighedsudøvelse f.eks. i forhold til patientsikkerhed og
specialeplanlægning indgår også som del af specialets arbejdsområder
Lovforslaget om at nedlægge Dansk Patientsikkerhedsdatabase og fjerne den bagvedliggende lovgivning
sanktionsfrihed kan i sin nuværende form risikere at skade både patienter og sundhedspersoner og blive en
økonomisk belastning for både stat og sundhedsvæsen. Derfor foreslår Dansk Selskab for Samfundsmedicin
i vores høringssvar visse ændringer
I nærværende lovforslag vil Indenrigs-og sundhedsministeriet afskaffe sundhedsvæsenets driftsansvarliges
pligt til at modtage, registrere og analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser. Forslaget vil betyde,
at sundhedspersoner ikke længere vil have pligt til at rapportere en utilsigtet hændelse, ligesom Styrelsen
for Patientsikkerhed ikke længere vil skulle modtage rapporteringer og Dansk Patientsikkerhedsdatabase
nedlægges. Sundhedspersonernes anonymitet og den sanktionsfrihed lovgivningen sikrer, bortfalder også.
Vi bemærker, at begrundelsen for at fremsætte lovforslaget primært er regelforenkling og bidrag til
økonomiske besparelser på 1000 årsværk i den statslige administration. Vi bifalder ønsket om forenkling af
regler/administration, evt. decentralisering af opgaver og nødvendigheden af besparelser, men det må ikke
ske på bekostning af patientsikkerheden eller sundhedspersonalets tryghed.
Historisk udvikling
I 2004 fik Danmark som de første i verden en unik lov om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet (2002/1 LSL
224), hvor fokus var læring af rapporterede utilsigtede hændelser i et ikke-sanktionerende miljø. Loven var
forudgået af et grundigt forarbejde i Sundhedsstyrelsen og hos det nystartede Dansk Selskab for
Patientsikkerhed med undersøgelse af udenlandske erfaringer og danske pilotprojekter. Udgangspunktet
var, at utilsigtede hændelser (UTH) indtraf ved knap 10 % af alle indlæggelser og det blev vurderet at
utilsigtede hændelser ramte ca.40.000 patienter i sygehusvæsenet og op til 5000 af disse ville dø som følge
af disse hændelser og fejl.
Ordningen var en succes (fra 2000 rapporteringer i 2005 til 400.000 i 2023) og er blevet evalueret af
ministeriet af flere omgange. Konklusionerne har været, at ordningen bidrog til patientsikkerheden og på
baggrund af evalueringerne, valgte lovgiver at udvide ordningen til også at omfatte patienter og
primærsektoren i 2009/10.
Betydning af arbejdet med patientsikkerhed
I en OECD-rapport fra 2017 anslås, at omkring hver tiende sygehuspatient udsættes for unødig skade under
indlæggelse, og at omkring 15 procent af sygehusomkostninger og -aktivitet kan henføres til
efterbehandling af problemer med patientsikkerheden. Forskning anslår, at 30 til 70 procent af utilsigtede
hændelser kunne have været undgået. Et forsigtigt bud er ud fra ovenstående at mellem 4 og 10 milliarder
kunne spares årligt, hvis disse utilsigtede hændelser kunne været undgået. Ifølge flere undersøgelser, fx af
sundhedsøkonom Søren Rud Kristensen, bliver der årligt brug 14 milliarder kroner på behandling af
utilsigtede hændelser i sygehusvæsenet.
Mulige konsekvenser af forslaget
Det er med forslaget risiko for at tabe patientsikkerhedsarbejdet som vi kender det nu på gulvet. Det
vurderer Dansk Selskab for Samfundsmedicin er en risiko af nedennævnte grunde
Ministeriet har ikke i forslaget overvejet, hvilke uønskede effekter en lovændring medfører i
sundhedsvæsenet. Der foreligger ikke data eller en analyse heraf, inden lovforslaget blev sendt i høring.
Ministeriet antagelse er, at patientsikkerhedsarbejdet vil fortsætte som hidtil, det mener vi ikke, at
ministeriet har tilstrækkeligt belæg for at antage. Dertil kommer at det måske nok giver en umiddelbar
besparelse på statsniveau, men samlet set i sundhedsvæsenet sandsynligvis vil øge udgifterne.
Et væsentligt omdrejningspunkt i den danske patientsikkerhedsordning er sundhedspersonernes
anonymitet og den fortrolighed lovgivningen sikrer ved, at utilsigtede hændelser behandles i et ikke-
sanktionerende system. Den gode patientsikkerhedskultur i Danmark er understøttet af, at
rapporteringssystemet er adskilt fra myndighedernes tilsyns- og sanktionsvirksomhed og
ansættelsesmyndighedernes disciplinære systemer. Til sammenligning har den svenske lovgivning ikke
samme sikring af sundhedspersonerne som i Danmark. I Sverige er rapporteringssystemerne (Lex Maria og
Lex Sarah) koblet op på tilsyn og sanktionering og har aldrig opnået samme udbredelse (3- 4000
rapporteringer/år) eller betydning for patientsikkerheden, som det danske system har.
Det danske sundhedsvæsen har brugt mange år på at opbygge en kultur, hvor der er åbenhed om de
utilsigtede hændelser og en tryghed i løbende at rapportere de utilsigtede hændelser, som observeres. Der
er en tydelig og kendt arbejdsgang for formidling og opfølgning af utilsigtede hændelser.
Det er væsentligt at læring af alvorlige hændelser kan foregå i et fortroligt rum, hvor formålet er læring og
bedre patientsikkerhed for de næste patienter, ikke straf. Lovforslaget fjerner dette læringsrum
Patientsikkerhedsanalyser af både selvmord og selvmordsforsøg har fx givet uvurderlig viden om, hvordan
selvmord kan forebygges. Det er svært at forestille sig, at den åbenhed kan bevares, når der vil være
aktindsigt for både presse, patienter og tilsynsmyndighed. Der er i forvejen en frygt for at fejle blandt vores
sundhedspersonale, den skal vi ikke øge i en situation, hvor vi har svært ved at rekruttere og fastholde
personale.
En organisation, der åbent rapporterer og lærer af sine egne fejl, har lettere ved at fastholde
systemperspektivet på utilsigtede hændelser end en organisation, hvor utilsigtede hændelser opfattes som
den enkelte medarbejders ansvar. Ledelsernes, risikomanagernes og patientsikkerhedskoordinatorernes
indblik i rapporterede utilsigtede hændelser gør det muligt at arbejde proaktivt med at forebygge alvorlige
utilsigtede hændelser. Et vigtigt aspekt ved rapportering af utilsigtede hændelser, er de kulturskabende og -
bærende effekter. Det opstår kun i et trygt miljø.
Vi kan også tilføje, at samling af en stor mængde data gør en forskel. Hvis regionerne, kommunerne og
øvrige driftsherrer har lovgivningen og midlerne til det, behøver uth arbejdet ikke at være centralt ledet.
Men det vil stadig være vigtigt med landsdækkende læring. Eksempelvis har landsdækkende data fra UTH-
databasen ændret navngivning og markering af emballage fra Lægemiddelstyrelsen for at undgå
medicineringsfejl. Det er også på baggrund af landsdata, at der er blevet oprettet en advarsel om
Methotrexat i FMK og lavet flere doseringsforslag i FMK, så der sker færre fejl ved medicinering på
plejehjem. For slet ikke at nævne forbedringen af udskrivningsbreve, som vedrører ca 9 millioner overgange
årligt.
Forslag til ændringer
En så omfattende ændring af sundhedsvæsenets rammer som den nu foreslåede bør forudgås af en
grundigere analyse. Ligeledes foreslår vi, at der planlægges en opfølgning på lovændringen.
Ministeriet skriver at lovforslaget er udgiftsneutralt for regionerne. Det er vigtigt, at huske, at
landsdækkende samling af utilsigtede hændelser; samling af data, AI og datamining koster penge. Hvis vi
ikke erkender, at der vil være it-relaterede udgifter i regioner og kommuner som skal føre arbejdet med de
utilsigtede hændelser videre, risikerer vi, at patientsikkerhedsarbejdet langsomt dør.
Det har taget mange år at opbygge en tillidsfuld kultur i Sundhedsvæsenet, så der kan være en åben dialog
om fejl. Tavshed om fejl er en risiko for både patienter og sundhedspersoner. Dansk Selskab for
Samfundsmedicin foreslår, at sundhedspersoners anonymitet i forbindelse med behandlingen af utilsigtede
hændelser fastholdes i ny lovgivning og det også fastholdes, at sundhedsvæsenets behandling af utilsigtede
hændelser ikke kan gøres til genstand for sanktioner.
Det skal undersøges, hvordan patienternes stemme kan blive hørt i et nyt system, så deres erfaringer
indgår på en lærende måde, uden at det belaster klagesystemet unødigt. De fleste patientens største ønske
er, at der ikke sker det samme for andre.
Det skal indtænkes hvordan landsdækkende problemer identificeres og videresendes til rette myndighed fx
Lægemiddelstyrelsen eller Sundhedsstyrelsen fra fx kommuner og regioner mhp. Landsdækkende
systematiske ændringer, som går på tværs af systemer og sektorer.
Selskabet vil foreslå, at Danmark skal beholde et lærende sundhedsvæsen, men at samtidig vil være
nødvendigt med en modernisering, så det bliver lettere og mindre tidskrævende for sundhedspersoner at
rapportere en utilsigtet hændelse og sådan at data fra rapporteringerne nemmere kan trækkes fra
databasen og anvendes til forbedring af patientsikkerheden. En opgave der vil kunne understøttes af
kunstig intelligens og nyt rapporteringssystem.
Vi håber, at få mulighed for at kommentere lovforslaget igen i en redigeret udgave, hvor der er taget højde
for nogle af de områder, vi har problematiseret.
Med venlig hilsen,
Ane Bonnerup Vind, Forperson
Dansk Selskab for Samfundsmedicin
Dansk Selskab for Almen Medicin • Stockholmsgade 55, 2100 København Ø • 7070 7431 • dsam@dsam.dk • www.dsam.dk
Til Indenrigs- og Sundhedsstyrelsen
Høringssvar vedr. Lovforslag om ophør af pligten til rapportering
af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager
over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandtekni-
kere og tandplejere mv.
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) takker for muligheden for at afgive høringssvar
på Lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af
klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere
og tandplejere mv.
Lovforslaget lægger op til:
1. Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæggelse af
Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
2. Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende
tandlæger, tandteknikere og tandplejere.
3. Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse.
DSAM har kommentarer til punkt 1.
Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæggelse af
Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
Det fremgår af teksten i lovforslaget, at ”Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfat-
telse, at ordningen har været en succes og har styrket patientsikkerheden ved at under-
støtte udviklingen af en kultur, hvor der er fokus på læring, og hvor der er åbenhed om fejl.
Det er efter ministeriets opfattelse en kultur, der nu er fast forankret i sundhedsvæsenet,
hvor der lokalt er etableret rum for arbejdet med læring, ligesom der er etableret arbejds-
gange og procedurer, der understøtter dette arbejde. Det er ministeriets opfattelse, at
driftsherrer og arbejdsgivere fortsat bør prioritere og understøtte denne kultur og udvik-
ling.”
DSAM er enig i, at UTH-systemer understøtter læring og åbenhed om fejl. Vi er til gengæld
helt uenige i, at denne kultur er fast forankret i sundhedsvæsenet. UTH-systemet og det
lærende arbejde med fejl er en solstrålehistorie midt i et system, der med patientklager og
store mediesager om fejl på ingen måde fordrer åbenhed og læring omkring fejl i sund-
hedsvæsnet.
København, den 23. september 2024
Side 2 af 2
Dansk Selskab for Almen Medicin • Stockholmsgade 55, 2100 København Ø • 7070 7431 • dsam@dsam.dk • www.dsam.dk
I almen praksis kan mange ting løses lokalt eller ved kontakt til praksiskonsulenten, men
når et problem går igen i mange praksis, er der ingen systematisk opfølgning på dette ud
over UTH-systemet. Der er et godt system, hvor ”gengangere” formidles ud til praksis sam-
men med forslag til at undgå denne fejl.
Man risikerer dermed ved at gennemføre lovforslaget, at sundhedssystemet sendes tilbage
til tiden før UTH-systemets indførelse og dermed betydeligt begrænse patientsikkerheden.
I forhold til at spare, vil systemet alligevel skulle erstattes af andre systemer decentralt,
hvilket formentlig vil føre til højere udgifter og gå lodret imod Sundhedsstrukturkommissi-
onens anbefalinger om at centralisere processer, der alligevel gennemføres i hele landet.
Rapporteringspligt af UTH blev ændret 1. juli 2023, hvilket kan have været medvirkende til
en øget sagsbehandling. DSAM foreslår, at man fortsætter indberetning alene på alvorlige
hændelser, så man bibeholder et redskab til at sikre læring og forbedre patientsikkerhed.
DSAM er også bekymret over, at patientsikkerhedsdatabasen (DPSD) måske slettes: Det er
værdifuld viden, der kan gå tabt. Vi kan ikke støtte op om dette, da der er risiko for, at læ-
ringen i sundhedsvæsnet begrænses.
Vi foreslår, at hvis indsamlingen lukkes - imod vores anbefaling - bør det materiale, der er
skabt, overføres til Sundhedsdatastyrelsen, da det stadig er værdifulde data for patientsik-
kerhedsarbejde.
Med venlig hilsen
Bolette Friderichsen
Formand for DSAM
1
Amila Nuhanovic
Fra: Thomas Vognbjerg Sydenham <Thomas.Sydenham@rsyd.dk>
Sendt: 30. september 2024 11:53
Til: DEP Sundhedsministeriet
Cc: Amila Nuhanovic; formand@dskm.dk; DSKM - sekretæren
Emne: Høring vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede
hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,
praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv., frist 30. september kl.
12
Vedhæftede filer: Signature-20240930095402.txt
Kære ISM,
Via LVS har Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi modtaget høringsversion for lovforslag om ophør af pligten til
rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende
tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv.
Se venligst vores høringssvar nedenfor. Tak for muligheden for at bidrage.
Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi’s (DSKM) høringssvar vedr. nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase
Den 3. september udsendte Sundheds- og indenrigsministeriet høring over udkast til ”lovforslag om ophør af pligten
til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,
praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv,”. Af denne høring indgår ophævelse af afsnit 61 i
sundhedsloven samt nedlæggelse af Dansk Patientsik-kerhedsdatabase pr. 31/12-2024.
DSKM er forundret og bekymret for det foreslåede ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser (UTH),
herunder nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
1. Mulighed for forbedring af patientsikkerhed på tværs af sektorer forringes
Udredning og behandling af infektionssygdomme er et kompliceret, tværfagligt og tværsektorielt felt, hvor der i den
enkelte patients forløb indgår mange aktører og samarbejdspartnere. Der er sektorovergange, risiko for fejl i
medicinordinationer, administrationer og opfølgning. UTH-systemet giver mulighed for systematisk at lære af fejl,
som kan imødekommes i det komplicerede system.
Senest har STPS udsendt meddelelser (Klog på UTH) omkring diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner (03-05-
2023), at behandlere skal sikre arbejdsgange for betydende bifund (15-08-2023) og fejl afstedkommet af manglende
mærkning af prøvematerialer (05-09-2024), med sigtet at sikre læring i Sundhedsvæsenet som følge af gennemgang
af UTH. Trods de sidste to ikke nødvendigvis hidrører fra fejl i infektionsdiagnostik, berører de generelle
udfordringer som skal adresseres i al paraklinisk diagnostik og dermed brugbare også inden for vores speciale.
Det er DSKMs vurdering at afskaffelsen af bestemmelsen i sundhedsloven om at sundhedspersoner, som led i deres
faglige virksomhed har pligt til at rapportere utilsigtede hændelser og patienter og pårørendes mulighed for at
rapportere utilsigtede hændelser vil give Regioner og kommuner et væsentligt dårligere datagrundlag for
kvalitetsarbejdet.
I takt med overgangen til mere tværsektoriel behandling med nye sundhedscentre og mere hjemmebehandling er
det bydende nødvendigt at bevare UTH systemet og Dansk Patientsikkerhedsdatabase for at give
sundhedsprofesionelle, patienter og pårørende en mulighed for anonymt og let at kunne indberette mulige fejl.
2. Mulige fejl med konsekvenser for patienter vil ikke blive synliggjort
Som para-klinisk arbejdende klinisk mikrobiologisk læge bliver man ofte involveret i fejl med forkert brug af og
rekvisition af undersøgelser, manglende opfølgning på prøvesvar og fejldosering af antibiotika. Anvendelse af UTH-
2
systemet gør det muligt at sikre, at disse fejl bliver set og håndteret og forebygget fremadrettet af ledeleslag i de
enkelte rekvirenter (kliniske afdelinger/praktiserende læge/praktiserende speciallæge). Det er simpelthen et rigtig
godt arbejdsværktøj, som fremmer kvalitet og patientsikkerhed.
3. Initiativer i forbedringsarbejdet med forebyggelse af infektioner kan blive forringet.
Vi kender til forbedringsprojekter i Kommunalt regi, hvor man vil benytte UTH-systemet til systematisk at følge
forbedringsindsatser målrettet forebyggelsen af urinvejsinfektioner på plejehjem. Det er oplagt at benytte det
etablerede system, med lokalt uddannede kvalitetsmedarbejdere frem for at opfinde et nyt. Det er oplagt, at man
frem for at nedlægge UTH-systemet og Dansk Patientsikkerhedsdatabase, nærmere arbejder for at gøre det muligt
nemmere at bruge data lokalt – det er der nemlig brug for og initiativ til.
4. Udvikling og brug af egen-udviklede diagnostiske undersøgelser besværliggøres
Arbejdet med at følge den (relativt) nye reviderede EU lovgivning om medikoteknisk udstyr og udstyr til In vitro
diagnostik (IVDR) hjælpes også på vej med UTH-systemet og DPDS. Særligt i Danmark har vi en stærk faglig tradition
med at udvikle og anvende egne undersøgelser (in-house/lab.developed) i Klinisk Mikrobiologi, Immunologi,
Biokemi, Genetik og Patologi til stor fordel for patienter og sundhedsvæsen. Et af kravene for at kunne benytte egne
undersøgelser, er at man har et system til indhentning af oplysninger (monitorere) om utilsigtet brug af
undersøgelserne eller fejl opstået ved brug af undersøgelserne. Nedlægges UTHsystemet og DPSD skal vi i Danmark
oprette et nyt kvalitetsystem, der gør det muligt at indhente de data. Det er klogere at bevare UTH og DPSD frem for
at oprette nyt, ressourcekrævende system.
På vegne af Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi,
Venlig hilsen
Thomas Vognbjerg Sydenham
Formand, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi
Afdelingslæge, ph.d., Klinisk lektor
Thomas.Sydenham@rsyd.dk - www.ouh.dk
Tlf. +45 2173 0585
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
J. B. Winsløws Vej 21, 2. sal, 5000 Odense C
TLF. +45 6541 4798
Vagthavende læge +45 2120 2308
Fra: LVS <lvs@DADL.DK>
Sendt: 3. september 2024 14:45
Emne: LVS - Høring vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af
klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv., frist
30. september kl. 12
Til formænd/forpersoner samt sekretariater.
Denne høring til venlig orientering.
3
Lene Kristensen, sekretær LVS
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser,
ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og
tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse).
Evt. bemærkninger bedes sendt til sum@sum.dk med kopi til amn@sum.dk senest mandag den 30. september
2024, kl. 12.
Med venlig hilsen
Amila Nuhanovic
Specialkonsulent, Patientsikkerhed og lovkvalitet
Afdeling for Patientsikkerhed, Life Science og Internationalt samarbejde
M 21 65 99 38
@ amn@sum.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tlf. 7226 9000
www.sum.dk
26. september 2024
Høringssvar til: Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Svaret er udarbejdet af Dansk Selskab for Medicinsk Fysiks nationale UTH-arbejdsgruppe.
Gruppen består af repræsentanter fra de 8 danske stråleterapicentre. Svaret forholder sig til
punkt 1 i lovforslaget vedr. Sundhedsloven: ”Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede
hændelser, herunder nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase”.
Vi anerkender, at Staten skal spare, men vi ser rapporteringspligten af utilsigtede hændelser (UTH)
samt Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) som hjørnestenen for det gode, trygge arbejde og
læringsmiljø, der er i Danmark, hvilket utvivlsomt kommer patienterne til gode. Vi mener således ikke,
at arbejdet omkring UTH’er falder i kategorien ’unødig administration og dokumentation’ jf. forslaget.
Argumentet for fjernelsen af pligt og DPSD med, at ”det går godt”, og at der rapporteres færre UTH’er
i 2023 end i 2018, kan vi ikke tilslutte os: Indenfor stråleterapi ligger antallet af indrapporterede
UTH’er faktuelt ret konstant, og vi mener, at det netop er pga. indberetninger og det tilhørende
systematiske arbejde med og læring fra de utilsigtede hændelser, at ”det går godt”.
Det er vigtigt at fastholde DPSD, da en national forståelse af sproget omkring UTH’er giver det bedste
grundlag for arbejdet med forebyggelse af UTH’er. Desuden sikrer indberetningspligten og den
nationale tilgang, at ledelserne bakker op og at samarbejdet på tværs af landet styrkes. Muligheden
for fortsat at kunne sammenligne, samarbejde om forebyggelse samt at kunne lære af hinanden er
især vigtigt for centraliserede og specialiserede behandlinger som f.eks. stråleterapi. Vi er bekymrede
over, at rapporteringspligten foreslås fjernet, da pligten sikrer det fortsatte arbejde med UTH’er, og
med pligten er det oplagt, at der er et dertil indrettet nationalt system. Fastholdelsen af arbejdet med
patientsikkerheden er vigtig: Der kommer løbende nye teknikker og metoder til, som giver risiko for
nye typer af fejl. For at følge patientsikkerheden i strålebehandlingen er det derfor væsentligt, at
kunne identificere, hvor i behandlingsforløbet en UTH sker. Obligatorisk rapporteringspligt muliggør
dette, hvor præventive ændringer i arbejdets workflow kan eksekveres.
Med forslaget vil man ligeledes fjerne den særlige bestemmelse om fortrolighed, der sikrer og
beskytter mod sanktioner ifm. UTH’er. Der vil kunne søges aktindsigt i både UTH’er og
kerneårsagsanalyser. Dvs. hverken rapportør eller involveret personale vil længere være beskyttet
mod sanktioner. Det vil være forfærdeligt, hvis resultat bliver, at ansatte begynder at skjule fejl af frygt
for konsekvenserne, som vi hører det fra andre lande.
Flytning af arbejdet med patientsikkerhed over i regionerne eller til de lokale hospitaler er ikke en
besparelse i det store billede, men derimod en forskydning til regionerne, der i givet fald skal begynde
forfra, og som i øvrigt også skal spare. Derudover besværliggør det muligheden for at samarbejde om
UTH’er på tværs af afdelinger, hospitaler, regioner mm., at samarbejde med primærsektor o.l., hvis
hvert sted har sit eget set-up.
1
I forhold til arbejdet med UTH’er, som relaterer sig til anvendelse af ioniserende stråling herunder
både diagnostik og terapi (radioaktive isotoper, strålingsgeneratorer etc.) er det aktuelt kun
hændelser, der har givet eller ville kunne have givet akutte stråleskader, som skal indberettes direkte
til Sundhedsstyrelsen. Alle øvrige hændelser vil kunne indberettes til DPSD og behandles lokalt,
hvorved forebyggelse og korrigerende handlinger hurtigst muligt vil kunne etableres. Ligesom der
gennem nationale samarbejder, kan udarbejdes nationale anbefalinger. Med nedlukningen DPSD og
ophør af muligheden for at indberette denne del af de strålerelaterede UTH’er til DPSD vil alle UTH’er,
ligesom i tiden før DPSD, skulle indberettes direkte til Sundhedsstyrelsen jf. ”Bekendtgørelse om
ioniserende stråling og strålebeskyttelse” §58 og §92 – nu bare pr. telefon.
Med indeværende forslag vil man nedlukke 20 års arbejde med patientsikkerhed og en sund og
tillidsfuld læringskultur til gavn for sikker patientbehandling, hvor fokus netop er på læringen og ikke
personen. Der vil til enhver tid være behov for at monitorere og udvikle UTH-området netop for, at
det fortsat er sikkert at modtage behandling i Danmark. Det skal forgå i et trygt og tillidsfuldt miljø,
hvor man som ansat ikke risikerer sanktioner. Med lovforslaget risikerer man at udvande den gode
læringskultur, der i dag er i Danmark – det må ikke ske.
På selskabets vegne,
Christian Skou Søndergaard
Formand
Dansk Selskab for Medicinsk Fysik
2
1
Amila Nuhanovic
Fra: Christian Jakobsen <Christian.Jakobsen@rsyd.dk>
Sendt: 12. september 2024 09:49
Til: DEP Sundhedsministeriet
Cc: Amila Nuhanovic
Emne: Høringssvar til udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Vedhæftede filer: Signature-20240912075113.txt
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Høringssvar fra Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi (DSOMK) vedrørende
”Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatnings-adgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af
pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,
praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og
befordringsgodtgørelse”
DSOMK vil gerne rejse en bekymring vedrørende det fremstillede forslag til lovændring.
Et bortfald af klagemuligheden til Styrelsen for Patientklager, for i stedet at erstatte dette med private retssager ved
domstolene, vil have en mulig konsekvens for patientsikkerheden og ressourceudnyttelsen.
Vi vil gerne henlede opmærksomheden på, at der er stor forskel på de behandlinger, praktiserende tandlæger
udfører, og de behandlinger som udføres af specialtandlæger i tand- mund- og kæbekirurgi.
Hvis lovændringen gennemføres, kan medicinsk kompromitterede patienter eller patienter, som kræver kirurgisk
behandling af vanskelig eller risikobetonet karakter, have vanskeligt ved at finde en privat behandler som vil påtage
sig opgaven grundet risiko for senere søgsmål.
Det kunne eksempelvis dreje sig om patienter med diabetes eller i antiresorptiv behandling, med behov for kirurgisk
behandling af infektioner i kæberne.
Det kan betyde, at patienternes tilstand forværres, og de ultimativt ender med at være mere syge og eventuelt
indlæggelseskrævende, og dermed vil der komme et større pres på hospitalsafdelingerne.
Vi kan desuden frygte at der kommer populært sagt amerikanske tilstande på området, hvor nogle patienter har råd
til at anlægge civile erstatningssager, og andre ikke har, og dermed ulighed i sundhed og retsstilling.
Med venlig hilsen
Christian Jakobsen
Cheftandlæge, FMOL
Formand for Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi
Christian.Jakobsen@rsyd.dk - www.ouh.dk
Tlf. +45 65413477 / 65413475
Mobil: 51148690
Odense Universitetshospital
Kæbekirurgisk afdeling K
Indgang 44-46, kælderen
Kløvervænget 47
5000 Odense C
Høringssvar om UTH i sundhedsvæsenet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt forslag til ændringer i sundhedsloven i
høring. Herunder stilles der forslag om at afskaffe den sanktionsfri indrapportering af
utilsigtede hændelser samt at afskaffe systemet til håndtering af rapporterne, Dansk
Patientsikkerhedsdatabase, DPSD.
Dansk Selskab for Patientsikkerheds (herefter PS!) bestyrelse, bestående af Danske
Regioner, KL, Danske Patienter, FOA, DSR, Lægeforeningen, LIF, Medicoindustrien,
Apotekerforeningen og Danske Handicaporganisationer har den 6. september be-
handlet forslaget, og finder overordnet og indledningsvist, at forslaget er helt uantage-
ligt i sin nuværende form. Bestyrelsen ser en lovbefæstet videreførsel af den sankti-
onsfri rapportering samt en videreførsel af et nationalt rapporteringssystem som afgø-
rende for patientsikkerhedsarbejdet i Danmark. Dog finder bestyrelsen, at et rapporte-
ringssystem til opsamling af data fra utilsigtede hændelser hensigtsmæssigt kan læg-
ges i andet regi, og at Dansk Selskab for Patientsikkerhed kan have en rolle heri. For-
slaget kan anerkendes for, at en evt. videreførsel af opsamlingen af utilsigtede hæn-
delser i givet fald skilles fra det sanktionerende og kontrollerende system. Det har PS!
anbefalet i mange år.
Nedlæggelse af den sanktionsfri rapporteringspligt i loven og et rapporteringssystem
vil reelt betyde en nedlæggelse af det lærende patientsikkerhedsarbejde i Danmark,
og man må forvente, at der med ændringen sker en erosion af det lokale patientsik-
kerhedsarbejde, da den sanktionsfri rapportering og datagrundlaget bortfalder. Det vil
reelt også betyde, at arbejdet med at styrke psykologisk tryghed og med at reducere
defensiv medicin bliver vanskeliggjort – og at såvel ledelser som medarbejdere får
svære vilkår i kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet. Kulturarbejdet og dialogen bliver
stærkt udfordret for både ledere og medarbejdere, og der vil for patienter og borgere
alene være klage- og tilsynssystemet tilbage.
Bestyrelsen i PS! har tidligere drøftet muligheden for at styrke anvendelsen af utilsig-
tede hændelser, og der kan ses en række alternative muligheder for at drive arbejdet
med læring af utilsigtede hændelser og med datagrundlaget, videre.
Brug af data og viden er et vigtigt fundament for udvikling af sundhedsvæsenet, og i
den forbindelse er de utilsigtede hændelser (UTH) en vigtig kilde til viden om mulige
kvalitets- og patientsikkerhedsbrister. I alle andre sammenhænge efterspørger man
ensartede, nationale data, og det fremstår derfor også i den kontekst som et uigen-
nemtænkt forslag.
Samtidig – og nok så vigtigt – har der længe blandt sundhedspersonale og andre, der
beskæftiger sig med patientsikkerhed, været en stigende opfattelse af, at læringen fra
de utilsigtede hændelser kan styrkes væsentligt som en del af et lærende sundheds-
væsen. Rapporteringssystemet er for tungt og for langt fra den drift, der skal
c/o Frederiksberg Hospital
Vej 8, indgang 1, 1. sal
Nordre Fasanvej 57
2000 Frederiksberg
T +45 8282 8246
E
info@patientsikkerhed.dk
www.patientsikkerhed.dk
30. september 2024
Side 2
forbedres.1 I forbindelse med en omlægning af kvalitetsarbejdet og en opdatering af
det nationale kvalitetsprogram i Danmark vil det være naturligt at se på, om patientsik-
kerhedsarbejdet kan understøttes på anden vis.
Der må sættes spørgsmålstegn ved, om den i lovforslaget planlagte lukning af DPSD
pr. 31.12.2024 overholder regler og praksis for nedlukning af vitale systemer, og under
alle omstændigheder vil en nytænkning af et system kræve tid. Der opfordres derfor til
en proces, hvor alle relevante interessenter kan inddrages i en fremtidig løsning. Hertil
kommer, at PS! står tvivlende over for om der lovmedholdeligt kan etableres lokalt/lo-
kale databaser/indrapporteringssystemer, uden en hjemmel i lovgivningen om sankti-
onsfri rapporteringspligt.
Nedenfor gennemgås en række forhold, man skal være opmærksom på, ligesom PS!
henviser til tidligere fremsendte spørgsmål (se bilag 1). Sluttelig vil PS! optegne kontu-
rerne til et fremtidigt, proaktivt rapporteringssystem.
Bevarelse af den sanktionsfri rapportering i sundhedsloven
Sammenfatning
Det er afgørende, at den sanktionsfri rapporteringspligt bevares i lovgivningen. Sund-
hedspersoner og patienter rapporterer dagligt hændelser, der forbedrer systemet,
netop fordi det kan ske uden sanktioner. Fjernelse af denne beskyttelse sender et sig-
nal om manglende prioritering af sundhedspersonalets sikkerhed; noget som især er
uforståeligt i en tid, hvor der er bred enighed om at skabe gode arbejdsforhold i sund-
hedsvæsenet og tiltrække nye medarbejdere. Hvis den sanktionsfri rapporteringspligt
fjernes, mister vi det fælles sprog for læring, og kulturen for forbedring og åbenhed vil
langsomt forsvinde. Både hos medarbejdere og borgere. Samtidig fjernes ledernes
mulighed for at indgå i en åben og lærende dialog om fejl, samt patienter og borgeres
mulighed for at bidrage til læring i sundhedsvæsenet.
Uddybende bemærkninger
Danmark var det første land i verden til at indføre et sanktionsfrit system til rapporte-
ring for utilsigtede hændelser, og et sanktionsfri, lovbefæstet rapportering bliver stærkt
anbefalet og understøttet af internationale institutioner.
WHO skriver i sin GLOBAL PATIENT SAFETY ACTION PLAN 2021–2030 Towards
eliminating avoidable harmin health care2, således om regeringernes forpligtelse på
området:
• Introduce and implement administrative and legal protection mechanisms, as
applicable, for those reporting adverse events or raising concerns about the
safety of services.
• Ensure the protection mechanism is based on learnings from patient safety
failures and refining the work system, rather than punishing individuals, and is
widely available and known to all stakeholders.
• Appoint an independent organization for receiving, analysing, synthesizing
and publicly reporting information on the safety of health care in the country
and commenting upon progress, as applicable.
1
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 572: SUU alm del - svar på spm. 572 (D1576131).docx (ft.dk)
2
Global Patient Safety Action Plan 2021–2030 draws har sit mandat fra World Health Assembly
resolutionWHA72.6 on “Global action on patient safety”..
Side 3
• Define clear-cut boundaries and distinctions between medical errors and med-
ical negligence in order to establish a just culture and facilitate appropriate
corrective actions.
• Adopt global approaches for establishment of a safety culture across the
health system, including building competencies in methods for culture change.
Tilsvarende har Europa-Parlamentet og Europarådet i 2015 i konklusioner og henstil-
linger opfordret til at udvikle foranstaltninger, ”der tillader retfærdig og sanktionsfri ind-
beretning fra sundhedspersonalets eller patienters side”3
Enhver højrisiko-branche har i dag et sanktionsfrit rapporteringssystem, og det er
værd at bemærke, at en sådan nedgradering ikke ville kunne finde sted inden for fx
luftfarten4. Der er Danmark bundet af en EU-forordning, hvor det hedder: ”Det er nød-
vendigt at sikre, at det luftfartspersonale, der er tættest på, indberetter begivenheder,
som udgør en væsentlig risiko for luftfartssikkerheden. Frivillige indberetningsordnin-
ger bør supplere de obligatoriske indberetningsordninger, og begge bør give enkelt-
personer mulighed for at indberette oplysninger om luftfartssikkerhedsrelaterede begi-
venheder.”5
I Norge afskaffede man i 2019 den nationale oversigt over alvorlige utilsigtede hæn-
delser. Det er en beslutning man har fortrudt, og oversigten genindføres nu6
Danmark vil således stille sig i en besynderlig situation, også i international kontekst,
hvis man afskaffer den sanktionsfri indrapportering.
Det stærkeste argument mod afskaffelse af sanktionsfri indrapportering er dog natur-
ligvis hensynet til medarbejdere og patienter. Det er velkendt, at der er en endog me-
get stærk forbindelse mellem psykologisk tryghed og patientsikkerhed7. I disse år ser
vi mangel på sundhedsprofessionelle. Den i loven fastsatte sanktionsfri rapportering er
en meget stærk understøttelse af en åben kultur, hvor fejl, der kan ske for alle, kan
danne grobund for læring og forbedringer af arbejdsgange, og dermed forbedring af
den organisatoriske kvalitet, bredt set. Signalet til de sundhedsprofessionelle om at
fjerne denne ret og pligt er på alle måder uheldigt, og vil med stor sandsynlighed over
tid erodere en sund patientsikkerhedskultur8, samt medføre en yderligere befæstelse
af den angstfyldte kontrolkultur, der er blevet stadig mere fremtrædende efter de lov-
ændringer, der fra 2016 styrkede kontrollen med sundhedspersoner, og hvis konse-
kvenser sås i ”Svendborg-sagen”.
3
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=LEGISSUM:2901_5&from=HU
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52015IP0197&qid=1726237565566
4
(LBK nr 543 af 13/06/2001)
5
REGULATION (EU) No 376/2014 ).
6
Vestre vil ha tilbake nasjonal oversikt over alvorlige hendelser i helsevesenet (sykepleien.no)
7
Edmondson, Amy C. The Fearless Organization: Creating Psychological Safety in the Workplace for
Learning, Innovation, and Growth. Hoboken, NJ: John Wiley & Sons, 2018.
8
Bransby, Derrick P., Michael J. Kerrissey, and Amy C. Edmondson. "Research: New Hires’ Psychological
Safety Erodes Quickly." Harvard Business Review Digital Articles (July 11, 2024).
Side 4
Samtidig er sanktionsfri rapportering af utilsigtede hændelser også patienter/borgere
og pårørendes mulighed for at påpege muligheder for forbedringer i det system, de
om nogen er afhængige af. Borgere/patienter og pårørende afskæres dermed for mu-
ligheden for, med læring for øje, at gøre opmærksom på forhold, der kan forbedres.
De vil med afskaffelse af et sanktionsfrit rapporteringssystem være hensat til tavshed
eller til klagesystemet og til tilsynshenvendelser. Ingen af de to systemer har først og
fremmest læring for øje.
Rapportering har værdi
Sammenfatning
I 2003 fik Danmark – som det første land i verden – en lov om patientsikkerhed. Et
vigtigt element i lovgivningen var, at der blev etableret et rapporteringssystem for util-
sigtede hændelser. De indkomne rapporter udgør en af hjørnestenene i et lærende
sundhedsvæsen, rapporterne bidrager til, at der kan identificeres mønstre både på af-
delings- institutions- og nationalt niveau og dermed danne grundlag for arbejdet med
forbedringer og patientsikkerhed. Det bliver fra alle sider modtaget med undren, at
man på dette område vælger at nedlægge det system, der understøtter en lokal og
tværgående behandling af data. Værdien af et fælles rapporteringssystem, hvor data
kan udveksles også på tværs af sektorer, kan ikke undervurderes. Som professor
Kjeld Møller Pedersen anfører i en kommentar: ”Lidt retorisk kan man i forbindelse
med det kommende lovforslag spørge, hvordan man kan få denne vigtige information
uden et indberetningssystem, og om denne information ingen værdi har? Ligesom håb
ikke er en strategi, er lukkede øjne det heller ikke”9.
Uddybning
I henhold til Sundhedslovens §19910 modtager STPS-rapporteringer fra regionsrådet
og kommunalbestyrelsen om utilsigtede hændelser og opretter et nationalt register
herfor (læs DPSD).
Rapporterne fra utilsigtede hændelser har gennem årene ført til markante forbedringer
på en række områder. For eksempler henvises til bl.a. høringssvar fra Danske Regio-
ner. I kommunerne anvendes de utilsigtede hændelser dagligt til forbedring af proces-
ser på f.eks. medicinområdet, og utilsigtede hændelser har bl.a. været omdrejnings-
punktet for at eliminere tryksår og medicinfejl i plejesektoren.
Imidlertid er det ændringer, som først og fremmest har deres rod i det lokale patient-
sikkerhedsarbejde, og det har tilsyneladende været vanskeligt for STPS at se de ellers
åbenlyse muligheder og værdi i at bearbejde og formidle viden samt stille den til rådig-
hed.
I Sundhedsstrukturkommissionens rapport er der lagt stor vægt på tilvejebringelse af
ensartede data på tværs af sundhedsvæsenet, til brug for kvalitetsudvikling. Det fore-
kommer derfor yderst besynderligt, at man på patientsikkerhedsområdet vil fragmen-
tere data. Området for utilsigtede hændelser er det eneste, hvor der reelt er tværfag-
lige og tværsektorielle standarder og løsninger. Der findes en række eksempler på, at
9
Kjeld Møller Pedersen i Sundhedsmonitor, 16. September 2024: https://sundhedsmonitor.dk/de-
bat/art10066334/S%C3%A5dan-har-arbejdet-med-fejl-og-kvalitet-i-sundhedsv%C3%A6senet-udviklet-
sig?utm_cam-
paign=Kjeld%20M%C3%B8ller%20g%C3%A5r%20i%20arkivet%3A%20S%C3%A5dan%20har%20ar-
bejdet%20med%20fejl%20og%20kvalitet%20i%20sundhedsv%C3%A6senet%20udvi-
klet%20sig&utm_content=16-09-2024&utm_medium=sundhed&utm_source=newsletter_redaktionel
10
Retsinformation
Side 5
utilsigtede hændelser netop har været anvendt til forbedringer i tværsektorielle forløb,
f.eks. vedrørende udskrivelser, medicin, MRSA, ernæring samt livsforlængende be-
handling.
Utilsigtede hændelser er tæt knyttet til det kliniske arbejde, og er de data, der fortæller
om den organisatoriske kvalitet, og som kan være med til at forbedre denne. I en situ-
ation, hvor der skal ske betydelige ændringer i det samlede sundhedsvæsen, fore-
kommer det risikofyldt at ”blinde” organisationerne i forhold til ændringer i de enkelte
organisationer, og på tværs. I forbindelse med Covid-epidemien blev data fra utilsig-
tede hændelser anvendt til at forbedre behandlingen i såvel covid-afsnit som på tværs
af sektorer.
Udover STPS er der en række andre offentlige myndigheder, der besidder værdifuld
information, der kunne indgå i det løbende læringsarbejde for at forbedre kvaliteten og
patientsikkerheden i det danske sundhedsvæsen. Dette potentiale udnyttes ikke til
fulde i dag. Der tænkes her især på viden fra patienterstatningssager, bivirkninger,
medicinsk udstyr mv.
Det er desuden et måske overset forhold, at ledelserne anvender de indkomne rap-
porter som en del af det ledelsesinformationssystem, der er en nødvendighed for kon-
stant at optimere sundhedsvæsenet i en åben dialog med medarbejderen– i den en-
kelte enhed og på tværs af enheder. Den sanktionsfri rapportering giver først og frem-
mest information om organisatoriske forhold. En tilsvarende information kan ikke fås
andre steder, da ledelsesinformation som oftest har fokus på klinisk kvalitet og øko-
nomi.
DPSD kan med fordel forbedres og flyttes
Sammenfatning
Siden 2015 har Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) været ansvarlig for driften af
Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD), der er systemet, hvor sundhedsvæsenet
kan indrapportere deres utilsigtede hændelser. Siden 2015 har STPS haft ansvaret for
at vedligeholde og udvikle både rapporteringsordningen for utilsigtede hændelser og
den tekniske platform for rapporteringen DPSD. Imidlertid kan det konstateres, at
STPS inden for de seneste år har omlagt og nedgraderet opgaven, og ikke længere
har en særskilt læringsenhed og samtidig har den juridisk funderede tilsyns- og kon-
trolmyndighed under samme tag. Det vil derfor være velkomment, hvis DPSD overgår
til drift i en organisering, der er tættere på den kliniske virkelighed på tværs af almen
praksis, kommuner og hospitaler. Data fra DPSD bør bevares i en form, så det forsat
er muligt for kommuner og regioner at have adgang til egne data og at data kan stilles
til rådighed for tværgående kvalitetsudvikling og for forskning.
Uddybning
Sundhedslovens §199 beskriver, at det er STPSs opgave at analysere og viderefor-
midle viden til sundhedsvæsenet på baggrund af de modtagne rapporteringer. Sund-
hedslovens §199 beskriver desuden, at det STPS’s ansvar at stille dataudtræk fra
DPSD til rådighed for patientsikkerheds- og kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsnet og
samle op på mønstre og tendenser, som gør sig gældende på nationalt niveau 11. På
den måde burde STPS også have en central rolle i at sikre en læring af de utilsigtede
hændelser på tværs af sundhedsvæsenet.
STPS fastsætter nærmere regler om, hvilke utilsigtede hændelser der skal rapporteres
af regionsråd og kommunalbestyrelser til STPS, hvornår og i hvilken form rapporterin-
gen skal ske, og hvad den skal indeholde.
11
https://stps.dk/da/laering/utilsigtede-haendelser/om-rapporteringsordningen/
Side 6
Siden 2015 har STPS gennemført en række ændringer, som har øget bureaukratiet
omkring rapporteringssystemet og de utilsigtede hændelser. PS! har opregnet ændrin-
gerne i bilag 2. Nogle ændringer har medført forbedringer, men har ikke haft tid til at
manifestere sig, da de er indført i 2023. Andre ændringer har medført en øget doku-
mentation for rapportøren, og har i en række tilfælde medvirket til, at især klassifikatio-
nen af utilsigtede hændelser er ”knopskudt” og blevet mere uklar. PS! har sammen
med en række andre aktører påpeget ulemperne ved disse ændringer.
PS! har vedholdende påpeget, at opgaven med læring fra utilsigtede hændelser ikke
når sit potentiale. Det har desuden været påpeget, at DPSD er tungt at arbejde med.
Der har været igangsat arbejde med udbud af nyt system, men STPS afbrød dette ar-
bejde, og der er derfor ikke et opdateret system, som på moderne vis kan understøtte
rapporteringen lokalt eller på tværs.
Men systemet har igennem årene også fået kritik for at være for bureaukratisk og
have for lidt fokus på at skabe læring af de indrapporterede utilsigtede hændelser, og
PS! udgav i marts 2016 en rapport med otte anbefalinger til en optimering af UTH-rap-
porteringssystemet12.
En af de centrale anbefalinger er bl.a. at rapporteringssystemet kun kan skabe læring
og forbedringer, hvis der er tillid til, at rapporteringssystemet ikke kan bruges sanktio-
nerende og kontrollerende.
I PS!s rapport står der:
”Rapporteringssystemet har til formål at sikre læring om de systemer, vi behandler pa-
tienterne i. Undersøgelser viser, at langt de fleste patientskader skyldes uhensigts-
mæssige systemer og kun en mindre del skyldes individers skødesløshed og forsøm-
melser. Arbejdsgruppen anbefaler, at denne skarpe skelnen mellem delene af det
samlede danske patientsikkerhedssystem bevares. Rapporteringssystemet skal ikke
bruges sanktionerende, da en sammenblanding af de to formål vil fjerne personalets
motivation til at rapportere. Der findes andre instanser, der har til formål at føre tilsyn
med individer, og et rapporteringssystem må ikke fratage ledelserne deres ansvar for
de ansatte i en tilsynssammenhæng (..)”.
Derfor kan det også være et problem, at både læringsfunktionen og den juridisk funde-
rede tilsyns- og kontrolmyndighed er samlet under samme tag i STPS, og det vil derfor
være velkomment, hvis DPSD overgår til drift i en organisering, der er tættere på den
kliniske virkelighed på tværs af almen praksis, kommuner og hospitaler.
Det samme påpegede PS! allerede ved STPSs oprettelse i 2015. Når begge myndig-
heder er samlet under samme tag, kan det skade tilliden til rapporteringssystemet og
det kan underminere læringsarbejdet.
STPS er i mange tilfælde siden 2016 dog blevet kritiseret for at fare for kraftigt frem
mod sundhedspersoner, der har begået fejl. Det har hele tiden været PS!’ perspektiv,
at dette fokus på enkeltpersoner frem for systemer er med til at underminere lærings-
kulturen i sundhedsvæsenet. Helt konkret kan der, på trods af formelle ”skodder”,
være tvivl om de informationer, der indrapporteres i DPSD, rent faktisk også bruges til
at skabe læring. På denne måde kan Styrelsens dobbeltrolle med på den ene side at
føre tilsyn og kontrol og på den anden side understøtte læring, potentielt spænde ben
for læringsarbejdet.
Der er gennemført en evaluering af STPS arbejde med tilsyn, men ikke med arbejdet
med læring fra utilsigtede hændelser.
12
https://patientsikkerhed.dk/otte-anbefalinger-til-et-nyt-uth-rapporteringssystem/
Side 7
Mulighedsrummet for den fremtidige opgaveløsning vedrørende læring i sund-
hedsvæsenet
I det følgende afsnit drøftes med udgangspunkt i PS!s rapport ”Optimering af rapporte-
ringssystemet for utilsigtede hændelser” fra 2016 muligheder for, hvordan den fremti-
dige opgaveløsning vedrørende læring i sundhedsvæsenet kan håndteres, så der ska-
bes mere læring af de utilsigtede hændelser og så der skabes en større tillid til rappor-
teringssystemet.
Som beskrevet har det hele tiden være PS!’ perspektiv, at der er en indbygget mod-
sætning i STPSs rolle, der på den ene side skal kontrollere og føre tilsyn og på den
anden side skal understøtte læring i sundhedsvæsenet.
PS! har i sine 8 anbefalinger til optimering af rapporteringssystemet for utilsigtede
hændelser fra 2016 tidligere anbefalet, at systemet i langt højere grad forankres lokalt
hos driftsorganisationerne.
Her fastslår PS!, at det er afgørende for et velfungerende rapporteringssystem, hvor
der løbende sker en lokal læring hos medarbejdere og ledere i regioner og kommuner,
at rapporterne i højere grad anvendes lokalt, og at der sker en lokal feedback til rap-
portørerne. Det er i virkeligheden meget få hændelser, der ikke kan løses lokalt og
som kræver en national opmærksomhed fra STPS.
Derfor var det i 2016 også anbefalingen, at arbejdet med de utilsigtede hændelser for-
ankres hos driftsorganisationerne og ikke hos en national myndighed.
I anbefalingerne fra 2016 beskriver PS! også, at der stadig vil være udfordringer, der
kræver løsninger på et kommunalt/regionalt niveau, fx tværsektorielle hændelser eller
hændelser i opbygningen af IT-systemer. Dette vil kræve en koordinering mellem
f.eks. kommunalt og regionalt niveau.
I PS!s anbefalinger fra 2016 beskrives det desuden, at hvis hændelserne ikke kan lø-
ses lokalt eller regionalt (fx hændelser vedr. national IT, medicinsk udstyr, medicinpak-
ninger, restordrer og standarder) så skal hændelserne overdrages fra det regionale ni-
veau/lokale til en risikomanagerfunktion på nationalt niveau, der har ansvar for at
håndtere dem.
En fælles risikomanagerfunktion til at understøtte den nationale læring
Som beskrevet, så vil der være hændelser, der ikke kan løses på et lokalt eller regio-
nalt niveau. PS!s anbefaling fra 2016 var, at der oprettes en fælles risikomanagerfunk-
tion for sundhedsvæsenet, der bl.a. skal facilitere læring på tværs af sundhedsvæsnet.
Der vil i arbejdet med de utilsigtede hændelser stadig være et behov for erfaringsud-
veksling og sparring om risici, sikkerhedsudfordringer og løsninger på tværs af syge-
huse, kommuner, regioner, apoteker og praksisser etc. Det var derfor anbefalingen i
2016 – og er det fortsat - at der på fælles niveau skal etableres læringsnetværk på
tværs, der kan tage alvorlige, aktuelle, generelle problemstillinger op (fx udfordringer
med at forebygge forvekslingshændelser, identifikationsfejl eller medicineringsfejl) og
dernæst arbejde på i fællesskab at finde og implementere løsninger. I den forbindelse
kan det være relevant at se på den måde man i England har ændrede rapporterings-
systemet og erstattede eksisterende hændelsesrapportering (SIF: Serious Incident
Framework, nogen grad sammenligneligt med vores) i 2020 med Patient Safety Inci-
dent Response Framework (PSIRF) ("PSIRF emphasizes learning from incidents ra-
ther than just reporting. It encourages a more proactive and systematic approach to
safety, including regular patient safety reviews and the involvement of patients and
families in the process."). Ligesom det i Danmark til en vis grad er tilfældet, var det
Side 8
engelske rapporterings- og læringssystem præget af selvskabt bureaukratisk registre-
ring og ikke-informativ statistik. Men er nu netop erstattet med læringsfunktioner af
hensyn til sikkerhed og kvalitet (se nyeste statusrapport fra House of Commons ).
Sådanne ændringer kræver dog, at man ikke nedlægger det eksisterende system,
men netop gentænker det.
Selve driften af en database er der flere miljøer, der vil kunne varetage – eventuelt i
en konkret driftsaftale. I opgaven ligger også at skabe en tidssvarende databank med
anonymiserede, lettilgængelige data. En sådan database kan skabe grundlag for, at
der skabes sammenhæng til arbejdet med bl.a. kliniske databaser, der opsamler viden
om, hvordan de faglige standarder på et område overholdes. Der bør etableres et me-
get tæt samarbejde til uddannelsesinstitutioner for alle faggrupper i sundhedsvæse-
net, og der bør etableres en forskerservice og en kvalitetsudviklingsservice, der kan
hjælpe med data til udvikling af vores fælles sundhedsvæsen. Jf. ovenstående er det
afgørende, at der skabes en national risikomanagerfunktion, der kan varetage at se
mønstre og tendenser og risici for kvalitet og patientsikkerhed på tværs af fagligheder
og på tværs af sektorer og står for formidling mv. i tæt samarbejde med relevante ak-
tører.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
STPS’s opgaver er beskrevet i kapitel 61 og kapitel 66. Kapitel 61 omhandler specifikt
arbejdet med utilsigtede hændelser og DPSD mens kapitel 66 beskriver Styrelsens til-
synsopgaver.
Sundhedslovens kapitel 61 beskriver meget klart, at det er STPS, der har ansvaret for
arbejdet med DSPD. §199 beskriver meget klart, at det er STPS, der modtager rap-
porteringer fra sundhedsvæsenet og at det er STPS, der driver og vedligeholder data-
basen DPSD.
Det står desuden beskrevet i §199, at det er STPS, der analyserer og videreformidler
viden til sundhedsvæsenet på baggrund af de modtagne rapporteringer. Hvis andre
aktører dels skal analysere og videreformidle viden fra de utilsigtede hændelser, dels
skal drive og vedligeholde DPSD, så skal kapitel 61 i Sundhedsloven ændres.
Hvis kapitel 61 ændres og andre aktører, der ikke er en offentlig myndighed, skal
overtage opgaven arbejdet med DPSD, vil der også skulle afklares en række lovgiv-
ningsmæssige spørgsmål vedrørende aktørernes juridiske rolle og juridiske ansvar.
Det kunne f.eks. være, at der i rapporteringer opdages en ulovlig praksis. Her vil aktø-
rerne ikke have et myndighedsansvar overfor sundhedsvæsenet og man måtte for-
vente, at der i sådanne sager stadig vil skulle være en koordinering med den centrale
myndighed på området.
PS! vil sætte spørgsmålstegn ved om den i lovforslaget planlagte lukning af DPSD pr.
31.12.2024 overholder regler og praksis for nedlukning af vitale systemer, og under
alle omstændigheder vil en nytænkning af et system kræve tid. Der opfordres derfor til
en proces, hvor alle relevante interessenter kan inddrages i en fremtidig løsning. Hertil
kommer, at PS! står tvivlende over for om der lovmedholdeligt kan etableres lokalt/lo-
kale databaser/indrapporteringssystemer, uden en hjemmel i lovgivningen om sankti-
onsfri rapporteringspligt.
I 2016 var det desuden selskabets anbefaling, at rapporter om utilsigtede hændelser –
sammen med data fra patientklager, erstatningssager mv.- også skulle tænkes sam-
men med det nationale kvalitetsprogram, så der er et bedre grundlag for at vurdere
Side 9
hvilke kvalitetsindsatser, der er brug for. Dette er stadig meget aktuelt, og i en even-
tuel omorganisering af arbejdet med DPSD er det også oplagt at tænke det sammen
med kvalitetsprogrammet.
Der kan for en overordnet drøftelse af læring i sundhedsvæsenet henvises til det i be-
styrelsen godkendte Oplæg om, hvordan vi skaber bedre læring i sundhedsvæsenet.
Hvis DPSD udskilles fra STPS vil det skulle afklares, hvordan arbejdet med DPSD
fremadrettet skal finansieres. Der vil desuden forventeligt være omkostninger ved at
etablere sekretariat, der skal håndtere systemet og de utilsigtede hændelser, hvis
DPSD kommer på andre hænder.
Uanset en kommende placering af et moderniseret rapporteringssystem, er udgangs-
punktet således først og sidst, at den sanktionsfri rapportering skal bevares i lovgivnin-
gen.
PS! deltager, som den nationale videnshaver på området, gerne i drøftelser om et
stærkt, lærende patientsikkerhedsarbejde, baseret på sanktionsfri rapportering og et
fælles, nationalt rapporteringssystem.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
30. september 2024
Bilag 1. Ændringer i rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser 2015-2023
Årstal Ændringer
2015 DPSD blev i foråret opgraderet til en ny version, som indeholdt en del nye
funktionaliteter
2016 Igangsat pilotprojektet ”Samlerapportering”. Pilotprojektet forløber over seks
måneder med start 1. november 2016. I projektet deltager ti kommuner.
Ny strategi for læring i sundhedsvæsenet. Strategien retter sig mod de cirka
300.000 danskere, der arbejder med sundhed og ældrepleje.
2017 Samlerapportering – evaluering af pilotprojekt
Nyt rapportcenter Som planlagt blev der udviklet og implementeret et nyt og
hurtigere rapportmodul til DPSD.
2018 Der er foretaget ændringer i DPSD-klassifikationen. Når man rapporterer en
utilsigtet hændelse af typen ”Medicinering herunder væsker” er det nu muligt at
vælge underkategorien ”Interaktion”. Rapporterer man en utilsigtet hændelse
under ”Terapeuter og kiropraktorer”, er det nu muligt at vælge hændelsestypen
”Infektioner
2019 • Samlerapportering for kommunerne. Personalet skal registrere de to typer af
hændelser på et papirskema, som ligger fremme på arbejdspladsen. Herefter
skal de rapporterede hændelser sendes samlet til DPSD én gang om
måneden.
• En ny brugerrolle gør det muligt for private leverandører af sundhedsydelser
(herunder friplejehjem, private botilbud og private leverandører af hjemme-
og sygepleje) at sagsbehandle egne sager i DPSD.
2020 • COVID-19-felt i skemaet til rapportering af utilsigtede hændelser
• Ny hovedgruppe – Telemedicin
• En række ændringer i lokationsopslaget i Dansk Patientsikkerhedsdatabase
• Et pilotprojekt afprøves i over 100 kliniske enheder fra både kommuner og
regioner med en række tiltag som
En ændret rapporteringspligt, som er ens for alle dele af sundhedsvæsenet
modsat den nuværende differentierede rapporteringspligt
2021 • Påbegyndte styrelsen sammen med leverandøren af Dansk
Patientsikkerhedsdatabase udviklingen
af en løsning til understøttelse af kommunernes behandlingssteders arbejde
med UTH i databasen
• Som følge af en pilotafprøvning i projektet Utilsigtede hændelser og læring i
sundhedsvæsenet, hvor en
række ændringsforslag til rapporteringsordningen blev afprøvet, reviderede
Styrelsen i 2021 rapporterings-
og sagsbehandlerformularer
Ændringerne blev implementeret i januar 2022.
• 2021 indledte Styrelsen for Patientsikkerhed et større projekt med at udskifte
Dansk Patientsikkerhedsdatabase
med en ny og mere tidssvarende løsning.
2022 • Der blev i 2022 foretaget en række ændringer i Dansk
Patientsikkerhedsdatabase, der skulle gøre det muligt at foretage mere
præcise datatræk for hvert enkelt behandlingssted
2023 • 1. juli 2023 trådte en ny bekendtgørelse for rapportering af UTH i kraft.
• Ændring i alvorlighedskategorierne i Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD)
• Som noget nyt skal man foruden den faktiske konsekvens af en UTH også
angive den mulige konsekvens. Der blev også åbnet for, at alle dele af
sundhedsvæsenet kan samlerapportere UTH.
• Fra 1. juli 2023 blev muligheden for at samlerapportere UTH udbredt til hele
sundhedsvæsenet.
Bilag 2
Spørgsmål fremsendt til Indenrigs- og sundhedsministeriet pr. e-mail den 17. september
2024
• Hvordan forholder forslaget om nedlæggelse af den sanktionsfri rapportering og DPSD
sig til EU parlamentets beslutning EUR-Lex - 52015IP0197 - EN - EUR-Lex (europa.eu)
og Rådets konklusioner om patientsikkerhed Patientsikkerhed og behandlingskvalitet i
EU's offentlige sundhedssystemer (europa.eu)?
• Hvad sker der med utilsigtede hændelser, der er rapporteret kort op til lukning af
databasen?
• Det fremgår af lovforslaget, at databasens indhold overflyttes til Rigsarkivet. I fald en
løsning for videreførsel ikke findes, hvordan vil man så sikre at de omkring 1 million
hændelser er tilgængelige for forskning?
• Hvad sker der med de resterende 6 årsværk og resterende 5,2 mill.kr. plus andel af
fællesomkostninger, som bliver tilbage i STPS efter nedlæggelse af hele den nationale
opgave på området?
• Hvad er andelen af fællesomkostningerne?
• Hvad er der sket med den bevilling, som var afsat til et nyt rapporteringssystem, hvor
udbuddet blev aflyst? Hvor stor er bevillingen?
• Selv hvis man lokalt kan opretholde en sanktionsfri kultur – hvad så med politiet eller
Styrelsen for Patientsikkerhed? Kan de få indsigt i utilsigtede hændelser? Kan
journalister få aktindsigt? Hvad kommer usikkerheden om fortroligheden i sig selv til at
betyde for lysten til at fortælle om andres eller egne fejl?
• Det vil kræve patienternes samtykke for at kigge i journalen for at finde ud af, hvad der
gik galt i forbindelse med den utilsigtede hændelse, hvad tænker man om det i forhold
til dokumentation og ressourcer – og om det så vil ske?
• Hvis der ikke længere er en fælles database til at samle alle UTH’er i, hvordan vil man
så fra centralt hold sikre, at der kan læres på tværs af sektorer?
• Hvordan kan man få overblikket over de sikkerhedsbrist, der måske ikke sker så hyppigt
på det enkelte sted, men hvor man skal op i regionalt eller nationalt niveau for at få øje
på mønstret?
Dansk Sygeplejeråds høringssvar til udkast vedr.
forslag om ophør af pligten til rapportering af UTH
Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive hørings-
svar til forslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede
hændelser. Det kommer bag på os, at regeringen vil fjerne plig-
ten og det sanktionsfrie vilkår i forhold til at indrapportere utilsig-
tede hændelser. Det er stærkt bekymrende, da det vil gå ud-
over den faglige kvalitet og patientsikkerheden for patienter og
borgere.
Dansk Sygeplejeråd har forståelse for – og ser det også nød-
vendigt, at regeringen kigger på, hvor man i sundhedsvæsenet
kan spare ressourcer på unødig administration og dokumenta-
tion, som lovændringen begrundes med. Men vi er bekymrede
for, at det sker på et område, der er så centralt for kvalitets- og
patientsikkerheden i sundhedsvæsenet. Mange sygeplejersker
har reageret på udmeldingen om at afskaffe UTH systemet i
Danmark, og ser det som en forringelse af kvaliteten.
I Dansk Sygeplejeråd mener vi også, at vi bør kigge til og lære
af vores naboland Norge, som i 2019 afskaffede en national
oversigt over alvorlige utilsigtede hændelser. Det har man fra
politisk side erkendt var en fejl, og oversigten genindføres nu
igen.
I det følgende uddybes Dansk Sygeplejeråds synspunkter og
forslag til ændringer i lovforslaget inden for udvalgte tematikker.
Vi står til rådighed for opklarende spørgsmål til dette hørings-
svar og om bidrag til udviklingen af kvalitetsområdet i sund-
hedsvæsenet.
Bevar den sanktionsfri afrapportering
Det er helt afgørende, at vi i Danmark bevarer den sanktionsfrie
afrapportering. Muligheden for at kunne indberette fejl uden at
risikere sanktioner har stor betydning for den enkelte sygeple-
jerske. Det er unikt for Danmark og bidrager til en kultur, hvor vi
både tør og kan lære af vores fejl for at sikre høj kvalitet i pati-
ent- og borgerforløb. Det betyder, at ledernes muligheder for at
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotholmsgade 10-12
1216 København K.
Dato: 30. september 2024
Dansk Sygeplejeråd
Sankt Annæ Plads 30
DK-1250 København K
mandag-torsdag 9.00-16.00
fredag 9.00-15.00
Tlf: +45 33 15 15 55
www.dsr.dk
dsr@dsr.dk
Side 2 af 3
tale åbent og bruge fejl som udgangspunkt for læring forsvin-
der. Dette i en tid, hvor psykologisk tryghed er en væsentlig
værdi for at opretholde et godt arbejdsmiljø. Fjernelse af den
beskyttelse af sygeplejersker og andre sundhedsprofessionel-
les sikkerhed hænger ikke sammen med behovet for at skabe
gode vilkår og attraktive arbejdspladser i sundhedsvæsenet,
hvor der er behov for at kunne tiltrække og fastholde persona-
let.
At fastholde en god kultur omkring indberetning af UTH og læ-
ring heraf, vil med det nye lovforslag kræve, at ledelsen priorite-
rer og sørger for at tiden og rammerne fortsat er til stede – i en
ofte travl hverdag. Når det ikke længere er en pligt, men en mu-
lighed, kan vi i DSR være bekymrede for, at opgaven med UTH
nemt kan blive nedprioriteret.
Hvis indberetningspligten bliver fjernet, mindsker regeringen
også den viden, sundhedsvæsenet har brug for til at højne kva-
liteten af sygeplejen og øvrige indsatser i sundhedsvæsenet –
og først og fremmest undgå alvorlige fejl.
Behov for en national indrapporteringsdatabase
I det danske sundhedsvæsen er data og viden et afgørende
fundament for udviklingen af sundhedsvæsenet. Og nationale
data efterspørges overalt i sundhedsvæsenet. Derfor er der
fortsat behov for et nationalt og centralt system, for at fastholde
data og viden i et samlet sundhedsvæsen. Det er en forudsæt-
ning for at arbejde med patientsikkerhed, både på tværs af lan-
det og på tværs af sektorer.
Dansk Sygeplejeråd mener, at der med den nuværende ordning
er skabt muligheder for at læringen af UTH kan ske lokalt. Ind-
rapporteringen af de utilsigtede hændelser bidrager til at af-
dække, om der er nogle generelle tendenser, der skaber be-
kymring omkring kvalitet og patientsikkerhed, som der er behov
for at handle på. Rapporterne med data om utilsigtede hændel-
ser bidrager med viden om mønstre og tendenser på tværs af
sektorer og på tværs af landet. Den viden har gennem årene
ført til væsentlige forbedringer på en række områder bl.a. ned-
bringelse af medicinfejl, forebyggelse af tryksår og forbedring af
tværsektorielle forløb.
Med afskaffelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase kan det
også blive svært at opspore og reagere på de typer af UTH’er,
som ikke forekommer så hyppigt, men som kan have fatale
konsekvenser for patienten.
Side 3 af 3
Vi kan helt sikkert blive endnu bedre til at bruge og lære af data
fra UTH – det vidner den aktive debat om, og det giver anled-
ning til, at vi udvikler og fagligt drøfter, hvordan vi kan blive
stærkere til at lære af indrapporteringerne.
Risikoen ved nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase
kan desuden være, at vi ser en stigning i klager og bekymrings-
henvendelser, som ligger i et sanktionerende system og alene
af den årsag kan være en barriere for læring af fejl.
Øvrige perspektiver
For uddybende argumentation henviser Dansk Sygeplejeråd til
Dansk Selskab for Patientsikkerheds høringssvar. Dansk Syge-
plejeråd er repræsenteret i bestyrelsen i Dansk Selskab for Pa-
tientsikkerhed med Harun Demirtas.
Afslutningsvis vil Dansk Sygeplejeråd endnu engang appellere
til, at der også fremadrettet vil være en sanktionsfri afrapporte-
ring af utilsigtede hændelser. Der er behov for en faglig dialog
om en fremtidig model for et brugbart rapporteringssystem, som
kan understøtte og udvikle den lærende tilgang til at forbedre
kvaliteten i sundhedsvæsenet.
I Dansk Sygeplejeråd står vi til rådighed for dialog og samar-
bejde i forhold til at arbejde med at udvikle arbejdet med pati-
entsikkerhed, som et væsentligt element for at sikre kvalitet i
det danske sundhedsvæsen.
Med venlig hilsen
Harun Demirtas
1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd
Dansk Tandsundhed
Slotsholmsgade 1
1216 København K
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København
Den 30. september 2024
Dansk Tandsundheds svar til høring over udkast til lov om ændring af
sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet
Dansk Tandsundhed er brancheforening for tandlægevirksomheder, der leverer
tandlægeydelser i Danmark jf. bekendtgørelse om tandlægers virksomhedsområde.
Foreningen blev stiftet i oktober 2021 og medlemsvirksomhederne rummer i alt 129
klinikker og over 2000 medarbejdere.
Generelle bemærkninger
Dansk Tandsundhed takker for at medvirke i høring over udkast til lov om ændring af
sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Da høringssvaret berører flere dele af sundhedsvæsenet, skal Dansk Tandsundhed
understreger, at høringssvaret kun forholder sig til forslagets ændringer på det
tandplejefaglige område. Dansk Tandsundhed afstår derfor fra at forholde sig til
lovudkastets øvrige punkter.
2.2. Ophævelse af klageadgang for klager over private tandlægeklinikker, praktiserende
tandlæger, tandteknikere og tandplejere
Dansk Tandsundhed mener, at ministeriet, såfremt det fortsat ønskes at høste de
administrative gevinster, bør undersøge mulighederne for tiltag, der gennem f.eks.
anvendelse af AI vil kunne samkøre eksisterende regionalt data med henblik på at opspore
eventuel underbehandling af patienter. Dette vil efter Dansk Tandsundheds vurdering
være en oplagt vej til at realisere de administrative besparelser og samtidig sikre en bedre
opsporing af uhensigtsmæssige behandlingsmønstre, hvilket i sidste ende vil komme
patienterne til gode.
Dansk Tandsundhed går naturligvis gerne i dialog med ministeriet om forslag til konkrete
tiltag.
Med venlig hilsen
Mads Ravndrup Thomsen
Sekretariatschef, Dansk Tandsundhed
Sekretariatet
Peter Bangs Vej 7A, 3 etage
2000 Frederiksberg
Tlf: 4422 3246
dbio@dbio.dk
www.dbio.dk
Jyske Bank
5043-1308159
Høringssvar til udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Danske Bioanalytikere takker for muligheden for at kommentere udkast til lovændrin-
gerne. Vi bakker op om den brede kritik, der har været af forslaget om at afskaffe det na-
tionale system for utilsigtede hændelser. Vi støtter generelt afbureaukratisering i sund-
hedsvæsenet, men ikke på et område, som kan have store konsekvenser for patientsik-
kerheden.
Hovedbudskaber
• Danske Bioanalytikere bakker op om den brede kritik af forslaget om at afskaffe det
nationale system for utilsigtede hændelser. Det er altid ønskeligt at komme unødigt
bureaukrati til livs, men her er der tale om et system, som er vigtigt for patientsikker-
heden og derfor bør bibeholdes.
• Danske Bioanalytikere vil også gerne gøre opmærksom på, at vi mistede et lærings-
potentiale inden for diagnostikken, da man i 2023 afskaffede pligten til at indrappor-
tere utilsigtede hændelser med milde til moderate konsekvenser. Der er behov for
en plan for, hvordan der skal arbejdes med kvalitetsforbedring på det diagnostiske
område, når flere diagnostiske tests skal tages i det nære sundhedsvæsen og egne
hjem. Det er vigtigt for at kunne forbedre diagnosesikkerheden i sundhedsvæsenet.
Der har været bred kritik af lovforslaget om at afskaffe det nationale system for utilsig-
tede hændelser fra fag- og patientorganisationer samt Dansk Selskab for Patientsikker-
hed, og Danske Bioanalytikere bakker op om den kritik.
Danske Bioanalytikere er kritiske overfor forslaget, som vil betyde, at sundhedspersoner,
ikke længere vil have pligt til at rapportere en utilsigtet hændelse til regionen eller kom-
munen. Der vil være et stort læringspotentiale, som vil gå tabt, og det vil få konsekvenser
for patientsikkerheden.
Dertil er der i Regeringens sundhedsudspil lagt op til nye måder at få styrket det nære
sundhedsvæsen på ved bl.a. at rykke opgaver fra kommuner til regionen. Det vil betyde
Indenrigs- og sundhedsministeriet
Slotholmsgade 10-12
1216 København K
30/09/24
2
omstillinger for personale og nye arbejdsgange, hvor det vil være en styrke at have et
system for indberetning af utilsigtede hændelser, sådan at man løbende kan lære af det.
Danske Bioanalytikere finder det i lyset af den kommende sundhedsreform også rele-
vant at gøre opmærksom på det læringspotentiale, som gik tabt, da man i 2023 afskaf-
fede pligten til at indrapportere utilsigtede hændelser med milde til moderate konse-
kvenser. I 2022 udgav Styrelsen for Patientsikkerhed den Danske Patientsikkerhedsdata-
bases årsberetning 2021, hvor det fremgik, at der på gennemførelse af diagnostiske prø-
ver og undersøgelser var særligt mange utilsigtede hændelser med milde og moderate
konsekvenser. Det var vigtig viden for at kunne sætte initiativer i gang for at forbedre di-
agnosesikkerheden og dermed også patientsikkerheden.
Når der i en kommende sundhedsreform skal flyttes rundt på opgaver i sundhedsvæse-
net, finder vi det derfor yderst relevant, at der kommer en plan for, hvordan der skal ar-
bejdes med kvalitetsforbedringer på det diagnostiske område, når flere diagnostiske
tests skal foretages i det nære sundhedsvæsen og i egne hjem. Der er i dag ikke ensartet
kvalitet i diagnostikken i det nære sundhedsvæsen og med omstilling af sundhedsvæse-
net er det kun endnu vigtigere, at der kommer et klart ansvar for ensartet kvalitet i diag-
nostiske tests. Danske Bioanalytikere har sammen med Dansk Selskab for Almen Medi-
cin et konkret forslag til, hvordan man kan organisere ensartet kvalitet i en omstilling af
sundhedsvæsenet (læs mere her: Læger og bioanalytikere: Få nu styr på kvaliteten af de
diagnostiske tests).
Afslutningsvis ønsker Danske Bioanalytikere at ytre bekymring for patienters retssikker-
hed i sundhedsvæsenet i forhold til lovforslaget om at afskaffe patienters klage- og er-
statningsadgang over befordringsafgørelser og over private tandklinikker, praktiserende
tandlæger, tandteknikere og tandplejere. Vi mener, at det er vigtigt at bevare basale
retssikkerhedsprincipper i sundhedsvæsenet.
Vi uddyber meget gerne vores høringssvar.
Venlig hilsen
Martina Jürs
Formand, Danske Bioanalytikere
Danske Fodterapeuter Telefon 43 20 51 20 CVR-nummer 27425917
Svend Aukens Plads 11, 2, info@fodterapeut.dk Medlem af FIP, fodterapeuternes
2300 København S, www.fodterapeut.dk internationale forbund
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
30. september 2024
Høringssvar: Høring over udkast til lov om
ændring af sundhedsloven og lov om klage-
og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet
Danske Fodterapeuter takker for muligheden for at indgive høringssvar til Indenrigs- og
Sundhedsministeriet vedrørende udkast til lov om ændring af sundhedsloven samt klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Vi vil i dette høringssvar udelukkende fokusere på punkt
1, som omhandler rapporteringen af utilsigtede hændelser, herunder nedlæggelsen af Dansk
Patientsikkerhedsdatabase.
Indledningsvis vil vi understrege, at det vækker vores undren, at man i indsatsen for at reducere
bureaukrati, optimere ressourceanvendelsen i sundhedsvæsenet og skabe værdi for borgerne foreslår
at nedlægge Dansk Patientsikkerhedsdatabase og rapporteringspligten. Patientsikkerhed og borgernes
tryghed er uløseligt forbundet, og rapporteringssystemet er et uundværligt værktøj i denne
sammenhæng. Rapporteringssystemet spiller en afgørende rolle i at sikre, at man på nationalt plan kan
identificere mønstre i utilsigtede hændelser og forhindre gentagelser af alvorlige fejl. Vi kan konkret
fremhæve et eksempel, hvor håndsyede sko medførte tryk hos patienter med diabetiske fodsår, som var
tilknyttet et sårcenter. Disse episoder blev rapporteret som utilsigtede hændelser og førte til tættere
samarbejde mellem fodterapeuter og bandagister og ændrede arbejdsgange, så fodtøjet i højere grad
blev tilpasset til den enkelte patients behov. Rapporteringerne resulterede således i forebyggelse af
potentielt alvorlige hændelser hos en sårbar målgruppe, der bl.a. er i risiko for amputationer.
Systemet har skabt en fælles læringsplatform på tværs af sundhedsvæsenet og bidraget til
patientsikkerhed i hele landet, så sundhedspersoner kan tale om de fejl og utilsigtede hændelser, de er
involveret i. Dette er essentielt for at sikre patientsikkerheden for den næste patient.
Nedlæggelsen af den nationale database kan skabe store forskelle i patientsikkerheden afhængigt af
geografi. Vi er i Danske Fodterapeuter bekymrede for, at decentralisering vil føre til fragmentering af
læring og at utilsigtede hændelser, der kunne være forebygget, vil gentage sig.
Særligt i komplekse patientforløb, der involverer flere aktører på tværs af sundhedsvæsenet, er den
nationale tilgang til læring uundværlig. Lokale tiltag kan ikke erstatte den tværgående indsigt og analyse,
som det nuværende nationale system muliggør.
I en tid, hvor der arbejdes for større sammenhæng i sundhedsvæsenet, forekommer det modstridende
at nedlægge et nationalt system, der muliggør læring på tværs af sektorer og faggrupper.
Sundhedsvæsenet udvikler sig desuden hurtigt, og nye behandlingsteknologier og arbejdsmetoder
implementeres løbende, hvilket skaber et større behov end nogensinde for en systematisk tilgang til
læring fra utilsigtede hændelser. Vi mener derfor, at rapporteringssystemet bør styrkes, ikke afskaffes,
for at understøtte en fortsat høj og ensartet patientsikkerhed i hele landet. Konkret kan indsatsen
styrkes ved at udvikle et mere brugervenligt rapporteringssystem, der giver automatisk feedback til
rapportøren, så det bliver tydeligt, hvad der sker med hændelsen, og hvordan viden fra
hændelsesforløbet kan anvendes til proaktivt at forbedre patientsikkerheden.
I Danske Fodterapeuter arbejder vi allerede med at styrke læringen fra de utilsigtede hændelser. Dette
gør vi i samarbejder med risikomanagere i alle fem regioner. Vi understøtter læring fra de rapporterede
utilsigtede hændelser på netværksmøder og deler viden med fodterapeuter i hele landet. Denne
mulighed ville gå tabt, hvis rapporteringssystemet ophæves og Dansk Patientsikkerhedsdatabase
nedlægges.
Vi uddyber selvfølgelig gerne ovenstående og står til rådighed i forhold til eventuelle spørgsmål.
Med venlig hilsen,
Birgitte Silkjær
Teamleder
Danske Fodterapeuter
1/2
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
Høringssvar til udkast til lov om ændring af sundhedsloven og
lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet
Danske Fysioterapeuter takker for høring over udkast til lov om ændring af
sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet.
Vi har alene bemærkninger til lovforslagets indhold om ophør af pligten til
rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæggelse af Dansk
Patientsikkerhedsdatabase.
Danske Fysioterapeuter lægger sig i slipstrømmen af Lægeforeningen,
Danske Patienter, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og andre, som af
hensyn til patientsikkerheden, datagrundlag for læring mv. er imod ministeriets
forslag.
Vi er bekymrede for, at vi med nedlæggelse af databasen mister det nationale
overblik og dermed mister muligheden for adækvat læring og håndtering af
utilsigtede hændelser på tværs af hele landet.
Et trygt og lærende arbejdsmiljø er helt afgørende for at sundhedsvæsenet
kan rekruttere og fastholde sundhedspersonerne.
Afrapportering af utilsigtede hændelser og fejl, uden sanktionsmulighed mod
den enkelte sundhedsperson, er helt essentielt for et trygt arbejdsmiljø.
Hvis denne mulighed nedlægges bliver det utrygt for sundhedspersonerne at
gå på arbejde.
Vi ved fra vores medlemmer, at de typisk har en dialog med patienten om
afrapporteringen af den utilsigtede hændelse. Så afrapporteringen gavner ikke
alene læringen, men understøtter også den gode patient-behandlerrelation.
Det vil derfor ikke bare gå ud over et robust datagrundlag for læring i
sundhedsvæsenet, det vil også gå ud over den gode patient-
behandlerrelation, som er helt essentiel for et effektivt og godt
sundhedsvæsen og arbejdsmiljø.
Danske Fysioterapeuter står naturligvis til rådighed hvis ministeriet ønsker
vores høringssvar uddybet.
Dato:
26-09-2024
Email:
gp@fysio.dk
Tlf. direkte:
3341 4656
Med venlig hilsen
Jeanette Præstegaard
DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.
Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.
Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer over udkast til lov om æn-
dring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet
Danske Handicaporganisationer takker for muligheden for at afgive høringssvar over lovforslaget her, som er en konse-
kvens af regeringens forsøg på at reducere statslig administration og udgifter gennem en lang række initiativer.
Danske Handicaporganisationer bakker op om regeringens ambition om, at ressourcerne i den offentlige sektor bruges
på borgernær velfærd og på indsatser som skaber værdi for borgerne, og ikke på unødig administration og dokumenta-
tion.
Danske Handicaporganisationer ønsker også afbureaukratisering – men det må ikke ske på bekostning af
patienter og borgeres rettigheder og medføre større vilkårlighed i forhold til, hvilken hjælp den enkelte borger kan for-
vente at opnå. Afbureaukratisering bør heller ikke medføre tab af viden.
DH mener at alle dele af lovforslaget her trækker i den helt forkerte retning og modarbejder et sundhedsvæsen hvor
alle patienter har lige adgang til hjælp og med høj grad af patientsikkerhed og læring.
Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
Danske Handicaporganisationer er på linje med en lang række øvrige sundhedsfaglige aktører meget bekymrede for at
ophæve pligten til at indrapportere utilsigtede hændelser.
Ved at nedlægge databasen afskærer man sig fra et af de mest effektive værktøjer til at forbedre patientsikkerheden, da
databasen netop er baseret på konkrete hændelser indberettet fra sundhedspersonalets konkrete dagligdag.
Patientsikkerhedsdatabasen bør ikke opfattes som et bureaukratisk og administrativt værktøj, men et værktøj, der giver
velfærd og værdi for borgerne. Det at samle op på hændelser, der nær kunne have haft betydning for patientsikkerhe-
den, er med til at forbedre arbejdsgange, procedurer, kulturer og adfærd til gavn for patienterne.
Patientsikkerhedsdatabasen og outcommet er baggrunden for, at det sundhedsfaglige personale via disse konkrete
hændelser kan skabe læring til gavn for patientbehandlingen. Det skaber større tryghed blandt patienter, at der er mu-
lighed for, at samme hændelse ikke sker igen.
Der har været en stigende rapportering, hvilket i høj grad vidner om stor accept blandt sundhedspersonalet i relation til
anvendelighed og nytteværdi. Indberetningen og trygheden i forbindelse med, at en utilsigtet hændelse ikke medfører
sanktioner, har skabt en åben kultur vedrørende fejl. Og en holdning om, at netop åbenhed om fejl kan skabe læring.
Lokal opsamling af utilsigtede hændelser vil i høj grad være et patientsikkerhedsmæssigt tilbageskridt, idet det ikke mere
er en pligt at indberette utilsigtede hændelser. Desuden må hver institution opbygge egen database. Og opsamling af
hændelser vil ikke mere kunne ske nationalt, så læring kan gå på tværs.
Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere.
Den nuværende ordning giver mulighed netop på baggrund af klager at afdække systematiske behandlingsfejl blandt
privatpraktiserende tandlæger. Hvis klagemuligheden over den faglige tandlægebehandling bortfalder, og der kun vil
Dokument oprettet 27. september 2024 / jba_handicap
Sag 17-2024-00320 – Dok. 658000
Side 2 af 2
kunne kræves erstatning, vil det risikere at blive sværere at identificere og “bremse” de tandlæger, der sjusker og yder
dårlig behandling. Det risikerer at have negativ betydning for patientsikkerheden.
Det er DHs vurdering at der vil skabe øget ulighed i sundhed, hvis det fremadrettet kun er muligt at få kompensation
ved fejlbehandling via en civil retssag. Det vil gå ud over de mest sårbare patienter med færrest ressourcer.
Danske Handicaporganisationer vil gerne understrege at tandbehandling er sundhedsfaglig behandling på lige fod med
andre ydelser i sundhedsvæsenet og ikke kan sidestilles med andre behandlinger med egenbetaling som eksempelvis
kosmetisk behandling.
Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse
Muligheden for at kunne transportere sig selv eller blive transporteret til læge, hospital og øvrige behandlingstilbud er
forudsætningen for at kunne tage imod sundhedsvæsenets tilbud.
Reglerne for befordring er i dag desværre mangelfulde. Som det også fremgår af regeringens sundhedsudspil oplever
for mange borgere i dag, at det er uigennemskueligt, om de har ret til befordring eller godtgørelse. Samtidig bruger re-
gioner og kommuner alt for meget tid på at administrere reglerne. Derfor foreslås et eftersyn af reglerne, så befor-
dringsreglerne sikrer, at det ikke er befordringen, der hindrer, at sårbare borgere får den rette hjælp og behandling i
sundhedsvæsenet.
Reglerne for befordring er en patientrettighed på lige fod med de øvrige patientrettigheder og derfor giver det absolut
ingen mening at fjerne klagemuligheden for at klage før reglerne er blevet revideret. Det vil være både ulighedsskaben-
de og et stort tilbageskridt i forhold til patienternes rettigheder.
På den baggrund kan Danske Handicaporganisationer ikke bakke op om nogle dele af det fremsatte lovforslag og vil på
det kraftigste anbefale at man finder administrative besparelser på området hvor det ikke skaber øget ulighed, går ud
over patientsikkerheden eller er en voldsom forringelse af rettigheder for patienterne.
Med venlig Hilsen
Thorkild Olesen, Formand for Danske Handicaporganisationer
Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 25 medlemsforeninger, der repræsenterer 106
patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn
Foreningen, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen Spiseforstyrrelser og
Selvskade, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen,
Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser,
UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.
Høringssvar vedr. forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og
lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr.
lovforslaget, som omfatter ophør af pligten til rapportering af utilsigtede
hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private
tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere
samt ophævelse af klageadgangen for befordring og
befordringsgodtgørelse.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er afgørende for
regeringen, at ressourcerne i den offentlige sektor bruges på borgernær
velfærd og indsatser, som skaber værdi for borgerne, og ikke på unødig
administration og dokumentation. Som led heri vil regeringen foretage
en reduktion med 1.000 årsværk i den statslige administration, og
lovforslaget udmønter de initiativer, der kræver lovændringer på
indenrigs- og sundhedsområdet.
I Danske Patienter støtter vi op om ambitionen om at reducere unødig
administration og bureaukrati. Hverken patienter eller pårørende er tjent
med, at sundhedspersonalets tid og kræfter bruges på noget, der
opleves som unødvendigt. Men vi er lige dele chokerede og bekymrede
over det fremsendte lovforslag, som er den helt forkerte vej at gå. Vi er
simpelthen uenige i, at de foreslåede initiativer målretter sig
unødvendigt bureaukrati.
I det følgende vil vi gennemgå lovforslagets enkelte dele og uddybe
vores undren og bekymringspunkter.
Ophør af pligten til at rapportere utilsigtede hændelser er et stort
tilbageskridt for læring og patientsikkerhed
Med lovforslaget lægges der op til at afskaffe det nationale system for
utilsigtede hændelser (herefter UTH’er), hvilket vil medføre et ophør af
regionsråds og kommunalbestyrelsers pligt til at modtage, registrere og
analysere rapporteringer om hændelserne samt et ophør af
sundhedspersoners pligt til at rapportere UTH’er til regionen eller
kommunen. Forslaget omfatter desuden en nedlæggelse af Dansk
Patientsikkerhedsdatabase. I bemærkningerne til lovforslaget
argumenterer Indenrigs- og Sundhedsministeriet for, at UTH-ordningen
har været en succes og har styrket patientsikkerheden ved at
understøtte en lærende kultur, hvor der er åbenhed om fejl. Ministeriet
vurderer, at kulturen nu er så fast forankret i sundhedsvæsenet, at der
lokalt er etableret rum for arbejdet med læring.
Dato:
30. september 2024
Danske Patienter
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
Tlf.: 33 41 47 60
www.danskepatienter.dk
E-mail:
sr@danskepatienter.dk
Cvr-nr: 31812976
Side 1/4
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
E-mail: sum@sum.dk, cc: amn@sum.dk
Side 2/4
Denne vurdering er Danske Patienter uenige i, og vi mener, det er den
helt forkerte vej at gå. Indrapportering af og opsamling på UTH’er er
ikke unødvendigt bureaukrati, men helt nødvendigt administrativt
arbejde, som skaber grundlag for læringsaktiviteter i sundhedsvæsenet.
Patienter og pårørende bakker op om et lærende sundhedsvæsen. Når
de oplever fejl som led i deres forløb, er de først og fremmest
interesserede i, at systemet tager ved lære, så det, de oplevede, ikke
overgår en anden patient. En lærende kultur kommer ikke af sig selv,
men er et resultat af det systematiske arbejde, UTH-indberetnings-
ordningen har medført. Ingen lærer noget, hvis der ikke løbende
kommer feedback, og her spiller de indrapporterede fejl en altafgørende
rolle. Hvis man fjerner indrapporteringspligten af UTH’er for
sundhedspersoner, vil man med overvejende sandsynlighed ødelægge
den læringskultur, som er opbygget ad åre. Kulturen kræver nemlig
understøttende strukturer og ledelsesopbakning. Begge dele risikerer at
gå tabt som følge af lovforslaget, fordi det fremadrettet vil være op til
lokale enheder at opretholde den.
Ministeriet er ifølge bemærkningerne af den opfattelse, at driftsherrer og
arbejdsgivere fortsat bør prioritere og understøtte den lærende kultur.
Samtidig vurderes det, at der med fordel kan ske en frisættelse og
afbureaukratisering af læringsindsatsen, så man lokalt kan anvende
ressourcerne på den måde, der giver bedst mening. I det sammen-
fattende skema på side 15 vurderes lovforslaget kun til at have positive
økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for staten,
kommuner og regioner. I vurderingen har man primært medtaget
økonomi, men ikke de konsekvenser, det unægtelig vil have for både
patienter, pårørende og medarbejdere, at UTH-indrapporteringspligten
ophører. Det nationale system er unikt, fordi det gør det muligt for både
patienter, pårørende og sundhedspersoner at rapportere fejl
sanktionsfrit, så man kan tage ved lære af dem og forbedre praksis. Vi
frygter, at en afskaffelse af den nationale UTH-ordning vil gøre, at færre
UTH’er vil blive indrapporteret, fordi sundhedspersoner frygter for
konsekvenserne ved at være involveret i en hændelse, hvilket i sidste
ende vil medføre flere fejl og forringet patientsikkerhed. Sker det, vil det
potentielt have større økonomiske omkostninger, end det har at drive
en national UTH-indrapporteringsordning.
Desuden finder vi vurderingen selvmodsigende, fordi ministeriet på den
ene side mener, at driftsherrer og arbejdsgivere fortsat bør prioritere og
understøtte læring, mens man på den anden side vurderer, at der
fremover kun vil være tale om mindreudgifter hertil for regioner og
kommuner. Det kan vi ikke læse på anden vis, end at man de facto ikke
regner med, at der også fremadrettet vil ske systematisk
indrapportering og opfølgende forbedringsarbejde.
Et andet aspekt er, at forslaget vil begrænse patienter og pårørendes
muligheder for at bidrage med input, der skaber grobund for læring og
forbedring i sundhedsvæsenet. Hvis UTH-ordningen fjernes, vil nogle
patienter måske i stedet oprette en klagesag eller helt tie, fordi de ikke
har overskuddet til at klage. For pårørende er der en særskilt
problematik, hvis man fjerner UTH-ordningen, fordi det i dag er den
eneste mulighed, de har for at gøre systemet opmærksomt på noget
utilsigtet, der er sket for dem selv. Muligheden for bekymrings-
henvendelser gælder f.eks. kun, når det handler om patientsikkerhed.
Side 3/4
Forslaget vil samlet set være et stort tilbageskridt for den lærende kultur
i sundhedsvæsenet og dermed for patienterne og de pårørende. Vi
mener desuden, at forslaget er i modstrid med, hvad vi for nylig har
oplevet af ambitioner om øget læring i sundhedsvæsenet fra politisk
hold. Danske Patienter deltog sidste år i en arbejdsgruppe i Indenrigs-
og Sundhedsministeriet, som havde til formål at afdække
patientklagesystemet. Arbejdet blev igangsat på baggrund af en bred
politisk aftale, og det stod bl.a. som en central del af kommissoriet, at
arbejdsgruppen skulle have fokus på, hvordan det samlede
sundhedsvæsen i højere grad kunne uddrage læring af sagerne. I
arbejdsgruppens afrapportering er der således et helt kapitel, der
handler om læring.
Vi vil kraftigt opfordre regeringen til at genoverveje forslaget og
fastholde de gode ambitioner om at sikre en lærende kultur, der er så
vigtig for både patienter og pårørende såvel som medarbejdere.
Indberetningssystemet kan med fordel optimeres og afbureaukratiseres,
men et stop for indberetningspligten og en nedlæggelse af Dansk
Patientsikkerhedsdatabase, som sikrer et nationalt overblik og gør det
muligt at opfange tendenser på tværs af landet, er hverken i
patienternes, de pårørendes eller det samlede sundhedsvæsens
interesse.
Klageadgang er vigtig for retssikkerheden
Klager over befordring og befordringsgodtgørelse afspejler
uigennemskuelige regler på området
Det foreslås at afskaffe klageadgangen for befordring og
befordringsgodtgørelse. Det eneste argument herfor, som vi kan læse
os til i bemærkningerne, er at det vil medføre økonomiske besparelser i
den statslige administration. I Altingets artikel ’Regeringen vil afskære
patienter fra at klage over manglende hjælp til transport’ argumenterer
indenrigs- og sundhedsministeren for, at det nuværende set-up for
klageadgangen med fordel kan ændres, fordi regionerne og
kommunerne får medhold i langt de fleste sager, der behandles af
Styrelsen for Patientklager. Af samme artikel fremgår det, at styrelsens
ændringsandel ud af de afgjorte klagesager på befordringsområdet var
på 24 procent i 2023.
Danske Patienter mener, at det er en forholdsvis stor ændringsandel,
som vidner om, at reglerne på befordringsområdet er svære både at
gennemskue og bruge for patienterne og de pårørende.
Vi bemærker, at det fremgår af regeringens nye sundhedsudspil, at
man vil give reglerne om befordring og befordringsgodtgørelse et
eftersyn, så reglerne bliver mere gennemskuelige og til gavn for de
borgere, der har det største behov for hjælp til befordring i forbindelse
med sundhedsydelser. Det kan vi kun bakke op om.
Men vi er uforstående over for ræsonnementet i at fjerne borgernes
mulighed for at klage over et regelsæt, som regeringen selv finder
uigennemskueligt og ressourcekrævende.
Side 4/4
Danske Patienter mener grundlæggende, at det er problematisk for
retssikkerheden, når man fjerner patienter og pårørendes muligheder
for at klage over dele af deres forløb i sundhedsvæsenet. Det gælder
ikke mindst, når man vil fjerne klageadgangen for at opnå et mål om
mindre statslig administration. Det siger sig selv, at det at kunne komme
til og fra behandling i sundhedsvæsenet er afgørende for, at behandling
overhovedet kan finde sted, og derfor bør man også kunne påklage, når
man oplever udfordringer med den del af behandlingsforløbet.
Vi vil opfordre regeringen til at bibeholde klageadgangen for befordring
og befordringsgodtgørelse og sætte turbo på arbejdet med at
gennemse og revidere reglerne på området. Det må forventes, at
klageandelen naturligt vil falde, hvis reglerne rent faktisk er til at finde
rundt i for dem, de er til for, og dem der skal administrere dem i praksis.
Klageadgangen på tandområdet bør bibeholdes
Det sidste element i lovforslaget handler om, at man vil afskaffe
klageadgangen for klager over private tandklinikker, praktiserende
tandlæger, tandteknikere og tandplejere. Her argumenteres der for, at
opgavebortfaldet – foruden at medføre besparelser i den statslige
administration – vil være en forenkling af reglerne på området og en
lempelse af byrder for branchen. Der argumenteres desuden for, at
tandområdet med forslaget stilles som andre behandlinger med
egenbetaling.
Også her mener vi, at det er problematisk at forringe patienters
retssikkerhed som led i en afbureaukratiseringsøvelse. Det er vigtigt, at
patienter og pårørende, som har haft en negativ oplevelse i
sundhedsvæsenet, har mulighed for at klage over den behandling, de
har modtaget. Det er ikke mindre vigtigt, når det drejer sig om selvbetalt
behandling. Bliver lovforslaget vedtaget, betyder det ikke kun, at
Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
ikke længere vil kunne behandle klager på området. Det betyder også,
at Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
ikke længere vil kunne mægle forlig mellem parterne i sager om
henholdsvis private tandklinikker og praktiserende tandlæger,
tandteknikere og tandplejere og træffe afgørelse om, at det udførte
arbejde er mangelfuldt – ej heller at der skal ske en hel eller delvis
tilbagebetaling af honoraret til patienten, eller at der skal ske omgørelse
af arbejdet eller betaling for omgørelsen.
Vi vil opfordre regeringen til at bibeholde patienters muligheder for at
klage over behandling, de har modtaget i sundhedsvæsenet, også på
tandområdet.
Med venlig hilsen
Morten Freil
Direktør
1
02-10-2024
EMN-2024-01013
1727304
Martin Bredgaard Sørensen
NOTAT
HØRINGSSVAR
Danske Regioner har den 3. september 2024 modtaget Sundheds- og Indenrigsmini-
steriets høring over udkast til lovforslag om:
1) Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser (UTH), herunder
nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
2) Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktise-
rende tandlæger, tandteknikere og tandplejere.
3) Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse.
Høringssvaret er afsendt med forbehold for godkendelse i Danske Regioners besty-
relse den 10. oktober 2024.
1) Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser (UTH), herunder
nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
Overordnet vurdering
UTH rapporteringspligten, handlepligten, UTH databasen og sanktionsfriheden forsy-
ner resten af patientsikkerhedsinfrastrukturen med data, viden og systematik, som
alt andet patientsikkerhedsarbejde hviler på, så som kulturskabelse, psykologisk tryg-
hed, de konkrete forbedringer i praksis og ikke mindst læring. Gennem disse enkle
men effektive bærende elementer, har det danske patientsikkerhedsarbejde haft en
stor gennemslagskraft i sundhedsvæsenet.
Lovforslaget medfører behov for en stillingtagen til den fortsatte statslige opgaveva-
retagelse på patientsikkerhedsområdet. Dette gælder ikke mindst i forhold til statens
ambition om at berige det fremadrettede arbejde med læring på patientsikkerheds-
området gennem fund fra Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsopgaver.
Danske Regioner finder det helt essentielt for et dansk sundhedsvæsen af høj faglig
kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse, at det høje patientsikkerhedsniveau der gen-
nem 20 år er opnået, fastholdes. Dette er kun muligt, hvis der fortsat sikres kontinui-
tet i den solide infrastruktur for patientsikkerhedsarbejdet, som UTH systemet binder
sammen. Det gælder eksempelvis de data UTH systemet stiller til rådighed, en robust
2
organisering omkring patientsikkerhedsarbejdet, en stærk patientsikkerhedskultur og
den effektive opsamling af læring, som sker tværsektorielt.
Med henblik på at sikre alt dette har Danske Regioner valgt at indgå aftale med In-
denrigs- og Sundhedsministeriet om at fastholde UTH som grundlag for hele patient-
sikkerhedsarbejdet. Dansk Patientsikkerhedsdatabase overdrages til regionerne på
visse betingelser, som vil afklares efterfølgende.
Lovforslagets forslag gennemgås i tematisk form nedenfor:
Sanktionsfrihed
Et helt centralt fundament for arbejdet med patientsikkerheden i det danske sund-
hedsvæsen består bl.a. i, at personalet sanktionsfrit og fortroligt kan rapportere fejl
og patientsikkerhedsmæssige udfordringer, som de oplever i deres daglige kliniske
praksis. Sundhedslovens § 200 om fortrolighed om rapporterede utilsigtede hændel-
ser, og reglen i sundhedslovens § 201 om beskyttelse mod sanktioner og strafferetlig
forfølgning af den rapporterende person og de sundhedspersoner, som indgår i rap-
porteringen, er efter Danske Regioners opfattelse afgørende bestemmelser i forhold
til at understøtte den nuværende læringskultur, hvor der er åbenhed om fejl og et
læringsmiljø med psykologisk tryghed.
Sanktionsfriheden holder hertil hånden over øget brug af defensiv medicin dvs. brug
af ressourcer på undersøgelser og behandlinger, som ikke er fagligt velbegrundede,
men som iværksættes af frygt for at blive sanktioneret.
UTH som datakilde (Dansk Patientsikkerhedsdatabase)
Utilsigtede hændelser og den læring, de skaber, indgår som en vigtig datakilde og an-
vendes dagligt til systematisk læring, prioritering og forbedring af patientsikkerheden
i sundhedsvæsenet, herunder til at se mønstre og monitorere udviklingen. Data an-
vendes samtidig lokalt, på virksomhedsniveau og på regionalt niveau samt i det tvær-
sektorielle samarbejde og til overvågning af patientsikkerheden i forbindelse med im-
plementering af nye arbejdsgange og systemer.
Herved understøttes de mere overordnede ambitioner i sundhedsvæsenet om et
styrket tværsektorielt samarbejde og faglig sømløshed, eksempelvis gennem det
nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
En sådan konkret tværfaglig samarbejdsstruktur kan tjene som forbillede i forhold til
de strukturer der lægges op til for det fremtidige sundhedsvæsen, hvor kvaliteten og
patientsikkerheden under de nye organiseringsformer bør monitoreres tæt.
En anden af styrkerne i DPSD er, at det er en database bygget på fortrolighed, og at
der ikke er adgang til aktindsigt i oplysninger om enkeltpersoner i rapporteringerne
efter offentlighedsloven eller indsigtsret i rapporteringssystemet efter persondatalo-
ven.
3
Databasen anvendes i dag til risikostyring, hvor der reageres reaktivt på særligt alvor-
lige og dødelige hændelser, og hvor der igangsættes proaktive indsatser, som højner
sikkerheden for patienter i en kompleks organisation.
I praksissektoren er adgangen til DPSD-data særligt vigtig, da regionen ikke har di-
rekte ledelsesret over de enkelte klinikker. Derfor er DPSD særlig anvendelig i forhold
til at identificere og håndtere patientsikkerhedsproblemer, da der gennem DPSD er
adgang til konkrete data til at forstå fejl og vurdere deres omfang.
Pligten til rapportering og handling
Den eksisterende ordning om rapportering af utilsigtede hændelser understøtter fo-
kus på patientsikkerhed og læring ved, at det er et system, der også stiller krav til op-
følgning. Regionernes pligt til at rapportere, modtage og analysere hændelser bety-
der, at der er en robust og ensartet praksis i forhold til arbejdet med læring af fejl, ri-
siko for fejl, og iværksættelse af proaktive handlinger. Den eksisterende lovhjemlede
indberetningspligt er således afgørende for fortsat udvikling af patientsikkerheden på
tværs af sektorer.
Tilsyn i læringsøjemed
Tilsyn skal fortsat finde sted med vandtætte skotter til læringsindsatsen, så en sund
patientsikkerhedskultur, hvor personalet deler og rapporterer fejl i åbenhed og dia-
log, afskærmes fra sanktionselementet. I det omfang de udvalgte tilsyn i et stort og
komplekst sundhedsvæsen kan tilføre læring, skal dette naturligvis udnyttes mest
muligt.
Klar hjemmel til behandling af helbredsoplysninger.
Et solidt og effektivt patientsikkerhedsarbejde baserer sig på klare hjemler til be-
handling af helbredsoplysningerne. Det er eksempelvis nødvendigt for arbejdet med
UTH´er at kunne lave opslag i journaler med henblik på læring. Dette gør sig særligt
gældende, når der er tale om strafbelagte bestemmelser, jf. også sundhedslovens §
271, stk. 1. Ligesom sundhedspersoner skal føle sig trygge i at rapportere egne fejl,
skal relevante medarbejdere, der er betroet opgaven med at bearbejde UTH-rappor-
ter, føle sig trygge i, at deres opgavevaretagelse ikke kan medføre sanktioner. Sund-
hedspersoner skal ligeledes kunne føle sig sikre i, at de kan videregive sådanne oplys-
ninger til de medarbejdere, der er tiltroet opgaven med læring.
2) Bemærkninger til forslaget om ophævelse af klageadgang for klager over pri-
vate tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere.
4
I Danmark er der 19 forskellige faggrupper af autoriserede sundhedspersoner. Histo-
risk set har der været adgang til at klage over alle autoriserede sundhedspersoner.
Med dette lovforslag påtænkes det at ændre dette, så der fremadrettet ikke kan kla-
ges over tre autoriserede grupper. Danske Regioner bemærker, at der i lovforslaget
ikke fremgår faglige begrundelser for, hvorfor det netop er denne gruppe af behand-
lingssteder og autoriserede sundhedspersoner, patienter fremadrettet ikke skal
kunne klage over.
Det er Danske Regioners synspunkt, at så radikale ændringer som bortfald af klagead-
gang over en særlig gruppe af sundhedsperson rimeligvis bør være begrundet i fag-
lige forhold.
Danske Regioner bemærker i øvrigt, at tandlæger, har et forbeholdt virksomhedsom-
råde og en fuld ordinationsret. At fjerne adgangen til at klage over en gruppe af sund-
hedspersoner med netop forbeholdt virksomhedsområde og fuld ordinationsret, bør
være fagligt begrundet.
Det nævnes i bemærkningerne til lovforslaget, at man med forslaget vil stille tandom-
rådet ligesom andre behandlingstyper med egenbetaling, som f.eks. kosmetisk be-
handling, hvor der ikke er mulighed for at klage til Styrelsen for Patientklager over
betalingsanliggender.
Parallellen til egenbetaling – til en type af behandling, der ikke er sundhedsfagligt in-
dikeret, men alene beroende på kosmetiske ønsker – synes hverken rimelig eller sag-
lig.
Der er i dag en særlig ordning på tandlægeområdet. Ordningen medfører at Styrelsen
for Patientklager i sager om behandling på private tandklinikker, vil kunne mægle for-
lig mellem parterne eller træffe afgørelse om, at det udførte arbejde er mangelfuldt,
at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret til patienten, eller at der
skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen. Med denne ordnings
bortfald, svækkes borgernes mulighed for at få afgjort en faglig behandling, hvortil
der har været en væsentlig egenbetaling involveret, på et område som er en kompli-
ceret og specialiseret behandling, som patienter - modsat kosmetisk behandling -
sjældent vælger af lyst, idet tandsund har stor betydning for den generelle helbreds-
tilstand. Dårlig tandhygiejne kan få vital betydning for en patients generelle helbreds-
tilstand.
At domstolene bliver den relevante instans til at afklare uenighed mellem patient og
behandlingssted, vil være byrdefuldt for patienterne, tandlæger og samfundsøkono-
mien.
Tandområdet vil i øvrigt med den foreslåede ændring i høj grad komme til at skille sig
ud fra alle andre typer af sundhedsfaglig behandling, når muligheden for at klage
over den sundhedsfaglige behandling foreslås fjernet. Lovforslaget
5
kommer derfor ikke til at stille tandområdet som andre behandlingsområder med
egenbetaling i forhold til adgangen til at klage over den sundhedsfaglige behandling.
Der er egenbetaling hos f.eks. psykologer og fysioterapeuter, hvor der fortsat er kla-
geadgang.
Danske Regioner frygter, at der med dette forslag vil være et helt område, der vil
være ganske ureguleret – til skade og potentiel fare for patienterne.
Danske Regioner bemærker endvidere, at man ved at afskære klagemuligheden, også
afskærer Styrelsen for Patientsikkerheds mulighed for at følge statistikker og tenden-
ser på hele tandområdet og blive opmærksomme på forhold hos sundhedspersoner
eller på behandlingssteder på tandområdet, som kunne give anledning til tilsynsreak-
tioner.
I 2023 var der 960 borgere der klagede til Styrelsen for Patientsikkerhed. Lovforslaget
vil være en begrænsning af retssikkerheden for disse borgere både på kort og på lang
sigt.
3) Vedr. ophør af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse:
Med lovforslaget foreslås muligheden for at klage over befordringsgodtgørelse til Sty-
relsen for
Patientklager afskaffet. Befordringsreglerne kommer i dag særligt til gavn for kroni-
kere og mindre ressourcestærke patienter målt på både sundhedsmæssige samt soci-
aløkonomiske forhold. Når klageadgangen fjernes, berører det således særligt retssik-
kerheden for denne del af befolkningen.
Ophør af klageadgangen udgør en forringelse af patientrettighederne, idet patien-
terne fratages en nem adgang til at få prøvet deres sag. Styrelsen for Patientklager
offentliggør i dag deres afgørelser, og er dermed med til at sikre en ensartet praksis
på området, hvilket vil være sværere at fastholde ved bortfald af klagemuligheden.
Danske Regioner er opmærksomme på, at der et væsentlig behov for at prioritere i
ressourcerne i sundhedsvæsnet. Afgørelser om befordringsgodtgørelse og befordring
kan relativt set være et af de mindre indgribende områder at fjerne klageadgangen
for.
Reglerne for, hvornår patienter kan opnå befordringsgodtgørelse, er relativt kom-
plekse, men er
også meget skematisk opbygget, så det i langt de fleste tilfælde er klart, om patien-
ten har ret til godtgørelse eller ej. Hvis klagemuligheden i Styrelsen for Patientklager
afskaffes, vil patienterne fortsat have mulighed for at henvende sig direkte til regio-
nen, hvis de er utilfredse, selvom der i så fald ikke vil være tale om en lovfastsat uvil-
dig klagesagsbehandling.
6
Til støtte for lovforslaget bemærkes, at denne type sager ikke vedrører den sund-
hedsfaglige behandling af patienterne, og at der ofte er tale om relativt små beløb.
Desuden er det statistisk set få af disse sager, patienterne får medhold i.
Samlet set er det Danske Regioners opfattelse, at afskaffelse af klagemuligheden ikke
kan forventes at have stor indflydelse på patienternes behandling og overholdelse af
patienternes rettigheder.
Danske Regioner skal henlede opmærksomheden på, at ministeriet lægger op til, at
forslaget vil medføre besparelser for regionerne. Hertil bemærkes, at selvom regio-
nen opnår en økonomisk besparelse ved, at klagemuligheden til Styrelsen for Patient-
klager bortfalder, må det forventes, at patienternes henvendelser fortsat skal be-
handles i regionen og særligt, hvis de ikke længere kan henvende sig til styrelsen. Der
vil derfor være nye administrationsomkostninger til denne sagsbehandling. Endelig
opnår regionerne kun en besparelse, hvis styrelsen indretter sin drift i forhold til den
mindre opgave, da regionerne fortsat skal finansiere styrelsen uanset deres effektivi-
tet. Forslaget kan også medføre, at udgifter til retssager kan stige. Den reelle bespa-
relse ved lovforslaget synes derfor at være usikker.
Endeligt bemærkes, at regionerne gennem en årrække har arbejdet på at forenkle
befordringsreglerne, og der er i udspillet til en ny sundhedsreform er lagt op til, at
der vil blive set på reglerne for befordring med henblik på at gøre reglerne mere gen-
nemskuelige. Et lovforslag, der forenkler befordringsreglerne vil betydeligt mindske
betænkeligheden ved at fjerne den administrative retssikkerhed.
Økonomiske konsekvenser
Danske Regioner forventer, at der vil være økonomiske konsekvenser som følge af
lovændringen i forhold til ophævelse af klageadgang for klager over private tandkli-
nikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere samt ophør af klage-
adgangen for befordring og befordringsgodtgørelse.
Disse to sager ønskes derfor medtaget på Lov- og Cirkulæreprogrammet med henblik
på forhandling af lovforslagets konsekvenser for regionernes økonomi, jfr. Det Udvi-
dede Totalbalanceprincip (DUT) i henhold til VEJL nr. 63 af 09/10/2007.
Tekstnære bemærkninger:
I § 1 henvises der til lovbekendtgørelse nr. 247 af 12. marts 2024, men denne er ikke
gældende.
I § 2 henvises der til lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023, men denne er ikke
gældende.
I § 2, nr. 8 anføres det, at ”I § 2, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 1, stk. 5 og 6« til: »§ 1, nr. 3
og 4«”. Der må dog rettelig skulle henvises til stk. 3 og 4 og ikke nr. 3 og 4.
7
Med venlig hilsen
September 2024
Høringssvar fra Danske Sundhedsadministratorers Landsforening (SAL) til lovforslaget om
ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Danske Sundhedsadministratorers Landsforening (SAL) er en tværgående landsforening i HK og
organiserer lægesekretærer, sundhedsadministrative koordinatorer og andre faggrupper med
administrative funktioner overalt i sundhedsvæsenet. I alt repræsenterer SAL ca. 12.500
medarbejdere.
Vi ønsker at fremhæve de potentielle konsekvenser for patienterne samt vigtigheden af at bevare
læringspotentialet i det eksisterende rapporteringssystem for utilsigtede hændelser.
Afskaffelse af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser: Konsekvenser for patienterne
Vi ser med stor bekymring på forslaget om at afskaffe rapporteringspligten for utilsigtede
hændelser og nedlægge Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Denne database spiller en afgørende
rolle for patientsikkerheden ved at samle og analysere utilsigtede hændelser på tværs af
sundhedsvæsenet. Læringen fra disse hændelser gør det muligt at forebygge fremtidige fejl og
forbedre kvaliteten af behandlingen.
For patienterne kan en afskaffelse betyde, at fejl, som kunne have været forebygget, gentages.
Især for sårbare borgere med komplekse forløb kan det medføre en forringet sikkerhed i
behandlingen. Vi frygter, at den læringskultur, der er bygget op over mange år, vil blive svækket, og
at patienter derfor kan komme i fare.
Sundhedsadministrative medarbejdere er i dag centrale i dokumentation og opfølgning på
hændelser, og de bidrager til at sikre kontinuitet og kvalitet. En nedlæggelse af systemet vil gøre
det vanskeligere at identificere mønstre og risici på tværs af sundhedsvæsenet, hvilket kan føre til
manglende forbedringer, som vil ramme patienterne hårdt.
Læringspotentialet i databasen
Den nuværende rapportering er ikke en administrativ byrde, men et værdifuldt redskab til at
opbygge en sikkerheds- og læringskultur. Gennem databasen kan sundhedsvæsenet lære af både
kendte og ukendte hændelser og bruge denne viden til at forbedre behandlingen.
Sundhedsadministrative medarbejdere er essentielle i denne proces, og deres rolle bør derfor
bevares, så de kan bidrage yderligere til kvalitetssikring.
Ophævelse af klageadgangen for private tandklinikker
Vi er bekymrede over forslaget om at fjerne klageadgangen for patienter på private tandklinikker.
Det vil fratage mange patienter muligheden for at få behandlet deres klager på en retfærdig måde.
Især de mest sårbare borgere risikerer at stå uden mulighed for retfærdig klagebehandling, hvilket
vil forværre uligheden i sundhedsvæsenet. Sundhedsadministrative medarbejdere kan med deres
viden om systemer og processer hjælpe patienter med klagehåndtering, og denne mulighed bør
bevares.
September 2024
Vi ser frem til den videre dialog om lovforslaget og står naturligvis til rådighed for yderligere
drøftelser.
Med venlig hilsen,
Nathali Schaap Degn Mette Højbjerg Skjødt
Formand for SAL Næstformand for SAL
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
E-mail: sum@sum.dk og amn@sum.dk
Høringssvar vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af
klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere
mv.
Danske Tandplejere takker for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte høring.
Vedr. forslag 2.1 (ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser)
Danske Tandplejere kan ikke støtte det fremlagte forslag om et ophør af pligten til rapportering af utilsigtede
hændelser.
Som det fremgår af side 8, så opfatter Indenrigs- og Sundhedsministeriet ordningen som en succes, hvilket
Danske Tandplejere kan tilslutte sig.
Danske Tandplejere kan ikke se for sig, at en frivillig ordning vil kunne træde i stedet og opfordrer derfor til,
at pligten opretholdes.
Vedr. forslag 2.2 (ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæge,
tandteknikere og tandplejere)
Danske Tandplejere deler på ingen måde Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af, at Styrelsen for
Patientklagers og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns behandling af klager over private tandklinikker,
praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere er en opgave, som kan bortfalde. Tværtimod.
Det er Danske Tandplejeres opfattelse, at tiltaget uden sammenligning vil forringe borgernes retsstilling og
hindre en klageadgang på et område, hvor der årligt ses mange fejl, og hvor der i dag afgøres mange sager.
Danske Tandplejere er stærkt forundrede over, at man vil fjerne patienternes mulighed for at klage, hvis det
udførte arbejde er mangelfuldt, hvis der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret til patienten,
eller hvis der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen.
På samme baggrund vil Danske Tandplejere også kraftigt advare mod nedlæggelse af Sundhedsvæsenets
Disciplinærråd.
Nedlæggelsen af disse to klageadgange vil klart forringe borgernes mulighed for at gøre indsigelse, og det vil
samtidig fjerne den faglige justits, som indtil videre har eksisteret i branchen. Danske Tandplejere ser derfor
26. september 2024
Danske Tandplejere
Rosenborggade 1a
1130 København K
T: 8230 3540
E: info@dansktp.dk
www.dansketandplejere.dk
yderst bekymret på forslaget og for patienternes fremtidige handlemuligheder, hvis de oplever
fejlbehandling, for høje eller forkerte prisoverslag, behov for omgørelse af arbejdet mv.
Forslaget vil også føre til mere social ulighed, da kun de færreste har råd og overskud til at føre en sag ved de
civile domstole, hvilket i høringsmaterialet anvises til at være den vej, en patient kan gå fremadrettet.
Danske Tandplejere mener ikke, at mere eller mindre tilfældige tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed kan
gøre det ud for den fjernelse af klageadgang for borgeren, som ligger i forslaget. Tilsvarende er det heller
ikke tilstrækkeligt, at patienten har mulighed for at søge erstatning, da der vil være en lang række sager, hvor
der er grundlag for en klage, selvom der ikke er sket en skade, der efterlader et erstatningskrav.
Det bemærkes i øvrigt, at der mangler gennemsigtighed omkring kvaliteten af tandklinikkernes arbejde. Det
understreger behovet for, at borgerne fortsat skal have mulighed for at klage.
Danske Tandplejere kan ikke støtte forslaget og kan ikke støtte, at borgerne mister en klageadgang.
Danske Tandplejere står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående ønskes uddybet.
Venlig hilsen,
Elisabeth Gregersen
Forperson, Danske Tandplejere
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmgade 10-12
1216 København K
Att. Specialkonsulent Amila Nuhanovic
Den 10. september 2024
Høringssvar til:
Høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov
om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Fra:
DØNHO – Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation
Sagsnr.: 2024 - 8642
Indledningsvis skal DØNHO takke for muligheden for at kommentere på udkast til lovændring.
Vores høringssvar fokuserer primært på afskaffelsen af UTH-systemet
Vi, i DØNHO, anerkender vigtigheden af et system, der kan fange utilsigtede hændelser (UTH) i
sundhedsvæsenet, med det formål at lære af fejl og dermed øge patientsikkerheden. Det foreslåede
forslag om at afskaffe UTH-systemet vækker derfor vores bekymring. Vi mener, at der er et klart
behov for et system, der håndterer utilsigtede hændelser, men at det nuværende system bestemt kan
forbedres frem for at blive afskaffet.
Behov for forbedring af UTH-systemet:
Vi er enige i, at UTH-systemet, som det er struktureret i dag, kan være for bredt og ineffektivt. En
mulig forbedring kunne være en klarere definition af, hvad der skal indberettes som en utilsigtet
hændelse. Kendte komplikationer og bivirkninger bør ikke indgå i UTH-systemet, da disse allerede
bliver registreret og håndteret i andre systemer. Vi anbefaler, at UTH-systemet fokuserer på
egentlige fejl, som for eksempel administrative fejl, logistiske udfordringer eller
behandlingsmæssige utilsigtede hændelser.
Centralisering og forenkling af systemet:
Vi foreslår at forenkle strukturen ved at reducere antallet af regionale enheder, der arbejder med
UTH-indberetninger. En central enhed eller endda en enkelt person med deltidsansvar kunne have
til opgave at samle, analysere og videreformidle få, men vigtige budskaber på årlig basis. Dette
kunne reducere den administrative byrde for sundhedspersonalet og gøre systemet mere effektivt og
brugbart i praksis.
Kulturel ændring:
En vigtig del af patientsikkerheden handler om at skabe en kultur, hvor læring fra fejl er i centrum,
uden at det medfører unødig bureaukratisering. Små, klare påmindelser som "Husk at dobbelttjekke
henvisninger" eller "Sørg for, at alle lokaler er tjekket før lukketid" kan være simple, men effektive
måder at forbedre sikkerheden på uden at lægge unødigt pres på sundhedspersonalet. Samtidig kan
der være år, hvor den vigtigste meddelelse er, at der ikke har været nogen alvorlige UTH i vores
speciale, hvilket også skal formidles som en positiv udvikling.
Øget ansvarlighed:
Når hændelser indberettes, skaber det en øget ansvarsfølelse blandt sundhedspersonale og
institutioner. Det motiverer dem til at være mere opmærksomme på sikkerhedspraksis og at handle
proaktivt for at forhindre utilsigtede hændelser.
Offentlig tillid:
Et godt fungerende system til indrapportering og håndtering af utilsigtede hændelser kan øge
offentlighedens tillid til sundhedsvæsenet. Når patienter ser, at der er en velfungerende struktur til
at håndtere og lære af fejl, er det mere sandsynligt, at de føler sig trygge ved at modtage
behandling.
Samarbejde med de faglige organisationer:
Afslutningsvis vil vi gerne understrege, at DØNHO er positivt indstillet overfor at arbejde videre
med udviklingen af et optimeret UTH-system, der kan skabe større klarhed, effektivitet og læring til
gavn for både patienter og sundhedspersonale. Vi opfordrer til, at eventuelle ændringer sker i tæt
dialog med de faglige selskaber, så systemet bliver så relevant og brugbart som muligt.
Bevarelse af klageadgang vedrørende tandlægearbejde:
Selvom ændringen vedrørende klageadgang i forbindelse med tandlægearbejde ikke har en direkte
indflydelse på vores speciale, ønsker vi at udtrykke vores bekymring over forslaget om at afskaffe
klageadgangen i forbindelse med tandlægearbejde. Klageadgangen er en vigtig
retssikkerhedsmæssig garanti for patienter, og vi mener, at denne bør bevares for at sikre
transparens og tillid til sundhedsvæsenet.
På vegne af DØNHO´s bestyrelse
Med venlig hilsen
Rikke Haahr
Formand DØNHO
1
Amila Nuhanovic
Fra: DASYS <dasys@dasys.dk>
Sendt: 3. september 2024 10:17
Til: Amila Nuhanovic
Cc: DASYS
Emne: SV: Høring vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede
hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,
praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv., frist 30. september kl.
12
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du stoler
på afsenderen.
Kære Amila Nuhanovic, Indenrigs- og sundhedsministeriet
DASYS takker for muligheden for at afgive høringssvar, men denne hørings faglige område dækkes desværre ikke af
DASYS’ faglige selskaber.
Venlig hilsen
Lene Schade Jensen
DASYS' sekretariat
Tlf. 4695 4203
Sankt Annæ Plads 30,
DK-1250 København K
dasys@dasys.dk www.dasys.dk
Fra: Amila Nuhanovic <AMN@SUM.DK>
Sendt: 2. september 2024 07:53
Til: Advoksamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; info@ato.dk; Dansk Erhverv (info)
<info@danskerhverv.dk>; dhf@danskhandicapforbund.dk; Emballageindustrien <hoering@di.dk>;
dkf@danskkiropraktorforening.dk; lkr@dadl.dk; formand@paediatri.dk; dsam@dsam.dk; gib@dadl.dk;
info@patientsikkerhed.dk; ds@socialraadgiverne.dk; Dansk Sygeplejeråd <dsr@dsr.dk>; DASYS <dasys@dasys.dk>;
dbio@dbio.dk; info@fodterapeut.dk; fysio@fysio.dk; dh@handicap.dk; info@danskepatienter.dk; Danske Regioner
<regioner@regioner.dk>; info@dansktp.dk; info@danske-aeldreraad.dk; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>;
sekretariat@depressionsforeningen.dk; dch@dch.dk; janvestergaard@dadlnet.dk; Diabetesforeningen
<info@diabetes.dk>; rikkehaahr@hotmail.com; etf@etf.dk; ff@farmakonom.dk; foa@foa.dk; fas@dadl.dk;
Gigtforeningen <info@gigtforeningen.dk>; hmr@hmr.fo; admin@hjernesagen.dk; info@hjerneskadeforeningen.dk;
Hjerteforeningen <post@hjerteforeningen.dk>; bjh@dadlnet.dk; info@humanrights.dk;
sek@jordemoderforeningen.dk; Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>; klfformand@gmail.com; Kræftens
Bekæmpelse <info@cancer.dk>; ku@ku.dk; info@lkt.dk; lap@lap.dk; lev@lev.dk; Lægeforeningen <dadl@dadl.dk>;
lvs@dadl.dk; info@osteoporose-f.dk; pebl@patienterstatningen.dk; njl@patientforeningen.dk; plo@dadl.dk;
pto@pto.dk; pf@psykiatrifonden.dk; kontakt@radiograf.dk; ruc@ruc.dk; Rådet for Socialt Udsatte
<post@udsatte.dk>; hej@scleroseforeningen.dk; landsforeningen@sind.dk; sdu@sdu.dk;
info@tandlaegeforeningen.dk; Vive <vive@vive.dk>; yl@dadl.dk; aeldresagen@aeldresagen.dk; aau@aau.dk;
au@au.dk
Cc: DEP Sundhedsministeriet <sum@sum.dk>
Emne: Høring vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af
2
klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv., frist
30. september kl. 12
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser,
ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og
tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse).
Evt. bemærkninger bedes sendt til sum@sum.dk med kopi til amn@sum.dk senest mandag den 30. september
2024, kl. 12.
Med venlig hilsen
Amila Nuhanovic
Specialkonsulent, Patientsikkerhed og lovkvalitet
Afdeling for Patientsikkerhed, Life Science og Internationalt samarbejde
M 21 65 99 38
@ amn@sum.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tlf. 7226 9000
www.sum.dk
1
Amila Nuhanovic
Fra: Signe Vestergård Spring <svs@datatilsynet.dk>
Sendt: 4. september 2024 09:21
Til: DEP Sundhedsministeriet; Amila Nuhanovic
Emne: Høring vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, Datatilsynets j.nr. 2024-11-0178
Vedhæftede filer: Brev til samtlige ministerier om forpligtelsen til at høre Datatilsynet.pdf
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Att.: Amila Nuhanovic
Datatilsynet har modtaget ministeriets høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Fremsendelsesmailen eller høringsbrevet ses ikke at omtale databeskyttelsesretlige forhold.
Høringen ses endvidere at være fremsendt til en række forskellige modtagere, og høringen ses således ikke at være
stilet direkte og udelukkende til Datatilsynet.
Datatilsynet har derfor ikke læst det fremsendte høringsmateriale.
Det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af
lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle forskrifter, der har betydning for beskyttelsen af
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger. Det er således alene i de tilfælde, hvor der er forhold,
der kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, at
Datatilsynet skal høres.
Datatilsynet modtager imidlertid løbende et meget stort antal høringer over lovforslag, bekendtgørelser m.v., som
ikke har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Datatilsynet har tidligere udsendt breve om denne problemstilling til samtlige ministerier, uden at dette ses at have
haft den fornødne effekt. Det seneste brev fra juni 2021 vedlægges til orientering.
Erfaringsmæssigt er op mod 66 pct. af høringerne således irrelevante for Datatilsynet, hvilket skal ses i forhold til, at
tilsynet bruger mange ressourcer på at læse og forholde sig til disse høringer.
Hvis ministeriet derfor ønsker, at Datatilsynet skal forholde sig til den fremsendte høring, bedes ministeriet i en
ny henvendelse til Datatilsynet angive, hvilke dele af forslaget m.v. der er relevante for Datatilsynet at forholde
sig til.
Hvis Datatilsynet ikke hører fra ministeriet i rimelig tid inden høringsfristens udløb, kan ministeriet/styrelsen ikke
forvente at modtage et høringssvar fra tilsynet.
Med venlig hilsen
Signe Vestergård
Specialkonsulent
svs@datatilsynet.dk
T 29 49 32 56
2
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 33 19 32 00
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
Att. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Ergoterapeutforeningen
Nørre Voldgade 90
DK-1358 København K
Tlf: +45 88 82 62 70
Fax: +45 33 41 47 10
Cvr nr. 19 12 11 19
etf.dk
Den 27. september 2024
Side 1
Ref.: UG
E-mail: ug@etf.dk
Direkte tlf.: 53 36 49 25
Ergoterapeutforeningens høringssvar vedrørende:
Høring over udkast til forslag til lov om:
1. Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder
nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
2. Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,
praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere.
3. Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse.
ældretilsyn og udkast til forslag til lov om ændringer som følge af ældreloven,
lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem, målepunkter til de social- og
plejefaglige tilsyn på plejecentre, hjemmeplejeenheder og midlertidige pladser.
Ergoterapeutforeningen takker for invitationen til at være høringspart vedrørende
lovudkastet, hvor vi har bemærkninger til lovforslag 1. og 3.
Vi forstår, at lovforslagene indgår som en del af regeringens afbureaukratiserings
planer på det statslige område. Ergoterapeutforeningen tilslutter sig, at unødigt
bureaukrati bør reduceres mest muligt.
Vi anbefaler imidlertid ikke, at områder hvor afbureaukratisering vil kunne ramme
patientsikkerheden og potentielt kan øge uligheden i adgang til sundhedsydelser,
udvælges.
Lovforslag 1.
Indberetning af UTH’er til en national Patientsikkerhedsdatabase har fundet sted i
årevis og medvirker for os at se til at styrke et datadrevet sundhedsvæsen. Indbe-
retningen giver nationale data pba. af rapporteringerne, som først og fremmest
har til formål at øge patientsikkerheden.
Det er vanskeligt at arbejde med forbedringer, hvis man ikke kender problemerne.
Samtidig er rapporteringen med til at undgå at enkelte sundhedspersoner hæn-
ges ud for deres fejl, når indretninger kan foretages uden en eventuel efterføl-
2/3
gende disciplinærsag.
Ergoterapeutforeningen tilslutter sig, at det ER en stor samlet mængde indberet-
ninger som årligt rapporteres til databasen, og det kunne måske være muligt at
se på om selve indrapporteringsproceduren til databasen vil kunne gøres smarte-
re.
Vi forstår, at den såkaldte samlerapportering bidrager til dobbeltregistreringer af
UTH’er, og derfor undrer det os, at det ikke udelukkende er denne del, som er i
fokus i stedet for generelt at fjerne indrapportering af UTH’er.
Det fremgår at:
Ordningen er senest ændret i 2023, hvor rapporteringspligten er blevet indskræn-
ket til alene omfatte alvorlige eller potentielt alvorlige eller dødelige utilsigtede
hændelser, eller hændelser, der i øvrigt kan bidrage til læring eller forbedring.
Samtidig fik alle behandlingssteder mulighed for at samlerapportere utilsigtede
hændelser. Formålet med ændringen var at mindske bureaukrati og målrette fo-
kus på kerneopgaverne i sundhedsvæsenet.
Ergoterapeutforeningen anbefaler at lovforslaget genbesøges med et nyt forlag,
hvor kravet om samlerapporteringer fjernes, men at UTH’er forsat indberettes til
en national Patientsikkerhedsdatabase under en central administration af utilsig-
tede hændelser.
Det er for os svært at se forbedringsgrundlaget for at nedbringe UTH’er i en ny
foreslået kommunal ordning, da kommunerne næppe vil oprette en egentlig data-
base til formålet.
Læringsaspektet for medarbejderne vil derfor for os at se, blive vanskeliggjort af
et manglende datagrundlag og således hvile på et løst grundlag. Samtidig vil det
kunne kompromittere den enkelte sundhedsfaglige medarbejder, som formentlig
ikke længere vil kunne indrapportere UTH ’er uden at risikere en eventuel disci-
plinærsag.
Lovforslag 3.
Ergoterapeutforeningen er bekymret over ophævelse af klageretten for befordring
og befordringsgodtgørelse til:
Efter sundhedslovens § 172 yder kommunalbestyrelsen befordring eller befor-
dringsgodtgørelse til genoptræning til personer, der har behov for genoptræning
efter endt behandling på sygehus, jf. § 140 og § 168, stk. 1. Befordringen eller
befordringsgodtgørelsen ydes efter reglerne i § 171.
Vi mener, at særligt socialt udsatte borgere vil kunne risikere at få ringere adgang
til genoptræning som konsekvens af den manglende klageret til befordring og
befordringsgodtgørelse og at dette i sidste ende vil kunne få negative konsekven-
ser for borgernes funktionsevneniveau.
3/3
Slutteligt vil Ergoterapeutforeningen påpege, at vi meget gerne vil inddrages i
arbejdet med at bidrage til et patientsikkert sundhedsvæsen.
Med venlig hilsen
Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen
1
Amila Nuhanovic
Fra: Mette Theil <mp@diaetist.dk>
Sendt: 30. september 2024 10:56
Til: DEP Sundhedsministeriet
Cc: Amila Nuhanovic
Emne: Høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du stoler
på afsenderen.
Kære Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
Hermed indsendes bemærkninger til høringen vedr. Høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov
om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Vi indsender vores bemærkninger pr. mail, da vi ikke
er på høringslisten.
Bemærkning:
Vi ønsker at understrege vigtigheden af at bevare pligten til rapportering af utilsigtede hændelser (UTH) (for
autoriserede sundhedsfaglige især), samt den centrale administration herfor.
UTH’er er afgørende for kvaliteten i sundhedsvæsenet og patientsikkerheden, da sundhedsfaglige opnår betydelig
læring gennem denne rapportering og de efterfølgende handlinger.
For vores faggruppe anses UTH’er ikke som unødig administration og dokumentation. Hændelser inden for
ernæringsområdet, som kan være både kritiske og dødelige, er væsentlige at få opmærksomhed på i
sundhedsvæsenet, da der ofte er en tendens til at fokusere på lægefaglige, sygeplejefaglige og medicinske områder.
UTH’er inden for det diætetiske område bidrager også til læring og forbedring, især inden for tværfagligt
samarbejde.
Siden kliniske diætister, som er autoriserede sundhedsfaglige, har haft mulighed for at indberette UTH’er siden
2004, har vi set en positiv udvikling, hvor de nu er blevet fortrolige med systemet og anvender det med glæde,
omhu og stort læringsudbytte. Vi bemærker, at flere i kommunalt regi også har interesse for denne pligt, og vi er
bekymrede for, at de 20 års erfaring vi har på området nu, ikke vil blive fastholdt af de nuværende driftsansvarlige
(regionalt/kommunalt).
Der vil derfor være behov for et fortsat nationalt og centralt system for at fastholde fokus på indrapporteringerne.
Det er også væsentligt at fastholde pligten til UTH’er i privat regi, hvor kliniske diætister også arbejder.
Derfor mener vi, at Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) heller ikke bør nedlægges.
For at forbedre kvaliteten i både det brede og nære sundhedsvæsen, er der fortsat behov for en styring af pligten til
at rapportere de utilsigtede hændelser, især også når vi ser ind i en tid med flere behandling i hjemmet m.v.
I er velkomne til at kontakte mig for uddybning af ovenstående.
Mange venlige hilsner,
Mette Theil
Formand
2
The Danish Dietetic Association
Fagligt selskab af Kliniske Diætister (FaKD) i Kost og Ernæringsforbundet
Holmbladsgade 70
2300 København S
mobil: +45 26 85 59 78
www.kost.dk/fakd
FARMAKONOMFORENINGEN
Ramsingsvej 30
2500 Valby
T: 3312 0600
F: 3314 0666
ff@farmakonom.dk
www.farmakonom.dk
26.09.2024
bjk
Høringssvar fra Farmakonomforeningen vedr. ”Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet”
Farmakonomforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar om ”Lov om ændring
af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet”.
Vores svar har fokus på den del af lovforslaget, der har at gøre med ophævelse af pligten til at
rapportere UTH samt nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
I Farmakonomforeningen har vi forståelse for intentionen om at mindre bureaukrati skal øge
ressourcerne til de borgernære kerneopgaver. Når det er sagt, har vi meget svært ved at se,
at et øget fokus på borgernære kerneopgaver skal ske via en afskaffelse af den centrale
administration af utilsigtede hændelser, herunder rapporteringspligten og nedlæggelsen af
Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Endda uden en plan om at erstatte disse med noget bedre.
Farmakonomforeningen vurderer, at lovforslaget vil gå ud over patientsikkerheden og den
læring, som i dag er afgørende for at mindske gentagelser af UTH. Desuden vil ændringen
være så godt som irreversibel og dermed vidtrækkende.
Begrundelse
Det er et grundvilkår på sundhedsområdet, at utilsigtede hændelser finder sted, også selvom
man gør sit bedste for at tilrettelægge arbejdsgangene så hensigtsmæssigt som muligt. Men
det bør altid være et mål, at så meget som muligt forebygges.
Det nuværende system med rapportering og databasen har ikke til formål at straffe
enkeltpersoner. Derimod har sundhedssystemet i Danmark den tilgang, at vi registrerer
hændelserne med afsæt i målet om øget læring. Ud fra den læring sættes nye
kvalitetsforbedrende tiltag i drift, eller der justeres i det eksisterende.
Det skal mindske risikoen for, at lignende fejl sker igen, så systemet løbende bliver bedre. Vi har
også den tilgang i systemet, at man lærer på tværs af landet. Der hjælper registreringerne og
databasen til at se mønstre. Udtræk fra databasen har også en vigtig rolle i dialogen mellem
politikere, sundhedspersonale og borgere. Den er et værktøj i offentlighedens indsigt og
pressens mulighed for at stille relevante spørgsmål til politikere.
Det giver altid mening at se på, om arbejdsgange kan optimeres for at undgå fejl og styrke
kvaliteten. Hvis man ser på historikken, er der allerede sket en opstramning af rapporteringerne
for at mindske risikoen for, at ikke alvorlige hændelser, tager tid at indberette. For blot omkring
et år siden, med vedtagelsen af lov nr. 737 af 13. juni 2023, blev rapporteringspligten
begrænset til alvorlige eller potentielt alvorlige hændelser.
Dette var på den ene side et tilbageskridt, men kunne også ses som en pragmatisk afvejning
mellem bureaukrati og sikkerhed, som vi som minimum mener, fortsat bør gælde. At fjerne
rapporteringspligten fuldstændig vil reelt betyde, at man lukker øjnene for alvorlige fejl og
læring heraf herunder på tværs af sektorer, organisationer og landsdele. Dette kan medføre
endnu flere alvorlige fejl, herunder potentielle dødelige hændelser og en risiko for at samme
fejl gentages. Det er et reelt og alvorligt tilbageskridt.
2
Farmakonomforeningens fokus er naturligvis medicinområdet. Det er et område med mange
UTH, herunder i kommunerne, hvor der f.eks. har været markante problemer med
medicinhåndtering på bosteder. Medicin er også den kategori, hvor der i en række år er
indberettet flest UTH.
Der er også udfordringer mange andre steder, og på lægemiddelområdet ligner det lidt et
trylletrick, selvom vi godt ved, at det ikke er intentionen med forslaget.
Høringsmaterialet giver udtryk for, at læringskulturen er så forankret lokalt, at der ikke er behov
for den centrale database og læring. Vi er ikke enige i den vurdering. Vi vurderer derimod, at
læringskulturen kommer under pres, hvis lovforslaget gennemføres. Databasen viser også klart,
at der er mange alvorlige UTH fx vedr. medicin, og det er vores vurdering, at registreringerne
gør det lettere, at få fokus på netop disse områder. Vi frygter kort og godt, at mange
problemer ikke vil blive adresseret, hvis der ikke er fælles national registrering og læring.
Derfor opfordrer vi til at genoverveje forslaget og bevare rapporteringspligten og Dansk
Patientsikkerhedsdatabase, så vi sikrer en fortsat udvikling af patientsikkerheden på tværs af
hele sundhedsvæsenet.
Når det er sagt, er det bestemt muligt at gøre det nuværende system bedre. Det kan opleves
omstændigt, og derfor er der formentlig nogle, der ikke bruger det. Dermed går vi alle glip af
den læring, som er så afgørende. Så ud over at databasen lige nu viser, at der er mange UTH,
må man gå ud fra, at skyggetallene er endnu større.
Derfor er der grund til at se på, om systemet kan blive bedre. Vi foreslår, at man i stedet
undersøger, om rapporteringerne digitalt kan gøres mere smidige og om indsatserne med at
forebygge fejl i mange tilfælde kan flyttes tættere på det personale, der i hverdagen er tæt
på borgerne.
Afslutningsvis vil vi igen påpege, at vi ser med dyb alvor på lovforslaget. Ligesom langt de
fleste andre sundhedsfaglige organisationer finder vi, at det i nuværende form er et markant
tilbageskridt for patientsikkerheden og kvalitetsarbejdet i Danmark - både på den korte og
lange bane.
Tøv ikke med at række ud, hvis er er spørgsmål eller behov for uddybninger.
Venlig hilsen
Ann-Mari Grønbæk
Formand, Farmakonomforeningen
OPRINDELIGT
PROBLEM
Der er mange UTH
relaterede til
medicin.
PROBLEM 2
Mange steder er
problemerne ikke
løst. Men
rapporteringerne og
statistikkerne
fastholder
muligheden for at
holde fokus fx på
UTH og medicin.
LØSNING
Fjern
rapporteringerne
og den database,
hvor man kan se
problemerne og
derfra give
læringsunderstøt-
telsen. Gå ud fra
at det løses lokalt.
.
PROBLEMET
BLIVER
DATAMÆSSIGT
USYNLIGT
FOA’s høringssvar til udkast til lov om ændring af
sundhedsloven vedr. forslag om ophør af pligten til
rapportering af UTH
FOA takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til lov om ændring
af sundhedsloven vedr. forslag om ophør af pligten til rapportering af UTH.
FOA er dybt bekymret over afskaffelsen af den sanktionsfrie afrapportering samt
den nationale indrapporteringsdatabase. Begge dele er væsentlige elementer i
arbejdet med at sikre en arbejdspladsbaseret kultur med psykologisk tryghed,
hvor vi ikke straffes, men lærer af vores fejl. Begge dele er også væsentlige
elementer i arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet og en
afskaffelse vil derfor potentielt have store negative konsekvenser for begge dele.
FOA anerkender behovet for at se på brugen af ressourcer i sundhedsvæsenet og
herunder afskaffelsen af unødig dokumentation og registrering jf.
lovændringernes begrundelse. FOA er dog dybt bekymret for at dette netop skal
ske ved at fjerne et centralt redskab for kvalitets- og patientsikkerheden. Mange
af FOA’s medlemmer har også reageret på de foreslåede lovændringer med frygt
for både borger- og patientsikkerhed, kvalitet samt arbejdsmiljø.
Bevar den sanktionsfri afrapportering
For FOA er det afgørende at den sanktionsfrie afrapportering bevares. Det er for
det første væsentligt for at bevare og bidrage til arbejdspladser præget af
psykologisk tryghed, hvor vi ikke er bange for at begå fejl, men bruger disse fejl til
at styrke læring og kvalitet i sundhedsvæsenet. En fjernelse af den sanktionsfrie
afrapportering vil potentielt påvirke ambitionerne om at skabe attraktive
arbejdspladser i sundhedsvæsenet negativt. Det vil også påvirke mulighederne for
at rekruttere og fastholde personale.
For det andet betyder ældrereformen og indførelsen af mere tillidsbaseret styring
i ældreplejen, hvor det i højere grad er medarbejderne, der sammen – og sammen
med borgeren – beslutter leveringen af plejen, at en væsentlig del af
kvalitetsarbejdet centreres i faste, selvstyrende og tværfaglige teams. Med en
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotholmsgade 10-12
1216 København K.
Dato:
30-09-2024
FOA
Staunings Plads 1-3
1790 København V.
www.foa.dk
- 2 -
sådan ny styring bliver indrapportering og læring af utilsigtede hændelser en
væsentlig del af det lokale kvalitetsarbejde omkring borgeren.
For det tredje er det meget tvivlsomt om det lærende kvalitetsarbejde relateret
til utilsigtede hændelser fortsat vil blive prioriteret og løftet lokalt, hvis det alene
bliver den enkelte kommunes og/eller regions ansvar. Hvis den sanktionsfrie
indberetningspligt fjernes, mindsker vi derved væsentlig viden, som hele
sundhedsvæsenet har brug for, for at højne kvaliteten og sikre
patientsikkerheden.
Behov for en national indrapporteringsdatabase
For FOA er en national indrapporteringsdatabase af afgørende betydning for
mulighederne for at lære og forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet på tværs af
behandlingssteder, på tværs af landet og på tværs af sektorer. En national
indrapporteringsdatabase giver mulighed for at se mønstre og tendenser og at
også mindre forekommende fejl registreres. Alt sammen til gavn for
patientsikkerheden. FOA er stærkt bekymret for at dette potentiale bortfalder,
hvis indrapporteringsdatabaser gøres lokale.
De nationale rapporter er et vigtigt redskab i dette arbejde og resultaterne herfra
er over årerne blevet brugt til at forbedre fx medicinfejl eller tryksår på tværs af
sygehuse, botilbud og ældrepleje. Dette betyder ikke, at der ikke stadig er
muligheder for at drage et bedre udbytte af den læring og de
forbedringspotentialer som disse rapporter illustrerer. FOA opfordrer på den
baggrund til at de mange års arbejde med nationalt at indrapportere og
afrapportere utilsigtede hændelser ikke kastes over bord, men at vi i stedet
udvikler på de gode rammer, vi allerede har skabt.
Afsluttende bemærkninger
En uddybende argumentation af FOA’s bemærkninger findes i Dansk Selskab for
Patientsikkerheds høringssvar. FOA er repræsenteret i bestyrelsen med Tanja
Nielsen.
FOA står til rådighed for dialog og samarbejde om det videre arbejde med at
fremme arbejdet med patientsikkerhed, da dette er en central faktor for at sikre
kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.
Venlig hilsen
Tanja Nielsen
Sektorformand, Social- og sundhedssektoren
FORENINGEN AF SPECIALTANDLÆGER I ORTODONTI
DANISH ASSOCIATION OF SPECIALISTS IN ORTHODONTICS
www.tandregulering.org
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Enhed for Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh.: Amila Nuhanovic
Sagsnr.: 2024 – 8642
Dok.nr.: 191396
Høringssvar
Idet Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti (FSO) takker for muligheden for at afgive
høringssvar, har vi følgende bemærkninger til forslaget til Lov om ændring af sundhedsloven
og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
FSO finder det særdeles bekymrende og risikabelt for retssikkerheden, at der stilles forslag,
der indebærer bortfald af patienters mulighed for at klage over tandbehandling foretaget i
privat praksis, hvad enten disse udføres af specialtandlæger, tandlæger, tandplejere eller
tandteknikere.
Alle tandlæger og specialtandlæger -uanset hvilken sektor, de er ansat i - udfører
sundhedsfaglige behandlinger, der, hvis de ikke behandles korrekt, kan føre til betydelig
funktionsnedsættelse og påvirke patientens generelle helbred. At tandbehandling for voksne
er delvist selvfinansieret, ændrer ikke på dette. Tandlæger og specialtandlæger skal leve op til
god klinisk praksis indenfor sundhedsvæsenet og klager bør derfor behandles af
sundhedsmyndighederne med faglig ekspertise, præcis som enhver anden lægelig behandling.
I et retssamfund som det danske er det naturligt og vigtigt, at patienter har nem klageadgang
over de sundhedsydelser de modtager.
Det danske patientklagesystem, der varetages af Styrelsen for Patientklager (STPK) er uvildigt
og af stor værdi for såvel patienter som behandlere.
Tandlæger udgør den tredje mest indklagede faggruppe i sundhedsvæsenet.
Der blev i 2023 indgivet 665 klager til STPK over behandlinger udført af privat praktiserende
tandlæger eller specialtandlæger. I lidt over 35% blev der udtalt kritik og i 3 sager blev der
givet kritik med indskærpelse.
Disse tal vidner om et system, der virker efter hensigten og som er vigtigt at bevare, når man
ser på det samlede antal klager indgivet i 2023.
FORENINGEN AF SPECIALTANDLÆGER I ORTODONTI
Hvis man fratager patienterne klagemuligheden, vil mange patienter miste tilliden til
sundhedssystemet. De færreste patienter har mulighed for at anlægge civilt søgsmål som
alternativ. En sådan proces er både langsommelig og kostbar – og således kun tilgængelig for
de få - og mangler desuden den nødvendige faglige ballast.
For behandlerne er det ligeledes en tryghed, at deres sag vurderes af en uvildig instans med
faglig ekspertise. At skulle frygte civile søgsmål i sit daglige virke er en unødig stressfaktor,
der i værste falds kan ende i en meget defensiv tilgang til behandling.
Afskaffelse af klageadgang vil også fjerne mulighed for mægling via STPK. En proces, der ellers
giver mange såvel patienter som behandlere en god mulighed for at komme videre på en
ordentlig måde uden konfliktoptrapning.
Et velfungerende klagesystem er en afgørende forudsætning for et velfungerende og sikkert
sundhedssystem. Dette gælder for alle områder i det danske sundhedsvæsen - offentlige såvel
som private - og således også for det private tandplejeområde.
En afskaffelse af klagemuligheden som foreslået vil skabe uigennemsigtige og vanskelige
klageforhold i de patientforløb, hvor det offentlige og det private behandlersystem arbejder
sammen.
Overordnet set er forslaget udtryk for en urimelig forskelsbehandling af patienter og
behandlere. Urimeligt at behandling udført i privat praksis ikke kan indklages, mens samme
behandling udført i kommunalt eller regionalt regi kan.
FSO må således på det kraftigste fraråde lovforslagets gennemførelse.
Med venlig hilsen
Inge Aarslev
Formand for FSO
1
Amila Nuhanovic
Fra: Rannvá Bjarkadóttir Mohr <rannva.mohr@hmr.fo>
Sendt: 18. september 2024 15:15
Til: DEP Sundhedsministeriet
Cc: Jan Simonsen; Birita Ludvíksdóttir; Amila Nuhanovic
Emne: Høringssvar vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede
hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,
praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv.
Vedhæftede filer: Signature-20240918131716.txt
Til indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang
for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv
Heilsumálaráðið har modtaget ovenfornævnte lovforslag i høring.
Eftersom der er tale om et lovforslag der skal forelægges Folketinget, og ikke en kongelig anordning, der
skal forelægges Lagtinget, tager de færøske myndigheder foreløbigt stilling til ikrafttrædelsesbestemmelsen.
Iht. § 5 i lovforslaget, kan loven ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som færøske forhold tilsiger, loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Heilsumálaráðið har noteret sig, at der her er tale om et område, der ikke er overgået til færøske
myndigheder som særanliggende iht. hjemmestyrelovgivningen.
Det er derfor muligt at sætte loven i kraft for Færøerne ved kongelig anordning og
ikrafttrædelsesbestemmelsen er derfor korrekt.
Derudover skal Heilsumálaráðið gøre opmærksom på, at dette lovforslag jf. ovenforstående ikke på
nuværende tidspunkt kommer til at være gældende på Færøerne. Det medfører, at der forsat er muligt at
klage over privat praktiserende tandlæger, tandtekninkere og tandplejere mv på Færøerne, ligesom hjemlen
til rapportering af utilsigtede hændelser ikke ophæves.
Vinaliga/Sincerely
Rannvá B. Mohr
Fulltrúi
Heilsumálaráðið/
Ministry of Health
Eirargarður 2 • 100 Tórshavn • Faroe Islands
Tel. +298 304050 • Mobile +298 734013
rannva.mohr@hmr.fo • www.hmr.fo
30. september 2024
Høringssvar vedr. lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Hjernesagen er en forening for mennesker som har været ramt af stroke eller anden erhvervet hjerneskade,
og deres pårørende. Vi er meget bekymrede for høringsudkastet.
Hjernesagens målgruppe
Hjernesagen primære medlemsgruppe er mennesker med følger efter stroke. Strokeforekomsten stiger med
alderen, så af alle dem, der får et stroke i Danmark vil 2/3 af de strokeramte være over 65 år. Af de
strokeramte vil 1/3 slippe uden mén, 1/3 have lette til moderate følger efter stroke, som i varierende grad
kræver specialiserede indsatser, og 1/3 vil have kompleks handicap og følger efter deres stroke, der kræver
specialiserede neurofaglige indsatser.
Gruppen af mennesker med følger efter hjerneskade er derfor bred og rummer alt fra mennesker uden mén
over mennesker med lettere fysiske funktionsnedsættelser eller med udelukkende kognitive
funktionsnedsættelser og en meget stor gruppe med komplekse følger med både fysiske, kognitive,
sproglige, adfærdsmæssige og sociale følger.
Der er ulighed i hvem der rammes af fx stroke, da mennesker med lav indkomst rammes 6 år før mennesker
med høj indkomst, og mænd rammes før kvinder. Mennesker med lav indkomst kommer senere på sygehus
og får oftere ikke den optimale behandling og får derfor flere alvorlige følger.
En større del vil desuden ikke have nærtstående pårørende fx har hver femte mand over 50 år ikke børn.
Hjernesagen mener, at høringsudkastet bidrager til øget ulighed for vores målgruppe og andre, da gruppen
med lav indkomst, komplekse følger og/eller uden pårørende vil få begrænset deres rettigheder betydeligt
og få mindre samfundsbeskyttelse.
Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser
Hjernesagen er overordentlig bekymret for fjernelsen af pligten til at rapportere utilsigtede hændelser og vil
gerne advare mod det.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Att: sum@sum.dk og amn@sum.dk
Der er ingen tvivl om, at rapporteringen af utilsigtede hændelser muligvis var for omfattende og for mange,
men i Bekendtgørelsen nr. 867 fra 2023 om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v.
skete der en præcisering og en tydeliggørelse af, hvad der skulle rapporteres.
Hele idéen med rapporteringen har været at forbedre patientsikkerheden gennem en databaseret og
vidensbaseret tilgang, at mindske antallet af utilsigtede hændelser og forbedre kvaliteten i behandlingen.
I bemærkningerne fremgår det, at ordningen har været en succes. Det kan derfor undre, at hvis ordningen er
en succes, hvorfor vil man så nedlægge den?
Det virker som om man er ved at hælde en succesfuldordning ud i statslig afbureaukratiseringsiver og
økonomisk udgøre besparelsen småpenge i det samlede statslige regnskab.
Der er flere problemer, men Hjernesagen vil pege på tre:
Kulturbåren indsatser kan være vanskeligt at fastholde over tid
Det er overordentligt bekymrende, at regeringen mener, at noget så centralt, som patientsikkerhed alene
skal være båret af en kultur i det primære og sekundære sundhedsvæsen. Erfaringer med kulturbårne
indsatser i et presset offentligt system er, at det kun holder kortvarigt og nemt kan ”glemmes”, når der skal
spares på ressourcer. Er der ikke tale om en ”Skal”-opgave, men en ”Kan”-opgave, så har det en tendens til
at glide i baggrunden, og det er vanskeligere at få afsat ressourcer til opgaven. Ressourcemæssigt har
Hjernesagen vanskeligt ved at se det fornuftige i, at man fjerne en forholdsvis billig, central ordning for at
hver enkelt kommuner, sygehuse, botilbud, plejehjem m.v. skal opfinde deres egne systemer, hvilket alt
andet lige må genere flere administrative udgifter lokalt end de 5 millioner kroner om året ordningen koster
i dag.
Uden data ingen viden og uden viden ingen læring
Fordelen ved en national database med rapporterede hændelser er, at denne data kan bruges til mere end
det den enkelte kommune eller sygehus kan trække ud af deres egne systemer, da det kun vil vise lokale
forhold. Ved at have data samlet på nationalt niveau vil der kunne ses generelle mønstre og udfordringer fx i
form af særlige UTH’er der går igen på tværs af kommuner og regioner, om det omfatter særlige målgrupper,
om der er forskel på mandlige og kvindelige patienter m.v. Analysering af data vil kunne omsættes til viden
og anbefalinger, hvilket vil kunne omsættes til læring og undervisning af medarbejdere og ledelse i både det
primære og sekundære sundhedsvæsen. Ved nedlæggelsen af den nationale database forsvinder den viden.
Patientsikkerheden svækkes
Hjernesagen ser udkastet som en klar svækkelse af patientsikkerheden. Tilsyn fra Styrelsen for
Patientsikkerhed kan ikke sikre patientsikkerheden alene. Tilsyn vil altid være et øjebliksbillede af fund, men
giver ikke den samme datamængde til at kunne vise mønstre, forekomster, og mere objektiv viden. Tilsynet
vil muligvis kunne vise nogle tendenser, men detaljen kan forsvinde i et tilsyn og nogle gange ligger
”djævlen” i detaljen, og det opdager man kun ved at have større datasæt.
Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere
og tandplejere
Der er en øget risiko for tand og mundsygdomme efter fx et stroke, hvilket kan opstå pga. problemer med
lammelser af mund og svælg. Det er et område, der ikke er stor fokus på efter stroke. Muligheden for at
komme til tandlæge og få en ordentlig gennemgang af tænder, mund og svælg er ofte besværlig og tit
foregår det under omstændigheder, som ikke er optimale.
Klageadgangen i dag er forholdsvis nem, hvilket er hensigtsmæssig for en målgruppe, som kan have
betydelige vanskeligheder med fx kognitive udfordringer, herunder kommunikative eller som har et svagt
socialt netværk.
I bemærkningerne henvises til, at området skal sidestilles med andre områder med egenbetaling bl.a. det
kosmetiske område. Hjernesagen ønsker at påpege, at problemer med mundhygiejnen kan udvikle sig
livstruende, hvis man ikke får den rigtige behandling og egenbetalingen på tand- og mundbehandling er et
ulighedsskabende problem i sig selv. I bemærkningerne henvises desuden til at borgerne kan søge
kompensation ved en retssag.
Hjernesagen vurderer, at forslaget har en socialslagside, da borgere med lavt indkomstniveau får endnu
svære ved at klage, få hjælp til mægling, få tilbagebetalt honorar m.v. Mange med lave indkomster har ikke
en indboforsikring og dermed adgang til retshjælp eller økonomi til at få juridisk hjælp og rådgivning i
forbindelse med en evt. retssag. Borgere med færrest ressourcer bliver med det her forslag stillet dårligere
retssikkerhedsmæssigt og det øger risikoen for ulighed i sundhed.
Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse
Hjernesagen undrer sig over, at regeringen kommer med et udkast til lovforslag, som igen forringer
borgernes retssikkerhed for at vise politisk handlekraft. En afbureaukratisering, som økonomisk ikke betyder
det store i det statslige budget.
StrokeLinjen – Hjernesagens rådgivning har flere gange oplevet, at måtte hjælp medlemmer med at kontakte
visitationen eller klage over den tildelte befordring, fordi den ikke har passet til vores medlem fx en bevilling
uden ledsagelse, en siddende transport i stedet for en liggende m.v. Det er derfor afgørende, at der er en
klageadgang.
Hvis regeringen virkelig gerne vil foretage en reel afbureaukratisering på befordringsområdet, så har
Hjernesagen flere gange foreslået, at i stedet for de mange forskellige befordringsregler laves der en
befordringsløsning. I dag findes der et utal af befordringsmuligheder indenfor flere forskellige lovområder,
som er vanskelige at overskue og håndtere for borgerne såvel som medarbejder i det offentlige. I dag er
befordring knyttet til en bestemt aktivitet fx dagtilbud, sygehusbesøg, familiebesøg, undervisning på
specialundervisningscentret. Personkredsen er forskellige alt efter aktivitet, så nogle gange er borgeren
omfattet af befordring og andre gange er de ikke. Det er fuldstændig uforståeligt for de fleste.
Hjernesagen foreslår, at man i stedet laver en lovgivning, der vedrører befordring til alle forskellige typer af
aktiviteter, hvortil borgere med funktionsbegrænsninger visiteres til, og hvortil der er en klageadgang. Det
ville fører til reel afbureaukratisering!
Hjernesagen bidrager gerne med en uddybning af ovenstående. Ved spørgsmål ret henvendelse til
Maja Klamer Løhr
Leder af StrokeLinjen og politisk medarbejder
Direkte kontakt: 21 82 30 03| mkl@hjernesagen.dk
Træffes bedst: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9.30-12.00 og 12.30-14.00
Med Venlig Hilsen
Jens Bilberg
Landsformand
Jordemoderforeningen – Svend Aukens Plads 11 - 2300 København S
Telefon 4695 3400 – www.jordemoderforeningen.dk - sek@jordemoderforeningen.dk
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Att: sum@sum.dk, amn@sum.dk
København den 30. september 2024
Vedrørende Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Jordemoderforeningen har modtaget høringsmaterialet vedrørende lovændring om ophør af
pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over
private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af
klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse.
Jordemoderforeningen vil i dette høringssvar alene forholde sig til den del af lovforslaget, der
omhandler ophør af pligten til at indberette utilsigtede hændelser.
Baggrund
Med lovforslaget lægges der op til at afskaffe den centrale administration af utilsigtede
hændelser, herunder pligten til rapportering, ligesom Dansk Patientsikkerhedsdatabase til
rapportering af utilsigtede hændelser foreslås nedlagt.
Lovforslaget skal ses som en udmøntning af regeringens ønske om at reducere den statslige
administration med 1000 årsværk. Samtidig har regeringen indgået aftaler med både
kommunerne og regionerne om, at der også her skal ske reduktioner i administrationen på
henholdsvis 242 og 104 millioner.
Den nuværende ordning med pligt til rapportering af utilsigtede hændelser trådte i kraft den
1. januar 2004, og er siden blevet ændret ved lov ad flere omgange, senest i 2023. Her blev
loven indskrænket, således at rapporteringspligten alene omfattede alvorlige eller potentielt
alvorlige eller dødelige utilsigtede hændelser, eller hændelser, der i øvrigt kunne bidrage til
læring eller forbedring. Samtidig fik alle behandlingssteder mulighed for at samlerapportere
utilsigtede hændelser. Formålet med ændringen var at mindske bureaukrati og målrette fokus
på kerneopgaverne i sundhedsvæsenet.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at ’ordningen har været en succes og
har styrket patientsikkerheden ved at understøtte udviklingen af en kultur, hvor der er fokus
på læring, og hvor der er åbenhed om fejl’.
Bevar den obligatoriske og sanktionsfrie indberetningspligt
Den obligatoriske og sanktionsfrie indberetningspligt har eksisteret i 20 år. Det har
understøttet en unik kultur for sundhedspersonalet i Danmark, hvor man har haft fokus på
læring fremfor på fejl begået af den enkelte sundhedsperson. Herved har man skabt et
positivt miljø for fælles læring, der har været til stor gavn for patientsikkerheden i Danmark.
Indenrigs– og Sundhedsministeriet fremhæver i bemærkningerne til lovforslaget, at
ordningen har været en succes, og at det er en kultur, der er fast forankret i
sundhedsvæsenet, hvor der er etableret rum for læring, ligesom der er etableret
arbejdsgange og procedurer, der understøtter dette. Med baggrund i denne argumentation
finder man i ministeriet, at der ikke længere er behov for ordningen. Det fremhæves dog, at
driftsherrer og arbejdsgiver fortsat bør prioritere og understøtte denne kultur og udvikling.
Jordemoderforeningen finder det paradoksalt, at man med lovforslaget vil nedlægge den
hovedvej af arbejdsgange og procedurer, der har været år om at blive etableret og
implementeret for diffust at fremhæve, at arbejdsopgaven fremover må prioriteres af
driftsherre og arbejdsgiver. Dette gøres i samme omgang, som man har indgået aftale om
markante reduktioner i administrative udgifter både i kommuner og regioner, hvor der dermed
er skabt endnu dårligere betingelser for etablering af decentrale systemer.
Uden en etableret vej for et sanktionsfrit indberetningssystem, vil man meget hurtigt miste
den kultur, der har været årtier om at blive etableret.
Det vil have stor skadelig virkning for patientsikkerheden. Men det vil også have stor skadelig
virkning for den enkelte sundhedsperson, hvilket igen på ingen måde er til gavn for et
sundhedsvæsen, der mangler personale, og i den grad kommer til at gøre det i fremtiden.
Tiltaget skal tillige ses i lyset af, at man netop har fremført forslag til ændringer i strukturen i
sundhedsvæsenet. Det er forslag af en størrelsesordning, der ikke har været set i
sundhedsvæsenet i årtier.
Ud over helt nye måder at håndtere organiseringen ’inhouse’, lægges der i langt højere grad
op til hjemmebehandling og brug af teknologiske løsninger, vi endnu kun har set periferien af.
Det er åbenlyst – og kun underbygget af viden fra virkeligheden – at så store forandringer
uvægerligt vil medføre utilsigtede hændelser med betydende risiko for patientsikkerheden.
Det vil derfor være med betydelig risiko for markant tab af læringspotentiale og dermed
manglende potentiale i at forbedre patientsikkerheden, at man ser ind i en fremtid med
markante strukturforandringer, der ikke rummer mulighed for et aggregeret erfaringsmiljø.
Systemet vil med sikkerhed kunne moderniseres og effektiviseres. At lægge det ud til et
driftsherre-/arbejdsgiveransvar i mindre enheder vil dog være stærkt problematisk, idet man
dermed også mister viden fra de mere sjældne, men potentielt meget alvorlige, utilsigtede
hændelser, der først tegner et billedes, når erfaringer samles i ét fælles, overordnet system,
hvor mere tydelige mønstre tegnes.
Jordemoderforeningen vil derfor kraftigt opfordre til, at man bibeholder den unikke kultur, der
er skabt for et sanktionsfrit læringssystem over de utilsigtede hændelser, der til stadighed
opstår, uanset at alle gør deres ypperste for at undgå det. Dette kræver én fælles vej ind,
som nødvendigvis må være statsligt forankret.
Med venlig hilsen
Anne-Mette Schroll
Forsknings- og Udviklingskonsulent
Jordemoderforeningen
Dato: 25. september 2024
Sags ID: SAG-2024-03691
Dok. ID: 3492977
E-mail: LHT@kl.dk
Direkte: 3370 3558
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Mail: sum@sum.dk med kopi til amn@sum.dk
Høring lovforslag ophør af pligten til rapportering af utilsigtede
hændelser mv.
KL har fået Indenrigs- og Sundhedsministeriets lovforslag om ændringer
af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-
hedsvæsenet i høring med frist den 30. september 2024.
Lovforslaget er en del af regeringens økonomiaftale for 2025, hvor staten
skal nedlægge 1.000 årsværk. Lovforslaget omhandler tre tiltag, hvor KL
alene har bemærkninger til den del, der vedrører nedlæggelse af Dansk
Patientsikkerhedsdatabase til rapportering af utilsigtede hændelser.
KL anerkender regeringens indsats for at reducere den statslige bureau-
krati de steder, hvor det ikke giver en merværdi. Det er der flere gode ek-
sempler på i regeringens finanslovsforslag.
Når det er sagt er KL - som mange andre aktører - overrasket over rege-
ringens melding om at fjerne grundlaget for at indrapportere utilsigtede
hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase uden på forhånd at gå i
dialog med de involverede parter.
Lovforslaget, som det ligger nu, vil fjerne grundlaget for gennem data og
analyser at lære af utilsigtede hændelser på tværs af sundhedsvæsenet.
Danmark har en stolt tradition for at arbejde med læring af fejl i sund-
hedsvæsenet. Denne læring betyder også meget i det lokale arbejde
med kvalitet og patientsikkerhed.
KL er enig i, at den model og det indrapporteringssystem, som vi har i
dag, ikke fungerer optimalt. Databasen, der indrapporteres til, er ikke
længere tidssvarende, og den tid der bruges på indrapporteringer af util-
sigtede hændelser, står heller ikke mål med den læring, der uddrages
heraf på tværs. Det kan muligvis skyldes, at opgaven ligger for langt fra
Styrelsen for Patientsikkerheds øvrige opgaver, og derfor er svær at få
hånd om.
Lokalt patientsikkerhedsarbejde
Regeringen fjerner den nationale sanktionsfri rapportering. Hermed vil
det være op til den enkelte kommune, hospital, apotek, lægepraksis mv.
selv at give medarbejderne mulighed for sanktionsfri at indrapportere fejl
og utilsigtede hændelser.
Desuden skal det understreges, at en lukning af Dansk Patientsikkerheds
Database pr. 1. januar 2025 vil betyde, at kommuner, hospitaler mv. ikke
Dato: 25. september 2024
Sags ID: SAG-2024-03691
Dok. ID: 3492977
E-mail: LHT@kl.dk
Direkte: 3370 3558
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
længere har et system at indrapportere i. Det vil betyde, at man lokalt
skal anskaffe et nyt system, hvilket der med lovforslaget ikke er afsat
midler til. Hermed påfører man kommuner og regioner en omkostning.
Læring på tværs af sundhedsvæsenet
Lovforslaget omfatter også afskaffelse af §43, stk. 2 nr. 5, som gør det
muligt at videregive oplysninger om konkrete utilsigtede hændelser mel-
lem sundhedspersoner og på tværs af organisationer.
Dette betyder i praksis, at det fremadrettet ikke vil være muligt at lære af
hinandens fejl på tværs i sundhedsvæsenet.
KL vil opfordre til, at man i stedet for at fjerne grundlaget for at arbejde
med utilsigtede hændelser, går i dialog med parterne om, hvordan man
fortsat kan sikre læring, men så arbejdet hermed lettes administrativt.
Med afgrænsningen af rapporteringspligten i 2023 til kun at omfatte alvor-
lige og potentielt alvorlige eller dødelige utilsigtede hændelser blev der
taget skridt til at lette ordningen.
KL finder, at vi fortsat i Danmark profiterer bedst af at minimere fejl ved
på tværs af landet at lære af hinanden. Det vil imidlertid være en forud-
sætning, at udgifterne for læring på tværs, herunder etablering af ny da-
tabase ikke pålægges kommuner og regioner, men fortsat finansieres na-
tionalt.
KL tager forbehold for politisk behandling af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Hanne Agerbak
Kræftens Bekæmpelses høringssvar vedrørende
udkast til lov om ændring af sundhedsloven inden for sundhedsvæsenet
Kræftens Bekæmpelse takker for muligheden for at kommentere det fremsendte udkast til
lovforslag.
Kræftens Bekæmpelse er stærkt imod at ophæve sundhedspersoners pligt til at rapportere
utilsigtede hændelser samt at fjerne Dansk Patientsikkerhedsdatabase og tilhørende national
forankring. Kræftens Bekæmpelses ser netop denne kombination som fundamentet for sund-
hedsvæsnets succes på patientsikkerhedsområdet med systematisk læring og løbende for-
bedringer.
Derudover er Kræftens Bekæmpelse stærkt imod at ophæve klageadgangen på tandområdet
og befordringsområdet. Vi mener, at der skal værnes om patientrettighederne i stedet for at
forringe dem.
Kræftens Bekæmpelse har følgende uddybende bemærkninger til lovforslagets indhold:
Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæggelse af Dansk Sik-
kerhedsdatabase
Lovforslagets punkt 2.1.
Med lovforslaget foreslås det at ophæve sundhedspersoners rapporteringspligt af utilsigtede
hændelser, samt at fjerne rapporteringssystemet med Dansk Patientsikkerhedsdatabase og
den tilhørende administrative nationale forankring.
Kræftens Bekæmpelse finder dette lovforslag stærkt bekymrende. Formålet med rapporte-
ringspligten var at forbedre patientsikkerheden i sundhedsvæsenet ved at etablere et rappor-
teringssystem med fokus på åbenhed og dialog om fejl med identificering af risikomønstre og
usikre arbejdsgange, frem for straf med sanktionering af enkeltpersoner. Det er Kræftens Be-
kæmpelses opfattelse, at med rapporteringspligten fulgte et nødvendigt ledelsesfokus på pa-
tientsikkerhed og sikkerhedskultur - fra driftsejeres (regionsrådet og kommunalbestyrelsen)
samt sundhedsmyndighedernes side (Styrelsen for Patientsikkerhed), med tilhørende ressour-
Patientstøtte & Frivillig Indsats
Sekretariatet
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf +45 35 25 75 00
www.cancer.dk
UNDER PROTEKTION AF
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
30. september 2024
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
sum@sum.dk med kopi til amn@sum.dk
Side 2
cer til at analysere og reagere aktivt/proaktivt. I takt med at medicinske teknologier og be-
handlingsmodaliteter bliver mere avancerede, så følger risikoen for nye typer af fejl. Kræftens
Bekæmpelse mener derfor, at sundhedsvæsnet har et konstant behov for at lære af hændelser
og nærhændelser og løbende at tilpasse/opjustere indsatser, hvorfor vi er uforstående over
forslaget om at afskaffe rapporteringssystemet. Netop kombinationen af lovgivning, national
database og central forankring, har bidraget til at skabe læring i sundhedsvæsnet og øge pati-
enters sikkerhed.
Den sanktionsfrie tilgang og nationale ramme for rapporteringssystemet bør beskyttes, da den
er ganske unik. Med lovforslaget ser vi ikke beskrevet et klart alternativ til rapporteringspligten,
ej heller som understøtter nødvendigheden af dataindsamling og national forankring af pati-
entsikkerhedsarbejdet. Vi vil understrege, at det kræver en stærk national koordinering at op-
retholde høj patientsikkerhed overalt i sundhedsvæsnet og at sikre fælles læringskultur på
tværs af forskellige aktører. Det
I Kræftens Bekæmpelse finder vi lovforslaget meget uheldig set i et patientperspektiv, da pati-
enter og pårørende som vigtig kilde til viden om hændelser/nærhændelser og fejl i sundheds-
væsenet udviskes. Derudover fortæller (kræft)patienter, at de overordnet set ønsker at sund-
hedsvæsnet lærer af fejl så det ikke sker for de næste patienter, frem for at sundhedspersoner
straffes. Med lovforslaget har patienter i fremtiden "kun" mulighed for at vælge den sanktio-
nerende klagegang. Vi frygter, at gennemsigtigheden og tilliden blandt sundhedspersoner og
patienter til at sundhedsvæsenet lærer af det mislykkede/vellykkede i patientforløb mindskes.
Kræftens Bekæmpelse vurderer i øvrigt, at forslaget fremstår utidssvarende, når det bygger på
besparelsesargumenter, jævnfør en OECD-rapport som estimerer, at 15 procent af sygehusud-
gifter tilskrives (forebyggelige) patientsikkerhedsbrists. Desuden bringer fremtiden i stigende
grad anvendelse af nye avancerede behandlinger og teknologier, som giver en risiko for nye
typer af fejl, for eksempel AI-teknologier i sundhedsvæsnet som beslutningsstøtteværktøj
(syntesere tekster/viden og foreslå løsninger) og analyseværktøj (mønstergenkendelse og ge-
nerering af løsningsforslag). Uden input fra (nationale) analyser af utilsigtede hændelser og de
faktorer, der kan føre/fører til fejl i Danmark - som vægter sikkerhedskultur frem for sanktioner
- så svækkes AI’s evne til at identificere tidstro sikkerhedsproblemer og give løsningsforslag.
Ved at udnytte AI burde formålet bag database og den centrale forankring kunne bibeholdes
og endda styrkes.
Ophævelse af klageadgang for klageadgang for klager over private tandklinikker, praktise-
rende tandlæger, tandteknikere og tandplejere
Lovforslagets punkt 2.2.
Med lovforslaget foreslås det at ophæve klageadgangen for klager over private tandklinikker,
så patienter ikke længere får mulighed for at klage over behandlingen på private tandklinikker.
Side 3
Kræftens Bekæmpelse finder det meget bekymrende, at man vil fjerne klageadgangen.
I lovforslagets bemærkninger står der, at der vil være mulighed for at søge om kompensation
ved at anlægge retssag ved domstolene, ligesom ved kosmetisk behandling. Kræftens Bekæm-
pelse mener ikke, at det er et rimeligt alternativ. Det er langt vanskeligere, krævende og om-
kostningsfuldt at føre en sag ved domstolene (i forhold til en administrativ klagesag), og for
rigtig mange patienter vil en civil retssag ikke være en reel mulighed. Løsningen må også for-
modes at bidrage til ulighed på tandområdet, da anlæggelse af retssag reelt kun er en mulig-
hed for de allermest ressourcestærke. Derudover er det vores opfattelse, at man ikke kan side-
stille tandbehandling med kosmetisk behandling, da tandbehandling kan være en livslang ind-
sats og i modsætning til kosmetisk behandling har et forebyggende og sundhedsfremmende
formål.
I lovforslagets bemærkninger står der også, at forslaget ikke har betydning for patientsikker-
heden, idet Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat vil kunne føre tilsyn. Også denne del er vi
uforstående overfor, for ved en klageadgang har patienten (i modsætning til tilsyn) ret til at få
behandlet sin sag, og har ret til få en afgørelse med en konkret og individuel begrundelse.
Vi synes i øvrigt, det fremstår uklart, om forslaget også gælder for sager vedrørende tilskud til
tandpleje for udvalgte patientgrupper (efter sundhedslovens § 166). Dette ville være særdeles
uheldigt, da der med de nye regler i sundhedsloven netop er lagt op til forbedrede patientret-
tigheder, og da målgruppen for denne ordning er udsatte patienter med særligt behov for
tandpleje, som ofte vil være omkostningsfuld. Fjernelse af klageadgangen i sådanne sager vil
gå ud over retssikkerheden, og vil være stik imod hensigten med de nye regler.
Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse
Lovforslagets punkt 2.3.
Med lovforslaget lægges der op til at fjerne klageadgangen for befordring og befordringsgodt-
gørelse. Kræftens Bekæmpelse er meget imod en sådan forringelse af patientrettighederne.
De gældende regler for befordring og befordringsgodtgørelse til og fra behandlingssted er
komplicerede og svære at gennemskue. Derudover er lovgivningen på området ikke tidssva-
rende i forhold til det danske sundhedsvæsen i dag, hvor mange patienter behandles på tværs
af regionsgrænser. Reglerne er også uhensigtsmæssige og uklare, når terminalt syge skal trans-
porteres til hospice uden for patientens egen bopælsregion. Samlet set er der mange forhold,
der gør, at reglerne for befordring og befordringsgodtgørelse er svære at administrere, og der
ses regionale forskelle i regionernes praksis på området.
Side 4
I Kræftens Bekæmpelse mener vi ikke, at det er den rigtige løsning at fjerne klageadgangen.
Tværtimod er klageadgangen særlig vigtig, netop fordi reglerne er svære at forstå og admini-
strere. Kombinationen af et vanskeligt regelsæt og manglende klageadgang går ud over pati-
enters retssikkerhed.
Vi mener, at der er behov for følgende:
 En opdateret lovgivning med henblik på en forenklet og mere overskuelig regulering,
som tager højde for, at patienter i det danske sygehusvæsen i dag behandles og ind-
lægges på tværs af regionsgrænserne
 Pligt for regionerne til at sørge for og betale for transport til det hospice, som patienten
har valgt - uafhængigt om det pågældende hospice ligger i patientens bopælsregion.
 Bevarelse af klageadgang på området
Det bemærkes i øvrigt, at vi ser meget positivt på, at det i regeringens udspil til en sundhedsre-
form fremgår, at man vil iværksætte et eftersyn af befordringsreglerne i sundhedsloven, som
skal sikre, at reglerne bliver mere gennemskuelige og er til gavn for borgere med størst muligt
behov for hjælp til befordring i forbindelse med sundhedsydelser.
Med venlig hilsen
Pernille Slebsager
Afdelingschef
Patientstøtte & Frivillig Indsats
Høringssvar vedr. lovforslag om ophør af pligten til
rapportering af utilsigtede hændelser
Københavns Kommune bakker overordnet set op om regeringens ønske
om afbureaukratisering, men finder det uhensigtsmæssigt at lovforsla-
get lægger op til at afskaffe patientsikkerhedsordningen kapitel 61 i
sundhedsloven, som:
• gør det muligt at arbejde fortroligt og sanktionsfrit med utilsig-
tede hændelser og fejl i sundhedsvæsnet,
• er grundlag for det nationale elektroniske rapporteringssystem
til utilsigtede hændelser,
• forpligter sundhedspersoner til at rapportere utilsigtede hæn-
delser.
Ligeledes finder Københavns Kommune det uhensigtsmæssigt, at lov-
forslaget omfatter afskaffelse af § 43, stk. 2 nr. 5 vedr. videregivelse af
oplysninger om konkrete utilsigtede hændelser mellem sundhedsper-
soner og på tværs af organisationer.
Begrundelsen for Københavns Kommunes holdning til lovforslaget ud-
dybes nedenfor.
Risiko for at hjørnesten for læring i sundhedssektoren fjernes
Københavns Kommune finder afskaffelsen af ovennævnte lovgivning
uhensigtsmæssig, da de elementer, der fjernes, udgør en central hjør-
nesten i den lærende og sanktionsfrie kultur, der over de seneste 20 år
er oparbejdet på tværs af den danske sundhedssektor. Systemet giver
mulighed for at arbejde åbent, tværgående og systematisk med de fejl
og utilsigtede hændelser, som både borgere, patienter, pårørende og
sundhedspersonale oplever.
Dette arbejde og denne kultur har brug for lovgivningsmæssig støtte
for fortsat at kunne eksistere og udvikle sig, da der ellers er risiko for at
den kultur, der er opbygget gennem flere år, ikke vil kunne fastholdes.
Ikke mindst fordi der altid vil være et væsentligt antal utilsigtede hæn-
delser af både alvorlig og dødelig karakter, som der vil være behov for at
arbejde med i et sanktionsfrit system.
17. september 2024
Edoc-sagsnummer
2024-0205087
F2 sagsnummer
2024 - 11770
Sagsbehandler
Mette Schaap Nygaard
Center for Økonomi og Kvalitet
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Notat
Center for Økonomi og Kvalitet 2/2
Fremtiden for det nuværende system omkring utilsigtede hændelser
Københavns Kommune medgiver, at der er potentialer i relation til af-
bureaukratisering af området for utilsigtede hændelser og ser i øvrigt
positivt på regeringens generelle fokus på afbureaukratisering af den
danske sundhedssektor.
Som systemet omkring utilsigtede hændelser er organiseret i dag, ser
Københavns Kommune muligheder for forbedringer fx i relation til den
eksisterende organisatoriske forankring i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det tværgående nationale arbejde med utilsigtede hændelser kan med
fordel lægges hos en anden aktør, der i højere grad kan støtte op om en
åben tilgang til læring, og hvor der organisatorisk opstår en klarere son-
dring og afstand mellem den sanktionerende og ikke-sanktionerende
tilgang.
Lovforslag udfordrer patientsikkerheden i sundhedssektoren
En afskaffelse af patientsikkerhedsordningen strider imod anbefalin-
gerne fra både WHO og EU om, at en sikker sundhedssektor bl.a. udgø-
res af sanktionsfrie systemer til rapportering af kendte og ukendte sik-
kerhedsudfordringer og fejl med henblik på læring og kontinuerlig for-
bedring. Med en så markant ændring, som lovforslaget i sin nuværende
form lægger op til, vil det potentielt medføre en større usikkerhed for
patienter og borgere samt større utryghed hos det sundhedsfaglige
personale, der ikke længere vil være beskyttet af sanktionsfrihed og for-
trolighed. Ændringen risikerer tilmed at ramme socialt skævt, idet sår-
bare og socialt udsatte borgere, som fx bor på botilbud, oftere ikke selv
har pårørende/netværk, som sørger for, at fejl kommer frem i lyset og at
der læres af dem.
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T
LEDELSESSEKRETARIATET
BLEGDAMSVEJ 3
KØBENHAVN N.
DIR 35 33 24 69
MOB 93565764
mathias.westermann@sund.ku.dk
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Att: sum@sum.dk
Cc: amn@sum.dk
Høringssvar vedr. sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
30. SEPTEMBER 2024
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet (SUND) ved Københavns
Universitet takker for muligheden for at deltage i høringen om udkast til lov
om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet.
SUND har som grundlag for høringssvaret indhentet input fra Institut for
Folkesundhedsvidenskab.
Vi har gennemgået det fremlagte lovforslag og vil gerne fremføre vores
synspunkter vedrørende de foreslåede ændringer med fokus på forslaget om
”Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser og nedlæggelse
af Dansk Patientsikkerhedsdatabase”.
Som ministeriet redegør for, har den nuværende ordning bidraget til
indsamling af viden og opbygning af en kultur, der fokuserer på at
identificere og rette fejl snarere end at placere skyld. Begge dele er
afgørende for kvalitetssikring i sundhedsvæsenet og bør fortsat være en
integreret del af det.
Danmark har internationalt været en pioner i etableringen af et centralt
system for rapportering og analyse af utilsigtede hændelser. Denne database
har været et væsentligt værktøj til indsamling og analyse af data, hvilket har
været centralt for identifikation af systemiske problemer og fremme af
læring og forebyggelse af problemområder på tværs af sundhedsvæsenet.
Denne grundige og væsentlige viden risikerer at gå tabt, hvis Dansk
Patientsikkerhedsdatabase som en central, national database nedlægges.
Hændelser, der potentielt kunne afsløre større tendenser på tværs af praksis
og sektorer, risikerer at blive betragtet som isolerede tilfælde eller
personlige fejl. En sådan fragmentering af viden kan resultere i en
SIDE 2 AF 2
forringelse af kvaliteten i et moderne sundhedsvæsen, som i stigende grad
baseres på data.
Det systematiske arbejde med utilsigtede hændelser kræver kompetente
medarbejdere, der sidder i en armslængdes afstand i en central funktion, så
de utilsigtede, alvorlige hændelser underkastes en grundig årsagsanalyse,
også på tværs af sektorer. Lokale kvalitetsdatabaser er naturligvis også af
stor værdi, men kan på ingen måde give samme grundlag for overblik og
systematiske, tværgående analyser.
Afskaffelsen af den obligatoriske indrapportering og det sanktionsfrie
system kan reducere personalets fokus, prioritering og ikke mindst tryghed
til at rapportere åbent om fejl og utilsigtede hændelser uden at risikere
personlige sanktioner. Nedlæggelsen af central rapportering risikerer derfor
at svække den essentielle kvalitetskultur i sundhedsvæsenet.
Eksisterende data peger på, at man ikke kan forvente at kunne bevare en
kvalitetskultur i det lokale sundhedsvæsen, hvis den centrale rapportering
ophører. Fra PLUS patientsikkerhedskulturmålingen (Region Hovedstaden,
2019) kan bl.a. nævnes:
• På alle hospitaler i regionen anbefales indsatser med hensyn til
sikkerhedsklimaet, men kun mellem 34% og 60% af de ca. 15.000
respondenter havde et positivt syn på sikkerhedsklima, og kun
mellem 28% og 40% af respondenterne havde et positivt syn på
håndtering af utilsigtede hændelser.
• Denne utilfredshed blev fundet på tværs af alle faggrupper.
Patientsikkerhed og kvalitetsudvikling er vedvarende fokusområder, der
kræver konstant opmærksomhed. Etableringen af et system og en kultur,
hvor det er naturligt at indrapportere utilsigtede hændelser, har været en
langvarig proces, og det ville være et stort tab at nedlægge dette system.
Forbedring af patientsikkerheden gennem læring er en kontinuerlig proces,
som bør prioriteres som en central og varig opgave.
Endelig er arbejdet med patientsikkerhed vigtigt for den tillid, som patienter
og pårørende har til sundhedsvæsenet. Derfor vil nedlæggelse af de
eksisterende muligheder for indrapportering af utilsigtede hændelser fra
både patienter, pårørende og sundhedspersonale reducere borgernes følelse
af sikkerhed og tillid til sundhedsvæsenet.
Vi anbefaler, at ministeriet overvejer en model, hvor det centrale system for
rapportering af utilsigtede hændelser fortsætter, men med en øget
fleksibilitet og mindre bureaukrati.
1
Amila Nuhanovic
Fra: LAP <lap@lap.dk>
Sendt: 30. september 2024 13:15
Til: Presseoglov
Cc: 'amn@sum.dk'
Emne: LAP høringssvar om lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede
hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,
praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv.
Vedhæftede filer: LAP Høringssvar vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede
hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,
praktiserende tandlæger.dat
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du stoler
på afsenderen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tlf. 7226 9000
www.sum.dk
Odense den 30.09.2024
LAP høringssvar om lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang
for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv.
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar om ophør af
pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker mv. LAP har
følgende bemærkninger:
 LAP er imod at fjerne klagemulighed som besparelser, da de bedste besparelser i den henseende vil være at undgå klagerne
via bedre kvalitet i arbejdet.
Med de bedste hilsener
Ole Nielsen
Arbejdsgruppen Presse og lov
På vegne af
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49
5000 Odense C.
Tlf.: 66 19 45 11
Mail:lap@lap.dk
Web:www.lap.dk
2
Fra: Amila Nuhanovic <AMN@SUM.DK>
Sendt: 2. september 2024 07:53
Til: Advoksamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; info@ato.dk; Dansk Erhverv (info)
<info@danskerhverv.dk>; dhf@danskhandicapforbund.dk; Emballageindustrien <hoering@di.dk>;
dkf@danskkiropraktorforening.dk; lkr@dadl.dk; formand@paediatri.dk; dsam@dsam.dk; gib@dadl.dk;
info@patientsikkerhed.dk; ds@socialraadgiverne.dk; dsr@dsr.dk; dasys@dasys.dk; dbio@dbio.dk;
info@fodterapeut.dk; fysio@fysio.dk; dh@handicap.dk; info@danskepatienter.dk; Danske Regioner
<regioner@regioner.dk>; info@dansktp.dk; info@danske-aeldreraad.dk; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>;
sekretariat@depressionsforeningen.dk; dch@dch.dk; janvestergaard@dadlnet.dk; Diabetesforeningen
<info@diabetes.dk>; rikkehaahr@hotmail.com; etf@etf.dk; ff@farmakonom.dk; foa@foa.dk; fas@dadl.dk;
Gigtforeningen <info@gigtforeningen.dk>; hmr@hmr.fo; admin@hjernesagen.dk; info@hjerneskadeforeningen.dk;
Hjerteforeningen <post@hjerteforeningen.dk>; bjh@dadlnet.dk; info@humanrights.dk;
sek@jordemoderforeningen.dk; Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>; klfformand@gmail.com; Kræftens
Bekæmpelse <info@cancer.dk>; ku@ku.dk; info@lkt.dk; LAP <lap@lap.dk>; lev@lev.dk; Lægeforeningen
<dadl@dadl.dk>; lvs@dadl.dk; info@osteoporose-f.dk; pebl@patienterstatningen.dk; njl@patientforeningen.dk;
plo@dadl.dk; pto@pto.dk; pf@psykiatrifonden.dk; kontakt@radiograf.dk; ruc@ruc.dk; Rådet for Socialt Udsatte
<post@udsatte.dk>; hej@scleroseforeningen.dk; landsforeningen@sind.dk; sdu@sdu.dk;
info@tandlaegeforeningen.dk; Vive <vive@vive.dk>; yl@dadl.dk; aeldresagen@aeldresagen.dk; aau@aau.dk;
au@au.dk
Cc: DEP Sundhedsministeriet <sum@sum.dk>
Emne: Høring vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af
klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere mv., frist
30. september kl. 12
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser,
ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og
tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse).
Evt. bemærkninger bedes sendt til sum@sum.dk med kopi til amn@sum.dk senest mandag den 30. september
2024, kl. 12.
Med venlig hilsen
Amila Nuhanovic
Specialkonsulent, Patientsikkerhed og lovkvalitet
Afdeling for Patientsikkerhed, Life Science og Internationalt samarbejde
M 21 65 99 38
@ amn@sum.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tlf. 7226 9000
www.sum.dk
3
Lev | Thistedgade 10, 1. tv., 2630 Taastrup | lev@lev.dk | www.lev.dk | CVR nr.: 5574 8810
Dato: 27. september
2024
Emne: Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af
sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet
Lev takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til lov om
ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet.
Lev repræsenterer en mangfoldig og bred gruppe børn, unge og voksne
med udviklingshandicap og deres pårørende. Vi ønsker med dette
høringssvar at udtrykke vores bekymring over de foreslåede ændringer,
som efter vores vurdering kan få alvorlige konsekvenser for denne gruppe
borgeres retssikkerhed og sundhed og for kvalitetssikring i
sundhedsvæsenet.
1. Afskaffelse af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser
Lev er meget kritiske over forslaget om at afskaffe pligten til at rapportere
utilsigtede hændelser. Først og fremmest er det et opgør med den positive
læringskultur, som er skabt på baggrund af loven. Læring af utilsigtede
hændelser er afgørende for at styrke patientsikkerheden, og derfor er det
essentielt, at fejl og skader bliver indberettet, registreret, afrapporteret og
drøftet med henblik på forbedringer.
Mange af de borgere, som Lev repræsenterer, har komplekse
sundhedsbehov, og utilsigtede hændelser kan have alvorlige konsekvenser
for deres helbred og trivsel. Vi mener derfor, at det er væsentligt, at
rapporteringssystemet opretholdes og styrkes frem for at blive reduceret,
sådan som der lægges op til i lovudkastet.
Vi kan læse i ministeriets bemærkninger til forslaget, at hensigten er at
sikre at ressourcerne i den offentlige sektor bruges på indsatser som
skaber værdi for borgerne, og ikke på unødig administration og
dokumentation. Pligten til at rapporterer utilsigtede hændelser, er efter
vores opfattelse på ingen måde unødigt bureaukrati. Tværtimod bidrager
det til at det danske sundhedsvæsen lærer af fejl og forbedre
behandlingen.
Vi bemærker desuden at ministeriet selv mener at den eksisterende
indberetningsordning har været en succes og har styrket
patientsikkerheden ved at understøtte udviklingen af en kultur, hvor der er
fokus på læring, og hvor der er åbenhed om fejl. Lev er enige i denne
vurdering.
Vi er dog ikke enige i ministeriet opfattelse af at en sådan kultur fortsat vil
være fast forankret i sundhedsvæsenet, når man lægger op til at fjerne
pligten til rapportering og den centrale administration af utilsigtede
hændelser.
Vi anerkender regeringens ønske om at sikre nødvendige ressourcer til
borgernær sundhed, men vi mener at den foreslåede afskaffelse af pligten
Lev | Thistedgade 10, 1. tv., 2630 Taastrup | lev@lev.dk | www.lev.dk | CVR nr.: 5574 8810
Dato: 27. september
2024
til at rapportere utilsigtede hændelser vil føre til det modsatte af hensigten –
nemlig en væsentlig forværring af patienternes rettigheder og en forringelse
af patientsikkerheden.
Antallet af rapporterede utilsigtede hændelser er steget markant de seneste
år, hvilket tydeligt indikerer, at behovet for at adressere disse hændelser er
større end nogensinde før.
Sundhedsstyrelsens erfaringsopsamling vedrørende det sundhedsfaglige
tilsyn på bostedområdet viser fx at der i 39% af tilsynene blev konstateret
større eller kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden, hvilket
resulterer i et påbud. Det inkluderede b.la. mangler i dokumentationen af
ordineret medicin og den lokale medicinliste samt problemer med
opbevaring og håndtering af medicin. Fejlmedicinering kan have alvorlige
konsekvenser for beboernes helbred og sikkerhed, hvilket er, at der er en
stor risiko for utilsigtede hændelser på dette område.
Derudover blev der ved 50% af tilsynene fundet mangler i dokumentationen
af den aktuelle pleje, behandling samt opfølgning og evaluering og ved
15% af de stikprøvebaserede tilsyn og 34% af de reaktive tilsyn blev der
konstateret større eller kritiske problemer med betydning for
patientsikkerheden. Rapporten peger derudover på, at udfordringer med
instrukser og personalets kompetencer på bostederne ofte bidrager til
sundhedsfaglige problemer. Når personalet ikke er tilstrækkeligt uddannet
eller mangler klare instrukser, er risikoen for utilsigtede hændelser større.
Hvis regeringens mål, er at frigøre midler til borgernær sundhed og
indsatser, der skaber værdi for borgerne, bør fokus i stedet rettes mod at
reducere antallet af utilsigtede hændelser. Dette kræver en målrettet
indsats og ikke afskaffelsen af den rapporteringspligt, der netop er med til
at sikre læring og forbedring.
Vi frygter, at ved at gøre rapporteringen frivillig, vil vi derudover i fremtiden
miste et klart overblik over omfanget af utilsigtede hændelser. De
nuværende data viser en alarmerende tendens med et stigende antal
utilsigtede hændelser, og uden pligten til at indberette disse hændelser vil
vi ikke med sikkerhed kunne følge den alarmerende udviklingen og
iværksætte relevante forbedringstiltag. Fokus på forebyggelse, læring og
overvågning er her særligt central for mennesker med udviklingshandicap
og det er afgørende for patientsikkerheden, at vi fastholder systematisk
rapportering for at kunne tage hånd om dette voksende problem.
2. Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker
Lev ser ligeledes med stor bekymring på forslaget om at afskaffe
klageadgangen for private tandklinikker, tandlæger, tandteknikere og
tandplejere. Denne ændring vil ramme nogle af de mest sårbare borgere i
vores samfund, herunder nogle mennesker med udviklingshandicap, som
ofte har svært ved at navigere i det eksisterende klagesystem. For mange
borgere med udviklingshandicap og deres pårørende er tandlægebesøg en
Lev | Thistedgade 10, 1. tv., 2630 Taastrup | lev@lev.dk | www.lev.dk | CVR nr.: 5574 8810
Dato: 27. september
2024
stor udfordring, og muligheden for at kunne klage over utilfredsstillende
behandling er afgørende for at sikre, at deres rettigheder som patienter
opretholdes. Ophævelsen af denne klageadgang svækker patienternes
retssikkerhed og fjerner en vigtig mekanisme for kvalitetskontrol.
Vi kan forstå på ministeriets bemærkninger, ophævelsen af klageadgangen
vil indebære, at Styrelsen for Patientklager ikke længere vil have mulighed
for at mægle mellem parterne eller afgøre, om behandlingen var
mangelfuld, hvilket indebærer at patienter ikke vil kunne få tilbagebetalt
honoraret helt eller delvist, ligesom Styrelsen heller ikke vil kunne kræve, at
behandlingen rettes op eller betales for en ny behandling.
Ministeriet henviser i stedet til, at borgere kan søge kompensation ved at
anlægge en retssag ved domstolene. Lev mener, at dette vil udgøre en
væsentlig og helt urimelig udfordring for mange borgere, herunder ikke
mindst personer med handicap, da det kræver betydelige økonomiske og
menneskelige ressourcer at gennemføre en retssag. Vi forudser, at
nærmest ingen borgere med færre ressourcer vil være i stand til at benytte
denne mulighed og dermed afholde sig fra at søge erstatning for dårlig eller
mangelfuld behandling.
Ophævelse af klageadgangen for befordring og
befordringsgodtgørelse
Mange borgere med udviklingshandicap er i høj grad afhængige af
befordring for at kunne deltage i nødvendige sundhedsrelaterede
aktiviteter, såsom lægebesøg, speciallægebehandlinger og
hospitalsundersøgelser. For disse borgere er transporten ofte en afgørende
faktor for, om de kan modtage den behandling, de har brug for. Forslaget
om at fjerne klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse vil
medføre en betydelig forringelse af deres rettigheder.
Klageadgangen fungerer som en vigtig sikkerhedsventil, der sikrer, at
transportydelserne fungerer efter hensigten, og at borgerne modtager den
støtte, de er berettiget til.
Ligesom i de to øvrige forslag om afskaffelse af rapporteringspligten for
utilsigtede hændelser og klageadgangen i tandplejen, udgør fjernelsen af
klagemulighederne her et alvorligt tilbageskridt for borgernes retssikkerhed.
Det sender et signal om, at det administrative system ikke prioriterer
borgernes ret til at få deres sag vurderet og fejlrettet.
Klageadgangene er således essentielle for at sikre, at systemerne virker
efter hensigten, og at borgerne får den nødvendige hjælp. At fjerne disse
muligheder gør det sværere for borgerne at gøre deres rettigheder
gældende, og det risikerer at forværre uligheden i sundhedssystemet –
noget, som mennesker med udviklingshandicap allerede er hårdt ramt af.
Lev | Thistedgade 10, 1. tv., 2630 Taastrup | lev@lev.dk | www.lev.dk | CVR nr.: 5574 8810
Dato: 27. september
2024
Afslutning
Lev opfordrer på det kraftigste Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at
genoverveje de foreslåede ændringer.
De tre forslag har en grundlæggende bagvendt tilgang til
afbureaukratisering i den offentlige sektor. Hvis målet er at frigive
ressourcer til borgernær sundhed, bør regeringen i stedet igangsætte
aktiviteter der nedbringer antallet af utilsigtede hændelser, forbedre
behandlingskvaliteten i tandplejen og sikre, at befordring administreres
korrekt fra begyndelsen. Fjernelsen af klageadgang og rapporteringspligt
svækker borgernes retssikkerhed og vil med stor sikkerhed resultere i en
forringelse af den borgernære sundhed, ikke en forbedring. At skære ned
på borgernes mulighed for at klage over kritisable forhold skaber ikke bedre
sundhedsydelser – det gør en forpligtelse til løbende forbedring og læring.
Vi står naturligvis til rådighed for en uddybelse af vores synspunkter.
Med venlig hilsen,
Anni Sørensen
Landsformand
1
Amila Nuhanovic
Fra: Bettina Nielsen <bn@lkt.dk>
Sendt: 29. september 2024 12:30
Til: DEP Sundhedsministeriet
Cc: Amila Nuhanovic
Emne: LKT - høringssvar vedr. lovforslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede
hændelser, ophævelse af klageadgang mm.
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du stoler
på afsenderen.
Til indenrigs- og sundhedsministeriet
Tak for den fremsendte høring om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet.
LKT har følgende kommentarer til lovforslagets indhold:
1. Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæggelse af Dansk patientsikkerhedsbase
LKT er enig i ophøret af pligten til at rapportere utilsigtede hændelser samt nedlæggelsen af
patientsikkerhedsbasen.
2. Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og
tandplejere
LKT tager ophævelsen af klageadgang for klager over kliniske tandteknikere ad notam. LKT er dog bekymret på
vegne af patienterne, for de uligheder et klagesystem baseret på civile søgsmål kan bevirke, både mht. økonomi og
tilgængelighed. Faget klinisk tandteknik har meget få klagesager og løser – med det nuværende klagesystem –
tvister gennem mediation og dialog. LKTs medlemmer udtrykker bekymring for stigende omkostninger for den
enkelte kliniske tandtekniker i forbindelse med evt. civile søgsmål i form af advokat omkostninger samt honorar til
f.eks. syns-og skønsmænd. LKT går derfor ud fra, at der i lovgivningen bliver taget højde for en retfærdig finansiering
af omkostningerne.
3. Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse
LKT har ingen kommentarer til dette punkt.
Med venlig hilsen
Be na Louise Barsøe Nielsen
Sekretariatschef
Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere
Børsen
Slotsholmsgade 1
1216 København K
Telefon: 3311 2800
www.lkt.dk
2
bn@lkt.dk
Medlem af LKT
Husk, at du kan kontakte Dansk Erhvervs hotline på telefon 33746400 eller mail hotline@danskerhverv.dk ved
ansæ elseretlige eller overenskomstmæssige spørgsmål.
1
Amila Nuhanovic
Fra: Marie P. Krabbe <mpk@DADL.DK>
Sendt: 30. september 2024 07:34
Til: DEP Sundhedsministeriet
Cc: Amila Nuhanovic
Emne: Høring vedr. lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsent
Vedhæftede filer: Signature-20240930053401.txt
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Høring vedr. lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsnet.
LVS takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget.
Vi har følgende bemærkninger, som vedrører forslag om nedlæggelse af pligten til rapportering af utilsigtede
hændelser:
Formålet med etableringen af den nuværende ordning i 2004 var dels at forbedre patientsikkerheden, dels at bedre
kvaliteten af behandlingen på hospitalerne generelt samt at bidrage til at skabe et sekundært sundhedsvæsen, der
kunne lære af sine fejl på et strukturelt niveau.
Det er givet, at ordningen har medvirket til at ændre kulturen blandt såvel medarbejdere og ledere i
sundhedsvæsnet i retning af at se hverdagens hændelser som en anledning til at blive klogere og bedre til mødet
med den næste patient.
Ordningen har bidraget til en kultur, hvor det er muligt at tale åbent om fejl, diskutere dem og lære af både egne og
andres fejl. Det er en meget stor bedrift, og det er også af den grund, at forslaget om nedlæggelsen af pligten til
rapportering af utilsigtede hændelser har givet anledning til kraftige reaktioner.
At denne åbenhed mellem kolleger og mellem medarbejdere og ledelse bevares er af meget stor betydning for, at
hospitalsvæsnet fortsat kan forbedre sig selv i de kommende årtier på trods af personalemangel, den demografiske
udvikling og begrænsede ressourcer mv.
LVS finder derfor, at der fortsat skal være et system til indberetning af utilsigtede hændelser, der – som det antydes
i overordnede vendinger i bemærkninger til lovforslaget side 9 – skal vedligeholde og udvikle en lærende kultur, så
den passer til nutidens forhold, ved hjælp af formaliserede strukturer.
LVS har på den baggrund følgende forslag til en proces til en form for lokal forankring af et nyt UTH-system:
* At regionerne overtager funktionen inklusive en statslig medfinansiering og evt. en overgangsordning.
* At der sker en præcisering i lovgivningen af regionernes ansvar, hvis en fremtidig ordning placeres der. Dette
inkluderer et krav om opfølgning.
* At indberetningspligten og omfanget af, hvad der skal indberettes, revideres. LVS bidrager meget gerne til
forslag til, hvad der skal indberettes, sådan at man får viden om, hvor patientsikkerheden potentielt kan være i fare.
Og altså hvad der bør gøre, at sundhedsvæsnet ændrer sin adfærd eller en konkret organisering fremadrettet. Det er
vigtigt for opretholdelsen og udviklingen af en lærende kultur i hospitalsvæsnet, at både kriterierne for indberetning
og brugeroplevelsen på platformen er meningsfulde.
* At der etableres en ny digital platform til indberetninger. Den eksisterende er med stor sandsynlighed for
teknologisk utidssvarende til, at det kan betale sig at opdatere den.
* At kommunernes indberetningspligt ikke inkluderes i en ny ordning.
2
* At en ny model gøres så enkel og de administrative processer så ubureaukratiske som muligt. Dobbeltarbejde
skal undgås.
Venlig hilsen
Susanne Axelsen
Formand
Lægevidenskabelige Selskaber, LVS
Høringssvar
Høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Alvorlig fejl at afskaffe pligten til rapportering af utilsigtede hændelser
Jeg taber aldrig. Hvis jeg ikke vinder, så lærer jeg.
Nelson Mandela
Det vil være et alvorligt tab for patientsikkerheden i det danske sundhedsvæsen at afskaffe sundhedspersona-
lets sanktionsfrie pligt til rapportering af utilsigtede hændelser. Rapporteringer som ikke kun i teorien, men
også i praksis løbende tilfører sundhedsvæsenet viden om de fejl og utilsigtede hændelser, som uvilkårligt op-
står i et moderne sundhedsvæsen i fart. Sådan må det være. Men et moderne sundhedsvæsen forstår også un-
dervejs at lære af de fejl og utilsigtede hændelser som sker, så de ikke sker igen. Rapporteringssystemet er fø-
dekilden, som gør det muligt at arbejde systematisk med læring af fejl og utilsigtede hændelser lokalt, regionalt
og nationalt. Den må ikke tørre ud.
20 år med indrapportering har skabt en uvurderlig læringskultur
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ret, når det fremgår af lovbemærkningerne, at indberetningssystemet er
en succes. Sundhedspersonalet indberetter hændelser med fokus på læring – ikke sanktion. Cheflægerne på de
enkelte afdelinger bruger indberetningssystemet til at få et indblik i afdelingernes aktuelle tilstand og fore-
bygge fremtidige fejl. Risikomanagere på de enkelte sygehuse arbejder systematisk ned i databasen og afsøger
mulige fejlmønstre, der følges op af sikkerhedstiltag på sygehuset. Almen praksis holder møder, hvor utilsig-
tede hændelser gennemgås og klinisk adfærd ændres. Og det centrale UTH-system gør det muligt at samle og
analysere data på tværs af hele landet om f.eks. medicineringsfejl og udfordringer ved sektorovergange, som vil
være til gavn for patienter i hele landet. Det er en hel unik positiv patientsikkerhedskultur, som har sit udspring
i indberetningssystemet. Det må ikke sættes over styr.
Så er der dog ikke tvivl om, at der er plads til at forbedre systemet. 20 år med udgangspunkt i samme IT-system
er mange år. Rigtig mange år. Her er der plads til forbedringer. Fra klinikerside har vi et ønske om, at det gerne
må blive lettere at indberette. Der er også et spørgsmål, om der bliver indberettet for mange mindre alvorlige
hændelser. Men løsningen er ikke at nedlægge systemet – løsningen er at optimere det.
Vi skal kunne fokusere på de alvorligste hændelser og dem, der har størst læringspotentiale. Men at fjerne rap-
porteringspligten helt kan føre os tilbage til en tid før 2004, hvor fejl blev skjult, og hvor sundhedspersonale
frygtede konsekvenserne af at anmelde fejl.
Anbefaling: Gennemfør en moderniseringsproces
30. september 2024
Sagsnr: 2024-6445
Aktnr: 6111577
Lovforslaget er kommet som en bombe for alle sundhedsvæsenets aktører og virker for hurtigt udarbejdet og
uigennemtænkt. En utilsigtet hændelse.
Lægeforeningen skal derfor på det kraftigste anbefale, at Regeringen nu vil følge op på og lære af alle de ind-
komne høringssvar, som - vi forudser - vil give en meget entydig opbakning til rapporteringssystemet. Og i ste-
det for at afskaffe rapporteringspligten tager initiativ til at gennemføre en moderniseringsproces med inddra-
gelse af de relevante interessenter på området.
Lægeforeningen vil i en sådan en proces være åben for, at opgaven på nationalt niveau kan flyttes fra Styrelsen
for Patientsikkerhed. Men vi skal understrege, at det fortsat må være sådan, at når der indberettes alvorlige
hændelser fra et sygehus, en afdeling, en sundhedsperson, så skal læring heraf spredes til det øvrige sundheds-
væsen landet over. Det kræver en national opsamling.
Og uanset en kommende placering af et moderniseret rapporteringssystem er udgangspunktet først og sidst, at
den sanktionsfri rapportering skal bevares i lovgivningen med pligt til at indberette også i 2025 og fremover.
Det vil være et alvorligt tilbageslag for patientsikkerheden med en lukning af databasen med udgangen af 2024.
Der skal være tid til omstilling.
Lægeforeningen deltager gerne konstruktivt i en eventuel moderniseringsproces.
Med venlig hilsen
Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen
Side 1 af 4
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
sum@sum.dk
amn@sum.dk
Hørsholm, d. 30. september 2024
Høringssvar vedr. høring over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og
lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Medicoindustrien takker indledningsvis for modtagelse af høring af d. 2. september 2024 vedr.
udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet.
Medicoindustrien skal i det følgende kommentere på de ændringsforslag, som er præsenteret i
høringsmaterialet. Medicoindustrien vil særligt kommentere på de dele af lovforslagets indhold, der
knytter sig til forslaget omkring, at pligten til rapportering af utilsigtede hændelser ophører,
herunder forslaget om nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Afslutningsvis
kommenterer Medicoindustrien på den generelle indrapporteringspligt om alvorlige hændelser, der
knytter sig til medicinsk udstyr.
Ang. forslag om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder
nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase
I henhold til sundhedslovens § 198, stk. 1, modtager, registrerer og analyserer regionsrådet og
kommunalbestyrelsen rapporter om utilsigtede hændelser med henblik på at forbedre
patientsikkerheden samt rapportere oplysninger i overensstemmelse med reglerne i § 199.
Sundhedspersoner, der i forbindelse med deres faglige virke bliver opmærksomme på en utilsigtet
hændelse, skal ifølge bestemmelsens stk. 2 rapportere hændelsen til regionen eller kommunen,
afhængigt af hvor hændelsen har fundet sted.
I henhold til sundhedslovens § 199, stk. 2, 1. pkt., er det Styrelsen for Patientsikkerhed, der
fastsætter specifikke regler for, hvilke utilsigtede hændelser regionsrådet og kommunalbestyrelsen
skal rapportere til styrelsen, samt hvornår og i hvilken form rapporteringen skal finde sted.
Bestemmelsen herfor er senest ændret ved § 2 i lov nr. 737 af d. 13. juni 2023.
I henhold til § 5 i bekendtgørelsen omfatter rapporteringspligten for nuværende utilsigtede
hændelser, der har resulteret i eller bidraget til alvorlige eller dødelige konsekvenser for patienten.
Derudover gælder pligten også for utilsigtede hændelser, der kunne have ført til eller potentielt
kan medføre alvorlige eller dødelige konsekvenser. Endelig dækker rapporteringspligten også
Side 2 af 4
utilsigtede hændelser, som, en rapporteringspligtig person vurderer, kan bidrage til læring og
forbedring af patientsikkerheden, selvom de konkrete hændelser ikke har haft eller kunne have
haft alvorlige eller dødelige konsekvenser for patienten.
Med lovforslaget om ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder
nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase, vil sundhedspersoner ikke længere vil være
forpligtet til at indberette utilsigtede hændelser til regionen eller kommunen. Desuden vil
regionsråd og kommunalbestyrelser ikke længere have pligt til at modtage, registrere og analysere
rapporter om utilsigtede hændelser. Som følge heraf vil Styrelsen for Patientsikkerhed ikke
længere modtage indberetninger fra regionsrådet og kommunalbestyrelsen, og det vil følgelig
resultere i en nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
Medicoindustrien deler Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse af, at den sanktionsfri
rapporteringspligt samt den dertilhørende database over utilsigtede hændelser har spillet en
nøglerolle i relation til at opbygge den patientsikkerhedskultur, der i dag er gældende i det danske
sundhedsvæsen. Medicoindustrien deler ydermere Indenrigs- og Sundhedsministeriets pointer
omkring, at ordningen har styrket patientsikkerheden ved at fremme en kultur med fokus på
læring og åbenhed om fejl.
Medicoindustrien stiller sig dog kritisk omkring, at denne kultur nu skulle være så godt forankret i
sundhedsvæsenet, at rapporteringspligten samt patientsikkerhedsdatabasen er blevet overflødig.
Brug af data er et vigtigt fundament for, at sundhedsvæsenet kan udvikle sig, og indrapportering
af utilsigtede hændelser spiller en nøglerolle til at kunne opdage, forstå og handle på mønstre, der
er udtryk for mulige kvalitets- og patientsikkerhedsbrister.
Samtidig er det et faktum, at der eksisterer en stærk sammenhæng mellem psykologisk tryghed
og patientsikkerhed, hvor en sanktionsfri rapporteringspligt er med til at understøtte en lærende
kultur, hvor fejl bruges proaktivt til at forbedre processer, sikre en styrket organisatorisk kvalitet
og trygge rammer for sundhedsprofessionelle.
Medicoindustrien mener derfor, at det vil være en alvorlig fejl at afskaffe den sanktionsfri
rapporteringspligt og det nationale register for utilsigtede hændelser og stiller sig samtidig skeptisk
omkring, hvorvidt Styrelsen for Patientsikkerhed gennem sine tilsynsaktiviteter vil være i stand til
at understøtte en kultur med læring og forbedring i fokus, hvis rapporteringspligten og databasen
bortfalder.
Det er derfor Medicoindustriens klare opfattelse, at den sanktionsfri rapporteringspligt fortsat bør
spille en central rolle i sundhedsvæsenets arbejde med at styrke patientsikkerheden, ligesom det
er Medicoindustriens utvetydige anbefaling, at Dansk Patientsikkerhedsdatabase også i fremtiden
bør eksistere for at sikre en ensartet rapporterings- og læringsforpligtelse på tværs af
sundhedsvæsenet.
Det bør i øvrigt bemærkes, at Danmark var det første land i verden til at indføre et system til
rapportering af utilsigtede hændelser uden sanktioner, og denne sanktionsfri, lovfæstede
rapporteringsmodel anbefales og understøttes kraftigt af internationale institutioner såsom WHO
Side 3 af 4
og Europarådet. En mulig afskaffelse af den sanktionsfri rapporteringspligt og nedlæggelse af
Dansk Patientsikkerhedsdatabase vil derfor stille patientsikkerheden ringere i Danmark end i
sammenlignelige lande.
Ydermere er det centralt at påpege, at Medicoindustrien er repræsenteret i bestyrelsen af Dansk
Selskab for Patientsikkerhed, hvor udkastet til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet har været drøftet blandt bestyrelsen. I relation
hertil skal det bemærkes, at Medicoindustrien bakker fuldt og helt op omkring det høringssvar,
som Dansk Selskab for Patientsikkerhed har indgivet i relation til sagen, ligesom det er
Medicoindustriens opfattelse, at Dansk Selskab for Patientsikkerhed bør inddrages i dialogen
omkring, hvordan der fremadrettet kan sikres et stærkt patientsikkerhedsarbejde med en
sanktionsfri rapporteringsforpligtelse og et nationalt rapporteringssystem i centrum.
Ang. forslagets betydning for indberetning af alvorlige hændelser med medicinsk
udstyr
Patientsikkerhed er en grundsten i reguleringen af al medicinsk udstyr, der markedsføres i Europa,
og medicoaktører i Europa investerer årligt milliarder af kroner i at udvikle, teste og producere
medicinsk udstyr, der lever op til de standarder, som følger af forordningen for medicinsk udstyr,
MDR. Kun udstyr, der lever op til kravene i MDR, kan certificeres og derved markedsføres i EU,
herunder også i Danmark.
Som brancheorganisation for producenter og leverandører af medicinsk udstyr, herunder alle typer
af medicotekniske løsninger såsom sundhedsteknologi, hjælpemidler, behandlingsredskaber,
velfærdsteknologi, sundhedsapps, health tech og digitalt medicinsk udstyr, har Medicoindustrien
og branchens medlemmer derfor et vedvarende og markant fokus på patientsikkerhed.
Det følger af lov om medicinsk udstyr, at både fabrikanter, autoriserede repræsentanter,
importører, distributører, driftsansvarlige for offentlige og private sygehuse samt autoriserede
sundhedspersoner, der udøver selvstændig virksomhed uden for sygehusvæsenet, er forpligtede til
at indberette alvorlige og formodede alvorlige hændelser med medicinsk udstyr.
Denne indberetningsforpligtelse vil fortsat eksistere med fuldstændig samme implikationer, uagtet
om pligten til rapportering af utilsigtede hændelser ophører, eller om Dansk
Patientsikkerhedsdatabase nedlægges. Lovforslaget har således ingen implikationer ift.
indberetning af alvorlige hændelser med medicinsk udstyr.
Såfremt der er tale om en alvorlig hændelse med medicinsk udstyr, der samtidig er at betegne
som en utilsigtet hændelse, skal denne som lovgrundlandet er i dag indberettes til Styrelsen for
Patientsikkerhed efter Sundhedslovens § 198 stk. 2. Denne pligt bortfalder, såfremt forslaget
omkring ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser vedtages. Da
rapporteringsforpligtelsen for alvorlige hændelser med medicinsk udstyr under alle
omstændigheder er gældende, er det imidlertid Medicoindustriens vurdering, at lovforslaget på
dette punkt ikke kompromitterer patientsikkerheden.
Side 4 af 4
Såfremt ovenstående skulle give anledning til spørgsmål, står Medicoindustrien selvsagt til
rådighed med henblik på en uddybning af de ovennævnte synspunkter og anbefalinger.
Med venlig hilsen,
Stellan Nørreskov Wulff
Chef for Politik og Kommunikation
Medicoindustrien
Amager 23. september 2024
Bemærkninger til udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenet
Lovforslaget indeholder tre forhold, der alle er begrundet i besparelser:
1. Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæggelse af Dansk
Patientsikkerhedsdatabase.
2. Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger,
tandteknikere og tandplejere.
3. Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse.
Ad.1 Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser
Det fremgår af lovforslaget, at der er et ønske om at fjerne hele ordningen om at rapportere utilsigtede
hændelser for at spare ressourcer. Som begrundelse herfor nævnes unødig administration og dokumentation
samt bureaukrati.
Hvordan man kan nå frem til, at der er tale om unødig dokumentation og administration er til stor forundring.
Der er tale om et helt unikt system, der som det eneste system har kunnet dokumentere, at man rent faktisk har
lært af de fejl, der begås i vores sundhedsvæsen.
Hvis man til sammenligning ser på sundhedsvæsenets klagesystem, kaster vi millioner efter et system, som
ikke formår at skabe læring i væsenet. Afgørelserne er så konkret vurderede, at de ikke kan anvendes på
nogenlunde lignende forhold og afgørelserne falder over et år efter, at forholdet er påklaget. I samme tidsrum
kan man have fået rapporteret flere utilsigtede hændelser om samme forhold, samt analyseret og vurderet og
skabt læring af rapporteringerne. Klagesystemet har desuden aldrig været udarbejdet med henblik på læring.
Formålet har alene været at tilbyde en uvildig bedømmelse af et forhold, en patient har oplevet, så patienten
kan stå tilbage med viden om, at den pågældende havde ret eller ej.
Anerkendelsen af, at man ikke kan lære af det sanktionerede klagesystem, kan man også se ud af, at man i
2023 fjernede bestemmelsen i klage- og erstatningsloven (den tidligere § 12, stk. 5) om, at regioner og
kommuner skulle redegøre for, hvad klagesystemets årsrapport havde givet anledning til at initiativer.
Murphys Lov
Sundhedsret, databeskyttelse og forvaltningsret
Anna Kirstine Murphy
www.murphys-lov.dk
Bestemmelsen har aldrig givet anledning til initiativer. Det betød, at det eneste regioner og Kommuner kunne
melde ind, var de forhold, man havde lært af gennem arbejdet med de utilsigtede hændelser.
Lovforslaget giver udtryk for at tilsynssystemet skal være det system, der erstatter rapporteringen om
utilsigtede hændelser, da fokus i dette system også er at arbejde med læring. Her er der heller ingen
dokumentation for, at dette system skaber læring. Tilsyn handler om at overvåge/kontrollere en aktivitet eller
proces for at sikre, at den opfylder bestemte regler. Styrelsen for Patientsikkerhed kontrollerer således, at
forholdene forløber korrekt i overensstemmelse med reglerne. Læring handler derimod om at tilegne sig viden,
færdigheder eller erfaring, og i UTH-systemet skabes dette igennem de oplevede og rapporterede fejl. Læring
er en proces, der fører til en ændring i adfærd eller tankegang, ofte med målet at forbedre forholdet eller
forståelsen af forholdet. Fokus er således grundlæggende forskelligt for de to systemer, hvilket undertegnet
kan bekræfte, da jeg har været med til at skabe og arbejde med begge systemer, der eksisterer i dag. Fokus for
tilsynet har allerhøjst været at skabe læring for den konkret involverede sundhedsperson eller organisation og
ALDRIG at skabe læring på tværs af personer, organisationer, regioner og kommuner. Hovedfokus har i stedet
været at stoppe sundhedspersoner og organisationer, der kunne indebære en risiko for patienterne, hvilket
systemet har levet op til.
Vil man spare et sted, skulle man måske se på, om der kunne findes midler i klage- og tilsynssystemerne, der
begge har fokus på at sanktionere, og i stedet bevare et system der dokumenteret skaber læring i
sundhedsvæsenet.
En af succeskriterierne bag ordningen med at rapportere utilsigtede hændelser har været, at det fremgår af
lovgivningen og dens forarbejder, hvilken beskyttelse involverede sundhedspersoner og sundhedspersoner, der
rapporterer utilsigtede hændelser, nyder i overensstemmelse med retten til ikke at inkriminere sig selv (EMRK
art. 6 og retssikkerhedslovens § 10). Når man fjerner ordningen og har den naive tro på, at der er dannet en
kultur, der gør, at regionerne selv kan lave en ordning, hvor sundhedspersoner rapporterer sine egne og andres
fejl, afspejler det en manglende viden ikke kun om rapporteringssystemet men også væsenet. Der er ingen, der
har lyst til at fortælle om kollegaers fejl med de konsekvenser i hverdagen, det kunne have, og langt mindre
om egne fejl, hvis der ikke er en beskyttelse mod sanktioner.
Hertil nævner bemærkningerne hvor mange hændelser, der bliver rapporteret, hvilket netop viser systemet
succes, idet det er her vores pressede sundhedspersonale tør fortælle om de fejl, der til dagligt begås, og som
kan skabe læring til gavn for patienterne. Hvor mange af os turde flyve, hvis vi fik samme udmelding fra
flyselskaberne om, at der ikke længere var en ordning, hvor flypersonale kunne berette om de fejl eller næsten
fejl, der blev begået dagligt. Vi har lært af Flysikkerhed, og de har interessant nok aldrig fundet grundlag for at
konkludere, at man kunne stoppe ordningen hos dem, fordi personalet helt sikkert havde udviklet en kultur,
hvor der var åbenhed om fejl og læring.
Danmark er et foregangsland og ved at fjerne lovgivningen bag ordningen, fjerner man helt sikkert ordningen
og dermed også en viden fremadrettet, som gør patienterne sikre. Vi går dermed tilbage til den tid, hvor man
kommer til at se en række sager i pressen, som vores tilsynssystem ikke har viden om eller har ageret på, som
vores politiske system skal forsvare. Det er på ingen måde et ønskeligt scenarie for nogen parter.
Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed ikke kan se værdien af at beholde systemet, skulle man måske lægge
systemet et andet sted, f.eks. i Sundhedsstyrelsen, som i forvejen har fokus på læring og kvalitet.
Ad. 2 Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere
og tandplejere.
Lovforslaget er ikke særligt præcist, når det kommer til bemærkningerne om ophævelsen af klageadgangen om
tandlæger. Ser man dog på ændringen af de enkelte bestemmelser, ser det ud til, at det, der ændres, er
klagemuligheden over tandlæger til Styrelsen for Patientklager, således at klage over tandlæger til
sundhedsvæsenets Disciplinærnævn opretholdes. Det vil sige, at man fremadrettet alene skal kunne klage over
navngivne tandlæger. Det havde været hensigtsmæssigt at få det præciseret.
Som argument for at fjerne klageadgange til Styrelsen for Patientklager bruges, at tandområdet med
lovforslaget stilles som andre behandlinger med egenbetaling, som f.eks. kosmetisk behandling, hvor der ikke
er mulighed for at klage til Styrelsen for Patientklager over behandlingsanliggende. Dette er en uforståelig
sammenligning, da det ingen steder i klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1, fremgår, at man ikke kan klage
over klage over private kosmetiske behandlingssteder, hvor der helt eller delvist er egen betaling. § 1, stk. 1,
indeholder en henvisning til en overholdelse af kap. 4-9 i sundhedsloven, og der findes nylige offentliggjorte
afgørelse på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside omhandlende behandlingsstedet overholdelse af reglerne
om informeret samtykke. Måske det ikke er bevidst, men med den ændring der sker af § 1 i klage- og
erstatningsloven, vil man ikke længere kunne klage over bl.a. private tandklinikkers overholdelse af reglerne
om informeret samtykke, aktindsigt og tavshedspligt. Det er en klar forringelse af patienternes retsstilling.
Det er heller ikke en konkurrenceretligt farbar vej, da der findes lige så meget egenbetaling sted ved
kiropraktorer, fysioterapeuter og fodterapi, faggrupper hvor man stadig kan påklage klinikken, overholdelse af
kap. 4-9 i sundhedsloven og betalingsspørgsmål, selv om man har hel eller delvis egenbetaling. Man skaber
altså en ret stor ulighed i patienternes adgang til klage over autoriserede sundhedspersoners behandling, hvor
patienterne helt eller delvist betaler for behandlingen.
Hertil mangler der en anerkendelse af, hvor meget tandstatus betyder for den enkelte patient, hvilket netop ses
ud af, hvor mange klagesager der gennem årene har været på området. Det er ofte de dårligst stillede i dette
samfund, der heller ikke har den bedste tandstatus, som nu henstilles til, at de skal rejse sager ved domstolene;
de har svært nok ved at betale for tandlægen, men de henstilles med forslaget til at skulle betale for at få deres
sager prøvet ved domstolene. Der er tale om stor ulighed i samfundet, da det alene bliver de ressourcestærke
patienter, der vil belaste domstolene med sager. Det afspejler tillige en manglende viden om og anerkendelse
af, hvem der klager over tandbehandling og i hvor stor en andel patienterne får ret i deres sager (her skal man
nok finde dokumentationen i de gamle årsopgørelser hos regionerne fra de behandlede sagerne, idet de
igennem mange år har afgjort disse og forsøgt at skabe forlig).
Ad. 3 Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse
Forslaget begrunder ikke nærmere, hvorfor det foreslås at fjerne netop denne klageadgang, idet der alene
nævnes, at der skal ske en reduktion i antallet af statslige årsværk. Det vil sige, at man fjerne en
patientrettighed med begrundelse i, at man vil spare.
Det er umiddelbart forståeligt, at man ’har trukket disse sager op af hatten’, da der er tale om en lovgivning,
det er meget svært at administrere, og som i den grad er forældet. Regionerne har igennem mange år bedt om
at få en ændring af reglerne, da de ikke alene giver anledning til stort besvær i den daglige administration, men
også vilkårlig i afgørelserne og ikke mindst manglende gennemsigtighed for patienterne. At fjerne muligheden
for at klage over administrationen af denne patientrettighed vil ikke fjerne administrationsproblemerne og
ressourceforbruget hos Regioner og Kommuner. I stedet ville man kunne spare mange ressourcer både i
regioner og kommuner samt i Centraladministrationen, hvis man forenklede reglerne og dermed gjorde dem
nemmere at administrere.
Som med ændringen af muligheden for at klage over tandlægeklinikkerne vil denne ændring igen ramme en
svagere gruppe, idet det primært er pensionister, der har mulighed for at få befordring og
befordringsgodtgørelse. Disse, herunder mange kronikere vil ikke længere have noget sted at få prøvet
eventuelle afslag på befordring eller befordringsgodtgørelse.
Med venlig hilsen
Anna Murphy
www.murphys-lov.dk
1
Høringssvar ang. ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser og nedlæggelse af
Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
Arbejdet med utilsigtede hændelser er en central del af Sundhedsloven. Det har stor betydning for
både patienternes sikkerhed, sundhedspersonalets arbejdsmiljø samt kvaliteten af leverede
ydelser i sundhedsvæsenet.
Arbejdet med utilsigtede hændelser er relevant for alle i en organisation, der ønsker at arbejde
med kvalitet gennem involvering af ledere, medarbejdere og patienter. Formålet er at sikre, at
patienterne modtager behandling og pleje af høj kvalitet. Det sker bl.a. gennem en ensartet og
struktureret tilgang til at forbedre organiseringen af arbejdet og arbejdsgange, der minimerer de
faktorer, der har indvirkning på og betydning for, at patienterne udsættes for fejl.
De vigtigste grunde til at systemet skal bestå:
1. Svækkelse af patienternes sikkerhed.
Systemet for utilsigtede hændelser er afgørende for at opsamle data om fejl og risici i
sundhedsvæsenet. Indberetningspligten og det set-up, der er omkring DPSD, betyder at alle er
forpligtiget til at se på og sagsbehandle fejl i egen organisation, også når fejlen er indrapporteret
fra samarbejdspartnere og andre sektorer.
Uden et effektivt rapporteringssystem mister vi viden om, hvor og hvordan fejl sker samt hvad der
kan gøres for at forebygge dem. Dette øger risikoen for gentagelse af fejl, der kan skade patienter
alvorligt.
Det nuværende system er designet til at lære af fejl og forbedre arbejdsgangene i
sundhedsvæsenet – en lukning vil underminere denne læringskultur. En lukning forebygger ikke at
fejlene fortsat vil ske, men læringen går tabt.
2. Reduceret åbenhed og tillid
Systemet er skabt for at fremme en åben og ikke-sanktionerende rapporteringskultur, hvor
sundhedspersonalet uden frygt for disciplinære konsekvenser kan indberette utilsigtede
hændelser. Dette er fundamentalt for at opretholde tillid mellem patienter, sundhedspersonale,
ledere og centrale myndigheder.
Hvis systemet lukkes, kan det føre til en kultur, hvor fejl skjules og personalet af frygt for sanktioner
ikke længere rapporterer hændelser, hvilket kan underminere patienternes tillid til
sundhedsvæsenet.
3. Mindre læring og udvikling af systematisk forebyggelse
Systemet er en formel på en systematisk struktur for rapportering og analyse af utilsigtede
hændelser. Sundhedsvæsenet har brug for redskaber til systematisk at identificere mønstre og
2
tendenser, der kræver forbedringer. Data fra indberettede utilsigtede hændelser bidrager med
uvurderlig viden i udvikling og forbedring af retningslinjer, træningsprogrammer og
sikkerhedsrutiner, der når helt ud i den enkelte patients hjem.
Sundhedsvæsenet arbejder med datadrevet forbedringsarbejde og uden de data, vil grundlaget for
at forbedre arbejdsgange blive nedsat. En lukning af systemet vil betyde, at sundhedsvæsenet
arbejder reaktivt frem for proaktivt med patientsikkerhed.
Umodne organisationer fx botilbud, sygehusafdelinger, kommunale teams, praktiserende læger,
der ikke har en mangeårig patientsikkerhedskultur, vil kunne skjule fejl og derved ikke lære af dem.
Indenrigs- og sundhedsministeriet henviser til, at ordningen med indberetning af og arbejdet med
UTH er fast forankret i sundhedsvæsenet. Ingen tvivl om, det er det mange steder, men langt fra
alle steder. Et dataræk på landsplan må bevidne om store forskelle mellem sygehuse, almen
praksis, tandlæger og kommuner. Hertil noteres, at styrelsestilsyn giver et øjebliksbillede, men
ingen indsigt i forløb.
4. Forringelse af arbejdsmiljøet for sundhedspersonalet
Sundhedspersonale står dagligt overfor komplekse og pressede arbejdssituationer, hvor risikoen
for fejl er en uundgåelig del af arbejdet. Systemet for utilsigtede hændelser kan støtte personalet i,
at deres viden anvendes i at forbedre arbejdsgange på baggrund af de indberettede fejl. De er en
del af indberetningen og en del af løsningen.
Herudover skabes en psykologisk tryghed i organisationen, hvor det er menneskeligt at fejle og
tilladt at sige, at noget er galt, og en patient er blevet udsat for en utilsigtet hændelse. Det er helt
centralt at indberettede utilsigtede hændelser loopes tilbage til det team og den medarbejder, som
har indberettet den utilsigtede hændelse. Det skaber mening at være en del af et system, der
arbejder for at forbedre og sikre en høj grad af patientsikkerhed.
En nedlæggelse af systemet vil sandsynligvis øge stressniveauet og frygten for fejl blandt
personalet, hvilket kan føre til dårligere arbejdsmiljø og i sidste ende påvirke kvaliteten af
behandlingen.
5. Økonomiske konsekvenser på lang sigt
Selvom der kan være kortsigtede økonomiske besparelser ved at lukke systemet, vil det på længere
sigt føre til højere udgifter. Manglende forebyggelse af utilsigtede hændelser vil resultere i flere
skader på patienterne med øget antal indlæggelser, længere behandlingsforløb og større krav til
ressourcerne i sundhedsvæsenet.
Investeringen i at forebygge fejl gennem et velfungerende rapporteringssystem betaler sig i form af
færre fejl, hurtigere helbredelse og mere effektiv ressourceanvendelse.
3
6. Internationale standarder og Danmarks omdømme
Mange lande har etableret lignende systemer som det danske, der indgår som en integreret del af
moderne sundhedssystemer. Danmark er i dag anerkendt som et foregangsland på området for
patientsikkerhed. At lukke systemet vil ikke blot bringe Danmark bagud i forhold til internationale
standarde men også skade vores globale omdømme som et land, der prioriterer sikkerhed og
kvalitet i sundhedsvæsenet.
Konklusion
Der skal handles på fejl ved at skabe nye sikre og effektive arbejdsgange. Dette lade sig ikke gøre
uden data.
Forslaget om at nedlægge systemet for utilsigtede hændelser vækker stor bekymring og svækker
sundhedsvæsenets evne til at lære af sine fejl, øge risikoen for patientskader og reducerer tilliden
til systemet blandt både personale og patienter.
Det vil også skade Danmarks førerposition inden for patientsikkerhed og have langsigtede
økonomiske konsekvenser. Regeringen anbefales at styrke systemet og den tilhørende
læringskultur for at sikre et mere sikkert og effektivt sundhedsvæsen.
Dette er et område, hvor kontinuerlig læring og åbenhed bør være centrale elementer i en
moderne sundhedspolitik, og at afskaffe systemet vil være et skridt i den forkerte retning.
Der er fortsat behov for et lovkrav om at arbejde med patientsikkerhed og læring, fordi lovkrav
forpligtiger. Ved manglende lovkrav om indberetningspligt vil der være stor risiko for at fokus
lægges andre steder i en travl hverdag.
Center for Sundhed & Ældre, Næstved kommune
KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 33 12 43 43 • FAX +45 33 12 43 41
pebl@patienterstatningen.dk www.patienterstatningen.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
30. september 2024
Dokumentnummer: 24PEBL-118082
Ved mail af 2. september 2024 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet bedt Patienterstat-
ningen om eventuelle bemærkninger til udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov
om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (ophør af pligten til rapporte-
ring af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinik-
ker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen
for befordring og befordringsgodtgørelse).
1. Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser
Vi gør opmærksom på, at vi afgør cirka 13.500 erstatningssager om året. Der kan hentes
megen viden til brug for det skadeforebyggende arbejde i vores afgørelser, og vi ved, at
regionerne bruger afgørelser i dette arbejde.
2. Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæ-
ger, tandteknikere og tandplejere
Følgende fremgår af lovforslaget:
”Med forslaget stilles tandområdet som andre behandlinger med egenbetaling, som f.eks. kosmetisk
behandling, hvor der ikke er mulighed for at klage til Styrelsen for Patientklager over betalingsanlig-
gender. Det er dog muligt at søge kompensation i disse sager ved at anlægge retssag ved domsto-
lene.
Det skal understreges, at forslaget ikke har betydning for patienters mulighed for erstatning for ska-
der efter de særlige og gunstige regler, der gælder på sundhedsområdet. Patienter vil således fortsat
kunne ansøge om erstatning for skader hos en tandlæge, tandplejer eller tandtekniker hos Patient-
erstatningen, ligesom Patienterstatningens afgørelser fortsat vil kunne ankes til Ankenævnet for
Patienterstatningen, der sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Patientklager.”
Patienterstatningen har siden 1. juli 2024 afgjort tandskadesager anmeldt 1. juli 2024 og
frem. Patienterstatningens afgørelser kan indbringes for Ankenævnet for Patienterstatnin-
gen. Tidligere anmeldte sager afgøres af forsikringsselskabet Tryg på vegne af Tandlæge-
foreningen og af Tandskadeankenævnet som 2. instans.
Nogle af erstatningssagerne indeholder spørgsmålet om betaling for at få behandlingen
lavet om, også kaldet omgørelse. Der kan fx være tale om et implantat, der er skruet skævt
ned i kæben. Patienten har betalt for implantatet og skal nu betale igen for at få et nyt
implantat skruet korrekt ned i kæben. Traditionelt har betaling for omgørelsen været anset
for et mellemværende mellem patienten og tandlægen, og man har - hvis der ikke kunne
2
opnås enighed - henvist til klagesystemet, som kan tage stilling til, om behandlingen er
honorarværdig. Denne mulighed bortfalder med lovforslaget.
Patienterstatningen forventer fra 1. januar 2025, hvor klagemuligheden ophører, at indføre
en ny erstatningspraksis, hvorefter udgifterne til den nye behandling dækkes efter erstat-
ningsansvarslovens § 1 om helbredelsesudgifter, hvis behandlingsudgiften er udløst af en
behandling, der ikke har levet op til erfaren specialiststandard, eller der er indtrådt en sjæl-
den og alvorlig komplikation til behandlingen.
Ved den nye praksis opnår man dels en forbedret retsstilling for patienten, dels at retssy-
stemet ikke belastes unødvendigt med små civile søgsmål, og dels af tandskadesager side-
stilles med alle øvrige erstatningssager.
Det er klart, at en sådan praksis vil medføre øgede forsikringsomkostninger – i det omfang,
tandlægen vælger at bruge sin forsikring og ikke blot laver behandling nummer to uden
beregning.
Det er også klart, at en sådan praksisændring kræver en frugtbar dialog med det parallelle
tandskadeerstatningssystem og med de to ankenævn.
Forslag
Patienterstatningen foreslår på denne baggrund, at der i lovforslaget medtages bemærk-
ninger om, at Patienterstatningen forventer at kunne dække udgifter til omgørelse i forbin-
delse med en skade fra 1. januar 2025.
Da en praksisændring vil have betydning for de erstatningspligtige og for fremtidige tilbud
om forsikring, er kopi af dette høringssvar sendt til Forsikring & Pension og Danske Regio-
ner.
Med venlig hilsen
Karen-Inger Bast Martin Erichsen
direktør vicedirektør
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
sum@sum.dk
amn@sum.dk
23-09-2024
Ref.: Peter Thøgersen
Gl. Kongevej 60
1850 Frederiksberg
CVR: 65250314
Telefon 3946 3600
Høring over lovforslag om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet.
Vi vil først og fremmest gøre opmærksom på, at Pharmadanmark ikke
fremgår af høringslisten og derved ikke har fået høringsmaterialet tilsendt
direkte. Det er imidlertid ikke første gang det sker, og vi vil derfor bede jer
sikre, at vi fremadrettet er registreret på de rette lister. Pharmadanmark er
en relevant høringspart, idet vores medlemmer – farmaceuter – er
beskæftiget på apotek og derved har pligt til at indberette UTH.
Farmakonomforeningen, som organiserer den anden store personalegruppe
på apotek – farmakonomer, fremgår korrekt af høringslisten.
Vi vil udelukkende fokusere på den del af lovforslaget, der vedrører
ophævelse af pligten til at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) samt
nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD).
Utilsigtede hændelser vil til stadighed ske, uanset hvor sikkert et system og
arbejdsgange man tilrettelægger. En af styrkerne ved det danske
sundhedsvæsen er, at vi systematisk registrerer hændelserne, drager læring
af dem og iværksætter kvalitetsforbedrende tiltag, så risikoen for at
lignende hændelser sker igen minimeres. En anden styrke er at systemet er
ikke sanktionerende; hverken for den enkelte, der registrerer hændelsen,
eller for de implicerede parter. Ingen skal således frygte, at det at
rapportere eller være impliceret i en UTH kan have konsekvenser for
vedkommendes ansættelse eller omdømme.
Pharmadanmark mener, at vi nu risikerer at sætte denne kultur over styr,
hvis pligten til at registrere UTH fjernes og DPSD nedlægges. Vi tror kort og
godt ikke på, at kulturen er så fast forankret i sundhedsvæsenet, at der med
fordel kan ske en frisættelse og afbureaukratisering af læringsindsatsen.
Pharmadanmark anerkender det fornuftige i at se på, om det nuværende
system skal tilpasses og opdateres. Men at fjerne det helt, frygter vi kan gå
ud over patientsikkerheden i det danske sundhedsvæsen. Den danske måde
at arbejde med utilsigtede hændelser på samt den åbne og ikke
sanktionerende tilgang har taget år at opbygge. Fjernes pligten til at
registrere, er vi bange for, at denne kultur langsomt vil blive udvandet og
forsvinde. Selv i det nuværende system er det ikke alle hændelser, der
indberettes – det kræver lokal opbakning og vedvarende fokus; ikke mindst
fra ledelsen.
Det ses eksempelvis, at der gentagne gange gøres fund i forbindelse med de
sundhedsfaglige tilsyn på plejeområdet. Alene i 2023 var der mangler ved
46% af tilsynene i forhold til den sundhedsfaglige dokumentation
vedrørende ordineret medicin og medicinliste og i 63% af tilsynene blev der
fundet patientsikkerhedsmæssige brister ved gennemgang af
medicinbeholdningen og journaler vedrørende medicinhåndtering. Medicin
er samtidig den kategori, hvor der gennem en årrække er indberettet flest
UTH til DPSD.
I et samfund, hvor antallet af ældre og multisyge borgere stiger, virker det
derfor kontraproduktivt at iværksætte tiltag, der kan være med til at fjerne
fokus fra UTH og have konsekvenser for patientsikkerheden. Særligt når vi
har et sundhedsvæsen, hvor arbejdspresset er stigende og antallet af
sundhedspersoner faldende. Det kalder tværtimod på at arbejdsgangene
gøres så sikre så muligt, så risikoen for UTH i en travl hverdag minimeres.
Pharmadanmark mener ligeledes, at det vil være negativt at nedlægge den
nationale tilgang til UTH, da det netop gør, at det er muligt at drage læring
på tværs af sygehuse og regioner samt tværsektorielt fra f.eks. hjemmepleje
og almen praksis. Vi anerkender dog, at netop læring på tværs og
vidensdeling er et område, man med fordel kan arbejde med at optimere.
Pharmadanmark mener derfor, at man i stedet burde arbejde for at udvikle
og forbedre det nuværende system, fremfor blot at fjerne pligten til at
indberette UTH samt nedlægge DPSD, hvilket vi frygter vil kunne føre til:
• Manglende mulighed for patienter til at rapportere UTH,
medmindre de vil indgive en patientklage, dvs. fokus på forsvar og
straf fremfor læring.
• Manglende mulighed for at opdage mønstre på tværs af og internt i
sektorer samt drage læring af disse.
• Øgede udgifter for sundhedsvæsenet på sigt; det er dyrere at
udbedre fejl end at skabe sikre arbejdsgange, så de forebygges.
• Kulturen med at registrere og drage læring af UTH udvandes med
risiko for på sigt at forsvinde.
Med venlig hilsen
Peter Thøgersen
Politisk konsulent
Mobil 60654515
Praktiserende Tandlægers Organisation
Gunnar Clausens Vej 34B, 8260 Viby J.
Telefon 33 12 00 20
pto@pto.dk • www.pto.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
På mail: sum@sum.dk ,
- med kopi til amn@sum.dk.
Dato: 30. september 2024
Høringssvar over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov
om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet - sagsnr.:
2024 - 8642
Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO) er en interesseorganisation
for klinikejere i privat tandlægepraksis. Vi varetager klinikejernes
interesser og har gjort det siden 1968. Vi organiserer og repræsenterer
mere end 800 klinikejere fordelt på landets private tandklinikker, som ser
og passer over 2.7 mio. danskeres tænder og tandsundhed årligt.
Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO) takker for muligheden for at
afgive høringssvar til ovennævnte foreslåede lovændring.
Generelle bemærkninger
PTO er noget forundret over regeringens pludselige ønske om at gøre
noget ved unødig administration på vores medlemmer og privat praksis
området? Det har vi ikke oplevet før, og vi har svært ved at se en
ophævelse af en klageadgang, skal lette den administrative byrde for de
private tandklinikker. Patienterne vil blot anlægge civile retssager eller
indgive grundløse erstatningssager i stedet, som vil belaste vores
medlemmer i større grad end i dag. Ydermere vil retssager, efter alt
sandsynlighed, tage længere tid og være mere omkostningstunge for både
patienten og vores medlemmer.
Vores medlemmer - de private tandklinikker, kan godt fungere med en
ophævelse af adgangen til at klage over private tandklinikker.
Vi har derimod svært ved at se det foreneligt med regeringens egne
pejlemærker for sundhedsområdet.
Vi finder det ikke, som et forslag hvor man ”har borgeren i centrum” og
”skaber værdi for borgerne” samt ”styrker kvaliteten i velfærdsydelserne”.
Praktiserende Tandlægers Organisation
Gunnar Clausens Vej 34B, 8260 Viby J.
Telefon 33 12 00 20
pto@pto.dk • www.pto.dk
Anden løsning
Hvis vi ser på argumentationen for denne ophævelse; ”at frigive ressourcer
til de borgernære kerneopgaver gennem en identificering af en række
regelforenklinger og at færre ressourcer bruges på administration og
bureaukrati i den offentlige sektor” – har vi lyst til at foreslå en anden
løsning.
Vi kan godt identificere et sted, hvor der siden 2019 har været brugt
fuldstændig unødig administrative ressourcer i regionerne på
tandområdet. Gennemgang og behandling af afvigelser i klinikkernes
kontrolstatistikker (ydelsesforbrug) er et levn fra overenskomsttiden, og
det har ikke nogen effekt i den nuværende bekendtgørelsesmodel, hvor
rammen er ”selvreguleringen”. Kontrollen (jf. BEK nr. 544 af 29/05/2024, §§
19-22) er helt unødvendig, idet økonomien reguleres automatisk fra år til
år, hvis rammen overskrides. Vi har ikke mulighed for at få de korrekte tal
for denne omkostning fra regionerne, som holder tallene tæt til sig. Vi
tænker, at der er en grund til det, og besparelsen er nok tæt på den, der
opnås ved at nedlægge klageadgangen.
Overordnet finder PTO forslaget om ophævelsen af klageadgangen
ugennemtænkt, men hvis det er den vej, som regeringen ønsker at gå og
endnu en gang yderligere fjerne privat tandpleje fra det samlede
sundhedsvæsen, er dette skridt velvalgt.
Med venlig hilsen
Ole Thomas Marker, Tandlæge, MPA
Adm. Direktør
Kampmannsgade 4
1790 København V
rus@3f.dk
3frus.dk
30. september 2024
/nbl
Høringssvar til udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt udkast til lovforslag i offentlig høring. Lov-
forslaget vedrører ændringer af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenet.
Lovforslagene indeholder følgende:
1. Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæggelse
af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
2. Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende
tandlæger, tandteknikere og tandplejere.
3. Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse.
Reddernes Udviklingssekretariat i 3F har følgende kommentarer til lovforslagene:
Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæg-
gelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase
Indenrigs- og Sundhedsministeriet foreslår at afskaffe det nationale system for utilsig-
tede hændelser. Det vil medføre, at regionsråds og kommunalbestyrelsers pligt til at
modtage, registrere og analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser, bortfalder.
Forslaget vil samtidig betyde, at sundhedspersoner ikke længere har pligt til at rappor-
tere en utilsigtet hændelse til regionen eller kommunen.
Derudover skal Styrelsen for Patientsikkerhed ikke længere modtage rapporteringer fra
regionsrådet og kommunalbestyrelsen om utilsigtede hændelser og med forslaget ned-
lægges Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skriver i bemærkningerne til lovforslaget, at ministe-
riet opfatter, at ordningen har været en succes og har styrket patientsikkerheden ved at
understøtte udviklingen af en kultur, hvor der er fokus på læring, og hvor der er åben-
hed om fejl.
Reddernes Udviklingssekretariat i 3F er enige i, at ordningen med at registrere utilsig-
tede hændelser har været en succes, der har sat fokus på læring i sundhedsvæsenet –
herunder det præhospitale felt, men deler ikke ministeriets opfattelse af, at en
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotholmsgade 10-12
1216 København K.
sum@sum.dk; amn@sum.dk
- 2 -
læringskultur vil forsætte af sig selv, når den ikke længere understøttes af lovgivning,
systematisk erfarings- og dataopsamling, analyser og videreformidling heraf med hen-
blik på læring. Det er er tværtimod Reddernes Udviklingssekretariat i 3F’s opfattelse, at
man med lovforslaget kommer til at ødelægge en læringskultur, som det har taget 20 år
at oparbejde.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet begrunder den foreslåede ændring af sundhedsloven
med, at ressourcerne i den offentlige sektor bruges på borgernær velfærd og på indsat-
ser, som skaber værdi for borgerne og ikke på unødig administration og dokumentation.
Reddernes Udviklingssekretariat i 3F er enige i den overordnede målsætning, men me-
ner ikke, at pligten til at rapportere utilsigtede hændelser kan karakteriseres som unød-
vendig administration og dokumentation.
Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende
tandlæger, tandteknikere og tandplejere
Reddernes Udviklingssekretariat i 3F beskæftiger sig ikke med tandklinikker, tandlæger,
tandteknikere og tandplejere og har derfor kun den kommentar til forslaget, at det vir-
ker som uhensigtsmæssig svækkelse, at borgernes retssikkerhed, at man vil fjerne kla-
geadgangen.
Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet foreslår at ophæve klageadgangen for befordring og
befordringsgodtgørelse. Det vil medføre, at der ikke længere vil kunne klages til Styrel-
sen for Patientklager over kommunalbestyrelsens afgørelse m.v. vedrørende befordring
og befordringsgodtgørelse, og at Styrelsen for Patientklager ikke længere vil kunne be-
handle disse klager.
Ligeledes vil der ikke længere kunne klages til Styrelsen for Patientklager over regions-
rådets afgørelse vedrørende vilkår for retten til befordring og befordringsgodtgørelse. S
Styrelsen for Patientklager vil ikke længere kunne behandle klager over regionsrådets
afgørelser vedrørende vilkår for retten til befordring og befordringsgodtgørelse ved sy-
gehusbehandling, og at klageadgangen over regionsrådets afgørelser herom derfor bort-
falder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet begrunder forslaget med, at Regeringen ønsker at
reducere bureaukrati og administration i den offentlige sektor, samtidig med at der skal
ske en reduktion af 1.000 årsværk i den statslige administration. Reddernes Udviklings-
sekretariat ser positivt på målet om at ville afbureaukratisere, og reglerne for befordring
og befordringsgodtgørelse trænger i høj grad til et grundigt eftersyn. Reglerne for pati-
entfordring er nemlig uigennemskuelige og forældede, ligesom det skaber ulige adgang
til sundhed.
Mange patienter oplever desværre, at befordringsområdet er en jungle, som kræver
store menneskelige ressourcer både at finde rundt i og at anvende. De indviklede regler
for patienttransport er med til at skabe ulighed i sundhed. Det forstærkes kun af, at de
personer, der er afhængige af befordring, oftest er patienter med sociale og sundheds-
mæssige udfordringer.
Udfordringerne med befordringstilbuddene betyder desværre, at der er patienter, som
ikke kan overskue, hvordan de skal komme frem til behandling, og derfor er det ikke
alle, der gennemfører deres behandling. I en undersøgelse fra Region Sjælland (2021)
- 3 -
har 44.500 personer undladt at bruge sundhedsvæsenets tilbud i løbet af et år pga.
transportproblemer. Det gælder især patienter over 80 år, kronisk syge og multisyge.
Muligheden for at kunne transportere sig selv eller blive transporteret til læge, hospital
og øvrige behandlingstilbud er forudsætningen for at kunne tage imod sundhedsvæse-
nets tilbud.
Reddernes Udviklingssekretariat i 3F finder det positivt, at regeringen vil kigge på befor-
dringsreglerne i forbindelse med udspillet til en ny sundhedsreform ’Sundhed tæt på dig’
(initiativ 4.4.). Men vi mener, at det er en alvorlig svækkelse af patienternes retssikker-
hed, at ministeriet vil fjerne klageadgangen, inden man overhovedet har kigget på be-
fordringsreglerne. En reel regelforenkling af området bør igangsættes frem for, at man
fjerner klageadgangen.
Vi bidrager meget gerne i det arbejde.
Venlig hilsen
Flemming Overgaard
Formand for Reddernes Udviklingssekretariat i 3F
Vedr.: Høringssvar over udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov
om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Kære Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lovforslagets indhold:
1. Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæggelse af Dansk
Patientsikkerhedsdatabase.
2. Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger,
tandteknikere og tandplejere.
3. Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse.
Ad. 1: Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder
nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skriver bl.a. i lovforslaget:
”Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at ordningen har været en succes og har
styrket patientsikkerheden ved at understøtte udviklingen af en kultur, hvor der er fokus på
læring, og hvor der er åbenhed om fejl. Det er efter ministeriets opfattelse en kultur, der nu er fast
forankret i sundhedsvæsenet, hvor der lokalt er etableret rum for arbejdet med læring, ligesom
der er etableret arbejdsgange og procedurer, der understøtter dette arbejde. Det er ministeriets
opfattelse, at driftsherrer og arbejdsgivere fortsat bør prioritere og understøtte denne kultur og
udvikling.”
Dato: 20-09-2024
Præhospitalt Center
Ringstedgade 61, 13. etage
4700 Næstved
Tlf.: 57684100
E-mail:
kvalitet@regionsjaelland.dk
www.regionsjaelland.dk
Det vækker meget stor bekymring, hvis pligten til rapportering af utilsigtede
hændelser ophører og Dansk Patientsikkerhedsdatabase nedlægges:
1) Der er en meget høj risiko for, at dén kultur hvor der er fokus på læring og åbenhed
omkring fejl, der er udviklet siden databasens etablering i 2004, vil gå tabt over tid og miste
konsensus. Danmark er ét af de lande i verden, som er længst fremme i forhold til arbejdet
med patientsikkerhed, læring og åbenhed af fejl, og det vil være katastrofalt for både
patienter, pårørende, medarbejdere, sundhedsvæsen som helhed og de enkelte dele af
sundhedsvæsenet, hvis dette arbejde afvikles og derved går tabt, og Danmark vil miste sit
flotte omdømme i forhold til patientsikkerheden, hvilket er meget ærgerligt.
2) Det danske sundhedsvæsen er under rivende udvikling, og der kommer hele tiden nye
undersøgelses- og behandlingsmetoder, nye og mere avancerede lægemidler og ny
sundhedsteknologi til, og der vil naturligvis ske fejl i forbindelse med disse og der er derfor
fortsat behov for et system til at håndtere læring af disse fejl og forbedring af
patientsikkerheden.
3) I Præhospitalt Center, Region Sjælland, oplever vi heldigvis at se en fordobling i antallet af
utilsigtede hændelser, der bliver rapporteret af vores præhospitale ambulance – og
patienttransportpersonale, da de ser det som et meget vigtigt indsatsområde der bidrager til
læring af dé fejl der uundgåeligt sker i sundhedsvæsenet, og det vil derfor være meget
uheldigt og kritisabelt at fjerne denne pligt til rapportering af utilsigtede hændelser.
4) Det er en forringelse af vores arbejde, at man ønsker at ophøre pligten til rapportering af
utilsigtede hændelser, der er så meget læring ved at beskrive en utilsigtet hændelse. Det i sig
selv at indsende en utilsigtet hændelse skaber refleksion hos den enkelte medarbejder, og
refleksion og læring bliver drøftet i organisationen og er med til at sikre nye forbedrede
arbejdsgange. Samtidig skærper det vores opmærksomhed i vores virke ved brugen af
utilsigtede hændelser, hvor der skal indsættes forbedringer af arbejdsgange, uddannelse
mm. Det er i vores optik en investering vi gør os i at dygtiggøre os i vores virke, hvis UTH-
systemet fastholdes.
5) I Præhospitalt Center, Region Sjælland, oplever vi ligeledes at se en stigning i antallet af
utilsigtede hændelser, der bliver rapporteret af patienter og deres pårørende, og de er ofte
meget objektive og saglige fordi de har et, i virkeligheden ydmygt, ønske om at
sundhedsvæsenet lærer af den eller dé fejl, som de har oplevet i forbindelse med deres
kontakt til sundhedsvæsenet, og det er derfor en katastrofe og en afvikling af
patientsikkerhedstankegangen at fratage vores patienter og deres pårørendes ret til
rapportering af utilsigtede hændelser.
6) Der er stor risiko for, at driftsherrer og arbejdsgivere ikke vil prioritere og understøtte
patientsikkerhedskultur og udvikling, som der er i arbejdet med patientsikkerhed og
forbedring af denne, da dette arbejde vil tage tid og derved påvirke økonomien.
7) Hvis Dansk Patientsikkerhedsdatabase nedlægges er der ikke længere lovhjemmel til at
opbevare patientdata i forbindelse med de utilsigtede hændelser, som der fortsat vil ske i
det danske sundhedsvæsen, og analyse/undersøgelse af den enkelte utilsigtede hændelse vil
derfor ikke kunne gennemføres, og der vil som følge deraf ikke kunne uddrages læring og
udvikling til gavn for vores patienter, pårørende, personale og vores sundhedsvæsen.
Venlig hilsen
Bettina Grønvold Tomczyk
Kvalitets- og Udviklingschef
Rikke Mumm Nielsen
Udviklingskonsulent og Riskmanager,
Cand. Pharm.
Sund mund - Sund krop #SundmundSundkrop
Til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Kontor for Sundhedsjura
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Sendt pr mail til sum@sum.dk og amn@sum.dk
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af sundhedsloven
og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Til rette vedkommende
Tandlægeforeningen takker Indenrigs- og Sundhedsministeriet for hørings-
brev af d. 2. september 2024 vedrørende forslag til lov om ændring af sund-
hedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæse-
net, som indeholder en række forhold, der er væsentlige for tandlægerne.
Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæg-
gelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase
Tandlægeforeningen noterer, at ministeriet med lovforslaget lægger op til,
at regionsrådets og kommunalbestyrelsens pligt til at modtage, registrere og
analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser i medfør af sundhedslo-
vens § 198 bortfalder. Dette medfører, at Styrelsen for Patientklagers kom-
petence efter sundhedslovens § 199, stk. 1 til at modtage disse rapporterin-
ger i et nationalt register herfor (Dansk Patientsikkerhedsdatabase) ophører.
Tandlægeforeningen mener grundlæggende, at læring og åbenhed om fejl
er vigtige elementer i sundhedsvæsenet. Foreningen vurderer imidlertid
også, at der på tandklinikker gives rum for læring, ligesom der er etableret
arbejdsgange og procedurer, som understøtter dette.
Henset til at ordningen med rapportering af utilsigtede hændelser blev æn-
dret i 2023, hvor rapporteringspligten blev indskrænket til primært at om-
fatte alvorlige eller potentielt alvorlige eller dødelige utilsigtede hændelser,
eller hændelser, der i øvrigt kan bidrage til læring eller forbedring, mener
Tandlægeforeningen, at det er muligt at fastholde et sikkert sundhedsvæsen
for både tandlæger og patienter uden det nationale og centrale system for
utilsigtede hændelser.
Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1256 København K
Tel.: 70 25 77 11
info@tandlaegeforeningen.dk
www.tandlaegeforeningen.dk
CVR nr. 21318418
Dato: 26. september 2024
Sagsbeh: NOJ
E-mail: noj@tdl.dk
Sagsnr.: 2024-8642
Side 2/3
Tandlægeforeningen har på ovenfornævnte baggrund ikke substansbe-
mærkninger til denne del af lovforslaget.
Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktise-
rende tandlæger, tandteknikere og tandplejere
Tandlægeforeningen bemærker, at forslaget betyder, at Styrelsen for Pati-
entklagers og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns kompetence til at be-
handle klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandtek-
nikere og tandplejere, jf. klage- og erstatningslovens §§ 1 og 2, bortfalder.
Danske tandlæger er højt specialiserede sundhedspersoner, der hver dag
udfører deres arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed. Dette medfører
en høj patientsikkerhed i privat tandlægepraksis, der også understøttes af
den høje grad af tillid, som undersøgelser viser, at patienterne har til deres
tandlæge. Tandlægeforeningen mener, at disse forhold bør afspejle sig i den
regulering tandlægerne underlægges.
Tandlægeforeningen vurderer, at patienternes fortsatte mulighed for erstat-
ning for skader efter de særlige og gunstige regler, der gælder på sundheds-
området samt Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn, i vid udstrækning er
dækkende for de hensyn, som lå til grund for klagesagssystemet.
Valg af tandlæge er i en dansk sammenhæng ofte tillidsbaseret og funderet
på anbefalinger fra familie og omgangskreds. Tandlægeforeningen mener,
at der er grundlag for, at de klager og tvister, der måtte blive rejst i fremti-
den, i højere grad løses lokalt igennem dialog. Foreningen vil derfor udvikle
og sætte vejledninger og redskaber til rådighed for de privatpraktiserende
tandlæger, som er medlemmer af foreningen.
Patienter vil fremadrettet have mulighed at søge kompensation i klagesager,
der indtil nu kunne indbringes for Styrelsen for Patientklager, ved at anlægge
retssag ved domstolene. Tandlægeforeningens Praksisforsikring, som bl.a.
indeholder en retshjælpsforsikring, som hovedparten af de privatpraktise-
rende tandlæger i Danmark er omfattet af, vil sikre, at ordningen fremover
også kan imødegå det behov, som ophævelsen af klageadgangen måtte give
anledning til. Dette være sig bl.a. at undersøge muligheden for retshjælp for
privatpraktiserende tandlæger i forbindelse med indgåelse af udenretlige for-
lig i forbindelse med tvister.
Tandlægeforeningen vil dog anbefale, at ministeriet nedsætter et formelt fo-
rum med deltagelse af relevante myndigheder, der efter en nærmere af-
grænset periode kan evaluere og drøfte udviklingen på området.
Tandlægeforeningen bemærker slutteligt, at de privatpraktiserende tandlæ-
ger aktuelt finansierer en andel af udgifterne til klagesagsområdet iht. § 15,
stk. 2 i bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge,
Side 3/3
som hjemler, at regionsrådet kan tilbageholde en procentdel af det af tand-
lægen tilkomne tilskudshonorar, svarende til de faktiske omkostninger til
behandling af klagesagerne. Tandlægeforeningen forudsætter, at regionsrå-
det, såfremt lovforslaget vedtages, ophører med tilbageholdelsen og i stedet
udbetaler det af tandlægen tilkomne honorar direkte til tandlægen. Forenin-
gen udbeder sig ministeriets bekræftelse heraf.
© Transparency International Danmark
sekretariatet@transparency.dk
Indenrigs- og sundhedsministeriet
København den 19. september 2024
Høring: Lovforslag om afskaffelse af indberetning af UTH
Hermed fremsendes til brug for det videre lovarbejde Transparency International Danmarks
høringssvar til lovforslag om afskaffelsen af den centrale indberetningspligt af utilsigtede hændelser
UTH. Transparency International efterlyser en mere grundig fremstilling af ministeriets
overvejelser, for at det reelt er muligt at tage stilling til forslaget, herunder hvilken værdi i form af
viden og redskaber, der potentielt mistes i arbejdet med at finde systemfejl og generelt på tværs
have åbenhed om fejl.
Systemet med indberetning af UTH er en af hjørnestenene i sundhedsvæsenets arbejde med
åbenhed om fejl og en systematisk læringskultur. Helt centralt er sammenkædningen til
ansvarssystemet; at indberetning ikke kan bruges som grundlag for at indlede tjenstlige sager.
Principperne bag UTH er nogle af dem vi generelt arbejder for at udbrede også på andre områder i
den offentlige forvaltning. Alt for ofte er der en overfokusering på ansvar frem for at finde fejl og
lære af dem. Fejl er til for at blive rettet.
Transparency International Danmark er generelt meget optaget af, at ethvert problem ikke skal
mødes med nye regler og regulering. Der skal være en balance. Hvis regeloverholdelse bliver
vigtigere end de bagvedliggende hensyn, er der grund til at vurdere regler kritisk og eventuelt
afskaffe dem eller afbureaukratisere. Hvis viden ikke bliver brugt eller ikke kan bruges, skal den
ikke indsamles. Hvis de forpligtede ikke kan se meningen med reglerne og ekstraopgaver svækker
det tilliden. Tillid kan generelt betegnes som, at der skal være robuste og transparente procedurer,
der opleves retfærdigt.
Transparency International Danmark finder det naturligt at Indenrigs- og Sundhedsministeriet
løbende gør sig overvejelser om afbureaukratisering, også af UTH systemet. Vi må dog konstatere,
at vi savner nogle nærmere overvejelser og begrundelser for forslaget, udover de generelle og
principielle omkring afbureaukratisering. Det ville have været naturligt, at det fremgik hvad det er
for en nytteværdi, der har været af den centrale registrering, hvordan den er brugt, og hvis ikke,
hvorfor den ikke har kunne give vigtig og anvendelig viden i arbejdet med systemfejl.
Det er mennesker, der begår fejl. Det er systemerne, der gør det muligt. Derfor er det helt afgørende
at der er effektive mekanismer til at finde systemfejl også på tværs af landet på tværs af små
enheder. Vi skal derfor opfodre til, at lovforslaget udbygges med disse overvejelser om den
merværdi den centrale videnopsamling har eller ikke har givet. Hvis den ikke har givet noget, kan
det jo være rigtigt at ophæve reglen – og der vil dermed kunne opnås tillid til den foreslåede
ordning. Det gør det nuværende overordnede niveau af overvejelser i lovforslaget desværre ikke.
Med venlig hilsen
Jesper Olsen
Formand
Side 1 ud af 4
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
sum@sum.dk
cc: amn@sum.dk
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af sundhedsloven og
lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Indledningsvist vil vi bemærke, at vi betragter forslagene om ophør af pligten til
rapportering af utilsigtede hændelser og nedlæggelse af Dansk Patientsikkerheds-
database samt de foreslåede ændringer i klageadgangen som dybt problematiske.
Vi er af den opfattelse, at de foreslåede ændringer har store og negative
konsekvenser for patienterne, da de udgør en forringelse af patientsikkerheden
samt patienternes retssikkerhed.
Patientsikkerheden vil lide stor skade
Patientsikkerhed kan ikke baseres alene på lokal kultur
Ministeriet foreslår at ophæve rapporteringspligten og nedlægge databasen for
UTH med henvisning til, at ordningen har været en succes. Netop derfor insisterer
vi på, at begge dele skal bevares. Det er vores opfattelse, at vi i dag har et unikt
system, der sikrer læring og højner patientsikkerheden. Derfor vil det være dybt
problematisk at rykke fundamentet for patientsikkerhedsarbejdet væk og forvente,
at kulturen kan bestå alene drevet af driftsherrer og arbejdsgivere - særligt med
tanke på, at de hver især vil skulle beslutte, hvordan arbejdet med patientsikkerhed
skal foregå. Vi mener ej heller, at arbejdet med patientsikkerhed og læring kan løses
gennem et tilsynssystem.
Vi frygter, at ændringerne vil medføre et alt for sårbart og vilkårligt grundlag at
arbejde med kvalitet og patientsikkerhed, som uundgåeligt vil skabe uens tilgang
til indrapporteringer og læring. Det betyder blandt andet, at vi risikerer, at viden,
der indsamles ét sted i landet, ikke i samme omfang og tempo vil blive delt og
håndteret, som det gør i dag. Det kan ikke udgå at få ødelæggende konsekvenser
for patientsikkerheden.
At ordningen har været en succes, understreger netop behovet for et lovfæstet
regelsæt og solidt og ensartet fundament, der sikrer ens tilgang samt systematisk
og struktureret deling af læring og viden på tværs af sundhedsvæsenet i hele
landet.
30. september 2024
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
www.aeldresagen.dk
aeldresagen@aeldresagen.dk
Side 2 ud af 4
Vi vil dertil påpege, at det unikke danske sanktionsfri rapporteringssystem er
inspireret af flyindustrien og flysikkerhed. Os bekendt er der intet, der tyder på, at
der inden for flyindustrien arbejdes på at nedlægge rapporteringssystemet og
overlade dette til lokal kultur i stedet. Dette, formoder vi, er der ganske gode grunde
til.
Ældre Sagen er dog opmærksom på, at lige som alt andet kan og skal rapporterings-
systemet løbende udvikles, tilpasses og evt. organiseres anderledes, så det danner
de bedste rammer for kvalitetsudvikling.
Mere hjemmebehandling kræver mere fokus på patientsikkerheden
Sundhedsvæsenet har ambitioner om og bevæger sig i retning mod flere og
forskellige former for behandlinger i hjemmet - i visse situationer med langt højere
kompleksitet end hidtil. Dermed stiger risikoen for utilsigtede, herunder farlige,
hændelser ligeledes. Dette skyldes ikke mindst, at der er en lang række yderligere
ubekendte (risiko)faktorer i relation til behandlingen, til sammenligning med når
behandlingen finder sted på et sygehus, herunder at behandlingsmiljøet er markant
anderledes. Dette kræver systematisk og strategisk opfølgning på hændelserne i et
nationalt forankret patientsikkerhedssystem.
Vi finder det i det hele taget påfaldende og inkonsistent, at der i forbindelse med
udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen tales utrolig meget om potentialerne i,
at sundhedssystemet arbejder meget mere systematisk med datadrevet
behandling, mens det med denne høring foreslås at fjerne hele det nationale
datadrevne patientsikkerhedssystem.
Mindre læring - mere bureaukrati og defensiv behandling
Mange patienter har et stort ønske om, at der sker læring af utilsigtede hændelser.
Det giver således tryghed, at der er mulighed for, at man kan indgive en hændelse
med henblik på læring og ikke sanktion.
Med de foreslåede ændringer forsvinder den lovsikrede anonymitet, der eksisterer
i dag - en anonymitet, der sikrer, at indrapporteringerne faktisk finder sted. Uden
beskyttelse i lovgivningen frygter vi, at en af konsekvenserne vil være, at
personalets psykologiske tryghed på arbejdet forringes, og at sundhedspersonalet
vil være mindre tilbøjelige til at indrapportere hændelser, fordi de frygter en
vilkårlig håndtering af rapporteringen og i værste fald risiko for ansættelsesretlig
sanktionering.
Vi er dertil bekymrede for, at det sundhedsfaglige personale som en konsekvens af
ændringen øger graden af defensiv medicin, der - ud over at øge omfanget af
unødvendig behandling - skaber mere bureaukrati og tid væk fra patienten.
I sidste ende vil forringelser i patientsikkerhedssystemet risikere at medføre flere
fejl og dermed flere klagesager. Dette forøger sagsbehandlingstiden i et allerede
presset patientklagesystem og vil potentielt medføre behov for at ansætte nye
årsværk i klagesystem for at kunne følge med antallet af klagesager og holde
sagsbehandlingstiden nede. Derved vil ingen statslige årsværk være sparet, men
Side 3 ud af 4
patientsikkerheden vil være forringet. Det er dertil værd at bemærke, at
patientklager oftest er meget konkrete, og at sagerne kan være både halve og hele
år undervejs, før en afgørelse foreligger. Det vil være utrolig svært at trække generel
læring ud af sådanne afgørelser.
Dertil frygter vi, at ændringen vil afskære patienter og pårørende fra muligheden for
at bidrage med deres observationer og gøre opmærksom på potentielt farlige
situationer og i stedet tvinge dem ud i ressourcekrævende dialoger med
sundhedsvæsenet eller ligefrem et langtrukkent forløb i klagesagssystemet.
Hvilket langt fra altid vil være i overensstemmelse med formålet med deres
henvendelse og ej heller deres ønske.
Ændringer i klageadgangen forringer patienternes retssikkerhed
Klager over afgørelser om befordring- og befordringsgodtgørelse
Ministeriet anerkender, at det vil få negative administrative konsekvenser for
borgerne, da de mister en klageadgang. Alligevel begrundes det ikke nærmere,
hvorfor netop denne klageadgang skal fjernes.
Vi mener, at det er dybt problematisk, at forringelse foreslås inden for netop dette
område. Befordringsområdet har gennem flere år givet anledning til række
udfordringer for både patienter, pårørende og det administrative personale, og det
har medført en stor grad af vilkårlighed inden for kommunernes og regionernes
forvaltning af området. Konsekvenserne af dette har blandt andet været ulighed i
sundhed for patienterne.
Ældre Sagen har gennem flere år opfordret til, at regelsættet skulle omskrives og
tilpasses i overensstemmelse med indretningen af nutidens sundhedsvæsen.
Ligesom vi har opfordret til, at befordring i højere grad skal ses som en integreret
del af behandlingen.
Trods ministeriets kendskab til regelsættets mangler og udfordringerne på
området, er der ikke sket de nødvendige justeringer på området. I stedet foreslår
man med denne høring at fjerne patienternes eneste bolværk, som sikrer en vis
grad af ensartet forvaltning og håndtering af et område, der gennem en del år har
været lovteknisk forsømt, og hvor resultatet er vilkårlighed og ulighed i sundhed på
tværs af landet.
Ældre Sagen er opmærksom på, at der i forbindelse med regeringens
sundhedsudspil lægges op til, at der skal igangsætte et eftersyn af reglerne om
befordring, men har også bemærket, at der ikke er udsigt til konkrete forbedringer.
Ud over at være en problematisk forringelse af patienternes retssikkerhed, vil det
være helt uacceptabelt at fjerne klageadgangen, der knytter sig til den forsømte
patientrettighed.
Derfor skal klageadgangen bevares, som den er i dag.
Side 4 ud af 4
Klager over tandbehandling
God mundhygiejne er afgørende for at undgå sygdomme i tænder, mund og kæber.
God mundhygiejne handler ikke kun om at forebygge tandsygdom. Det handler også
om at forebygge betændelse i tænder, mund og kæber, som kan forværre
betændelsessygdomme andre steder i kroppen. Betændelse i og omkring tænder
og implantater kan nemlig påvirke den generelle helbredstilstand og forværre en
række sygdomme.
Tilsvarende er der mange tandproblemer, der skyldes andre sygdomme, fx kan
bivirkninger fra en række former for medicin give betydelige skader på tænderne,
og en dårlig reguleret diabetes kan øge risikoen for tandtab og alvorlig parodontitis.
Derfor mener vi, at tandbehandling skal tilgås med den største anerkendelse af
vigtigheden og nødvendigheden for patienterne i at modtage denne, også selvom
dette indebærer en delvis egenbetaling. Idet tandbehandling er så nært knyttet til
sygdomsforebyggelse og -behandling, og fordi det kan være forbundet med (store)
udgifter at modtage tandbehandling, er det vigtigt, at patienterne er sikret en bred
klageadgang, herunder fx at få mæglet forlig eller omgørelse af arbejdet.
Med henvisning til ovenstående tager vi desuden afstand fra den (delvise)
sammenligning med det kosmetiske område. Vi vil samtidig påpege, at der er en
række behandlingsområder med (delvis) egenbetaling, hvor der fremadrettet i så
fald vil bestå en bredere klageadgang, herunder vedrørende patienternes juridiske
rettigheder, til Styrelsen for Patientklager, blandt andet ved modtaget fysioterapi,
fodterapi og kiropraktik.
Vi mener derfor, at en ændring i klageadgangen er en markant forringelse af
patienternes retssikkerhed og en manglende anerkendelse af den vigtige rolle, som
tandbehandling spiller i vores sundhedsvæsen.
Det er desuden vores vurdering, at forslaget i høj grad risikere at bidrage til en
forøgelse af ulighed i sundhed, da ændringer i klageadgangen vil medføre, at kun
de mest ressourcestærke patienter rejser sager ved domstolene
Derfor skal klageadgangen skal bevares, som den er i dag.
Venlig hilsen
Michael Teit Nielsen
Vicedirektør


Fremsat den 7. november 2024 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet
(Opgavebortfald på indenrigs- og sundhedsområdet)
§ 1
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 16. august
2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 647 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »med undtagelse
af«: »klager over behandling foretaget med hel eller delvis
egenbetaling fra patienten på private tandklinikker og«.
2. § 1, stk. 3 og 4, ophæves.
Stk. 5-11 bliver herefter stk. 3-9.
3. I § 1, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk.
6« til: »stk. 4«.
4. I § 1, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk.
5« til: »stk. 3«, og i 2. pkt. ændres »stk. 5, 3. pkt.« til: »stk.
3, 3. pkt.«.
5. I § 1, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk.
5 eller 6« til: »stk. 3 eller 4«.
6. I § 1, stk. 11, der bliver stk. 9, ændres »jf. stk. 7« til: »jf.
stk. 5«.
7. § 2, stk. 1, affattes således:
»Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, be-
handler klager fra patienter over autoriserede sundhedsper-
soners sundhedsfaglige virksomhed, herunder personer auto-
riseret til specifikke opgaver, og forhold omfattet af sund-
hedslovens kapitel 4-7 og 9 og afsnit IV, når klagen angår en
sag, som vurderes at indeholde skærpende omstændigheder,
jf. stk. 6. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan herudo-
ver behandle klager, hvor Styrelsen for Patientklager, jf. §
1, stk. 2, har udtalt kritik af behandlingsstedets sundheds-
faglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens
kapitel 4-7 og 9 og afsnit IV. Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn kan herudover behandle klager, hvor behandlings-
stedet er ophørt, eller hvor den sundhedsfaglige virksomhed
ikke er udført i tilknytning til et behandlingssted. Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn kan ikke behandle klager over
praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere, når
behandlingen er foretaget med hel eller delvis egenbetaling
fra patienten og klager, hvor der i den øvrige lovgivning er
foreskrevet en anden klageadgang.«
8. I § 2, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 1, stk. 5 og 6« til: »§ 1, stk.
3 og 4«.
9. § 3, stk. 2, og § 3 b ophæves.
10. § 5, nr. 11, ophæves.
Nr. 12 og 13 bliver herefter nr. 11 og 12.
11. § 6, stk. 1, nr. 13, ophæves.
Nr. 14-16 bliver herefter til nr. 13-15.
12. § 12, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
13. I § 12, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4, 2. pkt« til:
»stk. 3, 2. pkt«.
14. I § 16, stk. 1, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.
15. I § 16 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 1, 2 og 4« til: »stk.
1-3«.
16. § 18, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2024-25
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2024-8642
DI001279
Offentligt
L 88 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25
17. I § 18, stk. 6, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 5, 1. og 2. pkt.,
ændres »stk. 1-5» til: »stk. 1-4«.
§ 2
I lov nr. 647 af 11. juni 2024 om ændring af lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov
om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed
for sekretariatsafgørelser i patienterstatningsankesager,
afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og
afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 3 og 6, ophæves.
2. I § 3, stk. 2 og 4, ændres »nr. 1-3, 6« til: »nr. 1, 2«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på klager, som Sty-
relsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinær-
nævn har modtaget før lovens ikrafttræden. For sådanne
klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold til-
siger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Ophævelse af klageadgang over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og
tandplejere
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgere
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Et velfungerende sundhedsvæsen, der følger med tiden og
har borgeren i centrum, er efter regeringens opfattelse en
grundsten i vores velfærdssamfund.
Det er samtidig afgørende for regeringen, at ressourcerne
i den offentlige sektor bruges på borgernær velfærd og på
indsatser som skaber værdi for borgerne, og ikke på unødig
administration og dokumentation.
For at frigive ressourcer til de borgernære kerneopgaver
ønsker regeringen derfor, at færre ressourcer skal bruges på
administration og bureaukrati i den offentlige sektor.
Regeringen har derfor allerede sammen med KL og Danske
Regioner som led i de flerårige samarbejdsprogrammer, der
blev etableret i økonomiaftalen for 2024, identificeret en
række regelforenklinger, som skal lette de administrative
byrder i kommunerne og regionerne. Det gælder bl.a. op-
hævelsen af oplysningspligten ved erstatningsudbetalinger
i patienterstatningssager (kritisk skadefrekvens) og lempeli-
gere samtykkeregler til ukomplicerede behandlinger ved den
kommunale tandpleje.
Dertil kommer, at regeringen og KL i økonomiaftalen for
2025 er blevet enige om rammer, der udvikler den borger-
nære velfærd, så kommunerne kan styrke kvaliteten i vel-
færdsydelserne. Det er desuden en del af aftalen, at de kom-
munale udgifter til administration nedbringes med 242 mio.
kr. i 2025.
Regeringen og Danske Regioner er ligeledes enige om, at
økonomiaftalen for 2025 mellem regeringen og Danske Re-
gioner skaber stærke rammer for at styrke og udvikle sund-
hedsvæsenet, bl.a. ved et løft af den regionale driftsramme
til sundhed med 2,1 mia. kr. i 2025. Det er desuden en
del af aftalen, at regionernes udgifter til administration skal
nedbringes med 104 mio. kr. i 2025.
Efter regeringens opfattelse kan en tilskæring af den kom-
munale og regionale administration ikke stå alene. Det er
derfor regeringens opfattelse, at der også bør ske en reduk-
tion i statslig administration og bureaukrati. Regeringen vil
derfor i 2025 foretage en reduktion med 1.000 årsværk i den
statslige administration. De 1.000 årsværk skal bidrage til at
finansiere den borgernære velfærd i kommuner og regioner i
2025 og anvendes til et løft af de lokale velfærdsindsatser.
Som led i dette initiativ er der på Indenrigs- og Sundheds-
ministeriets område identificeret en række opgaver, der fore-
slås at bortfalde. Med dette lovforslag ønsker regeringen at
udmønte visse af de initiativer, der på indenrigs- og sund-
hedsområdet kræver lovændringer. Lovforslaget indeholder
forslag om ophævelse af adgangen til at klage over priva-
te tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og
tandplejere samt ophævelse af adgangen til at klage over
kommunalbestyrelsens og regionsrådets afgørelser om be-
fordring og befordringsgodtgørelse.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Ophævelse af klageadgang over private tandklinik-
ker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandpl-
ejere
2.1.1. Gældende ret
Efter § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om klage og erstatningsad-
gang inden for sundhedsvæsenet (herefter klage- og erstat-
3
ningsloven) behandler Styrelsen for Patientklager klager fra
patienter over behandlingssteder sundhedsfaglige virksom-
hed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 og
afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige
lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen
for Patientklager kan efter stk. 1, 2. pkt., ikke behandle en
sådan klage, hvis den faglige virksomhed eller det forhold,
klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage, der
behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Efter klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2, træffer Styrel-
sen for Patientklager i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvor-
vidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel,
eller om behandlingsstedet har handlet i strid med sundheds-
lovens kapitel 4-9 eller afsnit IV.
Styrelsen for Patientklager kan efter klage- og erstatningslo-
vens § 1, stk. 3, 1. pkt., i sager omfattet af stk. 1 om sund-
hedsfaglig virksomhed, der udøves af praktiserende tandlæ-
ger, mægle forlig mellem parterne og træffe afgørelse om,
at det udførte arbejde er mangelfuldt, og at der skal ske hel
eller delvis tilbagebetaling af honoraret til patienten. Styrel-
sen for Patientklager kan desuden efter stk. 3, 2. pkt., træffe
afgørelse om, at der skal ske omgørelse af arbejdet eller
betaling for omgørelsen.
Styrelsen for Patientklager kan endvidere efter klage- og
erstatningslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., behandle klager fra
patienter over tandlægens manglende tilbud om skriftligt
prisoverslag, jf. sundhedslovens § 57 h, stk. 3, manglende
regelmæssig indkaldelse til tandlæge, jf. sundhedslovens §
57 i, stk. 3, og manglende mulighed for akut behandling
hos tandlægen, jf. sundhedslovens § 64 c, stk. 1. Styrelsen
for Patientklager træffer efter stk. 4, 2. pkt., afgørelse om,
hvorvidt der er handlet i strid med de bestemmelser, der er
nævnt i 1. pkt.
Efter klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., behand-
ler Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, klager
fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundheds-
faglige virksomhed, herunder personer autoriseret til speci-
fikke opgaver, og forhold omfattet af sundhedslovens kapi-
tel 4-7 og 9 og afsnit IV, når klagen angår en sag, som
vurderes at indeholde skærpende omstændigheder, jf. stk.
6. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan efter stk. 1, 2.
pkt., herudover behandle klager, hvor Styrelsen for Patie-
ntklager, jf. § 1, stk. 2, har udtalt kritik af behandlingsstedets
sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sund-
hedslovens kapitel 4-7 og 9 og afsnit IV. Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn kan herudover efter stk. 1, 3. pkt., behand-
le klager, hvor behandlingsstedet er ophørt, eller hvor den
sundhedsfaglige virksomhed ikke er udført i tilknytning til
et behandlingssted. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan
efter stk. 1, 4. pkt., ikke behandle klager, hvor der i den
øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang.
Efter klage- og erstatningslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., afgiver
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i sager efter §§ 2 og 2 a
en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfagli-
ge virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsperso-
nen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9
samt afsnit IV. Nævnet kan efter stk. 1, 2. pkt., udtale kritik
med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.
Efter klage- og erstatningslovens § 3, stk. 2, 1. pkt., kan
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i sager omfattet af § 2,
stk. 1, mægle forlig mellem parterne og træffe afgørelse om,
at det arbejde, en praktiserende tandlæge har udført, er man-
gelfuldt, og at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af
honoraret til patienten. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
kan desuden efter stk. 2, 2. pkt., træffe afgørelse om, at der
skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen.
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
I økonomiaftalen for 2025 mellem regeringen og hhv. KL
og Danske Regioner er der enighed om rammerne for at
udvikle den borgnære velfærd og styrke og udvikle sund-
hedsvæsenet. Det er en del af aftalerne, at de kommunale
udgifter til administration nedbringes med 242 mio. kr. i
2025, og at de regionale udgifter til administration skal ned-
bringes med 104 mio. kr. i 2025.
Derudover har regeringen tilkendegivet, at der bør ske bort-
fald af statslige opgaver og en reduktion af statslige årsværk
med 1.000 årsværk i den statslige administration.
Regeringen har på den baggrund iværksat et arbejde med at
identificere opgaver i den statslige administration, som med
fordel vil kunne bortprioriteres.
På Indenrigs- og Sundhedsministeriets område er det vurde-
ringen, at Styrelsen for Patientklagers og Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævns behandling af klager over private tandkli-
nikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandpleje-
re er en opgave, som kan bortfalde.
Det foreslåede opgavebortfald vil sammen med øvrige
iværksatte initiativer på tandområdet, herunder den vedtagne
lempede adgang til journaloverdragelser og ensretning af
erstatningssystemet på området, være en forenkling af reg-
lerne på området og lempelse af byrder for branchen.
Det foreslås derfor at ophæve klageadgangen over private
tandklinikker.
Med ophævelsen af klageadgangen vil Styrelsen for Patie-
ntklager ikke kunne behandle faglige klager fra patienter
over behandling foretaget på private tandklinikker.
Det vil betyde, at den nuværende klageadgang til Styrelsen
for Patientklager ophører, og at der ikke længere vil være
adgang for patienter til at klage over behandlingen foretaget
med hel eller delvis egenbetaling fra patienten på private
tandklinikker.
Forslaget vil også betyde, at Styrelsen for Patientklager i
sager om behandling på private tandklinikker, ikke længere
4
vil kunne mægle forlig mellem parterne eller træffe afgørel-
se om, at det udførte arbejde er mangelfuldt, at der skal
ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret til patienten,
eller at der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for
omgørelsen.
Styrelsen for Patientklager vil heller ikke længere kunne be-
handle klager over en tilsidesættelse af krav om udfærdigel-
se af prisoverslag ved bekostelige behandlinger, manglende
etablering af indkaldelsesordninger og manglende sikring af,
at en patient, der er tilknyttet praksis, i tilfælde af akut op-
stået behov for tandpleje modtager undersøgelse og eventuel
behandling ingen for en rimelig frist.
Forslaget ændrer ikke ved, at Styrelsen for Patientklager
fortsat vil kunne behandle klager over behandlingssteders
sundhedsfaglige virksomhed, når der er tale om behandling,
som patienten ikke selv betaler helt eller delvist for, jf. kla-
ge- og erstatningslovens § 1, stk. 1, som ændret ved lov nr.
647 af 11. juni 2024 om ændring af lov og klage- og erstat-
ningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autori-
sation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksom-
hed. Det drejer sig f.eks. om behandling på tandlægeskoler
og kommunal tandpleje til børn og unge.
Ophævelsen af klageadgangen vil også indebære, at Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn ikke vil kunne behandle kla-
ger over behandling foretaget af praktiserende tandlæger,
tandteknikere og tandplejere.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn vil i sager om praktise-
rende tandlæger, tandteknikere og tandplejere ikke længere
kunne mægle forlig mellem parterne og træffe afgørelse om,
at det arbejde, en praktiserende tandlæge, tandtekniker eller
tandplejer har udført, er mangelfuldt, at der skal ske hel eller
delvis tilbagebetaling af honoraret til patienten, eller at der
skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen.
Forslaget ændrer ikke ved, at Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn fortsat vil kunne behandle klager over tandlæger,
tandteknikere og tandplejeres sundhedsfaglige virksomhed,
når der er tale om behandling, som patienten ikke selv beta-
ler helt eller delvist for, jf. klage- og erstatningslovens §
2, stk. 1, som ændret ved lov nr. 647 af 11. juni 2024 om
ændring af lov og klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedsperso-
ner og om sundhedsfaglig virksomhed. Der kan således fort-
sat klages over offentligt ansatte tandlæger, tandteknikere
og tandplejere, eller tandlæger, tandteknikere og tandplejere,
som udøver sundhedsfaglig virksomhed, som finansieres af
det offentlige. Der kan f.eks. være behandling, hvor regions-
rådet giver tilskud til tandpleje til patienter, der har betydeli-
ge tandproblemer som følge af visse typer kræftbehandling,
Sjøgrens syndrom og medfødte sjældne sygdomme, jf. sund-
hedslovens § 166.
Det skal understreges, at forslaget ikke har betydning for
patienters mulighed for erstatning for skader efter de særlige
og gunstige regler, der gælder på sundhedsområdet. Patien-
ter vil således fortsat kunne ansøge om erstatning for skader
hos en tandlæge, tandplejer eller tandtekniker hos Patienter-
statningen, ligesom Patienterstatningens afgørelser fortsat
vil kunne ankes til Ankenævnet for Patienterstatningen, der
sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Patientklager.
Traditionelt har betaling for omgørelsen været anset for et
mellemværende mellem patienten og tandlægen, og man har
- hvis der ikke kunne opnås enighed - henvist til klagesyste-
met, som kan tage stilling til, om behandlingen er honorar-
værdig. Denne mulighed bortfalder med lovforslaget.
Som følge af, at klageadgangen over hvorvidt en behandling
har været honorarværdig ophæves, ændres Patienterstatnin-
gens praksis for behandling af tandskadeerstatningssager fra
1. januar 2025. Den ændres således, at udgifterne til omgø-
relse af den oprindelige behandling (en såkaldt omgørelse)
dækkes efter erstatningsansvarslovens § 1 om helbredelses-
udgifter, hvis udgiften er udløst af en erstatningsberettigende
skade.
Forslaget har desuden ikke betydning for patientsikkerhe-
den, idet Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat kan føre
tilsyn med behandlingssteder og autoriserede sundhedsper-
soner. Styrelsen for Patientsikkerhed kan iværksætte tilsyn
af egen drift samt efter henvendelser fra f.eks. borgere til
styrelsen. Styrelsen kan i den forbindelse træffe afgørelse
om pålæg, sanktioner og helt fratage autoriserede sundheds-
personer deres autorisation.
Forslaget vil endvidere betyde, at klager, som er modtaget
men endnu ikke færdigbehandlet af Styrelsen for Patientkla-
ger eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn inden lovens
ikrafttræden, vil blive færdigbehandlet efter de hidtil gæl-
dende regler.
2.2. Ophævelse af klageadgangen for befordring og be-
fordringsgodtgørelse
2.2.1. Gældende ret
Efter sundhedslovens § 170, stk. 1, yder kommunalbestyrel-
sen befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra alment
praktiserende læge til personer, der er omfattet af sikrings-
gruppe 1, og som modtager social pension, hvis personen
modtager behandling for regionens regning efter sundheds-
loven.
Efter sundhedslovens § 170, stk. 3, 1. pkt., yder kommunal-
bestyrelsen befordring eller befordringsgodtgørelse til de i
stk. 1 nævnte personer til og fra speciallæge, hvis personen
modtager behandling for regionens regning efter denne lov
efter henvisning fra alment praktiserende læge eller special-
læge, eller i særlige tilfælde uden henvisning, jf. § 64,
stk. 4, og behandlingen ydes af den speciallæge inden for
vedkommende speciale, der har konsultationssted nærmest
ved patientens opholdssted.
Kommunalbestyrelsen yder efter sundhedslovens § 170, stk.
5
4, godtgørelse for nødvendig befordring med ambulance el-
ler særligt sygekøretøj til og fra akut skadebehandling hos
alment praktiserende læge eller speciallæge til personer, der
er omfattet af sygesikringsgruppe 1, hvis behandlingen fin-
der sted for regionens regning efter denne lov.
Efter sundhedslovens § 171 yder regionsrådet befordring
eller befordringsgodtgørelse til personer, der har ret til ve-
derlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pen-
sion. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behand-
ling på regionale sygehuse og til behandling på bl.a. de
institutioner og behandlingssteder, som regionen efter § 75
indgår aftaler eller driftsoverenskomster med, samt til be-
handling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af indenrigs-
og sundhedsministeren fastsatte regler.
Efter sundhedslovens § 171, stk. 2, yder regionsrådet befor-
dring eller befordringsgodtgørelse til personer, som er hen-
vist til diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug
for udredning hos alment praktiserende læge, jf. § 60, eller
hos praktiserende speciallæge, jf. § 64.
Efter sundhedslovens § 171, stk. 4, yder regionsrådet befor-
dring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer,
der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sy-
gehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på syge-
hus til brug for udredning hos alment praktiserende læge el-
ler hos praktiserende speciallæge, hvis deres tilstand gør det
nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til
personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af
udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af §
89 a.
I bekendtgørelse nr. 816 af 18. juni 2018 om befordring
og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven er der fastsat
nærmere regler om retten til befordringsgodtgørelse efter
sundhedsloven, herunder bl.a. om persongruppen og kom-
munalbestyrelsers og regionsråds forpligtelser.
Efter sundhedslovens § 172 yder kommunalbestyrelsen be-
fordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning til
personer, der har behov for genoptræning efter endt behand-
ling på sygehus, jf. § 140 og § 168, stk. 1. Befordringen
eller befordringsgodtgørelsen ydes efter reglerne i § 171.
Efter klage- og erstatningslovens § 5, nr. 11, kan kommunal-
bestyrelsens afgørelser m.v. vedrørende befordring og befor-
dringsgodtgørelse efter sundhedslovens §§ 170 og 172 og
regler fastsat med hjemmel heri, påklages til Styrelsen for
Patientklager.
Regionsrådets afgørelser m.v. kan efter klage- og erstat-
ningslovens § 6, stk. 1, nr. 13, påklages til Styrelsen for
Patientklager, når de vedrører vilkår for en persons ret til be-
fordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling
efter sundhedslovens § 171 og regler fastsat med hjemmel
heri.
2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
I økonomiaftalen for 2025 mellem regeringen og hhv. KL
og Danske Regioner er der enighed om rammerne for at
udvikle den borgnære velfærd og styrke og udvikle sund-
hedsvæsenet. Det er en del af aftalerne, at de kommunale
udgifter til administration nedbringes med 242 mio. kr. i
2025, og at de regionale udgifter til administration skal ned-
bringes med 104 mio. kr. i 2025.
Derudover har regeringen tilkendegivet, at der bør ske bort-
fald af statslige opgaver og en reduktion af statslige årsværk
med 1.000 årsværk i den statslige administration.
Regeringen har på den baggrund iværksat et arbejde med at
identificere opgaver i den statslige administration, som med
fordel vil kunne bortprioriteres.
På Indenrigs- og Sundhedsministeriets område er det vurde-
ringen, at Styrelsen for Patientklagers behandling af klager
over kommunalbestyrelsens og regionsrådets afgørelser om
befordring og befordringsgodtgørelse er en opgave, som kan
bortfalde.
Det foreslås derfor at ophæve klageadgangen for befordring
og befordringsgodtgørelse.
Ophævelsen af klageadgangen vil betyde, at der ikke læn-
gere vil kunne klages til Styrelsen for Patientklager over
kommunalbestyrelsens afgørelse m.v. vedrørende befordring
og befordringsgodtgørelse, og at Styrelsen for Patientklager
ikke længere vil kunne behandle disse klager.
Forslaget vil også betyde, at der ikke vil kunne klages til
Styrelsen for Patientklager over regionsrådets afgørelse ved-
rørende vilkår for retten til befordring og befordringsgodt-
gørelse.
Det vil endvidere betyde, at Styrelsen for Patientklager vil
ikke længere kunne behandle klager over regionsrådets af-
gørelser vedrørende vilkår for retten til befordring og be-
fordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling, og at klagead-
gangen over regionsrådets afgørelser herom derfor bortfal-
der.
Forslaget vil betyde, at klager, som er modtaget men ikke
færdigbehandlet af Styrelsen for Patientklager inden lovens
ikrafttræden, vil blive færdigbehandlet efter de hidtil gæl-
dende regler.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil medføre positive økonomiske konsekvenser
for staten, kommuner og regioner. Ophævelsen af klagead-
gangen for klager over private tandklinikker, praktiserende
tandlæger, tandteknikere og tandplejere vil medføre positive
økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner på
årligt 7,6 mio. kr.
6
Ophævelsen af klageadgangen for befordring og befor-
dringsgodtgørelse vil ligeledes medføre positive økonomi-
ske konsekvenser for kommunerne og regionerne på årligt
2,4 mio. kr.
Lovforslaget vil medføre frigivelse af 13,1 årsværk i 2025 i
staten.
Lovforslaget har ikke implementeringsmæssige konsekven-
ser for det offentlige.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke rele-
vante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet.
Forslaget om bortfald af klageadgangen på tandområdet
skønnes at have positive administrative konsekvenser for
erhvervslivet, da de private tandklinikker som følge af for-
slaget ikke skal levere information til Styrelsen for Patient-
klager ved en klagesag.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Forslaget om ophævelse af klageadgangen for klager over
private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere
og tandplejere og klageadgangen for befordring og befor-
dringsgodtgørelse skønnes at have negative administrative
konsekvenser for borgere, idet borgerne mister en klagead-
gang.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke at have miljø- eller naturmæssige kon-
sekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke at have klimamæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 2. september
2024 til den 30. september 2024 (28 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ansatte Tandlægers Organisation (ATO),
Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri,
Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Neurologisk Selskab
(DNS), Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk Selskab for
Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Palliativ Medi-
cin (DSPaM), Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd (DSR), Dansk
Sygepleje Selskab (DASYS), Danske Bioanalytikere – dbio,
Danske Fodterapeuter. Danske Fysioterapeuter, Danske
Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter, Danske Re-
gioner, Danske Tandplejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet,
Depressionsforeningen Det Centrale Handicapråd (DCH),
De praktiserende psykiateres organisation (DPBO), Diabe-
tesforeningen, DØNHO (Danske Øre- Næse- Halslægers
Organisation), Ergoterapeutforeningen (Etf), Farmakonom-
foreningen, FOA, Foreningen af Speciallæger (FAS), Gigt-
foreningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjertefor-
eningen, HØPA (Foreningen af høreapparatbehandlende øre-
næse-halslæger i speciallægepraksis), Institut for Menneske-
rettigheder, Jordemoderforeningen, KL, Kristelig Lægefor-
ening (KLF), Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universi-
tet, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere (LKT), LAP
- Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribruge-
re, Lev – livet med udviklingshandicap, Lægeforeningen,
Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS),
Osteoporoseforeningen - landsforeningen mod knogleskør-
hed, Patienterstatningen, Patientforeningen, Praktiserende
Lægers Organisation (PLO), Praktiserende Tandlægers Or-
ganisation (PTO), Psykiatrifonden, Radiograf Rådet, Roskil-
de Universitet, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforenin-
gen, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Tandlæ-
geforeningen, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analy-
secenter for Velfærd, Yngre Læger, Ældre Sagen, Aalborg
Universitet og Aarhus Universitet.
I forbindelse med høringen har ministeriet modtaget hø-
ringssvar fra Heilsumálaráðið, der gør opmærksom på, at
lovforslaget på nuværende tidspunkt ikke kommer til at væ-
re gældende på Færøerne. Det medfører, at det fortsat er
muligt at klage over privat praktiserende tandlæger, tandtek-
nikere og tandplejere på Færøerne.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser Lovforslaget vil medføre positive kon-
sekvenser for staten, kommuner og re-
Ingen
7
for stat, kommuner og regio-
ner
gioner. Ophævelsen af klageadgangen
over private tandklinikker, praktiseren-
de tandlæger, tandteknikere og tandpl-
ejere vil medføre positive økonomiske
konsekvenser for regionerne på årligt
7,1 mio. kr.
Ophævelsen af klageadgangen for be-
fordring og befordringsgodtgørelse vil
ligeledes medføre positive økonomiske
konsekvenser for kommunerne og re-
gionerne på årligt 2,4 mio. kr.
Implementeringskonsekven-
ser for stat, kommuner og re-
gioner
Lovforslaget vil medføre frigivelse af
13,1 årsværk i 2025 i staten.
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Forslaget om bortfald af klageadgan-
gen på tandområdet skønnes at have
positive administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Forslaget om ophævelse af klagead-
gangen for klager over private tand-
klinikker, praktiserende tandlæger,
tandteknikere og tandplejere og kla-
geadgangen for befordring og befor-
dringsgodtgørelse skønnes at have
negative administrative konsekven-
ser for borgere, idet borgerne mister
en klageadgang.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem prin-
cipper for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering
(der i relevant omfang også
gælder ved implementering
af ikke-erhvervsrettet EU-re-
gulering)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende ret varetager Styrelsen for Patientklager op-
gaver med tilknytning til patientklagesystemet.
Efter klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., be-
handler Styrelsen for Patientklager klager fra patienter over
behandlingssteders sundhedsfaglige virksomhed og forhold
omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV med
undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er
foreskrevet en anden klageadgang.
Bestemmelsen indebærer, at Styrelsen for Patientklager be-
handler klager fra patienter over ethvert behandlingssteds
sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sund-
hedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i
den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang.
Efter bestemmelsen behandler Styrelsen for Patientklager
bl.a. klager over private tandklinikkers sundhedsfaglige
virksomhed.
Det foreslås, at der i § 1, stk. 1, 1. pkt., efter »med undtagel-
se af« indsættes »klager over behandling foretaget med hel
8
eller delvis egenbetaling fra patienten på private tandklinik-
ker og«.
Den foreslående ændring vil medføre, at Styrelsen for Patie-
ntklager ikke kan behandle klager fra patienter over behand-
ling på private tandklinikker, som er foretaget med hel eller
delvis egenbetaling fra patienten.
Det vil betyde, at den nuværende klageadgang til Styrelsen
for Patientklager ophører, og at der ikke længere vil være
adgang for patienter til at klage over behandling på private
tandklinikker.
Klager, som allerede er modtaget men endnu ikke færdig-
behandlet af Styrelsen for Patientklager eller Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævn inden lovens ikrafttræden, vil blive
færdigbehandlet efter de hidtil gældende regler.
Til nr. 2
Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 3, 1.
pkt., at Styrelsen for Patientklager i sager omfattet af stk.
1 om sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af praktiseren-
de tandlæger, kan mægle forlig mellem parterne og træffe
afgørelse om, at det udførte arbejde er mangelfuldt, og at
der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret til
patienten. Styrelsen for Patientklager kan desuden efter stk.
3, 2. pkt., træffe afgørelse om, at der skal ske omgørelse af
arbejdet eller betaling for omgørelsen.
Bestemmelsen indebærer, at Styrelsen for Patientklager i
sager over praktiserende tandlæger kan mægle forlig mel-
lem parterne og træffe afgørelse om, at tandlægens udførte
arbejde er mangelfuldt, at der skal ske hel eller delvis tilba-
gebetaling af honoraret til patienten, eller om der skal ske
omgørelse af arbejdet eller betaling for dette.
Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 4, 1. pkt.,
at Styrelsen for Patientklager endvidere kan behandle klager
fra patienter over tandlægens manglende tilbud om skriftligt
prisoverslag, jf. sundhedslovens § 57 h, stk. 3, manglende
regelmæssig indkaldelse til tandlæge, jf. sundhedslovens §
57 i, stk. 3, og manglende mulighed for akut behandling
hos tandlægen, jf. sundhedslovens § 64 c, stk. 1. Styrelsen
for Patientklager træffer efter stk. 4, 2. pkt., afgørelse om,
hvorvidt der er handlet i strid med de bestemmelser, der er
nævnt i 1. pkt.
Bestemmelsen indebærer, at patienterne kan klage til Styrel-
sen for Patientklager over en tandlægens eventuelle tilside-
sættelse af krav om udfærdigelse af prisoverslag ved beko-
stelige behandlinger, manglende etablering af indkaldelses-
ordninger og manglende sikring af, at en patient, der er
tilknyttet praksis, i tilfælde af akut opstået behov for tand-
pleje modtager undersøgelse og eventuel behandling ingen
for en rimelig frist.
Det foreslås, at § 1, stk. 3 og 4, ophæves.
Den foreslående ophævelse af klage- og erstatningslovens §
1, stk. 3, der skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-
dring af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1, vil medføre,
at Styrelsen for Patientklager i sager om behandlingssteders
sundhedsfaglige virksomhed, der udøves af praktiserende
tandlæger, ikke længere vil kunne mægle forlig mellem par-
terne eller træffe afgørelse om, at det udførte arbejde er
mangelfuldt, at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling
af honoraret til patienten, eller at der skal ske omgørelse af
arbejdet eller betaling for omgørelsen.
Den foreslående ophævelse af klage- og erstatningslovens
§ 1, stk. 4, vil betyde, at Styrelsen for Patientklager ikke
længere vil kunne behandle klager over en praktiserende
tandlæges eventuelle tilsidesættelse af krav om udfærdigel-
se af prisoverslag ved bekostelige behandlinger, manglende
etablering af indkaldelsesordninger og manglende sikring af,
at en patient, der er tilknyttet praksis, i tilfælde af akut op-
stået behov for tandpleje modtager undersøgelse og eventuel
behandling ingen for en rimelig frist.
Til nr. 3
Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 5, 1.
pkt., at inden Styrelsen for Patientklager behandler en klage
vedrørende en sundhedsydelse, som regionen helt eller del-
vis afholder udgifterne til, tilbyder styrelsen, jf. dog stk. 6,
patienten en dialog med vedkommende region.
Det foreslås at ændre henvisningen i klage- og erstatningslo-
vens § 1, stk. 5, således at henvisningen til stk. 6 i stedet
bliver til stk. 4.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvor
det foreslås at ophæve § 1, stk. 3 og 4, i klage- og erstat-
ningsloven med deraf følgende rykning af stk. 5-11 til stk.
3-9.
Til nr. 4
Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 6, 1. pkt.,
at hvis en klage omfattet af stk. 5 er indgivet til regionen,
tilbyder regionen en dialog og orienterer samtidig Styrelsen
for Patientklager om klagen.
Det foreslås at ændre henvisningen i klage- og erstatningslo-
vens § 1, stk. 6, 1. pkt., således at henvisningen til stk. 5 i
stedet bliver til stk. 3.
Det foreslås også at ændre henvisningen i klage- og erstat-
ningslovens § 1, stk. 6, 2. pkt., således at henvisningen til
stk. 5, 3. pkt., i stedet bliver til stk. 3, 3. pkt.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvor
det foreslås at ophæve § 1, stk. 3 og 4, i klage- og erstat-
ningsloven med deraf følgende rykning af stk. 5-11 til stk.
3-9.
Til nr. 5
9
Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 7, 1. pkt.,
at patienter, der tager imod et tilbud om dialog efter stk. 5
eller 6, tilbydes en uvildig bisidder.
Det foreslås at ændre henvisningen i klage- og erstatningslo-
vens § 1, stk. 7, således at henvisningen til stk. 5 eller 6 i
stedet bliver til stk. 3 eller 4.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvor
det foreslås at ophæve § 1, stk. 3 og 4, i klage- og erstat-
ningsloven med deraf følgende rykning af stk. 5-11 til stk.
3-9.
Til nr. 6
Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 11, at in-
denrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om varetagelsen af og budgettet for bisidderordningen,
jf. stk. 7.
Det foreslås at ændre henvisningen i klage- og erstatningslo-
vens § 1, stk. 11, således at henvisningen til stk. 7 i stedet
bliver til stk. 5.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvor
det foreslås at ophæve § 1, stk. 3 og 4, i klage- og erstat-
ningsloven med deraf følgende rykning af stk. 5-11 til stk.
3-9.
Til nr. 7
Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, at
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behand-
ler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners
sundhedsfaglige virksomhed, herunder personer autoriseret
til specifikke opgaver, og forhold omfattet af sundhedslo-
vens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af
klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en
anden klageadgang. Det følger videre af bestemmelsen, at
nævnet ikke kan behandle en klage, hvis den sundhedsfag-
lige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage
efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientklager i anledning
af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets
sundhedsfaglige virksomhed.
Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 6, at in-
denrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om, hvor-
når en klage angår en sag, som indeholder skærpende om-
stændigheder. Det omfatter klager, der ved en indledningsvis
screening af klagen rejser begrundet mistanke om aktuel,
overhængende fare eller alvorligere fare for patientsikkerhe-
den.
Det foreslås at nyaffatte § 2, stk. 1.
Det foreslås med § 2, stk. 1, 1. pkt., at Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter
over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virk-
somhed, herunder personer autoriseret til specifikke opga-
ver, og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og
9 samt afsnit IV, når klagen angår en sag, som vurderes at
indeholde skærpende omstændigheder, jf. stk. 6.
Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i
henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige
opgaver, og personer, der handler på disses ansvar, jf. sund-
hedslovens § 6.
Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at klager ikke læn-
gere frit kan vælge mellem en forløbsklage og en discipli-
nærnævnsklage. En klage vil som udgangspunkt kun kunne
behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, såfremt
klagen angår en sag, som vurderes at indeholde skærpen-
de omstændigheder. Det vil være op til klageren at vælge
mellem de to sagstyper i disse tilfælde. Styrelsen for Patie-
ntklager giver konkret vejledning til klageren om valg af
sagstype.
Efter det foreslåede § 2, stk. 1, 2. pkt., kan Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævn herudover behandle klager, hvor Sty-
relsen for Patientklager, jf. §1, stk. 2, har udtalt kritik af
behandlingsstedets sundhedsfaglige virksomhed og forhold
omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV.
Dette vil medføre, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
fortsat vil kunne behandle klager, hvor Styrelsen for Patie-
ntklager har udtalt kritik af behandlingsstedets sundhedsfag-
lige virksomhed. Det vil i den forbindelse være en forud-
sætning, at ansvaret for behandlingen kan placeres hos en
eller flere sundhedspersoner for, at klagen kan behandles af
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Efter det foreslåede § 2, stk. 1, 3. pkt., kan Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævn herudover behandle klager, hvor be-
handlingsstedet er ophørt, eller hvor den sundhedsfaglige
virksomhed ikke er udført i tilknytning til et behandlings-
sted.
I den situation, hvor et behandlingssted er ophørt, vil en
klage kun kunne behandles af Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn. Et behandlingssted anses som ophørt, hvis det
ikke længere er muligt at stile en afgørelse til den samme
behandlingsansvarlige enhed, som har foretaget den behand-
ling, der er klaget over. Det vil desuden være en forudsæt-
ning, at ansvaret for behandlingen kan placeres hos en eller
flere sundhedspersoner for at klagen kan behandles af Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn. Det vil ligesom efter gæl-
dende ret medføre, at såfremt et behandlingssted er ophørt,
og det ikke er muligt at placere ansvaret for den påklagede
behandling hos en eller flere sundhedspersoner, så vil klagen
hverken kunne behandles af Styrelsen for Patientklager eller
af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Et behandlingssted vil blive anset som ophørt i en række
tilfælde. Hvis der er sket overdragelse af en enkeltmands-
virksomhed, beror vurderingen af, om behandlingsstedet er
ophørt på, om behandlingsstedet fortsat leverer de samme
sundhedsydelser, om sundhedsydelserne gives af de samme
personer, om ledelsen er den samme, om den behandlingsan-
10
svarlige enhed har samme adresse, og om virksomheden har
samme navn. Styrelsen for Patientklager vil altid foretage
en konkret vurdering, hvor de forskellige momenter ikke
nødvendigvis tillægges samme vægt.
Hvis der er sket overdragelse af et aktie- eller et anpartssel-
skab, fortsætter selskabet stadig som den samme juridiske
person, og en afgørelse kan derfor stiles til den samme
behandlingsansvarlige enhed. Klagen behandles derfor som
udgangspunkt af Styrelsen for Patientklager.
Hvis behandlingsstedet har været drevet som enkeltmands-
virksomhed eller interessentskab, og det er opløst ved kon-
kurs eller opløst på anden måde, kan afgørelsen ikke længe-
re stiles til den behandlingsansvarlige enhed, hvorfor klagen
kun kan behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
I de tilfælde, hvor behandlingsstedet har været drevet som et
aktie- eller anpartsselskab, og dette er under konkursbehand-
ling, kan afgørelsen stiles til konkurs- eller likvidationsboet,
som træder i stedet for den behandlingsansvarlige enhed.
Såfremt konkurs- eller likvidationsboet er afsluttet, inden
Styrelsen for Patientklager har truffet afgørelse, kan afgørel-
sen ikke længere stiles til den behandlende enhed, hvorfor
klagen herefter kun kan behandles af Sundhedsvæsenets Di-
sciplinærnævn. Dette gælder dog ikke, hvis boet har over-
draget virksomhedens aktiver til en anden juridisk person,
som efter en vurdering af de ovenfor beskrevne momenter
må anses for at være den samme behandlingsansvarlige en-
hed.
I de tilfælde, hvor den sundhedsfaglige virksomhed ikke
er udført i tilknytning til et behandlingssted, kan den pågæl-
dende behandling kun påklages til Sundhedsvæsenets Disci-
plinærnævn. Dette kan f.eks. være behandling foretaget i det
offentlige rum, hvor der er opstået et akut behandlingsbehov
eller ulønnet behandling af familie eller venner.
Efter det foreslåede § 2, stk. 1, 4. pkt., kan Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævn ikke behandle klager, herunder klager
over praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere,
når behandlingen er foretaget med hel eller delvis egenbe-
taling fra patienten, hvor der i den øvrige lovgivning er
foreskrevet en anden klageadgang.
Dette er en videreførelse af de gældende regler, som inde-
bærer, at hvis der er en anden klageadgang i den øvrige
lovgivning, kan Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ikke
behandle klagen. Herunder vil Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn ikke kan behandle klager over praktiserende tand-
læger, tandteknikere og tandplejere, når behandlingen er
foretaget med hel eller delvis egenbetaling fra patienten.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2,
nr. 1, som ophæver den affattelse af § 2, stk. 1, der blev
vedtaget ved § 1, nr. 6, i lov nr. 647 af 11. juni 2024
om lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sund-
hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring
af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser
i patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende
Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlæ-
geklinikker). Bestemmelsen er ikke trådt i kraft endnu.
Til nr. 8
Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 3, 2. pkt.,
at reglerne i § 1, stk. 5 og 6, tilsvarende finder anvendelse.
Bestemmelsen indebærer, at reglerne om tilbud om dialog
ved Styrelsen for Patientklagers behandling af klager vedrø-
rende sundhedsydelse også gælder ved behandling af klager
ved Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Det foreslås, at i § 2, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 1, stk. 5 og 6«
til »§ 1, stk. 3 og 4«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 1, stk. 3
og 4, med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås ophævet, og at
stk. 5 og 6 derved bliver til stk. 3 og 4.
Den foreslåede ændring vil sikre, at reglerne om tilbud om
dialog ved Styrelsen for Patientklagers behandling af klager
fortsat gælder ved behandling af klager ved Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævn.
Til nr. 9
Det følger af klage- og erstatningslovens § 3, stk. 2, 1. pkt.,
at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i sager omfattet af
§ 2, stk. 1, kan mægle forlig mellem parterne og træffe
afgørelse om, at det arbejde, en praktiserende tandlæge har
udført, er mangelfuldt, og at der skal ske hel eller delvis
tilbagebetaling af honoraret til patienten. Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn kan desuden efter stk. 2, 2. pkt., træffe
afgørelse om, at der skal ske omgørelse af arbejdet eller
betaling for omgørelsen.
Bestemmelsen indebærer, at disciplinærnævnet i sager om-
fattet af lovens § 2, stk. 1, vedrørende praktiserende tandlæ-
ger, får adgang til at mægle forlig mellem parterne og træffe
afgørelse om, at det udførte arbejde er mangelfuldt, om
der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af det honorar,
patienten har betalt for behandlingen, eller at der skal ske
omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen.
Det følger af klage- og erstatningslovens § 3 b, stk. 1, 1.
pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren kan henlægge be-
handlingen af sager omfattet af § 2, stk. 1, om praktiserende
tandlæger til en tandlægefaglig klageinstans. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan endvidere efter stk. 1, 2. pkt., hen-
lægge behandling af klager fra patienter over manglende
tilbud om skriftligt prisoverslag, jf. sundhedslovens § 57
h, stk. 3, manglende regelmæssig indkaldelse til tandlæge,
jf. sundhedslovens § 57 i, stk. 3, og manglende mulighed
for akut behandling, jf. sundhedslovens § 64 c, stk. 1, til
klageinstansen. Ved henlæggelse efter 1. og 2. pkt. indgår
11
indenrigs- og sundhedsministeren efter stk. 1, 3. pkt., de
nødvendige aftaler herom.
Bestemmelsen indebærer, at indenrigs- og sundhedsministe-
ren har bemyndigelse til efter aftale med f.eks. Danske Re-
gioner og Tandlægeforeningen at henlægge behandlingen af
faglige klager over praktiserende tandlæger til en særlig kla-
geinstans. Bemyndigelsen indebærer også, at behandling af
klager fra patienter over manglende tilbud om skriftligt pris-
overslag, manglende regelmæssig indkaldelse til tandlæge
og manglende mulighed for akut behandling kan henlægges
til klageinstansen.
Bemyndigelsen er på nuværende tidspunkt ikke udmøntet.
Det foreslås, at § 3, stk. 2, og § 3 b ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 2, vil medføre, at
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ikke længere i sager
omfattet af § 2, stk. 1, kan mægle forlig mellem parterne og
træffe afgørelse om, at det arbejde, en praktiserende tandlæ-
ge, tandtekniker eller tandplejer har udført, er mangelfuldt,
at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret
til patienten, eller at der skal ske omgørelse af arbejdet eller
betaling for omgørelsen.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring af klage- og erstatningslovens § 2, stk.
1, hvori det foreslås, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
ikke længere skal behandle klager fra patienter over prakti-
serende tandlæger, tandteknikere og tandplejer, når behand-
lingen er foretaget med hel eller delvis egenbetaling fra
patienten.
Den foreslåede ophævelse af § 3 b vil medføre, at indenrigs-
og sundhedsministeren ikke længere vil kunne henlægge
behandlingen af faglige klager over praktiserende tandlæger,
klager fra patienter over manglende tilbud om skriftligt pris-
overslag, manglende regelmæssig indkaldelse til tandlæge
og manglende mulighed for akut behandling, til en særlig
klageinstans.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring af klage- og erstatningslovens § 2, stk.
1, hvori det foreslås, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
ikke længere skal behandle klager fra patienter over prakti-
serende tandlæger, tandteknikere og tandplejere, når behand-
lingen er foretaget med hel eller delvis egenbetaling fra
patienten. Med bortfald af denne ordinære kompetence for
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn til at behandle sagerne
vil der således heller ikke være behov eller mulighed for at
henlægge sagerne fra nævnet til øvrige myndigheder.
Til nr. 10
Det følger af klage- og erstatningslovens § 5, nr. 11, at kom-
munalbestyrelsens afgørelser m.v. vedrørende befordring og
befordringsgodtgørelse efter sundhedslovens § 170 og § 172
kan påklages til Styrelsen for Patientklager.
Bestemmelsen indebærer, at borgere kan klage over kom-
munalbestyrelsens afgørelser m.v. vedrørende befordring og
befordringsgodtgørelse til Styrelsen for Patientklager.
Det foreslås, at § 5, stk. 11, ophæves.
Forslaget vil betyde, at Styrelsen for Patientklager ikke læn-
gere vil kunne behandle klager over kommunalbestyrelsens
afgørelser m.v. vedrørende over befordring og befordrings-
godtgørelse, og at klageadgangen over kommunalbestyrel-
sers afgørelser herom derfor bortfalder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 11
Det følger af klage- og erstatningslovens § 6, stk. 1, nr. 13,
at regionsrådets afgørelser vedrørende vilkår for en persons
ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbe-
handling efter sundhedslovens § 171 kan påklages til Styrel-
sen for Patientklager.
Det foreslås, at § 6, stk. 1, nr. 13, ophæves.
Forslaget vil betyde, at Styrelsen for Patientklager ikke læn-
gere vil kunne behandle klager over regionsrådets afgørelser
vedrørende vilkår for retten til befordring og befordrings-
godtgørelse ved sygehusbehandling efter sundhedslovens §
171, og at klageadgangen over regionsrådets afgørelser her-
om derfor bortfalder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 12
Det fremgår af klage- og erstatningslovens § 12, stk. 3,
at Styrelsen for Patientklager som led i oplysning af sager
omfattet af § 1, stk. 1, om sundhedsfaglig virksomhed, der
udøves af praktiserende tandlæger, kan lade foretage besigti-
gelse af det udførte eller manglende tandlægearbejde.
Det foreslås, at § 12, stk. 3, ophæves.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1,
og ophævelse af § 1, stk. 3 og 4, der medfører, at Styrelsen
for Patientklager ikke længere skal behandle klager over
behandling foretaget på private tandklinikker.
Forslaget vil medføre, at bestemmelsen om besigtigelse
af det udførte eller manglende tandlægearbejde, der bliver
overflødig som følge af bortfaldet af kompetencen for Sty-
relsen for Patientklager til at behandle klager over behand-
ling foretaget på private tandklinikker, vil blive ophævet.
Til nr. 13
12
Det fremgår klage- og erstatningslovens § 12, stk. 5, at
indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere
regler om Styrelsen for Patientklagers videregivelse af sags-
akter og sagsoplysninger efter stk. 4, 2. pkt.
Det foreslås, at henvisningen i § 12, stk. 5, der bliver stk. 4,
ændres fra ”stk. 4, 2. pkt” til: ”stk. 3, 2. pkt”.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 12, om at ophæve § 12, stk. 3, og den deraf følgende
rykning af stk. 4 og 5.
Til nr. 14
Det fremgår klage- og erstatningslovens § 16, stk. 1, at reg-
lerne i lovens § 12, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse
for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Det foreslås, at henvisningen i § 16, stk. 1, ændres fra ”stk.
1-4” til: ”stk. 1-3”.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 12, om at ophæve § 12, stk. 3, og den deraf følgende
rykning af stk. 4 og 5.
Til nr. 15
Det fremgår klage- og erstatningslovens § 16 c, stk. 2, 2.
pkt., at reglerne i § 12, stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende an-
vendelse på Tvangsbehandlingsnævnets behandling af sager
efter § 4.
Det foreslås, at henvisningen i § 16 c, stk. 2, 2. pkt., ændres
fra ”stk. 1, 2 og 4” til: ”stk. 1-3”.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 12, om at ophæve § 12, stk. 3, og den deraf følgende
rykning af stk. 4 og 5.
Til nr. 16
Det fremgår af klage- og erstatningslovens § 18, stk. 5,
at praktiserende tandlæger, der ikke er godkendt til at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf.
sundhedslovens § 64 b, stk. 3, afholder udgifterne til driften
af Styrelsen for Patientklagers aktiviteter i tilknytning til pa-
tientklagesystemet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
og de udgifter, der påhviler regionsrådene efter § 29, stk.
1, nr. 5, for de erstatningssager, som kan henføres til disse
tandlæger. Dette gælder dog ikke praktiserende specialtand-
læger, som ikke leverer ydelser, hvortil der kan ydes tilskud
af regionsrådet, jf. sundhedslovens § 64 b, stk. 3.
Bestemmelsen indebærer praktiserende tandlægers afholdel-
se af udgifter til eventuelle klagesager i Styrelsen for Patie-
ntklager eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Regio-
nerne kan desuden efter bestemmelsen rejse et regreskrav
mod disse tandlæger til dækning af eventuelle udgifter til
erstatningssager. Bestemmelsen omfatter alene de praktise-
rende tandlæger, der efter sundhedsloven ikke er godkendte
til at yde tandlægehjælp.
Det foreslås, at § 18, stk. 5, ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at § 1, stk.
3 og 4, med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås ophævet, og at
stk. 5-11 derved bliver stk. 3-9.
Til nr. 17
Det fremgår klage- og erstatningslovens § 18, stk. 6, 1. og
2. pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nær-
mere regler om afholdelse af udgifter efter stk. 1-5. Mini-
steren kan herunder fastsætte forskellige standardtakster for
forskellige sagstyper og bestemme, at taksterne kan dække
andre sager end dem, der er nævnt i stk. 1-5, og at visse
områder inden for Styrelsen for Patientklagers og Sundheds-
væsenets Disciplinærnævns virksomhed ikke indgår i takst-
betalingen.
Det foreslås, at henvisningerne i § 18, stk. 6, 1. og 2. pkt.,
der bliver stk. 5, 1. og 2. pkt., ændres fra ”stk. 1-5” til: ”stk.
1-4”.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 16, om at ophæve § 18, stk. 5.
Til § 2
Til nr. 1
Ved § 1, nr. 3, i lov nr. 647 af 11. juni 2024 om ændring
af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-
væsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesyste-
met, mulighed for sekretariatsafgørelser i patienterstatnings-
ankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og
afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker), er
der vedtaget en ændring § 1, stk. 3, 1. pkt., i klage- og
erstatningsloven.
Ved samme lovs § 1, nr. 6, er der vedtaget en nyaffattelse af
klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1.
Ifølge samme lovs § 3, stk. 2, træder de to ændringer i kraft
den 1. januar 2025.
Det foreslås, at § 1, nr. 3 og 6, i lov nr. 647 af 11. juni 2024
ophæves.
Forslaget om ophævelse af § 1, nr. 3, i lov nr. 647 af 11. juni
2024 er en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 2, hvor
det foreslås at ophæve § 1, stk. 3, i klage- og erstatningslo-
ven.
Forslaget om ophævelse af § 1, nr. 6, i lov nr. 647 af 11.
juni 2024 er en konsekvens af, at det i dette lovforslags §
1, nr. 7, er foreslået at nyaffatte § 2, stk. 1, i klage- og erstat-
13
ningsloven, fordi der er behov for at foretage ændringer i
den affattelse af § 2, stk. 1, som er foretaget ved § 1, nr. 6, i
lov nr. 647 af 11. juni 2024.
Til nr. 2
Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov nr. 647 af 11. juni 2024, at §
1, nr. 1-3, 6, 7 og 10, i lov nr. 647 af 11. juni 2024 træder i
kraft den 1. januar 2025.
Det fremgår af § 3, stk. 4, i lov nr. 647 af 11. juni 2024, at
§ 1, nr. 1-3, 6 og 7, i lov nr. 647 af 11. juni 2024 ikke finder
anvendelse for klager modtaget før den 1. januar 2025. For
sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det foreslås, at i § 3, stk. 2 og 4, i lov nr. 647 af 11. juni
2024 ændres »nr. 1-3, 6« til: »nr. 1, 2«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve § 1,
nr. 3 og 6, i lov nr. 647 af 11. juni 2024, som affattet ved
lovforslagets § 2, nr. 1.
Til § 3
Med § 3, stk. 1, foreslås det, at loven træder i kraft den 1.
januar 2025.
Forslaget vil betyde, at der fra dette tidspunkt ikke længere
vil være klageadgang over private tandklinikker, praktise-
rende tandlæger, tandteknikere og tandplejere eller afgørel-
ser om befordring og befordringsgodtgørelse.
Med § 3, stk. 2, foreslås det, at loven ikke finder anvendel-
se på klager, som Styrelsen for Patientklager og Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn har modtaget før lovens ikraft-
træden, og at de hidtil gældende regler finder anvendelse på
disse klager.
Forslaget vil betyde, at klager, som allerede er modtaget og
endnu ikke færdigbehandlet af Styrelsen for Patientklager
eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn vil blive færdigbe-
handlet af disse myndigheder efter de hidtil gældende regler.
Dette sikrer, at patienter, som før lovens ikrafttræden har
indgivet en klage, fortsat kan få denne klage færdigbehand-
let.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Med § 4, stk. 1, foreslås det, at loven ikke gælder for Færø-
erne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland.
Det foreslås, at lovens § 1 ved kongelig anordning helt eller
delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at de foreslåede æn-
dringer af klage- og erstatningsloven i lovforslagets § 1 kan
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændrin-
ger, som de færøske forhold tilsiger. Det skyldes, at klage-
og erstatningsloven kan sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne, jf. klage- og erstatningslovens § 64.
Efter den gældende kongelige anordning nr. 1248 af 19.
december 2011 er klage- og erstatningslovens §§ 5 og 6,
som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, imid-
lertid ikke sat i kraft for Færøerne henset til færøske forhold,
herunder organisering af sundhedsvæsenet.
Det foreslås desuden, at loven kan sættes i kraft på forskelli-
ge tidspunkter.
De foreslåede ændringer kan derimod ikke sættes i kraft for
Grønland.
14
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 962
af 16. august 2024, som ændret ved § 1, i lov nr.
647 af 11. juni 2024 og lov nr. 652 af 11. juni
2024, foretages følgende ændringer:
§ 1. Styrelsen for Patientklager, jf. §§ 11 og
12, behandler klager fra patienter over be-
handlingssteders sundhedsfaglige virksom-
hed og forhold omfattet af sundhedslovens
kapitel 4-9 og afsnit IV med undtagelse af
klager, hvor der i den øvrige lovgivning er
foreskrevet en anden klageadgang.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Styrelsen for Patientklager kan i
sager omfattet af stk. 1 om sundhedsfaglig
virksomhed, der udøves af praktiserende
tandlæger, mægle forlig mellem parterne
og træffe afgørelse om, at det udførte arbej-
de er mangelfuldt, og at der skal ske hel
eller delvis tilbagebetaling af honoraret til
patienten. Styrelsen for Patientklager kan
desuden træffe afgørelse om, at der skal
ske omgørelse af arbejdet eller betaling for
omgørelsen.
Stk. 4. Styrelsen for Patientklager kan end-
videre behandle klager fra patienter over
tandlægens manglende tilbud om skriftligt
prisoverslag, jf. sundhedslovens § 57 h, stk.
3, manglende regelmæssig indkaldelse til
tandlæge, jf. sundhedslovens § 57 i, stk.
3, og manglende mulighed for akut behand-
ling hos tandlægen, jf. sundhedslovens § 64
c, stk. 1. Styrelsen for Patientklager træffer
afgørelse om, hvorvidt der er handler i strid
med de bestemmelser, der er nævnt i 1. pkt.
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »med und-
tagelse af«: »klager over behandling foretaget
med hel eller delvis egenbetaling fra patienten
på private tandklinikker og«.
2. § 1, stk. 3 og 4, ophæves.
Stk. 5-10 bliver herefter stk. 3-8.
15
Stk. 5. Inden Styrelsen for Patientklager
behandler en klage vedrørende en sund-
hedsydelse, som regionen helt eller delvis
afholder udgifterne til, tilbyder styrelsen,
jf. dog stk. 6, patienten en dialog med
vedkommende regioner. Hvis patienten tag-
er imod tilbuddet, sendes klagen til regio-
nen, som tager kontakt til patienten og
søger de spørgsmål, klagen vedrører afkla-
ret. Inden 4 uger efter Styrelsen for Patie-
ntklagers fremsendelse af klagen til regio-
nen giver regionen meddelelse til Styrel-
sen for Patientklager om udfaldet af dia-
logen. Hvis den pågældende herefter ikke
ønsker yderligere behandling af sin klage,
meddeler regionen med patientens accept
dette til Styrelsen for Patientklager, hvoref-
ter klagen anses for bortfaldet. I modsat
fald sender regionen alle relevante oplys-
ninger i sagen til Styrelsen for Patientklager
til brug for styrelsens behandling af sagen.
Stk. 6. Hvis en klage omfattet af stk. 5 er
indgivet til regionen, tilbyder regionen en
dialog og orienterer samtidig Styrelsen for
Patientklager om klagen. Fristen i stk. 5,
3. pkt., regnes fra regionens modtagelse af
klagen.
Stk. 7. Patienter, der tager imod et tilbud
om dialog efter stk. 5 eller 6, tilbydes en
uvildig bisidder. Styrelsen for Patientklager
og regionsrådet skal oplyse patienten om
muligheden for at lade sig ledsage af en
uvildig bisidder i forbindelse med tilbuddet
om dialog. Indenrigs- og sundhedsministe-
ren indgår aftale med en privat institution
om administration og drift af bisidderord-
ningen.
Stk. 8-10. ---.
Stk. 11. Indenrigs- og sundhedsministeren
kan fastsætte nærmere regler om varetagel-
sen af og budgettet for bisidderordningen,
jf. stk. 7.
3. I § 1, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt.,
ændres »stk. 6« til: »stk. 4«.
4. I § 1, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt.,
ændres »stk. 5« til: »stk. 3«, og i 2. pkt. ændres
»stk. 5, 3. pkt.« til: »stk. 3, 3. pkt.«.
5. I § 1, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
ændres »stk. 5 eller 6« til: »stk. 3 eller 4«.
16
6. I § 1, stk. 11, der bliver stk. 9, ændres »jf. stk.
7« til: »jf. stk. 5«.
§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn,
jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter
over autoriserede sundhedspersoners sund-
hedsfaglige virksomhed, herunder person-
er autoriseret til specifikke opgaver, og
forhold omfattet af sundhedslovens kapitel
4-7 og 9 samt afsnit IV, når klagen angår
en sag, som vurderes at indeholde skær-
pede omstændigheder, jf. stk. 6. Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn kan herudover
behandle klager, hvor Styrelsen for Patie-
ntklager, jf. § 1, stk. 2, har udtalt kritik
af behandlingsstedets sundhedsfaglige virk-
somhed og forhold omfattet af sundhedslo-
vens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn kan herudo-
ver behandle klager, hvor behandlingsstedet
er ophørt, eller hvor den sundhedsfaglige
virksomhed ikke er udført i tilknytning til et
behandlingssted. Sundhedsvæsenets Disci-
plinærnævn kan ikke behandle klager, hvor
der i den øvrige lovgivning er foreskrevet
en anden klageadgang.
7. § 2, stk. 1, affattes således:
»Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§
13-16, behandler klager fra patienter over
autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige
virksomhed, herunder personer autoriseret til
specifikke opgaver, og forhold omfattet af sund-
hedslovens kapitel 4-7 og 9 og afsnit IV, når
klagen angår en sag, som vurderes at indehol-
de skærpende omstændigheder, jf. stk. 6. Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn kan herudover
behandle klager, hvor Styrelsen for Patientkla-
ger, jf. § 1, stk. 2, har udtalt kritik af behand-
lingsstedets sundhedsfaglige virksomhed og for-
hold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7
og 9 og afsnit IV. Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn kan herudover behandle klager, hvor
behandlingsstedet er ophørt, eller hvor den
sundhedsfaglige virksomhed ikke er udført i til-
knytning til et behandlingssted. Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævn kan ikke behandle klager
over praktiserende tandlæger, tandteknikere og
tandplejere, når behandlingen er foretaget med
hel eller delvis egenbetaling fra patienten og
klager, hvor der i den øvrige lovgivning er fore-
skrevet en anden klageadgang.«
§ 2. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Inden nævnet behandler en klage
over en autoriseret sundhedspersons sund-
hedsfaglige virksomhed i forbindelse med
. I § 2, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 1, stk. 5 og 6«
til: »§ 1, stk. 3 og 4«.
17
en sundhedsydelse, som regionen helt eller
delvist afholder udgifterne til, tilbyder næv-
net patienten en dialog med vedkommende
region. Reglerne i § 1, stk. 5 og 6, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4-5. ---
§ 3. ---
Stk. 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
kan i sager omfattet af § 2, stk. 1, mægle
forlig mellem parterne og træffe afgørelse
om, at det arbejde, en praktiserende tandlæ-
ge har udført, er mangelfuldt, og at der skal
ske hel eller delvis tilbagebetaling af hono-
raret til patienten. Sundhedsvæsenets Disci-
plinærnævn kan desuden træffe afgørelse
om, at der skal ske omgørelse af arbejdet
eller betaling for omgørelsen.
§ 3 b. Indenrigs- og sundhedsministeren
kan henlægge behandlingen af sager omfat-
tet af § 2, stk. 1, om praktiserende tandlæ-
ger til en tandlægefaglig klageinstans. In-
denrigs- og sundhedsministeren kan endvi-
dere henlægge behandling af klager fra pa-
tienter over manglende tilbud om skriftligt
prisoverslag, jf. sundhedslovens § 57 h, stk.
3, manglende regelmæssig indkaldelse til
tandlæge, jf. sundhedslovens § 57 i, stk.
3, og manglende mulighed for akut behand-
ling, jf. sundhedslovens § 64 c, stk. 1, til
klageinstansen. Ved henlæggelse efter 1. og
2. pkt. indgår indenrigs- og sundhedsmini-
steren de nødvendige aftaler herom.
Stk. 2. Henlægger indenrigs- og sundheds-
ministeren sine beføjelser efter stk. 1, 1. og
2. pkt., til en tandlægefaglig klageinstans,
fastsætter ministeren regler om klageadgan-
gen, herunder regler om:
1) Sammensætning af klageinstansen.
2) Frister for indgivelse af klager til klage-
instansen.
9. § 3, stk. 2, og § 3 b ophæves.
18
3) Mulighed for at mægle forlig mellem
parterne.
4) Mulighed for besigtigelse af det udførte
eller manglende tandlægearbejde som led i
oplysning af sagen.
5) Ydelse af vederlag til medlemmerne af
klageinstansen, der ikke udfører hvervet
som led i deres tjenstlige arbejde, og af-
holdelse af udgifter til vederlag og befor-
dringsgodtgørelse.
6) Offentliggørelse af oplysninger om afgø-
relser, der er truffet af klageinstansen, her-
under regler om, at offentliggørelse sker
uden anonymisering af oplysninger om den
indklagede tandlæge, som har modtaget kri-
tik for alvorlig eller gentagen forsømmelse
eller kritik i forbindelse med kosmetisk be-
handling.
7) Videregivelse af afgørelser, der er truf-
fet af klageinstansen, til Styrelsen for Patie-
ntklager til lærings- og tilsynsformål.
Stk. 3. Henlægger indenrigs- og sundheds-
ministeren sine beføjelser efter stk. 1, 1. og
2. pkt., til en tandlægefaglig klageinstans,
finder forvaltningsloven anvendelse for kla-
geinstansens virksomhed.
Stk. 4. Afgørelser truffet af en tandlægefag-
lig klageinstans kan ikke indbringes for an-
den administrativ myndighed.
§ 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser m.v.
kan påklages til Styrelsen for Patientklager,
når de vedrører
1-10) ---
11) befordring og befordringsgodtgørelse
efter § 170 og § 172 i sundhedsloven og
regler fastsat med hjemmel heri,
12-13) ---
10. § 5, nr. 11, ophæves.
Nr. 12 og 13 bliver herefter nr. 11 og 12.
19
§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan på-
klages til Styrelsen for Patientklager, når de
vedrører
1-12) ---
13) vilkår for en persons ret til befordring
og befordringsgodtgørelse ved sygehusbe-
handling efter § 171 i sundhedsloven og
regler fastsat med hjemmel heri,
14-16) ---
11. § 6, stk. 1, nr. 13, ophæves.
Nr. 14-16 bliver herefter til nr. 13-15.
§ 12. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Styrelsen for Patientklager kan som
led i oplysning af sager omfattet af § 1, stk.
1, om sundhedsfaglig virksomhed, der udø-
ves af praktiserende tandlæger, lade foreta-
ge besigtigelse af det udførte eller manglen-
de tandlægearbejde.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren
kan fastsætte nærmere regler om Styrelsen
for Patientklagers videregivelse af sagsakter
og sagsoplysninger efter stk. 4, 2. pkt.
12. § 12, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
13. I § 12, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk.
4, 2. pkt« til: »stk. 3, 2. pkt«.
§ 16. Reglerne i § 12, stk. 1-4, finder til-
svarende anvendelse for Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn.
Stk. 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
udarbejder en årsberetning om nævnets
virksomhed. Regionen bidrager efter Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævns anmodning
med oplysninger til brug for årsberetnin-
gen, herunder oplysninger om klager, der
er bortfaldet efter en dialog med regionen,
jf. § 2, stk. 3. Årsberetningen offentliggø-
res og sendes til indenrigs- og sundheds-
ministeren, Styrelsen for Patientsikkerhed,
Sundhedsstyrelsen, regionerne og kommu-
nerne.
Stk. 3. ---
14. I § 16, stk. 1, ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1-3«.
15. I § 16 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 1, 2 og
4« til: »stk. 1-3«.
20
§ 18. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Praktiserende tandlæger, der ikke er
godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil
der ydes tilskud af regionsrådet, jf. § 64 b,
stk. 3, i sundhedsloven, afholder udgifterne
til driften af Styrelsen for Patientklagers ak-
tiviteter i tilknytning til patientklagesyste-
met og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
og de udgifter, der påhviler regionsrådene
efter § 29, stk. 1, nr. 5, for de erstatnings-
sager, som kan henføres til disse tandlæ-
ger. Dette gælder dog ikke praktiserende
specialtandlæger, som ikke leverer ydelser,
hvortil der kan ydes tilskud af regionsrådet,
jf. § 64 b, stk. 3, i sundhedsloven.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter nærmere regler om afholdelse af
udgifter efter stk. 1-5. Ministeren kan her-
under fastsætte forskellige standardtakster
for forskellige sagstyper og bestemme, at
taksterne kan dække andre sager end dem,
der er nævnt i stk. 1-5, og at visse områder
inden for Styrelsen for Patientklagers og
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virk-
somhed ikke indgår i takstbetalingen. End-
videre kan der fastsættes regler om forud-
gående opkrævning fra staten, regionsråd
og kommunalbestyrelser m.fl. af acontobe-
taling
16. § 18, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
17. I § 18, stk. 6, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 5,
1. og 2. pkt., ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-4«.
§ 2
I lov nr. 647 af 11. juni 2024 om ændring af lov
om klage- og erstatningsadgang inden for sund-
hedsvæsenet og lov om autorisation af sund-
hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
(Ændring af patientklagesystemet, mulighed for
sekretariatsafgørelser i patienterstatningsankesa-
ger, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg
og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlæge-
klinikker) foretages følgende ændringer:
21
3. I § 1, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter
»tandlæger,«: »mægle forlig mellem parter-
ne, og«.
6. § 2, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinær-
nævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra pa-
tienter over autoriserede sundhedspersoners
sundhedsfaglige virksomhed, herunder per-
soner autoriseret til specifikke opgaver, og
forhold omfattet af sundhedslovens kapitel
4-7 og 9 samt afsnit IV, når klagen angår
en sag, som vurderes at indeholde skærpen-
de omstændigheder, jf. stk. 6. Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn kan herudover
behandle klager, hvor Styrelsen for Patie-
ntklager, jf. § 1, stk. 2, har udtalt kritik
af behandlingsstedets sundhedsfaglige virk-
somhed og forhold omfattet af sundhedslo-
vens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn kan herudo-
ver behandle klager, hvor behandlingsstedet
er ophørt, eller hvor den sundhedsfaglige
virksomhed ikke er udført i tilknytning til et
behandlingssted. Sundhedsvæsenets Disci-
plinærnævn kan ikke behandle klager, hvor
der i den øvrige lovgivning er foreskrevet
en anden klageadgang.«
1. § 1, nr. 3 og 6, ophæves.
§ 3. ---
Stk. 2. § 1, nr. 1-3, 6, 7 og 10, træder i kraft
den 1. januar 2025.
Stk. 3. ---
Stk. 4. § 1, nr. 1-3, 6 og 7, finder ikke
anvendelse for klager modtaget før den 1.
januar 2025. For sådanne klager finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
2. I § 3, stk. 2 og 4, ændres »nr. 1-3, 6« til: »nr.
1, 2«.
22


Orientering om lovforslag om opgavebortfald på indenrigs- og
sundhedsområdet
Til Sundhedsudvalgets orientering fremsendes hermed vedlagt høringssvar og
kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til lov om klage- og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenet (Opgavebortfald på indenrigs- og sundhedsområdet).
Et udkast til lovforslag har været i offentlig høring i perioden fra den 2. september
2024 til 30. september 2024.
Det bemærkes, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner den 2.
oktober 2024 har indgået en aftale om, at regionerne pr. 1. maj 2025 overtager
opgaven med at modtage og analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser og
driften af databasen til rapporteringerne. Det forslag om utilsigtede hændelser, som
fremgik af det udkast til lovforslag, der var i offentlig høring, er derfor udgået af det
fremsatte lovforslag.
Jeg vil i foråret 2025 fremsætte et selvstændigt lovforslag om utilsigtede hændelser,
der sikrer rammerne for den fremtidige ordning.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W ism.dk
Dato:07-11-2024
Enhed: Patientsikkerhed og
Lovkvalitet
Sagsbeh.: Amila Nuhanovic
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 8642
Dok. nr.: 223146
Offentligt
L 88 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25


Kommenteret høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om
ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet (Opgavebortfald på indenrigs- og sundhedsområdet)
I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger til lovforslaget, som Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har modtaget i forbindelse med den offentlige høring.
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. september 2024 til den 30. september 2024 været i
offentlig høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk
Industri, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Neurologisk Selskab (DNS), Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS),
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM), Dansk Selskab for
Patientsikkerhed, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd (DSR), Dansk Sygepleje Selskab
(DASYS), Danske Bioanalytikere – dbio, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske
Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Tandplejere, Danske Ældreråd,
Datatilsynet, Depressionsforeningen Det Centrale Handicapråd (DCH), De praktiserende psykiateres
organisation (DPBO), Diabetesforeningen, DØNHO (Danske Øre- NæseHalslægers Organisation),
Ergoterapeutforeningen (Etf), Farmakonomforeningen, FOA, Foreningen af Speciallæger (FAS),
Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, HØPA (Foreningen af
høreapparatbehandlende øre-næse-halslæger i speciallægepraksis), Institut for Menneskerettigheder,
Jordemoderforeningen, KL, Kristelig Lægeforening (KLF), Side 15 Kræftens Bekæmpelse, Københavns
Universitet, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere (LKT), LAP - Landsforeningen af nuværende og
tidligere psykiatribrugere, Lev – livet med udviklingshandicap, Lægeforeningen, Organisationen af
Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Osteoporoseforeningen - landsforeningen mod knogleskørhed,
Patienterstatningen, Patientforeningen, Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Praktiserende
Tandlægers Organisation (PTO), Psykiatrifonden, Radiograf Rådet, Roskilde Universitet, Rådet for Socialt
Udsatte, Scleroseforeningen, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Tandlægeforeningen, VIVE -
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Yngre Læger, Ældre Sagen, Aalborg Universitet,
Aarhus Universitet.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra:
Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) og Datatilsynet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra:
Alzheimerforeningen, ATO, Brøndby Kommune, Danmarks Apotekerforening, Dansk Cardiologisk Selskab,
Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS),
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiolog (DSKM), Dansk Selskab
for Medicinsk Fysik (DSMF), Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi (DSOMK), Dansk Selskab for
Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd (DSR), Dansk Tandsundhed, Danske Bioanalytikere (DBIO), Danske
Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter, Danske
Regioner, Danske Sundhedsadministratorers Landsforening (SAL), Danske Tandplejere, Danske øre-næse-
halslægers organisation (DØNHO), Ergoterapeutforeningen, Fagligt selskab af Kliniske Diætister (FaKD),
Farmakonomforeningen, FOA, Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti (FSO), Heilsumálaráðið,
Hjernesagen, Jordemoderforeningen, KL, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Københavns
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh.: amn
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 8642
Dok. nr.: 223146
Dato: 09-10-2024
Offentligt
L 88 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25
Side 2
Universitet, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, LAP, LEV, Lægeforeningen, Lægevidenskabelige
Selskaber (LVS), Medico Industrien, Murphys Lov, Næstved Kommune, Patienterstatningen,
Pharmadanmark, PTO, Reddernes Udviklingssekretariat i 3F, Region Sjælland, Tandlægeforeningen,
Transparency International Danmark, Ældre Sagen.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommentarer er kursiverede.
2. Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, herunder nedlæggelse af Dansk
Patientsikkerhedsdatabase
Alzheimerforeningen, ATO, Brøndby Kommune, Danmarks Apotekerforening, Dansk Cardiologisk Selskab,
Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk
Selskab for Medicinsk Fysik (DSMF), Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiolog (DSKM), Dansk Selskab for
Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Samfundsmedicin (DASAMS), Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danske
Bioanalytikere (DBIO), Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer
(DH), Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Sundhedsadministratorers Landsforening (SAL), Danske
Tandplejere, Ergoterapeutforeningen, Fagligt selskab af Kliniske Diætister (FaKD),
Farmakonomforeningen, FOA, Hjernesagen, Jordemoderforeningen, KL, Kræftens Bekæmpelse,
Københavns Kommune, Københavns Universitet, Medico Industrien, LEV, Lægeforeningen,
Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Murphys Lov, Næstved Kommune, Patienterstatningen,
Pharmadanmark, Reddernes Udviklingssekretariat i 3F, Region Sjælland, Tandlægeforeningen,
Transparency International Danmark og Ældre Sagen har sendt høringssvar til forslaget om ophør af
pligten til rapportering af utilsigtede hændelser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har den 2. oktober 2024 indgået en aftale om, at
regionerne pr. 1. maj 2025 overtager opgaven med at modtage og analysere rapporteringer om
utilsigtede hændelser og driften af databasen til rapporteringerne fra sundhedspersonale, patienter og
pårørende på tværs af regioner, kommuner, almen praksis og apoteker.
Forslaget udgår derfor af lovforslaget. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil i foråret 2025 fremsætte et
selvstændigt lovforslag om utilsigtede hændelser, der sikrer rammerne for den fremtidige ordning.
3. Høringssvar og kommentarer til lovforslagets del om ophævelse af klageadgang for klager over private
tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere
3.1. Generelle bemærkninger
Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Murphys Lov, Ældre Sagen og Aarhus Universitet
kritiserer, at tandområdet i udkastet til lovforslag sammenlignes andre behandlinger med egenbetaling,
f.eks. kosmetisk behandling. DH understreger, at tandbehandling er sundhedsfaglig behandling på lige fod
med andre ydelser i sundhedsvæsenet. Ældre Sagen påpeger, at en række behandlingsområder med
delvis egenbetaling, bl.a. fysioterapi, fremadrettet vil have bedre klageadgang. Aarhus Universitet tilføjer,
at den private tandplejesektor modsat kosmetiske behandlere, beskæftiger sig med behandling af
sygdomme i tand-, mund- og kæbeområdet.
Kræftens Bekæmpelse finder uklart, om forslaget også gælder sager vedrørende tilskud til tandpleje for
udvalgte patientgrupper efter sundhedslovens § 166.
Murphys Lov finder, at lovforslaget mere præcist bør forholde sig til, hvad der bortfalder.
Patienterstatningen oplyser, at den som følge af, at klageadgangen over hvorvidt en behandling har været
honorarværdig ophæves, pr. 1. januar 2025 indfører en ny erstatningspraksis. Med den nye praksis
dækkes udgifterne til den nye behandling (en såkaldt omgørelse) efter erstatningsansvarslovens § 1 om
helbredelsesudgifter, hvis behandlingsudgiften er udløst af en behandling, der ikke har levet op til erfaren
specialiststandard, eller der er indtrådt en sjælden og alvorlig komplikation til behandlingen.
Patienterstatningen foreslår, at den nye erstatningspraksis medtages i lovbemærkningerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig bemærkningerne om sammenligningen af tandområdet med
det kosmetiske område og har justeret lovforslagets bemærkninger i overensstemmelse hermed.
Side 3
Med lovforslaget ophæves adgangen til at klage over behandling foretaget på private tandklinikker, som
patienten selv betaler helt eller delvis for. Det betyder, at det fortsat vil være muligt at klage over
behandlingssteders sundhedsfaglige virksomhed, når der er tale om behandling, som patienten ikke selv
betaler helt eller delvist for. Det drejer sig fx om behandling på tandlægeskoler og kommunal tandpleje til
børn og unge. Derudover vil det fortsat være muligt at klage over tandlæger, tandteknikere og
tandplejeres sundhedsfaglige virksomhed, når der er tale om behandling, som patienten ikke selv betaler
helt eller delvist for. Der kan således fortsat klages over offentligt ansatte tandlæger, tandteknikere og
tandplejere, eller tandlæger, tandteknikere og tandplejere, som udøver sundhedsfaglig virksomhed, som
finansieres af det offentlige. Dette er præciseret i lovbemærkningerne.
Efter sundhedslovens § 166 kan regionsrådet yde tilskud til visse patientgrupper. Der vil fortsat kunne
klages til Styrelsen for Patientklager over regionsrådet afgørelse m.v., når de vedrører tilskud til tandpleje
til patienter, der har betydelige tandproblemer som følge af visse typer kræftbehandling, Sjøgrens
syndrom og medfødte sjældne sygdomme. Det følger af klage- og erstatningslovens § 6, stk. 1, nr. 11.
Patienterstatningens forslag om ny erstatningspraksis er indarbejdet i lovbemærkningerne.
3.2. Patienternes retssikkerhed
Tandlægeforeningen bemærker, at patienternes mulighed for at søge erstatning for skader og Styrelsen
for Patientsikkerheds tilsyn i vid udstrækning er dækkende for de hensyn, som ligger til grund for
klagesystemet.
Danske Patienter finder det er problematisk at forringe patienters retssikkerhed som led i en
afbureaukratiseringsøvelse. Danske Regioner finder også, at ændringer bør være begrundet i faglige
forhold.
Aarhus Universitet, ATO, Danske Bioanalytikere (DBIO), Danske Sundhedsadministratorers Landsforening
(SAL), Danske Tandplejere, DH, Danske øre-næse-halslægers organisation (DØNHO), Foreningen af
Specialtandlæger i Ortodonti (FSO), Hjernesagen, Kræftens Bekæmpelse og Ældre Sagen finder, at
forslaget vil forringe patienternes retssikkerhed, og at forslaget vil øge risikoen for ulighed i sundhed.
ATO, FSO, Kræftens Bekæmpelse og Ældre Sagen vurderer, at forslaget vil medføre, at kun de mest
ressourcestærke patienter rejser sager ved domstolene. FSO mener, at klagesystemet virker efter
hensigten og er vigtigt at bevare.
ATO, DH, Danske Regioner og Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi (DSOMK) vurderer, at
forslaget vil have alvorlige konsekvenser for patientsikkerheden. ATO finder, at forslaget vil medføre, at
sagerne på tandlæger, der udfører arbejde, der er under væsentligt faglig standard, ikke længere vil se
dagens lys, og at Styrelsen for Patientsikkerhed derfor ikke vil få disse sager. DH påpeger, at der med
forslaget er risiko for, at det bliver sværere at identificere og stoppe tandlæger, der udfører dårlig
behandling. Danske Regioner frygter, at forslaget vil medføre et ureguleret område, som vil skade og
potentielt føre til fare for patienterne.
Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere (LKT) udtrykker bekymring for de uligheder, som et
klagesystem baseret på civile søgsmål kan bevirke. Foreningen anfører, at forslaget vækker bekymring hos
medlemmerne for stigende omkostninger for den enkelte tandtekniker i forbindelse med evt. civile
søgsmål i form af advokatomkostninger og honorar til f.eks. syns-og skønsmænd. Dansk Selskab for Oral
og Maxillofacial Kirurgi (DSOMK) finder, at forslaget kan medføre, at medicinsk kompromitterede
patienter eller patienter, som kræver kirurgisk behandling af vanskelig eller risikobetonet karakter, kan
have vanskeligt ved at finde en privat behandler, som vil påtage sig opgaven grundet risiko for senere
søgsmål. PTO finder, at patienternes mulighed for at anlægge af civile retssager eller grundløse
erstatningssager som følge af forslaget om ophør af klageadgangen med al sandsynlighed vil tage længere
tid og være mere omkostningstunge for både patienterne og organisationens medlemmer.
Muphys lov finder, at mulighederne for at klage over tandlæger til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
bør opretholdes. Murphys Lov anfører, at med forslaget vil der ikke længere kunne klages over bl.a.
private tandklinikkers overholdelse af reglerne om informeret samtykke, aktindsigt og tavshedspligt,
hvilket er en klar forringelse af patienternes retsstilling.
Side 4
Det er afgørende for regeringen, at ressourcerne i den offentlige sektor bruges på borgernær velfærd og
på indsatser, som skaber værdi for borgerne, og ikke på unødig administration og dokumentation. For at
frigive ressourcer til de borgernære kerneopgaver ønsker regeringen derfor at færre ressourcer skal bruges
på administration og bureaukrati i den offentlige sektor.
Regeringen har allerede sammen med KL og Danske Regioner som led i de flerårige
samarbejdsprogrammer, der blev etableret i økonomiaftalen for 2024, identificeret en række
regelforenklinger, som skal lette de administrative byrder i kommunerne og regionerne.
Efter regeringens opfattelse kan en tilskæring af den kommunale og regionale administration dog ikke stå
alene. Det er derfor regeringens opfattelse, at der også bør ske en reduktion i statslig administration og
bureaukrati. Regeringen vil derfor i 2025 foretage en reduktion med 1.000 årsværk i den statslige
administration. De 1.000 årsværk skal bidrage til at finansiere den borgernære velfærd i kommuner og
regioner i 2025 og anvendes til et løft af de lokale velfærdsindsatser.
Som led i dette initiativ er der på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område identificeret en række
opgaver, der foreslås at bortfalde. Det gælder bl.a. forslaget om ophævelse af klageadgang for klager over
private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere klageadgangen.
Det skal desuden fremhæves, at tandklageområdet er forskelligt fra øvrige områder, bl.a. pga. afholdelse
af syn og skøn, vurdering af honorarværdighed og mulighed for forlig. Det gør klagesager på tandområdet
administrativt tungere at behandle. Dertil kan oplyses, at Styrelsen for Patientklager årligt har afgjort ca. 5
sager med kritik, hvor honorar udgør 50.000-70.000 kr. Det typiske honorar for sager med kritik udgør
5.000-20.000 kr. Idet det typiske honorar for sager med kritik udgør 5.000-20.000 kr. er der mulighed for,
at patienterne kan anlægge en retssag om betaling af tandregning, som kan løses ved at anlægge en
småsagsproces. Hvis sagen ikke afsluttes ved f.eks. forlig i forbindelse med forberedelsen, afsluttes den
ved et afsluttende møde i retten.
Forslaget har ikke betydning for patienters mulighed for at søge om erstatning for skader efter de særlige
og gunstige regler, der gælder på sundhedsområdet. Patienter vil således fortsat kunne ansøge om
erstatning for skader hos en tandlæge, tandplejer eller tandtekniker hos Patienterstatningen, ligesom
Patienterstatningens afgørelser fortsat vil kunne ankes til Ankenævnet for Patienterstatningen, der
sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Patientklager.
Det skal desuden understreges, at Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat vil føre tilsyn med
behandlingssteder og autoriserede sundhedspersoner. Selvom Styrelsen for Patientsikkerhed som følge af
forslaget ikke længere vil modtage afgørelser fra Styrelsens for Patientklager om kritik og ikke længere vil
have mulighed for at følge statistikker og tendenser på hele tandområdet, vil Styrelsen for
Patientsikkerhed fortsat via bekymringshenvendelser fra patienter og sundhedspersoner kunne blive
bekendt med forhold, der har betydning for patientsikkerheden. På denne baggrund kan Styrelsen for
Patientsikkerhed f.eks. iværksætte et tilsynsbesøg.
4. Høringssvar og kommentarer til lovforslagets del om ophævelse af klageadgangen for befordring og
befordringsgodtgørelse
Danske Regioner finder, at forslaget er en forringelse af patientrettighederne, og at der alene er tale om
relativt små beløb, hvor patienterne får medhold i få sager. Danske Regioner anfører samtidigt, at
forslaget efter deres opfattelse ikke kan forventes at have stor indflydelse på patienternes behandling og
overholdelse af patienternes rettigheder.
Danske Bioanalytikere (DBIO) og Reddernes Udviklingssekretariat i 3F finder, at forslaget vil forringe
patienternes retssikkerhed. Hjernesagen er af samme opfattelse.
Ergoterapeutforeningen udtrykker bekymring for, at særligt socialt udsatte borgere med forslaget
risikerer at få ringere adgang til genoptræning, og at det vil få negative konsekvenser for borgernes
funktionsevneniveau.
Side 5
Murphys Lov og Ældre Sagen finder det problematisk, at der foreslås forringelse inden for
befordringsområdet, og at det ikke begrundes nærmere, hvorfor klageadgangen fjernes. Murphys Lov
anfører, at en patientrettighed fjernes som en del af en spareøvelse, og at fjernelse af klageadgangen ikke
vil fjerne administrationsproblemerne og ressourceforbruget hos regioner og kommuner, der finder
lovgivningen på befordringsområdet administrativ tung.
Danske Regioner forventer, at afskaffelse af klageadgangen vil føre til flere klager hos regionerne. Danske
Regioner finder, at den reelle besparelse ved lovforslaget er usikkert og påpeger, at forslaget kan medføre
en stigning i udgifter til retssager.
Danske Patienter, Danske Regioner, DH, Reddernes Udviklingssekretariat i 3F og Ældre Sagen bemærker,
at der er i forbindelse med regeringens sundhedsudspil er lagt op til et eftersyn af reglerne om
befordring. Ældre Sagen har dog bemærket, at der ikke er udsigt til konkrete forbedringer. Danske
Patienter, DH og Reddernes Udviklingssekretariat i 3F opfordrer til, at klageadgangen bibeholdes, indtil
reglerne er blevet revideret.
Kræftens Bekæmpelse finder, at gældende lovgivning på befordringsområdet er kompliceret, og at det
ikke er den rigtige løsning at fjerne klageadgangen. Kræftens Bekæmpelse positive over, at det i
regeringens udspil til sundhedsreformen fremgår, at der vil blive iværksat et eftersyn på
befordringsreglerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig ovenstående bemærkninger. Ministeriet kan oplyse, at
der er tale om politisk prioriteret opgavebortfald, der skal bidrage til en reduktion af statslige årsværk.
Ministeriet bemærker desuden, at størstedelen af de afgørelser, der træffes af Styrelsen for Patientklager
som klageinstansen, stadfæster kommunalbestyrelsens og regionsrådets afgørelser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enige i, at gældende lovgivning på befordringsområdet er
kompliceret. Ministeriet har derfor allerede i regi af samarbejdsprogrammet med kommuner og regioner
igangsat er arbejde med at løse de uhensigtsmæssigheder, der nu er på befordringsområdet. Dertil har
regeringen som en del af sundhedsreformen lagt op til at gennemføre et eftersyn af reglerne om
befordring og befordringsgodtgørelse i sundhedsloven. Formålet med eftersynet er at sikre, at reglerne er
mere gennemskuelige og er til gavn for borgere med størst muligt behov for hjælp til befordring i
forbindelse med sundhedsydelser.