Høringssvar og høringsnotat

Fremsat den 7. november 2024 af kulturministeren (Christina Egelund, fg.)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner
m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om
musik og forskellige andre love
(Opgavebortfald på Kulturministeriets område)
§ 1
I lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner
m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 1517 af 27. december 2009, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om regionernes opgaver og kommunernes
samarbejde på kulturområdet«.
2. §§ 1, 2 og 3 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 1. Loven fastlægger regionernes opgaver samt kom-
munernes samarbejde på kulturområdet.«
3. Efter § 3 a indsættes:
»§ 3 b. Kommunerne kan samarbejde på tværs af kommu-
negrænser på kulturområdet.«
4. § 4 ophæves.
§ 2
I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april
2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december
2016, § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 22 i lov nr. 614
af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. § 26, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Ved gennemførelse af en større forundersøgelse
afholdes udgiften af den, for hvis regning et jordarbejde skal
udføres. Arbejdet kan først iværksættes efter samtykke fra
den pågældende. Det kulturhistoriske museum, der har det
pågældende arkæologiske ansvar, udarbejder budget for for-
undersøgelsen, herunder den maksimale udgift, som den, for
hvis regning et jordarbejde skal udføres, vil kunne komme
til at afholde for den større forundersøgelse.
Stk. 3. Er årsagen til den større forundersøgelse jordarbej-
de i forbindelse med erosion eller jordarbejde udført som led
i dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder eller som led
i almindelig skovdrift, afholdes udgiften til forundersøgel-
sen af kulturministeren. Forestår en statslig eller kommunal
myndighed driften, afholdes udgiften dog af vedkommende
myndighed.
Stk. 4. Kulturministeriet træffer afgørelse om gennem-
førelse af større forundersøgelser som nævnt i stk. 3,
hvor udgiften afholdes af enten kulturministeren eller
vedkommende myndighed.
Stk. 5. Kan den, for hvis regning jordarbejdet udføres,
ikke acceptere budgettet efter stk. 2, eller opstår der i øvrigt
uenighed om budgettets størrelse, kan budgettet indbringes
for Kulturministeriet, der herefter træffer afgørelse om bud-
gettet, jf. dog stk. 6 og 7.
Stk. 6. Budgettet for større forundersøgelser kan ikke ind-
bringes for Kulturministeriet, hvis den maksimale udgift til
afholdelse af den større forundersøgelse ikke overskrider et
minimumsbeløb fastsat af kulturministeren, jf. stk. 7, 3. pkt.
Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
de forundersøgelser, som museerne gennemfører efter stk. 1
og 2, herunder om museernes udarbejdelse og indberetning
af budget og regnskab m.v., og krav til regnskabsmæssig
kontrol. Kulturministeren kan fastsætte regler om frister for
at indbringe et budget for Kulturministeriet efter stk. 5 samt
om Kulturministeriets sagsbehandlingsfrister. Kulturministe-
ren kan fastsætte minimumsbeløb efter stk. 6 og regler her-
om.«
Lovforslag nr. L 97 Folketinget 2024-25
Kulturmin., j.nr. 2024-3359
AK002267
Offentligt
L 97 - Bilag 1
Kulturudvalget 2024-25
2. § 34, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
3. I § 34, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«.
§ 3
I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar
2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1640 af 26. december
2013, foretages følgende ændringer:
1. § 3 b, stk. 4, ophæves.
2. § 3 c, stk. 8, ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 8.
3. § 3 f ophæves.
§ 4
I lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
100 af 30. januar 2013, som ændret ved lov nr. 501 af 1. maj
2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 1, nr. 2, ændres »ind- og udland,« til: »ind- og
udland samt«.
2. § 14, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
§ 5
I lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 1473 af 30.
november 2023, foretages følgende ændring:
1. § 16 b, stk. 5, § 24, stk. 5, og § 25, stk. 3, ophæves.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. § 2, nr. 1, finder ikke anvendelse på større for-
undersøgelser, hvor der er indsendt budget til Slots- og
Kulturstyrelsen før lovens ikrafttræden. For sådanne større
forundersøgelser finder de hidtil gældende regler i muse-
umslovens § 26 anvendelse.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 26, stk. 3, i museums-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, som
ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december 2016, § 1
i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 22 i lov nr. 614 af 11.
juni 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler udstedt i medfør af § 26, stk. 7, i museumsloven, jf.
denne lovs § 2, nr. 1.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ophævelse af Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Budgetter for større forundersøgelser om mulig forekomst af fortidsminder under jordoverfladen m.v.
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Bortfald af musikskolekonsulent
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Nedlæggelse af Det Kgl. Biblioteks service med fremmedsprogede materialepakker til folkebibliotekerne målret-
tet flygtninge og indvandrere
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Der er i de senere år sket en betydelig stigning i statslige
årsværk. Det er blandt andet sket ud fra et ønske om at prio-
ritere en række kernefunktioner i staten, men det forklarer
ikke hele stigningen. Der er sket en stigning på tværs af
staten og særligt i antallet af årsværk i statens departementer
og styrelser.
Den udvikling vil regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne) tage hånd om. For regeringen vil hellere
prioritere midlerne til den borgernære velfærd, grøn omstil-
ling og tryghed end på flere ansatte i departementer og
styrelser. Regeringen gennemførte derfor generelle ramme-
reduktioner i staten på 400 mio. kr. årligt i 2024 og frem på
finansloven for 2024.
Regeringen har herudover med finanslovforslaget for 2025
præsenteret et oplæg til at fjerne statslig administration sva-
rende til godt 1.000 årsværk. Det er årsværk på tværs af alle
ministerområder og på tværs af landet. Der er særligt fokus
på årsværk i centraladministrationen og på opgaver, der har
karakter af administration, tilsyn og kontrol.
Oplægget indebærer samtidig, at nogle opgaver skal gøres
lidt mere enkelt, og at andre ikke længere skal laves.
Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af politisk
prioriteret opgavebortfald på Kulturministeriets område.
3
For det første foreslås det at ophæve lovgrundlaget for Kul-
turministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. Kulturafta-
lerne nedlægges dermed som kulturpolitisk instrument, og
alle bestemmelser vedrørende indgåelse af kulturaftaler vil
blive ophævet. På den baggrund vil der ikke længere være et
lovgrundlag, hvorefter kulturministeren kan indgå kulturaf-
taler med kommuner m.v. Samtidig tilføjes en bestemmelse,
der sikrer en klar hjemmel til tværkommunalt samarbejde på
kulturområdet.
For det andet foreslås en ændring af museumsloven for
at forenkle processen omkring iværksættelse af større for-
undersøgelser om mulig forekomst af fortidsminder under
jordoverfladen. Efter gældende ret skal Slots- og Kultur-
styrelsen godkende alle budgetter for større forundersøgel-
ser. Budgetterne er udarbejdet af museerne. Dette sker uag-
tet, at det er frivilligt for bygherre eller den, for hvis regning
jordarbejdet skal udføres, at få foretaget forundersøgelser-
ne. Det foreslås derfor at lempe administrationen, således
at større forundersøgelser vil kunne iværksættes, uden at
budgettet først skal godkendes af Kulturministeriet. I de
tilfælde, hvor bygherre eller den, for hvis regning et jordar-
bejde skal udføres, ikke vil kunne acceptere budgettet, eller
hvis der i øvrigt opstår uenighed om budgettet, vil det kunne
indbringes for Kulturministeriet, der træffer afgørelse om
budgettet. Der vil derved opnås en smidigere proces mellem
museet og bygherre, samtidig med at der vil blive reduceret
i en statslig opgave.
For det tredje foreslås det med en ændring af musikloven
at nedlægge stillingen som musikskolekonsulent. Musiksko-
lekonsulenten har tidligere bistået Statens Musikråd og ef-
terfølgeren Statens Kunstråd i deres opgaver på musiksko-
leområdet, herunder vedrørende de musikalske grundkur-
ser. Som følge af blandt andet indskrænkningen fra 2014 af
Statens Kunstfonds opgaver på musikskoleområdet og ud-
meldingen om at overflytte opgaven med musikalske grund-
kurser fra Statens Kunstfond til Kulturministeriet, vurderes
det, at der ikke længere vil være behov for en musikskole-
konsulent til at følge området og bistå Statens Kunstfond.
For det fjerde foreslås det med en ændring af lov om bibli-
oteksvirksomhed at nedlægge Det Kgl. Biblioteks service
med fremmedsprogede materialepakker til folkebiblioteker
målrettet flygtninge og indvandrere. Opgaven er varetaget
som en del af Det Kgl. Biblioteks funktion som overcentral
for folkebibliotekerne. Det Kgl. Bibliotek vil fortsat indkøbe
materiale på fremmedsprog, som brugere, herunder flygtnin-
ge og indvandrere, vil kunne bestille via bibliotek.dk og
hente på det lokale folkebibliotek.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ophævelse af Kulturministeriets kulturaftaler med
kommuner m.v.
2.1.1. Gældende ret
En kulturaftale er en frivillig, fireårig aftale mellem kultur-
ministeren og en kulturregion. Formålet med kulturaftalerne
er at understøtte regioners og kommuners engagement på
kulturområdet. Der er for perioden 2021-2024 indgået 12
kulturaftaler med 12 kulturregioner. En kulturregion er en
samling af kommuner, der har indgået en kulturaftale med
kulturministeren. På nuværende tidspunkt indgår der fra 1 til
11 kommuner i en kulturregion, og disse kommuner grænser
op til hinanden. Det er ca. 75 procent af landets 98 kommu-
ner, der er omfattet af kulturaftalerne.
Det fremgår af § 1 i lov om Kulturministeriets kulturaftaler
med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kultur-
området, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007 med
senere ændringer, at lovens formål er gennem kulturaftaler
med kommuner m.v. at understøtte regioners og kommu-
ners engagement på kulturområdet, samt at kulturaftalerne
har til formål at fremme dispositionsfriheden, forbedre res-
sourceudnyttelsen og fremme udviklingen på kulturens om-
råde. Derudover har kulturaftalerne til formål at medvirke
til at fastholde og udbygge den kulturpolitiske dialog og
værdidebat på tværs af kommunegrænser og med Kulturmi-
nisteriet og ministeriets råd og nævn.
Det fremgår af lovens § 2, at kulturministeren kan indgå
kulturaftaler med en kommune eller en række kommuner,
der ønsker dette, og at kulturaftalerne indgås for en tidsbe-
grænset periode af op til fire års varighed.
Det fremgår af lovens § 3, at kulturaftalen skal indeholde
bestemmelser om, hvilke opgaver der skal varetages, og
hvilke konkrete mål den eller de kommuner, der indgår i
kulturaftalen, skal opfylde i aftaleperioden. Herudover skal
aftalen indeholde bestemmelser om, hvilke økonomiske vil-
kår der er knyttet til aftalen, og om hvorledes der i kulturaf-
talen på det kommunale niveau kan sikres balance mellem
det politiske ansvar og den kulturfaglige og kunstneriske
sagkundskab og frihed, og endelig bestemmelser om erfa-
ringsudveksling og evaluering i forbindelse med kulturafta-
lerne.
Ifølge lovens § 4 modtager den eller de kommuner, der er
omfattet af kulturaftalen, i aftaleperioden efter aftale med
kulturministeren en årlig kulturel rammebevilling til de kul-
turelle aktiviteter, der er omfattet af kulturaftalen. Kommu-
nerne kan inden for rammerne af kulturaftalen råde over den
samlede rammebevilling til kulturelle formål.
Aftalernes finansielle opbygning består af tre forskellige
finansieringskilder. Det drejer sig om midler fra det årlige
aktstykke om udmøntning af de kulturelle udlodningsmidler
(20,1 mio. kr. i 2024) og finanslovsmidler, som er fordelt
på den kulturelle rammebevilling (73,4 mio. kr. i 2024) og
tidligere amtslige tilskud (16,8 mio. kr. i 2024).
Midler fra det årlige aktstykke om udmøntning af de kul-
turelle udlodningsmidler er den primære finansieringskilde
til udmøntningen af kulturaftalernes indsatsområder. Midler-
ne har været en del af kulturaftalernes finansiering siden
2007, hvor den tidligere ”Provinspuljen” blev udvidet og
rettet mere strategisk mod landsdækkende kultur og dermed
4
omdøbt til Puljen til kultur i hele landet. Puljen til kultur
i hele landet blev koblet til kulturaftalerne med henblik
på at støtte det kulturelle samarbejde, koordination og ud-
vikling af markante kulturinitiativer. Midlerne forudsætter
kommunal medfinansiering (50:50). Puljen støtter projekter
i tilknytning til en kulturaftale.
Kulturregionerne kan i aftaleperioden efter aftale med kul-
turministeren modtage en årlig kulturel rammebevilling som
del af deres kulturaftale.
Den kulturelle rammebevilling udgøres af statslige tilskud,
som ville være ydet til kulturinstitutioner og kulturelle ak-
tiviteter i kulturregionen, også hvis der ingen kulturaftale
var. Der er her tale om blandt andet små storbyteatre, børne-
teaterrefusion, musikskoler og statsanerkendte museer.
I aftaleperioden 2021-2024 har to ud af tolv kulturregioner
indgået aftale om en kulturel rammebevilling (kulturregio-
nerne Midt- og Vestsjælland samt Aarhus) som del af deres
kulturaftale. De resterende kulturregioner har valgt i inde-
værende aftaleperiode ikke at gøre brug af muligheden for at
indgå aftale om en kulturel rammebevilling.
I forbindelse med nedlæggelsen af amterne blev det beslut-
tet, at en række hidtidige amtslige tilskud til statsanerkendte
museer og konserveringscentre samt en række andre faste
tilskud til kulturformål uden for lov skulle videreføres af
staten i en overgangsperiode, indtil en varig løsning blev
fundet. Overgangsperioden løb fra den 1. januar 2007 til den
31. december 2010.
Efter bredt ønske fra berørte kulturinstitutioner og kommu-
ner blev der i 2009 foretaget en ændring af lov om Kul-
turministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om re-
gionernes opgaver på kulturområdet, så staten permanent
overtog og udmøntede de tidligere amtslige tilskud.
Syv ud af tolv kulturregioner (Aarhus, Midt- og Vest-
sjælland, Trekantområdet, Sønderjylland-Schleswig, Nord-
jylland, Stormstrøm samt Fyn) har indgået aftale om at mod-
tage tidligere amtslige tilskud som en del af indeværende
aftaleperiode for 2021-2024. Midlerne omprioriteres i nogen
grad.
2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Kulturaftalerne indebærer et væsentligt administrativt res-
sourceforbrug for de kommuner, der indgår i kulturregioner-
ne, da der typisk halvandet år før en kulturaftale skal ind-
gås påbegyndes arbejde med fastlæggelse af eventuelle ind-
holdstemaer, indsatsområder, beslutning om, hvilke amtslige
tilskud der kan indgå i aftalerne m.m. Det er Kulturministe-
riets vurdering, at der er tale om et uforholdsmæssigt stort
administrativt ressourcetræk.
Den statslige tilskudsadministration forbundet med kulturaf-
talerne er tung og teknisk kompliceret på grund af aftalernes
finansielle opbygning, som bl.a. indebærer, at midler flyttes
fra én finanslovskonto til en anden, hvilket indebærer risiko
for fejl. Administrationen medfører et væsentligt administra-
tivt ressourceforbrug for Kulturministeriet og Slots- og Kul-
turstyrelsen, der administrerer kulturaftalerne.
Kulturministeriet vurderer, at indgåelse og administration
af kulturaftalerne indebærer en tung og ressourcekrævende
proces for kommunerne og staten. Kulturministeriet vurde-
rer det hensigtsmæssigt at nedlægge kulturaftalerne som del
af regeringens ambition om at fjerne unødvendigt bureau-
krati, regler og krav.
På den baggrund foreslås det at ophæve lovgrundlaget for
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.
Kulturministeren vil ikke længere udmelde temaer, som kul-
turelle indsatsområder lokalt skal holdes inden for, hvormed
kommunerne vil blive sat fri til kulturelle aktiviteter og
samarbejder, som de selv ønsker, uden statslig indblanding.
Midler under den kulturelle rammebevilling vil fremover
blive udbetalt direkte af staten til tilskudsmodtagerne og
ikke via kulturregionerne.
Alle 12 kulturregioner modtager udviklingsmidler fra Pul-
jen til kultur i hele landet fra udlodningsmidlerne. De har
fået mulighed for at vælge, om de fortsat vil modtage ud-
viklingsmidlerne som en samlet kulturregion, eller om de
ønsker at stoppe samarbejdet, hvorefter hver kommune vil
få deres andel af udviklingsmidlerne udregnet efter borger-
tal. Det er regeringens hensigt at indbudgettere forventede
indtægter fra det kulturelle aktstykke på det næstkommende
finanslovsforslag frem til og med 2028.
De syv kulturregioner, der modtager tidligere amtslige til-
skud, har mulighed for at vælge, om de vil beholde midlerne
til lokale, kulturelle formål eller, om de ønsker, at staten
udbetaler midlerne direkte til tilskudsmodtagerne.
Som konsekvens af forslaget om at ophæve lovgrundlaget
om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.
foreslås det også at ophæve bestemmelserne vedrørende kul-
turaftaler i museumslovens § 34, stk. 2, i lov om musik § 3
b, stk. 4, og § 3 c, stk. 8, og i lov om scenekunst § 16 b, stk.
5, § 24, stk. 5, og § 25, stk. 3.
Lovforslaget vil ikke ændre ved, at de fem danske regioner
fortsat kan medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder
samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre
parter i en mere permanent drift, jf. § 3 a i lov om Kulturmi-
nisteriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regioner-
nes opgaver på kulturområdet. Lovforslaget vil heller ikke
ændre ved, at kommunerne fortsat kan indgå samarbejder på
tværs af kommunegrænser på kulturområdet. Af den grund
tilføjes en eksplicit hjemmel til tværkommunalt samarbejde
på kulturområdet, ligesom det med lovforslaget også fore-
slås, at lovens titel ændres til ”Lov om regionernes opgaver
og kommunernes samarbejde på kulturområdet”.
5
2.2. Budgetter for større forundersøgelser om mulig fo-
rekomst af fortidsminder under jordoverfladen m.v.
2.2.1. Gældende ret
Beskyttelse af fortidsminder er reguleret i museumsloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 med senere
ændringer. Lovens kapitel 8 indeholder bestemmelser om
sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysi-
ske planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v., herun-
der arkæologiske og naturhistoriske undersøgelsesopgaver i
tilknytning hertil.
Findes der spor af fortidsminder under et jordarbejde, skal
arbejdes standses, og fundet anmeldes til kulturministeren
eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhisto-
riske museum. Hvis museet vurderer, at det påtrufne for-
tidsminde kan være et væsentligt fortidsminde, skal sagen
forelægges kulturministeren med henblik på at beslutte, om
arbejdet kan fortsættes eller skal indstilles, indtil der er
foretaget en arkæologisk undersøgelse m.v. Hvis det er nød-
vendigt at gennemføre en arkæologisk undersøgelse, er det
ifølge museumsloven den, for hvis regning et jordarbejde
udføres, der skal betale for en arkæologisk undersøgelse,
hvis et jordarbejde berører væsentlige fortidsminder. En ar-
kæologisk undersøgelse efter museumsloven omfatter feltar-
bejde, herunder udgravning på lokalitet, prøveindsamling og
registrering, samt efterfølgende fundvask, prøveudtagning,
dokumenterende naturvidenskabelige undersøgelser, konser-
vering, magasinering, og udarbejdelse af en beretning.
Den, for hvis regning et jordarbejde udføres, har derfor efter
loven mulighed for at få gennemført en forundersøgelse
forud for anlægs- og jordarbejde på et areal med henblik på
at afdække risikoen for at påtræffe væsentlige fortidsminder
under det planlagte jordarbejde.
Ved forundersøgelsen tilvejebringes viden om, hvorvidt der
er væsentlige fortidsminder til stede på arealet, herunder de
eventuelle fortidsminders karakter, udstrækning, komplek-
sitet og bevaringsgrad. Disse oplysninger danner derfor
grundlag for at udarbejde et realistisk budget for en arkæo-
logisk undersøgelse.
Princippet om bygherrebetaling af større forundersøgelser
og arkæologiske undersøgelser i forbindelse med både of-
fentlige og private anlægsarbejder har eksisteret siden 1.
januar 2003. Ordningen har til formål at etablere et økono-
misk incitament for den anlægsansvarlige til at inddrage det
kulturhistoriske museum så tidligt som muligt i anlægspro-
cessen. En tidlig inddragelse af museet i planlægningen af et
anlægs- og jordarbejde medvirker til at sikre, at arbejdet kan
tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle fortidsminder
kan bevares i jorden uden at blive berørt af arbejdet. Den
anlægsansvarlige vil i forbindelse med forundersøgelsen så-
ledes have mulighed for at foretage ændringer i det planlagte
jordarbejde, anlægsprojektet eller arealanvendelsen.
Det fremgår af § 25, stk. 1, i museumsloven, at bygherren,
eller den for hvis regning et jordarbejde på landjorden skal
udføres, forud for igangsætning af jordarbejdet kan anmode
vedkommende kulturhistoriske museum om en udtalelse.
Det følger af § 25, stk. 2, at museet herefter skal fremkom-
me med en udtalelse med stillingtagen til, hvorvidt det ar-
bejde, som anmodningen vedrører, indebærer en risiko for
ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Såfremt museet
vurderer, at en sådan risiko foreligger, skal sagen forelægges
kulturministeren. Denne opgave er i dag varetaget af Slots-
og Kulturstyrelsen.
Ifølge bemærkningerne til § 25, stk. 2, jf. Folketingstidende
2000-01, tillæg A, side 3730, kan museets udtalelse eventu-
elt baseres på en forundersøgelse på stedet om den mulige
forekomst af fortidsminder under jordoverfladen.
Efter § 26, stk. 1, afholder det kulturhistoriske museum
udgiften til arkivalsk kontrol og til en eventuel mindre for-
undersøgelse, der er nødvendig som grundlag for museets
udtalelse efter § 25. Ved gennemførelse af en større forun-
dersøgelse afholdes udgiften imidlertid af den, for hvis reg-
ning et jordarbejde skal udføres, jf. § 26, stk. 2, 1. pkt.
Hvis årsagen til forundersøgelsen er jordarbejde i forbindel-
se med erosion eller jordarbejde udført som led i dyrkning
af almindelige landbrugsafgrøder eller som led i almindelig
skovdrift, afholdes udgiften til forundersøgelsen af kultur-
ministeren, jf. § 26, stk. 2, 4. pkt. For så vidt angår tilfælde,
hvor driften forestås af en statslig eller kommunal myndig-
hed, afholdes udgiften dog af vedkommende myndighed, jf.
§ 26, stk. 2, 5. pkt.
Ifølge bemærkningerne til § 26, stk. 2, jf. Folketingstiden-
de 2000-01, tillæg A, side 3731, forstås ved dyrkning af
almindelige landbrugsafgrøder jordbearbejdning, som land-
bruget foretager jævnligt eller lejlighedsvis med henblik på
at skabe gode betingelser for dyrkningen. Større ændringer
i benyttelsen af jordarealer – f.eks. en jordbearbejdning af
arealer med henblik på at plante juletræer eller andre træsor-
ter – afholdes af den, for hvis regning et jordarbejde skal
udføres. Ved almindelig skovdrift forstås i denne sammen-
hæng den jordbearbejdning i eksisterende skove f.eks. harv-
ning for at fremme selvforyngelse i bøg. Større ændringer
i benyttelsen af jordarealer f.eks. en jordbearbejdning i for-
bindelse med skovrejsning afholdes af den, for hvis regning
et jordarbejde skal udføres.
De større forundersøgelser kan først iværksættes efter sam-
tykke fra den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres,
jf. § 26, stk. 2, 2. pkt. Ifølge bemærkningerne til bestemmel-
sen, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 3731, er
det forudsat, at den anlægsansvarlige på grundlag af et bud-
get og en tidsangivelse for forundersøgelsen skal tiltræde, at
undersøgelsen iværksættes.
Efter lovens § 26, stk. 3, kan kulturministeren fastsætte
nærmere regler om de forundersøgelser, som museerne gen-
nemfører efter stk. 1 og 2. Kulturministeren har i medfør
af denne bemyndigelsesbestemmelse fastsat regler for bl.a.
gennemførelse af større forundersøgelser i bekendtgørelse
6
nr. 333 af 25. februar 2021 om museer mv. (museumsbe-
kendtgørelsen), jf. bekendtgørelsens kapitel 4 og 6.
Ifølge bemærkningerne til § 26, stk. 3, jf. Folketingstidende
2000-01, tillæg A, side 3732, kan iværksættelsen af større
forundersøgelser kun ske efter aftale mellem museumssty-
relsen og den anlægsansvarlige. Der er i den forbindelse
lagt vægt på, at museumsstyrelsen etablerer en ensartet for-
valtningspraksis på grundlag af en samlet faglig prioritering
på nationalt niveau. Museumsstyrelsens opgaver varetages i
dag af Slots- og Kulturstyrelsen.
I § 20 i museumsbekendtgørelsen er der på den baggrund
fastsat bestemmelse om, at Slots- og Kulturstyrelsen træffer
afgørelse om gennemførelse af en større forundersøgelse og
samtidig fastsætter den økonomiske ramme for forundersø-
gelsen efter en faglig arkæologisk vurdering. Det er frivilligt
for den anlægsansvarlige, om der skal iværksættes en større
forundersøgelse.
Slots- og Kulturstyrelsens sagsbehandling indledes ved, at
museet indsender et budget for en større forundersøgelse,
hvortil der er vedlagt en faglig argumentation for lokalite-
tens arkæologiske potentiale og forundersøgelsens tilrette-
læggelse. Et budget for en større forundersøgelse er et mak-
simumbudget. Det vil sige, at budgettet angiver den udgift,
som bygherre maksimalt kan komme til at afholde.
Der er i dag adgang til at klage til Kulturministeriet over
Slots-og Kulturstyrelsens afgørelser om den økonomiske
ramme for forundersøgelsen efter de almindelige forvalt-
ningsretlige principper om administrativ rekurs. Der er ikke
adgang til at klage over styrelsens vurdering af, om det vil
være nødvendigt at gennemføre en større forundersøgelse,
eller om der i særlige tilfælde kan ydes tilskud til en større
forundersøgelse.
Det følger af museumslovens § 26, at kulturministeren i sær-
lige tilfælde kan yde tilskud til en større forundersøgelse, jf.
museumslovens § 26, stk. 2, 3. pkt. Ifølge bemærkningerne
til § 26, stk. 2, kan dette være tilfældet, bl.a. hvis udgifterne
til den større forundersøgelse udgør en uforholdsmæssig stor
udgift i forhold til den samlede anlægsudgift, jf. Folketings-
tidende 2000-01, tillæg A, side 3732.
2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det er Kulturministeriets vurdering, at en forenkling af pro-
cessen omkring iværksættelse af større forundersøgelser,
herunder navnlig en lempelse af den statslige godkendelse
af budgetter og regnskaber, vil give et mere smidigt og en-
kelt system, samtidig med at der lettes i statslig administra-
tion. En anlægsansvarlig skal i dag afvente Slots- og Kultur-
styrelsens afgørelse om budget for den større forundersøgel-
se, førend den større forundersøgelse kan iværksættes. Der
bør efter ministeriets opfattelse være større fleksibilitet for
museerne og den, for hvis regning et jordarbejde skal udfø-
res, idet budgettet for en større forundersøgelse efter mini-
steriets opfattelse mere hensigtsmæssigt bør udarbejdes i en
fælles forståelse mellem museum og den anlægsansvarlige.
Slots- og Kulturstyrelsen træffer årligt ca. 750-850 afgørel-
ser om større forundersøgelser, hvori styrelsen tager stilling
til, om det er nødvendigt at gennemføre en større forunders-
øgelse, om museets budget kan godkendes, og om der skal
ydes tilskud.
Siden 2020 er ingen af Slots- og Kulturstyrelsens afgørel-
ser om godkendelse af museernes budgetter for større forun-
dersøgelser blevet påklaget til Kulturministeriet. Styrelsen
har i samme periode kun ydet tilskud til ganske få større
forundersøgelser svarende til ca. et tilskud om året.
På den baggrund foreslås det, at budgetter for større forun-
dersøgelser fremover ikke vil skulle forelægges til afgørel-
se. I stedet vil budgettet for den større forundersøgelse kun-
ne håndteres mellem et museum og den, for hvis regning et
jordarbejde skal udføres, og arbejdet vil kunne igangsættes
umiddelbart herefter. Grundlaget vil i den forbindelse som
udgangspunkt være privatretligt anliggende mellem den, for
hvis regning et jordarbejde skal udføres, og museet. Iværk-
sættelsen af den større forundersøgelse kan dermed ske uden
statens mellemkomst.
Det foreslås, at vedkommende kulturhistoriske museum vil
kunne præsentere et budget for en større forundersøgelse
for den anlægsansvarlige. Hvis den, for hvis regning et
jordarbejde skal udføres, ikke kan acceptere budgettet, eller
hvis der i øvrigt opstår uenighed om budgettet, vil budgettet
kunne indbringes for Kulturministeriet. Kulturministeriet vil
i den forbindelse kunne træffe afgørelse om budgettets stør-
relse, herunder foretage justering heraf. Afgørelsen vil være
bindende for den anlægsansvarlige og museet, i det omfang
den anlægsansvarlige fortsat ønsker museets udtalelse efter
museumslovens § 25.
Det foreslås, at adgangen til at indbringe sager om budgetter
t vil blive begrænset. Det vil således kun være budgetter for
større forundersøgelser, der overstiger et minimumsbeløb
fastsat af kulturministeren, som vil kunne indbringes for
Kulturministeriet.
Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til at fastsæt-
te minimumsbeløbet og regler herom i bekendtgørelse. Be-
grænsningen i adgangen til at indbringe sager om budgetter
er begrundet i hensyn til Kulturministeriets administration,
herunder ressourcemæssige hensyn. Ved bemyndigelse til at
fastsætte administrative regler vil der løbende kunne blive
taget højde for prisudviklingen i samfundet og den generelle
aktivitet i bygge- og anlægsbranchen m.v. Kulturministeren
vil ligeledes kunne fastsætte et differentieret minimumsbe-
løb afhængigt af sagstype eller anlægsansvarlig m.v.
Slots- og Kulturstyrelsen har udarbejdet et omfangsrigt ma-
teriale, der omfatter grundig vejledning, skabeloner, stan-
dardtakster m.v. til brug for museernes håndtering af bl.a. de
større forundersøgelser, herunder fastsættelse af budget. Ma-
terialet bidrager i høj grad til at ensarte de kulturhistoriske
7
museers budgetter for større forundersøgelser. Slots- og Kul-
turstyrelsen vil også fremover kunne ajourføre dette materi-
ale, og de kulturhistoriske museer vil som hidtil skulle tage
udgangspunkt heri ved udarbejdelsen af budgetter for større
forundersøgelser.
Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om, at museerne, der har fået tildelt ansvar
for varetagelsen af de arkæologiske undersøgelser i henhold
til museumslovens kapitel 8, vil skulle indberette budget
og regnskab for alle større forundersøgelser samt krav til
regnskabsmæssig kontrol. For så vidt angår regnskabsmæs-
sig kontrol er det hensigten at præcisere, at der fortsat
kan sikres tilstrækkelig revision med museernes regnskaber
i overensstemmelse med anbefalinger fra Rigsrevisionen,
herunder Rigsrevisionens beretning om arkæologiske under-
søgelser fra 2018. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil
kunne anvendes til at fastsætte regler om, at museet fortsat
vil skulle indsende både budget med faglig argumentation
og regnskab med arkæologisk beretning til Slots- og Kultur-
styrelsen, også med henblik på, at Slots- og Kulturstyrelsen
vil kunne opretholde et ajourført vejledningsmateriale med
skabeloner og overblik over standardtakster, nøgletal m.v.
Dermed vil Slots- og Kulturstyrelsen fortsat være ajourført
med museernes forvaltning.
Det foreslås også, at kulturministeren bemyndiges til at fast-
sætte regler om frister m.v. for at indbringe vedkommende
kulturhistoriske museums budget for forundersøgelserne for
Kulturministeriet, herunder regler om, at budgettet skal være
indbragt inden den større forundersøgelse er sat i gang, og
regler om frister for ministeriets behandling af sagerne.
Den foreslåede ordning vil endelig medføre, at kulturmini-
sterens mulighed for i særlige tilfælde at yde tilskud til
en større forundersøgelse bortfalder. Idet Kulturministeriet
efter den foreslåede ordning ikke længere vil skulle træffe
afgørelse i alle sager om større forundersøgelser, vil ministe-
riet ikke have grundlag for at tage stilling til, om der skal
ydes tilskud i særlige tilfælde. Hvis muligheden for at yde
tilskud videreføres, vil det forudsætte, at Kulturministeriet
modtager nødvendige oplysninger fra museet, hvilket vil si-
ge det samme oplysningsgrundlag, som hvis der skulle tages
stilling til de øvrige forhold om forundersøgelsen, herunder
dens budget. Der vil dermed ikke være tale om en lempelse i
statslig administration.
Efter den nuværende tilskudspraksis til større forundersøgel-
ser er der de seneste år i gennemsnit ydet tilskud til én større
undersøgelse årligt. Siden 2020 er der ydet tilskud i tre sager
på henholdsvis 84.783,50 kr., 19.397,60 kr., og 8.441,58 kr.
Der ydes primært tilskud til arkæologiske undersøgelser ef-
ter museumslovens § 27. Med den foreslåede ordning er det
hensigten, at de midler, der ikke længere fordeles til større
forundersøgelser, fremover fordeles til tilskud til arkæologi-
ske undersøgelser efter museumslovens § 27.
2.3. Bortfald af musikskolekonsulent
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 3 f i musikloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 32 af 14. januar 2014 med senere ændringer, at der
ansættes en musikskolekonsulent til at følge udviklingen
på musikskoleområdet og til at bistå Statens Kunstfond i
den praktiske udmøntning af musiklovens bestemmelser om
musikskoler.
Stillingen som musikskolekonsulent blev oprettet som en
deltidsstilling pr. 1. maj 1985. Ved lovrevisionen i 1987 blev
det muligt at heltidsansætte musikskolekonsulenten.
Musikskolekonsulenten er ansat i Slots- og Kulturstyrelsen,
der administrerer den statslige bevilling til drift af musik-
skoler, og som er sekretariat for Statens Kunstfond.
Musikskolekonsulenten har bistået det tidligere Statens Mu-
sikråd og efterfølgeren Statens Kunstråd i deres opgaver
på musikskoleområdet, herunder vedrørende de musikal-
ske grundkurser. Musikskolekonsulenten har tidligere også
jævnligt udgivet rapporter om status for udviklingen på
området, herunder statistiske data. I dag er næsten alle
Statens Kunstfonds opgaver på musikskoleområdet bortfal-
det, og statusrapporterne er afløst af Danmarks Statistiks
musikskolestatistik. Opgaverne vedrørende det statslige til-
skud til musikskoler og musikalske grundkurser løses af de
medarbejdere i Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer
tilskuddene.
2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Med revision af musikloven i 2013, jf. lov nr. 458 af 8.
maj 2013 om ændring af lov om folkeskolen og forskellige
andre love, bortfaldt det tidligere Statens Kunstråds opgaver
med at godkende vedtægter for musikskoler. Den tidligere
musiklovs bestemmelse om, at Statens Kunstråd kunne yde
støtte til etablering af musikskoler bortfaldt ligeledes.
Statens Kunstfond har i henhold til musikloven mulighed for
at støtte musikskolers omkostninger til musikinstrumenter
samt til efteruddannelse af musikskolelærere i medfør af
musiklovens § 3 e. Der er dog ikke meddelt tilskud efter dis-
se bestemmelser, efter at det tidligere Statens Kunstråds op-
gaver efter musikloven overgik til Statens Kunstfond i 2013,
og der blev heller ikke meddelt tilskud efter bestemmelserne
i en årrække før under Statens Kunstråd, da sådanne om-
kostninger betragtes som driftsomkostninger for musiksko-
lerne og dermed et kommunalt anliggende. Det har således i
en årrække ikke været en opgave for musikskolekonsulenten
at bistå Statens Kunstfond i den praktiske udmøntning af
musiklovens bestemmelser om musikskoler.
Opgaven med at udarbejde musikskolestatistik og årlige rap-
porter om musikskoleområdet, der tidligere var en del af
musikskolekonsulentens virke, varetages nu af Danmarks
Statistik.
Endvidere er det meldt ud, at opgaven med varetagelsen
8
af de musikalske grundkurser og fordelingen af tilskud over-
flyttes fra Statens Kunstfond til Kulturministeriet.
På ovenstående baggrund er det Kulturministeriets vurde-
ring, at der ikke længere vil være behov for en musikskole-
konsulent til at følge udviklingen på musikskoleområdet og
til at bistå Statens Kunstfond i den praktiske udmøntning af
musiklovens bestemmelser om musikskoler.
Det foreslås derfor at nedlægge stillingen som musikskole-
konsulent, hvorfor bestemmelsen herom i musikloven fore-
slås ophævet.
De opgaver, der vil restere på musikskoleområdet, vil blive
løst af de medarbejdere i Slots- og Kulturstyrelsen, der har
ansvar for udmøntning af tilskud til musikskoler og til de
musikalske grundkurser.
2.4. Nedlæggelse af Det Kgl. Biblioteks service med
fremmedsprogede materialepakker til folkebibliotekerne
målrettet flygtninge og indvandrere
2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af § 14 i biblioteksloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 100 af 30. januar 2013 med senere ændringer, at Det Kgl.
Bibliotek, tidligere Statsbiblioteket, virker som overcentral
for folkebibliotekerne ved bl.a. at fremskaffe materiale med
særligt henblik på flygtninges og indvandreres behov til
folkebiblioteker og andre relevante institutioner.
Som led i denne overcentralfunktion tilbyder Det Kgl. Bibli-
otek udlån af materialepakker, såkaldte depoter, med bøger
på fremmedsprog til folkebibliotekerne ved hjælp af en beta-
lingsfri abonnementsordning. I begrænset omfang benyttes
ordningen ligeledes af skolebiblioteker og andre institutio-
ner. I forbindelse med ordningen køber Det Kgl. Bibliotek
årligt nye bøger på op til 20 forskellige sprog til bibliotekets
flersproglige samling. Indkøbet består af flere eksemplarer
af samme titel, således at materialerne kan udlånes som
depot til de folkebiblioteker, der benytter ordningen. Beslut-
ningen om, hvilke sprog Det Kgl. Bibliotek anskaffer til
den flersproglige samling, afhænger bl.a. af, hvilke sprog
folkebibliotekerne efterspørger, den demografiske udvikling
og befolkningstilvækst samt mulighederne for indkøb, kata-
logisering og udlån af bøger på det pågældende sprog.
Der leveres årligt ca. 65.000 eksemplarer fra Det Kgl. Bibli-
oteks flersproglige samling til folkebibliotekerne som led i
depotordningen, og det estimeres, at der årligt foretages ca.
50.000 udlån herfra til slutbrugerne.
2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Med den foreslåede lovændring vil Det Kgl. Biblioteks
funktion som overcentral for folkebibliotekerne, ved at
fremskaffe materialepakker på fremmedsprog til flygtninge
og indvandrere blive nedlagt. Opgaven nedlægges med be-
grundelse i den overordnede målsætning i regeringens initi-
ativ om at fjerne statslig administration svarende til godt
1.000 årsværk på tværs af alle ministerområder og på tværs
af landet. Den pågældende opgave forslås nedlagt som led i,
at visse statslige opgaver skal løses mere enkelt, mens andre
ikke længere skal udføres. Der er tale om en nedlæggelse
af en konkret service med materialepakker til folkebibliote-
kerne, som således ikke erstattes eller flyttes til en anden
instans, imens Det Kgl. Biblioteks overordnede forpligtel-
se som overcentral for folkebibliotekerne til at fremskaffe
materiale, herunder fremmedsprogede titler, vil bestå efter
lovændringen. Betjeningen af den konkrete målgruppe, bib-
lioteksbrugere med flygtninge- og indvandrerbaggrund, vil
fremover blive løst mere enkelt og omkostningseffektivt
som resultat af det foreslåede opgavebortfald.
Forslaget vil konkret indebære, at Det Kgl. Biblioteks fler-
sproglige samling fra 2025 ikke længere suppleres med nyt
materiale til særskilt brug for depotudlån til folkebiblioteker
og andre institutioner målrettet flygtninge og indvandreres
behov.
Det Kgl. Bibliotek vil fortsat råde over og indkøbe eksem-
plarer af fremmedsproget materiale, som brugere, herunder
flygtninge og indvandrere, kan bestille via den landsdæk-
kende portal bibliotek.dk. til afhentning på det lokale folke-
bibliotek.
Det Kgl. Bibliotek vil fortsat indkøbe særligt materiale til
brug for den øvrige overcentralfunktion, som fremgår af
bibliotekslovens § 14, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, hvorefter Det
Kgl. Bibliotek henholdsvis skal stille bøger, tidsskrifter og
andre egnede materialer til rådighed for folkebibliotekerne,
formidle lån fra ind- og udland og varetage en central depot-
biblioteksfunktion for folkebibliotekerne. Biblioteksbrugere
i hele landet vil herunder fortsat kunne efterspørge specifik-
ke udenlandske titler, som Det Kgl. Bibliotek herefter vil
fremskaffe og stille til rådighed via afhentning på det lokale
folkebibliotek.
Betjeningen af flygtninge og indvandrere og andre borgere,
som måtte efterspørge specifikke fremmedsprogede titler,
som ikke findes på det lokale folkebibliotek, vil derfor frem-
over foregå via brugernes forespørgsel eller bestilling hos
Det Kgl. Bibliotek.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Nedlæggelse af kulturaftalerne forventes at indebære bespa-
relser i administrative årsværk i både stat og kommuner,
heraf en reduktion på 0,6 årsværk i Slots- og Kulturstyrel-
sen. Det antal årsværk, der kan spares i kommunerne, for-
ventes at variere fra kommune til kommune.
Bortfald af Slots- og Kulturstyrelsens behandling af samt-
lige sager, hvor det arkæologiske museum – til brug for
sin udtalelse efter museumslovens § 25 – vurderer, at en
større forundersøgelse er nødvendig, forventes at indebære
en reduktion i Slots- og Kulturstyrelsen på 1,5 årsværk.
9
Bortfald af forpligtelsen til at ansætte en musikskolekonsu-
lent forventes at indebære en reduktion i Slots- og Kultur-
styrelsen på 0,8 årsværk.
Nedlæggelsen af Det Kgl. Biblioteks service med fremmed-
sprogede materialepakker til folkebiblioteker forventes at in-
debære en reduktion på Det Kgl. Bibliotek på 3 årsværk. Det
Kgl. Bibliotek forventes endvidere at reducere hidtidige ud-
gifter til indkøb af materiale til depotordningen. Udgifterne
til indkøb udgør aktuelt 0,6 mio. kr. årligt. Det bemærkes, at
der med lovforslaget tages udgangspunkt i, at den eksister-
ende service i form af udvælgelse og levering af materiale-
pakker målrettet flygtninge og indvandrere på folkebibliote-
kerne via Det Kgl. Bibliotek ophører, og at der således ikke
vil være tale om, at forpligtelsen til den pågældende service
overgår til folkebibliotekerne. Der pålægges således ikke
nogen merudgifter til kommunerne som led i lovforslagets
nedlæggelse af den eksisterende ordning. Såfremt folkebib-
liotekerne alligevel vil prioritere at indkøbe materiale på
fremmedsprog målrettet flygtninge og indvandrere som led
i deres øvrige virksomhed, vil der dog være tale om en mer-
udgift til eller omprioritering inden for folkebibliotekernes
materialeindkøb.
Forslaget indebærer ikke økonomiske konsekvenser for re-
gioner.
Der vurderes ikke at være implementeringskonsekvenser for
staten, regioner og kommuner.
Det vurderes, at lovforslaget følger de principper for digita-
liseringsklar lovgivning, som er relevante for lovforslaget,
herunder princip nr. 1 om enkle og klare regler.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
I forhold til forslaget om at forenkle igangsættelse af stør-
re forundersøgelser om mulig forekomst af fortidsminder
under jordoverfladen forventes forslaget ikke at have admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet. Der er tale om
en forenkling af processen omkring iværksættelse af større
forundersøgelser, idet sagerne ikke længere vil skulle fore-
lægges for Slots- og Kulturstyrelsen. Kulturministeriet vil
fremadrettet alene skulle træffe afgørelse i de sager, hvor
den, for hvis regning jordarbejdet udføres, ikke er enig i det
kulturhistoriske museums fastsættelse af den økonomiske
ramme for forundersøgelse.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
vurderer, at forslaget ikke er erhvervsrettet, jf. Vejledning
om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.
Det er endvidere bemærket, at lovforslaget giver hjemmel til
udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer administrative
konsekvenser for erhvervslivet, jf. den foreslåede § 26, stk.
7, i museumsloven (jf. lovforslagets § 2, nr. 1), hvor kultur-
ministeren fastsætter nærmere regler om de forundersøgel-
ser, som museerne gennemfører, regler om frister for at ind-
bringe et budget for Kulturministeriet, regler om afskæring
af klageadgang samt regler om et eventuelt minimumsbeløb
for at kunne indbringe et budget til Kulturministeriet. De ad-
ministrative konsekvenser vil blive vurderet, når bemyndi-
gelsesbestemmelserne udmøntes på bekendtgørelsesniveau.
Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være
relevant for de konkrete ændringer i lovforslaget, da regule-
ringen ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres mu-
ligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og
innovation.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
For så vidt angår forslaget om at forenkle igangsættelse af
større forundersøgelser om mulig forekomst af fortidsmin-
der under jordoverfladen forventes forslaget ikke at have
administrative konsekvenser for borgerne. Der er tale om
en forenkling af processen omkring iværksættelse af større
forundersøgelser, idet sagerne ikke længere vil skulle fore-
lægges for Slots- og Kulturstyrelsen. Kulturministeriet vil
fremover alene skulle træffe afgørelse i de sager, hvor den,
for hvis regning jordarbejdet udføres, ikke er enig i det
kulturhistoriske museums fastsættelse af den økonomiske
ramme for forundersøgelse.
Flygtninge og indvandrere og øvrige biblioteksbrugere, som
efterspørger fremmedsproget materiale, vil ikke længere
kunne finde fremmedsproget materiale fra Det Kgl. Biblio-
tek i fysiske samlinger på det lokale folkebibliotek, men
materialet kan fortsat bestilles hjem fra det Kgl. Bibliotek
via f.eks. bibliotek.dk og afhentes via de folkebiblioteker.
Lovforslaget har i øvrigt ingen administrative konsekvenser
for borgere.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. september
2024 til den 3. oktober 2024 (28 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Albertslund Kommune, Allerød Kommune,
ARKVEST - arkæologi Vestjylland, Arkæologi Sydfyn,
Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund Kommu-
ne, Bibliotekschefforeningen, BKF (Børne- og kulturchef-
foreningen), Bornholms Museum, Bornholms Regionskom-
mune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Bygher-
10
reforeningen, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Tea-
terforeninger, Dansk Artistforbund, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Dansk Kunstnerråd, Dansk Musiker Forbund,
Dansk Skuespillerforbund, Dansk Teater, Danske Advoka-
ter, Danske Dramatikere, Dansk Musikpædagogisk Fore-
ning, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Regioner,
DBC Digital, De kulturhistoriske museer i Holstebro Kom-
mune, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Dan-
ske Musikkonservatorium, Dragør Kommune, Egedal Kom-
mune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kom-
mune, Faxe Kommune, Foreningen af Danske Dramatur-
ger, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Fredensborg
Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune,
Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, FSR –
danske revisorer, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kom-
mune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup
Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guld-
borgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kom-
mune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev
Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjør-
ring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune,
Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup
Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune,
Institut for Menneskerettigheder, Ishøj Kommune, Jammer-
bugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kom-
mune, KL, Kolding Kommune, Kroppedal Museum, Kul-
turhusene i Danmark, Kulturstiftung des Kreises Schleswig-
Flensburg, Københavns Kommune, Københavns Museum,
Køge Kommune, Københavns Universitet – Saxo-Instituttet,
Langeland Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommu-
ne, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø
Kommune, Mariagerfjord Kommune, Middelfart Kommune,
MOMU, Moesgård Museum, Morsø Kommune, Museum
Horsens, Museum Lolland-Falster, Museum Midtjylland,
Museum Nordsjælland, Museum Odense, Museum Salling,
Museum Skanderborg, Museum Sydøstdanmark, Museum
Sønderjylland, Museum Thy, Museum Vestsjælland, Muse-
um Østjylland, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune,
Nordjyske Museer, Nyborg Kommune, Næstved Kommu-
ne, Odder Kommune, Odense Kommune, ODM - (Organi-
sationen Danske Museer), Odsherred Kommune, Randers
Kommune, Rebild Kommune, Region Hovedstaden, Regi-
on Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Re-
gion Syddanmark, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted
Kommune, ROMU, Roskilde Museum, Roskilde Kommune,
Rudersdal Kommune, Rytmisk Musikkonservatorium, Rø-
dovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommune,
Silkeborg Museum, Skanderborg Kommune, Skive Kom-
mune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kom-
mune, Stadt Flensburg, Statens Kunstfond, Stevns Kommu-
ne, Stiftung Nordfriesland, Struer Kommune, Svendborg
Kommune, Syddansk Musikkonservatorium, Syddansk Uni-
versitet, Syddjurs Kommune, Sydvestjyske Museer, Sønder-
borg Kommune, Teatercentrum, Thisted Kommune, Tønder
Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Var-
de Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vejle Mu-
seerne, Vendsyssel Historiske Museum, Vesthimmerlands
Kommune, Vesthimmerlands Museum, Viborg Kommune,
Viborg Museum, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune,
Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Aalborg Universi-
tet, Aarhus Kommune, Aarhus Universitet og Ældresagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Mindreudgifter for Slots- og Kulturstyrel-
sen svarende til 2,9 årsværk som følge
af nedlæggelse af kulturaftaler, forenkling
af igangsættelse af større forundersøgelser
om mulig forekomst af fortidsminder un-
der jordoverfladen og bortfald af musik-
skolekonsulentstilling.
Nedlæggelse af kulturaftaler kan endvide-
re indebære mindreudgifter for kommuner
i varierende grad.
Mindreudgifter for Det Kgl. Bibliotek sva-
rende til 3,0 årsværk. Hertil mindreudgif-
ter som følge af reduceret materialeind-
køb.
Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
11
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Negative administrative konsekvenser for
borgerne som følge af, at fremmedsproget
materiale vil skulle bestilles hos Det Kgl. Bi-
bliotek i stedet for at være fysisk tilgængelig
på det lokale folkebibliotek.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner
m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet kan kul-
turministeren indgå kulturaftaler med kommuner m.v.
Det foreslås, at titlen ændres til »Lov om regionernes opga-
ver og kommunernes samarbejde på kulturområdet«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 1, nr. 2 og 4, hvorefter det foreslås at ophæve lov-
grundlaget for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler
med en kommune eller en række af kommuner.
Den foreslåede ændring skal også ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter det foreslås at indsætte en
ny bestemmelse i loven om, at kommunerne kan samarbejde
på tværs af kommunegrænser på kulturområdet.
Med de foreslåede ændringer af loven, jf. lovforslagets §
1, nr. 2, 3 og 4, vil loven fremover alene indeholde bestem-
melser om regionernes opgaver på kulturområdet, og om
kommunernes mulighed for at indgå samarbejder på tværs af
kommunegrænser på kulturområdet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Formålet med lov om Kulturministeriets kulturaftaler med
kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområ-
det fremgår af lovens § 1.
Det følger af lovens § 1, stk. 1, 1. pkt., at lovens formål
er gennem kulturaftaler med kommuner m.v. at understøtte
regioners og kommuners engagement på kulturområdet.
Det følger af lovens § 1, stk. 1, 2. pkt., at kulturaftalerne har
til formål at fremme dispositionsfriheden, forbedre ressour-
ceudnyttelsen og fremme udviklingen på kulturens område.
Det følger af lovens § 1, stk. 1, 3. pkt., at hvor aftalen
omfatter flere kommuner, skal aftalen medvirke til at styrke
samarbejdet på tværs af kommune- og regionsgrænser.
Endelig følger det af lovens § 1, stk. 1, 4. pkt., at loven
samtidig fastlægger regionernes opgaver på det kulturelle
område.
Det fremgår endvidere af lovens § 1, stk. 2, at kulturaftaler-
ne har til formål at medvirke til at fastholde og udbygge
den kulturpolitiske dialog og værdidebat på tværs af kom-
munegrænser og med Kulturministeriet og ministeriets råd
og nævn.
Det fremgår af lovens § 2, at kulturministeren kan indgå
kulturaftaler med en kommune eller en række kommuner,
der ønsker dette, og at kulturaftalerne indgås for en tidsbe-
grænset periode af op til fire års varighed. Endvidere kan
regioner sammen med en kommune eller flere kommuner i
forening indgå i kulturaftaler inden for de kompetencer, der
er tillagt regionerne på kulturområdet, jf. lovens § 3 a.
Det fremgår af lovens § 3, hvilke bestemmelser en kulturaf-
tale skal indeholde, herunder om de opgaver, som aftalen
dækker over, mål, der skal opfyldes i aftaleperioden, de øko-
nomiske vilkår, som aftalen er knyttet op på, hvordan kultur-
aftalen kan sikre balance mellem det politiske ansvar og den
kulturfaglige og kunstneriske frihed og endelig bestemmel-
ser om erfaringsudveksling og evaluering i forbindelse med
kulturaftalerne.
Det foreslås, at §§ 1, 2 og 3 ophæves.
12
Den foreslåede ophævelse af § 1 er en konsekvens af, at
det foreslås at ophæve § 2, som er lovgrundlaget for, at
kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune
eller en række af kommuner.
Den foreslåede ophævelse af § 2 vil indebære, at retsgrund-
laget for indgåelse af kulturaftaler mellem kulturministeren
og kommunerne ophæves. Dermed vil der ikke længere væ-
re mulighed for, at kulturministeren kan indgå kulturaftaler
med kommuner m.v.
Den foreslåede ophævelse af § 3 er en konsekvens af, at
det foreslås at ophæve § 2, som er lovgrundlaget for, at
kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune
eller en række af kommuner.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 1, hvoraf det fremgår,
at loven fastlægger regionernes opgaver og kommunernes
samarbejde på kulturområdet.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med,
at det foreslås at ophæve lovens § 2, hvorefter det foreslås
at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan indgå
kulturaftaler med en kommune eller en række af kommuner.
Den foreslåede bestemmelse skal også ses i sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås, at der ind-
sættes en ny bestemmelse i loven om, at kommunerne kan
samarbejde på tværs af kommunegrænser på kulturområdet.
Loven vil dermed alene fremover fastsætte, hvilke opgaver
regionerne vil have på kulturområdet efter lovens § 3 a,
og at kommunerne har mulighed for at indgå samarbejder
på tværs af kommunegrænser på kulturområdet efter den
foreslåede § 3 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Lovforslaget
vil dermed videreføre den gældende retstilstand for så vidt
angår regionernes opgaver på det kulturelle område samt
videreføre kommunernes mulighed for at indgå samarbejde
på tværs af kommunegrænser på kulturområdet.
Regionerne vil således fortsat have mulighed for at med-
virke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kul-
turelle tilbud, som vil kunne videreføres af andre parter i
en mere permanent drift. Regionerne vil fortsat selv kunne
arbejde selvstændigt med enkeltstående kulturbegivenheder
og –tilbud, som f.eks. enkeltstående kunstneriske arrange-
menter, udstillinger, festivaler, stævner, messer osv.
Kommunerne vil ligeledes fortsat have mulighed for at ind-
gå i tværkommunale samarbejder på kulturområdet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af lovens § 1, stk. 1, 3. pkt., at hvor aftalen
omfatter flere kommuner, skal aftalen medvirke til at styrke
samarbejdet på tværs af kommune- og regionsgrænser.
Det fremgår af lovens § 2, at kulturministeren kan indgå
kulturaftaler med en kommune eller en række kommuner,
der ønsker dette, og at kulturaftalerne indgås for en tidsbe-
grænset periode af op til fire års varighed. Endvidere kan
regioner sammen med en kommune eller flere kommuner i
forening indgå i kulturaftaler inden for de kompetencer, der
er tillagt regionerne på kulturområdet, jf. lovens § 3 a.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, § 3 b,
hvorefter kommunerne kan samarbejde på tværs af kommu-
negrænser på kulturområdet.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det foreslås at ophæve
lovens §§ 1 og 2.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunerne
fortsat vil få mulighed for selv at fastlægge og eventuelt
fortsætte samarbejder på tværs af kommunegrænser om kul-
turaktiviteter, som kommunerne finder relevante, uden ind-
gåelse af kulturaftaler.
Til nr. 4
Lovens § 4 fastlægger regler for bevilling og tilskud samt
kommunernes regnskabsaflæggelse i forbindelse med kul-
turaftalerne. Det følger af lovens § 4, stk. 1, at den eller
de kommuner, der er omfattet af kulturaftalen, modtager i
aftaleperioden efter aftale med kulturministeren en årlig kul-
turel rammebevilling til de kulturelle aktiviteter, der er om-
fattet af kulturaftalen. Kommunerne kan inden for rammerne
af kulturaftalen råde over den kulturelle rammebevilling til
kulturelle formål.
Det følger af lovens § 4, stk. 2, at bevillingen kan forudbeta-
les.
Det følger af lovens § 4, stk. 3, at kulturministeren kan
bestemme, at tilsagn om tilskud efter stk. 1 helt eller delvis
falder bort, eller at udbetalte tilskud efter stk. 1 helt eller
delvis skal tilbagebetales, hvis væsentlige vilkår i aftalen
ikke opfyldes.
Det følger af lovens § 4, stk. 4, at kulturministeren kan
fastsætte de nærmere regler for regnskabsaflæggelse.
Der er ikke fastsat regler i medfør af denne bestemmelse.
Det foreslås, at § 4 ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 4 er en konsekvens af, at
det foreslås at ophæve § 2, som er lovgrundlaget for, at
kulturministeren kan indgå kulturaftaler med en kommune
eller en række af kommuner.
Midler under den kulturelle rammebevilling vil fremover
blive udbetalt direkte af staten til tilskudsmodtagerne og
ikke via kulturregionerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
13
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af § 25, stk. 1, i museumsloven at bygherre
eller den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres på
landjorden, forud for igangsætning af arbejdet kan anmode
vedkommende kulturhistoriske museum om en udtalelse.
Det fremgår af museumslovens § 26, stk. 1, at det kulturhi-
storiske museum afholder udgiften til arkivalsk kontrol og
en eventuel mindre forundersøgelse, der er nødvendig som
grundlag for museets udtalelse efter, jf. § 25.
Det fremgår af lovens § 26, stk. 2, 1. og 2. pkt., at ved gen-
nemførelse af en større forundersøgelse afholdes udgiften af
den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres. Arbejdet
kan først iværksættes efter samtykke fra den pågældende.
Det følger således af bestemmelsen, at den anlægsansvarlige
skal acceptere budgettet for forundersøgelsen, før arbejdet
kan påbegyndes. Det er således forudsat, at den anlægsan-
svarlige på grundlag af et budget og en tidsangivelse for
forundersøgelsen skal give sit samtykke til, at undersøgelsen
iværksættes. Det er dermed frivilligt for den anlægsansvarli-
ge, om der skal foretages en større forundersøgelse.
Det følger af lovens § 26, stk. 2, 3. pkt., at kulturministeren i
særlige tilfælde kan yde tilskud til en sådan forundersøgelse.
Kompetencen til at yde tilskud er delegeret til Slots- og Kul-
turstyrelsen, jf. §§ 22 og 23 i bekendtgørelse nr. 333 af 25.
februar 2021 om museer mv. (museumsbekendtgørelsen), og
§ 10, nr. 22, i bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og
beføjelser til Kulturarvsstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1442
af 12. december 2010.
Det følger af lovens § 26, stk. 2, 4. pkt., at såfremt årsagen
til forundersøgelsen er jordarbejde i forbindelse med erosion
eller jordarbejde udført som led i dyrkning af almindelige
landbrugsafgrøder eller som led i almindelig skovdrift, af-
holdes udgiften til forundersøgelsen af kulturministeren.
Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen forstås ved dyrk-
ning af almindelige landbrugsafgrøder i denne sammenhæng
den jordbearbejdning, som landbruget foretager jævnligt el-
ler lejlighedsvis med henblik på at skabe gode betingelser
for dyrkningen, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, si-
de 3731. Større ændringer i benyttelsen af jordarealer som
f.eks. en jordbearbejdning af arealer med henblik på at
plante juletræer eller andre træsorter afholdes af den, for
hvis regning et jordarbejde skal udføres.
Ved almindelig skovdrift forstås i denne sammenhæng den
jordbearbejdning i eksisterende skove, f.eks. harvning for at
fremme selvforyngelse i bøg, jf. Folketingstidende 2000-01,
tillæg A, side 3731. Større ændringer i benyttelsen af jord-
arealer, f.eks. en jordbearbejdning i forbindelse med skov-
rejsning, afholdes af den, for hvis regning et jordarbejde
skal udføres.
Det følger af museumslovens § 26, 5. pkt., at en statslig eller
kommunal myndighed afholder udgiften for så vidt angår
tilfælde, hvor vedkommende myndighed forestår driften.
Det fremgår af § 26, stk. 3, at kulturministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om de forundersøgelser, som museerne
gennemfører efter stk. 1 og 2. Der er i medfør af denne
bestemmelse fastsat nærmere regler for forundersøgelser
og administration af tilskudsordningen herunder revision af
regnskaberne for større forundersøgelser i museumsbekendt-
gørelsen.
Det følger således af § 20, stk. 1, i museumsbekendtgø-
relsen, at Slots- og Kulturstyrelsen træffer afgørelse om
gennemførelse af en større forundersøgelse og fastsætter
samtidig den økonomiske ramme for forundersøgelsen efter
en faglig arkæologisk vurdering.
Det foreslås, at § 26, stk. 2 og 3, ophæves og i stedet indsæt-
tes nye stk. 2-7.
Det foreslås i § 26, stk. 2, at ved gennemførelse af en større
forundersøgelse afholdes udgiften af den, for hvis regning
et jordarbejde skal udføres. Arbejdet kan først iværksættes
efter samtykke fra den pågældende. Det kulturhistoriske mu-
seum, der har det pågældende arkæologiske ansvar, udarbej-
der budget for forundersøgelsen, herunder den maksimale
udgift, som den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres,
vil kunne komme til at afholde for den større forundersøgel-
se.
For så vidt angår bestemmelsens 1. pkt. er der tale om en
videreførelse af den eksisterende bestemmelse i museumslo-
vens § 26, stk. 2, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kulturhisto-
riske museum fremover udarbejder budgettet for en større
forundersøgelse, herunder den maksimale udgift, som den,
for hvis regning et jordarbejde skal udføres, kan blive på-
lagt at afholde for forundersøgelsen. Den, for hvis regning
et jordarbejde udføres, kan herefter vælge at acceptere det
foreslåede budget, hvorefter parterne kan indgå aftale om
iværksættelse af den større forundersøgelse, jf. den foreslåe-
de § 26, stk. 2, 2. pkt. Jordarbejdet kan først igangsættes,
når den, for hvis regning et jordarbejde udføres, har accep-
teret budgettet. Hvis der sker ændringer i forudsætninger-
ne for det udarbejdede budget, for eksempel at den, for
hvis regning et jordarbejde udføres, ændrer sit projekt efter
igangsætning af forundersøgelsen, eller der er væsentlige
andre geologiske forhold end oplyst af bygherre, skal der
udarbejdes et nyt budget, der tager højde for de ændrede
forudsætninger, og fastsætter en ændret maksimal udgift,
som træder i stedet for det oprindeligt udarbejdede budget.
Hvis den maksimale budgetramme for et budget overskri-
des, er det som udgangspunkt museet, der afholder udgifter-
ne ud over budgetrammen, medmindre der er aftalt andet
mellem museet og den, for hvis regning et jordarbejde udfø-
res.
14
Den foreslåede bestemmelse vil i sammenhæng med de
foreslåede ændringer af museumslovens § 26 medføre, at
spørgsmålet om gennemførelsen af en større forundersøgel-
se og museets fastsættelse af budget for undersøgelsen ikke
længere vil skulle forelægges Slots- og Kulturstyrelsen til
afgørelse. Det vil på den baggrund fremover være museet,
der vil skulle vurdere, om det er nødvendigt at gennemføre
en større forundersøgelse som grundlag for museets udtalel-
se efter lovens § 25. Det vil dog være op til den, for hvis
regning et jordarbejde udføres, at beslutte, hvorvidt forun-
dersøgelsen skal iværksættes.
Budgettet for den større forundersøgelse vil endvidere ikke
længere skulle afgøres af Slots- og Kulturstyrelsen. Bud-
gettet vil blive udarbejdet af det kulturhistoriske museum,
hvorefter den, for hvis regning et jordarbejde udføres, kan
acceptere budgettet, herunder den maksimale udgift, som
den, for hvis regning et jordarbejde udføres, vil skulle afhol-
de for den større forundersøgelse. Kan den, for hvis regning
et jordarbejde udføres, ikke acceptere budgettet, vil der være
mulighed for, at vedkommende kan indbringe budgettet for
Kulturministeriet, jf. det foreslåede stk. 5.
Den foreslåede ophævelse af lovens § 26, stk. 2, vil desuden
medføre, at den nuværende mulighed for, at Slots- og Kul-
turstyrelsen i særlige tilfælde kan yde tilskud til en større
forundersøgelse, bortfalder. Idet Slots- og Kulturstyrelsen
efter den foreslåede ordning ikke længere vil skulle træffe
afgørelse i alle sager om større forundersøgelser, vil styrel-
sen ikke have grundlag for at tage stilling til, om der skal
ydes tilskud i særlige tilfælde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger og § 6, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås med § 26, stk. 3, at såfremt årsagen til den
større forundersøgelse er jordarbejde i forbindelse med ero-
sion eller jordarbejde udført som led i dyrkning af almin-
delige landbrugsafgrøder eller som led i almindelig skov-
drift, afholdes udgiften til forundersøgelsen af kulturmini-
steren. Forestår en statslig eller kommunal myndighed drif-
ten, afholdes udgiften dog af vedkommende myndighed.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre den hidtidige
retsstilling, som følger af lovens § 26, stk. 2, 4. og 5. pkt.,
som foreslås ophævet.
Det foreslås i § 26, stk. 4, at Kulturministeriet træffer af-
gørelse om gennemførelse af større forundersøgelser, som
nævnt i stk. 3, hvor udgiften afholdes af enten kulturministe-
ren eller vedkommende myndighed.
Der er tale om en videreførelse af gældende ret for så
vidt angår de sager, hvor udgiften afholdes af staten. Den
forslåede bestemmelse vil betyde, at Kulturministeriet vil
skulle træffe afgørelse om gennemførelse af større forun-
dersøgelser, som nævnt i stk. 3. Det vil være de tilfælde,
hvor årsagen til forundersøgelsen er jordarbejde i forbindel-
se med erosion eller jordarbejde udført som led i dyrkning
af almindelige landbrugsafgrøder eller som led i almindelig
skovdrift.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Kulturministeri-
et som hidtil træffer afgørelse om gennemførelse af større
forundersøgelser i de nævnte tilfælde. Kulturministeriet tag-
er samtidig stilling til det fastsatte budget for forundersøgel-
sen.
Det forventes, at afgørelseskompetencen vil blive delegeret
til Slots- og Kulturstyrelsen.
Det foreslås i § 26, stk. 5, at kan den, for hvis regning et
jordarbejde skal udføres, ikke acceptere budgettet efter stk.
2, eller opstår der i øvrigt uenighed om budgettets størrelse,
kan budgettet indbringes for Kulturministeriet, der herefter
træffer afgørelse om budgettet, jf. dog stk. 6 og 7.
Ved indbringelse vil Kulturministeriet skulle træffe afgørel-
se om budgettets størrelse, herunder foretage justering her-
af. Kulturministeriets afgørelse vil herefter være bindende
for den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, og mu-
seet, i det omfang den, for hvis regning et jordarbejde skal
udføres, fortsat ønsker museets udtalelse efter museumslo-
vens § 25. Det vil være en forudsætning for at indbringe
et budget, at museet ikke har igangsat den større forunders-
øgelse, idet det vil forudsætte, at den, for hvis regning et
jordarbejde udføres, har accepteret det budget, museet har
udarbejdet.
Det foreslås i § 26, stk. 6, at budgettet for større forundersø-
gelser ikke kan indbringes for Kulturministeriet, hvis den
maksimale udgift til afholdelse af forundersøgelsen ikke
overskrider et minimumsbeløb fastsat af kulturministeren,
jf. stk. 7, 3. pkt.
Begrænsningen i adgangen til at indbringe sager om budget-
ter er begrundet i ressourcemæssige hensyn. Den foreslåede
bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at spørgsmålet
om gennemførelse af større undersøgelser samt museernes
fastlæggelse af budget til større undersøgelser ikke længere
skal forelægges kulturministeren.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der indføres
en begrænsning i adgangen til at indbringe et budget for
Kulturministeriet efter den foreslåede § 26, stk. 5.
Der vil således ikke være adgang til at indbringe budgettet
for Kulturministeriet, hvis den maksimale udgift til afholdel-
se af forundersøgelsen er på eller under et minimumsbeløb
fastsat af kulturministeren, jf. den foreslåede § 26, stk. 7, 3.
pkt. Ved den maksimale udgift forstås de samlede direkte og
indirekte udgifter, som forventes at være forbundet med den
større forundersøgelse.
Det foreslås i § 26, stk. 7, 1. pkt., at kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om de forundersøgelser, som muse-
erne gennemfører efter stk. 1 og 2, herunder om museernes
udarbejdelse og indberetning af budget og regnskab m.v.,
samt fastsætte regler om krav til regnskabsmæssig kontrol.
15
Det er hensigten, at kulturministeren med den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse vil kunne fastsætte regler om, at
de kulturhistoriske museer fortsat vil skulle indsende budget
med faglig argumentation og regnskab med arkæologisk be-
retning, og at ministeren fortsat vil kunne fastsætte regler
om krav til regnskabsmæssig kontrol.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med,
at det foreslås at ophæve museumslovens § 26, stk. 3. Kul-
turministeren har i medfør af § 26, stk. 3, fastsat regler
om forundersøgelser, herunder revision af regnskaberne for
større forundersøgelser i museumsbekendtgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil tydeliggøre, at kulturmini-
steren kan fastsætte regler om krav til regnskabsmæssig
kontrol.
Det foreslås i § 26, stk. 7, 2. pkt., at kulturministeren kan
fastsætte regler om frister for at indbringe et budget for
Kulturministeriet efter stk. 5 samt om Kulturministeriets
sagsbehandlingsfrister.
Det er hensigten, at kulturministeren med den foreslåede be-
myndigelsesbestemmelse vil kunne fastsætte regler om bl.a.,
at budgettet skal være indbragt inden den større forundersø-
gelse er sat i gang. Det er også hensigten, at der vil kunne
fastsættes regler om frister for ministeriets behandling af
sagerne.
Det foreslås i § 26, stk. 7, 3. pkt., at kulturministeren kan
fastsætte minimumsbeløb efter stk. 6 og regler herom.
Det er hensigten, at der vil kunne fastsættes minimumsbeløb
og regler herom. Minimumsbeløb vil blive differentieret i
forhold til, om den, for hvis regning et jordarbejde skal
udføres, er en privatperson eller en virksomhed, herunder
om der er tale om f.eks. en enkeltmandsvirksomhed eller en
mikrovirksomhed.
Til nr. 2
Ifølge museumslovens § 34, stk. 2, fastsætter kulturministe-
ren regler om regnskabsaflæggelse og grundlaget for tilskud
for museer, der er omfattet af lov om Kulturministeriets kul-
turaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver
på kulturområdet.
Der er ikke fastsat regler i medfør af bestemmelsen.
Det foreslås, at § 34, stk. 2, ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det fore-
slås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan
indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kom-
muner, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Efter museumslovens § 34, stk. 3, finder § 34, stk. 1 og 2,
ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.
Det foreslås, at i § 34, stk. 3, udgår henvisningen til stk. 2.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås
at ophæve museumslovens § 34, stk. 2, jf. lovforslagets § 2,
nr. 2.
Til § 3
Til nr. 1
I lov om musik fremgår det af § 3 b, stk. 1, at kommunalbe-
styrelsen er forpligtet til at drive en musikskole enten som
en kommunal institution eller som selvejende institution
med kommunalt tilskud.
Ifølge § 3 b, stk. 4, i lov om musik, kan kulturministeren
i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner
m.v., fravige bestemmelsen i lovens § 3 b, stk. 1, således at
flere kommuner sammen kan drive en musikskole.
Det foreslås, at § 3 b, stk. 4, ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det fore-
slås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan
indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kom-
muner, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Bestemmelsen i § 3 c i lov om musik indeholder bestemmel-
ser om statslig refusionsordning i forbindelse med drift af
musikskoler.
Det fremgår af musiklovens § 3 c, stk. 8, at kulturministeren
i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner
m.v., kan fravige bestemmelserne i lovens § 3 c, stk. 1-7.
Det foreslås, at § 3 c, stk. 8, ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at det fore-
slås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan
indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kom-
muner, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af musiklovens § 3 f, at der ansættes en musik-
skolekonsulent til at følge udviklingen på musikskoleområ-
det og til at bistå Statens Kunstfond i den praktiske udmønt-
ning af musiklovens bestemmelser om musikskoler. Stillin-
gen som musikskolekonsulent er placeret i Slots- og Kultur-
16
styrelsen, der administrerer den statslige bevilling til drift af
musikskoler, og som er sekretariat for Statens Kunstfond.
Det foreslås, at § 3 f ophæves.
Med den foreslåede ophævelse vil stillingen som musiksko-
lekonsulent blive nedlagt.
Opgaver på musikskoleområdet vil fortsat blive varetaget af
Slots- og Kulturstyrelsen i det omfang som på andre områ-
der, hvor styrelsen administrerer de statslige tilskud. I det
omfang Statens Kunstfond af fondens bevilling til musikfor-
mål vil yde tilskud til aktiviteter på musikskoleområdet, vil
fondens sekretariat i Slots- og Kulturstyrelsen bistå i samme
omfang som ved andre tilskud ydet af fonden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Bestemmelsen i § 14, stk. 1, i lov om biblioteksvirksomhed
omhandler Statsbibliotekets forpligtelser som overcentral i
forhold til folkebibliotekerne.
Det følger af lovens § 14, stk. 1, nr. 2, at Statsbiblioteket vir-
ker som overcentral for folkebibliotekerne ved at formidle
lån fra ind- og udland.
Statsbiblioteket er fra 2017 en del af Det Kgl. Bibliotek.
Det foreslås, at i § 14, stk. 1, nr. 2, ændres »ind- og udland,«
til »ind- og udland samt«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det foreslås
at ophæve lovens § 14, stk. 1 nr. 3, om, at Det Kgl. Bibli-
otek virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at
fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og
indvandreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante
institutioner, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.
Der henvises til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Bestemmelsen i § 14, stk. 1, nr. 1-4, i lov om biblioteksvirk-
somhed omhandler Statsbibliotekets forpligtelser som over-
central i forhold til folkebibliotekerne.
Det fremgår af lovens § 14, stk. 1, nr. 3, at Statsbiblioteket
virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at frem-
skaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og ind-
vandreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante
institutioner.
Statsbiblioteket er fra 2017 en del af Det Kgl. Bibliotek.
Det foreslås, at § 14, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Med den foreslåede ophævelse af bestemmelsen vil den del
af funktionen som overcentral for folkebibliotekerne, der
handler om at fremskaffe materiale med særligt henblik på
flygtninges og indvandreres behov, blive nedlagt.
Den foreslåede ophævelse vil betyde, at forpligtelsen for
Det Kgl. Bibliotek til at levere materialepakker, såkaldte
depoter, med fremmedsproget materiale med særlig henblik
på, betjening af flygtninge og indvandrere til folkebibliote-
ker og andre relevante institutioner vil ophøre.
Det Kgl. Bibliotek vil fortsat stille fremmedsproget materia-
le, som ikke kan lånes i folkebibliotekernes egne samlinger,
til rådighed til udlån til brugerne. Fremover vil dette dog
kun ske som direkte udlån til brugerne. Brugerne vil endvi-
dere fortsat kunne foreslå indkøb af særlige titler, som vil
kunne indgå i Det Kgl. Biblioteks flersproglige samling, og
formidles til udlån efter bestilling via bibliotek.dk.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Lov om scenekunst § 16 a og § 16 b indeholder bestem-
melser om driftstilskud til små storbyteatre i Københavns,
Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg kommuner. Det
følger af lovens § 16 b, stk. 5, at kulturministeren i forbin-
delse med kulturaftaler med kommuner kan fravige bestem-
melserne i lovens § 16 b, stk. 1-4, og i § 16 a.
Bestemmelsen i § 24 i lov om scenekunst indeholder
bestemmelser om statsligt tilskud til formidling af teater-
forestillinger til teatre og til arrangører af teaterforestillin-
ger. Ifølge § 24, stk. 5, i lov om scenekunst, kan kulturmi-
nisteren i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med
kommuner m.v. fravige bestemmelserne i lovens § 24, stk.
1-3.
Bestemmelsen i § 25 i lov om scenekunst indeholder be-
stemmelser om statslig refusionsordning ved kommunernes
køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og
opsøgende teater. Det fremgår af lovens § 25, stk. 3, at
kulturministeren i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler
med kommuner m.v. kan fravige bestemmelserne i lovens §
25, stk. 1 og 2.
Det foreslås, at § 16 b, stk. 5, § 24, stk. 5, og § 25, stk. 3,
ophæves.
De foreslåede ophævelser er en konsekvens af, at det fore-
slås at ophæve lovgrundlaget for, at kulturministeren kan
indgå kulturaftaler med en kommune eller en række af kom-
muner, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Der henvises til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
17
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar
2025.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 2, nr. 1, ikke finder anven-
delse på større forundersøgelser, hvor der er indsendt budget
til Slots- og Kulturstyrelsen før lovens ikrafttræden. For
sådanne større forundersøgelser finder de hidtil gældende
regler i museumslovens § 26 anvendelse. De hidtil gældende
regler vil dermed finde anvendelse for de større forundersø-
gelser, hvor museet allerede har indsendt et budget for en
større forundersøgelse til Slots- og Kulturstyrelsen.
Loven vil finde anvendelse for de sager, hvor den, for hvis
regning jordarbejde udføres, før lovens ikrafttræden har an-
modet museet om en udtalelse efter § 25, stk. 1, i museums-
loven, og hvor museet endnu ikke har sendt et budget for en
eventuel større forundersøgelse til Slots- og Kulturstyrelsen
efter lovens ikrafttræden.
Det foreslås i stk. 3, at regler udstedt i medfør af § 26, stk.
3, i museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april
2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december
2016, § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 22 i lov nr.
614 af 11. juni 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af § 26, stk. 7, i
museumsloven, jf. denne lovs § 2, nr. 1.
Det vil betyde, at regler i bekendtgørelse nr. 333 af 25. fe-
bruar 2021 om museer mv., der er udstedt i medfør af § 26,
stk. 3, i museumsloven forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af § 26, stk. 7, i
museumsloven, jf. denne lovs § 2, nr. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da de love,
der ændres, ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. her-
ved § 6 i lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kom-
muner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, §
45 i museumsloven, § 14 i lov om musik, § 38 i lov om
biblioteksvirksomhed og § 33 i lov om scenekunst. Men det
følger af § 14 i lov om musik, at loven ved kgl. anordning
kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger. Dog er kulturområdet et
sagsområde, som er overtaget af Grønlands selvstyre.
18
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner
m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007, som ændret ved §
2 i lov nr. 1517 af 27. december 2009, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om regionernes opgaver og kommunernes samar-
bejde på kulturområdet«.
2. §§ 1, 2 og 3 ophæves, og i stedet indsættes:
§ 1. Lovens formål er gennem kulturaftaler med kommu-
ner m.v. at understøtte regioners og kommuners engagement
på kulturområdet. Kulturaftalerne har til formål at fremme
dispositionsfriheden, forbedre ressourceudnyttelsen og frem-
me udviklingen på kulturens område. Hvor aftalen omfatter
flere kommuner, skal aftalen medvirke til at styrke samar-
bejdet på tværs af kommune- og regionsgrænser. Loven
fastlægger samtidig regionernes opgaver på det kulturelle
område.
»§ 1. Loven fastlægger regionernes opgaver samt kommu-
nernes samarbejde på kulturområdet.«
Stk. 2. Kulturaftalen har til formål at medvirke til at fast-
holde og udbygge den kulturpolitiske dialog og værdirabat
på tværs af kommunegrænser og med Kulturministeriets råd
og nævn.
§ 2. Kulturministeren kan indgå aftaler med en kommune
eller en række af kommuner, der fremsætter ønske herom.
Stk. 2. En kulturaftale indgås for en tidsbegrænset periode
af op til fire års varighed.
Stk. 3. Regioner kan sammen med en kommune eller flere
kommuner i forening indgå i kulturaftaler inden for de kom-
petencer, der er tillagt regionerne på kulturområdet, jf. § 3 a.
§ 3. Kulturaftalen skal indeholde bestemmelser om,
1) hvilke opgaver der skal varetages, og hvilke konkrete mål
den eller de kommuner, der indgår i kulturaftalen, skal
opfylde i aftaleperioden,
2) hvilke økonomiske vilkår der er knyttet til aftalen,
3) hvorledes der i kulturaftalen på det kommunale niveau
kan sikres balance mellem det politiske ansvar og den
kulturfaglige og kunstneriske sagkundskab og frihed, og
4) erfaringsudveksling og evaluering i forbindelse med kul-
turaftalerne.
3. Efter § 3 a indsættes:
»§ 3 b. Kommunerne kan samarbejde på tværs af kommu-
negrænser på kulturområdet.«
19
§ 4. Den eller de kommuner, der er omfattet af kulturaf-
talen, modtager i aftaleperioden efter aftale med kulturmini-
steren en årlig kulturel rammebevilling til de kulturelle akti-
viteter, der er omfattet af kulturaftalen. Kommunerne kan
inden for rammerne af kulturaftalen råde over den kulturelle
rammebevilling til kulturelle formål.
Stk. 2. Bevillingen kan forudbetales.
Stk. 3. Kulturministeren kan bestemme, at tilsagn om til-
skud efter stk. 1 helt eller delvis falder bort, eller at udbetal-
te tilskud efter stk. 1 helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis
væsentlige vilkår i aftalen ikke opfyldes.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte de nærmere regler
for regnskabsaflæggelse.
Stk. 5. Tidligere faste amtslige tilskud uden for lov til
kulturformål, som efter den 1. januar 2011 er overgået varigt
til staten, kan indgå i den kulturelle rammebevilling.
4. § 4 ophæves.
§ 2
I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april
2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december
2016, § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022 og § 22 i lov nr. 614
af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
§ 26. --- 1. § 26, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 2. Ved gennemførelse af en større forundersøgelse
afholdes udgiften af den, for hvis regning et jordarbejde skal
udføres. Arbejdet kan først iværksættes efter samtykke fra
den pågældende. Kulturministeren kan i særlige tilfælde yde
tilskud til en sådan forundersøgelse. Såfremt årsagen til for-
undersøgelsen er jordarbejde i forbindelse med erosion eller
jordarbejde udført som led i dyrkning af almindelige land-
brugsafgrøder eller som led i almindelig skovdrift, afholdes
udgiften til forundersøgelsen af kulturministeren. For så vidt
angår tilfælde, hvor driften forestås af en statslig eller kom-
munal myndighed, afholdes udgiften dog af vedkommende
myndighed.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
de forundersøgelser, som museerne gennemfører efter stk. 1
og 2.
»Stk. 2. Ved gennemførelse af en større forundersøgelse
afholdes udgiften af den, for hvis regning et jordarbejde skal
udføres. Arbejdet kan først iværksættes efter samtykke fra
den pågældende. Det kulturhistoriske museum, der har det
pågældende arkæologiske ansvar, udarbejder budget for for-
undersøgelsen, herunder den maksimale udgift, som den, for
hvis regning et jordarbejde skal udføres, vil kunne komme
til at afholde for den større forundersøgelse.
Stk. 3. Er årsagen til den større forundersøgelse jordarbej-
de i forbindelse med erosion eller jordarbejde udført som led
i dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder eller som led
i almindelig skovdrift, afholdes udgiften til forundersøgel-
sen af kulturministeren. Forestår en statslig eller kommunal
myndighed driften, afholdes udgiften dog af vedkommende
myndighed.
Stk. 4. Kulturministeriet træffer afgørelse om gennem-
førelse af større forundersøgelser som nævnt i stk. 3,
hvor udgiften afholdes af enten kulturministeren eller
vedkommende myndighed.
Stk. 5. Kan den, for hvis regning et jordarbejdet udføres,
ikke acceptere budgettet efter stk. 2, eller opstår der i øvrigt
uenighed om budgettets størrelse, kan budgettet indbringes
for Kulturministeriet, der herefter træffer afgørelse om bud-
gettet, jf. dog stk. 6 og 7.
Stk. 6. Budgettet for større forundersøgelser kan ikke ind-
bringes for Kulturministeriet, hvis den maksimale udgift til
afholdelse af den større forundersøgelse ikke overskrider et
minimumsbeløb fastsat af kulturministeren, jf. stk. 7, 3. pkt.
Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
de forundersøgelser, som museerne gennemfører efter stk. 1
20
og 2, herunder om museernes udarbejdelse og indberetning
af budget og regnskab m.v., og krav til regnskabsmæssig
kontrol. Kulturministeren kan fastsætte regler om frister for
at indbringe et budget for Kulturministeriet efter stk. 5 samt
om Kulturministeriets sagsbehandlingsfrister. Kulturministe-
ren kan fastsætte minimumsbeløb efter stk. 6 og regler her-
om.«
§ 34. ---
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om regnskabsaf-
læggelse og grundlaget for tilskud for museer, der er omfat-
tet af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner
m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet.
2. § 34, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for tilskud, der
ydes som driftstilskud.
3. I § 34, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«.
§ 3
I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar
2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1640 af 26. december
2013, foretages følgende ændringer:
§ 3 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse
af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelsen
i stk. 1, således at flere kommuner sammen kan drive en
musikskole.
1. § 3 b, stk. 4, ophæves.
§ 3 c. ---
Stk. 2-7---
Stk. 8. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af
kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i
stk. 1-7.
Stk. 9. Kommunen kan tilbyde børn og unge musikskole-
undervisning gratis eller til nedsat betaling.
2. § 3 c, stk. 8, ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 8
§ 3 f. Der ansættes en musikskolekonsulent til at følge
udviklingen på musikskoleområdet og til at bistå Statens
Kunstfond i den praktiske udmøntning af musiklovens be-
stemmelser om musikskoler.
3. § 3 f ophæves.
§ 4
I lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
100 af 30. januar 2013, som ændret ved lov nr. 501 af 1. maj
2019, foretages følgende ændringer:
§ 14. Statsbiblioteket virker som overcentral for folkebib-
liotekerne ved
1) ---
2) at formidle lån fra ind- og udland,
3) at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtnin-
ges og indvandreres behov til folkebibliotekerne og an-
dre relevante institutioner samt
4) at varetage en central depotbiblioteksfunktion for folke-
bibliotekerne.
1. I § 14, stk. 1, nr. 2, ændres efter »ind- og udland,« til:
»ind- og udland samt«.
2. § 14, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 bliver herefter nr. 3
21
§ 5
I lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 1473 af 30.
november 2023, foretages følgende ændringer:
§ 16 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. Kulturministeren kan i forbindelse med kulturafta-
ler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i stk. 1-4 og
i § 16 a.
§ 24. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af
kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i
stk. 1-3.
§ 25. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af
kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i
stk. 1 og 2.
1. § 16 b, stk. 5, § 24, stk. 5, og § 25, stk. 3, ophæves.
22


Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel : 33 92 33 70
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 187666
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
7. november 2024
Til Kulturudvalget
Til orientering fremsendes hermed kommenteret høringsnotat og høringssvar ad L 97
Forslag til lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner
m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om musik og for-
skellige andre love (Opgavebortfald på Kulturministeriets område).
Lovforslaget har været i høring fra den 5. september 2024 til den 3. oktober 2024.
Det kommenterede høringsnotat og de indkomne høringssvar bliver offentliggjort på hø-
ringsportalen senest den 7. november 2024.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Offentligt
L 97 - Bilag 1
Kulturudvalget 2024-25


ArkVest Arkæologi Vestjylland
Vardemuseerne, Lundvej 4, 6800 Varde
75220877 - post@arkvest.dk - www.arkvest.dk - Sydbank 7700-1392026 - CVR 32914713
ArkVest Arkæologi Vestjylland har ansvaret for de arkæologiske udgravninger i Varde og Ringkøbing-Skjern kommuner
ArkVest er et samarbejde mellem Ringkøbing Fjord Museer og Vardemuseerne
1
ArkVest 27-09-2024
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Kulturministeriets
kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet,
museumsloven, lov om musik, lov om biblioteksvirksomhed, og lov om scenekunst
(Opgavebortfald på Kulturministeriets område)
Kære Kulturminister
ArkVest har modtaget høringen vedr. lovændringens forslag.
Vedr.: Ændre museumslovens § 26, så Slots- og Kulturstyrelsen fremadrettet ikke automatisk skal godkende
budgetter for større forundersøgelser om forekomst af fortidsminder under jordoverfladen.
Ringkøbing Fjord Museer samt Vardemuseerne, der i fællesskab driver ArkVest, har følgende bemærkning til
den foreslåede ændring af Museumslovens §26:
Vi mener det er uhensigtsmæssigt at fjerne Slots- og Kulturstyrelsens godkendelse af budgetter for
forundersøgelser, da bygherrer netop opfatter en godkendelse udstedt af Slots- og Kulturstyrelsen på
baggrund af det arkæologiske museums indstilling som en sikkerhed for budgettets rigtighed.
Selvom budgetterne for forundersøgelserne langt hen ad vejen styres af faste parametre, er der alligevel
mulighed for at lave ændringer af satserne i de enkelte budgetterDet er derfor en garanti for bygherren, at
Slots og Kulturstyrelsen har godkendt budgettet. Det er et forkert signal overfor bygherre, at samme
myndighed (museet), som lægger og godkender budgettet, også er udførende på opgaven. Private lodsejere
/ bygherrer i er forvejen i en udsat position, når de skal tilvælge forundersøgelser som garanti for at kende
budgettet for eventuelle udgravninger forud for deres anlægsarbejde. Museets troværdighed som retfærdig
budgetlægger styrkes gennem en formel godkendelse i Slots- og Kulturstyrelsen, ligesom bygherre stilles i
en mindre risiko for en museal fejlvurdering af prisen på forundersøgelsen.
Vedr. stk. 6 i lovændringen er det uklart hvad ”maksimale udgift er” og at den blot omtales som et
”minimumsbeløb nærmere afsat af Kulturministeren”
Vedr. stk. 8 i lovændringen er det uklart hvad reglerne for tilskudsvurdering af forundersøgelses budgetter
er og det virker som at den sikkerhed forsvinder for en bygherre.
Vi foreslår at der fortsat altid udarbejdes en godkendelse fra Slots- og Kulturstyrelsen af alle
forundersøgelses budgetter, da det også er en sikkerhed for bygherre og forvaltningen af Museumsloven.
Venlig hilsen
Poul Krogh Jørgensen
Arkæologisk Leder, Arkæologi Vestjylland
Mette Bjerrum Jensen Claus Kjeld Jensen
Direktør, Ringkøbing Fjord Museer Direktør, Vardemuseerne
Offentligt
L 97 - Bilag 1
Kulturudvalget 2024-25
Side 1
20/09/24
Telefon 20752930
pta@ohavsmuseet.dk
www.ohavsmuseet.dk
Øhavsmuseet
Banegårdspladsen 2B
5600 Faaborg
CVR. Nr. 36662417
Til Kulturministeriet
Høringssvar til udkast til lovforslag vedr. ændringer i
Museumsloven (museumsbekendtgørelsen (nr. 333))
Arkæologi Sydfyn, der er fælles enhed for den arkæologiske virksomhed i henhold
til kapitel 8 for 4 kommuner på Fyn samt kommunerne Ærø og Langeland, og drives
af Østfyns Museer, Langelands Museum, Museum Sydfyn og Øhavsmuseet Faaborg
i forening, har fået ovennævnte påtænkte ændringer i høring sammen med en
andre forslag til ændringer af love mv. under Kulturministeriet. Dette høringssvar
forholder sig alene til de påtænkte ændringer i museumsbekendtgørelsen.
Vi hilser det meget velkommen, at der sker en slankning af sagsgangene i
forbindelse med den arkæologiske udgravningsvirksomhed. I forhold til det konkret
fremstillede forslag ser vi dog med bekymring på den del af den påtænkte ændring,
der medfører, at relationen imellem museet og en bestiller/bygherre i forbindelse
med de arkæologiske forundersøgelser fungerer inden for en privatretlig
aftaleramme og alene som et forhold imellem museet og en bestiller. Slots- og
Kulturstyrelsen vil således ikke længere være en godkendende og tilsynsførende
part, når et museum har en indledende dialog med en bygherre om rammerne
(budget) for en mulig større forundersøgelse, der udføres på vegne af staten.
Museet er imidlertid forpligtiget til at udføre nødvendige forundersøgelser på
vegne af staten, jf. Museumsloven, inden for museets ansvarsområde, men skal
gøre dette i et privatretlig forhold uden statens mellemkomst. Denne konstruktion
finder vi umiddelbart problematisk, og ser en risiko for, at dette vil kunne pålægge
museerne en betydelig ekstra udgiftsbyrde til juridisk assistance og usikkerhed for
betalinger. Hvordan med konkurssikring etc.?
Museerne risikerer at ende med langt større udgifter og usikkerhed. Dels nye
udgifter til advokatbistand, hvis den nye praksis fører til flere tvister, og dels en
uholdbar økonomisk risiko, når en eventuel tvist om budget og regnskab for en
forundersøgelse først skal afgøres, efter forundersøgelsen er gennemført. I den
forbindelse er udkastet også uklart, da der omtales nogle minimumstærskler for
regnskaber, der kan indbringes til Kulturministeriet (Styrelsen), men hvad er disse
tærskler? Den foreslåede model kan desuden potentielt medføre større
usikkerheder, også for bygherre.
Af disse grunde ser Arkæologi Sydfyn med bekymring på den påtænkte model for
ændring af en juridisk og administrativ/forvaltningsmæssig praksis i forbindelse
med udførelse af arkæologiske forundersøgelser med henblik på sikring af vores
væsentligste kulturarv. Vi håber derfor, at ministeriet kan finde en anden model for
det juridiske ophæng af den velkomne reduktion af administrative byrder knyttet
til den arkæologiske udgravningsvirksomhed.
Med venlig hilsen
Mette Ladegaard Thøgersen, direktør for Østfyns Museer
Peer Henrik Hansen, direktør for Langelands Museum
Jesper Hansen, direktør for Museum Sydfyn
Peter Thor Andersen, direktør for Øhavsmuseet Faaborg
Børne- og Kulturchefforeningen | Ikast-Brande Kommune | Bellisvej 2 | 8766 Nørre Snede
CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL bkf@bkchefer.dk · Side 1 af 4
1. oktober 2024
Til Kulturministeriet
Høringssvar
Børne- og Kulturchefforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om
ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på
kulturområdet, museumsloven, lov om musik, lov om biblioteksvirksomhed og lov om scenekunst.
Børne- og Kulturchefforeningen er en kommunal chefforening med stor berøringsflade med de
regionale kulturaftaler. Vores faglige, landsdækkende netværk har på kultur- og fritidsområdet
repræsentanter fra alle 5 regioner og dermed fra et bredt udsnit af de 98 kommuners kultur- og
fritidschefer; dette høringssvar er forankret i det faglige kultur- og fritidsnetværk.
Indsigelser og anbefalinger
I udgangspunktet støtter Børne- og Kulturchefforeningen op om den afbureaukratisering, som der i
lovforslaget lægges op til. Det har også stor fokus blandt os kultur- og fritidschefer, at forbruget af de
administrative ressourcer minimeres, så vi kan sikre, at flest mulige midler bliver frigjort til reelle
udviklingsprojekter inden for kulturområdet til glæde for flest mulige borgere.
Vi har gennem årene fulgt udviklingen i de regionale kulturaftaler og kan da også se, at der i de seneste
perioder har været stor fokus på forenkling af de politiske og administrative strukturer i de forskellige
regioner. Men vi anerkender også, at der i visse Kulturregioner er behov for at opretholde et vist
administrativt niveau for at sikre den fortsatte fremgang i projekterne.
Det vil typisk være i de områder, hvor der ikke er store kulturinstitutioner, som kan drive projekterne,
og hvor det derfor er nødvendigt at engagere en række mindre aktører. Men det er så også her, at
kulturaftalerne i sit nuværende format har været med til at sikre kvalitative og nytænkende kulturtilbud
i hele landet.
Vi vil dog samtidig påpege, at der kan være en uhensigtsmæssighed i årlige afrapporteringer med den
nye ordninger, som der er lagt op til, når netop et af formålene har været afbureaukratisering. Det vil
kræve både ressourcer hos de enkelte kulturaftaler, ligesom det også kræver ressourcer hos den
styrelse, som skal læse afrapporteringerne igennem. Der bør i hvert fald kigges på omfanget og krav til
sådanne afrapporteringer.
Børne- og Kulturchefforeningen | Ikast-Brande Kommune | Bellisvej 2 | 8766 Nørre Snede
CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL bkf@bkchefer.dk · Side 2 af 4
4-årige aftaler sikrer kontinuitet og strategisk sigte
Der lægges i lovforslaget op til, at aftalerne fremadrettet gøres 1-årige. Noget af det, som har tilført de
regionale kulturaftaler stor værdi, har bl.a. været inddragelse af mange forskellige aktører. Både de
etablerede kulturinstitutioner, men i høj grad også de mindre og mere eksperimenterende aktører.
Det har kun været muligt, fordi man har kunnet planlægge med en længere horisont. At få mindre
erfarne og måske uprøvede aktører med i et udviklingsprojekt kræver tid.
Det er ligeledes vores helt klare vurdering og erfaring, at det vil være meget svært at opretholde et
strategisk sigte med en 1-årig horisont. Derfor vil anbefalingen fra Børne- og Kulturchefforeningen
være, at aftalerne fastholdes som 4-årige aftaler. Jævnfør det fortsatte krav om kommunal
medfinansiering, som vi også støtter op om, vil 4-årige aftaler også have betydning for den politiske
forankring ude i kommunerne og dermed være med til at sikre den lokale finansiering og kontinuitet i
udviklingen af nye kulturtilbud.
Det kulturelle aktstykke vs. en fast finanslovsbevilling
I materialet om ændring af lovforslaget står det beskrevet, at udviklingsmidlerne tildeles via det
kulturelle aktstykke, som skal forhandles hvert år.
Noget af det, som vi i Børne- og Kulturchefforeningen er meget optaget af, er bæredygtighed i de
initiativer, som sættes i gang rundt omkring i hele landet. Og vores erfaring er, at bæredygtighed kun
opnås, når der kan arbejdes strategisk med længerevarende projekter. Med en intention om, at
bevillingerne skal forhandles fra år til år og med en tilbagemelding til de enkelte Kulturregioner i
august, så ser vi en lang række udfordringer i forhold til at opretholde de strategiske
udviklingsprojekter, som på sigt skulle give værdi for borgerne.
Vi anerkender, at også korte og mindre tiltag kan have en stor effekt. Men skal vi for alvor lykkes med at
få kultur ud i hele landet og samtidig have held til at inddrage endnu flere borgere i det kulturelle
fællesskab, så kræver det muligheden for at arbejde med langsigtede projekter.
Derfor vil det være en klar anbefaling fra Børne- og Kulturchefforeningen, at ministeriets finansiering
overgår fra det kulturelle aktstykke til en fast finanslovsbevilling. Det vil sikre den stabilitet og
kontinuitet, som nye kulturprojekter har brug for, hvis det skal skabe værdi på den lange bane og for
flest mulige borgere.
Børne- og Kulturchefforeningen | Ikast-Brande Kommune | Bellisvej 2 | 8766 Nørre Snede
CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL bkf@bkchefer.dk · Side 3 af 4
Kultur til hele landet
Da Kulturministeriet tilbage i 2007 koblede de regionale kulturaftaler sammen med den tidligere
”Provinspulje” var det med det sigte, at puljen skulle have et mere strategisk sigte og dermed sikre
kultur i hele landet.
Set fra et chefperspektiv har det da også været omdrejningspunktet for de regionale kulturaftaler. Vi
kan se, hvordan vi via de regionale kulturaftaler er lykkedes med at engagere både de professionelle
kulturinstitutioner og en lang række af mindre kulturaktører.
Det har løftet arbejdet med nye spændende partnerskaber, hvor et stort fokus har ligget på at udvikle
nye formater med visionen om at nå ud til endnu flere borgere, end vi gør med de mere traditionelle
kulturtilbud.
Opsamling om de regionale kulturaftaler
Børne- og Kulturchefforeningen anbefaler på baggrund af ovenstående, at det økonomiske og
strategiske grundlag for de regionale kulturaftaler opretholdes ud fra nedenstående principper:
 Aftalerne fastholdes som 4-årige for at sikre stabilitet og kontinuitet.
 Finansieringen overgår til en fast finanslovsbevilling for at muliggøre langsigtede
projekter.
 Fokus på administrativt og politisk ressourceforbrug.
Når vi kigger på det samlede udbytte af de regionale kulturaftaler, ser vi et tydeligt billede af, at den
politiske vision fra 2007 om at få mere kultur ud i hele landet i høj grad er lykkedes netop qua de
regionale kulturaftaler.
Det har givet anledning til spændende samarbejder hen over kommunegrænserne mellem
kulturaktørerne, som på den måde har kunnet bruge kulturaftalerne som et vigtigt inspirationsforum.
Ændringer i museumsloven
I forhold til forslag til ændring af museumsloven, hilser Børne- og Kulturchefforeningen
afbureaukratisering og regelforenkling velkommen.
Det er vigtigt, at bygherre kan afvise at påbegynde arkæologiske forundersøgelser forud for
anlægsopgaven, men kan være nødt til at påbegynde undersøgelse, hvis der under byggeriet påvises
fund. Lovforslaget kan give mulighed for en større fleksibilitet i planlægningen af større
forundersøgelser, men fleksibiliteten stiller bygherren væsentlig ringere på en række punkter.
Det er betænkeligt, at lovforslaget lægger op til, at der ikke længere træffes en afgørelse om en større
forundersøgelse, herunder om budgettet. Der er ofte tale om anseelige omkostninger til større
forundersøgelser, og derfor bør det sikres, at det sker på et belyst grundlag.
Børne- og Kulturchefforeningen | Ikast-Brande Kommune | Bellisvej 2 | 8766 Nørre Snede
CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL bkf@bkchefer.dk · Side 4 af 4
Der er lagt som begrundelse, at der sikres en vis lighed og ensartet praksis i afgørelserne, når de
træffes af en central styrelse fremfor af de enkelte museer. I tæt sammenhæng med det er
spørgsmålet om klageadgangen, som i princippet afskæres ved, at der ikke træffes en afgørelse. Børne-
og Kulturchefforeningen finder det betænkeligt, at der først træffes en afgørelse, hvis der er uenighed,
og at denne afgørelse kan ikke påklages. Der er desuden lagt op til at klageadgangen helt kan afskæres,
hvis budgettet ligger under et fastsat minimumsbeløb.
Det er betænkeligt, at museet ifølge bemærkningerne har mulighed for at ændre budgettet undervejs
til ugunst for bygherren. Der er i direkte konflikt med angivelsen af, at der er tale om en maksimal
udgift og en underminering af den sikkerhed, en bygherre har med den gældende ordning. Budgettet
og vurderingerne for en større forundersøgelse er som udgangspunkt afgørende for, om en bygherre
ønsker at fremme projektet. Børne- og Kulturchefforeningen mener, at noget så indgribende i givet fald
bør fremgå af loven.
Tak igen for at få mulighed for at bringe et landsdækkende kommunalt chefperspektiv ind i denne
høringsproces. Vi står til rådighed for yderligere dialog.
Med venlig hilsen
Rasmus Byskov-Nielsen
Vicekommunaldirektør, Ikast-Brande Kommune
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Sofie Plenge
Direktør for Kultur & Sundhed, Vejle Kommune
Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Kultur- og Fritidsnetværk
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
att.: ddp@kum.dk
cc: kum@kum.dk
3. oktober 2024
Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler
med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om
musik, lov om biblioteksvirksomhed, og lov om scenekunst (Opgavebortfald på
Kulturministeriets område)
Danmarks Biblioteksforening takker på vegne af følgende organisationer i Bibliotekernes
Dialogforum: Bibliotekschefforeningen, Danmarks Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker,
DM, HK Kommunal/Stat og Danmarks Biblioteksforening selv for henvendelsen af den 5.
september 2024 vedr. høring om ovennævnte lovforslag.
Lovforslaget har til formål at bidrage til gennemførelse af dele af politisk prioriteret
opgavebortfald på Kulturministeriets område i forlængelse af regeringens finanslovforslag for
2025 herunder oplæg om at fjerne statslig administration svarende til godt 1.000 årsværk i 2025 -
på tværs af alle ministerområder og på tværs af landet i relation til administration, tilsyn og
kontrol. Oplægget indebærer samtidig forenkling af opgaver samt beslutning om at andre ikke
længere skal laves.
Det er med klar beklagelse, at vi ser lovforslaget indeholde især følgende besparelser og
opgavebortfald og skal derfor anbefale, at de genovervejes.
2.1 Ophævelse af Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.
At ophæve lovgrundlaget for indgåelse af Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.
herunder bortfald af tilskud går stik imod gode erfaringer i kulturregionerne. Er den centrale
tilskudsadministrationen, som det siges, for ”ressourcekrævende, teknisk kompliceret og
indebærer risiko for fejl” bør dette adresseres og løses med en omlægning, ikke med en
nedlægning af kulturaftalerne. Endvidere er det uklart hvordan midler under den kulturelle
rammebevilling fremover blive udbetalt, samt hvordan kulturaftalernes udviklingsmidler og
tidligere amtslige tilskud skal fordeles fremover.
2.4 Nedlæggelsen af Det Kgl. Biblioteks service med fremmedsprogede, så der ikke længere bliver
stillet materialepakker til rådighed for folkebibliotekerne som en del af Det Kgl. Biblioteks
overcentralopgaver. Dette initiativ vil både påvirke og besværliggøre folkebibliotekernes lokale
integrationsarbejde, der fremover alene skal baseres på individuel henvendelse og hjembestilling i
hvert enkelt tilfælde. En administrativ besparelse på det statslige område rammer på den vis den
kommunale kernedrift, da besparelsen vil indskrænke tilgængeligheden for bøger
til en specifik målgruppe som flygtninge og indvandrere, herunder særligt udlån til børn og
børnefamilier. Det er en service med en betragtelig aktivitet og et udlån estimeret af KB til ca.
50.000 udlån til slutbrugerne, en målgruppe som aktuelt bl.a. omfatter flygtninge fra krigen i
Ukraine.
Finanslovforslaget – relaterede punkter
Offentlige sektor: Det Kgl. Biblioteks Service for Centraladministrationen ophører 1. januar 2025 i
sammenhæng med at 1.000 årsværk fjernes. Det er bekymrende og betyder, at
centraladministrationen fremadrettet står uden for en biblioteksfunktion, herunder fremfinding af
lovforarbejder, adgang til databaser mv., og at statens medarbejdere fremover vil være henvist til
privat at bruge Det Kgl. Bibliotek. Det harmonerer ikke med effektiv ledelse og forenkling, som
skulle være finanslovforslagets målsætning.
På finansloven 2022-23, var afsat aktivitetspulje til at understørre ”Regeringens
Verdensmålsstrategi” hvor man skriver ”Regeringen vil styrke bibliotekernes arbejde med og
formidling af Verdensmålene med henblik på at gøre bibliotekerne til facilitator for den folkelige
forankring af FN's Verdensmål”. Vi vil gerne benytte høringsrunden til at problematisere den
manglende statslige medfinansiering af bibliotekernes borgerrettede indsats omkring
bæredygtighed jf. regeringens egen målsætning for FN’s 2030 Verdensmål. Gennem den centrale
DB2030 indsats, dens formidlings- og faciliteringskompetencer medvirker bibliotekerne til landet
over at løfte en vigtig national folkeoplysnings- og dannelsesopgave på dette område. Det er svært
at se hvordan denne samfundsrettede oplysningsopgave kan gennemføres fremover uden statslig
tilskud på 1,6 mio. kr. pr år.
CFU-besparelserne på folkeskolernes område bør genovervejes: Finanslovsudspillet vil nedskære
Center for Undervisningsmidler (CFU) stik mod samfundets øvrige intentioner om bedre at
understøtte og styrke børn og unges læsning. Umiddelbart berøres skolebiblioteker/PLC’er, men
nedskæringen vil påvirke alle landets folkebiblioteker og materialeadgangen, samt koste på
adgangen til materialer for børn og kan potentielt også spænde ben for de aktuelle læselyst-
initiativer.
Danmarks Biblioteksforening og øvrige nedenstående organisationer står naturligvis klar til at
uddybe opfølgende.
Venlig hilsen
Michel Steen-Hansen
Direktør, Danmarks Biblioteksforening
Høringssvar fra følgende organisationer i Bibliotekernes Dialogforum: Bibliotekschefforeningen,
Danmarks Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, DM, HK Kommunal/Stat og Danmarks
Biblioteksforening.
Til: Kulturministeriet, Nybrogade 2, 1203 København K
4. oktober 2024
Høringssvar til:
1. Udkast til lovforslag om ændring af lov om musik. (Nedlæggelse af stillingen som
musikskolekonsulent).
2. Udkast til forslag til lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.
I fagforeningerne Musiker og Musikunderviser og Dansk Musiker Forbund, der sammen er
overenskomstbærende for ledere og lærere på kommunale og selvejende musikskoler, vil vi herved
tilkendegive følgende på baggrund af ovenstående lovændringsforslag:
1. Vdr. udkast til lovforslag om ændring af lov om musik
Vi anerkender, at opgaver som tidligere lå hos musikskolekonsulenten nu varetages andetsteds.
Der er dog behov for en styrkelse af sammenhængen mellem den faglige praksis og ministeriet,
med henblik på at sikre den musikpædagogiske udvikling på området. Musikskolerne rummer
erfaringer og højtuddannede medarbejdere med kompetencer til at lære børn og unge at spille et
instrument og skabe adgang til musiske fællesskaber. Musikskolen er centralt placeret i den enkelte
kommune, ofte som primus motor i tværfaglige kommunale samarbejder og lokale og regionale
kulturnetværk der arbejder for at styrke musikfaget.
Vi ønsker at der fortsat er en struktur med en fagperson fra musikskoleområdet som bindeled
mellem området og dets ministerium. Til sammenligning og inspiration varetages dette i
Gymnasieskolen af henholdsvis frikøbte fagkonsulenter (faglærere) og ledere ansat på
gymnasieskolerne så faglig relevans og fundering af ministerielle beslutninger vedr. området fortsat
sikres.
Det skal ligeledes ses i lyset af, at der i lov om musik og bekendtgørelse om musikskoler kun stilles
overordnede krav til det faglige indhold af undervisningen herunder udbud af fag,
undervisningsformer mv., hvorfor behovet for en fagperson er nødvendigt for at sikre at eleverne i
hele landet har ens muligheder.
Derudover er der behov for en fagperson til at behandle de statistiske oplysninger, som indberettes
til Danmarks Statistik herunder fortolkning af tallene ved f.eks. igangsættelse af projekter der sikrer
den nødvendige diversitet på området.
2. Vdr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner
m.v.:
Kulturaftalerne har medvirket til at sikre kontinuiteten i samarbejdet på tværs af kommuner og at
skabe en mere lige adgang til kultur i hele landet. Det vil vanskeliggøre det langsigtede arbejde, og
skabe usikkerhed om projekternes bæredygtighed blandt de enkelte aktører. En fjernelse af
kulturaftalerne som forpligtende element, vil således betyde en mere fragmenteret og usikker
fremtid for aktørerne med den konsekvens, at det kan forringe mulighederne for børn og unges
deltagelse i de kunstneriske fællesskaber. Vi kan derfor ikke tilslutte os et sådant forslag.
Fagforeningen Musiker og Musikunderviser Dansk Musiker Forbund
Simon Junker Tang Thomas Sandberg
formand forperson
Side 1
Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler
med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om
musik, lov om biblioteksvirksomhed, og lov om scenekunst (Opgavebortfald på
Kulturministeriets område)
Dansk Teater takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om opgavebortfald på
Kulturministeriets område, herunder særligt ændringer til lov om Kulturministeriets kulturaftaler med
kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, samt lov om scenekunst.
Dansk Teater noterer sig, at der med det stillede forslag sigtes mod at gennemføre besparelser på opgaver,
der har karakter af administration, tilsyn og kontrol. Dansk Teater bakker op om regeringens ambitioner om
afbureaukratisering og regelforenkling.
Det er Dansk Teaters opfattelse, at kulturaftalerne har betydet øget kompleksitet på scenekunstområdet.
Vilkårene for teatre, der ellers på papiret er under samme ordning (fx små storbyteatre), er med aftalerne
kommet til at fungere på uens vilkår. Tilsvarende gælder for børneteaterrefusionsordningen. Den administreres
i det meste af landet af Scenit, men i syv kommuner er der særordninger, hvor refusionen er lagt ud til
administration af den enkelte kommune, hvilket opleves uklart af institutionerne. Dansk Teater bakker op om
ensartethed i rammevilkårene for institutioner på tværs af landet.
Dansk Teater har derudover en række bekymringer til det stillede lovforslag, samt en række spørgsmål, der ønskes
besvaret:
Det ønskes bekræftet, at de kommuner, der i dag har særordninger om børneteaterrefusion, umiddelbart kan
overgå til Scenits landsdækkende ordning for børneteaterrefusion, såfremt lovforslaget vedtages, da der
allerede er indgået aftaler, der rækker ind i 2025.
Dansk Teater er bekymret for det fremtidige ansvar for – og herunder de økonomiske forudsætninger for –
udbredelsen og tilgængeligheden af professionelle kulturtilbud i hele landet. Det er Dansk Teaters opfattelse, at
nogle kulturopgaver løses bedst i med et større geografisk perspektiv, end den enkelte kommunes
prioriteringer. Der er desuden risiko for, at nogle af de vellykkede tværkommunale- og tværsektorielle
projekter, der har fungeret under kulturaftalerne, ikke i fremtiden kan realiseres. Dansk Teater er bekymret
for det fremtidige grundlag for succesfulde strukturer, som Kumult i Vestsjælland, kan fortsættes.
Dansk Teater hæfter sig også ved, at det fremgår at lovens titel ændres til ”lov om regionernes opgaver”. Det
pointeres, at de fem regioner fortsat kan medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle
tilbud, som kan videreføres af andre parter i en mere permanent drift. Lovforslaget fastsætter således, at de
fem regioner fortsat kan være igangsætter på kulturområdet, når opgaven bortfalder hos staten. Dansk Teater
finder at dette står i skarp kontrast til regeringens forslag til en sundhedsreform, hvor midler og opgaver på
København
03-10-2024
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Att. Desiré Palsbøll
ddp@kum.dk
 Side 2
kulturområdet også omfordeles til kommunerne. Dansk Teater ser det som nødvendigt, at regionerne fortsat
kan arbejde med kultur.
Af det fremsendte fremgår, at det foreslås at ophæve Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner mv., og
at alle bestemmelser vedrørende indgåelse af kulturaftaler ophæves. Som følge heraf foreslås det at lov om
scenekunst §§16 b, stk. 5, 24, stk. 5, og 25, stk. 3. ophæves. Dansk Teater noterer sig denne ændring og hæfter
sig ved, at der ikke sker yderligere ændringer af Lov om Scenekunst.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at kulturaftalernes finansielle opbygning består af tre forskellige
finansieringskilder:
1) Midler fra det årlige aktstykke om udmøntning af de kulturelle udlodningsmidler (20,1 mio. kr. i 2024).
2) Finanslovsmidler, som er fordelt på den kulturelle rammebevilling (73,4 mio. kr. i 2024).
3) Tidligere amtslige tilskud (16,8 mio. kr. i 2024).
I alt 110,3 mio. kr.
Det fremgår af det fremsendte materiale, at midler fra det årlige aktstykke om udmøntningen af de kulturelle
udlodningsmidler er den primære finansieringskilde til udmøntningen af kulturaftalernes indsatsområder,
herunder i Puljen til Kultur i hele landet, der støtter projekter i tilknytning til kulturaftaler.
Dansk Teater efterspørger klarhed over, hvordan og efter hvilke kriterier puljen – eller de midler, der hidtil
har indgået i puljen – efter en eventuel vedtagelse af lovforslaget, skal fordeles. Dansk Teater efterlyser klarhed
over konsekvenserne for de kulturelle aktører, der hidtil har opnået støtte fra puljen. På scenekunstområdet
omfatter det blandt andet en række små storbyteatre.
Det fremgår også af materialet, at kulturregionerne i aftaleperioden har kunne indgå aftale med
kulturministeren om en årlig rammebevilling som del af deres kulturaftale; rammen udgøres af statslige tilskud,
der også ville være ydet uden kulturaftalen. Det omfatter for scenekunstområdet blandt andet tilskud til små
storbyteatre og børneteaterrefusion. To ud af tolv regioner har valgt at indgå aftale om en kulturel
rammebevilling. Det fremgår ikke, hvilke konsekvenser en vedtagelse af det stillede lovforslag får for
henholdsvis små storbyteatre og børneteaterrefusionen i de berørte regioner, Midt- og Vestsjælland samt
Århus.
Dansk Teater henstiller til, at en eventuel gennemførelse af det stillede lovforslag sker under hensyntagen til, at
de berørte institutioner ikke stilles økonomisk ringere eller på forringede vilkår set i forhold til situationen
under kulturaftalerne. Det omfatter blandt andet omfatter Gruppe 38, Filuren, Svalegangen, Bora Bora.
Desuden gælder det for Teater Refleksion, som ikke er lille Storbyteater, men som har en driftsaftale under
Kulturaftalen, mellem Århus Kommune og Projektstøtteudvalget.
Konsekvenser både i forhold til ændrede støttesatser og/eller ændrede vilkår for udbetaling af støtten kan have
stor betydning for de berørte aktører. Dansk Teater henstiller til, at de Små Storbyteatre, der i dag er under
kulturaftaler, også fremover får udbetalt det samlede tilskud direkte fra kommunen, ligesom det også gælder
for de øvrige små Storbyteatre.
Det fremgår også, at Staten i 2009 permanent overtog og udmøntede de tidligere amtslige tilskud. Syv ud af
tolv kulturregioner har modtaget tidligere amtstilskud i indeværende periode 2021-24. Det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget, at ”Midlerne omprioriteres i nogen grad”.
Side 3
Yderligere fremgår det, at kommunerne sættes fri til kulturelle aktiviteter og samarbejder de selv ønsker. Det
er desuden beskrevet at ”Midler under den kulturelle rammebevilling vil fremover blive udbetalt direkte af staten til
tilskudsmodtagerne og ikke via kulturregionerne. Der vil blive taget stilling til, hvordan kulturaftalernes udviklingsmidler
og tidligere amtslige tilskud skal fordeles fremover.”
Dansk Teater finder det stærkt bekymrende, at der lægges op til en omprioritering og en ikke nærmere
præciseret stillingtagen til fremtidig fordeling for de berørte institutioner, uden at kriterier eller proces for en
omprioritering kendes, før lovændringerne vedtages.
Dansk Teater finder det desuden bekymrende, at der gennemføres en lovændring med få måneder varsel, og
ikrafttræden pr. 1. januar 2025, uden at der er klarhed over den fremtidige fordeling af udviklingsmidler og
amtslige tilskud.
Dansk Teater opfordrer til, at scenekunstinstitutioner, der er finansieret af, eller har deres aftalegrundlag
under gældende kulturaftaler ikke stilles økonomisk ringere, eller på forringede vilkår som følge af
lovændringen.
Dansk Teater vil gerne have oplyst hvilke konsekvenser Kulturministeriet konkret forventer, at det stillede
lovforslag kan få for Små Storbyteatre og/eller teaterproducenter, der hidtil har opnået støtte via
kulturregionerne.
Dansk Teater ønsker desuden oplyst hvordan omprioriteringen af midlerne, samt stillingtagen til fordelingen af
udviklingsmidlerne og de tidligere amtstilskud fremover vil skulle foregå.
Dansk Teater kan ikke på det nuværende grundlag bakke op om en lovændring, der indebærer stor usikkerhed
omkring den fremtidige prioritering af 110 mio. kr. med potentielt store konsekvenser for Dansk Teaters
medlemmer.
I Dansk Teaters øjne er der tale om en lovændring, der ikke er begrænset til en reduktion af 0,6 årsværk i
Slots- og Kulturstyrelsen. Der er med bemærkningerne til lovforslaget lagt op til mulighed for ganske markante
omprioriteringer på en række kulturområder, uden at det er tilstrækkeligt belyst, hvad konsekvenserne kan
blive for de berørte tilskudsmodtagere. Besparelsen fremstår ikke proportionelt med de mulige konsekvenser
for de berørte teatre.
Dansk Teater opfordrer på denne baggrund til, at lovændringerne udskydes, indtil de mulige økonomiske
konsekvenser for de berørte scenekunstinstitutioner er tilstrækkeligt belyst.
Venlige hilsner
Sara Linell
Chefkonsulent
Tlf. 29443141
sara@danskteater.org
17-09-2024 1/1
Vartov,
Farvergade 27A, 3. sal
DK-1463 København K.
www.dmkskoler.dk
info@dmkskoler.dk
+45 42 92 31 16
Høringssvar fra DMK
1) vedr. ændring af lov om musik som følge af opgavebortfald på Kulturministeriets område
2) vedr. ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner
1. vedr. ændring af lov om musik som følge af opgavebortfald på
Kulturministeriets område
Ophævelsen af bestemmelsen vedrørende en musikskolekonsulent i §3f i musikloven begrundes i
lovforslaget med opgavebortfald vedrørende:
- at følge udviklingen på musikskoleområdet
- at bistå Statens Kunstfond
- at udarbejde rapporter vedrørende status på musikskoleområdet
DMK tager til efterretning at musikskolekonsulent-stillingen nedlægges.
DMK anser det fortsat for nødvendigt at Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen fremadrettet
følger musik- og kulturskoleområdet tæt. Der sker i disse år en omfattende udvikling i sektoren og
der er stigende efterspørgsel på de kunstpædagogiske kompetencer. I kommunerne er der fokus på
den tværgående opgaveløsning i forhold til børn og unges læring, trivsel og dannelse, og hvordan
musikalsk og kunstnerisk udfoldelse og deltagelse kan være en del af løsningen.
DMK mener derfor, at der er et fortsat behov for, at Kulturministeriet følger området tæt med
henblik på at understøtte børns lige adgang til musik og kunst i hele landet.
2. vedr. ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner
DMK anser det for uklart i lovforslaget og bemærkningerne, hvordan midlerne til kulturaftalerne
fremover ansøges og fordeles samt uklart om den samlede bevilling til kultur i kommunerne gøres
mindre.
I DMK og landets musik- og kulturskoler har vi fokus på, at alle børn og unge får udviklings- og
deltagelsesmuligheder i kunst og kultur. Vi kan derfor ikke tilslutte os forslag, der forringer vilkår
og rammer for børns aktive deltagelse i kunstneriske fællesskaber. DMK anser det for afgørende at
midlerne kommer børn og unge i hele landet til gode.
DMK har ikke yderligere kommentarer til lovforslagene.
Med venlig hilsen
DMK
Thomas Winther, Formand Lotte Trangbæk, Generalsekretær
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
03-10-2024
EMN-2018-01903
1726886
Kulturministeriet
ddp@kum.dk og kum@kum.dk.
Høring af forslag til lov om ændring af lov om Kulturministeriets
kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver
på kulturområdet, museumsloven, lov om musik, lov om
biblioteksvirksomhed, og lov om scenekunst (Opgavebortfald
på Kulturministeriets område)
Danske Regioner finder det uforståeligt, at regeringen med forslaget vil sløjfe
statens samarbejde med kulturregionerne - og samtidig med sundhedsudspillet
’Sundhed tæt på dig’ vil fratage regionerne muligheden for at skabe udvikling
og samarbejde på tværs af kulturinstitutioner og kulturaktører regionalt. Det er
yderst beklageligt, at regeringen dermed helt vil lukke for regionernes
muligheder for at arbejde regionalt og tværkommunalt med kulturområdet. Fx
er Region Nordjylland og Morsø Kommune de eneste offentlige støtter af
Kulturmødet Mors.
Kulturaftaler
Med høringen ophæves forskellige love på Kulturministeriets område, bl.a.
lovgrundlaget for at Kulturministeriet indgår kulturaftaler med kommuner og
regioner. Det medfører, at kulturaftalerne nedlægges som kulturpolitisk
instrument, og at alle bestemmelser vedrørende indgåelse af kulturaftaler
ophæves.
Kulturaftalerne har en vigtig funktion, blandt andet fordi statens 4-årige
medfinansiering har været med til at understøtte og opfordre til strategisk
samarbejde på tværs af kommuner. Det har givet mulighed for at igangsætte
længerevarende indsatser subregionalt og regionalt i forhold til udvikling på
kulturområdet.
Derfor opfordrer Danske Regioner til at fastholde lovhjemlen til, at
Kulturministeriet indgår kulturaftaler med kommuner og regioner.
Det eneste, der efter den foreslåede lovændring ville stå tilbage i ’lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes
opgaver på kulturområdet’ er regionernes hjemmel til at medvirke til at
igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som kan
videreføres af andre parter i en mere permanent drift.
Regionernes opgaver på kulturområdet
Regionernes hjemmel på kulturområdet foreslås i regeringens sundhedsudspil
også fjernet, sådan at regionernes kulturopgaver flyttes til kommunerne. Med
de to forslag fra regeringen forsvinder regionernes unikke muligheder for at
skabe kritisk masse mellem kommunerne, understøtte netværksskabelse,
opbygge og dele viden, arbejde med kompetenceudvikling og etablere brede
samarbejder – både internt i kulturverdenen og med andre samfundsområder.
Desuden er regionale partnerskaber ofte en nødvendighed for at indgå i større
internationale samarbejder, herunder EU-projekter, som ofte kan bidrage med
ekstra midler til kulturinstitutionerne.
Regionerne har med deres egne kulturtilbud fokuseret på vigtige og ofte
tværfaglige områder, som andre aktører ikke vil kunne løfte. Fx har det vist
sig, at der ligger et stort potentiale i at bygge bro mellem kulturområdet og
sundhedsområdet, bl.a. dokumenteret af WHO. Det kræver en kritisk masse af
viden, aktører og midler til udvikling af området, som kun regionerne
besidder. Regionerne har gennem en årrække prioriteret dette område højt
og har opnået vigtige resultater på området, som udbredes og forankres i
sundhedsvæsenet. Kun ganske få kommuner har i dag ressourcer til at arbejde
strategisk med denne udvikling.
Det er fortsat vigtigt for udviklingen på kulturområdet, både lokalt og regionalt,
at der er tværkommunale udviklingsmotorer, der kan koordinere, facilitere og
skabe sammenhæng og netværk på tværs. Det gælder ikke mindst i de små
kommuner og for de små kulturaktører, der ikke selv har volumen nok til at
opsøge ny viden eller netværk eller til at søge fonde for at udvikle sig. Det
bekræftes i et notat, som Kulturens Analyseinstitut sendte til Folketingets
kultur- og sundhedsordførere den 26. september 2024.
Venlig hilsen
Lotte Holten
Centerchef
Til:
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Torvegade 74, 6700 Esbjerg
Dato: d. 16. september 2024
Høringssvar fra Esbjerg kommune
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Kulturministeriets
kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet,
museumsloven, lov om musik, lov om biblioteksvirksomhed, og lov om scenekunst
(Opgavebortfald på Kulturministeriets område)
Esbjerg Kommune har følgende bemærkninger til de fire temaer
• Ophæve lovgrundlaget for indgåelse af Kulturministeriets kulturaftaler med
kommuner m.v. Den statslige tilskudsadministration forbundet med kulturaftalerne er
ressourcekrævende, teknisk kompliceret og indebærer risiko for fejl. Der er således
tale om et væsentligt administrativt ressourceforbrug for Kulturministeriet og for de
kommuner, der indgår i kulturregionerne.
Esbjerg Kommune har ingen bemærkning
• Ændre museumslovens § 26, så Slots- og Kulturstyrelsen fremadrettet ikke
automatisk skal godkende budgetter for større forundersøgelser om forekomst af
fortidsminder under jordoverfladen.
Esbjerg Kommune har ingen bemærkning
• Nedlægge stillingen som musikskolekonsulent, der er fastsat i lov om musik § 3 f.
Musikskolekonsulenten skal iht. musikloven følge udviklingen på musikskoleområdet
og bistå Statens Kunstfond. Som følge af blandt andet en indskrænkning af Statens
Kunstfonds opgaver på musikskoleområdet i 2014 og tidligere udmelding om at
overflytte opgaven med musikalske grundkurser ved musikskoler fra Statens
Kunstfond til Kulturministeriet, vurderes der ikke længere behov for en
musikskolekonsulent til at følge området og bistå Statens Kunst-fond.
Musikskolekonsulenten har endvidere tidligere udarbejdet rapporter om status på
musikskoleområdet, der nu er erstattet af Danmarks Statistiks musikskolestatistik.
Esbjerg Kommune har følgende bemærkning:
I arbejdet frem mod en kulturskolelov vil det være vigtigt, at der er opmærksomhed på
området og på de udfordringer, som er i kommunerne ift. at tilbyde kulturskoleundervisning
(jf. tidligere kun musikundervisning).
Det fokus skal der være plads og tid til i administrationen.
Det er nødvendigt med kvalitetssikring af materialet til og fra Danmarks statistik af en
person med indsigt i området.
Børn & Kultur
Sekretariat-BK
Telefon 76 16 16 16
www.esbjerg.dk
Børn & Kultur
Sekretariat-BK
- 2 -
• Nedlægge Det Kgl. Biblioteks service med fremmedsprogede materialepakker til
folkebiblioteker målrettet flygtninge og indvandrere, der er fastsat i lov om bib-
lioteksvirksomhed § 14, stk. 1, nr. 3. Det Kgl. Bibliotek vil dermed ikke længere
servicere folkebibliotekerne og andre institutioner med udlån af materialesam-linger
(såkaldte depoter) på udvalgte fremmedsprog. Fremmedsproget materiale fra Det
Kgl. Bibliotek vil fortsat kunne bestilles via bibliotek.dk til afhentning på det lokale
folkebibliotek.
Esbjerg Kommune har følgende bemærkning:
Svarene retter sig alene til konsekvenser for brugerne og Esbjerg Kommunes Biblioteket
som lokalt/kommunalt biblioteksvæsen.
Lovmæssige konsekvenser i større omfang har vi ikke mulighed for at vurdere.
Som folkebibliotek har vi ikke de samme muligheder for at indkøbe fremmedsprog, i forhold
til indkøbsaftaler og forhandlernetværk. Derfor vil der ikke være en samling af
fremmedsprog tilgængelig på det kommunale folkebibliotek.
Det vil påvirke biblioteksbetjeningen af expats, flygtninge på fx asylcentre og indvandre, at
betjening og fremskaffelse vil blive tidskrævende. Det vil forventeligt reducere benyttelse og
efterspørgsel.
- Målgruppen for depotet (flygtninge og indvandrere, børn og voksne) vil dermed stå
ringere i forhold til adgang til litteratur på modersmål.
- Besparelsen rammer en udsat gruppe, der ikke har de samme muligheder som øvrige
for at navigere i det danske samfund. Dermed rammer besparelsen socialt skævt.
- Målgruppen anses for at have ringere mulighed for at benytte bibliotek.dk end andre
borgere.
- ”Fri og lige adgang” udfordres.
- Bestilling af fremmedsprogede litteratur vil forventeligt kun ske ved hjælp af
biblioteksfagligt personale. Mange af vores biblioteker er i høj grad selvbetjente, så
der er ikke personale til stedet i særlig høj grad.
- Verificering- og bestillingsopgaverne bliver ressourcemæssigt skubbet ud til de
enkelte biblioteker. Den omkostning er ikke medregnet.
- Brugen af Den nationale kørselsordning vil skifte mønster på dette område.
Høringssvaret er udarbejdet og godkendt af Kultur og Fritidsudvalget, Esbjerg Kommune
Side 1 af 1
Høringssvar vedr.
ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.
Faxe Kommune takker for muligheden for at afgive høringssvar til den foreslåede ændring af lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner mv.
I Faxe Kommune deler vi ambitionen om at lette bureaukratiet og administrationen.
Kulturaftalerne har historisk og aktuelt bidraget til en betydelig kulturudvikling på vores egn. I vores
del af landet er kulturudvikling i meget høj grad drevet af kommunerne selv, og med kulturaftalerne
har staten givet en kærkommen understøttelse af den udvikling.
Kulturaftalerne og for vores vedkommende Kulturregion Storstrøm har været årsag til, at
kulturaktører har blandet sig på tværs af genrer, ressourcer, med øvrige fagområder og
kommunegrænser. Resultaterne for Kulturregion Storstrøm er gode både når det måles på
kulturel produktion målrettet borgerne og som netværks- og kompetenceopbygning hos aktørerne.
Borgerne har fx fået nye og andre tilbud end vi ellers ville have mulighed for. Tilsvarende er der
opstået nye samarbejder og synergier mellem aktører. Det blev bekræftet via en undersøgelse som
konsulentvirksomheden Seismonaut stod for.
Vi noterer med glæde, at det er regeringens helt klare hensigt, at udviklingsmidlerne i indeværende
regeringsperiode fortsat skal udmøntes til kultur i kommunerne. Vi noterer også, at udviklingsmid-
lerne årligt skal forhandles ind i det kulturelle aktstykke.
En meget stor pointe i kulturaftalerne har været det 4-årige perspektiv, hvor sammenskudsgildet
med statslige og kommunale midler har understøttet en anden type udvikling end den der er båret af
årlige bevillinger, som er forbundet med en betydelig usikkerhed.
Vores bekymring er derfor, at erstatningsordningen for kulturaftalerne bliver kortsigtet og usikker,
og dermed risikerer vi at ødelægge noget meget værdifuldt: det strategiske og langsigtede
udviklingsarbejde. Vi mener, at det også er en statslige opgave at understøtte kulturudvikling uden
for de allerstørste byer i Danmark, og på det område har kulturaftalerne gjort en reel og
dokumenterbar forskel. Hertil kommer en bekymring for at det korte perspektiv over tid vil skabe
nye krævende administrative processer og ende med at flytte opgaver til kommunerne.
Det er derfor vores forventning, at man i implementeringen af lovforslaget vil sikre en vedvarende
og relativ sikker ordning på samme niveau som de nuværende kulturaftaler, for at sikre
kulturudvikling i hele Danmark.
Med venlig hilsen
Ida Byrge Sørensen Anders von Buchwald
Direktør Konstitueret centerchef
Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice
1/2
Høringssvar fra Gribskov Kommune
Kulturministeriet har d. 5. september 2024 udsendt en høring over udkast
til forslag til lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med
kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet,
museumsloven, lov om musik, lov om biblioteksvirksomhed og lov om
scenekunst (Opgavebortfald på Kulturministeriets område)
Gribskov Kommune har følgende bemærkninger til lovforslagets forskellige
dele:
Ændring af lov om kulturaftaler med kommuner m.v. og regionernes
opgaver på kulturområdet:
Gribskov Kommune har valgt ikke at være med i en regional kulturaftale
primært af økonomiske årsager. Gribskov Kommune har derfor ingen
bemærkninger til det konkrete lovforslag, men vil gerne på et mere generelt
niveau understrege behovet for, at Kulturministeriet følger kulturpolitikkens
og kulturtilbuddenes udvikling i kommunerne tæt. Det er ofte her tæt på
praksis at nyudviklinger og nytænkning sker, og grundstenene bliver lagt
også for den nationale kulturpolitik.
Ændring af museumsloven:
Gribskov Kommune har ingen bemærkninger til det foreslåede.
Ændring af Lov om Musik
Gribskov Kommune har ingen bemærkninger til det foreslåede, men vil dog
gerne opfordre Kulturministeriet til fortsat at holde sig orienteret om og
følge udviklingen på landets musik- og kulturskoler. Området er i hastig
forandring og der vil fortsat være behov for nationale initiativer på området,
s
isbryder for nytænkning omkring musik og kulturskolerne.
Sag: 20.00.00-K04-1-24
2. oktober 2024
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Desire Palsbøll
2/2
Ændring af lov om biblioteksvirksomhed
I Gribskov Kommune har vi først for nylig gjort brug af Det Kgl. Biblioteks
service med fremmedsprogede materialepakker, men har oplevet utrolig
god respons fra målgrupperne, og Gribskov Biblioteker havde netop planlagt
en mere målrettet indsats med netop depotmaterialerne.
Generelt er målgruppen for materialerne en gruppe borgere, der ikke er
selvhjulpne på f.eks bibliotek.dk og her giver depotmaterialerne mulighed
for en mere målrettet indsats. Vi vurderer derfor ikke at ordningen med
depotmaterialer kan erstattes af en formidling af bibliotek.dk til
målgruppen, og er altså en serviceforringelse for en i forvejen udsat og
marginaliseret gruppe.
Derudover finder vi det bekymrende og tankevækkende, at ud af
ministeriets samlede besparelse på 5,9 årsværk er mere end halvdelen (3)
netop taget fra den borgernære velfærd som depotordningen udgør.
Med venlig hilsen
Karin Marcussen
Teamleder for Kultur og Biblioteker
Center for Byudvikling og Kultur
Gribskov Kommune
Rådhusvej 3, 3200 Helsinge
Telefon: 72 49 60 00
Haderslev Kommune
Kultur og Fritid
Christian Xs Vej 39
6100 Haderslev
www.haderslev.dk
Dir. tlf. 74343434
kulturogfritid@haderslev.dk
02-10-2024 • Sagsident: 24/20100 •
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.
Haderslev Kommune takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om ændring af lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner. Som en kommune, der har stor berøringsflade med de
regionale kulturaftaler, ønsker vi at fremhæve følgende:
1. Betydningen af kulturaftaler for kulturudvikling i hele landet
Kulturaftalerne har gennem mange år vist deres værdi ved at fremme kulturel udvikling på tværs af
kommunegrænser og særligt i mindre kommuner, som ellers kan have vanskeligt ved at iværksætte større
kulturprojekter. De har været med til at styrke samarbejdet mellem kommunerne, kulturinstitutioner og
aktører på tværs af landet, samt internationalt, og har skabt mulighed for nytænkende projekter, der har
løftet kulturlivet for alle borgere. Vi mener derfor, at kulturaftalerne spiller en central rolle i at sikre en
ligelig fordeling af kulturmidlerne i Danmark.
2. Behovet for flerårige aftaler
Vi ser med bekymring på forslaget om at omlægge de regionale kulturaftaler til ét-årige aftaler. Erfaringen
viser, at det strategiske sigte og kontinuiteten, som de nuværende 4-årige aftaler sikrer, er afgørende for at
skabe bæredygtige kulturprojekter. Det kræver tid at inddrage både etablerede og mindre kulturaktører,
og at opbygge bæredygtige samarbejdsstrukturer på tværs af både kommune- og regionsgrænser.
Kortsigtede aftaler vil medføre, at projekterne bliver mindre inddragende, mere fragmenterede og mindre
visionære. Vi anbefaler derfor, at aftalerne fortsat løber over en 4-årig periode, så der sikres tilstrækkelig tid
til både udvikling og forankring af kulturtiltag.
3. Stabil finansiering gennem finansloven
Vi anerkender intentionen om at forenkle administrationen, men er bekymrede over forslaget om, at
midlerne til kulturaftalerne fremadrettet skal tildeles gennem det kulturelle aktstykke, som skal forhandles
årligt. Denne model vil skabe usikkerhed omkring finansieringen af længerevarende projekter og gøre det
vanskeligt at arbejde strategisk med kulturudvikling. Vi anbefaler derfor, at finansieringen af kulturaftalerne
overgår til en fast bevilling på finansloven, hvilket vil sikre den nødvendige stabilitet for langsigtede
kulturprojekter til glæde for borgerne i hele landet.
Side 2 af 2
4. Effektivisering af administrative ressourcer
Vi støtter op om intentionen om at reducere det administrative ressourceforbrug i forbindelse med
kulturaftalerne. Det er vigtigt, at flest mulige midler anvendes til reelle kulturprojekter frem for
administration. Dog er der behov for en vis administrativ støtte, særligt i de regioner, hvor der ikke er store
kulturinstitutioner, der kan drive projekterne. Her spiller den nuværende struktur en væsentlig rolle i at
understøtte mindre kulturaktører og sikre, at der tilbydes kvalitetsprojekter på tværs af kommuner og
regioner.
Konklusion og anbefaling
På baggrund af ovenstående anbefaler vi:
• At aftalerne fortsat løber over 4 år for at sikre stabilitet og kontinuitet.
• At finansieringen af kulturaftalerne overgår til en fast bevilling på finansloven, så langsigtede
projekter kan realiseres.
• At den administrative byrde lettes, men at det samtidig sikres, at der er tilstrækkelige ressourcer til
at understøtte det nødvendige samarbejde mellem kommunerne og kulturaktørerne.
Vi håber, at vores anbefalinger vil blive taget i betragtning ved den videre behandling af lovforslaget, og vi
står naturligvis til rådighed for yderligere dialog.
Venlig hilsen
Kjeld Thrane
Formand for Kultur og Fritidsudvalget
Kristian Mygind
Direktør for Børn og Kultur
- 1 –
Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så
kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk
Høringssvar vedr. ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler
Herning Kommune takker for muligheden for at afgive høringssvar til den foreslåede
ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner mv.
I Herning Kommune deler vi fuldstændigt ambitionen om at lette bureaukratiet og ad-
ministrationen, og vi er enige i analysen om, at kulturaftalerne er ressourcekrævende
og teknisk komplicerede.
Kulturaftalerne har historisk og aktuelt bidraget til en betydelig kulturudvikling på vores
egn. I vores ende af landet er kulturudvikling i meget høj grad drevet af kommunerne
selv, men med kulturaftalerne har staten givet en kærkommen understøttelse af den
udvikling.
Kulturaftalerne har for vores vedkommende været årsag til, at kulturaktører har blandet
sig på tværs af genrer, ressourcer og kommunegrænser. Resultaterne er gode – både
når det måles på kulturel produktion målrettet borgerne og som netværks- og kompe-
tenceopbygning hos aktørerne.
Vi noterer med glæde, at det er regeringens helt klare hensigt, at udviklingsmidlerne i
indeværende regeringsperiode fortsat skal udmøntes til kultur i kommunerne. Vi note-
rer også, at udviklingsmidlerne årligt skal forhandles ind i det kulturelle aktstykke.
En meget stor pointe i kulturaftalerne har været det 4-årige perspektiv, hvor sammen-
skudsgildet med statslige og kommunale midler har understøttet en anden type udvik-
ling end den der er båret af årlige bevillinger, som er forbundet med en betydelig usik-
kerhed. Vores bekymring er derfor, at erstatningsordningen for kulturaftalerne bliver
kortsigtet og usikker, og dermed risikerer vi at ødelægge noget meget værdifuldt: det
strategiske og langsigtede udviklingsarbejde. Vi mener, at det også er en statslige op-
gave at understøtte kulturudvikling uden for de allerstørste byer i Danmark, og på det
område har kulturaftalerne gjort en reel og dokumenterbar forskel.
Det er derfor vores forventning, at man i implementeringen af lovforslaget vil sikre en
vedvarende og relativ sikker ordning på samme niveau som de nuværende kulturafta-
ler, for at sikre kulturudvikling i hele Danmark.
Med venlig hilsen
på udvalgets vegne
Johs. Poulsen / Jørgen Krogh
KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET
Til
Kulturministeren
ddp@kum.dk
kum@kum.dk By, Erhverv og Kultur
Rådhuset, Torvet
7400 Herning
Tlf 9628 2828
Lokal 8634
bekpw@herning.dk
www.herning.dk
Sagsnummer:
20.20.00-K04-1-24
Kontaktperson:
Pia Trab Worm
Dato: 10-09-2024
Side 1/1
KIRKESTRÆDE 11. 7500 HOLSTEBRO
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Att.: Desiré Palsbøll
ddp@kum.dk
cc kum@kum.dk
Dato: 27. september 2024
Sagsnummer: 20.20.00-G01-1-24
Henv. til: Lotte Lind
Direkte tlf.: 9611 6801
Afdeling tlf.: 9611 7533
Lotte.Lind@holstebro.dk
Høringssvar vedrørende ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner
m.v.
Holstebro Kommune takker for muligheden for at afgive høringssvar til den foreslåede ændring af lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner mv.
I Holstebro Kommune deler vi til fulde ønsket om at lette bureaukratiet og administrationen, og vi er enige i,
at kulturaftalerne er ressourcekrævende og teknisk komplicerede.
Kulturaftalerne har historisk og aktuelt bidraget til en betydelig kulturudvikling på vores egn. I Midt- og
Vestjylland er kulturudvikling i meget høj grad drevet af kommunerne selv, og kulturaftalerne med staten har
givet et væsentligt løft til denne udvikling.
Kulturaftalerne har for vores vedkommende understøttet, at kulturaktører har udviklet kulturtilbud på tværs
af genrer, ressourcer og kommunegrænser. Resultaterne er gode – både når det måles på kulturel
produktion målrettet borgerne og som netværks- og kompetenceopbygning hos aktørerne.
Vi noterer med glæde, at det er regeringens helt klare hensigt, at udviklingsmidlerne i indeværende
regeringsperiode fortsat skal udmøntes til kultur i kommunerne. Vi noterer også, at udviklingsmidlerne årligt
skal forhandles ind i det kulturelle aktstykke.
Udviklingspotentialet er løftet betragteligt gennem kulturaftalernes 4-årige perspektiv, hvor
samfinansieringen med statslige og kommunale midler har understøttet en risikovillig udvikling, som
vanskeligt kan løftes gennem årlige og usikre bevillinger. Vi er bekymrede for, at erstatningsordningen for
kulturaftalerne bliver kortsigtet og usikker, og at vi risikerer, at ødelægge noget meget værdifuldt: det
strategiske og langsigtede udviklingsarbejde.
Vi mener, at det er en statslige opgave at understøtte kulturudvikling uden for de allerstørste byer i
Danmark. Her har kulturaftalerne gennem tiden gjort en reel og dokumenterbar forskel.
Det er derfor vores forventning, at man i implementeringen af lovforslaget vil sikre en vedvarende og relativ
sikker ordning på samme niveau som de nuværende kulturaftaler, for at sikre ambitiøs kulturudvikling i hele
Danmark.
Med venlig hilsen
H.C. Østerby Lene Dybdal
Borgmester Formand for Kultur- og Fritidsudvalget
Holstebro Kommune Holstebro Kommune
www.holstebro.dk
1
Høringssvar fra Ikast-Brande Kommune vedr. for-
slag l lov om ændring af lov om Kulturministeriets
kultura aler med kommuner mv.
Ikast-Brande Kommune er lfreds med, at vi får mulighed for at afgive hø-
ringssvar l det fremsendte forslag l ændring af lov om Kulturministeriets
kultura aler med kommuner mv.
Vi bakker op om, at opgaver skal gøres lidt mere enkle og andre ikke nød-
vendigvis længere skal løses på samme måde i frem den. SaSmt at regerin-
gen ønsker at prioritere midlerne l den borgernære velfærd, grøn oms l-
ling og tryghed.
Sam dig foreslås det at ophæve Kulturministeriets kultura aler med kom-
muner mv. Herunder erne det lovmæssige ophæng, hvorpå kulturministe-
ren kan indgå kultura aler med kommuner mv.
Netop formålet med at indgå frivillige fireårige a aler mellem kulturministe-
ren og en kulturregion har i vores del af landet været en væsentlig og mo -
verende faktor for at udvikle og samarbejde på kulturens område mellem
kulturaktørere i flere midt- og vestjyske kommuner, der herigennem har fået
ressourcer l at lø e kulturområdet l et niveau, som fx Ikast-Brande Kom-
mune ikke har mulighed for at løse alene. Her har kultura alerne givet en
væsentlig økonomisk faktor og et stærkt engagement for, at det har kunnet
lykkes.
I Ikast-Brande Kommune har kultura alerne været den eneste mulighed for
statslig medfinansiering af nye udviklende kulturprojekter. Vi modtager ikke
andre statslige kulturmidler, som mange andre kommuner gør.
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Høringssvaret sendes til
ddp@kum.dk og (cc) til kum@kum.dk.
30. september 2024
Kultur og Bibliotek
Grønnegade 25
7430 Ikast
Sagsbehandler:
Carsten Jensen
E-mail:
cahje@ikast-brande.dk
Telefon: 99605131
2
De mange år med kultura alerne har vist gode og brugbare resultater, hvad
enten der måles på kulturel produk on målre et borgerne, kulturel viden-
opsamling og formidling, netværk og reel kompetenceopbygning hos kultur-
aktørerne og de medvirkende kommuner.
Vi håber, det er muligt på en mere smidig administra v måde at fastholde
en form for kultura aler med ’kultur i hele landet’, så det fortsat kommer
den kulturelle borgernære velfærd l gode. I Ikast-Brande Kommune note-
rer vi med lfreds, at Kulturministeren ikke længere vil udmelde temaer,
som kulturelle indsatsområder lokalt skal holdes inden for.
Vi kan læse, at det er regeringens klare hensigt, at udviklingsmidlerne i inde-
værende regeringsperiode fortsat skal udmøntes l kultur i kommunerne. Vi
har også bemærket, at udviklingsmidlerne årligt skal forhandles ind i det
kulturelle aktstykke. Vi har hid l været glade for, at kultura alerne har væ-
ret med det fireårige perspek v, hvor statslige og kommunale midler i fæl-
lesskab har understø et en særlig udvikling af kulturprojekter, hvor fx et-
årige bevillinger er forbundet med en anden usikkerhed og arbejdsform.
Vi er bekymret for, at erstatningsordningen for kultura alerne bliver for
kortsigtet og usikker for de midt- og vestjyske kommuner. Og vi dermed risi-
kerer at ødelægge det strategiske og langsigtede udviklingsarbejde i de en-
kelte kulturregioner.
Vi anser det også for en statslig opgave at understø e kulturudvikling uden
for de allerstørste byer i Danmark, som kultura alerne har gjort i mange år.
Vi foreslår, at lovforslaget lre es, så det vil sikre en vedvarende og hand-
lingsstærk ordning på samme niveau som de hid dige kultura aler, der fort-
sat kan sikre kulturudvikling i hele landet – gerne i et flerårigt perspek v.
På vegne af
Ikast-Brande Kommune
Anne e Mosegaard Rasmus Byskov-Nielsen
Udvalgsformand for Vicekommunaldirektør
Børne-, Kultur- og Fri dsområdet
Ishøj Rådhus Ishøj Store Torv 20  2635 Ishøj  Telefon 43 57 75 75  Ishojkommune@ishoj.dk
www.ishoj.dk  Telefontid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 9-15, torsdag kl.12-17, fredag kl. 9-13
Høringssvar til Kulturministeriet vedrørende forslag til ændring af loven omkring
kulturaftaler med kommuner m.v., museumsloven, lov om musik og lov om biblio-
teksvirksomhed.
Ishøj kommune ved Center for Kultur og Fritid vil gerne takke for muligheden for at indsende hørings-
svar til jeres forslag til lov om ændring af loven omkring kulturaftaler med kommuner m.v., museumslo-
ven, lov om musik og lov om biblioteksvirksomhed.
Nedenfor følger Ishøj Kommunes høringssvar vedrørende ændring af lov om Kulturministeriets kultur-
aftaler med kommuner m.v. samt høringssvar vedrørende nedlæggelse af Det Kgl. Biblioteks service
med fremmedsprogede materialepakker til folkebibliotekerne målrettet flygtninge og indvandrere.
Høringssvar vedr. ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.
Albertslund, Furesø, Glostrup, Halsnæs, Herlev, Ishøj, Køge, Roskilde og Rødovre Kom-
mune takker for muligheden for at afgive høringssvar til den foreslåede ændring af lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.
I Kulturmetropolen er vi glade for, at staten fortsat bakker op om de gode samarbejder om
dansk kulturliv på tværs af kommuner over hele landet, og at staten ikke lægger op til at fjerne
midler fra kulturområdet i vores kommuner. Vi deler også ambitionen om, at det skal ske med
mindsket bureaukrati og administration.
Vi er uforstående over for, at staten vil ændre de 4-årige tilskud til 1-årige tilskud. Vi ser ikke,
at det vil medføre mindre bureaukrati og administration. Tværtimod.
Vi ser med bekymring mod, at vi hvert år skal afse administrative ressourcer til at lave 1-årige
ansøgninger og regnskaber samt udvikle 1-årige kulturprojekter. Sat op imod 4-årige aftaler
virker det som brug af flere og ikke færre administrative ressourcer i kommunerne.
En 1-årig bevillingsramme vil også begrænse muligheden for det strategiske og langsigtede
udviklingsarbejde, som er til glæde og værdi for borgerne. Og hvor kulturaftalerne netop har
vist, at de med strategisk og flerårig udviklingssigte bidrager ind i de nationale kultur- og
velfærdsdagsordener, og kan blive attraktive samarbejdspartnere for fonde, som kan give eks-
tra udviklingskraft lokalt og i Danmark som helhed. I Kulturmetropolen har fondsmidler og
samarbejdet med fonde spillet en væsentlig rolle.
I vores optik er grundstenene i kulturaftalerne at kunne løfte i flok og skabe kultur som
den enkelte kommune ikke kan klare alene. Et sådant fokus er i sig selv strategisk og
kræver derfor længerevarende aftaler.
Vi mener, at det er vigtigt at bevare kulturaftalernes 4-årige bevillingsramme og mulig-
heden for at overføre midler mellem årene.
Center for Kultur og Fritid
Sagsbehandler:
Camilla Thorn Bardrum
Telefon: 43577575
Email: camilb@ishoj.dk
Journal eller CPR-nummer:
20.00.00-K04-2-24
03-10-2024
Med lovændringen vil der være en periode på ca. et halvt år uden de eksisterende kulturaftaler,
og inden de nye tilskudsordninger tildeles og udbetales.
Vi håber, at ministeren vil give mulighed for, at de eksisterende kulturaftaler kan fortsætte,
frem til den nye ordning træder i kraft i sommeren 2025. Det vil være uhensigtsmæssigt for
både borgere og medarbejdere, hvis arbejdet og kulturaktiviteterne skal stoppe i op til et halvt
år. Det virker unødigt bureaukratisk.
Kulturaftalerne har gennem årene også været dynamiske med mulighed for, at nogle kommu-
ner kunne træde ud og andre kunne træde ind i kultursamarbejdet.
Det er vores anbefaling, at man i implementeringen af lovforslaget sikrer, at samarbejdet på
tværs af kommuner fortsat kan være dynamisk, og at det bliver en vedvarende og stabil ord-
ning med flerårigt sigte på samme niveau som de nuværende kulturaftaler, for at sikre kultur-
udviklingen i Kulturmetropolens kommuner såvel som i hele Danmark.
Med venlig hilsen
Albertslund, Furesø, Glostrup, Halsnæs, Herlev, Ishøj, Køge, Roskilde og Rødovre Kom-
mune
Høringssvar vedr. nedlæggelse af Det Kgl. Biblioteks service med fremmedsprogede materialepakker til
folkebibliotekerne målrettet flygtninge og indvandrere.
Nedlæggelsen af Det Kgl. Biblioteks service med fremmedsprogede materialepakker til folkebibliote-
kerne målrettet flygtninge og indvandrere må forventes at føre til mindre læsning for en målgruppe, som
har glæde af litteratur på deres modersmål. Litteraturen bidrager til at styrke sprogtilegnelsen for børn,
og sprogudvikling og læsning for de voksne. Læsning er ligeledes vigtig for den demokratiske dannelse
og for aktiv deltagelse i samfundet.
Nedlæggelsen af depotordningen vil ramme borgere, som har et andet modersmål end dansk, i alle lan-
dets kommuner. Det vil pålægge kommunerne en ekstra udgift og ekstra opgave at indkøbe og stille lit-
teratur til rådighed for tosprogede borgere for at styrke deres sprogtilegnelse, læsning og sprogudvik-
ling, og herigennem deres demokratiske dannelse og aktive deltagelse i samfundet.
Henvisningen til onlinebestilling på Bibliotek.dk som alternativ må forventes at være en udfordring for
brugerne af depoterne og ikke som et reelt alternativ for brugerne i praksis i dag. Onlineplatformen Bib-
liotek.dk opleves af borgerne for nuværende som mangelfuld og svær at navigere i og bruge. Der findes
ikke noget attraktivt digitalt alternativ til en fysisk samling i det samlede danske biblioteksvæsen, herun-
der f.eks. E-bøger eller lydbøger på disse sprog. For at det vil kunne forventes at være et reelt alternativ
for borgerne vil det således kræve udvikling.
Med venlig hilsen
Ishøj Kommune
Dato: 27. september 2024
Sags ID: SAG-2024-03625
Dok. ID: 3499072
E-mail: TIKR@kl.dk
Direkte: 3370 3634
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
NOTAT
Høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om Kulturmi-
nisteriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om re-
gionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven,
lov om musik, lov om biblioteksvirksomhed og lov om
scenekunst (opgavebortfald på Kulturministeriets om-
råde)
KL takker for muligheden af at afgive høringssvar til Lov om ændring af lov
om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes
opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om musik, lov om biblioteks-
virksomhed og lov om scenekunst i forbindelse med opgavebortfald på Kul-
turministeriets område.
KL noterer sig at der i forbindelse med opgavebortfald på Kulturministeriets
område er tale om hhv. nedlæggelse af konceptet vedr. kulturaftaler mellem
kulturministeren og kommunerne samt nedlæggelse af musikskolekonsulen-
tens stilling.
Vedr. nedlæggelse af kulturaftalerne mellem kulturministeren og kulturregio-
nerne (lovforslagets § 1) noterer KL sig grundlæggende, at Kulturministeriet
og Slots- og Kulturstyrelsen har meddelt, at de midler, der i dag er afsat til
formålet bliver på området i den indeværende regeringsperiode.
Kulturaftalerne og samarbejdet mellem stat og kommuner har været medvir-
kende til at understøtte kultur i hele landet med udgangspunkt i de lokale be-
hov. Vi kvitterer derfor for, at de statslige midler, der pt. udmøntes til kulturaf-
taler, fortsat bliver på området og udmøntes til samme formål.
Vi ønsker dog samtidig at påpege det uhensigtsmæssige i, at kommunerne
fremover enten som samlet gruppe af tidligere kulturregionskommuner eller
som enkeltkommune, vil skulle ansøge puljen til kultur i hele landet på årlig
basis, samt at vilkår og rammer i den forbindelse fortsat er ubeskrevne.
I modsætning til kulturaftalernes fireårige økonomiske ramme, vil der frem-
over være en usikkerhed ift. hvorvidt og hvordan det bevilligede beløb bevilli-
ges fra år til år, ligesom en årlig bevilling vil gøre det svært at skabe kontinui-
tet og understøtte en udvikling af konkrete initiativer i et længerevarende
perspektiv.
Vedr. nedlæggelse af stillingen som musikskolekonsulent (lovforslagets § 3)
noterer KL sig, at der i lovbemærkningerne udelukkende henvises til at stil-
lingen har varetaget bevillingsmæssige og juridiske behov mht. musiksko-
lerne, eftersom det i det oprindelige lovgrundlag fremgår, at musikskolekon-
sulenten ”skal følge udviklingen på området”.
KL ønsker at gøre opmærksom på vigtigheden af at der fortsat er en faglig
Dato: 27. september 2024
Sags ID: SAG-2024-03625
Dok. ID: 3499072
E-mail: TIKR@kl.dk
Direkte: 3370 3634
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
NOTAT
dimension i staten, som følger udviklingen på musikskoleområdet, bl.a. fordi
musikskoleområdet er kendetegnet ved, at der er tale om lovpligtige instituti-
oner for kommunerne, og dermed institutioner som kommuner og stat med
fordel kan udvikle sammen, ligesom det skete i modelforsøgsprojektet Grib
Engagementet i 2021-2022 og i forlængelse heraf.
Ydermere er der de seneste år sket en udvikling på området, som medfører,
at de fleste musikskoler er musik-og kulturskoler, som udbyder en række an-
dre fag udover musik. Ligeledes samarbejder musik- og kulturskolerne med
dagtilbud, folkeskoler og en række andre institutioner og initiativer i kommu-
nerne for netop at understøtte børn og unges kunstneriske og kulturelle dan-
nelse.
Dette høringssvar er afgivet på administrativt niveau med forbehold for poli-
tisk godkendelse.
Med venlig hilsen
Stine Johansen
Direktør
Stellungnahme bzgl. der Gesetzesänderung zu den Kulturvereinbarungen des
dänischen Kulturministeriums mit Kommunen etc.
Die Kulturstiftung des Kreises Schleswig-Flensburg bedankt sich für die Möglichkeit,
eine Stellungnahme zu der vorgeschlagenen Gesetzesänderung bzgl. den
Kulturvereinbarungen mit Kommunen etc. des dänischen Kulturministeriums
abzugeben.
Im Kreis Schleswig-Flensburg sind wir ebenfalls der Meinung, dass Bürokratie und
Verwaltung so gering wie möglich zu halten sind und schließen uns der Analyse an,
dass die bisherigen Rahmenbedingungen für den Abschluss von
Kulturvereinbarungen viele Ressourcen erfordert haben.
Wir fürchten jedoch, dass die Beendigung der Zusammenarbeit im Rahmen der
Kulturvereinbarungen durch das dänische Kulturministerium langfristig den Status
der Kulturvereinbarungen schwächen könnte, der durch die Zusammenarbeit mit
dem Ministerium und die gesetzliche Verankerung dieser Vereinbarungen erreicht
wurde.
Aus deutscher Perspektive hat die Beteiligung des dänischen Kulturministeriums und
des Ministeriums für Bildung, Wissenschaft und Kultur des Landes Schleswig-Holstein
nicht nur eine wichtige finanzielle Unterstützung der Kulturarbeit der Kreise
bedeutet, sondern auch dem Kulturvereinbarungsprojekt Ansehen verliehen und den
Bewilligungsprozess auf lokaler Ebene erleichtert.
Die Kulturvereinbarungen haben historisch und aktuell in hohem Maße zur
Kulturentwicklung im deutsch-dänischen Grenzgebiet Region Sønderjylland-Schleswig
beigetragen, insbesondere seit 2013, als das dänische Kulturministerium die erste
Vereinbarung mit deutschen und dänischen Kommunen unterschrieben hat. In
unserer Region sind die Kommunen überwiegend selbst für die Entwicklungen im
Kulturbereich verantwortlich. Mit den Kulturvereinbarungen hat der dänische Staat
diese Entwicklung entscheidend unterstützt. Es ist daher wichtig, diese Unterstützung
auch zukünftig aufrechtzuerhalten.
In unserer Region haben die Kulturvereinbarungen dazu geführt, dass sich die
Kulturakteure über Genres, Ressourcen, aber auch kommunale und nationale
Grenzen hinweg vernetzen konnten. Die Ergebnisse sind gut - sowohl gemessen an
der kulturellen Produktion für die Bürger*innen als auch in Bezug auf die Vernetzung
und den Kompetenzaufbau zwischen den Akteuren.
Wir nehmen erfreut zur Kenntnis, dass es die klare Absicht der dänischen Regierung
ist, auch in der laufenden Legislaturperiode Fördermittel für die Kultur in den
Kommunen bereitzustellen. Wir nehmen auch zur Kenntnis, dass die Fördermittel
jährlich im „kulturelt aktstykke“ (Kulturdokument) verhandelt werden sollen. Wir
hoffen, dass die Umsetzung der erwarteten Gesetzesänderung Bestimmungen
enthalten wird, die eine langfristige Unterstützung für interkommunale und
grenzüberschreitende kulturelle Zusammenarbeit sicherstellen. Zudem hoffen wir,
dass eine Lösung gefunden wird, dass bereits im ersten Halbjahr 2025 Mittel zur
Verfügung gestellt werden können.
Wir möchten einmal betonen, dass gerade die nachhaltige, vierjährige Perspektive
der bestehenden Kulturvereinbarungen eine strategische Kulturentwicklung über
kommunale Grenzen und die Landesgrenze hinweg ermöglicht hat, die u. E.
einzigartig und erhaltenswert ist.
Abschließend möchten wir darum bitten, eine Regelung zu schaffen, die eine
fortdauernde Zusammenarbeit zwischen dem dänischen Staat, dem Land Schleswig-
Holstein und den lokalen Kommunen sichert, um das besondere gemeinsame
Kulturerbe in der Grenzregion zu bewahren, die Förderung der
Nachbarschaftssprachen zu unterstützen und die kulturellen Initiativen
weiterzuentwickeln.
Claudia Koch
Kulturstiftung Schleswig-Flensburg
Schleswig, 19.9.2024
Høringssvar fra Kulturstiftung Schleswig-Flensburg vedrørende ændringen af
lov om Kulturministeriets kulturaftaler mv.
Kulturstiftung Schleswig-Flensburg takker for muligheden for at afgive et høringssvar
til den foreslåede lovændring, der vedrører det danske kulturministeriums
kulturaftaler med kommunerne.
I Kulturstiftung Schleswig-Flensburg deler vi opfattelsen af, at bureaukrati og
administration bør holdes på et minimum. I den forbindelse er det også vores
vurdering, at de hidtidige rammer for indgåelse af kulturaftaler har krævet mange
administrative ressourcer. Ikke desto mindre vil vi gerne udtrykke vores bekymring
for, at ophævelsen af samarbejdet omkring kulturaftalerne fra det danske
kulturministeriums side på længere sigt vil svække den betydning og status, som disse
aftaler har i dag. Det er især gennem den lovmæssige forankring og samarbejdet med
ministeriet, at vores kulturaftale har opnået sin position.
Fra et tysk perspektiv har deltagelsen af det danske kulturministerium og Ministerium
für Bildung, Wissenschaft und Kultur des Landes Schleswig-Holstein ikke blot udgjort
en værdifuld økonomisk støtte til det kulturelle arbejde i kommunerne, men har også
givet kulturaftalesamarbejdet en særlig anseelse. Dette har gjort
godkendelsesprocessen på lokalt niveau lettere og øget værdsættelsen af de
kulturelle aktiviteter, der er muliggjort med kulturaftalemidler.
Historisk og aktuelt har kulturaftalerne i høj grad bidraget til kulturudviklingen i den
dansk-tyske grænseregion, Sønderjylland-Slesvig, især siden 2013, da det danske
kulturministerium underskrev den første aftale med danske og tyske kommuner. I
vores region bærer kommunerne i høj grad ansvaret for den kulturelle udvikling.
Støtten fra den danske stat gennem kulturaftalerne har været af stor betydning for at
fremme denne udvikling på en bæredygtig måde. Det er derfor essentielt at
opretholde denne støtte fremadrettet.
I vores region har kulturaftalerne ført til, at kulturaktører har kunnet skabe netværk
på tværs af genrer samt kommunale og nationale grænser. Resultaterne er gode –
både målt på det kulturelle output til borgerne og i forhold til netværksdannelse og
kompetenceopbygning mellem aktørerne.
Vi noterer os med glæde, at den danske regering i den indeværende regeringsperiode
klart har til hensigt at stille midler til rådighed for kulturen i kommunerne gennem
kulturregioner. Vi noterer os også, at midlerne årligt skal forhandles i det "kulturelle
aktstykke". Vi håber, at implementeringen af den forventede lovændring vil
indeholde bestemmelser, der sikrer en langsigtet støtte til interkommunalt og
grænseoverskridende kulturelt samarbejde. Derudover håber vi, at der findes en
løsning, så der allerede i første halvdel af 2025 kan stilles midler til rådighed for
kulturregionerne.
Vi vil gerne understrege, at den bæredygtige, fireårige aftaleperiode i de eksisterende
kulturaftaler har gjort det muligt at tænke strategisk kulturudvikling på tværs af
kommunale grænser og landegrænsen, hvilket efter vores opfattelse er unikt og
bevaringsværdigt.
Afslutningsvis vil vi opfordre til, at der skabes en ny ordning, som sikrer et fortsat
samarbejde mellem den danske stat, delstaten Slesvig-Holsten og de lokale
kommuner, for at bevare den særlige fælles kulturarv i grænseregionen, støtte op om
nabosprogene dansk og tysk samt videreudvikle de fælles kulturelle initiativer.
Claudia Koch
Kulturstiftung Schleswig-Flensburg
Schleswig, 19.9.2024
Høringssvar til Kulturministeriet vedr. udkast til forslag
til lov om ændring af lov om Kulturministeriets kultur-
aftaler med kommuner m.v. og om regionernes opga-
ver på kulturområdet, museumsloven, lov om musik,
lov om biblioteksvirksomhed og lov om scenekunst
Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning takker for høring
af udkast til forslag til lov om ændring af lov om Kulturministeriets kul-
turaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kultur-
området, museumsloven, lov om musik, lov om biblioteksvirksomhed
og lov om scenekunst.
De foreslåede ændringer har givet anledning til følgende bemærknin-
ger vedr. ændring af museumsloven og lov om biblioteksvirksomhed.
Ad 1. Ændring af museumsloven § 26 vedr. Slots- og Kulturstyrelsens
godkendelse af budgetter for større forundersøgelser om forekomst
af fortidsminder under jordoverfladen
De foreslåede ændringer til museumsloven §26 giver anledning til en
række bekymringer. Ved fjernelsen af en forudgående godkendelse af
budgetter for større forundersøgelser, er det Kultur- og Fritidsforvalt-
ningens (KFFs) vurdering, at man risikerer at mangle en uvildig instans i
den direkte dialog mellem museet og bygherren, der sikrer de admini-
strative og lovmæssige rammer for en forundersøgelse.
Det er væsentligt at bemærke, at forundersøgelser ikke er et lovkrav.
Med ændringerne giver det anledning til bekymring, at fraværet af en
styrelsesmæssig forankring medfører en større risiko for, at en bygherre
igangsætter et anlægsarbejde uden forundersøgelse. Dette kan føre til,
at væsentlige fortidsminder og dertilhørende viden går tabt. I den hen-
seende er det også en bekymring, at det på et område baseret på frivil-
lighed bliver lagt ud til at være et privatretligt anliggende mellem byg-
herre og museum, hvis formålet er at værne om beskyttelsen af fortids-
minder.
Yderligere vurderer KFF, at lovændringerne vil føre til forsinkelser i for-
undersøgelser, idet der forventes længere sagsbehandlingstid ifm. tvi-
ster, når disse skal indbringes for Kulturministeriet til behandling (jf. stk.
6). KFF vurderer, at det vil kunne medføre en risiko for, at bygherre
13. september 2024
Edoc sagsnummer
2024-0320565
F2 sagsnummer
2024 - 18208
Sagsbehandler
Line Sofie Gluud
Center for Kultur- og
Fritidsaktiviteter
Stormgade 20
1555 København V
E-mail
lf9y@kk.dk
EAN-nummer
5798009780515
Center for Kultur- og Fritidsaktiviteter
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Notat
Center for Kultur- og Fritidsaktiviteter 2/3
vælger at igangsætte sit anlægsarbejde uden den ellers planlagte for-
undersøgelse.
Lovforslaget indebærer, at Kulturministeriet først skal vurdere ram-
merne for forundersøgelsen i forbindelse med slutfaktureringen. KFFs
vurdering er, at dette kan lede til en yderligere økonomisk risiko for mu-
seet ved at påtage sig opgaven med at udføre forundersøgelser.
I de foreslåede ændringer indgår et forslag om fastsættelse af et mini-
mumsbeløb for budgetter, der kan indbringes for Kulturministeriet, jf.
stk. 7 og 8. Det er uklart, om dette forslag kan forventes at blive gen-
nemført, eller hvordan fremgangsmåden for fastsættelsen af et mini-
mumsbeløb vil være. Det er væsentligt at få en tydelig afklaring af
denne del af lovforslaget, da eventuelle minimumsbeløb for budgetter
vil være museets indgang til at få Kulturministeriets afgørelse ved even-
tuelle tvister om budgetter. Dette vedrører også processen for specielle
forundersøgelser, som atypiske topografier eller arealer, der skal igen-
nem en forundersøgelse ad flere omgange. Af lovforslaget fremgår det
ikke, om der vil være særlige rammer for godkendelse eller indbringelse
af disse.
Ad 2. Nedlægning af det Kgl. Biblioteks service med fremmedspro-
gede materialepakker til folkebiblioteker målrettet flygtninge og ind-
vandrere, fastsat i lov om biblioteksvirksomhed § 14, stk. 1, nr. 3
Den foreslåede ændring af Lov om Biblioteksvirksomhed giver anled-
ning til følgende bemærkninger fra Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Den fulde § 14, stk. 1, nr. 3 beskriver en målgruppeorienteret service til
landets folkebiblioteker jf. at fremskaffe materiale med særligt henblik
på flygtninges og indvandreres behov til folkebibliotekerne og andre
relevante institutioner.
Med lovændringen bortfalder ikke kun depotbiblioteksfunktionen på
området, men hele den særlige nationale forpligtigelse over for mål-
gruppen. Opgaven overgår dermed til landets folkebiblioteker, der ikke
har en særskilt forpligtigelse, men skal betjene alle. Da forpligtelsen har
påhvilet Det Kgl. Bibliotek, har de enkelte folkebiblioteker ikke systema-
tisk opbygget lokale samlinger til målgruppen.
Kultur- og Fritidsforvaltningen anbefaler, at der i forbindelse med lov-
ændringen opretholdes en forpligtigelse hos Det Kgl. Bibliotek for så
vidt angår materiale til minoritetssproglige (flygtninge og indvan-
drere).
Anbefalingen omfatter ikke varetagelsen af materialepakker med fysiske
bøger, men sikrer en fastholdelse af den specialiserede opgave på det
Kgl. Bibliotek, der bør omfatte:
• Opretholdelse af en samling af bøger på minoritetssprog, der
kan søges frem i det nationale bibliotekssystem
Center for Kultur- og Fritidsaktiviteter 3/3
• Inspiration og formidling til folkebibliotekerne om relevante fy-
siske og digitale materialer inden for de mest udbredte minori-
tetssprog
• Tilvejebringelse af materialerne (der ved lovændringen er om-
fattet af § 14, stk. 1, nr. 2) samt
• Formidling/information til målgrupperne på de mest udbredte
minoritetssprog.
En fastholdelse af forpligtelsen og en del af ressourcerne hos det Kon-
gelige bibliotek vil understøtte, at målgruppen fortsat kan få kvalificeret
service og/eller vejledning uanset hvor i landet, den enkelte opsøger et
bibliotek.
Hvis den foreslåede omlægning jf. bemærkningerne ikke skal pålægge
kommunerne merudgifter, må det forventes, at bevillingen til materia-
leindkøb og en del af bemandingen hos Det Kongelige bibliotek bør op-
retholdes til at håndtere de ca. 50.000 årlige udlån, der så vil skulle for-
midles via gennem bibliotek.dk.
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T
Kulturministeriet
Nybrogade 2
DK 1203 København K
Høringssvar vedrørende ”Udkast til lovforslag om ændring af lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om
regionernes opgave på kulturområdet, museumsloven, lov om musik,
lov om biblioteksvirksomhed og lov om scenekunst”
Hermed fremsendes Københavns Universitet – Saxo-Instituttets
bemærkninger til udkast til lovforslaget.
Saxo-instituttets bemærkninger vedr. følgende større ændringer, som
lovforslaget lægger op til:
1. En bestemmelse om godkendelse af budgetter for større
forundersøgelser om forekomst af fortidsminder under
jordoverfladen.
2. En ændring af Det Kgl. Biblioteks service med fremmedsprogede
materialepakker til folkebiblioteker målrettet flygtninge og
indvandrere.
3. Konkrete forslag til opgavebortfald på Kulturministeriets område.
Ad 1. På det forhistorisk arkæologiske område foreslås der en ændring af
museumsloven, så SLKS ikke automatisk skal godkende budgetter for større
forundersøgelser om forekomst af fortidsminder under jordoverfladen.
Universitetsansatte arkæologer (og grupper af studerende) har ikke hidtil
været involveret i samarbejde med kulturhistoriske museer om
forundersøgelser, men udelukkende de efterfølgende egentlige arkæologiske
undersøgelser. Saxo-instituttet vurderer, at den forslåede nye praksis vil
kunne medføre en smidigere sagsgang i forbindelse med budgettering af
forundersøgelser. Vi vurderer dog også, at der kan være uforudsete risici
forbundet med, at SLKSs hidtidige rolle dels som kvalitetsgarant og dels
som neutral men magtfuld instans mellem museer og den bygherre, der skal
betale forundersøgelsen, bortfalder.
Det skønnes i den forbindelse vigtigt, at kulturministeriet stadig kan yde
tilskud, samt kan træffe afgørelser om budgettet i tilfælde af uenighed. Den
foreslåede ændring i praksis mht. godkendelse af budgetter for større
forundersøgelser giver imidlertid også anledning til bekymring for, at dette
ift. mindre museer i højere grad bliver på bygherrens betingelser.
Ad. 2 På kultur-integrations-området foreslås en nedlæggelse af Det Kgl.
Biblioteks service med fremmedsprogede materialepakker til
folkebiblioteker målrettet flygtninge og indvandrere.
03. OKTOBER 2024
SIDE 2 AF 2
Det kan umiddelbart bekymre, at den foreslåede ændring også kan medføre,
at Det Kgl. Biblioteks nationale rolle som garant for kvalitet og for et
ensartet tilbud i hele landet og på tværs af kommunernes forskellige
økonomiske og bemandingsmæssige prioriteringer af dette område også
risikerer at falde bort.
Ad. 3 Forslagene til politisk prioriterede opgavebortfald på
Kulturministeriets område
Selvom de nævnte opgavebortfald isoleret set ikke udgør et entydigt
problem, så giver det større billede af opgavebortfald, som de til høring
fremsendte ændringsforslag er en del af, dog baggrund for en mere
grundlæggende bekymring på tværs af det humanistiske fakultets institutter
og afdelinger. Det fremstår således, at en lang række opgaver og stillinger,
der hidtil har været dækket af specialiserede humanister, nu bortfalder. Det
vil på sigt bidrage til et afgørende fald i andelen af fagligt uddannede
specialister i ministerierne. En ny rapport fra Videnskabernes Selskab
(Universitetsavisen 25. september) påpeger imidlertid, at det faglige
grundlag for politiske og forvaltningsmæssige beslutninger i ministerierne
allerede er faldet dramatisk, og at beslutninger derfor ofte tages på et alt
for spinkelt grundlag.
Det vækker yderligere bekymring, når den forskningsbaserede rådgivning
bliver beskåret samtidigt med, at Kulturministeriet nedtoner forskningen på
museerne i udkastet til den nye Museumslov og i form af bortfald af
Kulturministeriets Forskningsudvalg og -pulje. Når der samtidigt og på
flere felter er bortfald af og/eller nedtoning af forskningsbaseret viden på de
kulturhistoriske områder, tegner det et bekymrende billede af fremtidens
forskning i kultur- og kulturarvsområdet uden for universiteterne, og en
svækkelse af kernehumanistiske felter i Danmark.
Side 1 af 1
Afsender: Lemvig Kommune,
Rådhusgade 2, 7620 Lemvig
Til
Kulturministeriet
Dato 11-09-2024
M01 Velfærdssekretariatet
Rådhusgade 2
7620 Lemvig
Telefon: 9663 1200
www.lemvig.dk
Sagsnummer: 20.20.00A00-1-19
Ref: LEKU
Dir.tlf.: 9663 1266
Høringssvar vedr. ændring af lov om Kulturministeriets kul-
turaftaler
Tak for muligheden for at afgive høringssvar til den foreslående ændring vedr. Kulturministeriets
aftaler med kommunerne. Lemvig Kommune fremsender hermed høringssvar.
Det er også Lemvig Kommunes vurdering, at kulturaftalerne er administrativt ressourcekrævende
og derfor hilser vi forslaget om afbureaukratisering velkommen.
Det er glædeligt, at regeringen fortsat har en intention om at kulturmidlerne skal udmøntes til kul-
tur i kommunerne. Kulturmidlerne har muliggjort kulturinitiativer på tværs af både kommune-
grænser, kulturgenrer og aldersgrupper.
Det bemærkes i den sammenhæng, at sikkerhed omkring flerårige bevillinger muliggør et mere
langsigtet og strategisk udviklingsfokus end etårige bevillinger. Det er derfor ønsket, at udmøntnin-
gen af lovforslaget vil sikre en ordning på samme niveau som nuværende kulturaftaler, så kultur-
udvikling udenfor de store byer fortsat understøttes.
Med venlig hilsen
Familie- og Kulturudvalget
Lemvig Kommune
Find os
Børn Unge og Kultur
Museum Horsens
Sundvej 1A
8700 Horsens
Kontakt os
Telefon: 76 29 23 50
Hjemmeside: museumhorsens.dk
Følg os på
Facebook
Instagram
Afs. Museum Horsens, Fussingsvej 8, 8700 Horsens Sagsnr.: 19.03.00-A00-9-24
Dato: 1. oktober 2024
Kulturministeriet, kum@kum.dk (cc)
Desiré Palsbøll, ddp@kum.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Kulturministeriets
kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på
kulturområdet, museumsloven, lov om musik, lov om biblioteksvirksomhed, og
lov om scenekunst
Museum Horsens har d. 5. september modtaget udkast til forslag til lov om ændring af
lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver
på kulturområdet, museumsloven, lov om musik, lov om biblioteksvirksomhed, og lov om
scenekunst (Opgavebortfald på Kulturministeriets område) i høring.
Museum Horsens fremsender hermed bemærkninger til den del af lovforslaget, der
vedrører ændring af museumslovens § 26, så Slots- og Kulturstyrelsen fremadrettet ikke
automatisk skal godkende budgetter for større forundersøgelser om forekomst af
fortidsminder under jordoverfladen.
Museum Horsens bemærkninger til forslag til ændring af museumsloven
§26, stk. 2
Kulturministeriet foreslår med ændringen, at der skal være større fleksibilitet for museum
og den anlægsansvarlige, idet budgettet for en større forundersøgelse efter ministeriets
opfattelse i højere grad kan udarbejdet i en forståelse mellem museum og den
anlægsansvarlige.
Det anføres, at ingen afgørelser om større forundersøgelser er blevet påklaget til
Kulturministeren siden 2020.
Det foreslås, at de større forundersøgelser fremover ikke skal forelægges Slots- og
Kulturstyrelsen til afgørelse. I stedet skal budgettet for forundersøgelserne kunne
håndteres mellem museum og den anlægsansvarlige og arbejdet igangsættes
umiddelbart herefter. Grundlaget vil i den forbindelse være et privatligt anliggende
mellem den anlægsansvarlige of museet.
Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, at
museerne skal indberette budget og regnskab for alle større forundersøgelser.
Museum Horsens bemærker til ændringen, at arkæologiske forundersøgelser og dermed
beskyttelsen af fortidsminderne bygger på princippet om frivillighed. Det er museets
opfattelse, at det er en styrke i den nuværende forvaltning af museumslovens kap. 8, at
Slots- og Kulturstyrelsen træffer afgørelse i sager om større arkæologiske
Side 2
forundersøgelser jf. gældende lovgivning. Museet opfatter ændringen som en svækkelse i
forvaltningen af museumslovens kap. 8. Museet forudser, at det bliver vanskeligere at
indgå aftale om arkæologiske forundersøgelser, hvis det bliver et privatretligt anliggende
mellem den anlægsansvarlige og museet og ikke et anliggende mellem den
anlægsansvarlige og staten.
Forslaget rejser følgende spørgsmål til, hvordan sagsbehandlingen af de større
forundersøgelser påtænkes forvaltet:
• Kan budgetter (og regnskaber) godkendt af bygherre underkendes af Slots- og
Kulturstyrelsen?
• Hvordan foretages der tilskudsvurdering på større forundersøgelser?
• Hvordan er det enkelte museum stillet i tilfælde af den anlægsansvarliges konkurs
eller manglende betaling?
• Hvordan bliver proceduren for større forundersøgelser, der bryder den almindelige
ramme for forundersøgelser fx forundersøgelser i middelalderlige bykerner,
forundersøgelse af store tracéer, forundersøgelser i etaper eller kombinerede
forundersøgelser.
§ 26, stk. 6, 7 og 8
Det foreslås, at vedkommende kulturhistoriske museum kan præsentere et budget for en
større forundersøgelse for den anlægsansvarlige. Hvis den anlægsansvarlige ikke kan
acceptere budgettet, eller der opstår uenighed herom, kan sagen indbringes for
Kulturministeriet.
Det foreslås, at Kulturministeren bemyndiges til at fastsætte et minimumsbeløb,
hvorefter alene budgetter for større forundersøgelse, der overstiger dette
minimumsbeløb, skal kunne indbringes for Kulturministeriet.
Det foreslås, at kulturministeren får bemyndigelse til at delegere beføjelsen til at træffe
afgørelser til en underordnet myndighed og at fastsætte regler om, at klager over den
underordnede myndigheds afgørelser ikke kan indbringes for Kulturministeriet, herunder
også i forhold til afgørelser om tilskud.
Museet er bekymret for, at der kun træffes egentlige afgørelser i sager, hvor budgettet
ikke kan accepteres.
Museet er bekymret for, at den anlægsansvarliges retssikkerhed svækkes, hvis
klagemuligheden fjernes jf. § 26, stk. 7 og 8. Det anføres, at Slots- og Kulturstyrelsens
afgørelser om budgetter for større forundersøgelser ikke er blevet påklaget siden 2020,
men museet mener ikke, at det er et argument for at fjerne klagemuligheden
fremadrettet.
Det er uklart, hvorvidt Kulturministeriet jf. § 26, stk. 8 ønsker at administrere efter
minimumsbeløb eller ikke jf. Kulturministeriets overvejelser om den foreslåede ordning.
Side 3
Sammenfatning
Museet er bekymret for,
• at det bliver vanskeligere at indgå aftale om arkæologiske forundersøgelser, hvis
det bliver et privatretligt anliggende mellem den anlægsansvarlige og museet og
ikke et anliggende mellem den anlægsansvarlige og staten.
• at der kun træffes egentlige afgørelser i sager, hvor budgettet ikke kan
accepteres.
• at den anlægsansvarliges retssikkerhed svækkes, hvis klagemuligheden fjernes jf.
§ 26, stk. 7 og 8.
Forslaget rejser følgende spørgsmål til afklaring:
• Kan budgetter (og regnskaber) godkendt af bygherre underkendes af Slots- og
Kulturstyrelsen?
• Hvordan foretages der tilskudsvurdering på større forundersøgelser?
• Hvordan er det enkelte museum stillet i tilfælde af den anlægsansvarliges konkurs
eller manglende betaling?
• Hvordan bliver proceduren for større forundersøgelser, der bryder den almindelige
ramme for forundersøgelser fx forundersøgelser i middelalderlige bykerner,
forundersøgelse af store tracéer, forundersøgelser i etaper eller kombinerede
forundersøgelser.
• Det er uklart, hvorvidt Kulturministeriet jf. § 26, stk. 8 ønsker at administrere
efter minimumsbeløb eller ikke jf. Kulturministeriets overvejelser om den
foreslåede ordning.
Med venlig hilsen
Lone Seeberg
Afdelingsleder, Arkæolog
Merete Bøge Pedersen
Museumschef
1
Høring om bortfald af godkendelse af budgetter til større
arkæologiske forundersøgelser.
Indledningsvis er det i en travl hverdag glædeligt, at Kulturministeriet med ovennævnte forslag
tager initiativ til at reducere i sagsgangen og bureaukratiet i forbindelse med forvaltningen af
paragrafferne i museumslovens kapitel 8. – Om end det sker på baggrund af en
personalereduktion i Slots- og Kulturstyrelsens Center for Kulturarv.
At afbureaukratiseringen i forhold til museumslovens kapitel 8 retter sig imod en forenkling af
processen omkring iværksættelse af større forundersøgelser (jf. § 26), hvor budgetterne ved
lovforslagets vedtagelse ikke længere skal godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen, er velvalgt, idet
budgetteringen af større forundersøgelser allerede i dag er forholdsvis ukompliceret og
standardiseret.
Som et eksempel på gældende praksis i forhold til ovennævnte kan nævnes, at der på Slots- og
Kulturstyrelsens hjemmeside findes vejledende standardpriser pr. m2, som museerne med
arkæologisk ansvar i dag benytter i forbindelse med budgetlægning af større forundersøgelser.
Standardpriserne indikerer, at gældende godkendelsesproces for større forundersøgelser i nogen
grad sker på baggrund af standarder.
Med henvisning til det fremsendte høringsmateriale er Museum Lolland-Falster dog bekymret for, at
forslaget om, at større forundersøgelser fremover ikke skal forelægges Slots- og Kulturstyrelsen til
afgørelse samt den reducerede klageret, kan medføre, at flere anlægsansvarlige – end tilfældet er
i dag - fravælger at få foretaget en forundersøgelse.
Sker det, vil det givet betyde, at museerne skal afsætte flere ressourcer til overvågning af
igangsatte anlægsarbejder og formodentlig også øge antallet af standsninger. Sidstnævnte vil
resultere i øgede udgifter for den anlægsansvarlige og påføre museerne såvel som for Slots- og
Kulturstyrelsen flere administrative udgifter.
Desuden læser Museum Lolland-Falster høringsmaterialet således, at museerne med arkæologisk
ansvar fortsat skal indberette budgetter m.v. for større forundersøgelser til Slots- og Kulturstyrelsen til
brug for bl.a. vurdering af et eventuelt tilskud. Derved nedbringes museernes administrative byrde
ikke.
I forhold til forslaget om, at aftalegrundlaget for større forundersøgelser fremadrettet skal være et i
udgangspunktet privatretligt anliggende mellem den anlægsansvarlige og museet, finder Museum
Lolland-Falster det ikke rimeligt, hvis aftalegrundlaget også betyder, at det enkelte museum uden
nogen form for kompensation skal afholde udgifter i forbindelse med eventuelle retslige tvister med
anlægsansvarlige – herunder også konkurssager.
Med venlig hilsen
Ulla Schaltz
Museum Lolland-Falster, Direktør
Kasper Høhling Søsted
Museum Lolland-Falster, Kulturarvschef
Nykøbing Falster,
den 2. oktober 2024
1 / 2
MUSEUM MIDTJYLLAND
Vestergade 20
7400 Herning
museummidtjylland.dk
02.10.2024
HØRINGSSVAR
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner
m.v. og om regionernes opgaver på
kulturområdet, museumsloven, lov om musik,
lov om biblioteksvirksomhed og lov om
scenekunst.
Museum Midtjylland har modtaget høringen vedr. lovændringsforslag:
”Ændring af museumsloven § 26 vedr. Slots- og Kulturstyrelsens godkendelse af
budgetter for større forundersøgelser om forekomst af fortidsminder under
jordoverfladen”
Museum Midtjylland har det arkæologiske ansvar for Ikast-Brande og Herning
kommuner. Vi har i den forbindelse et mangeårigt og meget velfungerende
samarbejde med såvel bygherrer som Slots- og Kulturstyrelsen omkring udførelsen
af opgaven.
Vi hilser det velkommen, at der sker en revision af loven, og at der er fokus på at
skabe lettere arbejdsgange gennem forenklinger. Ikke desto mindre giver de
foreslåede ændringer anledning til bekymring. Fjernelsen af den forudgående
godkendelse af budgetter før større forundersøgelser betyder også, at der
fremadrettet vil mangle en uvildig instans mellem museet og bygherre.
Museets relation til bygherren bygger på en udstrakt grad af gensidig tillid, men
også på en bevidsthed om, at bygherren gennem Slots- og Kulturstyrelsens
godkendelse af budgettet har en garanti for, at budgettet lever op til standarden.
Selvom budgetterne for forundersøgelserne i stor udstrækning er styret af faste
parametre, er der alligevel mulighed for at lave ændringer af satserne i de enkelte
KULTURMINISTERIET
Nybrogade 2
1203 København K
2 / 2
MUSEUM MIDTJYLLAND
Vestergade 20
7400 Herning
museummidtjylland.dk
budgetter.
Museum Midtjylland finder derfor, at det er grundlæggende forkert, at den
myndighed (museet), som lægger og godkender budgettet, også er udførende på
opgaven. Museets troværdighed som retfærdig budgetlægger styrkes gennem en
formel godkendelse i Slots- og Kulturstyrelsen, ligesom bygherre stilles i en mindre
risiko for en museal fejlvurdering af prisen på forundersøgelsen.
Vi forudser, at lovændringen i fremtiden kan ødelægge det gode samarbejde
mellem bygherre og museum, og at det kan føre til stigning i antallet af tvister, som
vil blive indbragt for Slots- og Kulturstyrelsen. Det kan i sidste ende føre til
forsinkelser i forundersøgelser p.g.a. længere sagsbehandlingstid i forbindelse med
tvister, som indbringes for Kulturministeriet til behandling, jf. stk. 6.
Museum Midtjylland foreslår, at der fortsat altid udarbejdes en godkendelse fra
Slots- og Kulturstyrelsen af alle forundersøgelses budgetter. Det giver den største
sikkerhed for såvel bygherre som for forvaltningen af Museumsloven.
Med venlig hilsen
CONSTANZE RASSMANN KRISTINE HOLM-JENSEN
Forskningschef Museumsdirektør
+45 22 59 81 07 +45 51 15 01 88
cr@museummidtjylland.dk khj@museummidtjylland.dk
Museum Nordsjælland telefon 7217 0240
Frederiksgade 9 post@museumns.dk
3400 Hillerød museumns.dk
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
3. oktober 2024
Side 1 af 1
Vedr. Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med
kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om musik, lov om
biblioteksvirksomhed, og lov om scenekunst (Opgavebortfald på Kulturministeriets område).
Museum Nordsjælland takker for høringen. VI har kun bemærkninger til den del, der vedrører
Museumsloven, nærmere bestemt følgende ændring: ”Ændre museumslovens § 26, så Slots‐ og
Kulturstyrelsen fremadrettet ikke automatisk skal godkende budgetter for større forundersøgelser om
forekomst af fortidsminder under jordoverfladen.”
Museet er bekymret for, at man ved at fjerne godkendelsesproceduren gør det sværere for især private
bygherrer at gennemskue, at alle arkæologiske arbejder er reguleret af Slots‐ og Kulturstyrelsen. Det har
indtil nu været meget oplagt, at når de får en godkendelse af budgettet fra Styrelsen, så er det
behandlet af en myndighed, som ser på alle sager på landsplan. Naturligvis vil der også fremadrettet
blive lagt budgetter for arkæologiske forundersøgelser inden for bestemte rammer, som er fastlagt af
Slots‐ og Kulturstyrelsen, men der mangler godkendelsen fra den overordnede myndighed. Dette kunne
måske imødekommes med en standardskrivelse fra Slots‐ og Kulturstyrelsen, som rummer en forklaring
på praksis omkring budgetter for arkæologiske forundersøgelser. Men generelt ville det være bedre, om
man fastholdt godkendelsen.
Museet er desuden bekymret for det økonomiske aspekt omkring de arkæologiske forundersøgelser.
Med de nuværende godkendelser har Styrelsen været garant for økonomien på forundersøgelserne,
hvis bygherren skulle gå konkurs. I så tilfælde er museet blevet holdt skadesløse, og Styrelsen har
kunnet indkræve eventuelle skyldige poster med hjælp fra Kammeradvokaten. Uden en godkendelse af
budgetterne, er det museet, som indgår en aftale med bygherren, og det er dermed museet, som
hænger på fordringen, hvis bygherren går konkurs eller på anden måde ikke betaler.
I håbet om, at Kulturministeriet vil genoverveje sagen.
Venlig hilsen
Julie Bouchet og Esben Aarsleff
Direktør Afdelingsleder, Arkæologi
Skanderborg 1. oktober 2024
Til rette vedkommende
Høringssvar vedr. ”Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på
kulturområdet, museumsloven, lov om musik, lov om biblioteksvirksomhed, og lov om
scenekunst (Opgavebortfald på Kulturministeriets område)”
Dette høringssvar vil primært have fokus på den del, som omhandler museumsloven og
udførelsen af det arkæologiske arbejde.
Det arkæologiske ansvarsområde
Museum Skanderborg har det arkæologiske ansvar for varetagelse af arkæologi og nyere tid i
Skanderborg kommune og har i den forbindelse et mangeårigt, velfungerende samarbejde
med Slots- og Kulturstyrelsen omkring udførelsen af opgaven.
Vi finder, at det er godt, at der sker en revision af loven, og at der er fokus på at skabe lettere
arbejdsgange gennem forenkling af loven.
Vi er dog særligt bekymrede i forhold til den ændring, som vedrører, ”at de større
forundersøgelser fremover ikke skal forelægges Slots- og Kulturstyrelsen til afgørelse. I
stedet skal budgettet for forundersøgelserne kunne håndteres mellem museum og den
anlægsansvarlige og arbejdet igangsættes umiddelbart herefter. Grundlaget vil i den
forbindelse være et i udgangspunktet privatretligt anliggende mellem den anlægsansvarlige
og museet. Iværksættelsen af forundersøgelsen kan dermed ske uden statens mellemkomst.”
(s. 12)
Dette medfører, at der bliver tale om et privatretsligt forhold mellem bygherre og museum. Vi
finder, at dette i væsentlig grad vil svække museets gennemslagskraft i forhold til uvillige
bygherrer. Museerne kommer til at stå helt alene, hvilket igen vil medføre øgede udgifter til
advokatbistand og eventuelle retssager. Og det kan i sidste ende stille de arkæologiske
værdier ringere.
Vi finder det ligeledes bekymrende, at: ”Det foreslås, at vedkommende kulturhistoriske
museum kan præsentere et budget for en større forundersøgelse for den anlægsansvarlige.
Hvis den anlægsansvarlige ikke kan acceptere budgettet, eller der opstår uenighed herom,
kan sagen indbringes for Kulturministeriet. Kulturministeriet vil i den forbindelse kunne
træffe afgørelse om budgettets størrelse, herunder foretage justering heraf. Slots- og
Kulturstyrelsens afgørelse vil være bindende for den anlægsansvarlige og museet, i det
omfang den anlægsansvarlige fortsat ønsker museets udtalelse efter museumslovens § 25.”
(s. 12)
Forundersøgelser har til formål at afdække arkæologiske forekomster, så de kan sikres ved
udgravning og bevaring. Derudover er forundersøgelser et vigtigt redskab til at vejlede den
anlægsansvarlige i forhold til den videre planlægning, så forsinkelser og fordyrelser af
anlægsprojekter minimeres. Som vi læser det, betyder ”udtalelse” her forundersøgelse. Vi
finder det bekymrende, at Kulturministeriets afgørelse ikke er bindende for den
anlægsansvarlige/bygherre, som stadig vil kunne afslå en forundersøgelse/udtalelse –
måske efter en lang og omkostningstung sagsbehandling.
I forhold til øvrige opgavebortfald finder vi det yderst bekymrende, at Kulturministeriets
tilsyn med kommuners dispensationer til fortidsmindebeskyttelseslinje mv. bortfalder jf.
Slots og Kultursstyrelsens hjemmeside. Bekymringen går på, om lokale interesser kan få
fordel frem for bevaring af kulturarven.
Vi håber, vores høringssvar vil være medvirkende til at kvalificere de foreslåede
ændringsforslag.
Med venlig hilsen
Ejvind Hertz Lene Høst-Madsen
Leder Arkæologi Museumsdirektør
Høringssvar fra Museum Thy
Vedr. lovudkast til Lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om
regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om musik, lov om biblioteksvirksomhed og
lov om scenekunst
Museet ser med bekymring på de fremsatte lovændringer vedr. museumslovens § 26 og har følgende
indsigelser:
Museet har fuld forståelse for, at arbejdsbyrden i forbindelse med godkendelse af
forundersøgelsesbudgetter kan mindskes. Men at museerne skal udføre dele af det lovpålagte
arbejde, for bygherres midler uden at en ekstern myndighed godkender museets budgetudkast, kan
meget let komme til at underminere tiltroen til museernes arbejde. Det er vores erfaring fra de seneste
22 års dialog med små som store bygherrer, at netop Slots- og Kulturstyrelsens godkendelse af
budgetter og en forståelse af, at der er lighed for loven landet over medfører en accept af legitimiteten i
de påførte ekstraudgifter som følge af behovet for arkæologiske undersøgelser.
Museet forudser, at klager over budgetstørrelser fra en mindre andel af den samlede sum af bygherrer
vil komme til at blive en betydelig arbejdsopgave for Slots- og Kulturstyrelsen og at en klageproces
med partshøring m.m. vil kunne forsinke anlægsarbejder unødigt.
Museet mener, at en stor andel af forundersøgelserne, her særligt: Forundersøgelser ved overvågning,
forundersøgelser i vådområder og forundersøgelser i middelalderlige bykerner er så komplekse at
lægge budget for, at budgettet altid bør godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen.
Museet finder det ligeledes betænkeligt at de 27 relativt små arkæologiske enheder skal udføre dele af
arbejdet på vegne af Kulturministeren uden at være sikret juridisk opbakning i tilfælde af tvister, hvis
Slots- og Kulturstyrelsen, som vi læser lovudkastet, ikke har et ansvar for de arkæologiske
forundersøgelsesbudgetter.
Museet foreslår at i stedet for den i lovudkastet fremsatte procedure tager to (af Slots- og
Kulturstyrelsens Arkæologiske Udvalg) fremsatte forslag i brug:
1: Der indgås en rammeaftale mellem det enkelte museum og dets faste samarbejdspartnere om, at
forundersøgelsesbudgetter ikke skal godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen, så længe
forundersøgelsesbudgettet ligger inden for den almindelige normpris pr. kvadratmeter. Slots- og
Kulturstyrelsen godkender rammeaftalen. Mange museer har gode og nære samarbejdspartnere i form
af kommuner og forsyningsselskaber, der er bygherrer på en meget stor andel af de samlede
arkæologiske undersøgelser.
2: Så længe forundersøgelsesbudgettet ligger inden for den almindelige normpris pr. kvadratmeter for
forundersøgelser, nøjes Slots- og Kulturstyrelsen med (for alle bygherrer) at forholde sig til - og
fremsende en godkendelse af - budgettet kontra areal, så der foregår en så godt som automatisk
godkendelse af at normerne for forundersøgelser er overholdt. Ved særlige forundersøgelser, som i
vådområder og og middelalderlige bykerner, er der brug for mere dokumentation fra museet og en
grundigere sagsbehandling fra Slots- og Kulturstyrelsen.
På museets vegne
Jytte Nielsen Niels Algreen Møller
Museumsleder Afdelingsleder for arkæologi
02.10. 2024
1/2
Association of Danish Museums
Vartov, Farvergade 27D
1463 København K, Denmark
T + 45 4914 3966
F + 45 4914 3967
info@dkmuseer.dk
www.dkmuseer.dk
Nils M. Jensen
Direktør/Director
M +45 25489328
nmj@dkmuseer.dk
ddp@kum.dk
cc: kum@kum.dk
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om Kulturministeriets
kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på
kulturområdet, museumsloven, lov om musik, lov om
biblioteksvirksomhed og lov om scenekunst.
Organisationen Danske Museer (ODM) takker for muligheden for at bidrage til høring
vedr. ovennævnte udkast til lovændring.
De foreslåede ændringer giver ODM anledning til flg. bemærkninger vedr. ændring af
museumsloven, som det affattes vedr.: ”Ændring af museumsloven § 26 vedr. Slots- og
Kulturstyrelsens godkendelse af budgetter for større forundersøgelser om forekomst af
fortidsminder under jordoverfladen”.
De foreslåede ændringer giver anledning til bekymring. Fjernelsen af den forudgående
godkendelse af budgetter før større arkæologiske forundersøgelser vil betyde, at der
fremover vil mangle en uvildig instans mellem museet og bygherre – der entydigt og
ensartet kan sikre de administrative og lovmæssige rammer forud for en arkæologisk
forundersøgelse.
Det er væsentligt at bemærke, at arkæologiske forundersøgelser ikke er et lovkrav, men
et område, der er baseret på frivillighed. Det forhold tænkes fremover alene at være et
privatretligt anliggende mellem bygherre og museum. Præmissen for Museumslovens
§26 er, at det handler om at værne om - og i videst muligt omfang beskytte
fortidsminder, jfr. Maltakonventionens regelsæt. Den tiltænkte ændring betyder reelt
en væsentlig risiko for, at en bygherre fremover vælger at igangsætte anlægsarbejde
uden arkæologisk forundersøgelse, hvilket kan medføre, at fortidsminder og væsentlig
viden går tabt.
Det må anses for sandsynligt, at der fremover vil komme flere tvister, når der ikke er en
statslig forvaltningsenhed, der har forhåndsgodkendt budget, forud for større
forundersøgelser. Det må også befrygtes, at den tiltænkte lovændring vil kunne medføre
forsinkelser i forundersøgelser, da der kan forventes længere sagsbehandlingstid,
hvilket hverken er til gavn for bygherre eller udførende arkæologisk enhed, i forbindelse
2/2
med tvister, når disse først efterfølgende kan indbringes for Kulturministeriet til
behandling, jf. stk. 6.
Det bør bemærkes, at lovforslaget indebærer, at Kulturministeriet først skal vurdere
rammerne for forundersøgelsen i forbindelse med slutfakturering, hvilket kan betyde en
betydelig økonomisk risiko for det arkæologisk arbejdende museum. En yderligere
konsekvens af ændringsforslaget er desuden, at Slots- og Kulturstyrelsens hidtidige
sikring af en ensartet forvaltningspraksis, på grundlag af en samlet faglig prioritering på
nationalt niveau, bortfalder, hvilket kan medføre en uensartet forvaltningspraksis.
Det er vigtigt at fastholde, som det fremgår af lovforslaget, har der ikke siden 2020 har
været indgivet klager over afgørelser om større forundersøgelser. Det må ses som en
indikation på, at Slots- Kulturstyrelsen myndighedsarbejde på området har medvirket
til at sikre transparens og ensartet forvaltning, som både museerne og bygherre-
ansvarlige har tillid til.
ODM foreslår derfor, at den tiltænkte ændring i Slots- og Kulturstyrelsens
myndighedskontrol med budgetterne for de arkæologiske forundersøgelser, ikke
gennemføres. Ikke blot som en sikkerhed for at de arkæologiske forundersøgelser
udføres korrekt - og med den rette økonomi, men også som en sikkerhed for både
bygherre og forvaltningen af Museumslovens §26.
Med venlig hilsen
Nils M. Jensen Direktør
Regional Udvikling
Regionshuset Viborg
Kontoret for Uddannelse og Kultur
Skottenborg 26
8800 Viborg
Høringssvar
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om Kulturmini-
steriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opga-
ver på kulturområdet
Et levende kulturliv spiller en afgørende rolle i forhold til at sikre et
Danmark i balance og udvikling samt mulighederne for at leve et godt
liv i hele landet. Det er dokumenteret, at kulturlivet bidrager til bor-
gernes livskvalitet, den mentale trivsel, et sundt liv, bosætning og
udviklingen af attraktive lokalområder.
Samtidig kan kunsten og kulturen være en katalysator for udvikling
af mange andre områder af samfundet og bidrage til innovative løs-
ninger på nogle af de store og grænseoverskridende udfordringer, vi
som samfund står overfor i disse år. Det gælder fx inden for områder
som sundhed, bæredygtighed og klima.
Det er derfor katastrofalt, at Regeringen nu vil lukke for mulighe-
derne for at arbejde regionalt og tværkommunalt med kulturområdet.
Det handler både om dette forslag om at ophæve lovgrundlaget for
indgåelse af kulturaftaler mellem kommuner og stat og om det aktu-
elle udspil til en ny struktur på sundhedsområdet, som også foreslår
at regionerne ikke længere selv må beslutte om de vil prioritere at ar-
bejde med kulturudvikling. Sidstnævnte må også nødvendigvis ses
som en svækkelse af det regionale demokrati.
Regionernes størrelse og placering i det politiske landskab giver helt
unikke muligheder for bl.a. at skabe kritisk masse mellem kommu-
nerne, understøtte netværksskabelse, opbygge og dele viden, arbejde
med kompetenceudvikling og etablere brede samarbejder – både in-
ternt i kulturverdenen og med andre samfundsområder. Herudover er
regionale partnerskaber ofte en nødvendighed for at indgå i større in-
ternationale samarbejder, herunder EU-projekter, som ofte kan bi-
drage med ekstra midler til kulturinstitutionerne.
Lignende argumenter gør sig gældende for kulturaftalerne. I Region
Midtjylland har vi været glade for samarbejdet med de fire midtjyske
kulturaftaler, som primært har fundet sted gennem vores samarbejde
med alle 19 midtjyske kommuner i Europæisk Kulturregion. Det regi-
onale samarbejde var desuden også helt centralt for kulturhoved-
stadsprojektet Aarhus 2017, der skabte positiv udvikling på en lang
række områder til gavn for borgerne i hele Region Midtjylland.
Dato 30.09.2024
Side 1
Side 2
Særligt i Vestdanmark er det afgørende med regionale indsatser på
kulturområdet, da geografien er stor, og der er mange små og mel-
lemstore kulturinstitutioner, som har svært ved selv at prioritere ud-
vikling. Det samme gør sig gældende for de små kommuner, som
også har stor gavn af det regionale samarbejde.
I dag er det forskelligt, hvordan de fem eksisterende regionsråd har
valgt at prioritere arbejdet med kulturudvikling. Region Midtjylland
har påtaget sig opgaven med at understøtte udviklingen af stærke
tværkommunale udviklingssamarbejder på kulturområdet siden regio-
nernes dannelse i 2007. Resultaterne af denne indsats består bl.a. af:
• En stærk og internationalt anerkendt indsats for kultur som
sundhedsfremme
• Førnævnte partnerskab Europæisk Kulturregion der bl.a.
hjælper det midtjyske kulturliv med at arbejde internationalt
og skaffe EU-midler.
• Midtjysk Kulturakademi - den regionale indsats for vidende-
ling og kompetenceopbygning for midtjyske kulturaktører
(midtikulturen.dk, seminarer, kurser mv.)
• En regional udviklingspulje som uddeles til tværgående ud-
viklingsprojekter i det midtjyske kulturliv.
• Årlig medfinansiering af Den Jyske Kunstfond
Ovenstående indsatser er dybt afhængige af en regional organisation
og arbejder på tværs af kommunegrænser. De kan derfor af indly-
sende årsager ikke varetages i kommunerne. Derfor opfordrer jeg
kraftigt til, at man også i fremtiden vil gøre det muligt at arbejde
tværkommunalt i kulturaftalerne, og at man ikke fratager regionen
muligheden for at arbejde med kulturel udvikling, men fortsat lader
det være op til regionsrådet, hvorvidt vi vil prioritere kulturområdet.
Med venlig hilsen
Anders Kühnau
Regionsrådsformand
af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområ-
det, museumsloven, lov om musik, lov om biblioteksvirksomhed, og lov om scenekunst (Opgavebortfald på
Regionsrådet har følgende bemærkninger til lovændringen:
Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst
Til: ddp@kum.dk
Cc. til: kum@kum.dk
Kulturministeriet
Høringssvar
Tak for mulighed for at afgive høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet,
museumsloven, lov om musik, lov om biblioteksvirksomhed, og lov om scenekunst (Opgavebortfald på
Kulturministeriets område).
Vores høringssvar adresserer udelukkende ændringer i museumsloven, hvortil vi har følgende
kommentarer:
Indledningsvis skal det siges, at afburokratisering principielt altid lyder godt. Hvor bortfaldet af
budgetgodkendelse i SLKS til større forundersøgelser naturligvis vil mindske byrden i SLKS, så vil det
ikke nødvendigvis blive en lettelse for de museer, der foretager forundersøgelserne, hvilket kunne
have været ønskeligt. Ligeledes rejser forslaget en række ubesvarede spørgsmål.
§2 stk. 8 (s 2)
• Vi skal stadig indsende alt til SLKS og overholde budgetgrænserne.
• Kan budgetter godkendt af bygherre underkendes af SLKS? Her tænkes både i forbindelse med
indsendelse af budget til orientering inden forundersøgelsen og i forbindelse med indsendelse af
regnskab.
Kulturministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til en større forundersøgelse, jf. museumslovens §
26, stk. 2, 3. pkt., herunder hvis udgifterne til den større forundersøgelse udgør en uforholdsmæssig
stor udgift i forhold til den samlede anlægsudgift, jf. museumsbekendtgørelsens § 23, stk. 2, nr. 1, og
lovforslag nr. L 152 af 31. januar 2001, Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 3732. (s 11)
• Hvordan skal det administreres fremover?
Det foreslås, at de større forundersøgelser fremover ikke skal forelægges Slots- og Kulturstyrelsen til
afgørelse. I stedet skal budgettet for forundersøgelserne kunne håndteres mellem museum og den
anlægsansvarlige og arbejdet igangsættes umiddelbart herefter. Grundlaget vil i den forbindelse
være et i udgangspunktet privatretligt anliggende mellem den anlægsansvarlige og museet.
Iværksættelsen af forundersøgelsen kan dermed ske uden statens mellemkomst. (s 12)
Uden godkendelse fra SLKS er der tale om et privatretsligt anliggende (ifølge Kulturministeriets
bemærkninger).
• Det stiller det enkelte museum i en udsat position, hvis bygherre f.eks. går konkurs eller nægter at
betale? Hvis det er et privatretsligt anliggende skal museet selv stå for besværet/omkostningerne
ved at indkræve pengene samt dække et eventuelt tab? Det vil tvinge museerne til at have fokus
risikominimering, f.eks. ved krav om bankgaranti, hvilket vil være til ulempe for bygherre og
hyppig fakturering, hvilket vil betyde øget administration for museet.
• Vi kan være bange for at vi vil stå i en ringere forhandlingsposition med bygherre, når SLKS ikke
skal godkende FU-budgetter. Der er tale om en beskyttelse af fortidsminderne bundet op på
frivillighed og det er derfor en kæmpe fordel at have staten i ryggen, når der skal laves aftaler
med bygherre.
Det foreslås, at vedkommende kulturhistoriske museum kan præsentere et budget for en større
forundersøgelse for den anlægsansvarlige. Hvis den anlægsansvarlige ikke kan acceptere budgettet,
eller der opstår uenighed herom, kan sagen indbringes for Kulturministeriet. Kulturministeriet vil i
den forbindelse kunne træffe afgørelse om budgettets størrelse, herunder foretage justering heraf.
Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse vil være bindende for den anlægsansvarlige og museet, i det
omfang den anlægsansvarlige fortsat ønsker museets udtalelse efter museumslovens § 25. (s 12)
Det foreslås, at Kulturministeren bemyndiges til at fastsætte et minimumsbeløb, hvorefter alene
budgetter for større forundersøgelse, der overstiger dette minimumsbeløb, skal kunne indbringes for
Kulturministeriet. Dette er begrundet i et hensyn til Kulturministeriets administration. Det foreslås, at
kulturministeren bemyndiges til at fastsætte regler om minimumsbeløbet. Derved vil der kunne tages
højde for prisudviklingen i samfundet og den generelle aktivitet i bygge- og anlægsbranchen mv.
Kulturministeren vil ligeledes have mulighed for ikke at fastsætte et minimumsbeløb, såfremt dette
ikke vurderes nødvendigt ud fra de ovennævnte hensyn. (s 12).
• Det kan være svært at vurdere hvad det vil få af betydning, al den stund, at et minimumsbeløb
fastsat af kulturministeren er et noget rummeligt begreb. Er det 30.000 eller 2 mio. vi taler om?
Det er ret afgørende for om vi bevæger os udenfor bagatelgrænsen eller indenfor.
• Hvordan bliver proceduren for specielle forundersøgelser f.eks. besværlige topografier,
middelalderlige bykerner, specielle arealer f.eks. traceer med mastefundamenter (mange
flytninger) eller arealer der skal forundersøges af flere omgang, forundersøgelser der består både
overvågning og traditionel FU?
Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, at museerne skal
indberette budget og regnskab for alle større forundersøgelser. Det er hensigten, at bemyndigelsen
kan anvendes til at fastsætte regler om, at museet fortsat skal indsende både budget med faglig
argumentation og regnskab med arkæologisk beretning til styrelsen, også med henblik på, at
styrelsen kan opretholde et ajourført vejledningsmateriale med skabeloner og overblik over
standardtakster, nøgletal mv. Kulturministeriet (Slots- og Kulturstyrelsen) vil dermed fortsat være
ajourført med museernes forvaltning og vil eksempelvis kunne indgå i dialog med museerne, hvis
styrelsen bliver opmærksom på forskelle i praksis eller lignende. (s13)
• Som allerede nævnt er det ikke en administrativ lettelse for museet. Alt skal indberettes som
hidtil.
Ole Nielsen, museumsdirektør 27.09.2024
on@museumsilkeborg.dk
Statens Kunstfond, Hammerichsgade 14, 1611 København V., tlf. 33 95 42 00, post@slks.dk
Høringssvar fra Statens Kunstfond:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes
opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om musik, lov om
biblioteksvirksomhed og lov om scenekunst (Opgavebortfald på
Kulturministeriets område)
I Statens Kunstfond arbejder vi målrettet mod at få kunsten ud til alle i Danmark. Kunsten og kulturlivet
har det ofte nemmest i de store byer især i København, hvor der er mange kulturinstitutioner og hvor
mange kunstnere søger hen. Der skal ofte gøres en ekstra indsats for at få kunsten og kulturen ud i
hele landet; både som kunst, der involverer de lokale på alle mulige forskellige niveauer og som kunst,
der kan opleves og nydes.
Regeringen har i mange år været optaget af at få liv i hele Danmark også uden for de store byer.
Det er noget, vi fra Kunstfondens side har været glade for. Når vi taler om, at det er vigtigt med
diversitet, er der mange, der tænker diversitet som at inddrage nye danskere i kulturlivet. Men det er
også at gøre kunst tilgængelig og interessant for mange forskellige grupper i vores samfund, som
måske ikke har lige nem adgang til den. Statens Kunstfond har iværksat initiativer som Kunst på
Banen, Kunst i det offentlige rum og Huskunstnerordningen for at sikre et bredere felt og en tættere
forbindelse med kommunerne. Men Statens Kunstfond kan ikke stå alene. Der skal et stort strategisk
arbejde til for at sikre kunst i hele landet, og vi har med glæde set på de mange tiltag, der sker i regi af
kulturaftalerne.
Arbejdet med kultur og kunst i kulturregionerne har fundet sted i mange år på et højt kvalificeret
grundlag. Der er mange projekter, der har skabt netværk til glæde for alle involverede. I de 12
nuværende kulturaftaler arbejdes med indsatsområder, hvor kunst og kultur for eksempel kobles med
indsatser for børn og unge, sundhed og fællesskaber og demokratisk dannelse. I kulturregionerne er
der personale med kunstfaglighed og gode netværk, som har skabt udvikling på tværs af
kulturregionens kommuner mellem for eksempel kulturinstitutioner og hospitals- og sundhedsområdet.
Det er opgaver, som de enkelte kommuner ikke selv vil kunne løse. Og uden det incitament til at løse
3. oktober 2024
Side 2
dem i kommunale samarbejder, som Kulturministeriets kulturaftaler giver, tror vi ikke, at sådanne
samarbejder vil opstå.
Regeringen har sendt ændringsforslag til lov om kulturaftaler i høring, hvor man foreslår en
nedlæggelse af kulturaftalerne fra 1. januar 2025. Det vil ramme kunsttilbuddet uden for de store byer
rigtig hårdt, fordi de enkelte kommuner ikke vil kunne løfte de indsatser, som de i dag kan som
kulturregioner i samarbejde med andre kommuner og med regionerne i kulturaftalerne med staten.
Det fremgår af lovforslaget, at midler under den kulturelle rammebevilling fremover vil blive udbetalt
direkte af staten til tilskudsmodtagerne og ikke via kulturregionerne. Det fremgår også, at der endnu
ikke er taget stilling til, hvordan midlerne skal uddeles. Men selvom den statslige økonomi, som
midlerne nu indgår i, opretholdes, er vi bekymrede for, at når midlerne ikke længere uddeles til
kulturregionerne inden for de strategiske rammer i 4-årige kulturaftaler, så vil effekten mindskes.
Bekymringen skyldes, at midlerne forventet vil blive uddelt til mindre og mere kortsigtede projekter, der
ikke er koordineret i samlede strategiske udviklingsindsatser.
Etårige bevillinger medfører en væsentlig usikkerhed i de langsigtede og strategiske indsatser, samt i
forholdet til partnerskaber. Det er svært at få et partnerskab op at stå på et enkelt år. Risikoen er altså,
at man mister det stærkeste værktøj, når man skal sikre den kloge udvikling af kunst og kultur; nemlig
de strategiske og flerårige indsatser.
Vi håber, at politikerne vil gå i tænkeboks igen, så man sikrer, at borgerne i de små, økonomisk
trængte landkommuner ikke får endnu ringere muligheder for at opleve den vidunderlige virkelighed,
som kunsten er.
På vegne af bestyrelsen for Statens Kunstfond
Bestyrelsesleder Merete Pryds Helle
S. 1/1
Høringssvar vedr.
ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.
Stevns Kommune takker for muligheden for at afgive høringssvar til den foreslåede ændring af lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner mv.
I Stevns Kommune deler vi ambitionen om at lette bureaukratiet og administrationen.
Kulturaftalerne har historisk og aktuelt bidraget til en betydelig kulturudvikling på vores egn. I vores
del af landet er kulturudvikling i meget høj grad drevet af kommunerne selv, og med kulturaftalerne
har staten givet en kærkommen understøttelse af den udvikling.
Kulturaftalerne og for vores vedkommende Kulturregion Storstrøm har været årsag til, at kulturaktø-
rer har blandet sig på tværs af genrer, ressourcer, med øvrige fagområder og kommunegrænser. Resul-
taterne for Kulturregion Storstrøm er gode – både når det måles på kulturel produktion målrettet bor-
gerne og som netværks- og kompetenceopbygning hos aktørerne. Borgerne har fx fået nye og andre
tilbud end vi ellers ville have mulighed for. Et eksempel på dette er der GNIST festival, en musik- og
kulturfestival udtænkt af de unge, gennemført af de unge og til de unge. En stor succes, som vi håber
på at kunne videreføre i den nye ordning.
Vi noterer med glæde, at det er regeringens helt klare hensigt, at udviklingsmidlerne i indeværende
regeringsperiode fortsat skal udmøntes til kultur i kommunerne. Vi noterer også, at udviklingsmidler-
ne årligt skal forhandles ind i det kulturelle aktstykke.
En meget stor pointe i kulturaftalerne har været det 4-årige perspektiv, hvor samfinansieringen med
statslige og kommunale midler har understøttet en anden type udvikling end den der er båret af årlige
bevillinger, som er forbundet med en betydelig usikkerhed.
Vores bekymring er derfor, at erstatningsordningen for kulturaftalerne bliver kortsigtet og usikker, og
dermed risikerer vi at ødelægge noget meget værdifuldt: det strategiske og langsigtede udviklingsar-
bejde. Vi mener, at det også er en statslige opgave at understøtte kulturudvikling uden for de allerstør-
ste byer i Danmark, og på det område har kulturaftalerne gjort en reel og dokumenterbar forskel. Her-
til kommer en bekymring for at det korte perspektiv over tid vil skabe nye krævende administrative
processer og ende med at flytte opgaver til kommunerne.
Det er derfor vores forventning, at man i implementeringen af lovforslaget vil sikre en vedvarende og
relativ sikker ordning på samme niveau som de nuværende kulturaftaler, for at sikre kulturudvikling i
hele Danmark.
Med venlig hilsen
Stine Rich Klausen Per Egedal Iskov
Direktør Centerchef
Høringssvar vedr. ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med
kommuner m.v.
Struer Kommune takker for muligheden for at afgive høringssvar til den foreslåede ændring af lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner mv.
Vedrørende ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler
Kulturaftalerne i Midt- og Vestjylland har historisk set sikret stærke samarbejder på tværs af genrer,
ressourcer og kommunegrænser. At man på den måde har ”blandet blod”, har stillet vores
kulturaktører stærkere og sikret, at den kunst og kultur, vi kan tilbyde vores borgere, står på mål med,
hvad man kan opleve i landets tættere befolkede egne.
Det er godt set, at den bureaukratiske byrde omkring kulturaftalerne har været betydelig, og vi har fuld
forståelse for ønsket om at slanke administrationsbyrden på området.
Vi er endvidere meget positiv stemte over for regeringens klare hensigt om, at udviklingsmidlerne i
indeværende regeringsperiode fortsat skal udmøntes til kultur i kommunerne, men er omvendt
bekymrede for hensigten om, at udviklingsmidlerne årligt skal forhandles ind i det kulturelle aktstykke.
En af de helt store fordele ved de hidtidige 4-årige kulturaftaler er det længerevarende perspektiv i de
projekter, vi kan stable på benene. 1-årige bevillinger begrænser os i forhold til fundraising, da man alt
andet lige er bedre stillet over for fonde, hvis man kan fremlægge budgetter, hvor finansieringen er
sikret over længere tid – og af en størrelsesorden, hvor fondene kan se reelle udviklingsperspektiver i
de enkelte projekter.
Kulturaftalerne er derudover også af et omfang og ambitionsniveau, hvor man ofte skal ansætte en
projektleder for at sikre professionel styring og fremdrift i projekterne. Vores kommune er demografisk
udfordret på tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft, hvorfor det er ekstra vigtigt for os at kunne tilbyde
længerevarende projektansættelser i det omfang, det overhovedet er muligt - både for tiltrækning og
for fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft.
Struer Kommune | struer@struer.dk | struer.dk | Læs om persondata: struer.dk/databeskyttelse
Struer Kommune | struer@struer.dk | struer.dk | Læs om persondata: struer.dk/databeskyttelse
Endelig er kulturlivet inde i en transformation, hvor vi i højere grad skal kvalificere valg og prioriteter
via forskningsbaseret evidens. Struers kommende kulturaftaleprojekt omkring kreative skriveprocesser
og trivsel blandt unge har netop indbygget følgeforskning som en væsentlig del af projektet, og uden
mulighed for at sikre flerårig finansiering risikerer vi at skulle fravælge den komponent.
Både fundraising, projektansættelser af kvalificerede medarbejdere og sikring af følgeforskning bliver
altså betydelig besværliggjort, hvis man hver sommer skal afvente det kulturelle aktstykke for at vide,
om man har sikret finansiering det følgende år.
Hvis regeringen, som vi antager, både vil slanke bureaukratiet og fortsat styrke kulturudviklingen i hele
Danmark, opfordrer vi til, at man i implementeringen af lovforslaget både fordeler midlerne direkte til
kommunerne og samtidig sikrer et længerevarende perspektiv.
Vedrørende nedlæggende af Det Kgl. Biblioteks service med fremmedsprogede
materialepakker til folkebiblioteker målrettet flygtninge og indvandrere
I relation til nedlæggelsen af Det Kgl. Biblioteks service med fremmedsprogede materialepakker
målrettet flygtninge og indvandrere anfører Struer Bibliotek, at dette vil medføre en betydelig
forringelse af tilbuddet til en målgruppe, der i høj grad har brug for sproglig støtte. Som et mindre
folkebibliotek er det ikke muligt at tilbyde et udvalg af litteratur på modersmålet til mindre
sproggrupper. Styrkelse af modersmål styrker den generelle sprogforståelse og dermed også
mulighederne for at lære dansk.
Vi opfordrer til, at funktionen omkring understøttelse af fremmedsprogede materialer eksempelvis
indtænkes i den fremtidige aftale på centralbiblioteksområdet.
Vedrørende nedlæggelse af stillingen som musikskolekonsulent i Kulturministeriet
Musikskolerne bevæger sig væk fra den traditionelle soloundervisning, som der generelt er faldende
tilslutning til på landsplan, og arbejder på at skabe nye undervisningsformer med mere fokus på
holdundervisning. Denne udvikling, hvor musikskolerne også bliver kulturfacilitatorer i samarbejde
med folkeskolerne og andre institutioner, kræver, at der er kræfter, kan understøtte og følge denne
bevægelse tæt. At nedlægge stillingen vil risikere at mindske denne vigtige omstilling og svække
kontakten mellem musikskolerne og den nationale kulturpolitik - netop på et tidspunkt, hvor
udviklingen kræver aktiv støtte, strategisk overblik og vågenhed.
Med venlig hilsen
Flemming T. Sørensen
Formand for kulturudvalget
København 2. oktober 2024
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Att. Desiré Palsbøll
ddp@kum.dk
Høringssvar vedr. ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.
og om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om musik, lov om
biblioteksvirksomhed, og lov om scenekunst (Opgavebortfald på Kulturministeriets
område)
I det vi takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag om ændring af lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på
kulturområdet, museumsloven, lov om musik, lov om biblioteksvirksomhed, og lov om
scenekunst (Opgavebortfald på Kulturministeriets område), følger hermed Teatercentrums
betragtninger.
Overordnet set bakker Teatercentrum til fulde op om hensigten om at ville nedbringe
unødvendig statslig administration, kontrol og unødigt ressourcekrævende procedurer.
Konkret følges forslaget om afskaffelse af mulighederne for at indgå kulturaftaler dog af
flere bekymringer.
Reduceret statslig prioritering af børn, unge og kultur?
De seneste perioders kulturaftaler har på forskellig vis haft børn og unge som overordnede
temaer. Med nedlæggelsen af de regionale kulturaftaler forsvinder nu et vigtigt statsligt
initieret fokus på børn og unges adgang til og inddragelse i kunst og kultur. På
Teatercentrum er vi optaget af, hvad det kommer til at betyde for børn og unges adgang til
kunst og kultur i hele landet, hvis der fra statslig side ikke længere sættes fokus på dette
område. Hvordan kan der fremadrettet sikres et tilsvarende fokus på børn og unge, hvis det
ikke længere sker gennem kulturaftalerne? Hvordan fastholdes den vigtige prioritering af
børn og unges adgang til kunst og kultur i kommunerne i almindelighed, og af scenekunsten
for børn og unge i særdeleshed, hvis det statslige fokus bortfalder? Hvilken rolle kan de
statslige kompetencecentre som fx Teatercentrum spille i den forbindelse? Det er af stor
vigtighed, at prioriteringen af kunst og kultur for børn og unge ikke alene er op til den
enkelte kommune og dennes budget. Det er afgørende, at der også fra nationalt hold er en
italesættelse af vigtigheden af at sikre netop denne befolkningsgruppe adgang til oplevelser
og udfoldelsesmuligheder indenfor kunst og kultur.
Bortfald af midler til børn og unges adgang til kultur?
En lang række børne- og ungdomskulturelle initiativer finansieres i dag via de regionale
kulturaftaler. Herunder støtte til præsentation af scenekunstneriske oplevelser og
samarbejder om udbredelse af scenekunstpædagogiske forløb på tværs af flere kommuner,
så som kulturelle rygsække, en-til-alle-ordninger samt en række aktiviteter med fokus på
unge, unges inddragelse, unge talenter m.m. Med nedlæggelsen af de regionale
kulturaftaler er det vores bekymring, at midlerne til disse indsatser efterfølgende forsvinder
fra kunst- og kulturområdet. Vi er naturligvis særligt optaget af, om midlerne også
fremadrettet anvendes på kunst og kultur til børn og unge, og i særdeleshed på scenekunst
til børn og unge. Vi er aktuelt i stigende grad vidner til kommunale besparelser på området
2
for scenekunst til børn og unge og hvis midlerne forsvinder med ordningen, vil det være et
uvurderligt tab for både scenekunsten og for børn og unge. Det er afgørende for børn og
unges adgang til scenekunsten, at midlerne i ordningen fortsat prioriteres til netop det
område. Samtidig har en række scenekunstaktører deres bevillinger fra netop disse
ordninger. Det er afgørende at der tages hånd om disse scenekunstinstitutioners fremtidige
økonomiske situation.
Minimeret incitament til at løfte barren?
Det er også vigtigt, at incitamentet til tværkommunale samarbejder og kollegiale aftaler
ikke forsvinder med kulturaftalerne. Det er vores erfaring, at den enkelte kommune kan
inspireres til at sætte større målsætninger for at prioritere børn og unges adgang til
kunsten, hvis målsætningerne sættes i samarbejde med andre. Barren løftes, fordi vi kan
skabe i fællesskab. Det er vores opfattelse, at de nuværende kulturaftaler i høj grad har
været medvirkende til at kommuner i fællesskab har løftet betydelige indsatser på børne-
og ungeområdet, større end den enkelte kommune alene. Det er således vores frygt, at en
række af de eksisterende indsatser på området for scenekunst og børn og unge vil
forsvinde, hvis det skal bæres af den enkelte kommune alene og ikke længere kan
understøttes af forpligtende og inspirerende samarbejder med andre kommuner.
Fortsat kunst og kultur i regi af regionerne?
Teatercentrum har i en række tilfælde arbejdet sammen med landets regioner om
aktiviteter af større tværkommunal karakter. Det glæder os, at udkastet til lovændring ikke
berører regionernes mulighed for at understøtte kulturelle aktiviteter, der kan komme en
hel region til gode. Mange børn og unge berøres af aktiviteter initieret og støttet af
regionerne og regionernes aktører indenfor kunst- og kultursektoren.
Overordnet set er Teatercentrum altså dybt bekymrede over det stillede lovforslag, så
længe der ikke er større klarhed omkring de økonomiske konsekvenser for scenekunstens
aktører og de børn og unge der skal møde den.
Vi står naturligvis til rådighed for yderligere drøftelse af ovenstående, hvis dette skulle
blive nødvendigt.
Med venlig hilsen
Dorthe Skøtt Bébe
direktør
Teatercentrum
1/1
Høringssvar vedr. ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.
Tønder Kommune takker for muligheden for at afgive høringssvar til den foreslåede ændring af lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner mv.
I Tønder Kommune deler vi ambitionen om at lette bureaukratiet og administrationen, og vi er enige i
analysen om, at de hidtidige rammer for at indgå kulturaftaler har været ressourcetunge. Dog beklager vi,
at regeringens løsning har været at opsige samarbejdet med kommunerne om disse aftaler. Vi mener, at der
fortsat er et betydeligt potentiale i et samarbejde mellem Kulturministeriet og kommunerne om
kulturaftalerne. Et sådant partnerskab kan ideelt set sikre en værdifuld udveksling af viden om lokale forhold
i kommunerne og styrke læringen på tværs af landets kulturregioner. Dertil kommer, at statens engagement
i kulturaftalerne har været en måde at opfylde sit medansvar for at sikre, at alle borgere, uanset geografi,
har mulighed for at deltage i og nyde kulturelle aktiviteter af høj kvalitet.
Kulturaftalerne har historisk og aktuelt bidraget til en betydelig kulturudvikling i det danske-tyske
grænseområde Region Sønderjylland-Schleswig, især siden 2013, hvor Kulturministeriet underskrev den
første aftale med danske og tyske kommuner. I vores område drives kulturudviklingen i høj grad af
kommunerne, men kulturaftalerne har sikret en afgørende statslig opbakning til denne udvikling. Det er
derfor essentielt at fastholde denne støtte i fremtiden.
Kulturaftalerne har for vores vedkommende været årsag til, at kulturaktører har blandet sig på tværs af
genrer, ressourcer, men også kommune- og landegrænser. Resultaterne er gode – både når det måles på
kulturel produktion målrettet borgerne, og hvad angår netværks- og kompetenceopbygning hos de
kulturelle aktører og kommunerne.
Vi noterer med glæde, at selvom samarbejdet med kommunerne ønskes opløst, så er det regeringens klare
hensigt, at udviklingsmidlerne i indeværende regeringsperiode fortsat skal udmøntes til kultur i
kommunerne. Vi noterer også, at udviklingsmidlerne årligt skal forhandles ind i det kulturelle aktstykke.
Det langsigtede 4-årige perspektiv i de eksisterende kulturaftaler har muliggjort strategisk kulturudvikling
på tværs af kommuner. Den nuværende uvished om fremtidige bevillinger, især i forhold til årlige
forhandlinger, kan risikere at hæmme den langsigtede planlægning og ønsket om at afprøve
eksperimenterende og udviklende tiltag. Det er derfor vores forventning, at implementeringen af
lovforslaget sikrer en fortsat stabil og sikker ordning på et niveau, der mindst svarer til de nuværende
kulturaftaler, så kulturudviklingen i kulturregionerne kan fortsætte uforstyrret.
Sidst men ikke mindst vil vi gerne opfordre til at muliggøre en overgangsløsning mellem de nuværende
kulturaftaler og den nye bevillingsstruktur, da bevillingsperioden for de nye tilskud under det kulturelle
aktstykke adskiller sig fra den hidtidige bevillingsstruktur gennem puljen til kultur i hele landet. Dette vil
betyde, at vi kommer til at mangle vigtige midler i første halvår 2025 med den mulige konsekvens, at allerede
oparbejdede netværk og samarbejder bliver svækket.
Til kulturministeren
Høringssvar til forslag om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner
mv. og om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven mv.
Vendsyssel Historiske Museum takker for fremsending af forslag til lovændring og har følgende
kommentarer:
1. Det foreslås, at museerne fremover skal lave budgetter på større forundersøgelser ud
fra de tilgængelige skabeloner, som derefter ikke skal godkendes af Slots-og
Kulturstyrelsen. Vendsyssel Historiske Museum anerkender, at dette vil være en
administrativ lettelse for både staten og det enkelte museum.
Men hvordan stiller det museerne, hvis bygherre går konkurs eller nægter at betale for
undersøgelsen? Hænger det statsanerkendte museum alene på besværet ved
indkrævning og tab? Det har haft en betydning, at de statsanerkendte museer havde
styrelsens ryg i forhold til godkendelser af budgetterne. Museerne kommer til at stå i
en dårligere forhandlingsposition med bygherre, hvis styrelsen ikke skal godkende
budgetterne. At det fremover bliver et privatretsligt anliggende mellem det enkelte
museum og den anlægsansvarlige, er dybt bekymrende.
2. Det foreslås, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, at
museerne skal indberette budget og regnskab for alle større forundersøgelser. De
foreslåede ændringer er således til gavn for staten i form af mindre administration,
mens de statsanerkendte museer fortsat skal indberette alt. Museerne bliver således
ikke lettet i deres administration på dette område – og det på en baggrund af en
museumsreform, som ikke fra statens side honorerer den store arkæologiske
administration, som er en stor økonomisk byrde for de kulturhistoriske museer med
arkæologisk ansvar.
Med venlig hilsen
Anne Dorthe Holm Michael Vinter
Direktør Afdelingsleder, arkæologisk afdeling
Vendsyssel Historiske Museum Vendsyssel Historiske Museum
VENDSYSSEL HISTORISKE MUSEUM
Museumsgade 3, 9800 Hjørring
Telefon: 96 24 10 50
CVR: 45 09 43 16
E-mail: vhm@vhm.dk
2
3. oktober 2024
Side 1 af 2
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om Kulturministeriets
kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på
kulturområdet, museumsloven, lov om musik, lov om
biblioteksvirksomhed, og lov om scenekunst (Opgavebortfald på
Kulturministeriets område)
Vedr. lov om ændring af lov om Kulturministeriets kultura aler med
kommuner m.v.
For Aarhus Kommune har kulturaftalen med den for Aarhus særegne
kulturelle rammebevilling, haft stor betydning. Med rammeaftalen har ca. 72
mio. kr. af de statslige tilskud til museer, musikskole, børneteaterrefusion og
små storbyteatre været administreret af Aarhus Kommune, hvilket har
styrket den tætte dialog med institutionerne lokalt. Set fra vores side har
decentraliseringen og den økonomiske dispositionsfrihed, der har ligget i
Kulturaftalen, været et væsentligt element, som har betydet forbedret
ressourceudnyttelse, fremmet den lokale udvikling og givet plads til både
nytænkning og nye samarbejder. Der bør fremadrettet fortsat være fokus på
disse elementer i et samarbejde mellem Stat og Kommune, og Aarhus
Kommune afventer en dialog om konsekvenserne ved Statens
tilbagetrækning af den kulturelle rammebevilling.
I Aarhus Kommune har særligt administration af rammen til
børneteaterrefusion givet mulighed for nytænkning i anvendelsen af
børneteaterrefusionsmidlerne. Aarhus Kommune oplevede før
kulturaftalerne, at skolerne og institutionerne ofte havde svært ved at udnytte
refusionsordningen fuldt ud. Det kunne både skyldes manglende økonomi
eller manglende personaleressourcer i forbindelse med teaterbesøg. På den
baggrund og med den kontinuitet, stabilitet og fleksibilitet, der har ligget i den
faste rammebevilling til børneteaterrefusionen, har Aarhus opbygget
forskellige modeller for bedre udnyttelse af børneteaterrefusionsordningen,
blandt andet ved at sikre en smidig central administration via
Børnekulturhuset, med det formål at give så mange børn som muligt
kvalitative teateroplevelser. Rammen vedrørende børneteaterrefusion er
ligeledes gennem årene blevet disponeret til særlige indsatser og tilskud til
teatre. Denne unikke teaterordning har alt i alt betydet, at mere end 24.000
børn årligt har fået muligheden for at opleve teater via ordningen.
Vi skønner, at en tilbagetrækning af rammen til børneteaterrefusion og en
tilbagevenden til den standardiserede refusionsordning, vil føre til et markant
fald på min. 50% i antallet af børn, der får lov til at opleve teater. Aarhus
Kommune vil kraftigt opfordre til, at Kommunen også uden kulturaftale vil
kunne fortsætte med at administrere rammen til børneteaterrefusion lokalt,
ligesom der er givet mulighed for ift. administration af rammen vedrørende
de tidligere amtslige tilskud.
Kultur og Borgerservice
Rådhuset, 8000 Aarhus C
Til:
Kulturministeriet
KULTUR OG
BORGERSERVICE
Sekretariatet
Aarhus Kommune
Sekretariatet
Rådhuset
8000 Aarhus C
E-mail:
kultur@aarhus.dk
3. oktober 2024
Side 2 af 2
Med lovændringen følger ligeledes, at de 4-årige udviklingsmidler i
kulturaftalerne fremover skal forhandles årligt ind i det kulturelle aktstykke.
Her er det vigtigt at understrege, at det langsigtede perspektiv og den
kontinuitet, der har ligget i udviklingsmidlerne gennem de 4-årige
kulturaftaler, har givet en særlig mulighed for at gennemføre spændende og
vellykkede udviklingsprojekter med strategisk sigte, der ikke vil kunne opnå
samme effekt i et etårigt perspektiv. Vi opfordrer derfor til, at der ses på
muligheden for at gøre projektmidlerne flerårige.
Vedr. lov om biblioteksvirksomhed
Aarhus Kommune bemærker, at lovforslaget, der indebærer ’nedlæggelse af
Det Kgl. Biblioteks service med fremmedsprogede materialepakker til
folkebiblioteker målrettet flygtninge og indvandrere’, vil betyde en væsentlig
serviceforringelse for bibliotekets brugere blandt flygtninge og indvandrere. I
den nuværende ordning kan bibliotekerne integrere materialepakker i den
øvrige samling og præsentere flygtninge og indvandrere for en pallette af
børne- og voksenlitteratur fx ved aktiv formidling og udstilling af materialer
fra depoterne lokalt på bibliotekerne. Nedlæggelsen vil betyde, at
efterspørgslen på bøger skal initieres af den enkelte borger. Det vurderes, at
der er risiko for at målgruppen ikke kender til den danske bibliotekskultur og
gratis tilbud, herunder at de ikke kender muligheden for selv at bestille bøger
på eget modersmål. Det seneste år har 42 % af udlånene på
materialedepoterne i Aarhus været billedbøger, og nedlæggelsen vil især vil
ramme børn og børnefamilier. Størstedelen af udlånene er på arabisk,
somali og tyrkisk. På to-sprogs området er det forskningsmæssigt
velunderbygget, at læsning på eget modersmål øger tilegnelsen af dansk,
hvilket den begrænsede tilgængelighed vil påvirke.
Nedlæggelsen af materialepakkerne vil også betyde, at flygtninge og
indvandrere skal kende søgekoder på sproget eller titlerne på forhånd, da de
selv skal bestille dem via bibliotek.dk. De vil dermed afskæres fra at blive
inspireret til ny litteratur på deres modersmål og derfor vil den oplevede
tilgængelighed blive indskrænket.
Aarhus Kommune finder det problematisk, at en administrativ besparelse på
det statslige område rammer den kommunale kernedrift, da besparelsen vil
indskrænke tilgængeligheden for bøger til en specifik målgruppe som
flygtninge og indvandrere, herunder særligt udlån til børn og børnefamilier.
Med venlig hilsen
Rabih Azad-Ahmad
Rådmand for Kultur og Borgerservice
Aarhus Kommune
Herning d. 2. oktober 2024
Danske Kulturregioner indgiver hermed et samlet
høringssvar vedrørende ændring af lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.
Forenkling – ja tak!
Kulturaftalerne bakker samlet set op om en forenkling af administrationen af samarbejdet
mellem Kulturministeriet og kommunale partnerskaber, indtil nu kendt som kulturregioner. Vi
bakker op om, at der i høj grad skal være lokal medbestemmelse, og ser frem til en direkte
dialog mellem det kommunale og det statslige niveau i forhold til fremtidig udmøntning af
midlerne til kulturudvikling i hele landet.
Forudsætningerne er uklare
Det er vanskeligt at forholde sig til det fulde omfang af konsekvenserne i lovforslaget, da der
ikke med forslaget følger konkrete beskrivelser af, hvordan kulturaftalernes udviklingsmidler
og tidligere amtslige tilskud skal fordeles fremtidigt. Vi kan dog konstatere, at den statslige
forpligtigelse til at sikre kulturen i hele landet ophører.
I formidlingen af erstatningsordningen har vores administrationer modtaget beskrivelse af
hensigten omkring proces og vilkår for den nye ordning fra Kulturministeriet via en konsulent i
Slots- og Kulturstyrelsen. I den foreløbige skitse til erstatningsordning læser vi følgende:
De 4-årige udviklingsaftaler erstattes af en hensigt om at tildele midler via det kulturelle
aktstykke en gang om året - ind til videre.
Uddybende har Slots- og Kulturstyrelsen meddelt, at der stadigt er flere uafklarede spørgsmål.
Blandt andet i forhold til eventuel opsplitning af Kulturregioner i andre konstellationer end
”Alle kommuner sammen eller Alle kommuner hver for sig”. Generelt fremstår
erstatningsordningen uklar og uden statslige forpligtelser på den lange bane (hvis man ser
bort fra de tidligere amtslige midler).
I forhold til valg af option, skal kommunerne melde tilbage senest 23. oktober 2024 uden
endnu at kende faktiske vilkår. Det vidner om manglende kendskab til og respekt for den
politiske proces i kommuner.
Giver den skitserede ordning regelforenkling og
afbureaukratisering? Og for hvem?
Hvis det etårige sigte fastholdes, er der en reel sandsynlighed for, at der vil ske det modsatte
af intentionen: at vi faktisk får mere administration ude i kommunerne og ikke mindre. Det vil
blive administrativt krævende for kommuner og kulturaktører at skulle sikre nyskabende
kunst og kultur af høj kvalitet. Der skal udvikles og afvikles relevante aktiviteter, der hvert år
skal godkendes af både Slots- og Kulturstyrelsen (via Det Kulturelle Aktstykke) og af alle
kommunernes fagudvalg, økonomiudvalg og byråd. Dertil kommer de almindelige bindinger
der følger tilskud, som statusaflæggelse og regnskab, til Slots- og Kulturstyrelsen.
Dertil påpeges, at hvis kommunerne selv vælger at modtage midlerne fra aktstykket ifølge
udkastet til erstatningsordningen, gælder ovenstående ikke længere kun en dialog mellem 12
kulturregioner og Slots- og Kulturstyrelsen, men potentielt samtlige kommuner fra de tidligere
kulturregioner, som i dag udgør 72 kommuner.
Udvikling af kultur i hele landet kræver tid
Vi mener, at det er en statslig opgave at understøtte kultur i HELE landet, og her har
Kulturaftalerne med det langsigtede perspektiv været en enkel model, der sikrer, at også
kommuner uden bærende kulturinstitutioner favnes og løftes i fællesskabet med de øvrige
kommuner, lige som de store kommuner udvikles i fællesskaberne.
Skal vi sikre reel udvikling, bliver et etårigt perspektiv for kort. Der vil hurtigt blive tale om at
afvikle konkrete aktiviteter i eksisterende institutioner frem for reelt at undersøge og udvikle
nye tiltag. Vi peger derfor på en række udfordringer ved det etårige perspektiv:
• Værdifulde partnerskaber om reelle udviklingstiltag svækkes, når
finansieringsgrundlaget kun er kendt for et år ad gangen.
• Udviklingsperspektiver reduceres kraftigt med usikkerheden, som den etårige
tilskudsramme medfører, og vil forventeligt ofte resultere i at der bevilliges midler til
simple og sikre projekter frem for de nytænkende og risikokrævende.
• Evt. følgeforskning vanskeliggøres
• Øget lokal administration - med årlige projektbeskrivelser samt afrapporteringer/status
og regnskabsaflæggelse. Det må forstås, at der fremover skal aflægges status og
regnskab for både udviklingsmidlerne og de tidligere amtslige midler hver for sig.
• Det medfører en væsentlig forøgelse af lokale demokratiske processer, hvor særligt
projektbeskrivelser skal udvalgsbehandles (fra fagudvalg til økonomiudvalg og byråd)
for at sikre kulturregionernes egenfinansiering.
• Det bliver vanskeligt at rekruttere projektansatte med kortsigtede og usikre
bevillingsrammer, hvilket udgør et frafald af kulturelle arbejdsmuligheder udenfor de
største byer.
• Forpligtende samarbejder på tværs vanskeliggøres.
• De vigtige seedmoney som de kulturregionale (og regionale) midler er, udgør med den
usikre og étårige bevillingsramme en ny virkelighed for de danske private fonde,
statens kunstfond og ikke mindst nordiske og europæiske udviklingsmidler, som typisk
har et minimums udviklingsperspektiv på 3-5 år.
Langsigtede og forpligtende samarbejder giver værdi
I lovforslaget fremlægges det, at kulturaftalerne er ressourcemæssigt tunge og indebærer en
uhensigtsmæssig administration. Alle kulturaftaler er nøje afstemt og internt i konstant dialog
om forholdet imellem administration og aktivitet/udvikling. Vi oplever, at kulturaftalerne, i
fremlæggelsen af lovforslaget, reduceres til en administrativ mellemstation for midler, og
mangler dermed en anerkendelse af den stærke og strategiske platform for udvikling og
relationsdannelse, som de forpligtende samarbejder er katalysator for.
Med de hidtidige flerårige bevillinger, har vi kunne igangsætte flerårige indsatser, som
engagerer mange parter i udviklingen og skaber synergi på tværs af kommunale og private
positioner. Det har medført en reel og dokumenterbar forskel, for borgere, aktører,
institutioner og miljø indenfor kunsten og kulturen:
• Der arbejdes over hele landet med store og strategiske projekter og udviklingsaftaler,
som senere overgår i reelle driftsscenarier – en opbakning og en udvikling som de
enkelte kommuner ikke kan løfte alene eller rekruttere til, før projekterne har reel
mulighed for at vise sit værd og effekt. Det ses blandt andet ved flere af
kulturregionens satsninger på fx ungeinddragelsesprojekter og på kultur og
sundhedsområdet, hvor følgeforskning har dokumenteret, at kulturaktiviteter forbedre
borgeres trivsel.
• Forankringen og forpligtigelsen styrkes af de flerårige samarbejder, og ejerskabet
lokalt sikrer udvikling på tværs af de kommunale administrationer og ikke mindst på
tværs af kulturregionens aktører. Det sikrer vidensdeling og smart implementering og
videreførelse af projekternes kernelæring lokalt.
• Inddragelse af den brede vifte af kulturaktører, kalder på en længerevarende indsats,
for at sikre det gode resultat og varige samarbejde. Samskabelse tager tid, og
processen for udvikling skal respekteres.
• Kulturregionerne arbejder på mange måder med publikumsudvikling, og med at nå de
ikke kulturvante borgere. Det kræver en kontinuerlig indsats fra mange lag at sikre
mødet og at det sker igen og igen.
• Kulturregionerne har vist en særlig evne til at række langt længere med forpligtende
partnerskaber end ”almindelig” projektafvikling. Det er et direkte resultat af, at
indsatserne arbejder synergisk i det mellemkommunale og projektorienterede
langsigtede strategiske samarbejde: Her støbes fundamentet for en bæredygtig
kulturel udvikling på tværs af fødekæden hvad end der er tale om forbrug (borgerne)
eller de professionelle (aktørerne og kunstnerne).
• Kulturregionerne insisterer på møder der går på tværs af projekter, partnerskaber og
indsatser, som i høj grad bidrager til kontinuerlig genremæssig og individuel udvikling,
vidensudveksling og kompetenceopbygning på tværs af sektorer, genrer, faglige og
professionelle positioner. Et bidrag der sikrer det enkelte miljøs adgang til talenter og
mulighed for at udvikle og fastholde dem.
• De formålsbestemte og længerevarende indsatser giver plads og tid til at lande de
rigtige løsninger med de rigtige samarbejdspartnere. Det sker ofte på tværs af mange
interessenter og professioner og øger sandsynlighed for lokal forankring.
• Den unikke og agile position som Kulturregionerne i dag har, er i sig selv med til at
understøtte den frie og eksperimenterende kulturudvikling til gavn for mange.
• De regionale og offentlige midler fra kulturaftalerne fungerer som en blåstempling og
et startskud til kulturprojekter, og giver adgang til private filantropiske fonde samt
nationale, nordiske og europæiske midler.
• Den langsigtede tilgang er med til at sikre en fast bemanding, der går på tværs af
indsatserne. De varetager rådgivning og vejledning og faciliterer møder på tværs. Den
dedikation udgør også en særlig værdifuld vidensbank og regional tænketank, hvor
mange får stor værdi for en relativt lille investering.
• De kulturelle aktører får bedre mulighed for at fokusere på indholdsmæssig udvikling
frem for at skulle fokusere på næste bevilling.
Centralt for kulturaftalerne har været det frivillige engagement; aftale efter aftale har lokale
politikere igen og igen tilvalgt det mellemkommunale samarbejde på kulturområdet. Det
vidner om modige satsninger og om en klar politisk prioritering og ambition på kulturområdet.
Det afspejles i sammenhængskraft, vækst, innovation og det gode liv på tværs af ofte tyndt
befolkede områder.
ANBEFALING
Vi foreslår, at kommunerne og staten sammen drøfter, hvordan vi udvikler en model for
regelforenkling og afbureaukratisering, som vi ikke ser afspejlet i det foreliggende forslag.
Sammen kan vi finde en løsning, der kvitterer for Regeringens ambitioner, og fortsat sikrer
muligheden for udvikling af kulturen i de forpligtende og langsigtede partnerskaber som har
stor værdi på tværs af hele landet.
De danske kulturregioner anbefaler, på baggrund af ovenstående, at det økonomiske og
strategiske grundlag for regional kulturudvikling opretholdes med nedenstående principper:
• At Kulturregionerne som vi kender dem i dag inviteres til åben dialog om, hvordan
forenkling af regler kan bidrage til en holdbar og langtidssikret løsning.
• At der fastholdes 4-årige bevillinger for at sikre kontinuitet, fx fast på finansloven
fremfor at indgå i årlige forhandlinger på udlodningsmidlerne.
Med venlig hilsen
Johs Poulsen, Formand for Kulturregion Midt- og Vestjylland
Jes Lunde, Formand for Kulturregion Nordjylland
Andreas Boesen, Formand i Kulturregion Østjyske Vækstbånd
Kasper Glyngø, Formand for Kulturring Østjylland
Rabih Azad-Ahmad, Rådmand for Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune
Kjeld Nørmark Thrane, Formand for Kulturregion Trekantområdet
René Andersen, Formand for Kulturudvalg Sønderjylland-Schleswig
Anne Møllegaard Mortensen, Formand Kulturregion Fyn
Hans Erik Munch, Formand for Kulturregion Midt- og Vestsjælland
René Tuekær, Formand for Kulturregion Storstrøm
Pia Beckmann Skourup, Formand for Kulturregion Metropol
ddp@kum.dk
cc: kum@kum.dk
1. oktober 2024
Den akademiske fagforening DM er den største fagforening for kulturansatte og samler
ansatte ved museer, arkiver, biblioteker, forlag, medier, højskoler, kulturinstitutioner og
kulturvirksomheder på tværs af den offentlige og private sektor.
Derfor afgiver DM et høringssvar over lovudkastet om ændring af museumsloven om
fjernelse af, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke længere automatisk skal godkende
budgetter for større forundersøgelser om forekomst af fortidsminder under
jordoverfladen.
Lige nu har Danmark et af verdens bedste systemer for sikring af kulturarven gennem
arkæologien. Et led i dette er, at Slots- og Kulturstyrelsen står som en neutral garant for
en retfærdig afgørelse af, hvad arkæologiske forundersøgelser og udgravninger kræver
af udgifter.
Beregning af udgifter ved arkæologiske forundersøgelser og udgravninger kræver
omfattende specialviden, herunder om jordbundsforhold, karakter af kulturarv,
kompetencekrav til personale ved forundersøgelser og udgravninger, brug af maskiner
og redskaber.
Denne specialviden kan det ikke forudsættes, at bygherrer besidder, hvorfor etablering
af enighed om udgifter må påses at føre til vanskeligheder, hvis der ikke er en statslig
myndighed, der skal godkende budgettet.
Der er en risiko for, at opnåelse af enighed om udgifter til forundersøgelser - på grund af
de nævnte krav til specialviden - vil være ressourcekrævende for såvel bygherrer som
statsanerkendte museer med en potentiel inddragelse af styrelse og retssystem. Og det
på et niveau, der ligger væsentligt over de udgifter, Slots- og Kulturstyrelsen lige nu har
til at godkende budgetter for forundersøgelser.
DM foreslår derfor, at kravet om kulturministeriel godkendelse af budgetter fastholdes,
da dette vil sikre en landsdækkende sikring af kulturarven uden unødige
transaktionsomkostninger for museer, stat eller bygherrer.
DM vil i samarbejde med organisationerne bag Bibliotekernes Dialogforum afgive et
fælles høringssvar på andre dele af udkastet til lovforslaget.
Høringssvar vedr. ændring af lov om Kulturministeriets Kulturaftaler med kommuner mv.
Høringssvar indsendt af Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted,
Vesthimmerland Kommuner og Region Nordjylland
Kommunerne Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted
og Vesthimmerland samt Region Nordjylland indgiver hermed et samlet høringssvar vedr. ændring af lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner mv. Parterne udgør Kulturkanten - Kulturaftale Nordjylland.
Det er problematisk med en kortsigtet og asymmetrisk tilskudsramme.
Det er vores overbevisning, at en stor del af kultura�alernes værdi kan �lskrives de flerårige og forpligtende
partnerskaber med lokal medbestemmelse og ejerskab. En flerårig statslig �lskudsordning, fremmer de flerårige
partnerskaber, og dermed mindsker det administra�onen af partnerskabet, lokalt såvel som statsligt: En årlig
statslig tilskudsproces medfører ikke bare håndtering af årlige projektbeskrivelser og regnskab- og afrapporteringer,
men også en årlig beslutningsproces i de enkelte medfinansierende kommuner og Regions stående udvalg. Hvilket
medfører en væsentlig forøgelse i de demokra�ske processer, og taler ikke ind i en dagsorden om a�ureaukra�sering.
Vi noterer os desuden med bekymring asymmetrien i, at de �dligere amtslige midler skal fortsæte i en fast og
flerårig ordning hvorimod udviklingsmidlerne fra aktstykket skal genforhandles fra år �l år, med de bindinger som
�lskud og bevillinger medfører. Asymmetrien forøges desuden ved den halvårlige forskydelse på udbetaling og
afrapportering af midler fra staten. Man reducerer kultura�alernes agilitet og evne �l �lpasning �l de fak�ske
projek�orhold, når man sam�digt �erner muligheden for overførsel af midler fra år �l år.
En meget stor pointe i kultura�alerne har været det 4-årige perspek�v, hvor sammenskudsgildet med statslige,
kommunale og regionale midler har understøtet en anden type udvikling end den der er båret af årlige bevillinger,
som er forbundet med en betydelig usikkerhed. Vi konstaterer derfor med bekymring, at erstatningsordningen for
kultura�alerne fremlægges kortsigtet og usikker, og dermed risikerer vi at ødelægge noget meget værdifuldt: det
strategiske og langsigtede udviklingsarbejde. Vi mener desuden, at det er en statslig opgave at understøte
kulturudvikling uden for de største byer i Danmark, hvor kultura�alerne udgør en reel og dokumenterbar forskel.
Kulturaftalernes værdi og forankring lokalt kan tilskrives det langsigtede og
forpligtende samarbejde
Historisk set, har Kultura�alerne for Nordjylland eksisteret i et unikt partnerskab mellem alle 11 kommuner og Region
Nordjylland siden kultura�alerne først startede. Igen og igen har kommuner og Region �lvalgt fællesskabet og
samarbejdet som har stor betydning for den regionale udvikling af områdets kunst- og kultur�lbud og dito miljø,
ligesom det har stor betydning for det mellemkommunale samarbejde og synergien med Region Nordjylland.
Kultura�alerne har med dets forpligtende flerårige format været årsag �l, at kulturaktører, kulturins�tu�oner,
kommuner og kunstnere har nærmet sig hinanden i et udviklingsorienteret fællesskab, som ses ved bl.a.:
• En kon�nuerlig indsats, for at alle børn og unge, i hele regionens område møder og oplever kunsten i
medskabende æste�ske processer.
• En dagsordenssætende organisering af unge kulturskabere repræsenteret ved Ung Kult og Unges Møde Med
Kunsten.
• En stadigt omsiggribende dagsorden, hvor kultur og sundhed fylder mere og mere hos kunstnere, kultur- og
sundhedsaktører samt dito ins�tu�oner, i kommunernes forvaltninger, poli�ker mm.
• Et stadigt voksende og højaktuelt Kulturmødet Mors.
Anbefaling
Vi deler ambi�onen om en regelforenkling og a�ureaukra�sering af Kulturministeriets Kultura�aler med kommuner
og regioner og byder det velkomment i anerkendelse af, at kultura�alerne er teknisk komplekse. Vi mener, at vi i en
dialog med Slots og Kulturstyrelsen og Kulturministeriet, kan lande en mere solid og gennemskuelig ordning, end den
hid�dige, og som kviterer for Kulturministeriets ambi�oner.
Det er derfor vores anbefaling, at man i implementeringen af lovforslaget vil sikre en flerårig og sikker ordning på
samme niveau som de nuværende kultura�aler, for at sikre kulturudvikling i hele Danmark.
Mvh, Partnerskabet Kulturkanten
Høringssvar vedr. ændring af lov om Kulturministeriets Kulturaftaler med kommuner mv.
Høringssvar indsendt af Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted,
Vesthimmerland Kommuner og Region Nordjylland
Kulturkantens politiske styregruppe
Formand Kulturkanten
Jes Lunde
Rådmand Kultur og Sundhed
Aalborg Kommune
Mette Jensen
Økonomiudvalget
Hjørring Kommune
Næstformand Kulturkanten
Helle Bak Andreasen
Formand, Kultur-, fritids- og Landdistriktsudvalget
Jammerbugt Kommune
Per Nyborg
Formand, Kultur- og Fritidsudvalget
Vesthimmerland Kommune
Næstformand Kulturkanten
Ali Hassan
Psykiatriudvalget
Region Nordjylland
Per Bisgaard
Regionsrådet
Region Nordjylland
Brian Winther
Formand, Børne-, Social og Kulturudvalget
Læsø Kommune
Peter Laigaard
Formand, Kultur-, og Fritidsudvalget
Frederikshavn Kommune
Jørgen Pontoppidan
Formand, Kultur- og Fritidsudvalget
Mariagerfjord Kommune
Steen Søgaard Petersen
Formand, Kultur-, Fritids og Turismeudvalget,
Brønderslev Kommune
Lene Schmidt Aalestrup
Formand, Kultur, fritids- og Sundhedsudvalget,
Rebild Kommune
Tore Müller
Formand, Udvalget for Børn, Kultur og Turisme,
Morsø Kommune
Høringssvar vedr. ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kom-
muner m.v.
Albertslund, Furesø, Glostrup, Halsnæs, Herlev, Ishøj, Køge, Roskilde og Rødovre Kom-
mune takker for muligheden for at afgive høringssvar til den foreslåede ændring af lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner mv.
I Kulturmetropolen er vi glade for, at staten fortsat bakker op om de gode samarbejder om
dansk kulturliv på tværs af kommuner over hele landet, og at staten ikke lægger op til at
fjerne midler fra kulturområdet i vores kommuner. Vi deler også ambitionen om, at det skal
ske med mindsket bureaukrati og administration.
Vi er uforstående over for, at staten vil ændre de 4-årige tilskud til 1-årige tilskud. Vi ser ikke,
at det vil medføre mindre bureaukrati og administration. Tværtimod.
Vi ser med bekymring mod, at vi hvert år skal afse administrative ressourcer til at lave 1-
årige ansøgninger og regnskaber samt udvikle 1-årige kulturprojekter. Sat op imod 4-årige
aftaler virker det som brug af flere og ikke færre administrative ressourcer i kommunerne.
En 1-årig bevillingsramme vil også begrænse muligheden for det strategiske og langsigtede
udviklingsarbejde, som er til glæde og værdi for borgerne. Og hvor kulturaftalerne netop har
vist, at de med strategisk og flerårig udviklingssigte bidrager ind i de nationale kultur- og vel-
færdsdagsordener, og kan blive attraktive samarbejdspartnere for fonde, som kan give eks-
tra udviklingskraft lokalt og i Danmark som helhed. I Kulturmetropolen har fondsmidler og
samarbejdet med fonde spillet en væsentlig rolle.
I vores optik er grundstenene i kulturaftalerne at kunne løfte i flok og skabe kultur som den
enkelte kommune ikke kan klare alene. Et sådant fokus er i sig selv strategisk og kræver der-
for længerevarende aftaler.
Vi mener, at det er vigtigt at bevare kulturaftalernes 4-årige bevillingsramme og muligheden
for at overføre midler mellem årene.
Med lovændringen vil der være en periode på ca. et halvt år uden de eksisterende kulturaf-
taler og inden de nye tilskudsordninger tildeles og udbetales. Vi håber, at ministeren vil give
mulighed for, at de eksisterende kulturaftaler kan fortsætte frem til den nye ordning træder
i kraft i sommeren 2025. Det vil være uhensigtsmæssigt for både borgere og medarbejdere
hvis arbejdet og kulturaktiviteterne skal stoppe i op til et halvt år. Det virker unødigt bureau-
kratisk.
Kulturaftalerne har gennem årene også været dynamiske med mulighed for at nogle kom-
muner kunne træde ud og andre kunne træde ind i kultursamarbejdet.
Det er vores anbefaling, at man i implementeringen af lovforslaget sikrer, at samarbejdet på
tværs af kommuner fortsat kan være dynamisk, og at det bliver en vedvarende og stabil ord-
ning med flerårigt sigte på samme niveau som de nuværende kulturaftaler, for at sikre kul-
turudviklingen i Kulturmetropolens kommuner såvel som i hele Danmark.
Med venlig hilsen
Albertslund, Furesø, Glostrup, Halsnæs, Herlev, Ishøj, Køge, Roskilde og Rødovre Kom-
mune.
1/2
Høringssvar vedr. ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med
kommuner m.v.
På vegne af Kulturregion Fyns medlemskommuner indsendes hermed høringssvar til
den foreslåede ændring af Lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner
mv.
Med Kulturministeriets nedlæggelse af kulturaftalerne lægges der op til etårige
bevillinger, hvor kulturregionerne får mere fleksible og frie vilkår til at udvikle kulturen
lokalt.
For os har det skabt stor værdi, at kulturaftalerne har været fireårige, fordi vi med et
langsigtet perspektiv har kunnet skabe en reel udvikling af kulturlivet på Fyn og
øernes kommuner og løftet indsatser de enkelte kommuner ikke kan løfte alene.
Et godt eksempel på dette er Fynsk Kultur på Recept, der krævede et
konceptudviklings-år og to afviklings-år, da der skulle bruges tid på at opbygge helt
nye typer af partnerskaber i de enkelte kommuner der involverede både kultur-,
sundheds- og socialforvaltninger.
Et projekt på det ambitionsniveau kan ikke planlægges, afvikles og evalueres på et
år.
Flere af de projekter Kulturregion Fyn har støttet i årenes løb har rejst ekstra midler
til store og flerårige satsninger på Fyn, f.eks. udviklingen af fire prisvindende usynlige
teaterruter på Sydfyn og afprøvning af kunstforløb for mennesker med
spiseforstyrrelser og funktionelle lidelser på OUH – patienter der kommer fra hele
Fyn.
Ovennævnte projekter ville ikke kunne være blevet realiseret uden en flerårig indsats
og støtte.
Med etårige bevillinger er der en fare for, at der gribes til nemme, hurtigt afviklede
småprojekter i stedet for at der tages et langt, ambitiøst og udviklingsorienteret træk.
Ligeledes forudser vi, at det vil være vanskeligere at nå ud til de mange dygtige små
og måske relativt uerfarne kulturaktører, der skal bruge tid på at samle sig i
meningsfulde partnerskaber og dermed ikke kan nå i mål med planlægning og
afvikling af deres projekt på et år.
3. oktober 2024
Odense Slot
Nørregade 36
5000 Odense C
Tlf. 65512806
E-mail ngj@odense.dk
www.kulturregionfyn.dk
__________________
REF.
ngj
JOURNALNR.
20.20.00-S00-2-24
_____________________
Kulturregion Fyn er et
samarbejde mellem ni
fynske kommuner
og Kulturministeriet,
som har til formål at
fastholde og fremme
samarbejdet mellem
de fynske kommuner
på kulturområdet.
Og nu hvor vi er bekendtgjort med, at regeringen i forbindelse med sundhedsreform-
udspillet lægger op til, at regionerne ikke længere skal støtte eller arbejde med
kulturprojekter, vurderer vi, at det er essentielt, at kulturregionerne fortsat skal
udvikle og løfte tværkommunale indsatser, da der ellers ikke findes aktører, der løfter
denne opgave.
Vi foreslår derfor, at Kulturministeren vil tilbyde kulturregionerne nogle rammer, hvor
vi fortsat kan bruge den statslige bevilling i en flerårig indsats – gerne op til fire år.
Hvis det etårige sigte fastholdes, er der en reel fare for, at der vil ske det modsatte af
intentionen: at vi faktisk får mere administration ude i kommunerne og ikke mindre.
Det er administrativt krævende for kommuner og kulturaktører at skulle nå i mål med
at bruge bevillingen inden for så kort en tidsramme og samtidig sikre nyskabende
kunst og kultur af høj kvalitet, ligesom det er ressourcekrævende årligt at udarbejde
nye projektbeskrivelser, der skal godkendes af henholdsvis Slots- og Kulturstyrelsen
og kommunernes byråd og fagudvalg hvert år.
Kulturregion Fyns medlemskommuner:
Faaborg Midtfyn
Nordfyn
Langeland
Ærø
Nyborg
Kerteminde
Svendborg
Odense
Høringssvar vedr. ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med
kommuner m.v.
I forbindelse med ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner mv. ønsker
Kulturregion Kulturring Østjylland at afgive høringssvar. Vi takker for denne mulighed, og håber at
vores perspektiver kan bidrage til at sikre de bedste rammer for, at vi også i fremtiden kan udvikle
og understøtte kulturelle oplevelser for borgerne i vores kommuner. I forlængelse heraf skal det
dog understreges, at fristen for at afgive høringssvar ses at være urimeligt kort i lyset af, at
implikationerne af en evt. lovændring endnu ikke til fulde er klarlagt.
Vores kommentarer knytter sig ikke direkte til lovforslaget - at fjerne denne komplicerede ramme
for at udvikle kulturtilbud - men til implementeringen heraf.
Kulturudvikling er i meget høj grad drevet af kommunerne selv, eller rettere af borgere, ildsjæle og
institutioner. Med kulturaftalerne har staten givet en kærkommen understøttelse af den udvikling.
På tværs af Kulturring Østjyllands syv kommuner er der bred enighed om, at samarbejdet har
skabt mærkbar værdi. Gennem kulturaftalen har kommunerne været i stand til at gribe borgernes
engagement og opbygge ny erfaring og viden på konkrete indsatsområder, ligesom aftalen har
understøttet den regionale kulturpolitiske dialog, styrket kompetencerne hos kommunerne og
øvrige aktører på kulturområdet og skabt netværk mellem disse. Kulturaftalens projekter er
kendetegnet ved udvikling og nytænkning, som særligt løfter de mindre kommuners muligheder for
at bidrage til denne dagsorden.
Kulturring Østjylland ser med tilfredshed på baggrunden for lovforslaget, nemlig ønsket om at lette
administration. Derudover er vi tilfredse med, at det er tydeligt tilkendegivet, at der ikke med dette
lægges op til at fjerne midler fra kulturområdet i vores kommuner. Vi deler dog ikke vurderingen af
at formen - med årlige projektbeskrivelser, fastlæggelse af budget, ansøgning, evaluering og
regnskabsafslutning - vil opnå målet om smidig administration i kommunerne. Dette gælder også
for modellen, hvor den enkelte kommune vælger selv at anvende midlerne til lokale kulturprojekter.
Hvis administrationen skal lettes hos kommunerne, skal disse krav, kontrol og procedurer fjernes.
Kulturring Østjylland har stor fokus på at styrke kulturelt iværksætteri hos unge, samt på at skabe
samarbejdsdygtighed mellem forskellige parter på tværs af sektorer. Det ét årige perspektiv vil
udfordre denne indsats, hvor der er brug for tid til at opbygge stærke relationer som basis for
fælles mål, og tid til det praktiske arbejde med borgerne. Dette gælder ligeså når det kommer til
inddragelse af civilsamfundets aktører, foreningslivet og de kulturelle institutioner. Dertil kommer
behovet for en stabil og forudsigelig finansiering, som både skaber ro til at fokusere på projekters
indhold, og som gør det muligt at indhente ekstern finansiering via fonde og andre værdiskabende
samarbejder.
På den baggrund er det Kulturring Østjyllands forhåbning, at der i implementeringen af lovforslaget
sikres en vedvarende og relativ sikker finansiering på samme niveau som i de nuværende
kulturaftaler. Dertil, at der etableres en økonomisk overgangsordning, som tager højde for perioden
mellem udløbet af de nuværende aftaler og evt. bevilling via aktstykket i august 2025.
Endelig ser vi frem til yderligere information.
På vegne af Kulturregion Kulturring Østjylland
Kasper Glyngø, Regionsbestyrelsesformand
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1230 København K
1. Oktober 2024
Ang. Høringssvar til forslag om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med
kommuner.
Kommunerne Kalundborg, Odsherred, Lejre, Ringsted, Sorø og Slagelse, der udgør Kulturregion
Midt- og Vestsjælland, ønsker at afgive et fælles høringssvar ang. lovforslaget om at nedlægge
kulturaftaler mellem Kulturministeriet og Kommunerne.
Kommunerne i Kulturregion Midt- og Vestsjælland har siden 2007 samarbejdet om udvikling af
kultur i Midt- og Vestsjælland via fireårige kulturaftaler med Kulturministeriet.
Værdien af dette samarbejde mellem kommunerne og mellem stat og kommuner har haft en
enorm betydning for en målrettet og strategisk udvikling af et rigt og mangfoldigt kulturtilbud i
et område, hvor den enkelte kommune ikke alene kan løfte større kulturelle satsninger af en
volumen og kvalitet, som samarbejdet og fællesskabet har vist, det kan.
Resultaterne af de mange års kultursamarbejde har på alle måder givet en stor værdi både for
den enkelte kommune og for Midt – og Vestsjælland som område. De kulturelle aktiviteter og
satsninger har haft direkte betydning for borgerne i området og skabt varige netværk mellem
kulturaktører og kommuner.
Kulturregion Midt- og Vestsjælland noterer med glæde, at der lægges op til, at kommunernes
kultursamarbejde kan fortsætte i regi af Kulturregionen, og at det er Regeringens klare hensigt,
at udviklingsmidlerne fortsat skal udmøntes til kultur i kommunerne.
Det vækker bekymring og undren i Kulturregion Midt - og Vestsjælland, at Regeringen lægger op
til at bevillingerne kun skal være 1-årige. Kulturaftalernes 4-årige perspektiv har gjort det
muligt at udvikle større strategiske satsninger, der ikke kan både udvikles og gennemføres på et
år. 1-årige aftaler vil formodentligt få den konsekvens, at de mere langsigtede strategiske
udviklingsinitiativer må fraviges. Derfor anbefaler Kulturregion Midt og Vestsjælland at der
etableres 4-årige bevillinger, der vil give kommunesamarbejdet arbejdsro til at fokusere på
kulturprojekterne frem at skulle igennem en bevillingsproces hvert år.
Arbejdet med 1-årige bevillinger vil forårsage øget administration og uhensigtsmæssigt
bureaukrati i kommuner og kulturregionerne. I Kulturregion Midt- og Vestsjælland deler vi
fuldstændigt Regeringens ambition om at lette bureaukratiet og administrationen, og vil
anbefale, at man også i det lys vil, opererer med flerårige bevillinger til kulturregionernes
udviklingsarbejde. Det er vores forhåbning, at man i implementeringen af lovforslaget vil sikre
en vedvarende 4-årig ordning for at sikre kulturudvikling i hele Danmark.
På vegne af den politiske styregruppe for Kulturregion Midt- og Vestsjælland
Hans Erik Munk
Kommunalbestyrelsesmedlem, Kalundborg Kommune
Trekantområdet, 2. oktober 2024
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om Kulturministeriets
kulturaftaler med kommuner m.v.
Kulturregion Trekantområdet ønsker hermed afgive høringssvar til den foreslåede ændring af
lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner mv.
Begrundelsen for at ophæve lovgrundlaget for kulturaftalerne er, at det er et administrativt tungt
system, der medfører et væsentligt administrativt ressourceforbrug for Kulturministeriet og for
de kommuner, der indgår i kulturregionerne. Vi er enige i, at administrationen af kulturaftalerne
kan forenkles, men det er også vores klare opfattelse, at kulturaftalerne er værdiskabende for
både kommuner og stat.
Kulturaftalerne har gennem mange år bidraget til udviklingen af kulturlivet i vores område.
Samarbejdet mellem stat og kommuner har givet en konkret ramme om et vedvarende
kultursamarbejde, hvor kommunerne i fællesskab har kunnet prioritere midler til udvikling – også
i de mindre kommuner der ellers har svært ved at understøtte udviklingsprojekter. Vi mener, at
staten med kulturaftalerne giver et særdeles værdifuldt bidrag til at understøtte kulturudvikling
uden for de allerstørste byer i Danmark.
Kulturregionens aktiviteter har handlet om at fremme samarbejde på tværs af kulturelle aktører
og på tværs af kommunegrænser. Det har medført en lang række nyskabende
udviklingsprojekter, der ellers ikke ville være blevet til noget. Resultaterne har været gode –
både i forhold til at skabe kulturelle oplevelser af høj kvalitet for borgerne, understøtte børn og
unges kulturelle medskabelse og entreprenørskab samt opbygge stærke netværk hos
kulturlivets aktører.
Vi synes, det er positivt, at regeringens har til hensigt, at udviklingsmidlerne i indeværende
regeringsperiode fortsat skal udmøntes til kultur i kommunerne. Det er dog bekymrende, at
udviklingsmidlerne årligt skal forhandles ind i det kulturelle aktstykke. Dette vil undergrave en
væsentlig pointe med det tværgående samarbejde – nemlig at der er mulighed for at arbejde
strategisk med kulturudvikling i et 4-årigt perspektiv. Den nye korte tidshorisont vil betyde, at
udviklingsprojekterne vil blive mere kortsigtede, og at der ikke vil være den fornødne tid til at
udvikle, gennemføre og forankre projekterne. Ligesom en 1-årig aftalehorisont vil pålægge
kommunerne en øget administrativ byrde ift. ansøgninger og dokumentation.
Vi ønsker, at der i implementeringen af lovforslaget sikres en flerårig økonomisk ramme for
kulturaftalerne, så vi kan fastholde arbejdet med at sikre kulturudvikling i hele Danmark. Vi
ønsker også, at en ny virkelighed for inter-kommunale kultursamarbejder har fokus på et
tidsperspektiv, der rækker udover den enkelte regeringsperiode.
På vegne af Kulturregion Trekantområdet
Venlig hilsen
Pernille Holmskov, Chefkonsulent, Trekantområdet Danmark
Høringssvar til lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og
om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om musik, lov om
biblioteksvirksomhed, og lov om scenekunst (Opgavebortfald på Kulturministeriets område) i
høring.
Limfjordsteatret ser med stor bekymring på forslaget, hvor det er tanken at lukke Kulturaftalerne, i
den struktur det har i dag og at opgaverne skal overgår til Kommunerne som 1-årige aftaler.
På Limfjordsteatret har vi igennem alle årene, siden Morsø Kommune kom ind under Region Nord,
haft stor glæde af Kulturkanten, som er Kulturaftalen i Region Nordjylland. Limfjordsteatret var en
af de første, der fik skabt grobund for en 2-årig SGK-uddannelse (Scenekunstgrundkursus) for unge,
der nu har eksisteret med kommunale midler siden 2009. Det med støtte fra Kulturkanten, at det
blev en mulighed i starten. Der har nu været godt 80 unge igennem uddannelsesforløbet. De unge
der har fulgt uddannelsen bor nu rundt i hele landet og laver alt fra skuespil, scenografi,
instruktion, sceneteknik, events og meget andet indenfor kunsten. Limfjordsteatret har også haft
udviklingsprojekter med scenekunstnere indenfor demensområdet i 3 nordjyske kommuner, hvoraf
Morsø var den ene. Et projekt hvor teatret havde et samarbejde med NOCKS (Nordjysk center for
Kultur og Sundhed – med tilknytning til Ålborg Universitet), som fulgte projektet og som vi fik
kontakt til igennem Kulturaftale og Region Nordjylland. NOCKS er også skabt i et samarbejde
sprunget ud fra Region Nordjyllands samarbejder om Sundhed og Kultur.
På Limfjordsteatret har vi lavet projekter for børn i skoler og daginstitutioner, med borgere i
psykiatrien og teatret blev hjulpet i gang med drømmene om et nyt teater med midler fra
Kulturaftalen. I dag ligger der et nyt flot teater på Mors. Mange projekter har været løftet af
Kulturkanten. Det interessante er at det er et stærkt netværk, der har været imellem
kulturinstitutionerne i hele Region Nordjylland. Fra Skagen i Nord til Mors midt i Limfjorden.
Kulturmødet et eksempel på et projekt som alle kommuner har haft glæde af og nu også hele
Danmark. Det var en ide der startede fra Kulturkanten i Region Nord. Dette er bare et lille uddrag
af de mange projekter, der har været på Limfjordsteatret siden 2007. De har alle været på tværs af
Region Nordjylland og på tværs af sektorer og institutioner.
På Limfjordsteatret har vi været så heldige også at være en del af SceNet, der er et
scenekunstnerisk Netværk med alle professionelle teatre i de Region Nordjylland og Region
Midtjylland. Et netværk der pludselig blev langt større og endte med at få teatrene i Region Syd
med også. Et netværk der har sikret en god struktur for scenerne langt væk fra København. Et
netværk, der har sikre et godt netværk for freelance teatermedarbejdere, så det giver mening for
teatermedarbejdere at bosætte sig i Jylland.
Kunsten og kulturlivet har det tit nemmest i de store byer, især i København, hvor der er mange
kulturinstitutioner og hvor mange kunstnere søger hen. Der skal ofte gøres en ekstra indsats for at
få kunsten og kulturen ud landområderne. I hverdagen har man ofte rigeligt med at løfte de lokale
opgaver. Men de strukturer, der er skabt igennem Kulturaftalerne er vigtige for de små kommuner,
der ikke vil være i stand til at løfte. Ved Kulturkanten (Kulturaftalen med alle kommuner i Region
Nord) er der personale med kunstfaglighed og gode netværk, som har skabt udvikling på tværs af
kulturregionens kommuner, imellem de mange forskellige kulturinstitutioner,
Det er opgaver, som de enkelte kommuner ikke selv vil kunne løfte. Og uden det incitament til at
løse dem i kommunale samarbejder, som Kulturministeriets kulturaftaler giver, tror vi ikke at
sådanne samarbejder vil opstå. Derudover ligger der en udfordring at de mindre kommuner får
svært ved at rekrutterer de erfarne folk fra regionerne. Så også her vil kompetencen centrerer sig
om de større byer.
Ændringsforslag til lov om kulturaftaler har regeringen nu sat i høring, hvor man foreslår en
nedlæggelse af kulturaftalerne fra 1. januar 2025. Det vil ramme samarbejdet på tværs af
kommunerne over hele Danmark utroligt hårdt, fordi de enkelte kommuner ikke vil kunne løfte de
indsatser, som de i dag kan som kulturregioner i samarbejde med andre kommuner.
I lovforslaget kan man læse, at midler under den kulturelle rammebevilling fremover vil blive
udbetalt direkte af staten til tilskudsmodtagerne og ikke via kulturregionerne. Det fremgår også, at
der endnu ikke er taget stilling til, hvordan midlerne skal uddeles. Der er sikkert ting der kan gøres
mere praktisk og områder der kan forbedres, men selvom alt tyder på at økonomi opretholdes, så
er vi bekymrede for, at når midlerne ikke længere uddeles til kulturregionerne inden for de
strategiske rammer i 4-årige kulturaftaler, så vil det blive alt for besværligt og omstændigt og man
vil få meget mere arbejder og langt mindre effekt, da midlerne med sikkerhed vil blive uddelt til
mindre, og mere kortsigtede projekter, der ikke er koordineret i samlede strategiske
udviklingsindsatser. Hvis det bliver bevilliger på bare et år vil det ikke kunne få samme langsigtede
og strategiske indsats og partnerskaber ville blive vanskeliggjort, det er svært at få et partnerskab
op at stå på et enkelt år.
Vi er altså bekymrede for, at vi kommer til at miste den struktur der holder det hele oppe, når man
skal sikre den kloge udvikling af kunst og kultur. Derfor håber vi at Politikerne vil tage det op igen
og gentænke, hvordan disse strukturer kan sikres. Dette er vigtigt så borgere i de små kommuner,
med små økonomier og mange opgaver, ikke får endnu ringere muligheder for at opleve de
kunstprojekter skabt i deres nærområde. Projekter der ofte rykker ved hele Danmarks måde at se
verden på.
Høringssvar indsendt af
Gitta Malling
Teaterdirektør
Limfjordsteatret
Limfjordsvej 97
7900 Nykøbing Mors.
Høringssvar til lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner
m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven, lov om musik, lov om
biblioteksvirksomhed, og lov om scenekunst (Opgavebortfald på Kulturministeriets
område) i høring.
I Ung KuIt, har vi fra starten som en lille lokal organisation, haft stor glæde af IVÆRK, som er et
projekt under Kulturaftalerne, der sætter gang i projekter for og med unge.
Når man vokser op i en lille kommune med få kulturtilbud og dermed også langt færre unge
der interesserer sig for kunst og kultur, fremfor sport, så er det vigtigt at der kan skabes
relationer på tværs af kommunegrænser. Kunsten og kulturlivet har det tit nemmest i de store
byer, især i København, hvor der er mange kulturinstitutioner og hvor mange kunstnere søger
hen. Der skal ofte gøres en ekstra indsats for at få kunsten og kulturen ud landområderne. Det
gælder både den kunst der involverer de unge på alle mulige forskellige niveauer, og den kunst
der kan opleves og nydes.
Både på projektet IVÆRK og ved Kulturkanten (Kulturaftalen med alle kommuner i Region
Nord) er der personale med kunstfaglighed og gode netværk, som har skabt udvikling på tværs
af kulturregionens kommuner ikke bare for os unge med IVÆRK og UMMK (Unges Møde Med
Kunst) men også imellem de mange forskellige kulturinstitutioner, som er interessante for
unge at samarbejde med. Og Kulturmødet på Mors, hvor vi de sidste 5 år har skabt Ung Kult
Camp, ville slet ikke være startet havde det ikke været for Kulturaftalen og Region Nord. Det er
opgaver, som de enkelte kommuner ikke selv vil kunne løse. Og uden det incitament til at løse
dem i kommunale samarbejder, som Kulturministeriets kulturaftaler giver, tror vi ikke at
sådanne samarbejder vil opstå. Derudover ligger der en udfordring at de mindre kommuner for
svært ved at rekrutterer de erfarne folk fra regionerne. Så også her vil kompetencen centrerer
sig om de større byer.
Ændringsforslag til lov om kulturaftaler har regeringen nu sat i høring, hvor man foreslår en
nedlæggelse af kulturaftalerne fra 1. januar 2025. Det vil ramme os unge i provinsen over hele
Danmark utroligt hårdt, fordi de enkelte kommuner ikke vil kunne løfte de indsatser, som de i
dag kan som kulturregioner i samarbejde med andre kommuner.
I lovforslaget kan man læse, at midler under den kulturelle rammebevilling fremover vil blive
udbetalt direkte af staten til tilskudsmodtagerne og ikke via kulturregionerne. Det fremgår
også, at der endnu ikke er taget stilling til, hvordan midlerne skal uddeles. Der er sikkert ting
der kan gøres mere praktisk og områder der kan forbedres, men selvom alt tyder på at
økonomi opretholdes, så er vi bekymrede for, at når midlerne ikke længere uddeles til
kulturregionerne inden for de strategiske rammer i 4-årige kulturaftaler, så vil det blive alt for
besværligt og omstændigt og man vil få meget mere arbejder og langt mindre eRekt, da
midlerne med sikkerhed vil blive uddelt til mindre, og mere kortsigtede projekter, der ikke er
koordineret i samlede strategiske udviklingsindsatser. Hvis det bliver bevilliger på bare et år vil
det ikke kunne få samme langsigtede og strategiske indsats og partnerskaber ville blive
vanskeliggjort, det er svært at få et partnerskab op at stå på et enkelt år.
Vi er altså bekymrede for at vi kommer til at miste den struktur der holder det hele oppe, når
man skal sikre den kloge udvikling af kunst og kultur. Ung Kults samarbejde med IVÆRK var et
langt strategisk træk som gjorde at vi nåede ud til unge i hele Danmark på rekordtid. Et projekt
vi aldrig havde turde at løbe an på, hvis vi bare havde økonomi i et enkelt år. Flerårige indsatser
er vigtige i disse sammenhæng.
Vi unge i Ung Kult arbejder for at få unge i hele Danmark til at gå ind i fællesskaber og gå
sammen om at skabe Kunst og Kultur for, med og af unge. Og vi håber at vi kan arbejde videre
med nye projekter i fremtiden med IVÆRK og Kulturkanten og andre unge i andre små
Kommuner. Vi oplever at dette samarbejde er en væsentlig stemme i den sammenhæng,
særligt udarbejdelsen af strukturer på områder, der sikrer unges møde med kunst og kultur,
også langt væk fra de større byer. Vi har haft stor glæde af partnerskaber med IVÆRK og ser
dette projekt som en kæmpe succes - og vi er derfor klar til at tage en dialog om hvordan vi kan
sikre ungekultur i hele landet, oplagt gennem kulturaftalen – og gennem andre lignende
netværksmodeller
Høringssvar fra Bestyrelsen for
Ung Kult – For unge, Af unge
Skovgade 17
7900 Nykøbing Mors
1
Høringssvar fra Kulturregion Østjysk
Vækstbånd vedr. Lov om ændring af lov om
Kulturministeriets kulturaftaler med
kommuner
Kulturregion Østjysk Vækstbånd takker for muligheden for at afgive
høringssvar til Lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med
kommuner. Vi ønsker med dette høringssvar at fremhæve vigtigheden af
længerevarende aftaler og stabil finansiering for at sikre kontinuitet og
udvikling i kulturprojekter.
Østjysk Vækstbånd
Østjysk Vækstbånd, som består af Viborg, Randers, Horsens og Silkeborg
Kommuner, indgik for første gang en udviklingsaftale med Kulturministeriet i
2008 og har siden 2009 haft et meget frugtbart samarbejde i de 4-årige
kulturaftaler.
Vi er fire ligeværdige kommuner, som også ønsker at fortsætte samarbejdet på
tværs af kommunegrænserne. Vi har siden opstarten haft som fokusområde at
dykke ned i aktuelle udfordringer på kulturområdet - både lokalt, regionalt og
nationalt og har med vores mange aktører og kulturinstitutioner haft held med
at afprøve og udvikle nye metoder og formater, som en del af løsningerne og
dermed skabt os erfaringer, som vi også har delt ud af på nationalt plan.
Indsigelser og anbefalinger
I udgangspunktet støtter Østjysk Vækstbånd op om den afbureaukratisering,
som der i lovforslaget lægges op til. Vi har selv brugt de seneste to perioder til
at finde en model, hvor vi har lagt stor vægt på at minimere forbruget af de
administrative ressourcer og derigennem sikre, at flest mulige ressourcer blev
frigjort til udvikling på kulturområdet.
Således har det også været muligt for Østjysk Vækstbånd at indgå en lang
række udviklingsaftaler med både mindre aktører og med de etablerede
kulturinstitutioner. Det er i mange tilfælde projekter, som senere er blevet
implementeret i forskellige driftsscenarier.
2
4-årige aftaler sikrer kontinuitet og strategisk sigte
Der lægges i lovforslaget op til, at aftalerne fremadrettet gøres 1-årige.
De erfaringer, som vi har gjort os i Østjysk Vækstbånd, hvor vi har arbejdet
med inddragelse af den brede vifte af kulturaktører, har vist, at netop
varigheden af kulturprojekterne er afgørende for et godt og brugbart resultat.
Med inddragelse af mange forskellige typer af aktører, har vi nået en meget
bred målgruppe med vores mangefacetterede projekter, men det har været
kendetegnende for langt de fleste projekter, at udviklingsprojekter kræver en
lang indkøringsfase.
Det vil være meget svært at opretholde et strategisk sigte med en 1-årig
horisont.
Derfor vil anbefalingen fra Østjysk Vækstbånd være, at aftalerne som
minimum fastholdes som 4-årige aftaler. Dette vil også sikre den politisk
forankring i kommunerne, jf. det fortsatte krav om kommunal medfinansiering,
så vi også derigennem sikre en kontinuerlig udvikling af kulturen i de enkelte
kommuner.
Fast finanslovsbevilling frem for årlig forhandling sikrer stabilitet og
mulighed for langsigtede projekter
I materialet om ændring af lovforslaget står det beskrevet, at
udviklingsmidlerne tildeles via det kulturelle aktstykke, som skal forhandles
hvert år.
Som det er nævnt i ovenstående afsnit, så vil det, efter vores vurdering og
ikke mindst vores erfaringer fra de seneste 16 år, blive meget svært at indgå i
værdifulde partnerskaber om reelle udviklingstiltag på det kulturelle område,
hvis finansieringsgrundlaget kun er kendt for ét år ad gangen.
Med den viden og erfaring, som vi besidder i Østjysk Vækstbånd efter mange
års samarbejder og partnerskaber med de lokale kulturaktører, vil en sikring af
midlerne for mere end ét år ad gangen være afgørende for indgåelse af nye
innovative samarbejder. Vi har i Østjysk Vækstbånd haft et stort fokus på at
nå de mange ikke-kulturvante borgere. Det har netop krævet nye typer af
samarbejder og dermed også aftaler med nye typer af kulturaktører.
Men vi har også haft et meget tæt samarbejde med vores professionelle
kulturinstitutioner, som jo har planlagt og udmøntet deres budgetter mindst et
år ud i fremtiden.
Derfor vil det være en klar anbefaling fra Østjysk Vækstbånd, at ministeriets
finansiering overgår fra det kulturelle aktstykke til en fast finanslovsbevilling.
3
Visionen om kultur til hele landet
Da Kulturministeriet tilbage i 2007 koblede de regionale kulturaftaler sammen
med den tidligere ”Provinspulje” var det med det sigte, at puljen skulle have et
mere strategisk sigte og dermed sikre kultur i hele landet.
Det har lige siden været omdrejningspunktet for de regionale kulturaftaler, at
de deltagende kommuner i samarbejdet i tværkommunale projekter og i et
spændende kludetæppe af store og små aktører netop har bestræbt sig på at
indgå nye partnerskaber og dermed også nye formater af kulturprojekter, som
meget ofte også har til formål at nå den store gruppe af borgere, som normalt
ikke deltager i kulturelle fællesskaber.
Vores oplevelser i Østjysk Vækstbånd er da også, at vi med de strategiske
indsatser er nået meget længere ud med vores kulturprojekter end de
traditionelle kulturinstitutionstilbud ellers ville nå. Samtidig har vi, som
Kulturregion, kunnet engagere mange flere og især små aktører og dermed
været med til at øge det samlede kulturudbud i vores region. Men det har også
haft en positiv effekt på de mere etablerede kulturaktører, at vi, som
Kulturregion, har lagt op til, at feltet blev udvidet med nye partnere og
aktører.
Konklusion
Østjysk Vækstbånd anbefaler på baggrund af ovenstående, at det økonomiske
og strategiske grundlag for de regionale kulturaftaler opretholdes med
nedenstående principper:
• Aftalerne fastholdes som 4-årige for at sikre kontinuitet
• Samme økonomiske ramme som hidtil
• Finansieringen overgår til en fast finanslovsbevilling for at muliggøre
langsigtede projekter
• Fokus på en administrativ og politisk forenkling
Det er vores klare overbevisning, at visionen fra 2007 om at få mere kultur ud
i hele landet i høj grad er lykkedes qua netop de regionale kulturaftaler.
Vi håber, at vores bemærkninger og anbefalinger vil blive taget i betragtning.
Vi står naturligvis til rådighed for yderligere dialog og samarbejde.
4
Med venlig hilsen
Østjysk Vækstbånd
Claus Engstrup, Randers Kommune Lasse Schuleit, Horsens Kommune
Henrik Zacho, Viborg Kommune John Bøgelund Frederiksen,
Silkeborg Kommune
Kontaktperson:
John Bøgelund Frederiksen
Kultur og Borgerservicechef
Mobil: 20 835 835
Mail: jbf@silkeborg.dk


Jour. nr. 187666
22. oktober 2024
DDP
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af
lov om Kulturministeriets kulturaftaler med
kommuner m.v. og om regionernes opgaver på
kulturområdet, museumsloven, lov om musik
og forskellige andre love (Opgavebortfald på
Kulturministeriets område)
Indholdsfortegnelse
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
2. Høringssvarene
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Ophævelse af Kulturministeriets kulturaftaler med
kommuner m.v.
2.2.2. Lempelse af statens godkendelse af budgetter for
større forundersøgelser om mulig forekomst af for-
tidsminder under jordoverfladen
2.2.3. Bortfald af musikskolekonsulent
2.2.4. Nedlæggelse af Det Kgl. Biblioteks service med frem-
medsprogede materialepakker til folkebibliotekerne
målrettet flygtninge og indvandrere
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Offentligt
L 97 - Bilag 1
Kulturudvalget 2024-25
Side 2
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om lov om ændring af lov om Kulturministeriets kultur-
aftaler med kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, muse-
umsloven, lov om musik og forskellige andre love (Opgavebortfald på Kulturministe-
riets område) har i perioden fra den 5. september 2024 til den 3. oktober 2024 været
sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 5. september 2024 endvidere sendt til Folketingets
Kulturudvalg til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den 5. sep-
tember 2024.
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over de myndigheder, organisationer m.v., som
er kommet med høringssvar.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om høringsparten havde
bemærkninger til udkastet til lovforslag eller ej.
Høringspart Hørings-
svar modta-
get
Bemærk-
ninger
Ingen be-
mærkninger
ARKVEST - arkæologi Vestjyl-
land
X X
Arkæologi Sydfyn X X
BKF (Børne- og kulturcheffor-
eningen)
X X
Danmarks Biblioteksforening X X
Danmarks Teaterforeninger X X
Dansk Musiker Forbund
og Fagforeningen Musiker og
Musikundervisning
X X
Dansk Teater X X
Danske Musik- og Kulturskoler X X
Danske Regioner X X
Esbjerg Kommune X X
Faxe Kommune X X
Gribskov Kommune X X
Guldborgsund Kommune X X
Haderslev Kommune X X
Herning Kommune X X
Holstebro Kommune X X
Side 3
Ikast-Brande Kommune X X
Ishøj Kommune X X
KL X X
Kulturstiftung des Kreises
Schleswig-Flensburg
X X
Københavns Kommune X X
Københavns Universitet – Saxo-
Instituttet
X X
Lemvig Kommune X X
Museum Horsens X X
Museum Lolland-Falster X X
Museum Midtjylland X X
Museum Nordsjælland X X
Museum Skanderborg X X
Museum Sønderjylland X X
Museum Thy X X
Museum Vestsjælland X X
ODM - (Organisationen Danske
Museer)
X X
Region Midtjylland X X
Region Nordjylland X X
Silkeborg Museum X X
Statens Kunstfond X X
Stevns Kommune X X
Struer Kommune X X
Sønderborg Kommune X X
Teatercentrum X X
Tønder Kommune X X
Vendsyssel Historiske Museum X X
Aarhus Kommune X X
Danske Kulturregioner X X
DM X X
Kulturkanten – Kulturaftale
Nordjylland
X X
Kulturmetropolen X X
Kulturregion Fyn X X
Kulturregion Kulturring Østjyl-
land
X X
Kulturregion Midt- og Vestsjæl-
land
X X
Kulturregion Trekantområdet X X
Limfjordsteatret X X
Ung Kult X X
Østjysk Vækstbånd X X
2. Høringssvarene
Side 4
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om udkastet
til lovforslag.
Kulturministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er foretaget
ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til det
udkast, som har været i høring. Her omtales også ændringer, som ikke har baggrund
i modtagne høringssvar, men er foretaget på Kulturministeriets egen foranledning.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Børne- og Kulturchefforeningen anfører, at i udgangspunktet støtter Børne- og
Kulturchefforeningen op om den afbureaukratisering, som der i lovforslaget lægges
op til.
Dansk Teater anfører, at de har noteret sig, at der med det stillede forslag sigtes
mod at gennemføre besparelser på opgaver, der har karakter af administration, til-
syn og kontrol. Dansk Teater bakker op om regeringens ambitioner om afbureaukra-
tisering og regelforenkling.
Teatercentrum giver udtryk for, at Teatercentrum overordnet set bakker til fulde
op om hensigten om at ville nedbringe unødvendig statslig administration, kontrol
og unødigt ressourcekrævende procedurer.
Faxe Kommune, Guldborgsund Kommune, Herning Kommune, Holstebro
Kommune, Stevns Kommune, Sønderborg Kommune og Tønder Kommune
tilkendegiver at dele ambitionen om at lette bureaukratiet og administrationen.
Kulturstiftung Schleswig-Flensburg tilkendegiver at dele opfattelsen af, at bu-
reaukrati og administration bør holdes på et minimum.
Ikast-Brande Kommune giver udtryk for at bakke op om, at opgaver skal gøres
lidt mere enkle, og andre ikke nødvendigvis længere skal løses på samme måde i
fremtiden. Samt at regeringen ønsker at prioritere midlerne til den borgernære vel-
færd, grøn omstilling og tryghed.
Østjysk Vækstbånd anfører, at i udgangspunktet støtter Østjysk Vækstbånd op
om den afbureaukratisering, som der i lovforslaget lægges op til.
Kulturministeriet har noteret sig ovenstående generelle bemærkninger til lovforslaget.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Ophævelse af Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v.
Side 5
Herning Kommune, Kulturregion Kulturkanten, Kulturring Østjylland,
Ikast-Brande Kommune, Guldborgsund Kommune, Holstebro Kommune,
Struer Kommune, Børne- og Kulturchefforeningen, Kulturregion Østjysk
Vækstbånd, KL, Kulturregion Midt- og Vestsjælland, Region Nordjylland,
Stevns Kommune, Kulturmetropolen, Ishøj Kommune, Faxe Kommune,
Kulturregion Trekantomraadet, Kulturregion Fyn, Statens Kunstfond, Ha-
derslev Kommune, Aarhus Kommune, Sønderborg Kommune, Lemvig Kom-
mune, Danske Regioner, Tønder Kommune, Ung Kult og Limfjordteatret an-
fører, at den fireårige kulturaftaleperiode er værdifuld og sikrer strategisk og lang-
sigtet udviklingsarbejde. Der udtrykkes i den forbindelse bekymring for, at der med
nedlæggelsen af kulturaftalerne i stedet gives etårige bevillinger, der er mere kort-
sigtede og usikre. Der anmodes om, at der fremadrettet sikres en stabil ordning,
herunder som flerårige bevillinger.
Børne- og Kulturchefforeningen, Kulturregion Østjysk Vækstbånd og Ha-
derslev Kommune anfører, at finansieringen bør overgå fra det kulturelle akt-
stykke til en fast finanslovsbevilling.
Samtlige 12 kulturregioner anfører endvidere i et fælles høringssvar, at man øn-
sker invitation til åben dialog om, hvordan forenkling af regler kan bidrage til en
holdbar og langtidssikret løsning samt anbefaler, at der sikres fireårige bevillinger
på finansloven.
Hertil bemærker Kulturministeriet, at lovforslaget ikke reducerer de samlede bevil-
linger, som i dag tilgår kommunerne bag kulturregionerne, og at regeringen ikke har
nogen hensigt herom. For at imødekomme ønsket om flerårig budgetsikkerhed agter
regeringen på sit næstekommende finanslovsforslag at indbudgettere forventede ind-
tægter fra det kulturelle aktstykke på finansloven frem til og med 2028. Midlerne vil
fortsat skulle udmøntes årligt via det kulturelle aktstykke i lighed med almindelige
finanslovsbevillinger.
Kulturkanten, Kulturring Østjylland, Kulturregion Kulturmetropolen, Is-
høj Kommune, Sønderborg Kommune og Tønder Kommune anfører, at det er
problematisk, at der ikke sikres mulighed for at overføre midler mellem de nuvæ-
rende aftaler og evt. bevilling via aktstykket i 2025.
Hertil bemærker Kulturministeriet, at de nuværende kulturaftaler udløber ved årets
udgang, ligesom hjemmelsgrundlaget for at indgå kulturaftaler ophæves ved årets
udgang. Herved bortfalder grundlaget for at overføre midler til 2025.
Kulturring Østjylland, Børne- og Kulturchefforeningen, Midt- og Vestsjæl-
land og Kulturregion Kulturkanten anfører, at årlige projektbeskrivelser/afrap-
porteringer ikke vil sikre smidig administration i kommunerne, og at dette ikke
stemmer overens med en dagsorden om afbureaukratisering.
Hertil bemærker Kulturministeriet, at der er stor opmærksomhed på at begrænse de
administrative krav til kommunerne mest muligt. Det er fortsat forventningen, at der
Side 6
også med indbudgettering af udviklingsmidlerne frem til og med 2028 vil skulle ske
årlige afrapporteringer for udviklingsmidlerne inden for de gældende budget- og be-
villingsregler, men der lægges op til, at afrapporteringskrav mv. holdes på et mini-
mum. Slots- og Kulturstyrelsen vil orientere kulturregionerne om den videre proces.
Herning Kommune, Kulturkanten, Guldborgsund Kommune, Holstebro
Kommune, Faxe Kommune samt det fælles høringssvar fra alle 12 kulturre-
gioner anfører, at det er en statslig opgave at understøtte kulturudvikling uden for
de allerstørste byer i Danmark.
Hertil bemærker Kulturministeriet, at de statslige midler fra kulturaftalerne fortsat
vil gå til kultur i kommunerne bag kulturregionerne. På den måde understøtter staten
fortsat kulturudvikling bredt i hele landet. Det er dog ikke statens opgave at sikre
tværkommunalt kultursamarbejde. Det står kommunerne frit for inden for gældende
regler og rammer at indgå i de konstellationer og samarbejder, de ønsker om lokale,
kulturelle projekter og aktiviteter. I den forbindelse bemærkes det, at regeringen med
forslaget vil skabe en eksplicit hjemmel til tværkommunalt samarbejde på kulturom-
rådet, så der ikke opstår tvivl om muligheden for at indgå i sådanne samarbejder.
Region Midtjylland opfordrer til, at det i fremtiden vil være muligt at arbejde
tværkommunalt i kulturaftalerne, og at man ikke fratager regionen muligheden for
at arbejde med kulturel udvikling med henvisning til udspil om ny struktur på sund-
hedsområdet.
Hertil bemærker Kulturministeriet, at der ikke længere vil blive indgået kulturaftaler
mellem Kulturministeriet og kulturregionerne. Hvis kulturregionerne eller kommu-
nerne ønsker at indgå kulturaftaler på tværs af kommunegrænser, står det dem frit
for at gøre inden for gældende regler og rammer. I den forbindelse bemærkes det, at
regeringen med forslaget vil skabe en eksplicit hjemmel til tværkommunalt samar-
bejde på kulturområdet, så der ikke opstår tvivl om muligheden for at indgå i så-
danne samarbejder. Det bemærkes endvidere, at nærværende lovforslag ikke omhand-
ler udspillet om ny struktur på sundhedsområdet.
Kulturstiftung Schleswig-Flensburg, Sønderborg Kommune, Tønder Kom-
mune og Haderslev Kommune anfører et ønske om fortsat langsigtet støtte til
interkommunalt og grænseoverskridende kulturelt samarbejde.
Hertil bemærker Kulturministeriet, at der ikke vil blive indgået en ny kulturaftale
med kulturregion Sønderjylland-Schleswig. Samarbejdet i kulturregionen kan inden
for gældende regler og rammer naturligvis fortsættes, såfremt det ønskes lokalt. I den
forbindelse bemærkes det, at regeringen med forslaget vil skabe en eksplicit hjemmel
til tværkommunalt samarbejde på kulturområdet, så der ikke opstår tvivl om mulig-
heden for at indgå i sådanne samarbejder. Den danske regering værdsætter den fælles
kulturarv i grænselandet, som der generelt værnes om, herunder ved at sikre gode
vilkår for både det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjyl-
land.
Side 7
DMK anfører, at det er uklart, hvordan midlerne til kulturaftalerne fremover ansø-
ges og fordeles, samt at det er uklart, om den samlede bevilling til kultur i kommu-
nerne gøres mindre. Endvidere gives der udtryk for, at DMK ikke kan tilslutte sig
et forslag, der forringer vilkår og rammer for børns aktive deltagelse i kunstneriske
fællesskaber.
Hertil bemærker Kulturministeriet, at det er hensigten, at der ikke sker reduktioner i
de samlede bevillinger, som i dag tilgår kommunerne bag kulturregionerne til kul-
turformål. Det står inden for gældende regler og rammer kulturregionerne/kommu-
nerne frit for fortsat at give støtte de kulturformål, der under kulturaftalerne er kom-
met børn og unge i hele landet til gode.
Danmarks Biblioteksforening anfører, at kulturaftalernes ressourcetunge admi-
nistration bør håndteres ved en omlægning og ikke med nedlæggelse af kulturafta-
lerne. Endelig benævnes det, at det er uklart, hvordan midlerne fremover vil blive
udbetalt.
Hertil bemærker Kulturministeriet, at kulturaftalerne vil blive nedlagt som politisk
instrument. Lovforslaget reducerer ikke de samlede bevillinger, som i dag tilgår kom-
munerne bag kulturregionerne, og regeringen har ingen hensigt herom.
For at imødekomme ønsket om flerårig budgetsikkerhed agter regeringen på sit næ-
stekommende finanslovsforslag at indbudgettere forventede indtægter fra det kultu-
relle aktstykke på finansloven frem til og med 2028. Midlerne vil fortsat skulle ud-
møntes årligt via det kulturelle aktstykke i lighed med almindelige finanslovsbevil-
linger. Kulturregionerne er ved at afklare, hvorvidt de ønsker at fortsætte samarbejdet
i de nuværende konstellationer. Den endelige afklaring af fordelingen af midlerne vil
afhænge af dette.
DMF anfører, at nedlæggelse af kulturaftalerne vil betyde en mere fragmenteret og
usikker fremtid for aktørerne. De melder, at de ikke kan tilslutte sig forslaget.
Hertil anfører Kulturministeriet, at regeringen agter at imødekomme ønsket om fler-
årig budgetsikkerhed på sit næstekommende finanslovsforslag ved at indbudgettere
forventede indtægter fra det kulturelle aktstykke på finansloven frem til og med 2028.
Midlerne vil fortsat skulle udmøntes årligt via det kulturelle aktstykke i lighed med
almindelige finanslovsbevillinger.
Dansk Teater anfører, at det er vigtigt, at scenekunstinstitutioner, der er finansie-
ret af, eller har deres aftalegrundlag under gældende kulturaftaler, ikke stilles øko-
nomisk ringere eller på forringede vilkår som følge af lovændringen. Også Teater-
centrum anfører at være særligt optaget af, om midlerne også fremover anvendes
på kunst og kultur til børn og unge, og i særdeleshed på scenekunst til børn og unge.
Endelig bemærker Teatercentrum, at det også er vigtigt, at incitamentet til tvær-
kommunale samarbejder og kollegiale aftaler ikke forsvinder med kulturaftalerne.
Side 8
Hertil bemærker Kulturministeriet, at det er hensigten, at der ikke sker reduktioner i
de samlede bevillinger, som i dag tilgår kommunerne bag kulturregionerne til kul-
turformål. Det står kulturregionerne/kommunerne frit for inden for gældende regler
og rammer fortsat at give støtte de kulturformål, der under kulturaftalerne er kommet
børn og unge i hele landet til gode. De statslige midler fra kulturaftalerne vil fortsat
gå til kultur i kommunerne. I den forbindelse bemærkes det, at regeringen med for-
slaget vil skabe en eksplicit hjemmel til tværkommunalt samarbejde på kulturområ-
det, så der ikke opstår tvivl om muligheden for at indgå i sådanne samarbejder.
Dansk Teater spørger til konkrete konsekvenser af lovforslaget, herunder om
”kommuner, der i dag har særordninger om børneteaterrefusion, umiddelbart kan
overgå til Scenits landsdækkende ordning for børneteaterrefusion”, om konsekven-
serne af ændringen for små storbyteatre, hvad der vil ske med Teater Refleksion,
”som har en driftsaftale under Kulturaftalen mellem Århus Kommune og Projekt-
støtteudvalget”, og hvordan ”stillingtagen til fordelingen af udviklingsmidlerne og
de tidligere amtslige tilskud fremover vil skulle foregå.” Der spørges også til den
fremtidige fordeling af de udlodningsmidler, der hidtil har været ydet gennem kul-
turregionerne. Aarhus Kommune skønner, at en tilbagetrækning af rammen til
børneteaterrefusion og en tilbagevenden til den standardiserede refusionsordning,
vil føre til et markant fald på minimum 50 pct. i antallet af børn, der får lov til at
opleve teater. Kommunen opfordrer derfor til, at kommunen også uden en kulturaf-
tale vil kunne fortsætte med at administrere rammen til børneteaterrefusion lokalt,
ligesom der er givet mulighed for ift. administration af rammen vedrørende de tidli-
gere amtslige tilskud.
Hertil bemærker Kulturministeriet, at kommuner, der som led i kulturaftalerne ikke
har kunnet søge refusion for udgifter til køb af refusionsgodkendte forestillinger af
børneteater og opsøgende teater, igen kan søge ordningen, når kulturaftalerene ophø-
rer, efter de regler som er fastlagt i den gældende bekendtgørelse på området. Hvis en
særlig tilrettelæggelse af indkøbet og afviklingen af forestillinger er forenelig med den
gældende bekendtgørelse, vil den kunne fortsætte. Kulturministeriet bemærker dog,
at refusionen kun ydes til køb af forestillinger og ikke til udgifter ved tilrettelæggelse
af visningerne. Ligeledes vil Aarhus Kommune kunne modtage statsligt tilskud til
små storbyteatre efter scenekunstslovens § 16 a og § 16 b, når kulturaftalerne ophører.
Med hensyn til Teater Refleksion vil en videreførelse af samarbejdet mellem Aarhus
Kommune og Statens Kunstfond afhænge af en konkret prioritering hos de to tilskuds-
ydere.
Den endelige fordeling af udlodningsmidler vil afhænge af, hvorvidt kulturregionerne
ønsker at fortsætte samarbejdet i de nuværende konstellationer eller ej. For at imøde-
komme ønsket om flerårig budgetsikkerhed agter regeringen på sit næstekommende
finanslovsforslag at indbudgettere forventede indtægter fra det kulturelle aktstykke
på finansloven frem til og med 2028. Midlerne vil fortsat skulle udmøntes årligt via
det kulturelle aktstykke i lighed med almindelige finanslovsbevillinger.
2.2.2. Lempelse af statens godkendelse af budgetter for større forundersøgelser om
mulig forekomst af fortidsminder under jordoverfladen
Side 9
Arkæologi Sydfyn, Museum Vestsjælland, Organisationen Danske Museer,
Københavns Kommune, DM, Museum Midtjylland, Museum Skanderborg,
ArkVest, Museum Lolland-Falster, Københavns Universitet, Museum Søn-
derjylland, Museum Nordsjælland, Museum Thy og Museum Horsens tilken-
degiver, at de finder konstruktionen, hvor staten ikke længere skal godkende bud-
getter for forundersøgelser uhensigtsmæssig, da aftaler om budgetter fremadrettet
sker på et privatretligt grundlag. Der anføres en bekymring for, at dette vil kunne
føre til tvister, og at det vil være vanskeligt at nå til enighed. I flere af høringssva-
rene anføres usikkerhed omkring bl.a. konkurssikring, Slots- og Kulturstyrelsens
mulighed for at overtage fordringer fra anlægsansvarlige, der ikke betaler, og mu-
lighederne for at nå til enighed om budgettets størrelse. Hertil kommer en bekym-
ring omkring en svækkelse af det forvaltningsmæssige tilsyn med budgetterne, der
vil kunne afholde bygherre fra at gennemføre en større forundersøgelse.
Til dette bemærker Kulturministeriet, at forslaget skal udmønte regeringens initiativ
om opgavebortfald. Der er med forslaget tilsigtet et opgavebortfald, hvorefter Slots-
og Kulturstyrelsen ikke længere skal godkende budgetterne for større forundersøgel-
ser. Det er således hensigten, at budgetterne fremadrettet vil kunne håndteres på et
privatretligt grundlag. Dermed tilsigtes en afbureaukratisering, hvorefter myndig-
hedsreguleringen af området minimeres. Kulturministeriet bemærker, at ved uenig-
hed kan budgettet som udgangspunkt indbringes for Slots- og Kulturstyrelsen, hvis
dette overstiger et eventuelt fastsat minimumsbeløb. Det er også frivilligt for bygherre,
om denne ønsker forundersøgelsen gennemført. Kulturministeriet vurderer, at byg-
herre fortsat vil have et klart incitament til at gennemføre forundersøgelsen af hensyn
til den videre proces. Kulturministeriet vurderer således, at forslaget sikrer et opga-
vebortfald for myndighederne og samtidig også tager hensyn til en god proces for byg-
herre og museum. I forhold til kulturministeriets hidtidige overtagelse af visse for-
dringer bemærkes, at forslaget vil medføre, at staten ikke længere vil overtage fordrin-
ger. I stedet vil sikring af betaling skulle ske på et privatretligt grundlag.
Museum Horsens og Silkeborg Museum anfører, at det med forslaget forekom-
mer usikkert, hvordan processen ved større forundersøgelser i bykerner bliver.
Til dette bemærker Kulturministeriet, at der ikke med forslaget er tilsigtet nogen dif-
ferentiering mellem forundersøgelser i bykerne og andre steder. Det er Kulturministe-
riets vurdering, at forslaget ikke medfører en sådan differentiering. Der vil således
også i bykerner fortsat være en konkret vurdering i forhold til forundersøgelsens om-
fang.
Museum Lolland-Falster, Silkeborg Museum og Vesthimmerlands Histori-
ske Museum anfører, at der ikke opnås nogen besparelse, hvis budgetter skal ind-
berettes for Slots- og Kulturstyrelsen med henblik på tilskudsvurdering.
Til dette bemærker Kulturministeriet, at forslaget er justeret efter høringen, således,
at det fremadrettet ikke er muligt at modtage støtte til større forundersøgelser. Kul-
Side 10
turministeriet har lagt vægt på, at det vil modvirke lovforslagets intention om opga-
vebortfald, såfremt Slots- og Kulturstyrelsen skal gennemgå budgetter for forunder-
søgelser med henblik på at vurdere, om der skal gives tilskud. Derudover lægger Kul-
turministeriet vægt på, at der i løbet af de sidste tre år alene er givet tilskud til større
forundersøgelser i tre tilfælde, og at støttebeløbene har været ganske beskedne. Støt-
temidlerne vil i stedet blive udbetalt som støtte til egentlige arkæologiske undersøgel-
ser. Der vil således alene skulle ske en myndighedsbehandling af budgettet, såfremt
dette indbringes og kun i forhold til at vurdere budgettets størrelse.
Guldborgsund Kommune tilkendegiver, at de bakker op om høringssvaret fra Mu-
seum Lolland-Falster.
Kulturministeriet har noteret sig dette.
Museum Vestsjælland foreslår, at museerne får hjemmel til at afkræve bankga-
ranti af den anlægsansvarlige.
Kulturministeriet bemærker, at der ikke lægges op til at indføre en sådan hjemmel.
Det bemærkes, forslaget medfører, at det fremadrettet vil være op til museet og byg-
herre at indgå en aftale på privatretligt grundlag om evt. bankgarantier mv.
Museum Vestsjælland giver udtryk for en bekymring for, at der fastsættes et højt
minimumsbeløb for indgivelse af klager, der vil kunne afholde bygherrer fra at gen-
nemføre en større forundersøgelse.
Kulturministeriet bemærker, at der er tale om en bemyndigelse til, at kulturministe-
ren kan fastsætte et minimumsbeløb, således at kun budgetter af en vis størrelse kan
indbringes for Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med minimumsbeløbet er at sikre
et reelt opgavebortfald ved at give mulighed for at indføre en bagatelgrænse for, hvilke
budgetter, der kan indbringes. Der vil i forbindelse med fastsættelse af nærmere regler
blive taget stilling til, hvorvidt denne bemyndigelse udnyttes og hvad et eventuelt mi-
nimumsbeløb vil være.
BKF (Børne- og kulturchefforeningen) hilser afbureaukratisering velkommen,
men anfører, at det er problematisk, at museet vil kunne ændre budgettet undervejs
i forundersøgelsen til ugunst for bygherre.
Til dette bemærker Kulturministeriet, at budgettet som udgangspunkt vil kunne ind-
bringes for Slots- og Kulturstyrelsen såfremt der opstår uenighed om budgettet. Kul-
turministeriet bemærker desuden, at parterne vil kunne aftale nærmere vilkår ved
ændrede forudsætninger for projektet mv.
Museum Thy foreslår en alternativ model med rammeaftaler om takster, hvorefter
der kun sker myndighedsbehandling såfremt budgettet overskrider disse takster.
Side 11
Kulturministeriet bemærker, at en model med rammeaftaler ikke er indeholdt i for-
slaget, og at det ønskede opgavebortfald forudsætter, at der fremadrettet kun vil ske
myndighedsbehandling, hvis budgettet indbringes for Slots- og Kulturstyrelsen.
2.2.3. Bortfald af musikskolekonsulent
DMK, KL, Esbjerg Kommune, Gribskov Kommune og Struer Kommune anfø-
rer, at det nødvendigt fortsat at følge udviklingen på musik- og kulturskoleområdet
efter nedlæggelse af musikskolekonsulentens stilling.
Hertil bemærker Kulturministeriet, at ministeriet fortsat har det overordnede ansvar
for at understøtte regeringens politik på området og derfor naturligt vil følge udvik-
lingen på musik- og kulturskoleområdet, ligesom det hidtidigt har været tilfældet.
Desuden er statusrapporterne, som tidligere blev udarbejdet af musikskolekonsulen-
ten afløst af Danmarks Statistiks musikskolestatistik. Opgaver vedrørende det stats-
lige tilskud til musikskoler og musikalske grundkurser løses fortsat af de medarbej-
dere i Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer tilskuddene. Afslutningsvis be-
mærkes det, at Kulturministeriet som offentlig myndighed fortsat har pligt til - i for-
nødent omfang - at yde vejledning og bistand til de personer, der retter henvendelse
om spørgsmål inden for ministeriets lovgivning om musikskoler.
Dansk Musiker Forbund og Fagforeningen Musiker og Musikunderviser an-
fører, at de fortsat ønsker en struktur med en fagperson fra musikskoleområdet som
bindeled mellem området og dets ministerium så faglig relevans og fundering af mi-
nisterielle beslutninger vedrørende området fortsat sikres.
Kulturministeriet tager bemærkningen til efterretning og vil som led i at understøtte
regeringens politik på musikskoleområdet også fremadrettet inddrage Slots- og Kul-
turstyrelsen samt andre relevante aktører, når der er behov for faglig sparring og
kvalitetssikring ifm. initiativer på musikskoleområdet.
2.2.4. Nedlæggelse af Det Kgl. Biblioteks service med fremmedsprogede materiale-
pakker til folkebibliotekerne målrettet flygtninge og indvandrere
Aarhus Kommune og Ishøj Kommune giver udtryk for, at nedlæggelsen af Det
Kgl. Biblioteks service med fremmedsprogede materialepakker til folkebiblioteker
målrettet flygtninge og indvandrere vil betyde en væsentlig serviceforringelse og
indskrænke tilgængeligheden til bøger blandt flygtninge og indvandrere i landets
kommuner. Aarhus Kommune finder herunder, at besparelsen særligt vil forringe
muligheden for udlån til børn og børnefamilier blandt målgruppen. Esbjerg Kom-
mune finder, at målgruppen for materialepakkerne vil stå ringere i forhold til ad-
gang til litteratur på modersmål, samt at besparelsen rammer en udsat gruppe, der
ikke har de samme muligheder som øvrige for at navigere i det danske samfund,
hvorved besparelsen rammer socialt skævt. Kommunen finder herved, at "fri og lige
adgang” udfordres og anfører endvidere, at betjening og fremskaffelse vil blive tids-
krævende, hvilket forventeligt vil reducere benyttelse og efterspørgsel. Ishøj Kom-
mune bemærker, at der findes ikke noget attraktivt digitalt alternativ til en fysisk
Side 12
samling i det samlede danske biblioteksvæsen. Danmarks Biblioteksforening be-
mærker på vegne af organisationerne i Bibliotekernes Dialogforum, dvs. Biblio-
tekschefforeningen, Danmarks Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbibliote-
ker, DM, HK Kommunal/Stat og Danmarks Biblioteksforening Biblioteker-
nes, at nedlæggelsen vil påvirke og besværliggøre folkebibliotekernes lokale inte-
grationsarbejde, der fremover alene skal baseres på individuel henvendelse og hjem-
bestilling i hvert enkelt tilfælde.
Kulturministeriet bemærker hertil, at nedlæggelsen af Det Kgl. Biblioteks service med
fremmedsprogede materialepakker til folkebibliotekerne målrettet flygtninge og ind-
vandrere givetvis vil betyde, at målgruppen aktivt vil skulle efterspørge materiale og
bestille det fra Det Kgl. Bibliotek via bibliotek.dk. Dette vil givetvis opleves som en vis
serviceforringelse for de borgere, som er vant til at bruge ordningen på de folkebibli-
oteker, som benytter sig af den eksisterende abonnementsordning om materialepak-
ker. Det bemærkes dog, at muligheden for at bestille materiale via bibliotek.dk er ens-
artet for brugere i hele landet, uanset modersmål.
Bibliotekernes Dialogforum bemærker, at målgruppen for materialepakkerne
aktuelt bl.a. omfatter flygtninge fra krigen i Ukraine.
Kulturministeriet bemærker hertil, at brugere fra sproglige minoriteter, uanset mo-
dersmål, herunder også flygtninge fra Ukraine, efter lovændringen vil have ensartet
mulighed for bestille materiale via bibliotek.dk og afhentes på det lokale folkebiblio-
tek.
Esbjerg Kommune, Gribskov Kommune, Aarhus Kommune og Københavns
Kommune anfører, at nedlæggelsen vil medføre, at efterspørgslen efter materiale
fremover skal initieres af målgruppen, og at målgruppen for materialerne ikke er
selvhjulpne på f.eks. bibliotek.dk. Det påpeges, at den eksisterende ordning med ma-
terialepakker giver mulighed for en mere målrettet indsats. Aarhus Kommunen be-
mærker, at målgruppen med nedlæggelsen vil afskæres fra at blive inspireret til ny
litteratur på målgruppens forskellige modersmål. Gribskov Kommune og Ishøj
Kommune vurderer ikke, at ordningen med depotmaterialer kan erstattes af en
formidling af bibliotek.dk til målgruppen. Kommunerne bemærker, at bibliotek.dk
af borgerne for nuværende opleves som mangelfuld og svær at navigere i og bruge.
Esbjerg Kommune anfører, at bestilling af fremmedsproget litteratur frem over
forventeligt kun vil ske ved hjælp af biblioteksfagligt personale, og kommunen be-
mærker hertil, at mange af kommunens biblioteker i høj grad er selvbetjente, så der
ikke i særlig høj grad vil være personale til stede.
Kulturministeriet bemærker i den forbindelse, at det ikke er intentionen med lovæn-
dringen og det heraf følgende opgavebortfald, at den nuværende service skal kunne
erstattes én til én efter nedlæggelsen. Ordningen efter lovændringen vil betyde, at ma-
terialerne ikke er fysisk opstillet på de lokale folkebiblioteker, som i dag abonnerer på
materialepakker fra Det Kgl. Bibliotek, men brugerne vil fortsat kunne bestille mate-
rialerne og efterspørge nyt materiale fra Det Kgl. Bibliotek.
Side 13
Esbjerg Kommune og Struer Kommune bemærker, at et folkebibliotek ikke har
de samme muligheder for at indkøbe litteratur på fremmedsprog i forhold til ind-
købsaftaler og forhandlernetværk. Derfor vil der ikke være en samling af fremmed-
sprog, herunder litteratur på modersmålet til mindre sproggrupper, tilgængelig på
det kommunale folkebibliotek.
Kulturministeriet bemærker hertil, at lovændringen medfører, at opgaven bortfalder,
og at kommunerne således ikke forpligtes til at erstatte materialepakkerne fra Det
Kgl. Bibliotek med eget indkøb af fremmedsproget materiale og opstilling af dette på
de lokale biblioteker.
Gribskov Kommune bemærker, at det er bekymrende og tankevækkende, at ud af
ministeriets samlede besparelse på 5,9 årsværk er mere end halvdelen (3) netop ta-
get fra den borgernære velfærd som depotordningen udgør.
Kulturministeriet bemærker hertil, at Kulturministeriets andel af det statslige initi-
ativ om opgavebortfald i 2025 udgør 35,7 årsværk, men at kun en mindre del af ini-
tiativerne på Kulturministeriets område kræver implementering ved lovændring.
Ishøj Kommune, Aarhus Kommune og Struer Kommune udtrykker bekymring
om nedlæggelsens betydning for sproglige støtte til målgruppen. Det bemærkes, at
nedlæggelsen må forventes at føre til mindre læsning for en målgruppe, som har
glæde af litteratur på deres modersmål, og litteraturen bidrager til at styrke sprog-
tilegnelsen for børn, og sprogudvikling og læsning for de voksne. Det påpeges endvi-
dere, at læsning er vigtig for den demokratiske dannelse og for aktiv deltagelse i
samfundet, og at det er forskningsmæssigt velunderbygget på to-sprogs området, at
læsning på eget modersmål øger tilegnelsen af dansk, hvilket den begrænsede til-
gængelighed vil påvirke. Aarhus Kommune anfører i den forbindelse, at størstede-
len af udlånene er på arabisk, somali og tyrkisk.
Kulturministeriet bemærker hertil, at målgruppen fortsat vil kunne efterspørge og be-
stille materiale fra Det Kgl. Bibliotek på målgruppens modersmål via bibliotek.dk,
men at den fremtidige service vil være mere brugerdrevet og kræve en mere aktiv til-
gang af målgruppen. Kulturministeriet finder dog, at der fortsat vil være mulighed
for at finde materialer til understøttelse af læsning på andre modersmål end dansk.
Aarhus Kommune, Bibliotekernes Dialogforum, Esbjerg Kommune og Ishøj
Kommune udtrykker bekymring om, at nedlæggelsen vil pålægge kommunerne en
ekstra udgift og ekstra opgave at indkøbe og stille litteratur til rådighed for tospro-
gede borgere for at styrke deres sprogtilegnelse, læsning og sprogudvikling, og heri-
gennem deres demokratiske dannelse og aktive deltagelse i samfundet. Kommu-
nerne finder det problematisk, at en administrativ besparelse på det statslige om-
råde rammer den kommunale kernedrift. Esbjerg Kommune anfører, at verifice-
ring- og bestillingsopgaverne bliver ressourcemæssigt skubbet ud til de enkelte bib-
lioteker, og at disse omkostninger ikke er medregnet, ligesom brugen af den natio-
nale kørselsordning vil skifte mønster på dette område.
Side 14
Kulturministeriet bemærker hertil, at lovforslaget skal udmønte regeringens initiativ
om opgavebortfald, og det således ikke er en del af nedlæggelsen af ordningen, at for-
pligtelsen i den gældende lovgivning skal overgå til en anden aktør end Det Kgl. Bib-
liotek, eksempelvis kommunerne, sådan som det antydes i høringssvaret. Det bemær-
kes, at det ikke forventes, at den fremtidige ordning, hvor materiale skal bestilles via
bibliotek.dk og leveres via den nationale kørselsordning til afhentning på det lokale
folkebibliotek, vil medføre øget ressourceforbrug for folkebibliotekerne, idet evt. admi-
nistrative opgaver i forbindelse med leverancer via bibliotek.dk må forventes at ud-
lignes af, at bibliotekerne ikke længere skal opstille og udlåne materiale via den eksi-
sterende ordning med materialepakker fra Det Kgl. Bibliotek.
Københavns Kommune bemærker, at opgaverne under bibliotekslovens nuvæ-
rende § 14, stk. 1, nr. 3, beskriver en målgruppeorienteret service til landets folke-
biblioteker jf. at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og indvan-
dreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante institutioner. Kommune fin-
der, at ikke kun depotbiblioteksfunktionen på området borfalder med lovændringen,
men hele den særlige nationale forpligtigelse over for målgruppen. Kommunen an-
fører, at opgaven dermed overgår til landets folkebiblioteker, der ikke har en sær-
skilt forpligtigelse, men skal betjene alle. Da forpligtelsen har påhvilet Det Kgl. Bib-
liotek, har de enkelte folkebiblioteker ikke systematisk opbygget lokale samlinger til
målgruppen. Københavns Kommune anbefaler, at der i forbindelse med lovændrin-
gen opretholdes en forpligtigelse hos Det Kgl. Bibliotek for så vidt angår materiale
til minoritetssproglige (flygtninge og indvandrere), som ikke omfatter varetagelse af
materialepakker med fysiske bøger, men sikrer en fastholdelse af den specialiserede
opgave på Det Kgl. Bibliotek, der bør omfatte opretholdelse af en samling af bøger
på minoritetssprog, der kan søges frem i det nationale bibliotekssystem, inspiration
og formidling til folkebibliotekerne om relevante fysiske og digitale materialer inden
for de mest udbredte minoritetssprog, tilvejebringelse af materialerne (der ved lov-
ændringen er omfattet af § 14, stk. 1, nr. 2) samt formidling/information til målgrup-
perne på de mest udbredte minoritetssprog. Kommunen finder, at en fastholdelse af
forpligtelsen og en del af ressourcerne hos Det Kgl. Bibliotek vil understøtte, at mål-
gruppen fortsat kan få kvalificeret service og/eller vejledning uanset hvor i landet,
den enkelte opsøger et bibliotek.
Kulturministeriet bemærker hertil, at den særskilte forpligtelse for at fremskaffe ma-
teriale for gruppen af borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund via folkebibli-
otekerne udgår, men at Det Kgl. Bibliotek, som det fremgår af lovbemærkningerne,
som led i den øvrige overcentralfunktion under § 14 fortsat vil indkøbe særligt mate-
riale, som efterspørges af borgerne, eksempelvis hvis dette materiale ikke er til rådig-
hed på landets folkebiblioteker. Biblioteksbrugere i hele landet vil herunder fortsat
kunne efterspørge specifikke udenlandske titler, som Det Kgl. Bibliotek herefter vil
fremskaffe og stille til rådighed via afhentning på det lokale folkebibliotek
Københavns Kommune anfører, at hvis den foreslåede omlægning jf. bemærknin-
gerne til lovforslaget, ikke skal pålægge kommunerne merudgifter, må det forventes,
at bevillingen til materialeindkøb og en del af bemandingen hos Det Kgl. bibliotek
Side 15
bør opretholdes til at håndtere de ca. 50.000 årlige udlån, der så vil skulle formidles
via gennem bibliotek.dk.
Kulturministeriet bemærker hertil, at lovforslaget skal udmønte regeringens initiativ
om opgavebortfald, og det således ikke er en del af nedlæggelsen af ordningen, at for-
pligtelsen skal overgå til en anden aktør end Det Kgl. Bibliotek, eksempelvis kommu-
nerne, sådan som det antydes i høringssvaret. Med lovændringen fastholdes Det Kgl.
Biblioteks overordnede forpligtelse som overcentral for folkebibliotekerne, men brugen
vil i langt højere grad være bruger- og efterspørgselsdrevet i stedet for den nuværende
ordning, hvor materiale på forhånd udvælges og indkøbes i et vist antal eksemplarer
med henblik på at køre det ud som materialepakker til folkebibliotekerne. Den frem-
tidige ordning vurderes således at være mere omkostningseffektiv.
Københavns Universitet – Saxo-Instituttet udtrykker bekymring for, at den fo-
reslåede ændring kan medføre, at Det Kgl. Biblioteks nationale rolle som garant for
kvalitet og for et ensartet tilbud i hele landet og på tværs af kommunernes forskel-
lige økonomiske og bemandingsmæssige prioriteringer af dette område risikerer at
falde bort.
Kulturministeriet bemærker hertil, at der også fremover vil være ensartet mulighed
for at bestille fremmedsproget materiale fra Det Kgl. Bibliotek, men at materialet ikke
længere vil være formidlet via udlån af materialepakker fra Det Kgl. Bibliotek til fol-
kebibliotekernes videreformidling.
Struer Kommune opfordrer til, at funktionen omkring understøttelse af fremmed-
sprogede materialer eksempelvis indtænkes i den fremtidige aftale på centralbiblio-
teksområdet.
Hertil bemærker Kulturministeriet, at intentionen med nedlæggelsen af ordningen er,
at opgaven bortfalder, og at opgaven med materialepakkerne således ikke vil blive
flyttet til f.eks. centralbibliotekerne.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, indeholder det fremsatte
lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:
 For at imødekomme ønsket om flerårig budgetsikkerhed i forbindelse med ned-
læggelsen af kulturaftalerne agter regeringen på sit næstekommende finans-
lovsforslag at indbudgettere forventede indtægter fra det kulturelle aktstykke
på finansloven frem til og med 2028. Midlerne vil fortsat skulle udmøntes årligt
via det kulturelle aktstykke i lighed med almindelige finanslovsbevillinger.
 Der gives særskilt hjemmel til, at kommunerne kan indgå samarbejder på tværs
af kommunegrænser på kulturområdet. Dette for at sikre, at det fortsat står
kommunerne frit for inden for gældende regler og rammer at indgå i de konstel-
lationer og samarbejder om kulturelle projekter og aktiviteter, de ønsker.
Side 16
 For at sikre opgavebortfaldet, vil det fremadrettet ikke længere være muligt at
modtage støtte til større forundersøgelser. Kulturministeriet har lagt vægt på,
at det vil modvirke lovforslagets intention om opgavebortfald, såfremt Slots- og
Kulturstyrelsen skal gennemgå budgetter for forundersøgelser med henblik på
at vurdere, om der skal gives tilskud. Derudover lægger Kulturministeriet vægt
på, at der i løbet af de sidste tre år alene er givet tilskud til større forundersø-
gelser i tre tilfælde, og at støttebeløbene har været ganske beskedne. Støttemid-
lerne vil i stedet blive udbetalt som støtte til egentlige arkæologiske undersø-
gelser. Der vil således alene skulle ske en myndighedsbehandling af budgettet,
såfremt dette indbringes og kun i forhold til at vurdere budgettets størrelse.
 Det er præciseret, at Kulturministerens bemyndigelse til at fastsætte regler
vedr. større forundersøgelser omfatter regler om regnskabsmæssig kontrol med
regnskaber.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karak-
ter.