Fremsat den 7. november 2024 af Katrine Daugaard (LA), Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)

Fremsat den 7. november 2024 af Katrine Daugaard (LA), Ole Birk Olesen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at offentlige sociale tilbud omfattes af årsregnskabsloven
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at fremsætte de lovforslag, der er nødvendige, for
at de offentlige sociale tilbud omfattes af årsregnskabsloven, så der stilles samme krav om organisation, revision og regnskaber
som til private tilbud.
Beslutningsforslag nr. B 37 Folketinget 2024-25
AX030410
Bemærkninger til forslaget
Socialområdet er kendetegnet ved især to forhold: mang-
lende styring med økonomien og ulige konkurrencevilkår
mellem offentlige og private tilbud. Det er forhold, forslags-
stillerne betragter som massive benspænd for, at vi kan løfte
et af de områder, der udgør kernen i vores velfærdssamfund.
Efter forslagsstillernes opfattelse er en del af løsningen
på disse udfordringer, at de offentlige sociale tilbud omfat-
tes af årsregnskabsloven. I modsætning til private tilbud
er de offentlige sociale tilbud nemlig ikke omfattet af års-
regnskabsloven med krav til deres organisation, revision og
regnskaber. De offentlige sociale tilbud skal kun udarbejde
et budget (»Mest velfærd for pengene«, Dansk Erhverv &
Selveje Danmark, april 2019). Offentlige tilbud indgår i
kommunens eller regionens samlede regnskaber, som kun
giver begrænset indblik i de konkrete udgifter på de enkelte
tilbud (»Statslig regulering skaber unfair konkurrence mel-
lem offentlige og private botilbud på handicapområdet«,
CEPOS, den 31. maj 2022). Det vil Liberal Alliance gerne
lave om på.
Derfor opfordrer forslagsstillerne regeringen til at frem-
sætte lovforslag om at lade offentlige sociale tilbud omfattes
af årsregnskabsloven, så de kommer til at operere på samme
vilkår som private tilbud.
Ser man f.eks. på kommunernes udgifter til det specialise-
rede socialområde alene, er der sket en udgiftsstigning på
hele 4,5 mia. kr. fra 55,2 mia. kr. til 59,7 mia. kr. i perioden
2018-2022 – en udvikling, der kun forventes at fortsætte
med samme hastighed (»Særligt ét område driver udgifterne
op i landets kommuner – i dag er ekspertudvalg kommet
med sit bud på løsningen«, dr.dk, den 3. april 2024). Hvad
der er særlig problematisk, er, at vi ikke ved, hvad der driver
udgifterne på socialområdet. Derfor er det vigtigt, at vi får
gennemsigtighed i, hvad udgifterne går til helt ned på insti-
tutionsniveau.
Samtidig ved vi, at ulige krav til tilbuddenes organisa-
tion, revision og regnskaber skaber skæve konkurrencevil-
kår, hvilket i sidste ende går ud over udsatte borgere med
behov for ekstra støtte (»Statslig regulering skaber unfair
konkurrence mellem offentlige og private botilbud på handi-
capområdet«, CEPOS, den 31. maj 2022). Den manglende
gennemsigtighed betyder f.eks., at taksterne for henholdsvis
offentlige og private tilbud udregnes forskelligt, hvilket er
med til at skævvride konkurrencen. Hvis vi ønsker højere
kvalitet i de sociale indsatser, bør vi skabe rammerne for
lige konkurrence om at levere den bedste behandling til
borgerne.
Det forventes ikke, at en overgang til regnskab på institu-
tionsniveau efter årsregnskabsloven vil medføre merudgifter
af særlig betydning. I praksis pålægges selv de mindste
virksomheder krav, jf. årsregnskabsloven. Såfremt man fra
politisk hold betragter det som en rimelig byrde at pålægge
private tilbud, må det lægges til grund, at samme opfattelse
gør sig gældende med hensyn til offentlige sociale tilbud.
Overgangen til at lave regnskaber på institutionsniveau
efter årsregnskabsloven vil desuden være drevet af, at man
i kommunerne skal overgå til at anvende princippet om om-
kostningsregistrering i regnskabsaflæggelsen i lighed med
statens praksis. Det vil give bedre mulighed for at følge
omkostningsudviklingen, effektiviteten og produktiviteten i
kommunernes sociale ydelser (»Omkostnings- og udgiftsre-
gistrering«, Økonomistyrelsen).
Det er derfor forslagsstillernes opfattelse, at overgangen
til nye principper for regnskabsaflægning ikke medfører
væsentlige merudgifter – snarere bedre økonomistyring og
konkurrence på lige vilkår, så vi får mere velfærd for penge-
ne.
2
Skriftlig fremsættelse
Katrine Daugaard (LA):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om, at offentlige sociale
tilbud omfattes af årsregnskabsloven.
(Beslutningsforslag nr. B 37)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3