Fremsat den 7. november 2024 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Tilhører sager:

Aktører:


    DI1279

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l88/20241_l88_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 7. november 2024 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
    sundhedsvæsenet
    (Opgavebortfald på indenrigs- og sundhedsområdet)
    § 1
    I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
    sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 16. august
    2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 647 af 11. juni 2024,
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »med undtagelse
    af«: »klager over behandling foretaget med hel eller delvis
    egenbetaling fra patienten på private tandklinikker og«.
    2. § 1, stk. 3 og 4, ophæves.
    Stk. 5-11 bliver herefter stk. 3-9.
    3. I § 1, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk.
    6« til: »stk. 4«.
    4. I § 1, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk.
    5« til: »stk. 3«, og i 2. pkt. ændres »stk. 5, 3. pkt.« til: »stk.
    3, 3. pkt.«.
    5. I § 1, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk.
    5 eller 6« til: »stk. 3 eller 4«.
    6. I § 1, stk. 11, der bliver stk. 9, ændres »jf. stk. 7« til: »jf.
    stk. 5«.
    7. § 2, stk. 1, affattes således:
    »Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, be-
    handler klager fra patienter over autoriserede sundhedsper-
    soners sundhedsfaglige virksomhed, herunder personer auto-
    riseret til specifikke opgaver, og forhold omfattet af sund-
    hedslovens kapitel 4-7 og 9 og afsnit IV, når klagen angår en
    sag, som vurderes at indeholde skærpende omstændigheder,
    jf. stk. 6. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan herudo-
    ver behandle klager, hvor Styrelsen for Patientklager, jf. §
    1, stk. 2, har udtalt kritik af behandlingsstedets sundheds-
    faglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens
    kapitel 4-7 og 9 og afsnit IV. Sundhedsvæsenets Discipli-
    nærnævn kan herudover behandle klager, hvor behandlings-
    stedet er ophørt, eller hvor den sundhedsfaglige virksomhed
    ikke er udført i tilknytning til et behandlingssted. Sundheds-
    væsenets Disciplinærnævn kan ikke behandle klager over
    praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere, når
    behandlingen er foretaget med hel eller delvis egenbetaling
    fra patienten og klager, hvor der i den øvrige lovgivning er
    foreskrevet en anden klageadgang.«
    8. I § 2, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 1, stk. 5 og 6« til: »§ 1, stk.
    3 og 4«.
    9. § 3, stk. 2, og § 3 b ophæves.
    10. § 5, nr. 11, ophæves.
    Nr. 12 og 13 bliver herefter nr. 11 og 12.
    11. § 6, stk. 1, nr. 13, ophæves.
    Nr. 14-16 bliver herefter til nr. 13-15.
    12. § 12, stk. 3, ophæves.
    Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
    13. I § 12, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4, 2. pkt« til:
    »stk. 3, 2. pkt«.
    14. I § 16, stk. 1, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.
    15. I § 16 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 1, 2 og 4« til: »stk.
    1-3«.
    16. § 18, stk. 5, ophæves.
    Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
    Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2024-25
    Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2024-8642
    DI001279
    17. I § 18, stk. 6, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 5, 1. og 2. pkt.,
    ændres »stk. 1-5» til: »stk. 1-4«.
    § 2
    I lov nr. 647 af 11. juni 2024 om ændring af lov om klage-
    og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov
    om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
    virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed
    for sekretariatsafgørelser i patienterstatningsankesager,
    afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og
    afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
    foretages følgende ændringer:
    1. § 1, nr. 3 og 6, ophæves.
    2. I § 3, stk. 2 og 4, ændres »nr. 1-3, 6« til: »nr. 1, 2«.
    § 3
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
    Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på klager, som Sty-
    relsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinær-
    nævn har modtaget før lovens ikrafttræden. For sådanne
    klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
    § 4
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1
    kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
    for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold til-
    siger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige
    tidspunkter.
    2
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets hovedindhold
    2.1. Ophævelse af klageadgang over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og
    tandplejere
    2.1.1. Gældende ret
    2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.2. Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse
    2.2.1. Gældende ret
    2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgere
    6. Klimamæssige konsekvenser
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Et velfungerende sundhedsvæsen, der følger med tiden og
    har borgeren i centrum, er efter regeringens opfattelse en
    grundsten i vores velfærdssamfund.
    Det er samtidig afgørende for regeringen, at ressourcerne
    i den offentlige sektor bruges på borgernær velfærd og på
    indsatser som skaber værdi for borgerne, og ikke på unødig
    administration og dokumentation.
    For at frigive ressourcer til de borgernære kerneopgaver
    ønsker regeringen derfor, at færre ressourcer skal bruges på
    administration og bureaukrati i den offentlige sektor.
    Regeringen har derfor allerede sammen med KL og Danske
    Regioner som led i de flerårige samarbejdsprogrammer, der
    blev etableret i økonomiaftalen for 2024, identificeret en
    række regelforenklinger, som skal lette de administrative
    byrder i kommunerne og regionerne. Det gælder bl.a. op-
    hævelsen af oplysningspligten ved erstatningsudbetalinger
    i patienterstatningssager (kritisk skadefrekvens) og lempeli-
    gere samtykkeregler til ukomplicerede behandlinger ved den
    kommunale tandpleje.
    Dertil kommer, at regeringen og KL i økonomiaftalen for
    2025 er blevet enige om rammer, der udvikler den borger-
    nære velfærd, så kommunerne kan styrke kvaliteten i vel-
    færdsydelserne. Det er desuden en del af aftalen, at de kom-
    munale udgifter til administration nedbringes med 242 mio.
    kr. i 2025.
    Regeringen og Danske Regioner er ligeledes enige om, at
    økonomiaftalen for 2025 mellem regeringen og Danske Re-
    gioner skaber stærke rammer for at styrke og udvikle sund-
    hedsvæsenet, bl.a. ved et løft af den regionale driftsramme
    til sundhed med 2,1 mia. kr. i 2025. Det er desuden en
    del af aftalen, at regionernes udgifter til administration skal
    nedbringes med 104 mio. kr. i 2025.
    Efter regeringens opfattelse kan en tilskæring af den kom-
    munale og regionale administration ikke stå alene. Det er
    derfor regeringens opfattelse, at der også bør ske en reduk-
    tion i statslig administration og bureaukrati. Regeringen vil
    derfor i 2025 foretage en reduktion med 1.000 årsværk i den
    statslige administration. De 1.000 årsværk skal bidrage til at
    finansiere den borgernære velfærd i kommuner og regioner i
    2025 og anvendes til et løft af de lokale velfærdsindsatser.
    Som led i dette initiativ er der på Indenrigs- og Sundheds-
    ministeriets område identificeret en række opgaver, der fore-
    slås at bortfalde. Med dette lovforslag ønsker regeringen at
    udmønte visse af de initiativer, der på indenrigs- og sund-
    hedsområdet kræver lovændringer. Lovforslaget indeholder
    forslag om ophævelse af adgangen til at klage over priva-
    te tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og
    tandplejere samt ophævelse af adgangen til at klage over
    kommunalbestyrelsens og regionsrådets afgørelser om be-
    fordring og befordringsgodtgørelse.
    2. Lovforslagets hovedindhold
    2.1. Ophævelse af klageadgang over private tandklinik-
    ker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandpl-
    ejere
    2.1.1. Gældende ret
    Efter § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om klage og erstatningsad-
    gang inden for sundhedsvæsenet (herefter klage- og erstat-
    3
    ningsloven) behandler Styrelsen for Patientklager klager fra
    patienter over behandlingssteder sundhedsfaglige virksom-
    hed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 og
    afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige
    lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen
    for Patientklager kan efter stk. 1, 2. pkt., ikke behandle en
    sådan klage, hvis den faglige virksomhed eller det forhold,
    klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage, der
    behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
    Efter klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2, træffer Styrel-
    sen for Patientklager i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvor-
    vidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel,
    eller om behandlingsstedet har handlet i strid med sundheds-
    lovens kapitel 4-9 eller afsnit IV.
    Styrelsen for Patientklager kan efter klage- og erstatningslo-
    vens § 1, stk. 3, 1. pkt., i sager omfattet af stk. 1 om sund-
    hedsfaglig virksomhed, der udøves af praktiserende tandlæ-
    ger, mægle forlig mellem parterne og træffe afgørelse om,
    at det udførte arbejde er mangelfuldt, og at der skal ske hel
    eller delvis tilbagebetaling af honoraret til patienten. Styrel-
    sen for Patientklager kan desuden efter stk. 3, 2. pkt., træffe
    afgørelse om, at der skal ske omgørelse af arbejdet eller
    betaling for omgørelsen.
    Styrelsen for Patientklager kan endvidere efter klage- og
    erstatningslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., behandle klager fra
    patienter over tandlægens manglende tilbud om skriftligt
    prisoverslag, jf. sundhedslovens § 57 h, stk. 3, manglende
    regelmæssig indkaldelse til tandlæge, jf. sundhedslovens §
    57 i, stk. 3, og manglende mulighed for akut behandling
    hos tandlægen, jf. sundhedslovens § 64 c, stk. 1. Styrelsen
    for Patientklager træffer efter stk. 4, 2. pkt., afgørelse om,
    hvorvidt der er handlet i strid med de bestemmelser, der er
    nævnt i 1. pkt.
    Efter klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., behand-
    ler Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, klager
    fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundheds-
    faglige virksomhed, herunder personer autoriseret til speci-
    fikke opgaver, og forhold omfattet af sundhedslovens kapi-
    tel 4-7 og 9 og afsnit IV, når klagen angår en sag, som
    vurderes at indeholde skærpende omstændigheder, jf. stk.
    6. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan efter stk. 1, 2.
    pkt., herudover behandle klager, hvor Styrelsen for Patie-
    ntklager, jf. § 1, stk. 2, har udtalt kritik af behandlingsstedets
    sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sund-
    hedslovens kapitel 4-7 og 9 og afsnit IV. Sundhedsvæsenets
    Disciplinærnævn kan herudover efter stk. 1, 3. pkt., behand-
    le klager, hvor behandlingsstedet er ophørt, eller hvor den
    sundhedsfaglige virksomhed ikke er udført i tilknytning til
    et behandlingssted. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan
    efter stk. 1, 4. pkt., ikke behandle klager, hvor der i den
    øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang.
    Efter klage- og erstatningslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., afgiver
    Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i sager efter §§ 2 og 2 a
    en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfagli-
    ge virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsperso-
    nen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9
    samt afsnit IV. Nævnet kan efter stk. 1, 2. pkt., udtale kritik
    med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.
    Efter klage- og erstatningslovens § 3, stk. 2, 1. pkt., kan
    Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i sager omfattet af § 2,
    stk. 1, mægle forlig mellem parterne og træffe afgørelse om,
    at det arbejde, en praktiserende tandlæge har udført, er man-
    gelfuldt, og at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af
    honoraret til patienten. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
    kan desuden efter stk. 2, 2. pkt., træffe afgørelse om, at der
    skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen.
    2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
    den foreslåede ordning
    I økonomiaftalen for 2025 mellem regeringen og hhv. KL
    og Danske Regioner er der enighed om rammerne for at
    udvikle den borgnære velfærd og styrke og udvikle sund-
    hedsvæsenet. Det er en del af aftalerne, at de kommunale
    udgifter til administration nedbringes med 242 mio. kr. i
    2025, og at de regionale udgifter til administration skal ned-
    bringes med 104 mio. kr. i 2025.
    Derudover har regeringen tilkendegivet, at der bør ske bort-
    fald af statslige opgaver og en reduktion af statslige årsværk
    med 1.000 årsværk i den statslige administration.
    Regeringen har på den baggrund iværksat et arbejde med at
    identificere opgaver i den statslige administration, som med
    fordel vil kunne bortprioriteres.
    På Indenrigs- og Sundhedsministeriets område er det vurde-
    ringen, at Styrelsen for Patientklagers og Sundhedsvæsenets
    Disciplinærnævns behandling af klager over private tandkli-
    nikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandpleje-
    re er en opgave, som kan bortfalde.
    Det foreslåede opgavebortfald vil sammen med øvrige
    iværksatte initiativer på tandområdet, herunder den vedtagne
    lempede adgang til journaloverdragelser og ensretning af
    erstatningssystemet på området, være en forenkling af reg-
    lerne på området og lempelse af byrder for branchen.
    Det foreslås derfor at ophæve klageadgangen over private
    tandklinikker.
    Med ophævelsen af klageadgangen vil Styrelsen for Patie-
    ntklager ikke kunne behandle faglige klager fra patienter
    over behandling foretaget på private tandklinikker.
    Det vil betyde, at den nuværende klageadgang til Styrelsen
    for Patientklager ophører, og at der ikke længere vil være
    adgang for patienter til at klage over behandlingen foretaget
    med hel eller delvis egenbetaling fra patienten på private
    tandklinikker.
    Forslaget vil også betyde, at Styrelsen for Patientklager i
    sager om behandling på private tandklinikker, ikke længere
    4
    vil kunne mægle forlig mellem parterne eller træffe afgørel-
    se om, at det udførte arbejde er mangelfuldt, at der skal
    ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret til patienten,
    eller at der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for
    omgørelsen.
    Styrelsen for Patientklager vil heller ikke længere kunne be-
    handle klager over en tilsidesættelse af krav om udfærdigel-
    se af prisoverslag ved bekostelige behandlinger, manglende
    etablering af indkaldelsesordninger og manglende sikring af,
    at en patient, der er tilknyttet praksis, i tilfælde af akut op-
    stået behov for tandpleje modtager undersøgelse og eventuel
    behandling ingen for en rimelig frist.
    Forslaget ændrer ikke ved, at Styrelsen for Patientklager
    fortsat vil kunne behandle klager over behandlingssteders
    sundhedsfaglige virksomhed, når der er tale om behandling,
    som patienten ikke selv betaler helt eller delvist for, jf. kla-
    ge- og erstatningslovens § 1, stk. 1, som ændret ved lov nr.
    647 af 11. juni 2024 om ændring af lov og klage- og erstat-
    ningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autori-
    sation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksom-
    hed. Det drejer sig f.eks. om behandling på tandlægeskoler
    og kommunal tandpleje til børn og unge.
    Ophævelsen af klageadgangen vil også indebære, at Sund-
    hedsvæsenets Disciplinærnævn ikke vil kunne behandle kla-
    ger over behandling foretaget af praktiserende tandlæger,
    tandteknikere og tandplejere.
    Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn vil i sager om praktise-
    rende tandlæger, tandteknikere og tandplejere ikke længere
    kunne mægle forlig mellem parterne og træffe afgørelse om,
    at det arbejde, en praktiserende tandlæge, tandtekniker eller
    tandplejer har udført, er mangelfuldt, at der skal ske hel eller
    delvis tilbagebetaling af honoraret til patienten, eller at der
    skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen.
    Forslaget ændrer ikke ved, at Sundhedsvæsenets Discipli-
    nærnævn fortsat vil kunne behandle klager over tandlæger,
    tandteknikere og tandplejeres sundhedsfaglige virksomhed,
    når der er tale om behandling, som patienten ikke selv beta-
    ler helt eller delvist for, jf. klage- og erstatningslovens §
    2, stk. 1, som ændret ved lov nr. 647 af 11. juni 2024 om
    ændring af lov og klage- og erstatningsadgang inden for
    sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedsperso-
    ner og om sundhedsfaglig virksomhed. Der kan således fort-
    sat klages over offentligt ansatte tandlæger, tandteknikere
    og tandplejere, eller tandlæger, tandteknikere og tandplejere,
    som udøver sundhedsfaglig virksomhed, som finansieres af
    det offentlige. Der kan f.eks. være behandling, hvor regions-
    rådet giver tilskud til tandpleje til patienter, der har betydeli-
    ge tandproblemer som følge af visse typer kræftbehandling,
    Sjøgrens syndrom og medfødte sjældne sygdomme, jf. sund-
    hedslovens § 166.
    Det skal understreges, at forslaget ikke har betydning for
    patienters mulighed for erstatning for skader efter de særlige
    og gunstige regler, der gælder på sundhedsområdet. Patien-
    ter vil således fortsat kunne ansøge om erstatning for skader
    hos en tandlæge, tandplejer eller tandtekniker hos Patienter-
    statningen, ligesom Patienterstatningens afgørelser fortsat
    vil kunne ankes til Ankenævnet for Patienterstatningen, der
    sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Patientklager.
    Traditionelt har betaling for omgørelsen været anset for et
    mellemværende mellem patienten og tandlægen, og man har
    - hvis der ikke kunne opnås enighed - henvist til klagesyste-
    met, som kan tage stilling til, om behandlingen er honorar-
    værdig. Denne mulighed bortfalder med lovforslaget.
    Som følge af, at klageadgangen over hvorvidt en behandling
    har været honorarværdig ophæves, ændres Patienterstatnin-
    gens praksis for behandling af tandskadeerstatningssager fra
    1. januar 2025. Den ændres således, at udgifterne til omgø-
    relse af den oprindelige behandling (en såkaldt omgørelse)
    dækkes efter erstatningsansvarslovens § 1 om helbredelses-
    udgifter, hvis udgiften er udløst af en erstatningsberettigende
    skade.
    Forslaget har desuden ikke betydning for patientsikkerhe-
    den, idet Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat kan føre
    tilsyn med behandlingssteder og autoriserede sundhedsper-
    soner. Styrelsen for Patientsikkerhed kan iværksætte tilsyn
    af egen drift samt efter henvendelser fra f.eks. borgere til
    styrelsen. Styrelsen kan i den forbindelse træffe afgørelse
    om pålæg, sanktioner og helt fratage autoriserede sundheds-
    personer deres autorisation.
    Forslaget vil endvidere betyde, at klager, som er modtaget
    men endnu ikke færdigbehandlet af Styrelsen for Patientkla-
    ger eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn inden lovens
    ikrafttræden, vil blive færdigbehandlet efter de hidtil gæl-
    dende regler.
    2.2. Ophævelse af klageadgangen for befordring og be-
    fordringsgodtgørelse
    2.2.1. Gældende ret
    Efter sundhedslovens § 170, stk. 1, yder kommunalbestyrel-
    sen befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra alment
    praktiserende læge til personer, der er omfattet af sikrings-
    gruppe 1, og som modtager social pension, hvis personen
    modtager behandling for regionens regning efter sundheds-
    loven.
    Efter sundhedslovens § 170, stk. 3, 1. pkt., yder kommunal-
    bestyrelsen befordring eller befordringsgodtgørelse til de i
    stk. 1 nævnte personer til og fra speciallæge, hvis personen
    modtager behandling for regionens regning efter denne lov
    efter henvisning fra alment praktiserende læge eller special-
    læge, eller i særlige tilfælde uden henvisning, jf. § 64,
    stk. 4, og behandlingen ydes af den speciallæge inden for
    vedkommende speciale, der har konsultationssted nærmest
    ved patientens opholdssted.
    Kommunalbestyrelsen yder efter sundhedslovens § 170, stk.
    5
    4, godtgørelse for nødvendig befordring med ambulance el-
    ler særligt sygekøretøj til og fra akut skadebehandling hos
    alment praktiserende læge eller speciallæge til personer, der
    er omfattet af sygesikringsgruppe 1, hvis behandlingen fin-
    der sted for regionens regning efter denne lov.
    Efter sundhedslovens § 171 yder regionsrådet befordring
    eller befordringsgodtgørelse til personer, der har ret til ve-
    derlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pen-
    sion. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behand-
    ling på regionale sygehuse og til behandling på bl.a. de
    institutioner og behandlingssteder, som regionen efter § 75
    indgår aftaler eller driftsoverenskomster med, samt til be-
    handling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af indenrigs-
    og sundhedsministeren fastsatte regler.
    Efter sundhedslovens § 171, stk. 2, yder regionsrådet befor-
    dring eller befordringsgodtgørelse til personer, som er hen-
    vist til diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug
    for udredning hos alment praktiserende læge, jf. § 60, eller
    hos praktiserende speciallæge, jf. § 64.
    Efter sundhedslovens § 171, stk. 4, yder regionsrådet befor-
    dring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer,
    der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sy-
    gehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på syge-
    hus til brug for udredning hos alment praktiserende læge el-
    ler hos praktiserende speciallæge, hvis deres tilstand gør det
    nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til
    personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af
    udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af §
    89 a.
    I bekendtgørelse nr. 816 af 18. juni 2018 om befordring
    og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven er der fastsat
    nærmere regler om retten til befordringsgodtgørelse efter
    sundhedsloven, herunder bl.a. om persongruppen og kom-
    munalbestyrelsers og regionsråds forpligtelser.
    Efter sundhedslovens § 172 yder kommunalbestyrelsen be-
    fordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning til
    personer, der har behov for genoptræning efter endt behand-
    ling på sygehus, jf. § 140 og § 168, stk. 1. Befordringen
    eller befordringsgodtgørelsen ydes efter reglerne i § 171.
    Efter klage- og erstatningslovens § 5, nr. 11, kan kommunal-
    bestyrelsens afgørelser m.v. vedrørende befordring og befor-
    dringsgodtgørelse efter sundhedslovens §§ 170 og 172 og
    regler fastsat med hjemmel heri, påklages til Styrelsen for
    Patientklager.
    Regionsrådets afgørelser m.v. kan efter klage- og erstat-
    ningslovens § 6, stk. 1, nr. 13, påklages til Styrelsen for
    Patientklager, når de vedrører vilkår for en persons ret til be-
    fordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling
    efter sundhedslovens § 171 og regler fastsat med hjemmel
    heri.
    2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
    den foreslåede ordning
    I økonomiaftalen for 2025 mellem regeringen og hhv. KL
    og Danske Regioner er der enighed om rammerne for at
    udvikle den borgnære velfærd og styrke og udvikle sund-
    hedsvæsenet. Det er en del af aftalerne, at de kommunale
    udgifter til administration nedbringes med 242 mio. kr. i
    2025, og at de regionale udgifter til administration skal ned-
    bringes med 104 mio. kr. i 2025.
    Derudover har regeringen tilkendegivet, at der bør ske bort-
    fald af statslige opgaver og en reduktion af statslige årsværk
    med 1.000 årsværk i den statslige administration.
    Regeringen har på den baggrund iværksat et arbejde med at
    identificere opgaver i den statslige administration, som med
    fordel vil kunne bortprioriteres.
    På Indenrigs- og Sundhedsministeriets område er det vurde-
    ringen, at Styrelsen for Patientklagers behandling af klager
    over kommunalbestyrelsens og regionsrådets afgørelser om
    befordring og befordringsgodtgørelse er en opgave, som kan
    bortfalde.
    Det foreslås derfor at ophæve klageadgangen for befordring
    og befordringsgodtgørelse.
    Ophævelsen af klageadgangen vil betyde, at der ikke læn-
    gere vil kunne klages til Styrelsen for Patientklager over
    kommunalbestyrelsens afgørelse m.v. vedrørende befordring
    og befordringsgodtgørelse, og at Styrelsen for Patientklager
    ikke længere vil kunne behandle disse klager.
    Forslaget vil også betyde, at der ikke vil kunne klages til
    Styrelsen for Patientklager over regionsrådets afgørelse ved-
    rørende vilkår for retten til befordring og befordringsgodt-
    gørelse.
    Det vil endvidere betyde, at Styrelsen for Patientklager vil
    ikke længere kunne behandle klager over regionsrådets af-
    gørelser vedrørende vilkår for retten til befordring og be-
    fordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling, og at klagead-
    gangen over regionsrådets afgørelser herom derfor bortfal-
    der.
    Forslaget vil betyde, at klager, som er modtaget men ikke
    færdigbehandlet af Styrelsen for Patientklager inden lovens
    ikrafttræden, vil blive færdigbehandlet efter de hidtil gæl-
    dende regler.
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    Lovforslaget vil medføre positive økonomiske konsekvenser
    for staten, kommuner og regioner. Ophævelsen af klagead-
    gangen for klager over private tandklinikker, praktiserende
    tandlæger, tandteknikere og tandplejere vil medføre positive
    økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner på
    årligt 7,6 mio. kr.
    6
    Ophævelsen af klageadgangen for befordring og befor-
    dringsgodtgørelse vil ligeledes medføre positive økonomi-
    ske konsekvenser for kommunerne og regionerne på årligt
    2,4 mio. kr.
    Lovforslaget vil medføre frigivelse af 13,1 årsværk i 2025 i
    staten.
    Lovforslaget har ikke implementeringsmæssige konsekven-
    ser for det offentlige.
    Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke rele-
    vante for lovforslaget.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekven-
    ser for erhvervslivet.
    Forslaget om bortfald af klageadgangen på tandområdet
    skønnes at have positive administrative konsekvenser for
    erhvervslivet, da de private tandklinikker som følge af for-
    slaget ikke skal levere information til Styrelsen for Patient-
    klager ved en klagesag.
    5. Administrative konsekvenser for borgere
    Forslaget om ophævelse af klageadgangen for klager over
    private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere
    og tandplejere og klageadgangen for befordring og befor-
    dringsgodtgørelse skønnes at have negative administrative
    konsekvenser for borgere, idet borgerne mister en klagead-
    gang.
    6. Klimamæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ikke at have miljø- eller naturmæssige kon-
    sekvenser.
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ikke at have klimamæssige konsekvenser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 2. september
    2024 til den 30. september 2024 (28 dage) været sendt i
    høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
    Advokatrådet, Ansatte Tandlægers Organisation (ATO),
    Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri,
    Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Neurologisk Selskab
    (DNS), Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk Selskab for
    Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Palliativ Medi-
    cin (DSPaM), Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk
    Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd (DSR), Dansk
    Sygepleje Selskab (DASYS), Danske Bioanalytikere – dbio,
    Danske Fodterapeuter. Danske Fysioterapeuter, Danske
    Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter, Danske Re-
    gioner, Danske Tandplejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet,
    Depressionsforeningen Det Centrale Handicapråd (DCH),
    De praktiserende psykiateres organisation (DPBO), Diabe-
    tesforeningen, DØNHO (Danske Øre- Næse- Halslægers
    Organisation), Ergoterapeutforeningen (Etf), Farmakonom-
    foreningen, FOA, Foreningen af Speciallæger (FAS), Gigt-
    foreningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjertefor-
    eningen, HØPA (Foreningen af høreapparatbehandlende øre-
    næse-halslæger i speciallægepraksis), Institut for Menneske-
    rettigheder, Jordemoderforeningen, KL, Kristelig Lægefor-
    ening (KLF), Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universi-
    tet, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere (LKT), LAP
    - Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribruge-
    re, Lev – livet med udviklingshandicap, Lægeforeningen,
    Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS),
    Osteoporoseforeningen - landsforeningen mod knogleskør-
    hed, Patienterstatningen, Patientforeningen, Praktiserende
    Lægers Organisation (PLO), Praktiserende Tandlægers Or-
    ganisation (PTO), Psykiatrifonden, Radiograf Rådet, Roskil-
    de Universitet, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforenin-
    gen, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Tandlæ-
    geforeningen, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analy-
    secenter for Velfærd, Yngre Læger, Ældre Sagen, Aalborg
    Universitet og Aarhus Universitet.
    I forbindelse med høringen har ministeriet modtaget hø-
    ringssvar fra Heilsumálaráðið, der gør opmærksom på, at
    lovforslaget på nuværende tidspunkt ikke kommer til at væ-
    re gældende på Færøerne. Det medfører, at det fortsat er
    muligt at klage over privat praktiserende tandlæger, tandtek-
    nikere og tandplejere på Færøerne.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, an-
    før »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser Lovforslaget vil medføre positive kon-
    sekvenser for staten, kommuner og re-
    Ingen
    7
    for stat, kommuner og regio-
    ner
    gioner. Ophævelsen af klageadgangen
    over private tandklinikker, praktiseren-
    de tandlæger, tandteknikere og tandpl-
    ejere vil medføre positive økonomiske
    konsekvenser for regionerne på årligt
    7,1 mio. kr.
    Ophævelsen af klageadgangen for be-
    fordring og befordringsgodtgørelse vil
    ligeledes medføre positive økonomiske
    konsekvenser for kommunerne og re-
    gionerne på årligt 2,4 mio. kr.
    Implementeringskonsekven-
    ser for stat, kommuner og re-
    gioner
    Lovforslaget vil medføre frigivelse af
    13,1 årsværk i 2025 i staten.
    Ingen
    Økonomiske konsekvenser
    for erhvervslivet m.v.
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser
    for erhvervslivet m.v.
    Forslaget om bortfald af klageadgan-
    gen på tandområdet skønnes at have
    positive administrative konsekvenser
    for erhvervslivet.
    Administrative konsekvenser
    for borgerne
    Forslaget om ophævelse af klagead-
    gangen for klager over private tand-
    klinikker, praktiserende tandlæger,
    tandteknikere og tandplejere og kla-
    geadgangen for befordring og befor-
    dringsgodtgørelse skønnes at have
    negative administrative konsekven-
    ser for borgere, idet borgerne mister
    en klageadgang.
    Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Miljø- og naturmæssige kon-
    sekvenser
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    Er i strid med de fem prin-
    cipper for implementering af
    erhvervsrettet EU-regulering
    (der i relevant omfang også
    gælder ved implementering
    af ikke-erhvervsrettet EU-re-
    gulering)
    Ja Nej
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Efter gældende ret varetager Styrelsen for Patientklager op-
    gaver med tilknytning til patientklagesystemet.
    Efter klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., be-
    handler Styrelsen for Patientklager klager fra patienter over
    behandlingssteders sundhedsfaglige virksomhed og forhold
    omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV med
    undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er
    foreskrevet en anden klageadgang.
    Bestemmelsen indebærer, at Styrelsen for Patientklager be-
    handler klager fra patienter over ethvert behandlingssteds
    sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sund-
    hedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i
    den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang.
    Efter bestemmelsen behandler Styrelsen for Patientklager
    bl.a. klager over private tandklinikkers sundhedsfaglige
    virksomhed.
    Det foreslås, at der i § 1, stk. 1, 1. pkt., efter »med undtagel-
    se af« indsættes »klager over behandling foretaget med hel
    8
    eller delvis egenbetaling fra patienten på private tandklinik-
    ker og«.
    Den foreslående ændring vil medføre, at Styrelsen for Patie-
    ntklager ikke kan behandle klager fra patienter over behand-
    ling på private tandklinikker, som er foretaget med hel eller
    delvis egenbetaling fra patienten.
    Det vil betyde, at den nuværende klageadgang til Styrelsen
    for Patientklager ophører, og at der ikke længere vil være
    adgang for patienter til at klage over behandling på private
    tandklinikker.
    Klager, som allerede er modtaget men endnu ikke færdig-
    behandlet af Styrelsen for Patientklager eller Sundhedsvæse-
    nets Disciplinærnævn inden lovens ikrafttræden, vil blive
    færdigbehandlet efter de hidtil gældende regler.
    Til nr. 2
    Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 3, 1.
    pkt., at Styrelsen for Patientklager i sager omfattet af stk.
    1 om sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af praktiseren-
    de tandlæger, kan mægle forlig mellem parterne og træffe
    afgørelse om, at det udførte arbejde er mangelfuldt, og at
    der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret til
    patienten. Styrelsen for Patientklager kan desuden efter stk.
    3, 2. pkt., træffe afgørelse om, at der skal ske omgørelse af
    arbejdet eller betaling for omgørelsen.
    Bestemmelsen indebærer, at Styrelsen for Patientklager i
    sager over praktiserende tandlæger kan mægle forlig mel-
    lem parterne og træffe afgørelse om, at tandlægens udførte
    arbejde er mangelfuldt, at der skal ske hel eller delvis tilba-
    gebetaling af honoraret til patienten, eller om der skal ske
    omgørelse af arbejdet eller betaling for dette.
    Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 4, 1. pkt.,
    at Styrelsen for Patientklager endvidere kan behandle klager
    fra patienter over tandlægens manglende tilbud om skriftligt
    prisoverslag, jf. sundhedslovens § 57 h, stk. 3, manglende
    regelmæssig indkaldelse til tandlæge, jf. sundhedslovens §
    57 i, stk. 3, og manglende mulighed for akut behandling
    hos tandlægen, jf. sundhedslovens § 64 c, stk. 1. Styrelsen
    for Patientklager træffer efter stk. 4, 2. pkt., afgørelse om,
    hvorvidt der er handlet i strid med de bestemmelser, der er
    nævnt i 1. pkt.
    Bestemmelsen indebærer, at patienterne kan klage til Styrel-
    sen for Patientklager over en tandlægens eventuelle tilside-
    sættelse af krav om udfærdigelse af prisoverslag ved beko-
    stelige behandlinger, manglende etablering af indkaldelses-
    ordninger og manglende sikring af, at en patient, der er
    tilknyttet praksis, i tilfælde af akut opstået behov for tand-
    pleje modtager undersøgelse og eventuel behandling ingen
    for en rimelig frist.
    Det foreslås, at § 1, stk. 3 og 4, ophæves.
    Den foreslående ophævelse af klage- og erstatningslovens §
    1, stk. 3, der skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-
    dring af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1, vil medføre,
    at Styrelsen for Patientklager i sager om behandlingssteders
    sundhedsfaglige virksomhed, der udøves af praktiserende
    tandlæger, ikke længere vil kunne mægle forlig mellem par-
    terne eller træffe afgørelse om, at det udførte arbejde er
    mangelfuldt, at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling
    af honoraret til patienten, eller at der skal ske omgørelse af
    arbejdet eller betaling for omgørelsen.
    Den foreslående ophævelse af klage- og erstatningslovens
    § 1, stk. 4, vil betyde, at Styrelsen for Patientklager ikke
    længere vil kunne behandle klager over en praktiserende
    tandlæges eventuelle tilsidesættelse af krav om udfærdigel-
    se af prisoverslag ved bekostelige behandlinger, manglende
    etablering af indkaldelsesordninger og manglende sikring af,
    at en patient, der er tilknyttet praksis, i tilfælde af akut op-
    stået behov for tandpleje modtager undersøgelse og eventuel
    behandling ingen for en rimelig frist.
    Til nr. 3
    Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 5, 1.
    pkt., at inden Styrelsen for Patientklager behandler en klage
    vedrørende en sundhedsydelse, som regionen helt eller del-
    vis afholder udgifterne til, tilbyder styrelsen, jf. dog stk. 6,
    patienten en dialog med vedkommende region.
    Det foreslås at ændre henvisningen i klage- og erstatningslo-
    vens § 1, stk. 5, således at henvisningen til stk. 6 i stedet
    bliver til stk. 4.
    Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvor
    det foreslås at ophæve § 1, stk. 3 og 4, i klage- og erstat-
    ningsloven med deraf følgende rykning af stk. 5-11 til stk.
    3-9.
    Til nr. 4
    Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 6, 1. pkt.,
    at hvis en klage omfattet af stk. 5 er indgivet til regionen,
    tilbyder regionen en dialog og orienterer samtidig Styrelsen
    for Patientklager om klagen.
    Det foreslås at ændre henvisningen i klage- og erstatningslo-
    vens § 1, stk. 6, 1. pkt., således at henvisningen til stk. 5 i
    stedet bliver til stk. 3.
    Det foreslås også at ændre henvisningen i klage- og erstat-
    ningslovens § 1, stk. 6, 2. pkt., således at henvisningen til
    stk. 5, 3. pkt., i stedet bliver til stk. 3, 3. pkt.
    Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvor
    det foreslås at ophæve § 1, stk. 3 og 4, i klage- og erstat-
    ningsloven med deraf følgende rykning af stk. 5-11 til stk.
    3-9.
    Til nr. 5
    9
    Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 7, 1. pkt.,
    at patienter, der tager imod et tilbud om dialog efter stk. 5
    eller 6, tilbydes en uvildig bisidder.
    Det foreslås at ændre henvisningen i klage- og erstatningslo-
    vens § 1, stk. 7, således at henvisningen til stk. 5 eller 6 i
    stedet bliver til stk. 3 eller 4.
    Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvor
    det foreslås at ophæve § 1, stk. 3 og 4, i klage- og erstat-
    ningsloven med deraf følgende rykning af stk. 5-11 til stk.
    3-9.
    Til nr. 6
    Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 11, at in-
    denrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere reg-
    ler om varetagelsen af og budgettet for bisidderordningen,
    jf. stk. 7.
    Det foreslås at ændre henvisningen i klage- og erstatningslo-
    vens § 1, stk. 11, således at henvisningen til stk. 7 i stedet
    bliver til stk. 5.
    Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvor
    det foreslås at ophæve § 1, stk. 3 og 4, i klage- og erstat-
    ningsloven med deraf følgende rykning af stk. 5-11 til stk.
    3-9.
    Til nr. 7
    Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, at
    Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behand-
    ler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners
    sundhedsfaglige virksomhed, herunder personer autoriseret
    til specifikke opgaver, og forhold omfattet af sundhedslo-
    vens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af
    klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en
    anden klageadgang. Det følger videre af bestemmelsen, at
    nævnet ikke kan behandle en klage, hvis den sundhedsfag-
    lige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage
    efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientklager i anledning
    af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets
    sundhedsfaglige virksomhed.
    Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 6, at in-
    denrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om, hvor-
    når en klage angår en sag, som indeholder skærpende om-
    stændigheder. Det omfatter klager, der ved en indledningsvis
    screening af klagen rejser begrundet mistanke om aktuel,
    overhængende fare eller alvorligere fare for patientsikkerhe-
    den.
    Det foreslås at nyaffatte § 2, stk. 1.
    Det foreslås med § 2, stk. 1, 1. pkt., at Sundhedsvæsenets
    Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter
    over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virk-
    somhed, herunder personer autoriseret til specifikke opga-
    ver, og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og
    9 samt afsnit IV, når klagen angår en sag, som vurderes at
    indeholde skærpende omstændigheder, jf. stk. 6.
    Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i
    henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige
    opgaver, og personer, der handler på disses ansvar, jf. sund-
    hedslovens § 6.
    Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at klager ikke læn-
    gere frit kan vælge mellem en forløbsklage og en discipli-
    nærnævnsklage. En klage vil som udgangspunkt kun kunne
    behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, såfremt
    klagen angår en sag, som vurderes at indeholde skærpen-
    de omstændigheder. Det vil være op til klageren at vælge
    mellem de to sagstyper i disse tilfælde. Styrelsen for Patie-
    ntklager giver konkret vejledning til klageren om valg af
    sagstype.
    Efter det foreslåede § 2, stk. 1, 2. pkt., kan Sundhedsvæse-
    nets Disciplinærnævn herudover behandle klager, hvor Sty-
    relsen for Patientklager, jf. §1, stk. 2, har udtalt kritik af
    behandlingsstedets sundhedsfaglige virksomhed og forhold
    omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV.
    Dette vil medføre, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
    fortsat vil kunne behandle klager, hvor Styrelsen for Patie-
    ntklager har udtalt kritik af behandlingsstedets sundhedsfag-
    lige virksomhed. Det vil i den forbindelse være en forud-
    sætning, at ansvaret for behandlingen kan placeres hos en
    eller flere sundhedspersoner for, at klagen kan behandles af
    Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
    Efter det foreslåede § 2, stk. 1, 3. pkt., kan Sundhedsvæse-
    nets Disciplinærnævn herudover behandle klager, hvor be-
    handlingsstedet er ophørt, eller hvor den sundhedsfaglige
    virksomhed ikke er udført i tilknytning til et behandlings-
    sted.
    I den situation, hvor et behandlingssted er ophørt, vil en
    klage kun kunne behandles af Sundhedsvæsenets Discipli-
    nærnævn. Et behandlingssted anses som ophørt, hvis det
    ikke længere er muligt at stile en afgørelse til den samme
    behandlingsansvarlige enhed, som har foretaget den behand-
    ling, der er klaget over. Det vil desuden være en forudsæt-
    ning, at ansvaret for behandlingen kan placeres hos en eller
    flere sundhedspersoner for at klagen kan behandles af Sund-
    hedsvæsenets Disciplinærnævn. Det vil ligesom efter gæl-
    dende ret medføre, at såfremt et behandlingssted er ophørt,
    og det ikke er muligt at placere ansvaret for den påklagede
    behandling hos en eller flere sundhedspersoner, så vil klagen
    hverken kunne behandles af Styrelsen for Patientklager eller
    af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
    Et behandlingssted vil blive anset som ophørt i en række
    tilfælde. Hvis der er sket overdragelse af en enkeltmands-
    virksomhed, beror vurderingen af, om behandlingsstedet er
    ophørt på, om behandlingsstedet fortsat leverer de samme
    sundhedsydelser, om sundhedsydelserne gives af de samme
    personer, om ledelsen er den samme, om den behandlingsan-
    10
    svarlige enhed har samme adresse, og om virksomheden har
    samme navn. Styrelsen for Patientklager vil altid foretage
    en konkret vurdering, hvor de forskellige momenter ikke
    nødvendigvis tillægges samme vægt.
    Hvis der er sket overdragelse af et aktie- eller et anpartssel-
    skab, fortsætter selskabet stadig som den samme juridiske
    person, og en afgørelse kan derfor stiles til den samme
    behandlingsansvarlige enhed. Klagen behandles derfor som
    udgangspunkt af Styrelsen for Patientklager.
    Hvis behandlingsstedet har været drevet som enkeltmands-
    virksomhed eller interessentskab, og det er opløst ved kon-
    kurs eller opløst på anden måde, kan afgørelsen ikke længe-
    re stiles til den behandlingsansvarlige enhed, hvorfor klagen
    kun kan behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
    I de tilfælde, hvor behandlingsstedet har været drevet som et
    aktie- eller anpartsselskab, og dette er under konkursbehand-
    ling, kan afgørelsen stiles til konkurs- eller likvidationsboet,
    som træder i stedet for den behandlingsansvarlige enhed.
    Såfremt konkurs- eller likvidationsboet er afsluttet, inden
    Styrelsen for Patientklager har truffet afgørelse, kan afgørel-
    sen ikke længere stiles til den behandlende enhed, hvorfor
    klagen herefter kun kan behandles af Sundhedsvæsenets Di-
    sciplinærnævn. Dette gælder dog ikke, hvis boet har over-
    draget virksomhedens aktiver til en anden juridisk person,
    som efter en vurdering af de ovenfor beskrevne momenter
    må anses for at være den samme behandlingsansvarlige en-
    hed.
    I de tilfælde, hvor den sundhedsfaglige virksomhed ikke
    er udført i tilknytning til et behandlingssted, kan den pågæl-
    dende behandling kun påklages til Sundhedsvæsenets Disci-
    plinærnævn. Dette kan f.eks. være behandling foretaget i det
    offentlige rum, hvor der er opstået et akut behandlingsbehov
    eller ulønnet behandling af familie eller venner.
    Efter det foreslåede § 2, stk. 1, 4. pkt., kan Sundhedsvæse-
    nets Disciplinærnævn ikke behandle klager, herunder klager
    over praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere,
    når behandlingen er foretaget med hel eller delvis egenbe-
    taling fra patienten, hvor der i den øvrige lovgivning er
    foreskrevet en anden klageadgang.
    Dette er en videreførelse af de gældende regler, som inde-
    bærer, at hvis der er en anden klageadgang i den øvrige
    lovgivning, kan Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ikke
    behandle klagen. Herunder vil Sundhedsvæsenets Discipli-
    nærnævn ikke kan behandle klager over praktiserende tand-
    læger, tandteknikere og tandplejere, når behandlingen er
    foretaget med hel eller delvis egenbetaling fra patienten.
    Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2,
    nr. 1, som ophæver den affattelse af § 2, stk. 1, der blev
    vedtaget ved § 1, nr. 6, i lov nr. 647 af 11. juni 2024
    om lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang
    inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sund-
    hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring
    af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser
    i patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende
    Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlæ-
    geklinikker). Bestemmelsen er ikke trådt i kraft endnu.
    Til nr. 8
    Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 3, 2. pkt.,
    at reglerne i § 1, stk. 5 og 6, tilsvarende finder anvendelse.
    Bestemmelsen indebærer, at reglerne om tilbud om dialog
    ved Styrelsen for Patientklagers behandling af klager vedrø-
    rende sundhedsydelse også gælder ved behandling af klager
    ved Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
    Det foreslås, at i § 2, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 1, stk. 5 og 6«
    til »§ 1, stk. 3 og 4«.
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 1, stk. 3
    og 4, med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås ophævet, og at
    stk. 5 og 6 derved bliver til stk. 3 og 4.
    Den foreslåede ændring vil sikre, at reglerne om tilbud om
    dialog ved Styrelsen for Patientklagers behandling af klager
    fortsat gælder ved behandling af klager ved Sundhedsvæse-
    nets Disciplinærnævn.
    Til nr. 9
    Det følger af klage- og erstatningslovens § 3, stk. 2, 1. pkt.,
    at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i sager omfattet af
    § 2, stk. 1, kan mægle forlig mellem parterne og træffe
    afgørelse om, at det arbejde, en praktiserende tandlæge har
    udført, er mangelfuldt, og at der skal ske hel eller delvis
    tilbagebetaling af honoraret til patienten. Sundhedsvæsenets
    Disciplinærnævn kan desuden efter stk. 2, 2. pkt., træffe
    afgørelse om, at der skal ske omgørelse af arbejdet eller
    betaling for omgørelsen.
    Bestemmelsen indebærer, at disciplinærnævnet i sager om-
    fattet af lovens § 2, stk. 1, vedrørende praktiserende tandlæ-
    ger, får adgang til at mægle forlig mellem parterne og træffe
    afgørelse om, at det udførte arbejde er mangelfuldt, om
    der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af det honorar,
    patienten har betalt for behandlingen, eller at der skal ske
    omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen.
    Det følger af klage- og erstatningslovens § 3 b, stk. 1, 1.
    pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren kan henlægge be-
    handlingen af sager omfattet af § 2, stk. 1, om praktiserende
    tandlæger til en tandlægefaglig klageinstans. Indenrigs- og
    sundhedsministeren kan endvidere efter stk. 1, 2. pkt., hen-
    lægge behandling af klager fra patienter over manglende
    tilbud om skriftligt prisoverslag, jf. sundhedslovens § 57
    h, stk. 3, manglende regelmæssig indkaldelse til tandlæge,
    jf. sundhedslovens § 57 i, stk. 3, og manglende mulighed
    for akut behandling, jf. sundhedslovens § 64 c, stk. 1, til
    klageinstansen. Ved henlæggelse efter 1. og 2. pkt. indgår
    11
    indenrigs- og sundhedsministeren efter stk. 1, 3. pkt., de
    nødvendige aftaler herom.
    Bestemmelsen indebærer, at indenrigs- og sundhedsministe-
    ren har bemyndigelse til efter aftale med f.eks. Danske Re-
    gioner og Tandlægeforeningen at henlægge behandlingen af
    faglige klager over praktiserende tandlæger til en særlig kla-
    geinstans. Bemyndigelsen indebærer også, at behandling af
    klager fra patienter over manglende tilbud om skriftligt pris-
    overslag, manglende regelmæssig indkaldelse til tandlæge
    og manglende mulighed for akut behandling kan henlægges
    til klageinstansen.
    Bemyndigelsen er på nuværende tidspunkt ikke udmøntet.
    Det foreslås, at § 3, stk. 2, og § 3 b ophæves.
    Den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 2, vil medføre, at
    Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ikke længere i sager
    omfattet af § 2, stk. 1, kan mægle forlig mellem parterne og
    træffe afgørelse om, at det arbejde, en praktiserende tandlæ-
    ge, tandtekniker eller tandplejer har udført, er mangelfuldt,
    at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret
    til patienten, eller at der skal ske omgørelse af arbejdet eller
    betaling for omgørelsen.
    Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den
    foreslåede ændring af klage- og erstatningslovens § 2, stk.
    1, hvori det foreslås, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
    ikke længere skal behandle klager fra patienter over prakti-
    serende tandlæger, tandteknikere og tandplejer, når behand-
    lingen er foretaget med hel eller delvis egenbetaling fra
    patienten.
    Den foreslåede ophævelse af § 3 b vil medføre, at indenrigs-
    og sundhedsministeren ikke længere vil kunne henlægge
    behandlingen af faglige klager over praktiserende tandlæger,
    klager fra patienter over manglende tilbud om skriftligt pris-
    overslag, manglende regelmæssig indkaldelse til tandlæge
    og manglende mulighed for akut behandling, til en særlig
    klageinstans.
    Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den
    foreslåede ændring af klage- og erstatningslovens § 2, stk.
    1, hvori det foreslås, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
    ikke længere skal behandle klager fra patienter over prakti-
    serende tandlæger, tandteknikere og tandplejere, når behand-
    lingen er foretaget med hel eller delvis egenbetaling fra
    patienten. Med bortfald af denne ordinære kompetence for
    Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn til at behandle sagerne
    vil der således heller ikke være behov eller mulighed for at
    henlægge sagerne fra nævnet til øvrige myndigheder.
    Til nr. 10
    Det følger af klage- og erstatningslovens § 5, nr. 11, at kom-
    munalbestyrelsens afgørelser m.v. vedrørende befordring og
    befordringsgodtgørelse efter sundhedslovens § 170 og § 172
    kan påklages til Styrelsen for Patientklager.
    Bestemmelsen indebærer, at borgere kan klage over kom-
    munalbestyrelsens afgørelser m.v. vedrørende befordring og
    befordringsgodtgørelse til Styrelsen for Patientklager.
    Det foreslås, at § 5, stk. 11, ophæves.
    Forslaget vil betyde, at Styrelsen for Patientklager ikke læn-
    gere vil kunne behandle klager over kommunalbestyrelsens
    afgørelser m.v. vedrørende over befordring og befordrings-
    godtgørelse, og at klageadgangen over kommunalbestyrel-
    sers afgørelser herom derfor bortfalder.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
    bemærkninger.
    Til nr. 11
    Det følger af klage- og erstatningslovens § 6, stk. 1, nr. 13,
    at regionsrådets afgørelser vedrørende vilkår for en persons
    ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbe-
    handling efter sundhedslovens § 171 kan påklages til Styrel-
    sen for Patientklager.
    Det foreslås, at § 6, stk. 1, nr. 13, ophæves.
    Forslaget vil betyde, at Styrelsen for Patientklager ikke læn-
    gere vil kunne behandle klager over regionsrådets afgørelser
    vedrørende vilkår for retten til befordring og befordrings-
    godtgørelse ved sygehusbehandling efter sundhedslovens §
    171, og at klageadgangen over regionsrådets afgørelser her-
    om derfor bortfalder.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
    bemærkninger.
    Til nr. 12
    Det fremgår af klage- og erstatningslovens § 12, stk. 3,
    at Styrelsen for Patientklager som led i oplysning af sager
    omfattet af § 1, stk. 1, om sundhedsfaglig virksomhed, der
    udøves af praktiserende tandlæger, kan lade foretage besigti-
    gelse af det udførte eller manglende tandlægearbejde.
    Det foreslås, at § 12, stk. 3, ophæves.
    Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den
    foreslåede ændring af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1,
    og ophævelse af § 1, stk. 3 og 4, der medfører, at Styrelsen
    for Patientklager ikke længere skal behandle klager over
    behandling foretaget på private tandklinikker.
    Forslaget vil medføre, at bestemmelsen om besigtigelse
    af det udførte eller manglende tandlægearbejde, der bliver
    overflødig som følge af bortfaldet af kompetencen for Sty-
    relsen for Patientklager til at behandle klager over behand-
    ling foretaget på private tandklinikker, vil blive ophævet.
    Til nr. 13
    12
    Det fremgår klage- og erstatningslovens § 12, stk. 5, at
    indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere
    regler om Styrelsen for Patientklagers videregivelse af sags-
    akter og sagsoplysninger efter stk. 4, 2. pkt.
    Det foreslås, at henvisningen i § 12, stk. 5, der bliver stk. 4,
    ændres fra ”stk. 4, 2. pkt” til: ”stk. 3, 2. pkt”.
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets §
    1, nr. 12, om at ophæve § 12, stk. 3, og den deraf følgende
    rykning af stk. 4 og 5.
    Til nr. 14
    Det fremgår klage- og erstatningslovens § 16, stk. 1, at reg-
    lerne i lovens § 12, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse
    for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
    Det foreslås, at henvisningen i § 16, stk. 1, ændres fra ”stk.
    1-4” til: ”stk. 1-3”.
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets §
    1, nr. 12, om at ophæve § 12, stk. 3, og den deraf følgende
    rykning af stk. 4 og 5.
    Til nr. 15
    Det fremgår klage- og erstatningslovens § 16 c, stk. 2, 2.
    pkt., at reglerne i § 12, stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende an-
    vendelse på Tvangsbehandlingsnævnets behandling af sager
    efter § 4.
    Det foreslås, at henvisningen i § 16 c, stk. 2, 2. pkt., ændres
    fra ”stk. 1, 2 og 4” til: ”stk. 1-3”.
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets §
    1, nr. 12, om at ophæve § 12, stk. 3, og den deraf følgende
    rykning af stk. 4 og 5.
    Til nr. 16
    Det fremgår af klage- og erstatningslovens § 18, stk. 5,
    at praktiserende tandlæger, der ikke er godkendt til at yde
    tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf.
    sundhedslovens § 64 b, stk. 3, afholder udgifterne til driften
    af Styrelsen for Patientklagers aktiviteter i tilknytning til pa-
    tientklagesystemet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
    og de udgifter, der påhviler regionsrådene efter § 29, stk.
    1, nr. 5, for de erstatningssager, som kan henføres til disse
    tandlæger. Dette gælder dog ikke praktiserende specialtand-
    læger, som ikke leverer ydelser, hvortil der kan ydes tilskud
    af regionsrådet, jf. sundhedslovens § 64 b, stk. 3.
    Bestemmelsen indebærer praktiserende tandlægers afholdel-
    se af udgifter til eventuelle klagesager i Styrelsen for Patie-
    ntklager eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Regio-
    nerne kan desuden efter bestemmelsen rejse et regreskrav
    mod disse tandlæger til dækning af eventuelle udgifter til
    erstatningssager. Bestemmelsen omfatter alene de praktise-
    rende tandlæger, der efter sundhedsloven ikke er godkendte
    til at yde tandlægehjælp.
    Det foreslås, at § 18, stk. 5, ophæves.
    Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at § 1, stk.
    3 og 4, med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås ophævet, og at
    stk. 5-11 derved bliver stk. 3-9.
    Til nr. 17
    Det fremgår klage- og erstatningslovens § 18, stk. 6, 1. og
    2. pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nær-
    mere regler om afholdelse af udgifter efter stk. 1-5. Mini-
    steren kan herunder fastsætte forskellige standardtakster for
    forskellige sagstyper og bestemme, at taksterne kan dække
    andre sager end dem, der er nævnt i stk. 1-5, og at visse
    områder inden for Styrelsen for Patientklagers og Sundheds-
    væsenets Disciplinærnævns virksomhed ikke indgår i takst-
    betalingen.
    Det foreslås, at henvisningerne i § 18, stk. 6, 1. og 2. pkt.,
    der bliver stk. 5, 1. og 2. pkt., ændres fra ”stk. 1-5” til: ”stk.
    1-4”.
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets §
    1, nr. 16, om at ophæve § 18, stk. 5.
    Til § 2
    Til nr. 1
    Ved § 1, nr. 3, i lov nr. 647 af 11. juni 2024 om ændring
    af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-
    væsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om
    sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesyste-
    met, mulighed for sekretariatsafgørelser i patienterstatnings-
    ankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og
    afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker), er
    der vedtaget en ændring § 1, stk. 3, 1. pkt., i klage- og
    erstatningsloven.
    Ved samme lovs § 1, nr. 6, er der vedtaget en nyaffattelse af
    klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1.
    Ifølge samme lovs § 3, stk. 2, træder de to ændringer i kraft
    den 1. januar 2025.
    Det foreslås, at § 1, nr. 3 og 6, i lov nr. 647 af 11. juni 2024
    ophæves.
    Forslaget om ophævelse af § 1, nr. 3, i lov nr. 647 af 11. juni
    2024 er en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 2, hvor
    det foreslås at ophæve § 1, stk. 3, i klage- og erstatningslo-
    ven.
    Forslaget om ophævelse af § 1, nr. 6, i lov nr. 647 af 11.
    juni 2024 er en konsekvens af, at det i dette lovforslags §
    1, nr. 7, er foreslået at nyaffatte § 2, stk. 1, i klage- og erstat-
    13
    ningsloven, fordi der er behov for at foretage ændringer i
    den affattelse af § 2, stk. 1, som er foretaget ved § 1, nr. 6, i
    lov nr. 647 af 11. juni 2024.
    Til nr. 2
    Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov nr. 647 af 11. juni 2024, at §
    1, nr. 1-3, 6, 7 og 10, i lov nr. 647 af 11. juni 2024 træder i
    kraft den 1. januar 2025.
    Det fremgår af § 3, stk. 4, i lov nr. 647 af 11. juni 2024, at
    § 1, nr. 1-3, 6 og 7, i lov nr. 647 af 11. juni 2024 ikke finder
    anvendelse for klager modtaget før den 1. januar 2025. For
    sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
    Det foreslås, at i § 3, stk. 2 og 4, i lov nr. 647 af 11. juni
    2024 ændres »nr. 1-3, 6« til: »nr. 1, 2«.
    Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve § 1,
    nr. 3 og 6, i lov nr. 647 af 11. juni 2024, som affattet ved
    lovforslagets § 2, nr. 1.
    Til § 3
    Med § 3, stk. 1, foreslås det, at loven træder i kraft den 1.
    januar 2025.
    Forslaget vil betyde, at der fra dette tidspunkt ikke længere
    vil være klageadgang over private tandklinikker, praktise-
    rende tandlæger, tandteknikere og tandplejere eller afgørel-
    ser om befordring og befordringsgodtgørelse.
    Med § 3, stk. 2, foreslås det, at loven ikke finder anvendel-
    se på klager, som Styrelsen for Patientklager og Sundheds-
    væsenets Disciplinærnævn har modtaget før lovens ikraft-
    træden, og at de hidtil gældende regler finder anvendelse på
    disse klager.
    Forslaget vil betyde, at klager, som allerede er modtaget og
    endnu ikke færdigbehandlet af Styrelsen for Patientklager
    eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn vil blive færdigbe-
    handlet af disse myndigheder efter de hidtil gældende regler.
    Dette sikrer, at patienter, som før lovens ikrafttræden har
    indgivet en klage, fortsat kan få denne klage færdigbehand-
    let.
    Til § 4
    Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
    Med § 4, stk. 1, foreslås det, at loven ikke gælder for Færø-
    erne og Grønland, jf. dog stk. 2.
    Den foreslåede bestemmelse betyder, at loven ikke gælder
    for Færøerne og Grønland.
    Det foreslås, at lovens § 1 ved kongelig anordning helt eller
    delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,
    som de færøske forhold tilsiger.
    Den foreslåede bestemmelse betyder, at de foreslåede æn-
    dringer af klage- og erstatningsloven i lovforslagets § 1 kan
    sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændrin-
    ger, som de færøske forhold tilsiger. Det skyldes, at klage-
    og erstatningsloven kan sættes helt eller delvis i kraft for
    Færøerne, jf. klage- og erstatningslovens § 64.
    Efter den gældende kongelige anordning nr. 1248 af 19.
    december 2011 er klage- og erstatningslovens §§ 5 og 6,
    som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, imid-
    lertid ikke sat i kraft for Færøerne henset til færøske forhold,
    herunder organisering af sundhedsvæsenet.
    Det foreslås desuden, at loven kan sættes i kraft på forskelli-
    ge tidspunkter.
    De foreslåede ændringer kan derimod ikke sættes i kraft for
    Grønland.
    14
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
    sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 962
    af 16. august 2024, som ændret ved § 1, i lov nr.
    647 af 11. juni 2024 og lov nr. 652 af 11. juni
    2024, foretages følgende ændringer:
    § 1. Styrelsen for Patientklager, jf. §§ 11 og
    12, behandler klager fra patienter over be-
    handlingssteders sundhedsfaglige virksom-
    hed og forhold omfattet af sundhedslovens
    kapitel 4-9 og afsnit IV med undtagelse af
    klager, hvor der i den øvrige lovgivning er
    foreskrevet en anden klageadgang.
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. Styrelsen for Patientklager kan i
    sager omfattet af stk. 1 om sundhedsfaglig
    virksomhed, der udøves af praktiserende
    tandlæger, mægle forlig mellem parterne
    og træffe afgørelse om, at det udførte arbej-
    de er mangelfuldt, og at der skal ske hel
    eller delvis tilbagebetaling af honoraret til
    patienten. Styrelsen for Patientklager kan
    desuden træffe afgørelse om, at der skal
    ske omgørelse af arbejdet eller betaling for
    omgørelsen.
    Stk. 4. Styrelsen for Patientklager kan end-
    videre behandle klager fra patienter over
    tandlægens manglende tilbud om skriftligt
    prisoverslag, jf. sundhedslovens § 57 h, stk.
    3, manglende regelmæssig indkaldelse til
    tandlæge, jf. sundhedslovens § 57 i, stk.
    3, og manglende mulighed for akut behand-
    ling hos tandlægen, jf. sundhedslovens § 64
    c, stk. 1. Styrelsen for Patientklager træffer
    afgørelse om, hvorvidt der er handler i strid
    med de bestemmelser, der er nævnt i 1. pkt.
    1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »med und-
    tagelse af«: »klager over behandling foretaget
    med hel eller delvis egenbetaling fra patienten
    på private tandklinikker og«.
    2. § 1, stk. 3 og 4, ophæves.
    Stk. 5-10 bliver herefter stk. 3-8.
    15
    Stk. 5. Inden Styrelsen for Patientklager
    behandler en klage vedrørende en sund-
    hedsydelse, som regionen helt eller delvis
    afholder udgifterne til, tilbyder styrelsen,
    jf. dog stk. 6, patienten en dialog med
    vedkommende regioner. Hvis patienten tag-
    er imod tilbuddet, sendes klagen til regio-
    nen, som tager kontakt til patienten og
    søger de spørgsmål, klagen vedrører afkla-
    ret. Inden 4 uger efter Styrelsen for Patie-
    ntklagers fremsendelse af klagen til regio-
    nen giver regionen meddelelse til Styrel-
    sen for Patientklager om udfaldet af dia-
    logen. Hvis den pågældende herefter ikke
    ønsker yderligere behandling af sin klage,
    meddeler regionen med patientens accept
    dette til Styrelsen for Patientklager, hvoref-
    ter klagen anses for bortfaldet. I modsat
    fald sender regionen alle relevante oplys-
    ninger i sagen til Styrelsen for Patientklager
    til brug for styrelsens behandling af sagen.
    Stk. 6. Hvis en klage omfattet af stk. 5 er
    indgivet til regionen, tilbyder regionen en
    dialog og orienterer samtidig Styrelsen for
    Patientklager om klagen. Fristen i stk. 5,
    3. pkt., regnes fra regionens modtagelse af
    klagen.
    Stk. 7. Patienter, der tager imod et tilbud
    om dialog efter stk. 5 eller 6, tilbydes en
    uvildig bisidder. Styrelsen for Patientklager
    og regionsrådet skal oplyse patienten om
    muligheden for at lade sig ledsage af en
    uvildig bisidder i forbindelse med tilbuddet
    om dialog. Indenrigs- og sundhedsministe-
    ren indgår aftale med en privat institution
    om administration og drift af bisidderord-
    ningen.
    Stk. 8-10. ---.
    Stk. 11. Indenrigs- og sundhedsministeren
    kan fastsætte nærmere regler om varetagel-
    sen af og budgettet for bisidderordningen,
    jf. stk. 7.
    3. I § 1, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt.,
    ændres »stk. 6« til: »stk. 4«.
    4. I § 1, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt.,
    ændres »stk. 5« til: »stk. 3«, og i 2. pkt. ændres
    »stk. 5, 3. pkt.« til: »stk. 3, 3. pkt.«.
    5. I § 1, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
    ændres »stk. 5 eller 6« til: »stk. 3 eller 4«.
    16
    6. I § 1, stk. 11, der bliver stk. 9, ændres »jf. stk.
    7« til: »jf. stk. 5«.
    § 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn,
    jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter
    over autoriserede sundhedspersoners sund-
    hedsfaglige virksomhed, herunder person-
    er autoriseret til specifikke opgaver, og
    forhold omfattet af sundhedslovens kapitel
    4-7 og 9 samt afsnit IV, når klagen angår
    en sag, som vurderes at indeholde skær-
    pede omstændigheder, jf. stk. 6. Sundheds-
    væsenets Disciplinærnævn kan herudover
    behandle klager, hvor Styrelsen for Patie-
    ntklager, jf. § 1, stk. 2, har udtalt kritik
    af behandlingsstedets sundhedsfaglige virk-
    somhed og forhold omfattet af sundhedslo-
    vens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Sund-
    hedsvæsenets Disciplinærnævn kan herudo-
    ver behandle klager, hvor behandlingsstedet
    er ophørt, eller hvor den sundhedsfaglige
    virksomhed ikke er udført i tilknytning til et
    behandlingssted. Sundhedsvæsenets Disci-
    plinærnævn kan ikke behandle klager, hvor
    der i den øvrige lovgivning er foreskrevet
    en anden klageadgang.
    7. § 2, stk. 1, affattes således:
    »Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§
    13-16, behandler klager fra patienter over
    autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige
    virksomhed, herunder personer autoriseret til
    specifikke opgaver, og forhold omfattet af sund-
    hedslovens kapitel 4-7 og 9 og afsnit IV, når
    klagen angår en sag, som vurderes at indehol-
    de skærpende omstændigheder, jf. stk. 6. Sund-
    hedsvæsenets Disciplinærnævn kan herudover
    behandle klager, hvor Styrelsen for Patientkla-
    ger, jf. § 1, stk. 2, har udtalt kritik af behand-
    lingsstedets sundhedsfaglige virksomhed og for-
    hold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7
    og 9 og afsnit IV. Sundhedsvæsenets Discipli-
    nærnævn kan herudover behandle klager, hvor
    behandlingsstedet er ophørt, eller hvor den
    sundhedsfaglige virksomhed ikke er udført i til-
    knytning til et behandlingssted. Sundhedsvæse-
    nets Disciplinærnævn kan ikke behandle klager
    over praktiserende tandlæger, tandteknikere og
    tandplejere, når behandlingen er foretaget med
    hel eller delvis egenbetaling fra patienten og
    klager, hvor der i den øvrige lovgivning er fore-
    skrevet en anden klageadgang.«
    § 2. ---
    Stk. 1-2. ---
    Stk. 3. Inden nævnet behandler en klage
    over en autoriseret sundhedspersons sund-
    hedsfaglige virksomhed i forbindelse med
    . I § 2, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 1, stk. 5 og 6«
    til: »§ 1, stk. 3 og 4«.
    17
    en sundhedsydelse, som regionen helt eller
    delvist afholder udgifterne til, tilbyder næv-
    net patienten en dialog med vedkommende
    region. Reglerne i § 1, stk. 5 og 6, finder
    tilsvarende anvendelse.
    Stk. 4-5. ---
    § 3. ---
    Stk. 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
    kan i sager omfattet af § 2, stk. 1, mægle
    forlig mellem parterne og træffe afgørelse
    om, at det arbejde, en praktiserende tandlæ-
    ge har udført, er mangelfuldt, og at der skal
    ske hel eller delvis tilbagebetaling af hono-
    raret til patienten. Sundhedsvæsenets Disci-
    plinærnævn kan desuden træffe afgørelse
    om, at der skal ske omgørelse af arbejdet
    eller betaling for omgørelsen.
    § 3 b. Indenrigs- og sundhedsministeren
    kan henlægge behandlingen af sager omfat-
    tet af § 2, stk. 1, om praktiserende tandlæ-
    ger til en tandlægefaglig klageinstans. In-
    denrigs- og sundhedsministeren kan endvi-
    dere henlægge behandling af klager fra pa-
    tienter over manglende tilbud om skriftligt
    prisoverslag, jf. sundhedslovens § 57 h, stk.
    3, manglende regelmæssig indkaldelse til
    tandlæge, jf. sundhedslovens § 57 i, stk.
    3, og manglende mulighed for akut behand-
    ling, jf. sundhedslovens § 64 c, stk. 1, til
    klageinstansen. Ved henlæggelse efter 1. og
    2. pkt. indgår indenrigs- og sundhedsmini-
    steren de nødvendige aftaler herom.
    Stk. 2. Henlægger indenrigs- og sundheds-
    ministeren sine beføjelser efter stk. 1, 1. og
    2. pkt., til en tandlægefaglig klageinstans,
    fastsætter ministeren regler om klageadgan-
    gen, herunder regler om:
    1) Sammensætning af klageinstansen.
    2) Frister for indgivelse af klager til klage-
    instansen.
    9. § 3, stk. 2, og § 3 b ophæves.
    18
    3) Mulighed for at mægle forlig mellem
    parterne.
    4) Mulighed for besigtigelse af det udførte
    eller manglende tandlægearbejde som led i
    oplysning af sagen.
    5) Ydelse af vederlag til medlemmerne af
    klageinstansen, der ikke udfører hvervet
    som led i deres tjenstlige arbejde, og af-
    holdelse af udgifter til vederlag og befor-
    dringsgodtgørelse.
    6) Offentliggørelse af oplysninger om afgø-
    relser, der er truffet af klageinstansen, her-
    under regler om, at offentliggørelse sker
    uden anonymisering af oplysninger om den
    indklagede tandlæge, som har modtaget kri-
    tik for alvorlig eller gentagen forsømmelse
    eller kritik i forbindelse med kosmetisk be-
    handling.
    7) Videregivelse af afgørelser, der er truf-
    fet af klageinstansen, til Styrelsen for Patie-
    ntklager til lærings- og tilsynsformål.
    Stk. 3. Henlægger indenrigs- og sundheds-
    ministeren sine beføjelser efter stk. 1, 1. og
    2. pkt., til en tandlægefaglig klageinstans,
    finder forvaltningsloven anvendelse for kla-
    geinstansens virksomhed.
    Stk. 4. Afgørelser truffet af en tandlægefag-
    lig klageinstans kan ikke indbringes for an-
    den administrativ myndighed.
    § 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser m.v.
    kan påklages til Styrelsen for Patientklager,
    når de vedrører
    1-10) ---
    11) befordring og befordringsgodtgørelse
    efter § 170 og § 172 i sundhedsloven og
    regler fastsat med hjemmel heri,
    12-13) ---
    10. § 5, nr. 11, ophæves.
    Nr. 12 og 13 bliver herefter nr. 11 og 12.
    19
    § 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan på-
    klages til Styrelsen for Patientklager, når de
    vedrører
    1-12) ---
    13) vilkår for en persons ret til befordring
    og befordringsgodtgørelse ved sygehusbe-
    handling efter § 171 i sundhedsloven og
    regler fastsat med hjemmel heri,
    14-16) ---
    11. § 6, stk. 1, nr. 13, ophæves.
    Nr. 14-16 bliver herefter til nr. 13-15.
    § 12. ---
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. Styrelsen for Patientklager kan som
    led i oplysning af sager omfattet af § 1, stk.
    1, om sundhedsfaglig virksomhed, der udø-
    ves af praktiserende tandlæger, lade foreta-
    ge besigtigelse af det udførte eller manglen-
    de tandlægearbejde.
    Stk. 4. ---
    Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren
    kan fastsætte nærmere regler om Styrelsen
    for Patientklagers videregivelse af sagsakter
    og sagsoplysninger efter stk. 4, 2. pkt.
    12. § 12, stk. 3, ophæves.
    Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
    13. I § 12, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk.
    4, 2. pkt« til: »stk. 3, 2. pkt«.
    § 16. Reglerne i § 12, stk. 1-4, finder til-
    svarende anvendelse for Sundhedsvæsenets
    Disciplinærnævn.
    Stk. 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
    udarbejder en årsberetning om nævnets
    virksomhed. Regionen bidrager efter Sund-
    hedsvæsenets Disciplinærnævns anmodning
    med oplysninger til brug for årsberetnin-
    gen, herunder oplysninger om klager, der
    er bortfaldet efter en dialog med regionen,
    jf. § 2, stk. 3. Årsberetningen offentliggø-
    res og sendes til indenrigs- og sundheds-
    ministeren, Styrelsen for Patientsikkerhed,
    Sundhedsstyrelsen, regionerne og kommu-
    nerne.
    Stk. 3. ---
    14. I § 16, stk. 1, ændres »stk. 1-4« til: »stk.
    1-3«.
    15. I § 16 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 1, 2 og
    4« til: »stk. 1-3«.
    20
    § 18. ---
    Stk. 2-4. ---
    Stk. 5. Praktiserende tandlæger, der ikke er
    godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil
    der ydes tilskud af regionsrådet, jf. § 64 b,
    stk. 3, i sundhedsloven, afholder udgifterne
    til driften af Styrelsen for Patientklagers ak-
    tiviteter i tilknytning til patientklagesyste-
    met og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
    og de udgifter, der påhviler regionsrådene
    efter § 29, stk. 1, nr. 5, for de erstatnings-
    sager, som kan henføres til disse tandlæ-
    ger. Dette gælder dog ikke praktiserende
    specialtandlæger, som ikke leverer ydelser,
    hvortil der kan ydes tilskud af regionsrådet,
    jf. § 64 b, stk. 3, i sundhedsloven.
    Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren
    fastsætter nærmere regler om afholdelse af
    udgifter efter stk. 1-5. Ministeren kan her-
    under fastsætte forskellige standardtakster
    for forskellige sagstyper og bestemme, at
    taksterne kan dække andre sager end dem,
    der er nævnt i stk. 1-5, og at visse områder
    inden for Styrelsen for Patientklagers og
    Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virk-
    somhed ikke indgår i takstbetalingen. End-
    videre kan der fastsættes regler om forud-
    gående opkrævning fra staten, regionsråd
    og kommunalbestyrelser m.fl. af acontobe-
    taling
    16. § 18, stk. 5, ophæves.
    Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
    17. I § 18, stk. 6, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 5,
    1. og 2. pkt., ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-4«.
    § 2
    I lov nr. 647 af 11. juni 2024 om ændring af lov
    om klage- og erstatningsadgang inden for sund-
    hedsvæsenet og lov om autorisation af sund-
    hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
    (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for
    sekretariatsafgørelser i patienterstatningsankesa-
    ger, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg
    og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlæge-
    klinikker) foretages følgende ændringer:
    21
    3. I § 1, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter
    »tandlæger,«: »mægle forlig mellem parter-
    ne, og«.
    6. § 2, stk. 1, affattes således:
    »Stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinær-
    nævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra pa-
    tienter over autoriserede sundhedspersoners
    sundhedsfaglige virksomhed, herunder per-
    soner autoriseret til specifikke opgaver, og
    forhold omfattet af sundhedslovens kapitel
    4-7 og 9 samt afsnit IV, når klagen angår
    en sag, som vurderes at indeholde skærpen-
    de omstændigheder, jf. stk. 6. Sundheds-
    væsenets Disciplinærnævn kan herudover
    behandle klager, hvor Styrelsen for Patie-
    ntklager, jf. § 1, stk. 2, har udtalt kritik
    af behandlingsstedets sundhedsfaglige virk-
    somhed og forhold omfattet af sundhedslo-
    vens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Sund-
    hedsvæsenets Disciplinærnævn kan herudo-
    ver behandle klager, hvor behandlingsstedet
    er ophørt, eller hvor den sundhedsfaglige
    virksomhed ikke er udført i tilknytning til et
    behandlingssted. Sundhedsvæsenets Disci-
    plinærnævn kan ikke behandle klager, hvor
    der i den øvrige lovgivning er foreskrevet
    en anden klageadgang.«
    1. § 1, nr. 3 og 6, ophæves.
    § 3. ---
    Stk. 2. § 1, nr. 1-3, 6, 7 og 10, træder i kraft
    den 1. januar 2025.
    Stk. 3. ---
    Stk. 4. § 1, nr. 1-3, 6 og 7, finder ikke
    anvendelse for klager modtaget før den 1.
    januar 2025. For sådanne klager finder de
    hidtil gældende regler anvendelse.
    2. I § 3, stk. 2 og 4, ændres »nr. 1-3, 6« til: »nr.
    1, 2«.
    22