Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets Socialudvalg om
forslag til lov om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (Ændring af underretningsbestemmelse
og præcisering af målgruppe for hjælp og støtte til børn og unge med nedsat
funktionsevne m.v.)
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Sagsnr.
2024 - 3330
Doknr.
914161
Dato
07-11-2024
Offentligt
L 87 - Bilag 1
Socialudvalget 2024-25


1
Høringsnotat til forslag til ændring af barnets lov og lov
om retssikkerhed og administration på det sociale
område (Ændring af underretningsbestemmelse og
præcisering af målgruppe for hjælp og støtte til børn og
unge med nedsat funktionsevne m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har i perioden fra den 15. august 2024 til den 13. september 2024
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, BUPL- Forbundet af
Pædagoger og Klubfolk, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnehusene,
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks Statistik, Dansk
Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Psykologforening, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater,
Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Datatilsynet, De
Anbragtes Vilkår, De Private Sociale Tilbud / Landsorganisationen for sociale
tilbud (LOS), Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet – DUKH, Det Centrale Handicap-råd, Det færøske
Justitsministerium, Det færøske ministerium for Børn og Uddannelse, Det
færøske ministerium for Sociale Anliggender og Kultur, Det grønlandske
Departement for Børn, Unge og Familier, Det grønlandske departement for
Sociale anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, FABU, FADD - Foreningen
af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Fonden for Socialt Ansvar,
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark (FSD), Foreningen Far, Forældre-LANDSforeningen (FBU), For Lige
Vilkår, Institut for Menneskerettigheder, Joannahuset, Justitia, KL,
Kommunaldirektørforeningen, Kvinfo, Landsforeningen Bedre Psykiatri,
Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen for Socialpædagoger,
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) Lev Uden Vold, Livsværk,
Lægeforeningen, Mandecentret, Mentorbarn, Mødrehjælpen, Plejefamiliernes
Landsforening, Politiforeningen, Red Barnet, Red Barnet Ungdom,
Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for etniske
minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Sjældne Diagnoser,
Socialpædagogernes Landsforbund, Social- og Boligstyrelsen, Socialt Leder
Forum, SUMH – Sammenslutningen af Unge med Handicap, TABUKA, ULF
Udviklingshæmmedes Landsforbund, Ungdommens Røde Kors,
Ungdomskriminalitetsnævnet, UNICEF Danmark, Ungdomsringen, Vestre
Landsret og Østre Landsret.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børnerådet, Dansk
Enhed
Udsatte Børn
Sagsbehandler
Laura Oppenhagen
Krogh og Charlotte
Aastrup Poole
Koordineret med
Sagsnr.
2024 - 3330
Doknr.
914548
Dato
07-11-2024
Offentligt
L 87 - Bilag 1
Socialudvalget 2024-25
2
Socialrådgiverforening (DS), De Anbragtes Vilkår, De Danske Børnehuse,
Kommunernes Landsforening (KL) og Social- og Boligstyrelsen (SBST).
Der er modtaget høringssvar fra Det færøske ministerium for Sociale
Anliggender og Kultur efter fristens udløb.
Danske Regioner, Det færøske ministerium for Sociale Anliggender og Kultur,
Det grønlandske Departement for Børn og Unge og
Ungdomskriminalitetsnævnet har afgivet høringssvar om, at de ikke har
bemærkninger.
Datatilsynet og Rigsrevisionen har meddelt, at de ikke finder det relevant at
afgive høringssvar.
Østre Landsret har meddelt, at de ikke ønsker at udtale sig om lovforslaget.
Der er ikke modtaget høringssvar fra øvrige parter.
Alle høringssvar offentliggøres på Høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
3. Ændringer efter høringen
På baggrund af høringssvarene er der foretaget følgende ændringer:
• Tydeliggørelse af bestemmelserne om tabt arbejdsfortjeneste og
merudgiftsydelse og bemærkningerne hertil.
• Forslaget om ændring af reglerne i § 20 i barnets lov om børnefaglig
undersøgelse, hvor der er mistanke eller viden om overgreb, er udgået
af lovforslaget.
• På baggrund af den foreslåede ændring af § 214 i barnets lov om
underretning til Færøerne og Grønland er der indarbejdet et afsnit om
databeskyttelse særligt i forhold til underretninger til Grønland og
Færøerne.
Herudover er der foretaget korrekturrettelser og lovtekniske rettelser i
lovforslaget.
4. Hovedpunkter i høringssvarene
4.1. Udvidelse af barnets eller den unges klageadgang efter barnets lov
over afgørelser om social stofmisbrugsbehandling
Børnerådet kan tilslutte sig forslaget. De Anbragtes Vilkår, DS og KL finder det
positivt, at barnets eller den unges rettigheder styrkes og finder, at dette er i
overensstemmelse med børnesynet i barnets lov. KL finder dog, som det også
blev bemærket i deres høringssvar til barnets lov, at det ikke er
hensigtsmæssigt, at børn under 12 år får selvstændige partsbeføjelser og
klageadgang, da det ofte er komplicerede sager, som kan være en væsentlig
belastning for et barn på 10 år at blive inddraget i.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Den foreslåede fastsættelse af klageadgang for børn og unge, der er fyldt 10
år, over afgørelser om social stofmisbrugsbehandling efter § 33, fastholdes
uændret. I forhold til KL’s bemærkning om nedsættelse af aldersgrænsen fra
12 til 10 år med barnets lov, skal ministeriet bemærke, at nedsættelsen af
aldersgrænsen for børns partsstatus og klageadgang (fra 12 til 10 år) afspejler
aftalen om Børnene Først og dermed det politiske ønske herom.
3
4.2. Udvidelse af mulighed for økonomisk støtte til forældre i forbindelse
med møder om barnet eller den unge
Ankestyrelsen bemærker, at der kan være behov for at tydeliggøre forskellen
mellem muligheden for at yde økonomisk støtte efter henholdsvis §§ 35 og 36 i
barnets lov.
Børnerådet og DS kan tilslutte sig forslaget. Børnerådet opfordrer dog til, at
muligheden for økonomisk støtte udstrækkes til også at omfatte møder i
Ungdomskriminalitetsnævnet og ved Ungekriminalforsorgen, da disse møder
kan være placeret langt fra forældrenes bopæl.
De Anbragtes Vilkår finder det afgørende for børn, der er anbragt uden for
hjemmet, at de voksne omkring barnet samarbejder, og at der ikke er unødige
barrierer for at opretholde kontakt mellem barn og familie, når barnet ønsker
det. De Anbragtes Vilkår er derfor positive over for forslaget, da de finder, at
det styrker mulighederne for et ordentligt og kontinuerligt samarbejde mellem
forældre og fagpersoner, som er omkring barnet under en anbringelse.
KL er med på, at det med ændringen bliver muligt at yde støtte til forældres
transportudgifter til møder udenfor barnets eller den unges handlekommune,
og at forslaget som noget nyt også sikrer, at forældre kan få dækket udgifter til
møder både i forbindelse med støttende indsatser og anbringelse i og udenfor
handlekommunen. KL gør dog opmærksom på, at der er behov for at
tydeliggøre i bemærkningerne til forslaget, at der er tale om en mulighed for
kommunerne – ikke en pligt, så dette fremgår helt eksplicit.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Ministeriet finder det relevant, at forståelsen af §§ 35 og 36, der begge
omhandler økonomisk støtte, tydeliggøres i bemærkningerne til lovforslaget.
Bemærkningerne til § 36 er derfor suppleret med en beskrivelse af § 35 i
barnets lov og en beskrivelse af forskellene mellem §§ 35 og 36. Det er
samtidig tydeliggjort i bemærkningerne, at § 36 indebærer en mulighed - men
ikke en pligt for kommunen til at yde økonomisk støtte.
I forhold til forslaget om økonomisk støtte til forældres transportudgifter til
møder i Ungdomskriminalitetsnævnet og ved Ungekriminalforsorgen skal
ministeriet bemærke, at reglerne om Ungdomskriminalitetsnævnet ikke er
reguleret i barnets lov, men i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, der
hører under Justitsministeriets område. Forslaget må derfor rettes dertil.
4.3. Tydeliggørelse af reglerne om børnefaglig undersøgelse
BKF, DS og KL ser positivt på forslaget om, at der ikke længere automatisk
skal udfærdiges en børnefaglig undersøgelse, når der er viden eller mistanke
om, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb. KL bemærker i
forlængelse heraf, at forslaget er med til at sikre, at der ikke skal udarbejdes
børnefaglige undersøgelser i sager, som viser sig at være grundløse. BKF
bemærker desuden, at det især er situationer med vold opstået uden for
hjemmet, der ikke nødvendigvis bør udløse en børnefaglig undersøgelse.
Børnerådet, De Danske Børnehuse og SBST er kritiske over den foreslåede
ændring af § 20, stk. 1, nr. 2, i barnets lov om krav om børnefaglig
undersøgelse ved mistanke eller viden om overgreb. De finder, at reglerne i
barnets lov, herunder § 20, stk. 1, nr. 2, har været med til at styrke opsporingen
af børn og unge, der udsættes for overgreb, og udtrykker bekymring for, at den
foreslåede justering kan indebære en stor risiko for, at der vil være børn og
unge, der ikke får den rette hjælp. Børnerådet bemærker i forlængelse heraf, at
der hellere må foretages en børnefaglig undersøgelse for meget end en for lidt.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Sager, hvor der er mistanke eller viden om overgreb, er ofte komplekse sager,
hvor det kan tage tid at be- eller afkræfte en mistanke og vurdere, om der er
grund til bekymring for barnet eller den unge. Henset til bekymringen for, at den
4
foreslåede ændring af § 20, stk. 1, nr. 2, kan medføre risiko for, at der er børn
og unge, som ikke får den rette hjælp, og henset til at de nye regler i barnets
lov om screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse har været anvendt i
mindre end ét år, og at erfaringsgrundlaget for en ændring derfor er begrænset,
vurderer ministeriet, at ændringen bør udgå af nærværende lovforslag.
Ministeriet har på den baggrund taget den foreslåede ændring ud af
lovforslaget.
4.4. Præcisering af reglerne og udbedring af fejl
BKF anerkender, at der har været hurtig reaktion på uklarheder og
uoverensstemmelser med anden lovgivning, og finder at der er tale om
nødvendige og korrekte ændringer. KL og DS er ligeledes positive over for
præcisering af reglerne og udbedring af fejl. DS bemærker i forhold til
ændringen af retssikkerhedsloven vedr. handlekommune for ufødte børn, at de
finder, at ændringen medvirker til at skabe større klarhed og støtter op om en
helhedsorienteret indsats for den kommende forælder.
De Anbragtes Vilkår anser forslaget om at tydeliggøre reglerne om, at samvær
med netværket skal støttes ved, at barnets støtteperson er til stede, som en
styrkelse af barnets rettigheder og er derfor positive over for forslaget. De
Anbragtes Vilkår bemærker dog i forlængelse heraf, at det bør præciseres i
vejledningen på området, at kommunen skal være opmærksom på, at barnet
ikke presses til at have en støtteperson til stede, men at det skal være barnets
ønske.
Ankestyrelsen bemærker, at de foreslåede ændringer af § 86, stk. 1, og § 87,
stk. 1, i barnets lov af kan forstås som om, der er forskellige betingelser
afhængig af, om en borger har en funktionsnedsættelse eller en lidelse, og
foreslår på den baggrund en præcisering af formuleringerne i § 86, stk. 1, og §
87, stk. 1, i barnets lov.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Med lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, om ændring af §§ 86 og 87 i barnets lov,
præciseres bestemmelserne efter Ankestyrelsens forslag for at undgå, at den
upræcise sprogbrug kan forstås som forskellige betingelser.


J.nr. 24-80321
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Social- og Boligministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Ankestyrelsens svar til høring over udkast til forslag til lov om
ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område – SM id nr.: 897687
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved mail af 15. august 2024 bedt
Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring over forslag til ændring af
barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Ankestyrelsens bemærkninger
Lovforslagets § 4, om barnets eller den unges handlekommune
Ankestyrelsens anbefaler, at det tydeliggøres i § 35, stk. 4, nr. 1 og 2, at
udgifterne til møder i barnets handlekommune er reguleret i § 36.
Kun udgifter i forbindelse med støttende indsatser efter § 32, stk. 1, og
udgifter i forbindelse med en anbringelse efter §§ 46 og 47 reguleres
efter § 35. Bestemmelsen i § 35 bliver ofte fejlagtigt benyttet som
hjemmel til regulering af økonomisk støtte til møder i barnets
handlekommune.
Lovforslagets nr. 5 og 6, om ændring af bestemmelserne om nødvendige
merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
Med den forslåede formulering af § 86, stk. 1, 2. pkt., og af § 87, stk. 1,
2. pkt., er der forskellige betingelser afhængigt af, om borger har en
funktionsnedsættelse eller en lidelse. Det skyldes, at der alene stilles
krav om, at borger har en nedsat funktionsevne, mens der skal være tale
om en indgribende lidelse. Det vil altså, for så vidt angår lidelsen, skulle
indgå i vurderingen, om lidelsen har alvorlige følger i den daglige
Den 10. september 2024
Offentligt
L 87 - Bilag 1
Socialudvalget 2024-25
2
tilværelse, imens det ikke indgår, hvordan borger er påvirket af
funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse.
Ankestyrelsen anbefaler, at formuleringen ”nedsatte funktionsevne eller
lidelsen” i stedet anvendes. Ordlyden af § 86, stk. 1, 2. pkt., vil herefter
være; ”Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den
nedsatte funktionsevne eller lidelsen”. Ordlyden af § 87, stk. 1, 2. pkt.,
vil herefter være; ”Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig
konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller lidelsen”.
Venlig hilsen
Julie Bloch
Børne- og Kulturchefforeningen | Ikast-Brande Kommune | Bellisvej 2 | 8766 Nørre Snede
CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL bkf@bkchefer.dk · Side 1 af 1
9. september 2024
Til Social-, Bolig og Ældreministeriet
Høringssvar
Børne- og Kulturchefforeningen takker for muligheden for at afgive høring i forhold til forslag til lov om
ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Børne- og Kulturchefforeningen vil gerne anerkende, at der har været en hurtig reaktion på de
uklarheder og uoverensstemmelser med anden lovgivning, der naturligt vil være, når der udformes en
ny lov. Børne- og Kulturchefforeningen finder også, at det er nødvendige og korrekte ændringer.
Vi ser særligt positivt på, at der nu ikke længere automatisk skal udfærdiges en børnefaglig
undersøgelse, når børn og unge er udsat for vold. Det er især i situationer med vold opstået udenfor
hjemmet, hvor det ikke nødvendigvis bør udløse en børnefaglig undersøgelse.
Med venlig hilsen
Rasmus Byskov-Nielsen
Vicekommunaldirektør, Ikast-Brande Kommune
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Helle Støve
Direktør for Børn og Unge, Holstebro Kommune
Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Børne- og Familienetværk
Børnerådet · 3378 3300 · brd@brd.dk · www.børnerådet.dk 1
Social- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
13.09.2024
J.nr. 3.6.17/amc
Overgreb mod børn giver altid anledning til bekymring:
Selvfølgelig skal der i disse sager foretages en børnefaglig
undersøgelse
Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af barnets lov og ov om retssikkerhed
og administration på det sociale område (Rettelse af mangler og tydeliggørelse af reglerne i barnets lov
om underretning og målgruppe for hjælp og støtte til børn og unge med nedsat funktionsevne m.v.)
Barnets lov er en større reform, der berører udsatte børn samt børn med fysiske og psykiske
udfordringer. Den har medført mange ændringer og nye tiltag, og det er derfor vigtigt at gøre løbende
status og rette eventuelle fejl i den nye lovgivning, så den forvaltes korrekt og i overensstemmelse med
børns rettigheder.
Ændringerne i barnets lov består af følgende tre dele:
1. Tydeliggørelse af retstilstanden og udbedring af fejl og mangler
2. Udvidelse af barnets eller den unges klageadgang efter barnets lov
3. Udvidelse af mulighed for økonomisk støtte til forældre i forbindelse
med møder om barnet eller den unge
Børnerådet svarer på forslaget ud fra ovenstående opdeling. Rådet er overvejende positivt stemt over for
forslagene, men vi er dog bekymret for præciseringen om, at der først kan foretages en børnefaglig
undersøgelse, hvis et overgreb på et barn giver anledning til bekymring for barnet. Den risikerer at
medføre en forkert praksis baseret på et for løst grundlag.
Der skal altid foretages en børnefaglig undersøgelse, når der er mistanke om vold eller overgreb af et
barn
Ifølge Børnekonventionens skal børn beskyttes mod vold og overgreb. I dag har de kommunale
myndigheder en forpligtelse til at afdække og undersøge sagen grundigt, når der er viden eller mistanke
om, at et barn eller en ung udsættes for vold eller seksuelle overgreb. Det skal de fortsat have.
Børnerådet er derfor bekymret over den påtænkte tydeliggørelse af, at kommunen udelukkende skal
træffe afgørelse om en børnefaglig undersøgelse, hvor overgrebet giver anledning til bekymring for
barnet eller den unge. Når der er viden eller mistanke om, at et barn har været udsat for et overgreb
giver det altid anledning til bekymring for barnet, og derfor skal sagen undersøges grundigere gennem en
børnefaglig undersøgelse.
Børnerådet · 3378 3300 · brd@brd.dk · www.børnerådet.dk 2
I sager om overgreb er tvivl et vilkår. Ofte vides det ikke præcist, hvad der er foregået, og der vil
være usikkerhed forbundet med mistanken. Barnet vil ofte forsøge at undgå at tale om
overgrebet, da det er forbundet med stort ubehag at genopleve det1
. Den modvilje mod at tale
om overgrebet kan forstærkes, hvis barnet mødes af voksne, der ikke spørger ind til, hvad der er sket - og
hvis der ikke etableres en tillidsfuld relation mellem den voksne og barnet2
. Det stiller store krav til
fagpersonerne, hvor det, at undersøge sagen nærmere og at afdække barnets behov, er en kompleks
opgave, som kræver viden, kompetencer, tid, tålmodighed og samarbejde. Det må ikke ske ved en hurtig
vurdering.
Derfor skal kommunerne fortsat være forpligtet til at træffe afgørelse om opstart af en børnefaglig
undersøgelse, for tvivlen skal altid komme barnet til gode. Børnerådet er af den opfattelse, at der hellere
må ske en børnefaglig undersøgelse for meget end en for lidt.
Positivt at børn fra 10 år får klageadgang ved afgørelser om stofmisbrugsbehandling
Børnerådet kan tilslutte sig, at barnet gives klageadgang fra 10 år ved afgørelser om
stofmisbrugsbehandling. Det betyder, at disse afgørelser sidestilles med andre støttende indsatser efter
barnets lov.
Økonomisk støtte til forældre i forbindelse med møder om barnet bør også omfatte
Ungdomskriminalitetsnævnet og Ungekriminalforsorgen
Børnerådet kan tilslutte sig forslaget. Rådet opfordrer dog ministeriet til at overveje at udvide
muligheden for økonomisk støtte til at omfatte møder i Ungdomskriminalitetsnævnet og ved
Ungekriminalforsorgen, da disse møder kan være placeret langt fra familiens bopæl. Der vil ofte være
overlap mellem børn, der modtager støtte efter barnets lov og børn, som kommer i
Ungdomskriminalitetsnævnet. Derfor vil det give mening at ensrette reglerne på tværs af
resortområderne, som tilhører henholdsvis Social- og Boligministeriet og Justitsministeriet. Det kan ikke
være meningen, at børnene skal mødes af forskellige regler, når det ikke er velbegrundet. Det er sådan, at
begge indsatser er begrundet i at tage hånd om barnet og yde social støtte, så vi kan ikke se, at der skal
ske forskelsbehandling. Vi håber derfor, at Social og Boligministeriet vil række ud til Justitsministeriet
med henblik på mulighed for ensretning af reglerne for de 12-14-årige.
Med venlig hilsen
Bente Boserup Maja Olesen
Forperson Sekretariatschef
1
Cohen, J. A., Deblinger, E., Mannarino, A. P., & Steer, R. A. (2004). A multisite, randomized controlled trial for
children with sexual abuse-related PTSD symptoms. Journal of the American Academy of Child and Adolescent
Psychiatry, 43(4).
2
Ottosen, M. H., & Henze-Pedersen, S. (2021). Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn – En vidensopsamling.
Høringssvar til justeringer af barnets lov (rettelse af mangler og tydeliggørelse af
reglerne i barnets lov om underretning og målgruppe for hjælp og støtte til børn og
unge med nedsat funktionsevne m.v.)
Dansk Socialrådgiverforening takker for muligheden for at afgive høring til
justeringerne af barnets lov.
Med lovforslaget rettes fejl og mangler og reglerne bliver gjort tydelige på en række
punkter, hvilket overordnet set er hjælpsomt for socialrådgiverne, der administrerer
loven. Nedenfor gennemgås Dansk Socialrådgiverforenings bemærkninger.
1. Tydeliggørelse af retstilstanden og udbedring af fejl og mangler
Tydeliggøre reglerne om genvurdering af underretninger
Dansk Socialrådgiverforening bakker op om ændringen, som betyder at det
præciseres, at der ikke i alle indsatser skal foretages en genvurdering ved
underretning, men alene i de tilfælde, hvor der er tale om foranstaltninger jf.
tidligere formulering i Serviceloven.
Tydeliggøre reglerne om børnefaglig undersøgelse i § 20 i barnets lov ved viden eller
mistanke om overgreb
Dansk Socialrådgiverforening bakker op om at det præciseres, at der ikke i alle
tilfælde skal udarbejdes en børnefaglig under undersøgelse, når der er en
underretning om overgreb, men alene når overgrebet giver anledning til bekymring
for barnet eller den unge. Præciseringen vil betyde, at sagsbehandlerne kan bruge
deres tid mere relevant og at fejlfortolkninger af loven forebygges. Lovforslaget
kunne med fordel komme med flere eksempler end børn, der været oppe at slås på
en legeplads eller unge i nattelivet som eksempler på tilfælde, hvor der ikke
nødvendigvis skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Eksempler, der går en
smule tættere på tvivlstilfælde, kan være hjælpsomt for socialrådgiverne, der skal
vurdere sagen. Skal der fx altid udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, hvis en 17-
årig har oplevet en uønsket berøring på en festival eller i nattelivet? For langt de
fleste vil det være en meget ubehagelig oplevelse, men det er måske ikke i alle
tilfælde, at det giver anledning til bekymring for den unge og at der på den baggrund
skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse?
Ensrette sprogbrugen i bestemmelserne om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i
§§ 86 og 87 - den har jeg ikke læst så grundigt
Sprogbrugen foreslås ændret, så målgruppen for §§ 86 og 87 i begge tilfælde er ’børn
med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende
Høringssvar
Dato: 13. september 2024
Side 2 af 2
lidelse’ – og hvor tidligere formulering om ’kronisk eller varig lidelse udgår’.
Ændringen vil ifølge lovforslaget ikke have nogen materielle konsekvenser, men alene
være en ensretning af sprogbrugen. På den baggrund har Dansk
Socialrådgiverforeningen ingen bemærkninger til ændringen.
Tydeliggøre hjemlen til at træffe afgørelse om, at barnets samvær med netværket
skal støttes ved, at barnets støtteperson er til stede, når barnet har anmodet om det.
Dansk Socialrådgiverforening har ingen bemærkninger til ændringsforslaget.
Ændre reglerne i retssikkerhedsloven om handlekommune i forbindelse med støtte til
kommende forældre efter barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at handlekommunen for et barn under 18 år,
herunder for et ufødt barn, er den kommune, der er handlekommune for
forældremyndighedsindehaveren/den kommende forælder i sager efter
serviceloven. Samtidig vil det blive klart, at når en kommende forælder tager ophold
et andet sted end den kommende forælders handlekommune, vil det stadig være
den hidtidige handlekommune, der er handlekommune.
Dansk Socialrådgiverforening mener at de pågældende ændringer i
retssikkerhedsloven skaber større klarhed og støtter op om en helhedsorienteret
indsats for den kommende forælder.
2. Udvidelse af barnets eller den unges klageadgang efter barnets lov
Dansk Socialrådgiverforening bakker op om udvidelsen af barnets adgang til at klage
over afgørelser om social stofmisbrugsbehandling, så denne sidestilles med barnets
eller den unges rettigheder om øvrige støttende indsatser efter § 32 og §§ 46 og § 47
i barnets lov.
3. Udvidelse af mulighed for økonomisk støtte til forældre i forbindelse med møder
om barnet eller den unge
Dansk Socialrådgiverforening bakker op om forslaget om at udvide
kommunalbestyrelsens mulighed for at yde økonomisk støtte efter § 36 i barnets lov,
så det fremover vil være muligt at yde dækning til af udgifter til forældrenes
transport i forbindelse med møder vedrørende barnet eller den unge i tilfælde hvor
møderne ikke afholdes i barnets handlekommune.
Signe Færch
Forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening
Til: Charlotte Aastrup Poole (cap@sm.dk), Udsatte Børn (p-boern@sm.dk)
Fra: JULIK@regioner.dk (JULIK@regioner.dk)
Titel: SV: Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
E-mailtitel: SV: Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område (SM Id nr.: 898265)
Sendt: 02-09-2024 15:24
Kære Charlotte
Tak for muligheden for at kommentere udkast til forslag til Lov om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Danske Regioner har ingen bemærkninger til udkastet.
De bedste hilsner,
Julie Kjærgaard
Konsulent
Team Psykiatri og Social
Center for Sundheds- og Socialpolitik (SUS)
T 21 76 58 39
E julik@regioner.dk
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
Fra: Charlotte Aastrup Poole <cap@sm.dk>
Sendt: 15. august 2024 16:20
Til: postkasse@advokatsamfundet.dk; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; bupl@bupl.dk; bkf@bkf.dk; bkf@bkfchefer.dk;
Børnerådet <brd@brd.dk>; bf@boernesagen.dk; Børns Vilkår <bv@bornsvilkar.dk>; Danmarks Statistik
<dst@dst.dk>; Dansk Erhverv <info@danskerhverv.dk>; dhf@danskhandicapforbund.dk; Dansk Psykolog Forening
<dp@dp.dk>; ds@socialraadgiverne.dk; duf@duf.dk; mail@danskeadvokater.dk; Danske Handicaporganisationer
<dh@handicap.dk>; Regioner@regioner.dk; 'dt@datatilsynet.dk' <dt@datatilsynet.dk>; Camilla Kronborg - De
Anbragtes Vilkår <camilla@deanbragtesvilkar.dk>; los@los.dk; dommerforeningen@gmail.com; Foreningen Far
<presse@foreningenfar.dk>; mail@dukh.dk; Henrik Kaustrup Pedersen <info@fadd.dk>; jura@dommerfm.dk;
Domstolsstyrelsen <post@domstolsstyrelsen.dk>; fabu@fabu.dk; Anne Slot Einarsson - Fonden for Socialt Ansvar
<anne@socialtansvar.dk>; Socialchefforeningen <fsd@socialchefforeningen.dk>; forlige@forlige.dk;
info@humanrights.dk; kontakt@joannahuset.dk; info@justitia-int.org; kl@kl.dk; komdir@balk.dk; dch@dch.dk;
info@fbu.dk; kvinfo@kvinfo.dk; info@bedrepsykiatri.dk; lfbf@lfbf.dk; lfs@lfs.dk; sekretariat@lokk.dk;
kontakt@levudenvold.dk; info@livsvaerk.org; dadl@dadl.dk; info@mandecentret.dk;
moedrehjaelpen@moedrehjaelpen.dk; PLF hovedmail <kontakt@plejefamilierne.dk>; mail@politiforbundet.dk; Red
Barnet <redbarnet@redbarnet.dk>; redbarnetungdom@redbarnetungdom.dk; Rigsombudsmanden på Færøerne
<ro@fo.stm.dk>; Rigsombudsmanden i Grønland <ro@gl.stm.dk>; 0---RIGSPOLITIET DANMARK <politi@politi.dk>;
info@rigsrevisionen.dk; OLE HASSELGAARD <rigsadvokaten@ankl.dk>; 'info@rodekors.dk' <info@rodekors.dk>; SIRI
Rådet for Etniske Minoriteter <rem@siri.dk>; Rådet for Socialt Udsatte <post@udsatte.dk>; ditte@sumh.dk; Selveje
Danmark <kontakt@selveje.dk>; mail@sjaeldnediagnoser.dk; sl@sl.dk; mail@socialtlederforum.dk;
tabuka@tabuka.dk; ulf@ulf.dk; info@urk.dk; uknaevn@uknaevn.dk; heaj@aarhus.dk;
´Praesident@OestreLandsret.dk´ <enh-praesident-olr@OestreLandsret.dk>; kiris@naestved.dk; dkka@odense.dk;
CO6C@kk.dk; uwp-jv@aalborg.dk; mads@mentorbarn.dk; bumr@bumr.fo; lmr@imr.fo; ammr@ammr.fo;
iian@nanoq.gl; ISN@nanoq.gl; unicefdk@unicef.dk; ungdomsringen@ungdomsringen.dk; info@sbst.dk; Udsatte
Børn <p-boern@sm.dk>
Emne: Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(SM Id nr.: 898265)
Til høringsparterne, jf. vedlagte høringsliste
Se vedlagte høringsbrev og forslag til lov om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Det bemærkes, at der er tale om en genfremsendelse af høring udsendt tidligere i dag, da dokumenterne ved en fejl blev
fremsendt i et wordformat, som en række høringsparter ikke kan modtage eller åbne.
Materialet er ligeledes tilgængeligt på Høringsportalen.
Med venlig hilsen
Charlotte Aastrup Poole
Chefkonsulent
Udsatte Børn, Departementet
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon: 33 92 93 00
www.sm.dk
Sådan behandler vi personoplysninger
Til: Charlotte Aastrup Poole (cap@sm.dk), Udsatte Børn (p-boern@sm.dk)
Fra: 'dt@datatilsynet.dk' (dt@datatilsynet.dk)
Titel: Vedr. sagsnr. 2024 - 3330
Sendt: 16-08-2024 07:56
Bilag: Brev til samtlige ministerier om forpligtelsen til at høre Datatilsynet (003).pdf;
Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Datatilsynet har modtaget Social-, Bolig- og Ældreministeriets høring over udkast til forslag til lov om ændring af
barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Fremsendelsesmailen eller høringsbrevet ses ikke at omtale databeskyttelsesretlige forhold.
Høringen ses endvidere at være fremsendt til en række forskellige modtagere, og høringen ses således ikke at være
stilet direkte og udelukkende til Datatilsynet.
Datatilsynet har derfor ikke læst det fremsendte høringsmateriale.
Det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af
lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle forskrifter, der har betydning for beskyttelsen af
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger. Det er således alene i de tilfælde, hvor der er forhold,
der kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, at
Datatilsynet skal høres.
Datatilsynet modtager imidlertid løbende et meget stort antal høringer over lovforslag, bekendtgørelser m.v., som
ikke har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Datatilsynet har tidligere udsendt breve om denne problemstilling til samtlige ministerier, uden at dette ses at have
haft den fornødne effekt. Det seneste brev fra juni 2021 vedlægges til orientering.
Erfaringsmæssigt er op mod 66 pct. af høringerne således irrelevante for Datatilsynet, hvilket skal ses i forhold til, at
tilsynet bruger mange ressourcer på at læse og forholde sig til disse høringer.
Hvis ministeriet derfor ønsker, at Datatilsynet skal forholde sig til den fremsendte høring, bedes ministeriet i en ny
henvendelse til Datatilsynet angive, hvilke dele af forslaget m.v. der er relevante for Datatilsynet at forholde sig til.
Hvis Datatilsynet ikke hører fra ministeriet i rimelig tid inden høringsfristens udløb, kan ministeriet ikke forvente at
modtage et høringssvar fra tilsynet.
Med venlig hilsen
Birgit Kleis
Kommitteret
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 33 19 32 00
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2021-010-0018
Dok.nr. 301637
Sagsbehandler
Sidsel Kloppenburg
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Til samtlige ministerier
Høringer over udkast til lovforslag og bekendtgørelser mv.
1. Datatilsynet oplyste ved brev af 28. juni 2019 samtlige ministerier om forpligtelsen til at høre
tilsynet over lovforslag og bekendtgørelser mv. Datatilsynet modtager imidlertid forsat et stort
antal høringer over udkast til lovforslag og bekendtgørelser mv., hvor der ikke er forhold, der
kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af perso-
noplysninger.
Datatilsynet vil på den baggrund igen oplyse om, hvornår der skal indhentes en udtalelse fra
Datatilsynet ved udarbejdelse af lovforslag og bekendtgørelser mv.
2. Det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsy-
net ved udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle for-
skrifter, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af perso-
noplysninger.
Det er i forarbejderne til lovens § 28 anført, at det er uden betydning, om reglerne kun er bin-
dende for ansatte i en myndighed eller tillige har retsvirkning over for borgerne. Det afgørende
vil være, om reglerne har indflydelse på beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behand-
ling af personoplysninger.
3. Datatilsynet modtager løbende et stort antal høringer over udkast til lovforslag og bekendt-
gørelser mv. I 2020 blev der i Datatilsynet således oprettet 607 høringer, og året før i 2019 var
antallet 521.
Som det imidlertid fremgår af ovenstående, er det alene i de tilfælde, hvor der er forhold, der
kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af perso-
noplysninger, at Datatilsynet skal høres, jf. databeskyttelseslovens § 28.
Datatilsynet anmoder derfor om, at der i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag og be-
kendtgørelser mv. konkret tages stilling til, om tilsynet skal høres.
Med det formål at effektivisere sagsbehandlingen skal Datatilsynet endvidere henstille, at det
– navnlig ved fremsendelse af mere omfattende udkast til retsforskrifter – i høringsbrevet til til-
synet nærmere angives, hvor i udkastet der er forhold af betydning for beskyttelsen af privat-
livet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
23. juni 2021
Side 2 af 2
Hvis udkastet eller dele af udkastet har været drøftet med Justitsministeriet, Databeskyttelses-
kontoret, forud for høringen af Datatilsynet, bedes dette også oplyst i høringsbrevet til tilsynet.
3. Datatilsynet skal anmode om, at dette brev videresendes til de relevante myndigheder in-
den for hvert enkelt ministeriums ressort.
Eventuelle spørgsmål eller kommentarer kan rettes til Specialkonsulent Sidsel Kloppenburg
på telefonnummer 29 49 32 92.
Med venlig hilsen
Cristina A. Gulisano
Direktør
11.09.2024
Side 1 af 1
Høringssvar fra De Anbragtes vilkår vedr. forslag til
ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (SM Id nr.: 898265)
Att.: cap@sm.dk og p-boern@sm.dk.
De Anbragtes Vilkår takker for at have muligheden for at kommentere forslag til
ændringer/præciseringer til Barnets lov og retssikkerhedsloven. Grundlæggende finder vi, at det er
fornuftige forslag, som styrker barnets rettigheder og retssikkerhed. Nedenfor vores bemærkninger til
lovudkastet.
Eksplicitering af kommunens mulighed for at beslutte, at barnets samvær med netværket skal
støttes ved, at barnets støtteperson er til stede, når barnet har anmodet om det.
Vi læser forslaget som en styrkelse af barnets rettigheder. Det er positivt at det præciseres at
barnets mulighed for og ønske om at få en støtteperson med til møder, skal støttes af kommunen. I
vejledningen til lovgivningen vil det dog være vigtigt at præcisere, at det er væsentligt, at
kommunen samtidig har en opmærksomhed på, at barnet ikke presses til at anmode om at have
en støtteperson, men selv vælger det.
Udvidelse af partsbeføjelser og klageadgang, så børn også er part og har klageadgang ifm. sager
om social stofmisbrugsbehandling efter BL §33.
Dette forslag læser vi som en styrkelse af barnets rettigheder, hvilket vi finder positivt og i
overensstemmelse med børnesynet i Barnets lov.
Indførelse af mulighed for at yde støtte til transportudgifter for forældre, hvis børn modtager en
indsats, eller er anbragt udenfor handlekommunen.
Det er afgørende for børn, der er anbragt, at de voksne der er omkring dem, samarbejder og at
der ikke er unødige barrierer for at opretholde kontakt mellem barn og familie, når barnet ønsker
det. Vi ser derfor positivt på forslaget, da det styrker mulighederne for et ordentligt og kontinuerligt
samarbejde mellem forældre og fagpersoner, som er omkring barnet i anbringelse. Det er
naturligvis vigtigt, at der også indtænkes økonomiske midler til de ekstra udgifter, som forslaget må
give.
Med venlig hilsen
Fransiska Mannerup Camilla M. Kronborg
Forkvinde Sekretariatsleder
Høringssvar vedrørende forslag til “Lov om
ændring af barnets lov og lov om
retssikkerhed og administration på det
sociale område”
Indledning
På vegne af De Danske Børnehuse, repræsenteret af børnehuslederne Ulla Wedege Penning (Børnehus
Nord), Ditte Askerod (Børnehus Syd), Kim Risom Rasmussen (Børnehus Sjælland), Liv Allermand Gregersen,
Janus Nørskov Krøjgård (Børnehus Midt) og Morten Jarmer (Børnehus Hovedstaden), fremsættes hermed et
høringssvar vedrørende det fremsatte lovændringsforslag.
Vi udtrykker dyb bekymring over de potentielle konsekvenser af den foreslåede ændring af barnets lov § 20,
stk. 1, nr. 2, som vi vurderer, kan have alvorlige følger for børn og unge, der er udsat for vold eller overgreb,
eller hvor der er mistanke herom.
Baggrund
De Danske Børnehuse har gennem 11 år opbygget omfattende erfaring med tværsektorielt og tværfagligt
samarbejde samt udarbejdelse af specialiserede udredninger af børn og unges belastningsgrad, herunder
beskrivelse og vurdering af traumebelastning. Siden barnets lovs ikrafttræden har vi oplevet en markant
stigning i antallet af henviste sager fra landets kommuner – en stigning på op mod 80%. Disse henvisninger
omhandler børn og unge, hvor der er viden eller mistanke om vold eller overgreb, og lovens præciseringer
har sikret, at disse børn bliver grundigt udredt af vores specialister. Denne praksis har været essentiel for at
afdække behovet for støtte og hjælp og dermed sikre, at børnene får de nødvendige foranstaltninger
anbefalet.
Bekymringer vedr. lovforslaget
Lovændringsforslaget synes at bygge på en antagelse om, at den nuværende lovgivning fører til en stigning i
unødvendige børnefaglige undersøgelser. Vores erfaring viser imidlertid, at langt de fleste henvisninger er
berettigede, og at de børn, der bliver henvist, har et reelt behov for hjælp. Derudover har vi effektive
procedurer for at afvise sager, der ikke opfylder kriterierne for en nærmere undersøgelse.
Hvis loven ændres som foreslået, risikerer vi en tilbagegang til en situation, hvor for mange børn og unge
ikke får den nødvendige støtte. En situation som netop har været i fokus de seneste år, og som syntes at
have været en katalysator for de præciseringer på området der er foretaget i forbindelse med barnets lov.
Børn med komplekse traumer viser ofte subtile tegn på mistrivsel, som kan være vanskelige at opdage for
ikke-specialiserede fagpersoner. En ændring af loven vil betyde, at færre børn bliver henvist til De Danske
Børnehuse til en grundig udredning, hvilket kan føre til forsinket eller manglende indsats. Hensigten med
barnets lov har været at hjælpe flere børn og imødegå de langsigtede negative følger, som vold og overgreb
kan afstedkomme hos børn og unge, hvis den belastning, volden og overgrebene udgør, ikke bliver kortlagt,
og de rette foranstaltninger iværksat.
Med den foreslåede lovændring i § 20, stk. 1, nr. 2, hvor det tilføjes, at der kun skal laves en børnefaglig
undersøgelse i sager, hvor der er bekymring, er der stor risiko for, at de børn, som har behov for hjælp og
støtte, ikke i tilstrækkelig grad bliver hjulpet. Vi har i De Danske Børnehuse erfaret, at kommunerne, inden
ikrafttrædelsen af barnets lov, ofte undlod at udarbejde en børnefaglig undersøgelse, selvom der var viden
eller mistanke om overgreb mod et barn eller en ung fra dennes primære omsorgspersoner, med den
begrundelse, at overgrebet ikke gav anledning til bekymring. Til trods herfor kontaktes vi ofte af
handlekommunen med henblik på udredning længe efter opdagelsen af overgrebet, fordi barnet / den unge
har fået psykiske vanskeligheder.
Konkret var der i 2022 1000 videoafhøringer på tværs af De Danske Børnehuse, der ikke blev til en
børnehussag. I 2023 var dette tal 800. I 2024 har vi ikke set samme udfordringsmønster, og langt de fleste
videoafhøringer er blevet til børnehussager. Lovændringsforslaget strider således imod intentionen i barnets
lov om, at loven skulle sikre, at sager, hvor der er mistanke eller viden om overgreb mod et barn, altid bliver
grundigt undersøgt.
Kommentarer til lovforslaget:
§ 20, stk. 1, nr. 2, indsættes efter “herom”: “, og dette giver anledning til bekymring for barnet eller den
unge”. Vi mener i De Danske Børnehuse, at denne ændring underminerer den oprindelige intention med
barnets lov. Ændringen vil potentielt resultere i, at børn, der har været udsat for overgreb, ikke bliver
tilstrækkeligt undersøgt, og at deres behov for støtte dermed ikke afdækkes korrekt.
Vi mener desuden, at den nuværende lovgivning allerede er tilstrækkelig til at sikre, at irrelevante eller
grundløse sager ikke fører til unødvendige undersøgelser, idet disse allerede filtreres fra igennem vores
nuværende procedurer. Den øgede mængde henviste sager til De Danske Børnehuse i 2024 vidner om, at
flere børn nu får den hjælp, de har behov for. Vi frygter derfor for de langsigtede konsekvenser, som
lovændringen kan have for de børn og unge, der potentielt ikke længere vil blive udredt i De Danske
Børnehuse.
Konklusion:
Sammenfattende anbefaler vi kraftigt, at den foreslåede ændring af § 20, stk. 1, nr. 2, undlades. Vi opfordrer
til, at lovteksten i sin nuværende form bibeholdes for at beskytte børn og unge bedst muligt. Kun ved at
opretholde de nuværende krav kan vi sikre, at børn, der er udsat for vold eller overgreb, får den nødvendige
støtte og hjælp, så de kan få en bedre fremtid.
Vi står naturligvis til rådighed for en uddybende dialog om emnet og håber, at vores erfaringer vil blive taget
i betragtning i den videre behandling af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Kim Risom Rasmussen
Leder af Børnehus Sjælland
kiris@naestved.dk
Tlf. 2545 0986
Til: Charlotte Aastrup Poole (cap@sm.dk)
Fra: Jákup Andrias Kristiansen (jakupA@ammr.fo)
Titel: SV: Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
E-mailtitel: SV: Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område (SM Id nr.: 898265)
Sendt: 30-09-2024 11:13
Bilag: image001.wmz;
Til Social- Bolig- og Ældreministeriet
Almanna- og mentamálaráðið har den 15. august 2024 fået tilsendt i høring:
Forslag til lov om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed på det sociale område.
Almanna- og mentamálaráðið har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Vinaliga / Sincerely
Jákup Andrias Kristiansen
Fulltrúi / Head of Section
Almanna- og mentamálaráðið/Ministry of Social Affairs and Culture
Eirargarður 2 • 100 Tórshavn • Faroe Islands
Tel. +298 304000 • Direct +298 257013
jakupa@ammr.fo • https://www.ammr.fo/
Fra: Charlotte Aastrup Poole <cap@sm.dk>
Sendt: hósdagur, 15. august 2024 15:20
Til: postkasse@advokatsamfundet.dk; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; bupl@bupl.dk; bkf@bkf.dk; bkf@bkfchefer.dk;
Børnerådet <brd@brd.dk>; bf@boernesagen.dk; Børns Vilkår <bv@bornsvilkar.dk>; Danmarks Statistik
<dst@dst.dk>; Dansk Erhverv <info@danskerhverv.dk>; dhf@danskhandicapforbund.dk; Dansk Psykolog Forening
<dp@dp.dk>; ds@socialraadgiverne.dk; duf@duf.dk; mail@danskeadvokater.dk; Danske Handicaporganisationer
<dh@handicap.dk>; Danske Regioner <Regioner@regioner.dk>; 'dt@datatilsynet.dk' <dt@datatilsynet.dk>; Camilla
Kronborg - De Anbragtes Vilkår <camilla@deanbragtesvilkar.dk>; los@los.dk; dommerforeningen@gmail.com;
Foreningen Far <presse@foreningenfar.dk>; mail@dukh.dk; Henrik Kaustrup Pedersen <info@fadd.dk>;
jura@dommerfm.dk; Domstolsstyrelsen <post@domstolsstyrelsen.dk>; fabu@fabu.dk; Anne Slot Einarsson - Fonden
for Socialt Ansvar <anne@socialtansvar.dk>; Socialchefforeningen <fsd@socialchefforeningen.dk>;
forlige@forlige.dk; info@humanrights.dk; kontakt@joannahuset.dk; info@justitia-int.org; kl@kl.dk;
komdir@balk.dk; dch@dch.dk; info@fbu.dk; kvinfo@kvinfo.dk; info@bedrepsykiatri.dk; lfbf@lfbf.dk; lfs@lfs.dk;
sekretariat@lokk.dk; kontakt@levudenvold.dk; info@livsvaerk.org; dadl@dadl.dk; info@mandecentret.dk;
moedrehjaelpen@moedrehjaelpen.dk; PLF hovedmail <kontakt@plejefamilierne.dk>; mail@politiforbundet.dk; Red
Barnet <redbarnet@redbarnet.dk>; redbarnetungdom@redbarnetungdom.dk; Rigsombudsmanden på Færøerne
<ro@fo.stm.dk>; Rigsombudsmanden i Grønland <ro@gl.stm.dk>; 0---RIGSPOLITIET DANMARK <politi@politi.dk>;
info@rigsrevisionen.dk; OLE HASSELGAARD <rigsadvokaten@ankl.dk>; 'info@rodekors.dk' <info@rodekors.dk>; SIRI
Rådet for Etniske Minoriteter <rem@siri.dk>; Rådet for Socialt Udsatte <post@udsatte.dk>; ditte@sumh.dk; Selveje
Danmark <kontakt@selveje.dk>; mail@sjaeldnediagnoser.dk; sl@sl.dk; mail@socialtlederforum.dk;
tabuka@tabuka.dk; ulf@ulf.dk; info@urk.dk; uknaevn@uknaevn.dk; heaj@aarhus.dk;
´Praesident@OestreLandsret.dk´ <enh-praesident-olr@OestreLandsret.dk>; kiris@naestved.dk; dkka@odense.dk;
CO6C@kk.dk; uwp-jv@aalborg.dk; mads@mentorbarn.dk; Barna- og útbúgvingarmálaráðið <bumr@bumr.fo>;
lmr@imr.fo; Almanna- og mentamálaráðið <ammr@ammr.fo>; iian@nanoq.gl; ISN@nanoq.gl; unicefdk@unicef.dk;
ungdomsringen@ungdomsringen.dk; info@sbst.dk; Udsatte Børn <p-boern@sm.dk>
Emne: Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(SM Id nr.: 898265)
Til høringsparterne, jf. vedlagte høringsliste
Se vedlagte høringsbrev og forslag til lov om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Det bemærkes, at der er tale om en genfremsendelse af høring udsendt tidligere i dag, da dokumenterne ved en fejl blev
fremsendt i et wordformat, som en række høringsparter ikke kan modtage eller åbne.
Materialet er ligeledes tilgængeligt på Høringsportalen.
Med venlig hilsen
Charlotte Aastrup Poole
Chefkonsulent
Udsatte Børn, Departementet
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon: 33 92 93 00
www.sm.dk
Sådan behandler vi personoplysninger
Til: Charlotte Aastrup Poole (cap@sm.dk)
Cc: Heidi Lindholm (heli@nanoq.gl), Susanne Lea Qvist-Aaen (sulq@nanoq.gl), Kista Isaksen (kisa@nanoq.gl),
hina@nanoq.gl (hina@nanoq.gl)
Fra: Kirsten Olesen (kiol@nanoq.gl)
Titel: Vs: Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område (Nanoq - ID nr.: 24575863)
E-mailtitel: Vs: Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område (SM Id nr.: 898265) (Nanoq - ID nr.: 24575863)
Sendt: 12-09-2024 17:33
Bilag: Udkast til forslag til lov om ændring af barnets lov og retssikkerhedsloven.pdf; Høringsbrev.pdf;
Høringsliste.pdf;
Departementet for Børn og Unge har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast til forslag.
Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga
Med venlig hilsen
Best regards
Kirsten Olesen-Nzulumike
Siunnersortit pisortaat
Chefkonsulent
Chief advisor
Meeqqanut, Inuusuttunullu Naalakkersuisoqarfik
Departementet for Børn og Unge
Ministry for Children and Youth
iian@nanoq.gl
P.O.Box 260 . 3900 Nuuk
Oq./Tel.: +299 34 66 57
Oq./Tel.: +299 55 32 52
KIOL@nanoq.gl
www.naalakkersuisut.gl
GLN nr. 5790001955304
Til: Susanne Lea Qvist-Aaen (sulq@nanoq.gl)
Fra: Officiel post til IIAN (INIIAN5.sal@nanoq.gl)
Titel: Vs: Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område (SM Id nr.: 898265)
Sendt: 15-08-2024 15:19
Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga / Venlig hilsen / Best regards,
Meeqqanut, Inuusuttunullu Naalakkersuisoqarfik
Departementet for Børn og Unge
Ministry for Children and Youth
Namminersorlutik Oqartussat - Grønlands Selvstyre - The Government of Greenland
Meeqqanut Inuusuttunullu Naalakkersuisoqarfik
Departementet for Børn og Unge
Ministry for Children and Youth
iian@nanoq.gl
Oq./Tel.: +299 34 50 00
P.O. Box 260, 3900 Nuuk
www.naalakkersuisut.gl
Til: postkasse@advokatsamfundet.dk (postkasse@advokatsamfundet.dk), 'ast@ast.dk' (ast@ast.dk), bupl@bupl.dk
(bupl@bupl.dk), bkf@bkf.dk (bkf@bkf.dk), bkf@bkfchefer.dk (bkf@bkfchefer.dk), Børnerådet (brd@brd.dk),
bf@boernesagen.dk (bf@boernesagen.dk), Børns Vilkår (bv@bornsvilkar.dk), dst@dst.dk (dst@dst.dk),
info@danskerhverv.dk (info@danskerhverv.dk), dhf@danskhandicapforbund.dk
(dhf@danskhandicapforbund.dk), dp@dp.dk (dp@dp.dk), ds@socialraadgiverne.dk (ds@socialraadgiverne.dk),
Dansk Ungsoms Fællesråd (duf@duf.dk), mail@danskeadvokater.dk (mail@danskeadvokater.dk), Danske
Handicaporganisationer (dh@handicap.dk), 'regioner@regioner.dk' (regioner@regioner.dk), dt@datatilsynet.dk
(dt@datatilsynet.dk), Camilla Kronborg - De Anbragtes Vilkår (camilla@deanbragtesvilkar.dk), los@los.dk
(los@los.dk), Den Danske Dommerforening (dommerforeningen@gmail.com), Foreningen Far
(presse@foreningenfar.dk), mail@dukh.dk (mail@dukh.dk), Henrik KaustrupPedersen (info@fadd.dk),
jura@dommerfm.dk (jura@dommerfm.dk), post@domstolsstyrelsen.dk (post@domstolsstyrelsen.dk),
fabu@fabu.dk (fabu@fabu.dk), Anne Slot Einarsson - Fonden for Socialt Ansvar (anne@socialtansvar.dk),
Socialchefforeningen (fsd@socialchefforeningen.dk), forlige@forlige.dk (forlige@forlige.dk), Institut for
Menneskerettigheder (info@humanrights.dk), kontakt@joannahuset.dk (kontakt@joannahuset.dk), info@justitia-
int.org (info@justitia-int.org), 'kl@kl.dk' (kl@kl.dk), komdir@balk.dk (komdir@balk.dk), Det Centrale Handikapråd
(dch@dch.dk), info@fbu.dk (info@fbu.dk), KVINFO (kvinfo@kvinfo.dk), info@bedrepsykiatri.dk
(info@bedrepsykiatri.dk), lfbf@lfbf.dk (lfbf@lfbf.dk), lfs@lfs.dk (lfs@lfs.dk), Landsorganisation af
kvindekrisecentre (LOKK (sekretariat@lokk.dk), kontakt@levudenvold.dk (kontakt@levudenvold.dk),
info@livsvaerk.org (info@livsvaerk.org), dadl@dadl.dk (dadl@dadl.dk), info@mandecentret.dk
(info@mandecentret.dk), moedrehjaelpen@moedrehjaelpen.dk (moedrehjaelpen@moedrehjaelpen.dk), PLF
hovedmail (kontakt@plejefamilierne.dk), mail@politiforbundet.dk (mail@politiforbundet.dk), Red Barnet
(redbarnet@redbarnet.dk), redbarnetungdom@redbarnetungdom.dk (redbarnetungdom@redbarnetungdom.dk),
ro@fo.stm.dk (ro@fo.stm.dk), ro@gl.stm.dk (ro@gl.stm.dk), Rigspolitiet (politi@politi.dk),
info@rigsrevisionen.dk (info@rigsrevisionen.dk), Rigsadvokaten (rigsadvokaten@ankl.dk), Dansk Røde Kors
(info@rodekors.dk), Rådet for Etniske Minoriteter (rem@siri.dk), Rådet for Socialt Udsatte (post@udsatte.dk),
ditte@sumh.dk (ditte@sumh.dk), Selveje Danmark (kontakt@selveje.dk), mail@sjaeldnediagnoser.dk
(mail@sjaeldnediagnoser.dk), sl@sl.dk (sl@sl.dk), mail@socialtlederforum.dk (mail@socialtlederforum.dk),
tabuka@tabuka.dk (tabuka@tabuka.dk), ulf@ulf.dk (ulf@ulf.dk), info@urk.dk (info@urk.dk),
uknaevn@uknaevn.dk (uknaevn@uknaevn.dk), heaj@aarhus.dk (heaj@aarhus.dk),
´Praesident@OestreLandsret.dk´ (enh-praesident-olr@OestreLandsret.dk), kiris@naestved.dk
(kiris@naestved.dk), dkka@odense.dk (dkka@odense.dk), CO6C@kk.dk (CO6C@kk.dk), uwp-jv@aalborg.dk
(uwp-jv@aalborg.dk), mads@mentorbarn.dk (mads@mentorbarn.dk), bumr@bumr.fo (bumr@bumr.fo),
lmr@imr.fo (lmr@imr.fo), ammr@ammr.fo (ammr@ammr.fo), Officiel post til IIAN (INIIAN5.sal@nanoq.gl),
Departementet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked (ISN@nanoq.gl), unicefdk@unicef.dk
(unicefdk@unicef.dk), ungdomsringen@ungdomsringen.dk (ungdomsringen@ungdomsringen.dk), info@sbst.dk
(info@sbst.dk), Udsatte Børn (p-boern@sm.dk)
Fra: Charlotte Aastrup Poole (cap@sm.dk)
Titel: Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(SM Id nr.: 898265)
Sendt: 15-08-2024 13:19
Til høringsparterne, jf. vedlagte høringsliste
Se vedlagte høringsbrev og forslag til lov om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Det bemærkes, at der er tale om en genfremsendelse af høring udsendt tidligere i dag, da dokumenterne ved en fejl blev
fremsendt i et wordformat, som en række høringsparter ikke kan modtage eller åbne.
Materialet er ligeledes tilgængeligt på Høringsportalen.
Med venlig hilsen
Charlotte Aastrup Poole
Chefkonsulent
Udsatte Børn, Departementet
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon: 33 92 93 00
www.sm.dk
Sådan behandler vi personoplysninger
K1
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt på mail til cap(ffl,sm.dk og p-boern@sm.dk
KL's høringssvar til udkast til lov om ændring af barnets lov og
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 15. august 2024 bedt KL om
eventuelle bemærkninger til udkast forslag til lov om ændring af barnets
lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(Rettelse af mangler og tydeliggørelse af reglerne i barnets lov om under-
retning og målgruppe for hjælp og støtte til børn og unge med nedsat
funktionsevne). Høringssvaret skal være ministeriet i hænde senest den
13. september 2024.
Det har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk be-
handlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og
vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været
politisk behandlet.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT
princippet.
KL har følgende bemærkninger til forslaget:
Generelt
KL er generelt positiv overfor både tydeliggørelse og udbedring af fejl og
mangler.
Særligt ser KL det positivt, at det foreslås, at det i § 20, stk. nr. 2, i bar-
nets lov præciseres, at det er en forudsætning, at en underretning om
overgreb eller mistanke om overgreb på et barn eller en ung, "skal give
anledning til bekymring for barnet eller den unge". På den måde sikres
det, at der ikke i alle sager, som viser sig grundløse, skal udarbejdes en
børnefaglig undersøgelse.
Udvidelse afbarnets eller den unges klageadgang i sager om stofmis-
brugsbehandling
Det foreslås at udvide barnet eller den unges klagemuligheder og parts-
beføjelser efter barnets lov i sager om social stofmisbrugsbehandling. På
den måde sikres det, at børn og unge, der fyldt 10 år, i sager om stofmis-
brugsbehandling får de samme rettigheder, som gør sig gældende i an-
dre sager om støttende indsatser i barnets lov.
KL ser det som positivt, at barnet eller den unge får klageadgang og mu-
lighed for at udøve partsbeføjelser i sager om social misbrugsbehandling.
Dato: 12. september 2024
Sags ID: SAG-2024-03674
Dok. ID: 3492455
E-mail: jbs@kl.dk
Direkte: 33703276
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
ISL
KL vil dog, ligesom i sit høringssvar til barnets lov, opfordre til, at barnet
først får partsbeføjelser og klageadgang fra det 12. år. KL mener ikke,
det er hensigtsmæssigt at give børn helt ned til 10 år en selvstændig
partsstatus. Der er ofte tale om meget komplicerede sager, hvor det kan
udgøre en væsentlig belastning for et barn på 10 år at blive inddraget
som selvstændig part.
Herudover er det KL's vurdering, at et barn på 10 år vil have vanskeligt
ved at vurdere og gennemskue konsekvenserne af en klage. Dertil kom-
mer, at der kan være børn, der ikke er socialt alderssvarende eller
som kognitivt er i stand til at forstå, hvad det betyder, at få ret til at
klage, få aktindsigt eller være part i en sag i byretten.
Udvidelse af økonomisk støtte til forældre i forbindelse med møder om
barnet eller den unge
Det foreslås at udvide kommunens mulighed for at yde økonomisk støtte,
så der fremadrettet vil kunne ydes støtte til dækning af udgifter til trans-
port til møder i barnets eller den unges handlekommune eller der, hvor
barnet eller unge opholder sig i forbindelse med en støttende indsats el-
ler anbringelse efter barnets lov.
KL er med på, at det med ændringen bliver muligt at yde støtte til udgifter
til forældres transport til møder udenfor handlekommunen. Ligesom KL er
med på, at forslaget som noget nyt også sikrer, at forældre kan få deres
udgifter til transport betalt til møder i forbindelse med støttende indsatser
både i og udenfor handlekommunen.
KL vil for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at selvom der er tale
om en kan-bestemmelse, vil ændringerne medfører ikke ubetydelige mer-
udgifter. KL vil den forbindelse henvise til Ombudsmandens redegørelse
og udtalelse fra den 1. juli 2024 i forbindelse en lignende kan-bestem-
melse i servicelovens § 102.
Ombudsmanden lægger vægt på, at en kan-bestemmelse som udgangs-
punkt forpligter myndighederne til at foretage konkrete og individuelle
vurderinger af borgernes behov for hjælp. Kommunerne kan derfor ikke
egenhændigt beslutte, at de ikke vil give hjælp til udgifter til forældrenes
transport til møder, og at de ikke vil foretage en konkret vurdering af den
enkelte borgers situation.
Det er derfor KL's vurdering, at barnets lov ligesom serviceloven bygger
på et princip om, at kommunalbestyrelsen i hver enkelt sag skal vurdere
borgerens behov for hjælp og på baggrund heraf vurdere, hvilken type
hjælp samt omfanget heraf der skal ydes til den pågældende borger for af
afhjælpe behovet.
Med venlig hilsen
Janet Samuel
Dato: 12. september 2024
Sags ID: SAG-2024-03674
Dok. ID: 3492455
E-mail: jbs@kl.dk
Direkte: 33703276
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
Til: Charlotte Aastrup Poole (cap@sm.dk), Udsatte Børn (p-boern@sm.dk)
Fra: 19kontor@rigsrevisionen.dk (19kontor@rigsrevisionen.dk)
Titel: Høringssvar vedr. forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
E-mailtitel: Høringssvar vedr. forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område (SM Id nr.: 897687)
Sendt: 20-08-2024 08:06
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 15. august 2024 sendt forslag til ændring af barnets lov og lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101
af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået forslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller
andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf.+45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 85 73
mem@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger her
Fra: Udsatte Børn <p-boern@sm.dk>
Sendt: 15. august 2024 14:09
Til: postkasse@advokatsamfundet.dk; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; bupl@bupl.dk; bkf@bkf.dk; bkf@bkfchefer.dk;
Børnerådet <brd@brd.dk>; bf@boernesagen.dk; Børns Vilkår <bv@bornsvilkar.dk>; Danmarks Statistik
<dst@dst.dk>; Dansk Erhverv <info@danskerhverv.dk>; dhf@danskhandicapforbund.dk; Dansk Psykolog Forening
<dp@dp.dk>; ds@socialraadgiverne.dk; duf@duf.dk; mail@danskeadvokater.dk; Danske Handicaporganisationer
<dh@handicap.dk>; Danske Regioner <Regioner@regioner.dk>; 'dt@datatilsynet.dk' <dt@datatilsynet.dk>; Camilla
Kronborg - De Anbragtes Vilkår <camilla@deanbragtesvilkar.dk>; los@los.dk; dommerforeningen@gmail.com;
Foreningen Far <presse@foreningenfar.dk>; mail@dukh.dk; Henrik Kaustrup Pedersen <info@fadd.dk>;
jura@dommerfm.dk; Domstolsstyrelsen <post@domstolsstyrelsen.dk>; fabu@fabu.dk; Anne Slot Einarsson - Fonden
for Socialt Ansvar <anne@socialtansvar.dk>; Socialchefforeningen <fsd@socialchefforeningen.dk>;
forlige@forlige.dk; info@humanrights.dk; kontakt@joannahuset.dk; info@justitia-int.org; kl@kl.dk;
komdir@balk.dk; dch@dch.dk; info@fbu.dk; kvinfo@kvinfo.dk; info@bedrepsykiatri.dk; lfbf@lfbf.dk; lfs@lfs.dk;
sekretariat@lokk.dk; kontakt@levudenvold.dk; info@livsvaerk.org; dadl@dadl.dk; info@mandecentret.dk;
moedrehjaelpen@moedrehjaelpen.dk; PLF hovedmail <kontakt@plejefamilierne.dk>; mail@politiforbundet.dk; Red
Barnet <redbarnet@redbarnet.dk>; redbarnetungdom@redbarnetungdom.dk; Rigsombudsmanden på Færøerne
<ro@fo.stm.dk>; Rigsombudsmanden i Grønland <ro@gl.stm.dk>; 0---RIGSPOLITIET DANMARK <politi@politi.dk>;
Rigsrevisionen <info@rigsrevisionen.dk>; OLE HASSELGAARD <rigsadvokaten@ankl.dk>; 'info@rodekors.dk'
<info@rodekors.dk>; SIRI Rådet for Etniske Minoriteter <rem@siri.dk>; Rådet for Socialt Udsatte
<post@udsatte.dk>; ditte@sumh.dk; Selveje Danmark <kontakt@selveje.dk>; mail@sjaeldnediagnoser.dk; sl@sl.dk;
mail@socialtlederforum.dk; tabuka@tabuka.dk; ulf@ulf.dk; info@urk.dk; uknaevn@uknaevn.dk; heaj@aarhus.dk;
´Praesident@OestreLandsret.dk´ <enh-praesident-olr@OestreLandsret.dk>; kiris@naestved.dk; dkka@odense.dk;
CO6C@kk.dk; uwp-jv@aalborg.dk; mads@mentorbarn.dk; bumr@bumr.fo; lmr@imr.fo; ammr@ammr.fo;
iian@nanoq.gl; ISN@nanoq.gl; unicefdk@unicef.dk; ungdomsringen@ungdomsringen.dk; info@sbst.dk
Emne: Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(SM Id nr.: 897687)
Til høringsparterne, jf. vedlagte høringsliste
Se vedlagte høringsbrev og forslag til lov om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Med venlig hilsen
Charlotte Aastrup Poole
Chefkonsulent
Udsatte Børn, Departementet
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon: 33 92 93 00
www.sm.dk
Sådan behandler vi personoplysninger
UDKAST
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Kontor for Udsatte Børn, Kontor for Handicap og Center for Jura og
Internationale Opgaver
2024-3330
CAP, LAOK, LIKR, MASZ
10. august 2024
Forslag
til
Lov om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område
(Rettelse af mangler og tydeliggørelse af reglerne i barnets lov om under-
retning og målgruppe for hjælp og støtte til børn og unge med nedsat funk-
tionsevne m.v.)
§ 1
I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2024, som ændret
ved § 3 i lov nr. 217 af 5. marts 2024 og § 2 i lov nr. 329 af 9. april 2024,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) Social stofmisbrugsbehandling efter § 33.«
Nr. 2-9 bliver herefter nr. 3-10.
2. I § 3, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, ændres »stk. 2-4« til: » stk. 2-5«.
3. I § 20, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »herom«: », og dette giver anledning
til bekymring for barnet eller den unge«.
4. I § 36 ændres »barnets handlekommune« til: »barnets eller den unges
handlekommune eller der, hvor barnet eller den unge opholder sig i forbin-
delse med en støttende indsats eller anbringelse efter barnets lov«.
5. I § 86, stk. 1, 2. pkt., udgår »kroniske eller langvarige«.
6. I § 87, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »funktionsevne«: »eller den indgri-
bende lidelse«.
7. I § 104 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
Kommenterede [F1]: En undersøgelse foretaget af Deloitte i
2019 og en undersøgelse fra Ankestyrelsen fra 2023 viste, at kommu-
nerne fortolkede behovet for at træffe afgørelse om børnefaglig un-
dersøgelse meget forskelligt i en række sager med mistanke eller vi-
den om overgreb. Flere kommuner valgte i stedet at anvende service-
lovens § 11, hvilket ikke har været intentionen. Deloittes undersø-
gelse viste bl.a., at kommunen ofte vægtede forældrenes udsagn højt.
Undersøgelser fra VIVE m.fl., viser endvidere, at det er vanskeligt
for børn at fortælle om overgreb. Det er derfor relevant, at der træffes
afgørelse om udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse i disse sa-
ger.
Barnets lov har tydeliggjort i hvilke sager, der skal træffes afgørelse
om børnefaglig undersøgelse. Stigningen efter 1. januar 2024 i antal-
let af børnehusforløb, som led i den børnefaglige undersøgelse, doku-
menterer, at det har været tydeligere for kommunerne, hvornår der
skal træffes afgørelse om børnefaglig undersøgelse, herunder hvornår
børnehuset skal benyttes. Børnehusene oplyser til Social- og Bolig-
styrelsen, at det fortsat er relevante sager, som kommunerne sender i
børnehuset. Social- og Boligstyrelsen finder derfor den foreslåede til-
føjelse uhensigtsmæssig.
Kommenterede [F2]: Står stadig efter 1. pkt. men udgår efter 2.
pkt. Kan det give anledning til forvirring?
UDKAST
2
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning efter § 103, stk. 2,
træffe afgørelse om, at samvær mellem barnet eller den unge og netværket
skal støttes ved, at barnets eller den unges støtteperson er til stede.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
8. I § 104, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 4« til »stk.
5«.
9. I § 137, stk. 1, 1. pkt., ændres »indsatser« til: »støttende indsatser efter §
32 eller anbringelse efter §§ 46, 47 eller 67 eller foranstaltninger efter lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
10. I § 143, stk. 4, indsættes efter »om«: »indsatsen eller«.
11. I § 145, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) Social stofmisbrugsbehandling efter § 33«.
Nr. 2-8 bliver herefter nr. 3-9.
12. I § 145, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.
13. I § 145, stk. 2, ændres »nr. 5 og 7« til: »nr. 6 og 8«.
14. I § 214, stk. 2, ændres »har bopæl« til: »opholder sig«.
§ 2
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 329 af
9. april 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 3, indsættes efter »efter lov om social service«: », efter § 29,
stk. 1, og § 32, stk. 5, i barnets lov«.
2. I § 9 a, stk. 1, indsættes efter »18 år«: », herunder et ufødt barn,«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. § 1, nr. 11, finder ikke anvendelse for afgørelser om social stof-
misbrugsbehandling efter § 33 i barnets lov, der er truffet før lovens ikraft-
træden.
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse af barnets eller den unges klageadgang efter bar-
nets lov
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Udvidelse af mulighed for økonomisk støtte til forældre i
forbindelse med møder om barnet eller den unge
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Tydeliggørelse af retstilstanden og udbedring af fejl og
mangler
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
UDKAST
4
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget indeholder for det første forslag om rettelse af fejl og udbed-
ring af mangler i barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2024,
og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024 (herefter retssikkerhedsloven). Det
drejer sig blandt andet om at tydeliggøre, i hvilke situationer kommunerne
er forpligtede til at iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter barnets lov,
når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke
herom. Der er derudover behov for at tydeliggøre kommunernes hjemmel
til at træffe afgørelse om, at samvær mellem barnet eller den unge og net-
værket skal støttes ved, at barnets eller den unges støtteperson er til stede,
når barnet eller den unge har anmodet herom.
Lovforslaget indeholder derudover forslag om rettelse af fejl i reglerne ved-
rørende kommunernes behandling af underretninger om børn og unge, i reg-
lerne om børne- og ungeudvalgets godkendelse af foreløbige afgørelser om
bl.a. støtte efter barnets lov og i reglerne om muligheden for efter barnets
lov at underrette kompetente myndigheder i Grønland og på Færøerne. Sam-
tidig er der foretaget ensretning af sprogbrugen i bestemmelserne om mer-
udgifter og tabt arbejdsfortjeneste.
Det overordnede formål med forslaget er derfor at tydeliggøre retstilstanden
i forhold til støtte til børn og unge i udsatte positioner og for børn og unge
med funktionsnedsættelse.
Derudover indeholder lovforslaget forslag om at udvide muligheden for ef-
ter barnets lov at yde støtte til dækning af udgifter til forældres transport i
forbindelse med møder om barnet eller den unge i forbindelse med støtte
efter barnets lov, således at der foruden støtte til møder i barnets eller den
unges handlekommune kan gives støtte til dækning af udgifter til forældres
transport i forbindelse med møder, hvor barnet eller den unge opholder sig.
UDKAST
5
Det kan f.eks. være relevant i tilfælde, hvor barnet eller den unge er anbragt
uden for hjemmet i en anden kommune end barnets eller den unges handle-
kommune.
Endelig indeholder lovforslaget forslag om at ensrette barnets eller den un-
ges muligheder for at klage over afgørelser efter barnets lov, således at bar-
net eller den unge, der er fyldt 10 år, vil kunne indbringe en afgørelse om
social stofmisbrugsbehandling for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikker-
hedsloven, når barnet eller den ung har alvorlige sociale og adfærdsmæssige
problemer på grund af stofmisbruget, i lighed med afgørelser om andre støt-
tende indsatser efter barnets lov, herunder behandling af barnet eller den
unge.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse af barnets eller den unges klageadgang efter barnets lov
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 33 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen senest 14 dage
efter en henvendelse fra et barn eller en ung under 18 år eller forældrene
skal iværksætte social behandling, jf. § 101, stk. 1, i lov om social service,
jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024 (herefter serviceloven), af
barnets eller den unges stofmisbrug, når barnet eller den unge har alvorlige
sociale og adfærdsmæssige problemer på grund af stofmisbruget, der med-
fører, at barnet eller den unge ikke kan fungere i forhold til familie, uddan-
nelse, arbejde eller skole. Det fremgår af § 33, stk. 2, i barnets lov, at en
afgørelse om stofmisbrugsbehandling efter stk. 1 træffes med samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Bestem-
melsen supplerer adgangen til at træffe afgørelse om behandling af barnet
eller den unge, herunder social stofmisbrugsbehandling, efter § 32, stk. 1,
nr. 5, i barnets lov.
Det fremgår af bemærkningerne til § 33 i barnets lov, jf. Folketingstidende,
A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 195-196, at bestemmelsen er en videre-
førelse af servicelovens § 101, stk. 1 og 4, for så vidt angår børn og unge
under 18 år, og de regler om en behandlingsgaranti, der med hjemmel i ser-
vicelovens § 101, stk. 12, var fastsat i §§ 1 og 3-5 i dagældende bekendtgø-
relse nr. 714 af 19. juni 2013 om garanti for social behandling for stofmis-
brug til unge under 18 år i særlige tilfælde. Det fremgår endvidere, at be-
stemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at iværksætte et
socialt behandlingstilbud til børn og unge med alvorligt stofmisbrug inden
UDKAST
6
for 14 dage fra henvendelsen fra barnet, den unge eller forældrene, når be-
tingelserne herfor er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal oplyse sagen efter
reglerne herom i barnets lov og vurdere, om barnets eller den unges stofmis-
brug er så alvorligt, at der vil skulle iværksættes et behandlingstilbud inden
for 14 dage.
Det fremgår af § 3 i barnets lov, at børn og unge, der er fyldt 10 år, udøver
partsbeføjelser i følgende sager: 1) Indsatser efter § 32, stk. 1, 2) børne- og
ungepålæg efter § 39, 3) anbringelse uden for hjemmet efter § 46, 4) valg af
anbringelsessted efter § 52, 5) behandling og uddannelse m.v. efter § 97,
stk. 2, 6) hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk. 1, 7) samvær
og kontakt efter § 104, stk. 2-4, 8) ungestøtte efter §§ 114-116 og opretholdt
anbringelse efter § 120, der træffes i medfør af § 111 og § 112, stk. 3, inden
den unge fylder 18 år, og 9) sager, der behandles efter §§ 142, 143, 146-148
og 151.
Det følger af bemærkningerne til § 3 i barnets lov, jf. Folketingstidende, A,
2022-23, L 93 som fremsat, side 131, at bestemmelsen indebærer, at barnet
eller den unge kan udøve partsbeføjelser, det vil sige har partshabilitet, i de
anførte sager om særlig støtte, når barnet eller den unge er fyldt 10 år.
Det fremgår af § 145, stk. 1, i barnets lov, at følgende afgørelser af barnet
eller den unge, der er fyldt 10 år, kan indbringes for Ankestyrelsen efter
reglerne i retssikkerhedsloven: 1) Indsatser efter § 32, stk. 1, 2) børne- og
ungepålæg efter § 39, 3) anbringelse uden for hjemmet efter § 46, 4) valg af
anbringelsessted efter § 52, stk. 1, 5) behandling, uddannelse og ændring af
anbringelsessted m.v. efter § 97, stk. 2, 6) hjemgivelse og hjemgivelsespe-
riode efter § 100, stk. 1, 7) samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4, og 8)
ungestøtte efter §§ 114 og 116 eller opretholdt anbringelse efter § 120, der
træffes i medfør af § 111 eller § 112, stk. 3, inden den unge fylder 18 år.
Som det fremgår af bemærkningerne til § 145, stk. 1, i barnets lov, jf. Fol-
ketingstidende, A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 411-412, indebærer be-
stemmelsen, at barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, har ret til at indbringe
en række konkrete afgørelser for Ankestyrelsen. Det drejer sig om de kon-
krete afgørelser, der er opregnet i § 145, stk. 1, nr. 1-8, og beslutninger efter
§ 48, stk. 1, jf. § 145, stk. 4. Ankestyrelsen skal behandle en klage efter §
145 efter reglerne i retssikkerhedsloven.
Afgørelser om social stofmisbrugsbehandling efter § 33 i barnets lov frem-
går ikke blandt de afgørelser efter § 145, stk. 1, der kan indbringes for An-
kestyrelsen af barnet eller den unge, der er fyldt 10 år. Tilsvarende indgår §
UDKAST
7
33 ikke blandt de sager, der fremgår af § 3. Et afslag på social stofmisbrugs-
behandling efter § 33 i barnets lov vil imidlertid kunne påklages af foræl-
dremyndighedsindehaveren efter § 144 i barnets lov.
2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Efter barnets lov har barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, ikke efter gæl-
dende regler samme rettigheder og beføjelser i sager om social stofmis-
brugsbehandling efter § 33 i barnets lov som i andre sammenlignelige sager
efter barnets lov, bl.a. sager om støttende indsatser efter § 32, som efter stk.
1, nr. 5, kan omfatte behandling af barnet eller den unge.
Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at det vil være hen-
sigtsmæssigt af hensyn til barnets eller den unges retssikkerhed at sikre, at
børn og unge, der er fyldt 10 år, i sager om social stofmisbrugsbehandling
efter § 33 får de samme rettigheder, som gør sig gældende i andre sager om
støttende indsatser efter barnets lov, hvor børn og unge, der er fyldt 10 år
udøver selvstændige partsbeføjelser og kan klage over afgørelser i sagen til
Ankestyrelsen.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at udvide barnets eller den unges klagemuligheder efter barnets
lov, således at det sikres, at børn og unge, der er fyldt 10 år, vil få mulighed
for at klage over en afgørelse om social stofmisbrugsbehandling efter § 33 i
barnets lov. Konkret foreslås det at indsætte et nyt nummer i § 145, stk. 1,
som eksplicit fastsætter, at barnet eller den unge, der fyldt 10 år, kan ind-
bringe afgørelser om social stofmisbrugsbehandling efter § 33 i barnets lov
for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven. Forslaget indebærer
ikke ændringer i kravet om, at den unge, der er fyldt 15 år, skal samtykke til
social stofmisbrugsbehandling efter § 33.
Samtidig foreslås en tilsvarende udvidelse af bestemmelsen om barnets eller
den unges partsbeføjelser i § 3 i barnets lov, således at det sikres, at børn og
unge, der er fyldt 10 år, vil kunne udøve partsbeføjelser i sager om social
stofmisbrugsbehandling efter § 33 i barnets lov.
Forslagene vil medføre, at barnets eller den unges rettigheder i sager om
social stofmisbrugsbehandling i særlige tilfælde sidestilles med barnets eller
den unges rettigheder i sager om bl.a. støttende indsatser efter § 32 og an-
bringelse uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47 i barnets lov.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 11 og 13, og bemærkningerne hertil.
UDKAST
8
2.2. Udvidelse af mulighed for økonomisk støtte til forældre i forbin-
delse med møder om barnet eller den unge
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 36 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen i barnets eller den
unges handlekommune kan yde støtte til dækning af udgifter til forældres
transport i forbindelse med møder i barnets handlekommune.
Bestemmelsen indebærer, at det alene er muligt at yde økonomisk støtte til
forældrene i tilfælde, hvor der afholdes møder i barnets handlekommune.
Det følger af bemærkningerne til § 36 i barnets lov, jf. Folketingstidende,
A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 201, at bestemmelsen giver hjemmel til,
at barnets handlekommune kan dække forældres udgifter til transport til mø-
der i barnets handlekommune, når forældrene har bopæl i en anden kom-
mune.
Det er efter gældende ret ikke tydeligt, hvilke møder der er omfattet af be-
stemmelsen. Bestemmelsen i barnets lov svarer til den tidligere gældende §
71, stk. 9, i lov om social service. Det følger imidlertid af bemærkningerne
til bestemmelsen, da den blev indført i serviceloven, jf. Folketingstidende,
2004-05 (1. samling), tillæg A, s. 268, at bestemmelsen giver hjemmel til at
dække udgifter til transport i forbindelse med en anbringelse uden for hjem-
met. Bestemmelsen blev således oprindeligt indført i forbindelse med an-
bringelsesreformen som konsekvens af ændringer i retssikkerhedslovens
regler om handlekommune som følge af lov nr. 397 af 28. maj 2003, hvor-
med det blev relevant at give hjemmel til dækning af forældres udgifter til
transport i situationer, hvor forældrene fraflytter den anbringende kom-
mune, efter at barnet eller den unge er blevet anbragt.
2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer, at der er behov for dels at ud-
vide og dels at tydeliggøre rammerne for kommunernes mulighed for at yde
støtte til dækning af udgifter til forældres transport efter § 36 i barnets lov.
Der vil således være tilfælde, hvor et barn eller en ung er anbragt uden for
hjemmet på et anbringelsessted, og anbringelsesstedet er beliggende i en an-
den kommune end barnets eller den unges handlekommune. Der kan i den
forbindelse være tilfælde, hvor møder om barnet eller den unge i forbindelse
med anbringelsen afholdes eller med fordel kan afholdes i barnets eller den
unges opholdskommune, herunder på barnets eller den unges anbringelses-
sted. Det samme kan gøre sig gældende i andre sager om støttende indsatser,
UDKAST
9
herunder eksempelvis i sager, hvor barnet eller den unge modtager en spe-
cialiseret indsats på et tilbud, som er beliggende i en anden kommune end
barnets eller den unges handlekommune og møder med forældrene afholdes
på tilbuddet.
Efter gældende regler er det ikke muligt for kommunen med hjemmel i § 36
i barnets lov at yde økonomisk støtte til dækning af udgifter til forældrenes
transport i forbindelse med møder vedrørende barnet eller den unge i til-
fælde, hvor møderne ikke afholdes i barnets eller den unges handlekom-
mune. Der kan dog efter § 35, stk. 4, nr. 1 og 2, i barnets lov ydes økonomisk
støtte til dækning af udgifter i forbindelse med støttende indsatser eller an-
bringelse uden for hjemmet. Denne bestemmelse er imidlertid afgrænset til
forældremyndighedsindehaveren, og der kan således ikke med hjemmel i §
35 ydes økonomisk støtte til forældre uden del i forældremyndigheden. Der
kan derudover være tvivl om, hvorvidt møder med forældrene kan anses for
at være en udgift i forbindelse med en indsats eller en anbringelse, som det
er forudsat i § 35, stk. 4. Endvidere fremgår det af § 35, stk. 5, at støtte efter
stk. 4 kun kan ydes, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har til-
strækkelige midler til at dække udgifterne. Denne begrænsning gælder ikke
for støtte efter § 36, der således ikke er trangsbestemt.
Ministeriet finder, at det vil være hensigtsmæssigt at sikre en udtrykkelig
adgang for kommunerne til at dække forældres udgifter til transport til mø-
der om barnet eller den unge i forbindelse med en støttende indsats eller
anbringelse efter barnets lov, uanset om møderne afholdes i barnets eller den
unges handlekommune eller i en anden kommune, hvor barnet eller den
unge opholder sig. Hermed vil der bl.a. kunne tages højde for tilfælde, hvor
barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet eller f.eks. modtager be-
handling på et tilbud, der er beliggende i en anden kommune end barnets
eller den unges handlekommune, og hvor det som følge heraf kan være re-
levant at afholde møderne, der hvor barnet eller den unge opholder sig i det
daglige. Således vil det ikke være anbringelsesstedets eller tilbuddets geo-
grafiske placering, der vil være afgørende for forældrenes muligheder for at
få dækket udgifter til transport. Det vurderes således, at det kan være væ-
sentligt af hensyn til barnet eller den unge og forældrenes mulighed for at
involvere sig i barnets eller den unges dagligdag og støtte op om formålet
med indsatsen, at forældrene gives lige muligheder for at opnå økonomisk
støtte til dækning af transportudgifter, uanset om møderne afholdes i barnets
eller den unges handlekommune eller i en anden kommune, hvor barnet eller
den unge opholder sig, og uanset om der er tale om en anbringelse eller en
støttende indsats efter barnets lov.
UDKAST
10
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at udvide kommunalbestyrelsens mulighed for at yde økono-
misk støtte efter § 36, således at der fremadrettet vil kunne ydes støtte til
dækning af udgifter til transport til møder i barnets eller den unges handle-
kommune eller der, hvor barnet eller den unge opholder sig i forbindelse
med en støttende indsats eller anbringelse efter barnets lov.
Den foreslåede ordning vil medføre, at det vil være muligt for kommunal-
bestyrelsen at yde støtte til dækning af forældrenes udgifter til transport i
forbindelse med møder om barnet eller den unge, uanset om møderne finder
sted i barnets eller den unges handlekommune eller i en anden kommune,
hvor barnet eller den unge opholder sig. Det vil samtidig blive tydeliggjort,
hvilke møder der er omfattet af bestemmelsen, og der vil ske en udvidelse
således, at bestemmelsen både vil omfatte møder i forbindelse med anbrin-
gelse og støttende indsatser efter barnets lov.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
2.3. Tydeliggørelse af retstilstanden og udbedring af fejl og mang-
ler
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 3 i barnets lov, at børn og unge, der er fyldt 10 år, udøver
partsbeføjelser i en række konkrete sager, herunder, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, i
forbindelse med afgørelser om samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4, i
barnets lov.
Bestemmelsen indebærer, jf. Folketingstidende, A, 2022-23, L 93 som frem-
sat, side 131, at barnet eller den unge kan udøve partsbeføjelser, det vil sige
har partshabilitet, i denne type sager, når barnet eller den unge er fyldt 10
år.
Efter § 20, stk. 1, i barnets lov, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse
om en børnefaglig undersøgelse i en række konkrete situationer. Det frem-
går af § 20, stk. 1, nr. 2, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om
en børnefaglig undersøgelse når et barn eller en ung har været udsat for
overgreb eller ved mistanke herom.
Bestemmelsen indebærer, at der skal iværksættes en børnefaglig undersø-
gelse, når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, herunder vold
eller seksuelle overgreb, eller hvis der er mistanke herom. Formålet er ifølge
bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende, A, 2022-23, L 93
som fremsat, side 170, at beskytte barnet eller den unge og sikre, at sager,
hvor der er mistanke eller viden om overgreb mod et barn eller en ung, altid
UDKAST
11
bliver grundigt undersøgt. Bestemmelsen skal desuden ses i sammenhæng
med § 125 i barnets lov om brug af børnehuse i forbindelse med en børne-
faglig undersøgelse, når et barn eller en ung har været udsat for overgreb
eller ved mistanke herom.
Det fremgår af § 86, stk. 1, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal yde
dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn
eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en
betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne
eller den indgribende kroniske eller langvarige lidelse og ikke kan dækkes
efter andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning. Ifølge bemærk-
ningerne til § 86, stk. 1, i barnets lov, jf. Folketingstidende, A, 2022-23, L
93 som fremsat, side 295, er der tale om en videreførelse af betingelsen fra
den tidligere gældende § 41, stk. 1, i serviceloven uden indholdsmæssige
ændringer.
Det fremgår af § 87, stk. 1, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal yde
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet for-
sørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte
funktionsevne, at barnet eller den unge passes i hjemmet, og at det er mest
hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den
unge.
Ifølge bemærkningerne til § 87, stk. 1, i barnets lov, jf. Folketingstidende,
A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 297, er der tale om en videreførelse af
den tidligere gældende § 42, stk. 1, i serviceloven uden indholdsmæssige
ændringer.
Efter § 103 i barnets lov har børn og unge under en anbringelse uden for
hjemmet ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder sø-
skende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer og venner. Efter § 103,
stk. 2, kan barnet eller den unge anmode om, at samværet alene kan finde
sted med tilstedeværelse af en støtteperson til barnet eller den unge, eller om
at få suspenderet samværet med forældrene eller netværket i en periode på
op til otte uger.
Det fremgår af bemærkningerne til § 103 i barnets lov, jf. Folketingstidende,
A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 337, at barnet eller den unge til enhver
tid kan fremsætte en anmodning efter § 103, stk. 2. Barnets eller den unges
anmodning skal behandles af kommunalbestyrelsen, som skal foretage en
UDKAST
12
konkret og individuel vurdering af, om der er grundlag for at træffe afgørelse
om at regulere eller suspendere samværet. En sådan afgørelse vil skulle træf-
fes efter § 104.
Det fremgår af § 104, stk. 2, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen om for-
nødent skal træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kon-
takten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Kommu-
nalbestyrelsen skal foretage en konkret og individuel vurdering ud fra for-
holdene i den enkelte sag, herunder ud fra barnets eller den unges alder,
modenhed og eventuelle funktionsnedsættelse. Ved afgørelsen skal der læg-
ges særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med an-
bringelsen.
Ifølge bemærkningerne til § 104, stk. 2, i barnets lov, jf. Folketingstidende,
A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 340, kan der efter denne bestemmelse
bl.a. træffes afgørelse om, at barnets eller den unges samvær med en person
fra netværket skal støttes ved, at der er en tredje person til stede. Det kan
eksempelvis være relevant, hvis barnet efter § 103, stk. 2, i barnets lov, har
fremsat en anmodning om, at barnets eller den unges støtteperson skal være
til stede under samværet med en person fra netværket. Støttepersonens til-
stedeværelse ved samværet skal i disse tilfælde ses som en støtte for barnet
eller den unge. Det fremgår endvidere, at kommunalbestyrelsen ikke efter §
104, stk. 2, kan fastsætte, at barnets eller den unges samvær med forældrene
skal støttes ved, at der skal være en tredje person til stede under samværet.
En sådan afgørelse vil således kræve samtykke fra forældremyndighedsin-
dehaveren og den unge over 15 år og skal derfor træffes efter § 104, stk. 3.
Efter § 104, stk. 3, i barnets lov, kan kommunalbestyrelsen med samtykke
fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, træffe
afgørelse om, at samværet mellem forældrene og barnet eller den unge skal
støttes, ved at der er en tredje person til stede, herunder efter anmodning
efter § 103, stk. 2, barnets eller den unges støtteperson.
En afgørelse om samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4, i barnets lov, kan
af barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, indbringes for Ankestyrelsen
efter reglerne i retssikkerhedsloven, jf. § 145, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.
Det fremgår af § 137, stk. 1, i barnets lov, at når kommunalbestyrelsen mod-
tager en underretning om et barn eller en ung, over for hvem kommunalbe-
styrelsen allerede har iværksat indsatser, skal kommunalbestyrelsen genvur-
dere sagen. En eller flere personer i den myndighed i kommunen, der løser
opgaver inden for området for udsatte børn og unge, som ikke tidligere har
deltaget i behandlingen af sagen, skal deltage i genvurderingen.
UDKAST
13
Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende,
A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 389, at § 137 i sin helhed er en videre-
førelse af § 155 a, stk. 1, i den dagældende servicelov uden materielle æn-
dringer, men med de redaktionelle ændringer der følger af barnets lov. Efter
den dagældende § 155 a i serviceloven, var kommunalbestyrelsen forpligtet
til at genvurdere sagen, når den modtog en underretning om et barn eller en
ung, over for hvem kommunalbestyrelsen allerede havde iværksat foran-
staltninger.
Efter § 143, stk. 1, i barnets lov kan formanden eller i dennes fravær næst-
formanden for børne- og ungeudvalget træffe foreløbige afgørelser efter en
række konkrete bestemmelser i barnets lov, herunder bl.a. § 47 om anbrin-
gelse uden for hjemmet uden samtykke, og § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1,
i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr.
224 af 6. marts 2024 (herefter voksenansvarsloven), som af hensyn til bar-
nets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behand-
les i børne- og ungeudvalget.
Efter § 143, stk. 2, i barnets lov kan formanden eller i dennes fravær næst-
formanden for børne- og ungeudvalget i sager om et barn eller en ung, der
er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-
nalitet, jf. lov nr. 1705 af 27. december 2018, eller er i et forbedringsforløb,
jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, træffe forelø-
bige afgørelser efter en række konkrete bestemmelser i henholdsvis barnets
lov, voksenansvarsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
når det af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan
afvente sagens behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Det fremgår af § 143, stk. 4, i barnets lov, at en foreløbig afgørelse efter stk.
1 og 2 snarest muligt og senest inden syv dage efter iværksættelsen af afgø-
relsen skal forelægges børne- og ungeudvalget til godkendelse, uanset om
foranstaltningen er ophørt.
Det er forudsat i bemærkningerne til barnets lov, jf. Folketingstidende, A,
2022-23, L 93 som fremsat, side 406-7, at såvel § 143, stk. 1 og 2 og 4, er
en videreførelse af retstilstanden fra den dagældende servicelov med de nød-
vendige konsekvensændringer som følge af barnets lov, herunder at de kon-
krete foreløbige afgørelser træffes efter barnets lov og ikke serviceloven.
Efter § 214, stk. 1, gælder barnets lov ikke for Færøerne og Grønland. Per-
soner og myndigheder i Færøerne og Grønland er derfor bl.a. ikke omfattet
af reglerne om underretningspligt eller om udveksling af personoplysninger,
der følger af barnets lov. Det fremgår imidlertid af § 214, stk. 2, i barnets
UDKAST
14
lov, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, og per-
soner, der udfører opgaver på børne- og ungeområdet for det offentlige, kan
underrette den kompetente myndighed i Grønland eller på Færøerne, hvis
de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til
at antage, at et barn eller en ung under 18 år, der har bopæl i Grønland eller
på Færøerne, kan have behov for særlig støtte eller har været udsat for over-
greb, eller at et barn umiddelbart efter fødslen i Grønland eller på Færøerne
kan få behov for særlig støtte på grund af de kommende forældres forhold.
Det fremgår af bemærkningerne til § 214, stk. 2, i barnets lov, jf. Folketings-
tidende, A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 488, at bestemmelsen indebæ-
rer, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv i Dan-
mark, samt personer, der udfører opgaver på børne- og ungeområdet for det
offentlige, har adgang – men ikke pligt – til at underrette de relevante grøn-
landske og færøske myndigheder (kommuner). Det gælder, når personen
under udøvelsen af sin tjeneste eller hverv får kendskab til forhold eller
grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være
anledning til at iværksætte nødvendige indsatser om særlig støtte til et barn
eller en ung under 18 år, som opholder sig i Grønland eller på Færøerne, at
et barn eller en ung under 18 år, der har bopæl i Grønland eller på Færøerne
har været udsat for overgreb, eller at et barn umiddelbart efter fødslen i
Grønland eller på Færøerne kan få behov for særlig støtte på grund af de
kommende forældres forhold.
Ifølge bemærkningerne til § 214, stk. 2, i barnets lov, jf. Folketingstidende,
A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 489, har bestemmelsen til formål at
medvirke til, at alle børn og unge under 18 år i Rigsfællesskabet får den
nødvendige hjælp og støtte, uanset hvilken del af Rigsfællesskabet, de op-
holder sig i.
2.3.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Det er ministeriets vurdering, at der er behov for at foretage en række præ-
ciseringer i barnets lov for at sikre tydelige regler om hjælp og støtte efter
loven og for at sikre klarhed om sagsbehandlingsreglerne.
Det er ministeriets opfattelse, at der er behov for at foretage en ensretning
af beskrivelsen af målgruppen for merudgifter til forsørgelse i hjemmet af
et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse,
samt behov for at foretage en ensretning af beskrivelsen af målgruppen for
tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en
ung med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Ensretning vil betyde, at
UDKAST
15
ordlyden vil være ens i de to bestemmelser i henholdsvis § 86, stk. 1, 2. pkt.,
og § 87, stk. 1, 2. pkt., i barnets lov.
Det er ministeriets opfattelse, at der ligeledes er behov for at præcisere for-
ståelsen af, hvornår der skal foretages en børnefaglig undersøgelse som
følge af mistanke eller viden om overgreb.
Det er videre ministeriets opfattelse, at der er behov for at tydeliggøre,
hvilke regler der finder anvendelse, når der på baggrund af en anmodning
fra barnet herom skal træffes afgørelse om støttet samvær, og afgørelsen
ikke vedrører samvær med barnets forældre, for at sikre tydelige rammer for
afgørelsen. Det er således ministeriets opfattelse, at det ikke fremgår tydeligt
nok af lovteksten, at en sådan afgørelse kan træffes efter den nuværende §
104, stk. 2, i barnets lov, som vedrører tilrettelæggelse af samvær og kontakt
generelt.
Det er samtidig ministeriets opfattelse, at begreber og sprogbrug i barnets
lov bør være ensartede, da dette medvirker til at sikre tydelige rammer for
sagsbehandlingen. Der vurderes derfor at være behov for at ensrette sprog-
brugen i reglerne om genvurdering af underretninger og om foreløbige af-
gørelser i overensstemmelse med terminologien i barnets lov.
Det er i forlængelse heraf ministeriets opfattelse, at der er behov for at ændre
reglerne i § 137, stk. 1, i barnets lov om genvurdering af underretninger, så
de – i overensstemmelse med de tidligere gældende regler herom i § 155 a i
serviceloven – omhandler støttende indsatser og anbringelse efter barnets
lov samt foranstaltninger iværksat efter lov om bekæmpelse af ungdomskri-
minalitet.
Tilsvarende er det ministeriets opfattelse, at der i § 143, stk. 4, i barnets lov
om godkendelse af foreløbige afgørelser, ved en fejl ikke er taget højde for,
at begrebet ”foranstaltning” ikke er overført til barnets lov af hensyn til lov-
forslagets overordnede intention om at undgå stigmatiserende sprogbrug, jf.
Folketingstidende, A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 60.
Endelig er det ministeriets opfattelse, at der er behov for at præcisere be-
stemmelserne om fagpersoners adgang til at underrette den kompetente
myndighed i Grønland eller på Færøerne, for at sikre klare regler både for
afgørelser og for fagpersoners adgang til at sende underretninger fra Dan-
mark til andre dele af rigsfællesskabet.
2.3.3. Den foreslåede ordning
UDKAST
16
Det foreslås, at § 20, stk. 1, nr. 2, i barnets lov præciseres, således at det i
bestemmelsen om børnefaglig undersøgelse når et barn eller en ung har væ-
ret udsat for overgreb eller ved mistanke herom, tydeliggøres, at det er en
forudsætning, at overgrebet skal give anledning til bekymring for barnet el-
ler den unge.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at i § 86, stk. 1, 2. pkt., udgår »kroniske eller langvarige« for
at ensrette sprogbrugen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at det i § 87, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »funktionsevne«:
»eller den indgribende lidelse« for at ensrette sprogbrugen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at der i § 104 i barnets lov indsættes et nyt stk. 4, hvorefter
kommunalbestyrelsen efter anmodning fra barnet efter § 103, stk. 2, om at
samværet skal være støttet, kan træffe afgørelse om, at samvær mellem bar-
net eller den unge og netværket skal støttes ved, at barnets eller den unges
støtteperson er til stede. En sådan afgørelse kan i dag træffes efter § 104,
stk. 2, om end det ikke fremgår tydeligt af lovteksten, og der vil derfor være
tale om en tydeliggørelse af gældende ret. Den foreslåede bestemmelse har
dermed til formål at tydeliggøre afgørelseskompetencen i tilfælde, hvor
kommunalbestyrelsen vil imødekomme en anmodning fra barnet efter §
103, stk. 2, om at samvær med personer fra netværket alene kan finde sted
med tilstedeværelse af en støtteperson til barnet, i lighed med at det efter
den nuværende § 103, stk. 3, er tydeligt, at afgørelsen træffes efter denne
bestemmelse i tilfælde, hvor barnet ønsker at have en støtteperson med til
samvær med forældrene.
Det foreslås som konsekvens heraf, at afgørelser efter det foreslåede nye §
104, stk. 4, i overensstemmelse med gældende regler skal indgå i opregnin-
gen af sager, hvor barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, udøver selvstæn-
dige partsbeføjelser, jf. § 3, stk. 1, i barnets lov samt i opregningen af sager,
som barnet eller den unge, som er fyldt 10 år, kan indbringe for Ankestyrel-
sen, jf. § 145, stk. 1, i barnets lov i lighed med øvrige afgørelser, der kan
træffes af kommunalbestyrelsen efter § 104. Der vil således være tale om
redaktionelle konsekvensændringer som følge af, at de nuværende bestem-
melser i § 104, stk. 2-5, i barnets lov med den foreslåede ændring bliver §
104, stk. 2-6.
UDKAST
17
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, 7, 8 og 12, og bemærkningerne her-
til.
Det foreslås, at det i § 137, stk. 1, 1. pkt., i barnets lov præciseres, at gen-
vurdering skal ske, når der modtages en underretning om et barn eller en
ung, over for hvem der er iværksat støttende indsatser efter § 32 eller an-
bringelse efter §§ 46-47 eller 67 i barnets lov og foranstaltninger efter lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Den foreslåede ændring har til formål at præcisere dels, at ikke alle former
for igangværende indsatser efter barnets lov forudsætter en genvurdering
efter reglerne i § 137, stk. 1, i barnets lov, hvis kommunen modtager en
underretning om barnet eller den unge, og dels at præcisere, at der også skal
ske genvurdering af en sag, når der modtages en underretning om et barn
eller en ung, hvor der er en igangværende foranstaltning efter afgørelse i
Ungdomskriminalitetsnævnet efter reglerne i lov om bekæmpelse af ung-
domskriminalitet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås videre, at det i bestemmelsen om forelæggelse af foreløbige
afgørelser for børne- og ungeudvalget snarest muligt og senest 7 dage efter
iværksættelsen i § 143, stk. 4, i barnets lov, præciseres, at dette gælder uan-
set om ”indsatsen eller foranstaltningen” er ophørt. Sprogbrugen i bestem-
melsen tydeliggøres dermed samtidig, så det fremgår udtrykkeligt at be-
stemmelsen både omfatter indsatser efter barnets lov og foranstaltninger ef-
ter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås endelig, at det i § 214, stk. 2, præciseres, at adgangen til efter
bestemmelsen at underrette den kompetente myndighed i Grønland eller på
Færøerne ikke alene gælder ved bekymring for et barn eller en ung under 18
år, der har bopæl i Grønland eller på Færøerne, men også hvis barnet eller
den unge i øvrigt opholder sig i Grønland eller på Færøerne.
Formålet hermed er at sikre, at der også er adgang for fagpersoner til at
fremsende en underretning om børn og unge, som opholder sig i Grønland
eller på Færøerne, eksempelvis på et længere ferieophold, eller som ikke har
registreret flytning, med henblik på enten at overveje støtte eller sikre be-
skyttelse af barnet eller den unge mod overgreb.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.
UDKAST
18
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Forslaget forventes ikke at medføre ændringer i statens eller regionernes
økonomi. Forslaget om udvidelse af §§ 3 og 145, stk. 1, i barnets lov om
partsbeføjelser og klageadgang for børn og unge, der er fyldt 10 år, i forhold
til social stofmisbrugsbehandling efter § 33 i barnets lov forventes at inde-
bære merudgifter i begrænset omfang for kommunerne. De økonomiske
konsekvenser af lovforslaget skal DUT-forhandles med KL.
Lovforslaget forventes at tydeliggøre reglerne på området. Forslaget forven-
tes ikke at have implementeringsmæssige konsekvenser for hverken stat,
kommuner eller regioner.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har overvejet, hvorvidt lovforslaget føl-
ger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er iagttaget i lyset af,
at lovforslaget primært har til formål at skabe større klarhed om retstilstan-
den i forhold til støtte til børn og unge i udsatte positioner og for børn og
unge med funktionsnedsættelse.
Princip nr. 2 om digital kommunikation indebærer, at lovgivningen skal un-
derstøtte, at der kan kommunikeres digitalt med borgere og virksomheder.
Lovforslaget fastsætter ikke regler om, hvordan og i hvilket omfang myn-
dighederne kommunikerer digitalt eller fysisk med børn og unge med sær-
lige behov og deres familier.
Lovforslaget indebærer enkelte forslag, som udvider gældende retstilstand.
Det gælder forslaget om at fastsætte adgang for børn og unge, der er fyldt
10 år, til at klage over en afgørelse om social stofmisbrugsbehandling. Det
gælder også forslaget om udvidelsen af adgangen for kommunerne til at
kunne dække forældres udgifter til transport i forbindelse med møder, når
der er iværksat en støttende indsats eller en anbringelse. Forslagene ændrer
imidlertid ikke på, at der er tale om et område, hvor der skal foretages en
konkret og individuel vurdering i hver sag som grundlag for kommunalbe-
styrelsens afgørelse. Det vurderes således, at princip nr. 3 om at muliggøre
automatisk sagsbehandling fraviges ved det foreslåede lovforslag. Afgørel-
ser efter barnets lov beror generelt i høj grad på en skønsmæssig vurdering,
hvor barnets eller den unges samlede situation iagttages efter belysning af
forholdene omkring barnet eller den unge. Kommunernes sagsbehandling i
forhold til børn og unge i udsatte positioner understøttes dog digitalt.
UDKAST
19
For så vidt angår princip nr. 4 om ensartede begreber og genbrug af data vil
lovforslaget medføre en ensretning af begreber og sprogbrug i overensstem-
melse med intentionen bag barnets lov om at gøre op med stigmatiserende
begreber, som vurderes at medvirke til at sikre klarere rammer om sagsbe-
handlingen. Foruden denne tydeliggørelse, vurderes lovforslaget ikke at
have betydning for eksisterende begreber og genbrug af data, herunder for
eksisterende nationale statistikker på børne- og ungeområdet.
Lovforslaget indebærer ikke regler om deling af data med betydning for
princip nr. 5 om tryg og sikker databehandling.
For så vidt angår princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur er
det forudsat i lovforslaget, at den eksisterende fællesoffentlige infrastruktur,
herunder CPR, NemID, MitID (eller et eventuelt fremtidigt tilsvarende elek-
tronisk identifikationsmiddel) og Digital Post vil blive benyttet.
Endelig vurderes lovforslaget ikke at indeholde nye proceskrav, som vil
være til hinder for en effektiv it-anvendelse, herunder i forbindelse med kon-
trol og dermed forebyggelse af snyd, som følger af princip nr. 7.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at indebære økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø-eller naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx. august 2024 til den xx.
september 2024 (xx dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
UDKAST
20
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, BUPL- Forbundet af Pæ-
dagoger og Klubfolk, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnehusene, Bør-
nerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danmarks Statistik, Dansk
Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Psykologforening, Dansk Soci-
alrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske
Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Datatilsynet, De Anbrag-
tes Vilkår, De Private Sociale Tilbud / Landsorganisationen for sociale til-
bud (LOS), Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning
på Handicapområdet – DUKH, Det Centrale Handicapråd, Det færøske
Justitsministerium, Det færøske ministerium for Børn og Uddannelse, Det
færøske ministerium for Sociale Anliggender og Kultur, Det grønlandske
Departement for Børn, Unge og Familier, Det grønlandske departement for
Sociale anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, FABU, FADD - Foreningen af
Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Fonden for Socialt Ansvar,
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark (FSD), Foreningen Far, ForældreLANDSforeningen (FBU), For
Lige Vilkår, Institut for Menneskerettigheder, Joannahuset, Justitia, KL,
Kommunaldirektørforeningen, Kvinfo, Landsforeningen Bedre Psykiatri,
Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen for Socialpædagoger,
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) Lev Uden Vold, Livs-
værk, Lægeforeningen, Mandecentret, Mentorbarn, Mødrehjælpen, Plejefa-
miliernes Landsforening, Politiforeningen, Red Barnet, Red Barnet Ung-
dom, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden
på Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for etniske mi-
noriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Sjældne Diagnoser,
Socialpædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen, Socialt Leder Forum,
SUMH – Sammenslutningen af Unge med Handicap, TABUKA, ULF Ud-
viklingshæmmedes Landsforbund, Ungdommens Røde Kors, Ungdomskri-
minalitetsnævnet, UNICEF Danmark, Ungdomsringen, Vestre Landsret og
Østre Landsret.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen. Lovforslaget vil medføre begræn-
sede merudgifter i 2025 og frem i
kommunerne sfa. partshøring og ud-
videde klagemuligheder for børn og
UDKAST
21
unge i sager om social stofmisbrugs-
behandling.
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Ingen Ingen
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
fem principper
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring (der i rele-
vant omfang
også gælder ved
implementering
af ikke-erhvervs-
rettet EU-regule-
ring) (sæt X)
Ja Nej
X
Side 22/46
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 33 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen senest 14 dage
efter en henvendelse fra et barn eller en ung under 18 år eller forældrene
skal iværksætte social behandling, jf. § 101, stk. 1, i serviceloven, af barnets
eller den unges stofmisbrug, når barnet eller den unge har alvorlige sociale
og adfærdsmæssige problemer på grund af stofmisbruget, der medfører, at
barnet eller den unge ikke kan fungere i forhold til familie, uddannelse, ar-
bejde eller skole. Det fremgår af § 33, stk. 2, i barnets lov, at en afgørelse
om stofmisbrugsbehandling efter stk. 1 træffes med samtykke fra forældre-
myndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.
Det fremgår af § 3 i barnets lov, at børn og unge, der er fyldt 10 år, udøver
partsbeføjelser i følgende sager: 1) Indsatser efter § 32, stk. 1, 2) børne- og
ungepålæg efter § 39, 3) anbringelse uden for hjemmet efter § 46, 4) valg af
anbringelsessted efter § 52, 5) behandling og uddannelse m.v. efter § 97,
stk. 2, 6) hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk. 1, 7) samvær
og kontakt efter § 104, stk. 2-4, 8) ungestøtte efter §§ 114-116 og opretholdt
anbringelse efter § 120, der træffes i medfør af § 111 og § 112, stk. 3, inden
den unge fylder 18 år, og 9) sager, der behandles efter §§ 142, 143, 146-148
og 151.
Det foreslås, at det i § 3, stk. 1, i barnets lov, efter nr. 1 indsættes som nyt
nummer: »2) Social stofmisbrugsbehandling efter § 33.«
Med forslaget vil børn og unge, der er fyldt 10 år, få partsbeføjelser i sager,
hvor der træffes afgørelse om social stofmisbrugsbehandling i særlige til-
fælde efter § 33. Hermed vil barnet eller den unge i denne type sager kunne
udøve partsbeføjelser i lighed med eksempelvis sager om støttende indsatser
efter § 32, stk. 1, eller anbringelse uden for hjemmet efter § 46 i barnets lov.
Forslaget vil sikre, at barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, vil have parts-
habilitet, når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om social stofmis-
brugsbehandling efter § 33 i barnets lov. Det indebærer, at barnet eller den
unge fra denne alder vil kunne udøve egne rettigheder i disse sager.
Forslaget vil dermed sikre, at barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, vil få
samme rettigheder i sager om social stofmisbrugsbehandling efter § 33, som
Side 23/46
gør sig gældende i sager om sammenlignelige indsatser efter barnets lov,
herunder sager om behandling af barnet eller den unge som led i en støttende
indsats efter § 32.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 3 i barnets lov, at børn og unge, der er fyldt 10 år, udøver
partsbeføjelser i følgende sager: 1) Indsatser efter § 32, stk. 1, 2) børne- og
ungepålæg efter § 39, 3) anbringelse uden for hjemmet efter § 46, 4) valg af
anbringelsessted efter § 52, 5) behandling og uddannelse m.v. efter § 97,
stk. 2, 6) hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk. 1, 7) samvær
og kontakt efter § 104, stk. 2-4, 8) ungestøtte efter §§ 114-116 og opretholdt
anbringelse efter § 120, der træffes i medfør af § 111 og § 112, stk. 3, inden
den unge fylder 18 år, 9) sager, der behandles efter §§ 142, 143, 146-148 og
151.
Det foreslås, at i § 3, stk. 1, nr. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 1, vil blive
nr. 8, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at børn og unge ligesom i dag vil
kunne udøve partsbeføjelser i sager, hvor kommunalbestyrelsen træffer af-
gørelse om, at barnets eller den unges støtteperson skal være til stede ved
samvær mellem barnet eller den unge og netværket efter den foreslåede be-
stemmelse i lovforslagets § 1, nr. 7.
Forslaget er således en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 7,
foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 104, som udskiller kommunalbestyrel-
sens hjemmel til på baggrund af en anmodning fra barnet eller den unge at
træffe afgørelse om, at samvær mellem barnet eller den unge og netværket
skal støttes ved, at barnets eller den unges støtteperson er til stede, fra det
nuværende § 104, stk. 3, i barnets lov. Hermed vil afgørelseskompetencen
blive tydeliggjort i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ønsker at imøde-
komme en anmodning fra barnet efter § 103, stk. 2, og anmodningen vedrø-
rer, at samvær med netværket alene kan finde sted med tilstedeværelse af en
støtteperson til barnet eller den unge.
Med den foreslåede bestemmelse sikres, at barnet eller den unge, der er fyldt
10 år, også fortsat kan udøve partsbeføjelser i denne type afgørelser i lighed
med andre sager efter § 104 i barnets lov, hvor kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse om at regulere barnets eller den unges samvær med forældre eller
Side 24/46
netværk. Der er tale om en redaktionel konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 7, som ikke indebærer materielle ændringer i forhold
til gældende retstilstand.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, og til lovforsla-
gets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.
Til nr. 3
Det fremgår af § 20, stk. 1, nr. 2, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal
træffe afgørelse om en børnefaglig undersøgelse, når et barn eller en ung har
været udsat for overgreb eller ved mistanke herom.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende, A,
2022-23, som fremsat, side 170, at bestemmelsen indebærer, at der skal
iværksættes en børnefaglig undersøgelse, når et barn eller en ung har været
udsat for overgreb, herunder vold eller seksuelle overgreb eller ved mistanke
herom. Det fremgår også af bemærkningerne, at formålet med bestemmel-
sen er at beskytte barnet eller den unge og sikre, at sager, hvor der er mis-
tanke eller viden om overgreb mod et barn eller en ung, altid bliver grundigt
undersøgt.
Det fremgår videre af bemærkningerne, at bestemmelsen ikke betyder, at
enhver underretning en kommune modtager om bekymring for overgreb
mod et barn eller en ung, automatisk medfører, at der skal træffes afgørelse
om at igangsætte en børnefaglig undersøgelse, men at underretningen vil
skulle behandles efter reglerne herom, herunder de særlige regler for under-
retning om overgreb, og at det på den baggrund skal vurderes, om betingel-
serne for iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse efter § 20, stk. 1, nr.
2, er opfyldt, det vil sige om der er viden eller mistanke om overgreb. Det
fremgår også, at åbenbart grundløse eller rent chikanøse underretninger så-
ledes ikke giver anledning til en børnefaglig undersøgelse. I sådanne tilfælde
kan sagen afsluttes efter en screening, hvis der ikke i øvrigt er grundlag for
bekymring for barnet eller den unge.
Det foreslås, at det i § 20, stk. 1, nr. 2, efter » herom« indsættes », og dette
giver anledning til bekymring for barnet eller den unge«.
Den foreslåede ændring vil tydeliggøre, at kravet om børnefaglig undersø-
gelse i forbindelse med overgreb er rettet mod de tilfælde, hvor der er mis-
tanke eller viden om, at barnet eller den unge har været udsat for enten et
Side 25/46
seksuelt overgreb eller vold, og dette giver anledning til bekymring for bar-
net eller den unge.
Det afgørende vil således være, om der på baggrund af viden eller mistanke
om overgreb er en bekymring for barnet eller den unge. I så fald vil kom-
munalbestyrelsen være forpligtet til at træffe afgørelse om en børnefaglig
undersøgelse efter den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede ændring vil indebære, at der ikke i alle tilfælde, hvor der er
viden eller mistanke om overgreb mod et barn eller en ung, skal træffes af-
gørelse om en børnefaglig undersøgelse. Med den foreslåede ændring vil det
blive tydeligt, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om en børne-
faglig undersøgelse i tilfælde, hvor overgrebet giver anledning til bekymring
for barnet eller den unge. Den foreslåede ændring betyder eksempelvis, at i
sager, hvor der f.eks. er tale om et enkeltstående tilfælde af slagsmål mellem
søskende, børn på legepladsen eller unge i nattelivet, vil dette ikke i sig selv
skulle medføre et krav om, at der skal træffes afgørelse om en børnefaglig
undersøgelse. Den foreslåede ændring vil således indebære, at det i sådanne
tilfælde vil skulle vurderes, om der samtidig er bekymring for barnet eller
den unge, herunder barnets eller den unges trivsel eller udvikling.
Kommunalbestyrelsen vil endvidere i alle tilfælde kunne iværksætte en bør-
nefaglig undersøgelse, når kommunalbestyrelsen i øvrigt vurderer, at det er
nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges støttebehov, jf. § 20, stk. 2,
i barnets lov.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 36 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen i barnets eller den
unges handlekommune kan yde støtte til dækning af udgifter til forældres
transport i forbindelse med møder i barnets handlekommune.
Det foreslås, at i § 36 ændres »barnets handlekommune« til »barnets eller
den unges handlekommune eller der, hvor barnet eller den unge opholder
sig i forbindelse med en støttende indsats eller anbringelse efter barnets
lov«.
Side 26/46
Forslaget vil sikre adgang for kommunerne til at dække forældres udgifter
til møder andre steder end i barnets handlekommune, når mødet afholdes i
forbindelse med en støttende indsats eller anbringelse efter barnets lov.
Forslaget vil kunne indebære en udvidelse af kommunalbestyrelsens mulig-
hed for at yde økonomisk støtte efter bestemmelsen. Kommunalbestyrelsen
vil således – som efter gældende ret – kunne yde støtte til dækning af foræl-
drenes udgifter til transport i forbindelse med møder i barnets eller den un-
ges handlekommune. Som noget nyt vil kommunalbestyrelsen også kunne
yde økonomisk støtte til forældrene til dækning af udgifter til transport i
forbindelse med møder der, hvor barnet eller den unge opholder sig. Forsla-
get vil samtidig indebære, at kommunalbestyrelsen vil kunne ydes støtte til
dækning af forældrenes udgifter til transport, når møderne afholdes i forbin-
delse med både en støttende indsats eller anbringelse efter barnets lov. Der
vil være tale om en adgang for kommunerne, men ikke en pligt til at yde
støtte til befordring i disse tilfælde.
Med forslaget vil det således være muligt for kommunalbestyrelsen at yde
støtte til dækning af forældrenes udgifter til transport i forbindelse med mø-
der om barnet eller den unge, uanset om møderne finder sted i barnets eller
den unges handlekommune eller i en anden kommune, hvor barnet eller den
unge opholder sig. Adgangen til økonomisk støtte vil ikke være afgrænset
til forældremyndighedsindehaveren, men vil også gælde forældre uden del
i forældremyndigheden, i det omfang forælderen deltager i møder om barnet
eller den unge i forbindelse med en støttende indsats eller anbringelse efter
barnets lov.
Hermed vil bestemmelsen bl.a. kunne anvendes i tilfælde, hvor et barn eller
en ung er anbragt uden for hjemmet på et anbringelsessted, og anbringelses-
stedet er beliggende i en anden kommune end barnets eller den unges hand-
lekommune. I den forbindelse kan der være situationer, hvor møder om bar-
net eller den unge afholdes eller med fordel kan afholdes i barnets eller den
unges opholdskommune, herunder på barnets eller den unges anbringelses-
sted.
Bestemmelsen vil imidlertid ikke være afgrænset til sager om anbringelse
uden for hjemmet. Bestemmelsen vil også kunne anvendes i sager om støt-
tende indsatser efter barnets lov, eksempelvis i sager hvor barnet eller den
unge modtager en specialiseret indsats på et tilbud, som er beliggende i en
Side 27/46
anden kommune end barnets eller den unges handlekommune, og det er hen-
sigtsmæssigt, at møder afholdes på tilbuddet, f.eks. som led i opfølgningen
på indsatsen.
Den foreslåede ændring vil således indebære en udvidelse af den gældende
retstilstand, idet bestemmelsen oprindeligt var tiltænkt situationer, hvor der
var tale om møder i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet, jf.
Folketingstidende, 2004-05 (1. samling), A, s. 268.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med adgangen til økono-
misk støtte efter § 35 i barnets lov, hvor der kan ydes økonomisk støtte til
forældremyndighedsindehaveren, herunder udgifter i forbindelse med en
støttende indsats, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har til-
strækkelige midler til at dække udgifterne.
I modsætning til § 35 vil adgangen til økonomisk støtte efter den foreslåede
ændring af § 36 i barnets lov imidlertid ikke være trangsbestemt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af § 86, stk. 1, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal yde
dækning af nødvendige merudgifter til forsørgelse i hjemmet af et barn eller
en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en be-
tingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne
eller den indgribende kroniske eller langvarige lidelse og ikke kan dækkes
efter andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning.
Det foreslås, at i § 86, stk. 1, 2. pkt., udgår »kroniske eller langvarige«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at målgruppebeskrivelsen for støtte
efter barnets lov §§ 86 og 87 vil være enslydende i de to bestemmelser i
henholdsvis § 86, stk. 1, 2. pkt., og § 87, stk. 1, 2. pkt. Med den forslåede
ændring er der overensstemmelse mellem beskrivelsen af målgruppen i §
86, stk. 1, 1. pkt. og § 86, stk. 1, 2. pkt. Ændringen indebærer således ikke
en materiel ændring, men er udelukkende en sproglig ændring.
Til nr. 6
Side 28/46
Det fremgår af § 87, stk. 1, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal yde
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet for-
sørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte
funktionsevne, at barnet eller den unge passes i hjemmet, og at det er mest
hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den
unge.
Det foreslås, at i § 87, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »funktionsevne«: »eller
den indgribende lidelse«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at målgruppebeskrivelsen for støtte
efter barnets lov §§ 86 og 87 vil være enslydende i de to bestemmelser i
henholdsvis § 86, stk. 1, 2. pkt., og § 87, stk. 1, 2. pkt. Dermed ensrettes
ordlyden af de to bestemmelser.
Den foreslåede ændring vil tydeliggøre, at den sproglige forskel mellem de
to bestemmelser ikke i sig selv afspejler en forskel i målgrupperne for de to
bestemmelser. Det bemærkes, at modtagerne af hjælpen i de to bestemmel-
ser ikke er ens, da der knytter sig forskellige betingelser til de to bestemmel-
ser. Med den forslåede ændring er der overensstemmelse mellem beskrivel-
sen af målgruppen i § 87, stk. 1, 1. pkt. og § 87, stk. 1, 2. pkt. Ændringen
indebærer således ikke en materiel ændring, men er udelukkende en sproglig
ændring.
Til nr. 7
Det fremgår af § 103, stk. 1, i barnets lov, at barnet eller den unge under en
anbringelse uden for hjemmet har ret til samvær og kontakt med forældre
og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer
og venner. Barnet eller den unge har ret til, at kommunalbestyrelsen inddra-
ger barnets eller den unges holdning til omfang, rammer og sted for samvæ-
ret m.v.
Det fremgår af § 103, stk. 2, i barnets lov, at barnet eller den unge kan an-
mode om, at samværet alene kan finde sted med tilstedeværelse af en støt-
teperson til barnet eller den unge, eller om at få suspenderet samværet med
forældrene eller netværket i en periode på op til otte uger.
Side 29/46
Det fremgår af § 104, stk. 2, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen om for-
nødent skal træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kon-
takten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Kommu-
nalbestyrelsen skal foretage en konkret og individuel vurdering ud fra for-
holdene i den enkelte sag, herunder ud fra barnets eller den unges alder,
modenhed og eventuelle funktionsnedsættelse. Ved afgørelsen skal der læg-
ges særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med an-
bringelsen.
Det fremgår af bemærkningerne til barnets lov, jf. Folketingstidende, A,
2022-23, L 93 som fremsat, side 340, at kommunalbestyrelsen efter § 104,
stk. 2, bl.a. kan træffe afgørelse om, at samvær med netværket skal støttes
ved, at der er en støtteperson til stede, herunder barnets eller den unges støt-
teperson efter anmodning fra barnet, jf. § 103, stk. 2. Det fremgår dog ikke
eksplicit af ordlyden af § 104, stk. 2.
Der er imidlertid en tydelig afgørelseskompetence i tilfælde, hvor kommu-
nalbestyrelsen vil imødekomme en anmodning fra barnet eller den unge ef-
ter § 103, stk. 2, om at barnets eller den unges støtteperson skal være til
stede under samvær med forældrene. Det fremgår således af § 104, stk. 3, i
barnets lov, at kommunalbestyrelsen med samtykke fra forældremyndig-
hedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, kan træffe afgørelse om, at
samværet mellem forældre og barnet eller den unge skal støttes ved, at der
er en tredje person til stede, herunder efter anmodning efter § 103, stk. 2,
barnets eller den unges støtteperson.
Det foreslås, at i § 104 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Kommunal-
bestyrelsen kan efter anmodning efter § 103, stk. 2, træffe afgørelse om, at
samvær mellem barnet eller den unge og netværket skal støttes ved, at bar-
nets eller den unges støtteperson er til stede.«
Med den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelsens hjemmel til at
træffe afgørelse i tilfælde, hvor kommunen vil imødekomme barnets eller
den unges anmodning om at have en støtteperson til stede ved samvær med
netværket, blive tydeliggjort. Efter gældende ret kan kommunalbestyrelsen
træffe en sådan afgørelse efter § 104, stk. 2, om end det ikke fremgår tydeligt
af bestemmelsens ordlyd.
Der vil med forslaget ikke være materielle ændringer i forhold til gældende
ret, jf. Folketingstidende, A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 340. Kommu-
Side 30/46
nalbestyrelsen vil således i lighed med efter gældende ret kunne træffe af-
gørelse om, at barnets eller den unges samvær med en person fra netværket
skal støttes ved, at der er en tredje person til stede. Det vil være relevant,
hvis barnet efter § 103, stk. 2, har fremsat en anmodning om, at barnets eller
den unges støtteperson skal være til stede under samværet med en person
fra netværket. Støttepersonens tilstedeværelse ved samværet vil i så fald
skulle ses som en støtte for barnet eller den unge. Der er således alene tale
om en tydeliggørelse af afgørelseskompetencen.
Bestemmelsen vil være afgrænset til samvær med netværket. I lighed med
efter gældende ret vil kommunalbestyrelsen således ikke efter den foreslå-
ede bestemmelse kunne fastsætte, at barnets eller den unges samvær med
forældrene skal støttes ved, at der skal være en tredje person til stede under
samværet. En sådan afgørelse vil kræve samtykke fra forældremyndigheds-
indehaveren og den unge over 15 år og vil skulle træffes efter § 104, stk. 3,
i barnets lov.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det fremgår af § 104, stk. 1, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal til-
rettelægge barnets eller den unges samvær og kontakt med familie og net-
værk under en anbringelse.
Det fremgår af § 104, stk. 2, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen om for-
nødent skal træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet, af §
104, stk. 3, i barnets lov at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om
støttet samvær mellem barnet eller den unge og forældrene og af § 104, stk.
4, i barnets lov at kommunalbestyrelsen efter anmodning fra barnet eller den
unge kan træffe afgørelse om suspension af samværet.
Det fremgår af § 104, stk. 5, 1. pkt., i barnets lov, at der ikke efter stk. 2 kan
træffes afgørelser som medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted
mindre end en gang hver 4. uge, jf. dog stk. 4.
Det foreslås, at i § 104, stk. 5, 1. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 7, vil
blive stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 1, nr. 7,
foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 104, som udskiller kommunalbestyrel-
sens hjemmel til på baggrund af en anmodning fra barnet eller den unge at
Side 31/46
træffe afgørelse om, at samvær mellem barnet eller den unge og netværket
skal støttes ved, at barnets eller den unges støtteperson er til stede, fra det
nuværende § 104, stk. 2, i barnets lov. Da det nuværende stk. 4 dermed vil
blive stk. 5, er det nødvendigt at ændre henvisningen i § 104, stk. 5, 1. pkt.
Den foreslåede ændring vil således ikke indebære ændringer i forhold til
gældende ret.
Til nr. 9
Det fremgår af § 137, stk. 1, i barnets lov, at når kommunalbestyrelsen mod-
tager en underretning om et barn eller en ung, over for hvem kommunalbe-
styrelsen allerede har iværksat indsatser, skal kommunalbestyrelsen genvur-
dere sagen. En eller flere personer i den myndighed i kommunen, der løser
opgaver inden for området for udsatte børn og unge, som ikke tidligere har
deltaget i behandlingen af sagen, skal deltage i genvurderingen.
Det foreslås, at i § 137, stk. 1, 1. pkt., ændres »indsatser« til: »støttende ind-
satser efter § 32 eller anbringelse efter §§ 46, 47 eller 67 i denne lov eller
foranstaltninger efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
Med en foreslåede ændring sikres tydelige regler for, hvornår der er tale om
en igangværende indsats, der er omfattet af de særlige regler for behandling
af en underretning i § 137, stk. 1, i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil indebære rettelse af en fejl, idet det ifølge be-
mærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende, A, 2022-23, L 93
som fremsat, side 389, var intentionen, at der med bestemmelsen skulle være
tale om en videreførelse af dagældende retstilstand uden materielle ændrin-
ger, men med de redaktionelle ændringer der følger af barnets lov.
Ved en fejl er servicelovens begreb ”foranstaltninger” imidlertid erstattet af
begrebet ”indsatser” i barnets lov, hvilket indebærer en upræcis afgrænsning
og dermed også kan indebære en udvidelse af bestemmelsens anvendelses-
område.
Den foreslåede ændring vil dermed indebære, at det vil blive præciseret, at
bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen mod-
tager en underretning om et barn eller en ung, over for hvem kommunalbe-
styrelsen allerede har iværksat en støttende indsats efter § 32 eller en an-
bringelse efter §§ 46, 47 eller 67 i barnets lov eller foranstaltninger efter lov
Side 32/46
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Den foreslåede ændring vil der-
med indebære, at f.eks. forebyggende indsatser efter § 30 i barnets lov, øko-
nomisk støtte efter § 35 i barnets lov eller handicapkompenserende støtte
efter kapitel 8 i barnets lov ikke vil være omfattet af de særlige regler for
genvurdering af en sag på baggrund af en underretning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Det fremgår af § 143, stk. 1, i barnets lov, at formanden eller i dennes fravær
næstformanden for børne- og ungeudvalget kan træffe foreløbige afgørelser
efter §§ 23 og 40, § 42, stk. 4, § 47, § 61, stk. 1, § 62, stk. 1 og 3, § 63, stk.
1 og 2, § 67, § 98, stk. 4, og § 105 i barnets lov og efter § 11, stk. 1 og 2, og
§ 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, som af hensyn
til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen
behandles i børne- og ungeudvalget.
Det fremgår af § 143, stk. 2, at formanden eller i dennes fravær næstforman-
den for børne- og ungeudvalget i sager om et barn eller en ung, der er pålagt
en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, el-
ler er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ung-
domskriminalitet, kan træffe foreløbige afgørelser efter § 40, § 42, stk. 4, og
§§ 67 eller 105 i barnets lov, efter § 11, stk. 2, og § 15 i lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge og efter § 14, stk. 2-4, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, §
17, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som af hensyn til barnets eller den un-
ges øjeblikkelige behov ikke kan afvente sagens behandling i Ungdomskri-
minalitetsnævnet.
Det fremgår endvidere af § 143, stk. 4, i barnets lov, at en foreløbig afgørelse
efter § 143, stk. 1 og 2, snarest muligt og senest inden syv dage efter iværk-
sættelsen af afgørelsen skal forelægges børne- og ungeudvalget til godken-
delse, uanset om foranstaltningen er ophørt.
Det foreslås, at i § 143, stk. 4, indsættes efter »om«: »indsatsen eller«.
Den foreslåede ændring har til formål at tydeliggøre reglerne og rette en fejl
i sprogbrugen i bestemmelsen.
Ifølge bemærkningerne til § 143, stk. 4, i barnets lov, jf. Folketingstidende,
A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 407, var det intentionen, at der med
Side 33/46
bestemmelsen skulle være tale om en videreførelse af dagældende retstil-
stand uden materielle ændringer, men med de redaktionelle ændringer der
følger af barnets lov. Ved en fejl er der med bestemmelsen ikke taget højde
for, at begrebet ”foranstaltning” ikke anvendes i barnets lov af hensyn til
lovforslagets overordnede intention om at undgå stigmatiserende sprogbrug,
jf. Folketingstidende, A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 60.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det præciseres, at en foreløbig af-
gørelse efter § 143, stk. 1 og 2, snarest muligt og senest inden syv dage efter
iværksættelsen af afgørelsen vil skulle forelægges børne- og ungeudvalget
til godkendelse, uanset om indsatsen eller foranstaltningen er ophørt. Den
foreslåede ændring vil dermed indebære, at der både tages højde for forelø-
bige afgørelser om indsatser efter barnets lov samt foreløbige afgørelser om
foranstaltninger efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. § 143,
stk. 1 og 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Det fremgår af § 33, stk. 1, i barnets lov, at kommunalbestyrelsen senest 14
dage efter en henvendelse fra et barn eller en ung under 18 år eller foræl-
drene skal iværksætte social behandling, jf. § 101, stk. 1, i serviceloven, af
barnets eller den unges stofmisbrug, når barnet eller den unge har alvorlige
sociale og adfærdsmæssige problemer på grund af stofmisbruget, der med-
fører, at barnet eller den unge ikke kan fungere i forhold til familie, uddan-
nelse, arbejde eller skole. Det fremgår af § 33, stk. 2, at en afgørelse om
stofmisbrugsbehandling efter stk. 1 træffes med samtykke fra forældremyn-
dighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.
Barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, har efter barnets lov ikke adgang
til at klage over en afgørelse efter § 33 i barnets lov.
Det fremgår således af § 145 i barnets lov, at følgende afgørelser af barnet
eller den unge, der er fyldt 10 år, kan indbringes for Ankestyrelsen efter
reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: 1)
Indsatser efter § 32, stk. 1, 2) børne- og ungepålæg efter § 39, 3) anbringelse
uden for hjemmet efter § 46, 4) valg af anbringelsessted efter § 52, stk. 1, 5)
behandling, uddannelse og ændring af anbringelsessted m.v. efter § 97, stk.
2, 6) hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk. 1, 7) samvær og
Side 34/46
kontakt efter § 104, stk. 2-4, 8) ungestøtte efter §§ 114 og 116 eller opret-
holdt anbringelse efter § 120, der træffes i medfør af § 111 eller § 112, stk.
3, inden den unge fylder 18 år.
Det foreslås, at der i § 145, stk. 1, efter nr. 1 indsættes som nyt nummer: »2)
Social stofmisbrugsbehandling efter § 33«.
Med forslaget vil barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, få udtrykkelig ret
til at klage over en afgørelse om social stofmisbrugsbehandling efter § 33.
Forslaget vil således indebære en udvidelse af barnets eller den unges kla-
gemuligheder efter barnets lov i forhold til gældende retstilstand.
Forslaget vil indebære, at barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, vil kunne
indbringe afgørelser om social stofmisbrugsbehandling efter § 33 i barnets
lov for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven.
Kommunalbestyrelsen vil endvidere skulle støtte barnet eller den unge i at
udnytte sine klagemuligheder.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvormed der
foreslås en tilsvarende udvidelse af barnets eller den unges partsbeføjelser
efter § 3 i barnets lov, således at børn og unge, der er fyldt 10 år, vil kunne
udøve partsbeføjelser i sager om social stofmisbrugsbehandling efter § 33 i
barnets lov.
Forslaget vil således ligestille barnets eller den unges rettigheder i sager om
social stofmisbrugsbehandling med barnets eller den unges rettigheder i sa-
ger om bl.a. støttende indsatser efter § 32, herunder behandling efter § 32,
stk. 1, nr. 5, og med anbringelse uden for hjemmet efter § 46 i barnets lov.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Det fremgår af § 145, stk. 1, i barnets lov, at følgende afgørelser af barnet
eller den unge, der er fyldt 10 år, kan indbringes for Ankestyrelsen efter
reglerne i retssikkerhedsloven: 1) Indsatser efter § 32, stk. 1, 2) børne- og
ungepålæg efter § 39, 3) anbringelse uden for hjemmet efter § 46, 4) valg af
anbringelsessted efter § 52, stk. 1, 5) behandling, uddannelse og ændring af
anbringelsessted m.v. efter § 97, stk. 2, 6) hjemgivelse og hjemgivelsespe-
Side 35/46
riode efter § 100, stk. 1, 7) samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4, 8) un-
gestøtte efter §§ 114 og 116 eller opretholdt anbringelse efter § 120, der
træffes i medfør af § 111 eller § 112, stk. 3, inden den unge fylder 18 år.
Det foreslås, at i § 145, stk. 1, nr. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 11, vil
blive nr. 8, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i § 1, nr. 7,
hvormed det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 104 i barnets lov, hvorved
det nuværende stk. 4 og 5 bliver stk. 5 og 6.
Der er således tale om en konsekvensrettelse, der ikke vil indebære ændrin-
ger i gældende retstilstand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det fremgår af § 145, stk. 1, i barnets lov, at følgende afgørelser af barnet
eller den unge, der er fyldt 10 år, kan indbringes for Ankestyrelsen efter
reglerne i retssikkerhedsloven: 1) Indsatser efter § 32, stk. 1, 2) børne- og
ungepålæg efter § 39, 3) anbringelse uden for hjemmet efter § 46, 4) valg af
anbringelsessted efter § 52, stk. 1, 5) behandling, uddannelse og ændring af
anbringelsessted m.v. efter § 97, stk. 2, 6) hjemgivelse og hjemgivelsespe-
riode efter § 100, stk. 1, 7) samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4, 8) un-
gestøtte efter §§ 114 og 116 eller opretholdt anbringelse efter § 120, der
træffes i medfør af § 111 eller § 112, stk. 3, inden den unge fylder 18 år.
Det fremgår af § 145, stk. 2, at i det omfang at afgørelsen efter stk. 1, nr. 5
og 8, angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan
afgørelsen af denne indbringes for Ankestyrelsen.
Det foreslås, at i § 145, stk. 2, ændres »nr. 5 og 7« til: »nr. 6 og 8«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsæt-
telse af et nyt nr. 2 om social stofmisbrugsbehandling, i § 145, stk. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 11. Da de nuværende stk. 1, nr. 5 og 7, dermed vil blive
nr. 6 og 8, er det nødvendigt at ændre henvisningen i § 145, stk. 2.
Den foreslåede ændring vil således ikke indebære ændringer i forhold til
gældende ret.
Til nr. 14
Side 36/46
Det fremgår af § 214, stk. 1, i barnets lov, at barnets lov ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Det fremgår af § 214, stk. 2, i barnets lov, at personer, der udøver offentlig
tjeneste eller offentligt hverv, og personer, der udfører opgaver på børne- og
ungeområdet for det offentlige, kan underrette den kompetente myndighed
i Grønland eller på Færøerne, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller
hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under
18 år, der har bopæl i Grønland eller på Færøerne, kan have behov for særlig
støtte eller har været udsat for overgreb, eller at et barn umiddelbart efter
fødslen i Grønland eller på Færøerne kan få behov for særlig støtte på grund
af de kommende forældres forhold.
Det foreslås, at i § 214, stk. 2, ændres »har bopæl« til: »opholder sig«.
Den foreslåede ændring vil indebære rettelse af en fejl.
Det fremgår således af bemærkningerne til § 214, stk. 2, i barnets lov, jf.
Folketingstidende, A, 2022-23, L 93 som fremsat, side 488, at bestemmel-
sen gælder, når en person under udøvelsen af sin tjeneste eller hverv får
kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som
bevirker, at der kan være anledning til at iværksætte nødvendige indsatser
om særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år, som opholder sig i Grøn-
land eller på Færøerne, at et barn eller en ung under 18 år, der har bopæl i
Grønland eller på Færøerne har været udsat for overgreb, eller at et barn
umiddelbart efter fødslen i Grønland eller på Færøerne kan få behov for
særlig støtte på grund af de kommende forældres forhold.
Efter gældende ret er bestemmelsen afgrænset til at gælde ved bekymring
for et barn eller en ung under 18 år, der har bopæl i Grønland eller på Færø-
erne, hvilket indebærer en utilsigtet indsnævring af bestemmelsen i forhold
til bemærkningerne, jf. herover.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det fastsættes udtrykkeligt, at be-
stemmelsen vil finde anvendelse, når bekymringen vedrører et barn eller en
ung under 18 år, der opholder sig i Grønland eller på Færøerne.
Den foreslåede ændring skal sikre, at der vil kunne tages højde for, at man
som underretter ikke nødvendigvis vil have viden om, hvor barnet eller den
unge har bopæl. På samme måde vil der kunne tages højde for situationer,
hvor et barn eller en ung opholder sig i Grønland eller på Færøerne, men
barnet eller den unge formelt vil have bopæl i Danmark eller et tredjeland.
Side 37/46
Det afgørende i forhold til barnet eller den unge vil således være, at kompe-
tente myndigheder vil have mulighed for at handle på en bekymring, der
hvor barnet opholder sig.
Den foreslåede ændring vil således medvirke til, at alle børn og unge under
18 år i Rigsfællesskabet vil kunne få den nødvendige hjælp og støtte, uanset
hvilken del af Rigsfællesskabet de opholder sig i.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
§ 9 i retssikkerhedsloven regulerer, hvilken kommune der er handlekom-
mune for voksne. Udgangspunktet fremgår af § 9, stk. 1, 2. pkt., hvorefter
handlekommunen er den kommune, hvor borgeren har sin bopæl eller sæd-
vanligvis opholder sig. Reglerne i § 9, stk. 3, er en undtagelse hertil.
Af § 9, stk. 3, fremgår, at handlekommunen for en borger mht. sager efter
serviceloven og efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene
boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 24. november 2023 (herefter
almenboligloven), i særlige situationer vedbliver at være den samme,
selvom borgeren får bopæl eller sædvanligt ophold i en anden kommune.
Bestemmelsen finder anvendelse, når borgeren har fået ophold i en boform
efter §§ 107-110 eller 192 i serviceloven, i en bolig efter § 115, stk. 2 og 4,
jf. § 105, stk. 2, i almenboligloven, på en institution under sygehusvæsenet,
på et indkvarteringssted under Udlændingestyrelsen, på en institution under
Kriminalforsorgen eller i en bolig eller boform m.v., der træder i stedet for
og kan sidestilles med en af de forannævnte boformer m.v. Det er et krav
for, at bestemmelsen finder anvendelse, at borgerens handlekommune eller
en anden offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren har fået ophold
i den pågældende boform m.v.
Bestemmelsen i § 9, stk. 3, i retssikkerhedsloven finder ikke anvendelse for
sager efter barnets lov, herunder heller ikke sager efter § 29, stk. 1, og § 32,
stk. 5, i barnets lov. § 29, stk. 1, i barnets lov vedrører gratis familieoriente-
ret rådgivning til bl.a. kommende forældre. § 32, stk. 5, i barnets lov vedrø-
rer støttende indsatser til kommende forældre.
Det foreslås, at det i § 9, stk. 3, i retssikkerhedsloven efter »”efter lov om
social service« indsættes », efter § 29, stk. 1, og § 32, stk. 5, i barnets lov«”.
Side 38/46
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen i § 9, stk. 3, i retssik-
kerhedsloven vil regulere handlekommuneforholdet i de i bestemmelsen an-
førte situationer mht. sager efter serviceloven, efter § 29, stk. 1, og § 32, stk.
5, i barnets lov, og efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i almenboliglo-
ven.
Ændringen vil således f.eks. betyde, at når en kommende forælder tager op-
hold på et krisecenter efter § 109 i serviceloven i en anden kommune end
den kommende forælders hidtidige handlekommune, vil den hidtidige hand-
lekommune fortsat være handlekommune i sager efter serviceloven og som
noget nyt i sager om støtte til den kommende forælder efter § 29, stk. 1, og
§ 32, stk. 5, i barnets lov. Dette vurderes hensigtsmæssigt, da hjælp og støtte
efter serviceloven og støtte til kommende forældre efter barnets lov ofte har
nær sammenhæng og derfor bør ydes af den samme kommune med henblik
på at sikre en helhedsorienteret indsats for den kommende forælder.
Til nr. 2
§ 9 a i retssikkerhedsloven regulerer, hvilken kommune der er handlekom-
mune for børn. Udgangspunktet fremgår af § 9 a, stk. 1, hvorefter handle-
kommunen for et barn under 18 år er den kommune, der er handlekommune
for forældremyndighedsindehaveren i sager efter serviceloven, jf. dog § 9 a,
stk. 2-4, 6, 8, 9 og 11.
Det foreslås, at det i § 9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven efter»18 år« indsættes
», herunder et ufødt barn,«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil fremgå af § 9 a, stk. 1, at
handlekommunen for et barn under 18 år, herunder et ufødt barn, er den
kommune, der er handlekommune for forældremyndighedsindehaveren i sa-
ger efter serviceloven, jf. dog § 9 a, stk. 2-4, 6, 8, 9 og 11.
Den foreslåede ændring vil skulle tydeliggøre, at bestemmelserne i § 9 a i
retssikkerhedsloven også fastsætter, hvilken kommune der er handlekom-
mune for et ufødt barn. Behovet for tydeliggørelsen er blevet aktualiseret af,
at der med ikrafttrædelsen af barnets lov pr. 1. januar 2024 er blevet hjem-
mel til at træffe afgørelse om anbringelse af et barn uden for hjemmet inden
barnets fødsel.
Til § 3
Det foreslås med stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.
Side 39/46
Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i § 3, stk. 1, vil betyde, at de
foreslåede ændringer vil træde i kraft den 1. januar 2025.
Det foreslås med stk. 2, at den foreslåede ændring af § 1, stk. 11, ikke skal
finde anvendelse for afgørelser om social stofmisbrugsbehandling efter § 33
i barnets lov, der er truffet inden lovens ikrafttræden.
Det foreslåede stk. 2 vil betyde, at børn og unge, der er fyldt 10 år, vil kunne
klage over kommunalbestyrelsens afgørelser om social stofmisbrugsbe-
handling, når afgørelsen er truffet af kommunalbestyrelsen fra den 1. januar
2025 eller derefter, det vil sige når de foreslåede ændringer af reglerne i §
145, stk. 1, i barnets lov er trådt i kraft.
Herved sikres, at der ikke opstår tvivl om, hvorvidt afgørelser der er truffet
før den 1. januar 2025, hvor klagefristen ikke er udløbet, vil kunne påklages
både af barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, og af forældremyndigheds-
indehaveren, ligesom det sikres, at barnet eller den unge, der er fyldt 10 år,
i forbindelse med afgørelsen vejledes om adgangen til at klage over kom-
munalbestyrelsens afgørelse.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland. Dette skyldes, at barnets
lov og retssikkerhedsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke
kan sættes i kraft for disse dele af riget.
Side 40/46
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I barnets lov, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 83 af 25. januar 2024,
som ændret ved § 3 i lov nr. 217 af
5. marts 2024 og § 2 i lov nr. 329
af 9. april 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 3. Børn og unge, der er fyldt 10
år, udøver partsbeføjelser i føl-
gende sager:
1) Indsatser efter § 32, stk. 1.
2) Børne- og ungepålæg efter § 39.
3) Anbringelse uden for hjemmet
efter § 46.
4) Valg af anbringelsessted efter §
52.
5) Behandling og uddannelse m.v.
efter § 97, stk. 2.
6) Hjemgivelse og hjemgivelsespe-
riode efter § 100, stk. 1.
7) Samvær og kontakt efter § 104,
stk. 2-4.
8) Ungestøtte efter §§ 114-116 og
opretholdt anbringelse efter § 120,
der træffes i medfør af § 111 og §
112, stk. 3, inden den unge fylder
18 år.
9) Sager, der behandles efter §§
142, 143, 146-148 og 151.
1. § 3 indsættes efter nr. 1 som nyt
nummer:
2) Social stofmisbrugsbehandling
efter § 22.
Nr. 2-9 bliver herefter nr. 3-10.
2. I § 3, stk. 2, nr. 7, der bliver nr.
8, ændres »stk. 2-4« til: » stk. 2-5«.
§ 20. Kommunalbestyrelsen skal
træffe afgørelse om en børnefaglig
undersøgelse i følgende situationer:
Side 41/46
1) ---
2) Når et barn eller en ung har været
udsat for overgreb eller ved mis-
tanke herom.
3) ---
Stk. 2-3. ---
3. I § 20, stk. 1, nr. 2, indsættes efter
»herom«: », og dette giver anled-
ning til bekymring for barnet eller
den unge«.
§ 36. Kommunalbestyrelsen i bar-
nets eller den unges handlekom-
mune kan yde støtte til dækning af
udgifter til forældres transport i for-
bindelse med møder i barnets hand-
lekommune.
4. I § 36 ændres »barnets handle-
kommune« til: »barnets eller den
unges handlekommune eller der,
hvor barnet eller den unge opholder
sig i forbindelse med en støttende
indsats eller anbringelse efter bar-
nets lov«.
§ 86. Kommunalbestyrelsen skal
yde dækning af nødvendige merud-
gifter ved forsørgelse i hjemmet af
et barn eller en ung under 18 år med
betydelig og varigt nedsat fysisk el-
ler psykisk funktionsevne eller ind-
gribende kronisk eller langvarig li-
delse. Det er en betingelse, at mer-
udgifterne er en konsekvens af den
nedsatte funktionsevne eller den
indgribende kroniske eller langva-
rige lidelse og ikke kan dækkes ef-
ter andre bestemmelser i denne lov
eller anden lovgivning.
Stk. 2-5. ---
5. I § 86, stk. 1, 2. pkt., udgår »kro-
niske eller langvarige«.
§ 87. Kommunalbestyrelsen skal
yde hjælp til dækning af tabt ar-
bejdsfortjeneste til personer, der i
hjemmet forsørger et barn eller en
ung under 18 år med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende
kronisk eller langvarig lidelse.
Ydelsen er betinget af, at det er en
nødvendig konsekvens af den ned-
satte funktionsevne, at barnet eller
den unge passes i hjemmet, og at
6. I § 87, stk. 1, 2. pkt., indsættes ef-
ter »funktionsevne«: »eller den ind-
gribende lidelse«.
Side 42/46
det er mest hensigtsmæssigt, at det
er moderen eller faderen, der passer
barnet eller den unge.
Stk. 2-4. ---
§ 104. - - -
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal
om fornødent træffe afgørelse om
omfanget og udøvelsen af samvæ-
ret og kontakten og kan fastsætte
nærmere vilkår for samværet og
kontakten. Kommunalbestyrelsen
skal foretage en konkret og indivi-
duel vurdering ud fra forholdene i
den enkelte sag, herunder ud fra
barnets eller den unges alder, mo-
denhed og eventuelle funktionsned-
sættelse. Ved afgørelsen skal der
lægges særlig vægt på hensynet til
barnet eller den unge og formålet
med anbringelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan
med samtykke fra forældremyndig-
hedsindehaveren og den unge, der
er fyldt 15 år, træffe afgørelse om,
at samværet mellem forældrene og
barnet eller den unge skal støttes,
ved at der er en tredje person til
stede, herunder efter anmodning ef-
ter § 103, stk. 2, barnets eller den
unges støtteperson.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan
efter anmodning efter § 103, stk. 2,
træffe afgørelse om at suspendere
samvær mellem barnet eller den
unge og forældrene eller netværket
op til 8 uger.
Stk. 5. Der kan ikke efter stk. 2 træf-
fes afgørelser, som medfører, at
samvær og kontakt kun må finde
sted mindre end en gang hver fjerde
7. I § 104 indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen
kan efter anmodning efter § 103,
stk. 2, træffe afgørelse om, at sam-
vær mellem barnet eller den unge
og netværket skal støttes ved, at
barnets eller den unges støtteperson
er til stede.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5
og 6.
8. I § 104, stk. 5, der bliver stk. 6,
ændres »stk. 4« til »stk. 5«.
Side 43/46
uge, jf. dog stk. 4. En sådan afgø-
relse sidestilles med en afbrydelse
af forbindelsen og skal træffes af
børne- og ungeudvalget efter § 105.
§ 137. Når kommunalbestyrelsen
modtager en underretning om et
barn eller en ung, over for hvem
kommunalbestyrelsen allerede har
iværksat indsatser, skal kommunal-
bestyrelsen genvurdere sagen. En
eller flere personer i den myndig-
hed i kommunen, der løser opgaver
inden for området for udsatte børn
og unge, som ikke tidligere har del-
taget i behandlingen af sagen, skal
deltage i genvurderingen.
Stk. 2-4. ---
9. I § 137, stk. 1, 1. pkt., ændres
»indsatser« til: »støttende indsatser
efter § 32 eller anbringelse efter §§
46, 47 eller 67 eller foranstaltninger
efter lov om bekæmpelse af ung-
domskriminalitet«.
§ 143. Formanden eller i dennes
fravær næstformanden for børne-
og ungeudvalget kan træffe forelø-
bige afgørelser efter §§ 23 og 40, §
42, stk. 4, § 47, § 61, stk. 1, § 62,
stk. 1 og 3, § 63, stk. 1 og 2, § 67, §
98, stk. 4, og § 105 i denne lov og
efter § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk.
1, i lov om voksenansvar for an-
bragte børn og unge, som af hensyn
til barnets eller den unges øjeblik-
kelige behov ikke kan afvente, at
sagen behandles i børne- og unge-
udvalget.
Stk. 2. Formanden eller i dennes
fravær næstformanden for børne-
og ungeudvalget kan i sager om et
barn eller en ung, der er pålagt en
straksreaktion, jf. § 12 i lov om be-
kæmpelse af ungdomskriminalitet,
eller er i et forbedringsforløb, jf. §§
13 og 14 i lov om bekæmpelse af
Side 44/46
ungdomskriminalitet, træffe forelø-
bige afgørelser efter § 40, § 42, stk.
4, og §§ 67 eller 105 i denne lov,
efter § 11, stk. 2, og § 15 i lov om
voksenansvar for anbragte børn og
unge og efter § 14, stk. 2-4, § 15,
stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18,
stk. 1 og 2, § 24, stk. 1, og § 32, stk.
1 og 2, i lov om bekæmpelse af ung-
domskriminalitet, som af hensyn til
barnets eller den unges øjeblikke-
lige behov ikke kan afvente sagens
behandling i Ungdomskriminali-
tetsnævnet.
Stk. 3. ---
Stk. 4. En foreløbig afgørelse efter
stk. 1 og 2 skal snarest muligt og se-
nest inden 7 dage efter iværksættel-
sen af afgørelsen forelægges børne-
og ungeudvalget til godkendelse,
uanset om foranstaltningen er op-
hørt.
Stk. 5-8. ---
10. I § 143, stk. 4, indsættes efter
»om«: »indsatsen eller«.
§ 145. Følgende afgørelser kan af
barnet eller den unge, der er fyldt
10 år, indbringes for Ankestyrelsen
efter reglerne i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale
område:
1) Indsatser efter § 32, stk. 1.
2) Børne- og ungepålæg efter § 39.
3) Anbringelse uden for hjemmet
efter § 46.
4) Valg af anbringelsessted efter §
52, stk. 1.
5) Behandling, uddannelse og æn-
dring af anbringelsessted m.v. efter
§ 97, stk. 2.
6) Hjemgivelse og hjemgivelsespe-
riode efter § 100, stk. 1.
11. I § 145, stk. 1, indsættes efter nr.
1 som nyt nummer:
»2) Social stofmisbrugsbehandling
efter § 33«.
Nr. 2-8 bliver herefter nr. 3-9.
Side 45/46
7) Samvær og kontakt efter § 104,
stk. 2-4.
8) Ungestøtte efter §§ 114 og 116
eller opretholdt anbringelse efter §
120, der træffes i medfør af § 111
eller § 112, stk. 3, inden den unge
fylder 18 år.
Stk. 2. I det omfang afgørelsen efter
stk. 1, nr. 5 og 7, angår den af for-
ældrene, der ikke har del i forældre-
myndigheden, kan afgørelsen af
denne indbringes for Ankestyrel-
sen.
Stk. 3. ---
12. I § 145, stk. 1, nr. 7, der bliver
nr. 8, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-
5«.
13. I § 145, stk. 2, ændres »nr. 5 og
7« til: »nr. 6 og 8«.
§ 214. Loven gælder ikke for Færø-
erne og Grønland.
Stk. 2. Personer, der udøver offent-
lig tjeneste eller offentligt hverv, og
personer, der udfører opgaver på
børne- og ungeområdet for det of-
fentlige, kan underrette den kompe-
tente myndighed i Grønland eller
på Færøerne, hvis de under udøvel-
sen af tjenesten eller hvervet får
kendskab til eller grund til at an-
tage, at et barn eller en ung under
18 år, der har bopæl i Grønland el-
ler på Færøerne, kan have behov for
særlig støtte eller har været udsat
for overgreb, eller at et barn umid-
delbart efter fødslen i Grønland el-
ler på Færøerne kan få behov for
særlig støtte på grund af de kom-
mende forældres forhold.
Stk. 3-4. ---
14. I § 214, stk. 2, ændres »har bo-
pæl« til: »opholder sig«.
§ 2
I lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 261 af 13.
Side 46/46
marts 2024, som ændret ved § 3 i
lov nr. 329 af 9. april 2024, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 9. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En kommune vedbliver at
være handlekommune for en bor-
ger i sager efter lov om social ser-
vice og efter § 115, stk. 2 og 4, jf.
§ 105, stk. 2, i lov om almene boli-
ger m.v., når denne kommune eller
en anden offentlig myndighed har
medvirket til, at borgeren i en an-
den kommune har fået ophold i
1) boformer efter §§ 107-110 og
192 i lov om social service,
2) boliger efter § 115, stk. 2 og 4,
jf. § 105, stk. 2, i lov om almene
boliger m.v.,
3) institutioner under sygehusvæ-
senet,
4) indkvarteringssteder under Ud-
lændingestyrelsen,
5) institutioner under Kriminalfor-
sorgen eller
6) boliger, boformer m.v., der træ-
der i stedet for og kan sidestilles
med boformer m.v. under nr. 1-5.
Stk. 4-13. ---
1. I § 9, stk. 3, indsættes efter »efter
lov om social service«: », efter §
29, stk. 1, og § 32, stk. 5, i barnets
lov«.
§ 9 a. Handlekommunen for et
barn under 18 år er den kommune,
der er handlekommune for foræl-
dremyndighedsindehaveren i sager
efter lov om social service, jf. dog
stk. 2-4, 6, 8, 9 og 11.
Stk. 2-12. ---
2. I § 9 a, stk. 1, indsættes efter »18
år«: », herunder et ufødt barn,«.
Til: Charlotte Aastrup Poole (cap@sm.dk), Udsatte Børn (p-boern@sm.dk)
Cc: Marianne Ørts Schmidt (MSC@uknaevn.dk), Lene Skovsen (LESK@uknaevn.dk), Jesper Schantz Faurholt
(JSF@uknaevn.dk), saba@domstol.dk (saba@domstol.dk)
Fra: Marie Krüger (MAKR@uknaevn.dk)
Titel: SV: Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
E-mailtitel: SV: Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område (SM Id nr.: 898265)
Sendt: 12-09-2024 13:28
Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Kontor for Udsatte Børn
Ungdomskriminalitetsnævnet har den 15. august 2024 modtaget høring over forslag til lov om ændring af barnets lov og
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Ungdomskriminalitetsnævnet har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Sanne Bager
Formand
H: +45 99687200
D: +45 9968 7221
E-mail: saba@domstol.dk
Fra: Charlotte Aastrup Poole <cap@sm.dk>
Sendt: 15. august 2024 16:20
Til: postkasse@advokatsamfundet.dk; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; bupl@bupl.dk; bkf@bkf.dk; bkf@bkfchefer.dk;
Børnerådet <brd@brd.dk>; bf@boernesagen.dk; Børns Vilkår <bv@bornsvilkar.dk>; Danmarks Statistik
<dst@dst.dk>; Dansk Erhverv <info@danskerhverv.dk>; dhf@danskhandicapforbund.dk; Dansk Psykolog Forening
<dp@dp.dk>; ds@socialraadgiverne.dk; duf@duf.dk; mail@danskeadvokater.dk; Danske Handicaporganisationer
<dh@handicap.dk>; Danske Regioner <Regioner@regioner.dk>; 'dt@datatilsynet.dk' <dt@datatilsynet.dk>; Camilla
Kronborg - De Anbragtes Vilkår <camilla@deanbragtesvilkar.dk>; los@los.dk; dommerforeningen@gmail.com;
Foreningen Far <presse@foreningenfar.dk>; mail@dukh.dk; Henrik Kaustrup Pedersen <info@fadd.dk>;
jura@dommerfm.dk; ´Domstolsstyrelsen´ <post@domstolsstyrelsen.dk>; fabu@fabu.dk; Anne Slot Einarsson -
Fonden for Socialt Ansvar <anne@socialtansvar.dk>; Socialchefforeningen <fsd@socialchefforeningen.dk>;
forlige@forlige.dk; info@humanrights.dk; kontakt@joannahuset.dk; info@justitia-int.org; kl@kl.dk;
komdir@balk.dk; dch@dch.dk; info@fbu.dk; kvinfo@kvinfo.dk; info@bedrepsykiatri.dk; lfbf@lfbf.dk; lfs@lfs.dk;
sekretariat@lokk.dk; kontakt@levudenvold.dk; info@livsvaerk.org; dadl@dadl.dk; info@mandecentret.dk;
moedrehjaelpen@moedrehjaelpen.dk; PLF hovedmail <kontakt@plejefamilierne.dk>; mail@politiforbundet.dk; Red
Barnet <redbarnet@redbarnet.dk>; redbarnetungdom@redbarnetungdom.dk; Rigsombudsmanden på Færøerne
<ro@fo.stm.dk>; Rigsombudsmanden i Grønland <ro@gl.stm.dk>; 0---RIGSPOLITIET DANMARK <politi@politi.dk>;
info@rigsrevisionen.dk; OLE HASSELGAARD <rigsadvokaten@ankl.dk>; 'info@rodekors.dk' <info@rodekors.dk>; SIRI
Rådet for Etniske Minoriteter <rem@siri.dk>; Rådet for Socialt Udsatte <post@udsatte.dk>; ditte@sumh.dk; Selveje
Danmark <kontakt@selveje.dk>; mail@sjaeldnediagnoser.dk; sl@sl.dk; mail@socialtlederforum.dk;
tabuka@tabuka.dk; ulf@ulf.dk; info@urk.dk; ´Ungdomskriminalitetsnævnet´ <uknaevn@uknaevn.dk>;
heaj@aarhus.dk; ´Praesident@OestreLandsret.dk´ <Praesident@OestreLandsret.dk>; kiris@naestved.dk;
dkka@odense.dk; CO6C@kk.dk; uwp-jv@aalborg.dk; mads@mentorbarn.dk; bumr@bumr.fo; lmr@imr.fo;
ammr@ammr.fo; iian@nanoq.gl; ISN@nanoq.gl; unicefdk@unicef.dk; ungdomsringen@ungdomsringen.dk;
info@sbst.dk; Udsatte Børn <p-boern@sm.dk>
Emne: Høring over forslag til ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
(SM Id nr.: 898265)
ADVARSEL! Denne mail kommer fra en ekstern afsender uden for Danmarks Domstole. Tryk ikke på links og åbn ikke
vedhæftede filer, hvis du ikke kender afsenderen, eller hvis mailen ser mistænkelig ud.
Til høringsparterne, jf. vedlagte høringsliste
Se vedlagte høringsbrev og forslag til lov om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Det bemærkes, at der er tale om en genfremsendelse af høring udsendt tidligere i dag, da dokumenterne ved en fejl blev
fremsendt i et wordformat, som en række høringsparter ikke kan modtage eller åbne.
Materialet er ligeledes tilgængeligt på Høringsportalen.
Med venlig hilsen
Charlotte Aastrup Poole
Chefkonsulent
Udsatte Børn, Departementet
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon: 33 92 93 00
www.sm.dk
Sådan behandler vi personoplysninger
Østre Landsret
Præsidenten
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Social- og Boligministeriet
Sendt pr. mail til cap@sm.dk og
p-boern@sm.dk
12. september 2024
J.nr.: 24/20372-3
Sagsbehandler: CRJ
Social- og Boligministeriet har ved brev af 15. august 2024 (sagsnr. 891539) anmodet om eventuelle
bemærkninger til lovudkast om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område (Rettelse af mangler og tydeliggørelse af reglerne i barnets lov om underretning og
målgruppe for hjælp og støtte til børn og unge med nedsat funktionsevne m.v.).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo