L 21 - svar på MFU spm. 4 om teknisk bistand udarbejde et ændringsforslag, der medfører, at loven gælder for Færøerne og Grønland
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om flagning. (Spørgsmål 4)
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om flagning (L 21).pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l21/spm/4/svar/2085635/2932503.pdf
Side 1/4 Besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om flagning (L 21) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om flagning (L 21), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. november 2024. Peter Hummelgaard / Mads Møller Langtved Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 7. november 2024 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Kristoffer William Homann Kitlen Sagsnr.: 2024-13575 Dok.: 3500008 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 21 - endeligt svar på spørgsmål 4 Retsudvalget 2024-25 Side 2/4 Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om flagning (L 21): ”Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde et ændringsforslag, der medfører, at loven gælder for Færøerne og Grønland, således at de kommende flagregler kommer til at gælde for hele rigsfællesskabet, og vil ministeren støtte dette forslag?” Svar: 1. Et ændringsforslag, som indebærer, at loven vil gælde for Færøerne og Grønland, således at de kommende flagregler kommer til at gælde for hele rigsfællesskabet, vil kunne formuleres som anført nedenfor. 2. Justitsministeriet kan ikke støtte et sådant ændringsforslag, hvori lovens territoriale gyldighedsområde udvides, således at loven vil gælde direkte for Færøerne og Grønland, idet lovens territorialbestemmelse er udformet efter et ønske fra Færøernes Hjemmestyre og Grønlands Selvstyre om, at loven ikke skal gælde direkte for Færøerne og Grønland, og at loven hverken helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Som det fremgår af pkt. 10 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har Færøernes Hjemmestyre i et høringssvar til lovforslaget bl.a. anført, at loven ikke skal gælde og ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne. Derudover har Færøernes Hjemmestyre oplyst, at de færøske myndigheder har overtaget kompetencen på området for flagning med udenlandske flag, jf. side 11 i høringsnotatet til lovforslaget. Det bemærkes, at Grønlands Selvstyre i forlængelse af den offentlige høring over lovforslaget har anmodet om, at Grønland overtager de dele af flagområdet, som vedrører kompetencen til at regulere flagning med udenlandske flag og kompetencen til at bestemme udformningen af det særlige grønlandske flag (Erfalasorput). Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at ministeriet ser positivt på ønsket fra Grønland om inden for rammerne af selvstyreordningen at overtage de dele af flagområdet, der vedrører reglerne om flagning med udenlandske flag og udformningen af Erfalasorput. Side 3/4 I forhold til regulering af Dannebrog bemærkes det, at baggrunden for, at § 1 i lovforslaget om Danmarks nationalflag heller ikke skal gælde og ikke skal kunne sættes i kraft for Grønland er, at rigsmyndighederne i Grønlands flagning med Dannebrog tillige med privates ret til på land at anvende Dannebrog allerede er reguleret i § 3 i lov om et særligt grønlandsk flag (lov nr. 222 af 6. juni 1985). I forhold til Færøerne er dette reguleret i hjemmestyrelovens § 12 (lov nr. 137 af 23. marts 1948). Der er således ikke behov for, at lovforslagets § 1 om Danmarks nationalflag skal gælde direkte eller skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Det bemærkes desuden, at forslag til love, som helt eller delvist skal gælde direkte for Grønland eller Færøerne, skal forelægges for henholdsvis det grønlandske Selvstyre og de færøske myndigheder, inden lovforslaget fremsættes for Folketinget, jf. selvstyrelovens § 17, stk. 1, og hjemmestyrelovens § 7. Det ønskede ændringsforslag vil derfor være i strid med den forelæggelsesprocedure, som fremgår af selvstyreloven og hjemmestyreloven. På den baggrund kan Justitsministeriet ikke støtte ændringsforslaget. Æ n d r i n g s f o r s l a g til lov om flagning (L 21) Af (…): Til § 9 1) Paragraffen affattes således: »§ 9. Loven gælder for Færøerne og Grønland.« [Udvidelse af lovens territoriale gyldighedsområde] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Det følger af lovforslagets § 9, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Den foreslåede afgrænsning af lovens territoriale gyldighedsområde vil indebære, at loven ikke vil gælde for Færøerne og Side 4/4 Grønland, og at loven ikke helt eller delvis vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Det foreslås med ændringsforslaget, at loven skal gælde for Færøerne og Grønland. Det foreslåede vil indebære, at loven vil gælde direkte for Færøerne og Grønland.