Fremsat den 7. november 2024 af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)

Fremsat den 7. november 2024 af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)
Forslag
til
Lov om ændring af barnets lov og lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område
(Ændring af underretningsbestemmelse og præcisering af målgruppe for hjælp og støtte til børn og unge med nedsat
funktionsevne m.v.)
§ 1
I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni
2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) Social stofmisbrugsbehandling efter § 33.«
Nr. 2-9 bliver herefter nr. 3-10.
2. I § 3, nr. 7, der bliver nr. 8, ændres »stk. 2-4« til: »stk.
2-5«.
3. I § 36 ændres »barnets handlekommune« til: »barnets
eller den unges handlekommune eller der, hvor barnet eller
den unge opholder sig, i forbindelse med en støttende ind-
sats eller anbringelse efter denne lov«.
4. I § 86, stk. 1, 2. pkt., udgår »den indgribende kroniske
eller langvarige«.
5. I § 87, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »funktionsevne«:
»eller den indgribende lidelse«.
6. I § 104 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning i hen-
hold til § 103, stk. 2, træffe afgørelse om, at samvær mellem
barnet eller den unge og netværket skal støttes ved, at bar-
nets eller den unges støtteperson er til stede.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
7. I § 104, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»stk. 4« til: »stk. 5«.
8. I § 137, stk. 1, 1. pkt., ændres »indsatser« til: »støttende
indsatser efter § 32, anbringelse efter §§ 46, 47 eller 67 i
denne lov eller foranstaltninger efter lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«.
9. I § 143, stk. 4, indsættes efter »om«: »indsatsen eller«.
10. I § 145, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) Social stofmisbrugsbehandling efter § 33.«
Nr. 2-8 bliver herefter nr. 3-9.
11. I § 145, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, ændres »stk. 2-4«
til: »stk. 2-5«.
12. I § 145, stk. 2, ændres »nr. 5 og 7« til: »nr. 6 og 8«.
13. I § 214, stk. 2, ændres »har bopæl« til: »opholder sig«.
§ 2
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024,
som ændret ved § 3 i lov nr. 329 af 9. april 2024, § 9 i lov
nr. 661 af 11. juni 2024 og § 3 i lov nr. 680 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 3, indsættes efter »efter lov om social service«:
», efter § 29, stk. 1, og § 32, stk. 5, i barnets lov«.
2. I § 9 a, stk. 1, indsættes efter »18 år«: », herunder et ufødt
barn,«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 10, finder ikke anvendelse for afgørel-
ser om social stofmisbrugsbehandling efter § 33 i barnets
Lovforslag nr. L 87 Folketinget 2024-25
Social- og Boligmin., j.nr. 2024-3330
DH002106
lov, der er truffet før lovens ikrafttræden. For sådanne afgø-
relser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Udvidelse af barnets eller den unges klageadgang efter barnets lov
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Udvidelse af mulighed for økonomisk støtte til forældre i forbindelse med møder om barnet eller den unge
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Præcisering af reglerne og udbedring af fejl
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget indeholder for det første forslag om at udvide
muligheden for efter barnets lov at yde støtte til dækning
af udgifter til forældres transport ved møder om barnet eller
den unge i forbindelse med støtte efter barnets lov, således
at der foruden støtte til møder i barnets eller den unges
handlekommune kan gives støtte til dækning af udgifter til
forældres transport i forbindelse med møder, hvor barnet
eller den unge opholder sig. Det kan f.eks. være relevant
i tilfælde, hvor barnet eller den unge er anbragt uden for
hjemmet i en anden kommune end barnets eller den unges
handlekommune.
Lovforslaget indeholder videre forslag om at udvide barnets
eller den unges muligheder for at klage over afgørelser
efter barnets lov, således at barnet eller den unge, der er
fyldt 10 år, vil kunne indbringe en afgørelse om social stof-
misbrugsbehandling for Ankestyrelsen efter reglerne i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område,
jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024 (herefter
retssikkerhedsloven), når barnet eller den ung har alvorlige
sociale og adfærdsmæssige problemer på grund af stofmis-
bruget, i lighed med afgørelser om andre støttende indsatser
efter barnets lov, herunder behandling af barnet eller den
unge.
Lovforslaget indeholder desuden forslag om præciseringer
i barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni
2024. Det drejer sig blandt andet om at præcisere kommu-
nernes hjemmel til at træffe afgørelse om, at samvær mel-
lem barnet eller den unge og netværket skal støttes ved, at
barnets eller den unges støtteperson er til stede, når barnet
eller den unge har anmodet herom. Samtidig indeholder lov-
forslaget forslag til præciseringer, der skal sikre ensretning
af sprogbrugen i bestemmelserne om merudgifter og tabt
arbejdsfortjeneste.
Lovforslaget indeholder derudover forslag om rettelse af fejl
i barnets lov og i retssikkerhedsloven. Det drejer sig blandt
andet om reglerne vedrørende kommunernes behandling af
underretninger om børn og unge, i reglerne om børne- og
ungeudvalgets godkendelse af foreløbige afgørelser om bl.a.
støtte efter barnets lov og i reglerne om muligheden for
efter barnets lov at underrette kompetente myndigheder i
Grønland og på Færøerne.
Det overordnede formål med forslaget er at tydeliggøre
retstilstanden i forhold til støtte til børn og unge i udsatte
positioner og for børn og unge med funktionsnedsættelse.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse af barnets eller den unges klageadgang
efter barnets lov
2.1.1. Gældende ret
3
Det fremgår af § 3 i barnets lov, at børn og unge, der er fyldt
10 år, udøver partsbeføjelser i følgende sager 1) indsatser
efter § 32, stk. 1, 2) børne- og ungepålæg efter § 39, 3)
anbringelse uden for hjemmet efter § 46, 4) valg af anbrin-
gelsessted efter § 52, 5) behandling og uddannelse m.v. efter
§ 97, stk. 2, 6) hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter §
100, stk. 1, 7) samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4, 8)
ungestøtte efter §§ 114-116 og opretholdt anbringelse efter §
120, der træffes i medfør af § 111 og § 112, stk. 3, inden den
unge fylder 18 år, og 9) sager, der behandles efter §§ 142,
143, 146-148 og 151.
Det følger af bemærkningerne til § 3 i barnets lov, jf. Folke-
tingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, L 93 som frem-
sat, side 131, at bestemmelsen indebærer, at barnet eller den
unge kan udøve partsbeføjelser, det vil sige har partshabili-
tet, i de anførte sager om særlig støtte, når barnet eller den
unge er fyldt 10 år. Det følger også af bemærkningerne til
bestemmelsen, at forældremyndighedsindehaverens partsbe-
føjelser består uafhængigt og ved siden af barnets eller den
unges partsbeføjelser, ligesom børn og unges partsstatus og
retten til at lade sig repræsentere udøves af forældremyndig-
hedsindehaveren for børn under 10 år og for børn og unge
under 18 år i sager om hjælp og støtte efter barnets lov, der
ikke er omfattet af § 3.
Det fremgår af § 33, stk. 1, i barnets lov, at kommunalbe-
styrelsen senest 14 dage efter en henvendelse fra et barn
eller en ung under 18 år eller forældrene skal iværksætte
social behandling, jf. § 101, stk. 1, i lov om social service,
jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024 (herefter
serviceloven), af barnets eller den unges stofmisbrug, når
barnet eller den unge har alvorlige sociale og adfærdsmæs-
sige problemer på grund af stofmisbruget, der medfører, at
barnet eller den unge ikke kan fungere i forhold til familie,
uddannelse, arbejde eller skole. Bestemmelsen omhandler
dermed de særlige tilfælde, hvor stofmisbruget har udviklet
sig sådan, at barnet eller den unge har svært ved at funge-
re i dagligdagen og herunder at modtage almindelig støtte
efter reglerne om støttende indsatser efter § 32, førend der
er sat en behandling i gang i forhold til stofmisbrugsproble-
met. Det fremgår af § 33, stk. 2, i barnets lov, at en afgørelse
om stofmisbrugsbehandling efter stk. 1 træffes med samtyk-
ke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er
fyldt 15 år. Bestemmelsen supplerer adgangen til at træffe
afgørelse om behandling af barnet eller den unge, herunder
social stofmisbrugsbehandling, efter § 32, stk. 1, nr. 5, i
barnets lov.
Det fremgår af bemærkningerne til § 33 i barnets lov, jf.
Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, L 93 som
fremsat, side 195-196, at bestemmelsen er en videreførelse
af servicelovens § 101, stk. 1 og 4, for så vidt angår børn
og unge under 18 år, og de regler om en behandlingsgaranti,
der med hjemmel i servicelovens § 101, stk. 12, var fastsat
i §§ 1 og 3-5 i dagældende bekendtgørelse nr. 714 af 19.
juni 2013 om garanti for social behandling for stofmisbrug
til unge under 18 år i særlige tilfælde. Det fremgår endvi-
dere, at bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen
har pligt til at iværksætte et socialt behandlingstilbud til
børn og unge med alvorligt stofmisbrug inden for 14 dage
fra henvendelsen fra barnet, den unge eller forældrene, når
betingelserne herfor er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal
oplyse sagen efter reglerne herom i barnets lov og vurdere,
om barnets eller den unges stofmisbrug er så alvorligt, at
der vil skulle iværksættes et behandlingstilbud inden for 14
dage.
Det fremgår af § 145, stk. 1, i barnets lov, at følgende afgø-
relser kan indbringes for Ankestyrelsen af barnet eller den
unge, der er fyldt 10 år, efter reglerne i retssikkerhedsloven
1) indsatser efter § 32, stk. 1, 2) børne- og ungepålæg efter
§ 39, 3) anbringelse uden for hjemmet efter § 46, 4) valg
af anbringelsessted efter § 52, stk. 1, 5) behandling, uddan-
nelse og ændring af anbringelsessted m.v. efter § 97, stk. 2,
6) hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk. 1,
7) samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4, og 8) ungestøtte
efter §§ 114 og 116 eller opretholdt anbringelse efter § 120,
der træffes i medfør af § 111 eller § 112, stk. 3, inden den
unge fylder 18 år.
Som det fremgår af bemærkningerne til § 145, stk. 1, i bar-
nets lov, jf. Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A,
L 93 som fremsat, side 411-412, indebærer bestemmelsen,
at barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, har ret til at
indbringe en række konkrete afgørelser for Ankestyrelsen.
De afgørelser, der kan indbringes af barnet eller den unge, er
afgørelser efter de konkrete bestemmelser, der er opregnet i
§ 145, stk. 1, nr. 1-8, og beslutninger efter § 48, stk. 1, jf. §
145, stk. 4. Ankestyrelsen skal behandle en klage efter § 145
efter reglerne i retssikkerhedsloven.
Afgørelser om social stofmisbrugsbehandling efter § 33 i
barnets lov fremgår ikke af § 3 eller blandt de afgørelser
efter § 145, stk. 1, der kan indbringes for Ankestyrelsen af
barnet eller den unge, der er fyldt 10 år. Et afslag på social
stofmisbrugsbehandling efter § 33 i barnets lov vil imidler-
tid kunne påklages af forældremyndighedsindehaveren efter
§ 144 i barnets lov.
2.1.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
Efter barnets lov har barnet eller den unge, der er fyldt 10 år,
ikke efter gældende regler samme rettigheder og beføjelser i
sager om social stofmisbrugsbehandling efter § 33 i barnets
lov som i andre sammenlignelige sager efter barnets lov,
bl.a. sager om støttende indsatser efter § 32, som efter stk. 1,
nr. 5, kan omfatte behandling af barnet eller den unge.
Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at det vil være
hensigtsmæssigt af hensyn til barnets eller den unges rets-
sikkerhed at sikre, at børn og unge, der er fyldt 10 år, i sager
om social stofmisbrugsbehandling efter § 33 får de samme
rettigheder, som gør sig gældende i andre sager om støttende
indsatser efter barnets lov, hvor børn og unge, der er fyldt
10 år, udøver selvstændige partsbeføjelser og kan klage over
afgørelser i sagen til Ankestyrelsen.
4
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at udvide bestemmelsen om barnets eller den
unges partsbeføjelser i § 3 i barnets lov, således at det sikres,
at børn og unge, der er fyldt 10 år, vil kunne udøve partsbe-
føjelser, det vil sige have partshabilitet og dermed kunne
udøve egne rettigheder i sager om social stofmisbrugsbe-
handling efter § 33 i barnets lov.
I sammenhæng hermed foreslås at udvide barnets eller den
unges klagemuligheder efter barnets lov, således at det sik-
res, at børn og unge, der er fyldt 10 år, vil få mulighed for
at klage over en afgørelse om social stofmisbrugsbehandling
efter § 33 i barnets lov. Konkret foreslås det at indsætte et
nyt nummer i § 145, stk. 1, som eksplicit fastsætter, at bar-
net eller den unge, der fyldt 10 år, kan indbringe afgørelser
om social stofmisbrugsbehandling efter § 33 i barnets lov
for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven. For-
slaget indebærer ikke ændringer i kravet om, at den unge,
der er fyldt 15 år, skal samtykke til social stofmisbrugsbe-
handling efter § 33.
Forslagene vil medføre, at barnets eller den unges rettighe-
der i sager om social stofmisbrugsbehandling efter § 33
i barnets lov i de særlige tilfælde, hvor barnet eller den
unge har alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer
på grund af stofmisbruget, sidestilles med barnets eller den
unges rettigheder i sager om bl.a. støttende indsatser efter §
32 og anbringelse uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47 i
barnets lov.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 10 og 12, og be-
mærkningerne hertil.
2.2. Udvidelse af mulighed for økonomisk støtte til foræl-
dre i forbindelse med møder om barnet eller den unge
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 35 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen
kan yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehave-
ren, når kommunalbestyrelsen vurderer, at det kan imøde-
komme barnets eller den unges behov for støtte. Adgangen
til at træffe sådanne afgørelser omfatter bl.a. udgifter i for-
bindelse med konsulentbistand, jf. § 30 i barnets lov, og
udgifter i forbindelse med støttende indsatser efter § 32, stk.
1 i barnets lov eller foranstaltninger efter § 13 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, udgifter i forbindelse
med en anbringelse eller udgifter, der kan bidrage til en
stabil kontakt mellem børn og forældre under barnets an-
bringelse uden for hjemmet. Adgangen til at yde økonomisk
støtte efter bestemmelsen er i visse tilfælde trangsbestemt,
jf. § 35, stk. 2 og 5, i barnets lov.
Det fremgår af § 36 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen
i barnets eller den unges handlekommune kan yde støtte til
dækning af udgifter til forældres transport i forbindelse med
møder i barnets handlekommune.
Bestemmelsen indebærer, at det alene er muligt at yde øko-
nomisk støtte til forældrene i tilfælde, hvor der afholdes
møder i barnets handlekommune. Grundet bestemmelsens
ordlyd kan det være uklart, om det også gælder møder i den
unges handlekommune.
Det følger af bemærkningerne til § 36 i barnets lov, jf.
Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, L 93 som
fremsat, side 201, at bestemmelsen giver hjemmel til, at
barnets handlekommune kan dække forældres udgifter til
transport til møder i barnets handlekommune, når forældre-
ne har bopæl i en anden kommune.
Det er efter gældende ret ikke tydeligt, hvilke møder der
er omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen i barnets lov
svarer til den tidligere gældende § 71, stk. 9, i servicelo-
ven. Det følger imidlertid af bemærkningerne til bestemmel-
sen, da den blev indført i serviceloven, jf. Folketingstidende
2004-05, 1. samling, tillæg A, side 268, at bestemmelsen
giver hjemmel til at dække udgifter til transport i forbindelse
med en anbringelse uden for hjemmet. Bestemmelsen blev
således oprindeligt indført i forbindelse med anbringelsesre-
formen som konsekvens af ændringer i retssikkerhedslovens
regler om handlekommune som følge af lov nr. 397 af 28.
maj 2003, hvormed det blev relevant at give hjemmel til
dækning af forældres udgifter til transport i situationer, hvor
forældrene fraflytter den anbringende kommune, efter at
barnet eller den unge er blevet anbragt.
Bestemmelsen i § 36 skal ses i sammenhæng med § 35, stk.
4, nr. 1 og 2, i barnets lov. Denne bestemmelse er imidlertid
afgrænset til forældremyndighedsindehaveren, og der kan
således ikke med hjemmel i § 35 ydes økonomisk støtte til
forældre uden del i forældremyndigheden, ligesom møder,
som ikke er en del af den konkrete indsats eller anbringelse,
efter ministeriets opfattelse falder uden for mulighederne i §
35 i barnets lov.
2.2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
Social- og Boligministeriet vurderer, at der er behov for dels
at præcisere, at bestemmelsen omhandler børn og unge, og
dels at udvide kommunernes mulighed for – men ikke pligt
til – at yde støtte til dækning af forældres transportudgifter
efter § 36 i barnets lov.
Ministeriet finder, at det vil være hensigtsmæssigt at præ-
cisere, at bestemmelsen vedrører møder om både børn og
unge, da det ikke fremgår tydeligt af bestemmelsens ordlyd
i dag. Efter ministeriets opfattelse er der tale om en sproglig
fejl, som ikke har haft betydning for bestemmelsens anven-
delse i praksis.
Ministeriet finder desuden, at det vil være hensigtsmæssigt
at udvide bestemmelsens anvendelsesområde, idet der vil
være tilfælde, hvor et barn eller en ung er anbragt uden
for hjemmet på et anbringelsessted, og anbringelsesstedet
er beliggende i en anden kommune end barnets eller den
unges handlekommune. Der kan i den forbindelse være til-
fælde, hvor møder om barnet eller den unge i forbindelse
med anbringelsen afholdes eller med fordel kan afholdes i
5
barnets eller den unges opholdskommune, herunder på bar-
nets eller den unges anbringelsessted. Det samme kan gøre
sig gældende i andre sager om støttende indsatser, herunder
eksempelvis i sager, hvor barnet eller den unge modtager en
specialiseret indsats på et tilbud, som er beliggende i en an-
den kommune end barnets eller den unges handlekommune,
og møder med forældrene afholdes på tilbuddet.
Efter gældende regler er det ikke muligt for kommunen med
hjemmel i § 36 i barnets lov at yde økonomisk støtte til
dækning af udgifter til forældrenes transport i forbindelse
med møder vedrørende barnet eller den unge i tilfælde,
hvor møderne ikke afholdes i barnets eller den unges hand-
lekommune. Der kan dog efter § 35, stk. 4, nr. 1 og 2, i
barnets lov, ydes økonomisk støtte til dækning af udgifter
i forbindelse med støttende indsatser eller anbringelse uden
for hjemmet. Denne bestemmelse er imidlertid afgrænset
til forældremyndighedsindehaveren, og der kan således ikke
med hjemmel i § 35 ydes økonomisk støtte til forældre uden
del i forældremyndigheden. Der kan derudover være tvivl
om, hvorvidt møder med forældrene kan anses for at være
en udgift i forbindelse med en indsats eller en anbringelse,
som det er forudsat i § 35, stk. 4. Endvidere fremgår det af
§ 35, stk. 5, at støtte efter stk. 4 kun kan ydes, når forældre-
myndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler
til at dække udgifterne. Denne begrænsning gælder ikke for
støtte efter § 36, der således ikke er trangsbestemt.
Ministeriet finder på den baggrund, at det vil være hensigts-
mæssigt at udvide anvendelsesområdet for § 36 for at sikre
en udtrykkelig adgang for kommunerne til at dække foræl-
dres udgifter til transport til møder om barnet eller den
unge i forbindelse med en støttende indsats eller anbringelse
efter barnets lov, uanset om møderne afholdes i barnets eller
den unges handlekommune eller i en anden kommune, hvor
barnet eller den unge opholder sig. Hermed vil der bl.a.
kunne tages højde for tilfælde, hvor barnet eller den unge er
anbragt uden for hjemmet eller f.eks. modtager behandling
på et tilbud, der er beliggende i en anden kommune end
barnets eller den unges handlekommune, og hvor det som
følge heraf kan være relevant at afholde møderne, der hvor
barnet eller den unge opholder sig i det daglige. Således
vil det ikke være anbringelsesstedets eller tilbuddets geogra-
fiske placering, der vil være afgørende for forældrenes mu-
ligheder for at få dækket udgifter til transport. Det vurderes
således, at det kan være væsentligt af hensyn til barnet eller
den unge og forældrenes mulighed for at involvere sig i bar-
nets eller den unges dagligdag og støtte op om formålet med
indsatsen, at forældrene gives lige muligheder for at opnå
økonomisk støtte til dækning af transportudgifter, uanset om
møderne afholdes i barnets eller den unges handlekommune
eller i en anden kommune, hvor barnet eller den unge ophol-
der sig, og uanset om der er tale om en anbringelse eller en
støttende indsats efter barnets lov.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at præcisere, at § 36 omhandler både børn og
unge.
Det foreslås samtidig at udvide kommunalbestyrelsens mu-
lighed for at yde økonomisk støtte efter § 36, således at der
fremadrettet vil kunne ydes støtte til dækning af udgifter til
transport til møder i barnets eller den unges handlekommune
eller der, hvor barnet eller den unge opholder sig, i forbin-
delse med en støttende indsats eller anbringelse efter barnets
lov.
Den foreslåede ordning vil medføre, at det vil være muligt
men ikke en pligt at yde støtte til transport. Det vil dermed
være frivilligt for kommunalbestyrelsen at yde støtte til
dækning af forældrenes udgifter til transport i forbindelse
med møder om barnet eller den unge, uanset om møderne
finder sted i barnets eller den unges handlekommune eller
i en anden kommune, hvor barnet eller den unge opholder
sig. Det vil samtidig blive tydeliggjort, hvilke møder der er
omfattet af bestemmelsen, og der vil ske en udvidelse såle-
des, at bestemmelsen både vil omfatte møder i forbindelse
med anbringelse og støttende indsatser efter barnets lov.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne
hertil.
2.3. Præcisering af reglerne og udbedring af fejl
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 3 i barnets lov, at børn og unge, der er
fyldt 10 år, udøver partsbeføjelser i en række konkrete sager,
herunder, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, i forbindelse med afgørelser
om samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4, i barnets lov.
Bestemmelsen indebærer, jf. Folketingstidende 2022-23, 2.
samling, tillæg A, L 93 som fremsat, side 131, at barnet
eller den unge kan udøve partsbeføjelser, det vil sige har
partshabilitet, i denne type sager, når barnet eller den unge
er fyldt 10 år. Det følger også af bemærkningerne til bestem-
melsen, at forældremyndighedsindehaverens partsbeføjelser
består uafhængigt og ved siden af barnets eller den unges
partsbeføjelser, ligesom børn og unges partsstatus og retten
til at lade sig repræsentere udøves af forældremyndigheds-
indehaveren for børn under 10 år og for børn og unge under
18 år i sager om hjælp og støtte efter barnets lov, der ikke er
omfattet af § 3.
Det fremgår af § 86, stk. 1, i barnets lov, at kommunalbesty-
relsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved for-
sørgelse i hjemmet af et barn eller en ung under 18 år med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en
betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsat-
te funktionsevne eller den indgribende kroniske eller lang-
varige lidelse og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser
i denne lov eller anden lovgivning. Ifølge bemærkningerne
til § 86, stk. 1, i barnets lov, jf. Folketingstidende 2022-23,
2. samling, tillæg A, L 93 som fremsat, side 295, er der
tale om en videreførelse af betingelsen fra den tidligere
gældende § 41, stk. 1, i serviceloven uden indholdsmæssige
ændringer.
6
Det fremgår af § 87, stk. 1, i barnets lov, at kommunalbesty-
relsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung
under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig
lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig kon-
sekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet eller den
unge passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt,
at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den
unge.
Ifølge bemærkningerne til § 87, stk. 1, i barnets lov, jf.
Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, L 93 som
fremsat, side 297, er der tale om en videreførelse af den tid-
ligere gældende § 42, stk. 1, i serviceloven, uden indholds-
mæssige ændringer.
Efter § 103 i barnets lov har børn og unge under en anbrin-
gelse uden for hjemmet ret til samvær og kontakt med foræl-
dre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige
familiemedlemmer og venner. Efter § 103, stk. 2, kan barnet
eller den unge anmode om, at samværet alene kan finde sted
med tilstedeværelse af en støtteperson til barnet eller den
unge, eller om at få suspenderet samværet med forældrene
eller netværket i en periode på op til otte uger.
Det fremgår af bemærkningerne til § 103 i barnets lov, jf.
Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, L 93 som
fremsat, side 337, at barnet eller den unge til enhver tid kan
fremsætte en anmodning efter § 103, stk. 2. Barnets eller
den unges anmodning skal behandles af kommunalbestyrel-
sen, som skal foretage en konkret og individuel vurdering
af, om der er grundlag for at træffe afgørelse om at regulere
eller suspendere samværet. En sådan afgørelse vil skulle
træffes efter § 104.
Det fremgår af § 104, stk. 2, i barnets lov, at kommunalbe-
styrelsen om fornødent skal træffe afgørelse om omfanget
og udøvelsen af samværet og kontakten og kan fastsætte
nærmere vilkår for samværet og kontakten. Kommunalbe-
styrelsen skal foretage en konkret og individuel vurdering
ud fra forholdene i den enkelte sag, herunder ud fra barnets
eller den unges alder, modenhed og eventuelle funktionsned-
sættelse. Ved afgørelsen skal der lægges særlig vægt på hen-
synet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen.
Ifølge bemærkningerne til § 104, stk. 2, i barnets lov, jf.
Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, L 93 som
fremsat, side 340, kan der efter denne bestemmelse bl.a.
træffes afgørelse om, at barnets eller den unges samvær
med en person fra netværket skal støttes ved, at der er en
tredje person til stede. Det kan eksempelvis være relevant,
hvis barnet efter § 103, stk. 2, i barnets lov, har fremsat
en anmodning om, at barnets eller den unges støtteperson
skal være til stede under samværet med en person fra net-
værket. Støttepersonens tilstedeværelse ved samværet skal i
disse tilfælde ses som en støtte for barnet eller den unge. Det
fremgår endvidere, at kommunalbestyrelsen ikke efter §
104, stk. 2, kan fastsætte, at barnets eller den unges samvær
med forældrene skal støttes ved, at der skal være en tredje
person til stede under samværet. En sådan afgørelse vil såle-
des kræve samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og
den unge over 15 år og skal derfor træffes efter § 104, stk. 3.
Efter § 104, stk. 3, i barnets lov, kan kommunalbestyrelsen
med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den
unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at samværet
mellem forældrene og barnet eller den unge skal støttes, ved
at der er en tredje person til stede, herunder efter anmodning
efter § 103, stk. 2, barnets eller den unges støtteperson.
En afgørelse om samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4, i
barnets lov, kan af barnet eller den unge, der er fyldt 10 år,
indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerheds-
loven, jf. § 145, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.
Det fremgår af § 137, stk. 1, i barnets lov, at når kommu-
nalbestyrelsen modtager en underretning om et barn eller
en ung, over for hvem kommunalbestyrelsen allerede har
iværksat indsatser, skal kommunalbestyrelsen genvurdere
sagen. En eller flere personer i den myndighed i kommunen,
der løser opgaver inden for området for udsatte børn og un-
ge, som ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen,
skal deltage i genvurderingen.
Det er forudsat i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Fol-
ketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, L 93 som
fremsat, side 389, at § 137 i sin helhed er en videreførelse af
§ 155 a, stk. 1, i den dagældende servicelov uden materielle
ændringer, men med de redaktionelle ændringer der følger
af barnets lov. Efter den dagældende § 155 a i serviceloven,
var kommunalbestyrelsen forpligtet til at genvurdere sagen,
når den modtog en underretning om et barn eller en ung,
over for hvem kommunalbestyrelsen allerede havde iværk-
sat foranstaltninger.
Efter § 143, stk. 1, i barnets lov, kan formanden eller i
dennes fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget
træffe foreløbige afgørelser efter en række konkrete bestem-
melser i barnets lov, herunder bl.a. § 47 om anbringelse
uden for hjemmet uden samtykke, og § 11, stk. 1 og 2, og §
15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge,
jf. lovbekendtgørelse nr. 224 af 6. marts 2024 (herefter vok-
senansvarsloven), som af hensyn til barnets eller den unges
øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i
børne- og ungeudvalget.
Efter § 143, stk. 2, i barnets lov, kan formanden eller i
dennes fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget i
sager om et barn eller en ung, der er pålagt en straksreakti-
on, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
eller er i et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, træffe foreløbige afgø-
relser efter en række konkrete bestemmelser i henholdsvis
barnets lov, voksenansvarsloven og lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, når det af hensyn til barnets eller den
unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente sagens behand-
ling i Ungdomskriminalitetsnævnet.
7
Det fremgår af § 143, stk. 4, i barnets lov, at en foreløbig
afgørelse efter stk. 1 og 2 snarest muligt og senest inden
syv dage efter iværksættelsen af afgørelsen skal forelægges
børne- og ungeudvalget til godkendelse, uanset om foran-
staltningen er ophørt.
Det er forudsat i bemærkningerne til barnets lov, jf. Folke-
tingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, L 93 som frem-
sat, side 406-407, at såvel § 143, stk. 1 og 2 og 4, er en
videreførelse af retstilstanden fra den dagældende service-
lov med de nødvendige konsekvensændringer som følge af
barnets lov, herunder at de konkrete foreløbige afgørelser
træffes efter barnets lov og ikke serviceloven.
Efter § 214, stk. 1, gælder barnets lov ikke for Færøerne
og Grønland. Personer og myndigheder i Færøerne og Grøn-
land er derfor bl.a. ikke omfattet af reglerne om underret-
ningspligt eller om udveksling af personoplysninger, der
følger af barnets lov. Det fremgår imidlertid af § 214, stk.
2, i barnets lov, at personer, der udøver offentlig tjeneste
eller offentligt hverv, og personer, der udfører opgaver på
børne- og ungeområdet for det offentlige, kan underrette den
kompetente myndighed i Grønland eller på Færøerne, hvis
de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til
eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år,
der har bopæl i Grønland eller på Færøerne, kan have behov
for særlig støtte eller har været udsat for overgreb, eller at et
barn umiddelbart efter fødslen i Grønland eller på Færøerne
kan få behov for særlig støtte på grund af de kommende
forældres forhold.
Det fremgår af bemærkningerne til § 214, stk. 2, i barnets
lov, jf. Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, L
93 som fremsat, side 488, at bestemmelsen indebærer, at
personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv
i Danmark, samt personer, der udfører opgaver på børne-
og ungeområdet for det offentlige, har adgang – men ikke
pligt – til at underrette de relevante grønlandske og færøske
myndigheder (kommuner). Det gælder, når personen under
udøvelsen af sin tjeneste eller hverv får kendskab til forhold
eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevir-
ker, at der kan være anledning til at iværksætte nødvendige
indsatser om særlig støtte til et barn eller en ung under 18
år, som opholder sig i Grønland eller på Færøerne, at et
barn eller en ung under 18 år, der har bopæl i Grønland
eller på Færøerne har været udsat for overgreb, eller at et
barn umiddelbart efter fødslen i Grønland eller på Færøerne
kan få behov for særlig støtte på grund af de kommende
forældres forhold.
Ifølge bemærkningerne til § 214, stk. 2, i barnets lov, jf.
Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, L 93 som
fremsat, side 489, har bestemmelsen til formål at medvirke
til, at alle børn og unge under 18 år i Rigsfællesskabet
får den nødvendige hjælp og støtte, uanset hvilken del af
Rigsfællesskabet, de opholder sig i.
2.3.2. Social- og Boligministeriets overvejelser
Det er ministeriets vurdering, at der er behov for at foretage
en række præciseringer i barnets lov for at sikre tydelige
regler om hjælp og støtte efter loven og for at sikre klarhed
om sagsbehandlingsreglerne.
Det er ministeriets opfattelse, at der er behov for at foretage
en præcisering i form af en ensretning af beskrivelsen af
målgruppen for merudgifter til forsørgelse i hjemmet af et
barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt ned-
sat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende
kronisk eller langvarig lidelse, samt behov for at foretage en
ensretning af beskrivelsen af målgruppen for tabt arbejdsfor-
tjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller
en ung med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Præci-
seringen vil betyde, at ordlyden vil være ens i de to bestem-
melser i henholdsvis § 86, stk. 1, 2. pkt., og § 87, stk. 1, 2.
pkt., i barnets lov.
Det er videre ministeriets opfattelse, at der er behov for at
præcisere, hvilke regler der finder anvendelse, når der på
baggrund af en anmodning fra barnet herom skal træffes af-
gørelse om støttet samvær, og afgørelsen ikke vedrører sam-
vær med barnets forældre, for at sikre tydelige rammer for
afgørelsen. Det er således ministeriets opfattelse, at det ikke
fremgår tydeligt nok af lovteksten, at en sådan afgørelse kan
træffes efter den nuværende § 104, stk. 2, i barnets lov, som
vedrører tilrettelæggelse af samvær og kontakt generelt.
Det er samtidig ministeriets opfattelse, at begreber og sprog-
brug i barnets lov bør være ensartede, da dette medvirker til
at sikre tydelige rammer for sagsbehandlingen. Der vurderes
derfor at være behov for at foretage ændringer i reglerne om
genvurdering af underretninger og om foreløbige afgørelser
med henblik på at ensrette sprogbrugen i overensstemmelse
med terminologien i barnets lov.
Det er i forlængelse heraf ministeriets opfattelse, at der er
behov for at ændre reglerne i § 137, stk. 1, i barnets lov,
om genvurdering af underretninger, så de – i overensstem-
melse med de tidligere gældende regler herom i § 155 a i
serviceloven – omhandler støttende indsatser og anbringelse
efter barnets lov samt foranstaltninger iværksat efter lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Tilsvarende er det ministeriets opfattelse, at der i § 143, stk.
4, i barnets lov, om godkendelse af foreløbige afgørelser,
ved en fejl ikke er taget højde for, at begrebet ”foranstalt-
ning” ikke er overført til barnets lov af hensyn til lovfor-
slagets overordnede intention om at undgå stigmatiserende
sprogbrug, jf. Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg
A, L 93 som fremsat, side 60.
Endelig er det ministeriets opfattelse, at der er behov for
at ændre bestemmelserne om fagpersoners adgang til at
underrette den kompetente myndighed i Grønland eller på
Færøerne, for at sikre klare regler for fagpersoners adgang
til at sende underretninger fra Danmark til andre dele af
rigsfællesskabet.
2.3.3. Den foreslåede ordning
8
Det foreslås at ensrette sprogbrugen i § 86, stk. 1, 2. pkt.,
samt § 87, stk. 1, 2. pkt. Ensretningen betyder, at i § 86, stk.
1, 2. pkt., udgår »den indgribende kroniske eller langvarige«
mens der i § 87, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »funktionsev-
ne« »eller lidelse«.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, og bemærknin-
gerne hertil.
Det foreslås, at der i § 104 i barnets lov indsættes et nyt
stk. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen efter anmodning fra
barnet efter § 103, stk. 2, om at samværet skal være støttet,
kan træffe afgørelse om, at samvær mellem barnet eller
den unge og netværket skal støttes ved, at barnets eller den
unges støtteperson er til stede. En sådan afgørelse kan i dag
træffes efter § 104, stk. 2, om end det ikke fremgår tydeligt
af lovteksten, og der vil derfor være tale om en præcisering
af gældende ret. Den foreslåede bestemmelse har dermed
til formål at tydeliggøre afgørelseskompetencen i tilfælde,
hvor kommunalbestyrelsen vil imødekomme en anmodning
fra barnet efter § 103, stk. 2, om at samvær med personer
fra netværket alene kan finde sted med tilstedeværelse af
en støtteperson til barnet, i lighed med at det efter den nuvæ-
rende § 104, stk. 3, er tydeligt, at afgørelsen træffes efter
denne bestemmelse i tilfælde, hvor barnet ønsker at have en
støtteperson med til samvær med forældrene.
Det foreslås som konsekvens heraf, at afgørelser efter det
foreslåede nye § 104, stk. 4, i overensstemmelse med gæl-
dende regler skal indgå i opregningen af sager, hvor bar-
net eller den unge, der er fyldt 10 år, udøver selvstændige
partsbeføjelser, jf. § 3 i barnets lov, samt i opregningen af
sager, som barnet eller den unge, som er fyldt 10 år, kan
indbringe for Ankestyrelsen, jf. § 145, stk. 1, i barnets lov,
i lighed med øvrige afgørelser, der kan træffes af kommu-
nalbestyrelsen efter § 104. Der vil således være tale om
redaktionelle konsekvensændringer som følge af, at de nu-
værende bestemmelser i § 104, stk. 2-5, i barnets lov, med
den foreslåede ændring bliver § 104, stk. 2-6.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, 6, 7 og 11, og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at der i § 137, stk. 1, 1. pkt., i barnets lov,
foretages en ændring, så det fremgår tydeligt, at genvurde-
ring skal ske, når der modtages en underretning om et barn
eller en ung, over for hvem der er iværksat støttende indsat-
ser efter § 32 eller anbringelse efter §§ 46-47 eller 67 i
barnets lov og foranstaltninger efter lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Den foreslåede ændring har til formål at afgrænse bestem-
melsens anvendelsesområde, så det dels bliver tydeligt, at
ikke alle former for igangværende indsatser efter barnets lov
forudsætter en genvurdering efter reglerne i § 137, stk. 1, i
barnets lov, hvis kommunen modtager en underretning om
barnet eller den unge, og det dels fremgår klart, at der også
skal ske genvurdering af en sag, når der modtages en under-
retning om et barn eller en ung, hvor der er en igangværende
foranstaltning efter afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet
efter reglerne i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne
hertil.
Det foreslås videre, at det i bestemmelsen om forelæggelse
af foreløbige afgørelser for børne- og ungeudvalget snarest
muligt og senest 7 dage efter iværksættelsen i § 143, stk.
4, i barnets lov, foretages en ændring, så det fremgår, at
dette gælder, uanset om ”indsatsen eller foranstaltningen”
er ophørt. Sprogbrugen i bestemmelsen tydeliggøres dermed
samtidig, så det fremgår udtrykkeligt, at bestemmelsen både
omfatter indsatser efter barnets lov og foranstaltninger efter
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne
hertil.
Det foreslås endelig, at § 214, stk. 2, ændres, så det fremgår,
at adgangen til efter bestemmelsen at underrette den kompe-
tente myndighed i Grønland eller på Færøerne ikke alene
gælder ved bekymring for et barn eller en ung under 18 år,
der har bopæl i Grønland eller på Færøerne, men også hvis
barnet eller den unge i øvrigt opholder sig i Grønland eller
på Færøerne.
Formålet hermed er at sikre, at der også er adgang for fag-
personer til at fremsende en underretning om børn og unge,
som opholder sig i Grønland eller på Færøerne, eksempelvis
på et længere ferieophold, eller som ikke har registreret
flytning, med henblik på enten at overveje støtte eller sikre
beskyttelse af barnet eller den unge mod overgreb.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkninger-
ne hertil.
3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne
Når myndigheder behandler sager om særlig støtte efter be-
stemmelserne i barnets lov og de foreslåede ændringer i
lovforslaget, vil behandlingen af personoplysninger som ud-
gangspunkt ske i henhold til bestemmelserne i forvaltnings-
loven og lov om retssikkerhedsloven, og skal ske inden
for rammerne af databeskyttelsesloven og databeskyttelses-
forordningen, herunder artikel 5, stk. 1, litra a, og artikel 6
om behandlingen af personoplysninger.
I § 214, stk. 2, i barnets lov, er der fastsat en særregel, som
giver fagpersoner adgang til at underrette kompetente myn-
digheder i Grønland eller på Færøerne, hvis de under tjene-
sten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at
et barn eller en ung under 18 år, der har bopæl i Grønland
eller på Færøerne, kan have behov for særlig støtte eller har
været udsat for overgreb, eller at et barn umiddelbart efter
fødslen i Grønland eller på Færøerne kan få behov for særlig
støtte på grund af de kommende forældres forhold.
Med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås en ændring af under-
retningsreglerne i forhold til Grønland og Færøerne, således
9
at det ikke er et krav, at der er viden om, at barnet eller den
unge under 18 år har bopæl men i stedet ”ophold” i Grøn-
land eller på Færøerne, for at fagpersonen kan underrette.
I den forbindelse skal det bemærkes, at Grønland og Færøer-
ne ikke er medlem af EU og derfor betragtes som tredjelan-
de i databeskyttelsesretlig sammenhæng. Når personoplys-
ninger ønskes overført til et usikkert tredjeland, som f.eks.
Grønland eller Færøerne, skal de særlige regler i databeskyt-
telsesforordningens kapitel V og retshåndhævelseslovens af-
snit VII om tredjelandsoverførsler derfor iagttages. Formålet
hermed er at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af personop-
lysninger, som forlader EU.
Hvis en offentlig myndighed ønsker at overføre personop-
lysninger til Grønland eller Færøerne, skal der etableres et
overførselsgrundlag. De mulige overførselsgrundlag frem-
går af databeskyttelsesforordningens artikel 46.
Hvis en myndighed ønsker at overføre personoplysninger
til et usikkert tredjeland, kræves det endvidere, at den
dataansvarlige myndighed eller dennes databehandler har
givet ”fornødne garantier”, eller at nogle særlige undtagel-
ser finder anvendelse, før oplysningerne må overføres. De
forskellige fornødne garantier, som dataansvarlige eller da-
tabehandlere skal opfylde, er oplistet i databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 46, stk. 2 og 3. Herudover giver artikel
49 mulighed for, at der i særlige situationer kan overføres
personoplysninger til tredjelande.
Et overførselsgrundlag kan f.eks. være en tilstrækkeligheds-
afgørelse fra Europa-Kommissionen, jf. databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 45. En tilstrækkelighedsafgørelse er ud-
tryk for, at Europa-Kommissionen har vurderet, at det på-
gældende tredjeland er ”sikkert” forstået på den måde, at
tredjelandet i databeskyttelsesretlig henseende sikrer et be-
skyttelsesniveau, som i det væsentligste svarer til det i
EU. Virkningen af dette er, at en dataeksportør i forhold til
reglerne om tredjelandsoverførsler uden videre kan overføre
personoplysninger til modtagere i tredjelandet, hvis der i
øvrigt er hjemmel til behandlingen.
Europa-Kommissionen har for Færøerne truffet en sådan
tilstrækkelighedsafgørelse. Afgørelsen omfatter de færøske
myndigheder, private virksomheder, organisationer mv., der
er omfattet af den færøske persondatalov.
Europa-Kommissionen har ikke truffet en tilstrækkeligheds-
afgørelse vedrørende Grønland. En overførsel af personop-
lysninger kræver dermed iagttagelse af reglerne i kapitel V
i databeskyttelsesforordningen. Det fremgår bl.a. af forord-
ningens artikel 49, stk. 1, litra d, at der kun kan ske overfør-
sel af personoplysninger hvis overførslen er nødvendig af
hensyn til vigtige samfundsinteresser. Endvidere kan der ske
overførsel af personoplysninger efter artikel 49, stk. 1, litra
f, hvis overførslen er nødvendig for at beskytte den registre-
rede eller andre personers vitale interesser. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Forslaget forventes ikke at medføre ændringer i statens eller
regionernes økonomi. Forslaget om udvidelse af § 3 og §
145, stk. 1, i barnets lov om partsbeføjelser og klageadgang
for børn og unge, der er fyldt 10 år, i forhold til social
stofmisbrugsbehandling efter § 33 i barnets lov, forventes
at indebære merudgifter i begrænset omfang for kommuner-
ne. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal DUT-
forhandles med KL.
Forslaget forventes ikke at have implementeringsmæssige
konsekvenser for hverken stat, kommuner eller regioner.
Social- og Boligministeriet har overvejet, hvorvidt lovfor-
slaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgiv-
ning.
Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er
iagttaget i lyset af, at lovforslaget primært har til formål at
skabe større klarhed om retstilstanden i forhold til støtte til
børn og unge i udsatte positioner og for børn og unge med
funktionsnedsættelse.
Princip nr. 2 om digital kommunikation indebærer, at lov-
givningen skal understøtte, at der kan kommunikeres digitalt
med borgere og virksomheder. Lovforslaget fastsætter ikke
regler om, hvordan og i hvilket omfang myndighederne
kommunikerer digitalt eller fysisk med børn og unge med
særlige behov og deres familier.
Lovforslaget indebærer enkelte forslag, som udvider anven-
delsesområdet for enkelte bestemmelser. Det gælder forsla-
get om at fastsætte adgang for børn og unge, der er fyldt
10 år, til at klage over en afgørelse om social stofmisbrugs-
behandling. Det gælder også forslaget om udvidelsen af ad-
gangen for kommunerne til at kunne dække forældres udgif-
ter til transport i forbindelse med møder, når der er iværksat
en støttende indsats eller en anbringelse. Forslagene ændrer
imidlertid ikke på, at der er tale om et område, hvor der skal
foretages en konkret og individuel vurdering i hver sag som
grundlag for kommunalbestyrelsens afgørelse. Det vurderes
således, at princip nr. 3 om at muliggøre automatisk sagsbe-
handling fraviges ved det foreslåede lovforslag. Afgørelser
efter barnets lov beror generelt i høj grad på en skønsmæssig
vurdering, hvor barnets eller den unges samlede situation
iagttages efter belysning af forholdene omkring barnet eller
den unge. Kommunernes sagsbehandling i forhold til børn
og unge i udsatte positioner understøttes dog digitalt.
For så vidt angår princip nr. 4 om ensartede begreber og
genbrug af data vil lovforslaget medføre en ensretning af
begreber og sprogbrug i overensstemmelse med intentionen
bag barnets lov om at gøre op med stigmatiserende begreber,
som vurderes at medvirke til at sikre klarere rammer om
sagsbehandlingen. Foruden denne tydeliggørelse, vurderes
lovforslaget ikke at have betydning for eksisterende begre-
ber og genbrug af data, herunder for eksisterende nationale
statistikker på børne- og ungeområdet.
10
Lovforslaget indebærer ikke regler om deling af data med
betydning for princip nr. 5 om tryg og sikker databehand-
ling.
For så vidt angår princip nr. 6 om anvendelse af offentlig
infrastruktur er det forudsat i lovforslaget, at den eksister-
ende fællesoffentlige infrastruktur, herunder CPR, NemID,
MitID (eller et eventuelt fremtidigt tilsvarende elektronisk
identifikationsmiddel) og Digital Post vil blive benyttet.
Endelig vurderes lovforslaget ikke at indeholde nye proce-
skrav, som vil være til hinder for en effektiv it-anvendelse,
herunder i forbindelse med kontrol og dermed forebyggelse
af snyd, som følger af princip nr. 7.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at indebære økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører positive administrative konsekvenser
for så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 1 og 10, om partsbe-
føjelser og en udtrykkelig adgang for børn og unge, der er
fyldt 10 år, til at klage over kommunalbestyrelsens afgørel-
ser om social stofmisbrugsbehandling. Lovforslaget vurde-
res herudover ikke at have administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- eller naturmæssi-
ge konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. august
2024 til den 13. september 2024 (29 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, BUPL-
Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børne- og Kultur-
chefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns
Vilkår, Danmarks Statistik, Dansk Erhverv, Dansk Handi-
cap Forbund, Dansk Psykologforening, Dansk Socialrådgi-
verforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advoka-
ter, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Regio-
ner, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, De Danske Børne-
huse, De Private Sociale Tilbud / Landsorganisationen for
sociale tilbud (LOS), Den Danske Dommerforening, Den
Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet – DUKH,
Det Centrale Handicapråd, Det færøske Justitsministerium,
Det færøske ministerium for Børn og Uddannelse, Det fær-
øske ministerium for Sociale Anliggender og Kultur, Det
grønlandske Departement for Børn og Unge, Det grønland-
ske departement for Sociale anliggender, Arbejdsmarked og
Indenrigsanliggender, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-
stolsstyrelsen, FABU, FADD - Foreningen af Døgn- og Dag-
tilbud for udsatte børn og unge, Fonden for Socialt Ansvar,
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejds-
markedschefer i Danmark (FSD), Foreningen Far, Foræl-
dreLANDSforeningen (FBU), For Lige Vilkår, Institut for
Menneskerettigheder, Joannahuset, Justitia, KL, Kommunal-
direktørforeningen, Kvinfo, Landsforeningen Bedre Psyki-
atri, Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen
for Socialpædagoger, Landsorganisationen af Kvindekrise-
centre (LOKK), Lev Uden Vold, Livsværk, Lægeforeningen,
Mandecentret, Mentorbarn, Mødrehjælpen, Plejefamiliernes
Landsforening, Politiforeningen, Red Barnet, Red Barnet
Ungdom, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisio-
nen, Røde Kors, Rådet for etniske minoriteter, Rådet for
Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Sjældne Diagnoser, So-
cialpædagogernes Landsforbund, Social- og Boligstyrelsen,
Socialt Leder Forum, SUMH – Sammenslutningen af Un-
ge med Handicap, TABUKA, ULF Udviklingshæmmedes
Landsforbund, Ungdommens Røde Kors, Ungdomskrimina-
litetsnævnet, UNICEF Danmark, Ungdomsringen, Vestre
Landsret og Østre Landsret.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Lovforslaget vil medføre begrænsede
merudgifter i 2025 og frem i kommuner-
ne for så vidt angår partshøring og udvi-
dede klagemuligheder for børn og unge i
sager om social stofmisbrugsbehandling.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
11
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerneForslaget om partsbeføjelser og klagead-
gang for børn og unge, der er fyldt 10 år,
i forhold til afgørelser efter § 33, vil inde-
bære positive administrative konsekven-
ser for borgerne.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 33 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen
senest 14 dage efter en henvendelse fra et barn eller en
ung under 18 år eller forældrene skal iværksætte social
behandling, jf. § 101, stk. 1, i serviceloven, af barnets el-
ler den unges stofmisbrug, når barnet eller den unge har
alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer på grund af
stofmisbruget, der medfører, at barnet eller den unge ikke
kan fungere i forhold til familie, uddannelse, arbejde eller
skole. Det fremgår af § 33, stk. 2, i barnets lov, at en afgø-
relse om stofmisbrugsbehandling efter stk. 1 træffes med
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge,
der er fyldt 15 år.
Det fremgår af § 3 i barnets lov, at børn og unge, der er fyldt
10 år, udøver partsbeføjelser i følgende sager 1) indsatser
efter § 32, stk. 1, 2) børne- og ungepålæg efter § 39, 3)
anbringelse uden for hjemmet efter § 46, 4) valg af anbrin-
gelsessted efter § 52, 5) behandling og uddannelse m.v. efter
§ 97, stk. 2, 6) hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter §
100, stk. 1, 7) samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4, 8)
ungestøtte efter §§ 114-116 og opretholdt anbringelse efter §
120, der træffes i medfør af § 111 og § 112, stk. 3, inden den
unge fylder 18 år, og 9) sager, der behandles efter §§ 142,
143, 146-148 og 151. Hermed kan barnet eller den unge, der
er fyldt 10 år, i sager vedrørende de nævnte indsatser mv.
udøve partsbeføjelser, det vil sige have partshabilitet. Det in-
debærer, at barnet eller den unge kan udøve egne rettigheder
i de anførte sager og kan klage over afgørelser, anmode om
partsaktindsigt m.v.
Det bemærkes, at forældremyndighedsindehaverens partsbe-
føjelser består uafhængigt og ved siden af barnets eller den
unges partsbeføjelser, ligesom børn og unges partsstatus og
retten til at lade sig repræsentere udøves af forældremyndig-
hedsindehaveren for børn under 10 år og for børn og unge
under 18 år i sager om hjælp og støtte efter barnets lov, der
ikke er omfattet af § 3.
Det foreslås, at der i § 3, stk. 1, i barnets lov, efter nr. 1 ind-
sættes som nyt nummer 2 »social stofmisbrugsbehandling
efter § 33.«
Med forslaget vil børn og unge, der er fyldt 10 år, få
partsbeføjelser i sager, hvor der træffes afgørelse om social
stofmisbrugsbehandling efter § 33. Hermed vil barnet eller
den unge i denne type sager kunne udøve partsbeføjelser i
lighed med eksempelvis sager om støttende indsatser efter §
32, stk. 1, eller anbringelse uden for hjemmet efter § 46 i
barnets lov.
Den foreslåede ændring vil sikre, at barnet eller den unge,
der er fyldt 10 år, vil have partshabilitet, når kommunal-
bestyrelsen træffer afgørelse om social stofmisbrugsbehand-
ling efter § 33 i barnets lov. Det indebærer, at barnet eller
den unge fra denne alder vil kunne udøve egne rettigheder
i disse sager og herunder selv kunne klage f.eks. over et
afslag på social stofmisbrugsbehandling og kunne anmode
om partsaktindsigt.
Den foreslåede ændring vil dermed sikre, at barnet eller den
unge, der er fyldt 10 år, vil få samme rettigheder i sager om
social stofmisbrugsbehandling efter § 33, som gør sig gæl-
dende i sager om sammenlignelige indsatser efter barnets
lov, herunder sager om behandling af barnet eller den unge
som led i en støttende indsats efter § 32.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 3 i barnets lov, at børn og unge, der er fyldt
10 år, udøver partsbeføjelser i følgende sager 1) indsatser
efter § 32, stk. 1, 2) børne- og ungepålæg efter § 39, 3)
anbringelse uden for hjemmet efter § 46, 4) valg af anbrin-
gelsessted efter § 52, 5) behandling og uddannelse m.v. efter
12
§ 97, stk. 2, 6) hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter §
100, stk. 1, 7) samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4, 8)
ungestøtte efter §§ 114-116 og opretholdt anbringelse efter §
120, der træffes i medfør af § 111 og § 112, stk. 3, inden den
unge fylder 18 år, og 9) sager, der behandles efter §§ 142,
143, 146-148 og 151.
Efter § 3 i barnets lov kan barnet eller den unge, der er fyldt
10 år, i sager vedrørende de nævnte indsatser mv. hermed
udøve partsbeføjelser, det vil sige have partshabilitet. Det in-
debærer, at barnet eller den unge kan udøve egne rettigheder
i de anførte sager og kan klage over afgørelser, anmode om
partsaktindsigt m.v.
Forældremyndighedsindehaverens partsbeføjelser består
uafhængigt og ved siden af barnets eller den unges partsbe-
føjelser, ligesom børn og unges partsstatus og retten til at
lade sig repræsentere udøves af forældremyndighedsindeha-
veren for børn under 10 år og for børn og unge under 18
år i sager om hjælp og støtte efter barnets lov, der ikke er
omfattet af § 3.
Det foreslås, at i § 3, nr. 7, der med lovforslagets § 1, nr. 1,
vil blive nr. 8, ændres »stk. 2-4« til »stk. 2-5«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at børn og unge lige-
som i dag vil kunne udøve partsbeføjelser i sager, hvor
kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at barnets eller
den unges støtteperson skal være til stede ved samvær mel-
lem barnet eller den unge og netværket efter den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 6.
Den foreslåede ændring er således en konsekvens af, at det
med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stk.
4 i § 104, som udskiller kommunalbestyrelsens hjemmel
til på baggrund af en anmodning fra barnet eller den unge
at træffe afgørelse om, at samvær mellem barnet eller den
unge og netværket skal støttes ved, at barnets eller den un-
ges støtteperson er til stede, fra det nuværende § 104, stk.
2, i barnets lov. Hermed vil afgørelseskompetencen blive
tydeliggjort i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ønsker at
imødekomme en anmodning fra barnet efter § 103, stk. 2, og
anmodningen vedrører, at samvær med netværket alene kan
finde sted med tilstedeværelse af en støtteperson til barnet
eller den unge.
Med den foreslåede bestemmelse sikres, at barnet eller den
unge, der er fyldt 10 år, også fortsat kan udøve partsbeføjel-
ser i denne type afgørelser i lighed med andre sager efter
§ 104 i barnets lov, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgø-
relse om at regulere barnets eller den unges samvær med
forældre eller netværk. Der er tale om en redaktionel kon-
sekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, som
ikke indebærer materielle ændringer i forhold til gældende
retstilstand.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6,
og til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 36 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen
i barnets eller den unges handlekommune kan yde støtte til
dækning af udgifter til forældres transport i forbindelse med
møder i barnets handlekommune.
Bestemmelsen er afgrænset til møder, der finder sted i bar-
nets handlekommune. Det fremgår ikke af bestemmelsens
ordlyd, om reglerne også finder anvendelse i forbindelse
med møder i den unges handlekommune.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med adgangen til
økonomisk støtte efter § 35 i barnets lov, hvor der kan
ydes økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren,
herunder udgifter i forbindelse med en støttende indsats, når
forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige
midler til at dække udgifterne.
Det foreslås, at i § 36 ændres »barnets handlekommune«
til »barnets eller den unges handlekommune eller der, hvor
barnet eller den unge opholder sig, i forbindelse med en
støttende indsats eller anbringelse efter denne lov«.
Den foreslåede ændring vil sikre adgang for kommunerne
til at dække forældres udgifter til møder andre steder end
i barnets handlekommune, når mødet afholdes i forbindel-
se med en støttende indsats eller anbringelse efter barnets
lov. Samtidig vil det blive præciseret, at bestemmelsen og-
så finder anvendelse i forbindelse med møder i den unges
handlekommune, eller der hvor den unge opholder sig. For
så vidt angår den foreslåede præcisering er det ministeriets
opfattelse, at der er tale om en sproglig fejl i de gældende
regler, som ikke har haft betydning for forvaltningen af reg-
lerne i praksis, idet reglerne om støttende indsatser og øko-
nomisk støtte generelt omfatter både børn og unge, hvilket
bestemmelsens ordlyd i øvrigt også indikerer.
Den foreslåede ændring vil kunne indebære en udvidelse
af kommunalbestyrelsens mulighed for at yde økonomisk
støtte efter bestemmelsen. Kommunalbestyrelsen vil således
– som efter gældende ret – kunne yde støtte til dækning af
forældrenes udgifter til transport i forbindelse med møder
i barnets eller den unges handlekommune. Som noget nyt
vil kommunalbestyrelsen også kunne yde økonomisk støtte
til forældrene til dækning af udgifter til transport i forbin-
delse med møder der, hvor barnet eller den unge opholder
sig. Forslaget vil samtidig indebære, at kommunalbestyrel-
sen vil kunne yde støtte til dækning af forældrenes udgifter
til transport, når møderne afholdes i forbindelse med både
en støttende indsats eller anbringelse efter barnets lov. Der
vil være tale om en adgang for kommunerne, men ikke en
pligt til at yde støtte til befordring i disse tilfælde, og det er
dermed frivilligt for kommunen, om de ønsker at anvende
bestemmelsen.
Med forslaget vil det således være muligt for kommunalbe-
styrelsen at yde støtte til dækning af forældrenes udgifter til
transport i forbindelse med møder om barnet eller den unge,
uanset om møderne finder sted i barnets eller den unges
handlekommune eller i en anden kommune, hvor barnet
13
eller den unge opholder sig. Adgangen til økonomisk støtte
vil ikke være afgrænset til forældremyndighedsindehaveren,
men vil også gælde forældre uden del i forældremyndighe-
den, i det omfang forælderen deltager i møder om barnet
eller den unge i forbindelse med en støttende indsats eller
anbringelse efter barnets lov.
Hermed vil bestemmelsen bl.a. kunne anvendes i tilfælde,
hvor et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet på
et anbringelsessted, og anbringelsesstedet er beliggende i en
anden kommune end barnets eller den unges handlekommu-
ne. I den forbindelse kan der være situationer, hvor møder
om barnet eller den unge afholdes eller med fordel kan af-
holdes i barnets eller den unges opholdskommune, herunder
på barnets eller den unges anbringelsessted.
Bestemmelsen vil imidlertid ikke være afgrænset til sager
om anbringelse uden for hjemmet. Bestemmelsen vil også
kunne anvendes i sager om støttende indsatser efter barnets
lov, eksempelvis i sager hvor barnet eller den unge modtager
en specialiseret indsats på et tilbud, som er beliggende i en
anden kommune end barnets eller den unges handlekommu-
ne, og det er hensigtsmæssigt, at møder afholdes på tilbud-
det, f.eks. som led i opfølgningen på indsatsen.
Den foreslåede ændring vil således indebære en udvidelse
af, hvornår kommunerne har mulighed for at yde økonomisk
støtte, idet bestemmelsen oprindeligt var tiltænkt situationer,
hvor der var tale om møder i forbindelse med en anbringelse
uden for hjemmet, jf. Folketingstidende, 2004-05, 1. sam-
ling, tillæg A, side 268.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med adgan-
gen til økonomisk støtte efter § 35 i barnets lov. I modsæt-
ning til § 35 vil adgangen til økonomisk støtte efter den
foreslåede ændring af § 36 i barnets lov imidlertid ikke
være trangsbestemt, og økonomisk støtte efter § 36 vil være
afgrænset til møder, hvor § 35 er afgrænset til udgifter i
forbindelse med støttende indsatser eller anbringelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 86, stk. 1, i barnets lov, at kommunalbesty-
relsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter til for-
sørgelse i hjemmet af et barn eller en ung under 18 år med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er
en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den
nedsatte funktionsevne eller lidelse og ikke kan dækkes efter
andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning.
Det foreslås, at i § 86, stk. 1, 2. pkt., udgår »kroniske eller
langvarige«.
Det foreslåede vil indebære, at målgruppebeskrivelsen for
støtte efter barnets lov §§ 86 og 87 vil være enslydende i de
to bestemmelser i henholdsvis § 86, stk. 1, 2. pkt., og § 87,
stk. 1, 2. pkt., jf. også den foreslåede ændring i lovforslagets
§ 1, nr. 5. Med det foreslåede vil der være overensstemmelse
mellem beskrivelsen af målgruppen i § 86, stk. 1, 1. pkt. og
§ 86, stk. 1, 2. pkt, Præciseringen indebærer således ikke en
materiel ændring, men er udelukkende en sproglig ændring.
Til nr. 5
Det fremgår af § 87, stk. 1, i barnets lov, at kommunalbesty-
relsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung
under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig
lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig kon-
sekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet eller den
unge passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt,
at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den
unge.
Det foreslås, at i § 87, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »funk-
tionsevne« »eller lidelse«.
Det foreslåede vil indebære, at målgruppebeskrivelsen for
støtte efter barnets lov §§ 86 og 87 vil være enslydende i
de to bestemmelser i henholdsvis § 86, stk. 1, 2. pkt., og
§ 87, stk. 1, 2. pkt. Dermed ensrettes ordlyden af de to
bestemmelser.
Den foreslåede præcisering vil tydeliggøre, at den sproglige
forskel mellem de to bestemmelser ikke i sig selv afspejler
en forskel i målgrupperne for de to bestemmelser. Det be-
mærkes, at modtagerne af hjælpen i de to bestemmelser ikke
er ens, da der knytter sig forskellige betingelser til de to
bestemmelser. Med den foreslåede præcisering vil der være
overensstemmelse mellem beskrivelsen af målgruppen i §
87, stk. 1, 1. pkt. og § 87, stk. 1, 2. pkt. Præciseringen inde-
bærer således ikke en materiel ændring, men er udelukkende
en sproglig præcisering. Da målgruppebeskrivelsen i § 87,
stk. 1, 1. pkt., i gældende ret nævner de målgrupper, der med
præciseringen fremover også vil fremgå af § 87, stk. 1, 2.
pkt., er det vurderingen, at uklarheden i § 87, stk. 1, 2. pkt.,
ikke har haft betydning for målgruppen for bestemmelsen.
Til nr. 6
Det fremgår af § 103, stk. 1, i barnets lov, at barnet eller
den unge under en anbringelse uden for hjemmet har ret
til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder
søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer og ven-
ner. Barnet eller den unge har ret til, at kommunalbestyrel-
sen inddrager barnets eller den unges holdning til omfang,
rammer og sted for samværet m.v.
Det fremgår af § 103, stk. 2, i barnets lov, at barnet eller den
unge kan anmode om, at samværet alene kan finde sted med
tilstedeværelse af en støtteperson til barnet eller den unge,
eller om at få suspenderet samværet med forældrene eller
netværket i en periode på op til otte uger.
Det fremgår af § 104, stk. 2, i barnets lov, at kommunalbe-
14
styrelsen om fornødent skal træffe afgørelse om omfanget
og udøvelsen af samværet og kontakten og kan fastsætte
nærmere vilkår for samværet og kontakten. Kommunalbe-
styrelsen skal foretage en konkret og individuel vurdering
ud fra forholdene i den enkelte sag, herunder ud fra barnets
eller den unges alder, modenhed og eventuelle funktionsned-
sættelse. Ved afgørelsen skal der lægges særlig vægt på hen-
synet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen.
Det fremgår af bemærkningerne til barnets lov, jf. Folke-
tingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, L 93 som frem-
sat, side 340, at kommunalbestyrelsen efter § 104, stk. 2,
bl.a. kan træffe afgørelse om, at samvær med netværket skal
støttes ved, at der er en støtteperson til stede, herunder bar-
nets eller den unges støtteperson efter anmodning fra barnet,
jf. § 103, stk. 2. Det fremgår dog ikke eksplicit af ordlyden
af § 104, stk. 2.
Der er imidlertid en tydelig afgørelseskompetence i tilfælde,
hvor kommunalbestyrelsen vil imødekomme en anmodning
fra barnet eller den unge efter § 103, stk. 2, om at barnets
eller den unges støtteperson skal være til stede under sam-
vær med forældrene. Det fremgår således af § 104, stk. 3,
i barnets lov, at kommunalbestyrelsen med samtykke fra
forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15
år, kan træffe afgørelse om, at samværet mellem forældre
og barnet eller den unge skal støttes ved, at der er en tredje
person til stede, herunder efter anmodning efter § 103, stk.
2, barnets eller den unges støtteperson.
Det foreslås, at i § 104 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke
»Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning i henhold til §
103, stk. 2, træffe afgørelse om, at samvær mellem barnet
eller den unge og netværket skal støttes ved, at barnets eller
den unges støtteperson er til stede.«
Med den foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelsens
hjemmel til at træffe afgørelse i tilfælde, hvor kommunen vil
imødekomme barnets eller den unges anmodning om at have
en støtteperson til stede ved samvær med netværket, blive
tydeliggjort. Efter gældende ret kan kommunalbestyrelsen
træffe en sådan afgørelse efter § 104, stk. 2, om end det ikke
fremgår tydeligt af bestemmelsens ordlyd.
Der vil med forslaget ikke være materielle ændringer i for-
hold til gældende ret, jf. Folketingstidende 2022-23, 2. sam-
ling, tillæg A, L 93 som fremsat, side 340. Kommunalbesty-
relsen vil således i lighed med efter gældende ret kunne
træffe afgørelse om, at barnets eller den unges samvær med
en person fra netværket skal støttes ved, at der er en tredje
person til stede. Det vil være relevant, hvis barnet efter §
103, stk. 2, har fremsat en anmodning om, at barnets eller
den unges støtteperson skal være til stede under samværet
med en person fra netværket. Støttepersonens tilstedeværel-
se ved samværet vil i så fald skulle ses som en støtte for
barnet eller den unge. Der er således alene tale om en tyde-
liggørelse af afgørelseskompetencen.
Bestemmelsen vil være afgrænset til samvær med netvær-
ket. I lighed med efter gældende ret vil kommunalbestyrel-
sen således ikke efter den foreslåede bestemmelse kunne
fastsætte, at barnets eller den unges samvær med forældrene
skal støttes ved, at der skal være en tredje person til stede
under samværet. En sådan afgørelse vil kræve samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år og
vil skulle træffes efter § 104, stk. 3, i barnets lov.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af § 104, stk. 1, i barnets lov, at kommunalbe-
styrelsen skal tilrettelægge barnets eller den unges samvær
og kontakt med familie og netværk under en anbringelse.
Det fremgår af § 104, stk. 2, i barnets lov, at kommunal-
bestyrelsen om fornødent skal træffe afgørelse om omfan-
get og udøvelsen af samværet, af § 104, stk. 3, i barnets
lov at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om støttet
samvær mellem barnet eller den unge og forældrene og af
§ 104, stk. 4, i barnets lov at kommunalbestyrelsen efter
anmodning fra barnet eller den unge kan træffe afgørelse om
suspension af samværet.
Det fremgår af § 104, stk. 5, 1. pkt., i barnets lov, at der ikke
efter stk. 2 kan træffes afgørelser, som medfører, at samvær
og kontakt kun må finde sted mindre end en gang hver 4.
uge, jf. dog stk. 4.
Det foreslås, at i § 104, stk. 5, 1. pkt., der med lovforslagets
§ 1, nr. 6, vil blive stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 4« til »stk. 5«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforsla-
gets § 1, nr. 6, foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 104, som
udskiller kommunalbestyrelsens hjemmel til på baggrund af
en anmodning fra barnet eller den unge at træffe afgørelse
om, at samvær mellem barnet eller den unge og netværket
skal støttes ved, at barnets eller den unges støtteperson er til
stede, fra det nuværende § 104, stk. 2, i barnets lov. Da det
nuværende stk. 4 dermed vil blive stk. 5, er det nødvendigt
at ændre henvisningen i § 104, stk. 5, 1. pkt.
Den foreslåede ændring vil således ikke indebære ændringer
i forhold til gældende ret.
Til nr. 8
Det fremgår af § 137, stk. 1, i barnets lov, at når kommu-
nalbestyrelsen modtager en underretning om et barn eller
en ung, over for hvem kommunalbestyrelsen allerede har
iværksat indsatser, skal kommunalbestyrelsen genvurdere
sagen. En eller flere personer i den myndighed i kommunen,
der løser opgaver inden for området for udsatte børn og un-
ge, som ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen,
skal deltage i genvurderingen.
Det foreslås, at i § 137, stk. 1, 1. pkt., ændres »indsatser«
til »støttende indsatser efter § 32, anbringelse efter §§ 46,
15
47 eller 67 i denne lov eller foranstaltninger efter lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet«.
Med den foreslåede ændring, vil det fremgå tydeligt af be-
stemmelsen, hvornår der er tale om en igangværende ind-
sats, der er omfattet af de særlige regler for behandling af en
underretning i § 137, stk. 1, i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil indebære rettelse af en fejl, idet
det ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketings-
tidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, L 93 som fremsat,
side 389, var intentionen, at der med bestemmelsen skulle
være tale om en videreførelse af dagældende retstilstand
uden materielle ændringer, men med de redaktionelle æn-
dringer der følger af barnets lov.
Ved en fejl er der med bestemmelsens ordlyd imidlertid ikke
taget højde for, at servicelovens begreb ”foranstaltninger”
er erstattet af begrebet ”indsatser” i barnets lov, hvilket inde-
bærer en upræcis afgrænsning og dermed også kan indebære
en udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde.
Den foreslåede ændring vil dermed indebære, at det vil blive
tydeligt, at bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor
kommunalbestyrelsen modtager en underretning om et barn
eller en ung, over for hvem kommunalbestyrelsen allerede
har iværksat en støttende indsats efter § 32, anbringelse efter
§§ 46, 47 eller 67 i barnets lov eller foranstaltninger efter
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Den foreslåede
ændring vil dermed indebære, at f.eks. forebyggende indsat-
ser efter § 30 i barnets lov, økonomisk støtte efter § 35 i
barnets lov eller handicapkompenserende støtte efter kapitel
8 i barnets lov ikke vil være omfattet af de særlige regler for
genvurdering af en sag på baggrund af en underretning.
Fejlen vurderes ikke at have haft betydning for kommuner-
nes anvendelse af bestemmelsen i praksis, idet det har frem-
gået af bemærkningerne til bestemmelsen og ministeriets
vejledning, at der ikke har været tiltænkt ændringer i be-
stemmelsen med indførelsen af barnets lov i forhold til de
tidligere gældende regler i § 155 a i serviceloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af § 143, stk. 1, i barnets lov, at formanden eller
i dennes fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget
kan træffe foreløbige afgørelser efter §§ 23 og 40, § 42, stk.
4, § 47, § 61, stk. 1, § 62, stk. 1 og 3, § 63, stk. 1 og 2, §
67, § 98, stk. 4, og § 105 i barnets lov og efter § 11, stk.
1 og 2, og § 15, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge, som af hensyn til barnets eller den unges
øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i
børne- og ungeudvalget.
Det fremgår af § 143, stk. 2, at formanden eller i dennes
fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget i sager
om et barn eller en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf.
§ 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i
et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, kan træffe foreløbige afgørelser efter §
40, § 42, stk. 4, og §§ 67 eller 105 i barnets lov, efter § 11,
stk. 2, og § 15 i lov om voksenansvar for anbragte børn og
unge og efter § 14, stk. 2-4, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17,
stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som af hensyn
til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan
afvente sagens behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Det fremgår endvidere af § 143, stk. 4, i barnets lov, at en
foreløbig afgørelse efter § 143, stk. 1 og 2, snarest muligt og
senest inden syv dage efter iværksættelsen af afgørelsen skal
forelægges børne- og ungeudvalget til godkendelse, uanset
om foranstaltningen er ophørt.
Det foreslås, at i § 143, stk. 4, indsættes efter »om« »indsat-
sen eller«.
Den foreslåede ændring har til formål at rette en fejl i sprog-
brugen i bestemmelsen og dermed tydeliggøre bestemmel-
sens anvendelsesområde.
Ifølge bemærkningerne til § 143, stk. 4, i barnets lov, jf.
Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, L 93 som
fremsat, side 407, var det intentionen, at der med bestem-
melsen skulle være tale om en videreførelse af dagældende
retstilstand uden materielle ændringer, men med de redak-
tionelle ændringer, der fulgte af barnets lov. Ved en fejl
er der med bestemmelsen ikke taget højde for, at begrebet
”foranstaltning” ikke anvendes i barnets lov af hensyn til
lovforslagets overordnede intention om at undgå stigmatise-
rende sprogbrug, jf. Folketingstidende 2022-23, 2. samling,
tillæg A, L 93 som fremsat, side 60. Det fremgår imidlertid
tydeligt af bestemmelsens ordlyd i § 143, stk. 1, at reglerne
om foreløbige afgørelser generelt også omfatter konkrete
indsatser efter barnets lov, hvorfor det ikke vurderes, at fej-
len reelt har haft en betydning for anvendelsen af reglerne i
praksis.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det vil fremgå af
bestemmelsen, at en foreløbig afgørelse efter § 143, stk. 1
og 2, snarest muligt og senest inden syv dage efter iværk-
sættelsen af afgørelsen vil skulle forelægges børne- og un-
geudvalget til godkendelse, uanset om indsatsen eller foran-
staltningen er ophørt. Den foreslåede ændring vil dermed
indebære, at der både tages højde for foreløbige afgørelser
om indsatser efter barnets lov samt foreløbige afgørelser om
foranstaltninger efter lov om bekæmpelse af ungdomskrimi-
nalitet, jf. § 143, stk. 1 og 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 10
Det fremgår af § 33, stk. 1, i barnets lov, at kommunalbe-
styrelsen senest 14 dage efter en henvendelse fra et barn
eller en ung under 18 år eller forældrene skal iværksætte
16
social behandling, jf. § 101, stk. 1, i serviceloven, af barnets
eller den unges stofmisbrug, når barnet eller den unge har
alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer på grund af
stofmisbruget, der medfører, at barnet eller den unge ikke
kan fungere i forhold til familie, uddannelse, arbejde eller
skole. Det fremgår af § 33, stk. 2, at en afgørelse om stof-
misbrugsbehandling efter stk. 1 træffes med samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt
15 år.
Barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, har efter barnets lov
ikke adgang til at klage over en afgørelse efter § 33 i barnets
lov.
Det fremgår således af § 145 i barnets lov, at følgende
afgørelser af barnet eller den unge, der er fyldt 10 år,
kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område 1)
indsatser efter § 32, stk. 1, 2) børne- og ungepålæg efter §
39, 3) anbringelse uden for hjemmet efter § 46, 4) valg af
anbringelsessted efter § 52, stk. 1, 5) behandling, uddannel-
se og ændring af anbringelsessted m.v. efter § 97, stk. 2, 6)
hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk. 1, 7)
samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4, og 8) ungestøtte
efter §§ 114 og 116 eller opretholdt anbringelse efter § 120,
der træffes i medfør af § 111 eller § 112, stk. 3, inden den
unge fylder 18 år.
Det foreslås, at der i § 145, stk. 1, efter nr. 1 indsættes som
nyt nummer 2 »social stofmisbrugsbehandling efter § 33.«
Med forslaget vil barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, få
udtrykkelig ret til at klage over en afgørelse om social stof-
misbrugsbehandling efter § 33. Forslaget vil således indebæ-
re en udvidelse af barnets eller den unges klagemuligheder
efter barnets lov i forhold til gældende retstilstand.
Forslaget vil indebære, at barnet eller den unge, der er
fyldt 10 år, vil kunne indbringe afgørelser om social stofmis-
brugsbehandling efter § 33 i barnets lov for Ankestyrelsen
efter reglerne i retssikkerhedsloven.
Kommunalbestyrelsen vil endvidere i overensstemmelse
med gældende ret skulle støtte barnet eller den unge i at
udnytte sine klagemuligheder.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr.
1, hvormed der foreslås en tilsvarende udvidelse af barnets
eller den unges partsbeføjelser efter § 3 i barnets lov, således
at børn og unge, der er fyldt 10 år, vil kunne udøve partsbe-
føjelser i sager om social stofmisbrugsbehandling efter § 33
i barnets lov.
Forslaget vil således ligestille barnets eller den unges rettig-
heder i sager om social stofmisbrugsbehandling med barnets
eller den unges rettigheder i sager om bl.a. støttende indsat-
ser efter § 32, herunder behandling efter § 32, stk. 1, nr. 5,
og med anbringelse uden for hjemmet efter § 46 i barnets
lov.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 11
Det fremgår af § 145, stk. 1, i barnets lov, at følgende
afgørelser af barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, kan
indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerheds-
loven 1) indsatser efter § 32, stk. 1, 2) børne- og ungepålæg
efter § 39, 3) anbringelse uden for hjemmet efter § 46, 4)
valg af anbringelsessted efter § 52, stk. 1, 5) behandling,
uddannelse og ændring af anbringelsessted m.v. efter § 97,
stk. 2, 6) hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100,
stk. 1, 7) samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4, og 8)
ungestøtte efter §§ 114 og 116 eller opretholdt anbringelse
efter § 120, der træffes i medfør af § 111 eller § 112, stk. 3,
inden den unge fylder 18 år.
Det foreslås, at i § 145, stk. 1, nr. 7, der med lovforslagets §
1, nr. 10, vil blive nr. 8, ændres »stk. 2-4« til »stk. 2-5«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-
dring i § 1, nr. 6, hvormed det foreslås at indsætte et nyt stk.
4 i § 104 i barnets lov, hvorved det nuværende stk. 4 og 5
bliver stk. 5 og 6.
Der er således tale om en konsekvensrettelse, der ikke vil
indebære ændringer i gældende retstilstand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 12
Det fremgår af § 145, stk. 1, i barnets lov, at følgende
afgørelser af barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, kan
indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerheds-
loven 1) indsatser efter § 32, stk. 1, 2) børne- og ungepålæg
efter § 39, 3) anbringelse uden for hjemmet efter § 46, 4)
valg af anbringelsessted efter § 52, stk. 1, 5) behandling,
uddannelse og ændring af anbringelsessted m.v. efter § 97,
stk. 2, 6) hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100,
stk. 1, 7) samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4, og 8)
ungestøtte efter §§ 114 og 116 eller opretholdt anbringelse
efter § 120, der træffes i medfør af § 111 eller § 112, stk. 3,
inden den unge fylder 18 år.
Det fremgår af § 145, stk. 2, at i det omfang at afgørelsen
efter stk. 1, nr. 5 og 8, angår den af forældrene, der ikke
har del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne
indbringes for Ankestyrelsen.
Det foreslås, at i § 145, stk. 2, ændres »nr. 5 og 7« til »nr. 6
og 8«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede indsættelse af et nyt nr. 2 om social stofmisbrugs-
behandling i § 145, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Da de
nuværende stk. 1, nr. 5 og 7, dermed vil blive nr. 6 og 8, er
det nødvendigt at ændre henvisningen i § 145, stk. 2.
17
Den foreslåede ændring vil således ikke indebære ændringer
i forhold til gældende ret.
Til nr. 13
Det fremgår af § 214, stk. 1, i barnets lov, at barnets lov ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
Det fremgår af § 214, stk. 2, i barnets lov, at personer, der
udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, og personer,
der udfører opgaver på børne- og ungeområdet for det of-
fentlige, kan underrette den kompetente myndighed i Grøn-
land eller på Færøerne, hvis de under udøvelsen af tjenesten
eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et
barn eller en ung under 18 år, der har bopæl i Grønland eller
på Færøerne, kan have behov for særlig støtte eller har været
udsat for overgreb, eller at et barn umiddelbart efter fødslen
i Grønland eller på Færøerne kan få behov for særlig støtte
på grund af de kommende forældres forhold.
Bestemmelsen indebærer, at offentligt ansatte som f.eks.
fagpersoner i skoletandpleje, pædagoger og lærere i kommu-
nale daginstitutioner eller folkeskolen kan sende en under-
retning om bekymring for barnets eller den unges forhold,
når der er tale om forhold omfattet af § 214, stk. 2, i barnets
lov. Tilsvarende gør sig gældende for personer, der udfører
opgaver på børne- og ungeområdet, herunder læger, der ik-
ke er offentligt ansatte, personale på selvejende børne- og
ungehjem, krisecentre mv.
Det fremgår således af bemærkningerne til § 214, stk. 2, i
barnets lov, jf. Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg
A, L 93 som fremsat, side 488, at bestemmelsen gælder,
når en person under udøvelsen af sin tjeneste eller hverv
får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der
foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning
til at iværksætte nødvendige indsatser om særlig støtte til et
barn eller en ung under 18 år, som opholder sig i Grønland
eller på Færøerne, at et barn eller en ung under 18 år, der
har bopæl i Grønland eller på Færøerne har været udsat
for overgreb, eller at et barn umiddelbart efter fødslen i
Grønland eller på Færøerne kan få behov for særlig støtte på
grund af de kommende forældres forhold.
Efter gældende ret er bestemmelsen afgrænset til at gælde
ved bekymring for et barn eller en ung under 18 år, der har
bopæl i Grønland eller på Færøerne, hvilket indebærer en
utilsigtet indsnævring af bestemmelsen i forhold til bemærk-
ningerne.
Det foreslås, at i § 214, stk. 2, ændres »har bopæl« til »op-
holder sig«.
Den foreslåede ændring vil indebære en udvidelse af be-
stemmelsens mulige anvendelsesområde.
Den foreslåede ændring vil indebære, at bestemmelsen udvi-
des, så adgangen til at underrette også vil finde anvendelse,
når bekymringen vedrører et barn eller en ung under 18 år,
der opholder sig i Grønland eller på Færøerne, uden at der
er viden om, at barnet eller den unge har fast bopæl på
Færøerne eller i Grønland. Bestemmelsen indebærer ikke en
pligt, men en adgang til at underrette.
Underretningen vil skulle fremsendes til de relevante myn-
digheder i en grønlandsk eller færøsk kommune. Underret-
ningen vil kunne indeholde oplysninger om barnets eller
den unges personlige forhold, herunder oplysninger om de
forhold, der giver anledning til bekymring.
I forhold til overførsel af personoplysninger til Grønland be-
mærkes, at dette vil skulle ske efter de gældende databeskyt-
telsesregler, og vil bero på en konkret vurdering i den enkel-
te sag. Det bemærkes, at Grønland i relation til overførsel af
personoplysninger betragtes som et usikkert tredjeland efter
databeskyttelsesforordningen. For nærmere om overvejelser
i forhold til overførsel af personoplysninger til Grønland,
henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 3.
I forhold til overførsel af personoplysninger til Færøerne
bemærkes ligeledes, at dette vil skulle ske efter de gældende
databeskyttelsesregler, og vil bero på en konkret vurdering i
den enkelte sag. Det bemærkes videre, Europa-Kommissio-
nen har truffet tilstrækkelighedsafgørelse i forhold til Færø-
erne, som derfor er et sikkert tredjeland i relation til overfør-
sel af personoplysninger, jf. artikel 45 i databeskyttelsesfor-
ordningen. Behandling og overførsel af personoplysninger
til Færøerne vil således kunne ske inden for reglerne i kapi-
tel II i databeskyttelsesforordningen. Der henvises i øvrigt
til de almindelige bemærkninger i pkt. 3.
Den foreslåede ændring skal sikre, at der vil kunne tages
højde for, at man som underretter ikke nødvendigvis vil
have viden om, hvor barnet eller den unge har bopæl. På
samme måde vil der kunne tages højde for situationer, hvor
et barn eller en ung opholder sig i Grønland eller på Færøer-
ne, men barnet eller den unge formelt vil have bopæl i Dan-
mark eller et tredjeland. Det afgørende i forhold til barnet
eller den unge vil således være, at kompetente myndigheder
vil have mulighed for at handle på en bekymring, der hvor
barnet opholder sig.
Den foreslåede ændring vil således medvirke til, at alle børn
og unge under 18 år i Rigsfællesskabet vil kunne få den
nødvendige hjælp og støtte, uanset hvilken del af Rigsfæl-
lesskabet de opholder sig i.
Adgangen for fagpersoner til at underrette efter § 214 i bar-
nets lov trådte i kraft 1. januar 2024 med barnets lov. Efter
ministeriets opfattelse har bestemmelsen om fagpersoners
mulighed for at underrette færøske og grønlandske myndig-
heder kun været anvendt i meget begrænset omfang. Mini-
steriet har ikke kendskab til, at der ikke har været mulighed
for at underrette i tilfælde, hvor underretter ikke havde sik-
ker viden om, hvor barnet eller den unge, hvis forhold gav
anledning til bekymring, havde bopæl.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 og 3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
18
Til § 2
Til nr. 1
Bestemmelsen i § 9 i retssikkerhedsloven regulerer, hvil-
ken kommune der er handlekommune for voksne. Udgangs-
punktet fremgår af § 9, stk. 1, 2. pkt., hvorefter handlekom-
munen er den kommune, hvor borgeren har sin bopæl eller
sædvanligvis opholder sig. Reglerne i § 9, stk. 3, er en
undtagelse hertil.
Af § 9, stk. 3, fremgår, at handlekommunen for en borger
mht. sager efter serviceloven og efter § 115, stk. 2 og 4,
jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. (herefter
almenboligloven), i særlige situationer vedbliver at være den
samme, selvom borgeren får bopæl eller sædvanligt ophold
i en anden kommune. Bestemmelsen finder anvendelse, når
borgeren har fået ophold i en boform efter §§ 107-110 eller
192 i serviceloven, i en bolig efter § 115, stk. 2 og 4, jf.
§ 105, stk. 2, i almenboligloven, på en institution under
sygehusvæsenet, på et indkvarteringssted under Udlændin-
gestyrelsen, på en institution under Kriminalforsorgen eller
i en bolig eller boform m.v., der træder i stedet for og kan
sidestilles med en af de forannævnte boformer m.v. Det er et
krav for, at bestemmelsen finder anvendelse, at borgerens
handlekommune eller en anden offentlig myndighed har
medvirket til, at borgeren har fået ophold i den pågældende
boform m.v.
Bestemmelsen i § 9, stk. 3, i retssikkerhedsloven finder
ikke anvendelse for sager efter barnets lov, herunder heller
ikke sager efter § 29, stk. 1, og § 32, stk. 5, i barnets
lov. Bestemmelsen i § 29, stk. 1, i barnets lov, vedrører
gratis familieorienteret rådgivning til bl.a. kommende foræl-
dre. Bestemmelsen i § 32, stk. 5, i barnets lov, vedrører
støttende indsatser til kommende forældre.
Det foreslås, at det i § 9, stk. 3, i retssikkerhedsloven efter
»efter lov om social service« indsættes », efter § 29, stk. 1,
og § 32, stk. 5, i barnets lov«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen i §
9, stk. 3, i retssikkerhedsloven vil regulere handlekommune-
forholdet i de i bestemmelsen anførte situationer mht. sager
efter serviceloven, efter § 29, stk. 1, og § 32, stk. 5, i barnets
lov.
Ændringen vil således f.eks. betyde, at når en kommende
forælder tager ophold på et krisecenter efter § 109 i service-
loven i en anden kommune end den kommende forælders
hidtidige handlekommune, vil den hidtidige handlekommu-
ne fortsat være handlekommune i sager efter serviceloven
og som noget nyt i sager om støtte til den kommende foræl-
der efter § 29, stk. 1, og § 32, stk. 5, i barnets lov.
Til nr. 2
Bestemmelsen i § 9 a i retssikkerhedsloven regulerer, hvil-
ken kommune der er handlekommune for børn. Udgangs-
punktet fremgår af § 9 a, stk. 1, hvorefter handlekommunen
for et barn under 18 år er den kommune, der er handlekom-
mune for forældremyndighedsindehaveren i sager efter ser-
viceloven, jf. dog § 9 a, stk. 2-4, 6, 8, 9 og 11.
Det foreslås, at det i § 9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven efter
»18 år« indsættes », herunder et ufødt barn,«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil fremgå af §
9 a, stk. 1, at handlekommunen for et ufødt barn, er den
kommune, der er handlekommune for forældremyndigheds-
indehaveren i sager efter serviceloven, jf. dog § 9 a, stk. 2-4,
6, 8, 9 og 11.
Den foreslåede ændring vil skulle sikre, at bestemmelserne i
§ 9 a i retssikkerhedsloven også fastsætter, hvilken kommu-
ne der er handlekommune for et ufødt barn. Behovet for
tydeliggørelsen er blevet aktualiseret af, at der med ikraft-
trædelsen af barnets lov pr. 1. januar 2024 er blevet hjemmel
til at træffe afgørelse om anbringelse af et barn uden for
hjemmet inden barnets fødsel.
Til § 3
Det foreslås med stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1.
januar 2025. Det foreslås med stk. 2, at den foreslåede æn-
dring i § 1, nr. 1 og 10, ikke skal finde anvendelse for afgø-
relser om social stofmisbrugsbehandling efter § 33 i barnets
lov, der er truffet inden lovens ikrafttræden. Det foreslås
videre, at for sådanne afgørelser finder de nuværende regler
anvendelse.
Det foreslåede stk. 2 vil betyde, at børn og unge, der er
fyldt 10 år, ikke vil kunne udøve partsbeføjelser og ikke
vil kunne klage over kommunalbestyrelsens afgørelser om
social stofmisbrugsbehandling, når afgørelsen er truffet af
kommunalbestyrelsen før den 1. januar 2025, det vil sige før
de foreslåede ændringer af reglerne i § 3 og § 145, stk. 1, i
barnets lov, er trådt i kraft.
Herved sikres, at der ikke opstår tvivl om, hvorvidt afgørel-
ser, der er truffet før den 1. januar 2025, hvor klagefristen
ikke er udløbet, vil kunne påklages både af barnet eller den
unge, der er fyldt 10 år, og af forældremyndighedsindehave-
ren, ligesom det sikres, at barnet eller den unge, der er fyldt
10 år, i forbindelse med afgørelsen vejledes om adgangen til
at klage over kommunalbestyrelsens afgørelse.
De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og
Grønland og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne
og Grønland, da barnets lov og retssikkerhedsloven ikke
gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft
for Færøerne og Grønland.
19
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni
2024, foretages følgende ændringer:
§ 3. Børn og unge, der er fyldt 10 år, udøver partsbeføjel-
ser i følgende sager:
1) Indsatser efter § 32, stk. 1. 1. I § 3 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
2) Børne- og ungepålæg efter § 39. 2) Social stofmisbrugsbehandling efter § 33.
3) Anbringelse uden for hjemmet efter § 46. Nr. 2-9 bliver herefter nr. 3-10.
4) Valg af anbringelsessted efter § 52.
5) Behandling og uddannelse m.v. efter § 97, stk. 2.
6) Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk. 1.
7) Samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4. 2. I § 3, nr. 7, der bliver nr. 8, ændres »stk. 2-4« til: » stk.
2-5«.
8) Ungestøtte efter §§ 114-116 og opretholdt anbringelse
efter § 120, der træffes i medfør af § 111 og § 112, stk. 3,
inden den unge fylder 18 år.
9) Sager, der behandles efter §§ 142, 143, 146-148 og 151.
§ 36. Kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges
handlekommune kan yde støtte til dækning af udgifter til
forældres transport i forbindelse med møder i barnets hand-
lekommune.
3. I § 36 ændres »barnets handlekommune« til: »barnets
eller den unges handlekommune eller der, hvor barnet eller
den unge opholder sig, i forbindelse med en støttende ind-
sats eller anbringelse efter denne lov«.
§ 86. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødven-
dige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn eller
en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne
er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller den
indgribende kroniske eller langvarige lidelse og ikke kan
dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller anden
lovgivning.
4. I § 86, stk. 1, 2. pkt., udgår »den indgribende kroniske
eller langvarige«.
Stk. 2-5. ---
§ 87. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af
tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger
et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende
kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det
er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne,
at barnet eller den unge passes i hjemmet, og at det er mest
hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer
barnet eller den unge.
5. I § 87, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »funktionsevne«:
»eller den indgribende lidelse«.
Stk. 2-4. ---
§ 104. - - -
20
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal om fornødent træffe
afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kon-
takten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og
kontakten. Kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret
og individuel vurdering ud fra forholdene i den enkelte sag,
herunder ud fra barnets eller den unges alder, modenhed
og eventuelle funktionsnedsættelse. Ved afgørelsen skal der
lægges særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og
formålet med anbringelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra for-
ældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15
år, træffe afgørelse om, at samværet mellem forældrene og
barnet eller den unge skal støttes, ved at der er en tredje
person til stede, herunder efter anmodning efter § 103, stk.
2, barnets eller den unges støtteperson.
6. I § 104 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning efter
§ 103, stk. 2, træffe afgørelse om at suspendere samvær
mellem barnet eller den unge og forældrene eller netværket
op til 8 uger.
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning i hen-
hold til § 103, stk. 2, træffe afgørelse om, at samvær mellem
barnet eller den unge og netværket skal støttes ved, at bar-
nets eller den unges støtteperson er til stede.«
Stk. 5. Der kan ikke efter stk. 2 træffes afgørelser, som
medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre
end en gang hver fjerde uge, jf. dog stk. 4. En sådan afgø-
relse sidestilles med en afbrydelse af forbindelsen og skal
træffes af børne- og ungeudvalget efter § 105.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
7. I § 104, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»stk. 4« til »stk. 5«.
§ 137. Når kommunalbestyrelsen modtager en underret-
ning om et barn eller en ung, over for hvem kommunalbe-
styrelsen allerede har iværksat indsatser, skal kommunalbe-
styrelsen genvurdere sagen. En eller flere personer i den
myndighed i kommunen, der løser opgaver inden for områ-
det for udsatte børn og unge, som ikke tidligere har deltaget
i behandlingen af sagen, skal deltage i genvurderingen.
8. I § 137, stk. 1, 1. pkt., ændres »indsatser« til »støttende
indsatser efter § 32, anbringelse efter §§ 46, 47 eller 67 i
denne lov eller foranstaltninger efter lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«.
Stk. 2-4. ---
§ 143. Formanden eller i dennes fravær næstformanden
for børne- og ungeudvalget kan træffe foreløbige afgørelser
efter §§ 23 og 40, § 42, stk. 4, § 47, § 61, stk. 1, § 62,
stk. 1 og 3, § 63, stk. 1 og 2, § 67, § 98, stk. 4, og § 105
i denne lov og efter § 11, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1, i
lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, som af
hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke
kan afvente, at sagen behandles i børne- og ungeudvalget.
Stk. 2. Formanden eller i dennes fravær næstformanden
for børne- og ungeudvalget kan i sager om et barn eller
en ung, der er pålagt en straksreaktion, jf. § 12 i lov om be-
kæmpelse af ungdomskriminalitet, eller er i et forbedrings-
forløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskri-
minalitet, træffe foreløbige afgørelser efter § 40, § 42, stk.
4, og §§ 67 eller 105 i denne lov, efter § 11, stk. 2, og
§ 15 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge og
efter § 14, stk. 2-4, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1,
§ 18, stk. 1 og 2, § 24, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som af hensyn til
barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente
sagens behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Stk. 3. ---
21
Stk. 4. En foreløbig afgørelse efter stk. 1 og 2 skal snarest
muligt og senest inden 7 dage efter iværksættelsen af afgø-
relsen forelægges børne- og ungeudvalget til godkendelse,
uanset om foranstaltningen er ophørt.
9. I § 143, stk. 4, indsættes efter »om« »indsatsen eller«.
Stk. 5-8. ---
§ 145. Følgende afgørelser kan af barnet eller den unge,
der er fyldt 10 år, indbringes for Ankestyrelsen efter regler-
ne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område:
1) Indsatser efter § 32, stk. 1. 10. I § 145, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
2) Børne- og ungepålæg efter § 39. »2) Social stofmisbrugsbehandling efter § 33.«
3) Anbringelse uden for hjemmet efter § 46. Nr. 2-8 bliver herefter nr. 3-9.
4) Valg af anbringelsessted efter § 52, stk. 1.
5) Behandling, uddannelse og ændring af anbringelsessted
m.v. efter § 97, stk. 2.
6) Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk. 1.
7) Samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4. 11. I § 145, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, ændres »stk. 2-4«
til: »stk. 2-5«.
8) Ungestøtte efter §§ 114 og 116 eller opretholdt anbringel-
se efter § 120, der træffes i medfør af § 111 eller § 112, stk.
3, inden den unge fylder 18 år.
Stk. 2. I det omfang afgørelsen efter stk. 1, nr. 5 og 7, an-
går den af forældrene, der ikke har del i forældremyndighe-
den, kan afgørelsen af denne indbringes for Ankestyrelsen.
12. I § 145, stk. 2, ændres »nr. 5 og 7« til »nr. 6 og 8«.
Stk. 3. ---
§ 214. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 13. I § 214, stk. 2, ændres »har bopæl« til »opholder sig«.
Stk. 2. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offent-
ligt hverv, og personer, der udfører opgaver på børne- og un-
geområdet for det offentlige, kan underrette den kompetente
myndighed i Grønland eller på Færøerne, hvis de under
udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller
grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år, der
har bopæl i Grønland eller på Færøerne, kan have behov for
særlig støtte eller har været udsat for overgreb, eller at et
barn umiddelbart efter fødslen i Grønland eller på Færøerne
kan få behov for særlig støtte på grund af de kommende
forældres forhold.
Stk. 3-4. --- § 2
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024, som
ændret ved § 3 i lov nr. 329 af 9. april 2024, § 9 i lov nr.
661 af 11. juni 2024 og § 3 i lov nr. 680 af. 11. juni 2024,
foretages følgende ændringer:
§ 9. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En kommune vedbliver at være handlekommune
for en borger i sager efter lov om social service og efter §
115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger
m.v., når denne kommune eller en anden offentlig myndig-
1. I § 9, stk. 3, indsættes efter »efter lov om social service«:
», efter § 29, stk. 1, og § 32, stk. 5, i barnets lov«.
22
hed har medvirket til, at borgeren i en anden kommune har
fået ophold i
1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service,
2) boliger efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om
almene boliger m.v.,
3) institutioner under sygehusvæsenet,
4) indkvarteringssteder under Udlændingestyrelsen,
5) institutioner under Kriminalforsorgen eller
6) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan
sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-5.
Stk. 4-13. ---
§ 9 a. Handlekommunen for et barn under 18 år er den
kommune, der er handlekommune for forældremyndigheds-
indehaveren i sager efter lov om social service, jf. dog stk.
2-4, 6, 8, 9 og 11.
2. I § 9 a, stk. 1, indsættes efter »18 år«: », herunder et ufødt
barn,«.
Stk. 2-12. ---
23