Fremsat den 7. november 2024 af ældreministeren (Mette Kierkgaard)

Fremsat den 7. november 2024 af ældreministeren (Mette Kierkgaard)
Forslag
til
Lov om ældretilsyn
Kapitel 1
Formål
§ 1. Ældretilsynets formål er at støtte plejeenheder omfat-
tet af loven i at sikre kvalitet i helhedsplejen, der gives i
medfør af ældreloven.
Stk. 2. Formålet opnås gennem læringsorienteret dialog
og ved at:
1) Bistå med rådgivning og sparring til plejeenhederne om
kvalitet i helhedsplejen, jf. § 4, stk. 3.
2) Føre tilsyn med kvalitet i helhedsplejen i plejeenheder-
ne, jf. § 7, stk. 1-3.
Kapitel 2
Anvendelsesområde
§ 2. Loven omfatter følgende kommunale og private ple-
jeenheder og leverandører, som er registreret i Plejeoversig-
ten, jf. § 27, stk. 2 og 3, i ældreloven:
1) Plejehjem, jf. § 47 i ældreloven.
2) Plejeboligbebyggelser, jf. lov om almene boliger m.v.
3) Plejeboligbebyggelser, jf. lov om boliger for ældre og
personer med handicap.
4) Friplejeboligbebyggelser, jf. lov om friplejeboliger.
5) Andre, tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige
pladser, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er
tilknyttet fast personale.
6) Kommunale og private leverandører, der leverer tilbud
i borgernes eget hjem, jf. § 10 i ældreloven.
Kapitel 3
Ansvar for ældretilsynet
§ 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at varetage
funktionen som ældretilsyn efter denne lov i de kommuner,
der udpeges af ældreministeren efter aftale med hver af de
pågældende kommuner.
Stk. 2. Ældreministeren fastsætter regler om ansvaret for
varetagelsen af funktionen som ældretilsyn, herunder om
det geografiske dækningsområde, ældretilsynets indretning,
drift og finansiering. Ældreministeren kan i den forbindelse
fastsætte nærmere regler om indholdet i ældretilsynets opga-
ver.
Kapitel 4
Koordineret indsats vedrørende rådgivning og sparring
§ 4. Ældretilsynet koordinerer og iværksætter indsatsen
vedrørende rådgivning og sparring efter stk. 2 og 3 til ple-
jeenheder omfattet af § 2 i følgende tilfælde:
1) Efter anmodning fra den ældre eller dennes pårørende.
2) Efter anmodning fra plejeenhedens ledelse.
3) I forbindelse med tilsyn efter § 7, stk. 1-3.
Stk. 2. Ældretilsynet vurderer i forbindelse med en an-
modning efter stk. 1, nr. 1 og 2, om der er tale om forhold
begrundet i kvalitet i helhedsplejen, som plejeenheden har
behov for støtte til fra ældretilsynet, eller om anmodningen
skal videresendes til anden relevant myndighed.
Stk. 3. Ældretilsynet bistår plejeenheden med rådgivning
og sparring om kvalitet i helhedsplejen i de tilfælde, der er
nævnt i stk. 1 og i overensstemmelse med vurderingen efter
stk. 2 og ældretilsynets vurdering af behovets omfang. Æl-
dretilsynet vejleder derudover om andre relevante myndig-
heders indsatser i forhold til plejeenhedens behov.
Kapitel 5
Ældrelinjen
§ 5. Ældretilsynet skal i hver af de kommuner, hvor
kommunalbestyrelsen varetager funktionen som ældretilsyn,
have en let tilgængelig og direkte indgang (Ældrelinjen),
hvortil ældre, pårørende, personale og andre kan henvende
sig anonymt om bekymrende forhold i en plejeenhed.
Stk. 2. Oplysninger om bekymrende forhold som nævnt i
stk. 1 skal så vidt muligt rettes til plejeenheden eller til en
ansvarlig myndighed inden henvendelse til Ældrelinjen.
Stk. 3. Ældretilsynet må ikke videregive oplysninger om
identiteten på den, der har henvendt sig, og andre oplys-
ninger, ud fra hvilke vedkommendes identitet direkte eller
Lovforslag nr. L 91 Folketinget 2024-25
Ældremin., j.nr. 2023-2608
DN000003
indirekte kan udledes, til plejeenheden eller andre, uden
vedkommendes udtrykkelige samtykke.
Kapitel 6
Opstartsmøde
§ 6. Ældretilsynet afholder opstartsmøde med plejeenhe-
den inden for 3-6 måneder efter, at en plejeenhed har regi-
streret sig i Plejeoversigten.
Stk. 2. Opstartsmøde efter stk. 1 indebærer dialog med
plejeenheden om ældretilsynet, herunder ældretilsynets råd-
givning og sparring, jf. § 4, stk. 3, Ældrelinjen, jf. § 5,
ældretilsynets tilsyn, jf. § 7, og eventuelt dialog om forhold,
hvor det kan være relevant for plejeenheden at arbejde med
kvalitet i helhedsplejen.
Kapitel 7
Tilsyn med kvalitet i helhedsplejen
Ældretilsynets tilsyn og samtilsyn
§ 7. Ældretilsynet fører tilsyn med kvalitet i helhedsple-
jen, der gives i medfør af ældreloven, i plejeenhederne om-
fattet af § 2.
Stk. 2. Tilsyn efter stk. 1 gennemføres ud fra en løbende
vurdering af, hvor der kan være størst risiko, eller hvor der
er en konkret bekymring for udfordringer med kvalitet i
helhedsplejen. Ældretilsynet gennemfører uanset 1. pkt. et
anmeldt tilsynsbesøg i hver plejeenhed inden for en periode
på 5 år.
Stk. 3. Som led i tilsynet foretager ældretilsynet en vurde-
ring af kvalitet i helhedsplejen i forhold til de elementer,
der indgår heri, jf. § 9, stk. 2, i ældreloven. Vurderingen
foretages inden for følgende temaer, jf. § 1, stk. 2, og § 11 i
ældreloven:
1) Den ældres selvbestemmelse.
2) Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse.
3) Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber
og civilsamfund.
Stk. 4. Ældretilsynet orienterer mundtligt plejeenheden
om de væsentligste observationer og konklusioner i tilsynet
efter stk. 1 og om vurderingen af kvalitet i helhedsplejen
med henblik på dialog og at fremme læring i plejeenhe-
den. Ældretilsynet udfærdiger en skriftlig tilbagemelding på
tilsynet i overensstemmelse med den mundtlige orientering
og dialogen med plejeenheden.
Stk. 5. Ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilrettelæggelsen og udførelsen af ældretilsynets tilsyn, her-
under om ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen
og om ældretilsynets skriftlige tilbagemelding på tilsyn, her-
under om indhold og form.
Samtilsyn
§ 8. Udtager flere tilsynsmyndigheder omfattet af regler
udstedt i medfør af stk. 3 uafhængigt af hinanden samme
plejeenhed, jf. § 2, nr. 1-4, til tilsyn i det samme kalenderår,
udfører disse tilsynsmyndigheder tilsynet samtidig.
Stk. 2. Ældretilsynet faciliterer den overordnede koordina-
tion mellem tilsynsmyndigheder i forbindelse med samtilsyn
efter stk. 1.
Stk. 3. Ældreministeren fastsætter efter forhandling med
vedkommende minister regler om, hvilke tilsynsmyndighe-
der, der er omfattet af samtilsyn, og om de overordnede
rammer for samtilsyn efter stk. 1.
Ældretilsynets sanktionsmuligheder
§ 9. Ældretilsynet træffer afgørelse om følgende, når det
er nødvendigt for at sikre kvalitet i helhedsplejen i en ple-
jeenhed omfattet af § 2:
1) Påbud om inden for en nærmere fastsat frist at sikre
kvalitet i helhedsplejen inden for et eller flere af te-
maerne, jf. § 7, stk. 3.
2) Påbud om at modtage den nødvendige rådgivning og
sparring, jf. § 4, stk. 3.
3) Forbud mod indflytning af nye beboere i plejeenheden,
jf. § 2, nr. 1-5, for en bestemt periode.
4) Forbud mod indtag af nye borgere hos leverandører, jf.
§ 2, nr. 6, for en bestemt periode.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om
ældretilsynets afgørelser efter stk. 1.
Kapitel 8
Oplysningspligt og kommunikation
Plejeenhedens oplysningspligt
§ 10. Plejeenheder omfattet af § 2 har over for ældretilsy-
net pligt til følgende:
1) Efter anmodning at give de oplysninger, som er nød-
vendige for, at ældretilsynet kan vurdere kvalitet i hel-
hedsplejen i en plejeenhed, jf. § 7, stk. 3.
2) Af egen drift og uden unødigt ophold at give ældre-
tilsynet oplysninger om overtrædelser, mangler eller
bekymrende forhold i plejeenheden og om, hvorvidt
andre tilsynsmyndigheder har iværksat foranstaltninger
over for plejeenheden.
Stk. 2. Ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om
plejeenhedernes oplysningspligt efter stk. 1.
Ældretilsynets oplysningspligt
§ 11. Får ældretilsynet oplysninger om overtrædelser,
mangler eller bekymrende forhold i en plejeenhed, og er
disse oplysninger nødvendige og relevante af hensyn til
udførelsen af en opgave, som henhører under en anden of-
fentlig myndighed, videregiver ældretilsynet uden unødigt
ophold oplysningerne til denne myndighed, herunder oplys-
ninger om, hvorvidt ældretilsynet har iværksat foranstaltnin-
ger overfor plejeenheden.
Den stedlige kommunalbestyrelses oplysningspligt
§ 12. Bliver den stedlige kommunalbestyrelse orienteret
om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i en
plejeenhed efter § 11, skal kommunalbestyrelsen orientere
2
de enkelte borgeres handlekommuner, jf. §§ 9 og 9 b i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område,
når disse borgere kan blive berørt.
Kommunikation
§ 13. Ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om
kommunikationen mellem ældretilsynet og plejeenhederne,
kommunerne og andre myndigheder og tilsyn, jf. §§ 10-12,
og mellem ældretilsynet og Sundhedsstyrelsen. Ældremini-
steren kan i denne forbindelse fastsætte regler om, at kom-
munikationen skal foregå digitalt, og om anvendelse af be-
stemte IT-systemer, særlige digitale formater og digital sig-
natur el.lign. Ældreministeren kan endvidere fastsætte regler
om at undtage plejeenheder helt eller delvist fra digital kom-
munikation, når særlige omstændigheder taler for det.
Kapitel 9
Sundhedsstyrelsens tværgående rolle i forhold til
ældretilsynet
§ 14. Sundhedsstyrelsen faciliterer, at ældretilsynets viden
og praksis koordineres og ajourføres på tværs af de kommu-
ner, hvor kommunalbestyrelsen varetager funktionen som
ældretilsyn.
Stk. 2. Ældretilsynet skal efter anmodning fra Sundheds-
styrelsen give de oplysninger, som er nødvendige som led i
varetagelsen af opgaven efter stk. 1.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 15. Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. §§ 1, 2 og 4-14 træder i kraft den 1. juli 2025.
§ 16. Sager omfattet af §§ 150, 150 b, 150 d, 151, 151 a
og 151 c, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
909 af 3. juli 2024, som den 1. juli 2025 er under behandling
i Styrelsen for Patientsikkerhed eller kommunerne, færdig-
behandles af ældretilsynet efter reglerne i denne lov.
Stk. 2. Fristen i § 6, stk. 1, finder ikke anvendelse på
plejeenheder, som før den 1. juli 2025 var registeret hos
Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 150 c i lov om social
service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024. For
sådanne plejeenheder er fristen den 1. juli 2026.
§ 17. Kommunalbestyrelserne, som varetager funktionen
som ældretilsyn efter denne lov, overtager senest den 1.
juli 2025 det personale, som i kommunerne og i Styrelsen
for Patientsikkerhed udelukkende eller helt overvejende er
beskæftiget med varetagelsen af opgaven, jf. § 1. Den kom-
munalbestyrelse, som varetager funktionen som ældretilsyn,
overtager det personale som har tjenestested i en kommune
eller i Styrelsen for Patientsikkerhed, beliggende tættest på
kommunalbestyrelsen, der varetager ældretilsynet.
Stk. 2. De pligter og rettigheder, der følger af lov om løn-
modtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder
tilsvarende anvendelse for personale, der er ansat i hen-
hold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og
arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig
myndighed, eller individuel aftale, og som i forbindelse med
overførsel efter stk. 1 ikke er omfattet af lov om lønmodta-
geres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
Stk. 3. Tjenestemænd har pligt til at følge med opgaverne
til den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der svarer til de
hidtidige vilkår. Den nye ansættelsesmyndighed udbetaler
den samlede tjenestemandspension, idet pensionsbyrden de-
les forholdsmæssigt mellem de 2 ansættelsesmyndigheder.
§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forenklet tværkommunalt ældretilsyn
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Kommunernes tilsyn på ældreområdet
2.1.1.2. Forsøgsordning med et statsligt Ældretilsyn
2.1.1.3. Obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn
2.1.1.4. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO)
2.1.1.5. Plejehjemsoversigten
2.1.1.6. Sundhedsstyrelsens rolle ift. ældreområdet
2.1.2. Ældreministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Oprettelse af et tværkommunalt og uafhængigt ældretilsyn
2.1.3.2. Ældretilsynets anvendelsesområde
2.1.3.3. Ældretilsynets formål, metode og opgaver
2.1.3.4. Koordineret indsats vedrørende rådgivning og sparring
2.1.3.5. Ældrelinjen i ældretilsynet
2.1.3.6. Opstartsmøde
2.1.3.7. Et risikobaseret og reaktivt ældretilsyn inden for en periode på fem år
2.1.3.8. Vurdering af kvalitet i helhedsplejen
2.1.3.9. Tilbagemelding på tilsyn
2.1.3.10. Ældretilsynets sanktionsmuligheder
2.1.3.11. Oplysningspligt for ældretilsynet, plejeenheden og den stedlige kommunalbestyrelse
2.1.3.12. Sundhedsstyrelsens tværgående rolle ift. ældretilsynet
2.2. Samtilsyn på plejehjem
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Forsøgsordning med et statsligt ældretilsyn
2.2.1.2. Det sundhedsfaglige tilsyn
2.2.1.3. Arbejdstilsynet
2.2.1.4. Fødevarestyrelsens fødevarekontrol
2.2.1.5. Kommunernes brandsyn
2.2.2. Ældreministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Meget fungerer godt i ældreplejen med mange fagligt dygti-
ge og engagerede ledere og medarbejdere. Ældreplejen står
dog også over for en række udfordringer nu og i de kom-
mende år.
Årtiers voksende bureaukrati og ønsker om at styre ældre-
plejen tæt har resulteret i en ældrepleje, hvor medarbejdere
og ledere bruger for meget tid på dokumentation og tilsyn,
som går fra tid til pleje og omsorg af ældre borgere.
Der er blandt aktørerne på ældreområdet en bred opfattelse
af, at eksisterende tilsyn på ældreområdet bl.a. er noget af
det, der driver mængden af dokumentation. Derudover peger
4
aktørerne på ældreområdet på, at der i dag eksisterer flere
overlappende tilsyn på ældreområdet, og at tilsynene ikke
altid er koordinerede.
Derudover har en arbejdsgruppe om tilsyn på ældreområdet
i 2022 bl.a. peget på, at det for kommunerne kan være en
udfordring at opretholde en armslængde og sikre uvildighed
i kommunernes eget tilsyn med den hjælp, som kommunen
selv og private leverandører leverer på ældreområdet.
Der er derfor behov for en omfattende frisættelse af ældre-
området, der grundlæggende forandrer den måde, ældreple-
jen styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Al-
liance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre
indgik på den baggrund den 18. april 2024 Aftale om en
reform af ældreområdet. Partierne ønsker med aftalen at
ændre tilgangen fra at styre efter standarder og kontrol til
i stedet at styre efter kvalitet, klare mål og værdier, og at
der skabes de lovgivningsmæssige- og forvaltningsmæssige
rammer for, at medarbejdere og ledere i højere grad kan
imødekomme den enkelte ældres individuelle behov.
Med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov igangsættes
derfor en central forandringsproces af ældreplejen, hvor om-
drejningspunktet bliver borgerens selvbestemmelse, og hvor
den pleje og omsorg, borgerne får, tilrettelægges med ud-
gangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov, og med
flere muligheder og mere frihed til, at borgerne selv kan
vælge den velfærd og service, der passer bedst til dem. For-
slaget til ældreloven vil samtidig medføre en helt ny tilgang
til styring, visitation og kvalitet baseret på mere tillid til
medarbejderne, ledelsen og deres faglighed.
Aftalepartierne er enige om, at denne nye tilgang til ældre-
plejen, baseret på mere tillid til medarbejderne, ledelsen
og deres faglighed, medfører et behov for, at tilsynet med
ældreplejen får en ny rolle.
Aftalepartierne er derfor enige om, at tilsynets fokus i højere
grad skal flyttes fra kontrol af plejeenheders dokumentation
til fokus på læring, dialog og kvalitet lokalt. Ældretilsynet
skal fremover være lærende og understøtte kvalitetsudvik-
ling lokalt, men stadig føre tilsyn med kvaliteten af plejen
og omsorgen. Hertil skal tilsynet i højere grad end i dag
være et værktøj for ledere og medarbejdere i deres arbejde
med mulighed for adgang til rådgivning og sparring, både
når det gælder den generelle kvalitet i plejen, og når der
opstår særligt vanskelige situationer.
Aftalepartierne er desuden enige om, at der skal gennemfø-
res en sanering og begrænsning af antallet af statslige og
lokale tilsyn og kontrolopgaver. Det skal også ses i sammen-
hæng med Aftale om kommunernes økonomi for 2025, som
regeringen og KL indgik i maj 2024, hvormed der gennem-
føres en række forenklingstiltag på tilsynsområdet, der kan
bidrage til at understøtte kommunernes arbejde med at frigø-
re ressourcer.
Dette lovforslag udmønter sammen med de samtidigt frem-
satte forslag til ældrelov, forslag til lov om lokalplejehjem,
forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger og lov
om almene boliger m.v. og forslag til lov om ændring af lov
om social service, lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige
andre love (Ændringer som følge af ældreloven, lov om
ældretilsyn og lov om lokalplejehjem) (følgelovforslaget)
de lovgivningsmæssige elementer i Aftale om en reform af
ældreområdet.
Med dette forslag til en ny lov om ældretilsyn vil der således
blive indført et nyt, forenklet tværkommunalt ældretilsyn
inden for følgende overordnede politisk aftalte rammer:
- Tilsynet skal være risikobaseret og målrettes de enheder,
hvor der er størst risiko for udfordringer med kvaliteten,
ligesom der fortsat skal være mulighed for at reagere på
henvendelser til tilsynet (whistleblowerordning).
- Tilsynet skal i højere grad end i dag være et værktøj for
ledere og medarbejdere i deres arbejde med mulighed for
adgang til rådgivning og sparring, både når det gælder den
generelle kvalitet i plejen, og når der opstår særligt vanskeli-
ge situationer.
På baggrund af Aftale om en reform af ældreområdet afskaf-
fes med det samtidigt fremsatte følgelovforslag kommuner-
nes nuværende tilsyn med de kommunale opgaver efter ser-
vicelovens §§ 83, 83 a og 86, jf. servicelovens §§ 151-151
c, (herefter det kommunale ældretilsyn), som i dag er loka-
liseret i hver af de 98 kommuner. Endvidere udfases den
eksisterende forsøgsordning med et statsligt ældretilsyn i
regi af Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. servicelovens §§
150-150 d og §§ 157 a og b pr. 1. juli 2025.
Med nærværende lovforslag og det samtidigt fremsatte føl-
gelovforslag gennemføres dermed en sanering og begræns-
ning i antallet af statslige og lokale tilsyn og kontrolopga-
ver. Endvidere gennemføres samtidig i overensstemmelse
med Aftale om kommunernes økonomi for 2025 en reduktion
i tilsynstrykket, så plejeenheder fremadrettet vil modtage
færre tilsyn end i dag.
Det følger endvidere af Aftale om en reform af ældreområ-
det, at der skal indføres ”samtilsyn” på plejehjem.
Baggrunden for aftalens element om at indføre samtilsyn
på plejehjem er dels, at plejehjem i dag er underlagt tilsyn
fra en række forskellige tilsynsmyndigheder, uden at der
nødvendigvis sker en nærmere koordinering tilsynene imel-
lem, herunder i forhold til tilsynenes afrapporteringer. Dette
medfører et øget ressourceforbrug hos plejeenhederne, som
skal forsøge at navigere i de forskelligartede fagligheder,
logikker og hensyn. Derudover oplever nogle plejehjem at
få besøg af forskellige tilsyn flere gange i løbet af samme år,
hvilket medfører et stort ressourceforbrug hos plejeenheder-
ne, som i stedet kunne være anvendt på pleje og omsorg af
ældre borgere.
5
Formålet med samtilsyn på plejehjem vil derfor dels være at
reducere tilsynstrykket for de enkelte plejehjem, så plejeen-
heder fremadrettet vil modtage tilsyn over færre dage i for-
hold til i dag. Det skal ske ved, at de relevante tilsynsmyn-
digheder gennemfører planlagte tilsynsbesøg på plejehjem
samtidigt, i det omfang de enkelte tilsynsmyndigheder hver
især har udtaget samme plejehjem til tilsyn i det samme
kalenderår. Derudover vil samtilsyn på plejehjem skulle bi-
drage til at imødegå eventuelle modstridende krav fra de
forskellige tilsynsmyndigheder inden for de forskellige til-
syns gældende lovgivning.
Aftalepartierne er enige om, at samtilsynet som udgangs-
punkt omfatter det nye, tværkommunale ældretilsyn, det
sundhedsfaglige tilsyn, kommunernes brandsyn, Fødevare-
styrelsens fødevarekontrol og Arbejdstilsynets tilsyn.
Med dette lovforslag skabes således også det hjemmelsmæs-
sige grundlag for at indføre samtilsyn på plejehjem.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forenklet tværkommunalt ældretilsyn
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Kommunernes tilsyn på ældreområdet
Det følger af § 16 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13.
marts 2024 (herefter retssikkerhedsloven), at kommunalbe-
styrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommu-
nale opgaver løses, og at tilsynet omfatter både indholdet
af tilbuddene og den måde, opgaven udføres på. I § 148 a
i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3.
juli 2024 (herefter serviceloven), er denne tilsynsforpligtelse
uddybet i forhold til, at kommunalbestyrelsen fører generelt
driftsorienteret tilsyn med egne tilbud efter denne lov, som
ikke er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn, og med private
tilbud efter denne lov beliggende i kommunen, som ikke er
omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn. Det driftsorienterede
tilsyn omfatter tilsyn med tilbuddenes personale, bygninger
og økonomi.
Det følger desuden af servicelovens § 148, stk. 1, at kom-
munalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde
hjælp efter loven, jf. retssikkerhedslovens §§ 9-9 b, fører
tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne
kommune i forhold til den enkelte person har truffet afgø-
relse om. Endvidere følger det af bestemmelsens stk. 2, at
kommunen løbende skal følge de enkelte sager for at sikre
sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål (det personrettede
tilsyn).
Efter servicelovens § 151, stk. 1, har den stedlige kommune
pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter
servicelovens §§ 83, 83 a og 86 løses i overensstemmelse
med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter
disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens
vedtagne kvalitetsstandarder, jf. serviceloven § 139. Det
fremgår af vejledning nr. 9765 af 2. oktober 2023 om hjælp
og støtte efter serviceloven, punkt 304, at det ligeledes på-
hviler kommunalbestyrelsen i tilfælde, hvor de kommunale
opgaver udføres af andre (private), at føre tilsyn med den,
der udfører opgaven.
Det følger af servicelovens § 151 a, stk. 1, at pligten til
at følge op på enkeltsager og føre tilsyn, jf. § 148 a, stk.
1 og 2, og § 151, stk. 1, påhviler for lejere og beboere i
friplejeboliger kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor
friplejeboligerne ligger.
Det er en del af formålet med kommunalbestyrelsens til-
synsforpligtelse efter servicelovens § 151, stk. 1, at præcise-
re forpligtelsen efter § 16 i retssikkerhedsloven, og at sætte
særlig fokus på myndighedstilsynet med den hjælp, som
kommunale og private leverandører giver efter §§ 83, 83 a
og 86.
Efter servicelovens § 151, stk. 2, 1. pkt., skal kommunalbe-
styrelsen som led i tilsynsforpligtelsen efter servicelovens
§ 151, stk. 1, hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbe-
søg på plejehjem m.v., jf. servicelovens § 192, i plejebolig-
bebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v.
eller lov om boliger for ældre og personer med handicap,
og i andre tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsynet
må ikke varetages af leverandører eller personer, der udfører
opgaver på området. Det fremgår af vejledning nr. 9765 af
2. oktober 2023 om hjælp og støtte efter serviceloven, punkt
304, at det ligeledes påhviler kommunalbestyrelsen at føre
tilsyn med den, der udfører opgaven, i tilfælde, hvor de
kommunale opgaver udføres af andre (private).
Efter servicelovens § 151 a, stk. 2, 1. pkt., skal kommunal-
bestyrelsen som led i tilsynsforpligtelsen hvert år foretage
mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg i friplejeboliger. Tilsynet
omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modta-
ger kommunale serviceydelser, jf. servicelovens § 151, stk.
2, 2. pkt., og servicelovens § 151 a, stk. 2, 2. pkt. Tilsynet
må ikke varetages af friplejeboligleverandører eller person-
er, der udfører opgaver for den friplejeleverandør, som tilsy-
net omfatter, jf. servicelovens § 151 a, stk. 2, 3. pkt. Det
fremgår af vejledning nr. 9765 af 2. oktober 2023 om hjælp
og støtte efter serviceloven, punkt 309, at pligten til at følge
op på enkeltsager og føre tilsyn i friplejeboliger påhviler
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor friplejeboliger-
ne er beliggende.
Efter servicelovens § 151, stk. 3, gælder kommunalbestyrel-
sens forpligtelse efter servicelovens § 151, stk. 1 og 2, ikke
tilbud, som er omfattet af socialtilsynet, jf. § 4 i lov om
socialtilsyn.
Det fremgår af vejledning nr. 9765 af 2. oktober 2023 om
hjælp og støtte efter serviceloven, punkt 303, at kommunal-
bestyrelsen skal aktivt, opsøgende og systematisk føre tilsyn
med, at borgerne får den hjælp, som de har krav på, og at
hjælpen har den kvalitet – både fagligt og økonomisk – som
man har besluttet, der skal være i kommunen.
6
Efter servicelovens § 151 c skal kommunalbestyrelsen udar-
bejde og offentliggøre en tilsynspolitik for hjælp efter ser-
vicelovens § 83, som er omfattet af reglerne om frit valg af
leverandør efter § 91. Det fremgår af vejledning nr. 9765
af 2. oktober 2023 om hjælp og støtte efter serviceloven,
punkt 305, at tilsynspolitikken skal omfatte alle opgaver og
områder, hvor kommunalbestyrelsen har et forsyningsansvar
for tilbud efter § 83 til borgere i eget hjem og dermed har
en tilsyns- og opfølgningsforpligtelse. Det fremgår også af
vejledningens punkt 305, at kommunalbestyrelsens tilsyns-
politik, jf. servicelovens § 151 c, stk. 2, således skal omfatte
kommunens egne retningslinjer og procedurer for, hvordan
der føres tilsyn med leverandørernes udførelse af hjælpen,
og hvordan der følges op på tilsynsresultaterne.
Kommunernes tilsyn på ældreområdet udgør myndigheds-
opgaver. Det indebærer, at tilsynsopgaverne ikke kan udlici-
teres til private eller til andre myndigheder uden særskilt
lovhjemmel. Det er derfor alene det sagsforberedende arbej-
de, der ikke har karakter af myndighedsudøvelse, som kom-
munerne kan udlicitere i forbindelse med sådanne opgaver.
Det bemærkes i forhold til tilsynet med kommunerne, der
i dag fører det beskrevne tilsyn på ældreområdet, at dette
varetages af Ankestyrelsen med Indenrigs- og Sundhedsmi-
nisteriet som overordnet tilsynsmyndighed efter reglerne
i kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024 (herefter kom-
munestyrelsesloven). Det kommunale tilsyn kan se på, om
kommuner overholder den lovgivning, der særligt gælder for
offentlige myndigheder. Tilsynet er et retligt tilsyn. Tilsynet
kan således ikke tage stilling til, om kommuners disposition-
er er rimelige eller hensigtsmæssige eller til spørgsmål om
skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de ram-
mer, der er fastsat i lovgivningen. Tilsynet omfatter heller
ikke tilfælde, hvor særlige klage- eller tilsynsmyndigheder
kan tage eller har taget stilling til den pågældende sag.
2.1.1.2. Forsøgsordning med et statsligt ældretilsyn
I servicelovens kapitel 26 om opfølgning, tilsyn og betaling
for tilsynet reguleres bl.a. Styrelsen for Patientsikkerheds
forpligtigelse til at føre et risikobaseret tilsyn med den
social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige
pladser og hjemmeplejeenheder.
Det fremgår af servicelovens § 150, stk. 1, at Styrelsen for
Patientsikkerhed skal føre tilsyn med den personlige hjælp,
omsorg og pleje efter §§ 83-87, som ydes på de registre-
ringspligtige kommunale og private enheder efter servicelo-
vens § 150 c, stk. 1 og 2.
Efter servicelovens § 150, stk. 2, skal Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed gennemføre tilsynet efter stk. 1 ud fra en lø-
bende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for,
at den personlige hjælp, omsorg og pleje ikke har den for-
nødne kvalitet. Styrelsen for Patientsikkerhed skal ligeledes
på baggrund af en begrundet mistanke gennemføre tilsyn
efter stk. 1, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til den
fornødne kvalitet af den personlige hjælp, omsorg og pleje i
en enhed.
Efter servicelovens § 150, stk. 3, skal Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed, hvis styrelsen bliver bekendt med overtrædel-
ser, mangler eller bekymrende forhold i forbindelse med
tilsyn efter stk. 1, orientere vedkommende registreringsplig-
tige enhed og den stedlige kommunalbestyrelse.
Efter servicelovens § 150, stk. 4, skal den stedlige kommu-
nalbestyrelse, i de tilfælde, hvor de bliver orienteret om
overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold efter stk. 3,
orientere de kommunalbestyrelser, som har ansvar for hjæl-
pen til de enkelte borgere, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, når disse borgere
kan blive berørt.
Efter servicelovens § 150, stk. 5, fastsætter Styrelsen for
Patientsikkerhed nærmere regler om vurdering af kvaliteten
af den personlige hjælp, omsorg og pleje, herunder i form af
opstilling af kriterier og indikatorer.
Det følger endvidere af servicelovens § 150 a, stk. 1, at den
registreringspligtige enhed er forpligtet til at give de oplys-
ninger, som er nødvendige som led i tilsynet, på anmodning
fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Efter servicelovens § 150 a, stk. 2, har Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed til enhver tid som led i tilsynet efter § 150, stk.
1, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til
alle registreringspligtige enheder omfattet af tilsynet.
Efter servicelovens § 150 b, stk. 1, udarbejder Styrelsen for
Patientsikkerhed en tilsynsrapport efter hvert tilsynsbesøg
udført efter § 150, stk. 1. Styrelsen for Patientsikkerhed
udarbejder en årlig sammenfatning af observationer og vur-
deringer som følge af tilsynene efter § 150, stk. 1.
Efter servicelovens § 150 b, stk. 2, fastsætter Styrelsen for
Patientsikkerhed regler om offentliggørelse af tilsynsrappor-
ter og sammenfatninger, jf. stk. 1.
Efter servicelovens § 150 c, stk. 1, skal følgende enheder re-
gistrere sig hos Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. dog stk. 2:
1) Plejehjem m.v., jf. § 192. 2) Plejeboligbebyggelser, der er
omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger
for ældre og personer med handicap. 3) Friplejeboligbebyg-
gelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger. 4) Andre til-
svarende boligenheder, herunder midlertidige pladser, hvor
hjælpen udgår fra servicearealer, og der er tilknyttet fast
personale. 5) Leverandører, som leverer hjælp efter § 83, jf.
§ 91.
Efter servicelovens § 150 c, stk. 2, omfatter registrerings-
pligten efter stk. 1 ikke enheder, hvor hjælpen og støtten til
borgerne i enheden i væsentligt omfang omfatter støtte efter
§ 85. Disse vil i stedet som udgangspunkt være omfattet af
socialtilsynet.
Efter servicelovens § 150 c, stk. 3, fastsætter Styrelsen for
7
Patientsikkerhed nærmere regler om registrering efter stk. 1,
herunder om, at registrering skal ske elektronisk.
Det følger af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 652 af 25. maj
2018 om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn på ældreom-
rådet, at Styrelsen for Patientsikkerheds samlede vurdering
af om den personlige hjælp, omsorg og pleje, som ydes i
en enhed, har den fornødne kvalitet efter servicelovens §
150, stk. 2, vurderes inden for følgende temaer: Selvbestem-
melse og livskvalitet, herunder en værdig død, trivsel og
relationer, målgrupper og metoder, organisation, ledelse og
kompetencer, procedurer og dokumentation samt aktiviteter
og rehabilitering.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 560 af 29. maj
2018, hvormed forsøgsordningen med et statsligt ældretilsyn
blev indført, at Styrelsen for Patientsikkerhed foretager en
konkret vurdering af forholdene i den registreringspligtige
enhed, jf. Folketingstidende 2017-2018, tillæg A, L 210 som
fremsat, side 19.
Det fremgår desuden af servicelovens § 150 d, stk. 1, at
tilsiger forholdene i den registreringspligtige enhed det, kan
Styrelsen for Patientsikkerhed give påbud om krav til den
social- og plejefaglige indsats eller om midlertidigt at ind-
stille driften af den social- og plejefaglige indsats hos den
pågældende enhed helt eller delvis.
Det fremgår endvidere af forarbejderne til lov nr. 560 af 29.
maj 2018, at vurderingen af grundlaget for at anvende påbud
vil bero på en samlet vurdering af, i hvilket omfang der kon-
stateres svigt i kvaliteten af de leverede ydelser, herunder
om svigt vedrører ydelser på flere områder, samt karakteren
eller alvorligheden af de svigt, som styrelsen konstaterer, jf.
Folketingstidende 2017-2018, tillæg A, L 210 som fremsat,
side 19.
Det forudsættes ved Styrelsen for Patientsikkerheds påbud
om indstilling af driften, at Styrelsen for Patientsikkerhed
har foretaget en vurdering af, at den manglende kvalitet i
indsatsen i den pågældende enhed generelt indebærer en
risiko for forværring af borgernes almentilstand. Det forud-
sættes derudover, at der forud for en afgørelse om påbud
har været en dialog mellem Styrelsen for Patientsikkerhed
og den enkelte enhed om de forhold, der ligger til grund for
afgørelsen om påbud.
Det følger endvidere af servicelovens § 150 d, stk. 2, at
afgørelser efter stk. 1 ikke kan indbringes for anden admini-
strativ myndighed. Det betyder, at der ikke kan klages over
en afgørelse om påbud, som træffes som led i tilsynet.
Det er i bemærkningerne til bestemmelsen forudsat, at Sty-
relsen for Patientsikkerhed er i dialog med de enheder, hvor
der føres tilsyn, og at dialogen med den enkelte enhed både
omfatter tilsynets fund og vurderinger, før der træffes afgø-
relse om påbud, jf. Folketingstidende 2017-2018, tillæg A, L
210, side 19.
Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn udfører efter et
påbud et opfølgende tilsyn for at kontrollere, om plejeenhe-
den lever op til den fornødne kvalitet. Denne opfølgning
sker typisk senest tre måneder efter påbuddet til plejeen-
heden. I enkelte tilfælde foretages opfølgningen administra-
tivt, hvor det konkret vurderes, at der herigennem sikres
fornøden information til vurdering af opfyldelsen af påbud-
det. Såfremt målepunkterne ved det opfølgende tilsyn ikke
er opfyldt, følger Styrelsen for Patientsikkerhed op, indtil
det konkret vurderes, at målepunkterne er opfyldt, eller at
plejeenheden er i stand til selv at udbedre de enkeltstående
og konkrete fund.
Efter servicelovens § 157 a, kan en registreringspligtig en-
hed, som undlader at afgive de krævede oplysninger efter §
150 a, stk. 1, undlader at registrere sig efter § 150 c, stk. 1,
eller undlader at efterkomme et påbud efter § 150 d, stk. 1,
straffes med bøde.
Efter servicelovens § 157 a, stk. 2 kan Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed i forskrifter, der udstedes i medfør af § 150 b,
stk. 2, og § 150 d, stk. 3, fastsætte bestemmelser om straf i
form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter-
ne.
Efter servicelovens § 157 b, kan der pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
2.1.1.3. Obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter på-
bud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældretilsyn
Det følger af § 150 e i serviceloven, at modtager en registre-
ringspligtig enhed, jf. servicelovens § 150 c, et påbud om
krav til den social- og plejefaglige indsats eller om midlerti-
digt at indstille driften af den social- og plejefaglige indsats
hos den pågældende enhed helt eller delvis, jf. servicelovens
§ 150 d, stk. 1, skal vedkommende registreringspligtige en-
hed tage imod et opfølgnings- og læringsforløb ved et udgå-
ende rejsehold under Videnscenter for værdig ældrepleje i
Sundhedsstyrelsen.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Fol-
ketingstidende 2020-2021, L 170, som fremsat, side 4, at
formålet med de obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb
er at sikre, at plejeenheden, der har modtaget et påbud,
samtidig får målrettet støtte til faglig læring og udvikling i
plejeenheden. Forløbene skal derfor tilpasses til den enkelte
enhed og omfatter bl.a. socialfaglig støtte til, at den pågæl-
dende plejeenhed kan arbejde målrettet med afhjælpning af
de fejl og mangler, som er årsagen til påbuddet fra ældre-
tilsynet. Det enkelte forløbs indhold og varighed skal der-
for også være proportionalt med påbuddets karakter og de
problemstillinger og faglige udfordringer, som den enkelte
plejeenhed har, og som forløbet skal følge op på.
2.1.1.4. Den nationale videns- og specialrådgivningsorgani-
sation (VISO)
Det følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1702 af 5.
december 2023 om den nationale videns- og specialrådgiv-
8
ningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen, at
VISO dækker de mest specialiserede og komplicerede pro-
blemstillinger inden for følgende områder: 1) Børn og unge
med handicap, 2) Børn og unge med sociale eller adfærds-
mæssige problemer, 3) Udsatte grupper, 4) Voksne med han-
dicap, 5) Socialpsykiatrien og 6) Specialundervisning og
specialpædagogisk bistand til børn, unge og voksne.
Efter § 13, stk. 1, i serviceloven bistår den nationale videns-
og specialrådgivningsorganisation (herefter VISO) kommu-
ner og borgere med gratis vejledende specialrådgivning i de
mest specialiserede og komplicerede enkeltsager. Det følger
af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1702 af 5. december 2023
om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation
(VISO) i Social- og Boligstyrelsen, at specialrådgivning
efter § 13, stk. 1, i serviceloven og § 165 i barnets lov
skal være individuel og helhedsorienteret. Rådgivningen kan
omfatte specialiseret rådgivning om kompensations- og støt-
temuligheder, om målgruppen, om processer i komplekse
sager eller om metoder og værktøjer, som knytter sig til
et specialrådgivningsforløb for en bestemt målgruppe eller
ydelse. Det fremgår af vejledning nr. 9347 af 28. marts 2017
om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven,
punkt 169, at den rådgivning, der ydes af VISO, alene er
vejledende. Det er således kommunens ansvar at træffe de
relevante afgørelser.
Det følger af servicelovens § 13, stk. 2, at VISO yder
gratis vejledende udredning til kommuner og borgere i de
få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede
enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes
at være til stede i den enkelte kommune eller i regionens
tilbud. Tilsvarende ydes gratis bistand til kommunens udred-
ning vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk
bistand. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om henvis-
ning af borgeren efter 1. pkt. Det er ikke muligt for borgeren
selv eller et tilbud at anmode VISO om en udredning.
Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation
træffer afgørelse om ydelser efter § 13, stk. 1 og 2. Det
fremgår af vejledning nr. 9347 af 28. marts 2017 om ser-
vicelovens formål og generelle bestemmelser i loven, punkt
168, at det er VISO selv, der afgør om en konkret sag i
henhold til servicelovens § 13, stk. 1 og/eller stk. 2, falder
inden for VISO’s område. Henvendelser, som falder uden
for, kan afvises, og denne afgørelse kan ikke påklages.
Efter servicelovens § 13, stk. 5 sikrer VISO en systematisk
indsamling, udvikling, bearbejdning og formidling af den
faglige viden på det sociale område og på området for den
mest specialiserede specialundervisning og specialpædago-
giske bistand m.v. VISO sørger for at koordinere og delta-
ge i prøvnings-, forsknings- og informationsvirksomhed på
hjælpemiddelområdet.
VISO har således en lovbestemt opgave med at udvikle og
formidle faglig viden på det sociale område og specialunder-
visningsområdet. VISO har bl.a. haft tilbudt temadage og
temaforløb med op til 3 rådgivningssessioner om aktuelle
problemstillinger samt videnspublikationer om komplekse
problemstillinger. I forhold til ældreområdet kan nævnes te-
maforløb om ”demens og seksualitet”, ”demens og omsorgs-
træthed blandt personale” og ”demens og pårørendeperspek-
tivet i fokus” til fagpersoner, der er i berøring med personer
med demens og deres pårørende. Derudover har VISO af-
holdt temadage og udgivet viden om personer med demens.
Det følger endvidere af § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr.
1702 af 5. december 2023 om den nationale videns- og spe-
cialrådgivningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrel-
sen, at andre ministerier samt andre offentlige institutioner
kan mod anvisning af finansiering hertil bestille konkrete
opgaver i VISO, jf. de opgaver som er nævnt i § 7.
2.1.1.5. Plejehjemsoversigten
Reglerne for plejehjemsoversigten, herunder hvilke oplys-
ninger der skal indrapporteres til oversigten, er fastsat i
servicelovens § 14 a og bekendtgørelse om plejehjemsover-
sigten, jf. bekendtgørelse nr. 1219 af 22. oktober 2018.
Formålet med plejehjemsoversigten er, jf. § 1 i bekendt-
gørelsen herom, at give information om og overblik over
alle plejehjem, plejeboligbebyggelser og friplejeboligbebyg-
gelser, at understøtte borgernes frie valg af tilbud og at
understøtte lige konkurrence mellem private og offentlige
leverandører.
Af bekendtgørelsens § 7, stk. 1 og 2, fremgår det, at kom-
munalbestyrelser, jf. § 4, og private tilbud, jf. § 5, løbende
skal indberette oplysninger til plejehjemsoversigten om nye
tilbud eller ændringer i allerede eksisterende tilbud. Det
er op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, om
indberetningen af oplysninger om tilbud, der er del af den
kommunale forsyning, jf. § 4, foretages af kommunen eller
det enkelte tilbud. Kommunalbestyrelsen bør inddrage det
enkelte tilbud i forhold til, hvilke oplysninger der indberet-
tes til plejehjemsoversigten.
Oplysningerne, som tilbuddene skal indberette til plejehjem-
soversigten, er oplistet i bekendtgørelsens § 8. I forhold til
tilsyn fremgår det af bekendtgørelsens § 8, nr. 4, litra h-j,
at følgende skal indberettes: Seneste kommunale tilsynsrap-
port, hvis kommunen udarbejder en rapport i forbindelse
med sit tilsyn, seneste tilsynsrapport efter sundhedsloven, jf.
§ 213 b, stk. 1, og seneste tilsynsrapport efter serviceloven,
jf. § 150 b, stk. 1, i serviceloven. Tilsynsrapporterne skal
være tilgængelige på oversigten i de første to år efter afrap-
porteringen.
2.1.1.6. Sundhedsstyrelsens rolle ift. ældreområdet
I medfør af § 214, stk. 1 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 247 af 12. marts 2024, vejleder Sundhedsstyrelsen
om udførelsen af sundhedsfaglige opgaver efter sundheds-
loven og om udvalgte social- og plejefaglige opgaver på
ældreområdet efter serviceloven. Både sundheds- og ældre-
ministeren og andre myndigheder har adgang til direkte
rådgivning og anden bistand fra Sundhedsstyrelsen i sund-
9
hedsfaglige spørgsmål og vedrørende social- og plejefaglige
indsatser på ældreområdet, jf. § 214, stk. 2.
2.1.2. Ældreministeriets overvejelser
Med Aftale om en reform af ældreområdet og det samtidigt
fremsatte forslag til ældrelov foreslås en ny tilgang til ældre-
plejen, hvor der indføres helhedspleje i form af få sammen-
hængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb, som vil
muliggøre en løbende tilpasning af hjælp og støtte inden
for det tildelte forløb i takt med udviklingen i modtagerens
behov, og hvor justeringer i hjælpen som følge af ændringer
i modtagerens behov fra gang til gang som udgangspunkt
vil skulle kunne imødekommes inden for det tildelte forløb,
uden at der skal træffes en ny afgørelse. Opstår der væsent-
lige ændringer i modtagerens behov, som vurderes ikke at
kunne rummes inden for det tildelte pleje- og omsorgsfor-
løb, vil der skulle træffes en ny forvaltningsretlig afgørelse.
For aftalekredsen bag Aftale om en reform af ældreområdet
er det derfor centralt, at tilsynet med ældreplejen får en
ny rolle. Tilsynet skal fremadrettet have dialog og læring
som fokus og understøtte plejeenhederne i at sikre kvalitet i
helhedsplejen.
Det er derudover Ældreministeriets opfattelse, at tilsynet
med ældreplejen fremadrettet også skal spille en central
rolle i den fortsatte sikring af ældres retssikkerhed i lyset
af den ny tilgang til ældreplejen, som gennemføres med
det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov. Det skal efter
ministeriets opfattelse særligt ses i lyset af, at der indføres
helhedspleje i form af få sammenhængende og rummelige
pleje- og omsorgsforløb, og hvor hjælpen skal tilrettelægges
og udføres på baggrund af dialog mellem den udførende
medarbejder og den person, der modtager hjælpen, hvilket
bl.a. vil indebære færre forvaltningsretlige afgørelser. Det
skal efter ministeriets opfattelse endvidere ses i sammen-
hæng med kommunernes personrettede tilsyn, som med det
samtidigt fremsatte forslag til ældrelov foreslås videreført.
Der er blandt aktørerne på ældreområdet generelt en bred
opfattelse af, at der bruges mange ressourcer på tilsyn og på
dokumentation i forbindelse hermed, som går fra tiden ved
borgerne. Samtidig fremhæves det, at eksisterende tilsyn på
ældreområdet bl.a. er noget af det, der driver mængden af
dokumentation.
Derudover peger eksisterende undersøgelser på, at medar-
bejdere og ledere i kommunerne generelt mener, at der
er mange tilsyn på ældreområdet, og at hvert tilsyn er res-
sourcekrævende og belaster plejeenhederne ift. ressourcefor-
brug.
På baggrund af eksisterende undersøgelser er det Ældremi-
nisteriets opfattelse, at der i dag eksisterer flere overlappen-
de tilsyn på ældreområdet, som fører tilsyn med de samme
forhold. Dette medfører et stort ressourceforbrug hos ple-
jeenhederne, som i stedet kunne have været brugt på omsorg
og pleje af ældre.
Udover at der er to forskellige ældretilsyn, der overlapper
– både en forsøgsordning med et statsligt ældretilsyn i regi
af Styrelsen for Patientsikkerhed og hver af de 98 kommu-
ners eget ældretilsyn – så er der flere andre tilsyn, og der
opleves ikke at ske en nærmere koordinering tilsynene imel-
lem, herunder i forhold til tilsynenes afrapporteringer. Dette
medfører et øget ressourceforbrug hos plejeenhederne, som
skal forsøge at navigere i de forskelligartede fagligheder,
logikker og hensyn.
Med Aftale om en reform af ældreområdet er aftalepartierne
derfor enige om at skabe et nyt lærende tværkommunalt
ældretilsyn samt de overordnede rammer herfor.
Det nye ældretilsyn skal ses i tæt sammenhæng med aftale-
partiernes overordnede ambitioner om at frigive mere tid
til pleje og omsorg. Derfor skal det nye ældretilsyn erstatte
de nuværende 98 ældretilsyn i kommunerne og den eksister-
ende forsøgsordning med et statsligt ældretilsyn i regi af
Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det er Ældreministeriets vurdering, at der med etableringen
af det nye ældretilsyn med nærværende lovforslag og af-
skaffelsen af det kommunale ældretilsyn og udfasningen af
forsøgsordningen med et statsligt ældretilsyn i Styrelsen for
Patientsikkerhed, som forslås med det samtidigt fremsatte
følgelovforslag, vil ske en reduktion i tilsynstrykket på ple-
jeenhederne på ældreområdet, så plejeenheder fremadrettet
vil modtage færre tilsyn end i dag. Det skal bidrage til at re-
ducere tidsforbruget på tilsyn og dermed frigøre ressourcer,
som i stedet kan anvendes på pleje og omsorg af ældre.
Det nye ældretilsyn vil dermed efter Ældreministeriets op-
fattelse understøtte de af regeringen og KL besluttede tiltag
i regi af Aftale om kommunernes økonomi for 2025, der skal
reducere ressourcer brugt på tilsyn, herunder tiltagene om
at reducere det statslige tilsynstryk på det kommunale og
regionale område med samlet 30 pct., og i forlængelse heraf
at tilsynstrykket fra kommunale tilsyn skal reduceres med
30 pct.
Med henblik på dels at varetage hensynet til at sikre et
dialog- og læringsorienteret ældretilsyn, som samtidig un-
derstøtter ældres oplevelse af retssikkerhed samt medarbej-
dernes retssikkerhed som følge af et større fagligt ansvar,
dels hensynet til at frigive mere tid til pleje og omsorg og
sanere og begrænse i antallet af statslige og lokale tilsyn og
kontrolopgaver, foreslås følgende udmøntning af de politisk
besluttede rammer for det nye ældretilsyn:
Ældreministeriet finder, at det nye ældretilsyn som en cen-
tral del af deres opgave bør bistå med rådgivning og spar-
ring til plejeenhederne, når de har behov for støtte til at
sikre kvalitet i helhedsplejen. Ministeriet finder, at ældretil-
synets rådgivningsfunktion både vil være relevant generelt
set i den løbende dialog om kvalitet i helhedsplejen men
også skal kunne iværksættes på baggrund af konkrete for-
hold i plejeenheden. Med henblik på at støtte enheden i at
sikre kvalitet i helhedsplejen vil indholdet f.eks. bestå af
10
vejledning og frivillige forløb, som kan tilpasses den enkelte
plejeenheds behov. Det er ministeriets opfattelse, at ældre-
tilsynet ikke altid vil være den rette myndighed til at løse
udfordringerne i plejeenheden, ligesom der også vil kunne
være andre myndighedsindsatser, som med fordel kan støtte
plejeenheden f.eks. rejseholdene i Sundhedsstyrelsen og den
nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO)
i Social- og Boligstyrelsen.
Ældreministeriet finder endvidere, at det nye ældretilsyn
foruden opgaven med at bistå med rådgivning og sparring
til plejeenheder også bør have en koordinerende funktion, så
plejeenhedens udfordringerne adresseres til den rette myn-
dighed med det samme, med henblik på, at plejeenheden får
den mest hensigtsmæssige og hurtige støtte.
Med henblik på at sikre, at ældre, pårørende, medarbejdere
og andre, der er i kontakt med plejeenhederne, får mulighed
for at henvende sig anonymt til det nye ældretilsyn om be-
kymrende forhold i en plejeenhed, er det Ældreministeriets
vurdering, at der vil være behov for at etablere en direkte
linje til ældretilsynet.
Efter Ældreministeriets opfattelse bør alle plejeenheder –
eksisterende og nye – modtage et opstartsmøde fra ældretil-
synet. Ministeriet finder, at et opstartsmøde både vil kunne
bidrage til implementering af ældrereformen og samtidig
være med til at skabe en tillidsbaseret og åben ramme for
dialogen mellem ældretilsynet og plejeenheden, da plejeen-
heden i opstartsmødet vil kunne blive informeret om ældre-
tilsynets rådgivning, sparring og tilsyn, de bærende værdier i
den kommende ældrelov m.v. og det vurderingskoncept, der
vil danne rammen for ældretilsynets vurdering af plejeenhe-
dens kvalitet i helhedsplejen, og som vil blive udviklet frem
imod idriftsættelsen af ældretilsynet den 1. juli 2025.
Ældreministeriet finder endvidere, at ældretilsynets tilsyn
bør være risikobaseret og reaktivt tilsyn, hvor fokus rettes
mod de plejeenheder, hvor der risiko for eller en konkret be-
kymring for udfordringer med kvalitet i helhedsplejen. Mi-
nisteriet finder i den forbindelse, at der på sigt bør udar-
bejdes en egentlig risikomodel til brug for udvælgelse af
plejeenheder til tilsyn. Ældretilsynet vil indtil da basere dets
udvælgelse af plejeenheder til tilsyn på stikprøver, oriente-
ringer fra andre myndigheder, presseomtale, tilsynets viden
om enhederne eller anonyme henvendelser til ældretilsynets
direkte linje fra ældre, pårørende, medarbejdere og andre,
der er i kontakt med plejeenhederne.
Af hensyn til at understøtte retssikkerheden for ældre borge-
re, som modtager helhedspleje efter det samtidigt fremsatte
forslag til ældrelov, er det Ældreministeriets vurdering, at
den risikobaserede tilgang bør ske inden for en fastsat perio-
de, hvor alle plejeenheder som minimum vil modtage et til-
syn inden for. Af hensyn til at ældretilsynet ikke skal belaste
plejeenhederne mere, end hvad nødvendigt er og samtidig
varetage hensynet til de ældres retssikkerhed, vurderer mi-
nisteriet, at denne periode mest hensigtsmæssigt bør være
på maksimalt fem år. Det bemærkes, at forsøgsordningen
med et statsligt ældretilsyn i Styrelsen for Patientsikkerhed i
praksis gennemfører tilsyn på ca. 10 procent af det samlede
antal plejeenheder årligt. Det bemærkes endvidere, at kom-
munalbestyrelsen i henhold til gældende lovgivning hvert år
skal foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på plejehjem
m.v., jf. servicelovens § 192, i plejeboligbebyggelser, der er
omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger
for ældre og personer med handicap, og i andre, tilsvarende
boligenheder i kommunen. Der er ikke fastsat nogen mini-
mumsfrekvens for kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse
med tilbud efter servicelovens § 83, som er omfattet af
reglerne om frit valg af leverandør efter servicelovens § 91,
jf. servicelovens § 151 c.
Endelig bør ældretilsynet efter Ældreministeriets opfattelse
have mulighed for at anvende sanktioner, så det sikres, at
plejeenheden retter op på de forhold, som har givet anled-
ning til bekymring eller kritik fra ældretilsynet. Ministeriet
finder, at sanktionerne bør afspejle det dialog- og læringsori-
enterede formål med ældretilsynet, hvor sanktionerne kan
skabe grundlag for læring i plejeenhederne, men samtidig
afspejle behovet for at varetage retssikkerheden for ældre
borgere, som er i berøring med plejeenhederne.
Med afsæt i de politisk besluttede rammer for det nye,
forenklede tværkommunale ældretilsyn har Ældreministeriet
gjort sig følgende overvejelser i forhold til organiseringen af
og indholdet i udmøntningen af det nye ældretilsyn:
Med Aftale om en reform af ældreområdet er aftalepartierne
enige om de overordnede rammer for et nyt tværkommunalt
ældretilsyn, herunder at tilsynet forankres i et mindre antal
kommuner, og at der vil blive inddraget erfaringer fra rele-
vante tilsyn fra andre sektorer.
Ældreministeriet vurderer, at der i forbindelse med forank-
ringen af det nye ældretilsyn i et mindre antal kommuner vil
skulle tages højde for at sikre uafhængighed og uvildighed
i tilsynet. Ministeriet finder derfor, at det skal sikres, at den
enkelte kommune ikke skal føre tilsyn med egne plejeenhe-
der eller plejeenheder beliggende i den konkrete kommune,
som det er tilfældet i dag, og organiseringen af det nye æl-
dretilsyn bør således efter ministeriets opfattelse indebære,
at ældretilsynskommunen fører tilsyn med et antal andre
plejeenheder i andre kommuner i et på forhånd geografisk
afgrænset område. Ministeriet finder dertil, at udpegningen
af ældretilsynskommunerne bør ske efter aftale med de på-
gældende kommuner med henblik på at sikre ejerskab til at
varetage funktionen som ældretilsyn fremadrettet.
Afslutningsvist bemærkes det, at der med ældrereformen,
som bl.a. udmøntes med forslaget om lov om ældretilsyn
og de samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, lov om lo-
kalplejehjem og følgelovforslaget, er tale om en ambitiøs
forandring af ældreplejen i Danmark. Derfor er aftalepartier-
ne med Aftale om en reform af ældreområdet også enige
om løbende at følge området tæt. Ældrereformen skal eva-
lueres efter tre år (delevaluering) og efter fem år (endelig
evaluering). Med evalueringen vil der bl.a. blive fulgt op på
11
kvaliteten af indsatsen i de forskellige typer plejehjem dels
via indikatorerne for det risikobaserede tilsyn og dels via de
tilpassede kvalitetsindikatorer i ældreplejen. Ministeriet fin-
der i den forbindelse, at erfaringer med etablering og driften
af det tværkommunale ældretilsyn bør indgå i evalueringen.
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Oprettelse af et tværkommunalt og uafhængigt æl-
dretilsyn
Det foreslås, at der oprettes et tværkommunalt og uafhæn-
gigt ældretilsyn, hvor kompetencerne til at føre tilsyn med
ældreplejen i plejeenheder (plejehjem, plejeboligbebyggel-
ser m.v. og kommunale og private leverandører, der leverer
hjælp i borgernes eget hjem) vil blive samlet i et tilsyn i
modsætning til i dag, hvor både de 98 kommuner og det
statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed
fører tilsyn med ældreplejen i disse enheder.
Forslaget skal derfor også ses i tæt sammenhæng med for-
slagene i § 1, nr. 17, § 5, nr. 1 og § 6, nr. 1, i det samtidigt
fremsatte følgelovforslag, hvoraf det følger, at kommuner-
nes ældretilsyn, jf. servicelovens §§ 151-151 c, ophører pr.
1. juli 2025, samt at forsøgsordningen med det statslige
ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed forlænges
frem til den 1. juli 2025, hvorefter det vil ophøre.
Med forslagene varetages samlet set en række hensyn til
både plejeenhederne og de ældre borgere. For det første
varetages hensynet til at understøtte kvalitet lokalt i plejeen-
hederne og hensynet til de ældres retssikkerhed i og med,
at viden og kompetencer inden for tilsyn på ældreområdet
samles, og risikoen for en forskelligartet tilgang til tilrette-
læggelsen og udførelsen af tilsynsopgaven reduceres. Hertil
varetages hensynet til at sætte plejeenhederne fri til selv at
tage ansvar på den måde, der passer til den enkelte enhed og
de ældre, som modtager helhedspleje. Derudover varetages
hensynet til at sikre mindre bureaukrati og tilsynstryk for
plejeenhederne ved at sanere i antallet af kommunale og
statslige tilsyn på ældreområdet.
For så vidt angår organiseringen af det nye ældretilsyn fore-
slås det med § 3, at kommunalbestyrelsen vil have ansvaret
for at varetage funktionen som ældretilsyn i de kommuner,
der vil blive udpeget af ældreministeren efter aftale med
hver af de pågældende kommuner.
Kommunalbestyrelsen i de pågældende kommuner vil der-
med få det fulde ansvar for udførelsen af ældretilsynets
opgaver, både myndighedsansvaret og det politiske ansvar
for opgavens udførelse.
Det foreslås videre at bemyndige ældreministeren til at fast-
sætte regler om ansvaret for varetagelsen af funktionen som
ældretilsyn, herunder om det geografiske dækningsområde,
ældretilsynets indretning, drift og finansiering. I den forbin-
delse foreslås det også, at give ældreministeren bemyndigel-
se til at kunne fastsætte regler om indholdet i ældretilsynets
opgaver.
Det er hensigten, at bemyndigelsen først og fremmest vil
blive anvendt til at fastsætte regler om antallet af og den
stedlige forankring af de kommuner, som på baggrund af
udpegning fra ældreministeren og efter aftale med hver af
kommunerne, fremover skal udføre opgaverne efter denne
lov, og hvor kommunalbestyrelsen vil have ansvaret for at
varetage funktionen som ældretilsyn.
Intentionen bag den tværkommunale forankring er at sikre,
at der fortsat er en vis grad af lokal forankring og lokalt
kendskab til plejeenhederne, samtidig med at der kan dra-
ges nytte af eksisterende viden, eksisterende kompetencer
og eventuelt et eksisterende set-up inden for tilsyn og æld-
re. Samtidig er der et behov for, at ældretilsynet etableres
fra den 1. januar 2025 og frem mod den 1. juli 2025 med
henblik på at kunne sættes i drift på dette tidspunkt, jf. den
foreslåede § 15.
For at varetage hensynet til at sikre et uafhængigt ældretil-
syn er det også hensigten med den foreslåede bemyndigelse
at fastsætte regler om, at ældretilsynet i de pågældende kom-
muner ikke skal kunne agere ældretilsyn overfor plejeenhe-
der i egen kommune eller overfor plejeenheder, som den
oprindelige ældretilsynskommune driver eller har indgået
driftsaftale med, og som er beliggende i andre kommuner. I
den forbindelse er det også hensigten med bemyndigelsen at
fastsætte regler om ældretilsynets geografiske dækningsom-
råde.
Handlekommunens pligt til løbende at følge de enkelte sager
for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål (det
personrettede tilsyn) efter servicelovens § 148, stk. 2, som
med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov reguleres i
§ 31, stk. 2, fsva. personer, som vil være omfattet af ældre-
loven, berøres ikke af den foreslåede etablering af et nyt æl-
dretilsyn. Det betyder, at det personrettede tilsyn vil forblive
i den ældres handlekommune, jf. retssikkerhedslovens §§ 9
og 9 b.
Med bemyndigelsen er det derudover hensigten at fastsætte
regler om ældretilsynets indretning og drift, som f.eks. vil
kunne omfatte regler om mulighed for oprettelse af et afde-
lingskontor i en anden kommune, når særlige geografiske
hensyn, f.eks. lange afstande, tilsiger det. Endvidere er det
hensigten at fastsætte regler om en finansieringsmodel for
ældretilsynet. Endelig vil bemyndigelse kunne blive anvendt
til at fastsætte nærmere regler om indholdet i ældretilsynets
opgaver, hvis der viser sig et behov herfor på sigt.
For nærmere om oprettelsen og forankringen af det tvær-
kommunale ældretilsyn henvises til lovforslagets § 3 og
bemærkningerne hertil, og for nærmere om ophør af det
kommunale ældretilsyn og udfasningen af det statslige æl-
dretilsyn henvises til § 1, nr. 17, § 5, nr. 1 og § 6, nr. 1, i det
samtidigt fremsatte følgelovforslag og bemærkningerne her-
til. Derudover henvises til § 31, stk. 2, og bemærkningerne
hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov for så vidt
angår handlekommunens forpligtelse til at fortsat at føre et
personrettet tilsyn.
12
2.1.3.2. Ældretilsynets anvendelsesområde
Det foreslås med § 2, at anvendelsesområdet for det nye æl-
dretilsyn vil være følgende kommunale og private plejeen-
heder og leverandører, som vil være registreret i Plejeover-
sigten:
1) Plejehjem m.v., jf. § 47 i ældreloven.
2) Plejeboligbebyggelser, jf. lov om almene boliger m.v.
3) Plejeboligbebyggelser, jf. lov om boliger for ældre og
personer med handicap.
4) Friplejeboligbebyggelser, jf. lov om friplejeboliger.
5) Andre, tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige
pladser, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er
tilknyttet fast personale.
6) Kommunale og private leverandører, der leverer tilbud i
borgernes eget hjem, jf. § 10 i ældreloven.
Det foreslåede vil medføre, at anvendelsesområdet for loven
og dermed også for ældretilsynet vil være de nævnte typer
af plejeenheder. Anvendelsesområdet vil således udgøre en
videreførelse af de plejeenheder, som i dag er omfattet af
hhv. kommunernes tilsyn med de kommunale opgaver efter
servicelovens §§ 83, 83 a og 86, jf. servicelovens § 151, og
Styrelsens for Patientsikkerheds tilsyn efter servicelovens §
150, stk. 1, jf. § 150 c, stk. 1 og 2.
Det bemærkes, at den nye plejehjemstype ”lokalplejehjem”,
jf. det samtidigt fremsatte forslag til lokalplejehjem, vil være
omfattet af henvisningerne til plejehjem m.v., jf. § 47 i den
foreslåede ældrelov og plejeboligbebyggelser, jf. lov om al-
mene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer
med handicap.
Med det foreslåede vil de omfattede plejeenheder bl.a. både
modtage opstartsmøde, jf. den foreslåede § 6, have adgang
til rådgivning og sparring fra ældretilsynet, jf. den foreslåe-
de § 4, og være omfattet af tilsyn med kvalitet i helhedsple-
jen fra ældretilsynet, jf. den foreslåede § 7 og samtilsyn
for så vidt angår plejeenheder efter § 2, nr. 1-4, jf. den
foreslåede § 8.
For nærmere om det nye ældretilsyns anvendelsesområde
henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.
2.1.3.3. Ældretilsynets formål, metode og opgaver
Ældretilsynets formål, metode og opgaver skal ses i sam-
menhæng med ønsket om en ny tilgang til ældreplejen, her-
under at der indføres helhedspleje i form af få, rummelige
og sammenhængende pleje- og omsorgsforløb, hvor beslut-
ninger om den konkrete hjælp fra gang til gang besluttes tæt
på borgeren. Denne nye tilgang til ældreplejen gennemføres
med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov.
Denne nye tilgang kalder på en ny tænkning og tilrettelæg-
gelse af tilsynsopgaven på ældreområdet, hvor der skal ska-
bes en samarbejdskultur og relation mellem ældretilsynet og
plejeenheden præget af tillid, åbenhed og tryghed. Det nye
ældretilsyn vil få en ny funktion og rolle i form af at være en
samarbejds- og sparringspartner for plejeenhederne i rela-
tion til kvalitet i helhedsplejen, hvor ældretilsynets fokus vil
være at støtte og medvirke til at skabe læring i plejeenheder-
ne igennem læringsorienteret dialog, rådgivning og sparring
samt tilsyn med henblik på, at plejeenhederne kan arbejde
med og sikre kvalitet i helhedsplejen.
Derfor foreslås det med formålsbestemmelsen i § 1, at for-
målet med det nye ældretilsyn vil være at støtte de omfatte-
de plejeenheder i at sikre kvalitet i helhedsplejen, der gives i
medfør af ældreloven.
Det foreslåede vil udgøre omdrejningspunktet for det nye
ældretilsyns virke, hvor formålet vil være at støtte de om-
fattede plejeenheder i at sikre kvalitet i helhedsplejen, der
gives i medfør af ældreloven.
Med udtrykket »støtte« sigtes til den helt centrale opgave
for ældretilsynet, som vil være at bistå med rådgivning og
sparring til plejeenhederne om faglig kvalitet i helhedsple-
jen. Med udtrykket »støtte« sigtes også til, at ældretilsynet
igennem deres virke, herunder deres dialog med plejeenhe-
derne, vil have til hensigt at bidrage til læring, så enhederne
bliver i stand til at finde egne løsninger.
Læring i plejeenhederne vil være en forudsætning for, at
kvaliteten i helhedsplejen udvikler sig positivt i en hverdag
præget af kompleksitet og daglige prioriteringer, og så de
ældre, bliver mødt med omsorg og høj faglighed fra motive-
rede medarbejdere under de rigtige rammer.
Det foreslås derudover, at formålet opnås gennem lærings-
orienteret dialog og ved at 1) bistå med rådgivning og spar-
ring til plejeenhederne om kvalitet i helhedsplejen, og ved at
2) føre tilsyn med kvalitet i helhedsplejen i plejeenhederne.
Den centrale metode i ældretilsynets virke vil med det fore-
slåede være læringsorienteret dialog. Dialogen med de man-
ge forskellige aktører, der tilsammen udøver og modtager
helhedspleje, herunder de ældre selv, deres pårørende, ledel-
sen og personalet, vil bl.a. være afgørende for, at ældretilsy-
net kan vurdere kvalitet i helhedsplejen. Men dialogen vil
ikke altid kunne stå alene, da det at observere dagligdags-
situationer som f.eks. spisning, genoptræning m.v. i nogle
situationer også kan give tilsynet relevant viden.
Ældretilsynets centrale opgaver vil med de foreslåede §§ 4
og 7, som opregnes i formålsbestemmelsen, være at bistå
den enkelte plejeenhed med rådgivning og sparring om kva-
litet i helhedsplejen og at føre tilsyn med kvalitet i helheds-
plejen i de enkelte plejeenheder og i den forbindelse have
kompetence til at træffe afgørelse om sanktioner.
Herudover vil Ældretilsynet også med den foreslåede § 5
være en direkte linje for de ældre, deres pårørende, persona-
let m.fl. at henvende sig til – med mulighed for at være
13
anonym – med oplysninger om bekymrende forhold i ple-
jeenhederne.
Fælles for ældretilsynets formål, metode og opgaver vil væ-
re det læringsorienterede sigte, og at tilliden til ledelsen og
personalet, herunder til deres faglighed, vil være afgørende
for at sikre en tryg samarbejdskultur og ramme for dialo-
gen. Det vil derudover være afgørende i forhold til at skabe
en kulturændring, hvor plejeenhederne bliver trygge ved at
være åbne om udfordringer m.v. ved at række ud til ældre-
tilsynet og f.eks. anmode om rådgivning og sparring efter
den foreslåede § 4. Derudover vil tilliden være afgørende i
forhold til at kunne skabe motivation og ejerskab til at sikre
den gode kvalitet og arbejde med forbedring samt i forhold
til at skabe rum for læring. I den forbindelse henvises også
til lovforslagets § 6 om opstartsmøde med plejeenhederne,
da opstartsmødet bl.a. vil have til formål at skabe en tillids-
fuld ramme for dialogen mellem plejeenheden og ældretilsy-
net.
For nærmere om ældretilsynets rådgivning og sparring samt
vurdering af kvalitet i helhedsplejen henvises til pkt. 2.1.3.4,
2.1.3.7 og 2.1.3.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger
samt §§ 4 og 7 og bemærkningerne hertil.
2.1.3.4. Koordineret indsats vedrørende rådgivning og spar-
ring
Som følge af den foreslåede § 1, vil ældretilsynets formål
være gennem læringsorienteret dialog at støtte plejeenheder-
ne i at sikre kvalitet i helhedsplejen bl.a. ved at bistå med
rådgivning og sparring.
Ældretilsynet vil dog ikke altid være den rette myndighed
til at løse udfordringerne i plejeenheden, hvis der er tale
om forhold, som ikke er begrundet i kvalitet i helhedsple-
jen. Ligeledes vil der også kunne være andre indsatser, som
kan støtte plejeenheden, udover ældretilsynets rådgivning
og sparring, f.eks. aktuelle rejsehold i Sundhedsstyrelsen og
aktuelle indsatser fra den nationale videns- og specialrådgiv-
ningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen.
For at sikre, at plejeenhedens udfordringer med det samme
adresseres til den rette myndighed, og at plejeenheden får
den mest hensigtsmæssige støtte, foreslås det med § 4, at
ældretilsynet skal have en koordinerende funktion for at
sikre relevant rådgivning og sparring til plejeenhederne.
Konkret foreslås det, at ældretilsynet skal koordinere og
iværksætte indsatsen vedrørende rådgivning og sparring til
plejeenheder i følgende tilfælde:
1) Efter anmodning fra den ældre eller dennes pårørende.
2) Efter anmodning fra plejeenhedens ledelse.
3) I forbindelse med tilsyn.
Det foreslåede vil indebære, at den ældre eller dennes pårø-
rende, som er i berøring med en plejeenhed og plejeenheden
selv, vil have mulighed for at række ud til ældretilsynet
og anmode om rådgivning og sparring til plejeenheden fra
ældretilsynet. Derudover kan ældretilsynet i forbindelse med
et tilsyn også selv have observeret et behov for rådgivning
og sparring om kvalitet i helhedsplejen hos plejeenheden.
Der vil ikke efter forslaget, om at den ældre eller dennes
pårørende kan anmode om rådgivning og sparring til ple-
jeenheden fra ældretilsynet, være tale om en klagemulighed
over den konkrete kommunale afgørelse om visitation af
omsorgs- og plejeforløb eller den konkrete udmøntede hel-
hedspleje. Derimod vil ældretilsynet på baggrund af anmod-
ningen, hvis den er begrundet i konkrete forhold, have mu-
lighed for at indlede en dialog og eventuelt en observation
rettet mod eventuelle generelle forhold relateret til kvalitet
i helhedsplejen i plejeenheden. Ældretilsynet vil på den
baggrund kunne foretage en vurdering af, om det vil være
relevant at bistå med rådgivning og sparring om kvalitet i
helhedsplejen, som vil kunne anvendes i den eller de kon-
krete situationer, men som også vil kunne bidrage til læring
fremadrettet.
Det bemærkes til samme del af forslaget, at der ikke er
tilsigtet en omgåelsesmulighed i forhold til den lokale ledel-
ses mulighed for at finde lokale løsninger. Det bør således
overvejes, om forholdene først kan løses ved henvendelse til
nærmeste leder e.l., inden ældretilsynet kontaktes.
Det skal understreges, at forslaget, om at den ældre eller
dennes pårørende eller plejeenhedens ledelse kan anmode
om rådgivning og sparring fra ældretilsynet, ikke vil inde-
bære, at ældretilsynet vil være forpligtet til at bistå med råd-
givning og sparring alene på baggrund af anmodningen. Æl-
dretilsynet skal således først vurdere, om der er tale om for-
hold begrundet i kvalitet i helhedsplejen, som plejeenheden
har behov for støtte til fra ældretilsynet, eller om anmodnin-
gen skal videresendes til anden relevant myndighed.
Ældretilsynets koordineringsrolle vil således indebære, at
ældretilsynet, når der modtages en anmodning fra den ældre
eller dennes pårørende eller fra ledelsen af en plejeenhed,
skal vurdere, om der i anmodningen er tale om forhold
begrundet i kvalitet i helhedsplejen, som plejeenheden har
behov for støtte til fra ældretilsynet, eller om anmodningen
skal videresendes til anden relevant myndighed.
Ældretilsynet vil i vurderingen af, hvilken myndighed der
vil være relevant at videresende anmodningen til, skulle
inddrage de oplysninger og omstændigheder, som følger af
anmodningen. Dette vil skulle holdes op imod området for
den eller de andre relevante myndigheder, herunder deres
opgave og ekspertise inden for dette område. Ældretilsynet
vil på baggrund heraf skulle foretage en konkret helhedsbe-
dømmelse, og ældretilsynet vil således i disse tilfælde være
tildelt en vis skønsmulighed. Som eksempel på forhold, som
kan være relevant at videresende til anden myndighed, kan
nævnes forhold angående den enkelte ældre borgers behov
for støtte og omsorg. Henset til, at det nye ældretilsyn ik-
ke vil være rettet mod den enkelte ældre borger, vil disse
forhold i stedet vil være relevante at videresende til den
14
ældres handlekommune, som vil være forpligtet til løbende
at følge de enkelte sager for at sikre, at hjælpen til borgeren
fortsat opfylder sit formål. Derudover vil forhold, som angår
f.eks. arbejdsmiljøet kunne være relevant at videresende til
Arbejdstilsynet.
Hvis ældretilsynet på baggrund anmodningen eller i forbin-
delse et tilsyn vurderer, at plejeenhedens behov for støtte
er relateret til kvalitet i helhedsplejen, vil tilsynet være for-
pligtet til at bistå med rådgivning og sparring om kvalitet
i helhedsplejen i overensstemmelse med ældretilsynets vur-
dering af omfanget af plejeenhedens behov. Ældretilsynet
vil således i vurderingen af omfanget af plejeenhedens be-
hov være overladt et skøn. Dertil vil ældretilsynet være
tildelt et vist prioriteringsrum med hensyn til fordelingen
af ressourcerne mellem ældretilsynets opgaver, herunder
rådgivning og sparring samt at føre til med kvalitet i hel-
hedsplejen. Det bemærkes i den forbindelse, at det gælder
generelt for offentlige myndigheder, og således også for de
udpegede ældretilsynskommuner, at de skal anvende deres
økonomiske ressourcer i overensstemmelse med de politiske
prioriteringer og de formål, hvortil de er givet, ligesom res-
sourcerne skal anvendes bedst muligt. Ligeledes gælder, at
prioriteringen skal ske inden for de rammer, der følger af
lovgivningen, herunder den forvaltningsretlige lovgivning
og de forvaltningsretlige principper, som indebærer, at en
eventuel prioritering bl.a. skal være forsvarlig.
Rådgivningen og sparringen forudsættes i overensstemmel-
se med den foreslåede formålsbestemmelse at være dialog-
baseret og have et læringsorienteret sigte, så plejeenheden
derigennem gøres i stand til at reflektere over og arbejde
med kvaliteten i helhedsplejen. Rådgivningen og sparringen
vil ikke være afgrænset tidsmæssigt, og der vil således kun-
ne være tale om en enkeltstående vejlednings- og sparrings-
indsats eller flere på hinanden følgende indsatser i form
af et korterevarende frivillige forløb. Det konkrete forløb
forudsættes udarbejdet i dialog mellem tilsynsenheden og
plejeenheden.
Det bemærkes, at ældretilsynets rådgivning og sparring vil
have karakter af at være ”vejledende”, hvilket betyder, at
ældretilsynet ikke vil kunne pålægge plejeenheden at ind-
rette sin organisering og drift på en konkret og specifik
måde. Der vil således i stedet være tale om en dialog, hvor
der udveksles synspunkter og viden mellem plejeenheden
og ældretilsynet. Hensigten er at bidrage med viden og nye
indsigter til plejeenheden, som enheden kan drage læring
af med henblik på at kunne finde de bedst egnede lokale
løsninger generelt og i konkrete situationer.
Heroverfor står den foreslåede sanktionsmulighed i § 9,
stk. 1, nr. 2, om påbud om at modtage den nødvendige
rådgivning og sparring fra ældretilsynet. I dette tilfælde vil
plejeenheden være forpligtet til at modtage rådgivning og
sparring fra ældretilsynet, da ældretilsynet i forbindelse med
udstedelsen af påbuddet vil have vurderet, at denne sanktion
vil være nødvendig af hensyn til at sikre kvalitet i helheds-
plejen.
Endelig foreslås det, at ældretilsynet – ud over selv at bistå
med rådgivning og sparring til plejeenheden – skal have en
vejledningsopgave med hensyn til andre relevante myndig-
heders indsatser i forhold til plejeenhedens behov.
For nærmere om ældretilsynets koordinerede indsats vedrø-
rende rådgivning og sparring henvises til § 4 og bemærknin-
gerne hertil. Derudover henvises der til § 9 og bemærknin-
gerne hertil for nærmere om ældretilsynets sanktionsmulig-
heder.
2.1.3.5. Ældrelinjen i ældretilsynet
Med § 5 foreslås det at indføre en let tilgængelig og direkte
indgang til ældretilsynet i hver af de pågældende kommuner,
hvor kommunalbestyrelsen vil varetage funktionen som æl-
dretilsyn, hvortil ældre, pårørende, personale og andre kan
henvende sig – med mulighed for at være anonym – om
bekymrende forhold i en plejeenhed.
Denne direkte indgang benævnes »Ældrelinjen«.
Formålet med Ældrelinjen er først og fremmest at give mu-
lighed for, at de ældre, deres pårørende, ansatte og andre,
der er i kontakt med plejeenhederne, via en tryg kanal
kan henvende sig – herunder med muligheden for at være
anonym –hvis de oplever bekymrende forhold i en konkret
plejeenhed. Linjen skal derfor også ses som et redskab til at
sikre de ældre borgeres m.fl. rettigheder set i sammenhæng
med den frisættelse af ældreplejen, som foreslås med det
samtidigt fremsatte forslag til ældrelov.
Formålet med Ældrelinjen er ligeledes at sikre en hensigts-
mæssig ramme til at synliggøre og bringe forhold frem, der
ellers ikke ville være kommet frem, og til at håndtere dis-
se. Ældrelinjen vil således kunne medvirke til at understøtte
en åbenhed og gennemsigtighed samt sikre, at de indgivne
oplysninger bliver anvendt konstruktivt til forbedring, fore-
byggelse og afværgelse af bekymrende forhold i plejeenhe-
derne.
Endelig er formålet med Ældrelinjen at medvirke til at give
ældretilsynet det bredest mulige vidensgrundlag for vareta-
gelsen af opgaven med at føre tilsyn med kvalitet i helheds-
plejen, så der kan blive taget hånd om de bekymrende for-
hold, eller oplysningerne herom kan blive videresendt til
rette myndighed. Ældrelinjen er således tiltænkt at have det
samme formål og sigte, som den gældende bekymringshen-
vendelsesmulighed til ældretilsynet i regi af Styrelsen for
Patientsikkerhed.
Hertil bemærkes, at Ældrelinjen skal ses dels som et sup-
plement til den direkte og i nogle tilfælde daglige kommu-
nikation i eller med plejeenheden om bekymrende forhold
i plejeenheden, dels som en supplerende sikkerhed for de
ældre borgere, deres pårørende, personalet m.v., med hensyn
til en reaktion på bekymrende forhold. Det kan f.eks. være
den situation, hvor det ikke har været muligt at løse en be-
kymring, udfordring eller et problem lokalt f.eks. ved hen-
vendelse til nærmeste leder, tillidsrepræsentant, arbejdsmil-
15
jørepræsentant, handlekommunen fsva. bekymring for den
konkrete udmøntede helhedspleje e.l.
Indgangen til ældretilsynet via Ældrelinjen vil derfor også
adskille sig fra den mulighed, som de ældre borgere og
deres pårørende vil have efter den foreslåede § 4 for at rette
henvendelse til ældretilsynet og anmode om rådgivning og
sparring til plejeenheden. Dette da henvendelsen til Ældre-
linjen f.eks. kan være afledt af en frygt for repressalier e.l.,
hvorfor der ønskes en sikring for anonymitet og beskyttelse
af identiteten. I modsætning hertil kan en henvendelse til
rådgivnings- og sparringsfunktionen f.eks. være afledt af et
konkret forhold og et heraf afledt ønske om, at ældretilsynet
bistår enheden med rådgivning og sparring om kvalitet i
helhedsplejen.
Ældretilsynet skal som offentlig myndighed altid vurdere,
om en henvendelse giver anledning til at foretage sig nær-
mere, uanset på hvilken måde og i hvilken form henven-
delsen modtages. Dette vil også kunne indebære, at en hen-
vendelse henlægges, hvis den må antages at være åbenbart
grundløs, eller hvis tilsvarende forhold i en plejeenhed alle-
rede er ved at blive håndteret.
Det foreslåede vil indebære, at ældretilsynet skal oprette Æl-
drelinjen, som skal være let tilgængelig for den ældre, den-
nes pårørende, ansatte m.fl. Det forudsættes derfor af hen-
syn til målgruppen for Ældrelinjen og for at sikre kendskab
om Ældrelinjen, at denne er synlig og f.eks. fremgår tydeligt
på ældretilsynets hjemmeside(r), og at den er brugervenlig
f.eks. ved både at give mulighed for at indberette mundtligt
via opkald til et særligt telefonnummer og skriftligt via en
særlig e-mail eller kontaktformular på ældretilsynets hjem-
meside. For yderligere at sikre kendskab til Ældrelinjen vil
ældretilsynet også i forbindelse med opstartsmøder skulle
oplyse om muligheden for at henvende sig, herunder med
mulighed for at være anonym, om bekymrende forhold i
en plejeenhed til Ældrelinjen. Ligeledes vil borgerens hand-
lekommune i overensstemmelse med kommunens generelle
vejledningsforpligtelse skulle oplyse herom i forbindelse
med visitationen til et pleje- og omsorgsforløb efter § 10
i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov.
Som eksempler på »bekymrende forhold«, der vil kunne ret-
tes henvendelse om til Ældrelinjen, kan nævnes oplysninger
om en forrået kultur, herunder en ubehagelig tone mellem
personalet og de ældre og manglende mulighed for selvbe-
stemmelse m.v.
Med bestemmelsen foreslås det videre, at oplysninger om
bekymrende forhold i en plejeenhed så vidt muligt skal ret-
tes til plejeenheden eller til en ansvarlig myndighed inden
henvendelse til Ældrelinjen.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med de ovennævnte
formål med Ældrelinjen, som bl.a. er at udgøre et supple-
ment til den direkte og i nogle tilfælde daglige kommuni-
kation i eller med plejeenheden om bekymrende forhold
i plejeenheden, dels som en supplerende sikkerhed for de
ældre borgere, deres pårørende, personalet m.v., med hensyn
til en reaktion på bekymrende forhold.
Det foreslåede vil derfor også have til formål at understøtte
en hensigtsmæssig proces for håndtering og opfølgning på
henvenderens bekymring og eventuelle udfordringer i ple-
jeenheden, ved at de bekymrende forhold med det samme
adresseres til plejeenheden ved at rette henvendelse til nær-
meste leder, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant
e.l., eller til en anden myndighed end ældretilsynet, som er
den rette til at håndtere bekymringen f.eks. handlekommu-
nen fsva. den konkrete udmøntede helhedspleje, Arbejdstil-
synet fsva. forhold vedrørende arbejdsmiljø e.l.
Det skal understreges, at det foreslåede ikke vil udgøre en
pligt for henvenderen men mere vil have karakter af en
anbefaling og opfordring. Dette har også den betydning, at
ældretilsynet – når der modtages en henvendelse – ikke vil
skulle afdække, om den pågældende har rettet henvendelsen
andetsteds på forhånd. Ældretilsynet vil således skulle lægge
til grund, at henvenderen har gjort, hvad der var muligt for
den pågældende i den konkrete situation. Ældetilsynet vil
således heller ikke kunne afvise en henvendelse til Ældrelin-
jen af den årsag men vil skulle vurdere, om henvendelsen
giver anledning til at foretage sig nærmere.
Det skal bemærkes, at det er driftsherren og ledelsen af en
plejeenhed, der har ansvaret for at sikre, at de overordnede
og tværgående rammer for ældreplejen, herunder kvaliteten
i plejeenheden er i orden. Ældretilsynet har således ikke
ansvar for at sikre kvaliteten men for at støtte de omfattede
plejeenheder i at sikre kvalitet i helhedsplejen igennem læ-
ringsorienteret dialog, rådgivning og sparring samt tilsyn.
Derudover foreslås det, at der skal gælde en absolut beskyt-
telse af personen som henvender sig til ældretilsynet via
Ældrelinjen i form af et forbud for ældretilsynet mod vide-
regivelse af oplysninger til plejeenheden eller andre vedrø-
rende identiteten på den, der har henvendt sig, og andre
oplysninger, ud fra hvilke vedkommendes identitet direkte
eller indirekte kan udledes, uden vedkommendes udtrykkeli-
ge samtykke.
Ældrelinjen vil således skulle sikre fortrolighed om identite-
ten på henvenderen selv.
For nærmere om Ældrelinjen i ældretilsynet, herunder om
Ældretilsynets behandling af modtagne henvendelse om be-
kymrende forhold i plejeenheder henvises til lovforslagets §
5 og bemærkningerne hertil.
2.1.3.6. Opstartsmøde
Med lovforslagets § 6 foreslås det at fastsætte regler om, at
ældretilsynet skal afholde opstartsmøde med plejeenheden
inden for 3-6 måneder efter, at enheden har registreret sig i
Plejeoversigten.
Formålet med opstartsmødet vil bl.a. være at medvirke til
at skabe en tillidsbaseret ramme for den videre dialog og
16
det videre samarbejde mellem den enkelte plejeenhed, den-
nes ledelse m.fl. og ældretilsynet. Dette vil særligt kunne
bidrage til at fremme forståelsen for, at ældretilsynet først
og fremmest vil være en tryg samarbejdspartner og støtte for
plejeenheden, og at enheden således kan bede om rådgiv-
ning og sparring fra ældretilsynet – generelt og på baggrund
af konkrete forhold – relateret til kvalitet i helhedsplejen.
Opstartsmødet foreslås at indebære dialog med plejeenhe-
den om ældretilsynet, herunder ældretilsynets rådgivning og
sparring, Ældrelinjen, ældretilsynets tilsyn med kvalitet i
helhedsplejen, der gives i medfør af ældreloven, og eventu-
elt dialog om forhold, hvor det kan være relevant for ple-
jeenheden at arbejde med kvalitet i helhedsplejen.
Ældretilsynet gives metodefrihed i forhold til tilrettelæggel-
sen af opstartsmødet under forudsætning af, hvad der vur-
deres fagligt forsvarligt i den enkelte situation. Opstartsmø-
det vil således kunne gennemføres fysisk eller virtuelt, og
flere plejeenheder vil eventuelt kunne slås sammen, hvis
der f.eks. er tale om plejeenheder inden for samme kommu-
ne. Ligeledes vil flere kommuner evt. kunne slås sammen i
forbindelse med afholdelsen af opstartsmøde til de eksister-
ende plejeenheder, som skal være gennemført inden den 1.
juli 2026, jf. lovforslagets § 16, stk. 2.
I det tilfælde, hvor ældretilsynet i forbindelse med et op-
startsmøde vurderer, at der er en konkret bekymring for kva-
litet i helhelhedsplejen, vil ældretilsynet skulle gennemføre
et tilsyn efter den foreslåede § 7.
For nærmere om ældretilsynets opstartsmøde henvises til
lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.
2.1.3.7. Et risikobaseret og reaktivt ældretilsyn inden for en
periode på fem år
Med lovforslagets § 7, stk. 1 og 2, foreslås det at fastsætte
regler om tilrettelæggelsen af ældretilsynets tilsyn med kva-
litet i helhedsplejen i de omfattede plejeenheder.
Konkret foreslås det, at ældretilsynet skal føre tilsyn med
kvalitet i helhedsplejen, der gives i medfør af det samtidigt
fremsatte forslag til ældrelov, i de plejeenheder, som med §
2 foreslås at være omfattet af denne foreslåede lov.
Det foreslås videre, at tilsynet skal gennemføres ud fra en
løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko, eller
hvor der er en konkret bekymring for udfordringer med
kvalitet i helhedsplejen. Hertil foreslås det, at ældretilsynet
uanset skal gennemføre et anmeldt tilsynsbesøg i hver ple-
jeenhed inden for en periode på fem år.
Hensigten med forslaget om et risikobaseret og reaktivt æl-
dretilsyn inden for en periode på fem år er på den ene side
at iagttage hensynet til, at ældretilsynet ikke skal belaste
plejeenhederne mere, end hvad nødvendigt er, så indsatsen
rettes mod de enheder, hvor udfordringerne er, og ressour-
cerne anvendes mest optimalt. Hensigten med forslaget er
derudover at varetage hensynet til de ældres retssikkerhed
ved, at alle plejeenheder skal have et tilsynsbesøg fra ældre-
tilsynet, som anmeldes på forhånd, inden for en femårig
periode. Dette med henblik på at sikre, at kvaliteten i hel-
hedsplejen under alle omstændighed som minimum påses
hvert femte år, og hvor det vurderes, om helhedsplejen gene-
relt har en kvalitet, som står mål med det beskrevne i det
samtidigt fremsatte forslag til ældrelov.
Det bemærkes, at forslaget skal ses i tæt sammenhæng med
forslaget om ældretilsynets rådgivnings- og sparringfunktion
i § 4, som beskrevet under pkt. 2.1.3.4. Denne funktion
bliver en helt central del af ældretilsynets opgaver og er
afgørende i forhold til at understøtte, at plejeenhederne selv
er i stand til at sikre kvalitet i helhedsplejen, hvorfor det
også er forventningen, at behovet for tilsyn i det hele taget
reduceres som følge heraf, og som følge af den risikobasere-
de tilgang.
Det bemærkes derudover, at handlekommunens forpligtelse
til at føre et personrettet tilsyn fortsat vil gælde, jf. § 31, stk.
2, i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov.
Det foreslåede vil for det første indebære, at aktiveringen
af ældretilsynet vil ske i forhold til de plejeenheder, hvor
ældretilsynet vurderer, at der er størst risiko, eller hvor der
er en konkret bekymring for udfordringer med kvalitet i
helhedsplejen i den pågældende plejeenhed. Det vil f.eks.
kunne være tilfældet, hvis der sendes en bekymring ind til
ældretilsynet via Ældrelinjen, og ældretilsynet vurderer, at
det giver anledning til at reagere med den nødvendige hur-
tighed, eller når ældretilsynet i øvrigt ud fra en risikovurde-
ring vurderer, at en plejeenhed bør udtages til tilsyn grundet
risiko for udfordringer med kvalitet i helhedsplejen.
Det foreslåede vil derudover indebære, at alle plejeenheder
skal have modtaget tilsyn og dermed også have vurderet
kvalitet i helhedsplejen af ældretilsynet inden for en femårig
periode, og at dette skal ske som et anmeldt tilsynsbesøg. I
det tilfælde hvor ældretilsynet inden for fem år har været på
fysisk, anmeldt besøg i plejeenheden – uanset om tilsynet
var foranlediget af en konkret bekymring eller den løbende
risikovurdering – vil denne betingelse således være at anse
for opfyldt. Baggrunden for, at der skal gennemføres et
anmeldt og fysisk tilsynsbesøg er dels at sikre, at de rele-
vante nøglepersoner og medarbejdergrupper samt ledelsen
af plejeenheden er til stede ved tilsynsbesøget. Derudover
kan der ved et fysisk besøg observeres forhold, som ellers
ikke ville have været muligt ved et administrativt tilsyn
f.eks. samspillet mellem medarbejderne og de ældre borge-
re. Det skal også ses i sammenhæng med, at et dialogbaseret
tilsyn med fokus på at medvirke til læring i plejeenhederne
erfaringsmæssigt opnås mest hensigtsmæssigt ved anmeldte
tilsynsbesøg, så plejeenhederne har mulighed for at forbere-
de sig og reflektere over egen praksis, samt komme med
input til opmærksomhedspunkter eller mål for tilsynet, som
vil kunne understøtte tilsynets fokus på at sikre læring og
dialog.
I det tilfælde, hvor ældretilsynet vurderer, at det vil være
17
nødvendigt at gennemføre et tilsyn, vil udførelsen af tilsynet
både kunne ske ved et fysisk anmeldt eller uanmeldt besøg
i plejeenheden eller som et administrativt tilsyn. Ældretilsy-
net gives dermed metodefrihed i forhold til tilrettelæggelsen
og udførelsen af tilsynet under hensyntagen til de konkrete
forhold i den enkelte plejeenhed med henblik på bl.a. at
sikre et afstemt ressourceforbrug for ældretilsynet og ple-
jeenheden.
Det skal bemærkes, at ældretilsynets mulighed for at komme
på uanmeldt fysisk besøg i plejeenheden ikke vil indebære,
at ældretilsynet uden retskendelse kan få adgang til plejeen-
heden. Adgangen til plejeenheden i forbindelse med tilsyn
forudsætter således den pågældende enheds accept.
Det skal derudover bemærkes, at ældretilsynets mulighed
for at komme på uanmeldt fysisk besøg i plejeenheden
bør reserveres til de tilfælde, hvor tilsynets formål ellers
ville have været forspildt ved forudgående underretning. Li-
geledes bør ældretilsynet i forbindelse med et tilsynsbesøg
vurdere, hvor langt varsel, der skal gives i det konkrete
tilfælde. Et kort varsel, koblet med det stærke fokus på
risikobasering, vil kunne bidrage betydeligt til at reducere
ressourcetrækket hos plejeenheden og samtidig give ældre-
tilsynet et mere reelt billede af praksis. Det er dog vigtigt
med den korte varsling at sikre, at tilsynet kan gennemføres
i praksis.
I forhold til det reaktive tilsyn bemærkes, at dette vil ske
ex officio og være afgrænset til de tilfælde, hvor der er en
konkret bekymring for kvalitet i helhedsplejen. I det tilfælde
hvor der ikke er en sådan konkret bekymring, og hvor æl-
dretilsynet får oplysninger om overtrædelser, mangler eller
bekymrende forhold i en plejeenhed, som er nødvendige og
relevante af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhø-
rer under en anden offentlig myndighed, vil ældretilsynet i
medfør af den foreslåede § 11 være forpligtet til at videregi-
ve disse, herunder oplysninger om, hvorvidt ældretilsynet
har iværksat foranstaltninger.
Det er forventningen, at der på sigt vil blive udviklet en
risikomodel, som skal bidrage til, at tilsynet i endnu høje-
re grad målrettes de plejeenheder, hvor der er størst risiko
for udfordringer med kvalitet i helhedsplejen. Risikomodel-
len forventes bl.a. udarbejdet ud fra relevante faktorer og
parametre i form af tilgængelige data på Plejeoversigten
f.eks. medarbejdergennemstrømning, lederskifte, sygefravær
blandt personalet m.v.
Det foreslås derudover at bemyndige ældreministeren til at
kunne fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen og ud-
førelsen af ældretilsynets tilsyn. Det er hensigten, at bestem-
melsen vil kunne blive anvendt til at fastsætte regler om det
nævnte, hvis der viser sig et behov herfor.
For nærmere om ældretilsynets tilsyn og vurdering af kvali-
tet i helhedsplejen samt tilbagemelding herpå henvises der
til § 7 og bemærkningerne hertil. Dertil henvises der til § 8
og bemærkningerne hertil for nærmere om samtilsyn.
2.1.3.8. Vurdering af kvalitet i helhedsplejen
Det foreslås med § 7, stk. 3, at ældretilsynet som led i tilsy-
net skal foretage en vurdering af kvalitet i helhedsplejen i de
omfattede plejeenheder, inden for følgende temaer, jf. § 1,
stk. 2, og § 11 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov.
1) Den ældres selvbestemmelse.
2) Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse.
3) Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og
civilsamfund.
Ældretilsynet pålægges med det foreslåede en pligt til som
led i tilsynet – hvad end det er administrativt eller et fysisk
tilsynsbesøg – at vurdere kvalitet i helhedsplejen i den en-
kelte plejeenhed.
Vurderingen vil være afgrænset i forhold til de elementer,
der indgår i helhedspleje, jf. den foreslåede § 9, stk. 2, i æl-
dreloven, som er: 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller
støtte til nødvendige praktiske opgaver m.v. i hjemmet, samt
3) genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af
sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusind-
læggelse.
De tre temaer, som fremgår af § 1, stk. 2, i det samtidigt
fremsatte forslag til ældrelov og som er uddybet i § 11 i
samme, udgør de tre bærende værdier i ældreloven. Disse
værdier vil være kendetegnende for den helhedspleje, der
vil blive givet i medfør ældreloven, og disse foreslås derfor
også at udgøre de tre centrale temaer for ældretilsynets vur-
dering af den enkelte plejeenheds kvalitet i helhedsplejen.
Der vil være tale om et tilsyn med den generelle kvalitet
af helhedsplejen i den enkelte plejeenhed og således ikke
et personrettet tilsyn med, om hjælpen til den enkelte ældre
borger opfylder sit formål. Handlekommunens forpligtelse
til at føre et personrettet tilsyn vil fortsat være gældende, jf.
§ 31, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov. Det
samme vil gælde for kommunalbestyrelsens øvrige forplig-
telser, herunder bl.a. at kommunalbestyrelsen vil skulle til-
dele pleje- og omsorgsforløb på baggrund af en konkret
og individuel vurdering af den enkelte borgers behov og
ressourcer og føre tilsyn hermed.
Det skal bemærkes, at det er driftsherren og ledelsen af en
plejeenhed, der har ansvaret for at sikre, at de overordnede
og tværgående rammer for ældreplejen, herunder kvaliteten
i plejeenheden er i orden. Ældretilsynet har således ikke
ansvar for at sikre kvaliteten men for at støtte de omfattede
plejeenheder i at sikre kvalitet i helhedsplejen igennem læ-
ringsorienteret dialog, rådgivning og sparring samt tilsyn.
Selve vurderingen af plejeenhedens kvalitet i helhedsplejen
vil basere sig på ældretilsynets løbende tilsynsviden- og
praksis og et vurderingskoncept, som vil blive udviklet frem
imod idriftsættelsen af ældretilsynet den 1. juli 2025, og
som vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Derfor for-
18
slås det også at bemyndige ældreministeren til at fastsætte
nærmere regler om ældretilsynets vurdering af kvalitet i
helhedsplejen.
Vurderingskonceptet skal bl.a. danne rammen for dialogen
mellem ældretilsynet og plejeenhederne – bl.a. op til et
tilsyn – for på den måde at kunne ”samskabe”, hvad der
kan være behov for at være fokus på i tilsynet. Derudover
skal vurderingskonceptet også danne ramme for ældretilsy-
nets vurdering af kvalitet i helhedsplejen og dermed også
udgangspunkt for en vurdering af, hvor der f.eks. kan være
behov for at støtte plejeenhederne med rådgivning og spar-
ring fra ældretilsynet eller orientere om andre myndigheders
aktuelle indsatser. Vurderingskonceptet vil således både sæt-
te retning for kvalitet i helhedsplejen og udgøre det faglige
omdrejningspunkt for den læringsorienterede dialog, rådgiv-
ningen og sparringen til plejeenhederne og ældretilsynets
vurdering af den enkelte plejeenheds kvalitet i helhedsplejen
samt i den forbindelse muligheden for at træffe afgørelse
om sanktioner, jf. den foreslåede § 9. Endelig vil vurderings-
konceptet bidrage til at sikre ensartethed på tværs af de
udpegede ældretilsynskommuner.
Ud over at basere ældretilsynets vurdering af kvalitet i
helhedsplejen på ældretilsynets løbende tilsyns- viden og
praksis og vurderingskonceptet, forudsættes det, at ældretil-
synet i forbindelse med tilsynsbesøg følger og observerer
den daglige praksis tæt på de ældre, medarbejderne og le-
delsen i det omfang, det vurderes relevant, så der opnås
indblik i hverdagsrutiner og håndtering af komplekse situati-
oner. Ligeledes forudsættes det, at ældretilsynet undervejs
i tilsynsbesøget gennemfører borgerinterview og eventuelt
pårørendeinterview i det omfang, det vurderes relevant i for-
hold til formålet med det konkrete tilsynsbesøg. Den viden,
som ældretilsynet vil opnå igennem disse observationer og
interviews, vil være at anse for hel centrale oplysninger i
forhold til vurderingen af kvalitet i helhedsplejen.
For nærmere om ældretilsynets vurdering af kvalitet i hel-
hedsplejen henvises til lovforslagets § 7 og bemærkningerne
hertil.
2.1.3.9. Tilbagemelding på tilsyn
Med henblik på at sikre mest muligt udbytte og læring i
plejeenhederne på baggrund af ældretilsynets tilsyn, foreslås
det med § 7, stk. 4, at fastsætte regler om ældretilsynets
tilbagemelding på tilsyn til plejeenhederne.
Konkret foreslås det, at ældretilsynet mundtligt vil være for-
pligtet til at orientere plejeenheden om de væsentligste ob-
servationer og konklusioner i tilsynet og om vurderingen af
kvalitet i helhedsplejen med henblik på dialog og at fremme
læring i plejeenheden. Dertil foreslås det, at ældretilsynet
skal udfærdige en skriftlig tilbagemelding på tilsynet i over-
ensstemmelse med den mundtlige orientering og dialogen
med plejeenheden.
Det foreslåede vil indebære, at ældretilsynet skal give en
mundtlig og skriftlig tilbagemelding til plejeenheden på til-
syn. Dette uanset om tilsynet er et fysisk anmeldt eller uan-
meldt tilsynsbesøg eller et administrativt tilsyn, og uanset
om tilsynet er planlagt som følge af den løbende risikovur-
dering eller er reaktivt som følge af en konkret bekymring.
Tilbagemeldingerne – både den mundtlige orientering og
den skriftlige tilbagemelding – skal være individuelle og
dermed målrettet den pågældende plejeenhed og indeholde
de væsentligste observationer og konklusioner i form af til-
synets vurderinger, som følger af det enkelte tilsyn.
Det foreslåede vil derudover medføre, at tilbagemeldingerne
skal kunne danne grundlag for dialog om tilsynet, herunder
tilsynets observationer og konklusioner. Dertil skal tilbage-
meldingerne kunne danne grundlag for at fremme læring i
plejeenhederne. Det forudsættes derfor, at tilbagemeldinger-
ne formuleres tydeligt og konstruktivt, så feedbacken til
plejeenhederne bl.a. kan anvendes som et ledelsesredskab,
der kan bidrage til dialog med medarbejderne og skabe mo-
tivation for at sikre kvalitet i helhedsplejen.
Det bemærkes, at hvis et tilsyn, herunder ældretilsynets
vurdering af kvalitet i helhedsplejen, giver anledning til at
iværksætte støtte i form af rådgivning og sparring over for
plejeenheden, vil dette skulle ske som følge af det foreslåede
§ 4, stk. 1. nr. 3.
Det bemærkes endvidere, at den skriftlige tilbagemelding
ikke vil have karakter af at være en afgørelse. Hvis et tilsyn,
herunder ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen,
giver anledning til at iværksætte en sanktion over for ple-
jeenheden, jf. den foreslåede § 9, vil dette skulle meddeles
plejeenheden i en særskilt afgørelse, og ældretilsynet vil i
den forbindelse skulle iagttage gældende forvaltningsretlige
grundsætninger om bl.a. proportionalitetsprincippet, official-
princippet og forvaltningslovens regler om partsrettigheder,
herunder bl.a. ret til partshøring og partsaktindsigt samt om
begrundelse og klagevejledning til afgørelsen. Endelig be-
mærkes det, at får ældretilsynet i forbindelse med et tilsyn
oplysninger om overtrædelser, mangler eller bekymrende
forhold i en plejeenhed, som er nødvendige og relevante
af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører under
en anden offentlig myndighed, vil ældretilsynet i medfør af
den foreslåede § 11 være forpligtet til at videregive disse
oplysninger uden unødigt ophold til denne myndighed, her-
under oplysninger om, hvorvidt ældretilsynet har iværksat
foranstaltninger overfor plejeenheden.
For at sikre ensartethed i formatet for den skriftlige opsam-
ling, foreslås det at bemyndige ældreministeren til at kunne
fastsætte regler om ældretilsynets skriftlige tilbagemelding
på tilsyn, herunder om indholdet i og formen for tilbagemel-
dingen. Det er hensigten, at bestemmelsen vil blive anvendt
til at fastsætte en skabelon for den skriftlige tilbagemelding
bl.a. med henblik på at sikre ensartethed i tilbagemeldingen
på tværs af ældretilsynet i de udpegede kommuner.
For nærmere om ældretilsynets tilbagemelding på tilsyn
henvises til lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.
19
2.1.3.10. Ældretilsynets sanktionsmuligheder
Det foreslås med § 9, at ældretilsynet træffer afgørelse om
følgende, når det er nødvendigt af hensyn til at sikre kvalitet
i helhedsplejen:
1) Påbud om inden for en nærmere fastsat frist at sikre kva-
litet i helhedsplejen inden for til et eller flere af temaerne, jf.
§ 7, stk. 3.
2) Påbud om at modtage den nødvendige rådgivning og
sparring, jf. § 4, stk. 3.
4) Forbud mod indflytning af nye beboere i plejeenheden, jf.
§ 2, nr. 1-5, for en bestemt periode.
5) Forbud mod indtag af nye borgere hos leverandører, jf. §
2, nr. 6, for en bestemt periode.
Det foreslåede vil indebære, at ældretilsynet vil have kom-
petence til at træffe afgørelse om sanktioner overfor plejeen-
hederne, når det vurderes nødvendigt af hensyn til at sikre
kvalitet i helhedsplejen i den enkelte plejeenhed.
Ældretilsynets mulighed for at anvende sanktioner skal ses
som en del af det retssikkerhedsmæssige værn om, at ældre
borgere generelt får en helhedspleje med en kvalitet, der
afspejler det beskrevne i ældreloven. Derfor vil der også
kunne være tilfælde, hvor tilsynet får oplysninger om en ple-
jeenhed, som gør, at der øjeblikkeligt må træffes afgørelse
om en sanktion f.eks. oplysning om akut risiko for de ældre
borgere. Ældretilsynets vurdering af behovet for at anvende
en sanktion skal derfor også ske ud fra de konkrete forhold i
en plejeenhed.
Ældretilsynets sanktionsmuligheder skal også ses i tæt sam-
menhæng med ældretilsynets formål, som vil være – ved læ-
ringsorienteret dialog – at støtte de omfattede plejeenheder
i at sikre kvalitet i helhedsplejen. Det forudsættes derfor, at
der i forbindelse med anvendelsen af sanktioner også sker
en læringsorienteret dialog mellem den pågældende plejeen-
hed og ældretilsynet. Dertil vil ældresynets fokus på i denne
sammenhæng at skabe en tillidsfuld samarbejdsrelation være
afgørende for, at kontrollen i form af tilsynet og sanktionen
opleves som meningsfuld og understøttende for læring og
videndeling eller som bidragende til at reducere risikoen for
fatale fejl.
Vurderingen af, hvilken sanktionsmulighed, der er den bedst
egnede i forhold til den enkelte plejeenhed, vil i over-
ensstemmelse med proportionalitetsprincippet indebære, at
sanktionen skal være rimelig i forhold til det mål, som
ønskes opnået. Det bemærkes, at oplistningen af sanktions-
mulighederne ikke vil være til hinder for, at ældretilsynet
kan træffe afgørelse om flere sanktioner samtidig, såfremt
det vurderes rimeligt og nødvendigt i forhold til det eller
de mål, som ønskes opnået. Det bemærkes derudover, at
bestemmelsen vil gælde generelt og vil således ikke være
afhængig af, om behovet for at sikre kvalitet i helhedsplejen
er konstateret i forbindelse med et planlagt eller et reaktivt
tilsyn.
Fælles for sanktionerne vil således gælde, at ældretilsynet
– forud for anvendelsen af en eller flere sanktioner – skal
foretage en konkret vurdering af forholdene i plejeenheden,
herunder en vurdering af bekymringens karakter for kvalitet
i helhedsplejen set i forhold til andre mulige tiltag, herunder
muligheden for f.eks. at støtte enheden med rådgivning og
sparring om kvalitet i helhedsplejen. Centralt for vurderin-
gen vil også være, om plejeenhedens kvalitet i helhedsplejen
vil kunne sikres på baggrund af den eller de pågældende
sanktioner.
Fælles for sanktionerne vil derudover gælde, at ældretilsy-
nets endelige vurdering af, at iværksættelse af en sanktion
anses for det bedste redskab i forhold til den konkrete ple-
jeenhed, vil udgøre en afgørelse. Ældretilsynet skal som
følge heraf forud for afgørelsen iagttage gældende forvalt-
ningsretlige grundsætninger om bl.a. proportionalitetsprin-
cippet, officialprincippet og forvaltningslovens regler om
partsrettigheder, herunder bl.a. ret til partshøring og part-
saktindsigt samt om begrundelse og klagevejledning til af-
gørelsen. I begrundelsen skal det derfor bl.a. tydeliggøres
for plejeenheden, hvad der ligger til grund for ældretilsynets
vurdering af plejeenhedens kvalitet i helhedsplejen og der-
med også for valget af sanktion.
Det foreslås dertil, at ældretilsynets afgørelse om at anvende
en sanktion vil være afskåret fra klageadgang. Det vil inde-
bære, at plejeenheden ikke vil have mulighed for at påklage
en afgørelse om en sanktion. Det gælder også spørgsmål
om, hvorvidt ældretilsynet har overholdt forvaltningsretlige
regler ved sagernes afgørelse. Det bemærkes, at bestemmel-
sen vil videreføre den gældende retstilstand i forhold til
afgørelser om sanktioner fra det nuværende statslige ældre-
tilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed uændret. Der-
udover vil de foreslåede sanktionsmuligheder være mindre
indgribende for plejeenhederne end det nuværende statslige
ældretilsyns sanktionsmuligheder.
Dog vil plejeenheden have mulighed for at klage til den re-
levante ældretilsynskommunes borgmester, som er den øver-
ste ansvarlige for tilrettelæggelsen af den kommunale admi-
nistration, hvilket bl.a. betyder, at borgmesteren skal sikre,
at sagsbehandlingen fungerer hensigtsmæssigt. Klager over
kommunens sagsbehandling eller en specifik sagsbehandler
vil derfor skulle rettes til kommunens borgmester.
Det skal bemærkes, at det kommunale tilsyns kompetence i
forhold til de kommunalbestyrelser, som vil varetage funkti-
onen som ældretilsyn, ikke berøres. Det kommunale tilsyn
i Ankestyrelsen kan således efter § 48 a i kommunestyrel-
sesloven beslutte at rejse en tilsynssag, hvis tilsynet bliver
bekendt med, at et ældretilsyn muligvis ikke overholder lov-
givningen, som gælder for kommunerne, herunder regler i
denne foreslåede lov. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er
tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.
20
For nærmere om ældretilsynets sanktionsmuligheder henvi-
ses til lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil.
2.1.3.11. Oplysningspligt for ældretilsynet, plejeenheden og
den stedlige kommunalbestyrelse
Det foreslås med §§ 10-12 at fastsætte regler om oplys-
ningspligt for henholdsvis plejeenheden, ældretilsynet og
plejeenhedens stedlige kommunalbestyrelse.
For at sikre ældretilsynet et så oplyst grundlag som muligt
at udføre deres opgave ud fra – både i forhold til at bistå
med rådgivning og sparring og i forhold til at føre tilsyn
med kvalitet i helhedsplejen – foreslås det for det første
at fastsætte regler om oplysningspligt for plejeenheden til
ældretilsynet.
Konkret foreslås det med § 10, at plejeenheden over for
ældretilsynet vil være forpligtet til følgende:
1) Efter anmodning at give de oplysninger, som er nødven-
dige for, at ældretilsynet kan vurdere kvalitet i helhedsple-
jen.
2) Af egen drift og uden unødigt ophold at give ældretil-
synet oplysninger om overtrædelser, mangler eller bekym-
rende forhold i plejeenheden og om, hvorvidt andre tilsyns-
myndigheder har iværksat foranstaltninger over for plejeen-
heden.
Det foreslåede nr. 1 viderefører den gældende § 150 a, stk.
1, i serviceloven, og medfører, at ældretilsynet vil kunne
afkræve de enkelte plejeenheder de oplysninger, der er nød-
vendige for at kunne vurdere kvalitet i helhedsplejen. Oplys-
ningerne vil kunne afkræves før, under og efter et tilsyn. De
enkelte plejeenheder vil efter forslaget være forpligtede til at
afgive disse oplysninger.
Det foreslåede nr. 2 vil indebære, at plejeenheden vil være
forpligtet til af egen drift og uden unødigt ophold at give
ældretilsynet oplysninger om overtrædelser, mangler eller
bekymrende forhold i plejeenheden og om, hvorvidt andre
tilsynsmyndigheder har iværksat foranstaltninger over for
plejeenheden. Denne pligt for plejeenheden vil være helt
central for ældretilsynet i forhold til bl.a. at aktivere det
reaktive tilsyn.
Det foreslås videre med § 11, at får ældretilsynet oplysnin-
ger om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i
en plejeenhed, og er disse oplysninger nødvendige og rele-
vante af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører
under en anden offentlig myndighed, vil ældretilsynet uden
unødigt ophold være forpligtet til at videregive disse oplys-
ninger til denne myndighed, herunder oplysninger om, hvor-
vidt ældretilsynet har iværksat foranstaltninger.
Det bemærkes, at en del af bestemmelsens indhold allerede
fremgår af § 150, stk. 3, i serviceloven. Den foreslåede
bestemmelse viderefører således allerede gældende ret, men
er ikke afgrænset til kun at finde anvendelse i forbindelse
med tilsyn og er ligeledes heller ikke afgrænset til kun at
gælde overfor vedkommende registreringspligtige enhed og
den stedlige kommunalbestyrelse.
Udvidelsen af anvendelsesområdet for ældretilsynets oplys-
ningspligt er begrundet i hensynet til at sikre, at de nævnte
oplysninger ikke bliver håndteret, herunder af rette myndig-
hed.
Med udtrykket »anden offentlig myndighed« sigtes bl.a.
mod samme myndighed, som er genstandsfelt for den gæl-
dende § 150, stk. 3, i serviceloven, som omfatter kommunal-
bestyrelsen i den kommuner, hvor plejeenheden er beliggen-
de. Orienteringen af den stedlige kommunalbestyrelse bør
derfor altid overvejes, da det ofte vil være relevant af hensyn
til at give kommunalbestyrelsen et så oplyst grundlag som
muligt til brug for bl.a. varetagelsen af forsyningsforpligtel-
sen. »Anden offentlig myndighed« vil f.eks. også kunne
omfatte Arbejdstilsynet, hvis der er tale om forhold relateret
til arbejdsmiljø, eller den ældres handlekommune hvis det
angår forhold relateret til den enkelte ældre.
Endelig foreslås det med § 12, at hvis kommunalbestyrelsen
i den kommune, hvor plejeenheden er beliggende, bliver
orienteret om overtrædelser, mangler eller bekymrende for-
hold i en plejeenhed efter § 11, skal kommunalbestyrelsen
orientere de kommuner, som har ansvar for hjælpen til de
enkelte borgere, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, når disse borgere kan
blive berørt.
Det bemærkes, at bestemmelsen allerede fremgår af den
gældende § 150, stk. 4, i serviceloven. Den foreslåede be-
stemmelse viderefører således allerede gældende ret. For-
målet med videregivelse og efterfølgende behandling af
oplysninger fra den stedlig kommunalbestyrelse til handle-
kommunen samt behandling i vedkommende kommune, er
alene at kommunalbestyrelserne kan iagttage kravene til op-
følgning i forhold til indsatsen over for borgerne.
For nærmere om henholdsvis plejeenhedens, ældretilsynets
og den stedlige kommunalbestyrelses oplysningspligter hen-
vises til lovforslagets §§ 10-12 og bemærkningerne hertil.
2.1.3.12. Sundhedsstyrelsens tværgående rolle i forhold til
ældretilsynet
Det er vigtigt af hensyn til retssikkerheden for plejeenheder-
ne og de ældre borgere, som modtager helhedspleje, at der
sker en koordinering af opgaveløsningen på tværs af de ud-
pegede ældretilsynskommuner, så det sikres, at der ikke ud-
vikles forskellige tilgange til opgaven, og så ældretilsynets
viden på tværs løbende koordineres og ajourføres.
Det foreslås derfor med § 14, at Sundhedsstyrelsen vil få
til at opgave at facilitere, at ældretilsynets viden og praksis
koordineres og ajourføres på tværs af de pågældende ældre-
tilsynskommuner. Det foreslås dertil, at ældretilsynet efter
anmodning fra Sundhedsstyrelsen vil være forpligtet til at
21
give de oplysninger, som er nødvendige som led i varetagel-
sen af denne opgave.
Det foreslåede vil medføre, at Sundhedsstyrelsen vil indtage
en faciliterende og praksiskoordinerende rolle i forhold til,
at tage ansvar for at få viden og praksis på tværs de udpe-
gede ældretilsynskommuner koordineret og ajourført. Med
henblik på at kunne indtage denne rolle forudsættes det, at
Sundhedsstyrelsen løbende og i det omfang, det vurderes
som relevant for varetagelsen af opgaven, vil følge udførel-
sen af ældretilsynets opgave i kommunerne. Dette vil også
kunne indebære et behov for at indhente de oplysninger fra
ældretilsynet, som vil være nødvendige for at kunne indtage
den faciliterende rolle.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den gældende
§ 214 i sundhedsloven, hvorefter ældreministeren og andre
myndigheder har adgang til direkte rådgivning og anden
bistand fra Sundhedsstyrelsen i sundhedsfaglige spørgsmål
og vedrørende social- og plejefaglige indsatser på ældreom-
rådet. Det forudsættes derfor også, at Sundhedsstyrelsen i
kraft af denne eksisterende funktion kan anvende og bistå
bl.a. ældreministeren med rådgivning og anden bistand som
følge af den viden, som Sundhedsstyrelsen vil oparbejde i
forbindelse med varetagelsen af den faciliterende rolle.
For nærmere om Sundhedsstyrelsens tværgående rolle i for-
hold til ældretilsynet henvises til lovforslagets § 14 og be-
mærkningerne hertil.
2.2. Samtilsyn på plejehjem
2.2.1. Gældende ret
I serviceloven fremgår der ikke eksplicit en forpligtelse
for forsøgsordningen med et statsligt ældretilsyn i regi af
Styrelsen for Patientsikkerhed til at udføre tilsyn på regi-
streringspligtige plejeenheder omfattet af Styrelsen for Pa-
tientsikkerheds tilsyn sammen med andre myndigheder og
tilsyn. Dette har dog været lovgivers oprindelige hensigt for
så vidt angår sammentænkning af Styrelsen for Patientsik-
kerheds ældretilsyn med det sundhedsfaglige tilsyn med be-
handlingssteder, og det fremgår af bemærkningerne til lov-
forslaget, som dannede baggrund for lov nr. 560 af 29. maj
2018, at det er forudsat, at Styrelsen for Patientsikkerhed
kan sammentænke tilsynet med det tilsyn, der i henhold til
sundhedsloven føres med behandlingssteder, jf. Folketingsti-
dende 2017-2018, tillæg A, L 210, som fremsat, side 8. Det
fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at
det er forudsat, at der skal ske en koordinering af de for-
skellige tilsynsindsatser overfor de omfattede kommunale
og private enheder, herunder eksempelvis i forbindelse med
registreringer, indgange til styrelsen, koordinerede tilsynsbe-
søg, herunder eventuelt ved et samlet tilsynsbesøg med både
den social- og plejefaglige indsats og den sundhedsfaglige
behandling på en enhed, hvis det vurderes givende.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret for så vidt angår
forsøgsordningen med et statsligt ældretilsyn henvises til
pkt. 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
2.2.1.1. Det sundhedsfaglige tilsyn
Det følger af § 213, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1015 af 5. september 2024, at Styrelsen for
Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundheds-
forholdene og reaktive tilsyn med den sundhedsfaglige virk-
somhed på sundhedsområdet, herunder på behandlingsste-
der.
Det fremgår af § 213, stk. 2, at Styrelsen for Patientsikker-
hed gennemfører løbende tilsyn med udvalgte behandlings-
steder nævnt i § 213 c, stk. 1, ud fra en løbende vurdering
af, hvor der kan være størst risiko for patientsikkerheden.
Det fremgår af § 213, stk. 3, at Styrelsen for Patientsikker-
hed kan bemyndige personer til at udføre tilsynet efter stk. 1
og stk. 2.
Det fremgår af § 213, stk. 4, at Styrelsen for Patientsikker-
hed orienterer vedkommende behandlingssted eller myndig-
hed, når styrelsen bliver bekendt med overtrædelser eller
mangler på sundhedsområdet. Styrelsen for Patientsikkerhed
orienterer desuden offentligheden, når særlige sundhedsfag-
lige forhold gør det nødvendigt.
Det fremgår af § 213 a, at Styrelsen for Patientsikkerhed
eller personer, der er bemyndiget til at udføre tilsyn efter §
213, stk. 1 eller 2, jf. § 213, stk. 3, kan afkræve personer in-
den for sundhedsområdet de oplysninger, som er nødvendige
som led i tilsynet. Disse personer er pligtige til at give de
afkrævede oplysninger.
Det fremgår af § 213 a, stk. 2, at Styrelsen for Patientsikker-
hed eller personer, der er bemyndiget til at udøve tilsynet,
jf. § 213, stk. 3, til enhver tid som led i tilsynet efter § 213,
stk. 1 og 2, mod behørig legitimation uden retskendelse har
adgang til behandlingssteder m.v. omfattet af tilsynet.
Det følger af § 213 b, at Styrelsen for Patientsikkerhed
udarbejder en tilsynsrapport efter tilsynsbesøg udført efter §
213, stk. 1 og 2, og en årlig sammenfatning af observationer
og vurderinger som følge af tilsynet efter § 213, stk. 2.
Det fremgår af § 213 b, stk. 2, at Styrelsen for Patientsikker-
hed fastsætter regler om offentliggørelse af tilsynsrapporter
og sammenfatninger, jf. § 213, stk. 1.
1.2.2.1.2. Arbejdstilsynet
Det følger af § 72, stk. 1, nr. 7, i lov om arbejdsmiljø, jf.
lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 (herefter
arbejdsmiljøloven), at Arbejdstilsynet bl.a. har til opgave at
påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i
loven, overholdes, bortset fra §§ 17 a-c.
Arbejdsmiljølovens § 72 stk. 1, nr. 7, indeholder hjemlen for
Arbejdstilsynets tilsyn. Arbejdsmiljøloven indeholder ikke
regler for, hvordan Arbejdstilsynets tilsyn skal tilrettelægges
eller gennemføres, eller regler om, at Arbejdstilsynets tilsyn
skal gennemføres sammen med andre myndigheder.
22
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1554 af 27.
december 2019 om ændring af lov om arbejdsmiljø m.v.,
jf. Folketingstidende 2019-20, Tillæg A, side 10-11, at Ar-
bejdstilsynet udtager virksomheder til tilsyn på baggrund af
risikomodeller.
Arbejdsmiljøloven indeholder i § 76 en bestemmelse, som
beskriver Arbejdstilsynets rammer i forbindelse med tilsyn,
herunder at Arbejdstilsynet kan gennemføre tilsyn på alle
offentlige såvel som private arbejdssteder.
Det fremgår endvidere af § 76, stk. 1, at enhver, der er på-
lagt pligter efter loven, efter anmodning skal give Arbejds-
tilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af
tilsynets virksomhed.
Det fremgår desuden af § 76, stk. 3, at Arbejdstilsynets
medarbejdere uden retskendelse og mod behørig legitima-
tion til enhver tid har adgang til offentlige og private ar-
bejdssteder, i det omfang, det er påkrævet, for at de kan
varetage deres hverv.
Det fremgår herudover af § 76, stk. 5, at Arbejdstilsynets
medarbejdere som led i tilsynets udøvelse uden retskendelse
kan kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder
foretage fotografiske optagelser og lignende, og medtage
prøver til nærmere analyse eller undersøgelse.
Det fremgår af § 76, stk. 6, at Arbejdstilsynets medarbejdere
som led i tilsynets udøvelse kan tale med ansatte, uden at
andre er til stede.
Det fremgår af § 76, stk. 7, at Arbejdstilsynets medarbejdere
som led i tilsynets udøvelse kan gennemføre gruppesamtaler
med ansatte, når det er arbejdsmiljøfagligt begrundet.
2.2.1.3. Fødevarestyrelsens fødevarekontrol
Fødevarestyrelsen udfører offentlig kontrol med overholdel-
se af fødevarelovgivningen.
Forpligtelsen til at føre offentlig kontrol følger af EU-for-
ordning 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol
og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre an-
vendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne
for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plante-
beskyttelsesmidler og Rådets afgørelse 92/438/EØF (heref-
ter kontrolforordningen), herunder forpligtelsen i artikel 138
og 139 til at reagere over for overtrædelser, og af lov om
fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 5. juli 2023
(herefter fødevareloven).
Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser er fastlagt i be-
kendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevare-
styrelsens opgaver og beføjelser.
De almindelige regler for kontrollen er i artikel 9 i kontrol-
forordningen. Det fremgår heraf, at den offentlige kontrol
skal være risikobaseret, og at der, i vurderingen af hvor
ofte kontrol skal gennemføres, bl.a. skal inddrages oplysnin-
ger om omfanget og karakteren af fødevarevirksomhedens
aktiviteter, fødevarevirksomhedens regelefterlevelse, samt
øvrige oplysninger, der kan tyde på fødevarevirksomhedens
manglende overholdelse af fødevarelovgivningen.
Det følger endvidere af artikel 9 i kontrolforordningen,
at Fødevarestyrelsens kontrolbesøg som udgangspunkt skal
gennemføres uanmeldt, idet formålet med kontrollen er at
give et så retvisende øjebliksbillede af virksomheden som
muligt. Det kan dog i nogle situationer være nødvendigt at
anmelde en kontrol, f.eks. fordi det er vigtigt for gennem-
førelse af kontrolbesøget, at essentielle medarbejdere er til
stede i virksomheden. En sådan anmeldelse af kontrollen må
ske højst 48 timer før kontrolbesøget, idet det afgørende er,
at formålet med kontrolbesøget ikke forspildes.
I særlige tilfælde varsler Fødevarestyrelsen kontrolbesøg
skriftligt og med 14 dages varsel efter reglerne i lov om rets-
sikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb
og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12.
november 2019 (retssikkerhedsloven). Der er tale om de
kontroller, hvor formålet med kontrollen ikke forspildes ved
den skriftlige varsling 14 dage før kontrolbesøget.
Efter fødevarelovens § 52, stk. 1, træffer Fødevarestyrelsen
de afgørelser, som er nødvendige for at sikre overholdelse af
fødevarelovgivningen. Sanktionerne omfatter indskærpelse,
påbud, forbud og bøde, samt politianmeldelse. Fødevaresty-
relsen kan over for virksomheder, der gentagne gange ikke
efterkommer påbud eller forbud, også fratage virksomheden
dens autorisation eller registrering. Dertil kommer skærpede
sanktioner, som kan anvendes overfor virksomheder, som
gentagne gange har overtrådt fødevarelovgivningen inden
for en periode på 12 måneder eller derover. De skærpede
sanktioner omfatter forhøjede bødestørrelser, virksomheds-
karantæne eller administrative tvangsbøder.
Fødevarestyrelsen gennemfører derudover gebyrbelagte op-
følgende kontroller i virksomheder, som får sanktioner for
overtrædelse af fødevarelovgivningen, jf. § 1, stk. 6 i be-
kendtgørelse nr. 562 af 17. maj 2023 om fødevarekontrol
og offentliggørelse af kontrolresultater (fødevarekontrolbe-
kendtgørelsen).
2.2.1.4. Kommunernes brandsyn
Kommunalbestyrelserne (de kommunale redningsberedska-
ber) skal foretage brandsyn, herunder bl.a. på plejehjem,
jf. § 36 i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af
3. april 2017, og Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse nr.
2341 af 9. december 2023 om brandsyn (herefter brandsyns-
bekendtgørelsen).
De materielle forhold, som de kommunale redningsbered-
skaber påser overholdelsen af på et plejehjem, fremgår af
kapitel 5, som omhandler brandforhold, i bekendtgørelse nr.
1399 af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018
(BR18) (herefter bygningsreglementet) og den tilhørende
vejledning Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 –
Brand, Kapitel 7: Drift-, kontrol- og vedligehold af brand-
forhold i og ved bygninger.
23
Med virkning fra d. 1. januar 2021 blev der med en ændring
af byggeloven (lov nr. 2080 fra 2020 med ikrafttrædelse den
1. januar 2021) indført en hjemmel i byggeloven (byggelo-
vens § 16 C, stk. 8), som gør det muligt for de kommunale
redningsberedskaber også at håndhæve bygningsreglemen-
tets kapitel 5, idet kompetencen til i forbindelse med brand-
syn at udstede påbud og forbud ved overtrædelse af byg-
ningsreglementets regler om driftsmæssige foranstaltninger
efter kapitel 5 blev henlagt til de kommunale redningsbered-
skaber. På den baggrund blev der efterfølgende indsat hjem-
melsbestemmelser m.v. herom i Beredskabsstyrelsens brand-
synsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 2341 fra 2021), som
trådte i kraft 1. januar 2022.
Beredskabsstyrelsens brandsynsbekendtgørelse regulerer,
hvilke bygninger/steder, som er brandsynsobjekter (bilag
1 og 2 til bekendtgørelsen), hvor ofte der skal foretages
brandsyn, udfærdigelse af brandsynsrapporter efter hvert
brandsyn, hjemlen til at meddele påbud og forbud samt
forskellige andre primært processuelle regler i forbindelse
med brandsyn.
Bygningsreglementets brandkrav er primært funktionskrav,
dvs. krav som f.eks. ”Brandsikkerheden skal opretholdes i
hele bygningens levetid”. Funktionskrav beskriver det hen-
syn og formål, der skal opfyldes, men ikke konkret hvordan,
det opnås. Retningslinjer for og løsninger på, hvordan byg-
ningsreglementets brandkrav opfyldes, er beskrevet i den
tilhørende vejledning Bygningsreglements vejledning til ka-
pitel 5 – Brand.
Kravene i bygningsreglementets §§ 137-146 er de generelle
driftsmæssige krav, som gælder for alle bygninger.
Disse suppleres af de særlige driftskrav i §§ 147-158, som
gælder for drift, kontrol og vedligehold af hoteller m.v.,
plejeinstitutioner, forsamlingslokaler og daginstitutioner og
lignende, hvor brugen af bygningen nødvendiggør særlige
driftsmæssige tiltag, for at opretholde brandsikkerheden i
bygningen.
For byggeri omfattet af bygningsreglementet BR18 skal der
udarbejdes en drifts-, kontrolplan og vedligeholdelsesplan
(DKV-plan). Denne beskriver de driftsmæssige krav, som
bygningen skal overholde. Det kan f.eks. være, hvordan en
flugtvejsgang må indrettes. DKV-planen kan evt. supplere
eller indgå som en del af byggetilladelsen.
For eksisterende bygninger, hvor der ikke foreligger en god-
kendt drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, skal drift,
kontrol og vedligehold ske i henhold til Bygningsreglemen-
tets vejledning til kapitel 5 – Brand, Kapitel 7: Drift, kontrol
og vedligehold af brandforhold i og ved bygninger.
Samtidigt skal brandsynsmyndigheden kontrollere overhol-
delsen af evt. særlige vilkår, som måtte være meddelt af det
kommunale redningsberedskab i bygningens levetid.
2.2.2. Ældreministeriets overvejelser
Plejehjem i dag er underlagt tilsyn fra en række forskellige
tilsynsmyndigheder, uden at der nødvendigvis sker en nær-
mere koordinering tilsynene imellem, herunder i forhold til
tilsynenes tilbagemeldinger og afrapporteringer. Derudover
oplever nogle plejehjem at få besøg af forskellige tilsyn
flere gange i løbet af samme år, hvilket medfører er stort
ressourceforbrug hos plejeenhederne, som i stedet kunne
være anvendt på pleje og omsorg af ældre borgere.
Med Aftale om en reform af ældreområdet er aftalepartierne
derfor enige om at indføre ”samtilsyn” på plejehjem. Det
fordrer efter Ældreministeriets vurdering behov for at tilve-
jebringe det hjemmelsmæssige grundlag for, at der kan ind-
føres samtilsyn på plejehjem.
Indførelsen af samtilsyn på plejehjem vil efter Ældremini-
steriets opfattelse kunne bidrage til at reducere plejehjem-
menes tidsforbrug på tilsyn, når tilsynene fremadrettet i
stedet kommer på tilsynsbesøg på plejehjem samtidig. Der-
udover skal samtilsyn bidrage til at sikre et koordineret og
helhedsorienteret tilsyn med plejehjem, der skal understøtte,
at tilsynene af borgerne og personalet på plejehjem og i
kommunerne opleves som fagligt meningsfulde og koordi-
nerede.
Det følger af Aftale om en reform af ældreområdet, at
ordningen med samtilsyn som udgangspunkt omfatter det
nye, tværkommunale ældretilsyn, det sundhedsfaglige til-
syn, kommunernes brandsyn, Fødevarestyrelsens fødevare-
kontrol og Arbejdstilsynet. Det er Ældreministeriets vur-
dering, at erfaringerne fra Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærds (VIVE) evaluering af de prøve-
handlinger med samtilsyn på plejehjem, der er gennemført
i løbet af 1. halvår 2024, har bekræftet, at der er potentiale
i at fortsætte udviklingen af samtilsyn for såvel plejehjem-
senheder som for udvalgte tilsynsmyndigheder. Da der er
forskellige potentialer og udfordringer afhængigt af, hvilke
tilsynsmyndigheder, der indgår i ordningen med samtilsyn
på plejehjem, er det ministeriets vurdering, at implemente-
ring af ordningen med samtilsyn på plejehjem derfor vil
skulle ske i to faser.
I fase 1 er det Ældreministeriets vurdering, at ordningen
med samtilsyn på plejehjem i første omgang bør omfatte
det nye ældretilsyn, det sundhedsfaglige tilsyn og Arbejds-
tilsynet, da det efter ministeriets opfattelse og på baggrund
af VIVE’s evaluering af prøvehandlinger med samtilsyn på
plejehjem er mellem de tre tilsyn, at der potentielt lettest vil
kunne opnås et godt samarbejde om tilsynet.
På baggrund af erfaringerne fra VIVEs evaluering af prøve-
handlinger med samtilsyn på plejehjem er det Ældreministe-
riets vurdering, at der sideløbende med implementeringen af
samtilsyn på plejehjem i fase 1 bør gennemføres en afdæk-
ning af løsningsmuligheder for, hvordan Fødevarekontrollen
og de kommunale brandsyn på sigt hensigtsmæssigt vil kun-
ne indgå i ordningen med samtilsyn på plejehjem i fase 2.
Det følger af Aftale om en reform af ældreområdet, at ord-
24
ningen med samtilsyn kun skal gælde for plejehjem. Det vil
efter Ældreministeriets opfattelse skulle omfatte plejehjem
m.v., jf. § 47 i ældreloven, plejeboligbebyggelser, jf. lov
om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og
personer med handicap og friplejeboligbebyggelser, jf. lov
om friplejeboliger.
Ordningen med samtilsyn på plejehjem skal ses i tæt sam-
menhæng med de tiltag i regi af Aftale om kommunernes
økonomi for 2025, som regeringen og KL indgik i maj 2024,
der skal reducere ressourcer brugt på tilsyn, herunder bl.a.
beslutningen om at reducere det statslige tilsynstryk på det
kommunale og regionale område med samlet 30 pct., og i
forlængelse heraf at tilsynstrykket fra kommunale tilsyn skal
reduceres med 30 pct.
I overvejelserne om udvælgelse af plejeenheder til tilsyn
er der lagt vægt på, at de relevante tilsyn, der vil indgå i
ordningen med samtilsyn på plejehjem, fortsat bør kunne
udtage plejeenheder til tilsyn på baggrund af egne udvæl-
gelsesmetoder- og kriterier. Det vil efter Ældreministeriets
vurdering understøtte, at formålet og hensynet med de en-
kelte tilsyn opretholdes, og at tilsynstrykket for de enkelte
tilsyn ikke øges, således at plejehjem ikke modtager tilsyn
fra myndigheder, som på baggrund af egne udvælgelsesme-
toder- og kriterier ikke vil skulle besøge plejehjemmet i det
pågældende år. Dette vil dermed efter Ældreministeriets op-
fattelse understøtte de af regeringen og KL besluttede tiltag
i regi af Aftale om kommunernes økonomi for 2025, der skal
reducere ressourcer brugt på tilsyn, herunder tiltagene om
at reducere det statslige tilsynstryk på det kommunale og
regionale område med samlet 30 pct., og i forlængelse heraf
at tilsynstrykket fra kommunale tilsyn skal reduceres med
30 pct.
Der er endvidere lagt vægt på, at ordningen med samtilsyn
kun skal omfatte de tilsynsbesøg, som de relevante tilsyns-
myndigheder ud fra egne udvælgelseskriterier- og metoder
planlægger at gennemføre i det samme kalenderår. Ordnin-
gen bør efter Ældreministeriets vurdering således ikke om-
fatte de special- eller reaktive tilsyn, der ligger ud over
de planlagte tilsyn, og som de enkelte tilsynsmyndigheder
eksempelvis foretager på baggrund af en konkret anledning,
eller hvis de enkelte tilsynsmyndigheder vurderer, at der
er behov for at gennemføre et opfølgende tilsyn. Det vil
efter Ældreministeriets vurdering understøtte, at formålet og
hensynet med de enkelte tilsyn og den lovgivning, der ligger
bag tilsynene, opretholdes.
Da der er tale om en ny ordning, er det Ældreministeriets
vurdering, at der i perioden frem mod den 1. juli 2025
vil være behov for at ældretilsynet i samarbejde med bl.a.
de relevante tilsynsmyndigheder videreudvikler ordningen
med samtilsyn, herunder bl.a. praksis for tilrettelæggelse
og udførelse af samtilsyn, og at ordningen sker inden for
gældende lovgivning.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget lægges der op til at indføre det hjemmels-
mæssige grundlag for, at ældretilsynet og de tilsynsmyndig-
heder, der vil blive omfattet af ordningen med samtilsyn, vil
skulle gennemføre samtilsyn på plejehjem.
Med lovforslagets § 8 foreslås det derfor, at udtager flere
tilsynsmyndigheder omfattet af regler udstedt i medfør af
stk. 3 uafhængigt af hinanden samme plejeenhed, jf. § 2, nr.
1-4, til tilsyn i det samme kalenderår, udfører disse tilsyns-
myndigheder tilsynet sammen.
Det foreslåede vil indebære, at samtilsyn vil skulle gennem-
føres samtidig mellem de tilsynsmyndigheder, som vil blive
omfattet af kravet om samtilsyn, i det tilfælde, hvor flere
tilsynsmyndigheder uafhængigt af hinanden udtager samme
plejeenhed til tilsyn i det samme kalenderår.
Det foreslåede vil gælde for plejeenheder efter den foreslåe-
de § 2, nr. 1-4, som omfatter plejehjem m.v., jf. § 47 i ældre-
loven, plejeboligbebyggelser, jf. lov om almene boliger m.v.
eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og
friplejeboligbebyggelser, jf. om friplejeboliger.
Det foreslåede vil omfatte de tilsynsbesøg, som de tilsyns-
myndigheder, som vil blive omfattet af ordningen om sam-
tilsyn, ud fra egne udvælgelseskriterier- og metoder vil plan-
lægge at gennemføre i det samme kalenderår. Det vil betyde,
at udtager flere tilsynsmyndigheder uafhængigt af hinanden
samme plejeenhed til tilsyn i det samme kalenderår, udfører
disse tilsynsmyndigheder tilsynet samtidig.
Det foreslåede vil således ikke begrænse, at de omfattede
tilsynsmyndigheder fortsat vil kunne gennemføre særskilte
special- eller reaktive tilsyn, som de enkelte tilsynsmyndig-
heder eksempelvis foretager på baggrund af en konkret
anledning. De omfattede tilsynsmyndigheder vil også som
opfølgning på et samtilsyn kunne gennemføre opfølgende
tilsyn særskilt og uden deltagelse af andre tilsynsmyndighe-
der.
Med lovforslagets § 8, stk. 2, foreslås det, at ældretilsynet
vil skulle facilitere den overordnede koordination mellem
tilsynsmyndigheder i forbindelse med samtilsyn.
Det foreslåede vil medføre, at ældretilsynet vil få en faci-
literende rolle i forhold til den overordnede koordination
mellem de myndigheder, som vil blive omfattet af ordningen
med samtilsyn på plejehjem. Det vil omfatte etablering af
kontakt mellem de tilsynsmyndigheder, hvor der er overlap
mellem de plejeenheder, der af de enkelte tilsynsmyndighe-
der er udtaget til tilsyn, facilitering af møder efter behov,
hvor ældretilsynet og de relevante tilsynsmyndigheder afta-
ler datoer for gennemførelsen af samtilsyn og koordinering
af tilsynsmyndighedernes håndtering af eventuelle modsa-
trettede krav, som plejeenhederne oplever i forbindelse med
samtilsyn.
Med lovforslagets § 8, stk. 3, foreslås det desuden, at
ældreministeren bemyndiges til, efter forhandling med
vedkommende minister, at fastsætte regler om, hvilke til-
25
synsmyndigheder, der vil blive omfattet af kravet om samtil-
syn, og om de overordnede rammer for samtilsyn.
Det foreslåede vil medføre, at ældreministeren bemyndiges
til, efter forhandling med vedkommende minister, at fastsæt-
te nærmere regler om, hvilke tilsynsmyndigheder, der vil
blive omfattet af kravet om samtilsyn, og om de overordne-
de rammer for samtilsyn. Det forventes, at bemyndigelsen
vil blive anvendt til at fastsætte regler på bekendtgørelsesni-
veau herom.
I forhold til at fastsætte regler om, hvilke myndigheder,
der omfattes af samtilsyn, vil dette skulle ske efter forhand-
ling med vedkommende minister. Det tilstræbes i første om-
gang, at »vedkommende minister« vil indbefatte indenrigs-
og sundhedsministeren og beskæftigelsesministeren, som er
ressortansvarlige ministre for henholdsvis det sundhedsfag-
lige tilsyn efter sundhedslovens § 213, stk. 1 og 2, og Ar-
bejdstilsynets tilsyn efter lov om arbejdsmiljø § 72, stk. 1,
nr. 7. Det tilstræbes efterfølgende, at Fødevarekontrollen,
jf. lov om fødevarer § 50, og de kommunale brandsyn, jf.
beredskabslovens § 36, i det omfang, det vurderes fagligt
hensigtsmæssigt, på sigt vil kunne omfattes af ordningen
med samtilsyn i takt med udviklingen af ordningen.
For nærmere om samtilsyn henvises til lovforslagets § 8 og
bemærkningerne hertil.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
Behandling af personoplysninger for myndigheder i Dan-
mark samt virksomheder og personer etableret i Danmark er
i almindelighed reguleret af reglerne i databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelsesloven.
Lovforslagets foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1, § 5,
stk. 1 og 3, § 7 og §§ 10-12 vil samlet set medføre en
række forskellige processer for ældretilsynet og andre of-
fentlige myndigheders behandling, herunder videregivelse af
personoplysninger, som kan omfatte almindelige og følsom-
me personoplysninger og personnumre. I nogle tilfælde vil
ældretilsynets behandling og videregivelse af personoplys-
ninger ske på baggrund af oplysninger, som ældretilsynet
selv indhenter f.eks. som led i ældretilsynets tilsyn med ple-
jeenheder omfattet af lovforslaget. I andre tilfælde vil ældre-
tilsynets behandling og videregivelse af personoplysninger
ske på baggrund af oplysninger, som er indberettet til ældre-
tilsynet, f.eks. fra andre offentlige myndigheder, ansatte i en
plejeenhed eller ældre borgere, pårørende m.fl. Derudover
medfører lovforslagets foreslåede bestemmelser en behand-
ling af personoplysninger hos andre offentlige myndigheder,
herunder andre tilsynsmyndigheder, den stedlige kommunal-
bestyrelse og borgerens handlekommune.
Med lovforslagets § 4, stk. 1, foreslås det, at ældretilsynet
vil skulle koordinere og iværksætte indsatsen vedrørende
rådgivning og sparring til plejeenheder i følgende tilfælde:
1) efter anmodning fra den ældre eller dennes pårørende, 2)
efter anmodning fra plejeenhedens ledelse og 3) i forbindel-
se med tilsyn efter § 7, stk. 1 og 2.
Med lovforslagets § 4, stk. 2 foreslås det desuden, at ældre-
tilsynet i forbindelse med en anmodning efter stk. 1, nr. 1 og
2, vurderer, om der er tale om forhold begrundet i kvalitet
i helhedsplejen, som plejeenheden har behov for støtte til
fra ældretilsynet, eller om anmodningen skal videresendes
til anden relevant myndighed.
De foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1 og 2 vil indebæ-
re, at den ældre eller dennes pårørende eller andre og ple-
jeenheden selv i form af ledelsen vil have mulighed for
at række ud til ældretilsynet og anmode om rådgivning og
sparring til plejeenheden fra ældretilsynet. Derudover kan
ældretilsynet i forbindelse med et tilsyn efter det foreslåede
§ 7, stk. 1-3, også selv have observeret et behov for rådgiv-
ning og sparring om kvalitet i helhedsplejen hos plejeenhe-
den. Ældretilsynet vil i forbindelse med modtagelsen af en
anmodning om rådgivning og sparring fra den ældre eller
dennes pårørende eller plejeenheden selv, jf. stk. 1, kunne
komme i besiddelse af almindelige personoplysninger, her-
under bl.a. navn og adresse på ældre borgere, der modtager
helhedspleje efter ældreloven. Oplysningerne vil også kunne
omfatte følsomme personoplysninger, herunder helbredsop-
lysninger. Der kan også indgå personnumre i behandlingen.
Lovforslagets § 5, stk. 1, vil indebære en pligt for ældre-
tilsynet til at have en let tilgængelig og direkte indgang
(Ældrelinjen), hvortil ældre, pårørende, personale og andre
kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold i en
plejeenhed.
Henvendelser til ældretilsynet vil f.eks. kunne indeholde
oplysninger om bekymrende forhold eller mistanke om fag-
lige problemer ved den pleje og omsorg, der ydes til ældre
borgere i eller af de omfattede plejeenheder.
Oplysningerne om bekymrende forhold i en plejeenhed, som
ældretilsynet bl.a. vil kunne komme i besiddelse af og der-
med vil behandle efter lovforslagets § 5, stk. 1, kan omfat-
te almindelige personoplysninger, herunder bl.a. navne og
kontaktoplysninger på ældre borgere, der modtager pleje og
omsorg i eller af de omfattede plejeenheder. Derudover kan
der indgå følsomme personoplysninger, herunder helbreds-
oplysninger i form af eksempelvis ældre borgeres eventuelle
diagnoser og sygdomshistorik, eventuelle medicinoplysnin-
ger, oplysninger om ældre borgeres trivsel, herunder væsent-
lige sociale problemer og adfærd m.v. Der kan også indgå
personnumre i behandlingen.
Det bemærkes, at lovforslagets § 5, stk. 3, vil indebære, at
ældretilsynet ikke må videregive oplysninger om identiteten
på den, der har henvendt sig til Ældrelinjen, og andre oplys-
ninger, ud fra hvilke vedkommendes identitet direkte eller
indirekte kan udledes, til plejeenheden eller andre, uden
vedkommendes udtrykkelige samtykke.
Endvidere foreslås det med lovforslagets § 7, at ældretilsy-
net fører tilsyn med kvalitet i helhedsplejen, der gives i
26
medfør af ældreloven, i de omfattede plejeenheder, at tilsy-
net gennemføres ud fra en løbende vurdering af, hvor der
kan være størst risiko, eller hvor der er en konkret bekym-
ring for udfordringer med kvalitet i helhedsplejen, samt at
ældretilsynet foretager en vurdering af kvalitet i helhedsple-
jen.
Det foreslåede kan medføre en behandling af personoplys-
ninger i forbindelse med gennemførelsen af ældretilsynets
tilsyn, som kan indebære, at ældretilsynet som led i sit tilsyn
indhenter skriftligt materiale fra de omfattede plejeenheder
eller som led i et fysisk tilsynsbesøg gennemfører interviews
med borgere og pårørende samt ledelsen og medarbejderne.
Udveksling og behandling af personoplysninger i medfør af
den foreslåede § 7 vil indebære behandling af almindelige
personoplysninger (f.eks. navn og kontaktoplysninger) og
følsomme personoplysninger, herunder oplysninger om hel-
bredsmæssige forhold om ældre borgere, der modtager pleje
og omsorg i eller af de omfattede plejeenheder. Der kan også
indgå personnumre i behandlingen.
Med lovforslagets §§ 10-12 foreslås det at forpligte hen-
holdsvis plejeenheden, ældretilsynet og den stedlige kom-
munalbestyrelse til at oplyse henholdsvis ældretilsynet, an-
dre offentlige myndigheder, hvis disse oplysninger er nød-
vendige og relevante af hensyn til udførelsen af en opgave,
som henhører under en anden offentlig myndighed, og de
enkelte borgeres handlekommune om overtrædelser, mang-
ler eller bekymrende forhold i en plejeenhed.
Oplysningerne om bekymrende forhold i en plejeenhed,
som henholdsvis ældretilsynet, andre offentlige myndighe-
der, herunder tilsynsmyndigheder, den stedlige kommunal-
bestyrelse og borgerens handlekommune vil kunne komme
i besiddelse af og dermed vil behandle, kan omfatte almin-
delige personoplysninger (f.eks. navn og kontaktoplysninger
på ældre borgere, der modtager pleje og omsorg i eller af de
omfattede plejeenheder). Derudover kan der indgå følsom-
me personoplysninger, herunder helbredsoplysninger. Der
kan også indgå personnumre i behandlingen.
Med de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1, § 5, stk. 1 og
3, § 7 og §§ 10-12 vil ældretilsynet og andre offentlige myn-
digheder, for hvem disse oplysninger er nødvendige og rele-
vante af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører
under en anden offentlig myndighed, kunne behandle almin-
delige personoplysninger (f.eks. navn, adresse og alder) og
følsomme personoplysninger, herunder særligt helbredsop-
lysninger (f.eks. om eventuelle diagnoser og sygdomshisto-
rik, eventuelle medicinoplysninger, eventuelle behandlings-
og genoptræningsplaner mv., samt oplysninger om ældre
borgeres trivsel, herunder væsentlige sociale problemer og
adfærd hos ældre borgere, der modtager pleje og omsorg i
eller af de omfattede plejeenheder).
De foreslåede bestemmelser vil endvidere kunne medføre,
at ældretilsynet, plejeenheden og den stedlige kommunal-
bestyrelse videregiver såvel almindelige personoplysninger
(f.eks. navn og adresse) som følsomme personoplysninger
(f.eks. helbredsoplysninger på ældre borgere, der modtager
pleje og omsorg i eller af de omfattede plejeenheder) til
andre offentlige myndigheder, herunder andre relevante til-
synsmyndigheder og den stedlige kommunalbestyrelse. Det
vil eksempelvis kunne ske hvis ældretilsynet får oplysninger
om overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i en
plejeenhed, og disse oplysninger er nødvendige og relevante
af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører under
en anden offentlig myndighed.
For så vidt angår almindelige personoplysninger følger det
af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der
er mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke
bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele artikel 6,
stk. 1. Det gælder bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter
behandling af almindelige personoplysninger kan ske, hvis
det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i sam-
fundets interesse eller som henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Det er vurderingen, at henholdsvis plejeenhedens, ældretil-
synets og den stedlige kommunalbestyrelses behandling,
herunder videregivelse af almindelige personoplysninger ef-
ter de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1, § 5, stk. 1
og 3, § 7 og §§ 10-12 kan ske i medfør af databeskyttel-
sesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen
af personoplysninger efter de foreslåede bestemmelser vil
være nødvendig af hensyn til offentlig myndighedsudøvelse,
som disse offentlige myndigheder varetager. Det vurderes
endvidere, at i det omfang vedkommende, der har henvendt
sig til Ældrelinjen i medfør af den foreslåede § 5, stk. 3,
giver udtrykkeligt samtykke til at ældretilsynet må videregi-
ve oplysninger til plejeenheden eller andre om identiteten
og andre oplysninger, ud fra hvilke vedkommendes identitet
direkte eller indirekte kan udledes, kan dette ske i medfør af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.
For så vidt angår følsomme personoplysninger følger det
af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h,
at der må behandles følsomme personoplysninger, såfremt
behandlingen er nødvendig med henblik på bl.a. ydelse af
social-og sundhedsomsorg eller behandling eller forvaltning
på social- og sundhedsområdet på grundlag af EU-retten
eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt for-
hold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste
indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og
specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registrere-
des grundlæggende rettigheder. Det er således muligt efter
forordningens artikel 9, stk. 2, litra h, at fastsætte regler for
myndighedernes lovlige behandling af følsomme personop-
lysninger.
Det er vurderingen, at henholdsvis plejeenhedens, ældretil-
synets og den stedlige kommunalbestyrelses behandling,
herunder udveksling, af følsomme personoplysninger efter
de foreslåede bestemmelser, kan ske i medfør af databeskyt-
telsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h, jf. artikel 6,
stk. 1, litra e, idet behandlingen og udvekslingen af følsom-
27
me personoplysninger er begrundet i hensynet til at sikre
kvalitet i den pleje og omsorg, der ydes til ældre borgere i
eller af de omfattede plejeenheder, som vurderes at være en
væsentlig samfundsinteresse. Det vurderes, at udvekslingen
af oplysninger står i rimeligt forhold hertil.
Ifølge databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, kan offentlige
myndigheder behandle oplysninger om personnummer med
henblik på entydig identifikation eller som journalnum-
mer. Det er vurderingen, at den behandling af oplysninger
om personnumre, som måtte ske efter de foreslåede bestem-
melser i § 5, stk. 1 og 3, og §§ 7, 11 og 12, kan ske inden
for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, idet vi-
deregivelsen vurderes at være nødvendig for at kunne identi-
ficere de pågældende personer for derved at kunne sikre, at
der rettes op på eventuelle udfordringer med kvaliteten af
den pleje og omsorg, der ydes til ældre borgere i eller af de
omfattede plejeenheder, samt at det sikres, at der følges op
på, om den enkelte ældre borger modtager den hjælp, som
denne har behov for.
Det bemærkes, at videregivelsen af personoplysninger ge-
nerelt skal ske under iagttagelse af de grundlæggende prin-
cipper i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven, herunder principperne om, at videregivelse af person-
oplysninger aldrig må gå ud over, hvad der i det konkrete
tilfælde må anses for relevant og nødvendigt. Derudover
gælder det generelt, at såfremt ældretilsynet kommer i be-
siddelse af personoplysninger, som ikke er indsamlet hos
den pågældende selv, skal ældretilsynet som udgangspunkt
orientere den pågældende om ældretilsynets behandling af
vedkommendes personoplysninger, jf. databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 14.
Det bemærkes endvidere, at der generelt alene vil ske vide-
regivelse af personoplysninger, der er begrænset til, hvad
der er nødvendigt, jf. dataminimeringsprincippet i databe-
skyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c.
Ældreministeriet skal afslutningsvist bemærke, at det for-
udsættes, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelsesloven også iagttages, når der
behandles personoplysninger i medfør af de foreslåede be-
stemmelser.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil medføre negative økonomiske konsekven-
ser for staten på i alt 5,0 mio. kr. i 2025 (2024-pl) til etable-
ring af ældretilsynet.
Lovforslagets del om samtilsyn, jf. den foreslåede § 8, vur-
deres desuden at medføre varige negative økonomiske kon-
sekvenser af beskedent omfang for staten som følge af øget
administrativt ressourceforbrug hos de statslige tilsynsmyn-
digheder i forbindelse med koordinering af samtilsyn. Even-
tuelle merudgifter afholdes inden for ressortministeriernes
egne rammer.
Lovforslaget vurderes samlet set at medføre økonomiske
mindreudgifter for kommunerne. Dette følger af Aftale om
kommunernes økonomi for 2025 og regeringens ambition
om at reducere tilsynstrykket på det kommunale område
med 30 pct., hvormed den økonomiske ramme til kommu-
nernes udgifter til tilsyn på ældreområdet reduceres tilsva-
rende. Det nye ældretilsyn finansieres inden for rammerne af
afskaffelsen af det kommunale ældretilsyn, jf. servicelovens
§§ 151-151c, som skønnes at udgøre ca. 45 mio. kr. (2023-
pl). Udgifterne til ældretilsynet vil dermed skulle holdes
inden for en økonomisk ramme på 31,5 mio. kr. årligt og
varigt (2024-pl). De kommunaløkonomiske konsekvenser
skal DUT-forhandles med KL.
For så vidt angår implementeringskonsekvenser for det
offentlige vurderes lovforslaget samlet set at medføre po-
sitive implementeringskonsekvenser for kommunerne. Det
skyldes, at lovforslaget vurderes at reducere tilsynstrykket
og dermed medføre færre tilsynsbesøg sammenlignet med
gældende regler og praksis i dag. Med lovforslaget vil der
ske en omlægning til et forenklet og risikobaseret tilsyn
inden for en periode på fem år, hvormed tilsynet målrettes
de plejeenheder, hvor der er størst risiko for udfordringer
med kvaliteten. Dette vil lempe tilsynet for de enheder,
hvor der ikke opleves udfordringer med kvaliteten. Samtidig
lægges der op til et forenklet tilsyn med mindre fokus på
plejeenhedernes dokumentationspraksis og dermed samlet
set et mindre omfattende tilsyn sammenlignet med eksister-
ende tilsynspraksis. I den samlede vurdering af implemente-
ringskonsekvenserne for kommunerne forudsættes det med
lovforslaget, at ældretilsynet så vidt muligt vil anvende ek-
sisterende administrative strukturer og systemer, herunder i
forhold til organisatoriske forhold, tilsynets fysiske rammer,
anvendelse af eksisterende IT-systemer m.v.
Lovforslaget vurderes at medføre negative implementerings-
konsekvenser for staten som følge af øget administrativt
ressourceforbrug hos de statslige tilsynsmyndigheder i for-
bindelse med koordinering af samtilsyn.
Lovforslaget vurderes ikke at hindre, at der indsamles, an-
vendes og genbruges data, idet lovforslaget muliggør sam-
køring af data fra flere offentlige registre til brug for tilsy-
nets udvælgelse af plejeenheder til tilsyn og til brug for
udvikling af en risikomodel for tilsynet på sigt. I den for-
bindelse bemærkes det, at det er forventningen, at der på
sigt vil blive udviklet en risikomodel for tilsynet, som vil
skulle bidrage til, at de planlagte tilsyn i endnu højere grad
målrettes de plejeenheder, hvor der er størst risiko for udfor-
dringer med kvalitet i helhedsplejen og dermed bidrage til at
understøtte borgernes retssikkerhed. Indtil risikomodellen er
udviklet, vil ældretilsynet bl.a. skulle gennemføre planlagte
tilsyn baseret på bl.a. en stikprøveudvælgelse, ældretilsynets
egen viden om plejeenhederne, orienteringer fra andre myn-
digheder, presseomtale eller henvendelser til ældretilsynets
direkte linje (Ældrelinjen) fra ældre, pårørende, medarbejde-
re og andre, der er i kontakt med plejeenhederne. Ældrelin-
jen forventes både fra idriftsættelsen af ældretilsynet den 1.
juli 2025 og i forbindelse med omstillingen til et risikobase-
28
ret tilsyn på sigt at udgøre et væsentligt greb til at understøt-
te borgernes retssikkerhed.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser eller implementeringskonsekvenser for regionerne.
Ældreministeriet har desuden overvejet, hvorvidt lovforsla-
get følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgiv-
ning.
Det vurderes, at lovforslaget opfylder princip nr. 1 om klare
og enkle regler, da lovforslaget i vidt omfang vil medføre
klare lovbestemmelser, og hvor reglerne om ældretilsyn for-
enkles og samles et sted.
Lovforslaget ændrer ikke på, at det offentlige kan kommuni-
kere digitalt med borgerne og virksomheder. Princip nr. 2
om digital kommunikation er derfor iagttaget i lovforslaget.
Det vurderes, at princip nr. 3 om at muliggøre automatisk
sagsbehandling ikke er iagttaget. Dette skyldes, at det er
nødvendigt, at det nye ældretilsyn behandler hver sag indivi-
duelt, hvilket indebærer faglige skøn, hvorfor der ikke kan
sagsbehandles efter objektive kriterier.
Med henblik på at skabe sammenhæng på tværs af lovgiv-
ningen på ældreområdet lægges der med lovforslaget op til
i videst muligt omfang at benytte ensartede begreber og
fællesbegreber, som også fremgår af det samtidigt fremsatte
forslag til ældrelov. Derudover lægges der med lovforslaget
op til at understøtte, at der til brug for ældretilsynet kan
trækkes data fra eksisterende offentlige registre med henblik
på at sikre genbrug af data. Princip nr. 4 om sammenhæng
på tværs - ensartede begreber og genbrug af data – er derfor
iagttaget i lovforslaget.
Det vurderes, at princip nr. 5 om tryg og sikker datahåndte-
ring er iagttaget, idet lovforslaget vurderes at sikre en tryg
og sikker behandling af personoplysninger inden for ram-
merne af databeskyttelseslovgivningen. Endvidere vurderes
lovforslaget at muliggøre samkøring af data fra flere offent-
lige registre til brug for tilsynets udvælgelse af plejeenheder
til tilsyn og til brug for udvikling af en risikomodel for
tilsynet på sigt.
For så vidt angår princip nr. 6 om anvendelse af offentlig in-
frastruktur er det forudsat i lovforslaget, at den eksisterende
fællesoffentlige infrastruktur vil blive benyttet.
Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af
snyd og fejl er opfyldt, idet lovforslaget bl.a. muliggør, at
ældretilsynet vil kunne anvende oplysninger, som plejeenhe-
der med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov vil skul-
le registrere på Plejeoversigten, og som derved vil kunne
bruges af ældretilsynet i kontroløjemed.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre direkte økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforsla-
get vurderes dog at medføre nogle positive afledte konse-
kvenser for erhvervslivet. Dette skyldes, at lovforslaget vur-
deres at reducere tilsynstrykket, og dermed medføre færre
tilsynsbesøg sammenlignet med gældende regler og praksis
i dag, hvilket vurderes at reducere tidsforbruget på tilsyn
og dermed frigøre ressourcer, som i stedet kan anvendes på
pleje og omsorg af ældre.
Der må dog forventes omstillingsomkostninger i forbindel-
se med indførelsen af det nye ældretilsyn, herunder som
følge af evt. ændrede registreringer og tilgange, efterlevelse
af plejeenhedens oplysningspligt (den foreslåede § 11), gen-
nemførelse af opstartsmøde (den foreslåede § 6) m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgere. Lovforslaget vurderes at have nogle
indirekte positive administrative konsekvenser for borger-
ne. De i lovforslaget foreslåede principper om afbureaukra-
tisering og regelforenkling skal bidrage til, at borgerne ople-
ver et mere enkelt system, som i højere grad kan tilpasses
individuelle behov.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. august
2024 til den 19. september 2024 (28 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Ar-
bejdsmiljøklagenævnet, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljø-
rådgiverne, Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, BL - Dan-
marks Almene Boliger, Center for Sund Aldring – KU,
Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri,
Dansk Sygeplejeråd, Danske Beredskaber, Danske Diakon-
hjem, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisati-
oner, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældre-
råd, Datatilsynet, De sammenvirkende Menighedsplejere,
DemensKoordinatorer i Danmark, Den Danske Dommer-
forening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapom-
rådet, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen,
Domstolsstyrelsen, EGV, Ergoterapeutforeningen, Erhvervs-
styrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Se-
niorer, Fødevarestyrelsen, Institut for Menneskerettigheder,
KL, Kommunale Velfærdschefer, Kost & Ernæringsforbun-
det, Lederne, Lægeforeningen, Medarbejder- og Kompeten-
29
cestyrelsen, Nationalt Videnscenter for Demens, OK-Fon-
den, PLO, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Lands-
forbund, Styrelsen for Patientsikkerhed, SUFO (Landsfor-
eningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggen-
de hjemmebesøg), Sundhedsdatastyrelsen, VIVE og Ældre
Sagen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Lovforslaget vurderes at medføre økono-
miske mindreudgifter for kommunerne
Lovforslaget vurderes at medføre merud-
gifter for staten på 5,0 mio. kr. i 2025 til
etablering af ældretilsynet.
Derudover vurderes lovforslagets element
om samtilsyn på plejehjem at medføre ne-
gative økonomiske konsekvenser for sta-
ten i mindre omfang.
Lovforslaget vurderes ikke at have øko-
nomiske konsekvenser for regionerne.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget vurderes at medføre positive
implementeringskonsekvenser for kom-
munerne.
Lovforslaget vurderes at medføre negati-
ve implementeringskonsekvenser for sta-
ten som følge af øget administrativt
ressourceforbrug hos de statslige tilsyns-
myndigheder i forbindelse med koordine-
ring af samtilsyn.
Lovforslaget vurderes ikke at have imple-
menteringskonsekvenser for regionerne.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget vurderes at medføre positi-
ve afledte konsekvenser for erhvervslivet
som følge af at lovforslaget vurderes at
reducere tilsynstrykket, og dermed med-
føre færre tilsynsbesøg.
Lovforslaget vurderes at medføre mindre
omstillingsomkostninger.
Administrative konsekvenser for borgerneIngen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring (der i relevant omfang også gælder
ved implementering af ikkeerhvervsrettet
EUregulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
I servicelovens kapitel 26 reguleres forsøgsordningen med
et statsligt ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikker-
heds forpligtigelse til at føre et risikobaseret tilsyn med, om
den personlige hjælp, omsorg og pleje efter servicelovens §§
83-87, som ydes på de registreringspligtige kommunale og
private enheder efter servicelovens § 150 c, stk. 1 og 2, har
den fornødne kvalitet.
Efter servicelovens § 151, stk. 1, har den stedlige kommune
pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter
servicelovens §§ 83, 83 a og 86 løses i overensstemmelse
med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter
30
disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens
vedtagne kvalitetsstandarder, jf. serviceloven § 139.
Det er en del af formålet med kommunalbestyrelsens til-
synsforpligtelse efter servicelovens § 151, stk. 1, at præci-
sere forpligtelsen efter § 16 i retssikkerhedsloven, og at
sætte særlig fokus på myndighedstilsynet med den hjælp,
som kommunale og private leverandører giver efter service-
lovens §§ 83, 83 a og 86.
I servicelovens § 148 a er tilsynsforpligtelsen i retssikker-
hedslovens § 16 uddybet i forhold til, at kommunalbesty-
relsen fører generelt driftsorienteret tilsyn med egne tilbud
efter denne lov, som ikke er omfattet af § 4 i lov om social-
tilsyn, og med private tilbud efter denne lov beliggende i
kommunen, som ikke er omfattet af § 4 i lov om socialtil-
syn. Det driftsorienterede tilsyn omfatter tilsyn med tilbud-
denes personale, bygninger og økonomi.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Med lovforslagets kapitel 1 reguleres det nye ældretilsyns
formål som dermed danner rammen for ældretilsynets virke.
Det foreslås i stk. 1, at ældretilsynets formål er at støtte
plejeenheder omfattet af loven i at sikre kvalitet i helheds-
plejen, der gives i medfør af ældreloven.
Det foreslåede vil udgøre omdrejningspunktet for det nye
ældretilsyns virke, hvor formålet vil være at støtte de ple-
jeenheder, som vil være omfattet af ældretilsynsloven, jf.
den foreslåede § 2, i at sikre kvalitet i helhedsplejen, der
gives i medfør af det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov.
Med udtrykket »støtte« sigtes til den helt centrale opgave
for ældretilsynet, som vil være at bistå med rådgivning og
sparring til plejeenhederne om faglig kvalitet i helhedsple-
jen. Med udtrykket »støtte« sigtes i den forbindelse også til,
at ældretilsynet igennem deres virke, herunder deres dialog
med plejeenhederne, vil have til hensigt at bidrage til læring,
så enhederne bliver i stand til at finde egne løsninger.
Det foreslås derudover i stk. 2, at formålet opnås gennem
læringsorienteret dialog og ved at:
1) Bistå med rådgivning og sparring til plejeenhederne om
kvalitet i helhedsplejen jf. § 4, stk. 3.
2) Føre tilsyn med kvalitet i helhedsplejen i plejeenhederne,
jf. § 7, stk. 1-3.
Det foreslåede vil for det første medføre, at den centrale
metode i ældretilsynets virke vil være læringsorienteret dia-
log. Dialogen med de mange forskellige aktører, der tilsam-
men udøver og modtager helhedspleje, herunder de ældre
selv, deres pårørende, ledelsen og personalet, vil bl.a. være
afgørende for, at ældretilsynet vil kunne vurdere kvalitet i
helhedsplejen. Men dialogen vil ikke altid kunne stå alene,
da det at observere dagligdagssituationer som f.eks. spis-
ning, genoptræning m.v. i nogle situationer også vil kunne
give tilsynet relevant viden.
Det foreslåede vil for det andet medføre, at ældretilsynets
centrale opgaver både vil indebære at agere som rådgiv-
nings- og sparringspartner for plejeenhederne, jf. det fore-
slåede § 4, stk. 3, og samtidig at være den myndighed, som
vil have til opgave at føre tilsyn med kvalitet i helhedsple-
jen, der gives i medfør af det samtidigt fremsatte forslag til
ældreloven, jf. den foreslåede § 7, stk. 1-3.
Fælles for ældretilsynets formål, metode og centrale opgaver
vil være det læringsorienterede sigte og, at tilliden til ledel-
sen og personalet, herunder til deres faglighed, vil være af-
gørende for at sikre en tryg samarbejdskultur og ramme for
dialogen. Det vil derudover være afgørende i forhold til at
skabe en kulturændring, hvor plejeenhederne bliver trygge
ved at være åbne om udfordringer m.v. ved at række ud til
ældretilsynet og f.eks. anmode om rådgivning og sparring
efter den foreslåede § 4. Derudover vil tilliden være afgø-
rende i forhold til at kunne skabe motivation og ejerskab
til at sikre den gode kvalitet og arbejde med forbedring
samt i forhold til at skabe rum for læring. I den forbindelse
henvises også til lovforslagets § 6 om opstartsmøde med
plejeenhederne, da opstartsmødet bl.a. vil have til formål at
skabe en tillidsfuld ramme for dialogen mellem plejeenhe-
den og ældretilsynet.
Formålsbestemmelserne fastlægger ikke materielle rettighe-
der eller forpligtelser for henholdsvis borgere og myndighe-
der, men indgår som led i fortolkningen af lovens materielle
bestemmelser.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.3.3. For nærmere om ældretilsynets rådgivning og spar-
ring samt vurdering af kvalitet i helhedsplejen henvises til
de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.4, 2.1.3.7 og 2.1.3
og til bemærkningerne til lovforslagets §§ 4 og 7.
Til § 2
I servicelovens § 150 c, stk. 1 og 2, er det reguleret, hvilke
kommunale og private enheder, som er omfattet af Styrelsen
for Patientsikkerheds anvendelsesområde for deres tilsyn
med, om den personlige hjælp, omsorg og pleje efter ser-
vicelovens §§ 83-87, har den fornødne kvalitet.
Det fremgår af servicelovens § 150 c, stk. 1, at følgende en-
heder skal registrere sig hos Styrelsen for Patientsikkerhed,
jf. dog stk. 2:
1) Plejehjem m.v., jf. § 192.
2) Plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene
boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med
handicap.
3) Friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friple-
jeboliger.
4) Andre tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige
31
pladser, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er
tilknyttet fast personale.
5) Leverandører, som leverer hjælp efter § 83, jf. § 91.
Det følger af servicelovens § 150 c, stk. 2, at registrerings-
pligten efter stk. 1 omfatter ikke enheder, hvor hjælpen og
støtten til borgerne i enheden i væsentligt omfang omfatter
støtte efter § 85.
Af servicelovens § 151, stk. 2 fremgår det endvidere, at
kommunalbestyrelsen som led i tilsynet med de kommunale
opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86, hvert år
skal foretage et tilsynsbesøg i plejehjem m.v., jf. § 192,
i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene
boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer
med handicap, og i andre, tilsvarende boligenheder i kom-
munen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og
lejere, der modtager kommunale serviceydelser.
Hertil er anvendelsesområdet for den stedlige kommunalbe-
styrelses pligt til at føre et generelt driftsorienteret tilsyn
med personale, bygninger og økonomi reguleret i § 148 a
i serviceloven, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen
fører generelt driftsorienteret tilsyn med egne tilbud efter
denne lov, som ikke er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn,
og med private tilbud efter denne lov beliggende i kommu-
nen, som ikke er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn. Det
omfatter efter Ældreministeriets vurdering bl.a. plejehjem
efter servicelovens § 192, ligesom kommunalbestyrelsens
pligt til at føre et generelt driftsorienteret tilsyn efter § 148
a i serviceloven efter ministeriets vurdering endvidere kan
omfatte generelle tilbud med aktiverende og forebyggende
sigte efter § 79 i serviceloven, i det omfang, tilbuddet op-
fylder definitionen af et tilbud i servicelovens forstand, jf.
vejledning nr. 9347 af 28. marts 2017 om servicelovens
formål og generelle bestemmelser i loven, punkt 18.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Med lovforslagets kapitel 2 reguleres anvendelsesområdet
for det nye ældretilsyn.
Det foreslås i stk. 1, at loven omfatter følgende kommunale
og private plejeenheder og leverandører, som er registreret i
Plejeoversigten, jf. § 27, stk. 2 og 3, i ældreloven:
1) Plejehjem m.v., jf. § 47 i ældreloven.
2) Plejeboligbebyggelser, jf. lov om almene boliger m.v.
3) Plejeboligbebyggelser, jf. lov om boliger for ældre og
personer med handicap.
4) Friplejeboligbebyggelser, jf. lov om friplejeboliger.
5) Andre, tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige
pladser, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er
tilknyttet fast personale.
6) Kommunale og private leverandører, der leverer tilbud i
borgernes eget hjem, jf. § 10 i ældreloven.
Det foreslåede vil medføre, at anvendelsesområdet for loven
og dermed også for ældretilsynet vil være de nævnte typer
af plejeenheder. Anvendelsesområdet vil således udgøre en
videreførelse af de plejeenheder, som i dag er omfattet af
hhv. kommunernes tilsyn med de kommunale opgaver efter
servicelovens §§ 83, 83 a og 86, jf. servicelovens § 151, og
Styrelsens for Patientsikkerheds tilsyn efter servicelovens §
150, stk. 1, jf. § 150 c, stk. 1 og 2.
Det bemærkes, at den nye plejehjemstype ”lokalplejehjem”,
jf. det samtidigt fremsatte forslag til lokalplejehjem, vil væ-
re omfattet af henvisningerne til plejehjem m.v., jf. § 47
i ældreloven og plejeboligbebyggelser, jf. lov om almene
boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med
handicap.
Det foreslåede vil dertil medføre, at det kun er de enheder,
som er registreret i Plejeoversigten, jf. § 27, stk. 2 og 3, i det
samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, som vil være omfat-
tet af det nye ældretilsyns anvendelsesområde. Plejeoversig-
ten vil omfatte de ovenfornævnte typer plejeenheder og vil
pr. 1. juli 2027, jf. § 45, stk. 3, i det samtidigt fremsatte
forslag til ældrelov ikke omfatte tilbud, hvor der i væsentligt
omfang leveres hjælp og støtte til borgerne efter lov om
social service. Dette med henblik på sikre, at enhederne ikke
både omfattes af tilsyn fra det nye ældretilsyn og socialtilsy-
net.
Med det foreslåede vil de omfattede plejeenheder bl.a. mod-
tage opstartsmøde, jf. den foreslåede § 6, have adgang til
rådgivning og sparring fra ældretilsynet, jf. den foreslåede §
4, og være omfattet af tilsyn med kvalitet i helhedsplejen fra
ældretilsynet, jf. den foreslåede § 7 og samtilsyn for så vidt
angår plejeenheder efter § 2, nr. 1-4. jf. den foreslåede § 8.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.3.2.
Til § 3
I dag eksisterer der flere tilsyn med relevans for ældreområ-
det på henholdsvis kommunalt og statsligt niveau. Her kan
særligt fremhæves forsøgsordningen med et statsligt ældre-
tilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed, som skal føre
tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter §§
83-87, som ydes på de registreringspligtige kommunale og
private enheder efter § 150 c, stk. 1 og 2, jf. servicelovens
§§ 150 – 150 d, og kommunernes tilsyn med de kommunale
opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86, jf. servicelo-
vens § 151, samt den stedlige kommunalbestyrelses pligt
til at føre et generelt driftsorienteret tilsyn med personale,
bygninger og økonomi efter § 148 a i serviceloven.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
32
Med lovforslagets kapitel 3 reguleres det overordnede an-
svar for ældretilsynet og dermed også forankringen af det.
Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen har ansvaret
for at varetage funktionen som ældretilsyn efter denne lov
i de kommuner, der udpeges af ældreministeren efter aftale
med hver af de pågældende kommuner.
Det foreslåede vil medføre, at der oprettes et nyt ældretilsyn,
som vil være tværkommunalt forankret, og at kommunalbe-
styrelsen i de pågældende kommuner vil få det fulde ansvar
for udførelsen af ældretilsynets opgaver, både myndigheds-
ansvaret og det politiske ansvar for opgavens udførelse. De
pågældende kommuner vil blive udpeget af ældreministeren
efter aftale med hver af de pågældende kommuner.
Med oprettelsen af det nye ældretilsyn vil kompetencerne
til at føre tilsyn med ældreplejen i plejeenheder (plejehjem,
plejeboligbebyggelser m.v. og hjemmeplejeenheder) således
blive samlet i et tilsyn i modsætning til i dag, hvor både de
98 kommuner og det statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen
for Patientsikkerhed fører tilsyn med ældreplejen i disse
enheder.
Forslaget skal derfor også ses i tæt sammenhæng med for-
slagene i § 1, nr. 17, § 5, nr. 1 og § 6, nr. 1, i det samtidigt
fremsatte følgelovforslag, hvoraf det følger, at kommuner-
nes ældretilsyn efter servicelovens §§ 151-151 c ophører
pr. 1. juli 2025, samt at forsøgsordningen med det statslige
ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed forlænges
frem til den 1. juli 2025, hvorefter det vil ophøre.
Handlekommunens pligt til løbende at følge de enkelte sager
for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål (det
personrettede tilsyn) efter servicelovens § 148, stk. 2, som
med det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov reguleres i
§ 31, stk. 2, fsva. personer, som vil være omfattet af ældre-
loven, berøres ikke af den foreslåede etablering af et nyt æl-
dretilsyn. Det betyder, at det personrettede tilsyn vil forblive
i den ældres handlekommune, jf. retssikkerhedslovens §§ 9
og 9 b.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at ældreministeren fastsætter
regler om ansvaret for varetagelsen af funktionen som æl-
dretilsyn, herunder om det geografiske dækningsområde, æl-
dretilsynets indretning, drift og finansiering.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at
fastsætte regler om antallet af og den stedlige forankring
af de kommuner, som fremover skal udføre opgaverne efter
denne lov, og hvor kommunalbestyrelsen vil have ansvaret
for at varetage funktionen som ældretilsyn.
For at varetage hensynet til at sikre et uafhængigt ældretil-
syn, så kommunerne ikke både skal føre tilsyn med egne og
private plejeenheder beliggende i kommunen, samtidig med,
at kommunerne driver egne plejeenheder, er det derudover
hensigten med den foreslåede bemyndigelse at fastsætte reg-
ler om, at ældretilsynet i de pågældende kommuner ikke
skal kunne agere ældretilsyn overfor plejeenheder i egen
kommune eller overfor plejeenheder, som den oprindelige
ældretilsynskommune driver eller har indgået driftsaftale
med, og som er beliggende i andre kommuner. I den forbin-
delse er det også hensigten med bemyndigelsen at fastsætte
regler om ældretilsynets geografiske dækningsområde.
Med bemyndigelsen er det endvidere hensigten at fastsætte
regler om ældretilsynets indretning og drift. Dette vil f.eks.
kunne omfatte regler om mulighed for ældretilsynet til at
oprette et afdelingskontor i en anden kommune, når særlige
geografiske hensyn, f.eks. lange afstande, tilsiger det.
Derudover er det hensigten at fastsætte regler om en finan-
sieringsmodel for ældretilsynet.
Med stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at ældreministeren i den
forbindelse kan fastsætte nærmere regler om indholdet i
ældretilsynets opgaver.
Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at ældreministeren vil
få bemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere regler om
indholdet i bl.a. ældretilsynets rådgivning og sparring og
tilsyn med kvalitet i helhedsplejen i plejeenhederne, hvis der
viser sig et behov herfor på sigt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
punkt 2.1.3.1. For nærmere om ophør af det kommunale æl-
dretilsyn og udfasningen af det statslige ældretilsyn henvises
til § 1, nr. 17, § 54, nr. 1 og § 65, nr. 1, i det samtidigt
fremsatte følgelovforslag og bemærkningerne hertil. Derud-
over henvises til § 31, stk. 2, og bemærkningerne hertil i det
samtidigt fremsatte forslag til ældrelov for så vidt angår det
personrettede tilsyn.
Til § 4
I dag har ældretilsynene i hhv. kommunerne og Styrelsen for
Patientsikkerhed ikke en lovbestemt opgave i at støtte ple-
jeenhederne med henblik på at sikre kvalitet i ældreplejen. I
forhold til forsøgsordningen med et statsligt ældretilsyn i
Styrelsen for Patientsikkerhed er der dog i medfør af § 150 e
i serviceloven et krav om, at modtager en registreringsplig-
tig enhed, jf. § 150 c, et påbud om krav til den social- og
plejefaglige indsats eller om midlertidigt at indstille driften
af den social- og plejefaglige indsats hos den pågældende
enhed helt eller delvis, jf. § 150 d, stk. 1, skal vedkommende
registreringspligtige enhed tage imod et opfølgnings- og læ-
ringsforløb ved et udgående rejsehold under Videnscenter
for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen. Formålet med
disse forløb er, at plejeenheder, der har modtaget et påbud,
får målrettet støtte til faglig læring og udvikling i plejeenhe-
den. Forløbene omfatter bl.a. socialfaglig støtte til, at den
pågældende plejeenhed kan arbejde målrettet med afhjælp-
ning af de fejl og mangler, som er årsagen til påbuddet fra
ældretilsynet.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
33
Med lovforslagets kapitel 4 reguleres, at ældretilsynet skal
have en koordinerende funktion for at sikre relevant råd-
givning og sparring til plejeenhederne. Dette med henblik
på at sikre, at plejeenhedens udfordringer med det samme
adresseres til den rette myndighed, og at plejeenheden får
den mest hensigtsmæssige støtte, da ældretilsynet ikke altid
vil være den rette myndighed til at løse udfordringerne i
plejeenheden.
Det foreslås i stk. 1, at ældretilsynet koordinerer og iværk-
sætter indsatsen vedrørende rådgivning og sparring efter stk.
2 og 3 til plejeenheder omfattet af § 2, i følgende tilfælde:
1) Efter anmodning fra den ældre eller dennes pårørende.
2) Efter anmodning fra plejeenhedens ledelse.
3) I forbindelse med tilsyn efter § 7, stk. 1-3.
De foreslåede nr. 1 og nr. 2 vil indebære, at den ældre eller
dennes pårørende, som er i berøring med en plejeenhed, og
plejeenheden selv i form af ledelsen vil have mulighed for
at række ud til ældretilsynet og anmode om rådgivning og
sparring til plejeenheden fra ældretilsynet. Derudover kan
ældretilsynet i medfør af det foreslåede nr. 3 i forbindelse
med et tilsyn efter det foreslåede § 7, stk. 1-3, også selv
have observeret et behov for rådgivning og sparring om
kvalitet i helhedsplejen hos plejeenheden.
Der vil ikke efter forslagets nr. 1 være tale om en klage-
mulighed over den konkrete kommunale afgørelse om visi-
tation af omsorgs- og plejeforløb eller den konkrete udmøn-
tede helhedspleje. Derimod vil ældretilsynet på baggrund
af anmodningen, hvis den er begrundet i konkrete forhold,
have mulighed for at indlede en dialog og eventuelt en ob-
servation rettet mod eventuelle generelle forhold relateret til
kvaliteten i helhedsplejen i plejeenheden. Ældretilsynet vil
på den baggrund kunne foretage en vurdering af, om det
vil være relevant at bistå med rådgivning og sparring om
kvalitet i helhedsplejen, som vil kunne anvendes i den eller
de konkrete situationer, men som også vil kunne bidrage til
læring fremadrettet.
Det bemærkes derudover i forhold til forslagets nr. 1, at
der ikke er tilsigtet en omgåelsesmulighed i forhold til den
lokale ledelses mulighed for at finde lokale løsninger. Det
bør således overvejes, om forholdene først kan løses ved
henvendelse til nærmeste leder e.l., inden ældretilsynet kon-
taktes.
At ældretilsynet »koordinerer og iværksætter« udfoldes i det
foreslåede stk. 2 og 3.
Det foreslås således i stk. 2, at ældretilsynet i forbindelse
med en anmodning efter stk. 1, nr. 1 og 2, vurderer om
der er tale om forhold begrundet i kvalitet i helhedsplejen,
som plejeenheden har behov for støtte til fra ældretilsynet,
eller om anmodningen skal videresendes til anden relevant
myndighed.
Det foreslås derudover i stk. 3, at ældretilsynet bistår ple-
jeenheden med rådgivning og sparring om kvalitet i helheds-
plejen i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1 og i overensstem-
melse med ældretilsynets vurdering efter stk. 2 og ældretil-
synets vurdering af behovets omfang. Ældretilsynet vejleder
derudover om andre relevante myndigheders indsatser i for-
hold til plejeenhedens behov.
Det foreslåede vil samlet set medføre, at ældretilsynet, når
der modtages en anmodning fra den ældre eller dennes pårø-
rende, jf. stk. 1, nr. 1, eller fra ledelsen af en plejeenhed,
jf. stk. 1, nr. 2, først skal vurdere, om der i anmodningen
er tale om forhold begrundet i kvalitet i helhedsplejen, som
plejeenheden har behov for støtte til fra ældretilsynet, eller
om anmodningen skal videresendes til anden relevant myn-
dighed. Ældretilsynet vil således ikke være forpligtet til at
bistå med rådgivning og sparring alene på baggrund af an-
modningen.
Med »forhold begrundet i kvalitet i helhedsplejen« foreta-
ges den samme afgrænsning af området for ældretilsynets
forpligtelse til at bistå den enkelte plejeenhed med rådgiv-
ning og sparring, jf. det foreslåede stk. 3, som vil gøre
sig gældende i forhold til ældretilsynets tilsynsforpligtelse
efter den foreslåede § 7. Det skal bemærkes, at der frem
mod idriftsættelsen af ældretilsynet vil blive udviklet et vur-
deringskoncept, som vil bestå i en omsætning af de bærende
værdier og den materielle udmøntning heraf i det samtidigt
fremsatte forslag til ældrelov til kvalitetsmarkører for, hvor-
dan kvalitet i helhedsplejen, der gives i medfør af ældrelo-
ven skal afspejle sig i praksis og vil blive vurderet.
I det tilfælde, hvor anmodningen ikke er begrundet i forhold
relateret til kvalitet i helhedsplejen, vil ældretilsynet skulle
vurdere, hvilken anden myndighed, der vil være relevant, at
videresende anmodningen til. I denne vurdering vil indgå
de oplysninger og omstændigheder, som følger af anmod-
ningen. Dette skal holdes op imod området for den eller
de andre relevante myndigheder, herunder deres opgave og
ekspertise inden for dette område. Ældretilsynet vil på bag-
grund heraf skulle foretage en konkret helhedsbedømmelse,
og ældretilsynet vil således i disse tilfælde være overladt
et skøn. Som eksempel på forhold, som kan være relevant
at videresende til anden myndighed kan nævnes forhold
angående den enkelte ældre borgers behov for hjælp. Henset
til at det nye ældretilsyn ikke vil være rettet mod den enkel-
te ældre borger, vil disse forhold i stedet være relevant at
videresende til den ældres handlekommune, som vil være
forpligtet til løbende at følge de enkelte sager for at sikre
sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Derudover vil
forhold, som f.eks. angår arbejdsmiljøet være relevant at
videresende til Arbejdstilsynet.
Hvis ældretilsynet på baggrund anmodningen eller i forbin-
delse et tilsyn vurderer, at plejeenhedens behov for støtte er
relateret til kvalitet i helhedsplejen, vil ældretilsynet efter
det foreslåede stk. 3, 1. pkt. være forpligtet til at bistå den
enkelte plejeenhed med rådgivning og sparring om kvalitet
i helhedsplejen i overensstemmelse med ældretilsynets vur-
34
dering af omfanget af plejeenhedens behov. Ældretilsynet
vil således i vurderingen af omfanget af plejeenhedens be-
hov være overladt et skøn. Dertil vil ældretilsynet være
tildelt et vist prioriteringsrum med hensyn til fordelingen
af ressourcerne mellem ældretilsynets opgaver, herunder
rådgivning og sparring samt at føre til med kvalitet i hel-
hedsplejen. Det bemærkes i den forbindelse, at det gælder
generelt for offentlige myndigheder, og således også for de
udpegede ældretilsynskommuner, at de skal anvende deres
økonomiske ressourcer i overensstemmelse med de politiske
prioriteringer og de formål, hvortil de er givet, ligesom res-
sourcerne skal anvendes bedst muligt. Ligeledes gælder, at
prioriteringen skal ske inden for de rammer, der følger af
lovgivningen, herunder den forvaltningsretlige lovgivning
og de forvaltningsretlige principper, som bl.a. indebærer, at
en eventuel prioritering skal være forsvarlig.
Rådgivningen og sparringen forudsættes i overensstemmelse
med den foreslåede formålsbestemmelse at være dialogbase-
ret og have et læringsorienteret sigte, så plejeenheden deri-
gennem gøres i stand til at reflektere over og arbejde med
kvaliteten i helhedsplejen. Rådgivningen og sparringen vil
ikke være afgrænset tidsmæssigt, og der vil således kunne
være tale om en enkeltstående vejlednings- og sparringsind-
sats eller flere på hinanden følgende indsatser i form af kor-
terevarende frivillige forløb. Det konkrete forløb udarbejdes
i dialog mellem tilsynsenheden og plejeenheden.
Det bemærkes, at ældretilsynets rådgivning og sparring vil
have karakter af at være ”vejledende”, hvilket betyder, at
ældretilsynet ikke i medfør af det foreslåede vil kunne på-
lægge plejeenheden at indrette sin organisering og drift på
en konkret og specifik måde. Der vil således i stedet være
tale om en dialog, hvor der udveksles synspunkter og viden
mellem plejeenheden og ældretilsynet. Hensigten hermed er
at bidrage med viden og nye indsigter til plejeenheden, som
enheden kan drage læring af med henblik på at finde de
bedst egnede lokale løsninger generelt og i konkrete situati-
oner.
Heroverfor står den foreslåede sanktionsmulighed i § 9, stk.
1, nr. 2, som indeholder en mulighed for at træffe afgørelse
om påbud om at modtage den nødvendige rådgivning og
sparring efter det foreslåede § 4, stk. 3. I dette tilfælde vil
plejeenheden være forpligtet til at modtage rådgivning og
sparring fra ældretilsynet, da ældretilsynet i forbindelse med
udstedelsen af påbuddet vil have vurderet, at denne sanktion
vil være nødvendig af hensyn til at sikre kvalitet i helheds-
plejen.
Med stk. 3, 2. pkt., vil ældretilsynet – udover selv at bistå
med rådgivning og sparring til den pågældende plejeenhed
– også have en vejledningsopgave med hensyn til andre
relevante myndigheders indsatser i forhold til plejeenhedens
behov.
Med »andre relevante myndigheders indsatser« sigtes mod
aktuelle indsatser på det pågældende tidspunkt. Dette kan
f.eks. kan være indsatser i Sundhedsstyrelsen, der aktuelt via
deres rejsehold under Videnscenter for værdig ældrepleje vil
kunne bidrage med ny viden, redskaber og metoder i forhold
til, hvordan der f.eks. kan arbejdes med, hvordan afmagt
og forråelse forebygges og håndteres. Ligeledes vil den na-
tionale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) i
Social- og Boligstyrelsen kunne være relevant i sager om
demens, da de aktuelt tilbyder rådgivning generelt i sager
om demens. VISO tilbyder også gruppeforløb, hvis en ple-
jeenhed har behov for rådgivning om en problemstilling
ift. en gruppe af borgere, der er demente f.eks. i forhold til
strukturering af hverdag, indretning af rum m.v.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.3.4. Derudover henvises til §§ 7 og 9 og bemærkninger-
ne hertil.
Til § 5
Det følger af § 150, stk. 1 i serviceloven, at Styrelsen for
Patientsikkerhed skal føre tilsyn med den personlige hjælp,
omsorg og pleje efter §§ 83-87, som ydes på de registre-
ringspligtige kommunale og private enheder efter § 150 c,
stk. 1 og 2.
Det følger endvidere af § 150, stk. 2 i serviceloven, at Sty-
relsen for Patientsikkerhed skal gennemføre tilsyn med den
personlige hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-87 ud fra en
løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for,
at den personlige hjælp, omsorg og pleje ikke har den for-
nødne kvalitet. Styrelsen for Patientsikkerhed skal ligeledes
på baggrund af en begrundet mistanke gennemføre tilsyn
efter stk. 1, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til den
fornødne kvalitet af den personlige hjælp, omsorg og pleje i
en enhed.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2017-2018, tillæg A, L 210, som fremsat, side
16, at begrundet mistanke kan f.eks. være afstedkommet af
bekymringshenvendelser fra beboere eller pårørende eller på
baggrund af pressedækning.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Med lovforslagets kapitel 5 reguleres Ældrelinjen i ældretil-
synet.
Det foreslås i stk. 1, at ældretilsynet i hver af de kommu-
ner, hvor kommunalbestyrelsen varetager funktionen som
ældretilsyn, skal have en let tilgængelig og direkte indgang
(Ældrelinjen), hvortil ældre, pårørende, personale og andre
kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold i en
plejeenhed.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at ældretilsynet i de
udpegede ældretilsynskommuner skal oprette Ældrelinjen,
som skal være let tilgængelig for de ældre borgere, deres
pårørende, ansatte m.fl. Det forudsættes derfor af hensyn
til målgruppen for Ældrelinjen og for at sikre kendskab til
Ældrelinjen, at denne er synlig og f.eks. fremgår tydeligt
35
på ældretilsynets hjemmeside(r), og at den er brugervenlig
f.eks. ved både at give mulighed for at indberette mundt-
ligt via opkald til et særligt telefonnummer og skriftligt
via en særlig e-mail eller kontaktformular på ældretilsynets
hjemmeside. For yderligere at sikre kendskab til Ældrelinjen
vil ældretilsynet også i forbindelse med opstartsmøder, som
foreslås med § 6, skulle oplyse om muligheden for at hen-
vende sig, herunder med mulighed for at være anonym, om
bekymrende forhold i en plejeenhed til Ældrelinjen. Ligele-
des vil borgerens handlekommune i overensstemmelse med
kommunens generelle vejledningsforpligtelse skulle oplyse
herom i forbindelse med visitationen til et pleje- og om-
sorgsforløb efter § 10 i det samtidigt fremsatte forslag til
ældrelov.
Ældretilsynet gives valgfrihed i forhold til udformningen af
Ældrelinjen. Dog skal Ældrelinjen i medfør af det foreslåede
udformes på en måde, der giver henvenderen mulighed for
at være anonym, og som kan sikre fortrolighed om identite-
ten på henvenderen selv, jf. det foreslåede stk. 3.
Det er ikke en forudsætning, at den der henvender sig til
Ældrelinjen, selv modtager helhedspleje. Det vil derfor være
muligt for enhver, som er i berøring med og er bekymret for
forholdene i en plejeenhed, at rette henvendelse til Ældrelin-
jen.
Som eksempler på »bekymrende forhold«, der vil kunne
rettes henvendelse om til Ældrelinjen, kan nævnes oplys-
ninger om en forrået kultur, herunder en ubehagelig tone
mellem personalet og de ældre og manglende mulighed for
selvbestemmelse m.v. Med »bekymrende forhold« vil der
også kunne være tale om forhold ved den generelle pleje
eller omsorg, der ydes i de omfattede plejeenheder, som
henvenderen mener er problematisk eller kritisabelt. Det vil
f.eks. kunne omfatte mistanke om faglige problemer ved den
helhedspleje, der ydes i eller af de omfattede plejeenheder,
jf. den foreslåede § 2.
Med stk. 2 foreslås det, oplysninger om bekymrende for-
hold, som nævnt i stk. 1, så vidt muligt skal rettes til ple-
jeenheden eller til en ansvarlig myndighed inden henvendel-
se til Ældrelinjen.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med formålet med
Ældrelinjen, som bl.a. er at udgøre et supplement til den
direkte og i nogle tilfælde daglige kommunikation i eller
med plejeenheden om bekymrende forhold i plejeenheden,
dels som en supplerende sikkerhed for de ældre borgere,
deres pårørende, personalet m.v., med hensyn til en reaktion
på bekymrende forhold.
Det foreslåede vil derfor også have til formål at understøt-
te en hensigtsmæssig proces for håndtering og opfølgning
på henvenderens bekymring og eventuelle udfordringer i
plejeenheden, ved at bekymrende forhold med det samme
adresseres til plejeenheden ved at rette henvendelse til nær-
meste leder, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant
e.l., eller til en anden myndighed end ældretilsynet, som er
den rette til at håndtere bekymringen f.eks. handlekommu-
nen fsva. den konkrete udmøntede helhedspleje, Arbejdstil-
synet fsva. forhold vedrørende arbejdsmiljø e.l.
Det skal understreges, at det foreslåede ikke vil udgøre en
pligt for henvenderen men mere vil have karakter af en
anbefaling og opfordring. Dette har også den betydning, at
ældretilsynet – når der modtages en henvendelse – ikke vil
skulle afdække, om den pågældende har rettet henvendelsen
andetsteds på forhånd. Ældretilsynet vil således skulle lægge
til grund, at henvenderen har gjort, hvad der var muligt for
den pågældende i den konkrete situation. Ældetilsynet vil
således heller ikke kunne afvise en henvendelse til Ældrelin-
jen af den årsag men vil skulle vurdere, om henvendelsen
giver anledning til at foretage sig nærmere.
Det skal bemærkes, at det er driftsherren og ledelsen af en
plejeenhed, der har ansvaret for at sikre, at de overordnede
og tværgående rammer for ældreplejen, herunder kvaliteten
i plejeenheden er i orden. Ældretilsynet har således ikke
ansvar for at sikre kvaliteten men for at støtte de omfattede
plejeenheder i at sikre kvalitet i helhedsplejen igennem læ-
ringsorienteret dialog, rådgivning og sparring samt tilsyn.
Med stk. 3 foreslås det, at ældretilsynet ikke må videregive
oplysninger om identiteten på den, der har henvendt sig,
og andre oplysninger, ud fra hvilke vedkommendes identitet
direkte eller indirekte kan udledes, til plejeenheden eller
andre, uden vedkommendes udtrykkelige samtykke.
Det foreslåede vil medføre, at der skal gælde en absolut
beskyttelse af personen, som henvender sig til ældretilsynet
via Ældrelinjen i form af et forbud for ældretilsynet mod vi-
deregivelse af oplysninger til plejeenheden eller andre ved-
rørende identiteten på den, der har henvendt sig, og andre
oplysninger, ud fra hvilke vedkommendes identitet direkte
eller indirekte kan udledes, uden vedkommendes udtrykkeli-
ge samtykke.
Ældrelinjen vil i medfør af det foreslåede derfor skulle sikre
fortrolighed om identiteten på henvenderen selv. Ældrelinjen
skal derfor udformes på en måde, der sikrer, at det alene
er relevante personer fra ældretilsynet, der har adgang til
de modtagne oplysninger. Af hensyn til fortroligheden må
oplysninger derfor ikke opbevares og behandles på et almin-
deligt tilgængeligt sted som f.eks. et fælles drev eller et
arkiv, hvor der vil være generel adgang.
I forhold til »andre oplysninger, ud fra hvilke vedkommen-
des identitet direkte eller indirekte kan udledes« bemærkes,
at det vil bero på en konkret vurdering, om oplysningerne
kan gøre en henvender til Ældrelinjen identificerbar. Udover
konkrete oplysninger som navn, adresse og telefonnummer
kan mere generelle oplysninger også gøre henvenderen
identificerbar. F.eks. vil en stillingsbetegnelse alene på eller
i en mindre plejeenhed kunne gøre henvenderen identificer-
bar, mens en stillingsbetegnelse sammen med oplysninger
om afdeling eller distrikt på eller i mellemstore og store
plejeenheder kunne muliggøre identifikation.
36
I forhold til behandling af indkomne oplysninger, herunder
videregivelse heraf vil forslaget medføre, at oplysninger om,
at der er modtaget en henvendelse og oplysningerne i hen-
vendelsen kan videregives til plejeenheden og andre, når det
sker som led i opfølgning på en henvendelse eller for at
imødegå overtrædelser.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at reglerne om tavs-
hedspligt efter straffeloven vil gælde for ældretilsynet, her-
under de medarbejdere i tilsynet, som er i berøring med
Ældrelinjen og de modtagne oplysninger. Som for øvrige
offentligt ansatte, må disse personer således ikke uberetti-
get videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de
som led i deres arbejde er eller bliver bekendt med, når
det sker til uvedkommende. En ansat, som overtræder sin
tavshedspligt, kan blive mødt med ansættelsesretlige reakti-
oner, dvs. påtale, advarsel, afskedigelse e.l. I grovere tilfæl-
de vil uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige
oplysninger også kunne straffes med bøde eller fængsel efter
straffelovens § 152.
Ældrelinjen vil – i overensstemmelse med de almindelige
regler om videregivelse af oplysninger mellem myndighe-
der inden for den offentlige forvaltning – kunne videregive
oplysninger fra indberetningen til relevante myndigheder,
som f.eks. politiet og arbejdstilsynet og vil efter omstændig-
hederne også kunne have en pligt til at videregive oplysnin-
ger. Dette vil omfatte de tilfælde, hvor indholdet i oplysnin-
gerne antages at være relevant og nødvendigt for den anden
myndigheds opgavevaretagelse, f.eks. politiet fsva. strafbare
forhold, arbejdstilsynet fsva. forhold relateret til arbejdsmil-
jøet, det sundhedsfaglige tilsyn fsva. medicinhåndtering osv.
Derudover vil en pligt til at videregive de indkomne oplys-
ninger også kunne følge af anden lovgivning i øvrigt.
Generelt skal det bemærkes, at en behandling af de ind-
komne oplysninger til Ældrelinjen ikke vil udgøre afgørel-
sesvirksomhed i forhold til den, som har indberettet oplys-
ningerne, hvorfor denne ikke vil have partsstatus i en sag
om de modtagne oplysninger. Dertil vil en anmodning om
aktindsigt i oplysninger til Ældrelinjen, skulle vurderes ef-
ter de til enhver tid gældende regler i forvaltningsloven og
offentlighedsloven. Det bemærkes, at i det tilfælde, hvor
henvenderen giver samtykke til helt eller delvist at give
afkald på anonymiteten, vil dette kunne påvirke vurderingen
af spørgsmålet om aktindsigt efter forvaltningsloven og of-
fentlighedsloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.3.4.
Til § 6
Med lovforslagets kapitel 6 reguleres ældretilsynets afhol-
delse af opstartsmøde til plejeenheder.
Det foreslås med stk. 1, at ældretilsynet afholder opstartsmø-
de med plejeenheden inden for 3-6 måneder efter, at en
plejeenhed har registreret sig i Plejeoversigten.
Det foreslåede opstartsmøde vil medføre, at ældretilsynet vil
skulle afholde opstartsmøde inden for 3-6 måneder efter, at
en ny plejeenhed har registreret sig i Plejeoversigten. Ældre-
tilsynet vil således have initiativpligten til og ansvaret for, at
mødet afholdes.
I forhold til hvornår de »3-6 måneder« vil skulle beregnes
ud fra, vil oplysningen om registrering af en ny plejeenhed
blive registreret automatisk i Plejeoversigten. Registrerings-
tidspunktet vil således være det tidspunkt, hvor de »3-6 må-
neder« vil skulle beregnes ud fra. Kan registreringstidspunk-
tet ikke fastlægges som følge af f.eks. tekniske problemer
med Plejeoversigten, må de »3-6 måneder« regnes ud fra det
tidspunkt, hvor oplysningen blev afsendt, hvis der kan frem-
skaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.
Opstartsmødet foreslås med stk. 2 at indebære dialog med
plejeenheden om ældretilsynet, herunder ældretilsynets råd-
givning og sparring, jf. § 4, stk. 3, Ældrelinjen, jf. § 5,
ældretilsynets tilsyn, jf. § 7, og eventuelt dialog om forhold,
hvor det kan være relevant for plejeenheden at arbejde med
kvalitet i helhedsplejen.
Ældretilsynet gives metodefrihed i forhold til tilrettelæggel-
sen af opstartsmødet under forudsætning af, hvad der vur-
deres fagligt forsvarligt i den enkelte situation. Opstartsmø-
det vil således kunne gennemføres fysisk eller virtuelt, og
flere plejeenheder vil eventuelt kunne slås sammen, hvis
der f.eks. er tale om plejeenheder inden for samme kommu-
ne. Ligeledes vil flere kommuner evt. kunne slås sammen i
forbindelse med afholdelsen af opstartsmøde til de eksister-
ende plejeenheder, som skal være gennemført inden den 1.
juli 2026, jf. lovforslagets § 16, stk. 2.
I det tilfælde, hvor ældretilsynet i forbindelse med opstarts-
mødet vurderer, at der er en konkret bekymring for kvalitet
i helhelhedsplejen, vil ældretilsynet skulle gennemføre et
tilsyn efter den foreslåede § 7.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.3.6. Derudover henvises til § 16 og bemærkningerne
hertil.
Til § 7
Det fremgår af servicelovens § 150, stk. 1, at Styrelsen for
Patientsikkerhed skal føre tilsyn med den personlige hjælp,
omsorg og pleje efter §§ 83-87, som ydes på de registre-
ringspligtige kommunale og private enheder efter servicelo-
vens § 150 c, stk. 1 og 2.
Efter servicelovens § 150, stk. 2, skal Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed gennemføre tilsynet efter stk. 1 ud fra en lø-
bende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for,
at den personlige hjælp, omsorg og pleje ikke har den for-
nødne kvalitet. Styrelsen for Patientsikkerhed skal ligeledes
på baggrund af en begrundet mistanke gennemføre tilsyn
efter stk. 1, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til den
fornødne kvalitet af den personlige hjælp, omsorg og pleje i
en enhed.
37
Det følger af § 150, stk. 5, i serviceloven, at Styrelsen for
Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om vurdering af
kvaliteten af den personlige hjælp, omsorg og pleje, herun-
der i form af opstilling af kriterier og indikatorer.
Det følger endvidere af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om
Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn på ældreområdet, at
Styrelsen for Patientsikkerheds samlede vurdering af om
den personlige hjælp, omsorg og pleje, som ydes i en enhed,
har den fornødne kvalitet efter servicelovens § 150, stk. 2,
vurderes inden for følgende temaer: Selvbestemmelse og
livskvalitet, herunder en værdig død, trivsel og relationer,
målgrupper og metoder, organisation, ledelse og kompeten-
cer, procedurer og dokumentation samt aktiviteter og rehabi-
litering.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Med kapitel 7 reguleres ældretilsynets tilsyn med og vurde-
ring af kvalitet i helhedsplejen og tilbagemelding på tilsyn
til plejeenhederne.
Det foreslås med stk. 1, at ældretilsynet fører tilsyn med
kvalitet i helhedsplejen, der gives i medfør af ældreloven, i
plejeenhederne omfattet af § 2.
Det foreslåede vil medføre, at ældretilsynet i de udpegede
ældretilsynskommuner vil være forpligtet til at føre tilsyn
med kvalitet i helhedsplejen, der gives i medfør af ældrelo-
ven, i de plejeenheder, som er oplistet i den foreslåede § 2,
og som dermed vil være omfattet af ældretilsynsloven.
At ældretilsynet fører tilsyn med kvalitet i helhedsplejen,
der gives i medfør af ældreloven, vil betyde at ældretilsynet
skal påse og vurdere, om helhedsplejen generelt har en kva-
litet, som afspejler det beskrevne i ældreloven. Rammen for
denne vurdering fremgår af det foreslåede § 7, stk. 3. Det
bemærkes i den forbindelse, at der frem mod idriftsættelsen
af ældretilsynet vil blive udviklet et vurderingskoncept, der
skal sætte retning for kvalitet i helhedsplejen med afsæt i
en omsætning af de bærende værdier og den materielle ud-
møntning heraf i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov,
som skal danne ramme for, hvordan kvalitet i helhedsplejen,
der gives i medfør af ældreloven vil skulle afspejle sig i
praksis og vil blive vurderet ud fra af ældretilsynet.
Det bemærkes derudover, at handlekommunens forpligtelse
til at føre et personrettet tilsyn fortsat vil gælde, jf. § 31, stk.
2, i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov.
Med stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at tilsyn efter stk. 1 gennem-
føres ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være
størst risiko, eller hvor der er en konkret bekymring for
udfordringer med kvalitet i helhedsplejen.
Det foreslåede vil medføre, at udvælgelsen af plejeenheder
til tilsyn vil ske ud fra ældretilsynets vurdering af, hvor der
er størst risiko for udfordringer med kvalitet i helhedsplejen,
eller hvor der er en konkret bekymring herfor.
Ved tilsyn forstås både fysiske tilsynsbesøg samt admini-
strative tilsyn, som ikke kræver et fysisk besøg i plejeenhe-
den, og som kan bestå af et telefon- eller virtuelt opkald
eller indhentning af skriftlig information. Ved tilsyn forstås
endvidere enhver form for udøvelse af tilsynsvirksomhed,
herunder de aktiviteter, der indgår i myndighedens planlæg-
ning, forberedelse og gennemførelse af et konkret fysisk
tilsynsbesøg i samarbejde med plejeenheden, administrativt
tilsyn, opfølgning i form af afrapportering.
I det tilfælde, hvor ældretilsynet udvælger en plejeenhed til
tilsyn, vil udførelsen af tilsynet således både kunne ske som
et fysisk anmeldt eller uanmeldt besøg i plejeenheden eller
som et administrativt tilsyn i form af f.eks. en telefonsamta-
le med lederen eller indhentelse af skriftlig information. Det
vil endvidere kunne ske såvel planlagt på baggrund af den
løbende risikovurdering som reaktivt på baggrund af en kon-
kret bekymring. Ældretilsynet gives dermed metodefrihed i
forhold til tilrettelæggelsen og udførelsen af tilsynet under
hensyntagen til de konkrete forhold i den enkelte plejeenhed
med henblik på bl.a. at sikre et afstemt ressourceforbrug for
ældretilsynet og plejeenheden.
I forhold til det reaktive tilsyn bemærkes, at dette vil ske
ex officio og være afgrænset til de tilfælde, hvor der er en
konkret bekymring for kvalitet i helhedsplejen. I det tilfælde
hvor der ikke er en sådan konkret bekymring, og hvor æl-
dretilsynet får oplysninger om overtrædelser, mangler eller
bekymrende forhold i en plejeenhed, som er nødvendige og
relevante af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhø-
rer under en anden offentlig myndighed, vil ældretilsynet i
medfør af den foreslåede § 11 være forpligtet til at videregi-
ve disse, herunder oplysninger om, hvorvidt ældretilsynet
har iværksat foranstaltninger.
Det skal bemærkes, at ældretilsynets mulighed for at komme
på uanmeldt fysisk besøg i plejeenheden ikke vil indebære,
at ældretilsynet uden retskendelse kan få adgang til plejeen-
heden. Adgangen til plejeenheden i forbindelse med tilsyn
forudsætter således den pågældende enheds accept.
Det skal derudover bemærkes, at ældretilsynets mulighed
for at komme på uanmeldt fysisk besøg i plejeenheden bør
reserveres til de tilfælde, hvor tilsynets formål ellers ville
have været forspildt ved forudgående underretning. Det bør
derfor indgå i overvejelserne om anmeldt eller uanmeldt
tilsynsbesøg, om et anmeldt besøg vil give mulighed for at
vurdere enheden under normale driftsforhold. Det kan efter
omstændighederne give anledning til et uanmeldt tilsynsbe-
søg, hvis ældretilsynet har en formodning om, at uregelmæs-
sigheder kan rettes op eller blive skjult i perioden op til det
anmeldte tilsynsbesøg, men i øvrigt vil blive fortsat efter
besøget, eller hvis ældretilsynet på anden vis vurderer, at
et anmeldt tilsynsbesøg ikke vil kunne give et retvisende
billede af plejeenhedens praksis og kvalitet i helhedsplejen.
Ligeledes bør ældretilsynet i forbindelse med et tilsynsbesøg
vurdere, hvor langt varsel der skal gives i det konkrete
tilfælde. Et kort varsel, koblet med det stærke fokus på
38
risikobasering, vil kunne bidrage til at reducere ressource-
trækket hos plejeenheden og samtidig give ældretilsynet et
mere reelt billede af praksis. Det er dog vigtigt med den
korte varsling at sikre, at tilsynet kan gennemføres i praksis,
herunder at der er de nødvendige nøglepersoner i form af
medarbejdere og ledere tilstede i plejeenheden. Det skal
særligt også ses i sammenhæng med den foreslåede § 8 om
samtilsyn på plejehjem, hvor der også vil være et hensyn
til at sikre, at relevante medarbejdergrupper og ledelsen af
plejeenhederne er tilstede på dagen for samtilsyn.
Det skal bemærkes, at et dialogbaseret tilsyn med fokus
på at medvirke til læring i plejeenhederne erfaringsmæssigt
opnås mest hensigtsmæssigt gennem anmeldte tilsynsbesøg,
så plejeenhederne har mulighed for at forberede sig og re-
flektere over egen praksis, samt komme med input til op-
mærksomhedspunkter eller mål for tilsynet, som vil kunne
understøtte tilsynets fokus på at sikre læring og dialog.
Det er forventningen, at der på sigt vil blive udviklet en risi-
komodel, som skal bidrage til, at de planlagte tilsyn i endnu
højere grad målrettes de plejeenheder, hvor der er størst
risiko for udfordringer med kvalitet i helhedsplejen. Risiko-
modellen forventes bl.a. udarbejdet ud fra relevante faktorer
og parametre i form af tilgængelige data på Plejeoversigten,
f.eks. medarbejdergennemstrømning, lederskifte, sygefravær
blandt personalet m.v.
Det foreslåede 1. pkt. vil således medføre, at indtil risikomo-
dellen er udviklet, vil ældretilsynet bl.a. skulle gennemføre
tilsyn efter det foreslåede stk. 1 baseret på bl.a. en stikprø-
veudvælgelse, ældretilsynets egen viden om plejeenhederne,
orienteringer fra andre myndigheder, presseomtale eller hen-
vendelser til ældretilsynets direkte linje (Ældrelinjen) fra
ældre, pårørende, medarbejdere og andre, der er i kontakt
med plejeenhederne.
Med stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at ældretilsynet uanset 1.
pkt. gennemfører et anmeldt tilsynsbesøg i hver plejeenhed
inden for en periode på 5 år.
Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at alle plejeenheder skal
have modtaget et tilsyn og dermed også have vurderet kva-
litet i helhedsplejen af ældretilsynet som led i et anmeldt
tilsynsbesøg inden for en femårig periode. Det betyder, at
hvis ældretilsynet inden for de seneste fem år har været på
fysisk, anmeldt besøg i plejeenheden – uanset om tilsynet
var foranlediget af en konkret bekymring (reaktivt tilsyn) el-
ler den løbende risikovurdering (planlagt tilsyn) – vil denne
betingelse anses for at være opfyldt.
Det skal sikre, at alle plejeenheder som minimum modtager
et fysisk tilsynsbesøg fra ældretilsynet inden for en periode
på maksimalt fem år fra seneste fysiske tilsynsbesøg, så det
sikres, at helhedsplejen i alle plejeenheder generelt har en
kvalitet, som står mål med det beskrevne i det samtidigt
fremsatte forslag til ældrelov.
I perioden mellem disse fysiske besøg vil aktiveringen af
ældretilsynet ske på baggrund af, at plejeenhederne enten
selv henvender sig til ældretilsynet, eller når der f.eks. sen-
des en bekymring via Ældrelinjen, og ældretilsynet vurderer,
at henvendelsen giver ældretilsynet anledning til at reagere
med den nødvendige hurtighed (reaktivt tilsyn), eller når
ældretilsynet i øvrigt vurderer, at en plejeenhed bør udvæl-
ges til planlagt tilsyn grundet risiko for udfordringer med
kvalitet i helhedsplejen.
Det foreslås med stk. 3, at som led i tilsynet efter stk. 2
foretager ældretilsynet en vurdering af kvalitet i helhedsple-
jen inden for følgende temaer, jf. § 1, stk. 2, og § 11 i
ældreloven:
1) Den ældres selvbestemmelse.
2) Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse.
3) Et tæt samspil med de pårørende, lokale fællesskaber og
civilsamfund.
Med det foreslåede pålægges ældretilsynet en pligt til som
led i tilsynet – hvad end det er administrativt eller et fysisk
tilsynsbesøg – at foretage en samlet vurdering af kvaliteten i
helhedsplejen i den enkelte plejeenhed.
Vurderingen vil være afgrænset i forhold til de elementer,
der indgår i helhedspleje, jf. den foreslåede § 9, stk. 2, i æl-
dreloven, som er: 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller
støtte til nødvendige praktiske opgaver m.v. i hjemmet, samt
3) genoptræning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af
sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusind-
læggelse.
De tre temaer, som fremgår af § 1, stk. 2, i det samtidigt
fremsatte forslag til ældrelov og som uddybet i § 11 i
samme, udgør de tre bærende værdier i ældreloven. Disse
værdier vil være kendetegnende for den helhedspleje, der
vil blive givet i medfør ældreloven, og disse foreslås derfor
også at udgøre de tre centrale temaer for ældretilsynets vur-
dering af den enkelte plejeenheds kvalitet i helhedsplejen.
Der er tale om et tilsyn med den generelle kvalitet af hel-
hedsplejen i den enkelte plejeenhed og således ikke et per-
sonrettet tilsyn med, om den enkelte ældre borger modtager
den hjælp, som denne har behov for. Handlekommunens
forpligtelse til at føre et personrettet tilsyn vil fortsat være
gældende, jf. § 31, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag
til ældrelov. Det samme vil gælde for kommunalbestyrelsens
øvrige forpligtelser, herunder bl.a. at kommunalbestyrelsen
vil skulle tildele pleje- og omsorgsforløb på baggrund af
en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers
behov og ressourcer og føre tilsyn hermed.
Det skal bemærkes, at det er driftsherren og ledelsen af en
plejeenhed, der har ansvaret for at sikre, at de overordnede
og tværgående rammer for ældreplejen, herunder kvaliteten
i plejeenheden er i orden. Ældretilsynet har således ikke
ansvar for at sikre kvaliteten men for at støtte de omfattede
plejeenheder i at sikre kvalitet i helhedsplejen igennem læ-
ringsorienteret dialog, rådgivning og sparring samt tilsyn.
39
Selve vurderingen af plejeenhedens kvalitet i helhedsplejen
vil basere sig på ældretilsynets løbende tilsynsviden- og
praksis og et vurderingskoncept, som vil blive udviklet frem
imod idriftsættelsen af ældretilsynet den 1. juli 2025, og
som vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, jf. det fore-
slåede stk. 5 nedenfor.
Vurderingskonceptet skal bl.a. danne rammen for dialogen
mellem ældretilsynet og plejeenhederne – bl.a. op til et
tilsyn – for på den måde at kunne ”samskabe”, hvad der
kan være behov for at være fokus på i tilsynet. Derudover
skal vurderingskonceptet også danne ramme for ældretilsy-
nets vurdering af kvalitet i helhedsplejen og dermed også
udgangspunkt for en vurdering af, hvor der f.eks. kan være
behov for at støtte plejeenhederne med rådgivning og spar-
ring fra ældretilsynet eller orientere om andre myndigheders
aktuelle indsatser. Vurderingskonceptet vil således både sæt-
te retning for kvalitet i helhedsplejen og udgøre det faglige
omdrejningspunkt for den læringsorienterede dialog, rådgiv-
ningen og sparringen til plejeenhederne og ældretilsynets
vurdering af den enkelte plejeenheds kvalitet i helhedsplejen
samt i den forbindelse muligheden for at træffe afgørelse
om sanktioner, jf. den foreslåede § 9. Endelig vil vurderings-
konceptet bidrage til at sikre ensartethed på tværs af de
udpegede ældretilsynskommuner.
Der vil være tale om et generisk vurderingskoncept, som
skal anvendes i vurderingen af kvaliteten i helhedsplejen i
de enkelte plejeenheder.
I forbindelse med udviklingen af vurderingskonceptet vil
der ske inddragelse af relevante videnspersoner og aktører
for at skabe ejerskab og sikre relevans for praksis. Ligele-
des vil der skulle tages højde for at sikre gennemsigtighed
for plejeenhederne i forhold til, hvad ældretilsynet vurderer
kvalitet i helhedsplejen ud fra.
Indholdet i vurderingskonceptet vil bestå i en omsætning
af de bærende værdier i § 1, stk. 2 og den materielle ud-
møntning heraf i § 11 i det samtidigt fremsatte forslag til
ældrelov til kvalitetsmarkører for, hvordan kvalitet vil skulle
afspejle sig i praksis. Det bemærkes, at der med § 46, stk.
6, i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov foreslås en
overgangsordning for eksisterende, private leverandører til
at levere ydelser efter servicelovens § 91, stk. 2, jf. stk. 1, i
en periode. Dette vil bl.a. have den betydning, at det vil væ-
re muligt for disse leverandører i en periode ikke at levere
samtlige af de nævnte elementer, der indgår i helhedspleje
i den foreslåede § 9, stk. 2, i ældreloven. Som følge heraf
vil der skulle tages højde herfor i forbindelse med udviklin-
gen af vurderingskonceptet og ældretilsynets vurdering af
leverandørens kvalitet.
Ud over at basere ældretilsynets vurdering af kvalitet i hel-
hedsplejen på ældretilsynets løbende tilsyns- viden og prak-
sis og vurderingskonceptet, forudsættes det, at ældretilsynet
i forbindelse med tilsynsbesøg vil følge og observere den
daglige praksis tæt på de ældre, medarbejderne og ledelsen,
i det omfang, det vurderes relevant, så der opnås indblik i
hverdagsrutiner og håndtering af komplekse situationer. Det
vil f.eks. kunne omfatte observation af en spisesituation,
genoptræningssituation m.v. Ligeledes forudsættes det, at
ældretilsynet undervejs i tilsynsbesøget gennemfører borge-
rinterview og eventuelt pårørendeinterview i det omfang, det
vurderes relevant i forhold til formålet med det konkrete til-
synsbesøg. Den viden, som ældretilsynet vil opnå igennem
disse observationer og interviews, vil være at anse for helt
centrale oplysninger i forhold til vurderingen af kvalitet i
helhedsplejen.
Med stk. 4, 1. pkt., foreslås det, at ældretilsynet mundtligt
orienterer plejeenheden om de væsentligste observationer og
konklusioner i tilsynet efter stk. 1 og om vurderingen af
kvalitet i helhedsplejen med henblik på dialog og at fremme
læring i plejeenheden.
Det foreslåede 1. pkt. vil indebære, at ældretilsynet skal give
en mundtlig tilbagemelding på tilsynsbesøget til plejeenhe-
den i form af en orientering, uanset om tilsynet er et fysisk
anmeldt eller uanmeldt tilsynsbesøg eller et administrativt
tilsyn, og uanset om tilsynet er planlagt som følge af den
løbende risikovurdering eller er reaktivt som følge af en
konkret bekymring.
Den mundtlige orientering vil skulle være individuel og der-
med målrettet den pågældende enhed og indeholde de væ-
sentligste observationer og konklusioner i form af tilsynets
vurderinger, som følger af det enkelte tilsyn.
Det foreslåede vil derudover medføre, at den mundtlige ori-
entering skal kunne danne grundlag for dialog om tilsynet,
herunder tilsynets observationer og konklusioner. Dertil skal
orienteringen danne grundlag for at fremme læring i den
enkelte plejeenhed. Det forudsættes derfor, at orienteringen
formuleres tydeligt og konstruktivt, så feedbacken til ple-
jeenhederne bl.a. kan anvendes som et ledelsesredskab, der
kan bidrage til dialog med medarbejderne og skabe motiva-
tion for at sikre kvalitet i helhedsplejen.
Det bemærkes, at hvis et tilsynsbesøg, herunder ældretilsy-
nets vurdering af kvalitet i helhedsplejen, giver anledning til
at iværksætte støtte i form af rådgivning og sparring over for
plejeenheden, vil dette skulle ske som følge af det foreslåede
§ 4, stk. 1. nr. 3.
Det bemærkes endvidere, at hvis et tilsynsbesøg, herunder
ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen, giver an-
ledning til at iværksætte en sanktion over for plejeenheden,
jf. den foreslåede § 9, vil dette skulle meddeles plejeenhe-
den i en afgørelse, og ældretilsynet vil i den forbindelse
skulle iagttage gældende forvaltningsretlige grundsætninger
om bl.a. proportionalitetsprincippet, officialprincippet og
forvaltningslovens regler om partsrettigheder, herunder bl.a.
ret til partshøring og partsaktindsigt samt om begrundelse og
klagevejledning til afgørelsen.
Endelig bemærkes det, at får ældretilsynet i forbindelse
med et tilsyn oplysninger om overtrædelser, mangler eller
bekymrende forhold i en plejeenhed, som er nødvendige og
40
relevante af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhø-
rer under en anden offentlig myndighed, vil ældretilsynet
i medfør af den foreslåede § 11 være forpligtet til at videre-
give disse oplysninger uden unødigt ophold til denne myn-
dighed, herunder oplysninger om, hvorvidt ældretilsynet har
iværksat foranstaltninger overfor plejeenheden.
I det tilfælde, hvor tilsyn efter det foreslåede § 7, stk. 2,
udføres sammen med relevante tilsynsmyndigheder (samtil-
syn) efter den foreslåede § 8, vil ældretilsynet kunne give
en fælles mundtlig tilbagemelding til plejeenheden efter
nærmere koordination med de relevante tilsynsmyndighe-
der. Den mundtlige tilbagemelding til plejeenheden vil skul-
le foretages i overensstemmelse med reglerne i databeskyt-
telsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Med stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at ældretilsynet udfærdiger
en skriftlig tilbagemelding på tilsynet i overensstemmelse
med den mundtlige orientering og dialogen med plejeenhe-
den.
Det foreslåede 2. pkt. vil medføre, at ældretilsynet skal ud-
færdige en skriftlig tilbagemelding på tilsyn til plejeenheden
i overensstemmelse med den mundtlige orientering og dialo-
gen med plejeenheden. Den skriftlige tilbagemelding vil i
lighed med den mundtlige orientering skulle være individuel
og dermed målrettet den pågældende enhed og indeholde
de væsentligste observationer og konklusioner i form af
tilsynets vurderinger, som følger af det enkelte tilsyn. Det
forudsættes i den forbindelse, at den skriftlige tilbagemel-
ding formuleres tydeligt og konstruktivt, så feedbacken til
plejeenhederne bl.a. kan anvendes som et ledelsesredskab,
der kan bidrage til dialog med medarbejderne og skabe mo-
tivation for at sikre kvalitet i helhedsplejen.
Den skriftlige tilbagemelding vil skulle sendes i høring i
plejeenheden, så enheden dels har mulighed for at påpege
faktuelle forhold i udkastet, som de er uenige i, og dels
har mulighed for at rette op på de eventuelle mangler, ældre-
tilsynet beskriver i udkastet til skriftlig tilbagemelding. Så-
fremt plejeenheden har bemærkninger i den faglige høring,
vil ældretilsynet skulle vurdere, om det giver anledning til
ændringer i udkastet til skriftlig tilbagemelding og foretage
disse. Hvis plejeenheden gør opmærksom på faktuelle fejl,
vil disse også skulle ændres.
Det bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til § 27
i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov, at det forven-
tes, at ældreministeren som noget nyt fastsætter krav om
indberetning af oplysninger til Plejeoversigten, som vil kun-
ne give en indikation af private og kommunale plejehjems
og plejeleverandørers kvalitet. Dette vil bl.a. omfatte oplys-
ninger om ældretilsynets tilsyn med plejeenheder, herunder
ældretilsynets vurdering af kvalitet i helhedsplejen i forbin-
delse med seneste tilsyn og oplysninger om eventuelle sank-
tioner. Det er derfor forventningen, at ældretilsynets skriftli-
ge tilbagemeldinger på tilsyn til plejeenhederne vil skulle
offentliggøres af plejeenhederne på Plejeoversigten.
Det bemærkes endvidere, at den skriftlige tilbagemelding
ikke vil have karakter af at være en afgørelse. Hvis et til-
syn, herunder ældretilsynets vurdering af kvalitet i helheds-
plejen, giver anledning til at iværksætte en sanktion over
for plejeenheden, jf. den foreslåede § 9, vil dette skulle
meddeles plejeenheden i en afgørelse, og ældretilsynet vil i
den forbindelse skulle iagttage gældende forvaltningsretlige
grundsætninger om bl.a. proportionalitetsprincippet, official-
princippet og forvaltningslovens regler om partsrettigheder,
herunder bl.a. ret til partshøring og partsaktindsigt samt om
begrundelse og klagevejledning til afgørelsen.
Med stk. 5 foreslås det, at ældreministeren kan fastsætte
nærmere regler om tilrettelæggelsen og udførelsen af æl-
dretilsynets tilsyn, herunder om ældretilsynets vurdering af
kvalitet i helhedsplejen og om ældretilsynets skriftlige tilba-
gemelding på tilsyn, herunder om indhold og form. Det er
hensigten, at bestemmelsen til en start vil blive anvendt
til at fastsætte regler om ældretilsynets vurdering af kvali-
tet i helhedsplejen, herunder med afsæt i et vurderingskon-
cept. Dertil vil bestemmelsen blive anvendt til at fastsætte
en skabelon for den skriftlige tilbagemelding. Det skal sik-
re ensartethed i formatet for den skriftlige tilbagemelding
på tværs af de udpegede ældretilsynskommuner. Derudover
vil der kunne fastsættes regler om tilrettelæggelsen og udfø-
relsen af ældretilsynets tilsyn, hvis der viser sig et behov
herfor.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.3.7, 2.1.3.8 og 2.1.3.9 Derudover henvises der til henvi-
ses til lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil for nær-
mere om ældretilsynets afgørelser om sanktioner.
Til § 8
I serviceloven fremgår der ikke eksplicit en forpligtelse for
forsøgsordningen med et statsligt ældretilsyn i regi af Styrel-
sen for Patientsikkerhed til at udføre tilsyn på registrerings-
pligtige plejeenheder omfattet af Styrelsen for Patientsikker-
heds tilsyn sammen med andre myndigheder og tilsyn. Dette
har dog været lovgivers oprindelige hensigt for så vidt angår
sammentænkning af Styrelsen for Patientsikkerheds ældre-
tilsyn med det sundhedsfaglige tilsyn med behandlingsste-
der, og det fremgår således af forarbejderne til lovforslaget,
som dannede baggrund for lov nr. 560 af 29. maj 2018,
at det er forudsat, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan
sammentænke tilsynet med det tilsyn, der i henhold til sund-
hedsloven føres med behandlingssteder, jf. Folketingstiden-
de 2017-2018, tillæg A, L 210, som fremsat, side 8. Det
fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at
det er forudsat, at der skal ske en koordinering af de for-
skellige tilsynsindsatser overfor de omfattede kommunale
og private enheder, herunder eksempelvis i forbindelse med
registreringer, indgange til styrelsen, koordinerede tilsynsbe-
søg, herunder eventuelt ved et samlet tilsynsbesøg med både
den social- og plejefaglige indsats og den sundhedsfaglige
behandling på en enhed, hvis det vurderes givende.
Der er i dag ikke eksplicit en forpligtelse for andre tilsyns-
41
myndigheder efter anden lovgivning til at koordinere og
udføre tilsyn på plejeenheder på ældreområdet sammen med
andre myndigheder og tilsyn.
For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med lovforslagets kapitel 7 reguleres bl.a. samtilsyn på ple-
jehjem.
Med stk. 1 foreslås det, at udtager flere tilsynsmyndigheder
omfattet af regler udstedt i medfør af stk. 3 uafhængigt af
hinanden samme plejeenhed, jf. § 2, nr. 1-4, til tilsyn i det
samme kalenderår, udfører disse tilsynsmyndigheder tilsynet
samtidig.
Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at ældretilsynet vil blive
omfattet af kravet om at udføre tilsynsbesøg på plejeenhe-
der, jf. den foreslåede § 2, nr. 1-4, sammen med flere tilsyns-
myndigheder, i det tilfælde, hvor ældretilsynet og én eller
flere tilsynsmyndigheder uafhængigt af hinanden udtager
samme plejeenhed til tilsyn i det samme kalenderår.
Med »flere tilsynsmyndigheder« forstås de tilsynsmyndig-
heder, som ud over ældretilsynet fører tilsyn på de omfattede
plejeenheder, jf. § 2, nr. 1-4, og som udgør udgangspunktet
for ordningen med samtilsyn på plejehjem i Aftale om en
reform af ældreområdet.
Med »udføres samtidig« forstås, at de respektive tilsyns-
myndigheder udfører tilsynsbesøg på de omfattede plejeen-
heder på samme dag. Det foreslåede forudsætter således,
at der vil ske koordination mellem de relevante tilsynsmyn-
digheder efter ældretilsynet har etableret kontakten på bag-
grund af tilsynsmyndighedernes tilbagemeldinger om, hvil-
ke plejeenheder de enkelte tilsynsmyndigheder har udtaget
til tilsyn i det samme kalenderår. De enkelte tilsynsmyndig-
heder vil dog fortsat, som det også er tilfældet i dag, skul-
le træffe de afgørelser, der følger af myndighedernes egen
lovgivning, og de vil i den forbindelse skulle iagttage gæl-
dende forvaltningsretlige grundsætninger om bl.a. proporti-
onalitetsprincippet, officialprincippet og forvaltningslovens
regler om partsrettigheder, herunder bl.a. ret til partshøring
og partsaktindsigt samt om begrundelse og klagevejledning
til afgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil gælde for plejeenheder efter
den foreslåede § 2, nr. 1-4, som omfatter plejehjem m.v., jf.
§ 47, i ældreloven, plejeboligbebyggelser, jf. lov om almene
boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med
handicap og friplejeboligbebyggelser, jf. lov om friplejebo-
liger. Det bemærkes, at den nye plejehjemstype ”lokalple-
jehjem”, som der med det samtidigt fremsatte forslag til
lov om lokalplejehjem gives mulighed for at etablere, vil
være omfattet af henvisningerne til plejehjem m.v., jf. § 47,
i ældreloven, og plejeboligbebyggelser, jf. lov om almene
boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med
handicap.
Det foreslåede stk. 1 vil omfatte de tilsynsbesøg, som de
relevante tilsynsmyndigheder ud fra egne udvælgelseskrite-
rier- og metoder planlægger at gennemføre i det samme
kalenderår. Det vil betyde, at hvis to eller flere tilsynsmyn-
digheder udtager samme plejeenhed til tilsyn i det samme
kalenderår, vil samtilsynet skulle gennemføres mellem disse
tilsynsmyndigheder. For ældretilsynet vil det betyde, at det
foreslåede stk. 1 vil omfatte planlagte tilsynsbesøg, jf. den
foreslåede § 7, stk. 2.
Det foreslåede stk. 1 vil ikke begrænse, at de omfattede
tilsynsmyndigheder fortsat vil kunne gennemføre særskilte
special- eller reaktive tilsyn, som de enkelte tilsynsmyndig-
heder eksempelvis foretager på baggrund af en konkret an-
ledning, f.eks. på baggrund af en klage eller henvendelse til
tilsynene, eller hvis de enkelte tilsynsmyndigheder vurderer,
at der er behov for at gennemføre et opfølgende tilsyn. De
enkelte tilsyn vil således fortsat kunne gennemføre special-
eller reaktive tilsyn særskilt, der ligger ud over de planlagte
tilsyn. Hvis tilsynsmyndigheder omfattet af ordningen med
samtilsyn i forbindelse med gennemførelsen af et samtilsyn
vurderer, at der er behov for at gennemføre et opfølgende
tilsyn, vil de enkelte tilsynsmyndigheder fortsat kunne gen-
nemføre dette særskilt og uden deltagelse af andre tilsyns-
myndigheder.
Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at såfremt ældretilsynet
vurderer, at der vil være behov for at gennemføre et reaktivt
tilsyn på en plejeenhed, hvor der senere i samme kalenderår
er planlagt et samtilsyn efter det foreslåede stk. 1, vil ældre-
tilsynet skulle gennemføre et reaktivt tilsyn uden hensynta-
gen til det planlagte samtilsyn. Af hensyn til at afdække
eventuelle bekymrende forhold hurtigst muligt og dermed
understøtte borgernes retssikkerhed må hensynet til at gen-
nemføre samtilsyn efter det foreslåede stk. 1 således ikke
veje tungere end hensynet til at gennemføre et særskilt reak-
tivt tilsyn efter den foreslåede § 7, stk. 2, hvis ældretilsynet
vurderer, at forholdene tilsiger det og der vil være behov for
at gennemføre et reaktivt tilsyn hurtigst muligt eller tidligere
end tidspunktet for det planlagte samtilsyn.
Med det foreslåede stk. 1 ændres der ikke på de forskellige
tilsynsfrekvenser- og kadencer for de relevante tilsynsord-
ninger, som bl.a. følger af forskellige udvælgelsesmetoder-
og kriterier med ophæng i forskellige lovgivninger og politi-
ske aftaler- og forlig for de relevante tilsynsordninger.
Med det foreslåede stk. 1 ændres der ej heller på måderne,
hvorpå de relevante tilsynsmyndigheder i dag udtager ple-
jeenheder til tilsyn, og som derfor fortsat vil være styrende
for, hvilke plejeenheder, der af de relevante tilsynsmyndig-
heder udtages til tilsyn i det pågældende kalenderår. Der kan
f.eks. være tale om risikobaserede og stikprøvebaserede ud-
vælgelsesmetoder for de enkelte tilsyn. Det foreslåede inde-
bærer således ikke ændringer i den planlagte tilsynsfrekvens
for de tilsyn, der omfattes af ordningen med samtilsyn.
Med stk. 2 foreslås det, at ældretilsynet faciliterer den over-
ordnede koordination mellem relevante tilsynsmyndigheder
i forbindelse med samtilsyn efter stk. 1.
42
Det vil medføre, at ældretilsynet vil få en faciliterende rolle
i forhold til at koordinere samtilsyn mellem de myndighe-
der, som vil blive omfattet af ordningen.
Det vil omfatte etablering af kontakt mellem de tilsynsmyn-
digheder, hvor der er overlap mellem de plejeenheder, der
af de enkelte tilsynsmyndigheder er udtaget til tilsyn. Ældre-
tilsynet koordinerer og etablerer kontakten på baggrund af
tilsynsmyndighedernes tilbagemeldinger om, hvilke plejeen-
heder de enkelte tilsynsmyndigheder har udtaget til tilsyn. I
det omfang ældretilsynet ikke deltager i samtilsyn, forudsæt-
tes det, at ældretilsynet etablerer kontakt til de deltagende
tilsynsmyndigheder, hvor der er overlap mellem de plejeen-
heder, der er udtaget til tilsyn, hvorefter de deltagende til-
synsmyndigheder efterfølgende koordinerer indbyrdes om
tilrettelæggelsen og udførelsen af samtilsynet.
Det vil endvidere omfatte facilitering af møder efter behov,
hvor ældretilsynet og de relevante tilsynsmyndigheder afta-
ler datoer for gennemførelsen af samtilsyn.
Det vil også omfatte koordinering af tilsynsmyndighedernes
håndtering af eventuelle modsatrettede krav, som plejeenhe-
derne oplever i forbindelse med samtilsyn. Ældretilsynet
vil således sikre, at eventuelle modsatrettede krav, som
plejeenhederne oplever i forbindelse med samtilsyn, bliver
håndteret og løst af de relevante tilsynsmyndigheder. Det
vil f.eks. være i forbindelse med tilbagemeldinger fra de
relevante tilsynsmyndigheder til plejeenheder i forbindelse
med samtilsyn. Koordinationen vil også indebære, at ældre-
tilsynet helt konkret etablerer kontakt til de relevante til-
synsmyndigheder, som de modsatrettede krav vedrører, og
efterfølgende koordinerer tilsynsmyndighedernes håndtering
af plejeenhedens oplevelse af modsatrettede krav ud fra ind-
holdet i henvendelsen. Bestemmelsen rækker dog ikke vide-
re og medfører ikke, at ældretilsynet vil være ansvarlig for
tilsynsmyndighedernes samlede håndtering af og løsning på
eventuelle modsatrettede krav, som plejeenhederne oplever i
forbindelse med samtilsyn.
Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes, at æl-
dretilsynet som led i myndighedsopgaven samarbejder og
koordinerer med andre myndigheder og tilsyn i forbindelse
med at der træffes afgørelser om sanktioner overfor plejeen-
heder. Det vil f.eks. kunne ske igennem dialog med den
eller de relevante myndigheder, når ældretilsynet er viden-
de om afgørelser fra andre myndigheder, som kan være
modstridende med en påtænkt afgørelse om en sanktion fra
ældretilsynet. Derudover vil plejeenheder med den foreslå-
ede § 10, nr. 2 være forpligtet til af egen drift og uden
unødigt ophold at give ældretilsynet oplysninger om, hvor-
vidt andre tilsynsmyndigheder har iværksat foranstaltninger
over for plejeenheden. Dette skal understøtte, at ældretilsy-
net får det bedst kvalificerede og oplyste grundlag til at
sikre, at potentielle modsatrettede tilbagemeldinger og krav
fra forskellige tilsynsmyndigheder håndteres løbende, så det
sikres, at plejeenheder ikke modtager modsatrettede krav fra
de forskellige tilsynsmyndigheder, som efterlades til ledere
og medarbejdere i plejeenhederne at navigere i.
Med stk. 3 foreslås det, at ældreministeren fastsætter efter
forhandling med vedkommende minister regler om, hvilke
tilsynsmyndigheder, der er omfattet af samtilsyn, og om de
overordnede rammer for samtilsyn.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fast-
sætte regler om, hvilke tilsynsmyndigheder, der omfattes af
samtilsyn.
I forhold til at fastsætte regler om, hvilke myndigheder,
der omfattes af samtilsyn, vil dette skulle ske efter forhand-
ling med vedkommende minister. Det tilstræbes i første om-
gang, at »vedkommende minister« vil indbefatte indenrigs-
og sundhedsministeren og beskæftigelsesministeren, som er
ressortansvarlige ministre for henholdsvis det sundhedsfag-
lige tilsyn efter sundhedslovens § 213, stk. 1 og 2, og Ar-
bejdstilsynets tilsyn efter lov om arbejdsmiljø § 72, stk. 1,
nr. 7. Det tilstræbes efterfølgende, at Fødevarekontrollen,
jf. lov om fødevarer § 50, og de kommunale brandsyn, jf.
beredskabslovens § 36, i det omfang, det vurderes fagligt
hensigtsmæssigt, på sigt vil kunne omfattes af ordningen
med samtilsyn i takt med udviklingen af ordningen.
Det tilstræbes således efterfølgende, at bemyndigelsen på
sigt vil kunne omfatte ministeren for samfundssikkerhed og
beredskab og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,
i det omfang, kommunernes brandsyn henholdsvis Fødeva-
restyrelsens Fødevarekontrol eventuelt vil blive omfattet af
ordningen med samtilsyn.
Det bemærkes, at tilsynsmyndighedernes deltagelse i ord-
ningen med samtilsyn vil skulle ske i overensstemmelse
med gældende EU-ret.
Det forventes derudover, at bemyndigelsen vil blive anvendt
til at fastsætte regler om de overordnede rammer for samtil-
syn. Dette vil eksempelvis kunne omfatte regler om varsling
af samtilsyn, fælles mundtlig tilbagemelding til plejeenhe-
den m.v. Det bemærkes, at tilsynsmyndighederne i øvrigt
vil blive overladt et vist rum til sammen at koordinere og
tilrettelægge den praktiske gennemførelse af samtilsyn mest
hensigtsmæssigt og effektivt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.2.3.
Til § 9
Det følger af servicelovens § 150 d, stk. 1, at tilsiger for-
holdene i den registreringspligtige enhed det, kan Styrelsen
for Patientsikkerhed give påbud om krav til den social- og
plejefaglige indsats eller om midlertidigt at indstille driften
af den social- og plejefaglige indsats hos den pågældende
enhed helt eller delvis.
Af servicelovens § 150 d, stk. 2 fremgår det endvidere, at
afgørelser om påbud ikke kan indbringes for anden admini-
strativ myndighed.
Der er ikke fastsat eksplicitte regler om sanktionsmulighe-
43
der for kommunalbestyrelsen som led i tilsynet med de
kommunale opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86,
jf. servicelovens § 151. Det fremgår af vejledning nr. 9765
af 2. oktober 2023 om hjælp og støtte efter serviceloven,
punkt 303, at kommunalbestyrelsen har, medmindre infor-
mationerne er åbenlyst utroværdige, pligt til at undersøge
sagen og i givet fald at få rettet op på forholdene hurtigst
muligt, hvis der f.eks. kommer oplysninger frem om, at ple-
jen og omsorgen for beboere på et plejehjem eller beboerne
i et botilbud tilsyneladende ikke er i overensstemmelse med
kommunens politik på området. Det fremgår endvidere af
vejledning nr. 9765 af 2. oktober 2023 om hjælp og støtte
efter serviceloven, punkt 305, at kommunalbestyrelsens be-
slutninger om den overordnede tilrettelæggelse af tilsynet
og om, hvordan der skal gribes ind ved uregelmæssigheder,
ligger i naturlig forlængelse af beslutningerne om det kom-
munale serviceniveau for plejen.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Med lovforslagets kapitel 7 reguleres bl.a. det nye ældretil-
syns sanktionsmuligheder over for de omfattede plejeenhe-
der.
Det foreslås i stk. 1, at ældretilsynet træffer afgørelse om
følgende, når det er nødvendigt for at sikre kvalitet i hel-
hedsplejen i en plejeenhed omfattet af § 2:
1) Påbud om inden for en nærmere fastsat frist at sikre
kvalitet i helhedsplejen inden for et eller flere af temaerne,
jf. § 7, stk. 3.
2) Påbud om at modtage den nødvendige rådgivning og
sparring, jf. § 4, stk. 3.
3) Forbud mod indflytning af nye beboere i plejeenheden, jf.
§ 2, nr. 1-5, for en bestemt periode.
4) Forbud mod indtag af nye borgere hos leverandører, jf. §
2, nr. 6, for en bestemt periode.
Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at ældretilsynet vil have
kompetence til at træffe afgørelse om de oplistede sanktio-
ner overfor de plejeenheder, der vil være omfattet af den
foreslåede § 2, når det vurderes nødvendigt af hensyn til at
sikre kvalitet i helhedsplejen i den enkelte plejeenhed.
Om »det er nødvendigt af hensyn til at sikre kvalitet i
helhedsplejen«, vil bero på en konkret helhedsvurdering,
som ældretilsynet vil foretage med afsæt i det vurderings-
koncept, der vil danne rammen for ældretilsynets vurdering
af plejeenhedens kvalitet i helhedsplejen, og som vil blive
udviklet frem imod idriftsættelsen af ældretilsynet den 1.
juli 2025. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 7
og bemærkningerne hertil.
Ældretilsynets mulighed for at anvende sanktioner skal ses
som en del af det retssikkerhedsmæssige værn om, at de
ældre borgere generelt får en helhedspleje med en kvalitet,
der afspejler det beskrevne i ældreloven. Derfor vil der også
kunne være tilfælde, hvor tilsynet får oplysninger om en ple-
jeenhed, som gør, at der øjeblikkeligt må træffes afgørelse
om en sanktion f.eks. oplysning om akut risiko for de ældre
borgere. Ældretilsynets vurdering af behovet for at anvende
en sanktion skal derfor også ske ud fra de konkrete forhold i
en plejeenhed.
Ældretilsynets sanktionsmuligheder skal også ses i tæt sam-
menhæng med ældretilsynets formål, som vil være – ved læ-
ringsorienteret dialog – at støtte de omfattede plejeenheder
i at sikre kvalitet i helhedsplejen. Det forudsættes derfor, at
der i forbindelse med anvendelsen af sanktioner også sker
en læringsorienteret dialog mellem den pågældende plejeen-
hed og ældretilsynet. Dertil vil ældresynets fokus på i denne
sammenhæng at skabe en tillidsfuld samarbejdsrelation være
afgørende for, at kontrollen i form af tilsynet og sanktionen
opleves som meningsfuld og understøttende for læring og
videndeling eller som bidragende til at reducere risikoen for
fatale fejl.
Vurderingen af, hvilken sanktionsmulighed, som er den
bedst egnede i forhold til den enkelte plejeenhed, vil i over-
ensstemmelse med proportionalitetsprincippet indebære, at
sanktionen skal være rimelig i forhold til det mål, som øns-
kes opnået.
Det bemærkes, at oplistningen af sanktionsmulighederne
ikke vil være til hinder for, at ældretilsynet kan træffe af-
gørelse om flere sanktioner samtidig, såfremt det vurderes
rimeligt og nødvendigt i forhold til det eller de mål, som
ønskes opnået. Det bemærkes derudover, at bestemmelsen
vil gælde generelt. Muligheden for at anvende sanktioner
vil således ikke være afhængig af, om behovet for at sikre
kvalitet i helhedsplejen er konstateret i forbindelse med et
risikobaseret (planlagt) eller et reaktivt tilsyn.
Fælles for sanktionerne vil således gælde, at ældretilsynet –
forud for anvendelsen af en eller flere sanktioner – skal fore-
tage en konkret helhedsvurdering af forholdene i plejeenhe-
den, herunder en vurdering af karakteren af udfordringerne
med kvalitet i helhedsplejen set i forhold til andre mulige
tiltag, herunder muligheden for f.eks. at støtte enheden med
rådgivning og sparring om kvalitet i helhedsplejen. Centralt
for vurderingen vil også være, om plejeenhedens kvalitet
i helhedsplejen kan sikres på baggrund af plejeenhedens
arbejde med forbedre forholdene ud fra den eller de pågæl-
dende sanktioner.
Fælles for sanktionerne vil derudover gælde, at ældretilsy-
nets endelige vurdering af, at iværksættelse af en sanktion
anses for det bedste redskab i forhold til den konkrete ple-
jeenhed, vil udgøre en afgørelse. Ældretilsynet skal som
følge heraf forud for afgørelsen iagttage gældende forvalt-
ningsretlige grundsætninger om bl.a. proportionalitetsprin-
cippet, officialprincippet og forvaltningslovens regler om
partsrettigheder, herunder bl.a. ret til partshøring og part-
saktindsigt samt om begrundelse og klagevejledning til af-
44
gørelsen. I begrundelsen skal det derfor bl.a. tydeliggøres
for plejeenheden, hvad der ligger til grund for ældretilsynets
vurdering af plejeenhedens kvalitet i helhedsplejen og der-
med også for valget af sanktion eller sanktioner.
Det skal i forhold til sanktionerne bemærkes, at det forud-
sættes, at ældretilsynet i relevant omfang, og som led i
myndighedsopgaven, samarbejder og koordinerer med andre
myndigheder og tilsyn i forbindelse med at der træffes af-
gørelser om sanktioner overfor plejeenheder. Det vil f.eks.
kunne ske igennem dialog med den eller de relevante myn-
digheder, når det vedrører forhold i plejeenheder, som ikke
udelukkende er relevant for ældretilsynet, eller når ældre-
tilsynet er vidende om afgørelser fra andre myndigheder,
som kan være modstridende med en påtænkt afgørelse om
en sanktion fra ældretilsynet. Det vil f.eks. kunne være i
forhold til medicinhåndtering, mulige overtrædelser af ar-
bejdsmiljøloven m.v., hvor det vil kunne være relevant at
koordinere med en anden myndighed, herunder en anden
tilsynsmyndighed, handlekommunen m.v.
Det foreslåede stk. 1, nr. 1, vil indebære, at ældretilsynet vil
have kompetence til at træffe afgørelse om påbud om inden
for en nærmere fastsat frist at sikre kvalitet i helhedsplejen
inden for et eller flere af temaerne, som er oplistet idet
foreslåede § 7, stk. 3.
Påbud efter det foreslåede nr. 1 vil f.eks. kunne være rele-
vant at udstede i tilfælde af, at arbejdstilrettelæggelsen, her-
under personalets tone, adfærd og kultur i den pågældende
enhed ikke i tilstrækkelig grad understøtter de ældre borge-
res selvbestemmelse.
Ældretilsynet vil i medfør af det foreslåede skulle opstille
det eller de krav i påbuddet, som ældretilsynet vurderer vil
være nødvendige af hensyn til at sikre kvalitet i helhedsple-
jen i relation til et eller flere af de tre oplistede temaer
og angive en frist for, hvornår det eller de krav skal være
opfyldt. Vurderingen af hvilke krav, som vil være relevante
og nødvendige i forhold til plejeenheden, vil skulle ske med
afsæt i det vurderingskoncept, der vil danne rammen for
ældretilsynets vurdering af plejeenhedens kvalitet i helheds-
plejen, og som vil blive udviklet frem imod idriftsættelsen af
ældretilsynet den 1. juli 2025.
Ældretilsynet vil i overensstemmelse med proportionalitets-
princippet skulle foretage en vurdering af graden af forhol-
denes alvorlighed, og hvor hurtigt forholdene bør være bragt
i orden, herunder om det er sandsynligt, at den enkelte
plejeenhed inden for fristen vil kunne opfylde kravet eller
kravene i påbuddet. Det forudsættes således, at påbuddet
har en karakter, som giver plejeenheden mulighed for at
efterkomme det, og at dette er formuleret klart. Hvis ikke
det er muligt, bør det overvejes, om der i stedet er en anden
sanktion, som vil være relevant.
Ældretilsynet vil som følge af det foreslåede § 7, stk. 2,
have mulighed for at foretage opfølgende tilsyn i form af et
reaktivt tilsyn, inden ophævelsen af påbuddet, for at sikre
sig at kravet eller kravene i påbuddet er opfyldt, og at kvali-
teten i helhedsplejen således er sikret. Ældretilsynet vil på
den baggrund kunne foretage en vurdering af, om påbuddet
f.eks. fortsat skal gælde med en ny frist, eller om afgørelsen
om påbud skal ophæves.
Det foreslåede stk. 1, nr. 2, vil indebære, at ældretilsynet
vil kunne træffe afgørelse om påbud om at modtage den
nødvendige rådgivning og sparring, jf. det foreslåede § 4,
stk. 3. Det bemærkes, at formålet med denne sanktion er
at bidrage til læring i plejeenheden og for plejeenheden at
opbygge viden og egne kompetencer til at sikre kvalitet
i helhedsplejen. Påbuddet vil være udtryk for et krav til
plejeenheden om at anvende den nødvendige støtte i form af
rådgivning og sparring fra ældretilsynet. Der henvises i den
forbindelse til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.
Det foreslåede stk. 1, nr. 3, vil indebære, at ældretilsynet vil
kunne træffe afgørelse om forbud mod indflytning af nye
beboere i plejeenheden, som fremgår af det foreslåede § 2,
nr. 1-5, for en bestemt periode. Det foreslåede stk. 1, nr.
4, vil i lighed hermed indebære, at ældretilsynet vil kunne
træffe afgørelse om forbud mod indtag af nye borgere hos
leverandører, som fremgår af det foreslåede § 2, nr. 6, for en
bestemt periode.
Disse to sanktioner udgør de mest indgribende over for
hhv. plejeenheder efter § 2, nr. 1-5, og leverandører efter
§ 2, nr. 6. De bør derfor kun anvendes i helt ekstraordinære
tilfælde, hvor ældretilsynet vurderer, at det at modtage nye
beboere eller indtage nye borgere vil være uforsvarligt uden
omgående ændringer.
Forbuddene vil både kunne gælde generelt i forhold til ind-
flytning af nye beboere og indtag af nye borgere men vil
også kunne gælde afgrænset i forhold til bestemte ”kategori-
er” af borgere, f.eks. særligt komplekse og plejekrævende
borgere.
Ældretilsynet vil i overensstemmelse med proportionalitets-
princippet skulle foretage en helhedsvurdering af graden
af forholdenes alvorlighed i forhold til risikoen for de æld-
re borgere, og hvor hurtigt forholdene bør være bragt i
orden. Derudover vil det være centralt for ældretilsynet at
overveje, om forholdene i plejeenheden også giver anled-
ning til f.eks. at udstede påbud efter det foreslåede nr. 1
om krav til sikre kvalitet i helhedsplejen med henblik på at
tydeliggøre over for plejeenheden, hvilke forhold der skal
bringes i orden. Ligeledes vil det være centralt for ældre-
tilsynet at overveje, om andre relevante myndigheder skal
orienteres, herunder den stedlige kommunalbestyrelse med
henblik på at orientere de enkelte borgeres handlekommu-
ner.
Det bemærkes til de foreslåede sanktionsmuligheder i nr.
3 og 4, at uanset at plejeenheden modtager et forbud fra
ældretilsynet efter det foreslåede, vil kommunalbestyrelsen
efter § 28 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov have
en forsyningsforpligtelse, som vil medføre, at kommunalbe-
45
styrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter
ældreloven, og at kommunalbestyrelsen opfylder sit forsy-
ningsansvar ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med
andre kommuner, regioner eller private tilbud.
Det bemærkes endvidere, at uanset at en privat leverandør
af helhedspleje modtager et påbud efter det foreslåede stk.
1, nr. 4, vil kommunalbestyrelsen efter § 18 i det samtidigt
fremsatte forslag til ældrelov fortsat skulle skabe grundlag
for, at personer, der modtager et pleje- og omsorgsforløb
efter § 10 og madudbringning efter § 13 i det samtidigt
fremsatte forslag til ældrelov kan vælge mellem to eller flere
leverandører, hvoraf den ene leverandør kan være kommu-
nal. Kommunalbestyrelsen vil eksempelvis kunne opfylde
denne forpligtelse ved at tilbyde personen et fritvalgsbevis
efter § 18, stk. 2, nr. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til
ældrelov, som giver borgere, der er visiteret til hjælp efter
§§ 10 og 13, adgang til, at de pågældende borgere selv ind-
går aftale med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens
udførelse.
Det foreslås i stk. 2, at afgørelser efter stk. 1 ikke kan ind-
bringes for anden administrativ myndighed.
Ældretilsynets afgørelse om at anvende en eller flere af de
sanktioner, som er oplistet i det foreslåede stk. 1, over for en
plejeenhed, vil være afskåret fra klageadgang. Plejeenheden
vil i medfør heraf ikke have mulighed for at påklage en
afgørelse om en sanktion. Det gælder også spørgsmål om,
hvorvidt ældretilsynet har overholdt forvaltningsretlige reg-
ler ved sagernes afgørelse. Det bemærkes, at bestemmelsen
vil videreføre den gældende retstilstand i forhold til afgørel-
ser om sanktioner fra det nuværende statslige ældretilsyn i
regi af Styrelsen for Patientsikkerhed uændret. Derudover
vil de foreslåede sanktionsmuligheder være mindre indgri-
bende for plejeenhederne end det nuværende statslige ældre-
tilsyns sanktionsmuligheder.
Dog vil plejeenheden have mulighed for at klage til den re-
levante ældretilsynskommunes borgmester, som er den øver-
ste ansvarlige for tilrettelæggelsen af den kommunale admi-
nistration, hvilket bl.a. betyder, at borgmesteren skal sikre,
at sagsbehandlingen fungerer hensigtsmæssigt. Klager over
kommunens sagsbehandling eller en specifik sagsbehandler
vil derfor skulle rettes til kommunens borgmester.
Det skal bemærkes, at det kommunale tilsyns kompetence i
forhold til de kommunalbestyrelser, som vil varetage funkti-
onen som ældretilsyn, ikke berøres. Det kommunale tilsyn
i Ankestyrelsen kan således efter § 48 a i kommunestyrel-
sesloven beslutte at rejse en tilsynssag, hvis tilsynet bliver
bekendt med, at et ældretilsyn muligvis ikke overholder lov-
givningen, som gælder for kommunerne, herunder regler i
denne foreslåede lov. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er
tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.
I stk. 3 foreslås det, at ældreministeren kan fastsætte nærme-
re regler om ældretilsynets afgørelser efter stk. 1.
Med det foreslåede bemyndiges ældreministeren til at kun-
ne fastsætte nærmere regler om ældretilsynets afgørelser
om sanktioner over for de plejeenheder, som vil være om-
fattet. Det vil f.eks. kunne omfatte sagsbehandlingsregler,
indholdet i afgørelserne m.v.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.3.10.
Til § 10
Det følger af servicelovens § 150 a, stk. 1, at den registre-
ringspligtige enhed er forpligtet til at give de oplysninger,
som er nødvendige som led i tilsynet, på anmodning fra
Styrelsen for Patientsikkerhed.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Med lovforslagets kapitel 8 reguleres oplysningspligter for
henholdsvis plejeenheden, ældretilsynet og den stedlige
kommunalbestyrelse samt kommunikationen mellem ældre-
tilsynet og plejeenhederne, kommunerne og andre myndig-
heder og tilsyn samt Sundhedsstyrelsen.
Det foreslås i stk. 1, at plejeenheder omfattet af § 2 over for
ældretilsynet har pligt til følgende:
1) Efter anmodning at give de oplysninger, som er nødven-
dige for, at ældretilsynet kan vurdere kvalitet i helhedsplejen
i en plejeenhed, jf. § 7, stk. 3.
2) Af egen drift og uden unødigt ophold at give ældretil-
synet oplysninger om overtrædelser, mangler eller bekym-
rende forhold i plejeenheden og om, hvorvidt andre tilsyns-
myndigheder har iværksat foranstaltninger over for plejeen-
heden.
Den foreslåede bestemmelses nr. 1 vil videreføre den gæl-
dende § 150 a, stk. 1, i serviceloven, og vil medføre, at
ældretilsynet vil kunne afkræve de enkelte plejeenheder de
oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere kvalitet
i helhedsplejen. Som led i indhentelse af ”nødvendige” op-
lysninger til brug for en sag forudsættes det, at der i videst
muligt omfang søges indhentet umiddelbart tilgængelige op-
lysninger. Oplysningerne vil kunne afkræves før, under og
efter et tilsyn efter den foreslåede § 7. De enkelte plejeen-
heder vil efter forslaget være forpligtede til at afgive disse
oplysninger til ældretilsynet.
Formålet med bestemmelsen er at sikre ældretilsynet et så
oplyst grundlag som muligt at udføre deres opgave ud fra –
både i forhold til at kunne bistå med rådgivning og sparring
og i forhold til at kunne føre tilsyn med kvalitet i helheds-
plejen.
Den foreslåede forpligtelse for plejeenheden til at videregive
oplysninger efter nr. 2, vil kun omfatte oplysninger, som ve-
drører oplysninger om overtrædelser, mangler eller bekym-
rende forhold i plejeenheden og om, hvorvidt andre tilsyns-
myndigheder har iværksat foranstaltninger over for plejeen-
46
heden. Oplysningspligten vil ikke indebære, at plejeenheden
er forpligtet til at videregive alle ”klager”, som plejeenheden
modtager. Som eksempel på bekymrende forhold kan være
oplysninger af mere generel karakter om uhensigtsmæssig
adfærd fra plejeenhedens medarbejdere overfor de ældre
borgere.
Pligten vil endvidere medføre, at oplysningerne skal videre-
gives til ældretilsynet uden unødigt ophold, hvilket betyder,
at det skal ske, så hurtigt, som det er praktisk muligt. Dette
da denne oplysningspligt for plejeenheden er helt central
for ældretilsynet i forhold til at kunne aktivere det reaktive
tilsyn.
Retten til at kræve oplysninger forudsætter, at andre relevan-
te regler overholdes, herunder i lov om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysnings-
pligter. I denne sammenhæng skal princippet om retten til
ikke at inkriminere sig selv således påses overholdt, jf. lov
om retssikkerhed ved forvaltningen anvendelse af tvangs-
indgreb og oplysningspligter § 10. Efter denne bestemmelse
gælder, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltper-
son eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der
kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v.
om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i
forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at
de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning
for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Det foreslås derudover i stk. 2, at ældreministeren kan fast-
sætte nærmere regler om plejeenhedernes oplysningspligt
efter stk. 1. Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fast-
sætte regler om plejeenhedernes oplysningspligt, f.eks. i
form af indholdet heri, hvis der viser sig et behov herfor.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.3.11. Der henvises derudover til lovforslagets §§ 11-13
og bemærkningerne hertil.
Til § 11
Det fremgår af servicelovens § 150, stk. 3, at bliver Styrel-
sen for Patientsikkerhed bekendt med overtrædelser, mang-
ler eller bekymrende forhold i forbindelse med tilsyn med
den personlige hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-87, som
ydes på de registreringspligtige kommunale og private en-
heder efter § 150 c, stk. 1 og 2, skal styrelsen orientere
vedkommende registreringspligtige enhed og den stedlige
kommunalbestyrelse.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Med lovforslagets kapitel 8 reguleres oplysningspligter for
henholdsvis plejeenheden, ældretilsynet og den stedlige
kommunalbestyrelse samt kommunikationen mellem ældre-
tilsynet og plejeenhederne, kommunerne og andre myndig-
heder og tilsyn samt Sundhedsstyrelsen.
Det foreslås i § 11, at får ældretilsynet oplysninger om
overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i en ple-
jeenhed, og er disse oplysninger nødvendige og relevante af
hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører under en
anden offentlig myndighed, videregiver ældretilsynet uden
unødigt ophold oplysningerne til denne myndighed, herun-
der oplysninger om, hvorvidt ældretilsynet har iværksat for-
anstaltninger overfor plejeenheden.
Med bestemmelsen videreføres en væsentlig del af den gæl-
dende § 150, stk. 3, i serviceloven. Den foreslåede bestem-
melse viderefører således allerede gældende ret men er ikke
afgrænset til kun at finde anvendelse i forbindelse med til-
syn og er ligeledes heller ikke afgrænset til kun at gælde
overfor vedkommende registreringspligtige enhed og den
stedlige kommunalbestyrelse.
Udvidelsen af anvendelsesområdet for ældretilsynets oplys-
ningspligt i § 11 er begrundet i hensynet til at sikre, at
oplysninger om overtrædelser, mangler eller bekymrende
forhold i en plejeenhed, som er nødvendige og relevante
af hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører under
en anden offentlig myndighed, bliver håndteret, herunder af
rette myndighed.
Med udtrykket »anden offentlig myndighed« sigtes bl.a.
mod samme myndighed, som er genstandsfelt for den gæl-
dende § 150, stk. 3 i serviceloven, som omfatter den kom-
munalbestyrelsen, hvor plejeenheden er beliggende. Oriente-
ringen af den stedlige kommunalbestyrelse bør derfor altid
overvejes, da det ofte vil være relevant af hensyn til at
give kommunalbestyrelsen et så oplyst grundlag som muligt
til brug for varetagelsen af forsyningsforpligtelsen. »Anden
offentlig myndighed« vil f.eks. også kunne omfatte Arbejds-
tilsynet, hvis der er tale om forhold relateret til arbejdsmiljø,
eller den ældres handlekommune hvis det angår forhold re-
lateret til den enkelte ældre, der relaterer sig til den enkelte
kommunes ansvar efter § 31, stk. 2, i ældreloven, jf. §§ 9 og
9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.3.11. Der henvises derudover til lovforslagets §§ 10, 12
og 13 og bemærkningerne hertil.
Til § 12
Af servicelovens § 150, stk. 4 fremgår det, at bliver
den stedlige kommunalbestyrelse orienteret om overtrædel-
ser, mangler eller bekymrende forhold efter stk. 3, som
vedrører Styrelsen for Patientsikkerheds orienteringspligt
ift. den stedlige kommunalbestyrelse, skal kommunalbesty-
relsen orientere kommunalbestyrelserne i borgernes handle-
kommuner, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område, når disse borgere kan blive
berørt.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.1.1 og 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
47
Med lovforslagets kapitel 8 reguleres oplysningspligter for
henholdsvis plejeenheden, ældretilsynet og den stedlige
kommunalbestyrelse samt kommunikationen mellem ældre-
tilsynet og plejeenhederne, kommunerne og andre myndig-
heder og tilsyn samt Sundhedsstyrelsen.
Det foreslås i § 12, at bliver den stedlige kommunalbestyrel-
se orienteret om overtrædelser, mangler eller bekymrende
forhold i en plejeenhed efter § 11, skal kommunalbestyrel-
sen orientere de kommuner, som har ansvar for hjælpen til
de enkelte borgere, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, når disse borgere kan
blive berørt.
Med bestemmelsen videreføres den gældende § 150, stk. 4, i
serviceloven.
Formålet med videregivelse og efterfølgende behandling af
oplysninger fra den kommunalbestyrelse i den kommuner,
hvor plejeenheden er beliggende, til handlekommunen samt
behandling i vedkommende kommune, er alene, at kommu-
nalbestyrelserne kan iagttage kravene til opfølgning i for-
hold til indsatsen over for borgerne, herunder i forhold til,
om der er behov for at yde andre former for hjælp.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.3.11. Der henvises derudover til lovforslagets §§ 10, 11
og 13 og bemærkningerne hertil.
Til § 13
Med lovforslagets kapitel 8 reguleres oplysningspligter for
henholdsvis plejeenheden, ældretilsynet og den stedlige
kommunalbestyrelse samt kommunikationen mellem ældre-
tilsynet og plejeenhederne, kommunerne og andre myndig-
heder og tilsyn samt Sundhedsstyrelsen.
Det foreslås i § 13, at ældreministeren kan fastsætte nærme-
re regler om kommunikationen mellem ældretilsynet og ple-
jeenhederne, kommunerne og andre myndigheder og tilsyn,
jf. §§ 10-12, samt mellem ældretilsynet og Sundhedsstyrel-
sen. Ældreministeren kan i denne forbindelse fastsætte reg-
ler om, at kommunikationen skal foregå digitalt, og om an-
vendelse af bestemte IT-systemer, særlige digitale formater
og digital signatur el.lign. Ældreministeren kan endvidere
fastsætte regler om at undtage plejeenheder helt eller delvis
fra digital kommunikation, når særlige omstændigheder taler
for det.
Det foreslåede vil medføre, at ældreministeren bemyndiges
til at kunne fastsætte regler om kommunikationen mellem
ældretilsynet og plejeenhederne, kommunerne, andre myn-
digheder og tilsyn, jf. §§ 10-12, og Sundhedsstyrelsen. Det
vil også kunne omfatte, at kommunikationen skal foregå
digitalt, at der skal anvendes bestemte IT-systemer, særlige
digitale formater og digital signatur el.lign. Endelig vil der
kunne fastsættes regler om at undtage plejeenheder helt eller
delvis fra digital kommunikation, når særlige omstændighe-
der taler for det.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 10-12 og bemærk-
ningerne hertil.
Til § 14
Det følger af § 214 i sundhedsloven, at, indenrigs- og sund-
hedsministeren og ældreministeren og andre myndigheder
har adgang til direkte rådgivning og anden bistand fra Sund-
hedsstyrelsen i sundhedsfaglige spørgsmål og vedrørende
social- og plejefaglige indsatser på ældreområdet.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Med lovforslagets kapitel 9 reguleres Sundhedsstyrelsens
tværgående rolle i forhold til ældretilsynet.
Det foreslås med stk. 1, at Sundhedsstyrelsen faciliterer, at
ældretilsynets viden og praksis koordineres og ajourføres på
tværs af de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen varetager
funktionen som ældretilsyn.
Det foreslåede vil medføre, at Sundhedsstyrelsen vil indta-
ge en faciliterende og praksiskoordinerende rolle i forhold
til, at tage ansvar for at få viden og praksis på tværs af
ældretilsynet i de udpegede kommuner koordineret og ajour-
ført. Med henblik på at kunne indtage denne rolle forudsæt-
tes det, at Sundhedsstyrelsen løbende og i det omfang, det
vurderes som relevant for varetagelsen af opgaven, vil følge
udførelsen af ældretilsynets opgave i kommunerne. Dette vil
også kunne indebære et behov for at indhente de oplysnin-
ger fra ældretilsynet, som vil være nødvendige for at kunne
indtage den faciliterende rolle, jf. det foreslåede stk. 2.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den gældende
§ 214 i sundhedsloven, hvorefter ældreministeren og andre
myndigheder har adgang til direkte rådgivning og anden
bistand fra Sundhedsstyrelsen i sundhedsfaglige spørgsmål
og vedrørende social- og plejefaglige indsatser på ældreom-
rådet. Det forudsættes derfor også, at Sundhedsstyrelsen i
kraft af denne eksisterende funktion kan anvende og bistå
bl.a. ældreministeren med rådgivning og anden bistand som
følge af den viden, som Sundhedsstyrelsen vil oparbejde i
forbindelse med varetagelsen af den faciliterende rolle.
Med stk. 2 foreslås det, at ældretilsynet efter anmodning fra
Sundhedsstyrelsen skal give de oplysninger, som er nødven-
dige som led i varetagelsen af opgaven efter stk. 1.
Det foreslåede vil medføre, at ældretilsynet efter anmodning
fra Sundhedsstyrelsen vil være forpligtet til at give styrelsen
de oplysninger, som er nødvendige som led i varetagelsen af
opgaven efter stk. 1. Det kan bl.a., men ikke udelukkende,
være data om ældretilsynets tilsynspraksis, herunder antal
gennemførte tilsyn, fordeling af antal gennemførte tilsyn på
forskellige tilsynstyper, antal sanktioner givet og fordelin-
gen heraf på forskellige sanktionstyper m.v., som Sundheds-
styrelsen ønsker at indhente fra ældretilsynet.
48
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.3.12.
Til § 15
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2025, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at §§ 1, 2 og 4-14, træder i kraft den 1.
juli 2025.
Bestemmelsen vil indebære, at § 3 træder i kraft den 1.
januar 2025 og §§ 1, 2 og 4-14 træder i kraft den 1. juli
2025.
Med det foreslåede vil de udpegede kommuner, hvor kom-
munalbestyrelsen vil have ansvaret for at varetage funktio-
nen som ældretilsyn, i perioden fra og med den 1. januar
2025 og frem mod den 1. juli 2025 have mulighed for og
tid til organisatorisk at indrette sig på opgaven, herunder
i forhold til de fysiske rammer, IT-system, rekruttering og
oplæring af personale m.v. I forhold til rekruttering af perso-
nale henvises der til lovforslagets § 17 og bemærkningerne
hertil, hvormed det foreslås at virksomhedsoverdrage det
personale, som i dag udelukkende eller helt overvejende er
beskæftiget med varetagelsen af ældretilsyn i kommunerne
og i Styrelsen for Patientsikkerhed, til de kommuner, som pr.
1. juli 2025 vil skulle udføre opgaverne efter denne lov.
Bestemmelsen vil derudover indebære, at de udpegede kom-
munalbestyrelser fra og med den 1. juli 2025 vil overtage
det fulde ansvar for at varetage funktionen som ældretilsyn
og dermed også for udførelsen af ældretilsynets opgaver
efter denne lov, og de omfattede plejeenheder vil herefter
være omfattet at dette tilsyn på ældreområdet. Der henvises
i den forbindelse til § 1, nr. 17, § 5, nr. 1 og § 6, nr. 1, i
det samtidigt fremsatte følgelovforslag, hvoraf det følger, at
kommunernes ældretilsyn efter servicelovens §§ 151-151 c
ophører pr. 1. juli 2025, samt at forsøgsordningen med det
statslige ældretilsyn i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed
forlænges frem til den 1. juli 2025, hvorefter det vil ophøre.
Til § 16
Det foreslås med § 1, nr. 17, § 5, nr. 1 og § 6, nr. 1, i det
samtidigt fremsatte følgelovforslag, at kommunernes ældre-
tilsyn efter servicelovens §§ 151-151 c ophører pr. 1. juli
2025, samt at forsøgsordningen med det statslige ældretilsyn
i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed forlænges frem til
den 1. juli 2025, hvorefter det vil ophøre pr. 1. juli 2025.
Det foreslås som følge heraf med dette lovforslags § 16, stk.
1, at sager omfattet af §§ 150, 150 b, 150 d, 151, 151 a og
151 c, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909
af 3. juli 2024, som den 1. juli 2025 er under behandling i
Styrelsen for Patientsikkerhed eller kommunerne, færdigbe-
handles af ældretilsynet efter reglerne i denne lov.
Det foreslåede vil medføre, at de sager, der er under behand-
ling i ældretilsynet i Styrelsen for Patientsikkerhed eller i
ældretilsynet i kommunerne pr. 1. juli 2025, og som det ikke
har været muligt at afslutte inden da, færdigbehandles af
ældretilsynet, som vil overtage det pågældende sagsområde.
Sagerne vil kunne omfatte de tilfælde, hvor ældretilsynet
i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed eller kommunerne
har en verserende sag i forhold til en plejeenhed, f.eks.
et igangværende tilsyn, behandling af en modtaget bekym-
ringshenvendelse eller en afgørelse om en sanktion i form
af et påbud el.lign., som udløber efter den 1. juli 2025. I
disse tilfælde skal sagerne overdrages til det nye ældretilsyn,
som vil være forpligtet til at færdigbehandle sagerne efter
reglerne i denne foreslåede lov. Det vil i nogle tilfælde
kunne medføre et behov for, at ældretilsynet foretager en
ny vurdering af f.eks. kvaliteten i plejen i den pågældende
plejeenhed efter de til den tid gældende regler.
Det foreslås i stk. 2, at fristen i § 6, stk. 1, ikke finder
anvendelse på plejeenheder, som før den 1. juli 2025 var
registeret hos Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 150 c i
lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli
2024. For sådanne plejeenheder er fristen den 1. juli 2026.
Det foreslåede vil medføre, at eksisterende plejeenheder –
det vil sige 1) plejehjem m.v., jf. § 47 i ældreloven, 2)
plejeboligbebyggelser, jf. lov om almene boliger m.v., 3)
plejeboligbebyggelser, jf. lov om boliger for ældre og per-
soner med handicap, 4) friplejeboligbebyggelser, jf. lov om
friplejeboliger, 5) andre, tilsvarende boligenheder, herunder
midlertidige pladser, hvor hjælpen udgår fra servicearealer,
og der er tilknyttet fast personale og 6) kommunale og pri-
vate leverandører, der leverer tilbud i borgernes eget hjem,
jf. § 10 i ældreloven, som før den 1. juli 2025 var registe-
ret hos Styrelsen for Patientsikkerhed – ligeledes vil være
omfattet af kravet om, at ældretilsynet vil skulle afholde
opstartsmøde med disse enheder, jf. den foreslåede § 6, stk.
1.
Det foreslåede vil derudover medføre, at opstartsmøde med
de eksisterende plejeenheder senest skal være afholdt den 1.
juli 2026. Det bemærkes i den forbindelse, at ældretilsynet
gives metodefrihed i forhold til tilrettelæggelsen af opstarts-
mødet under forudsætning af, hvad der vurderes fagligt for-
svarligt i den enkelte situation. Opstartsmødet vil således
kunne gennemføres fysisk eller virtuelt, og flere plejeenhe-
der vil eventuelt kunne slås sammen, hvis der f.eks. er tale
om plejeenheder inden for samme kommune. Ligeledes vil
flere kommuner evt. kunne slås sammen.
For nærmere om indholdet i opstartsmødet henvises der til
lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.6 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 17
Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdra-
gelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002
(herefter virksomhedsoverdragelsesloven) finder ikke uden
49
særskilt lovhjemmel anvendelse på en administrativ eller
ved lov foretaget omorganisering af offentlige administrati-
ve myndigheder eller en overførsel af administrative funkti-
oner mellem offentlige administrative myndigheder, jf. § 1,
stk. 2, 2. pkt. i virksomhedsoverdragelsesloven. I forhold
til om der er tale om en omorganisering af offentlige ad-
ministrative myndigheder, kan det udledes af de specielle
bemærkninger til virksomhedsoverdragelseslovens § 1, jf.
Folketingstidende 2001-02, tillæg A, side 5659, at overfør-
sel af opgaver, som indebærer egentlig myndighedsudøvel-
se, ikke omfattes af loven. Virksomhedsoverdragelsesloven
finder således ikke direkte anvendelse for de medarbejdere,
der i dag i beskæftiger sig med ældretilsyn i kommunerne
og Styrelsen for Patientsikkerhed. Med henblik på at sikre et
ensartet retsgrundlag foreslås, at virksomhedsoverdragelses-
loven skal finde tilsvarende anvendelse for de medarbejdere,
der ikke umiddelbart er omfattet af virksomhedsoverdragel-
sesloven.
Det foreslås med stk. 1, at kommunalbestyrelserne, som va-
retager funktionen som ældretilsyn efter denne lov, overta-
ger senest den 1. juli 2025 det personale, som i kommunerne
og i Styrelsen for Patientsikkerhed udelukkende eller over-
vejende er beskæftiget med varetagelsen af opgaven, jf. §
1. Den kommunalbestyrelse, som varetager funktionen som
ældretilsyn, overtager det personale som har tjenestested i
en kommune eller i Styrelsen for Patientsikkerhed, beliggen-
de tættest på kommunalbestyrelsen, der varetager ældretilsy-
net.
Det foreslåede 1. pkt., vil medføre, at kommunalbestyrelser-
ne i de udpegede ældretilsynskommuner skal overtage de
medarbejdere, som er ansat i kommuner eller i Styrelsen for
Patientsikkerhed, og som udelukkende eller overvejende er
beskæftiget med varetagelse af opgaver i relation til tilsyn
på ældreområdet, jf. lovforslagets § 1. Det vil i den forbin-
delse ikke være afgørende, på hvilket grundlag f.eks. kol-
lektiv overenskomst, individuel aftale mv. medarbejderens
ansættelsesvilkår hviler på.
Det foreslåede 1. pkt., vil derudover indebære, at medarbej-
dere, der varetager arbejdsfunktioner med begrænset tilknyt-
ning til de opgaver, der overføres til de kommuner, der
vil få ansvaret for ældretilsynet, ikke uden særskilt aftale
mellem hhv. den enkelte kommune eller Styrelsen for Patie-
ntsikkerhed og den modtagende tilsynskommune, vil være
blandt de medarbejdere, der vil være omfattet af overdragel-
sen. Arbejdsfunktioner med begrænset tilknytning vil i den
sammenhæng f.eks. kunne være økonomi, IT, HR og rengø-
ring.
Afklaringen af hvilke medarbejdere, der konkret vil skulle
overdrages til det nye ældretilsyn, og deres eventuelle opsi-
gelsesvarsler forudsættes afklaret i hhv. de afgivende kom-
muner og i Styrelsen for Patientsikkerhed hurtigst muligt
efter vedtagelsen af denne foreslåede lov. Det vil herefter
være den modtagende ældretilsynskommune, som vil være
ansvarlige for og som vil varetage den samlede proces i
forhold til den fremtidige placering af medarbejderne og
håndtering af forholdene for den enkelte medarbejder. Det
forudsættes, at den afgivende og den modtagne myndighed
samarbejder om udmelding til medarbejdere, håndtering af
praktik omkring overdragelse, herunder f.eks. overdragelse
af relevante medarbejderdata og personalesager.
Selve overdragelsen vil i medfør af det foreslåede 1. pkt.
senest skulle være gennemført den 1. juli 2025. Det forud-
sættes i den forbindelse, at den afgivende og den modtag-
ne myndighed samarbejder om en løbende overdragelse af
medarbejderne med henblik på, at både det nye ældretilsyn,
herunder medarbejderne kan være klar til at sætte i drift den
1. juli 2025, og at de afgivende myndigheder frem i mod
den 1. juli 2025 kan behandle og afvikle sager.
Det foreslåede 2. pkt., vil medføre, at medarbejdere, der
hidtil har varetaget opgaver i relation til tilsyn på ældreom-
rådet i kommunerne eller i Styrelsen for Patientsikkerhed,
vil blive overført til det ældretilsyn i den kommune, der
vil ligge tættest på deres hidtidige tjenestested. Eksempelvis
er Styrelsen for Patientsikkerhed lokaliseret i kommunerne
København, Randers og Kolding. Medarbejdere i styrelsen
vil derfor overgå til det ældretilsyn i den kommune, der
ligger tættest på den enhed i Styrelsen for Patientsikkerhed,
hvor medarbejderen har sit tjenestested.
Det foreslås i stk. 2, at de pligter og rettigheder, der følger
af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsover-
dragelse, finder tilsvarende anvendelse for personale, der
er ansat i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser
om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af
offentlig myndighed, eller individuel aftale, og som i forbin-
delse med overførsel efter stk. 1 ikke er omfattet af lov om
lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
Det foreslåede stk. 2, vil medføre, at lov om lønmodtageres
retsstilling vil finde tilsvarende anvendelse på det personale,
der overtages af ældretilsynskommunerne efter kriterierne i
stk. 1.
Med det foreslåede sikres således, at de udpegede ældre-
tilsynskommuner, indtræder i de rettigheder og forpligtel-
ser over for medarbejderne efter bestemmelserne i virksom-
hedsoverdragelsesloven, hvis medarbejderne i kommuner-
ne eller i Styrelsen for Patientsikkerhed udelukkende eller
helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af ældre-
tilsynsopgaven. De pågældende medarbejdere vil endvide-
re blive omfattet af lovens særlige bevisbyrderegler, der
beskytter medarbejderne mod usaglige afskedigelser som
følge af opgaveoverførslen. Virksomhedsoverdragelsesloven
vil finde anvendelse i sin helhed.
I forbindelse med overdragelsen af medarbejdere kan gæl-
dende overenskomster opsiges til deres udløb, jf. virksom-
hedsoverdragelseslovens § 4 a, og medarbejderne varsles
ændrede vilkår svarende til de overenskomstmæssige vilkår
i de udpegede ældretilsynskommuner. Individuelt aftalte vil-
kår vil være gældende, indtil de eventuelt opsiges med de
aftalte opsigelsesvarsler, jf. dog virksomhedsoverdragelses-
50
lovens § 3, hvoraf det fremgår, at afskedigelse på grund
af overdragelse af en virksomhed eller en del heraf anses
for ikke rimelig begrundet i virksomhedens forhold, med
mindre afskedigelsen skyldes økonomiske, tekniske eller or-
ganisatoriske årsager, der medfører beskæftigelsesmæssige
ændringer.
Det foreslås med stk. 3, at tjenestemænd har pligt til at
følge med opgaverne til den nye ansættelsesmyndighed på
vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår. Den nye ansættel-
sesmyndighed udbetaler den samlede tjenestemandspension,
idet pensionsbyrden deles forholdsmæssigt mellem de to
ansættelsesmyndigheder.
Det foreslåede 1. pkt., vil medføre, at tjenestemænd, som
udelukkende eller overvejende er beskæftiget med vareta-
gelse af de opgaver, der overføres til den nye ansættelses-
myndighed, vil være forpligtet til at følge med over til
det nye ældretilsyn. Forpligtelsen til inden for rammerne af
det nye ansættelsesområde at overtage en anden stilling vil
dog ikke gælde, hvis forpligtelsen til at overtage en anden
stilling måtte være af særlig indgribende karakter over for
den enkelte. Der kan ikke angives præcise retningslinjer for
forpligtelsen til at påtage sig en anden stilling, heller ikke i
forhold til eksempelvis geografiske ændringer. Stor afstand
mellem det hidtidige og det nye tjenestested vil således ikke
i sig selv udelukke en pligt til at gøre tjeneste i den nye
stilling.
Det forudsættes, at der ikke sker forringelser i løn- og andre
ansættelsesvilkår som følge af flytningen til den nye ansæt-
telsesmyndighed. Den nye ansættelsesmyndighed vil i med-
før at det foreslåede 2. pkt., derfor også være forpligtet til
at udbetale den samlede tjenestemandspension. Pensionsbyr-
den vil skulle deles forholdsmæssigt mellem de to ansættel-
sesmyndigheder efter princippet i kapitel 5 i bekendtgørelse
nr. 130 af 28. februar 2006 om beregning af tjenestemands-
pensioner og om fordeling af pensionsbyrden i forbindelse
med kommunalreformen.
Til § 18
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land.
51