Høringssvar og høringsnotat (genfremsættelse af L 106, 20211), fra skatteministeren

Tilhører sager:

Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af momsloven. (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet). (Bilag 1)
Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af momsloven. (Ændring af reglerne om forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet). (Bilag 1)

Aktører:

Høringsskema

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l82/bilag/1/2932584.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af momsloven (Ændring af reglerne om forfattervirk-
somhed og kunstnerisk aktivitet, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplo-
mater og justering af reglerne om undervisning og turistsalg m.v.).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
22. december 2021
J.nr. 2021 - 2113
Offentligt
L 82 - Bilag 1
Skatteudvalget 2024-25
Side 2 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Autobranchen Danmark
(ABDK)
ABDK vil gerne kvittere for udvi-
delsen af den såkaldte samleord-
ning, hvor virksomheder kan op-
gøre deres moms pr. afgiftsperiode
i stedet for pr. solgt genstand.
ABDK er enig i, at forslaget vil
være en forenkling af reglerne,
som kan lette den administrative
byrde for virksomhederne.
ABDK ser dog gerne, at samleord-
ningen bliver udvidet til også at
omfatte brugte personkøretøjer.
En del bilforhandlere køber store
partier af brugte personkøretøjer
hjem fra samme leverandør, og her
kan muligheden for at benytte
samleordningen været en fordel, så
momsen for den samlede handel
af køretøjerne kunne opgøres pr.
afgiftsperiode frem for pr. køretøj.
ABDK henstiller derfor til, at
Skatteministeriet overvejer, om
den foreslåede udvidelse også kan
omfatte brugte personkøretøjer.
De særlige regler for brugte varer
har til formål at sikre mod betaling
af dobbeltmoms.
For brugte varer, kunstgenstande,
samlerobjekter og antikviteter, dog
undtagen for personmotorkøretø-
jer, indebærer reglerne, at en vide-
resælger af brugte varer kun skal
betale moms af sin fortjeneste i
stedet for af varens salgspris. Her-
med vil der ikke blive betalt dob-
belt moms ved, at fx en privatper-
son i et tidligere led har købt varen
med moms og videresælger varen
momsfrit, hvorved der ikke er fra-
drag for tidligere betalt moms. Når
videresælgeren betaler moms af sin
fortjeneste, indgår den tidligere
salgspris, hvoraf der allerede er be-
talt moms, ikke i dennes moms-
grundlag.
Der er en særlig regel i momsloven
for beregning af moms for brugte
personmotorkøretøjer, der ligesom
reglerne for øvrige varer, sikrer
mod dobbeltmoms. Reglen for bi-
lerne er, jf. momslovens § 71, at
videresælgeren - fx en brugtvogns-
forhandler - kan foretage et fra-
drag i momsen. Fradraget afhæn-
ger bl.a. af momssatsen i det land,
hvor sælger af den bil, som brugt-
vognsforhandleren køber bilen fra,
er etableret. Det vurderes på den
baggrund, at en samleordning for
biler hverken er nødvendig eller
hensigtsmæssig, uanset at der
nogle gange købes flere biler fra
samme leverandør.
Side 3 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Copydan AV-forenin-
gerne (Copydan Verdens
TV)
(herunder Verdens TV,
AVU-medier, Kultur
plus og Arkiv)
Copydan Verdens TV bemærker,
at Copydan Verdens TV er den
største af forvaltningsorganisatio-
nerne under paraplyen Copydan
AV-foreningerne. Hver gruppe af
rettighedshavere har sin egen
brancheorganisation eller fagfor-
ening.
Copydan Verdens TV anfører, at
medlemsorganisationerne, der er
medlemmer af Copydan Verdens
TV, overdrager det til Copydan
Verdens TV at forvalte nærmere
specificerede typer af rettigheder,
som indgår i Copydan Verdens
TVs forvaltningsvirksomhed. Dvs.
at Copydan Verdens TV får et
mandat til at repræsentere organi-
sationens medlemmer og opkræve
beløb vedrørende disses rettighe-
der. Copydan Verdens TV oplyser,
at overdragelsen fra medlemmet til
medlemsorganisationen og fra
medlemsorganisationen til forvalt-
ningsorganisationen er af generel,
uspecificeret karakter og kan såle-
des ikke sammenlignes med fx en
forlagsaftale mellem en forfatter
og et forlag, som vedrører et kon-
kret værk.
Betalingen er ikke knyttet til brug
af konkrete værker. I stedet er det
en betaling for adgangen til at
bruge af de rettigheder, som ind-
går i Copydan Verdens TVs ikke
nærmere specificerede repertoire
af rettigheder. Ikke kun kommerci-
elle tv-distributører er omfattet.
Også hoteller, antenne- og bolig-
foreninger og andre, som
Ved Domstolens dom af 21. ja-
nuar 2021 i sag C-501/19, UCMR
- ADA, fastslås, at der er tale om
en ydelse leveret mod vederlag, når
der meddeles licenser. Dette gæl-
der også, selvom der er tale om
meddelelse af en generel, uspecifi-
ceret licens, der meddeles af en
forvaltningsorganisation i eget
navn.
Side 4 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
viderespreder tv-signaler, er ret-
tighedsbrugere.
Copydan Verdens TV anfører, at
de nuværende forretningsgange for
rettighedsforvaltning ikke synes at
passe ind i det momssystem, der
beskrives i lovbemærkningerne.
Copydan Verdens TV anfører, at
de i vid udstrækning ikke har mu-
lighed for at nægte en tilladelse
(nedlægge forbud).
Med henvisning til eksemplet s. 14
nederst i lovbemærkningerne be-
mærker Copydan Verdens TV, at
teksten synes at indikere, at der i
disse tilfælde ikke skal pålægges
moms. Dette bedes afklaret.
Videre anfører Copydan Verdens
TV, at der er intet til hinder for, at
en kunstner forbeholder sig en ve-
derlagsret, der er ophavsretligt ba-
seret. Det er således efter dansk
ophavsret muligt at adskille dispo-
sitionsretten fra vederlagsretten,
og dette finder i vidt omfang sted i
praksis.
En ændring fra momsfrihed til
momsbetaling kan kræve ændrede
forretningsgange, investering i IT-
systemer mv. Det skal dog i den
forbindelse anføres, at forslaget er
ændret, så kunstnerne ikke bliver
momspligtige, men øvrige – her-
under medlemsorganisationer og
forvaltningsorganisationer – skal
opkræve moms ved levering af li-
censer til ophavsrettigheder. Det
vil sige, at momsfritagelsen kun
omfatter kunstnerne. Det bemær-
kes i øvrigt, at der i momsretlig
forstand ikke er forskel på frivillig
levering eller tvangslevering. Der
henvises til kommentaren til FSR
vedr. ændringen af forslaget.
Eksemplet på side 14 i udkastet til
lovforslag vedrørte afgrænsningen
af, hvornår kunstnere agerede i
egenskab af kunstnere, og er såle-
des ikke længere relevant, da lov-
forslaget er ændret. Ophavsretsor-
ganisationer skal betale moms af
tvangslicenser, jf. EU-Domstolens
dom af 21. januar 2021 i sag C-
501/19, UCMR - ADA.
Copydan Verdens TV anfører, at
rent administrativt bliver det van-
skeligt og dyrt at gennemføre
moms for de enkelte kunstneres
vederlag.
Da lovforslaget er blevet ændret,
så kunstnernes egen meddelelse af
licens anses for at være momsfrita-
get, indebærer forslaget ikke admi-
nistrative byrder i forhold til denne
gruppe.
Side 5 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Videre anfører Copydan Verdens
TV, at 50.000 kr.-grænsen er van-
skelig at håndtere, når de enkelte
forvaltningsorganisationer godt
nok kender de beløb, de selv sen-
der til rettighedshaverne, men ikke
kender beløbene fra andre forvalt-
ningsorganisationer og andre
momsbelagte indtægtskilder.
Der henvises til kommentaren
vedr. administrative byrder for så
vidt angår de enkelte kunstnere
ovenfor.
Det bemærkes, at arvinger vil
kunne blive berørt af lovforslaget,
da de bliver momspligtige, hvis
den årlige indtægt fra ophavsret-
tigheder overstiger 50.000 kr. I
henhold til de almindelige moms-
regler er det den afgiftspligtig per-
sons ansvar at lade sig registrere på
det tidspunkt, hvor det er åbenlyst,
at den afgiftspligtige persons af-
giftspligtige omsætning vil over-
stige 50.000 kr.
Copydan Verdens TV påpeger, at
moms på ophavsretsvederlag vil
betyde, at det bliver dyrere for for-
brugerne at bruge audiovisuelle
produkter, hvilket vil have konse-
kvenser for dansk indholdspro-
duktion, da forbrugere af tv-pak-
ker ved indførelse af moms på op-
havsretsvederlag skal betale moms
af Copydan-vederlaget, som med-
fører en årlig ekstraudgift på ca.
300 mio. kr. på et underholdnings-
produkt. Copydan Verdens TV be-
mærker, at en ændring af Skatte-
styrelsens praksis fra 1990’erne vil
påvirke tv-kundernes betaling. Det
bliver således dyrere for forbru-
gerne. Fordyrelsen vil være særlig
mærkbar i et land som Danmark
med en høj momssats.
Det antages, at moms på ophavs-
rettigheder vil fordyre priserne på
tv-abonnementer svarende til den
del af det umiddelbare provenu,
som kan henføres direkte til salg af
tv-abonnementer mv. Når noget
omfattes af momspligt, gives der
dog samtidig fradrag for momsud-
gifter relateret til de momspligtige
aktiviteter.
Det bemærkes, at Copydan Ver-
dens TV i 2019 betalte ca. 1,3 mia.
kr. til rettighedshavere. Skattemini-
steriet har på baggrund af dette tal,
korrigeret for salg til momspligtige
personer, skønnet over fald i ud-
betalinger de kommende år og
skønnet over forvaltningsorganisa-
tionernes fradragsret mv., hvilket
har medført et justeret provenu-
skøn i det reviderede lovforslag.
Side 6 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Copydan Verdens TV spørger, om
Skatteministeriet har overvejet en
lavere momssats, som andre EU-
lande benytter sig af? Eller et la-
vere afgiftsgrundlag, som gælder
for kunstgenstande?
Skiftende regeringer har gennem
årene fastholdt det danske moms-
system med én momssats, da diffe-
rentierede momssatser har væsent-
lige ulemper. Ønskes støtte til spe-
cifikke brancher eller formål, bør
andre midler tages i brug. Det la-
vere afgiftsgrundlag for levering af
førstegangsalg af kunstværker er
en særlig dansk undtagelse, som
har helt specifik hjemmel i EU-
reglerne (en såkaldt stand still-be-
stemmelse), og den kan ikke udvi-
des til fx meddelelse af licenser til
ophavsrettigheder.
Copydan Verdens TV anfører, at
de ophavsretlige betalinger, der fo-
retages af tv-distributørerne, og
som bl.a. er knyttet til dansk public
serviceindhold, efter forslaget vil
blive tillagt moms, hvilket gør det
mindre attraktivt for tv-distributø-
rerne at distribuere dansk public
service-indhold i tv-pakkerne og
giver en risiko for, at public ser-
vice-indhold i mindre grad medta-
ges i tv-pakkerne. Der kan eksem-
pelvis være tv-distributører, der
undlader at medtage DRTV, eller
som helt eller delvist undlader at
medtage TV2-regionernes egne tv-
kanaler. Copydan Verdens TV an-
fører, at mindre distribution ligele-
des kan være skadeligt for den
fremtidige digitale indholdspro-
duktion.
Det er i forbindelse med afskaffel-
sen af medielicensen aftalt, at de
public service-institutioner, der får
nedsat deres momsfradragsret på
grund af bortfald af medielicensen,
kompenseres for tabet af moms-
fradrag. Af denne grund forventes
det, at omkostningerne ved pro-
duktionen af public-service tv ikke
vil blive belastet af moms på licens
til ophavsrettigheder.
Copydan Verdens TV anfører, at
forslaget vil udstede en
I høringssvaret fra Danske Medie-
distributører er det vurderet, at
Side 7 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ekstraregning på op til ca. 300 mio.
kr. om året til danske tv-distributø-
rer.
De danske tv-distributører er de
facto i konkurrence med techgi-
ganterne, der i praksis er gatekee-
pers på internettet. Ved at svække
den danske infrastruktur, som tv-
distributørerne driver, enten kom-
mercielt eller på andelsbasis, frem-
mes direkte distribution over inter-
nettet og techgiganternes rolle.
Copydan Verdens TV mener, at
det er stik imod regeringens over-
ordnede politik. Lovforslaget inde-
holder ingen forslag om, hvordan
disse negative virkninger kan imø-
degås, reduceres eller kompenseres
på anden vis.
prisforhøjelsen typisk vil blive 15-
20 kr. pr. måned afhængigt af
abonnement og udbyder. Det er
muligt, at denne prisstigning på tv-
abonnementer vil øge den allerede
igangværende udvikling, hvor tv-
abonnementer fravælges til fordel
for fx streamingabonnementer på
Netflix eller lignende. Det bemær-
kes dog, at streamingudbydere
som Netflix, HBO m.fl. også beta-
ler for ophavsrettigheder med en
pris, der aftales mellem parterne,
og der vil også være moms på
denne betaling. Momsen vil såle-
des være neutral for konkurrence-
forholdet mellem tv-abonnemen-
ter og streamingtjenester.
Moms på ophavsretsvederlag vil
potentielt medføre fravalg, opsi-
gelser og nedskaleringer af kabel-
tv-abonnementer, hvilket vil være
problematisk. Kunderne vil i ste-
det vælge udenlandske streaming-
tjenester, der i dag ikke i samme
grad bidrager til det kulturelle
kredsløb, hvor ophavsretsvederlag
bliver brugt til at finansiere nye
produktioner. Færre kunder med
tv-pakker giver færre penge til
fremtidige danske produktioner.
Som anført ovenfor betaler uden-
landske udbydere også for ophavs-
rettighederne, og der vil være
moms på denne betaling og mulig-
hed for fradrag. Prisen på rettighe-
derne kommer an på de indgåede
aftaler.
Copydan Verdens TV bemærker,
at det ikke i lovforslaget er nær-
mere forklaret, hvorfor forslaget er
nødvendigt for at overholde Dan-
marks EU-retlige forpligtelser,
Danmark har som nævnt i lov-
forslaget pligt til at efterleve EU-
Domstolens dom af 21. januar
2021 i sag C-501/19, UCMR -
ADA.
Side 8 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
herunder hvad der i henhold af
EU-retten består af valgmulighe-
der.
På baggrund af bl.a. høringssvar er
lovforslaget blevet justeret i for-
hold til EU-retten. Forslaget er
ændret, så de enkelte kunstnere
fortsat kan være momsfritaget i re-
lation til meddelelse af licenser til
deres ophavsrettigheder. I efterføl-
gende led – fx forvaltningsorgani-
sationers leveringer til virksomhe-
der m.fl. – vurderes det, at leverin-
gerne skal være momspligtige for
at overholde EU-retten. Der hen-
vises til kommentarerne til FSR
vedr. ændringen af forslaget.
Copydan Verdens TV mener ikke,
at det står klart, hvordan Skattemi-
nisteriet og Skattestyrelsen mener,
at moms skal håndteres i tilfældet
med Copydan Verdens TV, der
som nævnt ikke udbetaler direkte
til de individuelle rettighedshavere,
men til medlemsorganisationerne.
Denne situation er uomtalt i lov-
bemærkningerne.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nernes momsforhold ikke berøres.
Leveringer i øvrige led – herunder
mellem Copydan Verdens TV og
medlemsorganisationer vil være
momspligtige. Copydan Verdens
TV vil kunne udstede afregnings-
bilag.
Copydan Verdens TV påpeger, at
mange forvaltningsorganisationer,
herunder Copydan Verdens TV,
har langvarige licensaftaler, ofte
over flere år, og at indførelse af
moms vil have konsekvenser for
disse aftaler, hvor man har indret-
tet sig efter, at der ikke er moms
på.
I civilretlige aftaler tages der al-
mindeligvis forbehold for ændrin-
ger af lovgivningen, herunder
skatte- og afgiftslovgivningen. Det
formodes også at være tilfældet i
aftaler mellem forvaltningsorgani-
sationer og de virksomheder, der
køber licenser til ophavsrettighe-
der.
Copydan Verdens TV anfører, at
selv med optimerede processer for
fakturering, modtagelse af veder-
lag, selfbilling og udbetaling af ve-
derlag, vil forvaltningsorganisa-
En virksomheds afregningsperiode
afgøres af virksomhedens omsæt-
ning. Såfremt der ikke er sammen-
hæng i dag mellem opkrævning af
betaling for udnyttelsen af
Side 9 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
tionerne blive likviditetsmæssigt
ramt af moms. Eksempelvis når
vederlag skal udbetales til en med-
lemsorganisation, skal der foreta-
ges en selfbilling, og inden udbeta-
lingen kan foretages, skal momsre-
fusionen modtages fra SKAT, da
forvaltningsorganisationen kun har
beløbet uden moms stående i ban-
ken. Der er ikke altid en tidsmæs-
sig sammenhæng i forhold til,
hvornår et vederlag faktureres
overfor en kunde og for, hvornår
der kan fordeles og udbetales vi-
dere til en medlemsorganisation.
rettigheder og den fremtidige beta-
ling af moms, kan fx ændrede be-
talingsmønstre afhjælpe eventuelle
likviditetsmæssige udfordringer.
Copydan Verdens TV anfører, at
forvaltningsorganisationernes og
medlemsorganisationernes it- og
afregningssystemer skal ændres ra-
dikalt.
Copydan Verdens TV påpeger, at
moms vil forøge omkostningerne
og dermed formindske de vederla-
gene, der kan fordeles. Copydan
Verdens TV har endnu ikke lavet
endelige beregninger af de økono-
misk-administrative konsekvenser
af lovforslaget for Copydan AV-
foreningerne, men forventer, at
det bliver flere millioner kroner.
Når det i konsekvensskemaet på s.
42 i lovudkastet anføres, at de ad-
ministrative konsekvenser for er-
hvervslivet samlet vurderes at ligge
på under 4 mio. kr., må det således
anses for ganske uholdbart.
Det præciseres i lovforslaget, at
forvaltnings- og medlemsorganisa-
tioner fremover vil skulle momsre-
gistreres og lægge moms på deres
opkrævninger af licens til rettighe-
der, som sendes til virksomheder,
foreninger mv., som det er tilfæl-
det for enhver anden afregning af
en momspligtig aktivitet. Endvi-
dere vil forvaltningsorganisationer-
nes/medlemsorganisationernes af-
regningsbilag over for arvinger
være momspligtige, hvis arvingen
modtager udbetalinger, der over-
stiger 50.000 kr. årligt. Forvalt-
nings- og medlemsorganisatio-
nerne må således forventes at få
engangsomkostninger til it-omlæg-
ning mv. samt løbende administra-
tive omkostninger til at overholde
de generelle regler på momsområ-
det, som fx angivelse og betaling af
moms.
De administrative omkostninger
for forvaltnings- og medlemsorga-
nisationerne forventes at være
Side 10 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
reduceret med det justerede lov-
forslag, hvor der ikke er moms i
leddet mellem kunstneren og med-
lemsforeningen/forvaltningsorga-
nisationen.
For så vidt angår lovforslagets
skøn over administrative omkost-
ninger for erhvervslivet bemærkes,
at dette afsnit kun omfatter private
danske virksomheder (fysiske per-
soner, selskaber og andre juridiske
personer), som producerer og/el-
ler leverer varer og/eller tjeneste-
ydelser på markedsmæssige vilkår
med det formål at generere profit
til ejerkredsen, jf. Erhvervsstyrel-
sens vejledning om erhvervsøko-
nomiske konsekvenser. OBR har
lagt til grund, at forvaltnings- og
medlemsorganisationerne er non-
profit-foretagender, der falder
uden for dette virksomhedsbegreb.
Deres administrative omkostnin-
ger som følge af moms på salg af
licens til rettigheder indgår dermed
ikke i OBR’s skøn.
Copydan Verdens TV skal i givet
fald håndtere, at nogle ophavsrets-
vederlag er momsfrie (blankme-
die), mens resten er momsbelagt.
Dette rejser også spørgsmålet om,
hvordan administrationsudgif-
ter/fradrag i blankmedievederlaget
håndteres, både hos Copydan og
hos medlemsorganisationerne. Co-
pydan Verdens TV forudsætter, at
der skal opkræves moms af det ad-
ministrationsvederlag, der opkræ-
ves hos rettighedshaverne for Co-
pydans administration af blankme-
dievederlaget, og oplyser, at
Den momsmæssige behandling af
følgeretsvederlag og blankbånds-
vederlag ændres ikke ved lov-
forslaget. De to former for veder-
lag ligger fortsat uden for momslo-
vens anvendelsesområde og er der-
med ikke pålagt moms. Derimod
er det momspligtigt at admini-
strere, at andre modtager de to
former for vederlag, hvis admini-
strator modtager vederlag for ad-
ministrationen, men dette vil som
nævnt samtidig give mulighed for
fradrag for momsudgifter relateret
til de momspligtige aktiviteter.
Side 11 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
blankmedievederlaget kun udbeta-
les til rettighedshavere, der har
solgt momspligtige rettigheder.
Copydan Verdens TV anfører, at
det momspligtige vederlag har en
umiddelbar tilknytning til rettig-
hedshavernes momspligtige ind-
tægter, hvorfor rettighedshaverne
bør kunne fradrage moms på ad-
ministrationsvederlaget, så der ikke
opstår en momsbelastning i denne
sammenhæng. Copydan Verdens
TV påpeger, at Skatteministeriet
generelt har anført i forslaget, at
rettighedsmodtagere ikke rammes
økonomisk af forslaget, hvorfor
Copydan Verdens TVs forståelse
synes at være i overensstemmelse
med Skatteministeriets antagelse.
Copydan Verdens TV beder Skat-
teministeriet bekræfte ovenstående
fortolkning.
Kunstnere vil i det tilrettede lov-
forslag fortsat ikke have fradrags-
ret for administrationsydelsen, da
det justerede forslag ikke ændrer
på kunstnernes momsmæssige for-
hold.
Samlet set er det Copydan Ver-
dens TVs opfattelse, at spørgsmå-
let om indførelse af moms på
ophavsretsvederlag endnu ikke er
analyseret tilstrækkeligt til, at det er
modent til at blive fremsat som
lovforslag i Folketinget.
Det bemærkes, at det lovforbere-
dende arbejde har pågået i over 1
år, og at Skatteministeriet og Kul-
turministeriet har afholdt flere mø-
der med aktører fra de berørte
brancher som led i det lovforbere-
dende arbejde, hvor en række væ-
sentlige problemstillinger er blevet
fremført og adresseret. Forslaget
er endvidere – blandt andet på
baggrund af de modtagne hørings-
svar – blevet justeret. Det juste-
rede lovforslag vurderes kun at ud-
vide momspligten, hvor det er
nødvendigt for at efterleve EU-
retten. Danmark vil i øvrigt kunne
blive mødt med en traktatkrænkel-
sessag, såfremt Danmark
Side 12 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
forsømmer at indrette sin lovgiv-
ning i overensstemmelse med en
præjudiciel afgørelse truffet af EU-
Domstolen inden for en rimelig
frist.
Copydan – Tekst &
Node
Copydan Tekst & Node anfører,
at høringsfristen for de elementer i
lovforslaget, der først træder i
kraft i 2023, er unødigt kort, så
SKAT bør give en længere hø-
ringsperiode.
Lovforslaget har været sendt i al-
mindelig høring med en frist på 4
uger iht. retningslinjerne for hø-
ring af lovforslag.
Copydan Tekst & Node anfører,
at virksomheder med en omsæt-
ning på over 50 mio. kr. afregner
moms månedsvis uden mulighed
for at søge om en længere afreg-
ningsperiode. Da Copydan Tekst
& Node altid starter året med at
tildele vederlag til rettighedsha-
verne, vil der komme væsentligt
mere købsmoms end salgsmoms i
januar.
Copydan Tekst & Node anfører,
at der skulle refunderes købsmoms
for mere end 40 mio. kr. fra SKAT
i januar. Copydan Tekst og Node
bemærker, at for at udjævne de
store månedlige forskelle i forhold
til afregning af moms, foreslås det,
at det indskrives i lovforslaget, at
virksomheden kan vælge en anden
momsperiode end månedlig - fx
kvartalsvis eller halvårligt. Et alter-
nativ kan være, at momsperioden
fastsættes pba. den reelle omsæt-
ning i forvaltningsorganisationen –
dvs. forvaltningsomkostningerne.
Det bemærkes, at den årlige om-
sætning målt ved
Bl.a. på baggrund af de indkomne
høringssvar er lovforslaget ændret
væsentligt, så leverancen mellem
kunstneren og forvaltningsorgani-
sationen/medlemsorganisationen
fortsat vil være momsfri. Copydan
Tekst og Node vil derfor ikke have
købsmoms i forbindelse med ud-
betalingerne (indkøbet fra kunst-
nerne). Der henvises til kommen-
tarerne til FSR vedr. ændringen af
forslaget.
Efter ændringen af lovforslaget er
det ikke relevant at fastsætte sær-
lige metoder for forvaltningsorga-
nisationers opgørelse af omsætnin-
gen set i forhold til afgiftsperio-
den. Dertil kommer, at det ikke er
muligt indenfor EU-reglerne at
fastsætte særlige afregningsperio-
der på brancheniveau eller efter
omkostningsniveau.
Side 13 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
forvaltningsomkostningerne er på
ca. 30 mio. kr., hvilket giver mulig-
hed for en kvartalsvis momsperi-
ode.
Copydan Tekst & Node anfører,
at det fremgår af bemærkningerne
til lovudkastet, at forvaltningsorga-
nisationerne har mulighed for at
lave afregningsbilag på vegne af
rettighedshaverne. Det er helt es-
sentielt, at dette fastholdes i det
kommende lovforslag, idet den en-
kelte rettighedshaver ikke ved,
hvor stort et vederlag denne årligt
er berettiget til.
Mulighederne for afregningsbilag
er af generel karakter. Da lov-
forslaget ændres, så der ikke skal
betales moms mellem kunstner og
forvaltningsorganisation/med-
lemsorganisation, er spørgsmålet
om afregningsbilag ikke længere
relevant mellem disse parter. Af-
regningsbilag vil kunne bruges fx
ved afregningen til kunstneres ar-
vinger. Der henvises til kommen-
tarerne til FSR vedr. ændringen af
forslaget.
Copydan Tekst & Node anfører li-
gesom Copydan AV-foreningerne,
at rettighedshavere kan modtage
rettighedsvederlag fra flere forvalt-
ningsorganisationer, hvilket den
enkelte forvaltningsorganisation
ikke har kendskab til. Copydan
Tekst & Node foreslår, at det tyde-
ligt kommer til at fremgå af lov-
forslaget, at forvaltningsorganisati-
onerne friholdes for ansvar i for-
hold til indberetningspligten, og at
det er den enkelte rettighedshaver,
der skal gøre forvaltningsorganisa-
tionen opmærksom på, om veder-
laget samlet set overstiger 50.000
kr.s grænsen.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV vedr. ansvar
og registreringsgrænsen, idet det
bemærkes, at lovforslaget er æn-
dret, så kunstnere ikke bliver
momspligtige. Arvinger kan dog
blive det. Der henvises til kom-
mentaren til FSR vedr. ændringen
af forslaget.
Det fremgår af bemærkningerne
(s.15) til høringsudkastet, at arvin-
ger også ville kunne anses for
Momsfritagelsen for kunstnerisk
virksomhed i momslovens § 13,
stk. 1, nr. 7, er personlig og omfat-
ter derfor alene kunstneren selv.
Side 14 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
momspligtige. Arvinger har ikke
selv udført en kreativ indsats for
de vederlag de modtager fra
forvaltningsorganisationen og dri-
ver efter Tekst & Nodes opfattelse
derfor ikke økonomisk virksom-
hed i momslovens forstand. Det
foreslås, at rettighedsvederlag til
arvinger fritages for momspligt.
Det betyder, at alle andre, herun-
der arvinger, medlemsforeninger
og forvaltningsorganisationer, ikke
er omfattet af momsfritagelsen.
EU-Domstolen har afsagt en dom
om, at meddelelse af licens til op-
havsrettigheder er økonomisk
virksomhed og omfattet af moms-
lovens anvendelsesområde, jf.
kommentaren til FSR nedenfor.
Hermed vil fx arvinger skulle lade
sig momsregistre, såfremt registre-
ringsgrænse på 50.000 kr. overskri-
des.
Copydan Tekst & Node anfører,
at de modtager vederlag fra – og
udbetaler vederlag til – forvalt-
ningsorganisationer i lande, der lig-
ger både inden for og uden for
EU. Disse vederlag udgøres af en
samlet sum af rettighedsvederlag
og afsendes/modtages uden
moms.
Copydan Tekst & Node anfører
at, hvis der skal afregnes 25 pct. i
moms af den samlede modtagne
sum fra udenlandske forvaltnings-
selskaber, mister de danske rettig-
hedshavere disse penge. Ligeledes
vil vederlag, som Copydan Tekst
& Node udbetaler til amerikanske
rettighedshavere, blive udbetalt
som en samlet sum til den forvalt-
ningsorganisation, der repræsente-
rer disse rettighedshavere. Disse
vederlag er opkrævet med 25 pct.
moms.
Copydan Tekst & Node påpeger,
at det ikke er omtalt i
Det momsmæssige beskatnings-
sted (leveringsstedet) for ret-
tighedsindtægter modtaget fra ud-
landet vil være i udlandet, og der
skal derfor ikke lægges dansk
moms på beløbet. Vederlag betalt
til udenlandske forvaltningsorgani-
sationer vil være vederlag for ydel-
ser med leveringssted i Danmark.
Den danske forvaltningsorganisa-
tion skal betale momsen efter reg-
lerne om omvendt betalingspligt.
Forvaltningsorganisationen vil
imidlertid have fradragsret for
momsen efter de almindelige
momsregler.
Side 15 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
bemærkningerne til lovforslaget,
hvordan forvaltningsorganisatio-
nerne skal
forholde sig til denne problematik,
og der ønskes derfor svar på dette.
Copydan Tekst & Node bemær-
ker, at de tidligere har fremsendt et
forslag til SKAT, hvor Copydan
Tekst & Node redegør for den
økonomiske risiko, SKAT løber
ved at overlade indberetning af
moms til den enkelte rettighedsha-
ver. Hvis forvaltningsorganisatio-
ner derimod har mulighed for at
afregne opkrævet moms, sikres
det, at afregning af moms foregår
100 pct. korrekt og rettidigt.
Copydan Tekst & Node oplyser, at
denne pragmatiske måde at sikre
korrekt afregning af opkrævede
rettighedsvederlag allerede bruges i
både Sverige og Finland, og det fo-
reslås, at det også bliver en mulig-
hed i Danmark.
I henhold til momsloven og det
bagvedliggende momssystemdirek-
tiv er det som udgangspunkt altid
den registreringspligtige person,
der skal indbetale momsen for sine
leveringer mod vederlag.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nerne fortsat vil være momsfrita-
get for meddelelse af licens til op-
havsrettigheder.
Copydan Tekst & Node har aftaler
med en række kunder, der ikke har
fradragsret for købsmoms såsom
fri- og privatskoler, private børne-
haver, kor og alsangs-arrangemen-
ter, som vil blive belastet økono-
misk med ekstra 25 pct. Af be-
mærkningerne til lovforslaget
fremgår det implicit, at Copydan
Tekst & Nodes øvrige kunder så-
som folkeskoler, gymnasier, pro-
fessionshøjskoler, universiteter
m.fl. har fradragsret for købs-
moms.
Momsfritagne virksomheder og
foreninger har ikke fradragsret for
moms. Disse private virksomheder
og foreninger vil derfor blive øko-
nomisk belastet, medmindre de
kompenseres uden for momssyste-
met, hvilket fx sker til de kommu-
nale folkeskoler gennem Inden-
rigs- og Boligministeriets momsre-
fusionsordning for kommuner og
regioner. Private uddannelsesste-
der vil dermed få en øget omkost-
ning set i forhold til offentlige ud-
dannelsessteder, og det må umid-
delbart forventes, at den øgede
Side 16 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
omkostning på sigt overvæltes i
priserne.
Copydan Tekst & Node har ikke
kendskab til, hvordan denne fra-
dragsmekanisme foregår for de her
nævnte kundegrupper. Det bør
derfor være SKATs opgave at
sikre, at informationen vedrørende
dette når ud til alle berørte parter.
Det er kutyme, at Skatteforvaltnin-
gen orienterer om ny lovgivning,
når den er vedtaget, og Skattefor-
valtningen er opmærksom på, at
der er tale om en branche, som
ikke tidligere har håndteret moms.
Copydan Tekst & Node bemær-
ker, at der stadig er mange ube-
kendte ift., hvordan forvaltningen
af moms på vederlag skal håndte-
res. Det er ikke muligt at påbe-
gynde implementeringen af de
nødvendige systemmæssige IT-æn-
dringer, før disse ubekendte er af-
klaret. Derfor foreslår Copydan
Tekst & Node at udsætte ikrafttræ-
delsestidspunktet for denne del af
lovforslaget til den 1. januar 2024.
Da det ændrede lovforslag forenk-
ler regelsættet og byrder væsent-
ligt, er det fortsat Skatteministeri-
ets vurdering, at det er rimeligt at
lade de foreslåede regler træde i
kraft den 1. januar 2023.
Copydan Tekst & Node påpeger,
at rettighedshavere, der modtager
vederlag fra Copydan Tekst &
Node, vil blive berørt af lovforsla-
get på andre områder end de ve-
derlag, de modtager fra Copydan
Tekst & Node.
At rettighedsindehaverne kan
modtage beløb fra forskellige kil-
der, vil efter ændringen af lov-
forslaget ikke være relevant, da
kunstnernes leveringer er momsfri.
Det vil således kun være moms-
mæssigt relevant for arvinger eller
andre, der fuldt ud har erhver-
vet/købt rettigheden. Det er den
afgiftspligtige person – fx arvingen
– der skal have det samlede over-
blik over modtagne vederlag og
lade sig momsregistrere, hvis de
samlede vederlag overstiger 50.000
kr. årligt.
Side 17 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Create Denmark Create Denmark anfører, at i prak-
sis overdrager den enkelte kunst-
ner ofte sin eneret til producenten
i medfør af individuel aftale eller
overenskomst, og producenten
(der herefter kan videreoverdrage
denne til tjenesteudbyderen) har
derefter den fulde dispositionsret.
Kunstnerne bevarer dog en op-
havsretlig baseret vederlagsret, da
det er muligt i dansk ret at adskille
dispositionsretten fra den økono-
miske vederlagsret.
Create Denmark synes ikke, at lov-
bemærkningerne harmonerer med
eller forholder sig til denne cen-
trale sondring. Hvilken betydning
har det?
En fuld overdragelse af en ophavs-
ret til en anden end den oprinde-
lige indehaver eller dennes arvin-
ger er efter gældende ret moms-
pligtig. Denne retstilstand berøres
ikke af lovforslaget.
Lovforslaget drejer sig kun om si-
tuationer, hvor kunstneren eller
dennes arvinger bevarer rettighe-
den, men overlader det til fx for-
valtningsorganisationer at meddele
licens til brug af rettigheden til
virksomheder mv.
Create Denmark anfører, at de på
baggrund af en vederlagsret ikke
har mulighed for at nægte en tilla-
delse (nedlægge forbud). På side
14 (nederst) i lovbemærkningerne
indikeres, at der i sådanne tilfælde
ikke skal pålægges moms. Create
Denmark spørger, hvordan dette
skal forstås?
Bemærkningerne i lovforslaget var
rettet mod det tilfælde, hvor en
kunstner var lønmodtager, og hvor
vederlaget for ophavsrettigheden
var en del af lønnen. Lønindkomst
er ikke momspligtig. Forslaget er
ændret, så kunstnerne – også
selvom indtægten ikke er lønind-
komst – fortsat er momsfritaget.
De tidligere bemærkninger i forsla-
get er derfor ikke længere rele-
vante, og forslagets bemærkninger
er derfor ændret.
Create Denmark anfører, at i nogle
aftaletilfælde agerer Create Den-
mark som repræsentant for med-
lemsorganisationerne, i andre til-
fælde agerer Create Denmark i
eget navn. Create Denmark admi-
nistrerer og modtager i begge
Det er i lovforslaget tydeliggjort, at
kun forholdet mellem kunstner og
medlemsorganisation/forvalt-
ningsorganisation fortsat vil være
momsfritaget. Leveringer mellem
fx en forvaltningsorganisation og
en medlemsforening er derfor
Side 18 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
tilfælde rettighedsvederlag fra afta-
leerhververne, som både kan være
danske producenter eller dan-
ske/udenlandske tjenesteudbydere.
Create Denmark bemærker, at de
ikke fordeler rettighedsvederlag di-
rekte til individuelle rettighedsha-
vere, men derimod til foreningens
medlemsorganisationer på basis af
internt aftalte fordelingsregler.
Medlemsorganisationerne fordeler
derefter de indkomne betalinger til
både medlemmer og ikke-medlem-
mer på grundlag af egne fastsatte
fordelingsplaner.
momspligtige. Begge parter skal
lade sig momsregistrere, hvis den
årlige omsætning er over 50.000
kr., og såfremt det ønskes, kan der
anvendes afregningsbilag. Det be-
mærkes dog, at når noget omfattes
af momspligt, gives der samtidig
fradrag for momsudgifter relateret
til de momspligtige aktiviteter. Der
henvises til kommentarerne til Co-
pydan Tekst & Node vedr. uden-
landske parter.
Create Denmark mener ikke, at
det er tydeligt beskrevet i lovbe-
mærkningerne, hvordan momsen
skal håndteres, når medlemsorga-
nisationerne er et mellemled?
Det antages, at der i praksis vil
blive anvendt afregningsbilag.
Create Denmark bemærker, at en
del aftaler om betaling for udnyt-
telse af rettigheder på det audiovi-
suelle område indgås som uopsige-
lige aftaler, der fastsætter vilkår for
rettighedsbetalingen ud i fremti-
den. Hvilke konsekvenser vil lov-
forslaget få for allerede indgåede
(og uopsigelige) aftaler om lø-
bende rettighedsbetaling?
Der henvises til kommentar til Co-
pydan Verdens TV vedr. civilret-
lige aftaler.
Create Denmark vurderer, at en
momspligt vil medføre betragtelige
prisstigninger for især danske tv-
seere, og at det vil sætte tv-distri-
butørernes rettighedsbetaling til
Copydan under pres. Lovforslaget
indeholder ikke en nærmere be-
skrivelse af disse virkninger. Hertil
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV vedr. pris-
stigninger på tv-abonnementer og
risikoen for nedgang i efterspørgs-
len.
Det bemærkes, at det ikke er mu-
ligt inden for momssystemet at
Side 19 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
spørger Create Denmark om,
hvordan konsekvenserne vurderes,
og hvordan de negative virkninger
og risikoen for færre rettighedsind-
tægter kan imødegås?
imødegå spørgsmålet vedr. nega-
tive virkninger på berørte marke-
der samt spørgsmålet vedr. færre
rettighedsindtægter.
Create Denmark anfører, at de ad-
ministrative konsekvenser for er-
hvervslivet, herunder forvaltnings-
organisationer er vurderet alt for
lavt.
Der henvises bl.a. til kommentaren
til Copydan Verdens TV vedr. de
administrative omkostninger.
Create Denmark anfører, at det er
betænkeligt at fremme nærværende
lovforslag, der indeholder adskil-
lige uafklarede juridiske og økono-
miske konsekvenser. Create Den-
mark støtter desuden op om hø-
ringssvar fra Samrådet for Op-
havsret og Copydan Verdens TV.
Det er vurderingen, at det æn-
drede lovforslag kun udvider
momspligten, hvor det er nødven-
digt for at efterleve EU-retten. Der
henvises til kommentaren til Copy-
dan Verdens TV.
Danmarks Private Sko-
ler – grundskoler og gym-
nasier, Friskolerne, Lil-
leskolernes Sammenslut-
ning, Foreningen af
Kristne Friskoler, Deut-
scher Schul- und Sprach-
verein für Nordschleswig,
Højskolerne og Frie Fag-
skoler (Skoleforeningerne
for de frie skoler)
Skoleforeningerne for de frie sko-
ler i Danmark anfører, at den fore-
slåede ændring vedr. momsfritagel-
sen for kunstnerisk virksomhed,
der medfører, at meddelelse af li-
cens til ophavsrettigheder ikke
længere kan sælges uden moms,
medfører en ekstra skattebyrde for
de berørte skolers uddannelsesud-
gifter.
Momsfritagelsen i momslovens §
13, stk. 1, nr. 7, gælder alene for
kunstnerens levering i eget navn.
Når meddelelse af licens til op-
havsrettigheder foregår via en for-
valtningsorganisation i organisatio-
nens navn, er dette ikke omfattet
af momsfritagelsen, men er moms-
pligtigt i henhold til momslovens §
4, stk. 4. Dette præciseres i be-
mærkningerne til lovforslaget.
Skoleforeningerne for de frie sko-
ler anfører, at det er så godt som
umuligt at drive undervisningsvirk-
somhed uden at benytte ophavs-
retligt beskyttet materiale. For
mange af de frie og private skoler
og institutioner vil det have store
Det er et grundlæggende princip i
momssystemet, at virksomheder
mv. kun kan fradrage moms på
indkøb, der anvendes til moms-
pligtige formål. Det følger derfor,
at de momsfri skoler ikke indenfor
momssystemet kan fradrage/få
Side 20 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
konsekvenser, hvis der fremadret-
tet lægges 25 pct. moms på bl.a.
det kopieringsvederlag Copydan
Tekst & Node opkræver for kopi-
ering af ophavsretligt beskyttet
materiale på uddannelsesområdet i
Danmark. Skolerne kan ikke ud-
ligne momsen. Momsbyrden vil
alene kunne opvejes ved at øge
egenbetaling og skolepenge hos
brugerne.
refunderet deres købsmoms.
Moms overvæltes som udgangs-
punkt i priserne, og det vil således
være den endelige forbruger, der
belastes af momsen i form af hø-
jere priser.
Dansk Artist Forbund
(DAF)
DAF bifalder, at det fremover er
mere klart fastslået i momsloven,
at privatundervisning er momsfri-
taget. Den klarhed gør det admini-
strativt nemmere for alle parter.
DAF anfører, at da rettighedsve-
derlag indgår i et medlems samlede
indtjening, får momspligt på ret-
tighedsvederlag naturligvis stor
indvirkning på DAFs medlemmer.
DAF anfører på linje med øvrige
høringssvar, at lovforslagets kon-
sekvenser er underbelyste. Dette
gælder særligt ift. berørte kunst-
nere.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nernes levering af licens til op-
havsret fortsat vil være momsfri.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og FSR
vedr. ændringen af forslaget.
DAF anfører, at man i forbindelse
med lovforslaget bør undersøge,
hvordan momspålæggelsen påvir-
ker rammevilkårene for den dan-
ske indholdsproduktion.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV vedr. de
økonomiske og administrative
konsekvenser samt risikoen for
nedgang i efterspørgslen.
DAF vil gerne høre, hvor mange
og hvordan kunstnere berøres af
lovforslaget, hvordan forholder
lovforslaget sig til anden
Idet lovforslaget er ændret, så
kunstnernes egen meddelelse af li-
cens anses for at være
Side 21 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
lovgivning og hvilke konsekvenser
får det for det samlede kulturliv.
momsfritaget, bliver der ikke ad-
ministrative byrder i forhold til
kunstnerne.
Det bemærkes yderligere, at
stigende priser på fx tv-abonne-
menter alt andet lige vil reducere
efterspørgslen efter tv-abonne-
menter. Dette kan have afledte ne-
gative konsekvenser for efter-
spørgslen efter licens til rettighe-
der.
Den konsekvensvurdering, der fo-
religger i lovforslaget, er efter
DAFs opfattelse ikke dækkende.
DAF anfører, at med lovforslaget
må følge, at enhver kunstner med
ophavsret bliver en afgiftspligtig
person, om end den enkelte kunst-
ner kan have indtægter, der ikke
når op til den almindelige registre-
ringsgrænse på 50.000 kr. DAF på-
peger, at hvis man kommer over
registreringsgrænsen bliver man
med de almindelige regler registre-
ringspligtig.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og FSR
vedr. ændringen af lovforslaget og
registreringsgrænsen.
DAF anfører, at det er rigtigt, at
mange kunstnere årligt modtager
beløb fra de enkelte forvaltnings-
selskaber under registreringsgræn-
sen på kr. 50.000 kr. Men mange
kunstnere, herunder DAFs med-
lemmer, modtager udbetalinger af
rettighedsvederlag fra flere forskel-
lige kilder – hver kilde med sit eget
udbetalingsinterval og beløbsstør-
relse. Der kan for det enkelte med-
lem være tale om op til 5-6 for-
skellige udbetalingskilder.
Da kunstnerne efter det ændrede
lovforslag fortsat vil være moms-
fritaget, er dette ikke længere rele-
vant for kunstnerne. Kunstneres
arvinger skal imidlertid lade sig
momsregistrere, hvis den samlede
indtægt for ophavsrettigheder
overstiger 50.000 kr. årligt. DAF
skal i forbindelse med afregning
med arvinger tjekke, om arvingen
har et momsnummer.
Side 22 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
DAF anfører, at betaling for brug
af rettigheder ikke er et aktivt salg
af en momspligtig ydelse på traditi-
onel vis. En stor del af DAFs
medlemmer er også medlemmer af
Gramex, der forvalter den såkaldte
tvangslicens. Det vil sige, at kunst-
neren ikke kan forhindre brugen af
det ophavsretlige beskyttede værk.
Der er i momsretlig forstand ikke
forskel på frivillig levering eller
tvangslevering.
DAF anfører i lighed med øvrige
høringssvar, at rettighedsindtægter
varierer meget fra år til år, og det
gør det vanskeligt for den enkelte
kunstner at være på forkant af re-
gistreringspligten, og den dertil hø-
rende administrative håndtering.
Lovforslaget ændres, så kunstner-
nes egne leveringer af rettigheder
fortsat vil være momsfri.
DAF vurderer, at forslaget giver
øget kompleksitet, og at de nye
regnskabskrav giver særligt kunst-
nere, der både er udøvende og ska-
bende, en vanskelig opgave, der
kan kræve hjælp fra en revisor.
Dette anslås at koste mellem
10.000 – 15.000 kr. årligt. Det er
mange penge på et freelance-base-
ret arbejdsmarked, og det udfor-
drer rammevilkårene for at være
kunstner i Danmark.
Der henvises til kommentaren om
ændring af lovforslaget ovenfor,
hvorefter kunstnere ikke længere
omfattes af momspligten ved med-
delelse af licens til ophavsrettighe-
der.
DAF opfordrer til, at man i for-
bindelse med den videre behand-
ling af lovforslaget overvejer nøje,
hvordan man bedst muligt kan mi-
nimere de administrative byrder
for såvel kunstnerne som for for-
valtningsselskaberne.
Der henvises til kommentaren om
ændring lovforslaget ovenfor.
Side 23 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
DAF anfører, at på side 15 i for-
slaget fastslås det, at betalingerne
til kunstnerne fra forvaltningssel-
skaberne fortsat skal indberettes,
uanset om der er momspålæg eller
ej. Det forekommer at være en ny
praksis, som kan få betydning for
fx a-kassernes sagsbehandling og
mulige konsekvenser for kunst-
nerne bør afklares.
DAF anfører, at det bør undersø-
ges nærmere, om a-kasseforsikrede
kunstnere risikerer at miste ret-
tigheder i forhold til dagpengesy-
stemet og øvrige velfærdsydelser.
Lovforslaget ændrer ikke på, at
forvaltningsselskaberne skal indbe-
rette betalingerne til kunstnere og
arvinger. Endvidere er forslaget
ændret, så kunstnerne fortsat vil
være momsfritaget. Ud over for-
valtningsorganisationer mv. er ar-
vinger også momspligtige, hvis de
har indtægter fra ophavsrettighe-
der på over 50.000 kr. årligt. For
disse kan forholdet til sociale ydel-
ser være relevant og i den anled-
ning har Beskæftigelsesministeriet
oplyst følgende:
”Ændring af momsreglerne for
kunstnerisk virksomhed, så med-
delelse af licens til ophavsrettighe-
der med en omsætning højere end
50.000 kr. ikke længere kan sælges
uden moms, vil betyde, at nogle
personer i dagpengesystemet vil gå
fra at være defineret som lønmod-
tager til enten at drive selvstændig
virksomhed eller at have formue-
forvaltning, der ikke har betydning
for retten til dagpenge eller efter-
løn. Ændringen vil sidestille de på-
gældende personer med andre per-
soner i dagpengesystemet, som
også skal momsregistreres, hvis de
har en omsætning, som er højere
end 50.000 kr.
Ændringen vil endvidere for så
vidt angår personer, der modtager
pension eller andre sociale ydelser,
også sidestille personer, der har
kunstnerisk virksomhed med an-
dre personer, som skal momsregi-
streres, hvis de har en omsætning,
som er højere end 50.000 kr. Disse
personer vil på samme måde som i
Side 24 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
dagpengesystemet gå fra at være
defineret som lønmodtager til at
drive selvstændig virksomhed.
Det bemærkes, at i relation til soci-
ale pensioner som folkepension,
førtidspension og seniorpension
har det ikke en selvstændig betyd-
ning, om en udbetaling er moms-
pligtig.
Ændringerne i lovforslaget har så-
ledes ikke betydning for princip-
perne for beregning af pension.
Beregningen af pension sker
grundlæggende efter samme prin-
cipper, uanset om borgeren er løn-
eller honorarmodtager eller selv-
stændig.
Endvidere bemærkes, at i relation
til hjælp i kontanthjælpssystemet
har det heller ikke en selvstændig
betydning, om udbetalingen er
momspligtig.
Kontanthjælp mv. bortfalder ikke,
hvis en kontanthjælpsmodtager
bliver momsregistreret. Det afgø-
rende er i den sammenhæng, at på-
gældende står til rådighed for ar-
bejdsmarkedet. Det er således mu-
ligt at drive selvstændig virksom-
hed som bibeskæftigelse, og ind-
tægter herfra fratrækkes i kontant-
hjælpen uanset, om indtægterne er
momspligtige eller ej.”
DAF er stærkt bekymret for, hvad
konsekvensen bliver for kulturud-
buddet, når en ny afgift indføres.
Det bemærkes, at moms som ud-
gangspunkt overvæltes i prisen til
den endelige forbruger, og det er
derfor primært forbrugerne, der
berøres af momsen. Der kan dog
Side 25 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
også være dele af kulturlivet, der
vil få højere omkostninger, hvis de
anvender licens til rettigheder, og
således indirekte blive påvirket af
momspålæggelsen på meddelelse
af licens til ophavsrettigheder.
DAF anfører, at lovforslagets mer-
provenu må forventes at påvirke
kulturlivet, og at moms på ret-
tighedsvederlag vil udgøre en bety-
delig udgiftsstigning, hvis musik-
forbrugeren ikke er momsregistre-
ret og dermed ikke kan løfte mom-
sen; det gælder dele af kulturlivet,
fx musikfestivaler, der har opnået
momsfritagelse efter reglerne for
velgørende arrangementer samt
skoler, oplysningsforbund, kirker
m.fl.
Samlet set frygter DAF, at afgiften
vil påvirke både efterspørgsel og
udbud. Og det er et tiltag, der ram-
mer ekstra hårdt oven på Coro-
nakrisen, som særligt pressede de
frie aktører i kulturlivet.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV og Dansk
Live vedr. efterspørgsel. Herud-
over bemærkes, at momsfritagne
virksomheder og foreninger ikke
har fradragsret for moms. Når der
ikke er fradragsret, overvæltes
momsudgifter som udgangspunkt
ligesom øvrige omkostninger i pri-
serne, kontingenter eller lignende.
Kunstneres optræden på festivaler
vil fortsat være momsfri. Der hen-
vises til kommentarerne til Dansk
Live om forslagets rækkevidde for
de almennyttige foreningers aktivi-
teter, herunder festivaler.
DAF anfører, at i det omfang ar-
rangører ikke ønsker at hæve bil-
letpriserne, vil betalingsniveauet
for brug af ophavsretten sættes
under pres, hvilket vil få betydning
for kunstnernes indtægtsforhold.
Priser, herunder betaling for li-
censer til ophavsretsbelagte pro-
dukter, er et civilretligt anliggende.
DAF vil gerne opfordre til en
mere afbalanceret implementering
fx anvendelse af et reduceres af-
giftsgrundlag (de facto 5 pct.
moms) og en højere
Det lavere afgiftsgrundlag for leve-
ring af førstegangssalg af kunst-
værker er en særlig dansk regel (en
såkaldt ”stand-still”-bestemmelse)
og har helt specifik hjemmel i EU-
Side 26 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
registeringsgrænse som kendt fra
kunstners førstegangssalg af egne
værker.
reglerne. Reglen kan ikke udvides
til fx meddelelse af licenser til op-
havsrettigheder. De gældende EU-
regler giver heller ikke mulighed
for at fastsætte en forhøjet regi-
streringsgrænse, hvilket efter æn-
dring af lovforslaget heller ikke er
relevant, da kunstnere fortsat vil
være momsfritaget.
DAF opfordrer til, at ikrafttrædel-
sestidspunktet for ændringen af
momsloven for så vidt angår
moms på rettighedsvederlag ud-
skydes, som minimum til 1. januar
2025, ikke mindst af hensyn til den
prekære situation kulturlivet fort-
sat er i post-corona.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Tekst & Node vedr.
ikrafttræden.
DAF anfører endeligt, at volumen
af berørte borgere er underbelyst,
og at lovforslagets virkning for
kunstnernes rettigheder i øvrig
lovgivning bør undersøges nøjere
forud for fremsættelse i Folketin-
get.
Det er ikke muligt at sige præcist
hvor mange borgere, der via pris-
stigninger på ophavsretsbelagte
produkter, vil få en økonomisk
meromkostning. Danske Mediedi-
stributører bemærker dog i deres
høringssvar, at ca. 75 pct. af lan-
dets husstande har et tv-abonne-
ment. Da kunstnerne i det æn-
drede forslag ikke bliver moms-
pligtige, er det ikke vurderingen, at
lovforslaget kan berøre deres øv-
rige rettigheder.
Dansk Erhverv Dansk Erhverv anfører indled-
ningsvis, at en længere høringsfrist
havde været ønskeligt, og at Dansk
Erhvervs bemærkning skal ses i ly-
set heraf.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Tekst & Node vedr. hø-
ringsfristen for lovforslag.
Side 27 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Helt overordnet set anfører Dansk
Erhverv, at centrale aktører som
eksempelvis Danske Mediedistri-
butører, antenneanlæg herunder
Forenede Danske Antenneanlæg,
tv-distributører m.fl. ikke blevet
inddraget i det lovforberedende ar-
bejde, og disse aktører fremgår
end ikke alle sammen af høringsli-
sten.
Dansk Erhverv påpeger, at den
manglende inddragelse af samtlige
relevante aktører uden tvivl med-
virker til et ikke gennemarbejdet
og i øvrigt underbelyst forslag med
tilhørende bemærkninger.
I forbindelse med høringen blev
alle høringsparter opfordret til at
videregive udkastet til lovforslaget
til berørte parter, hvilket er sket i
vidt omfang. Der henvises til kom-
mentaren til Copydan Verdens TV
vedr. baggrunden for forslaget og
det lovforberedende arbejde.
Dansk Erhverv opfordrer Skatte-
ministeriet til at inddrage al rele-
vant EU-domstolspraksis, som
kan være med til at afklare, om der
findes praksis, som taler for en be-
varelse af den mangeårige, gæl-
dende danske momsfritagelse og
administrative praksis.
Henset til forslagets vidtrækkende
både økonomiske og administra-
tive konsekvenser beder Dansk
Erhverv ligeledes Skatteministeriet
om at overveje at rette henven-
delse til EU-Kommissionen med
henblik på en endelig afklaring af,
hvilke reelle forpligtelser Danmark
har i forhold til at agere i overens-
stemmelse med både momssy-
stemdirektivet og EU-Domstolens
praksis.
På baggrund af bl.a. høringssvar er
lovforslaget ændret, så kunstnerne
fortsat vil være momsfritaget for
deres meddelelser af licenser til de-
res ophavsretsbelagte produkter. I
forhold til de efterfølgende led –
fx forvaltningsorganisationers le-
veringer til virksomheder m.fl. – er
det Skatteministeriets klare vurde-
ring, at disse leveringer ikke kan
fortsætte med at være momsfri.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og FSR
vedr. ændringen af forslaget og
Danmarks pligt til at efterleve EU-
retten, herunder domme fra EU-
Domstolen.
Side 28 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Dansk Erhverv anfører, at det
fremgår af forslaget, at der skal
skelnes mellem kunstneres forskel-
lige vederlag og kontrakter, herun-
der om de vederlag de optjener,
hidrører fra udøvelse af kunst eller
overdragelse af rettigheder. Både
kunstnere og forvaltningsorganisa-
tioner vil dermed skulle skelne
mellem, om der er tale om moms-
belagte ydelser eller ej, og om de er
momsregistreringspligtige i øvrigt,
hvilket stiller store krav til begge
aktører.
Dansk Erhverv mener, at der bør
ske en præcisering af, hvordan
denne skelnen skal foregå i praksis.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nerne fortsat både er momsfritaget
for den udøvende kunst og med-
delelse af licens til deres ophavs-
retsbelagte produkter. Der henvi-
ses til kommentaren til Copydan
Verdens TV og FSR vedr. ændrin-
gen af forslaget.
Dansk Erhverv anfører, at Skatte-
ministeriets bemærkninger om de
økonomiske konsekvenser af for-
slaget for erhvervslivet forekom-
mer urealistiske og bygget på et
ikke-eksisterende eller tvivlsomt
fundament. Ikke alle aktører vil
kunne overvælte momsen på for-
brugerne eller kunderne som ek-
sempelvis en række af de ikke-
kommercielle radiostationer, al-
mennyttige foreninger og andre
der ikke kan fratrække moms af
deres udgifter.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV vedr. bereg-
ningen af de økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser af lov-
forslaget.
Forslaget udvider kun momsplig-
ten, hvor det er nødvendigt for at
efterleve EU-retten. Der vil dog
være nogle momsfritagne virksom-
heder og foreninger, som vil få hø-
jere omkostninger, medmindre de
kompenseres uden for momssyste-
met eller overvælter de øgede om-
kostninger i priserne. Det bemær-
kes, at moms som udgangspunkt
overvæltes i priserne til den ende-
lige forbruger. Der henvises til
kommentarerne til Copydan Ver-
dens TV og Copydan – Tekst &
Node.
Side 29 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Dansk Erhverv påpeger, at det på
tv-distributionsområdet er kun-
derne, der bliver de store tabere,
da en fremadrettet momspligt alt
andet lige vil blive overvæltet på
kunderne på den lidt længere bane.
Dansk Erhverv påpeger, at inden
da vil der blive tale om trecifrede
millionomkostninger for tv-distri-
butørerne, da der vil gå et vist tids-
rum, inden der vil kunne ske så
store forventede prisstigninger på
den enkelte tv-pakke.
En prisstigning, der forventes at
komme til at ligge i omegnen af 15
– 20 kr. månedligt pr. tv-abonne-
ment på et i øvrigt prisfølsomt og
stærkt, kompetitivt marked.
Dansk Erhverv mener, at Skatte-
ministeriets skøn over statens pro-
venu på ca. 200 mio. kr. årligt
(netto) ligeledes forekommer at
være misvisende. Alene rettigheds-
betalingerne knyttet til mediedistri-
butører og antenneanlæg kan op-
gøres til at udgøre godt 1,2 mia. kr.
årligt fordelt på retransmissionsve-
derlag og digitale rettigheder, hvil-
ket vil udløse et momskrav på ca.
300 mio. kr. alene relateret til tv-
markedet.
På baggrund af de modtagne hø-
ringssvar er der foretaget et revide-
ret skøn over provenuet i 2022-ni-
veau, som fremgår af det ændrede
lovforslag.
Det bemærkes dog, at provenu-
skønnet efter tilbageløb og adfærd
(netto) ikke kan sammenlignes
med de af Dansk Erhverv nævnte
300 mio. kr. Det skyldes, at pro-
venu efter tilbageløb og adfærd
blandt andet afspejler, at øget beta-
ling af moms vil reducere andre
forbrugsudgifter hos husholdnin-
gerne, hvilket reducerer statens
indtægter fra moms og afgifter
herfra. Dertil er indregnet en min-
dre negativ arbejdsudbudsvirkning
som følge af belastningen af hus-
holdningernes realdisponible ind-
komster som følge af højere for-
brugerpriser.
Det kan yderligere bemærkes, at
stigende priser på fx tv-abonne-
menter isoleret set vil reducere ef-
terspørgslen efter tv-abonnemen-
ter. Denne adfærdsvirkning har
isoleret set ikke betydning for de
provenumæssige konsekvenser.
Dette skyldes, at sparede udgifter i
husholdningerne fra faldende for-
brug af tv-abonnementer mv. for-
ventes anvendt på andet forbrug
(dvs. en efterspørgsel andetsteds i
økonomien), som vil indebære en
tilsvarende indtægt fra moms og
afgifter.
Dansk Erhverv anfører, at det bør
nævnes, at almennyttige
Kunstneres optræden på festivaler
vil fortsat være momsfri. Der
Side 30 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
foreninger, der bl.a. står for en del
festivaler og andre events i kultur-
livet, også vil påvirkes negativ af
forslaget, hvilket i sidste ende vil
påvirke det overskud, der går til
velgørende formål i en negativ ret-
ning. Dansk Erhverv påpeger des-
uden, at dette sker i kombination
med, at en fordyrelse af entrébillet-
terne alt andet lige fører til færre
gæster, hvilket vil påvirke de al-
mennyttige foreningers generelle
økonomi og eksistens.
henvises til kommentarerne Dansk
Live om forslagets rækkevidde for
de almennyttige foreningers aktivi-
teter, herunder festivaler.
Dansk Erhverv anfører, at det
fremgår af lovforslaget, at forslaget
ingen administrative konsekvenser
har for erhvervslivet, hvilket helt
savner mening.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV vedr. de ad-
ministrative konsekvenser for er-
hvervslivet, herunder OBR’s skøn.
Dansk Erhverv påpeger, at det i
praksis vil blive overordentligt
vanskeligt for bl.a. forvaltningsor-
ganisationer, forlag og kunstnere
at håndtere en momspligt. Dette
hænger ikke mindst sammen med
den enkelte kunstners økonomi er
sammensat af indtægter fra flere
forskellige kilder hidrørende fra
forskelligartede aktiviteter såsom
udøvende kunst, undervisning, en
flerhed af rettighedsvederlag/-ind-
tægter. Dansk Erhverv bemærker
hertil, at indtægterne fra rettighe-
der ofte svinger fra år til år, hvilket
i praksis må forventes at være reelt
uhåndterbart for de allerfleste
kunstneres vedkommende. Denne
øgede kompleksitet vil udgøre en
reel udfordring for rigtig mange
rettighedshavere.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nerne fortsat både er momsfritaget
for den udøvende kunst og med-
delelse af licens til deres ophavs-
retsbelagte produkter. Problemstil-
lingen med at håndtere og opdele
kunstnernes forskellige aktiviteter
er derfor ikke længere relevant.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og FSR
vedr. ændringen af forslaget.
Side 31 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Dansk Erhverv anfører, at en sær-
lig administrativ – og økonomisk –
udfordring består i forvaltningsor-
ganisationernes udbetaling af op-
havsretsvederlag til rettighedsha-
verne, da en fremadrettet moms-
pligt vil være særdeles vanskelig,
hvis ikke umulig at håndtere i
praksis. Dette hænger bl.a. sam-
men med, at forvaltningsorganisa-
tioner og forlagene ingen reel mu-
lighed har for at føre en pålidelig
kontrol med de enkelte rettigheds-
haveres momsforhold. Dansk Er-
hverv anfører videre, at en meget
stor andel af rettighedshaverne
modtager ganske små beløb på
årsbasis, hvilket medfører, at der
er tale om CPR-numre og ikke
kontrollérbare CVR-numre.
Disse udfordringer er ikke længere
relevante med det ændrede lov-
forslag, hvor kunstnerne fortsat vil
være momsfritaget for meddelelse
af licens til ophavsrettigheder.
Dansk Erhverv spørger, hvordan
forvaltningsorganisationer, forlag
m.fl. skal forholde sig til efterføl-
gende korrektioner i form af even-
tuelle krediteringer, og om det er
den enkelte rettighedshavers eller
forvaltningsorganisations ansvar i
sidste ende, at der bliver afregnet
korrekt moms?
Lovforslaget er ændret, så forvalt-
ningsorganisationerne kun skal
lægge moms på deres fakturaer til
virksomheder mv., der ønsker at
anvende de ophavsretsbelagte pro-
dukter – og såfremt vederlag afreg-
nes til medlemsforeninger, kan af-
regningsbilag anvendes. Der hen-
vises til kommentaren til Copydan
Tekst & Node.
Dansk Erhverv anfører, at der der-
udover lægges op til i forslaget, at
forvaltningsorganisationerne, for-
lagene m.fl. frem for at modtage
fakturaer fra kunstnerne i stedet
kan benytte afregningsbilag, der
Lovforslaget er ændret, så denne
udfordring er reduceret væsentligt.
Det ændrede forslag betyder, at
der kun skal anvendes afregnings-
bilag, når en forvaltningsorganisa-
tion fx afregner med en
Side 32 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
udstedes af organisationerne til
den enkelte kunstner eller rettig-
hedshaver. Dansk Erhverv påpe-
ger, at en sådan løsning kræver en
særskilt, forudgående aftale med
hver enkelt kunstner, hvilket i
praksis næppe vil være hverken re-
alistisk eller implementerbart, sær-
ligt når det gælder rettighedshavere
med mindre tilgodehavender. Der-
til kommer kravet om, at beløbs-
modtageren skal godkende hvert
enkelt afregningsbilag, før der kan
ske udbetaling, hvilket øger den
administrative byrde yderligere.
medlemsforening, eller når der af-
regnes med momspligtige arvinger.
Forslaget betyder derfor, at antallet
af afregningsbilag reduceres væ-
sentligt.
Dansk Erhverv påpeger, at flere
forvaltningsorganisationer modta-
ger vederlag fra og udbetaler ve-
derlag til forvaltningsorganisatio-
ner i andre lande. Dansk Erhverv
ønsker afklaret, hvordan disse ve-
derlag skal håndteres momsmæs-
sigt i praksis, herunder hvilken
økonomisk indvirkning det får på
de danske rettighedshavere.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Tekst & Node vedr.
udenlandske aktører.
Dansk Erhverv anfører, at konkur-
renceforholdene på mediemarke-
det og presset på den danske ret-
tighedsmodel er et af de temaer,
som forventes at blive taget op,
når regeringen senere på året ind-
kalder til forhandlinger om en ny
flerårig medieaftale. I det lys me-
ner Dansk Erhverv, at det er pro-
blematisk, at en gennemførelse af
lovforslaget i dets nuværende form
vil medføre yderligere forringede
konkurrenceforhold på tv-marke-
det, hvor tv-distributører i forve-
jen er konkurrencemæssigt
Spørgsmålet om betaling for op-
havsretsbelagte produkter er et ci-
vilretligt anliggende. Det er muligt,
at prisstigningen på tv-abonne-
menter som følge af moms på en
del af prisen på tv-abonnementet,
som repræsenterer licens til ret-
tigheder, vil øge den allerede
igangværende udvikling, hvor tv-
abonnementer fravælges til fordel
for fx et abonnement på Netflix
eller lignede. Der henvises til kom-
mentaren til Copydan Verdens TV
vedr. tv-markedet.
Side 33 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
udfordrede i forhold til de store
udenlandske streamingtjenester.
Dansk Erhverv påpeger, at disse
streamingtjenester typisk ikke ope-
rerer efter den danske rettigheds-
model, hvor der sker betaling for
rettigheder ved retransmission og
digital tilgængeliggørelse via tv-
abonnement hos distributør eller
antenneanlæg, og de vil derfor ikke
blive påvirket i samme grad.
Dansk Erhverv anfører, at dertil
kommer, at den forventede nega-
tive effekt på salget af tv-pakker
kan medføre en betydelig nedgang
i den samlede økonomi for dansk
indholdsproduktion og påvirke
hele værdikæden af tv-producen-
ter, kunstnere m.fl. og i sidste ende
svække dansk indhold og public
service.
Derudover bemærkes, at det netop
er foreslået, at de ændrede moms-
regler først træder i kraft den 1. ja-
nuar 2023.
Da en række forvaltningsorganisa-
tioner ofte har endog store ud-
sving i deres indtægter og udgifter
særligt i begyndelsen af året, beder
Dansk Erhverv Skatteministeriet
om at overveje at indføre en vis
fleksibilitet i forhold til momsaf-
regningsperioden, så det ikke nød-
vendigvis bør føre til månedsafreg-
ning, selvom der i begyndelsen af
året refunderes større købsmoms-
beløb. Her vil en vis fleksibilitet
være ønskværdig.
Det ændrede lovforslag indebærer,
at forvaltningsorganisationer, med-
lemsforeninger, forlag mv. ikke har
købsmoms i relation til udbetalin-
gerne til kunstnerne. På den bag-
grund vurderes det ikke, at det er
relevant at ændre de almindelige
afregningsperioder, idet det be-
mærkes, at afregningsperioderne er
generelle, og således ikke kan æn-
dres for en enkelt branche.
Dansk Erhverv påpeger, at en så
gennemgribende ændring af den
momsmæssige behandling af ret-
tigheder, som den foreslåede, vil
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV og Copydan
Tekst & Node vedr. det lovforbe-
redende arbejde og ikrafttræden.
Side 34 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
kræve langt mere tid end det år,
der lægges op til i forslaget.
Dansk Erhverv anfører i den for-
bindelse, bl.a. at der er tale om
flere millioner transaktioner, og at
IT-systemer skal tilpasses. Dansk
Erhverv begrunder dette med an-
tallet af transaktioner, ændring af
IT-systemer, løbende aftaleforhold
og vejledning fra Skatteforvaltnin-
gens side.
Dansk Erhverv opfordrer endelig
Skatteministeriet til at overveje,
om der bør nedsættes en arbejds-
gruppe, som på tværs af skattefor-
valtningen og samtlige rettigheds-
havere, forvaltningsorganisationer,
kunstnere, indholdsproducenter,
tv-distributører og aktører i øvrigt,
skal se nærmere på alle de kon-
krete udfordringer forbundet med
en indførelse af moms på området,
herunder med det formål at ind-
føre reglerne så EU-konformt og
lempeligt både økonomisk og
praktisk håndtérbart som muligt.
Der er foretaget en fornyet over-
vejelse af, hvordan EU-retten kan
gennemføres i dansk ret. Dette har
ført til, at lovforslaget er ændret, så
de enkelte kunstnere fortsat kan
være momsfritaget – også i rela-
tion til licenser til deres ophavsret-
tigheder. Den fortsatte fritagelse af
kunstneres meddelelse af licens til
ophavsrettigheder har hjemmel i
en særlig regel (en stand still), og
ikke i de almindelige EU-moms-
regler. I de efterfølgende led – fx
forvaltningsorganisationers leve-
ringer til virksomheder m.fl. – er
det imidlertid Skatteministeriets
klare vurdering, at momsfritagel-
sen ikke kan udstrækkes hertil. Der
henvises til kommentaren til Copy-
dan Verdens TV, Copydan Tekst
& Node og FSR vedr. forholdet til
EU-retten.
Herudover bemærkes, at regerin-
gen, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti den 15. december 2021
har indgået ”Aftale om kriminal-
forsorgens økonomi 2022-2025. I
den forbindelse er aftaleparterne
Side 35 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
enige om, at der nedsættes en mi-
nisteriel arbejdsgruppe, som inden
vedtagelse af lovforslaget skal re-
degøre for, at implementeringen
følger retningslinjerne for mini-
mumsimplementering, herunder
de EU-retlige momsregler samt
Danmarks stand still bestemmelse.
Vedr. forslaget i relation til undervisning
Dansk Erhverv bemærker, at det
fremgår af forslaget, at den nuvæ-
rende momsfritagelse for under-
visning i momslovens § 13, stk. 1,
nr. 3, ikke stemmer overens med
det bagvedliggende momssystem-
direktiv, idet direktivet tillige
momsfritager privattimer givet af
undervisere på skole- eller univer-
sitetsniveau, og at momsfritagelsen
gælder alle, der giver privatunder-
visning, og ikke kun offentligret-
lige organer eller andre organer,
der er anerkendt af medlemsstaten.
Dansk Erhverv påpeger, at forsla-
get lægger op til, at denne formule-
ring i direktivteksten indføjes i den
nuværende bestemmelse, og ifølge
Skatteministeriets departement er
tilføjelsen ikke udtryk for en lov-
ændring eller ændring af praksis,
idet formuleringen i henhold til
gældende praksis er indfortolket i
den gældende momsfritagelse for
undervisning.
Dansk Erhverv anfører desuden,
at Skatteministeriet i forlængelse af
præciseringen af lovbestemmelsen
nævner, at den hidtil gældende
danske fortolkning af begrebet
skoleundervisning er blevet
Som anført i bemærkningerne til
lovforslaget, er det alene ordlyden
i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3,
der ikke medtager den momsfrita-
gelse for privattimer givet af un-
dervisere på skole- eller universi-
tetsniveau, der fremgår af moms-
systemdirektivet. Da momsfritagel-
sen for privattimer imidlertid alle-
rede er implementeret i dansk
praksis, vil lovforslaget ikke med-
føre ændret praksis på dette om-
råde.
Det er korrekt, at momsfritagelsen
vedrørende privattimer givet af
undervisere på skole- eller univer-
sitetsniveau ikke er begrænset i re-
lation til udbyderne, hvilket også
fremgår af den foreslåede lovæn-
dring og anføres i bemærkningerne
til ændringen, hvortil henvises.
Side 36 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
underkendt af EU-Domstolen i en
sag, der omhandler en køreskole i
Tyskland.
Dansk Erhverv påpeger, at ifølge
gældende dansk praksis er under-
visning i eksempelvis sprog, musik
og legemsøvelser omfattet af den
danske momsfritagelse, så længe
der ikke er tale om kursusvirksom-
hed med gevinst for øje. Dansk
Erhverv anfører, at ved vurderin-
gen af den tyske køreskoles under-
visning nåede EU-Domstolen
frem til, at der var tale om en spe-
cialiseret undervisning, som ikke
var momsfritaget, idet der ikke var
tale om overførsel af viden og fær-
digheder vedrørende en bred og
varieret mængde af emner såvel
som uddybning og udvikling heraf,
hvilket kendetegner skole- og uni-
versitetsundervisning.
Dansk Erhverv anfører, at Skatte-
ministeriet bemærker, at dommen
ikke kræver en ændring af den
danske momslov, men alene en
ændring af praksis, der foretages af
Skatteforvaltningen.
Dansk Erhverv er af den opfat-
telse, at en fortolkning af den præ-
cise rækkevidde af EU-Domsto-
lens dom i forhold til gældende
dansk praksis, og hvorvidt dom-
men fører til en praksisændring,
bør ske i regi af Skattestyrelsen i
form af udarbejdelsen af et styre-
signal, der bygger på en grundig
forudgående dialog med samtlige
af de mulige berørte brancher,
Da Skatteministeriet ikke vurderer,
at det er nødvendigt at ændre ord-
lyden af momslovens bestemmelse
om fritagelse for ”skoleundervis-
ning og undervisning på videregå-
ende uddannelsesinstitutioner” i
lovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., er
Skatteministeriet enig med Dansk
Erhverv i, at der alene vil være tale
om en ændring af dansk praksis,
som foretages af Skatteforvaltnin-
gen. Da bemærkningerne i udka-
stet til lovforslaget om EU-Dom-
stolens dom i sag C-449/17, A &
G Fahrschul-Akademie har givet
anledning til usikkerhed om, hvor-
vidt der med lovforslaget sker en
ændring af praksis, vil bemærknin-
gerne i relation til dommen ikke
Side 37 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
virksomheder, erhvervsorganisati-
oner og aktører i øvrigt.
blive medtaget i det lovforslag, der
fremsættes.
Dansk Erhvervs høringssvar inde-
holder bemærkninger til delele-
ment om registrering for fjernsalg
af punktafgiftspligtige varer, som
efter høringen er indarbejdet i L
89. Der henvises derfor til hø-
ringsskemaet til L 89.
Dansk Forfatterforening Dansk Forfatterforening anfører,
at de er brancheorganisation for
faglitterære forfattere, skønlitte-
rære forfattere, forfattere til børne-
og ungdomslitteratur, bogillustra-
torer, lyrikere og litterære oversæt-
tere. Dansk Forfatterforening er
en repræsentativ organisation for
disse ophavsmænds rettigheder ift.
kollektive forvaltningsselskaber
iht. lov om kollektiv forvaltning af
ophavsret.
Dansk Forfatterforening frygter, at
betydelige økonomiske midler, der
skulle være gået til udgivelse og
omsætning af dansk litteratur, i
stedet kommer til at gå til øget ad-
ministration.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og FSR
vedr. ændringen af lovforslaget og
de administrative konsekvenser.
Dansk Forfatterforening anfører,
at ønskescenariet ville være at be-
vare status quo, dvs. beholde lov-
givningen og praksis, som den er i
dag. Dansk Forfatterforening an-
fører endvidere, at der bør arbej-
des videre med mulighederne for
andre lempelser i lovgivningen,
herunder en højere bundgrænse og
Forslaget er ændret, så kunstnerne
fortsat vil være momsfritaget for
både den udøvende kunst og med-
delelse af licenser til deres ophavs-
retsbelagte produkter. Øvrige, her-
under forvaltningsorganisationer,
forlag og arvinger, vil være moms-
pligtige og skal lægge moms på
meddelelse af licenserne til
Side 38 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
et ændret tidspunkt for indtræden
af registreringspligten i momslo-
vens § 48.
virksomheder mv. Det antages, at
forvaltningsorganisationer, forlag
m.fl. har en høj omsætning, og
spørgsmålet om en ændret moms-
registreringsgrænse eller lignende
er derfor ikke længere relevant.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Copydan
Tekst & Node.
Dansk Forfatterforening anfører,
at uforudsigeligheden ift., hvornår
forfattere, oversættere og bogillu-
stratorer overstiger bundgrænsen,
er identificeret som et stort pro-
blem ved lovændringen både hos
ophavsmændene og deres aftale-
parter. For at lette de administra-
tive udfordringer foreslår Dansk
Forfatterforening, at der alene skal
betales afgift efter registrerings-
pligtens indtræden.
Der henvises til kommentaren
ovenfor om det ændrede lov-
forslag.
Dansk Forfatterforening anfører,
at disse forslag utvivlsomt også vil
hjælpe arvinger efter ophavsmænd,
der modtager ophavsretlige veder-
lag.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Copydan
Tekst & Node vedr. arvinger, idet
arvinger ikke er omfattet af moms-
fritagelsen for kunstnere.
Dansk Forfatterforening opfordrer
til et samarbejde mellem SKAT og
relevante repræsentanter fra bog-
og litteraturbranchen med henblik
på at udarbejde så konkrete vejled-
ninger som muligt, om hvilke ydel-
ser der fremover vil være momsfri-
taget.
Skatteforvaltningen vil udarbejde
vejledning om reglerne, der offent-
liggøres i forvaltningens juridiske
vejledning.
Side 39 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Dansk Forfatterforening anfører,
at kunstnere har svingende indtæg-
ter og alene bagudrettet kender de-
res salg, hvorfor registreringsgræn-
sen er svær at håndtere. Hertil har
de indtægter fra flere kilder.
Med det ændrede forslag er denne
problemstilling ikke længere rele-
vant. Der henvises til kommenta-
ren til FFS og FSR vedr. den prak-
tiske håndtering af moms.
Dansk Forfatterforening anfører,
at i modsætning til hvad der nor-
malt gælder for omsætning af varer
og tjenesteydelser, er det ikke mu-
ligt for rettighedshavere til litte-
rære værker at regulere sit udbud,
når disse først er udgivet.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV og Copydan
Tekst & Node vedr. ændrede for-
retningsgange mv. og brug af af-
regningsbilag.
Dansk Forfatterforening opfordrer
til, at lovforslaget tilføjes en be-
stemmelse om, at der skal igang-
sættes en proces, hvor der kom-
mer en tæt dialog med branchen
om mulighederne for administra-
tive forenklinger samt kommuni-
kation til de mange små forlag og
forfattere, som vil blive berørt af
lovforslaget.
Med ændringen af forslaget, hvor-
efter kunstnere ikke længere om-
fattes af momspligten ved medde-
lelse af licens til ophavsrettigheder,
er denne problemstilling ikke læn-
gere relevant.
Dansk Forfatterforening anfører,
at når rettighedsvederlag bliver
momspligtige, vil danske forfat-
tere, oversættere og illustratorer
have momspligtig og momsfri om-
sætning. Disse personer vil opleve
at skulle indberette et momsregn-
skab med blandede leveringer.
Dansk Forfatterforening anfører,
at denne byrde vil stige med antal-
let af værker.
Der henvises til kommentaren
ovenfor.
Side 40 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Dansk Forfatterforening opfordrer
også til, at der indledes en grundig
og afdækkende dialog mellem
SKAT og rettighedshaverorganisa-
tionerne om, hvordan mængden af
administrative konsekvenser kan
nedbringes.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV og FSR
vedr. ændringen af lovforslaget.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Dansk
Erhverv vedr. de økonomiske og
administrative konsekvenser af
forslaget.
Dansk Forfatterforening ønsker, at
tidspunktet for lovens ikrafttræden
den 1. januar 2023 udsættes med 2
år eller alternativt, at det overlades
til Skatteministeriet at fastsætte en
ikrafttrædelsesdato, dog således at
loven tidligst træder i kraft den 1.
januar 2025. Dansk Forfatterfor-
ening henviser i den forbindelse
bl.a. til ændring af IT-systemer.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV og Copydan
Tekst & Node vedr. det lovforbe-
redende arbejde og ikrafttræden.
Dansk Forfatterforening anfører,
at forfattere som selvstændige er
udenfor mange af de almindelige
arbejdsmarkedsordninger og har
svært ved at opfylde betingelserne
for dagpengeforsikring og efter-
lønsudbetalinger. Dansk Forfatter-
forening oplyser, at forfattere sjæl-
dent har adgang til arbejdsmar-
kedsforsikringer mod invaliditet og
erhvervsevnetab.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere ikke omfattes af momspligten
ved meddelelse af licens til op-
havsrettigheder. Der henvises til
kommentaren til DAF vedr. soci-
ale ydelser og oplysninger fra Be-
skæftigelsesministeriet.
Dansk Forfatterforening anfører,
at en afledt konsekvens af lovæn-
dringen er, at hvis en forfatter (el-
ler oversætter eller illustrator) i en
kortere eller længere periode skulle
få behov for at få dagpenge, efter-
løn, folkepension og lignende ydel-
ser, vil vedkommende som
Lovforslaget er ændret, jf. ovenfor,
ligesom der henvises til kommen-
taren til DAF vedr. sociale ydelser
og oplysninger fra Beskæftigelses-
ministeriet.
Side 41 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
udgangspunkt for at modtage dag-
penge blive mødt med kravet om
at afregistrere sit CVR-nummer,
men det er ikke længere muligt,
hvis rettighedsvederlaget oversti-
ger bundgrænsen.
Videre anfører Dansk Forfatter-
forening, at samspillet mellem
skattelovgivningen og lovgivnin-
gen på det sociale område er en af
de væsentlige problemstillinger,
der er behov for tid til at afklare
sammen med andre ressortmyn-
digheder og de øvrige organisatio-
ner, der repræsenterer andre op-
havsmænd, der også vil blive ramt
heraf.
Der henvises til kommentaren til
DAF vedr. sociale ydelser og op-
lysninger fra Beskæftigelsesmini-
steriet.
Dansk Forfatterforening bemær-
ker, at ændringen af momsloven
for de litterære ophavsmænd vil
være særligt overvældende. Det
bliver en voldsomt kompleks vir-
kelighed at være forfatter, oversæt-
ter eller illustrator fremover, og
det vil for en stor gruppe være
nødvendigt at få professionel
hjælp fra en bogholder eller revisor
for at kunne leve op til lovgivnin-
gen.
Dansk Forfatterforening anfører,
at der er yderligere en risiko for, at
nogle af de mest sårbare personer
iblandt dem, helbredsmæssigt eller
socialt, ikke vil være i stand til at
forstå problemstillingerne.
Der henvises til kommentaren om
ændring af lovforslaget ovenfor.
Forfattere og andre kunstnere får
ikke øgede administrative byrder,
da lovforslaget er ændret.
Side 42 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Dansk Forfatterforening anfører
yderligere, at mange fuldtidsforfat-
tere har et lavt indtægtsgrundlag,
jf. Bogpanelets rapport fra 2016
Danske forfatteres og oversætteres
økonomiske levevilkår (37 pct. af
de undersøgte forfattere og over-
sættere under 60 år havde i
2014/15 en samlet årsindkomst fra
både forfatter- og anden beskæfti-
gelse på under 200.000 kr.).
Der henvises til kommentaren om
ændring af lovforslaget ovenfor.
Dansk Forfatterforening anfører,
at det vil være af afgørende betyd-
ning for muligheden for at afbøde
de negative konsekvenser for tu-
sindvis af borgere og virksomhe-
der, at ikrafttrædelsestidspunktet i
lovforslaget udskydes med mini-
mum 2 år fra det i lovforslaget §
14, stk. 4, foreslåede tidspunkt (1.
januar 2023). Dansk Forfatterfor-
ening henviser til, at lovforslaget
medfører et behov for at ændre
processerne i forlagenes håndte-
ring og udbetaling af rettighedsve-
derlag, vejledning af medlemmer,
så flest muligt kan være i compli-
ance, når lovændringen træder i
kraft. Danske Forlag foreslår en
udsættelse til minimum 1. januar
2025.
Der henvises til kommentaren om
ændring af lovforslaget ovenfor.
Der henvises desuden til kommen-
tarerne til Copydan Verdens TV
og Copydan Tekst & Node vedr.
det lovforberedende arbejde og
ikrafttræden.
Dansk Forfatterforening anfører
yderligere, at der en væsentlig øko-
nomisk interesse i at undgå res-
sourcespild og dobbeltarbejde ved
at kunne samle de som følge af
nærværende lovforslag nødvendige
IT-systemændringer med de æn-
dringer i IT-systemerne, der vil
I lyset af, at lovforslaget ændres, så
der ikke bliver momspligt i relation
til ophavsrettighederne i leddet
mellem kunstnerne og forvalt-
ningsorganisationer mv., bemær-
kes, at de to regelændringer ikke er
relateret.
Side 43 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
blive nødvendiggjort af det op-
havsretlige DSM-direktivs bestem-
melser om transparens i kontrakter
mellem ophavsmænd og aftaleer-
hververe (Direktiv EU 2019/790).
Kulturministeriet har i mail af 24.
september 2021 oplyst, at de rele-
vante bestemmelser i DSM-direkti-
vet først forventes gennemført ved
en ændring af Ophavsretsloven,
som fremsættes i Folketinget i ef-
teråret 2022. Dansk Forfatterfor-
ening opfordrer derfor til, at
ikrafttrædelsestidspunktet også
fastsættes under hensyntagen til
den udskudte implementering af
DSM-direktivet.
Dansk Forfatterforening anfører,
at de allerede nu kan pege på en
række terminologiske afklaringsbe-
hov, som bør løses ved udfærdi-
gelse af vejledninger/bindende
svar eller tilsvarende meddelelser
fra SKAT og andre relevante myn-
digheder inden lovændringens
ikrafttræden. Dansk Forfatterfor-
ening finder det formålstjenligt
med en gennemgang af de litterære
ophavsmænds forskellige typer
ydelser og øvrige indtægtskilder
med henblik på at kunne fastlægge
typesituationer for, hvad der udgør
hhv. momspligtige ydelser, ydelser
omfattet af momsfritagelsen og
indtægter, der slet ikke er omfattet
af momsloven.
Dansk Forfatterforening anfører,
at de også gerne vil støtte op om
behovet for at afklare forlagenes
behandling af
Hvis foreninger, forvaltningsorga-
nisationer mv. er i tvivl om, hvilke
af deres ydelser, der efter lov-
forslaget bliver momspligtige, op-
fordres de til at rette henvendelse
til Skatteforvaltningen. Skattefor-
valtningen vil, når lovforslaget er
vedtaget, indarbejde vejledning på
området i den juridiske vejledning.
Side 44 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
faktureringsprocessen, som be-
skrevet i Danske Forlags hørings-
svar.
Dansk Forfatterforening anfører,
at der ikke er samme indhold af
begrebet ”selvstændig virksom-
hed” i momslovgivningen som i
skattelovgivningen. Udbetaling af
bibliotekspenge kan fx kategorise-
res forskelligt af Udbetaling Dan-
mark i forhold til folkepension, alt
efter om modtageren modtager
bibliotekspengene som personlig
indtægt eller som indtægt i virk-
somheden.
Regler for fakturering, herunder
for afregningsbilag, er beskrevet i
Skatteforvaltningens juridiske vej-
ledning. Det er også en mulighed
at få revisorbistand til spørgsmål i
forbindelse med fakturering,
momsafregning mv.
Begrebet økonomisk virksomhed
er på momsområdet et selvstæn-
digt EU-retligt begreb, som ikke
nødvendigvis er sammenfaldende
med enslydende begreber i den øv-
rige skatteret. Der kan derfor være
forskelle på begrebet i moms- og
skatteretlig henseende.
Dansk Industri (DI) DI anfører, at udover at påvirke
tv-abonnementer, vil lovudkastets
element om ændring af momslo-
vens regler om kunstnerisk virk-
somhed også påvirke de virksom-
heder, der er momsfritaget, og
som ikke kan fratrække købsmom-
sen, hvilket bl.a. gælder museer.
DI finder, at det er en uheldig
konsekvens, at fx museer pålægges
en potentiel merudgift på et pro-
dukt, som er centralt i formidlin-
gen af kultur – og det tilmed i et
erhverv, der er ramt af eftervirk-
ninger af covid-19. DI bemærker,
at dette også skal ses i lyset af, at
Danmark allerede har det andet
højeste prisniveau på kultur i
Nordeuropa.
Moms på betaling for licenser på
ophavsretsbelagte produkter vil
medføre en meromkostning for
virksomheder uden momsfradrags-
ret. Det bemærkes endvidere, at
ændringen først foreslås at træde i
kraft den 1. januar 2023. Der hen-
vises til kommentarerne til Copy-
dan Tekst & Node, Dansk Erhverv
og DAF.
Side 45 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
I og med at det er en del af en
dansk stand still-bestemmelse, an-
fører DI, at det bør gives en ekstra
overvejelse, om ændringen er nød-
vendig at gennemføre særligt hen-
set til, hvorledes bestemmelsen
hidtil har været administreret.
På baggrund af bl.a. høringssvar er
lovforslaget blevet justeret i for-
hold til EU-retten. Lovforslaget er
ændret, hvorefter kunstnere ikke
længere omfattes af momspligten
ved meddelelse af licens til op-
havsrettigheder. Der henvises til
kommentarerne til Copydan Ver-
dens TV og FSR.
DIs høringssvar indeholder be-
mærkninger til delelement om re-
gistrering for fjernsalg af punktaf-
giftspligtige varer, som efter hørin-
gen er indarbejdet i L 89. Der hen-
vises derfor til høringsskemaet til
L 89.
Dansk Journalistforbund
(DJ)
Overordnet set er DJ af den opfat-
telse, at indførelse af momspligt på
rettigheder vil medføre kæmpe ud-
fordringer i alle led af den ret-
tighedsøkonomi, man har været
mere end 50 år om at opbygge.
DJ henstiller derfor til, at en even-
tuel indførsel af momspligt alene
sker på baggrund af en entydig ju-
ridisk forpligtelse, og derudover at
der er lavet grundige analyser af en
foreslået ændrings konsekvens,
med det formål at forslaget gør
mindst mulig skade på det nuvæ-
rende system. Dette arbejde er der
efter DJ’s opfattelse ikke gjort in-
den det nuværende udkast til lov-
forslag. DJ anfører i øvrigt, at det
nuværende udkast til lovforslag er
en overimplementering, og at der
på ingen vis synes at være taget
hensyn til den særlige
Der henviser til kommentaren til
Copydan Verdens TV og FSR
vedr. ændring af lovforslaget,
hvorefter kunstnere ikke længere
omfattes af momspligten ved med-
delelse af licens til ophavsrettighe-
der og forholdet til EU-retten.
Forslaget udvider kun momsplig-
ten, hvor det er nødvendigt af
hensyn til at efterleve EU-retten.
Side 46 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
rettighedsøkonomi, der er i Dan-
mark, og betydningen for kulturen.
I udkastet til lovforslag synes man
at sidestille ’moms på rettigheder’
med øvrige ydelser, og behandler
det herefter.
DJ opfordrer til, at registrerings-
grænsen hæves til 300.000, for så
vidt angår ophavsretsvederlag. Li-
geledes opfordrer DJ til, at der
opereres med en lavere momssats.
Disse to forslag ville kunne afbøde
nogle af konsekvenserne ved en
indførsel af momspligt på rettighe-
der.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Forfatterforening vedr. for-
højelse af momsregistreringsgræn-
sen, idet det bemærkes, at lov-
forslaget er ændret, jf. ovenfor.
Der henvises endvidere til kom-
mentaren Copydan Verdens TV
vedr. en lavere momssats.
DJ anfører, at de i deres vedtægter
har forhandlingsretten til på vegne
af forbundets medlemmer at indgå
klassiske arbejdstageroverenskom-
ster. DJ har mere end 40 forskel-
lige overenskomster, hvori der
også indgår bestemmelser, om
hvorledes arbejdsgiveren kan ud-
nytte ophavsretten i forskelligt
omfang. DJ påpeger, at fælles for
disse bestemmelser er, at de om-
handler rettigheder, der udspringer
af lønmodtagerforhold, og at alle
disse bestemmelser hviler på en
præmis om, at rettighedsbetalingen
er momsfritaget, uanset om ret-
tighedsbetalingen falder på tids-
punktet for arbejdets udførelse, se-
nere, på baggrund af en forhånds-
afgivet accept eller senere selv-
stændigt afgivet accept.
Da forslaget ændres, så kunst-
nerne, herunder skuespillere og
journalister, fortsat vil være moms-
fritaget i relation til indtægter fra
ophavsrettigheder, ændres forhol-
det mellem kunstnerne og DJ ikke.
DJ vil – som også foreslået i det
lovforslag, der var i høring – imid-
lertid skulle lægge moms på leve-
ringer til virksomheder, foreninger
mv. for brugen af de ophavsret-
tighedsbelagte produkter.
DJ anfører, at det er uklart, i hvil-
ken udstrækning en lønmodtager
Spørgsmålet vedr. lønmodtager-
forhold er ikke længere relevant
Side 47 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ikke vil blive påvirket af lovforsla-
get, og det givne eksempel ovenfor
synes ikke at hjælpe til forståelsen.
Uanset denne uklarhed så synes
lovforslaget dog at gå ind og pille
ved balancerne i hidtidige overens-
komster og praksis.
som følge af det ændrede forslag,
hvor kunstnernes indtægter fra op-
havsrettigheder vil være momsfri,
uanset om der er tale om lønind-
komst eller ej.
DJ anfører, at udover forhand-
lingsretten til at indgå overens-
komster, overdrager ethvert med-
lem af forbundet eksklusivt for-
valtningen af sine rettigheder efter
ophavsretsloven til forbundet, og
at dette sker i kraft af forbundets
vedtægter. SJ anfører, at denne ad-
gang til forvaltning kan forbundet
aktivere efter beslutning i forbun-
dets hovedbestyrelse, og så længe
forbundet ikke har aktiveret dette
eksklusive mandat, kan medlem-
met selv råde over rettighederne –
ligesom forbundet kan råde over
rettighederne på et ikke eksklusivt
grundlag. Formålet med denne ad-
gang til at kunne forvalte medlem-
mernes rettigheder er at forbedre
deres forhandlingsposition overfor
stadig større spillere på rettigheds-
markedet.
DJ bemærker, at det er afgørende
vigtigt at DJ, uanset at forbundet
har adgang til at aktivere en ret i
vedtægterne, hvorefter medlem-
merne overdrager sine rettigheder
efter ophavsretsloven til forbun-
det, ikke anses som værende et
forvaltningsselskab i lovforslagets
forstand med den konsekvens at
rettighedsbetalinger DJ måtte være
Det bemærkes, at momsfritagelsen
er personlig og kun omfatter
kunstnerne. Det ændrede forslag
betyder, at hvis rettighedsindeha-
veren er kunstneren, og denne selv
leverer licens til virksomheder mv.
til brug af rettighederne, vil beta-
lingen, som kunstneren modtager
herfor af virksomhederne, fortsat
være momsfritaget. Hvis leverin-
gen sker i en forvaltningsorganisa-
tions/forenings eget navn for
kunstneres regning, vil denne leve-
ring være momspligtig. Der er så-
ledes momsfrihed i leddet mellem
kunstner og organisation/for-
ening/forbund/forlag, men
momspligt mellem disse organisa-
tioner og virksomheder mv.
Side 48 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
administrator på, anses som
momspligtige.
DJ anfører, at lovforslaget forven-
tes at medføre betydelige admini-
strative konsekvenser for rettig-
hedshaverne og forvaltningsselska-
berne og DJ selv. Det vil medføre
udgifter til ændringer af IT-syste-
mer og øget løbende administra-
tion. DJ er af den opfattelse, at
lovbemærkningernes afsnit om de
økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet og
borgerne ikke er retvisende
Forslaget vil have administrative
konsekvenser for forvaltningsorga-
nisationer mv., der i eget navn le-
verer licenser til ophavsrettigheds-
belagte produkter. Forslaget vil
imidlertid ikke have administrative
konsekvenser for de enkelte kunst-
nere.
DJ opfordrer i deres høringssvar
Skatteministeriet til at redegøre
for, hvorledes dette merprovenu
på 200 mio. kr. i lovforslaget er
estimeret og oplyse, hvorvidt man
har taget i betragtning, at en
momspligt må formodes at med-
føre, at en del forbrugere helt an-
nullerer deres kabel-tv abonne-
ment eller i bedste fald nedgrade-
rer det. Hvis estimatet skulle vise
sig at holde, så synes staten at være
den eneste, der er sikker på et pro-
venu. Rettighedshaverne vil over-
ordnet set få reduceret vederlag og
samtidigt blive påført betydelige
administrative byrder.
Der henvises til kommentarerne til
fx Copydan Verdens TV og Dansk
Erhverv vedr. de administrative og
økonomiske konsekvenser af lov-
forslaget, herunder tv-markedet.
DJ anfører, at det er uklart hvor-
vidt en indførsel af momspligt
med dertilhørende registrerings-
pligt vil påvirke rettighedshaverens
adgang til fx dagpenge, pension og
sociale ydelser. En eventuel
momspligt bør ikke medføre
Der henvises til kommentaren til
DAF vedr. sociale ydelser og op-
lysninger fra Beskæftigelsesmini-
steriet. Da forslaget er ændret, er
disse forhold kun interessante for
Side 49 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ændringer i retten til disse, og det
bør afklares.
andre end kunstnerne selv – fx ar-
vinger.
Dansk Komponistfor-
bund
Dansk Komponistforening bakker
op om Kodas høringssvar om for-
slag om ændring af momsloven.
Dansk Live Dansk Live påpeger, at Danmark
er et festivalland, at der i 2019 blev
der solgt ca. 2,5 mio. billetter til fe-
stivaler og større koncerter, at fe-
stivalerne ofte ligger uden for de
store byer, og at de er et stort aktiv
for områdernes lokalsamfund, bl.a.
fordi lokale foreninger henter ind-
tægter ved at drive mad- eller drik-
keboder. Dansk Live anfører, at en
lang række danske festivaler arran-
geres for at samle midler ind til
velgørende formål, som eksempel-
vis Roskilde Festival og ca. 30 an-
dre mindre festivaler. Dansk Live
oplyser, at mange lokale, for-
eningsbaserede festivaler udeluk-
kende drives af frivillige kræfter,
og at man som almennyttig festival
er momsfritaget, da festivalerne
uddeler deres overskud til velgø-
rerne formål.
Det bemærkes, at en stor del af ak-
tiviteten på en musikfestival eller
ved en koncert er optræden af
udøvende kunstnere, hvilket fort-
sat er en momsfri ydelse. Hvis en
kunstner mod betaling selv med-
deler licens til festivaler mv., fx gi-
ver tilladelse til at anvende ved-
kommendes indspillede musik, vil
denne ydelser også efter det æn-
drede forslag være momsfri. Hvis
en festival eller lignende indkøber
licens til ophavsretsbelagt musik
gennem en forvaltningsorganisa-
tion eller lignende (fx Koda), vil de
fremover modtage en faktura med
moms.
Dansk Live anfører, at gennemfø-
relse af lovforslaget vil have store
konsekvenser for især almennyt-
tige festivaler, som på nuværende
tidspunkt er kraftigt påvirket af ef-
terdønningerne af to års Covid-19-
aflysninger. Dansk Live anfører, at
for momsfritagne organisationer
påvirkes økonomien, da disse
Der henvises til kommentaren til
Copydan Tekst & Node og Dansk
Erhverv vedr. konsekvenser af
forslaget for momsfritagne virk-
somheder og foreninger. Som an-
ført ovenfor, må det antages, at en
stor del af de almennyttige for-
eningers aktiviteter ikke vil blive
berørt af forslaget, da forslaget
kun vedrører foreningernes
Side 50 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
organisationer ikke har mulighed
for at fratrække købsmoms.
anvendelse af ophavsretsbelagte
produkter.
Dansk Live finder, at lovforslaget
helt udelader at nævne bl.a. de al-
mennyttige foreninger, der ikke
uden videre kan lægge den økono-
miske byrde over på slutforbruge-
ren, og at momsdelen af ret-
tighedsbetalingen vil blive en ud-
gift på linje med andre omkostnin-
ger, hvormed en vedtagelse af for-
slaget vil betyde, at det bliver dy-
rere at lave festival. Dansk Live
oplyser, at konsekvensen af lov-
forslaget vil være, at overskuddet,
der kan udloddes til velgørenhed,
bliver mindre. Den sidstnævnte
konsekvens er der ikke taget højde
for i lovforslaget.
Dansk Live anfører, at de højere
omkostninger kan medføre, at fe-
stivalarrangører kan være nødsaget
til at forhøje billetpriserne, og at
en højere billetpris kan medføre, at
gæsterne fravælger overhovedet af
købe billetter, særligt for de frivil-
ligt drevne festivaler, i de tyndere
befolkede landsdele.
Højere omkostninger knyttet til
anvendelsen af ophavsretsbelagte
produkter må forventes overvæltet
i priser eller lignende, hvilket kan
have negative konsekvenser for ef-
terspørgslen for berørte forenin-
ger. Forslaget udvider kun moms-
pligten, hvor det er nødvendigt for
at efterleve EU-retten.
Der henvises endvidere til kom-
mentaren om forslagets række-
vidde for de almennyttige forenin-
gers aktiviteter ovenfor, hvoraf det
fremgår, at lovforslaget kun vedrø-
rer foreningernes anvendelse af
ophavsretsbelagte produkter, idet
kunstneres optræden på festivaler
fortsat vil være momsfri.
Dansk Live henstiller til, at der
indføres en undtagelse i lovforsla-
get, der fritager de momsfritagede
festivaler og andre momsfritagede
organisationer. Alternativt, at man
udskyder implementeringen af lov-
forslaget tilstrækkeligt, så festiva-
lerne kan komme på fode igen ef-
ter corona-krisen.
Det er ikke muligt at indføre sær-
lige momsfritagelser for særlige ak-
tiviteter eller grupper, da de danske
momsregler skal være i overens-
stemmelse med EU’s momssy-
stemdirektiv. Det bemærkes dog, at
kunstneres optræden på festivaler
fortsat vel være momsfritaget, lige-
som velgørende foreninger kan få
momsfritagelse for indsamlingsar-
rangementer.
Side 51 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV og Copydan
Tekst & Node vedr. det lovforbe-
redende arbejde og ikrafttræden.
Dansk Musikerforbund
(DMF)
DMF anfører, at de er bekymrede
for, i hvilket omfang en momspligt
på rettighedsindtægter vil påvirke
området for arbejdsløshedsdag-
penge og efterløn negativt.
Der henvises til kommentaren til
DAF vedr. sociale ydelser og op-
lysninger fra Beskæftigelsesmini-
steriet. Da lovforslaget er ændret,
er disse forhold kun interessante
for andre end kunstnerne selv – fx
arvinger.
DMF anfører, at det er omtalt i
bemærkningerne til lovforslaget, at
de påtænkte ændringer alene om-
fatter kunstnere, der udgør afgifts-
pligtige personer i momsmæssig
forstand. DMF påpeger, at i det
omfang en kunstner anses som
lønmodtager, vil denne derfor ikke
blive påvirket af lovforslaget og
ønsker, at det burde fremgå tydeli-
gere, at også supplerende ret-
tighedsindtægter i forbindelse med
et engagement som lønmodtager
er fritaget for momspligten.
Spørgsmålet i relation til lønmod-
tagere er ikke længere relevant som
følge af ændringen af lovforslag,
hvor kunstnernes momsforhold
ikke berøres. Der henvises til kom-
mentaren til DJ og FSR vedr. æn-
dring af forslaget.
DMF anfører, at en fremtidig
momsregistrering vedrørende ret-
tighedsindtægter vil medføre en
ekstra arbejdsbyrde for DMF’s
medlemmer. DMF ser gerne, at
der slet ikke skal opstå pligt til
momsregistrering for de ophavs-
retlige indtægter. DMF foreslår
derfor, at registreringsgrænsen hæ-
ves specifikt for dette område til et
Ændringen af lovforslaget bevir-
ker, at kunstnere ikke får admini-
strative byrder som følge af moms,
idet kunstnere fortsat vil være
momsfritaget for meddelelse af li-
cens til ophavsrettigheder. Der
henvises til kommentaren til Copy-
dan Verdens TV og FSR vedr. æn-
dringen af forslaget. Der henvises
desuden til kommentaren til
Side 52 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
højere beløb end de nuværende
50.000 kr.
Dansk Forfatterforening om æn-
dring af registreringsgrænsen.
DMF anfører, at der i flere andre
lande er lavere momssats på ind-
tægter af den omhandlede karak-
ter. Eftersom en pålæggelse af
moms på de ophavsretlige indtæg-
ter alt andet lige vil medføre en
fordyrelse for slutbrugerne, opfor-
drer DMF til at overveje mulighe-
den for at fastsætte en lavere
momssats på området.
Lovforslaget er ændret, jf. ovenfor.
Der henvises endvidere til kom-
mentaren til Copydan Verdens TV
vedr. lavere momssats.
DMF anfører, at i forhold til netop
vurderingsopgaven hos A-kasserne
og andre myndigheder, bør der
fastsættes en særlig branchekode
for området, som vil give et finger-
peg om, hvilke momspligtige ind-
tægter, det drejer sig om, og der-
med må det formodes, at A-kas-
sernes vurderingsopgave vil være
gjort nemmere. DMF anfører, at
der er mange udøvende kunstnere,
der ikke har selvstændig virksom-
hed, men at de fleste bliver der-
med kun CVR-/momsregistrerede
på grund af den forventede moms-
pligt på ophavsretsindtægter. DMF
finder, at der er behov for en bran-
chekode, der isoleret set omhand-
ler betaling for udnyttelse af de
ophavsretsbeskyttede værker, men
også for at lette den administrative
opgave for A-kasserne. DMF fore-
slår derfor, at der rettes henven-
delse til Erhvervsministeriet angå-
ende dette.
Der henvises til kommentaren
DAF om sociale ydelser og oplys-
ninger fra Beskæftigelsesministe-
riet. Lovforslaget er ændret, så
kunstnerne fortsat vil være moms-
fritaget for meddelelse af licens til
ophavsrettigheder, og det vurderes
derfor ikke nødvendigt med en
særlig branchekode.
Side 53 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
DMF anfører afslutningsvis, at
DMF i øvrigt kan henvise til hø-
ringssvar fra Gramex, Copy Dan
foreningerne, Koda og Samrådet
for Ophavsret.
Dansk Skuespillerfor-
bund og Filmex
Dansk Skuespillerforbund og
Filmex har i høringssvaret anført
en række baggrundsoplysninger
om organisationerne og branchen.
Dansk Skuespillerforbund og
Filmex anfører, at ved indførelse
af moms på ophavsrettigheder vil
det betyde, at den enkelte kunstner
løbende vil skulle være opmærk-
somme på, om de har pligt til at
lade sig momsregistrere og i hvil-
ket omfang, der vil skulle svares
moms.
Der henvises til kommentaren til
FSR, hvoraf det fremgår, at lov-
forslaget er ændret, så kunstnerne
fortsat vil være momsfritaget for
deres leveringer af licenser til op-
havsrettigheder. Det ændrede for-
slag indebærer dermed, at kunst-
nerne ikke skal lade sig momsregi-
strere mv.
Dansk Skuespillerforbund og
Filmex anfører, at mange medlem-
mers indkomst er sammensat af
såvel A-indkomst, honorarer og
for nogens vedkommende også
indtægter fra selvstændig virksom-
hed. Dansk Skuespillerforbund og
Filmex oplyser, at det er alminde-
ligt, at indtægterne stammer fra 5-
10 forskellige arbejdsgivere årligt,
suppleret med indtægter fra én el-
ler flere forvaltningsorganisationer,
at det ikke er usædvanligt, at ret-
tighedsindtægten udgør cirka en
fjerdedel af de samlede indtægter,
og at den enkelte skuespiller vil
skulle holde øje med, hvornår de
er påkrævet at registrere sig for
Lovforslaget er ændret, jf. ovenfor
Det er kun i efterfølgende led, at
der vil være momspligt for medde-
lelse af licenser til ophavsrettighe-
der.
Side 54 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
moms og hvilke rettighedsindtæg-
ter, der vil skulle tælles med, idet
rettighedsmidler, der udspringer af
et kontraktforhold, hvor vedkom-
mende anses for at være lønmod-
tager, ikke skal tælles med, hvilket
også gælder den del af rettigheds-
midlerne, der vedrører kompensa-
tion for privatkopiering.
Dansk Skuespillerforbund og
Filmex anfører, at det er positivt,
at det kun er visse rettighedsind-
tægter, der skal medregnes, men
forarbejdernes omtale af hvilke
indtægter, der er omfattede, er
uklare og svære at anvende i prak-
sis.
Det ændrede lovforslag bevirker,
at denne problemstilling ikke læn-
gere er relevant, jf. ovenfor.
Dansk Skuespillerforbund og
Filmex opfordrer til, at det præci-
seres, at alle rettighedsindtægter
for udnyttelse af værker, der ud-
springer af aftaleforhold, hvor
kunstneren må anses for at være
lønmodtager, ikke er momsplig-
tige.
Spørgsmålet om kvalificering af
om rettighedsindtægter er lønind-
komst for kunstneren eller ikke, er
med ændringen af lovforslaget ikke
længere relevant, da kunstnere
fortsat vil være momsfritaget for
meddelelse af licens til ophavsret-
tigheder.
Dansk Skuespillerforbund og
Filmex bemærker endvidere, at så-
fremt bundgrænsen for momsplig-
ten hæves fra kr. 50.000 til kr.
300.000, vil ændringen få konse-
kvenser for langt færre skuespil-
lere. Dansk Skuespillerforbund og
Filmex opfordrer til at det overve-
jes, om den særlige kunstnermoms
på de facto 5 % kan overføres til
ophavsretsområdet.
Der er ingen hjemmel i de bagved-
liggende EU-regler til at indføre
det særlige nedsatte afgiftsgrund-
lag, som gælder for import og før-
stegangssalg af kunstværker til op-
havsretsområdet. Der henvises til
kommentaren til DAF vedr. før-
stegangssalg af kunstværker.
Side 55 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Dansk Skuespillerforbund og
Filmex anfører, at udover de
mange udfordringer med at over-
holde lovgivningen, vil der opstå
utallige spørgsmål vedr. samspillet
med anden lovgivning og henviser
til de udfordringer, der vil opstå
for kunstnere – og ikke mindst ar-
vinger til kunstnere – der er mod-
tagere af dagpenge, efterløn, pen-
sion eller andre sociale ydelser.
Der henvises til kommentaren til
DAF vedr. sociale ydelser og op-
lysninger fra Beskæftigelsesmini-
steriet. Da forslaget er ændret, er
disse forhold kun interessante for
andre end kunstnerne selv – fx ar-
vinger.
Det forekommer Danske Skuespil-
lerforbund utænkeligt, at det ikke
vil få større betydning, at danske
forbrugere vil opleve en fordyrelse
af deres adgang til kulturelle pro-
dukter. Fx er indtægter fra salg af
tv-pakker en central indtægtskilde
for skuespillere, og det er svært at
forestille sig, at det forhold, at pri-
sen på tv-pakker vil stige, ikke vil
medføre, at en del af forbrugerne
vil skifte deres tv-pakker ud til en
mindre pakke eller helt opsige de-
res abonnement. Det er således
forbundets bekymring, at en even-
tuel gennemførelse af forslaget vil
medføre en direkte indtægtsned-
gang for dets medlemmer.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV, Dansk Er-
hverv og DAF vedrørende even-
tuel efterspørgselsnedgang.
Dansk Skuespillerforbund og
Filmex anfører, at for Filmex’ ved-
kommende vil ændringen betyde,
at den hidtidige praksis, hvor alle
rettighedshavernes indtægter er
blevet indberettet til SKAT som
B-indkomst, vil skulle indrettes, så
der tages hensyn til, at visse udbe-
talinger vil være momspligtige, og
at det vil få betydning for såvel
Hverken det lovforslag, der var i
høring, eller det ændrede lov-
forslag har betydning for indberet-
ning af B-indkomsten. Det æn-
drede lovforslag, hvorefter kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
for meddelelse af licens til ophavs-
rettigheder, og hvor der skal afreg-
nes moms i efterfølgende led, kan
nødvendiggøre tilpasninger af it-
Side 56 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
udbetalinger, bogføring og regn-
skabspraksis, og dermed medføre
behov for tilretning af både de ek-
sisterende arbejdsgange og de nu-
værende it-systemer, ligesom der
vil skulle opbygges helt nye pro-
cesser vedr. afregningsbilag.
systemer samt tilrettelæggelse af
procedurer i relation til afregnings-
bilag. Der henvises til kommenta-
ren til Copydan Verdens TV vedr.
afregningsbilag.
Dansk Skuespillerforbund og
Filmex anfører, at udover de prak-
tiske og administrative konsekven-
ser vil der også opstå en række ud-
fordringer i forhold til Filmex’ for-
pligtelser i henhold til lov om kol-
lektiv forvaltning. Hvordan vil
Filmex fx skulle forholde sig, hvis
der er modtaget rettighedsmidler,
der vil kunne udbetales inden for
de fastsatte frister i Lov om kollek-
tiv forvaltning, men hvor beløbet
overstiger grænsen for momspligt.
Filmex spørger, om de så vil være
forpligtet til at udbetale beløbet og
indberette det som B-indkomst, el-
ler om beløbet ikke vil kunne ud-
betales, før rettighedshaveren er
momsregistreret? Dansk Skuespil-
forbund og Filmex mener, at lov-
forslaget indeholder utallige af den
type praktiske og juridiske uklarhe-
der.
Det er vurderingen, af disse pro-
blemstillinger kun i begrænset om-
fang, nemlig i forhold til arvinger,
er relevante. Forslaget vil fx hver-
ken ændre regler eller praksis i for-
bindelse med indberetning af B-
indkomst. Derudover bemærkes,
at det er normalt, at et lovforslag
beskriver den ændring af reglerne,
som foreslås, og ikke konsekven-
serne for den enkelte i relation til
anden eksisterende lovgivning.
Dansk Skuespillerforbund og
Filmex anfører, at forslaget samlet
set ikke er gennemarbejdet tilstræk-
keligt til, at der er grundlag for at
træffe en kvalificeret politisk be-
slutning.
Lovforslaget er ændret, jf. kom-
mentarerne til Copydan Verdens
TV, Copydan Tekst & Node og
FSR vedr. ændringen af forslaget,
det lovforberedende arbejde og
ikrafttræden.
Dansk Skuespillerforbund og
Filmex anfører, at lovforslaget ikke
Lovforslaget er ændret, jf. ovenfor.
Skatteforvaltningen vil udarbejde
Side 57 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
bør fremmes i dets nuværende
form, men at der i stedet gennem-
føres en grundig analyse af konse-
kvenserne af indførelse af moms
på ophavsret, og at der udarbejdes
præcise forarbejder og en vejled-
ning, der gøres tilgængeligt mini-
mum et år før ændringens ikraft-
træden.
vejledning om reglerne, der offent-
liggøres i forvaltningens juridiske
vejledning. Forinden dette vil
spørgsmål kunne rettes til Skatte-
forvaltningen og ved helt konkrete
spørgsmål om fx en ydelses
momsmæssige behandling, vil der
kunne anmodes om et bindende
svar fra Skatteforvaltningen.
Udover ovenstående kommentarer
henviser Dansk Skuespillerfor-
bund og Filmex til høringssvarene
indsendt af Samrådet for Ophavs-
ret, Create Denmark og Copydan
Verdens TV.
Dansk Teater Dansk Teater er bekymrede for, at
forslaget blot medfører endnu hø-
jere priser for brugerne af de op-
havsretligt beskyttede værker.
Dansk Teater har fx på vegne af
teatrene indgået licensaftaler med
bl.a. Koda og Gramex om teatre-
nes brug af rettighedsbeskyttet
musik såvel i forestillinger, som
baggrundsmusik og i foyer områ-
der.
Teatre er momspligtige af deres
salg, herunder af entrébilletter og
salg af mad og drikkevarer i for-
bindelse med forestillingerne. Te-
atres omsætning er derfor som ho-
vedregel momspligtig, og teatret
har fradrag for købsmoms af ind-
køb anvendt til den momspligtige
aktivitet. Indkøber teatret licens til
ophavsretsbelagte produkter, vil
teatret derfor som udgangspunkt
have fradragsret for købsmomsen.
Dansk Teater foreslår, at det over-
vejes at indsætte en klausul i den
kommende regulering af området,
så forvaltningsselskaberne ikke må
vælte momsregningen over på bru-
gerne – fx teatre – i den fremtidige
prisfastsættelse af licenser.
Hvis fx teatre indkøber licens til
ophavsretlige produkter, vil teatret
have fradragsret for købsmomsen.
Prisfastsættelse af licenser er et ci-
vilretligt anliggende.
Danske Advokater Danske Advokater anfører, at med
momslovens § 13, stk. 1, nr. 7,
Side 58 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
vedrørende kunstnerisk virksom-
hed udnytter Danmark i dag en
stand-still klausul, hvorefter forfat-
ter- og komponistvirksomhed
samt anden kunstnerisk virksom-
hed er fritaget for moms.
Danske Advokater bemærker, at
der ligeledes er momsfrihed for
kunstnere og de kollektive forval-
tere når:
(1) den kollektive forvalter opkræ-
ver midler, og
(2) fordeler disse til rettighedsha-
vere.
Danske Advokater anfører, at
denne praksis ændres som følge af
Domstolenes afgørelse af 21. ja-
nuar 2021 i sag -C 501/19, UCMR
- ADA, hvor EU-Domstolen slår
fast, at kollektive forvaltere skal
anses for at købe og videresælge
rettigheder i momsmæssig hen-
seende.
Danske Advokater anfører, at med
ændring i praksis såvel som i
momsloven vil kunstnere anses for
at levere en momspligtig
ydelse til de kollektive forvaltere
hver gang, de modtager en beta-
ling fra forvalteren. På samme
måde vil den kollektive forvalter
anses for at levere en momspligtig
ydelse hver gang, denne modtager
betaling fra kunder eller samar-
bejdsorganisationer.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nerne fortsat anses for at levere en
momsfri ydelse til fx forvaltnings-
organisationerne. Forvaltningsor-
ganisationer og andre end kunstne-
ren selv, der handler i eget navn
for kunstneres regning, vil dog
blive anset for momspligtig af de-
res meddelelse af licenser til op-
havsrettigheder. Der henvises til
kommentarerne til Copydan Ver-
dens TV og FSR vedr. ændringen
af forslaget.
Danske Advokater påpeger, at det
helt praktisk betyder, at
Ændringen af lovforslaget indebæ-
rer, at der ikke skal lægges moms
Side 59 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
registreringspligtige kunstnere ved
modtagelse af beløb skal betale
salgsmoms svarende til 25 pct. af
det beløb, der hidtil blev opnået.
Det kræver, at den kollektive for-
valter udbetaler 25 pct. yderligere
til kunstneren.
på betalingen mellem kunstner og
forvaltningsorganisation. Der hen-
vises til kommentarerne til Copy-
dan Verdens TV, Dansk Erhverv
og DI vedr. de økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser af for-
slaget.
Danske Advokater er enige med
Skatteministeriet i, at den kollek-
tive forvalter kan fradrage mom-
sen, når der modtages en form-
fuldendt faktura fra kunstneren.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nerne fortsat vil være momsfrita-
get for meddelelse af licens til op-
havsrettigheder, og de skal derfor
ikke udstede faktura.
Danske Advokater anfører, at lov-
forslaget må formodes at skabe en
del administrative problemstillin-
ger grundet antallet af kunstnere,
antallet af udbetalinger og verifika-
tion af kunstnerens afgiftsmæssige
status mv.
Ændringen af lovforslaget bevir-
ker, at kunstnere ikke får admini-
strative byrder som følge af moms,
da de ikke bliver momspligtige.
Danske Advokater anfører, at det
synes oplagt, at de kollektive for-
valtere forventes at forsøge at mi-
tigere de administrative problemer
ved brug af afregningsbilag (hvor
forvalteren skaber sin egen købs-
faktura), men at der også her vil
være tale om mange tusinde trans-
aktioner hver måned, og hver en-
kelt transaktion kan udfordres af
kunstneren, og at den kollektive
forvalter skal indføre procedurer
for løbende tjek af hver enkelt
kunstners momsnummer.
Forvaltningsorganisationerne vil i
det ændrede lovforslag ikke skulle
lave afregningsbilag til kunstnerne,
men kun ved afregninger til fx
momspligtige arvinger. Skattemini-
steriet vurderer, at der vil være tale
om et begrænset antal personer,
som vil blive berørt heraf. Nød-
vendigheden af kontrol af moms-
nummer vil derfor være begrænset
til arvinger.
Derfor foreslår Danske Advoka-
ter, at registreringsgrænsen for
meddelelse af licenser vedrørende
Lovforslaget er ændret, hvormed
dette ikke længere er relevant. Der
henvises til kommentaren til
Side 60 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
rettigheder omfattet af momslo-
vens § 13, stk. 1, nr. 7, justeres, så
det kun er kunstnerisk virksomhed
med en væsentlig omsætning, som
har pligt til at lade sig registrere og
afregne moms.
Dansk Forfatterforening vedr. æn-
dringen af lovforslaget.
Danske Advokater foreslår ligele-
des, at der indføres en ”udvidet”
omvendt betalingspligt for medde-
lelse af licens (som kendes fra an-
dre industriers indenlandske trans-
aktioner, jf. momslovens § 46, stk.
1, nr. 6-10).
Skatteministeriet vurderer ikke, at
det ændrede lovforslag vil afføde
et behov for omvendt betalings-
pligt. Ved afregninger mellem
medlemsforening og forvaltnings-
organisation kan afregningsbilag
anvendes. Der henvises til kom-
mentaren til Copydan Verdens TV
vedr. afregningsbilag.
Danske Advokater anfører, at
Skatteministeriet bør afsætte mere
tid til Skattestyrelsens udarbejdelse
af retningslinjer, før ændringerne
træder i kræft.
Der henvises til kommentaren til
bl.a. Dansk Forfatterforening vedr.
Skattestyrelsens vejledning om ny
lovgivning.
Danske Advokater mener, at det
således er uklart, om en kollektiv
forvalter skal anse modtagere af
betalinger som afgiftspligtige per-
soner i alle situationer, fx i situati-
oner, hvor et bo (som arvtager)
blot udøver sin ejendomsret, men
ikke driver en økonomisk virk-
somhed i momsmæssig henseende.
Arvinger vil i forhold til indkomst
fra licenser til ophavsrettigheder
være momspligtige, når den årlige
indtægt overstiger 50.000 kr. Der
henvises til kommentarerne til Co-
pydan Verdens TV og FSR vedr.
ændringen af lovforslaget og kon-
sekvenser for arvinger.
Danske Advokater foreslår ligele-
des, at Skattestyrelsen klart tilken-
degiver, hvordan kollektive forval-
tere forventes at undersøge kunst-
neres afgiftspligtige status, så en
sikker praksis kan implementeres.
Det er den momspligtige person –
fx en arving – der har ansvar for at
lade sig momsregistrere. Der hen-
vises til kommentaren til Copydan
Tekst & Node og Dansk
Side 61 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Forfatterforening vedr. vejledning
om ny lovgivning.
Endelig bemærker Danske Advo-
kater, at de kollektive forvaltere
opkræver betalinger fra udlandet.
Danske Advokater foreslår derfor,
at der udarbejdes klare regler med
en redegørelse for, hvordan den
momspligtige/momsfrie andel be-
regnes i praksis, jf. momslovens §
16, stk. 2 og § 21 d, stk. 1, nr. 1)
om det momsmæssige leverings-
sted.
Der henvises til kommentar til Co-
pydan Tekst & Node vedr. reg-
lerne for leveringer til og fra ud-
landet.
Danske Advokater mener, at den
foreslåede ikrafttrædelse er for op-
timistisk og bør have reference til
en eventuel opdatering af den juri-
diske vejledning + 12 måneder.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Copydan
Tekst & Node vedr. det lovforbe-
redende arbejde, baggrunden for
ændringen og ikrafttræden.
Forslaget vedr. momsreglerne om under-
visning
Danske Advokater anfører, at
Skatteministeriet foreslår, at der i §
13, stk. 1, nr. 3, indsættes efter 1.
pkt. »Fritaget er endvidere privatti-
mer giver af undervisere på skole-
eller universitetsniveau«.
Danske Advokater anfører, at
denne momsfritagelse gælder alle,
der giver privattimerne, og er såle-
des ikke begrænset til, at de perso-
ner, der giver privattimer, skal
være offentligretlige organer eller
andre organer, der er anerkendt af
medlemsstaten, og at bestemmel-
sen i momssystemdirektivets arti-
kel 132, stk. 1, litra j, om at privat-
timer givet af undervisere på
Det er korrekt, at en ændring af
praksis vil skulle ske ved, at Skatte-
forvaltningen udsteder et styresig-
nal. Der henvises til kommentaren
til Dansk Erhverv vedr. momslo-
vens § 13, stk. 1, nr. 3, og praksis-
ændring.
Side 62 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
skole- eller universitetsniveau er
momsfritaget, i henhold til praksis
er indfortolket i den gældende
momsfritagelse for undervisning i
§ 13, stk. 1, nr. 3.
Danske Advokater er positive
overfor tilføjelsen til § 13, stk. 1,
nr. 3, men anfører, at Skattemini-
steriets bemærkninger giver visse
bekymringer. Efter gældende
dansk praksis er fx undervisning i
sprog, musik, legemsøvelser, hånd-
arbejde og tegning, blevet anset
for skoleundervisning og omfattet
af momsfritagelsen i nr. 3.
Danske Advokater anfører, at
Skatteministeriet henviser i forlæn-
gelse heraf til SKM2021.121.VLR,
hvor retten anerkendte, at private
motionscentres ydelser til private i
form af undervisning i legemsøvel-
ser er momsfritaget, såfremt ydel-
serne indeholder et væsentligt ele-
ment af undervisning.
Danske Advokater bemærker, at
det er uklart i hvilket omfang EU-
dommen vil medføre en begræns-
ning af den nuværende praksis
omkring momsfritagelsen i nr. 3
og dermed medføre at undervis-
ning bliver momspligtig. Den
nævnte EU-afgørelse konkluderer
alene, at undervisning i at køre bil
er for specifikt og snævert til at
være omfattet af fritagelsen.
Danske Advokater påpeger, at det
samme ikke nødvendigvis er gæl-
den for legemsøvelser. Hertil kom-
mer, at lovgiver specifikt har øn-
sket at fritage legemsøvelser i bred
forstand. Det følger blandt andet
Side 63 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
af betænkningen fra 1978 hvor un-
dervisning i legemsøvelser eksem-
plificeres ved gymnastik,
afspænding, yoga, dans og helse-
sport.
Danske Advokater mener derfor,
at en ændring af praksis på dette
område bør belyses grundigt, lige-
som de relevante interessenter bør
have adgang til høring. Af samme
grund bør en ændring af momsfri-
tagelsen som minimum ske gen-
nem et styresignal.
Danske Dramatikere Danske Dramatikere anfører, at
EU-Domstolens praksis naturlig-
vis skal respekteres, men påpeger
samtidig, at det afgørende at have
for øje, at indførelse af moms på
ophavsretsvederlag vil have store
konsekvenser for hele den kunst-
neriske branche, herunder på orga-
nisationen Danske Dramatikere,
dens medlemmer og manuskript-
forfattere og dramatikere i øvrigt.
Det endda i en tid, hvor selvs-
amme branche har lidt stort under
Covid-19 epidemien.
Danske Dramatikere bemærker, at
der er tale om et komplekst om-
råde, hvor alle branchens parter de
sidste 50 år har indrettet sig efter,
at der var momsfrihed på området,
og hvor det vil tage tid at forbe-
rede eventuelle ændringer i lovgiv-
ningen. Danske Dramatikere fore-
slår, at fremsættelsen af lovforsla-
get udsættes, eller alternativt ud-
sættes tidspunkt for ikrafttræden
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
for meddelelse af licens til ophavs-
rettigheder. Der henvises til kom-
mentaren til Copydan Verdens TV,
Copydan Tekst & Node og FSR
vedr. ændringen af forslaget og
ikrafttræden.
Side 64 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
yderligere ud over den frist på et
år, der lægges op til i lovudkastet.
Danske Dramatikere finder det helt
afgørende, at der udvises rettidig
omhu, og at der foretages de nød-
vendige og grundige undersøgelser
i tæt samarbejde med relevante par-
ter i branchen, som tidligere efter-
spurgt.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Copydan
Tekst & Node vedr. baggrunden
for lovforslaget og det lovforbere-
dende arbejde.
Danske Dramatikere anfører, at de
igennem det lovforberedende ar-
bejde oplever, at de ikke er blevet
hørt. Før og efter udsendelse af
høringsudkastet har Danske Dra-
matikere haft en lang række
spørgsmål, hvorpå svar og løsnin-
ger vurderes nødvendige, før lov-
ændringen kan gennemføres.
På baggrund af høringssvarene er
lovforslaget blevet justeret.
Danske Dramatikere ønsker be-
lyst, hvilke konsekvenser lovforsla-
get vil få for en organisation som
Danske Dramatikere, der med
hensyn til ophavsretsvederlag er et
mellemled mellem de kollektive
forvaltningsorganisationer og de
enkelte rettighedshavere. Danske
Dramatikere anfører, at dette ikke
er berørt i lovbemærkningerne.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV og FSR om
ændring af lovforslaget. Som det
fremgår af kommentarerne, omfat-
ter momsfritagelsen kun kunst-
nere. Det betyder, at der i leddene
efter kunstnere – fx mellem med-
lemsorganisationer og forvalt-
ningsorganisationer og mellem
forvaltningsorganisationer og virk-
somheder – vil være momspligt i
relation til levering af licenser til
ophavsrettigheder. I forholdet
mellem medlemsforeninger og for-
valtningsorganisationerne vurderes
det, at der med fordel kan anven-
des afregningsbilag.
Side 65 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Danske Dramatikere spørger, om
prisstigningen for tv-forbrugerne,
som følge af en ekstra moms i
størrelsen 200-300 mio. kr. årligt
for kabel-tv-abonnementer, vil
have afledte konsekvenser for ma-
nuskriptforfattere og andre rettig-
hedshavere, for hvem vederlag på
dette område er afgørende for mu-
ligheden for at kunne leve af deres
kreative virksomhed og dermed
for, at de kan bidrage til skabelsen
af nye danske audiovisuelle og au-
dio produktioner.
Danske Dramatikere spørger end-
videre, om rettighedsindtægterne
med andre ord risikerer at blive
mindre, når forbrugerne skal be-
tale mere.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV, Dansk Er-
hverv og DAF vedr. efterspørgsel
og de økonomiske konsekvenser
af lovforslaget.
Danske Dramatikere spørger, om
organisationens kontingentop-
krævninger fremover også vil blive
momsbelagt.
Lovforslaget ændrer ikke moms-
reglerne for kontingentopkrævnin-
ger.
Danske Dramatikere spørger,
hvordan Danske Dramatikere skal
håndtere den situation, at Danske
Dramatikere over for de individu-
elle rettighedshavere udbetaler så-
vel kabelmidler, der er momsbe-
lagte, og blankmediemidler, der er
momsfrie (måske med undtagelse
af udgifterne til administration
heraf).
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
for meddelelse af licens til ophavs-
rettigheder. Der vil derfor ikke
skulle beregnes moms ved betalin-
ger/udbetalinger til kunstnerne for
hverken ophavsrettigheder eller
blankmediemidler.
Danske Dramatikere spørger,
hvordan man skal kunne vide, om
en ophavsmand har oprettet et
Lovforslaget er ændret, jf. ovenfor.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV og Copydan
Side 66 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
cvr-nummer og er blevet momsre-
gistreret, uden at der vil skulle ret-
tes en manuel og tidskrævende fo-
respørgsel til de enkelte ophavs-
mænd.
Tekst & Node om momspligt for
arvinger og afregningsbilag. Det
bemærkes, at det er den momsplig-
tige person – fx en arving – der
har ansvaret for at lade sig moms-
registrere. Anvendes afregningsbi-
lag skal sælgeren (arvingerne) god-
kende rigtigheden af disse.
Danske Dramatikere spørger end-
videre, hvordan forbundet og dets
medlemmer skal håndtere den si-
tuation, at man ved udbetaling af
beløb under 50.000 kr. ikke kan
vide, om beløbsmodtageren gen-
nem udbetalinger fra ophavsrets-
vederlag fra andre organisationer
overskrider grænsen på 50.000 kr.
med deraf følgende fremadrettet
momspligt.
Lovforslaget er ændret, jf. ovenfor.
Danske Dramatikere spørger, om
Skattestyrelsen er gearet til at
håndtere spørgsmål fra titusinder
af kunstnere om, hvordan de skal
håndtere momsspørgsmålet i for-
bindelse med individuelle kontrak-
ter, der giver et samlet honorar for
såvel en momsfri kunstnerisk virk-
somhed og en momsbelagt over-
dragelse/licensering af ophavsret-
tigheder, herunder i hvilket om-
fang der skal anvendes splitmoms.
Lovforslaget er ændret, jf. ovenfor.
Skatteforvaltningen forventes at
vejlede på området bl.a. gennem
den juridiske vejledning. Skattesty-
relsen er i øvrigt vant til at hånd-
tere spørgsmål om moms fra en
bred kreds af virksomheder mv.
Danske Dramatikere anfører, at
ved indførelse af momspligt skal
Danske Dramatikere foretage mas-
sive investeringer i it-systemer,
administrative systemer mv., her-
under indførelse af systemer til at
håndtere mange tusinder
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV vedr. æn-
drede forretningsgange mv.
Side 67 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
afregningsbilag årligt. Danske Dra-
matiker anfører, at der i den indle-
dende fase vil være fejl og tvivl
mv. for deres medlemmer.
Hertil anfører Danske Dramati-
kere, at de i lovforslaget anførte
økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet,
ikke synes at være retvisende.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Dansk
Erhverv vedr. de økonomiske og
administrative konsekvenser af
lovforslaget.
Danske Dramatikere anfører, at
det er vigtigt, at en eventuel lovæn-
dring indføres under hensyntagen
til proportionalitetsprincipper, og
at man i den forbindelse også ske-
ler til, hvordan andre EU-lande,
som har indført moms på områ-
det, har håndteret det i praksis.
Danske Dramatikere bemærker, at
skatteministeriets opfattelse om, at
der er en EU-retlig forpligtelse på
dette område må knytte sig til
spørgsmålet om, hvorvidt der er
momspligt eller momsfrihed, men
vel ikke til, hvordan og hvorledes
denne momspligt i praksis indfø-
res.
Lovforslaget er ændret, jf. ovenfor.
Forslaget udvider kun momsplig-
ten, hvor det er nødvendigt for at
efterleve EU-retten.
Danske Dramatikere anfører, at
selv de EU-lande, der har indført
moms på området, har indført
lempeligere løsninger end dét, som
Skatteministeriet lægger op til. Ek-
sempelvis har flere EU-lande la-
vere momssatser på rettighedsbe-
talinger end på andre områder.
Der henvises til kommentaren om
forholdet til EU-retten ovenfor.
Danske Dramatikere vil opfordre
til, at Skatteministeriet undersøger
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV vedr.
Side 68 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
muligheden for, at man kan ind-
føre eventuelle ændringer med en
lavere momssats eller reduceret
momsgrundlag samt en højere
bundgrænse på området for kunst-
nerisk virksomhed, i lighed med
reglerne vedr. kunstneres første-
gangssalg af egne kunstværker.
indførelse af en lavere momssats
og reduceret afgiftsgrundlag.
Danske Dramatikere støtter desu-
den op om høringssvarene fra
Samrådet for Ophavsret, Copydan
Verdens TV og Create Denmark.
Danske Filminstruktø-
rer
Danske Filminstruktører bemær-
ker, at indførelsen af moms på op-
havsretsvederlag vil have store, og
på nuværende tidspunkt uoversku-
elige, konsekvenser, da hele det
komplekse rettighedssystem på
ophavsretsområdet, som er helt es-
sentielt for det professionelle
kunst- og kulturliv i Danmark, er
indrettet efter, at der ikke afregnes
moms på ophavsretsvederlag.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
for meddelelse af licens til ophavs-
rettigheder. Der henvises til kom-
mentaren til Copydan Verdens TV
og FSR vedr. ændring af forslaget.
Danske Filminstruktører anfører,
at en indførelse af moms vil be-
tyde, at hele kulturlivets økonomi,
herunder den meget sammensatte
økonomi (kludetæppe-økonomi)
som rettighedshaverne har pga.
atypiske ansættelser, vil blive på-
virket betragteligt.
Der henvises til kommentaren Co-
pydan Verdens TV, Dansk Er-
hverv og FSR vedr. de økonomi-
ske og administrative konsekven-
ser af lovforslaget.
Danske Filminstruktørers opfat-
telse er, at der ikke foreligger en
grundig analyse og afvejning af
hensynet til de særlige danske for-
hold på området, herunder de
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Copydan
Tekst & Node vedr. baggrunden
for ændringen af reglerne, det
Side 69 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
omfattende udfordringer som en
momspligt vil medføre for hele
kunst- og kulturbranchen og sær-
ligt for de enkelte rettighedsha-
vere, som kan begrunde at forsla-
get skal nyde fremme på nuvæ-
rende tidspunkt.
Danske Filminstruktørers vurde-
ring er, at det som minimum vil
kræve 5-7 år at forberede en for-
svarlig indførelse af moms på op-
havsretsområdet.
lovforberedende arbejde og ikraft-
træden.
Danske Filminstruktører videreud-
betaler rettighedsvederlag opkræ-
vet af virksomheder mv. til rettig-
hedshaverne mod en beskeden ad-
ministrationsprocent, som forelæg-
ges for og godkendes af general-
forsamlingen hvert år.
Danske Filminstruktører har gen-
nem det sidste års tid sammen
med andre organisationer rejst en
lang række spørgsmål til Skattemi-
nisteriet om den planlagte indfø-
relse af moms, men Danske Film-
instruktører oplever ikke, at de er
blevet hørt eller at deres spørgsmål
er blevet analyseret og besvaret.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Copydan
Tekst & Node om det lovforbere-
dende arbejde, herunder afholdelse
af informationsmøder.
Danske Filminstruktører spørger,
hvilke konsekvenser lovforslaget
vil få for en organisation som, med
hensyn til ophavsretsvederlag, er et
mellemled mellem de kollektive
forvaltningsorganisationer og de
enkelte rettighedshavere. Danske
Filminstruktører anfører, at dette
I leddene efter kunstnerne vil der
være momspligt i relation til leve-
ring af licenser til ophavsrettighe-
der. Der henvises til kommentaren
til FSR og Danske Dramatikere
vedr. ændringen af lovforslaget.
Side 70 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ikke er berørt i lovbemærknin-
gerne.
Danske Filminstruktører spørger,
hvorvidt prisstigningen for tv-for-
brugerne på grund af en ekstra
moms i størrelsen 200-300 mio. kr.
årligt for kabel-tv-abonnementer
vil have afledte konsekvenser for
filminstruktører og andre rettig-
hedshavere, for hvem vederlag på
dette område er afgørende for mu-
ligheden for at kunne leve af deres
kreative virksomhed?
Danske Filminstruktører påpeger,
at rettighedsindtægterne risikerer
at blive mindre, når forbrugerne
skal betale mere for fx tv-abonne-
menter, og at dette vil påvirke
kunst- og kulturlivet generelt set.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV, Dansk Er-
hverv og DAF vedr. efterspørgsel.
Danske Filminstruktører påpeger,
at der er en reel risiko for, at for-
brugerne i endnu større omfang
end nu kun vil vælge selvstændige
udenlandske streamingtjenester,
der i dag ikke i samme grad bidra-
ger til det kulturelle kredsløb, hvor
ophavsretsvederlag bliver brugt til
at finansiere nye danske produkti-
oner, og at færre kunder med tv-
pakker giver lavere ophavsretsve-
derlag til kunstnerne og derigen-
nem også færre penge til fremti-
dige danske produktioner.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Dansk
Erhverv vedrørende tv-markedet.
Danske Filminstruktører spørger
om, hvordan de skal håndtere den
situation, at de over for de indivi-
duelle rettighedshavere udbetaler
Ændringen af lovforslaget medfø-
rer, at såvel udbetaling til kunst-
nere for ophavsrettigheder og ud-
betaling af blankmediemidler vil
Side 71 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
såvel kabelmidler, der er momsbe-
lagte, og blankmediemidler, der er
momsfrie (måske med undtagelse
af udgifterne til administration
heraf).
være momsfritaget, og spørgsmålet
er derfor ikke længere relevant.
Der spørges desuden til, hvordan
Danske Filminstruktører skal
kunne afgøre, om en rettighedsha-
ver har oprettet et cvr-nummer og
er blevet momsregistreret, uden at
de vil skulle rette en manuel og
tidskrævende forespørgsel til de
enkelte rettighedshavere.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
for meddelelse af licens til ophavs-
rettigheder. Der kan dog være ar-
vinger, der skal momsregistreres,
hvis deres årlige indtægter fra op-
havsrettigheder overstiger 50.000
kr. Der henvises til kommentaren
til Copydan Verdens TV, Copydan
Tekst & Node og FSR.
Danske Filminstruktører spørger,
hvordan Danske Filminstruktører
og rettighedshaverne skal håndtere
den situation, at man ved
udbetaling af beløb under 50.000
kr. ikke kan vide, om beløbsmod-
tageren gennem udbetalinger af
ophavsretsvederlag fra andre orga-
nisationer overskrider grænsen på
50.000 kr. med deraf følgende
fremadrettet momspligt.
Lovforslaget er ændret, jf. ovenfor.
Danske Filminstruktører stiller
spørgsmål ved, om Skattestyrelsen
er gearet til at håndtere spørgsmål
fra titusinder af kunstnere om,
hvordan de skal håndtere moms-
spørgsmålet i forbindelse med in-
dividuelle kontrakter, der oftest gi-
ver et samlet honorar for såvel en
momsfri kunstnerisk virksom-
hed/løn og en momsbelagt over-
dragelse/licensering af
Da lovforslaget er ændret, så
kunstnere fortsat vil være moms-
fritaget for meddelelse af licens til
ophavsrettigheder, er spørgsmå-
lene ikke længere relevante.
Side 72 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ophavsrettigheder, herunder i hvil-
ket omfang der skal anvendes
splitmoms.
Danske Filminstruktører anfører,
at der ved en indførelse af moms-
pligt vil skulle foretages store inve-
steringer i it-systemer samt afsæt-
tes betragtelige ekstra udgifter til
administration, og at de ekstra om-
kostninger til administration vil
føre til højere administrationsgeby-
rer på rettighedsmidlerne, hvilket i
sidste ende vil føre til lavere ind-
tægter for rettighedshaverne.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV vedr. æn-
drede forretningsgange mv. samti-
dig med, at det bemærkes, at
moms som udgangspunkt overvæl-
tes i priser, og dermed belaster den
endelige forbruger.
Danske Filminstruktører påpeger,
at vederlag for ophavsrettigheder
udgør en betydelig andel af rettig-
hedshavernes samlede økonomi,
da honoraret for rettighedshave-
rens kunstneriske virksom-
hed/lønnen er fastsat (ofte relativt
lavt) under forudsætning om, at
rettighedshaveren senere modtager
rettighedsvederlag for udnyttelsen,
og at det er den deling af risiko og
succes, som er helt afgørende for
det danske rettighedssystem, og
for at vi kan have et velfungerende
kunstnerisk produktionsmarked i
Danmark.
Danske Filminstruktører anfører,
at moms på de ophavsretsvederlag
som Copydan Verdens TV hvert
år opkræver fra tv-distributørerne
(og som forbrugerne vil opleve
som reelle prisstigninger) risikerer
at få væsentlige negative økonomi-
ske konsekvenser for
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV, Dansk Er-
hverv, DI og FSR vedr. ændringen
af lovforslaget og de økonomiske
og administrative konsekvenser af
forslaget.
Side 73 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
rettighedshaverne som følge af
forventede fravalg, opsigelser og
nedskaleringer af kabel-tv-abonne-
menter.
Danske Filminstruktører foreslår,
at Skatteministeriet ændrer bund-
grænsen fra 50.000 kr. til 300.000
kr. for så vidt angår ophavsretsve-
derlag.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
for meddelelse af licens til ophavs-
rettigheder. En ændring af registre-
ringsgrænsen er derfor ikke læn-
gere relevant.
Danske Filminstruktører anerken-
der, at danske myndigheder er
bundet af retsvirkningerne af EU-
domme og derfor er nødsaget til –
i en eller anden form – at indføre
moms på ophavsretsvederlag.
Danske Filminstruktører henviser i
øvrigt til høringssvarene fra Copy-
dan AV-foreningerne, Samrådet
for Ophavsret og Create Den-
mark, som de fuldt ud støtter op
om.
Der gennemføres kun de ændrin-
ger, som er nødvendige for at ef-
terleve EU-retten.
Danske Forlag Danske Forlag beklager indled-
ningsvis den korte høringsfrist
samt manglende forudgående ind-
dragelse.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV og Copydan
Tekst & Node vedr. høringsfristen
og det lovforberedende arbejde.
Danske Forlag påpeger, at lov-
forslaget vil indebære betydelige
administrative og økonomiske byr-
der for forfattere og forlag, da for-
slaget betyder en fundamental æn-
dring af den proces, som i dag
praktiseres, hvor vederlag til for-
fattere fra forlag for kunstnerisk
virksomhed ikke tillægges moms.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nerne fortsat vil være momsfrita-
get for meddelelse af licens til op-
havsrettigheder Der henvises til
kommentaren til Copydan Ver-
dens TV og FSR vedr. ændringen
af lovforslaget.
Side 74 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Det er Danske Forlags bekymring,
at ændringen kan få den betyd-
ning, at forfattere opgiver deres
forfatteraktiviteter, og at de øgede
omkostninger hos forlagene bety-
der færre udgivelser. Danske For-
lag anfører, at lovforslaget dermed
i sidste ende kan få betydning for
bredden i dansk litteratur.
Danske Forlag henstiller til, at re-
gistreringsgrænsen flyttes fra de
nuværende 50.000 kr. til 300.000
kr.
Der henvises til kommentar til
Danske Filminstruktører om æn-
dring af registreringsgrænsen.
Danske Forlag henstiller til, at lov-
forslaget får en bestemmelse om,
at der skal igangsættes en proces,
hvor der kommer en tæt dialog
med branchen om mulighederne
for administrative forenklinger
samt kommunikation til de mange
små forlag og forfattere, som vil
blive berørt af lovforslaget.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere – herunder forfattere – fort-
sat vil være momsfritaget for med-
delelse af licens til ophavsrettighe-
der. Forlagene, der bliver moms-
pligtige af deres meddelelser af li-
cens til rettigheder til virksomhe-
der mv., må antages at få visse om-
kostninger til ændrede processer
og it-systemer. Det antages dog, at
forlagene er momsregistrerede i
forvejen for bogsalg og derfor for-
modes at være bekendt med
momsregler og procedurer.
Danske Forlag henstiller til, at
tidspunktet for lovens ikrafttræden
udsættes med 2 år eller alternativt,
at det overlades til Skatteministe-
riet at fastsætte en ikrafttrædelses-
dato, dog således at loven tidligst
træder i kraft den 1. januar 2024.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Tekst & Node vedr.
ikrafttræden.
Side 75 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Danske Forlag påpeger, at lov-
forslaget kræver ændringer af deres
administrative processer og IT-sy-
stemer i overensstemmelse med
DSM-direktivets bestemmelser om
transparens i kontrakter mellem
ophavsmænd og udgivere. Danske
Forlag oplyser, at Kulturministe-
riet i mail af 24. september 2021
har oplyst, at de relevante bestem-
melser i DSM-direktivet først for-
ventes gennemført ved en ændring
af ophavsretsloven, som fremsæt-
tes i Folketinget i efteråret 2022.
Der henvises til kommentaren til
Dansk forfatterforening vedr.
DSM-direktivet om at de to regel-
sæt ikke er relaterede.
Danske Forlag bemærker, at det
fremgår af Den Juridiske Vejled-
ning, at der i dag sondres mellem
overdragelse og meddelelse af li-
censer vedr. ophavsrettigheder.
Kunstnerens meddelelse af licens
er momsfritaget efter praksis i dag.
Danske Forlag anfører, at på den
baggrund har det været forlagenes
forståelse, at forfatteres ydelser
skal behandles som momsfritaget
kunstnerisk ydelse, og der er blevet
administreret i overensstemmelse
hermed. Den samme præmis har
gjort sig gældende for bl.a. litte-
rære oversættere og bogillustrato-
rer samt andre leverandører af
ydelser med kunstnerisk/redaktio-
nel frihed.
Fuld overdragelse (salg) af en op-
havsret er efter gældende praksis
momspligtig, mens meddelelse af
licenser er momsfritaget. Det be-
mærkes, at lovforslaget ikke æn-
drer på momspligten for fuld over-
dragelse af ophavsrettigheder. I
henhold til det ændrede forslag, jf.
kommentaren til FSR, bliver med-
delelse af licenser til ophavsret-
tigheder momspligtige for andre
end kunstnerne selv.
Danske Forlag anfører, at de admi-
nistrative konsekvenser af forsla-
get for erhvervslivet ikke er retvi-
sende. For at give et indblik i an-
tallet af transaktioner, kan som
Ændringen af lovforslaget bevir-
ker, at der ikke skal foretages æn-
dringer i forhold til de enkelte for-
fattere. Der henvises til kommen-
tarerne til Copydan Verdens TV
Side 76 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
eksempel nævnes, at tre af Danske
Forlags største medlemmer (Gyl-
dendal, L&R og JP/Politikens
Forlag), oplyser, at de i 2020 til-
sammen havde ca. 47.000 transak-
tioner med udbetalinger til forfat-
tere. 90 pct. af disse udbetalinger
var under 5.000 kr.
og Dansk Erhverv vedr. de admi-
nistrative konsekvenser for er-
hvervslivet, herunder forlag.
Danske Forlag undrer sig over, at
Området for Bedre Regulering i
Erhvervsstyrelsen (OBR) vurderer,
at lovforslaget for så vidt angår ju-
stering af reglerne for kunstnerisk
virksomhed, medfører administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet
som følge af momspligten for ret-
tighedshavende kunstnere i for-
hold til udarbejdelse og indberet-
ning af momsregnskab. Disse kon-
sekvenser vurderes at være under 4
mio. kr., hvorfor de ikke kvantifi-
ceres nærmere. Danske Forlag an-
fører, at administrative økonomi-
ske konsekvenser alene for bog-
branchen overstiger 4 mio. kr.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Tekst & Node vedr.
OBR’s vurdering af administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Danske Forlag mener, at lovudka-
stet efterlader tvivl hos forlagene
om den fremtidige korrekte be-
handling af faktureringsprocessen.
Danske Forlag opfordrer til, at der
nedsættes en arbejdsgruppe, som
afdækker mulighederne for admi-
nistrative forenklinger.
Ændringen af lovforslaget medfø-
rer, at der ikke skal udstedes faktu-
raer eller afregningsbilag mellem
forlagene og forfatterne fsva. med-
delelse af licens til ophavsrettighe-
der. Fsva. en arbejdsgruppe henvi-
ses til kommentaren herom til
Dansk Erhverv.
Danske Forlag spørger til, om det
er den enkelte ophavsmand, der
har ansvaret for, hvornår moms-
pligten indtræder, og om det er
ophavsmanden, der er ansvarlig
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
for meddelelse af licens til ophavs-
rettigheder. Spørgsmålene er såle-
des ikke længere relevante, da
Side 77 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
for korrekt momsbehandling af
egne leverancer. Danske Forlag
nævner en række forhold og pro-
cesser i forholdet mellem forfatter
og forlag, som de ønsker Skatte-
forvaltningens stillingtagen til.
ændringen af lovforslaget bevirker,
at der ikke momspligt i leddet mel-
lem forfatter og forlag. Forlagene
skal lægge moms på de meddelel-
ser af licenser til ophavsrettighe-
der, som de i eget navn og for for-
fatternes regning, leverer til virk-
somheder mv.
Herudover bemærker Danske For-
lag, at der er behov for at få afkla-
ret den momsmæssige behandling
af hhv. danske forlags betaling for
rettighedsudnyttelse til rettigheds-
havere baseret uden for landets
grænser samt Danske Forlags
modtagelse af betaling fra udlandet
for udnyttelse af rettigheder.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Tekst & Node vedr. de
grænseoverskridende leveringer.
Danske Gymnasier Danske Gymnasier anfører, at lov-
forslaget indeholder en ændring af
momsfritagelsen for kunstnerisk
virksomhed, så meddelelse af li-
cens til ophavsrettigheder ikke
længere kan sælges uden moms.
Af bemærkningerne til lovforslaget
fremgår, at moms på licens op-
havsrettigheder vil belaste moms-
fritagne virksomheder så som pri-
vatskolers betalinger til fx Copy-
dan Tekst & Node. Som Danske
Gymnasier forstår lovforslaget, vil
det medføre økonomiske merud-
gifter for private uddannelsesinsti-
tutioner, da disse modtager taxa-
metertilskud inklusiv moms og
ikke har adgang til kompensation
for ikke-fradragsberettiget købs-
moms.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nerne fortsat vil være momsfrita-
get for meddelelse af licens til op-
havsrettigheder Der henvises til
kommentaren til Copydan Tekst &
Node vedrørende omkostninger til
private skoler. Det bemærkes, at
det ikke er muligt at kompensere
disse institutioner inden for
momssystemet.
Side 78 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Danske Gymnasier finder det
stærkt kritisabelt, at uddannelses-
institutionerne med lovforslaget
stilles økonomisk forskelligt alt ef-
ter om de er private eller offent-
lige. Danske Gymnasier anfører
derfor, at nærværende lovforslag,
såfremt det vedtages, bør modsva-
res af en tilsvarende kompensation
for de merudgifter, som private
uddannelsesinstitutioner kommer
til at få.
Momsreglerne skelner ikke mellem
private og offentlige skoler. Sko-
lerne udbyder momsfri undervis-
ning og har derfor efter de gene-
relle momsregler ikke fradragsret
for moms på deres indkøb (købs-
moms). Den foreslåede momspligt
for køb af licenser til ophavsret-
tighedsbelagte produkter betyder,
at skolerne får mere købsmoms og
dermed øgede omkostninger. Der
findes uden for momssystemet
visse ordninger for refusion af
ikke-fradragsberettiget købsmoms
– bl.a. refusion til kommuner og
regioner.
Danske Gymnasier formoder, at
Sankt Annæ Gymnasium som
kommunal institution sidestilles
med de øvrige offentlige institutio-
ner og således heller ikke belastes
økonomisk af lovforslaget.
Den kommunale momsudlignings-
ordning administreres af Inden-
rigs- og Boligministeriet.
Dansk Populær Autorer
(DPA)
DPA bakker op om Kodas hø-
ringssvar vedr. den foreslåede ind-
førsel af moms på rettigheder.
DPA beklager den effekt den fore-
slåede implementering af moms-
pligt vedrørende ophavsrettighe-
der vil have, både for vores godt
850 medlemmer, men også for
slutbrugeren af musik, som vil op-
leve dette som en prisstigning på
slutproduktet.
DPA henstiller til en forhøjelse af
registreringsgrænsen fra de nuvæ-
rende 50.000 til 300.000 (jf. kunst-
nermomsen), en længere
Skatteministeriet vurderer ikke, at
disse forslag er nødvendige, da
lovforslaget er ændret, så kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
Side 79 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
indkøringsfase samt en alternativ
momssats. I DPA’s øjne er dette
essentielt for at sikre et stærkt og
bæredygtigt skabermiljø.
for meddelelse af licens til ophavs-
rettigheder. Der henvises til kom-
mentaren til Copydan Verdens
TV, Copydan Tekst & Node,
Dansk Artist Forbund og FSR
vedr. ændringen af forslaget.
Danske Skønlitterære
Forfattere
Danske Skønlitterære Forfattere
henviser til Dansk Forfatterfor-
enings høringssvar, da dette svar
er repræsentativt for medlem-
merne af Danske Skønlitterære
Forfattere.
Danske Tegneserieska-
bere
Danske Tegneserieskabere anfø-
rer, at Skatteministeriet ønsker at
fjerne momsfritagelsen for alle
kunstnere, som individuelt sælger
en specifik ikke-eksklusiv licens til
en virksomhed.
Danske Tegneserieskabere anfø-
rer, at dette ønske ikke er udtryk
for et uomgængeligt krav fra EU,
da denne momsfritagelse (moms-
lovens § 13, stk. 7) var i kraft før
indførelsen af momsdirektivet og
derfor er omfattet af en såkaldt
”stand still”, hvorved Danmark
ikke er pålagt at ændre momslov-
givningen og den eksisterende
praksis på dette punkt.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV vedr. bag-
grunden for lovforslaget. Forslaget
er på baggrund af bl.a. høringssvar
blevet ændret, så kunstnere fortsat
vil være momsfritaget for medde-
lelse af licens til ophavsrettigheder.
Danske Tegneserieskabere påpe-
ger, at det i lovforslaget anføres, at
forslaget skønnes at give et mer-
provenu til staten på ca. 200 mio.
kr., som hovedsageligt vil komme
fra salg af private TV-abonne-
ments-pakker (ikke public
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV og Dansk
Erhverv vedr. de provenumæssige
konsekvenser.
Side 80 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
servicemedier), og at der er tale
om relativt få, men store udbydere
med mange slutbrugere.
Danske Tegneserieskabere anfø-
rer, at der ikke kommer merpro-
venu til staten ved at indføre
moms på kunstneres individuelle
salg af licenser til momsregistre-
rede producenter. Man forlænger
blot momskæden bagud, men da
mellemliggende led afløfter afgif-
ten, øger det ikke afgiften på slut-
brugeren og dermed slutprove-
nuet.
Lovforslaget er ændret. Det be-
mærkes, at afløftning (fradrag) af
moms i handler mellem momsplig-
tige virksomheder netop betyder,
at momsen betales i sidste led – og
derfor normalt af den endelige for-
bruger.
Danske Tegneserieskabere anfø-
rer, at det i lovforslaget anføres, at
forslaget i nogle tilfælde kan
komme kunstnerne til gode, fordi
de efter den tvungne momsregi-
strering vil kunne fradrage moms
ved køb af udstyr, men de kunst-
nere som har fordel af at lade sig
momsregistrere, har allerede gjort
det.
Med ændringen af lovforslaget er
spørgsmålet om kunstneres fra-
dragsret for købsmoms ikke læn-
gere relevant. Det bemærkes, at
det kræver leveringer, der i prin-
cippet er momspligtige, for at der
kan ske valgfri momsregistrering
ved en omsætning under registre-
ringsgrænsen.
Danske Tegneserieskabere anfø-
rer, at indførelsen af moms på op-
havsretsvederlag for mange kunst-
nere vil betyde, at de må indhente
bistand fra revisorer til at håndtere
momsregnskab mv., og at billed-
kunstnere har en meget lav gen-
nemsnitsindtægt og en ekstraudgift
til administration af moms vil bela-
ste kunstnernes økonomi betyde-
ligt. Danske Tegneserieskabere
henstiller til, at
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
for meddelelse af licens til ophavs-
rettigheder, og de får således heller
ikke administrative byrder som
følge af moms. Der vurderes der-
for ikke at være behov for at hæve
registreringsgrænsen.
Side 81 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
registreringsgrænsen flyttes fra
50.000 kr. til 300.000 kr.
De Samvirkende Køb-
mænd (DSK)
DSK’s høringssvar angår delele-
ment om registrering for fjern-salg
af punktafgiftspligtige varer, som
efter høringen er indarbejdet i L
89. Der henvises derfor til hø-
ringsskemaet til L 89.
DJBFA - Sangskrivere
og Komponister
DJBFA – Sangskrivere og Kom-
ponister, anfører, at DJBFA bak-
ker op omkring Kodas høringssvar
vedr. moms.
Film- og TVarbejderfor-
eningen (FAF)
FAF anfører, at de i lovforslaget
anførte omkostninger for er-
hvervslivet er undervurderet. Der
er behov for at undersøge den for-
ventede størrelse af de løbende
udgifter til administrationen for
kunstnere og forvaltningsorganisa-
tioner. FAF beskriver i høringssva-
ret den praksis som lovforslaget vil
medføre.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
for meddelelse af licens til ophavs-
rettigheder, og de får derfor ikke
administrative byrder som følge af
moms. Forvaltningsorganisationer
vil derimod blive momspligtige, og
det kan indebære ændringer i pro-
cesser og it-systemer. Der henvises
til kommentaren til Copydan Ver-
dens TV vedr. de administrative
konsekvenser.
FAF anfører, at administrationen
vil reducere kunstnernes indtægter
og indstiller, at der foretages æn-
dringer i lovforslaget, så de admi-
nistrative byrder lettes.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV og FSR
vedr. ændringen af forslaget.
FAF anfører, at de administrative
udfordringer kunne lettes ved evt.
at forhøje momskravet til 100.000
kr. pr. person eller at afløfte
Som følge af ændringen af lov-
forslaget er der ikke behov for at
indføre regler, der kan lette byrder
for kunstnerne.
Side 82 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
momsen, før den når til rettigheds-
foreningerne, hvis der skal mom-
ses.
Forbrugerrådet Tænk Forbrugerrådet Tænk bemærker, at
lovforslag om ændring af momslo-
ven og forskellige andre love ligger
uden for Forbrugerrådet Tænks in-
teresseområde, og Forbrugerrådet
Tænk vil derfor undlade at for-
holde sig hertil. Forbrugerrådet
Tænk kan ikke tages til indtægt for
at støtte forslaget eller for at gøre
det modsatte.
Forenede Danske An-
tenneanlæg (FDA) og
Danske Mediedistributø-
rer (DMD)
FDA og DMD anfører, at de ind-
ledningsvist skal bemærke, at de
og foreningernes medlemsvirk-
somheder samt en lang række an-
tenneanlæg ikke var omfattet af
den af Skatteministeriet udarbej-
dede høringsliste ved udsendelse
af invitation til høringsprocessen.
DMD og FDA anfører, at de hel-
ler ikke har været inviteret til de i
alt fire interessentmøder i hhv.
Kulturministeriet og Skattemini-
steriet over det seneste år med mu-
lighed for at stille spørgsmål eller
få uddybende forklaring. At FDA
og DMD er overset synes under-
ligt i betragtning af, at hovedpar-
ten af lovforslagets provenu kom-
mer fra tv-abonnementer. Hertil
anfører FDA og DMD, at de på
den baggrund ikke har kunnet gøre
opmærksom på lovforslagets bety-
delige konsekvenser.
Det kan være vanskeligt at have
kendskab til alle, der berøres af et
lovforslag. Et lovforslag sendes al-
tid i offentlig høring på Hørings-
portalen, så alle interesserede kan
deltage i høringen. Der henvises til
kommentaren til Copydan Ver-
dens TV vedr. det lovforbere-
dende arbejde.
Side 83 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FDA og DMD bemærker, at den
manglende inddragelse forekom-
mer så meget desto mere uforståe-
lig i betragtning af forslagets meget
korte høringsfrist.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Tekst & Node vedr. den
almindelige høringsfrist.
FDA og DMD påpeger, at tv- og
musikrettigheder ofte forhandles
og indgås på kontrakter, som løber
over flere år, og at indførelse af
momsbetaling på rettigheder midt
i en kontraktperiode markant vil
forringe forretningsgrundlaget for
eksisterende tjenester og produk-
ter, idet rettighedsbetalingen er
den største enkeltstående udgift.
FDA og DMD ønsker derfor en
betydeligt længere tidshorisont,
end der er lagt op til, hvis de be-
rørte aktører skal have mulighed
for at omstille sig til et andet om-
kostningsniveau.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV vedr. civil-
retlige aftaler og ændringer af lov-
givning.
FDA og DMD indstiller til, at der
fastlægges en indfasningsperiode
med henblik på at sikre tid og mu-
lighed for at forhandle nye kon-
trakter.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Tekst & Node vedr.
ikrafttræden.
FDA og DMD anfører, at ifølge
lovforslaget skønnes statens brut-
toprovenu til ca. 260 mio. kr. år-
ligt, og ca. 200 mio. kr. efter tilba-
geløb og adfærd. Provenubereg-
ningen er efter vores opfattelse
misvisende. Rettighedsbetalingen
fra mediedistributører og antenne-
anlæg beløber sig aktuelt til ca. 1,3
mia. kr. årligt fordelt på hhv. re-
transmissionsvederlag og digitale
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV og Dansk
Erhverv vedr. de provenumæssige
konsekvenser, idet det bemærkes,
at provenuskønnet er opjusteret i
det lovforslag, der fremsættes.
Side 84 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
rettigheder (Copydans årsrapport
for 2019). Indførelse af moms på
rettighedslicens vil således alt an-
det lige udløse en momsbetaling
på ca. 325 mio. kr. alene på tv-
markedet.
FDA og DMD finder generelt, at
lovforslaget bagatelliserer konse-
kvenserne for tv-kunderne og tv-
markedet, da prisforhøjelsen som
følge af indførelsen af moms vil
blive tydeligt knyttet til rettigheds-
betalingen. Det er FDA og
DMD’s klare forventning, at en så
tydelig prisstigning – uagtet at den
i nogles øjne vil være beskeden –
vil få negative konsekvenser både
for det samlede kundetal og for
kundernes generelle opfattelse af
berettigelsen af rettighedsbetaling.
FDA og DMD oplyser, at ret-
tighedsbetalingen reguleres (stiger)
kontraktligt hvert år, og altid giver
anledning til kritik og diskussion
blandt kunderne, og at de vurde-
rer, at den momsdrevne prisforhø-
jelse vil typisk blive i størrelsesor-
denen 15-20 kr. pr. måned af-
hængigt af abonnement og udby-
der. FDA og DMD kommer end-
videre med et konkret eksempel.
Der henvises til kommentarer til
Copydan Verdens TV og Dansk
Erhverv vedrørende prisstigninger
og efterspørgselseffekter.
FDA og DMD anfører, at indfø-
relsen af rettighedsmoms kun an-
går den del af pengestrømmen,
som består af rettighedsbetaling,
mens evt. opsigelse af abonne-
ment, som følge af den moms-
drevne prisstigning, vil have effekt
på den samlede pengestrøm.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV, Copydan
Tekst & Node og Dansk Erhverv
vedr. tv-markedet og beregning af
provenuskønnet.
Side 85 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Det er efter FDA og DMD’s op-
fattelse helt urealistisk at forvente,
at en prisstigning, der alene er dre-
vet af moms, ikke medfører en re-
duceret efterspørgsel, og såfremt
det antages, betyder det, at mini-
steriet forventer et fald på ca. 20
pct. i antallet af tv-kunder drevet
af ny moms (fra et aktuelt brutto-
provenu på ca. 325 mio. til mini-
steriets estimerede bruttoprovenu
på ca. 260 mio. kr). FDA og DMD
påpeger, at et 20 pct. fald i antallet
af tv-kunder vil resultere i et sam-
let fald i den markedsdrevne finan-
siering af dansk tv-indhold på ca.
1,4 mia. kr. årligt, og at forholdet
mellem statens potentielle moms-
provenu og tv-markedets potenti-
elle tab er så ulige, at hvis blot tre
pct. af kunderne opsiger deres
abonnement som reaktion, vil det
direkte overstige statens nettopro-
venu.
FDA og DMD indstiller til, at der
foretages en mere markedsnær
analyse af forslagets provenumæs-
sige konsekvenser, samt en vurde-
ring af forslagets konsekvenser for
udviklingen i antallet af tv-kunder
og deraf følgende forringelse i fi-
nansieringsgrundlaget for dansk tv.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV, Copydan
Tekst & Node og Dansk Erhverv
vedr. de administrative konsekven-
ser og beregning af provenuskøn-
net.
FDA og DMD anfører, at skæv-
vridning i konkurrenceforhold
som følge af forslaget bør tages i
betragtning, da Folketingets partier
i øjeblikket forbereder sig på at
indgå et ny flerårigt medieforlig,
hvor der også vil være fokus på
konkurrenceforholdet mellem
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV, Copydan
Tekst & Node og Dansk Erhverv
vedr. de administrative konsekven-
ser og tv-markedet.
Side 86 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
danske tv-udbydere og udenland-
ske streamingtjenester. Lovforsla-
get vil have en direkte negativ ind-
flydelse på konkurrenceforhol-
dene, idet prisstigningen i høj grad
vil ramme dansk tv, mens det ikke
– eller kun i beskedent omfang –
vil påvirke priserne hos internatio-
nale streamingtjenester på det dan-
ske marked. Gennemføres lov-
forslaget i sin nuværende form, vil
det medføre prisstigning på dansk
public service tv, mens prisen for
abonnement på internationale stre-
amingtjenester vil være uforandret.
FDA og DMD anfører, at der ska-
bes et negativt incitament, der gør
internationale streamingtjenester
mere prisattraktive i forhold til tv-
abonnementer med public service-
tv som DR, TV 2’s hovedkanal,
TV 2 Regionerne, Folketingskana-
len, lokal-tv, nabolandskanaler,
dk4 og andet dansk indhold i øv-
rigt.
FDA indstiller, at der foretages en
vurdering af konsekvenserne for
konkurrenceforholdet mellem dan-
ske og udenlandske aktører.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV, Copydan
Tekst & Node og Dansk Erhverv
vedr. de administrative konsekven-
ser og udenlandske aktører.
FDA og DMD anfører, at der ud
fra lovforslagets bemærkninger
kan rejses tvivl om, hvornår og
hvorvidt der overhovedet er
grundlag for at opkræve moms på
basis af den danske rettighedsmo-
del. FDA og DMD anfører, at den
danske model bygger på, at med-
virkende i fx en tv-produktion op-
pebærer ret til yderligere betaling
Bl.a. på baggrund af høringssvar er
lovforslaget ændret, så kunstnere
fortsat vil være momsfritaget for
meddelelse af licens til ophavsret-
tigheder. Der henvises til kom-
mentarerne til Copydan Verdens
TV og FSR.
Side 87 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ved sekundær transmission, herun-
der også genudsendelser.
FDA og DMD anfører, at indfø-
relsen af moms på rettigheder vil
medføre betydelige administrative
byrder for rettighedshaverne og
disses forvaltningsorganisationer,
men at dette kan afbødes med hø-
jere bundgrænse og andre lempel-
ser.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV og Dansk
Erhverv vedr. de administrative
omkostninger og Dansk Forfatter-
forening vedr. bundgrænse.
FDA og DMD støtter den bekym-
ring, der på dette punkt er kom-
met til udtryk fra rettighedsorgani-
sationernes side.
FDA og DMD opfordrer til, at
den videre behandling af lovforsla-
get vedrørende moms på ret-
tighedsbetalinger udskydes med
henblik på en nøjere vurdering af
alle dets konsekvenser.
Det vurderes, at lovforslaget kun
udvider momspligten, hvor det er
nødvendigt af hensyn til efterle-
velse af EU-retten. Der henvises
til kommentaren til Copydan Ver-
dens TV vedr. det lovforbere-
dende arbejde.
Forenede Danske Mo-
torejere (FDM)
FDM har ingen bemærkninger.
Foreningen Danske Re-
visorer (FDR)
FDR anfører, at det generelt er
FDRs opfattelse, at lovforslaget
indeholder mange positive elemen-
ter – særligt ændringerne i brugt-
momsordningen, som muliggør en
generel anvendelse af samlemeto-
den, hvilket vil være en mærkbar
lettelse for mange små og mellem-
store virksomheder.
Side 88 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Momsfritagelsen for undervisning
FDR anfører i tilknytning til æn-
dringen af momslovens § 13, stk.
1, nr. 3, at EU-Domstolens dom i
sag C-449/17 vil medføre en æn-
dring af praksis, hvor der sker en
indskrænkning af gældende prak-
sis, hvilket ikke kræver en lovæn-
dring, men ønsker afklaring af, om
ændringen af praksis vil føre til, at
praksis vedrørende undervisning i
sprog, musik, legemsøvelser, hånd-
arbejde og tegning vil blive ind-
skrænket, og om der kan oplyses
noget om, hvori denne indskrænk-
ning vil bestå. FDR spørger til om
denne ændring af praksis har be-
tydning for det udbud af uddan-
nelsesforløb, som forekommer på
aftenskoler, højskoler og lignende.
Skattestyrelsen er ved at analysere
rækkevidden af dommen. Når
dette arbejde er afsluttet, vil Skat-
testyrelsen sende et udkast til sty-
resignal i offentlig høring, så inte-
resserede parter kan fremsætte be-
mærkninger. Det er derfor ikke
muligt at sige noget om konse-
kvenserne for undervisning i le-
gemsøvelser, på aftenskoler mv.
FDR’s høringssvar indeholder be-
mærkninger til delelement om re-
gistrering for fjernsalg af punktaf-
giftspligtige varer, som efter hørin-
gen er indarbejdet i L 89. Der hen-
vises derfor til høringsskemaet til
L 89.
Forfatternes Forvalt-
ningsselskab (FFS)
FFS anfører, at de har oplevet en
manglende lydhørhed for de ud-
fordringer, moms vil give for de ti-
tusindvis af forfattere m.fl., som
FFS repræsenterer, og som lov-
forslaget vil berøre.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
for meddelelse af licens til op-
havsrettigheder. Der henvises til
kommentaren til Copydan Ver-
dens TV og FSR.
FFS anfører, at FFS er meget be-
kymrede for både effekten af for-
slaget samt det rod og den fortviv-
lelse, det kommer til at skabe hos
Forslaget er ændret, jf. ovenfor.
Side 89 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
rettighedshaverne, såfremt lov-
forslaget gennemføres og vedtages
som forelagt.
FFS anfører, at forslaget er forha-
stet, og der er en manglende for-
ståelse for områdets aktører, og at
forslaget derfor ikke bør vedtages i
den fremlagte form, og hvis forsla-
get fremmes, bør det ikke ske med
den foreslåede ikrafttrædelsesdato.
Lovforslaget er på baggrund af
bl.a. høringssvar blevet ændret, og
det justerede lovforslag udvider
kun momspligten der, hvor det er
nødvendigt. Derudover bemærkes,
at de nye regler først træder i kraft
den 1. januar 2023.
FFS anfører, at forslaget forudsæt-
ter IT-udvikling mv. for branchen,
hvorfor vurderingen af de admini-
strative omkostninger efter FFS’
opfattelse er åbenbart forkert. FFS
anfører fsva. udvikling og øgede
driftsomkostninger, at det af lov-
forslaget fremgår, at omkostnin-
gerne for branchen forventes at
være på under 4 mio. kr., men det
fremgår ikke nærmere, hvorledes
dette tal er beregnet. For FFS vil
de nye regler indebære ændringer
af it-systemet, som skønnes til
350.000 kr., hvortil kommer lø-
bende omkostninger.
Der henvises til kommentarerne til
fx Copydan Verdens TV vedr. de
administrative konsekvenser.
For så vidt angår negativ moms
anfører FFS, at grundet årshjulet
for fakturering og udbetalinger vil
FFS opleve en udfordring med ne-
gativ moms. FFS anfører i den for-
bindelse, at udbetaling af negativ
moms tager lang tid og ikke sker
med samme tidsmæssige frekvens
som indbetalingerne.
FFS indstiller, at såfremt forslaget
gennemføres, ændres praksis for
Lovforslaget er ændret, så leveran-
cen mellem forfatteren/kunstne-
ren og forvaltningsorganisationen
fortsat er momsfri. Forvaltningsor-
ganisationen vil derfor ikke have
en købsmoms i forbindelse med
udbetalingerne (indkøbet fra) for-
fattere/kunstnerne. Det ændrede
lovforslag bevirker, at længden af
organisationens afregningsperiode
Side 90 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
udbetaling af negativ moms, så ud-
betalinger gennemføres indenfor
få uger efter den periodevise
momsangivelse.
ikke vil være af betydning i den
forbindelse.
FSS anfører videre, at for så vidt
angår de tekstautorer, som modta-
ger vederlag via et kollektivt for-
valtningsselskab, hvor de som ret-
tighedshavere er momspligtige i
relation hertil, vil en naturlig følge
heraf være, at de har ret til delvist
momsfradrag.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
for meddelelse af licens til ophavs-
rettigheder Spørgsmålet om delvis
fradragsret er således ikke længere
relevant for denne gruppe, da de
ikke vil være momspligtige.
FFS spørger til, hvordan ret-
tighedsindehaverne rent praktisk
skal håndtere momspligt.
Lovforslaget er ændret, jf. ovenfor.
Der kan dog være arvinger, der
skal momsregistreres, hvis deres
årlige indtægter fra ophavsrettighe-
der overstiger 50.000 kr. Der hen-
vises til kommentaren til Copydan
Tekst & Node. Der henvises desu-
den til kommentarerne til Copydan
Verdens TV vedr. de administra-
tive konsekvenser.
Videre bemærker FFS, at det ikke
er utænkeligt, at flere vil modsætte
sig at blive momsregistreret. I hen-
hold til lov om kollektiv forvalt-
ning er FFS forpligtet til at udbe-
tale vederlaget individuelt, men så-
fremt en rettighedshaver, som
grundlæggende ser sig selv som
lønmodtager, nægter at lade sig
momsregistrere, spørger FSS, om
FSS så skal tilbageholde vederla-
get, udbetale det med tillagt moms,
eller udbetale det som B-indkomst
uden moms.
Lovforslaget er ændret, og spørgs-
målet er derfor ikke længere rele-
vant. Det bemærkes dog, at det
kan være strafbart at modsætte
sig/undlade at lade sig momsregi-
strere. Det bemærkes endvidere, at
vederlag skal indberettes som B-
indkomst, uanset om de udbetalte
beløb er momspligtige eller ej.
Side 91 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FFS henstiller til, at registrerings-
grænsen for rettighedshavere hæ-
ves til 300.000 kr. FFS indstiller
desuden, at man indfører en lavere
momssats for kollektiv forvaltning
af rettigheder, fx på samme måde
som det kendes fra billedkunstom-
rådet, eller som det kendes fra ud-
landet, fx Sverige (6 pct.) og Fin-
land (10 pct.).
Lovforslaget er ændret, så der vur-
deres ikke at være behov for en æn-
dring af registreringsgrænsen.
FFS anfører, at de administrative
omkostninger ved forslaget kun
kan dækkes via de indkomne mid-
ler, hvorfor FFS forventer, at ret-
tighedshaverne vil opleve vederlag
vil blive reduceret med 6-8 pct., og
at faldet forventes større de første
år.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV vedr. de ad-
ministrative konsekvenser.
FFS anfører, at forfattere, indenfor
særligt skøn- og børnelitteraturom-
rådet, grundlæggende har det øko-
nomisk svært, og at få forfattere
modtager mindre vederlag, mens
et årligt vederlagsniveau på om-
kring 10.000-20.000 kr. er ofte fo-
rekommende. I en forfatters pri-
vatøkonomi betyder disse penge
meget, hvorfor en reduktion af ve-
derlaget vil opleves som byrde-
fuldt.
FFS anbefaler, at Skat opretter en
særlig enhed, fx et særligt kontor
med passende ressourcer til at fo-
retage en relevant, brugerorienteret
og udfarende oplysningsindsats.
Med ændringen af lovforslaget vil
langt færre skulle momsregistreres
end skønnet. Der vil være tale om
forvaltningsorganisationer mv.
Herudover vil visse arvinger have
indtægter fra ophavsrettigheder,
som medfører, at de vil skulle lade
Side 92 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FFS anfører, at særligt udfor-
drende bliver det for personer
med både momsfri og momsplig-
tige aktiviteter. FFS anfører at her
vil forfatterne blive stillet urimeligt
dårligt.
sig momsregistrere. Der henvises
til kommentar til Dansk Forfatter-
forening vedr. vejledning mv.
FFS indstiller, at forslaget ikke ny-
der fremme, både på baggrund af
ovenstående, men også ud fra en
realøkonomisk betragtning.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV og Copydan
Tekst & Node vedr. det lovforbe-
redende arbejde og ikrafttræden,
idet det bemærkes, at det er pligt-
stof.
Endelig anser FFS forslaget for at
være forhastet, hvorfor det indstil-
les, at ikrafttrædelsestidspunktet
bliver 1. januar 2025, såfremt for-
slaget mod FFS’s anbefaling nyder
fremme og optages til behandling i
Folketinget.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Tekst & Node om ikraft-
træden.
FSR – Danske Reviso-
rer
Momsfritagelsen for undervisning
FSR finder det positivt, at moms-
loven tilpasses i overensstemmelse
med ordlyden i Momssystemdirek-
tivet.
FSR anfører, at det af bemærknin-
gerne til lovforslaget fremgår, at
Danmark i momsloven har imple-
menteret betingelsen i Momssy-
stemdirektivets art. 132, stk. 1, litra
i, om, at undervisningen skal præ-
steres af offentligretlige organer el-
ler andre organer, der er anerkendt
af medlemsstaten, og som har til-
svarende formål. FSR bemærker,
at implementeringen er sket ved at
indføre en begrænsning af
Der henvises til kommentarerne til
Danske Advokater, Dansk Er-
hverv og Danske revisorer vedr.
momsfritagelsen for undervisning.
Side 93 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
fritagelsen, som består i, at kursus-
virksomhed primært rettet mod er-
hvervsdrivende, når denne kursus-
virksomhed drives med gevinst for
øje, ikke er omfattet af fritagelsen.
FSR mener ikke, at den danske be-
grænsning er tilsvarende direkti-
vets, hverken i forståelse eller i
gældende praksis.
FSR anfører, at det foreslåede nye
2. pkt. til bestemmelsen, som er en
implementering af Momssystemdi-
rektivets art. 132, stk. 1, litra j,
momsfritager privattimer givet af
undervisere på skole- eller univer-
sitetsniveau. Denne momsfrita-
gelse gælder alle, der giver privatti-
merne, og er således ikke begræn-
set til, at de personer, der giver pri-
vattimer, skal være offentligretlige
organer eller andre organer, der er
anerkendt af medlemsstaten.
Skatteministeriet er enig i disse be-
tragtninger, hvilket er søgt præci-
seret i bemærkningerne.
FSR anfører, at der i bemærknin-
gerne henvises til EU-Domstolens
afgørelse i sag C-449/17, og i den
forbindelse anføres det, at EU-
dommen ændrer dansk praksis for
momsfritagelsen for nogle udby-
dere af undervisning.
Der henvises til kommentaren om
undervisning ovenfor.
FSR bemærker, at der henvises
konkret til SKM2021.121.VLR,
som omhandler momsfritagelse
for private motionscentres ydelser
til private i form af undervisning i
legemsøvelser, hvor ydelserne in-
deholder et væsentligt element af
undervisning. FSR henviser til, at
Skatteministeriet anfører i
Skatteministeriet er ikke enig i
FSR’s betragtninger om behovet
for lovgivning, da momslovens fri-
tagelsesbestemmelse er i overens-
stemmelse med momssystemdirek-
tivet og ikke er til hinder for en di-
rektivkonform fortolkning.
Side 94 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
bemærkningerne, at EU-dommen
vil medføre en praksisændring som
medfører en indsnævring i moms-
fritagelsen og dermed en praksis-
ændring som medfører, at nogle
udbydere af undervisning går fra at
levere momsfri undervisning til at
levere momspligtig undervisning,
idet undervisningen ikke længere
anses for ”skoleundervisning”.
Det er FSR’s opfattelse, at såfremt
Skatteministeriet mener, at EU-
dommen medfører en praksisæn-
dring i Danmark, skal ændringen
ske ved en lovændring og kan altså
ikke lovmedholdeligt ske ved, at
Skattestyrelsen udsteder et styre-
signal, da det af forarbejderne til
momsloven af 1994, der imple-
menterede 6. momsdirektiv, tyde-
ligt fremgår af lovforarbejderne, at
”aftenskoleundervisning o.lign. vil
være afgiftsfritaget i samme om-
fang som hidtil”, samt at den æn-
drede formulering, hvor undervis-
ning i sprog, musik, legemsøvelser,
håndarbejde, tegning, bogføring og
maskinskrivning udgår af lovbe-
stemmelsens tekst ikke vil have be-
tydning for den fortsatte afgiftsfri-
tagelse.
FSR anfører derfor, at en evt. æn-
dring af dansk praksis, som Skatte-
ministeriet finder nødvendig, skal
gennemføres ved lov og med
fremadrettet virkning.
Momsfritagelsen for kunstnerisk aktivi-
tet
FSR forholder sig tvivlende til
Skatteministeriets tilkendegivelser i
både lovforslagets almindelige
Skatteministeriet har bl.a. på bag-
grund af de indkomne høringssvar
justeret lovforslaget.
Side 95 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
bemærkninger samt de specifikke
bemærkninger til bestemmelsen.
FSR fortager i høringssvaret en hi-
storisk gennemgang af retskil-
derne, hvoraf det fremgår at
momsfritagelsen historisk har om-
fattet meddelelse af ophavsret-
tigheder. Det er på den baggrund
efter FSR opfattelse ikke et udtryk
for Skatteforvaltningens mangel på
direktivkonform fortolkning, at
kunstneres rettighedsbeløb har væ-
ret momsfritaget.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
for meddelelse af licens til ophavs-
rettigheder. Fritagelsen omfatter
dog ikke overdragelse eller medde-
lelse af licenser vedr. varemærker,
patenter og lignende rettigheder, jf.
momssystemdirektivets bilag X.
FSR stiller spørgsmålstegn ved om
en kunstners rettighedsbeløb reelt
er omfattet af begrebet ”overdra-
gelse af patenter, varemærker og
lignende rettigheder samt medde-
lelse af licenser vedrørende disse
rettigheder”. FSR fremhæver, at
EF-Domstolen i 1991 afsagde
dom i en sag, hvor der af dom-
mens præmisser synes at fremgå,
at forfatteres og kunstneres op-
havsrettigheder kunne momsfrita-
ges efter den særlige stand-still be-
stemmelse i EU-reglerne. Af sagen
ser ud til at Spanien have momsfri-
taget kunstneres rettighedsbeløb,
men det er ikke dette, Kommissio-
nen fører sag imod. Sagen drejer
sig udelukkende om, hvorvidt så-
danne beløb omfattet af en stand-
still-bestemmelse kan gøres moms-
frie igen, når de efter et lands ind-
træden i EF af landet var gjort
momspligtige. Skatteministeriet
nævner ikke dommen i lovforsla-
get.
Lovforslaget er ændret, da det vur-
deres, at der er støtte for, at op-
havsrettigheder ikke udgør en lig-
nende rettighed, hvorfor medde-
lelse af licens fortsat kan ske
momsfrit, når leveringen foretages
af forfatteren eller kunstneren selv.
Det bemærkes i den forbindelse, at
momsfritagelsen alene omfatter
forfattere og kunstnere og ikke
forlag, medlemsorganisationer, ar-
vinger eller forvaltningsorganisati-
oner. Forvaltningsorganisationer
m.fl. vil derfor ikke kunne påbe-
råbe sig momsfritagelsen for
kunstnerisk virksomhed.
Side 96 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FSR anfører, at Skatteministeriet i
lovforslaget henviser til generalad-
vokatens udtalelse i sag C-134/97,
Victoria Film som primær årsag til
nærværende lovforslag. FSR kan
dog også konstatere, at kilden er
en sag, der aldrig kom dom i, og
det derfor er uafklaret, om EU-
Domstolen ville være enig med ge-
neraladvokaten.
Lovforslaget er ændret, jf. ovenfor.
Videre anfører FSR, at EU-Dom-
stolens dom i sag C-501/19,
UCMR - ADA, ikke i sig selv kan
begrunde en ændring i momsfrita-
gelsen for kunstnerens rettigheds-
beløb/ophavsretsafgifter, da den
handler om rettighedsorganisatio-
nen.
I sag C-501/19, UCMR - ADA
fastslog EU-Domstolen, at medde-
lelse af licenser udgør levering
mod vederlag. Samtidig fandt EU-
Domstolen, at reglen om formid-
ling i eget navn, men for andens
regning, også fandt anvendelse i
sagen.
FSR opfordrer på den baggrund
kraftigt Skatteministeriet til at
genoverveje, om det er uomtviste-
ligt, at kunstneres rettighedsbe-
løb/ophavsretsafgifter efter EU-
retten ikke kan være momsfritaget.
Hvis der fortolkes forkert nu og
indføres momspligt, kan Danmark
ikke gå tilbage og senere genind-
føre en momsfritagelse.
Lovforslaget er ændret, jf. ovenfor.
FSR anfører, at hvis lovforslaget
vedtages i den fremsatte form ind-
skrænkes den gældende momsfri-
tagelse for kunstnerisk virksomhed
i Danmark i betydelig grad, uden
at dette direkte følger af EU-ret-
ten.
Lovforslaget er ændret, idet det
bemærkes, at den formidlede
ydelse ikke vil være momsfri, idet
momslovens § 4, stk. 4, om for-
midling i eget navn, men for an-
dens regning, ikke giver formidler
mulighed for at anvende en per-
sonafhængig momsfritagelse som
momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, der
Side 97 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
momsfritager kunstnere og forfat-
tere.
FSR påpeger i høringssvaret en
række forhold, der vil give forstå-
elsesproblemer, afgrænsningspro-
blemer og administrative byrder
for specielt de enkelte forfattere og
kunstnere.
Det er vurderingen, at det ændrede
lovforslag, hvor kunstnere fortsat
vil være momsfritaget for medde-
lelse af licens til ophavsrettigheder,
bevirker, at disse problemstillinger
enten bortfalder eller reduceres
væsentligt.
FSR anfører, at hvis Skatteministe-
riet fastholder forslaget til lovæn-
dringen trods den tvivl, der er om
nødvendigheden heraf, jf. ovenstå-
ende, skal der være en klarere be-
skrivelse af, hvornår en kontrakt
konkret medfører, at udbetaling af
yderligere vederlag skal anses som
betaling for overdragelse af ret-
tigheder (som er momspligtig), el-
ler hvornår der er tale om yderli-
gere vederlag for kunstnerens ar-
bejdsindsats (dvs. betaling for den
oprindelige kunstneriske ydelse,
som er momsfri).
Fuld overdragelse (salg) af en op-
havsrettighed er momspligtig efter
gældende praksis. Sælgeren vil i
disse situationer ikke længere være
den, der er berettiget til at mod-
tage løbende vederlag for de li-
censer til rettigheden, der medde-
les. Da den, der har fået rettighe-
den overdraget (”køberen”), ikke
agerer som forfatter eller kunstner,
vil denne køber modtage de lø-
bende vederlag for licenserne til
rettigheden, men disse vederlag er
momspligtige, fordi momsfritagel-
sen kun omfatter forfattere og
kunstnere.
Det er FSR’s vurdering, at skær-
pelsen af momsfritagelsen for
kunstnerisk virksomhed har store
administrative konsekvenser for de
udøvende kunstnere og disse ar-
vinger samt for de kollektive for-
valtningsorganisationer. Det bør
overvejes at udskyde ikrafttrædel-
sen.
Der henvises til kommentaren Co-
pydan Verdens TV vedr. ikrafttræ-
den.
Ændring af brugtmomsordningen
Side 98 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FSR har noteret sig, at der er tale
om en mulighed og ikke en pligt
for videreforhandlere af brugte va-
rer til at kunne anvende samler-
ordningen på alle salg i stedet for
at anvende den individuelle me-
tode.
FSR anser på denne baggrund for-
slaget for at indebære en lempelse
af momsreglerne i forbindelse med
salg af brugte varer. FSR har ikke
yderligere bemærkninger til dette
punkt af lovforslaget.
FSR’s høringssvar indeholder be-
mærkninger til delelement om re-
gistrering for fjernsalg af punktaf-
giftspligtige varer, som efter hørin-
gen er indarbejdet i L 89. Der hen-
vises derfor til høringsskemaet til
L 89.
Gramex Gramex anfører, at vederlaget til
Gramex vil blive 25 pct. dyrere for
musikbrugeren i de tilfælde, hvor
musikbrugeren ikke kan overvælte
momsudgiften til forbruge-
ren/slutbrugeren, mens det for de
momsregistrerede kan betyde, at
udgiften i et vist omfang overvæl-
tes på forbrugeren med risiko for
mindre efterspørgsel efter ret-
tighedsbelagt indhold.
I de tilfælde, hvor momsen ikke
kan afløftes af slutbrugeren, vil det
isoleret set øge priserne/omkost-
ningerne. Der henvises til kom-
mentarerne til Copydan Verdens
TV, Dansk Erhverv og DAF vedr.
efterspørgsel.
Gramex anfører, at de udbetaler
vederlag til rettighedshaverne for
brugen af udgivne lydoptagelser, jf.
ophavsretslovens § 68. Gramex
anfører, at det er relevant at over-
veje om denne type af transaktion
Der kan ikke i momslovgivningen
indføres forskel på behandlingen
af ophavsrettigheder, alt efter
hvordan de eventuelt behandles i
anden lovgivning.
Side 99 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
vil være en momspligtig transak-
tion og konsekvenserne heraf.
Gramex anfører i den forbindelse
at lovforslaget ikke forholder sig
eksplicit til, hvorvidt vederlagsbe-
talingen fra Gramex til rettigheds-
haverne for brug af udgivne lydop-
tagelser, jf. tvangslicensen i op-
havsretslovens § 68, skal pålægges
moms eller ej.
I sag C-501/19, UCMR – ADA,
fastslog EU-Domstolen, at medde-
lelse af tvangslicenser er levering
mod vederlag og derfor omfattet
af momslovens anvendelsesom-
råde og dermed momspligtigt.
Gramex vurderer, at vederlagsbe-
talingen, mellem Gramex og den
enkelte rettighedshaver ikke skal
pålægges moms, og det er afgø-
rende for Gramex, at der bringes
klarhed herom i lovbemærknin-
gerne.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
for meddelelse af licens til ophavs-
rettigheder. Der henvises til kom-
mentaren til FSR vedr. ændringen
af forslaget.
Gramex anfører, at lovforslaget
ikke forholder sig til, hvordan de
kollektive forvaltningsorganisatio-
ner og rettighedshavere i praksis
skal sikre, at der pålægges og ind-
berettes korrekt moms.
Med ændringen af lovforslaget vil
dette ikke længere være relevant i
relation til kunstnerne mv. Dog
kan der være arvinger, der har en
indtægt på over 50.000 kr. i veder-
lag for ophavsrettigheder, som
derfor vil skulle lade sig momsregi-
strere. Det er disse arvinger, der
har pligt til at registrere sig og god-
kende rigtigheden af afregningsbi-
lag fra organisationerne.
Endelig anfører Gramex, at lov-
forslaget medfører en række kon-
sekvenser (administrative såvel
som økonomiske), som ikke i til-
strækkelig grad er belyst i lovbe-
mærkningerne, eller som er dispro-
portionale i forhold til det pro-
venu, som staten forventer at få,
herunder i forhold til ikke-kom-
merciel radio, øvrige momsfritagne
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og FSR
vedr. ændringen af lovforslaget.
Vedrørende administrative og pro-
venumæssige konsekvenser af for-
slaget henvises til kommentarerne
til Copydan Verdens TV og Dansk
Erhverv.
Side 100 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
brancher og den danske ret-
tighedsmodel.
Gramex opfordrer til, at der bliver
foretaget en dybdegående analyse
af lovforslagets indvirkning på ef-
terspørgslen af rettigheder, herun-
der udgivet musik, og dermed
hvilke afledte økonomiske konse-
kvenser lovforslaget må forventes
at få for bl.a. udøvende kunstnere
og pladeselskabernes rettigheds-
indtægter mv.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV, Dansk Er-
hverv og DAF vedrørende efter-
spørgsel.
Gramex foreslår, at der nedsættes
en arbejdsgruppe med repræsen-
tanter fra Skattestyrelsen og et
bredt udsnit af repræsentanter for
de berørte brancher. Med henblik
på at indhentelse af erfaring fra an-
dre lande om, hvordan disse lande
håndterer momspligt og momsaf-
regning.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV vedr. det
lovforberedende arbejde. Fsva. en
arbejdsgruppe henvises til kom-
mentaren herom til Dansk Er-
hverv.
Gramex henstiller til, at det under-
søges, om det er muligt at anvende
en højere registreringsgrænse og
en lavere momssats, på samme vis
som det er gjort i forhold til kunst-
neres førstegangssalg af kunstvær-
ker (kr. 300.000).
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og DAF
vedr. ændring af registrerings-
grænse, lavere momssats og første-
gangssalg af kunstværker.
Særligt fremhæver Gramex det til-
fælde, at kunstnere ofte vil mod-
tage royalty fra mere end én kilde,
og at forvaltningsorganisationerne
ikke kender til størrelsen af de be-
talinger, som den enkelte
rettighedshaver har modtaget fra
de øvrige
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og FSR
vedr. ændringen af lovforslaget.
Ændringen bevirker, at kunstnerne
ikke får administrative byrder som
følge af moms, og at organisatio-
nernes byrder reduceres.
Side 101 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
forvaltningsorganisationer, og
Gramex har ingen viden om, hvor-
vidt den enkelte rettighedshaver
har ladet sig momsregistrere.
Gramex fremhæver, at der kan
være store udsving i størrelsen af
rettighedsvederlagene fra år til år
alt efter hvilke indspilninger, som
den udøvende kunstner medvirker
på, og i hvilket omfang disse bliver
afspillet.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og FSR
vedr. ændring af lovforslaget og de
administrative konsekvenser.
Gramex henstiller til, at der skabes
mulighed for, at forvaltningssel-
skaberne afregner den moms som
rettighedsbetalingen fra Gramex til
rettighedshaverne måtte blive på-
lagt til Skattestyrelsen med henblik
på at sikre korrekt og rettidig af-
regning af moms.
Der vurderes ikke at være behov
for omvendt betalingspligt i det
ændrede lovforslag. Ved afregnin-
ger mellem medlemsforening og
forvaltningsorganisation kan an-
vendes afregningsbilag. Der henvi-
ses til kommentaren til Copydan
Verden TV vedr. afregningsbilag.
Gramex henstiller til, at det under-
søges, om der kan sikres tillem-
pede regler for brug af afregnings-
bilag for kollektive forvaltningsor-
ganisationer.
Reglerne om afregningsbilag er ge-
nerelle, og det er ikke muligt at
indføre særlige regler for en enkelt
branche.
Gramex henstiller til, at der indfø-
res et register, hvor det er muligt
for de kollektive forvaltningsorga-
nisationer at kontrollere om en ret-
tighedshaver (cpr. nr.) er momsre-
gistreret eller ej.
Det er allerede muligt at kontrol-
lere momsnumre i et eksisterende
system, og det vurderes ikke, at
der er behov for yderligere regi-
stre.
Gramex henstiller til, at indberet-
ningen af moms sker årligt, uanset
Afregningsperioder og - frister er
generelle regler, og det er ikke
Side 102 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
størrelsen af de afgiftspligtige leve-
rancer.
muligt at indføre særlige regler for
en enkelt branche.
Gramex henstiller til, at arvinger
fritages for momspligt. Arvingerne
har ikke selv udført den kreative
indsats, som ligger til grund for ve-
derlagskravet, som er gået i arv;
der er ikke udført økonomisk akti-
vitet i momslovens forstand.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Copydan
Tekst & Node vedr. arvinger, idet
det bemærkes, at momsfritagelsen
i momssystemdirektivet kun frita-
ger kunstnere.
Gramex henstiller til, at der sker
en præcisering og uddybning af
Gramex’ ansvar og pligter ved ud-
betaling af vederlag til rettigheds-
haverne og pålæggelse af moms, så
det vil være klart og administrativt
enkelt at tilrettelægge en procedure
for pålæggelse af moms ved udbe-
taling af vederlag i overensstem-
melse med momsloven.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Copydan
Tekst & Node vedr. ansvar.
Gramex opfordrer til, at Skattemi-
nisteren bemyndiges til at fastsætte
datoen for lovens ikrafttræden,
dog tidligst til den 1. januar 2023.
Gramex begrunder dette med til-
pasning af it-systemer og admini-
strative processer, som skal på
plads.
Det bemærkes, at det netop er fo-
reslået, at de ændrede momsregler
først træder i kraft den 1. januar
2023.
Gramex anfører, at de ikke er
enige i lovforslagets vurdering af
de økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet herunder hele ret-
tighedsøkonomien.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Dansk
Erhverv vedr. de økonomiske
konsekvenser af lovforslaget.
Side 103 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Hertil fremhæver Gramex, at lov-
forslaget vil få økonomiske konse-
kvenser for ikke-kommerciel radio,
der ikke har fradragsret for mom-
sen og derfor ikke vil kunne vælte
udgiften til moms over på lytterne.
Gramex spørger, om statstilskud-
det vil blive forøget, så pålæggel-
sen af moms vil være neutral for
de ikke-kommercielle radioer.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV vedr. aftalen
om afskaffelse af medielicens.
Gramex anfører, at de øvrige bran-
cher og aktiviteter, som i dag er
fritaget for moms, jf. momslovens
§ 13, vil opleve en merudgift til
klarering af musikrettigheder, som
de enten må vælte over på forbru-
geren, finde ved besparelser eller
ved at anvende mindre udgivet
musik. Gramex anfører, at dette
bl.a. omfatter kulturelle aktiviteter,
læge- og hospitalsbehandling og
anden egentlig sundhedspleje.
Der henvises til kommentarerne til
fx Copydan Verdens TV og Dansk
Erhverv vedr. efterspørgsel.
Gramex opfordrer Skatteministe-
riet til at afklare, hvordan en evt.
ikrafttrædelse vil påvirke de aftale-
forhold, som er indgået før lovens
ikrafttræden, og som fortsat vil
være i kraft efter lovens ikrafttræ-
den, og hvilken betydning det vil
have for momspligtens indtræden,
om der er faktureret forud eller
bagud for en periode, som ligger
henholdsvis efter eller før lovens
ikrafttræden.
Det foreslås, at loven får virkning
for betalinger, der vedrører anven-
delse af meddelte licenser fra og
med den 1. januar 2023. Der hen-
vises i øvrigt til kommentaren til
Copydan Verdens TV vedr. civil-
retlige aftaler.
Gramex anfører, at de støtter op
om høringssvarene fra Dansk Mu-
siker Forbund, Dansk Artist
Side 104 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Forbund, IFPI, Koda, Dansk Er-
hverv, Samrådet for Ophavsret og
Copydan Tekst & Node.
IFPI IFPI mener, at man bør undgå at
tage forhastede beslutninger ved at
foretage en lovimplementering,
der i høj grad savner en dybdegå-
ende konsekvensanalyse og fore-
slår, at man nedsætter en arbejds-
gruppe med repræsentanter fra
SKAT og et bredt udsnit af repræ-
sentanter fra henholdsvis distribu-
tører, forvaltningsorganisationer
og rettighedshavere.
Lovforslaget er på baggrund af
bl.a. høringssvar blevet justeret i
forhold til EU-retten. Lovforslaget
er ændret, så kunstnere fortsat vil
være momsfritaget for meddelelse
af licens til ophavsrettigheder. Der
henvises til kommentarerne til Co-
pydan Verdens TV og FSR om det
lovforberedende arbejde og æn-
dringen af forslaget. Fsva. en ar-
bejdsgruppe henvises til kommen-
taren herom til Dansk Erhverv.
IFPI anfører, at det utvivlsomt vil
skabe administrative udfordringer,
når momspligtige artister skal be-
gynde at håndtere moms, hvilket
vil udløse et stort behov for rådgi-
ver-/revisorassistance, hvis mom-
sen skal håndteres korrekt. Dette
vil samtidig belaste SKAT admini-
strativt, da SKAT har en vejled-
ningspligt over for borgerne.
Lovforslaget er ændret.mv. Der
henvises til kommentarerne til Co-
pydan Verdens TV, Copydan
Tekst & Node og Dansk Forfat-
terforening vedr. arvinger, ansvar
og vejledning.
IFPI anfører, at IFPI generelt sav-
ner en dybdegående analyse af
konsekvenserne ved lovforslaget
og af, hvordan en ændret lovgiv-
ning i praksis skal administreres,
herunder hvordan musikselska-
berne skal identificere, om en artist
har overskredet grænsen på 50.000
kr. IFPI spørger, hvem, der har
ansvaret, og hvordan det i praksis
skal administreres.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Copydan
Tekst & Node vedr. den praktiske
håndtering af moms.
Side 105 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
IFPI spørger til, hvor mange pri-
vate husstande der vil fravælge de-
res tv-pakker, hvis tv-pakker for-
dyres som følge af en momspligt
og hvilke økonomiske konsekven-
ser har det i sidste ende for bl.a.
musikselskaberne.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Dansk
Erhverv vedr. de økonomiske
konsekvenser af lovforslaget og tv-
markedet.
IFPI indstiller, at man undersøger
mulighederne for at implementere
en højere bundgrænse end 50.000
kr. og en lavere momssats end 25
pct., på samme vis som fx Norge
eller Island hvor der ikke er moms,
eller Sverige og Finland der har en
reduceret momssats.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
for meddelelse af licens til ophavs-
rettigheder, og der vurderes derfor
ikke at være behov for en ændring
af registreringsgrænsen eller indfø-
relse af nedsat moms.
Endelig anfører IFPI, at forslaget
ikke forklarer, hvorfor forslaget er
nødvendigt for at overholde Dan-
marks EU-retlige forpligtelser.
Bemærkningerne i lovforslaget om
EU-retten er udbygget. Der henvi-
ses til kommentarerne til Copydan
Verdens TV og FSR vedr. baggrun-
den for lovforslaget.
IFPI mener, at man bør undgå at
tage forhastede beslutninger ved at
foretage en lovimplementering,
der i høj grad savner en dybdegå-
ende konsekvensanalyse.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Copydan
Tekst & Node vedr. det lovforbe-
redende arbejde og ikrafttræden.
IFPI bakker herudover op om de
bemærkninger, som er afgivet af
Gramex, Koda og Copydan AV-
foreningerne.
KODA, KODA Dra-
matik, og Nordisk Co-
pyright Bureau (Koda)
Koda bemærker, at lovforslagets
beskrivelse af de økonomiske kon-
sekvenser er alt for snæver og de-
cideret mangelfuld, da
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
for meddelelse af licens til ophavs-
rettigheder. Lovbemærkningerne
Side 106 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
momspålæggelse eksempelvis også
vil belaste alle private husstande
med tv-abonnementer samt al-
menvelgørende foreninger, herun-
der koncerter og festivaler, der af-
vikles af disse foreninger.
er i den forbindelse omskrevet.
Derudover bemærkes, at kunstne-
res optræden på festivaler mv.
fortsat vil være momsfri, ligesom
velgørende foreninger vil kunne få
momsfritagelse for indsamlingsar-
rangementer. Der henvises til
kommentarerne til Copydan Ver-
dens TV og FSR vedr. ændringen
af forslaget. Der henvises desuden
til kommentarerne til Copydan
Verdens TV og Dansk Erhverv
vedr. efterspørgsel.
Koda bemærker, at lovforslagets
beskrivelse af de økonomiske virk-
ninger er for overfladiske og på in-
gen måde afspejler de gennemgri-
bende virkninger, forslaget vil
have.
Beskrivelsen af de provenumæs-
sige og administrative konsekven-
ser følger retningslinjerne for lov-
forslag. Der henvises til kommen-
tarerne til Copydan Verdens TV
og Dansk Erhverv.
Koda anfører, at indførelse af
momspligt vil medføre massive
udfordringer i alle led af ret-
tighedsøkonomien, og at kultur-
produkter vil blive dyrere for for-
brugere.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
for meddelelse af licens til ophavs-
rettigheder. Hermed vil kunst-
nerne ikke få administrative byrder
som følge af forslaget, hvilket også
vil reducere omfanget af byrder
for forvaltningsorganisationer mv.
Koda anfører, at det er sædvanligt
for rettighedsbranchen, at aftaler
med store kunder indeholder lange
bindingsperioder/lang uopsigelig-
hed, idet kunderne vil have sikker-
hed for at kunne bruge rettighe-
derne i lang tid, da det ellers ikke
kan betale sig at investere i nye
teknologier og lignende, og at det
ikke er usædvanligt, at større afta-
ler indeholder indbyggede
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV vedr. civil-
retlige aftaler.
Side 107 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
trappetrin med vederlagsstigning/-
fald, afhængigt af udbredelsen af
en given tjeneste.
Koda beder Skatteministeriet op-
lyse, hvordan det skal håndteres,
når betalinger/faktureringer dæk-
ker perioder, der strækker sig både
før og efter ikrafttrædelsesdatoen.
Der henvises til kommentaren til
Gramex vedr. den praktiske virk-
ning af lovforslaget.
Koda anerkender den milde grad
af forståelse, der hermed udvises,
men anfører, dersom forslaget ny-
der fremme, at ikrafttrædelsestids-
punktet – set i lyset af oven-
nævnte, og forslagets meget væ-
sentlige og indgribende konse-
kvenser – er alt, alt for tidligt i
forhold til det indretningssyns-
punkt, som med rette kan gøres
gældende af såvel brugere som ret-
tighedshavere. Koda anfører, at de
kollektive forvaltningsorganisatio-
ner vil skulle tilrette deres fakture-
ring, udbetalinger, bogføring og
regnskabspraksis efter, at der skal
indregnes moms. I den forbindelse
anfører Koda videre, at den mas-
sive mængde af transaktioner,
håndtering af vederlag fra ind- og
udland samt de mange berørte ret-
tighedshavere tilsiger, at eventuelle
ændringer ikke bør træde i kraft
før tidligst om 5-7 år.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Tekst & Node vedrø-
rende ikrafttræden.
Koda anfører, at Koda efter § 15,
stk. 2, i lov om kollektiv forvalt-
ning er forpligtet til at fordele skyl-
dige rettighedsbeløb hurtigst mu-
ligt, og Koda i de senere år har ar-
bejdet ihærdigt på at udbetalinger i
Lovforslaget er ændret, så der ikke
skal udstedes momsfakturaer ved
udbetalingerne til kunstnerne i re-
lation til ophavsrettighederne. Der
kan dog være arvinger, der skal
momsregistreres, fordi deres
Side 108 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
10 af årets måneder. Koda mener
derfor, at momspligt vil betyde, at
der for hvert medlems udbetalin-
ger skal udstedes 10 fakturaer om
året.
udbetalinger i relation til ophavs-
rettigheder overstiger registrerings-
grænsen på 50.000 kr. årligt. Det
antages, at Koda m.fl. vil udstede
afregningsbilag til dem. Anvendes
afregningsbilag skal sælgeren (ar-
vingene) godkende rigtigheden af
disse.
Koda bemærker, at Koda ikke kan
tvinge modtagere af rettighedsbe-
taling til momsregistrering eller
kontrollere, at alle modtagere er
behørigt momsregistrerede. Koda
påpeger desuden, at hvis Koda får
oplyst et CVR-nummer af med-
lemmet, kan Koda slå op, om
CVR-nummeret er momsregistre-
ret, men denne mulighed findes
ikke for så vidt angår CPR-numre.
Det er muligt at tjekke moms-
numre i eksisterende registre. Der
henvises til kommentaren til Copy-
dan Verdens TV, Copydan Tekst
& Node og Gramex om ansvar for
momsregistrering og den praktiske
håndtering af moms.
Koda anfører, at da Koda hidtil
har skatteindberettet Koda-med-
lemmernes indkomst som B-ind-
komst, er der i Kodas
IT-systemer alene 415 ud af Kodas
ca. 50.000 medlemmer, der er
momsregistrerede.
Det bemærkes, at Koda m.fl. skal
indberette udbetalingerne som B-
indkomst, uanset om der er
momspligt eller ej.
Koda mener, at en ændring af årti-
ers praksis om momsfrihed vil der-
for berøre et usædvanligt højt antal
borgere. Efter Kodas opfattelse er
det åbenbart, at de pågældende
borgere i forbindelse med en even-
tuel indførelse af momspligt vil
blive pålagt administrative byrder,
der – for langt de fleste – vil være
uforholdsmæssigt høje i
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
for meddelelse af licens til ophavs-
rettigheder.
Side 109 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
betragtning af størrelsen af indtæg-
terne via forvaltningsorganisatio-
ner.
Koda anfører, at Skatteministeriet
forventer, at forvaltningsorganisa-
tionerne skal håndtere moms- og
B-skatte-indberetning samtidig.
Koda bekendt er der ingen andre
organisationer eller virksomheder i
Danmark, der håndterer begge
dele i så stort et omfang, som
Skatteministeriet forventer af
Koda/forvaltningsorganisatio-
nerne. Koda mener, at dette er
stærkt kritisabelt.
Det er de momspligtige modtagere
af udbetalingerne – fx arvinger –
der skal angive og betale moms til
staten. Der henvises til kommenta-
rerne til Copydan Verdens TV
vedr. ansvar.
Koda anfører videre, at den nega-
tive økonomiske konsekvens for
rettighedshaverne også kommer af,
at det administrativt vil være utro-
ligt tungt for rettighedshaverne at
håndtere moms, herunder at
mange kunstnere vil have både
momspligtige og momsfrie indtæg-
ter fremadrettet, hvilket efter Ko-
das opfattelse vil gøre det yderst
komplekst og udløse et behov for
rådgiver-/revisorassistance, hvis
de skal kunne håndtere momsen
korrekt.
Lovforslaget er ændret, jf. ovenfor,
så kunstnerne ikke får administra-
tive byrder som følge af forslaget.
Der henvises til kommentaren til
FFS vedr. arvinger og vejledning.
Koda bemærker, at afregningsbilag
kræver forudgående skriftlig aftale
med rettighedshaveren, som prin-
cipielt skal godkende hver faktura.
Koda mener ikke, at det kan læg-
ges til grund, at en sådan aftale al-
tid vil blive indgået – navnlig mod-
tagere af mindre beløb vil se det
som uforholdsmæssigt tungt og
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og FSR
vedr. ændringen af forslaget og de
administrative konsekvenser.
Side 110 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
uproportionalt – særligt ved hyp-
pige udbetalinger.
Koda beder Skatteministeriet op-
lyse, hvordan skal Koda forholde
sig til modtagere af rettighedsbeta-
ling, som ikke er momsregistreret
og udbetalingen er over 50.000 kr.
Koda oplyser, at de er forpligtet til
at udbetale hurtigst muligt, men en
udbetaling uden moms bør ikke
anses som
medvirken til momsunddragelse,
jf. momslovens § 81, stk. 5.
Koda ser gerne, at opnåelse af en
fleksibel løsning på dette område
har høj prioritet.
Der henvises til kommentaren til
FFS og FSR vedr. den praktiske
håndtering af moms.
Koda anfører, at mange rettig-
hedshavere har stærkt svingende
rettighedsindtægter over tid, hvil-
ket har betydning for momsregi-
streringen. Koda peger desuden på
flerkildeproblemet. Set i lyset af de
mange negative virkninger, forsla-
get vil have, vil Koda på det kraf-
tigste opfordre til, at en højere
bundgrænse finder anvendelse, jf.
”kunstnermomsen”.
Det vurderes, at det ændrede for-
slag vil mindske disse udfordrin-
ger, og at der derfor ikke er behov
for at ændre momsregistrerings-
grænsen.
Kommunernes Landsfor-
ening (KL)
KL anfører, at det fremgår af lov-
forslagets bemærkninger, at der
ikke skønnes at være økonomiske
konsekvenser for regionerne og
kommunerne. KL forventer i den
forbindelse, at momsrefusionsord-
ningen for kommunerne justeres i
det omfang, det er nødvendigt for
at sikre, at kommunerne får dæk-
ket eventuelle merudgifter som
Eventuelle økonomiske konse-
kvenser for kommunerne er under
afklaring.
Side 111 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
følge af de ændrede regler for
moms.
Muskelsvindsfonden Muskelsvindsfonden anfører, at
gennemførsel af lovforslaget og
indførsel af momsbetaling på ret-
tighedsbetalinger vil have store
konsekvenser for især almennyt-
tige festivaler, men i særdeleshed
for Muskelsvindfondens formåls-
bestemte arbejde. Muskelsvinds-
fonden anfører desuden, at ovenpå
at være hårdt ramt af konsekven-
serne af covid-19 pålægges vi nu
yderligere omkostninger, som ikke
kommer kunstnere og rettigheds-
havere til gavn. Muskelsvindsfon-
den oplyser, at de vil få påført en
ekstra omkostning på ca. 300.000
kr. svarende til, hvad det koster at
afholde vores årlige efterårslejr for
børn og unge med muskelsvind.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Live vedr. festivaler, hvoraf
fremgår, at kunstnere fortsat kan
optræde momsfrit på festivaler
mv. Der henvises endvidere til
kommentaren til Dansk Erhverv
vedr. almennyttige foreninger, da
disse fortsat kan anmode om
momsfritagelse for indsamlingsar-
rangementer.
Muskelsvindsfonden påpeger, at
lovforslaget helt udelader at nævne
bl.a. de almennyttige foreninger,
der ikke uden videre kan lægge den
økonomiske byrde over på slutfor-
brugeren.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
for meddelelse af licens til ophavs-
rettigheder. Forslaget er derfor
omskrevet, og foreninger uden fra-
dragsret, såsom almennyttige for-
eninger, nævnes i lovforslaget sam-
men med virksomheder uden fra-
dragsret.
Muskelsvindsfonden mener, at
forslaget vil betyde, at det bliver
dyrere at lave festival, og at konse-
kvensen heraf vil være, at over-
skuddet, der kan udloddes til vel-
gørenhed, bliver mindre.
Se henvisninger og kommentar
ovenfor.
Side 112 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Muskelsvindsfonden påpeger vi-
dere, at en anden konsekvens vil
være, at festivalarrangører kan
være nødsaget til at forhøje billet-
priserne. Muskelsvindsfonden an-
fører, at en højere billetpris kan
påvirke festivalernes økonomi og
eksistens, da gæsterne fravælger
overhovedet af købe billetter.
Der henvises til kommentarerne
Copydan Verdens TV, Dansk Er-
hverv og Dansk Live vedr. efter-
spørgsel.
Muskelsvindsfonden henstiller til,
at der indføres en undtagelse i lov-
forslaget, der fritager de momsfri-
tagne festivaler og andre
momsfritagne organisationer.
Det er ikke muligt at indføre sær-
lige momsfritagelser for festivaler
og momsfritagne organisationer,
der er i overensstemmelse med de
bagvedliggende EU-regler. Der
henvises til kommentaren til Dansk
Live.
Alternativt henstiller Muskel-
svindsfonden til, at man udskyder
implementeringen af lovforslaget i
tilstrækkeligt lang tid til, at festiva-
lerne kan komme på fode igen ef-
ter Coronakrisen.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Tekst & Node vedr.
ikrafttræden.
Musikforlæggerne Musikforlæggerne anfører, at de
bakker op om høringssvar fra
Koda m.fl.
Norlys Norlys er tv-distributør og har der-
for en stor interesse i lovforslaget.
Norlys anfører, at TV- og under-
holdningsbranchen i disse år gen-
nemgår store forandringer som
følge af streamingens indtog på
det danske og globale marked, og
at lovforslaget derfor udfordrer en
Side 113 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
branche, der i forvejen er under
massivt pres.
Norlys bakker, som medlem af
Danske Mediedistributører, op om
branchens samlede høringssvar,
men Norlys finder det relevant at
bidrage med egne bemærkninger
og nuancer.
Norlys vurderer, at lovforslaget vil
medføre prisforhøjelser for for-
brugerne i størrelsesordenen 15-20
kr. pr. måned afhængigt af abon-
nementsvalg.
Norlys forventer, i tråd med Dan-
ske Mediedistributører, at dette vil
have negative konsekvenser for
det samlede tv-marked.
Norlys anfører, at i Danmark er
tv-abonnenter i høj grad med til at
finansiere det økosystem, som un-
derstøtter produktion af dansk
indhold og public service.
Norlys anfører videre, at lovforsla-
get udelukkende berører ret-
tighedsbetalingen, som svarer til
ca. 1,3 milliarder kr. årligt, men et
faldende kundetal vil derimod på-
virke hele den samlede penge-
strøm på ca. 7 milliarder kr.
Norlys vurderer, at hvis den
momsdrevne prisforhøjelse forår-
sager, at blot 3 pct. dropper deres
tv-abonnement, vil tv-markedets
tab i manglende indtægter over-
stige statens beregnede merpro-
venu på 200 millioner kr. Norlys
anfører, at i disse år ses en afvan-
dring fra det traditionelle tv-
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Dansk
Erhverv vedrørende efterspørgsel
og tv-markedet.
Side 114 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
marked. Norlys og Danske Medie-
distributører frygter, at dette lov-
forslag vil accelerere denne udvik-
ling ved at forhøje forbrugerpri-
serne.
Norlys anbefaler, at man i den
kommende lovbehandling vil tage
højde for de massive konsekven-
ser, som dette kan have for det
danske tv-marked samt produktio-
nen, med henblik på evt. kompen-
serende tiltag under inddragelse af
Kulturministeren.
Norlys ønsker at gøre opmærksom
på, at det i øjeblikket diskuteres
blandt Folketingets partier, hvor-
dan man kan sikre balancen mel-
lem udenlandske streamingtjene-
ster, techgiganter og det danske tv-
og underholdningsmarked i for-
hold til aktørernes bidrag til økosy-
stemet. Ifølge Norlys bidrager
udenlandske aktører ikke til pro-
duktion og udbredelse af dansk tv-
indhold i nær samme grad, som de
danske aktører er pålagt at gøre.
Det bekymrer Norlys, at dette lov-
forslag må forventes at have en
kontraproduktiv virkning i forhold
til den politiske ambition om at
styrke public service i forbindelse
med de kommende medieforhand-
linger på Kulturministerens om-
råde.
Norlys anfører, at der opstår skæv-
vridning i konkurrencen, fordi de
udenlandske streamingtjenester
ofte opererer ud fra en total
buyout-model, som medfører, at
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV og Dansk
Erhverv vedr. udenlandske stre-
amingtjenester og tv-markedet.
Side 115 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
kunstnere betales på honorarbasis,
og derfor påvirker lovforslaget
ikke disse tjenesters momsbetaling.
Norlys bemærker, at det i lov-
forslaget skønnes, ”med betydelig
usikkerhed”, at lovforslaget vil
give et merprovenu på cirka 200
mio. kr. årligt. Norlys anfører, at
tv-distributører og antennefor-
eninger betaler op imod 1,3 mia.
kr. samlet til rettighedshaverne om
året. Norlys vurderer, at en indfø-
relse af moms på disse rettigheds-
betalinger på 25 pct. vil udgøre et
beløb på ca. 325 mio. kr.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Dansk
Erhverv vedr. de provenumæssige
konsekvenser.
Norlys foreslår, at lovforslagets
behandling udskydes, indtil uklar-
hederne i forslaget er bedre belyst.
Lovforslagets beskrivelse af de ad-
ministrative og økonomiske kon-
sekvenser følger retningslinjerne
for lovforslag, idet det bemærkes,
at de økonomiske konsekvenser er
opjusteret på baggrund af mod-
tagne oplysninger ifm. høringen.
Norlys bemærker, at interessent-
inddragelsen i processen for ud-
færdigelse af lovforslaget har været
utilstrækkelig. Norlys og de reste-
rende tv-distributører fremgår så-
ledes hverken af høringslisten og
er ikke blevet inviteret til eventu-
elle interessentmøder i processen.
Norlys mener, at det er bemærkel-
sesværdigt at undlade at inddrage
tv-distributørerne, som bliver den
helt overvejende kilde til finansie-
ringen af forslaget.
Der henvises til kommentarerne
Copydan Verdens TV og FDA og
DMD vedr. det lovforberedende
arbejde og høring.
Side 116 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Nuuday Nuuday anfører, at lovforslaget vil
få økonomiske konsekvenser for
rigtig mange danskere, da 75 pct.
af alle husstande i dag har et tv-
abonnement. Nuuday vurderer, at
prisfølsomheden for tv-kunderne
er høj, og at prisstigninger i stør-
relsesordenen 15-20 kr. månedligt
vil få betydning for kunderne. Nu-
uday mener, at det forud for lov-
forslaget i alt for ringe grad er un-
dersøgt og belyst, hvad konse-
kvenserne af de afledte prisstignin-
ger er for tv-kunderne.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Dansk
Erhverv vedr. efterspørgsel og de
administrative konsekvenser.
Nuuday forventer, at prisstignin-
gerne vil få nogle kunder til at
vælge tv-abonnementer fra. Nu-
uday undrer sig over, at beregnin-
ger af, hvad prisstigninger får af
betydning for antal tv-kunder, er
fraværende i lovforslaget. Nuuday
anfører, alt andet lige, at ændringer
i antallet af kunder vil få betydning
for beregning af provenuet.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Dansk
Erhverv vedr. efterspørgsel, tv-
markedet og de provenumæssige
konsekvenser.
Nuuday mener, at det danske øko-
system for TV vil blive ramt af
kundeafgangen, men konsekven-
serne er underbelyste ifølge Nu-
uday.
Se kommentar om efterspørgsel,
tv-markedet og de provenumæs-
sige konsekvenser ovenfor.
Nuuday påpeger, at en analyse af
indvirkningen på det samlede øko-
system bør gå forud for alle for-
slag, der indeholder byrder for det
danske tv-marked. Nuuday mener
derfor, at der også i dette tilfælde
er behov for en analyse af
Det bemærkes, at lovforslaget kun
gennemfører de ændringer, der er
nødvendige af hensyn til at efter-
leve EU-retten. Der henvises til
kommentaren til Copydan Ver-
dens TV om baggrunden for for-
slaget.
Side 117 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
lovforslagets konsekvenser for
økosystemet.
Nuuday mener, at lovforslaget bi-
drager til en øget skævvridning af
konkurrencen mellem udenlandske
streamingtjenester og danske tv-di-
stributører, da de internationale
streamingtjenester ikke rammes af
forslaget. Nuuday mener, at dette
bør belyses yderligere. I vurderin-
gen af lovforslagets konsekvenser
mener Nuuday, at konkurrencefor-
holdet mellem danske tv-distribu-
tører og udenlandske streamingtje-
nester også bør indgå. Ikke mindst
i lyset af at Folketingets partier i
øjeblikket forbereder sig på at
indgå et nyt flerårigt medieforlig,
hvor netop dette emne bliver cen-
tralt.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Dansk
Erhverv vedr. udenlandske stre-
amingtjenester og tv-markedet.
Nuuday mener ikke, at det er uom-
tvisteligt, at kunstneres rettigheds-
beløb/ophavsretsafgifter efter
EU-retten ikke kan være momsfri-
taget, som de altid har været i
Danmark. Nuuday anfører, at der
bør foretages en grundigere vurde-
ring af lovens grundlag.
Der henvises til kommentaren til
FSR vedr. ændringen af forslaget.
Da rettighedsbetalingerne ved di-
stribution af tv-pakker i overve-
jende grad er en rettighedsbetaling
for distribution af public service
indhold fra DR, TV 2’s hovedka-
nal, TV 2 regioner m.m., anfører
Nuuday, at indførelsen af en
moms på rettighedsbetalinger sam-
tidig vil betyde en de facto beskat-
ning af public service, som betyder
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV vedr. aftalen
om afskaffelse af medielicens.
Side 118 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
at de danskere, som abonnerer på
dette gennem tv-pakkerne, vil
blive beskattet mere end de dan-
skere, som alene vælger streaming-
tjenester. Nuuday mener, at også
dette forhold synes underbelyst.
Taget i betragtning, at størstedelen
af merprovenuet på 200 mio. kr.
forventes at komme fra tv-abon-
nementer, undrer det Nuuday, at
branchen slet ikke er blevet invol-
veret i den indledende interessent-
inddragelsesproces i forbindelse
med lovarbejdet. Nuuday mener
derfor, at der skal gennemføres en
fornyet interessentinddragelse med
de interessenter, der rent faktisk
rammes hårdest.
Der henvises til kommentarerne
Copydan Verdens TV og FDA og
DMD vedr. det lovforberedende
arbejde og høring.
Nuuday påpeger, at bestemmelsen
er uændret i de sidste 43 år og den
nuværende momslov har præcis
den samme formulering. Nuuday
påpeger, at det således er Folketin-
get, der har vedtaget, at kunstneres
rettighedsbeløb skal være moms-
fritaget og ikke Skatteforvaltnin-
gens manglende direktivkonforme
fortolkning.
På baggrund af bl.a. høringssvar er
lovforslaget blevet ændret, så
kunstnere fortsat vil være moms-
fritaget for meddelelse af licens til
ophavsrettigheder. Det forhold, at
der har været momsfrihed for
meddelelse af licenser til ophavs-
rettigheder i alle led i mange år,
udgør ikke en saglig begrundelse
for at undlade at bringe dansk ret i
overensstemmelse med EU-retten.
Nuuday påpeger, at EF-Domsto-
len i 1991 afsagde dom i en sag,
som Kommissionen havde anlagt
mod Spanien, sag C-35/90. Sagen
var anlagt fordi Spanien havde
momsfritaget kunstnerisk virksom-
hed ved sin indtræden i EF, men
efterfølgende gjort det
Der henvises til kommentarerne til
FSR vedr. ændringen af forslaget
og forholdet til EU-retten.
Side 119 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
momspligtigt, for senere igen at
momsfritage kunstnerisk virksom-
hed.
Nuuday påpeger, at det væsentlige
i sagen i denne forbindelse er, at
Spanien ser ud til også at have
momsfritaget kunstneres ret-
tighedsbeløb, og at det ikke er
dette, Kommissionen fører sag
imod – tværtimod henvises der til
at de i sagen omhandlede ydelser,
og herunder også betaling af op-
havsretsafgift, er momsfritaget.
Nuuday påpeger, at dommen altså
ikke konkluderer noget om, at op-
havsretsafgifter ikke kan være fri-
taget for moms.
Nuuday nævner, at Skatteministe-
riet ikke nævner dommen i lov-
forslaget. Nuuday påpeger, at Skat-
teministeriet i stedet henviser til
generaladvokatens udtalelse i sag
C-134/97, Victoria Film som pri-
mær årsag til nærværende lov-
forslag. Nuuday kan i denne for-
bindelse bemærke, at sagen aldrig
kom til doms, og det derfor er uaf-
klaret, om domstolen ville være
enig med generaladvokaten.
Nuuday henviser endvidere til EU-
Domstolens dom i sag C-501/19,
UCMR - ADA. Nuuday påpeger,
at denne sag ikke kan i sig selv be-
grunde en ændring i momsfritagel-
sen for kunstnerens rettighedsbe-
løb/ophavsretsafgifter, da den
handler om rettighedsorganisatio-
nen, og det konkluderes, at disse
handler i eget navn, men for frem-
med regning og derfor er indenfor
Side 120 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
momslovens anvendelsesområde.
Nuuday anfører, at de dermed kan
benytte en momsfritagelse, hvis
den underliggende ydelse i sig selv
er momsfritaget, og det bliver der
ikke taget stilling til i dommen.
På baggrund af ovenstående skal
Nuuday på det kraftigste opfordre
Skatteministeriet til at genoverveje,
om det er uomtvisteligt, at kunst-
neres rettighedsbeløb/ophavsrets-
afgifter efter EU-retten ikke kan
være momsfritaget, som de altid
har været i Danmark. Nuuday an-
fører, at hvis vi fortolker forkert
nu og indfører momspligt, kan vi
ikke på et senere tidspunkt genind-
føre en momsfritagelse.
Nuuday mener, at tidsfristen for
høring og behandling er alt for
kort – særligt i lyset af, at lov-
forslaget først træder i kraft pr. 1.
januar 2023.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Tekst & Node om hø-
ringsfristen.
På baggrund af ovenstående for-
hold foreslår Nuuday, at den vi-
dere behandling af den del af lov-
forslaget som omhandler moms på
rettighedsbetalinger sættes i bero,
ved at skille denne del ud fra det
samlede lovforslag, med henblik
på at foretage en mere dybdegå-
ende analyse.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Tekst & Node vedr.
ikrafttrædelsen.
Nuuday tilslutter sig i øvrigt hø-
ringssvaret fra Danske Mediedi-
stributører og Dansk Erhverv.
Side 121 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Producentforeningen
(PRD)
Producentforeningen er en bran-
cheforening for producenter af
film, tv og computerspil, samt Pro-
ducent Rettigheder Danmark
(PRD), som forvalter producenter-
nes ophavsrettigheder, herunder
ved udbetaling af procenternes an-
dele af vederlag fra Copydan AV-
foreningerne.
Producentforeningen og PRD bak-
ker op om høringssvaret fra Copy-
dan Verdens TV.
PRD mener, at indførelse af moms
på ophavsretsvederlag vil betyde,
at det bliver dyrere for forbrugerne
at bruge bl.a. audiovisuelle produk-
ter, hvilket vil få konsekvenser for
dansk indholdsproduktion.
PRD anfører, at forbrugere af tv-
pakker skal ved evt. indførelse af
moms på ophavsretsvederlag til at
betale moms af Copydan-vederla-
get. PRD vurderer, at det bliver en
årlig ekstraudgift på ca. 300 mio.
kr. på et underholdningsprodukt,
og at ændringen direkte vil påvirke
tv-kundernes betaling.
PRD anfører, at dette kan betyde,
at flere husstande fravælger tv-pak-
ker, eller skærer ned på antallet af
tv-kanaler, ligesom distributørerne
kan vælge at reducere indholdet,
der tilbydes. PRD anfører, at dette
vil medføre mindre ophavsretlige
betalinger. PRD vurderer, at færre
ophavsretsmidler til deres medlem-
mer uundgåeligt vil indebære færre
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Dansk
Erhverv vedr. efterspørgsel og de
provenumæssige konsekvenser.
Side 122 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
midler til at investere i nye film, tv-
programmer og tv-serier.
PRD anfører, at producenterne
har aftaler med en lang række
kunstneriske bidragydere (instruk-
tører, manusforfattere, skuespillere
m.fl.). PRD oplyser, at nogle af
disse ansættes og modtager løn,
andre er selvstændige og modtager
B-honorar.
PRD anfører, at momsafregnings-
systemerne vil være et problem for
deres medlemmer, hvis det ikke er
krystalklart, hvornår en udbetaling
til en kunstner, der bidrager til en
film- eller tv-produktion skal til-
lægges moms. PRD påpeger, at
lovbemærkningerne indeholder
uklarheder herom.
Lønindkomst er ikke momspligtig.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og FSR
vedr. ændringen af lovforslaget og
de administrative konsekvenser.
PRD anfører, at indførelsen af
moms på ophavsretsvederlag som
led i kunstnerisk virksomhed rejser
spørgsmålet om, hvordan momsen
skal håndteres i mange tilfælde
fremover, fx hvis et samlet veder-
lag eller honorar delvist er moms-
fritaget. Ifølge PRD skal nogle fak-
turaer i fremtiden udformes med
en skønsmæssigt fastsat split-
moms.
PRD anfører videre, at i praksis vil
lovforslaget være særdeles vanske-
ligt for den enkelte producent.
Mange kunstnere modtager op-
havsretsvederlag fra flere kilder,
hvilket nærmest umuliggør håndte-
ring af registreringsgrænsen på
50.000 kr., som vedrører samtlige
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
for meddelelse af licens til ophavs-
rettigheder. Der henvises til kom-
mentaren til Copydan Verdens TV
om afregningsbilag, ansvar og
håndteringen af moms i praksis.
Side 123 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
pågældendes momspligtige aktivi-
teter. PRD mener, at afregningen
vil således fordre kendskab til de
om enkelte rettighedshaver er
momsregistrerede.
PRD indstiller, at der etableres en
proces, der indebærer, at der bliver
foretaget en dækkende analyse af
lovforslagets indvirkning på kul-
tur- og ophavsretsområdet.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Dansk
Erhverv om administrative og
økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet.
PRD indstiller, at lovforslagets
fremsættelse, subsidiært ikrafttræ-
den, udsættes, til den nævnte kon-
sekvensanalyse er foretaget.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Tekst & Node vedr.
ikrafttræden.
PRD foreslår, at registreringsgræn-
sen ændres fra 50.000 kr. til
300.000 kr. for så vidt angår op-
havsretsvederlag, jf. momslovens §
48, stk. 2, nr. 2, der også finder an-
vendelse på det kunstneriske om-
råde.
Der henvises til kommentaren
herom til Copydan Verdens TV
vedr. registreringsgrænsen.
PRD anfører, at det fremgår af hø-
ringsudkastet, at blankmedieveder-
lag ikke er momspligtige. PRD me-
ner, at der imidlertid ikke er nogen
beskrivelse af, hvordan denne und-
tagelse skal håndteres i relation til
administrationsgodtgørelsen, dvs.
de udgifter til at administrere ord-
ningen, herunder udbetalingen til
de enkelte rettighedshavere, der
sker hos såvel Copydan KulturPlus
som de enkelte medlemsorganisati-
oner, herunder PRD.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
for meddelelse af licens til ophavs-
rettigheder.
Side 124 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
PRD anfører, at lovforslaget admi-
nistrativt vil stille krav om gen-
nemgribende ændringer i it- og af-
regningssystemer. PRD mener, at
Skatteministeriets beskrivelse af de
økonomiske administrative konse-
kvenser af lovforslaget ikke fore-
kommer fyldestgørende eller un-
derbyggede, og de bør derfor ud-
bygges og præciseres som led i
ovenfor nævnte udredningsar-
bejde.
De økonomiske og administrative
konsekvenser er med det ændrede
forslag både ændret og uddybet.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Dansk
Erhverv.
Sammenslutningen Af
Medier i Lokalsamfun-
det (SAML)
SAML anfører, at ikke-kommerci-
elle radio og tv-stationer vil opleve
øgede udgifter til ophavsrettighe-
der.
De ikkekommercielle radio- og tv-
stationer er omfattet af Radio- og
Fjernsynsloven, og modtager
derfor driftsstøtte fra Kulturmini-
steriet jf. gældende Medieforlig.
De ikkekommercielle radio- og tv-
stationer er typisk ikke momsregi-
strerede, da de i sagens natur
ikke har nogen nævneværdig om-
sætning, og de ikkekommercielle
stationer kan derfor ikke fratrække
moms på ophavsrettigheder.
SAML anfører, at grundet den
manglende momsfradragsret vil
moms på kunstnerisk virksomhed
betyde en væsentlig forøgelse af
disse mediers driftsomkostninger.
SAML mener ikke, at denne for-
øgelse på nogen måde kan honore-
res med det nuværende driftstil-
skud.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv vedr. almennyttige
foreninger, momsfri virksomhed
mv.
Side 125 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
SAML anfører, at det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget, at
public service-kanaler som fx DR
kompenseres fuldt ud for, at deres
momsfradragsret bortfalder per 1.
januar 2022 som følge af at TV-li-
censen bortfalder. SAML mener,
at det fremstår som om, at Skatte-
ministeriet ikke helt har gennem-
tænkt, hvilke konsekvenser lov-
forslaget vil få for de elektroniske
medier, der i dag ikke har fuld fra-
dragsret, og dermed ikke vil kunne
kompenseres fuldt ud ifm., at me-
dielicensen afskaffes.
SAML anfører videre, at de ikke-
kommercielle radio- og tv-statio-
ner ikke kan overvælte de øgede
omkostninger i priserne som for-
udsat i lovbemærkningerne, da der
ikke opkræves betaling fra forbru-
gerne. Det gælder ifølge SAML til-
svarende for de fleste foreninger,
som må forventes at overvælte de
øgede omkostninger i deres kon-
tingenter. SAML efterlyser svar på,
hvorledes Skatteministeriet fore-
stiller sig de ikkekommercielle me-
dier kompenseres for denne ud-
giftsforøgelse.
SAML mener, at det reelt vil be-
tyde lukning af særligt de ikkekom-
mercielle lokale radiostationer.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV vedr. aftalen
om afskaffelse af medielicens.
Ønskes tilskud eller støtte til speci-
fikke brancher eller formål, bør
andre midler udenfor momssyste-
met tages i brug.
Samrådet for Ophavsret Samrådet for Ophavsret er en pa-
raplyorganisation for en lang række
organisationer af ophavsmænd og
udøvende kunstnere på det op-
havsretlige område.
Side 126 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Samrådet for Ophavsret anfører, at
den kreative branche består af
mange forskellige grupper af
kunstnere og mange organisatio-
ner.
Samrådet for Ophavsret påpeger,
at der er små og store kunstneror-
ganisationer, og kunstnerprofilerne
spænder fra kunstnere med få og
af og til ingen rettighedsindtægter
til fuldtids skabende og udøvende
kunstnere med årlige millionind-
tægter.
Samrådet for Ophavsret påpeger,
at der formentlig er titusindvis af
ophavsmænd og udøvende kunst-
nere, der årligt modtager ophavs-
retsvederlag, nok langt over
100.000.
På baggrund af bl.a. høringssvar er
lovforslaget ændret, så kunstnere
fortsat vil være momsfritaget for
meddelelse af licens til ophavsret-
tigheder. Der henvises til kom-
mentarerne Copydan Verdens TV
og FSR vedr. ændringen af forsla-
get.
Samrådet for Ophavsret anfører, at
det er en samfundsmæssig målsæt-
ning, at det kulturelle kredsløb
fungerer optimalt. Ifølge Samrådet
for Ophavsret er et centralt ele-
ment i det kulturelle kredsløb op-
havsretten og de vederlag, som op-
havsretten kaster af sig til de krea-
tive kræfter. Samrådet for Ophavs-
ret påpeger, at kredsløbet handler
om, at rammevilkårene skal bi-
drage til at give kunstnere betingel-
serne for, at de frembringer ny lit-
teratur, musik, billedkunst og
brugskunst og nye film, tv-pro-
grammer, teaterstykker osv. Sam-
rådet for Ophavsret mener, at ri-
melige vederlag er en faktor, men
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV vedr. de ad-
ministrative omkostninger.
Side 127 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
det er administrationen af ophavs-
retten også.
Samrådet for Ophavsret anfører, at
den danske ophavsretsmodel går
ud på at gøre det så let som muligt
for brugerne – såsom undervis-
ningsinstitutioner, tv-distributører
mv. – at få lov til at bruge beskyt-
tet materiale. Samrådet for Op-
havsret anfører, at på områder,
hvor individuelle aftaler – såsom
en forlagsaftale mellem en forfatter
og et forlag – ikke er mulige eller
praktikable, opererer den danske
model med kollektive aftaler mel-
lem brugerne og de kollektive for-
valtningsorganisationer, som til-
lægges aftalelicens; kunstnerne læg-
ger rettighederne ind mod at få en
andel af det samlede vederlag, der
kommer til udbetaling. Samrådet
for Ophavsret mener, at den mo-
del fungerer godt, den har dertil
bred opbakning i Folketinget, og
den vækker international interesse.
Samrådet for Ophavsret anfører, at
forslaget har stor betydning for
den ophavsretlige infrastruktur, og
at det på trods af møder afholdt
med Skatteministeriet og Skattesty-
relsen ikke har været den fornødne
forståelse for behovet for afklaring
af en række spørgsmål.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og FSR
vedr. det lovforberedende arbejde
og ændringen af lovforslaget.
Samrådet for Ophavsret mener, at
momsproblemstillingen vedrører
to adskilte problemstillinger.
Samrådet for Ophavsret anfører, at
det første spørgsmål er, om
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og FSR
vedr. forholdet til EU-retten.
Side 128 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
kollektive forvaltningsorganisatio-
ners vederlag er en ”ydelse” i
momslovens og momsdirektivets
forstand. Samrådet for Ophavsret
anfører, at EU-sag, C-501/19,
handlede om netop dette og påpe-
ger, at EU-Domstolen finder, at de
kollektive ophavsretsvederlag er
ydelser i momsdirektivets forstand
i modsætning til tidligere dansk
opfattelse.
Samrådet for Ophavsret mener, at
det andet spørgsmålet er, hvordan
rækkevidden af ”kunstnerisk virk-
somhed” skal forstås. Samrådet for
Ophavsret anfører, at i henhold til
EU’s momsdirektiv kan ophavsret-
tigheder momsbelægges. Samrådet
for Ophavsret mener, at der i Dan-
mark er fritagelse for moms på
”forfatter- og komponistvirksom-
hed samt anden kunstnerisk virk-
somhed” (momslovens § 13, stk.
7), og da det havde været tilfældet
før momsdirektivet, er det omfat-
tet af den såkaldte stand still, hvor-
ved Danmark ikke er pålagt at æn-
dre momslovgivningen på dette
punkt.
Samrådet for Ophavsret anfører,
lovforslaget vil ændre en mere end
50 års fast praksis og retstilstand
om momsfrihed. Samrådet for Op-
havsret påpeger, at indførelse af
momspligt vil medføre massive
udfordringer i alle led af ret-
tighedsøkonomien.
Der henvises til kommentaren om
ændring af lovforslaget ovenfor.
Samrådet for Ophavsret påpeger,
at indførelse af moms på
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV vedr. de
Side 129 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ophavsretsvederlag vil ændre
grundlæggende økonomiske struk-
turer og forudsætninger, admini-
strative processer hos såvel rettig-
hedshavere og deres forvaltnings-
organisationer som hos skattemyn-
dighederne.
provenumæssige og administrative
konsekvenser samt efterspørgsel.
Konsekvenserne for de enkelte
kunstnere vil være voldsomme
ifølge Samrådet for Ophavsret.
Samrådet for ophavsret anfører, at
forfattere, tegnere, fotografer, mu-
sikere, skuespillere m.fl. får et ho-
norar, der dels dækker den arbejds-
mæssige indsats (som ofte vil have
karakter af momsfritaget kunstne-
risk virksomhed), dels overdragel-
sen af brugsret (altså ophavsret-
ten). Samrådet for Ophavsret me-
ner, at dette rejser spørgsmålet om,
hvordan momsen skal håndteres i
mange tilfælde fremover, idet
mange kunstnere skal afklare, hvad
de vil gøre, hvis et samlet vederlag
eller honorar delvist er momsfrita-
get. Samrådet for Ophavsret peger
på, at nogle fakturaer i fremtiden
skal udformes med en skønsmæs-
sigt fastsat splitmoms.
Der henvises til kommentaren om
ændring af lovforslaget ovenfor.
Samrådet for Ophavsret mener, at
følgende sætning i lovforslaget bør
korrigeres: ”Kunstnere bliver ikke
umiddelbart berørt økonomisk i
nogen af tilfældene.”, ikke er kor-
rekt.
Der henvises til kommentaren om
ændring af lovforslaget ovenfor.
Samrådet for Ophavsret mener, at
dette er en alt for snæver og
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv vedr. almennyttige
Side 130 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
decideret mangelfuld beskrivelse af
forslagets virkninger. Samrådet for
Ophavsret påpeger, at momspå-
læggelse eksempelvis også vil bela-
ste almenvelgørende foreninger,
herunder arrangører af koncerter
og festivaler, der afvikles af disse
foreninger, og som fritages for
moms efter reglerne om velgø-
rende arrangementer.
foreninger mv., idet det bemærkes,
at kunstnere fortsat vil være
momsfritaget, når de optræder på
koncerter, ved festivaler mv., lige-
som almennyttige foreninger fort-
sat kan anmode om momsfrita-
gelse for indsamlingsarrangemen-
ter.
Samrådet for Ophavsret bemær-
ker, at forbrugere af tv-pakker skal,
ved evt. indførelse af moms på op-
havsretsvederlag, til at betale
moms af Copydan-vederlaget.
Samrådet for Ophavsret vurderer,
at det bliver en årlig ekstraudgift
på ca. 300 mio. kr. på et under-
holdningsprodukt. Samrådet for
Ophavsret anfører, at i det frem-
sendte lovforslag er det kun staten,
der er sikker på at få et provenu,
mens rettighedshaverne vil få re-
duceret deres indtægter.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og Dansk
Erhverv vedr. de administrative og
økonomiske konsekvenser.
Samrådet for Ophavsret påpeger,
at rettighedshaverne og deres kun-
der ofte har et løbende aftalefor-
hold, som er indgået for en læn-
gere årrække, eller indtil de opsiges
med et aftalt varsel. Samrådet for
Ophavsret anfører videre, at faktu-
reringen sker enten for et år ad
gangen eller med et hyppigere be-
talingsinterval (halvårligt, kvartals-
eller månedsvis). Samrådet for Op-
havsret mener, at omstilling af årti-
ers praksis således under alle om-
stændigheder vil blive både beko-
stelig og tidskrævende, også i afta-
lerelationerne.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV vedr. civil-
retlige aftaler.
Side 131 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Samrådet for Ophavsret opfordrer
Skatteministeriet til at afklare,
hvordan forslaget vil påvirke de af-
taleforhold, som er indgået før lo-
vens ikrafttræden, og som fortsat
vil være i kraft efter lovens ikraft-
træden, og hvilken betydning det
vil have for momspligtens indtræ-
den, om der er faktureret forud el-
ler bagud for en periode, som lig-
ger henholdsvis efter eller før lo-
vens ikrafttræden.
Der henvises til kommentaren til
Gramex vedr. den praktiske virk-
ning af forslaget og Copydan
Tekst & Node vedr. ikrafttræden.
Samrådet for Ophavsret anfører, at
det fremgår af høringsudkastet, at
blankmedievederlag ikke er moms-
pligtige. Samrådet for Ophavsret
påpeger, at der imidlertid ingen be-
skrivelse er af, hvordan denne
undtagelse skal håndteres i relation
til administrationsgodtgørelsen,
dvs. de udgifter til at administrere
ordningen, herunder udbetalingen
til de enkelte rettighedshavere, der
er hos såvel Copydan KulturPlus
som de enkelte medlemsorganisati-
oner.
Det ændrede lovforslag medfører,
at såvel udbetaling til kunstnerne
for ophavsrettigheder og udbeta-
ling af blankmediemidler vil være
momsfritaget. Derimod er organi-
sationernes godtgørelse for at ad-
ministrere medlemmernes modta-
gelse af blankmedievederlag
momspligtige som vederlag for en
administrationsydelse.
Et af de mange spørgsmål, der
ifølge Samrådet for Ophavsret skal
afklares er håndtering af momssy-
stemet på en sådan måde, at det
ikke påvirker kunstneres mulighed
for at modtage bl.a. dagpenge.
Samrådet for Ophavsret påpeger,
at en del rettighedshavere har svin-
gende beskæftigelsesgrad og kan i
perioder have ret til arbejdsløs-
hedsdagpenge, evt. blot supple-
rende. Samrådet for Ophavsret
mener, at eventuel momspligt ikke
Der henvises til kommentaren til
DAF vedr. sociale ydelser og op-
lysninger fra Beskæftigelsesmini-
steriet.
Side 132 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
bør medføre ændringer i denne ret,
ligesom retten til pension og øv-
rige sociale ydelser ikke bør blive
påvirket.
Samrådet for Ophavsret anfører, at
kunstnerne, som konsekvens af
forslaget løbende skal kontrollere,
om deres årlige momspligtige ind-
tægt – både fra individuelle aftaler
og fra kollektive forvaltningsorga-
nisationer mv. – overstiger 50.000
kr. med den konsekvens, at der
indtræder pligt til at lade sig
momsregistrere (efter at have fået
et cvr-nummer).
Lovforslaget er ændret, således at
momsregistrering ikke længere er
relevant for kunstnerne.
Samrådet for Ophavsret påpeger,
at forvaltningsorganisationer og de
kunstnerorganisationer, der afreg-
ner rettighedsvederlag, ifølge di-
rektiv og lov om kollektiv forvalt-
ning af ophavsret er forpligtet til at
afregne vederlag inden for visse
frister. Samrådet for Ophavsret
mener, at det ikke står klart, hvad
man gør, hvis en rettighedshaver
ikke svarer på spørgsmål om
momsregistrering eller af den ene
eller anden grund nægter at accep-
tere self-billing/afregningsbilag el-
ler afviser at blive momsregistreret,
selvom vedkommende samlet er
over 50.000 kr. grænsen. Samrådet
for Ophavsret påpeger, at organi-
sationerne kan komme i klemme
mellem momsreglerne og reglerne
om kollektiv forvaltning af op-
havsret.
Lovforslaget er ændret, jf. ovenfor.
Side 133 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Samrådet for Ophavsret påpeger,
at mange rettighedshavere har
stærkt svingende rettighedsindtæg-
ter. Samrådet for Ophavsret anfø-
rer videre, at et år ligger rettigheds-
haverens indtægter måske over
50.000 kr. samlet set, men i de ef-
terfølgende år er indtægterne la-
vere eller svingende over/under
bundgrænsen.
Samrådet for Ophavsret påpeger
yderligere, at mange rettighedsha-
vere modtager ophavsretsvederlag
fra flere kilder, idet de har et klu-
detæppe af indtægter, hvilket nær-
mest umuliggør håndtering af regi-
streringsgrænsen på 50.000 kr.,
som vedrører samtlige pågælden-
des momspligtige aktiviteter. Sam-
rådet for Ophavsret mener, at
dette kan man kalde flerkildepro-
blemet. Samrådet for Ophavsret
anfører, at en kunstner ofte vil
modtage midler fra dels flere for-
skellige forvaltnings- eller kunst-
nerorganisationer, dels forskellige
typer af individuelle honorarer
(lønindtægter, bestillingshonorarer,
royalties mv.). Samrådet for Op-
havsret mener, at der kan være du-
sinvis af forskellige indtægtskilder
et enkelt kalenderår.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV vedr. ansvar
og registreringsgrænsen.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV og FSR
vedr. ændringen af lovforslaget.
På denne baggrund henstiller Sam-
rådet for Ophavsret kraftigt til, at
grænsen for registreringspligt æn-
dres fra 50.000 kr. til 300.000 kr.
for så vidt angår ophavsretsveder-
lag.
Der henvises til kommentaren
herom til Copydan Verdens TV
vedr. registreringsgrænsen.
Side 134 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Efter terminologien i lov om kol-
lektiv forvaltning, påpeger Samrå-
det for Ophavsret, at der ikke er
tale om, at forvaltningsorganisatio-
nen eller kunstnerorganisationen
modtager et vederlag, en provision
eller et gebyr fra kunsterne.
Samrådet for Ophavsret mener, at
der er intet til hinder for, at en
kunstner forbeholder sig en veder-
lagsret, der er ophavsretligt base-
ret. Samrådet for Ophavsret anfø-
rer, at det således efter dansk op-
havsret er muligt at adskille dispo-
sitionsretten fra vederlagsretten, og
dette finder i vidt omfang sted i
praksis. Samrådet for Ophavsret
synes, at lovbemærkningerne er
skrevet ud fra en anden antagelse,
og dermed er de i disharmoni med
ophavsretslovgivningen.
Det ændrede lovforslag bevirker,
at kunstneres egen levering af li-
cens til ophavsrettigheder er om-
fattet af momsfritagelsen for
kunstnerisk virksomhed, mens an-
dres levering af de samme licenser
ikke er omfattet af denne fritagelse
og dermed er momspligtige (hvis
den årlige omsætning/indtægt er
over 50.000 kr.). Dette betyder
ikke, at det ikke er kunstneren, der
har selve ophavsretten. Hvis
kunstneren har overdraget ophavs-
retten og i den forbindelse har
modtaget et vederlag, der inklude-
rer i en andel i den nye indehavers
licensindtægter, er kunstnerens an-
del i momsmæssig forstand et ef-
tervederlag for overdragelsen af
ophavsretten. Dette eftervederlag
vil være momspligtigt.
Samrådet for Ophavsret anfører, at
Erhvervsstyrelsen ifølge lovbe-
mærkningerne vurderer, at lov-
forslaget for så vidt angår justering
af reglerne for kunstnerisk virk-
somhed medfører beskedne admi-
nistrative konsekvenser for er-
hvervslivet som følge af moms-
pligten for rettighedshavende
kunstnere i forhold til udarbejdelse
og indberetning af momsregnskab
(disse konsekvenser vurderes at
være under 4 mio. kr.).
Samrådet for Ophavsret anfører, at
indførelsen af moms på rettigheds-
midler er en meget krævende op-
gave, hvor administrationen vil re-
ducere kunstnernes indtægter og
Der henvises til kommentaren til
FSR vedr. ændringen af lovforsla-
get og Copydan Verdens TV vedr.
beregningen af de administrative
konsekvenser.
Side 135 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
dermed medføre økonomiske kon-
sekvenser for denne del at er-
hvervslivet.
Samrådet for Ophavsret påpeger,
at i mange organisationer vil udgif-
ter løbe op i flere millioner kroner,
og de samlede udgifter for er-
hvervslivet vil derfor løbe op i
mange millioner kroner. Samrådet
for Ophavsret mener, at dette bør
analyseres nærmere, så man undgår
forhastede konklusioner i Folke-
tingets beslutningsgrundlag.
Samrådet for Ophavsret anfører, at
lovforslaget samlet set vil medføre
en risiko for manglende eller man-
gelfuld afregning af moms hos
kunstnerne og dermed et provenu-
tab for staten, ekstra omkostninger
til inddrivelse af skyldig moms,
øgede omkostninger hos Skattesty-
relsen til at sikre overholdelsen af
lovgivningen og vejledning af de
rettighedshavere, som vil blive be-
rørt, og øgede omkostninger (tid
og penge) hos den enkelte rettig-
hedshaver/arvingerne og forvalt-
ningsorganisationerne til løbende
at sikre overholdelsen af momslov-
givningen.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV, Copydan
Tekst & Node og FFS vedr. arvin-
ger og vejledning.
Samrådet for Ophavsret vurderer,
at estimatet i konsekvensskemaet i
lovudkastet, hvorefter de admini-
strative konsekvenser for borgerne
(herunder kunstnerne) vurderes at
være ”Ingen”, er misvisende. Sam-
rådet for Ophavsret mener, at ind-
førelse af moms på ophavsretsve-
derlag for mange kunstnere vil
Der henvises til kommentar om
beregningen af de administrative
konsekvenser for erhvervslivet
ovenfor, idet det bemærkes, at lov-
forslaget er ændret.
Side 136 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
betyde, at de bliver nødt til at ind-
hente rådgivningsbistand fra fx re-
visorer til at håndtere momsregn-
skab mv. Ifølge Samrådet for Op-
havsret har kunstnere en lav gen-
nemsnitsindtægt sammenlignet
med andre grupper i samfundet; en
ekstraudgift til revisor for at admi-
nistrere moms vil have en betyde-
lig negativ betydning for kunstner-
nes økonomi.
Samrådet for Ophavsret mener, at
der er brug for meget længere im-
plementeringstid, hvilket følger af
bemærkningerne ovenfor.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Tekst & Node vedr.
ikrafttræden.
Samrådet for Ophavsret opfordrer
til, at der bliver foretaget en dæk-
kende analyse af lovforslagets ind-
virkning på ophavsretsområdet.
Beskrivelse af de provenumæssige
og administrative konsekvenser
følger retningslinjerne for lov-
forslag.
SMVdanmark Momsfritagelsen for undervisning
Indledningsvist bemærker SMV-
danmark, at der i lovudkastet hen-
vises til en kommende praksisæn-
dring hos Skattestyrelsen, der vil
”indsnævre momsfritagelsen og
medføre, at nogle udbydere af un-
dervisning går fra at levere moms-
fri undervisning til at levere moms-
pligtig undervisning, idet undervis-
ningen ikke længere anses for at
være skoleundervisning.”
I denne sammenhæng mener
SMVdanmark, at det bør nævnes,
at undervisning i legemsøvelser i
dag er fritaget for moms, jf.
Der henvises til kommentarerne til
Danske Advokater og FDR, idet
det bemærkes, at Skattestyrelsen
vil sende et udkast til styresignal i
høring, når Skattestyrelsen har af-
sluttet sin analyse af dommens
konsekvenser for dansk praksis.
Side 137 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
bemærkningerne til den danske
momslovgivning. SMVdanmark
bemærker, at fritagelsen har været
en del af dansk lovgivning
siden 1978 og blev oprindeligt ind-
ført for at sikre en ligestilling mel-
lem private og offentlige udbydere.
SMVdanmark påpeger, at praksis i
dag er, at holdundervisning i fit-
nesscentrene og lignende er frita-
get for moms. SMVdanmark me-
ner dermed, at nærværende lovud-
kast giver anledning til at tro, at de
danske skattemyndigheder påtæn-
ker at foretage ændringer i praksis,
der i realiteten vil fjerne den nuvæ-
rende momsfritagelse på dette om-
råde. SMVdanmark bemærker her,
at der ikke er redegjort for, at EU-
myndighederne har vurderet, at
den danske praksis ikke er i over-
ensstemmelse med EU-momsdi-
rektivet samt at EU-myndighe-
derne ikke har kontaktet de danske
myndigheder med henblik på at få
Danmark til at ændre den gæl-
dende momspraksis ift. momsfrita-
gelse af undervisning i legemsøvel-
ser.
Såfremt en ændring af praksis i
dansk momslovgivning medfører,
at holdundervisning i eksempelvis
fitnesscentre ikke længere er und-
taget for moms, mener SMVdan-
mark, at det vil være både ind-
holdsmæssigt og timingmæssigt
problematisk. SMVdanmark vur-
derer, at dette vil medføre, at fit-
nesscentrene fremover skal op-
kræve fuld moms, og regningen
for dette vil ende hos de danske
forbrugere. SMVdanmark mener,
Side 138 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
at forbrugere, der i dag træner i et
fitnesscenter, hvor der udeluk-
kende findes holdtræning, vil
kunne opleve en prisstigning på 25
pct. SMVdanmark påpeger, at dan-
skerne i realiteten vil opleve dette
som en højere skat på fysisk aktivi-
tet.
SMVdanmark anfører, at dette kan
ramme folkesundheden på et tids-
punkt, hvor der fortsat er store ne-
gative virkninger efter corona-ned-
lukningen. SMVdanmark mener, at
ændringen således kommer på det
værst tænkelige tidspunkt. SMV-
danmark mener, at antallet af med-
lemmer af fitnesscentrene i forve-
jen er faldet med 15-30 pct. efter
halvandet års nedlukning.
SMVdanmark påpeger, at flere un-
dersøgelser da også tyder da, at
danskerne er blevet mindre aktive
og har fået mere usunde kostvaner
under corona-nedlukningerne.
SMVdanmark anfører, at næsten
en tredjedel af dem der var aktive
inden coronakrisen således gik
over til at være ikke-aktive. SMV-
danmark anfører, at fysisk inaktivi-
tet har store konsekvenser for fol-
kesundheden og samfundsøkono-
mien, og blandt andet øger inakti-
viteten risikoen for – og alvorlig-
heden af – kroniske sygdomme.
SMVdanmark påpeger, at en yder-
ligere nedgang i fysisk aktivitet
dermed vil have negative sam-
fundsøkonomiske konsekvenser.
SMVdanmark vurderer endelig, at
vil prisstigningen have en social
slagside anfører SMVdanmark.
Side 139 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
SMVdanmark vurderer, at prisstig-
ninger rammer generelt lavind-
komstgrupper hårdest, og det er i
forvejen personer med lav ind-
komst, der er mindst aktive.
På den baggrund anbefaler SMV-
danmark, at en eventuel praksisæn-
dring ift. momsfritagelse af under-
visning i legemsøvelser ses i et hel-
hedsperspektiv, som inkluderer
potentielle sundhedsmæssige kon-
sekvenser af beslutningen.
Endelig opfordrer SMVdanmark
til, at Skatteministeriet tydeligt be-
skriver eventuelle konsekvenser
ved både lov- og praksisændring,
herunder hvilke ydelser i Dan-
mark, man forventer fremover vil
blive momsbelagt.
VISDA VISDA er en non-profit kollektiv
forvaltningsorganisation, der admi-
nistrerer visuelle ophavsrettighe-
der.
VISDA noterer, at Skatteministe-
riet finder, at det er et EU-krav at
indføre moms på ophavsretsveder-
lag. I de hidtidige drøftelser, der
har fundet sted om spørgsmålet, er
VISDA gået konstruktivt ind i sa-
gen. VISDAs grundlæggende øn-
ske har hele tiden været, at reg-
lerne bliver så klare og enkle som
muligt, og at der bliver givet rime-
lig tid til at implementere den nye
momspligt.
VISDA mener, at ikrafttrædelses-
tidspunktet allerede den 1. januar
Der henvises til kommentaren til
Copydan Tekst & Node vedr.
ikrafttræden.
Side 140 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
2023 desværre forekommer helt
urealistisk.
VISDA anfører, at VISDA tidli-
gere i VISDAs henvendelse til
Skatteministeriet dateret 1. februar
2021 har oplyst om behovet for en
fundamental ændring i de kom-
plekse IT-systemer, som VISDA
anvender til at opkræve og fordele
vederlag. VISDA mener, at der i
lovforslaget findes en lang række
uklarheder, som nødvendigvis må
afklares, før det er muligt i praksis
at påbegynde opbygningen af nye
IT-systemer, som er i stand til at
håndtere moms på ophavsretsve-
derlag fra kollektiv forvaltning.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
for meddelelse af licens til ophavs-
rettigheder. Det vil således være
forvaltningsorganisationerne, der
skal lægge moms på regningen.
Der henvises til kommentarerne til
Copydan Verdens TV og FSR
vedr. ændringen af forslaget.
I forhold til ønske om klarhed og
enkelthed synes VISDA, at dette
desværre ikke er opfyldt i lovudka-
stet. Ifølge VISDA skyldes det, at
terminologien samt omtalen og be-
skrivelsen af indførelse af moms
på ophavsretsvederlag er mangel-
fuld og upræcis i lovbemærknin-
gerne.
Lovforslaget er ændret, og be-
mærkningerne er dermed også om-
skrevet.
Ifølge VISDA kører momspro-
blemstillingen i to spor:
1) Spørgsmålet om kollektive for-
valtningsorganisationers vederlag
overhovedet er en ”ydelse” i
momslovens og momsdirektivets
forstand. Ifølge VISDA har svaret
hidtil herhjemme været nej, så der
ikke er beregnet moms på VISDA-
vederlag, hverken ved opkrævning
hos brugerne eller fordeling til
Der henvises til kommentarerne til
FSR og Samrådet for Ophavsret
vedr. de EU-retlige forhold.
Side 141 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ophavsmændene. VISDA mener,
at det er dette spørgsmål, som den
rumænske EU-sag C-501/19
handlede om. VISDA mener, at
EU-Domstolen i den rumænske
sag konkluderede, at de kollektive
ophavsretsvederlag er ydelser i
momsdirektivets forstand.
2) Spørgsmålet, hvordan ”kunst-
nerisk virksomhed” skal forstås.
VISDA mener, at i henhold til
EU’s momsdirektiv kan ophavsret-
tigheder momsbelægges. VISDA
anfører, at i Danmark er der frita-
gelse for moms på ”forfatter og
komponistvirksomhed samt anden
kunstnerisk virksomhed” (moms-
lovens § 13, stk. 7), og da det
havde været tilfældet før momsdi-
rektivet, er det omfattet af en så-
kaldt ”stand still”, hvorved Dan-
mark ikke er pålagt at ændre
momslovgivningen på dette punkt.
VISDA påpeger, at ophavsretsve-
derlag ifølge Skattestyrelsens prak-
sis hidtil er anset for ikke at være
momspligtig, medmindre det dre-
jer sig om en totaloverdragelse af
ophavsretten. VISDA bemærker,
at Skatteministeriet vil ændre
denne praksis med lovændringen,
da man har fundet, at denne prak-
sis ikke stemmer overens med
momsdirektivet.
Det er VISDAs opfattelse, at lov-
bemærkningerne ikke i tilstrækkelig
grad gør det klart, at dette er to se-
parate problemstillinger. VISDA
mener, at konsekvensen heraf er,
at nogle af lovbemærkningerne ef-
terlader læserne med en uklarhed
om, hvornår de er møntet på
Side 142 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
situation nr. 1 med kollektive for-
valtningsorganisationers vederlag,
og hvornår de er møntet på situa-
tion nr. 2 med individuelle kunst-
neres individuelle honorarer.
VISDA påpeger, at den foreslåede
lovændring vil have en række nega-
tive konsekvenser. VISDA påpe-
ger, at det gælder for VISDA, som
vil få betydelige administrative ud-
gifter til ændring af it-systemer
mv., og det gælder i særdeleshed
de enkelte kunstnere. VISDA an-
ser estimatet af de administrative
konsekvenser erhvervslivet på un-
der 4 mio. kr. i lovudkastet for at
være undervurderet.
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
for meddelelse af licens til ophavs-
rettigheder. Der henvises til kom-
mentarerne til Copydan Verdens
TV vedr. de administrative konse-
kvenser.
Hvad angår VISDA er de økono-
miske-administrative konsekvenser
beskrevet i en henvendelse til Skat-
teministeriet dateret 1. februar
2021. VISDA anfører, at henven-
delsen ikke er kommenteret af
Skatteministeriet eller reflekteret i
lovbemærkningerne.
De administrative konsekvenser
for kunstnerne og arvinger indgår i
de administrative konsekvenser for
erhvervslivet, som er vurderet i
forslaget. I det ændrede forslag er
der ingen administrative konse-
kvenser for kunstnere. OBR’s
skøn er derfor fortsat, at de admi-
nistrative konsekvenser for er-
hvervslivet er under 4 mio. kr.
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV vedr. de ad-
ministrative konsekvenser.
VISDA påpeger, at konsekven-
serne for de enkelte kunstnere vil
være voldsomme. Mange tegnere,
grafikere m.fl. får et honorar, der
dels dækker den arbejdsmæssige
indsats (som ofte vil have karakter
af momsfritaget kunstnerisk
Lovforslaget er ændret, så kunst-
nere fortsat vil være momsfritaget
for meddelelse af licens til ophavs-
rettigheder. Det medfører, at
kunstnerne ikke får administrative
byrder som følge af forslaget. For-
valtningsorganisationer mv. skal
Side 143 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
virksomhed), dels overdragelsen af
brugsret (altså ophavsretten).
VISDA mener, at dette rejser
spørgsmålet om, hvordan momsen
skal håndteres i de mange tilfælde,
idet mange kunstnere skal afklare,
hvad de vil gøre, hvis et samlet ve-
derlag eller honorar delvist er
momsfritaget. Ifølge VISDA skal
nogle fakturaer i fremtiden udfor-
mes med en skønsmæssigt fastsat
splitmoms.
Hertil kommer, at kunstnerne lø-
bende skal kontrollere, om deres
årlige momspligtige indtægt over-
stiger 50.000 kr. med den konse-
kvens, at der indtræder pligt til at
lade sig momsregistrere.
derfor ikke ændre systemer i for-
hold til afregningen med kunst-
nerne. Arvinger, der har indtægter
over 50.000 kr. årligt, vil dog være
momspligtige og vil skulle lade sig
momsregistrere.
VISDA mener, at indførelse af
moms på ophavsretsvederlag for
mange kunstnere vil betyde, at de
bliver nødt til at indhente rådgiv-
ningsbistand fra fx revisorer til at
håndtere momsregnskab mv.
VISDA anfører, at billedkunstnere
har en meget lav gennemsnitsind-
tægt sammenlignet med andre
grupper i samfundet; en ekstraud-
gift til revisor for at administrere
moms vil have en betydelig negativ
betydning for kunstnernes øko-
nomi.
Se kommentar om det ændrede
lovforslag ovenfor.
VISDA foreslår på den baggrund,
at registreringsgrænsen flyttes fra
50.000 kr. til 300.000 kr. for
så vidt angår ophavsretsvederlag,
inspireret af bestemmelserne i
momslovens § 48, stk. 2, nr. 2,
Der henvises til kommentaren til
Copydan Verdens TV vedr. regi-
streringsgrænsen.
Side 144 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
der drejer sig om VISDAs med-
lemmer, nemlig kunstneres salg af
fysiske kunstgenstande. VISDA
mener, at en højere bundgrænse
for ophavsretsvederlag vil kunne
nedsætte behovet for momsregi-
strering af de mindste og mest sår-
bare kunstnerøkonomier og der-
med lette de mange problemer i
væsentlig grad.
VISDA anfører, at forvaltningsor-
ganisationer ifølge direktiv og lov
om kollektiv forvaltning af op-
havsret er forpligtet til at afregne
vederlag inden for visse frister.
VISDA vil gerne have oplyst, hvad
man gør, hvis en rettighedshaver
ikke svarer på spørgsmål om
momsregistrering eller af den ene
eller anden grund nægter at accep-
tere selfbilling/afregningsbilag el-
ler afviser at blive momsregistreret,
selv om vedkommende samlet er
over registreringsgrænsen. VISDA
mener, at her kan VISDA komme
i klemme mellem momsreglerne
og reglerne om kollektiv forvalt-
ning af ophavsret.
Der henvises til kommentaren til
FFS vedr. momsregistrering.
VISDA vil sætte pris på at få en til-
kendegivelse fra Skatteministeriet
om, hvorvidt departementet og
Skattestyrelsen efter lovens vedta-
gelse og før dens ikrafttræden vil
være VISDA behjælpelig med at
sikre en så smidig, effektiv og ubu-
reaukratisk implementering af det
nye system med moms på ophavs-
retsvederlag som muligt. VISDA
påpeger, at det gælder både for
Der henvises til kommentaren til
FFS vedr. vejledning mv.
Side 145 af 145
Organisation Bemærkninger Kommentarer
VISDA som for de mange tusinde
kunstnere.

Høringssvar

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l82/bilag/1/2932585.pdf

AutoBranchen Danmark │ Langebrogade 1 │ 1411 København K │ Tlf. 33 31 45 55 │ info@abdk.dk │ www.abdk.dk
Høringssvar til lov om ændring af momsloven og forskellige andre
love
15. oktober 2021
AutoBranchen Danmark (herefter ABDK) ønsker at indgive høringssvar på nærværende
høring. ABDK har kun bemærkninger til forslagets del om at forenkle virksomhedernes
opgørelse af moms i brugtmomsordningen. Lovforslaget foreslår at udvide virksomhedernes
mulighed for at opgøre deres moms pr. afgiftsperiode i stedet for pr. salg, også kaldet
samleordningen.
ABDK vil gerne kvittere for udvidelsen af den såkaldte samleordning, og vi er enige i
ministeriets vurdering om, at det vil være en forenkling af reglerne, som kan lette den
administrative byrde virksomhederne.
ABDK havde dog gerne set, at samleordningen ville blive udvidet til også at omfatte brugte
personkøretøjer. En del bilforhandlere køber store partier af brugte personkøretøjer hjem fra
samme leverandør, og her havde muligheden for at benytte samleordningen været en fordel,
så momsen for den samlede handel af køretøjerne kunne opgøres pr. afgiftsperiode frem for
pr. køretøj.
ABDK vil derfor henstille Skatteministeriet til at overveje om den foreslåede udvidelse, kunne
udvides yderligere til også at omfatte brugte personkøretøjer.
Offentligt
L 82 - Bilag 1
Skatteudvalget 2024-25
14. oktober 2021
+45 3544 1492
Bryggervangen 8, 1. sal
2100 København Ø
kontakt@copydan.dk
www.copydan.dk
Copydan
Moms på ophavsretsvederlag – høringssvar – j.nr. 2021-2113
Copydan AV-foreningerne har disse bemærkninger til lovudkastets § 1, nr. 4, om indførelse af moms på
ophavsretlige vederlag.
Den bebudede lovændring giver anledning til alvorlig bekymring, som adresseres i det følgende.
Copydan Verdens TVs virksomhed
Først en beskrivelse af den største af forvaltningsorganisationerne under paraplyen Copydan AV-foreningerne,
nemlig Copydan Verdens TV.
Hver gruppe af rettighedshavere har sin egen brancheorganisation eller fagforening. Der er fx Danske
Filminstruktører, Dansk Skuespillerforbund, Danske Dramatikere, Dansk Filmfotograf Forbund og Dansk
Journalistforbund. Film- og tv-producenter er samlet i Producentforeningen/PRD. Dæknings- eller
repræsentationsgraden varierer. Medlemmerne overdrager de rettigheder, som forvaltes gennem Copydan
Verdens TV, til medlemsorganisationen; det sker enten i særlige overdragelsesaftaler eller i kraft af en
bestemmelse herom i vedtægterne. Vedtægtsbestemmelsen går typisk ud på, at medlemmet overdrager ”en ret til
på medlemmets vegne at indgå aftaler om og opkræve vederlag for brug af ophavsretligt beskyttet indhold”, og at
organisationen ”kan overlade forvaltningen” af disse rettigheder til andre organisationer, fx Copydan.
Rettighedsoverdragelsen er oftest eksklusiv.
Medlemsorganisationerne er medlemmer af Copydan Verdens TV og overdrager det til Copydan Verdens TV at
forvalte nærmere specificerede typer af rettigheder, som indgår i Copydan Verdens TVs forvaltningsvirksomhed.
Dvs. at Copydan Verdens TV får et mandat til at repræsentere organisationens medlemmer og opkræve penge
vedrørende disses rettigheder.
Der leveres ikke nogen værks-/bidragsliste eller lignende fra rettighedshaverne eller medlemsorganisationen.
Overdragelsen fra medlemmet til medlemsorganisationen og fra medlemsorganisationen til forvaltnings-
organisationen er af generel, uspecificeret karakter og kan således ikke sammenlignes med fx en forlagsaftale
mellem en forfatter og et forlag, som vedrører et konkret værk.
Copydan Verdens TV indgår aftaler med brugere (kunder) (fx YouSee) om brug af audiovisuelle værker i
forbindelse med tv-distribution m.v. Aftaleparten er Copydan Verdens TV i eget navn. Kernen i aftalerne er, at
Copydan Verdens TV giver samtykke vedrørende ”udestående rettigheder” i film og tv-programmer, dvs.
rettigheder, som mangler at blive klareret gennem tv-distributørernes aftaler med broadcasterne m.v. (fx på grund
af kunstneres og producenters ovennævnte forbeholdsklausuler).
Copydan Verdens TV repræsenterer dels rettighedshavere på grundlag af mandater (via medlemsorganisationer
og udenlandske repræsentationsaftaler), dels rettighedshavere på grundlag af aftalelicenserne i §§ 35 og 50, stk.
2.
Skatteministeriet
adp@skm.dk
cc. lovgivningogoekonomi@skm.dk
kum@kum.dk
2
Når det gælder opkrævning af betaling for samtidig og uændret retransmission, jf. § 35, stk. 1, følger det af EU-
direktiver på området, at medlemsstaterne skal sikre tvungen kollektiv forvaltning, dvs. at den individuelle
rettighedshaver ikke kan gøre krav gældende overfor brugerne. Ifølge ophavsretslovens § 48, stk. 1, kan
Ophavsretslicensnævnet under Kulturministeriet træffe afgørelse i tvister mellem Copydan Verdens TV og
kunderne om betalingens størrelse og ”på begæring meddele den fornødne tilladelse”; herved konverteres
eneretten til en tvangslicens.
Også for så vidt angår aftalelicensområderne i § 35, stk. 4 og 5, kan tvister om betalingens størrelse forelægges
for Ophavsretslicensnævnet, jf. § 35, stk. 7, men nævnet har her ikke hjemmel til at meddele den fornødne
tilladelse.
Aftalerne vedrører ikke nærmere specificerede rettighedshavere eller værker/tv-programmer; der er i stedet tale
om en blankolicens, hvor kunden får adgang til at bruge de værker m.v., som Copydan Verdens TV
repræsenterer rettighederne til, såfremt kunden viser sig at bruge dette værk. Tv-distributørerne (brugerne/
kunderne) træffer ikke beslutning om brug af konkrete værker, men råder over de værker, der indgår i de tv-
programmer i de tv-kanaler, de distribuerer. Når aftalen bliver indgået, kan man ikke vide, hvilke værker der skal
bruges; det kan fx være rettigheder til spillefilm, som en broadcaster efterfølgende får ret til at udsende i en tv-
kanal, som distribueres af tv-distributøren, det kan være tv-programmer, som produceres løbende, og det kan
være værker, som skabes samtidig med eller lige før tv-distributionen, fx journalisters speak m.v. i tv-
nyhedsprogrammer. Hverken Copydan Verdens TV eller kunden ved således, hvilke værker og rettigheder der
rent faktisk bliver genstand for brug.
Det følger af aftalerne, at tv-distributørerne betaler et pengebeløb til Copydan Verdens TV. Betalingen knytter sig
ikke til udnyttelsen af enkelte værker m.v. Der er typisk tale om lumpsum-betalinger (hvor beløbet er fastsat
skønsmæssigt uafhængigt af brugens omfang) eller betalinger, der er afhængig af bestemte faktorer, såsom antal
tv-kanaler, der distribueres, og antal husstande, som kunden har som abonnenter (såkaldte tilslutninger).
Betalingen er ikke knyttet an til brug af konkrete værker. I stedet er det en betaling for adgangen til at bruge af de
rettigheder, som indgår i Copydan Verdens TVs ikke nærmere specificerede repertoire af rettigheder.
Ikke kun kommercielle tv-distributører er omfattet. Også hoteller, antenne- og boligforeninger og andre, som
viderespreder tv-signaler, er rettighedsbrugere.
Det følger af § 35, stk. 3, at når den aftalte betaling er fastsat som et beløb pr. tilslutning, ”er brugeren af den
enkelte tilslutning pligtig at betale ejeren [af anlægget, fx tv-distributøren] et beløb, som svarer dertil”. Copydan-
beløbet er typisk udspecificeret på tv-distributørens faktura til abonnenterne.
Copydan Verdens TV modtager betaling fra kunderne. Beløbet baseres ikke på, hvilke værker/tv-programmer der
er brugt.
Copydan Verdens TV fordeler ikke direkte til individuelle rettighedshavere, men fordeler pengene til
medlemsorganisationer m.fl. på basis af fordelingsregler, som groft sagt består i forskellige procentsatser; inden
overføring af pengene fratrækker Copydan Verdens TV en procentdel til dækning af sine administrationsudgifter.
Procentsatserne vedrører ikke de enkelte værker og rettighedshavere, men afspejler den enkelte
rettighedshaverkategoris relative værdi- eller repræsentationsandel.
Medlemsorganisationerne fordeler de indkomne betalinger på grundlag af fastsatte fordelingsplaner, hvor
kriterierne fx kan være, hvilke film og tv-programmer rettighedshaveren har rettigheder til, typen af programmet,
og hvilke tv-kanaler der er tale om. Fordelingsplanerne er forskellige organisation for organisation. I nogle tilfælde
sker fordelingen af skyldige beløb på grundlag af pointberegninger og/eller stikprøver.
3
Rettighedsmidlerne udbetales til organisationens medlemmer, til udenlandske søsterselskaber (på basis af
gensidigheds- eller repræsentationsaftaler) og udenforstående rettighedshavere indenfor organisationens område
(jf. aftalelicens). Fordeling til andre end medlemmerne kan efter aftale varetages af Copydan Verdens TV i stedet
for medlemsorganisationen.
I lov om kollektiv forvaltning er der hjemmel til, at medlemsorganisationer fradrager visse beløb inden den
individuelle fordeling af skyldige beløb. Det kan være administrationsomkostninger, fradrag til kulturelle
(kollektive) formål (op til 10 %) og hensættelser til dækning af krav fra rettighedshaverne.
Ikke alle midler allokeret til individuel udlodning kommer til udbetaling, hvilket er tilfældet, når rettighedshavere
ikke kan identificeres eller lokaliseres, jf. § 16 i lov om kollektiv forvaltning af ophavsret. Efter en særlig procedure
skal disse ufordelbare beløb opbevares på en konto, indtil der er gået tre år, hvorefter der kan træffes beslutning
om kollektiv eller individuel fordeling af pengene; den individuelle fordeling indebærer her, at de ufordelbare
midler fordeles til andre individuelle rettighedshavere end dem, der oprindelig var berettigede til pengene.
Der findes ikke præcise tal for, hvor mange individuelle rettighedshavere der årligt modtager midler på grundlag af
Copydan Verdens TVs opkrævning. Det antages imidlertid at være titusindvis. Copydan Verdens TV fordeler årligt
ca. 1,3 mia. kr.; Copydan Verdens TV har ikke tal for størrelsen af de enkelte udbetalinger til rettighedshaverne.
Høringsudkastet og problemerne ved indførelse af moms
Den ovenfor beskrevne rettighedsforvaltning synes ikke at passe ind i det momssystem, der beskrives i
lovbemærkninger.
Som nævnt har Copydan Verdens TV i vid udstrækning ikke mulighed for at nægte en tilladelse (nedlægge
forbud). Med henvisning til eksemplet s. 14 nederst i lovbemærkninger synes dette at indikere, at der i disse
tilfælde ikke skal pålægges moms. Dette bedes afklaret.
I det hele taget er beskrivelsen s. 14 og 15 vanskeligt tilgængelig og i strid med grundlæggende dansk ophavsret.
Der er intet til hinder for, at en kunstner forbeholder sig en vederlagsret, der er ophavsretligt baseret. Det er
således efter dansk ophavsret muligt at adskille dispositionsretten fra vederlagsretten, og dette finder i vidt
omfang sted i praksis. Lovbemærkningerne synes skrevet ud fra en anden antagelse, og dermed er de i
disharmoni med ophavsretslovgivningen.
Rent administrativt bliver det vanskeligt og dyrt at gennemføre moms for de enkelte kunstneres vederlag.
Titusindvis af rettighedshavere modtager årligt vederlag, som hidrører fra Copydan Verdens TVs opkrævninger;
for mange drejer det sig om nogle få tusinde kroner, og mange andre vil med moms på ophavsretsvederlag blive
tvunget til at blive momsregistreret, fordi deres ophavsretsvederlag fra forskellige kilder samlet vil overstige
momsgrænsen på 50.000 kr.
Titusindvis af kunstnere og andre, der modtager penge fra forvaltningsorganisationer, skal nu ifølge lovudkastet til
at oprette CVR-nummer og blive momsregistreret, hvis de forventer at ville passere grænsen på 50.000 kr. Det
samme gælder for ophavsmænd og udøvende kunstnere, der skal lægge moms på honorarer, royalties og andre
individuelle ophavsretsvederlag. Dette vil utvivlsomt rejse en del spørgsmål og problemstillinger og dermed en
belastning hos SKAT. SKAT har en vejledningspligt over for de mange borgere.
Det er derfor ikke korrekt, når det på s. 14 i lovudkastet anføres, at kunstnerne ikke vil blive berørt økonomisk af
indførelsen af momspligt, ligesom angivelsen på s. 42, at der ikke vil være nogen administrative konsekvenser for
borgerne (herunder kunstnerne) er grundløs.
50.000 kr.-grænsen er vanskelig at håndtere, når de enkelte forvaltningsorganisationer godt nok kender de beløb,
de selv sender til rettighedshaverne, men ikke kender beløbene fra andre forvaltningsorganisationer og andre
4
momsbelagte indtægtskilder. Har en kunstner overskredet grænsen, og hvornår i året sker det? Hvem har
ansvaret, og hvordan håndteres det? Man skal søge i databaser på, om et CVR-nummer er momsregistreret, men
hvordan tjekker man, om en enkeltperson har et CVR-nummer? Hvem har ansvaret for at momsen opkræves
korrekt i en situation med selfbilling – hvor en slutmodtagers momssituation ikke er kendt? Hvis der kommer
mange omfaktureringer som følge af fejl, vil dette betyde øgede administrationsomkostninger.
Moms på ophavsretsvederlag vil betyde, at det bliver dyrere for forbrugerne af bruge audiovisuelle produkter,
hvilket vil have konsekvenser for dansk indholdsproduktion. Forbrugere af tv-pakker skal ved evt. indførelse af
moms på ophavsretsvederlag til at betale moms af Copydan-vederlaget. Det bliver en årlig ekstraudgift på ca. 300
mio. kr. på et underholdningsprodukt. En ændring af Skattestyrelsens praksis fra 1990’erne vil således direkte
påvirke tv-kundernes betaling, da disse kunder ikke kan afløfte momsen. Det bliver således dyrere for
forbrugerne. Fordyrelsen vil være særlig mærkbar i et land som Danmark med en høj momssats. Har
Skatteministeriet overvejet en lavere momssats, som andre EU-lande benytter sig af?
De ophavsretlige betalinger, der foretages af tv-distributørerne, og som bl.a. er knyttet til dansk public service-
indhold, vil efter forslaget blive tillagt moms. Dette gør det mindre attraktivt for tv-distributørerne at distribuere
dansk public service-indhold i tv-pakkerne og giver selvsagt en risiko for, at public service-indhold i mindre grad
medtages i tv-pakkerne. Der kan eksempelvis være tv-distributører, der undlader at medtage DRTV, eller som
helt eller delvist undlader at medtage TV2-regionernes egne tv-kanaler.
Mindre distribution af dansk public service-indhold vil også være stærkt skadeligt for den fremtidige danske
digitale indholdsproduktion, fordi mindre distribution af public service-indhold også alt andet lige indebærer
mindre ophavsretlige betalinger. De ophavsretlige betalinger har en væsentlig betydning for finansieringen af
dansk indhold, jf. rapporten fra 2017 fra Kulturministeriets ekspertgruppe om finansiering af dansk audiovisuel
produktion.
At udstede en ekstraregning på op til ca. 300 mio. kr. om året til danske tv-distributører er en meget voldsom
økonomisk ændring, der vil få vidtrækkende betydning for tv-distributionsbranchen og den samfundsmæssige
rolle, som tv-distributionsbranchen udfylder. Dette bør ikke ske uden forudgående grundig analyse
De danske tv-distributører er i de facto konkurrence med techgiganterne, der i praksis er gatekeepers på
internettet. Ved at svække den danske infrastruktur, som tv-distributørerne driver, enten kommercielt eller på
andelsbasis, fremmes direkte distribution over internettet og techgiganternes rolle. Dette er stik imod regeringens
overordnede politik. Denne konsekvens er ikke beskrevet i lovforslaget.
Moms på ophavsretsvederlag vil på denne baggrund risikere at få væsentlige, afledede negative konsekvenser
for rettighedshaverne (fravalg, opsigelser og nedskaleringer af kabel-tv-abonnementer), hvilket vil være
problematisk. Kunderne vil risikere i stedet at vælge udenlandske streamingtjenester, der i dag ikke i samme grad
bidrager til det kulturelle kredsløb, hvor ophavsretsvederlag bliver brugt til at finansiere nye produktioner. Færre
kunder med tv-pakker giver mindre ophavsretsvederlag og dermed færre penge til fremtidige danske
produktioner.
Lovforslaget indeholder ingen beskrivelse af disse virkninger, og lovforslaget indeholder ingen forslag om,
hvordan disse negative virkninger kan imødegås, reduceres eller kompenseres på anden vis. Det er
utilfredsstillende, at lovforslagets virkning end ikke nødtørftigt er beskrevet.
Det er ikke nærmere i lovforslaget forklaret, hvorfor forslaget er nødvendigt for at overholde Danmarks EU-retlige
forpligtelser, herunder hvad der i henhold af EU-retten består af valgmuligheder.
5
Det står ikke klart, hvordan Skatteministeriet og Skattestyrelsen mener, at moms skal håndteres i tilfældet med
Copydan Verdens TV, der som nævnt ikke udbetaler direkte til de individuelle rettighedshavere, men til
medlemsorganisationerne. Denne situation er uomtalt i lovbemærkningerne. Hvordan skal momshåndteringen
ske i praksis, når medlemsorganisationerne er et mellemled? Hvad gør medlemsorganisationerne momsmæssigt
med hensættelser og kollektive kulturelle midler?
Mange forvaltningsorganisationer, herunder Copydan Verdens TV, har langvarige licensaftaler, ofte over flere år;
indførelse af moms vil have konsekvenser for disse aftaler, hvor man har indrettet sig efter, at der ikke er moms
på.
Forvaltningsorganisationernes og medlemsorganisationernes it- og afregningssystemer skal ændres radikalt.
Self-billingsystemer, momsefterreguleringssystemer m.v. skal indføres. Som to eksempler på ændrede processer
kan angives følgende:
Procesnr. Proces Beskrivelse Ændringer
1. Copydan opkræver
vederlag hos kunde (eller
slutbruger)
• Copydan opkræver udgående
moms
• Copydans kunde får fradrag for
indgående moms (forudsat at
kunden ikke er slutkunde uden
fradragsret)
• Copydan skal momsregistreres
• Økonomisystemer, kontoplaner og
salgsfakturaer skal tilpasses
• Nye arbejdsgange skal etableres i
forhold til momsindberetninger og
afstemninger
2. Copydans kunde opkræver
vederlag hos slutbruger
• Copydans kunde opkræver
udgående moms over for
slutbruger
• Slutbrugere kan i alt overvejende
grad ikke få fradrag for
indgående moms
(privatpersoner)
• Slutbrugere, der er erhvervs-
drivende, får fradrag for
indgående moms
• Ikke momsregistrerede Copydan
kunder skal momsregistreres (for
deres momspligtige videresalg)
• Økonomisystemer, kontoplaner og
salgsfakturaer skal tilpasses
• Nye arbejdsgange skal etableres i
forhold til momsindberetninger og
afstemninger
Selv med optimerede processer for fakturering, modtagelse af vederlag, selfbilling og udbetaling af vederlag, vil
forvaltningsorganisationerne blive likviditetsmæssigt ramt af moms. Eksempelvis når vederlag skal udbetales til
en medlemsorganisation, skal der foretages en selfbilling, og inden udbetalingen kan foretages, skal
momsrefusionen modtages fra SKAT, da forvaltningsorganisationen kun har beløbet uden moms stående i
banken. Der er IKKE altid en tidsmæssig sammenhæng i forhold til, hvornår et vederlag faktureres overfor en
kunde og for, hvornår der kan fordeles og udbetales videre til en medlemsorganisation. Uanset om der er for
meget eller for lidt likviditet, vil moms have en negativ påvirkning og forøge omkostningerne, og dermed
formindske vederlagene, der kan fordeles.
Vi har endnu ikke lavet endelige beregninger af de økonomisk-administrative konsekvenser af lovforslaget for
Copydan AV-foreningerne. Det forventes at blive flere millioner kroner. Når det i konsekvensskemaet på s. 42 i
lovudkastet anføres, at de administrative konsekvenser for erhvervslivet samlet vurderes at ligge på under 4 mio.
kr., må det således anses for ganske uholdbart.
Copydan AV-foreningerne skal i givet fald håndtere, at nogle ophavsretsvederlag er momsfrie (blankmedie), mens
resten er momsbelagt. Dette rejser også spørgsmålet, hvordan administrationsudgifter/fradrag i blankmedie-
vederlaget håndteres, både hos Copydan og hos medlemsorganisationerne. Vi forudsætter, at der skal opkræves
moms af det administrationsvederlag, der opkræves hos rettighedshaverne for Copydans administration af
blankmedievederlaget. Blankmedievederlaget udbetales kun til rettighedshavere, der har solgt momspligtige
6
rettigheder. Det momspligtige vederlag har derfor en umiddelbar tilknytning til rettighedshavernes momspligtige
indtægter, hvorfor rettighedshaverne bør kunne fradrage moms på administrationsvederlaget, så der ikke opstår
en momsbelastning i denne sammenhæng. Skatteministeriet har generelt anført i forslaget, at
rettighedsmodtagere ikke rammes økonomisk af forslaget, hvorfor vores forståelse synes at være i
overensstemmelse med Skatteministeriets antagelse. Skatteministeriet bedes bekræfte ovenstående fortolkning.
Samlet set er det Copydan AV-foreningernes opfattelse, at spørgsmålet om indførelse af moms på
ophavsretsvederlag endnu ikke er analyseret tilstrækkeligt til, at det er modent til at blive fremsat som lovforslag i
Folketinget. Sagen må med andre ord undersøges nærmere. Herunder bør det overvejes, om den særlige
kunstnermoms på de facto 5 % kan overføres til ophavsretsområdet.
Lovbemærkningerne anvender da også en terminologi, der er så uklar og usikker i forhold til de faktiske forhold i
kulturlivet, at det i sig selv taler for en udsættelse. Vi bidrager gerne til en arbejdsgruppe eller lignende, der kan
analysere området med henblik på at skabe et oplyst beslutningsgrundlag.
Til Skatteministeriet (j.nr.: 2021-2113)
Att.: André Due Pomowski
Høring om udkast til lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre love (særligt reglerne om
ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed).
Skatteministeriet har den 17. september 2021 sendt ovennævnte lovudkast i høring. Copydan Tekst & Node
takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til lovudkastet, men gør samtidig
opmærksom på, at høringsfristen for de elementer i lovforslaget, der først træder i kraft i 2023 er unødigt
kort, så SKAT bør give en længere høringsperiode.
Copydan Tekst & Node har følgende bemærkninger:
1. Momsperiode.
Ifølge SKATs hjemmeside, skal virksomheder med en omsætning på over 50 mio. kroner afregne moms
månedsvis uden mulighed for at søge om en længere afregningsperiode.
Da Copydan Tekst & Node altid starter året med at tildele vederlag til rettighedshaverne, vil der komme
væsentligt mere købsmoms end salgsmoms i januar. I nedenstående figur vises den månedlige
nettomoms, som den ville have set ud for Copydan Tekst & Node, hvis der havde været momspligtigt i
2020. Tallene uddybes i bilag A.
Figur 1. Nettomoms i et kalenderår
Som det ses af figuren, skulle der refunderes købsmoms for mere end 40 mio. kroner fra SKAT i januar.
For at udjævne de store månedlige forskelle i forhold til afregning af moms, foreslås det, at det
indskrives i lovforslaget, at virksomheden kan vælge en anden momsperiode end månedlig - f.eks.
kvartalsvis eller halvårligt.
Et alternativ kan være, at momsperioden fastsættes pba. den reelle omsætning i
forvaltningsorganisationen – dvs. forvaltningsomkostningerne. I Copydan Tekst & Node's tilfælde er
den årlige omsætning på ca. 30 mio. kr., hvilket giver mulighed for en kvartalsvis momsperiode.
-60,00
-40,00
-20,00
0,00
20,00
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Nettomoms (mio. kroner)
2. Afregning på vegne af rettighedshaverne
Copydan Tekst & Node har noteret, at det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at
forvaltningsorganisationerne har mulighed for at lave afregningsbilag på vegne af rettighedshaverne.
Det er helt essentielt, at dette fastholdes i det kommende lovforslag, idet den enkelte rettighedshaver
ikke ved, hvor stort et vederlag denne årligt er berettiget til.
3. 50.000-kroners grænsen
En anseelig mængde rettighedshavere modtager ophavsretsvederlag fra flere
forvaltningsorganisationer. Den enkelte forvaltningsorganisation kan kun vide, hvor meget den selv
udbetaler til den enkelte rettighedshaver, og har derfor ikke noget overblik over, om 50.000-kroners
grænsen samlet set overstiges, når alle rettighedsvederlag medregnes.
I de nævnte tilfælde, vil forvaltningsorganisationerne altså udbetale et vederlag uden moms for så
senere på året - når den enkelte rettighedshaver finder ud af, om vedkommende samlet set er
momspligtig - at skulle kreditere tidligere udbetaling og foretage en ny udbetaling; nu indeholdende
moms.
Copydan Tekst & Node foreslår, at det tydeligt kommer til at fremgå af lovforslaget, at
forvaltningsorganisationerne friholdes for ansvar i forhold til indberetningspligten, og at det er den
enkelte rettighedshaver, der skal gøre forvaltningsorganisationen opmærksom på, om vederlaget
samlet set overstiger 50.000-kroners grænsen.
4. Arvinger
Det fremgår af bemærkningerne (s.15) til høringsudkastet, at arvinger også ville kunne anses for
momspligtige. Arvinger har ikke selv udført en kreativ indsats for de vederlag de modtager fra
forvaltningsorganisationen, og driver efter Tekst & Nodes opfattelse derfor ikke økonomisk virksomhed
i momslovens forstand. Det foreslås, at rettighedsvederlag til arvinger fritages for momspligt.
5. Udland
Copydan Tekst & Node modtager vederlag fra - og udbetaler vederlag til - forvaltningsorganisationer i
lande, der ligger både inden for og uden for EU. Disse vederlag udgøres af en samlet sum af
rettighedsvederlag og afsendes/modtages uden moms.
Hvis Copydan Tekst & Node skal afregne 25% i moms af den samlede modtagne sum fra udenlandske
forvaltningsselskaber, mister de danske rettighedshavere disse penge. Ligeledes vil vederlag, som
Copydan Tekst & Node udbetaler til amerikanske rettighedshavere, blive udbetalt som en samlet sum
til den forvaltningsorganisation, der repræsenterer disse rettighedshavere. Disse vederlag er opkrævet
med 25 % moms.
Det er ikke omtalt i bemærkningerne til lovforslaget, hvordan forvaltningsorganisationerne skal
forholdes sig til denne problematik, og der ønskes derfor en klargøring af dette.
6. Forvaltningsorganisationernes afregning af moms på vegne af rettighedshaverne
Tekst & Node har tidligere fremsendt et forslag til SKAT, hvor Tekst & Node redegør for den
økonomiske risiko, SKAT løber ved at overlade indberetning af moms til den enkelte rettighedshaver.
Hvis forvaltningsorganisationer derimod har mulighed for at afregne opkrævet moms, sikres det, at
afregning af moms foregår 100% korrekt og rettidigt.
Derudover undgås det, at i titusindvis af rettighedshavere skal lade sig momsregistrere med cvr-
nummer, da de fortsat vil få vederlag udbetalt på cpr-nummer, som forvaltningsorganisationen
indberetter til SKAT som B-indkomst. Ved at implementere dette forslag er problemerne i ovennævnte
punkter 3, 4 og 5 heller ikke længere relevante.
Denne pragmatiske måde at sikre korrekt afregning af opkrævede rettighedsvederlag bruges allerede i
både Sverige og Finland og det foreslås, at det også bliver en mulighed i Danmark.
Hele det tidligere fremsendte forslag er vedhæftet som bilag B.
7. Momsfritagne virksomheder og foreninger
Copydan Tekst & Node har aftaler med en række kunder, der ikke har fradragsret for købsmoms såsom
fri- og privatskoler, private børnehaver, kor og alsangs-arrangementer, som vil blive belastet økonomisk
med ekstra 25%.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det implicit, at Copydan Tekst & Nodes øvrige kunder
såsom folkeskoler, gymnasier, professionshøjskoler, universiteter m.fl. har fradragsret for købsmoms.
Copydan Tekst & Node har ikke kendskab til, hvordan denne fradragsmekanisme foregår for de her
nævnte kundegrupper. Det bør derfor være SKATs opgave at sikre, at informationen vedrørende dette
når ud til alle berørte parter.
8. Ikrafttrædelsestidspunkt
Der er stadig mange ubekendte ift., hvordan forvaltningen af moms på vederlag skal håndteres. Det er
ikke muligt at påbegynde implementeringen af de nødvendige systemmæssige IT-ændringer, før disse
ubekendte er afklaret. 90 procent af Copydan Tekst & Nodes økonomisystem er egenudviklet, idet der
foretages individuel fordeling til den enkelte rettighedshaver. Når der kommer moms på disse vederlag,
skal hele systemet igennem en omfattende og gennemgribende ændring, hvilket er yderst
ressourcekrævende både IT-teknisk og tidsmæssigt.
Derfor foreslås det at udsætte ikrafttrædelsestidspunktet for denne del af lovforslaget til 1/1-2024.
9. Øvrige problematikker
De rettighedshavere, der modtager vederlag fra Copydan Tekst & Node, vil blive berørt af lovforslaget
på andre områder end de vederlag, de modtager fra Copydan Tekst & Node. Her henvises til de øvrige
høringssvar fra diverse udgiver- og kunstnerorganisationer.
I forhold til Copydan Tekst & Nodes potentielt berørte kunder (eksempelvis private
uddannelsesinstitutioner), er det temmelig problematisk, at de ikke er at forefinde på SKAT’s
høringsliste, idet de økonomiske konsekvenser for disse kunder kan være ganske betydelige. Der
opfordres til, at SKAT sørger for, at alle berørte interessenter får mulighed for at indgive høringssvar.
Med venlig hilsen
Anders Rasch
Direktør
Copydan Tekst & Node
Bilag A: Momsperiode
Med en omsætning på langt over 50 mio. kroner, vil Copydan Tekst & Node skulle afregne moms månedligt,
som reglerne er i dag. Samtidig har Copydan Tekst & Node fordeling af vederlag til rettighedshaverne, som
giver en ikke uvæsentlig købsmoms. Da der er forskel på hvor meget der omsættes og tildeles af vederlag
fra måned til måned, giver det store udsving ift. om der skal afregnes eller modtages moms. Det vil derfor
være hensigtsmæssigt at momsen kan afregnes kvartalsvis eller halvårligt i stedet for månedligt. Nedenfor
redegøres der for dette pba. tal fra Copydan Tekst & Node's 2020 årsregnskab.
Copydan Tekst & Node opkrævede i 2020 knap 400 mio. kr. i vederlag og sendte cirka 360 mio. kr. af disse
videre til rettighedshaverne. Langt størstedelen af vederlagene tildeles rettighedshaverne i januar. I tabel 1
vises en oversigt over omsætning og vederlag til rettighedshaverne opdelt pr. måned i 2020.
Tabel 1: Oversigt over omsætning og fordeling af vederlag til rettighedshaverne
(ekskl. moms i mio. kr.) Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt
Omsætning 169,9 75,9 7,5 8,1 62,7 15,6 30,3 9,9 1,4 4,1 2,2 4,4 392,0
Vederlag -341,2 -8,9 -0,7 -1,6 -0,5 -6,7 0,0 -0,3 -0,0 -1,1 1,9 -0,0 -359,0
Nettobeløb -171,2 67,0 6,8 6,6 62,3 8,9 30,3 9,6 1,4 3,1 4,1 4,3 33,1
Hvis Copydan Tekst & Node havde været momspligtig i 2020, skulle der afregnes moms. I tabel 2 ses den
fiktive salgs- og købsmoms pr. måned i 2020, samt nettomoms pr. måned.
Tabel 2: Fiktiv salgs- og købsmoms pr. måned 2020
(i mio. kr.) Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt
Salgsmoms 42,5 19,0 1,9 2,0 15,7 3,9 7,6 2,5 0,3 1,0 0,5 1,1 98,0
Købsmoms -85,3 -2,2 -0,2 -0,4 -0,1 -1,7 0,0 -0,1 -0,0 -0,3 0,5 -0,0 -89,7
Nettomoms -42,8 16,7 1,7 1,6 15,6 2,2 7,6 2,4 0,3 0,8 1,0 1,1 8,3
Som det ses af tabel 2, skulle Copydan Tekst & Node have haft 42,8 mio. kroner retur fra SKAT for januar
2020. I løbet af de efterfølgende måneder vil Copydan Tekst & Node afregne moms til SKAT.
I tabel 3 og 4 vises den fiktive salgs- og købsmoms, hvis Copydan Tekst & Node kunne afregne hhv. pr.
kvartal eller pr. halvår i stedet. Som det ses, vil muligheden for at afregne moms enten kvartalsvis eller
halvårligt udjævne de månedlige udsving, når der skal afregnes moms.
Tabel 3: Fiktiv salgs- og købsmoms pr. kvartal
(i mio. kr.) Q1 Q2 Q3 Q4 I alt
Nettomoms -24,4 19,4 10,3 2,9 8,3
Tabel 4: Fiktiv salgs- og købsmoms pr. halvår
(i mio. kr.) 1. halvår 2. halvår I alt
Nettomoms -4,9 13,2 8,3
På denne baggrund stilles der forslag om at momsperioden kan vælges til en anden frekvens end
månedligt. Alternativt kan forvaltningsorganisationens forvaltningsomkostninger danne baggrund for
fastsættelsen af forvaltningsorganisationens momsperiode. I Copydan Tekst & Nodes tilfælde vil
momsperioden således blive kvartalsvis, da den årlige omsætning vil være mellem 5-50 mio. kr.
Vederlag
Vederlag
Vederlag
Vederlag
Bilag B: Forvaltningsorganisationerne afregning af moms på vegne af rettighedshaverne
Forslaget er tidligere fremsendt til SKAT og Skattestyrelsen den 24. juni 2021 og genfremsendt den 15.
september 2021.
Forslag om: Forvaltningsorganisationers mulighed for at afregne moms til SKAT på vegne af
rettighedshaverne
Set i et overordnet perspektiv er der en økonomisk risiko såvel som en administrativ byrde, som
Skatteministeriet opfordres til at have med i overvejelserne ifm. fremsættelse af lovforslaget, der pålægger
forvaltningsselskaber i Danmark at opkræve moms på forvaltning af rettighedsvederlag.
I dag er forvaltningsorganisationerne forpligtede til at indberette B-indkomst ved udbetaling af vederlag til
enkeltpersoner via deres CPR-nummer. Hvis disse enkeltpersoner fremadrettet bliver momspligtige, overgår
forpligtelsen for indberetningen til den enkelte rettighedshaver. Denne problematik gennemgås i
overordnede træk i det følgende. Der lægges også op til en alternativ løsning, hvor det sikres at vederlag
fortsat indberettes og at moms afregnes korrekt og rettidigt til SKAT efter implementering af lovforslaget.
Nuværende praksis: momsfritagelse
Figur 1 viser den nuværende praksis, hvor Copydan Tekst & Node bruges som eksempel.
Kunder/brugere Forvaltningsorganisation Rettighedshavere
Fig. 1. Nuværende praksis
Copydan Tekst & Node opkræver 400 mio. kr. i vederlag hos kunderne/brugerne. Der tages et
administrationsbidrag på 30 mio. kr. Resten af vederlaget på 370 mio. kr. går til rettighedshaverne.
Den grønne farve indikerer, at alle udbetalinger til rettighedshaverne indberettes til SKAT af Copydan Tekst
& Node. Dvs. at de knap 20.000 rettighedshavere, der om året får udbetalt vederlag indberettes 100% korrekt
og rettidigt af Copydan Tekst & Node som B-indkomst via rettighedshavernes CPR-nummer.
Normal praksis ved moms
Figur 2 viser, hvordan praksis kommer til at se ud, hvis der blot lægges moms på alle led i værdikæden.
Kunder/brugere Forvaltningsorganisation Rettighedshavere
Fig. 2. Moms på alle led i værdikæden
Copydan Tekst & Node vil fremadrettet opkræve 400 mio. kr. i vederlag plus 100 mio. kr. i moms hos
kunderne/brugerne. Vederlaget til rettighedshaverne vil derfor være på 370 mio. plus 92,5 mio. kr. i moms.
B-indkomst/udbetaling
til udgivervirksomhed
Adm.
Faktura
Adm.
Moms
.
Moms
.
Moms
.
Vederlag
Vederlag
Den røde farve indikerer, at der ikke længere er indberetningspligt for Copydan Tekst & Node. Det vil derfor
være de enkelte rettighedshavere, der både skal indberette B-indkomst og afregne moms. Det er herefter
Skattestyrelsens opgave at kontrollere, at dette bliver gjort korrekt.
Ses der samlet på forvaltningsorganisationerne, er det op imod 100.000 individuelle rettighedshavere, der i
dag er omfattet af et system, hvor der er 100% styr på alle indberetninger til SKAT. Ved indførelse af moms
bliver det overladt til den enkelte kunstner, forfatter, skuespiller m.fl. at sikre korrekt og rettidig indberetning
af B-indkomst og afregning af moms. Herudover kommer de ressourcer, som Skattestyrelsen skal bruge for
at gennemgå potentielt 100.000 ekstra selvangivelser i forhold til i dag, samt de ressourcer Erhvervsstyrelsen
årligt skal bruge på at oprette og nedlægge 10.000-vis af CVR-numre, da mange rettighedshavere kun får
vederlag i et enkelt eller to år.
Alternativ løsning til indberetning af B-skat og afregning af moms
Figur 3 viser et alternativ, hvor forvaltningsselskaberne afregner moms på rettighedshavernes vegne samtidig
med at forvaltningsselskaberne indberetter vederlag som B-indkomst. Dette vil gøre det administrativt
lettere for både forvaltningsorganisationerne, de enkelte rettighedshavere samt Skattestyrelsen at håndtere
moms på vederlag. Samtidig sikres det, at alle indberetninger – både i form af moms og B-indkomst – bliver
100 % korrekte og rettidige sådan som vi kender det fra den nuværende praksis.
Kunder/brugere Forvaltningsorganisation Rettighedshavere
SKAT
Fig. 3. Momsen afregnes direkte til SKAT af forvaltningsorganisationen
I Copydan Tekst & Nodes tilfælde vil det sige at der afregnes 92,5 mio. kr. i moms på vegne af
rettighedshaverne, samt at der indberettes 370 mio. kr. i B-indkomst til SKAT. Ved at afregning og
indberetningen kommer ét sted fra – og ikke fra 20.000 enkelt-individer – sikres en langt mere korrekt, smidig
og rettidig behandling af vederlagene.
Konklusion
Som de grønne farver indikerer, er den samlede konklusion, at hvis man medtager alle aspekter i værdikæden
ifm. moms på rettighedsvederlag, vil der være en række fordele ved at lade forvaltningsorganisationerne stå
for den administrative praksis:
- Det sikres, at indberetning og afregning af moms bliver foretaget 100% korrekt og rettidigt
- Det sikres, at indberetning af udbetalt B-indkomst bliver foretaget 100% korrekt og rettidigt.
- De administrative udfordringer hos rettighedshaverne elimineres.
- Der opstår ikke nye administrative byrder i Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen.
Vi håber, at Skatteministeriet vil overveje det alternative løsningsforslag ved det kommende lovarbejde.
B-indkomst/udbetaling
til udgivervirksomhed
Ad.
Moms
.
Moms
.
Moms
.
Vi står selvfølgelig til rådighed for en uddybning, hvis dette ønskes.
1
Høringssvar om ændring af momsloven, j.nr. 2021-2113
Create Denmark har følgende bemærkninger til Skatteministeriets lovudkast § 1, nr. 4, om moms på ophavsretsvederlag:
Create Denmark er en forvaltningsorganisation, der har danske kunstnerforbund som medlemmer. Via medlemsorganisationerne
repræsenterer Create Denmark et bredt udsnit af danske kunstnere, herunder manuskriptforfattere, instruktører og skuespillere
m.fl., i forbindelse med udnyttelse af deres rettigheder på det audiovisuelle område.
Create Denmark forhandler i praksis hovedsageligt vilkår vedrørende betaling for udnyttelse af kunstnerrettigheder i
danskproduceret audiovisuelt indhold, der udgives på streamingtjenester. Vilkår om rettighedsbetaling vedrører dels den
primære udnyttelse, der foretages hos en tjenesteudbyder, der har bestilt og typisk ejer en produktion, dels den sekundære
udnyttelse der finder sted i forbindelse med videresalg af produktionen til andre (royalties).
I praksis overdrager den enkelte kunstner ofte sin eneret til producenten i medfør af individuel aftale eller overenskomst, og
producenten (der herefter kan videreoverdrage denne til tjenesteudbyderen) har derefter den fulde dispositionsret. Kunstnerne
bevarer dog en ophavsretlig baseret vederlagsret, da det er muligt i dansk ret at adskille dispositionsretten fra den økonomiske
vederlagsret. Det er på denne baggrund Create Denmark opererer. Lovbemærkningerne synes ikke at harmonere med eller
forholde sig til denne centrale sondring. Hvilken betydning har det?
Create Denmark har på baggrund af en vederlagsret ikke mulighed for at nægte en tilladelse (nedlægge forbud). På side 14
(nederst) i lovbemærkningerne indikeres, at der i sådanne tilfælde ikke skal pålægges moms. Hvordan skal dette forstås?
I nogle aftaletilfælde agerer Create Denmark som repræsentant for medlemsorganisationerne, i andre tilfælde agerer Create
Denmark i eget navn. Create Denmark administrerer og modtager i begge tilfælde rettighedsvederlag fra aftaleerhververne, som
både kan være danske producenter eller danske/udenlandske tjenesteudbydere. Create Denmark fordeler ikke
rettighedsvederlag direkte til individuelle rettighedshavere men derimod til foreningens medlemsorganisationer på basis af
internt aftalte fordelingsregler. Medlemsorganisationerne fordeler derefter de indkomne betalinger til både medlemmer og ikke-
medlemmer på grundlag af egne fastsatte fordelingsplaner. Fordelingen følger samme overordnede struktur som i Copydan-
systemet. Der består dog den forskel, at Create Denmark ikke opkræver rettighedsvederlag på baggrund af et større repertoire
af rettigheder men derimod for hver enkelt produktion og de dertil individuelt knyttede rettigheder.
Lovforslaget skaber efter Create Denmarks opfattelse ikke tilstrækkelig klarhed over, hvilke konsekvenser forslaget vil få for en
organisation som Create Denmark. Dette gælder i relation til de tilfælde, hvor en organisation alene administrerer vederlag. Et
eksempel herpå er, når Create Denmark modtager royalties fra f.eks. en dansk tv-station for dennes videresalg af audiovisuelle
produktioner. Dette gælder ligeledes i relation til organisationer, der som ovenfor nævnt ikke udbetaler rettighedsvederlag
direkte til individuelle rettighedshavere men til medlemsorganisationerne. Disse situationer er ikke tydeligt beskrevet i
lovbemærkningerne. Hvordan skal momshåndteringen ske i praksis, når medlemsorganisationerne er et mellemled?
En del aftaler om betaling for udnyttelse af rettigheder på det audiovisuelle område indgås som uopsigelige aftaler, der fastsætter
vilkår for rettighedsbetalingen ud i fremtiden. Dette gælder især på Create Denmarks område, hvor vilkår herom fastsættes på
titelniveau. Sådanne aftaler, såvel som andre langvarige licensaftaler med mange års løbetid, er ikke indrettet efter, at der
fremover skal pålægges moms. Indførelse af moms kan få store konsekvenser for disse aftaler, men lovbemærkningerne forholder
sig ikke hertil. Hvilke konsekvenser vil lovforslaget få for allerede indgåede (og uopsigelige) aftaler om løbende
rettighedsbetaling?
Det vurderes, at en momspligt vil medføre betragtelige prisstigninger for især danske tv-seere, og at det vil sætte tv-
distributørernes rettighedsbetaling til Copydan under pres. Mange af de kunstnere Create Denmark repræsenterer (via
medlemsorganisationerne) er afhængige af de rettighedsindtægter, Copydan opkræver hos tv-distributørerne. Copydans
rettighedsindtægter er ligeledes afspejlet i den økonomiske værdi af de rettighedsaftaler, Create Denmark indgår. Prisstigninger
på tv-pakker formodes også at skubbe flere forbrugere over til tech-giganternes streamingtjenester, hvilket vil få yderligere både
økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. Lovforslaget indeholder ikke en nærmere beskrivelse af disse virkninger.
Hvordan vurderes konsekvenserne, og hvordan kan de negative virkninger og risikoen for færre rettighedsindtægter imødegås?
I konsekvensskemaet på s. 42 i lovudkastet fremgår det, at de administrative konsekvenser for erhvervslivet samlet vurderes at
ligge på under 4 mio. kr. Create Denmark vil ligesom andre forvaltningsorganisationer få forøgede udgifter grundet de
2
administrative konsekvenser af en momspligt. Create Denmark har endnu ikke foretaget endelige beregninger over de forøgede
økonomiske udgifter men vurderer umiddelbart, at det angivne estimat for hele branchen er alt for lavt.
Samlet set finder Create Denmark det betænkeligt at fremme nærværende lovforslag, der indeholder adskillige uafklarede
juridiske og økonomiske konsekvenser. Create Denmark støtter desuden op om høringssvar fra Samrådet for Ophavsret og
Copydan Verdens TV.
m: +45 22 33 11 35
e: kasper@createdenmark.dk
w: www.createdenmark.dk
København d. 14. oktober 2021
Til
Skatteministeriet
Nicolai Eigtvedsplads 28
1402 København K
Fremsendt som e-mail til adp@skm.dk samt lovgivningogoekonomi@skm.dk med følgende angivelse i emnefeltet ”Høring – lov-
forslag om ændring af momsloven og forskellige andre love. Foreningerne for de frie skoler”.
Vedr. Høring vedr. lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre love
I høringsbrev af 17. september 2021 anmoder Skatteministeriet om eventuelle bemærkninger vedrørende
ovenstående. Foreningerne for de frie skoler i Danmark ønsker at benytte muligheden til at give vores syns-
punkter til kende.
Skoleforeningerne anholder den foreslåede ændring vedr. momsfritagelsen for kunstnerisk virksomhed, såle-
des at meddelelse af licens til ophavsrettigheder ikke længere kan sælges uden moms.
Skoleforeningerne er af den opfattelse, at man ved ikke at undtage skole- og undervisningsvirksomhed fra de
foreslåede momskrav de facto pålægger en ekstra skattebyrde for de berørte skoler på uddannelsesudgif-
terne.
Det er så godt som umuligt at drive undervisningsvirksomhed uden at benytte ophavsretligt beskyttet mate-
riale. For mange af de frie og private skoler og institutioner vil det have store konsekvenser, hvis der fremad-
rettet lægges 25 % moms på bl.a. det kopieringsvederlag Copydan Tekst & Node opkræver for kopiering af
ophavsretligt beskyttet materiale på uddannelsesområdet i Danmark. Skolerne kan ikke udligne momsen.
Med lovforslaget pålægges sektoren en urimelig økonomisk byrde, der alene kan opvejes ved at øge egenbe-
taling og skolepenge hos brugerne.
Foreningerne står til rådighed for uddybning af høringssvaret.
På vegne af,
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier
Karsten Suhr, formand
ks@privateskoler.dk
www.privateskoler.dk
Friskolerne
Peter Bendix Pedersen, formand
peter@friskolerne.dk
www.friskolerne.dk
Lilleskolernes Sammenslutning
Marie Ludvigsen, formand
marie@aarhusfriskole.dk
www.lilleskolerne.dk
Foreningen af Kristne Friskoler
Thorkild Bjerregaard, formand
tb@mkf.dk
www.kristne-friskoler.dk
Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig
(Det tyske mindretals skoler)
Anke Tästensen
anke@dssv.dk
www.dssv.dk
Højskolerne
Elsebeth Gerner Nielsen, generalsekretær
egn@ffd.dk
www.ffd.dk
Frie Fagskoler
Toni Hessner, formand
toni@tronsoeskolen.dk
www.friefagskoler.dk
DANSK ARTIST FORBUND
Dronningensgade 68,4 I DK-1420 København K I tel 3332 6677 I artisten@artisten.dk I www.artisten.dk
s. 1
Skatteministeriet
adp@skm.dk; lovgivningogoekonomi@skm.dk
J.nr. 2021-2113
København 15. oktober 2021
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af momsloven og
forskellige andre love
Dansk Artist Forbund (DAF) takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med
lovforslag om ændring af momsloven.
DAF er en faglig organisation for artister, solister og underholdere, der arbejder
professionelt i musik, scenekunst og underholdningsbranchen og har ca. 1400 medlemmer.
Der er tale om medlemmer, der arbejder med at optræde og/eller udgive fx musik og hvor
udbetaling af rettighedsvederlag og legater spiller en stor rolle i forbindelse med
medlemmernes professionelle virke.
DAFs høringssvar omhandler § 13, stk. 1, nr. 7 indsættes som 2. pkt. og § 13, stk. 1, nr. 3
indsættes efter 1. pkt.
Vedr. momsfritagelse af privattimer (§ 13, stk. 1, nr. 3 indsættes efter 1. pkt.)
Vi bifalder at det fremover er mere klart fastslået i momsloven, at privatundervisning er
momsfritaget. Den klarhed gør det administrativt nemmere for alle parter.
Vedr. ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed (§ 13, stk. 1, nr. 7 indsættes
som 2. pkt.).
Resten af dette høringssvar handler om den del af lovforslaget, der vedrører ændring af
momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, hvor der foreslås begrænsninger af den
nuværende momsfritagelse af forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstneriske
virksomhed. Fremover vil fritagelsen ikke omfatte overdragelse af patenter, varemærker og
lignende rettigheder, samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder.
Dette høringssvar har fokus på forslagets virkning for DAFs medlemmer, som har opnået
rettigheder som skabende og/eller udøvende kunstnere. Da rettighedsvederlag indgår i et
medlems samlede indtjening, får momspligt på rettighedsvederlag naturligvis stor indvirkning
på vores medlemmers virke, hvad angår skatteforhold og administrative pligter, herunder
relation til andre dele af dansk lovgivning, hvor den enkelte borgers samlede indtægtsforhold
og art indgår.
s. 2
Vi opfordrer til at man tillige orienterer sig i høringssvar fra forvaltningsselskaber og andre
kunstnerorganisationer.
Underbelyste konsekvenser
Ministeriets bemærkninger til lovforslaget for de enkelte kunstnere synes underbeskrevet, til
trods for at berørte rettighedshavere tælles i tusinder. Alene på musikkens område har KODA
registreret ca 50.000 medlemmer og Gramex ca. 40.000 medlemmer. Dertil kommer andre
forvaltningsselskaber, der udbetaler direkte til kunstnerne, både indenfor musik og andre
kunstområder.
Den store skare af kunstnere med ophavsrettigheder repræsenterer et bredt og mangfoldigt
indholdspektrum, der giver værdi og indhold til det danske kulturliv på mange niveauer.
Det er ønskeligt, at man i forbindelse med lovforslaget undersøger hvordan
afgiftspålæggelsen påvirker rammevilkårene for den danske indholdsproduktion: Hvor
mange og hvordan berøres kunstnere af lovforslaget, hvordan forholder lovforslaget sig til
anden lovgivning og hvilke konsekvenser får det for det samlede kulturliv.
Næsten alle DAFs medlemmer bliver omfattet
Den konsekvensvurdering der ligger i lovforslaget er efter vores opfattelse ikke dækkende,
når der i lovbemærkningerne står: ”Det vil således alene være kunstnere, der
momsregistreres, der vil blive påvirket af forslaget” (side 14). Med lovforslaget må følge, at
enhver kunstner med ophavsret bliver en afgiftspligtig person, om end den enkelte kunstner
kan have indtægter, der ikke når op til den almindelige registreringsgrænse på kr. 50.000.
Kommer man herover bliver man med de almindelige regler registreringspligtig.
Det er rigtigt, at mange kunstnere årligt modtager beløb fra de enkelte forvaltningsselskaber
under registreringsgrænsen på kr. 50.000 kr. Men mange kunstnere, herunder DAFs
medlemmer, modtager udbetalinger af rettighedsvederlag fra flere forskellige kilder – hver
kilde med sit eget udbetalingsinterval og beløbsstørrelse. Der kan for det enkelte medlem
være tale om op til 5-6 forskellige udbetalingskilder.
Enkelte kunstnere kan godt være ”kunstnere” uden direkte at modtage rettighedsbetalinger,
men det er de færreste. Forslaget berører således næsten alle kunstnere og mange
derudover, fx arvinger, fordi enhver med ophavsrettigheder bliver en afgiftspligtig person –
under eller over registreringsgrænsen.
Vi kan oplyse, at 84 % af DAFs medlemmer, der arbejder indenfor musikområdet, modtager
rettighedsbetalinger fra KODA og/eller Gramex1
Dertil kommer rettighedsudbetalinger andre
steder fra, fx fra Performex og Filmex.
Tvangslicens
Betaling for brug af rettigheder er ikke et aktivt salg af en momspligtig ydelse på traditionel
vis. En stor del af DAFs medlemmer er også medlemmer af Gramex, der forvalter den såkaldt
1
Særkørsel fra Danmarks Statistik til DAF.
s. 3
tvangslicens. Det vil sige at kunstneren ikke kan forhindre brugen af det ophavsretlige
beskyttede værk. Kunstneren kan derfor ikke selv vælge, ikke at have et værk til rådighed for
andres offentlige brug, for at slippe for at lave momsregnskab, i modsætning til andre
erhverv, hvor man kan vælge at holde op med at sælge varer eller ydelser, der er
momspligtige. Der er med andre ord ikke tale om et ”salg”, som vi kender det fra andre
erhverv; rettighedsvederlag gives til kunstnerne for brug af ophavsretligt beskyttet materiale
og de kan i øvrigt arves.
Lovforslaget bør forklare mere tydeligt, at nu kan en borger blive momspligtig uden fornylig –
eller nogensinde - at have udført selvstændig økonomisk aktivitet.
Mere administration, kompleksitet og regnskabskrav
Rettighedsindtægter er i sin essens uforudsigelige. Det betyder at beløbsstørrelser varierer
meget fra år til år og det gør det vanskeligt for den enkelte kunstner at være på forkant af
registreringspligten, og den dertil hørende administrative håndtering.
Vi vurderer at forslaget får praktiske konsekvens for alle kunstnere. Så snart man nærmer sig
grænsen for registreringspligt, får man øget administration i forbindelse med den
skattemæssige håndtering af det kunstneriske virke, idet den øvrige del af ens arbejdsliv er
kunstnerisk udøvelse, der er momsfritaget. Den øgede kompleksitet og de nye regnskabskrav
giver derfor særligt kunstnere, der både er udøvende og skabende, en vanskelig opgave, der
kan kræve hjælp fra en revisor. Ganske få af DAFs medlemmer har så høj indtægt at
momsregistrering og håndtering vil være en mindre udfordring.
For hovedparten af DAFs medlemmer vil opgaven kræve ekstra ressourcer. Vi anslår at mange
kunstnere indenfor musik og scenekunst vil få konkrete årlige merudgifter på omkring 10-
15.000 kroner. Det er mange penge på et freelance-baseret arbejdsmarked og det udfordrer
rammevilkårene for at være kunstner i Danmark.
Vi opfordrer til, at man i forbindelse med den videre behandling af lovforslaget overvejer
nøje, hvordan man bedst muligt kan minimere de administrative byrder for såvel kunstnerne
som for forvaltningsselskaberne. Sidstnævnte har beskrevet problemstillinger omkring
udbetalinger fra selskaber til kunstnere i deres høringssvar, se blandt andet KODA og Gramex.
Momspligt, a-kasser og velfærdsydelser
På side 15 fastslås det, at betalingerne til kunstnerne fra forvaltningsselskaberne fortsat skal
indberettes, uanset om der er momspålæg eller ej. Det forekommer at være en ny praksis,
som kan få betydning for fx a-kassernes sagsbehandling og mulige konsekvenser for
kunstnerne bør afklares.
A-kasserne bruger indkomstindberetninger i deres arbejde med at fastslå, om et medlem har
ret til dagpenge og i givet fald hvor meget, dvs. beregner en dagpengesats. Indberetningspligt
af både momsfrie og momspligtige beløb, betyder umiddelbart at en a-kasse vil få svært ved
at se, om rettighedsindtægter hidrører selvstændig virksomhed eller ej. Med indberetning af
momspligtige beløb skabes der dermed øget administration og uklarhed i a-kasserne om den
enkelte kunstners rettigheder i dagpengesystemet og dermed også i forhold til sygedagpenge
og barselsdagpenge, i det a-kassen videregiver oplysninger til kommunerne og Udbetaling
s. 4
Danmark om dagpengesatser.
DAF mener at det bør undersøges nærmere, om a-kasseforsikrede kunstnere risikerer at
miste rettigheder i forhold til dagpengesystemet og øvrige velfærdsydelser.
Ny momspligt presser kulturområdet bredt set
DAF er stærkt bekymret for, hvad konsekvensen bliver for kulturudbuddet, når en ny afgift
indføres. Skatteministeriet anslår i punkt 3.1. at pålæggelsen af moms på ophavsrettigheder
vil medføre et merprovenu i statskassen på ca. 200 mio. kr. fra 2023.
Det merprovenu må forventes at påvirke kulturlivet både foran scenen, på scenen og bag
scenen. Moms på rettighedsvederlag vil udgøre en betydelig udgiftsstigning, hvis
musikforbrugeren ikke er momsregistreret og dermed kan løfte momsen; det gælder dele af
kulturlivet, fx musikfestivaler, der har opnået momsfritagelse efter reglerne for velgørende
arrangementer samt skoler, oplysningsforbund, kirker m.fl.
For så vidt angår publikum hører vi, at arrangører ikke ønsker at hæve billetpriserne. Den
situation vil kunne sætte betalingsniveauet for brug af ophavsretten under pres, hvilket vil få
betydning for kunstnernes indtægtsforhold. De større udgifter hos nogle arrangører kan både
betyde færre gennemførte koncerter og pres på kunstnernes honorar, når de optræder
Samlet set frygter vi at afgiften vil påvirke både efterspørgsel og udbud. Og det er et tiltag der
rammer ekstra hårdt oven på Coronakrisen, som særligt pressede de frie aktører i kulturlivet.
DAF mener, at det bør søges at reducere konsekvenserne
DAF vil gerne opfordre til en mere afbalanceret implementering, som kunne være at anvende
den eksisterende ”kunstnermoms” på ophavsretsområdet. Kunstnermomsen har en højere
grænse for hvornår momspligten indtræder dvs. når en kunstners salg i årets løb overstiger
kr. 300.000, bliver kunstneren momspligtig for resten af året og det følgende år. Når den
ophører, vil den altid ske ved udgangen af et år. Samtidig er grundlaget for beregning af
momsen 20 % af det normale momsgrundlag (de facto 5 %). Modellen reducerer statens
merprovenu ved at implementere moms på rettighedsvederlag og samtidig vil ”årsmodellen”
passe bedre til rettighedshaverne meget fluktuerende rettighedsvederlag fra år til år.
Længere frist for ikrafttrædelse
Vi opfordrer til, at ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen af momsloven for så vidt angår
moms på rettighedsvederlag udskydes, som minimum til 1. januar 2025.
DAF mener derfor samlet set, at
• Volumen af berørte borgere er underbelyst i lovbemærkningerne
• Der er administrative og økonomiske virkninger for tusindvis kunstnere, som bør
undersøges nærmere før implementering i dansk lov.
• Lovforslagets virkning for kunstnernes rettigheder i øvrig lovgivning bør undersøges
nøjere forud for fremsættelse i Folketinget
• En implementering bør sikre fortsat mangfoldig kulturproduktion og søge at mindske
det økonomisk pres på de kunstneriske udøvere og udbydere.
s. 5
• Løsninger for mere balanceret implementering og længere frist for ikrafttrædelse bør
søges, ikke mindst af hensyn til den prekære situation kulturlivet fortsat er i post-
corona.
Med venlig hilsen
Sara Indrio, forperson i Dansk Artist Forbund
ubr@danskerhverv.dk
UBR
Side 1/6
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: André Due Pomowski
Pr. mail: adp@skm.dk og
lovgivningogoekonomi@skm.dk
15. oktober 2021
Høringssvar – Forslag om ændring af momsloven m.fl. – Kunstnermoms,
moms på undervisning, fjernsalg af punktafgiftspligtige varer m.v.
Skatteministeriet har den 17. september 2021 sendt et udkast til lovforslag om ændring af moms-
loven og forskellige andre love i høring.
Dansk Erhverv har følgende bemærkninger til visse dele af forslagene på henholdsvis moms- og
punktafgiftsområdet.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv skal indledningsvist bemærke, at det henset til det omfangsrige forslag med en
lang række delelementer havde været ønskværdigt med en længere høringsfrist. Særligt med
tanke på at flere af forslagene har endog meget vidtrækkende konsekvenser for en række bran-
cher, aktører og interessenter i øvrigt.
Vores høringssvar skal derfor læses i lyset af den begrænsede tid vi har haft til rådighed, da det
ikke nødvendigvis er alle detaljer af relevans, som vi har haft tid nok til at bearbejde og analysere
med den fornødne grundighed.
Særligt i forhold til forslaget om at ændre momsreglerne for kunstnerisk virksomhed og momsfri-
tagelsen for undervisning vil der helt givet være forhold, der bør undergives en grundigere be-
handling end tilfældet er i lovforslaget og dets bemærkninger, herunder Skatteministeriets vurde-
ring af de administrative og økonomiske konsekvenser af forslaget.
Specifikke bemærkninger
Momsfritagelsen for kunstnerisk virksomhed
Mangelfuld inddragelse af interessenter
Helt overordnet set bemærker Dansk Erhverv, at vi gennem Skatteministeriets departement er
blevet oplyst om, at der allerede tilbage i 2020 i regi af Kulturministeriet og Skatteministeriet har
været en længerevarende dialog og møderække med et lille udpluk af de brancher og aktører i øv-
rigt, som forslaget rammer. Et udpluk der ikke har inkluderet så vigtige spillere som eksempelvis
Side 2/6
Danske Mediedistributører, antenneanlæg herunder Forenede Danske Antenneanlæg, tv-distribu-
tører m.fl. Disse aktører fremgår end ikke alle sammen af høringslisten. Dette på trods af, at det af
Skatteministeriet anslåede merprovenu forventes at stamme fra dyrere tv-abonnementer.
Denne forudgående, selektive dialog har dermed uheldigvis ikke inddraget samtlige de centrale
interessenter i forhold til en så omfattende ændring af den gældende retstilstand og administra-
tive praksis på området for momsfritagelsen af kunstnerisk virksomhed og immaterielle rettighe-
der.
Den manglende inddragelse af samtlige relevante aktører medvirker uden tvivl til et ikke gennem-
arbejdet og i øvrigt underbelyst forslag med tilhørende bemærkninger.
Materielle bemærkninger
Dansk Erhverv opfordrer Skatteministeriet til at inddrage al relevant EU-domstolspraksis, som
kan være med til at afklare, om der findes praksis, som taler for en bevarelse af den mangeårige,
gældende danske momsfritagelse og administrative praksis.
Henset til forslagets vidtrækkende både økonomiske og administrative konsekvenser bør det lige-
ledes overvejes at rette henvendelse til EU-Kommissionen med henblik på en endelig afklaring af,
hvilke reelle forpligtelser Danmark har i forhold til at agere i overensstemmelse med både Moms-
systemdirektivet og EU-Domstolens praksis.
Begrebet afgiftspligtig person
Det fremgår af forslaget, at der skal skelnes mellem kunstneres forskellige vederlag og kontrakter,
herunder om de vederlag de optjener, hidrører fra udøvelse af kunst eller overdragelse af rettighe-
der. Både kunstnere og forvaltningsorganisationer vil dermed skulle skelne mellem, om der er
tale om momsbelagte ydelser eller ej, og om de er momsregistreringspligtige i øvrigt, hvilket stil-
ler store krav til begge aktører.
Der bør ske en præcisering af, hvordan denne skelnen skal foregå i praksis.
Økonomiske konsekvenser
I forhold til Skatteministeriets bemærkninger om de økonomiske konsekvenser af forslaget for
erhvervslivet, forekommer disse at være både urealistiske og bygget på et ikke-eksisterende eller
tvivlsomt fundament. Således vil ikke alle aktører kunne overvælte momsen på forbrugerne eller
kunderne som eksempelvis en række af de ikke-kommercielle radiostationer, almennyttige for-
eninger og andre der ikke kan fratrække moms af deres udgifter.
Dertil kommer, at det på tv-distributionsområdet er kunderne, der bliver de store tabere, da en
fremadrettet momspligt alt andet lige vil blive overvæltet på kunderne på den lidt længere bane.
Inden da vil der blive tale om trecifrede millionomkostninger for tv-distributørerne, da der vil gå
et vist tidsrum, inden der vil kunne ske så store forventede prisstigninger på den enkelte tv-pakke.
En prisstigning, der forventes at komme til at ligge i omegnen af 15 – 20 kr. månedligt pr. tv-
abonnement på et i øvrigt prisfølsomt og stærkt kompetitivt marked.
Side 3/6
Ligeledes forekommer ministeriets skøn over statens provenu på ca. 200 mio.kr. netto årligt at
være misvisende. Alene rettighedsbetalingerne knyttet til mediedistributører og antenneanlæg
kan opgøres til at udgøre godt 1,2 mia.kr. årligt fordelt på retransmissionsvederlag og digitale ret-
tigheder, hvilket vil udløse et momskrav på ca. 300 mio.kr. alene relateret til tv-markedet.
I relation til de aftagere, der ifølge forslaget rammes, som ikke har mulighed for at fradrage den
nye moms på rettighedsbetalinger, bør også nævnes hele sektoren for almennyttige foreninger,
der bl.a. står for en del festivaler og andre events i kulturlivet, hvilket i sidste ende vil påvirke det
overskud, der går til velgørende formål i negativ retning. Dette i kombination med at en fordy-
relse af entrébilletterne alt andet lige fører til færre gæster vil påvirke de almennyttige foreningers
økonomi og eksistens.
Administrative konsekvenser
Det fremgår af lovforslaget, at forslaget ingen administrative konsekvenser har for erhvervslivet,
hvilket helt savner mening.
I praksis vil det blive overordentligt vanskeligt for bl.a. forvaltningsorganisationer, forlag og
kunstnere at håndtere en momspligt. Dette hænger ikke mindst sammen med mange kunstneres
”kludetæppeøkonomi”, også kendt som flerkilde-problemet. Her er den enkelte kunstners øko-
nomi sammensat af indtægter fra flere forskellige kilder hidrørende fra forskelligartede aktivite-
ter, såsom udøvende kunst, undervisning, en flerhed af rettighedsvederlag/-indtægter. Indtægter
som fremadrettet vil være en blanding af momsfrie og momspligtige indtægter og i øvrigt ofte
svinger fra år til år, hvilket i praksis må forventes at være reelt uhåndterbart for de allerfleste
kunstneres vedkommende.
Således må det ud fra de mangeårige dårlige erfaringer med håndteringen og indberetningen af B-
indkomst forventes, at det næppe bliver nemmere at skulle håndtere både B-indkomst og moms
for den enkelte kunstner og rettighedshaver. Denne øgede kompleksitet vil udgøre en reel udfor-
dring for rigtig mange udøvende kunstnere, der samtidig er rettighedshavere.
En særlig administrativ – og økonomisk – udfordring består i forvaltningsorganisationernes ud-
betaling af ophavsretsvederlag til rettighedshaverne, da en fremadrettet momspligt vil være sær-
deles vanskelig hvis ikke umulig at håndtere i praksis. Dette hænger bl.a. sammen med, at blandt
andet forvaltningsorganisationer og forlagene ingen reel mulighed har for at føre en pålidelig kon-
trol med de enkelte rettighedshaveres momsforhold. Hertil kommer at en meget stor andel af ret-
tighedshaverne modtager ganske små beløb på årsbasis, hvilket medfører, at der er tale om CPR-
numre og ikke kontrollérbare CVR-numre.
Hvordan skal forvaltningsorganisationer, forlag m.fl. forholde sig til efterfølgende korrektioner i
form af eventuelle krediteringer, og er det den enkelte rettighedshavers eller forvaltningsorgani-
sations ansvar i sidste ende, at der bliver afregnet korrekt moms?
Derudover lægges der i forslaget op til, at forvaltningsorganisationerne, forlagene m.fl. frem for at
modtage fakturaer fra kunstnerne i stedet kan benytte afregningsbilag, der udstedes af organisati-
Side 4/6
onerne til den enkelte kunstner eller rettighedshaver. En sådan løsning kræver imidlertid en sær-
skilt, forudgående aftale med hver enkelt kunstner, hvilket i praksis næppe vil være hverken reali-
stisk eller gennemførbart, særligt når det gælder rettighedshavere med mindre tilgodehavender.
Dertil kommer kravet om, at beløbsmodtageren skal godkende hvert enkelt afregningsbilag, før
der kan ske udbetaling, hvilket øger den administrative byrde yderligere.
Det må forventes både at udgøre en administrativ og økonomisk konsekvens for erhvervslivet, at
der vil skulle ansættes op til flere administrative medarbejdere hos en lang række af de berørte
forvaltningsorganisationer m.v., som fremadrettet skal afse ressourcer til at håndtere momsbe-
lagte transaktioner.
Vederlag fra udlandet
Flere forvaltningsorganisationer modtager vederlag fra og udbetaler vederlag til forvaltningsorga-
nisationer i andre lande. Det bør afklares, hvordan disse vederlag skal håndteres momsmæssigt i
praksis, herunder hvilken økonomisk indvirkning det får på de danske rettighedshavere.
Markeds- og konkurrencemæssige virkninger
Konkurrenceforholdene på mediemarkedet og presset på den danske rettighedsmodel er et af de
temaer, som forventes at blive taget op, når regeringen senere på året indkalder til forhandlinger
om en ny flerårig medieaftale. I det lys er det problematisk at en gennemførelse af lovforslaget i
dets nuværende form vil medføre yderligere forringede konkurrenceforhold på tv-markedet, hvor
tv-distributører i forvejen er konkurrencemæssigt udfordrede i forhold til de store udenlandske
streamingtjenester. Disse streamingtjenester opererer typisk ikke efter den danske rettighedsmo-
del, hvor der sker betaling for rettigheder ved retransmission og digital tilgængeliggørelse via tv-
abonnement hos distributør eller antenneanlæg. Derfor vil de ikke blive påvirket i samme grad.
Dertil kommer, at den forventede negative effekt på salget af tv-pakker kan medføre en betydelig
nedgang i den samlede økonomi for dansk indholdsproduktion og påvirke hele værdikæden af tv-
producenter, kunstnere m.fl. og i sidste ende svække dansk indhold og public service.
Valg af momsperiode
Da en række forvaltningsorganisationer ofte har endog store udsving i deres indtægter og udgifter
særligt i begyndelsen af året, bør det overvejes at indføre en vis fleksibilitet i forhold til momsaf-
regningsperioden, således at det ikke nødvendigvis bør føre til månedsafregning, selvom der i be-
gyndelsen af året refunderes større købsmomsbeløb. Her vil en vis fleksibilitet være ønskværdig.
Ikrafttrædelsestidspunktet
En så gennemgribende ændring af den momsmæssige behandling af rettigheder som den foreslå-
ede vil kræve langt mere tid end det år, der lægges op til i forslaget.
Der må forventes at være flere hundrede tusinde af berørte aktører i det danske økosystem og
flere millioner af berørte transaktioner i den samlede danske rettighedsøkonomi, hvorfor en even-
tuel ikrafttrædelse tidligst vil kunne finde sted efter en tidskrævende omstilling og tilpasning af:
it-systemer, fakturerings- og bogføringssystemer, udbetalinger, håndtering af vederlag fra mange
lande, ændret regnskabspraksis, hele kontraktgrundlaget, der ligger til grund for de immaterielle
Side 5/6
rettigheder m.v. Der bør derfor være en betydeligt længere implementeringsperiode end forudsat
i forslaget.
Dertil kommer de ikke ubetydelige ressourcer og den tid en vejledningsindsats vil kræve fra bl.a.
Skatteforvaltningens side for at sikre implementeringen af en ændret momsmæssig håndtering af
rettigheder.
Derudover er der et behov for at afklare, hvordan ikrafttrædelsestidspunktet vil skulle håndteres i
praksis af bl.a. forvaltningsorganisationerne, når der eksempelvis er tale om løbende aftaleforhold
med brugere, forudbetalinger og lignende.
Nedsættelse af arbejdsgruppe
Skatteministeriet opfordres endeligt til at overveje, om der bør nedsættes en arbejdsgruppe, som
på tværs af skatteforvaltningen og samtlige rettighedshavere, forvaltningsorganisationer, kunst-
nere, indholdsproducenter, tv-distributører og aktører i øvrigt, skal se nærmere på alle de kon-
krete udfordringer forbundet med en indførelse af moms på området, herunder med det formål at
indføre reglerne så EU-konformt og lempeligt både økonomisk og praktisk håndtérbart som mu-
ligt.
Momsfritagelsen for undervisning
Det fremgår af forslaget, at den nuværende momsfritagelse for undervisning i momslovens § 13,
stk. 1, nr. 3, ikke stemmer overens med det bagvedliggende Momssystemdirektiv, idet direktivet
tillige momsfritager privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau. En moms-
fritagelse som gælder alle, der giver privatundervisning, og ikke kun offentligretlige organer eller
andre organer, der er anerkendt af medlemsstaten.
Forslaget lægger op til, at denne formulering i direktivteksten indføjes i den nuværende bestem-
melse, og ifølge Skatteministeriets departement er tilføjelsen ikke udtryk for en lovændring eller
ændring af praksis, idet formuleringen i henhold til gældende praksis er indfortolket i den gæl-
dende momsfritagelse for undervisning.
Skatteministeriets departement nævner i forlængelse af præciseringen af lovbestemmelsen, at den
hidtil gældende danske fortolkning af begrebet skoleundervisning er blevet underkendt af EU-
Domstolen i en sag, der omhandler en køreskole i Tyskland. Ifølge gældende dansk praksis er un-
dervisning i eksempelvis sprog, musik og legemsøvelser omfattet af den danske momsfritagelse,
så længe der ikke er tale om kursusvirksomhed med gevinst for øje.
Ved vurderingen af den tyske køreskoles undervisning nåede EU-Domstolen frem til, at der var
tale om en specialiseret undervisning, som ikke var momsfritaget, idet der ikke var tale om over-
førsel af viden og færdigheder vedrørende en bred og varieret mængde af emner såvel som uddyb-
ning og udvikling heraf, hvilket kendetegner skole- og universitetsundervisning.
Skatteministeriets departement bemærker, at dommen ikke kræver en ændring af den danske
momslov, men alene en ændring af praksis, der foretages af skatteforvaltningen.
Side 6/6
En fortolkning af den præcise rækkevidde af EU-Domstolens dom i forhold til gældende dansk
praksis, og hvor vidt dommen fører til en praksisændring, bør ske i regi af Skattestyrelsen i form
af udarbejdelsen af et styresignal, der bygger på en grundig forudgående dialog med samtlige de
mulige berørte brancher, virksomheder, erhvervsorganisationer og aktører i øvrigt.
Registrering for fjernsalg af punktafgiftspligtige varer
Med lovforslaget foreslås det også at ændre reglerne for registrering for punktafgifter ved fjern-
salg af punktafgiftspligtige varer. Fremadrettet vil virksomheder fra andre EU-lande skulle regi-
streres for at betale punktafgifter ved salg af punktafgiftspligtige varer til danske forbrugere, hvis
den nye fjernsalgsgrænse på 10.000 € efter OSS-ordningen overstiges.
Dansk Erhverv er meget positive overfor forslaget om at lade fjernsalgsreglerne for punktafgifter
følge den relativt lave fjernsalgsgrænse for momsregistrering. Der må forventes at være en lang
række udenlandske virksomheder, der skal registreres, hvormed det sikres, at danske virksomhe-
der ikke bliver udsat for urimelig konkurrence som følge af manglende punktafgiftsregistrering i
relation til fjernsalg til danske forbrugere.
Dansk Erhverv står til rådighed, såfremt Skatteministeriets departement ønsker en uddybning af
nærværende høringssvar.
Med venlig hilsen
Ulla Brandt
Fagchef for moms, regnskab og revision
*SAG*
Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms,
momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af momsreglerne
om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for visse
punktafgifter mv.
Skatteministeriet har 20. september 2021 (j.nr. 2021-2113) udbedt sig Dansk Industris
bemærkninger til et udkast til lovforslag om ændring af momsreglerne om kunstnerisk
virksomhed, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af
momsreglerne om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for
visse punktafgifter mv.
I den anledning bemærkes til lovudkastets § 1, nr. 4, om, at ”Fritagelsen omfatter dog
ikke overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt meddelelse
af licenser vedrørende disse rettigheder”, at meddelelse af licenser, udover at påvirke
TV-abonnementer, også vil påvirke de virksomheder, der er momsfritaget, og som ikke
kan fratrække købsmomsen. Det gælder blandt andet museer. Det vil betyde, at
anvendelsen af musik i udstillinger eller formidlingsmateriale pålægges en potentiel
merudgift, som i sidste ende må lægges over på de besøgende.
Det er en uheldig konsekvens, at f.eks. museer pålægges en potentiel merudgift på et
produkt, som flere steder er centralt i formidlingen af kultur - og det tilmed i et erhverv,
der er ramt af eftervirkninger af covid-19 med lave besøgstal efter lang tids nedlukning og
mangel på udenlandske turister. Dette skal også ses i lyset af, at Danmark allerede har det
andet højeste prisniveau på kultur i Nordeuropa. I og med at det er en del af en dansk
stand still-bestemmelse, skal DI henstille til, at det gives en ekstra overvejelse, om
ændringen er nødvendig at gennemføre særligt henset til, hvorledes bestemmelsen hidtil
har været administreret.
Til lovudkastets § 1, nr. 6, om, at ”Levering af varer og ydelser til Europa-Kommissionen
eller et agentur eller organ, der er oprettet i henhold til EU-retten, er fritaget for afgift, når
varerne eller ydelserne er indkøbt som led i udøvelsen af de opgaver, som de pågældende
har fået tildelt for at reagere på covid-19-pandemien.” bemærkes, at DI tidligere - 29. april
2021 - har afgivet høringssvar til Skatteministeriet om direktivændringen bag lovudkastet.
I denne forbindelse vil DI gerne gentage, at DI generelt er enig med Kommissionen i, at
de administrative byrder forbundet med moms helt generelt er blevet disproportionale,
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
lovgivningogoekonomi@skm.dk
adp@skm.dk
12. oktober 2021
LNI
DI-2021-43601
men at det er uheldigt, hvis løsningen på dette er, at eksempelvis europæiske agenturer
helt fritages for moms i stedet for, at der findes så enkle løsninger på momsområdet for
alle som muligt.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål mv., står jeg naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Lene Nielsen
Chefkonsulent
1/5
15. oktober 21
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Fremsendt pr. e-mail til adp@skm.dk med
kopi til lovgivningogoekonomi@skm.dk
(j.nr. 2021-2113) Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring
af momsloven og forskellige andre love.
Dansk Journalistforbunds høringssvar er alene i relation til forslagets § 1, nr. 4
om indførsel af momspligt på rettigheder og § 14, stk. 4 om ikrafttrædelsestids-
punktet.
Dansk Journalistforbund (DJ) repræsenterer med 18.000 medlemmer rettig-
hedshavere inden for både trykte medier, broadcast-medier og online-medier. Af
disse er ca. 4.700 ansat på overenskomster indgået mellem Dansk Journalistfor-
bund og arbejdsgivere.
Overordnet set er Dansk Journalistforbund af den opfattelse, at indførelse af
momspligt på rettigheder vil medføre kæmpe udfordringer i alle led af den ret-
tighedsøkonomi, man har været mere end 50 år om at opbygge.
Dansk Journalistforbund skal derfor henstille til at en eventuel indførsel af
momspligt alene sker på baggrund af en entydig juridisk forpligtelse, og derud-
over at der er lavet grundige analyser af en foreslået ændrings konsekvens, med
det formål at forslaget gør mindst mulig skade på det nuværende system. Dette
arbejde er der efter Dansk Journalistforbunds opfattelse ikke gjort inden det nu-
værende udkast til lovforslag. Dansk Journalistforbund vurderer i øvrigt, at det
nuværende udkast til lovforslag er en overimplementering. Der synes på ingen vis
at være taget hensyn til den særlige rettighedsøkonomi, vi har i Danmark og be-
tydningen for kulturen. I udkastet til lovforslag synes man at sidestille ’moms på
rettigheder’ med øvrige ydelser og behandler det herefter.
Højere registreringsgrænsen og lavere momssats
Den nuværende registreringsgrænse på 50.000 synes at være ganske uhåndter-
bar, hvis der indføres moms på rettigheder, og Dansk Journalistforbund skal der-
for opfordre til at grænsen hæves til 300.000, for så vidt angår ophavsretsveder-
lag. Ligeledes skal Dansk Journalistforbund opfordre til, at der opereres med en
lavere momssats, hvis forslaget om indførsel af momspligt på rettigheder fasthol-
des. Disse to forslag ville kunne afbøde nogle af konsekvenserne ved en indførsel
af momspligt på rettigheder.
Overenskomster og lønmodtagere
I henhold til Dansk Journalistforbunds vedtægter har forbundet forhandlingsret-
ten til, på vegne af forbundets medlemmer, at indgå klassiske
2/5
arbejdstageroverenskomster. Dansk Journalistforbund har mere end 40 overens-
komster, hvori der også indgår bestemmelser, om hvorledes arbejdsgiveren kan
udnytte ophavsretten i forskelligt omfang. Fælles for disse bestemmelser er at de
omhandler rettigheder, der udspringer af lønmodtagerforhold. Alle disse bestem-
melser hviler på en præmis om, at rettighedsbetalingen er momsfritaget, uanset
om rettighedsbetalingen falder på tidspunktet for arbejdets udførelse, senere, på
baggrund af en forhåndsafgivet accept eller senere selvstændigt afgivet accept.
I lovbemærkninger (p.14) står således:
”I det omfang kunstneren ikke er en afgiftspligtig person, f.eks.
fordi kunstneren ikke udøver selvstændig økonomisk virksomhed
ved oppebæring af indtægter fra ophavsrettigheder eller anses
som lønmodtager, vil kunstneren heller ikke blive påvirket af
forslaget. F.eks. hvis en kunstner i form af en skuespiller via kon-
trakt ikke har mulighed for at give tilladelse til eller nægte fremvis-
ninger af værker, men alene har en kontraktbaseret ret til yderli-
gere vederlag for dennes arbejdsindsats i forbindelse med genud-
sendelser af film i tv og i lignende situationer. Måtte der efterføl-
gende opstå en mulighed for kunstneren for at nægte fremvisning,
f.eks. fordi den kontraktbasererede ret er tidsbegrænset, vil en evt.
forlængelse af kontraktvilkårene, hvorefter der på ny meddeles li-
cens til rettighederne, kunne udgøre selvstændig økonomisk virk-
somhed.”
Det står for Dansk Journalistforbund uklart, i hvilken udstrækning en lønmodta-
ger ikke vil blive påvirket af lovforslaget, og det givne eksempel ovenfor synes
ikke at hjælpe til forståelsen. Uanset denne uklarhed så synes lovforslaget dog at
gå ind og pille ved balancerne i hidtidige overenskomster og praksis. Det finder
Dansk Journalistforbund problematisk. Nedenfor er typiske eksempler på hvorle-
des rettigheder indgår og håndteres i overenskomster og ansættelsesforhold.
Case - lønmodtager på dagbladsområdet:
Et medlem af DJ arbejder som kombineret fotograf og journalist
på et dagblad. Medlemmet er ansat og dermed omfattet af DJ’s
overenskomst med dagbladet. Overenskomsten indebærer, at med-
lemmet overdrager rettighederne til udnyttelsen af sine billeder og
artikler til dagblad til brug i printavisen og på nettet. Betalingen
for overdragelsen af disse rettigheder er en del af lønnen. Herud-
over er medlemmet omfattet af en lokalaftale om videreudnyttelse,
som er baseret på en rammeaftale mellem DJ og Danske Mediers
Arbejdsgiverforening. Ifølge denne modtager medlemmet en må-
nedlig ekstra betaling for dagbladets erhvervelse af rettighederne
til at videreudnytte medlemmets billeder og artikler på visse må-
der, fx hos andre medier. Medlemmet modtager rettighedsbetalin-
gen, uanset om dennes værker konkret er videreudnyttet. Medlem-
met kan også modtage en særskilt rettighedsbetaling, hvis dennes
værker konkret bliver anvendt i særudgivelse fra dagbladet, fx en
bog. Dagbladet kan iværksætte disse udnyttelser uden særskilt
3/5
samtykke fra medlemmet. Ønsker dagbladet at lade en kommerciel
eller politisk aktør udnytte medlemmets værk, kræver det dog et
særskilt samtykke fra medlemmet. Baggrunden for dette er, at
medlemmet på den måde kan sikre sin og den øvrige journalist-
stands troværdighed og integritet ved at modsætte sig, at dennes
billeder eller artikler ses i brug for kommercielle eller politiske in-
teresser. Medlemmet har heller ikke overdraget de rettigheder til
dagbladet, som forvaltes gennem Copydan. Det betyder, at med-
lemmet får betaling fra Copydan, hvis dennes værk er anvendt in-
den for en af Copydans aftaler. Det kan være, hvis medlemmets ar-
tikel har været anvendt i en eksamensopgave i folkeskolen.
Case - lønmodtager på TV-området
Et medlem af DJ arbejder som tv-tilrettelægger på en tv-station.
Medlemmet er ansat og dermed omfattet af DJ’s overenskomst
med TV-stationen. Overenskomsten indebærer, at medlemmet
overdrager rettighederne til udnyttelsen af sine værker til brug i
tv-stationens udsendelsesvirksomhed. Betalingen for overdragel-
sen af disse rettigheder er en del af lønnen. Herudover er medlem-
met omfattet af en aftale om videreudnyttelse mellem DJ og tv-sta-
tionen. Ifølge denne modtager DJ en årlig rundsum for tv-statio-
nens erhvervelse af rettighederne til at videreudnytte medlemmets
værker på visse måder, fx på tv-stationens internetsider. DJ forde-
ler efterfølgende rettighedsbetalingen til medlemmet og dennes
kolleger, uanset om dennes værker konkret er videreudnyttet.
Medlemmet kan også modtage en særskilt rettighedsbetaling, hvis
dennes værker konkret bliver anvendt i forbindelse med videre-
salg, fx til en tv-produktion hos et produktionsselskab.
DJ - fagforening eller forvaltningsselskab
Udover forhandlingsretten til at indgå overenskomster, overdrager ethvert med-
lem af forbundet eksklusivt forvaltningen af sine rettigheder efter ophavsretslo-
ven til forbundet. Dette sker i kraft af forbundets vedtægter. Denne adgang til for-
valtning kan forbundet aktivere efter beslutning i forbundets hovedbestyrelse. Så
længe forbundet ikke har aktiveret dette eksklusive mandat, kan medlemmet selv
råde over rettighederne - lige som forbundet kan råde over rettighederne på et
ikke eksklusivt grundlag. Formålet med denne adgang til at kunne forvalte med-
lemmernes rettigheder er at forbedre deres forhandlingsposition overfor stadig
større spillere på rettighedsmarkedet.
Det er afgørende vigtigt at Dansk Journalistforbund, uanset at forbundet har
denne adgang ikke anses som værende et forvaltningsselskab i lovforslagets for-
stand med den konsekvens at rettighedsbetalinger Dansk Journalistforbund
måtte være administrator på, anses som momspligtige.
Administrative konsekvenser
Indføres der en momspligt, forventer Dansk Journalistforbund, at det vil medføre
betydelige administrative konsekvenser for rettighedshaverne.
4/5
Dette vil ligeledes være gældende for forvaltningsselskaberne og Dansk Journa-
listforbund selv. Det vil medføre udgifter til ændringer af IT-systemer og øget lø-
bende administration. Dansk Journalistforbund er af den opfattelse, at lovbe-
mærkningernes afsnit om de økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet og borgerne ikke er retvisende. De administrative konsekvenser baga-
telliseres.
Økonomiske konsekvenser af lovforslaget
I lovbemærkningerne (p. 36) står der:
”For private forbrugere vil en pålæggelse af moms umiddelbart
medføre højere priser på tv-abonnementer. Dette skyldes, at en
lille del af prisen på forbrugeres tv-abonnementer er momsfrita-
get, da det anses som betaling for licens til intellektuelle ejendoms-
rettigheder, som tv-udbydere blot lægger ud for på forbrugernes
vegne. ”
Desuden står der (p.35):
”Pålæggelse af moms vurderes at medføre et merprovenu fra 2023
på ca. 200 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd eksklusiv virkning
for DR og andre public service kanaler. Merprovenuet kan overve-
jende henføres til, at der lægges moms på betaling for licens til in-
tellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med tv-abonnemen-
ter. En mindre andel af provenuet forventes at komme fra moms-
fritagne virksomheders indkøb af rettigheder.”
Skatteministeriet opfordres til at redegøre for, hvorledes dette merprovenu er
estimeret og oplyse, hvorvidt man har taget i betragtning, at en momspligt i stor
grad må formodes at medføre, at en del forbrugere helt annullerer deres Kabel-
TV abonnement eller i bedste fald nedgraderer det. I begge tilfælde med den kon-
sekvens at momspligten kommer til at betyde faldende indtægter til rettighedsha-
verne.
Hvis ovenstående estimat skulle vise sig at holde, så synes staten at være den ene-
ste, der er sikker på et provenu. Rettighedshaverne vil overordnet set få reduceret
vederlag og samtidigt blive påført betydelige administrative byrder.
Påvirkning af ret til dagpenge, pension, sociale ydelser mv.
Det er uklart hvorvidt en indførsel af momspligt med dertilhørende registrerings-
pligt vil påvirke rettighedshaverens adgang til f.eks. dagpenge, pension og sociale
ydelser. En eventuel momspligt bør ikke medføre ændringer i retten til disse, og
det bør afklares.
5/5
Andre høringssvar
For så vidt angår problematikker opstået som følge af en eventuel momspligt af
rettigheder hos forvaltningsorganisationer skal forbundet i det hele henvise til
høringssvar fra KODA, Copydan Verdens TV og Copydan Text & Node.
I øvrigt henvises også til høringssvaret fra Samrådet for Ophavsret.
Venlig hilsen
Dansk Journalistforbund
Christian Dølpher
Forhandlingskonsulent
Kære André Due Pomowski,
Dansk Komponistforening bakker op om Kodas høringssvar om forslag om ændring af momsloven.
Med venlig hilsen,
Juliana Hodkinson
www.komponistforeningen.dk
Begin forwarded message:
From: Dicle Duran Nielsen <ddn@koda.dk>
Subject: VS: J.nr. 2021-2113. Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af
momsloven mv. på vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB)
Date: 14. October 2021 at 14:57:20 CEST
To: Juliana Hodkinson <jh@komponistforeningen.dk>
T.o.
Fra: Dicle Duran Nielsen
Sendt: 14. oktober 2021 14:44
Til: 'André Due Pomowski' <ADP@skm.dk>
Cc: 'lovgivningogoekonomi@skm.dk' <lovgivningogoekonomi@skm.dk>
Emne: J.nr. 2021-2113. Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af momsloven mv. på
vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB)
Kære André Due Pomowski
Vedhæftet fremsender jeg høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af momsloven mv. på
vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB).
Venlig hilsen / Best regards
Dicle Duran Nielsen
Juridisk chef
Director of Legal
M: +45 31 14 61 99
ddn@koda.dk
Lautrupsgade 9
2100 København Ø
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen
kan indikere det.
T: +45 33 30 63 00
www.koda.dk
S. 1
Lydens Hus // Gl. Kongevej 11, 4. sal. // 1610 København V
sekretariat@dansklive.dk // (+45) 86 12 12 30 / www.dansklive.dk
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
12. oktober 2021
Fremsendt pr. e-mail til adp@skm.dk med kopi til lovgivningogoekonomi@skm.dk - j.nr. 2021-2113
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre love (alene
vedrørende forslaget til ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed)
Høringssvaret vedrører forslagets § 1, nr. 4, der er som følger: ”I § 13 stk. 1, nr. 7, indsættes som 2. pkt.:
»Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt
meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder.«” og forslagets § 14, stk. 4 om
ikrafttrædelsestidspunktet, der er som følger: ” Stk. 4. § 1, nr. 4, har virkning fra og med den 1. januar
2023.”
Danmark er et festivalland. I 2019 blev der solgt ca. 2,5 mio. billetter til festivaler og større koncerter.
Festivalerne ligger ofte uden for de store byer og er et stort aktiv for områdernes lokalsamfund. Ikke bare
fordi de er katalysator for aktivitet, men også fordi lokale foreninger henter indtægter ved at drive mad-
eller drikkeboder.
En lang række danske festivaler arrangeres for at samle midler ind til velgørende formål. De fleste kender
Roskilde Festival, men ca. 30 andre mindre festivaler uddeler årligt deres overskud til almennyttige formål.
Mange lokale, foreningsbaserede festivaler drives udelukkende af frivillige kræfter. Som en almennyttig
festival er man momsfritaget, da festivalerne uddeler deres overskud til velgørerne formål.
Gennemførsel af lovforslaget og indførsel af momsbetaling på rettighedsbetalinger vil have store
konsekvenser for især almennyttige festivaler. Festivaler der er på nuværende tidspunkt er kraftigt påvirket
af efterdønningerne af to års Covid-19-aflysninger.
Som momsfritaget organisation påvirkes økonomien omkring de enkelte arrangementer, hvis
rettighedsbetalinger pålægges moms. Det skyldes, at disse organisationer ikke har mulighed for at
fratrække købsmoms. Den økonomiske konsekvens er nævnt i forslaget på side 14, hvor følgende fremgår:
”Kunstnere bliver ikke umiddelbart berørt økonomisk i nogen af tilfældene. En pålæggelse af moms
vil dog blandt andet belaste virksomheder, foreninger samt private forbrugere, der ikke kan
fratrække deres købsmoms. F.eks. virksomheder og foreninger, der er momsfritaget, såsom den
finansielle sektor, tandlæger m.fl.”
Og videre på lovforslagets side 36 fremgår følgende om de økonomiske konsekvenser:
”Pålæggelsen af moms på licens til intellektuelle ejendomsrettigheder vil belaste momsfritagne
virksomheder og foreninger, der bruger sådanne rettigheder. F.eks. tandlægen der spiller musik
under tandbehandling, eller f.eks. privatskoler der via CopyDan betaler for licens til intellektuelle
ejendomsrettigheder. Her vil betalinger til rettigheder fremover blive pålagt moms, og de
momsfritagne virksomheder har ikke fradragsret for deres købsmoms. For momsfritaget
virksomheder må det forventes, at momsbetalingen for licens vil blive overvæltet i priserne og
S. 2
Lydens Hus // Gl. Kongevej 11, 4. sal. // 1610 København V
sekretariat@dansklive.dk // (+45) 86 12 12 30 / www.dansklive.dk
dermed i sidste ende betalt af forbrugerne. Tilsvarende gælder de fleste foreninger, som må
forventes at overvælte de øgede omkostninger i deres kontingenter.”
I forslaget er som eksempler kun nævnt den finansielle sektor, privatskole og tandlæger som de
virksomheder og foreninger, der økonomisk vil blive ramt af lovforslaget. Lovforslaget udelader helt at
nævne bl.a. de almennyttige foreninger, der ikke uden videre kan lægge den økonomiske byrde over på
slutforbrugeren.
Momsdelen af rettighedsbetalingen vil blive en udgift på linje med andre omkostninger og en vedtagelse af
forslaget vil betyde, at det bliver dyrere at lave festival. Konsekvensen af det vil være, at overskuddet, der
kan udloddes til velgørenhed, bliver mindre. Den sidstnævnte konsekvens er der ikke taget højde for i
lovforslaget.
En anden konsekvens af de højere omkostninger, der er forbundet med at imødekomme de nye afgiftskrav,
vil være, at festivalarrangører kan være nødsaget til at forhøje billetpriserne. En højere billetpris kan
påvirke festivalernes økonomi og eksistens, da gæsterne fravælger overhovedet af købe billetter. Dette vil
formentlig især være en udfordring for de mindre, frivilligt drevne festivaler i de tyndere befolkede dele af
landet. For disse arrangører gælder det, at økonomien omkring festivalerne allerede er skrøbelig.
Dansk Live finder derfor dette forslag yderst problematisk, og henstiller til:
1) at der indføres en undtagelse i lovforslaget, der fritager de momsfritagede festivaler og andre
momsfritagede organisationer.
2) alternativt, at man udskyder implementeringen af lovforslaget tilstrækkeligt, så festivalerne kan komme
på fode igen efter coronakrisen.
Livebranchen har under coronakrisen mistet 52% af omsætningen, og at pålægge momsfritagede festivaler
en så stor byrde lige nu, vil have uoverstigelige konsekvenser.
Dansk Live står naturligvis til rådighed med uddybende information hvis det er nødvendigt.
Med venlig hilsen
Esben Marcher
Sekretariatschef
Høringssvar fra Dansk Skuespillerforbund og Filmex vedr. ændring af momsloven, herunder
ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, j.nr. 2021-2113
Dansk Skuespillerforbund og Filmex takker for muligheden for at kommentere på
høringsmaterialet vedrørende ændring af momsloven. Lovforslaget indeholder en række
ændringer og justeringer. Dette høringssvar vedrører alene ændringerne i forhold til moms på
ophavsret.
Baggrundsoplysninger
Dansk Skuespillerforbund har ca. 2300 medlemmer, hvoraf størstedelen er skuespillere. Ved
indmeldelse i forbundet overdrager man som medlem en ikke-eksklusiv ret til forvaltning af ens
ophavsrettigheder til forbundet. Forbundet indgår på den baggrund aftaler og overenskomster på
vegne af medlemmerne, så de bevarer deres ret til at modtage rettighedsbetaling fra Filmex.
Filmex er en forvaltningsorganisation og modtager betaling for udnyttelse af audiovisuelle
produktioner (film, serier mv.) og udbetaler rettighedsmidler til alle, der medvirker i audiovisuelle
produktioner, såfremt deres præstation er omfattet af ophavsretslovens § 65, og såfremt de har
bevaret retten til betaling for den pågældende udnyttelse. Filmex fordeler således midler til både
medlemmer af skuespillerforbundet og til andre rettighedshavere, herunder arvinger til
medvirkende i audiovisuelle produktioner.
Skuespillere indgår i et større ’økosystem’, og deres løn og rettighedsbetaling er tæt forbundne og
fastsat under hensyntagen til samspillet med en række andre aktørers økonomiske forhold. En
vigtig faktor i dette samspil er det, der i daglig tale kaldes ’den danske rettighedsmodel’. Kort
fortalt går modellen ud på, at kunstneren – i dette tilfælde skuespilleren - kun i begrænset omfang
overdrager sine rettigheder i henhold til § 65 i ophavsretsloven til producenten af værket mod en
relativ lav, samlet betaling for arbejdsindsatsen og rettighederne. Til gengæld modtager
skuespilleren løbende betaling, når værket udnyttes. Det er et system, der har vist sig yderst
velfungerende for såvel kunstnere som producenter, og systemet er af helt central betydning det
høje produktions- og kvalitetsniveau i film- og tv-branchen i Danmark. Det er et system, der
løbende er udviklet og forfinet, og selv mindre ændringer vil kunne få indflydelse på hele
systemet.
Systemet er bygget op ud fra et grundprincip om, at der ikke er moms på ophavsret. Med
lovforslaget lægges der således op til en fundamental og gennemgribende ændring, som vil kunne
få fatale konsekvenser for hele produktionsmiljøet i Danmark og dermed for både danske
kunstnere og forbrugere.
Konsekvenser for kunstnerne
Ved indførelse af moms på ophavsrettigheder vil det betyde, at den enkelte kunstner løbende vil
skulle være opmærksomme på, om de har pligt til at lade sig momsregistrere og i hvilket omfang,
der vil skulle svares moms.
Skuespilleres arbejdsliv udgør for langt de flestes vedkommende en ’kludetæppeøkonomi’. Det vil
sige at mange medlemmers indkomst er sammensat af såvel A-indkomst og honorarer og for
nogens vedkommende også indtægter fra selvstændig virksomhed. Det er endvidere almindeligt at
indtægterne stammer fra 5-10 forskellige arbejdsgivere årligt, suppleret med indtægter fra én eller
flere forvaltningsorganisationer. Det er ikke usædvanligt, at rettighedsindtægten udgør cirka en
fjerdedel af de samlede indtægter.
Udover at holde øje med om rettighedsindtægterne overskrider bundgrænsen på kr. 50.000, vil
den enkelte skuespiller skulle holde øje med, hvilke rettighedsindtægter, der vil skulle tælles med,
idet rettighedsmidler, der udspringer af et kontraktforhold, hvor vedkommende anses for at være
lønmodtager, ikke skal tælles med. Det samme gælder den del af rettighedsmidlerne, der vedrører
kompensation for privatkopiering.
Det er naturligvis positivt, at det kun er visse rettighedsindtægter, der skal medregnes, men
forarbejdernes omtale af hvilke indtægter, der er omfattede, er uklare og svære at anvende i
praksis. Derudover er skuespilleres løn og rettighedsbetaling så tæt forbundne, at det ikke giver
mening at sondre mellem forskelige licensaftaler til det samme værk. Det bør derfor præciseres, at
alle rettighedsindtægter for udnyttelse af værker, der udspringer af aftaleforhold, hvor kunstneren
må anses for at være lønmodtager, ikke påvirkes af lovforslaget.
Det bemærkes endvidere, at såfremt bundgrænsen for momspligten hæves fra kr. 50.000 til kr.
300.000 svarende til momsregistreringsgrænsen for kunstneres førstegangssalg af kunstnerens
egne værker, vil ændringen få konsekvenser for langt færre skuespillere.
Udover de mange udfordringer med at overholde lovgivningen, vil der – forudsat forslaget
gennemføres – opstå utallige spørgsmål vedrørende samspillet med anden lovgivning. Her tænkes
der specielt på de udfordringer, der vil opstå for kunstnere – og ikke mindst arvinger til kunstnere -
der er modtagere af dagpenge, efterløn, pension eller andre sociale ydelser.
Endeligt fremstår lovforslagets bemærkninger om de økonomiske konsekvenser overfladiske og
uden hold i virkeligheden. Det forekommer således utænkeligt, at det ikke vil få større betydning,
at danske forbrugere vil opleve en fordyrelse af deres adgang til kulturelle produkter. Fx er
indtægter fra salg af tv-pakker en central indtægtskilde for skuespillere, og det er svært at
forestille sig, at det forhold at prisen på tv-pakker vil stige, ikke vil medføre at en del af
forbrugerne vil skifte deres tv-pakker ud til en mindre pakke eller helt opsiger deres abonnement.
Det er således forbundets bekymring, at en eventuel gennemførelse af forslaget vil medføre en
direkte indtægtsnedgang for dets medlemmer.
Konsekvenser for Filmex
For Filmex’ vedkommende vil ændringen betyde, at den hidtidige praksis hvor alle
rettighedshavernes indtægter er blevet indberettet til SKAT som B-indkomst, vil skulle indrettes, så
der tages hensyn til, at visse udbetalinger vil være momspligtige. Det vil få betydning for såvel
udbetalinger, bogføring og regnskabspraksis, og dermed medføre behov for tilretning af både de
eksisterende arbejdsgange og de nuværende it-systemer. Herudover vil der skulle opbygges helt
nye processer vedr. afregningsbilag.
Udover de praktiske og administrative konsekvenser vil der også opstå en række udfordringer i
forhold til Filmex’ forpligtelser i henhold til lov om kollektiv forvaltning. Hvordan vil Filmex fx skulle
forholde sig, hvis der er modtaget rettighedsmidler, der vil kunne udbetales inden for de fastsatte
frister i Lov om kollektiv forvaltning, men hvor beløbet overstiger grænsen for momspligt. Vil
Filmex så være forpligtet til at udbetale beløbet og indberette det som B-indkomst, eller vil
beløbet ikke kunne udbetales, før rettighedshaveren er momsregistreret? Lovforslaget indeholder
utallige af den type praktiske og juridiske uklarheder.
Opfordringer
Samlet set er det forbundets og Filmex’ opfattelse, at forslaget ikke er gennemarbejdet
tilstrækkeligt til, at der er grundlag for at træffe en kvalificeret politisk beslutning. Lovforslaget bør
derfor ikke fremmes i dets nuværende form. I stedet foreslås det, at:
• Der gennemføres en grundig analyse af konsekvenserne af indførelse af moms på
ophavsret
• Der udarbejdes præcise forarbejder og en vejledning, der gøres tilgængelig minimum 1 år
før ændringens ikrafttræden
• Det præciseres, at alle rettighedsindtægter for udnyttelse af værker, der udspringer af
aftaleforhold, hvor kunstneren må anses for at være lønmodtager, ikke er momspligtige
• Bundgrænsen for momspligt fastsættes til kr. 300.000 svarende til
momsregistreringsgrænsen ved kunstneres førstegangssalg af egne værker
• Det overvejes, om den særlige kunstnermoms på de facto 5 % kan overføres til
ophavsretsområdet
Udover ovenstående kommentarer henvises der til høringssvarene indsendt af Samrådet for
Ophavsret, Create Denmark og Copydan Verdens TV.
På forbundets vegne
Anna-Katrine Olsen
Anna-Katrine Olsen
Sekretariatschef
Tagensvej 85
DK-2200 København N
www.skuespillerforbundet.dk
+45 33 24 22 00 / +45 22 92 14 61
Tænk på miljøet før du printer denne mail
Branche- og arbejdsgiverorganisation
Farvergade 27, Opg. D, 1. sal, 1463 København K cb@danskteater.org
70 27 07 07
Dansk Teater
Formand
Lars Sennels
1
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
København, den 19. oktober 2021
Fremsendt pr. e-mail til adp@skm.dk med kopi til lovgivningogoekonomi@skm.dk - j.nr. 2021-2113
Dansk Teaters høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af momsloven og
forskellige andre love. Høringssvaret vedrører alene den del, der omhandler
ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed / rettighedslicenser.
Høringssvaret vedrører forslagets § 1, nr. 4 ”»Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af
patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt meddelelse af licenser vedrørende disse
rettigheder.«”
Dansk Teater er ikke uenige i forslagets intention om, at den meget store økonomi, der flyder
gennem diverse forvaltningsorganisationer (Koda, Gramex, Copy-Dan m.fl.), underlægges en
skattemæssig regulering. Vi er dog som brancheorganisation for de professionelt producerende
offentligt støttede teatre i Danmark, bekymrede for, at forslaget blot medfører endnu højere priser
for brugerne af de ophavsretligt beskyttede værker. Dansk Teater har f.eks. på vegne af teatrene
indgået licensaftaler med bl.a. Koda og Gramex om teatrenes brug af rettighedsbeskyttet musik
såvel i forestillinger, som baggrundsmusik og i foyer områder. En forhøjelse af prisen på disse
licenser f.eks. for brug af indspillet musik, der ikke kan fratrækkes i teatrenes begrænsede
momsregnskaber, vil alt andet lige betyde at der bliver produceret mindre scenekunst og dermed
engageres færre skuespillere, musikere m.v. på teatrene.
Dansk Teater skal derfor foreslå, at det overvejes at indsætte en klausul i den kommende
regulering af området således, at forvaltningsselskaberne ikke må vælte momsregningen over på
brugerne - f.eks. teatre – i den fremtidige prisfastsættelse af licenser.
Dansk Teater står selvfølgelig til rådighed, hvis der ønskes en uddybning af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Peter Mark Lundberg
Direktør, Dansk Teater
Branche- og arbejdsgiverorganisation
Farvergade 27, Opg. D, 1. sal, 1463 København K cb@danskteater.org
70 27 07 07
Dansk Teater
Formand
Lars Sennels
2
Uddrag af Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
”Det foreslås, at der indføres eksplicitte begrænsninger af momsfritagelsen for forfatter- og
komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed i momsloven. Det vil herefter fremgå eksplicit at
overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder leveret af kunstnere i overensstemmelse med
Skatteforvaltningens hidtidige praksis ikke er omfattet af momsfritagelsen samt at meddelelse af licenser
vedrørende disse rettigheder fremadrettet heller ikke er omfattet af momsfritagelsen. Begge former for
transaktioner anses som omfattet af momslovens anvendelsesområde. Levering af disse rettigheder vil
derfor være momspligtige.
Med forslaget skabes der gennemsigtighed i lovgivningen og samtidig sikres en materiel og sproglig
overensstemmelse med momssystemdirektivet.
Lovforslaget vil særligt have konsekvenser for behandlingen af meddelelse af licens vedrørende
ophavsrettigheder, der i dag ikke pålægges moms. Efter den forslåede ordning vil meddelelse af en hel eller
delvis brugsret i relation til f.eks. et ophavsretligt beskyttet værk være omfattet af begrebet »lignende
rettigheder« og derfor blive momspligtigt.
Momspålæggelsen af meddelelse af licens medfører, at forvaltningsorganisationer, forlag og kunstnere skal
lægge moms på salg af en licens vedrørende ophavsrettigheder og andre intellektuelle ejendomsrettigheder,
f.eks. når en forvaltningsorganisation (eksempelvis KODA) giver en virksomhed licens til at spille musik for
virksomhedens kunder. Virksomheden vil dog kunne fradrage momsen, og momsen vil derved ikke belaste
virksomheden økonomisk. Kunstnere bliver ikke umiddelbart berørt økonomisk i nogen af tilfældene. En
pålæggelse af moms vil dog blandt andet belaste virksomheder, foreninger samt private forbrugere, der ikke
kan fratrække deres købsmoms. F.eks. virksomheder og foreninger, der er momsfritaget, såsom den
finansielle sektor, tandlæger m.fl.
Pålæggelsen af moms på licens til intellektuelle ejendomsrettigheder vil belaste momsfritagne virksomheder
og foreninger, der bruger sådanne rettigheder. F.eks. tandlægen der spiller musik under tandbehandling,
eller f.eks. privatskoler der via CopyDan betaler for licens til intellektuelle ejendomsrettigheder. Her vil
betalinger til rettigheder fremover blive pålagt moms, og de momsfritagne virksomheder har ikke fradragsret
for deres købsmoms. For momsfritaget virksomheder må det forventes, at momsbetalingen for licens vil blive
overvæltet i priserne og dermed i sidste ende betalt af forbrugerne.
Danmark udnytter muligheden til at momsfritage forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk
virksomhed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 7. Momsfritagelsen omfatter blandt andet ydelser leveret af
kunstnere såsom musikere, men også foredragsvirksomhed kan være omfattet. Momsfritagelsen for
forfattere, komponister og andre kunstnere gælder for ydelser leveret af kunstnere til arrangører af kulturelle
aktiviteter m.v. Momsfritagelsen for arrangørernes aktiviteter findes i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.
Momsfritagelsen for forfattere, komponister og andre kunstnere kan også finde anvendelse på ydelser
leveret til virksomheder, hvis aktiviteter ikke er momsfritagne. Det gælder f.eks. koncertarrangører
og teatre. Derimod finder fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 7, ikke anvendelse i tilfælde, hvor kunstneren selv er
arrangør af en kulturel aktivitet
I overensstemmelse med momssystemdirektivet omfatter momslovens momsfritagelse efter
Skatteforvaltningens praksis ikke overdragelse af ejerskab til patenter, varemærker og lignende rettigheder.
En sådan direktivkonform fortolkning har dog ikke fundet anvendelse på Skatteforvaltningens praksis i
forbindelse med meddelelse af licens vedrørende ophavsrettigheder leveret af kunstnere, der i henhold til
Skatteforvaltningens praksis i dag er momsfritaget.”
Skatteministeriet
lovgivningogoekonomi@skm.dk
cc: adp@skm.dk;
Den 14. oktober 2021
Høringsvar til udkast til forslag om ændring af momsloven og forskellige andre
love (Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms,
momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af momsreglerne om
undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for visse
punktafgifter m.v.) (J.nr. 2021-2113)
Skatteministeriet har den 17. september 2021 sendt udkast til lovforslaget i høring.
Forslaget har været behandlet i Danmarks Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som
Danske Advokaters skattefagudvalg.
Danske Advokater har følgende bemærkninger til forslaget:
Ændringer af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed
Med momslovens § 13, stk. 1, nr. 7 udnytter Danmark i dag en stand-still klausul, hvorefter
forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed er fritaget for moms.
Der er ligeledes momsfrihed for kunstnere og de kollektive forvaltere når:
(1) den kollektive forvalter opkræver midler, og
(2) fordeler disse til rettighedshavere
Denne praksis ændres dog som følge af Domstolenes afgørelse af 21. januar 2021, i sag C-
501/19, UCMR, hvor Domstolene slår fast, at kollektive forvaltere skal anses for at købe og
videresælge rettigheder i momsmæssig henseende.
Derfor foreslår Skatteministeriet, at der i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7 indsættes som 2. pkt.:
»Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af patenter, varemærker og lignende
rettigheder, samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder«.
Ændringen foreslås at træde i kraft den 1. januar 2023.
Bemærkninger til lovforslag om ændring af momsreglerne om kunstnerisk
virksomhed m.v.
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2021-032236
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
2/4
Med ændring i praksis såvel som i momsloven vil kunstnere anses for at levere en momspligtig
ydelse til de kollektive forvaltere hver gang, de modtager en betaling fra forvalteren.
På samme måde vil den kollektive forvalter anses for at levere en momspligtig ydelse hver
gang, denne modtager betaling fra kunder eller samarbejdsorganisationer.
Det betyder helt praktisk, at kunstnere ved modtagelse af beløb skal betale salgsmoms
svarende til 25% af det beløb, der hidtil blev opnået. Det kræver, at den kollektive forvalter
udbetaler 25% yderligere til kunstneren. (ovenstående gælder for samtlige kunstnere, som har
en årlig momspligtig omsætning over kr. 50.000, eller som har ladet sig frivilligt registrere).
Vi er enige med Skatteministeriet i, at den kollektive forvalter kan fradrage momsen, når der
modtages en formfuldendt faktura fra kunstneren. Vi er dog ikke enige i, at der ikke opstår en
økonomisk konsekvens.
Denne foreslåede praksis må formodes at skabe en del administrative problemstillinger
grundet antallet af kunstnere, antallet af udbetalinger og verifikation af kunstnerens
afgiftsmæssige status mv.
Det synes derfor oplagt, at de kollektive forvaltere vil forsøge at mitigere de administrative
problemer ved brug af afregningsbilag (hvor forvalteren skaber sin egen købsfaktura). Også
her vil der fortsat være tale om mange tusinde transaktioner hver måned, og hver enkelt
transaktion kan udfordres af kunstneren.
Hertil kommer, at den kollektive forvalter skal indføre procedurer for løbende tjek af hver
enkelt kunstners momsnummer.
Derfor foreslår Danske Advokater, at registreringsgrænsen for meddelelse af licenser
vedrørende rettigheder omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7 justeres således, at det kun er
kunstnerisk virksomhed med en væsentlig omsætning, som har pligt til at lade sig registrere og
afregne moms.
Det foreslås ligeledes, at der indføres en ”udvidet” omvendt betalingspligt for meddelelse af
licens (som kendes fra andre industriers indenlandske transaktioner, jf. momslovens § 46, stk.
1, nr. 6-10).
Vejledning bør udarbejdes inden ikrafttrædelse
Skatteministeriet bør afsætte mere tid til Skattestyrelsens udarbejdelse af retningslinjer, før
ændringerne træder i kræft.
Det er således uklart, om en kollektiv forvalter skal anse modtagere af betalinger som
afgiftspligtige personer i alle situationer. Det gælder f.eks. i situationer, hvor et bo (som
arvtager) blot udøver sin ejendomsret, men ikke driver en økonomisk virksomhed i
momsmæssig henseende.
Vi foreslår ligeledes, at Skattestyrelsen klart tilkendegiver, hvordan kollektive forvaltere
forventes at undersøge kunstneres afgiftspligtige status, således at en sikker praksis kan
implementeres.
Endelig bemærker vi, at de kollektive forvaltere opkræver betalinger fra udlandet. Vi foreslår
derfor, at der udarbejdes klare regler med en redegørelse for, hvordan den
momspligtige/momsfrie andel beregnes i praksis, jf. momslovens § 16, stk. 2 og § 21 d, stk. 1,
nr. 1) om det momsmæssige leveringssted.
Derfor synes den foreslåede ikrafttrædelse for optimistisk og bør have reference til en eventuel
opdatering af den juridiske vejledning + 12 måneder.
3/4
Ændringer af momsreglerne om undervisning
Skatteministeriet foreslår at der i § 13, stk. 1, nr. 3, indsættes efter 1. pkt.
»Fritaget er endvidere privattimer giver af undervisere på skole- eller universitetsniveau«
Skatteministeriet tilføjer at momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra j, momsfritager
privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau. Denne momsfritagelse
gælder alle, der giver privattimerne, og er således ikke begrænset til, at de personer, der giver
privattimer, skal være offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af
medlemsstaten. Bestemmelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra j, om at
privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau er momsfritaget, er i
henhold til praksis indfortolket i den gældende momsfritagelse for undervisning i § 13, stk. 1,
nr. 3.
Danske Advokater er positive overfor tilføjelsen til § 13, stk. 1, nr. 3.
Til gengæld giver Skatteministeriets bemærkninger på side 27ff visse bekymringer.
Efter gældende dansk praksis er f.eks. undervisning i sprog, musik, legemsøvelser,
håndarbejde og tegning, blevet anset for skoleundervisning og omfattet af momsfritagelsen i
nr. 3.
Det følger af afsnit 2.7.1 at det er Skatteministeriets opfattelse, at
” den hidtil gældende danske fortolkning af, hvad der anses for >>skoleundervisning<< (…)
er blevet underkendt af EU-Domstolen i sag C-449/17.”
”EU-Domstolens fortolkning af momsfritagelsen for undervisning, herunder hvad der
kendetegnes ”skoleundervisning” skal afspejles i den danske fortolkning af
direktivbestemmelsen.
Dommen kræver ikke lovændring, men alene en ændring af praksis, der foretages af
Skatteforvaltningen. Praksisændringen vil indsnævre momsfritagelsen og medføre, at nogle
udbydere af undervisning går fra at levere momsfri undervisning til at levere momspligtig
undervisning, idet undervisningen ikke længere anses for at være ”skoleundervisning”
Skatteministeriet henviser i forlængelse heraf til SKM2021.121.VLR, hvor retten anerkendte, at
private motionscentres ydelser til private i form af undervisning i legemsøvelser er
momsfritaget, såfremt ydelserne indeholder et væsentligt element af undervisning.
Vi bemærker, at det er uklart i hvilket omfang EU-dommen vil medføre en begrænsning af den
nuværende praksis omkring momsfritagelsen i nr. 3 og dermed medføre at undervisning bliver
momspligtig. Den nævnte EU-afgørelse konkluderer alene, at undervisning i at køre bil er for
specifikt og snævert til at være omfattet af fritagelsen.
Det samme er ikke nødvendigvis gælden for legemsøvelser. Hertil kommer, at lovgiver
specifikt har ønsket at fritage legemsøvelser i bred forstand. Det følger blandt andet af
betænkningen fra 1978 hvor undervisning i legemsøvelser eksemplificeres ved gymnastik,
afspænding, yoga, dans og helsesport.
Derfor bør en ændring af praksis på dette område belyses grundigt, ligesom de relevante
interessenter bør have adgang til høring. Af samme grund bør en ændring af momsfritagelsen
som minimum ske gennem et styresignal.
4/4
Med venlig hilsen
Christian Aasmul Jacobsen Mario Fernandez
Juridisk konsulent Danmarks Skatteadvokater
Danske Advokater
caj@danskeadvokater.dk
1
Skatteministeriet
adp@skm
cc lovgivningogoekonomi@skm.dk
15. oktober 2021
Høringssvar om ændring af momsloven, j.nr. 2021-2113
Danske Dramatikere har følgende bemærkninger til Skatteministeriets lovudkast. Høringssvaret drejer sig
om lovudkastets § 1, nr. 4, om moms på ophavsretsvederlag.
EU-domstolens praksis skal naturligvis respekteres, men samtidig er det afgørende at have for øje, at
indførelse af moms på ophavsretsvederlag vil have store konsekvenser for hele den kunstneriske branche,
herunder på organisationen Danske Dramatikere, dens medlemmer og manuskriptforfattere og
dramatikere i øvrigt. Det endda i en tid, hvor selvsamme branche har lidt stort under Covid-19 epidemien.
Der er tale om et komplekst område, hvor alle branchens parter de sidste 50 år har indrettet sig efter, at
der var momsfrihed på området, og hvor det vil tage tid at forberede eventuelle ændringer i lovgivningen.
En lovændring vil påvirke kulturlivets økonomi betragteligt, og en forhastet proces vil være decideret
ødelæggende for dele af branchen. Derfor er det helt afgørende, at der udvises rettidig omhu, og at der
foretages de nødvendige og grundige undersøgelser i tæt samarbejde med relevante parter i branchen,
som vi også tidligere har efterspurgt.
Der er pt. følgende flow af ophavsretsvederlag gennem forbundet.
• Forbundet har eneret til at forhandle kontrakter om opførelser af medlemmernes dramatiske
værker på teatre. Samme eneforhandlingsret gælder for medlemmernes oversættelser af
dramatiske værker til teatre. Samtlige indtægter indbetales således til forbundet, som ubeskåret
videreudbetaler disse til det pågældende medlem.
• Forbundet udbetaler endvidere vederlag, som udbetales via Copydan Verdens TV og andre
Copydan foreninger. Forbundet videreudbetaler rettighedsvederlagene til ophavsmændene (såvel
til medlemmer som til ikke-medlemmer) mod en beskeden administrationsprocent, som
forelægges for og godkendes af generalforsamlingen.
• Forbundet udbetaler ligeledes manuskriptforfatternes andel af de vederlag, som udbetales af TV 2
iht. den såkaldte TV 2 Play-aftale.
• Med etableringen af Create Denmark løber royalties og anden rettighedsbetaling igennem såvel
Create Denmark som forbundet, som herefter videreudbetaler til rettighedshaverne. På samme
måde udbetales royalties til manuskriptforfattere på DR produktioner i overensstemmelse med
Rammeaftalen mellem DR og Danske Dramatikere.
2
Danske Dramatikere har gennem det sidste års tid sammen med andre organisationer rejst en lang række
spørgsmål til Skatteministeriet om den planlagte indførelse af moms, men vi oplever ikke, at vi er blevet
hørt. Også efter udsendelse af høringsudkastet har vi en lang række spørgsmål, som vi er nødt til at finde
svar og løsninger på, inden lovændringen kan gennemføres. Nogle af vores spørgsmål er følgende:
• Hvilke konsekvenser vil lovforslaget få for en organisation som Danske Dramatikere, der med
hensyn til ophavsretsvederlag er et mellemled mellem de kollektive forvaltningsorganisationer
(Copydan Verdens TV og øvrige Copydan foreninger) og de enkelte rettighedshavere? Dette er ikke
berørt i lovbemærkningerne.
• Vil prisstigningen for tv-forbrugerne – en ekstra moms i størrelsen 200-300 mio. kr. årligt for kabel-
tv-abonnementer, dvs. en ekstra underholdningsafgift – have afledte konsekvenser for
manuskriptforfattere og andre rettighedshavere, for hvem vederlag på dette område er afgørende
for muligheden for at kunne leve af deres kreative virksomhed og dermed for, at de kan bidrage til
skabelsen af nye danske audiovisuelle og audio produktioner? Risikerer rettighedsindtægterne med
andre ord at blive mindre, når forbrugerne skal betale mere?
• Vil organisationens kontingentopkrævninger fremover også blive momsbelagt?
• Hvordan skal Danske Dramatikere håndtere den situation, at vi over for de individuelle
rettighedshavere udbetaler såvel kabelmidler, der er momsbelagte, og blankmediemidler, der er
momsfrie (måske med undtagelse af udgifterne til administration heraf)?
• Hvordan skal vi kunne vide, om en ophavsmand har oprettet et cvr-nummer og er blevet
momsregistreret, uden at vi vil skulle rette en manuel og tidskrævende forespørgsel til de enkelte
ophavsmænd?
• Hvordan skal forbundet og dets medlemmer håndtere den situation, at man ved udbetaling af
beløb under 50.000 kr. ikke kan vide, om beløbsmodtageren gennem udbetalinger fra
ophavsretsvederlag fra andre organisationer overskrider grænsen på 50.000 kr. med deraf følgende
fremadrettet momspligt?
• Er Skattestyrelsen gearet til at håndtere spørgsmål fra titusinder af kunstnere – herunder vores
medlemmer – om, hvordan de skal håndtere momsspørgsmålet i forbindelse med individuelle
kontrakter, der giver et samlet honorar for såvel en momsfri kunstnerisk virksomhed og en
momsbelagt overdragelse/licensering af ophavsrettigheder, herunder i hvilket omfang der skal
anvendes splitmoms?
Ved indførelse af momspligt skal Danske Dramatikere foretage massive investeringer i it-systemer,
administrative systemer m.v., herunder indførelse af systemer til at håndtere mange tusinder
afregningsbilag årligt. Der vil, ikke mindst i den indledende fase, være masser af bøvl, fejl og tvivl. For de
enkelte manuskriptforfattere og dramatikere vil konsekvensen også være øget bureaukrati og i mange
tilfælde behov for revisorbistand til momsregnskaber, en udgift, der betyder mindre at leve af for
kunstnerne. Disse administrative og økonomiske konsekvenser er på ingen måde reflekteret i
konsekvensskemaet på s. 42 i lovudkastet om de administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne
(herunder kunstnerne); angivelsen af udgifter på henholdsvis 4 mio. kr. og 0 kr. ligger meget langt fra
virkeligheden.
3
Det er vigtigt, at en eventuel lovændring indføres under hensyntagen til proportionalitetsprincipper og at
man i den forbindelse også skeler til, hvordan andre EU-lande, som har indført moms på området, har
håndteret det i praksis. Skatteministeriets opfattelse om, at der er en EU-retlig forpligtelse på dette område
må knytte sig til spørgsmålet om, hvorvidt der er momspligt eller momsfrihed, men vel ikke til, hvordan og
hvorledes denne momspligt i praksis indføres?
Selv de EU-lande, der har indført moms på området, har indført lempeligere løsninger end dét, som
Skatteministeriet lægger op til. Eksempelvis har flere EU-lande lavere momssatser på rettighedsbetalinger
end på andre områder. I Danmark har vi en tilsvarende særlig ordning i momslovens § 48, stk. 2 nr. 2 om
kunstneres førstegangssalg af egne kunstværker. Her anvendes en væsentlig højere bundgrænse på
300.000 kr., og derudover beregnes momsbeløbet ud fra et reduceret momsgrundlag på 20% af det
sædvanlige momsgrundlag, jf. momslovens § 30, stk. 4.
Danske Dramatikere vil derfor særligt opfordre til, at Skatteministeriet undersøger muligheden for, at man
kan indføre eventuelle ændringer med en lavere momssats eller reduceret momsgrundlag samt en højere
bundgrænse på området for kunstnerisk virksomhed.
Samlet vil Danske Dramatikere opfordre Skatteministeriet til, at konsekvenserne af indførelse af moms på
ophavsretsvederlag bliver analyseret nærmere og som følge heraf udsætte fremsættelsen af lovforslaget,
alternativt udsætte ikrafttræden yderligere ud over den frist på et år, der lægges op til i lovudkastet.
Vi støtter desuden op om høringssvarene fra Samrådet for Ophavsret, Copydan Verdens TV og Create
Denmark.
Med venlig hilsen
Christina Bergholdt Knudsen, direktør
Danske Dramatikere
Linnésgade 25, 2.
1361 København K
Tlf. 33454035
Skatteministeriet
att. André Due Pomowski adp@skm.dk
lovgivningogoekonomi@skm.dk
14. oktober 2021
SB-009-057c
Høring af lovforslag om ændring af momsloven om kunstnerisk virksomhed
m.m. SKM j.nr. 2021-2113
Danske Forlag takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til lovforslag om æn-
dring af momsloven om kunstnerisk virksomhed m.m. Vi skal dog indledningsvis beklage den korte
høringsfrist samt manglende forudgående inddragelse.
Lovforslaget vil indebære betydelige administrative og hermed forbundne økonomiske byrder for
forfattere og forlag, da forslaget betyder en fundamental ændring af den proces, som i dag prakti-
seres, hvor vederlag til forfattere fra forlag for kunstnerisk virksomhed ikke tillægges moms. Det er
vores bekymring, at ændringen kan få den betydning, at forfattere opgiver deres forfatteraktivite-
ter, og at de øgede omkostninger hos forlagene betyder færre udgivelser. Dermed kan lovforslaget
i sidste ende få betydning for bredden i dansk litteratur.
For at afbøde de alvorlige konsekvenser for bogbranchen opfordrer vi særligt til:
➢ at registreringsgrænsen flyttes fra de nuværende 50.000 kr. til 300.000 kr.
➢ at lovforslaget får en bestemmelse om, at der skal igangsættes en proces, hvor der kom-
mer en tæt dialog med branchen om mulighederne for administrative forenklinger samt
kommunikation til de mange små forlag og forfattere, som vil blive berørt af lovforslaget
➢ at tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. januar 2023 udsættes med 2 år eller alterna-
tivt, at det overlades til Skatteministeriet at fastsætte en ikrafttrædelsesdato, dog således
at loven tidligst træder i kraft den 1. januar 2024.
Praksis i dag
I Den Juridiske Vejledning (2018) pkt. D.A.5.7.2 om momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, står der bl.a., at
”Når en kunstner indgår en aftale med fx et forlag, er det en konkret vurdering, om kunstneren har
indgået en aftale om salg af ophavsrettigheden eller kunstneren har indgået en forvaltningsaftale
2
…. .Beholder forlaget en procentdel af udbetalte royalties fra tredjemand, er det kunstnerens beta-
ling for forlagets administrationsydelse til kunstneren. Kunstneren er altså stadig indehaver af op-
havsretten og er den, som leverer en momsfritaget kunstnerisk ydelse mod betaling af royalties m.v.”
Medlemmer af Danske Forlag har tillige oplyst, at medarbejdere hos SKAT i konkrete tilfælde på
(uformel) forespørgsel har tilkendegivet, at ydelserne er momsfritaget.
På den baggrund har det været forlagenes forståelse, at forfatteres ydelser skal behandles som
momsfritaget kunstnerisk ydelse, og der er blevet administreret i overensstemmelse hermed. Den
samme præmis har gjort sig gældende for bl.a. litterære oversættere og bogillustratorer. Når der
herefter anvendes betegnelsen "forfattere", omfatter det dermed som udgangspunkt også litterære
oversættere og bogillustratorer, samt andre leverandører af ydelser med kunstnerisk/redaktionel fri-
hed.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det fremgår af lovforslagets side 43, at forslaget ingen administrative konsekvenser har for er-
hvervslivet. Dette er ikke korrekt.
Da forlagene har indrettet deres administrative systemer og praksisser i overensstemmelse med
ovenstående forståelse af SKATs praksis og udtalelser, vil der være væsentlige administrative og
ressourcekrævende omkostninger forbundet med den i loven beskrevne ændring. Dertil kommer,
at den nye ordning med moms på forfattervederlag vil være væsentlig mere vanskelig at håndtere
både for forlag og forfattere. For så vidt angår konsekvenserne for forfatterne henvises til hørings-
svar fra Dansk Forfatterforening. I praksis vil lovforslaget betyde, at der på forlagene skal ansættes
ekstra medarbejdere til at administrere ordningen, således at man kan håndtere den omfattende
ekstra administration ved momsbehandling og i forbindelse med indberetning til SKAT kan adskille
de almindelige ydelser fra de momspligtige kunstneriske ydelser.
For at give et indblik i antallet af transaktioner, kan som eksempel nævnes, at tre af Danske Forlags
største medlemmer (Gyldendal, L&R og JP/Politikens Forlag), oplyser, at de i 2020 tilsammen havde
ca. 47.000 transaktioner med udbetalinger til forfattere. 90 % af disse udbetalinger var under
5.000 kr.
For at belyse de konkrete administrative konsekvenser for forlagene kan det eksempelvis nævnes,
at Gyldendal estimerer de øgede årlige administrative ressourcer i størrelsesorden 1,5-2 mio. kr.
samt en engangsinvestering til it-udvikling i størrelsesordenen 1-2 mio. kr. Forlaget Lindhardt og
Ringhof estimerer årlige ekstraressourcer på ca. 500.000 kr. og engangsinvesteringer til it-udvikling
på ca. 1 mio. kr., og JP/Politikens Forlag estimere en engangsomkostning på 100.000 kr. og årlige
ekstraudgifter på ca. 800.000 kr.
I lovforslagets side 37, 2. afsnit står der; ”Området for Bedre Regulering – Erhvervsstyrelsen vurde-
rer, at lovforslaget for så vidt angår justering af reglerne for kunstnerisk virksomhed medfører ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af momspligten for rettighedshavende
3
kunstnere i forhold til udarbejdelse og indberetning af momsregnskab. Disse konsekvenser vurde-
res at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere”.
Som det fremgår, vil de administrative økonomiske konsekvenser alene for bogbranchen overstige
4 mio. kr., så SKAT opfordres til at lave nye beregninger.
Ikrafttrædelsestidspunkt bør udskydes, og dialog bør gennemføres mellem SKAT og de relevante
organisationer om administrative forenklinger og kommunikation
Det fremgår af lovforslagets § 14 stk. 4, at forslaget har virkning fra og med den 1. januar 2023.
Danske Forlag opfordrer til, at forslaget tidligst har virkning fra og med den 1. januar 2025. Alterna-
tivt, at det overlades til Skatteministeriet at fastsætte en ikrafttrædelsesdato, dog således at loven
tidligst træder i kraft den 1. januar 2024.
Det skyldes, at forlagene ikke forventer at kunne nå at have de pålagte omfangsrige systemændrin-
ger klar til 1. januar 2023. Dertil kommer, at forlagene står overfor at skulle foretage andre æn-
dringer af deres administrative processer og IT-systemer i overensstemmelse med DSM-direktivets
bestemmelser om transparens i kontrakter mellem ophavsmænd og udgivere. Kulturministeriet
har i mail af 24. september 2021 oplyst, at de relevante bestemmelser i DSM-direktivet først for-
ventes gennemført ved en ændring af ophavsretsloven, som fremsættes i Folketinget i efteråret
2022. Først herefter vil forlagene kunne iværksætte de påkrævede administrative og systemmæs-
sige ændringer, og dermed er det helt urealistisk, at implementeringen kan være gennemført pr. 1.
januar 2023. Det vil være samfundsmæssigt ressourcespild, hvis forlagene først skal ændre syste-
merne i overensstemmelse med momsdirektivet og derefter foretage nye ændringer i overens-
stemmelse med DSM-direktivet. Vi opfordrer derfor til, at ikrafttrædelsestidspunktet også fastsæt-
tes under hensyntagen til den udskudte implementering af DSM-direktivet.
En udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet vil herudover muliggøre, at der indledes en grundig og
afdækkende dialog mellem SKAT og de relevante organisationer om, hvordan de administrative
konsekvenser kan lempes ved at lave administrative forenklinger, ligesom SKAT kan bistå med at
iværksætte en kommunikativ indsats overfor særligt forfatterne, således at de mange henvendel-
ser, som forslaget ellers må forventes at afstedkomme til SKAT fra såvel forfattere som forlag, kan
begrænses. For yderligere uddybning henvises til høringssvar fra Dansk Forfatterforening.
Opfordring til ændringer i momslovens § 48
Det havde været en stor administrativ fordel, hvis de nugældende regler var blevet bevaret, men
Danske Forlag forstår, at SKAT lægger til grund, at ændringen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, er
nødvendiggjort af fortolkningen af EU’s momsdirektiver.
Danske Forlag opfordrer til, at det afdækkes, om der er andre muligheder for at afbøde de ekstra-
ordinære administrative byrder og økonomiske omkostninger, som forfattere og forlag vil blive
4
ramt af som følge af ændringen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, og peger for indeværende på føl-
gende:
Forhøjelse af registreringsgrænsen (§ 48)
Vi har noteret, at momslovens § 48, stk. 2 indeholder differentierede bundgrænser for hhv. blindes
salg af varer og ydelser (170.000 kr. årligt) og kunstneres førstegangssalg af egne kunstgenstande
(300.000 kr.). Vi opfordrer til, at der indsættes en særlig registreringsgrænse for forfattervirksom-
hed inspireret af de to andre regler, således at § 48, stk. 2 nr. 3 får følgende ordlyd:
”Stk. 2. Der skal ikke ske registrering og betales afgift af
…..
3) indtægter fra forfattervirksomhed, jf. § 13, stk. 1, nr. 7, når indtægterne hverken i det løbende
eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr. Der skal alene betales afgift af det salg,
som finder sted efter registreringspligtens indtræden.”
En forhøjelse af registreringsgrænsen vil betyde en lettelse af de administrative byrder for mange
forfattere samt arvinger, som ikke ønsker en momsregistrering. Der henvises til en uddybning i Dansk
Forfatterforenings høringssvar.
Registreringspligtens indtræden (§ 48)
Uforudsigeligheden ift. hvornår forfatteren overstiger bundgrænsen, er identificeret som et stort
problem i forhold til ændringen både hos ophavsmændene og deres aftaleparter. For at lette de
administrative udfordringer foreslår vi flg. tilføjelse til momslovens § 48, stk. 1 (markeret med kur-
siv), som er inspireret af formuleringerne om afgiftspligtens indtræden i § 48, stk. 2, nr. 2:
”§ 48, stk. 1. Afgiftspligtige personer etableret her i landet skal uanset § 47, stk. 1, ikke registreres
og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt, hverken i
det løbende eller i det foregående kalenderår. Der skal alene betales afgift af det salg, som finder
sted efter registreringspligtens indtræden…...”
En sådan ændring, hvor perioden fastlægges til en bestemt, tilbagevendende periode og en fast ind-
træden af registreringspligten, vil medføre en langt større forudsigelighed både for ophavsmændene
og deres aftaleparter. Det vil også have en positiv effekt ift. korrekt momsregistrering (compliance)
og dermed nedsætte behovet for interaktion fra Skattemyndighedernes side.
Behov for tilsagn om den korrekte behandling af faktureringsprocessen
Lovudkastet efterlader tvivl hos forlagene om den fremtidige korrekte behandling af fakturerings-
processen. Danske Forlag opfordrer til, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som afdækker mulig-
hederne for administrative forenklinger. Forlagene har f.eks. behov for at få præciseret, at neden-
stående praktiske forvaltning vil være i overensstemmelse med loven:
5
Det er den enkelte ophavsmand, der har ansvaret for, hvornår momspligten indtræder, og det er
ophavsmanden, der er ansvarlig for korrekt momsbehandling af egne leverancer.
Forlaget gør generelt ophavsmændene opmærksom på, at ydelserne som udgangspunkt er moms-
pligtige, og at den enkelte ophavsmand skal momsregistreres, hvis vedkommende tjener over den
fastsatte bundgrænse på x kr. på 12 måneder.
Forlaget beder ophavsmændene om at holde forlaget orienteret om ophavsmændenes aktuelle
momsstatus.
Forlaget skal til enhver tid kunne basere momsbehandlingen på den momsstatus, forlaget på beta-
lingstidspunktet har oplysning om (modtaget tidligere fra den enkelte ophavsmand), da forlaget
ikke kan gennemføre en kontrol hos den individuelle ophavsmand før hver udbetaling.
Hvis forlaget har fået oplyst, at vederlaget skal pålægges moms, er forlaget dermed også berettiget
til at fradrage momsen.
Forlaget skal kunne udbetale alle de enkeltstående rettighedsvederlag, som ligger under den fast-
satte bundgrænse på x kr. som ikke-momsbelagt, medmindre forlaget på betalingstidspunktet har
fået oplyst, at ophavsmanden er momsregistreret, idet forlaget henholder sig til den information
om momsstatus, som forlaget har til rådighed.
Ved udbetalinger af enkeltbeløb over den fastsatte bundgrænse på x kr. til en modtager, der ikke
efter forlagets kendskab er momsregistreret, tilbageholder forlaget midlertidigt beløbet og anmo-
der om oplysning om momsstatus og korrekt momsbehandling.
Det vil aldrig blive forlagets ansvar at kontrollere, om der er indtrådt momspligt for en ophavs-
mand. Dette gælder uanset at løbende udbetalinger fra forlaget inden for den fastsatte periode for
opgørelse mhp. indtræden af momspligt samlet overstiger den fastsatte bundgrænse på x kr.
I de tilfælde hvor ophavsmanden har oplyst, at vederlag skal pålægges moms, eller den enkelte ud-
betaling overstiger den fastsatte bundgrænse på x kr., udsender forlaget information til ophavs-
manden om beløbet til betaling med moms eller alternativt Self Billing faktura og beder om at
modtage en faktura eller bekræftelse på Self Billing fakturaen. Beløb udbetales først efter modta-
gelse af faktura/godkendelse af Self Billing faktura. Forlaget er ikke forpligtet til derudover at rykke
modtagere af momsbelagte rettighedsvederlag for faktura / godkendelse af Self Billing-faktura.
Beløb under den fastsatte bundgrænse på x kr. udbetalt uden moms, som modtageren efterføl-
gende meddeler, skulle være udbetalt med moms (korrekte momsstatus var ikke meddelt inden
udbetaling), kan forlaget være nødt til at korrigere hos SKAT, ligesom selve udbetalingen skal mod-
regnes i en udbetaling med moms. Dette gælder dog kun inden for samme skatteår/regnskabsår.
6
Hvis indberetning til SKAT skal ske af alle rettighedsvederlag, uanset om de er momspligtige eller
momsfri, får forlaget en stor udfordring med at holde momspligtige rettighedsvederlag adskilt fra
andre udbetalte momspligtige vederlag, der ikke vedrører rettigheder. Forlaget vil derfor ikke son-
dre i indberetningen, og forlaget kan derfor indberette alle vederlag, uanset om de vedrører ret-
tigheder.
Herudover er der behov for at få afklaret den momsmæssige behandling af hhv. danske forlags be-
taling for rettighedsudnyttelse til rettighedshavere baseret uden for landets grænser samt danske
forlags modtagelse af betaling fra udlandet for udnyttelse af rettigheder.
Vi står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Christine Bødtcher-Hansen
Direktør
Kære André Due Pomowski
I DPA bakker vi op om Kodas høringssvar vedr. den foreslåede indførsel af moms på rettigheder.
Som organisationen for professionelle sangskrivere og producere i Danmark kan vi kun beklage den effekt
den foreslåede implementering vil have, både for vores godt 850 medlemmer, men også for slutbrugeren af
musik, som vil opleve dette som en prisstigning på slutproduktet.
Både Kodas indstilling om forhøjelse af beløbet fra nuværende 50.000 til 300.000 (jf. kunstnermomsen), en
længere indkøringsfase samt alternativ momssats er i vores øjne essentielle ændringer, som kan sikre et
stærkt og bæredygtigt skabermiljø også i fremtiden.
På bestyrelsens og foreningens vegne,
Tobias Stigaard Stenkjær
Forperson, sekretariatschef
DPA – professionelle sangskrivere og producere
Lautrupsgade 9, 5. sal
2100 København Ø
M: +45 26 84 21 39
W: dpa.org
F: facebook.com/dpa.org
I: @dpa_musik
Fra: Dicle Duran Nielsen <ddn@koda.dk>
Sendt: 14. oktober 2021 14:56
Til: Tobias Stenkjær <tobias@dpa.org>
Emne: VS: J.nr. 2021-2113. Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af momsloven mv. på
vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB)
T.o.
Fra: Dicle Duran Nielsen
Sendt: 14. oktober 2021 14:44
Til: 'André Due Pomowski' <ADP@skm.dk>
Cc: 'lovgivningogoekonomi@skm.dk' <lovgivningogoekonomi@skm.dk>
Emne: J.nr. 2021-2113. Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af momsloven mv. på
vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB)
Kære André Due Pomowski
Vedhæftet fremsender jeg høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af momsloven mv. på
vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB).
Venlig hilsen / Best regards
Dicle Duran Nielsen
Juridisk chef
Director of Legal
M: +45 31 14 61 99
ddn@koda.dk
Lautrupsgade 9
2100 København Ø
T: +45 33 30 63 00
www.koda.dk
Til rette vedkommende
Danske Skønlitterære Forfattere takker for muligheden for et høringssvar.
Vi henviser til Dansk Forfatterforenings høringssvar, da dette svar er repræsentativt for vores
medlemmer. For god ordens skyld er deres svar vedhæftet denne mail.
Jeg kan oplyse, at Danske Skønlitterære Forfattere har 220 medlemmer.
På vegne af foreningen
Rasmus Graff
_
Rasmus Graff
Sekretariatschef
Danske Skønlitterære Forfattere
Stavangergade 6, kld. tv. (indgang fra Kristianiagade)
DK-2100 København Ø
+45 61 28 68 26
kontor@forfattere.org
www.forfattere.org
Mandag til torsdag kl. 10-13
Skatteministeriet
Att: André Due Pomowski
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
København, 14. oktober 2021
Sendt pr. e-mail til adp@skm.dk med
kopi til lovgivningogoekonomi@skm.dk
Høringssvar om ændring af momsloven, j.nr. 2021-2113: Moms på ophavsretsvederlag, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4
Til Skatteministeriet,
Idet vi kvitterer for Skatteministeriets høringsbrev af 17. september 2021, fremsender vi hermed
høringssvar på de danske tegneserieskaberes vegne.
SKAT ønsker at ændre gældende praksis og fjerne momsfritagelsen for alle kunstnere, som
individuelt sælger en specifik ikke-eksklusiv licens til en virksomhed. Dette ønske er dog ikke
udtryk for et uomgængeligt krav fra EU, da denne momsfritagelse (momsloven § 13, stk. 7) var
i kraft før indførelsen af momsdirektivet og derfor er omfattet af en såkaldt “stand still”, hvor-
ved Danmark ikke er pålagt at ændre momslovgivningen og den eksisterende praksis på dette
punkt.
Danske Tegneserieskabere opfordrer derfor til, at man fortsætter del af den gældende praksis
og beholder momsfritagelsen for kunstnere, som individuelt sælger en specifik ikke-eksklusiv
licens til en virksomhed. Det gør vi af følgende grunde:
I lovforslaget side 35, pkt 3.1, angives at merprovenuet til SKAT på ca. 200 mio. hovedsagelig vil
komme fra salg af private tv-abonnements-pakker (ikke public service medier). Der er her tale
om relativt få, men store udbydere med mange slutbrugere.
Der kommer ikke noget merprovenu til SKAT ved at indføre moms på kunstneres individuelle
salg af licenser til momsregistrerede producenter. Man forlænger blot momskæden bagud, men
da mellemliggende led afløfter afgiften, øger det ikke afgiften på slutbrugeren og dermed slut-
Formand SUSSI BECH
Brandts Vænge 11
DK 3460 Birkerød
formanden@dansketegneserieskabere.dk
+45 20 48 76 35
Sekretær INGO MILTON
Hyldevej 7
DK 3500 Værløse
ingo@ingomilton.dk
+45 27 44 96 09
www.dansketegneserieskabere.dk
provenuet til SKAT. Men ændringen vil alligevel berøre tusindvis af transaktioner vedr. tusind-
vis af personer/kunstnere hvert år.
Det forekommer helt formålsløst – og stik imod lovforslagets erklærede mål om at lette de
administrative byrder for danske virksomheder – at påføre disse tusindvis af rettighedshavere/
kunstnere nye, årlige udgifter til administration og revisorhjælp, når det ikke medfører et øget
provenu til SKAT.
I lovforslagets pkt 4.1 anføres, at forslaget i nogle tilfælde kan komme kunstnerne til gode fordi
de efter den tvungne momsregistrering vil kunne fradrage moms ved køb af udstyr. Hertil er
kun at sige, at de kunstnere som finder, at er en fordel at lade sig momsregistrere, allerede har
gjort det.
Lovpligten gennem den bebudede lovændring kan derfor kun ses som en byrde. Indførelse
af moms på ophavsretsvederlag vil for mange kunstnere betyde, at de må indhente bistand fra
revisorer til at håndtere momsregnskab m.v. Billedkunstnere har en meget lav gennemsnitsind-
tægt sammenlignet med andre grupper i samfundet; en sådan ekstraudgift til administration af
moms vil belaste kunstnernes økonomi betydeligt.
Hvis SKAT ikke finder disse grunde tungtvejende nok og fortsat ønsker at ophæve momsfrita-
gelsen for kunstnere, som individuelt sælger en specifik ikke-eksklusiv licens til en virksomhed,
foreslår Danske Tegneserieskabere, at registreringsgrænsen flyttes fra 50.000 kr. til 300.000 kr.
for så vidt angår ophavsretsvederlag, inspireret af bestemmelserne i momslovens § 48, stk. 2, nr.
2, der drejer sig om kunstneres salg af fysiske kunstgenstande. En lignende højere bundgrænse
for ophavsretsvederlag vil kunne nedsætte behovet for momsregistrering af de mindste og mest
sårbare kunstnerøkonomier og dermed lette de mange problemer i væsentlig grad.
Med venlig hilsen,
SUSSI BECH						 INGO MILTON
Formand						 Sekretær
Danske Tegneserieskabere				 Danske Tegneserieskabere
De Samvirkende Købmænd, der repræsenterer 1.500 købmænd i bl.a. Meny, Spar og Rema 1000,
har modtaget høringen vedr. ovennævnte.
DSK deler ministeriets opfattelse af, at det ikke er hensigtsmæssigt, at det er forbrugeren selv, der skal
betale punktafgift efter køb i andre lande (fjernsalg.)
Det er derfor yderst fornuftigt at ”stramme bardunerne” ligesom der også er brug for ekstra opmærksom i
de tilfælde, hvor der teknisk set ikke er tale om fjernsalg, men hvor udenlandske virksomheder sælger
til danske forbrugere, og formelt set selv lader forbrugeren indgå aftale om hjemtransport.
Mange hilsener
Claus Bøgelund Nielsen
Vicedirektør
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, 2300 København S
D + 45 23 45 30 59 | T +45 39 62 16 16
cbn@dsk.dk | www.dsk.dk,
Twitter @ClausBoegelundN
Kære Skatteministerium.
Vi, DJBFA – Sangskrivere og Komponister, bakker op omkring Kodas høringssvar vedr. moms som er
videresendt her.
Bedste hilsner
Anna Lidell
Forkvinde for DJBFA – Sangskrivere og komponister
Producer og komponist
Næstforkvinde i Koda
Bestyrelsesmedlem i Spot Festival, Ars Nova og CIAM – The International Council for Music Creators.
Fra: Dicle Duran Nielsen
Sendt: 14. oktober 2021 14:44
Til: 'André Due Pomowski' <ADP@skm.dk>
Cc: 'lovgivningogoekonomi@skm.dk' <lovgivningogoekonomi@skm.dk>
Emne: J.nr. 2021-2113. Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af momsloven mv. på
vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB)
Kære André Due Pomowski
Vedhæftet fremsender jeg høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af momsloven mv. på
vegne af Koda, Koda Dramatik og Nordisk Copyright Bureau (NCB).
Venlig hilsen / Best regards
Dicle Duran Nielsen
Juridisk chef
Director of Legal
M: +45 31 14 61 99
ddn@koda.dk
Lautrupsgade 9
2100 København Ø
T: +45 33 30 63 00
www.koda.dk
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
15. oktober 2021
Alene fremsendt pr. e-mail til adp@skm.dk med kopi til lovgivningogoekonomi@skm.dk med angivelse af
j.nr. 2021-2113. Høringssvar om ændring af momsloven, Moms på ophavsretsvederlag, jf. lovforslagets § 1,
nr. 4
Film- og TV arbejderforeningen (FAF) har følgende bemærkninger til lovforslag om ændring af
momsloven og forskellige andre love (SKM: 695254)
I Skat lovforslag står der bl.a. på side 35, at udgifterne for erhvervslivet:
Området for Bedre Regulering – Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslaget for så vidt angår justering af
reglerne for kunstnerisk virksomhed medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af
momspligten for rettighedshavende kunstnere i forhold til udarbejdelse og indberetning af momsregnskab.
Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
FAF har svært ved at forstå, at omkostningerne kan vurderes til at være under 4. mio. kr., idet mange
kunstnere er selvstændige og dermed en del af erhvervslivet. Udgifterne pålægges de mange
rettighedsforvaltninger i medlemsorganisationerne, der står for udbetalingerne. Rettighedsforeningerne
skal foretage ændringer i deres it-systemer og har derefter løbende udgifter til en øget administration.
Udgifter kan kun dækkes med rettighedsmidler, hvormed det reducerer kunstnernes indtægter og dermed
også den del af erhvervslivet som kunstnerne repræsenterer. Der er derfor behov for at undersøge den
forventede størrelse af de løbende udgifter til administrationen.
Det er en ny og meget krævende administrativ byrde som pålægges forvaltningsorganisationen. Når
midlerne kommer ind til Copydan så overføres de efterfølgende til rettighedsforvaltningerne, hvorefter
midlerne udbetales til kunstnerne, som i nogle tilfælde skal svare moms af dem.
Ved selvfakturering er det forvaltningsorganisationen som på vegne af rettighedshaver udsteder fakturaen.
Dette vil kræve:
- Viden omkring hvorvidt rettighedshaverne er momsregistreret
- Indgået aftale mellem rettighedshaverne og forvaltningsorganisation
- Fastlagt fremgangsmåde, hvorefter rettighedshaver godkender hver enkelt faktura
- Anskaffelse og drift af IT til håndtering
Nedenfor er der en fremstilling af sagsbehandlerforløbet:
For at efterleve Momsloven §4, Stk. 4. gælder følgende: Når en formidler af en ydelse handler i eget navn,
men for en andens regning, anses formidleren for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse.
Det betyder i praksis følgende:
• FAF´s modtagelse af ydelsen: Rettighedshaver sender faktura til FAF
• Hvis rettighedshaver ikke er momsregistreret sendes faktura uden moms
• Alle fakturaer til Copydan skal være incl. Moms
I et regneeksempel gælder følgende:
FAF fakturerer Copydan for rettighedsmidler
4.650.000 kr. moms heraf 1.116.250 kr.
FAF modtager fakturaer fra rettighedshavere vedr. rettighedsmidler
Der var 4.650.000 kr. til fordeling, heraf blev der fordelt sættes lig med udbetalt:
154 beløb under 50.000 kr. i alt 2.185.000 kr. moms heraf 0 kr.
32 beløb over 50.000 kr. i alt 2.465.000 kr. moms heraf 616.250 kr.
Skats provenu 1.116.250 kr. – 616.250 kr. = 500.000 kr.
Skats provenu skal reduceres med momsfradrag på omkostninger (2020 tal) til
Revisor: 138.000 (alle fordelingsregnskaber) moms = 34.500
Rettighedssystem: 175.000 moms = 43.750
Dataindsamling: 120.000 moms = 30.000
Skats provenu efter momsfradrag på omkostninger 391.750 kr.
FAF indstiller, at der foretages ændringer i lovforslaget, så momsen ikke kommer til at blive en
administrativ byrde for den kunstneriske del af erhvervslivet, forvaltningsorganisationerne og deres
medlemmer. Indførelsen af moms på rettighedsmidler er en meget krævende opgave, hvor
administrationen vil reducere kunstnernes indtægter og dermed medføre økonomiske konsekvenser for
denne del at erhvervslivet.
FAF ønsker derfor, at få ændret lovforslaget så moms problemstillingen ikke vil give de ovenstående
administrative omkostninger til forvaltningen, fordi udgifterne kan kun dækkes ved at reducerer
kunstnernes rettighedsudbetalinger fra forvaltningsorganisationen. Ændringen kunne evt. gøres ved at
forhøje momskravet til 100.000 kr. pr. person eller af løfte momsen før den når til rettighedsforeningerne,
hvis der skal momses.
I det fremsendte lovforslag er det kun staten der er sikker på at få et provenu, mens rettighedshaverene vil
få reduceret deres indtægt.
Med venlig hilsen
Rene Høyer Jørgensen
Sekretariatschef / Head of secretariat
2021-2113
Forbrugerrådet Tænk vurderer, at lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre love
ligger uden for vores interesseområde, og vil derfor undlade at forholde os til hertil. Forbrugerrådet
Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.
Med venlig hilsen
Uffe Rabe Krag
Politisk chef
Forbrugerrådet Tænk
T +45 7741 7741 / urk@fbr.dk / taenk.dk
Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K
1
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Att. André Due Pomowski, adp@skm.dk
CC: lovgivningogoekonomi@skm.dk
København 15. oktober 2021
Høringssvar vedr. forslag om ændring af momsloven, j.nr. 2021-2113 fra Forenede
Danske Antenneanlæg og Danske Mediedistributører.
Vi vil gerne takke for muligheden for at deltage i høringsprocessen vedr. dette
lovforslag.
Vi skal indledningsvist bemærke, at Danske Mediedistributører, foreningens
medlemsvirksomheder, Forenede Danske Antenneanlæg, FDA samt en lang række
antenneanlæg ikke var omfattet af den af Skatteministeriet udarbejdede
høringsliste ved udsendelse af invitation til høringsprocessen.
Mediedistributørerne og antenneanlæggene har heller ikke været inviteret til de i
alt fire interessentmøder i hhv. Kulturministeriet og Skatteministeriet over det
seneste år med mulighed for at stille spørgsmål eller få uddybende forklaring.
Høringslisten omfatter således flere end 20 rettighedsorganisationer og
rettighedsforvaltere, mens ikke en eneste distributørvirksomhed eller noget
antenneanlæg er på listen, til trods for at stort set hele det forventede
bruttoprovenu på ca. 260 mio. kr. skal betales af distributører og antenneanlæg.
Vi har derfor heller ikke haft lejlighed til at gøre opmærksom på de dramatiske
konsekvenserne for tv-markedet, som lovforslaget kan få, endsige redegøre for
risikoen for tab på eksisterende kontrakter som følge af en så hurtig
implementering, som der er lagt op til.
Det er for os helt uforståeligt, at hverken Kulturministeriet eller Skatteministeriet
finder anledning til af egen drift at inddrage alle berørte virksomheder og
organisationer, for hvem et lovforslag har så betydelige økonomiske
konsekvenser.
2
Den manglende inddragelse forekommer så meget desto mere uforståelig i
betragtning af forslagets meget korte høringsfrist.
Frister og kontrakter
Tv- og musikrettigheder forhandles og indgås ofte på kontrakter, som løber over
flere år. Det er nødvendigt for at skabe klarhed over omkostningerne for tjenester,
hvis forretningsgrundlag ofte hviler på en flerårig horisont. Kontrakter om tv-
indhold indgås således på flerårige aftaler, men det gælder eksempelvis også for
musiktjenester og andre aftaler om rettighedsbetalinger.
Indførelse af momsbetaling på rettigheder midt i en kontraktperiode vil markant
forringe forretningsgrundlaget for eksisterende tjenester og produkter, idet
rettighedsbetalingen er den største enkeltstående udgift.
En gennemførelse af lovforslaget kræver således betydeligt længere tidshorisont,
end der er lagt op til, hvis de berørte aktører skal have mulighed for at omstille sig
til et andet omkostningsniveau.
Provenuberegning
Ifølge lovforslaget skønnes statens bruttoprovenu til ca. 260 mio. kr. årligt, og
netto ca. 200 mio. kr. ’…efter tilbageløb og adfærd’ (tabel 3.1. side 34).
Provenuberegningen er efter vores opfattelse misvisende.
Rettighedsbetalingen fra mediedistributører og antenneanlæg beløber sig aktuelt
til ca. 1,3 mia. kr. årligt fordelt på hhv. retransmissionsvederlag og digitale
rettigheder (Copydans årsrapport for 2019). Indførelse af moms på
rettighedslicens vil således alt andet lige udløse en momsbetaling på ca. 325 mio.
kr. alene på tv-markedet, dvs. hos mediedistributører og de lokale antenneanlæg,
der har kontrakt om signallevering fra mediedistributørerne.
Dertil kommer, at det estimerede bruttoprovenu også indeholder momsbetaling
som følge af lovforslagets øvrige elementer.
Virkning for kunder
Vi finder generelt, at lovforslaget bagatelliserer konsekvenserne for tv-kunderne
og tv-markedet. På side 36, 3. afsnit, anføres således, at kun ’…en lille del af prisen
på forbrugeres tv-abonnementer er momsfritaget’.
Det er utvivlsomt, at rettighedsbetalingen kun udgør en del af den samlede
abonnementspris, og at prisforhøjelsen med 25 pct. moms ikke i alle tilfælde vil
have stor virkning for den fulde abonnementsbetaling.
3
Rettighedsbetalingen er hos distributørerne anført som en selvstændig post på
kundefakturaerne. Prisforhøjelsen som følge af indførelsen af moms vil således
blive tydeligt knyttet til rettighedsbetalingen.
Det er vores klare forventning, at en så tydelig prisstigning – uagtet at den i nogles
øjne vil være beskeden – vil få negative konsekvenser både for det samlede
kundetal og for kundernes generelle opfattelse af berettigelsen af
rettighedsbetaling. Rettighedsbetalingen reguleres (stiger) kontraktligt hvert år, og
giver altid anledning til kritik og diskussion blandt kunderne.
Vi vurderer, at den momsdrevne prisforhøjelse typisk vil blive i størrelsesordenen
15-20 kr. pr. måned afhængigt af abonnement og udbyder. Forholdsmæssigt vil
prisstigningen afhænge af tv-abonnementets samlede indhold, idet
rettighedsbetalingen primært relaterer sig til public service kanalerne, som indgår i
alle tv-pakker.
Et konkret eksempel: Hos et mindre antenneanlæg i Sønderjylland koster den
mindste tv-pakke i dag ca. 140 kr. pr. måned, hvoraf mere end en tredjedel er
rettighedsbetaling. Med forslaget vil kunder med denne pakke opleve en
prisstigning på næsten ti pct. uden at der tilføres pakken nogen former for
yderligere indhold. For større og dyrere pakker vil stigningen være procentvis
mindre, men i kroner og øre højere.
De momsdrevne prisforhøjelser vil ramme tre ud af fire af landets husstande,
nemlig samtlige de knap to mio. husstande der fortsat har tv-abonnement.
Virkning for tv-markedet
For at forstå effekten på tv-markedet, er det nødvendigt at se på markedets
pengestrømme. Mediedistributører og antenneanlæg betaler således hvert år i alt
ca. 5 mia. kr. i abonnement og rettigheder til hhv. broadcastere og øvrige
rettighedshavere gennem forvaltningsselskaberne. Dertil kommer broadcasternes
ca. to mia. kr. i reklameindtægter fra de tv-kanaler, som indgår i tv-pakkerne. I alt
en pengestrøm på ca. 7 mia. kr. (svarende til ca. 3.500 kr. pr tv-kunde).
Indførelsen af rettighedsmoms angår kun den del af pengestrømmen, som består
af rettighedsbetalig, ca. 1,3 mia. kr. årligt – mens evt. opsigelse af abonnement,
som følge af den momsdrevne prisstigning, vil have effekt på den samlede
pengestrøm.
Skatteministeriet har imidlertid ikke forholdt sig til, hvilken effekt forslaget vil få
på forbrugeradfærden på tv-markedet ud over en konstatering af, at det vil
’…umiddelbart medføre højere priser på tv-abonnementer for private forbrugere.’
4
Skatteministeriets eneste iagttagelse af risikoen for negativ udvikling i kundetallet
fremgår af næstsidste afsnit på side 36:
Når Skatteministeriet i sin provenu-beregning taler om effekt af ’tilbageløb og
adfærd’, er det en vurdering af effekten af hhv. fald i anden momslagt forbrug og
ændringer i arbejdsbud.
Det er efter vores opfattelse helt urealistisk at forvente, at en prisstigning, der
alene er drevet af moms og altså ikke kan knyttes til produktforbedringer, fx flere
tv-kanaler eller bedre adgang til sportsrettigheder, ikke vil påvirke kundeadfærden
på tv-markedet.
Ministeriets provenuberegning er således også urealistisk, fordi den estimerer et
varigt bruttoprovenu på 260 mio. kr. årligt uden vurdering af markedsudviklingen.
Vi kan dog ikke ud fra det foreliggende se, om det estimerede, varige provenu
baserer sig på et tilsigtet lavt markedsestimat – jf. vores bemærkninger om, at det
reelle bruttoprovenu for tv-markedet alene er på 325 mio. kr. – i forventning om
et sandsynligt fald i tv-markedets kundetal som følge af indførelsen af moms.
Antager vi, at ministeriets provenuskøn således er udtryk for en ædruelig
vurdering af kundefrafaldet baseret på de faktisk tilgængelige tal for antal kunder,
rettighedsbetaling mv., betyder det, at ministeriet forventer et fald på ca. 20 pct. i
antallet af tv-kunder drevet af ny moms (fra et aktuelt bruttoprovenu på ca. 325
mio. til ministeriets estimerede bruttoprovenu på ca. 260 mio. kr).
Et 20 pct. fald i antallet af tv-kunder vil resultere i et samlet fald i den
markedsdrevne finansiering af dansk tv-indhold på ca. 1,4 mia. kr. årligt i
manglende abonnements-, rettigheds- og reklameindtægter.
Forholdet mellem statens potentielle momsprovenu og tv-markedets potentielle
finansieringstab som følge af opsigelser er så ulige, at hvis blot tre pct. af tv-
kunderne opsiger deres tv-abonnement som reaktion på indførelsen af moms, vil
det direkte tab for broadcastere og rettighedshaverne overstige statens
nettoprovenu.
5
Der er med andre ord stor risiko for, at statens momskrav vil påføre tv-markedet
et betydeligt tab, og formentlig også, at den samfundsøkonomiske effekt af
momsforslaget vil være direkte negativ.
Skævvridning af konkurrence
I vurdering af lovforslagets konsekvenser bør det tages i betragtning, at
Folketingets partier i øjeblikket forbereder sig på at indgå et ny flerårigt
medieforlig, hvor der også vil være fokus på konkurrenceforholdet mellem danske
tv-udbydere og udenlandske streamingtjenester.
Lovforslaget vil have en direkte negativ indflydelse på konkurrenceforholdene,
idet prisstigningen i alt overvejende grad vil ramme distributionen af dansk tv,
mens det ikke – eller kun i beskedent omfang – vil påvirke priserne hos
internationale streamingtjenester på det danske marked.
Årsagen er, at produktionen af fx public service tv hviler på en rettighedsmodel,
hvor rettighedshaverne har krav på særskilt betaling direkte fra distributørerne i
form af retransmissionsvederlag og betaling for digitale rettigheder.
Rettighedsbetalingen – i alt ca. 1,3 mia. kr. årligt – viderefaktureres i dag momsfrit
til kunderne som følge af momsfritagelsen for kunstnerisk arbejde.
De internationale streamingtjenester, som kun i yderst begrænset omfang
inkluderer tv-indhold baseret på den danske rettighedsmodel, vil derfor ikke blive
berørt i samme omfang.
Gennemføres lovforslaget i sin nuværende form, vil det medføre prisstigning på
dansk public service tv, mens prisen for abonnement på internationale
streamingtjenester vil være uforandret. Der skabes altså et negativt incitament,
der gør internationale streamingtjenester mere prisattraktive i forhold til tv-
abonnementer med public service-tv som DR, TV 2’s hovedkanal, TV 2 Regionerne,
Folketingskanalen, lokal-tv, nabolandskanaler, dk4 og andet dansk indhold i øvrigt.
Forslaget virker på den måde kontraintuitivt i forhold til de mediepolitiske
holdninger hos et stort flertal af partierne i Folketinget. Tv-distributørerne og
antenneanlæggene er de eneste markedsaktører, som samler alt public service-tv
på samme bredt tilgængelige platform
Disse forhold er meget ringe belyst – eller i værste fald kraftigt undervurderet.
Uklart grundlag
Lovforslaget beskriver en række mulige undtagelser for momskrav, som desværre
samtidig rejser spørgsmål om grundlaget for momskravet.
6
Det gælder eksempelvis side 14, sidste afsnit, i lovudkastet, ud fra hvilket der kan
rejses tvivl om, hvornår og hvorvidt der overhovedet er grundlag for at opkræve
moms på basis af den danske rettighedsmodel.
Den danske model bygger, jf. tidligere, på, at medvirkende i fx en tv-produktion
oppebærer ret til yderligere betaling ved sekundær transmission, herunder også
genudsendelser. Det mest kendte eksempel på dette er tv-serien Matador, som
har været genudsendt syv gange og hver gang med aftalebestemt
rettighedsbetaling til de medvirkende.
At dømme efter formuleringen i ovennævnte afsnit, kan der være tvivl om
grundlaget for at opkræve moms i disse tilfælde. Afhængig af undtagelsens
rækkevidde, kan det betyde, at det forventede provenu vil være lavere, end det
forudsættes i lovforslaget.
Denne og andre uklarheder skaber usikkerhed om lovforslagets reelle rækkevidde
og konsekvenser.
Administrative konsekvenser
Indførelsen af moms på rettigheder vil medføre betydelige administrative byrder
for rettighedshaverne og disses forvaltningsorganisationer. Dette kan muligvis
afbødes med højere bundgrænse og andre lempelser, men det er vores indtryk, at
det uanset dette vil være tale om en uforholdsmæssig stor administrativ
belastning i forhold til effekten af forslaget.
Vi kan kun støtte den bekymring, der på dette punkt er kommet til udtryk fra
rettighedsorganisationernes side.
Det skal endvidere bemærkes, at uagtet at flere rettighedshavere vil blive
undtaget for momsbetaling ved en højere bundgrænse, vil dette ikke have effekt
7
for tv-markedet og dermed tv-kunderne, idet der her vil være tale om moms på en
samlet rettighedsbetaling langt over den individuelle bundgrænse.
Anbefaling
Vi anerkender, at det kan give mening, at visse dele af lovforslaget gennemføres
nu, men på baggrund af ovennævnte vil vi opfordre til, at den videre behandling af
lovforslaget vedrørende moms på rettighedsbetalinger udskydes med henblik på
• En mere markedsnær analyse af forslagets provenumæssige konsekvenser
• En vurdering af forslagets konsekvenser for udviklingen på tv-markedet,
dvs. antallet af tv-kunder og deraf følgende forringelse i
finansieringsgrundlaget for dansk tv
• En vurdering af konsekvenserne for konkurrenceforholdet mellem danske
og udenlandske aktører
• En nærmere afklaring af det faktiske grundlag for momsopkrævning i
forhold til den danske rettighedsmodel
• Fastsættelse af bundgrænse og andre administrative lempelser
• Fastlæggelse af en indfasningsperiode med henblik på at sikre tid og
mulighed for forhandling af nye kontrakter, hvor der er taget højde for
effekten af indførelsen af momsbetaling
Venlig hilsen
Søren Birksø Sørensen
Sekretariatschef, Forenede Danske Antenneanlæg
sbs@fda.dk
Ib Konrad Jensen
Kommunikartionsdirektør, Danske Mediedistributører
ikj@danskemediedistributoerer.dk
Til rette vedkommende
FDM takker for det fremsendte høringsmateriale.
FDM har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Dennis Lange
Chefkonsulent
T: +45 45 27 07 13
M:+45 51 14 69 92
dbl@fdm.dk · fdm.dk
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Bygnaf 15, 6100 Haderslev
Telefon 65 93 25 00
www.fdr.dk – formand@fdr.dk
Skatteministeriet
Pr. mail
adp@skm.dk
lov-givningogoekonomi@skm.dk
7. oktober 2020
Vedr. J. nr. j.nr. 2021-2113, Forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love
Generelt er der Foreningens opfattelse, at lovforslaget indeholder mange positive elementer. Det gælder
særligt ændringerne i brugtmomsordningen, som muliggør en generel anvendelse af samlemetoden, hvilket
vil være en mærkbar lettelse for mange små og mellemstore virksomheder.
Vi har følgende kommentarer:
Undervisning
I tilknytning til ændringen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3 oplyses det, at EU domstolens dom i sag C-
449/17 vil føre til en ændring af praksis, hvor der sker en indskrænkning af gældende praksis, hvilket ikke
kræver en lovændring.
Vil denne ændring af praksis føre til, at praksis vedrørende undervisning i sprog, musik, legemsøvelser,
håndarbejde og tegning vil blive indskrænket, og kan der oplyses noget om, hvori denne indskrænkning vil
bestå?
Vil denne ændring af praksis have betydning for det udbud af uddannelsesforløb, som forekommer på
aftenskoler, højskoler o.lign.?
One Stop
Skatteministeriet lægger op til, at virksomheder i andre EU-lande, som sælger varer til danske private
kunder, skal afgiftsregistreres og opkræve nationale punktafgifter (chokoladeafgift, konsumisafgift mv.),
hvis de årligt sælger for mere end 10.000 Euro årligt til private kunder i Danmark.
De nationale punktafgifter vil normalt indgå i momsgrundlaget, hvis salget sker fra en dansk leverandør til
en dansk kunde. Dette giver anledning til følgende spørgsmål:
- Hvis den udenlandske virksomhed anvender OSS-ordningen til afregning af moms, og afregner de
nationale afgifter via en separat registrering, vil den i dette tilfælde skulle indregne de nationale afgifter
i det beregnede momsgrundlag?
- Er Skatteministeriet enige i, at den væsentlige forenkling, som OSS repræsenterer for såvel danske som
udenlandske virksomheder ved salg til private, i et vist omfang udvandes for så vidt angår udenlandske
virksomheder?
Bygnaf 15, 6100 Haderslev
Telefon 65 93 25 00
www.fdr.dk – formand@fdr.dk
- Er Skatteministeriet bekendt med andre EU-lande, som på lignende måde forsøger at beskytte sine
afgiftsindtægter ved at stille krav om registrering for betaling af landets nationale afgifter?
Vi står naturligvis gerne til rådighed for yderligere information og drøftelser.
På FDR – Foreningens Danske Revisorer’s vegne
Søren Engers Pedersen, momsrådgiver
sep@bakertilly.dk, tlf. 20124399
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Fremsendt pr. e-mail til adp@skm.dk med kopi til lovgivningogoekonomi@skm.dk angående j.nr. 2021-
2113
14. oktober 2021
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af momsloven (vedrørende forslag til ændring af
momsreglerne om kunstnerisk virksomhed)
Indledningsvis vil vi takke for at vi må afgive høringssvar.
Når vi er glade for at kunne afgive høringssvar, er det også fordi vi desværre har oplevet en manglende
lydhørhed for de udfordringer moms vil give for de titusindvis af forfattere m.fl., som FFS repræsenterer, og
som lovforslaget vil berøre.
Der har været afholdt møder med de relevante myndigheder, indsendt forslag til hvordan man kan
håndtere de problemstillinger en ny lov vil give, på et område som gennem årtier har været momsfritaget,
men det til trods kan vi i det fremsatte forslag, med meget få undtagelser, ikke genkende de forslag som en
samlet branche er fremkommet med.
Vi er meget bekymrede for både effekten af forslaget samt den (for at sige det lige ud) rod og fortvivlelse
det kommer til at skabe hos rettighedshaverne, såfremt lovforslaget gennemføres og vedtages som
forelagt.
Kort sagt: Det er forhastet, og der er en manglende forståelse for områdets aktører og den kompleksitet
som kollektiv forvaltning af rettigheder indeholder.
Grundlæggende er det vores opfattelse at forslaget ikke bør vedtages i den fremlagte form, og hvis
forslaget fremmes, bør det ikke ske med den foreslåede ikrafttrædelsesdato.
I høringssvaret vil vi fokusere på konsekvenser og muligheder/løsningsforslag i forhold vores
aktivitetsområde.
1. Om Forfatternes Forvaltningsselskab
Forfatternes Forvaltningsselskab, FFS, er et nyere og mindre forvaltningsselskab for forvaltning af
forfatteres rettigheder på forskellige områder, herunder i relation til offentlig oplæsning, visse former for
brug på nettet mv. På den måde svarer vi til Koda på litteraturens område. Forfatterområdet er generelt, og
også i denne sammenhæng, et økonomisk meget mindre område (lavindtægtsområde), så hvor Koda har en
omsætning på cirka 1.000.000.000,- kr. (1 MIA DKK) omsætter FFS for knap 10.000.000,- kr. (10 MDKK) om
året, svarende til knap 1% af Koda’s omsætning.
Forfatternes Forvaltningsselskab blev stiftet i november 2014. Bag selskabet står stort set alle danske
tekstautorer, uanset om de skriver skønlitteratur, faglitteratur, journalistik, satire eller oversættelser
heraf.
Selskabet er stiftet af Danske Populærautorer (DPA), Danske Dramatikere, Danske Jazz, Beat og
Folkautorer (DJBFA), Danske Skønlitterære Forfattere, Oversætterforbundet, Akademikerne, Dansk
Forfatterforening og Dansk Journalistforbund. Danske Dramatikere er udtrådt af selskabet pr. 1. januar
2019, og selskabet ejes i dag af de øvrige stiftende organisationer.
Samlet repræsenterer vi mere end 70.000 danske tekstautorer.
Vores bestyrelse har pålagt administrationen at anvende maksimalt 20% af de indkomne midler til
administration – resten skal udbetales til rettighedshaverne. Dette korresponderer med hvad der generelt
betragtes som god skik for kollektive forvaltningsselskaber og må betegnes som best practice på området.
Det giver mindre end 2 MDKK til lønninger, It, revision, øvrig drift mv. Af den grund har vi ikke et fysisk
kontor – alle medarbejdere arbejder hjemmefra, og med nøje fokus på økonomien har der været balance i
økonomien de seneste tre regnskabsår.
2. Hvem forvalter vi rettigheder for?
Den største del af de tekstautorer som modtager vederlag fra FFS er akademiske eksperter, der udtaler sig i
tv-udsendelser. Det er lønmodtagere som oftest er ansat på et universitet. Meget få af disse er i dag
selvstændige eller har et CVR-nummer til anvendelse i forbindelse med en supplerende erhvervsaktivitet:
Laver de arbejde udenfor deres hovederhverv, aflønnes dette sædvanligvis som almindelig lønindkomst
eller som honorarer som skatteoplyses (B-indkomst).
Forfattere til bøger er den næste gruppe, og denne gruppes økonomi og erhvervsaktivitet er typisk
sammensat af mange indtægtsstrømme: Det er meget få forfattere som kan leve af deres forfatterskab,
hvorfor ”kludetæppeøkonomi” er en nødvendighed for denne gruppe.
Endelig udbetaler vi vederlag til en række arvinger, og for alle ovenstående grupper gælder det at
udbetalingerne sker til rettighedshavere i hele verden, det vil sige i og udenfor Danmark.
3. Den økonomiske betydning for FFS
3.1 Udvikling og øgede driftsomkostninger.
Af det fremsendte fremgår det at omkostningerne for branchen forventes at være på 4 MDKK. Det fremgår
ikke nærmere hvorledes dette tal er beregnet.
For FFS vil de nye regler indebære at vi skal videreudvikle på vores it- system. På det foreliggende grundlag
har vores faste it-leverandør skønnet omkostningen for den nødvendige videreudvikling for at vi kan
håndtere honorarudbetaling og betaling mod faktura (evt. self-billing) til 350.000,- kr. Dertil kommer
løbende meromkostning til bogføring, momsregnskab mv. Første år alene kommer således til at koste os –
og dermed de tekstautorer, pengene skal tages fra – cirka 450.000,- kr. svarende til mere end 10% af
ovenstående estimat for den økonomiske byrde for branchen som helhed. Henset til at vi er en meget lille
aktør, sammenlignet med andre selskaber, er estimatet på 4 MDKK meget fejlagtigt – det tidobbelte ville
have været et mere korrekt estimat. FFS har ikke foretaget samlede beregninger herfor, men skønnet er
helt åbenbart forkert.
3.2 Negativ moms
Grundet årshjulet for fakturering og udbetalinger vil FFS opleve en udfordring med negativ moms.
Vi fakturerer ofte i en eller to måneder årligt, mens udbetaling af vederlag sker løbende månedligt. Det må
forventes at FFS som nyt momsregistreret selskab starter op med ”kvartalsmoms” i henhold til de
gældende regler. Vi vil forventeligt fakturere i et kvartal, muligvis to kvartaler årligt. Det vil indebære at vi i
2-3 kvartaler årligt vil have negativ moms. Vi har erfaringer fra kolleger i andre brancher (billedkunst og
koncert), hvor der er erfaringer med at udbetaling af negativ moms kan tage meget lang tid, og langtfra er
noget der sker med samme tidsmæssige frekvens som indbetalingerne.
Såfremt forslaget gennemføres, indstiller vi, at praksis for udbetaling af negativ moms justeres, således at
udbetalinger gennemføres indenfor få uger efter den periodevise momsangivelse.
I modsat fald skal den økonomiske belastning af likviditeten tillægges den negative økonomiske effekt for
området. Ser man fx på omsætningen for en række af de store kollektive forvaltningsselskaber (Koda,
Gramex, Copydan) er denne omsætning på cirka 3 MIA DKK. Moms af dette vederlag svarer til 750 MDKK.
Såfremt disse selskaber løbende skal finansiere deres udgående moms i måneder hvor der er intet eller
meget lidt fakturering, vil likviditetsbelastningen grundet langsommelig udbetaling af negativ moms
medføre at allerede rentebyrden i sig selv langt overstiger de 4 MDKK, og det årligt.
For så vidt angår de tekstautorer, som modtager vederlag via et kollektivt forvaltningsselskab, hvor de som
rettighedshavere er momspligtige i relation hertil, vil en naturlig følge heraf være at de har ret til delvist
momsfradrag. Dette vil være tilfældet for den del af deres indtægter som har en relation til udgifter de har
afholdt i forbindelse med at oppebære de indtægter de modtager via et kollektivt forvaltningsselskab.
Hvordan dette rent praktisk skal håndteres, ses ikke at være oplyst, men for at rettighedshaveren løbende
kan udarbejde et korrekt momsregnskab, er det en forudsætning, at vedkommende selv fakturerer (eller at
der anvendes self-billing), samt at momsbeløbet de facto udbetales til rettighedshaveren. Det kan derfor
ikke undgås at likviditeten for fx FFS udfordres som følge af det fremsatte forslag. Det skal her nævnes at
FFS som kollektivt forvaltningsselskab ikke kan indbetale momsbeløbet på vegne af rettighedshaveren, da
rettighedshaverens mulighed for at udnytte momsfradraget besværliggøres unødigt eller direkte
umuliggøres.
4. Særligt om forfatteres momsregistrering og mulig vægring
Ifølge forslaget skal forfattervirksomhed som sådan fortsat være momsfri. Som nævnt ovenfor vil der i
mange tilfælde foreligge en problemstilling i relation til delvist momsfradrag. Dette stiller særlige krav til
hvorledes Skat rådgiver blandt andet forfattere om hvordan dette rent praktisk skal håndteres.
I FFS kan vi forvente hvert år at komme til at udbetale vederlag personligt til personer i tilfælde hvor
vedkommende i princippet skulle have været momsregistreret. Det står uklart hvem der i så fald står til
ansvar for denne manglende overholdelse af lovgivningen?
Til eksempel:
For vederlagsåret 2020 har vi udbetalt vederlag til en række akademiske eksperter som har deltaget på tv.
Særligt for 2020 gælder det, at en lang række af disse var specialister med viden relateret til Covid-19.
Mange af disse har ikke tidligere modtaget vederlag via kollektive forvaltningsselskaber, men grundet deres
høje aktivitetsniveau i 2020 har vi set tilfælde hvor flere af disse akademiske eksperter modtager vederlag
på 150.000,- - 250.000,- kr.
Vores medieovervågning af deres optræden på tv bygger på stikprøver, og forvaltning af deres rettigheder
på dette område sker på grundlag af en overdragelse af ret til at forvalte visse ophavsrettigheder via deres
fagforening, fx Lægeforeningen, som via deres medlemskab af Akademikerne (AC), lader visse
ophavsrettigheder forvalte af Copydan Verdens tv. Disse midler administreres på dette område af FFS på
vegne af AC, og vi udbetaler vederlag til den enkelte akademiske ekspert.
Det er dog en central pointe at den enkelte akademiske ekspert ikke selvstændigt og aktivt har meldt sig
ind i FFS på samme måde som en komponist har meldt sig ind i Koda. De ved endda sjældent at de har ret
til et vederlag.
Vederlaget afregnes til den enkelte rettighedshaver i henhold til lov om kollektiv forvaltning senest d. 30.
september i det efterfølgende år, dvs. i tredje kvartal 2021.
Her er det centralt at fokusere på hvad der i øvrigt kendetegner de rettighedshavere vi udbetaler vederlag
til, som skal lade sig momsregistrere:
Som eksemplet ovenfor beskriver, er over 80% af de rettighedshavere, vi udbetaler vederlag til,
lønmodtagere. Det har de sandsynligvis været stort set hele deres arbejdsliv, og de har sjældent en
interesse i at agere som selvstændig/momsregistreret. Hvis det var tilfældet ville de nok have igangsat en
momspligt erhvervsaktivitet.
Disse rettighedshavere skal således straks (eller med tilbagevirkende kraft?) lade sig momsregistrere når vi
kontakter dem med henblik på udbetaling af vederlag. Med en rimelig indsigt i oprettelse af et selskab fx en
enkeltmandsvirksomhed, kan dette håndteres hurtigt, mens det for stort set alle de rettighedshavere som
FFS udbetaler vederlag til, vil være nyt og meget udfordrende.
Dertil kommer udfordringerne med at få oprettet en bankkonto indenfor rimelig tid. Dette skyldes de
gældende regler for hvidvask, hvorfor oprettelse af en virksomhedskonto i flere tilfælde kan tage mange
uger.
Det er ikke utænkeligt at flere vil modsætte sig at blive momsregistreret, og hvad skal vi så foretage os? I
henhold til lov om kollektiv forvaltning er vi forpligtet til at udbetale vederlaget individuelt, men såfremt en
rettighedshaver, som grundlæggende ser sig selv som lønmodtager, nægter at lade sig momsregistrere, skal
vi så tilbageholde vederlaget, udbetale det med tillagt moms, eller udbetale det som B-indkomst uden
moms?
Og endelig: Hvilket ansvar ifalder vi i henhold til de nye momsregler? Hvis vi ikke udbetaler vederlaget
individuelt, kan vi som ledelse ifalde ansvar i henhold til lov om kollektiv forvaltning, hvorfor vi anser det
som en konkret risiko at vi som ledelse sættes i et urimeligt dilemma mellem to sæt af lovregler,
medmindre denne problemstilling håndteres og undgås via ny lovgivning på momsområdet.
5. Bedriver en ansat forsker ”selvstændig økonomisk virksomhed” når vedkommende går på tv i
forbindelse med hans lønmodtageransættelse?
Det kan diskuteres om personen, som optræder i eksemplet med Covid-19-eksperten ovenfor under punkt
4, ”driver selvstændig økonomisk virksomhed”, som dette defineres s. 14 i lovforslaget.
Realiteten er, at den akademiske ekspert i eksemplet er ansat forsker. Som en del af hans ansættelse skal
han aktivt arbejde for ”videnspredning”, som det blev formuleret i forbindelse med fastsættelse af ny
lovgivning med det formål at indføre den bibliometriske forskningsindikator som performance-målings-
værktøj for alle danske universiteter.
Når Covid-19-eksperten optræder på tv gør han sit arbejde i henhold til sit ansættelsesforhold og i henhold
til universitets formål. Som ansat forsker er han som det fremgår underlagt en række retningslinjer, krav og
klare forventninger til hans ageren i og udenfor universitet, herunder aktiv medvirken i medierne ved at
stille hans ekspertise til rådighed.
Det bestrides at dette kan indeholdes i begrebet at drive selvstændig økonomisk virksomhed, idet han blot
varetager de funktioner der følger ved at være offentligt ansat forsker. På den baggrund mener vi at de
akademiske eksperter som gruppe af rettighedshavere helt skal undtages for kravet om momsregistrering.
6. Bundgrænse
En række af de problemstillinger som er anført ovenfor kan undgås eller afbødes ved at justere på grænsen
for hvornår man som rettighedshaver er forpligtet til at lade sig momsregistrere.
En bundgrænse på cirka 300.000,- kr. vil være en passende grænse for hvornår pligt til at lade sig
momsregistrere træder ind. Over denne grænse er det vores opfattelse at rettighedshavere der (løbende)
modtager udbetalinger i dette niveau er at betragte som professionelle aktører, hvorfor en pligt til at lade
sig momsregistrere må forventes at være mindre byrdefuld.
Vi fastholder i øvrigt det under punkt 5 anførte i relation til akademiske eksperter.
7. Den økonomiske betydning for den enkelte forfatter
Det fremsatte forslag vil ramme forfatterne unødigt hårdt, og hårdere end i andre EU-lande, hvor
momssatsen på tilsvarende områder er lavere. Det må antages at Skatteministeriet er bekendt med
tilsvarende satser i andre lande vi normalt sammenligner os med, og her ligger de anvendte momssatser på
et ofte betydeligt lavere niveau.
FFS indstiller, at man indfører en lavere momssats for kollektiv forvaltning af rettigheder, fx på samme
måde som det kendes fra billedkunstområdet, eller som det kendes fra udlandet, fx Sverige (6%) og Finland
(10%).
Som det fremgår ovenfor vil vi i FFS opleve en markant omkostningsstigning, hvilket er særligt byrdefuldt
for et lille forvaltningsselskab. Disse omkostninger kan kun dækkes ind via de indkomne midler, hvorfor vi
forventer at rettighedshaverne vil opleve at deres vederlag fra FFS vil falde med 6-8% som følge af øgede
driftsomkostninger for at kunne leve op til de nye regler som lovforslaget indebærer. Dette er efter fuld
implementering af nyt system (afskrevet i henhold til gældende regler). Faldet i vederlagsniveauet de første
år det nye system afskrives forventes at være på 12-15%. Heri er indregnet den fordel som
momsfradragsretten giver FFS.
En lavere momssats på kollektiv forvaltning af rettigheder vil delvist afbøde denne byrdefulde økonomisk
konsekvens.
Det skal igen pointeres at en væsentlig andel af de rettighedshavere som FFS fordeler vederlag til, nemlig
forfattere indenfor særligt skøn- og børnelitteraturområdet, grundlæggende er økonomisk svært stillet –
der er her tale om et lavindkomstområde. Få forfattere modtager mindre vederlag fra FFS, dvs. i
størrelsesordenen 5-700,- kr. årligt, mens et årligt vederlagsniveau på omkring 10.000-20.000,- kr. er ofte
forekommende. I en forfatters privatøkonomi betyder disse penge meget, hvorfor en reduktion af
vederlaget vil opleves som byrdefuldt.
8. Behov for rådgivning og Skats forpligtelse i forbindelse med samme
Rådgivningsopgaven for området bliver omfattende, og her har Skat en pligt. Det anbefales at Skat opretter
en særlig enhed, fx et særligt kontor med passende ressourcer til at foretage en relevant, brugerorienteret
og udfarende oplysningsindsats. Man skal her huske på, at mange rettighedshavere ikke har valgt at blive
selvstændige – og reelt ikke ønsker det. Her må Skat have en særlig oplysnings- og rådgivningsforpligtelse.
Særligt udfordrende bliver det under punkt 3 anførte om splitmoms som kræver brugervenlig vejledning,
særligt i en form som gør at forfattere har mulighed for at håndtere området på egen hånd, da det vil være
urimeligt byrdefuldt såfremt dette bliver så administrativt kompliceret at det ikke er muligt at håndtere
uden inddragelse af særlig fagkundskab, fx en revisor: Forfattervirksomhed er som nævnt et
lavindkomstområde, hvorfor det her vil stille forfatterne urimeligt dårligt.
9. Afsluttende bemærkninger og forslag til ikrafttrædelsestidspunkt
Som nævnt indledningsvis indstiller vi at forslaget ikke nyder fremme, både på baggrund af det ovenfor
skitserede, men også ud fra en realøkonomisk betragtning: For forfattere vil forslaget betyde at flere af
deres rettighedspenge skal bruges på IT og administration. De eneste der tjener på det er statskassen, samt
leverandører til forvaltningsselskaber: It-firmaer, advokater, revisorer.
Endelig anser vi i FFS, forslaget for at være forhastet, hvorfor vi indstiller, at ikrafttrædelsestidspunkt: 1.
januar 2025, såfremt forslaget mod vores anbefaling nyder fremme og optages til behandling i Folketinget.
Vi står naturligvis til rådighed, både for en eventuel uddybning af ovenstående, eller for at indgå i en
tættere dialog om at finde praktiserbare løsningsforslag.
Stig von Hielmcrone
Direktør, FFS
København d. 14. oktober 2021
Høringsvar – moms på ophavsretsvederlag - j.nr. 2021-2113
IFPI, der er musikselskabernes brancheorganisation, takker for muligheden for at komme med bemærkninger
til lovforslaget om ændring af momsloven, der bl.a. har til formål at pålægge moms på rettighedsvederlag jf.
lovudkastets §1 nr. 4.
IFPI finder, at lovforslaget ikke er modent til at blive fremsat som lovforslag i Folketinget, da konsekvenserne
er gennemgribende, uoverskuelige og forbundet med væsentlige uafklarede spørgsmål.
Både musikselskaberne og i særdeleshed de kunstnere, der ikke i dag er momsregistrerede og som efter
lovændringens ikrafttræden ikke længere vil være momsfritaget, bliver økonomisk og administrativt belastet
af den ændring, som lovforslaget indebærer.
I praksis får musikselskaberne visse af artisternes rettigheder overdraget mod, at der betales en royalty, når
artisternes musik genererer indtægter til musikselskaberne. Et musiknummer kan generere indtægter på
flere måder, og royaltybetalingen vil derfor ikke altid hidrøre fra f.eks. Spotifyindtægter. Tværtimod vil en
artist i adskillige tilfælde modtage royalty/vederlag fra flere kilder, herunder Gramex, Koda,
musikselskaberne og indirekte gennem Copydan og MPO. Dertil kommer, at en artist ofte vil have stærkt
svingende rettighedsindtægter fra år til år. Det vil derfor være umuligt for musikselskaberne at identificere,
om en artist overstiger en grænse på 50.000 kr.- og derved skal pålægges moms ved udbetaling af royalty.
Af de artister, som musikselskaberne udbetaler royalty til, er ca. 80 % privatpersoner, som ikke i dag er
momsregistrerede. I praksis vil det være administrativt byrdefuldt for musikselskaberne at håndtere en
momspligt på royaltybetalingerne til artister, hvis en del af ansvaret bliver placeret hos musikselskaberne.
Derudover vil det utvivlsomt skabe administrative udfordringer, når momspligtige artister skal begynde at
håndtere moms, hvilket vil udløse et stort behov for rådgiver-/revisorassistance, hvis momsen skal håndteres
korrekt. Dette vil samtidig belaste SKAT’ administrativt, da SKAT har en vejledningspligt over for borgerne.
IFPI savner generelt en dybdegående analyse af konsekvenserne ved lovforslaget og af hvordan en ændret
lovgivning i praksis skal administreres. Det er f.eks. uafklaret, hvordan musikselskaberne skal identificere, om
en artist har overskredet grænsen på 50.000 kr. Hvem har ansvaret? Og hvordan skal det i praksis
administreres? Hvor mange private husstande vil fravælge deres tv-pakker, hvis tv-pakker fordyres som følge
af en momspligt og hvilke økonomiske konsekvenser har det i sidste ende for bl.a. musikselskaberne?
Den danske momssats på 25 % er generelt højere end i de fleste EU-lande. Derudover har mange andre EU-
lande indført lavere momssatser på rettighedsbetalinger. F.eks. er der ingen moms i hverken Norge eller
Island, og både Sverige og Finland har en reduceret momssats på rettighedsvederlag på henholdsvis 6 % og
10 %. Har Skatteministeriet overvejet at indføre en lignende ordning i Danmark f.eks. i form af en lavere
momssats eller reduceret momsgrundlag samt en højere bundgrænse end 50.000 kr?
Endelig skal det nævnes, at forslaget ikke forklarer, hvorfor forslaget er nødvendigt for at overholde
Danmarks EU-retlige forpligtelser. IFPI mener, at man bør undgå at tage forhastede beslutninger ved at
foretage en lovimplementering, der i høj grad savner en dybdegående konsekvensanalyse.
IFPI foreslår derfor følgende:
• At der afsættes mere tid til at analysere lovforslagets konsekvenser.
• At man undersøger mulighederne for at implementere en lavere momssats end 25 % og højere
bundgrænse end 50.000 kr.
• At man nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter fra SKAT og et bredt udsnit af
repræsentanter fra henholdsvis distributører, forvaltningsorganisationer og rettighedshavere.
IFPI bakker herudover op om de bemærkninger, som er afgivet af Gramex, Koda og Copydan AV-
foreningerne.
Vi står naturligvis til rådighed, hvis ministeriet måtte ønske uddybning af ovennævnte bemærkninger.
På vegne af IFPI Danmark
Lasse Lindholm
Lasse Lindholm | Direktør for kommunikation og public affairs
IFPI Danmark | Bredgade 75, 1. sal | 1260 København K | CVR: 82 51 87 11
M: +45 26 23 38 33 | E: lal@ifpi.dk | W: www.ifpi.dk | T: twitter/ifpiDK
FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
15. oktober 2021
Høringssvar til lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre
love (Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms,
momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af
momsreglerne om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders
registrering for visse punktafgifter m.v.)
Skatteministeriet har den 17. september 2021 fremsendt ovenstående udkast til
forslag til lov i høring.
FSR – danske revisorer har gennemgået udkastet og vi har følgende bemærkninger:
§ 1, nr. 3:
”I § 13, stk. 1, nr. 3, indsættes efter 1. pkt. »Fritaget er endvidere privattimer giver af
undervisere på skole- eller universitetsniveau« og i 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres
»Fritagelsen omfatter dog ikke« til: »Fritagelsen i 1. pkt. omfatter ikke«.”
Vi finder det positivt, at momsloven tilpasses i overensstemmelse med ordlyden i
Momssystemdirektivet.
Vi hæfter os ved, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at Danmark i
momsloven har implementeret betingelsen i Momssystemdirektivets art. 132, stk. 1,
litra i om, at undervisningen skal præsteres af offentligretlige organer eller andre
organer, der er anerkendt af medlemsstaten, og som har tilsvarende formål.
Implementeringen er sket ved at indføre en begrænsning af fritagelsen. Begrænsningen
består i, at kursusvirksomhed primært rettet mod erhvervsdrivende, når denne
kursusvirksomhed drives med gevinst for øje, ikke er omfattet af fritagelsen. Vi mener
ikke at den danske begrænsning er tilsvarende direktivets, hverken i forståelse eller i
gældende praksis.
Det foreslåede nye 2. pkt. til bestemmelsen, som er en implementering af
Momssystemdirektivets art. 132, stk. 1, litra j, momsfritager privattimer givet af
undervisere på skole- eller universitetsniveau. Denne momsfritagelse gælder alle, der
giver privattimerne, og er således ikke begrænset til, at de personer, der giver
privattimer, skal være offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af
medlemsstaten.
Side 2
Det er vores opfattelse, at denne forskel i begrænsningen af fritagelsen for hhv.
offentligretlige organer eller andre lignende organer i 1. pkt. og private undervisere i 2.
pkt. bør præciseres yderligere i bemærkningerne med henblik på at skabe klarhed over,
hvori forskellen ligger.
Vi hæfter os herefter ved, at der i bemærkningerne henvises til EU-Domstolens
afgørelse i sag C-449/17. I den forbindelse anføres det, at EU-dommen ændrer dansk
praksis for momsfritagelsen for nogle udbydere af undervisning. Der henvises konkret til
SKM2021.121.VLR, som omhandler momsfritagelse for private motionscentres ydelser
til private i form af undervisning i legemsøvelser, hvor ydelserne indeholder et
væsentligt element af undervisning. Skatteministeriet anfører i bemærkningerne, at EU-
dommen vil medføre en praksisændring som medfører en indsnævring i
momsfritagelsen og dermed en praksisændring som medfører, at nogle udbydere af
undervisning går fra at levere momsfri undervisning til at levere momspligtig
undervisning, idet undervisningen ikke længere anses for ”skoleundervisning”.
Det er vores opfattelse, at såfremt Skatteministeriet mener, at EU-dommen medfører en
praksisændring i Danmark, skal ændringen ske ved en lovændring og kan altså ikke
lovmedholdeligt ske ved, at Skattestyrelsen udsteder et styresignal. Dette skyldes
særligt, at det af forarbejderne til momsloven af 1994, der implementerede 6.
momsdirektiv, tydeligt fremgår af lovforarbejderne, at ”aftenskoleundervisning o.lign. vil
være afgiftsfritaget i somme omfang som hidtil” samt at den ændrede formulering, hvor
undervisning i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde, tegning, bogføring og
maskinskrivning udgår af lovbestemmelsens tekst ikke vil have betydning for den
fortsatte afgiftsfritagelse. Yderligere fremgår det af lovbemærkningerne: ”Ændringen
berører således alene kursusvirksomhed, der primært retter sig imod erhvervslivet og
det offentlige o.lign.”
Samtidig fremgår det ikke af lovforarbejderne eller af Den juridiske vejledning, hvor det
er nævnt, at Skattestyrelsen har endt deres overvejelse af C-449/17’s betydning for
dansk praksis og i hvilket omfang man evt. mener at denne ændrer ved gældende
praksis.
FSR – Danske Revisorer skal i den forbindelse påpege, at C-449/17 vedrører moms af
køreundervisning, hvor der allerede sondres i Danmark mellem de forskellige kategorier
af kørekort som undervisningen vedrører.
Vi imødeser derfor, at en evt. ændring af dansk praksis, som Skatteministeriet finder
nødvendig, gennemføres ved lov og med fremadrettet virkning.
§ 1, nr. 4:
”I § 13 stk. 1, nr. 7, indsættes som 2. pkt.: »Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse
af patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt meddelelse af licenser
vedrørende disse rettigheder.«”
Vi forholder os tvivlende til Skatteministeriets tilkendegivelser i både lovforslagets
almindelige bemærkninger samt de specifikke bemærkninger til bestemmelsen.
Frem til vedtagelsen af lov nr. 204 af 10. maj 1978 var kun salg af varer og visse
ydelser omfattet af momspligten. Kunstnerisk virksomhed var ikke nævnt som en
Side 3
momspligtig ydelse. Lov nr. 204 ændrede momsloven mere radikalt, og alle varer og
ydelser blev momspligtige, medmindre de specifikt var nævnt som en undtagelse. Efter
§ 2, stk. 1, litra l) var forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk
virksomhed nævnt som en undtagelse og momsfritaget i lov nr. 204.
Den nuværende momslov har præcis samme formulering, og bestemmelsen er uændret
gennem de mere end 43 år, der nu er gået.
Det fremgår af lovforslaget bag lov nr. 204, at afgiftsfritagelserne svarer til de gældende
regler. Da kunstnerisk virksomhed som nævnt også var fuldt ud momsfritaget inden lov
nr. 204, har kunstnerisk virksomhed være momsfritaget i sit hele.
Lov nr. 204 var baseret på EF’s 6. momsdirektiv (direktiv 388/1977). Efter artikel 28,
stk. 3, litra B, kan medlemsstaterne fortsat fritage de transaktioner, der er opregnet i
direktivets bilag F, på de i medlemsstaten gældende betingelser.
I 6. momsdirektivs bilag F, punkt 2, gælder artikel 28, stk. 3, litra B for:
”Tjenesteydelser præsteret af forfattere, kunstnere herunder udøvende kunstnere,
advokater og andre personer i liberale erhverv bortset fra lægegerningen og dertil
knyttede erhverv, såfremt det ikke drejer sig om de tjenesteydelser, der er anført i bilag
B til Rådets andet direktiv af 11. april 1967”
I bilag B til Rådets andet direktiv af 11. april 1967 fremgik:
”Overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder samt meddelelse af
licenser vedrørende disse rettigheder”
Formålet med denne lille historiske gennemgang af momsfritagelsesbestemmelsen er
at tydeliggøre, at kunstnerisk virksomhed altid har været momsfritaget i sin helhed i
Danmark. Selv da loven blev ændret i 1978 på grund af EF’s 6. momsdirektiv, hvor
fritagelsen er hjemlet i en såkaldt standstill bestemmelse (artikel 28, stk. 3, litra B),
blev det fundet unødvendigt at præcisere i lovforslaget, at momsfritagelsen for
kunstnerisk virksomhed ikke gjaldt for ”overdragelse af patenter, varemærker og
lignende rettigheder samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder.”, til
trods for at det var offentligt kendt på dette tidspunkt. Tværtimod bliver det
understreget, at momsfritagelsen videreføres uændret.
Det er på den baggrund efter vores opfattelse ikke et udtryk for Skatteforvaltningens
mangel på direktivkonform fortolkning, at kunstneres rettighedsbeløb har været
momsfritaget. Folketinget har tidligere vedtaget, at sådan skal det være.
Man naturligvis overveje, om kunstneres rettighedsbeløb igennem de seneste 43 år
reelt ikke har kunnet momsfritages, og at den danske momsfritagelse har været for
bred. Er en kunstners rettighedsbeløb reelt omfattet af begrebet ”overdragelse af
patenter, varemærker og lignende rettigheder samt meddelelse af licenser vedrørende
disse rettigheder”?
EF-Domstolen afsagde i 1991 dom i en sag, som kommissionen havde anlagt mod
Spanien, sag C-35/90. Sagen var anlagt, fordi Spanien havde momsfritaget kunstnerisk
Side 4
virksomhed ved sin indtræden i EF, men efterfølgende gjort det momspligtigt, for senere
igen at momsfritage kunstnerisk virksomhed.
Af dommen præmis 1 fremgår det, at det i dommen skal vurderes, om Spanien har
tilsidesat sine forpligtelser ved ”at indrømme fritagelse for merværdiafgift ved levering
af tjenesteydelser, som – eventuelt mod betaling af ophavsretsafgifter – foretages af
billedhuggere, forfattere, litterære medarbejdere, grafikere og fotografer ved aviser og
tidsskrifter, komponister, forfattere af teaterstykker og forfattere som udarbejder og
bearbejder manuskripter, handling og drejebøger til audiovisuelle værker” (vores
markering).
Af præmis 3, 2. punktum i dommen fremgår følgende:
”Kommissionen har indledningsvis gjort gældende, at medlemsstaternes mulighed for i
en overgangsperiode fortsat at fritage visse ydelser, herunder de i sagen omhandlede
[…]” (vores markering)
Det væsentlige i dette er, at Spanien ser ud til også at have momsfritaget kunstneres
rettighedsbeløb, og det er ikke dette, kommissionen fører sag imod. Sagen drejer sig
udelukkende om, hvorvidt sådanne beløb kan gøres momsfrie igen, når de efter et
lands indtræden i EF af landet var gjort momspligtige.
Skatteministeriet nævner ikke dommen i lovforslaget.
Vi noterer os, at Skatteministeriet i stedet henviser til generaladvokatens udtalelse i sag
C-134/97, Victoria Film som primær årsag til nærværende lovforslag. Vi kan dog også
konstatere, at kilden er en sag, der aldrig kom dom i, og det derfor er uafklaret, om
domstolen ville være enig med generaladvokaten.
EU-Domstolens dom i sag C-501/19, UCMR – ADA, kan i sig selv ikke begrunde en
ændring i momsfritagelsen for kunstnerens rettighedsbeløb/ophavsretsafgifter, da den
handler om rettighedsorganisationen og det konkluderes, at disse handler i eget navn,
men for fremmed regning. Dermed kan de benytte en momsfritagelse, hvis den
underliggende ydelse i sig selv er momsfritaget.
Vi opfordrer på den baggrund kraftigt Skatteministeriet til at genoverveje, om det er
uomtvisteligt, at kunstneres rettighedsbeløb/ophavsretsafgifter efter EU-retten ikke kan
være momsfritaget. Hvis vi fortolker forkert nu og indfører momspligt, kan vi ikke gå
tilbage og senere genindføre en momsfritagelse.
Det vores opfattelse, at dette punkt i lovforslaget burde tages ud, og afvente en dybere
analyse af den omkringliggende ophavsretslovgivning og eventuelt en drøftelse med EU-
kommissionen – hvis Danmark da ikke vil indtage den samme position som gennem de
seneste 43 år. Dette særligt med tanke på den administrative kompleksitet og det lave
provenu, som forslaget antages at medføre.
Hvis lovforslaget vedtages i den fremsatte form indskrænkes den gældende
momsfritagelse for kunstnerisk virksomhed i Danmark i betydelig grad uden at dette
direkte følger af EU-retten.
Side 5
Derimod følger det af fast dansk praksis, der bl.a. kan udledes af Told- og
Skattestyrelsens afgørelse TfS 1998, 14 og Landsskatterettens kendelse TfS 1998,
796, som omhandler forlags ophavsretsindtægter fra ophavsretsorganisationer, at de
pågældende ophavsretsindtægter falder udenfor momslovens anvendelsesområde, idet
der efter den daværende Told- og Skattestyrelse samt Landsskatteretten ikke er tale
om levering mod vederlag.
Herudover bemærker vi, at den foreslåede ordning alene omfatter kunstnere, der udgør
afgiftspligtige personer i momsmæssig forstand.
Jf. EU-Domstolens dom i sag C-501/19, UCMR – ADA, præmis 51 samt
bemærkningerne til lovforslagets s. 14 er det vores opfattelse at lovforslaget indebærer,
at hvis en udøvende kunstner er omfattet af momsreglerne, fordi kunstneren som
selvstændig erhvervsdrivende eller som honorarmodtager driver økonomisk virksomhed
i form af kunstnerisk virksomhed, så skal kunstnere som udgangspunkt betale moms af
royalties, som løbende udbetales til kunstneren i forbindelse med, at kunstneren sælger
sin brugsret til de ophavsrettigheder, som kunstneren har i forhold til sine kunstneriske
ydelser, f.eks. film- eller musikværker.
Hvis kunstneren i forhold til sine ophavsrettigheder, herunder løbende udbetaling af
royalties, derimod enten er lønmodtager eller ikke er registreringspligtig efter
momslovens § 47, stk. 1, er kunstneren ikke omfattet af momsreglerne og kunstneren
skal derfor ikke afregne moms af modtagne royalties.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget at det således alene vil være kunstnere,
der momsregistreres, der vil blive påvirket af forslaget. Forslaget vil derfor ikke påvirke
kunstnere, der samlet har afgiftspligtige leveringer hidrørende fra meddelelse af licens
vedrørende ophavsrettigheder m.v. og andre afgiftspligtige aktiviteter for mindre end
DKK 50.000 årligt.
Det er vores opfattelse, at bemærkningerne til lovforslaget er uklare i forhold til
afgrænsningen af de kunstnere, som ikke bliver påvirket af forslaget.
I det omfang kunstneren ikke er en afgiftspligtig person, f.eks. fordi kunstneren ikke
udøver selvstændig økonomisk virksomhed ved oppebæring af indtægter fra
ophavsrettigheder eller anses som lønmodtager, vil kunstneren, jf. bemærkningerne til
lovforslaget, ikke blive påvirket af forslaget.
Som et eksempel på en situation, hvor en kunstner ikke vil blive påvirket af forslaget,
nævnes i bemærkningerne en kunstner (f.eks. en skuespiller), som via kontrakt ikke har
mulighed for at give tilladelse til eller nægte fremvisninger af værker, men alene har en
kontraktbaseret ret til yderligere vederlag for dennes arbejdsindsats i forbindelse med
genudsendelser af film i tv og i lignende situationer.
Måtte der efterfølgende opstå en mulighed for kunstneren for at nægte fremvisning,
f.eks. fordi den kontraktbasererede ret er tidsbegrænset, vil en evt. forlængelse af
kontraktvilkårene, hvorefter der på ny meddeles licens til rettighederne, kunne udgøre
selvstændig økonomisk virksomhed. Rettighedsvederlaget kan i forbindelse med
forlængelse af kontraktvilkårene dermed blive momspligtigt.
Side 6
Intellektuelle rettigheder er ofte beskyttet i en længere periode og rettighederne kan gå
i arv. En arving af ophavsrettigheder, hvor der sker meddelelse af ikkeeksklusive
licenser, der giver tilladelse til at overføre kunstneriske værker til almenheden, vil
ligeledes kunne anses som afgiftspligtig person
Vi læser lovforslaget sådan, at lønmodtagere ikke bliver berørt af lovforslaget. Derfor
skal lønmodtagere ikke momsregistreres og opkræve moms af rettighedsvederlagene –
uanset rettighedsvederlagenes størrelse.
Hvis en kunstner er honorarmodtager, er udgangspunktet efter momsreglerne, at man
anses for at udøve selvstændig økonomisk virksomhed og derfor som udgangspunkt er
omfattet af momsreglerne. Det er således ”aflønningsmetoden”, som er afgørende i
forhold til momsreglerne (lønmodtager vs. honorarmodtager).
Når en kunstner modtager honorar for en opgave, er kunstneren derfor som
udgangspunkt omfattet af momsreglerne, men da honoraret for de kunstneriske ydelser
er momsfritaget, skal kunstneren ikke momsregistreres og betale moms af honoraret.
Derimod kan kunstneren blive momspligtig af de løbende udbetalinger af
rettighedsvederlag, dog alene hvis kunstneren har mulighed for at nægte at give
samtykke til brug af værket/den kunstneriske ydelse. Det betyder, at hvis de årlige
udbetalinger (indenfor en 12-måneders periode) af rettighedsvederlag overstiger DKK
50.000, skal kunstneren momsregistreres og betale moms af vederlagene.
Vi hæfter os herefter ved at der i bemærkningerne til lovforslaget står, at hvis
kunstneren (som har modtaget honorar for sin kunstneriske ydelse) har indgået en
kontrakt, hvorefter kunstneren ikke har mulighed for at give tilladelse til eller nægte
fremvisning af værker, så vil udbetaling af yderligere vederlag ikke blive anset for at
være indtægter fra ophavsrettigheder (som fremadrettet bliver momspligtige).
Vederlaget vil derimod skulle anses som yderligere vederlag for den pågældendes
arbejdsindsats i forbindelse med genudsendelser af film i tv – dvs. en del af betalingen
for det udførte kunstneriske arbejde, der er momsfritaget som kunstnerisk ydelse.
Efter vores opfattelse betyder dette at det vil være det faktiske indhold af de kontrakter,
som fx kunstnerne indgår i forbindelse med deres udførte arbejde, som derfor vil være
afgørende for, om kunstnerne skal betale moms af de yderligere vederlag, de måtte
opnå i forbindelse med fremvisning m.v. af værker.
Hvis denne opfattelse er korrekt, vil det stille store krav til såvel kunstnerne, kollektive
forvaltningsorganisationer, rådgivere samt skattemyndighederne, idet alle kontrakter
skal gennemgås individuelt i forhold til at fastslå, om vederlaget er omfattet af
lovforslaget og dermed hvorvidt vederlaget er momspligtigt eller ej.
VI efterlyser derfor, hvis Skatteministeriet fastholder forslaget til lovændringen trods
den tvivl, der er om nødvendigheden heraf jf. ovenstående, en klarere beskrivelse af,
hvornår en kontrakt konkret medfører, at udbetaling af yderligere vederlag skal anses
som betaling for overdragelse af rettigheder (som er momspligtig) eller hvornår der er
tale om yderligere vederlag for kunstnerens arbejdsindsats (dvs. betaling for den
oprindelige kunstneriske ydelse, som er momsfri).
Side 7
Vi har noteret os, at det foreslås at skærpelsen af momsfritagelsen for kunstnerisk
virksomhed først har virkning fra den 1. januar 2023. Det er vores vurdering, at dette
ikrafttrædelsestidspunkt er hensigtsmæssigt, idet skærpelsen af momsfritagelsen for
kunstnerisk virksomhed vurderes at have store administrative konsekvenser for de
udøvende kunstnere og disse arvinger samt for de kollektive forvaltningsorganisationer.
Det er dog vores opfattelse, at der samlet set er så store tvivlsspørgsmål vedrørende
ændringen, at den bør tages ud af det foreliggende lovforslag som følge af de mange
uafklarede forhold, herunder hvorvidt dansk praksis kan anses for at være i strid med
EU’s momsdirektiver.
§ 1, nr. 20:
”§ 70, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Virksomheden kan ved levering af brugte varer
m.v., jf. stk. 1, vælge at opgøre afgiftsgrundlaget for alle eller visse af sine leveringer,
bortset fra levering af brugte personmotorkøretøjer, under ét for afgiftsperioden.
Anvendes 1. pkt., udgør afgiftsrundlaget 80 pct. af forskellen mellem værdien af de i
perioden foretagne køb og salg. Overstiger værdien af køb værdien af salg i en periode,
kan det overskydende beløb medregnes til værdien af køb i den efterfølgende
periode.«”
Vi har noteret os, at der er tale om en mulighed og ikke en pligt for videreforhandlere af
brugte varer at kunne anvende samlerordningen på alle salg i stedet for at anvende den
individuelle metode.
Vi anser på denne baggrund forslaget for at indebære en lempelse af momsreglerne i
forbindelse med salg af brugte varer. Vi har ikke yderligere bemærkninger til dette
punkt af lovforslaget.
§§ 2-11:
Lovforslaget vil med bestemmelserne sikre at udenlandske virksomheder, der ved
fjernsalg sælger varer, der er pålagt national punktafgift sidestilles med danske
forhandlere, også når den udenlandske virksomhed er registeret i OSS.
Vi ser positivt på at man ved bestemmelsen i videst muligt omfang søger at sidestille
danske og udenlandske leverandører, således at de mange og høje danske
punktafgifter ikke bliver et konkurrenceparameter til skade for de danske forhandlere.
Ligeledes mener vi, det er hensigtsmæssigt, at man fra Skatteministeriets side ønsker
at sidestille opkrævningen og betalingen af punktafgifter mellem danske og
udenlandske forhandlere, sådan at det ikke er overladt til den enkelte forbruger at
angive og indbetale afgifter.
Vi vil dog gerne i denne forbindelse fremhæve, at bundgrænsen for registrering for
punktafgifter, som findes i batteriafgiftsloven, cfc-afgiftsloven, emballageafgiftsloven,
forbrugsafgiftsloven, konsum-isafgiftsloven, kvælstofafgiftsloven,
opløsningsmiddelafgiftsloven og pvc-afgiftsloven, med fordel også kan indføres i de
øvrige afgiftslove, da mindre forhandlere og importører har en betydelig administration
med at afgrænse det afgiftspligtige vareområde, samt beregne og angive, evt. nul-
angive, små eller enkeltstående indkøb fra udlandet.
Side 8
Det er vores opfattelse at dette også i højere grad vil sidestille mindre danske
forhandlere med udenlandske leverandører, da udenlandske leverandører med
enkeltstående eller lejlighedsvise leverancer til Danmark formodes ikke at have
kendskab til de nationale afgifter, og således kan overse en registreringspligt.
Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Andreas Munk Hansen
Chefkonsulent
1
Fremsendt den 15. oktober 2021 pr. e-mail til adp@skm.dk med kopi til lovgivningogoekonomi@skm.dk
Gramex’ høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af momsloven m.fl., j.nr. 2021-
2113
Skatteministeriet har den 17. september 2021 sendt forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige
andre love i høring hos Gramex.
Gramex takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslaget.
Gramex’ høringssvar vil fokusere på begrænsningen af momsfritagelsen for kunstnerisk virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4 i relation til anvendelsen af udgivne lydoptagelser i radio- og fjernsynsudsendelser
og ved anden offentlig fremførelse:
I § 13, stk. 1, nr. 7 indsættes som 2. pkt.: ”Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af patenter,
varemærker og lignende rettigheder, samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder.”
Gramex’ høringssvar er disponeret således:
− Overordnet konklusion og anbefaling
− Kort om Gramex og kollektiv forvaltning
− Er rettighedshaverne i relation til rettighedsbetalingen fra Gramex, jf. ophavsretslovens § 68, en
afgiftspligtig person?
− De administrative og økonomiske konsekvenser for Gramex, staten og rettighedshaverne
− De administrative og økonomiske konsekvenser for brugerne af udgivet musik
− Ikrafttræden
− Afsluttende bemærkninger
Overordnet konklusion og anbefaling
Gramex i) opkræver vederlag hos musikbrugere for brug af udgivne lydoptagelser, og ii) udbetaler vederlag
til rettighedshaverne (de udøvende kunstnere og pladeselskaberne) for brugen af udgivne lydoptagelser, jf.
ophavsretslovens § 68. Det er relevant at overveje om begge disse transaktioner vil være en momspligtig
transaktion og konsekvenserne heraf.
Ad i) Lovforslaget vil for det første betyde, at de vederlag, som Gramex i dag opkræver hos musikbrugerne
(kommercielle såvel som ikke-kommercielle broadcastere, restauranter, detailhandlen, behandlere,
fitnesscentre med videre), vil blive pålagt moms. For de ikke-momsregistrerede kunder vil det betyde, at
vederlaget til Gramex vil blive 25 % dyrere for musikbrugeren i de tilfælde, hvor musikbrugeren ikke kan
overvælte udgiften til moms til forbrugeren/slutbrugeren, mens det for de momsregistrerede kan betyde,
at udgiften i et vist omfang overvæltes på forbrugeren med risiko for mindre efterspørgsel efter
rettighedsbelagt indhold.
Ad ii) Lovforslaget forholder sig ikke eksplicit til, hvorvidt vederlagsbetalingen fra Gramex til
rettighedshaverne for brug af udgivne lydoptagelser, jf. tvangslicensen i ophavsretslovens § 68, skal
pålægges moms eller ej. Det er Gramex’ vurdering, at vederlagsbetalingen mellem Gramex og den enkelte
2
rettighedshaver ikke skal pålægges moms, og det er afgørende for Gramex, at der bringes klarhed herom i
lovbemærkningerne.
Lovforslaget vil, såfremt det vedtages, med ét slag og en enkelt sætning ændre en praksis, som har
eksisteret i mere end halvtreds år i Danmark. Det vil ændre grundlæggende økonomiske strukturer og
forudsætninger, administrative processer hos både rettighedshavere, forvaltningsorganisationer, hos
Skattestyrelsen og hos brugerne af udgivet musik. Lovforslaget forholder sig ikke til, hvordan de kollektive
forvaltningsorganisationer og rettighedshavere i praksis skal sikre, at der pålægges og indberettes korrekt
moms.
Endelig medfører lovforslaget en række konsekvenser (administrative såvel som økonomiske), som ikke i
tilstrækkelig grad er belyst i lovbemærkningerne, eller som er disproportionale i forhold til det provenu,
som staten forventer at få, herunder i forhold til ikke-kommerciel radio, øvrige momsfritagne brancher og
den danske rettighedsmodel. Gramex opfordrer til, at der bliver foretaget en dybdegående 360 graders
analyse af lovforslagets indvirkning på efterspørgslen af rettigheder, herunder udgivet musik, og dermed
hvilke afledte økonomiske konsekvenser lovforslaget må forventes at få for bl.a. udøvende kunstnere og
pladeselskabernes rettighedsindtægter mv.
Gramex opfordrer endvidere Skatteministeriet til følgende:
− At det præciseres i lovbemærkningerne, at rettighedsbetalingen fra Gramex til rettighedshaverne,
jf. ophavsretslovens § 68, ikke er en afgiftspligtig transaktion, jf. momslovens § 4, som skal
pålægges moms
− At der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Skattestyrelsen og et bredt udsnit af
repræsentanter for henholdsvis distributører, forvaltningsorganisationer, rettighedshavere og
brugere af musik (Gramex stiller sig gerne til rådighed for dette arbejde), som kan komme med
forslag til, hvordan EU-direktivet kan implementeres og blive administreret i dansk ret, herunder:
o Indhentelse af erfaring fra andre lande om, hvordan disse lande håndterer momspligt og
momsafregning, og hvordan man evt. kan sammensætte en højere omsætningsgrænse for
registreringspligt med en lavere momssats. Den normale registreringsgrænse på kr. 50.000
er fraveget i forhold til kunstneres førstegangssalg af kunstværker (kr. 300.000) og en
lignende model kunne overvejes.
o Mulighed for, at forvaltningsselskaberne afregner den moms, som rettighedsbetalingen fra
Gramex til rettighedshaverne måtte blive pålagt, til Skattestyrelsen med henblik på at sikre
korrekt og rettidig afregning af moms
o Tillempede regler for brug af afregningsbilag for kollektive forvaltningsorganisationer
o Indførelsen af et register, hvor det er muligt for de kollektive forvaltningsorganisationer at
kontrollere om en rettighedshaver (cpr.nr.) er momsregistreret eller ej
o Indberetning af moms årligt uanset størrelsen af de afgiftspligtige leverancer
o At arvinger fritages for momspligt. Arvingerne har ikke selv udført den kreative indsats,
som ligger til grund for vederlagskravet, som er gået i arv; der er ikke udført økonomisk
aktivitet i momslovens forstand
o Præcisering og uddybning af Gramex’ ansvar og pligter ved udbetaling af vederlag til
rettighedshaverne og pålæggelse af moms, således at det vil være klart og administrativt
enkelt at tilrettelægge en procedure for pålæggelse af moms ved udbetaling af vederlag i
overensstemmelse med momsloven
3
− At der indsættes en bemyndigelse i loven, således at det er skatteministeren, der fastsætter
ikrafttrædelsesdatoen for lovforslagets § 1, stk. 4, dog tidligst den 1. januar 2023. Herved bliver der
tid til at gennemføre ovennævnte initiativer.
Der er efter Gramex’ opfattelse tid til at få foretaget ovennævnte analyser og undersøgelser; EU-
kommissionen har ikke anmodet Danmark om at ændre den danske momslovgivning, og den danske praksis
har ikke et grænseoverskridende element, som i betydelig grad påvirker konkurrencen EU-landene i
mellem.
Kort om Gramex og kollektiv forvaltning
Gramex blev stiftet i 1963 og forvalter retten til vederlag for den offentlige fremførelse af udgivne
lydindspilninger på vegne af udøvende kunstnere og musikproducenter (musikselskaber), jf. tvangslicensen
i ophavsretslovens § 68. Tvangslicensen indebærer, at musikbrugerne uden forudgående tilladelse kan
anvende beskyttet indspillet musik mod betaling af vederlag til Gramex.
Gramex har med koncessionsgodkendelsen fra Kulturministeriet et legalt monopol til at indhente betaling
og forvalte de områder, som er omfattet af ophavsretslovens § 68.
Gramex opkræver vederlag på vegne af danske og udenlandske rettighedshavere hos musikbrugerne for
brug af indspillet beskyttet musik. Gramex forestår selv opkrævning af vederlag på en række områder,
særligt radio- og tv-området, mens opkrævning for den offentlige fremførelse af den udgivne musik, der
foregår fx i butikker, restauranter, barer og fitnesscentre mv., foretages af Koda på vegne af Koda og
Gramex.
Gramex har i 2020 registreret 39.503 rettighedshavere (udøvende kunstnere og musikproducenter) som
medlemmer af Gramex. Medlemmerne af Gramex fordeler sig med 3.609 medlemmer som
musikproducenter og 35.894 som udøvende kunstnere. Derudover er der registreret 74.963 medlemmer af
udenlandske organisationer, som Gramex har indgået repræsentationsaftaler med.1
Kollektiv forvaltning i henhold til en tvangslicens adskiller sig på en række centrale punkter fra kollektiv
forvaltning i henhold til en aftalelicens og individuelle aftaler. Ophavsretslovens § 68 er en særlig
indskrænkning i de udøvende kunstneres og pladeproducenternes enerettigheder, jf. ophavsretslovens §§
65 og 66. Der er tale om en tvangslicens, hvor der ikke sker en overdragelse af rettigheder fra den enkelte
rettighedshaver til Gramex.
Rettighedshavernes økonomi kan beskrives som en ”kludetæppe-økonomi”, der består af en række
forskellige indkomstkilder. En typisk rettighedshaver, som har medvirket på indspilningen af et
musiknummer, vil modtage vederlag fra Gramex, og i mange tilfælde også fra Koda og Copydan-
organisationerne samt royalties i henhold til overenskomster og individuelle aftaler. Dertil kommer, at
vedkommende også vil modtage løn/honorar for sin arbejdsindsats, når vedkommende medvirker på
indspilningen som artist eller musiker, og når vedkommende spiller koncerter mv. Disse kilder er i dag for
langt de flestes vedkommende indkomstskattepligtig, men de vil blive pålagt moms, hvis lovforslaget
vedtages (undtagen løn, honorar).
Ophavsrettigheder kan gå i arv. Det betyder for Gramex’ vedkommende, at retten til at modtage vederlag
fra Gramex kan gå i arv, og det vil således være arvingerne, som indtræder i vederlagsretten, og vil modtage
1 Gennemsigtighedsrapport for året 2020 (kan tilgås via dette link: https://gramex.dk/wp-
content/uploads/2021/04/GF21_Gennemsigtighedsrapport-2020.pdf)
4
vederlag fra Gramex. For manges vedkommende kan det være den afdøde rettighedshavers ægtefælle eller
barn/børn, som for de flestes vedkommende ikke selv driver kunstnerisk virksomhed eller anden
momspligtig virksomhed, men som vil blive pålagt en momspligt, hvis lovforslaget bliver vedtaget. Det bør
præciseres i lovbemærkningerne, at arvinger, som ikke udfører økonomisk aktivitet i momslovens forstand,
ikke skal have pålagt moms på ophavsretlige vederlagskrav, som er gået i arv til dem.
Er rettighedshaverne i relation til vederlag, jf. ophavsretslovens § 68, en afgiftspligtig
person?
Ordlyden af lovforslaget er ”Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af patenter, varemærker og
lignende rettigheder, samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder.”
Spørgsmålet er, om udbetalingen af rettighedspenge fra Gramex til den enkelte rettighedshaver omfattes
af første led “overdragelse af [..] lignende rettigheder” eller af andet led “… meddelelse af licenser
vedrørende disse rettigheder” eller slet ikke omfattes af lovforslaget om begrænsningen af
momsfritagelsen, og derfor fortsat vil være momsfritaget, hvis lovforslaget vedtages.
De særlige forhold, som gør sig gældende for Gramex, bliver ikke eksplicit berørt i høringsudkastet.
Som nævnt ovenfor er tvangslicensen i ophavsretslovens § 68 en særlig indskrænkning i de udøvende
kunstneres og pladeproducenternes enerettigheder, jf. ophavsretslovens §§ 65 og 66. Gramex kan
fremhæve følgende forhold, som kendetegner en tvangslicens, og som adskiller en tvangslicens fra kollektiv
forvaltning i henhold til en aftalelicens og individuelle aftaler:
− Musikbrugerne kan anvende beskyttet indspillet musik uden forudgående tilladelse til Gramex mod
betaling af vederlag, jf. ophavsretslovens § 68
− Rettighedshaverne skal ikke samtykke/meddele licens til brug af beskyttet indspillet musik
− Rettighedshaverne kan ikke modsætte sig (nedlægge forbud mod) musikbrugernes brug af deres
udgivelser
− Rettighedshaverne er forhindret i at indgå individuelle aftaler med musikbrugerne
− Gramex opkræver vederlag for brug af beskyttet indspillet musik, uanset om man er medlem af
Gramex eller ej, og rettighedshaverne har ret til vederlag uanset om man er medlem af Gramex
eller ej
− Gramex fastsætter vederlaget med udgangspunkt i Ophavsretslicensnævnets praksis og med
inddragelse af en lang række kriterier, som f.eks. musikbrugerens omsætning, musikprocent
(mængden af indspillet musik i forhold til den samlede udsendelsestid) og antallet af faktiske
lyttere og seere
− Gramex beregner og fordeler de vederlag, som Gramex modtager fra musikbrugerne, efter en
fordelingspolitik vedtaget på generalforsamlingen i Gramex
På grund af disse særlige kendetegn ved en tvangslicens er det Gramex’ forståelse af ordlyden af
lovforslaget, at udbetalingen af rettighedsvederlag fra Gramex til rettighedshaveren ikke skal pålægges
moms, da der ikke er tale om en overdragelse eller meddelelse af licens fra rettighedshaveren til Gramex,
og dermed ikke tale om en momspligtig transaktion, jf. momslovens § 4.
Denne forståelse støttes af lovbemærkningerne i lovudkastet.
Det fremgår nemlig af lovbemærkninger (side 14, sidste afsnit), at der ikke er tale om en momspligtig
person, hvis en rettighedshaver ”ikke har mulighed for at give tilladelse til eller nægte fremvisninger af
værker, men alene har en kontraktbaseret ret til yderligere vederlag.”
5
Endvidere fremgår det af lovbemærkningerne, at følgerets- og blankbåndsvederlag, jf. ophavsretslovens §
38 og § 39-46a ikke anses for vederlag i momslovens forstand.
Når lovbemærkningerne sammenholdes med ordlyden af lovforslaget/lovbemærkningerne og de særlige
forhold, som gør sig gældende for Gramex, er det Gramex’ samlede vurdering, at rettighedshaverne i
relation til Gramex ikke er en momspligtig person med den virkning, at de vederlag, der udbetales af
Gramex til rettighedshaverne for brug af udgivet musik, jf. § 68, stk. 1 i lov om ophavsret, ikke skal tillægges
moms.
Det er helt afgørende for Gramex, at der bringes klarhed herom i lovbemærkningerne.
Hvis Skatteministeriet er enig med Gramex i ovennævnte, skal der ses bort fra nedenstående
bemærkninger i relation til rettighedsbetalingen fra Gramex til rettighedshaveren, men høringssvaret vil
stadig være relevant i forhold til Gramex’ vederlagsopkrævning hos musikbrugerne, som vil være en
momspligtig ydelse, hvis lovforslaget vedtages.
De administrative og økonomiske konsekvenser for Gramex, staten og rettighedshaverne
Udbetalingen af rettighedsvederlag fra Gramex og øvrige kollektive forvaltningsorganisationer sker på
forskellige tidspunkter og efter skiftende intervaller, og det er langt fra forudsigeligt for den enkelte
rettighedshaver, hvor meget man vil modtage i rettighedsbetaling fra de kollektive
forvaltningsorganisationer. Dertil kommer at størrelsen af rettighedsvederlag kan svinge meget fra år til år
alt efter hvor mange indspilninger man medvirker på, og hvor meget disse/denne afspilning bliver afspillet i
f.eks. radio og tv.
Der er 3 hovedtilfælde i praksis, hvor beløbsgrænsen på kr. 50.000 kommer i spil:
1. Den enkelte udbetaling fra Gramex til rettighedshaveren overstiger beløbsgrænsen på DKK 50.000
= momspligtig ydelse
2. Udbetalingen fra Gramex er på fx kr. 15.000 og lagt sammen med øvrige momspligtige
indtægtskilder fra andre kollektive forvaltningsorganisationer er den samlede rettighedsudbetaling
på fx kr. 55.000 = momspligt indtræder
3. Rettighedshaveren modtager en udbetaling fra Gramex på fx kr. 5.000 og senere på året en ny
udbetaling og lagt sammen med øvrige momspligtige indtægtskilder er den samlede
rettighedsudbetaling på fx DKK 35.000 = ikke momspligtig
Det bemærkes, at den gennemsnitlige udbetaling fra Gramex er mindre end kr. 5.000. Dertil kommer, at
rettighedshaverne ofte vil modtage royalty fra mere end én kilde, jf. bemærkninger om kludetæppe-
økonomien (side 3).
Det er særligt i eksempel nr. 2 og 3, at lovforslaget vil give anledning til uklarheder og administrative og
økonomiske byrder. Årsagen er, at den enkelte rettighedshaver ikke kender til størrelsen af de enkelte
udbetalinger eller den samlede årlige udbetaling for forvaltningsorganisationerne. Tilsvarende gælder for
forvaltningsorganisationerne, som ikke kender til størrelsen af de betalinger, som den enkelte
rettighedshaver har modtaget fra de øvrige forvaltningsorganisationer, ligesom Gramex ingen viden har
om, hvorvidt den enkelte rettighedshaver har ladet sig momsregistrere.
Kompleksiteten øges, når ovennævnte udfordringer kombineres med, at Gramex foretager tusindvis af
udbetalinger på samme tid til rettighedshaverne som en ”passiv modtager” af rettighedsbetaling. Og ofte
sker der flere udbetalinger på samme år til samme rettighedshaver. Dertil kommer at der kan være store
6
udsving fra år til år alt efter hvilke indspilninger, som den udøvende kunstner medvirker på og i hvilket
omfang disse bliver afspillet.
I dag udbetales rettighedsvederlaget som B-indkomst, som indberettes af Gramex til Skattestyrelsen. Hvis
lovforslaget vedtages, vil pligten til at indberette og afregne moms samt udarbejde momsregnskab blive
pålagt den enkelte rettighedshaver, ligesom Gramex fremover enten skal fremsende et afregningsbilag,
eller kunstneren skal fremsende en faktura på det beløb, som Gramex agter at udbetale til vedkommende.
Det vil ikke kun påvirke de mange tusinder, som er medlem af Gramex, men også de tusindvis af
rettighedshavere, som er medlem af de øvrige kollektive forvaltningsorganisationer. Samlet set vil det
medføre en risiko for manglende eller mangelfuld afregning af moms hos den udøvende kunstner og
dermed et provenutab for staten, omkostninger til inddrivelse af skyldig moms, øget omkostninger hos
Skattestyrelsen til at sikre overholdelsen af lovgivningen og vejledning af de rettighedshavere, som vil blive
berørt, og endelig øgede omkostninger (tid og penge) hos den enkelte rettighedshaver/arvingerne og
forvaltningsorganisationerne til at sikre overholdelsen af momslovgivningen.
Det konkluderes i lovbemærkninger, at indførelsen af momspligt reelt ikke vil have negative økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet herunder hele rettighedsøkonomien. Gramex har i dette høringssvar berørt
nogle af de mange økonomiske konsekvenser, som lovforslaget vil have for hele rettighedsøkonomien.
Gramex er bekymret for, om lovforslaget kan betyde en mindre efterspørgsel efter rettighedsbeskyttet
indhold, og dette bør analysere nærmere, inden der indføres momspligt.
Endvidere konkluderes det i lovbemærkninger, at lovforslaget ikke vil have administrative konsekvenser for
borgerne (herunder kunstnere). Det er uklart, hvordan Skatteministeriet er kommet frem til denne
konklusion. Indførelsen af momspligt på licenser vil nemlig berøre tusinder af rettighedshavere - i
særdeleshed hvis man kigger over en 5-årig periode. Rettighedshavere skal, hvis lovforslaget bliver
vedtaget, udarbejde momsregnskab, indberette moms, afholde ekstraudgift til revisor og foretage opdeling
af betalinger (fordelt på betaling for licenser (momspligtigt) og udført arbejde (ikke momspligtigt))
Der er med andre ord behov for at belyse lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
yderligere. De økonomiske konsekvenser for brugerne af udgivet musik
Skatteministeriet skriver på side 40, at ”som udgangspunkt forventes lovforslaget ikke at berøre
momspligtige virksomheder og kunstnere.” Endvidere skriver Skatteministeriet på side 14, at ”En
pålæggelse af moms vil dog blandt andet belaste virksomheder, foreninger, samt private forbrugere, der
ikke kan fratrække deres købsmoms.”
Indførelsen af momspligt på rettighedsbetalinger betyder, at musikbrugerne/musikkunder, som ikke kan
afløfte momsen, vil opleve en prisforhøjelse på deres betaling til Koda/Gramex på 25 %. Det kan i sin
yderste konsekvens betyde en mindre efterspørgsel på brug af musikrettigheder, og dermed vil danske og
udenlandske udøvende kunstnere og pladeselskaber gå glip af rettighedsindtægter.
Lovforslaget forholder sig ikke eksplicit til de økonomiske konsekvenser, som lovforslaget må forventes at
få for ikke-kommerciel radio. Den primære indtægt for ikke-kommerciel radio er statstilskud, og betalingen
til Koda/Gramex for brug af udgivet musik udgør en væsentlig del af radioernes udgifter. Indførelsen af en
momspligt på betalingen til Gramex vil derfor påvirke disse radioer, som for de flestes vedkommende ikke
kan fratrække købsmomsen, eller ikke kan vælte udgiften til moms over på lytterne. Spørgsmålet er om
statstilskuddet blive forøget, så pålæggelsen af moms vil være neutral for de ikke-kommercielle radioer.
Hvis ikke dette sker, så må det forventes, at de ikke-kommercielle radioer skal gennemføre besparelser, og i
værste fald spille mindre musik.
7
Dertil kommer de øvrige brancher og aktiviteter, som i dag er fritaget for moms, jf. momslovens § 13,
herunder kulturelle aktiviteter, og læge- og hospitalsbehandling og anden egentlig sundhedspleje, som i
dag for manges vedkommende har en aftale med Koda/Gramex om brug af udgivet musik i deres
lokaler/områder. Disse og andre brancher vil opleve en merudgift til klarering af musikrettigheder, som de
enten må vælte over på forbrugeren, finde ved besparelser eller ved at anvende mindre (eller slet ingen)
udgivet musik.
Ikrafttræden
Lovforslaget forholder sig ikke eksplicit til den aftalepraksis, som gælder på området for licensering af
musikrettigheder, og de udfordringer, som det vil give anledning til i overgangsperioden.
I praksis er der tale om løbende aftaleforhold, indgået for en længere årrække, eller indtil de opsiges med
et aftalt varsel. Faktureringen sker enten for et år ad gangen eller med et hyppigere betalingsinterval
(halvårligt, kvartals- eller månedsvis).
Skatteministeriet opfordres til at afklare, hvordan en evt. ikrafttrædelse vil påvirke de aftaleforhold, som er
indgået før lovens ikrafttræden, og som fortsat vil være i kraft efter lovens ikrafttræden, og hvilken
betydning det vil have for momspligtens indtræden, om der er faktureret forud eller bagud for en periode,
som ligger henholdsvis efter eller før lovens ikrafttræden.
Som nævnt ovenfor opfordrer Gramex til, at Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte datoen for lovens
ikrafttræden, dog tidligst til den 1. januar 2023. Udover at der er en række it-systemer, som skal
indkøbes/implementeres, er der en række administrative processer hos forvaltningsorganisationerne og
rettighedshaverne, som skal på plads, ligesom at brugerne af musikrettighederne skal have tid til at
indregne de øgede omkostninger til licensering af musikrettigheder i deres budgetter med videre.
Afsluttende bemærkninger
Gramex er bekendt med indholdet af og kan støtte op om høringssvarene fra Dansk Musiker Forbund,
Dansk Artist Forbund, IFPI, Koda, Dansk Erhverv, Samrådet for Ophavsret og Copydan Tekst & Node.
Gramex står til disposition, såfremt ministeriet skulle ønske yderligere oplysninger.
---ooo000ooo---
Med venlig hilsen
Anne Sophie Gersdorff Schrøder
CEO/Adm. Direktør
Koda Lautrupsgade 9
DK-2100 København Ø
D +45 31 14 61 99
E ddn@koda.dk
T +45 33 30 63 00
www.koda.dk
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Fremsendt pr. e-mail til adp@skm.dk med kopi til lovgivningogoekonomi@skm.dk med
angivelse af j.nr. 2021-2113
14. oktober 2021
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre
love (alene vedrørende forslaget til ændring af momsreglerne om kunstnerisk virk-
somhed)
Kort om Koda
Koda er en non-profit forvaltningsorganisation stiftet i 1926, som forvalter rettigheder for kompo-
nister, sangskrivere og musikforlæggere fra ind- og udland. Koda har godt 49.000 direkte med-
lemmer og repræsenterer – via ca. 90 repræsentationsaftaler med tilsvarende udenlandske orga-
nisationer – ca. 2,7 millioner rettighedshavere i udlandet. Derved dækker Koda ca. 190 lande og
territorier. Kodas opgave er at sørge for, at musikbrugere nemt kan få adgang til de musikrettighe-
der, de har brug for, og dernæst at de, der har skabt musikken, får betaling når deres musik spilles
offentligt, fx i radio, fjernsyn eller på internettet. For yderligere information om Koda henvises der
til www.koda.dk/omkoda.
Kodas høringssvar er struktureret således:
1. Overordnede bemærkninger til udkast til lovforslag
a. Generelt
b. De økonomiske virkninger af forslaget
2. Væsentlige, konkrete problemer, der følger af forslaget
a. Virkningerne for brugerne af rettighedsbeskyttet, kulturelt indhold
i. Momssats
b. Virkningerne for forvaltningsorganisationerne
i. Kontrolpligt
ii. Indberetningspligt
c. Virkningerne for rettighedshaverne
i. Afregningsbilag
ii. Bundgrænse for registreringspligt
iii. Fler-kilde problemet
iv. Betydning for retten til dagpenge, pension og sociale ydelser
3. Øvrige spørgsmål, der bør afklares, dersom forslaget nyder fremme
a. Terminologi
b. Arvinger
c. Ikrafttrædelsestidspunktets virkning for konkret fakturering
Side 2
Høringssvaret indgives tillige på vegne af Koda Dramatik, som kort fortalt repræsenterer de
samme rettighedshavere som Koda, men i relation til musikdramatik, dvs. opera, musical, ballet mv.
Høringssvaret indgives tillige på vegne af NCB (Nordisk Copyright Bureau). NCB er et nordisk
forvaltningsselskab, som varetager de mekaniske rettigheder i musikværker, dvs. kopiering og sam-
menstilling af lyd og billede. NCB har 5 medlemmer, som er de 5 nordiske forvaltningsorganisationer
for fremførelsesrettigheder for musik – Koda i Danmark, STEF i Island, STIM i Sverige, Teosto i Fin-
land og TONO i Norge. NCB repræsenterer således rettighedshavere for hele Norden, og NCB har
derfor ligeledes kunder i hele Norden. NCB distribuerer rettighedshavernes royalties til de respektive
NCB-medlemmer, som herefter udbetaler til deres respektive medlemmer/rettighedshavere.
1. Overordnede bemærkninger til udkast til lovforslag
De for Koda centrale dele af udkastet er forslagets § 1, nr. 4, der er sålydende: ”I § 13 stk. 1, nr. 7,
indsættes som 2. pkt.: »Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af patenter, varemærker og lig-
nende rettigheder, samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder«” samt forslagets § 14,
stk. 4, der er sålydende: ”§ 1, nr. 4, har virkning fra og med den 1. januar 2023”, herefter benævnt
henholdsvis ”forslag(et)” og ”ikrafttrædelsestidspunkt(et)”.
a. Generelt
Skatteministeriet begrunder forslaget med, at det anses som en EU-retlig forpligtelse – bl.a. i lyset af
EU-domstolens praksis – at indføre moms på rettighedsbetalinger.
Koda anser dette for en klar og forhastet overimplementering, som i øvrigt ikke har baggrund i en
henvendelse fra EU-kommissionen.
EU-domstolens praksis skal naturligvis respekteres, men der mangler fra Skatteministeriets side en
helt grundlæggende afvejning af hensynet til EU-domstolens praksis, forhold i andre EU-lande, de
særlige danske forhold på området og de massive udfordringer, der vil være for rettighedshavere,
forvaltningsorganisationer og kunder/rettighedsbrugere ved indførelse af momspligt, herunder
(ikke-udtømmende oplistning):
- En 50-årig dansk praksis for momsfrihed på området
- Andre EU-lande uden moms på rettigheder
- Lavere momssatser og højere bundgrænser i EU
- At kulturprodukter bliver dyrere for forbrugere
- Forringelse af vilkår for centrale, ikke-momspligtige kulturformidlere
- At administrationen af momspligten ikke i forvejen er understøttet i forvaltningsorganisati-
onerne, som allerede håndterer flere hundredetusinde rettighedshavere og flere millioner
transaktioner
- Store udfordringer med at finde tilknyttede momsnumre
- Forvaltningsorganisationernes forpligtelse til at udbetale hurtigst muligt, jf. lov om kollektiv
forvaltning § 15, men samtidig – efter momslovgivningen – at overholde yderligere kontrol-
forpligtelser
- Næsten alle rettighedshavere har en ”kludetæppeøkonomi” (flerkilde-problemet)
- Samtidig håndtering af moms- og B-skatte-indberetning – i et meget stort og (Koda be-
kendt) hidtil uset omfang
- Håndtering af rettighedshavernes fakturering til forvaltningsorganisationerne
- At rettighedshavere meget ofte hverken er eller bliver momsregistrerede virksomheder, hvil-
ket skaber uproportionalt store administrative byrder for borgere
- Forventning om ikrafttrædelse om 1 år på et område, hvor eventuelle ændringer som mini-
mum vil kræve 5-7 års forberedelse.
På den baggrund er det Kodas opfattelse, at forslaget generelt ikke bør nyde fremme.
Koda vil nedenfor i detaljer gennemgå de problemer, der knytter sig til forslaget.
Koda påpeger generelt, at selv de EU-lande, der har moms på området, har indført lempeligere
Side 3
løsninger end dét, som Skatteministeriet lægger op til. Fx har flere EU-lande særlige, lave momssatser
på rettighedsbetalinger. I Danmark kender vi allerede til en særlig momsberegning på rettighedsom-
rådet, nemlig for kunstneres førstegangssalg af egne kunstværker. Her beregnes momsbeløbet ud fra
et reduceret momsgrundlag på 20 pct. af det sædvanlige momsgrundlag, jf. momslovens § 30, stk. 4,
og derudover finder en væsentlig højere bundgrænse anvendelse, nemlig 300.000 kr., jf. momslovens
§ 48, stk. 2, nr. 2. I forslaget har Skatteministeriet ikke gjort sig tilsvarende betragtninger eller i øvrigt
forholdt sig til den allerede eksisterende ordning med beregning af momsen på grundlag af et redu-
ceret momsgrundlag. Det reducerede momsgrundlag svarer de facto til en lav momssats på 5 %.
Det undrer, at Skatteministeriet på den ene side anser det for at være en EU-retlig forpligtelse at
ændre momslovgivningen, men på den anden side ikke skeler til EU-konformiteten i forhold til selve
indretningen og den praktiske håndtering.
Dertil kommer, at vi i Danmark har særdeles velfungerende rettighedsforvaltning med flere hundrede
tusinde rettighedshavere og millioner af transaktioner. Dette bør indgå i Skatteministeriets afvejning,
så eventuelle ændringer indføres under hensyntagen til proportionalitetsprincipper og lige så lempe-
ligt som i andre EU-lande.
I den sammenhæng skal Koda særligt anføre, at det bærende synspunkt bag opfattelsen af en EU-
retlig forpligtelse må knytte sig til det principielle spørgsmål om, hvorvidt der er momspligt eller ej.
Set i lyset af de mange negative virkninger, forslaget vil have, vil Koda på det kraftigste opfordre til,
at Skatteministeriet som minimum indfører eventuelle ændringer med en lavere momssats eller re-
duceret momsgrundlag samt en højere bundgrænse, jf. ”kunstnermomsen”.
b. De økonomiske virkninger af forslaget
Den samfundsgruppe, der bliver påvirket af forslaget, er beskrevet således (s. 14):
”Kunstnere bliver ikke umiddelbart berørt økonomisk i nogen af tilfældene. En på-
læggelse af moms vil dog blandt andet belaste virksomheder, foreninger samt pri-
vate forbrugere, der ikke kan fratrække deres købsmoms. F.eks. virksomheder og
foreninger, der er momsfritaget, såsom den finansielle sektor, tandlæger m.fl.”
Det bemærkes, at ovenstående er en alt for snæver og decideret mangelfuld beskrivelse af forslagets
virkninger. Momspålæggelse vil eksempelvis også belaste alle private husstande med tv-abonnemen-
ter samt almenvelgørende foreninger, herunder koncerter og festivaler, der afvikles af disse forenin-
ger, og som fritages for moms efter reglerne om velgørende arrangementer i momslovens § 13, stk. 1,
nr. 17 eller anvender momsfritagelse for almenvelgørende og almennyttige foreninger i momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 21.
De økonomiske virkninger af forslaget er beskrevet således (s. 35):
”Pålæggelse af moms vurderes at medføre et merprovenu fra 2023 på ca. 200 mio.
kr. efter tilbageløb og adfærd eksklusiv virkning for DR og andre public service
kanaler. Merprovenuet kan overvejende henføres til, at der lægges moms på beta-
ling for licens til intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med tv-abonne-
menter. En mindre andel af provenuet forventes at komme fra momsfritagne virk-
somheders indkøb af rettigheder.”
Disse overfladiske bemærkninger afspejler på ingen måde de gennemgribende virkninger, forslaget
vil have.
Lige siden momsens indførelse i 1967 har ophavsretsvederlag i Danmark været fritaget for moms som
forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed, jf. momslovens § 13, stk. 1,
nr. 7.
Den danske rettighedsøkonomi har i sagens natur indrettet sig på mere end 50 års fast praksis og
retstilstand om momsfrihed. Dette gælder ikke alene rettighedshaverne og forvaltningsorganisatio-
nerne, men også kunderne og brugerne af ophavsrettigheder.
Side 4
Indførelse af momspligt vil derfor medføre massive udfordringer i alle led af rettighedsøkonomien:
▪ De danske vederlag for ophavsrettigheder har i over 50 år været sat under den klare forud-
sætning, at betalingerne er fritaget for moms.
▪ At ændre dette – særligt i en tid, hvor Coronapandemien udhuler rettighedsøkonomien be-
tydeligt – må forventes at blive oplevet som et massivt pres i en i forvejen svær tid, både for
rettighedshavere, kunder og forvaltningsorganisationer.
▪ Kunder/brugere, der ikke kan afløfte moms, vil opleve prisstigninger på 25 %. Dette kan
medføre, at efterspørgslen på køb af rettigheder enten forsvinder eller mindskes med heraf
afledte effekter.
Omstilling af årtiers praksis vil under alle omstændigheder blive både bekostelig og tidskrævende.
Det er sædvanligt for rettighedsbranchen, at aftaler med store kunder indeholder lange bindingspe-
rioder/lang uopsigelighed, idet kunderne vil have sikkerhed for at kunne bruge rettighederne i lang
tid, da det ellers ikke kan betale sig at investere i nye teknologier og lignende. Det er ikke usædvanligt
at større aftaler indeholder indbyggede trappetrin med vederlagsstigning/-fald, afhængigt af udbre-
delsen af en given tjeneste.
Med flere hundredetusinde berørte og flere millioner af transaktioner i rettighedsøkonomien er det
nødvendigt, at en omstilling og tilpasning af aftalerne som minimum sker over flere år.
Ikrafttrædelsestidspunktet den 1. januar 2023, begrundes således (s. 76):
”Det foreslås i stk. 4, at lovens § 1, nr. 4, først har virkning fra 1. januar 2023. Bag-
grunden herfor er, at det forventes, at erhvervslivet, herunder særligt forvaltnings-
organisationer, har behov for tilpasning af deres IT-systemer.”
Koda anerkender naturligvis den milde grad af forståelse, der hermed udvises, men dersom forslaget
nyder fremme, skal det– set i lyset af ovennævnte, meget væsentlige og indgribende konsekvenser –
anføres, at ikrafttrædelsestidspunktet er alt, alt for tidligt i forhold til det indretningssynspunkt, som
med rette kan gøres gældende af såvel brugere som rettighedshavere.
For at perspektivere og beskrive omfanget af kompleksiteten, kan Koda oplyse, at Koda alene license-
rer offentlig brug af musik for 30-40.000 danske kunder og – via repræsentationsaftaler – millionvis
af kunder i udlandet. Det gør Koda på vegne af komponister, sangskrivere og musikforlæggere. Koda
repræsenterer derudover ca. 49.000 direkte medlemmer i Danmark og indirekte – via ca. 90 repræ-
sentationsaftaler med tilsvarende organisationer i udlandet, ca. 2, 7 millioner øvrige rettighedsha-
vere. Derved dækker Koda ca. 190 lande og territorier.
Skatteministeriets ønske om at ændre de danske regler på baggrund af EU-praksis, bør vejes op imod
de indgribende konsekvenser en ændring af årtiers praksis vil medføre. Proportionalitet tilsigter, at
eventuelle ændringer ikke træder i kraft før om 5-7 år.
2. Væsentlige, konkrete problemer, der følger af forslaget
a. Virkningerne for brugerne af rettighedsbeskyttet, kulturelt indhold
i. Momssats
De danske forbrugere, der ikke kan fradrage moms, vil med forslaget opleve en fordyrelse af deres
adgang til kulturelle produkter, hvad enten de er private husstande, der betaler for tv-pakker, eller
det er koncertarrangører, der har opnået momsfritagelse for velgørende arrangementer eller anven-
der momsfritagelsen for almennyttige eller almenvelgørende organisationer.
Generelt gælder, at den danske momssats på 25 % er meget højere end i langt de fleste EU-lande, og
dertil kommer, at en lang række andre EU-lande har en særlig lav momssats for rettighedsbetalinger
– akkurat som Danmark allerede har et særligt momsgrundlag på ”kunstnermomsen”.
Side 5
Eksempelvis er der ingen moms i hverken Norge eller Island. Sverige har en reduceret momssats på
rettighedsvederlag på 6 % (ellers 25 eller 12 %) og Finland på 10 % (ellers 24 eller 14 %).
Ser vi bort fra Norden, kan vi eksempelvis også se, at Belgien har en reduceret momssats på ret-
tighedsvederlag på 6 % og Frankrig på 10 % (ellers 20 %). Andre lande har reducerede momssatser i
forhold til kunstnerne; fx Østrig på 13 % (ellers 20 %) og Kroatien 13 % (ellers 25 %). Derudover har
følgende lande eksempelvis ingen moms (0 %) ved udbetalinger til individuelle rettighedshavere/fy-
siske personer: Finland, Holland, Schweiz, Italien, Ungarn og Albanien. I Polen er der kun moms på
kundefakturaer og i Estland kun på administrationen af rettigheder.
Momssystemdirektivets artikel 98 fastsætter rammerne for reduceret momssats:
"Artikel 98
Stk. 1. Medlemsstaterne kan anvende en eller to nedsatte satser.
Stk. 2. De nedsatte satser må kun anvendes på levering af de kategorier af varer
og ydelser, som er anført i bilag III.
De nedsatte satser finder ikke anvendelse på elektronisk leverede ydelser, bort-
set fra dem, der er omfattet af bilag III, nr. 6).
Stk. 3. Ved anvendelse af de nedsatte satser i henhold til stk. 1 kan medlemssta-
terne, hvor det drejer sig om varekategorier, anvende den kombinerede nomen-
klatur til at fastsætte, hvad den pågældende kategori præcist dækker"
Ophavsrettigheder er ikke nævnt i direktivets bilag III. Til gengæld er "Radio- og tv-modtagelse"
nævnt i bilag III, nr. 8, og "Ydelser leveret af eller royalties til forfattere, komponister og udøvende
kunstnere" er nævnt i nr. 9.
Under hensyntagen til forslagets særdeles indgribende konsekvenser, den allerede eksisterende sats
for ”kunstnermoms”, praksis i andre EU-lande samt Momssystemdirektivets bestemmelser, er det
Kodas opfattelse, at alt andet end en momssats på 5 % (eller alternativt: Et reduceret momsgrundlag
med en formulering svarende til den danske ”kunstnermoms”; 20 pct. af det sædvanlige momsgrund-
lag, momslovens § 30, stk. 4), vil være udtryk for en klar politisk linje, der forringer vilkårene for
dansk kultur betydeligt.
b. Virkningerne for forvaltningsorganisationerne
De kollektive forvaltningsorganisationer vil skulle tilrette deres fakturering, udbetalinger, bogføring
og regnskabspraksis efter, at der skal indregnes moms. Som nævnt ovenfor, tilsiger den massive
mængde af transaktioner, håndtering af vederlag fra ind- og udland samt de mange berørte rettig-
hedshavere, at eventuelle ændringer ikke bør træde i kraft før tidligst om 5-7 år.
i. Kontrolpligt
Koda repræsenterer som nævnt ca. 49.000 medlemmer i Danmark og via ca. 90 repræsentationsaf-
taler med tilsvarende organisationer i udlandet ca. 2, 7 millioner rettighedshavere øvrige rettigheds-
havere.
Koda er efter § 15, stk. 2 i lov om kollektiv forvaltning forpligtet til at fordele skyldige rettighedsbeløb
hurtigst muligt, og Koda har i de senere år arbejdet ihærdigt på instant payout, dvs. at udbetale hur-
tigst muligt og med udbetalinger i 10 af årets måneder. En momspligt vil derfor betyde, at der for
hvert medlems udbetalinger skal udstedes 1o fakturaer om året.
Koda kan ikke tvinge modtagere af rettighedsbetaling til momsregistrering eller kontrollere, at alle
modtagere er behørigt momsregistrerede. Hvis Koda får oplyst et CVR-nummer af medlemmet, kan
Koda slå op, om CVR-nummeret er momsregistreret, men denne mulighed findes ikke for så vidt
angår CPR-numre.
Side 6
Det er således ikke muligt for Koda at bruge CVR-registeret til at afdække, om modtageren er moms-
registreret af følgende årsager:
Da Koda hidtil har skatteindberettet Koda-medlemmernes indkomst som B-indkomst, er der i Kodas
IT-systemer alene 648 ud af Kodas ca. 50.000 medlemmer, der har et CVR-nummer tilknyttet, dvs.
ca. 1,3 % af Koda-medlemmerne.
Dette er et klart udtryk for, at Koda-medlemmerne har indrettet sig efter årtiers praksis med B-ind-
komst-indberetning og med momsfrihed. En ændring heraf vil derfor være væsentlig og påvirke rigtig
mange Koda-medlemmer, der skal indrette sig efter ændrede rammer og vilkår.
Vi har i Koda for god ordens skyld analyseret, hvor mange af de 648 CVR-numre, der allerede er
momsregistreret. Det bemærkes, at koncernforbundne musikforlag kan have hver sit Koda-medlem-
skab, og at de 648 CVR-registrerede Koda-medlemmer derfor alene består af 561 unikke CVR-numre.
Ud af de 561 unikke CVR-numre er 415 momsregistreret.
I forhold til det samlede antal Koda-medlemmer (ca. 49.000), har Koda således alene kunnet opspore
under 1 %, som allerede er momsregistreret.
Vi har fået kendskab til, at analysefirmaet Seismonaut A/S p.t. er i gang med en kortlægning af mu-
sikindustrien. Seismonaut A/S har i den forbindelse forsøgt at skabe et overblik over, hvor mange
”professionaliserede” der er i den danske musikindustri. Seismonaut A/S har indtil videre fundet 286
CVR-numre i musikindustrien [en sammenkørsel har vist, at 86 ud af de 286 CVR-numre også figu-
rerer på Kodas liste over CVR-numre (648)]. Dette lave tal siger ikke noget om, hvor mange der er
momsregistreret i musikindustrien, men siger noget om, hvordan musikindustrien generelt har ind-
rettet sig, og hvor komplekst det er at skabe et fyldestgørende overblik over rettighedshavernes ind-
retning.
En ændring af årtiers praksis om momsfrihed vil derfor berøre et usædvanligt højt antal borgere, der
vil gå fra at have indrettet sig efter personindkomst-forhold til virksomhedsindkomst-forhold. Det er
åbenbart, at de pågældende borgere i forbindelse med en eventuel indførelse af momspligt vil blive
pålagt administrative byrder, der – for langt de fleste – vil være uforholdsmæssigt høje i betragtning
af størrelsen af indtægterne via forvaltningsorganisationer. Det er således vigtigt og nødvendigt, at
eventuelle ændringer indføres med sen ikrafttrædelse og med fleksible ordninger, der tager hensyn
til de mange involverede og det store skifte.
ii. Indberetningspligt
Forslaget s. 15 lyder:
”Herudover bemærkes, at det følger af skatteindberetningslovens § 44, at alle, der i
en kalendermåned som led i deres virksomhed har udbetalt eller godskrevet vederlag
for udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og lign.
og vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person, hver måned skal indberette
om beløb m.v. til indkomstregisteret. Der sondres i forhold til indberetningspligten
ikke mellem momsfrie og momspligtige betalinger. Dermed skal betalingerne fortsat
indberettes, uanset om der er momspligt eller ej. Forslaget ændrer ikke herved.”
Skatteministeriet forventer således, at forvaltningsorganisationerne skal håndtere moms- og B-
skatte-indberetning samtidig. Koda bekendt er der ingen andre organisationer eller virksomheder i
Danmark, der håndterer begge dele i så stort et omfang, som Skatteministeriet forventer af Koda/for-
valtningsorganisationerne. Dette er stærkt kritisabelt.
c. Virkningerne for rettighedshaverne
Helt overordnet vil momspligten rent økonomisk være en ikke ubetydelig ulempe for Koda-medlem-
merne, som ikke opvejes af, at momspligten rent økonomisk vil give ret til (i hvert fald delvist) fradrag
af moms på erhvervsmæssige indkøb, fx studieudstyr.
Side 7
Den negative økonomiske konsekvens for rettighedshaverne kommer også af, at det administrativt
vil være utroligt tungt for rettighedshaverne at håndtere moms, herunder at mange kunstnere vil have
både momspligtige og momsfrie indtægter fremadrettet, hvilket vil gøre det yderst komplekst, og der-
med udløse et behov for rådgiver-/revisorassistance, hvis de skal kunne håndtere momsen korrekt.
i. Afregningsbilag
Forslaget beskriver processen for forvaltningsorganisationernes videreafregning til rettighedsha-
verne således (s. 14):
”Kunstneren skal som udgangspunkt udstede faktura til forvaltningsorganisatio-
nen. Organisationen kan dog i stedet vælge at anvende reglerne om afregningsbi-
lag.”
Afregningsbilag kræver forudgående skriftlig aftale med rettighedshaveren, som principielt skal god-
kende hver faktura. Det kan ikke lægges til grund, at en sådan aftale altid vil blive indgået – navnlig
modtagere af mindre beløb vil se det som uforholdsmæssigt tungt og uproportionalt – særligt ved
hyppige udbetalinger.
Rettighedshaverens principielle godkendelse af fakturaens pålydende bør ikke afskære rettighedsha-
verens ret efter den udbetalende organisations interne regler til at reklamere over manglende eller
forkert afregning, som kan skyldes mange faktorer, fx fejl i kunders rapporteringer af forbrug.
Der ses også et dilemma i forhold til den udbetalende organisations pligt til udbetaling efter lov om
kollektiv forvaltning og overholdelse af momsreglerne, når der er krav om faktura til forvaltningsor-
ganisationen.
I sidste ende må det være den enkelte rettighedshavers ansvar, at momsen bliver afregnet, men det
stiller selvfølgelig Koda i en umulig situation, hvis afregningen er over 50.000 kr., og hvor Koda ikke
kan udstede et korrekt afregningsbilag, idet udstedelse af et korrekt afregningsbilag forudsætter, at
rettighedshaveren har et gyldigt momsnummer.
Hvordan skal Koda forholde sig til modtagere af rettighedsbetaling, som ikke er momsregistreret og
udbetalingen er over 50.000 kr.?
Koda er forpligtet til at udbetale hurtigst muligt, men en udbetaling uden moms bør ikke anses som
medvirken til momsunddragelse, jf. momslovens § 81, stk. 5.
En fleksibel løsning på dette område har høj prioritet.
ii. Bundgrænse for registreringspligt
Det følger af momslovens § 48, stk. 1, jf. § 47, stk. 1, at der er pligt til at lade sig momsregistrere, hvis
ens samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 50.000 kr. årligt. Ligger man under registrerings-
grænsen og ikke er momsregistreret, skal ens leverancer ikke tillægges moms, uanset om leveran-
cerne efter deres karakter isoleret set er momspligtige.
Forslaget lægger op til, at den sædvanlige bundgrænse på 50.000 kr. skal finde anvendelse. Som
nævnt er det et af de forhold, som Koda mener er afgørende at få justeret.
Mange rettighedshavere har stærkt svingende rettighedsindtægter. Et år ligger rettighedshaverens
indtægter måske over 50.000 kr. samlet set, men efterfølgende år er indtægterne lavere eller svin-
gende over/under bundgrænsen.
Dertil kommer fler-kilde problemet, jf. nedenfor.
Set i lyset af de mange negative virkninger, forslaget vil have, vil Koda på det kraftigste opfordre til,
at en højere bundgrænse finder anvendelse, jf. ”kunstnermomsen”.
Andre EU-lande har også højere bundgrænser, hvoraf Kroatien fx har en bundgrænse på samme
Side 8
niveau som den danske kunstnermoms, på 300.000 HRK (= ca. 297.600 DKK).
Momssystemdirektivets almindelige regler indeholder ikke en registreringsgrænse, men bestemmer
i artikel 214, stk. 2, følgende:
"Medlemsstaterne kan undlade at registrere visse afgiftspligtige personer, der lej-
lighedsvis udfører transaktioner som omhandlet i artikel 12."
Artikel 12 omhandler:
"enhver, der lejlighedsvis udfører en transaktion henhørende under de i artikel 9,
stk. 1, andet afsnit, omhandlede former for virksomhed og især en enkelt af følgende
transaktioner: a) levering af en bygning eller en del af en bygning med tilhørende
jord inden første indflytning b) levering af en byggegrund", og i artikel 9, stk. 1, 2.
afsnit, hedder det: "Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksom-
hed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug,
samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk
virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med
henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."
Det er således intet i Momssystemdirektivet, der skulle tale imod at sætte bundgrænsen for rettig-
hedshavernes momsregistrering ved 300.000 kr.
iii. Fler-kilde problemet
Det bemærkes, at mange rettighedshavere modtager ophavsretsvederlag fra flere kilder (et ”klude-
tæppe” af indtægter), hvilket nærmest umuliggør håndtering af registreringsgrænsen på 50.000 kr.,
som vedrører samtlige pågældendes momspligtige aktiviteter.
For Kodas autormedlemmer gælder fx, at de – udover Koda-indtægten – typisk har tre andre ind-
tægtskilder:
1) Udøvende musikere,
2) Undervisning, og
3) Andre rettighedsindtægter, fx fra Gramex eller Copydan/Performex.
Denne problemstilling kan illustreres ved følgende tre eksempler:
▪ A er momsregistreret. Tjener årligt 5.000 kr. i Koda, 10.000 kr. i Gramex, 20.000 kr. som
lydmand og studietekniker. Problemfrit, selvom rettighedsbetalinger er langt fra grænsen.
▪ B er ikke momsregistreret. Er berettiget til en udbetaling fra Koda på 55.000 kr., men
momsregistrerer sig ikke. Koda er både efter egne regler og efter lov om kollektiv forvaltning
forpligtet til at udbetale skyldige beløb hurtigst muligt.
▪ C er ikke momsregistreret. Tjener et år 25.000 kr. i Koda, 5.000 kr. i Performex (fx fra Co-
pydan Verdens TV), 2.000 kr. i Copydan Tekst og Node (kopiering af sangbøger) og 25.000
kr. i Gramex. Hverken Koda, Performex, Copydan eller Gramex kan hver for sig vide, at C
samlet set ryger over grænsen på 50.000 kr. C selv ved det heller ikke (ved det først, når det
sker), fordi året før var tallene 10.000 kr. (Koda), 2.000 kr. Performex, 5.000 kr. Copydan
Tekst og Node og 10.000 kr. Gramex, dvs. i alt 27.000 kr.
Særligt i eksemplet C består udfordringen for Koda og de øvrige udbetalende rettighedsorganisatio-
ner i, at organisationen – som i eksemplet B – har ansvar ved udbetalinger, der burde have været
pålagt moms, men det er C, der har overblikket. C har dog også den udfordring, at C imidlertid først
får overblikket, når C kender størrelsen af de samlede udbetalinger.
Spørgsmålet er, hvordan Skatteministeriet forestiller sig, at dette håndteres i praksis?
Side 9
iv. Betydning for retten til dagpenge, pension og sociale ydelser
En del rettighedshavere har svingende beskæftigelsesgrad og kan i perioder have ret til arbejdsløs-
hedsdagpenge, evt. blot supplerende. Eventuel momspligt bør ikke medføre ændringer i denne ret,
såvel som forhold til pension og øvrige sociale ydelser ikke bør blive påvirket.
3. Øvrige spørgsmål, der bør afklares, dersom forslaget nyder fremme
a. Terminologi
Forslagets terminologi er visse steder ikke i overensstemmelse med den, der anvendes i andre love,
fx lov om kollektiv forvaltning.
Forslagets side 13:
” Forvaltningsorganisationen vil på vegne af kunstnerne meddele licens til radio- og
fjernsynsudsendelser. For administrationen modtager forvaltningsorganisationen et
vederlag fra kunstnerne. Ingen af disse transaktioner pålægges i dag moms i henhold
til Skatteforvaltningens praksis.”
Forslagets side 14:
”Momsgrundlaget i første led er vederlaget for meddelelsen af licensen efter mod-
regning af provision til organisationen … Tilsvarende gælder for gebyrer m.v., som
forvaltningsorganisationen måtte modtage i forbindelse med opkrævning af følge-
retsvederlag og blankbåndsvederlag på kunsternes vegne.”
Det bemærkes, at efter terminologien i lov om kollektiv forvaltning er der ikke tale om, at forvalt-
ningsorganisationen modtager et vederlag, en provision eller et gebyr fra kunsterne. Forvaltningsor-
ganisationen foretager i stedet to typer fradrag i indtægterne fra radiostationen i eksemplet. Dels til
dækning af sine administrationsomkostninger, jf. § 12 i lov om kollektiv forvaltning; dels fradrag til
kulturelle formål, hjemlet i Kodas vedtægter, repræsentationsaftalerne med andre tilsvarende for-
valtningsselskaber og i § 14 i lov om kollektiv forvaltning.
Som non-profit forvaltningsorganisation vedrører Kodas omkostninger således både drift af organi-
sationen og ”kulturstøtte”.
Når forvaltningsorganisationens fradrag omtales som ”provision” på side 14, bør forvaltningsorgani-
sationen have ret til at fratrække både administrationsomkostninger og fradrag til kulturelle formål.
Koda skal specifikt anmode om at få denne opfattelse bekræftet, idet det bemærkes at tilsvarende
fradrag til kulturelle formål foretages i en lang række forvaltnings- og rettighedsorganisationer.
b. Arvinger
Arvinger driver ikke aktivt økonomisk virksomhed, men modtager blot pengene automatisk (en form
for afkast fra passiv kapitalanbringelse).
Det er fx ikke arvingens eget valg, at der er ”anbragt kapital” i rettigheder. I alle andre tilfælde vil det
være en persons/virksomheds handlinger, der udløser at man anses for at drive økonomisk virksom-
hed. Dette understreges også ved, at det ligger i ”at udøve”, at der skal foretages aktive handlinger,
hvilket arvinger ikke gør.
Derudover har arven ”enkeltstående karakter”, hvorfor Koda foreslår en fritagelse for registrerings-
pligt eller en højere beløbsmæssig registreringsgrænse.
c. Ikrafttrædelsestidspunktets virkning for konkret fakturering
Skatteministeriet bedes oplyse, hvordan det skal håndteres, når betalinger/faktureringer dækker pe-
rioder, der strækker sig både før og efter ikrafttrædelsesdatoen?
---
Side 10
Kodas opfattelse kan således opsummeres til, at forslaget ikke bør nyde fremme, og at – hvis det
alligevel fremmes – bør det af hensyn til det danske kulturliv og kulturforbrug ske med en 5-7 års
forberedelse samt med en ensartet kunstnermoms med en lavere momssats og en højere bundgrænse.
Koda er naturligvis til rådighed for drøftelse af ovennævnte eller af øvrige spørgsmål vedrørende hø-
ringen.
Med venlig hilsen
Dicle Duran Nielsen
Juridisk chef
Kære André Due Pomowski
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der ikke skønnes økonomiske konsekvenser for
regionerne og kommunerne. KL forventer i den forbindelse, at momsrefusionsordningen for
kommunerne justeres i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at kommunerne får dækket
eventuelle merudgifter som følge af de ændrede regler for moms. Herudover har KL ingen
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Per Schollert Nielsen
Chefkonsulent
Økonomisk Politisk Center
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
M
E
+45 2124 4496
PSN@kl.dk
D
W
+45 3370 3385
kl.dk
Fra: André Due Pomowski <ADP@skm.dk>
Sendt: 17. september 2021 11:34
Til: dfim@dfim.dk; hoering@di.dk; DI – Transport <transport@di.dk>; info@drivkraftdanmark.dk;
eksportraadet@um.dk; stkl@di.dk; jura@di.dk; ed@energidanmark.dk; info@energinet.dk;
post@energitilsynet.dk; fdm@fdm.dk; fh@fho.dk; post@finansogleasing.dk; mail@finansdanmark.dk;
Forbrugerrådet <hoeringer@fbr.dk>; fds@skat.dk; Foreningen af rådgivende ingeniører <fri@frinet.dk>;
bsn@lf.dk; Foreningen Danske Kraftvarmeværker <mail@fdkv.dk>; fdr@fdr.dk; Formand@fdr.dk;
fp@forsikringogpension.dk; fmf@fmf.dk; fifu@f-f.dk; fse@fse.dk; fsr@fsr.dk; Anne Sophie Gersdorff
Schrøder <ags@gramex.dk>; 'info.dk@greenpeace.org' <info.dk@greenpeace.org>; 01jbs@hk.dk;
44MSJ@hk.dk; hofor@hofor.dk; hoering@horesta.dk; oxfamibis@oxfamibis.dk; mail@fida.dk;
info@justitia-int.org; KL <KL@kl.dk>; Dicle Duran Nielsen <ddn@koda.dk>; kontakt@kraka.org;
info@cancer.dk; info@lf.dk; info@baeredygtigtlandbrug.dk; sanst@sanst.dk; lederne@lederne.dk;
ms@ms.dk; lak@ms.dk; sekretariat@metalemballage.dk; mb-miljoepuljen@live.dk; dce@au.dk;
info@folkecenter.dk; info@nbl-landsforening.dk; Olie Gas Danmark <info@oilgasdenmark.dk>;
pd@plast.dk; skat@seges.dk; service@forbundet.dk; skad@skad.dk; sanst@sanst.dk;
SMV@SMVdanmark.dk; jesper.Kiholm@skat.dk; Jens Hennild <jh@tobaksindustrien.dk>;
per@danskmaskinhandel.dk; grakom@grakom.dk; Digitaliseringsstyrelsen <digst@digst.dk>;
Energistyrelsens officielle postkasse <ENS@ENS.DK>; dak@danskeakasser.dk; letbyrder@erst.dk;
rj@filmtv.dk; info@koda.dk; ncb@ncb.dk; isf@tobaksproducenterne.dk; tgs@producentrettigheder.dk;
info@tobaksproducenterne.dk; vaf@sanst.dk; svh@forfatterselskabet.dk; mail@visda.dk; dibyggeri@di.dk
Emne: Høring af lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre love (SKM: 695254)
Til Høringsparterne
Hermed sendes vedlagte udkast til lovforslag i høring.
Lovforslaget indeholder en rækker ændringer og justeringer af momsreglerne og forskellige andre love.
Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest fredag den 15. oktober
2021.
Høringssvar bedes sendt til adp@skm.dk med kopi til lovgivningogoekonomi@skm.dk med angivelse af j.nr.
2021-2113.
Høringsmaterialet må gerne deles med alle organisationer og andre, der kan have interesse i lovforslaget.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til André Due Pomowski, adp@skm.dk eller tlf. 72 38 91 13.
Med venlig hilsen
André Due Pomowski
Specialkonsulent, cand.jur.
Moms, Afgifter og Told
Mobil: +45 7238 9113
Mail: adp@skm.dk
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mailskm@skm.dk
Webwww.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
14 oktober 2021
Fremsendt pr. e-mail til adp@skm.dk med kopi til lovgivningogoekonomi@skm.dk - j.nr. 2021-2113
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre love (alene
vedrørende forslaget til ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed)
Høringssvaret vedrører forslagets § 1, nr. 4, der er som følger: ”I § 13 stk. 1, nr. 7, indsættes som 2. pkt.:
»Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt
meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder.«” og forslagets § 14, stk. 4 om
ikrafttrædelsestidspunktet, der er som følger: ” Stk. 4. § 1, nr. 4, har virkning fra og med den 1. januar
2023.”
Danmark er et festivalland. I 2019 blev der solgt ca. 2,5 mio. billetter til festivaler og større koncerter.
Festivalerne ligger ofte uden for de store byer og er et stort aktiv for områdernes lokalsamfund. Ikke bare
fordi de er katalysator for aktivitet, men også̊ fordi lokale foreninger henter indtægter ved at drive mad-
og/eller boder med drikkevarer.
En lang række danske festivaler arrangeres for at samle midler ind til velgørende formål. De fleste kender
Grøn Koncert og Roskilde Festival, men ca. 30 andre mindre festivaler uddeler årligt deres overskud til
almennyttige formål. Mange lokale, foreningsbaserede festivaler drives udelukkende af frivillige kræfter.
Som en almennyttig festival er man momsfritaget, da festivalerne uddeler deres overskud til velgørende
formål. Mens Roskilde Festival og de fleste andre almennyttige festivaler uddeler deres overskud til andre
foreninger udgør overskuddet fra Grøn Koncert en af Muskelsvindfondens væsentligste indtægtskilder til
vores sociale og humanitære formålsbestemte arbejde til gavn for mennesker med muskelsvind og deres
pårørende. Grøn Koncert skabes primært via Muskelsvindfondens egne dedikerede frivillige, men
derudover får vi også hjælp i salgsboder af en række lokale frivillige foreninger i de otte byer, som vi hver
sommer besøger. Foreningerne får for deres indsats økonomisk støtte til deres aktiviteter.
Gennemførsel af lovforslaget og indførsel af momsbetaling på rettighedsbetalinger vil have store
konsekvenser for især almennyttige festivaler, men i særdeleshed for Muskelsvindfondens
formålsbestemte arbejde. Grøn Koncert har ikke været gennemført siden 2019. Muskelsvindfonden vil som
følge af dette miste næsten halvdelen af vores egenkapital inden koncertrækken kan holdes igen.
Egenkapitalen er foreningens eneste sikkerhedsnet i forhold til de vejr- og konjunkturudsving, som vi i
forvejen har måttet tilpasse vores arbejde til gennem næsten 40 år.
Derudover har vi udelukkende kunnet opretholde en del af vores formålsbestemte aktivitetsniveau takket
være de sociale hjælpepakker, eftersom hjælpepakkerne til arrangører udelukkende har dækket vores
omkostninger i forbindelse med selve Grøn Koncert. Vi forventer også, at aflysningen af Grøn Koncert to år i
træk vil medføre en udskiftning af 60% af vores erfarne frivillighedskorps når vi forhåbentlig kan afvikle
Grøn Koncert igen næste sommer, hvor vi normalt har en udskiftning på 20% pr. år. Det kan ikke undgå at
medføre ekstra omkostninger.
Ovenpå at være hårdt ramt af konsekvenserne af covid19 pålægges vi nu yderligere omkostninger, som
ikke kommer kunstnere og rettighedshavere til gavn. Konkret vil Muskelsvindfonden få påført en ekstra
omkostning på ca. 300 t.kr. Svarende til hvad det koster at afholde vores årlige efterårslejr for børn og unge
med muskelsvind.
Som momsfritaget organisation påvirkes økonomien omkring de enkelte arrangementer, hvis
rettighedsbetalinger pålægges moms. Det skyldes, at disse organisationer ikke har mulighed for at
fratrække købsmoms. Den økonomiske konsekvens er nævnt i forslaget på side 14, hvor følgende fremgår:
”Kunstnere bliver ikke umiddelbart berørt økonomisk i nogen af tilfældene. En pålæggelse af moms vil dog
blandt andet belaste virksomheder, foreninger samt private forbrugere, der ikke kan fratrække deres
købsmoms. F.eks. virksomheder og foreninger, der er momsfritaget, såsom den finansielle sektor, tandlæger
m.fl.”
Og videre på lovforslagets side 36 fremgår følgende om de økonomiske konsekvenser:
”Pålæggelsen af moms på licens til intellektuelle ejendomsrettigheder vil belaste momsfritagne
virksomheder og foreninger, der bruger sådanne rettigheder. F.eks. tandlægen der spiller musik under
tandbehandling, eller f.eks. privatskoler der via CopyDan betaler for licens til intellektuelle
ejendomsrettigheder. Her vil betalinger til rettigheder fremover blive pålagt moms, og de momsfritagne
virksomheder har ikke fradragsret for deres købsmoms. For momsfritaget virksomheder må det forventes,
at momsbetalingen for licens vil blive overvæltet i priserne og dermed i sidste ende betalt af forbrugerne.
Tilsvarende gælder de fleste foreninger, som må forventes at overvælte de øgede omkostninger i deres
kontingenter.”
I forslaget er som eksempler kun nævnt den finansielle sektor, privatskole og tandlæger som de
virksomheder og foreninger, der økonomisk vil blive ramt af lovforslaget. Lovforslaget udelader helt at
nævne bl.a. de almennyttige foreninger, der ikke uden videre kan lægge den økonomiske byrde over på
slutforbrugeren.
Momsdelen af rettighedsbetalingen vil blive en udgift på linje med andre omkostninger, og en vedtagelse af
forslaget vil betyde, at det bliver dyrere at lave festival. Konsekvensen af det vil være, at overskuddet, der
kan udloddes til velgørenhed, bliver mindre. Den sidstnævnte konsekvens er der ikke taget højde for i
lovforslaget.
En anden konsekvens af de højere omkostninger, der er forbundet med at imødekomme de nye afgiftskrav,
vil være, at festivalarrangører kan være nødsaget til at forhøje billetpriserne. En højere billetpris kan
påvirke festivalernes økonomi og eksistens, da gæsterne fravælger overhovedet af købe billetter. Dette vil
formentlig især være en udfordring for de mindre, frivilligt drevne festivaler i de tyndere befolkede dele af
landet. For disse arrangører gælder det, at økonomien omkring festivalerne allerede er skrøbelig.
Vi finder derfor dette forslag yderst problematisk, og henstiller til:
1) at der indføres en undtagelse i lovforslaget, der fritager de momsfritagne festivaler og andre
momsfritagne organisationer.
2) alternativt, at man udskyder implementeringen af lovforslaget i tilstrækkeligt lang tid til at festivalerne
kan komme på fode igen efter Coronakrisen.
Livebranchen har under Coronakrisen mistet 52% af omsætningen, og at pålægge momsfritagne festivaler
en ekstra byrde lige nu, kan have uoverstigelige konsekvenser.
Muskelsvindfonden står naturligvis til rådighed med uddybende information, hvis det er nødvendigt.
Med venlig hilsen
Henrik Ib Jørgensen
Direktør, Muskelsvindfonden
Kære André Due Pomowski
Musikforlæggerne i Danmark bakker op omkring Koda m.fl.’s høringssvar, som tidligere et indsendt. Vi
vedhæfter høringssvaret for en god ordens skyld.
Med venlig hilsen
Ole Dreyer
Bestyrelsesleder / Chairperson of The Board
Musikforlæggerne i Danmark
Music Publishers Association Denmark
ole@musikforlaeggerne.dk
Tel: (+45) 4017 2206
15/10/2021
Norlys’ høringssvar til
Forslag til Lov om ændring af momsloven
og forskellige andre love
Norlys takker for muligheden for at afgive høringssvar til Forslag til Lov om ændring
af momsloven og forskellige andre love.
Norlys noterer sig, at lovforslaget indebærer flere forskellige love. Nærværende
høringssvar er med fokus på den foreslåede ændring af momsloven, som har til formål
at strømline dansk lov med EU-retten. Norlys er som tv-distributør med cirka 550.000
tv-kundeforhold en afgørende aktør i udbredelsen af dansk indhold og public service
på tværs af by og land – og vi har derfor en stor interesse i lovforslaget, som påvirker
vores forretning drastisk ved at indføre momsbetaling på de i forvejen massive
rettighedsbetalinger, vi som tv-distributør betaler til danske rettighedshavere.
Norlys ser overordnet på lovforslaget med skepsis og ærgrelse, da det vil betyde, at
tv-distributørerne pålægges en yderligere afgift på vores produkter. TV- og
underholdningsbranchen gennemgår i disse år store forandringer som følge af
streamingens indtog på ikke blot det danske, men det globale marked. Lovforslaget
udfordrer derfor en branche, der i forvejen er under massivt pres.
Norlys bakker, som medlem af Danske Mediedistributører, op om branchens samlede
høringssvar, men vi finder det relevant at bidrage med egne bemærkninger og
nuancer.
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med over 1,5 mio.
kundeforhold på tværs af internet og tv samt el og gas. Norlys er et forbrugerejet
selskab med over 735.000 andelshavere. Vi er fast forankret i Jylland – fra
Vendsyssel i nord til grænsen i syd. Vi tilbyder gennem vores kundevendte
telcoforretning både tv, internet og telefoni til mere end 1,2 mio. kunder. Det gør
vi gennem det Norlys-ejede Stofa, det tidligere Boxer (nu Norlys) samt Norlys
Erhverv. Vi leverer både tv, bredbånd og fastnettelefoniløsninger til private og
hjemmearbejdspladsløsninger samt internet- og telefoniløsninger til erhverv. Norlys
har for nyligt relanceret det velkendte Boxer-brand som Norlys. Det sker som et led
i koncernens ambitioner om at etablere Norlys-brandet som det nye flagskib på det
danske tv- og internetmarked. De næste 5 år kommer vi til at investere 10 mia. kr.
for at styrke den grønne omstilling og digitalisering af Danmark.
Til Skatteministeriet
Att.: André Due Pomowski
Sendt til: adp@skm.dk, cc: lovgivningogoekonomi@skm.dk
Journalnummer: 2021-2113
Generelle bemærkninger til lovforslaget
I dette afsnit ønsker Norlys at fremhæve en række generelle bemærkninger til
lovforslaget om ændring af momsloven. Vi mener, at det er afgørende for en
succesfuld implementering af lovforslaget og dermed tilpasning til EU-retten, at tv-
distributørernes bemærkninger indtænkes i lovarbejdet.
Norlys ønsker i nærværende afsnit at fremhæve tre konkrete nedslagspunkter:
1) Moms på rettighedsbetalinger vil skade det traditionelle tv-marked
2) Uhensigtsmæssigt kort tidsfrist for høring og politisk behandling
3) Utilstrækkelig interessentinddragelse
Moms på rettighedsbetalinger vil skade det traditionelle tv-marked
Norlys vurderer, at lovforslaget vil medføre prisforhøjelser for forbrugerne i
størrelsesordenen 15-20 kr. pr. måned afhængigt af abonnementsvalg.
Vi forventer, i tråd med Danske Mediedistributører, at dette vil have negative
konsekvenser for det samlede tv-marked, både i form af udvikling i kundetal og den
generelle opfattelse af tv-markedet.
Tv-markedet er i forvejen præget af jævnlige prisstigninger på baggrund af stigninger
i rettighedsbetalinger. Dette giver typisk anledning til massiv kritik blandt kunderne
– og en så markant prisstigning, som dette lovforslag vil medføre, vil utvivlsomt
skubbe yderligere til den igangværende trend med faldende tilslutning til de
traditionelle tv-pakker til fordel for primært amerikanske streamingtjenester.
I tråd med Danske Mediedistributørers høringssvar vil Norlys understrege vigtigheden
af konsekvenserne for tv-markedet, hvis dette lovforslag, som forventet, medfører et
betydeligt fald i tv-abonnenter. I Danmark er tv-abonnenter i høj grad med til at
finansiere det økosystem, som understøtter produktion af dansk indhold og public
service. Vi risikerer derfor potentielt, at flere milliarder kr. årligt, som går til
finansiering af dansk tv-indhold, kan blive trukket ud af økosystemet, hvis danskerne
stopper med at abonnere på traditionelle tv-pakker.
Økosystemet, herunder tv-distributørernes bidrag via reklameindtægter,
rettighedsbetalinger og abonnementsbetalinger til hhv. broadcastere og
rettighedshavere, bidrager med op til cirka 7 milliarder kr. årligt. Baseret på ca. to
millioner tv-kunder svarer dette til 3500 kr. pr. kunde. Lovforslaget her berører
udelukkende rettighedsbetalingen, som svarer til ca. 1,3 milliarder kr. årligt, men et
faldende kundetal vil derimod påvirke hele den samlede pengestrøm på ca. 7
milliarder kr. Dette betyder, at hvis den momsdrevne prisforhøjelse på tv-pakker får
blot nogle få procent (3) til at droppe deres tv-abonnement, vil tv-markedets tab i
manglende indtægter overstige statens beregnede merprovenu på 200 millioner kr.
Vi ser i forvejen i disse år en afvandring fra det traditionelle tv-marked, hvilket, som
nævnt, betyder, at færre penge går til produktion af dansk tv-indhold. I Norlys og
Danske Mediedistributører frygter vi, at dette lovforslag vil accelerere denne udvikling
ved at forhøje forbrugerpriserne.
Norlys anbefaler derfor, at man i den kommende lovbehandling vil tage højde for de
massive konsekvenser, som dette kan have for det danske tv-marked samt
produktionen og udbredelsen af dansk tv-indhold i de kommende år – dette med
henblik på evt. kompenserende tiltag under inddragelse af Kulturministeren.
Hertil vil Norlys gøre opmærksom på den skævvridning i konkurrencen på markedet,
som dette lovforslag forventes at medføre. I øjeblikket diskuteres det blandt
Folketingets partier, hvordan man kan sikre balancen mellem udenlandske
streamingtjenester og tech-giganter og det danske tv- og underholdningsmarked i
forhold til aktørernes bidrag til økosystemet. I øjeblikket har vi en situation, hvor
disse udenlandske aktører ikke bidrager til produktion og udbredelse af dansk tv-
indhold i nær samme grad, som de danske aktører er pålagt at gøre.
Det bekymrer Norlys, at dette lovforslag må forventes at have en kontraproduktiv
virkning i forhold til denne politiske ambition om at styrke public service i forbindelse
med de kommende medieforhandlinger på Kulturministerens område, da tv-
distributørernes i forvejen massive rettighedsbetalinger nu pålægges en yderligere og
markant afgift.
Skævvridningen i konkurrencen opstår, fordi de udenlandske streamingtjenester ofte
opererer ud fra en total buyout-model, som medfører, at kunstnere betales på
honorarbasis, og derfor påvirker lovforslaget ikke disse tjenesters momsbetaling.
Dette forringer de danske tv-aktørers markedsposition betragteligt relativt til de
udenlandske streamingtjenester – og dette må frygtes at tilskynde en yderligere
afvandring fra det traditionelle tv-marked, som er afgørende for udbredelsen og
finansieringen af dansk indhold og public service.
Uhensigtsmæssigt kort tidsfrist for høring og politisk behandling
Norlys noterer sig, at lovforslagets enkelte dele forudsættes implementeret med
ikrafttrædelse fra henholdsvis 1. januar 2022, 1. juli 2022 og 1. januar 2023. Norlys
noterer sig, at ændringen i momsloven, som nu tillægger rettighedsbetalinger moms,
vil træde i kraft fra 1. januar 2023.
Vi mener, at tidsfristen for høring og behandling er alt for kort – særligt i lyset af, at
lovforslaget først træder i kraft pr. 1. januar 2023, men også da der er en række
usikkerheder forbundet med lovforslaget:
- Ifølge lovforslaget skønnes det, ”med betydelig usikkerhed”, at lovforslaget vil
give et merprovenu på cirka 200 mio. kr. årligt. Dette merprovenu, som primært
vil blive finansieret af tv-distributørerne, bør underbygges langt bedre.
- Tv-distributører og antenneforeninger betaler op imod 1,3 mia. kr. samlet til
rettighedshaverne (Copydan, Koda og UBOD) om året. En indførelse af moms på
disse rettighedsbetalinger på 25% vil således udgøre et beløb på ca. 325 mio. kr.
Der forventes derfor at være en tydelig diskrepans mellem ministeriets beregnede
merprovenu og vores vurderede provenu.
- Momskravet vil have en direkte virkning for kunderne og tv-markedet, hvilket bør
behandles og drøftes politisk og i tv-branchen, før man indfører et krav, som
utvivlsomt vil svække de traditionelle tv-pakkers konkurrencedygtighed.
Norlys foreslår derfor, at lovforslagets behandling udskydes, til ovenstående
uklarheder er bedre belyst.
Utilstrækkelig interessentinddragelse
I forlængelse af ovenstående, bemærker Norlys også, at interessentinddragelsen i
processen for udfærdigelse af lovforslaget har været utilstrækkelig.
Norlys og de resterende tv-distributører fremgår således hverken af høringslisten eller
er blevet inviteret til eventuelle interessentmøder i processen. På høringslisten
fremgår der flere end 20 organisationer eller virksomheder, men det fremstår
bemærkelsesværdigt at undlade at inddrage tv-distributørerne, som bliver den helt
overvejende kilde til finansieringen af forslaget.
Herudover mener vi ikke – muligvis som resultat af ovenstående – at konsekvenserne
for distributionsbranchen og de afledte effekter for det samlede ”økosystem” er
tilstrækkeligt belyst i lovforslaget.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger, står vi
naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Josefine Kofoed
Public Affairs- og Pressechef
Nuuday
Teglholmsgade 1
0900 KBH C
nuuday.dk
Dato:
14/10/2021
Jopurnalnr.:
2021-2113
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: André Due Pomowski
Pr. mail: adp@skm.dk og
lovgivningogoekonomi@skm.dk
Høringssvar til Lovforslag om ændring af momsloven og forskellige
andre love (Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed,
brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og
justering af momsreglerne om undervisning, turistsalg og
fjernsalgsvirksomheders registrering for visse punktafgifter m.v.)
Nuuday takker for høringen over Forslag til Lov om ændring af momsloven og
forskellige andre love og fremkommer hermed med vores bemærkninger til
lovforslagets §1, punkt 4 (Ændring af momsreglerne om kunstnerisk
virksomhed). I høringssvaret vil Nuuday fremlægge argumentation for følgende
forhold og forslag til ændringer i Lovforslaget:
o Der er en mangelfuld belysning af, hvad lovforslagets
konsekvenser af de afledte prisstigninger er for tv-kunderne
o Det danske økosystem for TV vil blive ramt af kundeafgangen, men
konsekvenserne er underbelyste.
o Lovforslaget bidrager til en øget skævvridning af konkurrencen
mellem udenlandske streamingtjenester og danske tv-
distributører, og dette bør yderligere belyses.
o Der har været manglende grundighed og inddragelse af tv-
distributører i forarbejdet til lovforslaget.
o Nuuday mener ikke, at det er uomtvisteligt, at kunstneres
rettighedsbeløb/ophavsretsafgifter efter EU-retten ikke kan være
momsfritaget, som de altid har været i Danmark. Der bør foretages
en grundigere vurdering af lovens grundlag.
o På baggrund af ovenstående forhold foreslår Nuuday, at den
videre behandling af den del af lovforslaget som omhandler moms
på rettighedsbetalinger sættes i bero, ved at skille denne del ud fra
det samlede lovforslag, med henblik på at foretage en mere
dybdegående analyse af nedenstående forhold.
Vi tilslutter os i øvrigt høringssvaret fra Danske Mediedistributører og Dansk
Erhverv.
2/7
Mange forbrugere rammes af prisstigninger
Lovforslaget vil få økonomiske konsekvenser for rigtig mange danskere, da 75%
af alle husstande i dag har et tv-abonnement. Vi vurderer, at prisfølsomheden
for tv-kunderne er høj, og at prisstigninger i størrelsesordenen 15-20 kr.
månedligt vil få betydning for kunderne.
Vi mener, at det forud for lovforslaget i alt for ringe grad er undersøgt og
belyst, hvad konsekvenserne af de afledte prisstigninger er for tv-kunderne.
Manglende belysning af lovforslagets effekt på fravalg af tv-abonnementer
Vi forventer, at prisstigningerne vil få nogle kunder til at vælge tv-
abonnementer fra. Vi undrer os over, at beregninger af hvad prisstigninger får
af betydning for antal tv-kunder, er fraværende i lovforslaget.
I det sammenfattende skema på side 41 bliver højere priser for forbrugerne på
tv-abonnementer ovenikøbet helt fejlagtigt, i vores optik, vurderet som en
positiv økonomisk konsekvens for erhvervslivet. Af skemaets angivelse af
positive konsekvenser fremgår det således:
”For så vidt angår forslaget om moms på kunstneriske virksomheder forventes,
at pålæggelse af moms på kunstnerisk virksomhed umiddelbart medføre højere
priser på tv-abonnementer for private forbrugere. Dette skyldes, at en lille del
af prisen på forbrugeres tv-abonnementer er momsfritaget.”
Vi mener, at der er behov for en mere dybdegående analyse af, hvad
prisstigningerne betyder for udviklingen i antal af tv-kunder i et prisfølsomt
marked. Dette vil alt andet lige også få betydning for beregning af provenuet.
Det danske økosystem for tv vil blive ramt men konsekvenserne er ikke
belyst tilstrækkeligt
Tv-kundernes opsigelse af tv-abonnementer vil, ud over at ramme tv-
distributører økonomisk, også få betydning for det samlede danske økosystem
for tv.
Økosystemet er et samspil mellem tv-distributører, broadcastere, producenter,
rettighedshavere m.fl. Økosystemet genererer årligt omkring syv mia. kr. i
abonnements-, annonce og rettighedsindtægter, og er dermed den vigtigste
finansieringskilde til et stærkt udbud af både public service og kommercielt tv i
Danmark.
Økosystemets tv-husstand – dvs. en husstand med abonnement på en tv-
pakke– har en værdi på ca. 3.500 kr. årligt for broadcastere og
rettighedshavere. Derfor får opsigelse af tv-abonnementer også økonomisk
betydning for broadcaster og rettighedshavere.
På trods af at det af lovforslaget fremgår:
3/7
”Merprovenuet kan overvejende henføres til, at der lægges moms på betaling
for licens til intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med tv-
abonnementer”
er der ikke foretaget beregninger og vurderinger af betydningen for det danske
tv-økosystem, hvilket vi anser for mangelfuldt.
Vi mener, at en analyse af indvirkningen på det samlede økosystem bør gå
forud for alle forslag, der indeholder byrder for det danske tv-marked. Derfor
er der også i dette tilfælde behov for en analyse af lovforslagets konsekvenser
for økosystemet.
Konkurrenceforholdet mellem danske tv-distributører og udenlandske
streamingtjenester
I vurderingen af lovforslagets konsekvenser bør konkurrenceforholdet mellem
danske tv-distributører og udenlandske streamingtjenester også indgå. Ikke
mindst i lyset af at Folketingets partier i øjeblikket forbereder sig på at indgå et
nyt flerårigt medieforlig, hvor netop dette emne bliver centralt.
Lovforslaget gør de facto tv-abonnementer dyrere end streamingtjenester,
som ikke rammes af lovforslaget, og dermed skævvrider lovforslaget
konkurrenceforholdet til internationale streamingtjenester yderligere end det
allerede er i dag.
Lovforslaget vil ultimativt give et incitament til at vælge internationale
streamingtjenester til og tv-abonnementer fra, hvilket virker kontraintuitivt,
når der politisk er et ønske om, at danskerne skal have adgang til dansk
indhold og public service - nu og i fremtiden. Netop bred distribution af public
service og dansk indhold er, hvad danskerne sikres igennem tv-abonnementer.
Da rettighedsbetalingerne ved distribution af tv-pakker i overvejende grad er
en rettighedsbetaling for distribution af public service indhold fra DR, TV 2’s
hovedkanal, TV 2 regioner, TV 2 News, lokale tv-stationer, nabolandskanaler,
dk4 og Folketingskanalen m.m., vil indførelsen af en moms på
rettighedsbetalinger samtidig betyde en de facto beskatning af public service,
som betyder at de danskere, som abonnerer på dette gennem tv-pakkerne, vil
blive beskattet mere end de danskere, som alene vælger streamingtjenester.
Også dette forhold synes underbelyst og synes kontraintuitivt i forhold til den
mediepolitiske agenda hos næsten samtlige partier i Folketinget.
Vi mener, at der er behov for en mere dybdegående analyse af hvordan
lovforslaget påvirker konkurrenceforholdet mellem danske tv-distributører og
udenlandske streamingtjenester – herunder også betydningen af den afledte
effekt på danskernes fremtidige adgang til public service-indhold.
4/7
Manglende inddragelse og høring af tv-distributører
Taget i betragtning at størstedelen af merprovenuet på 200 mio. kr. forventes
at komme fra tv-abonnementer undrer det os, at branchen slet ikke er blevet
involveret i den indledende interessentinddragelsesproces i forbindelse med
lovarbejdet. Vi kan ud fra Skatteministeriets notat - ’Oversigt over møderække
ifm. lovforslag om ændring af momsreglerne for kunstnerisk virksomhed’ - fra
1. oktober læse, at mange andre berørte organisationer blev involveret, før
lovforslaget blev udarbejdet.
Ligeledes er hverken tv-distributørerne eller brancheorganisationen Danske
Medie Distributører (DMD) blandt de 23 organisationer på høringslisten til
trods for, at stort set hele det forventede provenu på ca. 200 mio. kr. skal
hentes hos DMD´s medlemmer.
Vi finder det meget beklageligt, at tv-distributørerne ikke har fået lejlighed til
at stille spørgsmål til og gøre opmærksom på de konsekvenser, som
lovforslaget vil få for tv-kunderne og økosystemet.
Vi mener derfor, at der skal gennemføres en fornyet interessentinddragelse
med de interessenter, der rent faktisk rammes hårdest.
Momsloven
Der blev indført moms i Danmark i 1967 og her var udgangspunktet, at det var
varer og visse ydelser, der var momspligtige. Kunstnerisk virksomhed i bred
forstand var ikke nævnt som en momspligtig ydelse.
Ved vedtagelse af lov nr. 204 af 10 maj 1978 blev momsloven ændret radikalt
og alle varer og ydelser blev momspligtige, medmindre de specifikt var nævn
som en undtagelse. Efter § 2, stk. 1, litra l) var forfatter- og
komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed nævnt som en
undtagelse og momsfritaget.
Det fremgår af lovforslaget bag lov nr. 204, at momsfritagelserne skulle svare
til de hidtil gældende regler. Da kunstnerisk virksomhed som nævnt var fuldt
ud momsfritaget inden lov nr. 204, blev kunstnerisk virksomhed i sit hele også
momsfritaget i lov nr. 204.
Bestemmelsen er uændret i de sidste 43 år og den nuværende momslov har
præcis den samme formulering.
Lov nr. 204 var baseret på EF’s 6. momsdirektiv (direktiv 388/1977). Efter
artikel 28, stk. 3, litra B, kunne medlemsstaterne fortsat fritage de
transaktioner, der var opregnet i direktivets bilag F, på de i medlemsstatens
gældende betingelser. Bestemmelserne er de samme i det nuværende
momsdirektiv
5/7
I 6. momsdirektivs bilag F, punkt 2, gælder artikel 28, stk. 3, litra B for:
”Tjenesteydelser præsteret af forfattere, kunstnere herunder udøvende
kunstnere, advokater og andre personer i liberale erhverv bortset fra
lægegerningen og dertil knyttede erhverv, såfremt det ikke drejer sig om de
tjenesteydelser, der er anført i bilag B til Rådets andet direktiv af 11. april
1967”
I bilag B til Rådets andet direktiv af 11. april 1967 fremgik:
”Overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder samt
meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder”.
Da loven blev ændret i 1978 på grund af EF’s 6. momsdirektiv, hvor fritagelsen
er hjemlet i en såkaldt standstill bestemmelse (artikel 28, stk. 3, litra B), blev
det fundet unødvendigt i lovforslaget at præcisere, at momsfritagelsen for
kunstnerisk virksomhed ikke var gældende for ”overdragelse af patenter,
varemærker og lignende rettigheder samt meddelelse af licenser vedrørende
disse rettigheder.”, til trods for at det var offentligt kendt på dette tidspunkt.
Tværtimod bliver det understreget, at momsfritagelsen skulle videreføres
uændret.
Det er således Folketinget, der har vedtaget, at kunstneres rettighedsbeløb
skal være momsfritaget og ikke Skatteforvaltningens manglende
direktivkonforme fortolkning.
Man kan naturligvis overveje, om kunstneres rettighedsbeløb igennem de
seneste 43 år reelt ikke har kunnet momsfritages, og at den danske
momsfritagelse har været for bred. Er en kunstneres rettighedsbeløb reelt
omfattet af begrebet ”overdragelse af patenter, varemærker og lignende
rettigheder samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder?”
EF-Domstolen afsagde i 1991 dom i en sag, som kommissionen havde anlagt
mod Spanien, sag C-35/90. Sagen var anlagt fordi Spanien havde momsfritaget
kunstnerisk virksomhed ved sin indtræden i EF, men efterfølgende gjort det
momspligtigt, for senere igen at momsfritage kunstnerisk virksomhed.
Af dommens præmis 1 fremgår det, at det i dommen skal vurderes, om
Spanien har tilsidesat sine forpligtelser ved:
”at indrømme fritagelse for merværdiafgift ved levering af tjenesteydelser,
som – eventuelt mod betaling af ophavsretsafgifter – foretages af
billedhuggere, forfattere, litterære medarbejdere, grafikere og fotografer ved
aviser og tidsskrifter, komponister, forfattere af teaterstykker og forfattere
som udarbejder og bearbejder manuskripter, handling og drejebøger til
audiovisuelle værker”
6/7
Af præmis 3, 2. punktum i dommen fremgår følgende:
”Kommissionen har indledningsvis gjort gældende, at medlemsstaternes
mulighed for i en overgangsperiode fortsat at fritage visse ydelser, herunder de
i sagen omhandlede […]”
Det væsentlige i sagen i denne forbindelse er, at Spanien ser ud til også at have
momsfritaget kunstneres rettighedsbeløb, og at det ikke er dette,
kommissionen fører sag imod - tværtimod henvises der til at de i sagen
omhandlede ydelser, og herunder også betaling af ophavsretsafgift, er
momsfritaget. Sagen drejer sig udelukkende om, hvorvidt sådanne beløb kan
gøres momsfrie igen, når de efter et lands indtræden i EF af landet var gjort
momspligtige. Dommen konkluderer altså ikke noget om at ophavsretsafgifter
ikke kan være fritaget for moms. Skatteministeriet nævner ikke dommen i
lovforslaget.
Skatteministeriet henviser i stedet til generaladvokatens udtalelse i sag C-
134/97, Victoria Film som primær årsag til nærværende lovforslag. Vi kan i
denne forbindelse bemærke at sagen aldrig kom til doms, og det derfor er
uafklaret, om domstolen ville være enig med generaladvokaten.
Der henvises endvidere til EU-Domstolens dom i sag C-501/19, UCMR – ADA.
Denne sag kan ikke i sig selv begrunde en ændring i momsfritagelsen for
kunstnerens rettighedsbeløb/ophavsretsafgifter, da den handler om
rettighedsorganisationen og det konkluderes, at disse handler i eget navn, men
for fremmed regning og derfor er indenfor momslovens anvendelsesområde.
Dermed kan de benytte en momsfritagelse, hvis den underliggende ydelse i sig
selv er momsfritaget og det bliver der ikke taget stilling til i dommen.
På baggrund af ovenstående skal vi på det kraftigste opfordre Skatteministeriet
til at genoverveje, om det er uomtvisteligt, at kunstneres
rettighedsbeløb/ophavsretsafgifter efter EU-retten ikke kan være
momsfritaget, som de altid har været i Danmark. Hvis vi fortolker forkert nu og
indfører momspligt, kan vi ikke på et senere tidspunkt genindføre en
momsfritagelse.
7/7
Anbefalinger
Nuuday anbefaler:
• at den videre behandling af den del af lovforslaget som omhandler
moms på rettighedsbetalinger sættes i bero, ved at skille denne del ud
fra det samlede lovforslag, med henblik på at belyse følgende:
§ Hvilke konsekvenser har de afledte prisstigninger for tv-
kunderne. Hvad betyder prisstigningerne for udviklingen i
antal af tv-kunder
§ Hvad betyder kundeafgang fra tv-abonnementer som følge af
stigende priser for hele økosystemet?
§ Hvad betyder det for konkurrencen mellem udenlandske
streamingtjenester og danske tv-distributører at kun
sidstnævnte synes at blive ramt af lovforslaget?
§ Der bør laves en grundigere vurdering af om det er
uomtvisteligt, at kunstneres
rettighedsbeløb/ophavsretsafgifter efter EU-retten ikke kan
være momsfritaget, som de altid har været i Danmark.
Det bør være uproblematisk at igangsætte arbejdet med en grundigere
konsekvensanalyse af lovforslaget, da denne del af lovforslaget først er sat til,
at skulle træde i kraft pr. 1. januar 2023.
Slutteligt mener vi, udover de ovennævnte forhold, at dette lovforslag er et
eksempel på en lovproces, som ikke har været grundig nok og at
Skatteministeriet, som Statsminister Mette Frederiksen fremhævede i
Folketingets åbningstale, bør sætte tempoet ned og grundigheden op. Så vi får
en bedre analyse af, om der overhovedet er grundlag for at lave lovgivning for
moms på rettighedsbetalinger og hvis der er, så skal det være en
gennemarbejdet lov med fokus på, hvordan reglerne også kan implementeres i
praksis.
I er velkomne til at rette kontakt til Public Affairs rådgiver Søren Nørgaard
Madsen på sono@nuuday.dk og Public Affairs rådgiver Mette Eika Grønvald på
meika@nuuday.dk, såfremt Skatteministeriet ønsker en uddybning af
nærværende høringssvar.
Med venlig hilsen,
Mediedirektør, Nuuday
Kim Poul Christensen
Side 1 af 3
Producentforeningen / Producent Rettigheder Danmark
www.pro-f.dk
www.producentrettigheder.dk
Skatteministeriet
adp@skm.dk
cc lovgivningogoekonomi@skm.dk
og kum@kum.dk
Frederiksberg den, 15. oktober 2021
Fælles høringssvar fra Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark om
ændring af momsloven, j.nr. 2021-2113: Moms på ophavsretsvederlag, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 4
Dette høringssvar afgives på vegne af Producentforeningen, som er en brancheforening for produ-
center af film, tv og computerspil, samt Producent Rettigheder Danmark (PRD), som forvalter produ-
centernes ophavsrettigheder, herunder ved udbetaling af procenternes andele af vederlag fra Copy-
dan AV-foreningerne.
Producentforeningen og PRD bakker op om høringssvaret fra Copydan Verdens TV. Derudover har vi
følgende bemærkninger.
Langt hovedparten af vores medlemmer er momsregistrerede virksomheder, men der er dog undta-
gelser. Umiddelbart har indførelse af moms på ophavsretsvederlag derfor ikke de store konsekvenser
for producenterne. Men det har det alligevel.
For det første fordi indførelse af moms på ophavsretsvederlag vil betyde, at det bliver dyrere for for-
brugerne at bruge bl.a. audiovisuelle produkter, hvilket vil få konsekvenser for dansk indholdspro-
duktion. Det er vi særdeles bekymrede over. Forbrugere af tv-pakker skal ved evt. indførelse af moms
på ophavsretsvederlag til at betale moms af Copydan-vederlaget. Det bliver en årlig ekstraudgift på
ca. 300 mio. kr. på et underholdningsprodukt. En ændring vil således direkte påvirke tv-kundernes
betaling, da disse kunder ikke kan afløfte momsen. Det bliver således dyrere for forbrugerne.
Dette kan betyde, at flere husstande fravælger tv-pakker, eller skærer ned på antallet af tv-kanaler,
ligesom distributørerne kan vælge at reducere indholdet, der tilbydes.
Mindre distribution af dansk public service-indhold vil være stærkt skadeligt for den fremtidige dan-
ske digitale indholdsproduktion, fordi mindre distribution af public service-indhold også alt andet lige
indebærer mindre ophavsretlige betalinger. De ophavsretlige betalinger har en væsentlig betydning
for finansieringen af dansk indhold, jf. rapporten fra 2017 fra Kulturministeriets ekspertgruppe om
Side 2 af 3
Producentforeningen / Producent Rettigheder Danmark
www.pro-f.dk
www.producentrettigheder.dk
finansiering af dansk audiovisuel produktion. Færre ophavsretsmidler til vores medlemmer vil uund-
gåeligt indebære færre midler til at investere i nye film, tv-programmer og tv-serier. Dette vil være
negativt for de samfundsmæssige målsætninger på kulturområdet.
At udstede en ekstraregning på op til ca. 300 mio. kr. om året til danske tv-distributører er en meget
voldsom økonomisk ændring, der vil få vidtrækkende betydning for tv-distributionsbranchen og den
samfundsmæssige rolle, som tv-distributionsbranchen udfylder. Dette bør ikke ske uden forudgå-
ende grundig analyse.
For det andet har producenterne aftaler med en lang række kunstneriske bidragydere (instruktører,
manusforfattere, skuespillere, filmfotografer, filmarbejdere m.fl.). Nogle af disse ansættes og modta-
ger løn, andre er selvstændige og modtager B-honorar. Hidtil har der ikke skulle afregnes moms.
Fremover skal der i nogle tilfælde tillægges og afregnes moms; i andre tilfælde ikke. Selve momsaf-
regningssystemerne er ikke et problem for vores medlemmer. Det er det derimod, hvis det ikke er
krystalklart, hvornår en udbetaling til en kunstner, der bidrager til en film- eller tv-produktion skal
tillægges moms.
Lovbemærkningerne indeholder en uklarhed om, hvornår de er møntet på kollektive forvaltningsor-
ganisationers vederlag, og hvornår de er møntet på individuelle kunstneres individuelle honorarer fra
fx producenter. Eksempelvis står det ikke klart, om næstsidste og sidste afsnit s. 14 (”Den foreslåede
ordning omfatter alene kunstnere…”) og (”I det omfang kunstneren ikke er en afgiftspligt person…”),
hvor skuespillere nævnes, vedrører den ene eller anden situation.
Selve indførelsen af moms på ophavsretsvederlag som led i kunstnerisk virksomhed rejser spørgsmå-
let, hvordan momsen skal håndteres i mange tilfælde fremover; mange kunstnere skal afklare, hvad
de vil gøre, hvis et samlet vederlag eller honorar delvist er momsfritaget. Nogle fakturaer skal i frem-
tiden udformes med en skønsmæssigt fastsat splitmoms. I de fleste tilfælde vil producenternes afta-
ler med kunstnerne involvere både en grad af kunstnerisk medvirken og en grad af overdragelse af
ophavsrettigheder.
Det er muligt, at momsspørgsmålet vil være de enkelte kunstneres ansvar, ikke producentens, men
det vil altid være et fælles ansvar for de enkelte kunstnere og producenter, at der afregnes korrekt
med eller uden moms. I praksis vil dette dog være særdeles vanskeligt for den enkelte producent.
Mange kunstnere modtager ophavsretsvederlag fra flere kilder, hvilket nærmest umuliggør håndte-
ring af registreringsgrænsen på 50.000 kr., som vedrører samtlige pågældendes momspligtige aktivi-
teter. En kunstner vil ofte modtage midler fra dels flere forskellige forvaltnings- eller kunstnerorgani-
sationer, dels forskellige typer af individuelle honorarer (lønindtægter, honorarer, royalties m.v.).
50.000 kr. grænsen er således vanskelig at håndtere, når de enkelte film- og tv-producenter godt nok
kender de beløb, de selv sender til kunstnerne, men ikke kender beløbene fra andre producenter,
forvaltningsorganisationer og andre momsbelagte indtægtskilder. Spørgsmålet er, om en kunstner
har overskredet grænsen, hvornår i året det sker, og hvordan det håndteres. Vores medlemmer skal
søge i databaser på, om et cvr-nummer er momsregistreret, men der findes intet svar på, hvordan
man – uden individuel, manuel sagsbehandling person for person, hvilket er arbejdskrævende – tjek-
ker, om en enkeltperson har et cvr-nummer. Dette vil automatisk udløse en masse tvivlsspørgsmål og
en masse administrativt bøvl.
Det er af afgørende betydning for producenterne, at disse forhold afklares. På den baggrund har Pro-
ducentforeningen og PRD tre konkrete forslag:
Side 3 af 3
Producentforeningen / Producent Rettigheder Danmark
www.pro-f.dk
www.producentrettigheder.dk
1) Der etableres en proces, der indebærer, at der bliver foretaget en dækkende analyse af lov-
forslagets indvirkning på kultur- og ophavsretsområdet. Samlet set er det vores opfattelse, at
spørgsmålet om indførelse af moms på ophavsretsvederlag endnu ikke er analyseret tilstræk-
keligt til, at det er modent til at blive fremsat som lovforslag i Folketinget. Analysen bør fore-
tages tæt samarbejde mellem skattemyndighederne, Kulturministeriet og de berørte parter.
Vi bidrager gerne til et sådant arbejde.
2) Lovforslagets fremsættelse, subsidiært ikrafttræden, udsættes, til den i pkt. 1 nævnte konse-
kvensanalyse er foretaget.
3) Vi foreslår, at registreringsgrænsen ændres fra 50.000 kr. til 300.000 kr. for så vidt angår op-
havsretsvederlag, jf. momslovens § 48, stk. 2, nr. 2, der også finder anvendelse på det kunst-
neriske område. Dette vil i sig selv løse mange af de problemer, vi har peget på.
Det fremgår af s. 13 nederst i høringsudkastet, at blankmedievederlag ikke er momspligtige. Der er
imidlertid ingen beskrivelse af, hvordan denne undtagelse skal håndteres i relation til administrati-
onsgodtgørelsen, dvs. de udgifter til at administrere ordningen, herunder udbetalingen til de enkelte
rettighedshavere, der sker hos såvel Copydan KulturPlus som de enkelte medlemsorganisationer,
herunder PRD.
Administrativt vil lovforslaget stille krav om gennemgribende ændringer i it- og afregningssystemer.
Dette vil gøre sig gældende i både producenternes samarbejde med kunstnerne og med PRD, hvor
sagsgange og procedurer vil skulle omlægges radikalt for at kunne håndtere indførelsen af moms på
vederlag og administration. Dette vil forventeligt være både tidskrævende og forbundet med betyde-
lige omkostninger.
Skatteministeriets beskrivelse i lovforslaget af de økonomiske-administrative konsekvenser af lov-
forslaget forekommer ikke fyldestgørende eller underbyggede, og de bør derfor udbygges og præci-
seres som led i det i pkt. 1 nævnte udredningsarbejde.
Med venlig hilsen
Jørgen Ramskov
Direktør
Producentforeningen
Louise Lykkegaard Hoppe
Direktør
Producent Rettigheder Danmark
SAML tlf. 9813 9681
Søndergade 12, 1. mobil 2020 9140
9000 Aalborg E-mail: saml@saml.dk
Skattemisteriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt per mail til: adp@skm.dk
Cc: lovgivningogoekonomi@skm.dk
Aalborg, den 15. oktober 2021
Høring over ændring af momsloven og forskellige andre love. J.nr. 2021-2113
Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, der repræsenterer ca 140 lokale
ikkekommercielle radioer og 40 ikkekommercielle regionale og landsdækkende tv-stationer, er
blevet bekendt med ovennævnte høring og tillader os derfor at afgive følgende høringssvar.
Det fremgår, at der foreslåes at pålægge kunstnerisk virksomhed moms, således at licens til
ophavsrettigheder ikke længere kan sælges uden moms. Det vil for SAML’s medlemmer betyde en
forøgelse af deres udgifter til de to ophavsretsorganisationer KODA og Gramex på 25%.
De ikkekommercielle radio- og tv-stationer er omfattet af Radio- og Fjernsynsloven, og modtager
derfor driftsstøtte fra Kulturministeriet jf. gældende Medieforlig.
De ikkekommercielle radio- og tv-stationer er typisk ikke momsregistrerede, da de i sagens natur
ikke har nogen nævneværdig omsætning, de ikkekommercielle stationer kan derfor ikke fratrække
moms på ophavsrettigheder.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det af punkt 3.1. at public service kanaler som f.eks.
DR kompenseres fuldt ud for, at deres momsfradragsret bortfalder per 1. januar 2022 som følge af
at TV-licensen bortfalder.
De ikkekommercielle har som nævnt ingen momsfradragsret, og derfor vil moms på kunstnerisk
virksomhed betyde en væsentlig forøgelse af disse mediers driftsomkostninger. En forøgelse, de
ikke på nogen måde kan honorere med det nuværende driftstilskud.
SAML efterlyser svar på, hvorledes Skatteministeriet forestiller sig de ikkekommercielle medier
kompenseres for denne udgiftsforøgelse? Der vil blive sendt en forespørgsel til Kulturministeren og
de mediepolitiske ordførere om samme spørgsmål.
Af bemærkningerne punkt 4.1. fremgår det, at Skatteministeriet forventer den øgede udgift til
intellektuel ejendomsret vil belaste momsfritagne virksomheder og foreninger, der bruger sådanne
rettigheder. Skatteministeriet forventer, jf. bemærkningerne, at sådanne udgifter vil blive overvæltet
i priserne og dermed i sidste ende forbrugerne. Tilsvarende gælder de fleste foreninger, som må
forventes at overvælte de øgede omkostninger i deres kontingenter.
SAML tlf. 9813 9681
Søndergade 12, 1. mobil 2020 9140
9000 Aalborg E-mail: saml@saml.dk
Senere fremgår det af punkt 4.1. at Skatteministeriet forventer at de public service-radio- og tv-
stationer, der ikke opkræver betaling fra forbrugerne, og som ikke har fuld momsfradragsret, vil få
en økonomisk belastning.
Skatteministeriet konstaterer, at det dog er forudsat i aftalen om afskaffelse af medielicensen, at
samtidig med at TV-licensen bortfalder den 1. januar 2022, og fradragsretten således forsvinder, vil
de institutioner, der i dag har mulighed for at fradrage moms, kompenseres fuldt ud.
Det fremstår for SAML, som om Skatteministeriet ikke helt har gennemtænkt, hvilke konsekvenser
lovforslaget vil få for de elektroniske medier, der i dag IKKE har fuld fradragsret, og dermed IKKE
vil kunne kompenseres fuldt ud ifbm. at medielicensen afskaffes.
De ikkekommercielle radio- og TV-stationer opkræver i lighed med public service-stationerne
heller ikke betaling fra forbrugerne, og at ”overvælte” omkostningerne på kontingentet giver ganske
enkelt ingen mening.
SAML vil derfor meget gerne høre fra Skatteministeriet, hvorledes disse medier kan kompenseres?
Som nævnt ovenfor vil samme spørgsmål blive stillet til Kulturministeren og de mediepolitiske
ordførere.
SAML kan ikke på nogen måde anbefale, at forslaget om moms på kunstnerisk virksomhed
gennemføres. Det vil reelt betyde lukning af særligt de ikkekommercielle lokale radiostationer.
Venlig hilsen
Gitte Thomsen
sekretariatsleder
SAMRÅDET FOR OPHAVSRET
Lautrupsgade 9 – 2100 København Ø
E-mail: info@samraadetforophavsret.dk – www.samraadetforophavsret.dk
Samrådets Forretningsudvalg
Sekretariatschef Anna-Katrine Olsen Juridisk Seniorkonsulent Kaspar Lindhardt
tlf. 22 92 14 61 – ako@skuespillerforbundet.dk tlf. 3330 6300 – kli@Samrådet.dk
Sekretariatschef Sandra Anne Piras Direktør Christina Bergholdt Knudsen
tlf. 3333 0888 – sandra@filmdir.dk tlf. 33 45 40 30 – cbk@dramatiker.dk
Chefjurist Morten Madsen Advokat Anders Sevel Johnsen
tlf. 3524 0240 – mm@dmf.dk tlf. 3342 8000 - asj@journalistforbundet.dk
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
15. oktober 2021
Alene fremsendt pr. e-mail til adp@skm.dk med kopi til lovgivningogoekonomi@skm.dk med angivelse af
j.nr. 2021-2113.
Høringssvar om ændring af momsloven, Moms på ophavsretsvederlag, jf. lovforslagets § 1, nr. 4
Samrådet for Ophavsret er en paraplyorganisation for en lang række organisationer af ophavsmænd
og udøvende kunstnere på det ophavsretlige område. Dette høringssvar afgives på vegne af
medlemsorganisationerne, der fremgår af listen i bilaget.
Kunstneres og kunstnerorganisationers ophavsrettigheder
Den kreative branche består af mange kunstnere, mange forskellige grupper af kunstnere og mange
organisationer. En del af disse kunstnerorganisationer fordeler vederlag til ophavsmænd og
udøvende kunstnere, nemlig vederlag, der opkræves af Copydan AV-foreningerne, herunder
Copydan Verdens TV, som årligt opkræver og fordeler vederlag i størrelsesordenen 1,2 mia. kr.
Derudover fungerer medlemsorganisationerne som faglige forbund, der bl.a. skal rådgive
medlemmerne om deres økonomiske og juridiske forhold.
Der er små og store kunstnerorganisationer, og kunstnerprofilerne spænder fra kunstnere med få
og af og til ingen rettighedsindtægter til fuldtids skabende og udøvende kunstnere med årlige
millionindtægter. Nogle kunstnere har et cvr-nummer, hvoraf nogle er momsregistrerede, men
langt de fleste har hverken et moms- eller et cvr-nummer.
side 2
Der findes ikke præcise tal for, hvor mange personer der har rettigheder efter ophavsretsloven. Det
drejer sig om titusindvis af ophavsmænd og udøvende kunstnere, der årligt modtager
ophavsretsvederlag, nok langt over 100.000.
Det er en samfundsmæssig målsætning, at det kulturelle kredsløb fungerer optimalt. Et centralt
element i det kulturelle kredsløb er ophavsretten og de vederlag, som ophavsretten kaster af sig til
de kreative kræfter. Kredsløbet handler om, at rammevilkårene skal bidrage til at give kunstnere
betingelserne for, at de frembringer ny litteratur, musik, billedkunst og brugskunst og nye film, tv-
programmer, teaterstykker osv. Rimelige vederlag er en faktor, men det er administrationen af
ophavsretten også.
Den danske ophavsretsmodel går ud på at gøre det så let som muligt for brugerne – såsom
undervisningsinstitutioner, tv-distributører m.v. – at få lov til at bruge beskyttet materiale. På
områder, hvor individuelle aftaler – såsom en forlagsaftale mellem en forfatter og et forlag – ikke er
mulige eller praktikable, opererer den danske model med kollektive aftaler mellem brugerne og de
kollektive forvaltningsorganisationer, som tillægges aftalelicens; kunstnerne lægger rettighederne
ind mod at få en andel af det samlede vederlag, der kommer til udbetaling. Den model fungerer
godt, den har bred opbakning i Folketinget, og den vækker international interesse.
Ingen dialog eller forståelse
Den ophavsretlige infrastruktur risikerer nu at blive undermineret af indførelse af moms.
Organisationerne i Samrådet for Ophavsret har holdt et par møder med Skatteministeriet og
Skattestyrelsen, og vi har sammen med vores forvaltningsorganisationer sendt en mængde
beskrivelser og forklaringer til skattemyndighederne. Men der er ingen dialog, og vi oplever, at
Skatteministeriet og Skattestyrelsen ikke har lyttet til os og ikke forstår vores område og vores
bekymringer.
At det er tilfældet, afspejles i lovbemærkningerne i lovudkastet.
Det er utilfredsstillende, frustrerende og uacceptabelt, at de problemer, vi har beskrevet til
skattemyndighederne og opsummerer i dette høringssvar, ikke på nogen måde er blevet behandlet,
analyseret og udredt. Vi oplever ingen vilje til at forstå ophavsretssystemet. Indførelsen af moms på
ophavsretsvederlag vil få ekstremt store konsekvenser for kulturverdenen. Som absolut minimum
skal konsekvenserne vurderes grundigt inden gennemførelse, således at man på såvel
embedsmands- som politikerplan skaber grundlag for at sikre, at momsindførelsen ikke unødigt
ødelægger velfungerende, samfundsnyttige strukturer. Udsættelse af ikrafttræden med et år er ikke
i nærheden af at imødekomme de problemstillinger, vi har peget på.
Momsproblematikken
Momsproblemstillingen vedrører to adskilte problemstillinger.
For det første spørgsmålet, om kollektive forvaltningsorganisationers vederlag overhovedet er en
”ydelse” i momslovens og momsdirektivets forstand. Svaret har hidtil herhjemme været nej, således
side 3
at der ikke moms på disse ophavsretsvederlag, hverken ved opkrævning hos brugerne eller fordeling
til rettighedshaverne. Det er dette spørgsmål, den rumænske EU-sag, C-501/19, handlede om. I
sagen vedr. det rumænske Koda-selskab konkluderede EU-Domstolen, at de kollektive
ophavsretsvederlag er ydelser i momsdirektivets forstand.
For det andet spørgsmålet, hvordan rækkevidden af ”kunstnerisk virksomhed” skal forstås. I
henhold til EU’s momsdirektiv kan ophavsrettigheder momsbelægges. I Danmark er der fritagelse
for moms på ”forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed”
(momslovens § 13, stk. 7), og da det havde været tilfældet før momsdirektivet, er det omfattet af
den såkaldte stand still, hvorved Danmark ikke er pålagt at ændre momslovgivningen på dette
punkt. Ophavsretsvederlag er ifølge Skattestyrelsens praksis om fortolkning af kunstnerisk
virksomhed hidtil anset for ikke at være momspligtig, medmindre det drejer sig om en
totaloverdragelse af ophavsretten. Denne praksis vil Skatteministeriet ændre med lovændringen,
da man har fundet, at denne praksis ikke stemmer overens med momsdirektivet.
Disse to problemstillinger synes imidlertid at blive blandet sammen i lovbemærkningerne, hvilket
bidrager til at skabe uklarhed og usikkerhed.
Konsekvenserne
Den danske rettighedsøkonomi har i sagens natur indrettet sig på mere end 50 års fast praksis og
retstilstand om momsfrihed. Dette gælder ikke alene rettighedshaverne og forvaltnings-
organisationerne, men også kunderne og brugerne af ophavsrettigheder.
Indførelse af momspligt vil medføre massive udfordringer i alle led af rettighedsøkonomien.
Lovforslaget vil således med ét slag ændre en praksis, som har eksisteret i mere end 50 år i Danmark;
indførelse af moms på ophavsretsvederlag vil ændre grundlæggende økonomiske strukturer og
forudsætninger, administrative processer hos såvel rettighedshavere og deres
forvaltningsorganisationer som hos skattemyndighederne.
Konsekvenserne for de enkelte kunstnere vil være voldsomme. Mange forfattere, tegnere,
fotografer, musikere, skuespillere m.fl. får et honorar, der dels dækker den arbejdsmæssige indsats
(som ofte vil have karakter af momsfritaget kunstnerisk virksomhed), dels overdragelsen af brugsret
(altså ophavsretten). Dette rejser spørgsmålet, hvordan momsen skal håndteres i mange tilfælde
fremover, idet mange kunstnere skal afklare, hvad de vil gøre, hvis et samlet vederlag eller honorar
delvist er momsfritaget. Nogle fakturaer skal i fremtiden udformes med en skønsmæssigt fastsat
splitmoms.
Følgende sætning s. 14 bør korrigeres: ”Kunstnere bliver ikke umiddelbart berørt økonomisk i nogen
af tilfældene.” Udtalelsen er ikke korrekt.
Der vil også være betydelige konsekvenser hos ophavsretsbrugerne. S. 14 i lovbemærkningerne
anføres det:
En pålæggelse af moms vil dog blandt andet belaste virksomheder, foreninger samt
private forbrugere, der ikke kan fratrække deres købsmoms. F.eks. virksomheder og
foreninger, der er momsfritaget, såsom den finansielle sektor, tandlæger m.fl.”
side 4
Dette er en alt for snæver og decideret mangelfuld beskrivelse af forslagets virkninger. Moms-
pålæggelse vil eksempelvis også belaste alle private husstande med tv-abonnementer samt
almenvelgørende foreninger, herunder arrangører af koncerter og festivaler, der afvikles af disse
foreninger, og som fritages for moms efter reglerne om velgørende arrangementer
Moms på ophavsretsvederlag vil betyde, at det bliver dyrere for forbrugerne at bruge bl.a.
audiovisuelle produkter, hvilket vil få konsekvenser for dansk indholdsproduktion. Forbrugere af tv-
pakker skal ved evt. indførelse af moms på ophavsretsvederlag til at betale moms af Copydan-
vederlaget. Det bliver en årlig ekstraudgift på ca. 300 mio. kr. på et underholdningsprodukt. En
ændring af Skattestyrelsens praksis vil således direkte påvirke tv-kundernes betaling, da disse
kunder ikke kan afløfte momsen. Det bliver således dyrere for forbrugerne. Fordyrelsen vil være
særlig mærkbar i et land som Danmark med en høj momssats.
I det fremsendte lovforslag er det kun staten, der er sikker på at få et provenu, mens rettigheds-
haverne vil få reduceret deres indtægter.
Rettighedshaverne og deres kunder har ofte et løbende aftaleforhold, indgået for en længere
årrække, eller indtil de opsiges med et aftalt varsel. Faktureringen sker enten for et år ad gangen
eller med et hyppigere betalingsinterval (halvårligt, kvartals- eller månedsvis). Omstilling af årtiers
praksis vil således under alle omstændigheder blive både bekostelig og tidskrævende, også i
aftalerelationerne.
Skatteministeriet opfordres til at afklare, hvordan forslaget vil påvirke de aftaleforhold, som er
indgået før lovens ikrafttræden, og som fortsat vil være i kraft efter lovens ikrafttræden, og hvilken
betydning det vil have for momspligtens indtræden, om der er faktureret forud eller bagud for en
periode, som ligger henholdsvis efter eller før lovens ikrafttræden.
Det fremgår af s. 13 nederst i høringsudkastet, at blankmedievederlag ikke er momspligtige. Der er
imidlertid ingen beskrivelse af, hvordan denne undtagelse skal håndteres i relation til
administrationsgodtgørelsen, dvs. de udgifter til at administrere ordningen, herunder udbetalingen
til de enkelte rettighedshavere, der er hos såvel Copydan KulturPlus som de enkelte
medlemsorganisationer.
Et af de mange spørgsmål, der skal afklares, er håndtering af momssystemet på en sådan måde, at
det ikke påvirker kunstneres mulighed for at modtage bl.a. dagpenge. En del rettighedshavere har
svingende beskæftigelsesgrad og kan i perioder have ret til arbejdsløshedsdagpenge, evt. blot
supplerende. Eventuel momspligt bør ikke medføre ændringer i denne ret, ligesom retten til pension
og øvrige sociale ydelser ikke bør blive påvirket. Dette skal afklares.
Lovforslaget indeholder ingen beskrivelse af ovennævnte konsekvenser, og lovforslaget indeholder
ingen forslag om, hvordan disse negative virkninger kan imødegås, reduceres eller kompenseres på
anden vis. Dette er utilfredsstillende.
side 5
Særligt om registreringsgrænsen på 50.000 kr.
Kunstnerne, skal som konsekvens af forslaget løbende kontrollere, om deres årlige momspligtige
indtægt – både fra individuelle aftaler og fra kollektive forvaltningsorganisationer m.v. – overstiger
50.000 kr. med den konsekvens, at der indtræder pligt til at lade sig momsregistrere (efter at have
fået et cvr-nummer).
Forvaltningsorganisationer og de kunstnerorganisationer, der afregner rettighedsvederlag, er ifølge
direktiv og lov om kollektiv forvaltning af ophavsret forpligtet til at afregne vederlag inden for visse
frister. Det står ikke klart, hvad man gør, hvis en rettighedshaver ikke svarer på spørgsmål om
momsregistrering eller af den ene eller anden grund nægter at acceptere self-billing/afregningsbilag
eller afviser at blive momsregistreret, selv om vedkommende samlet er over 50.000 kr.s grænsen.
Her kan organisationen komme i klemme mellem momsreglerne og reglerne om kollektiv
forvaltning af ophavsret.
Mange rettighedshavere har stærkt svingende rettighedsindtægter. Et år ligger rettighedshaverens
indtægter måske over 50.000 kr. samlet set, men i de efterfølgende år er indtægterne lavere eller
svingende over/under bundgrænsen.
Mange rettighedshavere modtager ophavsretsvederlag fra flere kilder, idet de har et kludetæppe af
indtægter, hvilket nærmest umuliggør håndtering af registreringsgrænsen på 50.000 kr., som
vedrører samtlige pågældendes momspligtige aktiviteter. Dette kan man kalde flerkildeproblemet.
En kunstner vil ofte modtage midler fra dels flere forskellige forvaltnings- eller
kunstnerorganisationer, dels forskellige typer af individuelle honorarer (lønindtægter,
bestillingshonorarer, royalties m.v.). Der kan være dusinvis af forskellige indtægtskilder et enkelt
kalenderår.
50.000 kr.-grænsen er således vanskelig at håndtere, når de enkelte forvaltningsorganisationer godt
nok kender de beløb, de selv sender til rettighedshaverne, men ikke kender beløbene fra andre
forvaltningsorganisationer og andre momsbelagte indtægtskilder. Spørgsmålet er, om en kunstner
har overskredet grænsen, hvornår i året det sker, hvem der har ansvaret, og hvordan det håndteres.
Man skal søge i databaser på, om et cvr-nummer er momsregistreret, men der findes intet svar på,
hvordan man – uden individuel, manuel sagsbehandling person for person – tjekker om en
enkeltperson har et cvr-nummer.
For mange drejer rettighedsindtægterne fra de enkelte kilder sig om nogle få tusinde kroner, og
mange andre vil med moms på ophavsretsvederlag blive tvunget til at blive momsregistreret, fordi
deres ophavsretsvederlag fra forskellige kilder samlet vil overstige momsgrænsen på 50.000 kr.
Titusindvis af kunstnere og andre, der modtager penge fra forvaltningsorganisationer, skal nu ifølge
lovudkastet til at oprette cvr-nummer og blive momsregistreret, hvis de forventer at ville passere
grænsen på 50.000 kr. Det samme gælder for ophavsmænd og udøvende kunstnere, der skal lægge
moms på honorarer, royalties og andre individuelle ophavsretsvederlag.
På denne baggrund henstiller vi kraftigt til, at grænsen for registreringpligt ændres fra 50.000 kr.
til 300.000 kr. for så vidt angår ophavsretsvederlag, inspireret af bestemmelserne i momslovens §
48, stk. 2, nr. 2, der har denne ordlyd:
side 6
Stk. 2. Der skal ikke ske registrering og betales afgift af
1) […]
2) kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af kunstnerens egne kunstgenstande, jf. § 69,
stk. 4, når salget hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr. Der
skal alene betales afgift af det salg, som finder sted efter registreringspligtens indtræden.
Der er tale om et nærbeslægtet område, nemlig kunstneres salg af fysiske kunstgenstande.
En højere bundgrænse for ophavsretsvederlag samt en fastlæggelse af tidspunktet for
registreringspligtens indtræden til at beregnes ud fra kalenderåret vil kunne nedsætte behovet for
momsregistrering af de mindste og mest sårbare kunstnerøkonomier og dermed lette ovennævnte
problemer væsentligt.
Vi foreslår således, at lovforslaget ændres som anført.
Lovbemærkningerne
Det er Samrådet for Ophavsrets opfattelse, at lovbemærkningerne indebærer uklarhed om, hvornår
de er møntet på kollektive forvaltningsorganisationers vederlag, og hvornår de er møntet på
individuelle kunstneres individuelle honorarer. Eksempelvis står det ikke klart, om næstsidste og
sidste afsnit s. 14 (”Den foreslåede ordning omfatter alene kunstnere…”) og (”I det omfang
kunstneren ikke er en afgiftspligt person…”), jf. også nedenfor, alene vedrører de individuelle
honorarer, eller om bemærkningerne også vedrører vederlag fra kollektiv forvaltning.
Forslagets terminologi er således visse steder ikke i overensstemmelse med den, der anvendes i
andre love, fx lov om kollektiv forvaltning. Eksempelvis s. 14:
”Momsgrundlaget i første led er vederlaget for meddelelsen af licensen efter
modregning af provision til organisationen [… ]. Tilsvarende gælder for gebyrer m.v.,
som forvaltningsorganisationen måtte modtage i forbindelse med opkrævning af
følgeretsvederlag og blankbåndsvederlag på kunsternes vegne.”
”I det omfang kunstneren ikke er en afgiftspligtig person, f.eks. fordi kunstneren ikke
udøver selvstændig økonomisk virksomhed ved oppebæring af indtægter fra
ophavsrettigheder eller anses som lønmodtager, vil kunstneren heller ikke blive
påvirket af forslaget. F.eks. hvis en kunstner i form af en skuespiller via kontrakt ikke
har mulighed for at give tilladelse til eller nægte fremvisninger af værker, men alene
har en kontraktbaseret ret til yderligere vederlag for dennes arbejdsindsats i
forbindelse med genudsendelser af film i tv og i lignende situationer. Måtte der
efterfølgende opstå en mulighed for kunstneren for at nægte fremvisning, f.eks. fordi
den kontraktbasererede ret er tidsbegrænset, vil en evt. forlængelse af
kontraktvilkårene, hvorefter der på ny meddeles licens til rettighederne, kunne udgøre
selvstændig økonomisk virksomhed.”
Efter terminologien i lov om kollektiv forvaltning er der ikke tale om, at forvaltningsorganisationen
eller kunstnerorganisationen modtager et vederlag, en provision eller et gebyr fra kunsterne.
side 7
Forvaltningsorganisationen foretager i stedet to typer fradrag i indtægterne fra radiostationen i
eksemplet: et fradrag til dækning af sine administrationsomkostninger, jf. § 12 i lov om kollektiv
forvaltning og et fradrag til kulturelle formål, jf. § 14 i lov om kollektiv forvaltning.
Det er også uklart i det sidste citat, hvad der menes med, at fx en skuespiller kan ”nægte fremvisning
af et værk”. Denne terminologi er ophavsretten fremmed.
I det hele taget er beskrivelsen s. 14 og 15 vanskeligt tilgængelig og i strid med grundlæggende dansk
ophavsret. Der er intet til hinder for, at en kunstner forbeholder sig en vederlagsret, der er
ophavsretligt baseret. Det er således efter dansk ophavsret muligt at adskille dispositionsretten fra
vederlagsretten, og dette finder i vidt omfang sted i praksis. Lovbemærkningerne synes skrevet ud
fra en anden antagelse, og dermed er de i disharmoni med ophavsretslovgivningen.
Skatteministeriet bør bruge den korrekte terminologi for at forebygge misforståelser. Samrådet for
Ophavsret bidrager gerne til et samarbejde om dette.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Erhvervsstyrelsen vurderer ifølge lovbemærkningerne s. 41, at lovforslaget for så vidt angår
justering af reglerne for kunstnerisk virksomhed, medfører beskedne administrative konsekvenser
for erhvervslivet som følge af momspligten for rettighedshavende kunstnere i forhold til udarbej-
delse og indberetning af momsregnskab. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr.
Samrådet for Ophavsret har svært ved at forstå, at omkostningerne kan vurderes til at være under
4 mio. kr., idet mange kunstnere er selvstændige og dermed en del af erhvervslivet. Udgifterne
pålægges de mange rettighedsforvaltninger i kunstnerorganisationerne, der står for udbetaling-
erne. Rettighedsorganisationerne skal foretage ændringer i deres it-systemer og har derefter
løbende udgifter til en øget administration. Udgifter kan kun dækkes med rettighedsmidler,
hvormed det reducerer kunstnernes indtægter og dermed også den del af erhvervslivet som
kunstnerne repræsenterer. Det er en ny og meget krævende administrativ byrde som pålægges
forvaltningsorganisationen.
Indførelsen af moms på rettighedsmidler er en meget krævende opgave, hvor administrationen vil
reducere kunstnernes indtægter og dermed medføre økonomiske konsekvenser for denne del at
erhvervslivet.
Det er stærkt undervurderet, hvor byrdefuldt det vil være at ændre it-systemer til udbetalinger af
rettighedsvederlag, både hos forvaltningsorganisationer og kunstnerorganisationer.
I praksis vil lovforslaget betyde, at der skal ansættes ekstra medarbejdere til at administrere
ordningen, således at man kan håndtere den omfattende ekstra administration ved
momsbehandling og i forbindelse med indberetning til SKAT kan adskille de almindelige ydelser
fra de momspligtige kunstneriske ydelser.
Skatteministeriet bør redegøre for, hvorledes disse meromkostninger er estimeret og oplyse, om
man har taget i betragtning, at en momspligt i stor grad kan bevirke, at en del forbrugere helt
side 8
annullerer deres tv-abonnement eller i bedste fald nedgraderer det. I begge tilfælde med den
konsekvens, at momspligten kommer til at betyde faldende indtægter til rettighedshaverne.
I mange organisationer vil udgifter løbe op i flere millioner kroner, og de samlede udgifter for
erhvervslivet vil derfor løbe op i mange millioner kroner. Dette bør analyseres nærmere, så man
undgår forhastede konklusioner i Folketingets beslutningsgrundlag.
Samlet set vil lovforslaget medføre en risiko for manglende eller mangelfuld afregning af moms hos
kunstnerne og dermed et provenutab for staten, ekstra omkostninger til inddrivelse af skyldig
moms, øgede omkostninger hos Skattestyrelsen til at sikre overholdelsen af lovgivningen og
vejledning af de rettighedshavere, som vil blive berørt, og øgede omkostninger (tid og penge) hos
den enkelte rettighedshaver/arvingerne og forvaltningsorganisationerne til løbende at sikre
overholdelsen af momslovgivningen.
Der er derfor behov for at undersøge den forventede størrelse af de løbende udgifter til
administrationen nærmere.
Det anførte i bemærkningerne om, at det reelt ingen negative økonomiske konsekvenser har for
hele erhvervslivet, dvs. herunder hele kulturøkonomien, er fuldstændig uden anker i virkeligheden
Estimatet i konsekvensskemaet på s. 42 i lovudkastet, hvorefter de administrative konsekvenser for
borgerne (herunder kunstnerne) vurderes at være ”Ingen”, er på også misvisende. Indførelse af
moms på ophavsretsvederlag vil for mange kunstnere betyde, at de bliver nødt til at indhente
rådgivningsbistand fra fx revisorer til at håndtere momsregnskab m.v. Kunstnere har en lav
gennemsnitsindtægt sammenlignet med andre grupper i samfundet; en ekstraudgift til revisor for
at administrere moms vil have en betydelig negativ betydning for kunstnernes økonomi.
På denne baggrund bør Skatteministeriets beskrivelse i lovforslaget af de økonomiske-
administrative konsekvenser af lovforslaget udbygges og præciseres efter en grundig analyse.
Særligt om ikrafttræden
Der er brug for meget længere implementeringstid, hvilket følger af bemærkningerne ovenfor.
Det foreslås på denne baggrund at udsætte ikrafttrædelsestidspunktet for denne del af lovforslaget
yderligere eller at give skatteministeren hjemmel til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af
moms på ophavsretsvederlag efter nærmere implementeringsdrøftelser med de berørte parter, dog
tidligst den 1. januar 2025.
Proces om analyse af konsekvenser
Samrådet for Ophavsret opfordrer til, at der bliver foretaget en dækkende analyse af lovforslagets
indvirkning på ophavsretsområdet.
side 9
Samlet set er det vores opfattelse, at spørgsmålet om indførelse af moms på ophavsretsvederlag
endnu ikke er analyseret tilstrækkeligt til, at det er modent til at blive fremsat som lovforslag i
Folketinget. Sagen må med andre ord undersøges nærmere.
Vi bidrager gerne til en arbejdsgruppe eller lignende, der kan analysere området med henblik på at
skabe et oplyst beslutningsgrundlag.
Samrådet for Ophavsret vil under alle omstændigheder anmode om, at dette udredningsarbejde
sikrer en så smidig, effektiv og ubureaukratisk implementering af det nye system med moms på
ophavsretsvederlag som muligt.
Der bør derfor igangsættes en proces, hvor der kommer en tæt dialog mellem
skattemyndighederne, Kulturministeriet og branchen om mulighederne for administrative
forenklinger samt kommunikation til de mange, som vil blive berørt af lovforslaget
Alternativet til en udsættelse af lovforslaget er en udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet, jf.
ovenfor, hvilket i det mindste vil muliggøre, at der indledes en grundig og afdækkende dialog
mellem skattemyndighederne og de relevante organisationer om, hvordan de administrative
konsekvenser kan lempes ved at lave administrative forenklinger, ligesom myndighederne kan
bistå med at iværksætte en kommunikativ indsats over for kunstnerne, således at de mange
henvendelser kan begrænses.
Vi appellerer til et konstruktivt samarbejde med skattemyndighederne om dette vidtrækkende
lovgivningsinitiativ.
Med venlig hilsen
Samrådet for Ophavsret
adp@skm.dk
lovgivningogoekonomi@skm.dk
Høringssvar ift. lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre love (j.nr.
2021-2113)
SMVdanmark takker for det tilsendte høringsmateriale og for muligheden for at afgive bemærkninger
til lovforslaget.
Indledningsvist skal det bemærkes, at der i lovudkastet henvises til en kommende praksisændring hos
Skattestyrelsen, der vil” indsnævre momsfritagelsen og medføre, at nogle udbydere af undervisning
går fra at levere momsfri undervisning til at levere momspligtig undervisning, idet undervisningen ikke
længere anses for at være skoleundervisning” (s. 28).
I denne sammenhæng bør nævnes, at undervisning i legemsøvelser i dag er fritaget for moms jf.
bemærkningerne til den danske momslovgivning1. Fritagelsen har været en del af dansk lovgivning
siden 1978 og blev oprindeligt indført for at sikre en ligestilling mellem private og offentlige udby-
dere2.
I dag er praksis således, at holdundervisning i fitnesscentrene og lignende er fritaget for moms. Nær-
værende lovudkast giver dermed anledning til at tro, at de danske skattemyndigheder påtænker at
foretage ændringer i praksis, der i realiteten vil fjerne den nuværende momsfritagelse på dette om-
råde. Det bemærkes her, at der ikke er redegjort for, at EU-myndighederne har vurderet, at den dan-
ske praksis ikke er i overensstemmelse med EU-momsdirektivet samt at EU-myndighederne ikke har
kontaktet de danske myndigheder med henblik på at få Danmark til at ændre den gældende moms-
praksis ift. momsfritagelse af undervisning i legemsøvelser.
Såfremt en ændring af praksis i dansk momslovgivning medfører, at holdundervisning i eksempelvis
fitnesscentre ikke længere er undtaget for moms, så vil det være både indholdsmæssigt og timing-
mæssigt problematisk. Dette vil medføre, at fitnesscentrene fremover skal opkræve fuld moms, og
regningen for dette vil ende hos de danske forbrugere. Forbrugere, der i dag træner i et fitnesscenter,
hvor der udelukkende findes holdtræning vil kunne opleve en prisstigning på 25 pct. Danskerne vil i
realiteten opleve dette som en højere skat på fysisk aktivitet.
1
https://www.folketingstidende.dk/samling/19931/lovforslag/l124/index.htm
2
L 98 - 1977-78 (oversigt): Lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Ændringer som følge af EFs 6. momsdi-
rektiv). / Folketingstidende
2
Dette kan ramme folkesundheden på et tidspunkt, hvor der fortsat er store negative virkninger efter
corona-nedlukningen. Ændringen kommer således på det værst tænkelige tidspunkt. Efter halvandet
års nedlukning er antallet af medlemmer af fitnesscentrene i forvejen faldet med 15-30 pct.
Flere undersøgelser tyder da også på, at danskerne er blevet mindre aktive3 og har fået mere usunde
kostvaner4 under corona-nedlukningerne. Således gik næsten en tredjedel, af dem der var aktive in-
den coronakrisen over til at være ikke-aktive5. Fysisk inaktivitet har store konsekvenser for folkesund-
heden og samfundsøkonomien, og blandt andet øger inaktiviteten risikoen for – og alvorligheden af
– kroniske sygdomme. Ifølge Sundhedsstyrelsen er fysisk inaktivitet endvidere skyld i op til 6.000
dødsfald og ca. 1 million ekstra årlige sygedage svarende til et produktionstab på 12 mia. kr. årligt
samt ekstra omkostninger til behandling og pleje på 5,3 mia. kr. årligt ift. aktive personer (opgjort i
2016)6.
En yderligere nedgang i fysisk aktivitet vil dermed have negative samfundsøkonomiske konsekvenser.
Endelig vil prisstigningen have en social slagside. Prisstigninger rammer generelt lavindkomstgrupper
hårdest, og det er i forvejen personer med lav indkomst, der er mindst aktive.
På den baggrund anbefales det, at en eventuel praksisændring ift. momsfritagelse af undervisning i
legemsøvelser ses i et helhedsperspektiv, som inkluderer potentielle sundhedsmæssige konsekven-
ser af beslutningen. Det anbefales, at såfremt dette ændringer, der betyder, at et fitnessabonnement
bliver dyrere, så bør der kompenseres for det på anden vis, så det samlet set ikke bliver dyrere at
være fitnessmedlem. Dette kan finansieres af merprovenuet, som opnås som følge af ændringen.
Endelig opfordrer SMVdanmark til, at Skatteministeriet tydeligt beskriver eventuelle konsekvenser
ved både lov- og praksisændring, herunder hvilke ydelser i Danmark, man forventer fremover vil blive
momsbelagt. Det gælder i særlig grad ”sprog, musik, håndarbejde, tegning, bogføring og maskinskriv-
ning”. Hermed får praksisændringen også betydning for fx kursusvirksomheder og aftenskoler. Dette
bør skattemyndighederne gøre rede for.
Med venlig hilsen
Kasper Munk Rasmussen
Chefkonsulent
M: 61 96 39 80
E: rasmussen@smvdanmark.dk
3
https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/iob_idraet_og_biomekanik/nyt_iob/corona_nyt_danskernes_be-
vaegelsesadfaerd
4
https://altomkost.dk/nyheder/nyhed/nyhed/langt-mere-skaermtid-slik-og-kage-under-foerste-nedlukning/
5
https://idan.dk/vidensbank/downloads/danskernes-motions-og-sportsvaner-under-endnu-en-gradvis-genaabning-no-
tat-5/59e860ee-743a-4e44-9050-ad1700a16b77
6