L 22 - svar på spm. 3 om, hvorfor et tilladelseskrav for de nævnte registre, ikke længere er til stede og ikke længere er tilfældet, samt hvad der har ændret sig, siden det nu kan undværes?

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer,
arveloven og databeskyttelsesloven (Forhøjelse af antallet af dommere,
revision af reglerne om Advokatsamfundets organer, udvidelse af
adgangen til at opnå møderet for landsret, værgers betaling af
sagsomkostninger, digital behandling af sager om skifte af dødsboer og
ophævelse af krav om tilladelse fra Datatilsynet til visse behandlinger)
(L 22)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer, arveloven og
databeskyttelsesloven (Forhøjelse af antallet af dommere, revision af
reglerne om Advokatsamfundets organer, udvidelse af adgangen til at opnå
møderet for landsret, værgers betaling af sagsomkostninger, digital
behandling af sager om skifte af dødsboer og ophævelse af krav om
tilladelse fra Datatilsynet til visse behandlinger) (L 22), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. oktober 2024.
Peter Hummelgaard
/
Anders Sparholt Jørgensen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 7. november 2024
Kontor: Databeskyttelseskontoret
Sagsbeh: Signe Hovmøller Ellemose
Sagsnr.: 2024-13740
Dok.: 3486666
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 22 - endeligt svar på spørgsmål 3
Retsudvalget 2024-25
Side 2/2
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer, arveloven og
databeskyttelsesloven (Forhøjelse af antallet af dommere, revision af
reglerne om Advokatsamfundets organer, udvidelse af adgangen til at
opnå møderet for landsret, værgers betaling af sagsomkostninger,
digital behandling af sager om skifte af dødsboer og ophævelse af krav
om tilladelse fra Datatilsynet til visse behandlinger) (L 22):
”Ministeren skriver i lovforslaget, at de forhold, der betingede,
at man indførte et tilladelseskrav i sin tid for de nævnte registre,
ikke længere er til stede. Dette begrundes dog ikke yderligere,
så vil ministeren redegøre for, hvorfor dette ikke længere er
tilfældet, samt hvad der har ændret sig, siden det nu kan
undværes?”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at tilladelseskravet i databeskyttelseslovens §
26 i vid udstrækning er en videreførelse af den dagældende persondatalovs
§ 50, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 68 som fremsat, side 195-
196. Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at reglen i den dagældende
persondatalovs § 50 delvist svarer til de dagældende bestemmelser i
registerlovens § 3, stk. 6 og § 8, dog således at der med persondatalovens §
50 blev fremsat en egentlig tilladelsesordning i modsætning til den
daværende anmeldelsesordning, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A,
side 4099. Databeskyttelseslovens § 26 stammer således delvist helt tilbage
til registerloven fra 1978. Det er Justitsministeriets opfattelse, at
videreførelsen af den nuværende § 26 til en vis grad er begrundet i historiske
hensyn, og at de hensyn ikke på samme måde gør sig gældende i dag.
En ophævelse af tilladelsesordningen i § 26, stk. 1, er desuden i forlængelse
af den generelle risikobaserede tilgang, som følger af
databeskyttelsesforordningen, der afskaffede databeskyttelsesdirektivets –
og dermed persondatalovens – generelle forpligtelse til i mange tilfælde at
anmelde behandlingen af personoplysninger til tilsynsmyndighederne.