Høringsnotat og høringssvar, fra ældreministeren

Offentligt
L 91 - Bilag 1
Ældreudvalget 2024-25
J.nr. 24-81922
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Social-, Bolig- og
Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Høring over udkast til lov om ældretilsyn (SM Id nr.: 900875).
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
18. september 2024
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Side 1/24
Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att. aeldretvaer@sm.dk
lupe@sm.dk og ascr@sm.dk
post@sm.dk, mlk@sm.dk og evh@sm.dk
(sagsnummer 2024- 5923)
19. september 2024
Høring over udkast til lovforslag om ældrelov, lokalplejehjem, ændring af
friplejeboligloven og om ældretilsyn
Dansk Erhverv modtog den 22. august og 23. august 2024 udkast til forslag til ældrelov, udkast til
lov om lokalplejehjem, udkast til lovforslag om ændring af friplejeboligloven og udkast til forslag
til lov om ældretilsyn.
Dansk Erhverv afgiver ét samlet høringssvar i forlængelse af de tilsendte udkast til lovforslag. Hø-
ringssvaret er overordnet opbygget og nummereret som følger:
1. Generelle bemærkninger for lovudkast og lovændringer
2. Specifikke bemærkninger for udkast til forslag til ældrelov
3. Specifikke bemærkninger for udkast til lov om lokalplejehjem
4. Specifikke bemærkninger for ændring af friplejeboligloven
5. Specifikke bemærkninger for udkast til forslag til lov om ældretilsyn
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for spørgsmål og bemærkninger til dette høringssvar.
Med venlig hilsen
Tony Bech, branchedirektør for Velfærd & Samfund, Dansk Erhverv.
Morten Jung, branchedirektør for Offentlig-Privat Samarbejde, Dansk Erhverv.
DANSK ERHVERV
Side 2/24
1. Generelle bemærkninger for lovudkast og lovændring
Dansk Erhverv takker ældreminister Mette Kierkgaard og embedsværket i Ældreministeriet for
en inddragende og konstruktiv proces i forbindelse med tilrettelæggelsen af ældreaftalen og udar-
bejdelsen af lovforslagene.
Derudover vil Dansk Erhverv rose hensigten med ældrereformen, som skal give den ældre mere
frihed og selvbestemmelse, skabe mere tillid til medarbejdere og ledere, udvide den ældres frie
valg, skabe ligestilling mellem offentlige og private leverandører samt skabe et tættere samspil
med civilsamfundet. Det er nødvendige tiltag for at skabe en bæredygtig ældrepleje i Danmark og
et ældreliv med mest mulig livsglæde.
Dansk Erhverv er særligt positive omkring følgende elementer i ældreaftalen, som bidrager til
denne hensigt:
Ligestilling af kommunale og private leverandører gennem indførelse af årlig genbereg-
ning af afregningspriserne, indførelse af en fast overheadsats og etableringen af en klage-
enhed, hvortil private leverandører kan klage over fastsættelsen af deres afregningspriser.
Det skal dog sikres, at private leverandører har krav på at få realitetsbehandlet deres
klage, her har Dansk Erhverv visse bekymringer om hjemmelsgrundlaget, som uddybes i
de specifikke bemærkninger.
De ældres selvbestemmelse og frihed styrkes ved, at private leverandører får bedre mulig-
heder for at byde ind på flere opgaver i ældreplejen, herunder genoptræning og rehabilite-
ring. Dansk Erhverv noterer sig med glæde, at regeringen med udspillet Sundhed tæt på
dig (2024) og initiativ 5.3 foreslår, at den almene sygepleje integreres i helhedsplejen, så
borgerne oplever mere sammenhæng, kontinuitet og tryghed i deres forløb. Dansk Er-
hverv er meget positiv omkring dette, da det giver den ældre mulighed for selv at be-
stemme om det skal være en offentlig eller ikke-offentlig leverandør, der skal levere hele
pleje- og omsorgsforløbet.
De ældres mulighed for at udøve deres frie valg på et oplyst grundlag styrkes med en udvi-
delse af Plejeoversigten, brugertilfredshedsundersøgelser samt udvikling af kvalitetsindi-
katorer, som ældre kan navigere efter.
En forenkling af tilsynet med etablering af et ældretilsyn, som vil have en lærings- og dia-
logorienteret tilgang i deres møde med plejeenheder.
Civilsamfundets rolle i ældreplejen styrkes, og der lægges op til et tættere samspil med ci-
vilsamfundet.
Dansk Erhverv bemærker dog visse mangler i lovforslagene, hvis ønsket er at tilvejebringe borge-
rens selvbestemmelse og frihed samt ligestilling af offentlige og ikke-offentlige leverandører.
Dette gælder særligt følgende:
DANSK ERHVERV
Side 3/24
Muligheden for at etablere lokalplejehjem kan risikere at skævvride konkurrencen
mellem aktørerne på markedet. Det er positivt, at det er skrevet ind i den politiske af-
tale, at det ikke må blive mindre attraktivt at drive og investere i friplejehjem, men der
udestår fortsat nogle vigtige detaljer om den konkrete implementering.
Kendskab og oplysning om rettigheder og fritvalgsmuligheder er fundamentalt for at
sikre ældres selvbestemmelse og frihed. Derfor bør der i implementeringen af kom-
mende lovgivning være fokus på yderligere at styrke ældres kendskab til fritvalgsord-
ning og oplysningerne om valgmuligheder i ældreplejen. Dette kan bl.a. tilvejebringes
gennem en ældrevejleder og en revision af oplysningsmaterialet fra kommunerne.
Adgangen til at kræve tilbagebetaling i tilfælde af, at private leverandørers afregnings-
priser har været fastsat for højt, giver anledning til bekymring, idet større tilbagebeta-
lingskrav udgør en trussel mod private leverandørers soliditet. Her er der behov for at
tage initiativer, der kan mindske den risiko, som tilbagebetalingskrav udgør for pri-
vate leverandører.
Ældretilsynet bør forankres uden for kommunal organisering og ansvar, hvis man øn-
sker at styrke uvildigheden og uafhængigheden. Derfor bør ældretilsynet forankres
ved en statslig enhed, f.eks. Sundhedsstyrelsen.
Det er positivt, at der med aftalen tages flere initiativer for at styrke udbredelsen af friple-
jehjem. Der bør desuden etableres en national fast-track-ordning som redskab til kommu-
ner og leverandører af friplejehjem, der ønsker at igangsætte et samarbejde i en kommune.
Det vil styrke muligheden for udbredelsen af flere friplejehjem yderligere og dermed bi-
drage til at imødekomme behovet for plejeboligkapacitet. Hele processen beskrives fra
indledende lokal/kommunal interesse for et friplejehjem og ønske om dialog frem til opfø-
relse, drift og afregning af friplejehjemmet med rammer for, hvad der er den gode proces.
På baggrund af disse generelle bemærkninger redegøres der i de følgende afsnit for Dansk Er-
hvervs specifikke bemærkninger til de enkelte udkast til lovforslag.
DANSK ERHVERV
Side 4/24
2. Specifikke bemærkninger for udkast til forslag til ældrelov
Dansk Erhverv har følgende specifikke bemærkninger til udkast til forslag til ældrelov.
2.1. - Formål og anvendelsesområdet, jf. lovforslagets § 2, stk. 2 5.
Loven finder anvendelse for personer, der har nået folkepensionsalderen og for personer, der ef-
ter en samlet vurdering vurderes til at have tilsvarende behov for pleje og omsorg til varetagelsen
af deres daglige livsførelse.
Dansk Erhverv anbefaler:
Lovens anvendelsesområde tager ikke specifikt stilling til personer med særlige behov eller perso-
ner i udsatte positioner. Både personer i social udsathed og personer med handicap lever fortsat
længere, hvorfor disse målgrupper bør defineres i lovgivningen.
Der er behov for at definere målgrupper med særlige behov og målgrupper i udsatte
positioner under anvendelsesområdet, så målgrupperne ikke kommer i klemme mel-
lem serviceloven og ældreloven.
2.2. - Tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, jf. lovforslagets § 6.
Med den foreslåede § 6 vil kommunalbestyrelsen også fremover have mulighed for at iværksætte
eller give tilskud til uvisiterede, generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte på ældre-
området.
Dansk Erhverv anbefaler:
Der er en risiko for, at § 79 i serviceloven bliver overset på det sociale område. Det skyldes, at § 79
traditionelt bliver behandlet og tildelt midler mv. i ældreudvalgene i kommunerne.
Serviceloven skal tilrettes, så det bliver tydeligt, at § 79 i serviceloven nu primært fin-
der anvendelse for målgrupper inden for socialområdet.
2.3. - Forebyggelse og civilsamfund, jf. lovforslagets § 7.
Dansk Erhverv finder det positivt, at lovforslaget lægger vægt på at styrke civilsamfundet og frivil-
lige sociale organisationer på ældreområdet. Et styrket samspil med civilsamfundet i ældreplejen
vil bidrage til et mere integreret og omsorgsfuldt miljø for ældre borgere, hvor de kan drage fordel
af frivillige initiativer og ressourcer.
Dansk Erhverv anbefaler:
Af lovforslaget fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal fastlægge rammerne for samarbejdet
med frivillige sociale organisationer. Dansk Erhverv mener, at der er risiko for store variationer
fra kommune til kommune i rammerne for samarbejdet og fastlæggelse af finansiering, hvilket
kan medføre administrative byrder for plejeenheden og civilsamfundet.
Der bør være opmærksomhed på systematik i samarbejdet og samspillet med civil-
samfundet. Dansk Erhverv anbefaler, at der udarbejdes konkrete samarbejdsmodeller
for samarbejdet mellem kommuner og civilsamfundsorganisationer for at sikre en vis
ensartethed på tværs af landet.
DANSK ERHVERV
Side 5/24
Det er positivt, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte et beløb til støtte af frivilligt so-
cialt arbejde på ældreområdet. Men det er uklart, hvordan disse midler fordeles, og
om midlerne er tilstrækkelige til at dække behovet. Dansk Erhverv opfordrer derfor til
mere specifikke krav om niveauet for finansiering, og at det sikres, at midlerne faktisk
afsættes og bruges effektivt. Dansk Erhverv foreslår, at der laves konkret opfølgning
på den økonomiske støtte til civilsamfundsorganisationerne ved årlig opgørelse på
tværs af kommunerne.
Under introduktionen af lovgivningen fremgår det desuden, at der skal foretages en
evaluering af ældreloven efter hhv. 3 og 5 år. Samarbejdet med civilsamfundet bør
indgå som et punkt i den evaluering. Herunder bør der være et særskilt fokus på, at
den økonomiske støtte og den årlige opgørelse, som foreslås oven for, indgår i evalue-
ringen.
2.4. - Helhedspleje i sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb samt almene tilbud
m.v., jf. lovforslagets § 9.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle fastsætte rammerne for organisering, tilrettelæg-
gelse og udmøntning af pleje- og omsorgsforløbene. Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrel-
sen bl.a. vil skulle forholde sig til, hvordan man lokalt vil organisere sig i de enkelte plejeenheder,
hvilket f.eks. kan omfatte organisering i faste teams.
Dansk Erhverv anbefaler:
Kommunalbestyrelsen bør ikke kunne fastsætte rammer for organiseringen af ikke-offentlige le-
verandører. Den ikke-offentlige leverandør bør selv have ansvaret for at organisere og tilrette-
lægge tilbuddet efter, hvad pågældende ikke-offentlige leverandør vurderer, er bedst for det på-
gældende tilbud.
Det skal præciseres, at kommunalbestyrelsen udelukkende kan fastlægge rammerne
for organisering og tilrettelæggelse for kommunale leverandører og tilbud.
2.5. - Helhedspleje i sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb samt almene tilbud
m.v., jf. lovforslagets § 10.
I henhold til lovforslagets §10, stk. 1 skal kommunalbestyrelsen indføre rummelige pleje- og om-
sorgsforløb. I medfør af forslagets § 10, stk. 3, 2. pkt. vil der skulle træffes en ny forvaltningsretlig
afgørelse, hvis borgerens situation forværres væsentligt, med henblik på tildeling af et andet for-
løb, der bedre vil kunne rumme de ændrede behov.
Dansk Erhverv anbefaler:
Den ældre skal modtage den rette hjælp og omsorg. Derfor vil det være centralt at skabe de rette
rammer om pleje- og omsorgsforløbene med henblik på at sikre ensartethed, korrekt visitation og
revisitation.
Begrebet pleje- og omsorgsforløb bør ændres til pleje- og omsorgspakker. Begrebet
pakker er mere præcist frem for forløb, da begrebet pakker allerede anvendes i en
række kommuner til at beskrive rummelige helhedsydelser.
DANSK ERHVERV
Side 6/24
Der er behov for at sikre en vis ensartethed på tværs af kommuner i pleje- og omsorgs-
forløb, således leverandører, der opererer i flere kommuner, ikke bebyrdes med om-
fattende administrativt arbejde for at håndtere mange forskellige specifikke pleje- og
omsorgsforløb. Ældreministeriet bør derfor udarbejde retningslinjer for, hvordan
kommunernes 3-5 pleje- og omsorgsforløb kan struktureres.
Pleje- og omsorgsforløbene skal udvikles i samarbejde med leverandører af plejen.
Derfor bør kommuner med private leverandører pålægges at sende pleje- og omsorgs-
forløb i høring hos disse, da leverandører kan have specielle forhold til afregning,
tværfaglighed, organisering med videre, som der bør tages højde for.
Bevægelsen mellem pleje- og omsorgsforløb skal gøres så smidige som muligt. Derfor
skal efterkompensation til leverandører for en ændret pleje- og omsorgsindsats gælde
fra det tidspunkt, at den udøvende medarbejder har indrapporteret væsentlige æn-
dringer i borgerens situation til den kommunale myndighed. Tildeling af efterkom-
pensationen kan forudsætte, at den kommunale myndighed godkender revisitation til
et andet pleje- og omsorgsforløb.
Med lovforslaget lægges ændringer inden for det tildelte pleje- og omsorgsforløb ud til
den udøvende medarbejder, som skal have kompetencerne til at foretage denne vur-
dering. Denne nye opgave hos medarbejderen bør indgå i afregningen af leverandø-
ren.
I forbindelse med udvidelsen af fritvalgsordningen bør det afklares, om ikke-offentlige
leverandører skal stille holdtræning og behandlingslokaler til rådighed i forbindelse
med genoptræning.
Dansk Erhverv er bekendt med, at visse interessenter på ældreområdet argumenterer
for, at vaske- og indkøbsordninger ikke skal omfattes af helhedspleje. Dansk Erhverv
deler ikke denne opfattelse. Efter Dansk Erhvervs opfattelse skal sådanne ordninger
netop være en del af helhedspleje, da det er en væsentlig del af borgernes dagligdag,
og dermed også en del af deres opfattelse af at have et sammenhængende pleje- og
omsorgsforløb.
2.6. - Den konkrete tilrettelæggelse og udførelse af et tilbud om helhedspleje i form af et sammen-
hængende og rummeligt pleje- og omsorgsforløb, jf. lovforslagets § 11.
Det noteres under § 11, stk. 2, at tilrettelæggelsen og udførelsen af det tildelte pleje- og omsorgs-
forløb skal tage afsæt i bl.a. en helhedsorienteret indsats med blik for den enkelte modtagers sam-
lede livssituation, kontinuitet, fleksibilitet og sammenhæng i hjælpen med færrest mulige forskel-
lige hjælpere i hjemmet, samt modtagerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen.
Med regeringens udspil Sundhed tæt på dig (2024) foreslås det med initiativ 5.3, at den almene
sygepleje integreres i helhedsplejen, så borgerne oplever mere sammenhæng, kontinuitet og tryg-
hed i deres forløb. Dansk Erhverv er meget positiv omkring dette, da det giver den ældre mulig-
hed for at bestemme, hvorvidt det skal være en offentlig eller privat leverandør, der skal levere
hele pleje- og omsorgsforløbet.
Dansk Erhverv anbefaler:
Følgende tiltag kan bidrage til, at den ældres selvbestemmelse styrkes i implementeringen af æl-
dreloven.
DANSK ERHVERV
Side 7/24
De ældres kendskab til rettigheder og oplysning omkring muligheder skal styrkes i im-
plementeringen af lovgivningen, så den ældre kan udøve selvbestemmelse på et oplyst
grundlag. Det kan bl.a. tilvejebringes gennem følgende tiltag:
o En uvildig ældrevejlederfunktion, der skal styrke de ældres viden om egne ret-
tigheder. Efter en afgørelse om visitation af hjælp skal en ældrevejlederfunk-
tion vejlede borgeren og pårørende om rettigheder og muligheder for fritvalg.
o En bedre oplysning om det frie valg til den ældre fra kommunerne. Der skal
foretages en revision af informationsmaterialet fra kommunerne til borgeren
om valgmuligheder i ældreplejen. I tillæg bør alle borgere skriftlig oplyses om
muligheden for at vælge mellem forskellige leverandører, og at de kan hente
flere informationer på Plejeoversigten. Dertil skal kommunerne på deres
hjemmesider forpligtes til at linke til Plejeoversigten. Såfremt der på kommu-
nens hjemmeside er oplysninger om den kommunale hjemmepleje, skal der
være tilsvarende oplysninger om ikke-offentlige leverandører.
Derudover kan plejeboligers mulighed for at levere pleje i tilknyttede boliger også
blive udvidet. Friplejehjem og øvrige selvejende og private plejehjem skal kunne blive
specifikt godkendt til at levere pleje til de boliger, der er tilknyttet det samlede pleje-
hjemsbyggeri, sådan disse borgere også kan modtage helhedspleje.
Ældre skal ikke forfordeles til kommunale tilbud efter en visitation. Ældre, som ikke
tager aktiv stilling til valg af leverandører, skal fordeles ligeligt til hhv. offentlige og
ikke-offentlige leverandører i kommunen. Dette er specielt vigtigt i forbindelse med
overgang til helhedspleje i kommunerne, hvor borgere, der i dag anvender forskellige
leverandører til personlig pleje og praktisk hjælp, vil skulle vælge én leverandør.
2.7. - Videreførelse af borgernes frie valg, jf. lovforslagets § 18.
Med lovforslagets § 18 foreslås hovedparten af de allerede eksisterende regler om frit leverandør-
valg videreført i den kommende ældrelov, hvilket Dansk Erhverv finder positivt. På enkelte punk-
ter forekommer det dog, at der er behov for at foretage præciseringer af bestemmelsernes række-
vidde.
Det drejer sig i den forbindelse om private leverandørers adgang til at indgå i konsortier eller at
anvende underleverandører og om behovet for en skærpet vejledningspligt i forhold til borgernes
frie leverandørvalg.
Dansk Erhverv anbefaler:
Af den foreslåede § 18, stk. 3, følger det bl.a., at leverandørerne
.
Af bemærkninger til bestemmelsen fremgår det bl.a., at kommunen vil skulle stille krav om, at
private leverandører både skal kunne levere personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til nødven-
dige praktiske opgaver m.v. i hjemmet samt genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forår-
saget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse, som led i helheds-
pleje for at kommunen vil kunne indgå en kontrakt med private leverandører om levering af et
pleje- .
DANSK ERHVERV
Side 8/24
Af lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 3.11.2, fremgår det bl.a., at
dørers levering af helhedspleje skal kunne indrettes således, at mindre leverandører kan indgå i
konsortier, efter gældende konkurrenceregler, eller blive underleverandører til større leveran-
. Adgangen til for private leverandører at indgå i konsortier eller at
anvende underleverandører er imidlertid ikke omtalt eller udfoldet nærmere under de specifikke
bemærkninger til § 18, stk. 3.
For at klarlægge rammerne for den kommende levering af helhedspleje, er der behov for,
at det også under de specifikke bemærkninger til bestemmelsen fastslås, at private leve-
randører kan indgå i konsortier og anvende underleverandører i forbindelse med leverin-
gen af helhedspleje inden for rammerne af gældende konkurrencelovgivning, og at ram-
merne for at anvende underleverandører udfoldes nærmere, således leverandører i højere
grad sættes i stand til at vurdere, hvilke samarbejdsformer, der er mulige at indgå i.
Der er i den forbindelse navnlig behov for, at det præciseres, at bestemmelsens krav om,
at leverandørerne ikke er ensbetydende med, at alle de pleje- og om-
sorgsydelser, der udgør helhedspleje, dermed også skal udføres af leverandøren selv (altså
af én og samme juridiske enhed), og at det således er muligt, at visse af opgaverne kan ud-
føres af andre virksomheder, der f.eks. optræder som underleverandør for den virksom-
hed eller det konsortium, der har kontraktrelationen til kommunen.
2.8. - Fastsættelse af afregningspriser, efterberegning og efterregulering, jf. lovforslagets § 20,
samt klageenhed.
Med lovforslagets § 20 foreslås det overordnet at indføre nye regler om fastsættelse, efterbereg-
ning og efterregulering af afregningspriser for private leverandører af helhedspleje. Dansk Er-
hverv har noteret sig, at der sideløbende hermed er fremsat tilsvarende regler for friplejeboligle-
verandører, jf. § 1, nr. 13-16, i lovforslaget om ændring af friplejeboligloven. Som følge heraf rela-
terer de følgende bemærkninger sig ligeledes til de tilsvarende ændringsforslag til friplejeboliglo-
ven.
2.9. - Fastsættelse af afregningspriser, jf. lovforslagets § 20.
Med lovforslagets § 20, stk. 1, foreslås det, at en kommune fastsætter sine private leverandørers
afregningspriser efter godkendelsesmodellen ud fra en beregning af kommunens gennemsnitlige,
langsigtede omkostninger ved levering af et tilsvarende tilbud. I medfør af § 20, stk. 5, foreslås det
bl.a. at give ældreministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om beregningsgrundla-
get for afregningspriser.
Dansk Erhverv ser på dette område et generelt behov for at ensrette de beregningsmetoder, der
ligger til grund for kommunernes fastsættelse af de private leverandørers afregningspriser. Det
skyldes, at kommunerne i praksis tilrettelægger deres beregninger meget forskelligt, hvilket hæm-
mer leverandørernes muligheder for at gennemskue den enkelte kommunes beregninger, hvilket
derigennem begrænser leverandørernes muligheder for at orientere sig på markedet.
Dansk Erhverv anbefaler:
DANSK ERHVERV
Side 9/24
For at sikre mere ensartede beregningsregler anbefaler Dansk Erhverv, at der med henvis-
ning til § 20, stk. 5, udstedes regler om, at afregningspriserne som udgangspunkt skal be-
regnes på baggrund af regnskabstal, således at det sikres, at afregningspriserne i højest
muligt omfang baserer sig på kommunernes faktiske forbrug. De anvendte regnskabstal
skal herefter fremskrives i overensstemmelse med den faktiske pris- og lønvikling, der er
sket siden aflæggelsen af de regnskabstal, der ligger til grund for beregningerne.
Der er endvidere behov for at udstede udtrykkelige regler om, at nationale puljemidler af
relevans for ældreområdet indgår i beregningen af de private leverandørers afregningspri-
ser.
Der kan i øvrigt med fordel fastsættes regler om, at kommunerne skal sende beregnings-
grundlaget i høring hos de private leverandører forud for fastsættelsen af afregningspri-
serne. Formålet hermed er navnlig at få alle relevante indsigelser mod beregningsgrundla-
get frem på så tidligt et tidspunkt som muligt, og derigennem at mindske de ressourcer,
der anvendes på fastsættelsen af nye afregningspriser.
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for en nærmere drøftelse af mere praktiske bereg-
ningsregler og -metoder, der i praksis kan styrke gennemsigtigheden af beregningerne samt lige-
stillingen af kommunale og private leverandører.
2.10. - Genberegning af afregningspriser, jf. lovforslagets § 20.
Det foreslås med § 20, stk. 3, at indføre en udtrykkelig pligt for kommunerne til at foretage genbe-
regning af friplejeboligleverandørernes afregningspriser, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Genberegnin-
gen skal ifølge lovforslaget ske
.
Dansk Erhverv finder det som nævnt meget positivt, at kommunernes genberegningspligt udtryk-
keliggøres. Formuleringen er imidlertid uklar, idet den ikke fast-
slår, hvornår genberegningen endegyldigt skal være foretaget efter årsregnskabets aflæggelse.
Dansk Erhverv anbefaler:
For at sikre, at formålet bag bestemmelsen opfyldes altså, at der foretages en rettidig
genberegning af afregningspriserne anbefaler Dansk Erhverv, at der fastsættes en klar
skæringsfrist for, hvornår genberegningen senest skal være foretaget. En sådan frist
kunne f.eks. fastsættes til senest 30 kalenderdage efter årsregnskabets endelige godken-
delse.
Derudover er der et konkret behov for en nærmere definition af, hvornår der løbende er
for at foretage en efterberegning. I praksis volder det ofte vanskeligheder præcist
at definere, hvornår en kommune har pligt til i løbet af regnskabsåret at foretage gen-
beregning. Erfaringsmæssigt giver denne uklarhed anledning til hyppige uenigheder mel-
lem kommunerne og deres leverandører.
For at klarlægge, hvornår kommunerne har pligt til at foretage genberegning, skal der gø-
res nærmere bemærkninger om, hvad der skal til for, at genberegningspligten indtræder,
ligesom der med fordel kunne gives en række eksempler på, hvornår der er pligt til at gen-
beregne afregningspriserne. Der kunne f.eks. peges på overenskomstmæssige stigninger
DANSK ERHVERV
Side 10/24
af de offentlige lønomkostninger, udmøntningen af nationale puljemidler, væsentligt sti-
gende vikaromkostninger, ligesom der kunne opstilles en regel om, at der ved merbevil-
linger, budgetoverskridelser eller omplaceringer på de kommunale budgetter samtidig
skal foretages en vurdering af, om der herved skal foretages en genberegning af afreg-
ningspriserne.
Der er samtidig behov for, at kommunerne kan pålægges en økonomisk sanktion, hvis
pligten til løbende at foretage genberegning ikke overholdes. Det kunne f.eks. ske ved, at
der pålægges efterbetalingskravet en mærkbar rente, hvilket navnlig skal give et incita-
ment til, at kommunerne rettidigt foretager de nødvendige reguleringer af afregningspri-
serne.
2.11. - Efterregulering af afregningspriser, jf. lovforslagets § 20
Af lovforslagets § 20, stk. 4, følger det, at der indføres pligt til at foretage efterregulering af afreg-
ningspriserne, hvis det ved en genberegning viser sig, at kommunens gennemsnitlige, langsigtede
omkostninger ikke stemte overens med kommunens faktiske driftsomkostninger.
Dansk Erhverv anbefaler:
Som anført oven for finder Dansk Erhverv overordnet dette tiltag positivt, omend Dansk Erhverv
ser en forøget risiko for de private leverandører i tilfælde af, at de bliver mødt med især et større
tilbagebetalingskrav. Hvis muligheden for at kræve tilbagebetaling som tilkendegivet af Ældre-
ministeriet som følge af statsstøttereglerne er en bunden forudsætning for pligten til at foretage
genberegning af afregningspriserne, er der behov for tiltag, der kan minimere risikoen for private
leverandører, der bliver mødt med et tilbagebetalingskrav.
For at minimere denne risiko anbefaler Dansk Erhverv, at der tilføjes regler om, at kom-
munerne i tilfælde af, at afregningspriserne har været fastsat mere end 3 % for højt
skal tilbyde leverandørerne en afdragsordning eller anden form for ratebetaling, der spre-
des ud over flere kalenderår, således at det undgås, at særligt mindre leverandører presses
uforholdsmæssigt og unødigt på deres soliditet.
I disse tilfælde skal det endvidere være muligt for de private leverandører at klage til den
kommende vejlednings- og kontrolenhed, hvis leverandøren ikke er enig i den efterbereg-
ning, som kommunen har foretaget.
For at minimere konkursrisikoen skal sådanne klager tillægges opsættende virkning, såle-
des at tilbagebetalingskravet ikke kan kræves indfriet, førend den kommende vejlednings-
og kontrolenhed har realitetsbehandlet klagen. Dette skal navnlig forebygge de situatio-
ner, hvor en leverandør får medhold i sin klage, men hvor leverandøren - inden der er
truffet endelig afgørelse - er gået konkurs. Hvis kommunen skal kunne gennemføre tilba-
gebetalingskravet, skal en tilsvarende besparelse også pålægges de kommunale plejehjem.
I de tilfælde, hvor afregningspriserne har været fastsat for lavt, ser Dansk Erhverv samti-
dig et behov for, at efterbetalingsbeløbet pålægges renter regnet fra det tidspunkt, hvor de
pågældende afregningspriser trådte i kraft. Det er i den forbindelse afgørende, at rentesat-
sen fastsættes tilstrækkeligt højt til at give kommunerne et klart incitament til at foretage
beregningen af afregningspriserne så præcist som muligt.
Der er i disse tilfælde desuden behov for, at der fastsættes tidsfrister for, hvornår en kom-
mune skal have foretaget efterbetaling over for de private og selvejende leverandører.
DANSK ERHVERV
Side 11/24
2.12. - Fast overheadsats, jf. lovforslagets §20.
Med lovforslagets § 20, stk. 6, foreslås det endvidere at give hjemmel til, at der kan indføres en
fast overheadsats til brug for beregningen af afregningspriser for private leverandører af ældre-
pleje.
Dansk Erhverv ser overordnet positivt på forslaget, der vil reducere kompleksiteten af de bereg-
ninger, som kommunerne skal foretage i forbindelse med fastsættelse af leverandørernes afreg-
ningspriser.
Dansk Erhverv anbefaler:
Det er en afgørende forudsætning for ligestillingen af kommunale og private leverandører,
at fastsættelsen af overheadsatsen sker på baggrund af en fyldestgørende og reel bereg-
ning af alle relevante, kommunale overheadomkostninger. Dansk Erhverv foreslår, at
denne beregning sker på baggrund af et repræsentativt udvalgt antal kommuner, f.eks. 10-
15 kommuner.
Ved opgørelsen af datagrundlaget for en sådan beregning, skal der tages afsæt i en til-
bundsgående analyse af de udvalgte kommuners konkrete og reelle overheadomkostnin-
ger. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at kommunerne konterer de-
res omkostninger og organiserer deres administration meget forskelligt. Der er således et
udtalt behov for at sikre, at det ved tilvejebringelsen af beregningsgrundlaget sikres, at
alle relevante overheadomkostninger er identificeret og inddraget i fuldt omfang, så der
kan skabes et reelt billede af de kommunale overheadomkostninger.
Hvis der ikke foretages en sådan tilbundsgående analyse, vil der være en væsentlig risiko
for, at fastsættelsen af overheadsatsen bliver misvisende, og at de private leverandører
dermed ikke bliver ligestillet med de kommunale leverandører i forhold til dækningen af
deres administrationsomkostninger.
2.13. - Uafhængig klageenhed for private leverandørers afregningspriser.
Af ældreaftalen følger det, at aftalepartierne er enige om, at der indføres uafhængig kontrol-
enhed, der skal understøtte korrekt beregning af afregningspriser for private leverandører på
ældreområdet. .
Klageenheden er imidlertid kun omtalt kort i de lovforslag, der er sendt i høring som følge af æl-
dreaftalen. Af de generelle bemærkninger til udkast til forslag om ældreloven, jf. afsnit 3.12.3,
fremgår det dog, at enhedens kompetenceområde mv. fastsættes i medfør af den allerede eksiste-
rende § 11 b i konkurrenceloven.
Dansk Erhverv anser etableringen af klageenheden som et af ældreaftalens mest centrale punkter,
idet enheden efter Dansk Erhvervs opfattelse er en helt afgørende forudsætning for, at der findes
fair og lige konkurrence mellem kommunale og private leverandører af ældrepleje.
Af den grund er de private leverandørers klageadgang og klageenhedens kompetenceområde af
stor betydning. Her medfører anvendelsen af den allerede eksisterende bestemmelse i konkurren-
celovens § 11 b en række udfordringer for de private leverandørers retssikkerhed.
DANSK ERHVERV
Side 12/24
Baggrunden er navnlig, at de private leverandører, der måtte vælge at indgive en klage, ikke kan
være sikre på, at enheden overhovedet vil foretage en realitetsbehandling af klagen, idet klageen-
heden i medfør af konkurrencelovens § 15 har mulighed for helt at afvise at undersøge eller træffe
afgørelse i en klagesag. Det er selvsagt utilfredsstillende for en privat leverandør, hvis denne rent
faktisk bliver underbetalt for sine pleje- og omsorgsydelser.
Dertil kommer, at det i medfør af § 11 b, stk. 3, følger, at påbud om efterbetaling ikke kan
betalinger, som ligger mere end 1 år forud for den dag, hvor Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen påbegyndte en undersøgelse over for den pågældende offentlige myndighed.
hvilket er helt utilstrækkeligt i forhold til at sikre, at de private leverandører modtager en retvi-
sende afregningspris.
Det skyldes navnlig, at skæringsfristen dermed ikke er knyttet til klagens indgivelse, hvorved kla-
geren kan lide væsentlige tab, hvis iværksættelsen af en undersøgelse af sagen bliver forsinket el-
ler trækker ud f.eks. på grund af behandlingen af andre klagesager, og at kommunernes beregning
af afregningspriserne ofte involverer økonomiske forhold mv., der ligger mere end ét år forud det
tidspunkt, hvor en undersøgelse måtte blive iværksat, og hvor det således kan vise sig, at et efter-
betalingskrav strækker sig over flere år.
Særligt i forhold til friplejeleverandørers klagemuligheder rejser anvendelsen af konkurrencelo-
vens § 11 b under den nugældende lovgivning desuden væsentlige hjemmelsspørgsmål.
Det skyldes, at det af udkastet til lovforslag om ændring af friplejeboligloven fremgår, at fripleje-
boligleverandører - og Forbrugerstyrelsen om i henhold til konkur-
rencelovens § 11 b at undersøge en kommunalbestyrelses beregningsgrundlag, beregningsmeto-
. Dansk Erhverv forstår lovforslaget således, at det heri
forudsættes, at der allerede i dag er lovhjemmel til, at friplejeboligleverandører kan indgive klage
efter konkurrencelovens § 11 b. Efter Dansk Erhvervs juridiske vurdering er denne forudsætning
imidlertid ikke korrekt.
Baggrunden er navnlig, at der i medfør af konkurrencelovens § 11 b skal udstedes en bekendtgø-
relse, som angiver, at der i forhold til det konkrete velfærdsområde er givet Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen adgang til at anvende beføjelserne i § 11 b. Der er på nuværende tidspunkt ikke
udstedt en bekendtgørelse med hjemmel i konkurrencelovens § 11 b, stk. 5, hvoraf det fremgår, at
der er givet kompetence til behandling af klager om afregningspriser fastsat for friplejeboligleve-
randører efter friplejeboliglovens regler.
Dansk Erhverv er naturligvis bekendt med, at det i bekendtgørelse nr. 1170 af 30. september 2015,
jf. § 5, er anført, at riplejeboligleverandøren kan anmode Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
om i henhold til konkurrencelovens § 11 b at undersøge en kommunalbestyrelses beregnings-
grundlag, beregningsmetoder og fastsættelse af afregningspriser i henhold til denne bekendtgø-
relse. . Som konkurrencelovens § 11 b er formuleret, er dette imidlertid ikke tilstrækkeligt til, at
DANSK ERHVERV
Side 13/24
der kan siges at være hjemmel til, at der kan ske behandling af klager om friplejeboligleverandø-
rers afregningspriser i medfør af konkurrencelovens § 11 b. Her kræves det som nævnt, at der er
udstedt en bekendtgørelse efter § 11 b, stk. 5.
Fra et lovteknisk perspektiv er problemstillingen således den, at bestemmelsen i bekendtgørel-
sens § 5 ikke er udstedt med lovhjemmel i konkurrencelovens § 11 b, stk. 5, men alene med hen-
visning til en bemyndigelsesbestemmelse i friplejeboligloven, jf. § 32, stk. 3, hvor der ikke er givet
bemyndigelse til at foretage ændringer af konkurrencelovens regler. En sådan ændring af konkur-
rencelovens regler må forudsætte klar lovhjemmel i friplejeboliglovens regler, hvilket som nævnt
ikke foreligger.
På denne baggrund er der således et behov for at skabe klarhed omkring lovhjemlen bag fripleje-
boligleverandørers klageadgang til den kommende klageenhed under Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen.
Dansk Erhverv anbefaler:
Der er et klart behov for at sikre, at de private leverandører har krav på en realitetsbe-
handling af deres klager, og at klageenheden kan gå mere end ét år tilbage i forhold til un-
dersøgelsens påbegyndelse for så vidt angår påbud om efterbetaling. Dansk Erhverv fore-
slår, at enheden kan gå indtil tre år tilbage regnet fra klagens indgivelse, hvilket modsva-
rer forældelseslovens almindelige treårige forældelsesfrist.
Der skal tilvejebringes et klart hjemmelsgrundlag for friplejeboligleverandørers klagead-
gang efter konkurrencelovens § 11 b, hvilket med fordel kan ske ved udstedelse af en be-
kendtgørelse med hjemmel direkte i konkurrencelovens § 11 b, stk. 5.
2.14. - Plejeoversigten, jf. lovforslaget § 27.
Det foreslås, at Plejeoversigten udvides med yderligere oplysninger, som vil kunne give en indika-
tion af ikke-offentlige og offentlige plejehjems og plejeleverandørers kvalitet, hvilket som ud-
gangspunkt vil omfatte oplysninger om brugertilfredshed, faste teams, og medarbejderkontinui-
tet. Derudover vil der for plejehjem blive tilføjet oplysninger om antal medarbejdere og faggrup-
per.
Dansk Erhverv anbefaler:
Kvalitetsindikatorer er centrale for at understøtte den ældres oplyste selvbestemmelse og brug af
frivalgsordningen. Det bakker Dansk Erhverv op om.
Plejeoversigten bør også indeholde indikatorer omkring sygefravær blandt personale
samt mulighed for og udvalg af tilkøbsydelser.
DANSK ERHVERV
Side 14/24
3. Specifikke bemærkninger til udkastet til lovforslag om lokalplejehjem
Dansk Erhverv har følgende specifikke bemærkninger til udkastet til lovforslag om lokalpleje-
hjem.
Muligheden for at etablere lokalplejehjem udgør en central del af ældreaftalen. Sammenholdt
med friplejehjem, plejehjem med driftsoverenskomst, udbudte plejehjem og kommunale pleje-
hjem har de ældre nu flere gode valgmuligheder i forbindelse med deres valg af plejebolig. Efter
Dansk Erhvervs opfattelse, er der således ikke behov for at udvide borgernes valgmuligheder med
yderligere etableringsformer.
Dansk Erhverv bakker fuldt op om en af de bagvedliggende motivationer bag initiativet om lokal-
plejehjem at skabe øget transparens i økonomien. Derudover finder Dansk Erhverv det positivt,
at lokalplejehjem efter lovforslaget vil skulle etableres i selskabsform, og at der med aftalen sker
en adskillelse af myndighed og drift, som giver lokalplejehjemmets bestyrelse et selvstændigt an-
svar for lokalplejehjemmets drift og økonomi. Dansk Erhverv har i flere år netop foreslået, at of-
fentlige institutioner bør fremlægge regnskaber på institutionsniveau for at sikre transparens om,
hvor man får mest velfærd for pengene. Det er positivt, at man nu kommer til at gøre sig erfarin-
ger med dette i forhold til lokalplejehjemmene.
Som nævnt indledningsvist ser Dansk Erhverv meget positivt på, at der med ældreaftalen er fokus
på at sikre fair og lige konkurrencevilkår for kommunale og private leverandører af ældrepleje.
Denne ligestilling er yderst relevant i forhold til kommunernes kommende mulighed for at etab-
lere lokalplejehjem. Dansk Erhverv hæfter sig i den forbindelse særligt ved, at det fremgår udtryk-
keligt af ældreaftalen, at det ikke må blive .
Dansk Erhverv ser imidlertid fortsat en række konkrete opmærksomhedspunkter i forhold til at
sikre fair og lige konkurrence mellem lokalplejehjem og særligt friplejehjem, således at det und-
gås, at lokalplejehjem gives indbyggede konkurrencefordele, der ikke kan udlignes, og som der-
med netop vil kunne gøre det mindre attraktivt at drive og investere i friplejehjem.
I den forbindelse ser Dansk Erhverv et generelt behov for, at der gives de øvrige aktører på mar-
kedet mulighed for at klage eller på anden måde påtale skævvridende konkurrence eller adfærd
fra lokalplejehjem, og at en myndighed, f.eks. Ankestyrelsen, kan træffe afgørelse om, hvorvidt
der har fundet konkurrenceforvridning sted, og hvis dette er tilfældet - påbyde lokalplejehjem-
met eller den eller de relevante kommuner at ophøre med den pågældende aktivitet eller adfærd.
Dette skal sikre, at der også i praksis skabes lige konkurrencevilkår mellem aktørerne på marke-
det.
Hvis de indbyggede konkurrencefordele ikke udlignes, kan der efter omstændighederne blive tale
om ulovlig statsstøtte. Den omstændighed, at lokalplejehjemmene hører under den offentlige for-
valtning, har ingen betydning for statsstøttereglernes anvendelse, idet lokalplejehjemmene befin-
der sig på et kommercielt marked, hvor der også findes private og selvejende leverandører.
DANSK ERHVERV
Side 15/24
For så vidt angår de omkostninger, som en kommune afholder i forbindelse med etableringen,
driften og administrationen af lokalplejehjem ser Dansk Erhverv et klart behov for, at disse om-
kostninger skal indgå i beregningen af afregningspriserne for det eller de friplejehjem, der måtte
være beliggende i kommunen. Dette skal sikre, at lokalplejehjem stilles lige i konkurrencen med
de allerede eksisterende aktører på markedet. I modsat fald stilles lokalplejehjem ikke lige i kon-
kurrencen med friplejehjem.
Særligt i forhold til nyopførte lokalplejehjem melder der sig en række spørgsmål i forhold til at
sikre fair og lige konkurrence mellem de forskellige aktører på området, herunder særligt hvis
kommunerne søger ekstern finansiering af selve opførelsen af et nyt plejehjem. Det drejer sig om
kommunernes anlægsramme, deponeringspligt, sikkerhedsstillelse mv. Også her er det meget væ-
sentligt at sikre, at det med indførelsen af lokalplejehjem ikke gøres mindre attraktivt at drive og
investere i friplejehjem.
Det skal i den forbindelse navnlig sikres, at der ikke gives kommunerne uhensigtsmæssige kom-
munaløkonomiske incitamenter til at foretrække lokalplejehjem frem for f.eks. friplejehjem. Det
skal også sikres, at de private investeringsmidler (f.eks. pensionskasser) ikke alene går i retning af
kommunale lokalplejehjem, hvor risikoen alt andet lige er mindre end ved et nyopført fripleje-
hjem. Sker dette ikke, vil konkurrencen mellem aktørerne på området blive skævvredet til fordel
for lokalplejehjem.
I det følgende redegøres der nærmere for Dansk Erhvervs specifikke bemærkninger til bestem-
melserne i lovforslaget.
3.1. - Adgangen til løbende at indskyde kapital i lokalplejehjemmet, jf. lovforslagets § 3.
Af bemærkningerne til lovforslagets § 3 fremgår det, at
til løbende at foretage kapitalforhøjelse ved tilsvarende at få flere aktier
får adgang til løbende at indskyde ny kapital i lokalplejehjemmet.
Adgangen hertil udgør en væsentlig skævvridning af konkurrencen på området og kan give lokal-
plejehjem uberettigede konkurrencefordele. Det skyldes, at risikoen forbundet med at drive et lo-
kalplejehjem i praksis vil være væsentligt lavere end den risiko, som markedets øvrige aktører lø-
ber i forbindelse med driften af deres plejeboliger.
Det er positivt, at der tages initiativer til at sikre gennemsigtighed i lokalplejehjems økonomi, så
det er muligt at konstatere de økonomiske transaktioner mellem kommune og lokalplejehjem,
men denne gennemsigtighed ændrer ikke på, at lokalplejehjemmet kan få konkurrencefordele,
som de øvrige aktører ikke får.
Dansk Erhverv har i den forbindelse noteret sig, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger til §
3, at:
res som kommunale serviceudgifter eller helt undtagelsesvist som anlægsudgifter, jf. reglerne i
det kommunale budget- Dansk Erhverv ser i den forbindelse et behov for,
at det i lovforslaget præciseres, at disse midler skal indgå i beregningen af afregningspriserne for
friplejehjem.
DANSK ERHVERV
Side 16/24
Dansk Erhverv anbefaler:
For at sikre fair og lige konkurrence på området er det afgørende, at det i lovforslaget præ-
ciseres, at sådanne kapitalindskydelser skal indgå i beregningen af afregningspriserne for
friplejehjem, og at dette efter omstændighederne kan give anledning til en genberegning
af afregningspriserne, således at friplejehjemmet kan blive kompenseret tilsvarende for de
forøgede, kommunale driftsomkostninger.
3.2. - Anvisningsret, jf. lovforslagets § 1, stk. 2.
Af lovforslagets § 1, stk. 2, følger det, at kommunerne udøver anvisningsretten til lokalplejehjem
efter § 54, stk. 1, i almenboligloven.
Lokalplejehjem gives herved en konkurrencefordel, idet anvisningsretten betyder, at lokalpleje-
hjemmet fra dag 1 stilles økonomisk, som om plejehjemmet er fuldt belagt, hvilket ved opførelsen
af nye plejehjem er en helt central udfordring.
Dansk Erhverv anbefaler:
For at sikre fair og lige konkurrence bør lokalplejehjemmenes afregning afspejle den fakti-
ske belægningsprocent, som der findes på det enkelte lokalplejehjem, så der gives lokal-
plejehjemmet et incitament til at øge belægningen af de eksisterende pladser.
3.3. - Tilkøb, jf. lovforslagets § 2.
Af lovforslagets § 2 følger det, at lokalplejehjem kan tilbyde beboerne at tilkøbe ydelser udover,
hvad den enkelte beboer har krav på efter §§ 9 og 10 i ældreloven, og at lokalplejehjem ikke må
tilbyde ydelser eller udvise adfærd, der kan være konkurrenceforvridende eller indebære direkte
eller indirekte statsstøtte.
Samtidig følger det af lovforslagets § 10, stk. 1, at lokalplejehjem skal indeholde et særskilt regn-
skab for salg af tilkøbsydelser.
Til trods for, at der herved er taget initiativ til at sikre, at der ikke sker konkurrenceforvridning i
forbindelse med lokalplejehjemmenes mulighed for at levere tilkøbsydelser, er der fortsat behov
at sikre, at der allerede på et tidligt tidspunkt kan gribes ind over for den konkurrenceforvridende
aktivitet, således at skadevirkningerne helt undgås eller kan begrænses mest muligt.
Dansk Erhverv anbefaler:
For at minimere risikoen for at der finder konkurrenceforvridning sted i forbindelse med
lokalplejehjems levering af tilkøbsydelser, skal der gives andre aktører, der har retlig inte-
resse i spørgsmålet, adgang til at klage over den konkurrenceforvridende adfærd, ligesom
der skal gives en offentlig myndighed, f.eks. Ankestyrelsen, kompetence til at gribe ind,
hvis der finder konkurrenceforvridning sted.
3.4. - Inventar, jf. lovforslagets § 3.
DANSK ERHVERV
Side 17/24
Det følger af bemærkningerne til lovforslagets § 3, at lokalplejehjem hverken i forbindelse med
omdannelse eller ved nyetablering selv skal afholde omkostninger til inventar, arbejdsredskaber
mv.
Både ved nyetablering og i forbindelse med drift af allerede eksisterende friplejehjem spiller om-
kostninger til inventar mv. en meget væsentlig rolle. Hvis lokalplejehjem ikke har sådanne om-
kostninger, vil de opnå en væsentlig konkurrencefordel. Der er således behov for, at der i afreg-
ningspriserne for lokalplejehjem tages højde for, at de ikke har omkostninger til inventar mv.
Sker dette ikke, vil lokalplejehjemmene i stedet for at anskaffe sig inventar mv. i langt højere
grad kunne anvende sine økonomiske midler på selve ældreplejen.
Dansk Erhverv anbefaler:
For at ligestille lokalplejehjem og friplejehjem er det nødvendigt i forhold til fastsættelsen
af lokalplejehjems afregningspriser, at de kommunale omkostninger til anskaffelse af lo-
kalplejehjemmets inventar mv. modregnes lokalplejehjems afregningspriser, således at de
omkostningerne hertil ikke indgår i beregningsgrundlag,
På denne måde kan det undgås, at lokalplejehjem bliver kompenseret for omkostninger,
som de ikke har. Kommunens omkostninger til lokalplejehjemmet skal dog indgå i bereg-
ningsgrundlaget for afregningspriserne for de friplejehjem, der måtte befinde sig i den en-
kelte kommune.
3.5. - Bestyrelsesvederlag, jf. lovforslagets § 5, stk. 4.
Det fremgår af lovforslaget § 5 stk. 4, at der betales vederlag til lokalplejehjemmets bestyrelses-
at tiltrække bestyrelsesmedlemmer med relevante kompetencer og
I Dansk Erhverv mener vi, at det er positivt, at der er fokus på at sikre kompetente bestyrelser.
Bestyrelsesarbejde spiller en afgørende rolle i Danmark, ikke kun i idrætsforeninger og kulturelle
tilbud, men også i velfærdstilbud som skole- og daginstitutioner. Deres engagement og dedikation
er kernen i sammenhængskraften i vores samfund.
Kompetente bestyrelser handler om ansvar, strategisk tænkning og økonomistyring. Med indfø-
relse af vederlag er der en risiko for at skabe en opfattelse af, at ulønnede bestyrelser er mindre
kompetente. Det kan påvirke rekrutteringen af egnede kandidater til frivillige bestyrelser negativt,
hvis lønnede poster i andre sektorer tiltrækker flere på bekostning af frivillige engagementer.
Vores bekymring er, at statens signal om professionalisme via vederlag, vil underminere det frivil-
lige engagement og ændre forventningerne til lokalt samfundsengagement. Det er ikke blot en ri-
siko for civilsamfundets økonomi, men også for dets værdier og sammenhængskraft på lang sigt.
3.6. - Afregningspriser, jf. lovforslagets § 9.
Af lovforslagets § 9 følger det, at ældreministeren fastsætter regler om afregning for den hjælp og
støtte, som et lokalplejehjem skal levere, herunder om kommunalbestyrelsens fastsættelse af af-
regningspriser, anvendelse af en fast overheadsats, efterregulering og efterbetaling af afregnings-
priser.
DANSK ERHVERV
Side 18/24
Ved fastsættelsen af disse regler er det navnlig afgørende, at der ligesom for friplejeboligleve-
randørers afregningspriser tages afsæt i de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger for den
enkelte kommunes drift af tilsvarende tilbud. Det er dog ikke ensbetydende med, at lokalpleje-
hjem blot skal have samme afregningspris som et friplejehjem ville have fået.
Det skyldes, at lokalplejehjemmene på visse punkter økonomisk er stillet anderledes i forhold til
friplejehjem. F.eks. vil et lokalplejehjem - både ved omdannelse og nyetablering - ikke have om-
kostninger til inventar, arbejdsredskaber mv., ligesom lokalplejehjem som følge af det kommu-
nale ejerskab af den eller de ejendomme, hvorfra lokalplejehjemmet drives, ikke har omkostnin-
ger til ejendomsvedligehold mv. Det er væsentligt at være opmærksom på disse forskellige for at
undgå, at lokalplejehjem bliver overkompenseret set i forhold til de faktiske omkostninger, som
lokalplejehjem rent faktisk har.
Dansk Erhverv anbefaler:
Ved udstedelsen af nærmere beregningsregler i medfør af lovforslagets § 9 er det helt cen-
tralt, at der ved beregningen af afregningspriser tages højde for de forhold, hvor lokalple-
jehjem har andre eller færre omkostninger, end hvad der ville være gældende for fripleje-
hjem, så det undgås, at lokalplejehjem bliver overkompenseret i forhold til deres faktiske
omkostninger.
3.7. - Administrative opgaver, jf. lovforslagets § 7.
Med lovforslagets § 7 fastslås det, at ældreministeren kan fastsætte regler om, at en kommune kan
varetage administrative opgaver for et lokalplejehjem, herunder om lokalplejehjemmets betaling
herfor.
Som det også fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, er det afgørende at sikre, at lokalple-
jehjem skal betale markedspris for de administrationsydelser, der overlades til kommunen. I
praksis kan det imidlertid være vanskeligt at fastslå, hvad markedsprisen måtte være for de rele-
vante administrationsydelser, ligesom dette kan give anledning til en række drøftelser mellem
kommunen og f.eks. friplejehjem beliggende i samme kommune som lokalplejehjemmet.
Derfor er der også her behov for at sikre, at der løbende kan gribes ind overfor konkurrencefor-
vridning, der f.eks. kan finde sted, hvis lokalplejehjem aftager administrationsydelser fra kom-
munen til en pris, der ligger under markedsprisen.
Dansk Erhverv anbefaler:
For at minimere risikoen for, at der finder konkurrenceforvridning sted i forhold til kom-
munens varetagelse af administrationsopgaver for et lokalplejehjem, skal der gives andre
aktører, der har retlig interesse i spørgsmålet, adgang til at klage over den konkurrence-
forvridende adfærd, ligesom der skal gives en offentlig myndighed, f.eks. Ankestyrelsen,
kompetence til at gribe ind, hvis der finder konkurrenceforvridning sted.
3.8. - Undtagelser fra selskabsloven, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, sammenholdt med lovforslagets §
5, stk. 2
DANSK ERHVERV
Side 19/24
Med lovforslagets § 3, stk. 2, lægges der blandt andet op til at undtage lokalplejehjem fra sel-
skabslovens § 140 om medarbejderrepræsentation. Videre følger det af lovforslagets § 5, stk. 2, at
Ældreministeren fastsætter regler om bestyrelsens sammensætning, herunder antal medlemmer
og antal medarbejderrepræsentanter, samt krav til medlemmernes kompetencer og erfaringer.
Dansk Erhverv anbefaler:
At selskabslovens § 140 finder anvendelse, idet Dansk Erhverv har vanskeligt ved at for-
stå formålet med at fravige selskabslovens § 140 om medarbejderrepræsentation, herun-
der navnlig at ældreministeren skal fastsætte antallet af medarbejderrepræsentanter. Det
anbefales, at undtagelsen udgår. Hvis fravigelsen fastholdes, bør formålet med at undtage
lokalplejehjem fra de almindelige regler om medarbejderrepræsentation beskrives nær-
mere i de specielle bemærkninger til loven, jf. lovforslagets side 36.
3.9. - Overenskomster, jf. lovforslagets § 3, stk. 3
Dansk Erhverv mener ikke, at virksomhedsoverdragelsesloven eller arbejdsretlige principper bør
fraviges unødigt ved særlov på lokalplejehjem. Dansk Erhverv ser derfor positivt på, at der er lyt-
tet til vores anbefalinger om, at virksomhedsoverdragelsesloven fuldt ud skal finde anvendelse.
Med lovforslagets § 3, stk. 3, lægges der imidlertid op til, at bestyrelsen for aktieselskabet skal
sikre, at aktieselskabet er omfattet af landsdækkende overenskomster. Dansk Erhverv mener ikke,
at det almindelige arbejdsretlige princip om, at arbejdsgiver selv kan beslutte at indgå overens-
komster og hvilke i givet fald, skal fraviges for lokalplejehjem. Dansk Erhverv noterer sig dog, at
lokalplejehjem får frit overenskomstvalg mellem landsdækkende overenskomster, som således
kan være en landsdækkende overenskomst indgået med lønmodtagersiden og en privat arbejdsgi-
verorganisation.
DANSK ERHVERV
Side 20/24
4. Specifikke bemærkninger til udkast til lovforslag til ændring af friplejeboligloven
Dansk Erhverv har følgende specifikke bemærkninger til udkastet til lovforslag om ændring af fri-
plejeboligloven:
Med det fremsendte udkast til lovforslag om ændring af friplejeboligloven lægges der bl.a. op til at
fastsætte nye regler om fastsættelse, efterberegning og efterregulering af friplejeboligleverandø-
rers afregningspriser og til at begrænse friplejeboligleverandørers muligheder for at afvise visite-
rede borgere.
4.1. - Fastsættelse, efterberegning og efterregulering af private leverandørers afregningspriser, jf.
lovforslagets § 1.
Med lovforslagets § 1, nr. 13-16, lægges der op til at indføre nye regler om fastsættelse, efterbereg-
ning og efterregulering af friplejeboligleverandørernes afregningspriser. Disse regler er tilsva-
rende de regler, der foreslås indført for private leverandører af helhedspleje efter den kommende
ældrelov.
Dansk Erhvervs specifikke bemærkninger til disse regler er anført ovenfor under afsnit 2.8.-2.13.,
hvortil der henvises.
4.2. - Begrænsning af mulighederne for at afvise visiterede borgere, jf. lovforslagets § 1.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 18, at friplejeboligleverandører som udgangspunkt ikke har mu-
lighed for at afvise en borger, medmindre:
1) personen ikke kan tilslutte sig friplejeboligleverandørens eventuelle værdigrundlag, eller
2) friplejeboligleverandøren ikke vurderer at kunne levere de ydelser, som personen er visi-
teret til.
Rækkevidden af bestemmelsen er på flere punkter imidlertid uklar, hvilket kan få stor betydning
for tilrettelæggelsen af friplejeboligleverandørernes praktiske arbejde i forbindelse med indskriv-
ning af nye borgere, herunder særligt borgere fra andre kommuner, end den kommune, hvor det
enkelte friplejehjem er beliggende.
Det skyldes navnlig, at der ved formuleringen af bestemmelsen ikke synes at være taget højde for,
at friplejehjem typisk har borgere fra flere forskellige kommuner. Det følger alene af bestemmel-
sen, at en friplejeboligleverandør som udgangspunkt ikke kan afvise en borger, hvis der er en le-
dig plejebolig, men bestemmelsen eller bemærkninger hertil siger intet om, hvordan en fripleje-
boligleverandør skal fordele en ledig plejebolig mellem flere interesserede borgere. At indskrive
én borger fremfor en anden kan ikke betegnes som en afvisning af borgeren, men alene som en
tildeling til anden side. Fra dette perspektiv synes bestemmelsen svært anvendelig i praksis.
Det bemærkes i den forbindelse, at reglerne om ventelister mv., der følger af plejehjemsbekendt-
gørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1324 af 10. december 2014, efter Dansk Erhvervs vurdering ikke
finder anvendelse på friplejeboliger, idet der i de relevante bestemmelser, jf. særligt § 9, alene
fastsættes og ikke for friplejeboliger
DANSK ERHVERV
Side 21/24
samt, at bekendtgørelsen alene er udstedt i medfør af servicelovens §§ 192 og 192 a, stk. 3, og al-
menboliglovens § 58 e og dermed ikke i medfør af friplejeboliglovens regler. Der ses heller ikke
at være fastsat regler om ventelister mv. i friplejeboligloven eller i bekendtgørelserne udstedt i
medfør af loven.
Derudover er også rækkevidden af særligt undtagelsen nævnt i nr. 2 uklar. I de kortfattede be-
mærkninger til bestemmelsen er der alene anført, hvad der ikke kan danne grundlag for bestem-
melsen anvendelse, mens der ikke er gjort nogle bemærkninger om, hvad der positivt kan lægges
til grund for afvisning af en borger i medfør af bestemmelsen.
Dansk Erhverv anbefaler:
I forlængelse heraf påpeger Dansk Erhverv mere principielt, at det er en meget væsentlig
forudsætning for friplejeboligleverandørerne, at de (fortsat) kan indgå aftaler med andre
kommuner end beliggenhedskommunen om indskrivning af en eller flere borgere. Denne
mulighed har meget stor betydning for friplejehjem bl.a. i forhold til vedvarende at sikre
mest muligt belægning af friplejehjemmets plejeboliger, hvilket har meget stor betydning
for det enkelte friplejehjems økonomi, ligesom den er en nødvendig forudsætning for bor-
gernes frie valg af plejebolig.
Dansk Erhverv ser i forlængelse af den foreslåede bestemmelse derfor et klart behov for at
bevare friplejehjemmenes muligheder for at kunne indgå aftaler med andre kommuner,
hvorfor der er et tilsvarende behov for at skabe klare rammer for bestemmelsens anven-
delse i praksis.
For så vidt angår undtagelsen i bestemmelsens nr. 2, foreslår Dansk Erhverv, at der tilfø-
jes lovforslaget bemærkninger om, hvad der kan udgøre et grundlag for anvendelsen af
bestemmelsen, og at der gives en række konkrete eksempler på tilfælde, hvor bestemmel-
sen finder anvendelse. Uden en sådan præcisering af anvendelsesområdet, vil bestemmel-
sen blive meget vanskelig at anvende i praksis.
DANSK ERHVERV
Side 22/24
5. Specifikke bemærkninger til udkast til forslag til lov om ældretilsyn
Dansk Erhverv har følgende specifikke bemærkninger til udkast til forslag til lov om ældretilsyn.
5.1. - Den gode implementering starter hos Ældreministeriet.
Det er vigtigt, at ældretilsynet fra Ældreministeriets side klædes på til at administrere de nye reg-
ler ensrettet. Der kan let opstå forskellige fortolkninger hos de enkelte ældretilsyn, hvilket kan
imødegås ved at udbrede best-practice eksempler og udstede klare vejledninger for tilsynspraksis
i god tid inden, at reglerne træder i kraft.
5.2. - Ansvar for ældretilsyn, jf. lovforslagets § 3.
Ansvaret for at varetage funktionen som ældretilsyn vil påhvile kommunalbestyrelsen i de kom-
muner, der vil blive udpeget af ældreministeren. Kommunalbestyrelsen i de pågældende kommu-
ner vil dermed få myndighedsansvaret og det politiske ansvar for udførelsen af opgaven som æl-
dretilsyn.
Ældreministeriet vurderer selv, at der i forbindelse med forankringen af ældretilsyn i et mindre
antal kommuner, vil skulle tages højde for at sikre uafhængighed og uvildighed i tilsynet. Det er
positivt, at den enkelte kommune ikke skal føre tilsyn med egne plejeenheder eller plejeenheder i
beliggenhedskommune for tilsynet, som det er tilfældet i dag.
Dansk Erhverv anbefaler:
Selvom udvalgte kommuner, med ansvar for ældretilsynet, ikke skal føre tilsyn med egne tilbud,
vil der stadig være en udfordring med at sikre uafhængighed og uvildighed i tilsynet. Det kommu-
nalt forankrede ældretilsyn kan have en tilbøjelighed til at favorisere andre kommunale tilbud.
Ældretilsynet bør forankres uden for kommunal organisering, myndighedsansvar og poli-
tisk ansvar. Ældretilsynet bør forankres ved en statslig enhed uden for den kommunale
organisering, f.eks. Sundhedsstyrelsen. Det vil styrke uafhængighed og uvildighed i ældre-
tilsynet.
5.3. - Et risikobaseret og reaktivt ældretilsyn inden for en periode på 5 år, jf. lovforslagets § 7.
Med den foreslåede § 7 vil det blive muligt at foretage risikobaseret ældretilsyn. Dansk Erhverv
bakker op om, at tilsynsbesøg og tilsyn foretages ud fra en risikovurdering med henblik på at
bruge ældretilsynets og plejeenhedernes ressourcer mest optimalt.
Det noteres i lovforslaget, at en risikomodel for at foretage ældretilsyn forventes udarbejdet med
relevante faktorer og parametre i form af tilgængelige data på Plejeoversigten, som f.eks. medar-
bejdergennemstrømning, lederskifte, sygefravær blandt personalet m.v.
Dansk Erhverv anbefaler:
Rette parametre skal udvælges i udviklingen af en risikomodel med henblik på at identifi-
cere plejeenheder, hvor et risikobaseret tilsyn vil være relevant. Dansk Erhverv bidrager
gerne til udviklingen af denne model.
DANSK ERHVERV
Side 23/24
5.4. - Tilbagemelding på tilsyn, jf. lovforslagets § 7.
Den foreslåede bestemmelse med § 7, stk. 4 vil indebære, at ældretilsynet vil skulle give en
mundtlig og skriftlig tilbagemelding til plejeenheden på tilsyn.
Dansk Erhverv anbefaler:
Tilsynsrapporter om den enkelte plejeenhed har stor betydning, da borgere orienterer sig i disse
ved valg af plejetilbud. Derfor vil retvisende tilsynsrapporter være grundlaget for, at borgeren
vælger det pågældende tilbud. Derfor er det centralt, at den enkelte plejeenhed inddrages i en hø-
ringsproces med ældretilsynet under udarbejdelsen af tilsynsrapporten inden den offentliggøres.
Det skal medvirke til, at plejeenhedens retssikkerhed styrkes og, at tilsynsrapporten er retvisende
og nuanceret.
I loven bør der indføres regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af ældretilsynet. Li-
geså bør Ældreministeriet udgive en vejledning med en udtømmende beskrivelse af hø-
ringsprocessen for ældretilsynet.
Ældreministeriet bør også sikre effektiv opfølgning på tilsynets varetagelse af deres opga-
ver.
5.5. - Samtilsyn på plejehjem, jf. lovforslagets § 8.
Med lovforslagets § 8 foreslås det, at tilsyn med plejehjem m.v. vil skulle udføres sammen med
andre relevante tilsynsmyndigheder (samtilsyn) i det tilfælde, hvor to eller flere tilsynsmyndighe-
der uafhængigt af hinanden udtager samme plejeenhed til tilsyn i det samme kalenderår.
Dansk Erhverv anbefaler:
Dansk Erhverv finder det positivt, at flere tilsyn sammentænkes med henblik på at give et mere
koordineret og holistisk tilsyn. Men hvis samtilsynet skal realiseres i praksis, vil det være nødven-
digt at udvikle en vejledning, som samtilsynet skal arbejde under.
Der er behov for en national vejledning for samtilsynet, som beskriver vægtningen mellem
de forskellige tilsyn med henblik på at afklare hvilket tilsyns vurdering, som har forrang.
Det skal sikre sammenhæng mellem de forskellige tilsyn.
Det bør noteres i lovgivningen, at tilbagemeldingen fra samtilsynet til plejeenheden skal
være koordineret mellem tilsynene, således samtilsyn bliver et reelt samtilsyn og ikke et
samtidigt tilsyn.
5.6. - Vurdering af kvalitet i helhedsplejen, jf. lovforslagets § 9.
Det beskrives, at vurderingen af kvaliteten i helhedsplejen vil basere sig på ældretilsynets løbende
tilsynsviden- og praksis og et vurderingskoncept, som vil blive udviklet frem imod idriftsættelsen
af ældretilsynet den 1. juli 2025, og som vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.
Det foreslås desuden, at ældreministeren vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen.
Dansk Erhverv anbefaler:
DANSK ERHVERV
Side 24/24
Et fagligt og ensrettet ældretilsyn er centralt for at skabe retvisende tilsynsvurderinger på tværs af
både plejeenheder, kommuner og hele Danmark. Det stiller krav til både den tilsynsførende, den-
nes faglighed samt ældretilsynets grundlag for vurdering.
For at skabe et objektivt og kvalificeret ældretilsyn skal ovenstående vurderingskoncept
være baseret på faglighed og ensrettet metodik. Det vil tilvejebringe en ensartethed på
tværs af ældretilsyn, kommuner og plejetilbud. Samtidig er der også behov for at be-
grænse antallet af målepunkter, således ældretilsynet bliver målrettet centrale faktorer, og
at praksissen for tilsynet ikke bliver for omfattende. Dansk Erhverv bidrager gerne hertil.
Dansk Erhverv gør desuden opmærksom på, at der kan være forskelle på plejeenheder.
Det kan være både geografiske, faglige, målgruppespecifikke forskelle m.v. Derfor skal det
være muligt for tilsynsførende at afvige målepunkter i det kommende vurderingskoncept,
hvis tilsynsførende vurderer, at bestemte målepunkter ikke er relevante hos det pågæl-
dende tilbud.
Dansk Erhverv gør opmærksom på, at ældretilsynets tilsynsviden- og praksis kontinuer-
ligt skal sikres, således de tilsynsførende har de nødvendige kompetencer til at forstå den
kontekst, som de måtte foretage tilsyn i. Det kan f.eks. ske gennem kvartalsvise møder
med plejeenheder på området med fokus på videns- og praksis udveksling eller opkvalifi-
ceringsforløb hos f.eks. sundhedsstyrelsen.
5.7. - Oplysningspligt for ældretilsynet, plejeenheden og den stedlige kommunalbestyrelse, jf. lov-
forslagets §§ 12-14.
Det foreslås med §§ 12-14 at fastsætte regler om oplysningspligt for henholdsvis plejeenheden, æl-
dretilsynet og plejeenhedens stedlige kommunalbestyrelse. Det foreslås, at den enkelte plejeen-
hed, efter anmodning fra ældretilsynet, er forpligtet til at videregive oplysninger, som ældretilsy-
net måtte vurdere som nødvendige for, at ældretilsynet kan vurdere kvalitet i helhedsplejen.
Dansk Erhverv anbefaler:
Dansk Erhverv bakker op om, at ældretilsynet skal kunne foretage et retvisende tilsyn af plejeen-
heden. Men der vil være behov for at beskrive den information, som ældretilsynet kan anmode
om. Hvis ikke der er en fast ramme for dette, kan der opstå tilfælde, hvor den enkelte plejeenhed
anmodes om at viderebringe omfattende mængde oplysninger, som vil være i modstrid med æl-
drereformens vision om mindre dokumentation og kontrol.
Der skal udarbejdes en liste over den specifikke information og informationens form, som
ældretilsynet kan anmode plejeenheden om.
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
DI høringssvar til udkast til forslag til lov om ældretilsyn
Dansk Industri har 23. august 2024 modtaget udkast til forslag til lov om ældretilsyn. DI repræsen-
terer en række virksomheder inden for ældre-, sundheds- og socialområdet1. I forbindelse med hø-
ringssvaret har DI derfor været i dialog med en lang række berørte medlemsvirksomheder.
Generelle bemærkninger
DI er generelt positivt stemt over for lovforslaget, som vil bidrage til kvalitetsudviklingen på
plejeenhederne, tage et opgør med overlappende tilsyn og reducere det samlede tilsynstryk.
DI kvitterer for, at der lægges vægt på en løsningsorienteret dialog mellem plejeenheder og
tilsyn, samt at tilsynet vil bistå med rådgivning og sparring. DI vurderer, at oprettelsen af et
fælleskommunalt ældretilsyn vil sikre øget uvildighed og uafhængighed, end det er tilfældet
med de kommunale tilsyn i dag. Det mest hensigtsmæssige havde dog været et samlet og
uafhængigt statsligt tilsyn på ældreområdet, så tilsynet ikke har relation til drift af plejeen-
heder i egen organisation.
Samlede og risikobaserede tilsyn
DI vil gerne rose aftalepartierne for at fremlægge et forslag, der vil føre til mindre forbrug af
ressourcer på unødig kontrol og bureaukrati. DI er enig i, at ældretilsynet skal prioritere at
føre tilsyn på plejeenheder, hvor der vurderes størst risiko for en bekymrende kvalitet i hel-
hedsplejen. DI ser frem til at følge udviklingen af en risikomodel, der tager afsæt i objektive
parametre efter ensartede, nationale opgørelsesmetoder i form af tilgængelige data på Ple-
jeoversigten.
ringssvar til udkast til lovforslag om ny ældrelov. Af samme årsag ser DI et stærkt behov for
udvikling af tilnærmelsesvis objektive parametre for ældretilsynets vurdering af kvaliteten i
helhedsplejen (inden for temaerne om selvbestemmelse, tillid samt samspil med pårørende
m.fl.), jf. §9, så det er klart for plejeenhederne, hvad værdierne i praksis indebærer. Såvel til-
synet som plejeenhederne vil have gavn af et klart fagligt grundlag for vurderingen af kvalite-
ten, så der sikres ensartede sparring, rådgivning og påbud.
DI mener også, at det er passende, at ældretilsynet skal foretage mindst ét anmeldt tilsyns-
besøg i hver plejeenhed inden for en periode på fem år, medmindre en risikovurdering kal-
1
lov om ny ældrelov.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
19. september 2024
der på yderligere. DI er betrygget i, at Ældrelinjen vil sikre, at bekymrende forhold i en pleje-
enhed vil blive opdaget hurtigere, så der er vished om, at der arbejdes med forbedring af
kvalitet, hvor behovet er størst.
DI er også positiv over for beslutningen om at samle tilsyn fra relevante tilsynsmyndigheder,
så tilsynene fortages på samme dag for de enkelte plejeenheder. Samtidig vil det tilveje-
bringe mindre forbrug af ressourcer hos både tilsyn og plejeenheder. Vi vil derfor også gerne
opfordre til, at regeringen ser på lignende tiltag på det specialiserede socialområde.
I en situation, hvor tilsynsenhederne på ældreområdet samles i en fælleskommunal model,
der ikke udelukker fejlskøn i hhv. risikovurdering eller vurdering af kvaliteten i helhedsple-
jen, anbefaler DI, at de enkelte plejeenheder får en reel klageadgang over tilsynets eventu-
elle påbud. Behovet for retssikkerhed for plejeenhederne gælder navnlig i forretningskritiske
tilfælde af påbud om forbud mod indflytning af nye beboere og forbud mod indtag af nye
borgere (jf. §11 stk. 1-2).
Ældretilsyn bør samles under én statslig myndighed
DI ser det som et skridt i den rigtige retning, at man samler de 98 kommunale tilsyn og det
statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed under et tværkommunalt og uaf-
hængigt ældretilsyn. Det sikrer et opgør med den uhensigtsmæssige praksis, hvor kommu-
nerne hidtil har ført tilsyn med egne plejeenheder i tillæg til private leverandører, hvilket in-
debar en betydelig risiko for manglende armslængde og uvildighed samt forskelsbehandling
af plejeenheder og borgere som følge af uens tilsynspraksis fra de 98 tilsyn. DI noterer også i
den forbindelse, at de udpegede kommuner til varetagelse af det fælleskommunale ældretil-
syn ikke vil skulle føre tilsyn med egne plejeenheder.
DI anbefaler dog, at det samlede tilsyn under én statslig myndighed for at sikre mest mulig
sammenhæng, uvildighed og armslængde i tilsynet med ældreplejen. Et samlet ældretilsyn
vil samtidig forenkle koordineringen af det foreslåede samt tilsyn mellem forskellige statslige
myndigheder.
DI står til rådighed for yderligere dialog samt for spørgsmål og uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Jakob Scharff
Branchedirektør
Høringssvar til udkast til forslag til lov om
ældretilsyn
Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til
udkast til forslag til lov om ældretilsyn.
Positivt med samling af tilsyn og fokus på læring og rådgivning
Forslaget om at etablere et nyt, forenklet tværkommunalt ældretilsyn
med fokus på bl.a. læring, som forankres i et mindre antal kommuner,
er positivt og kan være tidsbesparende og skabe mere tid til kerneop-
gaven.
I Dansk Sygeplejeråd ser vi også positivt på, at tilsynet i højere grad
end i dag skal være et værktøj for ledere og medarbejdere i deres ar-
bejde med mulighed for adgang til rådgivning og sparring, da det kan
forebygge kvalitetsforringelse og fejl.
Behov for opmærksomhed på balance mellem rådgivning og
sanktionering
Det bør være et opmærksomhedspunkt, at det kan være vanskeligt
med et tilsyn, som skal balancere både at have fokus på læring og
samtidig har sanktionsmulighed.
Det er vigtigt, at både ledere og medarbejdere ikke er bange for sank-
tionelle konsekvenser, når de søger rådgivning hos tilsynet. Det er
således væsentligt, at der bliver arbejdet indgående med at finde den
gode måde, hvorpå der kan skabes den ønskede samarbejdskultur i
relation mellem ældretilsynet og plejeenheden, som er præget af tillid,
åbenhed og tryghed.
Læring på tværs af ældretilsyn bør sikres
Det vil være oplagt, at man med oprettelsen af ældretilsynene sikrer
læring på tværs, så kvaliteten af tilsynene hele tiden udvikles. Vi vil
derfor foreslå, at det præciseres, hvordan dette sikres.
Ældreministeriet
Holmens kanal 22
1060 København K
16. september 2024
Dansk Sygeplejeråd
Sankt Annæ Plads 30
DK-1250 København K
mandag-torsdag 9.00-16.00
fredag 9.00-15.00
Tlf: +45 33 15 15 55
www.dsr.dk
dsr@dsr.dk
Side 2 af 2
Behov for særskilt fokus på faglig kvalitet i tilsynskriterier
I §9 beskrives det, at ældretilsynet skal vurdere kvaliteten i helheds-
plejen ud fra temaerne:
1) Den ældres selvbestemmelse.
2) Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse.
3) Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civil-
samfund.
De tre temaer fremgår også i forslag til ældreloven og er centrale te-
maer for ældretilsynets vurdering af den enkelte plejeenheds kvalitet i
helhedsplejen.
Vi vil foreslå, at der også i målepunkterne for tilsynet indgår nogle kri-
terier for den faglige kvalitet i indsatsen.
Dansk Sygeplejeråd ser frem til at fortsætte dialogen og samarbejdet
om udviklingen af ældreområdet. Vi står altid til rådighed for opkla-
rende spørgsmål til budskaberne i dette høringssvar og om udviklin-
gen af ældreområdet generelt.
Med venlig hilsen
Harun Demirtas
1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd
Danske Diakonhjem | Skomagervej 11 | 7100 Vejle | 76 40 14 00 | danske@diakon.dk | diakonhjem.dk | CVR 555 666 777
Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet Vejle, 19. september 2024
Høringssvar
Vi har inddelt vores høringssvar tilsvarende de tre lovudkast.
Indhold
Kommentarer til udkast til ældrelov.................................................................................................. 2
Helhedspleje............................................................................................................................... 2
Alment område ........................................................................................................................... 2
Rekruttering ................................................................................................................................ 2
Kvalitetsstandarder..................................................................................................................... 3
Sammenhængende forløb ........................................................................................................... 3
Plejeoversigt ............................................................................................................................... 3
Afregning af private leverandører.................................................................................................. 4
Bankgaranti................................................................................................................................. 5
Kommentarer til udkast til lov om ældretilsyn ................................................................................... 6
Risikomodel................................................................................................................................ 6
Økonomi..................................................................................................................................... 6
Tillid, rådgivning og bekymringshenvendelser ............................................................................... 7
Sanktioner .................................................................................................................................. 8
Tilbagemelding på tilsynet ........................................................................................................... 8
Vurdering af tilsynet..................................................................................................................... 8
Dokumentation ........................................................................................................................... 8
Eksterne ..................................................................................................................................... 9
Kommentarer til udkast til lov om lokalplejehjem............................................................................ 10
Tilkøbsydelser........................................................................................................................... 10
Økonomi................................................................................................................................... 10
Kompetencer og evaluering ....................................................................................................... 11
Side 2 af 11
Kommentarer til udkast til ældrelov
Helhedspleje
Der skal indføres helhedspleje i form af små rummelige og sammenhængende pleje og
omsorgsforløb, hvor beslutninger om pleje og omsorg konkret træffes tæt på borgeren. Det er vores
opfattelse, at hos Danske Diakonhjem træffes beslutninger om hjælp til borgeren allerede sammen
med borgeren og i tæt dialog med borger og evt. pårørende
Hvis rehabilitering efter §83a og vedligeholdende træning efter §86 skal indeholdes i helhedsplejen, vil
det kræve en større grad af tværfaglighed tæt på borgeren, end der er for nuværende på de fleste
plejehjem, både private og kommunale. Derfor bør tværfaglighed tænkes ind i den økonomi, der følger
den enkelte borger, så det er realistisk at opnå indenfor en økonomisk ramme.
Det vil være vanskeligt at opnå helhedspleje, uden at man indtænker sundhedsfaglig pleje og
behandling. Derfor vil vi opfordre til, at der i den nye lov stilles krav om, at de sundhedsfaglige
indsatser i primær sektor, som udgangspunkt skal ydes i sammenhæng med den helhedspleje og leve
op til ældrelovens §11 om, hvordan den konkrete tilrettelæggelse skal understøtte, at borgerne
oplever sammenhæng og kontinuitet i hjælpen, med færrest mulige medarbejdere i hjemmet.
Alment område
Loven lægger op til at alder og aldring ikke er et specialiseret område, men et alment område. Vi vil
gøre opmærksom på, at mange ældre er syge og at sygdom som f.eks. demens og andre former for
hjerneskade som f.eks. apopleksi kræver specialiseret viden og høj faglighed for at kunne understøtte
lovens formål. Samt ikke mindst kontinuerligt fokus på kompetenceudvikling blandt ledere og
medarbejdere.
Rekruttering
Som der nævnes i lovforslagets baggrundsmateriale, er der store udfordringer med at uddanne og
rekruttere et tilstrækkeligt antal faglærte medarbejdere til ældreplejen. Der bør sættes massivt ind for
at forebygge og afhjælpe dette problem. Ellers vil der opstå udfordringer, da hjælpen til borgerne skal
tilrettelægges ud fra medarbejdernes faglighed. Det kræver, at medarbejderne har en form for
faglighed.
Vi ser flere steder i landet alvorlig mangel på faglært arbejdskraft, som betyder at der er en høj andel af
ufaglærte ansatte på f.eks. et plejehjem - dette stiller større krav til introduktion og oplæring, hvis
kvaliteten af plejen skal sikres. Det stiller igen større krav til det faglærte personale og er mere
ressourcekrævende. Som igen kan give større risiko for udbrændthed eller mangel på
meningsfuldhed, som potentielt kan give stress/sygemeldinger.
Ekstra oplæring og fokus på kvaliteten hos ufaglærte medarbejdere kræver ekstra tid og ressourcer,
der går fra kerneopgaven med omsorg og pleje af borgerne. Vi vil derfor opfordre til, at dette også
tænkes ind i den økonomiske ramme for drift af plejehjem.
Side 3 af 11
Kvalitetsstandarder
Vi oplever, at de kommunale kvalitetsstandarder kan opleves rigide og styrende og i nogle tilfælde
kommer til at fylde så meget, at de kan stå i vejen for muligheden for at yde de indsatser, der fagligt
giver bedst mening. Omvendt er vi bekymrede for, at uden de kommunale kvalitetsstandarder vil der
kunne opstå mange forskellige fortolkninger og standarder, som i modsætning til nuværende, bare
ikke er nedskrevet og derfor ikke gennemsigtige for hverken borgere eller medarbejdere.
Vi opfordrer derfor til, at der opsættes en national standard for, hvad der opfattes som god ældrepleje
og helhedspleje.
Sammenhængende forløb
Det er centralt at der også stilles krav om at sikre kontinuitet og sammenhæng for borgerne, når de
skifter forløb, ved at der opstilles krav om et minimum af information, der skal følge borgeren, når de
flytter leverandør eller f.eks. på plejehjem. Vi oplever store problemer med at få tilstrækkelige
oplysninger om borgerne fra hjemmepleje og kommuner før indflytning på plejehjem, hvilket giver stor
risiko for et svigt i kvaliteten af pleje og omsorg. Den manglende viden kan påvirke den nye indflyttede
borgers trivsel og giver utryghed og usikkerhed hos både borger, pårørende og medarbejdere.
Plejeoversigt
Vi hilser velkomment, at der skal være stor gennemsigtighed med kvaliteten af et plejehjem gennem
en plejeoversigt. Det er vigtigt for både beboere, pårørende og for kommende medarbejdere. Vi er
uforstående over, at man indtænker at antallet af medarbejdere og faggrupper påtænkes offentliggjort
på den nye plejeoversigt. Efter vores vurdering og erfaring fortæller dette ikke noget om kvalitet.
Oversigten vil desuden ikke give nogen indikation af, hvilke andre ressourcer, der understøtter et
plejehjem i form af f.eks. frivillige og eksterne videnpersoner, som demenskonsulenter eller
kommunens sygepleje, samt centrale ressourcepersoner, som f.eks. kvalitetskonsulenter mv.
Side 4 af 11
Afregning af private leverandører
Kommentar til §20 i Ældrelov og §32 stk. 3 og 4 (nyt i Lov om friplejeboliger)
I henhold til lovforslaget og de eksisterende vejledninger til beregning af takster (som har lovhjemmel i
den eksisterende lovs §32 stk. 3 og 4) skal taksterne for ydelserne (iht. tidligere lov om social service
og nu Ældreloven) beregnes på baggrund af kommunens langsigtede omkostninger ved levering af et
tilsvarende tilbud.
Den nye §20 og ændringerne i lov om friplejeboliger er direkte i strid med ordlyden om langsigtede
omkostninger, idet en regulering iht. lovforslaget skal efterreguleres, hvis de faktiske omkostninger har
været hhv. højere eller lavere end budgetteret det enkelte år.
Hvis dette er tilfældet, beregnes taksten jo netop ikke på baggrund af langsigtede omkostninger,
men på baggrund af et budget. Og dermed anerkender man, at takster, som oftest beregnes på
baggrund af budgetter, og er beregnet på et grundlag som ikke opfylder den nuværende
lovgivning på området.
Det antages, at denne formulering er indsat, fordi der er en erkendelse af at kommuners budgetter i
overvejende grad er lavere end hvad de faktiske regnskaber viser og at man derved vil sikre at der ikke
forskelsbehandles.
Forslaget er i vores optik i strid med gældende og foreslåede lovgivning, hvor takster beregnes på
baggrund af langsigtede omkostninger og dette er ikke lig med budgetterede omkostninger. Visse
kommuner beregner taksterne årligt på baggrund af de tre foregående års regnskaber og det
kommende års budget dette vil give en mere fair og transparent takstberegning.
Hvis forslaget om efterregulering med tilbagevirkende kraft vedtages vil forslaget medføre stor
usikkerhed for investorer i friplejehjem og for operatøren.
Hvis en privat operatør udsættes for en reel risiko for at skulle tilbagebetale en andel af den modtagne
betaling for den ydede pleje og omsorg vil det med stor sandsynlighed betyde at kreditværdigheden
reduceres markant og investorers appetit for investering i friplejehjem reduceres betydeligt.
nævneværdige
overskud. Indtægterne fra tilvalgsydelser er yderst begrænsede (0,5% af den samlede omsætning
hidrørende fra ældrepleje og omsorg dvs. ekskl. Husleje), idet ældre, der visiteres til plejehjem i dag,
er i en så ringe helbredsmæssig tilstand (50% medicineres og op mod 80% er i varierende grad
demensramte) at det kun er den basale pleje- og omsorg som efterspørges.
De indtægter som et friplejehjem oppebærer svarer til kommunens egne omkostninger til drift af
plejehjem og det efterlader dermed en begrænset mulighed for afkast. Mellem 70 80% af
omkostningerne ved drift af et plejehjem består af personaleomkostninger. Plejen planlægges ud fra
den takst, der udmeldes forud for et nyt regnskabsår og dermed vil omkostningerne ikke kunne
reduceres med tilbagevirkende kraft. Hvis der skal tages højde for en risiko for tilbagebetaling, vil
normeringen på et plejehjem skulle reduceres yderligere og dermed være forbundet med risiko for,
at plejehjemmet ikke kan leve op lovgivningen. Alle indtægter er i overvejende grad disponeret til
omkostninger og et tilbagebetalingskrav ville medføre underskud og i yderste konsekvens medføre
konkurs.
Har politikerne mon overvejet risikoen ved denne afregningsmodel? For en friplejeboligoperatør (og
investor i en oftest +100 mdkk. investering er forudsigelighed i indtægtsgrundlaget afgørende.
Side 5 af 11
Bankgaranti
Det er uklart hvorvidt kravet om bankgaranti skal gælde friplejehjem og hvor stor en sådan
bankgaranti i givet fald skal være. Et krav om bankgaranti for friplejehjem vil reducere antallet af nye
friplejehjem og true eksisterende operatører, idet operatøren jf. ovenstående begrænsede afkast - vil
kunne stille en bankgaranti. Den finansielle belastning ved at etablere friplejehjem er i forvejen,
uanset om det er med en investor eller under den støttede ordning, massiv (ved større plejehjem på
ca. 60 pladser mellem 15 25 mdkk), hvortil kommer en 25- 30-årig huslejeforpligtelse for HELE
friplejehjemmet.
Side 6 af 11
Kommentarer til udkast til lov om ældretilsyn
Organisering
Organiseringen i fem eller potentielt mange kommuner giver uklarhed i forhold til det overordnede
ansvar for ledelsen af tilsynet, beslutningsprocesser samt, hvordan der sikres ensartethed i
sagsbehandling og vurderinger.
Vi er derudover nysgerrige på hvilke kvalifikationer/kriterier der vil ligge til grund for en udpegning af de
ansvarlige tilsynskommuner. Hvad vil gøre de udpegede kommuner bedre i stand til at løfte opgaven
og hvordan sikres denne ensartede kompetence på tværs.
Som aktør på tværs af landet i 36 forskellige kommuner ser vi en potentiel risiko for, at vi som
organisation ikke vil kunne være sikre på, hvordan kvaliteten skal være for at stille tilsynet tilfreds.
Vi ser også en mulig udfordring i forhold til at kunne målrette tværgående forbedringsindsatser, hvis
kravene fortolkes forskelligt i de forskellige tilsynsenheder.
Vi er derudover bekymrede for at samtilsyn kræver meget administrativ koordinering, og vi har svært
ved at se hvordan samtilsyn vil mindske kompleksiteten og reducere ressourceforbruget.
Der bliver lagt meget vægt på den læringsorienterede dialog. Hvilket vi er meget enige i. Men går det
læringsorienterede begge veje? Bliver der koordineret på tværs af tilsynsenhederne, således at også
tilsynsførende deler feedback, læring og erfaringer med øvrige tilsynsførende kommuner?
Her vil en årlig rapport være lærerig som en opsamling i forhold til næste års fokuspunkter. Men i den
daglige drift er der behov for at læringer og erfaringer bliver givet videre, så snart der er tale om en
generel læring, som går på tværs, og som kan indarbejdes løbende.
Risikomodel
Vi er uforstående over, at man indtænker at antallet af medarbejdere og faggrupper påtænkes
offentliggjort på den nye plejeoversigt. Efter vores vurdering og erfaring fortæller dette ikke noget om
kvalitet og borgernes oplevelse af selvbestemmelse og det er en modsætning til ældrelovens formål
om mere tillid. Desuden er dette jo data, som kan svinge og er et øjebliksbillede. Hvis data skal være
aktuelt, vil det kræve en del administration, og det vil derfor gøre data usikre og irrelevante.
En god faglighed hænger ikke nødvendigvis sammen med en bestemt faggruppe og oversigten vil ikke
give nogen indikation af, hvilke andre ressourcer der understøtter et plejehjem i form af f.eks. frivillige
og eksterne videnpersoner, som demenskonsulenter eller kommunens sygeplejes centrale
ressourcepersoner, som f.eks. kvalitetskonsulenter mv.
Økonomi
Vi mangler information om, hvordan man påtænker, at det nye ældretilsyn skal finansieres.
Side 7 af 11
Især den administrative koordinering og compliance vil kræve mange tværgående ressourcer.
Samtidig med at en forandring, ny organisering og flytning af arbejdspladser altid vil give et dyk i
produktivitet, erfaring og koordinering.
Tillid, rådgivning og bekymringshenvendelser
Det bærende element i tilsynet er tillid og læringsorienteret dialog og et plejehjem skal kunne
henvende sig for rådgivning, hvis de oplever at noget er svært.
Der er dog ingen sammenhæng imellem de påtænkte planer om anonyme henvendelser og
manglende mulighed for indsigt i, hvilke henvendelser ældretilsynet får og, hvordan de forholder sig til
og reagerer på dem.
Vi er bekymrede for, at en udbredt mulighed for at henvende sig anonymt potentielt kan resultere i
grundløse anklager, hvor man ikke kan komme i dialog og heller ikke får mulighed for at belyse sin side
af sagen.
Hvis den nye ældrelov godkendes i sin nuværende form, vil det få store og negative konsekvenser for
det proaktive kvalitetsarbejde. Såfremt en tilsynsmyndighed ikke har oplysningspligt overfor os som
aktør i forhold til indkomne bekymringshenvendelser, så fratages vi muligheden for at analysere og
rette op på eventuelle kvalitetsbrister rettidig.
Vi mener, at det vil udgøre en risiko for, at et plejehjem ikke henvender sig for råd, da man ikke har
jvf. oplysningspligten i sidste ende vil udløse et tilsyn og mulig sanktion.
At man ikke kan få indsigt i, hvem der har henvendt sig om hvad, i forhold til bekymringshenvendelser
vil udgøre en stor risiko for et utrygt arbejdsmiljø for både ledelse og medarbejdere. Samtidig giver det
en risiko for både kvalitet og patientsikkerhed, hvis et plejehjem ikke ved besked om mulige
problemer, så man internt kan begynde at arbejde med relevante indsatser for at sikre kvalitet og
patientsikkerhed.
Der kan ikke opretholdes tillid i en relation, hvor den ene part sidder med viden, som den anden part
ikke er oplyst omkring. Vi mener ikke, at man i et retssamfund kan undlade at oplyse den anklagende
om hvad denne er anklaget for. Vi vil derfor opfordre til, at ældretilsynet bliver forpligtede til at oplyse
den enkelte plejeenhed om enhver bekymringshenvendelse de modtager. Og så vidt muligt at
indhente samtykke om, at henvenderens identitet kan oplyses.
Vi ser også en risiko for, at en tillidsfuld henvendelse til ældretilsynet kan oversendes som
bekymringshenvendelse til en anden myndighed, hvilket også kan skade incitamentet fra en
plejeenhed til at henvende sig til ældretilsynet.
Vi vil også henlede opmærksomheden på, at der kan forekomme snitflader, hvor forskellige
myndigheders lovhjemmel og praksis adskiller sig i forhold til behandling af bekymringshenvendelser,
hvilket kan give udfordringer, hvis en henvendelse lander forkert hos ældretilsynet og sendes videre til
f.eks. en sundhedsfaglig tilsynsmyndighed.
Den beskrevne oplysningspligt giver flere parallelle arbejdsgange, hvor hver part skal overveje hvilke
øvrige relevante parter der skal deles oplysninger med og hvorfor. Vi opfordrer til, at denne
Side 8 af 11
oplysningspligt tænkes igennem igen, således at processen bliver smidigere og smartere, så det ikke
afhænger af den enkeltes vurdering af hvem og hvornår en oplysning skal sendes videre. Det vil i hvert
fald med stor sandsynlighed ende med fejl, uens oplysninger og manglende tillid til systemet.
Sanktioner
Hvis der skal være fokus på dialog og læring, også når der gives sanktioner, vil vi opfordre til, at der i
fristerne for, hvornår udfordringerne skal rettes op, gives den nødvendige tid, til at f.eks. et
læringsforløb indtænkes så det kan bruges til at komme i mål med indholdet af et eventuelt påbud.
Det skal desuden afspejles i en smidig og hurtig arbejdsgang i forhold til at kunne søge hjælp til
processen fra ældretilsynet.
Tilbagemelding på tilsynet
Vi opfatter teksten i forslaget som om, at man som plejehjem straks efter tilsynet får en mundtlig
tilkendegivelse på observationer og konklusion. Betyder det, at man med det samme får en afgørelse
på vurderingen fra tilsynet.
Vurdering af tilsynet
Vi er uforstående overfor, at det ikke er mere eksplicit beskrevet, at tilsynet skal vurdere fagligheden i
ældreplejen i sammenhæng med borgerens oplevelse af selvbestemmelse og tillid til medarbejderne.
Hvis man skal undersøge og sikre kvaliteten kan borgernes oplevede selvbestemmelse og tillid ikke
stå alene i vurderingen af den hjælp og pleje der ydes, men skal ses i sammenhæng med den faglighed
og kompetencer som medarbejderne har og deres muligheder og evner til at dele viden om borgernes
ønsker og behov for hjælp.
I omsorg for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, opstår der ofte etiske dilemmaer og
valg, hvor medarbejdere og ledelse er i krydspres mellem omsorgspligt, selvbestemmelse og
omsorgssvigt. Hvordan kan tilsynet vurdere dette, hvis man alene forholder sig til borgerens oplevelse
af selvbestemmelse og tillid.
Vi vil også opfordre til, at det uddybes, hvad der forstås ved et tæt samspil med lokale fællesskaber og
civilsamfund. Hvornår er det tæt nok?
Vi ønsker også at det uddybes, hvordan observation skal bruges som en valid metode til vurdering af
kvaliteten, da observatøren uvægerligt vil blive en del af den situation der observeres og vil påvirke den
(ubevidst).
Dokumentation
Hvor går grænsen mellem helhedspleje og sundhedsfaglig pleje? I det nye tilsyn vil der ikke blive lagt
vægt på dokumentation, men så længe borgerne på plejehjem både er gamle og syge vil der stadig jvf.
sundhedslovgivningen være krav om meget dokumentation jvf.
journalføringsbekendtgørelsen. Der er også snitflader i hele forebyggelsesområdet, som både hører
under servicelov/ældrelov og sundhedslov.
Side 9 af 11
Eksterne
Vi er glade for mulighederne for både hjælp fra VISO og Sundhedsstyrelsens rejsehold. Det vil dog give
mening at samle kompetencerne og ansøgning om hjælp i den samme organisation, så det bliver
lettere for en plejeenhed at søge hjælp. Det kunne være op til den nye organisation at vurdere, om det
skulle være et læringsforløb rettet mod en konkret borger eller situation, eller rettet mod generel
læring.
Side 10 af 11
Kommentarer til udkast til lov om
lokalplejehjem
Denne lov har ikke direkte påvirkning på vores organisation, men vi er interesseret i det og
kommenterer på det, fordi det kan have indirekte påvirkning i forhold til vores takster og
driftsoverenskomster. Derfor har vi nogle spørgsmål og refleksioner på baggrund af lovudkastet.
Tilkøbsydelser
Hvordan fastsættes tilkøbsydelser, så de ikke er konkurrenceforvridende? I det nationale
frikommuneforsøg i 2018-2020 var der stor forskel på de priser kommunerne fastsatte. Hvordan findes
?
De oplistede supplerende ydelser som ekstra rengøring, mad til pårørende og fejring af mærkedage er
ydelser vi i dag i større eller mindre grad betragter som god service. Og ikke nødvendigvis en ekstra
tilkøbsydelse.
Det er helt generelt vores vurdering at tilkøbsydelser er overvurderet i forslaget med lokalplejehjem. Vi
oplever som privat leverandør ikke den store efterspørgsel (0,5% af omsætningen). Vi har at gøre med
en gruppe mennesker, der ikke altid selv er i stand til at formulere og koordinere behovet for ekstra
ydelser.
Økonomi
Det må alt andet lige blive dyrere for kommunerne med en lønnet professionel bestyrelse, samt
administration og servicering heraf. Samt den tid leder og medarbejder på hjemmet skal bruge ekstra
af direkte og indirekte arbejdstid, som går fra omsorgsarbejdet.
Derudover kommer lønninger til at ansætte en direktion, som må forventes at have et vist niveau, for
at kunne tiltrække kompetencer og erfaringer til at drive et professionelt aktieselskab.
Hvordan finansieres løsningen, når en eventuel implementeringspulje er brugt op? Hvis midlerne skal
findes inden for områdets eksisterende budgetter, vil det alt andet lige gå ud over kvaliteten af
plejehjemmenes kerneopgave.
Vi er selvfølgelig optaget af om friplejehjemstaksten også bliver tilsvarende højere når taksten til
lokalplejehjem skal fastsættes således at den også dækker finansiering til direktion og bestyrelse?
Jf. princippet om at friplejehjemstaksten følger den kommunale takst. Her er det også centralt at
arbejde med hvordan der sikres gennemsigtighed i udregning af nye takster, så vi sikrer den
nødvendige dialog om samarbejdsgrundlaget.
Derudover sender det efter vores mening et meget dårligt signal til det øvrige civilsamfund, at frivillige
nu skal have en løn for deres arbejde, når nu
Side 11 af 11
Hovedparten af bestyrelserne i selvejende institutioner
uanset om et plejehjem drives på baggrund af lov om friplejeboliger eller iht til en overenskomst
lønnes IKKE i dag. Frivillige og venneforeninger er et meget vigtigt fundament i vores arbejde på
friplejehjemmene. Vi vil ikke kunne honorere deres arbejde med et økonomisk vederlag.
En professionel bestyrelse vil skulle modtage professionel rapportering det vil betyde, at
plejehjemmene skal have en ressource ansat, som er i stand hertil eller at der indgås en aftale med en
leverandør af administrative ydelser om levering heraf.
Lokalplejehjemmene skal ligeledes beskattes af en evt. gevinst ved salg af tilvalgsydelser. Dette vil
kræve at der udarbejdet et skatteregnskab = yderligere administration. Vi er ligeledes forundrede over,
at lokalplejehjem KUN skal beskattes af et eventuelt overskud ved salg af tilvalgsydelser, når skats
praksis i dag er, at Danske Diakonhjems friplejehjem er skattepligtige af ALLE indtægter inkl.
takstbetaling.
Vi hører derfor gerne, hvor pengene til disse nye opgaver skal komme fra? Skal de komme fra nogle
budgetter, der i forvejen er ekstremt pressede og dermed forringe mulighederne for vores arbejde med
at yde pleje- og omsorg?
Det er overordnet set uklart hvilke konsekvenser det vil have for lokalplejehjemmet, hvis dette drives
med underskud. Under antagelse af at et lokalplejehjem skal drives på lige vilkår som et friplejehjem,
så vil det være forskelsbehandling, hvis lokalplejehjemmets eventuelle underskud finansieres af
kommunen.
Kompetencer og evaluering
Hvilke kompetencer og erfaringer med området kvalificerer bestyrelsesmedlemmer til at stille op, når
lokalkendskab også er et vigtigt parameter? Hvilke kompetencer vil eksplicit være defineret i
vejledninger? Henset til beboernes almene helbredsmæssige tilstand, når disse visiteres til
plejehjem, bør den sundhedsfaglige kompetencer og indgående kendskab til overholdelse af
lovgivningen ikke undervurderes.
Hvordan skal generalforsamlingen have et kvalificeret bud på hvad vederlagsniveauet skal være på?
Og med hvilken referenceramme?
Hvordan evalueres tiltaget efter implementeringspuljen er opbrugt?
Hvis det er kommunalbestyrelsen der skal fastsætte retningslinjer for lokalplejehjemmets
opgavevaretagelse, hvad er da bestyrelsernes mandat og indflydelsesramme? Samt ansvaret or
finansiering mv, hvad er det så der er overladt til bestyrelserne, og hvilket mandat har bestyrelsen i
forhold til over/underskud? På den måde er lokalplejehjem ikke ligestillet med friplejehjem.
DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.
Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.
Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH) vedrørende udkastet til hø-
ring om ældreloven, lov om ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretil-
syn, lov om lokalplejehjem samt ændring af lov om friplejehjem.
DH har bemærkninger til forslaget til ældreloven og til lovforslaget om ældretilsyn. Til de øvrige lov-
forslag har DH ingen bemærkninger.
Indledende bemærkninger
DH kan sagtens se behovet for at styrke den almene ældrepleje, men vi er dybt bekymrede for forsla-
get til ældrelov, da mange i vores medlemsorganisationers målgrupper risikerer at komme i klemme
mellem en ældrelov og serviceloven. Målgruppen for ældreloven er potentielt meget stor og kan også
indeholde mange målgrupper af mennesker med handicap. Vi ser allerede i dag en stor en stor udfor-
dring i landets kommuner med at samtænke indsatser indenfor serviceloven. Ved at oprette endnu en
lov skaber vi en yderligere kompleksitet. Vi er bekymrede for, at endnu flere mennesker, som har
brug for en kompenserende eller specialiseret hjælp, får tilbud om almen ældrepleje.
Vi mener derfor, at regeringen skal trække forslaget til ældrelov tilbage og i stedet kigge på, hvordan
intentionerne i ældreloven kan implementeres i serviceloven.
Bemærkninger til forslag til ældrelov
Målgruppen for ældreloven og snitfladen til serviceloven
Med ældreloven lægges der op til en skelnen mellem den almene ældrepleje og det specialiserede
socialområde. Der lægges ligeledes op til at skelne mellem, om en funktionsnedsættelse er opstået
før eller efter folkepensionsalderen på grund af aldring. Det kan være vanskeligt i praksis at fast-
sætte, hvornår et handicap er opstået. Det vil desuden, set fra borgerens perspektiv, være ligegyldigt.
Behovet for støtte ændrer sig ikke, uanset hvordan og hvornår funktionsnedsættelsen er opstået. I
DH har vi det udgangspunkt, at et handicap er et handicap, uanset hvornår det er opstået.
DH er bekymret for, at ældre borgere med handicap ikke får den nødvendige kompenserende støtte
til at klare sig selv og fastholde deres funktionsniveau, men i stedet får tilbud om almen ældrepleje.
Dette kan få den konsekvens, at behovet for en mere specialiseret pleje tilsidesættes, og at deres
funktionsniveau forværres yderligere som følge af aldring. Grundlæggende frygter vi, at ældre bor-
gere med et handicap sættes i en dårligere situation retssikkerhedsmæssigt.
DH er ligeledes bekymret for den øgede grad af kompleksitet, som ældreloven indfører. Hvis man er
under folkepensionsalderen, vil man fortsat kunne modtage støtte efter serviceloven. Omvendt vil
man også kunne modtage støtte efter ældreloven, hvis man er over folkepensionsalderen. Man vil til-
med kunne modtage støtte efter begge love – uanset alder. Det er ikke klart defineret, hvilken mål-
gruppevurdering der skal lægges til grund for bevilling af støtte efter hvilke love. For at øge komplek-
siteten yderligere modtager mange i målgruppen også støtte efter sundhedsloven.
Dokument oprettet 03 september 2024
Sag 22-2022-00492 – Dok. 656398
Side 2 af 4
Vi er bekymrede for, at når lovkomplekset bliver mere komplekst, får det den konsekvens, at menne-
sker med handicap vil falde mellem to stole. Det kunne for eksempel være en socialforvaltning, der
sender borgeren i retning af ældreforvaltningen, fordi man har adskilt områderne i lovgivningen, da
borgeren er over folkepensionsalderen. Ældreforvaltningen mener til gengæld, at borgerens handicap
kræver specialiseret støtte og sender derfor borgeren tilbage igen. Allerede i dag ser vi borgere, som
får frataget deres kompenserende støtte, for eksempel borgerstyret personlig assistance, for til gen-
gæld at modtage hjemmehjælp. Vores frygt er, at dette vil blive mere udbredt, hvis ældreloven vedta-
ges.
Målgruppen for ældreloven, § 2, er meget upræcis og åbner for et stort fortolkningsspørgsmål i lan-
dets kommuner. DH mener derfor, at målgruppen for ældreloven skal defineres mere, så mennesker
med handicap som udgangspunkt får hjælp efter serviceloven.
Behovet for specialisering i den almene helhedspleje
Med ældreloven lægges der op til, at leverandører, både kommunale og private, skal tilbyde hele pa-
letten af ydelser inden for helhedsplejen. Konkret drejer det sig om: 1) personlig hjælp og pleje, 2)
hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, og 3) genoptræning af fysisk funktions-
nedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.
Udgangspunktet er, at leverandørerne skal levere en almen ydelse i helhedsplejen. Der er derfor ikke
lagt op til, at borgere, som modtager ydelser efter ældreloven, skal have specialiserede ydelser i hel-
hedsplejen. DH kan sagtens se behovet for, at ydelserne på ældreområdet samtænkes, og at der kan
være en større grad af fleksibilitet og synergi mellem dem. Men vi er bekymrede for, at borgere, som
har behov for et helt alment tilbud om fx pleje i hjemmet, men kombineret med et specialiseret genop-
træningstilbud, ikke får det tilbud, de har brug for, når det bevilliges gennem pakkerne i helheds-
plejen, som skal være almene.
DH ser dog positivt på tankerne om helhedsplejen. Hvis ældre borgere med handicap faktisk får den
rette specialiserede hjælp, så kan synergien i en helhedspleje være meget givende.
Den rette visitation
Når kompleksiteten i lovgivningen øges, bliver det også sværere for den enkelte visitation at sam-
mensætte den rette pakke af støtte til borgeren. Vi mener derfor, at det skal tydeliggøres i lovgivnin-
gen, at når der er tale om en ældre borger med funktionsnedsættelse, skal der i visitationen af borge-
ren tages stilling til, om der også er ydelser efter serviceloven, som kunne være relevante at inddrage
i den helhedspleje, som borgeren modtager. Det kunne for eksempel være, at man har brug for hjælp
til at bade, som er et helt alment plejetilbud, men at man også har brug for specialpædagogisk støtte.
DH kan ikke understrege nok, at der skal være en klar skelnen til serviceloven, når der bevilges
støtte efter ældreloven.
DH mener også, at inddragelse af den rette faglige ekspertise er helt afgørende i at sikre den rette vi-
sitation. I dag oplever DH nogle meget standardiserede visitationsskemaer, som ikke tager højde for
andet end en borgers funktionsniveau. Et eksempel er, at man som ældre blind godt kan rejse sig fra
en stol ti gang i træk, men man kan stadig ikke finde den nøgle/ting, man tabte på gulvet. Derfor er
der brug for, at visitator har fokus på, at særlige behov for pleje og praktisk hjælp før sig gældende,
når det drejer sig om ældre med handicap.
Side 3 af 4
Mangel af kobling til sundhedsområdet
Det er bekymrende, at sundhedsområdet ikke bliver adresseret i en reform af ældreområdet, særligt i
en tid, hvor sundhedsstruktur og kædeansvar fylder meget i den politiske debat. Et godt eksempel er
genoptræningsområdet, som i dette lovforslag skal være en del af den almene helhedspleje i kommu-
nerne. Samtidig tilbyder sundhedsvæsenet også genoptræning, men efter sundhedsloven, hvor bor-
geren, modsat serviceloven, har krav på en genoptræningsplan baseret på sundhedsfaglig viden, og
at denne følges. Den retssikkerhed har borgeren ikke, når borgeren skal have genoptræning, hvis det
ikke er som følge af en sygehusindlæggelse.
DH mener, at borgere, som skal have genoptræning i den kommunale helhedspleje, skal have de
samme rettigheder som borgere, der skal have genoptræning som led i en sygehusindlæggelse. Det
vil sige, at de har krav på en genoptræningsplan, samt at denne følges af den kommunale helheds-
pleje.
Madudbringning og madordning
I serviceloven er der mulighed for at få støtte til at tilberede maden i hjemmet, så borgere, som mod-
tager ordningen, kan fastholde en smule af den normale tilværelse, de tidligere har haft. Det er en
ordning, som er med til at højne livskvaliteten hos den enkelte – uagtet om denne er ældre, har en
funktionsnedsættelse eller begge dele.
I ældreloven lægges der op til, at maden bringes ud og muligheden for hjælp til tilberedning af målti-
det således fratages ældre, som modtager støtten efter ældreloven. DH mener, at det er en klar og
tydelig forringelse af ældres mulighed for at få støtte til madlavningen. Vi har en klar bekymring for, at
borgere med handicap, som kommer til at modtage en form for almen helhedspleje, fordi deres funk-
tionsnedsættelse ikke kalder på en specialiseret indsats, ikke får mulighed for hjælp til madlavningen
i eget hjem.
Vi mener, at regeringen helt skal fjerne §§ 13 og 14 i udkastet til ældreloven og i stedet fastholder ni-
veauet fra serviceloven.
Aldersgrænser i serviceloven
I ældreloven erkender man, at der kan være behov for støtte efter loven, selvom borgeren ikke er
over folkepensionsalderen. Dette kan vi i DH kun bifalde. Desværre er der i dag i serviceloven en
række bestemmelser, som er aldersbetingede, og som borgere over folkepensionsalderen ikke kan
modtage. Vi mener, at dette er en oplagt mulighed for at rette op på dette og en gang for alle afskaffe
aldersdiskrimination i ydelser under serviceloven.
Forslag til lov om ældretilsyn
DH foreslår, at man ikke fortsætter det kommunale ældretilsyn, men gør tilsynet statsligt for at sikre
den nødvendige armlængde i tilsynene. Det er vigtigt for tilsynenes kvalitet og troværdighed, at der
ikke kan sættes spørgsmålstegn ved deres uafhængighed i forhold til dem, de fører tilsyn med.
Vi ser dog positivt på, at der i forslaget til loven er fokus på at samtænke de forskellige tilsyn samt
have tilsyn med fokus på udvikling og læring – samtidig med at man fastholder behovet for at kontrol-
Side 4 af 4
lere kvaliteten af det enkelte plejehjem. Der er fundet en god balance, bortset fra at ældretilsynet fort-
sat er kommunalt.
Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 25 medlemsforeninger, der repræsenterer 106
patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn
Foreningen, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen Spiseforstyrrelser og
Selvskade, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen,
Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser,
UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ældretilsyn og
udkast til forslag til lov om ændringer som følge af ældreloven, lov
om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem
Danske Patienter er ikke på høringslisten i forbindelse med høringen
over forslag til lov om ældretilsyn. Vi vil hermed tilkendegive, at vi
bakker op om perspektiverne i Alzheimerforeningens høringssvar til
lovforslaget.
Med venlig hilsen
Morten Freil
Direktør
Dato:
19. september 2024
Danske Patienter
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
Tlf.: 33 41 47 60
www.danskepatienter.dk
E-mail:
sr@danskepatienter.dk
Cvr-nr: 31812976
Side 1/1
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
E-mail: lupe@sm.dk og ascr@sm.dk
1
Til Ældreministeriet
Mail: lupe@sm.dk; ascr@sm.dk
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ældretilsyn
Danske Ældreråd kvitterer for modtagelsen af udkast til forslag til lov om ældretilsyn og
afgiver hermed høringssvar.
Danske Ældreråd støtter forslaget om at skabe et nyt og mere lærende tilsyn med
ældreplejen. Det er vigtigt for os, at vi har et stærkt ældretilsyn, der kan bistå med
rådgivning og sparring, og som kan påse kvalitet i helhedsplejen.
Vi bakker op om den valgte organisering med tværkommunale ældretilsyn, hvor der
vurderes at være en god balance mellem på den ene side et praksisnært tilsyn og på den
anden side et ensartet og uafhængigt tilsyn.
Ældrelinjen
Danske Ældreråd finder det positivt, at der som en del af ældretilsynet etableres en
Ældrelinje (whistleblowerordning), hvor ældre, pårørende og andre kan henvende sig
anonymt om bekymrende forhold på konkrete plejeenheder. Den mulighed er ikke alene
vigtig for borgerens retssikkerhed, men er også nødvendig for at sikre, at ældretilsynet
får nødvendig viden om, hvor der er risiko for kvaliteten i helhedsplejen.
Vi lægger vægt på, at Ældrelinjen er lettilgængelig for den ældre, dennes pårørende og
andre. Ifølge lovforslaget skal det være op til det enkelte ældretilsyn, om linjen skal give
mulighed for at indberette skriftligt eller mundtligt. Vi mener, det bør være et krav, at
der alle steder er mulighed for at rette mundtlig henvendelse til ældretilsynet, fordi et
krav om skriftlighed vil være en barriere for en del af målgruppen.
Tilsynsbesøg
Danske Ældreråd ser positivt på, at ældretilsynet skal føre et risikobaseret tilsyn med
kvalitet i helhedsplejen, hvor udvælgelsen af enheder til tilsyn sker ud fra, om der er
generel risiko for kvaliteten eller konkret bekymring herfor. Det giver god mening ud fra
et ressourceperspektiv.
Samtidig deler vi vurderingen af, at den risikobaserede tilgang ikke kan stå alene, og at
alle plejeenheder derfor skal have besøg af ældretilsynet med et fast interval. Her
vurderer vi, at de foreslåede 5 år er lang tid. Der er brug for en hyppigere opfølgning,
gerne hvert 2. år. Det gælder ikke mindst på plejehjem, hvor beboerne er meget
svækkede og gennemsnitligt kun bor 2½ år. Der kan ske meget på bare 1 år, det viser
rapporterne fra de plejehjemstilsyn, der i dag skal gennemføres mindst én gang årligt.
Den 19. september 2024
2
Vurdering af kvalitet
Ældretilsynet får til at opgave at påse kvalitet i helhedsplejen. Det følger af lovforslaget,
at vurderingen af kvalitet skal foretages inden for tre temaer: 1) Den ældres
selvbestemmelse, 2) Tillid til medarbejderne og borgernær ledelse og 3) Tæt samspil
med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
Det bekymrer os, at grundlaget for tilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen er så
løst beskrevet, som det er tilfældet, når der i bestemmelsen alene henvises til de tre
bærende værdier i ældreloven. Vi savner en angivelse af temaer, som mere direkte har
indflydelse på kvaliteten af helhedsplejen, herunder helhedsorientering, tværfaglighed,
kontinuitet, relationer og kendskab til borgerens samlede livsituation etc.
I lovforslaget bemyndiges ældreministeren til at fastsætte de nærmere regler for
vurderingen af kvalitet i helhedsplejen. Det fremgår, at der skal udarbejdes et generisk
vurderingskoncept, men der står meget lidt om indholdet i vurderingskonceptet, og vi
mener generelt, at det er for uklart, hvordan den bemyndigelse skal udmøntes. Vi
hæfter os ved, at det bl.a. står anført, at
, og vi kan derfor frygte, at det
bliver laveste fællesnævner, der sætter barren.
Når det er sagt, mener vi, at der er nogle gode overvejelser om metodevalg i
lovforslaget. Det fremgår, at ældretilsynet i forbindelse med tilsynsbesøget vil følge og
observere den daglige praksis, så der opnås indblik hverdagsrutiner og håndtering af
komplekse situationer. Der står også, at ældretilsynet vil gennemføre borgerinterviews
og evt. pårørendeinterviews. Vi mener, at netop observation og interviews er vigtige
metoder i fremtidens tilsyn med ældreplejen og skaber langt mere værdi end den
gennemgang af skriftlige retningslinjer og dokumentation, som har fyldt alt for meget i
tilsynet i de senere år.
Opsamling på tilsyn
Ældretilsynet skal mundtlig orientere plejeenheden om de væsentligste observationer
og konklusioner i tilsynet og udfærdige en skriftlig opsamling på tilsynet på baggrund af
den mundtlige orientering.
Danske Ældreråd mener, at der bør sikres åbenhed om resultatet at tilsynsbesøg og
være et krav om offentliggørelse af den skriftlige opsamling. Det er ikke alene vigtigt for
nuværende og kommende modtagere af hjælp og deres pårørende. Det er også vigtigt
for opfølgningen på tilsynene og det løbende arbejde med kvalitetsudvikling.
Der gælder i dag en forpligtigelse til at offentliggøre tilsynsrapporter, og sådan bør det
også være i fremtiden. For ældrerådene er tilsynsrapporterne eksempelvis et vigtigt
redskab i dialogen med kommunerne om udviklingen af ældreplejen.
3
Med venlig hilsen
Inger Møller Nielsen Trine Toftgaard Lund
Formand Direktør
J.nr. 2024-11-0172
Dok.nr. 644381
Sagsbehandler
Line Hedmann
Jacobsen
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt til lupe@sm.dk og ascr@sm.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ældretilsyn
Ældreministeriet har den 16. september 2024 anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærk-
ninger til den opdaterede version af ovenfornævnte udkast til lovforslag.
Udkastet giver ikke umiddelbart anledning til konkrete bemærkninger fra Datatilsynet.
Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen1 og databeskyttelseslo-
ven2 vil blive iagttaget i forbindelse med enhver behandling af personoplysninger foranlediget
af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Line Hedmann Jacobsen
1 Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46
EF.
2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
20. september 2024
Side 1 af 3
Chefkonsulent Louise Skovgaard Petersen
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Center for Ældre og Tværgående Velfærd
Holmens Kanal 12
1060 København K
17. september 2024
KAS/maobwe
J. nr. 2024-1831
Kære Louise Skovgaard Petersen
Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget udkast til
forslag til lov om ældretilsyn i høring.
Sekretariatet har til opgave at vurdere, om ministeriet på tilstrækkelig
vis har beskrevet lovforslagets implementeringskonsekvenser, og om
lovforslaget efterlever principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
Gennemgangen af lovforslaget giver på det foreliggende grundlag
anledning til følgende bemærkninger:
Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser
Et lovforslags implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med
henblik på at understøtte, at lovgivningen efter vedtagelse kan
administreres hensigtsmæssigt og understøttes digitalt.
Ministeriet vurderer, at lovforslaget vil have positive
implementeringskonsekvenser for det offentlige i og med kommunerne
med den foreslåede vil få deres tilsynsopgaver reduceret betragteligt.
Sekretariatet noterer sig ministeriets vurdering af
implementeringskonsekvenserne samt den foreslåede ordning med en
risikobaseret tilsynsordning, der forventes udrullet efter
ikrafttrædelsens af lovforslaget d. 1. juli 2025.
På denne baggrund finder sekretariatet, at ministeriet i lovforslaget bør
redegøre nærmere for implementeringskonsekvenserne af omstillingen
til den risikobaserede tilsynsordning, herunder hvornår det forventes, at
tilsynsordningen endelig træder i kræft.
Hertil anbefaler sekretariatet, at ministeriet belyser de midlertidige
foranstaltninger, der forventes i omstillingen til den risikobaserede
tilsynsmodel og den dertilhørende it-løsning, samt hvordan den
midlertidige ordning sikrer borgernes retsstilling og krav.
Endvidere anbefaler sekretariatet, at ministeriet uddyber
rammesætningen og kernelementerne i den risikobaserede
Side 2 af 3
tilsynsordning, herunder indsamling, anvendelse og deling af data til at
skabe viden og føre tilsyn.
I det lovforslaget med den fremtidige tilsynsmodel åbner op for
samkøring af data, anbefaler sekretariatet, at ministeriet vurderer, om
lovforslaget fremtidssikrer indsamlingen, anvendelsen og genbrug af
data, herunder også til brug for nye teknologier og tilgange.
Derudover kan sekretariatet henvise til et værktøj udviklet af Dataetisk
Råd, der skal understøtte, at offentlige myndigheder gør sig de
nødvendige etiske overvejelser forud for beslutninger om samkøring af
data ved brug af nye teknologier.
Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning skal beskrives i bemærkningerne til et lovforslag, og en
eventuel fravigelse af principperne skal begrundes.
Sekretariatet skal i den forbindelse fremhæve ministeriets grundige
gennemgang af lovforslagets overensstemmelse eller fravigelse fra
hvert af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Sekretariat
noterer sig ligeledes ministeriets vurdering af, at princip #4 og princip
#5 ikke er relevante for lovforslaget.
Sekretariatet finder i forlængelse af ministeriets vurdering det særlig
positivt, at der med lovforslaget i vidt omfang skabes en række klare
lovbestemmelser, der forenkler og samler ældretilsynet jf. hvilket står i
forlængelse af princip #1 om Enkle og klare regler og princip #4 om
Sammenhæng på tværs.
Tilmed finder sekretariatet det positivt, at der i udarbejdelsen af den
risikobaserede tilsynsordning indtænkes at anvende allerede
tilgængelige data via Plejeoversigten, hvilket er i overensstemmelse
med princip #4.
Derudover vurderer sekretariatet, at ministeriet bør overveje jf. princip
#1 og #4 at indskrive standarder for at data og begreber anvendes
entydigt, klart og konsistent på tværs af kommuner til måling af plejen
af ældre for at kunne sikre kvaliteten af data og underbygge en effektiv
og sammenhængende offentlig service og indretning af den
risikobaserede tilsynsordning samt ældrelinjen.
Side 3 af 3
Der henvises i øvrigt til digst.dk/dkl samt Vejledning om
digitaliseringsklar lovgivning, ligesom I naturligvis er velkomne til at
kontakte sekretariatet for råd og vejledning.
Med venlig hilsen
Mads Adam Wegener
Fuldmægtig i sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning i
Digitaliseringsstyrelsen
T +45 27643709
E maobwe@digst.dk
Att. Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Ergoterapeutforeningen
Nørre Voldgade 90
DK-1358 København K
Tlf: +45 88 82 62 70
Fax: +45 33 41 47 10
Cvr nr. 19 12 11 19
etf.dk
Den 19. september 2024
Side 1
Ref.: UG
E-mail: ug@etf.dk
Direkte tlf.: 53 36 49 25
Ergoterapeutforeningens høringssvar vedrørende:
Høring over udkast til forslag til lov om ældretilsyn og udkast til forslag til lov
om ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om
lokalplejehjem, målepunkter til de social- og plejefaglige tilsyn på plejecentre,
hjemmeplejeenheder og midlertidige pladser.
Ergoterapeutforeningen takker for invitationen til at være høringspart vedrørende
forslag til en ny tilsynsmodel for de social- og plejefaglige tilsyn på plejecentre,
hjemmeplejeenheder og midlertidige pladser.
Vi forstår, at der med lovforslagene ønskes etableret et nyt, forenklet tværkom-
munalt ældretilsyn. Ergoterapeutforeningen tilslutter sig, at det er vigtigt at undgå
unødigt bureaukrati i det offentlige herunder i ældreplejen.
Derfor kan vi bakke op om, at kommunernes nuværende ældretilsyn efter ser-
vicelovens § 151 afskaffes. Imidlertid mener vi, at tilsyn fra en uafhængig statslig
styrelse er en ordning med fornuftige elementer i og derfor bør bevares.
Det nuværende ældretilsyn og sundhedsfaglige tilsyn bør sammenlægges:
Vi vil således anbefale, at det nuværende statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen
for Patientsikkerhed ikke udfases fra den 1. juli 2025, men at målepunkter sam-
menlægges og indarbejdes i de sundhedsfaglige tilsyn, som også er forankret i
Styrelsen for Patientsikkerhed.
I den centrale funktion i det foreslåede nye ældretilsyn er der lagt op til at bistå
med læringsorienteret rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen til pleje-
enhederne. Samtidig skal det nye ældretilsyn også føre et risikobaseret og reak-
tivt tilsyn med kvaliteten af helhedsplejen i plejeenhederne.
2/3
Derfor har Ergoterapeutforeningen svært ved at få øje på det afbureaukratiseren-
de element i ændringen, idet indholdet i det nye forslåede tilsyn til forveksling lig-
ner det nuværende ældretilsyn. Således må man formode, at en opbygning af en
ny decentral tilsynsorganisation under kommunerne vil kræve store personale-
ressourcer.
Umiddelbart er der for os at se større gevinst ved at videreudvikle ældretilsynet
sammen med det det sundhedsfaglige statslige tilsyn i regi af Styrelsen for Pati-
entsikkerhed, hvor fokus på læring allerede er indarbejdet.
Behov for fokus på borgerens sundhedstilstand og den faglige kvalitet:
Ergoterapeutforeningen forstår, at indholdet i det nye ældretilsyn skal have fokus
på helhedspleje (indsatser) ud fra borgernes selvbestemmelse, tillid til personalet
og samspil med de pårørende og Civilsamfundet. Gode opmærksomhedspunkter,
men borgerens sundhedstilstand er tilsyneladende ikke genstand for den nye ty-
pe ældretilsyn, hvilket er en mangel.
slet ikke indsat, hvilket vi
håber, begrundes med den kobling, der er helt nødvendig mellem de to områder,
og at det derfor beskrives efterfølgende.
Nødvendigt med et uafhængigt tilsyn:
Vi kan ikke i lovudkastet vurdere tilsynets uafhængighed ift. den praksis, som det
konkrete tilsyn foretages i. Denne uafhængighed er helt afgørende. Naturligvis
skal læring i fokus, men det skal være muligt for et tilsyn at sanktionere og fx ud-
stede påbud, hvis forholdene er meget kritisable.
Umiddelbart er den måde læringsforløb er beskrevet i lovteksten vanskelig at ad-
skille fra det ledelsesmæssige ansvar i den pågældende praksis.
Ældretilsynet bør have handlepligt på henvendelser fra Ældrelinjen:
Vedrørende §5 Ældrelinjen, hvortil ældre, pårørende, personale og andre vil kun-
ne henvende sig anonymt i forhold til forholdene på en plejeenhed.
Ældrelinjen beskrives som et redskab til at sikre de ældres m.fl. rettigheder hen-
set til den frisættelse, der sker af ældreplejen, med det fremsatte forslag til Ældre-
lov
Ergoterapeutforeningen tilslutter sig, at let adgang til Ældretilsynet kan betrygge
særligt borgere og pårørende, idet disse måske vil kunne opleve deres retssik-
kerhed under pres grundet den nye manglende klageadgang overfor forvalt-
ningsmæssige afgørelser.
Dog kan vi ikke i lovforslaget se, om der rent faktisk vil være handlepligt fra det
nye Ældretilsyn på baggrund af henvendelser fra Ældrelinjen.
Kadencen i Ældretilsyn
Ergoterapeutforeningen finder, ud fra et afbureaukratiseringsparadigme, at ka-
dencen i ældretilsyn pr. 5 år lyder rimelig, når der kan suppleres med reaktive
tilsyn.
3/3
Set ud fra et læringsperspektiv kan det dog være bekymrende, at tilsyn kun vil
foregå sjældent, da der vil skulle opbygges nye organiseringer samt det faktum,
at der mange steder er stort udskiftning i medarbejdere.
Ergoterapeutforeningen har fulgt ældretilsynene under Styrelsen for Patientsik-
kerhed siden 2018 og vi vil meget gerne fortsat inddrages i dette arbejde.
Med venlig hilsen
Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: FH@fho.dk
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Sendt via mail: lupe@sm.dk samt ascr@sm.dk
Sagsnr. 24-2063
Vores ref. MABJ/aje
Deres ref.: 2020 - 2608
Den 16. september 2024
Bemærkninger til høring vedr. udkast til lov om ældretilsyn
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til
lovudkastet til lov om ældretilsyn.
Positivt med en ny tilsynsmodel
Tilsyn på ældreområdet handler for ofte om at finde fejl og for sjældent om at udvikle en
organisering og tilgang, som sikrer høj kvalitet for borgeren i samarbejde med medarbejdere
og ledere.
Der sker fejl i den offentlige sektor - som alle andre steder. Fejlene skal findes, og der skal
placeres et ansvar. Men det er kun den ene side af mønten. For hvis vi har en offentlig sektor,
hvor der lægges uforholdsmæssigt meget vægt på blot at undgå fejl, så får vi ikke
organisationer, hvor fagligheden og velfærden står i centrum. Den slags kræver udvikling og
tillid. Så det er vigtigt, at vi bevæger os fra passiv kvalitetssikring til aktiv kvalitetsudvikling.
En vigtig indsats er udviklingen af nye redskaber, som fokuserer på læring, kvalitet og
udvikling frem for fejlfinding og rigid målopfyldelse. Disse redskaber skal erstatte det
betydelige kontrolapparat, som i dag sørger for, at offentlige organisationer leverer på mål og
krav, der ikke relaterer sig direkte til opgaven.
Et vigtigt element i en effektiv tilsynsmodel, som samtidig skaber en mere tillidsbaseret
styring, handler om at intensivere krav og tilsyn hos de institutioner, som har udfordringer
med at levere en høj kvalitet.
På den ene ende af skalaen gives den største grad af frihed til de organisationer, som har en
organisering, der sikrer og udvikler kvalitet i opgaveløsningen. Hos disse organisationer kan
der løbende nedjusteres på de kontrolmæssige krav og målinger, som de styres efter i dag. De
kan også bruges som best practice for andre offentlige organisationer. Det vil dog ofte være
vigtigt ift. at sikre læring, at der opretholdes en løbende dialog.
Omvendt skal organisationer, som i højere grad har brug for hjælp til at sørge for, at
kvaliteten i opgaveløsningen er tilstrækkelig høj, tilbydes (eller pålægges) en stigende grad af
udviklende tilsyn og støtte. De skal derimod ikke blot oversvømmes af krav om flere målinger
og dokumentationsopgaver. I stedet er der brug for håndholdt opfølgning, hjælp og støtte til
at komme videre og forbedre kvaliteten.
FH er derfor glade for forslaget om, at ældreområdet skal have en ny tilsynsmodel.
Side 2 af 2
Et mere lærende og risikobaseret tilsyn i en frisat sektor stiller krav
Konceptet samtilsyn gør det muligt at koordinere og gennemføre tilsynsbesøg fra flere
instanser på samme tidspunkt. Dette har selvfølgelig en række fordele, som fx at
ressourceforbruget omkring tilsyn mindskes og at modsatrettede afgørelser og anbefalinger fra
tilsynene i højere grad kan undgås. Samtidig kan der sikres en læring på tværs af
tilsynsmyndighederne, så kvaliteten af tilsynene løbende udvikles. Det bør dog præciseres,
hvorledes det kan sikres at denne tværgående læring finder sted.
En reform af tilsynsområdet indebærer dog naturligvis også risici, som det er vigtigt at være
opmærksom på i udformningen af lovgrundlaget og i implementeringen.
Hvis antallet af normeringer og dokumentationskrav reduceres, bliver datagrundlaget som
udgangspunktet ringere, og det bliver vanskeligere at måle kvalitet og føre tilsyn som i dag.
Borgerne kan få sværere ved at løfte en klage, og medarbejderne kan få vanskeligere ved
tydeligt at dokumentere, at arbejdet er udført rigtigt og i tilstrækkelig grad.
For at sikre, at problematiske forhold bliver afdækket og håndteret med en risikobaseret
tilgang, så er det væsentligt, at relevant tilsynsdata har mulighed for at blive samkørt på
tværs af relevante tilsynsmyndigheder, så bekymringspunkter ét sted kan påvirke
risikomodellen på andre områder. Det er således positivt, at forslaget ikke begrænser, at de
forskellige tilsynsmyndigheder fortsat vil kunne reagere på bekymringshenvendelser.
Ift. bekymringshenvendelser er det vigtigt at sikre, at borgerne har en let adgang til at dele
deres bekymringer om forhold på plejehjemmene. Her er det væsentligt at gøre opmærksom
på, at det angives, at ældretilsynet selv vælger, hvordan borgerne kan kontakte tilsynet ved
bekymringshenvendelser. Her bør det overvejes at stille krav om, at det skal være muligt at
etablere telefonisk kontakt til Ældrelinjen, da mange af borgerne kan være digitalt udfordrede,
hvilket vil være problematisk, hvis adgangen begrænses til fx mails eller digitale løsninger.
Husk den faglige kvalitet i helhedsplejen
Lovforslaget lægger op til, at ældretilsynet skal vurdere kvaliteten i helhedsplejen ift. den
ældres selvbestemmelse, tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse samt et tæt
samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Her er det væsentligt, at der
også er et fokus på den faglige kvalitet i helhedsplejen, og der kan med fordel udvikles
kriterier for at sikre denne uden at skabe en uforholdsmæssig administrativ byrde for hverken
tilsynsmyndighederne eller institutionerne.
Med venlig hilsen
Nanna Højlund
Næstformand, FH
1
19. september 2024
Faglige Seniorers bemærkninger til udkast til lovforslag om æl-
dretilsyn og ændringer som følge af forslag til lov om ældrelov,
lov om lokalplejehjem og lov om ældretilsyn.
Lovforslaget om ældretilsyn og følgelovgivning er en del af en samlet lovgiv-
ning som følge af aftale om ældrereform af 18. april 2024.09.19. Faglige Se-
niorer kan overordnet tilslutte sig de målsætninger for en reform af
ældreplejen, som nu søges gennemført ved lov og til iværksættelse pr. 1. ja-
nuar og 1. juli 2025.
Med lovforslaget afskaffes det nuværende system af tilsyn - både statslige og
kommunale. Det erstattes af et nyt tværkommunalt tilsyn og samtidig skal de
nye tilsyn i højere grad rette deres opgaver mod at være lærende og udvik-
lende fremfor kontrol af dokumentation m.v. Det nye tilsyn skal dække alle
typer af enheder, der arbejder med pleje og omsorg af ældre.
Faglige Seniorer kan tilslutte sig de overordnede mål og ændringer af tilsyns-
opgaver som den nye lovgivning medfører.
Ældretilsynets uafhængighed
De nye tilsyn etableres af en flerhed af kommuner. Derfor er det nødvendigt
at få præciseret de nye ældretilsyns uafhængighed af den enkelte kommunale
myndighed.
Hvis tilsynenes troværdighed betvivles, så vil det alvorligt svække deres mu-
lighed for at gribe ind i forhold til plejeenheder, der ikke lever op til en vær-
dig ældrepleje. Der skal være mulighed for at gennemføre uanmeldte tilsyn
og ældretilsynet skal dokumentere og kommunikere deres arbejde i forhold
til de enkelte kommuner.
Lettilgængelig klageadgang
Det er vigtigt, at de nye ældretilsyn er let tilgængelig for borgere, pårørende
og andre dele af det lokale civilsamfund, hvis der skal indklages forhold, som
strider med den nye ældrelovs formål om helhedspleje og kvalitet. For
2
mange ældre er det en særskilt udfordring at klage over serviceniveau og
kvalitet og derfor er det ældretilsynets forpligtelse at gøre det enkelt at rette
henvendelse til tilsynet.
Brug for detaljerede retningslinjer
Lovforslagets beskrivelse af de forhold, som ældretilsynet skal vurdere, er ef-
ter Faglige Seniorers vurdering af overordnet karakter og forudsætter mere
detaljerede retningslinjer.
Det gælder ikke mindst i forhold til den ny ældrelovs mål om helhedspleje og
rummelige forløb. Det kan være vanskeligt at foretage en konkret vurdering
af om den konkrete udførelse af pleje og omsorgsforløb er utilfredsstillende
og præget af uværdig behandling.
På vegne af Faglige Seniorer
Mette Kindberg Palle Smed
Landsformand Direktør
18. sep. 2024
ældretilsyn
FOA vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til Lov om
ældretilsyn.
Det er positivt, at regeringen med forslaget vil forenkle tilsyn ved at nedlægge de
nuværende 98 kommunale ældretilsyn, standse forsøgsordningen med et statsligt
ældretilsyn samt erstatte de 2 tilsyn med ét ældretilsyn. FOA er enige i, at det er en
god ide med færre former for tilsyn.
Dialog og læring som bærende princip i tilsynet
FOA finder det endvidere positivt, at der lægges vægt på dialog og læring som
bærende princip i tilsynet.
Det er vigtigt for FOA, at loven finder den rigtige balance mellem kontrol og læring.
Der skal derfor udvikles nye veje og metoder i tilsynet, så der opnås de ønskede
effekter som fx god kvalitet og høj grad af kontinuitet. Dette stiller krav til et
efterfølgende grundigt arbejde med at definere kvalitet og kontinuitet, således at
tilsynet har klare parametre at føre tilsynet efter. Det vil være helt afgørende for et
moderne tilsyn, at der opbygges en god kultur omkring og en tillid til tilsynet. Først
når det er til stede, kan tilsynet være lærende.
Samtilsyn
En nyskabelse i lov om ældretilsyn er samtilsyn.
FOA forstår ideen bag samtilsyn som at der i første fase er tale om, at 3 forskellige
tilsyn kan komme på tilsynsbesøg samtidig på det enkelte plejehjem. Der vil således
være tale om en koordinering af besøg fra ældretilsynet, det sundhedsfaglige tilsyn og
arbejdstilsynet. På sigt vil også det kommunale brandtilsyn og fødevaretilsynet blive
omfattet af samtilsyn.
2
Tilsynsbesøg kræver ressourcer fra plejehjemmene, og de forskellige
tilsynskonklusioner kan modarbejde hinanden. Derfor finder FOA det
hensigtsmæssigt, at der er fokus på at mindske belastningen på det enkelte plejehjem.
FOA lægger vægt på, at der fortsat er 3 specialtilsyn det tværkommunale tilsyn,
arbejdstilsynet, det sundhedsfaglige tilsyn, der foretager tilsyn med hver deres formål
og blik på plejehjemmet og arbejdsgangene.
FOA går ud fra, at der alene er tale om koordinering af tilsynsbesøgene og ikke af
indhold af og metode for tilsynene. FOA ser frem til at koordineringen af
tilbagemeldingerne med et lærende perspektiv på sigt vil resulteret i én samlet rapport
til det enkelte plejehjem.
FOA finder det positivt, at forslaget om samtilsyn ikke vil begrænse, at de omfattede
tilsynsmyndigheder fortsat vil kunne gennemføre øvrige special- eller reaktive tilsyn
som den enkelte tilsynsmyndighed gennemfører på baggrund af en konkret anledning
eller henvendelse.
Nedskæring
FOA er bekymret for dem nedskæring i tilsyn, der er aftalt i aftalen om kommunernes
økonomi for 2025 på 30%.
FOA ser frem til den kommende proces med at udfolde tilsynsparametrene f.eks.
kvalitet og kontinuitet set i forhold til det kommende tværkommunale ældretilsyn,
og stiller sig til rådighed for dette arbejde.
Med venlig hilsen
Tanja Nielsen
Formand for Social- og sundhedssektoren i FOA
1/9
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt til post@sm.dk, aeldretvaer@sm.dk, lupe@sm.dk
og ascr@sm.dk med kopi til mlk@sm.dk og evh@sm.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
DIREKTE 9132 5685
PEHJ@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 24/01824-2
19. SEPTEMBER 2024
H Ø R I N G S S V A R O V E R U D K A S T T I L E N Æ L D R E L O V O G
F O R S K E L L I G E A N D R E L O V E F O R Æ L D R E O M R Å D E T
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved e-mails af 22. og 23. august
2024 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til fem udkast til lovforslag, som gennemfører de
lovgivningsmæssige initiativer fra den politiske aftale af 18. april 2024
om reform af ældreområdet. Disse lovudkast omfatter forslag til:
En ældrelov
En ældretilsynslov
En lov om lokalplejehjem
Lov om ændring af friplejeloven og almenboligloven
Lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven,
socialtilsynsloven og forskellige andre love (følgeloven)
Instituttet sender et fælles høringssvar til lovudkastene, da de vedrører
nært beslægtede emner. Instituttet har dog ikke nogen bemærkninger
til udkastet til lovforslag om lokalplejehjem.
SAMMENFATNING
Instituttet er bekymret over, at den omlægning af ældreplejen, som
ældreloven indebærer, vil føre til, at borgernes retssikkerhed svækkes,
og at der er en risiko for, at nogle borgere vil opleve, at de ikke
modtager den støtte, de har behov for, for at de kan nyde deres
rettigheder på lige fod med andre. Denne bekymring skal ses i
sammenhæng med, at adgangen til at få efterprøvet tildeling og
udførelse af hjælpen hos Ankestyrelsen samtidig indsnævres.
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet nærmere forholder sig til, hvordan det sikres, at
borgerne får den støtte, de har behov for, og medtager dette
spørgsmål i de planlagte evalueringer af lovene.
2/9
At ministeriet i de planlagte evalueringer inkluderer spørgsmål om,
hvilken betydning den indsnævrede klageadgang har haft for
forvaltningen såvel som for de berørte borgere.
Det er positivt, at ældreloven har fokus på borgernes selvbestemmelse.
Det er dog uklart, hvordan selvbestemmelsesretten vil blive realiseret i
praksis. Dette gælder særligt for personer under værgemål.
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet tydeliggør, hvordan den øgede selvbestemmelse
realiseres i praksis, og medtager dette spørgsmål i de planlagte
evalueringer af lovene.
At ministeriet adresserer i lovforslaget, hvordan den øgede
selvbestemmelse skal realiseres for personer under værgemål.
At ministeriet sikrer, at lovforslaget udformes i overensstemmelse
med princippet om støttet beslutningstagen.
Udkastet til ældretilsynsloven medfører en række grundlæggende
ændringer af tilsynet med ældreplejen. Instituttet vurderer, at det er
væsentligt at følge op på, hvordan disse forandringer vil påvirke
tilsynets funktion i forhold til at sikre kvaliteten i ældreplejen og
beskytte borgernes rettigheder og retssikkerhed.
Instituttet anbefaler derfor:
At det løbende vurderes og evalueres, om det nye ældretilsyn sikrer
et effektivt tilsyn med kvaliteten i plejeenhederne og forebygger
omsorgssvigt.
Det er væsentligt at sikre, at friplejeboligleverandører ikke udøver
ulovlig diskrimination, når de afslår at udleje en bolig til en borger.
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet tilføjer i lovforslagets bemærkninger, at en
friplejeboligleverandør ikke må diskriminere en borger på baggrund
af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika.
At ministeriet tydeliggør, hvordan den foreslåede undtagelse i
friplejeboliglovens § 35 a, nr. 2, kan anvendes i overensstemmelse
med forbuddet mod diskrimination på baggrund af handicap.
At ministeriet tilføjer til ordlyden af friplejeboliglovens § 35 a, at
afvisninger skal begrundes skriftligt.
3/9
DEN MENNESKERETLIGE RAMME
FN’s Handicapkonvention omfatter alle personer, der har en langvarig
fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i
samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at
deltage i samfundslivet på lige fod med andre (konventionens artikel 1,
2. afsnit). Det er ikke afgørende, hvordan funktionsnedsættelsen er
opstået, herunder om den er opstået i forbindelse med personens
aldring. De barrierer i samfundet, som ældre personer oplever som
følge af en langvarig funktionsnedsættelse, vil derfor falde under
Handicapkonventionen.
Det overordnede formål med FN’s Handicapkonvention er at fremme,
beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt
ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder på lige fod med andre (artikel 1, 1. afsnit).
Handicapkonventionen giver således ikke mennesker med handicap nye
eller særlige rettigheder. Den har i stedet til formål at sikre, at
mennesker med handicap har mulighed for at nyde deres rettigheder
og friheder på lige fod med andre.
Dette omfatter blandt andet retten til sundhed, (re-)habilitering og
social tryghed (artikel 25, 26 og 28). Opfyldelsen af disse rettigheder
skal blandt andet give mennesker med handicap mulighed for at udleve
deres øvrige rettigheder, såsom til at opretholde et familieliv og deltage
i kulturelle aktiviteter og i det politiske liv (artikel 23, 29 og 30).
Danmark har desuden tiltrådt FN’s konvention om økonomiske, sociale
og kulturelle rettigheder. Danmark har herved påtaget sig at sikre en
fremadskridende virkeliggørelse af konventionens rettigheder
(artikel 2), som blandt andet omfatter retten til social tryghed og
sundhed (artikel 10 og 12). Dette er nærmere beskrevet i instituttets
grundnotat om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 2017.1
UDSATTE GRUPPERS RETSSIKKERHED OG RET TIL OMSORG
OG PLEJE BØR SIKRES
Forslaget til ældreloven vil medføre grundlæggende ændringer i den
måde, ældreplejen udformes, tilrettelægges og udføres. Det vil navnlig
indføre helhedspleje som en ny måde at visitere og levere hjælpen på i
ældreplejen. Helhedsplejen vil bestå i få, sammenhængende og
rummelige pleje- og omsorgsforløb. Disse forløb skal muliggøre en
1 Tilgængeligt her: https://menneskeret.dk/udgivelser/grundnotat-
oekonomiske-sociale-kulturelle-rettigheder.
4/9
løbende tilpasning af hjælp og støtte inden for det tildelte forløb i takt
med udviklingen i borgerens ressourcer og behov.
Kommunens beslutning om de enkelte pleje- og omsorgsforløb vil ikke
på forhånd definere et detaljeret indhold i de enkelte forløb. I stedet vil
den konkrete tilrettelæggelse og udførelse af hjælpen skulle tage afsæt
i den daglige dialog mellem de udførende medarbejdere og borgeren
ud fra borgerens aktuelle behov og ressourcer (udkastet til ældrelovens
almindelige bemærkninger afsnit 3.4.3).
Med andre ord vil kommunen træffe beslutning om en overordnet
ramme for den hjælp, der skal ydes, som overlader et rum for, hvordan
ledere og medarbejdere vil tilrettelægge og udføre hjælpen fra dag til
dag i dialog med borgeren og pårørende. Omfanget af den hjælp,
borgeren får, kan dermed også tilpasses og variere fra dag til dag.
Forslaget til ældreloven medfører desuden, at kommunerne ikke
længere vil være forpligtede til at foretage forebyggende hjemmebesøg
på bestemte tidspunkter, og at borgere, der modtager støtte efter
ældreloven, ikke længere vil kunne modtage støtte efter de tilsvarende
bestemmelser i serviceloven (udkastet til § 1, nr. 2 og 4, i følgeloven til
ældreloven og ældretilsynsloven).
Disse ændringer betyder samlet set, at det i højere grad vil være op til
kommunerne at bestemme, hvordan de vil indrette deres ældrepleje,
og hvilken hjælp de vil tilbyde den enkelte borger. Borgerne vil i mindre
grad have konkrete rettigheder i lovgivningen, de kan støtte ret på.
Samtidig vil borgere, der visiteres til at modtage hjælp efter ældreloven,
kun kunne klage til Ankestyrelsen over, hvilket forløb borgeren har fået
bevilget (udkastet til ældrelovens § 25). Klager over omfanget og
udførelsen af den daglige hjælp inden for forløbets overordnede
ramme vil alene kunne rettes til kommunen selv (udkastet til de
almindelige bemærkninger afsnit 3.6.3).
Det betones videre i lovforslaget, at kommunens afgørelse om, hvilket
forløb borgeren skal tilbydes, vil bero på et fagligt skøn, og at
Ankestyrelsen i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige
principper ikke vil kunne efterprøve eller tilsidesætte dette skøn
(udkastet til de almindelige bemærkninger afsnit 3.16.3).
Det betyder, at borgeren vil få en mere begrænset klageadgang
vedrørende omfanget og udførelsen af den daglige hjælp, end borgerne
har i dag, og at Ankestyrelsen i mindre grad vil kunne efterprøve og
eventuelt tilsidesætte kommunernes afgørelser.
5/9
Instituttet er bekymret over, at denne omlægning af ældreplejen og
den snævrere adgang til at få efterprøvet kommunernes afgørelser vil
føre til, at borgernes retssikkerhed svækkes, og at der er en risiko for, at
nogle borgere vil opleve, at de ikke modtager den støtte, de har behov
for, for at kunne nyde deres rettigheder på lige fod med andre. Dette
gælder navnlig personer med begrænsede personlige ressourcer og
ressourcer i deres netværk, som kan have vanskeligere ved at italesætte
og stå fast på deres behov for pleje og omsorg.
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet nærmere forholder sig til, hvordan det sikres, at
borgerne får den støtte, de har behov for, og medtager dette
spørgsmål i de planlagte evalueringer af lovene.
At ministeriet i de planlagte evalueringer inkluderer spørgsmål om,
hvilken betydning den indsnævrede klageadgang har haft for
forvaltningen såvel som for de berørte borgere.
UKLARHED OM ØGET SELVBESTEMMELSE
Det fremgår af udkastet til ældreloven, at loven hviler på tre bærende
værdier: selvbestemmelse for den ældre, tillid til medarbejdere og
ledelse og tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og
civilsamfund (udkastet til ældrelovens § 1, stk. 2). Det fremgår desuden,
at hjælpen vil skulle tilrettelægges og udføres med afsæt i blandt andet
borgerens selvbestemmelse og løbende indflydelse på hjælpen
(udkastet til ældrelovens § 11, stk. 2, nr. 4).
Et af FN’s Handicapkonventions grundlæggende principper er respekten
for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder
frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer
(konventionens artikel 3, litra a).
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har ligeledes fastslået, at
respekten for det enkeltes menneskes værdighed og frihed, herunder
deres frihed til at træffe egne valg, er selve essensen af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (Menneskerettighedsdomstolens dom
af 30. januar 2018 i Enver mod Tyrkiet, præmis 63).
Instituttet anser det således for positivt, at lovforslaget sætter fokus på
borgernes selvbestemmelse og mulighed for medindflydelse.
Realisering af øget selvbestemmelse i praksis
Det er imidlertid uklart, hvordan borgerens øgede selvbestemmelse vil
blive realiseret i praksis. Det skyldes blandt andet, at lovudkastet ikke
6/9
indeholder konkrete forpligtelser for kommunerne til at inddrage
borgerne og give dem mulighed for at få indflydelse på deres hjælp.
Lovudkastet indeholder for eksempel ikke bestemmelser om, hvornår
kommunen skal tale med borgeren, eller krav til, hvordan inddragelsen
af borgeren skal tilrettelægges. Det vil således være op til den enkelte
kommune at bestemme.
Det indebærer blandt andet en risiko for, at borgere med begrænsede
personlige ressourcer og ressourcer i deres netværk ikke vil opleve
samme grad af medindflydelse som andre borgere. Det kan for
eksempel ramme personer med demenssygdom.
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet tydeliggør, hvordan den øgede selvbestemmelse
realiseres i praksis, og medtager dette spørgsmål i de planlagte
evalueringer af lovene.
Øget selvbestemmelse for personer under værgemål
Lovforslaget tager ikke stilling til, hvordan den øgede selvbestemmelse
skal realiseres for personer under værgemål. Der er således ikke taget
stilling til, om borgere under værgemål skal inddrages direkte, eller om
eller hvornår det forventes, at værgen handler på borgerens vegne.
Dette bør efter instituttets opfattelse adresseres i lovforslaget.
Lovforslaget skal udformes i overensstemmelse med princippet om
støttet beslutningstagen, som er fastsat i FN’s Handicapkonventions
artikel 12. Dette princip indebærer, at personer med handicap skal have
adgang til den støtte, de måtte have behov for til at udøve deres rets-
og handleevne.2
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet adresserer i lovforslaget, hvordan den øgede
selvbestemmelse skal realiseres for personer under værgemål.
At ministeriet sikrer, at lovforslaget udformes i overensstemmelse
med princippet om støttet beslutningstagen.
ÆLDRETILSYN BØR EVALUERES LØBENDE
Det er væsentligt at sikre et effektivt tilsyn med plejehjem og andre
plejeenheder. Tilsynet skal navnlig sikre, at plejeenhederne har
2 Se instituttets høringssvar af 30. september 2020, tilgængeligt her:
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/generelt-informeret-samtykke.
7/9
tilstrækkelig kvalitet, og at borgerne får den nødvendige hjælp og ikke
udsættes for omsorgssvigt. Tilsynet bidrager således til, at borgernes
menneskerettigheder realiseres i praksis.
Ældretilsynsloven vil medføre grundlæggende forandringer i den måde,
tilsynet med plejeenhederne (plejehjem m.fl.) tilrettelægges og
gennemføres på.
Ældretilsynet vil i højere grad være baseret på dialog, rådgivning og
sparring med plejeenhederne (udkastet til ældretilsynslovens § 1, stk. 2,
§ 4 og § 7, stk. 4). Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvordan
tilsynene vil skulle vurdere plejeenhederne. Det fremgår blot, at tilsynet
vil vurdere kvaliteten i plejeenhederne i forhold til selvbestemmelse,
tillid til medarbejdere og ledelse og samspil med pårørende, lokale
fællesskaber og civilsamfund (udkastet til ældretilsynslovens § 9). Et
vurderingskoncept vil blive udviklet frem imod idriftsættelsen af
ældretilsynet (udkastet til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.8).
Samtidig vil ældretilsynet i højere grad være risikobaseret og reaktivt.
Det er forventningen, at der vil blive udarbejdet en risikomodel baseret
på tilsynets viden om enhederne, stikprøver, orienteringer fra andre
myndigheder, presseomtale og anonyme henvendelser til Ældrelinjen
med videre (udkastet til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2).
I dag skal kommunerne gennemføre mindst ét tilsynsbesøg i hver
plejeenhed om året. Med ældretilsynsloven vil det blive reduceret til
mindst ét tilsynsbesøg inden for fem år. Desuden vil tilsynene overgå
fra hovedsageligt at være uanmeldte til hovedsageligt at være
anmeldte (udkastet til ældretilsynslovens § 7, stk. 2, sammenholdt med
servicelovens § 151, stk. 2, og § 151 a, stk. 2).
Instituttet vurderer, at det er væsentligt at følge op på, hvordan disse
forandringer vil påvirke tilsynets funktion i forhold til at sikre kvaliteten
i ældreplejen og beskytte borgernes rettigheder og retssikkerhed.
Instituttet anbefaler derfor:
At det løbende vurderes og evalueres, om det nye ældretilsyn sikrer
et effektivt tilsyn med kvaliteten i plejeenhederne og forebygger
omsorgssvigt.
FORBUD MOD AT AFVISE BORGERE FRA FRIPLEJEBOLIGER
BØR TYDELIGGØRES
Ministeriet foreslår at indføre en ny bestemmelse i friplejeboliglovens
§ 35 a, hvorefter friplejeboligleverandører forpligtes til at udleje en
8/9
ledig friplejebolig til personer, der er visiteret til en plejebolig eller
lignende boligform af kommunen. Leverandører vil dog kunne afvise
personer, der ikke kan tilslutte sig friplejeboligens værdigrundlag, eller
som leverandøren ikke vurderer at kunne levere de ydelser, som
personen er visiteret til (§ 1, nr. 18, i udkast til lovforslag om ændring af
friplejeboligloven og almenboligloven).
Ministeriet anfører, at friplejeboligleverandører ikke må diskriminere
borgere med henvisning til deres religion, etnicitet, race, køn eller
nationalitet (de specielle bemærkninger til § 1, nr. 18).
Dette er instituttet enigt i. Friplejeboligleverandør er – også efter
gældende ret – omfattet af diskriminationsforbuddene i den etniske
ligebehandlingslov (lbkg. nr. 438 af 16. maj 2012), ligestillingsloven
(lbkg. nr. 1575 af 19. december 2022) og handicapdiskriminationsloven
(lbkg. nr. 1071 af 10. august 2023).
Ligestillingsloven beskytter tillige mod forskelsbehandling på grund af
seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet tilføjer i lovforslagets bemærkninger, at en
friplejeboligleverandør ikke må diskriminere en borger på baggrund
af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika.
Forslaget om, at leverandører kan afvise borgere, som leverandøren
ikke vurderer at kunne levere de ydelser, som personen er visiteret til,
rejser spørgsmål i forhold til forbuddet mod forskelsbehandling på
grund af handicap, som ministeriet ikke forholder sig nærmere til.
Leverandører vil ifølge lovbemærkningerne kunne afvise borgere, som
leverandøren vurderer ikke at kunne varetage på forsvarlig vis, selvom
leverandøren er certificeret til det, og borgeren er visiteret til boligen.
Som eksempel nævnes borgere med et stort plejebehov, som
leverandøren ikke har kapacitet til på det pågældende tidspunkt (de
almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2).
Det vil således især være borgere med (større) handicap, som risikerer
at blive afvist fra friplejeboliger og udsat for diskrimination. Det er
derfor nødvendigt, at ministeriet tydeliggør, hvordan undtagelsen kan
anvendes i overensstemmelse med diskriminationsforbuddet.
9/9
For det første bør det understreges, at friplejeboligleverandører aldrig
vil kunne afvise en borger alene med henvisning til, at vedkommende
har et (bestemt) handicap. En sådan direkte forskelsbehandling vil være
ulovlig, da den ikke forfølger et sagligt formål.
For det andet bør det præciseres, at undtagelsen i friboligplejelovens
§ 35 a, nr. 2, skal anvendes restriktivt. Som anført i lovbemærkningerne
må friplejeboligleverandører som udgangspunkt forventes at kunne
levere deres service- og plejeydelser forsvarligt over for enhver borger,
når borgeren er visiteret til ydelser, som leverandøren er certificeret til
(de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.2). Det vil kunne udgøre
diskrimination, hvis borgere med handicap afvises, fordi leverandøren
anser det for belejligt eller mere økonomisk rentabelt.
For det tredje bør det præciseres, at der altid skal foretages en konkret
og individuel vurdering af hver enkelt borger, og at leverandøren i den
forbindelse skal overveje, om det er muligt at foretage relevante og
nødvendige tilpasninger af friplejeboligen, som kan gøre det muligt
alligevel at udleje boligen til borgeren.
Endelig bør det fremgå af ordlyden af friplejeboliglovens § 35 a, at
afvisninger skal begrundes skriftligt. Dette for at sikre at både borger,
pårørende og leverandør er opmærksomme herpå, og for at borgeren
og de pårørende har mulighed for at forholde sig til grundlaget for
afvisningen. Instituttet noterer sig, at det kun fremgår ét sted i
lovforslaget, at afvisninger skal begrundes. Der står ikke, om det skal
ske mundtligt eller skriftligt (de specielle bemærkninger til § 1, nr. 18).
Instituttet anbefaler derfor:
At ministeriet tydeliggør, hvordan den foreslåede undtagelse i
friplejeboliglovens § 35 a, nr. 2, kan anvendes i overensstemmelse
med forbuddet mod diskrimination på baggrund af handicap.
At ministeriet tilføjer til ordlyden af friplejeboliglovens § 35 a, at
afvisninger skal begrundes skriftligt.
Der henvises til ministeriets sagsnumre 2022-5024, 2023-2608,
2024 4518 og 2024-5923.
Med venlig hilsen
Pernille Boye Koch
NATIONAL CHEF
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484783
E-mail: CHBE@kl.dk
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 7
NOTAT
KL's høringssvar vedrørende forslag til lov om ældre-
tilsyn
KL takker for lejligheden til at afgive høringssvar. Høringssvaret afgives med
forbehold for endelig politisk godkendelse.
Generelle bemærkninger til ældretilsynsloven
KL tager grundlæggende positivt imod tilsynsreformen og den lovgivning,
der følger med. Særligt synes der at være rigtig gode takter i ambitionen om
at øge fokus på læring og udvikling, samle tilsynene på ældreområdet i et
samtilsyn og at lette tilsynstrykket i det hele taget.
KL bemærker dog, at mange af de elementer, der er skrevet ind som en del
af det tværkommunale tilsyns opgaveportefølje og tilgang i praksis synes at
være inspireret af Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn. Der er fx tale
om indførelse af en whistleblowerordning (Ældrelinjen), et øget antal reak-
tive tilsyn og mere vidtgående sanktionsmuligheder, end hvad der har været
tilfældet ved kommunernes ældretilsyn, jf. SEL § 151.
Disse elementer af det nye tværkommunale ældretilsyn vurderes ikke at
stemme særligt godt overens med, at man med denne nye lovgivning og
tilsynsreformen i det hele taget ønsker et stærkere fokus på tillid, læring og
udvikling frem for kontrol, jf. også bemærkningen nedenfor.
I stedet kunne man i højere grad have ladet sig inspirere af det kommunale
tilsyn, hvor kommunerne i højere grad faktisk har oplevet det udviklende og
lærende fokus, som man gerne vil have med det nye tilsyn. Eksempelvis har
kommuner i forbindelse med en analyse foretaget af PwC for Social-, Bolig-
for at opnå ny viden om den lokale praksis, hvilket kan bidrage til intern læ-
ring, udvik Rapporten viste også, at
flere kommuner brugte det kommunale ældretilsyns fund i lokalt som led i
kvalitetsudviklingen i enhederne.
KL opfordrer derfor til, at man i udarbejdelsen af vurderingskonceptet og me-
todesættet for det tværkommunale tilsyn inddrager kommunernes erfaringer
fra det kommunale ældretilsyn, herunder i forhold til udvikling, læring og lo-
kal forankring.
vurdering, at det bør tydeliggøres i lovteksten, at der
med ældretilsynet er tale om et institutionelt tilsyn og ikke et personrettet
tilsyn. Når man kobler ældretilsynet så tæt med den Ældrelinje, der behand-
les i kapitel 5, kan det resultere i, at borgere og pårørende bliver i tvivl om,
hvad formålet med tilsynet egentlig er.
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484783
E-mail: CHBE@kl.dk
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 7
NOTAT
2
Finansiering af ældretilsynet
KL tager til efterretning, at den økonomiske ramme for det tværkommunale
tilsyn skal udgøre 31,5 mio. kr. (2024-pl), da det ligger i forlængelse af rege-
KL bemærker, at mange af de elementer, der er skrevet ind som en del af
det tværkommunale tilsyns opgaveportefølje og tilgang i praksis synes at
være inspireret af Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn, herunder fx
Ældrelinjen, en forøgelse af reaktive tilsyn, opstartstilsyn og koordination til
øvrige tilsyn.
KL forudsætter, at den samlede opgavemængde tilpasses til udmeldte
ramme for det tværkommunale ældretilsyn (31,5 mio. kr., 2024-pl).
Det vurderes at være sandsynligt, at opgaverne ikke kan rummes inden for
den økonomiske ramme, og at ældretilsynskommunerne dermed ikke har
mulighed for at levere på de forventninger, der følger af lovgivningen.
mærkninger til finansieringen.
Bemærkninger til lovens kapitler
Kapitel 2: Anvendelsesområde
I § 2, stk. 1 henvises der til § 46 i ældreloven i forhold til, hvad der falder ind
umiddelbart giver den nødvendige afklaring.
Derudover fremstår det ikke helt tydeligt i paragraffen, hvorvidt lokalpleje-
hjem er omfattet. Det antages dog at være tilfældet, da dette fremgår af lov-
forslagets almindelige bemærkninger, jf. side 28 i udkast til forslag til lov om
ældretilsyn, ligesom det fremgår af det fremsatte lovforslag om lokalpleje-
hjem.
Kapitel 3: Ansvar for ældretilsynet
Af lovens § 3 fremgår det, at ansvaret for at varetage funktionen som ældre-
tilsyn påhviler kommunalbestyrelsen i de kommuner, der udpeges af ældre-
ministeren efter aftale med de konkrete kommuner. Det foreslås herefter i
bemærkningerne, side 27, at kommunerne udgøres af nogle af de kommu-
ner, som i dag varetager funktionen som socialtilsyn.
KL anerkender, at det i en vis udstrækning kan være hensigtsmæssigt af or-
ganisatoriske årsager. Det er dog vigtigt at være opmærksom på de udfor-
dringer, der i dag ses ved socialtilsynsmodellen, herunder fx socialtilsynets
store kvalitetsmodel med et stort ressourceforbrug til følge. Samtidig vurde-
res der ikke at være væsentlige gevinster ved at lade socialtilsynskommu-
nerne varetage funktionen som ældretilsynskommuner, idet de alligevel vil
skulle rekruttere nye kompetencer, finde lokaler mv.
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484783
E-mail: CHBE@kl.dk
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 7
NOTAT
3
I forhold til processen for udpegning af kommuner til at varetage tilsynsopga-
ven for det tværkommunale ældretilsyn foreslås en mere involverende pro-
ces, end der lægges op til i lovgivningen.
Kapitel 4: Koordineret indsats indenfor rådgivning og sparring
Det er positivt, at plejeenhederne med § 4 får mulighed for selv at anmode
om et tilsyn. Det har været efterspurgt i kommunerne.
Der lægges endvidere op til, at ældretilsynet iværksætter rådgivning og spar-
ring på baggrund af anmodning fra den ældre eller dennes pårørende. Det
er ikke helt tydeligt, hvornår borgere og pårørende skal henvende sig til tilsy-
net for rådgivning og sparring, og hvornår de skal henvende sig til Ældrelin-
jen, jf. § 5. Dette bør præciseres.
I forlængelse heraf bør det tydeliggøres i lovteksten, at der er tale om et in-
stitutionelt tilsyn. Når man kobler ældretilsynet så tæt med den Ældrelinje,
der behandles i kapitel 5, kan det resultere i, at borgere og pårørende bliver i
tvivl om, hvad formålet med tilsynet egentlig er.
Kapitel 5: Ældrelinjen
I § 5 lægges op til, at ældretilsynet i hver af de kommuner, som varetager
funktionen som ældretilsyn, skal have en let tilgængelig og direkte indgang
(Ældrelinjen), hvortil ældre, pårørende, personale og andre kan henvende
sig anonymt om bekymrende forhold i en plejeenhed.
Fokus for Ældrelinjen
En whistleblowerordning kan hjælpe med at afdække fejl, forsømmelser og
uregelmæssigheder, men det kan også resultere i, at borgere, pårørende og
andre går direkte til tilsynet frem for først at søge den konkrete udfordring
løst lokalt. Samtidig vil Ældrelinjen formentlig føre til, at medarbejderne ople-
ver et behov for at dokumentere meget detaljeret om den dialog, som med-
arbejderen har haft med borgeren om helhedsplejen for at sikre sig i forhold
til en mulig henvendelse til Ældrelinjen og dermed eventuelt tilsynet. Der kan
fx være behov for at dokumentere og registrere, at medarbejderen har været
der dags dato, samt at borger er blevet badet. Også selvom det ikke afviger
fra den plan, der var lagt for besøget.
hvor
det ikke har været at finde en løsning lokalt. Det bør således skrives ind som
forudsætning for henvendelse til Ældrelinjen, at man skal have forsøgt at
løse udfordringen lokalt, fx med plejeenhedens leder, inden man går til det
tværkommunale tilsyn.
Endvidere anbefaler KL, at henvendelserne til Ældrelinjen som udgangs-
punkt ikke er anonyme.
Tilsynstryk
Det er vigtigt at være opmærksom på det tilsynstryk, som kommunerne/ple-
jeenhederne kommer til at opleve som følge af Ældrelinjen. Det kan godt
være, at man overordnet sænker tilsynstrykket ved at sænke kadencen for
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484783
E-mail: CHBE@kl.dk
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 7
NOTAT
4
de planlagte tilsyn til hvert femte år. Der vurderes dog at være risiko for, at
den samlede tilsynsmodel med planlagte tilsyn hvert femte år, reaktive tilsyn
og tilsyn som følge af henvendelser til Ældrelinjen kan resultere i flere tilsyn
og dermed øget tilsynstryk. KL opfordrer derfor til, at det samlede tilsynstryk
for plejehjem og hjemmeplejen følges med henblik på at leve op til ambitio-
nen om at sænke tilsynstrykket i kommunerne.
Kapitel 7: Tilsyn med kvalitet i helhedsplejen
Skriftlighed i tilsynene
Det fremgår af § 7, stk. 5, at ældreministeren fastsætter nærmere regler om
tilrettelæggelsen og udførelsen af ældretilsynet og om indhold i og form for
ældretilsynets skriftlige opsamling på tilsyn.
KL er opmærksom på, at det er vigtigt at finde den rigtige balance for skrift-
lighed i tilsynene. Det må ikke blive for omfattende og kræve for stor grad af
opfølgning. Graden af skriftlighed bør stå mål med omfanget og/eller alvor-
ligheden af de reaktioner, der kommer fra tilsynet. Derudover bør der være
en opmærksomhed på, at ældretilsynet ikke indfører en praksis, hvor de be-
der om lange redegørelser fra plejeenhederne på baggrund af henvendelser
til Ældrelinjen eller fra en borger eller dennes pårørende, jf. § 4, stk. 1.
Samtilsyn
KL er meget positiv over for det nye samtilsyn, jf. § 8 stk. 1. Det er i den for-
bindelse vigtigt, at det kommer til at fungere efter hensigten som beskrevet i
den politiske aftale om ældrereformen. Det fremgår af lovbemærkningerne,
at samtilsyn finder sted, når flere tilsyn inden for samme år trækkes for en gi-
ven plejeenhed. Der vil være en meget lille sandsynlighed for, at det sker
med den model, der lægges op til i bemærkningerne. Der er dermed risiko
for, at samtilsyn slet ikke vil få den effekt ift. at lette tilsynstryk og sikre koor-
dinering, som er hensigten i ældreaftalen.
I lovgivningen er det således ikke tydeligt, hvordan der leves op til ambitio-
nerne om at spare den enkelte plejeenhed for en masse dage med tilsyn og
nogle gange forskellige meldinger på tværs af tilsyn. Det er et vigtigt op-
mærksomhedspunkt for KL, at de mange tilsyn på ældreområdet rent faktisk
samles, og at de spiller langt bedre sammen, så tiden for medarbejderne
kan bruges bedst muligt.
Det fremgår af § 8, stk. 2, at ældretilsynet faciliterer den overordnede koordi-
nation mellem relevante tilsynsmyndigheder i forbindelse med samtilsyn.
Samtidig føres ældretilsynet kun anmeldt hvert femte år, jf. § 7, stk. 2, mens
langt størstedelen af ældretilsynene vil være reaktive og således ikke mulig-
gør samtilsyn. Det kan få betydning for, hvordan samtilsynet kommer til at
fungere i praksis, og det giver, jf. ovenfor, derfor anledning til bekymring om,
hvorvidt samtilsyn bliver undtagelsen mere end reglen.
Det vil alt andet lige være vigtigt, at ansvaret for samtilsyn ikke alene påhvi-
ler det kommunale tilsyn, men at de statslige tilsyn også forpligtes herpå.
Således hænger ældretilsynets koordinerende rolle ikke umiddelbart sam-
men med, at det i § 8, stk. 1 bestemmes, at samtilsyn udføres sammen med
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484783
E-mail: CHBE@kl.dk
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 7
NOTAT
5
andre relevante tilsynsmyndigheder, når to eller flere tilsynsmyndigheder ud-
tager samme plejeenhed til tilsyn i det samme kalenderår. KL anerkender
dog, at det fremgår af bemærkningerne på side 54 i udkastet, at i det om-
fang ældretilsynet ikke deltager i samtilsyn, forudsættes det, at de delta-
gende tilsynsmyndigheder koordinerer indbyrdes.
KL opfordrer til, at tilsynsmyndighederne tilstræber at få udvælgelsesmeto-
der og -kriterier til at harmonere, så der opnås større sandsynlighed for at
kunne føre tilsyn samtidig. Derudover kan man med fordel inddrage hjem-
meplejeenhederne i samtilsyn også for så vidt angår de tilsynsmyndigheder,
der er relevante på det område.
KL forudsætter, at samtilsyn samlet set fører til færre og bedre koordinerede
tilsyn.
Vurdering af kvalitet i helhedsplejen
I § 9 har tilsynet fokus på at vurdere kvalitet i helhedsplejen ud fra følgende
temaer:
Den ældres selvbestemmelse.
Tillid til medarbejdere og den borgernære ledelse.
Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsam-
fundet.
Vurderingstemaernes sammenhæng til Ældrelinjen
Det er relevant at tydeliggøre sammenhængen til Ældrelinjen, herunder
hvilke henvendelser, som borgere og pårørende kan henvende sig med til
Ældrelinjen, og om denne er omfattet af samme kriterier.
En risiko kan være, at der bliver tale om et dobbelttilsyn, hvor kommunen
både måles på ovenstående kriterier, men også på baggrund af henvendel-
ser fra borger og pårørende om bekymrede forhold, som ikke er nærmere
defineret. Det vil medføre en form for dobbelt dokumentationsbyrde, hvor
man i praksis skal håndtere to forskellige slags tilsyn. Jf. også bemærkning
ovenfor om, at ældretilsynet er et institutionelt tilsyn, men at der flere steder
mangler stringens herom.
Vurdering af kvalitet ud fra vurderingstemaerne
Det er afgørende, at det som minimum beskrives i vejledning/bekendtgø-
relse, hvordan plejeenhederne måles på vurderingstemaerne i praksis, jf. §
9, stk. 2. Her bør man være tro mod formålet med lovgivningen, hvor fokus
er på læringsorienteret dialog, rådgivning og sparring, så man ikke ender
med en omfattende kvalitetsmodel som Socialtilsynet eller en omfattende
række målepunkter som det sundhedsfaglige tilsyn.
KL appellerer til, at kommunerne involveres i det videre arbejde med at defi-
nere indhold og fokusområder i den konkrete model for det tværkommunale
ældretilsyn.
Manglende fokus på faglighed
Vurderingstemaerne er som udgangspunkt gode og relevante. Der vurderes
dog at mangle fokus på faglig kvalitet i lovforslagets kvalitetsforståelse, da
de tre vurderingstemaer ikke rummer den faglige kvalitet, der skal udfolde
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484783
E-mail: CHBE@kl.dk
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 7
NOTAT
6
sig i samspillet mellem borgeren og personalet - og sætte aftryk på borge-
rens livskvalitet og trivsel.
Der lægges stor vægt på borgernes selvbestemmelse, mens den socialfag-
lige indsats, der kræves for de mange borgere med kognitive funktionsned-
sættelser, ikke er del af tilsynet. Hos borgere med kognitive funktionsned-
sættelser kræver udfoldelsen af borgerens selvbestemmelse en koordineret
social- og sundhedsfaglig indsats på tværs af flere faggrupper. Dette ses
ikke afspejlet i de tre temaer. Endvidere har kommunerne i mange år haft
stort fokus på rehabilitering og understøttelse af borgerens muligheder for
selvhulpenhed. Disse elementer bør ligeledes indgå som en del af tilsynets
kvalitetsvurdering.
Samarbejde med andre myndigheder og tilsyn
I § 10 beskrives det, at ældretilsynet i relevant omfang samarbejder med an-
dre myndigheder og tilsyn med henblik på koordinering af tilsynet med kvali-
tet i helhedsplejen.
For så vidt angår de planlagte tilsyn sker koordineringen i forbindelse med
samtilsynet, men der er ikke taget stilling til, hvordan koordineringen skal lyk-
kes, når den ikke sker i regi af et samtilsyn.
Igen er det vigtigt, at ansvaret for koordinering ikke alene påhviler det tvær-
kommunale ældretilsyn, men at de øvrige myndigheder og tilsyn også har
denne forpligtelse.
Ældretilsynets sanktionsmuligheder
KL noterer sig, at ældretilsynets muligheder for at sanktionere plejeenhe-
derne, jf. § 11, nr. 1-5 er vidtgående. Det bør i den forbindelse fremgå tyde-
ligt, hvad der er krav, der udløser påbud, og hvad der er anbefalinger. Desu-
den bør det som minimum fremgå tydeligt af vejledning/bekendtgørelse,
hvornår de forskellige påbud kan gøres gældende.
Kapitel 8: Oplysningspligt og kommunikation
Plejeenhedernes oplysningspligt
I § 12 reguleres det, at plejeenhederne er forpligtet til at give ældretilsynet
oplysninger efter anmodning til brug for vurdering af kvaliteten, jf. stk. 1 og af
egen drift i tilfælde af bekymrende forhold og hændelser i plejeenheden, jf.
stk. 2. Det er i den forbindelse relevant, hvorvidt der er tale om oplysninger,
som plejeenheden allerede har registreret og derfor uden yderligere ressour-
ceforbrug kan levere til ældretilsynet.
Desuden er der et opmærksomhedspunkt i forhold til på hvilket niveau, op-
lysningerne skal være dokumenteret, jf. også intentionen om, at der ikke stil-
les dokumentationskrav til frontmedarbejderne.
Kapitel 10: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Ikrafttrædelse
Det fremgår af § 17, at loven træder i kraft den 1. januar 2025. Dog med
undtagelse af §§ 1 og 2 og §§ 4-16, der træder i kraft den 1. juli.
Dato: 16. august 2024
Sags ID: SAG-2024-03086
Dok. ID: 3484783
E-mail: CHBE@kl.dk
Direkte: 3370 3779
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 7 af 7
NOTAT
7
Det beskrives herefter i bemærkningerne, at bestemmelsen således giver de
kommunalbestyrelser, som udpeges til at varetage funktionen som ældretil-
syn, tid til organisatorisk at indrette sig på opgaven, herunder i forhold til de
fysiske rammer, IT-system, rekruttering og oplæring af personale m.v.
KL bemærker, at dette synes at være en meget ambitiøs tidsplan.
Virksomhedsoverdragelse
I forhold til rekruttering af personale foreslås det i lovforslagets § 19 at virk-
somhedsoverdrage det personale, som i dag udelukkende eller i overve-
jende er beskæftiget med varetagelsen af ældretilsyn i kommunerne og i
Styrelsen for Patientsikkerhed, til de kommuner, som varetager funktionen
som ældretilsyn efter denne lov.
er relevant for
kommunale medarbejdere, da meget få medarbejdere i kommunerne helt el-
ler i overvejende grad beskæftiger sig med det kommunale ældretilsyn.
Mange kommuner bruger eksterne konsulenter til at løse den nuværende til-
synsopgave efter § 151, mens det I andre kommuner er interne myndigheds-
medarbejder(e), der har opgaven med at føre tilsyn. Her fylder tilsyn efter
SEL § 151 kun en mindre del af opgaveporteføljen.
Da Styrelsen for Patientsikkerheds nuværende ældretilsyn i forvejen er sat til
at udløbe med udgangen af 2024 (og efterfølgende er forlænget til udgan-
gen af juni 2025) kan det undre, hvis der er statslige medarbejdere at virk-
somhedsoverdrage.
Københavns Kommunes høringssvar
Københavns Kommune (KK) vil først og fremmest takke for den brede
inddragelse af kommunerne i arbejdet med at udvikle reformen af æld-
reområdet samt den tilhørende nye lovgivning.
KK ser generelt positivt på de nye lovudkast på ældreområdet. Der er tale
om en rammelovgivning, som på den ene side understøtter målet om at
frisætte kommunerne og styrke indsatsen på ældreområdet. Det er vur-
deringen, at den foreslåede ramme er et godt udgangspunkt for kom-
munernes drift og fortsatte udvikling af ældreområdet.
KK bemærker desuden, at det tydeligt er skrevet frem, at der lægges op
til en omfattende frisættelse af ældreområdet, hvor kommunerne får
større frihed til at tilrettelægge ældreplejen efter lokale behov, med fokus
på at højne ældre borgeres livskvalitet gennem selvbestemmelse og
støtte og pleje af høj kvalitet.
En central udfordring for det kommunale velfærdsområde er mangel på
arbejdskraft. Derfor er det også positivt, at en ældrelov har fokus på tillid
og råderum til medarbejdere og samarbejde med pårørende og civil-
samfund – både på plejehjem, i hjemmeplejen og på genoptrænings- og
aktivitetsområdet.
1. UDKAST TIL DEN NYE ÆLDRELOV
Frisættelse, helhedspleje og forebyggelse
Det er positivt, at den nye ældrelov centrerer sig om begreberne frisæt-
telse, tillid og helhedspleje. Dette støtter godt op om den udvikling, der
allerede er sat i gang i blandt andet KK – fx brug af blokke/forløb, omstil-
lingen til Tværfaglige Teams med Nærvisitation og arbejdet med den re-
habiliterende tilgang.
Det er glædeligt, at regeringen har ladet sig inspirere af de kommuner -
herunder KK - der i dag tildeler indsatser i blokke, og i bemærkningerne
opfordrer kommunerne til at fastsætte få sammenhængende og rumme-
lige pleje- og omsorgsforløb, der gives med et forebyggende, rehabili-
terende og vedligeholdende sigte.
Det er positivt, at der således med loven – i højere grad end reformud-
spillet lagde op til - sættes fokus på forebyggelse og rehabilitering i æld-
replejen, og at opsporing, forebyggelse og sundhedsfremme kan tilret-
telægges og udføres under friere og lokalt tilpassede rammer.
19. september 2024
Til Ældreministeriet
2/6
Sammenhæng til sundhedsområdet
KK deler den bekymring, der fra mange sider er rejst, ift. den manglende
beskrivelse af den nye lovgivnings sammenhæng til sundhedsområdet.
Fx, at sygeplejen ikke indgår som en del af helhedsplejen. Sygeplejen er
for rigtig mange ældre en integreret del af den hjælp, de modtager. Både
den kommunale hjemmepleje og private leverandører af hjemmepleje,
leverer også udvalgte sundhedslovsindsatser. Det har stor betydning, at
medarbejdere, der leverer personlig pleje og støtte, og som også udfører
delegerede sygeplejeydelser fx skift af stomi eller støtte til medicinind-
tag, har mulighed for at tilgå aktuel sygeplejefaglig viden og sparring. Og
at sygepleje, uanset om den ydes af SOSU-medarbejdere eller sygeple-
jersker, sker i sammenhæng og koordineret med de øvrige indsatser.
Hvis sygepleje ikke er en del af helhedsplejen, begrænses også mulighe-
derne for at forebygge sygdom, fremme sundhed og opspore tidligt, og
muligheden for at følge lovforslagets intention om, at helhedsplejen skal
leveres ud fra en forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende til-
gang udfordres.
Derudover bemærker KK, at den manglende sammenhæng med sund-
hedsloven også gør sig gældende ved midlertidigt ophold, da bestem-
melsen i ældreloven kun omfatter midlertidig pleje og omsorg og ikke
sundhedsfaglige indsatser efter sundhedsloven. KK påpeger, at borgere
med midlertidigt ophold ofte modtager ydelser både efter sundhedslo-
ven og serviceloven. Udover personlig og praktisk hjælp samt eventuel
træning efter serviceloven vil opholdet typisk også inkludere kommunal
sygepleje og genoptræning. Et midlertidigt ophold for en ældre, svækket
borger bør derfor indeholde muligheden for at yde støtte og pleje efter
begge lovgivninger.
Den primære ambition med helhedsplejen er, at borgerne og deres på-
rørende oplever sammenhæng, kontinuitet og kvalitet i deres samlede
forløb. Borgerne skal møde medarbejdere, der kender dem og deres be-
hov, og vil dermed understøtte oplevelse af mere omsorg og nærvær.
Hvis kommunen ikke kan integrere sygepleje, genoptræning og støtte ef-
ter ældreloven i borgers forløb, er der en risiko for, at borgerne ikke op-
lever den kontinuitet og sammenhæng, som helhedsplejen tilsigter. Det
er således afgørende, at kommunerne kan tilrettelægge helhedsplejen
og midlertidige ophold, så også indsatser efter sundhedsloven indgår.
KK har noteret sig, at regeringen med sit sundhedsudspil den 18. sep-
tember foreslår, at den almene sygepleje bliver en integreret del af hel-
hedsplejen, og at det vil blive implementeret i forbindelse med den kom-
mende ældrelov. KK vurderer, at såfremt dette ender med at blive gen-
nemført vil ovenstående bekymring, så vidt angår helhedspleje, ikke læn-
gere gælde .
Genoptræning som en del af helhedsplejen
Med helhedspleje lægges der op til at tydeliggøre, at ældreplejen – og
måden hjælpen leveres på, baseres på en grundlæggende
3/6
helhedstænkning ift. den enkelte borgers samlede livssituation og udvik-
ling heri. Udover personlig hjælp og pleje og hjælp og støtte til nødven-
dige praktiske opgaver i hjemmet omfatter helhedspleje også genoptræ-
ning og vedligeholdende træning.
KK bemærker, at det er positivt at genoptræning indgår i helhedsplejen.
Det er i den sammenhæng afgørende, at der er mulighed for at tilrette-
lægge genoptræning, rehabilitering og vedligeholdende træning ud fra
et mål om kvalitet og effektivitet i træningen, så borgers selvhjulpenhed
bedst muligt understøttes fx ved brug af virtuel træning og træning på
hold på genoptræningscentre og aktivitetscentre. Det er vigtigt, at fokus
på hverdagsrehabilitering og størst mulig selvhjulpenhed fremgår kon-
sekvent i ældreloven, og fremhæves som et væsentligt fokus i indsat-
serne på ældreområdet. Det bør derfor i definitionen på helhedspleje i
ældrelovens § 9 fremgå, at en væsentlig del af helhedspleje er; hverdags-
rehabilitering der understøtter mest mulig selvhjulpenhed hos den en-
kelte.
Med det udvidede frie valg indføres frit valg af leverandører til genop-
træning som en del af helhedsplejen, hvilket giver borgerne flere mulig-
heder. Det anses som en positiv udvikling, men der er en risiko for, at pri-
vate leverandører i en længere periode ikke kan levere samme kvalitet
som kommunerne, bl.a. fordi der mangler et marked og aftalegrundlag
for privat ergoterapi. Dette kan få konsekvenser for både kvaliteten og
prissætningen af genoptræningstilbuddene. Helt generelt må kravet om
frit valg af helhedspleje følges af en vis fleksibilitet ift. at sikre leverandø-
rer af indsatsens forskellige elementer. Det er noteret, at private leveran-
dører først pr. 1. januar 2027 skal kunne levere pleje- og omsorgsforløb
indeholdende alle de i lovforslaget beskrevne elementer.
Hjælpemidler og velfærdsteknologi
KK noterer sig, at hjælpemidler fortsat skal bevilges efter serviceloven. KK
vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis kommunerne også på
hjælpemiddelområdet i højere grad frisættes, så hjælpemidler fx kan an-
vendes forebyggende eller almene forbrugsgoder kan bevilges, hvis det
vurderes at understøtte kommunens drift og rehabiliterende indsats. Der
er i udkast til ældreloven indsat hjemmel til udlån af robotstøvsugere,
som af Ankestyrelsen er kategoriseret som sædvanligt indbo. Her be-
mærker KK, at det havde været hensigtsmæssigt med en bredere kan-
bemyndigelse, der vedrører hjælpemidler mere generelt. Hvis den kon-
krete foreslåede bestemmelse ikke bliver gjort mere generel, bør der
som minimum skrives robotstøvsuger/-gulvvasker, idet det er robotter
med denne dobbeltfunktion, der vil give bedst mening for borgerne og
kommunerne at fremme brugen af.
I forhold til robotstøvsugere og gulvvaskere, vil KK desuden opfordre til,
at der også i serviceloven etableres hjemmelsgrundlag til udlån og bevil-
ling af robotstøvsugere og gulvvaskere.
KK havde – som følge af den politiske aftale dertil en forventning om, at
den ny ældrelov ville have et større fokus på kommunernes arbejde med
4/6
velfærdsteknologi. Det gælder særligt muligheden for at anvende AI-ba-
serede beslutningsstøtteværktøjer, så teknologiens fulde potentiale i hø-
jere grad kan udnyttes, bedre rammer for brug af sensorer og en itale-
sættelse af, at velfærdsteknologiske løsninger bør indtænkes som første
valg, hvor det er muligt.
Lovens målgruppe
Efter ældrelovens § 2, stk. 2, finder loven også anvendelse for personer,
der ikke har nået folkepensionsalderen, når det efter en samlet vurdering
af personens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til va-
retagelsen af den daglige livsførelse, svarer til det behov som ældre per-
soner over folkepensionsalderen skal tilbydes efter ældreloven. KK for-
står, at intentionen er, at undtagelsesbestemmelsen i ældrelovens § 2,
stk. 2, skal tolkes snævert. Det er dog vurderingen, at denne undtagelse
til personkredsen vil skabe ekstra sagsgange og øget bureaukrati, når det
skal afgøres, om en borger, som befinder sig tæt på folkepensionsalde-
ren, skal have støtte efter serviceloven eller ældreloven. Samtidig skal
både myndighed og udfører forholde sig til to regelsæt ved samme type
opgave.
KK bemærker desuden, at der er behov for tydeligere fortolkning og præ-
cisering af, om personer med betydelige fysiske eller psykiske handicap
fortsat kan få en plejebolig, selvom deres plejebehov ikke svarer til det,
ældre over folkepensionsalderen har.
Indførelse af efterberegning på fritvalgsleverandør via godkendelses-
ordning
KK hæfter sig særligt ved indførelsen af efterberegning for fritvalgsleve-
randør. Det vil medføre, at kommunen skal justere priserne, når de fakti-
ske omkostninger kendes efter regnskabsåret. Dette kan føre til større ud-
sving i afregningspriserne, hvilket kan gøre det vanskeligt for mindre le-
verandører at håndtere. Samtidig vil ordningen øge den administrative
byrde for kommunen, da der skal foretages mere omfattende beregnin-
ger og opkrævninger.
Snitflader til det specialiserede socialområde
Som KK læser lovforslaget, er det ministeriets hensigt, at de samme ker-
neydelser for så vidt angår §§ 83, 83 a og 86 i serviceloven videreføres i
ældreloven. Det er kommunens vurdering, at praksis for de to områder
med tiden vil bevæge sig væk fra hinanden i takt med, at praksis ændrer
sig for servicelovsydelserne som følge af principielle afgørelser i Anke-
styrelsen men ikke for ældrelovsydelserne. Dette udfordrer kommuner-
nes mulighed for at harmonisere niveau og indhold i den støtte, som bor-
gerne modtager efter serviceloven og ældreloven, og kan skabe forvir-
ring og utilfredshed hos borgerne.
KK gør opmærksom på, når kommunen fremover skal levere hjælp efter
to lovgivninger, vil det kunne få betydning for både det eksisterende og
fremtidige udbud. En situation, hvor støtte efter ældreloven sker med
rummelige forløb, mens støtte efter serviceloven fortsat er konkret ud-
målt, vil formentligt betyde at leverandøren vil indprise en risiko i deres
timepris for at undgå tab på de rummelige forløb. Da hjælp efter
5/6
serviceloven fortsat vil være konkret udmålt, vil timeprisen som en virk-
ning heraf risikere at stige. Hvor stor den negative effekt af dette vil være,
afhænger af, hvor detaljeret og konkret de enkelte rummelige forløb be-
skrives.
Der gøres desuden opmærksom på, at udfordringerne med støtte til
madlavning, som på ældreområdet løses med den nye ældrelov, fortsat
findes på socialområdet. KK opfordrer derfor til, at der arbejdes videre
med at afskaffe Ankestyrelsens principmeddelelse 11-19, som Ekspertud-
valget i april 2024 anbefalede.
Med ældreloven afskaffes i øvrigt kravet om udarbejdelse af årlige kvali-
tetsstandarder på ældreområdet. KK ser derfor frem til, at kravet ligele-
des afskaffes i serviceloven, jf. forenklingsforslag nr. 14 i Aftale om kom-
munernes økonomi for 2025.
2. UDKAST TIL LOV OM ÆLDRETILSYN
KK finder det positivt med varslede risikobaserede tilsyn med fokus på
læring. KK er af den opfattelse, at tilsyn er et vigtigt redskab til at sikre
kvaliteten, men at det samtidig er administrativt tungt at modtage et til-
syn for enhederne.
I det videre arbejde med ældretilsynet og ældreloven er der brug for at
koordinere med en kommende sundhedsstrukturreform, særligt hvis
denne flytter opgaver på ældreområdet til en ny myndighed. Der er i det
hele taget behov for at samtænke ældretilsynet med det sundhedsfag-
lige tilsyn. Dette særligt med henblik på at udvikle en overordnet struktur
for tilsyn på sundheds- og omsorgsområdet, som minimerer unødige
administrative arbejdsgange mest mulig.
For at sikre, at det kommende ældretilsyn, ikke bliver unødigt administra-
tivt tungt har KK følgende fire opmærksomhedspunkter: 1. Registre, som
det nye tilsyn har brug for at anvende, bør samkøres med allerede eksi-
sterende registre til tilsyn på ældreområdet. De kommunale forvaltnin-
ger og enheder bør ikke bruge unødige ressourcer på at opdatere flere
forskellige registre med samme oplysninger. 2. Der bør være en ambitiøs
tilgang til samtilsyn, hvormed flest mulige enheder kan få samlet flere til-
syn på samme dag. 3. Enhederne bør ikke pålægges unødige administra-
tive krav ift. at indsende dokumentation til administrative tilsyn. 4. Det bør
være unødvendigt at indføre tvungen rådgivning ifm. ældretilsyn. KK op-
fordrer til, at der bliver tale om et frivilligt tilbud om støtte fra ældretilsy-
net.
3. UDKAST TIL LOV OM LOKALPLEJEHJEM
KK bemærker, at dette er en ”kan-lov”, hvilket giver mulighed for, at kom-
munerne selv kan vælge om de vil etablere lokalplejehjem. Intentionen
bag den politiske aftale er udtrykt i selve lovforslaget, men den nærmere
udmøntning fremgår ikke tydeligt. Det betyder, at kommunerne må
vente på bekendtgørelser for en konkretisering af, hvordan lokalpleje-
hjem er tænkt udformet mv.
6/6
Lokalplejehjem skal etableres som aktieselskaber, og styres af professio-
nelle bestyrelser bestående af repræsentanter fra lokalmiljøet og det lo-
kale erhvervsliv samtidig med at kommunen skal bibeholde ejerskabet
og ansvaret for visitation, finansiering og forsyning. KK bemærker, at den
valgte selskabskonstruktion (AS) kræver, at kommuner besidder rele-
vante juridiske og administrative kompetencer, som ikke er til stede i dag.
Kommunen skal fortsat udpege og føre tilsyn med selskabets ledelse og
drift, hvilket samlet vil øge kommunens omkostninger.
KK bemærker desuden, at der med lovforslaget ikke gives hjemmel til at
oprette midlertidige døgnophold for personer med særlige behov på lo-
kalplejehjem. Dette betyder, at kommunen må sikre denne kapacitet på
anden vis.
Samtidig bemærker KK, at der fastsættes tilsynsregler i lovforslaget. Det
formodes, at kommunens tilsynsforpligtelse efter ældreloven omfattes af
ældretilsynet. Det står ikke klart, hvad kommunens øvrige tilsynsforplig-
telse vil være. KK bemærker også, at det fremgår, at kommunen kan fast-
sætte rammer for opgaveudførslen via kommunens tilsyn. Hvis det æl-
drefaglige tilsyn ligger hos Ældretilsynet, så afskæres kommunen fra at
sætte faglige krav via tilsyn. Den adgang til regulering af det faglige ni-
veau er der ikke andre steder i lovforslaget - ud over via det personrettede
tilsyn.
4. UDKAST TIL LOV OM FRIPLEJEBOLIGLOVEN
KK noterer sig, at friplejeboligleverandørerne bliver stillet mere lige i for-
hold til kommunale plejehjem og lokalplejehjem. Dette gælder i forhold
til økonomisk afregning og i forhold til pligt til for eksempel at modtage
borgere med komplekse behov indenfor den ramme som friplejebolig-
leverandøren er certificeret til at levere.
Side 1 (4)
Afsender:
Nyborg Kommune
Torvet 1
5800 Nyborg
Kontaktperson og kontaktoplysninger:
Sundhed og Ældre
Louise Hungeberg Andersen
Nørrevoldgade 14
5800 Nyborg
Tlf. nr. 2059 5466, mail: lhua@nyborg.dk
Nyborg Kommune fremsender hermed bemærkninger til lovforslag vedrørende re-
form af ældreområdet Lov om ældretilsyn.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet sendte 22. august 2024 lovforslag om en ny
Ældrelov i høring frem til 19. september 2024.
Nyborg Kommune ønsker at anerkende ministeriet for et omfattende og grundigt
lovforslag og tilhørende bemærkninger, som sætter rammen for fremtidens tilsyn i
ældreplejen.
Generelle bemærkninger:
Nyborg Kommune har alene haft syv anmeldte tilsyn i kommunens forskellige pleje-
enheder fra januar-juli 2024. Plejeenhederne oplever, at der anvendes mange res-
sourcer på tilsynene, som kunne være brugt på kerneopgaven, nemlig pleje og om-
sorg hos borgerne. Plejeenhederne anvender mange ressourcer på at forberede sig
til tilsyn, afvikle tilsyn og efterkomme eventuelle bemærkninger fra tilsyn.
Kvaliteten i plejen og omsorgen skal naturligvis være høj, men der opleves, at tilsy-
nene har til formål at konstatere
rådgivning.
Høringssvar fra Nyborg Kommune til lovforslag
vedr. ældretilsyn
Side 2 (4)
Notat
Derfor bakker Nyborg Kommune op om, at tilsynets fokus i højere grad skal flyttes
fra kontrol af plejeenheders dokumentation til fokus på læring, dialog og kvalitet lo-
kalt.
Derudover støtter Nyborg Kommune generelt aftalepartnernes intention om at for-
enkle og samle de mange forskellige slags tilsyn der er i dag, herunder ældretilsyn,
uanmeldte tilsyn, sundhedsfaglige tilsyn, arbejdstilsyn, brandtilsyn m.fl.
I udkastet fremstår det derudover uklart, om kommunerne fremadrettet fortsat skal
lave egne uanmeldte tilsyn på plejehjem og i hjemmeplejen.
Ligesom indhold i form af en direkte linje til Ældretilsynet (Ældrelinjen på side 33-
36), opstartsmøder med tilsynet (side 36-36) og de samlede intentioner om at un-
derstøtte og varetage retssikkerheden betryggende vidner om et ønske om at vare-
tage de ændres retssikkerhed med flere initiativer udover, de der fastlægges i Æl-
dreloven (side 23-25).
Udover de generelle betragtninger har Nyborg Kommune ligeledes kommentar til
udvalgte foreslåede bestemmelser. Disse kommentarer er samlet i nedenstående
skema.
Tekstnære bemærkninger:
Paragraf/
tekst:
§ 7 - Tilsyn med kvalitet i helhedsplejen, side 3
Ældretilsynet påser kvalitet i helhedsplejen i de omfattede pleje-
enheder ud fra ældreloven, jf. § 9, stk. 1.
Stk. 2. Tilsyn efter stk. 1 gennemføres ud fra en løbende vurde-
ring af, hvor der kan være størst risiko, eller hvor der er en kon-
kret bekymring for kvalitet i helhedsplejen. Ældretilsynet gennem-
fører under alle omstændigheder et anmeldt tilsynsbesøg i hver
plejeenhed inden for en periode på fem år.
Stk. 3. Som led i tilsynet efter stk. 2 foretager ældretilsynet en
vurdering af kvalitet i helhedsplejen.
Stk. 4. Ældretilsynet orienterer mundtligt plejeenheden om de
væsentligste observationer og konklusioner i tilsynet efter stk. 2
samt om vurderingen af kvalitet i helhedsplejen med henblik på
dialog og at fremme læring i plejeenheden. Ældretilsynet udfærdi-
ger en skriftlig opsamling på tilsynet på baggrund af den mundt-
lige orientering.
Stk. 5. Ældreministeren fastsætter nærmere regler om tilrette-
læggelsen og udførelsen af ældretilsynets tilsyn og om indhold i
og form for ældretilsynets skriftlige opsamling på tilsyn.
Kommentar: I lovudkastet står der:
Side 3 (4)
Notat
Stk. 2. Tilsyn efter stk. 1 gennemføres ud fra en løbende vurde-
ring af, hvor der kan være størst risiko, eller hvor der er en kon-
kret bekymring for kvalitet i helhedsplejen. Ældretilsynet gennem-
fører under alle omstændigheder et anmeldt tilsynsbesøg i hver
plejeenhed inden for en periode på fem år.
I lovudkastet står der, at tilsyn gennemføres ud fra løbende vur-
dering af, hvor der kan være størst risiko, eller hvor der er kon-
kret bekymring for kvalitet i helhedsplejen.
Nyborg Kommune anerkender, at tilsyn skal være risikobaseret,
men vi håber også, at der i denne koordinering vil være fokus på
forenkling og samtilsyn. Nyborg Kommune har de seneste år haft
ca. 1 tilsynsbesøg pr. måned, og vi håber, at dette kan minimeres
ved, at der tænkes i samtilsyn, hvor nogle af tilsynene kan foreta-
ges samlet.
Forslag til
ændring:
Fokus på forenkling og samtilsyn.
Paragraf/
tekst:
§ 8, Samsyn, side 3-4
Tilsyn efter § 7, stk. 2, med plejeenheder, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-3,
udføres sammen med andre relevante tilsynsmyndigheder i det til-
fælde, hvor to eller flere tilsynsmyndigheder uafhængigt af hinan-
den udtager samme plejeenhed til tilsyn i det samme kalenderår.
Stk. 2. Ældretilsynet faciliterer den overordnede koordination mel-
lem relevante tilsynsmyndigheder i forbindelse med samtilsyn.
Stk. 3. Ældreministeren fastsætter efter forhandling med
relevante ministre regler om, hvilke tilsynsmyndigheder,
der er omfattet af samtilsyn samt om de overordnede ram-
mer for samtilsyn efter stk. 1.
Kommentar: Nyborg Kommune er bekymret for følgende sætning i lovudkastet:
Ældreministeren fastsætter efter forhandling med rele-
vante ministre regler om, hvilke tilsynsmyndigheder, der er
omfattet af samtilsyn samt om de overordnede rammer for
samtilsyn efter stk. 1.
I Ældrereformen var intentionen at forenkle tilsynene på ældreom-
rådet for at frisætte medarbejderne og sikre mere tid til borgerne.
Ældretilsynet skulle inkludere ældretilsyn, det sundhedsfaglige til-
syn, kommunernes uanmeldte tilsyn, kommunernes brandsyn, Fø-
devarestyrelsens fødevarekontrol og Arbejdstilsynet.
Side 4 (4)
Notat
Når der i lovudkastet står, at denne forenkling først efterfølgende
skal forhandles på plads, har Nyborg Kommune en forhåbning om,
at denne koordinering lykkes, så intentionen i ældrereformen også
sker.
Forslag til
ændring:
At der stræbes efter en forenkling af tilsyn. Dette er hovedessen-
sen i lovudkastet.
Paragraf/
tekst:
Lovforslagets hovedpunkter, pkt. 2.1.3.4 Koordineret ind-
sats indenfor rådgivning og sparring side 31-33
rende, som er i berøring med en plejeenhed og plejeenheden selv,
vil have mulighed for at række ud til ældretilsynet og anmode om
rådgivning og sparring til plejeenheden fra ældretilsynet. Derud-
over vil ældretilsynet i forbindelse med et tilsyn også selv kunne
have observeret et behov for rådgivning og sparring om kvalitet i
helhedsplejen hos plejeenheden , jf. s. 31.
Kommentar På trods af anerkendelse af lovudkastet indledningsvist og forsla-
gets forbehold i detaljen, får man, når man læser det igennem,
behov for at møde en anerkendelse af det kommunale selvstyre
og kommunernes ret til ved egne beslutninger at tilrettelægge
den hjælp, som borgeren er bevilget.
Forslag til
ændring
Det bør derfor mindst én gang fremgå af lovens bemærkninger, at
kommunen fortsat selv kan tilrettelægge det arbejde, der skal ud-
føres, for kunne realisere fx afgørelser truffet efter ældrelovens
bestemmelser. (læs: Faktisk forvaltningsvirksomhed)
Det bør fremgå tydeligt,
ældretilsynet og anmode om rådgivning og sparring til plejeheden
fra ældretilsynet og kommunens fortsatte ret til at agere inden
for rammerne af faktisk forvaltningsvirksomhed.
1
Selveje Danmarks høringssvar til udkast om ældreloven, udkast til lov om
lokalplejehjem og udkast til lov om ældretilsyn
Selveje Danmark modtog den 22. august og den 23. august 2024 udkast til forslag til ældrelov, udkast
til lov om lokalplejehjem, ændring af friplejeboligloven og forslag til lov om ældretilsyn i høring.
Selveje Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar. Selveje Danmark afgiver ét samlet
høringssvar for alle tilsendte lovudkast og lovændringer.
Dispositionen for Selveje Danmarks høringssvar er følgende:
1. Generelle bemærkninger til det samlede materiale
2. Specifikke bemærkninger til udkast til ældreloven
3. Specifikke bemærkninger til udkast til lov om lokalplejehjem
4. Specifikke bemærkninger til lov om ældretilsyn
5. Specifikke bemærkninger til ændring af friplejeboligloven og loven om almene boliger mv.
1. Generelle bemærkninger til det samlede materiale
Selveje Danmark bakker grundlæggende op om regeringens ambitioner, at forbedre ældreområdet gennem
en højere grad af frihed og tillid til aktørerne på området, transparens og øget selvbestemmelse for borgerne.
Derudover finder vi særligt følgende tiltag positive i høringsmaterialet:
At der etableres en kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
At man øger antallet af støttede friplejeboliger i yderområderne.
At man vil udvikle Plejeoversigten med yderligere informationer, der kan hjælpe borgeren med at
tage et oplyst valg ved valg af leverandør af ældrepleje.
At man vil evaluere, om ældreloven og de øvrige initiativer lever op til de politiske hensigter.
At det italesættes, at det fortsat vil være muligt både at modtage ydelser efter serviceloven og
ældreloven, hvis man har brug herfor.
At ældretilsynet skal have et øget fokus på dialog og læring.
19. september 2024
2
Til gengæld finder vi også mangler og udfordringer i det samlede høringsmaterial. Det gælder især:
At der i ældreloven lægges op til, at alder er et tungvejende hensyn (s. 114), når det skal vurderes,
om man er i målgruppen for at modtage ydelser i ældreloven.
At høringsmaterialet mangler blik for udsatte ældre der bliver ældre tidligere og (også) har andre
lidelser end de klassiske ældre.
At der er mange initiativer, der skævvrider forholdet mellem offentlige og ikke-offentlige aktører
på området.
At udkastet til lov om ældretilsyn mangler blik for, hvordan man skaber læring og dialog.
At det samlede høringsmateriale mangler en opmærksomhed på, at der også findes selvejende
aktører på ældreområdet. Fx skrives friplejehjem som private, selvom der i 2023 kun var tre
private friplehjem og 39 selvejende friplejehjem. Nogle steder står friplejehjem også nævnt som
private virksomheder.
At ældreloven ikke addresserer sammenhængen til sundhedsreform og værdighedsreform, som
også er store politiske initiativer, der vedrører mange af de samme mennesker.
Hvis der skal sikres
ordentlig og sammenlignelig kvalitet, så er det nødvendigt, at tilsynene er ensartet på tværs af
enheder.
3
2. Specifikke bemærkninger til udkast til ældreloven
Formål og anvendelsesområde
§2: Loven finder anvendelsen for personer, der har nået folkepensionsalderen eller personer, der har
behov, der svarer til denne ældre.
§2, stk. 2: Loven finder anvendelse for personer, der ikke har nået folkepensionsalderen, når behovet
for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse, svarer til det behov, som ældre personer
over folkepensionsalderen skal tilbydes efter denne lov.
Selveje Danmark mener:
- At udkastet til en ældrelov har for stort fokus på at vurdere kroppens aldring ud fra alder.
- At lovudkastet mangler blik for, at personer, der lever i udsathed, ældes tidligere end den almene
befolkning, ligesom de kan have andre aldringstegn og behov.
- At lovudkastet og bemærkningerne bør adressere og eksemplificere, at aldring under de 67 år også
kan skyldes, at man har levet et liv i udsathed.
Baggrund:
- Der er en oversygelighed og overdødelighed hos personer med psykisk sygdom. Et studie har vist,
at der i 2015 var ca. 425.000 danskere, der havde en psykiatrisk diagnose Selvom den forventede
levealder for befolkningen generelt er steget gennem mange år, er den forventede levetid for
personer med psykisk sygdom stadig 15-20 år kortere end resten af befolkningen. Mennesker med
psykisk sygdom kan altså ældes langt før de 67 år. Deres behov vil ofte også adskille sig fra den
klassiske ældre i og med, at de har brug for psykosociale indsatser.
- Undersøgelser har vist, at misbrug han føre til betydelige indvirkninger på aldringsprocessen, og i
en alder af 40 år kan ældre med stofmisbrug have behov for et plejeniveau, der svarer til det, der
kræves af ikke stofbrugende ældre.
Bemærkninger til §6 i ældreloven:
Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og
forebyggende sigte.
Selveje Danmark mener:
- At det er positivt, at man tydeligt i lovgivningen udskiller §79 til ældreområdet i §6 i ældreloven.
-
- At man retter formuleringen i §79 i serviceloven, så det bliver tydeligt, at paragraffen i serviceloven
kun er målrettet socialområdet.
4
- At der er en risiko for, at §79 i serviceloven bliver overset på det sociale område. Det skyldes, at
§79 traditionelt bliver behandlet og tildelt midler mv. i ældreudvalgene i kommunerne.
Baggrund:
- I Selveje Danmark har vi længe været bekymret for den udvikling, vi har set vedrørende §79.
Tidligere har en lang række civilsamfundsorganisationer, varmestuer, væresteder og socialecafeer
været oprettet efter §104 i serviceloven. §104 er en ydelse, som kommunen skal støtte. Men tilbage
i foråret 2024 blev de uvisiterede, sociale tilbud bedt om at omlægge sig til §79 tilbud som er en
en ydelser, som kommunerne kan støtte. §79 i serviceloven har traditionelt været en
ældreområdet.
Fejl i bemærkningerne?
I bemærkningerne står der, at man med §6 i ældreloven laver en videreforørelse af servicelovens §18,
men med redaktionelle ændringer, så bestemmelsen målrettes ældreområdet. Selveje Danmark vil
gerne påpege, at det formentlig er en redaktionel fejl. Der bør står, at det er en videreførelse af §79 (og
ikke §18).
Forebyggelse og civilsamfund
§7: Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger på
ældreområdet. Rammerne for arbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.
Selveje Danmark mener:
- At der bør være mere forpligtende rammer for samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet.
- At det i højere grad bør sikres, at de midler, der sættes af til civilsamfundet på ældreområdet,
bliver indenfor ældreområdet.
- At man får afdækket de lovgivningsmæssige udfordringer, der eksisterer for civilsamfundets
muligheder for indsatser på ældreområdet.
Baggrund:
- Der er i dag mange lovgivningsmæssige rammer, der spænder ben for samarbejdet mellem
civilsamfund og ældreområdet i kommuneren. Det begrænser civilsamfundets muligheder for, i
hvilken udstrækning de kan bidrage på ældreområdet.
- Det er i dag primært op til kommunerne i hvilket omfang, de vil involvere civilsamfundet. Der bør
stilles forpligtende nationale krav til, hvordan og i hvilket omfang det skal ske i praksis. Det kunne
eksempelvis være, at man ved puljer stiller krav om involvering af civilsamfundet og ikke-
offentlige aktører, herunder de selvejende tilbud.
5
Afregning af private leverandører
§20, stk. 4: Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud været højere end
den fastsatte afregningspris efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen efterbetale leverandøren forskellen.
Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud været lavere end den
fastsatte afregningspris efter stk. 1 skal leverandøren efterbetale kommunalbestyrelsen forskellen.
Selveje Danmark mener:
- At modellen for efterregulering bygger på en antagelse om en relation mellem to ligestillede parter.
Det er ikke tilfældet. Der er tale om, at kommunen står for hele beregningen, og den ikke offentlige
aktør har i realiteten ikke indsigt i de kommunale tal. Der bør derfor indledningsvist skelnes
mellem de situationer, hvor kommunen har afregnet for lidt og skal efterregulere og de situationer,
hvor kommunen har afregnet for meget og vil kræve et beløb tilbagebetalt.
- At modellen som konsekvens af ovenstående bør overvejes nøje i relation til tilbagebetaling. Her
vil der i praksis være tale om en situation, hvor den ikke offentlige leverandør gennem et år, i god
tro, har leveret velfærd og pleje i henhold til den af kommunen beregnede takst. Ydelsen er således
leveret, og de allokerede midler anvendt hvordan skal det ikke-offentlige tilbud genanskaffe de
anvendte midler? Der ligger således i modellen en risiko for, at ikke offentlige plejehjem risikerer
at gå konkurs alene som konsekvens af fejlagtige kommunale beregninger.
- At man bør skele til det romerretlige princip Condictio indebiti, hvorefter tilbagebetaling af et for
stort modtaget beløb kan afvises, hvis modtageren har været i god tro, og tilbagebetalingen er
unødigt byrdefuld.
- At man såfremt man ønsker at fastholde et krav om tilbagebetaling fra plejehjemmet til
kommunen bør starte med en model, hvor man i tre år overvåger udviklingen i takster,
efterberegninger og afvigelser. Med afsæt i de erfaringer, det bibringer, kan man lægge sig fast på
en rimelig og for alle parter fair model.
Baggrund:
Mange ikke-offentlige aktører har i mange år oplevet udfordringer med kommunernes afregning af
ydelser. Det betyder, at mange er blevet underbetalt og har haft svært ved at opretholde deres høje
kvalitet af serviceydelser. Selv meget små beløb gør i det store regnskab på et plejehjem en kæmpe
forskel. For eksempel kan 20 kroners forskel i døgntakst på et plejehjem med 70 beboere betyde
over 500.000 kroners forskel i budgettet.
Selvejende friplejehjem er non-profit. For de fleste løber budgetterne lige rundt, og der leveres
velfærd for stort set alle midler. Der bliver langsomt sparet op til større investeringer, så der for
eksempel er råd til bygningsreparationer.
6
Men det betyder også, at ikke-offentlige aktører er meget sårbare overfor at skulle efterbetale en
kommune, der har betalt for høj en takst. Det er derfor relevant, at man, inden man lægger sig fast
på en model for efterbetaling, undersøger, hvordan den nye praksis med kontrolenhed og
efterberegninger fungerer i praksis.
Plejeoversigten
§27, stk. 2: Plejeoversigten skal indeholde oplysninger om følgende enheder: 1) Kommunale og
private tilbud om plejehjem, jf. §46. 2.
Selveje Danmark mener:
- At det er positivt, at man udvider og forbedrer plejehjemsoversigten.
- At det er vigtigt, at man forbedrer mulighederne for at holde oversigten opdateret.
- At man med fordel kan forbedre oversigten ved at forbedre søgefunktionen. Ligesom det bør være
muligt at søge på ejerskabsform.
- At plejeoversigtens kategorier til plejehjem skal forbedres og gøres mere retvisende, end den er i
dag.
- At man med fordel kan fortsætte med at registrere sygefravær på Plejeoversigten, men data bør
være sammenligneligt. Desuden bør det overvejes, at der skal fremgå to tal. Så man både kan se
generelt sygefravær og sygefraværet, hvor man har fratrukket langtidssygemeldinger.
Baggrund:
- Det er i dag ikke alle plejehjem, der selv kan opdatere Plejehjemsoversigten. I nogle kommuner er
det besluttet, at den skal opdateres fra centralt hold. Det bør være lettere for alle plejehjem selv at
opdatere hjemmesiden.
- Søgefunktionen på Plejehjemsoversigten i dag er begrænset til at søge på kommune og navn på
plejehjem. Man kan forbedre brugervenligheden, hvis man gør det lettere at søge og sortere,
ligesom man kender fra for eksempel boligsider. Det bør også være muligt at søge på
ejerskabsform.
- I dag kan man vælge mellem forskellige kategorier til plejehjem (kommunal, selvejende, privat,
friplejehjem). Plejeoversigten bør tydeliggøre, hvad de forskellige ejerskabsformer betyder i
praksis. Det behov bliver kun større med udvidelsen af plejehjemstyper, hvor Lokalplejehjem også
kommer på markedet.
- I dag registreres sygefravær på Plejehjemsoversigten for de enkelte plejehjem. Men opgørelsen er
ikke ensartet og gør det svært at sammenligne sygefravær på tværs. For eksempel er nogle tal i
dage og nogle er i procent ydermere er nogle tal omregnet til fuldtidsstillinger og andre i antal
medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at de tal og data, som man tilføjer på portalen, er
sammenlignelige. Desuden er der mange plejehjem, der synes, at den nuværende registrering af
sygefravær bliver misvisende, fordi langtidssygemeldinger også indgår.
7
Det er i lovudkastets bemærkninger beskrevet, at udvidelsen af Plejehjemsoversigten vil medføre nye
registreringer og dermed øget administration i kommunerne, samt at de økonomiske konsekvenser skal
forhandles med KL.
Selveje Danmark mener:
- At det er vigtigt, at man sikrer, at alle leverandører bliver kompenseret for den ekstraopgave, der
vil blive pålagt med en udvidelse af Plejehjemsoversigten. Midlerne bør øremærkes til aktørerne og
ikke blot gå til kommunerne over bloktilskuddet.
- At hvis man ikke kan lykkes med ovenstående, så skal kommunerne dokumentere, hvordan
midlerne er kommet videre til ikke-offentlige aktører enten gennem en øget takst eller en
engangsbetaling.
Baggrund:
- Selveje Danmark har mange erfaringer med, at man kompenserer kommunerne for udgifter ved at
tilføre midler over bloktilskuddet med en forventning om, at midlerne kommer videre til aktørerne
på området. Men den kompensation kommer ikke videre til de ikke-offentlige aktører.
8
3. Specifikke bemærkninger til udkast til lov om lokalplejehjem
Opgaver
§1, stk. 2: Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til lokalplejehjem efter §54, stk. 1 i
almenboligloven.
Selveje Danmark mener:
- At det er konkurrenceforvridende, at kommunen får anvisningsretten til pladserne.
- At de nye Lokalplejehjem får en uretmæssig stor konkurrencefordel. Nyetablerede friplejehjem har
store udgifter de første år, fordi plejehjemmet ikke har alle pladserne fyldt op.
- At man bør afregne lokalplejehjemmene efter deres faktisk belægningsprocent. Det giver et
incitament til at få fuld belægning på plejehjemmet og ligestiller i højere grad Lokalplejehjem og
friplejehjem.
Baggrund:
- Der er store udgifter forbundet med etablering af friplejehjem. Et nyt friplejehjem vil ofte ikke
have alle lejligheder udlejet fra start. Det skyldes ofte, at en ny leder af et friplejehjem løbende skal
have ansat det rette personale, men også fordi man på kort tid skal lære de nye beboere og deres
behov at kende. Det betyder, at man i starten af etableringen af et friplejehjem vil have en del
lejligheder, som man ikke får husleje fra.
- Lovforslaget, hvor kommunen får anvisningsretten til pladserne på Lokalplejehjem, vil i praksis
betyde, at man stiller Lokalplejehjemmene meget bedre end friplejehjem. Lokalplejehjem vil
nemlig få betaling for fuld belægning fra første dag på trods af, at det ikke vil være fuldt belagt.
- Det er en stor konkurrencefordel for Lokalplejehjemmene, da den økonomiske besparelse for
Lokalplejehjemmene isoleret set og sammen med andre elementer i lovforslaget vil gøre det
lettere at drive et Lokalplejehjem.
Etablering:
§3: Et lokalplejehjem skal etableres efter reglerne herom i lov om aktie- og anpartsselskaber
(selskabsloven) som et aktieselskab, der ejes af en eller flere kommuner.
Selveje Danmark mener:
- At det skævvrider forholdet mellem Lokalplejehjem og ikke-offentlige plejehjem, at man ved
omdannelsen af eksisterende kommunale plejehjem til lokalplejehjem overdrager alle eksisterende
aktiver.
9
- At det skævvrider forholdet mellem Lokalplejehjem og ikke-offentlige plejehjem, at kommunen
tilvejebringer al nødvendig inventar til nye Lokalplejehjem også selvom det indføres som et
apportindskud.
- At der skal være krav om genberegning af taksten, hvis kommunalbestyrelsen vælger at foretage
kapitalforhøjelse til Lokalplejehjemmet jf. selskabslovens §§153-177.
Baggrund:
- Det er en grundlæggende udfordring, at man både ved omlægning og etablering af nye
Lokalplejehjem giver så meget økonomisk støtte. Det giver store konkurrencemæssige fordele for
Lokalplejehjem. Friplejehjem skal selv finansiere inventar, udstyr mv. i opstarten af nye plejehjem
og skal derfor hente de penge ind i starten af driften af et plejehjem for ikke at gå i underskud.
- Ovenstående udfordring kombineret med øvrige elementer i lovgivningen, for eksempel
kommunens betaling af tomgangsleje, er samlet med til at give Lokalplejehjemmene en stor
driftsmæssig fordel sammenlignet med ikke-kommunale aktører.
Ledelse m.v.
§4: Aktieselskabets øverste myndighed er generalforsamlingen, der består af selskabets ejer ejere.
I lovudkastets bemærkninger står der, at generalforsamlingen kan fastsætte en særlig profil på
lokalplejehjemmet, f.eks. målrettet udsatte ældre, have fokus på demens, kultur eller lignende.
Selveje Danmark mener:
- Det er uklart, hvordan lovudkastets bemærkninger i forhold til særlige profiler på lokalplejehjem
hænger sammen med den manglende mulighed for at afvise borgere. Som det på nuværende
tidspunkt er beskrevet i lovudkastet om friplejeboliger §35a.
§5, stk. 4: Generalforsamlingen fastsætter niveauet for vederlag til bestyrelsesmedlemer. :
Selveje Danmark mener:
- At professionelle bestyrelser ikke (nødvendigvis) hænger sammen med modtagelsen af vederlag.
- At der er en risiko for at ødelægge rekrutteringen af frivillige, egnede kandidater til frivillige
bestyrelser, hvis lønnede poster i andre sektorer tiltrækker.
- At der er en risko for at kompromittere, ikke bare civilsamfundets økonomi, men også
civilsamfundets værdier og sammenhængskraft på langt sigt, hvis man indfører vederlag for
bestyrelsesarbejde.
10
Baggrund:
- En professionel bestyrelse er ikke en bestyrelse, der får vederlag. Professionelle bestyrelser er
engagerede bestyrelser, ofte fra civilsamfundet, der brænder for at gøre en forskel for det tilbud, de
repræsenterer, forstår deres rolle og formår at løfte den i overensstemmelse med de krav, der
stilles til den pågældene organisation.
- I civilsamfundet eksisterer tusindevis af ulønnede professionelle bestyrelser de driver vores
plejehjem, vores idrætsforeninger og vores kulturliv.
- Ved at indføre vederlag til bestyrelsesmedlemmer på lokalplejehjem, og ved at gøre det med en
- Selveje Danmark ser, at det dels vil udgøre en økonomisk byrde for de nye lokalplejehjem, men på
langt sigt også at det indeholder en langt større risiko. Risikoen for at de mange frivillige
bestyrelser i vores civilsamfund vil få samme forventning om løn. En forventning, der potentielt
kan rive det økonomiske fundament væk under en lang række foreninger alternativt gøre det
meget vanskeligt for dem at rekuttere nye medlemmer til deres bestyrelser.
§7: Ældreministeren fastsætter regler om, at en kommune kan varetage administrative opgaver for et
lokalplejehjem, herunder om lokalplejehjemmets betaling herfor.
Selveje Danmark mener:
- At det kan være vanskeligt i praksis at udregne, hvad en fair pris for administrative opgaver er,
hvorfor der som minimum må opstilles en helt fast model for beregningen af overhead, herunder
hvilke omkostninger der indgår og hvilke der ikke indgår.
- At der er en risiko for at man indirekte giver Lokalplejehjem en økonomisk fordel, fordi de
administrative opgaver kan være vanskelige at sætte en markedspris på.
- At ikke-offentlige aktører på området også kan varetage opgaver for Lokalplejehjem.
- At det skal være muligt at klage over og få undersøgt om en kommunes opgavevaretagelse for
Lokalplejehjem foregår på markedsvilkår. Opgaven kunne eventuelt placeres i den nye
kontrolenhed.
- At der i takstudregningen for Lokalplejehjem skal tages højde for, at nogle opgaver varetages af
kommunen.
- At lokalplejehjem og friplejehjem ikke skal have samme overheadsats som friplejehjem, såfremt
Lokalplejehjemmet får leveret ydelser af kommunerne. For eksempel er det beskrevet i
bemærkningerne til §8, at kommunerne bl.a. kan stå for bygningsvedligehold, opkrævning af
beboerbetaling m.v. på lokalplejehjem
11
Baggrund:
Det er vanskeligt for kommuner at udregne markedspriser for ydelser, da forvaltninger kan have svært ved at
isolere udgifter fra hinanden. Der er heller ingen krav til kommuner om regnskaber, hvilket betyder, at der er
mange opgaver i kommunerne, som vi reelt ikke ved, hvad koster. Det skal i øvrigt bemærkes at der i dag er
ekstreme forskellige i kommunernes beregning af overheadsatser. De varierer i praksis mellem 20 procent og
helt ned til 1 procent. Ofte variationer, der afspejler om kommunen er modtager af overheadsatsen eller om
det skal betales.
Det må således også forventes, at det vil være vanskeligt for kommunerne at sætte pris på bestemte
administrative opgaver, og det derfor vil blive konkurrenceforvridende med friplejehjem, der enten selv skal
varetage opgaven eller købe den andetsteds til markedspris.
Det foreslås i bemærkningerne til lovforslaget, at man benytter samme overheadsats til Lokalplejehjem, som
man aftaler til friplejeboligleverandører. Men det vil skævvride forholdet mellem Lokalplejehjem og
friplejehjem, hvis Lokalplejehjemmet får leveret ydelser af kommunen, som ellers ville være en del af
overheadsatsen.
Lokaler
§8: Lokalplejehjem drives i lokaler, der er etableret efter §5, stk. 2, i lov om almene boliger mv. eller
§44 i ældreloven. I lovudkastets bemærkninger står der, at kommunalbestyrelsen vil drifte og
vedligeholde bygningen, opkræve beboerbetaling mv.
Selveje Danmark mener:
- At det skævvrider forholdet mellem Lokalplejehjem og friplejehjem, at der lægges op til, at
kommunalbestyrelsen drifter og vedligeholder bygningen, opkræver beboerbetaling mv.
- At Lokalplejehjem selv bør stå for vedligehold af bygning, opkrævning af beboerbetaling mv. eller
skal betale en anden leverandør for den opgave.
- At det fraregnes Lokalplejehjemmets takst, hvis det fastholdes, at det er en kommunal ydelse for
Lokalplejehjemmet at drifte og vedligeholde bygning mv.
Baggrund:
- Der lægges i lovudkastet omkring lokalplejehjem generelt op til en ligestilling mellem tilbuddene
på området, herunder at regulere lokalplejehjem på samme vis som friplejeboliger. Men der kan
være store udgifter forbundet med vedligehold af bygninger mv. Midler som friplejehjem vil skulle
finde i deres budget og midler som lokalplejehjem ikke skal finde i deres budget, fordi
kommunen har ansvaret for den del.
12
Afregning, regnskabsaflæggelse, lånoptagning m.v.:
§9: Ældreministeren sætter regler om afregning for den hjælp og støtte, som et lokalplejehjem skal
levere, herunder om kommunalbestyrelsen fastsættelse af afregningspriser, anvendelse af en fast
overheadsats, efterregulering og efterbetaling af afregningspriser.
Selveje Danmark mener:
- At det er vigtigt, at lokalplejehjemmenes afregningspris, ligesom friplejeboligleverandørernes
afregningspriser, tager afsæt i de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger for den enkelte
kommunes drift af tilsvarende tilbud.
- At lokalplejehjemmenes afregningspris skal tage højde for de hvis de fastholdes øvrige fordele,
som man giver lokalplejehjem i forhold til f.eks. tomgangsleje, inventar og øvrig støtte fra
kommunen.
- At lokalplejehjem ikke automatisk får samme takst som friplejehjem, da der i lovudkastet er
forskel på, hvilke udgifter Lokalplejehjem og friplejehjem afholder.
Baggrund:
- I lovudkastet til lokalplejehjem er der flere indsatser, der kan skævvride forholdet mellem
lokalplejehjem og friplejehjem.
- For eksempel står der i lovbemærkningerne, at man ved omlægning fra et kommunalt plejehjem
til lokalplejehjem overdrager IT udstyr, inventar mv. Det er udgifter, som friplejehjem selv
afholder.
- Derfor er det vigtigt, at man ved udregningen af taksten for Lokalplejehjem er opmærksom, at de
ikke nødvendigvis afholder samme udgifter som friplejehjem, så det undgås, at lokalplejehjem
bliver overkompenseret i forhold til deres faktiske omkostninger.
13
4. Specifikke bemærkninger til udkast til lov om ældretilsyn
Formål og opgaver:
§1: Ældretilsynet har til formål at støtte de omfattende plejeenheder.
Selveje Danmark mener:
- Selveje Danmark bakker op om tilsynets formål, som ønskes opnået gennem læringsorienteret
dialog. Men det er lidt uklart i lovgivningen, hvordan læringsperspektivet er tiltænkt i praksis.
- Selveje Danmark synes, at man skal skrive klarere ind i lovgivningen, at de tilsynsførende har et
ansvar for, at tilsyn bliver med læring i fokus og ikke kontrol.
- Selveje Danmark vil opfordre til, at man har et større fokus på forebyggelse, så Ældrelinjen for
eksempel også kan bruges til konkret rådgivning og ikke kun ved mistanke om bekymrende
adfærd.
Baggrund:
- Selveje Danmark har arbejdet indgående med tilsynsområdet de sidste par år. Noget af det som
vores medlemsorganisationer særligt har fremhævet og oplevet som negativt, er de tilsynsførendes
store fokus på dokumentation og manglende fokus på dialog.
Koordineret indsats indenfor rådgivning og sparring:
§4: Ældretilsynet koordinerer og iværksætter indsatsen vedr. rådgivning og sparring.
Selveje Danmark mener:
- At det bør fremhæves i lovteksten, at ældretilsynet har ansvaret for at koordinere tilsynrapporten,
som finder sted efter et samtilsyn.
- At der kun bør udarbejdes én tilsynsrapport efter et samtilsyn.
Baggrund:
- Formålet med samtilsyn er at sikre færre afbrydelser i praksis og udrydde modsatrettede krav fra
forskellige tilsynsmyndigheder, men i lovudkastet lægges der ikke tydeligt op til, hvordan man vil
sikre sig imod det.
Ældrelinjen
§5: Ældretilsynet skal i hver af de kommuner, som varetager funktionen som ældretilsyn, have en let,
tilgængelig og direkte indgang (Ældrelinjen), hvor ældre, pårørende, personale og andre kan henvende
sig anonymt om bekymrende forhold i en plejeenhed.
14
Selveje Danmark mener:
- At Ældrelinjen bør kunne modtage andet end bekymrende forhold i ældreplejen, så tilsyn har et
større fokus på forebyggelse og derved tidligere kan sætte ind med støtte og rådgivning.
- At det er for risikabelt at lade tre forskellige ældretilsyn have metodefrihed i forhold til
udformningen af Ældrelinjen - der bør være en ensartet praksis på tværs.
- At det bør overvejes, hvordan man indenfor retmæssige rammer kan orientere plejeenheder, hvis
Ældrelinjen hører om udfordringer, så man kan arbejde mere forebyggende.
Baggrund:
- Personale i ældreplejen mangler et sted at kunne gå hen for at få rådgivning, hvis de oplever sig
magtesløse i en situation. Det kan være svært at opsøge relevant rådgivning mv., hvis man er
nervøs for tilsyn, repressalier og pressehistorier. Hvis der oprettes en Ældrelinje, der er koblet op
på tilsynene, vil det give personalet en let adgang til (anonym) rådgivning og derved også
muligheden for at kunne rette op på en uønsket praksis, inden det går udover plejen og kvaliteten i
en enhed.
- Ældrelinjen skal have ensartet praksis på tværs, så man ikke risikerer forskelle i rådgivning og
kvalitet.
Fejl i bemærkninger på s. 70?
Ældrelinjen omtales midt s. 70 som en Pleje- og omsorgslinje.
Opstartsmøde
§6. Ældretilsynet afholder opstartsmøde senest 3-6 måneder efter, at en ny plejeenhed har registreret
sig i Plejeoversigten.
Selveje Danmark mener:
- At det bør præciseres i lovteksten, at man i opstartsperioden kun kan få et opstartsbesøg og ikke
nogle af de øvrige tilsynsbesøg.
- At opstartsmødet bør være ensartet på tværs af ældretilsyn.
- At opstartsmødet bør være for den enkelte enhed og ikke flere enheder på samme tid.
-
muligt at stille spørgsmål til tilsynsførende.
Baggrund:
- Selveje Danmark bakker op om forslaget om et opstartsbesøg, som der også er praksis for i dag.
Det bør dog præciseres, at man i opstartsperioden ikke modtager ordinære tilsynsbesøg.
15
-
til i lovudkastet. Det skal være sammenligneligt for tilbud på tværs af landet, så man sikrer, at alle
får den samme viden og rådgivning, som de har behov for.
- Det vil være uhensigtsmæssigt at slå flere enheder sammen til samme opstartsmøde, da det vil
betyde en meget overordnet indflyvning til tilsyn for det nyetablerede tilbud. Til gengæld vil det
være en god idé løbende at holde informationsmøder om tilsyn, som en større gruppe kan deltage
i. Det har Selveje Danmark med stor succes afholdt i samarbejde med Styrelsen for
Patientsikkerhed over de seneste tre år med.
Tilsyn med kvalitet i helhedsplejen
§7, stk. 4: Ældretilsynet orienterer mundtligt plejeenheden om de væsentligste observationer og
konklusioner i tilsynet efter stk. 2 samt om vurderingen af kvalitet i helhedsplejen med henblik på
idalog og at fremme læring i plejeenheden. Ældretilsynet udfærdiger en skriftlig opsamling på tilsynet
på baggrund af den mundtlige orientering.
Selveje Danmark mener:
- At lovudkastet bør gøre det tydeligt, at Ældretilsynet ved samtilsyn skal koordinere én fælles
tilsynsrapport.
- At det bør være muligt for plejeenheden at komme med deres bemærkninger i en tilsynsrapport,
såfremt der er er uoverensstemmelser.
Baggrund:
- Formålet med samtilsyn er at undgå modsatrettede krav fra tilsynsmyndigheder. Hvis der
fremover vil blive udarbejdet selvstændige tilsynsrapporter, imødekommes udfordringen med
flere tilsyn ikke ved et samtilsyn. Derfor bør der laves én samlet tilsynsrapport ved samtilsyn, så
det sikres, at der ikke er modsatrettede krav til plejeenheden, som de ikke ved, hvordan de skal
vægte i forhold til hinanden.
- Mange af Selveje Danmarks medlemmer har oplevet ikke at blive lyttet til, når der har været tilsyn.
Derfor bør det skrives ind i tilsynsrapporten, hvis en enhed har haft indsigelser. Det er især vigtigt,
da enheder, jf. lovbemærkningerne, ikke har muligheden for at påklage en afgørelse om sanktion.
Vurdering af kvalitet i helhedsplejen
§9:Ældretilsynet påser og vurderer kvalitet i helhedsplejen.
I bemærkninger til paragraffen står der, at man vil anvende et vurderingskoncept som udgangspunkt
for dialog og til vurdering af kvaliteten i helhedsplejen.
16
Selveje Danmark mener:
- At det er vigtigt, at vurderingskonceptet, som udgangpunkt for dialog, hedder noget andet, så
konceptet tydeliggør, at det primært handler om dialog, læring og kvalitet.
- At ældretilsynet ikke bør gives metodefrihed i forhold til at tilrettelægge og udføre et reaktiv tilsyn.
Baggrund:
- Man bør være nysgerrig på de efterfaringer, man har fra t (Kvalitetsmodellen)
fra Socialtilsynet. Her har det vist sig tydeligt, at det vigtigt, at konceptet målrettes den type tilbud,
der gås tilsyn hos, ligesom kompetencerne hos de tilsynsførende er afgørende for tilsynets kvalitet.
Det er vigtigt med en vejledning ,der knytter sig til konceptet, der ligger klar fra tilsynets start.
Sundhedsstyrelsens tværgående rolle i forhold til ældretilsynet
§16: Sundhedsstyrelsen faciliterer, at viden og praksis på tværs af de komuner, som varetager opgaven
som ældretilsyn, koordineres og ajourføres.
Selveje Danmark mener:
- At det bør være Sundhedsstyrelsen, der varetager opgaven med Ældretilsynet.
Baggrund:
- Det står i bemærkningerne til lovudkastet, at Sundhedsstyrelsen skal facilitere, at viden og praksis
på tværs af de pågældende ældretilsynskommuner koordinres og ajourføres. Det virker som en
Sundhedsstyrelsen have opgaven.
- Sundhedsstyrelsen har mange erfaringer med tilsyn. Det er også Sundhedsstyrelsen, der står for
rejsehold og undervisning på ældreområdet.
- Meget af kritikken af de kommunale tilsyn har gået på, at kommunerne fører tilsyn med sig selv.
Hvordan vil man sikre et uvildigt tilsyn på Lokalplejehjem i de situationer, hvor flere kommuner
går sammen om ét plejehjem?
- Med ældretilsynet lægger man nu op til, at tilsynet fortsat skal forankres i kommunerne. Det er
ærgerligt, at man ikke tænker indsatserne i ældreplejen bedre sammen, således at
Sundhedsstyrelsen har det samlede ansvar for (alle) tilsyn på ældreområdet og samtidig står for
rådgivning og undervisning. Det vil sikre en bedre sammenhæng mellem de forskellige indsatser
på ældreområdet, sådan som det også er beskevet i lovbemærkningerne.
Lovbemærkninger: 2.2. Samtilsyn på plejehjem
Det har været lovgivers oprindelige hensigt, at sammentænke Styrelsen for Patientsikkerheds
ældretilsyn med det sundhedsfaglige tilsyn med behandlingssteder.
17
Selveje Danmark mener:
- At det tværkommunale ældretilsyn og sundhedstilsynet skal sammenlægges til ét tilsyn på
ældreområdet.
Baggrund:
- Selveje Danmark har i sommeren 2023 undersøgt ikke-offentlige plejehjems oplevelse af tilsyn.
Mange oplevede meget store overlap mellem ældretilsynet og sundhedstilsynet. Ligesom mange
ønskede, at de to tilsyn blev slået sammen.
- Derfor undrer det Selveje Danmark, at man laver samtilsyn, men ikke slår de to mest oplagte tilsyn
sammen, hvilket, jf. lovudkastets bemærkningerne, har været lovgivers oprindelige hensigt.
18
5. Specifikke bemærkninger til lovudkast om ændring af friplejeboligloven og lov om
almene boliger mv.
Punkt 6-7. Vedr. §11a og 19a, støttede friplejeboliger og statslig garanti
Selveje Danmark mener:
- At det er positivt, at det foreslås, at rammerne for etablering af støttede friplejeboliger forbedres
ved, at friplejeboliger omfattes af en ordning med 100 pct. statsgaranterede lån og obligationer,
som svarer til den ordning, der gælder for almene boliger.
- At det ikke bør være en ændring, der kun gælder udenfor de større byerområder.
- At der er en meget enkel måde at muliggøre finansiering af friplejeboliger i videre omfang, end det
er tilfældet i dag. Det kan gøres ved at fjerne det eksisterende loft på 75 pct. på statsgarantien, så
der igen kan stilles garanti op til 100 pct. og ydermere inkludere servicearealerne.
- At det er uhensigtsmæssigt, at der ved siden af ordningen med 100 pct. statsgaranti skal varetages
og vedligeholdes en ordning for ca. 40 boliger med max. 75 pct. garanti. Selveje Danmark foreslår
derfor, at den generelle ordning udvides til at omfatte alle friplejeboliger i hele landet, navnlig
fordi de eksisterende friplejeboliger i de større byer ifølge lovudkastet omfattes af ordningen med
100 pct. statsgaranti i forbindelse med refinansiering.
Baggrund:
- Selveje Danmarks medlemmer oplever, at markedsvilkårene for etablering af ustøttede
friplejeboliger er svær i hele landet også i de større byer.
- Når Social- og boligministeriet selv har vanskeligt ved at finde en tilstrækkelig gangbar og
retfærdig afgrænsning af nøjagtig hvilke områder, der skal omfattes af en ordning med 100 pct.
statsgaranterede lån, hænger det formodentlig sammen med, at det generelt har været svært at
opføre ikke blot friplejehjem, men også almene boliger over hele landet.
Punkt 18. Vedr. §35a.
Selveje Danmark mener:
- At det fortsat skal være muligt for friplejeboliger at afvise personer, der er visiteret til en plejebolig
med andre begrundelser end dem, der er beskrevet i lovudkastet.
- At det bør være muligt for friplejehjem at afvise borgere, hvis man ikke kan blive enig med
kommunen om en takst for borgeren. Det skal her understreges, at et friplejehjem er en
selvstændig økonomisk enhed, der skal hænge sammen. Derfor må noget så centralt som
sammensætningen af ældre på plejehjemmet være et element, som friplejehjemmet har indflydelse
på.
19
- At undtagelsesbetemmelserne i lovudkastet er for vagt formuleret og kræver mere uddybning i
lovbemærkningerne.
- At det skal fremgå mere klart, hvordan bestemmelsen hænger sammen med, at man samtidig
ønsker at bakke op om mere profilorienterede plejehjem, jf. lov om lokalplejehjem.
- At bestemmelsen risikerer at ødelægge muligheden for at lave mere sociale plejehjem. Altså
plejehjem for udsatte, der har levet et liv med misbrug og psykiatriske lidelser.
Baggrund:
- I dag afviser friplejehjem sjældent borgere. Men det kan være et anvendeligt redskab i situationer,
hvor man for eksempel har specialiseret sig til at varetage specifikke gruppe af ældre. Selveje
Danmark har for eksempel medlemmer, der har indrettet dele af plejehjem til mennesker, der har
levet i udsathed og/eller haft et misbrug. Hvis en af de pladser bliver ledige, vil det ikke være
hensigtsmæssigt at placere en ældre, der ikke har den baggrund.
- I dag ser vi en stigning i antallet af mennesker, der har levet i hjemløshed og/eller med et misbrug,
der får behov for plejehjemspladser. I dag giver friplejeboligloven leverandører muligheden for at
lave særlige tilbud til denne gruppe. Hvis friplejehjem fremover skal sige ja til alle ældre, der er
visiteret til en plejebolig, kan det blive vanskeligt - .
2.5.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Afregningspriser.
Selveje Danmarks bemærkninger er de samme som under specifikke bemærkninger til lovudkastet til
ældreloven.
Der foreslås indført krav om, at kommunalbestyrelsen skal genberegne afregningspriserne for friplejehjem
mindst en gang om året i forbindelse med årsregnskab. Har kommunens faktiske omkostninger ved levering
af tilsvarende tilbud været højere end den fastsatte afregningspris efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen
efterbetale leverandøren forskellen. Har kommunens faktiske omkostninger ved levering af tilsvarende tilbud
været lavere end den fastsatte afregningspris efter stk. 1 skal leverandøren efterbetale kommunalbestyrelsen
forskellen.
Selveje Danmark mener:
- At det bør tydeliggøres i lovudkastet, Man kunne f.eks.
tilføje senest en måned efter årsregnskabet .
- At det bør tydeliggøres, hvornår efterreguleringen skal træde i kraft.
- At modellen for efterbetaling bør overvåges nøje, så den ikke risikerer at forårsage konkurser hos
de ikke offentlige aktører.
20
- At man bør starte med en model, hvor man overvåger udviklingen i takster, efterberegninger og
afvigelser, så man får en fornemmelse af omfanget, inden man lægger sig fast på en model for
efterbetaling.
Baggrund:
- Mange ikke-offentlige aktører har i mange år oplevet udfordringer med kommunernes afregning af
ydelser. Det betyder, at mange er blevet underbetalt og har haft svært ved at opretholde deres høje
kvalitet af serviceydelser. Selv meget små beløb gør i det store regnskab på et plejehjem en kæmpe
forskel. For eksempel kan 20 kroners forskel i døgntakst på et plejehjem med 70 beboere betyde
over 500.000 kroners forskel i budgettet.
- Selvejende friplejehjem er non-profit. For de fleste løber budgetterne lige rundt. Der bliver
langsomt sparet op til større investeringer, så der for eksempel er råd til bygningsreparationer.
- Men det betyder også, at ikke-offentlige aktører er meget sårbare overfor at skulle efterbetale en
kommune, der har betalt for høj en takst. Det er derfor relevant, at man, inden man lægger sig fast
på en model for efterbetaling, undersøger, hvordan den nye praksis med kontrolenhed og
efterberegninger fungerer i praksis.
Til nr. 2
Reference til ældrelovens §10.
Selveje Danmark mener:
- At referencen omring alder for at få ydelser efter ældreloven ikke tager højde for mennesker, der
har levet i udsathed, som ældes langt tidligere, og hvis alderdom kan vise sig med andre
alderdomstegn.
- At formuleringen i friplejeboligloven bør rettes til, så alder ikke bliver et tungvejende hensyn.
Følgende formulering bør rettes til, så den også omfatter udsatte ældre: at tilbuddet også kan
tilbydes til personer, der ikke har nået folkepensionsalderen, når det efter en samlet vurdering af
personens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige
livsførelse, der svarer til det behov som ældre personer over folkepensionsalderen sal tilbydes efter
, s. 48-49.
Baggrund: (Samme baggrund som under ældreloven).
- Der er en oversygelighed og overdødelighed hos personer med psykisk sygdom. Et studie har vist,
at der i 2015 var ca. 425.000 danskere, der havde en psykiatrisk diagnose. Selvom den forventede
levealder for befolkningen generelt er steget gennem mange år, er den forventede levetid for
personer med psykisk sygdom stadig 15-20 år kortere end resten af befolkningen. De bliver altså
ældre langt før de 67 år. Deres behov vil ofte også adskille sig fra den klassiske ældre i og med de
har brug for psykosociale indsatser.
21
- Undersøgelser har vist, at misbrug han føre til betydelige indvirkninger på aldringsprocessen, og i
en alder af 40 år kan ældre med stofmisbrug have behov for et plejeniveau, der svarer til det, der
kræves af ikke stofbrugende ældre.
Selveje Danmark står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående skulle give anledning til spørgsmål.
Med venlig hilsen
Jon Krog
Direktør, Selveje Danmark
Styrelsen for
Patientsikkerhed
Sundhedsjura
Islands Brygge 67
2300 København S
Tlf.nr: +45 7228 6600
E-mail: sjur@stps.dk
www.stps.dk
Side 1 af 6
19. september 2024
Sagsnr.: 31-1001-987
Reference: HBR
Tlf.nr: +4572229240
E-mail: sjur@stps.dk
Høringssvar til bl.a. udkast til lov om ældretilsyn
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 22. august 2024 sendt
udkast til forslag til lov om ældretilsyn og udkast til forslag til lov om
ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om
lokalplejehjem i høring.
Styrelsen for Patientsikkerhed har følgende bemærkninger:
Udkast til forslag til lov om ældretilsyn
Om Ældrelinjen
Det fremgår af udkastets § 5, stk. 3, at Ældretilsynet ikke må oplyse, at
tilsynet har modtaget en henvendelse efter stk. 1, hverken til
plejeenheden eller andre. Bestemmelsen fastsætter således en særlig
tavshedspligt med hensyn til personoplysninger indgivet til
Ældrelinjen.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at Ældrelinjen er
tiltænkt at have det samme formål og sigte, som den gældende
mulighed for at rette bekymringshenvendelser til ældretilsynet i regi af
Styrelsen for Patientsikkerhed. Vi gør opmærksom på, at der ikke efter
de gældende regler er en særlig tavshedspligt ved
bekymringshenvendelser til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Bekymringshenvendelser kan også i dag indgives anonymt, men i de
tilfælde hvor henvender har angivet navn eller kontaktoplysninger, vil
sådanne oplysninger ikke kunne holdes fortroligt. Dette bør præciseres
i bemærkningerne.
Det er umiddelbart uklart, om den særlige tavshedspligt indebærer en
fravigelse fra retssikkerhedsloven. Det fremgår således af § 5, stk. 2, nr.
4, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af
12. november 2019, at myndigheden forud for iværksættelsen af et
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Side 2 af 6
tvangsindgreb skal oplyse parten om det faktiske og retlige grundlag
for indgrebet (fx om baggrunden for et eventuelt reaktivt tilsyn udløst
af en bekymringshenvendelse).
Det fremgår ikke klart af udkastets § 5, stk. 5, eller bemærkningerne
hertil, om videregivelsen af en ellers anonym henvendelse medfører, at
modtagende myndighed må videregive oplysningen, fx hvis den giver
anledning til et reaktivt tilsyn efter sundhedslovens regler på
pågældende behandlingssted.
I praksis er det vores erfaring, at bekymringshenvendelser ofte
indeholder en blanding af social- og plejefaglige problemer og
sundhedsfaglige problemer, og at der derfor i vidt omfang må formodes
at være behov for, at Ældretilsynet videregiver (dele af) henvendelser
til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Hvis oplysningerne ikke må anvendes, er der behov for at sikre, at den
særlige tavshedspligt også finder anvendelse for de
myndighedspersoner, der modtager henvendelser i medfør af § 5, stk.
5, ligesom der er behov for at sikre en klar undtagelse til den ovenfor
nævnte bestemmelse i retssikkerhedsloven. Vi bemærker, at det er
vores erfaring fra samarbejdet med Socialtilsynet, at det giver dårligere
tilsyn, hvis behandlingsstedet ikke kan få oplyst, hvorfra bekymringen
kommer, fordi det skaber mistænksomhed fra behandlingsstedets side
og medfører, at vi ikke kan spørge åbent ind til kernen af problemerne.
Hvis fortroligheden ikke opretholdes ved videregivelse efter § 5, stk. 5,
er der behov for at sikre, at personer, der henvender sig til
ældretilsynet generelt eller i forbindelse med konkrete videregivelser
oplyses herom. Dette kan med fordel også beskrives i
lovbemærkningerne, så det sikres, at der er opmærksomhed om at give
denne vejledning.
Om offentliggørelse af tilsynsrapporter - udkastets § 7
Tilsynsrapporter fra Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn er
blevet offentliggjort på stps.dk og på plejehjemsoversigten. Vi
bemærker, at det ikke fremgår af lovudkastet, om Ældretilsynets
Side 3 af 6
skriftlige opsamlinger skal offentliggøres, og at stk. 5 ikke umiddelbart
indeholder en klar hjemmel til at fastsætte regler om offentliggørelse af
Ældretilsynets skriftlige opsamlinger. Vi vil foreslå, at dette overvejes i
lyset af Betænkning nr. 1516 om offentlige myndigheders
offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv.
Om samtilsyn
Det følger af udkastets § 8, stk. 1, at tilsyn efter § 7, stk. 2, med
plejeenheder, jf. § 2, stk. 1, nr. 1-3, udføres som samtilsyn, hvis
plejeenheden er udtaget til tilsyn i det samme kalenderår af flere
tilsynsmyndigheder uafhængigt af hinanden.
På baggrund af bemærkningerne til bestemmelserne har vi
umiddelbart forstået, at hensigten er, at dette alene skal vedrøre de
proaktive (planlagte) tilsyn, dvs. tilsyn der gennemføres ud fra en
løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko. Henvisningen til
§ 7, stk. 2, som helhed indikerer dog, at det også kan omfatte de
reaktive tilsyn, dvs. der hvor der er en konkret bekymring for
kvaliteten i helhedsplejen. Vi foreslår, at § 7, stk. 2, opdeles i to
sætninger, så der kan angives en mere præcis henvisning i § 8 til den
del af Ældretilsynet, der udgøres af planlagte tilsyn, og/eller at det i
bemærkningerne tydeliggøres, at samtilsynet omfatter planlagte tilsyn
og ikke reaktive tilsyn. Vi kan tilføje, at vi opfatter opfølgende tilsyn
efter at en plejeenhed har fået påbud som reaktive tilsyn.
Det fremgår af bemærkningerne til § 7, at ældretilsynet ved samtilsyn
vil kunne give en fælles mundtlig tilbagemelding til plejeenheden efter
nærmere koordination med de relevante tilsynsmyndigheder. Vi
bemærker hertil, at det vil kræve et indgående kendskab til de for
tilsynene relevante lovgivninger og den faglige baggrund for indholdet
af de enkelte tilsyn. Vi anbefaler derfor, at det er de enkelte
tilsynsmyndigheder, der giver tilbagemeldingen til plejeenheden af
hensyn til at adressere eventuelle fund og sikre læring hos
plejeenheden.
Det er vores forventning, at det i praksis formentlig vil være begrænset
hvor mange samtilsyn, der vil blive udført, da det nye ældretilsyn er
Side 4 af 6
frekvensbaseret over 5 år, og vores sundhedsfaglige tilsyn udtages
stikprøvebaseret.
Ældretilsynets pligt til at samarbejde med andre myndigheder
Det fremgår af bemærkningerne til udkastets § 10, at Ældretilsynets
pligt til i relevant omfang at samarbejde med andre myndigheder efter
det foreslåede stk. 1 indebærer koordination med de andre
myndigheder for bl.a. at undgå modsatrettede krav i de skriftlige
afrapporteringer fra de relevante tilsynsmyndigheder efter den
foreslåede § 8, stk. 1. Det er ikke umiddelbart klart, om det indebærer
at Ældretilsynet skal gennemgå alle tilsynsrapporter fra samtilsyn med
henblik på denne koordination, og hvordan eventuelle modsatrettede
krav skal håndteres myndighederne imellemVi har lagt til grund, at den
koordination, der skal ske i forbindelse med afgørelser, også alene
består i at undgå eventuelle modsatrettede krav i afgørelserne. Det kan
med fordel tydeliggøres, at Ældretilsynet ikke kan pålægge andre
myndigheder at ændre indholdet af tilsynsrapporter eller afgørelser.
Ældretilsynets sanktionsmuligheder
Med hensyn til Ældretilsynets sanktionsmuligheder henvises til vores
bemærkninger sendt 18. september 2024. Vi bemærker desuden, at det
ikke fremgår af lovudkastet, hvilken konsekvens eventuel manglende
efterlevelse af et påbud kan have, herunder er der ikke indsat en
bestemmelse, der gør det muligt at straffe en overtrædelse af påbuddet.
En sådan hjemmel findes efter gældende ret, men vi har dog ikke i
praksis politianmeldt nogen plejeenheder. I lyset af at Ældretilsynet
ikke efter udkastet er tillagt beføjelse til at kunne give forbud mod
plejeenhedens fortsatte drift, kan det overvejes, om der er behov for at
indsætte en straffebestemmelse.
Udkast til forslag til lov om ændringer som følge af ældreloven, lov
om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem
Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at lov om
lokalplejehjem foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025, og at
lokalplejehjem på samme måde som andre plejehjem og plejecentre
m.v. bør være underlagt tilsynet på ældreområdet. Vi forstår derfor, at
det er forudsat, at lokalplejehjem skal omfattes af Styrelsen for
Side 5 af 6
Patientsikkerheds ældretilsyn frem til 1. juli 2025. Så vidt vi kan se, er
der ikke – hverken i dette lovudkast eller det udkast til lov om
lokalplejehjem, som har været i høring – lagt op til en ændring af
bestemmelsen i servicelovens § 150 c, som opregner de
registreringspligtige enheder, som er omfattet af vores tilsyn. Det er
uklart for os, om den nuværende opregning i servicelovens § 150 c, stk.
1, nr. 1, som henviser til den gældende servicelovs § 192, også vil
omfatte de nye lokalplejehjem, eller om der er behov for en ændring af
servicelovens § 150 c for at sikre, at evt. lokalplejehjem, der oprettes i
perioden fra 1. januar til 1. juli 2025, vil være omfattet af vores
ældretilsyn.
Udkast til ældreloven
Det følger af udkast til forslag til ældrelovens § 2, stk. 1, om lovens
anvendelsesområde og af § 13 om madservice, at behovet for hjælp
omfatter (nærmere bestemte) personer med nedsat funktionsevne, der
er opstået i forbindelse med personens aldring. Vi bemærker, at en
nedsat funktionsevne ikke nødvendigvis har relation til aldring men
kan skyldes en ulykke, sygdom, som ikke nødvendigvis er
aldersrelateret m.v. Vi foreslår derfor, at eftersætningen ”der er opstået
i forbindelse med personens aldring” udgår.
Det fremgår af udkast til ældrelovens § 9, stk. 2, at helhedspleje bl.a.
omfatter genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af
sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Det
fremgår videre af udkastets § 11, stk. 2, at hjælpen også skal gives med
et vedligeholdende sigte. Vi gør opmærksom på, at det er erfaringen fra
vores ældretilsyn, at borgere ikke bliver tilbudt træningsforløb, som
kan forhindre fx fald og deraf komplekse forløb med fx hoftebrud eller
anden forværring af borgerens tilstand. Vi bemærker hertil, at det med
fordel kan tydeliggøres i udkastet, at også indsatser med hensyn til
vedligeholdelsestræning kan have relevans for den enkelte borger.
Øvrige bemærkninger
Vi henviser i øvrigt til vores bemærkninger sendt den 11. juli, 8. august,
14. august og 18. september 2024. Vi bemærker bl.a., at det fortsat
fremgår af bemærkningerne til udkastets § 17 ,at igangværende
Side 6 af 6
ældretilsynssager vil skulle afsluttes og lukkes i Styrelsen for
Patientsikkerhed senest den 30. juni 2025. Se hertil vores
bemærkninger sendt den 14. august 2024. Vi har forstået, at I fortsat
arbejder med bl.a. overgangsbestemmelser.
Med venlig hilsen
Helle Borg Larsen
Enhedschef
TØNDER KOMMUNE · Wegners Plads 2 · 6270 Tønder · Tlf.74 92 92 92· Mail: toender@toender.dk· www.toender.dk
Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 10- - -13
Telefontider: Mandag-onsdag kl. 9- - -13
Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Louise Skovgaard Petersen
Center for Ældre og Tværgående Velfærd
lupe@sm.dk
Høringssvar til forslag til Lov om ældretilsyn
Tønder Kommune er positiv over for et tilsyn som baseres på dialog, rådgivning og sparring.
Det er model som også kendes fra andre områder af de tilsyn som ældreområdet er præget af.
Ligeledes ser Tønder Kommune positivt på en model som kendes fra socialområdet, hvor en-
kelte kommuner løser opgaven for flere andre kommuner.
Tønder Kommune vil gøre opmærksom på, at der også er private aktører som har løst denne
opgave for mange kommuner, og derfor kunne det også være en privat operatør som kan løse
opgaven.
Venlig hilsen
Torben Lindbæk-Larsen
Fagchef for Pleje og Omsorg
Pleje & omsorg
Direkte tlf.: +45 74 92 92 92
Mail: torlin@toender.dk
Sags id.: 00.15.00-A00-8-24
19-09-2024
Side 1 ud af 3
Social-, Bolig, og Ældreministeriet
lupe@sm.dk og ascr@sm.dk
Høringssvar vedr. lovforslag til Lov om ældretilsyn
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. Lov om
ældretilsyn.
Samtilsyn
Ældre Sagen har - siden man indførte Ældretilsynet under Styrelsen for Patient-
sikkerhed - foreslået, at man skulle sammentænke de to statslige tilsyn på
området, henholdsvis det sundhedsfaglige tilsyn og ældretilsynet. Derudover finder
Ældre Sagen det positivt, at kommunerne ikke længere skal føre tilsyn med sig selv.
Ældre Sagen har forståelse for behovet for at lægge flere tilsyn sammen. Ældre
Sagen er dog bekymret for, at man med den foreslåede model blot udfører tilsynene
samtidig i stedet for reelt at gennemføre som et integreret tilsyn med fælles strategi
for udvælgelse af enheder, fælles varsling, fælles dataindsamling, tilsynsførende
der samarbejder om tilsynsbesøget og fælles afrapportering.
Ældre Sagen havde således gerne set, at man havde lagt det nye ældretilsyn
sammen med det sundhedsfaglige tilsyn, der udføres af Styrelsen for
Patientsikkerhed.
Tilsyn bør også omfatte helhedsplejen
Ifølge høringsudkastet omfatter samtilsynene kun plejehjemmene og ikke hele
helhedsplejen.
Ældre Sagen vil opfordre til, at samtilsynene også omfatter midlertidige pladser,
akutpladser og hjemmeboende ældre - særligt når tilsynene i første omgang blot
omfatter ældretilsynet, det sundhedsfaglige tilsyn og arbejdstilsynet.
Lærende tilgang også på tværs af ældretilsynene
Ældre Sagen er positiv overfor, at tilsynene skal lægge mere vægt på en lærende
tilgang, og at flere tilsyn foretages reaktivt.
Ældre Sagen finder det afgørende, at der sikres læring på tværs, så kvaliteten af
tilsynene hele tiden udvikles.
Mediatorfunktion
Ældre Sagen finder det positivt, at der er en tæt sammenhæng med Sundheds-
18. september 2024
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
www.aeldresagen.dk
aeldresagen@aeldresagen.dk
Side 2 ud af 3
styrelsens rejsehold, og at enheder, der ved tilsyn viser sig at have omfattende
kvalitetsudfordringer, bør tilbydes en opfølgende indsats, så en forbedring under-
støttes.
konkrete konfliktsituationer mellem ældre/pårørende og personale. En sådan
medierende funktion vil give mere tryghed for både ældre, medarbejdere og
pårørende.
Varsling af tilsyn
Ældre Sagen mener, at tilsyn bør foregå med den korteste mulige varsling.
Udgangspunktet skal være borgerens hverdag, hvor tilsynet bør få indblik i, hvordan
trivslen og dagligdagen er for den enkelte ældre, for dem der kommer på besøg, og
for dem der arbejder der. Tilsynet bør se på, om der er tryghed, kontinuitet og
sammenhæng. Tilsynet skal bedst muligt afspejle det levede liv og ikke en forstilt
og sminket virkelighed eller rent papirarbejde.
Vi ser derfor gerne, at tilsynene kommer oftere og med kortest mulig varsling.
Ældre Sagen har dog forståelse for, at tilsynet skal varsles med henblik på at sikre,
at ex ledelsen er på arbejde den pågældende dag.
Der bør som minimum være tilsyn en gang årligt
Der er i lovforslaget som udgangspunkt lagt op til tilsyn hvert 5. år med mulighed
for flere besøg ved bekymringshenvendelser mv.
Tidligere har kommunerne foretaget mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg om året i
plejeboliger, plejehjem mv. Derudover har Styrelsen for Patientsikkerhed ført et
årligt ældretilsyn med 10 pct. af alle relevante enheder på ældreområdet. Styrelsen
har udvalgt enhederne på baggrund af en risikovurdering og stikprøver. Ligesom
Styrelsen for Patientsikkerhed har først sundhedsfagligt tilsyn med 10 pct. af
behandlingsstederne. Tilsynene reduceres således væsentligt med den nye model
for ældretilsyn og besparelserne på det sundhedsfaglige tilsyn.
Ældre Sagen er stærkt bekymret over dette. Vi finder det kritisabelt at reducere
tilsynene i en periode, hvor der er stor udskiftning af medarbejderne på området,
mangel på arbejdskraft, og hvor man skal arbejde på en anden måde.
Ældre Sagen mener, at tilsynene har en vigtig funktion ift. kvalitetsudvikling, hvor
tilsynene er med til at skabe læring mellem enheder. Ligesom tilsynet gerne skal
sikre kvaliteten i de social- og plejefaglige indsatser. Ældre Sagen finder ikke en
modsætning mellem en kontrol- og en læringsbaseret tilgang i tilsynene. Det
væsentlige er, at tilsynet opleves som meningsfyldt, og at opgaveløsningen i
hverdagen styrkes som følge af tilsynet.
Ældre Sagen mener således, at der minimum én gang om året skal foretages tilsyn
med alle enheder i ældreplejen.
Side 3 ud af 3
Vurdering af kvalitet i helhedsplejen
I §9 beskrives det, at ældretilsynet skal vurdere kvaliteten i helhedsplejen ud fra
temaerne:
1. Den ældres selvbestemmelse
2. Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse
3. Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
Ældre Sagen kan være bekymret for, hvilket grundlag der skal føres tilsyn på, da
lovteksten til ny ældrelov i sin nuværende form er uklar med hensyn til
selvbestemmelse, kontinuitet, samarbejde med og støtte til pårørende samt
retssikkerhed som fundamentale grundelementer. Vi er bekymrende for, at
begreb i lovgivningen og vil være et målbart parameter ved fremtidige tilsyn.
Ældre Sagen frygter, at udeladelser og uklarheder vil forhindre, at de gode
intentioner om en forbedret hjælp og pleje til svækkede ældre kan blive realiseret.
Ældre, som ikke selv kan give udtryk for egne behov og ønsker, er umiddelbart ikke
sikret adgang til denne støtte efter ældreloven. Det er således uklart, hvordan
selvbestemmelsesretten efter ældreloven konkret skal realiseres i praksis. Det
gælder ikke mindst for ældre med demens, som kan have svært ved at overskue og
forstå egne behov for hjælp og støtte i hverdagen. Ældre Sagen finder det således
afgørende, at der føres tilsyn med, at medarbejderne har de rette kompetencer til
at bistå svækkede ældre, herunder ældre mennesker med demens med deres ret
til selvbestemmelse.
Ligeledes er vi bekymrede for, at der i forbindelse med tilsyn umiddelbart ikke skal
foretages tilsyn med, hvordan man i ældreplejen arbejder med forebyggelse,
genoptræning og rehabilitering, der har til formål at styrke ældre, fysisk, mentalt og
socialt, da dette heller ikke fremgår af lovteksten.
Ældre Sagen finder det derfor positivt, at det fortsat vil være en kommunal opgave
at føre tilsyn med og følge op på, om borgerne får den hjælp, der er truffet afgørelse
om, og at hjælpen svarer til borgernes aktuelle behov, herunder om den enkelte
borger kan varetage den valgte ordning.
Det nye ældretilsyn vil medføre store forandringer. Ældre Sagen vil derfor opfordre
til, at myndighederne løbende evaluerer, om ældretilsynet opfylder sit formål med
at sikre læring, kvalitet og forebygge omsorgssvigt.
Ældre Sagen ser frem til en kommende proces med at udfolde tilsynsparametrene
og bidrager gerne i dette arbejde med at sikre brugerperspektivet.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
17. september 2024
Side 1 af 3
Aarhus Kommunes høringssvar til udkast til ældrelov, lov om lo-
kalplejehjem, lov om ældretilsyn samt forslag til lov om ændring
af lov om friplejeboliger og lov om almene boliger m.v.
Aarhus Kommune kvitterer for Ældreministeriets udkast til nye love og æn-
dring af love på ældreområdet. Aarhus Kommune fremsender hermed sit hø-
ringssvar med hovedpointerne. Med hensyn til øvrige tekniske bemærknin-
ger til lovforslagene henvises til Vi ser frem til at imple-
mentere de nye tiltag til gavn for ældre borgere.
Gode takter i de nye lovforslag
Aarhus Kommune bifalder de bærende værdier, som lovforslagene skal un-
derstøtte i form af selvbestemmelse for borgerne, tillid til medarbejdere og
den borgernære ledelse, et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber
og civilsamfund. Det gælder især:
Borgerens ret til selvbestemmelse, inddragelse og udvidede frie valg i
forhold til helhedsplejen samt ligestilling af offentlige og private leveran-
dører.
Helheldspleje i få og rummelige forløb leveret i faste tværfaglige teams
med fokus på den helhedsorienterede indsats, selvbestemmelse, tvær-
faglighed og kontinuitet. Vi forventer, at kommunerne gives rum til at im-
plementere elementerne ud fra lokale forhold.
Det stærke fokus på, at hjælpen til borgeren skal leveres med et fore-
byggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte.
Muligheden for fortsat at kunne tilrettelægge forebyggende tiltag for ek-
sempel i form af forebyggende hjemmebesøg, og at det i højere grad er
muligt at målrette dem til de borgere, som har gavn af det.
Øget inddragelse af lokale fællesskaber, civilsamfund og pårørende.
Aarhus Kommune noterer sig med tilfredshed, at det også fremover skal
være en del af vurderingen af den ældres behov, om brug af velfærds-
teknologi og hjælpemidler kan bidrage til øget selvstændighed og selv-
hjulpenhed, og at der konkret nævnes skærmbesøg. Aarhus Kommune
har siden maj 2023 anvendt skærmbesøg og erfaringen er, at tilfredshe-
den blandt såvel borgere som medarbejdere er høj.
Aarhus Kommune er kommet godt ud af startblokken
Aarhus Kommune har allerede i dag tværfaglige teams på plejehjem, i hjem-
meplejen og på midlertidige pladser, hvor der er et stærkt fokus på forebyg-
gelse, rehabilitering og de vedligeholdende indsatser. Disse teams består i
dag af SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter
og sygeplejersker. Mange borgere får ydelser efter såvel sundheds- som
serviceloven. Det tænker borgerne ikke over, men det er forudsætningen for
de mange smidige forløb, at én myndighed kan håndtere alle indsatserne.
Der er igangsat en række initiativer i Aarhus Kommune for i højere grad at
inddrage borgere, pårørende og civilsamfundet. Det samme gælder for fri-
sættelse af plejehjem, udbredelse og implementering af velfærdsteknologi
Sundhed og Omsorg
Økonomi og Borgervelfærd
Aarhus Kommune
Mål- og Økonomistyring
Grøndalsvej 2
8260 Viby J
17. september 2024
Side 2 af 3
igennem for eksempel Velfærdsteknologi-pionere. Lovforslagene giver derfor
et godt grundlag for den videre udvikling af ældreplejen i Aarhus Kommune.
Aarhus Kommune indgår således gerne i partnerskaber omkring implemen-
tering af lovgivningerne i forhold til velfærdsteknologi, pårørendesamarbejde
og data.
Aarhus Kommunes opmærksomhedspunkter til lovforslagene:
Sygeplejen som en del af helhedsplejen
Aarhus Kommune bifalder den gode hensigt om at bygge bro mellem de for-
skellige ydelser, som de ældre modtager og ønsket om, at kunne levere hel-
hedspleje. Noget vi i flere år har arbejdet hen imod i Aarhus.
Sygepleje udgør ofte en central indsats i borgernes samlede forløb og fylder
i dag ca. 20 % af de opgaver, der løses hos borgerne i hjemmeplejen i Aar-
hus Kommune. Heraf løser SOSU-personalet hovedparten af sygeplejen i
sammenhæng med rehabilitering, pleje og praktisk hjælp.
Koordinering af opgaveløsningen på tværs af faggrupper kan være vanske-
lig. Derfor er det vigtigt, at ældreloven ikke medfører et skarpere skel end i
dag. Vi ser det derfor som afgørende, at sygeplejen bliver gjort til en integre-
ret del af pleje- og omsorgsforløbene. Både for offentlige og private leveran-
dører.
Tidlig rehabiliterende indsats og tilgang
I Aarhus Kommune arbejdes der efter en rehabiliterende tilgang, hvor borge-
ren tilbydes et intensivt rehabiliteringsforløb efter indlæggelse eller tab af
funktionsevne. Med henblik på at nedbringe borgerens behov for hjælp, in-
den en egentlig visitation af varig hjælp. Det er en effektiv indsats, hvor cirka
halvdelen af de nye borgere bliver selvhjulpne efter et rehabiliteringsforløb.
Derfor ser vi gerne, at denne mulighed videreføres i den nye ældrelov, hvor
rehabilitering først indgår efter, at en borger er visiteret til hjælp. Det skal
derfor tydeliggøres i lovgivningen, at det rehabiliterende sigte og de forebyg-
gende forløb inden varig hjælp også er af afgørende betydning for at reali-
sere ældrelovens intentioner om blandt andet borgernes ret til selvbestem-
melse. Den ultimative selvbestemmelse er at kunne klare sig selv.
Samtilsyn
Aarhus Kommune ser positivt på, at ældretilsynet forenkles, men er samtidig
opmærksom på den potentielle udfordring, der kan være i forhold til at sikre
den nødvendige koordinering ved samtilsynet. Der er behov for i lovgivnin-
gen og vejledningen hertil at sikre, at samtilsynet kan ske på en hensigts-
mæssig måde og uden store administrative byrder.
17. september 2024
Side 3 af 3
Lokalplejehjem
Vi noterer os muligheden for at etablere lokalplejehjem.
Rammerne for etablering af lokalplejehjem virker omfattende og konstruktio-
nen ser ud til at medføre meget unødigt bureaukrati og forudsætter desuden
et stort lokalt engagement og interesse.
Administrative byrder
Vi noterer os med tilfredshed, at afsættet for den nye lovgivning også om-
handler afbureaukratisering og mindsker de administrative byrder. For ek-
sempel afskaffelse af kravet om kvalitetsstandarder og en værdighedspolitik.
Der er dog dele i lovforslagene, hvor det ikke er tilfældet. Det gælder for ek-
sempel beregning af egenbetaling vedrørende midlertidige ophold og ny visi-
tation ved borgerens overgang fra serviceloven til ældreloven. Der er derfor
behov for yderligere administrative forenklinger i lovteksterne på de nævnte
områder.
På vegne af Aarhus Kommune
Jacob Bundsgaard
Borgmester
Christian Budde
Rådmand for Sundhed og Omsorg


1
Høringsnotat om forslag til lov om ældretilsyn
Indholdsfortegnelse
1. Høringen ..................................................................................................... 1
1.1. Høringsperiode......................................................................................... 1
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ............................................. 2
2. Høringssvarene........................................................................................... 4
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget .................................................. 5
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget.................................. 8
2.2.1. Forenklet tværkommunalt ældretilsyn................................................... 8
2.2.1.1. Oprettelse af et tværkommunalt og uafhængigt ældretilsyn.............. 8
2.2.1.2. Ældretilsynets anvendelsesområde................................................... 9
2.2.1.3. Ældretilsynets formål og opgaver ...................................................... 9
2.2.1.4. Koordineret indsats indenfor rådgivning og sparring ....................... 11
2.2.1.5. Ældrelinjen i ældretilsynet................................................................ 12
2.2.1.6. Opstartsmøde .................................................................................. 17
2.2.1.7. Et risikobaseret og reaktivt ældretilsyn inden for en periode på fem
år ................................................................................................................... 18
2.2.1.8. Vurdering af kvalitet i helhedsplejen ................................................ 20
2.2.1.9. Tilbagemelding på tilsyn .................................................................. 23
2.2.1.10. Ældretilsynets sanktionsmuligheder .............................................. 24
2.2.1.11. Oplysningspligt for ældretilsynet, plejeenheden og den stedlige
kommunalbestyrelse ..................................................................................... 26
2.2.1.12. Sundhedsstyrelsens tværgående rolle i forhold til ældretilsynet ... 27
2.2.2. Samtilsyn på plejehjem ....................................................................... 27
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet.......................................................... 32
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag om lov om ældretilsyn har været i høring i perioden fra den
22. august 2024 til den 19. september 2024 hos følgende myndigheder og or-
ganisationer m.v.: Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Arbejds-
miljøklagenævnet, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljørådgiverne, Arbejdstilsynet,
Beredskabsstyrelsen, BL - Danmarks Almene Boliger, Center for Sund Aldring
– KU, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Er-
hverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Sygeplejeråd, Danske
Sagsnr.
2022 - 5024
Doknr.
933551
Dato
07-11-2024
Offentligt
L 91 - Bilag 1
Ældreudvalget 2024-25
2
Beredskaber, Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicap-
organisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatil-
synet, De sammenvirkende Menighedsplejere, DemensKoordinatorer i Dan-
mark, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handi-
capområdet, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolssty-
relsen, EGV, Ergoterapeutforeningen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Ho-
vedorganisation, Faglige Seniorer, Fødevarestyrelsen, Institut for Menneskeret-
tigheder, KL, Kommunale Velfærdschefer, Kost & Ernæringsforbundet, Le-
derne, Lægeforeningen, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Nationalt Vi-
denscenter for Demens, OK-Fonden, PLO, Selveje Danmark, Socialpædago-
gernes Landsforbund, Styrelsen for Patientsikkerhed, SUFO (Landsforeningen
for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), Sundheds-
datastyrelsen, VIVE og Ældre Sagen.
Udkastet til lovforslag blev den 22. august 2024 endvidere sendt til Folketingets
Ældreudvalg til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 22.
august 2024.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisatio-
ner m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget hø-
ringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet til
lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte myn-
digheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt bemærk-
ninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i oversigten markeret
med *.
Høringspart Hø-
rings-
svar
modta-
get
Bemærk-
ninger
Ingen
bemærk-
ninger
Ønsker
ikke at
afgive
hørings-
svar
Advokatrådet
Alzheimerforeningen X X
AM-PRO paraplyorga-
nisationer for ar-
bejdsmiljøprofessio-
nelle*
X X
Ankestyrelsen X X
Arbejdsmiljøklage-
nævnet
Arbejdsmiljørådet
Arbejdsmiljørådgi-
verne
Arbejdstilsynet
Beredskabsstyrelsen
BL-Danmarks Almene
Boliger
X X
3
Center for Sund Ald-
ring – KU
Danmarks Frie Fag-
forening
Dansk Arbejdsgiver-
forening
X X
Dansk Erhverv X X
Dansk Handicap For-
bund
Dansk Industri X X
Dansk Sygepleje Sel-
skab*
X X
Dansk Sygeplejeråd X X
Danske Beredskaber X X
Danske Diakonhjem X X
Danske Fysiotera-
peuter
X X
Danske Handicapor-
ganisationer
X X
Danske Patienter* X X
Danske Regioner
Danske Seniorer
Danske Ældreråd X X
Datatilsynet X X
De sammenvirkende
Menighedsplejere
DemensKoordinato-
rer i Danmark
X X
Den Danske Dom-
merforening
Den Uvildige Konsu-
lentordning på Han-
dicapområdet
Det Centrale Handi-
capråd
Digitaliseringsstyrel-
sen
X X
Domstolsstyrelsen
EGV – Fonden En-
somme Gamles Værn
Ergoterapeutforenin-
gen
X X
Erhvervsstyrelsen
Faglige Seniorer X X
FH-Fagbevægelsen
Hovedorganisationer
X X
FOA* X X
Fødevarestyrelsen
Institut for Menne-
skerettigheder
X X
KL X X
Kliniske Diætister* X X
Kommunale Vel-
færdschefer
X X
4
Kost- og Ernærings-
forbundet
X X
Kristendemokra-
terne*
X X
Københavns Kom-
mune*
X X
Lederne X X
Lægeforeningen
Medarbejder- og
Kompetencestyrelsen
X X
Nationalt videnscen-
ter for demens
X X
Nyborg Kommune* X X
OK-Fonden
PLO
Selveje Danmark X X
Socialpædagogernes
Landsforbund
Styrelsen for Patient-
sikkerhed
X X
SUFO (Landsforenin-
gen for ansatte i
sundhedsfremmende
og forebyggende
hjemmebesøg)
Sundhedsdatastyrel-
sen
Tønder Kommune* X X
Varde Kommune* X X
VIVE
Ældresagen X X
Aarhus Kommune* X X
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om ud-
kastet til forslag om lov ældretilsyn. Høringsnotatet behandler således ikke de
dele af høringssvarene, som kommenterer på gældende ret. Høringsnotatet
behandler derudover ikke de dele af høringssvarene, som kommenterer på ud-
kast til forslag om hhv. ældrelov og lokalplejehjem samt lovforslaget om lov om
ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som
følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem).
Dertil skal Ældreministeriet generelt bemærke, at lovforslaget er udarbejdet på
baggrund af og inden for rammerne af Aftale om en reform af ældreområdet af
18. april 2024. De angivne ønsker og forslag, som falder uden for den aftalte
ramme for lovforslaget, er derfor ikke behandlet i høringsnotatet, men ministe-
riet har noteret sig tilkendegivelserne.
Ældreministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er foreta-
get ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til
det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også væsentlige
5
ændringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget
på Ældreministeriets egen foranledning og således ikke ændringer af sproglig,
redaktionel og lovteknisk karakter.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Generelt set er høringsparterne positive over for intentionerne i lovforslaget,
som er at etablere et forenklet tværkommunalt ældretilsyn med fokus på dialog,
læring og kvalitet samt at indføre samtilsyn på plejehjem.
Dansk Erhverv er særligt positive overfor en forenkling af tilsynet med etable-
ring af et ældretilsyn, som vil have en lærings- og dialogorienteret tilgang i de-
res møde med plejeenheder. Dansk Industri (DI) er generelt positivt stemt
over for lovforslaget, som vil bidrage til kvalitetsudviklingen på plejeenhederne,
tager et opgør med overlappende tilsyn og reducerer det samlede tilsynstryk.
DI kvitterer for, at der lægges vægt på en løsningsorienteret dialog mellem ple-
jeenheder og tilsyn, samt at tilsynet vil bistå med rådgivning og sparring. Dan-
ske Handicaporganisationer (DH) ser positivt på, at der er fokus på at sam-
tænke de forskellige tilsyn samt have tilsyn med fokus på udvikling og læring
samtidig med, at man fastholder behovet for at kontrollere kvaliteten på det en-
kelte plejehjem. DH finder, der er fundet en god balance. KL tager grundlæg-
gende positivt imod tilsynsreformen og den lovgivning, der følger med. Særligt
finder KL, at der er rigtig gode takter i ambitionen om at øge fokus på læring og
udvikling, at samle tilsynene på ældreområdet i et samtilsyn og at lette tilsyns-
trykket i det hele taget. Selveje Danmark finder det særligt positivt, at ældretil-
synet skal have et øget fokus på dialog og læring. Dansk Sygeplejeråd finder
forslaget om at etablere et nyt, forenklet tværkommunalt ældretilsyn med fokus
på bl.a. læring, som forankres i et mindre antal kommuner, positivt og kan være
tidsbesparende og skabe mere tid til kerneopgaven. De ser også positivt på, at
tilsynet i højere grad end i dag skal være et værktøj for ledere og medarbejdere
i deres arbejde med mulighed for adgang til rådgivning og sparring, da det kan
forebygge kvalitetsforringelse og fejl. Kristendemokraterne bifalder, at der
sker en forenkling af tilsynene med hjemmepleje og plejehjem. Kristendemo-
kraterne finder det ligeledes positivt, at det ikke er kommunen selv, der fører
tilsynet med sine egne tilbud, men at forslaget går på at samle ældretilsynet i
udvalgte socialtilsynskommuner. Alzheimerforeningen bakker op om en til-
synsmodel, der skaber fokus på læring og udvikling til gavn for de mennesker,
der modtager pleje i eget hjem eller på plejehjem, og de tror på, at en mere
sammenhængende tilsynsmodel kan skabe øget kvalitet. Tønder Kommune
er positiv over for et tilsyn, som baseres på dialog, rådgivning og sparring. Li-
geledes ser Tønder Kommune positivt på en model, som kendes fra socialom-
rådet, hvor enkelte kommuner løser opgaven for flere andre kommuner. Varde
Kommune bifalder, at loven har til formål at støtte de omfattede plejeenheder i
at sikre kvalitet i helhedsplejen ud fra ældreloven, og at dette formål opnås
gennem læringsorienteret dialog, rådgivning og sparring og ved at påse kvalitet
i helhedsplejen. Desuden bifalder Varde Kommune, at tilsynet med kvalitet i
helhedsplejen baseres på de tre bærende værdier i ældreloven. Danske Æld-
reråd støtter forslaget om at skabe et nyt og mere lærende tilsyn med ældre-
plejen, da det er vigtigt for dem, at der er et stærkt ældretilsyn, der kan bistå
med rådgivning og sparring, og som kan påse kvalitet i helhedsplejen. Danske
Ældreråd bakker op om den valgte organisering med tværkommunale ældretil-
syn, hvor der vurderes at være en god balance mellem på den ene side et
praksisnært tilsyn og på den anden side et ensartet og uafhængigt tilsyn. Fag-
lige Seniorer kan tilslutte sig de overordnede mål og ændringer af tilsynsopga-
ver, som den nye lovgivning medfører. FOA er enige i, at det er en god ide
med færre former for tilsyn og finder det positivt, at regeringen med forslaget vil
forenkle tilsyn ved at nedlægge de nuværende 98 kommunale ældretilsyn,
6
standse forsøgsordningen med et statsligt ældretilsyn samt erstatte de to tilsyn
med ét ældretilsyn. FH er glade for forslaget om, at ældreområdet skal have en
ny tilsynsmodel. Nyborg Kommune bakker op om, at tilsynets fokus i højere
grad skal flyttes fra kontrol af plejeenheders dokumentation til fokus på læring,
dialog og kvalitet lokalt. Derudover støtter Nyborg Kommune generelt aftale-
parternes intention om at forenkle og samle de mange forskellige slags tilsyn,
der er i dag, herunder ældretilsyn, uanmeldte tilsyn, sundhedsfaglige tilsyn, ar-
bejdstilsyn, brandtilsyn m.fl., ligesom indhold i form af en direkte linje til Ældre-
tilsynet, opstartsmøder med tilsynet og de samlede intentioner om at under-
støtte og varetage retssikkerheden betryggende vidner om et ønske om at va-
retage de ændres retssikkerhed med flere initiativer udover de, der fastlægges
i Ældreloven. Kommunale Velfærdschefer ser positivt på et ændret tilsyn på
ældreområdet, herunder at hyppigheden af tilsyn reduceres, at tilsynene gøres
mere risikobaserede, og at tilsynene i højere grad skal give læring. Ældre Sa-
gen finder det positivt, at kommunerne ikke længere skal føre tilsyn med sig
selv. Kost og Ernæringsforbundet og Fagligt selskab af Kliniske Diætister
anerkender ønsket om at sikre et lærende tilsyn, hvor der er fokus
på dialog.
Ældreministeriet har dog også noteret sig, at flere af høringsparterne, herunder
Dansk Sygepleje Selskab, DH, DI, Dansk Erhverv, Selveje Danmark, Dan-
ske Fysioterapeuter, Ældre Sagen, Dansk Sygepleje Selskab, Ergotera-
peutforeningen, udtrykker bekymring og stiller sig kritiske overfor, at opgaven
fremadrettet skal varetages af nogle enkelte kommuner, til trods for at flere af
høringsparterne finder, at oprettelsen af et tværkommunalt ældretilsyn er et
skridt i den rigtige retning, som vil sikre øget uvildighed og uafhængighed, end
det er tilfældet med de kommunale tilsyn i dag. Høringsparterne foreslår derfor,
at tilsynet varetages af en statslig, upartisk institution f.eks. Styrelsen for Pati-
entsikkerhed eller Sundhedsstyrelsen, så tilsynet ikke vil have relation til drift af
plejeenheder i egen organisation. I den forbindelse er Danske Fysioterapeu-
ter bekymrede for konsekvenserne af forslaget om at afskaffe det nationale æl-
dretilsyn, da man med en ny ordning med lokalt forankrede tilsyn, mister det
nationale overblik og også den læring og opfølgning som, med national foran-
kring i Styrelsen for Patientsikkerhed, sikres på tværs af alle landets kommu-
ner.
Varde Kommune er modsat undrende overfor, at der med lovforslaget fasthol-
des et eksternt tilsyn fremfor at lægge tilsynet ud til kommunerne. KL anerken-
der også, at det i en vis udstrækning kan være hensigtsmæssigt af organisato-
riske årsager, at kommunerne udgøres af nogle af de kommuner, som i dag va-
retager funktionen som socialtilsyn. Samtidig vurderer KL, at der ikke er væ-
sentlige gevinster ved at lade socialtilsynskommuner varetage funktionen som
ældretilsynskommuner, idet de alligevel vil skulle rekruttere nye kompetencer,
finde lokaler m.v.
Alzheimerforeningen er enige i, at en model der lægger sig op ad socialtilsy-
nets model vil være en effektiv model, og at det i udgangspunktet vil være hen-
sigtsmæssigt, at de kommuner, der allerede har erfaring som tilsynsmyndighed
i socialtilsynet, overdrages opgaven ift. ældretilsynet
Ældreministeriet finder det afgørende, at der med den nye ældretilsynsmodel
og forankringen af tilsynet varetages de rejste hensyn i høringssvarene, herun-
der til uvildighed mellem plejeenhederne og ældretilsynet samt national læring
og opfølgning på tværs kommunerne.
7
Ministeriet skal indledningsvist gøre opmærksom på, at lovforslaget på dette
punkt udmønter den del af Aftale om en reform af ældreområdet, som angår et
forenklet tværkommunalt ældretilsyn. Af aftalen fremgår det således, at aftale-
partierne er enige om de overordnede rammer for et nyt tværkommunalt ældre-
tilsyn, herunder at tilsynet forankres i et mindre antal kommuner.
Med henblik på at sikre uvildighed i tilsynet med plejeenhederne vil de nye æl-
dretilsynskommuner samt deres geografiske dækningsområde, jf. det foreslå-
ede § 3, stk. 2, i lovforslaget, blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, som for-
ventes at træde i kraft den 1. januar 2025. Det fremgår i den forbindelse af pkt.
2.1.3.1 i lovforslagets bemærkninger, at det er hensigten at fastsætte regler
om, at ældretilsynet i de pågældende kommuner ikke skal kunne agere ældre-
tilsyn overfor plejeenheder i egen kommune eller overfor plejeenheder, som
den oprindelige ældretilsynskommune driver eller har indgået driftsaftale med,
og som er beliggende i andre kommuner.
Derudover er ministeriet meget bevidst om vigtigheden af at understøtte læring
og opfølgning på tværs af kommunerne – både ældretilsynskommunerne og
nationalt. I forhold til ældretilsynskommunerne vil Sundhedsstyrelsen med lov-
forslagets § 15 indtage en faciliterende og praksiskoordinerende rolle i forhold
til at få viden og praksis på tværs disse kommuner koordineret og ajourført. Æl-
dretilsynets viden, herunder den viden, som opnås igennem vidensdelingen og
ajourføringen på tværs af ældretilsynskommunerne samt dialogen med andre
plejeenheder, forudsættes derudover at indgå i den læringsorienterede dialog
med enhederne, som vil bidrage til at understøtte læring nationalt og f.eks.
medvirke til udbrede eksempler på ”best practice”. Hertil bemærkes det, at det
er driftsherren og ledelsen af en plejeenhed, herunder bl.a. kommunerne, der
har ansvaret for at sikre, at de overordnede og tværgående rammer for ældre-
plejen, herunder kvaliteten i plejeenheden er i orden.
På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lov-
forslaget på dette punkt.
Ældreministeriet har endvidere noteret sig, at KL og Kommunale Velfærds-
chefer finder, at der er tale om en meget ambitiøs tidsplan for etablering af æl-
dretilsynet fra den 1. januar 2025 til den 1. juli 2025. Det er i den forbindelse
KL’s og Kommunale Velfærdschefers vurdering, at en virksomhedsoverdra-
gelse ikke er relevant for kommunale medarbejdere, da meget få medarbejdere
i kommunerne helt eller i overvejende grad beskæftiger sig med det kommu-
nale ældretilsyn, da mange kommuner bruger eksterne konsulenter til at løse
den nuværende tilsynsopgave efter § 151, mens det I andre kommuner er in-
terne myndighedsmedarbejder(e), der har opgaven med at føre tilsyn. Dette
vurderes derudover at kunne få betydning for implementeringshastigheden.
Ældreministeriet bemærker hertil, at ministeriet er enig i vigtigheden af at sikre
hensigtsmæssig tid til etablering og implementering af det nye ældretilsyn. Mi-
nisteriet er derfor også opmærksom på at understøtte implementeringen af æl-
dretilsynet, herunder med bl.a. vejledning og redskaber til de tilsynsførende.
Ministeriet bemærker derudover, at lovforslaget på dette punkt er udmøntet i
overensstemmelse med og inden for rammerne af Aftale om en reform af æld-
reområdet. Af aftalen fremgår det bl.a., at ældrereformen består af flere lovgiv-
ninger, herunder en ny ældrelov, som skal træde i kraft den 1. juli 2025. Det er
Ældreministeriets vurdering, at det er væsentligt, at sikre samtidighed mellem
ikrafttrædelsen af ældreloven og ældretilsynsloven. Med forslaget til lov om æl-
dretilsyn foreslås det derfor, at § 3 i forslaget skal træde i kraft den 1. januar
2025 med henblik på at give de kommende ældretilsynskommuner hjemmel og
8
tid til at etablere sig frem imod den 1. juli 2025, hvor resten af forslaget til lov
om ældretilsyn træder i kraft, og ældretilsynet dermed også idriftsættes. Be-
kendtgørelsen med de kommende ældretilsynskommuner, deres dækningsom-
råde, herunder uafhængighed og en finansieringsmodel for ældretilsynet for-
ventes at træde i kraft den 1. januar 2025. Derudover vil bekendtgørelsen blive
opdateret med et vurderingskoncept, som bl.a. vil danne ramme for ældretilsy-
nets vurdering af kvalitet i helhedsplejen, og som forventes at træde i kraft i før-
ste halvår af 2025, således at ældretilsynet kan nå at indrette sig herpå. På den
baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på
dette punkt.
Ældreministeriet har også noteret sig, at Dansk Erhverv, Institut for Menne-
skerettigheder og Ældre Sagen anbefaler, at der sikres effektiv opfølgning
på, om ældretilsynet opfylder sit formål og varetager sine opgaver i overens-
stemmelse med lovgivningen, herunder fra Ældreministeriet, så det løbende
vurderes og evalueres, om det nye ældretilsyn sikrer et effektivt tilsyn med kva-
liteten i plejeenhederne, og om ældretilsynet opfylder sit formål med at sikre
læring, kvalitet og forebygge omsorgssvigt, da det nye ældretilsyn vil medføre
store forandringer.
Ældreministeriet bemærker hertil, at det er afgørende, at der sikres en løbende
opfølgning og evaluering, der tilvejebringer brugbar viden om erfaringer med
etablering af det tværkommunale ældretilsyn. I den forbindelse vil de udpegede
ældretilsynskommuner kunne blive bedt om status på etablering og drift af det
tværkommunale ældretilsyn. Kommunerne vil derudover kunne blive bedt om
at bidrage ind i en delevaluering af ældrereformen efter tre år og i forbindelse
med en samlet slutevaluering af ældrereformen efter fem år. På den baggrund
er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette
punkt.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Forenklet tværkommunalt ældretilsyn
2.2.1.1. Oprettelse af et tværkommunalt og uafhængigt ældretilsyn
Ældreministeriet bemærker indledningsvist, at en række høringssvar, herunder
fra Dansk Sygepleje Selskab, DH, DI, Dansk Erhverv, Selveje Danmark,
Danske Fysioterapeuter, Ældre Sagen, Dansk Sygepleje Selskab, Ergote-
rapeutforeningen udtrykker bekymring og stiller sig kritiske overfor, at opga-
ven fremadrettet skal varetages af nogle enkelte kommuner, og foreslår i ste-
det, at tilsynet varetages af en statslig, upartisk institution f.eks. Styrelsen for
Patientsikkerhed eller Sundhedsstyrelsen, så tilsynet ikke vil have relation til
drift af plejeenheder i egen organisation. Disse høringssvar præsenteres sam-
let under de generelle bemærkninger til lovforslaget under pkt. 2.1 i høringsno-
tatet og behandles derfor ikke yderligere under dette punkt.
Dansk Sygepleje Selskab og Danske Diakonhjem udtrykker bekymring for,
om der kan opstå lokale forskelle for tilsynet, som det er sket i forhold til de
kommunale tilsyn og bemærker, at organiseringen i fem eller potentielt mange
kommuner giver uklarhed i forhold til det overordnede ansvar for ledelsen af til-
synet, beslutningsprocesser samt, hvordan der sikres ensartethed i sagsbe-
handling og vurderinger. Danske Diakonhjem, Ældre Sagen og Dansk Syge-
plejeråd finder, at der skal sikres koordinering på tværs af tilsynsenhederne,
således at også tilsynsførende deler feedback, læring og erfaringer med øvrige
tilsynsførende kommuner, så kvaliteten af tilsynene hele tiden udvikles. Dansk
9
Erhverv gør ligeledes opmærksom på, at ældretilsynets tilsynsviden og -prak-
sis kontinuerligt skal sikres, således at de tilsynsførende har de nødvendige
kompetencer til at forstå den kontekst, som de måtte foretage tilsyn i f.eks.
gennem kvartalsvise møder med plejeenheder på området eller opkvalifice-
ringsforløb hos f.eks. Sundhedsstyrelsen.
Ældreministeriet bemærker hertil, at ministeriet er meget bevidst om vigtighe-
den af at sikre ensartethed på tværs af de kommuner, som skal varetage funk-
tionen som ældretilsyn. Ministeriet har derfor også med lovforslagets § 15 fore-
slået, at Sundhedsstyrelsen skal indtage en faciliterende og praksiskoordine-
rende rolle i forhold til at få viden og praksis på tværs de kommuner, som vil
varetage funktionen som ældretilsyn, koordineret og ajourført. Derudover vil
der bl.a. blive udviklet et vurderingskoncept frem imod idriftsættelsen af ældre-
tilsynet den 1. juli 2025. Vurderingskonceptet vil blive fastsat på bekendtgørel-
sesniveau og vil bl.a. bidrage til at sikre ensartethed i ældretilsynets vurdering
af kvalitet i helhedsplejen i de enkelte plejeenheder. Dertil vil der også blive ud-
viklet vejledningsmateriale til ældretilsynet. På den baggrund er der ikke fundet
anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.
Faglige Seniorer finder det nødvendigt at få præciseret de nye ældretilsyns
uafhængighed af den enkelte kommunale myndighed.
Ældreministeriet bemærker hertil, at de nye ældretilsynskommuner samt deres
geografiske dækningsområde og uafhængighed vil blive fastsat på bekendtgø-
relsesniveau, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2025. På den bag-
grund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på
dette punkt.
2.2.1.2. Ældretilsynets anvendelsesområde
KL henviser til lovforslagets § 2, stk. 1, og at henvisningen til § 48 i ældreloven
i forhold til, hvad der falder ind under betegnelsen ”plejehjem”, ikke umiddelbart
giver den nødvendige afklaring.
Derudover finder KL og STPS det uklart, hvorvidt lokalplejehjem vil være om-
fattet af det nye ældretilsyn og af de eksisterende ældretilsyn frem til den 1. juli
2025. Kristendemokraterne er i samme forbindelse undrende overfor, hvorfor
ikke også de nye lokalplejehjem i udkast til lov om lokalplejehjem skal underka-
stes samme tilsyn – altså samtilsynet.
Ældreministeriet bemærker til høringssvarene, at det fremgår af pkt. 2.1.3.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets §
2, at den nye plejehjemstype ”lokalplejehjem”, jf. det samtidigt fremsatte forslag
til lokalplejehjem, vil være omfattet af henvisninger til plejehjem m.v., jf. § 47 i
den foreslåede ældrelov og plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om al-
mene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap. Lo-
kalplejehjem vil således både være omfattet af de eksisterende ældretilsyn
frem til den 1. juli 2025 og herefter være omfattet af det nye ældretilsyn, herun-
der også samtilsyn. På den baggrund er der ikke fundet anledning til at fore-
tage ændringer i lovforslaget på dette punkt.
2.2.1.3. Ældretilsynets formål og opgaver
Ældre Sagen er positiv overfor, at tilsynene skal lægge mere vægt på en læ-
rende tilgang, og at flere tilsyn foretages reaktivt. FOA finder det positivt, at der
lægges vægt på dialog og læring som bærende princip i tilsynet. FOA
10
fremhæver vigtigheden at, at loven finder den rigtige balance mellem kontrol og
læring, samt at det vil være helt afgørende for et moderne tilsyn, at der opbyg-
ges en god kultur omkring- og en tillid til tilsynet, da først når det er til stede,
kan tilsynet være lærende. Dansk Sygeplejeråd anfører ligeledes et opmærk-
somhedspunkt ift., at det er vigtigt, at både ledere og medarbejdere ikke er
bange for sanktionelle konsekvenser, når de søger rådgivning hos tilsynet,
hvorfor det også er væsentligt, at der bliver arbejdet indgående med at finde
den gode måde, hvorpå der kan skabes den ønskede samarbejdskultur i relati-
onen mellem ældretilsynet og plejeenheden, som er præget af tillid, åbenhed
og tryghed. KL vurderer, at de elementer, der er skrevet ind som en del af det
tværkommunale tilsyns opgaveportefølje og tilgang i praksis, f.eks. indførelse
af en whistleblowerordning (Ældrelinjen), et øget antal reaktive tilsyn og mere
vidtgående sanktionsmuligheder, end hvad der har været tilfældet ved kommu-
nernes ældretilsyn, ikke stemmer særligt godt overens med, at man med denne
nye lovgivning – og tilsynsreformen i det hele taget – ønsker et stærkere fokus
på tillid, læring og udvikling frem for kontrol. Danske Diakonhjem er meget
enige i den vægt, der bliver lagt på den læringsorienterede dialog, men mener
at dialogen bør gå begge veje. Selveje Danmark bakker op om tilsynets for-
mål, som ønskes opnået gennem læringsorienteret dialog, men finder det lidt
uklart i lovgivningen, hvordan læringsperspektivet er tiltænkt i praksis. Selveje
Danmark synes, at det skal skrives klarere ind i lovgivningen, at de tilsynsfø-
rende har et ansvar for, at tilsyn bliver med læring i fokus og ikke kontrol.
Ældreministeriet bemærker hertil, at ministeriet er enig i vigtigheden af at få op-
bygget en god kultur omkring- og en tillid til tilsynet, og at det er vigtigt, at op-
bygge en samarbejdskultur i relationen mellem ældretilsynet og plejeenheden,
som er præget af tillid, åbenhed og tryghed. Ministeriet er derfor også opmærk-
som på at understøtte implementeringen af ældretilsynet, herunder med bl.a.
vejledning og redskaber til de tilsynsførende, som får en afgørende rolle i at
skabe en tillidsfuld samarbejdskultur mellem plejeenhederne og ældretilsynet
og sikre et tilsyn med læring i fokus og ikke kontrol. Ældreministeriet er derud-
over enig i, at dialogen skal gå begge veje, da ældretilsynet også kan lære af
plejeenhederne f.eks. ved at medvirke til udbrede eksempler på ”best practice”
til andre plejeenheder. På den baggrund er der ikke fundet anledning til at fore-
tage ændringer i lovforslaget på dette punkt.
Alzheimerforeningen understreger behovet for, at det fremgår af lovforslaget,
at dialog med beboere og pårørende samt eventuelt frivillige tillægges lige så
stor vægt som dialog mellem tilsynsmyndighed og medarbejdere/ledere på en-
heden, samt at der systematisk anvendes observation som metode for at få et
reelt indblik i hverdagen og praksis på enheden, da ingen af elementerne kan
stå alene.
Kost og Ernæringsforbundet og Fagligt selskab af Klinisk Diætister me-
ner, at måltidsobservation skal indgå som et fast element i tilsynet, fordi målti-
der er en væsentlig del af hverdagslivet på plejehjem og afspejler beboernes
livskvalitet.
Danske Ældreråd finder, at der er nogle gode overvejelser om metodevalg i
lovforslaget, da det fremgår, at ældretilsynet i forbindelse med tilsynsbesøget
vil følge og observere den daglige praksis, så der opnås indblik hverdagsrutiner
og håndtering af komplekse situationer, samt at ældretilsynet vil gennemføre
borgerinterviews og evt. pårørendeinterviews. Danske Ældreråd mener, at
netop observation og interviews er vigtige metoder i fremtidens tilsyn med æld-
replejen – og skaber langt mere værdi end den gennemgang af skriftlige
11
retningslinjer og dokumentation, som har fyldt alt for meget i tilsynet i de senere
år.
Ældreministeriet bemærker hertil, at det efter ministeriets opfattelse ikke altid
vil være relevant at anvende observation som metode. Dette vil f.eks. gøre sig
gældende i et administrativt tilsyn, hvor ældretilsynet har vurderet, at der ikke
er et behov for et fysisk besøg i plejeenheden. I modsætning hertil vurderes di-
alogen altid at være en relevant og afgørende metode til at afdække eventuelle
bekymrende forhold m.v. Af denne årsag fremgår observation ikke eksplicit i
lovforslagets § 1 men i stedet af lovforslagets bemærkninger. Ministeriet kan i
den forbindelse henvise til bemærkningerne til lovforslagets § 7. Her fremgår
det, at det forudsættes, at ældretilsynet i forbindelse med tilsynsbesøg vil følge
og observere den daglige praksis tæt på de ældre, medarbejderne og ledelsen,
i det omfang, det vurderes relevant, så der kan opnås indblik i hverdagsrutiner
og håndtering af komplekse situationer. Det vil f.eks. kunne omfatte observa-
tion af en spisesituation, genoptræningssituation m.v. Ligeledes forudsættes
det, at ældretilsynet undervejs i tilsynsbesøget gennemfører borgerinterview og
eventuelt pårørendeinterview i det omfang, det vurderes relevant i forhold til
formålet med det konkrete tilsynsbesøg. Den viden, som ældretilsynet vil opnå
igennem disse observationer og interviews, vil være at anse for helt centrale
oplysninger i forhold til vurderingen af kvalitet i helhedsplejen. På den bag-
grund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på
dette punkt.
KL vurderer, at det bør tydeliggøres, at der med ældretilsynet er tale om et in-
stitutionelt tilsyn og ikke et personrettet tilsyn, da den tætte kobling til Ældrelin-
jen kan resultere i, at borgere og pårørende bliver i tvivl om, hvad formålet med
tilsynet egentlig er.
Ældreministeriet bemærker hertil, at det bl.a. fremgår af pkt. 2.1.3.8 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 7, at der
vil være tale om et tilsyn med den generelle kvalitet af helhedsplejen i den en-
kelte plejeenhed og således ikke et personrettet tilsyn med, om hjælpen til den
enkelte ældre borger opfylder sit formål. Handlekommunens forpligtelse til at
føre et personrettet tilsyn vil fortsat være gældende, jf. § 31, stk. 2, i forslaget til
ældrelov. Det samme vil gælde for kommunalbestyrelsens øvrige forpligtelser,
herunder bl.a. at kommunalbestyrelsen vil skulle tildele pleje- og omsorgsforløb
på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers be-
hov og ressourcer og føre tilsyn hermed. På den baggrund er der ikke fundet
anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.
2.2.1.4. Koordineret indsats indenfor rådgivning og sparring
KL finder det positivt, at plejeenhederne med § 4 får mulighed for selv at an-
mode om et tilsyn, da det har været efterspurgt i kommunerne. KL finder det
dog ikke helt tydeligt, hvornår borgere og pårørende skal henvende sig til tilsy-
net for rådgivning og sparring, og hvornår de skal henvende sig til Ældrelinjen,
jf. § 5, og at dette bør præciseres.
Ældreministeriet bemærker hertil, at ministeriet finder det hensigtsmæssigt
at præcisere afgrænsningen mellem Ældrelinjen og muligheden for at anmode
om rådgivning og sparring fra ældretilsynet. Det er således præciseret i bl.a.
bemærkningerne til lovforslagets § 5, at indgangen til ældretilsynet via Ældre-
linjen vil adskille sig fra den mulighed, som de ældre borgere og deres pårø-
rende vil have efter den foreslåede § 4 for at rette henvendelse til ældretilsynet
og anmode om rådgivning og sparring til plejeenheden. Dette da henvendelsen
12
til Ældrelinjen f.eks. kan være afledt af en frygt for repressalier e.l., hvorfor der
ønskes en sikring for anonymitet og beskyttelse af identiteten. I modsætning
hertil kan en henvendelse til rådgivnings- og sparringsfunktionen f.eks. være
afledt af et konkret forhold og et heraf afledt ønske om, at ældretilsynet bistår
enheden med rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen. Ældretilsynet
skal som offentlig myndighed altid vurdere, om en henvendelse giver anledning
til at foretage sig nærmere, uanset på hvilken måde og i hvilken form henven-
delsen modtages.
Nyborg Kommune finder, at det bør fremgå tydeligt, hvor grænsen går mellem
at ”række ud til ældretilsynet og anmode om rådgivning og sparring til plejehe-
den fra ældretilsynet” og kommunens fortsatte ret til at agere inden for ram-
merne af faktisk forvaltningsvirksomhed.
Ældreministeriet bemærker hertil, at lovforslaget generelt ikke har nogen selv-
styremæssige konsekvenser for kommunerne. Det fremgår bl.a. også af pkt.
2.1.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at ældretilsynets rådgivning
og sparring vil have karakter af at være ”vejledende”, hvilket betyder, at ældre-
tilsynet ikke vil kunne pålægge plejeenheden at indrette sin organisering og
drift på en konkret og specifik måde. På den baggrund er der ikke fundet anled-
ning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.
Ældre Sagen finder det positivt, at der er en tæt sammenhæng med Sund-
hedsstyrelsens rejsehold, og at enheder, der ved tilsyn viser sig at have omfat-
tende kvalitetsudfordringer, bør tilbydes en opfølgende indsats, så en forbed-
ring understøttes. Ældre Sagen finder det ligeledes afgørende, at der etable-
res en form for ”mediator funktion”, hvor tilsynsfunktionen eller Sundhedsstyrel-
sens rejsehold kan mediere i konkrete konfliktsituationer mellem ældre/pårø-
rende og personale, da en sådan medierende funktion vil give mere tryghed for
både ældre, medarbejdere og pårørende.
Ældreministeriet bemærker hertil, at lovforslaget på dette punkt er udmøntet i
overensstemmelse med og inden for rammerne af den del af Aftale om en re-
form af ældreområdet, som angår forenklet tværkommunalt ældretilsyn. Ønsket
om en mediatorfunktion falder således uden for den aftalte ramme for lovforsla-
get, men ministeriet har noteret sig tilkendegivelsen. Ministeriet gør dog op-
mærksom på, at den ældre eller dennes pårørende vil kunne anmode om råd-
givning og sparring til plejeenheden fra ældretilsynet efter lovforslagets § 4, stk.
1, nr. 1. Der vil, jf. bemærkningerne til § 4, ikke være tale om en klagemulighed
over den konkrete kommunale afgørelse om visitation af omsorgs- og plejefor-
løb eller den konkrete udmøntede helhedspleje. Derimod vil ældretilsynet på
baggrund af anmodningen, hvis den er begrundet i konkrete forhold, have mu-
lighed for at indlede en dialog og eventuelt en observation rettet mod eventu-
elle generelle forhold relateret til kvalitet i helhedsplejen i plejeenheden. Ældre-
tilsynet vil på den baggrund kunne foretage en vurdering af, om det vil være re-
levant at bistå med rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen, som vil
kunne anvendes i den eller de konkrete situationer, men som også vil kunne bi-
drage til læring fremadrettet. På den baggrund er der ikke fundet anledning til
at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.
2.2.1.5. Ældrelinjen i ældretilsynet
En række høringsparter finder forslaget om Ældrelinjen i lovforslagets § 5 posi-
tivt.
13
Danske Ældreråd finder det således positivt, at der som en del af ældretilsynet
etableres en Ældrelinje (whistleblowerordning), hvor ældre, pårørende og an-
dre kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold på konkrete plejeenhe-
der. Den mulighed er ikke alene vigtig for borgerens retssikkerhed, men er
også nødvendig for at sikre, at ældretilsynet får nødvendig viden om, hvor der
er risiko for kvaliteten i helhedsplejen. DI er betrygget i, at Ældrelinjen vil sikre,
at bekymrende forhold i en plejeenhed vil blive opdaget hurtigere, så der er vis-
hed om, at der arbejdes med forbedring af kvalitet, hvor behovet er størst. Dan-
ske Ældreråd lægger vægt på, at Ældrelinjen er lettilgængelig for den ældre,
dennes pårørende og andre, hvorfor de også mener, at det bør være et krav, at
der alle steder er mulighed for at rette mundtlig henvendelse til ældretilsynet,
fordi et krav om skriftlighed vil være en barriere for en del af målgruppen. Ergo-
terapeutforeningen tilslutter sig, at let adgang til Ældretilsynet kan betrygge
særligt borgere og pårørende, idet disse måske vil kunne opleve deres retssik-
kerhed under pres grundet den nye manglende klageadgang overfor forvalt-
ningsmæssige afgørelser. Dog kan de ikke i lovforslaget se, om der rent faktisk
vil være handlepligt fra det nye Ældretilsyn på baggrund af henvendelser fra
Ældrelinjen.
Ældreministeriet har dog også noteret sig, at en række høringsparter dels er
bekymrede og dels stiller sig kritiske overfor flere af elementerne i Ældrelinjen.
Danske Diakonhjem ser således ingen sammenhæng imellem de påtænkte
planer om anonyme henvendelser og manglende mulighed for indsigt i, hvilke
henvendelser ældretilsynet får og, hvordan de forholder sig til og reagerer på
dem. Danske Diakonhjem er således bekymrede for, at en udbredt mulighed
for at henvende sig anonymt potentielt kan resultere i grundløse anklager, hvor
man ikke kan komme i dialog og heller ikke får mulighed for at belyse sin side
af sagen. Danske Diakonhjem finder, at i det tilfælde hvor en tilsynsmyndig-
hed ikke har oplysningspligt overfor dem som aktør i forhold til indkomne be-
kymringshenvendelser, så fratages de muligheden for at analysere og rette op
på eventuelle kvalitetsbrister rettidig. Danske Diakonhjem mener, at det vil ud-
gøre en risiko for, at et plejehjem ikke henvender sig for råd, da man ikke har
indsigt i, om ældretilsynet har en “sag” og om ens egen henvendelse om hjælp
og egne indberetninger jvf. oplysningspligten i sidste ende vil udløse et tilsyn
og mulig sanktion. Danske Diakonhjem mener, at det at man ikke kan få ind-
sigt i, hvem der har henvendt sig om hvad i forhold til bekymringshenvendelser,
vil udgøre en stor risiko for et utrygt arbejdsmiljø for både ledelse og medarbej-
dere. Samtidig mener de, at det giver en risiko for både kvalitet og patientsik-
kerhed, hvis et plejehjem ikke ved besked om mulige problemer, så man internt
kan begynde at arbejde med relevante indsatser for at sikre kvalitet og patient-
sikkerhed. Danske Diakonhjem mener ikke, at der kan opretholdes tillid i en
relation, hvor den ene part sidder med viden, som den anden part ikke er oplyst
omkring, og de mener ikke, at man i et retssamfund kan undlade at oplyse den
anklagende om hvad denne er anklaget for. Danske Diakonhjem vil derfor op-
fordre til, at ældretilsynet bliver forpligtet til at oplyse den enkelte plejeenhed
om enhver bekymringshenvendelse de modtager, og så vidt muligt indhenter
samtykke om, at henvenderens identitet kan oplyses. Danske Diakonhjem ser
også en risiko for, at en tillidsfuld henvendelse til ældretilsynet kan oversendes
som bekymringshenvendelse til en anden myndighed, hvilket også kan skade
incitamentet fra en plejeenhed til at henvende sig til ældretilsynet. De vil også
henlede opmærksomheden på, at der kan forekomme snitflader, hvor forskel-
lige myndigheders lovhjemmel og praksis adskiller sig i forhold til behandling af
bekymringshenvendelser, hvilket kan give udfordringer, hvis en henvendelse
lander forkert hos ældretilsynet og sendes videre til f.eks. en sundhedsfaglig til-
synsmyndighed. Den beskrevne oplysningspligt giver flere parallelle
14
arbejdsgange, hvor hver part skal overveje hvilke øvrige relevante parter, der
skal deles oplysninger med og hvorfor. Danske Diakonhjem opfordrer til, at
denne oplysningspligt tænkes igennem igen, således at processen bliver smidi-
gere og smartere, så det ikke afhænger af den enkeltes vurdering af, hvem og
hvornår en oplysning skal sendes videre.
Varde Kommune anfører, at ældrelinjen ikke er i overensstemmelse med den
bærende værdi om tillid til medarbejdere, ledelsen og deres faglighed. Desu-
den har de bekymring for, at Ældrelinjen vil modtage mange ”ikke-alvorlige”
henvendelser fra pårørende, der befinder sig i en svær familiesituation. Fremfor
at etablere Ældrelinjen foreslår Varde Kommune, at der i stedet bør være fo-
kus på at sætte rammer i kommunerne for håndtering af pårørende i krise.
KL anfører, at en whistleblowerordning kan hjælpe med at afdække fejl, for-
sømmelser og uregelmæssigheder, men det kan også resultere i, at borgere,
pårørende og andre går direkte til tilsynet frem for først at søge den konkrete
udfordring løst lokalt. Samtidig anfører KL, at Ældrelinjen formentlig vil føre til,
at medarbejderne oplever et behov for at dokumentere meget detaljeret om
den dialog, som medarbejderen har haft med borgeren om helhedsplejen for at
sikre sig i forhold til en mulig henvendelse til Ældrelinjen og dermed eventuelt
tilsynet.
Det er KL’s vurdering, at Ældrelinjen bør fokusere på problemstillinger, hvor
det ikke har været muligt at finde en løsning lokalt, og at det bør skrives ind
som forudsætning for henvendelse til Ældrelinjen, at man skal have forsøgt at
løse udfordringen lokalt, fx med plejeenhedens leder, inden man går til det
tværkommunale tilsyn. Endvidere anbefaler KL, at henvendelserne til Ældrelin-
jen som udgangspunkt ikke er anonyme. KL anfører videre, at der vurderes at
være risiko for, at den samlede tilsynsmodel med planlagte tilsyn hvert femte
år, reaktive tilsyn og tilsyn som følge af henvendelser til Ældrelinjen kan resul-
tere i flere tilsyn og dermed øget tilsynstryk. KL opfordrer derfor til, at det sam-
lede tilsynstryk for plejehjem og hjemmeplejen følges med henblik på at leve op
til ambitionen om at sænke tilsynstrykket i kommunerne. Derudover bør der for
KL være en opmærksomhed på, at ældretilsynet ikke indfører en praksis, hvor
de beder om lange redegørelser fra plejeenhederne på baggrund af henvendel-
ser til Ældrelinjen eller fra en borger eller dennes pårørende, jf. § 4, stk. 1.
Selveje Danmark anfører, at det bør overvejes, hvordan man indenfor ret-
mæssige rammer kan orientere plejeenheder, hvis Ældrelinjen hører om udfor-
dringer, så man kan arbejde mere forebyggende.
Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) anfører, at der ikke efter de gældende
regler er en særlig tavshedspligt ved bekymringshenvendelser til STPS, og at i
de tilfælde hvor henvender har angivet navn eller kontaktoplysninger, vil så-
danne oplysninger ikke kunne holdes fortroligt. Dertil finder STPS det umiddel-
bart uklart, om den særlige tavshedspligt indebærer en fravigelse fra lov om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysnings-
pligter. STPS finder videre, at det ikke fremgår klart af udkastets § 5, stk. 5, el-
ler bemærkningerne hertil, om videregivelsen af en ellers anonym henvendelse
medfører, at modtagende myndighed må videregive oplysningen, og såfremt at
oplysningerne ikke må anvendes, er der behov for at sikre, at den
særlige tavshedspligt også finder anvendelse for de myndighedspersoner, der
modtager henvendelser i medfør af § 5, stk. 5, ligesom der er behov for at sikre
en klar undtagelse til den ovenfor nævnte bestemmelse i retssikkerhedsloven.
STPS bemærker endelig, at det er deres erfaring fra samarbejdet med socialtil-
synet, at det giver dårligere tilsyn, hvis behandlingsstedet ikke kan få oplyst,
hvorfra bekymringen kommer, fordi det skaber mistænksomhed fra
15
behandlingsstedets side og medfører, at tilsynet ikke kan spørge åbent ind til
kernen af problemerne. Hvis fortroligheden ikke opretholdes ved videregivelse
efter § 5, stk. 5, er der behov for at sikre, at personer, der henvender sig til
ældretilsynet generelt eller i forbindelse med konkrete videregivelser
oplyses herom.
Ældreministeriet bemærker hertil, at ministeriet ud fra en samlet faglig vurde-
ring af høringssvarene fra Danske Diakonhjem, KL, Selveje Danmark, STPS og
Varde Kommune holdt op imod formålet med Ældrelinjen og viden om eksiste-
rende tilsynspraksis finder det hensigtsmæssigt at justere lovforslagets § 5 om
Ældrelinjen og bemærkningerne hertil på flere punkter. Det bemærkes, at æn-
dringerne ikke angår stk. 1, som fastholdes. De kommende ældretilsynskom-
muner vil således fortsat skulle oprette Ældrelinjen, som skal være let tilgæn-
gelig for de ældre borgere, deres pårørende, ansatte m.fl. at rette henvendelse
til med oplysninger om bekymrende forhold i den enkelte plejeenhed. Ældrelin-
jen vil skulle udformes på en måde, der giver henvenderen mulighed for at
være anonym, og som skal sikre fortrolighed om identiteten på henvenderen
selv. Ændringerne, som gennemgås nedenfor, vil således angå de dele af § 5,
som ved lovforslagets udsendelse i ekstern høring betød, at ældretilsynet bl.a.
ikke vil kunne oplyse plejeenheden eller andre om, at der er modtaget en hen-
vendelse til Ældrelinjen eller om indholdet heri uden samtykke. Dertil var der
med den version af § 5, som blev udsendt i ekstern høring efter ministeriets op-
fattelse ikke i tilstrækkeligt omfang taget højde for at understøtte en hensigts-
mæssig proces for håndtering og opfølgning på henvenderens bekymring og
de eventuelle udfordringer i plejeenheden, ved at oplysninger om bekymrende
forhold adresseres til plejeenheden eller rette myndighed fra start af.
På den baggrund finder ministeriet det hensigtsmæssigt at indsætte et nyt stk.
2, hvoraf det vil følge, at oplysninger om bekymrende forhold i en plejeenhed
så vidt muligt skal rettes til plejeenheden eller til en ansvarlig myndighed inden
henvendelse til Ældrelinjen. I bemærkningerne hertil er det skrevet frem, at det
nye stk. 2 skal ses i sammenhæng med formålet med Ældrelinjen, som bl.a. er
at udgøre et supplement til den direkte og i nogle tilfælde daglige kommunika-
tion i eller med plejeenheden om bekymrende forhold i plejeenheden, dels som
en supplerende sikkerhed for de ældre borgere, deres pårørende, personalet
m.v., med hensyn til en reaktion på bekymrende forhold. Det nye stk. 2 vil der-
for også have til formål at understøtte en hensigtsmæssig proces for håndte-
ring og opfølgning på henvenderens bekymring og eventuelle udfordringer i
plejeenheden, ved at bekymrende forhold med det samme adresseres til pleje-
enheden ved at rette henvendelse til nærmeste leder, tillidsrepræsentant, ar-
bejdsmiljørepræsentant e.l., eller til en anden myndighed end ældretilsynet,
som er den rette til at håndtere bekymringen f.eks. handlekommunen fsva. den
konkrete udmøntede helhedspleje, Arbejdstilsynet fsva. forhold vedrørende ar-
bejdsmiljø e.l. Hertil er det understreget i bemærkningerne, at det nye stk. 2
ikke vil udgøre en pligt for henvenderen men mere vil have karakter af en an-
befaling og opfordring. Dette har også den betydning, at ældretilsynet – når der
modtages en henvendelse – ikke vil skulle afdække, om den pågældende har
rettet henvendelsen andetsteds på forhånd. Ældretilsynet vil således skulle
lægge til grund, at henvenderen har gjort, hvad der var muligt for den pågæl-
dende i den konkrete situation. Ældetilsynet vil således heller ikke kunne afvise
en henvendelse til Ældrelinjen af den årsag men vil skulle vurdere, om henven-
delsen giver anledning til at foretage sig nærmere. Derudover fremgår det af
bemærkningerne, at det er driftsherren og ledelsen af en plejeenhed, der har
ansvaret for at sikre, at de overordnede og tværgående rammer for ældreple-
jen, herunder kvaliteten i plejeenheden er i orden. Ældretilsynet har således
ikke ansvar for at sikre kvaliteten men for at støtte de omfattede plejeenheder i
16
at sikre kvalitet i helhedsplejen igennem læringsorienteret dialog, rådgivning og
sparring samt tilsyn.
Ministeriet finder det derudover hensigtsmæssigt at foretage en væsentlig ju-
stering af stk. 2-5 vedrørende ældretilsynets behandling af de indkomne hen-
vendelser, som de fremgik af den version, der blev sendt i ekstern høring, og i
stedet indsætte et samlet og nyt stk. 3. Af det nye stk. 3 vil det følge, at der vil
gælde en absolut beskyttelse af personen, som henvender sig til ældretilsynet
via Ældrelinjen i form af et forbud for ældretilsynet mod videregivelse af oplys-
ninger til plejeenheden eller andre vedrørende identiteten på den, der har hen-
vendt sig, og andre oplysninger, ud fra hvilke vedkommendes identitet direkte
eller indirekte kan udledes, uden vedkommendes udtrykkelige samtykke. I for-
hold til »andre oplysninger, ud fra hvilke vedkommendes identitet direkte eller
indirekte kan udledes« bemærkes, at det vil bero på en konkret vurdering, om
oplysningerne kan gøre en henvender til Ældrelinjen identificerbar. Udover kon-
krete oplysninger som navn, adresse og telefonnummer kan mere generelle
oplysninger også gøre henvenderen identificerbar. F.eks. vil en stillingsbeteg-
nelse alene på eller i en mindre plejeenhed kunne gøre henvenderen identifi-
cerbar, mens en stillingsbetegnelse sammen med oplysninger om afdeling eller
distrikt på eller i mellemstore og store plejeenheder kunne muliggøre identifika-
tion. I forhold til behandling af indkomne oplysninger, herunder videregivelse
heraf vil forslaget medføre, at oplysninger om, at der er modtaget en henven-
delse og oplysningerne i henvendelsen kan videregives til plejeenheden og an-
dre, når det sker som led i opfølgning på en henvendelse eller for at imødegå
overtrædelser. Det skal i den forbindelse bemærkes, at reglerne om tavsheds-
pligt efter straffeloven vil gælde for ældretilsynet, herunder de medarbejdere i
tilsynet, som er i berøring med Ældrelinjen og de modtagne oplysninger. Som
for øvrige offentligt ansatte, må disse personer således ikke uberettiget videre-
give eller udnytte fortrolige oplysninger, som de som led i deres arbejde er eller
bliver bekendt med, når det sker til uvedkommende. En ansat, som overtræder
sin tavshedspligt, kan blive mødt med ansættelsesretlige reaktioner, dvs. på-
tale, advarsel, afskedigelse e.l. I grovere tilfælde vil uberettiget videregivelse el-
ler udnyttelse af fortrolige oplysninger også kunne straffes med bøde eller
fængsel efter straffelovens § 152. Ældrelinjen vil – i overensstemmelse med
de almindelige regler om videregivelse af oplysninger mellem myndigheder in-
den for den offentlige forvaltning – kunne videregive oplysninger fra indberet-
ningen til relevante myndigheder, som f.eks. politiet, Arbejdstilsynet og vil efter
omstændighederne også kunne have en pligt til at videregive oplysninger.
Dette vil omfatte de tilfælde, hvor indholdet i oplysningerne antages at være re-
levant og nødvendigt for den anden myndigheds opgavevaretagelse, f.eks. po-
litiet fsva. strafbare forhold, arbejdstilsynet fsva. forhold relateret til arbejdsmil-
jøet, det sundhedsfaglige tilsyn fsva. medicinhåndtering osv. Derudover vil en
pligt til at videregive de indkomne oplysninger også kunne følge af anden lov-
givning i øvrigt. Generelt skal det bemærkes, at en behandling af de indkomne
oplysninger til Ældrelinjen ikke vil udgøre afgørelsesvirksomhed i forhold til
den, som har indberettet oplysningerne, hvorfor denne ikke vil have partsstatus
i en sag om de modtagne oplysninger. Dertil vil en anmodning om aktindsigt i
oplysninger til Ældrelinjen, skulle vurderes efter de til enhver tid gældende reg-
ler i forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det bemærkes, at i det tilfælde,
hvor henvenderen giver samtykke til helt eller delvist at give afkald på anonymi-
teten, vil dette kunne påvirke vurderingen af spørgsmålet om aktindsigt efter
forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Danske Ældreråd lægger vægt på, at Ældrelinjen er lettilgængelig for den æl-
dre, dennes pårørende og andre, hvorfor de også mener, at det bør være et
krav, at der alle steder er mulighed for at rette mundtlig henvendelse til
17
ældretilsynet, fordi et krav om skriftlighed vil være en barriere for en del af mål-
gruppen. Alzheimerforeningen finder det afgørende, at adgangen til at indgive
en anmeldelse er smidig, og at muligheden formidles bredt ud, da deres erfa-
ring er, at få borgere og pårørende i dag er klar over, at de har mulighed for at
indgive en bekymringshenvendelse til ældretilsynet, hvor det også bør være
muligt at indgive anmeldelse både telefonisk og skriftligt. FH bemærker, at det
bør overvejes at stille krav om, at det skal være muligt at etablere telefonisk
kontakt til Ældrelinjen, da mange af borgerne kan være digitalt udfordrede, hvil-
ket vil være problematisk, hvis adgangen begrænses til fx mails eller digitale
løsninger. Selveje Danmark finder det risikabelt at lade tre forskellige ældretil-
syn have metodefrihed i forhold til udformningen af Ældrelinjen - der bør være
en ensartet praksis på tværs.
Ældreministeriet bemærker i forhold til ønsket om at formidle Ældrelinjen bredt
ud, at lovforslagets pkt. 2.1.3.5 i de almindelige bemærkninger og bemærknin-
gerne til lovforslagets § 5 er justeret på dette punkt. Det er således indsat, at
borgerens handlekommune i overensstemmelse med kommunens vejlednings-
forpligtelse – ud over ældretilsynets oplysning om Ældrelinjen i forbindelse med
opstartsmøde med plejeenheden – vil skulle oplyse om Ældrelinjen i forbin-
delse med visitationen til et pleje- og omsorgsforløb efter § 10 i det samtidigt
fremsatte forslag til ældrelov. Dertil er bemærkningerne til lovforslagets § 5
præciseret, således at det nu fremgår, det forudsættes af hensyn til målgrup-
pen for Ældrelinjen og for at sikre kendskab om Ældrelinjen, at denne er synlig
og f.eks. fremgår tydeligt på ældretilsynets hjemmeside(r), og at den er bruger-
venlig f.eks. ved både at give mulighed for at indberette mundtligt via opkald til
et særligt telefonnummer og skriftligt via en særlig e-mail eller kontaktformular
på ældretilsynets hjemmeside.
Selveje Danmark opfordrer til, at man har et større fokus på forebyggelse, så
Ældrelinjen for eksempel også kan bruges til konkret rådgivning – og ikke kun
ved mistanke om bekymrende adfærd.
Ældreministeriet bemærker hertil, at det er præciseret i lovforslagets punkt
2.1.3.5 i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 5,
at Ældrelinjen skal ses dels som et supplement til den direkte og i nogle til-
fælde daglige kommunikation i eller med plejeenheden om bekymrende forhold
i relation til kvalitet i helhedsplejen, dels som en supplerende sikkerhed for de
ældre borgere, deres pårørende, personalet m.v., med hensyn til en reaktion
på bekymrende forhold. Det kan f.eks. være den situation, hvor det ikke har
været muligt at løse en bekymring, udfordring eller et problem lokalt f.eks. ved
henvendelse til nærmeste leder, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant,
handlekommunen fsva. bekymring for den konkrete udmøntede helhedspleje
e.l. Indgangen til ældretilsynet via Ældrelinjen vil derfor også adskille sig fra
den mulighed, som de ældre borgere og deres pårørende vil have efter den fo-
reslåede § 4 for at rette henvendelse til ældretilsynet og anmode om rådgivning
og sparring til plejeenheden. Dette da henvendelsen til Ældrelinjen f.eks. kan
være afledt af en frygt for repressalier e.l., hvorfor der ønskes en sikring for
anonymitet og beskyttelse af identiteten. I modsætning hertil kan en henven-
delse til rådgivnings- og sparringsfunktionen f.eks. være afledt af et konkret for-
hold og et heraf afledt ønske om, at ældretilsynet bistår enheden med rådgiv-
ning og sparring om kvalitet i helhedsplejen. Ældretilsynet skal som offentlig
myndighed altid vurdere, om en henvendelse giver anledning til at foretage sig
nærmere, uanset på hvilken måde og i hvilken form henvendelsen modtages.
2.2.1.6. Opstartsmøde
18
Selveje Danmark mener, at det bør præciseres i lovteksten, at man i opstarts-
perioden kun kan få et opstartsbesøg og ikke nogen af de øvrige tilsynsbesøg,
samt at opstartsmødet bør være for den enkelte enhed og ikke flere enheder
på samme tid, og at man i stedet kan holde ’informationsmøder’ om tilsyn for
en bredere skare, hvor det kan være muligt at stille spørgsmål til tilsynsfø-
rende.
Ældreministeriet bemærker hertil, at det fremgår af pkt. 2.1.3.6 i lovforslagets
bemærkninger, at formålet med opstartsmødet bl.a. vil være at medvirke til at
skabe en tillidsbaseret ramme for den videre dialog og det videre samarbejde
mellem den enkelte plejeenhed, dennes ledelse m.fl. og ældretilsynet. Dette vil
særligt kunne bidrage til at fremme forståelsen for, at ældretilsynet først og
fremmest vil være en tryg samarbejdspartner og støtte for plejeenheden, og at
enheden således kan bede om rådgivning og sparring fra ældretilsynet – gene-
relt og på baggrund af konkrete forhold – relateret til kvalitet i helhedsplejen.
Opstartsmødet har således ikke til formål at træde i stedet for et tilsyn, da æl-
dretilsynet, jf. bemærkningerne i samme punkt, vil skulle gennemføre et tilsyn
efter den foreslåede § 7, hvis ældretilsynet i forbindelse med opstartsmødet
vurderer, at der er en konkret bekymring for kvalitet i helhelhedsplejen.
Ældreministeriet bemærker derudover til forslaget om, at opstartsmødet bør
være for den enkelte enhed, at den foreslåede § 6 i lovforslaget om opstarts-
møde er rettet mod den enkelte plejeenhed. Udgangspunktet er således, at op-
startsmødet skal afholdes med de enkelte plejeenheder. I lovforslagets be-
mærkninger til § 6 fremgår det således også kun, at ældretilsynet gives meto-
defrihed i forhold til tilrettelæggelsen af opstartsmødet under forudsætning af,
hvad der vurderes fagligt forsvarligt i den enkelte situation. Opstartsmødet vil
således kunne gennemføres fysisk eller virtuelt, og flere plejeenheder vil even-
tuelt kunne slås sammen, hvis der f.eks. er tale om plejeenheder inden for
samme kommune. Ligeledes vil flere kommuner evt. kunne slås sammen i for-
bindelse med afholdelsen af opstartsmøde til de eksisterende plejeenheder,
som skal være gennemført inden den 1. juli 2026, jf. lovforslagets § 16, stk. 2.
På den baggrund er der ikke foretaget ændringer i lovforslaget på dette punkt.
2.2.1.7. Et risikobaseret og reaktivt ældretilsyn inden for en periode på fem
år
En række høringsparter finder forslaget om et risikobaseret og reaktivt ældretil-
syn positivt.
Københavns Kommune finder det således positivt med varslede, risikobase-
rede tilsyn med fokus på læring. DI er enig i, at ældretilsynet skal prioritere at
føre tilsyn på plejeenheder, hvor der vurderes størst risiko for en bekymrende
kvalitet i helhedsplejen. DI mener, at det er passende, at ældretilsynet skal fo-
retage mindst ét anmeldt tilsynsbesøg i hver plejeenhed inden for en periode
på fem år, medmindre en risikovurdering kalder på yderligere. Ergoterapeut-
foreningen finder, ud fra et afbureaukratiseringsparadigme, at kadencen i æl-
dretilsyn pr. 5 år lyder rimelig, når der kan suppleres med reaktive tilsyn, men
at det set ud fra et læringsperspektiv dog kan være bekymrende, at tilsyn kun
vil foregå sjældent, da der vil skulle opbygges nye organiseringer, samt, at der
mange steder er stor udskiftning i medarbejdere. Danske Ældreråd ser positivt
på, at ældretilsynet skal føre et risikobaseret tilsyn med kvalitet i helhedsplejen,
hvor udvælgelsen af enheder til tilsyn sker ud fra, om der er generel risiko for
kvaliteten eller konkret bekymring herfor. Det giver god mening ud fra et res-
sourceperspektiv. Samtidig deler Danske Ældreråd vurderingen af, at den risi-
kobaserede tilgang ikke kan stå alene, og at alle plejeenheder derfor skal have
19
besøg af ældretilsynet med et fast interval. Alzheimerforeningen er enige i
behovet for at fokusere ressourcer på reaktive tilsyn for at sikre opfølgning der,
hvor der er en formodning om, at kvaliteten halter. Nyborg Kommune aner-
kender, at tilsyn skal være risikobaseret, men håber også, at der i denne koor-
dinering vil være fokus på forenkling og samtilsyn.
Ældreministeriet har dog også noteret sig, at en række høringsparter er bekym-
rede for en tilsynskadence på 5 år.
Alzheimerforeningen er således stærkt bekymrede for en så lav kadence som
tilsyn hvert femte år, hvis ikke der indkommer anmeldelser, og bemærker, at en
beboer i gennemsnit lever 2½ år på plejehjem, og der er på mange enheder en
meget stor leder- og personaleomsætning, hvorfor hvert femte år er alt for lang
en periode mellem tilsyn. Danske Ældreråd vurderer, at de foreslåede fem år
er lang tid. Der er brug for en hyppigere opfølgning, gerne hvert andet år. Det
gælder ikke mindst på plejehjem, hvor beboerne er meget svækkede og gen-
nemsnitligt kun bor 2½ år, og da der kan ske meget på bare et år, jf. rappor-
terne fra de plejehjemstilsyn, der i dag skal gennemføres mindst én gang årligt.
Ældre Sagen mener, at tilsyn bør foregå med den korteste mulige varsling og
ser derfor gerne, at tilsynene kommer oftere og med kortest mulig varsling. Æl-
dre Sagen er stærkt bekymret over, at tilsynskadencen sænkes til hvert femte
år, og de finder det kritisabelt at reducere tilsynene i en periode, hvor der er
stor udskiftning af medarbejderne på området, mangel på arbejdskraft, og hvor
man skal arbejde på en anden måde. Ældre Sagen mener, at tilsynene har en
vigtig funktion ift. kvalitetsudvikling, hvor tilsynene er med til at skabe læring
mellem enheder. Ligesom tilsynet gerne skal sikre kvaliteten i de social- og ple-
jefaglige indsatser. Ældre Sagen finder ikke en modsætning mellem en kon-
trol- og en læringsbaseret tilgang i tilsynene, men at det væsentlige er, at tilsy-
net opleves som meningsfyldt, og at opgaveløsningen i hverdagen styrkes som
følge af tilsynet. Ældre Sagen mener således, at der minimum én gang om
året skal foretages tilsyn med alle enheder i ældreplejen. Kost og Ernærings-
forbundet og Fagligt selskab af Kliniske Diætister anfører, at en tilsynska-
dence på fem år er for lang sammenholdt med det nuværende årlige kommu-
nale tilsyn og opfordrer til, at der findes en mellemvej, der i højere grad mulig-
gør læring gennem hyppigere dialog.
Ældreministeriet har noteret sig tilkendegivelserne i høringssvarene. Det er dog
ministeriets opfattelse, jf. også pkt. 2.1.3.7 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, at der med forslaget om et risikobaseret og reaktivt ældretilsyn inden for
en periode på fem år samlet set varetages og balanceres en række hensyn.
For det første varetages hensynet til de ældres retssikkerhed ved, at alle pleje-
enheder som minimum skal have ét tilsynsbesøg fra ældretilsynet, som anmel-
des på forhånd, inden for en femårig periode. Dette med henblik på at sikre, at
kvaliteten i helhedsplejen under alle omstændighed påses mindst hvert femte
år, og hvor det vurderes, om helhedsplejen generelt har en kvalitet, som afspej-
ler det beskrevne i forslaget til ældrelov. Derudover varetages hensynet til, at
ældretilsynet ikke skal belaste plejeenhederne mere, end hvad nødvendigt er,
så indsatsen rettes mod de enheder, hvor udfordringerne er, og ressourcerne
kan anvendes mest optimalt.
Det bemærkes derudover, at forslaget skal ses i tæt sammenhæng med forsla-
get om ældretilsynets rådgivnings- og sparringfunktion i lovforslagets § 4.
Denne funktion udgør en helt central del af ældretilsynets opgaver og er afgø-
rende i forhold til at understøtte, at plejeenhederne selv er i stand til at arbejde
med og sikre kvalitet i helhedsplejen, hvorfor det også er forventningen, at
20
behovet for tilsyn i det hele taget reduceres som følge heraf, og som følge af
den risikobaserede tilgang.
Ældreministeriet bemærker endvidere, at ministeriet til brug for valget af den ri-
sikobaserede og reaktive tilgang inden for en periode på fem år har set på eksi-
sterende tilsynspraksis. Eksisterende undersøgelser peger i den forbindelse
på, at hovedparten af de statslige tilsyn anvender risikobaserede kriterier i ud-
vælgelsen af tilsynsobjekter, og mere end halvdelen gennemfører reaktive til-
syn, mens den resterende del fører tilsyn med en fast frekvens. Dertil udføres
størstedelen af tilsynene som anmeldte tilsynsbesøg, mens under halvdelen af
tilsynene udføres som uanmeldte tilsynsbesøg. Tilsynene udføres typisk på
baggrund af faste målepunkter eller kvalitetsmodeller. De fleste af de kommu-
nale tilsyn føres derimod med en fast frekvens, som varierer meget på tværs af
de forskellige tilsyn evt. suppleret med reaktive tilsyn i tilfælde af hændelser.
Der gennemføres både anmeldte og uanmeldte tilsyn, og i flere kommunale til-
syn anvendes statslige eller eksterne kvalitetsmodeller eller målepunker i ud-
strakt grad.
Afslutningsvist gør ministeriet opmærksom på, at lovforslaget på dette punkt er
udmøntet i overensstemmelse med og inden for rammerne af Aftale om en re-
form af ældreområdet. Af aftalen fremgår det bl.a., at tilsynet skal være risiko-
baseret og målrettes de enheder, hvor der er størst risiko for udfordringer med
kvaliteten, ligesom der fortsat vil være mulighed for at reagere på henvendelser
til tilsynet.
På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lov-
forslaget på dette punkt.
Københavns Kommune har et opmærksomhedspunkt i forhold til, at registre,
som det nye tilsyn har brug for at anvende, bør samkøres med allerede eksi-
sterende registre til tilsyn på ældreområdet, så de kommunale forvaltninger og
enheder ikke bør bruge unødige ressourcer på at opdatere flere forskellige re-
gistre med samme oplysninger. Københavns Kommune nævner, at enhe-
derne ikke bør pålægges unødige administrative krav ift. at indsende dokumen-
tation til administrative tilsyn.
Ældreministeriet bemærker hertil, at ministeriet er enig i opmærksomhedspunk-
tet i forhold til at anvende eksisterende registre, hvorfor det også er hensigten
at anvende den tilpassede version af Plejeoversigten (i dag Plejehjemsoversig-
ten) i forbindelse med opstartsmøder, udvælgelse af plejeenheder til tilsyn og
offentliggørelse af ældretilsynets skriftlige tilbagemelding på tilsyn. Det bemær-
kes i den forbindelse, at det fremgår af bemærkningerne til § 28 i forslaget til
ældrelov, at det forventes, at ældreministeren som noget nyt vil fastsætte krav
om indberetning af oplysninger til Plejeoversigten, som vil kunne give en indi-
kation af private og kommunale plejehjems og plejeleverandørers kvalitet.
Dette vil bl.a. omfatte oplysninger om ældretilsynets tilsyn med plejeenheder,
herunder ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen i forbindelse med
seneste tilsyn og oplysninger om eventuelle sanktioner. Det findes hensigts-
mæssigt at præcisere dette i bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 4, og
lovforslaget er derfor ændret på dette punkt.
2.2.1.8. Vurdering af kvalitet i helhedsplejen
21
Alzheimerforeningen imødeser udarbejdelsen af et vurderingskoncept og
henstiller kraftigt til, at det udarbejdes med afsæt i eksisterende viden og evi-
dens om god pleje og omsorg og om demensfaglighed.
Dansk Erhverv anbefaler, at vurderingskonceptet skal være baseret på faglig-
hed og ensrettet metodik for at tilvejebringe en ensartethed på tværs af ældre-
tilsyn, kommuner og plejetilbud, samt at der også er behov for at begrænse an-
tallet af målepunkter, således ældretilsynet bliver målrettet centrale faktorer, og
at praksissen for tilsynet ikke bliver for omfattende. Dansk Erhverv gør desu-
den opmærksom på, at det skal være muligt for tilsynsførende at afvige måle-
punkter i det kommende vurderingskoncept, hvis tilsynsførende vurderer, at be-
stemte målepunkter ikke er relevante hos det pågældende tilbud. DI ser et
stærkt behov for udvikling af tilnærmelsesvis objektive parametre for ældretilsy-
nets vurdering af kvaliteten i helhedsplejen, da såvel tilsynet som plejeenhe-
derne vil have gavn af et klart fagligt grundlag for vurderingen af kvaliteten, så
der sikres ensartede sparring, rådgivning og påbud.
Faglige Seniorer vurderer, at lovforslagets beskrivelse af de forhold, som æl-
dretilsynet skal vurdere, er af overordnet karakter og forudsætter mere detalje-
rede retningslinjer. Danske Ældreråd anfører en bekymring for, at grundlaget
for tilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen er så løst beskrevet, som det
er tilfældet, når der i bestemmelsen alene henvises til de tre bærende værdier i
ældreloven, og de savner i den sammenhæng en angivelse af temaer, som
mere direkte har indflydelse på kvaliteten af helhedsplejen, herunder helheds-
orientering, tværfaglighed, kontinuitet, relationer og kendskab til borgerens
samlede livsituation etc.
KL anfører, at vurderingstemaerne som udgangspunkt er gode og relevante,
men at der dog vurderes at mangle fokus på faglig kvalitet i lovforslagets kvali-
tetsforståelse, da de tre vurderingstemaer ikke rummer den faglige kvalitet, der
skal udfolde sig i samspillet mellem borgeren og personalet - og sætte aftryk på
borgerens livskvalitet og trivsel. Danske Diakonhjem, FH og Danske Syge-
plejeråd bemærker ligeledes, at det er væsentligt, at der også er et fokus på
den faglige kvalitet i helhedsplejen, og at der med fordel kan udvikles kriterier
for at sikre denne, således at der for tilsynet indgår nogle kriterier for den fag-
lige kvalitet i indsatsen.
KL anfører, at den socialfaglige indsats, rehabilitering og understøttelse af bor-
gerens muligheder for selvhulpenhed ligeledes bør indgå som en del af tilsy-
nets kvalitetsvurdering. Danske Fysioterapeuter finder, at det nye ældretil-
syns fokus på helhedspleje ud fra borgernes selvbestemmelse, tillid til persona-
let, samspil med de pårørende osv. er vigtige og gode opmærksomhedspunk-
ter, men at det er en stor mangel, at den sundhedsfaglige tilgang, herunder fo-
kus på en rehabiliterende og forebyggende tilgang, ikke er indtænkt i det nye
tværkommunale tilsyn.
Ældre Sagen kan være bekymret for, hvilket grundlag der skal føres tilsyn på,
da
lovteksten til ny ældrelov i sin nuværende form er uklar med hensyn til
selvbestemmelse, kontinuitet, samarbejde med og støtte til pårørende samt
retssikkerhed som fundamentale grundelementer. Ældre Sagen finder det så-
ledes afgørende, at der føres tilsyn med, at medarbejderne har de rette kompe-
tencer til at bistå svækkede ældre, herunder ældre mennesker med demens
med deres ret til selvbestemmelse. Ligeledes er Ældre Sagen bekymrede for,
at der i forbindelse med tilsyn umiddelbart ikke skal foretages tilsyn med, hvor-
dan man i ældreplejen arbejder med forebyggelse, genoptræning og
22
rehabilitering, der har til formål at styrke ældre, fysisk, mentalt og socialt, da
dette heller ikke fremgår af lovteksten. Ældre Sagen finder det derfor positivt,
at det fortsat vil være en kommunal opgave at føre tilsyn med og følge op på,
om borgerne får den hjælp, der er truffet afgørelse om, og at hjælpen svarer til
borgernes aktuelle behov, herunder om den enkelte borger kan varetage den
valgte ordning.
Danske Diakonhjem opfordrer til, at det uddybes, hvad der forstås ved et tæt
samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund.
KL anfører, at det er relevant at tydeliggøre sammenhængen til Ældrelinjen,
herunder hvilke henvendelser, som borgere og pårørende kan henvende sig
med til Ældrelinjen, og om denne er omfattet af samme kriterier.
KL finder det afgørende, at det som minimum beskrives i vejledning eller be-
kendtgørelse, hvordan plejeenhederne måles på vurderingstemaerne i praksis,
jf. § 9, stk. 2, og at man ikke ender med en omfattende kvalitetsmodel som so-
cialtilsynet eller en omfattende række målepunkter som det sundhedsfaglige til-
syn. KL appellerer til, at kommunerne involveres i det videre arbejde med at
definere indhold og fokusområder i den konkrete model for det tværkommunale
ældretilsyn.
Kommunale Velfærdschefer anfører, at der bør være en særlig opmærksom-
hed på, hvilken kvalitet der ønskes leveret i de danske plejeenhederne såle-
des, at den nye tilsynsform ikke medfører, at tilsynets anbefalinger generelt set
medfører et ikke-finansieret kvalitetsløft, og at der i den forbindelse bør skeles
til erfaringerne fra socialtilsynene, hvor det er oplevelsen, at socialtilsynene i et
vist omfang medvirker til en ikke-finansieret opgavevækst i de sociale tilbud,
hvorfor det er meget vigtigt, at tilsynene ikke får mulighed for at uddele point el-
ler karakterer i fm. med tilsynsbesøg, men i stedet udelukkende vurderer om in-
stitutionen lever op til fastsatte kvalitetskrav.
Alzheimerforeningen er meget bekymrede over formuleringen: ”I den forbin-
delse vil der skulle tages højde for, at der med vurderingskonceptet og tilsynet
på baggrund heraf ikke stilles større krav til plejeenhederne, end de med rime-
lighed forventes at kunne leve op til.”, da de frygter, at denne formulering kom-
mer til at sætte barren ved laveste fællesnævner i stedet for at stile efter, at alle
enheder opnår den høje kvalitet. Danske Ældreråd hæfter sig ligeledes ved, at
det bl.a. står anført, at der ”ikke stilles større krav til plejeenhederne, end de
med rimelighed forventes at kunne leve op til”, og de kan derfor frygte, at det
bliver laveste fællesnævner, der sætter barren.
Ældreministeriet bemærker generelt, at lovforslagets punkt om ældretilsynets
tilsyn med kvalitet i helhedsplejen er udmøntet i overensstemmelse med og in-
den for rammerne af Aftale om en reform af ældreområdet af 18. april 2024. Mi-
nisteriet deler opfattelsen af vigtigheden af et fokus på den faglige kvalitet, og
ministeriet har også noteret sig tilkendegivelserne vedr. de øvrige ønsker i for-
hold til vurderingskonceptet. Ministeriet vil derfor også have en opmærksom-
hed herpå i forbindelse med udarbejdelsen af vurderingskonceptet inden for
rammerne af de angivne tre temaer i lovforslagets § 7, stk. 3.
Ældreministeriet bemærker derudover, at det bl.a. fremgår af bemærkningerne
til lovforslagets § 7, som ministeriet har præciseret, at vurderingskonceptet,
som vil blive udviklet frem imod idriftsættelsen af ældretilsynet den 1. juli 2025,
vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Vurderingskonceptet skal bl.a.
danne rammen for dialogen mellem ældretilsynet og plejeenhederne – bl.a. op
23
til et tilsyn – for på den måde at kunne ”samskabe”, hvad der kan være behov
for at være fokus på i tilsynet. Derudover skal vurderingskonceptet også danne
ramme for ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen og dermed også
udgangspunkt for en vurdering af, hvor der f.eks. kan være behov for at støtte
plejeenhederne med rådgivning og sparring fra ældretilsynet eller orientere om
andre myndigheders aktuelle indsatser. Vurderingskonceptet vil således både
sætte retning for kvalitet i helhedsplejen og udgøre det faglige omdrejnings-
punkt for den læringsorienterede dialog, rådgivningen og sparringen til plejeen-
hederne og ældretilsynets vurdering af den enkelte plejeenheds kvalitet i hel-
hedsplejen samt i den forbindelse muligheden for at træffe afgørelse om sankti-
oner, jf. den foreslåede § 9. Der vil være tale om et generisk vurderingskon-
cept, som skal anvendes i vurderingen af kvaliteten i helhedsplejen i de enkelte
plejeenheder. Indholdet i vurderingskonceptet vil bestå i en omsætning af de
bærende værdier og den materielle udmøntning heraf, jf. § 1, stk. 2, og § 11 i
forslaget til ældrelov, til kvalitetsmarkører for, hvordan kvalitet vil skulle afspejle
sig i praksis.
Det fremgår videre af bemærkningerne, at der i forbindelse med udviklingen af
vurderingskonceptet vil ske inddragelse af relevante videnspersoner og aktører
for at skabe ejerskab og sikre relevans for praksis. Ligeledes vil der skulle ta-
ges højde for at sikre gennemsigtighed for plejeenhederne i forhold til, hvad æl-
dretilsynet vurderer kvalitet i helhedsplejen ud fra.
Afslutningsvist bemærker Ældreministeriet, at ministeriet er enig i opmærksom-
heden på, at der ikke skal være tale om et omfattende eller score/karakterba-
seret koncept. Dette også henset til ældretilsynets formål, som først og frem-
mest er at støtte plejeenhederne i at sikre kvalitet i helhedsplejen og henset til
Aftalen om en reform af ældreområdets ambition om omfattende afbureaukrati-
sering og reduktion i dokumentationsbyrden.
2.2.1.9. Tilbagemelding på tilsyn
Alzheimerforeningen bemærker, at det er vigtigt for læringsperspektivet, at
der er både en mundtlig og en skriftlig tilbagemelding på tilsynsbesøget, og de
er glade for, at dette er defineret i lovforslaget.
Danske Diakonhjem opfatter teksten i forslaget som om, at man som pleje-
hjem straks efter tilsynet får en mundtlig tilkendegivelse på observationer og
konklusion, og spørger i den forbindelse, om det betyder, at man med det
samme får en afgørelse på vurderingen fra tilsynet.
Ældreministeriet bemærker til høringssvaret fra Danske Diakonhjem, at det
fremgår af pkt. 2.1.3.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at hvis et til-
syn, herunder ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen, giver anled-
ning til at iværksætte en sanktion over for plejeenheden, vil dette skulle medde-
les plejeenheden i en særskilt afgørelse, og ældretilsynet vil i den forbindelse
skulle iagttage gældende forvaltningsretlige regler og grundsætninger, herun-
der om bl.a. partshøring og begrundelse for afgørelsen. Den mundtlige tilbage-
melding vil således ikke være at anse for en afgørelse.
Dansk Erhverv anbefaler, at der bør udgives en vejledning med en udtøm-
mende beskrivelse af høringsprocessen for den skriftlig tilbagemelding fra æl-
dretilsynet. Selveje Danmark finder, at det bør være muligt for plejeenheden at
komme med deres bemærkninger i en tilsynsrapport, såfremt der er er uover-
ensstemmelser.
24
Ældreministeriet bemærker hertil, at den skriftlige tilbagemelding vil skulle sen-
des i faktuel høring i plejeenheden, så enheden dels har mulighed for at på-
pege faktuelle forhold i udkastet, som de er uenige i, og dels har mulighed for
at rette op på de eventuelle mangler, ældretilsynet beskriver i udkastet til skrift-
lig tilbagemelding. Såfremt plejeenheden har bemærkninger i den faglige hø-
ring, vil ældretilsynet skulle vurdere, om det giver anledning til ændringer i ud-
kastet til skriftlig tilbagemelding og foretage disse. Hvis plejeenheden gør op-
mærksom på faktuelle fejl, vil disse også skulle ændres. Det findes hensigts-
mæssigt at præcisere dette i bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 4, og
lovforslaget er derfor ændret på dette punkt.
Alzheimerforeningen bemærker, at det er afgørende for borgernes tryghed og
retssikkerhed, at den skriftlige opsamling er fyldestgørende, og at enhederne
forpligtes til at offentliggøre opsamlingen på kommunens hjemmeside og på
plejehjemsoversigten.
Danske Ældreråd finder, at der bør sikres åbenhed om resultatet at tilsynsbe-
søg og være et krav om offentliggørelse af den skriftlige opsamling, da det ikke
alene er vigtigt for nuværende og kommende modtagere af hjælp og deres på-
rørende men også er vigtigt for opfølgningen på tilsynene og det løbende ar-
bejde med kvalitetsudvikling.
KL gør opmærksom på, at det er vigtigt at finde den rigtige balance for skriftlig-
hed i tilsynene, og at graden af skriftlighed bør stå mål med omfanget og/eller
alvorligheden af de reaktioner, der kommer fra tilsynet.
STPS forslår, at det overvejes at offentliggøre ældretilsynets skriftlige tilbage-
meldinger på tilsyn, og at der gives hjemmel hertil i § 7, stk. 5, i
lyset af Betænkning nr. 1516 om offentlige myndigheders offentliggørelse af
kontrolresultater, afgørelser m.v.
Ældreministeriet deler opfattelsen af vigtigheden af, at ældretilsynets skriftlige
tilbagemeldinger offentliggøres. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det
fremgår af bemærkningerne til § 27 i forslaget til ældrelov, at det forventes, at
ældreministeren som noget nyt at fastsætte krav om indberetning af oplysnin-
ger til Plejeoversigten, som vil kunne give en indikation af private og kommu-
nale plejehjems og plejeleverandørers kvalitet. Dette vil bl.a. omfatte oplysnin-
ger om ældretilsynets tilsyn med plejeenheder, herunder ældretilsynets vurde-
ring af kvalitet i helhedsplejen i forbindelse med seneste tilsyn og oplysninger
om eventuelle sanktioner. Det er derfor forventningen, at ældretilsynets skrift-
lige tilbagemeldinger på tilsyn til plejeenhederne vil skulle offentliggøres på Ple-
jeoversigten. Det findes hensigtsmæssigt at præcisere dette i bemærkningerne
til lovforslagets § 7, stk. 4, og lovforslaget er derfor ændret på dette punkt.
2.2.1.10. Ældretilsynets sanktionsmuligheder
DI anbefaler i lyset af, at tilsynsenhederne på ældreområdet samles i en fælles-
kommunal model, der ikke udelukker fejlskøn i hhv. risikovurdering eller vurde-
ring af kvaliteten i helhedsplejen, at de enkelte plejeenheder får en reel klage-
adgang over tilsynets eventuelle påbud. DI bemærker, at behovet for retssik-
kerhed for plejeenhederne navnlig gælder i forretningskritiske tilfælde af påbud
om forbud mod indflytning af nye beboere og forbud mod indtag af nye bor-
gere.
Ældreministeriet bemærker hertil, at det fremgår af pkt. 2.1.3.10 i lovforslagets
bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 9, at bestemmelsen om
25
at afskære klageadgangen fsva. ældretilsynets afgørelse om at anvende en
sanktion svarer til den gældende lovgivning om ældretilsynet i regi af Styrelsen
for Patientsikkerhed. Retstilstanden videreføres således uændret. Det fremgår
derudover, at plejeenheden vil have mulighed for at klage til den relevante æl-
dretilsynskommunes borgmester, som er den øverste ansvarlige for tilrettelæg-
gelsen af den kommunale administration, hvilket blandt andet betyder, at borg-
mesteren skal sikre, at sagsbehandlingen fungerer hensigtsmæssigt. Videre
fremgår det, at det kommunale tilsyn i Ankestyrelsen også kan beslutte at rejse
en tilsynssag, hvis tilsynet bliver bekendt med, at et ældretilsyn muligvis ikke
overholder lovgivningen, som gælder for kommunerne, herunder regler i denne
foreslåede lov. På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage
ændringer i lovforslaget på dette punkt.
Danske Diakonhjem vil opfordre til, at der i fristerne for, hvornår udfordrin-
gerne skal rettes op, gives den nødvendige tid, til at f.eks. et læringsforløb ind-
tænkes så det kan bruges til at komme i mål med indholdet af et eventuelt på-
bud, og at det også skal afspejles i en smidig og hurtig arbejdsgang i forhold til
at kunne søge hjælp til processen fra ældretilsynet.
Ældreministeriet bemærker hertil, at det bl.a. fremgår af bemærkningerne til
lovforslagets § 9, at ældretilsynet vil skulle opstille det eller de krav i påbuddet,
som ældretilsynet vurderer vil være nødvendige af hensyn til at sikre kvalitet i
helhedsplejen i relation til et eller flere af de tre oplistede temaer og angive en
frist for, hvornår det eller de krav skal være opfyldt. Ældretilsynet vil i overens-
stemmelse med proportionalitetsprincippet skulle foretage en vurdering af gra-
den af forholdenes alvorlighed, og hvor hurtigt forholdene bør være bragt i or-
den, herunder om det er sandsynligt, at den enkelte plejeenhed inden for fri-
sten vil kunne opfylde kravet eller kravene i påbuddet.
KL noterer sig, at ældretilsynets muligheder for at sanktionere plejeenhederne,
jf. § 11, nr. 1-5 er vidtgående og mener i den forbindelse, at det bør fremgå ty-
deligt, hvad der er krav, der udløser påbud, og hvad der er anbefalinger. Desu-
den mener KL, at det som minimum bør fremgå tydeligt af vejledning/bekendt-
gørelse, hvornår de forskellige påbud kan gøres gældende.
Ældreministeriet bemærker hertil, at det bl.a. fremgår af bemærkningerne til
lovforslagets § 9, at vurderingen af, hvilken sanktionsmulighed, som vil være
den bedst egnede i forhold til den enkelte plejeenhed, i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet vil indebære, at sanktionen skal være rimelig i for-
hold til det mål, som ønskes opnået. Ministeriet bemærker derudover, at det
følger af den foreslåede § 9, at ældretilsynets beføjelse til at anvende sanktio-
ner kun er relevant, når det er nødvendigt af hensyn til at sikre kvalitet i hel-
hedsplejen, hvilket vil bero på en konkret helhedsvurdering, som ældretilsynet
vil foretage med afsæt i det vurderingskoncept, der vil danne rammen for æl-
dretilsynets vurdering af plejeenhedens kvalitet i helhedsplejen, og som vil blive
udviklet frem imod idriftsættelsen af ældretilsynet den 1. juli 2025
STPS bemærker, at det ikke fremgår af lovudkastet, hvilken konsekvens even-
tuel manglende efterlevelse af et påbud kan have, herunder er der ikke indsat
en bestemmelse, der gør det muligt at straffe en overtrædelse af påbuddet.
STPS gør i den forbindelse opmærksom på, at en sådan hjemmel findes efter
gældende ret, men at STPS’ ældretilsyn dog ikke i praksis har politianmeldt no-
gen plejeenheder. STPS bemærkes dertil, at i lyset af at ældretilsynet ikke efter
udkastet er tillagt beføjelse til at kunne give forbud mod plejeenhedens fortsatte
drift, kan det overvejes, om der er behov for at indsætte en strafbestemmelse.
26
Ældreministeriet bemærker hertil, at bemærkningerne til lovforslagets § 9 er ju-
steret, så det fremgår, at ældretilsynet som følge af det foreslåede § 7, stk. 2,
vil have mulighed for at foretage opfølgende tilsyn i form af et reaktivt tilsyn, in-
den ophævelsen af påbuddet, for at sikre sig at kravet eller kravene i påbuddet
er opfyldt, og at kvaliteten i helhedsplejen således er sikret. Ældretilsynet vil på
den baggrund kunne foretage en vurdering af, om påbuddet f.eks. fortsat skal
gælde med en ny frist, eller om afgørelsen om påbud skal ophæves.
Det er derudover Ældreministeriets vurdering, at en bestemmelse om straf for
overtrædelse af et påbud, i lighed med hvad der gælder for ældretilsynet i regi
af Styrelsen for Patientsikkerhed, ikke vil stemme overens med ønsket i Aftalen
om en reform af ældreområdet af 18. april 2024 om tillid til medarbejderne, le-
delsen og deres faglighed. På den baggrund er der ikke fundet anledning til at
foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.
STPS bemærker til § 10 om ældretilsynets pligt til i relevant omfang at samar-
bejde med andre myndigheder med henblik på koordinering af tilsynet med
kvalitet i helhedsplejen, og i forbindelse med at der træffes afgørelser overfor
en plejeenhed, at det ikke umiddelbart er klart, om det indebærer, at ældretilsy-
net skal gennemgå alle tilsynsrapporter fra samtilsyn med henblik på denne ko-
ordination, og hvordan eventuelle modsatrettede krav skal håndteres myndig-
hederne imellem. STPS finder, at det med fordel kan tydeliggøres, at ældretil-
synet ikke kan pålægge andre myndigheder at ændre indholdet af tilsynsrap-
porter eller afgørelser.
Ældreministeriet bemærker hertil, at ministeriet på baggrund af høringssvaret
har vurderet, at det findes hensigtsmæssigt at ophæve § 10, som den fremgik
af den version, der blev sendt i ekstern høring, om ældretilsynets samarbejde
med andre myndigheder og tilsyn. Lovforslaget er således ændret på dette
punkt. Vurderingen er begrundet i, at det er ministeriets opfattelse, at en til-
synsmyndighed, i overensstemmelse med principperne for god forvaltnings-
skik, bør gøre en anden tilsynsmyndighed opmærksom på bekymrende forhold,
der hører under en denne myndigheds område, og som er relevante for denne,
således at myndigheden har mulighed for at vurdere, om orienteringen om de
bekymrende forhold giver anledning til f.eks. tilsynsmæssige skridt.
2.2.1.11. Oplysningspligt for ældretilsynet, plejeenheden og den stedlige
kommunalbestyrelse
Dansk Erhverv bakker op om, at ældretilsynet skal kunne foretage et retvi-
sende tilsyn af plejeenheden men foreslår, at der skal udarbejdes en liste over
den specifikke information og informationens form, som ældretilsynet kan an-
mode plejeenheden om.
KL gør opmærksom på, at det er relevant, hvorvidt der er tale om oplysninger,
som plejeenheden allerede har registreret og derfor uden yderligere ressource-
forbrug kan levere til ældretilsynet, samt på hvilket niveau, oplysningerne skal
være dokumenteret, jf. også intentionen om, at der ikke stilles dokumentations-
krav til frontmedarbejderne.
Ældreministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lovforslagets § 10, stk. 2, at
ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om plejeenhedernes oplys-
ningspligt. Det fremgår i den forbindelse af bemærkningerne til lovforslagets §
10, at bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler på bekendtgø-
relsesniveau om plejeenhedernes oplysningspligt, f.eks. i form af indholdet
heri, hvis der viser sig et behov herfor.
27
Ældreministeriet deler opfattelsen af, at ældretilsynet ikke skal generere yderli-
gere dokumentationskrav eller ressourceforbrug. Det er i forlængelse heraf mi-
nisteriets opfattelse, at en offentlig myndighed har pligt til at indhente de rele-
vante oplysninger i en sag, før der træffes afgørelse. De kommende ældretil-
synskommuner vil således være ansvarlig for at sikre den nødvendige sagsop-
lysning. Som led i eventuel indhentelse af ”nødvendige” oplysninger til brug for
en sag, er det ministeriets opfattelse, at der i videst muligt omfang skal søges
indhentet umiddelbart tilgængelige oplysninger. Ministeriet har derfor justeret
bemærkningerne til lovforslagets § 10, stk. 1, nr. 1, på dette punkt, så det frem-
går, at de oplysninger, som ældretilsynet kan anmode plejeenheden om til brug
for vurdering af kvalitet i helhedsplejen, i videst muligt omfang bør være af-
grænset til umiddelbart tilgængelige oplysninger.
2.2.1.12. Sundhedsstyrelsens tværgående rolle i forhold til ældretilsynet
Ældreministeriet bemærker, at der ikke er indkommet høringssvar med ind-
holdsmæssige bemærkninger til den foreslåede § 14 om Sundhedsstyrelsens
tværgående roller i forhold til ældretilsynet.
2.2.2. Samtilsyn på plejehjem
Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Erhverv (DE), Dansk Industri
(DI), Danske Handicaporganisationer (DH), Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation (FH), Kristendemokraterne, FOA, Aarhus Kommune og Nyborg
Kommune er positive over for indførelsen af samtilsyn på plejehjem fsva., at
samtilsyn bidrager med en reduktion i tilsynstrykket for de enkelte plejehjem,
og at samtilsyn vil bidrage til at sikre et helhedsorienteret tilsyn med plejehjem,
der skal understøtte, at der frigives tid til kerneopgaven, og at tilsynene opleves
som meningsfulde og koordinerede af borgerne og personalet på plejehjem og
i kommunerne.
Danske Handicaporganisationer ser positivt på samtænkning af de forskel-
lige tilsyn med fokus på udvikling og læring. Derudover finder DH det positivt,
at der fastholdes behov for at kontrollere kvaliteten af det enkelte plejehjem.
Varde Kommune og Ældre Sagen anerkender og udtrykker forståelse for
sammenlægningen af tilsyn, og at samtilsyn skal frigive mere tid til pleje om
omsorg. Københavns Kommune finder, at der bør være en ambitiøs tilgang til
samtilsyn, hvormed flest mulige enheder kan få samlet flere tilsyn på samme
dag, og at enhederne ikke bør pålægges unødige administrative krav ift. at ind-
sende dokumentation til administrative tilsyn.
Ældreministeriet bemærker hertil, at der med indførelsen af samtilsyn på pleje-
hjem er tale om en grundlæggende forandring af måden, der føres tilsyn på i
ældreplejen. Ældreministeriet vurderer i bemærkningerne til lovforslaget jf.
pkt.2.2.2., at der med indførelsen af samtilsyn på plejehjem vil ske en reduktion
af tilsynstrykket for de enkelte plejeenheder, der af to eller flere relevante til-
synsmyndigheder udtages til tilsyn i samme år, da plejeenhederne kun vil mod-
taget ét fælles tilsyn i stedet for flere separate tilsyn. Ældreministeriet bemær-
ker endvidere, at der med lovforslaget tages de første skridt ift. at sikre større
sammenhæng i måden, der føres tilsyn på i ældreplejen, og at det vil blive af-
dækket, om det vil være fagligt hensigtsmæssigt at udvikle og implementere en
mere ambitiøs model for samtilsyn med deltagelse af yderligere tilsynsmyndig-
heder.
28
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) finder, at indførelsen af samtilsyn
på plejehjem har en række fordele som f.eks., at ressourceforbruget omkring
tilsyn mindskes, og at modsatrettede afgørelser og anbefalinger fra
tilsynene i højere grad kan undgås samt, at der kan sikres en læring på tværs
af
tilsynsmyndighederne, sådan at kvaliteten af tilsynene løbende udvikles. FH
finder på baggrund deraf, at det bør præciseres, hvorledes det kan sikres at
denne tværgående læring finder sted.
Ældreministeriet bemærker hertil, at det af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger fremgår, at det er vurderingen, at der i perioden frem mod idrift-
sættelsen af samtilsyn pr. 1. juli 2025 foreligger et behov for at ældretilsynet i
samarbejde med relevante tilsynsmyndigheder videreudvikler konceptet for
samtilsyn, herunder bl.a. praksis for tilrettelæggelse og udførelse af samtilsyn,
der bl.a. skal understøtte, at der finder tværgående læring sted.
Dansk Erhverv, KL, Ældre Sagen, Selveje Danmark og Aarhus Kommune
opfordrer til, at tilsynsmyndighederne tilstræber af få udvælgelsesmetoder og
kriterier til at harmonere, og at der udformes lovgivning og vejledninger til, hvor-
dan samtilsynet skal foregå med henblik på at sikre, at samtilsynet forekommer
mest hensigtsmæssigt uden store administrative byrder for plejeenhederne og
for tilsynsmyndighederne. Derudover at det sikres, at der vil være tale om et re-
elt samtilsyn frem for samtidigt tilsyn. Herunder opfordrer Ældre Sagen til et in-
tegreret tilsyn med fælles strategi for udvælgelse af enheder, fælles varsling,
fælles dataindsamling og tilsynsførende, der samarbejder om tilsynsbesøget.
Selveje Danmark opfordrer til, at det bør fremhæves i lovteksten, at ældretilsy-
net har ansvaret for at koordinere tilsynsrapporten, som finder sted efter samtil-
syn, og at der alene bør udarbejdes én rapport for at sikre færre afbrydelser i
praksis og som et værn mod eventuelle modsatrettede krav fra involverede til-
synsmyndigheder. Dansk Erhverv finder, at der bør udvikles en vejledning,
som samtilsynet skal arbejde under med henblik på at beskrive vægtningen de
relevante tilsynsmyndigheder imellem.
Ældreministeriet skal hertil bemærke, at der med samtilsyn på plejehjem
er tale om en helt ny måde at føre tilsyn på i ældreplejen, og at det af pkt.
2.2.2. i lovforslagets bemærkninger fremgår, at det forudsættes, at ældretilsy-
net sammen med relevante tilsynsmyndigheder videreudvikler konceptet om
samtilsyn frem mod idriftsættelsen pr. 1. juli 2025, herunder at udforme et kon-
cept for tilrettelæggelse og udførelse af samtilsynet samt for koordinering af til-
bagemeldinger.
For så vidt angår forslaget om fælles strategi for udvælgelse af plejehjem til til-
syn vurderer Ældreministeriet, at de relevante tilsyn, der indgår i ordningen
med samtilsyn på plejehjem, fortsat skal have mulighed for at udtage plejeen-
heder til tilsyn på baggrund af egne udvælgelsesmetoder- og kriterier af hensyn
til at kunne opretholde og sikre de forskellige faglige hensyn og formål, der lig-
ger bag de respektive tilsynsmyndigheders udvælgelsesmetoder- og kriterier,
som har ophæng i forskellige politiske aftaler og lovgivning. Der lægges vægt
på, at det efter Ældreministeriets vurdering vil understøtte, at formålet og hen-
synet med de enkelte tilsyn opretholdes, og at tilsynstrykket for de enkelte til-
syn ikke øges, således at plejehjem ikke modtager tilsyn fra myndigheder, som
på baggrund af egne udvælgelsesmetoder- og kriterier ikke vil skulle besøge
plejehjemmet i det pågældende år. På den baggrund er der ikke fundet anled-
ning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.
29
I forhold til forslaget om udarbejdelse af én fælles afrapportering fra samtilsyn
bemærker Ældreministeriet, at muligheden for at lave egentlige fællesafgørel-
ser mellem tilsynsmyndigheder vil blive afdækket i det videre arbejde med at
udvikle og implementere modellen for samtilsyn.
KL og Kommunale Velfærdschefer udtrykker bekymring ift., at samtilsyn
alene finder sted, når flere tilsyn er planlagt i det samme år af flere tilsynsmyn-
digheder, hvormed plejeenhederne fortsat kan risikere at skulle forholde sig til
mange tilsyn. Heraf at tilsynene fortsat kan have modsatrettede anbefalinger,
som plejeenhederne skal forholde sig til, når der ikke skal koordineres mellem
tilsynsmyndighederne. Der udtrykkes bekymring ift. at den administrative be-
sparelse potentielt vil være meget begrænset. STPS bemærker samme for-
hold.
Ældreministeriet skal hertil bemærke, at der med et nyt ældretilsyn og samtil-
syn skabes nogle helt nye rammer for, at der kan reduceres i antallet af dage
med planlagte tilsynsbesøg for de enkelte plejeenheder. Der er med samtilsyn
tale om en helt ny måde at føre tilsyn, og ordningen skal videreudvikles i sam-
arbejde med de relevante tilsynsmyndigheder frem mod idriftsættelse af ældre-
tilsynet pr. 1. juli 2025.
Med lovforslaget lægges der op til, at samtilsyn finder sted i det tilfælde, hvor to
eller flere relevante tilsynsmyndigheder uafhængigt af hinanden udtager
samme plejeenhed til tilsyn i det samme kalenderår. Det vil efter Ældreministe-
riets vurdering understøtte, at de forskellige faglige hensyn og formål, der ligger
bag de respektive tilsynsmyndigheders tilsyn, og som udspringer af forskellige
sektorlovgivninger, fortsat kan opretholdes.
Ældreministeriet bemærker endvidere, at plejehjem, som i samme kalenderår
vil skulle modtage tilsynsbesøg fra to eller flere tilsynsmyndigheder, vil opleve
en reel reduktion i tilsynstrykket i og med, at tilsynet gennemføres som et sam-
tilsyn mellem to eller flere relevante tilsynsmyndigheder. Fødevarekontrollen og
de kommunale brandsyn vil fortsat gennemføre tilsyn uafhængigt af samtilsy-
net. Dette betyder i praksis, at nogle plejehjem vil kunne opleve at få besøg af
forskellige tilsyn i løbet af et år. Hertil bemærker Ældreministeriet, at der vil
blive gennemført en afdækning af løsningsmuligheder for, hvordan Fødevare-
kontrollen og de kommunale brandsyn på sigt hensigtsmæssigt vil kunne indgå
i ordningen med samtilsyn på plejehjem. Ordningen med samtilsyn vil dog fort-
sat efter Ældreministeriets vurdering reducere antallet af dage med planlagte
tilsynsbesøg, og indførslen af samtilsyn vil således reelt styrke koordineringen
og reducere det oplevede tilsynstryk for de enkelte plejeenheder.
KL finder, at det i lovgivningen ikke er tydeligt, hvordan der leves op til ambitio-
nerne om at spare den enkelte plejeenhed for en masse dage med tilsyn og
nogle gange forskellige meldinger på tværs af tilsyn. Det er et vigtigt opmærk-
somhedspunkt for KL, at de mange tilsyn på ældreområdet rent faktisk samles,
og at de spiller langt bedre sammen, så tiden for medarbejderne kan bruges
bedst muligt.
Ældreministeriet bemærker hertil, at der med lovforslagets del om samtilsyn på
plejehjem vil være tale om en helt ny måde at føre tilsyn på i ældreplejen. Æl-
dreministeriet bemærker i den forbindelse, at plejehjem, som i samme kalen-
derår vil skulle modtage tilsynsbesøg fra to eller flere relevante tilsynsmyndig-
heder, vil opleve en reel reduktion i tilsynstrykket i og med, at tilsynet vil skulle
gennemføres som et samtilsyn mellem to eller flere relevante tilsynsmyndighe-
der. Ældreministeriet bemærker endvidere, at det af punkt 2.2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 8 fremgår, at
30
ældretilsynet bl.a. får til at opgave at facilitere den overordnede koordination
mellem relevante tilsynsmyndigheder i forbindelse med samtilsyn, herunder ko-
ordinering af tilsynsmyndighedernes håndtering af eventuelle modsatrettede
krav, som plejeenhederne oplever i forbindelse med samtilsyn. Ældretilsynet vil
således skulle sikre, at eventuelle modsatrettede krav, som plejeenhederne op-
lever i forbindelse med samtilsyn, bliver håndteret og løst af de relevante til-
synsmyndigheder.
Det er på den baggrund Ældreministeriets vurdering, at ordningen med samtil-
syn vil reducere antallet af dage med planlagte tilsynsbesøg, og indførslen af
samtilsyn vil således reelt styrke koordineringen og bidrage til at håndtere
eventuelle modsatrettede krav fra de relevante tilsynsmyndigheder, som pleje-
enhederne oplever i forbindelse med samtilsyn.
KL finder endvidere, at ansvaret for samtilsyn ikke alene bør påhvile det kom-
munale tilsyn, men at de statslige tilsyn også forpligtes herpå, og at samtilsyn
samlet set fører til færre og bedre koordinerede tilsyn.
Ældreministeriet anerkender KL’s synspunkt og bemærker, at ordningen med
samtilsyn vil forpligte de relevante tilsynsmyndigheder, som omfattes af ordnin-
gen, til at deltage i samtilsyn på plejehjem. Ældreministeriet har i den forbin-
delse vurderet det hensigtsmæssigt at justere i § 8 stk. 1., således, at det nu
fremgår tydeligt, at samtilsyn efter 1. pkt. gælder uanset, om ældretilsynet udta-
ger plejeenheden til tilsyn. Det vil efter Ældreministeriets vurdering tydeliggøre,
at de relevante tilsynsmyndigheder, der omfattes af ordningen med samtilsyn
på plejehjem, også vil være forpligtet til at gennemføre samtilsyn på plejehjem
uafhængigt af ældretilsynets deltagelse.
FOA finder, at det er hensigtsmæssigt, at der med samtilsyn tages højde for
belastningen af det enkelte plejehjem. Hertil bemærker FOA, at udgangspunk-
tet bør være, at der alene er tale om koordinering af tilsynsbesøgene og ikke af
indhold og metode. FOA lægger vægt på, at det fortsat er 3 specialtilsyn, der
foretager tilsyn med hver deres formål og blik på plejehjemmet og arbejdsgan-
gene. FOA ser positivt på, at koordineringen af tilbagemeldingerne skal ske
med et lærende perspektiv, der på sigt vil resultere i én samlet rapport til det
enkelte plejehjem. Endvidere opfattes det som positivt, at samtilsyn ikke be-
grænser, at de omfattede tilsynsmyndigheder fortsat kan gennemføre øvrige
special- eller reaktive tilsyn.
Ældreministeriet bemærker hertil, at det af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger fremgår, at tilsynsmyndighederne fortsat vil skulle iagttage de
grundlæggende hensyn, som ligger bag de enkelte tilsyn, og at det fortsat er
muligt for de enkelte tilsynsmyndigheder at foretage ekstra special- eller reak-
tive tilsyn, hvis myndigheden bliver opmærksom på bekymrende forhold, der
gør det nødvendigt at gennemføre et tilsyn, som ikke kan indpasses i den fast-
lagte kadence. Med det foreslåede jf. § 8 stk. 1 ændres der således ikke på de
forskellige tilsynsfrekvenser- og kadencer for de relevante tilsynsordninger,
som bl.a. følger af forskellige udvælgelsesmetoder- og kriterier med ophæng i
forskellige lovgivninger og politiske aftaler- og forlig for de relevante tilsynsord-
ninger. På den baggrund er der ikke fundet anledning til at foretage ændringer i
lovforslaget på dette punkt.
Varde Kommune og Danske Diakonhjem opfordrer til opmærksomhed på, at
forberedelsen, afviklingen og opfølgningen af samtilsyn på de enkelte plejecen-
tre kan ende med at blive en tung opgave som følge af inddragelse af flere
myndighedsområder. Hertil finder Danske Diakonhjem, at samtilsyn potentielt
31
kræver meget administrativ koordinering, og at samtilsyn derfor ikke nødven-
digvis mindsker kompleksiteten og reducerer ressourceforbruget.
Ældreministeriet bemærker hertil, at plejehjem i dag er underlagt tilsyn fra en
række forskellige tilsynsmyndigheder, uden at der nødvendigvis sker en nær-
mere koordinering tilsynene imellem, herunder i forhold til tilsynenes afrappor-
teringer. Dette medfører et øget ressourceforbrug hos plejeenhederne, som
tvinges til at navigere i forskelligartede fagligheder, logikker og hensyn. Derud-
over oplever nogle plejehjem i dag at få besøg af forskellige tilsyn i løbet af
samme år, hvilket ligeledes bidrager til et stort ressourceforbrug hos plejeenhe-
derne, der tager tid fra kerneopgaven. Et klart formål med samtilsyn er således
at bidrage til en reduktion i tilsynstrykket for det enkelte plejehjem og sikre, at
plejeenheder fremadrettet modtager færre tilsyn end i dag. Ældreministeriet an-
erkender, at ordningen med samtilsyn på plejehjem afføder forberedelse, afvik-
ling og opfølgning for tilsynsmyndighederne særligt i lyset af, at der er tale om
en helt ny ordning. Ældreministeriet henviser til, at det af pkt. 2.2.2 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger fremgår, at der i perioden frem mod idriftsæt-
telsen af samtilsyn pr. 1. juli 2025 er behov for, at ældretilsynet i samarbejde
med relevante myndigheder videreudvikler konceptet for samtilsyn, Der vil i ar-
bejdet med at videreudvikle konceptet blive lagt vægt på, at samtilsyn skal be-
laste den enkelte plejeenhed mindst muligt.
Danske Beredskaber finder, at der, på baggrund af VIVEs evaluering af prø-
vehandlinger med samtilsyn på plejehjem, ikke aktuelt synes at være et sagligt
og fagligt belæg for at inkludere brandsyn i en model for samtilsyn. Danske be-
redskaber stiller sig derfor stærkt tvivlende over for, at integrering af de kom-
munale brandsyn er fagligt hensigtsmæssigt i fremtiden. Kost- og Ernærings-
forbundet opfordrer til, at Fødevarekontrollen ikke inkluderes i en model for
samtilsyn på plejehjem i lyset af manglende synergier mellem Fødevarekontrol-
len og indeholdte tilsynsmyndigheder. Heraf tilskyndes til, at Fødevarekontrol-
len aflægger tilsynsbesøg alene.
Ældreministeriet bemærker indledningsvist, at det fremgår af Aftale om en re-
form af ældreområdet, at samtilsyn på plejehjem som udgangspunkt omfatter
bl.a. de kommunale brandsyn. Ældreministeriet bemærker i den forbindelse, at
det er vurderingen, at erfaringerne fra prøvehandlingerne, der er gennemført i
foråret 2024, har bekræftet, at der er potentiale i at fortsætte udviklingen af
samtilsyn på for såvel plejehjem som for udvalgte tilsynsmyndigheder, men at
potentialet ved modellen og de ressourcemæssige omkostninger forbundet
med samtilsynet varierer betydeligt afhængigt af hvilke tilsyn, der indgår i ord-
ningen. På den baggrund arbejdes der videre med samtilsyn på plejehjem i to
faser. I fase 1 implementeres et samtilsyn, der omfatter det nye tværkommu-
nale ældretilsyn, det sundhedsfaglige tilsyn og Arbejdstilsynet. Sideløbende
med implementeringen af samtilsyn i fase 1 gennemføres der i fase 2 en af-
dækning af løsningsmuligheder for, hvordan de kommunale brandsyn på sigt
hensigtsmæssigt vil kunne indgå i samtilsyn på plejehjem.
Endvidere bemærker Ældreministeriet, at ministeriet vil følge implementeringen
af samtilsyn, herunder hvordan samtilsynet bidrager til en reduktion i tilsyns-
trykket og hvordan samtilsynet bidrager til at sikre et koordineret og helhedsori-
enteret tilsyn med plejehjem, der skal understøtte, at tilsynene af borgerne og
personalet på plejehjem og i kommunerne opleves som fagligt meningsfulde og
koordinerede. I den forbindelse bemærkes det, at det af Aftale om en reform af
ældreområdet fremgår, at ældrereformen skal evalueres efter tre år (delevalue-
ring) og efter fem år (endelig evaluering). Evalueringen vil have fokus på, om
der er opnået den ønskede omstilling i ældreplejen, om der er opnået den
32
ønskede afbureaukratisering og frisættelse, samt følge konkrete tiltag som
samtilsyn på plejehjem.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag om ældretilsyn, der har været i offentlig hø-
ring, indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:
• § 5 er justeret ved, at der er indsat et nyt stk. 2 og 3 i stedet for stk. 2- 5,
som de fremgik af den version, der blev sendt i ekstern høring. Efter det
nye stk. 2 skal oplysninger om bekymrende forhold i en plejeenhed så vidt
muligt rettes til plejeenheden eller til en ansvarlig myndighed inden henven-
delse til Ældrelinjen. Efter det nye stk. 3 vil der gælde en absolut beskyt-
telse af personen, som henvender sig til ældretilsynet via Ældrelinjen i form
af et forbud for ældretilsynet mod videregivelse af oplysninger til plejeenhe-
den eller andre vedrørende identiteten på den, der har henvendt sig, og an-
dre oplysninger, ud fra hvilke vedkommendes identitet direkte eller indirekte
kan udledes, uden vedkommendes udtrykkelige samtykke. De nye stk. 2 og
3 er udfoldet i lovforslagets pkt. 2.1.3.5 i de almindelige bemærkninger og
bemærkningerne til § 5.
• Afgrænsningen mellem Ældrelinjen efter den foreslåede § 5 og muligheden
for at anmode om rådgivning og sparring fra ældretilsynet efter den foreslå-
ede § 4 er skrevet frem i pkt. 2.1.3.5 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
• Det er indsat i lovforslagets pkt. 2.1.3.5 i de almindelige bemærkninger og
bemærkningerne til lovforslagets § 5, at borgerens handlekommune i over-
ensstemmelse med kommunens vejledningsforpligtelse – ud over ældretil-
synets oplysning om Ældrelinjen i forbindelse med opstartsmøde med ple-
jeenheden – vil skulle oplyse om Ældrelinjen i forbindelse med visitationen
til et pleje- og omsorgsforløb efter § 10 i det samtidigt fremsatte forslag til
ældrelov. Dertil er det præciseret, at det forudsættes af hensyn til målgrup-
pen for Ældrelinjen og for at sikre kendskab om Ældrelinjen, at denne er
synlig og f.eks. fremgår tydeligt på ældretilsynets hjemmeside(r), og at den
er brugervenlig f.eks. ved både at give mulighed for at indberette mundtligt
via opkald til et særligt telefonnummer og skriftligt via en særlig e-mail eller
kontaktformular på ældretilsynets hjemmeside.
• Bemærkningerne til lovforslagets § 7, er præciseret i forhold til vurderings-
konceptet, herunder i forhold til konceptets formål, indholdet som vil bestå i
en omsætning af de bærende værdier og den materielle udmøntning heraf,
jf. § 1, stk. 2, og § 11 i forslaget til ældrelov, til kvalitetsmarkører for, hvor-
dan kvalitet vil skulle afspejle sig i praksis samt udarbejdelse og fastsæt-
telse af vurderingskonceptet på bekendtgørelsesniveau frem imod idriftsæt-
telsen af ældretilsynet den 1. juli 2025.
• Det er indsat i bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 4, at den skriftlige
tilbagemelding vil skulle sendes i høring i plejeenheden, og høringsproces-
sen er udfoldet.
• Det er indsat i bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 4, at det fremgår af
bemærkningerne til § 27 i forslaget til ældrelov, at det forventes, at ældre-
ministeren som noget nyt at fastsætte krav om indberetning af oplysninger
til Plejeoversigten, som vil kunne give en indikation af private og kommu-
nale plejehjems og plejeleverandørers kvalitet. Dette vil bl.a. omfatte oplys-
ninger om ældretilsynets tilsyn med plejeenheder, herunder ældretilsynets
vurdering af kvalitet i helhedsplejen i forbindelse med seneste tilsyn og op-
lysninger om eventuelle sanktioner. Det er derfor forventningen, at
33
ældretilsynets skriftlige tilbagemeldinger på tilsyn til plejeenhederne vil
skulle offentliggøres på Plejeoversigten.
• Bemærkningerne til lovforslagets § 9 er justeret, så det fremgår, at ældretil-
synet som følge af det foreslåede § 7, stk. 2, vil have mulighed for at fore-
tage opfølgende tilsyn i form af et reaktivt tilsyn, inden ophævelsen af på-
buddet, for at sikre sig at kravet eller kravene i påbuddet er opfyldt, og at
kvaliteten i helhedsplejen således er sikret. Ældretilsynet vil på den bag-
grund kunne foretage en vurdering af, om påbuddet f.eks. fortsat skal
gælde med en ny frist, eller om afgørelsen om påbud skal ophæves.
• § 10, som den fremgik af den version, der blev sendt i ekstern høring, om
ældretilsynets samarbejde med andre myndigheder og tilsyn, er ophævet.
Lovforslaget er således ændret på dette punkt.
• Det er indsat i bemærkningerne til lovforslagets § 10, stk. 1, nr. 1, at som
led i indhentelse af nødvendige oplysninger til brug for en sag forudsættes
det, at der i videst muligt omfang skal søges indhentet umiddelbart tilgæn-
gelige oplysninger. Oplysningerne vil kunne afkræves før, under og efter et
tilsyn efter den foreslåede § 7. De enkelte plejeenheder vil efter forslaget
være forpligtede til at afgive disse oplysninger til ældretilsynet.
Der er desuden foretaget følgende ændringer i lovforslaget på Ældreministeri-
ets egen foranledning:
• § 2 er justeret for at sikre overensstemmelse mellem oplistningen af enhe-
der i Plejeoversigten, jf. § 27, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til æld-
relov, og plejeenheder, som vil være omfattet af ældretilsynsloven og der-
med omfattet af ældretilsynets tilsyn.
• § 4, stk. 1, nr. 2, er præciseret ved at indsætte ”ledelse”, såedes at det ty-
deliggøres, at det er ledelsen af en plejeenhed, som kan anmode om råd-
givning og sparring fra ældretilsynet.
• § 7, stk. 5, er præciseret ved at indsætte, at den skriftlige tilbagemelding
skal udfærdiges i overensstemmelse med den mundtlige orientering og dia-
logen med plejeenheden.
• I § 8, stk. 1 er det tydeliggjort, at udtager flere tilsynsmyndigheder omfattet
af regler udstedt i medfør af stk. 3 uafhængigt af hinanden samme plejeen-
hed, jf. § 2, nr. 1-4, til tilsyn i det samme kalenderår, udfører disse tilsyns-
myndigheder tilsynet sammen. Der er således ikke foretaget materielle æn-
dringer i indholdet i bestemmelsen, som den fremgik af den version, der
blev sendt i ekstern høring.
• § 9, som den fremgik af den version, der blev sendt i ekstern høring, er op-
hævet, og indholdet fremgår nu i stedet af § 7, stk. 3 og stk. 5, som tilsva-
rende er justeret, med henblik på at samle reglerne om ældretilsynets tilsyn
med kvalitet i helhedsplejen.
• § 11, stk. 1, nr. 3, vedrørende opfølgende tilsyn, som den fremgik af den
version, der blev sendt i ekstern høring, er ophævet. I stedet er bemærk-
ningerne til lovforslagets § 9 justeret, så det bl.a. fremgår, at ældretilsynet
som følge af det foreslåede § 7, stk. 2, vil have mulighed for at foretage op-
følgende tilsyn i form af et reaktivt tilsyn.
• § 10, stk. 1, nr. 2, er justeret fsva. indholdet i oplysningerne med henblik på
at sikre ensartethed i oplysningerne, som hhv. plejeenheden, ældretilsynet
og den stedlige kommunalbestyrelse forpligtet til at oplyse om.
34
• Der er indsat en overgangsbestemmelse i lovforslagets § 16, som medfører
at sager omfattet af de hidtidige gældende §§ 150, 150 b og 150 d, og §§
151, 151 a og 151 c, i lov om social service, som den 1. juli 2025 er under
behandling i Styrelsen for Patientsikkerhed eller kommunerne, færdigbe-
handles af ældretilsynet efter reglerne i den foreslåede ældretilsynslov. Be-
stemmelsen er udfoldet i bemærkningerne til § 16.
• I pkt. 2.1.3.4 i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 4 er
det indsat, at ældretilsynet vil være tildelt et vist prioriteringsrum med hen-
syn til fordelingen af ressourcerne mellem ældretilsynets opgaver, herunder
rådgivning og sparring samt at føre til med kvalitet i helhedsplejen. Det be-
mærkes i den forbindelse, at det gælder generelt for offentlige myndighe-
der, og således også for de kommuner, som efter forslaget skal varetage
funktionen som ældretilsyn, at de skal anvende deres økonomiske ressour-
cer i overensstemmelse med de politiske prioriteringer og de formål, hvortil
de er givet, ligesom ressourcerne skal anvendes bedst muligt. Ligeledes
gælder, at prioriteringen skal ske inden for de rammer, der følger af lovgiv-
ningen, herunder den forvaltningsretlige lovgivning og de forvaltningsretlige
principper, som bl.a. indebærer, at en eventuel prioritering f.eks. skal være
forsvarlig.
• I pkt. 2.1.3.7 er det skrevet frem, at handlekommunens forpligtelse til at
føre et personrettet tilsyn fortsat vil gælde efter § 31, stk. 2, i det samtidigt
fremsatte forslag til ældrelov.
Der bemærkes, at der som følge af den lovtekniske gennemgang har været be-
hov for at foretage følgende justeringer:
• I § 4, stk. 3 og bemærkningerne hertil er det præciseret, at ældretilsynet
også bistår plejeenheden med rådgivning og sparring om kvalitet i helheds-
plejen i overensstemmelse med vurderingen foretaget i forbindelse med et
tilsyn.
• Begreberne kommune og kommunalbestyrelse er generelt præciseret igen-
nem lovforslaget.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk ka-
rakter.


1
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 33 92 93 00
aeldremin.dk
Folketingets Ældreudvalg
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets Ældreudvalg om
forslag til lov om ældretilsyn.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
Sagsnr.
2023 - 2608
Doknr.
904465
Dato
07-11-2024
Offentligt
L 91 - Bilag 1
Ældreudvalget 2024-25