Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til Lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny op-
krævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent
likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af
udbytter, renter og royalties m.v.).
Rasmus Stoklund
/ Annemette Ottosen
7. november 2024
J.nr. 2023-6455
Offentligt
L 80 - Bilag 1
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatrådet Lovfæstelse af condictio indebiti
Advokatrådet foreslår, at den nye
bestemmelse i opkrævningslovens
§ 15 d omformuleres, så den bedre
afspejler intentionerne bag forsla-
get om at lovfæste grundsætningen
condictio indebiti.
Ophævelse af rentes rente på skattekon-
toen
Advokatrådet opfordrer til at ef-
fekten af den ændrede rentebereg-
ningsregel for allerede eksisterende
krav nøje overvejes, herunder at
der tages stilling til, hvordan virk-
ningstidspunktet skal fortolkes.
Advokatrådet opfordrer til at ind-
drage Højesterets bemærkninger i
SKM2023.251.HR i forslaget, her-
under at det overvejes, om der bør
etableres mulighed for deponering
af omtvistede beløb i de særlige til-
fælde, hvor Skatteministeriet ind-
bringer en sag, som skatteyder har
vundet i Landsskatteretten, for
domstolene.
Ordlyden er blevet justeret, så det
allerede af ordlyden fremgår, at en
ret til tilbagesøgning af det ved Skat-
teforvaltningens egen fejl udbetalte
beløb ikke består, hvis der foreligger
særlige omstændigheder, der udeluk-
ker en tilbagesøgning af beløbet.
Der tænkes på de omstændigheder,
der efter grundsætningen condictio
indebiti udelukker en ret til tilbage-
søgning.
Efter lovforslaget skal skatteministe-
ren fastsætte ikrafttrædelsestids-
punktet for den regelændring, der
afskaffer renters rente på skattekon-
toen. Af bemærkningerne fremgår,
at det forventes, at ikrafttrædelsen
tidligst vil kunne ske den 1. januar
2026, da der er behov for systemud-
vikling. Hvis et krav, der allerede in-
den denne ikrafttrædelse skulle være
betalt til skattekontoen, men ikke er
blevet det, vil kravet blive forrentet
med renters rente indtil ikrafttrædel-
sesdagen, men fra og med denne
dag vil der herefter alene vil blive
beregnet en simpel rente.
Skatteministeriet er i gang med at
kigge nærmere på de forhold, som
Højesteret i sin dom udtaler, at der
er anledning til at forholde sig til. En
deponeringsordning falder dog uden
for rammerne af dette lovforslag.
Side 3 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Ankestyrelsen Ankestyrelsen har ingen bemærk-
ninger.
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening (DA)
DA ønsker ikke at afgive bemærk-
ninger, da lovforslaget falder uden
for DA’s virkefelt.
Dansk Erhverv Dansk Erhverv har ingen bemærk-
ninger.
Dansk Industri (DI) DI har ingen bemærkninger til ud-
kastet til lovforslag.
DI ønsker dog i relation til rente-
harmonisering at pege på en for-
mentlig utilsigtet virkning af lov
nr. 832 af 14. juni 2022 i relation
til virksomheders håndtering af
fradrag for købsmoms og har ved-
lagt et notat om problemstillingen.
DI’s henvendelse om virksomheders
håndtering af fradrag for købsmoms
falder uden for lovforslaget.
Det kan dog oplyses, at dele af den
problemstilling, som DI peger på,
forventes løst ved et lovforslag og
en bekendtgørelsesændring. Der
henvises til forslag til Lov om æn-
dring af momsloven og lov om af-
gift af lønsum m.v., som forventes
fremsat den 6. november 2024.
Danske Advokater
Ad forrentning af skattekontoen
Danske Advokater hilser det vel-
komment, at der sker en forenk-
ling af renteberegningsreglerne,
herunder ophævelse af rentes rente
på skattekontoen.
Danske Advokater opfordrer til, at
systemerne indrettes, så det er mu-
ligt at udlevere en gennemskuelig
Rentetilskrivning på skattekontoen
sker månedligt med de renter, der
hver dag påløber, hvis virksom-
Side 4 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
renteberegning, der viser både ho-
vedstol, rentedage og rentesats for
hver rentetilskrivning af skattekon-
toen.
Danske Advokater finder det be-
tænkeligt, at rentesatsen i opkræv-
ningslovens § 7, stk. 1, forhøjes
med 0,15 pct. pr. måned. I forve-
jen er rentesatsen meget høj. Ifølge
lovforslaget begrundes renteforhø-
jelsen med provenumæssige hen-
syn. Efter Danske Advokaters op-
fattelse burde provenumæssige
hensyn ikke være afgørende for
størrelsen af rentesatsen. Den høje
rentesats har efter Danske Advo-
katers opfattelse pønal karakter,
hvilket udgør et retssikkerheds-
mæssigt problem. Det gælder sær-
ligt i de tilfælde, hvor skattemyn-
dighederne foretager genoptagelse
af skatte- eller afgiftsansættelser
flere år tilbage i tiden, og hvor
skatteyderen de facto har været i
god tro, med hensyn til at der var
foretaget korrekt ansættelse.
Danske Advokater mener også, at
den høje rentesats udgør et særligt
problem i de tilfælde, hvor en skat-
teyder har vundet en skatte- eller
afgiftssag i klageinstansen, og hvor
Skatteministeriet beslutter at ind-
bringe sagen for domstolene, idet
ministeriet vurderer, at sagen er
principiel. Danske Advokater op-
fordrer til at ændre renteopkræv-
ningsreglerne i disse tilfælde. Det
mest rimelige ville være, at der slet
heden har en debetsaldo (negativ
saldo). Rentesatsen bliver fastsat år-
ligt efter opkrævningslovens § 7.
Skatteforvaltningen arbejder dog lø-
bende på at forbedre vejledning og
kommunikation til borgere og virk-
somheder.
Forhøjelsen af rentesatsen skal ses
på den baggrund, at rentes rente på
skattekontoen samtidig ophæves, så
forrentningen på skattekontoen sker
med en simpel rente. Derudover af-
skaffes forrentningen af bøder på
skattekontoen.
Det er derfor vanskeligt at se, at det
er retssikkerhedsmæssigt betænke-
ligt, at rentesatsen i opkrævningslo-
vens § 7, stk. 1, forhøjes. Det be-
mærkes i øvrigt, at procesrenten ef-
ter rentelovens § 5, stk. 1, med 11,50
pct. Pr. år aktuelt er højere end ren-
tesatsen efter opkrævningslovens §
7, stk. 1, nemlig 10,8 pct. pr. år.
Der henvises til kommentaren til
Advokatrådet.
Side 5 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ikke sker forrentning af sådanne
skatte- og afgiftskrav, i perioden
fra den underordnede instans giver
skatteyderen medhold, der medfø-
rer udbetaling af skat/afgift, og til
den overordnede instans ændrer
afgørelsen, der medfører, at skat-
ten/afgiften igen skal indbetales.
Subsidiært kunne en løsning være,
at skatteyderen får mulighed for at
deponere beløbet hos Skattestyrel-
sen mod en markedsmæssig rente,
indtil der foreligger en endelig af-
gørelse.
Ad hæftelse, jf. selskabsskattelovens §
33
Danske Advokater bemærker, at
det er afgørende, at ordningen
med skattekvittance opretholdes,
så en likvidator har mulighed for at
frigøre sig fra hæftelsessansvaret i
selskabsskattelovens § 33. Det in-
debærer, at den erklæringsordning
angående indeholdelse af udbytte-
skatter, som ifølge bemærknin-
gerne til forslaget påtænkes indført
for likvidatorer, bør udformes, så
den alene omfatter udlodninger,
der er foretaget i likvidationsperio-
den, og som likvidator derved har
kendskab til.
Danske Advokater gør opmærk-
som på, at det tidsmæssige aspekt i
forhold til en behandling af en an-
modning om skattekvittance
Efter selskabsskattelovens § 33 på-
hviler der likvidator et culpaansvar
vedrørende dennes deltagelse i likvi-
dationen. Mod likvidator kan ansva-
ret ikke gøres gældende for et større
beløb end summen af de til sel-
skabsdeltagerne eller medlemmer fo-
retagne udlodninger.
Dette gælder også i relation til udvi-
delsen af ansvaret til også at omfatte
manglende kildeskat af betalinger til
en begrænset skattepligtig uden-
landsk modtager af koncerninterne
renter, kursgevinster, udbytte, til-
skud og royalty, som det likvide-
rende selskab er indeholdelsespligtig
af og betalingsansvarlig for. Erklæ-
ringsordningen dækker dette culpa-
ansvar.
Med erklæringsordningen vil der ved
likvidators anmodning om skat-
tekvittance være et ekstra punkt,
som Skatteforvaltningen skal
Side 6 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
allerede nu er uhensigtsmæssig
lang og ofte bevirker en betydelig
forsinkelse af færdiggørelse af en
likvidation. Det er derfor vigtigt, at
den foreslåede erklæringsordning
ikke medfører, at sagsbehandlings-
tiden øges i forhold til opnåelse af
skattekvittance.
behandle. Det er usikkert, om dette
isoleret set vil medføre længere sags-
behandlingstid. Det bemærkes, at
des bedre likvidator har gennemar-
bejdet sagen, des hurtigere kan en
eventuel skattekvittancesag gennem-
føres.
Digitaliseringsstyrelsen Digitaliseringsstyrelsen har ingen
bemærkninger.
Erhvervsstyrelsen - Om-
råde for bedre regulering
(OBR)
OBR vurderer, at lovforslaget ikke
medfører administrative konse-
kvenser for erhvervslivet og har
dermed ikke yderligere kommenta-
rer.
OBR har i forbindelse med præhø-
ring af forslaget tilkendegivet, at
man ingen bemærkninger har til
Skatteministeriets vurdering af, at
Innovations- og Iværksættertjekket
ikke er relevant for de konkrete
ændringer i forslaget.
Finanstilsynet Finanstilsynet har ikke bemærknin-
ger.
FSR – danske revisorer Generelt
FSR bakker generelt op om initia-
tiver, der har til formål at effektivi-
sere opkrævning og gældsinddri-
velse, og støtter de grundlæggende
formål med forslaget, herunder
også forslaget om afskaffelse af
renters rente på skattekontoen
med henblik på at forenkle
Side 7 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
snitfladen mellem skattekontoen
og inddrivelsessystemerne gennem
en mærkbar reduktion af antallet af
korrektioner. FSR ser generelt et
stort behov for at optimere skatte-
kontoens funktionalitet.
Renteharmoniseringsforslaget
FSR bakker grundlæggende op om
en ensartet forrentning og forstår,
at harmoniseringen også omfatter
initiativer, der skal understøtte og
forenkle planlagt it-udvikling.
Ifølge bemærkningerne indebærer
forslaget for erhvervslivet en øget
rentebyrde, som ikke er nærmere
konkretiseret.
Under henvisning til at der er tale
om et meget lovteknisk forslag
med mange ændringsforslag, ser
FSR gerne, at Skatteministeriet
konkretiserer konsekvenserne, fx
ved udarbejdelse af en oversigt, så
konsekvenserne af renteharmoni-
seringen i sin helhed specifikt
fremgår i forhold til den enkelte
lov.
Det fremgår af lovforslagets be-
mærkninger, at den forhøjede rente-
sats efter opkrævningslovens § 7,
stk. 1, har til formål at udligne det
rentetab, der isoleret set vil opstå
som følge af ophævelsen af renters
rente på skattekontoen. Samlet set
vurderes lovforslaget at være prove-
nuneutralt. Der henvises i øvrigt til
kommentaren til Danske Advokater.
Det kan oplyses, at den foreslåede
renteharmonisering har til formål at
indføre en fælles rentebestemmelse i
opkrævningslovens § 15 b for en
lang række krav, som i forvejen for-
rentes efter opkrævningslovens § 7,
stk. 1, dvs. den renteregel, som også
skal anvendes i § 15 b.
For få af de krav, der fremover skal
forrentes efter § 15 b, vil der dog
være tale om en højere rentesats.
Det drejer sig om nogle krav, der i
dag forrentes efter nogle særlige be-
stemmelser i boafgiftsloven og skat-
teforvaltningsloven, men som frem-
over vil være omfattet af den fore-
slåede bestemmelse i opkræv-
Side 8 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt.,
hvorefter den årlige rente, hvis
2024-rentesatsen lægges til grund, vil
udgøre 10,8 pct.
Mere konkret drejer det sig om bo-
afgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt.,
hvorefter et henstandsbeløb i dag
forrentes med en rentesats svarende
til standardrenten i selskabsskattelo-
vens § 11 B, stk. 2. Denne rentesats
udgør p.t. 6 pct. årligt for 2024.
I boafgiftslovens § 38, stk. 1 og 2,
som foreslås ændret, henvises i dag
til renten efter opkrævningslovens §
7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procent-
point. Denne rentesats udgør p.t. 7,2
pct. årligt i 2024.
Skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4,
1. pkt., omhandler forrentningen af
tilbagebetalingskrav omfattende om-
kostningsgodtgørelse, der er udbe-
talt med forbehold. I dag forrentes
kravet med renten efter kildeskatte-
lovens § 62, stk. 3, dvs. p.t. 7,2 pct.
årligt i 2024.
Herudover foreslås det, at også de
tvangsbøder, der ikke opkræves via
skattekontoen, fremover forrentes
efter § 15 b.
Endelig foreslås det, at der på skat-
tekontoen ikke længere beregnes
renters rente og heller ikke skal ske
forrentning af bøder.
Side 9 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Landbrug & fødevarer Generelle bemærkninger
Landbrug & Fødevarer bakker op
om en renteharmonisering, men
finder ikke, at lovforslaget giver
den ønskede oversigt over, hvad
renteharmoniseringen konkret be-
står af for de enkelte skatte- og af-
giftslove.
Behov for overblik over renteharmonise-
ringsregler
Landbrug & Fødevarer opfordrer
til, at lovforslaget vedlægges en
oversigt over de nuværende rente-
regler for de enkelte love og de fo-
reslåede ændringer.
Landbrug & Fødevarer anmoder
om en præcisering af afsnittet om
renteharmonisering, så det klart
fremgår, hvilken form for harmo-
nisering der er valgt og på hvilken
baggrund.
Der henvises til kommentaren til
FSR.
Som det fremgår af lovforslaget, er
formålet at indføre nye fælles ensar-
tede og forenklede regler for alle ty-
per af skatte- og afgiftskrav, der
fremover skal opkræves via den nye
opkrævningsløsning i stedet for som
hidtil via systemet SAP38. De fælles
regler omfatter bl.a. harmonisering
af renteregler og rykkergebyrregler.
For så vidt angår harmoniserings- og
forenklingstiltag vedrørende mora-
renter i skatte- og afgiftslovgivnin-
gen er formålet at styrke samspillet
mellem opkrævning og inddrivelse,
herunder enklere administration af
virksomheders betalinger via skatte-
kontoen og dens saldoprincip.
Præcisering af økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Landbrug & Fødevarer ønsker en
udbygning af afsnittet om de øko-
nomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet, så det
Erhvervslivet vil primært blive be-
rørt af de ændringer, der vedrører
skattekontoen. Her afskaffes renters
rente, men til gengæld forhøjes
Side 10 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
klart fremgår, hvem og hvordan
renteharmoniseringen rammer,
herunder hvilke dele af erhvervsli-
vet der vil opleve øget rentebyrde.
rentesatsen med 0,15 procentpoint.
Herudover afskaffes forrentning af
bøder. Det er derfor ikke muligt at
angive, hvilke dele af erhvervslivet
der eventuelt vil opleve en øget ren-
tebyrde, da det afhænger af den en-
kelte virksomheds forhold. Men
samlet set vurderes lovforslaget at
være provenuneutralt.
Henvisning til henvisning
Landbrug & Fødevarer opfordrer
på baggrund af et konkret eksem-
pel vedrørende boafgiftsloven til,
at lovforslaget gennemgås, med
henblik på at henvisninger til hen-
visninger ikke anvendes i forslaget.
Boafgift er blandt de fordringstyper,
der omfattes af den nye harmonise-
rede renteregel, § 15 b, i kapitel 4 a i
opkrævningsloven. I enkelte bestem-
melser i boafgiftsloven foreslås der
indsat en henvisning til § 15 b i op-
krævningsloven. Det skyldes, at bo-
afgift fremover vil blive forrentet ef-
ter denne bestemmelse. Samtidig in-
deholder boafgiftsreglerne nogle be-
stemmelser om selve renteperioden,
som fortsat skal gælde, og som ikke
fremgår af opkrævningslovens § 15
b. Tilsvarende gælder for skattefor-
valtningsloven, og denne løsning er
derfor fundet mest hensigtsmæssig.
Skatteankestyrelsen Landsskatteretten og Skatteanke-
styrelsen har ingen bemærkninger.
Skatterevisorforeningen Skatterevisorforeningen har ingen
bemærkninger.


Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 1
Skatteministeriet
lovgivningogoekonomi@skm.dk; ac@skm.dk; klh@skm.dk; rrn@skm.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 23. august 2024
SAGSNR.: 2024 - 2060
ID NR.: 1031010
Høring - lovforslag om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre
love - SKM j.nr. 2023-6455
Ved e-mail af 28. juni 2024 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Udkastet til lovforslag indeholder ganske mange forskelligartede ændringsforslag.
Advokatrådet har alene fundet anledning til at kommentere følgende punkter:
I udkastet foreslås bl.a. en ny § 15 d i opkrævningsloven, hvormed der indføres en
udtrykkelig hjemmel for told- og skatteforvaltningen til at kræve fejlagtigt
udbetalte beløb tilbagebetalt. Det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.5.2., at den
foreslåede regel er udtryk for en lovfæstelse grundsætningen condictio indebiti.
Som det tillige fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.5.1. vil retspraksis om condictio
indebiti i nogle tilfælde kunne føre til, at betalingsmodtageren (her
borgerne/virksomhederne) har ret til at beholde et beløb, selvom det er udbetalt
ved en fejl. Den foreslåede formulering af § 15 d i opkrævningsloven afspejler
imidlertid ikke, at tanken er en lovfæstelse af princippet af retspraksis om
condictio indebiti. Den foreslåede ordlyd af § 15 d fører tværtimod til den
konklusion, at der indføres en objektiv pligt for borgeren til at tilbagebetale beløb
modtaget som følge af fejl foretaget af skatteforvaltningen. Det foreslås, at
lovbestemmelsen formuleres, så den afspejler intentionerne med forslaget, f.eks.
Offentligt
L 80 - Bilag 1
Skatteudvalget 2024-25
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 2
ved, at § 15 d, 1. pkt. tilføjes følgende "…såfremt modtageren ikke efter
omstændighederne har krav på at beholde beløbet".
Ved udkastets § 1, nr. 14 foreslås ophævelse af tilskrivningen af rentes rente på
skattekontoen. Bestemmelsen sættes i kraft efter Skatteministerens bestemmelse,
jf. udkastets § 17, stk. 2. Advokatrådet opfordrer i den forbindelse til, at effekten
af den ændrede renteberegningsregel for allerede eksisterende krav nøje
overvejes. Der ses ikke i lovteksten eller i bemærkningerne at være taget stilling
til, hvordan virkningstidspunktet skal fortolkes, og det står ikke klart, hvordan
Skatteforvaltningen vil skulle opkræve renter, fx i tilfælde hvor (1)
Skatteforvaltningen efter ikrafttrædelsesdagen rejser krav om betaling af fx moms
eller kildeskat, der ved korrekt og rettidig angivelse skulle have været betalt forud
for ikrafttrædelsesdagen, eller (2) en henstand, der er meddelt forud for
ikrafttrædelsesdagen, ophører efter ikrafttrædelsesdagen.
Højesterets opfordring i SKM2023.251.HR (NetApp) til lovgiver om at forholde sig
til, om virkningerne af de nugældende renteregler er ønskelige, er ikke omtalt i
udkastet. Advokatrådet opfordrer til, at Højesterets bemærkninger inddrages i
udkastet, herunder at det overvejes, om der bør etableres mulighed for deponering
af omtvistede beløb i de særlige tilfælde, hvor Skatteministeriet indleder en
retssag om et spørgsmål, som skatteyderen har vundet ved Landsskatteretten. Det
bemærkes hertil, at en mulighed for frivillig deponering af omtvistede beløb ikke
kun sikrer en større grad af retfærdighed i rentereglerne, men også kan bidrage til
en mere effektiv opkrævning.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
J.nr. 24-65062
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Skatteministeriet
Departementet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Høring - lovforslag om ændring af opkrævningsloven og
forskellige andre love - SKM j.nr. 2023-6455.
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
4. juli 2024
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat
efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af
kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties mv.
Skatteministeriet har 28. juni 2024 (j.nr. 2023-6455) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til
et udkast til lovforslag om ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for
kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til
modtagere af udbytter, renter og royalties mv.
I den anledning bemærkes, at lovudkastet i sig selv ikke giver DI anledning til bemærkninger.
I lyset af at lovgivningen foreslås ændret bl.a. vedrørende renteharmonisering, ønsker DI imidlertid
at pege på en formentlig utilsigtet virkning af lovforslag L 196, som blev vedtaget 9. juni 2022 som
lov nr. 832 af 14. juni 2022. Denne lov drejer sig også om renteharmonisering, nemlig harmonisering
af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer. Formålet
med loven er at gøre op med de renteregler, der indebar, at virksomheder, som undlader at angive
skatter og afgifter korrekt og til tiden, rentemæssigt blev stillet bedre end virksomheder, der angiver
korrekt og til tiden, men ikke kan betale i tide.
Lovens formål er således fint, men nu, hvor loven udmøntes i praksis, har der vist sig en
uhensigtsmæssig virkning for virksomhederne af de nye regler. I praksis kommer reglerne til at
betyde, at virksomheder i stor udstrækning er nødt til at håndtere deres fradrag for købsmoms
manuelt i stedet for i virksomhedens ERP-system for at undgå rentesmæk. Eksempelvis går den nye
bogføringslov da også ud på digitalisering, så det vil være skridt tilbage, hvis disse nye renteregler
betyder, at virksomhederne ikke kan automatisere momshåndteringen. Manuel håndtering giver
ikke blot langt større risiko for fejl og større administrative byrder for virksomhederne - det giver
også skattemyndighederne større arbejde med kontrol og behandling af ansøgninger om
dispensation fra at skulle betale renter.
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
lovgivningogoekonomi@skm.dk
ac@skm.dk
klh@skm.dk
rrn@skm.dk
20. august 2024
LNI
DI-2024-03618
I vedhæftede notat er den uhensigtsmæssige virkning af de nye renteberegningsregler beskrevet
nærmere. I notatet peges på forslag til, hvordan problemet kan løses - bl.a. gennem en justering af
opkrævningsloven.
DI opfordrer til, at den aktuelle anledning benyttes til også at rette op på den uhensigtsmæssige og
formentlig utilsigtede virkning af L 196.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål mv., står DI naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Lene Nielsen
Chefkonsulent
./.
Sagsnr.: DI-2023-04465
Den 20. august 2024
Nye renteregler og periodisering
1. Baggrund
Folketinget vedtog 9. juni 2022 L 196 om bl.a. harmonisering af
tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og
afgifter i visse situationer. Formålet var at gøre op med
renteregler, der indebar, at virksomheder, som undlader at
angive skatter og afgifter korrekt og til tiden, rentemæssigt blev
stillet bedre end virksomheder, der har angivet korrekt og
rettidigt, men ikke kan betale.
DI støtter formålet med lovændringen.
I forbindelse med administrationen af de nye regler har
imidlertid vist sig en formentlig utilsigtet virkning af reglerne.
Det drejer sig om renteberegning, når virksomheder anvender
deres fradragsret for moms senere end principielt muligt.
I det følgende redegøres for den formentlig utilsigtede virkning
af reglerne, og der peges på forslag til løsning af problemet.
2. Renteberegning ved periodisering af købsmoms
Som momsloven og momsbekendtgørelsen er formuleret, er det
Skattestyrelsens opfattelse, at der skal ske periodisering af
købsmoms således, at et fradrag for købsmoms skal tages i den
periode, fakturaen er udstedt i.
Håndtering af momsfradraget ved modtagelse af fakturaen
indebærer en række risici og praktiske udfordringer, som hos
mange virksomheder bedst imødegås ved at håndtere momsen i
forbindelse med godkendelse og bogføring af omkostningen.
Tages fradrag for købsmomsen efter bogføringsdatoen,
minimeres risikoen for, at en virksomhed fejlagtigt tager fradrag
for en moms, som ikke skulle være opkrævet. Det sikrer tillige,
at fradrag først tages, når fakturaen er gået igennem en intern
Nye regler for
beregning af renter
ved opkrævning af
skatter og afgifter i
visse situationer
Formålet med
lovændringen
støttes
Lovændringen har
dog en formentlig
utilsigtet virkning
Købsmoms skal
periodiseres
Momsfradrag efter
bogføringsdatoen
minimerer risikoen
for fejl …
Problemet og
forslag til løsning
2
godkendelsesproces og kvalificeret som fuldt eller delvist
momsfradragsberettiget. En virksomhed forringer sin egen
likviditet ved at søge at minimere risikoen for fejl ved at vente
med at tage momsfradraget.
Efter de nye renteregler vil kravet om periodisering (tilfældet
hvor en virksomhed har taget et fradrag i en senere
momsperiode end fakturadato) medføre en renteudgift uanset,
at virksomheden reelt ikke har nogen gæld til Skattestyrelsen,
men blot har fået for meget momsfradrag i én periode og for lidt
momsfradrag i en anden (tidligere) momsperiode.
Baggrunden for, at et fradrag taget efter bogføringsdatoen,
resulterer i en renteudgift, skyldes, at to efterangivelser, der
udligner hinanden for historiske perioder, formentlig utilsigtet,
ikke tillægges samme virkning på skattekontoens (rente)saldo.
Det ser også ud til at være tilfældet, selv hvis en virksomhed
efterangiver et tilgodehavende og en skyld for samme periode,
hvis det sker på to forskellige efterangivelser.
Samspillet mellem periodiseringsreglerne og de nye renteregler
vil, for at overholde reglerne, komme til at medføre mange
manuelle processer i virksomhederne med stor risiko for fejl.
Det forventes, at krav om periodisering efter den nuværende
fortolkning vil medføre behov for indrapportering af
efterangivelser i et omfang, der udgør tre til fem efterangivelser
for hver ordinær angivelse. Efterangivelserne skal håndteres af
Skattestyrelsen indenfor tre uger efter modtagelsen og vil, i
lighed med belastningen hos virksomhederne, kunne udgøre en
væsentlig forøgelse af Skattestyrelsens administrative byrder.
Desuden må forventes mange ansøgninger om dispensation fra
rentekravet med deraf følgende øgede administrative byrder for
både skattemyndigheder og virksomheder.
3. Eksempel på formentlig utilsigtet konsekvens af de nye
regler
Problematikken i reglerne kan, udover ovenstående om
momsfradrag, der bogføres i perioder efter fakturadatoen,
belyses med et eksempel.
Mange større virksomheder lukker for bogføringer i en periode
lige efter månedens udgang for at udarbejde månedsregnskaber.
Momsangivelsen genereres ved brug af momskoder anvendt i
virksomhedens Enterprise Resource Planning (ERP)-system.
… men de nye regler
giver
virksomhederne en
renteudgift ved
minimering af
risikoen
Skattekontoens
funktionalitet
medfører en
skævhed
Samlet giver
reglerne risiko for
fejl og unødige
byrder for
myndigheder og
virksomheder
Momshåndtering i
virksomhedens
ERP-system
mindsker risiko for
fejl …
3
Derfor bliver det administrativt byrdefuldt at skulle foretage
manuelle rettelser til momsangivelsen for en periode, hvor
rettelserne i ERP-systemet ikke kan ske i samme måned.
Rettelsen skal derfor holdes udenfor momsangivelsen i den
periode, hvor rettelsen foretages manuelt.
Som eksempel kan tages et bilag, som i juni er bogført med
forkert momsbehandling. Det opdages 7. juli, hvor der er lukket
for yderligere bogføring i ERP-systemet for juni måned grundet
udarbejdelse af månedsregnskab. Momsrapporteringen for juni
måned sker på baggrund af en rapport over transaktioner med
bogføringsdato i juni måned. Virksomheden kan angive beløbet
korrekt for momsangivelsen for juni måned ved manuelt at rette
i momstallene i et regneark. Men hermed vil oplysninger i ERP-
systemet og momsangivelsen ikke længere være ens. Hvis
rettelsen også skal ske i ERP-systemet, så den korrekte
momskode vises i ERP-systemet (og risikoen for at rette samme
bilag flere gange reduceres), kan dette kun gøres i juli, da der er
lukket for bogføringer i juni måned. Rettelsen kan se ved, at der
i bilagenes referencefelter skrives, at dette er en rettelse. Der
bliver i alt tre bilag:
• det oprindelige bilag bogført forkert i juni
• tilbageførsel af bilag 1 – dette sker i juli
• korrekt bogføring af bilaget i juli.
Da beløbet herefter er angivet korrekt for juni - manuelt tilrettet
i et regneark - skal denne rettelsesbogføring holdes udenfor
momsangivelsen for juli. Altså skal der foretages to manuelle
tilretninger (i juni og juli). Denne nødvendige proces øger
risikoen for fejl i virksomhedernes momsafregning og lægger
desuden mere unødvendigt administrativt arbejde over på
virksomhederne.
Ofte vil bogføringsfejl for momsen være på købsbilag, hvor det
er købsmoms, som virksomheder skal have refunderet. I det lys
synes den forøgede risiko for fejl samt mere administrativt
arbejde ikke at stå mål med, at de nye regler tilsyneladende ikke
tillader virksomhederne at foretage rettelser i
kommende/efterfølgende måned for købsmoms – i eksemplet i
juli måned, hvor rettelsen bogføres. Dette står i modsætning til
eksempelvis polske regler, hvor periodisering ikke kræves, hvis
købsbilaget håndteres momsmæssigt senest tre måneder efter
fakturadatoen.
… mens manuelle
rettelser øger
risikoen for fejl
4
Konsekvensen og administrationen af de nye regler - også i
relation til Skattestyrelsens egne meropgaver som følge af
reglerne - har været drøftet i Skattestyrelsens
Momskontaktudvalg senest på mødet i udvalget 28. september
2023. Styrelsen vurderer, at lovgivningens formentlig
utilsigtede virkning ikke kan imødegås på administrativt niveau.
4. Forslag til løsning
Henset til, at formålet med lovændringen var at ligestille
virksomheder, der undlader at angive til tiden eller udelader
transaktioner fra angivelsen, med virksomheder, der har angivet
korrekt og rettidigt, men ikke kan betale, har det næppe været
hensigten, at de nye regler skulle medføre opkrævning af renter
hos virksomheder, der ønsker at følge en procedure for
momshåndtering, der har til formål at minimere risikoen for
fejl.
Med henblik på at tilsikre, at de nye regler ikke kommer til at
øge risikoen for fejl og ikke kommer til at lægge unødige
administrative byrder på hverken skattemyndigheder eller
virksomheder, foreslås følgende:
• En justering af momsbekendtgørelsen således, at en
virksomhed gives mulighed for at fradrage købsmoms efter
bogføringstidspunktet. Bekendtgørelsens § 82 kan
eksempelvis tilføres et nyt stk. 3, hvorefter
bogføringstidspunktet tillades for virksomheder, der har
fuld fradragsret for moms. En sådan justering vurderes at
ligge inden for rammerne af momssystemdirektivets artikler
180 og 182.
For virksomheder med delvis momsfradragsret håndteres
reguleringen af den delvise fradragsret årligt efter
selvstændige regler. Hvis det skønnes formålstjenligt, kan
det fastlægges, at fakturadatoen i dette tilfælde er afgørende
for, hvilket års delvise fradragsret, der skal anvendes på det
konkrete købsbilag.
• En justering af principperne for påvirkning af (rente)saldoen
på skattekontoen således, at der genskabes symmetri mellem
skyld og tilgodehavender, så disse tillægges rentevirkning
ved udløbet af sidste rettidige betalingsfrist for den periode,
som en efterangivelse vedrører.
Utilsigtet,
uhensigtsmæssig
virkning bør
imødegås
Forslag til justering
af reglerne
Ingen løsning på
administrativt
niveau
Momsbekendtgørel
sen
Opkrævningsloven
5
Justeringen kan foretages ved til opkrævningslovens § 12 at
føje følgende nye stk. 6: ”For udbetalingen af det for meget
betalte tilsvar af skatter eller afgifter mv. og kravet på
udbetaling af for lidt udbetalt negativt tilsvar eller
godtgørelse finder betalingsfristen, der anvendes ved en
rettidig angivelse eller indberetning, anvendelse.”
Den foreslåede formulering svarer til ny-affattelsen af
opkrævningslovens § 5, stk. 1, sidste punktum, fra
vedtagelsen af L 196, som fastlægger, at betalingsfristen, der
anvendes ved en rettidig angivelse, finder anvendelse for
skyldige beløb. Bestemmelsen bør gentages i lovens § 12 for
at sikre den hidtidige symmetri i behandlingen af
korrektioner.
Tilføjelsen til § 12 vil give Skattestyrelsen mulighed for at
håndtere saldoopgørelsen i overensstemmelse med den
symmetriske praksis, som Skattestyrelsen meldte ud i
forbindelse med de nye reglers ikrafttræden, men som
Skattestyrelsen har måttet træde tilbage fra på grund af den
manglende hjemmel i § 12.
Den foreslåede formulering vil blandt andet modvirke den
uheldige virkning af rentereglerne, som knytter sig til
præciseringer af praksis, der medfører momsfrihed og
tilbagebetaling af moms. Sådanne ændringer medfører ofte,
at virksomheden skal afregne lønsumsafgift for de samme
perioder, som momsen skal tilbagebetales for. Den samlede
korrektion vil netto medføre en udbetaling til virksomheden.
Sådanne nettoudbetalinger har som udgangspunkt hidtil
ikke givet, og vil fortsat ikke give, virksomheden ret til
renter. Dette anerkendes og vil ikke blive ændret af forslaget
til tilføjelse til § 12.
De nye regler vil, før den foreslåede tilpasning af § 12,
imidlertid medføre, at der opkræves renter af det skyldige
bruttobeløb på lønsumsafgift, selv om tilgodehavendet på
moms vedrører samme afgiftsperiode, og selv om
momstilgodehavendet udligner eller overstiger det skyldige
beløb.
Det skyldes, at to forskellige afgiftstyper bogføres særskilt på
skattekontoen, og den nuværende § 12 ikke giver hjemmel til
6
at tillægge tilgodehavendet rentevirkning i samme periode
som det skyldige beløb.
Virksomhederne kan på den baggrund komme til at betale
op til 28 pct. i rentetillæg af et skyldigt lønsumsafgiftskrav,
selv om virksomheden netto ikke har en afgiftsskyld – eller
endog netto har et afgiftstilgodehavende.
Denne konsekvens modvirkes af forslaget til tilføjelse til § 12
– uden at der dermed ændres ved princippet om, at der ikke
beregnes rente til virksomhederne, hvis skattekontoens
saldo er positiv.
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt til mail: lovgivningogoekonomi@skm.dk og cc ac@skm.dk, klh@skm.dk og
rrn@skm.dk
J. nr. 2023- 6455
22. august 2024
Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af
opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for
visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent
likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat
til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
Skatteministeriet har 28. juni 2024 sendt udkast til forslag til lov om ændring af
opkrævningsloven og forskellige andre love i høring (Ny opkrævningsløsning for
visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og
sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter,
renter og royalties m.v.).
Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar. Forslaget har været behandlet i
Foreningen af Danske Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som Danske
Advokaters skattefagudvalg samt i Danske Advokaters fagudvalg for
bestyrelsesarbejde. Gennemgangen af lovforslaget har givet anledning til følgende
bemærkninger.
Ad Forrentning af skattekontoen
Danske Advokater hilser det velkomment, at der sker en forenkling af
renteberegningsreglerne, herunder ophævelse af renters rente på skattekontoen.
Det opleves ofte, at det i relation til opkrævningssager kan være vanskeligt for både
skatteydere og deres rådgivere at gennemskue renteberegningen, og derved
kontrollere grundlaget for de tilskrevne renter. Det gælder navnlig, hvis der er mange
posteringer på skattekontoen. Danske Advokater opfordrer til, at systemerne
indrettes, så det er muligt at udlevere en gennemskuelig renteberegning, der viser
både hovedstol, rentedage og rentesats for hver rentetilskrivning af skattekontoen.
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2024-031328
2/3
Danske Advokater finder det betænkeligt, at rentesatsen i § 7, stk. 1, forhøjes med
0,15% pr. måned. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås, at
rentetillægget skal forhøjes fra 0,7% pr. måned til 0,85% pr. måned. I forvejen er
rentesatsen meget høj. Ifølge lovforslaget begrundes renteforhøjelsen med
provenumæssige hensyn. Efter Danske Advokaters opfattelse burde
provenumæssige hensyn ikke være afgørende for størrelsen på rentesatsen, således
som det ifølge lovforslaget er tilfældet.
Den høje rentesats har efter Danske Advokaters opfattelse pønal karakter. Det
mener vi udgør et retssikkerhedsmæssigt problem. Det gælder særligt de tilfælde,
hvor skattemyndighederne foretager genoptagelse af skatte- eller afgiftsansættelser
flere år tilbage i tiden, og hvor skatteyderen de facto har været i en god tro med
hensyn til, at der var foretaget en korrekt ansættelse. Det kan skyldes uklare regler,
herunder reel tvivl om, hvordan reglerne skal forstås i en konkrete situation eller det
kan skyldes en reel tvist om de faktuelle omstændigheder. Vores skatte- og
afgiftslovgivning er dybt kompliceret, og i mange sager ses det ofte, at skatteyderne
har været i en berettiget god tro med hensyn til, at der var foretaget korrekt
ansættelse. I disse tilfælde rammes skatteyderen ikke kun af et uforudset skatte- eller
afgiftskrav, men også af en pønal rente af skattekravet, hvilket som nævnt udgør et
retssikkerhedsmæssigt problem.
Danske Advokater mener også, at den høje rentesats udgør et særligt problem i de
tilfælde, hvor en skatteyder har vundet en skatte- eller afgiftssag i klageinstansen, og
hvor Skatteministeriet beslutter at indbringe sagen for domstolene. Det sker normalt
kun, når Skatteministeriet vurderer, at sagen er principiel. I disse tilfælde vil den
overskydende skat/afgift blive udbetalt til skatteyderen, når klageinstansen har givet
skatteyderen medhold. Skatteyderen har i disse tilfælde ikke mulighed for at lade
beløbet forblive indestående hos Skattestyrelsen for at imødegå de høje renter, som
skatteyderen risikerer at blive pålagt, hvis en dom går skatteyderen imod. Hvis
domstolene ændrer klageinstansens afgørelse til fordel for skattemyndighederne, så
skal skatteyderen igen tilbagebetale den overskydende skat/afgift, men
tilbagebetalingskravet vil i disse tilfælde blive tillagt de høje renter. For skattekrav
tillægges renterne i henhold til opkrævningsloven § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 % pr.
måned, jf. kildeskattelovens § 62A. For andre krav er tillægget 0,7% pr. måneder og
det vil i med den foreslåede ændring blive 0,85% pr. måneder.
Ofte kan det tage mange år, før der foreligger en endelig afgørelse for domstolene.
Det er i denne situation ikke rimeligt, at skatteyderen pålægges renter af skatte- eller
afgiftskrav, som udelukkende er opstået, fordi en tidligere instans har truffet en
forkert afgørelse, der har medført, at skattemyndighederne har udbetalt
skatten/afgiften, der så igen kræves indbetalt mange år senere.
Danske Advokater skal opfordre til, at der foretages en ændring af
renteopkrævningsreglerne i disse tilfælde. Det mest rimelige ville være, at der slet
ikke sker forrentning af sådanne skatte- eller afgiftskrav i perioden, fra den
underordnede instans giver skatteyderen medhold, der medfører udbetaling af
skatten/afgiften, og til den overordnede instans ændrer afgørelsen, der medfører, at
3/3
skatten/afgiften igen skal indbetales. Der er tale om meget få sager. Der er endvidere
tale om sager, der normalt må forventes at være principielle, og hvor skatteyderens
sag indbringes, fordi den har almen interesse. Det opfattes ikke som rimeligt, at
skatteyderen bliver straffet med pønale renter, fordi skatteyderen har været så
”uheldig” at vinde en klagesag, som efterfølgende ændres.
Subsidiært kunne en løsning være, at skatteyderen får mulighed for at deponere
beløbet hos Skattestyrelsen mod en markedsmæssig rente, indtil der foreligger en
endelig afgørelse. Danske Advokater skal henlede Skatteministeriets
opmærksomhed på SKM2023.251.HR, der angik krav om indeholdelse af
udbytteskat, og hvor forrentning skulle ske tilbage i tid med en rentesats som anført i
opkrævningslovens § 7. Højesteret udtalte i dommen følgende: ”Højesteret finder
samtidig, at der er anledning for lovgivningsmagten til at forholde sig til, om
konsekvenser af opkrævningsloven som de foreliggende, der må ses i sammenhæng
med spørgsmålet om ret til deponering af omstridte beløb, er ønskelige.” Det er
usædvanligt, at Højesteret i en dom positivt påpeger, at lovgivningsmagten bør
overveje om retstilstanden er ønskelig. Det burde give anledning til, at
Skatteministeriet revurderer reglerne og ikke at man forværrer problemet ved at
sætte renten yderligere op.
Ad Selskabsskattelovens § 33 – hæftelse for angivelse af skat
Med lovforslaget foreslås, at der i selskabsskattelovens § 33 indføres mulighed for, at
Skatteforvaltningen vil kunne rette et krav vedrørende kildeskat mod et solvent
likvideret selskab eller forenings selskabsdeltagere, medlemmer og likvidator eller,
hvor en sådan ikke er valgt eller beskikket, bestyrelsen.
Likvidator har efter fast praksis mulighed for at anmode Skatteforvaltningen om en
skattekvittance med henblik på at blive friholdt for hæftelsesansvaret i
selskabsskattelovens § 33. Det er kun likvidator, der kan indhente en skattekvittance.
Danske Advokater bemærker, at det er afgørende, at ordningen med skattekvittance
opretholdes, så en likvidator har mulighed for at frigøre sig fra hæftelsessansvaret i
selskabsskattelovens § 33. Det indebærer, at den erklæringsordning angående
indeholdelse af udbytteskatter, som ifølge bemærkningerne til forslaget påtænkes
indført for likvidatorer, bør udformes så den alene omfatter udlodninger, der er
foretaget i likvidationsperioden, og som likvidator derved har kendskab til.
Danske Advokater gør opmærksom på, at det tidsmæssige aspekt i forhold til en
behandling af en anmodning om skattekvittance allerede nu er uhensigtmæssig lang
og ofte bevirker en betydelig forsinkelse af færdiggørelse af en likvidation. Det er
derfor vigtigt, at den foreslåede erklæringsordning ikke medfører, at
sagsbehandlingstiden øges i forhold til opnåelse af skattekvittance.
Afsluttende bemærkninger
Vi står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål og dialog.
Med venlig hilsen
Susanne Bager
Juridisk konsulent
Danske Advokater
sub@danskeadvokater.dk
Claus Holberg
Advokat
Bestyrelsesmedlem
Foreningen af
Danske Skatteadvokater
Karsten Madsen
Advokat
Medlem af fagudvalget for
bestyrelsesarbejde
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Til: Lovgivning og Økonomi (lovgivningogoekonomi@skm.dk)
Cc: Allan Caspersen (AC@skm.dk), Kim Lundgaard Hansen (KLH@skm.dk), rrn@skm (rrn@skm)
Fra: 1 - ERST Høring (hoering@erst.dk)
Titel: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (J.nr. 2023-
6455)(ERST Sagsnr: 2024 - 7933)
Sendt: 21-08-2024 12:33
Kære modtager i Skatteministeriet
Hermed Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. nedenstående høring.
Fasttracksvar vedrørende lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
Administrative konsekvenser:
OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har dermed ikke
yderligere kommentarer.
Innovations- og Iværksættertjekket:
OBR har i forbindelse med præhøringen af lovforslaget afgivet udtalelse til Skatteministeriets vurdering af
Innovations- og Iværksættertjekket. OBR har ingen yderligere bemærkninger.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Sofie Amalie Anderskov Riis
Student
Tlf. direkte: 35 29 12 28
E-post: SofRii@erst.dk
Med venlig hilsen
Annette Pia Andersen
ERHVERVSSTYRELSEN
Bedre Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291653
E-mail: anpian@erst.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag
for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
1
Allan Caspersen
Fra: Finanstilsynet - Ministerbetjening <ministerbetjening@ftnet.dk>
Sendt: 1. juli 2024 10:54
Til: lovgivningogoekonomi@skm.dk
Cc: Ministerbetjening (FT); rrn@skm.dk; klh@skm.dk; ac@skm.dk
Emne: J.nr. 2023-6455 VS: Høring - lovforslag om ændring af opkrævningsloven og
forskellige andre love - SKM j.nr. 2023-6455
Vedhæftede filer: Udkast til lovforslag.pdf; Resumé.pdf; Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf
Til re e vedkommende
Finans lsynet har ingen bemærkninger l denne høring.
Mvh Bente
Med venlig hilsen
Bente Irene Johansen
afdelingsleder,
Ledelsessekretariatet/
Kontoret for IT-sikkerhed, cyberrisici og DCIS
__________________________________________________
Strandgade 29, 1401 København K
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
Direkte tlf.: +45 33 55 84 27
mailto:bij@ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
_________________________________________________
Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik
Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl, bedes
du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har modtaget
denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.
Fra: Finanstilsynets officielle postkasse (FT) <FINANSTILSYNET@FTNET.DK>
Sendt: 1. juli 2024 09:12
Til: Post5 <Post5@FTNET.DK>
Emne: VS: Høring - lovforslag om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love - SKM j.nr. 2023-6455
Fra: Allan Caspersen <AC@skm.dk>
Sendt: 28. juni 2024 17:03
Til: hoering@3f.dk; samfund@advokatsamfundet.dk; ast@ast.dk; ae@ae.dk; pote@atp.dk; Retssikkerhed
<Retssikkerhed@Skatteforvaltningen.dk>; 'info@bryggeriforeningen.dk' <info@bryggeriforeningen.dk>;
info@businessdanmark.dk; brd@brd.dk; Cepos (info@cepos.dk) <info@cepos.dk>; Cevea (cevea@cevea.dk)
<cevea@cevea.dk>; Dansk Aktionærforening (DAF@Shareholders.dk) <DAF@Shareholders.dk>; Dansk
Arbejdersgiverforening (da@da.dk) <da@da.dk>; Dansk Ejendomsmæglerforening (de@de.dk) <de@de.dk>;
info@danskenergi.dk; Dansk Erhverv (hoeringssager@danskerhverv.dk) <hoeringssager@danskerhverv.dk>;
mail@danskfjernvarme.dk; Dansk Told & Skatteforbund (dts@dts.dk) <dts@dts.dk>; mail@danskeadvokater.dk;
info@danskevv.dk; danva@danva.dk; Datatilsynet (dt@datatilsynet.dk) <dt@datatilsynet.dk>;
FSR – danske revisorer
Slotsholmsgade 1, 4. sal
DK - 1216 København K
Telefon +45 7225 5703
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Att. Allan Caspersen
Sendt digitalt til: til klh@skm.dk, ac@skm.dk, rrn@skm.dk og lovgivningogoekonomi@skm.dk
Den 22. august 2024
Høringssvar til udkast til lovforslag til lov om ændring af
opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for
visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent
likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat
til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.), jf. Skatteministeriets j.
nr. 2023 - 6455
FSR – danske revisorer (”FSR”) takker for modtagelse af nærværende udkast til
lovforslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny
opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter
solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til
modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.), som Skatteministeriet har sendt i høring
den 28. juni 2024 med høringsfrist den 22. august 2024.
Generelle bemærkninger
FSR bemærker, at forslaget udmønter dele af Aftalen om initiativer til effektiv opkrævning
og gældsinddrivelse fra juni 2023 blev indgået mellem regeringen og flere politiske
partier i Danmark.
FSR bakker generelt op om initiativer der har til formål at effektivisere opkrævning og
gældsinddrivelse. Vi støtter derfor også de grundlæggende formål med nærværende
forslag, herunder forslaget om at afskaffe renters rente på skattekontoen med henblik
på at forenkle snitfladen mellem skattekontoen og inddrivelsessystemerne gennem en
mærkbar reduktion i antallet af korrektioner. Vi ser generelt et stort behov for at optimere
skattekontoens funktionalitet.
Renteharmoniseringsforslaget
FSR bakker grundlæggende op om en ensartet forrentning. FSR forstår, at
harmoniseringen også omfatter initiativer, der skal understøtte og forenkle planlagt it-
udvikling.
Det følger af bemærkningerne s. 188, at renteharmoniseringsforslaget om generelt at
anvende renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, frem for renten efter § 7, stk. 2, med
Side 2
et tillæg på 0,4 procentpoint indebærer en øget rentebyrde for erhvervslivet, som ikke er
nærmere konkretiseret.
Under hensyn til at der er tale om et meget lovteknisk lovforslag på
renteharmoniseringsområdet med et omfattende antal ændringsforslag og
underliggende henvisninger på henvisninger, så FSR gerne, at Skatteministeriet
konkretiserer disse konsekvenser. Det kunne f.eks. være ved at udarbejde en oversigt,
således at konsekvenserne af renteharmoniseringen i sin helhed specifikt fremgår i
forhold til den enkelte lov.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm Maria Eun Elkjær
Formand for skatteudvalget Skattepolitisk chef
Dato 22. august 2024
Side 1 af 2
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Allan Caspersen
Høringssvaret er sendt til lovgivningogoekonomi@skm.dk med kopi til ac@skm.dk,
klh@skm.dk og rrn@skm.dk
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre
love, j.nr. 2023-6455
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov
om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav,
renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved
udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.)
Vores bemærkninger fremgår nedenfor.
Generelle bemærkninger
Lovforslaget har blandt andet til formål at indføre renteharmonisering. Landbrug & Fødevarer
bakker op om en renteharmonisering, men finder, at lovforslaget ikke giver den ønskede oversigt
over, hvad renteharmoniseringen konkret består af for de enkelte skatte- og afgiftslove.
Behov for overblik af renteharmoniseringsregler
Landbrug & Fødevarer skal derfor opfordre til, at der til lovforslaget vedlægges en form for oversigt,
der overskueligt viser, hvordan rentereglerne for de enkelte love er i dag og hvad den foreslåede
ændring indebærer.
L&F finder, at det fx ikke fremstår klart, hvad der på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse er
forskellen på renten efter henholdsvis selskabsskattelovens § 11B og den foreslåede
opkrævningslov § 15 b, jf. § 7, stk. 1?
Det er uklart, hvad det konkret betyder, at der ikke længere henvises til opkrævningslovens § 7, stk.
2 med et tillæg på 0,4 procentpoint, men fremover § 7, stk. 1. Landbrug & Fødevarer skal bede
Skatteministeriet præcisere afsnittet om renteharmonisering, så det klart fremgår, hvilken form for
harmonisering der er valgt og på hvilken baggrund.
Præcisering af økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Det kunne ligeledes ønskes, at afsnit 4 om de økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. blev udbygget, så det fremgik, hvem og hvordan renteharmoniseringen rammer.
Følgende fremgår af afsnit 4: ”Derimod vil renteharmoniseringsforslaget om generelt at anvende
renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, fremfor renten efter § 7, stk. 2, med et tillæg på 0,4
procentpoint indebære en øget rentebyrde for den formentlig begrænsede del af erhvervslivet, der
berøres af denne ændring”.
Landbrug & Fødevarer finder, at det bør fremgå klarere af lovforslaget, hvilke dele af erhvervslivet
der fremover vil opleve en øget rentebyrde.
Side 2 af 2
Henvisning til henvisning
I lovforslagets § 2, nr. 2 og 3 ændres henvisningerne i boafgiftsloven, så der frem for den
nuværende henvisning til opkrævningslovens § 7, stk. 2 i stedet for henvises til opkrævningslovens
§15b, stk. 1, 1. pkt. Landbrug & Fødevarer undres over, hvorfor der henvises til den nye § 15b i
opkrævningsloven, da denne henviser til opkrævningslovens § 7, stk. 1. Kunne der i stedet være
henvist til opkrævningslovens § 7, stk. 1 i første omgang?
Ovenstående er et eksempel, der gør lovgivningen vanskeligere at forstå og håndtere for både
borgere og virksomheder. Landbrug & Fødevarer skal derfor opfordre Skatteministeriet til at
gennemgå loven, så en henvisning til en ny henvisning ikke længere er en del af lovforslaget.
Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Trine Rex Christensen
Chefkonsulent
Erhverv
M +45 4024 9064
E trch@lf.dk
Returadresse: Skatteankestyrelsen, Ved Vesterport 6, 4., 1612 København V
Skatteministeriet
Sendt til lovgivningogoekonomi@skm.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
opkrævningsloven og forskellige andre love
Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen har modtaget udkast til forslag til lov om
ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for
visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sik-
ring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, ren-
ter og royalties m.v.) i høring.
Efter aftale med ledende retsformand Susanne Dahl, Landsskatteretten, skal Skattean-
kestyrelsen på vegne af retten og på egne vegne bemærke, at hverken Landsskatteret-
ten eller Skatteankestyrelsen har bemærkninger til det fremsendte forslag.
Venlig hilsen
Sissel Schreiner Svensson
Skatteankestyrelsen
Vi sikrer uafhængig
behandling af din klage
Kontakt
Send post til
Skatteankestyrelsen her
Skatteankestyrelsen.dk
Telefon
3376 0909
Sagsbehandler
Sissel Schreiner Svensson
Direkte telefon
33760839
Vores sagsnr.
24-0057735
Dit sagsnr.
SKM j. nr. 2023-6455
16. august 2024
Til: Lovgivning og Økonomi (lovgivningogoekonomi@skm.dk)
Cc: Allan Caspersen (AC@skm.dk), Kim Lundgaard Hansen (KLH@skm.dk), Rikke Rohde Nielsen (RRN@skm.dk)
Fra: Jesper Kiholm Andersen (Jesper.Kiholm@SKTST.DK)
Titel: Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love
Sendt: 19-08-2024 16:04
Til Skatteministeriet
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny
opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og
sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.),
j.nr. 2023-6455
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har
bemærkninger til det modtagne forslag.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Funktionsleder
Skatterevisor / Master i skat
Skatterevisorforeningen
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg
Telefon: 72389468
Mail: jesper.kiholm@sktst.dk
Mobiltelefon: 20487375