Fremsat den 7. november 2024 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Fremsat den 7. november 2024 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet
(Opgavebortfald på indenrigs- og sundhedsområdet)
§ 1
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 16. august
2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 647 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »med undtagelse
af«: »klager over behandling foretaget med hel eller delvis
egenbetaling fra patienten på private tandklinikker og«.
2. § 1, stk. 3 og 4, ophæves.
Stk. 5-11 bliver herefter stk. 3-9.
3. I § 1, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk.
6« til: »stk. 4«.
4. I § 1, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk.
5« til: »stk. 3«, og i 2. pkt. ændres »stk. 5, 3. pkt.« til: »stk.
3, 3. pkt.«.
5. I § 1, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk.
5 eller 6« til: »stk. 3 eller 4«.
6. I § 1, stk. 11, der bliver stk. 9, ændres »jf. stk. 7« til: »jf.
stk. 5«.
7. § 2, stk. 1, affattes således:
»Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, be-
handler klager fra patienter over autoriserede sundhedsper-
soners sundhedsfaglige virksomhed, herunder personer auto-
riseret til specifikke opgaver, og forhold omfattet af sund-
hedslovens kapitel 4-7 og 9 og afsnit IV, når klagen angår en
sag, som vurderes at indeholde skærpende omstændigheder,
jf. stk. 6. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan herudo-
ver behandle klager, hvor Styrelsen for Patientklager, jf. §
1, stk. 2, har udtalt kritik af behandlingsstedets sundheds-
faglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens
kapitel 4-7 og 9 og afsnit IV. Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn kan herudover behandle klager, hvor behandlings-
stedet er ophørt, eller hvor den sundhedsfaglige virksomhed
ikke er udført i tilknytning til et behandlingssted. Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn kan ikke behandle klager over
praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere, når
behandlingen er foretaget med hel eller delvis egenbetaling
fra patienten og klager, hvor der i den øvrige lovgivning er
foreskrevet en anden klageadgang.«
8. I § 2, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 1, stk. 5 og 6« til: »§ 1, stk.
3 og 4«.
9. § 3, stk. 2, og § 3 b ophæves.
10. § 5, nr. 11, ophæves.
Nr. 12 og 13 bliver herefter nr. 11 og 12.
11. § 6, stk. 1, nr. 13, ophæves.
Nr. 14-16 bliver herefter til nr. 13-15.
12. § 12, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
13. I § 12, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4, 2. pkt« til:
»stk. 3, 2. pkt«.
14. I § 16, stk. 1, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.
15. I § 16 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 1, 2 og 4« til: »stk.
1-3«.
16. § 18, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2024-25
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2024-8642
DI001279
17. I § 18, stk. 6, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 5, 1. og 2. pkt.,
ændres »stk. 1-5» til: »stk. 1-4«.
§ 2
I lov nr. 647 af 11. juni 2024 om ændring af lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov
om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed
for sekretariatsafgørelser i patienterstatningsankesager,
afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og
afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 3 og 6, ophæves.
2. I § 3, stk. 2 og 4, ændres »nr. 1-3, 6« til: »nr. 1, 2«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på klager, som Sty-
relsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinær-
nævn har modtaget før lovens ikrafttræden. For sådanne
klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold til-
siger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Ophævelse af klageadgang over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og
tandplejere
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgere
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Et velfungerende sundhedsvæsen, der følger med tiden og
har borgeren i centrum, er efter regeringens opfattelse en
grundsten i vores velfærdssamfund.
Det er samtidig afgørende for regeringen, at ressourcerne
i den offentlige sektor bruges på borgernær velfærd og på
indsatser som skaber værdi for borgerne, og ikke på unødig
administration og dokumentation.
For at frigive ressourcer til de borgernære kerneopgaver
ønsker regeringen derfor, at færre ressourcer skal bruges på
administration og bureaukrati i den offentlige sektor.
Regeringen har derfor allerede sammen med KL og Danske
Regioner som led i de flerårige samarbejdsprogrammer, der
blev etableret i økonomiaftalen for 2024, identificeret en
række regelforenklinger, som skal lette de administrative
byrder i kommunerne og regionerne. Det gælder bl.a. op-
hævelsen af oplysningspligten ved erstatningsudbetalinger
i patienterstatningssager (kritisk skadefrekvens) og lempeli-
gere samtykkeregler til ukomplicerede behandlinger ved den
kommunale tandpleje.
Dertil kommer, at regeringen og KL i økonomiaftalen for
2025 er blevet enige om rammer, der udvikler den borger-
nære velfærd, så kommunerne kan styrke kvaliteten i vel-
færdsydelserne. Det er desuden en del af aftalen, at de kom-
munale udgifter til administration nedbringes med 242 mio.
kr. i 2025.
Regeringen og Danske Regioner er ligeledes enige om, at
økonomiaftalen for 2025 mellem regeringen og Danske Re-
gioner skaber stærke rammer for at styrke og udvikle sund-
hedsvæsenet, bl.a. ved et løft af den regionale driftsramme
til sundhed med 2,1 mia. kr. i 2025. Det er desuden en
del af aftalen, at regionernes udgifter til administration skal
nedbringes med 104 mio. kr. i 2025.
Efter regeringens opfattelse kan en tilskæring af den kom-
munale og regionale administration ikke stå alene. Det er
derfor regeringens opfattelse, at der også bør ske en reduk-
tion i statslig administration og bureaukrati. Regeringen vil
derfor i 2025 foretage en reduktion med 1.000 årsværk i den
statslige administration. De 1.000 årsværk skal bidrage til at
finansiere den borgernære velfærd i kommuner og regioner i
2025 og anvendes til et løft af de lokale velfærdsindsatser.
Som led i dette initiativ er der på Indenrigs- og Sundheds-
ministeriets område identificeret en række opgaver, der fore-
slås at bortfalde. Med dette lovforslag ønsker regeringen at
udmønte visse af de initiativer, der på indenrigs- og sund-
hedsområdet kræver lovændringer. Lovforslaget indeholder
forslag om ophævelse af adgangen til at klage over priva-
te tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og
tandplejere samt ophævelse af adgangen til at klage over
kommunalbestyrelsens og regionsrådets afgørelser om be-
fordring og befordringsgodtgørelse.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Ophævelse af klageadgang over private tandklinik-
ker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandpl-
ejere
2.1.1. Gældende ret
Efter § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om klage og erstatningsad-
gang inden for sundhedsvæsenet (herefter klage- og erstat-
3
ningsloven) behandler Styrelsen for Patientklager klager fra
patienter over behandlingssteder sundhedsfaglige virksom-
hed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 og
afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige
lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen
for Patientklager kan efter stk. 1, 2. pkt., ikke behandle en
sådan klage, hvis den faglige virksomhed eller det forhold,
klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage, der
behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Efter klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2, træffer Styrel-
sen for Patientklager i sager efter stk. 1 afgørelse om, hvor-
vidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel,
eller om behandlingsstedet har handlet i strid med sundheds-
lovens kapitel 4-9 eller afsnit IV.
Styrelsen for Patientklager kan efter klage- og erstatningslo-
vens § 1, stk. 3, 1. pkt., i sager omfattet af stk. 1 om sund-
hedsfaglig virksomhed, der udøves af praktiserende tandlæ-
ger, mægle forlig mellem parterne og træffe afgørelse om,
at det udførte arbejde er mangelfuldt, og at der skal ske hel
eller delvis tilbagebetaling af honoraret til patienten. Styrel-
sen for Patientklager kan desuden efter stk. 3, 2. pkt., træffe
afgørelse om, at der skal ske omgørelse af arbejdet eller
betaling for omgørelsen.
Styrelsen for Patientklager kan endvidere efter klage- og
erstatningslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., behandle klager fra
patienter over tandlægens manglende tilbud om skriftligt
prisoverslag, jf. sundhedslovens § 57 h, stk. 3, manglende
regelmæssig indkaldelse til tandlæge, jf. sundhedslovens §
57 i, stk. 3, og manglende mulighed for akut behandling
hos tandlægen, jf. sundhedslovens § 64 c, stk. 1. Styrelsen
for Patientklager træffer efter stk. 4, 2. pkt., afgørelse om,
hvorvidt der er handlet i strid med de bestemmelser, der er
nævnt i 1. pkt.
Efter klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., behand-
ler Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, klager
fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundheds-
faglige virksomhed, herunder personer autoriseret til speci-
fikke opgaver, og forhold omfattet af sundhedslovens kapi-
tel 4-7 og 9 og afsnit IV, når klagen angår en sag, som
vurderes at indeholde skærpende omstændigheder, jf. stk.
6. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan efter stk. 1, 2.
pkt., herudover behandle klager, hvor Styrelsen for Patie-
ntklager, jf. § 1, stk. 2, har udtalt kritik af behandlingsstedets
sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sund-
hedslovens kapitel 4-7 og 9 og afsnit IV. Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn kan herudover efter stk. 1, 3. pkt., behand-
le klager, hvor behandlingsstedet er ophørt, eller hvor den
sundhedsfaglige virksomhed ikke er udført i tilknytning til
et behandlingssted. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan
efter stk. 1, 4. pkt., ikke behandle klager, hvor der i den
øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang.
Efter klage- og erstatningslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., afgiver
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i sager efter §§ 2 og 2 a
en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfagli-
ge virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsperso-
nen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9
samt afsnit IV. Nævnet kan efter stk. 1, 2. pkt., udtale kritik
med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.
Efter klage- og erstatningslovens § 3, stk. 2, 1. pkt., kan
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i sager omfattet af § 2,
stk. 1, mægle forlig mellem parterne og træffe afgørelse om,
at det arbejde, en praktiserende tandlæge har udført, er man-
gelfuldt, og at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af
honoraret til patienten. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
kan desuden efter stk. 2, 2. pkt., træffe afgørelse om, at der
skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen.
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
I økonomiaftalen for 2025 mellem regeringen og hhv. KL
og Danske Regioner er der enighed om rammerne for at
udvikle den borgnære velfærd og styrke og udvikle sund-
hedsvæsenet. Det er en del af aftalerne, at de kommunale
udgifter til administration nedbringes med 242 mio. kr. i
2025, og at de regionale udgifter til administration skal ned-
bringes med 104 mio. kr. i 2025.
Derudover har regeringen tilkendegivet, at der bør ske bort-
fald af statslige opgaver og en reduktion af statslige årsværk
med 1.000 årsværk i den statslige administration.
Regeringen har på den baggrund iværksat et arbejde med at
identificere opgaver i den statslige administration, som med
fordel vil kunne bortprioriteres.
På Indenrigs- og Sundhedsministeriets område er det vurde-
ringen, at Styrelsen for Patientklagers og Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævns behandling af klager over private tandkli-
nikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandpleje-
re er en opgave, som kan bortfalde.
Det foreslåede opgavebortfald vil sammen med øvrige
iværksatte initiativer på tandområdet, herunder den vedtagne
lempede adgang til journaloverdragelser og ensretning af
erstatningssystemet på området, være en forenkling af reg-
lerne på området og lempelse af byrder for branchen.
Det foreslås derfor at ophæve klageadgangen over private
tandklinikker.
Med ophævelsen af klageadgangen vil Styrelsen for Patie-
ntklager ikke kunne behandle faglige klager fra patienter
over behandling foretaget på private tandklinikker.
Det vil betyde, at den nuværende klageadgang til Styrelsen
for Patientklager ophører, og at der ikke længere vil være
adgang for patienter til at klage over behandlingen foretaget
med hel eller delvis egenbetaling fra patienten på private
tandklinikker.
Forslaget vil også betyde, at Styrelsen for Patientklager i
sager om behandling på private tandklinikker, ikke længere
4
vil kunne mægle forlig mellem parterne eller træffe afgørel-
se om, at det udførte arbejde er mangelfuldt, at der skal
ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret til patienten,
eller at der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for
omgørelsen.
Styrelsen for Patientklager vil heller ikke længere kunne be-
handle klager over en tilsidesættelse af krav om udfærdigel-
se af prisoverslag ved bekostelige behandlinger, manglende
etablering af indkaldelsesordninger og manglende sikring af,
at en patient, der er tilknyttet praksis, i tilfælde af akut op-
stået behov for tandpleje modtager undersøgelse og eventuel
behandling ingen for en rimelig frist.
Forslaget ændrer ikke ved, at Styrelsen for Patientklager
fortsat vil kunne behandle klager over behandlingssteders
sundhedsfaglige virksomhed, når der er tale om behandling,
som patienten ikke selv betaler helt eller delvist for, jf. kla-
ge- og erstatningslovens § 1, stk. 1, som ændret ved lov nr.
647 af 11. juni 2024 om ændring af lov og klage- og erstat-
ningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autori-
sation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksom-
hed. Det drejer sig f.eks. om behandling på tandlægeskoler
og kommunal tandpleje til børn og unge.
Ophævelsen af klageadgangen vil også indebære, at Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn ikke vil kunne behandle kla-
ger over behandling foretaget af praktiserende tandlæger,
tandteknikere og tandplejere.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn vil i sager om praktise-
rende tandlæger, tandteknikere og tandplejere ikke længere
kunne mægle forlig mellem parterne og træffe afgørelse om,
at det arbejde, en praktiserende tandlæge, tandtekniker eller
tandplejer har udført, er mangelfuldt, at der skal ske hel eller
delvis tilbagebetaling af honoraret til patienten, eller at der
skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen.
Forslaget ændrer ikke ved, at Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn fortsat vil kunne behandle klager over tandlæger,
tandteknikere og tandplejeres sundhedsfaglige virksomhed,
når der er tale om behandling, som patienten ikke selv beta-
ler helt eller delvist for, jf. klage- og erstatningslovens §
2, stk. 1, som ændret ved lov nr. 647 af 11. juni 2024 om
ændring af lov og klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedsperso-
ner og om sundhedsfaglig virksomhed. Der kan således fort-
sat klages over offentligt ansatte tandlæger, tandteknikere
og tandplejere, eller tandlæger, tandteknikere og tandplejere,
som udøver sundhedsfaglig virksomhed, som finansieres af
det offentlige. Der kan f.eks. være behandling, hvor regions-
rådet giver tilskud til tandpleje til patienter, der har betydeli-
ge tandproblemer som følge af visse typer kræftbehandling,
Sjøgrens syndrom og medfødte sjældne sygdomme, jf. sund-
hedslovens § 166.
Det skal understreges, at forslaget ikke har betydning for
patienters mulighed for erstatning for skader efter de særlige
og gunstige regler, der gælder på sundhedsområdet. Patien-
ter vil således fortsat kunne ansøge om erstatning for skader
hos en tandlæge, tandplejer eller tandtekniker hos Patienter-
statningen, ligesom Patienterstatningens afgørelser fortsat
vil kunne ankes til Ankenævnet for Patienterstatningen, der
sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Patientklager.
Traditionelt har betaling for omgørelsen været anset for et
mellemværende mellem patienten og tandlægen, og man har
- hvis der ikke kunne opnås enighed - henvist til klagesyste-
met, som kan tage stilling til, om behandlingen er honorar-
værdig. Denne mulighed bortfalder med lovforslaget.
Som følge af, at klageadgangen over hvorvidt en behandling
har været honorarværdig ophæves, ændres Patienterstatnin-
gens praksis for behandling af tandskadeerstatningssager fra
1. januar 2025. Den ændres således, at udgifterne til omgø-
relse af den oprindelige behandling (en såkaldt omgørelse)
dækkes efter erstatningsansvarslovens § 1 om helbredelses-
udgifter, hvis udgiften er udløst af en erstatningsberettigende
skade.
Forslaget har desuden ikke betydning for patientsikkerhe-
den, idet Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat kan føre
tilsyn med behandlingssteder og autoriserede sundhedsper-
soner. Styrelsen for Patientsikkerhed kan iværksætte tilsyn
af egen drift samt efter henvendelser fra f.eks. borgere til
styrelsen. Styrelsen kan i den forbindelse træffe afgørelse
om pålæg, sanktioner og helt fratage autoriserede sundheds-
personer deres autorisation.
Forslaget vil endvidere betyde, at klager, som er modtaget
men endnu ikke færdigbehandlet af Styrelsen for Patientkla-
ger eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn inden lovens
ikrafttræden, vil blive færdigbehandlet efter de hidtil gæl-
dende regler.
2.2. Ophævelse af klageadgangen for befordring og be-
fordringsgodtgørelse
2.2.1. Gældende ret
Efter sundhedslovens § 170, stk. 1, yder kommunalbestyrel-
sen befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra alment
praktiserende læge til personer, der er omfattet af sikrings-
gruppe 1, og som modtager social pension, hvis personen
modtager behandling for regionens regning efter sundheds-
loven.
Efter sundhedslovens § 170, stk. 3, 1. pkt., yder kommunal-
bestyrelsen befordring eller befordringsgodtgørelse til de i
stk. 1 nævnte personer til og fra speciallæge, hvis personen
modtager behandling for regionens regning efter denne lov
efter henvisning fra alment praktiserende læge eller special-
læge, eller i særlige tilfælde uden henvisning, jf. § 64,
stk. 4, og behandlingen ydes af den speciallæge inden for
vedkommende speciale, der har konsultationssted nærmest
ved patientens opholdssted.
Kommunalbestyrelsen yder efter sundhedslovens § 170, stk.
5
4, godtgørelse for nødvendig befordring med ambulance el-
ler særligt sygekøretøj til og fra akut skadebehandling hos
alment praktiserende læge eller speciallæge til personer, der
er omfattet af sygesikringsgruppe 1, hvis behandlingen fin-
der sted for regionens regning efter denne lov.
Efter sundhedslovens § 171 yder regionsrådet befordring
eller befordringsgodtgørelse til personer, der har ret til ve-
derlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pen-
sion. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behand-
ling på regionale sygehuse og til behandling på bl.a. de
institutioner og behandlingssteder, som regionen efter § 75
indgår aftaler eller driftsoverenskomster med, samt til be-
handling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af indenrigs-
og sundhedsministeren fastsatte regler.
Efter sundhedslovens § 171, stk. 2, yder regionsrådet befor-
dring eller befordringsgodtgørelse til personer, som er hen-
vist til diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug
for udredning hos alment praktiserende læge, jf. § 60, eller
hos praktiserende speciallæge, jf. § 64.
Efter sundhedslovens § 171, stk. 4, yder regionsrådet befor-
dring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer,
der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til vederlagsfri sy-
gehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på syge-
hus til brug for udredning hos alment praktiserende læge el-
ler hos praktiserende speciallæge, hvis deres tilstand gør det
nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til
personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af
udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af §
89 a.
I bekendtgørelse nr. 816 af 18. juni 2018 om befordring
og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven er der fastsat
nærmere regler om retten til befordringsgodtgørelse efter
sundhedsloven, herunder bl.a. om persongruppen og kom-
munalbestyrelsers og regionsråds forpligtelser.
Efter sundhedslovens § 172 yder kommunalbestyrelsen be-
fordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning til
personer, der har behov for genoptræning efter endt behand-
ling på sygehus, jf. § 140 og § 168, stk. 1. Befordringen
eller befordringsgodtgørelsen ydes efter reglerne i § 171.
Efter klage- og erstatningslovens § 5, nr. 11, kan kommunal-
bestyrelsens afgørelser m.v. vedrørende befordring og befor-
dringsgodtgørelse efter sundhedslovens §§ 170 og 172 og
regler fastsat med hjemmel heri, påklages til Styrelsen for
Patientklager.
Regionsrådets afgørelser m.v. kan efter klage- og erstat-
ningslovens § 6, stk. 1, nr. 13, påklages til Styrelsen for
Patientklager, når de vedrører vilkår for en persons ret til be-
fordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling
efter sundhedslovens § 171 og regler fastsat med hjemmel
heri.
2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
I økonomiaftalen for 2025 mellem regeringen og hhv. KL
og Danske Regioner er der enighed om rammerne for at
udvikle den borgnære velfærd og styrke og udvikle sund-
hedsvæsenet. Det er en del af aftalerne, at de kommunale
udgifter til administration nedbringes med 242 mio. kr. i
2025, og at de regionale udgifter til administration skal ned-
bringes med 104 mio. kr. i 2025.
Derudover har regeringen tilkendegivet, at der bør ske bort-
fald af statslige opgaver og en reduktion af statslige årsværk
med 1.000 årsværk i den statslige administration.
Regeringen har på den baggrund iværksat et arbejde med at
identificere opgaver i den statslige administration, som med
fordel vil kunne bortprioriteres.
På Indenrigs- og Sundhedsministeriets område er det vurde-
ringen, at Styrelsen for Patientklagers behandling af klager
over kommunalbestyrelsens og regionsrådets afgørelser om
befordring og befordringsgodtgørelse er en opgave, som kan
bortfalde.
Det foreslås derfor at ophæve klageadgangen for befordring
og befordringsgodtgørelse.
Ophævelsen af klageadgangen vil betyde, at der ikke læn-
gere vil kunne klages til Styrelsen for Patientklager over
kommunalbestyrelsens afgørelse m.v. vedrørende befordring
og befordringsgodtgørelse, og at Styrelsen for Patientklager
ikke længere vil kunne behandle disse klager.
Forslaget vil også betyde, at der ikke vil kunne klages til
Styrelsen for Patientklager over regionsrådets afgørelse ved-
rørende vilkår for retten til befordring og befordringsgodt-
gørelse.
Det vil endvidere betyde, at Styrelsen for Patientklager vil
ikke længere kunne behandle klager over regionsrådets af-
gørelser vedrørende vilkår for retten til befordring og be-
fordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling, og at klagead-
gangen over regionsrådets afgørelser herom derfor bortfal-
der.
Forslaget vil betyde, at klager, som er modtaget men ikke
færdigbehandlet af Styrelsen for Patientklager inden lovens
ikrafttræden, vil blive færdigbehandlet efter de hidtil gæl-
dende regler.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil medføre positive økonomiske konsekvenser
for staten, kommuner og regioner. Ophævelsen af klagead-
gangen for klager over private tandklinikker, praktiserende
tandlæger, tandteknikere og tandplejere vil medføre positive
økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner på
årligt 7,6 mio. kr.
6
Ophævelsen af klageadgangen for befordring og befor-
dringsgodtgørelse vil ligeledes medføre positive økonomi-
ske konsekvenser for kommunerne og regionerne på årligt
2,4 mio. kr.
Lovforslaget vil medføre frigivelse af 13,1 årsværk i 2025 i
staten.
Lovforslaget har ikke implementeringsmæssige konsekven-
ser for det offentlige.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke rele-
vante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet.
Forslaget om bortfald af klageadgangen på tandområdet
skønnes at have positive administrative konsekvenser for
erhvervslivet, da de private tandklinikker som følge af for-
slaget ikke skal levere information til Styrelsen for Patient-
klager ved en klagesag.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Forslaget om ophævelse af klageadgangen for klager over
private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere
og tandplejere og klageadgangen for befordring og befor-
dringsgodtgørelse skønnes at have negative administrative
konsekvenser for borgere, idet borgerne mister en klagead-
gang.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke at have miljø- eller naturmæssige kon-
sekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke at have klimamæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 2. september
2024 til den 30. september 2024 (28 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ansatte Tandlægers Organisation (ATO),
Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri,
Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Neurologisk Selskab
(DNS), Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk Selskab for
Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Palliativ Medi-
cin (DSPaM), Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd (DSR), Dansk
Sygepleje Selskab (DASYS), Danske Bioanalytikere – dbio,
Danske Fodterapeuter. Danske Fysioterapeuter, Danske
Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter, Danske Re-
gioner, Danske Tandplejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet,
Depressionsforeningen Det Centrale Handicapråd (DCH),
De praktiserende psykiateres organisation (DPBO), Diabe-
tesforeningen, DØNHO (Danske Øre- Næse- Halslægers
Organisation), Ergoterapeutforeningen (Etf), Farmakonom-
foreningen, FOA, Foreningen af Speciallæger (FAS), Gigt-
foreningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjertefor-
eningen, HØPA (Foreningen af høreapparatbehandlende øre-
næse-halslæger i speciallægepraksis), Institut for Menneske-
rettigheder, Jordemoderforeningen, KL, Kristelig Lægefor-
ening (KLF), Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universi-
tet, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere (LKT), LAP
- Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribruge-
re, Lev – livet med udviklingshandicap, Lægeforeningen,
Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS),
Osteoporoseforeningen - landsforeningen mod knogleskør-
hed, Patienterstatningen, Patientforeningen, Praktiserende
Lægers Organisation (PLO), Praktiserende Tandlægers Or-
ganisation (PTO), Psykiatrifonden, Radiograf Rådet, Roskil-
de Universitet, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforenin-
gen, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Tandlæ-
geforeningen, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analy-
secenter for Velfærd, Yngre Læger, Ældre Sagen, Aalborg
Universitet og Aarhus Universitet.
I forbindelse med høringen har ministeriet modtaget hø-
ringssvar fra Heilsumálaráðið, der gør opmærksom på, at
lovforslaget på nuværende tidspunkt ikke kommer til at væ-
re gældende på Færøerne. Det medfører, at det fortsat er
muligt at klage over privat praktiserende tandlæger, tandtek-
nikere og tandplejere på Færøerne.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser Lovforslaget vil medføre positive kon-
sekvenser for staten, kommuner og re-
Ingen
7
for stat, kommuner og regio-
ner
gioner. Ophævelsen af klageadgangen
over private tandklinikker, praktiseren-
de tandlæger, tandteknikere og tandpl-
ejere vil medføre positive økonomiske
konsekvenser for regionerne på årligt
7,1 mio. kr.
Ophævelsen af klageadgangen for be-
fordring og befordringsgodtgørelse vil
ligeledes medføre positive økonomiske
konsekvenser for kommunerne og re-
gionerne på årligt 2,4 mio. kr.
Implementeringskonsekven-
ser for stat, kommuner og re-
gioner
Lovforslaget vil medføre frigivelse af
13,1 årsværk i 2025 i staten.
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Forslaget om bortfald af klageadgan-
gen på tandområdet skønnes at have
positive administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Forslaget om ophævelse af klagead-
gangen for klager over private tand-
klinikker, praktiserende tandlæger,
tandteknikere og tandplejere og kla-
geadgangen for befordring og befor-
dringsgodtgørelse skønnes at have
negative administrative konsekven-
ser for borgere, idet borgerne mister
en klageadgang.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem prin-
cipper for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering
(der i relevant omfang også
gælder ved implementering
af ikke-erhvervsrettet EU-re-
gulering)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende ret varetager Styrelsen for Patientklager op-
gaver med tilknytning til patientklagesystemet.
Efter klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., be-
handler Styrelsen for Patientklager klager fra patienter over
behandlingssteders sundhedsfaglige virksomhed og forhold
omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV med
undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er
foreskrevet en anden klageadgang.
Bestemmelsen indebærer, at Styrelsen for Patientklager be-
handler klager fra patienter over ethvert behandlingssteds
sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sund-
hedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i
den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang.
Efter bestemmelsen behandler Styrelsen for Patientklager
bl.a. klager over private tandklinikkers sundhedsfaglige
virksomhed.
Det foreslås, at der i § 1, stk. 1, 1. pkt., efter »med undtagel-
se af« indsættes »klager over behandling foretaget med hel
8
eller delvis egenbetaling fra patienten på private tandklinik-
ker og«.
Den foreslående ændring vil medføre, at Styrelsen for Patie-
ntklager ikke kan behandle klager fra patienter over behand-
ling på private tandklinikker, som er foretaget med hel eller
delvis egenbetaling fra patienten.
Det vil betyde, at den nuværende klageadgang til Styrelsen
for Patientklager ophører, og at der ikke længere vil være
adgang for patienter til at klage over behandling på private
tandklinikker.
Klager, som allerede er modtaget men endnu ikke færdig-
behandlet af Styrelsen for Patientklager eller Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævn inden lovens ikrafttræden, vil blive
færdigbehandlet efter de hidtil gældende regler.
Til nr. 2
Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 3, 1.
pkt., at Styrelsen for Patientklager i sager omfattet af stk.
1 om sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af praktiseren-
de tandlæger, kan mægle forlig mellem parterne og træffe
afgørelse om, at det udførte arbejde er mangelfuldt, og at
der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret til
patienten. Styrelsen for Patientklager kan desuden efter stk.
3, 2. pkt., træffe afgørelse om, at der skal ske omgørelse af
arbejdet eller betaling for omgørelsen.
Bestemmelsen indebærer, at Styrelsen for Patientklager i
sager over praktiserende tandlæger kan mægle forlig mel-
lem parterne og træffe afgørelse om, at tandlægens udførte
arbejde er mangelfuldt, at der skal ske hel eller delvis tilba-
gebetaling af honoraret til patienten, eller om der skal ske
omgørelse af arbejdet eller betaling for dette.
Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 4, 1. pkt.,
at Styrelsen for Patientklager endvidere kan behandle klager
fra patienter over tandlægens manglende tilbud om skriftligt
prisoverslag, jf. sundhedslovens § 57 h, stk. 3, manglende
regelmæssig indkaldelse til tandlæge, jf. sundhedslovens §
57 i, stk. 3, og manglende mulighed for akut behandling
hos tandlægen, jf. sundhedslovens § 64 c, stk. 1. Styrelsen
for Patientklager træffer efter stk. 4, 2. pkt., afgørelse om,
hvorvidt der er handlet i strid med de bestemmelser, der er
nævnt i 1. pkt.
Bestemmelsen indebærer, at patienterne kan klage til Styrel-
sen for Patientklager over en tandlægens eventuelle tilside-
sættelse af krav om udfærdigelse af prisoverslag ved beko-
stelige behandlinger, manglende etablering af indkaldelses-
ordninger og manglende sikring af, at en patient, der er
tilknyttet praksis, i tilfælde af akut opstået behov for tand-
pleje modtager undersøgelse og eventuel behandling ingen
for en rimelig frist.
Det foreslås, at § 1, stk. 3 og 4, ophæves.
Den foreslående ophævelse af klage- og erstatningslovens §
1, stk. 3, der skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-
dring af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1, vil medføre,
at Styrelsen for Patientklager i sager om behandlingssteders
sundhedsfaglige virksomhed, der udøves af praktiserende
tandlæger, ikke længere vil kunne mægle forlig mellem par-
terne eller træffe afgørelse om, at det udførte arbejde er
mangelfuldt, at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling
af honoraret til patienten, eller at der skal ske omgørelse af
arbejdet eller betaling for omgørelsen.
Den foreslående ophævelse af klage- og erstatningslovens
§ 1, stk. 4, vil betyde, at Styrelsen for Patientklager ikke
længere vil kunne behandle klager over en praktiserende
tandlæges eventuelle tilsidesættelse af krav om udfærdigel-
se af prisoverslag ved bekostelige behandlinger, manglende
etablering af indkaldelsesordninger og manglende sikring af,
at en patient, der er tilknyttet praksis, i tilfælde af akut op-
stået behov for tandpleje modtager undersøgelse og eventuel
behandling ingen for en rimelig frist.
Til nr. 3
Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 5, 1.
pkt., at inden Styrelsen for Patientklager behandler en klage
vedrørende en sundhedsydelse, som regionen helt eller del-
vis afholder udgifterne til, tilbyder styrelsen, jf. dog stk. 6,
patienten en dialog med vedkommende region.
Det foreslås at ændre henvisningen i klage- og erstatningslo-
vens § 1, stk. 5, således at henvisningen til stk. 6 i stedet
bliver til stk. 4.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvor
det foreslås at ophæve § 1, stk. 3 og 4, i klage- og erstat-
ningsloven med deraf følgende rykning af stk. 5-11 til stk.
3-9.
Til nr. 4
Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 6, 1. pkt.,
at hvis en klage omfattet af stk. 5 er indgivet til regionen,
tilbyder regionen en dialog og orienterer samtidig Styrelsen
for Patientklager om klagen.
Det foreslås at ændre henvisningen i klage- og erstatningslo-
vens § 1, stk. 6, 1. pkt., således at henvisningen til stk. 5 i
stedet bliver til stk. 3.
Det foreslås også at ændre henvisningen i klage- og erstat-
ningslovens § 1, stk. 6, 2. pkt., således at henvisningen til
stk. 5, 3. pkt., i stedet bliver til stk. 3, 3. pkt.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvor
det foreslås at ophæve § 1, stk. 3 og 4, i klage- og erstat-
ningsloven med deraf følgende rykning af stk. 5-11 til stk.
3-9.
Til nr. 5
9
Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 7, 1. pkt.,
at patienter, der tager imod et tilbud om dialog efter stk. 5
eller 6, tilbydes en uvildig bisidder.
Det foreslås at ændre henvisningen i klage- og erstatningslo-
vens § 1, stk. 7, således at henvisningen til stk. 5 eller 6 i
stedet bliver til stk. 3 eller 4.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvor
det foreslås at ophæve § 1, stk. 3 og 4, i klage- og erstat-
ningsloven med deraf følgende rykning af stk. 5-11 til stk.
3-9.
Til nr. 6
Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 11, at in-
denrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om varetagelsen af og budgettet for bisidderordningen,
jf. stk. 7.
Det foreslås at ændre henvisningen i klage- og erstatningslo-
vens § 1, stk. 11, således at henvisningen til stk. 7 i stedet
bliver til stk. 5.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvor
det foreslås at ophæve § 1, stk. 3 og 4, i klage- og erstat-
ningsloven med deraf følgende rykning af stk. 5-11 til stk.
3-9.
Til nr. 7
Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, at
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behand-
ler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners
sundhedsfaglige virksomhed, herunder personer autoriseret
til specifikke opgaver, og forhold omfattet af sundhedslo-
vens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af
klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en
anden klageadgang. Det følger videre af bestemmelsen, at
nævnet ikke kan behandle en klage, hvis den sundhedsfag-
lige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage
efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientklager i anledning
af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets
sundhedsfaglige virksomhed.
Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 6, at in-
denrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om, hvor-
når en klage angår en sag, som indeholder skærpende om-
stændigheder. Det omfatter klager, der ved en indledningsvis
screening af klagen rejser begrundet mistanke om aktuel,
overhængende fare eller alvorligere fare for patientsikkerhe-
den.
Det foreslås at nyaffatte § 2, stk. 1.
Det foreslås med § 2, stk. 1, 1. pkt., at Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter
over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virk-
somhed, herunder personer autoriseret til specifikke opga-
ver, og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og
9 samt afsnit IV, når klagen angår en sag, som vurderes at
indeholde skærpende omstændigheder, jf. stk. 6.
Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i
henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige
opgaver, og personer, der handler på disses ansvar, jf. sund-
hedslovens § 6.
Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at klager ikke læn-
gere frit kan vælge mellem en forløbsklage og en discipli-
nærnævnsklage. En klage vil som udgangspunkt kun kunne
behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, såfremt
klagen angår en sag, som vurderes at indeholde skærpen-
de omstændigheder. Det vil være op til klageren at vælge
mellem de to sagstyper i disse tilfælde. Styrelsen for Patie-
ntklager giver konkret vejledning til klageren om valg af
sagstype.
Efter det foreslåede § 2, stk. 1, 2. pkt., kan Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævn herudover behandle klager, hvor Sty-
relsen for Patientklager, jf. §1, stk. 2, har udtalt kritik af
behandlingsstedets sundhedsfaglige virksomhed og forhold
omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV.
Dette vil medføre, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
fortsat vil kunne behandle klager, hvor Styrelsen for Patie-
ntklager har udtalt kritik af behandlingsstedets sundhedsfag-
lige virksomhed. Det vil i den forbindelse være en forud-
sætning, at ansvaret for behandlingen kan placeres hos en
eller flere sundhedspersoner for, at klagen kan behandles af
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Efter det foreslåede § 2, stk. 1, 3. pkt., kan Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævn herudover behandle klager, hvor be-
handlingsstedet er ophørt, eller hvor den sundhedsfaglige
virksomhed ikke er udført i tilknytning til et behandlings-
sted.
I den situation, hvor et behandlingssted er ophørt, vil en
klage kun kunne behandles af Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn. Et behandlingssted anses som ophørt, hvis det
ikke længere er muligt at stile en afgørelse til den samme
behandlingsansvarlige enhed, som har foretaget den behand-
ling, der er klaget over. Det vil desuden være en forudsæt-
ning, at ansvaret for behandlingen kan placeres hos en eller
flere sundhedspersoner for at klagen kan behandles af Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn. Det vil ligesom efter gæl-
dende ret medføre, at såfremt et behandlingssted er ophørt,
og det ikke er muligt at placere ansvaret for den påklagede
behandling hos en eller flere sundhedspersoner, så vil klagen
hverken kunne behandles af Styrelsen for Patientklager eller
af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Et behandlingssted vil blive anset som ophørt i en række
tilfælde. Hvis der er sket overdragelse af en enkeltmands-
virksomhed, beror vurderingen af, om behandlingsstedet er
ophørt på, om behandlingsstedet fortsat leverer de samme
sundhedsydelser, om sundhedsydelserne gives af de samme
personer, om ledelsen er den samme, om den behandlingsan-
10
svarlige enhed har samme adresse, og om virksomheden har
samme navn. Styrelsen for Patientklager vil altid foretage
en konkret vurdering, hvor de forskellige momenter ikke
nødvendigvis tillægges samme vægt.
Hvis der er sket overdragelse af et aktie- eller et anpartssel-
skab, fortsætter selskabet stadig som den samme juridiske
person, og en afgørelse kan derfor stiles til den samme
behandlingsansvarlige enhed. Klagen behandles derfor som
udgangspunkt af Styrelsen for Patientklager.
Hvis behandlingsstedet har været drevet som enkeltmands-
virksomhed eller interessentskab, og det er opløst ved kon-
kurs eller opløst på anden måde, kan afgørelsen ikke længe-
re stiles til den behandlingsansvarlige enhed, hvorfor klagen
kun kan behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
I de tilfælde, hvor behandlingsstedet har været drevet som et
aktie- eller anpartsselskab, og dette er under konkursbehand-
ling, kan afgørelsen stiles til konkurs- eller likvidationsboet,
som træder i stedet for den behandlingsansvarlige enhed.
Såfremt konkurs- eller likvidationsboet er afsluttet, inden
Styrelsen for Patientklager har truffet afgørelse, kan afgørel-
sen ikke længere stiles til den behandlende enhed, hvorfor
klagen herefter kun kan behandles af Sundhedsvæsenets Di-
sciplinærnævn. Dette gælder dog ikke, hvis boet har over-
draget virksomhedens aktiver til en anden juridisk person,
som efter en vurdering af de ovenfor beskrevne momenter
må anses for at være den samme behandlingsansvarlige en-
hed.
I de tilfælde, hvor den sundhedsfaglige virksomhed ikke
er udført i tilknytning til et behandlingssted, kan den pågæl-
dende behandling kun påklages til Sundhedsvæsenets Disci-
plinærnævn. Dette kan f.eks. være behandling foretaget i det
offentlige rum, hvor der er opstået et akut behandlingsbehov
eller ulønnet behandling af familie eller venner.
Efter det foreslåede § 2, stk. 1, 4. pkt., kan Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævn ikke behandle klager, herunder klager
over praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere,
når behandlingen er foretaget med hel eller delvis egenbe-
taling fra patienten, hvor der i den øvrige lovgivning er
foreskrevet en anden klageadgang.
Dette er en videreførelse af de gældende regler, som inde-
bærer, at hvis der er en anden klageadgang i den øvrige
lovgivning, kan Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ikke
behandle klagen. Herunder vil Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn ikke kan behandle klager over praktiserende tand-
læger, tandteknikere og tandplejere, når behandlingen er
foretaget med hel eller delvis egenbetaling fra patienten.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2,
nr. 1, som ophæver den affattelse af § 2, stk. 1, der blev
vedtaget ved § 1, nr. 6, i lov nr. 647 af 11. juni 2024
om lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sund-
hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring
af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser
i patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende
Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlæ-
geklinikker). Bestemmelsen er ikke trådt i kraft endnu.
Til nr. 8
Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 3, 2. pkt.,
at reglerne i § 1, stk. 5 og 6, tilsvarende finder anvendelse.
Bestemmelsen indebærer, at reglerne om tilbud om dialog
ved Styrelsen for Patientklagers behandling af klager vedrø-
rende sundhedsydelse også gælder ved behandling af klager
ved Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Det foreslås, at i § 2, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 1, stk. 5 og 6«
til »§ 1, stk. 3 og 4«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 1, stk. 3
og 4, med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås ophævet, og at
stk. 5 og 6 derved bliver til stk. 3 og 4.
Den foreslåede ændring vil sikre, at reglerne om tilbud om
dialog ved Styrelsen for Patientklagers behandling af klager
fortsat gælder ved behandling af klager ved Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævn.
Til nr. 9
Det følger af klage- og erstatningslovens § 3, stk. 2, 1. pkt.,
at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i sager omfattet af
§ 2, stk. 1, kan mægle forlig mellem parterne og træffe
afgørelse om, at det arbejde, en praktiserende tandlæge har
udført, er mangelfuldt, og at der skal ske hel eller delvis
tilbagebetaling af honoraret til patienten. Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn kan desuden efter stk. 2, 2. pkt., træffe
afgørelse om, at der skal ske omgørelse af arbejdet eller
betaling for omgørelsen.
Bestemmelsen indebærer, at disciplinærnævnet i sager om-
fattet af lovens § 2, stk. 1, vedrørende praktiserende tandlæ-
ger, får adgang til at mægle forlig mellem parterne og træffe
afgørelse om, at det udførte arbejde er mangelfuldt, om
der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af det honorar,
patienten har betalt for behandlingen, eller at der skal ske
omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen.
Det følger af klage- og erstatningslovens § 3 b, stk. 1, 1.
pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren kan henlægge be-
handlingen af sager omfattet af § 2, stk. 1, om praktiserende
tandlæger til en tandlægefaglig klageinstans. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan endvidere efter stk. 1, 2. pkt., hen-
lægge behandling af klager fra patienter over manglende
tilbud om skriftligt prisoverslag, jf. sundhedslovens § 57
h, stk. 3, manglende regelmæssig indkaldelse til tandlæge,
jf. sundhedslovens § 57 i, stk. 3, og manglende mulighed
for akut behandling, jf. sundhedslovens § 64 c, stk. 1, til
klageinstansen. Ved henlæggelse efter 1. og 2. pkt. indgår
11
indenrigs- og sundhedsministeren efter stk. 1, 3. pkt., de
nødvendige aftaler herom.
Bestemmelsen indebærer, at indenrigs- og sundhedsministe-
ren har bemyndigelse til efter aftale med f.eks. Danske Re-
gioner og Tandlægeforeningen at henlægge behandlingen af
faglige klager over praktiserende tandlæger til en særlig kla-
geinstans. Bemyndigelsen indebærer også, at behandling af
klager fra patienter over manglende tilbud om skriftligt pris-
overslag, manglende regelmæssig indkaldelse til tandlæge
og manglende mulighed for akut behandling kan henlægges
til klageinstansen.
Bemyndigelsen er på nuværende tidspunkt ikke udmøntet.
Det foreslås, at § 3, stk. 2, og § 3 b ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 2, vil medføre, at
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ikke længere i sager
omfattet af § 2, stk. 1, kan mægle forlig mellem parterne og
træffe afgørelse om, at det arbejde, en praktiserende tandlæ-
ge, tandtekniker eller tandplejer har udført, er mangelfuldt,
at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret
til patienten, eller at der skal ske omgørelse af arbejdet eller
betaling for omgørelsen.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring af klage- og erstatningslovens § 2, stk.
1, hvori det foreslås, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
ikke længere skal behandle klager fra patienter over prakti-
serende tandlæger, tandteknikere og tandplejer, når behand-
lingen er foretaget med hel eller delvis egenbetaling fra
patienten.
Den foreslåede ophævelse af § 3 b vil medføre, at indenrigs-
og sundhedsministeren ikke længere vil kunne henlægge
behandlingen af faglige klager over praktiserende tandlæger,
klager fra patienter over manglende tilbud om skriftligt pris-
overslag, manglende regelmæssig indkaldelse til tandlæge
og manglende mulighed for akut behandling, til en særlig
klageinstans.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring af klage- og erstatningslovens § 2, stk.
1, hvori det foreslås, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
ikke længere skal behandle klager fra patienter over prakti-
serende tandlæger, tandteknikere og tandplejere, når behand-
lingen er foretaget med hel eller delvis egenbetaling fra
patienten. Med bortfald af denne ordinære kompetence for
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn til at behandle sagerne
vil der således heller ikke være behov eller mulighed for at
henlægge sagerne fra nævnet til øvrige myndigheder.
Til nr. 10
Det følger af klage- og erstatningslovens § 5, nr. 11, at kom-
munalbestyrelsens afgørelser m.v. vedrørende befordring og
befordringsgodtgørelse efter sundhedslovens § 170 og § 172
kan påklages til Styrelsen for Patientklager.
Bestemmelsen indebærer, at borgere kan klage over kom-
munalbestyrelsens afgørelser m.v. vedrørende befordring og
befordringsgodtgørelse til Styrelsen for Patientklager.
Det foreslås, at § 5, stk. 11, ophæves.
Forslaget vil betyde, at Styrelsen for Patientklager ikke læn-
gere vil kunne behandle klager over kommunalbestyrelsens
afgørelser m.v. vedrørende over befordring og befordrings-
godtgørelse, og at klageadgangen over kommunalbestyrel-
sers afgørelser herom derfor bortfalder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 11
Det følger af klage- og erstatningslovens § 6, stk. 1, nr. 13,
at regionsrådets afgørelser vedrørende vilkår for en persons
ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbe-
handling efter sundhedslovens § 171 kan påklages til Styrel-
sen for Patientklager.
Det foreslås, at § 6, stk. 1, nr. 13, ophæves.
Forslaget vil betyde, at Styrelsen for Patientklager ikke læn-
gere vil kunne behandle klager over regionsrådets afgørelser
vedrørende vilkår for retten til befordring og befordrings-
godtgørelse ved sygehusbehandling efter sundhedslovens §
171, og at klageadgangen over regionsrådets afgørelser her-
om derfor bortfalder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 12
Det fremgår af klage- og erstatningslovens § 12, stk. 3,
at Styrelsen for Patientklager som led i oplysning af sager
omfattet af § 1, stk. 1, om sundhedsfaglig virksomhed, der
udøves af praktiserende tandlæger, kan lade foretage besigti-
gelse af det udførte eller manglende tandlægearbejde.
Det foreslås, at § 12, stk. 3, ophæves.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1,
og ophævelse af § 1, stk. 3 og 4, der medfører, at Styrelsen
for Patientklager ikke længere skal behandle klager over
behandling foretaget på private tandklinikker.
Forslaget vil medføre, at bestemmelsen om besigtigelse
af det udførte eller manglende tandlægearbejde, der bliver
overflødig som følge af bortfaldet af kompetencen for Sty-
relsen for Patientklager til at behandle klager over behand-
ling foretaget på private tandklinikker, vil blive ophævet.
Til nr. 13
12
Det fremgår klage- og erstatningslovens § 12, stk. 5, at
indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere
regler om Styrelsen for Patientklagers videregivelse af sags-
akter og sagsoplysninger efter stk. 4, 2. pkt.
Det foreslås, at henvisningen i § 12, stk. 5, der bliver stk. 4,
ændres fra ”stk. 4, 2. pkt” til: ”stk. 3, 2. pkt”.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 12, om at ophæve § 12, stk. 3, og den deraf følgende
rykning af stk. 4 og 5.
Til nr. 14
Det fremgår klage- og erstatningslovens § 16, stk. 1, at reg-
lerne i lovens § 12, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse
for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Det foreslås, at henvisningen i § 16, stk. 1, ændres fra ”stk.
1-4” til: ”stk. 1-3”.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 12, om at ophæve § 12, stk. 3, og den deraf følgende
rykning af stk. 4 og 5.
Til nr. 15
Det fremgår klage- og erstatningslovens § 16 c, stk. 2, 2.
pkt., at reglerne i § 12, stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende an-
vendelse på Tvangsbehandlingsnævnets behandling af sager
efter § 4.
Det foreslås, at henvisningen i § 16 c, stk. 2, 2. pkt., ændres
fra ”stk. 1, 2 og 4” til: ”stk. 1-3”.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 12, om at ophæve § 12, stk. 3, og den deraf følgende
rykning af stk. 4 og 5.
Til nr. 16
Det fremgår af klage- og erstatningslovens § 18, stk. 5,
at praktiserende tandlæger, der ikke er godkendt til at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf.
sundhedslovens § 64 b, stk. 3, afholder udgifterne til driften
af Styrelsen for Patientklagers aktiviteter i tilknytning til pa-
tientklagesystemet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
og de udgifter, der påhviler regionsrådene efter § 29, stk.
1, nr. 5, for de erstatningssager, som kan henføres til disse
tandlæger. Dette gælder dog ikke praktiserende specialtand-
læger, som ikke leverer ydelser, hvortil der kan ydes tilskud
af regionsrådet, jf. sundhedslovens § 64 b, stk. 3.
Bestemmelsen indebærer praktiserende tandlægers afholdel-
se af udgifter til eventuelle klagesager i Styrelsen for Patie-
ntklager eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Regio-
nerne kan desuden efter bestemmelsen rejse et regreskrav
mod disse tandlæger til dækning af eventuelle udgifter til
erstatningssager. Bestemmelsen omfatter alene de praktise-
rende tandlæger, der efter sundhedsloven ikke er godkendte
til at yde tandlægehjælp.
Det foreslås, at § 18, stk. 5, ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at § 1, stk.
3 og 4, med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås ophævet, og at
stk. 5-11 derved bliver stk. 3-9.
Til nr. 17
Det fremgår klage- og erstatningslovens § 18, stk. 6, 1. og
2. pkt., at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nær-
mere regler om afholdelse af udgifter efter stk. 1-5. Mini-
steren kan herunder fastsætte forskellige standardtakster for
forskellige sagstyper og bestemme, at taksterne kan dække
andre sager end dem, der er nævnt i stk. 1-5, og at visse
områder inden for Styrelsen for Patientklagers og Sundheds-
væsenets Disciplinærnævns virksomhed ikke indgår i takst-
betalingen.
Det foreslås, at henvisningerne i § 18, stk. 6, 1. og 2. pkt.,
der bliver stk. 5, 1. og 2. pkt., ændres fra ”stk. 1-5” til: ”stk.
1-4”.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 16, om at ophæve § 18, stk. 5.
Til § 2
Til nr. 1
Ved § 1, nr. 3, i lov nr. 647 af 11. juni 2024 om ændring
af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-
væsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesyste-
met, mulighed for sekretariatsafgørelser i patienterstatnings-
ankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og
afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker), er
der vedtaget en ændring § 1, stk. 3, 1. pkt., i klage- og
erstatningsloven.
Ved samme lovs § 1, nr. 6, er der vedtaget en nyaffattelse af
klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1.
Ifølge samme lovs § 3, stk. 2, træder de to ændringer i kraft
den 1. januar 2025.
Det foreslås, at § 1, nr. 3 og 6, i lov nr. 647 af 11. juni 2024
ophæves.
Forslaget om ophævelse af § 1, nr. 3, i lov nr. 647 af 11. juni
2024 er en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 2, hvor
det foreslås at ophæve § 1, stk. 3, i klage- og erstatningslo-
ven.
Forslaget om ophævelse af § 1, nr. 6, i lov nr. 647 af 11.
juni 2024 er en konsekvens af, at det i dette lovforslags §
1, nr. 7, er foreslået at nyaffatte § 2, stk. 1, i klage- og erstat-
13
ningsloven, fordi der er behov for at foretage ændringer i
den affattelse af § 2, stk. 1, som er foretaget ved § 1, nr. 6, i
lov nr. 647 af 11. juni 2024.
Til nr. 2
Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov nr. 647 af 11. juni 2024, at §
1, nr. 1-3, 6, 7 og 10, i lov nr. 647 af 11. juni 2024 træder i
kraft den 1. januar 2025.
Det fremgår af § 3, stk. 4, i lov nr. 647 af 11. juni 2024, at
§ 1, nr. 1-3, 6 og 7, i lov nr. 647 af 11. juni 2024 ikke finder
anvendelse for klager modtaget før den 1. januar 2025. For
sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det foreslås, at i § 3, stk. 2 og 4, i lov nr. 647 af 11. juni
2024 ændres »nr. 1-3, 6« til: »nr. 1, 2«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve § 1,
nr. 3 og 6, i lov nr. 647 af 11. juni 2024, som affattet ved
lovforslagets § 2, nr. 1.
Til § 3
Med § 3, stk. 1, foreslås det, at loven træder i kraft den 1.
januar 2025.
Forslaget vil betyde, at der fra dette tidspunkt ikke længere
vil være klageadgang over private tandklinikker, praktise-
rende tandlæger, tandteknikere og tandplejere eller afgørel-
ser om befordring og befordringsgodtgørelse.
Med § 3, stk. 2, foreslås det, at loven ikke finder anvendel-
se på klager, som Styrelsen for Patientklager og Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn har modtaget før lovens ikraft-
træden, og at de hidtil gældende regler finder anvendelse på
disse klager.
Forslaget vil betyde, at klager, som allerede er modtaget og
endnu ikke færdigbehandlet af Styrelsen for Patientklager
eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn vil blive færdigbe-
handlet af disse myndigheder efter de hidtil gældende regler.
Dette sikrer, at patienter, som før lovens ikrafttræden har
indgivet en klage, fortsat kan få denne klage færdigbehand-
let.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Med § 4, stk. 1, foreslås det, at loven ikke gælder for Færø-
erne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland.
Det foreslås, at lovens § 1 ved kongelig anordning helt eller
delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at de foreslåede æn-
dringer af klage- og erstatningsloven i lovforslagets § 1 kan
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændrin-
ger, som de færøske forhold tilsiger. Det skyldes, at klage-
og erstatningsloven kan sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne, jf. klage- og erstatningslovens § 64.
Efter den gældende kongelige anordning nr. 1248 af 19.
december 2011 er klage- og erstatningslovens §§ 5 og 6,
som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, imid-
lertid ikke sat i kraft for Færøerne henset til færøske forhold,
herunder organisering af sundhedsvæsenet.
Det foreslås desuden, at loven kan sættes i kraft på forskelli-
ge tidspunkter.
De foreslåede ændringer kan derimod ikke sættes i kraft for
Grønland.
14
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 962
af 16. august 2024, som ændret ved § 1, i lov nr.
647 af 11. juni 2024 og lov nr. 652 af 11. juni
2024, foretages følgende ændringer:
§ 1. Styrelsen for Patientklager, jf. §§ 11 og
12, behandler klager fra patienter over be-
handlingssteders sundhedsfaglige virksom-
hed og forhold omfattet af sundhedslovens
kapitel 4-9 og afsnit IV med undtagelse af
klager, hvor der i den øvrige lovgivning er
foreskrevet en anden klageadgang.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Styrelsen for Patientklager kan i
sager omfattet af stk. 1 om sundhedsfaglig
virksomhed, der udøves af praktiserende
tandlæger, mægle forlig mellem parterne
og træffe afgørelse om, at det udførte arbej-
de er mangelfuldt, og at der skal ske hel
eller delvis tilbagebetaling af honoraret til
patienten. Styrelsen for Patientklager kan
desuden træffe afgørelse om, at der skal
ske omgørelse af arbejdet eller betaling for
omgørelsen.
Stk. 4. Styrelsen for Patientklager kan end-
videre behandle klager fra patienter over
tandlægens manglende tilbud om skriftligt
prisoverslag, jf. sundhedslovens § 57 h, stk.
3, manglende regelmæssig indkaldelse til
tandlæge, jf. sundhedslovens § 57 i, stk.
3, og manglende mulighed for akut behand-
ling hos tandlægen, jf. sundhedslovens § 64
c, stk. 1. Styrelsen for Patientklager træffer
afgørelse om, hvorvidt der er handler i strid
med de bestemmelser, der er nævnt i 1. pkt.
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »med und-
tagelse af«: »klager over behandling foretaget
med hel eller delvis egenbetaling fra patienten
på private tandklinikker og«.
2. § 1, stk. 3 og 4, ophæves.
Stk. 5-10 bliver herefter stk. 3-8.
15
Stk. 5. Inden Styrelsen for Patientklager
behandler en klage vedrørende en sund-
hedsydelse, som regionen helt eller delvis
afholder udgifterne til, tilbyder styrelsen,
jf. dog stk. 6, patienten en dialog med
vedkommende regioner. Hvis patienten tag-
er imod tilbuddet, sendes klagen til regio-
nen, som tager kontakt til patienten og
søger de spørgsmål, klagen vedrører afkla-
ret. Inden 4 uger efter Styrelsen for Patie-
ntklagers fremsendelse af klagen til regio-
nen giver regionen meddelelse til Styrel-
sen for Patientklager om udfaldet af dia-
logen. Hvis den pågældende herefter ikke
ønsker yderligere behandling af sin klage,
meddeler regionen med patientens accept
dette til Styrelsen for Patientklager, hvoref-
ter klagen anses for bortfaldet. I modsat
fald sender regionen alle relevante oplys-
ninger i sagen til Styrelsen for Patientklager
til brug for styrelsens behandling af sagen.
Stk. 6. Hvis en klage omfattet af stk. 5 er
indgivet til regionen, tilbyder regionen en
dialog og orienterer samtidig Styrelsen for
Patientklager om klagen. Fristen i stk. 5,
3. pkt., regnes fra regionens modtagelse af
klagen.
Stk. 7. Patienter, der tager imod et tilbud
om dialog efter stk. 5 eller 6, tilbydes en
uvildig bisidder. Styrelsen for Patientklager
og regionsrådet skal oplyse patienten om
muligheden for at lade sig ledsage af en
uvildig bisidder i forbindelse med tilbuddet
om dialog. Indenrigs- og sundhedsministe-
ren indgår aftale med en privat institution
om administration og drift af bisidderord-
ningen.
Stk. 8-10. ---.
Stk. 11. Indenrigs- og sundhedsministeren
kan fastsætte nærmere regler om varetagel-
sen af og budgettet for bisidderordningen,
jf. stk. 7.
3. I § 1, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt.,
ændres »stk. 6« til: »stk. 4«.
4. I § 1, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt.,
ændres »stk. 5« til: »stk. 3«, og i 2. pkt. ændres
»stk. 5, 3. pkt.« til: »stk. 3, 3. pkt.«.
5. I § 1, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt.,
ændres »stk. 5 eller 6« til: »stk. 3 eller 4«.
16
6. I § 1, stk. 11, der bliver stk. 9, ændres »jf. stk.
7« til: »jf. stk. 5«.
§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn,
jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter
over autoriserede sundhedspersoners sund-
hedsfaglige virksomhed, herunder person-
er autoriseret til specifikke opgaver, og
forhold omfattet af sundhedslovens kapitel
4-7 og 9 samt afsnit IV, når klagen angår
en sag, som vurderes at indeholde skær-
pede omstændigheder, jf. stk. 6. Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn kan herudover
behandle klager, hvor Styrelsen for Patie-
ntklager, jf. § 1, stk. 2, har udtalt kritik
af behandlingsstedets sundhedsfaglige virk-
somhed og forhold omfattet af sundhedslo-
vens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn kan herudo-
ver behandle klager, hvor behandlingsstedet
er ophørt, eller hvor den sundhedsfaglige
virksomhed ikke er udført i tilknytning til et
behandlingssted. Sundhedsvæsenets Disci-
plinærnævn kan ikke behandle klager, hvor
der i den øvrige lovgivning er foreskrevet
en anden klageadgang.
7. § 2, stk. 1, affattes således:
»Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§
13-16, behandler klager fra patienter over
autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige
virksomhed, herunder personer autoriseret til
specifikke opgaver, og forhold omfattet af sund-
hedslovens kapitel 4-7 og 9 og afsnit IV, når
klagen angår en sag, som vurderes at indehol-
de skærpende omstændigheder, jf. stk. 6. Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn kan herudover
behandle klager, hvor Styrelsen for Patientkla-
ger, jf. § 1, stk. 2, har udtalt kritik af behand-
lingsstedets sundhedsfaglige virksomhed og for-
hold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7
og 9 og afsnit IV. Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn kan herudover behandle klager, hvor
behandlingsstedet er ophørt, eller hvor den
sundhedsfaglige virksomhed ikke er udført i til-
knytning til et behandlingssted. Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævn kan ikke behandle klager
over praktiserende tandlæger, tandteknikere og
tandplejere, når behandlingen er foretaget med
hel eller delvis egenbetaling fra patienten og
klager, hvor der i den øvrige lovgivning er fore-
skrevet en anden klageadgang.«
§ 2. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Inden nævnet behandler en klage
over en autoriseret sundhedspersons sund-
hedsfaglige virksomhed i forbindelse med
. I § 2, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 1, stk. 5 og 6«
til: »§ 1, stk. 3 og 4«.
17
en sundhedsydelse, som regionen helt eller
delvist afholder udgifterne til, tilbyder næv-
net patienten en dialog med vedkommende
region. Reglerne i § 1, stk. 5 og 6, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4-5. ---
§ 3. ---
Stk. 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
kan i sager omfattet af § 2, stk. 1, mægle
forlig mellem parterne og træffe afgørelse
om, at det arbejde, en praktiserende tandlæ-
ge har udført, er mangelfuldt, og at der skal
ske hel eller delvis tilbagebetaling af hono-
raret til patienten. Sundhedsvæsenets Disci-
plinærnævn kan desuden træffe afgørelse
om, at der skal ske omgørelse af arbejdet
eller betaling for omgørelsen.
§ 3 b. Indenrigs- og sundhedsministeren
kan henlægge behandlingen af sager omfat-
tet af § 2, stk. 1, om praktiserende tandlæ-
ger til en tandlægefaglig klageinstans. In-
denrigs- og sundhedsministeren kan endvi-
dere henlægge behandling af klager fra pa-
tienter over manglende tilbud om skriftligt
prisoverslag, jf. sundhedslovens § 57 h, stk.
3, manglende regelmæssig indkaldelse til
tandlæge, jf. sundhedslovens § 57 i, stk.
3, og manglende mulighed for akut behand-
ling, jf. sundhedslovens § 64 c, stk. 1, til
klageinstansen. Ved henlæggelse efter 1. og
2. pkt. indgår indenrigs- og sundhedsmini-
steren de nødvendige aftaler herom.
Stk. 2. Henlægger indenrigs- og sundheds-
ministeren sine beføjelser efter stk. 1, 1. og
2. pkt., til en tandlægefaglig klageinstans,
fastsætter ministeren regler om klageadgan-
gen, herunder regler om:
1) Sammensætning af klageinstansen.
2) Frister for indgivelse af klager til klage-
instansen.
9. § 3, stk. 2, og § 3 b ophæves.
18
3) Mulighed for at mægle forlig mellem
parterne.
4) Mulighed for besigtigelse af det udførte
eller manglende tandlægearbejde som led i
oplysning af sagen.
5) Ydelse af vederlag til medlemmerne af
klageinstansen, der ikke udfører hvervet
som led i deres tjenstlige arbejde, og af-
holdelse af udgifter til vederlag og befor-
dringsgodtgørelse.
6) Offentliggørelse af oplysninger om afgø-
relser, der er truffet af klageinstansen, her-
under regler om, at offentliggørelse sker
uden anonymisering af oplysninger om den
indklagede tandlæge, som har modtaget kri-
tik for alvorlig eller gentagen forsømmelse
eller kritik i forbindelse med kosmetisk be-
handling.
7) Videregivelse af afgørelser, der er truf-
fet af klageinstansen, til Styrelsen for Patie-
ntklager til lærings- og tilsynsformål.
Stk. 3. Henlægger indenrigs- og sundheds-
ministeren sine beføjelser efter stk. 1, 1. og
2. pkt., til en tandlægefaglig klageinstans,
finder forvaltningsloven anvendelse for kla-
geinstansens virksomhed.
Stk. 4. Afgørelser truffet af en tandlægefag-
lig klageinstans kan ikke indbringes for an-
den administrativ myndighed.
§ 5. Kommunalbestyrelsens afgørelser m.v.
kan påklages til Styrelsen for Patientklager,
når de vedrører
1-10) ---
11) befordring og befordringsgodtgørelse
efter § 170 og § 172 i sundhedsloven og
regler fastsat med hjemmel heri,
12-13) ---
10. § 5, nr. 11, ophæves.
Nr. 12 og 13 bliver herefter nr. 11 og 12.
19
§ 6. Regionsrådets afgørelser m.v. kan på-
klages til Styrelsen for Patientklager, når de
vedrører
1-12) ---
13) vilkår for en persons ret til befordring
og befordringsgodtgørelse ved sygehusbe-
handling efter § 171 i sundhedsloven og
regler fastsat med hjemmel heri,
14-16) ---
11. § 6, stk. 1, nr. 13, ophæves.
Nr. 14-16 bliver herefter til nr. 13-15.
§ 12. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Styrelsen for Patientklager kan som
led i oplysning af sager omfattet af § 1, stk.
1, om sundhedsfaglig virksomhed, der udø-
ves af praktiserende tandlæger, lade foreta-
ge besigtigelse af det udførte eller manglen-
de tandlægearbejde.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren
kan fastsætte nærmere regler om Styrelsen
for Patientklagers videregivelse af sagsakter
og sagsoplysninger efter stk. 4, 2. pkt.
12. § 12, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
13. I § 12, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk.
4, 2. pkt« til: »stk. 3, 2. pkt«.
§ 16. Reglerne i § 12, stk. 1-4, finder til-
svarende anvendelse for Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn.
Stk. 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
udarbejder en årsberetning om nævnets
virksomhed. Regionen bidrager efter Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævns anmodning
med oplysninger til brug for årsberetnin-
gen, herunder oplysninger om klager, der
er bortfaldet efter en dialog med regionen,
jf. § 2, stk. 3. Årsberetningen offentliggø-
res og sendes til indenrigs- og sundheds-
ministeren, Styrelsen for Patientsikkerhed,
Sundhedsstyrelsen, regionerne og kommu-
nerne.
Stk. 3. ---
14. I § 16, stk. 1, ændres »stk. 1-4« til: »stk.
1-3«.
15. I § 16 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 1, 2 og
4« til: »stk. 1-3«.
20
§ 18. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Praktiserende tandlæger, der ikke er
godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil
der ydes tilskud af regionsrådet, jf. § 64 b,
stk. 3, i sundhedsloven, afholder udgifterne
til driften af Styrelsen for Patientklagers ak-
tiviteter i tilknytning til patientklagesyste-
met og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
og de udgifter, der påhviler regionsrådene
efter § 29, stk. 1, nr. 5, for de erstatnings-
sager, som kan henføres til disse tandlæ-
ger. Dette gælder dog ikke praktiserende
specialtandlæger, som ikke leverer ydelser,
hvortil der kan ydes tilskud af regionsrådet,
jf. § 64 b, stk. 3, i sundhedsloven.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter nærmere regler om afholdelse af
udgifter efter stk. 1-5. Ministeren kan her-
under fastsætte forskellige standardtakster
for forskellige sagstyper og bestemme, at
taksterne kan dække andre sager end dem,
der er nævnt i stk. 1-5, og at visse områder
inden for Styrelsen for Patientklagers og
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virk-
somhed ikke indgår i takstbetalingen. End-
videre kan der fastsættes regler om forud-
gående opkrævning fra staten, regionsråd
og kommunalbestyrelser m.fl. af acontobe-
taling
16. § 18, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
17. I § 18, stk. 6, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 5,
1. og 2. pkt., ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-4«.
§ 2
I lov nr. 647 af 11. juni 2024 om ændring af lov
om klage- og erstatningsadgang inden for sund-
hedsvæsenet og lov om autorisation af sund-
hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
(Ændring af patientklagesystemet, mulighed for
sekretariatsafgørelser i patienterstatningsankesa-
ger, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg
og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlæge-
klinikker) foretages følgende ændringer:
21
3. I § 1, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter
»tandlæger,«: »mægle forlig mellem parter-
ne, og«.
6. § 2, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinær-
nævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra pa-
tienter over autoriserede sundhedspersoners
sundhedsfaglige virksomhed, herunder per-
soner autoriseret til specifikke opgaver, og
forhold omfattet af sundhedslovens kapitel
4-7 og 9 samt afsnit IV, når klagen angår
en sag, som vurderes at indeholde skærpen-
de omstændigheder, jf. stk. 6. Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn kan herudover
behandle klager, hvor Styrelsen for Patie-
ntklager, jf. § 1, stk. 2, har udtalt kritik
af behandlingsstedets sundhedsfaglige virk-
somhed og forhold omfattet af sundhedslo-
vens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV. Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn kan herudo-
ver behandle klager, hvor behandlingsstedet
er ophørt, eller hvor den sundhedsfaglige
virksomhed ikke er udført i tilknytning til et
behandlingssted. Sundhedsvæsenets Disci-
plinærnævn kan ikke behandle klager, hvor
der i den øvrige lovgivning er foreskrevet
en anden klageadgang.«
1. § 1, nr. 3 og 6, ophæves.
§ 3. ---
Stk. 2. § 1, nr. 1-3, 6, 7 og 10, træder i kraft
den 1. januar 2025.
Stk. 3. ---
Stk. 4. § 1, nr. 1-3, 6 og 7, finder ikke
anvendelse for klager modtaget før den 1.
januar 2025. For sådanne klager finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
2. I § 3, stk. 2 og 4, ændres »nr. 1-3, 6« til: »nr.
1, 2«.
22